Speciale

pure.iva.dk

Speciale

Speciale

Gymnasieelever,

informationskompetence og

personaliseringsløsninger

Vejleder: Jette Hyldegaard

Speciale udarbejdet af:

Pernille Bolling

Kandidatuddannelsen

Danmarks Biblioteksskole

Årgang 05

Afleveret mandag den 15. marts 2010

Antal ord: 19970


Abstract

Formålet med denne opgave, er at undersøge hvorvidt personaliseringsløsninger kan

bidrage til at styrke informationskompetencen hos gymnasieelever. Der bliver opstillet

en analysemodel på baggrund af litteratur om brugergruppen gymnasieelever,

personalisering, usability og relevans. Denne analysemodel afprøves af to

gymnasiebibliotekarer, som derudover svarer på en række spørgsmål vedrørende

gymnasieelever, og deres vurdering af analysemodel som redskab. Den samlede empiri

analyseres og diskuteres med henblik på at konkludere hvorvidt

personaliseringsløsninger kan understøtte gymnasieelevers udvikling af

informationskompetence og hvorvidt analysemodellen kan anvendes som redskab til at

evaluere disse personaliseringsløsninger.

1


Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................... side 3

2. Problemformulering.................................................................................... side 5

3. Metode ....................................................................................................... side 6

3.1. Litteraturgrundlag................................................................................ side 6

3.2. Empiri.................................................................................................. side 10

3.3. Valg/Fravalg........................................................................................ side 12

4. Brugergruppen gymnasieelever.................................................................. side 13

4.1. Studiekompetence og informationskompetence.................................. side 13

4.2. Gymnasieelevens informationsbehov.................................................. side 18

4.3. Undersøgelser...................................................................................... side 19

4.4. Google-generationen............................................................................ side 20

4.5. Opsamling på brugergruppe................................................................ side 23

5. Personalisering............................................................................................ side 25

5.1. Forskellige definitioner på personalisering......................................... side 25

5.2. Former for personalisering.................................................................. side 27

5.3. Problematikker forbundet med personalisering................................... side 30

6. Usability...................................................................................................... side 33

7. Relevans...................................................................................................... side 37

7.1. Typer af relevans................................................................................. side 38

7.2. Kuhlthaus "Information Seeking Process”.......................................... side 39

7.3. Saracevic’ ”Stratified Model”.............................................................. side 43

8. Analysemodel............................................................................................. side 45

9. MyYahoo.................................................................................................... side 50

10. Gymnasiebibliotekarer................................................................................ side 53

10.1. Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer............................................. side 53

11. Analyse....................................................................................................... side 55

11.1. Indledende spørgsmål........................................................................ side 55

11.2. Analysemodellen................................................................................side 59

11.3. Efterfølgende spørgsmål.................................................................... side 65

12. Diskussion................................................................................................... side 69

13. Konklusion.................................................................................................. side 76

14. Litteraturliste............................................................................................... side 78

15. Bilagsliste.................................................................................................... side 83

2


1. Indledning

I forbindelse med gymnasiereformen, der trådte i kraft august 2005, blev der sat øget

fokus på tværfagligt samarbejde og nye arbejdsformer som for eksempel projektarbejde.

Loven siger blandt andet, at ”eleverne skal gennem uddannelsens faglige og

pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå

fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et

studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er

centrale.” 1

Gymnasieeleverne forventes at kunne søge litteratur selvstændigt og undersøgelser

viser, at internettet af flere grunde oftest bliver brugt til dette formål. Blandt andet fordi

det er ”nemt” at søge på internettet, og brugeren ikke behøver at have systemkendskab

og kunne avanceret kommandosprog.

Den voksende mængde af information på internettet har skabt et øget behov for

kvalificeret informationsfiltrering. En måde, hvorpå man kan filtrere information og

dermed optimere brugernes muligheder for at søge og finde relevant information, er ved

personalisering. Personalisering har indenfor de senere år vundet stadig mere indpas, da

det kan give en mulighed for, at brugeren nemmere kan få fat i den ønskede

information. Ideelt set er personalisering en mulighed for at reducere ”information

overload” og skræddersy informationer, som matcher brugernes præferencer og

informationsbehov i en given kontekst.

Formålet med personalisering er som beskrevet af Blom & Monk: ”a process that

changes the functionality, interface, information content, or distinctiveness of a system

to increase its personal relevance to an individual.” (Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003))

Relevans bliver her nævnt som det, der skal forbedres ved brug af personalisering. Det

er derfor i forbindelse med personalisering interessant at se på relevansbegrebet. Hvis

personalisering skal være med til at bringe den ”rigtige” information til en specifik

brugergruppe, er det nødvendigt at undersøge, hvad disse brugere anser for værende

1 Undervisningsministeriet (2008b) Kap. 1, §2, stk. 3

3


”rigtig” information. Hvis man kan komme frem til en bedre forståelse af

relevansbegrebet i forhold til personalisering, burde det i sidste ende medføre bedre

personalisering.

Spørgsmålet er derfor, hvordan de forskellige brugere af personaliseringsløsningerne

vurderer, hvad der er relevant for netop dem. Dette afhænger både af hvilken bruger, der

sidder foran skærmen, hvilken situation denne bruger er i og dermed også hvilket

informationsbehov brugeren har. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at

brugere af en hjemmeside har forskellige informationsbehov alt efter kontekst, og det er

derfor vigtigt at inddrage en karakteristik af de brugere, der benytter den enkelte

personaliseringstjeneste.

Der bliver i den nye gymnasiereform stillet krav til gymnasieelevernes

studiekompetence. Det er et bredt begreb, men der kan argumenteres for, at

informationskompetence er en del af dette brede begreb. Jeg vil derfor i specialet tage

udgangspunkt i tesen om, at personaliseringsløsninger kan bidrage til at styrke denne

brugergruppes informationskompetence.

Indenfor det biblioteksfaglige felt er der flere måder, hvorpå man teste forskellige

systemer. Blandt andet ved hjælp af usability tests og test der undersøger

precision/recall, men jeg vurderer at der ikke er en allerede eksisterende model, som kan

evaluere personaliseringsløsninger i den valgte kontekst, nemlig gymnasieelevers

udvikling af informationskompetence.

Specialets ærinde bliver derfor at opstille en analysemodel, der kan evaluere

personaliseringsløsninger, med det formål at vurdere, om de kan være et redskab til at

styrke og understøtte gymnasieelevernes informationskompetence. Analysemodellen vil

blive opstillet på baggrund af et teoretisk grundlag, der blandt andet indeholder teori om

personalisering, relevans og brugergruppen gymnasieelever.

Disse teorier går på tværs af eksisterende analyseredskaber, som eksempelvis usability

tests, hvorfor jeg finder det relevant at arbejde med at opstille en analysemodel, der

målrettes personaliseringsløsninger, set i den kontekst jeg arbejder med i opgaven, som

er brugergruppen gymnasieelever.

4


2. Problemformulering

Formålet med specialet er at opstille og afprøve en analysemodel, der kan anvendes i

evaluering af personaliseringstjenester, set i forhold til om de kan bidrage til udvikling

af gymnasieelevers informationskompetence.

• Kan personaliseringsløsninger understøtte gymnasieelevers

informationskompetence?

• Kan den opstillede analysemodel anvendes til dette formål?

5


3. Metode

Metoden vil først og fremmest gennemgå det litteraturgrundlag, der ligger til grund for

opgavens teoridel. Dette dokumentariske grundlag er med til at vise, hvilken tilgang der

er taget til de forskellige teorier og hvordan de bliver brugt i opgaven.

Dernæst gennemgås indsamlingen af empiri. Først beskrives hvordan analysemodellen

er opbygget, dernæst en kort beskrivelse af den udvalgte personaliseringsløsning

MyYahoo, de udvalgte gymnasiebibliotekarer, som skal evaluere analysemodellen, og

en beskrivelse af spørgeskemaet, som sendes sammen med analysemodellen til

gymnasiebibliotekarerne.

Til sidst beskrives væsentlige valg og fravalg i opgaven.

3.1. Litteraturgrundlag

Brugergruppen gymnasieelever

For at opstille en begrundelse for at inddrage gymnasieelever i en opgave om

informationskompetence, gennemgås sammenhængen mellem begreberne

studiekompetence, som nævnes i gymnasiereformen som et mål for gymnasieeleverne,

og informationskompetence. Jeg inddrager blandt andet Undervisningsministeriets

Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser fra 2003,

Informationskompetencer og informationskompetenceudvikling af Claus Bjerg (2003).

For at give et bredere billede af brugergruppen, inkluderer jeg rapporten Studerende,

Google og biblioteker af Niels Ole Pors (2005), der beskriver en undersøgelse af 1694

studerendes brug af biblioteker. Derudover inddrages artiklen A visit to the information

mall: Web searching behavior of high school students af Raya Fidel et al (1999). Heri

beskrives en undersøgelse, hvis formål er at kortlægge high school elevers søgeadfærd

6


på internettet i en opgavekontekst, med tanke på anbefalinger til udvikling af

webdesign, der understøtter elevernes måde at søge på og deres læring.

Til sidst inddrager jeg Information Behaviour of the Researcher of the Future (også

kaldet 'Google Generation' project) der er udarbejdet af British Library og JISC.

Rapporten undersøger informationsadfærd blandt unge mennesker, også kaldet Google-

generationen, og den skal blandt andet bidrage til at forberede biblioteks- og

informationstjenester til ”fremtidens forskere”. En vigtig pointe i undersøgelsen er at

afdække, hvorvidt der er sket en forandring i unge menneskers tilgang til information,

biblioteker og research.

De tre undersøgelser og rapporter er med deres fokus på gymnasieelever/studerendes

søgeadfærd på internettet relevante i forhold til at indkredse en brugerprofil på

gymnasieeleven.

Personalisering

For at afdække begrebet personalisering, vil jeg belyse forskellige indgangsvinkler til

personalisering og problematisere forskellige former for personalisering. Som

primærkilde vil jeg benytte Det personlige informationssystem af Jette Hyldegård

(2004), da teksten giver et godt overblik over de forskellige personaliseringsformer.

Ydermere vil jeg blandt andet inddrage følgende artikler: Theory of personalization of

appearance: Why users personalize their PCs and mobile phones af Jan O. Blom &

Andrew F. Monk (2003), Personalization of web services and challenges af Monica

Bonett (2001), Information Architecture and personalization – an information

architecture based framework for personalization systems af Keith Instone (2000) og

Experience with personalization on Yahoo af Udi Manber, Ash Patel & John Robinson

(2000). Artiklerne danner grundlag for at beskrive hvilke fordele og ulemper, der kan

opstå ved brug af de forskellige personaliseringsformer.

Usability

Der inddrages i dette afsnit litteratur om usability, da det i forbindelse med

udarbejdelsen af en analysemodel til brug for evaluering af en hjemmeside, og i denne

7


kontekst nærmere bestemt en personaliseringsløsning, er nødvendigt at inddrage. Som

det i øvrigt vil vise i afsnittet om brugergruppen, er deres krav til et informationssystem,

at det er lettilgængeligt, brugervenligt og ikke kræver stor systemviden.

Teorien om usability bruges som et grundlag for at understøtte opgavens formål, hvor

fokus er lagt på en analysemodel, der kan anvendes på personaliseringstjenester. Denne

analysemodel vil også indeholde elementer af usability, da det ikke er muligt at skille

disse to begreber helt ad. Indenfor dette område diskuteres ofte forskellige

evalueringsmetoder. En stor del af de problematikker, der er vigtige at tage højde for i

forbindelse med hjemmesider for at opnå usability, er interessante at se på i forbindelse

med personaliseringstjenester.

Udgangspunktet for afsnittet er Søren Lauesens bog User interface design: a software

engineering perspective (2005). Her forklares kort hvad usability er og hvilke faktorer

der udgør usability. Herefter inddrages artiklen A comparison of usability techniques for

evaluating information retrieval system interfaces af S.M. Zebed Ahmed (2008), som

gennemgår forskellige former for usability tests.

Derudover inddrages Jakob Nielsens Ten usability heuristics fra 2005.

Relevans

Jeg inddrager også begrebet relevans, set i forhold til funktionaliteten af

personaliseringsløsninger. Det skal bidrage til opbygningen af analysemodellen, da det

er et centralt begreb i forhold til personalisering, da formålet her er at opnå mere

relevante informationstilbud til den enkelte bruger.

Jeg inddrager først litteratur om relevans som begreb. A re-examination of relevance:

Toward a dynamic, situational definition af Schamber, Eisenberg & Nilan (1990), fordi

de gennemgår hvordan begrebet igennem årene har ændret sig fra at være

systemorienteret til overvejende at omhandle brugernes bedømmelse af relevans.

Jeg har også valgt at inddrage artikler af Pia Borlund. Hun er professor ved Danmarks

Biblioteksskole i Aalborg. Hendes primære forskningsinteresse er interaktiv

informationsgenfinding, i særdeleshed evaluering af interaktive

8


informationssøgesystemer set i et brugerperspektiv. I forbindelse med

brugeres anvendelse af informationssøgesystemer er hun blandt andet optaget

af relevansbegrebet som subjektivt begreb, dvs. hvordan brugeren vurderer funden

information relevant, og hvordan relevans som subjektivt begreb, kan kvantificeres og

gøres sammenligneligt. Det er netop derfor relevant at inddrage Borlund, da hun

koncentrerer sig om den brugerdefinerede relevans, som er den type der også anvendes i

opgavens kontekst.

Pia Borlund er derfor vigtigt at inddrage i en gennemgang og diskussion af relevans. Jeg

inddrager følgende artikler: The Concept of relevance in IR fra 2003, for at sætte fokus

på situationel relevans. Den bliver af mange forskere set som den mest realistiske type

af brugerrelevans, og anbefales derfor som interaktiv IR evaluation.

Den amerikanske forsker ved State University of New Jersey, Carol Kuhlthau, som

oprindeligt er uddannet skolebibliotekar 2 , har været medvirkende til, at bibliotekarer

verden over i dag har sat fokus på informationssøgningsprocessen set fra brugerens

synsvinkel, i stedet for udelukkende at have fokus på informationssystemerne. Kuhlthau

har på baggrund af flere studier udviklet ISP (Information Seeking Process) modellen,

som hun beskriver i bogen Seeking Meaning: A process approach to library and

information services fra 2004. Modellen beskriver hvilke stadier der gennemgås i en

informationssøgningsproces og i forbindelse med relevans, forklarer den hvordan både

informationsbehovet og relevansopfattelsen ændrede sig undervejs.

Samtidig inddrager jeg artikler af Tefko Saracevic, som har en Ph.D. i

informationsvidenskab fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio.

Igennem årene har han udført research og publiceret på blandt andet følgende områder:

begrebet relevans indenfor informationsvidenskab, menneskelige aspekter i Human-

Computer-Interaction indenfor information retrieval, og brugerstudier indenfor

informations- og biblioteksvidenskab. Frem til februar 2009 har han fået 1193 citationer

i Social Sciences Citation Index, eksklusive selvcitationer. Han må derfor siges at være

en af de vigtigste teoretikere indenfor sit felt.

2 Carol Kulthaus hjemmeside

9


Jeg har valgt forskellige artikler af Tefko Saracevic ud, som jeg vil anvende i mit afsnit

om relevans. Først og fremmest giver han en grundig forståelse af begrebet relevans og

hvordan begrebet har udviklet sig igennem de sidste ca. 35 år, som supplerer Schamber,

Eisenberg og Nilans gennemgang. Derudover inddrager jeg i afsnittet hans Stratified

Model, som vil blive diskuteret med henblik på anvendelse i analysemodellen.

3.2. Empiri

Analysemodel

Ud fra litteraturstudier om disse udvalgte teoriområder, vil jeg opstille en analysemodel,

der skal kunne bruges til at evaluere personaliseringstjenester på internettet henvendt til

brugergruppen gymnasieelever.

Analysemodellen vil blive udformet som en række spørgsmål, som udvalgte evaluatorer

skal gennemgå. Svarene i analysemodellen kan herefter give et billede af, hvorvidt den

pågældende personaliseringsløsning kan anvendes til at understøtte udvikling af

informationskompetence hos gymnasieelever, set i forhold til deres informationsbehov

og søgeadfærd.

MyYahoo

Jeg har valgt kun at inddrage én personaliseringsløsning i opgaven. MyYahoo er først

og fremmest udvalgt, fordi teori om brugergruppen mange gange slår fast at

gymnasieelever næsten udelukkende anvender internettet til informationssøgning.

Derfor vil det være interessant at undersøge, hvorvidt en personaliseringsløsning på en

almindeligt brugt søgemaskine som Yahoo kan være med til at understøtte

gymnasieeleverne i deres informationssøgning.

Derudover er det også et spørgsmål om tid. Jeg har, som vil blive beskrevet nedenfor,

udvalgt gymnasiebibliotekarer som evaluatorer, og for at begrænse den mængde af tid,

de skal afsætte til at gennemgå analysemodellen, har jeg valgt kun at medtage

MyYahoo. Det kunne være en mulighed at lade dem hver især gennemgå forskellige

personaliseringsløsninger, men for at have et sammenligningsgrundlag, giver det

10


mening kun at analysere på MyYahoo. Desuden er det min tese, at de svar, som

evaluatorerne fremkommer med på baggrund af MyYahoo også vil kunne bidrage med

nogle mere generelle indikationer af, hvad der er i spil i forhold til denne brugergruppe

og personaliseringsløsninger.

Opgavens fokus bliver derfor at opstille en analysemodel, som kan evaluere

personaliseringsløsninger, men vil i nærværende opgave udelukkende blive afprøvet på

MyYahoo. Det vil først og fremmest give et billede af, hvorvidt denne

personaliseringsløsning kan understøtte brugergruppen, men vil også give et billede af,

hvorvidt analysemodellen fungerer i praksis.

Analysen vil derfor resultere i to diskussionspunkter:

• Kan en personaliseringsløsning, som for eksempel MyYahoo, understøtte

brugergruppen gymnasieelever i udvikling af informationskompetence?

• Kan analysemodellen anvendes?

Gymnasiebibliotekarer

Jeg har tilfældigt udvalgt to gymnasiebibliotekarer (Naja Slyngborg fra Roskilde

Gymnasium og Lone Foss Brink fra Nærum Amtsgymnasium) som evaluatorer, til at

afprøve analysemodellen på MyYahoo. Jeg har udarbejdet et spørgeskema, som blandt

andet uddyber deres arbejde med gymnasieelever og deres erfaring med

personaliseringsløsninger.

Jeg har valgt at opstille nogle spørgsmål til bibliotekarerne, både inden de går i gang

med analysemodellen, og efterfølgende nogle opfølgende spørgsmål. Det vil give et

billede af deres tilgang til brugergruppen gymnasieelever, hvordan de ser deres styrker

og svagheder i informationssøgning, og hvad de mener om brugen af

personaliseringsløsninger i forbindelse med opgaveløsning i gymnasiet. Formålet med

spørgeskemaet er at skabe et billede af brugergruppen, som den ses af dem, der arbejder

med dem til daglig.

Jeg har derefter givet dem hver et password til MyYahoo, så de derved nemt kan gå i

gang med analysemodellen. Det bliver taget med i analyse og diskussionen i forhold til

brugen af tid med at sætte en profil op og hvorvidt personaliseringsløsningen er synlig

11


for den nye bruger. Det er selvfølgelig nogle overvejelser, der også bliver stillet

spørgsmål til i analysemodellen, men jeg vurderer at det er bedst at spare denne tid og

personlige oplysninger i forhold til bibliotekarerne. Derved skal de heller ikke selv

bruge personlige oplysninger i oprettelsen af en brugerprofil, og jeg kan efterfølgende

bruge siderne til analysen og efterfølgende slette dem helt igen, når de ikke længere skal

anvendes.

Jeg har derudover ikke givet bibliotekarerne nogle oplysninger om selve

personaliseringsløsningen. Jeg har i stedet medtaget spørgsmål i spørgeskemaet, om

hvorvidt den enkelte bibliotekar har erfaring med personaliseringsløsninger, og i

særdeleshed med MyYahoo. Analysemodellen (samt spørgeskema) sendes til de to

gymnasiebibliotekarer, og de bedes gennemgå analysemodellen. Svarene fra både

spørgeskema og analysemodel vil danne grundlag for analysen, som vil følge samme

struktur og indeholde samme punkter som spørgeskema og analysemodel.

3.3. Valg/fravalg

Grundet begrænsninger, der naturligt må tages højde for i forhold til sidetal, tid og

emnefokusering i specialeskrivningen, har jeg valgt at fokusere på de indledende

undersøgelser med inddragelse af gymnasiebibliotekarerne og dermed ikke haft

mulighed for at inddrage selve brugergruppen gennem eksempelvis brugertests.

Teorien om brugergruppen, sammen med de besvarelser der kommer fra

gymnasiebibliotekarerne, er med til at danne et billede af brugergruppen, og for

nærværende speciale er det altså i første omgang interessant at undersøge, hvorvidt der

er grundlag for at udbygge analysemodellen til også at kunne vurdere

gymnasieelevernes vurdering af personaliseringsløsninger. Jeg mener derfor at den

samlede mængde information jeg har fra teori, spørgeskema til gymnasiebibliotekarerne

og gennemgangen af analysemodellen kan give et fundament til at diskutere, hvorvidt

personaliseringsløsninger kan understøtte informationsformidlingen til brugergruppen

gymnasieelever.

12


4. Brugergruppen gymnasieelever

Afsnittet om brugergruppen indeholder information om gymnasieelevers

informationsbehov og deres søgeadfærd. Denne teori er med til at stille en brugerprofil

op for gymnasieelever som en samlet brugergruppe. Brugerprofilen vil afspejle deres

informationsbehov og søgeadfærd i en opgavekontekst, da rammen for opgaven er

personaliseringsløsninger til brug i gymnasiet.

Gymnasiereformen, der trådte i kraft 1. august 2005, lægger stor vægt på, at

gymnasieeleverne udvikler studiekompetence.

”Reformens hovedsigte – at styrke fagligheden og elevernes reelle

studiekompetence – realiseres ved bl.a. at inddrage nye arbejdsformer, fx

projektarbejde, hvor eleverne mere selvstændigt fordyber sig i en

problemstilling, eller virtuelle arbejdsformer. Disse nye arbejdsformer

stiller øgede krav til elevernes aktive deltagelse i undervisningen og til

deres ansvarlighed.” (Undervisningsministeriet (2003) s. 5)

Begrebet studiekompetence bliver i reformen dog ikke bliver nærmere defineret, men i

begrebet ligger der implicit en forventning om, at eleverne skal gennemgå en udvikling

fra elev til studerende og dermed blive rustet til en videregående uddannelse. Jeg ser en

sammenhæng mellem begreberne studiekompetence og informationskompetence, da de

dækker over flere af de samme elementer, blandt andet informationssøgning, refleksion

og ansvar for egen læring.

4.1. Studiekompetence og informationskompetence

Studiekompetence

I ”Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen” kap. 1 § 2, stk. 3 står der:

”Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig

indsigt og studiekompetence.” 3 Men hvad ligger der i begrebet studiekompetence?

3 Undervisningsministeriet (2008b)

13


Steen Beck og Birgitte Gottlieb giver i ”Elev/student: En teoretisk og empirisk

undersøgelse af begrebet studiekompetence” en definition på begrebet:

”Studiekompetence kan defineres som evne, lyst og indsigt i forhold til at gennemføre

en videregående uddannelse.” 4

Evne defineres som det at besidde de faglige kvalifikationer, der skal til for at studere et

fag på et højt niveau. Derudover evne til at fungere i et studiemiljø, hvor der lægges

vægt på både personlige og sociale kompetencer. Lyst defineres som det at besidde en

lyst og motivation for at dygtiggøre sig indenfor et felt. Til sidst defineres indsigt som

det at have valgkompetence, nærmere bestemt evne og vilje til at vælge den rigtige

videregående uddannelse. 5

I gymnasiereformen bliver der opsat nogle almene studiekompetencer, som lærerne kan

arbejde med på forskellige måder. Det er et forløb sideløbende med de andre fag, og

listen over kompetencer skal ses som en inspirationsliste og ikke som et

afkrydsningsskema. Det er kompetencer, som eleverne arbejder med løbende igennem

gymnasiet og efterfølgende på de videregående uddannelser. Her er nogle udvalgte

kompetencer, som jeg mener er relevante at trække frem i forbindelse med diskussionen

om sammenhængen mellem informationskompetence og studiekompetence. 6

Grundforløb og 1.g.

• kan – med vejledning – søge information på nettet

• kan – med vejledning – søge information på biblioteket

• har en reflekteret erfaring med gruppearbejde og ved noget om, hvad der kræves

2.g. og 3.g.

for at det fungerer, samt noget om årsager til at det evt. ikke fungerer

• kan selvstændigt foretage materiale- og informationssøgning

• kan selvstændigt tilrettelægge en arbejdsproces, både en individuel og et

længerevarende gruppearbejde

• kan afgrænse og præcisere et emne

4 Beck, S. & Gottlieb, B. (2002) s. 11

5 Beck, S. & Gottlieb, B. (2002) s. 11-13

6 Se bilag 1

14


• kan – under vejledning – lave en problemformulering

• kan – under vejledning – besvare en problemformulering

• kan formulere sig personligt og sammenhængende inden for flere genrer og

inden for alle hovedområder

• kan reflektere over egen læringsproces, og indkredse stærke og svage sider,

fagligt og arbejdsmæssigt. 7

Informationskompetence

Informationskompetencetænkningen dukkede op samtidig med udviklingen af IT og

især i forbindelse med de mange informationsressourcer, der gradvis blev tilgængelige

for alle på blandt andet internettet. Begrebet ”information literacy” eller

informationskompetence blev udviklet i USA omkring 1974, og er siden videreudviklet

i utallige sammenhænge og på tværs af faggrænser. Begrebet er blevet brugt på

uddannelsesinstitutioner i blandt andet USA i mere end et årti, og formuleringen af

forskellige standarder på området har haft indflydelse på målsætninger for de

studerendes informationskompetence.

Den mest brugte definition af informationskompetence er fra 1989 og er udarbejdet af

American Library Association:

To be information literate, a person must be able to recognize

when information is needed and have the ability to locate,

evaluate and use effectively the information needed (...)

Ultimately, information literate people are those who have

learned how to learn. They know how to learn because they

know how information is organized, how to find information

and how to use information in such a way that others can learn

from them. 8

Der findes mange forskellige syn og definitioner på begrebet informationskompetence.

Grundlæggende er det at være informationskompetent at have lært at lære, hvilket er

7 Undervisningsministeriet (2008a)

8 American Library Association (1989)

15


grundlaget for livslang læring. Informationskompetente elever skal kort sagt have

udviklet kompetencer til at identificere er informationsbehov, finde, udvælge, vurdere

og anvende informationer fra de mest hensigtsmæssige kilder og faglige tekster i

forbindelse med deres studiearbejde. 9

Claus Bjerg har opstillet en overordnet målsætning og syv operationaliserede mål for

informationskompetence efter Christine Bruce’s ”Seven Faces of Information

Literacy”. 10 Tilsammen danner de en mangefacetteret forståelse af begrebet.

Overordnet målsætning:

• At de studerende kan anvende information effektivt i forskellige kontekster

• At de studerende kan skelne mellem forskellige måder at anvende

information på i nye sammenhænge

• At den studerende vurderer information som subjektivt og

foranderlig/forandrende

• At den studerende vurderer de sociale dimensioner i informationer

Operationaliserede mål:

• At den studerende er i stand til at anvende konventionel teknologi og

informationsteknologi til at indhente informationer

• At den studerende er i stand til at finde information, selvstændigt eller via en

formidler

• At den studerende kan justere sin informationssøgning efter formålet

• At den studerende kan kontrollere information (korrekte citater og

litteraturhenvisninger)

• At den studerende er i stand til at skabe viden på et nyt felt ved at indhente

informationer

• At den studerende kan arbejde med viden og personligt perspektiv for at få

nye indsigter

• At den studerende kan anvende information klogt til andres bedste. 11

9 Bjerg, C. (2003)

10 Bruce, C. (1997)

11 Bjerg, C. (2003)

16


Et vigtigt aspekt ved informationskompetence er, at uddannelsesinstitutionerne har en

fælles forståelse af begrebet, så det kan fungere som grundlag for arbejdet med de

studerendes informationskompetenceudvikling.

Sammenhængen mellem de to begreber

Formålet med gennemgangen af studiekompetence og informationskompetence er at

sammenligne de to begreber, da det vil lede frem til hvilke ligheder der er mellem de to

begreber. I gymnasiereformen anvendes kun begrebet studiekompetence, så lighederne

er med til at validere, at denne opgave overhovedet beskæftiger sig med begrebet

informationskompetence i forbindelse med gymnasieelever, og tager udgangspunkt i

gymnasiereformen i problemstillingen.

Studiekompetence er et bredt begreb, der dækker over både faglige, personlige og

sociale kompetencer. De almene studiekompetencer, som er beskrevet af

Undervisningsministeriet 12 , lægger meget vægt på informationssøgning. Der lægges op

til, at der sker en udvikling af kompetencerne, så eleverne går fra at kunne søge

information ved hjælp af vejledning til selvstændigt at kunne søge information.

Informationskompetence kan siges at være et underbegreb til studiekompetence, der

hører ind under de faglige kompetencer. Informationskompetence er ikke blot

informationssøgning, men også hvordan man udvælger, vurderer og anvender

information. Informationskompetence er også med til at gøre eleverne mere

selvstændige og ansvarlige for deres egen læring, aspekter der også vurderes højt i

studiekompetence.

Både studiekompetencer og informationskompetencer indeholder elementer, der skal

ses i forhold til en helhed, og i denne helhed er der et progressionselement. Eleverne

skal udvikle studiekompetence i løbet af deres gymnasietid, og også

informationskompetenceudvikling er en proces, der udvikler sig over længere tid. Den

nye gymnasiereform lægger op til, at eleverne skal blive studiekompetente, og dette

sker blandt andet i forbindelse med den projektorienterede læring, som eleverne skal

12 Undervisningsministeriet (2008a)

17


arbejde med. De kompetencer, der bliver beskrevet i forbindelse med projektarbejde og

Almen studieforberedelse, kan opnås ved at udvikle informationskompetence.

4.2. Gymnasieelevens informationsbehov

Gymnasiereformens hovedsigte er at styrke fagligheden og elevernes reelle

studiekompetence. Dette skal opnås ved at implementere nye arbejdsformer i

undervisningen, blandt andet projektarbejde. Projektarbejde lægger op til mere

selvstændighed og ansvar for egen læring fra eleverne, da denne arbejdsform kræver, at

de deltager mere aktivt i undervisningen.

I forbindelse med projektarbejde bliver arbejdsformen desuden mere emneorienteret,

hvilket fordrer informationssøgningskompetencer, som kan understøtte indsamling af

viden. Projektarbejde - en introduktion til projektarbejde i det almene gymnasium

definerer projektarbejde på følgende måde: ”Projektarbejde er en arbejdsform, hvor

eleverne er ansvarlige for at løse et problem, og hvor der er tid til fælles fordybelse.” 13

Publikationen opstiller tre forskellige slags projektarbejde, der viser den progression,

der er ønsket i løbet af de tre år i gymnasiet:

1. Emneorienteret projektarbejde, uden problemorientering

Eleverne arbejder med et afgrænset tema for at opnå en bestemt viden. Der er

ikke en egentlig problemstilling.

2. Problemorienteret projektarbejde, med udstukket problemstilling

Eleverne skal opnå en dybere forståelse af emnet, og de skal vurdere hvilke

områder, der er relevante for problemstillingen. Eleverne skal bevæge sig fra det

beskrivende til det analyserende og vurderende niveau.

3. Problemorienteret projektarbejde, med selvstændigt valg og udvikling af

problemstillingen

Eleverne skal lære at identificere, formulere og begrunde en problemstilling. De

skal selv finde materialer og metoder til løsningen på problemstillingen. 14

13 Lukman Christensen, B. & Munk, A. (2001)

14 Lukman Christensen, B. & Munk, A. (2001)

18


I løbet af gymnasieuddannelsen vil eleverne derfor opleve forskellige

informationsbehov, der afspejler sig i søgeadfærden:

• Det verifikative informationsbehov, hvor der f.eks. skal findes årstal til en

bestemt krig, der skrives opgave om. Selvom undervisningen er blevet meget

projektorienteret, er dele af undervisningen stadig bibeholdt som traditionel

klasseundervisning med bundne opgaver, der skal løses, og som kræver, at man

bl.a. søger fakta.

• Det bevidst emneafgrænsede informationsbehov kan opstå i forbindelse med

problemorienteret projektarbejde, hvor der allerede er udstukket en

problemstilling, der skal arbejdes videre med. Centrale begreber er blevet

afdækket og gymnasieeleven har mulighed for at søge litteratur, der udbreder

emnet og giver det flere nuancer.

• Det mudrede emneafgrænsede informationsbehov opstår i forbindelse med

det problembaserede projekt, hvor eleverne selvstændigt skal vælge og udvikle

problemstillingen, og i den forbindelse søge informationer, der kan afdække og

uddybe emnet. 15

4.3. Undersøgelser

Rapporten Studerende, Google og biblioteker af Niels Ole Pors omhandler studerendes

søgeadfærd, og hovedformålet er at undersøge studerendes anvendelse af

informationsressourcer og biblioteker.

Rapporten ser nærmere på, hvordan de studerende håndterer den stigende mængde

information og adgangen dertil. Information overload bliver ofte fulgt af en usikkerhed

for brugerne, som kan have svært ved at finde den information, der er relevant i forhold

til informationsbehovet. Adgang til information er i høj grad blevet lagt ud til

slutbrugerne, og et af undersøgelsens resultater viser, at næsten samtlige af

undersøgelsens respondenter søger information på internettet i studieøjemed, i

15 Ingwersen, P. & Wormell, I. (1990) s. 29

19


særdeleshed på Google. Informationssøgningen på internettet kombineres dog med

søgninger i bibliotekets ressourcer, og står dermed ikke alene. 16

Rapporten indikerer, at studerende er mere kritiske end hidtil antaget og faktisk forstår

at benytte internettet til de opgaver, som internettet er bedst til. Til gengæld fastslår

rapporten, at studerende generelt ikke er særlig gode til at kvalitetsvurdere information.

Niels Ole Pors mener, at dette hænger sammen med, at man på

uddannelsesinstitutionerne ofte på forhånd organiserer studiematerialerne, hvilket

resulterer i et minimum af kognitiv anstrengelse fra den studerendes side og manglende

erfaring med at vurdere kilders relevans, validitet, aktualitet etc. Den store tilgængelige

mængde information er af meget forskellig karakter, og det er derfor vigtigt, at de

studerende kan skelne mellem kilder, der er valide og kilder, som kan være direkte

misinformerende. 17 Undersøgelsen er relevant, fordi den bl.a. bekræfter at den kontekst,

som brugere søger information i, har stor betydning for søgeadfærden og

informationsbehovet.

I artiklen ”A visit to the information mall: Web searching behavior of high school

students” af Raya Fidel et al. beskrives en undersøgelse, hvis formål er at kortlægge

high school elevers søgeadfærd på internettet i en opgavekontekst, med tanke på

anbefalinger til udvikling af webdesign, der understøtter elevernes måde at søge på og

deres læring. 18 Undersøgelsen er relevant at inddrage, da den netop fokuserer på

elevernes informationsbehov og søgeadfærd, som er med til at danne en ramme for

denne opgave.

Undersøgelsen blev kun udført på otte deltagere, og Raya Fidel vurderer derfor, at man

ikke kan generalisere ud fra hendes undersøgelse, men dog se nogle tendenser.

Undersøgelsen viser, at eleverne er meget begejstrede for at søge information på

internettet, som giver hurtigere adgang end andre kilder. En elev udtaler, at ”it’s easier

on the Web, especially if you’re lazy.” 19 Eleverne foretager ikke strukturerede søgninger

16 Pors, N.O. (2005)

17 Pors, N.O. (2005)

18 Fidel, R. et al. (1999) s. 25

19 Fidel, R. et al. (1999) s. 27

20


på internettet, men i forhold til emnesøgninger gør de sig nogle tanker, inden de går i

gang. Eleverne brugte deres erfaringer med internetsøgninger til at påbegynde nye

søgninger. De påbegyndte ofte en søgning med at gå ind på websider, de tidligere havde

besøgt, hvilke betyder at de benytter ”landmarks”, som de kan vende tilbage til, hvis en

søgning har bevæget dem for langt væk fra emnet. Eleverne er generelt meget tilfredse

med deres egne evner som internetsøgere, og føler ikke et behov for yderligere

undervisning. 20

Derfor er det vigtigt at skabe brugergrænseflader, der passer til elevernes behov og

kendskab og altså udvikle brugerorienterede systemer, frem for at forvente at brugeren

skal tilpasse sig systemet. Eleverne havde tilsyneladende en opfattelse af, at man kan

finde alt på internettet, og blev frustrerede, når de ikke kunne finde det, de mente de

burde finde. Til gengæld var eleverne meget begejstrede for internettet på grund af de

forskellige formater, de forskellige niveauer af specificitet og den mængde af

information internettet giver adgang til. 21

4.4. Google-generationen

British Library har i samarbejde med JISC Study udarbejdet en rapport, ”Information

behaviour of the researcher of the future”, der undersøger informationsadfærd blandt

unge mennesker, også kaldet Google-generationen. Undersøgelsen skal blandt andet

bidrage til at forberede biblioteks- og informationstjenester til ”fremtidens forskere”. En

vigtig pointe i undersøgelsen er at afdække, hvorvidt der er sket en forandring i unge

menneskers tilgang til information, biblioteker og research. Derved kan den bidrage til,

at bibliotekerne er forberedte på hvilke forandringer der vil ske med brugerne i løbet af

de næste 5-10 år. 22

Google-generationen bliver i rapporten defineret som personer født efter 1993, der alle

har få eller ingen minder om et liv før internettet.

”The untested assumption is that this generation is somehow

qualitatively ’different’ from what went before: that they have

20 Fidel, R. et al. (1999)

21 Fidel, R. et al. (1999)

22 Williams, P. & Rowlands, I. (2007) s. 3

21


different aptitudes, attitudes, expectations and even different

communication and information ’literacies’ and that these will

somehow transfer to their use of libraries and information

services as they enter higher education and research careers.”

(British Library & JISC (2007a) s. 5)

Rapporten undersøger en stor mængde litteratur fra forskellige kilder, for at skabe et

billede af hvordan unge menneskers tilgang til informationssøgning har udviklet sig

igennem de sidste 20 år. Derudover er der gennemført nye forskellige tests af, hvordan

Google-generationen søger information.

En undersøgelse fra OCLC kommer blandt andet frem til følgende, der er med til at

danne et billede af Google-generationen:

• 89 procent af studerende bruger søgemaskiner i starten af en

informationssøgningsproces

• 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den generelle oplevelse af at

anvende en søgemaskine

• studerende bruger stadig biblioteket, men bruger det mindre siden de begyndte

at bruge internettet til at søge information

• bøger er stadig det, studerende forbinder med biblioteket, selvom der er brugt

massive investeringer i digitale ressourcer. 23

Disse resultater viser en generel tendens til, at denne generation er fuldt ud tilfredse med

at bruge søgemaskiner som Google og Yahoo til at finde den ønskede information. Det

kan være et stort problem i forhold til gymnasieelever, da de ofte har brug for

akademiske artikler og fagbøger, som de ikke kan finde igennem fx Google. Rapporten

konkluderer, at for at bibliotekerne kan konkurrere med de mange tilbud, der findes til

unge mennesker på internettet, er det vigtigt at de udvikler sig, og forholder sig til,

hvilke krav denne brugergruppe stiller. 24

”Instead, research libraries are having to adjust to a new reality: the need

to compete for attention among user groups, especially the young, who

23 British Library & JISC (2007a) s. 7

24 British Library & JISC (2007a)

22


demand involving, dynamic and personalised content experiences that can

compete with the likes of Facebook.” (British Library & JISC (2007a) s.8)

Samlet set giver rapporten et overblik over hvad der karakteriserer Google-

generationen. For det første bruger de lige så meget tid på at finde rundt i systemer, som

de bruger på at undersøge det de faktisk finder. Deres informationskompetence er ikke

forbedret, på trods af den bredere tilgang til teknologi, og deres tilsyneladende lette

omgang med informationsteknologi dækker over nogle alvorlige problemer.

Undersøgelserne viser nemlig, at der bliver brugt meget lidt tid på at evaluere

information, enten for relevans eller kvalitet. Hvis listen af fundne poster er for lang,

printer de tekster efter bare at have skimmet dem. De springer hurtigt fra side til side,

bruger meget lidt tid på at læse og har svært ved at relevansvurdere de sider, de finder.

Derudover har de en dårlig forståelse af deres egne informationsbehov og finder det

derfor svært at udvikle effektive søgestrategier. De finder det nemmere og vælger oftest

at udtrykke deres behov i naturligt sprog i stedet for ved hjælp af emneord.

Brugen af Google blandt unge mennesker er også med til at pege på andre problemer.

Deres mentale kort af internettet er ikke tilstrækkeligt og giver ikke en forståelse af, at

det er en samling af ressourcer fra forskellige kilder. Derfor bliver deres primære

forståelse af internettet Google. Ofte er biblioteksressourcer ikke intuitive for denne

brugergruppe og de bruger derfor Google eller Yahoo, da de tilbyder en velkendt, og

simpel løsning for deres informationsbehov. Dette medfører også at de ikke bruger

avancerede søgemuligheder, men antager at søgemaskinen forstår deres queries.

4.5. Opsamling på brugergruppen

Afsnittet, der beskriver brugergruppen gymnasieelever, danner rammen for specialet.

De efterfølgende teoriafsnit vil alle referere tilbage til brugergruppen. Jeg vil derfor

opsummere, hvad der karakteriserer gymnasieeleven som informationssøger.

Gymnasieeleven søger information i en opgavekontekst og kan derfor have forskellige

informationsbehov, alt efter hvilken type opgave, der skal løses. Undersøgelserne, der

23


tidligere blev refereret, viser alle en klar tendens til at informationssøgere på

gymnasieelevens aldersniveau foretrækker at søge i systemer, der er lettilgængelige,

brugervenlige og ikke forudsætter en omfattende systemviden. Det er derfor relevant at

inddrage netop denne brugergruppe i forbindelse med personaliseringsløsninger, da

formålet her blandt andet er at opfylde netop disse tre kriterier.

Internettet er for brugergruppen et oplagt sted at søge information pga. den umiddelbart

lette tilgang til information og den store dækningsgrad. Derudover er gymnasieeleverne

vant til at søge informationer på internettet i deres fritid og føler derfor en fortrolighed

med strukturen.

Den udbredte brug af især Google hos denne brugergruppe medfører nogle

problemstillinger. De er ikke vant til at bruge avancerede søgemuligheder, da de

forudsætter at søgemaskinen forstår naturligt sprog. Det kan være problematisk, hvis de

står overfor informationssøgning i forskellige databaser, hvor det er nødvendigt at

omsætte sit informationsbehov til emneord.

Google-generationen er vant til hurtig information, og bruger derfor ikke meget tid på

deres informationssøgning. De springer hurtigt rundt og bruger ikke tilstrækkelig med

tid på relevansvurdering. Det er et af de krav, der stilles i gymnasiereformen, at de skal

være i stand til at finde relevant information.

Overordnet set er der brug for at brugergruppen gymnasieelever bliver mere

informationskompetente, for at de kan leve op til de krav, der stilles i

gymnasiereformen. Formålet med denne opgave bliver derfor at undersøge hvorvidt

personaliseringsløsninger kan bidrage til at styrke informationskompetencen hos

gymnasieelever.

24


5. Personalisering

Afsnittet vil give en forståelse af begrebet personalisering og hvad

personaliseringsløsninger i bedste fald kan bidrage med til brugernes

informationsbehov.

I løbet af det sidste årti er internettets popularitet vokset eksplosivt, og mængden af

tilgængelige informationer vokser sig større for hver dag. Internettets struktur og de

mange muligheder gør det til tider besværligt for brugerne at søge og finde relevant

information, da den store mængde af informationer medfører information overload. En

mulighed for at minimere denne information overload er ved at implementere

personaliseret adgang til en hjemmesides informationer.

Personalisering er en metode til at filtrere information, så de oplysninger, der dømmes

irrelevant for brugeren, fjernes og brugeren tilbydes eller anbefales i stedet information,

der vurderes som relevant for den enkelte. Den enkelte bruger har forskellige

informationsbehov i forskellige kontekster og de fleste ønsker information, der er

tilpasset netop deres ønsker og behov, hvilket ikke nødvendigvis er identisk med andre

brugeres informationsbehov.

Jeg vil i dette afsnit gennemgå forskellige definitioner på personalisering og forskellige

former for personalisering.

5.1. Forskellige definitioner på personalisering

Personalisering er en metode til at filtrere information, før den når ud til den enkelte

bruger, og dermed reducere information overload. Formålet for ejerne af portalen,

webstedet eller intranettet, der tilbyder den personaliserede brugeroplevelse, er at opnå,

at brugerne er tilfredse, så de vender tilbage til netop deres tjeneste. For nogle er målet

den økonomiske gevinst, for andre, for eksempel i forhold til intranets, er det vigtigt, at

den rigtige information når ud til de rigtige personalegrupper, og at der sker optimal

videndeling og videnstyring indenfor virksomheden.

25


Fra brugernes synsvinkel er det overordnede formål med personalisering at forbedre

brugeroplevelsen og skræddersy informationerne, så de matcher informationsbehov og

præferencer. Derved kan brugeren spare tid på at lede efter netop den information, som

matcher det specifikke informationsbehov. Personalisering er derfor ”ikke et mål i sig

selv, men derimod et middel til bedre informationsformidling og brugerservice.” 25

Jan O. Blom og Andrew F. Monk (2003) definerer personalisering som ”a process that

changes the functionality, interface, information content, or distinctiveness of a system

to increase its personal relevance to an individual.” 26 Denne definition indebærer

ændringer i udseende såvel som ændringer i, hvad systemet kan. Monica Bonett (2001)

definerer personalisering således: ”Personalization involves a process of gathering

user-information during interaction with the user, which is then used to deliver

appropriate content and services, tailor-made to the user’s needs. The aim is to improve

the user’s experience of a service.” 27 Denne definition medtager forudsætningen for

personalisering, nemlig at information om brugerne er baggrunden for at kunne

personalisere og tilbyde skræddersyede informationer til den enkelte bruger af systemet.

De to definitioner berører forskellige aspekter af personalisering, da den første

definition fokuserer på den proces, der sker i systemet i forbindelse med

personalisering. Den anden definition fokuserer på forudsætningen for personalisering,

hvilket er indsamling af brugerdata, enten implicit eller eksplicit, som baggrund for

personalisering. I forbindelse med definitioner på personalisering, vil jeg kort nævne

problematikken omkring personalisering og customisering. I en del af teorien omkring

personalisering skelnes der mellem disse to former, og blandt andet Jakob Nielsens

definition på personalisering i hans artikel Personalization is over-rated er, at den er

systemdrevet, baseret på en profil af brugerens behov. Customisering definerer han ikke

som personalisering, da den udelukkende er styret af brugeren. Jeg skelner ikke mellem

disse to former, men ser customisering som en form for personalisering. 28

25 Hyldegård, J. (2004)

26 Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003)

27 Bonett, M. (last modified 2001)

28 Nielsen, J. (1998)

26


5.2. Former for personalisering

Personalisering kan være enten systemorienteret eller brugerorienteret. Brugerorienteret

personalisering betyder, at det er brugeren, der bestemmer, hvorledes personaliseringen

skal præsenteres, hvilke oplysninger om brugeren systemet modtager osv.

Systemorienteret personalisering betyder, at systemet på baggrund af forskellige data

om brugeren opbygger en brugerprofil. Brugeren vil dog i nogle tilfælde have mere eller

mindre indflydelse på denne brugerprofil. 29

Der er tre forskellige former for personalisering. De to første, Customisering og

Regelbaseret personalisering kan tilsammen kaldes Profilbaseret personalisering, da de

dækker over former for personalisering, der bygger på et match mellem brugerprofiler

og indholdsprofiler i systemet. Den tredje form for personalisering er Adfærdsbaseret

personalisering. De tre forskellige former for personalisering har alle fordele og

ulemper i forhold til brugernes roller, kontekst og informationsbehov. Brugerne vil

nemlig have forskellige motivationer for at personalisere, alt efter om de for eksempel

er i en arbejdskontekst, studiekontekst, social kontekst osv. Disse fordele og ulemper

nævnes kort under gennemgangen af de tre forskellige former for personalisering og

uddybes i næste delafsnit Problematikker forbundet med personalisering.

Customisering

Customisering er i høj grad brugerorienteret personalisering. Brugerne udfylder en

profil og vælger derefter hvilket indhold, der ønskes fremvist på brugergrænsefladen.

Denne form for personalisering kaldes også skræddersyet personalisering, da brugerne

netop skræddersyr deres egne informationer. Brugerne kan både skræddersy selve

layoutet på websiden og hvilket indhold, der skal præsenteres og hvordan. 30

Et eksempel på customisering er MyYahoo!, hvor den enkelte bruger kan skræddersy

sin egen startside ved at vælge emner og kategorier til og fra. Brugerne kan derudover

vælge i hvilken rækkefølge, de ønsker informationerne fremvist på siden, og dermed

være med til at designe sidens layout.

29 Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003)

30 Hyldegård, J. (2004)

27


Eksempel på costumisering på MyYahoo.

Denne form for personalisering kræver stort engagement fra brugerne. De skal ønske at

bruge tid i systemet på at oprette, tilpasse og løbende tilrette deres brugerprofil. Hvis

brugerne ikke har motivationen til at bruge den nødvendige mængde tid, risikeres det at

systemet afspejler forældede og statiske brugerbehov, og brugerne vil ikke opleve den

ønskede tilfredshed med systemet. Fordelen ved denne form for personalisering kan på

den anden side være, at brugerne med det samme kan se forskellen i

brugergrænsefladen, da der ikke først skal bygges en brugerprofil op over længere tid.

Brugeren vil derfor umiddelbart føle, at informationen er blevet personaliseret. 31

Regelbaseret personalisering

Regelbaseret personalisering dækker over et systemkontrolleret match mellem en

brugerprofil på den ene side og en indholdsprofil i systemet på den anden side. Denne

form for personalisering drejer sig grundlæggende om at opstille regler for hvilke typer

af information og funktioner, der er relevante for hvilke brugere, og derefter sørge for,

at websiden matcher de rigtige funktioner og informationer med de rigtige brugere.

31 Bonett, M. (last modified 2001)

28


Både brugere og systemets indhold besidder nogle attributter, der tillægges forskellige

værdier. Brugerattributter kan for eksempel beskrive brugerens job, interesser og

lokalitet. Indholdsattributter kan være produkter, producenter, forfattere og lokalitet.

Attributter og de dertil hørende værdier binder systemet og brugeren sammen og er med

til at forme den personaliserede brugergrænseflade. Det sker ved at specifikke regler

parrer brugerattributter med indholdsattributter, hvilket er bestemmende for hvilket

indhold, der skal præsenteres i brugergrænsefladen og hvordan. 32

Denne form for personalisering kan både være bruger- og systemorienteret, men kræver

dog et væsentligt mindre engagement fra brugernes side end Customisering. Et simpelt

eksempel på Regelbaseret personalisering er for eksempel en webside for boligkøb,

hvor man kan vælge mellem enten erhvervs- eller privatejendomme. Websiden sørger

for, ved hjælp af en simpel cookie, at brugeren, der sidste gang kiggede på

privatejendomme kommer direkte ind på dette område, hver gang vedkommende

besøger siden. Regelbaseret personalisering kan på den anden side også være avanceret,

hvor den indebærer at indsamle data om brugerne og ved hjælp af data-mining

redskaber finde sammenhænge mellem brugere og de funktionaliteter, de anvender på

siden, eller de varer, de køber. ”Avanceret regelbaseret personalisering forudsætter

altså en 100 procent dynamisk web-side, som er i stand til at registrere brugerne,

indsamle data om brugerne, og endelig forme sig efter brugerne.” 33

Adfærdsbaseret personalisering

Adfærdsbaseret personalisering dækker over, som navnet antyder, personalisering

baseret på en eller flere brugeres adfærd i et givent system. Adfærdsbaseret

personalisering kaldes også for Collaborative filtering eller Recommender systems.

Det mest kendte eksempel på adfærdsbaseret personalisering er Amazon, hvor

funktionen ”Customers who bought, also bought…” fungerer som en anbefaler, der er

baseret på, hvad andre brugere, der har købt den aktuelle vare, derudover også tidligere

har købt.

32 Instone, K. (2000)

33 Svarre, P. (2003)

29


Eksempel på adfærdsbaseret personalisering på Amazon.co.uk

Forudsætningen for denne form for personalisering er, at websiden har mange brugere,

mange produkter eller meget informationsindhold. Kvaliteten af personaliseringen

højnes jo større brugergruppen og brugeraktiviteten i systemet er. Det skyldes, at jo

flere søgninger, der bliver foretaget, des større bliver grundlaget for personaliseringen,

hvilket vil resultere i mere præcise anbefalinger. Det er en effektiv form for

personalisering, hvis brugergruppen ikke er kendt, eller hvis den er meget stor og

differentieret, som den for eksempel er på Amazon. Hvis man derimod allerede har en

viden om, hvilke brugergrupper, der anvender systemet, og hvilke præferencer disse

brugere har, vil denne form for personalisering ikke være relevant.

5.3. Problematikker forbundet med personalisering

Der er forskellige problematikker forbundet med personalisering, nogle er allerede

nævnt kort i det foregående delafsnit. I det følgende gennemgås fordele og ulemper ved

de forskellige former for personalisering og hvorfor personalisering ikke altid medfører

den ønskede personaliserede brugeroplevelse. Delafsnittet lægger især vægt på aspekter,

der er relevante i forhold til analysemodellen.

30


Før man vælger hvilken personaliseringsform, der skal implementeres i et givent

system, er det vigtigt at foretage en brugerundersøgelse og opsætte en brugerprofil.

Brugerprofilen skal sikre, at personaliseringsmulighederne reflekterer de behov og

ønsker, brugerne af et system måtte have. Det er altså vigtigt at kende sin målgruppe og

dennes informationsbehov, præferencer, opgaver, mål og søgeadfærd. ”En

hensigtsmæssig implementering af personalisering er således ikke kun et spørgsmål om

valg af tilgang, men nok så afgørende også betinget af en forståelse for hvem brugeren

er samt med hvilket formål personalisering skal implementeres i det givne system.” 34 En

manglende bruger- og behovsanalyse kan medføre, at personaliseringsmulighederne

ikke matcher brugernes behov, og at brugerne derfor ikke anvender - eller bliver

utilfredse med personaliseringen.

Graden af brugerinvolvering har stor betydning for, hvorvidt brugerne vil anvende

personaliseringsmuligheden. Hvis der skal bruges for meget tid på at sætte en

brugerprofil op, der løbende skal tilpasses, kan det resultere i, at brugerne enten

fravælger muligheden for personalisering eller ikke anvender den nødvendige mængde

tid i systemet, hvilket kan medføre at personaliseringen afspejler forældede og statiske

brugerbehov. Der kan også være andre grunde til, at brugerne ikke anvender

personaliseringsmuligheden. Blandt andet brugernes eventuelt manglende viden om

muligheden for at personalisere. Det er derfor vigtigt at synliggøre, hvilke muligheder

for personalisering, der foreligger. Mange brugere vil tage standard brugergrænsefladen

som den er, medmindre de bliver gjort opmærksomme på, hvad det betyder og hvad de

kan få ud af at personalisere. 35 I forlængelse af denne problematik kan der også være et

problem forbundet med brugernes eventuelle mangel på kompetence og

personaliseringsværktøjets manglende brugervenlighed. 36

Det er vigtigt, at der er en vis grad af gennemsigtighed, da det ellers kan medføre et

problem med brugernes manglende tillid til systemet. Hvis brugerne ikke er sikre på,

hvordan systemet virker, er de mindre tilbøjelige til at eksperimentere med de nye

34 Hyldegård, J. (2004)

35 Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000)

36 Hyldegård, J. (2004)

31


muligheder. Hvis brugerne skal opgive mange personlige oplysninger, skal de kunne se,

hvad informationerne bruges til, og hvordan de opbevares af systemet. 37

Det er i forlængelse af dette vigtigt at undersøge, om det i de enkelte situationer

overhovedet er nødvendigt og relevant at implementere personalisering. I mange

tilfælde vil standard brugergrænsefladen opfylde brugernes behov. Derudover er det

vigtigt, at personalisering ikke anvendes for at dække over et dårligt design. 38

Et andet problem er spørgsmålet om, hvorvidt personalisering i visse tilfælde

overhovedet løser problemet med information overload. Ved customisering pålægges

arbejdet med at udvælge den rigtige information brugeren selv og ikke systemet. Det

kan være tidskrævende at vedligeholde en skræddersyet webside, hvis den skal være

opdateret til brugerens aktuelle behov. Det kan derfor i det lange løb måske ikke betale

sig, da det kan være hurtigere blot at søge de ønskede informationer forskellige steder

på internettet. Derved får brugeren også de informationer, der er mest relevante på det

givne tidspunkt. 39

37 Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000)

38 Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000)

39 Poltorak Nielsen, M. (2005)

32


6. Usability

Usability gennemgås kort i dette afsnit, for både at understøtte det foregående afsnit om

personalisering, og fordi det indeholder nogle vigtige elementer i forhold til opstillingen

af analysemodellen. Hovedformålet med opgaven er at opstille en analysemodel for

personaliseringsløsninger, men i dette arbejde kan man ikke komme udenom usability.

Det kan være med til at give et overblik over, hvad der grundlæggende skal undersøges

i forbindelse med en evaluering af en hjemmeside, set ud fra et usability aspekt.

En standardiseret tilgang til begrebet er blevet anerkendt og der er udviklet forskellige

standarder på området. Blandt andet defineres usability således i ISO standard 9241/11:

The extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals

with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use.

Usability er et nøglebegreb i forbindelse med design af brugergrænseflader, og er

hovedsageligt anvendt til at udvikle systemer, der er nemme at bruge. Der er blevet

udviklet forskellige usability teknikker, som bruges til at evaluere brugergrænseflader,

med det formål at identificere problemer og dermed forbedre en sides usability. 40

Set fra systemudviklerens synspunkt er usability kun en af mange kvalitetsfaktorer i

udarbejdelsen af en brugergrænseflade. Andre faktorer kan for eksempel være:

• Korrekthed; dvs. få fejl i systemet

• Tilgængelighed

• Ydeevne

• Sikkerhed

• Vedligeholdelsesservice 41

40 Ahmed, S.M.Z. (2008) s. 48

41 Lauesen, S. (2005) s. 6

33


Usability består af seks faktorer:

a) Fit for use (or functionality)

Systemet kan understøtte den opgave brugeren har.

b) Ease of learning

Hvor nemt er systemet at lære at bruge for forskellige brugergrupper?

c) Task efficiency

Hvor effektivt er det for den hyppige bruger?

d) Ease of remembering

Hvor nemt er det at huske at bruge for den sjældne bruger?

e) Subjective satisfaction

Hvor tilfreds er brugeren med systemet?

f) Understandability

Hvor nemt er det at forstå hvad systemet foretager sig? Det er for eksempel vigtigt

i forbindelse med fejlmeddelelser eller systemfejl. Kun en forståelse af hvad

systemet gør kan hjælpe brugeren.

Ease of use (user friendliness) er en kombinatin af b-f. 42

Da usability er et abstrakt begreb, som rummer mange forskellige elementer, er det

normalt at dele begrebet op i forskellige attributter eller kriterier. Følgende fem kriterier

er som regel med i en usability test:

1. Learnability. How easy it is to learn the main system functionality.

2. Efficiency. The number of tasks that the user can perform per unit of time.

3. Retention over time. How easy it is to remember the system functionality after

some period of not having used it.

4. Error rate. How many and what kind of errors that users make during the use of

a system.

5. Satisfaction. How satisfied are the users using the system. 43

42 Lauesen, S. (2005) s. 9

43 Ahmed, S.M.Z. (2008) s. 49

34


Jakob Nielsens 10 heuristikker

Jakob Nielsen har opstillet ti generelle principper for design af brugergrænseflader. De

er benævnt heuristikker, da de er ment mere som en tommelfingerregel end specifikke

usability guidelines.

1 Visibility of system status

• Systemet skal holde brugeren informeret omkring, hvad der foregår i

systemet igennem feedback.

2 Match between system and the real world

• Systemet skal tale brugerens sprog, med ord, vendinger og begreber, der er

kendte for brugeren, frem for systemorienterede termer.

3 User control and freedom

• Brugeren skal have en nem mulighed for at fortryde sine handlinger i

systemet, uden at skulle igennem en længerevarende dialog med systemet.

4 Consistency and standards

• Der skal være en konsekvent betydning af de samme ord, situationer og

handlinger.

5 Error prevention

• Der skal enten være god formidling af fejlmeddelelser, eller endnu bedre

skal der tages højde for fejl, så de ikke forekommer.

6 Recognition rather than recall

• Instruktioner i brug af systemet skal være synlige, så den mængde af

information, brugeren skal huske, minimeres.

7 Flexibility and efficiency of use

• Systemet skal kunne tage højde for og servicere forskellige brugere, både

novicen og eksperten.

8 Aesthetic and minimalist design

• Systemet skal ikke indeholde unødvendig information, der er enten

irrelevant eller sjældent brugt.

9 Help users recognize, diagnose, and recover from errors

• Fejlmeddelelser skal være udtrykt i naturligt sprog (uden koder), præcist

indikere problemet, og give et konstruktivt bud på en løsning.

35


10 Help and documentation

• Der skal være den nødvendige hjælp og information, som både er let at

44 Nielsen, J. (2005)

finde, fokuseret på brugerens behov og ikke være for omfattende. Det er

selvfølgelig at foretrække at der slet ikke er brug for dokumentation. 44

36


7. Relevans

I følgende afsnit gennemgås relevans, som er et af de vigtigste begreber indenfor

information retrieval (IR), da det netop er formålet med al IR at finde relevant

information. 45 Siden begyndelsen af informationsvidenskab som en disciplin har

relevans været et centralt begreb i forbindelse med design og evaluering af

informationssystemer og i empiriske studier af brugernes informationsadfærd. 46 Men

relevans er også et diffust begreb, som kan være svært at forklare. Et gennemgående syn

på begrebet i litteraturen er dog, at det er et begreb, som mennesket instinktivt ved, hvad

indebærer. Det kræves ikke forklaret, men det bliver dermed også et meget subjektiv

begreb. Det kan derfor være svært at komme frem til én bestemt terminologi indenfor

emnet, og én bestemt forklaring.

I artiklen ”A re-examination of relevance: Toward a dynamic, situational definition”

forsøger de tre forfattere, Linda Schamber, Michael B. Eisenberg og Michael S. Nilan,

at svare på to spørgsmål. Det første er: What is the meaning of relevance? Altså hvordan

skal begrebet relevans forstås. Det andet er: What role does relevance play in

information behaviour? Svaret forsøger de at finde ved at redegøre for de seneste 30 års

udvikling indenfor området, og hvordan begrebet har ændret sig indenfor litteraturen. 47

Igennem årene har begrebet ændret sig fra at være systemorienteret til overvejende at

omhandle brugernes bedømmelse af relevans. Forfatterne mener, at vigtigheden af at

finde en fælles definition af begrebet skyldes, at mere komplekse systemer udvikles,

som lover større effektivitet for brugerne, og relevans vil være et af de parametre, som

systemerne vil blive bedømt efter. De nævner systemer, som ikke bare bruger relevans

som begreb for at evaluere et system, men som inkorporerer relevans som et redskab til

løbende at forbedre søgeresultaterne. Der er derfor behov for en forståelse af, hvad

relevans betyder for brugeren for, at systemet kan finde relevant information til

brugeren. 48

45 Mizzaro, S. (1998)

46 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s. 755

47 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990)

48 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s. 756

37


Artiklen gennemgår undersøgelser af både Cuadra & Katter (1967) og Rees & Schultz

(1967). Begge undersøgelser peger hen imod, at den enkelte bruger spiller en central

rolle i vurderingen af relevans, som blandt andet hænger sammen med den enkelte

brugers viden, og som derfor er forskellig fra bruger til bruger, og som også kan ændres

løbende hos den enkelte bruger. Artiklen konkluderer, at det er vigtigt at undersøge

brugeren i en naturlig informationssøgningsproces, og ikke blot i en konstrueret test

situation, for at kunne opnå en forståelse af betydningen af relevans. 49

De tre forfattere drager tre generelle konklusioner efter at have gennemgået litteratur på

området og forskellige syn på begrebet relevans:

• Relevans er et multidimensionelt kognitivt begreb, hvis betydning stort set

afhænger af brugernes opfattelse af information og deres eget

informationsbehov;

• Relevans er et dynamisk begreb, der afhænger af brugernes kvalitetsvurdering af

forholdet mellem information og informationsbehov på et givet tidspunkt;

• Relevans er et komplekst, men også systematisk og målbart begreb, hvis det

gribes an is a “conceptually and operationally” fra brugerens synspunkt. 50

7.1. Typer af relevans

Pia Borlund skriver blandt andet om to former for relevans:

• Multidimensionel relevans: relevans kan blive opfattet på forskellige måder af

forskellige brugere.

• Dynamisk relevans: Denne opfattelse kan ændres over tid hos den enkelte

bruger. 51

Ifølge Tefko Saracevic kan relevans overordnet deles op i:

1. Objektiv eller systembaseret relevans

2. Subjektiv eller brugerbaseret relevans 52

49 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s. 763

50 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s. 774

51 Borlund, P. (2003) s. 914

52 Saracevic, T. (1975)

38


Derudover skelner Saracevic mellem fem forskellige typer af relevans:

1. System or algorithmic relevance; beskriver forholdet mellem query’en og

indholdet af information collection of information objects expressed by the

retrieved information object(s). Ved denne type af relevans antages det, at

relevans kan beregnes. Det er IR-systemet, der skal være i stand til at bestemme

relevansen af et bestemt dokument, og denne type relevans er derfor objektiv.

2. a topical-like type; associeres med “aboutness”

3. pertinence or cognitive relevance; relateret til informationsbehov, som det

opfattes af brugeren

4. situational relevance; afhænger af tolkningen af opgaven

5. motivational and affective relevance; som er målorienteret. 53

Motivational and affective relevance:

I modsætning til Saracevic argumenterer Borlund for at motivational and affective

relevance ikke er en selvstændig form af relevans. Ifølge Saracevic beskriver

motivational relevance forholdet mellem brugerens hensigt, mål og motivation og

systemets information. Hensigt, mål og motivation er de tre ting, der driver

informationssøgningen. Derfor er ”drive” til at søge efter information ifølge Borlund

ikke en uafhængig, specifik type af relevans, men i stedet en iboende karakteristik ved

relevans adfærd. 54

7.2. Kuhlthaus ”Information Seeking Process”

Carol Kuhlthau har udviklet Information Seeking Process (ISP) modellen og beskriver i

sin bog Seeking Meaning: A process approach to library and information services,

hvordan det mudrede informationsbehov ikke bliver målrettet og bevidst, før personen

har skabt sig et fokus og indkredset problemets hovedkerne. 55

53 Saracevic, T. (1996) s. 214

54 Borlund, P. (2003) s. 915

55 Kuhlthau, C.C. (2004) s. 44

39


For at vise at informationssøgning er en holistisk konstruktionsproces, inddrager

Kuhlthau affektive elementer (dvs. søgerens følelser), kognitive elementer (søgerens

tanker om emnet) og fysiske elementer (søgerens handlinger i forhold til at søge og

bruge kilder) i modellen. Samlet udgør udviklingen af disse tre elementer hele

personens oplevelse i forhold til informationssøgningsprocessen.

ISP modellen er inddelt i seks faser:

1. Task Initiation

2. Topic Selection

3. Prefocus Exploration

4. Focus Formulation

5. Information Collection

6. Search Closure 56

En vigtig pointe i Kuhlthaus ISP model i forbindelse med relevans er, at både

informationsbehovet og relevansopfattelsen ændrer sig undervejs i

informationssøgningsprocessen. Hvor søgninger i de første stadier er af eksplorativ

karakter, hvor emnet får lov til at åbne sig op, har søgningen efter information i femte

stadie (information collection) et specifikt formål, og eleverne vil i højere grad være i

stand til at relevansvurdere de kilder, de finder frem til i søgningen. 57

58

Som man kan se på modellen, er den bygget op omkring faser, som informationssøgeren

skal gennemgå, for at denne søgeproces kan opfattes som en læreproces og dermed være

meningsdannende. Igennem faserne vil de fysiske handlinger samt de kognitive og

56 Kuhlthau, C.C. (2004) s. 44-52

57 Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005) s. 83

58 Hyldegård, J. (2004)

40


affektive elementer hele tiden være til stede og give udslag i forskellige reaktioner,

følelser og handlinger. Som før nævnt oplevede Kuhlthau, at begyndelsesfasen altid var

forbundet med en følelse af usikkerhed. I modellen kan man se, at denne fase også er

kendetegnet ved, at søgeren kun har et svagt kendskab til emnet, og at dette kendskab

ligger på et meget generelt niveau. Disse følelser og tanker understreges af søgerens

fysiske handling, som på dette stadie begrænser sig til at søge baggrundsinformation. På

denne måde fortsætter informationssøgningsprocessen igennem alle seks faser:

initiation, selection, exploration, formulation, collection og presentation. Undervejs i

denne proces vil tankerne omkring emnet gradvist blive mere klare, og interessen vil

forøges. Elevens følelser vil tilsvarende ændre karakter, og usikkerheden og

frustrationen vil gradvist blive afløst af større klarhed og sikkerhed. Elevernes

handlinger burde så også tilsvarende bevæge sig fra at søge baggrundsinformation til at

søge relevant information for til sidst at søge information med et klart fokus.

Kuhlthau udarbejdede denne model på baggrund af en række studier med fokus på

informationssøgeres handlingsmønstre. Studieobjekterne var alle biblioteksbrugere men

med forskellig baggrund. Kuhlthau undersøgte både studerende fra universitetet, fra

college og fra secondary schools samt almindelige biblioteksbrugere fra offentlige

biblioteker. 59 Denne fremgangsmåde er klart en styrke i undersøgelsen, da denne

diversitet netop viser, at informationssøgningsprocessen kan overføres til alle typer af

biblioteksbrugere. Nogle af studieobjekterne valgte Kuhlthau at følge over flere år for

på den måde at få forståelse af langtidsvirkningerne.

Kuhlthaus analyserede resultaterne for at finde fællestræk for studieobjekterne. Denne

analyse førte til ISP modellen, som skal opfattes som “...more of a methaphor for

common experience in the search process than a prescription or a precise replication of

individual experience. 60

Fælles var, at fjerde fase, ”Focus Formulation”, var den mest skelsættende fase for de

studerende. Hvor den foregående tredje fase, ”Prefocus Exploration”, var forbundet med

stor forvirring, tvivl og usikkerhed, blev eleverne, som formåede at finde et fokus i

59 Kuhlthau, C.C. (1991)

60 Kuhlthau, C.C. (2004) s. 93

41


fjerde fase, belønnet med større klarhed i resten af opgaveprocessen og mere fokus i

informationssøgningen. Dog viste Kuhlthaus studier, at 50% af undersøgelsesobjekterne

aldrig nåede den fjerde vigtige fase og dermed heller ikke fik formuleret et fokus for

resten af opgaven. Disse elever havde efterfølgende store problemer med resten af

opgaveskrivningen. 61 Eleverne var ikke i stand til at omstrukturere den viden, de

allerede besad, for dermed at skabe ny signifikant læring.

Kuhlthau fandt yderligere, at elevernes valg af emne, og dermed retning for resten af

opgaven, ofte afhang af flere faktorer. Først og fremmest var den personlige interesse

vigtig og udsprang ofte af et kendskab til dette emne. Derudover var retningslinierne for

opgaven, samt den tid der var til rådighed, af stor betydning. Endeligt formede den

tilgængelige litteratur ofte opgaven, da det tilsyneladende virkede lettere at skifte emne

end at søge efter mere litteratur.

Ud fra ISP modellen formulerer Kuhlthau et usikkerheds princip ”Uncertainty

Principle”, som legitimerer usikkerheden i informationssøgningsprocessen. Denne

usikkerhed kan være en drivkraft, og først når man erkender, at denne usikkerhed er en

uundgåelig del af informationssøgningsprocessen, kan man reflektere over den og være

forberedt på den næste gang, man skal påbegynde en ny opgave. Samtidig kan det være

en trøst at vide, at andre har det på samme måde og også oplever usikkerhed. Dermed

vil eleven udvikle en frustrationsrobusthed. Finder man fokus, vil usikkerheden også

gradvist forsvinde, og derfor er det vigtigt, at gymnasieelever bliver bevidste om denne

proces og udvikler en fortrolighed med de faser, der skal gennemgås. Samtidig er det

også nødvendigt, at eleverne forstår at se informationssøgning i en opgavekontekst som

en læreproces og ikke udelukkende forbinder søgning med lokalisering af kilder. 62

61 Kuhlthau,C.C. (2004) s. 39

62 Kuhlthau,C.C. (2004) s. 59

42


7.3. Saracevic’ “Stratified Model”

Tefko Saracevic har udviklet en model over IR interaktion, som han kalder Stratified

Model. Den er opbygget i et forsøg på at optimere og forene fordelene, og minimere og

løse problemerne på både systemsiden og brugersiden i en IR interakstion, og i den

proces skabe et ramme for at betragte relevans begrebet i informationsvidenskab. 63

Modellens udgangspunkt er to forudindtagelser:

1. brugere interagerer med IR systemer for at bruge information

2. Brugen af information hænger sammen med kognition og

dermed situationel applikation og kontekst, og hænger

dermed sammen med relevans.

Stratified betyder at et objekt, der er set ud fra en kompleks model, bliver overvejet ud

fra et sæt af sammenhængende, interagerende lag. IR interaktionen er derfor en dialog

mellem de forskellige elementer.

Hvert lag involverer forskellige processer eller elementer. På brugersiden kan det være

fysiologiske, psykiske, affektive og kognitive. På computersiden kan det være fysiske

eller symbolske. Brugergrænsefladen muliggør en interaktion mellem de forskellige

sider på ”surface level”.

Brugerne kommunikerer ved at komme med søgekommandoer og derefter modtage

svar. Computeren interagerer med brugerne med egne givne processer og forståelser og

giver svar i denne proces.

63 Saracevic, T. (1996) (s. 9)

43


INTERACTION LEVELS/STRATA

Figure 1. Elements in the stratified model of IR interaction

INTERFACE

Engineering

hardware, capacities

Processing

software, algorithms ...

Content

inf. resources - texts

representations ...

Surface level

Query

characteristics

Situational

tasks ...

Affective

intent ...

Cognitive

knowledge

structure ...

‘COMPUTER’

Adaptation

Information use

Saracevic antager at den primære intention i alle IR processer drejer sig om relevans. De

forskellige elementer og lag har alle en consideration af relevans, så Stratified Model

bliver et ”system af relevanser”.

De forskellige lag kan diskuteres med henblik på at bidrage til analysemodellen. Det er

interessant at se på hele processen som indeholdende et element af relevans.

64 Saracevic, T. (1997) s. 4

USER

Adaptation

64

44


8. Analysemodel

Jeg vil i dette afsnit opstille en analysemodel, som skal kunne evaluere

personaliseringsløsninger, der er udvalgt som værende relevante at anvende for

gymnasieelever. Teorien i de foregående afsnit vil danne et teoretisk grundlag for at

opstille en sådan model. Der vil først og fremmest tages udgangspunkt i brugergruppen,

og hvilke problemstillinger der karakteriserer denne gruppe i en

informationssøgningssammenhæng. Dernæst suppleres disse problemstillinger med

usability, personalisering og relevans set i forhold til brugergruppen. Det vil munde ud i

en række spørgsmål, som anses for relevante i forhold til en grundlæggende analyse af

en personaliseringsløsning. Analysemodellen skal kunne evaluere hvorvidt

personaliseringsløsningen formår at formidle sin brugbarhed og potentiale til

brugergruppen, og hvorvidt personaliseringsløsningen understøtter brugergruppens

informationskompetence.

Analysemodellen vil blive testet af to udvalgte gymnasiebibliotekarer. De vil bidrage til

at validere min model, og deres svar vil udgøre en vigtig del af analysen og

diskussionen. De vil udover gennemgange af analysemodellen også blive bedt om at

svare på en række spørgsmål, der kan give et billede af deres tilgang til gymnasieelever

og arbejdet med informationssøgning i forbindelse med forskellige opgaver på

gymnasiet.

Jeg vil blandt andet opbygge analysemodellen med inspiration fra Saracevic’ Stratified

Model, da den giver et billede af, hvad der foregår på begge sider af brugergrænsefladen

og hvordan de forskellige lag påvirker hinanden i en interaktion. Brugeren på den ene

side og systemet, i denne opgave personaliseringsløsningen, på den anden side.

Analysemodellen vil tage højde for at brugeren bliver påvirket af forskellige ting,

blandt andet kontekst, informationsbehov og allerede opbygget viden.

Analysemodellen består af ti spørgsmål, som tilsammen kommer rundt om de

forskellige teorier, der er gennemgået i første halvdel af opgaven. Svarene vil give et

billede af, hvorvidt den enkelte personaliseringsløsning formår at formilde sin

45


ugbarhed og sit potentiale til brugergruppen gymnasieelever. Hvert spørgsmål er

begrundet med hvorfor det er vigtigt at have med i analysemodellen, samt hvad det kan

fortælle om personaliseringsløsningen i forhold til brugergruppen.

Analysemodellen stilles op, så rækkefølgen af spørgsmålene virker intuitiv, som man

ville gennemgå den. ”Fra yderst til inderst”. Det der giver mest mening i forhold til

gymnasiebibliotekarerne, som sidder med analysemodellen. De har ikke alt

baggrundsmaterialet med, så derfor skal analysemodellen virke intuitiv i rækkefølgen;

Kontekst:

Konteksten i opgaven er brugergruppen gymnasieelever. Deres kontekst er derfor i

analysemodellen relateret til deres uddannelse og skal derfor forstås som de opgaver, de

i løbet af de tre år i gymnasiet bliver stillet overfor. Hver enkelt elev kan selvfølgelig

have en forskellig kontekst, for eksempel i forhold til hvilken mængde af almen viden,

de besidder, når de påbegynder gymnasiet, men grundlæggende sidder hver elev i den

samme kontekst; at de har en gymnasierelateret opgave, der skal løses. Et specifikt

informationsbehov, der skal dækkes.

1. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?

En vigtig pointe i teorien om personalisering er at det skal være nemt at gå til og

intuitivt at bruge.

En af de seks faktorer i usability er ”ease of learning” – hvor nemt systemet er at lære at

bruge for forskellige brugergrupper.

2. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?

Teorien om personalisering påviser, at hvis brugerne ikke er sikre på, hvordan systemet

virker, er de mindre tilbøjelige til at eksperimentere med de nye muligheder. Derfor er

det vigtigt at undersøge hvorvidt de brugte termer giver et billede af, hvad de dækker

over. Samtidig kan det give et billede på, om personaliseringsløsningen henvender sig

til den specifikke brugergruppe.

46


En af Jakob Nielsens heuristikker er ”match between system and real world”, hvilket

fokuserer på om de anvendte termer er nemme at forstå?

3. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens

søgeresultater?

I forhold til personalisering er det altafgørende at muligheden for at personalisere er

synlig for brugeren og den er nem at bruge.

Derudover er tilgængelighed et vigtigt element i usability.

4. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?

Dette er vigtigt at undersøge, da det igen er et spørgsmål om tid i forhold til

brugergruppen. De skal helst kunne se et hurtigt resultat. Derudover er det relevant at

undersøge hvorvidt de enkelte features bliver præsenteret på en gennemskuelig måde.

Hvis ikke, er der risiko for at kun enkelte features i systemet bliver anvendt eller at de

ikke bliver anvendt korrekt.

5. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både

en kortere og en længerevarende informationssøgningsproces?

Brugergruppen kommer i løbet af de tre gymnasieår ud for flere forskellige krav til

opgaver, både af kortere og længerevarende forløb. Derfor er det vigtigt at undersøge

hvorvidt de forskellige features kan understøtte disse forskellige

informationssøgningsprocesser.

6. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og

hvordan?

I Saracevic’ model inddrager laget, der benævnes ”Cognitive”, brugerens viden og

struktur. Det er vigtigt at gymnasieeleven i interaktionen med systemet får ændret på sin

47


kognitive tilstand, det vil sige ændret på mængden af viden eller den måde den allerede

eksisterende viden er struktureret på.

Kuhlthaus ISP model gennemgår de forskellige stadier i

informationssøgningsprocessen, hvor informationsbehovet ændrer sig løbende, som

eleven skrider frem i processen. Derfor er vigtigt at undersøge, hvorvidt

personaliseringsløsningen kan tilpasses et ændret informationsbehov.

7. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og

hvordan?

Kuhlthaus ISP model giver blandt andet også et billede af, at elevens relevansvurdering

ændrer sig undervejs i informationssøgningsprocessen. Derfor er det vigtigt at

personaliseringsløsningen løbende kan tilpasse sig til det, som brugeren på det

specifikke tidspunkt finder relevant.

I forhold til Saracevic’ model er det igen brugerens viden og struktur, der er vigtigt. E

ændring af den kognitive tilstand betyder samtidig at relevansvurderingen af

fremfundne dokumenter vil ændre sig løbende igennem en informationssøgningsproces.

Derfor er det vigtigt at undersøge, hvorvidt personaliseringsløsningen kan tilpasses en

ændret relevansvurdering.

8. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen

til?

Set i forhold til brugergruppen er det interessant at undersøge hvilken slags opgaver,

personaliseringsløsningen egner sig til at understøtte. Brugergruppen har i kraft af at

være elever på en uddannelsesinstitution opgaverelaterede behov, og ikke kun

informationsbehov, der knytter sig til deres sociale liv, som for eksempel

fritidsinteresser, hobbyer osv. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilken type af

opgaver personaliseringsløsningen kan anvendes til, for at konkluderes hvorvidt

personaliseringsløsningen kan bidrage med noget til specifikt denne brugergruppe.

48


Saracevic’ model har også et lag, der defineres som ”situationel”, hvorunder ”tasks” er

tilknyttet. Der er et element af relevans i forholdet mellem personaliseringsløsningen og

brugerens opgaver.

9. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov for

udvikling af informationskompetence?

Kan en eller flere af personaliseringsløsningens features understøtte brugergruppens

udvikling af informationskompetence.

10. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?

For at anvende en personaliseringsløsning skal man motiveres til at se hvilket udbytte

der er i forhold til hvor meget tid der skal lægges i arbejdet med den. En vigtig pointe i

teorien om personalisering er at især customiserede sider kan kræve for meget tid, så

brugeren enten ikke får det mest optimale udbytte eller siden på sigt kommer til at

afspejle forældede informationsbehov, fordi der ikke anvendes den nødvendige tid .

Især i forhold til gymnasieelever, som teorien understreger er tilbøjelig til at søge det

meste af deres information på internettet netop pga. hastigheden og den simple søgning,

er det vigtigt at undersøge hvorvidt de resultater, man får ud af personaliseringen,

opvejes af den mængde tid, man skal bruge i forhold til en almindelig simpel søgning på

Yahoo eller Google.

49


9. MyYahoo

”Your favorite Web content, the way you want it…”

I det følgende afsnit beskrives kort nogle enkelte features ved MyYahoo, som er den

udvalgte personaliseringsløsning i opgaven. MyYahoo er udvalgt ud fra de kriterier, at

brugergruppen gymnasieelever anvender internettet til størstedelen af deres

informationssøgninger. Derudover er de bekendt med søgemaskiner som Google og

Yahoo.

MyYahoo er det personaliserede tilbud, som Yahoo tilbyder sine brugere. Umiddelbart

på Yahoo’s startside er der ikke gjort meget ud af at gøre brugeren opmærksom på,

hvad MyYahoo kan tilbyde, så man skal selv være interesseret i en anden mulighed end

den simple søgning i Yahoo for at blive opmærksom på denne mulighed. Når man får

klikket sig hen til MyYahoo, skal man først oprette en brugerprofil, så man kan gemme

sine søgeresultater, noter osv. Derefter er man klar til at gå i gang med at personalisere

sin startside og påbegynde sine informationssøgninger. Der er mulighed for at

customisere startsiden, så den fremviser de ønskede rubrikker, fx. Yahoo mail, vejret,

horoskoper, noter til sig selv, sport, nyheder, gossip osv. Brugeren kan derudover også

selv vælge baggrundsfarve osv.

Den personaliseringsform, som MyYahoo hører ind under, er customisering. De andre

former for personalisering er i større eller mindre grad systemorienteret, og MyYahoo er

udelukkende brugerorienteret.

Der er følgende features i MyYahoo, som er relevante at nævne, når det handler om

personalisering:

• Personalisering af siden

Der er som sagt mulighed for at personalisere startsiden. Der er mulighed for at ændre

farve, layout og temaer, og man bestemmer hvilke informationer, der skal være

50


tilgængelige på forsiden, og derudover kan man tilføje flere lag i startsiden til

forskellige informationer.

• Search Assist (også i alm. Yahoo søgning)

Search Assist kommer med forslag til emneord til relaterede søgninger, som udvider det

søgeord man allerede selv taster ind i søgefeltet. ”Explore related concepts” dukker

derudover op sammen med de foreslåede emneord, og de giver et bud på andre søgeord

og relaterede begreber indenfor samme overordnede emne.

• Related searches

Der er en anden feature også, som kaldes related Searches. Den minder til forveksling

om Explore related Concepts, men er i stedet placeret fast ude i venstre side, sammen

med mulighed for at indsnævre søgeresultatet til kun at vise poster fra for eksempel

Wikipedia eller Answers.com.

51


• Search Pad

Search Pad gemmer og organiserer links til favoritsider, gemmer noter til søgeresultater

og giver adgang til gemte søgninger lige meget hvor brugeren befinder sig. Der er

desuden mulighed for at dele noter med andre. Search Pad hjælper med egne ord

brugeren til at ”indsamle, redigere, organisere, gemme, printe eller emaile noter til

øjeblikkelig eller fremtidig brug”. 65

65 MyYahoo

52


10. Gymnasiebibliotekarer

Naja Slyngborg (NS)

Naja Slyngborg er ansat på 3. år som uddannelsesbibliotekar på Roskilde Gymnasium.

Hun har tidligere blandt andet været ansat som udviklingschef ved Albertslund

Kommune og Albertslund Bibliotek.

Bibliotekets hjemmeside: http://www.roskildeamt-gym.dk/Default.aspx?ID=621

(MyYahoo – brugernavn: bibliotekara@ymail.com password: 123456)

Lone Foss Brink (LFB)

Lone Foss Brink er gymnasiebibliotekar på Nærum Amtsgymnasium. Hun har siden

2003 været ansat ved Rudersdal Bibliotekerne med Nærum Gymnasium og Nærum

Bibliotek som arbejdsplads.

Bibliotekarens blog: http://bibliotek.nagblog.dk/#home

Bibliotekets hjemmeside: http://www.nagym.dk/index.php?id=111

(MyYahoo – brugernavn: bibliotekarb@ymail.com password: 123456)

10.1. Spørgeskema til bibliotekarerne

Indledende spørgsmål:

1. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen

minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen

mellem studiekompetence og informationskompetence?

2. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?

a. Undervisning i informationssøgning?

b. Samarbejde med undervisere?

c. Andet?

53


3. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?

4. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til informationssøgning?

5. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne

personaliseringsløsning?

6. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?

Bibliotekaren bedes herefter gennemgå analysemodellen på MyYahoo.

Efterfølgende spørgsmål:

A. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere

personaliseringsløsninger?

B. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieelevers

informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?

C. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil

det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger

som fx MyYahoo?

D. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af

studiekompetence?

E. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx. MyYahoo,

i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?

54


11. Analyse

I analysen gennemgås først svarene på de indledende spørgsmål i spørgeskemaet til

gymnasiebibliotekarerne. Skemaet gennemgås punkt for punkt, og der henvises til bilag

nr. 6.1. (Naja Slyngborg) og 6.3. (Lone Foss Brink). Dernæst gennemgås

analysemodellen, med de svar fra gymnasiebibliotekarerne, som har gennemgået

analysemodellen. Der henvises til bilag nr. 6.2. (Naja Slyngborg) og 6.4. (Lone Foss

Brink). Til sidst analyseres de svar der er kommet på de efterfølgende spørgsmål. Igen

henvises til bilag nr. 6.1. (Naja Slyngborg) og 6.3. (Lone Foss Brink).

Igennem analysen fremhæves de problemstillinger og emner, som er vigtige i forhold til

problemformuleringen og teorien i opgaven, og de vil efterfølgende blive diskuteret i

næste afsnit. Diskussionspunkterne vil derefter lede frem til en konklusion på opgaven.

11.1. Indledende spørgsmål til bibliotekarerne

1. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen

minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen

mellem studiekompetence og informationskompetence?

De to gymnasiebibliotekarer er enige om, at informationskompetence er en vigtig del af

det at være studiekompetent. Lone Foss Brink bemærker, at hun ser

informationskompetence som et underbegreb til studiekompetence, altså en af de mange

kompetencer, man skal besidde for at være studiekompetent.

Naja Slyngborg mener dog ”at det ikke er en så kritisk del, at alle elever er

informationskompetente når de er studenter. Snarere tværtimod. Dette er også hvad der

samstemmende lyder fra de videregående uddannelser.”

55


Derudover mener hun også at man måske ikke kan forvente at gymnasieelever opnår

fuld informationskompetence i løbet af de tre år i gymnasiet, men at man kan håbe på, at

de får en ide om, hvor deres informationsbehov kan dækkes.

Det kan derfor være relevant at diskutere, hvordan MyYahoo kan være med til at hjælpe

gymnasieeleverne på vejen til at forstå hvilke behov, der kan dækkes på nettet, og

hvilke der skal søges efter andre steder.

Naja Slyngborg hælder meget til Roskilde Universitetsbiblioteks definition på

informationskompetence, som ser således ud: 66

• erkendelse af behovet for information

• overblik over, hvor behovet kan dækkes

• færdigheder i søgeteknik

• evnen til optimal udførelse af søgningerne

• færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af informationer

(kildekritik)

• evnen til integration af den fundne information i den allerede etablerede viden

• formidlingsevne

Hun mener, at hvis man anskuer de tre studieår som et progressivt udviklings- og

uddannelsesforløb, er det de færreste elever, der når frem til at dække mere end et par af

de punkter, som hun har fremhævet i RUB’s definition.

Derudover pointerer hun, at det ikke er et lovkrav, at der er tilknyttet en bibliotekar til

gymnasiet, og derfor er uddannelsen også lagt op til, at den skal kunne gennemføres

med et minimum af ”udefrakommende” information, ud over

undervisningsmaterialerne.

2. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?

a. Undervisning i informationssøgning?

66 Roskilde Universitetsbibliotek

56


I Naja Slyngborgs tilfælde tilbydes samtlige klasser et årligt kursus, hvor der samles op

på det forrige kursus, samt formidles nyt stof.

b. Samarbejde med undervisere?

Naja Slyngborg svar her er både-og. Underviserne på gymnasiet bliver bedt om at

deltage i informationsundervisningen, både for at supplere og målrette snakken mod

eleverne, men også for at styrke undervisernes informationskompetence, da den efter

Naja Slyngborg mening ikke er tilstrækkelig. Konklusionen i Naja Slyngborg tilfælde er

at hun kan konstatere at de undervisere, der deltager i undervisningen, typisk også

inddrager hende mere efterfølgende.

Dette er et interessant diskussionspunkt i forhold til gymnasiereformen og det

tværfaglige arbejde på gymnasiet. Hvor stor en rolle spiller samarbejdet mellem

undervisere og gymnasiebibliotekar i forhold til elevernes udvikling af

informationskompetence.

c. Andet?

Lone Foss Brink svarer ja til at hun både underviser i informationssøgning og har et

samarbejde med underviserne. Derudover vejleder hun eleverne individuelt i litteratur-

og informationssøgning.

3. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?

Ifølge Naja Slyngborg hænger gymnasieelevernes styrke i forhold til

informationssøgning sammen med deres mængde af almen viden – jo mere, jo bedre er

de til at navigere rundt. Derudover er det ifølge Naja vigtigt, at eleverne hjælpes på vej i

forhold til italesættelse af det pågældende emne eller input i forhold til

informationssøgningen. Hvis eleverne ikke får disse input fra underviseren, er svaret at

der Googles!

Lone Foss Brink ser ikke nogle specifikke styrker i forhold til informationssøgning, hvis

hun sammenligner gymnasieelever med mange andre befolkningsgrupper, og heller ikke

57


i forhold til jævnaldrene, som ikke har valgt gymnasiet. Hun pointerer, at elevernes

forudsætninger og færdigheder er meget forskellige, når de starter i gymnasiet, men at

de fleste dog er fortrolige med brug af internettet, som de bruger flittigt til

underholdning, forskellige former for kommunikation (fx Facebook) og hurtig

informationssøgning på fx Wikipedia.

Kunne MyYahoo i de sammenhænge, hvor der ikke gives input fra underviseren, i

stedet guide dem til bedre informationssøgning? Når Naja mener, at også underviserne

ikke er så informationskompetente som ønsket, kunne en personaliseringsløsning måske

være et redskab?

Igen er der grundlag for at MyYahoo kunne være et redskab for gymnasieelever, da det

igen som i teorien slås fast at de er fortrolige med brug af internettet, allerede når de

starter på gymnasiet.

4. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til

informationssøgning?

Ifølge Naja Slyngborg hænger elevernes svagheder i forhold til informationssøgning

sammen med deres almene faglige niveau, og hvad de har fået besked på af

underviserne. ”Rygmarvsreaktionen er at Google. Fuldstændigt bevidstløst”. Naja

mener også, at refleksion over hvor man finder noget om sit emne, fordrer både en vis

viden og studiemæssig modenhed. En erkendelse af informationsbehovet og hvor det

dækkes er ikke en selvfølge. Heller ikke hos langt ældre studerende. Dette mener hun er

grunden til, at det efter hendes mening er tæt på umuligt at opnå en reel anvendelse af

personaliseringsløsninger. For før man anvender noget nyt, skal man erkende at man

behøver det.

Lone Foss Brink tilføjer at hun ser deres svagheder som manglende færdigheder i

strategisk og struktureret litteratur- og informationssøgning, igen en manglende viden

om andre søgemuligheder på nettet end at Google, og manglende tålmodighed og

nysgerrighed i forhold til søgninger på og udforskning af internettet.

58


Naja Slyngborgs pointe er meget vigtig i forhold til personaliseringsløsninger. Hvis man

ikke ved den eksisterer, eller at man har behov for at anvende den, bliver den

overflødig. Derudover er det problematisk at eleverne ikke har en viden om andet end

muligheden for at Google deres information.

5. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne

personaliseringsløsning?

Hverken Naja Slyngborg eller Lone Foss Brink har erfaring med brug af MyYahoo, og

svarene i analysemodellen giver derfor et billede af, hvordan de umiddelbart vurderer

personaliseringsløsningen.

6. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?

Naja Slyngborg har ikke umiddelbart nogen erfaringer med personaliseringsløsninger.

Det er også som skrevet i teoriafsnittet brugt meget mainstream eller kommercielt, som

Naja også skriver. Hun tilføjer at det, der kommer i nærheden af at ligne er muligheden

for at oprette en brugerkonto på bibliotek.dk, men som hun mener ikke ret mange

anvender i praksis.

Lone Foss Brink har i forbindelse med et projekt oprettet sin egen startside i iGoogle,

som kan sammenlignes med startsiden i MyYahoo. Hun kender også til andre

personaliseringsløsninger, hun nævner blandt andet også bibliotek.dk, men hun bruger

dem ikke systematisk.

11.2. Analysemodellen

I dette delafsnit gennemgås svarene på spørgsmålene i analysemodellen, som besvaret

af gymnasiebibliotekarerne. Svarene er med til at give et billede af, hvorvidt

59


spørgsmålene i analysemodellen er fyldestgørende til at give et billede af MyYahoo,

som et arbejdsredskab til gymnasieelever.

1. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?

Naja Slyngborg mener umiddelbart det ser meget standardiseret ud, og at der reelt set

vist ikke er stor forskel på MyYahoo og iGoogle.

Lone Foss Brink mener derimod, at hun på grund af de rigtig mange features vil

karakterisere MyYahoo som middelsvær at lære at bruge.

Umiddelbart er de to bibliotekarer lidt uenige, men hvor Naja Slyngborg sammenligner

MyYahoo med iGoogle, kan det være fordi hun i første omgang bedømmer startsiden,

som netop minder meget om iGoogle. Lone Foss Brink derimod kommenterer på at der

er rigtig mange forskellige features, som også afsnittet om MyYahoo giver et billede af.

Derfor mener hun den er middelsvær at lære at bruge, og gymnasieeleverne vil derfor

sandsynligvis også have svært ved at overskue, præcis hvad MyYahoo kan tilbyde.

Allerede her kan man begynde at danne sig et billede af, hvorvidt analysemodellen vil

kunne anvendes på gymnasieelever, eller der skal afprøves en anden slags

evalueringsmetode, for eksempel kombinere analysemodellen med nogle konkrete

arbejdsopgaver, som skal løses ved hjælp af MyYahoo, for at gymnasieeleverne derved

kan bedømme de forskellige features.

2. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige

features?

Lone Foss Brink mener ikke, sproget og forkortelserne altid er til at forstå eller

gennemskue, og slet ikke hvis man ikke behersker et godt (internet) engelsk. Hun giver

eksempler som OMG, Shine (Quicklinks) og navnene på flere af de features, som kan

tilføjes.

60


Det er vigtigt for at brugeren skal føle sig sikker på, hvordan systemet virker, for at de

er tilbøjelige til at eksperimentere med de forskellige muligheder i systemet. Derfor er

det problematisk, hvis de brugte termer ikke giver et klart billede af, hvad de dækker

over.

Også i forbindelse med usability er det vigtigt, at der er et match mellem systemet og

brugerens verden. I forhold til brugergruppen afhænger det af, hvor godt et engelsk de

behersker, samt hvor trygge de ellers er med at bruge internettet. På trods af, at Lone

Foss Brink ikke mener de altid er nemme at gennemskue, pointerer teorien at

gymnasieelever føler sig meget trygge ved brugen af internettet, så de vil måske ikke så

nemt lade sig ”afskrække” af smarte internet termer. Et problem kan selvfølgelig være

at forskellige brugere opfatter de forskellige features forskelligt, så formålet af de

forskellige features misforstås og ikke anvendes korrekt.

3. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af

brugerens søgeresultater?

Naja Slyngborg bemærker at de ligger lige et par niveauer nede, og at det fordrer en

søgning før de kommer frem.

Lone Foss Brink uddyber ved at sige, at hun slet ikke er sikker på, hun har

gennemskuet, hvilke muligheder, der er. Hun har dog kigget nærmere på Search Pad,

som hun umiddelbart synes har en ok funktionalitet, men at den er svær at bruge.

Dette er en vigtig pointe i forhold til, at det ikke umiddelbart er synligt for brugeren, at

der er andre muligheder end at personalisere startside, som man som nævnt også kan

gøre i iGoogle. Brugeren skal først foretage en søgning, før features som Search Pad

dukker op i højre side af skærmbilledet, og der er ikke umiddelbart nogen præsentation

af de forskellige features, medmindre man klikker sig videre ind på hjælpe- og

præsentationssider, hvilket er usandsynligt at gymnasieelever gør.

Det er også problematisk, at Lone Foss Brink påpeger at hun ikke er sikker på hun har

gennemskuet hvilke features MyYahoo rent faktisk har. Hvis brugeren ikke kan

61


gennemskue personaliseringsløsningen, er det meget sandsynligt, at der er en lille

tilfredshed med brug af systemet, og brugeren derfor vælger løsningen fra.

4. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?

Naja Slyngborg siger, at for hende er nemt, men at hun ikke er sikker på, at det også er

det for en gymnasieelev.

Lone Foss Brink tilføjer, at sværhedsgraden varierer fra feature til feature, men at de

som udgangspunkt er ret intuitive at bruge og sætte op.

Da det er et bevidst valg i første omgang at udvælge gymnasiebibliotekarer som

evaluatorer, er det en positiv feedback, at det er nemt for en erfaren informationssøger at

bruge. Hvis det ikke var tilfældet, ville det i hvert fald være helt udelukket, at det var en

personaliseringsløsning, som var egnet for brugergruppen gymnasieelever.

5. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte

både en kortere og en længerevarende informationssøgningsproces?

Naja Slyngborg kan godt lide ”Search Pad”. Hun nævner, at hun selv anbefaler

delicio.us. Ikke fordi hun tror nogen bruger den, men gymnasiebiblioteket har en side,

som er for hendes egen nemheds skyld – det er lettere at henvise til en samlet side med

alle links – sorteret efter tags.

Ligeledes påpeger Naja Slyngborg også de relaterede termer og relaterede søgninger,

som hun også synes er fine features.

Lone Foss Brink påpeger også at ”Search Pad” understøttet både en kortere og en

længerevarende informationssøgningsproces, da brugeren kan gemme sine søgninger,

og der løbende føres en log over de sider, man har været inde på. Hun påviser dog, at

nogle hjemmesider har kortsluttet backfunktionen, så søgeloggen i ”Search Pad”

forsvinder, hvis man har klikket sig ind på et link og ikke kan komme tilbage igen med

back.

62


Denne sidste oplysning er problematisk, da det for den uerfarne bruger kan være svært

at gennemskue, hvorfor nogle sider fungerer og andre ikke gør. Det gør hele ideen med

at Search Pad gemmer de sider man har klikket sig ind mindre anvendelig, da det

dermed kan give et skævt billede af ens søgehistorik, men også bruge ekstra tid for

brugeren for at komme tilbage til MyYahoo, og evt. starte sin søgning forfra.

6. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret

informationsbehov, og hvordan?

Naja Slyngborg nøjes med at svare, at det kan den formentligt godt.

Lone Foss Brink tilføjer, at løsningen som helhed kan tilpasses et ændret

informationsbehov i bred forstand, idet features kan fjernes og andre tilføjes efterhånden

som man får brug for dem. Set snævert indenfor informationssøgning til opgaveløsning

påpeger hun, at man løbende kan redigere sine noter i ”Notes”.

7. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret

relevansvurdering, og hvordan?

Igen svarer Naja Slyngborg at det kan man formentligt godt.

Lone Foss Brink tilføjer og henviser til hendes svar i punkt 7. Hun svarer at når

informationsbehovet ændrer sig, vil relevansvurderingen også ændre sig. Hvis man ikke

længere har behov for en bestemt feature eller en bestemt henvisning til en hjemmeside,

vil man heller ikke længere finde den relevant. Behov og relevans ændrer sig over tid af

mange grunde: Man får større viden om det emne, man har fået et andet emne i fokus

osv.

Kuhlthaus ISP model gennemgår de forskellige stadier i

informationssøgningsprocessen, hvor informationsbehovet ændrer sig løbende, som

eleven skrider frem i processen. Modellen giver blandt andet også et billede af, at

elevens relevansvurdering ændrer sig undervejs i informationssøgningsprocessen.

Derfor er vigtigt at undersøge, hvorvidt personaliseringsløsningen kan tilpasses et

ændret informationsbehov og en ændret relevansvurdering.

63


”Notes” i ”Search Pad” fremhæves her som en feature, der kan hjælpe brugeren med at

tilpasse den indsamlede mængde information til et ændret informationsbehov og en

ændret relevansvurdering. Brugeren kan ændre i de gemte link og de besøgte sider, og

kan ændre de noter, der er tilføjet til søgningerne.

8. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende

personaliseringsløsningen til?

Naja Slyngborg siger at det principielt er alle typer opgaver, for så vidt som eleverne må

inddrage kilder fra nettet.

Lone Foss Brink tilføjer at hun mener, man kan bruge personaliseringsløsningen til både

studieopgaver, arbejdsmæssige opgaver og private opgaver. Efter hendes opfattelse er

MyYahoo dog ikke en optimal løsning i forhold til studieopgaver, men mener hun

sagtens kan forestille et mere domænespecifikt værktøj til understøttelse af elevernes

informationskompetence. Hun uddyber dog at hendes opfattelse kan være meget

forskellig fra gymnasieelevernes, da de har en anderledes adfærd og brug af internettet

end hun har.

En vigtig pointe her at begge bibliotekarer som udgangspunkt mener, at

personaliseringsløsningen kan anvendes til studieopgaver. Netop at gymnasieelever har

en anden tilgang til internettet, at det er deres foretrukne kilde til information, er vigtigt

i forhold til analysen af MyYahoo. Igen er der nogle gode pointer i forhold til en

udvidet analysemodel henvendt til gymnasieelever. I forhold til at afprøve forskellige

personaliseringsløsninger, kunne eleverne stilles overfor de samme opgaver, som så

skulle afprøves i forskellige personaliseringsløsninger. Det ville give et billede af,

hvilke type personaliseringsløsning, der er mest optimal i forhold til brugergruppen, og

også hvilken type gymnasieeleven selv foretrækker at anvende.

9. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens

behov?

64


Naja Slyngborg mener det er alt for omstændeligt, og at eleverne ikke vil anvende dem.

Hun påpeger at det fordrer en erkendelse af deres informationsbehov, som typisk ikke er

til stede. I hvert fald ikke i forhold til studiet, men muligvis i forhold til en seriøs hobby.

Lone Foss Brink mener også, der er mange irrelevant features i forhold til

brugergruppens behov, hvis behovet er udvikling af studie- og informationskompetence.

Spørgsmålet skulle her være defineret som brugergruppens informationsbehov. Men

Lone Foss Brink svarer her på det overordnede spørgsmål, som er om

personaliseringsløsningen kan være med til at understøtte gymnasieelevers udvikling af

studie- og informationskompetence. Det mener hun ikke den kan, da der er for mange

irrelevante features. Denne problematik bliver nærmere uddybet i de efterfølgende

spørgsmål fra spørgeskemaet.

Naja Slyngborg har også en vigtig pointe, idet hun påpeger, at gymnasieeleverne typisk

ikke har en erkendelse af deres informationsbehov.

10. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?

Naja Slyngborg svarer kort: For meget tid ... !

Lone Foss Brink uddyber, at der nok skal bruges en del timer hen ad vejen, men hun vil

tro, at man tilpasse en brugbar inkl. Håndtering af en håndfuld features på 3-4 timer.

I forhold til teorien om brugergruppen er dette nogle vigtige svar, da gymnasieelever jo

netop bruger internettet, fordi det går stærkt. Derfor er det meget problematisk, at der

skal bruges så lang tid for at få et udbytte MyYahoo.

11.3. Efterfølgende spørgsmål

A. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere

personaliseringsløsninger?

65


Naja Slyngborg svarer kort, at den er OK.

Lone Foss Brink tilføjer, at den som udgangspunkt godt kan bruges, men at hun

alligevel tror, at man for at få det fulde udbytte af den bør tilpasse den til hvert enkelt

produkt, man ønsker at evaluere. Hun påpeger, at det kan være vanskeligt med så

generel en model at gennemskue, hvilke funktioner i produktet, man som evaluator skal

afprøve.

Et alternativ kan være at specificere nærmere, hvilket formål personaliseringen skal

tjene: informationssøgning på nettet, videndeling, læring, underholdning osv.

I forhold til at analysemodellen er generel, er det en vigtig kritik, at det kan være svært

at gennemskue som evaluator, hvad der skal evalueres. Derfor kan det som foreslået

være nødvendigt at tilpasse analysemodellen til den enkelte personaliseringsløsning,

man ønsker evalueret.

I denne opgave var formålet at evaluere hvorvidt personaliseringsløsninger kan

understøtte gymnasieelevers udvikling af informationskompetence. Analysemodellen

blev afprøvet på MyYahoo, da det var nærliggende at inddrage en søgemaskine, som er

gymnasieelevernes foretrukne kilde til informationssøgning, og en søgemulighed, som

de er vant til at bruge. Afprøvningen af analysemodellen har påpeget nogle problemer

både i forhold til anvendelsen af analysemodellen, og gymnasieelevers eventuelle brug

af personaliseringsløsninger, som vil blive diskuteret nærmere i næste afsnit.

B. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieelevers

informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?

Naja Slyngborg siger at det helt grundlæggende er, at det virker som om at det implicit

antages at gymnasieelever reelt har en erkendelse af deres informationsbehov, og det

har de færreste. For det er altså i den grad udvidet pensum, erkendelse af

informationsbehovet fordrer en faglig metaviden de først er i besiddelse af ret sent i

forløbet.

66


Det samme gælder at forholde sig til informationstyper – primær, sekundær, osv.– og

hvor man kan forvente at finde de forskellige typer. Alene grundet copyright, er det jo

begrænset hvor megen valid sekundær information man finder på nettet. Men det ved

eleverne ikke – for så vidt som de overhovedet når frem til at reflektere over det.

Lone Foss Brink tilføjer at eleverne har behov for let adgang til en række

domænespecifikke tjenester som for eksempel Lectio og SkoDa, samt forskellige

databaser og programmer, som skolen abonnerer på. Hun pointerer, at analysemodellen

ikke tager højde for afprøvning af grænsefladen til eller integration af disse systemer.

C. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil

det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger

som f.eks. MyYahoo?

Naja Slyngborg mener ikke der er nogen tvivl om at de ved hjælp af MyYahoo ville få

oplysninger, de ellers ikke ville have fået, som hun selvfølgelig mener er en god ting.

Men hun tilføjer som ”benhård praktiker”, at for at en personaliseringsløsning skal

kunne fungere og blive anvendt, skal den være en del af en allerede anvendt

mainstream-løsning.

Lone Foss Brink mener også, at det kan give nogle studiemæssige fordele at kunne

personalisere foretrukne søgemaskiner som f.eks. Yahoo eller Google. Men hun mener

at det i højere grad ville være en fordel i forhold til bibliotekernes OPAC’s, herunder

bibliotek.dk. Det påpeger hun kan både spare tid for eleven og understøtte gode

studievaner. Ulempen kan dog være, at de derved bruger de samme søgemaskiner hele

tiden, i stedet for at være åbne over for andre muligheder.

D. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af

studiekompetence?

Naja Slyngborg foreslår, at personaliseringsløsninger kan inddrages i et

undervisningsforløb, med en demonstration af funktionerne og medfølgende hjælp til

67


opsætning. Men hun påpeger også, at en reel brug ville kræve en løbende opfølgning fra

en underviser, og at det slet ikke er nok med en enkelt bibliotekar-session om året.

Lone Foss Brink uddyber, at man kunne tænke sig, at man – når man starter som elev på

gymnasiet – opretter sin personlige værktøjskasse til litteratur- og informationssøgning

(og måske også nogle af de øvrige studiekompetencer), og at der efterhånden som man

får behov for det, fylder nye værktøjer i kassen. Hun er dog ikke sikker på, at

søgemaskiner som MyYahoo og iGoogle er de rigtige værktøjskasser, men de ville i

højere grad kunne indgå som værktøjer.

E. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx.

MyYahoo, i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?

Naja Slyngborg fortæller, at hun har en indgroet modvilje mod

personaliseringsløsninger. Hun mener, at brugerne rykker sig for hurtigt i forhold til at

personaliseringsløsningen kan følge med. På den anden side bemærker hun, at hun godt

kan lide den løsning MyYahoo tilbyder. Derfor mener hun, at hvis funktionerne havde

været integreret i for eksempel iGoogle, ville hun være mere åben for muligheden, da

Google for gymnasieelever er de facto standarden for informationssøgning på nettet.

Lone Foss Brink tilføjer, at det kan understøtte gode studievaner, som for eksempel at

føre log over informationssøgninger. Men som hun nævnte under spørgsmål C kan det

også understøtte en for ensidig brug af nogle bestemte søgemaskiner.

I sin retursendte mail skrev Naja Slyngborg afsluttende denne bemærkning:

”Måske jeg lige vil tilføje, at det nok først er her på 3. året af min tid her på gymnasiet,

at det er gået op for mig i hvor høj grad mit arbejde er pædagogisk-didaktisk frem for

hardcore informationsfagligt - i hvert fald den del der vedrører eleverne specifikt. De er

i gang med en kæmpe læreproces, og informationskompetencen er en meget lille brik i

den sammenhæng. Så man gentager sig selv i en uendelighed - og bruger det

professionelle krudt på at lave systemer og opsætninger der understøtter kolleger og

elever. Så personificering er der sådan set nok af i dét informationssystem som bibliotek

og bogdepot repræsenterer :)”

68


12. Diskussion

Jeg startede specialet ud med en antagelse om, at personaliseringsløsninger var

relevante at undersøge i forhold til brugergruppen gymnasieelever. Denne antagelse

baserede jeg på, at der fra Undervisningsministeriets side bliver stillet nogle krav til

gymnasieelever omkring, hvad de skal opnå af studiekompetencer i løbet af deres tre år

i gymnasiet. Et af disse krav er, at de skal blive informationskompetente, og dermed er

klar til en videregående uddannelse, og hvad det stiller af krav til de studerende.

Derudover havde jeg ud fra flere undersøgelser en viden om gymnasieelever som

brugergruppe, og hvad der karakteriserer dem som informationssøgere.

Når gymnasieelever søger informationer til en opgave benytter de helst internettet.

Undersøgelserne, som blev gennemgået i teoriafsnittet, viste, at gymnasieelever

foretrækker at bruge systemer, der er let tilgængelige, brugervenlige og som ikke

kræver en omfattende systemviden. Rapporten om Google-generation (Information

behaviour of the researcher of the future) henviser til en undersøgelse, der siger, at 89

procent af studerende bruger søgemaskiner i starten af en informationssøgningsproces,

og at 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den generelle oplevelse af at

anvende en søgemaskine. Søgemaskiner på internettet opfylder gymnasieelevernes krav,

om end kvaliteten af de kilder, der kan findes på internettet, svinger meget.

Ifølge resultaterne i rapporten er der dog en klar tendens til, at denne generation af

informationssøgere er fuldt ud tilfredse med at bruge søgemaskiner som Google og

Yahoo til at finde den ønskede information. Set ud fra det perspektiv mener jeg, at

gymnasieelever har brug for at blive vejledt og hjulpet på vej i deres

informationssøgning, måske især på internettet, og udgangspunktet i opgaven blev

derfor at undersøge, hvorvidt en personaliseringsløsning som MyYahoo kan understøtte

gymnasieelevernes udvikling af informationskompetence.

Dette udgangspunkt indebar ikke den antagelse, at gymnasieelevernes manglende viden

om deres eget informationsbehov var så kritisk et punkt, som det med inddragelsen af

de to bibliotekarer, og også til dels teorien om brugergruppen, er blevet klart, at det er.

69


Det var i mit udgangspunkt ikke en antagelse, at det var så problematisk. Men når

konklusionen er så enslydende på det punkt, er jeg nødt til at tage den præmis til

efterretning.

Diskussion kommer derfor i høj grad til at handle om brugergruppens manglende viden

om deres egne informationsbehov, og dermed også deres manglende viden om behovet

for udvikling af informationskompetence. Derfor bliver det også et vigtigt

diskussionsemne, om det overhovedet er relevant at snakke om

personaliseringsløsninger i forbindelse med gymnasieelever. Ud fra empirien lader den

største udfordring nemlig til at være, at de i første omgang skal blive bevidste om deres

manglende informationskompetence.

Der bliver stillet krav til det i gymnasiereformen, men er det realistiske krav? Ifølge

Naja Slyngborg er eleverne i gang med en stor læreproces, hvor

informationskompetence bare er en lille brik. Et problem kan være, at der er begrænset

med tid til rådighed til undervisning på biblioteket, samtidig med at samarbejdet med

bibliotekaren måske ikke bliver prioriteret højt fra undervisernes side. Det vil sige, at

med de midler, der er til rådighed og den erfaring og viden, der er om gymnasieelevers

informationsbehov og søgeadfærd, er det måske ikke realistisk at stille krav om, at de er

fuldt ud informationskompetente, når de er blevet studenter. Ifølge Naja Slyngborg er

det både et spørgsmål om faglig viden, almen viden og også om modenhed. Måske er

det derfor for ambitiøst et mål at have til eleverne, i forhold til den viden, der er om

denne brugergruppe.

Naja Slyngborgs pointe er meget vigtig i forhold til personaliseringsløsninger. Hvis man

ikke ved, at personaliseringsløsningen eksisterer, eller at man har behov for at anvende

den, bliver den overflødig. Derudover er det problematisk, at eleverne ikke lader til at

tage andre muligheder end Google i betragtning i deres informationssøgning på

internettet.

Samarbejdet mellem gymnasiebibliotekarer og undervisere kan have en vigtig

betydning i forhold til elevernes udvikling af informationskompetence og forståelsen af

70


deres informationsbehov. Som Naja Slyngborg nævner, betyder det meget, om

informationsbehovet bliver italesat i timerne, og om eleverne får hjælp til, hvor de kan

søge information. Men en problematik i denne forbindelse kan være, at mange af

underviserne måske heller ikke er informationskompetente, og derfor er et samarbejde

mellem gymnasiebibliotekaren og underviserne altafgørende.

Jævnfør resultaterne fra empirien er der altså flere elementer, som spiller ind på,

hvorvidt strukturer i undervisningen og vaner hos brugergruppen rent praktisk gør det

oplagt at anvende personaliseringsløsninger i gymnasieelevernes informationssøgning.

Men det er ikke det samme som at konkludere, at det – under de rette forudsætninger og

rammer – kunne være et godt og styrkende redskab for dem at anvende. Derfor er det

stadig relevant og interessant at beskæftige sig med potentialet i en

personaliseringsløsning som MyYahoo i forhold til brugergruppen om end empirien

tyder på, at der er flere udfordringer, der skal overvindes, før rammerne til den optimale

brug af en personaliseringsløsning for denne brugergruppe er på plads.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Denne diskussion leder over til det relevante i rent faktisk at undersøge, hvorvidt

MyYahoo kan understøtte gymnasieelevernes udvikling af informationskompetence.

Hvis eleverne når dertil, hvor de rent faktisk erkender deres informationsbehov, så kan

man diskutere, hvorvidt MyYahoo er brugbar i forhold til brugergruppen. Naja

Slyngborg: ”Man skal erkende, at man behøver det.”

Grundlæggende viser svarene fra gymnasiebibliotekarerne, at MyYahoo som

personaliseringsløsning har for mange faldgruber i forhold til at kunne opfylde de krav,

som gymnasieelever som brugergruppe bevidst eller ubevidst stiller til de

informationskilder, de anvender i deres informationssøgning. Der er mange faktorer,

som spiller ind, og i forhold til faktorer som tid, kontekst og usability lever den ikke op

til de krav, der stilles.

71


Først og fremmest er det problematisk, hvis brugerne ikke engang ved, at muligheden

for personalisering i Yahoo findes. Svarene i analysemodellen påpegede, at de

forskellige features ikke blev præsenteret på en synlig måde. Enten fordi de ikke var

umiddelbart tilgængelige på startsiden, eller fordi det ikke var klart defineret, hvilke

muligheder der lå i systemet og i de forskellige features. Problemet her er, at det er lige

meget, hvor intuitive de forskellige features er at bruge. Hvis de ikke bliver præsenteret

tydeligt, ved brugeren ikke, at de er der.

Dernæst er tidsaspektet en vigtig faktor, da det er et af de gennemgående træk ved

brugergruppen, at det skal gå stærkt. For at eleverne skal kunne bruge MyYahoo

pointerer Naja Slyngborg, at det er problematisk, hvor lidt tid bibliotekaren har til at

”undervise” og vejlede eleverne. Det vil ifølge hende være nødvendigt med en

introduktion og efterfølgende opfølgning, for at eleverne skal kunne få et udbytte af

MyYahoo. I teorien slås det fast, at brugergruppen selv mener , at den ”rigtige og

relevante” information for dem findes på Google, så de vil aldrig tænke, at de har brug

for andre muligheder, medmindre de får den påtvunget. Som Naja Slyngborg pointerer,

vil gymnasieeleverne ikke af sig selv benytte andet end Google. Det vil afhænge af, at

de får hjælp fra underviser til at bruge andre søgemuligheder.

MyYahoo er customiseret personalisering. Denne form for personalisering kræver stort

engagement fra brugeren, da de skal ønske at bruge tid i systemet på at oprette, tilpasse

og løbende tilrette deres brugerprofil. I forbindelse med MyYahoo er det, der skal

oprettes, ikke en decideret brugerprofil, men i stedet en startside med forskellige

nyhedsfunktioner og interesser. Der hvor brugeren skal tilpasse indholdet er i Search

Pad med gemte informationssøgninger og noter, som, hvis ikke den bliver brugt løbende

igennem elevernes informationssøgningsproces, på sigt kan afspejle forældede og

statiske informationsbehov.

Vælger brugeren derimod at investere den fornødne tid til at customisere siden, vil

brugeren umiddelbart se et personaliseret resultat, som måske kan motivere dem til at

bruge personaliseringsløsningen. Det skal her bemærkes, som jeg skrev i metoden, at

jeg har oprettet et brugernavn til de to bibliotekarer. Denne tid er derfor ikke medregnet

72


i deres analyse af MyYahoo. Det tager under fem minutter at oprette sig i MyYahoo,

men ifølge teorien om personalisering kan brugeren fravælge en

personaliseringsløsning, hvis der skal oplyses personlige oplysninger, samtidig med at

det skal være gennemskueligt, hvorfor det er nødvendigt at oprette en brugerprofil, og

hvilke oplysninger, der bliver gemt om den speciifikke bruger.

I indledningen fremhævedes Blom & Monks (Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003))

definition på personalisering, som nævner relevans som det, der skal forbedres ved brug

af personalisering. Relevans kan, som beskrevet i forbindelse med Saracevic’ Stratified

Model, involvere mange forskellige lag i en interaktion med et system, i dette tilfælde

en personaliseringsløsning. Men i forhold til gymnasieelever, er der den risiko, at de

aldrig vil nå frem til at bedømme, hvorvidt en personaliseringsløsning er relevant at

anvende for dem i forhold til deres informationsbehov, fordi der er mange andre

faktorer, der spiller ind, før de når til selve relevansbedømmelsen af indholdet. De vil

som før nævnt først og fremmest fokusere på den tid, der skal anvendes i systemet, og

dernæst, hvor nemt eller intuitivt systemet er at bruge.

Man kan også antage, at netop på baggrund af at disse faktorer ikke spiller sammen med

brugergruppen, vil de instinktivt bedømme den irrelevant, set ud fra de lag, som

Saracevic benævner ”task” og ”affective”. Hvis personaliseringsløsningen ikke opfylder

krav om relevans i forhold til faktorer som tid og motivation, vil den være irrelevant for

brugergruppen.

Gymnasiebibliotekarerne nævner nogle features ved MyYahoo, som kunne give et

relevant feedback til gymnasieeleverne, men påpeger også at brugen af

personaliseringsløsninger kan risikere, at de igen bliver låst fast i kun at søge

information et enkelt sted, i stedet for at undersøge flere muligheder og være mere

nysgerrige i forhold til internettet.

Undersøgelserne, der tidligere blev refereret, viser alle en klar tendens til at

informationssøgere på gymnasieelevens aldersniveau foretrækker at søge i systemer, der

er lettilgængelige, brugervenlige og ikke forudsætter en omfattende systemviden. Det er

73


derfor relevant at inddrage netop denne brugergruppe i forbindelse med

personaliseringsløsninger, da formålet her blandt andet er at opfylde netop disse tre

kriterier. Derfor runder det diskussionen af, at diskutere den feedback, der er kommet på

selve analysemodellen som evalueringsredskab.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den sidste del af diskussionen omhandler analysemodellen, og hvorvidt den er et

brugbart redskab til at evaluere personaliseringsløsninger.

Hvis man ud fra analysen skal konkludere, hvorvidt det er relevant at arbejde videre

med analysemodellen i forhold til brugergruppen, er der på baggrund af flere faktorer

ikke umiddelbart grundlag for at uddybe analysemodellen.

Disse faktorer er blandt andet, at begge gymnasiebibliotekarer ikke mener, der er

grundlag for at arbejde med personaliseringsløsninger i forhold til gymnasieelevers

informationsbehov og søgeadfærd, og at det ikke er realistisk, at gymnasieeleverne

nogensinde selv ville vælge at anvende en personaliseringsløsning som MyYahoo.

Men på den anden side påpeger gymnasiebibliotekarerne også, at der er nogle gode

features, som helt klart kan være en fordel i forhold til, at eleverne får oplysninger, de

ellers ikke ville få, at understøtte gode studievaner og at spare eleverne tid i deres

informationssøgning. Det afhænger selvfølgelig af den konkrete

personaliseringsløsning.

Hvis der argumenteres for, at der er behov og grundlag for at anvende

personaliseringsløsninger i forhold til gymnasieelevernes informationssøgning, er det

relevant at diskutere, hvorvidt analysemodellen er anvendelig som redskab til dette

formål, som er at evaluere udvalgte personaliseringsløsninger.

Hvordan kunne man ændre og/eller udvide analysemodellen, for at den vil fungere som

et bedre redskab? Det vil sige hvilke problemer er der med analysemodellen i opgaven.

74


En vigtig pointe i svarene fra gymnasiebibliotekarerne er at den er for generel til at

komme i dybden med den enkelte personaliseringsløsning. Det bliver påpeget, at det

som evaluator kan være svært at vide, præcis hvilke features der skal evalueres, fordi de

enkelte spørgsmål er meget generelle. Derudover er det ikke tydeligt i spørgsmålene,

hvad det specifikke formål med at teste personaliseringsløsningen er. Derfor vil det give

god mening at forklare nærmere, også igennem spørgsmålene, om formålet er at

evaluere i forhold til studierelaterede opgaver, generel informationssøgning og om

baggrunden er at optimere gymnasieelevernes informationskompetence eller blot

kendskab til personaliseringsløsninger.

Der er den mulighed, som Lone Foss Brink foreslår, at man kan tilpasse

analysemodellen til hvert enkelt produkt, hver enkel personaliseringsløsning. Det vil

forud kræve en grundig walkthrough af den udvalgte personaliseringsløsning, for at

man kan tilpasse spørgsmålene til lige netop de features, som den konkrete løsning

tilbyder. Men det vil give nogle mere konkrete svar på om lige netop den udvalgte

personaliseringsløsning er relevant at anvende for brugergruppen eller ej, og hvilke

problemområder i forhold til gymnasieelevernes manglende informationskompetence,

den kan hjælpe med at oparbejde.

Et næste skridt kunne være at tage gymnasiebibliotekarernes kritikpunkter og viden om

gymnasieelever og udvide analysemodellen til at kunne teste elevernes vurdering af

personaliseringsløsninger. Det kunne være ved hjælp af nogle forudbestemt opgaver,

som skal løses i systemet.

Sammen med en evaluering foretaget af nogle rutinerede informationssøgere, der har

kendskab til brugergruppen, vil det kunne give et samlet billede af, hvordan

personaliseringsløsninger kunne understøtte gymnasieelevers udvikling af

informationskompetence.

Dette perspektiv vil kunne fortsætte arbejdet med at evaluere personaliseringsløsninger i

forhold til gymnasieelever.

75


13. Konklusion

Når gymnasieelever søger informationer til en opgave benytter de helst internettet.

Undersøgelserne, som blev gennemgået i teoriafsnittet, viste, at gymnasieelever

foretrækker at bruge systemer, der er let tilgængelige, brugervenlige og som ikke

kræver en omfattende systemviden. Jeg startede specialet ud med en antagelse om, at

personaliseringsløsninger derfor var relevante at undersøge i forhold til brugergruppen

gymnasieelever

Dette udgangspunkt indebar ikke den antagelse, at gymnasieelevernes manglende viden

om deres eget informationsbehov var så problematisk, som det med inddragelsen af de

to bibliotekarer i analysen, og også til dels teorien om brugergruppen, blev klart, at det

er. Da konklusionen på analysen var så entydig, blev det derfor en stor del af

diskussionen at diskutere, om det overhovedet er relevant at snakke om

personaliseringsløsninger i forbindelse med gymnasieelever. Ud fra empirien lader den

største udfordring nemlig til at være, at de i første omgang skal blive bevidste om deres

manglende informationskompetence.

Hvis man ikke ved, at personaliseringsløsningen eksisterer, eller at man har behov for at

anvende den, bliver den overflødig. Derudover er det problematisk, at eleverne ikke

lader til at tage andre muligheder end Google i betragtning i deres informationssøgning

på internettet. Man kan derfor konkludere, at det er altafgørende, at gymnasieelever

bliver bevidste om deres informationsbehov og samtidig bevidste om deres manglende

informationskompetence, så de kan begynde at anvende nogle redskaber til at forbedre

den, samtidig med at de gennemgår hele læreprocessen på gymnasiet. Konklusionen i

forhold til reformen kan antyde, at der enten bliver stillet for store krav i forhold til

gymnasieelevernes udgangspunkt, eller at der skal afsættes flere ressourcer til

gymnasiebibliotekarens arbejde, samtidig med en styrkelse af samarbejde mellem

undervisere og gymnasiebibliotekar.

Derfor er det stadig relevant og interessant at beskæftige sig med potentialet i en

personaliseringsløsning som MyYahoo i forhold til brugergruppen om end empirien

76


tyder på, at der er flere udfordringer, der skal overvindes, før rammerne til den optimale

brug af en personaliseringsløsning for denne brugergruppe er på plads.

I forhold til om personaliseringsløsningen MyYahoo fungerer som redskab for eleverne,

i forhold til deres udvikling af informationskompetence, er der mange faktorer, som

spiller ind, og i forhold til faktorer som tid, kontekst og usability lever den ud fra

analysen ikke op til de krav, der stilles af brugergruppen.

Svarene i analysemodellen påpegede, at de forskellige features ikke blev præsenteret på

en synlig måde. Enten fordi de ikke var umiddelbart tilgængelige på startsiden, eller

fordi det ikke var klart defineret, hvilke muligheder der lå i systemet og i de forskellige

features.

Gymnasiebibliotekarerne nævner dog nogle features ved MyYahoo, som kunne give et

relevant feedback til gymnasieeleverne, men påpeger også at brugen af

personaliseringsløsninger kan risikere, at de igen bliver låst fast i kun at søge

information et enkelt sted, i stedet for at undersøge flere muligheder og være mere

nysgerrige i forhold til internettet. Der er også den risiko, at eleverne aldrig vil nå frem

til at bedømme, hvorvidt en personaliseringsløsning er relevant at anvende for dem i

forhold til deres informationsbehov, fordi der er mange andre faktorer, der spiller ind,

før de når til selve relevansbedømmelsen af indholdet. De vil som før nævnt først og

fremmest fokusere på den tid, der skal anvendes i systemet, og dernæst, hvor nemt eller

intuitivt systemet er at bruge.

I forhold til anvendeligheden af analysemodellen, er konklusionen, at den som

udgangspunkt godt kan anvendes, men at der er nogle elementer, som skal uddybes og

ændres, for at den vil være optimal at anvende i forhold til personaliseringsløsninger.

Den skal være mere grundig for at komme i dybden med den enkelte

personaliseringsløsningen. Det kunne løses ved at de tilpassedes den enkelte

personaliseringsløsning, så det dermed blev klarere hvilke features, der skal evalueres

og med hvilket formål.

77


14. Litteraturliste

A

Ahmed, S.M.Z. (2008). A comparison of usability techniques for evaluating information

retrieval system interfaces. Performance measurement and metrics, 9(1), 48-58.

American Library Association (1989). Presidential Committee on Information Literacy:

Final Report. Lokaliseret den 15. maj 2005 på World Wide Web:

http://www.ala.org/ala/mgrps/divs/acrl/publications/whitepapers/presidential.cfm

B

Beck, S. & Gottlieb, B. (2002). Elev/student: en teoretisk og empirisk undersøgelse af

begrebet studiekompetence. Lokaliseret den 25. august 2009 på World Wide Web:

http://www.sdu.dk/Hum/dig/publikationer/gympaed_pdf/31_indledning.pdf

Bjerg, C. (2003). Informationskompetencer og informationskompetenceudvikling.

Biblioteksarbejde, 23(66), 7-20.

Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003). Theory of personalization of appearance: Why users

personalize their PCs and mobile phones. Human-Computer Interaction, 18, 193-228.

Bonett, M. (last modified 2001). Personalization of web services and challenges.

Lokaliseret den 20. september 2009 på World Wide Web:

http://www.ariadne.ac.uk/issue28/personalization

Borlund, P. (2003). The concept of relevance in IR. Journal of the American society for

information science and technology, 54(10), 913-925.

British Library & JISC (2007a). Information behaviour of the researcher of the future:

Executive summary, A Ciber briefing paper. Lokaliseret den 12. september 2009 på

World Wide Web:

http://www.ucl.ac.uk/infostudies/research/ciber/downloads/ggexecutive.pdf

British Library & JISC (2007b). Information behaviour of the researcher of the future:

Work Package IV: Student information-seeking behaviour in centext. Key Findings from

CIBER log studies. Lokaliseret den 12. september 2009 på World Wide Web:

http://www.ucl.ac.uk/infostudies/research/ciber/downloads/GG%20Work%20Package%

20IV.pdf

78


Bruce, C. (1997). Seven faces of Information Literacy in Higher Education. Lokaliseret

den 5. september 2009 på World Wide Web: http://sky.fit.qut.edu.au/~bruce/il/faces.jsp

C

Carol Kulthaus hjemmeside. Lokaliseret den 15. februar 2010 på World Wide Web:

http://www.scils.rutgers.edu/~kuhlthau/

D

Danmarks Biblioteksskoles hjemmeside. Pia Borlund. Lokaliseret den 10. december

2009 på World Wide Web:

http://www.db.dk/ombiblioteksskolen/medarbejdere/default.asp?cid=677

F

Fidel, R. et al. (1999). A visit to the information mall: Web searching behavior of high

school students. Journal of the American society for information science, 50(1), 24-37.

H

Hyldegaard, J. (2004). Det personlige informationssystem. Biblioteksarbejde, 69, 31-40.

I

Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005). The Turn: Integration of information seeking and

retrieval in context. Amsterdam: Springer.

Ingwersen, P. & Wormell, I. (1990). Informationsformidling i teori og praksis.

København: Munksgaard.

Instone, K. (2000). Information Architecture and personalization – an information

architecture based framework for personalization systems. (Whitepaper, Argus

Associates). Lokaliseret den 25. november 2005 på World Wide Web:

http://www.argus-acia.com

K

Kuhlthau, C.C. (2004). Seeking Meaning: A process approach to library and

information services (2.ed.). London: Librarians Unlimited.

L

Lauesen, S. (2005). User interface design: a software engineering perspective. London:

Pearson.

79


Lukman Christensen, B. & Munk, A. (2001). Projektarbejde – en introduktion til

projektarbejde i det almene gymnasium. Uddannelsesstyrelsen, 13.

M

Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000). Experience with personalization on

Yahoo. Communications of the ACM, 43(8), 35-39.

Mizzaro, S. (1998). How many relevances in information retrieval? Interacting with

computers, 10, 303-320.

MyYahoo. Lokaliseret den 30. september 2009 på World Wide Web:

http://my.yahoo.com/

N

Nielsen, J. (1998). Personalization is over-rated. Lokaliseret den 28. august 2009 på

World Wide Web: http://www.useit.com/alertbox/981004.html

Nielsen, J. (2005). Ten usability heuristics. Lokaliseret den 3.marts 2009 på World

Wide Web: http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html

P

Pors, N.O. (2005). Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694

studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. København:

Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret den 10. september 2009 på World Wide Web:

http://www.bs.dk/publikationer/andre/studerende/index.htm

R

Roskilde Universitetsbibliotek. Selvstudier til informationssøgning –

informationskompetence. Lokaliseret den 10. marts 2010 på World Wide Web:

http://www.rub.ruc.dk/ikt/

S

Saracevic, T. (1975). Relevance: A review of and a framework for the thinking on the

notion in information science. Journal of the American society for information science,

321-343.

Saracevic, T. (1996). Relevance reconsidered. In: Information science: Integration in

perspectives. Proceedings of the second Conference on Conceptions of Library and

Information Science (CoLIS 2). København. 201-218.

80


Saracevic, T. (1997). The stratified model of information retrieval interaction:

Extension and applications. Proceedings of the American Society for Information

Science, 34, 313-327. Lokaliseret den 1. September 2009 på World Wide Web:

comminfo.rutgers.edu/~tefko/ProcASIS1997.doc

Saracevic, T. (2007a). Relevance : A review of the literature and a framework for

thinking on the notion in information science. Part II: Nature and manifestations of

relevance. Journal of the American society for information science and technology,

58(13), 1915-1933.

Saracevic, T. (2007b). Relevance : A review of the literature and a framework for

thinking on the notion in information science. Part III: Behavior and effects of

relevance. Journal of the American society for information science and technology,

58(13), 2126-2144.

Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990). A re-examination of relevance:

Toward a dynamic, situational definition. Information processing & management,

26(6), 755-776.

Svarre, P. (2003). Personalisering i et brugerperspektiv. Lokaliseret den 5. august 2009

på World Wide Web: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler.asp?articleid=4702

T

Tefko Saracevic’ hjemmeside. Tefko Saracevic, Ph.D. Biographical Sketch. Lokaliseret

den 10. december 2009 på World Wide Web:

http://comminfo.rutgers.edu/~tefko/biosketch.htm

U

Undervisningsministeriet (2003). Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og

Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale

uddannelser. Lokaliseret den 3. september 2009 på World Wide Web:

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF03/030528_gymaftale.ashx

Undervisningsministeriet (2008a). Almen studieforberedelse – Stx.

Undervisningsvejledning. Lokaliseret den 3. september 2009 på World Wide Web:

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Vejledninger/stx/080701_almenstu

dieforberedelse_stx_vejledning.ashx

81


Undervisningsministeriet (2008b). Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til

studentereksamen (stx) (gymnasieloven). LBK nr 791 af 24. juli 2008. Lokaliseret den

3. september 2009 på World Wide Web:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120624&#AT003465

W

Williams, P. & Rowlands, I. (2007). Information behaviour of the researcher of the

future: Work package II, The literature on young people and their information

behaviour. A British Library / JISC Study. Lokaliseret den 12. september 2009 på

World Wide Web:

http://www.ucl.ac.uk/infostudies/research/ciber/downloads/GG%20Work%20Package%

20II.pdf

82


15. Bilagsliste

1. Almen studieforberedelse

2. ISP model

3. Mail til bibliotekarerne

4. Spørgeskema til bibliotekarerne

5. Analysemodel, som sendt til bibliotekarerne

6. Svar fra bibliotekarerne

6.1. Spørgeskema – Naja Slyngborg

6.2. Analysemodel – Naja Slyngborg

6.3. Spørgeskema – Lone Foss Brink

6.4. Analysemodel – Naja Slyngborg

83


Bilag 1

Bilag 9 – Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse - stx, juni 2008

1. Identitet og formål

Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det

almene gymnasiums tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og

samfundsvidenskab. I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur-

og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og

centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle

områder.

Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative

evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde

samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et

fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres

omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke

elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at

kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne:

– opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige

hovedområder

– anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

– forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse

– vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige

sammenhænge

– vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger

– anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at

formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig

karakter.

2.2 Fagligt indhold

84


Almen studieforberedelse skal sikre indsigt i karakteristiske kendetegn for gymnasiets

hovedområder og fag og tydeliggøre for eleverne, at videnskabelighed i bred forstand

bygger på en fortsat diskussion og argumentation. Gymnasiets tre faglige hovedområder

udgør således den faglige grundstruktur for arbejdet med emner i almen

studieforberedelse i alle studieretninger.

De betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige

problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid, der arbejdes med i almen

studieforberedelse, rækker ud over det enkelte fag og faglige hovedområde. Bredden og

kompleksiteten i disse emner kræver fagligt samarbejde og refleksion.

De tre hovedområders og de enkelte fags rolle og vægt skal derfor præciseres gennem

afgrænsning af de problemstillinger, man vælger at fokusere på i forhold til det givne

emne.

De enkelte emner

Almen studieforberedelse består af emner, hvis belysning kræver flere fag og faglige

hovedområder, og som samtidig er med til at kaste lys over fundamentale idémæssige

og videnskabelige spørgsmål. Stoffet rummer problemstillinger fra nutid og fortid og

omfatter konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l. knyttet

til de pågældende problemstillinger.

Fokus i det enkelte emneforløb skal være klart formuleret og skal give anledning til

både indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Emneforløbet skal have en

sådan fylde, at den enkelte elev naturligt bringes i en situation, hvor der skal foretages

valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med det produkt, som det pågældende

forløb skal resultere i.

I arbejdet med hvert emne skal flere fag være aktive. Emnerne skal inddrage stof fra

fagene og støtte fagenes mål og den faglige progression.

Det samlede forløb

For den enkelte elev skal summen af emneforløbene ved inddragelse af alle tre faglige

hovedområder bidrage til at give sammenhæng og overblik. Det samlede forløb skal

skabe forudsætninger for at vurdere skiftende tiders tankemønstre, centrale

forestillinger, samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og

kunstneriske gennembrud.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Arbejdet med stoffet tilrettelægges i emneforløb, således at fagene arbejder sammen i

skiftende konstellationer.

85


Skolens leder sikrer, at der samlet set over hele gymnasieperiodener en bred dækning af

emner på tværs af fag og alle tre faglige hovedområder, og at der er en planlagt

variation og progression i arbejdsformer, elev- og lærerroller og læringsrum. Ud over

det fagligt-metodiske indhold i almen studieforberedelse skal der således arbejdes med

at udvikle elevernes studiekompetence gennem bevidst og systematisk beskæftigelse

med studiemetoder og arbejdsformer.

Skolens leder sikrer, at der i studieretningsforløbet indgår forløb, som bygger videre på

de kompetencer, eleverne har opnået i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt

grundforløb.

Skolens leder skal gennem planlægning af det samlede forløb i almen studieforberedelse

fra 1.g til 3.g sikre, at der skabes progression med hensyn til forløbenes længde,

indhold, problemstillinger, produktkrav, formidlingsformer, inddragelse af

videnskabsteoretiske elementer og elevernes evaluering af indhold og kompetencer.

Emneforløbene skal tilsammen dække en bred vifte af fag. Emnerne skal som

udgangspunkt have et potentiale til, at flere faglige hovedområder kan bidrage til

belysning af emnet og dets problemstillinger, men det er ikke et krav, at hvert

emneforløb skal omfatte fag fra forskellige faglige hovedområder.

3.2 Studierapport

Den enkelte elev udarbejder gennem hele forløbet en studierapport over sit arbejde i

almen studieforberedelse.

Studierapporten, der har et omfang på 1-3 sider, skal indeholde en oversigt over de

emner, eleven har arbejdet med, samt de fag og faglige hovedområder, der er indgået i

hvert enkelt forløb.

3.3 Arbejdsformer

Almen studieforberedelse skal bidrage til opfyldelsen af klassens samlede studieplan og

sikre en bred vifte af arbejdsformer, herunder:

– forelæsninger og gæsteforelæsninger

– seminarer

– projektarbejde og projektrapporter

– individuelle studier under faglig vejledning

– udarbejdelse og præsentation af synopsis.

I den samlede tilrettelæggelse af almen studieforberedelse skal der være en progression i

det skriftlige og mundtlige arbejde, der understøtter det studieforberedende sigte.

86


4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes opfyldelse af målene i almen studieforberedelse evalueres løbende.

Evalueringen skal koordineres med progressionen i undervisningen i fagene. I det

samlede forløb i almen studieforberedelse skal eleverne møde et bredt spektrum af

evalueringsformer, der afpasses efter undervisnings- og arbejdsformer, tidspunktet i

forløbet og det konkrete emne.

4.2 Evaluering i 4. semester

I løbet af 4. semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis under

prøvelignende former. Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den

enkelte elev er i stand til med udgangspunkt i afgrænsede emner inden for almen

studieforberedelse at indgå i en faglig dialog, hvor eleven:

– anvender viden fra forskellige fag og faglige hovedområder

– anvender relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder

– demonstrerer kendskab til de enkelte fags muligheder og begrænsninger

– redegør for nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske,

videnskabelige og teknologiske nybrud

– demonstrerer forståelse af videnskabelig tankegang

– påpeger, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige

sammenhænge

– strukturerer og formidler et fagligt stof.

Skolens leder er ansvarlig for at tilrettelægge såvel emner som undervisnings- og

arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, der fører frem til disse mål.

4.3 Afsluttende prøve

Medio januar i 3.g udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede

problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som det pågældende år skal danne

udgangspunkt for den afsluttende prøve. Samtidig hermed offentliggør ministeriet et

elektronisk ressourcerum med materiale, der kan fungere som udgangspunkt for

arbejdet med emnet.

Eksaminanden vælger en fagkombination med to bærende fag. Eleven kan kun vælge

blandt de fag, eleven har haft, og hvert fag skal indgå på det højeste niveau, eleven har

haft faget på. Skolen udpeger vejleder(e) for den enkelte eksaminand.

87


Eksaminanden udarbejder en synopsis med udgangspunkt i emnet og inden for den

valgte fagkombination.

Senest 1. marts afleveres en synopsis af et omfang på 3-5 sider. Synopsen sendes til

censor.

Synopsen skal indeholde:

– titel på emnet og angivelse af fagkombination

– problemformulering

– præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med

– diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med

problemstillingerne

– konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger

– en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen,

herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse

– litteraturliste

– en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten.

Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en fremlæggelse med

udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere

stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal

foreligge ved prøven.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid.

Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede. Disse skal samlet

have kompetence inden for den af eksaminanden valgte fagkombination.

4.4 Bedømmelseskriterier

Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever

op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Herudover lægges der vægt på, hvordan

eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

4.5 Enkeltfagskursister og selvstuderende

Enkeltfagskursister og selvstuderende går til prøve i almen studieforberedelse efter

reglerne for 3-årig tilrettelæggelse.

88


Det påhviler rektor at sikre, at enkeltfagskursister inden afsluttende prøve har mulighed

for at gennemføre tre forløb med samarbejde mellem fag, som de har eller har haft,

inden for og på tværs af hovedområderne. Det sidste forløb gennemføres med

udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende forhold.

89


Bilag 2

Information Seeking Process

90


Bilag 3

Mail til gymnasiebibliotekarerne

Til ...

Tak for den positive respons og velvillighed til at deltage i mit speciale.

Specialet omhandler personaliseringsløsninger, og brugergruppen gymnasieelever. Jeg

har i opgaven opstillet en analysemodel ud fra teori om personalisering, relevans,

usability og en brugerprofil af gymnasieeleven som informationssøger. Denne

analysemodel skal være med til at evaluere personaliseringsløsninger, set ud fra den

tese, at de kan være med til at understøtte formidling af relevant information til

gymnasieelever.

Denne analysemodel har jeg brug for din hjælp til at afprøve på MyYahoo. Jeg har

udvalgt gymnasiebibliotekarer som evaluatorer, da i til daglig arbejder med min

udvalgte brugergruppe og i kraft af at være bibliotekarer kan anses for at være eksperter

i forhold til mit emneområde.

Analysemodellen skal evaluere på den enkelte personaliseringsløsning, ud fra de

spørgsmål, jeg har opstillet. Jeg vil derudover sende et spørgeskema, som vil stille nogle

uddybende spørgsmål, vedrørende den enkelte bibliotekars holdninger og synspunkter.

Du er meget velkommen til at kontakte mig på enten mobil 26398330 eller mail

pernillebolling@hotmail.com

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Pernille Bolling

91


Bilag 4

Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer

Indledende spørgsmål:

1. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen

minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen

mellem studiekompetence og informationskompetence?

2. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?

a. Undervisning i informationssøgning?

b. Samarbejde med undervisere?

c. Andet?

3. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?

4. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til informationssøgning?

5. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne

personaliseringsløsning?

6. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?

92


Du bedes herefter gennemgå analysemodellen på MyYahoo.

My Yahoo http://my.yahoo.com/

Jeg har allerede oprettet et MyYahoo ID, du kan anvende, da man skal være signet ind

for at anvende personaliseringstjenesten og gemme ens søgeresultater osv.

Yahoo! ID: bibliotekarc@ymail.com

Password: 123456

Når du har logget ind, fremstår siden som den gjorde lige efter oprettese af

brugernavnet. Du er hermed klar til at gå i gang. Analysemodellen er vedhæftet i et

andet dokument.

Efterfølgende spørgsmål:

A. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere

personaliseringsløsninger?

B. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieleevers

informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?

C. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil

det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger

som fx MyYahoo?

D. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af

studiekompetence?

E. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx. MyYahoo,

i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?

93


Bilag 5

Analysemodel (som sendt til bibliotekarerne)

1. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?

2. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?

3. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens

søgeresultater?

4. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?

5. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både en

kortere og en længerevarende informationssøgningsproces?

6. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og

hvordan?

7. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og

hvordan?

8. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen

til?

9. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov?

10. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?

94


Bilag 6.1.

Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer (Naja Slyngbog)

Indledende spørgsmål:

7. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen

minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen

mellem studiekompetence og informationskompetence

Loven siger: Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle

faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne

til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er

centrale.

RUB’s definition, som jeg hælder meget til, ser således ud:

Der er flere definitioner på ordet 'informationskompetence' - de kan kort sammenfattes

således:

• erkendelse af behovet for information

• overblik over, hvor behovet kan dækkes

• færdigheder i søgeteknik

• evnen til optimal udførelse af søgningerne

• færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af informationer

(kildekritik)

• evnen til integration af den fundne information i den allerede etablerede viden

• formidlingsevne

”Sans for at opsøge viden”, kan dække over hvad som helst. Og hvis man anskuer de 3

studieår som et progressivt udviklings- og uddannelsesforløb, er det de alle færreste

elever der når frem til at dække mere end de par stykker af RUB’s liste jeg har

kursiveret.

Informationskompetencen er en del af at være studiekompetent – men det er ikke en så

kritisk del, at alle elever er informationskompetente når de er studenter. Snarere tvært

imod. Dette er også hvad der samstemmende lyder fra de videregående uddannelser.

Spørgsmålet er om det overhovedet bliver realistisk at forvente fuld

informationskompetence fra gymnasieelever – personligt tror jeg alle højest at man kan

95


håbe på at de (også) når frem til at have en idé om hvor deres evt. behov kan dækkes.

Endeligt er uddannelsen altså også lagt op på, at man skal kunne gennemføre med et

minimum af ”udefrakommende” information, ud over undervisningsmaterialerne. Ikke

alle gymnasier har bibliotekarer, eller biblioteker – for det er ikke et lovkrav.

8. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?

a. Undervisning i informationssøgning?

Samtlige klasser tilbydes et årligt kursus, hvor der dels samles op på kurset året før,

dels formidles nyt stof.

b. Samarbejde med undervisere?

Ja-og-nej, underviserne bliver bedt om at deltage i informationsundervisningen, dels

fordi de kan supplere og målrettet snakken bedre end jeg kan, dels fordi de faktisk som

samlet gruppe, ikke er rasende informationskompetente selv. Og det jeg kan se, er at de

der har deltaget, typisk inddrager mig mere løbende efterfølgende.

c. Andet?

9. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?

Styrken hænger typisk sammen med deres almindelige vidensniveau – jo mere almen

viden, desto bedre er de til at navigere rundt. Der er et ikke-uvæsentligt element af

Mattheus-effekt i dette her. Derudover hænger deres successrate intimt sammen med

deres underviseres introduktion - eller italesættelse af emnet. Fokus er rettet mod

underviseren, og gives der intet input til hvad de med fordel kan gøre, så googles der

kun.

10. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til informationssøgning?

Svaghederne hænger dels sammen med deres almindelige faglige niveau, dels med hvad

de har fået at vide de skal gøre af deres undervisere. Rygmarvsreaktionen er at google.

96


Fuldstændigt bevidstløst. Men en refleksion over hvor man finder noget om sit emne,

fordrer altså også en vis viden, og studiemæssig modenhed. Erkendelsen for behovet for

information – og hvor man dækker den er ikke en selvfølge – heller ikke hos langt ældre

studerende end gymnasieelever.

Dette er så også i essensen grunden til at det er tæt på umuligt at opnå reel anvendelse af

” skræddersyede” løsninger i praksis. For før man anvender noget som helst nyt - skal

man erkende at man behøver det ☺ Det klassiske dilemma som enhver IT-projektleder

kender: Er det nemmere at gøre som man plejer (gribe telefonen f.eks.- eller Google) –

er det dét man gør.

11. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne

Ingen.

personaliseringsløsning?

12. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?

Ikke umiddelbart – dette her er jo meget mainstream – med minimal tid til udvikling –

det eneste der kan komme i nærheden af at ligne bare lidt, er muligheden for at oprette

en brugerkonto på bibliotek.dk. Ikke at ret mange anvender den i praksis ☺

Du bedes herefter gennemgå analysemodellen på MyYahoo.

My Yahoo http://my.yahoo.com/

Jeg har allerede oprettet et MyYahoo ID, du kan anvende, da man skal være signet ind

for at anvende personaliseringstjenesten og gemme ens søgeresultater osv.

Yahoo! ID: bibliotekara@ymail.com

Password: 123456

Når du har logget ind, fremstår siden som den gjorde lige efter oprettese af

brugernavnet. Du er hermed klar til at gå i gang. Analysemodellen er vedhæftet i et

andet dokument.

97


Efterfølgende spørgsmål:

F. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere

Den er OK,

personaliseringsløsninger?

G. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieleevers

informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?

Det helt grundlæggende – som er at det på mig virker som om at det implicit antages at

de reelt har en erkendelse af deres informationsbehov.

– Og det har de færreste. For det er altså i den grad udvidet pensum, erkendelse af

informationsbehovet fordrer en faglig metaviden de først er i besiddelse af ret sent i

forløbet.

Det samme gælder forholden sig til informationstyper – primær, sekundær, ect. – og

hvor man kan forvente at finde de forskellige typer. Alene grundet copyright, er det jo

begrænset hvor megen valid sekundær information man finder på nettet. Men det ved

eleverne ikke – for så vidt som de overhovedet når frem til at reflektere over det.

H. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil

det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger

som fx MyYahoo?

Der er ikke tvivl om at de bibringes oplysninger de ellers ikke ville have fået – og det er

jo altid godt. Men som benhård (!) praktiker må jeg sige at skal en personificeret

løsning have nogen gang på jorden, skal den være en del af en allerede anvendt

mainstream-løsning.

I. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af

studiekompetence?

98


De kan inddrages i et undervisningsforløb, med en demonstration af funktionerne og

medfølgende hjælp til opsætning. Men reel brug ville kræve en løbende ”opfølgning”

fra underviserside – det er slet ikke nok med en bibliotekar-session en gang om året i

sådan en forbindelse.

J. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx. MyYahoo,

i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?

Jeg har en indgroet modvilje mod personificeringsløsninger – brugerne rykker sig typisk

for hurtigt i forhold til at der kan følges med – forudsat de erkender at de har hjælp

behov – og hvis ikke de har erkendt dét, anvender de den slet ikke som udgangspunkt.

Omvendt kan jeg godt lide løsningen, så – hvis nu funktionerne havde været integreret i

f.eks. iGoogle, så måske – eftersom Google jo for gymnasielever er de facto standarden

for netsøgning.

99


Bilag 6.2.

Analysemodel (Naja Slyngborg)

11. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?

Det ser meget standardiseret ud – reelt er der vis ikke megen forskel på denne og

iGoogle

12. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?

13. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens

søgeresultater?

De ligger lige et par niveauer nede – det fordrer en søgning før de kommer

14. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?

For mig er det – for en elev – godt spørgsmål.

15. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både en

kortere og en længerevarende informationssøgningsproces?

Jeg kan godt lide ”Search Pad”. P.t. anbefaler jeg delicio.us – ikke at jeg tror

nogen bruger den overhovedet – biblioteket har en side – for min egen nemheds

skyld – det er lettere at henvise til en samlet side med alle links – sorteret efter

tags

- Ligeledes er de relaterede termer og relaterede søgninger også fine features

16. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og

Formenligt

hvordan?

100


17. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og

hvordan?

Formenligt

18. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen

til?

Det ville tage længere tid end jeg har nu, at gennemgå den med det for øje, men

principielt er det vel alle – for så vidt som de overhovedet kan/må inddrage

kilder fra nettet.

19. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov?

Det er alt for omstændeligt – de ville ikke anvende dem – det fordrer en

erkendelse af informationsbehovet, der typisk ikke er til stede – ikke i forhold til

studiet i hvert fald – muligvis i forhold til en seriøs hobby

20. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?

For meget tid ;o) – Hvad er det Jakob Nielsen sætter som max. tid en bruger

anvender på en given side – i sekunder?

101


Bilag 6.3.

Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer (Lone Foss Brink)

Indledende spørgsmål:

13. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen

minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen

mellem studiekompetence og informationskompetence?

Jeg ser informationskompetence som et underbegreb til studiekompetence,

d.v.s. en af de mange kompetencer, man skal besidde for at være

studiekompetent.

14. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?

a. Undervisning i informationssøgning? Ja

b. Samarbejde med undervisere? Ja

c. Andet?

Individuel vejledning af elever i litteratur- og informationssøgning

15. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?

Jeg ser ikke, at gymnasieelever har specifikke styrker i forhold til

informationssøgning i forhold til så mange andre befolkningsgrupper,

heller ikke i forhold til jævnaldrende, som ikke har valgt gymnasiet. Når de

starter i gymnasiet, er deres forudsætninger og færdigheder meget

forskellige. Men de fleste er selvfølgelig fortrolige med brug af internettet

og bruger det flittigt til underholdning (spil), forskellige former for

kommunikation (Facebook) og hurtige informationssøgning (Wikipedia).

16. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til informationssøgning?

Manglende færdigheder i strategisk og struktureret litteratur- og

informationssøgning

Manglende viden om andre søgemuligheder på nettet end ”googling”

102


Manglende tålmodighed og nysgerrighed i forhold til søgninger på og

udforskning af nettet.

17. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne

personaliseringsløsning?

Ingen

18. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?

I forbindelse med 23 ting-projektet har jeg lavet min egen startside i Google

(iGoogle). Jeg kender også til andre personaliseringsløsninger, f.eks. i

Bibliotek.dk, men bruger dem ikke systematisk.

Du bedes herefter gennemgå analysemodellen på MyYahoo.

My Yahoo http://my.yahoo.com/

Jeg har allerede oprettet et MyYahoo ID, du kan anvende, da man skal være signet ind

for at anvende personaliseringstjenesten og gemme ens søgeresultater osv.

Yahoo! ID: bibliotekarb@ymail.com

Password: 123456

Når du har logget ind, fremstår siden som den gjorde lige efter oprettese af

brugernavnet. Du er hermed klar til at gå i gang. Analysemodellen er vedhæftet i et

andet dokument.

Efterfølgende spørgsmål:

K. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere

personaliseringsløsninger?

Den kan godt bruges som udgangspunkt, men jeg tror alligevel, at man –

for at man kan få det fulde udbytte af den – bør tilpasse den hver enkelt

produkt, man ønsker at evaluere. Det kan være vanskeligt med så generel

en model at gennemskue, hvilke funktioner i produktet man som evaluator

skal afprøve. Alternativt skal det specificeres nærmere, hvilket formål

103


personaliseringen skal tjene: informationssøgning på nettet, videndeling,

læring, underholdning o.s.v.

L. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieleevers

informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?

Eleverne har behov for let adgang til en række domænespecifikke tjenester

som f.eks. Lectio og SkoDa samt forskellige databaser og programmer, som

skolen abonnerer på. Analysemodellen tager ikke højde for afprøvning af

grænsefladen til eller integration af disse systemer.

M. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil

det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger

som fx MyYahoo?

Ja, jeg tror godt, at det kan give nogle studiemæssige fordele at kunne

personalisere foretrukne søgemaskiner som f.eks. Yahoo eller Google, men

måske i endnu højere grad bibliotekernes OPAC’s herunder Bibliotek.dk.

Det kan både spare tid for eleven og understøtte gode studievaner. Ulempen

kan være, at man bruger de samme søgemaskiner hele tiden i stedet for at

være åben over for andre muligheder.

N. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af

studiekompetence?

Man kunne tænke sig, at man – når man starter som elev i gymnasiet –

opretter sin personlige værktøjskasse til litteratur- og informationssøgning

(og måske også nogle af de øvrige studiekompetencer), og at der

efterhånden som man får behov for det, fylder nye værktøjer i kassen

(ubrugelige kasseres). Jeg er bare ikke sikker på, at søgemaskiner som

MyYahoo og iGoogle er de rigtige værktøjskasser – de ville i højere grad

kunne indgå som værktøjer.

104


O. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx. MyYahoo,

i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?

Det kan understøtte gode studievaner som f.eks. at føre log over søgninger.

Men som nævnt under pkt. C kan det også understøtte en for ensidig brug

af nogle bestemte søgemaskiner.

105


Bilag 6.4.

Analysemodel (Lone Foss Brink)

21. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?

På grund af de rigtig mange features vil jeg karakterisere MyYahoo som

middelsvær at lære at bruge.

22. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?

Nej, sproget og forkortelserne er ikke altid til at forstå og gennemskue, og

slet ikke, hvis man ikke behersker et godt (internet)engelsk. Eksempler:

OMG, Shine (Quicklinks) og navnene på flere af de features, som kan

tilføjes.

23. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens

søgeresultater?

Jeg er slet ikke sikker på, at jeg har gennemskuet, hvilke muligheder der er.

Men jeg har kigget lidt nærmere på ”Search Pad”, og jeg tror, at

funktionaliteten er OK, men den er svær at bruge.

24. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?

Sværhedsgraden varierer fra feature til feature, men som udgangspunkt er

de ret intuitive at bruge og sætte op.

25. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både en

kortere og en længerevarende informationssøgningsproces? ”Search Pad”

understøtter både en kortere og en længerevarende

informationssøgningsproces. Man kan gemme sine søgeresultater, og der

føres løbende en log over de sider, man har været inde på. Nogle

hjemmesider har dog kortsluttet ”back”-funktionen, så søgeloggen i Search

Pad forsvinder, hvis man har klikket på et link og ikke kan komme tilbage

igen med ”back”.

106


26. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og

hvordan? Løsningen som helhed kan tilpasses et ændret informationsbehov i

bred forstand, idet features kan fjernes og andre tilføjes efterhånden som

man får brug for dem. Set snævert inden for informationssøgning til

opgaver, altså hvis man bruger My Yahoo som søgemaskine, kan man jo

løbende redigere sine noter (Notes).

27. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og

hvordan?

Se svaret til pkt. 7. Når informationsbehovet ændrer sig, vil

relevansvurderingen også ændre sig. Hvis man ikke længere har behov for

en bestemt feature eller en bestemt henvisning til en hjemmeside, vil man

heller ikke længere finde den relevant. Behov og relevans ændrer sig over

tid af mange grunde: Man får større viden om et emne, man har fået et

andet emne i fokus o.s.v.

28. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen

til?

Man kan bruge personaliseringsløsninger til håndtering af studieopgaver,

arbejdsmæssige opgaver og private opgaver. Efter min opfattelse er My

Yahoo nok ikke en optimal løsning i forhold til studieopgaver. Men jeg kan

sagtens se for mig et mere domænespecifikt værktøj til understøttelse af

elevernes informations-kompetencer. Dog kan min opfattelse være meget

forskellig fra gymnasieelevers, da de har en anderledes adfærd på og brug

af internettet end jeg har.

29. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov?

Der er mange irrelevante features i forhold til brugergruppens behov, hvis

behovet er udvikling af studie- og informationskompetencer.

107


30. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?

Der skal nok bruges en del timer hen ad vejen, men jeg vil tro, at man kan

tilpasse en brugbar startside inkl. håndtering af en håndfuld features på 3-4

timer.

108

More magazines by this user
Similar magazines