Når rummet taler - Forskning - IVA

Diskussion af læring, dannelse og satsning på børnene
I rapportens ottende anbefaling klarlægges, at biblioteket bør understøtte læring og dannelse ved at
hjælpe børn til at blive informationskompetente, og at kunne forstå forskellige medier. Dette kan
gøres ved, at biblioteket formidler forskellige mediers egenskaber og lærer børnene, hvordan de
benytter medierne på bedste vis. Som tidligere belyst er Hjørring Børnebiblioteks største fokus at
formidle bogen. Selvom biblioteket gennem både arrangementer og indretningsparatekster i nogen
grad formidler de audiovisuelle og digitale medier, er dette ikke nok til at fremme en bred
mediekonvergens og mediekompetence hos børnene. Derved risikeres, at børnene får sværere ved at
tilegne sig en grundlæggende forståelse af, hvordan man bedst muligt anvender medier til både
søgning af information, læring og underholdning.
Håndteringen af medier fylder meget i samfundet i dag. Hvis man skal kunne fungere som borger,
er det nødvendigt at have forståelse for, hvordan forskellige medier fungerer. Derfor er det vigtigt,
at børn fra starten lærer vigtigheden i at kunne anvende og aflæse medier. En måde at gøre dette er,
hvis børnene bliver præsenteret for forskellige aspekter af medierne på vidensformidlende steder,
som eksempelvis skolerne, museerne og børnebibliotekerne.
Dog er det vigtigt, at biblioteket også holder fast i en af sine kernekompetencer, bogformidlingen.
Når bibliotekarer hævder, at bogen har brug for mere formidling, kan der argumenteres for, at de
har ret. I sammenligningen med de audiovisuelle og digitale medier bliver bogen anvendt mindre
(Gentofte Bibliotekerne m.fl. 2007, side 14), og derfor har bogen måske behov for komme mere i
fokus i den direkte formidling. Ved at fokusere på bogformidlingen i forhold til udviklingen af
kompetencer inden for andre medier, lægger Hjørring Børnebibliotek sig, trods dets moderne og
æstetiske indretning og dets fokus på læring gennem leg, sig op ad en mere traditionel
bibliotekspraksis. De vælger ikke at følge den vision, som eksempelvis Aarhus kommune lægger
for dagen ved bygningen af et kulturhus, der fungerer som et bibliotek, men bliver betegnet som et
multimediehus (Urban Mediaspace Aarhus 2011) eller Aalborg Hovedbiblioteks fokus på
ligestilling af medier og magasinering af bøger (Madsen 2007, side 52-53).
På baggrund af dette kan det hævdes, at Hjørring Børnebibliotek kraftigt formidler bogen, men ikke
forsøger at udruste børn med samme kompetencer indenfor andre medier, hvorved de anlægger en
anden holdning end denne anbefaling.
I kontekst til dette står den tiende anbefaling, der prioriterer vigtigheden i, at biblioteket fokuserer
på at gøre børneafdelingen tiltalende og udfordrende for brugerne. En forudsætning for dette er, at
der sættes personale og økonomiske ressourcer af til konstant at gentænke og skabe nye tilbud til
46