Det Simulerede Biblioteksbesøg - Forskning - IVA

pure.iva.dk

Det Simulerede Biblioteksbesøg - Forskning - IVA

Det Simulerede Biblioteksbesøg

The Simulated Library Visit

Speciale, 2011

Vejleder Carl Gustav Johannsen

Jan M. Johansen, Mads Kofoed & Morten C. Riedel

Årgang 2009/2010

Antal ord: 31.344/138 sider

Resume

Kravene til folkebibliotek er i det postmoderne og hyperkomplekse samfund mere diverse end

nogensinde før, ikke mindste når det gælder det fysiske rum. Dette speciale giver, med teoretisk

afsæt i Lars Qvortrup og Anthony Giddens, et bud på, hvordan man kan undersøge brugernes

opfattelse af og ageren i dette rum ved at udarbejde en metode, Det simulerede biblioteksbesøg

(DSB), til netop dette.

Det simulerede biblioteksbesøg er bygget op omkring det virtuelle Simulated Work Task-koncept

og konstrueret med henblik på at undersøge et fysisk rum med udgangspunkt i brugernes ageren og

rumopfattelse. Endvidere er det inspireret af et overordnet ønske om at udvikle et alternativ til de

mere gængse undersøgelsesmetoder og redskaber. Derfor giver specialet bl.a. indblik i, hvordan

man kan bygge en metode til undersøgelse af det fysiske rum inspireret af Simulated Work Task,

hvad der kræves af en sådan metode, og hvordan en sådan metode ser ud.

Som en del af dette belyses allerede eksisterende forskning og Simulated Work Task-koncept

nærmere, dernæst det hyperkomplekse samfunds krav til en sådan metode, anvendelsesmuligheder

for en ny metode og slutteligt opstilles rammeværket for metoden, DSB. I den forbindelse tages der

udgangspunkt i cases, der bruges til at indhøste erfaringer og godtgøre metodens legitimitet.

1


Abstract

Juni 2011

The requirements for public library is in the post-modern and hyper-complex society more diverse

than ever before, not least when it comes to the physical space. This thesis gives, with theoretically

based on Lars Qvortrup and Anthony Giddens, a suggestion of how to investigate users' perceptions

and actions in this area by developing a method, the simulated library visits (DSB) to do just that.

The simulated library visit is built around the virtual Simulated work task concept and designed to

explore a physical space based on user behavior and spatial perception, and is inspired by an

overarching desire to develop an alternative to the more conventional study methods and tools.

Therefore, the thesis include insight into how to build a method to study the physical space inspired

by Simulated Work Task, what is required of such a method, and how such a method looks like.

As part of this, both existing research and Simulated work task, will be further illuminated, then the

hyper-complex societies requirements for such a method - the uses of such a new method and

finally set the frame work for the method, DSB. In this regard, case studies are used to gain

experience and demonstrate the method's legitimacy.

Side 2 af 178


Indhold

Indholdsfortegnelse

Juni 2011

1 Indledning ...................................................................................................................................... 6

1.1 Overordnet emne .................................................................................................................. 8

1.2 De hyperkomplekse krav og brugernes ditto ....................................................................... 9

1.3 Motivation .......................................................................................................................... 10

1.4 Specialets opbygning ......................................................................................................... 12

2 Problemformulering .................................................................................................................... 12

3 Metode ......................................................................................................................................... 13

3.1 Litteraturstudier .................................................................................................................. 16

3.1.1 Brugerundersøgelsesmetoder i folkebiblioteket........................................................... 16

3.1.2 Simulated Work Task - brug og baggrund ................................................................... 21

4 Teori ............................................................................................................................................ 29

4.1 Teoretiske samfundskoblinger ........................................................................................... 29

4.2 Giddens .............................................................................................................................. 30

4.2.1 Den dobbelte hermeneutiske proces ............................................................................ 31

4.2.2 Strukturationsteorien .................................................................................................... 32

4.2.3 Giddens og Qvortrup .................................................................................................... 32

4.2.4 Refleksivitet ................................................................................................................. 33

4.3 Det qvortrupske perspektiv (MK) ...................................................................................... 34

4.4 Biblioteksrummet i det 21. århundrede .............................................................................. 35

4.4.1 Rummet og rumopfattelse ............................................................................................ 36

Side 3 af 178


Juni 2011

4.1 Kritik (MCR & JMJ) .......................................................................................................... 40

4.2 Afgrænsninger .................................................................................................................... 45

4.2.1 Tid og sted? .................................................................................................................. 45

4.2.2 Emnebegrænsninger? ................................................................................................... 46

4.2.3 Empirisk afgrænsning? ................................................................................................ 46

5 Udvikling af en metode ............................................................................................................... 47

5.1 Belysning af bibliotekssfæren ............................................................................................ 48

5.2 Opbygning af DSB ............................................................................................................. 51

5.2.1 Indledende erfaringer ................................................................................................... 52

5.2.2 En analytisk tilgang til bibliotekets fysiske rum .......................................................... 55

5.2.3 Valg af målepunkter ..................................................................................................... 57

5.3 Del 1 – Undersøgelse af det fysiske rum ........................................................................... 61

5.3.1 Rummets Grænseflader ................................................................................................ 61

5.3.2 Visuel rumrepræsentation ............................................................................................ 66

5.3.3 Tillidsrum ..................................................................................................................... 69

5.3.4 Rumlighed .................................................................................................................... 71

5.4 Del 2 – Interview (MCR) ................................................................................................... 74

5.5 Cases .................................................................................................................................. 78

5.5.1 Case 1 – BIBLIOTEKET ............................................................................................. 78

5.5.2 Case 2 – Københavns Hovedbibliotek ......................................................................... 97

5.6 Refleksion og evaluering ................................................................................................. 116

5.6.1 Hvad adskiller vores metode fra andre metoder?....................................................... 120

5.6.2 Og hvad kan man bruge den til? ................................................................................ 121

6 Metadiskussion .......................................................................................................................... 123

Side 4 af 178


Juni 2011

6.1 Valg og fravalg................................................................................................................. 123

6.1.1 Systemer og systemteori ............................................................................................ 124

6.2 Repræsentativitet .............................................................................................................. 125

6.2.1 Overvågning af testpersoner ...................................................................................... 126

7 Konklusion ................................................................................................................................ 126

7.1 Opsummering ................................................................................................................... 129

8 Referencer ................................................................................................................................. 131

9 Bilag .......................................................................................................................................... 139

9.1 Vi skal være bedre til at formidle ..................................................................................... 139

9.2 Case 1 – interviews og svar.............................................................................................. 142

9.2.1 Interview 1a................................................................................................................ 143

9.2.2 Interview 1b ............................................................................................................... 145

9.2.3 Interview 2a................................................................................................................ 147

9.2.4 Interview 3a................................................................................................................ 149

9.2.5 Interview 3b ............................................................................................................... 151

9.3 Case 2 – interviews og svar.............................................................................................. 153

9.3.1 Interview 1a – fredag den 17-6, 2011, kl.17.00. ........................................................ 154

9.3.2 Interview 2a – lørdag den 18-6, 2011, kl.14.30. ........................................................ 156

9.3.3 Interview 3a – fredag den 17-6, 2011, kl.ca. 17.30. ................................................... 159

9.3.4 Interview 3b – mandag den 20-6, 2011, kl.13.45. ..................................................... 162

9.3.5 Interview 4a – fredag den 17-6, 2011, kl.12.00. ........................................................ 165

9.3.6 Interview 4b – mandag den 20-6, 2011, kl.16.00. ..................................................... 168

9.3.7 Interview 5a – fredag den 17-6, 2011, kl.13.00. ........................................................ 172

9.3.8 Interview 7a – fredag den 17-6, 2011, kl.ca. 14.00. ................................................... 175

Side 5 af 178


1 Indledning

Folkebiblioteket eksisterer i en foranderlig tid. Forandringer sker tilsyneladende hurtigere og

Juni 2011

hurtigere. At netop verden forandrer sig i høj hast og derfor er blevet mere kompleks - måske sågar

hyperkompleks - er en tese som er fremlagt af Lars Qvortrup (Qvortrup 1998). Her fremlægger

Qvortrup den teori, at verden er under så konstant et forandringspres, at kompleksiteten øges

voldsomt, hvilket gør det umuligt fortsat at beskue verden ud fra en optik. Denne forandring har

gjort det sværere for brugene og i sandhed også for bibliotekerne at navigere i denne virkelighed.

Hvad end man, om denne forandring er positiv eller negativ, så er det et faktum, at denne konstante

forandring er et aspekt, man må tage hensyn til, både som individ eller institution, hvis man skal

agere i et moderne informationssamfund. Dette vil gøre sig endnu mere gældende i de kommende

år, da tilbuddene om brugernes gunst naturligt vil forøges ekspotentielt i et forbrugssamfund som

det danske. Som en af samfundets kulturbærende institutioner søger folkebibliotekerne ikke kun at

holder trit med denne kontinuerlige forandringsproces, men at tage del i den.

Det er i dette hyperkomplekse samfund, at folkebibliotekerne bliver nødt til at være fornyende,

måske endda trendsættende. Derfor er det ikke så underligt, at mange at de nye tiltag får så megen

opmærksomhed i disse tider. Man gentænker selve biblioteksrummet på nye og ofte innovative

måder, man forsøger at sætte brugeren i centrum, og man forsøger at profilere sig højt på områder

inden for unge og studerende (Københavns Biblioteker, 2007). Men hvordan virker disse tiltag?

Risikerer man ikke bare at forvirre og frastøde brugerne mere end at tiltrække dem, hvis man søger

at opfylde brugernes behov ud fra faglige og politiske paradigmer? Formår folkebiblioteket at være

komplekst nok i det hyperkomplekse samfund samtidig med at opfylde de behov, som brugerne

Side 6 af 178


stiller for dagen, uden at skræmme dem væk med for radikale ændringer baseret på svært

gennemskuelige parametre?

Juni 2011

Hvis det hyperkomplekse samfund karakteriserer samfundsudviklingen i dag, og hvis antagelsen er,

at vores samtidige folkebiblioteker skal afspejle det samfund, de er en del af, så må samfundet dels

forvente en udvikling af biblioteker, der bevæger sig væk fra modernitetens enhedsbibliotek, da

man brød med almuebiblioteket og tilbage til en folkebiblioteksstruktur, der er fragmenteret, hvor

det enkelte har specialiseret sig og har tilpasset sig de brugergrupper og sit demografiske opland,

dels at afspejle en bred vifte af behov hos sine brugergrupper.

Bolton Central Library, Bolton.

Rachel van Riel (van Riel, 2004) er bl.a. en af dem, der de seneste år har været en ledende

skikkelse, når det gælder om at gentænke folkebibliotekets fysiske rum, f.eks. set i Bolton Central

Library. Foruden selve de fysiske forandringer, så er udbud af materialer og tjenester samt

folkebibliotekets samfundsmæssige funktion og rolle også under forandring (Jochumsen &

Rasmussen, 2006c). I den sammenhæng finder vi det interessant at se, hvorvidt dette opfattes som

Side 7 af 178


Juni 2011

nyttigt og brugbart af de brugere og/eller lånere, der gør brug af bibliotekets tilbud. Inspireret af

Knakkergaard og Brødsgaard Andersens måling af folkebibliotekets succes har vi her med vores

speciale forsøgt at udvikle en ny metode, hvorved man kan måle brugernes/aktørernes interaktion

med det omgivende biblioteksrum.

1.1 Overordnet emne

Vi har valgt at se verden som værende hyperkompleks (se teori – Qvortrup). Det hyperkomplekse er

karakteriseret ved forandringer, hastige forandringer. I et flydende miljø, hvor traditioner og

grupperinger synes at fragmentere kontinuerligt, så kræver det en hidtil uset fleksibilitet fra ikke

kun individers side, men især fra institutioner, hvad enten der er tale om private eller offentlige.

Fleksibilitet i sig selv kan dog ikke være nok. I en hyperkompleks kontekst er det også nødvendigt

at bevare kontakt med sin omverden gennem tilkoblinger. Man skal derfor vide, hvem man taler

til/med, og ikke mindst, hvad man prøver at sige (og hvorfor). I en sådan situation er det ikke

længere nok blot at vide, hvor mange kunder man har og hvor meget de forbruger. Sagt i et

biblioteksrelevant sprog, så må man altså vide mere end blot, hvor mange lånere, der passerer

gennem ens døre, og hvor mange bøger de låner.

Netop måden at betragte verden på, selv en hyperkomplekse verden, er i vores optik betydende for,

hvordan man agerer i denne. Derfor har vi valgt at supplere Qvortrups overordnede teori om det

hyperkomplekse og den lærende organisation med Anthony Giddens strukturationsteori og den

dobbelthermeneutiske proces, hvor fortolkning og konstruktion af rummet spiller en stor rolle. Med

baggrund i disse teorier søger vi, inspireret af Knakkergaard og Brødsgaard Andersens søgen efter

andre måder at opgør et folkebiblioteks succes på (Knakkergaard og Brødsgaard Andersen, 2008),

at finde en anden anskuelsesvinkel på - et senmoderne bibliotek i et hyperkomplekst samfund.

Specifikt søger vi i dette speciale at udvikle en metode til at analysere det senmoderne

folkebiblioteks fysiske rum med empirisk udgangspunkt i en case om hhv. Københavns

Side 8 af 178


Hovedbiblioteks nyligt ombyggede stueetage/panoptikon og det nybyggede BIBLIOTEKET i

Juni 2011

Københavns nordvestkvarter gennem en teoretisk tilgang baseret på Lars Qvortrups tanker om det

hyperkomplekse samfund. De metodiske overvejelser udmunder i en serie almene målepunkter, der

er opstillet i en analysemodel, hvor de indsamlede data og den efterfølgende analyse sammenholdes

med et givent biblioteks lokale succeskriterier.

1.2 De hyperkomplekse krav og brugernes ditto

Udgangspunktet i denne opgave er som nævnt det hyperkomplekse bibliotek. For at legitimere sin

eksistens og fremtidige plads som et bærende element i demokratiet må det hyperkomplekse

bibliotek kommunikere sine bagvedliggende rationaler til offentligheden gennem klare budskaber i

ord og image og give brugerne, hvad de rent faktisk efterspørger, og ikke hvad man fra

institutionens side ønsker at tilbyde og derved indgå som system på lige fod med andre systemer.

Et hyperkompleks samfund med alle dets institutioner, organisationer og andre

interessefællesskaber, det være sig grupper eller individer, det offentlige eller det private, fordrer en

anden måde at opgøre succes og fiasko på end blot den gammelkendte brug af tal og procenter.

Derfor er arbejdsopgave tilgangen (work task) oplagt, da der her er tale om

hybridevalueringstilgange, der kombinerer to tilgange til evaluering af systemer; system-drevet og

kognitiv brugercentreret tilgang.

Hvis man med Qvortrup i tankerne ønsker at sikre, at man giver brugeren, hvad de gerne vil have,

og ikke, hvad man som professionel eller kulturkæmper tror, de gerne vil have, så er en metode med

vægt på brugernes opfattelse af emnet, i dette tilfælde bibliotekets fysiske rum og tilbud, velvalgt.

Man kan altså med DSB afprøve, hvorvidt de tanker og tiltag, man har foretaget, påvirker brugerne,

således at man ikke famler i blinde under en forandringsproces eller lignende. Det er i sig selv ikke

Side 9 af 178


Juni 2011

så forskelligt fra andre undersøgelsesmetoder, men DSB tager entydigt afsæt i det fysiske rum og

den måde, brugeren færdes, agerer og benytter dette på, samt brugerens transaktionstilfredshed.

1.3 Motivation

På baggrund af en uformel undersøgelse af biblioteksbarometeret 2010 (Styrelsen for Bibliotek &

Medier) og en ligeledes uformel samtale med Pia Schack Pedersen på Københavns Hovedbibliotek

finder vi netop, at der sjældent synes at være en brugerorienteret bagtanke med ordningen af det

fysiske biblioteksrum, tværtimod synes bibliotekernes indretning at være bestemt af personalets

(læs: styregruppens) ønsker, arkitekternes arkitektoniske ideer og kulturpolitisk hensynstagen (læs:

bibliotekets skal være en kulturel perle eller attraktion).

Et af de indledende spørgsmål vi har stillet os selv er, hvorvidt det fysiske biblioteksrum skal

afspejle sin samtid, eller om biblioteksrummet skal ”være med på moden”, så at sige? I et sådan

tilfælde kunne man frygte at sætte folkebibliotekets formål over styr eller blot gøre det

utidssvarende i løbet af kort tid og dermed også underminere bibliotekets funktion. For eksempel i

tilfældet Hjørring bibliotek der har været progressiv i sin indretning, men som efter vores mening

har givet afkald på fleksibilitet i forhold til den efterhånden berømte ”røde tråd”, der løber igennem

biblioteksrummet. En sådan gimmick gør også biblioteket sårbart over for fremtidige tendenser og

ændrede behov. Derfor stiller vi spørgsmålstegn ved, om man egentlig ved, hvad brugerne ønsker

og efterspørger i forbindelse med et biblioteks fysiske rammer, og om man har de nødvendige

redskaber til at undersøge dette. Med Det simulerede biblioteksbesøg ønsker vi netop at udarbejde

en sådan metode.

Det simulerede biblioteksbesøg var indtil nu en ufærdig del af metodetrianguleringen i vores

bacheloropgave og bestod af en todelt opgave, hvori testpersonen bliver bedt om at foretage et

biblioteksbesøg på Københavns Hovedbibliotek. Opgaven, som testpersonen blev stillet, sikrede at

forsøgspersonen skulle bruge stueetagen som portal til biblioteket – det område var vores

Side 10 af 178


Juni 2011

fokusområde grundet den dengang nylige ombygning – og yderligere komme rundt på stueetagen,

således at overskuelighed, opmærkning og servicemuligheder afprøvedes. Herved undersøges

koblingen mellem systemer – i dette tilfælde brugere og biblioteket – ved hjælp af en kombination

af kvalitative og kvantitative systematikker.

Andersson og Skot-Hansen skriver i Det lokale bibliotek (s.9, 1994), at ”(…) det værdihierarki, som

har været en forudsætning for en enhedskultur, brudt sammen, og den enhedskultur,

folkebibliotekerne har kunnet holde sig til, er afløst af et kaotisk kulturbegreb. Folkebiblioteket står

i dag midt i et kulturelt landskab, der er destruktureret til lokale mangfoldigheder og

differentieringer.” Der er efter vores mening en stor opgave i at finde ind til, hvad en given bruger

efterspørger, og hvordan denne bruger opfatter et rums udfoldelsesmuligheder, samt det denne

bruger forlanger af rummet, og hvordan disse krav efterkommes. Kort sagt, information, som vi

mener, kun kan behandles meget overfladisk via tal og procenter, men hvor man modsat må

forvente at kunne komme adskillige spadestik dybere med en kvalitativ undersøgelse af en

respondents brug af de fysiske rammer.

Som nævnt ovenover, så ønsker vi at give et alternativ til de gængse metoder til at opgøre et

biblioteks succes på og en alternative metode til analyse af brugeradfærd. Foruden inspirationen af

Knakkergaard og Brødsgaard Andersens søgen efter andre måder at opgøre et folkebiblioteks

succes på og Qvortrups fokus på brugerne, så er vi også drevet af et ønske om at levere en

metode/model, der tager i ed, de problemer biblioteker ofte synes at have med at skaffe sig gangbart

empirisk data – eksemplificeret ved manglende respons på invitationer til brugergrupper og -

paneler. Oftest synes brugere først at reagere, når et givent tiltag er sat i værk, og i den henseende

oftest negativt (hele kontroversen omkring Pernille Schaltz synes at bekræfte denne tese). Lige så

ofte synes bibliotekerne at hvile deres tiltag på en misforstået eller rent faglig opfattelse af, hvad

brugerne ønsker. Derfor er en metode/model til analyse af brugerbehov og adfærd – DSB – vigtig i

et hyperkomplekst samfund.

Side 11 af 178


1.4 Specialets opbygning

Juni 2011

Specialet er bygget op under hensyn til Toulmin og søger dermed at præsentere et belæg for vores

påstand gennem en hjemmel. Med andre ord, så lægges med indledning (kapitel 1) og

problemformuleringen (kapitel 2) grundlaget for specialets kerne, nemlig en konstruktion af en

metode til undersøgelse af det fysiske rum ved hjælp af en samfundsvidenskabelig indgang til

metode (kapitel 3) baseret på bl.a. Qvortrup og Giddens teorier, samt en postmoderne rumopfattelse

(kapitel 4). Med kapitel 5 – Udvikling af en metode – giver vi en hjemmel for vores påstand,

hvorefter vi med metadiskussionen i kapitel 6 søger at debattere processen og de bagvedliggende

valg. Slutteligt opsamles der i en konklusion (kapitel 7).

2 Problemformulering

Kapitel 2 omhandler selve grundtesen i vores speciale, problemformuleringen. Med dette speciale

ønsker vi at konstruere en metode til at undersøge et fysisk rum med udgangspunkt i brugernes

ageren og rumopfattelse.

I den forbindelse er vores problemformulering delt op i følgende underpunkter:

Hvordan kan man bygge en metode til undersøgelse af det fysiske rum inspireret af

Simulated Work Task?

Hvad kræves der af en sådan metode?

Hvordan vil en sådan metode se ud?

Side 12 af 178


Hvad kan man bruge en sådan metode til?

Juni 2011

Først belyses allerede eksisterende forskning og SWT, dernæst det hyperkomplekse samfunds krav

til en sådan metode, anvendelsesmuligheder for en ny metode og slutteligt opstilles rammeværket

for metoden (herefter omtalt som Det Simulerede Biblioteksbesøg eller blot DSB). I den forbindelse

tages der udgangspunkt i cases, hvor metodens gangbarhed undersøges og selve metoden tilpasses

til en endelig form.

3 Metode (MCR)

Metodisk gør vi brug af en samfundsteoretisk indgang til specialet, det vil sige, vi låner fra en bred

vifte af fagtraditioner med fokus på mennesker (Larsen, 2007). Endelig hviler denne metodiske

indgang også på vores to hovedteoretikere (se Teorikapitlet).

Fokus er i sagens natur lagt på den menneskelige opfattelse af de fysiske rammer – eller det fysiske

rum, om man vil – da vi med DSB søger at skabe en metode til at afdække menneskets opfattelse af

rummet, således at man fra et givent folkebiblioteks side kan undersøge, hvorvidt biblioteket lever

op til sine egne succeskriterier eller blot, hvorvidt de tiltag, man måtte have foretaget, virker

(funktion) efter hensigten (formål).

Vores metode er i det hele taget vægtet i retning af det empiriske frem for det teoretiske, hvilket

som gruppe falder os temperamentsmæssigt godt for, da vi er af den opfattelse, at empiri og

nytteværdi er vigtigt i en opgave som denne, ikke mindste fordi vi arbejder med mennesker og,

inspireret af Giddens (se Teori 4.2.), forsøger at transcendere en simpel funktion-formåls-dualisme.

Blandt andet fordi vi ønsker at kunne levere et stykke arbejde, der rent faktisk kan bruges i praksis.

Dette er grunden til, vi som udgangspunkt har valgt at gøre brug af Lars Qvortrups teoribegreb om

Side 13 af 178


det hyperkomplekse og de udfordringer, der derved opstår, og Giddens dobbelthermeneutiske

proces med indspark fra diverse rumteoretikere (se igen Teorikapitlet).

Juni 2011

Metodisk går vi til værk ved at først at spørge hvorfor, dernæst på hvilket grundlag, så hvordan og

slutteligt sådan.

Som en del af denne metodik vil der være en afsøgning af eksisterende metoder, der kan have en

sammenhæng med vores og vil bestå af litteraturstudier; først metoder brugt i folkebiblioteker,

dernæst litteraturstudier af Simulated Work Task som metode.

Når der i nærværende opgave er en ambition om at udvikle en metode til undersøgelse af

biblioteksrummet og biblioteksbesøgendes brug af samme, kræver det selvsagt at sørge for at

undersøge, om der er et reelt behov for en sådan metode.

Dette bliver her i specialet sikret ved en kritisk undersøgelse af eksisterende undersøgelsesmetoder,

der bliver brugt i praksis i folkebiblioteker. Fokus vil her være på at få afklaret folkebibliotekernes

eksisterende undersøgelsesmetoder i al almindelighed. Altså, hvad de bliver brugt til, og hvorvidt

der i forvejen findes metoder til at undersøge et folkebiblioteks fysiske rammer, og hvorvidt

sådanne bliver brugt i praksis.

Her vil kilderne primært være Bibliotekspressen, Danske Biblioteker, Styrelsen for Bibliotek og

Mediers (SBM) hjemmeside samt i mindre omfang videnskabelige artikler og artikler fra andre

lande.

Næste led i litteraturstudierne er som sagt at få undersøgt og analyseret eksisterende viden om

Simulated work task (SWT) som metode, da inspirationen til vores metode overvejende kommer

herfra. Efter at have undersøgt SWT nærmere stod det allerede klart for os under arbejdet med

bacheloropgaven (Johansen, Kofod og Riedel, 2009), at SWT kun kan tjene som en inspiration, da

formål og funktion er bundet tættere sammen i det virtuelle rum – hvor SWT opererer – end i det

fysiske ditto. Det fysiske rum er designet med et formål, hvor funktionen optræder, når brugerne

Side 14 af 178


Juni 2011

skaber en sådan, mens det virtuelle rum er mere rigidt, forstået på den måde, at en søgemaskine, der

ikke har til formål at gøre et eller andet, så heller ikke har den funktion indbygget i designet.

Derfor vil arbejdet i denne del bestå i at dekonstruere SWT og dens brug ved at kigge på dens

enkeltdele og diskutere disse enkeltdeles begrænsninger, for til sidst at få udpeget de dele fra SWT,

som vi mener, kan bruges i DSB.

Det er relativt lidt der er skrevet specifikt om SWT, og der er pt. ikke gjort forsøg med at bruge

metoden i andre sammenhænge end Information seeking and retrieval inden for IIR-feltet. Kilderne

til denne del af litteraturstudierne vil derfor udelukkende bestå af videnskabelige artikler, hvoraf

størstedelen kommer fra Journal of Library and Information Science.

Dernæst går vi i gang med ”hvordan”. Denne del af specialet består i at undersøge genstandsfeltet,

som her er biblioteksrummet, og vil i høj grad inddrage rumteori, affordanceteori og

serendipitetsteori og derved hvile metodisk på disse teorier. Denne, ligeledes, afgørende del af

specialet hjælper os til at afgrænse genstandsfeltet og ved hjælp af førnævnte metoder og teorier til

at udarbejde en række målepunkter til brug i DSB.

”Sådan”-delen af specialet vil bestå i at få konstrueret og testet vores metode samt finpudset DSB.

Denne del kommer derfor mest til at bestå i dels en formulering og konstruktion af opgaver, dels få

sammensat et tilhørende semistruktureret interview, der på baggrund af opgaverne skal afdække

respondenternes brug af biblioteksrummet. Kriterierne bliver her at få lavet en model, der dels er så

simpel som mulig, dels inddrager så mange målepunkter som muligt og inddrager så stor en del af

biblioteksrummet som muligt.

Side 15 af 178


Juni 2011

Interviewene vil forløbe som en samtale, men spørgeformen er mere systematisk og har et specifikt

formål og en særlig struktur. Under interviewet søges samtidig meningsafklaring, som eliminerer

flertydighed ved de fremsatte udsagn og derved tilvejebringer et mere pålideligt udgangspunkt for

den senere analyse. Det er vigtigt her at understrege, at formålet med testen af vores metode ikke er

at finde uregelmæssigheder i biblioteksrummet, men at formålet med testen af DSB bliver at se om

metoden er anvendelig i forhold til at afdække folks brug af biblioteksrummet.

3.1 Litteraturstudier (MK)

Her gennemgås litteratur, der har relevans for vort emne, især SWT. Afsnittet drejer sig dybest set

om at vise, hvilke skuldre vi står på.

3.1.1 Brugerundersøgelsesmetoder i folkebiblioteket

Følgende afsnit vil først og fremmest have fokus på at skabe et overblik over de

brugerundersøgelsesmetoder, der pt. benyttes i danske folkebiblioteker, samt at analysere de enkelte

metoder. Dette med henblik på at få kortlagt, hvor DSB passer ind i dette billede, med andre ord at

få undersøgt, hvorvidt DSB blot er en ud af flere metoder, der viser det samme eller, hvorvidt vi kan

forvente, at den afslører nye facetter af et givent folkebibliotek.

I Biblioteksbarometerundersøgelsen fra 2010 (Styrelsen for Bibliotek og Medier) svarer 51 ud af 98

folkebiblioteker bekræftende på, at de har gennemført brugerundersøgelser i en eller anden form

inden for de sidste tre år. Af disse er der i alt ti, der har givet direkte adgang til deres

undersøgelsesresultater:

Faaborg-Midtfyn: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med fokus på brugertilfredshed.

Udarbejdet i 2009.

Side 16 af 178


Frederiksberg: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med fokus på brugertilfredshed.

Udarbejdet i 2008.

Brønderslev Bibliotek: Kvalitativ undersøgelse, fokusgruppeinterview med fokus på

biblioteksbrug for 60+ brugere. Udarbejdet i 2010.

Juni 2011

Frederikssund Kommune: Kvalitativ undersøgelse, fokusgruppeinterview med fokus på tre

brugergruppers syn på ydelser og service i folkebibliotekerne i kommunen med henblik på

evt. sammenlægninger skolebiblioteker og folkebiblioteker. Udarbejdet i 2008.

Herlev Bibliotekerne: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med fokus på brug af

bibliotekerne samt holdninger til åbenhed, kvalitet, neutralitet og dynamik i bibliotekerne i

Herlev. Udarbejdet 2010.

Hjørring Bibliotekerne: Kvantitative RFID-målinger og spørgeskemaundersøgelse på et

folkebibliotek med fokus på bevægelsesmønstre. Udarbejdet 2010.

Ikast-Brande Bibliotekerne: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med fokus på

biblioteksbrug. Udarbejdet 2009.

Vejle Bibliotekerne: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med fokus på biblioteksbrug og

bibliotekshjemmeside. Udarbejdet 2008.

Køge Bibliotekerne: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse (Biblioteksbarometer), med

fokus på bibliotekets værdi og effekt på brugerne. Udarbejdet 2010.

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med fokus på

kommunens kulturtilbud. Herunder i alt 15 spørgsmål der direkte berører biblioteket.

Ovenstående liste er de brugerundersøgelser, der er blevet offentliggjort, og er derfor kun et udsnit

af, hvad der har været af brugerundersøgelser i diverse folkebiblioteker. Vil man have et

fuldstændigt billede, henvises til Biblioteksbarometer for 2010 (Styrelsen for Bibliotek og Medier).

I nærværende afsnit vil der blive refereret til dem, når der gås i dybden med de enkelte metoder.

Der ses af Biblioteksbarometer 2010 en hel klar tendens til at vælge kvantitative undersøgelser frem

for kvalitative. Nu skal man naturligvis være forsigtig med at konkludere noget entydigt, for selv

om 51 ud af 98 kan være signifikant, så kan dette billede skyldes mange forhold, som vi skal se på i

det følgende.

Side 17 af 178


Juni 2011

Uden at skulle tillægge folk og institutioner motiver, vi i sagens natur ikke ved, om de har, så er det

ikke desto mindre interessant, at kvantitativt baserede undersøgelser dominere så voldsomt. Det kan

skylde, at kvantitative metoder giver data i mængder, der åbner op for generaliseringer, der kan

bruges til statistikker, der ikke kun er nemme at sammenlignelige, men også nemme at præsentere

og konkludere på baggrund af i rapporter og lignende. Hvad motiverne nu end er, så er ovenstående

brogede billede et udtryk for forskellige foki, idet man vil foretrække kvantitative data, når det er

generelle tendenser og bevægelser i befolkningssegmenter over tid, som man ønsker at have et

billede af. Ønsker man derimod et nærmere billede af biblioteksbrug med henblik på

kvalitetsforbedringer så foretrækkes kvalitative undersøgelser, som kan give et bedre billede af

behov, både udtalte og uudtalte. I en hyperkompleks tid, hvor individet og dettes selvskabte

verdensbillede er i centrum, så kommer kvantitative metoder desværre til kort, da de ikke giver en

ide om, hvorfor tingene er, som de er, men kun, at de er sådan.

Når man kigger på de kvalitative undersøgelser, både hvis man kigger på det nævnte

Biblioteksbarometer, og når man kigger nærmere i de rapporter, der er offentliggjort, så springer det

hurtigt i øjnene at de fleste foretrækker fokusgruppeinterviewet.

Derudover er det også overraskende at konstatere, at observationsundersøgelser er relativt sjældne

og ser ud til kun at blive benyttet på initiativ af studerende eller forskere (se eks. Björneborn) Dette

kan måske hænge sammen med tre faktorer; dels det faktum, at der ikke har været tradition for

fokus på forholdet mellem brugere og biblioteksrummet, og at denne form for brugerundersøgelser

er relativt ny, dels det faktum, at nogle af metoderne er relativt ressourcekrævende i forhold til,

hvad de kræver af ansatte i forhold til tid og evner. Den sidste, og mindre sandsynlige faktor, er det

faktum, at denne form for brugerundersøgelsesmetode først og fremmest har værdi for det enkelte

bibliotek, og resultaterne derfor vil blive holdt internt.

Side 18 af 178


Juni 2011

Når man nærlæser de offentliggjorte rapporter, synes der at kunne anes en overordnet forskel i de

enkelte metoder, som bibliotekerne benytter, og forskellen træder tydeligst frem, når man betragter

dem i forhold til deres brug:

Spørgeskemaundersøgelser, der i folkebibliotekssammenhænge ser ud til at blive brugt til

at få et overblik over eksisterende brugergrupper og ikke mindst fluktuationer i disse over

tid.

Da man må gå ud fra at de enkelte brugergrupper, tilknyttet det enkelte bibliotek, ændre

karakter over tid, bliver denne metode et effektivt redskab til at forudsige bevægelser. F.eks.

hvordan antallet af studerende ændre sig. En art segmentering.

Fokusgruppeinterview. Dette er en metode der er vidt udbredt i kommercielle

sammenhænge og er en effektiv metode til at afdække forbrugeradfærd. I

folkebibliotekssammenhænge forestiller vi os, at det bliver brugt til at få en fornemmelse af

enkelte brugergrupper, som man ønsker en eller anden form for stærkere tilkobling til. I dens

brug er der meget der tyder på at biblioteker benytter denne metode til at få en dybere

forståelse af en bestemt brugergruppe, ikke mindst denne brugergruppes bevidste og

ubevidste behov (Kvale, 2006, og Brønderslev Bibliotek (Styrelsen for Bibliotek og

Medier)).

Observationsundersøgelser. Som navnet antyder, er dette en metode beregnet til at

observere, hvordan folk bevæger sig i, og til en hvis grad benytter, et afgrænset område

(Angrosino, 2008). Som antydet ovenfor vil denne metode først og fremmest have interesse

for det enkelte bibliotek, der vil kunne bruge resultater herfra til at gøre sig kvalificerede

overvejelser omkring deres indretning af biblioteket.

Med ovenstående distinktion står der blot tilbage at få opklaret præcist, hvor DSB befinder sig i

forhold til disse metoder. Samtidigt med, at den naturligvis er beregnet på at undersøge folks brug

Side 19 af 178


og opfattelse af et biblioteks eksisterende fysiske sammensætning som i

Juni 2011

observationsundersøgelserne, så trækker DSB også på elementer fra fokusgruppeinterviewmetoden,

alene i det den benytter interview som et vigtigt redskab.

I forhold til DSB er der blot det at indvende, at gruppeinterviewets løse karakter (Harboe, 2006)

indeholder det væsentlige minus, at respondenterne er kraftigt påvirket af hinandens svar. Med

andre ord må man forvente, at svarer en respondent f.eks. på, hvordan han brugte en affordance, vil

dette påvirke andre respondenters svar på den måde, at der kan være en risiko for, at disse vil

afpasse deres svar for ikke at fremstå som dumme som følge af en art gruppepres (Harboe 2006).

Interviewsituationen i DSB har vi derfor valgt at lade være langt mere styret, end det ellers er

tilfældet for gruppeinterviewet.

Hvis man derimod vil undersøge, hvor DSB adskiller sig i forhold til observationsundersøgelserne,

så må man først se på nogle af de (underordnede) metoder, der bliver benyttet her. Dette være sig

sweeps, spotobservationer, shadowing (Angrosino, 2008), samt et nyere forsøg med RFID-tagging

(Hjørring Bibliotek (Styrelsen for Bibliotek og Medier).

Disse metoder har ofte vist deres værd i forhold til folks brug af biblioteksrummet, vel at mærke

med et datasæt, der er relativt simpelt og overskueligt, men disse metoder afdækker slet intet om

baggrunden for folks brug og opfattelse af rummet eller en bestemt affordance. Der er altså tale om

årsags- og funktionsforklaringer, ikke formålsforklaringer. Der er i realiteten kun en måde at

sådanne oplysninger, på et validt grundlag, kan komme frem i lyset, og det er via interview. Et

faktum, som man også har måtte erkende i forbindelse med SWT (Skov, 2009).

En vigtig del af DSB bliver derfor interview af respondenterne om deres brug og opfattelse af

biblioteksrummet, og vi har derfor en forventning om, at DSB bør kunne komme langt mere i

dybden end observationsundersøgelser som f.eks. sweeps.

Side 20 af 178


DSB lægger sig derfor efter vores vurdering et sted i mellem observationsundersøgelser og

gruppeinterview, tæt på observationsundersøgelserne, når nu DSB’s primære formål er

Juni 2011

undersøgelse af folks brug og opfattelse af rummet. Omvendt kan den også betragtes som værende

tættere på fokusgruppeinterview, når man kigger på dens metodiske ophav.

Da ovenstående distinktion mellem gængse metoder skelner mellem de enkelte metoders formål, så

må DSB alligevel vurderes til at lægge sig tættere på observationsundersøgelsesmetoderne. Vi

mener derfor, at DSB må betragtes som en kraftig udvidelse af observationsundersøgelserne, men

en observationsundersøgelse ikke desto mindre.

3.1.2 Simulated Work Task - brug og baggrund (JMJ)

DSB er tænkt som en videreudvikling af Simulated Work Task (herefter SWT). Vi finder derfor, at

det er på sin plads at give en grundig redegørelse af denne metode for at finde frem til, hvad denne

metode kan bedre end andre metoder, og hvor den kommer til kort i forhold til andre. Dernæst er

tanken, at ved at lade SWT fremstå klart og detaljeret, kan man bedre forstå, hvad der gør, at DSB

måske/måske ikke kan fungere i en anden setting, uden for IIR-feltet. I denne sammenhæng bliver

dette afsnits vigtigste funktion dog at analysere de ting, som vi kan tage med over i DSB, samt at

fungere som en art rygdækning, når der i løbet af opgaven skal analyseres på resultaterne af vores

undersøgelse.

3.1.2.1 Om SWT

Arbejdsopgavetilgangens (work task) popularitet skyldes en stigende efterspørgsel efter

hybridevalueringstilgange, der kombinerer to tilgange til evaluering af IIR-systemer; nemlig

system-drevet tilgang og den kognitive brugercentrerede tilgang.

Side 21 af 178


Juni 2011

Anvendelse af arbejdsopgaver og inddragelse af testpersonerne gør det muligt at lette evalueringen

på en måde, der ligger tæt på de faktiske oplysninger, men stadig i et forholdsvis kontrolleret

evalueringsmiljø.

Ligesom i det virkelige liv er arbejdsopgavesituationen en situation, der skal ses som årsag til en

kognitiv tilstand, der skaber et informationsbehov, som skal opfyldes (Borlund & Ingwersen, 1999).

I dette tilfælde er det blot et kunstigt informationsbehov, men effekten må tænkes at være den

samme, nemlig at for at løse opgaven må informationsbehovet opfyldes tilfredsstillende for

testpersonen. I en qvortrupsk optik ville man sige, at det psykiske system er udsat for en påvirkning

(problem), der giver en ubalance, og balancen søges genetableret ved et svar/løsning på problemet, i

dette tilfælde via information (Qvortrup, 2006).

Da vi som nævnt har ladet os kraftigt inspirere af SWT, og da vi derudover har valgt at tage denne

metode ud af den sammenhæng, SWT oprindeligt var designet til, synes vi det er på sin plads at

forsøge at analysere denne metode i dybden. Dette specifikt med henblik på at få konkretiseret,

hvordan den skal tilrettelægges for at kunne bruges i den sammenhæng, vi havde tænkt os at bruge

den i, eller rettere kigge nærmere på de elementer fra SWT, som vi kan eller bør bruge i forhold til

DSB.

Ved søgning af litteratur om SWT har især fire tekster tiltrukket sig vores opmærksomhed.

Teksterne har i større eller mindre grad specifikt undersøger SWT, eller benytter SWT, som

metode, og må derfor betragtes som centrale tekster inden for dette emne.

De tekster det drejer sig om er følgende:

Side 22 af 178


Juni 2011

Reconsideration of the Simulated Work Task Situation skrevet af Pia Borlund og Jesper W.

Schneider.

The Development of a Method skrevet af Pia Borlund og Peter Ingwersen.

The Application of Work Tasks skrevet af Pia Borlund og Peter Ingwersen.

The Reinvented Museum, som er Mette Skovs Ph.d. afhandling. Mens ovenstående tekster

er teoretiske overvejelser over SWT som metode, så er Skov den eneste, der faktisk

benytter metoden i praksis

Der er ved gennemlæsning af teksterne en række forhold ved SWT, som vi mener bør bringes op i

det følgende.

Respondentens egne informationssøgningsopgaver kontra kunstige. Her bør nævnes, at vi i

forbindelse med DSB vælger at lade det være opgaver, som vi formulerer, og som, altså for

respondenten (generelt i forbindelse med DSB omtalt som testperson), er kunstige, idet man ellers

vil kunne frygte, at der ikke vil være den spredning i opgaver, som vil sikre, at vi kommer hele

vejen rundt i biblioteksrummet og heller ikke kan være sikre på, at vi får mulighed for at lade

respondenterne bliver udsat for de affordances, som vi mener kan indeholde interessante

problematikker.

Det er interessant at bemærke, at også Mette Skov med udgangspunkt i Ingwersen & Järvelin

(Skov, 2009) ligger vægt på testpersonens forudsætninger for at løse en given opgave. Her går vi ud

fra, at der menes dybden af viden. Hvilket vil sige, at der i teksten skelnes mellem en professionel

viden og en amatør-/hobbyviden.

Side 23 af 178


Med udgangspunkt i en række teorier omkring de kognitive mekanismer i

Juni 2011

informationssøgningsprocesser understreger hun dermed, at selv en relativ enkel opgave vil kunne

betragtes som kompleks, hvis den ligger ud over testpersonens evner og kompetencer. Men

kompleksitet vil omvendt også kunne forstås som en opgave, der for testpersonen nødvendiggør

information fra flere kilder.

Når vi bringer sådanne betragtninger over i en DSB-sammenhæng, så må det indebære, at vi skal

være opmærksomme på at sørge for at sammensætte opgaverne, således at disse f.eks. ikke

forudsætter ekspertviden, altså generelle opgaver, som må tænkes løst af de fleste mennesker

og/eller den udvalgte målgruppe. I en DSB-kontekst har vi derfor taget udgangspunkt i

Bibliotekspolitisk Redegørelse (Københavns Biblioteker, 2007), hvor målgrupper og

indsatsområder udpeges, bl.a. studerende og unge mennesker, men søger at udarbejde opgaverne så

generelt som muligt, da et folkebibliotek er for alle i modsætning til f.eks. forskningsbiblioteker

eller lignende (se nedenfor).

Når dette er sagt, så må det være på sin plads at fremhæve den væsentlige forskel, der ligger i Skovs

genstandsfelt og vores; Skov undersøger et museum og, mere vigtigt, en virtuel vidensportal, helt

eksakt en søgemaskine.

Vores genstandsfelt er et folkebiblioteks fysiske rum, og selvom der naturligvis vil kunne

fremskaffes ekspertviden på et folkebibliotek, så må man gå ud fra, at specialister i højere grad vil

være tilbøjelige til at søge deres viden via andre kilder end et folkebibliotek, foruden det, at

eksperter i det fysiske biblioteksrum vil være producenter af viden omkring emnet og ikke daglige

(for)brugere. Sagt med andre ord, ”ekspertforbrugere” af et folkebibliotek vil i sagens natur altid

være lægmænd. Det ligger desuden inden for et folkebiblioteks berettigelse, at den som institution, i

princippet, skal kunne servicere alle borgere i samfundet og ikke kun dem med ekspertviden (se

ovenover).

Side 24 af 178


Juni 2011

I Mette Skovs ph.d. bruges der en del plads på at gør rede for en skelnen mellem en lang række

opgaver. Det vil føre for vidt her at gøre rede for hendes skelnen imellem alle opgaver. Der er

mange af disse redegørelser i Skovs ph.d. Når det alligevel her skal nævnes, så er det for at

understrege, at når vi benytter os af ordet Simulated Work Task (SWT), så benytter vi det som en

overordnet definition for forskellige simulerede opgaver, som er tilknyttet og bliver brugt inden for

IIR-feltet, og dermed for at understrege, at der er tale om en metode, hvor man bruger simulerede

opgaver primært til at undersøge elektroniske informationssystemer inden for IIR-feltet, altså noget

andet end DSB. Derudover nævner vi det her, fordi der alligevel er noget af hendes skelnen imellem

diverse opgaver som har tiltrukket sig vores opmærksomhed.

Noget af denne skelnen er f.eks., når Skov skelner mellem såkaldte retrieval tasks og såkaldte

seeking tasks. Hvor den første ligger op til at benytte et bestemt informationssystem, og den sidste,

udover informationssystemet, også kan involvere personer som en informationskilde.

Hvorvidt vi benytter den ene eller den anden af disse betegnelser for en opgave, er som sådan ikke

så væsentlig, men Skov berøre alligevel her en vigtig skelnen imellem involveringen af personlig

hjælp til løsning af en given opgave. Helt konkret er det en påmindelse om, at ønsker vi at teste en

affordance som f.eks. en bestemt opmærkning, så må vi understrege i opgaven, at testpersonen ikke

må benytte hjælp fra andre. Dog er det værd at påpeger, med Giddens in mente, at er det nødvendigt

for en bruger (testperson) at spørge om hjælp i forbindelse med løsning af en opgave, så må man

formode, at opmærkningen og dermed emnet for opgaven ikke har figureret i rumopfattelse og

dermed heller ikke i dannelsen af rummet. Udeladelser er i vores sammenhæng altså lige så vigtige

som inklusioner.

Skov påpeger i sin ph.d. (Skov, 2009), at der er en meget omtalt kløft mellem systemer og brugere,

hvilket ikke er overraskende specialets teoretiske grundlag ihukommet. Netop Giddens (se

Teorikapitlet) er meget opmærksom på dette og taler i den henseende om tillidsskabende tiltag.

Skov fortsætter med at citere Robertson og Hancock-Beaulieu (Skov, side 10, 2009): “The conflict

Side 25 af 178


Juni 2011

between laboratory and operational experiments is essentially a conflict between, on the one hand,

control over experimental variables, observability, and repeatability, and on the other hand,

realism.” Realisme i en opgave spiller altså en stor rolle, ikke mindst når man taler om et rum, hvis

egenskaber basalt set er brugerskabte. Ydermere henviser Skov (Skov, 2009) til en forskel mellem

informationsbehov og informationsadfærd, hvilket gør, at vi for at kunne belyse adfærden må

opstille et realistisk behov, således at testpersonerne ikke opfører sig på en måde, der gør deres

oplevelser ugyldige ved at være påvirket af vores frasering af de stillede opgaver. Borlund er inde

på noget af det samme i Reconsideration of the Simulated Work Task Situation (Borlund, xxxx),

hvor hun fremhæver nødvendigheden af at skræddersy opgaven til målgruppen. I den forbindelse

har vi dog valgt at søge et sprog, altså et semantisk udtryk, der danner en kobling mellem os via

opgaven og testpersonerne, frem for en tilpasset opgave. Folkebibliotekets mangfoldighed og

individets mange interesser, en eventuel målgruppe til trods, gør det svært, næsten urealistisk, at

lave specifikke studieopgaver, uden at disse bliver med ført hånd.

3.1.2.2 Om permutation (MCR)

Fra Den Store Danske Ordbog: permutation, (af lat. permutatio, af per- og mutare 'flytte, ændre,

ombytte'), i matematik en ombytning af rækkefølgen af en given, sædvanligvis endelig, mængde af

tilstande (Den store danske). Sådan som vi har forstået det dels fra ovenstående og dels fra Borlund

og Ingwersen (Borlund & Ingwersen, 1999), så handler permutation kort og godt om, at

testpersonerne bytter opgaver. En sådan operation skulle sikre en større troværdighed i

testresultaterne. Det ser ud til, at tanken hos Borlund & Ingwersen (1999), og Mette Skov (2009) for

den sags skyld, er, at når testpersonen løser en opgave, så lærer han automatisk at bruge og navigere

i informationssystemet. Permutation af opgaverne skulle derfor sikre, at denne viden ikke har

indflydelse på løsningen af efterfølgende opgaver.

Permutation kan være svær at implementere, når man ønsker at undersøge, hvordan personer danner

en opfattelse af rum.

Side 26 af 178


3.1.2.3 Forskellen mellem SWT og DSB (MCR)

Juni 2011

Der synes også at være en betydelig forskel mellem DSB og SWT, når man kigger på den måde de

er tiltænkt at fungere. Hvor SWT operere med et prægenereret brugerinterface/brugergrænseflade

med begrænsede og forudbestemte optioner for interaktion, mens DSB operere med brugerskabt

rumdannelse der funktionsbestemmer uafhængigt af formål. Ydermere tager DSB hensyn til

æstetik, mens SWT er bundet af systemet der undersøges.

Som en understregning af dette, så blev der i afsnittet ”DSB’s baggrund”, derudover fremhævet en

væsentlig forskel i mellem de to metoder, en forskel beroende på den fysiske afstand, altså at

testpersonen skulle bevæge sig over en større afstand for at løse opgaven. Der blev i afsnittet lagt op

til at undersøge, hvorvidt dette forhold har en signifikant betydning, og der blev da også formuleret

en opgave, der blandt andet havde til formål at efterprøve dette. Meget overraskende viste resultatet

fra de enkelte interviews, at den fysiske afstand ikke synes at have nogen signifikant betydning for

testpersonens oplevelse af biblioteket.

Selvom man, som nævnt, skal vare sig for at konkluderer på kvalitative data, synes der ikke at være

nogen af testpersonerne, der fremhæver den fysiske afstand som en hindring. Dette vælger vi at

forstå sådan, at folk ret uproblematisk indstiller sig på det enkelte informationssystems præmisser,

hvad enten dette informationssystem så er et folkebibliotek eller en online database. Med andre ord

så synes der at være en tendens til, at brugere først og fremmest er optaget af, hvorvidt de kan

opfylde deres informationsbehov (læs: løse opgaven) og først derefter forhold sig til, hvor nemt det

er.

Med en sådan konstatering kan man forstå, hvorfor nogle brugere helt undgår et bibliotek, hvis de

har en fornemmelse af, at f.eks. Google kan opfylde behovet. Omvendt forstår man også, hvorfor

mange folkebiblioteker er begyndt at profilere sig som andet end et sted, hvor man kan søge

information.

Side 27 af 178


3.1.2.4 Opsummering (MCR)

Juni 2011

Da det er dette afsnits opdrag at danne et aktuelt overbliksbillede af brugerundersøgelser i danske

folkebiblioteker med henblik på at finde ud af, hvor DSB passer ind i feltet af disse, så synes det

hverken her i afsnittet eller i denne opgave at være på sin plads at komme nærmere ind på, hvorfor

det nuværende billede af brugerundersøgelser i folkebiblioteker, ser ud, som det gør. Heller ikke,

hvorvidt dette er et billede, der har ændret sig igennem årene.

Afslutningsvis må det derimod understreges, at det faktum, at der i folkebiblioteket i dag er en

underrepræsentation af observationsundersøgelser, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der

ikke er fokus på rummet, tværtimod. Dette kan man forvisse sig om på Hjørring Bibliotek og ved at

kigge på de overvejelser, der var i forbindelse med ombygningen af Københavns Hovedbibliotek

ved Pernille Schaltzs ansættelse (Johansen, Kofoed og Riedel, 2009) for ikke at nævne

Statsbibliotekets nyere tiltag (Sæt biblioteket i scene, 2011), men der er så vidt vides ingen af disse,

der indtænker brugernes faktiske og opfattede brug af biblioteksrummet, når der foretages

nyindretning.

Med ovenstående in mente må man altså konstatere, at i det omfang brugerne er i fokus ved

nyindretning, er der ikke implementeret metoder i folkebiblioteket til at følge op på, om

indretningen lever op til det, der var tiltænkt, eller om brugerne har fundet andre uventede måder at

benytte biblioteksrummet på. Vi har en begrundet mistanke om, at DSB kan udfylde et sådan

videnshul.

Hvorvidt DSB så, helt eller delvist, kan leve op til et sådan præmis, vil den endelig test og

efterfølgende analyse af DSB forhåbentligt give svar på.

Side 28 af 178


4 Teori (JMJ)

Juni 2011

Arbejdet i dette afsnit vil bestå i at klargøre det teoretiske fundament for opgaven, som udviklingen

af DSB hviler på, og åbne disse begreber op i en kontekst, der er relevant i bibliotekssammenhæng

og for opgaven som sådan.

Den overordnede disposition for dette afsnit består af et indledende oprids af nutidens samfund og

den medfølgende hyperkompleksitet, dernæst redegøres der i afsnit 4.2 for Anthony Giddens

dobbelthermeneutiske proces og strukturalismeteorien. Som en del af denne redegørelse drages der

paralleller til Lars Qvortrup, og refleksivitetsbegrebet uddybes nærmere (se 4.2.3 og 4.2.4.).

Herefter gennemgås Qvortrup som optakt til en redegørelse af biblioteksrummet i det 21.

århundrede og selve rumopfattelsen. Slutteligt er der en kritik, hvor bl.a. andre teoretikeres syn på

det postmoderne og hyperkomplekse kommer til orde, og en afgrænsning.

4.1 Teoretiske samfundskoblinger

Et samfund, som vores nuværende, er på godt og ondt karakteriseret ved den hast, hvorved det

forandres. Hvad end man nu finder forandring positivt eller negativt – og der er vel ingen tvivl om,

at forandring kan være begge dele – så er denne kontinuerlige forandringsproces et faktum, eller et

problem, man må tage hensyn til både som individ, institution, virksomhed eller anden organisation.

Dette gælder på mange måder ikke mindst det danske folkebibliotek.

Især de teknologisk baserede nyskabelser, suppleret af både kulturelle og sociale ditto, driver mere

end noget andet i dag forandringerne i vort samfund. For at man som individ er rustet til at begå sig

i dette samfund, så er kompetencer og vidensdeling mere vigtigt end nogen sinde før. Derfor bliver

vi til stadighed nødt til at revidere vores kompetencer for at tilpasse os de skiftende omstændigheder

og det foranderlige samfund.

Ligeledes bliver institutioner nødt til at revidere deres kompetencer og viden og deres måder at

tilpasse sig forandringerne på, for at være tidssvarende og have legitimitet. Det komplekse og især

Side 29 af 178


Juni 2011

det hyperkomplekse samfund kendetegnes ved de omgivende forandringer og de deraf følgende

interne organisationsforandringer som et kompleksitetspres, der lægges på organisationer, og som

de må tilpasse sig. Herved kommer innovation, organisatorisk læring og forandringsvillighed ind i

billedet. Hvilket hænger godt sammen med Qvortrups karakteristik af selvreferentielle systemer

(Qvortrup, 2006).

Heri består organisationers største udfordring, nemlig at lære at tilpasse sig omverdenens

kompleksitet. Derfor siger Qvortrup (Qvortrup, 2006), at hvis en organisation oplever at

omverdenens kompleksitet er blevet større, end organisationen kan magte, så er strategien at forøge

sit eget kompleksitetsniveau – og her er rationalet, at kun kompleksitet kan reducere kompleksitet.

Denne forøgelse af kompleksitet kan naturligvis kun finde sted, hvis man har et solidt greb om sin

virkelighed, eller måske mere konkret, sin virkelighedsopfattelse. Netop denne forståelse for sin

egen virkelighed fører os videre til Giddens teori om den dobbelthermeneutiske proces og

strukturationsteorien.

4.2 Giddens

Kaspersen (2001) beskriver i Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker, hvordan

Giddens med strukturationsteorien søger at hæve sig over den klassiske opdeling i dualismer i

sociologien, det vil sige, han søger at sætte sig ud over de dikotomiske begrebspar subjekt-objekt,

aktør-struktur, individ-samfund, mikro-makrosociologien osv. En del af Giddens løsning på

dualismeproblemet er den dobbelthermeneutiske proces.

Side 30 af 178


4.2.1 Den dobbelte hermeneutiske proces

Ontologisk 1 kræver Giddens teoretiske konstruktion som forudsætning, at der eksisterer en

Juni 2011

fundamental forskel på natur og samfund (Kaspersen, 2001), forstået på den måde at menneskets

opfattelse af samfundet er med til at skabe samfundet.

Hermeneutik er oprindeligt et græsk udtryk for fortolkning og lægger vægt på forståelse frem for

den mere naturvidenskabelige kausale forklaringsmetodik. Eksempelvis vil et givent individ

sjældent benytte sig af samme fremgangsmåde flere gange i træk i modsætning til et naturfænomen

og adfærden kan derfor ikke blot forklares ved empiri, men kræver en forståelse af forskellige

handlingsmønstre- og parametre. Dermed lægges fokus på at forstå, hvorfor et individ vælger som

det gør. Metodisk er tilgangen derfor oftest mere kvalitativt orienteret end den kvantitative

naturvidenskabelige metode.

Giddens går et skridt videre (Giddens, 1979) ved at orientere sig mod den samfundsvidenskabelige

problemstilling, at en observation altid vil være præget af iagttagerens egen forståelse af det, der

observeres, i kontrast til positivismen, hvor en iagttager antages at være neutral. Dermed kommer

forskeren til at fortolke det, der allerede er fortolket, og kan således aldrig betragtes som neutral.

Slutteligt kommer det næsten socialkonstruktivistiske islæt, at iagttageren ved at fortolke samfundet

dermed er med til at konstruere en forståelse af samfundet, som også vil kunne præge fremtidige

fortolkninger og dettes eksistens som sådan. Kaspersen (2001, side 44) skriver ”Naturen eksisterer

uafhængigt af menneskets viden herom, og den følger sine egne lovmæssigheder. Samfundet er

derimod produceret af mennesket og har derfor ingen eksistens uafhængigt af mennesket.” Hermed

får vi redegjort for forskellen på natur og samfund, men mest interessant i relation til specialet, får

vi påvist, at samfundet konstrueres af vores iagttagelser, og dermed får forståelse af rum og tid

1 Ontologi er studiet af det, som eksisterer, og hvilken form eksistensen tager, eller et videnskabsteoretisk genstandsfelt

for alle videnskaber.

Side 31 af 178


(Fabian, 2010), hvilket betyder at vores tilgang er centreret på formålsforklaringer (se

Funktionsbegrebet senere i dette kapitel).

4.2.2 Strukturationsteorien

Juni 2011

Kernen i strukturationsteorien kan reduceres til spørgsmålet om forholdet mellem aktør og struktur,

altså mellem det kyndigt handlende individ og de sociale systemers strukturelle egenskaber, og

løses ved, at det er den sociale praksis, som på en og samme tid konstituerer individet som bevidst,

handlende og kyndig agent, og som samtidig legemliggør og realiserer strukturelle træk ved de

sociale systemer. Kaspersen (2001, side 52) citerer Giddens for at have sagt "ifølge

strukturationsteorien er samfundsvidenskabens grundlæggende forskningsfelt hverken den

individuelle aktørs erfaring eller eksistensen af enhver form for samfundsmæssig totalitet, men

derimod sociale praksisser ordnet på tværs af tid og rum" i The Constitution of Society. Her lægger

Giddens de første sten til sit refleksive fundament og søger samtidig at hæve sig over dualismen ved

at transcendere den iboende konflikt mellem begreber som individ og samfund. Naturligvis er

strukturationsteorien mere omfattende, men dette afsnit tjener til kort at redegøre for Giddens og

vores brug af ham.

4.2.3 Giddens og Qvortrup

Giddens mener ikke nødvendigvis, at det postmoderne (eller hyperkomplekse, som Qvortrup kalder

det i sine værker) samfund er en særegen tid, men blot en forlængelse af det moderne. Omend

Kaspersen (2001) i Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker flere steder noterer, at

Giddens både operere med udtrykket "det radikalt moderne", men også med "det senmoderne". Kort

fortalt mener Giddens, at den usikkerhed og de risici, man normalt forbinder intimt med det

postmoderne/hyperkomplekse, ikke kan karakteriseres med ideen om det postmoderne, men

derimod, at det moderne samfunds fragmentation og iboende modsætninger er et fundamentalt

særkende ved moderniseringsprocessen. Altså selve processen, ikke samfundet som sådan. I

Side 32 af 178


Juni 2011

Modernitetens konsekvenser hævder Giddens, at "Modernitet" "(...) referer til de sociale livs- og

organisationsformer, der voksede frem i Europa omkring det 17. århundrede og fremefter, og som

efterfølgende blev mere eller mindre verdensomspændende i deres betydning. Dette knytter

modernitet til en tidsperiode og til en oprindelig geografisk lokalitet, men efterlader på nuværende

tidspunkt dens væsentligste karakteristika stuvet af vejen i en lukket æske." (Giddens, 2008, side 9).

Hermed flyttes fokus fra tid og rum til et sociologisk særkende, nemlig evnen til at reflektere – et

koncept Giddens deler med Qvortrup – både på institutionelt og individuelt niveau. Det giddenske

modernitetsbegreb fastsættes i og gennem refleksivt anvendt viden. I lægmandstermer restrukturerer

man altså sit samfund. Ved at tænke over og beskrive emnet for ens iagttagelse, restrukturerer man

refleksivt genstandsfeltet for iagttagelsen (Giddens, 2008).

4.2.4 Refleksivitet

Refleksivitet betyder genspejling og optræder som begreb hos både Qvortrup og Giddens, hvor

begrebet relateres til det senmoderne menneskes evne til at læse sig selv og omverdenen.

Refleksivitet siger kort fortalt noget ikke kun om den opfattede verdensopfattelse, men også – og

her er det relevante i forhold til dette speciale – om den praktiske indretning af virkeligheden.

Refleksivitet kan med andre ord defineres som den viden, der indsamles kontinuerligt om

betingelserne for samfundets organisation og forandring og vores egne handlemuligheder. Hvor der

i det moderne samfund blev handlet på baggrund af traditioner, handles der nu på baggrund af

informationer.

Begge vore hovedteoretikere, Giddens og Qvortrup (se hhv. ovenover og nedenfor), gør brug af

begrebet refleksivitet, og deres opfattelse af begrebet adskiller sig ikke voldsomt fra hinanden.

Giddens noterer sig, at den terminologi, der gøres brug af for at beskrive samfundet, absorberes af

det og forandrer det (Giddens, 2003).

Side 33 af 178


Juni 2011

For eksempel bringes vi som mennesker ustandseligt, og utvivlsomt ubevidst, i situationer, hvor vi

skal forholde os refleksivt. Det vil sige, vi aktivt forholder os til et givent fænomen ved at tænke

over det, spejle os i det med andre ord. Dette medfører en mulighed for at begrunde den

menneskelige handling og dermed opregne parametre og mønstre for indgåede sociale relationer.

Denne proces er central for ikke kun individet, men også diverse institutioner, ikke mindst de

dannende, inkl. biblioteket, hvor sproget udvikles med henblik på at udveksle produkter af denne

refleksivitet.

Det er værd, at bemærke, at denne øgede refleksivitet ikke nødvendigvis betyder, at individet eller

institutionen er blevet bedre til at håndtere kompleksitet, blot at videnshorisonten konstant udvides

gennem iagttagelse og (selv)refleksion. Når omverdenen bliver mere og mere kompleks, betyder det

dermed, at individets/institutionens erfaringer bliver flere og flere. Her er det, at Qvortrup for alvor

brillere, da han giver en række værktøjer til at håndtere denne øgede kompleksitet.

4.3 Det qvortrupske perspektiv (MK)

Kompleksitet ifølge Qvortrup (Qvortrup, 2006) ses som altings tilgængelighed i ét punkt og i tid

som altings nærvær i ét øjeblik. Hyperkompleksitet forstås som 2. ordenskompleksitet, og det

hyperkomplekse samfund som et samfund, hvor kompleksiteten er øget eksponentielt.

Hyperkompleksitetsbegrebet betydet altså, at man ikke kan overskue et system – eks. samfundet –

ud fra et enkelt observationspunkt, men må iagttage det fra flere forskellige punkter med hver deres

iagttagelseskode. En stor del af disse iagttagelser må foretages af andre og kræver derfor også andre

iagttagelseskoder.

Kun ved at sætte brugeren i fokus og iagttage verden gennem dennes optik, og ikke kun gøre brug

af institutionens faglige optik, kan institutionen øge sin kompleksitet. Det er derfor blevet endnu

mere vigtigt af have fokus på, hvad der egentlig efterspørges, og ikke hvad man enten tror, der

Side 34 af 178


Juni 2011

efterspørges, hvad man har ”lært”, der efterspørges, eller hvad man gerne vil have, der efterspørges,

og derfor tilbyder dette, men hvad der reelt set efterspøges. Gennem denne viden kan den

komplekse omverden håndteres hensigtsmæssigt af organisationen. I denne sammenhæng er

tilpasningsprocessen og læringsprocessen en og samme proces. Derfor afhænger bl.a.

organisationers konkurrenceevne i høj grad af dens evne til at være en lærende organisation

(Qvortrup 2001). Noget som i høj grad også gælder for en vidensformidlende kulturinstitution som

folkebiblioteket.

Det er dog værd at påpege, at Qvortrup aldrig omtaler folkebibliotekerne i det hyperkomplekse

samfund, men da folkebiblioteket både har til formål og som funktion at dele viden, så er Qvortrup

særdeles relevant. Til dels fordi folkebiblioteket er en vigtig aktør i samfundet og må operere med

hensyn til et samfund, hvor forandring er den eneste konstant og derfor tilpasser sig disse nye

forandringer for til stadighed at opretholde sin status og legitimitet, dels fordi netop vidensdeling er

kernen i Qvortrups teorier.

4.4 Biblioteksrummet i det 21. Århundrede (MK)

Biblioteket er et af civilisationens kendetegn (Brophy, 2001) og har ganske som

civilisationsopfattelsen ændret sig gennem tiden fra oldtidens bogopbevaringssteder (Dalkild, 2006)

over oplysningstidens traditionsbevarelse til det moderne biblioteks mangfoldighed og slutteligt det

senmoderne, hyperkomplekse, bibliotek med dets radikalisering af de moderne begreber.

Det, der gjorde denne udviklingen mulig, har (til dels) været teknologiske fremskridt inden for eks.

kommunikation (samfundet er hævet over den binære tid/sted dikotomi). Samme forudsætning

bliver fremhævet som en vigtig forudsætning for en udvikling mod det polycentriske eller

hyperkomplekse samfund, hvor den karakteristiske intensivering af den samfundsmæssige

kompleksitet udspringer af den stigende funktionelle differentiering af institutionelle ordener inden

Side 35 af 178


Juni 2011

for rammerne af et stadigt mere globaliseret samfund gennem en systemteoretisk system-til-system-

tilkobling (Qvortrup, 2006). Siden hyperkompleksitet er at forstå som 2. ordenskompleksitet, hvor

samfundet kompleksiteten er øget eksponentielt, så kan samfundet ikke længere iagttages ud fra et

enkelt observationspunkt. Samfundet må iagttages fra flere forskellige punkter med hver deres

iagttagelseskode. En stor del af disse iagttagelser må foretages af andre og kræver derfor også andre

iagttagelseskoder (Qvortrup, 2006).

I Des Espace Autre (Andre Rum) fra 1969 gør Foucault ifølge Fabian (2010) op med historiens

dominans som faktor og henviser i stedet til rummet og argumenterer for, at rummet frem for at

være et objekt for analyse egentlig bør være et værktøj til analyse. Fabian fortsætter med at henvise

til Le Febvre, der som central pointe har den indgangsvinkel til rummet, at en analyse af dette bør

være en analyse af rummets skabelse eller produktionen af dette. Med andre ord, så er rummet ikke

en ting, men en relation mellem ting, så ved at betragte rummet, får vi indsigt i rumopfattelsen hos

brugerne af rummet.

4.4.1 Rummet og rumopfattelse

Fabian skriver (2010, siden 23): ”Rummet repræsentationer konciperes af samfundets dominerende

begrebsliggørende instanser og er knyttet til den dominerende samfundsorden og til de sociale

koder, gennem hvilken vi filtrere og forstår det materielle rum (…).” Det vil sige, at i et

hyperkomplekst samfund, hvor hvert et system har sin egen kode, så vil rumopfattelsen også være

uden en overrodnet kode og dermed fragmentere.

Ifølge Giddens (1996, side 32) skabes”det radikalt moderne” eller ”det senmoderne” netop gennem

en dynamisk proces, der kan sammenfattes i tre punkter:

Side 36 af 178


1. Adskillelse af tid/rum.

2. Udlejringsmekanismer.

3. Institutionel refleksivitet.

Juni 2011

Med adskillelsen af tid og rum henviser Giddens til det faktum, at en stor del af den menneskelige

interaktion foregår uafhængigt af tid og sted. Et eksempel herpå er internettets iboende evne til at

kommunikere øjeblikkeligt på tværs af landegrænser og tidszoner. Det vil sige, der i en Giddensk

optik finder en intensiv verdensomspændende social relationsdannelse sted. Hermed skabes

globaliseringen via ellers adskilte lokaliteter. Hermed finder også en frisættelse fra gamle normer og

traditioner sted, og konturerne af et risikosamfund anes, da aftraditionaliseringen flytter vægten fra

social interaktion på et personligt plan til et abstrakt plan. Derved går man fra tillidsrelationer til

abstrakte ekspertsystemer eksemplificeret ved diverse offentlige og private ”ansigtsløse”

institutioner.

4.4.1.1 Rumbegrebet

Begrebet rum er vidtspændende, men optræder gerne i et spændingsfelt mellem ”det sociale rum”,

”det fysiske/arkitektoniske rum” og ”det abstrakte rum”. Interaktionen mellem sociale former og

strukturer og det fysiske og det arkitektoniske rum som en mangefacetteret teoretisk konstruktion

med forskellige praktiske implikationer er centralt for dette speciale, da en forståelse af denne

interaktion er essentiel for udviklingen af vores metode. Giddens har vist, at samfundet er skabt

gennem refleksivitet, og Fabian og Simonsen (2010) påviser gennem bl.a. brug af Foucault og Le

Febvre, at rummet er samfundsskabt, hvilket reflekterer på rummets funktion (eller funktionen

reflekterer på rummet).

Side 37 af 178


4.4.1.2 Funktionsbegrebet

Juni 2011

I Fremmedordbog (Gyldendal, 1992) er ”funktion” a) en virksomhed b) et regelsæt for sprog eller

c) en matematisk funktion. At ”funktionere” er, når noget virker omtrent som en maskine – og

upåklageligt. ”Funktionalisme” er i samme ordbog nævnt som en anskuelse formuleret i 1920’erne

af bl.a. Bauhaus og Le Corbusier, der går ud på, at arkitektur og brugskunst skal udformes med

henblik på tingens funktion og ikke efter æstetiske hensyn.

Filosoffen Le Febvre gå ud fra at enhver virkelighed er metodisk og teoretisk relateret til tre

generelle aspekter: form, struktur og funktion, hvor hvert af delaspekterne ikke kan tænkes uden de

andre. Selv ”brug” er for Le Febvre ikke kun et spørgsmål om funktion, og han henviser til, at

funktionalisme tenderer at eliminere multifunktionalitet, og at tingenes former i vores tid ofte

reduceres til et simpelt tegn for funktionen (hhv. Fabian og Simonsen, 2010).

I forbindelse med vores speciale og udviklingen af DSB har denne relation relevans, da en entydig

funktionalisme fører til manglende fleksibilitet og berøver et ekspertsystem muligheden for

fleksibilitet. For at kunne undgå denne manglende multifunktionalitet, er en funktionsanalyse derfor

nødvendig.

4.4.1.3 Funktionsanalyse

Funktionsanalyser er almindeligvis analyser af komplekse systemer, dvs. systemer der er

sammensatte på en sådan måde, at funktionen omfatter ikke-lineære udviklingsforløb, der ikke

umiddelbart er begribelige eller til på forhånd at overskue forløbet af. Man kan henvise til

affordances tiltænkte – faktiske - eller ikke-tiltænkte – opfattede - funktion (se Rummets

Grænsefalder).

Side 38 af 178


Juni 2011

Netop Normans vægt på, i modsætning til Gibson, de opfattede affordances (McGrenere og Ho,

2000), at aktører ofte vil opfatte/interagere anderledes med de elementer i deres omgivelser end det

tiltænkte, og er dette et aspekt i en funktionsanalyse, man utvivlsomt må have med i sine

overvejelser, når man skal undersøge dette.

I en videnskabsteoretisk, nærmere bestemt en samfundsfaglig, sammenhæng er der desværre ikke

(altid) tale om systematisk sammenhæng mellem funktion og resultat, i modsætning til en

positivistisk/matematisk begrebsforståelse, hvor y=f(x) med x som en uafhængig variabel og y som

den afhængige variabel eller resultatet, om man vil. Denne menneskelige faktor spiller her ind som

ikke-kvantificerbar faktor, som måske/måske ikke kan indplaceres på en skala. Funktioner behøver

altså ikke at være deterministiske, men kan være baseret på sandsynligheder

(probabalistiske/stokastiske). Derfor skelnes der inden for videnskabsteorien mellem tre forskellige

forklaringsmåder vedrørende årsager og virkninger (Gilje & Grimen, 2002):

1. Årsagsforklaringer, der beskriver kausalitet.

2. Funktionsforklaringer, der beskriver virkninger.

3. Formålsforklaringer, der beskriver tilsigtede virkninger og forholdet mellem tilsigtede og

faktiske virkninger.

I sammenhæng med DSB er det formålsforklaringer, der især er interessante. Disse handler om at

forklare handlinger og adfærd og kan relateres til menneskelige intentioner.

Giddens viser også med sin dobbelthermeneutik, at en empirisk betonet positivisme ikke kan bruges

til at analysere mennesker (se afsnittet om Giddens og Den dobbelthermeneutiske proces tidligere).

Side 39 af 178


Juni 2011

Der er med andre ord ingen almene love om forhold mellem formål og bestemte handlinger for

individer, om end normative elementer indgår sammen med elementer af rationalitet.

Formålsforklaringer må forholde sig til både subjektiv rationalitet, traditionsbunden adfærd og

informationssituationen. Rationel meningsdannelse og rationelle formål er ikke det samme som

sande meninger eller nødvendige formål – rationaliteten drejer sig om den måde meningerne

(intentionerne, formålene) er dannet på – ikke om deres indhold. Derfor er det værd at holde for øje,

at funktion ofte er at regne som formål.

4.1 Kritik (MCR)

Nedenstående afsnit vil belyse de svage punkter i vort teoretiske grundlag ved at kritisere dem set

med andre teoretikeres optik, om man vil.

I dette speciale sidestilles det postmoderne, senmoderne og hyperkomplekse gerne som betegnelse

for vort nutidige samfund. Det skyldes ikke, at vi ikke forstår dem, men blot at de fleste teoretikere

og tænkere bruger postmoderne, og at man ved at bruge hyperkomplekst i forbindelse med

eksempelvis Habermas (se nedenfor) kunne beskyldes for at tillægge denne en mening eller indsigt,

han ikke har. Ganske som brugen af det senmoderne som term indikerer en tabsfornemmelse i

forhold til det moderne og en binding til historien, og altså ikke en egentlig postmodernitet/-nisme.

Det hyperkomplekse adskiller sig dog en smule fra det postmoderne ved at tage udgangspunkt i, at

verden enten er på vej ind i eller befinder sig i et såkaldt informationssamfund (Qvortrup, 2006),

hvor man udsættes for en større og større omverdenskompleksitet. Det er omgangen med en mere

og mere kompleks omverden, der er nutidens store udfordring. Individer så vel som samfund

udsættes for en uhyre kompleksitetsbelastning, og det er med dette fokus, og hans fokus på

vidensformidling, Qvortrups adskiller sig fra den mere simple begrebsopfattelse af det sen- og

postmoderne. For eksempel kan kultur i en postmoderne optik beskrives som et forsøg på at

orientere sig i nutidens kaotiske virkelighed, hvor den konstante informations- og symbolstrøm gør

Side 40 af 178


Juni 2011

det svært at finde fokus. Det er på ingen måder uforligneligt med Qvortrups tanker, tværtimod, men

Qvortrup bevæger sig det videre, da han søger at afhjælpe manglen på fokus ved at vise, hvordan

man kan håndtere sin nutid.

Qvortrup tager afsæt i Luhmans systemteoretiske begrebsverden, hvor sociale systemers

system/omverdens difference består af en meningsgrænse. Derfor er enhver kommunikation baseret

på en overskridelse af denne grænse. Qvortrups kompleksitetsreducerende tilgang er netop et

spørgsmål om kommunikation på tværs af opfattelser gennem kode transcenderende koblinger

systemer imellem. Det, at et samfund/system ikke længere kan betragtes fra et punkt eller med en

optik, gør det polycentrisk (Qvortrup, 2006), hvilket betyder, at både dets aktører - individer og

organisationer - blive nødt til at tilegne sig en mangfoldighed af optiker (koder). Selvom Qvortrup

ikke direkte nævner folkebiblioteket i sine værker, så mener vi at folkebiblioteket kan betragtes som

et socialt system (Qvortrup, 2006, s.176-177).

Netop problemerne med hele tanken om den postmoderne/hyperkomplekse tid er der, ikke

overraskende, flere tænkere, der har interesseret sig for, heriblandt Lyotard og Habermas. Hverken

Lyotard eller Habermas er alene i deres kritiske afstandstagen til det postmoderne, men foruden at

være kendte størrelser for de fleste med interesser for det beskrevne område, så er de i forfatternes

optik repræsentative for de to dominerende anker; fremmedgørelse og den kulturelle deroute samt

en deraf affødt kritisk holdning til det postmoderne.

4.1.1.1.1 Lyotard

Jean-François Lyotard ser det postmoderne samfund som en historieløs tid, uden en kollektiv

ramme i form af en stor (meta-)fortælling, der hjælper individet med at finde sin plads eller sit

”jeg”. Det postmoderne er altså en tid med små fragmentariske og individualiserede fortællinger,

hvor den enkelte må skabe sin egen livsfortælling (Lyotard, 1996, og Klassisk og moderne

samfundsteori, 2007). Så langt er Lyotard enig med Giddens og Qvortrup.

Side 41 af 178


Juni 2011

Men hvor Giddens tillægger medierne og teknologierne en (potentiel) positiv rolle, hvor de er med

til at udbrede distanceringen af tid-rum og dermed refleksiviteten hos borgerne, så det postmoderne

menneske i takt med tid-rum-distanceringens udbredelse på den ene side bliver mere og mere kritisk

og på den anden mere tillidsfuld, så har Lyotard en anden indgangsvinkel. I Lyotards optik fører det

postmoderne nok til individets frihed gennem aftraditionalisering, målrettet kommunikation og

videnskabelig fremgang, men Lyotard mener, at den øgede og hastigt accelererende kompleksitet i

samfundet – et resultat af den tekno-videnskabelige (sic) udvikling –derfor har skabt to distinkte

sociale grupper; nemlig de, som kan forstå denne kompleksitet og vænne sig til at bruge disse

mange og omskiftelige nye perspektiver, og de, som ikke forstår kompleksiteten og ikke har

overskud til at sætte sig ind i labyrinten af muligheder (Klassisk og moderne samfundsteori, 2007).

Skal man være lidt grov, kan man her tegne en parallel til, hvad Lykkeberg (2008) betegner som de

to gruppe af kulturklasser; kort sagt en over- og en underklasse.

Udover det, så har Lyotard nogle holdninger omkring den tekno-videnskabelige udvikling, hvor han

ser den primært brugt til politiske og markedsfremmende gøremål. Dybest set synes Lyotards kritik

at gå på en manglende stor fortælling, der kan give indhold og legitimitet til det postmoderne

samfund (Lyotard, 1996). Denne opfattelse sætter ham i skarp kontrast til vor anden teoretiker,

Qvortrup, der ikke mener manglen på en stor fortælling er skadelig, men blot et faktum. Et faktum,

der kan håndteres gennem en øget kompleksitet. Og hermed er vi så tilbage til Lyotards anden kritik

af det postmoderne, nemlig at kompleksitet skaber ulighed og en kulturel underklasse.

Lyotard synes at lægge op til en fundamental diskussion af det moderne samfunds værdier og

retning, hvor der nærmest søges efter meningen med livet (fornuften kommer til fornuft osv.).

Lyotards aversion mod det fortællingsløse samfund, tager Qvortrup dog til en vis grad stilling til, da

en del af hans teori er forankret i tanken om, at det hyperkomplekse samfund i hans optik ikke

udbreder en ensidig teknokratisk rationalitet, men gør brug af de nye teknologier til at sikrer et

fokus på mennesket og de sociale organisationer (Qvortrup, 1988). Der er dog en ubestridelig pointe

i Lyotards kritik af den hastighed, hvormed kompleksitet i samfundet øges. Ikke at det i sig selv er

negativt, men effekten heraf kan være, hvis man ikke, som netop Qvortrup og Giddens er meget

Side 42 af 178


Juni 2011

fokuseret på, søger at håndtere dette gennem en bevidstliggørelse af problematikken og en følgende

kompleksitet. Med medie- og informationssystemernes voksende tilkoblingsmuligheder er

alverdens handlinger gradvist blevet kommunikativt tilgængelige; samfundet er et verdenssamfund,

og i forhold til en sådan kompleksitet slår et enkelt perspektiv ikke til. Man kan ikke håndtere denne

kompleksitet, hvis man i sidste ende er henvist til ét perspektiv, eller princip for den sags skyld. Det

er altså umuligt at have en dominerende stemme til at lede én.

4.1.1.1.2 Habermas

Lyotard står ikke alene med sin kritik af det postmoderne eller hyperkomplekse samfund. Jürgen

Habermas synes eksempelvis heller ikke at finde meget positivt i tiden efter det moderne. Hvor

Lyotard har fokus på det tekno-videnskabelige aspekt, ser Jürgen Habermas kritisk på de

dannelsesmæssige aspekter af det postmoderne og hyperkomplekse samfund. En kritik han ikke

overraskende synes at dele med Adorno (Adorno, 1964), der har et mindre horn i siden på

”massekultur”. Habermas’ ikke helt ubegrundede frygt er centreret på, at det postmoderne samfund

giver køb på det moderne oplysningsprojekts rationalitetsidealer. Heri ligger en iboende elitisme,

der ser mangel på opfattet kvalitet som problematisk og som et tegn på en æstetisk domineret

grundholdning, hvor den rationelle diskurs ofres på underholdningsindustriens alter (Habermas,

1990).

Det store problem for Habermas er, kort sagt, den erodering mellem samfundets offentlighedssfære

og privatsfære, og er der noget der kendetegner vor samtid, så er det netop denne sammenblanding

af det offentlige rum og det private rum, hvilket netop Giddens synes at tage højde for med sin

strukturteori (se strukturationsteorien (4.2.2)). Giddens mener, at medierne har det formål at

formidle eller mediere social erfaring, og ser som nævnt disse medier som forudsætning for

udviklingen af det moderne samfund. Han pointerer, at medier ikke kun afspejler virkeligheden,

men er med til at forme den, og nævner dem oftest i diskussionen om adskillelse af tid og rum som

nævnt ovenfor. Giddens tillægger altså (masse)medierne og teknologierne en stort set positiv rolle i

det postmoderne samfund, hvor netop medier og teknologi skaber grundlaget for refleksivitet.

Side 43 af 178


Juni 2011

Det bringer os tilbage til Habermas’ kritik af det postmoderne og hyperkomplekse samfund. Som

nævnt tidligere skriver Habermas i Borgerlig Offentlighed (1990), at offentlighedens diskussion (og

overvågning) af den tredelte statsmagts handlinger er fundamentalt for et borgerlig-liberalt

demokratis legitimitet. Offentlighedens legitimation forudsætter vandtætte skel mellem samfundets

offentlighedssfære og privatsfære. Et sådant skel kan ikke opretholdes, hvis offentligheden

forfalder, så borgerne i stedet for at være aktive kritisk ræsonnerende deltagere i et demokrati,

bliver passive tilskuere til magtens kredsløb. Med andre ord, en udvikling, hvor medierne bliver

underlagt markedsmekanismen og i højere grad leverer underholdning end kritiske ræsonnementer,

hvor brugerne forandres fra at være kultur-ræsonnerende til at blive kultur-konsumerende. Kort

sagt, forsvinder kritikken i offentligheden, så forsvinder den klassiske legitimation af et borgerlig-

liberalt demokrati.

Et andet sammenstød mellem Giddens og Habermas er sidstnævntes holdning til den opsplitning,

der finder sted i et postmoderne samfund. Ifølge Habermas bliver samfundet differentieret på en

måde, så det dybest set kan opdeles i to; livsverdenen og systemverden. Livsverden betegner hos

Habermas de nære sammenhænge, det vil sige de aspekter i livet, hvor det enkelte menneske har

selvbestemmelsesret og menneskelige relationer. Livsverdens styres af en bestemt ageren, som

Habermas kalder den kommunikative handlen. Denne ageren skal forstås som interaktion og

indbyrdes kommunikation mellem mennesker. Til livsverden og dennes kommunikative processer

knytter sig det klassiske aktørperspektiv. Hermed tørner Habermas sammen med Giddens, da

sidstnævnte netop søger at hæve sig over den klassiske dualistiske opdeling (se

strukturationsteorien). I Giddens optik hjælper medierne med at gøre det moderne samfund mere

overskuelig, idet de udvælger og iscenesætter forskellige syn på samfundet, herved får individet og

offentligheden orienteringsrammer for praksis og for fortolkning af erfaring. Medierne er altså med

at skabe og opretholde sociale praksisforhold.

En anden vigtig funktion er, at medierne skaber og opretholder tillid til de moderne institutioner og

deres koordineringsmekanismer

Side 44 af 178


4.2 Afgrænsninger (MCR)

Juni 2011

I følgende afsnit vil der blive redegjort og argumenteret for den afgrænsning af specialets emnefelt,

vi har foretaget. Endvidere vil der blive redegjort for vores valg af fokus på en

samfundsvidenskabelig indgangsvinkel og den måde, hvorpå valget har påvirket

metodeudviklingen.

Mht. til vores overordnede teoretiske optik. En optik, der ved at tage dele af Giddens og Qvortrups

teoretiske værker leder os til at argumentere for både det hensigtsmæssige og valide i at konstruere

en samfundsvidenskabelig metode bygget på disse. Det skal her understreges, at det ikke er en

teoretisk optik, der ikke nødvendigvis bliver brugt af andre teorier i opgaven. Når der i opgaven

gøres rede for f.eks. affordanceteori så har disse teorier ikke nødvendigvis hentet inspiration i

hverken Giddens eller Qvortrup. At Giddens og Qvortrup er taget med, er alene for at forklare vores

fokus på biblioteksbrugeren og kan med fordel betragtes som en art metaoptik.

4.2.1 Tid og sted?

Først er det nødvendigt at diskutere, hvorvidt det overhovedet er validt at konstruere en metode

funderet på Giddens og Qvortrup med så snævert et emnefelt som bibliotekets fysiske rum.

Qvortrup opererer ikke som sådan med begreber som rum, men arbejde derimod meget med

organisationer og vidensdeling (se afsnit 5.3 og underafsnit 5.2.3). Giddens derimod opererer meget

med tid og rum samt effekten af adskillelsen af disse engang så forbundne begreber (se 5.2).

Side 45 af 178


Qvortrup lider dog i nogen grad af, at hans hovedværker så småt er ved at være bedagede. Det

Juni 2011

seneste stykke litteratur, vi har benyttet os af i forbindelse med opgaveskrivningen, er fra 2001. I en

hyperkompleks kontekst er dette intet mindre end en evighed, og det ses også på dele af Qvortrups

teorier.

Begge teoretikere har derfor relevante pointer og begreber for vor speciale, og dermed er de

legitime at bruge i en kombination til udvikling af en samfundsvidenskabelig metode til

undersøgelse af et fysisk rum.

Vi postulerer at emnet for specialet er tæt knyttet til det teoretiske fundament, og at man ved at tage

dele af Giddens og Qvortrups teoretiske værker kan argumentere for både det hensigtsmæssige og

valide i at konstruere en samfundsvidenskabelig metode bygget på disse.

4.2.2 Emnebegrænsninger?

I det følgende foretages der en emnemæssig afgrænsning i forhold til vores emnefelt. Som

udgangspunkt kan man anskue vores undersøgelse som en delmængde af en komplet undersøgelse

af bibliotekssfæren (se figur 1). I dette tilfælde er den undersøgte del, eller delmængde om man vil,

bibliotekets fysiske rum som opfattet af brugeren. Teoretisk er det som tidligere nævnt denne

opfattelse, der er med til at skabe selve rummet, hvormed en sådan undersøgelse vil være tæt

forbundet med den empiriske tilgang.

4.2.3 Empirisk afgrænsning?

Specialet er empirisk afgrænset af erfaringer indsamlet gennem forudgående arbejde med proto-

DSB (herefter PDSB)og selve brugen af DSB gennem de to cases (se 6.5.1 og 6.5.2).

Side 46 af 178


5 Udvikling af en metode (JMJ)

Juni 2011

Dette kapitel introducerer Det simulerede biblioteksbesøg (DSB) som metode, og gør rede for de

overvejelser, vi har gjort os i udviklingen af omtalte metode og de skuldre, vi står på. Det er vores

hensigt, at DSB kan bruges som et struktureret værktøj til analyse af et hvilket som helst fysisk

biblioteksrum. DSB er overordnet teoretisk funderet i Giddens og Qvortrup, men hviler også på

affordanceteori og Björneborns arbejde med at beskrive ”lykketræf” i det fysiske rum.

Som udgangspunkt har vi valgt at se vor metode i en samfundsfaglig optik. Metode kan kort

beskrives som værende de teknikker, som anvendes til at indsamle, bearbejde og tolker forskellige

former for data og informationer (Larsen, 2007). Sagt med andre ord, så er metoden den optik,

hvorigennem man beskuer en given problemstilling. Som nævnt, har vi valgt at betragte

metodebegrebet ud fra en samfundsvidenskabelig vinkel, dvs. der ikke eksisterer én metode, men

flere lige gyldige/valide/brugbare metoder, og at disse ofte er tværfaglige i natur, og at

metodevalget derfor afhænger af, hvad der er fokus for undersøgelsen. Ydermere (Larsen, 2007), så

er den samfundsvidenskabelige metodeforståelse baseret på mennesker og, naturligvis samfundet

med fokus på handling, struktur og mønstre. Disse tre elementer står som noget centralt for os og

vores forslåede metode, DSB.

I Den skinbarlige virkelighed (s.16, 2008) skriver Andersen, at metode er en systematisk måde at

undersøge virkeligheden på ved at undersøge årsager(-ne) til hændelser og strukturer bag individers

gøren og laden. Andersen fortsætter med at underbygge metodebegrebets indhold ved en

gennemgang af metodelære som bestående af en række forskrivelser, der angiver, hvordan vi bør gå

til værks i konkrete situationer. Metoder er med andre ord normative, da de udstikker retningslinjer,

Side 47 af 178


normer med andre ord, for hvordan vi i en given situation undersøger dette og hint. Valget af

metode er derfor situationsbestemt (Andersen, 2008) og afhænger af mange forhold.

I relation til dette speciale er det altså denne situation og disse forhold, vi ønsker at undersøge.

Juni 2011

Foucault og Le Febvre (hhv. Simonsen og Fabian, 2010) henviser til, at rummet bør være værktøjet

til analysen, og denne analyse bør være funderet i rummets skabelse. En skabelse, der finder sted

som en relation mellem de rumlige aspekter.

5.1 Belysning af bibliotekssfæren (JMJ)

I et forsøg på at danne et overblik over rumlige aspekter søger vi at afgrænse bibliotekssfærens rum

og det samfund, dette rum befinder sig i (eller dannes af). Det hyperkomplekse bibliotek befinder

sig i et samfund, hvor den teknologiske udvikling skaber nye forudsætninger for biblioteket i kraft

af krav, muligheder og udfordringer. Et samfund, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig, og

dermed ændres også de krav, der stilles til biblioteket. Sideløbende med den demografiske ændring,

så ændrer kulturen og kulturbegrebet sig også, hvormed biblioteket får nok en dimension at

forholde sig til, samtidigt med at politik i form af økonomi og det ændrede kulturbegreb ligeledes

stiller nye krav. Biblioteket konfronteres altså med evigt skiftende udfordringer i fire dimensioner;

demografi, teknologi, kultur og politik. Dette krydsfelt udgør samfundet, altså bibliotekets ydre

verden. Lykkeberg (2008) og Ågerup (2007) gør i deres respektive værker rede for den

demografiske, kulturelle og politiske udvikling, mens Når Nettet Ændrer Verden (Juul Jensen m.fl.,

2001) redegør for den teknologiske ditto.

Side 48 af 178


Figur 1: Systemmodel af biblioteket og samfundet.

Juni 2011

Biblioteket befinder sig i et samfund, der tidligere har kunnet betragtes som rationelt indrettet og

overskueligt i sit omfang, mens det nu i sin postmoderne/hyperkomplekse tid er mindre

overskueligt.

Når det omtales som hyperkomplekst, er det blandt ud fra det forhold, at

kommunikationsmuligheder er globale, og samfundet dermed rækker udover tid/rum. Det er et

ekstremt potentiale, som individet, og institutionen skal forholde sig til. Dermed er det regionale sat

under pres, det lokale er diffust, og verden er at betragte som tilgængelig i mange henseender. Der

Side 49 af 178


Juni 2011

er med andre ord mange komplekse forhold at forholde sig til. Netop det, at et komplekst system

forholder sig til sin egen kompleksitet, kalder Qvortrup for hyperkomplekst. Det er i dette

fortolkede billede af samtiden, at man skal iagttage sig selv for derigennem at finde de optikker,

man iagttager samfundet og samtiden med. I en qvortrupsk optik er det vigtigt, fordi det er igennem

disse iagttagelser at holdninger former sig, og det er ud fra disse holdninger at handlinger

udspringer.

Et samfund er altså at forstå som det syn, samfundet har på sig selv. Det er en række funktioner og

indretninger, der tilsammen udgør de strukturer eller systemer, som holder det sammen til det, det

er. Samfundsformen er at finde i den måde ”hvorpå indbyrdes interaktion og kommunikation er

formet” (Qvortrup, 2006, side 28).

Lars Qvortrup definerer samfundets position ud fra en tese om, hvordan samfundet kan beskrives

gennem dets selviagttagelser (Qvortrup, 2006). I de komplekse strukturer er det umuligt at forholde

sig til noget som en engangsbegivenhed. Den konstante forandring tvinger ligeså konstant til

opmærksomhed. Kommunikation er redskabet til at opfatte omgivelserne. Selviagttagelse er at se

sin kommunikation på afstand, hvad og hvordan det sete blev set. I det hyperkomplekse samfund er

kommunikation at finde grænser og kanter i omverdenen. Det findes ved at forstyrre omgivelserne,

skabe en forstyrrelse, som gør, at det forstyrrede ”svarer”. Det er gennem dette svar, at afsenderen

overhovedet kan opfatte den anden part. Kan opfatte, hvad der svares, og hvordan der svares. Det

tolkes og vurderes så på både indhold, adfærd, og rigtighed. Herigennem kan afsenderen vurdere,

om det, der var hensigten med kommunikationen, også blev besvaret ud fra den intention, der lå

bag. (Qvortrup, 2006).

Den fysiske indretning af et bibliotek spiller, sammen med andre faktorer naturligvis, en central

rolle for folks adfærd og handlingsmønstre (Skot-Hansen og Jochumsen & Rasmussen, 2006 (a)).

Koblingen mellem den fysiske faktor og den menneskelige adfærd er synliggjort ved

Side 50 af 178


Juni 2011

serendipitetsbegrebet (Björneborn, 2008), og krydsfeltet mellem denne faktor og den menneskelige

adfærd udgør genstandsfeltet for vores metode (DSB).

Netop med Giddens i baghovedet ved vi, at et givent individ sjældent vil gebærde sig på samme

måde flere gange i træk. Derfor er en simpel empirisk baseret metodik (sweep eller spørgeskemaer)

ikke tilstrækkelig, da forståelse kræver en forståelse af forskellige handlingsmønstre og -parametre.

Hermed lægges der vægt på at forstå, hvorfor et individ vælger, som det gør, samt at undersøge,

hvad der fremprovokerer en given adfærd på baggrund af et steds funktion/formål (se

Funktionsanalyse i Teorikapitlet).

Med DSB prøver vi ved en konstrueret opgave at afsøge grænserne for en bestem omverden, nemlig

biblioteksrummet, ved at forstyrre det og dermed aflæse rummet.

5.2 Opbygning af DSB (JMJ)

Ideen til det simulerede biblioteksbesøg fik vi ved et foredrag holdt af Mette Skov i modulet

Interaktiv Brugeradfærd. I dette foredrag gjorde Mette Skove rede for sin brug af metoden

Simulated Work Task (SWT). SWT bliver diskuteret af Pia Borlund (Borlund, 2000) til evaluering

af interactive information retrieval systems. Dette blev gjort ud fra hypotesen, at man kan

konstruere et fiktivt informationsbehov og få brugbare data til evaluering af sådanne systemer –

interactive information retrieval systems – ved brug af en simuleret arbejdsopgave –Simulated

Work Task. Borlund påviser, at der ikke findes nogen nævneværdig forskel på personernes

søgeadfærd i forholdet omkring brugeres naturlige informationsbehov og i forvejen konstruerede

behov (Borlund, 2000). Denne vigtige pointe åbnede op for muligheden for et konstrueret fysisk

informationsbehov og dermed en mulighed for at undersøge en fysisk lokalitet gennem brugernes

aktivitet (se Teorikapitlet).

Side 51 af 178


Juni 2011

Med Skov og Borlund in mente søger vi med DSB at komme så tæt på et ægte biblioteksbesøg som

muligt, hvorved vi kan undersøge testpersonernes adfærd og oplevelser – eller mangel på samme – i

henhold til en stillet opgave samt naturligvis drage en lære af deres oplevelse. DSB er en todelt

opgave, hvori testpersonen bliver bedt om at foretage et biblioteksbesøg på et bibliotek (i dette

speciale hhv. BIBLIOTEKET og på Københavns Hovedbibliotek). Opgaven, som den bliver stillet,

sikrer, at testpersonen må bruge stueetagen/indgangen som portal til biblioteket og yderligere

kommer rundt på biblioteket, således at overskuelig opmærkning og servicemuligheder afprøves.

Herved undersøges koblingen mellem systemer – i dette tilfælde brugere og biblioteket. Som en

integreret del af denne metode foretages efter endt besøg et kvalitativt interview med hver af

testpersonerne.

I det følgende underafsnit redegøres der for vores erfaringer, konstruktionen af DSB, anvendte

målepunkter og det afsluttende interview.

5.2.1 Indledende erfaringer (JMJ)

Som nævnt har vi benyttet os af en PDSB som en del af metodetrianguleringen i bacheloren

(Johansen, Kofoed og Riedel, 2009). PDSB optrådte sammen med sweeps og

spørgeskemaundersøgelse

I PDSB gjorde vi brug af to spørgsmål, der på forhånd var udarbejdet, så det bragte forsøgspersonen

rundt på biblioteket med udgangspunkt i stueetagen. Spørgsmålene havde til opgave at kortlægge

testpersonernes oplevelser og generelle indtryk af selve biblioteket, opmærkning og generelle

hjælpemidler, som var til rådighed for at finde materialer. To spørgsmål giver en fleksibilitet, da

Side 52 af 178


Juni 2011

man kan sende testpersonen rundt på det udvalgte bibliotek i en todelt opgave, uden at mængden af

opgaver overvælder testpersonen.

Den enkelte opgave, som den blev stillet, sikrede ikke i sig selv, at forsøgspersonen kom hele vejen

rundt på stueetagen og biblioteket. Derfor gjorde vi brug af flere forskellige opgaver – i dette

tilfælde 4. Ligeledes var det som nævnt en del af opgaven, at forsøgspersonen skulle bevæge sig til

et andet sted i biblioteket, således at stueetagens opmærkning og funktion som indgangsportal til

resten af Hovedbiblioteket undersøgtes.

Dermed blev forsøgspersonerne udsat for ”det simulerede biblioteksbesøg”, hvor de skulle

lokalisere en forudbestemt type information. Vi fandt, det var et godt alternativ til de to andre

metoder i trianguleringen og meget effektivt til at undersøge, om biblioteket levede op til de krav,

som der findes omkring informationsbehov, og hvorvidt biblioteket var hensigtsmæssigt opstillet i

forhold til de informationsbehov, som forskellige brugere har, samt om det lever op til bibliotekets

egne krav herom.

Slutteligt blev testpersonerne interviewet og denne afsluttende kvalitative indgangsvinkel, fandt vi,

var et fremragende supplement (prikken over i’et) til den mere kvantitative opgave. Eksempelvis fik

vi gennem hhv. opgave og efterfølgende interview informationer, vi ikke selv havde tænkt på at

undersøge. Bl.a. nævnte flere testpersoner, at de ikke opdagede, der var en avislæsesal, da den var

dårligt opmærket – på det tidspunkt var avislæsesalen en del af Moccazin-konceptet – og vi fik en

del informationer om opfattelsen af det ligeledes hedengangne Dialog på Græs.

I det hele taget er der lagt stor vægt på at undersøge testpersonernes tilfredshed. Det skyldes, vi med

overlæg har valgt at fokusere på individets oplevelse, hvilket vi finder passer godt ind i

samfundsudviklingen i retning af et hyperkomplekst samfund, hvor individet og tilfredshedsgraden

er vigtige parametre.

Side 53 af 178


5.2.1.1 Angående udformning af opgaverne (om det skal være specialiserede/generelle):

Juni 2011

Baseret på testpersonernes viden kan man ifølge Spink, Greisdorf, og Bateman (1999) inddrage en

nærmere definition af emnet. Jo mere testpersonen kender til et specifikt emne, jo mere fokuseret og

præcis bliver søgningen. Det omvendte må derfor også gælde, hvis en testperson kender meget lidt

til et specifikt emne.

Man kan ud fra teorierne om rumdannelse og samfundsopfattelse argumenter for, at personer uden

kendskab til det undersøgte giver et mere klart billede af et fysisk rum, da deres fordomsfri

iagttagelser og førstehåndsindtryk først ved opgavens start skaber det rum, der opereres i. Noget vi

også opdagede i forbindelse med udførelsen af case 1 (se underafsnit 6.5.1), hvorpå den måde,

testpersonen præsenteres for biblioteket, betyder noget for dennes opfattelse af rummet.

Opgaverne bør heller ikke udformes på en måde, således at det betyder noget, om folk er vant til at

komme på biblioteker. Selvom en fortrolighed med biblioteker utvivlsomt påvirker rumdannelsen,

så afdækkes sådanne forhold gennem interviewet. Denne problematik kommer vi nærmere ind på

under Repræsentativitet (7.1.1).

5.2.1.2 Overvågning af testpersoner

Overvåger man sine testpersoner, får man naturligvis et billede af deres måde at løse de stillede

opgaver på. Dog synes denne fordel at blive opvejet af den påvirkning en sådan overvågning vil

have. Selv om vi i dette speciale gør brug af Giddens’ dobbelthermeneutik og derfor sværger til en

hermeneutisk indgangsvinkel til forskning, så bør påvirkningen af emner i et forsøg være minimal.

Ved sin blotte tilstedeværelse kan en iagttager påvirke emnet, i dette tilfælde testpersonen, og

dermed påvirke forsøget. Ikke mindst fordi iagttageren betragter emnet gennem sin egen

uimodsagte og muligvis fordomsfulde optik. Derfor søger vi at klarificere emnets intentioner og

adfærd gennem det efterfølgende interview, hvor iagttagerens fordomme kan modsiges via dialog

Side 54 af 178


Juni 2011

og ikke blot lade sig rodfæste. I et sådan tilfælde er det også emnets egne ord, der tæller, hvilket

tegner et mere troværdigt billede af emnets samfundsopfattelse. Specialets teoretiske fundament in

mente er dette naturligvis særdeles vigtigt, da emnets opfattelse netop er med til at skabe rummet.

Hvis ”emne” i dette afsnit er testpersonen, så skriv testperson

Hellevik (1997) beskæftiger sig med dette og noterer, at observation kan være åben og skjult, aktiv

og passiv, når det kommer til indsamling af data. Der er ingen tvivl om, at der er ting, der taler for

en observation af testpersonerne, men foruden vor erfaring med dette (se Case 1, bilag 1b), så er der

også nogle praktiske årsager, der spiller ind, så dette bliver upraktisk. Eksempelvis må en iagttager

vide, hvordan en testperson ser ud – medmindre der tages billeder eller på anden måde føres en

form for overvågning – hvilket fører til, at testpersonen også ved, hvem iagttageren er. Dernæst

stiller en skjult overvågning krav til lokaliteten – det er ikke alle steder, man kan overvåge en

person, der ved, hvordan iagttageren ser ud, uopdaget. Derfor vælger vi at fravælge observation.

Ønsker man at vide noget om folks mønster, så anbefaler vi et komplementerende sweep.

5.2.2 En analytisk tilgang til bibliotekets fysiske rum (JMJ)

Systemmodellen (figur 1) visualiserer bibliotekets forhold til samfundet og de væsentligste aspekter

ved bibliotekets fysiske rum. Bibliotekets ydre og indre verden – bibliotekssfæren om man vil –

indgår i et samlet hele – et system bestående af delsystemer, der alle er forbundne. Vi har dog valgt,

som beskrevet i problemformuleringen (se kapitel 2), at fokusere på de indre fysiske aspekter,

nemlig biblioteksrummet (se evt. afgrænsninger 4.6).

Det centrale i analysemodellen er de fire interne målepunkter. Alle fire punkter beskrives i detaljer

senere (se 6.3):

Side 55 af 178


1. Rummets grænseflader, inkluderer bl.a. affordanceteori.

2. Visuel rumrepræsentation, inkluderer bl.a. visuel kakofoni, opmærkning mv.

3. Tillidsrum, inkluderer brugertilfredshed, tillid og tryghed.

4. Rumlighed, inkluderer innovation og fleksibilitet.

Juni 2011

Punkt et, Rummets grænseflader, beskriver de fysiske rammer, et bibliotek giver brugerne. Det

gælder altså både læsesale, studiepladser og lignende. Ting som udlån og aflevering er også dækket

af denne faktor. Her tages bl.a. udgangspunkt i Gibson og Normans affordanceteorier.

Visuel rumrepræsentation, punkt 2, dækker over det fysiske rums visuelle fremtræden. Hvordan er

der markeret op, hvordan kommunikeres der til brugerne osv. Her gøres bl.a. brug af Björneborns

Serendipitetsteori og Qvortrups tanker om systemkoblinger.

Det tredje punkt, Tillidsrum, beskriver, hvordan biblioteksrummet, som ekspertsystem (se Giddens)

formulerer/skaber tillid til brugeren (og mellem brugerne). Bl.a. fokuseres der her på

brugertilfredshed.

Sluttelig søger punkt fire, Rumlighed, at afdække, hvorvidt biblioteket er innovativt, fleksibelt og

rummeligt. Et ekspertsystem i en hyperkompleks tid er nødtvungent til at opretholde sin legitimitet

gennem konstant opgradering af sin indre kompleksitet, da det eneste forsvar mod kompleksitet er

øget kompleksitet (se Qvortrup).

Side 56 af 178


5.2.3 Valg af målepunkter

Juni 2011

Målepunkterne er udvalgt på baggrund af de erfaringer, vi gjorde os med PDSB, og det udvidede

teoretiske fundament, vi gør brug af i specialet. I PDSB gjorde vi brug af følgende fire målepunkter

(i bacheloren kaldt succeskriterier):

1. Affordances.

2. Visuel interferens.

3. Brug af områder.

4. Innovation.

I DSB har vi taget disse fire punkter og udviklet dem i henhold til vort teoretiske grundlag, således

at affordances nu indgår i en bredere perspektivering omkring rummets grænseflader. Med andre

ord undersøger vi den brugergrænseflade, der er mellem det tiltænkte rum (fra bibliotekets side) og

det opfattede rum (fra brugerens side). I dette krydsfelt undersøger vi altså det opståede rum og

brugernes interaktivitet med selvsamme rum.

Visuel interferens, eller visuel kakofoni, er udviklet til visuel rumrepræsentation. Visuel

rumrepræsentation søger at afdække det rent visuelle, eller grafiske, om man vil, udtryk et givent

rum har. Som nævnt tidligere; hvordan er rummet opmærket, hvordan kommunikeres der til

brugerne osv. Vi ønsker med andre ord at undersøge, hvordan der kommunikeres med brugerne

gennem grafiske udtryk med udgangspunkt i Qvortrups teorier om systemtilkoblinger og

Björneborns teorier om lykketræf (Serendipitetsteori).

Med hensyn til det tredje oprindelige punkt, Brug af område, har vi med Giddens’ tanker om

ansigtsløse ekspertsystemer ændret arbejdet videre med ideen om undersøgelser af rummets brug til

Side 57 af 178


en mere hermeneutiske vinklet undersøgelse af, hvorvidt brugerne tør bruge rummet. Altså en

Juni 2011

undersøgelse af tillid frem for aktivitet. Tillid, hvis man skal modgå Lyotard og Habermas’ kritik af

det postmoderne, er essentielt i et forsøg på at overkomme en eventuel kløft mellem de udannede og

de dannede samt mellem livsverden og systemverden.

Innovation har vi med Qvortrup, Foucault og Le Febvre i baghovedet reformuleret som Rumlighed.

Det er gjort ud fra tanken om, at et ekspertsystem i en hyperkompleksitet tid er nødtvungent til at

opretholde sin legitimitet gennem konstant opgradering af sin indre kompleksitet gennem

innovation, fleksibilitet og almen rummelighed.

Ligegyldigt hvilket rationale eller form for metode, man benytter til analyse, så er målepunkterne

essentielle for at kunne legitimere DSB. Målepunkterne bruges som pejlemærker, forstået på den

måde at de udarbejdede opgaver alle er centrerede om disse fire punkter.

Eksempel: I Hovedbibliotekets stueetage står der en stor fladskærm, hvor det er muligt at undersøge

bøger – dog kun chippede bøger. På skærmen står der med store bogstaver ”brug mig”. Der er tale

om et interaktivt system, der skal give brugeren adgang til information om en given valgt bog,

lignende bøger, associerede emner og forfatteren til den valgte bog. For at undersøge denne

affordance, laver vi et spørgsmål baseret på rummets grænseflader og tillidsrum. Det kræver nemlig

en ide om, hvad skærmen skal bruges til, samt en form for tillid for rent faktisk at benytte denne

affordance. Man kunne også have vinklet en opgave på visuel rumrepræsentation, da skærmen via

grafik opfordrer til brug. Eller innovation, da man med skærmen udforsker nye territorier. Faktisk er

der intet til hinder for, at elementer fra alle fire målepunkter inkorporeres i en.

Side 58 af 178


Juni 2011

Den teoretiske baggrund for DSB’s målepunkter og den praktiske udarbejdelse af disse beskrives i

detalje under de fire punkters respektive underafsnit (se 5.3).

5.2.3.1 Kritik af målepunkter - MCR

Da DSB er bygget op omkring brugen af de fire målepunkter, og er en kritiske stillingtagen til disse

punkter derfor på sin plads.

Netop valget af Normans affordancebegreb er gjort ud fra den optik, at begrebet ikke tillægger en

rigtigt eller forkert brug af et objekts affordance, men kun hvad og hvordan dette objekt bruges.

Dette målepunkt, ser vi kun, vil blive et problem, hvis den opfattede og faktiske affordance ligger så

langt fra hinanden, at det undersøgte projekt eller biblioteksrum måske har fejlet og derfor ikke er

den mængde ressourcer, der er brugt på sådan et projekt, værd.

Ud fra vores testpersoner har vi observeret, at der er betydelige forskelle på, hvad der foretrækkes af

informationer, brug af områder og holdning til nytænkning/innovation, især omkring

indgangspartiet på Københavns Hovedbibliotek. Derfor har vi måttet konkludere, at disse

målepunkters kriterier ofte er meget subjektivt funderet og derfor svære at give et endeligt svar på.

Sprogvalget i sig selv kan vække forvirring, og vi burde måske have kaldt målepunkterne for

aspekter af bibliotekssfæren i stedet. Terminologien har betydning for, hvordan det nævnte tager

form (se Giddens), men da målepunkterne ikke er synlige for testpersonerne, så mener vi,

betegnelsen er passende.

Side 59 af 178


5.2.3.2 Ulemper og fordele - MCR

Juni 2011

En mulig ulempe ved DSB er, at det gamle problem om, ”at som man spørger, får man svar”, især

gør sig gældende. Ifølge Qvortrup vil dette indebære en 2. ordensobservation. Dette er nok en af

empirisk dataindsamling største faldgruber og meget svært at undgå. Her har vi erfaring med, at det

kvalitative interview foregår som en samtale mellem to ligeværdige personer i behagelige

omgivelser, gerne med en eller flere observander, som giver mulighed for at se tingene ud fra

forskellige optikker og fange nuancer i samtalen. Her skal det understreges, at man netop bliver

nødt til at skabe så behagelige omgivelser som muligt, da flere personer kan virke intimiderende på

nogle mennesker.

Fordelen synes helt klart at være det faktum, at man kan styre testpersonerne hen i retning af

undersøgelsesobjektet, hvor man derved skærper fokus på selve det, man vil undersøge – man

undgår spildinformation og kan derved spare ressourcer. Ulempen ved dette kan være at man

desværre mister værdifuld information om de opfattede affordances og testpersonernes dannelse af

selve biblioteksrummet. Derfor er dette et aspekt af selv DSB, som man bliver nødt til at holde sig

skarpt for øje, da dette kan udarte sig til et tveægget sværd i behandlingen af de indsamlede data.

Testpersoner vil, antager vi, altid have en tendens til at agerer en smule anderledes, end hvis det

havde været en naturlig situation. Dette har vi forsøgt at imødegå i det omfang, det efter

forudsætningerne har været muligt. Dette vil desværre altid være tilfældet i brugerundersøgelser, da

der ingen kontrol er med, om testpersonerne vil svare korrekt – det kan f.eks. være, at testpersoner

af forskellige årsager vil svarer/agerer anderledes af politiske årsager eller for at tækkes

intervieweren/biblioteket – folk svarer det de forventes at svare.

En anden ulempe er, i forhold til vores erfaring fra bacheloren, det relativt øgede tidsforbrug, der er

i forhold til enten et interview eller en ren spørgeskemaundersøgelse. Her mener vi stadig, at den

Side 60 af 178


Juni 2011

viden, man indhenter om brugernes ageren i biblioteksrummet, langt overskygger de omkostninger,

en sådan undersøgelse vil have, bl.a. på forfejlede projekter og tab af potentielle brugere.

5.3 Del 1 – Undersøgelse af det fysiske rum (MCR)

Biblioteket står som nævnt over for nye udfordringer med opbrydningen af de gængse

mediestrukturer og et mere individualistisk og hyperaktivt samfund (Qvortrup, Giddens). I den

sammenhæng må man overveje den rolle, det fysiske rum og de iboende muligheder spiller. Den

fysiske indretning af et bibliotek spiller, sammen med andre faktorer naturligvis, en central rolle i

forhold til den brede appel, men også som et betydende element for folks adfærd og

handlingsmønstre (Skot-Hansen og Jochumsen & Rasmussen, 2006 (a)). Den fysiske faktor står

naturligvis ikke alene, men agerer tæt sammen med den menneskelige faktor som synliggjort ved

f.eks. serendipitetsbegrebet (Björneborn, 2008). Langt de fleste succeskriterier opfyldes eller

udebliver i krydsfeltet mellem disse to faktorer. Dog er der tydelige tendenser i retning af, at den

digitale faktor vil spille en større rolle i fremtiden, muligvis på bekostning af den materielle faktor.

Derfor har vi som nævnt valgt fire overordnede målepunkter. De fire punkter er udvalgt på

baggrund af bl.a. Björneborns 10 punkter (Björneborn, 2008) og vore teoretikeres tanker om tid/rum

og opfattelse, og mødes i et synergisk felt og skaber et helhedsindtryk af et biblioteks fysiske rum

gennem en analytisk anvendelse af dem. De fire målepunkter gennemgås i detalje nedenfor.

5.3.1 Rummets Grænseflader

Rummets grænseflader er at betragte som den brugergrænseflade, der er mellem det tiltænkte rum

(fra bibliotekets side) og det opfattede rum (fra brugerens side). I dette krydsfelt undersøger vi altså

det opståede rum og brugernes interaktivitet med selvsamme rum. Da vores metodiske tilgang i

meget høj grad lægger vægt på udformningen og indretning i det fysiske rum og vores aktører

Side 61 af 178


Juni 2011

interaktion med det dertil indrettede, finder vi det nærliggende at bruge affordancebegrebet som et

centralt element i DSB’s første målepunkt.

Brugen af begrebet affordance tillægger man den perceptuelle psykolog James J. Gibson i hans

skelsættende bog The Ecological approach to Visual Perception fra 1979. Begrebet blev

introduceret til HCI-fællesskabet ved Donald Norman i sin bog The Psychology of everyday things

fra 1988. Norman og Gibson er ikke helt enige om, hvad begrebet affordance dækker over, og

derfor er det nødvendigt at komme med en mere detaljeret forklaring af deres forskellige

begrebsopfattelser.

5.3.1.1 Affordances a la Gibson

Ifølge Gibson dækker affordancebegrebet over de mulige handlinger, som et individ har til rådighed

i et givent miljø, uden dog at individet på forhånd kender til disse muligheder eller ingen

brugsanvisning har, om man vil. (McGrenere og Ho, 2000) Endvidere, ifølge Gibsons teori, vil

individets opfattelse af miljøet uundgåeligt føre til en eller anden form for fremgangsmåde, hvorpå

det pågældende individ agerer i det pågældende miljø. Affordances, eller indicier i miljøet, der

indikerer muligheder for handling, opfattes på en direkte, umiddelbar måde uden sensorisk

forarbejdning. Ifølge Gibson kan som eksempel på affordances nævnes knapper til at skubbe,

knapper til drejning, håndtag til at trække, løftestænger for skydedøre mv. (McGrenere og Ho,

2000). En affordance ifølge Gibson eksisterer kun i forholdet mellem objektet og bestemte aktørers

evne til at handle sammen. Affordances ifølge Gibson bør endvidere ikke ses som afhængig af

kultur, forudgående viden eller forventninger fra den enkelte, som Norman foreslår (se Affordances

a la Norman nedenfor).

Ved at se bort fra den viden og de erfaringer, som aktøren har, fokuserer Gibson kun på aktørens

evne til at handle og ikke som Norman på de perceptuelle og mentale evner, som en aktør er i

Side 62 af 178


Juni 2011

besiddelse af. Dog er de oplysninger, som angiver en affordance, afhængige af aktørens erfaringer

og kulturelle baggrund. (McGrenere og Ho, 2000)

Grundlæggende går Gibson affordancebegreb ud på:

1. En affordance eksisterer kun i forhold til de handlinger, en bestemt aktør er i stand til at

udføre.

2. Eksistensen af en affordance er uafhængig af

aktørens evne til at opfatte den.

3. En affordance ændrer sig ikke, selvom behov og

mål ændrer sig for aktøren.

(McGrenere og Ho, 2000)

5.3.1.2 Affordances a la Norman

Norman fastholder, at affordance både hentyder til et objekts faktiske og opfattede egenskaber. Den

”affordance”, en bold kan tillægges, er dens form, materialets beskaffenhed og dens evne til at

trille., Det er dens faktiske egenskaber. Dens opfattede egenskaber er derimod de formodede bud

på, hvordan den skal anvendes. Når de faktiske og opfattede egenskaber hos et objekt kombineres,

opstår begrebet affordance i det forhold, som viser sig mellem objektet og dets interaktion med et

bestemt individ eller individer (Norman, 1999). Endvidere tillægger Norman aktørers kulturelle

baggrunde og erfaringer som medvirkende til, hvordan de vil agerer i samspil med omverdenens

objekter.

Normans affordancebegreb afviger radikalt fra Gibsons på 3 områder:

Side 63 af 178


Juni 2011

1. ”Det er meget vigtigt at skelne mellem faktiske fra opfattede affordances. Design handler om

begge dele, men det opfattede affordances bestemme hvad objekter KAN bruges til.”

(McGrenere and Ho, 2000 side 2-3)

2. ”Udtrykket affordance refererer til de opfattede og de faktiske egenskaber ting, primært de

grundlæggende egenskaber, der bestemmer, hvad de ting kan til bruges.” (McGrenere and

Ho, 2000 side 2-3).

3. ”Jeg tror, at affordances udspringer fra vores mentale fortolkning af tingene, baseret på

vores

viden og erfaringer, hvor det derefter anvendes til vores opfattelse af de ting omkring os.”

(McGrenere and Ho, 2000 side 2-3).

Gibson's Affordances

Action possibilities in the environment in

relation to the action capabilities of an

actor

Independent of the actor's experience,

knowledge, culture, or ability to perceive

Existence is binary - an affordance exists

or it does not exist.

Norman's Affordances

Perceived properties that may not

actually exist

Suggestions or clues as to how to use the

properties

Can be dependent on the experience,

knowledge, or culture of the actor

Can make an action difficult or easy

Figur 2: Comparison of affordances as defined by Gibson and Norman (McGrenere and Ho, 2000).

Vi har valgt at fokusere på Normans opfattelse af affordancebegrebet, da hans udlægning tager

højde for de opfattede affordance, hvilket vi finder interessant, da vores undersøgelser i ligeså høj

Side 64 af 178


grad vil fokusere på, hvad vores aktører ikke forstår eller ikke gør. Forstået på den måde, at et

biblioteks bruger, aka aktøren, ikke er bundet af den tiltænkte brug af en given affordance, da

biblioteksrummet er brugerskabt (se Giddens mv. under kapitel 4).

5.3.1.3 Rummets grænseflader som målepunkt

Juni 2011

Som en del af de fire målepunkter søger vi at afdække, hvorvidt bibliotekets forskellige funktioner

lever op til hensigten og, mere vigtigt, hvordan brugerne opfatter og benytter dem. Med andre ord

har et givent rum eller en affordance samme funktion som formål, eller mere interessant, hvilken

funktion har det/den.

Affordances giver den enkelte bruger (eller flere) mulighed for at handle på en tiltænkte eller ikke-

tiltænkt måde. Herved opstår der en refleksiv handling, en handling, vi gennem en indirekte

funktionsanalyse kan få beskrevet.

Som nævnt vil en forundersøgelse af de tilbud, et biblioteksrum rummer, være oplagt, således at

man har et klart billede af diverse affordances.

Percieved (opfattede) affordances.

Intended (faktiske) affordances.

Tilfredshed.

Side 65 af 178


Opgaver med fokus på rummets grænseflader stilles om et fysiske rum eller en genstand –

Juni 2011

eksempelvis en reol fyldt med ubrudte rækker af rygvendte bøger eller en touchskærm. Begge dele

har et formål og en tiltænkt funktion, men hvordan opfattes de af testpersonen, og opfattes de

overhovedet, og hvis de gør, hvad synes testpersonen så om dem.

5.3.2 Visuel rumrepræsentation (JMJ)

Visuel interferens, eller visuel kakofoni (se nedenfor), er udviklet til visuel rumrepræsentation.

Visuel rumrepræsentation søger at afdække det rent visuelle eller grafiske udtryk, et givent rum har.

Som nævnt tidligere, hvordan er rummet opmærket, hvordan kommunikeres der til brugerne osv. Vi

ønsker med andre ord at undersøge, hvordan der kommunikeres med brugerne gennem grafiske

udtryk med udgangspunkt i Qvortrups teorier om systemtilkoblinger og Björneborns teorier om

lykketræf (Serendipitetsteori).

Visuel rumrepræsentation og rummets brugergrænseflader overlapper til dels. Ikke overraskende da

alle fire målepunkter indgår i et synergisk krydsfelt, der er biblioteksrummet. Lennart Björneborns

(2008) påpeger i sine studier om serendipitet på udvalgte biblioteker, at der findes to måder at finde

materialer og information på. Den ene metode, hvor brugerne laver en ”målrettet” søgning, blandt

andet for at finde informationer inden for arbejde eller studier (konvergent), og dernæst den

”lystbetonede” eller eksplorative græsning (divergent). Visuel rumrepræsentation betyder altså en

del for den målrettede søgning, mens rummets grænseflader spiller ind, når der er tale om en

lystbetonet søgning (Björneborns 2008).

Björneborn henviser i Serendipitetsfaktorer og Brugeradfærd på det Fysiske Bibliotek (Björneborn

2008) til et begreb lanceret af Underhill; visual cacophony. Underhills begreb fremstår som et

begreb, der beskriver uhensigtsmæssige kontraster i den måde, hvorpå et fysisk rum er præsenteret.

Inspireret af dette gør vi i denne opgave brug af et afledt begreb, nemlig visuel interferens.

Side 66 af 178


Juni 2011

I modsætning til den visuelle kakofoni opererer vi her med opmærkning og overskuelighed. Det

handler ikke så meget om, hvorvidt et biblioteksrum overvælder en låners sanser, men om hvorvidt

rummet virker fremmende på låneren og giver denne mulighed for at agere optimalt i henhold til det

tiltænkte. I dette tilfælde om rummet virker som tiltænkt af biblioteket. Visuel interferens er kort

sagt at betragte som visuelt rod, der enten overskygger den fra bibliotekets side tiltænkte mening

eller blot forvirrer lånerne.

Hvis man forsøger at kigge på dette forhold med udgangspunkt i Qvortrups kommunikationsmodel

(Qvortrup, 2006, figur 4, s.171), så vil man se, at biblioteket vil have foretaget en selektion i forhold

information og meddelelsesform og en given bruger vil foretage selektion i forhold til forståelse.

Dette ved først at betragte bibliotekets selektioner. Dernæst en selektion af forståelse. For at forstå

bibliotekets intentioner bag f.eks. indretningen af et rum, vil brugeren forsøge at betragte de

kriterier som biblioteket har foretaget sine selektioner ud fra. En såkaldt 2.ordens iagttagelse. I

interviewsituationen vil man her, højst sandsynligt, kunne forvente svar som: ”Jeg tror meningen

er…” Samtidigt med at han forsøger at finde hensigten, vil han/hun foretage en 2.ordens

selviagttagelse ved at betragte sine egne selektionskriterier for forståelse af budskabet. Her vil man

sikkert kunne høre testpersonen sige noget i retning af ”… men jeg har ikke forstand på

møbeldesign…” Qvortrup gør opmærksom på, at disse 2.ordens iagttagelser nærmest vil kunne

forløbe i det uendelige, hvis brugeren bliver opmærksom på, at biblioteket er bevidst om, at han/hun

betragter biblioteket. Udover at betragte bibliotekets selektionskriterier, så vil brugeren også

forsøge at forstå de institutionelle selektionskriterier og hans/hendes egne institutionelle

selektionskriterier.

Den efterhånden meget omtalte Biblioteksfejde kunne betragtes som et eksempel, hvor nogle

brugere forsøgte at finde bibliotekets sædvanlige institutionelle selektionskriterier i forhold til

indretning og fandt noget andet end det de forventede af et bibliotek, hvorved der opstår en

interferens.

Side 67 af 178


I et qvortrupsk perspektiv vil visuel interferens være at betragte som et systems (brugerens)

Juni 2011

manglende mulighed for tilkobling til et andet (ekspert)system (bibliotek) og er i så fald et typisk

eksempel på, at biblioteket som system ikke har været bevidst om den kode, som benyttes til at

kommunikere med. Brugeren, som system, er udsat for en overvældende mængde af information,

og er systemet (biblioteket) ikke opmærksom på dette, så bliver det ganske simpelthen ikke

opfanget af systemet (brugeren) og i værste fald vil det af brugeren opfattes som et

irritationsmoment og manglende refleksivitet (Andersen, Jochumsen og Rasmussen, 2008).

5.3.2.1 Visuel rumrepræsentation som målepunkt

En del af visuel rumrepræsentation hviler på en forståelse af refleksivitet, altså opfattet

verdensopfattelse og den praktisk indretning af virkeligheden. Når det kommer til visuelt formidlet

information, så kan en traditionel tilgang til opmærkning mv. til tider være nødvendig, da tradition

kan skabe et tillidsrum. En kontinuerlig opdatering af formidlingsmetodik er dog nødvendig, da

informationer ellers ikke opfattes af de relevante brugere. Eksempelvis er traditionel opmærkning

ofte overset af den hyperkomplekse bruger.

Det er også vigtigt ikke at oversvømme en bruger med refleksivitetsforankrede situationer, da

mængden af data i et hyperkomplekst samfund i forvejen er ekstrem, og derfor kan et

kompleksitetssænkende tiltag være at målrette information. Dvs. det kun er de relevante

informationer, der træder frem. I en bibliotekskontekst kan det være, at opmærkning er åbenlys,

men ikke drukner i unyttig information. Med andre ord, hvad ser folk? Hvad ser de ikke?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Visuel interferens.

Side 68 af 178


Opmærkning.

Overskuelighed.

Tilfredshed.

Juni 2011

Opgaver centreret om visuel rumrepræsentation bør klarlægge, hvorvidt testpersonerne ser, hvad

biblioteket gerne ser, de ser, og hvad testpersonerne egentlig ser og i givent fald hvorfor, samt hvor

tilfredse de er med den visuelle hjælp. For at tage udgangspunkt i det tidligere eksempel med reolen

fyldt med ubrudte rækker af rygvendte bøger eller touchskærmen; foruden formålet og den tiltænkte

funktion, hvordan bliver information om deres formål, funktion, lokalitet og potentielle nyttighed

signaleret og opfattet?

5.3.3 Tillidsrum (JMJ)

Med Giddens tanker om ansigtsløse ekspertsystemer har vi søgt at inkorporere begrebet tillid som

en operationel størrelse – noget, vi kan undersøge. Biblioteker er ekspertsystemer og fremmer

derfor ikke den tillid, et individ ville fremme. Ønsker man at fremme et eksplorativt

adfærdsmønster hos brugerne i forbindelse med informationssøgning, så er det vigtigt, at brugerne

er trygge og tilfredse og viser institutionen tillid, samt at den pågældende institution naturligvis

viser sine brugere tillid. I den sammenhæng kan eksempelvis åbne rum forstås som et udtryk for

mistillid, mens lukkede rum er et tegn på tillid. Ganske som valget af møblement også kan være

tegn på mistillid eller tillid – er møblerne dyre, er de betrukket med stof osv.?

Blot det at bevæge sig ind på et bibliotek kan ses som en transformationsproces og dermed en kilde

til uro og mistillid, da man går fra en potentielt set kendt miljø til et ukendt. Giddens ser dog en

mulighed for (Giddens, 2008), at aktørerne – i dette tilfælde brugerne – i den senmoderne tid har

Side 69 af 178


Juni 2011

mulighed for, på trods at individualiseringen, at indgå i nye netværk og fællesskaber samt indgå i en

ny demokratisk dialog med righoldige handlemuligheder, de iboende risici til trods.

En tillidsskabende funktion kunne være at sætte ansigter på, dvs.bibliotekarerne og andet personale

sættes i front. Dog er det værd at skelne mellem et kig bag tæppet og ansigt-til-ansigt-

kommunikation. Man skaber altså med andre ord en kobling mellem det abstrakte ekspertsystem

(biblioteket) og brugeren ved at personificere ekspertsystemet. I Modernitetens Konsekvenser

(2008, side 77) er Giddens selv inde på noget lignende, hvor han peger på muligheden for en

skelnen mellem de abstrakte systemers udadvendte dele og de dele, der er mere skjulte for

omverdenen.

Hvorvidt der er et tillidsrum på et bibliotek belyses bedst gennem interviewet.

5.3.3.1 Tillidsrum som målepunkt

Blot det at bevæge sig ind på et bibliotek kan ses som at være en transformationsproces og dermed

en kilde til uro og mistillid, da man går fra et potentielt set kendt miljø til et ukendt(denne sætning

har I brugt i 2.sidste afsnit på s. 55). Derfor er det særdeles relevant, hvordan et rum åbner sig for

brugeren. Føler man sig hjemme, taget godt imod, tryg? Hvordan modtages man af personalet, og

hvordan er denne modtagelse arrangeret? Sat på spidsen kan man sige, at tillidsrum skaber tryghed

til refleksivitet.

Det er værd at ihukomme, at tillidsrum kan opfattes forskelligt fra bibliotek (ekspertsystem) til

bruger (testperson). Eksempelvis kan åbne rum være et udtryk for mistillid, mens lukkede rum er et

tegn på tillid. Møblement kan også være tegn på mistillid eller tillid. Er møblerne dyre og/eller lavet

af stof?(de sidste to sætninger har I også brugt på s. 55)

Side 70 af 178


Åbne vider/lukkede kroge.

Referencer/skranker/personale.

Tilfredshed/tryghed/tillid.

Opgaver bygget op omkring tillidsrum søger at afdække brugerens umiddelbare tilfredshed

(transaktionstilfredshed/tryghed) og den overordnede tilfredshed (tillid). For igen at tage

Juni 2011

udgangspunkt i de tidligere eksempler med reolen og touchskærmen, så lægger tillidsrum op til, at

man undersøger, hvorvidt testpersonerne tør benytte sig af hhv. bøgerne på reolen og

touchskærmen, samt hvad de fik ud af denne interaktion.

Tillidsrum undersøges mest effektivt som et komplement til rumlighed.

5.3.4 Rumlighed (MK)

Dorte Skot-Hansen påpeger (Skot-Hansen, 2006), at biblioteket må kunne agere på lige fod med

samfundets andre aktører, og det kræver forandringsvillighed, hvis det på sigt skal legitimere sin

eksistens. Altså skal biblioteket være tidssvarende, så det kan tilpasse sig. I et hyperkomplekst

samfund gælder for enhver institution/organisation, at fleksibilitet er alfa og omega, ikke kun for

institutionens skyld, men også for brugernes. Samfundet ændrer sig nemlig med en sådan hast, at

gårsdagens fantastiske røde plastiksnor er fremtidens problem. Man ved med andre ord ikke, hvad

fremtiden bringer, og derfor er fleksibilitet en kardinaldyd.

Side 71 af 178


Juni 2011

Innovation har vi med Qvortrup, Foucault og Le Febvre i baghovedet reformuleret som Rumlighed.

Det er gjort ud fra tanken om, at et ekspertsystem i en hyperkompleks tid er nødtvungent til at

opretholde sin legitimitet gennem konstant opgradering af sin indre kompleksitet gennem

innovation, fleksibilitet og almen rummelighed, og derved give brede grupper af brugere – altså,

ikke kun dem i målgruppen – mulighed for at skabe sit eget rum. Vi søger derfor med Rumlighed, at

afdække, hvorvidt biblioteket er innovativt, fleksibelt og rummeligt. Et ekspertsystem i en

hyperkompleks tid er nødtvungent til at opretholde sin legitimitet gennem konstant opgradering af

sin indre kompleksitet, da det eneste forsvar mod kompleksitet er øget kompleksitet (se Qvortrup,

kapitel 4).

Begge vore hovedteoretikere, Qvortrup og Giddens, gør brug af begrebet refleksivitet, og deres

opfattelse af begrebet adskiller sig ikke voldsomt fra hinanden. I en giddensk optik er den

terminologi, der opereres med i en samfundsbeskrivelse, med til at skabe rummet omkring os, da

det at sætte ord på noget optages og forandres af emnet for beskrivelsen (Giddens, 2003). Dermed

er vi med til at skabe rummet omkring os, hvilket er et vigtigt element i rumlighedspunktet. Altså,

hvorvidt denne mulighed er tilstedet, og hvorvidt rammerne er tilstedet for ikke kun refleksivitet,

men en ikke-lineær brug af rummet.

Med den bibliotekspolitiske redegørelse (Københavns biblioteker, 2007) i baghovedet ved vi, at et

af fokusområderne for bibliotekerne vil være brugere med en anden etnisk baggrund end dansk, det

bringer os ind på en tankebane, hvor kulturchokteori dukker op som en faktor, man må tage højde

for i forbindelse med rum(me)lighed. Ikke nok skal et biblioteksrum være fleksibelt og rummeligt,

det skal også undgå at ”chokere” folk med andre værdier eller normer, ganske som det skal sende de

rigtige signaler til brugere med ”danske” værdier – det vil sige, magtdistancen skal være nøje

afstemt osv. Det er naturligvis en faktor, der så gør sig gældende i forbindelse med Tillidsrum.

Side 72 af 178


5.3.4.1 Rumlighed som målepunkt

Juni 2011

Vi søger som nævnt med Rumlighed at afdække, hvorvidt biblioteket er innovativt, fleksibelt og

rummeligt. En operationalisering af dette i egentlige målepunkter vil fokusere på rummets evne til

at favne brugerne (testpersonerne), således at de gør rummet til deres eget og dermed skaber liv.

Her er med andre ord tale om et ekspertsystems evne til opgradering af sin indre kompleksitet ved

at skabe plads til koblinger mellem sig selv og brugerne – refleksivitet, altså.

Fleksibilitet.

Liv.

Tilfredshed.

Hvis vi nok engang tager udgangspunkt i de tidligere eksempler med reolen og touchskærmen, så

kan man med rumlighed undersøge, hvorvidt testpersonerne tager disse ting til sig og gør brug af

dem – enten til formålet eller med en ny funktion – samt hvorvidt de opfatter, at touchskærmen er et

nyt koncept, og om det opfattes positivt.

Rumlighed komplementerer tillidsrum og er på mange måder to sider af samme sag. Rumlighed

belyses nok bedst gennem interviewet, da det er her, man får mulighed for at se på

biblioteksrummet gennem brugernes øjne.

Side 73 af 178


5.4 Del 2 – Interview (MK)

Juni 2011

Anden del af DSB består af et interview. Interviews giver mulighed for at tilegne sig en dybere

forståelse af f.eks. holdninger og adfærd. Denne metode kan bidrage til afdækning af

årsagssammenhænge – eller i vort tilfælde formålsforklaringer (se Teori/Funktionsanalyse) – og kan

med fordel bruges i forbindelse med evaluering af, om et forløb er gået godt eller dårligt.

Spørgsmålet, der søges belyst, kan være i forhold til, hvilke resultater der ses, hvordan en indsats

har virket, eller hvordan en indsats afvikles.

I dette afsnit redegør vi for vores overordnede intentioner og tanker omkring interviewprocessen,

mens der i de to case-afsnit (afsnit 5.6) redegøres for de situationsbestemte overvejelser og selve

interviewene, såvel som resultater.

5.4.1.1 Interviewguide

Iflg. Steiner Kvale (1997) er der syv trin som man skal holde sig for øje når man laver interviews.

5.4.1.1.1 De syv stadier i interviewundersøgelser

Kvale opererer som nævnt med 7 stadier i sin interviewguide …

1. Tematisering

2. Design

3. Interview

4. Transskribering

Side 74 af 178


5. Analyse

6. Verificering

7. Rapportering

Disse syv stadier har vi fulgt relativt løst, men har stadig haft dem som den røde tråd i vores

forskellige interviews.

Juni 2011

I forbindelse med udarbejdelsen af en interviewguide og selve interviewet er det værd at ihukomme

Giddens og hans tanker om den dobbelt hermeneutiske proces (se Giddens). En observation vil altid

være præget af iagttagerens egen forståelse af det, der observeres. Hvilket i højeste grad gælder i en

interviewsituation, hvor både de stillede spørgsmål, svar og interaktion kan påvirke opfattelsen af

svar og spørgsmål. Neutraliteten eksisterer altså ikke, og intervieweren kommer til at fortolke det,

der allerede er fortolket, og kan således aldrig betragtes som neutral. Slutteligt kommer som nævnt

det næsten socialkonstruktivistiske islæt, at iagttageren ved at fortolke samfundet, dermed er med til

at konstruere en forståelse af denne, som også vil kunne præge fremtidige fortolkninger og dennes

eksistens som sådan. Ironisk nok er det jo netop denne fortolkning foretaget af testpersonen, der er

det essentielle, for vi undersøger jo netop skabelsen af rum gennem perception og fortolkning.

5.4.1.1.1.1 Tematisering

Det overordnede tema er at afdække en formålsforklaring, hvor tilsigtede virkninger og forholdet

mellem tilsigtede og faktiske virkninger belyses. Som nævnt er netop formålsforklaringer i relation

til DSB især interessante, da disse handler om at forklare handlinger og adfærd i forbindelse med

menneskelige intentioner.

Side 75 af 178


5.4.1.1.1.2 Design

Juni 2011

Interviewet skal afklare testpersoners oplevelser i forhold til den stillede opgave. Derfor vil der

blive taget udgangspunkt i det semistrukturerede interview. I forbindelse med det semistrukturerede

interview udarbejdes en interviewguide, som angiver emner og deres rækkefølge i interviewet. Jo

mere struktureret interviewet er, des nemmere vil den senere analytiske strukturering af interviewet

være. Omvendt vil det mindre strukturerede interview i højere grad kunne give mere spontane,

levende og uventede svar. Ulempen ved et meget struktureret interview kunne desværre også være,

at intervieweren gennem forudfattede spørgsmål og meninger påvirker data??

Interviewet forløber som en samtale, men spørgeformen er mere systematisk og har et specifikt

formål og en særlig struktur. Under interviewet søges samtidig meningsafklaring, som eliminerer

flertydighed ved de fremsatte udsagn og derved tilvejebringer et mere pålideligt udgangspunkt for

den senere analyse.

Nedenstående spørgsmål er udarbejdet på baggrund af vore fire målepunkter og disses

underpunkter. Foruden at målepunkterne indgår i de stillede opgaver, så danner de også baggrund

for det efterfølgende interview.

Generelt indtryk

Opfyldt du mission? Kunne det findes? Tidsforbrug

Hvor nem var opgaven?

Hvor overskueligt var det? Opmærkning …

Fik du hjælp?

Side 76 af 178


Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

Hvad var godt/dårligt?

Var det en tilfredsstillende oplevelse?

Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

Andre kommentarer?

Juni 2011

Spørgsmålene er også udarbejdet, så de er tilstrækkelig generelle til at kunne forekomme ikke kun

under en samtale (læs: semistruktureret interview), men også i forbindelse med et hvilket som helst

biblioteksrum. Ydermere er de baseret på de spørgsmål, vi med succes brugte i PDSB.

I det hele taget er der lagt stor vægt på at undersøge testpersonernes tilfredshed. Det skyldes, vi med

overlæg har valgt at fokusere på individets oplevelse, hvilket vi finder passer godt ind i

samfundsudviklingen i retning af et hyperkomplekst samfund, hvor individet og tilfredshedsgraden

er vigtige parametre.

I samme interview vil vi også spørge ind til brugervenligheden af biblioteket netop for at se, om det

fungerer godt som et formidlingscenter. Dertil vil vi også undersøge, hvorvidt der blandt

testpersonerne blev lagt mærke til nogle af de nye tiltag, som eksisterer der. Interviewet vil foregå

ud fra nogle i forvejen tilrettelagte spørgsmål, som vil give os en ide om testpersonernes oplevelse

af emnet for vor undersøgelse, altså et givent biblioteks fysisk rum.

Man må selvfølgelig gøre sig nogle etiske overvejelser, når man interviewer folk. Her skal man

tænke på, om man har planer om offentliggørelse, eller om man vil nævne personer ved navn.

Side 77 af 178


Juni 2011

Svarene fra de interviewende vil være at finde som bilag, men ellers vil de interviewede personer

forblive anonyme. Eftersom der heller ikke opstår nogle moralske spørgsmål i disse interview, har

det ikke haft den store effekt i vores valg af spørgsmål.

5.5 Cases (MCR)

For at teste DSB har vi valgt at føre to forsøg som cases. Den første case er en indledende test

udført af 5 personer på BIBLIOTEKET. Her prøver vi DSB af og fører en udførlig log over testen.

Med de erfaringer in mente udfører vi en større ”rigtig” test af DSB på Københavns

Hovedbibliotek, der lige har gennemgået en større ombygning af stueetagen og indgangspartiet som

sådan.

5.5.1 Case 1 – BIBLIOTEKET

De opgaver, testpersonerne sættes til at løse i DSB, er baseret på de fire målepunkter og er designet

til at undersøge aspekter af disse – gerne i kombination. Opgaverne og det efterfølgende interview

har til opgave at kortlægge testpersonernes oplevelser og generelle indtryk af selve bibliotekets og

dets opmærkning og generelle hjælpemidler, som står til rådighed for brugerne. Opgaverne er som

tidligere nævnt delt ind i to underopgaver, således at DSB får flere facetter, og testpersoner

inspireres til at udforske biblioteksrummet.

Side 78 af 178


BIBLIOTEKET på Rentemestervej

Juni 2011

Som nævnt tidligere er case 1 tiltænkt en testrolle for DSB. Derfor undersøger vi, hvordan DSB

fungerer som generel metode, som specifik metode, og hvorvidt testpersonerne skal overvåges

under deres opgaveløsning.

Underafsnittet er struktureret således, at vi indleder med redegørelse for opgavedesignet, en

efterfølgende diskussion af dette, derpå selve udførelsen, interview, logbog og slutteligt en

opsamling af erfaringer i en delkonklusion.

Side 79 af 178


5.5.1.1 Opgavedesign og refleksioner

Juni 2011

Det simulerede biblioteksbesøg stiller en todelt opgave, hvori testpersonen bliver bedt om at udføre

et simuleret biblioteksbesøg på det nybyggede BIBLIOTEKET på Rentemestervej i Københavns

nordvestkvarter. Den enkelte opgave, som den bliver stillet, sikrer ikke i sig selv, at personen

kommer hele vejen rundt i biblioteket, derfor gøres der brug af flere forskellige opgaver. I dette

tilfælde er antallet af opgaver begrænset til tre. Fælles for de tre opgaver er, at opgaven indebærer,

at testpersonen må bevæge sig til et andet sted i biblioteket, da opgaven er bygget op om to mindre,

forskellige opgaver.

Her vil nogle testpersoner blive sat til et simuleret biblioteksbesøg, hvor de skal lokalisere en

forudbestemt type information eller opfylde et behov. Dette bliver gjort for at undersøge, hvordan

brugerne – i dette tilfælde testpersonerne – oplever biblioteket, og hvordan der bliver taget hånd om

deres respektive informationsbehov.

Testpersonerne er udvalgt efter indsatsområde og målgrupper fra Bibliotekspolitisk Redegørelse

(Københavns Biblioteker, 2007), og der tages ikke hensyn til, om testpersonerne er vant til at

komme på biblioteker eller ej (se case 2 og Repræsentativitet (7.1.1) under Metadiskussion).

I det hele taget er der lagt stor vægt på at undersøge testpersonernes tilfredshed, eller måske

nærmere tilpashed. Det skyldes, at vi med overlæg har valgt at fokusere på individets oplevelse,

hvilket passer godt ind i samfundsudviklingen i retning af et hyperkomplekst samfund, hvor

individet og tilfredshedsgraden er vigtige parametre (se Teorikapitlet) for tillid og koblinger.

Vi har valgt at udarbejde 3 forskellige opgaver, da vi hermed kan belyse flere dele af

BIBLIOTEKET og samtidigt undersøge, hvorvidt testpersonerne agere forskelligt, alt efter om de

Side 80 af 178


Juni 2011

overvåges under forsøget, eller om spørgsmålene er generelle eller specifikke. Efter hvert simuleret

biblioteksbesøg finder et kvalitativt interview sted, derfor mener vi, denne fremgangsmåde kan

forsvares, forstået på den måde, at vi som en del af case 1 ikke behøver flere spørgsmål for

indledningsvis at afdække, hvordan overvågning og generelt/specifikt-problematikken spiller ud.

Det er ikke nødvendigt at foretage mange simulerede biblioteksbesøg med den samme opgave for at

opnå valide data. Brugen af et kvalitativt interview begrænser nødvendigheden af kvantitet.

Ydermere sikrer forskelligheden i opgaven, at hele biblioteket belyses, og at opgaven ikke tager en

større form end et almindeligt biblioteksbesøg som udgangspunkt ville tage.

5.5.1.1.1 Besøg 1

Besøg 1 er tiltænkt som en generel opgave. Opgaven er altså udarbejdet uden at have foretaget en

forundersøgelse af BIBLIOTEKET. Opgavens første del søger at afdække testpersonens evne til at

finde, låne og aflevere en bog, som testpersonen selv finder ud fra egne interesser og præferencer.

Opgavens ordlyd er stillet som et uspecificeret informationsbehov baseret på testpersonens egne

interesser og lykketræf. Anden del af opgave 1 søger at klarlægge, hvorvidt testpersonen kan finde

og få adgang til e-ressourcer, mere specifikt InfoMedia. Opgaven er baseret på et

informationsbehov for en artikel fra denne uges weekendavis.

1. Find, lån og aflever en bog, der har fanget din interesse.

2. Find en artikel fra sidste uges Weekendavis via InfoMedia.

Meningen med opgaven er konkret at undersøge, baseret på Biblioteks Redegørelses

indsatsområder, hvordan BIBLIOTEKET formidler litteratur og e-ressourcer. For eksempel vil en

særudstilling af litteratur eller en anden måde at præsentere litteratur være dækket af rummets

grænseflader: udstillinger og computere – visuel rumrepræsentation: opmærkning, reklameskilte og

Side 81 af 178


Juni 2011

rent lykketræf – tillidsrum: tør testpersonen bruge biblioteket, er der en tilkobling – og rumlighed:

er der plads til, testpersonen kan gøre biblioteket til sit, er det fleksibelt nok til at opfylde behovet.

Der er altså taget udgangspunkt i, hvorvidt testpersonen føler sig tryg nok til at bevæge sig rundt i

biblioteket og gøre brug af de forhåndenværende ressourcer, f.eks. affordances så som

søgemaskiner og/eller bibliotekarhjælp. Som tidligere anført, kan det blot at bevæge sig ind på et

bibliotek ses som en transformationsproces og dermed en kilde til uro og mistillid, da man går fra et

potentielt set kendt miljø til et ukendt. Derfor er det særdeles relevant, hvordan et rum åbner sig for

brugeren. Føler man sig hjemme, taget godt imod, tryg? Hvordan modtages man af personalet og

hvordan er denne modtagelse arrangeret? Ydermere undersøges testpersonens opfattelse af den

visuelle rumrepræsentation, da denne er afhængig af skiltning og opmærkning. Hermed gennemgås

de fire målepunkter – rummets grænseflader, visuel rumrepræsentation, tillidsrum og rumlighed –

uden, at opgavedesignet tager hensyn til de særegne forhold omkring BIBLIOTEKET. Der er med

andre ord ikke foretaget en forundersøgelse, men blot udarbejdet en generel todelt opgave, der

burde kunne udføres på et hvilket som helst bibliotek.

5.5.1.1.2 Besøg 2

Besøg 2 er derimod baseret på en forundersøgelse af BIBLIOTEKETS fysiske rum og særegne

egenskaber. På den måde er den todelte opgave målrettet og belyser BIBLIOTEKET specifikt,

hvorimod besøg 1 som nævnt var generelt.

Ved forundersøgelsen bemærker vi, at BIBLIOTEKET synes uden en indre logik, og at

opmærkningen er ret lemfældig og til tider total fraværende. Samtidigt bemærker vi, at der er

studiepladser, men at disse også synes at være mindre synlige, hvorimod andre pladser er meget

tydelige i kraft af deres placering. Da studerende og litteraturformidling er centrale punkter i

Biblioteks Redegørelsen, valgte vi at bygge det specifikke besøg 2 op om formidling af faglitteratur

og studiepladser samt i noget mindre grad e-ressourcer, da nærheden af en bibliotekar kunne føre til

Side 82 af 178


Juni 2011

en henvisning til e-ressourcer eller anden relevant faglitteratur, da den søgte bog måske ikke kunne

findes.

Lænestolsgruppe på BIBLIOTEKET

1. Find, lån og aflever Klassisk og Moderne Samfundsteori, der har fanget din interesse.

2. Find et sted, hvor du og din bærbar kan være, og hvor du kunne arbejde et par timer. I den

sammenhæng skal du undersøge, hvorvidt, der er adgang til et trådløst netværk..

Meningen med opgaven er konkret at undersøge, baseret på Biblioteks Redegørelses

indsatsområder, hvordan BIBLIOTEKET henvender sig til studerende. Helt konkret, hvordan

Side 83 af 178


Juni 2011

adgangen til faglitteratur og studiepladser er, samt hvorvidt tilstedeværelsen af en bibliotekar har

nogen indvirkning på testpersonens ageren. Hermed undersøges, som i besøg 1, rummets

grænseflader: udstillinger og computere, visuel rumrepræsentation: opmærkning, reklameskilte og

rent lykketræf, tillidsrum: tør testpersonen bruge biblioteket, er der en tilkobling og rumlighed: er

der plads til, at testpersonen kan gøre biblioteket til sit, er det fleksibelt nok til at opfylde behovet.

Igen er der taget udgangspunkt i, hvorvidt testpersonen føler sig tryg nok til at bevæge sig rundt i

biblioteket og gøre brug af de forhåndenværende ressourcer og affordances, hermed gennemgås de

fire målepunkt – rummets grænseflader, visuel rumrepræsentation, tillidsrum og rumlighed – uden,

at opgavedesignet tager hensyn til de særegne forhold omkring BIBLIOTEKET. Der er med andre

ord ikke foretaget en forundersøgelse, men blot udarbejdet en generel todelt opgave, der burde

kunne udføres på et hvilket som helst bibliotek.

5.5.1.1.3 Besøg 3

Besøg 3 er også generelt og søger at undersøge BIBLIOTEKETS fysiske rum og særegne

egenskaber set fra et barns perspektiv. Der er igen tale om en todelt opgave.

Besøg 3 er, se udførelse nedenfor, udarbejdet efter, vi havde udført de to første simulerede

biblioteksbesøg, hhv. Besøg 1 og 2, men er så vidt muligt holdt i generelle vendinger.

1. Find en bog, du gerne vil have med hjem.

2. Find et sted, hvor du gerne ville være, mens din far/mor henter sine bøger.

Meningen med opgaven er konkret at undersøge, baseret på Biblioteks Redegørelses

indsatsområder, hvordan BIBLIOTEKET henvender sig til unge, og hvorvidt de tiltag,

Side 84 af 178


BIBLIOTEKET har foretaget, virker tillokkende på børn, samt at undersøge, hvad der virker

tillokkende på børn, og hvorvidt et barn føler sig behageligt til mode.

5.5.1.2 Udførelse

Juni 2011

Dette afsnit består af en redegørelse for selve udførelsen af de simulerede biblioteksbesøg og de

efterfølgende interviews.

5.5.1.2.1 De simulerede biblioteksbesøg i praksis

Vi har udvalgt x testpersoner ud fra Bibliotekspolitisk Redegørelsen (Københavns Bibliotek, 2007),

der ikke før har været på BIBLIOTEKET. Testpersonerne sendes over en tilfældigt udvalgt dag – i

dette tilfælde fredag den 10. juni 2011, kl. hhv. 12.00, 13.00 og 14.00 – ud på det simulerede

biblioteksbesøg.

Testpersonerne er udvalgt på baggrund af de målgrupper, der udpeges i Bibliotekspolitisk

Redegørelsen (Københavns Bibliotek, 2007).

Person 1 og 2 blev sat til at udføre opgaverne i hhv. Besøg 1 og Besøg 2 (se foregående afsnit),

mens testperson 3 blev bedt om at udføre Besøg 1 under overvågning.

Undervejs bemærkede vi BIBLIOTEKETS opdeling på to separate etager af børne- og

ungdomsbiblioteket samt den særlige indretning af især børnebiblioteket. Bibliotekspolitisk

Side 85 af 178


Juni 2011

(Københavns Bibliotek, 2007) har også unge som indsatsområde/målgruppe, og derfor besluttede vi

at lave et tredje biblioteksbesøg møntet på de helt unge. Derfor optræder der også et Besøg 3.

Børnebiblioteket på BIBLIOTEKET

Besøg 3 er naturligvis udført under delvis overvågning, idet vores testperson var ledsaget af sin far.

Efterfølgende interviewes testpersonerne om deres oplevelser.

Processen er beskrevet under Logbog (se underafsnit 5.5.1.3)

5.5.1.2.2 Interview

Side 86 af 178


Anden del af DSB består af et kvalitativt interview, hvor det søges at afdække testpersonens

Juni 2011

opfattelse og fortolkning af biblioteksrummet baseret på dennes oplevelser under udførelsen af det

todelte besøg. Med udgangspunkt i Kvales 7 stadier i en interviewundersøgelse (se Del 2 –

Interview (5.4)) har vi udarbejdet en interviewguide. Da case 1 er tiltænkt som en forudgående test

af DSB inden Case 2, så har vi benyttet os af den interviewguide, som optræder i føromtalte afsnit

(5.4).

Interviewet skal afklare testpersoners oplevelser i forhold til BIBLIOTEKET og ombygningen af

Hovedbiblioteket. Derfor vil der blive taget udgangspunkt i det før nævnte semistrukturerede

interview (5.4). Interviewet vil forløbe som en samtale, men spørgeformen vil, i sagens natur, være

mere systematisk, da det har et specifikt formål og derfor også en særlig struktur. Under interviewet

søges samtidig meningsafklaring, som eliminerer flertydighed ved de fremsatte udsagn og derved

tilvejebringer et mere pålideligt udgangspunkt for den senere analyse.

Generelt indtryk

Opfyldt du mission? Kunne det findes? Tidsforbrug

Hvor nemt var opgaven?

Hvor overskueligt var det? Opmærkning …

Fik du hjælp?

Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

Hvad var godt/dårligt?

Var det en tilfredsstillende oplevelse?

Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

Side 87 af 178


Andre kommentarer?

Selve interviewene foreligger som bilag (se bilag 10.2).

5.5.1.3 Logbog

Juni 2011

Nedenstående er en step by step-redegørelse for udførelsen af Case 1’s simulerede biblioteksbesøg

på BIBLIOTEKET fredag den 10. juni 2011 og mandag den 12. juni 2011 og de medfølgende

overvejelser.

5.5.1.3.1 Udførelse

Specialets forfattere mødes før middag (ca. 11.30) på BIBLIOTEKET. Indleder med en uformel

snak om dagens arbejde og hensigt i BIBLIOTEKETs cafe, Cafe Glad.

5.5.1.3.1.1 Fredag den 10. juni 2011

Til stede er Jan M. Johansen, Mads Kofoed og Morten C. Riedel samt tre testpersoner over et forløb

på tre timer.

Formålet med dagens øvelse er at udføre indledende test af DSB i sin nye form.

Kl. 12.00: Første testperson. Mand i 20’erne. Dansk. Studerende. Se bilag 9.2, besøg 1a.

Kl. ca. 12.20: Besøg 1a afsluttet. Interview begynder i Cafe Glad.

Side 88 af 178


Kl. 13.00: Anden testperson. Mand i 30’erne. Dansk. Studerende. Se bilag 9.2, 2a.

Kl. ca. 13.40: Besøg 2a afsluttet. Interview begynder i Cafe Glad.

Juni 2011

Kl. 14.00: Tredje testperson. Mand i 30’erne. Dansk. Studerende. Se bilag 9.2, besøg 1b.

Kl. ca. 14.30: Besøg 1b afsluttet. Interview begynder i Cafe Glad.

5.5.1.3.1.2 Mandag den 12. juni 2011

Til stede er Mads Kofoed og to testpersoner.

Formålet med dagens øvelse er at udføre indledende test af DSB i sin nye form.

Kl. 13.00: Anden testperson. Besøg 3, dansk barn, pige 9 år, 3. klassetrin. Se bilag 9.2,

besøg 3b.

Kl. ca. 13.30: Besøg 3b afsluttet. Interview begynder i Cafe Glad.

Kl. ca. 13.30: Anden testperson. Besøg 3, dansk barn, pige 10 år, 3. klassetrin. Se bilag 9.2,

besøg 3b.

Kl. ca. 14.00: Besøg 3b afsluttet. Interview begynder i Cafe Glad.

Side 89 af 178


5.5.1.3.2 Opsamling

Besøgene var succesfulde, dvs. metoden gav data, der synes at være nyttige.

Juni 2011

Overvågning var en fiasko, men passer heller ikke ind i det teoretiske grundlag (overvågning

tilfører unødvendige fortolkningslag og påvirker testpersonens rumdannelse).

Interview af børn, og måske sågar folk med en anden kulturel baggrund, kræver særlige

forberedelser i form af spørgsmål og formulering af opgaver – noget, vi ikke er klædt på til.

Ved at starte inde på området går testpersonerne glip af at komme ind på biblioteket som

tiltænkt, f.eks. gik alle glip af de udstillede bøger og det projekterede billede, da de alle

søgte efter os ved entre.

5.5.1.3.3 Ændringsforslag

På baggrund af besøgene i casen og opsamlingen er der følgende ændringsforslag:

Spørgsmål skal udarbejdes anderledes – ord som mission og generelt indtryk bør f.eks.

ændres til mere åbne spørgsmål..

Permutationer af opgaver – betyder opgavernes sammensætning noget for data?

Opgaverne skal tilpasses efter en form for forundersøgelse – et vist kendskab til emnet for

undersøgelsen er nødvendigt.

Ingen overvågning.

Besøget skal indledes udefra – vi interviewer og uddeler ikke opgaver inde på selve

biblioteket.

Side 90 af 178


5.5.1.4 Diskussion

Juni 2011

Det er også her nærliggende at rejse en diskussion om, hvorvidt man bør sætte begrænsninger op for

testpersonerne i deres løsning af en given opgave, hvis nogen overhovedet. F.eks. hvorvidt

testpersonerne skal tillades at spørge en bibliotekar for at løse opgaven. Ovenstående tekster synes

at indikere, at testpersonens valg af information er lige så vigtig som spørgsmålet om, hvorvidt

han/hun løste opgaven (og altså også hvorvidt den blev løst med hjælp eller ej).

Det var sigende, at ingen af testpersonerne lagde mærke til eller kommenterede de små skærme, der

er sat op i dele af voksenbiblioteket. Meget sigende og et tegn på, at DSB kan bruges til at

identificere svagheder.

Side 91 af 178


De små Info-skærme på BIBLIOTEKET

Juni 2011

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at der grundet dårlige lydforhold ikke var mulighed for

at optage og efterfølgende transskribere interviewene med forsøgspersonerne. Det viste sig til dels

at være held i uheld, da interviewprocessen derfor kom til at forløbe langt mere naturligt. Derfor er

der i bilagene tale om nedfældede noter og ikke en transskription.

Der synes at være mere fokus på negative detaljer end positive. For eksempel synes testpersonerne

alle at have haft gode oplevelser med bibliotekarerne, men den manglende opmærkning og

frustrationen over denne fylde meget mere i interviewene. I forbindelse med næste case, både mht.

interview og opgaveudvikling, bør man måske tage hensyn til det? Altså, at det negative kommer til

at overskygge eventuelt positive oplevelser.

Side 92 af 178


Som en indskudt note bør vi gøre opmærksom på, at BIBLIOTEKET ikke er færdigt med

Juni 2011

opmærkningen, selv efter at have åbent en måned, og at e-ressourcerne og flere af lignede tilbud

endnu ikke virker endnu. Det er naturligvis med til at give en vis skævvridning af testpersonernes

opfattelse af det undersøgte rum, men sigende er det, at disse mangler – som vi først fandt ud af

efterfølgende – figurerede meget tydeligt hos vore testpersoner og var med til at skabe deres

opfattelse af BIBLIOTEKET og biblioteksrummet.

Interessant er også, at tillidsrummet meget hurtigt synes at blive brudt, og at rumlighed har spillet

en mindre rolle. Forstået på den måde, at testpersonerne ikke fandt særligt meget at sige om de nye

og særegen tiltag. Dette er ikke noget, vi har undersøgt nærmere, men en af vores teser omkring

dette er, at (for)brugere på folkebiblioteker først og fremmest kommer for at låne bøger og ikke for

at gøre brug af anderledes eller nye affordances (se bilag 10.1), men da DSB ikke søger at afklare

motivationer herfor, så har vi valgt ikke at reflektere nærmere over dette.

5.5.1.4.1 At overvåge eller ikke at overvåge (se også 5.2.1.2)

Da vi på nuværende tidspunkt er i tvivl om påvirkning af testpersonerne gennem observation, har vi

valgt kun at have to besøg – dvs. to forskellige opgaver til de besøgende. Besøg to vil blive gentaget

af to forskellige testpersoner, hvor den ene vil blive overvåget under sit simulerede biblioteksbesøg,

og den anden ikke. Under interviewet søger vi at afdække, hvorvidt det gør en forskel, og hvorvidt

denne forskel i givet fald betyder noget for vores resultater, samt om denne forskel kan

retfærdiggøres af de informationer, en overvågning resulterer i??

Overvåger man sine testpersoner, får man naturligvis et billede af deres måde at løse de stillede

opgaver på. Dog synes denne fordel at blive opvejet af den påvirkning, en sådan overvågning vil

have. Selv om vi i dette speciale gør brug af Giddens’ dobbelthermeneutik, og derfor sværger til en

hermeneutisk indgangsvinkel til forskning, så bør påvirkningen af emner i et forsøg være minimal.

Side 93 af 178


Ved sin blotte tilstedeværelse kan en iagttager påvirke emnet, i dette tilfælde testpersonen, og

dermed påvirke forsøget. Ikke mindst fordi iagttageren betragter emnet gennem sin egen

Juni 2011

uimodsagte og muligvis fordomsfulde optik. Derfor søger vi at klarificere emnets intentioner og

adfærd gennem det efterfølgende interview, hvor iagttagerens fordomme kan modsiges via dialog

og ikke blot lade sig rodfæste. I et sådan tilfælde er det også emnets egne ord, der tæller, hvilket

tegner et mere troværdigt billede af emnets samfundsopfattelse. Specialets teoretiske fundament in

mente er dette naturligvis særdeles vigtigt, da testpersonens opfattelse netop er med til at skabe

rummet.

5.5.1.4.2 Generelt eller specifikt (se også 5.2.1.1)

Som udgangspunkt er DSB konstrueret, så metoden kan favne så vidt, at den er generel. Dvs.

metoden kan bruges til at undersøge stort set hvilket som helst biblioteksrum uden indgående

kendskab til dette og ikke er begrænset af testpersonernes forudgående viden og kvalifikationer.

Dog er erfaringen, hvilket også ses i case 2 (se senere), at en begrænset forundersøgelse er en

nødvendighed.

Ydermere er det værd at tænke over (som nævnt i underafsnit 5.2.1.1), hvorvidt testpersonernes

forudgående viden om et givent emne betyder noget for opfattelsen af undersøgelsesobjektet (det

fysiske rum). Baseret på testpersonernes viden kan man inddrage en nærmere definition af emnet

ifølge Spink, Greisdorf, og Bateman (1999). Jo mere testpersonen kender til et specifikt emne, jo

mere fokuseret og præcis bliver søgningen. Det omvendte må derfor også gælde, hvis en testperson

kender meget lidt til et specifikt emne. Ganske som testpersonen fortrolighed med bibliotekssfæren

utvivlsomt også spiller en rolle. Under Repræsentativitet (7.1.1) diskuterer vi dette nærmere.

Side 94 af 178


Juni 2011

Man kan ud fra teorierne om rumdannelse og samfundsopfattelse argumentere for, at personer uden

kendskab til det undersøgte giver et mere klart billede af et fysisk rum, da deres fordomsfri

iagttagelser og førstehåndsindtryk først ved opgavens start skaber det rum, der opereres i.

5.5.1.4.3 Tid og sted

Umiddelbart virkede det ikke som om, beliggenheden havde den store indflydelse på

opgaveafviklingen, men tillidsrummet og rumlighed kan muligvis påvirkes af liv og leben samt

nærområdets kultur. Eksempelvis kan en stor mængde studerende skabe uro og irritation. Man

kunne postulere, at BIBLIOTEKETS beliggenhed i Københavns nordvestkvarter ville tiltrække

bestemte brugergrupper frem for andre, men dette virkede ikke som et problem eller som noget,

man lagde mærke til i den daglige gang. Der var bl.a. andet arrangeret håndværk/workshops for

nydanskere og et fælles musik/punk-arrangement med beboerne fra ungdomshuset. Dette viser at

begge biblioteker har sat deres brugeres tarv i centrum, hvilke lægger godt i spænd med Qvortrup

og den hyperkomplekse tanke om systemtilkoblinger og Giddens tanker om tillidsskabende tiltag

(se Teorikapitlet).

Tidspunktet vil utvivlsomt spille en rolle på antal af brugere, der er at finde på de respektive

folkebiblioteker; her vil bl.a. myldretiden spilde ind, samt om det er weekend eller en mandag

morgen. Endnu et interessant aspekt, som man muligvis skulle undersøge, er antallet af brugere

kontra årstid – er folk mere tilbøjelige til at gå på biblioteket om vinteren end om sommeren, da det

danske vejr ikke altid opfordrer til udendørs aktiviteter. Ville en udendørs cafe skabe et nyt

tillidsrum og derved tiltrække flere brugere i sommerperioden. Betragtninger som uden tvivl vil

give nogle interessante data, men som i sagens natur ikke har været mulige eller specielt relevante

at undersøge i denne omgang.

Side 95 af 178


5.5.1.5 Delkonklusion

Juni 2011

Måden at interviewe på og spørgsmålene skal muligvis omstruktureres samtidigt med, at der skal

være mere fokus på at stille/frasere spørgsmålene rigtigt, både i interview og i selve opgaverne i

besøgene. Vi skal før besøget afklare, hvorvidt testpersonerne forstår meningen med de stillede

opgaver, da vores erfaring fra bl.a. PDSB og ovenstående case viser, at det har en stor effekt på,

hvordan folk agerer. Da vi netop har lagt stor vægt på, at forløbet skal være så naturligt så muligt, så

er det vigtigt, at testpersonerne ikke bliver forvirrede eller føler sig ”utrygge”, når de bevæger sig

rundt i biblioteksrummet.

Der synes at være mere fokus på negative detaljer end positive. For eksempel synes testpersonerne

alle at have haft gode oplevelser med bibliotekarerne, men den manglende opmærkning og

frustrationen over denne fylde meget mere i interviewene. I forbindelse med næste case, både mht.

interview og opgaveudvikling, bør man måske tage hensyn til det? Altså, at det negative kommer til

at overskygge eventuelt positive oplevelser.

Overvågede testpersoner har vi valgt at afskrive. Bl.a. fordi testpersonerne gav udtryk for, at det var

ubehageligt, da man vidste man blev overvåget, men mest af alt fordi, der ikke er nogen faglig

grund til at overvåge testpersonen. Selve den hermeneutiske og refleksive vinkel gør, at en

iagttagelse af testpersonerne, ganske som nævnt, lægger yderligere lag af fortolkning hen over

opgaven og unødigt påvirker testen.

Vi har haft svært ved at konkludere på, hvorvidt det er nødvendigt med specifikke spørgsmål, eller

om generelle spørgsmål kan gøre det. Dog mener vi, at en rudimentær forundersøgelse, der kan

levere data til en vikling af de generelt udarbejdede spørgsmål, er en god ide. Ganske som DSB

synes at fungere med specifikke spørgsmål, således at man kan fokusere på et givent aspekt af det

fysiske rum.

Side 96 af 178


5.5.2 Case 2 – Københavns Hovedbibliotek (MK)

Juni 2011

Hvor der i det foregående afsnit (Case1) var tale om et forsøg med DSB, er der i dette afsnit tale om

en større test baseret på erfaringerne fra BIBLIOTEKET.

Panoptikonet på Hovedbiblioteket

Selve grundelementerne i DSB er der ikke rørt ved, men vi har tilpasset dele af DSB og selve

processen på baggrund af de indhentede erfaringer. De opgaver, testpersonerne sættes til at løse i

DSB, er stadig baseret på de fire målepunkter og er designet til at undersøge aspekter af disse i en

eller anden form for kombination. Opgaverne og det efterfølgende interview har til opgave at

kortlægge testpersonernes oplevelser og generelle indtryk af selve biblioteket og dets opmærkning

Side 97 af 178


Juni 2011

og generelle hjælpemidler, som står til rådighed for brugerne. Opgaverne er som tidligere nævnt

delt ind i to underopgaver, således at DSB får flere facetter, og testpersonerne får mulighed for at

bevæge sig rundt i så stor en del af bibliotekets fysiske rum som muligt. DSB sluttes også stadig af

med et interview, omend vi her har søgt at ændre på formen af dette (se nedenfor).

Gennem case 1 har vi også erfaret, at det er nødvendigt med en forundersøgelse af emnet for DSB –

dvs. det biblioteksrum, man undersøger. Ikke fordi opgaverne eller biblioteksbesøget skal tilpasses,

således at de er specifikt gearet til det givne bibliotek, men simpelthen fordi det giver en forståelse

for de fysiske rammer og derigennem for, hvad testpersonerne taler om. Her er det naturligvis

nødvendigt at udelade selv at lægge et unødigt niveau af fortolkning ind.

Underafsnittet er struktureret således, at vi indleder med redegørelse for opgavedesignet, udførsel,

interview, en efterfølgende diskussion og slutteligt en opsamling af erfaringer i en delkonklusion.

5.5.2.1 Opgavedesign og refleksioner

Ganske som i case 1 (se foregående afsnit) er det simulerede biblioteksbesøg opdelt i en todelt

opgave, hvori testpersonen bliver bedt om at udføre et simuleret biblioteksbesøg. Denne gang dog

på Københavns Hovedbibliotek og i et større antal. Vi har altså flere testpersoner.

Vore erfaringer fra både PDSB og case 1 klargjorde for os, at det gjaldt om at få testpersonerne

rundt på hele biblioteket, og at de skulle bevæge sig ind på biblioteket af den tiltænkte rute alene. I

case 1 havde vi valgt at mødes med vore testpersoner i BIBLIOTEKETS cafe, Cafe Glad. Dette

berøvede testpersonerne for et egentligt førstehåndsindtryk af stedet og sendte dem rundt i

bygningen på en anden måde end normalt.

Side 98 af 178


Juni 2011

Ydermere har vi med opgaverne i case 2 søgt at tage hensyn til den effekt, opgaven i sig selv har på

testpersonerne, ved at undersøge, om det betyder noget, at opgaven har en baggrundshistorie, og

hvorvidt kombinationen af opgaver betyder noget for hhv. forståelsen og tilgangen til opgaverne.

Ansporet af erfaringerne fra case 1, hvor vi grundet dårlige lydforhold ikke havde mulighed for at

optage og efterfølgende transskribere interviewene med testpersonerne, søgte vi at konstruere et

samtalelignende miljø omkring interviewet. De erfaringer vi gjorde os, var – foruden problemer

med lydoptagelser i offentlige rum – at samtalen med testpersonerne forløb mere naturligt (se Teori

(kapitel 4) og Interview (se afsnit 5.4)) og bedre gennem en almindelig samtale frem for et stringent

interview med en interviewer, diktat osv., bl.a. fordi testpersonerne i forvejen var meget bevidst om,

at der var tale om en fiktiv opgave og ikke en naturlig situation. Derfor er der også i dette bilag tale

om nedfældede noter og ikke en egentlig transskription.

I case 2 har vi valgt at lave to grupper af opgaver. En serie med baggrundshistorier og en serie lette

opgaver. I forbindelse med det simulerede biblioteksbesøg får testpersoner udleveret en opgave, der

er baseret på en opgave med baggrund og en let opgave. Det gøres for at belyse, hvorvidt det

betyder noget for testpersonerne at have et formål udover selve opgaveløsningen og for at

undersøge, hvorvidt kombinationen af opgaver betyder noget for den måde, det overordnede

simulerede biblioteksbesøg forløber.

Vi har valgt at udarbejde 7 forskellige opgaver med forhistorie og 5 lette opgaver. Opgaverne vil

blive kombineret ud fra tilfældighedsprincippet – i dette tilfælde trækker vi en opgave fra gruppen

af lette opgaver og kombinerer dem så i et besøg. For at undersøge om kombinationen af opgaver

betyder noget for testpersonernes indgang til og udførsel af opgaven, vil der være gengangere fra

Side 99 af 178


gruppen af lette besøg – det er også derfor, vi har 5 lette besøg i forhold til de 7 opgaver med

forhistorie.

Som nævnt har vi også lavet en forundersøgelse for at sondere det undersøgte bibliotek, så vi

Juni 2011

eksempelvis er sikre på, at testpersonerne kommet hele biblioteket rundt, og eventuelt interessante

afkroge bliver belyst.

5.5.2.1.1 Opgaver med forhistorier

Nedenstående er en gennemgang af opgaver, der er udstyret med en forhistorie samt begrundelse

for, hvorfor lige netop disse opgaver er udformet, som de er, og hvilken baggrund de har i vore fire

målepunkter.

5.5.2.1.1.1 Opgave 1

Din chefs stilling bliver snart ledig og du er, af flere ledere, blevet opfordret til at søge den.

Afdelingen har 16 ansatte, som du højst sandsynligt bliver ansvarlig for.

Find en bog om ledelse og/eller management, der indeholder nogle praktiske råd.

Lån og aflever.

Opgave 1 tager udgangspunkt i tredje sal på Københavns Hovedbibliotek og søger at undersøge

rummets grænseflader ved at lade testpersonen låne og aflevere en bog samt naturligvis finde en

inden for et bestemt emne. Herved undersøges visuel rumrepræsentation også, da testpersonens

færd rundt på biblioteket belyses gennem de valg, denne træffer, og den baggrund, hvorpå benævnte

Side 100 af 178


Juni 2011

valg træffes. I mindre grad undersøges tillidsrum og rumlighed også, da opgaven kombineret med

interviewet kan kaste lys på testpersonens tilpashed.

5.5.2.1.1.2 Opgave 2

Strømmen er gået i din lejlighed, og du skal have fat i en elektriker så hurtigt som muligt.

Find nummeret til en elektriker og notér det ned.

Undersøg, om det er muligt at ringe eller på anden måde kontakte elektrikeren fra

biblioteket.

I denne opgave tages der udgangspunkt i visuel rumrepræsentation, tillidsrum og rumlighed, da

opgaven er stillet med henblik på at undersøge testpersonens færd og brug af affordances såvel som

rum og hjælp. Opgaven kan tage plads over det meste af Københavns Hovedbibliotek og

undersøger derved også testpersonen færd og baggrunden for dette gennem det efterfølgende

interview.

5.5.2.1.1.3 Opgave 3

Du har en bekendt, der er begyndt at spille elguitar og har hørt, at nogle biblioteker giver mulighed

for at låne en.

Find ud af om det også er tilfældet på dette bibliotek, og hvad reglerne er.

Find ud af om man også kan låne anvisninger eller how-to-materialer til musikundervisning.

Side 101 af 178


Juni 2011

Opgave 3 søger at afdække, hvor rumligt biblioteket er ved at undersøge, hvad der stilles eller ikke

stilles til rådighed af instrumenter og andre hjælpemidler. Er biblioteket nytænkende og rummeligt

med andre ord. Tillidsrum, rummets grænseflader og visuel rumrepræsentation spiller også en rolle.

Opgaven er centreret på anden sal.

5.5.2.1.1.4 Opgave 4

Du skal lave en invitation til en rund fødselsdag, du skal holde. I den forbindelse har du har fundet

nogle avisklip, som du vil gøre brug af i en kollage.

Find ud af om der er et sted på biblioteket, hvor man kan benytte en scanner, og hvorvidt der

gives adgang til et billedbehandlingsprogram.

Find ud af om der evt. er nogen ansatte, der kan hjælpe, og hvad de i så fald kan hjælpe med.

Side 102 af 178


Webværkstedet på Hovedbiblioteket

Opgave 3 søger at afdække, hvor rumligt biblioteket er ved at undersøge, hvad der stilles til

Juni 2011

rådighed af udstyr og andre hjælpemidler, samt hvor tryg testpersonen er ved at spørge sig frem.

Her undersøges altså især tillidsrum og rumlighed og i noget mindre grad rummets grænseflader og

visuel rumrepræsentation. Opgaven er tiltænkt som et forsøgt på at belyse, hvor tilgængelig fjerde

sal er.

5.5.2.1.1.5 Opgave 5

Et ældre familiemedlem har sendt dig på biblioteket efter nogle strikkeopskrifter på børnetøj. Du

har en mistanke om, at familiemedlemmet ønsker at strikke nogle gaver til dine to unge nevøer.

Side 103 af 178


Find en bog med strikkeopskrifter.

Lån og aflever.

Juni 2011

Opgave 5 tager udgangspunkt i fjerde sal på Københavns Hovedbibliotek og søger at undersøge

især visuel rumrepræsentation og rummets grænseflader ved at lade testpersonen låne og aflevere en

bog omhandlende et afgrænset emne.

5.5.2.1.1.6 Opgave 6

Du har et nært familiemedlem, der har fået konstateret en kronisk sygdom – eksempelvis demens.

Find, lån og aflever en bog, der fortæller om den pågældende sygdom.

Findes der andre materialer om kronisk sygdomme end lige netop bøger? Pjecer, film eller

lignende?

Med opgave 6, der tager udgangspunkt i tredje sal på Københavns Hovedbibliotek, søges det at

belyse især tillidsrum, men også rummets grænseflader og visuel rumrepræsentation ved at lade

testpersonen låne og aflevere en bog inden for et afgrænset emne.

5.5.2.1.1.7 Opgave 7

Side 104 af 178


Juni 2011

Du har et stykke tid, før du har en anden aftale i byen. Du tænker, det kunne være rart med en kop

kaffe, lidt fred og ro og eventuelt et tidsskrift eller en avis.

Køb en kop kaffe/te/lignende.

Find et sted at sidde med et stykke læsestof. Find et eller andet at læse i og sæt dig ind i

caféen og få dig en kop kaffe eller te.

Den slet skjulte cafe på Hovedbiblioteket

Med opgave 7, der er en meget åben opgaver og heller ikke søger at belyse et bestemt sted eller

etage, tages der udgangspunkt i rummets grænseflader, rumlighed og tillidsrum ved at lade

testpersonen nyde en kop drikkelse på et sted efter eget valg med læsestof efter eget valg. I mindre

grad undersøges visuel rumrepræsentation, da forundersøgelsen viste, at cafeen på Københavns

Hovedbibliotek var gemt lidt af vejen.

Side 105 af 178


5.5.2.1.2 Light udgaver

Juni 2011

I tillæg til de 7 ovenstående opgaver med forhistorier er der udarbejdet 5 opgaver uden forhistorie –

dem har vi valgt at kalde de lette opgaver. Ikke ud fra en betragtning om, at de som sådan er lettere

at løse, men fordi de ikke er gennemgået i samme dybde som opgaver med forhistorie.

1. Find information om EU.

2. Find ud af om der er nogen foredrag på biblioteket, og om der er nogen, der interesserer

dig eller evt. kunne have interesse for nogen du kender.

3. Find, lån og aflever en bog, som kunne have interesse for dig eller en du kender.

4. Find din foretrukne avis, tidsskrift eller magasin og sæt dig det mest behagelige sted du

kan finde.

5. Find ud af, hvor lang tid det vil tage at få fornyet dit pas, og hvad det koster.

Side 106 af 178


EU Info-punkt på Hovedbiblioteket

Juni 2011

Ganske som med opgaver med forhistorie er de 5 lette opgaver udarbejdet under hensyn til og med

udgangspunkt i de fire målepunkter (se 6.2.3 eller afsnit 6.3).

Ved at undersøge testpersonernes indgang til foredrag, bøger og aviser (opgave 2, 3 og 4), så

undersøger vi, hvordan disse emner præsenteres, og hvorvidt de er til at få øje på, samt hvad der

gør, at testpersonen agerer som vedkommende gør i relation til den stillede opgave. Altså afdækkes

rummets grænseflader: testpersonens opfattelse af det fysiske rum, visuel rumrepræsentation: ser

man dem, hvorfor ser man dem, hvorfor bemærker man dem ikke, tillidsrum: hvor finder

testpersonen sig eksempelvis tilpas, og rumlighed: betyder livet på biblioteket noget, er det

nyskabende og kan ting bruges anderledes. I opgave 1 og 5 undersøges områder som EU og

Borgerservice ved nok engang at lade testpersonen bevæge sig ind i krydsfeltet mellem de fire

Side 107 af 178


Juni 2011

målepunkter i en søgen efter information. Med andre ord, er de to områder synlige, og hvordan kan

man agere med dem.

Og som en del af besøg 5, at finde ud af, hvordan reglerne for udlevering af nye pas er, samt hvad

det koster og ventetid. Blot det at bevæge sig ind på et bibliotek kan ses som en

transformationsproces og dermed en kilde til uro og mistillid, da man går fra et potentielt set kendt

miljø til et ukendt. Derfor er det særdeles relevant, hvordan et rum åbner sig for brugeren. Føler

man sig hjemme, taget godt imod, tryg? Hvordan modtages man af personalet, og hvordan er denne

modtagelse arrangeret.

Erfaringen fra case 1 viser, at det ikke er nødvendigt at foretage mange simulerede biblioteksbesøg

med den samme opgave for at opnå valide data. Brugen af et kvalitativt interview begrænser

nødvendigheden af kvantitet. Ydermere sikrer forskelligheden i opgaven, at hele biblioteket belyses,

og at opgaven ikke tager en større form end et almindeligt biblioteksbesøg som udgangspunkt ville

tage.

5.5.2.2 Udførelse

Dette afsnit består af en redegørelse for selve udførelsen af de simulerede biblioteksbesøg og de

efterfølgende interviews.

5.5.2.2.1 De simulerede biblioteksbesøg i praksis

Vi har udvalgt 8 testpersoner ud fra Bibliotekspolitisk Redegørelse (Købehavns Biblioteker, 2007).

Enten har testpersonerne ikke tidligere været på Københavns Hovedbibliotek eller har ikke været

der siden den sidste runde af ombygninger. Testpersonerne sendes over tre tilfældigt udvalgte dage

ud på det simulerede biblioteksbesøg – i dette tilfælde fredag den 17. juni 2011 mellem kl. 12.00 og

Side 108 af 178


Juni 2011

18.00, lørdag den 18. juni 2011 kl. 14.30 og slutteligt mandag den 20. juni 2011 mellem kl. 13.00

og 16.00.

Testpersonerne er udvalgt på baggrund af de målgrupper, der udpeges i Bibliotekspolitisk

Redegørelse (Købehavns Biblioteker, 2007), og et varieret kendskab til og brug af biblioteker (se

Repræsentativitet (7.1.1)).

Testpersonerne fik udleveret et stykke papir med en todelt opgave. Opgaverne var hhv. en opgave

med forhistorie og en tilfældig let opgave (se foregående afsnit). I denne case, igen belært af vore

erfaringer med case 1, havde vi en indledende samtale med testpersonen omkring opgaven og

besøgskarakter, altså, at det ikke gjaldt om at løse opgaven som sådan, men mere om, hvordan

testpersonen greb opgaven an og gebærdede sig i forsøget på at løse opgaven.

Efterfølgende interviewes testpersonerne om deres oplevelser.

5.5.2.2.2 Interview

Det afsluttende interview er som nævnt tidligere anden og afsluttende del af DSB, og det er her,

man indhenter den viden om testpersonernes oplevelser og adfærd, der er kernen i DSB.

Belært af case 1 har vi valgt at udarbejde en ny interviewguide, hvor spørgsmålene er fraseret

anderledes, og der er en gruppe underspørgsmål, der er designet til at huske interviewere på vigtige

problemstillinger, der gerne skal afdækkes, hvis de ikke træder naturligt frem i samtalen.

Side 109 af 178


Juni 2011

Interviewet skal afklare testpersoners oplevelser i forhold til Københavns Hovedbiblioteks fysiske

rum, og da vi ønsker at lade testpersonerne sætte ord på deres oplevelse, har vi igen taget

udgangspunkt i det semistrukturerede interview. Interviewet forløber som en samtale, men

spørgeformen er mere systematisk og har et specifikt formål og en særlig struktur. Under

interviewet søges samtidig meningsafklaring, som eliminerer flertydighed ved de fremsatte udsagn

og derved tilvejebringer et mere pålideligt udgangspunkt for den senere analyse.

5.5.2.2.2.1 Interviewguide

Anden del af DSB består af et kvalitativt interview, hvor det søges at afdække testpersonens

opfattelse og fortolkning af biblioteksrummet baseret på dennes oplevelser under udførelsen af det

todelte besøg. Med udgangspunkt i Kvales 7 stadier i en interviewundersøgelse (se Del 2 –

Interview (5.4)) har vi udarbejdet en interviewguide.

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SP: Beskriv, hvordan du greb opgaven an? (Blev opgaven løst?)

SP: Hvor nemt var det at finde rundt på biblioteket?

Beskriv trin for trin, hvordan du navigerede rundt? (Opmærkning)

Opklar. SP: Mødte du nogen hindringer undervejs i forhold til at finde rundt?

1. Beskriv, hvordan du imødekom hindringen (herunder også afvisning/opgivende).

2. Hvorfor blev det en hindring for dig?

3. Beskriv hvordan denne hindring føltes (i forhold til dit indtryk af dette bibliotek).

SP: Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte afdelinger?

Beskriv trin for trin.,hvordan du navigerede rundt? (Opmærkning)

Side 110 af 178


Juni 2011

Opklar. SP: Mødte du nogen hindringer undervejs i forhold til at finde det, du skulle i det

enkelte område?

1. Hvorfor blev det en hindring for dig?

2. Beskriv, hvordan du imødekom hindringen (herunder også afvisning/opgivende).

3. Beskriv, hvordan denne hindring føltes (i forhold til dit indtryk af dette bibliotek).

SP: Hvor nemt var det at bruge ”Tingen” (dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller andet)?

Opklar. SP: Mødte du nogen hindringer undervejs i forhold til at bruge ”Tingen”?

SP: Fik du hjælp?

1. Hvorfor blev det en hindring for dig?

2. Beskriv, hvordan du imødekom hindringen (herunder også afvisning/opgivende).

3. Beskriv, hvordan denne hindring føltes (i forhold til dit indtryk af dette bibliotek).

Beskriv hvilken form for hjælp.

1. Hvis ja, hvordan vil du beskrive kvaliteten af den hjælp du fik?

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

Ting specifikt til løsning af opgaven1

1. Beskriv dit indtryk af det.

2. vis du brugte det, hvordan brugte du det så?

Andre ting som evt. afledte din opmærksomhed

1. Beskriv dit indtryk af det.

Beskriv, hvordan dette ”specielle/anderledes” adskiller sig fra andre biblioteker, du kender.

1. Hvilken betydning vil det have i dit valg af bibliotek?

SP: Hvad var godt/dårligt?

SP: Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg?

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

Side 111 af 178


Hvis ja, til hvad (rekreation, oplysning etc.)

SP: Påvirkede din løsning af opgaven dit generelle indtryk af dette bibliotek?

Beskriv hvordan.

SP: Er dit overordnede indtryk af et folkebibliotek ændret?

hvis ja, beskriv hvordan.

hvis nej, hvad skulle der til?

SP: Andre kommentarer?

Interviewene i case 2 – i forhold til case 1 – bærer mere præg af en uformel samtale, hvor den

Juni 2011

interviewede testperson fik lov til at snakke frit fra leveren, og hvor intervieweren blandede sig så

lidt så muligt. Dette blev gjort for at give plads til, at testpersonerne kunne reflektere mere over

deres egne følelser og tanker omkring biblioteksrummet og frem for alt sætte egne ord på det. Der

er dog stadigvæk blevet skelet til det semistrukturerede interview, men interviewguiden var langt

hen af vejen et redskab for intervieweren.

I det hele taget er der lagt stor vægt på at undersøge testpersonernes tilfredshed. Det skyldes, at vi

med overlæg har valgt at fokusere på individets oplevelse, hvilket vi finder passer godt ind i

samfundsudviklingen i retning af et hyperkomplekst samfund, hvor individet og tilfredshedsgraden

er vigtige parametre. Ydermere er målepunkter som tillidsrum og rumlighed også bedre egnet til

belysning gennem selve interviewet end som egentlige faktorer i opgavedesignet.

5.5.2.2.2.1.1 Transskribering

I case 1 (se 6.5.1) havde vi grundet dårlige lydforhold ikke mulighed for at optage og efterfølgende

transskribere interviewene med testpersonerne. De erfaringer, vi gjorde os, var, – foruden problemer

med lydoptagelser i offentlige rum – at samtalen med testpersonerne forløb mere naturligt (se Teori

Side 112 af 178


(kapitel 4) og Interview (5.4)) og bedre gennem en almindelig samtale frem for et stringent

Juni 2011

interview med en interviewer, diktat osv., bl.a. fordi testpersonerne i forvejen var meget bevidst om,

at der var tale om en fiktiv opgave og ikke en naturlig situation. Derfor er der også i dette bilag tale

om nedfældede noter og ikke en egentlig transskription.

5.5.2.3 Diskussion

Belært af vore erfaringer med case 1 havde vi en indledende samtale med testpersonen omkring

opgaven og besøgskarakter, altså, at det ikke gjaldt om at løse opgaven som sådan, men mere om,

hvordan testpersonen greb opgaven an og gebærdede sig i forsøget på at løse opgaven. Denne

indledende samtale sammen med en helstøbt fiktion omkring opgaven, fandt vi ud af, var af stor

vigtighed. Flere af testpersonerne nævnte eksempelvis, at de følte sig stressede af opgaven (se bilag

5a) eller ikke forstod måden, opgaven var skruet sammen på (se bilag 7a). Dybest set er en form for

for-interview, hvor opgavens natur – meningen med DSB – og selve opgaven bliver gennemgået,

vigtigt for at sikre testpersonens forståelse for, at det ikke drejer sig om at løse opgaven, men om

hvordan opgaven løses, samt sikre, at testpersonen ikke føler sig under pres.

Det er også her nærliggende at rejse en diskussion om, hvorvidt man bør sætte begrænsninger op for

testpersonerne i deres løsning af en given opgave, hvis nogen overhovedet. F.eks. hvorvidt

testpersonerne skal tillades at spørge en bibliotekar for at løse opgaven. Ovenstående tekster synes

at indikere, at testpersonens valg af information er lige så vigtig som spørgsmålet om, hvorvidt

han/hun løste opgaven (og altså også, hvorvidt den blev løst med hjælp eller ej).

Foruden en erfaring om, at måden at interviewe på og spørgsmålene i sig selv skal struktureres i

retning af hhv. en samtale og mere åbenhed, der giver testpersonen mulighed for selv at sætte ord på

sin oplevelse, så er en form for for-interview vigtigt. Eksempelvis havde en testpersonen (2a)

overset spørgsmål to og troede, spørgsmålet om elektrikeren, da det var todelt, var hele opgaven.

Underbygges af testperson 7a, der ikke så en logik i opgavens konstruktion. Dvs. han gerne havde

Side 113 af 178


Juni 2011

set de to opgaver hang sammen og gerne med en fortælling. Se evt. Permutationer og realisme i

metodekapitlet.

Der synes at være mere fokus på negative detaljer end positive. For eksempel synes testpersonerne

alle at have haft gode oplevelser med bibliotekarerne, men den manglende opmærkning og

frustrationen over denne fyldte meget mere i interviewene. Overraskende nok synes en del af

kommentarerne fra case 2 at korrespondere med svarene fra case 1, opmærkningen var under kritik,

men hjælpen var god, og personalet meget behageligt. Altså spiller den måde, hvorpå personalet

bliver skubbet i front (se Tillidsrum), en vigtig rolle for den måde, det fysiske rum bliver opfattet.

F.eks. bemærkede en af testpersonerne (se bilag 3b) ikke en bibliotekarreference før på første sal,

ganske som en anden testperson (se bilag 3a) måtte vandre rundt for at finde hjælp.

Selv om testpersonerne påpegede (se bilag 5a), at bibliotekets størrelse og det, at der var liv

omkring én (se bilag 7a), kunne påvirke en besøgende/bruger negativt, da det er svært at etablere et

tillidsrum i sådanne omgivelse, så synes de som sådan at have haft en positiv oplevelse.

Vi har også haft den erfaring, at opgaverne bør være generelle, men afpasset efter en

forundersøgelse, således at testpersonerne kommer hele biblioteket rundt osv., men at man ikke

målrettet styrer en testperson i en given retning gennem opgavens formulering.

Interessant er også, ganske som med den foregående case, at tillidsrummet meget hurtigt synes at

blive brudt, og at rumlighed spillet en mindre rolle.

Side 114 af 178


Testpersonerne påpegede også, at en opgave konstrueret omkring en historie og et logisk

Juni 2011

handlingsforløb ville have hjulpet til at skabe en illusion af et rigtigt biblioteksbesøg (se bilag 7a).

Det underbygger vor mistanke fra case 1 om, at realisme spiller en stor rolle i informationsadfærden

(se Metodekapitlet).

Interessant nok var der ingen, der lagde mærke til de forholdsvis dyre møbler, på nær en testperson

(1a) med en baggrund i møbelbranchen. Det er interessant, da man her ser, at et centralt punkt i

indretningen ikke vække opsigt.

5.5.2.4 Delkonklusion

Case 2 underbyggede flere af pointerne fra case 1. Bl.a. var måden at interviewe på særdeles vigtig,

både hvad angår frasering og rammer, samt interviewerens og testpersonens evner til at danne en

kobling (se Qvortrup under Teori (kapitel 4)). Samme problematik går igen mht. konstruktionen af

opgaverne. Her påpegede testpersonerne, at en opgave konstrueret omkring en historie og et logisk

handlingsforløb ville have hjulpet til at skabe en illusion af et rigtigt biblioteksbesøg (se bl.a. bilag

7a).

Interessant er også, at tillidsrummet meget hurtigt synes at blive brudt, og at rumlighed har spillet

en mindre rolle. Forstået på den måde, at testpersonerne ikke fandt særligt meget at sige om de nye

og særegen tiltag, altså ting eller metoder, der står ud fra deres eget bibliotek. Ved at læse bilagene

fra case 2 igennem, får man indtryk af, at forskellen mellem et hovedbibliotek og et lokalbibliotek

ikke er så stort. Udtrykket skoleagtigt optræder lidt for ofte.

At testpersonerne endnu engang hverken lagde mærke til eller kommenterede på møblementet

kunne tyde på, at hvis man ikke tilhører en fast brugergruppe sjældent vil gøre brug af sådanne

affordances – sætte sig og læse, men kun komme på biblioteket for at hente sine bøger/bestillinger

Side 115 af 178


Juni 2011

for så at forlade stedet igen. Her kunne det måske være relevant at inkludere faste brugere som

testpersoner.

Dog kan vi konkludere, at de indsamlede data malede et dækkende og interessant billede af

Hovedbiblioteket, både ved de ting, der blev påpeget, og de ting, der synes at gå ubemærket hen.

5.6 Refleksion og evaluering (JMJ)

Den gennemgående erfaring fra case 1 og 2 er, at opgaverne bør indskrives i en større

sammenhæng, og at man godt kan nøjes med nogle færre. Disse kan så kombineres og indgå i en

fortælling.

SWT er en nyere metode til at se styrker og svagheder i forbindelse med folks brug af elektroniske

medier (Borlund, 2000) og er derfor kun brugt i forbindelse med undersøgelser af dette. Det er det

redskab, vi har valgt at bygge på, og er så vidt vides ikke før brugt i den forbindelse, vi har brugt

det. Til vores overraskelse har denne metode vist sig at kunne bruges relativt gnidningsløst til vores

formål, især har den vist en forbløffende evne til at vise diskrepanser imellem intended (faktiske)

affordances og percieved (opfattede) affordances, altså formål og funktion.

Der bør være fokus på formål og funktion samt diskrepanser mellem disse, da det dybest set er det,

man undersøger med DSB.

Man kan frygte, at det er en svaghed i opgavens konstruktion set i henhold til emnet, at opgaven har

været så afgrænset, dvs. til ene og alene det fysiske rum som opfattet af brugere. Fornemmelsen af

en indbygget svaghed i opgaven opstod, da vi gennem arbejdet med dataindsamling og den

efterfølgende analyse erfarede, at de menneskelige elementer – bl.a. kommunikation, ledelsesstil,

Side 116 af 178


Juni 2011

forandringsvilje osv. – spiller en afgørende rolle for den måde, biblioteket mediere sin funktion og

interagerer med brugerne, hvilket reflekterer på de data, vi har indsamlet, samt på selve analysen.

DSB fordrer ikke et gennemgående kendskab til emnet for undersøgelsen, men det anbefales at lave

en forundersøgelse. F.eks. vil det være oplagt at undersøge de tilbud, et biblioteksrum rummer;

eksempelvis elektronik a la spillerkonsoller, computere, touchskærme, projektorer, lån- og

afleveringsenheder osv. eller mere konventionelle (faktiske) affordances så som studiepladser (med

strømstik mv.), hyggekroge, kaffeautomater, stillezoner, læsesale osv. Foruden førnævnte så er et

overblik over biblioteket også en god ide, da man, når man konstruerer opgaverne, kan sikre sig

hele biblioteket bliver belyst (eller den del, der ønskes undersøgt). En del af forundersøgelse vil

naturligvis også være at klarlægge, hvad der ønskes undersøgt. Eksempelvis tog vi med case 1 og 2

udgangspunkt i Bibliotekspolitisk Redegørelse (Københavns Biblioteker, 2007) og en uformel snak

med Københavns Hovedbibliotek’s Pia Schack Pedersen.

Vi tillader os at formode, en eventuel brug af DSB vil blive foretaget af ansatte på emnet for

undersøgelsen, og derfor vil en forundersøgelse af det fysiske rum som sådan spille en mindre rolle.

Konceptet med en todelt opgave er stadig validt og giver en indbygget fleksibilitet i det simulerede

biblioteksbesøg, således at man kan undersøge mere og udsætte testpersonen for en større del af det

fysiske rum.

Med Skov og Borlund in mente søger vi som nævnt med DSB at komme så tæt på et ægte

biblioteksbesøg så muligt, hvorved vi kan undersøge testpersonernes adfærd og oplevelser i henhold

til en stillet todelt opgave. Herved undersøges koblingen mellem systemer – i dette tilfælde brugere

og bibliotek. For at denne kobling kan finde sted, spiller realisme (se Metodekapitlet) en stor rolle

for opfattelsen af opgaven og selve løsningen. Når man har designet sine opgaver baseret på

målepunkterne, så er det vigtigt at binde dem sammen logisk og med en historie.

Side 117 af 178


Juni 2011

Opgaverne centreres fortsat om de fire interne målepunkter. De fire punkter er beskrevet (se afsnit

6.3) i detaljer andetsteds. Dette afsnit handler om en operationalisering af punkterne, således at man

kan opbygge en række opgaver omkring dem. Målepunkterne fungerer altså som nævnt tidligere

som pejlemærker, forstået på den måde, at de udarbejdede opgaver alle er centreret om disse fire

punkter.

De to cases har vist os, at det er nødvendigt med et for-interview, hvor opgavens karakter og selve

meningen med DSB gennemgås kort, således at der skabes et tillidsrum, så testpersonen ikke føler

sig stresset eller presset af enten tid eller succeskriterier – dvs. føler at opgaven skal løses hurtigt, på

en bestemt måde, osv.

I forbindelse med afviklingen af det simulerede biblioteksbesøg er det vores erfaring, at en løbende

afvikling af besøgene giver en god tidsspredning og efterfølgende ramme for interview, samt at man

samtidigt får undersøgt emnet over en længere periode. Ydermere opdagede vi, at det var vigtigt for

testpersonernes opfattelse af det undersøgte bibliotek (emnet), at opgaveløsningen startede som et

rigtigt biblioteksbesøg, dvs. man startede det simulerede biblioteksbesøg uden for biblioteket,

således at det fysiske rum foldede sig ud som tiltænkt. Det anbefales derfor, at DSB i værksættes

nær biblioteket og afsluttes samme sted – evt. på en cafe eller lignede. De afslappede og uformelle

omgivelser bør også hjælpe til at opbygge et refleksivt tillidsrum mellem interviewer og

testpersonen senere.

Anden del af DSB består som nævnt af et interview, hvori det søges at klarlægge testpersonens

oplevelser, adfærd og rumopfattelse under det simulerede biblioteksbesøg. Interviewet hviler på en i

forvejen udarbejdet interviewguide, der ligesom opgaverne er funderet i forundersøgelsen og i

Side 118 af 178


øvrigt komplementere opgaverne. Vi anbefaler, at interviewguiden er udarbejdet under

hensynstagen til Steinar Kvales 7 trin, hvor der især er lagt vægt på tematisering og design.

Juni 2011

Det overordnede tema er at afdække en formålsforklaring, hvor tilsigtede virkninger og forholdet

mellem tilsigtede og faktiske virkninger belyses. Som nævnt er netop formålsforklaringer i relation

til DSB især interessante, da disse handler om at forklare handlinger og adfærd i forbindelse med

menneskelige intentioner. Interviewet bør også designes som en samtale, baseret på en systematisk

spørgeform med henblik på formålet. Under interviewet søges samtidig meningsafklaring, som

eliminerer flertydighed ved de fremsatte udsagn og derved tilvejebringer et mere pålideligt

udgangspunkt for den senere analyse. Spørgsmål stillet i interviewet bør med andre ord åbne op for,

at testpersonen – den interviewede sætter sine egne ord på sin oplevelse og dermed beskriver og

skaber det fysiske rum. Vores erfaringer er, at formuleringer såsom ”Hvordan vil du beskrive dette

bibliotek?”, ”Beskriv hvordan du greb opgaven an?” og ”Lagde du mærke til noget

specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?” var yderst effektfulde. Man kunne dog have

formuleret et mere krævende spørgsmål i forbindelse med at beskrive biblioteket, f.eks. ”hvordan

vil du beskrive det besøgte bibliotek med 5 ord” eller lignende.

Det vigtigste er dog, at interviewspørgsmålene er udarbejdet med de fire målepunkter og den

dobbelthermeneutiske proces in mente samt er tilstrækkeligt generelle og åbne til ikke at tvinge

testpersonen – den interviewede – ind i et givent tankesæt. Ligeledes spiller testpersonens

tilfredshed/tryghed også en stor rolle og bør udforskes gennem interviewet.

DSB vil altså se sådan ud:

1. Forundersøgelse, inkl. valg af målgruppe og emneområde.

2. Konstruktion af opgaver og interviewguide.

Side 119 af 178


3. For-interview.

4. Biblioteksbesøget.

5. Interview.

6. Resultatanalyse.

5.6.1 Hvad adskiller vores metode fra andre metoder? (JMJ)

Juni 2011

I Analyse af det fysiske rum i et hyperkomplekst folkebibliotek (Johansen, Kofod og Riedel, 2009)

fandt vi frem til, at ”I folkebibliotekssammenhænge findes/anvendes der en række redskaber der

undersøger biblioteksbesøgendes brug af biblioteksrummet, de såkaldte sweeps, samt egentlige

brugerundersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser. Mens begge redskaber naturligvis har

deres berettigelse, så mener vi dog at de begge overser nogle værdifulde detaljer. Detaljer som

efter vores mening kan vise et helt andet billede af et bibliotek og dens brugere. For mens Sweeps

naturligvis er en hurtig måde at få et overblik over de biblioteksbesøgendes brug af biblioteket, så

afslører denne metode ikke noget om baggrunden for brugen og i det omfang et område bliver

brugt, om det bliver brugt efter hensigten og i det omfang det ikke bliver brugt efter hensigten,

hvorvidt denne ”forkerte” brug er en god eller en dårlig brug.”

I modsætning til, hvad der ser ud til at være de gængse metoder for brug af bibliotekerne landet

over (se Metodekapitlet), så er DSB kvalitativ af natur og ikke kvantitativ. Netop DSB’s kvalitative

ophav giver metoden vægt, da man i et hyperkomplekst samfund og med Giddens i baghovedet (se

Teorikapitlet) ikke kan generalisere. Menneskers adfærd kan naturligvis, hvis man har tilstrækkeligt

med respondenter, danne en eller anden form for overordnet fællestræk, men det menneskelige

lader sig ikke ordne efter en positivistisk skala. Slet ikke når man taler om opfattelse af et rum. Her

spiller 2. ordensobservationer og refleksivitet en helt central rolle, en rolle der ville være noget nær

Side 120 af 178


Juni 2011

umulig at undersøge med en kvantitativ indgang. Uden denne tilgang vil det være svært, hvis ikke

umuligt, for et bibliotek at se sig selv med brugernes øjne (se nedenfor, underafsnit 5.6.2)).

I samme forbindelse har DSB også fokus på transaktionstilfredshed og ikke, som mange andre

undersøgelser/metoder synes at have, fokus på den generelle tilfredshed. De opgaver, der er en

integreret del af DSB, udarbejdes også, ganske som det efterfølgende interview, på en måde, således

at man klarlægger testpersonernes tilfredshed med givne områder først, for derefter at bevæge sig

ind på mere generelle områder, såsom helhedsindtryk af den undersøgte fysiske lokalitet. I det hele

taget, når man taler det fysiske rum, og derfor er transaktionstilfredshed centralt, er opfattelsen og

brugen af affordances relevant. Altså, transaktionstilfredsheden er central for at belyse, hvordan en

affordance opfattes, bruges og er tiltænkt; bruger brugerne det fysiske rum som biblioteket har lagt

op til, eller bruger de det på en egen måde, og hvordan opfatter de rummet i nuet.

5.6.2 Og hvad kan man bruge den til? (JMJ)

I forbindelse med den forrige ombygning af Københavns Hovedbiblioteks stueetage og

indgangsparti udtalte daværende leder Pernille Schaltz:”… allerede i dag er det sådan, at ca. 20

procent af bibliotekernes gæster på landsplan går uden at låne noget med hjem. De er måske

kommet for at læse aviser, for at studere, eller for at opleve et af bibliotekets kulturelle

arrangementer”(Se bilag 10.1 - Vi skal være bedre til at formidle). Sagt med andre ord, så er

biblioteksrummet og de tjenester, der udbydes igennem det, vigtigere end nogensinde før. Derfor er

en undersøgelse af brugernes opfattelse af disse vigtigere end nogensinde før.

2. ordensobservationer og refleksivitet vil være vigtige værktøjer for det hyperkomplekse bibliotek,

da organisationen i en sådan proces vil kigge på, hvordan den betragter den bestemte brugergruppe,

OG hvordan denne brugergruppe betragter biblioteket. Operationalisering af denne optik betyder, at

et system – det være sig en organisation som f.eks. biblioteket – der ønsker en tilkobling til en

bestemt brugergruppe, må betragte sig selv med denne gruppes briller. For biblioteket

Side 121 af 178


Juni 2011

vedkommende skal det derfor betragte sig selv udefra og med andre briller end de klart afgrænsede

faglige. For at kunne optimere organisations mulighed for tilkobling til et bestemt system, må den i

en vis udstrækning påtage sig dette systems koder.

Når man taler biblioteker, bliver denne proces især vanskelig, idet et bibliotek som sådan skal være

tilgængelig for alle i samfundet og skal dermed ikke bare tage højde for alle koder, der måtte være i

et samfund, men skal i ligeså høj grad være på forkant med nye systemers opståen og disse nye

systemers koder. Fokus er altså eksempelvis på brugere og samarbejdspartnere.

Da et bibliotek er lokalt orienteret, er det selvfølgelig ikke alle koder, der hersker på nationalt plan,

og man må forvente, at dette selvfølgelig forsimpler det en smule. Det faktum, at et bibliotek er

lokalt funderet, leder os derudover til at tro, at man også må forvente, at biblioteker i fremtiden må

være mere fragmenteret, da de systemer, der er i et lokalt samfund, ikke nødvendigvis er de samme

som i et andet lokalt samfund, og i det omfang at to lokale samfund har nogenlunde samme

systemer, de ønsker tilkobling til, vil de højst sandsynligt ikke have samme sammensætning og

størrelse. F.eks. vil antallet af autonome være forholdsmæssigt større i København og Århus end i

Nordsjælland.

Dette er nogenlunde samme balancegang som Danmarks Radio er ude i på grund af en public

service-forpligtigelse. Danmarks Radio kan jo netop ikke ensidigt fokusere på en bestemt

brugergruppe, men må sammensætte sin programflade i overensstemmelse med alle politiske,

sociale, geografiske og aldersmæssige grupperingers behov, med den lille hage der er, at de i langt

mindre omfang kan tillade sig at tænke lokalt. For en organisation som biblioteket, som har

nogenlunde samme forpligtigelse (og/eller interesse) som Danmarks Radio, må man altså gå ud fra,

at bibliotek vil have en vis interesse for en tæt kontakt til alle dens brugere samt organisatorisk at

indrette sig med samme polyoptiske perspektiv, som det er tilfældet for Danmarks Radio.

Side 122 af 178


Juni 2011

Som nævnt blev en grov og ufærdig, men dog brugbar udgave af DSB (PDSB) oprindeligt brugt

som en del af en metodetriangulering, da vi skrev bacheloropgave i sin tid. DSB indgik sammen

med sweep og spørgeskema i en metodetriangulation, hvor vi søgte at udnytte de enkelte metoders

styrker til at afhjælpe deres respektive svagheder. Svagheder, som vi mere end før er

opmærksomme på. Hvad siger en positivistisk sweep-undersøgelse egentlig om den måde, de

iagttagede tænker rummet på? Sidder en person et givent sted af lyst? Nød? Sidder personen der

med en helt anden motivation, end iagttageren tillægger denne?

Ved at gøre brug af DSB begynder et bibliotek at reflektere mere bevidst eller aktivt over, hvad

meningen med det givne fysiske rum er. DSB virker kun, hvis man har gjort sig tanker om, hvad

man vil undersøge, og derfor hvad et rums funktion er. Altså, ikke kun en funktion, men et formål

(se Rummet og rumopfattelse (5.4.1)).

6 Metadiskussion (JMJ, MK)

I dette kapitel har vi en diskussion om diskussionen, det vil sige, vi analysere vore valg og fravalg i

specialet. I afsnittet Valg og Fravalg (6.1) gennemgår vi en række af de ting, vi kunne have gjort

anderledes, samt vor argumentation for, hvorfor vi træf de valg, vi gjorde og hvad vi i givent

tilfælde kunne have gjort anderledes. I afsnittet Repræsentativitet (6.2) undersøger vi, hvilke tanker

vi gjorde os i forbindelse med udvælgelsen af testpersoner og overvågning af disse, samt hvad der

kunne være foretaget af alternative valg.

6.1 Valg og fravalg

Som nævnt tidligere har det vist sig at være en svaghed i opgavens konstruktion set i henhold til

emnet, at de interne menneskelige elementer – bl.a. kommunikation, ledelsesstil, personalepolitik

Side 123 af 178


Juni 2011

osv. – spiller en afgørende rolle for den måde biblioteket mediere sin funktion og interagerer med

brugerne, hvilket reflekterer indirekte på de data, vi har indsamlet, men undersøges ikke i metoden.

Argumentet bag dette er naturligvis, at der foretages en undersøgelse af det fysiske rum med DSB,

men da DSB hviler på det teoretiske fundament at rumdannelse udspringer af brugenes opfattelse,

så spiller interne faktorer som eksempelvis kommunikation en rolle for, hvordan biblioteksrummet

fremtræder. Måden DSB er konstrueret på, gør det desværre ikke muligt at belyse disse faktorer,

men metoden kan i tandem med f.eks. benchmarking være med til at klarlægge en eventuel

korrespondance mellem brugeropfattelsen og interne problematikker.

I den sammenhæng burde vi også have søgt at belyse, hvordan kulturelle forskelle ville spille ind på

rumopfattelse. I Bibliotekspolitisk Redegørelse (Københavns Biblioteker, 2007) påpeges der netop

en hensynstagen og et fokus hhv. til og på den demografiske sammensætning af brugerne og de

ønsker, der deraf kommer. DSB kunne utvivlsomt have nydt godt af en tættere knytning til

kulturchokteori. Man må forvente at hvis man skal inkorporere kulturchokteori, så må det ske i

forhold til målepunkter så som tillidsrum og rumlighed, hvor tiltag er baseret på en lav

magtdistance. Et eksempel på dette er bibliotekarens placering i rummet og brugen af bibliotekaren.

En antropocentrisk løsning til dette vil fordre at brugeren henvendte sig til bibliotekaren før en

eksplorativ undersøgelse af biblioteksrummet. Hvor man i et polyoptisk samfund i højere grad vil

lade brugeren udforske rummet på egen hånd før han/hun henvender sig hos bibliotekaren.

6.1.1 Systemer og systemteori

I forbindelse med vores redegørelse af Qvortrups teori og systemteorien er udeladt en nærmere

redegørelse af store dele af disse teorier. F.eks. har vi styret uden om en redegørelse for det

deocentriske samfund. En sådan redegørelse vil kun tjene til at sætte både det antropocentriske og

polycentriske samfund yderligere i perspektiv. Derudover har vi forsøgt at holde vores fokus på

folkebiblioteket, og den hører i højere grad hjemme i det antropocentriske samfund end det

deocentriske samfund.

Side 124 af 178


Juni 2011

Man vil derudover bemærke, at vi kun perifert har berørt Niklas Luhmann. Baggrunden for dette

er, at Qvortrup gør godt rede for systemteorien. Faktisk tager store dele af hans værker

udgangspunkt i denne teori. At bringe Niklas Luhmann ind i redegørelsen vil, efter vores mening,

blot være dobbeltkonfekt. Desuden har Qvortrup den force, at han operationaliserer

systemteoretiske begreber og bringer dem ind i en kontekst, der hænger godt sammen med vores

opgave.

Slutteligt, når man i det qvortrupske perspektiv tillægger den differentierede optik så stor vægt, så

havde det været oplagt at undersøge, hvordan man rent praktisk kunne bruge DSB som værktøj, og

hvilken effekt en sådan brug kunne have for både brugere og bibliotek.

6.2 Repræsentativitet

Det er oplagt i forbindelse med DSB at indvende, at der er en grundlæggende mangel på

repræsentativitet i udvælgelsen af testpersoner, dvs. gruppen af testpersoner spænder ikke over alle

aldre endsige samfundsgrupper. I den relevans mener vi, vi bør diskutere, hvorvidt det i det hele

taget er relevant, og hvorvidt det nødvendigt for metodens validitet at udvælge gruppen af

testpersoner med alder, samfundsgruppe mv. in mente.

Trænede brugere af biblioteket synes dog at have en anden indgangsvinkel og informationsadfærd

til informationssøgning. Det så vi et tilfælde af i case 2 (se bilag 4a og 4b), hvor den trænede

biblioteksbruger (4b) opererer anderledes end den utrænede (4a). Umiddelbart synes det at være et

spørgsmål om tillidsrum og en semantisk/visuel fornemmelse for fraseologien, der spiller ind,

hvorved den trænede bruger instinktivt relaterer til opmærkning og markeringer samt føler sig

hjemmevant i rummet. I forbindelse med trænede brugere er det vigtigt at være opmærksom på

forskellen mellem, som vi ser det i denne kontekst, at være vant til at komme på biblioteker – altså,

en trænet bruger, og en utrænet bruger, altså en person, der ikke er vant til at begå sig på et

bibliotek. Sprog og tillidskløft påvirker naturligvis rumdannelsen gennem manglende refleksivitet

Side 125 af 178


Juni 2011

og dermed en defekt kobling. Hermed opnår vi dog med DSB alligevel data om testpersonens brug

af rummet, altså hvordan denne danner sin virkelighed.

Vi mener derfor fortsat at have erfaret, at testpersoner uden kendskab til det undersøgte emne giver

et mere klart billede af det undersøgte fysiske rum, da deres fordomsfri iagttagelser og

førstehåndsindtryk først ved opgavens start skaber det rum, der opereres i. De er altså ikke bundet af

forudindfattede meninger baseret på forudgående brug og rumdannelse.

I denne sammenhæng mener vi, man kan plædere for, at der er repræsentativitet i gruppen af

testpersoner, hvis udvælgelsen er sket på baggrund af bibliotekets tiltænkte målgruppe (Københavns

Biblioteker, 2007) eller på baggrund af en segmentering. Dvs. en udvælgelse foretaget på baggrund

af folk, der ønsker eller kunne tænkes at komme på et bibliotek. Her tænkes eksempelvis på svorne

avislæsere eller studerende.

6.2.1 Overvågning af testpersoner

Tidligere i opgaven diskuterede vi, samt prøvede i forbindelse med case 1, overvågning af

testpersoner og kom til den konklusion, at det var kontraproduktivt at overvåge en testperson, og at

det samtidigt førte til et unødigt lag af fortolkning. Som udgangspunkt mener vi ikke, det er hverken

nødvendigt eller relevant med overvågning, men man kan med fordel bruge sweeps som supplement

til DSB, evt. som en del af forundersøgelsen.

7 Konklusion

Som nævnt i problemformuleringen (kapitel 2) ønsker vi med dette speciale at konstruere en metode

til at undersøge et fysisk rum med udgangspunkt i brugernes ageren og rumopfattelse. Herunder

hvordan kan man bygge en metode inspireret af SWT til undersøgelse af det fysiske rum.

Side 126 af 178


Juni 2011

Ved en gennemgang af SWT og det underliggende koncept fandt vi ud af, at hvor SWT er velegnet

til at blotlægge informationsadfærd i et virtuelt rum, så er metoden ikke brugbar til en lignende

undersøgelse vedrørende det fysiske rum, da formål og funktion er bundet tættere sammen i det

virtuelle rum – hvor SWT opererer – end i det fysiske ditto. Netop fordi det fysiske rum er designet

med et formål, hvor først funktionen optræder, når brugerne skaber en sådan, så kræver det en

videreudvikling af SWT for at kunne bruge den i en fysisk kontekst. Videreudviklingen består især

af en vinkling væk fra en rationalitetsbunden funktionsforklaring i retning af formålsforklaringer,

hvor det handler om at forklare handlinger og adfærd i lyset af menneskelige parametre og

intentioner.

Samtidigt er det værd at reflektere over den væsentlige forskel mellem SWT og DSB som metode,

nemlig at der i en tid, hvor tid og rum falder sammen, rent faktisk er tale om to metoder, der netop

adskiller sig væsentligt her. SWT er en rejse i virtuelt rum, mens DSB kræver en fysisk rejse i form

af bevægelse. Dette påvirker naturligvis den eksplorative (informations-)adfærd hos testpersonen.

Meget overraskende viste resultatet fra de enkelte interviews dog, at den fysiske afstand ikke synes

at have nogen signifikant betydning for testpersonens oplevelse af biblioteket. Dette vælger vi som

nævnt at forstå sådan, at folk indstiller sig på det enkelte informationssystems præmisser, hvad

enten dette informationssystem så er et folkebibliotek eller en online database. Med andre ord så

synes der at være en tendens til, at brugere først og fremmest er optaget af, hvorvidt de kan opfylde

deres informationsbehov (læs: løse opgaven) og først derefter forhold sig til, hvor nemt det er.

Kravene til en metode ville kræve en metodisk vinkling, der også er et skridt væk fra en empirisk

betonet positivisme i retning af det hermeneutiske, dobbelthermeneutik mere eksakt, og et sigte på

at samle data ved at lade testpersoner beskrive deres ageren med egne ord, således at metoden kan

belyse, hvordan social aktivitet bevæger sig fra en formålsbestemt handling til at have utilsigtede

konsekvenser. Metoden, DSB, bliver altså en formålsforklaring, der forholder sig til både subjektiv

rationalitet, traditionsbunden adfærd og informationssituationen med henblik på at afdække,

hvordan intentionerne og formålene er dannet – ikke om deres indhold – og hvordan det påvirker

testpersonerne. Med andre ord; DSB skal kunne belyse diskrepansen mellem funktion og formål,

Side 127 af 178


Juni 2011

altså hvad der er faktisk, og hvad der er opfattede for nu at lave en reference til affordanceteori. I

sidste ende er DSB en metode, der gennem en belysning af brugerrefleksivitet giver bibliotekerne et

værktøj til anden ordensobservation, så man ved at iagttage sin egen praksis, og spørge sig selv, om

den kunne være anderledes og bedre, kan øge sin egen kompleksitet.

DSB tager altså en form som beskrevet i Refleksion og evaluering (afsnit 5.6), hvor vi opregner

DSB i listeform:

1. Forundersøgelse, inkl. valg af målgruppe og emneområde.

2. Konstruktion af opgaver og interviewguide.

3. For-interview.

4. Biblioteksbesøget.

5. Interview.

6. Resultatanalyse.

Konstruktionen af opgaver og spørgsmål er centreret om de fire interne målepunkter (se også

underafsnit 5.2.3 eller afsnit 6.3), der tilsammen dækker en metabeskrivelse af det fysiske

biblioteksrum og derved danner et rammeværk for en eksplorativ beskrivelse af rumdannelsen hos

testpersonerne. Det er disse punkter, der er kernen i DSB sammen med det efterfølgende interview,

hvor de rumdannende ord sættes på, og det fysiske rum dermed tager form.

Som nævnt ovenover, så er DSB en metode, der undersøger biblioteksbrugernes refleksive

rumdannelse gennem anden ordensobservation. Netop fordi kravene til og bruger af det

Side 128 af 178


Juni 2011

hyperkomplekse folkebiblioteket er mere forskelligartede end nogensinde før, så er nødvendigheden

af at øge sin egen kompleksitet et fokuspunkt.

7.1 Opsummering

Kravene til folkebiblioteket er i det hyperkomplekse samfund mere diverse end nogensinde før, ikke

mindst til det fysiske rum. Det er med den problematik i baghovedet, at DSB er skabt med

inspiration af Simulated Work Task.

I det hyperkomplekse samfund er legitimitet bundet op på funktion og i noget mindre grad formål.

Dorte Skot-Hansen påpeger (Skot-Hansen, 2006), at for at opnå denne legitimitet, så må biblioteket

optræde bevidst og med selvsikkerhed som aktør. Dette kræver, at biblioteket gør sig sin egen

forståelse eksplicit, og det, at det kommunikerer sine bagvedliggende rationaler til offentligheden

gennem klare budskaber i ord og image. Med andre ord, uden et klart defineret formål, så opstår

funktion som noget, der ikke nødvendigvis er relateret til et ønske og tiltænkt formål …

Naturligvis må man have in mente, at forandringer har en tendens til at skabe usikkerhed – eks. i

forhold til, hvad et givent områdes tiltænkte funktion egentlig er – og deraf følgende utilfredshed.

Derfor bør forandringerne være velovervejede og organiske frem for revolutionære og på forkant

med udviklingen – man skal kunne forstå og følge med både som ansat og som låner.

Forhåbentlig kan DSB bidrage til at optimere det moderne folkebiblioteks fortsatte

konkurrenceevne i en hyperkompleks samtid og give ledelsen i et givent folkebibliotek mulighed

for at måle succeser og fiaskoer, for derved at styrke de pågældende svagheder såvel som at

optimere de stærke sider af biblioteket. Ved en systematisk brug af det fysiske rums iboende

Side 129 af 178


muligheder kan man motivere brugerne til en mere eksplorativ informationsadfærd, og derved

Juni 2011

styrke formidlingen af et givent biblioteks samling. Og da en sådan brug af det fysiske rum kræver

et overblik over brugeradfærd og tendenser, så har DSB her sin plads.

Side 130 af 178


8 Referencer

Adorno, Theodor W. Massekulturen er farlig. Louisiana Revy, Årgang 6, 1964.

Andersen, Ib; Den skinbarlige virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur, 2002.

Juni 2011

Andersen, Jack, Jochumsen, Henrik og Rasmussen, Casper Hvenegaard; At forstå biblioteket, en

introduktion til teoretiske perspektiver. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole.

2008.

Andersson, Marianne og Skot-Hansen, Dorte; Det lokale bibliotek, afvikling eller udvikling.

Danmarks Biblioteksskole og Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning, 1994.

Björneborn, Lennart; Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk

Biblioteksforskning, vol. 4(2), Side 41-54, 2008.

Borlund, Pia og Ingwersen, Peter; The Application of Work Task in connection with the Evaluation

of Interactive Information Retrieval Systems: Empirical Results. Royal School of Library and

Information Science. Copenhagen, 1999.

Borlund, Pia og Ingwersen; The Development of Method for the Evaluation of Interactive

Information Retrieval Systems, Journal of Documentation, vol. 53(3) Side 225- 250, 1997.

Side 131 af 178


Borlund, Pia; Experimtal Components for the Evalutation of Interactive Information Retrieval

systems. Royal School of Library and Information Science 2000

Juni 2011

Borlund, Pia og Schneider, Jesper W.; Reconsideration of the Cimulated Work Task Situation: A

Context Instrument for Evaluation of Information Retrieval Interaction. Royal School of Library

and Information Science. Aarlborg,

Brophy, Peter; The Library in the Twenty-first Century – new services for the information age.

Library Association Publishing. London. 2001.

Dahlkild, Nan; Biblioteksrummet under forandring. Folkebiblioteket som forvandlingsrum –

Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening og

Danmarks Biblioteksskole. side 121-147. 2006.

Den store danske, permuattioner, fundet den 7-6-2011 på:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_statistik/Kombinatorik

/permutation

Fabian, Louise; Spatiale forklaringer. Slagmark. Nr. 57. Aarhus Universitet. Side 19-34. 2010.

Fremmedord: Gyldendals Røde Ordbøger, Gyldendal, 1992.

Side 132 af 178


Juni 2011

Gibson, James. J; The ecological approach to visual perception. Lawrence Erlbaum Associates,

London, 1986.

Giddens, Anthony; Central Problems in Social Theory, University of California Press, 1979.

Giddens, Anthony; Intimitetens Forandring, Hans Reitzels Forlag, 2003.

Giddens, Anthony; Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels Forlag, 2008.

Giddens, Anthony; Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag, 1996.

Gilje, Nils og Grimen, Harald; Samfundsvidenskabernes forudsætninger, Hans Reitzels Forlag,

2002.

Given, L.M. & Leckie, G.J; 'Sweeping' the library: mapping the social activity space of the public

library. Library & Information Science Research, vol. 25(4), side 365-385. 2003.

Gordon, Rachel Singer; The nextgen librarian’s Survival Guide, Information Today, 2006.

Habermas, Jürgen; Borgerlig offentlighed, Information, 1990.

Side 133 af 178


Juni 2011

Harboe, Thomas; Indføring i samfundsvidenskabelig metode, Forlaget Samfundslitteratur, 2006.

Hellevik, Ottar; Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. Universitetsforlaget, 1997.

a) Jochumsen, Henrik & Caspar Hvenegaard Rasmussen; Bibliotekets brugere – fra klienter til

forandringsagenter. Folkebiblioteket som forvandlingsrum – Perspektiver på folkebiblioteket i

kultur- og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole, side 41-

53. 2006.

b) Jochumsen, Henrik & Caspar Hvenegaard Rasmussen; Oplysning i senmoderniteten.

Folkebiblioteket som forvandlingsrum – Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og

medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole, Side 13-25. 2006.

c) Jochumsen, Henrik og Rasmussen, Casper Hvenegaard; Folkebiblioteket under forandring –

Modernitet, felt og diskurs. København. 2006.

Johansen, Jan, Kofoed, Mads og Riedel, Morten; Analyse af et fysisk rum i et hyperkomplekst

folkebibliotek, IVA, 2009.

Juul Jensen, Michael, Kirkeby Pedersen, Michael og Talbro, Anne Catherine B.; Når nettet ændrer

verden, Børsens Forlag A/S, 2001.

Side 134 af 178


Kaspersen, Lars Bo; Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker, Hans Reitzels

Forlag, 2001.

Juni 2011

Kjær, Bruno; Forskydningernes rum – refleksioner over folkebibliotekernes indirekte formidling.

Folkebiblioteket som forvandlingsrum – Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og

medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole., side 147-163. 2006.

Klassisk og moderne samfundsteori; Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Hans Reitzels

Forlag, 2007.

Knakkergaard, Lone og Brødsgaard Andersen, Tina; Behov for nye oplysninger og udvidet

biblioteksstatistik. 2008. Fundet den 10-2 2009 på:

http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=5370.

Kulturministeriet; Betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet. Kulturministeriet. 1997.

Kvale, Steinar; Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels

Forlag. 1997.

Københavns Biblioteker (2007). Bibliotekspolitisk Redegørelse. Vedtaget politik for Københavns

Biblioteker i perioden 2007-2010. Maj 2007. Fundet den 9-6 2011 på:

http://www.netpublikationer.dk/kk/7798/

Side 135 af 178


Larsen, Ann Kristin; En enklere metode, Akademisk Forlag, 2007.

Lykkeberg, Rune; Kampen om Sandhederne, Gyldendal, 2008.

Juni 2011

Lyotard, Jean-Francois; Viden og det postmoderne samfund, Slagmark, Aarhus Universitet, 1996.

McGrenere, Joanna og Ho, Wayne; Affordances: Clarifying and Evolving a Concept. Montreal,

2000, Fundet den 3-6-2011 på:

http://www.cs.ubc.ca/~joanna/papers/GI2000_McGrenere_Affordances.pdf

Merton, Robert K.; Social theory and social structures, Collier-MacMillan Canada, Ltd., 1968.

Norman, Donald; The design of everyday things, London MIT Press, 1999

Oldenburg, Ray; The Great Good Place (side 20-42), Marlowe & Company, 1999.

Qvortrup, Lars; Det Hyperkomplekse Samfund. Gyldendal, 2006

Qvortrup, Lars; Det Levende eller det døde samfund. Blytmanns Forlag, 1988.

Side 136 af 178


Qvortrup, Lars; Det Lærende Samfund. Nordisk Forlag, 2001.

Qvortrup, Lars; Mellem Kedsomhed og Dannelse. Odense Universitetsforlag. 1996.

Juni 2011

Rasmussen, Lars Richard; Når tal og procenter ikke er nok – kvalitativ markedsanalyse, sider 71-

89, Den oplevede virkelighed, Aalborg Universitetsforlag, 2010.

Sadler, E. & Given, L.M.; Affordance theory: a framework for graduate students’ information

behavior. Journal of Documentation, vol. 63(1), side 115-141, 2007.

Simonsen, Kirsten, Dorte; Rumlig praksis. Slagmark. Nr. 57. Aarhus Universitet, side 35-48. 2010.

Skot-Hansen, Dorte; Biblioteker i kulturpolitikken – mellem instrument og ekspressiv logik.

Folkebiblioteket som forvandlingsrum – Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og

medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole, side 25-41. 2006.

Skov, Mette: The Reinvented Museum: Exploring Information Seeking Behaviour in a Digital

Museum Context, 2009, fundet på: http://pure.iva.dk/da/persons/mette-skov(9bd5ea26-b27a-4981-

8a24-ea006c5caf82)/publications.html

Side 137 af 178


Borlund, Pia og Schneider, Jesper W.; Reconsideration of the Simulated Work Task Situation:

A Context Instrument for Evaluation of Information Retrieval Interaction, 2010. Fundet på:

http://dl.acm.org/citation.cfm?id=1840808

Juni 2011

Spink, A., Bateman, J., & Greisdorf, H. (1999). Successive searching behavior during mediated

information seeking: An exploratory study. Journal of Information Science, 25(6), side 439-449,

1999.

Sæt biblioteket i scene, Perspektiv, Bibliotekar Forbundets Fagmagasin, 2011. Fundet den 11-6-

2011 på: http://perspektiv.bf.dk/bladet/2011/perspektiv5/saetbiblioteketiscene.aspx.

Van Riel, R.; Læserudvikling via bibliotekerne. I: Bogens verden 3/2004.

Wilson, T. D.; Models in information behaviour research. Journal of Documentation, vol. 55(3),

249-270, 1999.

Ågerup, Martin; Den retfærdige ulighed, Forlaget for Politiske Studier, 2007.

Side 138 af 178


9 Bilag

9.1 Vi skal være bedre til at formidle

Juni 2011

Københavns Hovedbibliotek har benyttet renoveringen og moderniseringen af stueetagen til at

sætte ekstra fokus på de audiovisuelle medier. Målet er at bibliotekerne skal gøres endnu mere

attraktive for brugerne.

af Finn Nesgaard

Det er ikke så nemt at være bibliotek som det har været. For det første har den teknologiske

udvikling gjort det billigere at trykke bøger, så hvorfor ikke bare købe dem selv. Og for det andet

har internettet gjort adgangen til information langt nemmere. Og hvis man kan downloade bogen,

eller CD'en, eller filmen, hvorfor så besvære sig hen på biblioteket for at låne?

Bibliotekernes fremmeste formål er at understøtte demokratiet, siger Pernille Schaltz, der er

områdechef for Københavns Hovedbibliotek. Det gør vi ved at stille information, viden og kultur

gratis til rådighed for alle borgere i det her land. Og det gælder også de nye digitale resurser som vi

alle sammen lever med.

Sårbare skiver

De tider er altså forbi hvor det gratis tilbud om lån af bøger er nok i sig selv. Men udlånet af CD'er

og DVD'er er besværet af at skiverne bliver slidte og fedtede, så næste låner måske ikke kan afspille

dem, og desuden er de ganske dyre at indkøbe for bibliotekerne. Hvis en låner kommer til at

ødelægge en film-DVD eller smide den væk, kan regningen derfor sagtens lyde på 1.000 kroner.

Bibliotekerne skal have plads til alle materialetyper, og det er klart at prisen på DVD'er sætter en

grænse for hvor mange eksemplarer der er råd til at indkøbe.

Side 139 af 178


Vi gør hvad vi kan for at sikre kvaliteten, forklarer Michael Anker fra Københavns Digitale

Bibliotek, dels ved en visuel kontrol og rengøring, og dels ved når det er nødvendigt at slibe et

Juni 2011

ganske tyndt lag af skivens overfladebelægning, så ridserne elimineres. Det kan gøres et vist antal

gange, hvorefter skiven må kasseres.

Digital skiltning

Når man besøger Københavns Hovedbibliotek, så bemærker man straks at der er lagt aktuelle bøger

frem i vinduerne. Ikke helt så massivt som hos boghandlerne, men alligevel fristende. Desuden har

det nyrenoverede bibliotek fået tre store informationsskærme der bl.a. fortæller om kulturelle

aktiviteter som foredrag og koncerter.

Rent umiddelbart tænker man "digital signage", eller "digital skiltning" som man kender det fra

eksempelvis Magasin og 7-Eleven. Og dét er også forbilledet, men der er stadig et stykke vej inden

de offentlige biblioteker når på omgangshøjde med butikslivet på dette område.

Vi er gået i samarbejde med IT-fakultetet på Århus Universitet, som udvikler formidlingssoftwaren

Infogalleriet, og vi er spændte på hvad den kan gøre for os, siger Michael Anker.

Vi kan endnu ikke vise video på storskærmene, tilføjer Pernille Schaltz, men vi bruger dem til at

reklamere for arrangementer i det fysiske bibliotek, så de indgår som at aktivt led i vores

formidlingsstrategi.

På sigt kan man sagtens forestille sig at bibliotekerne producerer video til storskærmene, eller viser

videomateriale fra eksterne kilder. F.eks. kunne vi have vist Barack Obamas indsættelse, da

begivenheden foregik i Washington vi skulle bare betale en afgift til TV-selskabet. þ- Men vi sigter

også mod at anvende alle de andre digitale platforme. F.eks. mobiltelefoner, podcast og

touchscreens, og vi vil styrke bibliotekets tilstedeværelse på nettet.

Der ligger også en oplagt informationsmulighed i de computere der står til rådighed for folk på

bibliotekerne, tilføjer Michael Anker. Alene i København har bibliotekerne ca. 400 PC'er, og når de

Side 140 af 178


Juni 2011

ikke bruges kan de jo lige så godt vise en pauseskærm med informationer om bibliotekernes tilbud.

F.eks. kan PC'erne i musikafdelingen fortælle om musikalske tilbud, mens andre skærme måske

bringer interviews med aktuelle forfattere. Det er en af de ting vi gerne vil bruge Infogalleriet til.

Ud blandt folket

Pernille Schaltz har også en drøm om at bringe udlånet udenfor bibliotekets fysiske ramme.

Man kan allerede downloade lydbøger og musik hjemme fra PC'en, forklarer hun, og i fremtiden

kunne man forestille sig at der blev opstillet "jukeboxe" på tankstationer, banegårde og i

strandområder, så folk f.eks. kan downloade en lydbog til en USB-stav når de daser på stranden.

Københavns Biblioteker har desuden allerede en event-vogn, der kører ud til aktuelle begivenheder

for at gøre bibliotekernes tilbud mere synlige. Og der ligger store muligheder i podcast.

De digitale aktiviteter har naturligvis nogle rettighedsmæssige konsekvenser, tilføjer Michael

Anker, og desværre giver DRM Digital Rights Management ikke mulighed for at filerne kan

afspilles på den mest udbredte afspiller, nemlig iPod'en. Men Zen Vision understøttes af DRM. Og

man kan også forestille sig at bibliotekerne i fremtiden får mulighed for at udlåne små PC'er som

folk kan bruge til afspilning af det digitale materiale.

Attraktivt miljø

Det fysiske bibliotek er altså under pres. Men der er også en helt modsatrettet tendens hvor

bibliotekerne bliver samlingssteder for folk.

Det er en udvikling som vi vil styrke, når vi skal i gang med anden og sidste runde af

Hovedbibliotekets modernisering, siger Pernille Schaltz.

Side 141 af 178


Juni 2011

Allerede i dag er det sådan at ca. 20 procent af bibliotekernes gæster på landsplan går uden at låne

noget med hjem. De er måske kommet for at læse aviser, for at studere, eller for at opleve et af

bibliotekets kulturelle arrangementer. Men det kan også være at de bruger biblioteket som et

mødested hvor man frit kan komme. Vi har derfor indrettet et caféområde, og rundt omkring er der

små stolearrangementer hvor folk kan sidde sammen, eller hver for sig.

Biblioteket kan også opdeles i stillezoner og larmezoner. F.eks. har børnene og de unge brug for at

give følelserne frit løb når de bruger vores Wii spillemaskiner. En spillemaskine er ikke bare et

tidsfordriv. Den udvikler motorikken og den er en central del af børne- og ungdomskulturen, slutter

Pernille Schaltz.

Hovedbibliotekets stueetage er netop blevet renoveret for 1,75 mio. kroner. Den første million er

brugt til arkitektur, møbler og informationsskærme.

Man er nu i gang med at skaffe penge til moderniseringen af resten af den fem etager høje bygning.

Et nyt Hovedbibliotek i København har længe været diskuteret, men politikerne har endnu ikke

truffet nogen beslutninger.

9.2 Case 1 – interviews og svar

Grundet dårlige lydforhold, var det ikke muligt at optage, og efterfølgende transskribere,

interviewene med forsøgspersonerne. Derfor er der i dette bilag tale om nedfældede noter og ikke

en transskription.

Side 142 af 178


9.2.1 Interview 1a

Besøg 1, danske mand i 20’erne, studerende.

Find, lån og aflever en bog, der har fanget din interesse.

Find en artikel fra sidste uges Weekendavis via InfoMedia.

SP: Generelt indtryk?

SV: Flot bibliotek. Imponerende. Især flot børnebibliotek.

SP: Opfyldt du mission? Kunne det findes og tidsforbrug?

Juni 2011

SV: Både og. Kiggede først efter tegneserier, kom så forbi ungdomsafdelingen. Voksenafdeling var

delt op i to, og meget hyggelig. Begge steder var bøgerne frontvendte. God måde at fange

opmærksomhed. Endte med en bog om japansk religion, men kunne ikke få adgang til e-ressourcer.

Tog 20 minutter.

SP: Hvor nemt var det?

SV: Det var nemt at finde computere, men det var også det!!

SP: Hvor overskueligt var det? Opmærkning?

SV: Håbløst!! Uoverskueligt. Dårlig skiltning, men opmærkningen mellem afdelingerne var god,

men ikke i afdelingerne.

Side 143 af 178


SP: Fik du hjælp?

Juni 2011

SV: Ja, fik hjælp, men der var åbenbart ikke adgang til e-ressourcer endnu, men det kommer vist.

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Massere af små hyggelige rum (områder, red), men dårlig overskuelighed.

SP: Hvad var godt/dårligt?

SV: Flot rum, naturligt flow, men opmærkning skidt!

SP: Var det en tilfredsstillende oplevelse?

SV: Mjaeh, mere staffage end indhold.

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV: Ja! Billig kaffe. Cafeen trækker (vi mødte si cafeen og foretog interview her, red)..

SP: Andre kommentarer?

SV: Børne og ungdomsafdelingerne er gode, men ikke voksenafdelingen. Det ser lidt ufærdigt ud,

men den kulturelle del synes potentielt set ret lækker.

Side 144 af 178


9.2.2 Interview 1b

Besøg 1, danske mand i 30’erne, studerende.

Find, lån og aflever en bog, der har fanget din interesse.

Find en artikel fra sidste uges Weekendavis via InfoMedia.

SP: Generelt indtryk?

Juni 2011

SV: Irriterende med hale (overvågning, red). Tog meget fokus fra biblioteket, da man fokuserede

meget på opgaven.

SP: Opfyldt du mission? Kunne det findes og tidsforbrug?

SV: Nej. Det vil sige, fandt en bog (Klit af Frank Herbert), men kunne ikke komme på InfoMedia.

Halv time.

SP: Hvor nemt var det?

SV: Nemt, jeg tog bare en sci-fi bog og spurgte en ansat om InfoMedia, men stressende pga. jer

(overvågning, red).

SP: Hvor overskueligt var det? Opmærkning?

SV: Der var ingen rigtig opmærkning. Det var helt tilfældigt, jeg så Klit. Har læst den før, men det

er en fed bog. Tror ikke, jeg så en computer, kan ikke vide, hvor svært det ville være uden at have

spurgt (om InforMedia, red).

Side 145 af 178


SP: Fik du hjælp?

SV: Det fik jeg, ja. Rar dame på anden sal.

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Alt var nyt. Der var flot og meget nyt.

SP: Hvad var godt/dårligt?

SV: Svært at finde rundt. Etagerne gjorde det svært at overskue.

SP: Var det en tilfredsstillende oplevelse?

SV: Nej! Jeg blev jo forfulgt!

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV: Ja, men i fred og ro. Her er pænt.

SP: Andre kommentarer?

SV: Ikke rigtigt.

Juni 2011

Side 146 af 178


9.2.3 Interview 2a

Besøg 2, danske mand i 30’erne, studerende.

Find, lån og aflever Klassisk og Moderne Samfundsteori, der har fanget din interesse.

Juni 2011

Find et sted, hvor du og din bærbar kan være, og hvor du kunne arbejde et par timer. I den

sammenhæng skal du undersøge, hvorvidt, der er adgang til et trådløst netværk.

SP: Generelt indtryk?

SV: Frustration!! Pæne omgivelser er det mest positive. God hjælp fra bibliotekarerne også, dog.

SP: Opfyldte du mission? Kunne det findes og tidsforbrug?

SV: NEJ!! Børn brugte computerne og der synes ikke at være en book-en-computer-ordning. Fandt

dog en god plads med adgang til trådløst netværk. Nemt at koble på (note: her brugte testpersonen

sin smartphone i stedet for at spørge om der var adgang til trådløst netværk for publikum). Fra

næste måned kan man låne en bærbar. Tog vel en lille time (ca. 40 minutter, red).

SP: Hvor nemt var det?

SV: IKKE!!!

SP: Hvor overskueligt var det? Opmærkning?

SV: Opmærkningen stinker! Den opmærkning, der er, drukner mellem bøgerne på hylderne. Ingen

tydelig sondring mellem skønlit og faglit.

Side 147 af 178


SP: Fik du hjælp?

SV: Ja! God hjælp.

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Søgemaskinerne virker ikke.

SP: Hvad var godt/dårligt?

SV: Rod i opmærkning. Biblioteket virke ufærdigt. Søgemaskinerne virker ikke.

SP: Var det en tilfredsstillende oplevelse?

SV: Nej! Ufærdigt og man skal bruge hjælp til at finde ting.

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV: Til rekreation, men ellers ikke. Cafeen og kaffe er god.

SP: Andre kommentarer?

SV: Mumle, mumle.

Juni 2011

Side 148 af 178


9.2.4 Interview 3a

Besøg 3, dansk barn, pige 9 år, 3. klassetrin

Juni 2011

Din mor og far kommer sent hjem og klubben du går på er lukket. Uden at spørge nogen

skal du finde minimum to forskellige ting du kunne have lyst til at lave i nogle timer.

Hvis det er bøger eller tegneserier så skal du også finde et sted hvor du har lyst til at sidde

og læse

SP: Generelt indtryk?

SV: Speciel bygning, meget anderledes.

SP: Opfyldt du mission. Kunne det findes og tidsforbrug?

SV: Ja. Det jeg aller helst ville lave, var nok at sidde og spille computer. Dem oppe i

Ungebiblioteket tror jeg nok kunne gå på nettet (spiller mest ??), men jeg er ikke sikker, det var i

hvert fald de eneste computere som jeg kunne finde der virkede.

Nummer to ting at lave, ville nok være at læse. Jeg fandt en lidt tyk bog (”Peter Plys på nye

eventyr”). Hvis jeg skulle sidde her et par timer, så måtte jeg hellere finde noget der ville tage lidt

lang tid og jeg synes Peter Plys er sjov. Jeg ville nok sidde ved det der bænke-bord, så jeg kunne

kigge ind i væggen. Det er det eneste sted hvor jeg tror jeg kunne side uden at blive forstyrret. Der

var alt for mange børn i både Grotten og Ungebiblioteket

Tidsforbrug ca. 20 minutter

SP: Hvor nemt var det?

SV: Det var lidt svært. Alle computerne var optaget, så først ville jeg have valgt noget andet. Men

hvis jeg kunne så ville jeg helst sidde ved computeren.

Side 149 af 178


SP: Hvor overskueligt var det? Opmærkning?

Juni 2011

SV: Ikke særligt overskueligt i starten. Der var mange steder at gå hen. Men efter et stykke tid blev

det nemmere

SP: Fik du hjælp?

SV: Nej, det troede jeg ikke jeg måtte (kigger en anelse indigneret på sin dumme far)

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Det er lidt anderledes med en café på et bibliotek. Men det er en god idé.

SP: Hvad var godt/dårligt?

SV: Synes ikke der var sådan rigtig dårligt. Tror bare jeg ville blive lidt irriteret hvis computerne

hele tiden var optaget

SP: Var det en tilfredsstillende oplevelse?

SV: Jah!

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

Side 150 af 178


Juni 2011

SV: Min far og moster bor ikke så langt herfra, så det tror jeg nok. Jeg vil i hvert fald ikke have

noget i mod det, hvis der ikke er andet at lave.

SP: Andre kommentarer?

SV: Jeg synes det fedeste er Grotten (børnebiblioteket), det der de har gjort med kasserne så man

kan kravle rundt og så er det sådan meget hule-agtigt. Jeg var bare lidt bange for at vælte nogen af

bøgerne (frontvendte bøger der står på udvalgte kasser rundt om i Grotten), men fedt at man kan se

hvad det er for nogen bøger.

Synes ikke det (BIBLIOTEKET) ser så stort ud udefra, men der er virkeligt mange ting når man så

har gået lidt rundt.

9.2.5 Interview 3b

Besøg 3, dansk barn, pige 10 år, 3. klassetrin

Du skal skrive en opgave i dansk. Du må skrive lige det du vil. Find først ud af hvad du

kunne tænke dig at skrive om og så skal du finde minimum 2 bøger om det

SP: Generelt indtryk?

SV: Ikke kedeligt. Meget flot. Det er nogle skægge tegninger af de mennesker (BIBLIOTEKET er

udsmykket med menneskefigurer af gadekunstneren HuskMitNavn).

SP: Opfyldt du mission. Kunne det findes og tidsforbrug?

SV: Ja, jeg fandt to bøger om isbjørne. Det er mit yndlings dyr

Jeg synes det var meget voksenagtige bøger oppe i Ungebiblioteket, så jeg fandt dem nede i Grotten

Side 151 af 178


Tidsforbrug ca. 15 minutter

SP: Hvor nemt var det?

SV: Lidt svært lidt nemt. Sådan lidt midt imellem.

SP: Hvor overskueligt var det? Opmærkning?

Juni 2011

SV: Det var ret nemt at finde rundt. Der var de der pile sådan en slags skilte i gulvet. Der var ikke

så nemt at finde nogen bøger oppe i Ungebiblioteket som jeg ville kunne læse. Jeg fandt rundt der

oppe ved at kigge på hvilke nogle af de bøger der var vendt om, så det var meget nemt.

SP: Fik du hjælp?

SV: Nej, jeg fandt det selv

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Det er lidt mærkeligt at der er fjernsyn inde i Grotten….synes det er ret irriterende at de der går

og synger og spiller musik (Der går to unge fyre rundt og synger en sang om Bispebjerg på de

enkelte etager)

Men det er sejt med så mange computere

SP: Hvad var godt/dårligt?

Side 152 af 178


Juni 2011

SV: Jeg kan godt lide at der er en café, hvis man nu er sammen med sine forældre så kan de jo bare

sidde i caféen.

SP: Var det en tilfredsstillende oplevelse?

SV: Ja, det synes jeg

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV: Det tror jeg ikke. Jeg kommer ikke så tit til København og vi skal altid noget når vi er her.

SP: Andre kommentarer?

SV: Gode toiletter. Synes ikke det er så passende med levende musik på et bibliotek, men jeg kan

nu godt lide at der lidt baggrundsstøj, som f.eks. når man kan høre folk der snakker, bare ikke for

højt, at der er liv

9.3 Case 2 – interviews og svar

I case 1 (se xx) havde vi grundet dårlige lydforhold ikke mulighed for at optage, og efterfølgende

transskribere, interviewene med testpersonerne. De erfaringer vi gjorde os, var at – foruden

problemer med lydoptagelser i offentlige rum -, at samtalen med testpersonerne forløb mere

naturligt (se Teori og XX) bedre gennem en almindelig samtale fremfor et stringent interview med

en interviewer, diktat osv., bl.a. fordi testpersonerne i forvejen var meget bevidst om, at der var tale

om en fiktiv opgave og ikke en naturlig situation. Derfor er der også i dette bilag tale om

nedfældede noter og ikke en egentlig transskription.

Side 153 af 178


9.3.1 Interview 1a – fredag den 17-6, 2011, kl.17.00.

9.3.1.1 Testperson

Mand, 30’erne, chaufør.

9.3.1.2 Opgave 1

Juni 2011

Din chefs stilling bliver snart ledig og du er, af flere ledere, blevet opfordret til at søge den.

Afdelingen har 16 ansatte som du, højst sandsynligt, bliver ansvarlig for.

Find en bog om ledelse og/eller management, der indeholder nogle praktiske råd.

Lån og aflevér.

Find ud af om der er nogen foredrag på biblioteket og om der er nogen der interessere dig

eller evt. kunne have interesse for nogen du kender

9.3.1.3 Interview

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SV: Har været der før. Det er ret stort

SP: Beskriv hvordan du greb opgaven an (Blev opgaven løst?)/Hvor nemt var det at finde rundt på

biblioteket/Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte afdelinger?

SV: Gik på første sal med det samme, da jeg havde en nogenlunde god fornemmelse af, hvor jeg

ku’ finde en søgemaskine. Søgte materialer om emnet der viste sig at stå på tredje sal. Da denne sal

er spærret af, spurgte jeg en bibliotekar på fjerde. Hun sagde at der ikke mulighed for at få bogen

Side 154 af 178


Juni 2011

før etagen åbnede igen. Forsøgte derfor med et alternativ, men det ser ud til at alle bøger indenfor

dette emne befinder sig på tredje og der var jo ligesom spærret af.

SP: Hvor nemt var det at bruge ”Tingen” (Dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller andet.)?

SV: Jeg er, vandt til at færdes på et bibliotek og har også været på Hovedbiblioteket før, så synes

ikke rigtigt jeg havde nogen problemer…bortset fra det med, at etagen var spærret af.

Ja, jeg fik ikke den bog jeg ledte efter. Under normale omstændigheder, så ville jeg nok bare have

fundet den på et andet bibliotek, hvis det var meget vigtigt. Sådan noget med ombygning er jo bare

noget man må tage med

SP: Fik du hjælp?

SV: Da jeg ikke havde mulighed for at komme op på tredje sal, så spurgte jeg efter bogen på fjerde

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Synes det er en noget opulent indretning. Jeg har jo arbejdet som chauffør for Paustian og ved

jo godt at sådan en Paustian-stol løber op i ca. 8000 kr./stk. og det synes jeg måske er lidt overkill,

når nu det er det offentlige. Det der med de kvalitetsmøbler var ret gennemgående synes jeg. Der er

ret mange, men tror ikk’ det ville have indflydelse på mit valg af bibliotek

SP: Hvad var godt/dårligt/Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg?

SV: Selvom jeg jo er ret large med hensyn til manglende opfyldelse af opgaven, må nok fremhæve

det at de havde spærret etagen af som en dårlig ting. Synes måske godt man ku’ ha’ fundet en eller

anden løsning. Udover det, var der meget larm.

Side 155 af 178


SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV: Joh, men jeg foretrækker nu det lokale. Det er mere hyggeligt

Juni 2011

SP: Påvirkede din løsning af opgaven dit generelle indtryk af dette bibliotek/Er dit overordnede

indtryk af et folkebibliotek ændret?

SV: Nej egentlig ikk’ så meget. Jeg er rimeligt large når det kommer til den der hindring med

ombygning og så’n. Der er jo rig adgang til alternativer.

SP: Andre kommentarer?

SV: Ok toiletforhold . Der synes ikke rigtigt at være nogen forskel på et lokalt folkebibliotek og

Hovedbiblioteket ud over størrelsen, man kan jo nogenlunde det samme.

9.3.2 Interview 2a – lørdag den 18-6, 2011, kl.14.30.

9.3.2.1 Testperson

Kvinde/30’erne/Funktionær og deltidsstuderende.

9.3.2.2 Opgave 2

Der er strømmen er gået i din lejlighed, og du skal have fat i en elektriker så hurtigt som

muligt.

Find nummeret til en elektriker og notér det ned.

Side 156 af 178


Juni 2011

Undersøg, om det er muligt at ringe eller på anden måde kontakte elektrikeren fra

biblioteket.

Find ud af, hvor lang tid det vil tage at få fornyet dit pas og hvad det koster.

9.3.2.3 Interview

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SV: Det er meget åbent og lyst nu.

SP: Beskriv hvordan du greb opgaven an (Blev opgaven løst?)

SV: Fandt ingen telefon, men havde min mobil … det var nemt at få adgang til en computer. Jeg

ventede nogle minutter og kom på i stuen.

SP: Hvor nemt var det at finde rundt på biblioteket/ Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte

afdelinger?

SV: Jeg gik ind og så nogle folk ved elevatoren ved computere – der gik jeg hen. Ventede lidt og

googlede elektrikere i Købehavn. Her spillede tilfældet ind, her er vist ingen skilte eller den slags,

men stuen er så åben, man kan se det meste.

Jeg spurgte en ansat (studentermedhjæper antages det, red.), hun mente ikke der var, men at

skranken måske kunne hjælpe.

Side 157 af 178


SP: Hvor nemt var det at bruge ”Tingen” (Dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller andet.)?

SV: Computeren? Nemt. Men jeg tror, man kan vente længe.

SP: Fik du hjælp?

SV: Ja, af en ung pige.

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet/ Hvad var

godt/dårligt?

Juni 2011

SV: Stuen er stor, altså, man ser ikke der er noget nede bagved. Rulletrappen er lidt i vejen. De

mange mennesker – selv på en lørdag – og manglen på overblik, var en smule irriterende. Der var

mange siddepladser.

SP: Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg?

SV: Fint, hurtigt, nemt, måske.

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV: Sagtens, jeg læser meget.

SP: Påvirkede din løsning af opgaven dit generelle indtryk af dette bibliotek?

Side 158 af 178


Juni 2011

SV: Ja, jeg ville aldrig have brugt en computer på biblioteket, derfor var det mere irriterende end

normalt, tror jeg.

SP: Er dit overordnede indtryk af et folkebibliotek ændret?

SV: Jeg tror ikke, jeg før har lagt mærke til, hvor meget der er nede bagved, men ellers ikke, Var

der også kun kort.

SP: Andre kommentarer?

SV: Opgaven var for lille og nem.

Note: testpersonen havde overset spørgsmål to, og troede spørgsmålet om elektrikeren, da det var

todelt, var hele opgaven.

9.3.3 Interview 3a – fredag den 17-6, 2011, kl.ca. 17.30.

9.3.3.1 Testperson

Mand, 29 år, markedsøkonomi og IT

9.3.3.2 Opgave 3

Du har en bekendt, der er begyndt at spille elguitar og har hørt at nogle biblioteker giver

mulighed for at låne en.

Find ud af om det også er tilfældet på dette bibliotek, og hvad reglerne er.

Side 159 af 178


Find ud af om man også kan låne anvisninger eller how-to materialer til

musikundervisning.

Juni 2011

Find din foretrukne avis, tidsskrift eller magasin, og sæt dig det mest behagelige sted du kan

finde.

9.3.3.3 Interview

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SV: Rodet, støjende – især rulletrapperne – og alt for åbent (ekko)

SP: Beskriv hvordan du greb opgaven an (Blev opgaven løst?)

SV: Startede i informationen, men endte med at søge efter en bibliotekar indtil jeg fandt en i

børnebiblioteket. Her blev jeg blev henvist til hvor jeg kunne lære at spille guitar, men fik ingen

yderligere info om, hvor man evt. kunne låne instrumenter.

SP: Hvor nemt var det at finde rundt på biblioteket/Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte

afdelinger?

SV: Det var forholdsvist nemt – oversigtskort ville have været rart, jeg gik rundt for at finde en

bibliotekar. Det var svært at finde personale og opfylderne (bogopsætterne, red.) var ikke

hjælpsomme. Stor hindring i løsningen af opgaven da der ikke fandtes noget hjælp

Side 160 af 178


SP: Hvor nemt var det at bruge ”Tingen” (Dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller andet.)?

Juni 2011

SV: Salonen (tidsskrifterne på 4. sal, red.) var meget 70’er-agtig og der var også larm. Igen, svært at

få overblik uden opmærkning. Det hele var lidt for skoleagtigt.

SP: Fik du hjælp?

Jeg fik hjælp i børneafdelingen. Det ville være rart at kunne booke en tid til instrumenterne.

Da jeg fandt en bibliotekar fik jeg også svar.

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Der var meget larm i avislæsesalen fra rulletrappen – det var lidt skoleagtigt, rodet samtidigt

med det var sterilt.

SP: Hvad var godt/dårligt?

SV: Det var interessant at man kunne prøve instrumenterne og det var fedt at man også kunne høre

Lp’er. Det var cool med en cafe, når man kunne finde den. Derimod ville det være svært at

koncentrere sig med alle de mennesker.

SP: Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg?

SV: I første omgang ville jeg selv have forsøgt at finde min information. Jeg var overrasket over

hvor flinke bibliotekarerne var da jeg endelig fandt en. Opgaven satte dog fokus på løsning, så …

Side 161 af 178


SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen/Påvirkede din løsning af opgaven dit

generelle indtryk af dette bibliotek/Er dit overordnede indtryk af et folkebibliotek ændret?

Juni 2011

SV: Der er en god social faktor – mange mennesker. Generel positiv oplevelse, virkede dog lidt

småt af et hovedbibliotek. Sikkert et godt studiested.

SP: Andre kommentarer?

SV: Overordnet positivt, dog lidt småt (mange ting på al for lidt plads). Indretningen pæn dog lidt

for skoleagtig (de mange studiepladser)

9.3.4 Interview 3b – mandag den 20-6, 2011, kl.13.45.

9.3.4.1 Testperson

Mand, 30’erne, Ph.d.-studerende.

9.3.4.2 Opgave 3

Du har en bekendt, der er begyndt at spille elguitar og har hørt at nogle biblioteker giver

mulighed for at låne en.

. Find ud af om det også er tilfældet på dette bibliotek, og hvad reglerne er.

a. Find ud af om man også kan låne anvisninger eller how-to materialer til

musikundervisning.

Find din foretrukne avis, tidsskrift eller magasin, og sæt dig det mest behagelige sted du kan

finde.

Side 162 af 178


9.3.4.3 Interview

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SV: På overfladen og lige indenfor flot, men ellers slidt og skoleagtigt.

SP: Beskriv hvordan du greb opgaven an (Blev opgaven løst?)

Juni 2011

SV: Gik op ad rulletrappen og spurgte bibliotekaren lige for. Hun sendte mig videre til næsten sal

(2., red.), hvor en anden bibliotekar hjalp mig. Da jeg stod der, så jeg et rum med tegneserier, så jeg

satte mig der med en tegnserie.

SP: Hvor nemt var det at finde rundt på biblioteket/ Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte

afdelinger?

SV: Lidt tilfældigt, jeg endte på første salen, men der er ikke rigtig nogen tydelig opmærkning eller

bibliotekarskranke. Havde ikke fundet tegneserier, hvis jeg ikke måtte vente lidt på anden sal.

SP: Hvor nemt var det at bruge ”Tingen” (Dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller andet.)?

SV: -

SP: Fik du hjælp?

SV: God hjælp, massere af hjælp. Venlig og god, men meget bibliotekaragtig.

Side 163 af 178


SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

Juni 2011

SV: Hvor stort stedet var og hvor meget der var af ting. Børnebiblioteket (i den anden ende af anden

sal), så flot ud. Der kunne jeg godt tage mine unger med.

SP: Hvad var godt/dårligt?

SV: Hjælpen var god, men stedet var uorganiseret, synes jeg.

SP: Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg?

SV: Hyggeligt. Et sted jeg godt kunne udforske, hvis jeg havde tid og ikke var på opgave.

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV: Nok ikke. Jeg bor langt væk og heller ikke arbejder i midtbyen.

SP: Påvirkede din løsning af opgaven dit generelle indtryk af dette bibliotek?

SV: Jaeh, jeg brugte tiden mere på at løse opgave en, altså mere målrettet, end jeg ellers ville have

gjort. Det var mere arbejde end hygge, ja? Normalt ville jeg have udforsket mere.

SP: Er dit overordnede indtryk af et folkebibliotek ændret?

SV: Det her? Nej, ikke rigtigt. Det er jo København, så det skal jo være stort.

Side 164 af 178


SP: Andre kommentarer?

SV: Jeg fandt ikke en læsesal eller en cafe. Det var lidt mærkeligt.

9.3.5 Interview 4a – fredag den 17-6, 2011, kl.12.00.

9.3.5.1 Testperson

Mand, 30’erne, sælger.

9.3.5.2 Opgave 4

Juni 2011

Du skal lave en invitation til en rund fødselsdag, du skal holde. I den forbindelse har du har

fundet nogle avisklip, som du vil gøre brug af i en kollage.

Find ud af om der er et sted på biblioteket, hvor man benytte en scanner og hvorvidt

der gives adgang til et billedbehandlingsprogram.

Find ud af om der evt. er nogen ansatte, der kan hjælpe, og hvad de i så fald kan

hjælpe med.

Find, lån og aflever en bog, som kunne have interesse for dig eller en du kender.

9.3.5.3 Interview

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SV: Jeg har aldrig været her før, det var uoverskueligt. Jeg startede med at gå hen til info væggen,

den var ikke god. Dernæst gik jeg til receptionen og derfra til kopirummet, jeg gik ud fra at en

scanner ville så der.

Side 165 af 178


Juni 2011

SP: Beskriv hvordan du greb opgaven an (Blev opgaven løst?)/ Hvor nemt var det at finde rundt på

biblioteket/Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte afdelinger?

SV: Gik over til bibliotekets informationstavle med det samme. Respondenten opfattede den største

hindring for løsning at være i forbindelse med navnet (”Webværksted”). Vildledende i det navnet

ikke klart nok indrammer hvad området tilbyder (”Web” har ikke nødvendigvis meget med

scanning, billedbehandling og Photoshop at gøre)

Benyttede sig først af infotavle, dernæst medarbejder. Da han nåede op til den rette etage (4. etage)

fulgte han pilene. Havde mulighed for at komme til computer med det samme.

Venlig/imødekommende atmosfære i webværksted. Medarbejderen i webværksted kunne hjælpe

med oplysninger om stedets muligheder. Ingen hindringer i forhold til medarbejdernes udstrækning

af hjælp ved scanning og almindelig billedbehandling.

Jeg lånte en Star Wars bog pga. fronten, udlån af bøger virker godt

Stedet var uoverskuelig, dårlig infovæg, netværksstedet var vildledende – det lå underligt gemt væk

Der var heller ingen information at finde på nogle Pc´er

SP: Hvor nemt var det at bruge ”Tingen” (Dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller andet.)?

SV: Første hindring i forhold til bibliotekets infotavle. Overkom hindringen ved at spørge en

medarbejder (respondenten har sædvanligvis ikke noget i mod at spørge om hjælp på et bibliotek og

finder derfor ikke dette som nogen stor irritation). Brugen af computere, scanner og programmer i

webværkstedet vil have repræsenteret en mindre hindring hvis der ikke havde været en medarbejder

til stede. Respondenten er rimeligt hjemmevandt med IT og tror godt han ville have overkommet

denne hindring nogenlunde smertefrit, på egen hånd.

Side 166 af 178


SP: Fik du hjælp?

Juni 2011

SV: Fik masser af hjælp fra medarbejdere. Han skulle ikke vente. Kvaliteten af hjælpen var rigtig

god…

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Den store cafe og væggen med aviser, det var fedt… hyggeligt, biblioteket var en storby

værdigt – det er et godt sted at finde information.

SP: Hvad var godt/dårligt?

SV: Masser af liv, meget metropolagtigt. Hyggeligt. Indgangen – for mange informationer (visuel

støj), for mange mennesker, der var mange ting på meget lidt plads. Pc´erne forsvinder lidt bag

søjlerne.

SP: Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg?

SV: Synes det var lidt forvirrende. Især nede i stueetagen. Men fik jo god hjælp

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen/Påvirkede din løsning af opgaven dit

generelle indtryk af dette bibliotek?

SV: Oplevelsen var udmærket – venlig betjening, og jeg ville gerne komme igen, men bruger

primært biblioteket når behovet for information ikke kan opfyldes af andre kilder

Side 167 af 178


SP: Er dit overordnede indtryk af et folkebibliotek ændret?

Juni 2011

SV: Nej. Der skulle være større fokus på den informationsrolle et bibliotek spiller i forhold til den

teknologiske udvikling. Den teknologiske udvikling går jo hurtigt og mange, i sær ældre, borgere

bliver koblet af. Jeg mener ikke selv jeg står med et personligt behov lige nu, men hvis den

teknologiske udvikling fortsætter eller går hurtigere, så vil jeg jo nok når jeg bliver ældre og der vil

jeg da godt vide om jeg kan regne med folkebiblioteket ville kunne hjælpe mig til den tid.

Biblioteket er og bliver en informationskilde, film og musik afdelingerne gjorde indtryk.

De skal informere mere om deres tilstedeværelse. Biblioteket har en informationsrolle/læringssted i

samfundet, det skal de fremtidssikre, altså være på forkant.

SP: Andre kommentarer?

SV: Har ikke rigtig noget.

9.3.6 Interview 4b – mandag den 20-6, 2011, kl.16.00.

9.3.6.1 Testperson

Kvinde, 30’erne, sekretær.

9.3.6.2 Opgave 4

Du skal lave en invitation til en rund fødselsdag, du skal holde. I den forbindelse har du har

fundet nogle avisklip, som du vil gøre brug af i en kollage.

Find ud af om der er et sted på biblioteket, hvor man benytte en scanner og hvorvidt

der gives adgang til et billedbehandlingsprogram.

Side 168 af 178


Find ud af om der evt. er nogen ansatte, der kan hjælpe, og hvad de i så fald kan

hjælpe med.

Find, lån og aflever en bog, som kunne have interesse for dig eller en du kender.

9.3.6.3 Interview

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SV.: Overskueligt, hvis jeg skal gøre det kort.

SP: Beskriv hvordan du greb opgaven an (Blev opgaven løst?)

SV.: Ja (20 min.)

SP: Hvor nemt var det at finde rundt på biblioteket?

Juni 2011

SV.: Til at starte med gik over til det der pc-område nede stuen, mere for at være sikker, derefter gik

jeg over til kopimaskinerne for at se om de evt. kunne scanne også mere for at være sikker. Det

kunne de så ikke. Jeg gik derfor over til oversigtstavlen. Jeg vidste jo at det jo måtte have et eller

andet med IT eller PC’er at gøre. Der stod på at tavlen at der var noget pc-agtigt på 3. men jeg var

rimeligt sikker på at det nok var bøger om it og pc’er. Så var der jo nærmest kun Webværkstedet

tilbage, ikk’ og det var bar’ at gå op på 4.

Der var overhovedet ikk’ nogen hindringer, det var lige til. Nu har jeg jo haft en længere periode

uden arbejde så jeg har brugt, og bruger stadig, Hovedbiblioteket meget, ved ikk’ om det har noget

at sku’ si’ . Synes også der er god skiltning derinde.

Side 169 af 178


Det genere mig ikk’ så meget at det så er på 4. sal. Man må jo så ku’ forvente at man ka’ sidde

rimeligt uforstyrret

Juni 2011

SP: Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte afdelinger/Hvor nemt var det at bruge ”Tingen”

(Dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller andet.)?

SV.: Synes nu heller ikk’ der var nogen hindringer da jeg kom op på 4. Der er jo et kæmpe skilt

over døren og så skal man jo nærmest være blind for ikk’ at finde det.

Heller ikk’ da jeg trådte ind i Webværkstedet. Scanneren er lige indenfor døren og der står

computere over langs den ene væg. Så der er jo nærmest ingen tvivl om hvad de skal bruges til.

Der var en medarbejder jeg kunne spørge og han sagde der var ét eller andet

billedbehandlingsprogram på alle computerne. Jeg fik ikke lige spurgt om hvad han ville kunne

hjælpe mig med, men han så ud til at have styr på det.

I forhold til den anden opgave så var detr heller ikk’ så mange ben i det. Jeg vidste jo hvad sku’ ha’,

så jeg gik bare hen til en af de der søgemaskiner. Jeg kunne ikke lige huske hvad forfatteren hed så

jeg slog bare titlen op (Eragon, Brisingr 1 og 2). Jeg havde fået at vide fra en veninde at der var en

fortsættelse på serien.

Det var heller ikke noget problem at bruge søgecomputeren, jeg synes faktisk de nye er nemmere.

Nu behøver man bare at skrive i et felt i stedet for det der med at man skal huske navn og alt muligt

SP: Fik du hjælp?

Side 170 af 178


Juni 2011

SV.: A)Fik kun lidt hjælp i Webværkstedet, men nu blev jeg jo også nærmest opfordret til det i

opgaven. På den anden side gider jeg jo altså heller ikk’ at bruge flere timer på at sætte mig ind i et

program hvis jeg havde sådan en her opgave i virkeligheden.

B)Det var god hjælp. Virkede kompetent; superbrugeragtigt. Tror også det ER sådan nogen lidt

nørder de sætter der op

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV.: A)Det sku’ måske lige være Webværkstedet faktisk. Jeg har ikk’ haft brug for det før. Men

generelt kommer det ikk’ så meget bag på mig at finde den slags på et bibliotek. Det virker meget

oplagt. De følger vel med udviklingen

B)Lagde mærke til at de havde spærret. Det er ok. Det genere mig ikk’ kun hvis jeg havde

travlt måske

C)Vil nok ikk’ ha nogen indflydelse på mit valg. Jeg bruger kun Hovedbiblioteket

SP: Hvad var godt/dårligt?

SV.: Kan godt se at nye måske vil opfatte det sådan lidt overvældende, det er jo lidt ligesom at gå i

Magasin ikk’, men jeg synes ikk’ man ska’ ha’ været der inde så mange gange før man vender sig

til hvor man ska’ kigge og hvor man ska’ finde (meta-)informationen.

Selv med de der ombygninger synes jeg ikk’ de har lavet fuldstændigt om på det hele.

SP: Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg?

SV.: Synes der var lidt mange mennesker, men sådan er det vel omkring den her tid (17-17.30), når

folk kommer fra arbejde og liiige skal ind og aflevere nogen bøger. Men generer mig ikk’. Igen,

måske hvis jeg havde travlt, men så ka’ man jeg li’ kigge lidt på nogen ting hvis der er fyldt op ved

afleveringsmaskinerne.

Side 171 af 178


SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV.: Ingen tvivl . Jeg læser meget, så jeg låner meget.

SP: Påvirkede din løsning af opgaven dit generelle indtryk af dette bibliotek?

SV.: Nej. Godt indtryk. Mødte ingen problemer.

SP: Er dit overordnede indtryk af et folkebibliotek ændret?

Juni 2011

SV.: B)Bestemt ikk’. På den negative side, må det være så’n noget med, at de begynder at indfører

brugerbetaling, som jeg har hørt nogen overveje. Selvfølgelig kommer det så an på prisen, men rent

principielt vil det fanme ændre mit billede. På den positive side så ved jeg ikk’ li’. Jeg synes de

følger godt med udviklingen.

SP: Andre kommentarer?

SV.: Synes ikk’ jeg kan komme i tanke om noget.

9.3.7 Interview 5a – fredag den 17-6, 2011, kl.13.00.

9.3.7.1 Testperson

Kvinde, 20’erne, studerende.

Side 172 af 178


9.3.7.2 Opgave 5

Et ældre familiemedlem har sendt dig på biblioteket efter nogle strikkeopskrifter på

Juni 2011

børnetøj. Du har en mistanke om, at familiemedlemmet ønsker at strikke nogle gaver til dine

to unge nevøer.

Find en bog med strikkeopskrifter.

Lån og aflevér.

Find information om EU.

9.3.7.3 Interview

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SV: Mit første indtryk var – overvældet/forvirret, infotavlen var forvirrende (den store forhal).

Klassemærke opsætningen var underlig, der manglede numre, forvirrende klassemærker.

SP. Beskriv hvordan du greb opgaven an (Blev opgaven løst?)/Hvor nemt var det at finde rundt på

biblioteket/Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte afdelinger/Hvor nemt var det at bruge

”Tingen” (Dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller andet.)?

SV: Gik først over til oversigtstavlen. Men det var nu ikke til stor hjælp.

Synes det er en stor hindring at deres samling er så fragmenteret. Det er jo ikke logisk at

emnenumrene er delt op på den måde. Synes det er lidt nemmere på mindre biblioteker

Først gik jeg hen til tavlen, derpå 1. sal, det var det ikke. Jeg fandt en maskine og søgte

strikkeopskrifter og fandt ud af vor de skulle stå. På 4. sal skulle jeg igen orientere mig og så gik jeg

den forkerte vej.

Side 173 af 178


Jeg er normalt ikke meget for at spørge og vil helst finde tingene selv.

Juni 2011

Netop når en samling er fragmenteret synes jeg det bliver vigtigt med ordentlige muligheder for at

finde rundt. Infotavlen var ihvertfald ikke til særlig stor hjælp, syn’s jeg

Jeg fandt lidt information om EU, via nettet

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: Der var ikke noget der sprang i øjnene, min søgning var meget målrettet.

Jeg kommer normalt på mindre biblioteker, men det var fedt med mængden af studiepladser

Opstillingen gav ingen mening. Jeg fik ikke hjælp af nogen, jeg vil selv først finde det, spørger først

om hjælp andet fejler. Computerne fungerer fint.

SP: Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg? Kunne du forestille dig at besøge biblioteket

igen?

SV: Jeg kunne nok finde på at komme igen, men jeg kan ikke lide at være fortabt – det ville være en

stor hindring, især det med opdelingen. Det kræver meget at finde ting, hvis man ikke kender stedet.

Opgaverne gav mig en smule stress, følte ikke jeg kunne gå og græsse. Jeg agerede lidt anderledes

pga. det. Det stresser mig generelt hvis jeg ikke kender stedet og skal finde noget bestemt.

SP: Er dit overordnede indtryk af et folkebibliotek ændret?

SV: Størrelsen skræmmer mig lidt, fordi det virker som om der er meget travlt så vil jeg ikke

forstyrre, det skræmmer det ser professionelt ud.

Side 174 af 178


Juni 2011

Jeg kunne desuden ikke komme til værkerne om EU men fandt en masse dokumenter på nettet i

stedet for, og E-bøger, brugte dem i stedet for.

9.3.8 Interview 7a – fredag den 17-6, 2011, kl.ca. 14.00.

9.3.8.1 Testperson

Mand, 37 år, Funktionær. Opgave 7:

9.3.8.2 Opgave 7

Du har et stykke tid før du har en anden aftale i byen. Du tænker, det kunne være rart med

en kop kaffe, lidt fred og ro og eventuelt et tidsskrift eller en avis.

Køb en kop kaffe/te/lignende.

Find et sted at sidde med et stykke læsestof. Find et eller andet at læse i og sæt dig ind

i caféen og få dig en kop kaffe eller te.

Find information om EU.

9.3.8.3 Interview

SP: Hvordan vil du beskrive dette bibliotek?

SV: Fantastisk børneafdeling, men jeg er lidt ked af at de lukkede Det Kulørte Bibliotek

(selvstændigt Tegnseriebibliotek der er blevet slået sammen med Hovedbibliotekets Dansk og

Udenlandsk Skønlitteratur afdeling). Jeg kommer tit på biblioteket, det er et godt børnebibliotek

her. Jeg kan ikke tåle aviser.

Side 175 af 178


SP: Beskriv hvordan du greb opgaven an (Blev opgaven løst?)

Juni 2011

SV: Jeg må indrømme at det forvirrede mig lidt med rækkefølgen af opgaverne - et usandsynligt

kedeligt emne (EU, red.)-, så jeg tillod mig at vende det lidt om og søge efter EU først.

Vil jo helst ha’ siddet med et register bind i hånden, det giver den bedste information synes jeg.

Startede med at spørge og havde pludselig tid til at spørge (grundet den omvendte rækkefølge, red.),

jeg ville låne et registerbind blev sendt op til 4. sal. Her spurgte jeg også, damen slog op i google,

det kunne jeg selv have gjort. Men nu hvor det så ku’ la’ sig gøre, var det fint med en søgemaskine

Jeg ville ikke låne en hardcopy, eller jeg ville i hvert fald have undersøgt det først.

SP: Hvor nemt var det at finde rundt på biblioteket/ Hvor nemt var det at finde rundt på de enkelte

afdelinger/ Hvor nemt var det at bruge ”Tingen” (Dvs. reol, fjernsynsskærm, bogkrystal eller

andet.)?

SV: Jeg fik ikk’ tid til at sætte mig i caféen. Det tog lidt meget af min tid at finde info om EU. Men

nu vidste jeg godt hvor caféen lå, men synes det er lidt mærkeligt at den nu er gemt endnu mere

væk. Tror ikk’ jeg ville ha’ fundet den hvis jeg ikke vidste hvor den lå.

Det var lidt svært at finde EU-infopunkt og må indrømme at det irritere mig lidt at man skal trave

igennem hele biblioteket for at finde det (mælkehyldemetoden)

Jeg må generelt fremhæve at det at gå rundt på et bibliotek med en lille ”svend” der ikke ka’ tie

stille (respondenten har sin ??-årige søn nmed i barnevogn) bli’r lidt af et stressmoment når man går

rundt, ikke mindst fordi man godt ka’ se at dfer jo sidder folk ved de der studiepladser og prøver at

koncentrere sig

Jeg betragter lidt bibliotek som en biograf.

Jeg kan ikke lide at blive styret rundt i et rum, jeg bruger sjældent pludselige indfald.

Side 176 af 178


SP: Fik du hjælp?

SV: Ja, jeg eftersøgte jo et registerbind hos en bibliotekar og hun googlede så løs.

SP: Lagde du mærke til noget specielt/anderledes/noget du ikke havde forventet?

SV: 3.salen var desværre lukket af.

Juni 2011

Jeg havde det dog bedst i elevatoren, da jeg ikke forstyrrede nogen der med min barnevogn og lille

søn.

SP: Hvordan vil du beskrive oplevelsen af dette besøg?

SV: Jeg ville nok ikke have sat mig i cafeen med barnevogn, jeg havde ageret anderledes hvis jeg

ikke havde den lille med. Jeg kunne heller ikke finde disken – dårlige sightlines.

Det oplevedes som et lidt mystisk besøg i cafeen, jeg kunne ikke lide opgangen.

SP: Kunne du forestille dig at besøge biblioteket igen?

SV: Ja! Jeg finder generelt god afslapning i et bibliotek. Jeg kan godt lide at læse. Jeg vil gerne låne

flere bøger her – deres afleveringssystem var super fedt. Jeg ville gerne besøge stedet igen, jeg kan

godt lide at betragte bøger, og så ville jeg købe en kop kaffe.

SP: Påvirkede din løsning af opgaven dit generelle indtryk af dette bibliotek?

Side 177 af 178


SV: Ville som regel låne bøger over nettet og hente det på det lokale. Der er den bedste

kundeservice jeg har oplevet – meget brugerimødekommende.

SP: Er dit overordnede indtryk af et folkebibliotek ændret?

Juni 2011

SV: Der er mange studerende, ellers ikke noget nyt. Det gav lidt et stressmoment fordi jeg havde

barnevogn med – jeg ville ikke forstyrre de arbejdsomme unge mennesker.

SP: Andre kommentarer?

SV: Det var et forvirrende moment at de 2 opgaver var så langt fra hinanden. Opgaven blev en

opgave i sig selv. Fandt det noget forvirrende, ulogisk med opgavens sammensætning.

Respondenten ville under normale omstændigheder ikke slappe af (første del af opgaven) før han

løser en specifik informationssøgningsopgave (anden del af opgaven).

Side 178 af 178

More magazines by this user
Similar magazines