kea_idekatalog - Forskning - IVA

pure.iva.dk

kea_idekatalog - Forskning - IVA

Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Indeværende idékatalog er udarbejdet med henblik på at tiltrække flere

studerende til KEA Bibliotek – Københavns Erhvervs Akademi.

Kataloget indeholder en række løsningsforslag, til hvorledes man kan gøre

biblioteksrummet mere attraktivt for de studerende, ved at optimere rummets

indretning så det imødekommer de studerendes behov, og kan fungere som et

naturligt mødested, både i forbindelse med opgaveskrivning, det daglige

studieliv og informationssøgning.

Løsningsforslagene er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, som er blevet

opslået på KEA's facebookside, observationer af de studerendes adfærd på

biblioteket og samtaler med nogle af de studerende som har brugt biblioteket.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Nye tendenser - nye roller

Det seneste årtis stigende digitalisering, betyder at bibliotekernes traditionelle rolle som udlåner af

fysisk materiale, er udfordret. Bibliotekernes udlån er faldet med 22%, det seneste årti, og i

kølevandet på denne udvikling har flere biblioteker set sig nødsaget til at lukke 1 .

I takt med at de fysiske materialer i stigende grad bliver tilgængeligt digitalt, kan enhver gå på

opdagelse og låne det ønskede materiale i ro og mag hjemme i dagligstuen, uden at behøve bevæge

sig ud i regn og slud for at stå i kø på biblioteket, hvis man skulle være så heldig at den ønskede bog

ikke er udlånt.

Denne tendens forstærkes yderligere af en samfundsudvikling, hvor politikerne gennem en række

initiativer forsøger at effektivisere en bureaukratisk og omkostningstung offentlig sektor, ved at tage

ved lære af og indføre styringsredskaber hentet fra den private sektor. Denne udvikling går ofte

under betegnelsen New Public Management (NPM), hvor de offentlige institutioner i stigende grad

skal kunne måles og evalueres, for at kunne dokumentere at de opfylder de fastsatte

rammebetingelser, og dermed legitimere deres eksistensberettigelse. På den måde er de offentlige

institutioner i højere grad blevet sammenlignelige, og i lighed med den private sektor, i konkurrence

med hinanden og det øvrige samfund. NPM-rationalet betyder også at beslutningsprocesserne bliver

decentraliseret, så de træffes tættere på hvor de foregår, og dermed får den enkelte institution en

større grad af frihed til at udarbejde selvstændige strategier (Kann-Christensen, N. 2009).

Indenfor bibliotekssektoren betyder denne udvikling at man i disse dage eksperimenterer og

nytænker sin rolle som aldrig før. Folkebibliotekerne satser bl.a. på arrangementer og andre

brugerinvolverende aktiviteter for at konkurrere med det omgivende oplevelsessamfund. Koncerter,

lektiehjælp, forfatteroplæsninger, borgerservice, filmvisning, foredrag og IT-kurser, er bare nogle af

de tiltag man har søsat ,for at imødekomme de nye udfordringer. Brugerne er ikke længere lånere,

men kunder der skal serviceres.

Hos universitetsbibliotekerne er satsningsområderne og strategierne som svar på ovennævnte

udfordringer naturligvis af en anden karakter. Et attraktivt studiebibliotek er ikke længere

ensbetydende med en frygtindgydende materialesamling fra gulv til loft. Nærmest tværtimod.

Eksempelvis vurderer Københavns Universitet, at de indenfor få år ikke længere vil købe trykte

tidsskrifter, og indenfor 20 år vil de helt være ophørt med at købe trykte bøger 2 .

Hvor folkebibliotekerne som tidligere nævnt, i højere grad betragter brugeren som en kunde der

skal serviceres, er dette ikke den ideelle fremgangsmåde for universitetsbibliotekerne. Her er

studiemiljø, brugerinddragelse, samt undervisning i informationskompetencer, en betydelig del af

fremtidens indsatsområder.

Man kan jævnligt læse avisartikler, om hvordan ensomme studerende har svært ved at finde sig til

1http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/publikationer/nyt_fra_bibliotek_og_medier/2010/2/html/chapter05.htm

2http://hprints.org/docs/00/48/48/68/PDF/Cotta-schoenberg.pdf)


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

rette på deres studie, især som nystartet studerende. I 2012 foretog Dansk Magisterforening (DM)

en undersøgelse, der viste at en betydelig del af de studerende ofte føler sig ensomme på deres

studie. I den forbindelse udtaler formanden for DM, Ingrid Stage: ”Der er tilsyneladende behov for,

at universiteterne gør endnu mere for studiemiljøet og sikrer undervisning og rammer for socialt

samvær. Et akademisk miljø indebærer, at man udveksler viden og diskuterer – det er svært at gøre

alene” 3 .

Der er med andre ord al mulig grund til at studiebibliotekerne påtager sig denne opgave. Ikke

mindst set i lyset af at efterspørgslen efter de traditionelle biblioteksopgaver vil være faldende, er

det altafgørende at studiebibliotekerne søger nye veje, og dermed legitimerer deres

eksistensberettigelse, så man vedbliver med at modtage de nødvendige bevillinger fra staten.

Den stigende globalisering og og et øget pres fra de nye vækstøkonomier betyder også at fremtidens

undervisningsformer er et varmt emne i disse dage. Der er i høj grad fokus på innovation,

tværfaglighed og gruppearbejde. ”Ministeriet for Forskning - Innovation og vidergående

uddannelser”, har bl.a. påpeget at man skal skabe en større sammenhæng i uddannelsessystemet, og

dermed styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne. Også her vil attraktive studiemiljøer

komme til at spille en stor rolle, forhåbentligvis med studiebiblioteket som hovedaktør 4 .

Studiemiljøet

Før vi stiller skarpt på KEA's bibliotek er det værd at henlede opmærksomheden på en

essaykonkurrence, der blev udskerevet i 2007, af den daværende videnskabsminister, Helge Sander.

Konkurrencen gik i al sin enkelthed ud på at studerende skulle skrive et essay om fremtidens

studiemiljø og indeholder flere interessante betragtninger 5 . Her kommer nogle citater, taget fra

vinderne af konkurrencen (Se noter for henvisninger til de to essays) 6 :

• Studiepladser og fællesskab:”...rækker af borde, hvor man har udsyn til studerende både

foran og bag sig. Dette udsyn mener jeg er helt essentielt. Det styrker fornemmelsen af

fællesskab, og i sidste ende identiteten som studerende, at kunne se andre i gang med samme

aktivitet som en selv. ”

”...først og fremmest noget så simpelt som ro og tildelingen af ens egen autonome lille ø af

et bord, ens egen lampe; rammer, der udstråler, at de dels er til for de studerende, dels at

man som gruppe figurerer som en faktor.”

3(http://www.metroxpress.dk/studie/studerende-plages-af-ensomhed/KOblix!N6lQnDxyVnM/ ).

4http://fivu.dk/ministeren/taler/2012/de-studerende-foran-systemet

5(http://fivu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2007/fokus-paa-fremtidens-studiemiljoe-paa-universiteterne

6http://studiemiljoe.ku.dk/pdf/lisenielsen.pdf/

http://www.ubst.dk/nyheder/nyhedsoversigt/Andenpremie%20Mette%20Bergenser%20-%20Linda%20Lutzau%20Nielsen.pdf ,


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

• Åbningstider: ”trang til selv at administrere sin tid på tværs af weekender og lukkelov”

”...institutbibliotekets mandag-til-fredag-tider har været en ud af mange årsager til, at jeg

aldrig en eneste gang har benyttet det.”

”Bygningerne må derfor vise os tillid ved at lukke os ind efter kl. 16 og åbne lukkede

gangarealer. En låst dør er en afvisning af vores potentiale – en åben er en invitation til at

bidrage til universitetets virke.”

• Glasfacader med naturligt lys: ”...lysindfaldet giver simpelthen energi, og en mulighed for

at løfte blikket fra bøgerne eller computeren hen imod et punkt, hvor der er liv og

bevægelse.”

• ”Snakke” og ”stille” zoner: ”...forskellige grader af stilhed og gradueringer mellem privat

og offentlig. Som studerende på nutidens universitet har du ofte kun to muligheder:

fredagsbaren hvor der bliver larmet og drukket øl, eller læsesalen hvor stillediktaturet

hersker. Vi savner miljøer mellem disse to poler, hvor man kan koncentrere sig og stadig

opleve andre studerendes nærvær og småsnakken. Det kunne f.eks. være chill-out læsezoner

med planter og bløde stole eller arbejdsstationer, hvor man hurtigt kan plotte sin computer

til.”

• Brugerinddragelse: ”...der skal også være plads til, at vi kan sætte spor i fortællingen. At

vi har steder, vi kan præge og gøre til vores egne. De fysiske omgivelser skal være åbne og

inviterende ”


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Præsentation af undersøgelsen om biblioteksbrug på KEA i Landskronagade

Et spørgeskema blev opslået på KEA's biblioteks facebook side d.5 november, 2012. Både for at få

et indtryk af de studerendes biblioteksvaner og et overblik over de studerendes behov, samt hvilke

tiltag der eventuelt kan iværksættes, for at tiltrække flere studerende på biblioteket. Ligeledes blev

de studerende bedt om at oplyse deres studieretning, for at se om der kunne spores en sammenhæng

mellem denne og deres biblioteksbrug. De blev også bedt om at oplyse deres postnummer, for at se

om afstanden fra skole til bopæl , også havde en indvirkning på deres biblioteksbrug.

Spørgeskemaet gav i alt 21 respondenter, hvilket er et lavt antal set i forhold til de 861 ”likes”, som

KEA Bibliotek har på deres facebookside. Forskellige faktorer kan tænkes at ligge til grund for

dettte. Facebook siden besøges ikke lige hyppigt af alle studerende og ikke alle er lige motiverede

for at bruge tid på et spørgeskema.Hovedårsagen er dog nok, at KEA's bibliotek ikke endnu er

blevet en integreret del af de studerendes hverdag, hvilket kan ses på fig.1 nedenunder. Det skal dog

pointeres at undersøgelsen blev iværksat på samme dag, som KEA's nye bibliotek åbnede, og der er

derfor al mulig grund til at det vil se anderledes ud i den nærmeste fremtid, da det nyåbnede

bibliotek, ser ud til at være velbesøgt.

Hvem besøger KEA's bibliotek?

Fig.1

Som det fremgår af fig.1, svarer lidt under halvdelen at de sjældent/aldrig benytter sig af

biblioteket. Næsten 20% svarer dog, at de besøger biblioteket én eller flere gange om ugen, mens de

resterende 33%, benytter sig af det et par gange om måneden. Der er med andre ord en gruppe på

over 50% af de adspurgte, der benytter sig af biblioteket, omend i forskellig grad. Det positive er at

de adspurgte må formode at basere deres svar på det ”gamle” bibliotek”, og man har derfor en stor

potentiel målgruppe, hvis behov man må søge at imødekomme fremadrettet.

Samtidig viste undersøgelsen tydeligt at de mest aktive brugere kunne findes indenfor


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

studieretningerne E-design og Designteknolog. Studieretningerne Datamatiker, Multimediedesigner

og den danske og internationale bachelorgrad i Design/Business, var de mindst aktive. Det kunne

tyde på at det er de mere ”kreative” studier, der indtil videre benytter sig af biblioteket.

Hvad bruges KEA's bibliotek til?

Fig.2

(De tre sidste svar muligheder på fig.2, er blevet forkortede, se note) 7

Ovenstående fig.2 viser tydeligt at biblioteket indtil videre, overvejende er blevet brugt til at låne

eller gå på opdagelse i de fysiske materialer, samt at benytte sig af eksempelvis printer eller

computer. Respondenterne havde også mulighed for at angive deres eget svar, hvis de ønskede og

her er følgende kommentarer meget sigende:

Det er dog ikke overraskende, da det ”gamle” bibliotek, ikke gav megen plads til anden adfærd og

var godt gemt væk på 5 sal. Det nyåbnede bibliotek er blevet synligt, og har åbnet op for nye

anvendelsesmuligheder, med et større rum og flere siddepladser til følge.

7 Til at finde relevant litteratur i forbindelse med opgaveskrivning og andet studierelateret arbejde

Til at få inspiration til læsning/gå på opdagelse i bibliotekets materialer

Til mindre praktiske gøremål som f.eks. at printe, benytte en af bibliotekets pc'ere, låne en bestemt bog


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Hvad ønsker de studerende?

Fig.3

Det første der springer i øjnene på fig.3, er at ca 85%, finder det meget vigtigt eller vigtigt, at der er

længere åbningstider, hvis deres biblioteksbrug skal optimeres. Hvis et studiebibliotek skal påtage

sig opgaven at være et seriøst studie og læringsrum for de studerende, er det afgørende at

biblioteket ikke lukker allerede et par timer efter endt undervisning. Udvidede åbningstider er

samtidig medvirkende til at de give de studerende en følelse af medbestemmelse og tilhørsforhold

til deres studie. Det nye bibliotek har allerede fået indført selvbetjeningsmaskine og alarmsystem, så

spørgsmålet er om man ikke kunne tage skridtet fuldt ud, og lave et nøglekortsystem, så de

studerende kan bruge rummet, når de har har brug for det.

Næsten 90% af de adspurgte finder det enten meget vigtigt eller vigtigt, med flere studiepladser til

gruppe arbejde, og 73% af de adspurgte har et behov for enkeltmandspladser. De studerende

undertegnede har talt med på det nye bibliotek, har da også netop pointeret, at oprettelsen af

siddepladser, er en af årsagerne til at de nu er begyndt at bruge biblioteket til opgaveskrivning.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Selv om biblioteket har fået et større rum, er det dog svært at oprette mange nye studiepladser uden

at biblioteksrummet kommer til at fremstå for ”presset”, sådan som den nuværende indretning ser

ud:

Det er interessant at hele 80% af de adspurgte angiver at de anser det for meget vigtigt eller vigtigt,

at nyerhvervet materiale er synligt, mens kun 46% ønsker flere bøger og tidsskrifter, og det tal

kunne formodes at være endnu lavere, hvis man kun havde spurgt ind til bøger. Tidsskrifterne

optager jo ingen plads da de er fint udstillet på væggene rundt i rummet:

En løsning kunne være at fjerne nogle bogreoler, ved at flytte nogle af de mindst lånte bøger og

ældre materialer til et tilstødende lokale, og dermed frigøre noget plads til flere studiepladser.

Undersøgelsen viser at der er der meget der taler for, at flere studiepladser til især gruppearbejde,

vil kunne tiltrække flere studerende.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Noget så lavpraktisk som flere strømstik til medbragt bærbar er der også et stort flertal for. Det er

der dog i nogen grad blevet rådet bod på, dog kunne man måske montere selve strømstikket under

bordet, så man slipper for at medbringe egen forlængerledning.

Ca 80% ønsker også en opdeling af en ”stille” og ”snakke-zone”, hvilket dog bliver svært når man

tager rummets størrelse i betragtning. Det allerde eksisterende sofa-arrangement ved indgangsdøren

er den bedste løsning på dette behov. Ellers må gensidig respekt og hensynstagen blandt de

studerende være den umiddelbare løsning. Nogle studerende undertegnede mødte på biblioteket,

sagde dog også at de synes det var hyggeligt at der blev snakket selv om de skrev opgave. ”Ellers

kunne vi jo bare sidde derhjemme”, som de sagde. De så dog ikke nogen grund til at der blev

afspillet musik på bibliotekets højtalere, da de fleste alligevel har en mp3 afspiller.

Kun 3 af de adspurgte finder det meget vigtigt med flere PC'ere. Her burde en enkelt være

tilstrækkelig, så man sparer plads. De fleste medbringer alligevel egen bærbar, når de skriver

opgave.

47% angiver at de ønsker arrangementer og udstillinger. Det er ikke et overvældende antal, når man

tager undersøgelsens begrænsede population i betragtning. Men det kunne jo tænkes at flere fik

blod på tanden, hvis man lavede et forsøg, med sådan en ordning. Det er dog helt sikkert noget der

tiltaler de mere ”kreative” fag. Datamatikere og de mere business-orienterede linier, ser måske ikke

et ligeså stort behov for dette.

De adspurgte angav også deres postnummer, og selv om samtlige respondenter var bosat i

Københavnsområdet, så er det er klart at hvis åbningstiderne forlænges, så kan det bedre betale sig

at tage en længere cykeltur.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Bibliotekets zoner

Kathrine Heibergs ”Flow-zone-model” er oprindelig udarbejdet med henblik på detailhandlen, for

at beskrive kunders bevægelses- og adfærdsmønstre gennem en butik, men det giver god mening at

bruge nogle af dens begreber her, for at få et overblik over nogle af de zoner som kan findes på

KEA's bibliotek 8 .

Attraction

På billedet ovenover ses indgangen til det nye bibliotek, og placeringen på gadeplan i forlængelse af

hovedindgangen kunne ikke være bedre valgt. I flow-zone-modellen, er dette den første zone, og

betegnes som attraction. Dens formål er at tiltrække nye kunder, i dette tilfælde de studerende, gøre

dem nysgerrige og give dem lyst til at træde indenfor. De tre glas vinduer er gode da de giver et blik

ind til rummet, men en hel glasdør, uden karm (vinduer), ville optimere attraction-zonen yderligere,

og sikkert give endnu flere studerende lyst til at træde indenfor.

8(Gaede, Anja Falk: Skab god kemi med dine kunder, ExCITe-serien 6. Oplevelsesøkonomi i detailhandlen.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Decompression

Ovenstående zone betegnes som decompression. Det er her brugerne orienterer sig når de træder ind

i rummet og behandler førstehåndsindtrykkene. Heiberg anbefaler at denne zone er åben og ”rolig”,

uden for mange forstyrrelser hvilket er lykkes til fulde. En fuld glasdør uden vindueskarme ville

kunne forbinde biblioteket med udgangsdøren, specielt når man tager i betragtning hvor lyst og

åbent der ser ud når man træder ind i rummet, hvilket ses på ovenstående foto.

Reception

Hvis vi bliver ved med at følge anbefalingerne fra flow-zone-modellen, så burde den tredje zone

være receptionzonen, hvor man møder personalet, der hurtig skal kunne identificeres. Også dette er

tilfælde på KEA's bibliotek, hvor rækken af reoler bliver brudt af en åben zone med en medarbejder

ved et skrivebord, og en ledig stol på den anden side til den studerende.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Mellemrummet mellem reolerne er naturligvis med til at markere receptionzonen, men det er

alligevel synd at så megen af pladsen ved de store vinduer der ligger ud til gaden, nu er ”okkuperet”

af de mange reoler. Netop gulvpladsen ved vinduerne ville være det ideelle sted til oprettelse af

flere gruppeborde, på hver sin side af receptionen, hvilket kan ses på de følgende billeder. Her

kunne eleverne netop fordybe sig i arbejde og diskussion, mens de kunne nyde godt af det naturlige

dagslys, og samtidig løfte hovedet op fra den bærbare og lade blikket vandre ud på gadelivet.

Det betyder at man må flytte reolerne, og som tidligere nævnt, kan plads frigøres ved at man

koncentrerer sig om at synliggøre, de nyerhvervede og mest populære bøger og opmagasinerer

nogle af bøgerne i et tilstødende lokale. Specielt når man tager i betragtning, at studiepladser er

noget af det mest efterspurgte blandt de studerende i undersøgelsen! Det ville være ideelt hvis man

kunne gøre plads til et stort gruppebord, i lighed med det der ses på næste foto, og et par

enkeltmandsborde ved vinduerne ud til gadeplanet.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Discovery og engagement

Discovery- og engagement-zonen er fjerde og femte zone, og er det sted hvor de studerende går og

”græsser”, finder inspiration i bibliotekets materialer og i sidste ende låner noget med hjem. Selv

om det anbefales at frigøre plads ved vinduerne, er der stadig god plads til at have en god del

materialer stående i den anden ende af rummet.

Man kunne eventuelt ”ofre” den ene grønne afslapningsstol og stille reolerne indtil væggen, mens

man stadigvæk kan beholde det lille runde bord.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

Opsummering af løsningsforslag

• Etablering af nye studiepladser ved vinduessiden, med særlig fokus på

gruppepladser.

• Flytning af reoler fra vinduessiden til den modsatte væg, for at frigøre plads.

• Eventuelt opmagasinering af de mindst lånte/brugte bøger til et tilstødende

lokale, samt øget fokus på nyerhvervet materiale.

• Udvidede åbningstider. Eventuelt indførelse af nøglekort og adgang til

biblioteket udenfor åbningstid.

• Montering af strømstik tæt på studiepladserne, eventuelt monteret under

bordet.

• Ren glasdør, uden karme, til bibliotekets indgang, for at skabe større synlighed

og tiltrække flere studerende.

• Undersøge de studerendes holdning til afspilning af musik på biblioteket

nærmere.

• Forsøgsordning med afholdelse af arrangement/præsentation af projekter for

medstuderende.


Det Erhvervsrelaterede Projekt, IVA-2012

Håkon Lervåg

KEA-idekatalog

More magazines by this user
Similar magazines