Selvfremstilling i offentligheden - En undersøgelse af ... - IVA

Selvfremstilling i Offentligheden 

-En undersøgelse af implikationer ved Facebook som arena for den 

offentlige debat. 

!!!!!!!!!!!Håkon Lervåg(HL), Simon Bojesen(SBB) & Mikkel A. Kongstad Hansen(MAKH) 

IVA 2012 

! 

Antal ord: ca. 18.500 

HL: ca. 4.500 

SBB: ca. 4.500 

MAKH: ca. 4700

Indholdsfortegnelse 

S.1 Abstract 

S.1 Indledning 

S.3 Problemformulering 

S.3 Metode 1 (dataindsamling og behandling) 

S.5 Metode 2 (teoretisk rammesætning) 

S.6 Værd at vide om Facebook 

S.7 Teori 

S.7 Borgerlig Offentlighed 

S.10 Kommunikative lovmæssigheder 

S.12 Deliberativt demokrati 

S.14 Kommercialisering af offentligheden 

S.15 Globalisering/Fragmentering 

S.19 Internettet som flow af informationer 

S.20 Internettets demokratiserende potentialer 

S.22 Filteret forsvinder: En profession udfordres 

S.24 Journalistik som proces 

S.26 Public, not for the public 

S.27 Konvergens 

S.29 I algoritmernes vold 

S.31 Du er hvem du interagerer med 

S.32 Serendipitet 

S.34 En offentlighed efter dit ønske

S.35 Ved du hvem Facebook egentlig tror du er? 

S.37 Når koder strukturerer menneskers rum 

S.38 Her kommer algoritmerne 

S.39 Your Network is Watching You 

S.41 Præsentation og analyse af væsentlige resultater fra spørgeskemaet 

S.42 Om dig 

S.42 Generel Facebookbrug 

S.46 Mediebrug og nyhedskilder 

S.52 Abonnementer og deling på Facebook 

S.55 Facebookbrug i forbindelse med folketingsvalget 2011 

S.57 Præsentation og analyse af væsentlige resultater fra interviews 

S.58 Med eller uden filter 

S.59 "Synes godt om" og om igen 

S.60 Mod strømmen 

S.61 Netværksdebatter 

S.63 Diskussion 

S.64 Det professionelle filter 

S.66 Det selvforvaltede filter 

S.67 Netværksfilteret 

S.69 Facebooktinget 

S.73 Konkusion 

S.74 Referencer 

S.75 Supplerende litteratur og links 

!

IVA, Maj 2012. Bachelor, 6. Semester. 

Håkon Lervåg, Simon Bojesen & Mikkel A. Kongstad Hansen 

Vejleder: Henrik jochumsen 

……………..…………….Abstractnn…n………….nn……n 

This BA examines user behavior and news sharing on Facebook by analyzing 

the results of an online survey with 205 respondents and an additional 

individual e-mail conducted interview with 13 different people. It identifies 3 

unique filters (the professional media filter, the self curated filter & the network 

filter) that influence how people interact with and perceive their network and 

news feeds. Finally it discusses these implications on communication in 

Facebook communities and how they might influence the (online) public 

sphere 

……………..…………..Indledningnn…n……….nn….…n 

”Et pluralistisk samfunds største udfordring er ikke at udgrænse mennesker, man er uenige 

med, uanset hvor langt ude, de er. Det er at holde alle fast på en fælles virkelighed. Det er 

det mest modererende, der findes” (Martin Krasnik) 1 

fælles 

Den 22. Juli, 2011 dræber norske Anders Breivik 77 mennesker i en grusom 

terrorhandling. Det ryster ikke bare det norske folk, han angriber, men hele 

verdenssamfundet. I disse dage udspiller retssagen mod Anders Breivik sig, 

og i den forbindelse får han fuld mulighed for at fremlægge hvordan han ser 

diskursen for sit eget forskruede verdensbillede. Denne slags forskruede 

verdensbilleder bliver af mange beskrevet som et kritisk vigtigt 

samfundsproblem, da det er sager som denne, der dybest set er med til at 

understrege, hvordan der i den store samlede offentlighed er plads til at skabe 

billeder af verden, der langt fra stemmer overens med den brede befolknings 

verdensbillede. 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

"!#$%&'()*!+,!-./""0!1234567(66484$1,!944)4'8%:(&4'!;,""! 

?@@3ABB86,8$C37CD,ECFBGB.H"I/JHB#$%&'()K234567(66484$,38L!! 

! "!



Selvom Internettet – af stort set alle – er blevet hyldet for sine 


demokratiserende potentialer pga. dets lige adgang til informationer, er der i 

stigende grad begyndt at komme fokus på hvordan det desværre også 

besidder nogle af de stik modsatte kvaliteter. Lige adgang til al information 

betyder imidlertid at enhver frit kan sammensætte en virkelighed, der stemmer 

overens med det perciperede, og dermed skabe sit eget lille ekkokammer. 

Ansporet af en galnings grusomme handlinger og den efterfølgende debat 

omkring potentielle ekkokamre i hvad der ellers opfattes som et åbent 

samfund, finder vi det interessant at zoome længere ind på selve 

Internetadfærden ifm. informations – og nyhedshåndtering, for – dog i en 

væsentlig mindre målestok – at se på hvordan man overhovedet kan tillade 

sig at tale om ekkokamre i forbindelse med dét Internet, som ellers var ment 

til at skabe mere demokrati. 

Facebook bliver af mange efterhånden betegnet som et Internet i Internettet 

pga. dets enorme udbredelse og anvendelse som informations – og 

kommunikationsværktøj. Fordi folk kan dele indhold og kommunikere frit 

igennem Facebook, mener tjenesten selv, at den er med til at skabe større 

gennemsigtighed og bringe folk tættere sammen. Med Facebooks indtog på 

Internettet er dette gået fra at være et postkontor, hvor informationer flyder frit 

rundt, til at blive et personaliseret rum, hvorigennem den enkelte agerer – en 

arena. 

Derfor finder vi det interessant at undersøge denne arena, hvorigennem den 

enkelte agerer i selvskabte netværk. Ikke for at finde en ny Anders Breivik, 

men for at forsøge at vurdere i hvilken grad denne slags personalisering af 

Internettet kan bidrage til skabe fragmentering(er) af offentligheden? 

! .!




……………………Problemformuleringn…n…...…….…… 

fælles 

Med udgangspunkt i ovenstående er vi kommet frem til følgende 

problemformulering: 

I hvilken grad kan der hos Facebookbrugere identificeres en filterboble i 

forbindelse med brugeres nyhedsforbrug – og formidling? 

Herunder: 

Hvilke udfordringer skaber personalisering af nyhedsforbrug på Facebook? 

Hvordan kan personlig fremstilling på Facebook påvirke den offentlige debat? 

……………Metode 1 (dataindsamling og behandling)n……,….n 

fælles 

For at kunne besvare vores problemstilling, har vi valgt at anvende den 

kvantitative metode i form af et spørgeskema (Madsen & Grønbæk i Fuglsang 

m.fl. E-surveys, s. 83-100) og supplere denne med den kvalitative metode i 

form af en række mailinterviews. 

Vi har valgt at anvende den elektroniske spørgeskema-undersøgelse (Bilag 1 

”Om nyheds – og Facebookvaner” ), fordi denne er særligt brugbar for at 

kunne betegne nogle generelle træk indenfor en stor målgruppe. Et 

spørgeskema er som undersøgelsesredskab forholdsvist omkostningsfrit, og 

derudover gør denne det muligt, at få en tilpas stor mængde data. For at nå 

ud til en så stor mængde potentielle respondenter som muligt, valgte vi at dele 

vores spørgeskema i vores egne Facebooknetværk, hvilket gav os en 

mulighed for at nå ud til sammenlagt 879 respondenter. Derudover bad vi 

vores egne netværk om, at dele dem videre i deres respektive netværk, hvortil 

vi har registreret 4 videredelinger, hvilket har givet os – ved sammenregning 

!




af de videredelendes respektive netværk – en potentiel mængde af 1760 

respondenter. Altså giver egne netværk + andres netværk en sammenlagt 

potentiel masse af respondenter fra Facebook på 2639. 

Derudover er spørgeskemaet blevet delt på Simons (38 followers) og Mikkels 

(425 followers) Twitter, hvortil vi har registreret 7 retweets ud til sammenlagt 

2534 followers. Altså, giver egne twitternetværk + andres sammenlagt en 

potentiel masse af respondenter på Twitter på 2997. Samlet Twitternetværk + 

Facebooknetværk giver os således i alt en samlet potentiel masse af 

respondenter på i alt 5636. 

Vi er klar over at der er sammenfald i mellem egne Facebookvenner, og 

derudover sammenfald mellem Twitter og Facebooknetværk, men disse er så 

relativt at få, at vi umiddelbart mener at det samlede antal mulige 

respondenter ikke afviger voldsomt fra det beregnede. På den måde har vi 

prøvet at skabe et mere objektivt grundlag end bare ”venner” og followers. I 

den forbindelse kan det nævnes, at vi blandt andet har registreret et par 

udenlandsdanskere (Bilag 2, s. 35, svar 127 og 138) som respondenter. Folk 

som vi ikke umiddelbart kan genkende i egne netværk. Ud fra denne masse, 

har vi fået 205 respondenter i vores spørgeskema. 

For at få indblik i områder relateret til vores problemstillinger har vi inddelt 

vores spørgeskema i 5 hovedkategorier, hvortil vi ved hver kategori har 

suppleret op med en kort beskrivende tekst om hvad de forskellige kategorier 

indeholder. De 5 kategorier; Generel Facebookbrug, Mediebrug & 

nyhedskilder – Om dit generelle nyhedsforbrug, Abonnementer & deling på 

Facebook, Facebookbrug ved Folketingsvalget 2011 og Om dig – lidt 

supplerende info om dig. Rækkefølgen af kategorier er prioriteret ud fra et 

ønske om at minimere frafald blandt de adspurgte, fordi de ikke kan genkende 

sig selv i spørgeskemaet. Derfor er vi startet blødt ud med spørgsmål om 

! M!




generel Facebookbrug for at etablere en forståelsesramme hos respondenten, 

og har derefter kredset os ind på de forskellige facetter af vores 

undersøgelsesspørgsmål. De mest personlige spørgsmål er bevidst lagt til 

sidst i skemaet for at få respondenten til at føle sig investeret i spørgeskemaet 

og dermed mere tilbøjelig til at svare på de mere personlige spørgsmål. 

Spørgeskemaet er udarbejdet via Surveymonkeys udvidede abonnement og 

blev første gang lagt ud på Facebook 02.05.12 klokken cirka 12.00. 

Derudover har vi anvendt opfølgende mailinterviews med i alt 13 af de 205 

respondenter (Bilag 3, Facebookinterview). Disse er udvalgt blandt vores 

egne netværk, da vi på den baggrund har haft mulighed for at kunne vurdere i 

hvilken grad disse er aktive Facebookbrugere, dvs. de deler ofte indhold og 

kommenterer på forskellige ting, og derfor ville disse kunne uddybe nogle af 

de mere komplekse spørgsmål end den kvantitative undersøgelses lukkede 

svarkategorier ville kunne give os svar på. Svarene fra mailinterviewene er 

blevet gennemlæst og behandlet ved at identificere meningsoverlap i svarene 

for derefter at kunne etablere gennemgående temaer for svarene. 

……………………Metode 2 (teoretisk rammesætning)n ………..... 

fælles 

For at kunne undersøge hvordan Facebook kan fungere som platform for den 

offentlige debat tager vi udgangspunker i Habermasʼ (2009) teori om den 

borgerlige offentlighed, og udpeger i den forbindelse væsentlige 

kommunikative lovmæssigheder for at bruge Habermas som rammesætning 

for hvordan kommunikation er tæt forbundet med det oplyste grundlag, som 

netop er det vilkår den borgerlige offentlighed bør fungere på. I den 

forbindelse bør vi nævne at Habermasʼ teori anvendes og anses som 

idealtype, og altså beskriver det optimale forhold for hvordan den borgerlige 

! H!




offentlighed kan fungere som grundlag for deltagelse i et demokratisk 

samfund. 2 

For at kunne beskrive Internettet og dets demokratiske potentiale, samt 

indvirkning på hvordan medier fungerer i offentligheden – hos den enkelte 

som de etablerede medier – anvender vi Clay Shirkys (2008) medieteoretiske 

og cyberutopistiske definition på Internettets fordring af en ny 

masseamatøristisk mediekultur. Derudover anvender vi forfatter og 

Internetaktivist Eli Pariser (2011) og dennes cyberdystopiske udlæggelse af 

hvordan personalisering af Internettet er med til at skabe potentielle 

filterbobler (ekkokamre). Dette gør vi fordi vi ser Facebook som et tydeligt 

eksempel på hvordan Internettet er gået fra postkontor til arena. Fordi vi er 

særligt interesseret i hvordan den personlige selvfremstilling spiller ind på 

nyhedsforbrug i forbindelse med brug af Facebook, har vi valgt at anvende 

Goffmans (Hansen, 2009 & Goffman, 2009) teorier om selvfremstilling. Dette 

gøres for belyse relevante overvejelser hos respondenterne i forbindelse med 

bl.a. interaktion på Facebook. 

……………………Værd at vide om Facebookn….n……….n 

””The usefulness of a network increases at an accelerating rate as you add each new person 

to it” (Metcalfeʼs Law) 3 

fælles 

Med 2,84 millioner danske brugere af Facebook 4 kan man for alvor tale om 

hvordan Facebookbrugere har fået en teknologi, der på mange måder minder 

om en telefon. Den er først noget værd, når alle dine venner også har en. Og 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

. !9()(348(%!NO46(74$%@(:@!84FC)$%@(1*!!"#$%&'()*%#+),'?@@3ABB8%,P()(348(%,C$QBP()(BO46(74$%@(:@K84FC)$%@(!RC)%6(&4$4@! 

..,/H,".! 




med 2,8 millioner danskere på Facebook kan man for alvor tale om hvordan 

dette sociale medie har fundet sin plads hjemme i stuerne hos de danske 

borgere. Facebook er samtidigt afgørende i forbindelse med 

personaliseringen af Internettet, forstået således at Facebook er den første 

store onlinetjeneste, hvor alle brugere er personligt til stede via eget navn, 

hvilket er radikalt anderledes i forhold til det ældre Internet, hvor anonymiteten 

og evnen til at agere under aliasser blev fremhævet som en force. 

Med lanceringen ”Facebook Everywhere” 5 gjorde Facebook en ny bevægelse 

ud på hele nettet ved at give samtlige tjenester og mediers hjemmesider 

mulighed for, at anvende Facebooks like knap, der gør at uanset hvorhenne 

du er online, så kan du ”synes godt om” ting eller dele direkte på Facebook fra 

den pågældende hjemmeside. Den overordnede strategi herved, var at 

indføre Facebooks personaliseringslogik på hele Internettet. På den måde 

kan du altid være på Facebook, uanset hvor du bevæger dig rundt online. 

…………………………….Teorin…n…n…………………….… 

…………..............Borgerlig Offentlighedn…..….n.n…………….n 

HL 

For at kunne forstå den kommunikation, der foregår på det sociale netværk 

Facebook, samt hvilke ændringer og implikationer det kan have for den 

enkeltes mulighed for at deltage i den offentlige debat, finder vi det relevant at 

tage udgangspunkt i Habermasʼ (2009) teori om den borgerlige offentlighed 

som et bindeled mellem privatlivet og statsmagten, med samtalen som 

grundlag for et demokratisk samfund. 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

H+C7(EG64&!NYJ!Z''CG'E4F4'@&![!Y%E47CC)!\:4$XP?4$41!?@@3ABBPPP,FC7(EG64&,ECFBL%E47CC)]%336(E%@(C'] 

84:46C3F4'@BLJ]%''CG'E4F4'@&]L%E47CC)]4:4$XP?4$4B!!RC)%6(&4$4@!..,/H,".!! 

! >!




Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas definerer den borgerlige 

offentlighed som det sted, der skal fungere som et nødvendigt udfoldelsesrum 

mellem privatsfæren og statsmagten. Privatsfæren består af en intimsfære 

(familie, kærlighed og venskab), samt en socialsfære (arbejde og produktion). 

Ligeledes opdeler Habermas den offentlige sfære i henholdsvis en kulturel 

offentlighed (litteratur, kunst, teater og musik) og en politisk offentlighed 

(politik, sociale forhold og samfundsøkonomi) (Habermas, 2009). Vi opererer 

dog ikke med distinktioner mellem henholdsvis privat – og 

offentlighedssfæren indbyrdes, men i stedet med disse to som overordnede 

betegnelser og deres relation til hinanden, og – som vi vil føre argumentation 

for – sammensmeltning på Facebook. 

Inspirationen til tankerne om den borgerlige offentlighed baserer Habermas 

på oplysningstidens nye borgerskab, der – i modsætning til tidligere – er 

blevet selvstændiggjorte og med adgang til ejendomsret, og beskyttelse af 

denne ejendomsret. Det nye borgerskab har således flere rettigheder og får 

derudover øget muligheder for, at påvirke samfundet igennem debat. Londons 

kaffehuse nævnes i den forbindelse ofte som stedet, hvor denne bevægelse 

mod en øget samtalekultur som et demokratisk grundlag, tog sit udspring. 

Kaffehusene bliver til en ny arena, hvor akademikere, handelsmænd og andre 

intellektuelle (senere også bl.a. de rigere bønner og arbejderklassen) 

diskuterer politiske, kulturelle og økonomiske emner (Habermas, 2009). Disse 

debatter mellem forskellige erhvervs - og befolkningsgrupper, og dette nye og 

mere åbne rum de foregår i, er således med til at etablere en ny borgerlig 

offentlighed. Denne borgerlige offentlighed har som ideal, at enhver skal have 

lige adgang til den politiske diskussion, og at det bærende element i disse 

diskussioner må være det gode argument, og dette må være hævet over 

social status. I praksis var dette dog ikke helt tilfældet, da bl.a. folk uden 

! J!




selvstændig husholdning (fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og 

fattige) 6 var udelukket fra denne samtale. 

Udover at fungere som rum for den borgerlige offentlighed til at diskutere 

forskellige emner, bliver kaffehusene også stedet, hvor den enkelte borger i 

stigende kan læse og orientere sig om verdensnyheder og ny 

erhvervsrelateret viden. Til at starte med er der primært tale om 

erhversrelaterede rapporter, der siden udvikler sig til tidsskrifter, der bevidst 

prøver at formidle deres ekspertviden til et stort publikum. Formidlingen af 

viden og nyheder til et stort publikum går igen i avisen, der ligeledes opstår og 

udvikler sig i denne tid. Fra starten af 1700-tallet begynder avisen i højere 

grad at redegøre for og informere borgerne om politiske problemstillinger og 

der refereres fra diskussioner i parlamentet – alt sammen medvirkende til at 

konstituere avisen som en 4. Statsmagt (Emerek, 1993, s. 127-152) 

SBB 

Habermas vurderer således at det nye møde mellem intellegentisaen og 

aristokratiet, og det åbne rum det nu foregår i, er medvirkende til at etablere 

en borgerlig offentlighed, der styrker det demokratiske virke i den politiske 

offentlighed. For at denne offentlighed kan virke er der nogle kriterier for 

hvordan involverede og engagerede parter angriber denne kommunikative 

proces. I det følgende vil vi derfor belyse nogle af Habermasʼ (2009) centrale 

punkter for denne proces. Disse punkter udgør ligeledes nogle af de 

grundlæggende lovmæssigheder for den virtuelle offentlighed som 

nærværende opgave bruger til at belyse i hvilken grad Facebook har 

betydning for den politiske offentlighed. 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

6 

Etwil, P(2009) "BogFeature Borgerlig Offentlighed" 

Historie-online.dk 

http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/information_borgerligoffentlighed.htm lokaliseret 15/5/12! 

! =!




…................Kommunikative lovmæssigheder…………n 

Som nævnt, så er adgang et generelt kriterium for den borgerlige offentlighed. 

Med adgang forstås, at alle frit skal kunne komme til orde i den 

herredømmefri sfære, dvs. et magtneutralt rum der uafhængigt af personers 

egne interesser og politiske observans (Habermas, 2009). I den forbindelse 

skal intet argument udelukkes fra at gøre sig gældende, så længe det kan 

defineres som værende rationelt. 

For at et argument kan defineres som værende rationelt og fornuftbaseret, må 

det – ifølge Habermas (2009) – være objektivt, dvs. uafhængigt af 

egeninteresser. Samtidig må det enkelte argument basere sig på nogle 

logiske følgeslutninger, således at modtagere(n) kan forstå argumentets 

mellemregninger og dermed enten forsøge at modargumentere eller se 

fornuften i det påståede. I den forbindelse må alle involverede parter i 

dialogen altså være modtagelige overfor modargumenter, hvis de er rationelle 

og fornuftbaserede. Denne type argumentation og evne til åbent at modtage 

et argument udgør for Habermas (2009) samtalens rationelle mulighed for at 

etablere en fælles objektiv sandhed. Men hvordan sikrer man dette fælles 

rum, et kommunikationsfællesskab, til forståelse mellem mennesker? 

Udover at besidde de nævnte krav til rationalitet og objektivitet, må der 

ligeledes etableres et fælles forståelsesgrundlag af hvad samtalen handler om 

for at sikre et kommunikationsfællesskab. Man må på den måde etablere en 

fælles diskurs, der hviler på samme moralske og etiske principper, for at 

kunne føre sandfærdig argumentation. Habermas (2009)anvender termen 

diskursetik, og bruger denne til at danne ramme om et 

kommunikationsfællesskab (den ideelle samtale), hvorigennem rationel dialog 

anvendes til at diskutere faktiske omstændigheder i en given kontekst. 

! "/!



Formålet med diskursetikken er således, at sikre en ramme til – via 


kommunikation – at kunne behandle forskellige problemstillinger ud fra et 

grundlæggende fælles etisk princip om, at man kan nå til enighed om hvordan 

man som menneske bør handle. Thielst (1996) bringer Habermasʼ diskursetik 

på formel med følgende slutning: ”…kun de normer kan gøre krav på 

gyldighed, der finder (eller vil kunne finde) samtykke hos alle berørte parter 

som deltager i en praktisk diskurs.” Det enkelte argument må således 

appellere til den objektive fornuft, der er i den pågældende dialog ud fra 

diskursetikken. 

MAKH 

Hvis der ud af den herredømmefri sfæres diskursetiske dialog nås et punkt, 

hvor alle kan acceptere rationalet, hvad er retfærdigt og hvordan bør vi 

handle, kan man etablere en slags konsensus, der i sidste ende kan 

udmøntes i eksempelvis politisk handling. Denne type konsensus definerer 

Habermas universaliseringsgrundsætningen; ”Enhver gyldig norm må opfylde 

den betingelse at de følger og bivirkninger med hensyn til tilfredsstillelse af 

hver enkelts interesser, som til enhver tid opstår ved, at normen følges 

generelt, frivilligt kan accepteres af alle berørte” (Habermas, 1983 i Heine 

Andersen, 2007). Universaliseringsgrundsætningen kan således betragtes 

som et moralprincip, der bliver etableret som resultat af en diskursetisk 

procedure. Skulle der opstå uenighed om gyldigheden af et givent 

moralprincip, må der til hver en tid kunne føres argumentation for eller imod i 

en rationel diskurs. Alt sammen med henblik på at etablere en mere passende 

universel norm. 

Uenighed om et givent moralprincip og hvordan et sådan kan betragtes som 

værende direkte hæmmende for en bestemt diskurs, afspejler sig 

eksempelvis i de senere års løbende debat angående racismeparagraffen 7 . I 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

>!V%E(&F43%$%Q$%LL4'!?@@3ABB8%,P()(348(%,C$QBP()(BV%E(&F43%$%Q$%LL4'!! 

! ""!




forbindelse med de senere års udlændingedebat i Danmark har flere politikere 

og andre offentlige meningsdannere således diskuteret hvorvidt 

racismeparagraffen hæmmer den offentlige debat og indskrænker 

ytringsfriheden 8 . Man kan her tale om en situation, hvor nogle tilkendegiver at 

de eksisterende moralprincipper ikke længere stemmer overens med 

muligheden for at udtrykke sig herredømmefrit. Der er således i deres optik, 

en diskrepans mellem muligheden for at argumentere rationelt i en given 

diskursetik og så deres opfattelse af den eksisterende norm. 

……………………Deliberativt demokratinn…n…..n……….n 

Netop konsensustankegangen ligger til grund for det Habermas (2009) 

betegner som et deliberativt demokrati. Den Store Danske definerer 

deliberation som rådslagning eller overvejelse 9 , mens Oxford Dictionaries 

online ordbog 10 tilbyder en noget mere præcis definition af ordet, der samtidig 

ligger tættere på Habermas egen anvendelse af samme. Oxford definer ordet 

således: 

1. Long and careful consideration or discussion: after much deliberation we 

arrived at a compromise. 

2. Slow and careful movement or thought 

Deliberation er altså en form for velovervejet og reflekteret proces eller 

handling, eksempelvis en samtale eller diskussion, hvis afkast kan være i 

form af et kompromis. Ingredienserne af denne samtale eller diskussion 

består af de tidligere nævnte lovmæssigheder for den borgerlige offentlighed. 

Idealet for et deliberativt demokrati er således – for Habermas (2009)– nøglen 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

8 Berlingske artikel http://www.b.dk/politiko/df-ny-regering-maa-fjerne-racismeparagraf 

9 Den Store Danske http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/d-dh/deliberation 

10 Oxford Dictionaries http://oxforddictionaries.com/definition/deliberation!! 

! ".!




til at sikre størst mulig grad af borgerindflydelse igennem nogle almengyldige 

principper om velovervejethed i en demokratisk samtale. På den måde kan 

ethvert synspunkt komme til orde og når dette sikres, så vil resultatet af 

enhver demokratisk deliberation være et kompromis, hvor enhver borger 

genkender sig selv i det vedtagne. 

HL 

Vi vurderer dog at Habermas vision for det deliberative demokrati udgør en 

idealtype, der umiddelbart overbetoner det rationelle i at skabe en fælles 

løsning (et kompromis), og undervurderer betydningen af det processuelle og 

det værdifulde i de stridende parters argumentation. Som vi kommer nærmere 

ind på – i afsnittet Journalistisk som proces - mener vi at revolutionen 

indenfor kommunikationsteknologien betyder at det kan være svært at nå 

konsensus i den ideelle habermasianske definition, især fordi teknologien i 

dag stiller processen til skue og samtidigt tilbyder uendeligt mange rum med 

mulighed for at anvende dele og bider til at danne konsensus i mindre 

målestok. Internettet tilbyder i dag et uredigeret rum, hvorudfra man kan 

udtrække mellemregninger, der ikke tidligere ville være blevet publiceret og 

dermed tilgængeliggjort, og i sidste ende diskuteret. Et eksempel herpå er 

hvordan vi i dag diskuterer sagen om Anders Breivik ud fra et langt bredere og 

mere fragmenteret nyhedsbillede, hvor Breiviks egne notater (og manifest) og 

kommentarer på diverse blogs fungerer på lige fod med den journalistiske 

stands redigerede version af samme i form af eksempelvis en artikel. 

På den måde læner vi os op af den vurdering af Habermasʼ borgerlige 

offentlighed, hvor det ikke er konsensus, men processen (debatten) der i sig 

selv skaber grundlaget for et deliberativt demokrati. Howland Wolf (2011) 

betegner dette som værende offentlig deliberation, hvor essensen af offentlig 

kommunikation er meningsudveksling frem for hvorvidt den ene eller anden 

part kan overbevise den anden om et og andet, eller opnå et fælles 

kompromis. Man må derfor betragte offentlig deliberation ”…som en 

! "




cirkulation af information, synspunkter og argumenter mellem afsendere og 

modtagere i nogle rum, som alle i princippet har adgang til, og hvor indholdet 

af det, der foregår, er synligt” ( Torpe, 2005 i Wolf, 2011) 

…………Kommercialisering af offentligheden……..….n 

Netop det frie rum til offentlig meningsudveksling vurderer Habermas er 

blevet umuliggjort af henholdsvis kommercialiseringen af medierne og 

opblomstringen af interesseorganisationer. Interesseorganisationer 

(eksempelvis fagforeninger) udgør et problem for den offentlige 

meningsudveksling, da disse repræsenterer organiseringen af en 

særinteresse, hvorfor de handler og argumenterer ud fra en egen 

overbevisning og derfor ikke overholder de tidligere nævnte lovmæssigheder 

for den borgerlige offentligheds kommunikation. Dermed bliver fremførelsen af 

argumenter til monologiske meningsudvekslinger, hvor folk står og råber 

budskaber af hinanden (Nielsen, 2011). 11 

Fordi medierne i stigende grad er blevet et kapitalistisk foretagende, og 

dermed opererer på markedsvilkår, dvs. de er afhængige af økonomiske 

logikker om indtjening via annonceindtægter og salg af nyheder, kan de ikke 

længere hævde at fungere fuldstændig objektivt. 

”Efterhånden som disse institutioner er blevet kommercialiseret og har 

gennemgået en økonomisk, teknologisk og organisatorisk koncentration, har 

de i det seneste hundrede år udviklet sig til samfundsmæssige 

magtkomplekser på en sådan måde, at netop deres forbliven på private 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

11 Professor dr. Phil Henrik Kaare Nielsen i programmet ”Eksistens” på Danmarks Radio P1 

http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2011/01/14105623.htm 

! "M!




hænder ofte udgjorde en trussel mod publicistikkens kritiske funktioner” 

(Habermas, s. 273) 

Den stigende markedsorientering betyder, at medierne i større grad 

tilrettelægger deres nyhedsformidling således at den henvender sig til 

markedet – altså hvad vil vores modtagere have, frem for hvad bør vores 

modtagere få. Dette påvirker i sidste ende nyhedskriteriet, således at de 

underlægges et økonomisk rationale om maksimering af afsætningen af 

nyhedsstof (i aviser, på TV eller online) på bekostning af politiske og moralske 

anliggender (Habermas, 2009). Nyhedsformidlingen får dermed karakter af en 

underholdnings – og forbrugsvare, som henvender sig mere til dets 

intenderede brugeres forventninger. Ved hjælp af diverse metoder til 

indsamling af viden om modtagere/publikumsadfærd såsom markeds - og 

seertalsundersøgelser, får medierne større indblik i deres publikum og kan 

dermed lettere tilpasse formidlingen til det forventede segment. 

………………Globalisering/Fragmenteringn ………..... 

"Globalization is fundamentally a short hand term to refer to a fundamental restructuring of 

the basic institutions of the societies in which we live. Stretching all the way through from 

everyday life through to structures of sovereignty through to trans-national associations" 12 

(Giddens, 2000) 

SBB 

I løbet af 90ʼerne arbejder globaliseringen sig mere og mere ind i 

verdenssamfundet og bliver et levevilkår for hele verdens borgere. Ansporet 

af den teknologiske, den politiske og den økonomiske udvikling etablerer sig 

et nyt verdensbillede, der viser sig mere komplekst end nogensinde før. 

Årsagen hertil skal findes i de grundlæggende strukturelle ændringer i 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

12 Giddens foredrag om Globalisering og Kommunikation 

http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=n-9rDFN2zPU#t=1037s (bevis på event 

http://annenberg.usc.edu/Events/2000/event070.aspx ) 

! "H!



samfundet, der ikke længere kan forstå sig selv ud fra den nationale 


virkelighed den tidligere definerede sig ud fra, men må forholde sig til at være 

en del af et internationalt økosystem, hvor alt fra produktion til politik til 

økonomi er bundet sammen, da det udveksles på tværs af landegrænser. 

Ingen af de 3 områder (politik, økonomi og produktion) foregår længere alene 

i en national arena, men afhænger i stigende grad af internationale vilkår. Et 

eksempel på denne internationalisering ser man på produktionsfronten, hvor 

virksomheder deler produktionsapparatet op således at forskellige aspekter af 

produktion foregår hvor det nu er mest hensigtsmæssigt og økonomisk 

rentabelt. (Giddens, 2002) 

Globaliseringen er også politisk, og kan blandt andet ses i det øgede fokus på 

transnationale aftaler såsom Kyotoaftalen (1997), hvor en stor del af verdens 

industrilande knytter et fælles politisk projekt op på en aftale om at reducere 

udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Transnationale aftaler som 

Kyotoaften er således et udtryk for politikeres ønske om at skabe globale 

beslutninger, der i sidste ende forhåbentligt kan være medvirkende til at 

skabe et fælles globalt værdisæt, som optimalt vil engagere borgere i en mere 

global sammenhæng end tidligere. 13 

Den kommunikationsteknologiske udvikling, hvor især Internettet vinder 

indpas hos flere og flere borgere medvirker sideløbende til, at verden rykker 

tættere sammen, alt imens den enkelte får adgang til uanede mængder af 

informationer. Denne kommunikationsrevolution skaber flere aktive og 

refleksive borgere, der i stigende grad engagerer sig i mærkesager som de 

finder vigtige. Giddens (2002) vurderer at dette er et udtryk for hvordan 

borgere har mistet tilliden til den demokratiske procedure, og derudover 

politikeres engagement i nogle måske mere abstrakte eller komplicerede 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

13 Den Store Danske om Globalisering 

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Udviklings%C3%B8konomi/globalisering 

! "I!




sager, end hvad de kan genkende sig selv i. Her er altså en konflikt i forhold til 

Habermas (2009) ideal om det deliberative demokrati, hvor enhver borger i en 

eller anden grad føler sig repræsenteret i dét, der sættes på dagsorden. 

Giddens (2002) mener dog ikke at dette er et udtryk for at borgere 

nødvendigvis er blevet mindre politisk engagerede. Øget adgang til 

informations – og kommunikationsteknologien (primært internettet) skaber 

tværtimod nye værktøjer for borgere til at organisere og involvere sig i 

grupper, græsrodsbevægelser og lignende, hvor de kan de genkende deres 

egen opfattelse af verdens aktuelle problemer (Giddens, 2008). 

Ovenstående diskrepans mellem politikeres opfattelse af virkeligheden og 

borgernes egen politiske virkelighed er også problematiseret hos Lyotard 

(Malpas, 2002) og dennes teori om de store fortællingers død. Han vurderer, 

at vi ikke længere har universelle fortællinger såsom store ideologier som 

nationale identitetsskabere og fælles samlingspunkt, fordi kapitalismens 

globale udbredelse og den hastige udvikling indenfor videnskaben og 

teknologien har afstedkommet, at verden er rykket tættere sammen. Fordi 

verden er rykket tættere sammen, er adgangen til mere viden om forskellige 

verdensopfattelser og kulturer medvirkende til, at man i stigende grad må stille 

spørgsmålstegn ved de ellers sikre nationale, sociale og kulturelle 

samlingspunkter man tidligere blev født ind i. 

MAKH 

Dette medvirker, at man selv stykker sin identitet sammen af mange små 

fortællinger. På godt og ondt, da det dermed bliver et grundlæggende 

livsvilkår løbende at skulle forholde sig til en kompleks omverden, der består 

af fragmenter af noget kendt og ukendt. Internettet skaber en øget kontakt 

med fjerne kulturer og fremmede verdensbilleder, hvilket giver mulighed for at 

skabe større forståelse for forskellige verdensopfattelser. Samtidigt kan dette 

dog også medvirke til at skabe en fordrejet verdensopfattelse og angst for det 

fremmede baseret på misinformation eller ligefrem manipulation, da medierne 

! ">!



i stigende grad er blevet decentraliserede og ikke underlagt samme 


kvalitetskontrol som tidligere. I Danmark ses denne hastige udvikling I de 

seneste 25 års mediehistorie, hvor vi er gået fra at have én licensfinansieret 

Public Service kanal til i dag at kunne håndplukke og sammenstykke egen 

sendeflade ud fra de mange hundrede tilgængelige TV kanaler. Og læg så 

dertil internettets uendelige antal kanaler der distribuerer indhold direkte ind i 

stuen. 

Netop tanken om hele verden, der bliver samlet i din stue betegner McLuhan 

som ”Den globale landsby” 14 og forstår derved et positivt aspekt ved hvordan 

globaliseringen bliver synliggjort ved hjælp af kommunikations –og 

informationsteknologi. Fordi at internationale problemstillinger og 

begivenheder bliver transmitteret direkte hjem i stuerne, bliver det muliggjort 

for hele verden at tale om det samme emne samtidigt. På den måde opstår 

der således nye internationale fortællinger som fx. finanskrisen, terrorisme, 

den globale opvarmning og VM i fodbold. 

Særligt interessant for os er dog de mindre interessefællesskaber, der dannes 

sideløbende og på tværs af nationale skel, hvor de nye 

kommunikationsværktøjer(særligt internettet) faciliterer mere snævre 

netværksstrukturer omkring mindre profilerede begivenheder eller emner, der 

ikke er tilstrækkeligt belyst igennem de mere etablerede og kommercielle 

kanaler. Disse små interessefællesskaber konstituerer nærmere ikke kun én 

men en række globale landsbyer, der i sidste ende udgør en ny politisk 

offentlighed. 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

"M !Wikipedia, Global Village, http://en.wikipedia.org/wiki/Global_Village_(term) Lokaliseret 18.05.12!! 

! "J!




…….......Internettet som flow af informationern …….... 

“[…] when new technology appears, previously impossible things start occurring. If enough of 

those impossible things are important and happen in a bundle, quickly, the change becomes 

a revolution.” (Shirky 2008, s.107) 

Som tidligere nævnt er de store sociale medier (herunder Twitter og 

Facebook) blevet hyldet for deres demokratiserende egenskaber, i form af de 

organisations, distributions – og kommunikationsmæssige (ODK) værktøjer 

de stiller til rådighed for deres brugere. Disse sociale medier indeholder 

dybest set samme primære funktioner som Internettet oprindeligt blev hyldet 

for, men er kendetegnende ved at være lettilgængelige og – ikke mindst – 

letanvendelige. Ved relativt få klik og på ret kort tid kan enhver bruger oprette 

et event eller en gruppe, og derigennem organisere en bevægelse eller 

demonstration. Disse letanvendelige ODK-værktøjer som Facebook 

indeholder er især blevet hyldet i forbindelse med Det Arabiske Forår, hvor 

befolkninger i autoritære regimer anvendte henholdsvis Facebook og Twitter 

til at organisere protestbevægelser og samtidigt distribuere videoer, billeder 

og informationer ud, såvel nationalt som internationalt. Alt sammen uden om 

de traditionelle – og i overvejende grad – kontrollerede medier (Boyd, 2011) 15. 

Denne positive opfattelse af Internettet og – især – de sociale mediers 

demokratiserende potentiale og mulighed for etablering af en ny borgerlig 

offentlighed baseret på den informationsstrøm de frit tilgængelige ODK- 

værktøjer skaber, er omdrejningspunkt for medieteoretiker Clay Shirky(2008). 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

15 Fast Company. How Social Media Accelerated the uprising in Egypt http://www.fastcompany.com/1722492/howsocial-media-accelerated-the-uprising-in-egypt 

Lokaliseret 14.05.12 

! "=!




.………Internettets demokratiserende potentialer …..... 

HL 

I bogen “Here Comes Everybody” (2008) beskriver Clay Shirky hvordan mass 

amateurization (masseamatørisme) er resultatet af den eksplosive vækst 

indenfor expressive capabilities (udtryksmuligheder), der er opstået i 

forbindelse med Internettets hastige udbredelse. Fra tidligere at være et sted 

hvor det krævede et højere niveau af IT-kompetencer for overhovedet at 

kunne deltage i og bidrage med indhold til Internettet, er det i dag stedet hvor 

adgangsbarrieren er så lav, at alle mere eller mindre gnidningsfrit kan 

generere indhold i form af eksempelvis blog-posts eller video-uploads. 

Internettets udvikling og den derudaf opståede masseamatørisme er - ifølge 

Shirky – umiddelbart resultatet af 2 ting; 

1) Kommunikationen er blevet billigere – dvs. omkostningerne ved 

organisering og distribution af indhold er blevet immateriel og ikke længere 

bundet op på omkostningstunge procedurer som f. eks. fysisk optryk og 

distribution af aviser 

2) Kommunikationen er blevet lettere - dvs. teknologiens værktøjer er blevet 

så intuitive at de ikke længere er forbeholdt professionelle, men nu kan 

anvendes af stort set alle uden decideret teknisk snilde. Altså kompetencen er 

flyttet fra eksperten til den almene bruger (Shirky 2008 s. 78). 

Fordi adgangen til ODK-værktøjer er sænket radikalt kan folk lettere end 

nogensinde før udøve aktiviteter som tidligere var forbeholdt særligt 

professionelle i form af institutioner og virksomheder. Masseamatørismens 

opblomstring har således et demokratiserende potentiale, da alle som 

udgangspunkt let kan organisere sig i et interessefællesskab omkring en 

bestemt problemstilling, der ikke nødvendigvis er repræsenteret af de 

! ./!




etablerede organisationer og medier, og dermed sætte den øverst på 

dagsordenen. 

Ved første øjekast kan dette virke som en positiv udvikling, da alle får nye 

veje til at komme til orde i den offentlige debat. Tager man imidlertid de 

habermasianske briller på vil man kunne se udfordringer ved denne nye 

online borgerlige offentlighed, da den således vil bestå af endnu flere 

organiserede interessefællesskaber. Dermed overholdes de tidligere nævnte 

kommunikative lovmæssigheder om, at en debat må foregå i en 

herredømmefri sfære, hvorudfra særinteresser må udelades, ikke. Dette kan – 

ifølge Habermas(2009) trække kommunikationen i en monologisk retning. 

Den nye online borgerlige offentlighed bliver yderligere kompliceret ved at 

den, i modsætning til den præ-Internetske ditto, kan bestå af et endnu mere 

varieret, og organiseret meningsfelt. Således er det ikke længere alene 

tidligere store organisationer, som eksempelvis fagforeninger, der præger 

offentligheden med deres dagsorden. Meningsfeltet omfatter i dag alt fra 

fagforeninger, aviser og NGOʼer til virtuelt organiserede revolutioner i Iran til 

en Facebookgruppe, der ønsker sodavanden Urge tilbage til DK. Et sådan 

udvidet og multifacetteret meningsfelt er selvfølgelig positivt, da det kan 

afspejle samfundets bredde og dybde, og små som store problemstillinger 

kan få frit slag i kampen om din opmærksomhed. Det udvidede meningsfelt er 

kendetegnet ved en stortset uhæmmet adgang til enhver problemstilling eller 

information relateret til ethvert stofområde. Denne adgang til et mere 

komplekst nyheds- og informationsudbud, hvor de etablerede mediers 

nyhedsudvalg konkurrerer med dine egne interesser om din opmærksomhed, 

! ."!




skaber et oplysningsdilemma; Vil jeg se den landsdækkende Tv-avis eller vil 

jeg se Zeitgeist 16 og læse om the monetary system online? 

Dette oplysningsdilemma belyser hvordan filtrering af nyheder og 

informationsstof i stigende grad er blevet en personlig sag, og ikke længere 

bliver varetaget af professionelle og etablerede medier. 

……..Filteret forsvinder: En profession udfordresn ..... 

SBB 

Før internettet blev relevanssortering og kildekritik udelukkende foretaget af 

forskellige professioner, eksempelvis journalister, bibliotekarer og forlæggere. 

Disse udøvede i kraft af deres uddannelse en filtrering af indhold ud fra 

nævnte kriterier for på den måde at tilgængeliggøre informationer og nyheder, 

der var relevante, og dermed opfylde deres rolle som leverandør af oplysning 

til borgeren. (Shirky 2008) 

Groft forsimplet indebærer den traditionelle journalistrolle at være kritisk 

undersøger af samfundet og formidle dette virke videre til offentligheden i 

forståelig og tilgængelig form. Bibliotekarens rolle derimod er at hjælpe den 

besøgende med at opsøge og udvælge relevant materiale blandt tusindvis af 

bøger og artikler samlet på et sted. Ligeledes må forlæggere vurdere 

kvaliteten af en bog ud fra nogle bestemte kriterier inden publicering, for at 

kunne bringe deres læsere det bedst mulige og mest interessante indhold. 

Faglitteratur må opfylde visse sandhedskriterier, mens et skønlitterært værk 

mere vurderes ud fra de forskellige forlags individuelle kriterier for litterær 

kvalitet. 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

16 Zeitgeist er en kontroversiel konspirationsfilm i 3 dele, der omhandler problematiserer alt fra religion til 9/111 til 

hvordan det monetære anvendes til at kontrollere befolkningen. http://www.imdb.com/title/tt1166827/ 

! ..!




Alle disse funktioner er således kendetegnende ved at der, forud for formidling 

af indhold, er gået et stykke professionelt arbejde, hvor et givent vidensstof 

har gennemgået kildekritik og relevanssortering i en eller anden form. Disse 

funktioner er altså blevet varetaget af en professionel minoritet med særstatus 

i samfundet i kraft af deres uddannelse og specialviden (Shirky 2008 s. 57- 

60). Derudover har organisationer og medier, hvori disse funktioner udøves af 

professionelle været nødsaget til at sortere i det publicerede indhold grundet 

omkostninger forbundet med tryk og distribution. De økonomiske 

omkostninger for publicering og transmission har derfor udgjort et naturligt 

indbygget filter, hvor den enkelte medieinstitution pga. økonomiske 

begrænsninger har været tvunget til at foretage valg omkring hvad der skal 

distribueres. Dette filter har således fungeret som et label 

(troværdighedsstempel) på udgiveren, hvortil den brede befolkning har haft 

tillid til kvaliteten af det formidlede indhold . Altså, fordi man ved, at det har 

været omkostningstungt at bearbejde information, har man som forbruger tiltro 

til at stoffet besidder en vis kvalitet (Shirky 2008 s.97). 

Dette filter er imidlertid udfordret af den nye masseamatørisme. Og dermed 

den eksplosive vækst i volumen af udbudt indhold online. Flere folk skaber 

mere indhold og publicerer det på nettet. Fordi der er mere indhold tilgængelig 

end professionelle hænder kan håndtere, bliver filtrering af indhold tvunget ud 

af hænderne på de etablerede medier og over i hænderne på den glade 

amatør. Shirky(2008) formulerer denne udfordring af det traditionelle filter 

således: ”Mass amateurization of publishing makes mass amateurization of 

filtering a forced move. Filter-then-publish, whatever itʼs advantages, rested 

on a scarcity of media that is the thing of the past. The expansion of social 

media means that the only working system is publish-then-filter” (Shirky 2008 

s. 98) 

! .




Således er den nye logik for deling af indhold af enhver art – fra blogposts til 

video og billeder til mere traditionelt udformede nyhedsartikler – at alt må 

tilgængeliggøres uden forudgående filtrering og formålsorientering, og at det 

er op til den enkelte at håndtere og filtrere. Det vil sige, at hvis du ligger inde 

med eksempelvis en samling billeder fra en given event, så må logikken være 

hvorfor ikke, frem for hvorfor gøre det? (Shirky 2008 s.60) 

.………………….Journalistik som procesn …...………... 

MAKH 

I et online landskab, hvor enhver – amatør som professionel – kan bidrage 

med ”nyheder” er der umiddelbart opstået to retninger indenfor 

webjournalistikken. Den ene retning holder fast i det traditionelle journalistiske 

håndværk om at behandle en nyhed som en historie, der er gennemarbejdet 

og kendetegnende ved at kilderne er verificeret inden publicering. Den anden 

derimod følger mere publish-then-filter-logikken og er derfor mere øjeblikkelig 

og ufiltreret. Denne type bliver ofte omtalt som flydende og/eller 

procesjournalistik (Ebdrup 2011) 17 , dvs. en type journalistik hvor selve 

nyheden er mere væsentlig end behandlingen af denne. Her gælder det om at 

komme først med det seneste ( breaking news ), og så i stedet løbende 

bearbejde og opdatere på den enkelte artikel eller historie. Dette betyder 

umiddelbart at alle de redaktionelle arbejdsprocesser, der normalt er forgået 

forinden publicering, nu bliver frit stillet til offentligt skue online, hvilket 

adskiller sig radikalt fra tidligere tiders journalistik. Denne hurtighed, hvorved 

en nyhed publiceres og løbende behandles, er selvsagt ikke uproblematisk, 

da offentligheden åbent indlades i nyhedsformidlerens gisninger og 

spekulationer ufiltreret. 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

17 Ebdrup, N. (2011) ”Nettet skaber journalist-splid” http://videnskab.dk/kultur-samfund/nettet-skaber-journalist-splidpa-redaktionerne 

! .M!




Denne type journalistik er de fleste efterhånden stødt på, ofte som fænomenet 

breaking news, hvor der rapporteres direkte fra en begivenhed mens den 

finder sted. Her er der simpelthen ikke tid til at behandle nyheden før 

offentligheden involveres, og de bliver dermed løbende delagtiggjort i 

journalisters, kommentatorers og andre eksperters tolkninger af 

begivenheden, mens den finder sted. Dette sås tydeligt i forbindelse med 

mediernes behandling af terrorangrebene i Norge d. 22 Juli 2011, hvor de 

fleste medier i de første par timer efter første angreb på regeringsbygningen i 

Oslo arbejdede med en teori om at der var tale om islamistisk terror 18 . Noget 

der siden viste sig aldeles usandt. Denne slags fejlantagelser er en kalkuleret 

risiko som ethvert medie, der arbejder med breaking news, er nødt til at 

arbejde ud fra. Men hvor TV og trykte aviser har mulighed for at komme med 

en dementi af en mulig fejlantagelse, eller simpelthen ignorere det væk, så 

har internettet og online-journalistik det vilkår at når først noget er publiceret, 

så fanger bordet. Det vil sige, enhver journalistisk formidlet gisning eller 

antagelse, sand som usand, er evigt tilgængelig for offentligheden 19 . 

Problemet ved denne online-logik er at alle disse mellemregninger kan findes 

som løsrevne fragmenter, uanset den endelige konklusion på en given 

historie. Logikken er nemlig således, at når først noget er publiceret online, så 

er det kopierbart og dermed dybest set umuligt at destruere eller fjerne igen. 

Shirky (2008) formulerer dilemmaet ved denne logik således: ”[…] it is almost 

impossible to destroy all the copies, and anyone who has a copy can 

broadcast it to the world at will, and with ease” (Shirky 2008 s. 76). 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

18 Wikipedia om ”Terrorangrebene i Norge 22. Juli 2011” 

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebene_i_Norge_22._juli_2011 

19 Se f.eks. et udsnit af Informations løbende dækning af, samt gisninger om hvem der står bag terrorangrebene i 

Norge 22. Juli 2011 http://www.information.dk/274118!! 

! .H!




………………….Public, not for the publicn ….………..... 

Fordi Internettet er et globalt medium, der består af såvel private (eks. 

bloggere) som offentlige (eks. journalister) aktører, der kan publicere indhold 

som bliver offentligt tilgængeligt er der skabt et udvidet offentlighedsbegreb, 

hvor offentligheds – og privatsfæren smelter sammen. Dette indebærer at 

eksempelvis dagbogslignende blogsposts med mere nære og familiære 

beretninger i princippet er lige så tilgængelige for offentligheden som 

nyhedsartikler og andre mere formelle udgivelser, der altid har henvendt sig til 

offentligheden. Shirky (2008) betegner denne sammensmeltning mellem 

privat og offentlighedssfæren som værende en konsekvens af at Internettet 

som moderne kommunikationsteknologi ikke skelner mellem broadcasting 

(one-to-many) og communication (one-to-one). Dvs. vi ikke længere altid har 

en distinktion mellem hvornår noget er henvendt til offentligheden (one-to- 

many) og hvornår noget er direkte henvendt til en anden bestemt person 

(one-to-one). At denne distinktion mellem det private og det offentlige er 

sværere at foretage, betyder dybest set, at vi ikke i samme grad holder os 

tilbage fra at kommentere på en privat blog som var den lige så direkte 

henvendt til os til som en artikel med dertilhørende kommentarfelt på 

eksempelvis Politiken (Shirky 2008 s. 87-90). 

HL 

Dette udvidede offentlighedsbegreb, hvor privat og offentlig kommunikation 

smelter sammen, har implikationer for såvel private personer som offentlige 

aktører (eks. politikere og andre meningsdannere). Det bliver sværere at 

skelne mellem hvornår en person agerer som privat eller offentlig person 

online. Et eksempel på hvordan en offentlig person har været ramt af denne 

problemstilling, finder man i tilfældet med politikeren Søren Pind og debatten 

omkring hvorvidt han kunne bruge sin Facebookprofil privat til at kommentere 

på offentlige anliggender, eller om han – som offentlig person – altid agerer 

! .I!




offentligt når han udtaler sig, uanset medium 20 . På samme måde vurderer 

Shirky (2007) 21 at man som privatperson må forholde sig til at når en samtale 

foregår online, så foregår den i en udvidet offentlighed, hvor indholdet af 

samtalen bliver enhver anden frit tilgængeligt at lytte med på og kommentere 

på. I modsætning hertil ville denne type lytten-med-på og kommenteren på en 

samtale i det fysiske, offentlige rum måske være at betragte som decideret 

underlig adfærd, og nærmest krænkende for de samtalende. 

Samlet set betegner Shirky (2008) et nyt internetlandskab, hvor privat – og 

offentlighedssfæren er smeltet sammen til et udvidet offentlighedsbegreb, 

hvor kommunikationsteknologien ophæver grænsen mellem tidligere adskilte 

kommunikationsformer, broadcast og communication. Dette skaber 

umiddelbart en problemstilling i forhold til indhold og samtaler på internettet, 

da der ikke skelnes mellem privat og offentligt anliggende. Derudover udgør 

masseamatørismen og den stigende volumen i indhold på nettet, fordi 

Internettet har fået en publiceringslogik, der siger publish-then-filter, at der er 

så meget indhold online, at der ikke er nok professionelle hænder til at filtrere 

og formidle dette. Dermed bliver filtrering af indhold et personligt anliggende. 

……………………. …Konvergensn….. …….. ………..... 

I relation til problemstillingen angående hvordan kommunikationsteknologien 

ophæver grænsen mellem broadcast og communication er det relevant at se 

på konvergens-begrebet i forbindelse medier. Finnemann (2008 s. 150-151) 

definerer konvergens i en mediesammenhæng som en sammensmeltning af 

kendte teknologier, tjenester og markeder indenfor kommunikations - , it og 

mediesektorerne og udpeger 5 aspekter, der er særligt kendetegnende ved 

konvergensbegrebet. Disse 5 er: 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

20 DR: ”Søren Pind åbner sin Facebookprofil” http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/07/26/161526.htm 

21 Shirky-interview på Switched http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=azIW1xjSTCo#t=127s!! 

! .>!




1. Samme indhold på flere platforme – et eksempel herpå er når traditionelle 

aviser går online og måske endda oven i købet tilføjer TV til en slags udvidet 

platform for levering af indhold. 

2. Personalisering/nichedannelse – dvs. når den enkelte bruger af medier frit 

kan stykke sin egen nyhedslevering sammen og dermed selv bestemme hvad 

og hvornår dette modtages. 

3. Interaktivitet – dvs. når brugeren selv kan bidrage til og måske endda 

påvirke indholdet. Et eksempel herpå kunne være avisers øgede anvendelse 

af kommentarfelter på deres onlinemedier eller da TV2 ifm. Folketingsvalget 

2011 inddrog tweets og Facebook-kommentarer fra brugerne i deres 

nyhedsdækning. 

4. Multifunktionelle terminaler – når et givent medies funktioner udvides til at 

inkludere andre funktioner. Eksempelvis når en telefon kan gå på Internettet. 

5. Udviskning af grænser – Når skellet mellem traditionelle broadcastmedier 

og nye tjenester ophæves, og det bliver sværere at afkode hvem, der er den 

egentlige afsender. Dette ligner på mange måder Shirkys (2008) tanker om 

ophævelsen mellem broadcast og communication. 

Det skal her tilføjes at Finnemann (2005) vurderer, at Internettet ikke er med 

til at skabe mere konvergens i den forstand at forskellene mellem de 

forskellige medier bliver færre, men at de får mulighed for faktisk at skabe et 

mere differentieret indhold i form af valg af funktioner på den pågældende 

tjeneste. Vi vurderer dog at, eftersom denne opgave undersøger 

sammenhænge mellem Facebookbrug og nyhedsvaner, at det er relevant at 

påpege at stort set samtlige medier har en Facebookprofil og det derfor kan 

være svært at tale om decideret differentiering af funktioner, eftersom 

samtlige medier således må vurderes at være underlagt de af Facebook 

opsatte rammer for udbud af funktioner. Således mener vi, at der er en 

! .J!




konvergens på den måde at samtlige medier bruger den samme tjeneste til 

supplerende nyhedsformidling og brugerinteraktion. Da vi er særligt 

interesserede i at undersøge konvergens i forhold til nyhedsbilledet, er det 

desuden værd at se på konvergens i forhold til selve substansen af 

nyhedsindholdet. I forhold til personalisering af indhold og emner, som 

Finnemann (2005) også sætter i forbindelse med konvergens, er 

personalisering af Internettet særlig relevant i forhold til hvordan brugere på 

Facebook sammensætter deres nyhedsfeed, og desuden hvordan Facebook 

aktivt arbejder med at forstærke de valg brugeren foretager sig. 

………………………I algoritmernes vold ………….…..... 

”The new generation of Internet filters looks at the things you seem to like - the actual things 

youʼve done, or the things people like you like – and tries to extrapolate”. (Pariser 2011, s. 9) 

SBB 

Den amerikanske forfatter og Internetaktivist, Eli Pariser præsenterer i sin bog 

”The Filter Bubble – What the Internet is Hiding from You” (2011), begrebet 

filterboble, og definerer det som værende en potentiel konsekvens af 

hjemmesiders algoritmiske personalisering af Internettet, hvor man i stigende 

grad præsenteres for indhold, der kun bekræfter eget verdensbillede. News 

that suits you! 

Netop den eksplosive vækst i indhold online, samt dét at relevanssortering og 

filtrering er blevet et personligt anliggende, understøttes af de største 

onlinetjenester, Google og Facebook. Fordi mængden af information online er 

overvældende, forsøger tjenesterne at hjælpe brugeren med at finde 

væsentligt indhold ud fra forskellige relevanskriterier, som tjenesterne så 

baserer deres algoritmer på. Dette gøres i stigende grad ved at anvende 

brugerens egen data til at lade algoritmen skræddersy indhold til den enkelte 

bruger. Der er altså tale om et forsøg på personalisering af indhold, hvor 

tjenester gennem brugeradfærdsdata forsøger at blive bedre til at anticipere 

hvad den enkelte finder relevant og brugbart i en given kontekst (Pariser 

! .=!




2011). Disse algoritmers filtrering af indhold ud fra brugeradfærdsdata udgør 

således den nye generation af filtre, der dybest set varetager noget af den 

samme funktion som de tidligere professionelle gatekeepers 22 (tidligere 

nævnte journalister, bibliotekarer og forlæggere) havde patent på. Fordi koden 

bag algoritmerne er billigere at anvende end den professionelle, 

menneskelige redaktør bliver denne i stigende grad anvendt til at 

relevanssortere indhold. Det er den type algoritme anvendt af f. eks. 

Facebook og Google, der i dag sorterer indhold automatisk, og dette sker 

sideløbende med den føromtalte masseamatøristiske tilgang til 

nyhedsformidlingen (Shirky 2008). Altså, kan man tale om to typer filtrer der 

nu eksisterer på nettet; 1) algoritmen, der søger at personalisere indhold efter 

brugerens adfærd 2) brugeren, som filtrerer indhold efter eget valg (Pariser 

2011 s. 51). 

Udover at tjenester som Google og Facebook anvender algoritmer til at 

skræddersy indhold til den enkelte bruger, er det også relevant at nævne at 

de samtidigt også har fået automatiseret en dataindsamling, der giver dem et 

unikt indblik i brugernes præferencer og vaner. Denne udvidede viden om 

brugerne gør at disse tjenester kan tilbyde mere målrettede annoncer end de 

traditionelle medier, og derfor bliver de mere attraktive for annoncører. I sidste 

ende er konsekvensen at de tager afgørende markedsandele fra de 

traditionelle medier, der dermed er presset på to fronter – annonceindtægter 

og på selve professionen. (Pariser 2011 s.48-49). 

Da personalisering af indhold på Facebook især er relevant for vores 

problemstilling, vil vi i det følgende kigge nærmere på hvordan personalisering 

af indhold finder sted via Facebooks forskellige funktioner, der har betydning 

for filtrering og relevanssortering på siden. Alt sammen med udgangspunkt i 

Parisers (2011) kritiske tilgang til denne type personaliseret Internet. 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

22 Wikipedia om Gatekeepers http://en.wikipedia.org/wiki/Gatekeepers 

!




……………Du er hvem du interagerer medn ………..... 

”To provide relevance, personalization algorithms need data. But the more data there is, the 

more sophisticated the filters must be to organize it. Itʼs a never-ending cycle” (Pariser 2011 

s. 38) 

Facebook operer umiddelbart med 3 faktorer for relevanssortering (Pariser 

2011 s.37) til den centrale funktion newsfeedet ved hjælp af 

filtreringsalgoritmen EdgeRank, hvor indhold fra den enkelte brugers 

respektive netværk præsenteres for brugeren i nogenlunde kronologisk form. 

Fordi den enkelte bruger typisk har så mange venner, at newsfeedet umuligt 

ville kunne håndtere samtlige opdateringer på en overskuelig måde, vælger 

Facebook at sortere indholdet ud fra 3 følgende faktorer: 

1) Affinity (beslægtethed). Betegner den mængde tid du bruger på at interagere. I Facebooks 

tilfælde forstås interaktion ud fra anvendelse af forskellige funktioner såsom ”synes godt om”- 

tilkendegivelser, at kommentere på opslag og at sende beskeder. Derudover indbefatter 

beslægtethed ligeledes den tid du bruger på at besøge en given profil, eksempelvis for at se 

på dennes billeder. 

2) Vægtning af indholdstyper ud fra Facebooks prioritering af hvad personer ville finde 

relevant. Herunder er eksempelvis beskrivelser om brugerens parforholdsstatus ”gift med”, ”i 

et forhold med”, ”det er kompliceret”, ”single”, etc. vægtet særlig højt. 

3) Seneste opslag vægtes højere end ældre (Pariser 2011. s. 38) 

MAKH 

Pariser (2011) vurderer at denne type sortering af indhold i newsfeedet kan 

være problematisk, hvis den i overvejende grad baserer sig på interaktion i 

form af principperne bag affinity. Hvis dit newsfeed på Facebook begrænser 

sig til personer du aktivt interagerer med, så vil du risikere, at nogen du 

måske kunne være interesseret i at få opdateringer fra, simpelthen bliver 

sorteret fra fordi du ikke overholder de nødvendige interaktionsformer. Dvs. 

hvad-enten det er en Facebookven eller politikers offentlige profil du 

abonnerer på, så er logikken den at du må løbende lave en eller anden form 

for interaktion for ikke at risikere, at denne bliver sorteret fra dit newsfeed. 

!




Pariser (2011) beretter selv om egne erfaringer med, at forsøge at inddrage 

forskelligartede politiske overbevisninger til sit netværk ved enten at blive 

venner med eller at abonnere på opdateringer fra folk med andre holdninger 

end ham selv. Motivet for denne handling er, at han vil udfordre sine egne 

holdninger og dermed forsøge at bruge Facebook som en bred platform til at 

få et varieret udbud af meningstilkendegivelser, således at han kan holde sig 

opdateret med andre politiske observationer end dem han normalt 

sympatiserer med. Men efter et stykke tid går det op for ham, at disse 

personers opdateringer er gledet ud af hans newsfeed, og han vurderer i den 

forbindelse at dette må skyldes at han ikke har interageret med nogle af disse 

personer, hvorfor EdgeRank må have filtreret dem bort. Således har 

Facebook skelnet mellem aktiv interaktion og passiv abonnering og på den 

måde frasorteret modsatrettede holdninger fra Parisers newsfeed (Pariser 

2011 s. 5). 

…………………….. …Serendipitet …………….………..... 

”By definition, a world constructed from the familiar is a world in which thereʼs nothing to 

learn. If personalization is too acute, it could prevent us from coming into contact with the 

mind blowing, preconception shattering experience and ideas that change how we think about 

the world and ourselves” (Pariser 2011 s. 15) 

Udeblivelsen af modsatrettede holdninger fra Parisers newsfeed konstituerer 

et problem, der bedst kan beskrives som værende en potentiel mangel på 

serendipitet. Björneborn (2008) definerer serendipitet som det uplanlagte 

fund, dvs. dét uventede som du kan blive eksponeret for, hvis du går årvågen 

igennem en verden af informationer. Denne årvågenhed vurderer Pariser 

(2011) er essentiel for det beslutningsgrundlag vi alle bør have, for at det kan 

siges at vi deltager i den demokratiske debat på et ordentligt oplyst grundlag. 

Altså, hvis ikke vi eksponeres for noget uventet, eller ligefrem noget 

!




modsatrettet, så lukkes vores horisont omkring hvad vi kun ønsker vores 

udsigt skal bestå af. 

Pariser skitserer problematikken ved Facebooks algoritmiske filtrering af 

indhold af relevans baseret personlige interaktion og præferencer (dvs. hvem 

du vælger at abonnere på) ved, at den omgår det serendipitive element, der 

kunne finde sted hvis filtreringen tog højde for flere facetter. Pariser (2011) 

foreslår at man uddyber relevansbegrebet ved at inkludere følgende; 

vigtighed, ubehagelighed, udfordrende, modsatrettede synspunkter (vores 

oversættelse) 23 . Folk har altså brug for, blive konfronterede med emner, der 

ligger udenfor deres normale interessefelt, men stadig er vigtige selvom de 

kan opleves som ubehagelige, udfordrende eller ligefrem modsatrettet ift. 

egne synspunkter. 

Det er i den forbindelse interessant, at Facebook kun har integreret en ʼsynes 

godt omʼ knap, hvilket er medvirkende til at fremtvinge en positivt kultur, hvor 

interaktionerne kun kan bestå i positive tilkendegivelser(Colding Jørgensen, 

2011) 24 . Det kan eksempelvis virke underligt, at skulle ʼsynes godt omʼ et 

opslag, der handler om folkemord i Rwanda, hvilket i sidste ende kan betyde, 

at folk ikke ʼsynes godt omʼ opslaget, og dermed bliver det ikke interageret 

med, og ultimativt delt videre. I den forbindelse foreslår Pariser (2011s. 232) 

at man burde indføre en ʼImportantʼ knap på Facebook, så også ubehageligt 

men vigtigt indhold bliver synliggjort. 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

23 Pariser (2011). Ted Talk http://www.youtube.com/watch?v=B8ofWFx525s Lokaliseret 20.05.12 

.M DR2 “Deadline”. Ca. 20 minutter inde http://www.dr.dk/nu/player/#/deadline/42336 Lokaliseret 12.05.12! 

!




………………….En offentlighed efter dit ønskehhh.hhhhjhjggg 

”Were getting a lot of bonding, but very little bridging. And this is important because its 

bridging that creates our sense of the ”public”-the space where we address the problems that 

transcend our niches and narrow self interest.” (Pariser 2011) 25 

HL 

Ligesom Habermas(2009) mener Pariser(2011) at de traditionelle 

nyhedsformidlere har fungeret som de bærende medier i forbindelse med 

oplysningen af borgerne –og begge ser de udviklingen af den borgerlige 

offentlighed ske parallelt i et kompliceret parløb med mediernes udvikling. 

Begge betoner de vigtigheden af udeladelsen af særinteresser i den offentlige 

debat. 

Ved at personalisere indhold på Facebook ud fra tidligere nævnte 

filtreringsalgoritmer fokuserer tjenesten dog netop på de særinteresser den 

enkelte borger besidder. På den måde ligger man langt fra Habermasʼ (2009) 

ideal om den herredømmefri debat, der skal fungere på et oplyst grundlag. 

Det oplyste grundlag kan ikke operationaliseres, hvis hver borger agerer i en 

virkelighed af personlige præferencer, der konstant bekræftes af de algoritmer 

der relevanssorterer efter hvad der er vigtigt for dig (Pariser 2011 s.164). 

En anden bekymring Pariser (2011) har for hvordan det oplyste grundlag er 

udfordret, ligger i hvorledes den enkelte selv sammenstykker sit newsfeed 

ved at tilføje venner og abonnere på forskellige typer offentligt indhold 

(eksempelvis i form af politikere, organisationer eller aviser) på Facebook. Du 

kan ikke abonnere på alt, og vælger måske derfor udelukkende at abonnere 

på hvad du selv finder relevant for at have Facebook som et overskueligt 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

25 Pariser låner begreberne bonding og bridging capital fra Putnam, R. (2000, Bowling Alone)Førstnævnte er 

slægtsfællesskabsorienteret, mens sidstnævnte betegner en broget skare, som f. eks til en offentlig høring. 

! 

!




medie, der fodrer dig med hvad du finder væsentligt. Ved at prioritere indhold 

skaber du Facebook som et medie efter egne præferencer. Problemet er bare 

den, at mediet – med dets algoritmiske filtrering og personalisering af indhold 

– også prøver at skabe dig (Pariser 2011 s. 112-113) 

Det er disse to typer personaliseringer af indhold, der grundlæggende er med 

til at konstituere den frygtede filterboble af informationer, der i sidste ende kan 

skabe et web-of-one. 26 Således smelter mediet (facebook) sammen med den 

virtuelle offentlighed det moderer. 

……..Ved du hvem Facebook egentligt tror du er? ..... 

”The Internet may know who we are, but we donʼt know who it thinks we are or how itʼs using 

that information. Technology designed to give us more control over our lives is actually taking 

control away” (Pariser, 2011 s. 218) 

SBB 

Overordnet mener Pariser (2011) at Internettet skal vise os mere end blot det 

vi ønsker at se. Og desuden er vi mere komplekse end det vi ”viser” 

Internettet, når vi klikker rundt. Derfor vil vi i det næste afsnit redegøre for 

hvordan Pariser (2011) vurderer man kan omgå mulige filterbobler på 

Internettet, og dernæst vil vi, da mennesket er mere end bare det vi klikker på, 

se hvorledes personlig selvfremstilling finder sted ud fra Erwing Goffmanns 

(2009) teorier om interaktion som forudsætning for identitetsskabelse. 

Pariser (2011) vurderer, at der umiddelbart er to grundlæggende aspekter, 

hvor problemstillingen angående filtrering af indhold på Internettet og den 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

26 Pariser (2011). Ted Talk http://www.youtube.com/watch?v=B8ofWFx525s Lokaliseret 20.05.12 

! 

!




potentielle filterboble af skræddersyet indhold, der kun bekræfter eget 

verdensbillede, kan håndteres. Det første omhandler menneskets (brugeren) 

tilgang til systemet (i dette tilfælde Facebook), mens det andet handler om 

systemets (Facebook og dets algoritmer) tilgang til mennesket (brugeren). 

Første aspekt, menneskets tilgang til systemet, beror på at den enkelte bruger 

skal være i besiddelse af udvidede færdigheder, også kaldet 

informationskompetencer, der skal gøre denne bedre til at forstå, anvende og 

ligefrem justere på systemet. Informationskompetencer er et bredt begreb, der 

dækker over et sæt af evner den enkelte må besidde for at kunne håndtere 

informationer i en given sammenhæng, eksempelvis i en medierelation 

(Jenkins 2006) 27 . National Forum on Information Literacy 28 definerer begrebet 

som; ” […]the ability to know when there is a need for information, to be able 

to identify, locate, evaluate, and effectively use that information for the issue 

or problem at hand.” Pariser (2012) 29 lægger sig i forlængelse af denne tanke, 

men fokuserer mere på at denne kompetence ikke nødvendigvis kun behøver 

at omhandle hvorledes man forholder sig til selve informationen (eksempelvis 

ved kildekritik), men i lige så høj grad bør handle om praktisk anvendelse af 

den givne tjeneste, og derudover skal brugeren have en større indsigt i hvad 

systemet gør med de informationer som du plotter ind i det (Pariser 2011 s. 

228) 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

27 Jenkins, H. – “Confronting the challenges of participatory culture: Media Education for the 21 st . century “ 

http://digitallearning.macfound.org/atf/cf/%7B7E45C7E0-A3E0-4B89-AC9C- 

E807E1B0AE4E%7D/JENKINS_WHITE_PAPER.PDF Lokaliseret 12.05.12 

28 http://infolit.org/?page_id=3172 

29 Pariser on Learning Media Literacy (video) http://www.dailymotion.com/video/xnf2vv_eli-pariser-on-learningmedia-literacy_tech 

!




……………… Når koder strukturerer menneskers rum………hh 

MAKH 

Det andet aspekt Pariser (2011) vurderer man bør belyse nærmere, for at 

håndtere potentielle filterbobler, er det ansvar der ligger hos skaberne af det 

system som mennesker agerer og interagerer i. Programmørerne – af 

eksempelvis Facebook – er dem som skaber de rammer som brugerne 

bevæger sig indenfor og interagerer igennem. Dermed er de nødsaget til at - i 

større grad - forstå det ansvar de har overfor de mennesker hvis interaktioner 

de strukturerer og putter på formel via kodning af en tjeneste eller teknologi 

(Pariser 2011 s. 173-176). Pariser udpeger 2 områder, hvor systemets 

tilgang til mennesket er problematisk. For det første er der en konflikt mellem 

den algoritmiske opfattelse af hvad personer ønsker at dele, og hvad de 

måske egentligt selv ønsker at dele. Derudover er der et formidlingsproblem, 

da algoritmen kun arbejder ud fra hvad du gør og ikke hvad du kunne eller 

burde gøre. Altså den bekræfter, frem for at udfordre eller inspirere (Pariser 

2011 s. 235). 

For Facebook er grundprincippet åbenhed og deling, og dette forsøger 

tjenesten konstant at tænke ind i enhver opgradering af systemet. Disse 

opgraderinger af systemet bliver i stigende grad udformet således at 

standardindstillingen for den enkelte brugers konto bliver at dele og 

offentliggøre enhver handling. Dvs. hvis den enkelte bruger tidligere har sat 

indstillingerne for hvor meget denne vil – og særligt ikke vil - dele og 

offentliggøre, så tager den nye opdatering af systemet ikke nødvendigvis 

højde for det, men trækker derimod den enkelte bruger over mod mere deling 

og offentliggørelse af indhold. Således er der en problemstilling mellem 

programmørerne og tjenestens grundlæggende principper på den ene side, 

og brugerens rettigheder (ejerskab over eget indhold) på den anden side. 

! !



Denne problemstilling dukker med jævne mellemrum op i medierne i 

forbindelse med Facebooks opdatering(er) af tjenesten. 30 


………………….Her kommer Algoritmernen ………..... 

”Curation is s a nuanced dynamic thing, an art as much as a science, and itʼs hard to imagine 

how regulating editorial ethics wouldnʼt inhibit a great deal of experimentation, stylistic 

diversity, and growth” (Pariser 2011. s 237) 

HL 

Personalisering af indhold baseret på algoritmer er problematisk, fordi de har 

tilbøjelighed til at bekræfte frem for at udfordre og inspirere. Når systemet er 

programmeret til udelukkende at registrere hvad du gør og reagere på dette, 

så får du ikke udfordrende indhold eller modstridende informationer (eks. 

synspunkter). 

Til at bedre dette vurder Pariser (2011) at de gamle formidlingsdyder, fra 

eksempelvis tidligere nævnte journalist, bibliotekar eller forlægger, tænkes 

ind i algoritmens udformning. Fordi Facebook formidler indhold, og der er en 

programmering bag som skal understøtte mere formidling og deling, må de 

ansvarlige bag programmeringen altså blive mere bevidste om at de faktisk 

arbejder med nogle af de samme former for relevanssortering, kildekritik og 

eksponering af indhold som tidligere var i hænderne på nævnte professioner. 

Ligesom der er risiko for at Internettet tilpasser sin formidling af indhold efter 

dine præferencer, sorterer Facebook i indholdet af dit newsfeed ud fra hvilke 

venner du interagerer med. Altså dem du interagerer med forbliver i dit 

newsfeed, mens dem du aldrig interagerer med glider ud af dit newsfeed i 

takt med at mængden af indholdet i dit newsfeed bliver så stort at Facebook 

begynder at relevanssortere ud fra tidligere beskrevne kriterier (affinity og 

vægtning af indholdstyper som eksempelvis ”i et forhold med” - se afsnittet 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

30 BBC News ”Facebook faces criticism on privacy change” http://news.bbc.co.uk/2/hi/8405334.stm 

!




”Du er hvem du interagerer med”). Ifølge Parisers (2011) tænkning af en 

udvidet algoritmisk forståelse af formidling på Facebook kunne denne tage sig 

ud således at den mindede dig om hvem du ikke har interageret med, som 

måske ligefrem er røget ud af dit feed. ”Hey, det er over et år siden du sidst 

snakkede med …” 

……..…Your Network is Watching Youn ……………..... 

SBB 

Fordi Internettet, og særligt Facebook, i stigende grad arbejder med, at 

personalisere indhold så det passer til den enkelte ud fra hvad denne fodrer 

det algoritmiske filter med, er det særlig relevant at se på hvordan den enkelte 

agerer i den forbindelse. Altså, hvilke forudsætninger har algoritmerne for at 

forstå det enkelte menneske. Hertil finder vi det interessant at trække på 

Goffmanns (2009) teorier om interaktion som forudsætning for 

identitetsskabelse. 

Enhver person forsøger at håndtere de indtryk som denne giver overfor andre. 

Det er denne håndtering som Goffman (Kristiansen & Jacobsen 2009) 

beskriver som en selvfremstilling. Goffman (2009) betegner personers 

selvfremstillinger i hverdagen ud fra en dramaturgisk tilgang, hvor han 

anvender den såkaldte ”scene-metafor”. Her beskrives personers fremstilling 

som en proces hvor den enkelte ”optræder” foran et ”publikum”. I den 

forbindelse operer han med de to begreber frontstage og backstage, der 

dækker over de forskellige sociale områder, hvori det sociale udspiller sig. 

Frontstage er der, hvor du er på scenen og foran andre skaber din 

selvfremstilling. Fordi du ved du er på scenen og er genstand for andres 

opmærksomhed tilpasser du din adfærd efter de normer der nu er. Her kan 

man altså tale om at spille en rolle (performance) foran et publikum. 

Backstage dækker over det rum, hvor du træder ud af den rolle og lader 

masken falde. Her kan den enkelte frit agere, uden rollespil. Det er ligeledes 

!




her, at der er plads til at begå fejl og give selvmodsigende fremstillinger af sig 

selv (Kristiansen & Jacobsen, 2009). 

MAKH 

Ved frontstage-aktivitet definerer Goffman (Kristiansen & Jacobsen 2009) 

hvordan ens performance består af en face-to-face interaktion, der samlet set 

rummer alle de aktiviteter der finder sted mellem involverede parter i en given 

situation (Kristiansen & Jacobsen 2009). Goffman mener det er afgørende at 

definere situationen, hvori interaktionen finder sted, da der gælder forskellige 

spilleregler for forskellige situationer. (Kristiansen & Jacobsen 2009 s. 492- 

493). Interaktionen er ligeledes forbundet med nogle forskellige mikroritualer, 

hvorved de interagerende viser anerkendelse overfor hinanden ved 

eksempelvis at nikke ankerkendende for at vise, at man lytter, når den anden 

fremfører argumentation. På den måde fastholder man hinanden i 

interaktionens flygtighed, og undgår eksempelvis den akavethed, der kan 

opstå hvis den anden part ikke i det mindste giver udtryk for at lytte, 

eksempelvis ved at nikke anerkendende (Kristiansen & Jacobsen s. 494). 

Selvfremstilling er forbundet med en kontrol af selvet, forstået således at dette 

må fremstå kompetent og i overensstemmelse med hvorledes de øvrige 

forventer man agerer i en given situation. Denne form for kontrol er bl.a. med 

til at undgå, at man bliver ydmyget eller udstillet negativt ved at overtræde de 

sociale normer som i konteksten er gældende. Overtræder man disse 

spilleregler er der chance for at man kan blive stigmatiseret (Goffman 2009). 

Goffmans teorier om stigmatisering er oprindeligt baseret på studier af 

”normale” menneskers møde med handikappede eller socialt afvigende, men 

han tilføjer dog at stigmatisering i den grad også kan opstå blandt 

tilsyneladende ”normale mennesker” fordi stigmatisering finder sted i den 

sociale situation. Fordi vi indgår i mange forskellige sociale situationer er der 

! M/!




en risiko for vores interaktioner kan overtræde de for situationen gældende 

normer, og på den måde kan vi tabe ansigt og blive stemplet som afvigende. 

(Goffman 2009) 

HL 

Selvom Goffmans teorier om selvfremstilling og interaktion(er) er baseret på 

observationer af ansigt-til-ansigt kommunikation, vurderer vi at der er grundlag 

for at sidestille fysisk ansigt-til-ansigt kommunikation med virtuel 

kommunikation sådan som den foregår på Facebook, da den her foregår via 

personlige profiler. Fordi man anvender personlige profiler vurderer vi 

brugerne gør sig mange af de samme sondringer mellem front – og backstage 

aktiviteter som ved fysisk interaktion. Der er dog den forskel at interaktionen 

på Facebook må betegnes som tidsforskudt, dvs. det meste af 

kommunikationen og selvfremstillingen foregår ikke i realtid, men sker 

forskudt og folk kommenterer på et opslag eller deltager i en diskussion, når 

de selv har tid til at svare og/eller deltage. Derudover kan den enkelte sagtens 

befinde sig backstage, imens andre betragter dennes frontstage fremstilling i 

form af dennes offentlige Facebookprofil. Vi lægger os i den forbindelse op af 

det som Zarghooni (2007) betegner som detached self-presentation. 

Zarghooni (2007) anvender i den forbindelse eksemplet om John, der sidder i 

sit undertøj og interagerer på Facebook, samtidigt med hans venner kan 

betragte hans profilbillede, hvor han er iklædt militæruniform og på den måde 

får fremstillet sig selv som militærmand og ikke den fyr i undertøj, der rent 

faktisk sidder og kommunikerer med folk. 

Præsentation og analyse af væsentlige resultater fra 

spørgeskemaet. 

I forbindelse med denne opgaves problemstilling, har vi indsamlet empiri ved 

hjælp af et spørgeskema. Vi har fået 205 respondenter, hvoraf cirka 185 har 

! M"!




svaret på samtlige spørgsmål. Udeladelse af svar vurderer vi kan hænge 

sammen med at respondenterne enten ikke har forstået det pågældende 

spørgsmål, har følt sig ubekvem ved at svare på enkelte spørgsmål, ikke har 

kunne genkende sig selv i spørgsmålet eller af ren og skær mangel på 

interesse ikke har fuldført skemaet. I det følgende vil vi præsentere relevante 

resultater fra denne undersøgelse i deres respektive kategorier: Om dig, 

Generel Facebookbrug, Mediebrug og nyhedskilder – Om dit generelle 

mediebrug, Abonnementer og deling på Facebook og derudover 

Facebookbrug ved Folketingsvalget 2011 

………………………….…Om dig …………………….…..... 

(Bilag 2, spørgsmål 23-27) 

Vores population består af 54,1% kvinder og 45,9% mænd, der fordeler sig 

aldersmæssigt fra 17 år til 60 år. Størstedelen (75,1%) er i alderen 20-30. 

Udannelsesniveauet fordeler sig således, at 20,1% har angivet gymnasium, 

6% har angivet kort videregående udannelse, 37% har angivet mellemlang 

videregående uddannelse og slutteligt har 36,4% angivet lang videregående 

uddannelse. Således er der en umiddelbar sammenhæng mellem en stor del 

af respondenters alder og deres uddannelsesniveau på den måde at gruppen 

mellem 20 og 30-årige udgør en gruppe, der typisk er enten i gang med en 

uddannelse eller netop har færdiggjort denne. 

……………………..Generel Facebookbrug …….……..... 

(Bilag 2, spørgsmål 1-5) 

Overordnet set er 77,6% der tilkendegiver at de bruger Facebook flere gange 

om dagen, mens 19,5% tilkendegiver at de benytter det 1-2 gange om dagen, 

mens de resterende svarer at de bruger det mere sjældent (1-2 gange om 

! M.!




ugen eller et par gange om måneden). Altså er hovedparten af de adspurgte 

daglige brugere af Facebook, og vores population består i overvejende grad 

af det som vi vil definere som aktive Facebookbrugere. 

SBB 

I forhold til de adspurgtes læsevaner i forbindelse med artikler andre har delt 

på Facebook, svarer 51,2% at de en gang i mellem gør dette, mens 39,4% 

svarer at de gør det ofte. Knap 9% svarer at de gør det sjældent eller aldrig. 

Figur 1: Hvor ofte læser du (eller klikker ind på) artikler som andre folk deler på Facebook? 

Her er det interessant at 90,6% i et eller andet omfang læser de artikler som 

bliver delt på Facebook. Altså, er det stort set alle Facebookbrugere, der på 

den måde får adgang til eller bliver gjort opmærksom på artikler via deres 

newsfeed. De resterende næsten 9,4% bruger derimod aldrig eller sjældent 

Facebooks newsfeed til at læse artikler. 

! M




Ser man i forhold til de tidligere beskrevne aktive interaktionsformer (”synes 

godt om”-tilkendegivelser, kommentere på opslag, etc.) er det interessant at 

cirka halvdelen af de adspurgte svarer at de engang i mellem ”synes godt om” 

(44,1% - spørgsmål 3) eller kommenterer på artikler andre deler (50% - 

spørgsmål 4). Derudover svarer 18,6% at de ofte ”synes godt om” artikler de 

læser på Facebook eller anvender Facebooks ”synes godt om”-knap på et 

andet medies hjemmeside. 11,3% svarer at de ofte kommenterer på artikler 

andre deler. 

Det er bemærkelsesværdigt at begge interaktionsformer sjældent eller aldrig 

anvendes af cirka 2/5 af de adspurgte, hvor 37,3% svarer at de 

sjældent/aldrig anvender ”synes godt om”-funktionen i forhold til artikler, mens 

38,7% sjældent/aldrig kommenterer på artikler andre deler. 

Hermed kan det konstateres at over halvdelen anvender nævnte aktive 

interaktionsformer i forhold til artikler, mens næsten 2/5 aldrig eller sjældent 

gør. Det er i den forbindelse særligt interessant at antallet af folk, der ”synes 

godt om” er næsten ens med folk der kommenterer på artikler. Vi kan ikke 

vurdere de umiddelbare bevæggrunde for at anvende nævnte 

interaktionsformer, men det er påfaldende, at der ikke er en overvægt af folk, 

der ”synes godt om” i forhold til folk der kommenterer, da dette må formodes 

at være den nemmeste og hurtigste interaktionsform af de to. 

Et andet aspekt angående respondenternes adfærd går på deres dele-vaner, 

og vi har i den forbindelse spurgt til hvor ofte de selv deler artikler de læser 

(spørgsmål 5). Her svarer 51% at de en gang mellem deler artikler, mens 

11,3% svarer ofte og de resterende 37,7% svarer at de sjældent eller aldrig 

deler artikler. 

! MM!

Figur 2: Hvor ofte deler du selv artikler du læser 




At der samlet set er den stort set samme fordeling mellem grupperne ofte/en 

gang i mellem og sjældent/aldrig i spørgsmål 3-5 vurderer vi er med til at 

betegne en tendens, hvor ”synes godt om”-tilkendegivelser, kommentarer på 

opslag og deling af artikler som aktivitet er i et fast forhold med en ratio på 

cirka 60% der er mere eller meget aktive, mens de resterende 40% er mindre 

eller aldrig aktive i den forbindelse. Dette kunne tyde på at det er de samme 

personer, der udfører alle de nævnte aktiviteter. Altså, dem der ”synes godt 

om” og kommenterer på opslag er muligvis også dem der deler artikler. 

! MH!




…………………Mediebrug og nyhedskildern ………..... 

Figur 3: Hvilke online nyhedskilder bruger du? 

MAKH 

(bilag 2, spørgsmål 6-12) 

Spørgsmål 6; ”Hvilke online nyhedskilder bruger du?” er udfærdiget som et 

multiple choice spørgsmål, hvor respondenten har haft mulighed for at angive 

flere svar. Derfor kan der ikke skelnes mellem svarene i den forstand at 

respondenten har gjort sig nogle enten-eller prioriteringer i forhold til angivelse 

af brug af nyhedskilde. Således kan vi eksempelvis ikke vurdere i hvilken grad 

folk, der læser nyheder på de landsdækkende hjemmesider læser nyheder på 

andre sider, men vi kan få et bredt billede af den generelle anvendelse af de 

respektive sider som nyhedskilder. 

Spurgt til hvilke nyhedskilder respondenterne anvender og hvor ofte, svarer 

55,4% at de enten flere gange dagligt (31,5%) eller dagligt (23,9%) bruger 

! MI!




dagbladenes hjemmesider (Politiken, Jyllandsposten, etc.). Derudover er der 

31,9% der bruger de landsdækkende TV-kanalers (DR og TV2) hjemmesider 

som nyhedskilde, flere gange dagligt (11,4%) eller dagligt (20,5%). 

I forhold til brug af mindre nyhedssider og blogs (180grader, Modkraft, Den 

Korte Avis, etc.) og udenlandske medier (Guardian, BBC, NY Times) er der 

ikke samme aktivitet blandt de adspurgte. Kun 4,4% læser flere gange dagligt 

(1,1%) eller dagligt (3,3%) nyheder fra mindre nyhedssider og blogs, mens 

kun 9% læser nyheder fra udenlandske medier online enten flere gange 

dagligt (3,2%) eller dagligt (5,8%). Hele 53,9% svarer at de sjældent/aldrig 

læser mindre nyhedssider eller blogs, mens 44,2% svarer at de 

sjældent/aldrig anvender udenlandske medier som online nyhedskilder. 

I forlængelse heraf er der blevet spurgt ind til hvorledes de adspurgte tilgår de 

respektive mediers nyheder via pågældende medies egen hjemmeside eller 

dette medies Facebookside (spørgsmål 7). Her er det interessant at hele 

82,5% svarer at de mest anvender det pågældende medies egen 

hjemmeside, mens kun 4,1% svarer at de mest læser nyheder gennem det 

pågældende medies Facebookside. Herudover er 10,8% der svarer de bruger 

begge tilgange til et medies nyheder lige meget. Her er det altså en tendens 

at de store danske medier (dagblade og landsdækkende medier) er de mest 

udbredte når det kommer til nyhedslæsning, og i den forbindelse foretrækker 

langt de fleste fortsat at anvende de pågældende mediers egne hjemmesider, 

direkte frem for via disses Facebooksider. 

! M>!



Figur 4: Betyder dine egne politiske holdninger noget for dig for dit valg af nyhedsmedie? 


Adspurgt til hvorvidt egne politiske holdninger betyder noget for ens valg af 

nyhedsmedie svarer 45,1% ja, mens 29% tilkendegiver at det ikke betyder 

noget for dem (22,8% nej, 6,2% det betyder ikke noget for mig). De 

resterende 25,9% svarer at det ikke er noget de tænker over. Altså er der 

samlet 54,9% hvor egne politiske holdninger ikke direkte spiller ind på valg af 

nyhedsmedie, mens lige under halvdelen bevidst forholder sig til dette. Her er 

det interessant at lige under halvdelen er reflekterede og bevidste i deres valg 

af nyhedsmedier. Vi kan dog ikke herudfra udrage, at politiske holdninger 

motiverer til valg af nyhedsmedie, der deler samme observans, men blot 

konstatere at 45,1% af respondenterne har en politisk holdning, der har 

indflydelse på hvor, hvad og hvordan de læser nyheder. På samme måde kan 

vi ikke konstatere at der er en relation mellem de resterende respondenters 

tilkendegivelser og deres valg af nyhedsmedie, men vi kan dog tillade os at 

vurdere at denne ikke spiller ind på hvor, hvad og hvordan de læser nyheder. 

! MJ!

HL 




I relation hertil er det særligt interessant at se hvordan svarene fordeler sig, 

når respondenterne bliver spurgt til om de læser den samme nyhed på 

forskellige nyhedsmedier (spørgsmål 9). Her svarer 71,2% ja, hvor tallene 

herunder fordeler sig således at de ofte/altid (9,7%) eller en gang i mellem 

(61,5%) læser den samme nyhed flere forskellige steder, mens de resterende 

28,7 svarer nej. I den forbindelse har vi bedt de adspurgte, der gav en positiv 

tilkendegivelse (ofte/altid eller en gang i mellem) om at uddybe deres svar 

(bilag 2, spørgsmål 9 s. 17-19). Her er der 64, der har tilføjet en kommentar 

og ved gennemgang af disse er der umiddelbart 4 typer kommentarer, der går 

igen. Disse går på at den adspurgte, læser den samme nyhed på flere 

forskellige nyhedsmedier for at få; objektivitet, flere sider af samme sag, 

uddybet en historie eller fejltjekke en nyhedshistorie. Disse 4 typer 

kommentarer afspejler umiddelbart et ønske om at – via mediekrydslæsning – 

sikre sig et bredere og mere objektivt indtryk af en given nyhedshistorie. 

Holder man det op mod de 45,1% for hvem politisk holdning spiller ind på valg 

af nyhedsmedie, tegner der sig et billede af at det kan være mere væsentligt 

for respondenterne at få et bredere syn på en given nyhedshistorie for bedre 

at sikre sig et objektivt billede, end at egne politiske holdninger spiller ind på 

hvor, hvad og hvordan nyheder læses. Men det er i den forbindelse værd at 

bemærke, at der her tegner sig et modsætningsforhold mellem dét at 

mediekrydslæse for at opnå eksempelvis objektivitet og så samtidigt lade 

politiske holdninger betyde noget for ens valg af medie. 

! M=!




Figur 5: Spørgsmål 10. Hvilket af følgende udsagn passer bedst på din opfattelse af det danske mediebillede (online 

medier, trykte aviser, TV) 

I forhold til hvad og hvordan nyheder læses, er det interessant at se på 

hvordan respondenterne opfatter det generelle danske mediebillede (figur 5: 

Spørgsmål 10). Her svarer hele 69,% at de synes der er for mange af de 

samme nyhedshistorier, derudover synes 15,9% de finder det danske 

mediebillede for holdningspræget generelt. Modsat finder 10,8% at det er 

bredt og varieret, mens kun 3,6% synes det er objektivt og sagligt. Særligt 

interessant er det at næsten 3/4 af de adspurgte synes mediebilledet er for 

ensartet, da Internettet netop fordrer adgang til en bred palet af forskellige 

nyhedskilder. Når 55,4% (spørgsmål 6) tilkendegiver at de enten flere gange 

dagligt eller dagligt læser nyheder fra dagbladenes hjemmesider, og der 

derudover er 71,2% (spørgsmål 9) der ofte/altid eller en gang i mellem 

mediekrydslæser for at få flere sider af samme sag i forbindelse med en 

nyhedshistorie, er det interessant at 3/4 stadigvæk synes der er for mange af 

! H/!




de samme nyhedshistorier. Vi vurderer at der bandt de adspurgte tegner sig 

en tendens til, at det etablerede danske online mediebillede opleves som 

konvergent i forhold til udvalget af nyhedshistorier og at de adspurgte 

forholder sig kritisk til udvalget ved at mediekrydslæse for at opnå større 

objektivitet og flere sider af samme sag (bilag 2, spørgsmål 9 s. 17-19). 

SBB 

Denne oplevelse af konvergens blandt de adspurgte synes endnu mere 

fremtrædende, når vi ser på hvordan nyheder på de landsdækkende TV 

stadigvæk er en del af deres nyhedsforbrug (spørgsmål 11). Her svarer 

29,2% at de dagligt ser nyheder på TV, mens 34,9% svarer at de ser nyheder 

på TV et par gange om ugen. Kun 14,4% ser ikke nyheder på TV. Hermed er 

der 64,1% der i al fald ser nyheder på de landsdækkende Tv-kanaler et par 

gange om ugen eller mere. Vi kan ikke nødvendigvis konstatere at der er en 

sammenhæng mellem de forskellige mediers nyhedsindhold, men vi har 

registreret at over halvdelen af de adspurgte generelt er aktive brugere af 

nyheder på forskellige platforme og det er i den forbindelse særligt interessant 

at ca. 70% finder at der for mange af de samme nyhedshistorier. 

Derudover, hvis man holder de 29,2% der dagligt ser nyheder på de 

landsdækkende Tv-kanalen op mod 55,4% (spørgsmål 6) der flere gange 

dagligt eller dagligt læser nyheder på de danske dagblades hjemmesider, er 

det interessant at nyhedsforbruget i større grad finder sted dagligt online end 

via TV. Altså, er nyhedsforbruget i større grad rykket over på online-medier 

end tidligere, og der er således en mere fragmenteret eller differentieret brug 

af nyheder end tidligere, hvor man i højere grad fik den samme 

nyhedsreferenceramme via de relativt få nyhedsformidlende Tv-kanaler (DR 

og TV2). 

! H"!




Vi har nu gennemgået vores populations generelle nyheds – og medieforbrug, 

og vil derfor i det følgende se på hvordan vores population anvender 

Facebook som et medie og hvordan de i den forbindelse oplever dét , at 

skulle involvere det øvrige netværk i ens eget nyhedsbrug. 

…… ..Abonnementer og deling på Facebook ……... 

(bilag 2, spørgsmål 13-18) 

Indledende har vi spurgt ind til hvorvidt og hvilken grad respondenterne 

abonnerer på opdateringer fra nyhedsaviser, politiske partier og andre 

offentlige meningsdannere. (spørgsmål 13). Her svarer 57,5% at det gør de 

ikke, mens de resterende til en vis grad abonnerer på denne type 

opdateringer, hvoraf de 24,2 % dog mener at de ikke gør det så meget. Det er 

umiddelbart svært at definere graden af hvad ikke så meget dækker over, da 

denne udgør en relativ størrelse og således har været baseret på individuelle 

skøn mellem ja og ja, men ikke så meget, men samlet set er det i al fald 

interessant at kunne konstatere at knap halvdelen bruger Facebook i en eller 

anden grad til at få opdateringer og indhold af nyhedsmæssig og/eller politisk 

karakter fra andre end deres ”rigtige” venner på Facebook. 

Desuden kan vi konstatere at halvdelen af de, der ikke abonnerer på 

opdateringer af nyhedsmæssig og/eller politisk karakter, udelukkende bruger 

Facebook til at interagere med sine personlige netværk (spørgsmål 14). 

Derudover er der 24% der tilkendegiver at manglende abonnering skyldes, at 

de ikke er interesseret i at udlevere deres personlige holdninger til Facebook, 

mens 4,8% begrunder manglende abonneringer med at de ikke interesseret i 

at udlevere deres personlige holdninger til eget netværk (på Facebook). Det 

er her bemærkelsesværdigt, at manglende abonneringer på opdateringer af 

nyhedsmæssig og/politisk karakter på Facebook blandt 1/4 skyldes en 

! H.!




manglende lyst til at udlevere denne slags informationer til selve Facebook . 

Dette vurderer vi umiddelbart kan hænge sammen med den løbende debat i 

medierne angående Facebooks indsamling og anvendelse af personlig data 

f.eks. i kommercielt øjemed 31 eller i forbindelse med statslig overvågning 32 . 

Figur 6: Hvad betyder det for dig at andre folk kan se dine kommentarer (f.eks. reaktioner på artikler) på Facebook 

MAKH 

Adspurgt til hvorvidt respondenterne har venner (eksempelvis chef, 

undervisere eller kolleger) i deres respektive netværk, der kan afholde dem fra 

at dele, kommentere eller abonnere på noget bestemt indhold på Facebook er 

der 40,6% der svarer ja, mens de resterende 59,4% svarer nej (spørgsmål 

17). I den forbindelse har vi yderligere spurgt hvad det betyder for 

respondenten at andre folk kan se dennes kommentarer (Figur 6: spørgsmål 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

31 Højen Nielsen, J. (2011). ”Datatilsyn går til kamp mod Facebook” 

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/07/10/133944.htm Lokaliseret 18.05.12 

32 Berlingske (via Berlingske Nyhedsbureau) http://www.b.dk/nationalt/politiet-faar-adgang-til-mistaenktes-facebook 

Lokaliseret 18.05.12!! 

! H




15). Hertil svarer hele 42,4% at de en gang i mellem tænker over det og at det 

kan afholde dem fra at kommentere på eksempelvis en artikel. Ydermere er 

det interessant at 12,5% svarer at det ligefrem er en motivationsfaktor at 

andre folk kan se deres kommentar(er). Derudover er der 21,7% der svarer at 

de en gang i mellem tænker over at andre folk kan se deres kommentarer, 

men at det ikke ligefrem afholder dem fra at kommentere på artikler. Samlet 

set er der således 76,6% for hvem det betyder noget at andre folk kan se 

deres kommentarer til f. eks. artikler. De resterende 23,3% har tilkendegivet at 

det ikke betyder noget for dem, enten fordi de ikke kommenterer på indhold 

(13,%) eller fordi det simpelthen ikke betyder noget for dem at andre kan se 

deres kommentarer(10,3%). 

Derudover har vi undersøgt delingsaspektet i forhold til den enkelte brugers 

egen deling af nyhedartikler og spurgt til hvorvidt respondenten kan afholde 

sig fra at dele nyheder, hvis det stammer fra et bestemt medie som denne 

ikke ønsker at blive associeret med (spørgsmål 16) . I den forbindelse svarer 

25,7% ja, mens 32,8% svarer måske og de resterende 41,5% nej. Her er det 

interessant at 58,5% gør sig den slags overvejelse angående deling af artikler 

fra bestemte medier, da det således må konstateres at respondenten gør sig 

overvejelser om hvilke medier denne ønsker at blive associeret med. 

I forbindelse med deling af artikler har vi spurgt ind til hvorvidt det vil påvirke 

respondentens nyhedsforbrug, hvis nyhedsmedier adopterer Guardians 

Facebook applikationsmodel, hvor alt hvad denne læser automatisk bliver delt 

med det øvrige netværk (spørgsmål 18). Denne type tilgang til at dele indhold 

på Facebook bliver ofte omtalt som frictionless sharing, dvs. gnidningsfri 

! HM!




deling, og er med Facebookstifter Mark Zuckerbergs egne ord […] realtime 

serendipity in a friction-less experience 33 . 

Her svarer 68,4% at det vil påvirke deres nyhedsforbrug, mens kun 10,7% 

svarer at det ikke vil have nogen indflydelse. De resterende 20,9% har ikke 

taget stilling til dette. Sidestillet med respondenternes overvejelse om at blive 

associeret med et bestemt medie i forbindelse med artikeldeling på Facebook, 

er det her særligt interessant at bemærke hvor mange der mener at en 

automatisk deling af artikler via en nyhedsapp som Guardians vil påvirke 

deres nyhedsforbrug. Her er der altså en konflikt mellem automatisk deling og 

respondenternes eget ønske om at bestemme hvad der bliver delt med ens 

netværk. 

Facebookbrug i forbindelse med folketingsvalget 

2011. 

For at få indsigt i hvorledes Facebook kan bruges som et medie til orientering 

og oplysning, har vi valgt at undersøge dette i forbindelse med en konkret 

begivenhed, folketingsvalget 2011. Først blev der spurgt ind til, hvorvidt 

respondenterne brugte Facebook til at orientere sig om forskellige politikere 

og politiske partier(spørgsmål 19). Her svarede 26,6% at det var tilfældet, 

hvorimod 73,4% svarede nej til dette. Derudover blev der spurgt til hvorvidt 

Facebook blev brugt til at diskutere politik med venner(spørgsmål 20). Hertil 

svarede 25,9% ja, mens 74,1% svarede nej. Her er der en påfaldende 

overensstemmelse mellem hvor mange der brugte Facebook til at orientere 

sig, og hvor mange der brugte Facebook til at diskutere. Begge dele blev 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

33 Wikipedia om Frictionless Sharing. Originalartikel: Shayton, S. (2011) ”Facebook unveils timeline for ʼfriction-lessʼ 

Serendipity” http://www.brandchannel.com/home/post/2011/09/22/Facebook-f8-Timeline-Announcement.aspx 


! HH!




udført at ca. 1/4 af respondenterne. Dette sammenfald kunne tyde på at der 

er en sammenhæng mellem de personer der udfører begge aktiviteter. 

HL 

Derudover er der blevet spurgt ind til, hvorvidt den enkelte brugte Facebook til 

at diskutere politik i andre netværk(eksempelvis via en politikers, eller TV2 

Newsʼ Facebookside). Her svarer hele 94,5% nej, mens kun 5,5% svarer ja. 

Her er det særligt interessant, at kun meget få (10 personer) har diskuteret i 

andre netværk, når man sammenligner med hvor mange(48 personer) der 

diskuterede politik med venner i forbindelse med valget. Vi kan ikke 

umiddelbart vurdere at de få, der diskuterede politik i andre netværk på 

Facebook, og er en del af den 1/4, der diskuterede politik i eget netværk. Men 

dette kan sagtens være tilfældet. 

Som opsummering har vi bedt respondenten reflektere over, hvorvidt 

Facebook var med til at give denne et bedre grundlag for at sætte sit kryds. 

Og i den forbindelse har vi bedt om supplerende kommentarer fra dem som 

har haft lyst til at uddybe deres svar. 83,8% svarede nej, mens 9,2% svarede 

ja til at det var medvirkende til at give dem et bedre grundlag. De resterende 

7% svarede ved ikke. Hertil fik vi i alt 30 uddybende svar, hvor vi vurderer 8 til 

at være positive(Bilag 2 s.21-22 svar: 2,3, 5,13,14,15,20 & 23), mens de 

resterende er mere negative. Altså, er der 26,7% positive, uddybende svar. 

Generelt set fremhæver, de der svarede positivt, at især diskussionerne på 

Facebook var medvirkende til at gøre dem klogere på forskellige partier og 

belyse forskellige sider af et bestemt politisk emne. Hvad enten det var aktiv 

deltagelse i diskussioner eller det at ʼlytte medʼ på andres diskussioner, blev 

respondenterne gjort opmærksomme på ting, de måske ellers ikke ville have 

stødt på, og tænkt over. 

! HI!




Blandt de mere negative uddybende svar er det særligt interessant at flere 

svarer, at debatten på Facebook er svær fordi de involverede parter ofte var 

overpassionerede omkring emnet og at den manglende mulighed for at 

anvende mimik og kropssprog var hæmmende for diskussionslysten. 

Derudover anvender flere respondenter beskrivende ord som primitiv, 

aggressiv, overdrevet og endda politisk kampplads omkring argumentationen 

på Facebook (Bilag 2 s.21-22 svar:6,7,12,18). 

Præsentation og analyse af væsentlige resultater fra 

interviews 

I det følgende vil vi præsentere væsentlige resultater fra vores mail-interviews 

med 13 udvalgte personer, der ligeledes har deltaget i vores 

spørgeskemaundersøgelse. Disse resultater er frembragt ved at finde 

meningsoverlap i de udformede svar og vil blive præsenteret som 

gennemgående træk blandt de adspurgtes svar. Der er blevet spurgt ind til 

forskellige elementer af folks newsfeed, særligt for at få et større og mere 

kvalificeret indblik i substansen af de forskellige respondenters newsfeed. 

Derudover er der spurgt ind til hvordan respondenterne oplever diskussioner 

på Facebook. De fire temaer for Interviewspørgsmålene og den efterfølgende 

analyse er: Med eller uden filter, ”Synes godt om” og om igen, Mod Strømmen 

& Netværksdebatter 

! H>!




………………………Med eller uden filtern ……..……..... 

(bilag 3) 

Virker det til at du får alles opdateringer i dit newsfeed? Og har du gjort dig nogle tanker 

omkring dette? 

Overordnet er der 10 ud af 13, der har svaret at de ikke får alle opdateringer i 

deres newsfeed. Heraf mener vi at kunne identificere 2 hovedårsager dertil. 

Første årsag knytter sig til de personer, som aktivt har gjort noget ved at 

filtrere deres eget newsfeed, fordi de mener at der er for meget indhold. Her 

er der flere der forklarer det med, at de aktivt har skjult opdateringer fra 

bestemte personer ved at ophæve abonnementet på disse. Størstedelen af 

dem, der ikke får alle opdateringer har undrer sig over dette, mens et par 

stykker virker til at gøre sig nogle tanker om hvordan Facebook bevidst 

filtrerer opdateringer ud fra nogle kriterier som folk ikke helt kan gennemskue. 

En person (bilag 3, G) fortæller hvordan denne oplever Facebooks sortering 

mellem forskellige typer personer og offentlige profiler således; 

SBB 

” Jeg synes, at det virker til, at jeg modtager updates, når private personer ʼlikerʼ billeder, links 

osv. Derimod synes jeg ikke, at jeg modtager samme opdateringer fra organisationer, 

virksomheder osv. som jeg følger på Facebook. Jeg er tidligere gået ud fra, at denne del 

hang sammen med min interaktion med venner/ting jer er fan af, men jeg kan ikke 

umiddelbart finde sammenhængen ift. ovenstående. […] det ærgrer mig lidt ift. at Facebook 

egentlig er en kanal, hvor jeg kan se, hvad eks. en organisation jeg følger linker til osv., 

hvilket jeg egentlig er mere interesseret i.” 

Dette er interessant, da der her er en fornemmelse af at Facebook prioriterer 

bestemte typer indhold fra bestemte profiler, og at organisationer og 

virksomheder vægtes lavere end privatpersoner. Dette kan umiddelbart 

hænge sammen at med G interagerer mere ofte med sine venner end med 

organisationer og virksomheder, hvis opdateringer han abonnerer på. Der er 

! HJ!




her et ønske om at anvende Facebooks newsfeed som en slags kanal, 

hvorigennem G opdateres på relevant indhold fra organisationer, men G får 

ikke det ønskede indhold fordi G passivt følger, og ikke konstant trykker 

”synes godt om” eller kommenterer på disses opdateringer. 

En anden person, D (Bilag 3, D), tilføjer at , selvom D bevidst har filtreret 

nogle personer væk fra sit newsfeed, da han har mange venner, så oplever 

han alligevel at der folk hvis opdateringer han gerne vil have, men ikke får. D 

reflekterer i den forbindelse således ”….får ofte en fornemmelse af at være i 

en boble”. 

…………… ”Synes godt om” og om igenn ………..... 

(bilag 3) 

Beskriv hvordan du oplever substansen af dit newsfeed. Hvad deles der og hvad virker til at 

være "mest populært" at "like" og at kommentere på i dit newsfeed? 

Vi mener at kunne udpege umiddelbart 3 gennemgående kategorier for typer 

indhold som de 13 interviewede oplever deres newsfeed primært består af. 

Disse 3 kategorier betegner ligeledes de mest populære typer indhold i de 

adspurgtes respektive newsfeed, der opnår flest ”synes godt om”- 

tilkendegivelser eller kommentarer. De 3 kategorier er: politik, underholdning 

& socialliv. Særlig populært i politik-kategorien er kontroversielle emner, hvor 

bl.a. en person (Bilag 3, I) svarer at ”[…] lange debatter er som regel på noget politisk 

og ofte hvis der er noget kontroversielt i emnet, mens en anden person (Bilag 3, D) 

svarer at ”[…]der (kommer) mest reaktion på de ting der enten (er) meget personlige eller 

kontroversielle på en eller anden måde”. 

! H=!




Underholdningskategorien derimod dækker typisk over humoristiske indslag 

og LOL-ting, og derudover musik (særligt musikvideoer). Den sidste kategori, 

socialliv, dækker især over billeder og små opdateringer knyttet til 

eksempelvis begivenheder. Her nævnes af flere mærkedage (fødselsdage), 

private billeder (fra begivenheder, af børn eller i form af scanningsbilleder), og 

derudover andre personlige begivenheder. Alt sammen opsummeres på 

mange måder af personen E, der siger at feedet består af ”…positivitet, humor, 

politik, musik eller små ulykker som skal få andre til at like eller knytte en kommentar til”. 

………………………..Mod strømmen…n…..…..……….n 

(bilag 3) 

Er indholdet af dit newsfeed varieret i forhold til holdningstilkendegivelser eller er folk 

overvejende enige, eksempelvis omkring samfundsrelevante problemstillinger? Uddyb gerne. 

Ud af de 13 vi har interviewet svarer 7 at de finder deres Facebook newsfeed 

ensartet, forstået på den måde at de oplever at de ofte eller altid finder at de 

er enige med det politiske og samfundsrelaterede indhold der bliver delt. Kun 

4 beskriver deres newsfeed som varieret eller nogenlunde varieret, mens de 

sidste 2 (Bilag 3, C & J) har afgivet svar, som ikke er mulige at kategorisere i 

forhold til ensartet eller varieret newsfeed. Derudover har vi identificeret 3 

umiddelbart generelle sondringer, der relaterer sig til dette tema. Disse 3 går 

på henholdsvis hvordan man aktivt forsøger at inddrage modsatrettede 

holdninger, forbehold overfor diskussion og at dele holdningstilkendegivelser 

og newsfeed som udelukkende personligt feed. 

MAKH 

Hvordan man aktivt forsøger at inddrage modsatrettede holdninger ser vi gå 

igen flere steder, hvor de interviewede forklarer hvordan de aktivt vælger at 

følge eksempelvis politikere eller journalister, der repræsenterer et væsentligt 

andet politisk standpunkt end dem selv. Derudover er der eksempelvis én, der 

er opmærksom på at holde fast i de gamle venner som personen ikke 

! I/!




længere er enig med, men at han fastholder disse for at kunne diskutere med 

folk, der har en anden holdning end sig selv (Bilag 3, I). I forlængelse heraf er 

der flere, der svarer at de har forbehold overfor diskussion og at dele 

holdningstilkendegivelser. Disse forbehold omhandler primært frygten for at 

støde andre på Facebook (etikette) . Eksempelvis svarer E ”…Folk er (og også 

jeg) ikke så nemme at få i gang når det er mere kritiske ting hvor man godt ved at man kan 

komme galt af sted med sine formuleringer vedrørende sine holdninger/standpunkter. 

Herved oplever denne især dét at skulle formulere sig skriftligt i forbindelse 

med en diskussion som værende udfordrende i forbindelse med debat(ter), 

fordi man kan komme galt af sted med skriftlige formuleringer af holdninger. 

Derudover beskriver bl.a. J hvordan Facebook er uegnet til decideret debat, 

fordi man er underlagt uudtalt pres fra ens iagttagende netværk og dermed 

ikke kan tale frit: ”Facebook er uegnet til at diskutere seriøse problemstillinger, eftersom 

den sociale kontrol gør fri meningsytring utænkelig”. 

Derudover er der en gruppe, der svarer at du kun anvender Facebook til 

personlig interaktion og dyrkelse af det nærmeste netværk, hvorfor deres 

newsfeed består primært af socialliv (se forrige afsnit desangående). 

…………………….Netværksdebattern…n…...n……….n 

(bilag 3) 

Hvad mener du om at diskutere politik og andre samfundsrelevante problemstillinger på 

Facebook? 

Ud af de 13 interviewede personer svarer 7 at Facebook ikke egner sig til at 

diskutere politik, mens 5 mener at Facebook er egnet til politisk diskussion. 

Den sidste person er splittet i denne henseende og sympatiserer lidt med 

begge synspunkter, men påpeger besværligheden ved at udlede decideret 

fælles viden eller at lade debatter udmønte sig i handling, da diskussioner har 

en tendens til at dø ud inden dette sker (Bilag 3, L). 

! I"!




Vi vurderer at have identificeret 4 forskellige problemstillinger. Den første 

omhandler problemet med at diskutere med en fra eget netværk, da dennes 

netværk automatisk får mulighed for at blande sig i debatten og på den måde 

kan en diskussion mellem venner ende med at den ene part diskuterer med 

en masse som denne ikke kender. B beskriver det således; ”Tonen bliver hurtig 

skinger hvis du er uenig med en der er i periferien af dit netværk og du skriver det er der 

hurtig en storm af pågældende persons netværk som hagler en ned”. (bilag 3, B). 

Næste problemstilling omhandler uenigheder over nettet og hvorfor man 

typisk kan ende med at lade være diskutere, da det virker uoverskueligt på 

nettet i modsætning til i virkeligheden. E formulerer dette således: ”…ofte ender 

det med at jeg sletter eller dropper at skrive da jeg ikke gider uenigheder over nettet. Hvis det 

er så vigtigt at få ret så bør man tage diskussionen i et andet forum hvor alle har mulighed for 

at blive klogere”. (bilag 3, E). 

Tredje problemstilling går på vigtigheden at være velovervejet og ordentligt 

forberedt i en diskussion så man ikke bliver udstillet eller sat til vægs. Et 

eksempel herpå er Fʼs udtalelser: ”…det er vigtigt for mig at jeg har dækket mig ind i 

forvejen og ikke ender med at tabe ansigt online fordi jeg ikke havde tænkt mine argumenter igennem 

inden jeg poster”. (Bilag 3, F). 

Fjerde og sidste problemstilling angår kvalificering af debatten på Facebook 

via eksempelvis politikere og andre offentlige meningsdannere. G oplever 

problemet på grund af manglende tilstedeværelse af førnævnte og formulerer 

således: ”… Jeg synes tit, at denne slags diskussioner minder om ʼNationenʼ på 

ekstrabladet.dk, hvor de mest ekstreme ʼamatør-debatørerʼ mødes og sviner hinanden til. Jeg 

synes desværre ofte at disse samfundsrelevante problemstillinger mangler både saglige og 

fagligt relevante debattører.” (Bilag 3, G) 

! I.!




H oplever derimod at muligheden for politisk debat er blevet mere kvalificeret 

pga. af øget tilstedeværelse af politikere og andre offentlige meningsdannere, 

og siger: ”… der er i mine øjne sket et stort spring i forhold til, hvad folk bruger Facebook til 

i dag i forhold til, hvordan Facebook blev brugt for nogle år siden i kraft af, at flere og flere 

politikere og andre meningsdannere bruger Facebook som talerør. I dag er der derfor bedre 

mulighed for faktisk at diskutere noget seriøst og samfundsrelevant […]og jeg kommer gerne 

med indspark til en seriøs debat, hvis jeg føler, at jeg har noget at byde ind med.” .” (Bilag 

3, H) 

Vi vurderer her, at der er en sammenhæng mellem hvordan debatten opleves 

og hvem man føjer til sit netværk. For H der således opstået en mere 

kvalificeret debatplatform i kraft af at H har tilføjet politikere og relevante 

debattører. Det har G derimod ikke, og oplever derfor mangel på sagligt og 

fagligt relevante debattører, hvilket præger Gʼs indtryk af debatten på 

Facebook. 

…………………………..Diskussionnnnnnnnnnnnnnnn..nnn 

fælles 

Ud fra ovenstående analyser af spændingsfeltet mellem Facebookbrug og 

nyhedsvaner kan vi identificere 3 filtre, der har indvirkning på den offentlige 

debat. Disse 3 filtre er: Det professionelle, det selvforvaltede og 

netværksfilteret. I det følgende vil vi diskutere de 3 filtres respektive 

udfordringer og hvordan de alle i sidste ende har betydning for den offentlige 

debat. 

! I




…………………………Det professionelle filternnn…n…….nnnn 

fælles 

Habermas (2009) vurder at medier spiller en central rolle i forbindelse med 

indretningen af det offentlige rum. De skaber med formidling af viden og 

informationer det oplyste grundlag, hvorpå borgere kan forholde sig til og tage 

stilling til samfundet omkring dem. Hvis alle borgere skal kunne fungere på 

lige fod i denne offentlighed, bliver lige adgang til medier således en vigtig 

faktor for at kunne holde sammen på det offentlige rum. Her stiller Internettet 

en unik mulighed for at skabe denne lige adgang fordi den - i modsætning til 

trykte aviser og TV – stiller indhold og nyheder gratis til rådighed. Alle med 

Internetadgang har adgang til det samme. Og det hele. 

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt hvordan vores undersøgelse 

har afdækket, at 55,4% af de adspurgte – dagligt eller flere gange dagligt - 

foretrækker dagbladenes hjemmesider, og at der derudover er 31,9%, der 

bruger de landsdækkende Tv-kanalers hjemmesider som nyhedskilder. På 

trods af uanede muligheder for adgang til andre nyhedsmedier, er der kun 

relativt få, der anvender etablerede udenlandske medier (9%) og mere 

uafhængige nyhedssider og blogs (4,4%). Når ca. 70% samtidigt giver udtryk 

for at det danske mediebillede er for ensartet, er det interessant hvordan de 

alligevel fravælger alternative nyhedskilder, og dermed holder fast i de 

traditionelle og etablerede danske medier. Når der er adgang til så meget, og 

endda en masse formodet forskellige typer nyheder (eksempelvis fra de 

uafhængige og mindre blogs som Den Korte Avis eller lign.), og mange 

stadigvæk vælger de traditionelle og etablerede medier, kan det være et 

spørgsmål om tillid til disse. Denne tillid vurderer vi hænger sammen med 

Shirkys (2008) tidligere beskrevne idéer om hvordan økonomiske 

omkostninger i forbindelse med de professionelle formidleres behandling af 

informationer fungerer som et troværdighedsstempel (label ). Altså, hvis det er 

! IM!




folk der får penge for at bearbejde information med henblik på at formidle det 

videre, så har man som læser større tiltro til det formidlede. 

Men når vores undersøgelse samtidigt viser hvordan 71,2% (ofte/altid eller en 

gang i mellem) mediekrydslæser for at opnå bl.a. større objektivitet, flere sider 

af samme sag eller for at fejltjekke en nyhedshistorie, kan man måske ikke 

ligefrem tale om et helt ukompliceret tillidsforhold. I den forbindelse 

kompliceres tingene yderligere af den grad af mediekrydslæsning, der finder 

sted, når hele 45,1% samtidigt beskriver hvordan politiske holdninger betyder 

noget for deres valg af medier. Hermed er der altså en konflikt, der finder sted 

i spændingsfeltet mellem ønsket om at opnå større objektivitet gennem 

medierne på den ene side, og den politiske overbevisnings indflydelse i 

forbindelse med valg af medier på den anden. 

Et andet element der udfordrer mediernes troværdighed, er måden hvorpå 

den flydende netjournalistik i højere grad fokuserer mere på øjeblikkelighed 

end på kritisk behandling – publish, then filter. Her stiller online medierne den 

kritiske behandling til offentligt skue som en proces, hvorudfra alle 

mellemregningerne offentliggøres i en internetlogik, hvor alt der, når det er 

publiceret, forbliver publiceret. Dette gør at eventuelle fejlantagelser kan 

fungere som nyhedshistorier eller informationer, der til hver en tid kan tages 

ud af en sammenhæng og bruges på ny. 

Derfor bør online nyhedsformidlingens være mere opmærksom på, at tage et 

større ansvar og mere aktivt arbejde med at dementere fejlantagelser og 

afindeksere decideret forkerte nyhedshistorier. Altså, når Internettet fordrer 

adgang til uanede mængder af nyhedshistorier og folk alligevel vælger de 

traditionelle nyhedssider, bør de være opmærksomme at de stadig nyder en 

særstatus blandt befolkningen i kraft af deres profession. Således skal de 

ikke konkurrere med internettets masseamatørismelogik(Shirky, 2008). 

! IH!




………………………Det selvforvaltede filternnn…n……….n.nn 

fælles 

Et andet sted, hvor filtrering finder sted er i forbindelse med selvfremstilling på 

Facebook. Fordi du kun kan være personligt til stede på Facebook(i kraft af, at 

du er logget ind i eget navn) bliver al kommunikation et personligt anliggende 

og du må derfor gøre dig forskellige overvejelser om hvordan du interagerer 

med folk. Goffmans sondring mellem frontstage og backstage er smeltet 

sammen på Facebook, fordi du ikke selv alene kan kontrollere hvilken rolle og 

hvornår du spiller den. Man kan her passende anvende Goffmans eget billede 

af backstage, som der hvor du tager masken af, og i den forbindelse sige, at 

på Facebook kan det svært at styre udenom at tabe ansigt. Nok kan du 

tilpasse dit profilbillede og ændre dine interesser og aktivitet, så du fremstår i 

overensstemmelse med dit ønskede image. Men du kan ikke være herre over, 

hvornår en ven tagger dig i et ydmygende billede der bryder med denne 

fremstilling (stigma). 

Fordi dine forskellige roller som ven, søn, kollega, debattør osv. alle er stuvet 

sammen på samme platform kompliceres muligheden for at adskille disse. Du 

må derfor prøve at få én samlet profil, der dækker alle de ønskede 

fremstillinger, og så vidt muligt skærme af for det knapt så ønskelige. Et 

eksempel på denne problemstilling finder vi i vores undersøgelse, hvor 25,7% 

svarer ja til at de læser nyhedssider som de ikke ønsker at dele indhold fra, 

da de ikke vil associeres med dette medie (Bilag 2, spørgsmål 16). Derudover 

er det særligt interessant i denne forbindelse, at nævne at det for 76,6% af de 

adspurgte betyder noget, at andre kan få indblik i deres gøren og laden på 

Facebook (spørgsmål 15), hvortil 42,4% faktisk tilkendegiver at denne 

iagttagelse kan afholde dem fra at kommentere på indhold. I forlængelse 

heraf ser vi tilkendegivelsen af at Guardian-app. modellen ville påvirke 68,4% 

adspurgtes nyhedsforbrug som en modstand med denne type gnidningsløse 

! II!




deling. Her har vi altså en konflikt mellem automatisk deling og brugernes 

ønske om at have kontrol over hvad, der deles. 

Samlet set ser vi altså ikke deliberation som en objektiv og rationel tilgang til 

Facebook som offentlighed, da denne i større grad er baseret på personlige 

overvejelser om selvfremstilling. På den måde udelades personlige 

særinteresser ikke fra Facebook som offentlighed, og det kan derfor være 

svært at definere Facebook som en borgerlig offentlighed efter Habermasʼ 

kommunikative lovmæssigheder. Således er det mere betegnende at tale om 

Facebook som en offentlighed, der er underlagt sociale normer, der knytter 

sig til personlige vurderinger af hvordan man eksempelvis i forbindelse med 

debat på Facebook kan risikere at tabe ansigt(Bilag 3, F).Sagt på en anden 

måde, og med en af de interviewedes egne ord: ”Facebook er uegnet til at 

diskutere seriøse problemstillinger, eftersom den sociale kontrol gør fri 

meningsytring utænkelig” (bilag 3, J). 

……………………..…Netværksfilteretnnn…n…….n…………….n 

fælles 

Facebooks newsfeed fungerer på mange måder ligesom en avis, hvorudfra 

du uddrager nyheder, informationer og andet indhold. Blot med den forskel at i 

Facebooks newsfeed er alting på forsiden, og du er selv med til at vælge 

avisens indhold. Der bliver således tale om en personalisering af indhold og 

dette forstærkes yderligere af Facebooks algoritmer, der –som Pariser 

argumenterer for – er sat op til at bekræfte denne personalisering. Sammen 

med det selvforvaltede filter og dettes fokus på den enkelte person som 

værende kun én samlet profil, og ikke en masse roller, forstår Facebook dig 

som den samlede sum af det du gør med Facebook. Altså er Facebook 

indrettet til at bekræfte det selvforvaltede filter, ud fra devicen: 

! I>!




”You have one identity…having two identities for yourself is an example of a 

lack of integrity.” (Zuckerberg i Pariser, 2011 s.109) 

Problemet bliver her at Facebook ikke forstår, at du er mere end blot det du 

klikker på – du er også alt det du ikke har lyst til at dele i dit netværk. 

Personalisering af indhold på Facebook kan også ses i forlængelse af 

Giddens (2002) betragtning om hvordan globaliseringen og den udvidede 

adgang til kommunikationsteknologi er med til at skabe mindre rum, hvori den 

enkelte lettere kan genkende sig selv, som en konsekvens af at verden er 

blevet mere kompleks. Personalisering af indhold på Facebook skal altså i 

denne sammenhæng ses som en netværksstrukturering, hvor du tilføjer 

elementer til dit newsfeed som du kan genkende dig selv i bl.a. ved at 

abonnere på indhold, der giver mening for dig. Den generelle substans af det 

vi har identificeret af denne slags samlende indhold på Facebook, bliver 

blandt andet opsummeret således: 

”Positivitet, humor, politik, musik eller små ulykker, som skal få andre til at like 

eller kommentere” (Bilag 3 E) 

Altså, en blandet landhandel af politik, underholdning og socialliv, hvoraf 

nogle af de interviewede fortæller hvordan de aktivt forsøger at sortere i dette 

blandede indhold, bl.a. ved at afmelde og tilføje abonnementer efter behov for 

at tilpasse Facebook til ønsket brug. Vores undersøgelse viser i den 

forbindelse at 57,5% ikke abonnerer på nyhedsaviser, politiske partier og 

andre offentlige meningsdannere (bilag 2, spørgsmål 13), hvoraf 50% af disse 

tilkendegiver at dette skyldes at de udelukkende bruger Facebook til at 

interagere med deres personlige netværk (bilag 2, spørgsmål 14). Hermed 

således en klar differentiering af brug af Facebook, der endda ligefrem viser 

sig i de forskellige opfattelser af hvordan Facebook fungerer til at diskutere 

eksempelvis politik i. Hvor en af de interviewede, der udelukkende bruger 

Facebook til at interagere med sit personlige netværk (Bilag 3, G svar 3) siger 

! IJ!




at debatten mangler sagligt og fagligt relevante debattører (Bilag 3, G). Siger 

en anden af de interviewede derimod, at debatten er blevet kvalificeret på 

grundlag af ankomsten af politikere og flere offentlige meningsdannere, som 

denne er begyndt at abonnere på (bilag 3, H). 

Således har du kun det Facebooknetværk du selv skaber, og dette 

konstituerer en offentlighed af selvforvaltede filtre, der fungerer i dette mix af 

personaliserede rum og algoritmers forstærkning af dette. Dette vurderer vi er 

medvirkende til at skabe fragmentering ud i mindre netværk, hvilket kan 

påvirke Facebooks muligheder for at fungere som en platform for offentlig 

debat og meningsdannelse. Slutteligt vil vi derfor, som kvalificering af denne 

vurdering, diskutere hvordan muligheden for forvaltning af den borgerlige 

offentlighed på Facebook er udfordret af dets indretning af personaliserede 

rum. 

…………………………Facebooktingetnn……….n.n…………….n 

fælles 

Når Facebook fungerer som et personaliseret rum, hvorigennem den enkelte, 

udover at håndtere det selvforvaltede filter, selv sammensætter sin 

referenceramme og dermed det netværk, som denne interagerer i, er 

udfordringen ikke alene ens eget netværk, men i høj grad også hele ens eget 

netværks andre relationer – altså deres netværk. Du diskuterer således ikke 

kun med dine venner, men også med dine venners venner. Fra vores 

interview-undersøgelse (Bilag 3, B) af brugeres debatadfærd på Facebook, 

ser vi hvordan én af udfordringerne består i hvorledes den enkelte må 

forholde sig til netop dette skisma. Her giver denne udtryk for besværligheden 

ved at diskutere med venner, fordi venners venner kan blande sig og man 

dermed ikke ved hvem man ender med at diskutere med. Hermed bliver hele 

! I=!




bevidstheden om dét at diskutere på tværs af netværk en hæmsko for den 

offentlige debat, da man ikke diskuterer i en herredømmefri sfære, der har det 

rationelle argument og objektivitet som ideal, men er i stedet mere bevidst om 

hvem man diskuterer med. Således, i modsætning til Habermasʼ ideal, er det 

mennesket og ikke argumentet der skaber grundlag for debatten. 

Der er dog også eksempler på hvordan dette skisma kan virke positivt på den 

enkelte, fordi man som bruger har mulighed for at få indblik i diskussioner 

uden for ens eget netværk, altså igennem dine venners venner (Bilag 22, s. 

22 , svar 20 ”…man kan lytte til mange andre menneskers holdning, som man 

måske ellers aldrig havde hørt om” ). 

Begge af ovenstående aspekter, positive som negative, betegner 

konsekvensen af hvordan Facebook er et eksempel på hvordan broadcasting 

og kommunikation smelter sammen, og alt indhold, der kommunikeres, som 

udgangspunkt er one-to-many. Denne sammensmeltning er ligeledes 

gældende for privat – og offentlighedssfæren, da der også her er problemer 

med at afkode, hvornår den enkelte kommunikerer i privat eller offentlig regi. 

Således må den enkelte, der evt. igennem en kontroversiel politisk 

opdatering, forvalter potentielle debatter, gøre sig overvejelser om hvorledes 

denne er public eller not for the public (Shirky 2008). 

Fordi diskursen som udgangspunkt er fri på Facebook, bliver det op til den 

enkelte at vurdere hvordan et givent kommunikationsfællesskab (eksempelvis 

i en debat) skal rammesættes ud fra egne principper om hvordan man ønsker 

denne skal foregå. Der bliver således baseret på personlige vurderinger skabt 

egne opfattelser af objektivitet, og kommunikationsfællesskabet bliver derfor 

ikke baseret på en fælles forhandling. At du er personligt til stede i enhver 

! >/!



samtale eller debat på Facebook knytter derfor an til nogle af de 


selvfremstillingsproblematikker som Goffman (2009) vurderer i forbindelse 

med frontstage-aktiviteter. Fordi du er bevidst om det konstant iagttagende 

netværk bliver kommunikationsfællesskabet dermed underlagt en slags social 

kontrol, hvor angsten for at tabe ansigt mudrer sammen med muligheden for 

fri meningsytring. Samtidigt kan det iagttagende netværk betragtes som 

fordrende for debatten, da bevidstheden om det iagttagende netværk kan 

styre debatten i en mere rationel og velovervejet retning. Howland Wolf (2011, 

s. 68-70) betegner i den forbindelse hvordan personlig tilstedeværelse i 

diskussioner på Facebook kan hjælpe til at skabe en god omgangstone blandt 

de debatterende, da alle dybest set er lige bevidste om den sociale kontrol, 

der finder sted. 

Netop god omgangstone i forbindelse med debatter på Facebook kan være 

sværere at sikre, da man ikke kan benytte sig af de samme kommunikative 

hjælpemidler (mikroritualer, Kristiansen & Jacobsen, 2009) som ved face-to- 

face interaktion. Hertil kan skriftlige virkemidler være med til at afhjælpe eller 

skabe misforståelser. Disse foregår typisk i kraft af eksempelvis emoticons 

(smileys, etc.) 34 som afvæbnende element, mens anvendelse af CAPS-LOCK 

eller udråbstegn primært fungerer mere som opildnende eller 

opmærksomhedssøgende. Anvendelsen af denne slags skriftlige virkemidler 

er ligeledes med til at understøtte nogle af de udfordringer, der er når der 

diskuteres igennem tidligere nævnte tidsforskudte selvrepræsentationer 

(detached self presentation, Zarghooni 2007) i et rum, hvor kommunikationen 

er en sammensmeltning af broadcasting og kommunikation (Shirky, 2008). 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 




Et tydeligt eksempel på hvordan Facebook fungerer i forbindelse med den 

borgerlige offentlighed, finder vi i vores undersøgelse af Facebookbrug i 

forbindelse med folketingsvalget 2011. Her fortæller mange hvordan de 

oplevede at debatten på Facebook var svær, fordi den bestod af for mange 

overpassionerede indlæg og debatter med en til tider aggressiv, primitiv og 

overdrevet vinkel på forskellige politiske problemstillinger. Hertil er der flere, 

der giver udtryk for at disse debatter bl.a. var svære at deltage i, fordi de 

udelukkende var skriftlige og manglede netop mikroritualer såsom mimik og 

kropssprog til afkodning af den intenderede mening. Denne oplevelse af 

debatter ser vi gå igen i den generelle opfattelse af de politiske debatter på 

Facebook, hvor 7 ud af de 13 interviewede giver udtryk for at Facebook ikke 

egner sig til politiske diskussioner. Dette hænger sammen med de tidligere 

identificerede 4 netværksdebatproblemstillinger, som skarpt formuleret kan 

formuleres således: 1. Folk er betænkelige overfor diskussion i netværk, fordi 

de ikke selv er herre over hvordan udefrakommende kan blande sig i 

diskussionen. 2. Folk gider ikke uenigheder over nettet, da det kan virke 

uoverskueligt 3. Folk er bange for tabe ansigt, og bruger derfor meget krudt 

på at forberede sig til diskussionen 4. Folk savner saglighed og faglighed. I 

relation hertil er det interessant at bemærke hvordan nogen dog mener, at 

Facebook er blevet bedre til at fungere som platform for politiske diskussioner 

– men at det i høj grad afhænger af tilstedeværelsen af politikere og andre 

offentlige meningsdannere, altså de måske mere professionelle debattører. 

Det betyder imidlertid, at man aktivt må opsøge disse mere saglige og faglige 

elementer og føje dem til sit newsfeed, hvis man selv vil bruge Facebook som 

et medie til at danne en central ramme om den offentlige debat. Således bliver 

håndtering af det personaliserede rum (Facebook) og det selvforvaltede et 

direkte kriterium for hvordan den enkelte oplever offentligheden. 

! >.!




…………………….…Konklusionnn…n..….n…………….n 

fælles 

Samlet set har vores 2 undersøgelser af nyheds – og Facebookvaner gjort, at 

vi har kunne identificere 3 typer filtre, der har indvirkning på den offentlige 

debat på Facebook; Det professionelle, Det selvforvaltede og 

Netværksfilteret. 

I et udvidet medielandskab, hvor enhver kan tilgå nyheder fra et hvilket som 

helst medie fra dagbladenes landsdækkende hjemmesider til udenlandske 

medier til små, personlige blogs, opererer du som borger i et landskab, hvor 

filtrering af nyheder bliver et personligt anliggende. Du navigerer i et udvidet 

medielandskab, hvor etablerede medier i stigende grad arbejder ud fra 

samme øjeblikkeligheds – og tilgængeligheds logik som de uafhængige 

nyhedskilder såsom blogs benytter sig af. Altså, du håndterer medier, der 

mere og mere arbejder ud fra en Publish-then-filter-logik. 

Når mediehåndtering i stigende grad er blevet personligt anliggende og 

samtidigt knytter sig tættere til din personlige selvfremstilling, fordi nyheds – 

og indholdsdeling på Facebook er blevet en etableret del af mange 

menneskers hverdag, så er udfordringen for dig at være opmærksom på i 

hvilken grad du selv forvalter dit filter. Altså, du ER hvad du deler. 

Selvforvaltning af egen mediehåndtering i forbindelse med 

netværksinteraktion på Facebook skaber således et personaliseret rum, hvor 

du selv sammensætter din nyhedsavis med alt fra politik til underholdning. 

Dog med den hage, at hele avisens indhold vælter rundt på forsiden. 

Selvforvaltningen af det personaliserede rum fungerer dog i et algoritmisk 

! >




landskab, der er udelukkende er designet til at bekræfte dig i alt hvad du gør 

og deler. Fordi algoritmen kun forstår dig ud fra hvordan du interagerer på 

Facebook, bliver det således en udfordring for dig at operere i rum, der måske 

modsiger dig, når du påstår at du er meget mere end hvad du fodrer systemet 

med. Du ER hvem du interagerer med! 

Hvis Facebook skal kunne fungere som et medie, der kan danne ramme for 

den offentlige debat, så bliver håndtering af det personaliserede rum 

afgørende for hvordan den enkelte oplever offentligheden. Hermed bliver 

udfordringen således, at denne offentlighed potentielt kommer til at bestå af 

”du-ser-kun-verden-som-du-vælger-den-skal-se-dig” –befolkede 

Facebookbrugere. 

………………………..Referencernn…....n…………….n 

Andersen, H. (2007) "Klassisk og moderne samfundsteori". Kap. "Jürgen Habermas", s. 372-391 

4. Udgave 

Hans Reitzels Forlag 

København 

Björneborn, L (2008) - "Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek" 

http://www.danskbiblioteksforskning.dk/2008/nr2/bjorneborn.pdf lokaliseret 15.05.12 

Dansk bilioteksforskning Årg. 4, nr.2,2008 

Aalborg Ø 

Etwil, P(2009) "BogFeature Borgerlig Offentlighed" 

Historie-online.dk 

http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/information_borgerligoffentlighed.htm lokaliseret 15.05.12 

Emerek, L. (1993) "Kultur og idehistorie: en essaysamling til BDI-uddannelsen. 2. Bind. Danmarks Biblioteksskole. 

København http://itlab.dbit.dk/projekt/epub/pdf/kultur_idehistorie/kultur_idehistorie_1_127_152.pdf Lokaliseret 

12.05.12 

Finnemann, N.O (2005) - "Internettet i mediehistorisk perspektiv" kap. 5 "Internettet" s.119-238 

1.udgave 2.oplag 

Samfundslitteratur 

Frederiksberg C 

Giddens, A (2002) - "Runaway world - How globalization is reshaping our lives" 

Profile Books ltd. 

London 

Goffman, E (2009) - "Stigma" 

2.udgave 

Samfundslitteratur 

Frederiksberg C 

! >M!

Habermas, J (2009) - "Borgerlig offentlighed" 

Dansk udgave 

Informations Forlag 

København 

Hansen, M(red.) (2009) - "50 Samfundstænkere" kap. 35 "Erving Goffman" s.487-502 

1. e-udgave 

https://ereolen.dk/ting/object/150028%3A28030053/download 

Gyldendal 

København 

Malpas, S. (2002) - "Jean Francois Lyotard (Routledge Critical Thinkers). 

Routledge 

London 

Pariser, E (2011) - "The Filter Bubble - What the internet is hiding from you" 

Penguin Group(New York) 

New York 



Shirky, C (2008) - "Here comes everybody - the power of organizing without organizations" 

Penguin Group(London). 

London 


Thielst, P (1996) - "Man bør tvivle om alt -og tro på meget - Historien om filosofien" afsnit "Jürgen Habermas - 

Frigørelse og samtale" s.380-392 

3. oplag 

Gyldendal 

København 

Wolf, H.N (2011)- "Fra borger til Brorger - mellem demokrati og likes - en undersøgelse af Facebook som arena for 

den kommunale offentlige debat" 

Kandidatspeciale ved Institut for for Informations- og medievidenskab 

www.kommunikationsforum.dk/log/.../Fra-borger-til-brorger.pdf 

Århus universitet 

Zarghooni, S(2007) - "A study of Self-Presentation in Light of Facebook" 

http://folk.uio.no/sasanz/academic%20work/Selfpresentation_on_Facebook.pdf 

Institute of Psychology 

University of Oslo 

lokaliseret 13.05.12 

Metode litteratur 

Fuglsang. L, Haagendorn-Rasmussen, P & Bitsch Olsen, P(red.)(2007) - "Teknikker i 

samfundsvidenskaberne" 

2. oplag 

Roskilde Universitetsforlag 

Roskilde 

Hansen, J.E & Andersen, B.H (2009) Et sociologisk værktøj - introduktion til den kvantitative metode. 

2. udgave 

Hans Reitzels Forlag 

København 

…………….Supplerende litteratur og linksn…...n…….n 

Artikler 

BBC News ”Facebook faces criticism on privacy change” http://news.bbc.co.uk/2/hi/8405334.stm Lokaliseret 

20.05.12 

Damgaard Nielsen, L. DR “400 millioner er på facebook 6 dage om ugen”. 

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/05/18/075211.htm Lokaliseret 22.05.12 

! >H!




DR: ”Søren Pind åbner sin Facebookprofil” http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/07/26/161526.htm Lokaliseret 

19.05.12 

Ebdrup, N. (2011) ”Nettet skaber journalist-splid” http://videnskab.dk/kultur-samfund/nettet-skaber-journalist-splid-paredaktionerne 


Fast Company ”How Social Media Accelerated the Uprising in Egypt” http://www.fastcompany.com/1722492/howsocial-media-accelerated-the-uprising-in-egypt 


Jenkins, H. – “Confronting the challenges of participatory culture: Media Education for the 21st. century “ 



Krasnik, M. (2011) ”Spejlbilleder”. Weekendavisen #30 29.07.11 

http://dl.dropbox.com/u/2516085/Krasnik_Spejlbilleder.pdf 

Mobicules “F8 Announcements – Facebook Everywhere” http://www.mobicules.com/facebook-applicationdevelopment/f8-announcements-facebook-everywhere/ 

Lokaiseret 22.05.12 

Wolfhagen, R. ”Eksperter tror på islamisk terror”. Information 22.07.11 

http://www.information.dk/274118 Lokaliseret 19.05.11 

Wikis 

Den Store Danske om Globalisering 



National Forum on Information Litteracy http://infolit.org/?page_id=3172 Lokaliseret 16.05.12 

Wikipedia Deliberativt demokrati, Jürgen Habermas http://da.wikipedia.org/wiki/Deliberativt_demokrati Lokaliseret 

22.05.12 

Wikipedia om Emoticons, http://en.wikipedia.org/wiki/Emoticon Lokaliseret 23.05.12 

Wikipedia om Frictionless Sharing. Originalartikel: Shayton, S. (2011) ”Facebook unveils timeline for ʼfriction-lessʼ 



Wikipedia om Gatekeepers http://en.wikipedia.org/wiki/Gatekeepers Lokaliseret 19.05.12 

Wikipedia om Global Village http://en.wikipedia.org/wiki/Global_Village_(term) Lokaliseret 18.05.12 

Wikipedia om Terrorangrebene i Norge 22. Juli 2011 

http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebene_i_Norge_22._juli_2011 Lokaliseret 19.05.12 

Video/podcasts 

Anthony Giddens foredrag om Globalisering og Kommunikation 


http://annenberg.usc.edu/Events/2000/event070.aspx ) Begge lokaliseret 14.05.12 

Clay Shirky-interview på Switched 

http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=azIW1xjSTCo#t=127s Lokaliseret 16.05.12 

Henrik Kaare Nielsen i programmet ”Eksistens” på Danmarks Radio P1 

http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2011/01/14105623.htm Lokaliseret 17.05.12 

Pariser on Learning Media Literacy (video) http://www.dailymotion.com/video/xnf2vv_eli-pariser-on-learning-medialiteracy_tech 


! >I!





19.05.12 














Wikis 






22.05.12 



















! >I!





19.05.12 














Wikis 






22.05.12 



















! >I!





19.05.12 














Wikis 






22.05.12 



















! >I!





19.05.12 














Wikis 






22.05.12 



















! >I!





19.05.12 














Wikis 






22.05.12 



















! >I!





19.05.12 














Wikis 






22.05.12 



















! >I!





19.05.12 














Wikis 






22.05.12 



















! >I!

Om nyheds - og Facebookvaner 

1. Hvor ofte bruger du Facebook? 

1 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Flere gange om dagen 77,6% 159 

1-2 gange om dagen 19,5% 40 

1-2 gange om ugen 2,4% 5 

Et par gange om måneden 0,5% 1 

answered question 205 

skipped question 0 

2. Hvor ofte læser du (eller klikker ind på) artikler som andre folk deler på Facebook? 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Altid 0,5% 1 

Ofte 39,4% 80 

En gang imellem 51,2% 104 

Sjældent/aldrig 8,9% 18 


skipped question 2

3. Hvor ofte "synes du godt om" artikler du læser (enten direkte på Facebook eller via 

Facebookknappen på det pågældende medies egen side)? 

2 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Altid 0,0% 0 

Ofte 18,6% 38 



4. Hvor ofte kommenterer du på artikler andre deler? 



Response 

Percent 

Response 

Count 

Altid 0,0% 0 

Ofte 11,3% 23 




skipped question 1

5. Hvor ofte deler du selv artikler du læser? 

3 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Altid 0,0% 0 

Ofte 11,3% 23 



6. Hvilke online nyhedskilder bruger du? 

Dagbladenes hjemmesider 

(Politiken, Jyllandsposten, etc.) 

De landsdækkende tv-kanalers 

hjemmesider (DR, TV2) 

Mindre nyhedssider og blogs 

(180grader, Modkraft, Den Korte 

Avis etc.) 

Udenlandske medier (Guardian, 

BBC, NY Times, etc) 

Flere 

gange 

dagligt 

31,5% 

(58) 

11,4% 

(21) 

Dagligt 

23,9% 

(44) 

20,5% 

(38) 

1,1% (2) 3,3% (6) 

3,2% (6) 5,8% (11) 

Et par 

gange 

om ugen 

21,7% 

(40) 

33,5% 

(62) 

15,6% 

(28) 

18,4% 

(35) 

Et par 

gange 

om 

måneden 

14,1% 

(26) 

21,6% 

(40) 

26,1% 

(47) 

28,4% 

(54) 



Mere 

sjældent/aldrig 

Response 

Count 

8,7% (16) 184 

13,0% (24) 185 

53,9% (97) 

44,2% (84) 

180 

190 


skipped question 10

7. Når du læser nyheder fra de ovenstående medier, foregår det så på deres 

hjemmeside eller via deres Facebook profil? 

4 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Mest på deres hjemmeside 82,5% 160 

Mest via Facebook 4,1% 8 

Cirka lige meget 10,8% 21 

Ingen af delene 2,6% 5 

8. Betyder dine egne politiske holdninger noget for dit valg af nyhedsmedie? 



Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 45,1% 87 

Nej 22,8% 44 

Det betyder ikke noget for mig 6,2% 12 

Det tænker jeg ikke over 25,9% 50 


skipped question 12

9. Læser du den samme nyhed på flere forskellige nyhedsmedier? 

5 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ofte/altid 9,7% 19 

Ja, en gang imellem 61,5% 120 

Nej 28,7% 56 

Uddyb gerne hvorfor, hvis du svarede "ofte/altid" eller "ja, en gang i mellem" 

64 



10. Hvilket af følgende udsagn passer bedst på din opfattelse af det danske mediebillede 

(online medier, trykte aviser, TV) 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Jeg synes det er bredt og varieret 10,8% 21 

Der er for mange af de samme 

(nyheds)historier 

Jeg synes det er objektivt og 

sagligt 

Jeg finder det generelt for 

holdningspræget 

69,7% 136 

3,6% 7 

15,9% 31 


skipped question 10

11. I hvilken grad er de landsdækkende TV-kanaler en del af dit nyhedsforbrug? 

6 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

I høj grad, ser det dagligt 29,2% 57 

I nogen grad, ser det et par 

gange om ugen 

I mindre grad, ser det en gang 

imellem 

34,9% 68 

21,5% 42 

Ser ikke nyheder på TV 14,4% 28 



12. I hvilken grad er de trykte aviser (de landsdækkende aviser som Politiken og 

Berlingske, samt gratisaviser) en del af dit nyhedsforbrug? 

Response 

Percent 

Response 

Count 

I høj grad, læser hver dag 10,8% 21 

I nogen grad, læser et par gange 

om ugen 

I mindre grad, læser dem en 

gang imellem 

25,1% 49 

50,8% 99 

Læser ikke trykte aviser 13,3% 26 


skipped question 10

13. Abonnerer du på opdateringer fra nyhedsaviser, politiske partier og andre offentlige 

meningsdannere? 

7 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 18,3% 34 

Ja, men ikke så meget 24,2% 45 

Nej 57,5% 107 



14. Hvis du svarede nej til ovenstående, sæt kryds ved det udsagn der passer mest på 

dig. Hvis du svarede "Ja" eller "Ja, men ikke så meget", så gå venligst til det næste 

spørgsmål. 

Jeg bruger udelukkende 

Facebook til at interagere med 

mit personlige netværk 

Jeg er ikke interesseret i at 

udlevere mine personlige holdninger 

til mit eget netværk 

Jeg er ikke interesseret i at 

udlevere mine personlige holdninger 

til Facebook 

Response 

Percent 

Response 

Count 

50,0% 52 

4,8% 5 

24,0% 25 

Det interesserer mig ikke 21,2% 22 


skipped question 101

15. Hvad betyder det for dig at andre folk kan se dine kommentarer (f.eks reaktioner på 

artikler) på Facebook? 

Det betyder ikke noget for mig, jeg 

gør det alligevel 

Det betyder ikke noget for mig, jeg 

gør det aldrig 

Jeg tænker over det en gang 

imellem, men det afholder mig ikke 

fra at kommentere på indhold 

Jeg tænker over det en gang 

imellem, og det kan afholde mig 

fra at kommentere på indhold 

Det betyder meget og er en 

motivationsfaktor for mig 

8 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

10,3% 19 

13,0% 24 

21,7% 40 

42,4% 78 

12,5% 23 



16. Hvis en artikel stammer fra et bestemt medie (f.eks. en avis du ikke ønsker at blive 

associeret med), afholder det dig så fra at dele den på Facebook? 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 25,7% 47 

Måske 32,8% 60 

Nej 41,5% 76 


skipped question 22

17. Har du venner i dit netværk, eksempelvis chef, undervisere, kolleger, der kan afholde 

dig fra at dele, kommentere og/eller abonnere på noget bestemt indhold på Facebook? 

9 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 40,6% 76 

Nej 59,4% 111 



18. Vil det påvirke dit online nyhedsforbrug, hvis flere nyhedsmedier adopterer 

Guardians Facebook applikationsmodel, hvor alt hvad du læser automatisk bliver delt på 

Facebook? 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 68,4% 128 

Nej 10,7% 20 

Ved ikke 20,9% 39 



19. Brugte du Facebook til at orientere dig omkring de forskellige politikere og politiske 

partier? 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 26,6% 49 

Nej 73,4% 135 


skipped question 21

20. Brugte du Facebook til at diskutere politik med dine venner i forbindelse med valget? 

10 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 25,9% 48 

Nej 74,1% 137 



21. Brugte du Facebook til at diskutere politik i andre netværk (eks. via en politikers eller 

TV2 News Facebookside) 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 5,5% 10 

Nej 94,5% 173 



22. Overordnet set, oplevede du så at Facebook var medvirkende til at give dig et bedre 

grundlag til at sætte dit kryds? 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Ja 9,2% 17 

Nej 83,8% 155 

Ved ikke 7,0% 13 

Uddyb gerne dit svar 

30 


skipped question 20

23. Alder 

11 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

15 0,0% 0 

16 0,0% 0 

17 0,5% 1 

18 1,1% 2 

19 2,2% 4 

20 0,0% 0 

21 4,3% 8 

22 4,9% 9 

23 5,9% 11 

24 5,4% 10 

25 9,7% 18 

26 10,8% 20 

27 10,3% 19 

28 6,5% 12 

29 10,8% 20 

30 6,5% 12 

31 2,7% 5 

32 3,8% 7 

33 1,6% 3 

34 0,0% 0 

35 2,2% 4 

36 1,1% 2 

37 1,1% 2 

38 1,1% 2

39 0,5% 1 

40 0,5% 1 

41 0,0% 0 

42 0,0% 0 

43 0,5% 1 

44 0,0% 0 

45 0,0% 0 

46 0,5% 1 

47 1,1% 2 

48 0,0% 0 

49 0,0% 0 

50 0,5% 1 

51 0,5% 1 

52 1,6% 3 

53 0,5% 1 

54 0,0% 0 

55 0,0% 0 

56 0,0% 0 

57 0,5% 1 

58 0,0% 0 

59 0,0% 0 

60 0,5% 1 

61 0,0% 0 

62 0,0% 0 

63 0,0% 0 

64 0,0% 0 

65 0,0% 0 

66 0,0% 0 

12 of 36

67 0,0% 0 

68 0,0% 0 

69 0,0% 0 

70 0,0% 0 

71 0,0% 0 

72 0,0% 0 

73 0,0% 0 

74 0,0% 0 

75 0,0% 0 

76 0,0% 0 

77 0,0% 0 

78 0,0% 0 

79 0,0% 0 

80 0,0% 0 

81 0,0% 0 

82 0,0% 0 

83 0,0% 0 

84 0,0% 0 

85 0,0% 0 

86 0,0% 0 

87 0,0% 0 

88 0,0% 0 

89 0,0% 0 

13 of 36 


skipped question 20

24. Køn 

25. Uddannelsesniveau 

14 of 36 

Response 

Percent 

Response 

Count 

Mand 45,9% 84 

Kvinde 54,1% 99 



Response 

Percent 

Response 

Count 

Folkeskole 0,5% 1 

Gymnasium 20,1% 37 

Kort videregående uddannelse 6,0% 11 

Mellemlang videregående 

uddannelse 

37,0% 68 

Lang videregående uddannelse 36,4% 67 

26. Nuværende eller seneste beskæftigelse: 



Response 

Count 

167 


skipped question 38

27. Postnummer 

15 of 36 

Response 

Count 

175 


skipped question 30

16 of 36

Side 2, S9. Læser du den samme nyhed på flere forskellige nyhedsmedier? 

1 flere vinkler May 15, 2012 4:03 AM 

2 Det er jo sådan man kan tjekke om de har styr på deres fakta. May 15, 2012 1:44 AM 

3 I nogle tilfælde er der en lille forskel i vinklen, men oftest kommer nyheden jo 

samme sted fra.. ritzau eller sådan noget. så det er egentlig overflødigt. 

17 of 36 

May 14, 2012 5:01 PM 

4 I håbet om at få et andet perspektiv/vinkel på en given historie. May 14, 2012 2:31 PM 

5 for at se de pågældende mediers vinkling May 14, 2012 1:53 PM 

6 Jeg vil gerne have et bredt syn på tingene, så er det nemmere selv at tage 

stilling. 

May 14, 2012 1:33 PM 

7 For at få flere vinkler på den pågældende sag May 14, 2012 1:22 PM 

8 der er forskellige udlægning af specielt politiske nyheder på fx. b.dk og 

politikken.dk 

May 14, 2012 12:48 PM 

9 I research øjemed, for at se hvordan den bliver dækket forskelligt. May 14, 2012 12:46 PM 

10 Selvom min egen politiske overbevisning har betydning for hvor jeg læser 

nyheder, så søger jeg gerne flere vinkler inden for samme politiske 

orientering. 

11 Ofte er en nyhedshistorie meget kort, og så vil man bare gerne have mere 

info 

May 14, 2012 12:36 PM 

May 14, 2012 12:34 PM 

12 fordi nogle medier ofte kan give fler informationer end andre May 14, 2012 12:18 PM 

13 Hvis der mangler informationer om nyheden May 14, 2012 12:13 PM 

14 for at få forskellige vinkler May 14, 2012 12:09 PM 

15 Det giver et bedre indblik i hvad det er for en historie der formidles - mere 

nuanceret blik. 

16 Fordi det er interessant at få forskellige indfaldsvinkler på en given 

begivenhed- jeg interesserer mig meget for verdens interrssekonflikter og 

modsætningsforhold, og hvis jeg skal undervise eleverne ii dette, er det 

nødvendigt og optimalt med et nuanceret billede af, hvad der ligger til grund 

for den begivenhed nyheden omhandler. 

May 14, 2012 12:06 PM 

May 14, 2012 11:58 AM 

17 For at forsøge at få flere forskellige vinkler på! May 14, 2012 11:45 AM 

18 Hvis en bestemt begivenhed er dækket i mit ellers foretrukne medie på en 

måde, jeg finder ufuldkommen eller meget 'farvet', søger jeg gerne 

information fra andre kilder, hvis artiklens indhold er af tilstrækkelig personlig 

interesse. 

May 14, 2012 11:44 AM 

19 For at få flere informationer, hvis muligt.... May 6, 2012 4:14 AM 

20 kan godt lide a få en anden vinkel eller holdning på det jeg læser May 5, 2012 8:24 AM 

21 Danske medier er ofte dårlige til at betragte en "nyhed" fra flere vinkler. Dette 

søger jeg ved at læse om et emne fra forskellige medier 

May 5, 2012 4:10 AM 

22 Ofte gentages samme nyhed på flere medier. Det er interessant at se om May 4, 2012 10:29 AM


den samme bruges om og om igen eller om der er ringet nye citater 

ind/vinklet anderledes 

23 for at få et mere nuanceret af en måske lidt "vild" og ny nyhed May 4, 2012 1:26 AM 

24 En anden vinkel er altid sundt May 3, 2012 11:14 PM 

25 forskellige synspunkter på hvad der er vigtigt i nyheden May 3, 2012 7:47 AM 

26 Hvis vinklen er forskellig, bliver jeg nysgerrig May 3, 2012 5:19 AM 

27 for at få belyst flere sider af sagen May 2, 2012 9:44 AM 

28 For objektivitet May 2, 2012 9:21 AM 

29 Journalister er trods alt kun mennesker så der er ofte forskellige vinkler. May 2, 2012 8:34 AM 

30 For at få så mange informationer om pågældende nyhed, for at få et 

nuanceret billede af nyheden 

18 of 36 

May 2, 2012 8:18 AM 

31 For at blive mest opdateret på historien. May 2, 2012 8:02 AM 

32 Hvis det er noget interessant vil jeg gerne have alle detaljer + sider om 

sagen 

May 2, 2012 5:56 AM 

33 uundgåeligt når man bruger flere sider May 2, 2012 5:55 AM 

34 For at se om der er andre vinkler fx af en sag, eller for at få mere 

information, hvis det ene nyhedsmedie laver en kort og ufyldestgørende 

artikel 

May 2, 2012 5:31 AM 

35 kommer an på nyheden og hvordan den serveres May 2, 2012 5:22 AM 

36 Jeg læser på flere medier, hvis det er noget, jeg ved noget om i forvejen, for 

at se forskellene i dækning. 

37 Hvis det er et emne, der interesserer eller vedrører mig meget, tjekker jeg 

vinklingen fra flere medier 

38 Der er som regel flere sider af en sag, og det er altid (ALTID!!) relevant at 

høre andres holdninger til en given problemstilling - fx i forbindelse med at 

danne sin egen holdning/finde ud af, hvor man står. 

May 2, 2012 5:22 AM 

May 2, 2012 5:21 AM 

May 2, 2012 5:19 AM 

39 For at få historien uddybet May 2, 2012 5:15 AM 

40 Hvis det er en stor sag, er det altid rart at få flere vinkler på, så man på en 

måde selv kan finde frem til "sandheden". Eller hvis det er noget der 

interessere mig så vil jeg bare vide så meget so muligt 

May 2, 2012 5:08 AM 

41 for at tjekke dem efter i sømmene May 2, 2012 5:06 AM 

42 Fordi nyheden så optræder flere forskellige steder May 2, 2012 5:05 AM 

43 Jeg synes, det er vigigt at få en historie fra flere sider. Men det er ikke altid 

jeg har tid til at gøre noget aktivt for det. 

44 Hvis jeg har tiden til det, så synes jeg at det er interessant, at se om der er 

forskel på vinklinger og kilder, samt hvor mange medier, der i det hele taget 

May 2, 2012 5:04 AM 

May 2, 2012 4:58 AM


tager den samme historie op. 

45 For at se forskellighed i vinkling. Hvis der er nogen. May 2, 2012 4:57 AM 

46 For at få flere informationer om det pågældende emne. May 2, 2012 4:53 AM 

47 Det er godt med flere vinkler på samme sag. Samtidig kan det være direkte 

underholdende at se, hvordan EB og Politiken vægter indholdet i selv 

samme sag vidt forskelligt. 

19 of 36 

May 2, 2012 4:53 AM 

48 For at se flere versioner af den samme nyhed. May 2, 2012 4:53 AM 

49 Jo større en historie, jo flere kilder. May 2, 2012 4:36 AM 

50 Det er sjældent at de har helt den samme vinkel. May 2, 2012 4:23 AM 

51 Jeg har en "nyhedssamle-app" på min tlf, hvor der er mange medier der 

skriver det samme / copy-paste fra ritzau e.l. 

52 For at se om der er forskel på vinklerne på fx Politiken og Berlingske (som er 

dem jeg primært benytter mig af.) 

May 2, 2012 4:16 AM 

May 2, 2012 4:16 AM 

53 For at få alt den tilgængelige info. May 2, 2012 3:57 AM 

54 Nogle gange i trykt medie i en udvidet version, samt nogle historier tjekker 

jeg vinkel på på flere nyhedssites, for at se hvad der er op og ned i historien. 

May 2, 2012 3:54 AM 

55 For at få mere info / flere sider af samme sag. May 2, 2012 3:46 AM 

56 For at få forskellige perspektiver, så man slipper for mulig subjektivitet fra 

nyhedssiden eller journalisten. 

May 2, 2012 3:39 AM 

57 flere sider af samme sag May 2, 2012 3:30 AM 

58 Fordi medierne ofte har forskellige vinkler på den samme nyhed - ved at 

læse samme nyhed flere steder føler jeg mig dermed bedre dækket ind. 

59 Hvis man læser en kort artikel om et emne, forsøger jeg ofte at finde et sted 

hvor det står mere uddybet. 

May 2, 2012 3:30 AM 

May 2, 2012 3:29 AM 

60 For at få et mere nyanceret billede af nyheden May 2, 2012 3:20 AM 

61 artiklens fokus eller vinkling kan variere May 2, 2012 3:17 AM 

62 Det giver ofte mulighed for at få belyst flere forskellige perspektiver af en 

sag. 

63 Hvis jeg fx læser en nyhed på EkstraBladet, går jeg altid på Politikens 

hjemmeside bagefter for at få deres version. Den stoler jeg mere på. 

May 2, 2012 3:16 AM 

May 2, 2012 3:15 AM 

64 nuancering May 2, 2012 3:10 AM

20 of 36

Side 4, S22. Overordnet set, oplevede du så at Facebook var medvirkende til at give dig et bedre 


1 Bestemt ikke, nej May 14, 2012 1:35 PM 

2 Næh; jeg vil snarere se det som et supplement... May 14, 2012 1:32 PM 

3 Jeg stemte personligt for første gang og gjorde meget for at sætte mig ind i 

holdninger og interesseområder ud fra partiets hjemmeside 

4 Der ser jeg tv debatter eller læser uden for Facebook. Hvis der popper noget 

op på fb læser jeg det evt. 

5 Holdninger blev delt og diskuteret, og det fik mig til at se tingene fra andre 

sider, og blev derudover også klogere på, hvad de forskellige partier eller 

kandidater stod for 

6 Jeg vidste tidligt hvad jeg ville stemme. Valgkampe fylder i forvejen så meget 

alle andre steder, så jeg syntes ikke at Facebook også skulle være en 

politisk kampplads 

7 Jeg synes de kommentarer der var under valgkampen, på facebook var 

irrelevante fordi de ofte kom fra enormt passionerede mennesker, og derfor 

virkede overdrevet. Jeg synes i det hele taget at valgkampen handlede for 

meget om mudderkastning, og derfor synes jeg ikke jeg fik noget ud af at 

"lytte" til facebook i den forbindelse. 

21 of 36 

May 14, 2012 1:27 PM 

May 14, 2012 12:55 PM 

May 14, 2012 12:22 PM 

May 14, 2012 12:13 PM 

May 14, 2012 11:50 AM 

8 Jeg synes det gjorde den politiskedebat usaglig og alt for personfikseret May 14, 2012 11:36 AM 

9 Brugte Twitter May 3, 2012 11:16 PM 

10 Facebook er generelt overfladisk og uinteressant, hvad angår politiske 

statements. 

11 ....men jeg vidsate nu godt hvem jeg ville stemme på på forhånd....! Og det 

kunne der ikke ændres ved. Er selv partimedlem og brugte fb som platform... 

May 3, 2012 5:22 AM 

May 2, 2012 11:31 PM 

12 Synes diverse facebook opdateringer fra venner og politikker var primitive May 2, 2012 2:05 PM 

13 Da man fik alt det opblæste-vi-lover-alt-mens-vi-sviner-alle-de-andre-til kogt 

ned via diskussioner eller debat med andre, og man kunne få hjælp til tvivls 

spørgsmål af andre 

14 Jeg føler til dels at facebook er en god måde at støde på information jeg ikke 

ellers ville have tænkt over at opstøve. Men jeg har ikke decideret søgt efter, 

eller diskuteret, politik derpå. Så jeg kan desværre ikke sige om det har 

været en bevidst medvirkende til hvor jeg satte mit kryds. 

May 2, 2012 11:48 AM 

May 2, 2012 8:55 AM 

15 Facebook er jo bare endnu et sted, man kan føre samtaler. May 2, 2012 6:35 AM 

16 Jeg stemte ud fra retningsmodellen, så jeg havde ret meget bestemt mig på 

forhånd. 

May 2, 2012 6:10 AM 

17 Facebook bruger jeg kun til spas.. ikke andet. May 2, 2012 5:33 AM 

18 Politiske partier og politikere deler primært "slagord" på Facebook - 

selvfølgelig er det en "nem og hurtig" måde at "vælge side" på, men når det 

er sagt, bruger jeg også tid på at grave lidt dybere i hele partiets program, 

som man sædvanligvis ikke finder på facebook. Desuden holder jeg mere af 

at diskutere politik med det talte ord, kropssprog og ansigtsmimik, der kan 

May 2, 2012 5:25 AM

Side 4, S22. Overordnet set, oplevede du så at Facebook var medvirkende til at give dig et bedre 


understøtte argumenter og hjælpe til et mindre aggressivt udtryk. Jeg synes 

ofte, at debatter på Facebook foregår heftigt, og jeg kan forestille mig, det 

kan skyldes, at man ikke har følelsen af at stå over for et menneske, der 

smiler, men snarere at vedkommende skælder ud eller sådan........ 

19 Jeg er ret afklaret / medlem af parti May 2, 2012 5:22 AM 

20 Man kan lytte til mange andre menneskers holdning, hvorfor de stemmer 

som de gør. Men bliver opmærksom på nogle gode mærkesager, som man 

måske ellers aldrig havde hørt om. 

22 of 36 

May 2, 2012 5:11 AM 

21 Der skal mere til for at rykke ved mine overbevisninger May 2, 2012 5:09 AM 

22 Jeg var allerede klar over, hvem jeg ville stemme på. May 2, 2012 5:07 AM 

23 Andres diskussioner i deres vægopslag blev ofte udgangspunkt for 

diskussion foretaget irl 

24 Mit overordnede ønske var at sætte politik i scene på Facebook og ikke at 

influere mit netværk eller blive mere oplyst, end jeg var i forvejen. 

25 Jeg orienterer mig vha nyhedsmedier, ikke sociale medier (selvom det ikke 

helt kan undgås.). 

26 Det er et følsomt emne, især med den måde politik føres på i dag. Jeg er trist 

over udviklingen i dansk politik:( 

27 jeg søgte ikke efter det da jeg til daglig har en omgangskreds der snakker 

meget om det, så har ikke brug for yderligere information 

May 2, 2012 4:59 AM 

May 2, 2012 4:42 AM 

May 2, 2012 4:18 AM 

May 2, 2012 4:00 AM 

May 2, 2012 3:50 AM 

28 Jeg tror ikke længere på den danske regering May 2, 2012 3:44 AM 

29 udvidelse til svar 18: hvis folk bruger guardians metode ville jeg boykotte May 2, 2012 3:33 AM 

30 Jeg fulgte med i valget på TV. May 2, 2012 3:32 AM

23 of 36

Side 5, S26. Nuværende eller seneste beskæftigelse: 

1 Landskabsarkitekt May 15, 2012 12:31 PM 

2 Folkeskolelærer May 15, 2012 8:34 AM 

3 Yoga-instruktør og Fysiurgisk massør. May 15, 2012 5:41 AM 

4 Skolelærer May 15, 2012 4:47 AM 

5 Studerende May 15, 2012 4:05 AM 

6 Underviser/selvstændig May 15, 2012 1:46 AM 

7 Rejsende May 14, 2012 9:51 PM 

8 Pædagogmedhjælper May 14, 2012 5:11 PM 

9 Igang med en lang videregående uddannelse May 14, 2012 4:52 PM 

10 Farmakonom May 14, 2012 2:34 PM 

11 studerende May 14, 2012 2:10 PM 

12 ledig May 14, 2012 2:07 PM 

13 Lærling May 14, 2012 1:59 PM 

14 Journalist May 14, 2012 1:55 PM 

15 Konsulent i en kommune May 14, 2012 1:55 PM 

16 PhD studerende May 14, 2012 1:52 PM 

17 Account manager May 14, 2012 1:39 PM 

18 Universitetsstuderende May 14, 2012 1:35 PM 

19 Fuldmægtig i staten. Det er sjovere, end det lyder. May 14, 2012 1:32 PM 

20 studerende på lang videregående uddannelse May 14, 2012 1:31 PM 

21 Studerende May 14, 2012 1:27 PM 

22 pædagog May 14, 2012 1:13 PM 

23 Specialestuderende i biomedicin May 14, 2012 12:56 PM 


25 studerende May 14, 2012 12:48 PM 

26 Bankrådgiver May 14, 2012 12:43 PM 

27 Studerende (tidl. produktionsarbejder) May 14, 2012 12:40 PM 


29 Lærer May 14, 2012 12:24 PM 


24 of 36


31 Folkeskolelærer May 14, 2012 12:17 PM 

32 Skolebibliotekar May 14, 2012 12:13 PM 

33 Læser medicin på KU May 14, 2012 12:10 PM 


35 Sygeplejerske, fast stilling May 14, 2012 12:07 PM 

36 intensiv sygeplejerske May 14, 2012 12:06 PM 


38 Forskningsassistent May 14, 2012 12:02 PM 

39 Færdiguddannet lærer May 14, 2012 12:02 PM 

40 Pædagog May 14, 2012 11:53 AM 

41 Er i gang med bachelor. May 14, 2012 11:51 AM 

42 Arkæolog May 14, 2012 11:47 AM 

43 Sygeplejevikar hos Foreningen af Danske Lægestuderende May 14, 2012 11:46 AM 


45 Lærerstuderende May 14, 2012 11:37 AM 

46 Jeg er i gang med min mellemlange uddannelse, men ikke færdiguddannet. May 14, 2012 11:37 AM 


48 folkeskolelærer May 14, 2012 11:27 AM 


50 studerende May 14, 2012 12:49 AM 

51 Studerende uden supplerende job May 6, 2012 4:15 AM 




55 Studentermedhjælp May 4, 2012 10:31 AM 

56 Postdoc May 4, 2012 9:42 AM 




60 Studerende på Litteraturvidenskab SDU May 4, 2012 1:16 AM 

25 of 36


61 Studerende. May 4, 2012 12:57 AM 

62 I job May 4, 2012 12:54 AM 

63 Bliver færdiguddanet til juni, derefter arbejdsløs :) May 4, 2012 12:30 AM 

64 Marketingkoordinator May 4, 2012 12:22 AM 

65 Journalist May 3, 2012 11:54 PM 

66 Selvstændig May 3, 2012 11:23 PM 

67 Selvstændig konsulent May 3, 2012 11:17 PM 

68 Selvstændig May 3, 2012 11:04 PM 

69 arbejdsløs May 3, 2012 7:49 AM 

70 Journalist May 3, 2012 5:23 AM 

71 Arbejder på OUH May 3, 2012 12:42 AM 

72 kulturkonsulent, pt arbejdsløs May 2, 2012 11:31 PM 


74 Gymnasielærer May 2, 2012 2:05 PM 

75 Marketingkoordinator May 2, 2012 1:50 PM 


77 Konsulent May 2, 2012 1:20 PM 

78 arbejdsskadet tidligere tjener May 2, 2012 11:49 AM 

79 studerende og arbejdsløs May 2, 2012 11:43 AM 

80 Webredaktør May 2, 2012 11:11 AM 



83 Lærerstuderende May 2, 2012 9:53 AM 


85 Civilingeniør May 2, 2012 9:25 AM 


87 Studerende, lærervikar og pædagogmedhjælper May 2, 2012 8:56 AM 

88 sygeplejerske May 2, 2012 8:39 AM 

89 Pt. Teknisk Designer Elev May 2, 2012 8:37 AM 

90 IT-udviklingskonsulent May 2, 2012 8:20 AM 

26 of 36


91 Kommynikations med arb May 2, 2012 8:10 AM 

92 Psykolog May 2, 2012 8:05 AM 

93 Salgselev i detailvirksomhed May 2, 2012 7:13 AM 


95 Webredaktør May 2, 2012 6:52 AM 



98 Kommunikationsrådgiver May 2, 2012 6:35 AM 

99 Pædagog May 2, 2012 6:17 AM 

100 Phd-studerende May 2, 2012 6:12 AM 

101 producerassitent på et stort dansk filmselskab May 2, 2012 6:11 AM 

102 Studerende på kandidaten May 2, 2012 5:58 AM 

103 Konsulent May 2, 2012 5:57 AM 

104 museumsbibliotekar :) May 2, 2012 5:39 AM 



107 Rengøringshjælp på lægeklinik May 2, 2012 5:34 AM 



110 Forskellige assistent-opgaver (sabbat-år-beskæftigelse) May 2, 2012 5:27 AM 

111 Studerende (seneste) / arbejdsløs (nuværende) - vælg selv. May 2, 2012 5:25 AM 

112 Er ved at afslutte min lange videregående uddannelse May 2, 2012 5:25 AM 



115 kontorassistent i centraladministrationen May 2, 2012 5:23 AM 

116 socialrådgiver May 2, 2012 5:21 AM 


118 Fuldtids arbejde May 2, 2012 5:12 AM 

119 Gymnasieelev May 2, 2012 5:09 AM 

120 Kommunikationsmedarbejder i Amager Kulturpunkt May 2, 2012 5:08 AM 

27 of 36



122 stud.BA May 2, 2012 5:05 AM 

123 journalist May 2, 2012 5:03 AM 

124 Computernoerd (projekt manager) May 2, 2012 5:01 AM 

125 studerende og studentermedhjælper/ Marketingassistent May 2, 2012 5:00 AM 

126 skribent May 2, 2012 4:59 AM 



129 Studerende. May 2, 2012 4:56 AM 

130 Freelancejournalist og gæstelærer på Journalisthøjskolen i blandt andet 

rundspørgeteknik ;-) 

28 of 36 

May 2, 2012 4:56 AM 


132 Webkonsulent May 2, 2012 4:55 AM 

133 Delvist arbejdssøgende journalist / delvist freelancejournalist. May 2, 2012 4:54 AM 

134 Lærer May 2, 2012 4:53 AM 

135 Kommunikationsmedarbejder i studiejob og studerende på kandidatniveau. May 2, 2012 4:43 AM 

136 Lærervikar May 2, 2012 4:39 AM 

137 bibliotekarstuderende. May 2, 2012 4:28 AM 

138 Musiker May 2, 2012 4:26 AM 

139 Kandidat studerende på Statskundskab May 2, 2012 4:19 AM 


141 Tjener May 2, 2012 4:10 AM 


143 Projektkoordinator inden for ledelsesudvikling May 2, 2012 4:04 AM 


145 Bestyrelsesmedlem Koordinator Mødebooker May 2, 2012 4:01 AM 

146 Offentligt ansat May 2, 2012 4:00 AM 


148 Studerende og arbejder som ekspedient May 2, 2012 3:50 AM 

149 Grafisk designer May 2, 2012 3:48 AM


150 teater og kvickly May 2, 2012 3:45 AM 

151 Studerende på universitet May 2, 2012 3:42 AM 

152 Interface Designer May 2, 2012 3:40 AM 

153 IT-supporter, Odense Kommune May 2, 2012 3:36 AM 

154 TV-klippeassistent May 2, 2012 3:33 AM 

155 Anmelder May 2, 2012 3:33 AM 


157 Læser til lærer May 2, 2012 3:32 AM 

158 Arbejdsløs May 2, 2012 3:24 AM 

159 lærer i kreative fag i en ungdomsskole May 2, 2012 3:23 AM 

160 Studerende på en videregående udd. May 2, 2012 3:22 AM 

161 Butiksassistent May 2, 2012 3:21 AM 

162 Universitets studerende May 2, 2012 3:20 AM 


164 Praktikant May 2, 2012 3:18 AM 

165 Softwareudvikler May 2, 2012 3:16 AM 



29 of 36

30 of 36

Side 5, S27. Postnummer 

1 5220 May 15, 2012 2:21 PM 

2 2100 May 15, 2012 12:31 PM 

3 2000 May 15, 2012 8:34 AM 

4 2400 May 15, 2012 5:41 AM 

5 2450 May 15, 2012 4:47 AM 

6 2000 May 15, 2012 4:05 AM 

7 2200 May 15, 2012 1:46 AM 

8 2100 May 14, 2012 9:51 PM 

9 2200 May 14, 2012 5:11 PM 

10 5230 May 14, 2012 4:52 PM 

11 2300 May 14, 2012 2:34 PM 

12 2200 May 14, 2012 2:10 PM 

13 5000 May 14, 2012 2:07 PM 

14 2300 May 14, 2012 1:59 PM 

15 1752 May 14, 2012 1:55 PM 

16 5000 May 14, 2012 1:55 PM 

17 2000 May 14, 2012 1:52 PM 

18 2300 May 14, 2012 1:39 PM 

19 2500 May 14, 2012 1:35 PM 

20 2100 May 14, 2012 1:32 PM 

21 2000 May 14, 2012 1:31 PM 

22 2300 May 14, 2012 1:27 PM 

23 8641 May 14, 2012 1:13 PM 

24 2300 May 14, 2012 12:56 PM 

25 2200 May 14, 2012 12:53 PM 

26 1169 May 14, 2012 12:48 PM 

27 5220 May 14, 2012 12:43 PM 

28 2300 May 14, 2012 12:40 PM 

29 2400 May 14, 2012 12:37 PM 

30 5881 May 14, 2012 12:24 PM 

31 of 36


31 2400 May 14, 2012 12:23 PM 

32 1737 May 14, 2012 12:17 PM 

33 2300 May 14, 2012 12:13 PM 

34 3550 May 14, 2012 12:12 PM 

35 2000 May 14, 2012 12:10 PM 

36 1665 May 14, 2012 12:08 PM 

37 2200 May 14, 2012 12:07 PM 

38 5450 May 14, 2012 12:06 PM 

39 1966 May 14, 2012 12:04 PM 

40 8000 May 14, 2012 12:02 PM 

41 2300 May 14, 2012 12:02 PM 

42 1157 May 14, 2012 11:53 AM 

43 2300 May 14, 2012 11:51 AM 

44 8200 May 14, 2012 11:47 AM 

45 2000 May 14, 2012 11:46 AM 

46 2100 May 14, 2012 11:45 AM 

47 5700 May 14, 2012 11:37 AM 

48 2100 May 14, 2012 11:37 AM 

49 2200 May 14, 2012 11:36 AM 

50 2650 May 14, 2012 11:27 AM 

51 2000 May 14, 2012 12:50 AM 

52 2300 May 14, 2012 12:49 AM 

53 2100 May 6, 2012 4:15 AM 

54 2400 May 5, 2012 8:27 AM 

55 2200 May 5, 2012 6:15 AM 

56 (England) May 5, 2012 4:13 AM 

57 2400 May 4, 2012 10:31 AM 

58 2000 May 4, 2012 9:42 AM 

59 2100 May 4, 2012 2:38 AM 

60 2100 May 4, 2012 1:28 AM 

32 of 36


61 5000 May 4, 2012 1:23 AM 

62 5230 May 4, 2012 1:16 AM 

63 2100 May 4, 2012 12:57 AM 

64 2200 May 4, 2012 12:54 AM 

65 2700 May 4, 2012 12:30 AM 

66 2300 May 4, 2012 12:22 AM 

67 3520 May 3, 2012 11:54 PM 

68 1655 May 3, 2012 11:23 PM 

69 2300 May 3, 2012 11:20 PM 

70 2960 May 3, 2012 11:17 PM 

71 6990 May 3, 2012 11:04 PM 

72 5000 May 3, 2012 7:49 AM 

73 5000 May 3, 2012 5:23 AM 

74 5000 May 3, 2012 12:42 AM 

75 5000 May 2, 2012 11:31 PM 

76 Bor i udlandet (London) May 2, 2012 3:11 PM 

77 8200 May 2, 2012 2:05 PM 

78 5000 May 2, 2012 1:50 PM 

79 2500 May 2, 2012 1:27 PM 

80 5000 May 2, 2012 1:20 PM 

81 5000 May 2, 2012 11:49 AM 

82 5600 May 2, 2012 11:43 AM 

83 2200 May 2, 2012 11:11 AM 

84 2000 May 2, 2012 11:04 AM 

85 7500 May 2, 2012 10:11 AM 

86 2100 May 2, 2012 9:53 AM 

87 2200 May 2, 2012 9:32 AM 

88 2000 May 2, 2012 9:25 AM 

89 2300 May 2, 2012 8:58 AM 

90 2880 May 2, 2012 8:56 AM 

33 of 36


91 2200 May 2, 2012 8:39 AM 

92 9400 May 2, 2012 8:37 AM 

93 3400 May 2, 2012 8:20 AM 

94 2100 May 2, 2012 8:10 AM 

95 5270 May 2, 2012 7:13 AM 

96 1954 May 2, 2012 6:58 AM 

97 2920 May 2, 2012 6:52 AM 

98 2000 May 2, 2012 6:48 AM 

99 8220 May 2, 2012 6:48 AM 

100 1663 May 2, 2012 6:35 AM 

101 2450 May 2, 2012 6:17 AM 

102 2100 May 2, 2012 6:12 AM 

103 2720 May 2, 2012 6:11 AM 

104 1721 May 2, 2012 5:58 AM 

105 8000 May 2, 2012 5:57 AM 

106 2300 May 2, 2012 5:39 AM 

107 8900 May 2, 2012 5:38 AM 

108 2200 May 2, 2012 5:37 AM 

109 5220 May 2, 2012 5:34 AM 

110 2200 May 2, 2012 5:33 AM 

111 2200 May 2, 2012 5:28 AM 

112 DK-5471 / D-10439 May 2, 2012 5:27 AM 

113 2200 May 2, 2012 5:25 AM 

114 1209 May 2, 2012 5:25 AM 

115 2100 May 2, 2012 5:24 AM 

116 8000 May 2, 2012 5:24 AM 

117 2200 May 2, 2012 5:23 AM 

118 2000 May 2, 2012 5:21 AM 

119 8200 May 2, 2012 5:16 AM 

120 2200 May 2, 2012 5:13 AM 

34 of 36


121 2400 May 2, 2012 5:12 AM 

122 2880 May 2, 2012 5:09 AM 

123 1757 May 2, 2012 5:08 AM 

124 8200 May 2, 2012 5:07 AM 

125 5000 May 2, 2012 5:05 AM 

126 2200 May 2, 2012 5:03 AM 

127 Bor i Geneve :S May 2, 2012 5:01 AM 

128 2450 May 2, 2012 5:00 AM 

129 1362 May 2, 2012 4:59 AM 

130 2700 May 2, 2012 4:58 AM 

131 8200 May 2, 2012 4:57 AM 

132 8000 May 2, 2012 4:56 AM 

133 8200 May 2, 2012 4:56 AM 

134 8200 May 2, 2012 4:55 AM 

135 2500 May 2, 2012 4:55 AM 

136 2100 May 2, 2012 4:54 AM 

137 5000 May 2, 2012 4:53 AM 

138 Bor i udlandet. Boede i København V under seneste folketingsvalg. May 2, 2012 4:52 AM 

139 2300 May 2, 2012 4:43 AM 

140 8000 May 2, 2012 4:39 AM 

141 2300 May 2, 2012 4:28 AM 

142 2200 May 2, 2012 4:26 AM 

143 5230 May 2, 2012 4:26 AM 

144 2300 May 2, 2012 4:19 AM 

145 5000 May 2, 2012 4:18 AM 

146 2200 May 2, 2012 4:10 AM 

147 2400 May 2, 2012 4:05 AM 

148 2200 May 2, 2012 4:04 AM 

149 2300 May 2, 2012 4:03 AM 

150 8200 May 2, 2012 4:01 AM 

35 of 36


151 2000 May 2, 2012 4:00 AM 

152 2300 May 2, 2012 3:58 AM 

153 2300 May 2, 2012 3:50 AM 

154 2200 May 2, 2012 3:48 AM 

155 5220 May 2, 2012 3:45 AM 

156 5000 May 2, 2012 3:42 AM 

157 8000 May 2, 2012 3:40 AM 

158 5000 May 2, 2012 3:36 AM 

159 2500 May 2, 2012 3:33 AM 

160 5000 May 2, 2012 3:33 AM 

161 5000 May 2, 2012 3:33 AM 

162 2300 May 2, 2012 3:32 AM 

163 2300 May 2, 2012 3:25 AM 

164 5000 May 2, 2012 3:24 AM 

165 5220 May 2, 2012 3:23 AM 

166 9000 May 2, 2012 3:22 AM 

167 5700 May 2, 2012 3:21 AM 

168 8000 May 2, 2012 3:20 AM 

169 8381 May 2, 2012 3:19 AM 

170 8000 May 2, 2012 3:19 AM 

171 8000 May 2, 2012 3:19 AM 

172 2200 May 2, 2012 3:18 AM 

173 8000 May 2, 2012 3:16 AM 

174 2300 May 2, 2012 3:15 AM 

175 5000 May 2, 2012 3:15 AM 

36 of 36

Bilag 3: Mailinterview med udvalgte personer 

1. Virker det til at du får alles opdateringer i dit newsfeed? Og har du gjort dig nogle 

tanker omkring dette? 

2. Beskriv hvordan du oplever substansen af dit newsfeed. Hvad deles der og hvad 

virker til at være "mest populært" at "like" og at kommentere på i dit newsfeed? 

3. Er indholdet af dit newsfeed varieret i forhold til holdningstilkendegivelser eller er 

folk overvejende enige, eksempelvis omkring samfundsrelevante problemstillinger? 

Uddyb gerne. 

4. Hvad mener du om at diskutere politik og andre samfundsrelevante 

problemstillinger på Facebook? 

A 

1. Nej jeg får ikke alle og det er pisseirriterende! 

2. Det er næsten umuligt at sige noget generelt omkring. Men hvis jeg skulle komme en betragtning, så ville det 

være, at "skæve" vinkler på virkeligheden (gerne lidt humoristiske) bliver ofte vel modtaget. 

3. Det er relativt varieret, jeg har jo været heldig at få bekendte i det politiske liv fra et bredt spektre, der skal dog ikke 

herske tvivl om, at den står 80-20 til venstrefløjen. 

Mine facebookbekendte har også en bred vifte af interesser, så på den måde er der også rimelig stor variation. 

4. No problem. Gør det hele tiden. 

B 

1. Nej. Den vurderer helt klart hvad der er relevant for mig. Jeg er desværre på ingen måde enig med Facebook. Jeg 

følger forskellige sider, for det meste ting jeg gerne vil holdes opdateret om. Jeg har oplevet flere gange at jeg har 

indtrykket af at noget er "gået i stå" eller at et projekt er færdigt - simpelthen fordi facebook har skjult de pågældende 

projekters opdateringer fra mig. For det meste er det fra projekter der ikke nødvendigvis er specielt facebook kyndige 

og ikke ved at man skal ha' interaktion på sine posts før de bliver sendt ud til "alle" - sådan som jeg har forstået det 

sender facebook en opdatering ud til et lille testpanel først( 17% - har jeg hørt.. ), for at se om der er kød på, altså om 

folk liker eller kommenterer - hvis der er nok reaktioner bliver portene så åbnet og beskeden bibber ind i resten af 

netværket. 

2. Hvis man spørger om hjælp så er det helt klart et hit.. så svarer jeg altid hvis jeg bare kan hjælpe en lille bitte 

smule. Udover det består mit newsfeed for det meste af hvad en masse jeg ikke kender laver.. Ellers er det gerne 

musikvideoer.. generelt dominerer hele den her dancehall scene meget min væg.. - og det aner jeg ved gud ikke 

hvorfor. Det skal siges at jeg har 1100 fordi jeg takker ja til alt og selv kan finde på at Add'e folk hvis de for eksempel 

kommenterer sejt på et indlæg jeg også er aktiv i. 

3. Jeg følger nogle liberale journalister og som udgangspunkt er jeg uenig med dem i meget, men ellers finder jeg at 

der er en vidtfavnende consensus på min væg - generelt er jeg nok ikke i et specielt politisk aktivt netværk. Det er 

mere noget med flotte solbriller og hvad der er mest sjovt fra 9gag.. 

4. Tonen bliver hurtig skinger hvis du er uenig med en der er i periferien af dit netværk og du skriver det er der hurtig 

en storm af pågældende persons netværk som hagler en ned. 

Det er i hvert fald min erfaring.. Så det er meget sjældent at jeg siger noget.. 

C 

1. ja og det er alt for meget 

2. sex og vold tager meget opmærksomhed. Og der er meget tom snak. 

3. der er nogen gange en politisk spaltning i kollektiviske vs. individualistiske holdninger 

4. det er godt til at sprede links til artikler og komme med hurtige kommentarer, men egentlig debat er svært 

D 

1. Nej, men jeg har også mange "venner". Derudover er der også flere som jeg aktivt har skjult. Men får ofte 

fornemmelsen af at være i en boble. 

2. Personligt liker og kommenterer jeg stort set kun på ting som er enten lol-agtige eller politiske. Enkelte gange 

forbrugsstof som filmtrailere. Mit indtryk fra hvad jeg selv poster, kommer der mest reaktion på de ting der er enten 

meget personlige eller kontroversielle på en eller anden måde. 

3. Mit feed er i høj grad en filterboble af folk med nogenlunde samme orientering som mig selv. 

4. Jeg synes det er naturligt at bruge facebook til at snakke om politik. Det er nok den primære årsag til at jeg stadig 

har en profil. Hvis man følger med, kan man få et ret klart indtryk af hvad der er på dagsordenen lige nu og her, 

selvom twitter er væsentligt bedre til fange "breaking" news.

E 

1. uh - det ved jeg ikke. Jeg ved bare at jeg synes at det virker lidt irrelevant ifht at "besøge" hinanden og se hvad folk 

laver istedet for at få smidt en masse info i hovedet som ikke beriger mit liv. Jeg kan lade være med at skæve over til 

det - men det er distraherende 

2. Positivitet, humor, politik, musik eller små ulykker som skal få andre til at like eller knytte en kommentar til. 

3. Folk er (og også jeg) ikke så nemme at få igang når det er mere kritiske ting hvor man godt ved at man kan 

komme galt afsted med sine formuleringer vedrørende sine holdninger/standpunkter 

4. Det er farligt da det skrevne ord ikke altid får repræsenteret nuancerne i en debat på et så flygtigt medie som 

FB.....Jeg har ihvertfald forsøgt mig af et par gange at ville prikke lidt til folk eller komme med nogle kritiske 

vinkler......ofte ender det med at jeg sletter eller dropper at skrive da jeg ikke gider uenigheder over nettet. Hvis det er 

så vigtigt at få ret så bør man tage diskussionen i et andet forum hvor alle har mulighed for at blive klogere 

F 

1. Nej jeg får ikke alle og det er der så vidt jeg ved to årsager til 

a) Jeg har slået nogle fra 

b) Facebook har en eller anden skjult prioritering af hvem den tror man vil se fra, men den ved jeg ikke hvordan man 

kontrollerer 

2. Det er er næsten altid nogle fjollede interne links, jokes eller kommentarer, der kommer længst omkring og eller 

nyhedsartikler fra JP eller Politiken. 

3. Næsten alle jeg er venner med og som poster har meninger fra Radikale og ud til venstre til og med Enhedslisten. 

På Humaniora er det jo ikke ligefrem in at være liberal eller konservativ. Så jeg synes det er meget ensidigt, det input 

jeg får fra mine venner. Derfor abonnerer jeg på nogle politikere fra den anden side for at få et mere nuanceret 

billede. 

4. På baggrund af mit svar i punkt 3 lader jeg tit være med at kommentere eller poste ting, der provokerer eller 

adskiller mig for meget fra mine venners holdninger, da jeg er sikker på altid at skulle forsvare mine udtalelser 

grundigt. Nogle gange gør jeg dog (havde en diskussion om folkeskolens fremtid med nogle andre eksempelvis for et 

par måneder siden), men det er vigtigt for mig at jeg har dækket mig ind i forvejen og ikke ender med at tabe ansigt 

online fordi jeg ikke havde tænkt mine argumenter igennem inden jeg poster. 

G 

1. Nej, jeg synes ikke umiddelbart, at jeg modtager alle nyheder/opdateringer i mit newsfeed. Jeg synes, at det virker 

til, at jeg modtager updates, når private personer ʼlikerʼ billeder, links osv. Derimod synes jeg ikke, at jeg modtager 

samme opdateringer fra organisationer, virksomheder osv. som jeg følger på Facebook. Jeg er tidligere gået ud fra, 

at denne del hang sammen med min interaktion med venner/ting jer er fan af, men jeg kan ikke umiddelbart finde 

sammenhængen ift. ovenstående. 

Jeg har primært tænkt over dette, da det ærgrer mig lidt ift. at Facebook egentlig er en kanal, hvor jeg kan se, hvad 

eks. en organisation jeg følger linker til osv., hvilket jeg egentlig er mere interesseret i, end deres egne ʼklassiskeʼ 

opdateringer. 

2. Når jeg kigger mit newsfeed igennem er det overvejende billeder og begivenheder, som engagerer folk. Det er 

primært billeder ʼvennerʼ selv har taget og opdateringer som ʼXX skal til xxʼ eller jeg har gjort/gennemført xx. 

3. Jeg synes egentlig, at niveauet af holdningstilkendegivelser i mit newsfeed er meget begrænset. Jeg lægger stort 

set kun mærke til holdningstilkendegivende opdateringer fra organisationer, som jeg følger, og som i forvejen har et 

tydeligt politisk/ideologisk ståsted. Jeg oplever meget få af mine Facebook-venner, som laver 

meningstilkendegivende opdateringer (politisk-relaterede i hvert fald) og de få gange det sker, er det overvejende 

nogle synspunkter som deles eller ligger i forlængelse af eksempelvis de organisationer jeg følger. Jeg tror dog dette 

er meget afhængigt af det faktum, at jeg har et meget begrænset antal ʼvennerʼ på Facebook, og jeg kender alle mine 

ʼvennerʼ personligt. De fleste af dem ligger ikke så langt fra mig holdningsmæssigt, som jeg forestiller mig de ville 

gøre, hvis min ʼvennerʼ bestod af bekendte fra hele mit liv (eks. folk hvis tilværelse er meget anderledes end min). 

4. Jeg synes egentlig, at det er en ganske glimrende platform til at diskutere samfundsrelevante problemstillinger. 

Der er god mulighed for at dele forskellige videoer, artikler, billeder som elementer i argumentationen, og man har 

mulighed for at involvere mange forskellige parter. Dog har jeg sjældent oplevet relevante diskussioner på min egen 

Facebook-side (hvilket igen kan afhænge af en meget begrænset vennegruppe). Derimod er min oplevelse, når jeg 

ser diskutioner med politisk karakter andre steder på Facebook, at tendensen er, at disse meget sjældent er saglige. 

Jeg synes tit, at denne slags diskussioner minder om ʼNationenʼ på ekstrabladet.dk, hvor de mest ekstreme ʼamatør- 

debatørerʼ mødes og sviner hinanden til. Jeg synes desværre ofte at disse samfundsrelevante problemstillinger

mangler både saglige og fagligt relevante debattører. Og det kan muligvis skyldes, at diskussionerne ofte ender med 

mudderkastning i stedet for meningsudveksling. Det er i hvert fald ikke fordi de ʼrelevanteʼ og fagligt interessante 

parter ikke er til stede på Facebook. 

H 

1. Jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg ikke får ale opdateringer i mit newsfeed. Det er ikke alle personer, jeg gider se på 

statusopdateringer fra. Det er til gengæld min opfattelse, at Facebook i stigende grad fodrer mig med 

statusopdateringer fra folk, jeg ikke er venner med. 

2. Størstedelen af de populære indlæg i mit newsfeed er af personlig karakter omhandlende folks socialliv. Derudover 

bliver der delt en del musikvideoer og skægge billeder og diskuteret sport. Politiske og lignende opdateringer er der 

et fåtal af. 

3. Siden størstedelen af de populære indlæg i mit feed er af den karakter, der må kategoriseres som værende stærkt 

personlige, er det svært at besvare særligt grundigt. Generelt vil jeg sige, at min vennekreds er relativt varieret ud fra 

især politisk overbevisning. Oveni det er der en håndfuld fodboldfanatikere, og i begge lejre kan bølgerne til tider gå 

højt under diverse diskussioner. Til gengæld er folk gode til at være enige om, at voldsmænd er nogle idioter og 

lignende. 

4. Jeg har ikke noget imod det. Facebook har den fordel (og ulempe), at opbygningen i dag muliggør meget, meget 

store diskussioner med tusindvis af deltagere. Det gør, at populære indlæg bliver så overbefolkede med 

meningstilkendegivelser, at det virker uoverskueligt at byde ind. Men der er i mine øjne sket et stort spring i forhold til, 

hvad folk bruger Facebook til i dag i forhold til, hvordan Facebook blev brugt for nogle år siden i kraft af, at flere og 

flere politikere og andre meningsdannere bruger Facebook som talerør. I dag er der derfor bedre mulighed for faktisk 

at diskutere noget seriøst og samfundsrelevant - oveni muligheden for at synes godt om opdateringer omhandlende 

folks byture og lignende - og jeg kommer gerne med indspark til en seriøs debat, hvis jeg føler, at jeg har noget at 

byde ind med. Men jeg bruger ikke Facebook som newsfeed i særlig høj grad. De folk og grupperinger, jeg følger på 

Facebook har først og fremmest karakter af reelle underholdningsindslag, og min politikerlede er lige så udtalt på 

Facebook som så mange andre steder, så jeg tror ikke, at jeg har liket så meget som én folkevalgt person på 

Facebook. 

I 

1. Der er meget jeg ikke får, men jeg har lært mig hvad de forskellige former for abonnementer gør, så jeg får fra de 

steder jeg sætter højest. 

2. Mit Newsfeed er i meget høj grad politisk funderet, men jeg smider også private billeder af mine unger op, og det 

er typisk dem der trækker flest likes. Ellers er et sikkert hit mærkedage og personlige begivenheder. De lange 

debatter er som regel på noget politisk og ofte hvis der er noget kontroversielt i emnet. 

3. Jeg har en stor liberal base som er fundamentalt enige med mig i verdensanskuelse. Men jeg bruger FB som en 

måde at komme i kontakt med hele det politiske spekter og værdsætter i høj grad de modsatrettede holdninger jeg 

møder. Dvs. ja mit feed er i høj grad enig men der er masser af potentiale for debat og jeg opsøger den også selv 

generelt. 

Årsagen til at basen er så liberal er at jeg har to modsatrettede interesser i FB. 1 er at opbygge et personligt og 

professionelt netværk og her er det liberale bagland vigtigt. og 2 jeg bruger det som portal til samfundsdebatter. Her 

er det liberale segment ikke nok og derfor har jeg også en masse andre kontakter. Typisk vil mine studiekammerater 

være langt mere venstreorienterede end mig. I en sådan grad at flere af dem har slettet mig på FB fordi de ikke kan 

tage mængden af liberal spam. 

4. For mig er FB et godt medie men man skal passe på ikke at ende i jasiger grupper. Det kræver ligesom IRL at man 

passer på sit sprog og faktisk søger dialogen. FB er et genialt værktøj, jeg kan komme i tale med ordførerne for de 

fleste partier på de fleste områder og jeg kan debattere med stort set hele kommentariet.Foriøvrigt er der også 

debatter der er fløjrealterede således debatteres der meget mellem liberale og konservative selvom de begge er 

borgerlige... 

J 

1. Nej. Jeg hat tænkt at der ikke ville været plads til dem alle sammen alligevel, og at systemet på en eller anden 

måde filtrerer en væk fra andres "feed-kreds", måske styret af hvor tit jeg er inde på deres sider. 

2. Harmløse og æstetiske ting. 

3. Facebook er uegnet til at diskutere seriøse problemstillinger, eftersom den sociale kontrol gør fri meningsytring 

utænkelig. Folk er bange for at miste job og venner, og falder derfor tilbage på det, der til enhver tid er "korrekt", altså 

"recieved opinion". Uenighed er principielt en dårlig ting. Jeg forsøger derfor så vidt muligt at aldrig newsfeed sager 

der åbner for dyb uenighed. 

4. Det kan man ikke. Folk deleter en som ven, akkompagneret af udskælling. Hver deltager bliver et med sit 

standpunkt, og dermed bortfalder den grundlæggende præmis for al kritisk debat. 

K 

1. Nej, det lader ikke til at jeg får alles opdateringer, og jeg ved ikke hvorfor. 

2. Folk kommenterer mest på mærkelige og spøjse ting der ikke er for seriøse eller højtravende. Og på politiske

synspunkter som de er enige i. 

3. Folk er overvejende enige, jeg tror det er fordi der er en vis etikette der afholder folk fra at fornærme hinanden på 

hinandens vægge. Men der er også nogle der er uenige, og interessante diskussioner en gang i mellem. 

4. Jeg synes det er et rigtig godt sted at få slået det fast, hvis der er noget jeg har meget klare meninger om. Både 

på min væg og på andres vægge, hvis de ellers selv har bragt et politisk emne op. Det er godt fordi det ikke er 

konfronterende; man henvender sig jo ikke direkte til dem af ens venner man er uenig med, men så ved de hvad man 

synes. Og hvis de vil, kan de kommentere. 

L 

1. Nej, det virker ret tilfældigt, folk jeg ikke har aktiv kontakt til på fb dukker sjældent op - måske fordi de ikke selv 

bruger sitet i samme omfang som jeg selv. De få venner der er markeret som nære venner får jeg self. rigtig meget 

nyt fra. 

2. musikvideoer (YT), ny teknologi/IT, rigtig meget promotion for (undergrunds)musikarrangementer og -artister og 

div memes af meget svingende kvalitet. Der kommenteres på mange forskellige ting, jeg ser ikke umiddelbart noget 

mønster i det, omend jeg har bemærket at et links debat-levetid forøges væsentligt hvis man enten planter en 

velovervejet provokation, eller tager sig den fornødne tid til at argumentere og forklare sine synspunkter, dette mest i 

sammenhænge med samfunds- og politikdebat. 

3. Jeg synes mit newsfeed, og valg af fb-venner hænger nøje sammen med hvordan jeg vælger mine relationer i det 

virkelige liv. Dvs. jeg kender ikke ret mange højrefløjsfolk, pengemennesker osv.Faktisk kan jeg til tider synes at min 

newsstream er "for glat" idet der i vid udstrækning er bred enighed om netop samfundsrelevante spørgsmål, uden at 

der dog af den grund sker noget IRL. 

4. Tjah, som før antydet, så synes jeg at fb som debatværktøj er glimrende, og jeg har selv haft nogle rigtig gode 

oplevelser med on-line debatter - desværre har den gode debat en tendens til at dø ud før der udledes enten 

kvalificeret fællesviden eller reel handling, nok mest forankret i folks forholdsvis korte attention spans, og det massive 

udbud af ting man opfordres til at tage stilling til. 

M 

1. ja jeg får dem alle sammen. Engang virkede det ikke, og det var faktisk mega irriterende. Det er hurtigere at svare 

folk osv, når det pupper op med det samme. 

2. Der deles politiske updates, kommentarer til musik og koncerter, og hvad folk laver i deres hverdag. Folk skriver 

generelt en masse ligegyldigt pladder, om at solen skinner, og hvad de skal have til aftensmad. Dertil kommer at alle 

ens gravide venner ligger scanningsbilleder op som profilbilleder. Det er meget populært at like hinandens 

statusupdates for at bekræfte hinanden - især blandt piger. Det har jeg dog ikke tid til. Jeg liker kun politiske og sjove 

ting - det er meget upopulært. Generelt er det faktisk meget trisk, at så mange bruger facebook til at få anerkendelse 

og bekræftigelse, da det vidner om, at de ikke får dette behov tilfredsstillet i den virkelige verden. Dertil er det jo også 

populært at like ting der booster ens image - igen trist at ens ego er så lille, at dette er nødevndigt. 

3. Nej jeg har mange politiske venner fra Ø til LA, og folk er ikke enige om noget som helst. Rigtig mange bruger 

også fb til at afreagere, så hvis nogen har haft en dårlig dag, skal hele verden åbenbart involveres. Der er også 

meget forskel på, hvad folk synes er værd at skrive om. Nogen skriver som sagt alt muligt pladder, mens andre kun 

skriver vigtige relevante ting. 

4. Det gjorde jeg meget en gang, men endte med at folk kommenterede og jeg skulle sidde og diskutere i flere timer 

og jeg derfor ikke nåede alt det andet jeg skulle. Så det gør jeg ikke så meget mere. Men det er dejligt, at mange 

skriver samfundsrelevante ting i stedet for lokale nærværdier, som at vedkommende skal ha' gæster eller hvordan 

vejret er (hvad kommer det resten af verden ved).

Selvfremstilling i offentligheden - En undersøgelse af ... - IVA

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?