10.08.2013 Views

Speciale - Forskning - IVA

Speciale - Forskning - IVA

Speciale - Forskning - IVA

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Informationens rolle i et<br />

samfund under forandring:<br />

En undersøgelse af informationsformidling i<br />

Danmark i perioden 1850-1920, gennem<br />

skønlitteratur, tidsskrifter og etikettebøger<br />

<strong>Speciale</strong><br />

Cand.scient.bibl., Årgang 2009<br />

Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />

Normalsider: 71<br />

Forfatter: Marie Arby Sørensen Antal ord : 27.508<br />

Vejleder: Laura H.C. Skouvig Afleveret : 1. juli 2011


1 | S i d e<br />

Title:<br />

The role of information in a changing society: An investigation of information<br />

dissemination in Denmark in the period 1850-1920 through fictional literature, journals and<br />

etiquette books.<br />

Abstract:<br />

This thesis examines the role of information in relation, to the cultural and socio-political<br />

changes that occurred in Denmark between 1850-1920 to evaluate the use and dissemination<br />

of information within this period. The emphasis in this respect is on the emancipation of<br />

women, the rights of the working class and the burgeoning middle class as three of the main<br />

changes.<br />

The investigation is based on the analysis of three primary sources: fiction, journals and<br />

etiquette books. The analysis of these looks at aspects of direct and indirect information<br />

dissemination. It also has a comparative element in terms of etiquette books, the analysis of<br />

which echoes the work of information historian Toni Weller within the same area.<br />

Underlying the analysis of the role of information in the 19 th and early 20 th century is a<br />

critical evaluation of the information age and its relationship with information as something<br />

that makes it historically unique.<br />

The thesis concludes overall that within the period 1850-1920 in Denmark, information was<br />

used with great awareness of its potential to enable and diffuse socio-political changes within<br />

society. The analysis shows sophisticated use of techniques within information<br />

dissemination to further a cause. The conclusion points to the fact that the information age is<br />

not unique in its relationship with information, but it is not definitive. Rather, the analysis is<br />

a testament to the need for more work to be done within information history, so that we<br />

might better understand our informational heritage.<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


2 | S i d e<br />

INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

1. INDLEDNING __________________________________________________ 4<br />

1.1. PROBLEMFORMULERING _____________________________________________ 10<br />

1.2. AFGRÆNSNING ___________________________________________________ 10<br />

1.2.1. Information _________________________________________________ 10<br />

1.2.2. Tidsperiode __________________________________________________ 11<br />

1.2.3. Empiri ______________________________________________________ 12<br />

1.2. TEORI OG METODE __________________________________________________ 14<br />

2. DET INDLEJREDE OPRØR – ROMANEN OG INDIREKTE INFORMATION _____ 18<br />

2.1. DEN ROMANTISKE FORMIDLING _________________________________________ 19<br />

2.1.1. Læsning og Læseren – et moderne perspektiv __________________________ 20<br />

2.1.2. Mathilde Fibiger og Kvindens Emancipation __________________________ 23<br />

2.2. OPRØRET MOD OPRØRET _____________________________________________ 26<br />

2.2.1. Fejden om Clara Raphael ________________________________________ 27<br />

3. DET OFFENTLIGE RUM – TIDSSKRIFTET OG DIREKTE INFORMATION______ 33<br />

3.1. KOMMERCIALISERINGEN AF INFORMATION __________________________________ 34<br />

3.1.1. Informationens Brugsværdi ______________________________________ 35<br />

3.1.2. Informationens Spændingselement _________________________________ 38<br />

3.2. DEN VIDENSKABELIGE FORMIDLING _______________________________________ 41<br />

3.2.1. Statistikker og det Videnskabelige Sprog _____________________________ 42<br />

3.3. FRA IDÉEN TIL SAGEN _______________________________________________ 46<br />

4. DET GODE SELSKAB – ETIKETTEBOGEN SOM INFORMATIONSKILDE ______ 51<br />

4.1. ETIKETTE SOM KONTROLMEKANISME _____________________________________ 52<br />

4.1.1. Selvregulering og Konformitet ____________________________________ 53<br />

4.1.2. Etikette og Religion ____________________________________________ 58<br />

4.2. ETIKETTE OG SOCIAL MOBILITET ________________________________________ 60<br />

4.2.1. Det Sociale Netværk ____________________________________________ 61<br />

4.2.2. Humanismen som God Tone ______________________________________ 64<br />

5. KONKLUSION ________________________________________________ 67<br />

KILDER ________________________________________________________ 74<br />

A. PRIMÆRE KILDER ___________________________________________________ 74<br />

B. SEKUNDÆRE KILDER__________________________________________________ 75<br />

BILAG _________________________________________________________ 79<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


3 | S i d e<br />

„…it should be judged what centuries deserve the preference for<br />

human prosperity. Those in which letters and art have flourished<br />

have been too much admired, because the hidden object of their<br />

culture has not been fathomed, and their fatal effect not taken into<br />

account.<br />

Jean-Jacques Rousseau, The Social Contract (1762)<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


4 | S i d e<br />

1. INDLEDNING<br />

Enhver tid og ethvert samfund gennem menneskets historie i den vestlige verden har<br />

defineret sig selv, eller er i eftertiden blevet defineret, efter de ting der har domineret de<br />

politiske, økonomiske, sociale og kulturelle sfærer. I dag er denne definition et<br />

informationssamfund, eksisterende i en informationsalder, med fokus på<br />

informationskompetencer –og teknologier der skal føre os frem i den globale<br />

informationsøkonomi. Begrebet information er blevet en identitetsbetegnelse i det 21.<br />

århundrede, og det har affødt en selvforståelse der i høj grad afhænger af den teknologiske<br />

udvikling. Rousseaus ord er i denne sammenhæng ildevarslende, idet vores fascination,<br />

vores hengivenhed, vores underkastelse overfor definitionernes betydning skjuler de<br />

underliggende konsekvenser.<br />

I Politikens Nudansk ordbog defineres et informationssamfund fx som: ’...en samfundstype<br />

hvor kommunikation og informationsudveksling, bl.a. ved hjælp af radio, tv og internet,<br />

spiller en central rolle, og hvor indførelsen af ny teknologi har medført at færre er<br />

beskæftiget i de traditionelle, manuelle erhverv, mens et større antal er beskæftiget i<br />

serviceerhvervene.‟ 1 Det er en definition der for mange giver mening, fordi<br />

informationsteknologi og information i sig selv spiller en stor rolle både socialt og kulturelt,<br />

og fordi der også i de politiske og økonomiske sfærer lægges vægt på disse i forhold til<br />

serviceindustrien. Vores brug af teknologi, især internettet, til at indsamle og formidle<br />

information er i dag så integreret en del af vores identitet, at det virker som om vi ikke<br />

længere adskiller de to. Men det er også en definition der stiller flere spørgsmål end den<br />

besvarer. Har information fx ikke spillet en central rolle i tidligere samfund? Er<br />

informationsteknologier som radio, tv og internet en forudsætning for et<br />

informationssamfund? Udelukker traditionelle, manuelle erhverv brugen af information,<br />

eller eksisterer informationssamfundet kun i kraft af serviceindustrien? Er det reelt sådan, at<br />

brugen og formidlingen af information hænger sammen med moderne<br />

informationsteknologi, eller er det muligt at adskille dem fra hinanden og se information som<br />

en naturlig del af alle historiske samfund?<br />

Det er spørgsmål som disse der, siden slutningen af 1990’erne, har karakteriseret en historisk<br />

tankegang i form af det informationshistoriske felt, 2 indenfor hvilket dette speciale skrives.<br />

Det er også spørgsmål der synes relevante for en tid, hvor information er blevet en populær<br />

1 Politikens Nudansk Ordbog (2005). JP/Politikens Forlagshus: København<br />

2 Weller, T. (ed.) (2011) Information History in the Modern World. Histories of the information age.<br />

Palgrave Macmillan: UK, s.1<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


5 | S i d e<br />

betegnelse for stort set alt. Førende historikere som Toni Weller har siden 2000 advokeret<br />

fremgangen af det informationshistoriske felt, som undersøger hvordan man tidligere har set<br />

på information. Ligeledes giver moderne samfundsteoretikere en indgangsvinkel til disse<br />

spørgsmål, idet de ser kritisk på informationssamfundet. Især Manuel Castells teori om<br />

netværkssamfundet er interessant i denne sammenhæng. Castells skriver i en af sine<br />

artikler, at vi bør opgive betegnelsen informationssamfund, fordi den er for tvetydig. Han<br />

mener, at informationsteknologisk samfund er tættere på det der egentlig kendetegner vores<br />

tid. Men han erkender også, at det forudsætter en teknologisk determinisme, som ikke<br />

inddrager tidligere samfunds forhold til information. 3 Teknologien, skriver han, er kun én<br />

del af samfundet, og den er ikke årsag til sociale forandringer, men sociale forandringer<br />

hænger sammen med nye teknologier. 4 Alligevel ses informationsteknologien som et<br />

grundlæggende karaktertræk for informationsalderen.<br />

I forhold til specialet her bruges ordet medie frem for informationsteknologi, selvom<br />

produktionen af bøger og tidsskrifter hører ind under den teknologiske udvikling. I ordet<br />

informationsteknologi ligger der nemlig en begrænsning, fordi vi har tendens til at se den i<br />

forhold til et fysisk produkt – bogtrykken, telefonen, computeren. Informationsteknologi<br />

kan, hvis vi tolker den som et medie hvorigennem vi formidler information, ses som<br />

udviklingen af det verbale og skriftlige sprog, som huletegninger eller som mennesket selv.<br />

Ordet medie ses derfor som mere omfattende i historisk sammenhæng, og derfor i stand til at<br />

give en bredere historisk forståelse af information. Essentielt medtages den samme<br />

betydning som Castells fremlægger. Mediet, eller teknologien, er tæt forbundet med sociale<br />

forandringer i forhold til den måde man formidler information igennem dem. Luke<br />

Tredinnick formulerer det lidt anderledes i forhold til det skriftlige medie: „The medium of<br />

writing itself has not changed in any particularly significant way, only the media within<br />

which it is embedded and inscribed, and their concomitant modes of production and<br />

reproduction.‟ 5 Sagt med andre ord, det vi gør er ikke anderledes, kun mediet igennem<br />

hvilket vi gør det.<br />

Informationsteknologi i sig selv er som selvstændigt element ikke under analyse i dette<br />

speciale. Studier omkring det 19. århundredes informationsteknologier eksisterer allerede,<br />

og rangerer fra undersøgelser af postvæsenet til telegrafen. Den har dog en betydning, fordi<br />

3 Castells, M. (2000). The Contours of the Network Society. I: Foresight/the journal of futures studies,<br />

strategic thinking and policy, Vol. 02, no.2, 151-157, s. 156<br />

4 Ibid., s. 152<br />

5 Tredinnick, L. (2011) Rewriting history: the information age and the knowable past. I: Weller, T.<br />

(red.) Information History in the Modern World. Histories of the Information Age. Palgrave<br />

Macmillan: UK, s. 187<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


6 | S i d e<br />

den hænger sammen med det billede vi har af os selv i det 21. århundrede som unikke i<br />

forhold til information. Det er et billede der i høj grad er forbundet med et andet<br />

karaktertræk ved informationsalderen, nemlig den hastighed med hvilken vi i dag kan få<br />

adgang til information og den mængde af information der står til rådighed for os på tværs af<br />

alder, køn og sociale forhold. Det er så overvældende et aspekt af nutiden, at det er<br />

begrebsliggjort som information overload, og indenfor senmoderne teori er en<br />

grundlæggende faktor for politiske, økonomiske og sociale forandringer (se fx Webster,<br />

1995). Man kan altså her argumentere, at der er et skel mellem tidligere samfund og det 21.<br />

århundredes forhold til information, simpelthen i relation til den mængde af information vi i<br />

dag står overfor.<br />

Det er dog ikke kun mængden af information og relationen til informationsteknologier der<br />

karakteriserer det såkaldte informationssamfund. Et tredje karaktertræk er ligeledes den<br />

bevidsthed vi i dag har omkring brugen og ikke mindst værdien af information. Det kan<br />

argumenteres at der er en tendens til at se information som et objekt, en vare eller<br />

værdigenstand, i modsætning til en proces hvorigennem information bliver til viden (se fx<br />

Durham-Peters, 1988; Black, 2006). Det er en tendens der, ifølge flere historikere, tager<br />

form i det 19. århundrede, hvor det argumenteres, at der sker et konceptuelt skift i måden at<br />

se information på (Postman, 1999; Weller, 2008; Weller 2011). Et konkret eksempel på dette<br />

skift er fx Reuters nyhedsbureau, der blev etableret i 1850’erne, og som gjorde information til<br />

en decideret handelsvare ved at sælge nyheder. Men eksempler på informationens monetære<br />

værdi ses allerede i det 6. og 7. århundrede, hvor barder kunne tjene penge ved at prise<br />

konger og herremænd. Den walisiske bard Aneirin, hvis værker er samlede i Y Gododdin<br />

(Jarman, 1988), er stadig i dag berømt for sine vers, der bl.a. indeholder de tidligste<br />

referencer til Kong Arthur. Barden kunne ikke bare tjene penge på sine evner til at formidle<br />

information om de ledende magter, informationerne i sig selv (hvor oprigtige de end var) var<br />

en vigtig form for valuta for magthaverne. Barderne kan i denne sammenhæng ses som deres<br />

tids medie.<br />

De tre elementer, der her er skitseret – mediet, information overload og bevidsthed – som<br />

essentielle for informationsalderens selvforståelse eller identitet, er ikke nødvendigvis de<br />

eneste, men de er dominerende i vores samtid. Derfor indgår de også som en del af<br />

undersøgelsen i den endelige konklusion, for at give et større perspektiv af denne<br />

selvforståelse. Der er nemlig noget særligt deterministisk ved tankegangen omkring en<br />

ændring af vores forståelse og brug af information. Opfattelsen af information, som noget<br />

der ændrer sig, sætter begrebet ind i en udviklingsproces eller fremskridtstolkning, hvor selve<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


7 | S i d e<br />

betegnelsen informationsalder giver et indtryk af, at vi står på toppen af et bjerg. Den<br />

indebærer et historisk udgangspunkt, hvor information ikke har spillet en rolle, eller har<br />

spillet en meget lille rolle, og med tiden er blevet en mere og mere integreret del af<br />

menneskets bevidsthed. Den indebærer samtidig en målsætning, hvorfra vi ikke kommer<br />

videre. Sætter vi det ind i en teoretisk optik, kan diskursen omkring denne udvikling have<br />

indvirkning på vores syn på den tid vi lever i. Michel Foucault ser fx udvikling, ikke som en<br />

kumulativ proces, men som et udtryk for forandring, og diskursen omkring udviklingen som<br />

central for vores opfattelse af den. 6 Informationsteknologier og information som<br />

værdigenstand ér en stor del af vores politiske, økonomiske, sociale og kulturelle bevidsthed i<br />

dag. Spørgsmålet er dog om information i sig selv, i en historisk kontekst, ikke altid har<br />

været vigtig og i fremtiden også vil være det. Derfor bør diskursen omkring information,<br />

informationssamfundet og informationsalderen være mere bevidst.<br />

I sammenhæng med dette skriver bibliotekshistorikeren Alistair Black, at udviklingen i vores<br />

syn på information i de seneste årtier hænger mindre sammen med erkendelsen af<br />

information som en ny økonomisk ressource og mere med vores anerkendelse af dens<br />

eksisterende, økonomiske værdi. 7 Alligevel har vi den selvopfattelse, at vi, historisk unikt, ser<br />

information som noget værdifuldt og er i stand til at udnytte denne værdi. En sådan<br />

selvopfattelse vil unægteligt udelukke anerkendelsen af tidligere samfunds forhold til<br />

information. Problemstillingen heri er, at vi dermed også udelukker et større perspektiv og<br />

en historisk forståelse af vores nutidige samfund og af os selv. Med andre ord, vi er ved, eller<br />

har allerede, opbygget en myte om informationssamfundet og det er underordnet i den<br />

foreliggende analyse at udforske denne myte.<br />

Det er nemlig i mytens nedbrydelse at det historiske felt finder sin plads, og i myten om<br />

informationssamfundet at informationshistorien kommer til sin ret. Uden et sådant felt går<br />

sammenhængen i vores historie tabt, og med tabet af en historisk sammenhæng, er også<br />

vores perspektiv af, hvem vi er som samfund og mennesker, i fare for at blive forvrænget.<br />

Som Norman Stevens skrev allerede i 1986: ‟What is now proclaimed as an Information Age<br />

is, in some sense, a term that can be applied to all stages of human development.‟ 8 I den<br />

sammenhæng mener han, at formidlingen af information var underliggende for jernalderens<br />

6 Skouvig, L. (2008) Michel Foucault – Viden, magt og biblioteket. I: Andersen, J., Hvenegaard<br />

Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (red) At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske<br />

perspektiver, Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole, s. 222<br />

7 Black, A. (2004) Hidden Worlds of the early knowledge economy: libraries in British companies<br />

before the middle of the 20 th century. I: Journal of Information Science, 30, 5, 418-435, s. 419<br />

8 Stevens, N.D. (1986) The history of information. I: Advances in Librarianship, 14, 1-47, s. 2<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


8 | S i d e<br />

udvikling 9 , og det samme kan for så vidt siges om enhver anden udvikling i menneskets<br />

historie. Ville det industrielle samfund eller landbrugssamfundet have været ligeså<br />

succesfulde, hvis ikke information omkring produktionsmetoder, produktet, vejrforhold,<br />

grøder etc. var blevet formidlet? De samfund, som vi har tendens til at se som primitive, kan<br />

altså have haft lige så stor bevidsthed omkring information som vi har i dag.<br />

Ud fra samme tanke er informationsalderen, af flere historikere, blevet sat i kontrast med<br />

tidligere tiders brug af information. Toni Weller har, som en af de førende<br />

informationshistorikere, sat det victorianske samfund i 1800-tallets England under luppen i<br />

The Victorians and Information for at undersøge deres forståelse og brug af information.<br />

Hendes tilgang har været socialhistorisk, hvor mange andre undersøgelser har taget<br />

teknologien (f.eks. Yates, 1989; Headrick, 2000) eller den politiske sfære (f.eks. Burke, 2000)<br />

som udgangspunkt. Især telegrafen har været et populært emne, hvor bl.a. Tom Standage i<br />

The Victorian Internet har undersøgt lighederne mellem brugen af denne og internettet i dag.<br />

Et større perspektiv finder man i Alex Wrights Glut. Her forbinder han information, i<br />

relation til taksonomi, til hele menneskets historie; startende med de første bakterielle arter,<br />

gennem istidens hulemenneske, til det filosofiske, det industrielle og det teknologiske<br />

menneske.<br />

Underliggende for disse undersøgelser er, at der forud for det 21. århundrede ikke har<br />

eksisteret den samme terminologi som i dag, hvor begreber som information overload, -<br />

kompetencer, -teknologi, viden- eller informationsøkonomi og persondata udtrykker vores<br />

bevidsthed omkring information. Det betyder dog ikke, at man, i konteksten af samtiden,<br />

ikke var bevidste om dem. Tegningen der er valgt til forsiden af dette speciale, forsøger at<br />

illustrere denne pointe. Telegrafen ses i dag som et forholdsvis primitivt<br />

kommunikationssystem, men som Standage påpeger igennem sin bog, kom det med tiden til<br />

at fungere som et socialt medie, hvor bl.a. venskaber blev knyttet, der blev spillet skak og<br />

giftemål endda foretaget (Standage, 1998). Det fungerede på mange måder som internettet<br />

gør i dag, set i konteksten af samtidens kultur og sprog.<br />

Den unge telegrafist på tegningen, tillagt sproget og kulturen af fx en internetbruger i det 21.<br />

århundrede, viser, at det vi i dag kalder informationskompetencer og –teknologi måske ikke<br />

ligger så langt fra det man dengang kunne og havde. Et andet eksempel er den engelske kong<br />

Williams bestilling af Domesday-bogen, en fortegnelse over fordelingen af Englands<br />

rigdomme. En historisk værdifuld kilde til det normanniske kongerige, kritiseres den i dag af<br />

9 Ibid., s. 2<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


9 | S i d e<br />

bl.a. Stephen Baxter, lektor ved Kings College i London, for at være et propaganda-værktøj<br />

for kongen. 10 En sådan kritik åbner naturligvis for spørgsmål om oprigtigheden af de<br />

oplysninger der blev skrevet ned, men også for spørgsmål om bevidstheden omkring<br />

informationens politiske værdi allerede i 1085. Det er heller ikke utænkeligt, at de der blev<br />

registreret, i nogle tilfælde, bevidst løj for at beskytte det vi i dag ville kalde persondata.<br />

Der er altså allerede en bred forståelse blandt forskere for, at informationssamfundet, eller<br />

informationers brugsværdi og bevidsthed om denne, ikke er et nyt fænomen, men derimod<br />

kan sættes i forhold til den nære og fjerne fortid. Flere af disse forholder sig til det 19.<br />

århundrede og man kan med rette spørge, hvorfor det er nødvendigt at bruge ressourcer på<br />

endnu en undersøgelse af denne periode. Dette valg skal forstås i sammenhængen af<br />

informationshistoriens relativt unge alder og dens koncentration omkring amerikanske og<br />

britiske emner, hvor den danske kontekst er forholdsvis ny. Historie er, som Ludmilla<br />

Jordanova påpeger, en stor del af vores kollektive identitet, men også et basis hvorpå<br />

regeringers og institutioners politik bygges. 11 Den danske regerings vision i 2005, om et<br />

førende videnssamfund med uddannelser i verdensklasse, peger på nødvendigheden af et<br />

dansk input til et historisk felt, der på sigt kan få stor indflydelse på en fremtidig,<br />

informationsrelateret politik. Toni Weller, 12 såvel som Alistair Black, 13 har også<br />

argumenteret for feltets værdifulde bidrag til studerendes evner indenfor informationsstudier<br />

til at se konstruktivt på deres felt og samtidig tilegne sig kritiske egenskaber. Skal Danmark<br />

være med i toppen, så er det historiske perspektiv en vigtig faktor i forhold til vores<br />

fremtidige position på det globale marked. Ligeledes er det primære udgangspunkt i<br />

specialet brugen og formidlingen af information i forhold til den sociale sfære og ændringer i<br />

sociale og kulturelle samfundsstrukturer, frem for eksempelvis et teknologisk eller politisk<br />

udgangspunkt. Analysen foretages derfor med håbet om at udvide forståelsen af menneskets<br />

forhold til information, både i relation til den sociale tilgang og i inddragelsen af dansk<br />

forskning i et nyt felt.<br />

10 Baxter, S. http://www.suite101.com/content/domesday-on-bbc-two-documentary-presented-by-drstephen-baxter-a272451<br />

[besøgt 14.04.2011]<br />

11 Jordanova, L. (2000), History in Practice, Arnold: London, s.91<br />

12 Weller, T. (2007) Information History: its importance, relevance and future. I: Aslib Proceedings:<br />

New Information Perspectives, 59, 4/5, 437-448, s. 445<br />

13 Black, A. (2004) Every Discipline Needs a History: Information Management and the Early<br />

Information Society in Britain. I: Rayward, W.B. (red.) Aware and Responsible. Papers of the Nordic-<br />

International Colloquium on SCARLID, ss. 40-3<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


1.1. Problemformulering<br />

Problemformuleringen, ud fra denne indledende problemstilling, tager sig således ud:<br />

<strong>Speciale</strong>ts argument er, at information historisk har været en integreret del af menneskets<br />

interaktion på et socialt såvel som et politisk, økonomisk og kulturelt plan, og ikke<br />

udmærker sig i det 21. århundredes informationsalder alene.<br />

Med henblik på at undersøge dette argument analyseres informationens rolle, med<br />

udgangspunkt i brugen og formidlingen af information i tre litterære genrer, i forhold til<br />

sociale forandringer i Danmark i perioden 1850-1920.<br />

1.2. Afgrænsning<br />

Afgræsningen foretages med henblik på at klarlægge tre aspekter i dette speciale: hvad der<br />

menes med information; grundlaget for den valgte tidsperiode; og den valgte empiri. Disse<br />

aspekter er udvalgt i afgrænsningen, fordi de menes at have direkte relevans for fokusset i<br />

analysen.<br />

1.2.1. Information<br />

Begrebet information virker måske overflødigt at gennemgå i det 21. århundrede, fordi det<br />

er en så integreret del af vores tilværelse, at vi faktisk ikke behøver at tage stilling til, hvad det<br />

er. Information associeres med alt fra vores sociale, professionelle og biologiske liv. Det er<br />

nyhedsstrømme gennem computere, radio, tv og telefoner, det er neurologiske signaler, e-<br />

mails, statusopdateringer, databaser, kurser, reality-sladder og meget andet. Men det vi<br />

betragter som information i dag, er ikke nødvendigvis det man betragtede som information<br />

for 200 år siden. Som David Bawden udtrykker det er variationen af betydninger og<br />

kontekster, hvor begrebet information kan bruges, et eksempel på det filosoffen Ludvig<br />

Wittgenstein kaldte ordspil. Her er det ordets brug, og ikke den genstand ordet<br />

repræsenterer, der er ordets mening, 14 og ordets brug kan have skiftende meninger alt efter<br />

konteksten i hvilken det bruges, som f.eks. tid.<br />

14 Bawden, D. (2001) The Shifting terminologies of information. I: Aslib Proceedings, Vol. 53, 3, 93-98,<br />

s. 93<br />

10 | S i d e<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


11 | S i d e<br />

Det er bl.a. derfor, at der, indenfor det informationshistoriske felt, er en vedvarende<br />

diskussion omkring, hvorvidt begrebet information kan eller skal defineres (Bl.a. Black,<br />

2006; Weller, 2008). Denne diskussion går på, at informationens allestedsnærværende og<br />

forskelligartede brug komplicerer måden vi ser og forsker i fænomenet. 15 Som det tidligere er<br />

pointeret, er vi i dag langt mere bevidste om information, og vi har derfor også et mere<br />

udpræget behov for at definere, hvad information er. I Wellers Information History<br />

gennemgår hun de mest prominente forsøg på at definere begrebet, men pointerer også<br />

udtrykkeligt, at det faktum, at begrebet er så bredt, kan gøre det for vagt til at udforske. 16<br />

Hun ser i det hele taget disse definitioner som uproduktive i forhold til et historisk studie af<br />

information, fordi information bør ses i relation til den historiske kontekst. 17 Alistair Black<br />

er enig i at begrebet information er uhåndgribeligt, men han ser, i modsætning til Weller,<br />

definitionen som essentiel for at kunne etablere informationshistorie som et historisk felt. 18<br />

Det er absolut ikke formålet med dette speciale at indgå i diskussionen omkring definitionen<br />

af information, men det virker fornuftigt at medtage i forhold til problematikken indenfor<br />

feltet. Med specialets egentlige formål for øje, nemlig undersøgelse af information i det 19. og<br />

20. århundredes socialpolitiske og samfundsstrukturelle forandringer, vil jeg derfor undlade,<br />

at definere begrebet information som sådan, men derimod afgrænse det til den historiske<br />

kontekst. Selve ordet information bruges stort set ikke i det skriftlige kildemateriale.<br />

Derimod bruges ordet oplysning. Information ses derfor, i denne kontekst, som oplysninger<br />

der, direkte eller indirekte, bliver videregivet til et litterært publikum. Jeg vil også driste mig<br />

til at opstille information som en grundlæggende bygningssten for viden.<br />

1.2.2. Tidsperiode<br />

Den tidsmæssige ramme for specialets kildemateriale er afgrænset til perioden 1850 til 1920.<br />

Denne afgrænsning er valgt af to grunde. For det første er dette en tid i danmarkshistorien,<br />

hvor der sker store samfundsstrukturelle og socialpolitiske ændringer. I tiden op til 1865<br />

ændres samfundsstrukturen i forhold til borgerskabet – bourgeoisi eller nouveau riche<br />

segmentet – der skaber sig en økonomisk, politisk og ideologisk position i samfundet. 19<br />

Ligeledes indvirkede den industrielle udvikling på alle samfundsklasser og medvirkede til at<br />

15 Weller, T. (2008) Information History–Exploring an emergent field. Chandos Publishing: UK, s. 12<br />

16 Ibid., s. 14<br />

17 Ibid., s. 17<br />

18 Black, A. (2006) Information History. I: Annual Review of Information Science and Technology,<br />

40, 441-474, s. 442<br />

19 Ravn, O. (1980) Ældre dansk litteratur 2, 1865-1920. Gjellerup Media: Danmark, s. 9<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


12 | S i d e<br />

tidligere tiders idealer kom under debat. 20 På det politiske plan bliver grundloven indført i<br />

1849, hvor bl.a. tros-, ytrings-, og forsamlingsfrihed sikres borgerne. I perioden frem til<br />

1920, ser man, i litterære sammenhænge, fremtrædende initiativer for kvindens og<br />

arbejderens rettigheder. Socialdemokratiet indhenter støtte nok til i 1924 at få 36,6% af<br />

stemmerne 21 , og i mellemtiden har kvinderne i 1908 fået kommunal stemmeret og i 1915<br />

giver den nye grundlov dem stemmeret til folketinget. Disse ting kan siges at være naturlige<br />

følgevirkninger af den revolutionære stemning der prægede Europa generelt, men den måde<br />

hvorpå disse forandringer blev istandsat forudsætter også en samhørig videndeling i tiden<br />

frem til disse historiske milepæle.<br />

Det andet grundlag for at vælge denne periode er, at den ligger så forholdsvis nær vor egen<br />

tid, at man stadig kan relatere til den. Som John Tosh påpeger: ‟Every culture and every<br />

social grouping has its unspoken assumptions…„, og han tilføjer, at for at tage hensyn til<br />

denne dimension må historikeren have et godt kendskab til periodens intellektuelle og<br />

kulturelle kontekst. 22 Ligeledes siger E. H. Carr, at historieskrivning afhænger af, om<br />

historikeren kan opnå en form for kontakt med dem han skriver om. 23 Det er et vigtigt<br />

element i det historiske felt og derfor holdes tidsperioden indenfor en historisk ramme, hvor<br />

det må antages, at der stadig i dag er en relativ forståelse for det samfund der undersøges.<br />

1.2.3. Empiri<br />

Den udvalgte empiri er baseret på tre genrer: skønlitteratur, tidsskrifter og etikettebøger.<br />

Valget af de tre genrer har været bevidst i forhold til de tre former for information, man kan<br />

udlede af dem, og alle undersøges de med interesse i den politiske, økonomiske, sociale og<br />

kulturelle værdi af informationen. I den skønlitterære genre ses der på indirekte information<br />

og i tidsskriftet på direkte information. Argumentationen for dette er, at idéer og tanker<br />

omkring tidens forandringer er indlejrede i den skønlitterære genre, hvor de samme<br />

præsenteres direkte for læseren i et tidsskrift. Etikettebøgerne undersøges med særlig<br />

interesse i Toni Wellers analyse af etikettebøger i det victorianske England, i forhold til<br />

ligheder og forskelle i de danske etikettebøger.<br />

20 Ibid., s. 9<br />

21 Socialdemokraterne.dk:http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=7010<br />

58&menuID=701060&menuAction=select&topmenuID=688024 [besøgt 17.04.2011]<br />

22 Tosh, J. (2000), The Pursuit of History. Aims, methods and new directions in the study of modern<br />

history. Longman: Great Britain, s. 94<br />

23 Carr, E.H. (1983) What is History. Penguin Books: Great Britain, s. 24<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


13 | S i d e<br />

Specifikt er der i den første del af specialet valgt skønlitteratur af Mathilde Fibiger. Det er<br />

primært hendes debutroman Clara Raphael - Tolv Breve fra 1851, men der ses også på<br />

hendes tredje og sidste udgivelse Minona. En fortælling fra 1854. Mathilde Fibiger var kun<br />

20 år da hun skrev Clara Raphael, men hun kom fra en litterær og nationalliberal familie,<br />

hvoraf flere blev forfattere. Hun fik kun udgivet to bøger efter Clara Raphael, men vedblev<br />

at være en af kvindesagens strålende eksempler. Bl.a. blev hun den første kvindelige<br />

telegrafist i Danmark.<br />

I andel del er tidsskriftet Hvad Vi Vil valgt som kildemateriale. Bladet blev udgivet mellem<br />

1888 og 1894 af foreningen Dansk Kvindesamfund som også udgav, og stadig gør det i dag,<br />

Kvinden og Samfundet. Hvad Vi Vil er specielt interessant, både fordi det var et supplement<br />

til et allerede eksisterende tidsskrift udgivet af samme forening, men også fordi det bredte sig<br />

over flere temaer. Kvindesagen blev her sammenflettet med arbejder- og fredssagen i en<br />

større holistisk sammenhæng.<br />

I den tredje og sidste analysedel er der valgt to etikettebøger. Den ene er den stadig meget<br />

kendte Takt og Tone af Emma Gad fra 1918 og den anden er den mindre kendte God Tone i<br />

alle Livsforhold fra 1883, skrevet af August Mussén. Gad var, samtidig med at være forfatter<br />

til etikettebøger, også forfatter til en lang række teaterstykker, hvor hun fremlagde et kritisk<br />

syn på kvindens stilling i samfundet, såvel som på borgerskabet selv. Om August Mussén<br />

vides meget lidt. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om hvem han var eller hvor<br />

han kom fra. Det eneste vidnesbyrd er derfor hans egne ord i God Tone i alle Livsforhold.<br />

Her får man indtryk af, at han i hvert fald kom fra det borgerlige miljø og bevægede sig i de<br />

højere kredse. Det vurderes ud fra hans indsigt i de vaner og skikke der eksisterede her, samt<br />

hans omtale af almuen.<br />

Det bør bemærkes, at empirien har et feministisk præg i forhold til valget af Emma Gad,<br />

Mathilde Fibiger og foreningen Dansk Kvindesamfund. Dette præg kan både be- og<br />

afkræftes. Det valgte kildemateriale ligger, som bemærket ovenfor, indenfor en periode med<br />

store skift i den samfundsmæssige og politiske struktur, ikke mindst for kvinder. Pga. dette<br />

skift er der, fra et forskningsperspektiv, en del at tage fat i, når det drejer sig om emnet<br />

information. Med valget af forfattere der historisk ses som fortalere for kvinders ligestilling,<br />

og et tidsskrift udgivet af Dansk Kvindesamfund, kunne specialet tolkes som en undersøgelse<br />

af kvinders informationshistorie. Det ligger dog ikke til opgavens formål at se specifikt på<br />

kvinders brug og formidling af information. Derfor er der, sideløbende med valget af de<br />

stærke kvindelige figurer, valgt en mandlig forfatter og et tidsskrift der, udover kvindesagen,<br />

også beskæftiger sig med arbejder- og fredssagen.<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


14 | S i d e<br />

1.2. Teori og Metode<br />

Informationshistorie, som det er bemærket i indledningen, er et relativt nyt felt indenfor<br />

historie. Det udmærker sig ved at fokusere på information og hvordan denne er blevet<br />

forstået, brugt, organiseret, forvaltet, indsamlet, censureret etc. 24 Det er på den måde et<br />

interdisciplinært felt, der trækker på alle historiske discipliner med informations-aspektet<br />

som fokus. Det har en stærk relation til biblioteks- og informationsvidenskab 25 , hvilket i<br />

1990’erne ses f.eks. i Alistair Blacks forfatterskab om bibliotekshistorie. Her ligger en<br />

begyndelse til et informationshistorisk felt (Black, 1995; 1998), som tager en mere konkret<br />

form i starten 2000’erne (Black, 2006). Black, der er professor i biblioteks- og<br />

informationshistorie, pointerer bl.a. i artiklen Information History fra 2006, at der er en<br />

mangel på anerkendelse og definition af feltet. 26 I 2008 udkom Toni Wellers Information<br />

History – An Introduction, hvor dette også bliver adresseret. Denne introduktion til<br />

informationshistorie var på det tidspunkt den eneste af sin slags, og med en akademisk<br />

baggrund i både historie og informationsteknologi står Weller som en slags autoritet indenfor<br />

feltet. På det grundlag er det den skitsering, der findes i Information History af feltets<br />

metodologiske fundament, der er valgt for det foreliggende speciale. Det teoretiske blik<br />

bygger altså på et relativt nyt og metodisk ustruktureret historisk felt.<br />

I afgrænsningen foroven gennemgås dele af problematikken omkring begrebet information,<br />

og denne skinner igennem i den metodiske tilgang til informationshistorie; hvordan<br />

forholder man sig akademisk til et koncept der kan være alt? Og hvordan kan vi vide hvad<br />

information betød for tidligere generationer, hvis de ikke selv var bevidste om det? Hvilken<br />

metode skal man f.eks. bruge til at studere begrebet information, hvis ordet aldrig blev brugt?<br />

Weller pointerer, at det ikke bare kræver en historisk diskussion af ordet og dets betydning,<br />

men forskning af hvordan brugen og manifestationen af information har udviklet sig. Én<br />

metodisk tilgang til dette kan findes i Reinhart Kosellecks Begrebshistorie, hvor et ords<br />

betydning, og forandringen af denne betydning, undersøges. I analysen af tidsskrifter i afsnit<br />

3 indgår dele af Kosellecks teori.<br />

Weller selv skelner mellem to primære metodiske tilgange: 1) den fysiske måde information<br />

blev udbredt, samlet, bevaret etc. i tidligere samfund, og 2) den konceptuelle måde man<br />

tænkte om, forstod og brugte information. Sideløbende hermed kan informationens rolle og<br />

dens manifestation i materiel form også studeres, for at udlede ændringer i vores forståelse af<br />

24 Weller, T. (2008) Information History, s. 4<br />

25 Ibid., s. 4<br />

26 Black, A. (2006) Information History, s. 445<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


15 | S i d e<br />

begrebet. 27 Herfra pointerer Weller, at måden at gøre begrebet information håndterligt er at<br />

binde det til det, hun kalder pegs 28 , der eksempelvis kunne være blade, journaler, billeder<br />

eller teknologi. Weller brugte i sin undersøgelse af det victorianske samfund bl.a.<br />

etikettebøger, blade og skønlitteratur som pegs og inspiration derfra gør, at lignende kilder er<br />

brugt i dette speciale. Disse pegs gør det muligt at tæmme den noget flyvske og konceptuelle<br />

ide om information ved at binde den til noget konkret. Jeg har ligeledes valgt at binde<br />

undersøgelsen til de samfundsstrukturelle forandringer indenfor perioden 1850-1920 i<br />

danmarkshistorien, for dermed at indskrænke omfanget så meget som muligt.<br />

Et af informationshistoriens vigtige metodologiske aspekter er, ifølge Weller, baseret på en<br />

forståelse af kontekst og relationen til en mere holistisk diskurs om information. 29 Da det<br />

ikke er nemt at definere information, skal begrebet ses i konteksten af den periode der<br />

studeres. Det indebærer naturligvis en forståelse af tidens politiske, økonomiske, sociale og<br />

kulturelle værdier, og her bør der tages højde for anakronistiske sammenligninger af<br />

elementer som terminologi, syn eller bevidsthed omkring information. Her kommer<br />

Kosellecks begrebshistorie fx til sin ret. Det er et aspekt Weller gennemgår udtømmende,<br />

med fokus på, hvor svært det er, for enhver historiker, at se bort fra samtiden og forholde sig<br />

helt og holdent til den fortid der studeres. Løsningen på dette dilemma er, for Weller, et<br />

stærkt fokus på det anakronistiske aspekt. Dette går igen i både filosofiske (Carr, 1983) og<br />

pragmatiske (Jordanova, 2000) udredninger af, hvad historie er.<br />

Bevidsthed om, og et kritisk syn på, kilder og egne fortolkninger er essentielle værktøjer for<br />

den historiske metode generelt, men for den informationshistoriske metode specielt, da<br />

information i så høj grad ses som et nutidigt fænomen. Informationshistorie lægger sig altså<br />

op ad den historiske metodologi, men inddrager et nyt fokus på fortiden, nemlig<br />

informationens rolle, og undersøger denne, i en holistisk kontekst, ud fra politiske,<br />

økonomiske, sociale og kulturelle sammenhænge ved hjælp af pegs. Undersøgelsesmetoden<br />

går ud fra disse forudsætninger. Afsættet i specialet er socialhistorisk, med fokus på den<br />

sociale forståelse og brug af information, og har dermed en konceptuel, frem for en fysisk<br />

tilgang, jf. Weller. Samtidig er der inddraget de basale historiske metoder som kildekritik og<br />

bevidsthed om anakronisme. Ændringer i opfattelsen af information er underliggende for<br />

hele analysen, men fokusset er holdt på, hvordan information blev brugt og opfattet i<br />

sammenhængen af de samfundsstrukturelle ændringer der forekom indenfor perioden 1850-<br />

1920<br />

27 Weller, T. (2008) Information History, ss. 91-2<br />

28 Ibid., s. 91<br />

29 Ibid., s. 91<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


16 | S i d e<br />

I den første del ses der primært på skønlitterære værker, hvor den indirekte<br />

informationsværdi udledes af værket selv. Samtidig findes der offentlige debatter i forhold til<br />

den primært udvalgte skønlitterære udgivelse, der understøtter og vinkler informationens<br />

værdi. Her er analysens fokus på, hvordan informationer bruges og formidles. Analysen<br />

underbygges af en litterærteoretisk tilgang baseret på receptionsteorien, hvor læseren og<br />

læserens oplevelse er i centrum. En kombination af disse aspekter er medtaget, for at give et<br />

mere nuanceret billede af information som virkemiddel i perioden. Med brugen af en<br />

litterærteoretisk tilgang forventes det at opnå en forståelse for brugen af skønlitteratur som<br />

informationskilde i 1800-tallet.<br />

I anden del undersøges information ud fra et tidsskrift der havde især kvindesagen, men også<br />

arbejder- og fredssagen, som kernefokus. I modsætning til det skønlitterære format, hvor<br />

informationen kan ses som indirekte formidlet, er tidsskriftet mere direkte i sin formidling.<br />

Et tidsskrift giver derfor mulighed for at se mere indgående på den kommercielle side af<br />

informationsformidling, og hvordan man i et konkurrencepræget medie formidlede den. Her<br />

er analysen derfor fokuseret på, hvordan og hvilke metoder der blev brugt i formidlingen,<br />

med speciel interesse i den formodede stigning i kommerciel formidling.<br />

I den tredje del undersøges etikettebøger og disse bearbejdes på to måder: på den ene side<br />

ved en selvstændig analyse af de informationer de indeholder, med vægt på deres værdi og<br />

bevidstheden om denne, og på den anden side ved at inddrage resultaterne af Toni Wellers<br />

analyse af victorianske etikettebøger. Denne del har derfor et komparativt element i en<br />

dansk-engelsk kontekst. Det fokus der holdes i analysen kan sammenlignes med Toni<br />

Wellers i Victorians and Information, hvor udviklingen af denne genre er belyst ud fra den<br />

type af informationer der findes i etikettebøgerne.<br />

Der er et kronologisk forhold mellem materialet, idet den skønlitterære del centrerer<br />

omkring året 1851, tidsskriftet stammer fra årene 1888-1894 og de primære etikettebøger er<br />

udgivet i henholdsvis 1883 og 1918. Kronologien er dog ikke fastlagt, og der er en del overlap<br />

mellem genrene. De forskellige genrer forventes at vise forskellige måder at formidle<br />

information, men samtidig er det forsøgt at fæstne analysen ved at relatere dem til ét fælles<br />

emne – de socialpolitiske og samfundsstrukturelle forandringer indenfor perioden 1850-<br />

1920.<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


17 | S i d e<br />

”Reading is not simply producing meaning out of words. It is a<br />

purposeful act integrated to the whole psychological, sociological,<br />

political, economical strategy of the individual.”<br />

Robert Escarpit, Studies in Reading Research<br />

Ignace Fantin-Latour, The Reader, 1861<br />

Kilde: http://www.wikigallery.org<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


18 | S i d e<br />

2. Det indlejrede Oprør – romanen og indirekte information<br />

Den litterære verden var i sin begyndelse, og i meget lang tid frem, associeret med den<br />

teologiske verden. Det skrevne ord hørte under kirkens privilegier, og mere præcist<br />

privilegier for kirkens mænd. Fra profeternes nedskrivning af biblen til helgenes liv og andre<br />

teologiske skrifter, var det mænd der førte pennen og derfor også mænd der fremstillede det<br />

dominerende verdenssyn. Kvinden blev fremstillet efter to idealer: den hellige jomfru Maria<br />

eller den syndige Maria Magdalene. I slutningen af 1500-tallet begyndte bøgerne at forlade<br />

kirkens domæne og blive en del af det sekulære samfund, 30 ligesom reformationen<br />

opfordrede den almene befolkning til selv at kunne læse biblen. Bogens popularitet skyldtes<br />

ikke mindst Johannes Gutenbergs revolutionerende bogtrykning i 1400-tallet, som gjorde det<br />

muligt at masseproducere manuskripter der tidligere blev skrevet i hånden. Frem mod 1800-<br />

tallet var det dog ikke kun biblen og teologiske skrifter der var populære hos et tiltagende<br />

litterært publikum.<br />

I Henrik Horstbølls omfattende Menigmands Medie gennemgår han bl.a. udviklingen<br />

indenfor genrer i den trykte litteratur. Han bruger til det formål to kilder, salgskataloger og<br />

optegnelser fra lejebiblioteker, som viser, at emnekredsen i 1600-tallet udvidede sig, selvom<br />

det stadig var de teologiske skrifter der dominerede i salgskatalogerne. 31 Også i 1700-tallet<br />

voksede bogproduktionen og bogmarkedet, men i salgskatalogerne dominerede de religiøse<br />

emner stadig. Anderledes var det i lejebibliotekernes kataloger i det sene 1700-tal. Her<br />

vejede fiktionslitteraturen, som Horstbøll kalder den, i de dansksprogede bøger ligeså tungt,<br />

som den politiske-, statsvidenskabelige- og økonomiske litteratur, 32 og var, under<br />

betegnelsen Historier, den del af lejebibliotekernes bogbestand med den største vækst. 33<br />

Hvis vi ser lejebibliotekerne som relativt repræsentative for befolkningens læsevaner, så er<br />

der ved indgangen til det 19. århundrede opbygget en smag for det skønlitterære.<br />

Men hvad kvalificerer skønlitteraturen som en informationskilde? I april 1851 skrev<br />

journalisten Rudolf Varberg i Kjøbenhavnsposten, at indlæggene der fulgte udgivelsen af<br />

Mathilde Fibigers Clara Raphael havde medført at ‟...Adresseavisen [annonceavis] maa hver<br />

Dag annoncere eet, somme Tider to, i Læsesalonerne findes de på alle Bordene, og i<br />

30 Horstbøll, H. (1999) Menigmands medie: Det folkelige bogtryk i Danmark 1500-1840: en<br />

kulturhistorisk undersøgelse. Museum Tusculanums Forlag: Denmark, s. 294<br />

31 Ibid., ss. 330-34<br />

32 Ibid., s. 341<br />

33 Ibid., s. 344<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


19 | S i d e<br />

Leiebibliothekerne maa der ansættes særegne Assistenter til dette Departement.‟ 34 Det skal<br />

nok tages med et gran salt, men Varbergs statusopgørelse formidler den stemning der var<br />

omkring Clara Raphael. Den siger også noget om bogens status som informationskilde og<br />

informationsskabende, idet annonceaviser, læsesaloner og lejebiblioteker med god ret kan<br />

anses for at være informationsbærende ”institutioner”.<br />

Et andet argument er, at Fibiger skrev indenfor den periode der, af cand.phil. i nordisk<br />

litteratur Iben Holk, betegnes som romantismen. Som Holk forklarer det, er romantismen en<br />

overgangsperiode mellem den ‟...højspændte...‟ poesi, kendetegnende for romantikken i<br />

starten af 1800-tallet, og den rationelle realisme eller naturalisme, der begyndte omkring<br />

1860. 35 Perioden ca. 1840-1870 er egentlig, som Holk skriver 36 , en unavngiven epoke i dansk<br />

litteratur. Den kan vel nærmest ses som en overgang, hvor dansk litteratur definerer sig selv<br />

og tager form af de rationalistiske dannelsesbegreber og fokus på oplysningselementet, der<br />

kom til at dominere det moderne gennembrud og langt op i 1900-tallet. Det er heller ikke en<br />

periode der er specielt rig på kvindelitteratur, som vi forstår begrebet i dag. Mathilde Fibiger<br />

var i 1850 den første kvindelige forfatter der udtrykte et behov for emancipation. Dermed var<br />

hendes brug af skønlitteraturen, som kvindelig forfatter, unik i dens politiske budskab.<br />

2.1. Den Romantiske Formidling<br />

Når man snakker om formidling af politisk information, er skønlitteraturen ikke umiddelbart<br />

den mest oplagte kilde at anvende, fordi romanen og novellen ofte er forbundet med fantasi<br />

og eskapisme. Det er ikke mindst sandt i forhold til den typiske kvindelitteratur i det tidlige<br />

1800-tal i Danmark. I perioden 1800-1870 var der, ifølge KVINFO, 70 kvindelige forfattere,<br />

og der var også imellem dem nogle der berørte kvindens position i samfundet. Bl.a.<br />

Thomasine Gyllembourg er kendt for sin portrættering af kvinden og kravet om respekt for<br />

hendes position i hjemmet. Men Gyllembourg fokuserede mere på det særligt kvindelige i<br />

forhold til manden end på kvindens ret som borger, og hun kommer derfor ikke væk fra<br />

tidens skønhedsideal, som Fibiger formår at gøre. I den debat der fulgte udgivelsen af Clara<br />

Raphael, er det interessant, at teologen og forfatteren N.F.S. Grundtvig kommenterer at<br />

‟...Kvindens Menneskelighed og Menneskeværd dog i vore belæste Dage ogsaa maa hævdes<br />

34 Fibiger, M. (1954:1994) Clara Raphael og Minona. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Borgen:<br />

Danmark, s. 271<br />

35 Holk, I. Romantisme: http://e-poke.dk/epoker_12a.asp [besøgt 27.05.2011]<br />

36 Holk, I. Naturalisme: http://e-poke.dk/epoker_2.asp [besøgt 27.05.2011]<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


20 | S i d e<br />

i Læseverdenens...‟ 37 Det er et uvurderligt testamente til, at skønlitteraturen endnu ikke<br />

portrætterede kvinden, som hun virkelig var. Det var ikke bare et dansk fænomen, men ses<br />

også i bl.a. Leo Tolstojs klassiker Anna Karenina fra 1873, hvor kvinderne portrætteredes<br />

efter skønhedsidealet – dyd, ære og hengivenhed.<br />

Mathilde Fibigers Clara Raphael er den primære kilde i denne sammenhæng, netop fordi<br />

den anses for at være den første bog i Danmark, skrevet af en kvinde, om kvindens stilling i<br />

samfundet. Romanen blev udgivet i 1851, men den egentlige emancipationslitteratur tog<br />

først fart i 1880’erne. 38 Indholdet i dets informative rolle kan inddeles efter to hovedtemaer:<br />

religion og emancipation, som begge er fokuserede på kvindens stilling. Grundlaget for at<br />

anvende skønlitteratur som informationskilde skal også findes i nyere tids forskning<br />

omkring skønlitteraturens forskelligartede udbytter for dens læsere. Specifikt inddrages<br />

receptionsteorien og undersøgelser omkring læseoplevelser, som grundlæggende argument<br />

for, at skønlitteratur har et oplysningselement. Det efterfølgende afsnit vil se nærmere på de<br />

informative aspekter heri.<br />

2.1.1. Læsning og Læseren – et moderne perspektiv<br />

I Cavallo og Chartiers A History of Reading in the West ser Reinhard Wittman på ændringer<br />

i vesteuropæiske læsevaner i det 18. århundrede. Han undersøger bl.a. om nye læsevaner kan<br />

relateres til Jürgen Habermas’ teori om strukturel transformation af den offentlige sfære,<br />

hvor udviklingen af bourgeoisi-identiteten under oplysningstiden menes at have givet<br />

anledning til at se anderledes på statens og kirkens autoritet over information og<br />

fortolkning. 39 Bourgeoisi- eller middelklassen ses i denne teori som havende erstattet status,<br />

i forhold til fødselsret, med den individuelle identitet, men først og fremmest i den<br />

intellektuelle sfære, hvor man stræbte efter en konstant kommunikation. 40 Her fik det<br />

litterære og det at læse en helt ny status i samfundet, som en del af oplysningstidens ånd.<br />

Med dette udgangspunkt indleder Wittman en interessant analyse af udviklingen af<br />

læsevaner i det 18. århundrede, hvor han ser en fremgang af den individuelle og<br />

følelsesbetonede læsning. Specielt omkring slutningen af 1700-tallet, pointerer han, at en<br />

større del af den vesteuropæiske befolkning udøvede en mere sentimental læsning i form af<br />

37 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden. C.A. Topp’s Forlag: Kjøbenhavn, s. 113<br />

38 Fibiger, M. (1954; 1994) Clara Raphael og Minona, s. 250<br />

39 Wittman, R. (1999). Was there a Reading Revolution at the End of the Eighteenth Century. I:<br />

Cavallo, G. & Chartier, R. (red.) A History of Reading in the West. Polity Press/Blackwell Publishing<br />

Ltd: Great Britain, s.287<br />

40 Ibid., s.287<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


21 | S i d e<br />

belles-lettres (fiktion, dramaer, digte, etc.). Wittman betegner denne ændring som en<br />

epidemi, der specielt indtog yngre kvinder. 41 Horstbøll kalder dette fænomen i 1800-tallets<br />

Danmark for en læserevolution. 42 Denne skønlitteratur blev et mål for kritik, fordi det ansås<br />

for at gå imod oplysningstidens etos om saglige, moralske skrifter, der kunne udvide<br />

menneskets bevidsthed.<br />

Clara Raphael, til trods for sin samfundskritiske tone, minder med sin slutning mere om et<br />

romantisk værk af belles-lettres genren, og en del af samtidens kritik forholder sig også til<br />

bogens ungdommelige romantik. Det gør den dog ikke nødvendigvis mindre lødig i forhold<br />

til oplysningsaspektet. Sætter man skønlitteraturen og dens læsere ind i et moderne<br />

perspektiv, så har flere undersøgelser i nyere tid belyst interessante aspekter mellem værk og<br />

læser. Bl.a. Gunnar Hansson har lavet en norsk undersøgelse af læsning af populærfiktion,<br />

bestående af succesromaner og harlekinbøger - en genre der især kan sammenlignes med<br />

belles-lettres. Her fandt han, ikke overraskende, at blandt de kvinder der læste for<br />

underholdningsværdien, var tidsfordriv, spænding eller afslapning efter en hektisk dag nogle<br />

af de ting der gav bøgerne værdi. 43 Andre talte i undersøgelsen mere direkte om den<br />

populære skønlitteratur som en flugtvej fra eksempelvis sygdom. 44 Hanssons vigtigste pointe<br />

er dog, at læserne bl.a. lærer af det de læser. De gennemgående kommentarer lyder på, at<br />

man ser sig selv i personskildringerne, får en bedre forståelse for andre mennesker og bruger<br />

dette til at forstå omverdenen. 45 Andre har fundet lignende resultater, bl.a. Elisabeth Long<br />

(2003) og Janice Radway (1987) har lavet større studier af fænomenet. Resultaterne er<br />

interessante i forhold til skønlitteratur som informationskilde: hvis man kan overføre en ny<br />

forståelse af verdenen til det sociale liv, så kan skønlitteratur umiddelbart betegnes som<br />

formidling af information.<br />

Øystein Norengs undersøgelse af klasseforskelle i læsevaner giver ligeledes nogle interessante<br />

input omkring hvorfor Clara Raphael blev modtaget som den gjorde, og giver muligvis også<br />

en forståelse for dem, vi ikke kan høre i debatten. Norengs tilgang til undersøgelsen er, at<br />

erkendelsen af den læste tekst er ‟...selektiv og bygger på lesernes bevisste og ubevisste<br />

vurdering av tekstens forskjellige elementer, på grunnlag av deres egen erfaring, kunnskap<br />

41 Ibid., s. 300<br />

42 Horstbøll, H. (1999) Menigmands medie, s. 345<br />

43 Hansson, G. (1988) Inte en dag utan en bok. Om lasning av popularfiktion. Universitetet i<br />

Linkøbing: Sverige, ss. 100-1<br />

44 Ibid., ss. 102-3<br />

45 Ibid., s. 116-19<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


og innstillinger.‟ 46 For Noreng gælder dog den sociale og psykologiske struktur i teksten for<br />

hvilken helhed læseren ser. 47 Dybest set skelnes der i undersøgelsen imellem det borgerlige<br />

miljø og arbejdermiljøet, dog med variationer. Noreng viser ud fra disse klassifikationer, at<br />

læseren fra et borgerligt miljø har en psykologiserende og individualiserende læsemåde. I<br />

modsætning har læseren fra et arbejdermiljø en sociologiserende og historiserende måde at<br />

læse en tekst på. 48 Noreng begrunder disse forskellige læsemåder med samfundsgruppernes<br />

forskellige prioriteringer. I det borgerlige miljø, hvor individualitet er vigtig både i forhold til<br />

arbejde og fritid, vil psykologien og de individuelle karakterer spille en større rolle i<br />

læsningen. I arbejdermiljøet derimod findes der, ifølge Noreng, en fællesskabsfølelse,<br />

samfundsmæssig bevidsthed og et materialistisk verdensbillede, som gør arbejderen mere<br />

bevidst om beskrivelser af økonomiske forhold, magtforhold, interaktion, etc. 49 Noreng har<br />

en umiskendelig Marxistisk tone, men undersøgelsen har nogle interessante resultater,<br />

hvoraf disse kategorier er udledt. Det er desuden ikke usandsynligt, at undersøgelsen har<br />

mere at sige om det danske samfund i 1800-tallet og starten af 1900-tallet i forhold til<br />

klassedeling, som på det tidspunkt var mere markant end den var i 1974, da Norengs rapport<br />

blev udgivet.<br />

En litterærteoretisk forståelse af disse undersøgelser kan findes i receptionsteorien, som<br />

undersøger fortolkningsprocessen, meningsdannelsen eller interaktionen mellem læser og<br />

tekst. 50 To af de mere prominente teoretikere er her Wolfgang Iser og Stanley Fish. Tager<br />

man udgangspunkt i Iser, mener han bl.a., at en given tekst indeholder tomme pladser, der<br />

giver anledning til at læseren selv udfylder en del af historien. Ifølge Iser adskiller den<br />

litterære tekst sig fra læserens erfaringer ‟...ved at tilbyde holdningsmuligheder og åbne for<br />

perspektiver, hvori en verden som vi kender gennem vor erfaring, fremtræder i ændret<br />

skikkelse.‟ 51 Dette kalder Iser for ubestemthed, som af læseren bearbejdes ved at normalisere<br />

teksten. Læseren giver altså teksten mening. Udkommet af denne normalisering kan, for<br />

Iser, være både selvbekræftende eller det kan være en modsigelse af selvet. Læseren kan<br />

derfor lige vel reagere med accept af teksten, som ved korrektion af sin egen forståelse af<br />

verdenen eller med vrede mod værket selv. I tilfældet med Fibigers Clara Raphael er det<br />

46 Noreng, Ø. (1974) Lesing og Kommunikasjon. Kort rapport om Den norske Bokklubbens<br />

lesersosiologiske undersøkelse. Den Norske Bokklubben: Norge, s.84<br />

47 Ibid., s.84<br />

48 Ibid., ss. 84-92<br />

49 Ibid., ss. 86-7<br />

50 Balling, G. (2008) Receptionsteori. Om mødet mellem tekst og læser. I: Andersen, J., Hvenegaard<br />

Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (red.) At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske<br />

perspektiver. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole, s. 88<br />

51 Iser, W. (1996). Tekstens appelstruktur. I: Olsen, M. & Kerstrup, G. (red.) Værk og Læser – an<br />

antologi om receptionsforskning. Borgen: Danmark, s.108<br />

22 | S i d e<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


sidste stærkt udtrykt i de kritiske røster. Man kan forestille sig, at mange i det borgerlige<br />

litterære publikum i 1851 umuligt kunne identificere deres selvforståelse med de ting Fibiger<br />

skrev og derfor reagerede ved at afvise det fuldkomment.<br />

Hvis vi tager udgangspunkt i Fish, adskiller han sig fra Isers teori ved at se læseren, ikke som<br />

den der giver teksten mening, men som den der har meningen. I stedet for at se flere<br />

meninger, eller ubestemtheder, i teksten, hvoraf læseren ”vælger” en, mener Fish, at læseren<br />

bringer meningen med sig gennem fortolkningen. Fish taler bl.a. om tolkningsfællesskaber<br />

(interpretive communities), som består af mennesker der deler fortolkende strategier.<br />

Strategierne går forud for læsningen og er derfor med til at forme det læste, som det ses i<br />

Norengs klasseforskelle, i stedet for at det der læses former de fortolkende strategier. I<br />

forhold til reaktionerne på Clara Raphael kan Fishs fællesskaber måske, i moderne forstand,<br />

forklare hvorfor forskellige læsere af det samme værk stod tilbage med forskellige oplevelser<br />

af det skrevne.<br />

Det er ikke formålet her at redegøre for litterærteoretiske tilgange, ligesom det ikke formålet<br />

at psykologisere 1800-tallets læsere, og det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, at<br />

der kan være forskel på læseren i det 19. og læseren i det 21. århundrede. Disse<br />

undersøgelser og teorier medtages udelukkende for at opbygge en forståelsesramme for<br />

reaktionerne på Clara Raphael, og for at sætte disse reaktioner samt litteraturen ind i en<br />

informativ kontekst. I virkeligheden siger Mathilde Fibiger det bedst selv: ‟Jeg er ikke alene!<br />

Fra Naturen, fra Kunsten, fra hver udmærket Bog, jeg læser, træde beslægtede Væsner mig<br />

imøde, og berige mig med nye Indtryk.‟ 52<br />

2.1.2. Mathilde Fibiger og Kvindens Emancipation<br />

Clara Raphael har en grundlæggende teologisk vinkel, et tankesæt der i 1850’erne stadig var<br />

dominerende. Den tilgang man ser i romanen og også i senere feministiske værker, inklusiv<br />

Fibigers egne, tenderer dog mod fritænkeri eller naturalisme (redaktøren Meir Goldschmidt<br />

kalder bl.a. hovedpersonen for fornuftsreligionens Clara 53 ) i stedet for den statskirkelige, og<br />

kan derudfra betegnes som kritisk. I forhold til Clara Raphael forklarer Frederik Bajer<br />

Fibigers holdning ud fra personlighedsgrundsætningen, at Gud har villet udtrykke<br />

guddommelige ideer gennem mennesket og samfundet, hvor hvert menneske med Guds<br />

52 Fibiger, M. (1851: 1976) Clara Raphael – Tolv Breve. Medusa: Danmark, s. 57<br />

53 Goldschmidt, M. (1851:1979) Anmeldelse af Clara Raphael. I: Appel, G. (red.) En brevveksling om<br />

kvindens stilling i samfundet. 1851 Lodovica de Bretteville og Meir Goldschmidt. Futura: Danmark, s.<br />

126<br />

23 | S i d e<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


24 | S i d e<br />

kærlighed skal forholde sig til samfundet. Kvinden er i denne henseende overset som aktør,<br />

fordi hun kun anerkendes gennem manden, og hun må med for at den sande menneskelige<br />

idé, Guds billede i mennesket, kan udtrykkes. 54 Kvindens frigørelse virker på den måde, både<br />

i Clara Raphael og i Fibigers tredje udgivelse Minona, synonymt med et religiøst opgør.<br />

Kritikken i forhold til religion vejer tungere i Minona end i Clara Raphael. I en samtale<br />

mellem to af hovedpersonerne, Viggo og hans stedmor Helene, sætter Fibiger religion og<br />

information op mod hinanden. Helene, der er fritænker, udtaler om kirken: ‟Som<br />

”almindelig” kan den ikke bestaae, thi det er en Indbildning som Oplysningen maa<br />

tilintegøre...‟ Viggo svarer derpå: ‟Venter De at Oplysning skal tilintegøre en Magt der har<br />

bestaaet i saamange Aarhundreder, saa tager De fejl...‟ 55 Fibiger sætter her, ligesom hun<br />

gør det i Clara Raphael, oplysningen i højsædet. Oplysning som objekt og begreb er dog,<br />

bogen igennem, meget mere nærværende end i Clara Raphael. Ved et haveselskab<br />

præsenterer forfatteren fx ‟...den oplyste Ungdom...‟, der ’Til Ære for det nittende<br />

Aarhundredes Oplysning...‟ viste deres overtro. 56 Minona anklages af Viggo for at hylde<br />

panteistiske grundsætninger (den menneskelige almagt og enhed med Gud) og dette ses af<br />

ham som fritænkeri. 57 Denne grundlæggende forståelse af Minona som person minder meget<br />

om udgangspunktet for karakteren Clara. Historien udvikler sig på sin vis også på samme<br />

måde, kærligheden er forbudt og skal kæmpes imod. Hvor Fibiger i Clara Raphael virker<br />

mere optimistisk omkring kvindens åndelige frigørelse, og lader Clara ende i et ligestillet<br />

forhold, er slutningen i Minona mere pessimistisk. Minona sygner hen i sin forbudte<br />

kærlighed og dør til sidst. Til trods for, at Minona starter ud som en stærk kvindelig<br />

skikkelse, ligesom Clara, hænger den romantiske fremstilling af kvinden stadig ved, idet<br />

kvinderne henfalder i sygdom ved opgøret med kærligheden. Det negerer dog ikke<br />

emancipationsidéen.<br />

I begge romanerne bruges en kritik af borgerskabet som baggrund for det egentlige budskab.<br />

I Clara Raphael blev beskrivelserne af det landlige borgerskab rost af selv hendes største<br />

kritikere. Bl.a. Meir Goldschmidt skrev: ‟Hine Skildringer af Præsten med Familie og af<br />

Forpagteren og Forpagterkonen ere ganske ypperlige, lyslevende, skjelmsk og<br />

ungdommelige kækt tegnede...‟ 58 Borgerskabet og det selskabelige liv præsenteres som en<br />

del af problemet i forhold til kvindens fastlåsning, og det er en illustration der også bliver<br />

54 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s.33<br />

55 Ibid., s. 122<br />

56 Ibid., s. 129<br />

57 Ibid., s. 122<br />

58 Goldschmidt, M. (1851:1979) Anmeldelse af Clara Raphael, s. 117<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


25 | S i d e<br />

udtrykt i debatten der fulgte af den unge Lodovica de Bretteville. I et brev til Meir<br />

Goldschmidt illustrerer hun bedre end Fibiger den måde borgerskabet kunne fastlåse<br />

kvinden, måske fordi hun selv kom fra det højere borgerskab. Hun skriver bl.a. herom:<br />

‟...naar man er forladt i den Selskabsæske, hvori man er indespærret, og hvis Sider er<br />

Former og utallige Hensyn!‟ 59 Fibiger er tilsyneladende ikke så velkendt med de højere<br />

kredse, men i hendes beskrivelser af borgerskabet formidler hun indirekte både<br />

emancipationsidéen og det religiøse opgør. Fx skriver hun om præstefamilien, at pastoren<br />

virker ortodoks og hans kone, der ellers forstår at bruge ordene, ikke udtrykker nogen tanke.<br />

I hendes andet brev udvides kritikken til dem alle, idet hun noget melankolsk skriver:<br />

‟Personligheder løber sammen for mine Øine, til en jevn Taage, hvori jeg kun skimter Graat<br />

i Graat. Og de kaldes Mennesker!‟ 60<br />

Emancipationen bliver hurtigt mere udtrykkelig. Allerede i tredje brev skriver Fibiger de<br />

rammende ord: ‟For første Gang i mit Liv føler jeg Sorg over at jeg ingen Mand er. Hvor<br />

fattigt og indholdsløst er ikke vort Liv imod deres?‟ 61 Hun taler her videre om kvinden som<br />

et halvt menneske, der, udelukket fra uddannelsessystemet og et intelligent netværk, ikke<br />

formår at udveksle eller kunne sætte ord og begreber på de tanker hun dog har. 62 Fibiger<br />

anerkender her uddannelse som essentielt for emancipationen, omend hendes kritikere ikke<br />

mente at det var konkret nok. Senere i samme brev giver Fibiger nærmest en tale om kvindes<br />

stilling, der i korte træk gengives her:<br />

‟Vor Stilling i Samfundet er sørgelig, og hvorfor?<br />

Hvad Ret have Mændene til at undertrykke os? Thi<br />

underkuede ere vi, om end Lænkerne er forgyldte.<br />

[...]<br />

I Forstand staae vi ikke tilbage for dem, vi<br />

overgaae dem i Enthusiasme og Kraft til<br />

Opoffrelse.<br />

[...]<br />

Vor Forfængelighed gaar ud paa at behage Andre,<br />

og det gjør os afhængige. Det er Forfængeligheden<br />

som drager vor Sjæl fra det Store, som adsplitter<br />

vore Evner, der forenede kunde og skulle have<br />

virket for et stort Maal.‟ 63<br />

59 Bretteville, L. de (1851:1979) En brevveksling om kvindens stilling i samfundet. 1851 Lodovica de<br />

Bretteville og Meir Goldschmidt. Futura: Danmark, s. 19<br />

60 Fibiger, M. (1851: 1976) Clara Raphael, s. 15<br />

61 Ibid., s. 23<br />

62 Ibid., ss. 23-4<br />

63 Ibid., s. 30<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


26 | S i d e<br />

I Minona adresseres emancipationen ikke på samme måde, men borgerskabet kritiseres<br />

stadig. Bl.a. den lokale læge, der, efter af have bekræftet selvmordet på den emanciperede<br />

Tyra, ‟...strax kjendte den Draabe Gift, som var tilbage i Flasken,...[og]...forsømte ikke<br />

denne velkomne Lejlighed til at forøge sin Praxis.‟ 64 Han, der som læge anses som i hvert<br />

fald en del af middelklassen, udstilles som ærgerrig og udspekuleret ved, igennem<br />

landsbysladderen, at udnytte Tyras skæbne. Og det er i denne roman specielt i forhold til<br />

personskildringen af Thyra, at borgerskabet og emancipationen sammenholdes. Thyras<br />

fortid i den pæne overklasse får usædvanligt meget plads taget i betragtning af hendes<br />

betydning for den egentlige historie. Her fortælles hvordan hendes søster, familiens<br />

selskabelige håb, bliver udskudt af familien, efter hun erklærer sin kærlighed til en mand af<br />

lavere stand. Hun dør på tragisk vis kort efter, men hyldes som en helgen i Thyras lille hus,<br />

hvor et portræt af søsteren dominerer. Thyra selv vælger som søsteren at forlade<br />

barndomshjemmet. Hun forelsker sig og bliver gravid, men barnet dør og manden vender<br />

aldrig tilbage efter sin dannelsesrejse. Hendes selvmord følger et gensyn med ham, da han er<br />

i landsbyen for at møde sin nye forlovedes familie.<br />

Følger vi den receptionsteoretiske tilgang til litteraturen, så bliver læseren her bombarderet<br />

med tanker, skæbner og med kritik af det etablerede samfund og af kirken. Denne<br />

information er ikke ny, som det tydeliggøres i næste afsnit i forhold til debatten. Det der er<br />

nyt rent informativt er, at Fibiger tager emancipationsidéen ud af stuerne og pigekamrene og<br />

formidler den gennem et af tidens massemedier. Sat i forhold til Hanssons undersøgelser,<br />

hvor læserne identificerer sig med personerne og lærer af deres tanker og handlinger, kan<br />

Clara Raphael have haft en stærk indvirkning på dens læsere i forhold til, hvor nyt det var at<br />

formulere sig på denne måde, men i høj grad også i forhold til det faktum, at hun nåede ud til<br />

så mange mennesker. Debatten, som tages op i næste afsnit, viser hvorledes vandene skiltes<br />

omkring Fibiger og i hvor høj grad hendes bog skabte røre i samfundet. Den ubestemthed –<br />

med Isers terminologi – bogen fremprovokerede gjorde, at bogen blev afvist af stort set alle.<br />

2.2. Oprøret mod Oprøret<br />

Receptionsteorien kan give en forståelse for, hvorfor debatten delte sig på den måde den<br />

gjorde. I forhold til Fishs fortolkningsfællesskaber er det fx tydeligt at se en deling mellem<br />

64 Fibiger, M. (1954: 1994) Clara Raphael og Minona, s. 207<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


27 | S i d e<br />

dem man kan kalde de reaktionære borgerlige (dem der ønskede forandring) og de<br />

konservative (dem der ønskede at bevare status quo). Emancipation og religion ses som de<br />

informative kerner og det var, med tanke for de reaktioner der mødte bogen efter dens<br />

udgivelse, to emner der repræsenterede indgroede vaner i det danske samfund. Her, ligesom<br />

i Norengs klasseforskelle, ville den allerede indarbejdede fortolkningsstrategi have gjort<br />

bogens informative værdi absurd i manges øjne, fordi den gik så meget imod den etablerede<br />

orden. Den skrivestrøm der var, både for og imod udformningen af og tilgangen til emnerne,<br />

kan på samme tid ses som et udtryk for, at man anså dette skønlitterære værk for farligt og<br />

derfor på sin vis informativt. På den ene side af debatten stod de der frygtede de<br />

informationer den gav, på den anden side de der ikke mente der var nok information.<br />

Emancipationsidéen var ikke ny i 1800-tallet, selvom den endnu ikke helt havde fundet vej<br />

til litteraturen. Lodovicia de Bretteville skriver fx i 1851, at den længe har ‟...ligget og ulmet,<br />

den har spøget lidt omkring i forskjellige Hjerner [...] som enhver ny Tanke, været betragtet<br />

med Mistro...‟ 65 Og som Fibiger erkender i Clara Raphael, blev Rom ikke bygget på én dag 66<br />

– omend hun nok ikke havde forventet at bygningsværket ville blive skudt ned med det<br />

samme. Det der var nyt i Fibigers bog var den udtrykte idé, det klare krav om, at kvinden<br />

skulle anerkendes på lige fod med manden, og samtidig den påstand, at kvinden var på lige<br />

fod med manden både åndeligt og intellektuelt. Læst i dag virker bogen ikke særlig<br />

provokerende, men i konteksten af dens samtid, hvor disse idéer endnu ikke var formulerede,<br />

endsige havde taget deres fulde form, var det et emne der skulle endevendes. Det blev gjort i<br />

aviser og tidsskrifter, datidens massemedie, og blev diskuteret i litterære saloner i Paris,<br />

Berlin og Stockholm. 67 Det er tydeligt igennem hele debatten, at der ikke er tale om en<br />

bedømmelse af et skønlitterært værk. Fra starten forholder anmelderne sig kort til selve<br />

værket og falder så frådende over emancipationsemnet.<br />

2.2.1. Fejden om Clara Raphael<br />

Debatten bestod af 10 flyveskrifter på mellem 25 og 141 sider og mere end 25 indlæg i aviser<br />

og tidsskrifter imellem december 1850 og maj 1851. 68 I Frederik Bajers antologi Klara-<br />

Rafael-Fejden er nogle af de vigtigste indtryk samlet kun 28 år efter fejdens udfoldelse.<br />

Clara Raphael, til trods for sin udgivelsesdato (1851), var tilgængelig for offentligheden<br />

65 Bretteville, L. de (1851: 1979) En brevveksling om kvindens stilling i samfundet, s. 15<br />

66 Fibiger, M. (1851: 1976) Clara Raphael, s. 98<br />

67 Ibid., s. 133<br />

68 Fibiger, M. (1954: 1994) Clara Raphael og Minona, s. 249<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


28 | S i d e<br />

allerede på julebogmarkedet i 1850 og fik sin første trykte anmeldelse i Berlingske Tidende d.<br />

21. december 1850. 69 Anmeldelsen priste, som de fleste efterfølgende indlæg i debatten,<br />

Fibigers evner som forfatter, men stillede sig også kritisk overfor indholdet i bogen. 70 Ved<br />

nytårsskiftet gik det hurtigt, måske fordi, som Bajer pointerer, at udgivelsesdatoen faldt ved<br />

juletid, så folk fra landet kunne nå at få ‟...vekslet Tanker med Slægtninge fra Staden og<br />

omvendt.‟ Som han vælger at formulere det: ‟Det aandelige Frøkorn havde ligesom spredt<br />

sig for alle Vinde i vide Kredse.‟ 71<br />

Hvor meget det spredte sig er svært at sige, men samtidens skribenter og læsere på og af<br />

aviser og tidsskrifter (eksempelvis Dannevirke, Berlingske Tidende, Kjøbenhavnsposten og<br />

Nord og Syd) fattede i hvert fald entusiastisk pennen. Hovedangrebet, som Bajer kalder det,<br />

på Clara Raphael kom allerede d. 10. januar 1851 fra Meir Goldschmidt, stifter af det<br />

politisk-satiriske blad Corsaren og tidsskriftet Nord og Syd. Det er egentlig ham der<br />

centrerer debatten omkring emancipation, som for ham handler om at kunne følge sin egen<br />

lov, og det er efter hans mening lige så lidt forbeholdt manden som det er kvinden. Lodovica<br />

de Bretteville indleder en korrespondance med Goldschmidt, hvis første brev Goldschmidt<br />

offentliggør i Nord og Syd. Selvom hun også stiller sig kritisk overfor Fibigers måde at<br />

fremlægge emancipationsidéen, viser hun dog en del sympati for forfatteren, idet hun spår<br />

hende til at ‟...udvikle sig fra Taage til Klarhed, selv et Lys og lysende for andre.‟ 72 Hun ser<br />

sig uenig i Fibigers romantiske slutning, som forfatteren også senere selv gjorde, 73 og<br />

forudser i stedet, at ‟Kvindens berettigelse som Menneske [...] vil give hende Kraft og Ævne<br />

til at staa ene og forhindre de mange Ægteskaber uden Kærlighed...‟ 74<br />

Bretteville er et eksempel på den ene side af debatten. Hun efterlyser bl.a. i sit brev, at<br />

kvindens opdragelse tages til eftersyn, men det er også det eneste konkrete, hun når frem til i<br />

sin forklaring af, hvad emancipation består af. Det samme kan siges om Fibiger, som heller<br />

ikke når frem til en egentlig emancipationsplan. Det er det kendetegnende kritikpunkt hos<br />

den ene side af debatten, nemlig de der ønskede mere konkrete bud på, hvordan kvinden<br />

skulle emanciperes, for eksempel gennem uddannelse. Der blev fra denne side vist skuffelse<br />

over, at Fibiger ikke gav nogen værktøjer eller viste vejen frem mod kvindens frigørelse. En<br />

af de mandlige deltagere i debatten, journalisten Rudolf Varberg, skrev allerede i december<br />

til Fibigers forsvar på dette punkt, at hun ‟...synes mere at tilsigte en Forandring af Kvinden<br />

69 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s.35<br />

70 Ibid., ss.35-36<br />

71 Ibid., s.36<br />

72 Bretteville, L. de (1851: 1979) En brevveksling om kvindens stilling i samfundet, s. 17<br />

73 Fibiger, M. (1851: 1976) Clara Raphael, s. 131<br />

74 Bretteville, L. de (1851: 1979) En brevveksling om kvindens stilling i samfundet, s. 19<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


29 | S i d e<br />

end umiddelbart af hendes sociale Stilling...‟ 75 Det faldt dog på døve øren, men dette var<br />

også en tid for konkrete politiske tiltag. Bajer kalder f.eks. Fibigers værk ’...et Barn af Femte-<br />

Juni-Grundloven...‟ 76 , ligesom Varberg skrev ‟...hun er et Revolutjonens Barn, Foraaret 1848<br />

har bragt hende til Verden...‟ 77 Dermed sættes forventningerne til Fibiger i relation til den<br />

omvæltning der skete i Danmark ved afskaffelsen af enevælden og indførelsen af grundloven.<br />

Denne side af debatten viser to interessante ting i forhold til det informationshistoriske<br />

aspekt. For det første viser den, at Fibigers ligesindede higede efter information og viden, de<br />

efterlyste den i deres kritik. De ville have konkrete bud på og fakta om, hvordan man kunne<br />

opnå en ligestilling af kvinden med manden. I Flyveposten savner man de våben, hvormed<br />

hun vil kæmpe 78 , og Pauline Worm, som senere spillede en rolle i kvindefrigørelsen, skriver<br />

kritisk, at Fibigers hensigt ‟...snarere er at virke paa Kvinderne end at virke for dem.‟ 79<br />

Omend Worm er enig i idéen om emancipation savner hun en søgen efter og kamp imod<br />

‟...det ondes Kilde i vor borgerlige Umyndighedstilstand...‟ 80 I Fædrelandet savnede den<br />

liberale politiker Hans Egede Schack konkrete forslag til forbedringer af bl.a. pigers<br />

uddannelser. 81 Fibiger prøver at forsvare sin position i sit eget flyvebrev: ‟Friheden skal ikke<br />

erobres, men erkendes – i alt Fald maa Erkendelsen gaa forud for Erobringen‟ 82 og<br />

udvidelsen af kvindens virkekreds ‟...maa komme som en Følge af Emancipatjonen, ikke<br />

betragtes som Emancipatjonen selv.‟ 83 Den voldsomme reaktion, ikke bare mod Clara<br />

Raphael som værk, men mod selve forfatterinden bag det, underbygger for det andet teorien<br />

om, at bogen har haft en værdi som informationskilde. På den ene side stod dets<br />

”tilhængere”, der udviste dyb skuffelse over dets mangel på konkret viden om, hvordan<br />

kvinden kunne emanciperes. På den anden side stod de ”modstandere” der kritiserede bogen<br />

for at gå imod kvindeidealet og imod skønhedstanken især.<br />

Skønhedstanken, eller skønhedsidealet for kvinden, virker til at være det mest nærværende<br />

kritikpunkt i forhold til emancipation. I Berlingske Tidende 11. januar 1851 trykkes et digt<br />

underskrevet En Røst fra Danmarks unge Kvinder, hvor forfatterinden, eller muligvis<br />

forfatteren, i en belærende tone skriver: ‟...ej på mandig Vis bør dette ske; ti da maa<br />

75 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s. 37<br />

76 Ibid., s. 7<br />

77 Ibid., s. 62<br />

78 Ibid., s.61<br />

79 Ibid., s. 65<br />

80 Ibid., s. 66<br />

81 Fibiger, M. (1954: 1994) Clara Raphael og Minona, s. 269<br />

82 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s.116<br />

83 Ibid., s.116<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


30 | S i d e<br />

Skønhedstanken vi fornægte.‟ 84 Bajer drager her en parallel til den første anmeldelse af<br />

Clara Raphael i Berlingske Tidende, hvor den samme skønhedstanke udtrykkes. 85 Af<br />

redaktøren for Flyveposten, Edvard Meyer, kaldes hun en ‟...platonisk Sværmerske, hvis høje<br />

Ideer om Kvindens Berettigelse til Selvstændighed gaa til Grunde i Fornægtelsen af<br />

Kvindens Natur, af al skøn Kvindelig Følelse og Dyd.‟ 86 Kvindens natur, hendes<br />

bestemmelse, er netop det Fibiger anfægter i sin bog. I sin slutning, hvor trivielt det end kan<br />

lyde for os i dag, lader Fibiger sin hovedperson finde en mand, der er villig til at indgå et<br />

forhold som bror og søster, altså ikke-ægteskabeligt. Det var imod selveste skønhedsidealet<br />

af den hengivne hustru og fuldkomne moder, og især Goldschmidts harme er ikke nem at<br />

skjule:<br />

‟...det Indfald, at hun ikke kan opfylde sin Bestemmelse i Verden,<br />

naar hun gifter sig, fører ligefrem til den socialistiske eller<br />

communistiske Fornægtelse af Ægteskabet og Familien.‟ 87<br />

Fibiger kommer selv ind på det i bogen, hvor hun anfægter idéen om kvinden som det<br />

smukke køn med ordene: ‟...Skjønhedens Idee har Gud i os villet udtrykke. Men kun hvad<br />

der er sandt og frit, er ægte skjønt.‟ 88<br />

I løbet af debatten udgiver Mathilde Fibiger selv to flyveskrifter, hvor hun mere udførligt<br />

forsøger at forklare sin forståelse af emancipation. I det første af disse, med titlen Hvad er<br />

Emancipation? Af Sofie A er det klart, at hun føler sig misforstået i debatten. Fra et<br />

informationshistorisk perspektiv er det interessant, at hun udtrykker et ønske om at<br />

kvinderne skal informeres. ‟Kvinderne staar mig nærmest...‟ skriver hun, ‟Oplysning er det,<br />

vi trænger til, Oplysning om Livet.‟ 89 Oplysningsdelen bliver mere klart idet hun skriver:<br />

‟Det er ikke Manden, der skal oplyse Kvinden, men de opvakte i<br />

Aanden, der skulle vække de sovende, de stærke, der skulle støtte de<br />

svage, de rige, der skulle dele deres aandelige Ejendom med de<br />

fattige...‟ 90<br />

Ser vi åndelig ejendom som information eller viden, og det at vække de sovende og støtte de<br />

svage som at dele information eller viden, kan Fibigers mål og formål nemt omsættes til<br />

videndeling og hendes bog til en informationskilde. Det er tydeligt, at hun ser, at ændring er<br />

84 Ibid., s.39<br />

85 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s. 39<br />

86 Ibid., s. 61<br />

87 Goldschmidt, M. (1851: 1979) Anmeldelse af Clara Raphael, s. 125<br />

88 Fibiger, M. (1851: 1976) Clara Raphael, s. 49<br />

89 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s.117<br />

90 Ibid., s.117<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


31 | S i d e<br />

mulig i oplysningen fx i ordene: ‟Vor unge Oplysnings Gudinde, den himmelske Avrora, hvis<br />

Komme bebudes af Dagsskæret i Øst.‟ 91 I det andet flyveskrift, Et Besøg, fremstår hun meget<br />

mere klar og skarp i sit budskab. Det første brev (begge flyveskrifter skrives ligesom Clara<br />

Raphael efter brev-formatet) begynder: ‟Til mine Læserinder.‟ Mændene får her slet ingen<br />

plads. Flyveskriftet tiltaler direkte de kritikpunkter der i debatten blev rettet mod Clara<br />

Raphaels forfatter. Med begyndelser som ‟Hvad I enstemmigt bebrejder mig...‟ 92 og ‟En<br />

anden Anklage er ligesaa hyppigt rettet imod mig:...‟ 93 tager Fibiger til genmæle og<br />

pointerer ‟Hvad jeg protesterer imod, er den gjængse Forestilling, at Manden er det<br />

egentlige Menneske, Kvinden en slags – Gud ved hvad!‟ 94<br />

For at se hvordan Fibigers bog og hele debatten omkring bogen kan betragtes som<br />

informativ, kan vi forestille os en ung pige i 1850’ernes Danmark. Hun har måske, måske<br />

ikke, læst bogen, måske har hun kun hørt om debatten eller læst nogle af indlæggene, som jo<br />

i sig selv udgjorde en informationskilde, og igennem dem gjort sig nogle tanker om, hvordan<br />

hendes fremtid som kvinde skulle se ud – nye tanker, som hun ikke før har hørt nogen<br />

udtale. Hun var måske en af de landslægtninge Bajer omtaler, der hørte om Clara Raphael i<br />

juleferien og sad tilbage med en forvirring eller nysgerrighed uden nogen at diskutere den<br />

med. Der skulle endnu gå nogle årtier før emancipationen rigtigt fik en plads i<br />

danmarkshistorien, men der er ingen tvivl om, at Mathilde og Clara, og hele debatten<br />

omkring dem var med til at sætte gang i den udvikling, der har ført os frem til i dag. Hendes<br />

bog gav ikke bare den information, at kvinder havde berettigelse som mennesker, den<br />

udgjorde også en platform for en langvarig debat, der i sig selv kan betegnes som et forum for<br />

information og videndeling. Hendes budskab var nyt, og det var eksplosivt og provokerende.<br />

I Fibigers egen samtid blev der dog også udtrykt forundring over den reaktion bogen fik.<br />

Edvard Meyer, redaktør på Flyveposten, bemærker om anmeldelserne, at de blev skrevet:<br />

‟...med en Udførlighed og Hæftighed, som om det kunde være et Sidestykke til det<br />

Spandetske Forslag om Trosfrihed.‟ 95 Men hun havde i sidste ende også sine forsvarere.<br />

Sigvald Spandet skrev i Dagbladet i marts 1854 ‟...hun er og bliver dog<br />

Emancipationsideens egentlige Bærer i vort Fædreland.‟ 96<br />

91 Ibid., s.116<br />

92 Fibiger, M. (1851) Et Besøg. I tekstsamlingen Af og om Clara Raphael. Universitetsboghandler C.A.<br />

Reitzel: Kbh, s. 12<br />

93 Ibid., s. 14<br />

94 Ibid., s. 19<br />

95 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s. 61<br />

96 Fibiger, M. (1854: 1994) Clara Raphael og Minona, s. 293<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


32 | S i d e<br />

‟...er man nu saa uheldig at tilhøre et Parti, som paa Grund af<br />

Faatallighed eller Fattigdom intet eget Blad kan holde, maa<br />

dets tilhængere finde sig i – aandeligt talt – at gaa med<br />

Mundkurv paa.‟<br />

Frederik Bajer, Klara-Rafael-Fejden (1879)<br />

‟Blandt Sophies mange Pligter er det ikke den letteste at læse Feuilletonerne i alle Blade.‟<br />

Fritz Jürgensen (1818-1863)<br />

kilde: http://www.ebbemunk.dk/fritz/fritz5.html<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


3. Det offentlige Rum – Tidsskriftet og direkte information<br />

Hvad Vi Vil var kun ét af flere tidsskrifter, der beskæftigede sig med kvindens stilling i<br />

samfundet. Dets stiftere Mathilde og Frederik Bajer havde også stiftet Kvinden og<br />

Samfundet, der udkom fra 1885 og stadig gør det i dag. Hvad der var unikt for Hvad Vi Vil<br />

var dets undertitel organ for kvindesagen, fredssagen og arbejdersagen, som sammendrog<br />

de forskellige socialpolitiske spørgsmål der dominerede store dele af Danmark, og forbandt<br />

dem i én holistisk sammenhæng. Afholdssagen og sædeligheden var to andre emner der fik<br />

plads i bladet, og på den måde var det et talerør for et bredt gennemsnit af befolkningen.<br />

Tidsskrifter generelt blomstrede i tiden omkring århundredeskiftet. Ud fra bilag 1 og 2 kan<br />

der beregnes en markant stigning i antallet af tidsskrifter, der blev indleveret til det kongelige<br />

bibliotek. Omend det kun er en repræsentativ statistik for, hvor mange tidsskrifter der blev<br />

udgivet, og hvor populære de var, så er det alligevel interessant at se en stigning på næsten<br />

37% imellem årene 1890/91 og 1904/05, og en yderligere stigning frem mod 1920 på 54%<br />

(bilag 3)<br />

Der er flere generelle forudsætninger for at se tidsskrifter som informationskilder i forhold<br />

til socialpolitiske forandringer. To af de mest centrale er læsefærdigheden og trykkefriheden.<br />

I Danmark var læsefærdigheden allerede ved indførelsen af Folkeskoleloven i 1814 langt over<br />

gennemsnittet for Europa. I 1860 var det kun 3% af danske værnepligtige der ikke kunne<br />

læse, i modsætning til fx 17% i England og 18% i Frankrig. 97 Ligeledes har man i 1894<br />

registreret i alt 340.834 børn i hele Danmark der fik undervisning (bilag 4), i forhold til at<br />

der blev registreret 478.096 børn i alt i Danmark i alderen 5 til 15 år i 1890 (bilag 5).<br />

Sådanne statistikker er naturligvis hæmmet af forskelle mellem land og by og af andre<br />

forhold, men de giver alligevel et positivt indblik i læsefærdigheden i slutningen af det 19.<br />

århundrede, hvor ca. 71% af Danmarks børn, som minimum, må have været i stand til at<br />

læse. I forhold til trykkefriheden havde Danmark både før og efter Struenses indførelse af<br />

ubegrænset trykkefrihed i årene 1770-72, været underlagt en mere eller mindre streng<br />

censur. Trykkefriheden fik først rigtig indpas ved grundlovens indførelse og<br />

trykkefrihedsloven af 3. januar 1851. I grundloven af 1849, stipuleredes det i kap. VIII,<br />

paragraf 91, at: ’Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog<br />

under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne<br />

97 Haue, H., Olsen, J. & Aarup-Kristensen, J. (1983). Det Gamle Danmark 800-1890. Munksgaard:<br />

Danmark, s. 303<br />

33 | S i d e<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


34 | S i d e<br />

ingensinde paany indføres.‟ 98 Chancerne for at have en indvirkning på socialpolitiske<br />

spørgsmål var, ud fra disse forudsætninger, gode.<br />

I forbindelse med specialet her er fokusset på kvindesagen og arbejdersagen, men i forhold til<br />

at undersøge information er det svært at skille de forskellige sager ad, da de ofte blev brugt i<br />

sammenhæng af hinanden – arbejdersagen og fredssagen søgte støtte hos kvindesagen, og<br />

afholds- og sædelighedsorganisationer bakkede op om arbejdersagen. Denne tværgående<br />

brug af sager er i sig selv interessant, idet det viser et samarbejde i informationsformidlingen,<br />

men det er langt fra den eneste bevidste formidlingsform. Denne del af specialet ser på,<br />

hvordan tidsskriftet som et populært medie brugte information, formidlede den og ikke<br />

mindst manipulerede den.<br />

3.1. Kommercialiseringen af information<br />

Den kommercielle udvikling i forhold til information, som er så kendetegnende for nutidens<br />

informationsalder, ses også i forhold til tidskriftet i det sene 1800-tal. Det kan argumenteres,<br />

og er blevet det i andre sammenhænge (fx Durham Peters, 1988; Weller, 2009), at der sker et<br />

skift i denne periode, hvor informationens værdi som objekt, i stedet for som middel til at<br />

opnå viden, grundlægges. Weller bruger bl.a. Reuters Nyhedsbureau som eksempel på denne<br />

udvikling, hvor information blev betragtet som en decideret handelsvare. Reuters associeres<br />

i dag med internationale nyheder og ikke mindst information om finansverdenen, og det er<br />

Wellers argument, at dets grundlægger Julius Reuter var en af de første mennesker der<br />

adopterede idéen om information som en handelsvare. Information blev af ham, pointerer<br />

hun, betragtet som et objekt og behandlet udelukkende som et produkt der kunne handles<br />

med. 99<br />

I forhold til information i tidsskriftet Hvad Vi Vil er brugsværdien ikke så ligetil at udlede.<br />

Man kunne måske forvente, at denne tendens til at se information som en decideret<br />

handelsvare ikke eksisterer i forhold til Hvad Vi Vil på grundlag af dets emne og dets formål<br />

om oplysning til forbedring af sociale spørgsmål. Det er et naturligt udgangspunkt, at der i<br />

tidsskriftet blev lagt vægt på saglige diskussioner og ikke kommercielle midler og salgstricks.<br />

Derfor er det interessant at se på om der bruges kommercielle midler og i så fald hvordan<br />

98 Grundloven: http://www.danskekonger.dk/biografi/andre/grundloven.html [besøgt 08.05.2011]<br />

99 Weller, T. (2009) The Victorians and Information: a social and cultural history. VDM: USA , s. 42<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


35 | S i d e<br />

informationen blev formidlet i forhold til denne tendens. Der er to elementer i dette, hvoraf<br />

reklamen og visuel information udgør det ene og spændingselementet udgør det andet.<br />

3.1.1. Informationens Brugsværdi<br />

Det mest oplagte element at tage fat på i forhold til informationens kommercielle brugsværdi<br />

er reklamer eller, med et mere bredt begreb, annoncer. Annoncering i forhold til<br />

brugsgenstande og selv-promovering var kendt indenfor den litterære verden lang tid før<br />

Hvad Vi Vil kom på gaden. Indenfor bl.a. bogproduktion brugte man i Danmark kataloger til<br />

at reklamere for egne produkter allerede 1860’erne. Fx blev der hos forlaget Gyldendal trykt<br />

4320 eksemplarer af Forlags- og Commissionsskrifter i 1867 med henblik på julesalget, 100<br />

ligesom annoncer i dagblade og tidsskrifter blev brugt flittigt. Den første egentlige reklame<br />

kom, ifølge Erik Nørgaard, til Danmark allerede i 1665, hvor en hollandsk bogholder<br />

reklamerede for sine færdigheder, men det var først i midten af det 18. århundrede, at<br />

annoncering rigtigt blev inkorporeret i aviserne. 101<br />

Frøland pointerer ganske rigtigt i 1969, at reklamer i tidsskrifter fejlagtigt ikke har været<br />

brugt tilstrækkeligt i undersøgelsesøjemed, fordi de ikke har været relevante at undersøge. 102<br />

Indenfor det informationshistoriske felt er denne vinkel dog meget interessant at medtage,<br />

fordi annoncering siger en del om den måde, man promoverede information på. Specielt i<br />

denne periode burde det være muligt at se en ændring, og en meget mere bevidst<br />

manipulation, i brugen af reklamer, idet den litterære platform – dagblade, aviser,<br />

tidsskrifter etc. – blev langt mere udbredt. Denne tese er bl.a. grundlagt på det skift der ses i<br />

forhold til definitioner af reklamering. I 1898 definerer Illustreret Konversationsleksikon<br />

reklame som:<br />

‟Reklame, fr., opsigtsvækkende Bekendtgørelser især fra<br />

Handlende om deres Varers udmærkede Kvalitet og<br />

overordentlige Billighed. Den overhaandtagende<br />

Reklame i den nyere Tid gaar til de absurdeste<br />

Yderligheder, som ved Udbredelse af Plakater, der<br />

paanødes Publikum, naar det færdes i Gaderne, ved<br />

Udklædning af Bybude og Drenge paa opsigtsvækkende<br />

100 Frøland, A. (1969) Bøger, Bogsalg og Boghandlere omkring 1875. Forening for Boghaandværk:<br />

København, s. 80<br />

101 Nørgaard, E. (1973) Dansk Reklames Barndom eller Røde Næser bortfjærnes med overraskende<br />

Resultat. Bramsen & Hjort: København, s. 7<br />

102 Frøland, A. (1969) Bøger, Bogsalg og Boghandlere omkring 1875, s. 87<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


36 | S i d e<br />

og naragtig Maade, ved bemaling af enhver fri Husgavl i<br />

Byen og paa Landet osv.‟ 103<br />

I 1912 defineres reklame af samme leksikon som:<br />

‟Reklame (fr.; egl. af lat. Reclamo, jeg udråber<br />

gentagende), Bekendtgørelse gennem en Avis, særlig<br />

hvor dette sker i opsigtsvækkende Form; ofte brugt<br />

nedsættende om markskrigerisk Anbefaling. Trods<br />

Misbrug og Overdrivelser udgør Reklamen et vigtigt Led<br />

i Nutidens Forretningsliv og ikke mindst i den moderne<br />

Presse. Den spiller en stor økonomisk Rolle og optræder<br />

under de mangfoldigste Former.‟ 104<br />

Man kan tydeligt fornemme, at reklamen i tiden mellem de to definitioner havde indtaget det<br />

trykte medie og var blevet en essentiel del af pressen, frem for at dominere i gadebilledet.<br />

Fra første udgivelse er Hvad Vi Vils sidste side også dedikeret til Avertissementer. Forholdet<br />

i 1888 mellem sider med reklamer og sider med det faglige stof er ca. 1:7, og det er<br />

interessant at notere, at dette forhold i 1894 er ca. 2:3. De fleste reklamer er for private<br />

virksomheder som fx producenter af visitkort, smykkeforretninger, te-handlere og skoler.<br />

Tidsskriftet bruger dog også en del af pladsen til at reklamere for produkter og<br />

arrangementer der er relevante for dets eget indhold, som fx bogudgivelser,<br />

voksenundervisning og foreninger (se bilag 6). Mange af disse refererer tilbage til bladets<br />

egne interesser – dets udgiver Kvindelig Fremskridtsforening og emner der bliver omtalt i<br />

bladet. Her er det tydeligt, at se det Weller forstår som selv-promovering og selv-referencer i<br />

forhold til de engelske blade hun undersøger i Victorians and Information, London<br />

Illustrated News (LIN) og Penny Magazine. 105 Weller giver eksempler på brugen af disse i fx<br />

LIN, hvor der bl.a. skrives: ‟Probably, in the whole annals of Newspaper History, the<br />

triumphant success of “THE LONDON ILLUSTRATED NEWS” is without parallel.‟ 106 Dette<br />

eksempel skal dog også ses i sammenhængen af bladenes formål, som Weller pointerer ikke<br />

er som saglige nyhedsformidlere. Selvom Penny Magazine formidlede nyttig information,<br />

undgik det bevidst politiske og kontroversielle emner, ligesom LIN var baseret på<br />

underholdning. 107<br />

103 Nørgaard, E. (1973) Dansk Reklames Barndom, ss. 8-9<br />

104 Ibid., s. 9<br />

105 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 91<br />

106 Ibid., s. 93<br />

107 Ibid., s. 90<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


37 | S i d e<br />

Hvad Vi Vil havde et anderledes format end de to engelske udgivelser, idet dets indhold ikke<br />

som sådan er nyhedsbaseret, men derimod gearet imod oplysning i forhold til den<br />

socialpolitiske situation i Danmark. Det var ligeledes ikke et blad der var baseret på<br />

konkurrence, og måske derfor forekommer brugen af selv-promovering og –referencer mere<br />

subtil. Selvom der var en del konkurrenter på markedet, der også oplyste om kvindesagen,<br />

ses den form for aggressiv selv-promovering der forekom i de engelske blade ikke i Hvad Vi<br />

Vil. Det kan tænkes at have grund i bladets formål, hvor den solidaritet der eksisterede<br />

mellem de forskellige sager også fandtes mellem bladene. I 8. udgave trykkes en artikel, der<br />

netop belyser denne solidaritet, i hvert fald i forhold til bladets egen holdning. Artiklen<br />

beskriver til dels, hvordan de andre bladudgivere bekymrede sig for, at Hvad Vi Vil ville<br />

‟...sætte Splid mellem Kvindesagsvennerne‟ 108 Redaktionen, eller Gossip som artiklen er<br />

underskrevet, pointerer her overfor sine læsere, at bladet startede som en hadet lillesøster,<br />

der dog ikke ville splitte familien, men berige den. Ud fra denne solidariske vinkel ville<br />

tidsskriftet ikke kunne drage nogen fordel ved at konkurrere med lignende udgivelser.<br />

Et element Weller også lægger meget vægt på i forhold til de engelske blade, og som er meget<br />

fremkommende i denne periode, er brugen af illustrationer. Der er forbavsende lidt brug af<br />

disse i tidsskriftet. Måske fordi vi i dag er så vant til at billeder følger tekst, men også i<br />

forhold til andre blades brug af illustrationer på denne tid. Weller pointerer fx i den engelske<br />

kontekst, at illustrationer begyndte at spille en mere bevidst rolle i<br />

informationssammenhænge allerede i midten af 1800-tallet. 109 LIN gør sågar brug af det i<br />

deres navn, i forhold til ordet Illustrated, ligesom vi herhjemme havde Illustreret Tidende.<br />

Manglen på illustrationer kan skyldes flere ting: måske var der ikke penge i Kvindelig<br />

Fremskridtsforening i forhold til de ekstra tryk og omkostninger ved at få illustrationerne<br />

lavet, eller måske ønskede man bare ikke at bruge dem, fordi bladet på den måde kom til at<br />

virke usagligt. Den sidste af disse virker som et reelt forslag, idet kvinden netop blev beskyldt<br />

for åndeligt ikke at formå de samme ting som mænd. Det kan have bevirket en ekstra indsats<br />

for ikke at fremstå som et dameblad, men mere som en avis. Det eneste tidspunkt i første<br />

årgang, hvor der decideret bruges en illustration er i december-udgaven, hvor forsiden er<br />

prydet af et stort billede, der denoterer modsætningsforholdet mellem arbejdernes kår og<br />

juletidens overflod (bilag 7). Man har på den måde nok været bevidst om illustrationerne<br />

som visuel information, men af andre grunde ikke formået eller villet bruge dem.<br />

108 Redaktionen (1888a), s. 62<br />

109 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 97<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


38 | S i d e<br />

Illustrationer bruges derimod i forhold til fx portrættering af mennesker der havde betydning<br />

for de sager Hvad Vi Vil stod for. Det virker måske ikke væsentligt i dag, men i det 19.<br />

århundrede blev denne form for formidling populær. Geoffrey Cantor beskriver hvordan<br />

biografiske artikler i tidsskrifter supplerede bogudgivelser og gav tidsskrifter mulighed for at<br />

promovere en bestemt sag. 110 Den biografiske skitse, som Cantor kalder formen, beskrev en<br />

persons liv og levned og formede et basis for oplysning. 111 I Hvad Vi Vil ses denne brug af<br />

biografiske skitser især i den sidste årgang, hvor 4 af 12 udgivelser har en artikel om en<br />

foregangskvinde eller forfatter på forsiden. Det gav et vist samspil mellem tidsskriftet og<br />

læseren, der på den måde kunne få et mere personligt forhold til sagen. Dette element af<br />

samspil ses også i de første årgange, hvor det regelmæssige indlæg Spørgsmål og Svar gav<br />

læserne mulighed for at få svar på deres juridiske spørgsmål. Her kunne man stille<br />

spørgsmål i forhold til sine ansatte, sine rettigheder ved en anholdelse, sin ægtestand etc. Fx<br />

spørger en bekymret brud i forhold til sin formue: ‟Hvad skal jeg gøre for at sikre mig imod<br />

at miste disse Ting, hvis min Mand engang skulde gaa fallit?‟ 112 Dette samspil mellem<br />

bladet og dets læsere kan på sin vis også ses i forhold til det spændingselement der blev brugt<br />

af mange blade og tidsskrifter på denne tid, og som stadig bruges i dag.<br />

3.1.2. Informationens Spændingselement<br />

Føljetonen er et element der gennemgående bliver brugt i Hvad Vi Vil, såvel i det faglige som<br />

i det skønlitterære materiale. Føljeton-genren kender vi i dag bedst fra tv og fra noveller,<br />

men i det 19. århundrede bruges genren også i reportager, hvor referater fra møder,<br />

kongresser o.l. bliver delt ud over en årgang. Den bruges også flittigt af Hvad Vi Vil i<br />

artikler, bl.a. i A. Kr. Dolleris’ artikler Om Menneskelegemet og dets Krav. Forfatterens<br />

formål er her at give ‟...letfattelige og praktiske Oplysninger om de Krav, Legemet gør, for at<br />

Sundheden skal kunne bevares.‟ 113 Det klargøres ikke, hvem Dolleris er, om det er en mand<br />

eller kvinde der skriver, eller om vedkommende har medicinske kvalifikationer. Artiklerne<br />

bærer dog præg af, at forfatteren har en grundviden indenfor anatomi, specielt i den tredje og<br />

fjerde artikel, hvor der gives detaljeret information om lungerne 114 og tuberkel-bacillen 115 ,<br />

årsag til den dengang vidt spredte lungesygdom tuberkulose. Her loves der bl.a., efter<br />

110 Cantor, G. (2004) Scientific biography in the periodical press. I: Cantor, G., Dawson, G. Gooday, G,<br />

Noakes, R, Shuttleworth, S. & Topham, J.R. (red.) Science in the nineteenth-century periodical.<br />

Cambridge University Press: UK, ss. 217-18<br />

111 Ibid., ss. 230-3<br />

112 Redaktionen (1888b), s. 31<br />

113 Dolleris, A. Kr. (1888a), s. 67<br />

114 Dolleris, A. Kr. (1889), s. 106-7<br />

115 Dolleris, A. Kr. (1888b), s. 82<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


39 | S i d e<br />

gennemgangen af tuberkel-bacillen, en opfølgning med henblik på ‟...hvad der kan gøres i<br />

Kampen mod denne vidtudbredte og uhyggelige Sygdom.‟ 116 Disse dramatiske afsluttende<br />

ord minder meget om den måde skønlitterære føljetoner sluttede på cliff-hangere for at få<br />

læserne til at vende tilbage. Samtidig med det faglige materiale løber novelle-føljetoner også<br />

gennem en del eller hele årgange af tidsskriftet.<br />

Denne kontrast mellem den skønlitterære genre og det faglige materiale er underfundig.<br />

Klaus Bruhn Jensen kommenterer fænomenet i forhold til det journalistiske arbejde af<br />

forfatterne Holger Drachmann og Herman Bang, der arbejdede for henholdsvis Dags-Avisen,<br />

og Nationaltidende og Dags-Telegraphen. Her pointerer han, at deres rolle som journalister<br />

understreger det flydende forhold mellem fakta og fiktion der eksisterede på denne tid. 117<br />

Dette forhold bunder i en historisk sammenhæng, hvor den massive brug af føljeton-genren<br />

viser en meget specifik måde at formidle information på, der var kendetegnende for hele<br />

perioden.<br />

Føljetonen blev indført i Danmark af journalist og forfatter Emanuel Balling allerede i 1793,<br />

men blev først optaget med succes i det 19. århundrede, hvor aviser begyndte at trykke bøger<br />

som fraklipningsromaner. 118 Den første danske avis, der brugte føljetonen, var Dagen i 1841,<br />

og her fremstod genren ikke som skønlitterær, men i stedet som kulturformidling. 119 I<br />

præsentationen af dette nye indlæg skrives der bl.a. om det forestående indhold:<br />

‟...Efterretninger om nye, forberedte eller fuldførte Præstationer i alle Fag, og korte<br />

Anmeldelser...‟ Bruhn Jensen beskriver føljetonen som en rodekasse af forskellige genrer, 120<br />

hvor skønlitteraturen først i 1860’erne blev rigtigt etableret i populærpressen. 121 I tiden<br />

mellem 1840-1860 var føljetonen baseret på biografier, rejsebreve o.l., samtidig med at<br />

noveller begyndte at blive brugt. Tidsskrifter, ugeblade etc. fulgte eksemplet med korte<br />

historier, både i det faglitterære materiale og i skønlitteraturen.<br />

Frøland beskriver avisers brug af skønlitterære føljetoner som et tegn på det læsebehov der<br />

eksisterede i Danmark, 122 og pointerer, at det rigtige valg af føljetoner var meget vigtigt for et<br />

blad, fordi den rigtige føljeton kunne øge oplagstallene. 123 Bruhn Jensen pointerer fx, at<br />

116 Dolleris, A. Kr. (1888c), s. 83<br />

117 Jensen, K.B. (red) (2001) Dansk Mediehistorie 1-4. Bind 1: Mediernes forhistorie og 1840-1880.<br />

Forlaget Samfundslitteratur: Danmark, s. 213<br />

118 Hougaard, P. (1996) Om knaldromaner, føljetoner og kolportagelitteratur i Danmark (1). I:<br />

Magasin fra det Kongelige Bibliotek, 11, 3, 3-20, s. 4<br />

119 Jensen, K.B. (red) (2001) Dansk Mediehistorie 1-4, s. 102<br />

120 Ibid., s. 102<br />

121 Ibid., s. 104<br />

122 Frøland, A. (1969) Bøger, Bogsalg og Boghandlere omkring 1875, s. 89<br />

123 Ibid., ss. 96-7<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


40 | S i d e<br />

bestemte føljetoner kunne øge oplagstallet med 10.-12.000 eksemplarer – i nogle tilfælde<br />

med over 40.000 eksemplarer. 124 Redaktøren for Dagbladet understreger dette i 1857:<br />

‟...Tidernes Ugunst har ført det med sig, at et Blad for overhovedet at kunne komme op og<br />

bestaa, nu maa gjøre sig selv til et Stykke af et Leiebibliotek [...] Feuilletonen maa derfor<br />

forløbig vedblive at være degraderet til ‟Tillægsark‟, hvor den ikke kan blive til noget<br />

Ordentligt...‟ 125 Hvor nogle dyrkede den skønlitterære genre, som fx Flyveposten, 126 var<br />

andre altså mindre begejstrede for at måtte overgive sig til dens underholdningsværdi.<br />

Føljetonen, den skønlitterære såvel som den faglige, fastholdte læserne med en spænding der<br />

overgik de politiske holdninger og budskaber. 127 I Hvad Vi Vil er den socialpolitiske<br />

opdragelse sat ind i denne kontekst. I første årgangs novelle-føljeton rives man med ind i en<br />

ung borgerlig kvindes sociale udvikling, idet hun går fra at være selvmedlidende<br />

selskabsdame til en dansk Florence Nightingale. Den socialliberale tone er ikke til at<br />

overhøre, ligesom den også er overdøvende i børnenes juleeventyr i december-nummeret.<br />

At man på denne måde brugte føljetonen, ikke bare til at fange sine læseres opmærksomhed,<br />

men også til at opdrage på dem, går igen i forhold til etikettebøger. I afsnit 4.1. refereres der<br />

til Toni Wellers undersøgelse af etikettebøger i 1800-tallets England, hvor hun argumenterer,<br />

at etiketten blev brugt til at dæmpe de sociale forandringer i samfundet. Det kan sættes ind i<br />

en større sammenhæng. I Novels of Everyday Life citerer Laurie Langbauer bl.a. Bill Bell,<br />

der pointerer, at litterære former er en konsekvens af markeds- og teknologiske kræfter, og<br />

bliver derfor en formulering af en tids værdier. 128 Det relaterer Langbauer til det ideologiske<br />

grundlag i 1800-tallets industrielle kapitalisme, hvor netop serieproduktion var i højsædet.<br />

Hendes pointe er dog, at føljetonen ikke bare replicerede tidens ånd, men var med til at skabe<br />

den.<br />

I forhold til forbrugeren citerer Langbauer fx Jennifer Wicke, der bl.a. mener, at selve<br />

formålet med føljeton-genren er at påpege et behov, der gør læseren til den ideelle<br />

forbruger. 129 Føljetonen bliver, ud fra denne optik, for den industrielle kapitalisme hvad<br />

etikettebogen i Wellers undersøgelse var for den sociale orden. Fra en anden vinkel kommer<br />

Langbauer tættere på Wellers argument om kontrol, idet hun fremlægger Cathrine<br />

Gallaghers syn på 1800-tallets litteratur. Hun mener, at gentagelsen, eller spredningen af<br />

124 Jensen, K.B. (red) (2001) Dansk Mediehistorie 1-4, s. 104<br />

125 Ibid., ss. 106-7<br />

126 Ibid., s. 107<br />

127 Ibid., s. 104<br />

128 Langbauer, L. (1999) Novels of Everyday Life: The Series in English Fiction, 1850-1930. Cornell<br />

University Press: Ithaca, s. 9<br />

129 Ibid., s. 10<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


41 | S i d e<br />

den samme ting, reflekterer en kulturs angst for værdiernes flyvske natur, og at føljetonen<br />

repræsenterede denne angst. 130 Denne analogi er spændende, fordi den reflekterer Wellers<br />

undersøgelse af etikettebøger. Den sætter også informationsformidling ind i en bevidst<br />

dynamisk sammenhæng, hvorfra man kan kontrollere, opfordre, lokke, igangsætte etc. et helt<br />

eller dele af et samfund. Denne dynamik ses mere tydeligt i Hvad Vi Vil i forhold til den<br />

videnskabelige formidling.<br />

3.2. Den videnskabelige formidling<br />

Selvom videnskab i høj grad er noget vi forbinder med nutiden, har den videnskab vi kender<br />

sine rødder tilbage til middelalderen. Oplysningstidens rationalistiske verdenssyn hænger<br />

sammen med udviklingen af den videnskabelige metode i 1600-tallet, specielt indenfor<br />

naturvidenskaben, og det affødte ikke kun en tvivl omkring menneskets verdenssyn, men<br />

også en etableret videnskab i fx det engelske The Royal Society fra 1660 131 og det danske<br />

Videnskabernes Selskab fra 1742. 132 Ordet videnskab denoterer i sig selv et forhold til<br />

information, idet viden, som det pointeres i afgrænsningen, er produktet af information.<br />

Derfor er det ikke unaturligt, at man i 1800-tallet så information fra en videnskabelig vinkel<br />

og brugte videnskaben som et informationsværktøj. Toni Weller viser bl.a. i Victorians and<br />

Information, hvordan Florence Nightingale 133 og Eleanor Sidgwick 134 i 1800-tallet brugte<br />

statistikker til at argumentere for ændringer i forhold til sanitet og uddannelse. I dag ses<br />

statistisk eller videnskabelig information som en essentiel del af det at formidle et budskab,<br />

fordi de er en underbyggende del af informationens validitet.<br />

Selvom Jean-Jacques Rousseau allerede i 1762 refererer til den statistiske videnskab med<br />

citatet ‟Calculators, it is left for you to count, to measure, to compare‟ 135 , så var brugen af<br />

statistikker stadig forholdsvis ny i 1800-tallet. Fx blev den første fuldstændige danske<br />

folketælling først gennemført i 1801 og Danmarks Statistik blev først grundlagt i 1850, i<br />

forlængelse af grundloven, under navnet Det Statistiske Bureau. 136 Statistikker og, i<br />

forlængelse af dem, det videnskabelige sprog, er derfor et vigtigt element at have med i en<br />

130 Ibid., ss. 12-3<br />

131 The Royal Society: http://royalsociety.org/ [besøgt 02.06.2011]<br />

132 Det Kongelige danske Videnskabelige selskab: http://www.royalacademy.dk/ [besøgt 02.06.2011]<br />

133 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, ss. 35-42<br />

134 Ibid., ss. 47-53<br />

135 Rousseau, J. (1993) The Social Contract and Discourses. Jimack, P.D. (red.) J.M. Dent Orion<br />

Publishing Group: Great Britain, s. 256<br />

136 Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/OmDS/Opgaver_profil/Historie.aspx [besøgt 02.06.2011]<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


42 | S i d e<br />

undersøgelse af informationens rolle i 1800-tallet, fordi de her begynder at blive en del af i<br />

hvert fald statens og det akademiske forhold til information. Videnskabelige værktøjer som<br />

statistikker kan ses som underbyggende for tidsskriftets informative grundlag, ligesom<br />

brugen af et videnskabeligt sprog kan ses som en måde at få informationen til at fremstå reel.<br />

I hvilken grad de blev brugt i folkemunde, og hvor meget vægt man som menigmand lagde på<br />

tallenes autoritet, kan vi ikke vide med sikkerhed, men vi kan, igennem brugen af disse<br />

værktøjer i medier som tidsskrifter, udlede noget om hvordan information blev formidlet i<br />

1800-tallet.<br />

3.2.1. Statistikker og det Videnskabelige Sprog<br />

Ser man på tidsskriftet Hvad Vi Vil, som det blev præsenteret i den første udgave i 1888, er<br />

der, fra et moderne synspunkt, en langt mere affektiv end videnskabelig tilgang. Man<br />

fortæller i stormfulde vendinger, ud fra personlige erfaringer og venners historier, om<br />

hvordan den sociale situation ser ud i Danmark. Eksempler på dette findes bl.a. i artiklen En<br />

dansk Landsbyskolelærers udtalelser om fælles Undervisning for Drenge og Piger. Hvad<br />

der i dag ville have været en saglig artikel, underbygget af undersøgelser og statistisk<br />

bevisførelse af resultater fra de enkelte skoler der havde indført fællesundervisning, er denne<br />

artikel baseret på et rent erfaringsmæssigt grundlag – en anskuelse, som forfatteren til<br />

artiklen K. Ottosen beskriver den. Ottosen argumenterer med udsagn som ‟...da tror jeg...‟,<br />

‟...efter min erfaring...‟ og ‟Jeg synes...‟ 137 Ligeledes er det stærkeste argument i en artikel om<br />

gymnastikkens fordele, at forfatterens tjenestepige ‟...kom hjem med røde Kinder og<br />

straalende Øjne og fik en Holdning, saa det var en hel Fornøjelse, og slap for at blive<br />

forkølet hele Vinteren.‟ 138 Manglen på saglige argumenter og bevisførelse i disse artikler skal<br />

selvfølgelig ikke sammenlignes med en nutidig fremgangsmåde. Den står dog så meget i<br />

kontrast til de tiltag der er i tidsskriftet hen imod den mere saglige diskussion vi kender i dag,<br />

at den viser, hvordan synet på information kan have begyndt at ændre sig i denne periode.<br />

I kontrast til den affektive journalistik kan der nemlig flere steder i den første årgang af Hvad<br />

Vi Vil påvises en bevidsthed om, og en bevidst brug af, statistikker og videnskab. Der er flere<br />

eksempler på dette: i forhold til afholdssagen understøttes udsagnene om ædruelighedens<br />

goder med, at de er resultatet af ‟...mange dygtige Videnskabsmænd – ikke væsentlig<br />

engelske Lægers Erfaringer‟ 139 ; i F.G. Nielsens artikel Kvindens sociale Stilling henvises der<br />

137 Ottosen, K. (1888), ss. 33-34<br />

138 Ukendt (1888), s. 55<br />

139 Rathou, E. (1888), s. 60<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


43 | S i d e<br />

ligeledes til en amerikansk videnskabsmands bog som den seneste forskning 140 ; og i en artikel<br />

om kvindelige arbejderes stilling i samfundet, gengives der statistikker fra 1882 med fokus på<br />

stigningen i antallet af kvindelige arbejdere, deres civilstand og mulige fortjenester i de<br />

forskellige erhverv. 141 De statistiske informationer er sparsomme og det kan skyldes to ting,<br />

som redaktionen selv påpeger. I forhold til de nævnte statistikker skrives der bl.a., at<br />

‟Vanskelighederne ved Statistiken her er den, at de fattige skjule...‟ 142 Brugen af statistikker<br />

er altså ikke bare mangelfuld (i en nutidig optik), statistikkerne i sig selv er mangelfulde,<br />

fordi de adspurgte ikke nødvendigvis ville give de oplysninger der blev søgt. Det er et<br />

fænomen der er velkendt gennem historien, hvor fx indsamling af data til administrative<br />

formål, blev mødt med kraftig modstand (se fx Headrick, 2000; Agar, 2003).<br />

En anden årsag til at statistikker ikke blev brugt i overflod, kan måske findes i en artikel om<br />

de kvindelige fagforeninger. Her skrives der i forhold til lønforhandlinger: ‟Arbejderskerne<br />

var ikke fornøjede med Løsningen af Striken, idet de ikke kunde og ikke kan forstaa<br />

Gennemsnitslønnen, som Statistikerne komme med...‟ 143 I arbejderklassen havde man måske<br />

ikke den største forståelse for hvordan statistikker fungerede, og derfor var det muligvis ikke<br />

så hensigtsmæssigt at bruge dem i et tidsskrift, der til dels var sigtet mod arbejderne. I en af<br />

tidsskriftets boganmeldelser ses til gengæld en bredere opfattelse af statistikker i citatet: ‟...da<br />

man ved Statistiken slet ikke kan bevise, at den lovbeskyttede Usædelighed frelser<br />

Samfundet fra Smitte...‟ 144 Dette udsagn gør op med folketroen – i dette tilfælde at de<br />

prostituerede reddede samfundet fra smittefare og generel usædelighed – og viser, at man, i<br />

hvert fald i det akademiske miljø, havde mere tiltro til statistiske beregninger. Redaktionen<br />

på Hvad Vi Vil pointerer også selv denne tiltro, idet de skriver at ‟Det bedste Middel til at<br />

lære Samfundet at kende er Statistiken.‟ 145<br />

At man fra den reaktionære borgerlige side havde tiltro til statistikker underbygges af flere<br />

værker om statistikkens historie. Daniel R. Headrick skriver bl.a., at systemkritikere fandt et<br />

magtfuldt våben i statistikken, der kunne bruges til at udpege mangler og fremlægge<br />

argumenter for forbedringer, 146 ligesom Jon Agar 147 og Peter Burke 148 også giver eksempler på<br />

140 Nielsen, F.G. (1888), s. 74<br />

141 Redaktionen (1888c), s. 43<br />

142 Redaktionen (1888d), s. 43<br />

143 Meyer, J. (1888a), s. 38<br />

144 Boganmeldelse (1888), s. 39<br />

145 Redaktionen (1888e), s. 43<br />

146 Headrick, D.R. (2000) When Information came of Age. Technologies of knowledge in the age of<br />

reason and revolution. 1700-1850. Oxford University Press: Oxford, s. 76<br />

147 Agar, J. (2003) The Government Machine: A revolutionary history of the computer. MIT Press:<br />

Cambridge & London, ss. 86-7<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


44 | S i d e<br />

brug og tanker omkring dette. Det der hos de tre nævnte historikere kan ses som<br />

fællesnævner er, at statistik var et middel til, i første instans, at staten kunne kontrollere<br />

indbyggerne, og, i anden instans, til at indbyggerne kunne stille sig kritisk overfor staten.<br />

Hos Burke giver det sig udslag både i forhold til staten 149 og i forhold til religion, hvor han<br />

pointerer linket mellem indsamling af information og ønsket om at kunne kontrollere<br />

”flokken”. 150 Agar kalder den statistiske fremgang i Storbritannien for en social bevægelse af<br />

eksperter, der ville transformere regeringen, og han opstiller dermed statistik som et våben i<br />

den socialpolitiske kamp. 151 Headrick medtager statistikkens etymologi, og forbinder dermed<br />

statistikken som et politisk værktøj med staten, idet statistik i 1700-tallet blev brugt til at<br />

beskrive studiet af staten. 152 Han pointerer også statistikkens rolle som et politisk værktøj<br />

bl.a. i forhold til dens diskursive rolle hos moderater der ønskede moralske reformer. 153<br />

Udover brugen af statistikker blev det videnskabelige sprog også brugt meget. I Hvad Vi Vil<br />

tilegnes fx en række artikler til medicinsk information, som i tilfældet med A. Kr. Dolleris (se<br />

afsnit 3.1.2.), hvilket vidner om, at det videnskabelige, og specielt det videnskabelige sprog,<br />

gjorde information mere pålideligt. Allerede i 1851 ses denne tendens til at værdsætte det<br />

systemiske og videnskabelige. Den islandske teolog Magnus Eiriksson beklager f.eks., at:<br />

‟Kristus sagde: ”saglige ere de rene af Hjærte; ti de skulle se Gud.” Nu sige denne Verdens<br />

Vise: ”saglige ere de systematiske; ti de skulle blive Gud....‟ 154 Man fornemmer dog også en<br />

stor forskel i skribenternes egen opfattelse og brug af statistikker. Fx kan det udledes af<br />

Johanne Meyers artikel Børnenes Ret og vore Nationaløkonomer, at man også var kritisk<br />

overfor videnskaben, eller i hvert fald den rolle videnskaben spillede. Meyer skriver bl.a.<br />

‟...hvad gør de, de sidde kun og prikke med Tallene i den lille Tabel, sidde og tælle op...‟ 155<br />

J.J. Lachmann mener, at hendes kritik er uretfærdig, da det gælder om at søge og påvise<br />

midlerne til at lave om på tingene, og pointerer at nationaløkonomernes resultater er<br />

tilgængelige for alle. 156 Lachmanns svar er et klart udsagn om, at statistikker ansås som en<br />

kilde til at underbygge information og et værktøj til at ændre samfundet.<br />

148 Burke, P. (2000) A Social History of Knowledge. From Gutenberg to Diderot. Polity<br />

Press/Blackwell Publishers: UK, s. 145<br />

149 Ibid., ss. 118-20<br />

150 Ibid., s. 122<br />

151 Agar, J. (2003) The Government Machine, s. 118<br />

152 Headrick, D.R. (2000) When Information came of Age, s. 68<br />

153 Ibid., s. 89<br />

154 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s. 75<br />

155 Meyer, J. (1888b), s. 18<br />

156 Lachmann, J.J. (1888), s. 34<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


45 | S i d e<br />

I forhold til at Hvad Vi Vil skulle være rettet mod arbejderen, peger brugen af den affektive<br />

og erfaringsbaserede journalistik mod dette. Det kan dog argumenteres, at brugen af det<br />

faglige sprog, i form af statistikker og videnskabelige udsagn viser, at tidsskriftet i høj grad<br />

var rettet mod en højere uddannet klasse. For at afklare dette, kan man spørge, hvem der<br />

egentlig havde råd til at købe tidsskrifter, og derudfra hvem de var rettet imod. Da Hvad Vi<br />

Vil blev udgivet første gang i 1888 udkom det hver 14. dag og kostede 60 øre pr. kvartal. Ved<br />

den sidste årgang i 1894 havde denne pris ikke ændret sig, til trods for at det nu udkom en<br />

gang i ugen. Ser man på den samfundsøkonomiske situation i slutningen af 1800-tallet var<br />

Danmark stadig op til midten af 1870’erne afhængig af landbruget. Det var først i 1880’erne,<br />

at industrialiseringen blev fornyet med kapitalistisk produktivitet, 157 men for den enkelte<br />

arbejder havde dette opsving i økonomien dog ingen egentlig betydning. Ole Ravn bruger i<br />

sin gennemgang af de sociale forhold i Danmark mellem 1865 og 1920 en forbrugerstatistik<br />

fra 1897, og giver et eksempel derudfra på en københavnsk arbejderfamilie á to voksne og to<br />

børn med en samlet årlig indtægt på 1006 kr. Mere end halvdelen af denne indtægt blev<br />

brugt på fødevarer og resten blev fordelt på skatter, husleje, brændsel etc. 158 Som Ravn også<br />

pointerer, var der ikke meget tilbage, når alt var betalt, og ud fra denne optik ville det for<br />

mange nok have været en luksus at holde et tidsskrift.<br />

Prisen for Hvad Vi Vil reflekterer på sin vis dette, idet 2,40 kr. om året i forhold til fx 3 kr. for<br />

et kilo kaffe, har været forholdsvis lavt. Fra en anden kilde får man fornemmelsen af, at<br />

udgifterne til tidsskrifter, ugeblade og lignende kan have vejet tungt i et<br />

arbejderklassebudget. I Nationaløkonomisk Tidsskrift fra 1881 fremstiller Harald<br />

Westergaard arbejderen med en hang til ‟... 10 Øre Subskriptionerne ”Romanbuketten” og<br />

hvad de nu alle hedde, med Olietryk i Tilgift, og han tænker ikke paa, at 10 Øre hver Uge<br />

bliver over 5 Kr. om Aaret og 100 Kr. i 20 Aar...‟ 159 Hvor substantiveret det argument var, er<br />

der ingen forklaring på, men det siger muligvis noget om, at arbejderklassen ikke<br />

nødvendigvis fraså sig retten til at købe trykte materialer. Det er også værd at sammenligne<br />

andre, mere etablerede tidsskrifter, som fx Historisk Tidsskrift, der udkom hvert kvartal i<br />

1907 og kostede 4 kr. årligt, 160 det illustrerede blad Nutiden der i 1881 kostede 2,50 kr. i<br />

kvartalet 161 eller Nordisk Tidsskrift for almendannende og underholdende læsning, der<br />

157 Ravn, O. (1980) Ældre dansk litteratur 2, ss. 10-16<br />

158 Ibid., s. 26<br />

159 Westergaard, H. (1881) Spørgsmaalet om Alderdomsforsørgelse. I Nationaløkonomisk Tidsskrift,<br />

18. bind, 7. hæfte, s, 6<br />

160 Historisk Tidsskrift, 8. Række, 1. bind, 1. hæfte, s. 1248:<br />

http://www.archive.org/stream/historisktidssk65foregoog#page/n13/mode/2up [besøgt 11.06.2011]<br />

161 Nørgaard, E. (1973) Dansk Reklames Barndom, s. 10<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


46 | S i d e<br />

udkom en gang i måneden i 1876 til en pris af 75 øre per blad. 162 Ved siden af disse<br />

eksempler, og i forhold til andre forbrugsgoder, var Hvad Vi Vil relativt billig at holde. Det<br />

må forventes at have været et bevidst valg i forhold til tidsskriftets formål om at oplyse om de<br />

sager det stod for – ikke kun, men også henvendt til arbejderklassen.<br />

3.3. Fra Idéen til Sagen<br />

Et andet interessant karaktertræk ved formidlingen af information omkring kvindens og<br />

arbejderens sociale stilling er den måde man i 1880’erne konsekvent brugte ordet sagen. Det<br />

er interessant, fordi man ikke falder over det på samme måde i periodens tidligere litteratur.<br />

Mathilde Fibiger bruger det i sit flyvebrev Et Besøg, hvor hun fx beklager: ‟Tilgiv min<br />

Utaalmodighed – den kommer af Interesse for Sagen...‟ 163 Men i Clara Raphael, og i hele<br />

debatten omkring bogens tema om emancipation, bruges ordet idé til at beskrive de tanker<br />

man havde omkring kvindens stilling i samfundet. Fibiger selv bruger ordet i sin religiøse<br />

fremstilling af kvindens emancipation, bl.a. i forhold til at Guds idé og verdenens idé ikke<br />

passer sammen, 164 i forhold til skønhedens idé 165 og mere konkret i forhold til<br />

emancipationen som ‟...den store Idee om Menneskeslægtens Enhed...‟ 166 En idé denoterer, i<br />

hvert fald for os i dag, en strøtanke, et indfald eller et enkelt menneskes syn på noget.<br />

Politikens Nudansk ordbog definerer fx en idé som ‟et pludseligt indfald som sætter noget<br />

igang.‟ 167 Der er dog noget mere konkret i Fibigers brug af ordet.<br />

I Goldschmidts anmeldelse af bogen skriver han direkte om emancipationsidéen: ‟Den Idee<br />

eller, som den snarere bør kaldes, det Indfald...‟ 168 I denne nedgørelse af Claras tanker<br />

skaber han dog et skel mellem det vi i dag ville se som en idé, altså et indfald, og det man i<br />

1851 måske har forstået ved en idé, ved at skelne mellem idéen og indfaldet. Senere sætter<br />

han idéen i forhold til bl.a. en teori, 169 hvilket ligeledes foranlediger til at tro, at ordets<br />

betydning muligvis har været anderledes i midten af 1800-tallet i forhold til i dag. Et andet<br />

eksempel på dette er selve debatten omkring bogen, hvor der netop var et krav om<br />

162 Nordisk Tidsskrift for almendannende og underholdende læsning (1876), 1. bind, s. 441:<br />

http://www.archive.org/stream/nordisktidsskri00rolfgoog#page/n441/mode/2up [besøgt 11.06.2011]<br />

163 Fibiger, M. (1851) Et Besøg, s. 50<br />

164 Fibiger, M. (1851: 1976) Clara Raphael, s. 41<br />

165 Ibid., s. 49<br />

166 Ibid., s. 63<br />

167 Politikens Nudansk Ordbog (2005). JP/Politikens Forlagshus: København<br />

168 Goldschmidt, M. (1851: 1979) Anmeldelse af Clara Raphael, s. 125<br />

169 Ibid., s. 127<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


47 | S i d e<br />

information og konkrete værktøjer i forhold til emancipation, som om idéen var et begreb der<br />

krævede information.<br />

I slutningen af 1800-tallet bliver emancipationsidéen til kvindesagen, og denne ændring er<br />

interessant, både fordi overgangen viser en sammenhæng mellem idéen og sagen, og fordi<br />

der i ordet sagen konnoteres en stærkere bevidsthed og et mere konkret udsagn om, hvad<br />

man har med at gøre. På den ene side handler det hverken om damer eller piger, men om<br />

kvinden som kollektivt individ på tværs af klasser. Og på den anden side er det blevet en sag<br />

på lige fod med arbejdersagen, fredssagen, afholdssagen, bibliotekssagen etc. Alle disse sager<br />

havde én ting til fælles; de ville opnå et mål og vejen til det mål var oplysning. Går vi tilbage<br />

til Politikens Nudansk ordbog er en sag konkret, i modsætning til idéens løse indfald, ‟noget<br />

man beskæftiger sig med, fx noget man undersøger eller diskuterer.‟ 170 Den Danske Ordbog<br />

giver et mere udførligt billede af dette, idet den beskriver en sag som ‟... en situation eller et<br />

forløb, som nogen forholder sig til og tænker over, typisk for at nå frem til et bestemt<br />

resultat eller løsningen på et problem.‟ 171 I kraft af undersøgelsens moment er information<br />

en integral del af sagen – den bruges til at underbygge og formidle sagens budskab. Skellet<br />

tyder i hvert fald på, at man imellem 1850 og 1880 begynder at tænke anderledes og bruge en<br />

diskurs der var mere konkret og målrettet.<br />

I Hvad Vi Vil angiver den første udgivelse tonen for denne konkretisering. I de tre første<br />

artikler skitseres sagernes udgangspunkt og formål. For kvindesagen specificeres<br />

bestræbelsen for at åbne alle erhvervsgrene, stille kvinden økonomisk uafhængig, give hende<br />

mulighed for at udvikle sine evner uden hindring fra ‟...stat, kommune, kirke, skole,<br />

arbejdsgiver, mand eller kvinde‟ og skaffe hende borgerrettigheder. 172 I denne introduktion<br />

til kvindesagen er netop de konkrete ting, der blev efterspurgt i debatten omkring Clara<br />

Raphael. I introduktionen til arbejderbevægelsens formål specificeres bestræbelsen for at<br />

skaffe en samfundsmæssig ordning, hvor alle havde adgang til livets goder. Her går man<br />

konkret efter forbedring af de økonomiske vilkår og der gives et bud på, hvordan man kan<br />

fremme sagen igennem kvindernes deltagelse. Sammenslutningen af de to sager ses som<br />

‟...den sikreste Betingelse for en lykkelig Løsning af hele den sociale Ordning‟, 173 fordi<br />

kvindesagen krydsede klassebegrebet – kvindens kamp lå ikke kun i arbejderklassen, men<br />

også i den borgerlige klasse og overklassen. Kvindens rolle som mor blev også set som<br />

170 Politikens Nudansk Ordbog (2005).<br />

171 Den Danske Ordbog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sag [besøgt 01.06.2011]<br />

172 Redaktionen (1888f), s. 2<br />

173 Redaktionen (1888g), s. 3<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


48 | S i d e<br />

essentiel i denne henseende, ligesom den blev det i andre sager, da hun igennem opdragelsen<br />

af sine børn fastsatte familiens værdier.<br />

Et andet element der bekræfter en større bevidsthed i diskursen, er de ting man i størstedelen<br />

af bladet vælger at rapportere om. Gennemgående bringes der kortere eller længere<br />

reportager fra møder, fx Nordisk Kvindesagsmøde, De kvindelige Fagforeningers Møde, Den<br />

2. skandinaviske Fagforeningskongres og reportager fra udenlandske kongresser i bl.a. USA<br />

og Frankrig. Sagen får også en historik, fx i artiklen De kvindelige Fagforeninger, som giver<br />

en historisk oversigt over fremkomsten af fagforeninger for kvinder, og dermed også over<br />

kvindernes arbejdskamp. 174 Dette medvirker alt sammen til at sagens formål sættes ind i en<br />

større historisk og international sammenhæng, men det er også med til at give sagen det<br />

Reinhart Koselleck kalder et erfaringsrum.<br />

Koselleck er interessant at bruge i denne sammenhæng, fordi hans begreber erfaringsrum og<br />

forventningshorisont viser en anden dimension af udviklingen i brugen af information. Kort<br />

forklaret er disse begreber historiske kategorier, hvori der defineres et dynamisk forhold<br />

mellem kollektive erfaringer og fremtidige forventninger. Koselleck selv beskriver det<br />

således: ‟...erfaring og forventning er to kategorier, der egner sig til at tematisere historisk<br />

tid, idet de sammenfletter fortid og fremtid.‟ 175 I hans tese ligger, at historisk tid forandrer<br />

sig og at denne forandring kan ses i ændringer i konstellationen af erfaring og forventning. 176<br />

I et eksempel beskriver han dette i forhold til den agrare verden, hvor erfaringer i forhold til<br />

landbruget var overleverede gennem generationerne. Ligeledes var den teknologiske<br />

udvikling på et plan, hvor man havde tid til at tilpasse sig udviklingerne, uden at ens<br />

erfaringsbase blev forstyrret. Udfaldet af dette var, at man havde nogle forudbestemte<br />

forventninger (forventningshorisont) i forhold til de kollektive erfaringer man havde<br />

(erfaringsrummet).<br />

I forhold til information kan man sige, at der i starten af det 19. århundrede var et<br />

erfaringsrum for hvad information var og hvilket formål information havde. Ligesom i<br />

eksemplet med den agrare verden var udviklingslinjerne, af både begrebsliggørelsen og<br />

medierne gennem hvilke information blev formidlet, på et relativt roligt plan, i hvert fald<br />

indtil midten af det 17. århundrede. Her begyndte oplysningstidens idéer og tanker om<br />

verdenen at formes, og man gjorde op med det statiske verdenssyn der havde domineret.<br />

John Durham Peters (1988) giver en udmærket analyse af udviklingen i forståelsen af<br />

174 Meyer, J. (1888c), ss. 37-8<br />

175 Koselleck, R. (2007) Begreber, tid og erfaring. Hans Reitzels Forlag: Danmark, s. 32<br />

176 Ibid., s. 32<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


49 | S i d e<br />

information fra det 17. til det 20. århundrede, hvor informationens betydningsdannelse<br />

skiftede fra en metafysisk til empirisk form og forplantede sig udenfor individet. Udviklingen<br />

i oplysningstiden og frem mod slutningen af det 18. århundrede af den vesteuropæiske<br />

tankegang, i forhold til naturvidenskaben og religion specielt, men også den teknologiske<br />

udvikling, gjorde, ifølge Durham Peters, at man begyndte at se anderledes på information. I<br />

det 19. århundrede kan denne tendens ses som intensiveret i kraft af den ændring der var<br />

sket i forholdet mellem erfaring og forventning. Dette relaterer Koselleck specielt til det<br />

religiøse opgør, hvor forventningshorisonten i forhold til den kristne eskatologi havde ligget i<br />

det hinsides, og egentlig været udenfor menneskets kontrol eller virkeevne. Igennem et mere<br />

kritisk syn på religionen, tjente målsætningen om fuldkommenhed til at forbedre tilværelsen<br />

og muliggjorde forestillingen om en åben fremtid. 177<br />

Også i erfaringsrummet havde oplysningstiden en effekt, idet fx menneskets erfaringer om<br />

verdenens opbygning fik modstand. Koselleck ser her en sammenhæng med begrebet<br />

fremskridt, der opstod i slutningen af det 18. århundrede, og som byggede på de nye<br />

erfaringer man fik igennem bl.a. teknologisk- og industriel udvikling og opdagelsesrejser. 178<br />

Naturvidenskaben og den evidensbaserede viden gjorde unægteligt meget for at give nye<br />

kollektive erfaringer, der må have virket modstridende mod de forventninger man havde.<br />

Koselleck udtrykker det således: ‟De nye erfaringer [...] rakte ikke til, at der deraf kunne<br />

udledes forventninger om fremtiden [...] grænserne for erfaringsrummet og horisonten for<br />

forventning trådte fra hinanden.‟ 179 Denne differentiering ser Koselleck som en årsag til<br />

netop de forandringer der blev dominerende i og omkring det 19. århundrede. Det skal<br />

forstås på baggrund af, at udvikling, og dermed erfaringer, ikke længere strakte sig over<br />

generationer, men forekom hurtigere og hurtigere og forårsagede et pres der ikke kunne<br />

holdes nede. 180<br />

Kosellecks teori giver en indgangsvinkel til hvorfor disse forandringer forekom, men også<br />

hvorfor diskursen ændrede sig. Følger vi Kosellecks tankegang, så skaber forskubbelsen<br />

mellem erfaringsrummet og forventningshorisonten forandringer, fordi der bliver plads til at<br />

bestemme over sin egen skæbne. Det kan på samme tid have ændret selve diskursen<br />

omkring emancipation, hvor den mindre konkrete idé bliver til den meget konkrete sag, og<br />

hvor værktøjer, som dem der ses i tidsskriftet, bruges til at skabe en egen<br />

forventningshorisont.<br />

177 Ibid., ss. 40-41<br />

178 Ibid., ss. 41-43<br />

179 Ibid., s. 43<br />

180 Ibid., s. 46<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


50 | S i d e<br />

‟Den første Betingelse for Velopdragenhed er overhovedet at kunne<br />

kede sig med Anstand. Tænk på de Kongelige!‟<br />

Emma Gad, Takt og Tone<br />

„Det gaar med Dannelsen ligesom med Frimureriet: kun faa<br />

ere de virkelig indviede; de, hvis Opdragelse endnu ikke er<br />

fuldendt, maa holde sig til visse udvortes Tegn og Symboler.‟<br />

J.L. Heiberg<br />

Kilde: http://www.logicmgmt.com/1876/etiquette/etiquette.htm<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


51 | S i d e<br />

4. Det gode selskab – Etikettebogen som informationskilde<br />

I 1800-tallet og i starten af det 20. århundrede var Danmark, ligesom resten af Europa,<br />

underlagt store forandringer både politisk, økonomisk, socialt og kulturelt. Flere havde bosat<br />

sig i byerne efterfølgende industrialiseringen, landboreformerne havde givet mere frihed til<br />

bønderne, koleraepidemien i København og det efterfølgende fald af voldene udvidede<br />

hovedstaden og et nyt middelklasseborgerskab, der ikke hørte ind under den aristokratiske<br />

elite, blev etableret. Desuden satte Englandskrigene (1801-1814), Treårskrigen (1848-1850)<br />

og senere Slaget ved Dybbøl (1864) dybe ar i det danske sind. Alt dette medførte i Danmark<br />

en mangel på social stabilitet, som måske kan forklare hvorfor etikettebøger blev populære i<br />

mange hjem. Emma Gad pointerer genrens generelle popularitet i sit forord til Man Skal<br />

Aldrig, hendes oversættelse af den engelske Don‟t, som hun skrev solgte i hundredetusinder<br />

eksemplarer i England og Amerika, samt i den tyske oversættelse Es schickt sich nicht i<br />

Tyskland og Østrig. 181<br />

Som genre har etikettebogen eksisteret siden renæssancen, hvor den blev udgivet i hele<br />

Europa. I Danmark udkom allerede i 1568 Niels Bredals Børnespejlet, hvor de borgerlige<br />

børn, igennem vers, blev belært om god opførsel. Den renæssance-humanistiske hollænder<br />

Erasmus af Rotterdams bog om manerer fra 1530 udkom på dansk i 1689 under titlen En<br />

liden Bog om Høviskhed i Børnesæder 182 og i 1788 udkom Adolph von Knigges Über den<br />

Umgang mit Menschen, der senere blev oversat til dansk under titlen Kunsten at omgaas<br />

Mennesker. Den danske August Musséns God Tone i alle Livsforhold udkom i 1883, og der<br />

har sikkert været flere endnu, som tiden er løbet fra. I dag kender de fleste kun Emma Gads<br />

Takt og Tone fra 1918.<br />

Toni Wellers undersøgelse af engelske etikettebøger er underliggende for udformningen af<br />

denne del af specialet, fordi hun belyser to meget interessante aspekter af etikette. Det første<br />

aspekt er den sociale kontrol etikettebøger muligvis har udøvet i et samfund, der undergik så<br />

mange forandringer. Det andet er den sociale netværksdannelse og mobilitet etikettebøgerne<br />

muliggjorde. Ud fra et informationshistorisk perspektiv er begge disse interessante, fordi de<br />

viser etikettebøger som mulige informationskilder og belyser, hvordan man i det sene 19. og<br />

tidlige 20. århundrede formidlede og brugte information meget bevidst. Det følgende afsnit<br />

ser derfor nærmere på disse to aspekter i en dansk kontekst og med nye vinkler.<br />

181 Gad, E. (1886: 2001) Man Skal Aldrig. Oversigt over de almindeligste fejl og misgreb i omgang og<br />

sprog. Askholms Forlag: Danmark, s. 9<br />

182 Den Store Danske:<br />

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Kulturhistorie-<br />

_middelalderen/etikette [besøgt 18.05.2011]<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


52 | S i d e<br />

4.1. Etikette som kontrolmekanisme<br />

Toni Weller argumenterer i Victorians and Information, at engelske etikettebøger gennem<br />

det 19. århundrede havde form af adfærdsmanualer, i modsætning til det mere moralske<br />

format i det 17. og 18. århundredes høflighedsbøger (courtesy books). Høflighedsbøger fulgte<br />

noblesse oblige (adel forpligter) doktrinet og var derfor baseret på den korrekte måde at være<br />

på, frem for de korrekte ting at gøre. De blev skrevet af adelen til landadelen 183 , hvorimod<br />

etikettebøgerne stort set blev skrevet af og til middelklassen. 184 Weller viser hvordan<br />

etikettebøgerne fungerede som en bottom-up regulering – i modsætning til en retsgyldig top-<br />

down regulering –, hvorigennem det højere samfundslag forsøgte at kontrollere de<br />

forandringer, der fulgte den massive tilflytning til byerne, ændringer i økonomiske og<br />

politiske forhold og i det sociale stratum, samt i kommunikationsveje og transport. 185 Hun<br />

ser etikettebøgernes konformerende rolle og kodificerede format som en forlængelse af den<br />

regulering og kodificering der blev indført i forhold til informationsteknologier og<br />

infrastrukturer i bl.a. regeringen og forretningsverdenen i det 19. århundrede. 186 Heri<br />

gengives Langbauers fortolkning af føljeton-genrens dynamiske virkning, gennemgået i afsnit<br />

3.1.2.<br />

Wellers undersøgelse dækker hele det 19. århundrede og selvom hendes geografiske ramme<br />

udelukkende er engelsk, er den alligevel medtaget, idet det i den danske kontekst ikke har<br />

været muligt at finde litteratur at sammenligne med for hele perioden. Det nærmeste vi<br />

kommer til en sammenligning, er Adolph von Knigges Kunsten at omgaas Mennesker, der<br />

udkom i 1788 og senere blev oversat til dansk. Knigge var uddannet hofjunker og<br />

finansassessor og bevægede sig i det højere samfundslag, men han var også<br />

oplysningstænker. 187 Selvom hans bog ligger et stykke udenfor den angivne tidsperiode, er<br />

han interessant at have med som kontekstuel reference, både fordi Danmark og Tyskland<br />

kulturelt lå, og stadig ligger, tæt op ad hinanden, og fordi bogen også havde et dansk<br />

publikum. Desuden bliver Kunsten at omgaas Mennesker set som inspirationen for<br />

etikettebøger helt frem til Gads tid. 188 Wellers undersøgelse af engelske etikettebøger dækker<br />

183 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 60<br />

184 Ibid., s. 67<br />

185 Ibid., s. 66<br />

186 Ibid., ss. 68-9<br />

187 Knigge, A. (1788: 1993) Kunsten at omgaas Mennesker. Nyt Nordisk Forlag: København, uddrag af<br />

det oprindelige forord.<br />

188 Alenius, M. (1997) Digternes Paryk: studier i 1700-tallet: et festskrift til Thomas Bredsdorff.<br />

Museum Tusculanums Forlag: Danmark, s.120<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


53 | S i d e<br />

på den måde en usynlig periode i Danmark mellem Knigges udgivelse i 1788 og August<br />

Musséns i 1883.<br />

Et andet grundlag for at bruge Wellers undersøgelse er, at der er visse paralleller mellem det<br />

danske og engelske samfund på dette tidspunkt, og her er det interessant at sætte Wellers<br />

undersøgelse i kontrast med danske etikettebøger. Historiker Palle Lauring kalder fx denne<br />

periode i Danmark for snerpet og victoriansk, 189 en betegnelse der også kendetegner England.<br />

I forhold til etikette som kontrolmekanisme er Wellers hovedargument, at de eksterne<br />

forandringer i høj grad var med til at destabilisere et samfund, der i mange århundreder<br />

havde været underlagt en streng social klassedeling og politisk orden. De samme tendenser<br />

ses i Danmark på denne tid. Derfor er det første spørgsmål i denne del af afsnittet, om der er<br />

belæg for, at de danske etikettebøger og informationerne i dem blev brugt som kontrolmiddel<br />

overfor disse forandringer.<br />

4.1.1. Selvregulering og Konformitet<br />

Weller pointerer, at litteraturen omkring etikette har haft tendens til at se etikettebøger som<br />

en manifestation af en stigende bekymring omkring tidens moral, men at dét ikke tilgodeser<br />

den kollektivt regulerende effekt af bøgerne. 190 Hun argumenterer, at det enstemmige skift<br />

der ses i stil og sprog fra 1830’erne og frem tyder på, at bøgerne havde det underliggende<br />

formål at standardisere, eller konformere, adfærd. 191 Hendes hovedargument i denne<br />

påstand er, at England – ligesom det var tilfældet i Danmark – ikke oplevede den<br />

revolutionære tilstand, som store dele af Europa gjorde i og omkring det 19. århundrede,<br />

efterfølgende den franske revolution i 1789. I forhold til den franske revolution pointerer<br />

John Merriman fx, at den gængse historiografi omkring de voldsomme begivenheder i<br />

Frankrig fremstillede dem som et uundgåeligt udfald af en bourgeoisi-opstand mod den<br />

etablerede adel. 192 Bourgeoisi- eller middelklassen voksede frem i hele Europa og det er<br />

interessant, at selvom den revolutionære stemning også nåede England og Danmark, fik den<br />

ikke de store konsekvenser her. Grundloven blev trods alt indført uden afhuggede hoveder.<br />

Som Weller også erkender, er der flere grunde til det, men etikettebogen giver en alternativ<br />

189 Lauring, P. (1965) Ude og inde i København 1850-1920. Gyldendal: Denmark, s. 97<br />

190 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 64<br />

191 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, ss. 64-5<br />

192 Merriman, J. (2004) Modern Europe: From the renaissance to the present. W.W. Norton &<br />

company: USA, s. 515<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


54 | S i d e<br />

vinkel på, hvordan information eller viden spillede en vigtig rolle i stabiliseringen af<br />

samfundet. 193<br />

I 1800-tallets England, argumenterer Weller, medvirkede de store forandringer til at<br />

udvortes selvregulering blev mere relevant end den indre, moralske selvforbedring der var<br />

gået forud for det 19. århundrede. 194 Hun pointerer, at etikettebøger fra 1830’erne og frem<br />

reflekterede dette, idet de var udformede som lister over korrekt og ukorrekt adfærd. De var<br />

derfor mere praktiske end filosofiske i format. 195 Sammenligner man Knigge med Mussén og<br />

Gad, ses der også et stort stilistisk skel mellem ham og de to senere forfattere. Selvom Knigge<br />

indledningsvist gør det klart, at han skriver til<br />

‟...Personer, [...] der ivrigt stræber efter at komme frem i<br />

Verdenen, at opnaa Lykke for sig selv og andre...‟ 196 ,<br />

så er hans bog meget moralsk anlagt. Disse personer er, ifølge Knigge, nemlig personer ‟...der<br />

forener god Vilje og sand Hæderlighed...‟ 197 Knigge skriver også flere steder om læserens<br />

indre følelsesverden og moral, fx ‟Vaag fremfor alt over at du aldrig mister din indre Tillid<br />

til dig selv...‟ 198 Gad derimod taler, ligesom Mussén, om de ydre forhold: båndet i hatten, den<br />

rette påklædning, den rigtige tiltaleform, og i forhold til selskabslivet gennemgås regler om<br />

alt fra titler og ordener, til ankomst og præsentation, samt borddækning, mad, betjeningen<br />

og ikke mindst rygning. Endda hvordan man skulle håndtere glemte sager er medtaget hos<br />

Gad. 199 Disse ting bliver ikke bragt op hos Knigge.<br />

Musséns etikette er meget lig Gads i dens praktiske format, omend mere rigid. Man kunne,<br />

skrivestilen og sproget foruden, foranlediges til at tro, at ikke meget havde ændret sig på de<br />

25 år, der var gået mellem udgivelserne. Rangorden, 200 regler for visitter, 201 visitkort, 202<br />

begivenheder 203 og også påklædning 204 får en praktisk gennemgang hos Mussén, ligesom hos<br />

193 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 67<br />

194 Ibid., s. 63<br />

195 Ibid., p. 61<br />

196 Knigge, A. (1788: 1993) Kunsten at omgaas Mennesker, s.28<br />

197 Ibid., s.28<br />

198 Ibid., s.46<br />

199 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone. Hvordan vi omgaas hinanden. Gyldendalske Boghandel:<br />

Danmark, ss. 93-128<br />

200 Mussén, A. (1883) God Tone i alle Livsforhold. V. Pio’s Forlag: Kjøbenhavn, s. 38, s. 133, s. 165, ss.<br />

167-68<br />

201 Ibid., ss. 56-62<br />

202 Ibid., s. 56<br />

203 Ibid., ss. 189-90, ss. 191-92, ss. 194-95<br />

204 Ibid., s. 120, ss. 161-62<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


55 | S i d e<br />

Gad. Ved selskaber, være det sig til middag eller til te, 205 har Mussén dog en mere udførlig<br />

etikette end Gad, hvor han til dels gennemgår den korrekte brug af bestik: ‟Ved Formaden<br />

bruger man kun Ske, ikke Kniv eller Gaffel [...] Til Fiskeretter maa man ikke bruge Kniv<br />

men kun Gaffel [...] Man maa ikke spise med Kniven...‟ 206 Ligeledes omkring dans ved et bal<br />

er etiketten udlagt mere som instrukser: ’Herren maa aldrig snurre sin Dame som en Top<br />

eller gøre alt for korte eller abrupte Drejninger [...] thi en saadan Maade at Danse paa<br />

minder om Danseboden og er bandlyst fra det gode Selskab.‟ 207<br />

Det vidner om, at der i Danmark i 1880’erne, i hvert fald hos Mussén, lægges vægt på meget<br />

strenge regler, jf. Wellers kodificering. Men Mussén giver også vidnesbyrd i retning af<br />

Wellers beskrivelser i forhold til det at være moralsk og at fremstå moralsk, der deler<br />

etikettebøger og høflighedsbøger. Han beskriver fx de mennesker der ikke har en iboende<br />

forståelse for selskabslivet:<br />

‟De fleste af disse betragte hine og lignende Regler som tilfældige<br />

Former, hvilke man i det selskabelige Liv er nødt til at underkaste<br />

sig, saa længe de ere gældende, men gerne kunne vige Pladsen for<br />

andre, naar det maatte behage Tilfældet at indføre saadanne.‟ 208<br />

Problemet omkring moralen tages her op og kritiseres, og Mussén virker på den måde bevidst<br />

om, at der er sket et skift. Samtidig vidner hans kritik om, at han stadig holder fast i moralen<br />

som grundlæggende for god tone. Det ses mere direkte i citatet:<br />

‟Det falder aldrig disse Mennesker ind at betragte høfligheden i<br />

dens Forbindelse med Kulturen, og denne i sin Enhed med<br />

Moraliteten. Tværtimod adskille de disse som Modsætninger<br />

og vide at anføre Eksempler paa høflige Folk, som er<br />

umoralske...‟ 209<br />

Han giver på den måde belæg for at se det skift Weller pointerer i en engelsk sammenhæng<br />

også i den danske kontekst, men han viser også, at moralen stadig er en del af det danske<br />

samfund i 1883.<br />

Musséns tilgang til etikette peger på, at det skift Weller ser i 1830’erne i England kommer<br />

senere i Danmark, idet de elementer hun påpeger som selvregulerende også begynder at tage<br />

form hos Mussén, men deler plads med moralen. Samfundets selvregulering var, ifølge<br />

205 Ibid., s. 125<br />

206 Ibid., s. 80<br />

207 Ibid., ss. 111-12<br />

208 Ibid., s. 12<br />

209 Ibid., s. 13<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


56 | S i d e<br />

Weller, baseret på en konformitet af samfundets normer, hvilket specielt ses i etiketten<br />

omkring påklædning. Weller fremfører eksempler, hvor dette decideret udtrykkes, fx i The<br />

Book of Fashionable Life fra 1845, 210 og det er noget der også giver genklang i de danske<br />

eksempler, omend det ikke direkte kommunikeres. Hos Mussén i 1883 bemærkes det i<br />

forhold til påklædning, at ved visitter ‟...møde Herrerne i sort frakke, ny høj hat og lyse (men<br />

ikke hvide) handsker; linnedet maa være skinnende hvidt.‟ 211 I 1918 pointerer Gad mindre<br />

striks, at ‟Det maa tilraades Damer i deres Paaklædning at tage mere Hensyn til deres<br />

Personlighed end til Modens øjeblikkelige Krav...‟ 212 Ved første øjekast er der forskel mellem<br />

de to bøgers etikette, men selv i 1918 er Gad meget opmærksom på konformiteten. Bl.a.<br />

skriver hun i forhold til den daglige påklædning, at bestemt viden om hvilken påklædning,<br />

der passer til hvilket klokkeslet, er det vigtigste – tillige med omhu og renlighed. 213 I forhold<br />

til selskabelig påklædning noterer hun endda, at værten for selskabet kan tænkes, at skifte<br />

tøj, ‟...for at berolige Gæster...‟ 214 Det er dog interessant i den danske kontekst, at Knigge<br />

også i 1788 mht. påklædning skriver: ‟Klæd dig ikke under din Stand, ikke over og ikke under<br />

din Evne; ikke fantastisk, ikke broget, ikke unødvendigt prægtigt, glimrende eller kostbart,<br />

men propert og smagfuldt...‟ 215<br />

Hvis vi tager udgangspunkt i påklædning som et konformerende værktøj, kan det at Knigge<br />

medtager påklædning i sin etikettebog selvfølgelig bruges som et argument imod et skift i<br />

etikettebøger til konformerende kontrolmekanisme i det 19. århundrede. Men Knigges<br />

anvisninger er ikke så omfattende, som de er i de senere etikettebøger. Han tilråder proper<br />

og smagfuld påklædning, men giver ingen egentlig anvisning om hvad det er. Hos Mussén og<br />

Gad bliver man taget mere ved hånden. Og ser man påklædning som den egentlig altid har<br />

været – en ydre tilkendegivelse af konformitet og tilhørsforhold – så kan Wellers pointe ses<br />

som valid, også i en dansk kontekst. Alt fra militære, religiøse og politiske<br />

beklædningsgenstande, populærkulturens efterligninger og i nyere tid musikkens<br />

genrebestemte påklædning, har det ene formål at tilkendegive tilhørsforhold. Det sås<br />

allerede 1700-tallet i påklædningen, og ikke mindst kopi-selvmordet, fra Goethes Die Leiden<br />

des jungen Werthers fra 1774. Hos Mussén og Gad er den daglige påklædning på samme<br />

måde underlagt en forståelse af tilhørsforhold i relation til status og klasse.<br />

210 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 77<br />

211 Mussén, A. (1883) God Tone i alle Livsforhold, s. 60<br />

212 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, s.50<br />

213 Ibid., s. 49<br />

214 Ibid., s. 101<br />

215 Knigge, A. (1788: 1993) Kunsten at omgaas Mennesker, s. 73<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


57 | S i d e<br />

I forhold til den manglende moral i etikettebøger, opstiller Weller en meget skarp deling<br />

imellem 1700-tallets høflighedsbøger og 1800-tallets etikettebøger, men i den danske<br />

sammenhæng er der hos de to forfattere, der kronologisk ligger længst fra hinanden, Knigge<br />

og Gad, også en del overliggende aspekter. Fx i forhold til omgangen med andre mennesker<br />

skriver Knigge:<br />

‟Den, hvem det er om at gøre at erhverve sig varig<br />

Agtelse og som vil forhindre, at hans Tale skal støde<br />

nogen eller være til Forargelse [...] bør ikke uafladelig<br />

krydre Samtalen med Eder, Bagvaskelse og smaa<br />

Ondskabsfuldheder.‟ 216<br />

Gad skriver, i forhold til opførsel overfor gæster,:<br />

‟Intet gør et mere ufint Indtryk, end naar en Værtinde udtaler<br />

sig nedsættende eller latterliggørende om en af sine Gæster til<br />

det øvrige Selskab...‟ 217<br />

Med øje for forvaltning af husholdningen skriver Knigge:<br />

‟ Giv altsaa din Hustru [...] en lille Sum at anvende til Toilettet,<br />

til hendes Smaafornøjelser, til velgørende Øjemed, og forlang<br />

intet Regnskab derfor!‟ 218<br />

Hos Gad formuleres dette:<br />

‟Giv Deres Hustru egne Penge til sit personlige Forbrug, saa<br />

rigelig som muligt og betragt det som Lønnen for hendes<br />

Stilling som Husmoder.‟ 219<br />

Disse få eksempler illustrerer, at etikettebøgers informationer siden 1700-tallet og frem til<br />

det 20. århundrede har haft ligheder. Det kan dog argumenteres, at informationerne<br />

overvejende bevæger sig mod det praktiske format og, i hvert fald hos Emma Gad, mod det<br />

humanistiske (se afsnit 4.2.2.).<br />

Det er selvfølgelig én ting at læse, hvad der blev skrevet om god tone og noget helt andet,<br />

hvad folk faktisk lagde vægt på for over 100 år siden. Betty Melbys digt fra 1850 giver et<br />

vidnesbyrd i den retning:<br />

216 Ibid., s. 53<br />

217 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, s.146<br />

218 Knigge, A. (1788: 1993) Kunsten at omgaas Mennesker, s.177<br />

219 Gad, E. (1918:2008) Takt og Tone, s.58<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


58 | S i d e<br />

‟Men hjem vi kom i Stuen, hvor ved Bordet<br />

man prøved Sjælene – og Tevandsdrikken.<br />

Paa mig de saa, saa fast jeg tabte Ordet.<br />

Hvorfor? Jeg havde glæmt at følge Skikken.‟ 220<br />

Man får nærmest en fornemmelse af, at det var lige så slemt ikke at følge samfundsnormerne,<br />

skikken eller etiketten, som det i kirken ville være at fornærme Guds navn.<br />

4.1.2. Etikette og Religion<br />

Weller selv berører meget kort sammenhængen mellem etikette og religion. Hun pointerer,<br />

at historikere og sociologer ofte kritiserer etikettebøger fra den victorianske periode på<br />

baggrund af bøgernes manglende moral. Wellers egen fortolkning er, at sideløbende med<br />

den tiltagende vægt på konformitet i etikettebøgerne, fremkom også en popularitet i<br />

evangelismen i den engelske middelklasse. Moralen manifesterede sig på den måde udenfor<br />

etikettebøgerne i stedet for i dem. 221 Når man kigger på de tidligste statistiske optegnelser<br />

over religiøse forhold i Danmark fra 1890-1911, er der en gennemsnitlig årlig stigning i<br />

medlemsskab på 1% over 21 år for alle trossamfund og ateister, hvoraf der specifikt var en<br />

stigning på 21% indenfor folkekirken (Bilag 8 og 9). Statistikker fra det tidlige 1800-tal har<br />

ikke været mulige at fremskaffe, men der var hos danske landboer en religiøs<br />

vækkelsesperiode i løbet af 1920’erne på baggrund af både landboreformerne og<br />

folkeskoleloven. 222 Haue pointerer i denne sammenhæng, at det hovedsageligt var husmænd<br />

og daglejere, der deltog i religiøse møder, og at øvrigheden slog hårdt ned på dem med bøder<br />

og fængselsstraf. Det var altså ikke et kollektivt fænomen ligesom evangelismen, der<br />

udsprang fra Englands officielle kirke, Church of England. Først i 1830’erne begyndte den<br />

danske statskirke så småt at indoptage de ‟...vakte kredse...‟ i kølvandet på grundtvigiansk<br />

støtte. 223<br />

Wellers fortolkning passer altså ikke helt på den danske kontekst, men det betyder ikke, at<br />

der ikke er en anden sammenhæng mellem etikettebøger og religion. Som<br />

informationskilder kan etikettebøger muligvis ses som en forlængelse af kirkens formaninger,<br />

hvor det skriftlige format efterlignede biblens læresætninger. Teologien er fx meget stærk i<br />

etikettebøger i reformationstiden, hvilket ses bl.a. i Børnespejlet:<br />

220 Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden, s. 5<br />

221 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 62<br />

222 Haue, H., Olsen, J. & Aarup-Kristensen, J. (1983). Det Gamle Danmark 800-1890, s. 305<br />

223 Ibid., ss. 305-7<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


59 | S i d e<br />

‟ En god tunge priser Gud og gavner sin næste,<br />

en ond tunge udlægger alt til det værste.<br />

Tal derfor på ingen kvinde eller mand,<br />

uden du det med skel sige kan,<br />

thi du skal strengt regnskab gøre<br />

for hvert unyttigt ord du monne føre‟ 224<br />

Gud er en stor del af de formaninger børnene får, både omkring opførsel og hygiejne, men<br />

Børnespejlet indeholder også flere bønner, som En kort Benedicte 225 , der for børn ville være<br />

nemme at lære udenad. Her er der altså et klart forhold mellem den gode tone og den<br />

religiøse moral. I 1883, da August Mussén udgav God Tone i alle Livsforhold, var det<br />

religiøse ikke længere nærværende i etiketten, og allerede i 1788, i Knigges Kunsten at<br />

omgaas Mennesker, mærkes religionen ikke. Det kan argumenteres, at etikette på det<br />

tidspunkt havde afløst en del af den kristne moral. Set i forhold til oplysningstidens<br />

fornuftsbetonede rationalisme (Knigge var jo oplysningsmand), det videnskabelige frembrud<br />

og 1700-tallets revolutionære indflydelse på den religiøse overmagt, var det ikke længere den<br />

samme blinde tro der herskede. I Frankrig blev der fx efter revolutionen sat et skarpt skel<br />

mellem kirke og stat, og i Danmark opgav statskirken gradvist magten – i 1855 kunne man<br />

frit vælge menighed; i 1856 åbnedes menighedsrådene for folkelig indflydelse; i 1857<br />

afskaffede man dåbstvangen; og i 1868 blev det lovligt at åbne menigheder udenfor<br />

statskirken. 226 Den religiøse doktrin slækkedes altså betydeligt i starten af det 19.<br />

århundrede, og ser man etikettebøger som en forlængelse af religionen, i stedet for som en<br />

sideløbende virksomhed, så virker Wellers argument om etikette som kontrolmekanisme<br />

mere relevant.<br />

Det forudsætter naturligvis, at man først accepterer bibelen og kirken som en form for<br />

kontrolinstans, hvor ideologien blev brugt til at give befolkningen retningslinjer om, hvad der<br />

var acceptabelt – et informationsværktøj med et socialiserende formål eller endda en form<br />

for etikettebog. Ser man bibelen som den største kollektive informationskilde ud fra den<br />

optik, at den havde en socialiserende effekt, så er det muligt at se et forhold mellem den<br />

døende ortodokse kristendom i Danmark og det 19. århundredes etikette. Sat i en historisk<br />

kontekst var bibelen, ud fra denne optik, i starten af det første årtusinde den primære<br />

informationskilde omkring adfærd og også et stærkt politisk våben. I 1536 viste<br />

reformationen, at kristendommen, omend i sin Lutherske form stadig ortodoks på mange<br />

områder, ikke var urokkelig, og 1700-tallets rationelle og videnskabelige oplysningstid satte<br />

224 Bredal, N. (1568: 2009) Børnespejlet. Wormianum: Danmark, s. 27<br />

225 Ibid., s. 14<br />

226 Haue, H., Olsen, J. & Aarup-Kristensen, J. (1983). Det Gamle Danmark 800-1890, s. 334<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


60 | S i d e<br />

markante, og måske uigenkaldelige, spørgsmålstegn ved den teologiske grundpille,<br />

skabelseshistorien.<br />

Der var, som tidligere pointeret, religiøse vækkelser i Danmark i 1800-tallet, men de foregik<br />

hovedsageligt på landet hos de lavere sociale klasser. I de borgerlige miljøer i byerne, som<br />

etikettebøgerne virker til at være stilede imod, var religionen nok mere et spørgsmål om<br />

tradition frem for faktisk tro. Selvom religionen, som det også påpeges i forhold til<br />

skønlitteratur, har været det dominerende tankesæt på denne tid, var kirken et sted man blev<br />

døbt, konfirmeret, gift og begravet. I dag taler vi om den kristne kulturarv, som noget der er<br />

en essentiel del af os som befolkning, og det er interessant, at når man fx læser Emma Gad, er<br />

det muligt flere steder at nikke genkendende til hendes råd omkring omgang med andre<br />

mennesker. I afsnit 6 Omgangstone og Samtale skriver hun bl.a. indledende:<br />

‟Hvis De har handlet ukærligt, eller blot været mindre høflig mod En<br />

eller Anden, bær da ikke Nag [...] Vær da Højmodig nok til at gøre en<br />

Undskyldning. Den, der kan det, har en Rigdom i Sjælen, som Intet<br />

og Ingen kan berøve En.‟ 227<br />

Gud nævnes ikke, men man får fornemmelsen af de religiøse læresætninger ‟Vend den anden<br />

kind til‟ eller ‟Vær mod din næste...‟, og det er kendetegnende for stort set hele kapitlet.<br />

Religionen var ikke udtrykkelig, men den kristne ideologi – kulturarven om man vil – er<br />

tilstede i etiketten. Godtager man dette argument, kan etikettebøgerne have overtaget en del<br />

af den rolle religionen indtil det 19. århundrede havde, nemlig konformitet og kontrol<br />

gennem små, simple doktriner.<br />

4.2. Etikette og Social Mobilitet<br />

Toni Weller argumenterer også, at løftet om social mobilitet var en af de største drivkræfter<br />

bag etikettebøger i England. 228 En af konsekvenserne af dette var, at der i mange af bøgerne<br />

var et decideret skift fra det at være moralsk til bare at fremstå moralsk, for at fremme sig<br />

selv i forretningsverdenen, politik eller i sociale sammenhænge. 229 Etikettebøger videregav<br />

information, der tidligere havde været forbeholdt overklassen. Denne kulturelle information,<br />

som Weller betegner den, var grundlagt på etablerede idéer om tradition og orden indenfor<br />

227 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, s. 141<br />

228 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 83<br />

229 Ibid., s. 65<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


61 | S i d e<br />

overklassen og blev genereret ned til middelklassen uden synlig tvang. 230 På den måde blev<br />

den traditionelle magtbalance bevaret til trods for de sociale forandringer i samfundet. 231<br />

Weller pointerer, at den fremvoksende middelklasse aspirerede mod overklassens idealer, 232<br />

hvilket ikke er et usandsynligt argument.<br />

I nyere tid har den samme idé været brugt i Danmark i forhold til kulturradikalismen, hvor<br />

de Bourdieuske begreber felt, habitus, kapital og symbolsk vold har bidraget til en forståelse<br />

for arbejder- og middelklassens aspirationer mod henholdsvis middel- og overklassens<br />

kulturelle standarder. Bourdieus mål var, med Jochumsen og Hvenegaard Rasmussens ord,<br />

at demaskere den subtile undertrykkelse der bidrager til at opretholde et klassesamfund. 233 I<br />

denne sammenhæng nævner Horstbøll fx i relation til lejebibliotekerne i 1700-tallets<br />

Danmark, at de var ‟...et markedsbaseret parallelfænomen til væksten i de eksklusive<br />

borgerligt-aristokratiske klubbiblioteker...‟ 234 Altså en efterligning eller fattigmands<br />

aspiration mod et kulturelt ideal. Det er et fænomen vi kan sætte i forhold til nutidens kultur,<br />

hvor bl.a. tv og blade fortæller os, hvordan vi skal se ud og opføre os for at nå et mål.<br />

4.2.1. Det Sociale Netværk<br />

Emma Gad skrev i sit forord til Takt og Tone, at hun håbede, at hendes erfaringer ville hjælpe<br />

de der var mindre erfarne, 235 hvilket tyder på, at hun selv var bevidst om bogen som<br />

informationskilde og middel til social fremgang. Ligeledes gav hendes kritikere udtryk for<br />

det – eksempelvis professor og litteraturanmelder Hans Brix, som skrev om bogen, at den<br />

‟...vil blive grebet som et Halmstraa af adskillige uøvede Svømmere hvem Livets Hvirvel<br />

truer med at gaa over Hovedet.‟ 236 De uøvede svømmere kan tænkes at være dem der<br />

ønskede at fremme deres sociale position og oparbejde sig til det højere samfundslag. Det<br />

kunne bl.a. være, som Weller argumenterer, den nye økonomiske middelklasse, der kom frem<br />

under industrialiseringen. Uden de fornødne oplagstal eller bogpriser, er det svært at<br />

spekulere i, hvem der købte etikettebøger, men det er dog ikke usandsynligt at antage, som<br />

Weller gør, at det var den nye middelklasse der havde råd til at købe bøger. Samtidig var det<br />

230 Ibid., s. 67<br />

231 Ibid., s. 68<br />

232 Ibid., s. 71<br />

233 Jochumsen, H. & Hvenegaard Rasmussen, C. (2008) Med Bourdieu på biblioteket. En introduktion<br />

til habitus, kapitalformer og felt. I: Andersen, J., Hvenegaard Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (red.)<br />

At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske perspektiver, Danmarks Biblioteksforening og<br />

Danmarks Biblioteksskole: Danmark, ss. 119-20<br />

234 Horstbøll, H. (1999) Menigmands medie, ss. 340-41<br />

235 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, s. 7<br />

236 Ibid., s. 4<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


62 | S i d e<br />

dem der havde den største interesse i at fremme deres status både socialt og i<br />

forretningslivet. 237 Betegnelsen Livets hvirvel, der meget malerisk truer med at gaa over<br />

Hovedet, er også interessant, idet den tegner et billede af den sociale uorden der eksisterede<br />

på denne tid i forhold til de politiske og økonomiske, såvel som de sociale og kulturelle<br />

forandringer.<br />

De indviklede skikke, som de mange regler tyder på fandtes, kan ikke have gjort den sociale<br />

mobilitet nem, selv for de der havde midlerne til at følge dem. Måske henvendt til de<br />

personer man ville kalde bourgeoisi eller nouveau riche (nye rige), skriver Gad om<br />

middagsselskaber:<br />

‟Tro ikke, at De frembringer Virkning af Elegance ved en<br />

overvældende masse Retter eller Geledder af vinglas. De opnaar det<br />

stik Modsatte, nemlig at komme til at virke som en nyopdukkende<br />

Rigmand, der [...] forsøger at dække over Mangelen paa virkelig<br />

Kultur.‟ 238<br />

Gad erkender, at der alle vegne findes ‟...Damer og Herrer, som hverken er særlig<br />

underholdende, kloge, fornemme eller rige, som [...] indbydes af Alle i de bedste Kredse.‟ 239<br />

Men, fortsætter hun, aldrig medmindre de kender de selskabelige regler. Man kunne altså,<br />

uanset rang, økonomiske forhold eller vid, blive inviteret i det pænere selskab og på sin<br />

forstand for taktfuld opførsel tilegne sig et godt netværk. I relation til samtaler der kunne<br />

fremme ens position i forretningslivet, udtrykker Gad dette med ordene: ‟...det gælder med<br />

Behændighed at udnytte Chancerne her i Livet‟ 240 , hvilket understreger hvor meget det<br />

sociale liv betød, også i forhold til ens karriere. August Mussén afslutter ligeledes sit forord<br />

til God Tone i alle Livsforhold med ordene: ‟Hermed være da denne Bog anbefalet ikke blot<br />

til alle unge Mænd og Kvinder, men overhoved til enhver, der maatte ønske Oplysning om,<br />

hvad der er god Tone hos os i de forskjellige Livsforhold.‟ 241<br />

Folk som Emma Gad og August Mussén varetog dét at informere om de regler, der gjorde sig<br />

gældende, og de informationer de videregav kan ses som en form for social valuta. Det er et<br />

argument der tidligere er blevet fremsat i forhold til information af bl.a. Peter Burke i A<br />

Social History of Knowledge. Her viser han, hvordan kommunikation i og omkring handels-<br />

og universitetsbyer i det 16. og 17. århundrede var med til at formidle og producere viden<br />

både på et makro- og et mikro-niveau (Burke, 2000). Det er også et argument Alex Wright<br />

237 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 68<br />

238 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, ss. 107-8<br />

239 Ibid., s. 152<br />

240 Ibid., s. 155<br />

241 Mussén, A. (1883) God Tone i alle Livsforhold, s. 10<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


63 | S i d e<br />

bruger i Glut, hvor han sammenligner nutidens kommercielle og sociale udveksling via<br />

internettet med handelsnetværkernes formål. 242 Begge disse argumenter er baserede på<br />

information relateret til videndeling og økonomisk vinding. I perioden 1850-1920 er vægten<br />

mere på status, selvom forretningslivet også spiller en rolle, og i etikettebøgerne fremstår<br />

netværket som om det var af vital betydning. Én af de øjensynlig meget vigtige former<br />

indenfor netværksdannelse i det 19. og 20. århundrede var det fysiske møde. Hvis man følger<br />

etikettebøgerne, var visitter i 1800-tallet en vigtig måde at forme og bevare sit netværk.<br />

Mussén tilegner fx 18 sider af sin bog til etikette omkring besøg og audienser, i et kapitel på<br />

99 sider om præsentation og indtrædelse i selskabslivet. 243<br />

Visitternes funktionalitet understreges af det faktum, at hvis ikke de blev gengældt, var det en<br />

tilkendegivelse af, at man ikke ønskede et omgangsforhold. Det ses både hos Gad 244 og hos<br />

Mussén, 245 men ikke i samme omfang hos Knigge. Visitkortet spillede en vigtig rolle i denne<br />

netværksdannelse. Det er for så vidt også noget vi bruger i dag, men det kan argumenteres,<br />

at man i dag har flere muligheder for opbygge netværk, i forhold til fx internettets sociale<br />

fora, end der var i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Visitkortet havde her<br />

flere funktioner. Det var først og fremmest en måde at blive husket på, men også en<br />

tilkendegivelse af, at man havde opsøgt en person eller familie, og i nogle tilfælde hvorfor<br />

man havde gjort det. Fx blev der ved lykønskninger skrevet p.f. (pour féliciter~lykønskning)<br />

eller ved dødsfald p.c. (pour condolence~kondolence) på kortet, når det blev afleveret.<br />

Ligeledes, pointerer Gad, skulle højre side af kortet bøjes, hvis man selv afleverede det, men<br />

kun højre hjørne, hvis det blev afleveret af en tjener. På den måde blev kortet brugt som en<br />

form for kommunikationsmiddel. Gad erkender selv, at den korrekte brug af visitkortet er en<br />

‟...indviklet Videnskab 246 ‟, men den blev i nogle tilfælde formentlig gjort nemmere af, at man<br />

på visitkortet fik trykt de dage, man var til stede og ønskede at modtage visiter – de såkaldte<br />

visitations- eller modtagelsesdage. Visitationsskikken, og den indviklede indretningen med<br />

visitkort, vidner om, at kontakt med familie og bekendte, og især nye bekendtskaber, var af<br />

stor vigtighed. Der ligger også et element af social kontrol i selve reglerne, men også i løftet<br />

om social mobilitet, som kunne have været nok til at indrette sig efter den forelagte standard.<br />

242 Wright, A. (2007) Glut: Mastering Information through the Ages. Cornell University Press: Ithaca<br />

and London, s. 43<br />

243 Mussén, A. (1883) God Tone i alle Livsforhold, kap. II<br />

244 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, s. 19<br />

245 Mussén, A. (1883) God Tone i alle Livsforhold, s. 55-57<br />

246 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, s.125<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


64 | S i d e<br />

4.2.2. Humanismen som God Tone<br />

Mod slutningen af det 19. århundrede bliver stilen og indholdet af engelske etikettebøger<br />

mindre fokuserede på hvad man måtte og ikke måtte i sociale sammenhænge. Stilen bliver<br />

mere uformel og beskrivende, frem for konformerende. 247 Weller ser dette skift, som en del<br />

af den dominans middelklassen efterhånden havde fået i regeringen, pressen,<br />

handelsverdenen etc., hvor ændringer i magtstrukturer og nye socialpolitiske værdier<br />

reflekteredes i etiketten. 248 Ved indgangen til det 20. århundrede, pointerer Weller,<br />

demonstrerede etikettebøgerne fx demokratiseringen, 249 og det ses tydeligt i den danske<br />

kontekst. I 1883, da August Mussén udgiver sin bog, er hans stil i størstedelen meget<br />

beskrivende, og demokratiseringen, selvom det humanistiske element er langt mere<br />

fremtrædende hos Gad i 1918, ses allerede her. I forhold til tjenestefolk skriver han fx, at<br />

man fremfor alt ikke må glemme, ‟...at vort Tyende ikke er Maskiner men Mennesker...‟ 250 og<br />

ved at ‟...vænne Tyendet til selv at tænke [...] anerkjende vi dets Ret som Menneske...‟ 251 Om<br />

børneopdragelse skriver han ligeledes: ‟At revse Børn i fremmedes Nærværelse maa man<br />

under alle Omstændigheder undgaa; thi dette er ikke blot stridende mod god Tone, men<br />

ogsaa en forsyndelse mod Børnenaturen.‟ 252<br />

For Emma Gads vedkommende skriver Godfred Hartmann i sit forord til 2008-udgaven af<br />

Takt og Tone, at Gad, til trods for sin egen baggrund i det pænere borgerskab, adresserede<br />

sociale problemer. Han kalder hende en samfundsmoralist 253 , og det er tydeligt, at hun lagde<br />

vægt på den sociale situation for arbejderen, kvinden og også børnene i Takt og Tone. I<br />

modsætning til hendes første udgivelse, oversættelsen Man Skal Aldrig, er Takt og Tone<br />

meget mere humanistisk. Her kommer Gad ind på nogle dybere sociale og psykologiske<br />

aspekter og har et mere individualistisk og humanistisk perspektiv. I forhold til beklædning<br />

skriver hun fx i oversættelsen fra 1886, at ‟Man skal aldrig - ‟ ‟-gå med Hatten ned i Øjnene<br />

eller i Nakken...’, ’-gå med for mange Smykker...‟, eller ‟-være lapset eller gøre sig fortjent til<br />

Benævnelsen ”Modenar”.‟ 254 I 1918 lægger hun, omend rådene ikke har ændret sig meget,<br />

247 Weller, T. (2009) The Victorians and Information, s. 81<br />

248 Ibid., s. 82<br />

249 Ibid., s. 84<br />

250 Mussén, A. (1883) God Tone i alle Livsforhold, s. 169<br />

251 Ibid., s. 120, s. 171<br />

252 Ibid., ss. 146-47<br />

253 Hartmann, G. (2008) Forord. I: Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, ss. II-III<br />

254 Gad, E. (1886: 2001) Man Skal Aldrig, s. 21<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


65 | S i d e<br />

mere vægt på individualiteten og medbestemmelse, når hun tilråder at tage mere hensyn til<br />

sin egen personlighed end til moden, i forhold til påklædning. 255<br />

Hun virker desuden meget bevidst om, at tiderne har ændret sig. Fx bemærkes den<br />

teknologiske udvikling hos Gad. Ligesom der i dag er tiltag til at opfordre til en etikette i<br />

brugen af internettet, påtaler hun telefonering og telefonhøflighed – omend hun anser<br />

telefonen for tyrannisk. 256 Meget interessant påpeger hun, at høfligheden er ekstra vigtig her,<br />

fordi de talende ikke kan se hinandens ansigter, 257 noget der også er påfaldende i nutidens<br />

etikette for kommunikation. Måske fordi det er så nyt et medie for tiden, gennemgår hun<br />

systematisk indledningen til en samtale, for at vise, hvordan en sådan skal gennemføres.<br />

Hun har også medtaget etikette omkring skilsmisser 258 , og specielt i forhold til tjenestefolk,<br />

eller husassistenter, opfordrer hun til en bedre forståelse. Bl.a. skriver hun, at man må<br />

behandle dem som ‟...frie Borgerinder med en fælles Arbejdsoverenskomst, og ikke som<br />

Tjenerinder, der kun har at lyde.‟ 259 Man fornemmer også en snert af kvindebevægelsen,<br />

hvor Gad, i forhold til hjemmet, skriver, at en gift kvinde bør have sit eget værelse, 260 og at<br />

hun bør have sine egne penge til bl.a. ‟...Aandelige Formaal...‟ 261 Det er dog især omkring<br />

børneopdragelse, at humanismen bemærkes mest hos Gad. Alt fra amning, søvn, og<br />

barnepigens karakter 262 bliver gennemgået, samt de mere psykologiske aspekter. Fx giver<br />

hun rådet: ‟Sig aldrig til et Barn, at Bøhmanden kommer og tager det... [...] Glem aldrig<br />

[...] hvor let bevægeligt dets Nervesystem er...‟ 263<br />

En sidste ting der er værd at bemærke i forhold til den måde Gad forholder sig til sin samtid<br />

er, at hun flere steder i bogen pointerer, at sådan var det ikke tidligere. Hun snakker desuden<br />

om damer der er ‟...fuldt up to date...‟ 264 og hoffet, hvis ’...vedtægter og former for samkvem<br />

[...] ændres mærkværdig langsomt i Sammenligning med det Tempo, der ellers bevæger os<br />

fremad.‟ 265 Man fornemmer tydeligt, at de forandringer der er fremtrædende i samfundet<br />

skinner igennem her, og det kan argumenteres – ud fra Wellers optik -, at Gad her forsøgte at<br />

indlemme disse forandringer i den borgerlige klasse og derved udøve en kontrol over dem, i<br />

stedet for over de sociale forandringer.<br />

255 Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone, s. 50<br />

256 Ibid., ss. 184-5<br />

257 Ibid., s. 185<br />

258 Ibid., s. 206<br />

259 Ibid., s. 54<br />

260 Ibid., s. 52<br />

261 Ibid., ss. 58-9<br />

262 Ibid., s. 69<br />

263 Ibid., s. 70<br />

264 Ibid., s. 122<br />

265 Ibid., s. 126<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


66 | S i d e<br />

„Everything we hear is an opinion, not a fact.<br />

Everything we see is a perspective, not the truth.‟<br />

Marcus Aurelius (121-180 f.v.t.)<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


67 | S i d e<br />

5. KONKLUSION<br />

Historikerens rolle er at fortælle historien så objektivt som muligt, for dermed at give<br />

samtiden et perspektiv, ud fra hvilket det kan kende og forstå sig selv. Dette speciale opstiller<br />

et perspektiv for informationsalderen, som viser, at vores forhold til information ikke<br />

nødvendigvis er unikt. Analysen af de tre kilder viser overordnet, at man i perioden 1850-<br />

1920 havde en stærk bevidsthed omkring formidling af information. De<br />

samfundsstrukturelle forandringer, der er så kendetegnende for denne tid, virker tæt<br />

forbundede med det skriftlige medie og med en forståelse af, at man derigennem kunne<br />

udøve indflydelse på samfundet. Der ses en sammenhæng mellem information og virkekraft,<br />

og en opfattelse af informationer, og ikke mindst af medier, som værktøjer til at opnå et mål.<br />

Mathilde Fibiger er i dag mest kendt i de feministiske kredse, selvom hun har haft en kolossal<br />

indvirkning på det samfund vi lever i. Kvindebevægelsen var nok kommet før eller siden,<br />

men forandring forudsætter, at nogen tør stå frem og stille kravet. Det turde Mathilde, og<br />

pga. af hende startede debatten omkring kvindens stilling og hendes berettigelse som<br />

menneske allerede i 1851 i Danmark. Med valget af Clara Raphael, er der i forhold til<br />

information i skønlitteratur brugt et kildemateriale, som vi i nutiden ved har haft en effekt på<br />

den socialpolitiske samfundsstruktur. Der er, i forhold til debatten, meget der tyder på, at<br />

man også dengang var klar over, at her var en bog, der ville få betydning. Overordnet er selve<br />

debatten et tegn på dette, fordi reaktionerne på bogen og de personlige angreb mod Fibiger<br />

var så stærke. Underliggende er kravet om information i relation til hvordan emancipationen<br />

skulle udføres, men også i relation til, at man igennem indlæg og flyveskrifter delte viden og<br />

information. Jeg har forsøgt at give en forståelse for, hvor udbredt skønlitteraturen var på<br />

denne tid, og som pointeret i analysen, var det noget nyt i den danske kontekst, at tage<br />

emancipationen fra den private samtale og lægge den ud på, hvad der kan betragtes som et af<br />

tidens største medieplatforme.<br />

Det Fibiger gjorde med Clara Raphael var at formidle et budskab, en oplysning, igennem et<br />

massemedie. I den følgende debat skete der to ting. For det første skærpedes budskabet, og<br />

kravet om og formidlingen af information og viden blev tydeligere. For det andet var<br />

kritikken af selve idéen så intens, at den foranlediger til at se Clara Raphael, også i dens<br />

samtids optik, som et informativt værk. At Fibiger samtidig med emancipationen stillede sig<br />

kritisk overfor både religion og det borgerlige samfund hjalp hende ikke i debatten, men det<br />

havde hun måske heller ikke regnet med. Man må forvente, at Fibiger var klar over, at<br />

flyveskrifter og indlæg ville følge udgivelsen. Måske ikke i det omfang de gjorde, men hun<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


68 | S i d e<br />

må, som barn af en litterær familie, have været bevidst om det interaktive spil der kunne<br />

forekomme i pressen. Hun var naturligvis med sine 20 år forholdsvis ung og havde<br />

ungdommens hovmod, men hendes egne indlæg til debatten giver også indtryk af, at hun<br />

havde et klart budskab. Hun blev kaldt et revolutionens barn, født af grundloven, og det er<br />

ikke usandsynligt, at hun havde set muligheder i de politiske ændringer og fik en forståelse af<br />

verdenen som et sted der kunne forandres. Hendes forhold til oplysning og dens rolle i<br />

relation til forandring fremgår tydeligt af hendes værker.<br />

Den stærke modtagelse af Fibigers bog, og debatten omkring den, kan forstås igennem en<br />

nutidig litterærteoretisk optik, ligesom informationsværdien kan ses gennem en moderne<br />

forståelse af læserens interaktion med værket. Som et skønlitterært værk kan Clara Raphael<br />

ses som en romantisk fortælling, der ville have haft samme informative værdi som den<br />

populærfiktion der er blevet undersøgt af Hansson, Radway og Long. Isers tomme pladser og<br />

Fishs fortolkende fællesskaber udgør her vigtige elementer i Fibigers formidling af<br />

information, fordi man ud fra dem kan se en årsag til splittelsen mellem jubel og foragt. Men<br />

hendes monologer minder også om et manifest, et kampråb, der går ud over den indlejrede<br />

information i skønlitteraturen. Det er muligt, havde de lavere klasser haft råd og mulighed<br />

og vi dermed havde kunnet høre andet end den borgerlige, litterære klasses stemme, at en<br />

helt anderledes reaktion havde mødt Fibiger. Debatten viser os dog flere interessante ting.<br />

For det første, at man i midten af det 19. århundrede brugte medierne meget bevidst til at<br />

debattere, dele, gendrive og frembringe oplysninger. For det andet var volumen af indlæg og<br />

flyveskrifter nok til at Rudolf Varberg kommenterede på det, hvilket giver genklang i<br />

nutidens information overload. For det tredje er der et økonomisk element, idet<br />

bogmarkedet, ligesom avis- og tidsskriftartikler, var forholdsvist indbringende kilder for<br />

deres forfattere. Fibiger selv skal fx have tjent 100 rigsdaler (200 kr.) for sine egne to<br />

flyveskrifter. Information kunne på den måde, allerede i 1851, være både virkningsfuld,<br />

overvældende og meget lukrativ.<br />

Om Fibigers forståelse for at bruge medieplatforme som litteratur og pressen var bevidst i<br />

1851, kan vi kun gætte os til. Anderledes var det i 1880’erne, hvor det skriftlige medie i form<br />

af bl.a. tidskrifter var blevet en fast platform for oplysning omkring socialpolitiske<br />

mærkesager som kvindens stilling i samfundet og arbejdernes vilkår. Volumen af tidskrifter<br />

gør dem til et af tidens massemedier, og analysen viser tydelige tendenser til at bruge denne<br />

platform til ikke bare at formidle information, men bevidst at manipulere den. Der er<br />

tydelige paralleller til vores samfund i dag. Kommercialiseringen og den videnskabelige<br />

diskurs i forhold til at formidle oplysninger ud til samfundet bruges meget bevidst, ligesom<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


69 | S i d e<br />

spændingselementet indgår i et dynamisk spil med forbrugermentaliteten. Selv-promovering<br />

og –referencer er brugt meget subtilt, men skal nok også forstås ud fra tidsskriftets<br />

grundlæggende ideologi. Og de er der trods alt, ligesom man bruger illustrationer og<br />

samspillet mellem læser og blad i formidlingen.<br />

Det er nemt, i forhold til den bevidste brug af værktøjer som spændingselementet eller den<br />

videnskabelige diskurs, at se en udviklingsproces der begynder i tiden omkring det 19.<br />

århundrede, men det er også vigtigt at huske på, at tidsskriftet, såvel som aviser, dagblade<br />

etc., som medie for disse værktøjer stadig var relativt nyt. I dag er vi langt mere trænede i at<br />

bruge medierne, og medierne selv er blevet mere raffinerede, men det betyder ikke<br />

nødvendigvis, at den måde vi gør det på er noget nyt. Den gængse opfattelse, som den<br />

udtrykkes hos bl.a. Weller, er, at der sker et skift i denne periode, hvor opfattelsen af<br />

information centrerer sig omkring dens brugsværdi. Det ses også i analysen, hvor specielt<br />

forholdet til reklamer ændrer sig. I midten af 1800-tallet bliver man langt mere bevidst om<br />

brugen af reklamen, og den bliver en fast bestanddel af aviser og andre blade. I de<br />

medtagede definitioner af reklame fra Illustreret Konversationsleksikon pointeres det i 1898,<br />

at reklamen stadig er mest dominerende i gadebilledet. Det er først i 1912, at der er et<br />

tydeligt skift, hvor reklamen relateres til pressen og som et vigtigt led i forretningslivet. Et<br />

interessant aspekt af disse definitioner er den fornemmelse man får af hvor intens<br />

reklameringen føltes både i 1898 og i 1912. I begge definitioner udtrykkes den overvældelse,<br />

som vi også ser i dag i forhold til information overload.<br />

Den massive brug af føljetoner både i fag- og skønlitterær kontekst er fascinerende. Om vi<br />

ser det som et modefænomen eller som en økonomisk nødvendighed, så er det dog det mest<br />

dominerende aspekt i forhold til at manipulere formidlingen af information. Hvad Vi Vils<br />

brug af fx de skønlitterære føljetoner, med deres liberale og moralske undertoner viser lige så<br />

meget en bevidsthed om, at genren kunne generere nye læsere, som en bevidsthed om, at<br />

man igennem en populær genre som denne kunne formidle sit budskab. Langbauers Novels<br />

of Everyday Life giver en interessant vinkel på dette, idet hun fremstiller muligheden for, at<br />

den skønlitterære føljeton var med til at skabe det samfund vi ser i 1800-tallet. Føljetonen<br />

blev, ud fra denne optik, en skabende, dynamisk enhed, som underbyggede den industrielle<br />

kapitalisme og tøjlede tidens angst for manglende værdier. Dette element er berørt meget<br />

kort i analysen, men det er en spændende vinkel der fortjener en dybere undersøgelse.<br />

Hele denne bevidsthed omkring brugen af information og omkring informationens værdi<br />

hænger sammen med den forandring der skete i tiden op til det 19. århundrede, hvor<br />

oplysningstidens idealer var dominerende. I denne periode blev der gjort op med det statiske<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


70 | S i d e<br />

verdenssyn, domineret af kirken, og videnskaben, teknologien og filosofien åbnede nye<br />

horisonter for mennesket. I Kosellecks teori om menneskets erfaringsrum og<br />

forventningshorisont sættes denne forandring i det 17. og 18. århundrede og forholdet til<br />

information i det 19. århundrede ind i en kontekst, der belyser et aspekt af, hvordan<br />

diskursen omkring information ændrede sig. I forhold til socialpolitiske mærkesager, som<br />

kvindens stilling i samfundet og arbejdernes vilkår, blev diskursen mere konkret og man<br />

fornemmer en bevidsthed om, at man har skæbnen i egen hånd.<br />

Denne tilgang til information, som noget der kunne bruges til at varetage sin egen skæbne ses<br />

også i etikettebøgerne. Emma Gads Takt og Tone, som stadig er meget kendt, står for os i<br />

dag som fornøjelseslæsning, der mere er genstand for sjove end seriøse referencer. På deres<br />

egen tid var etikettebøger dog faste forståelsesrammer, indenfor hvilke man kunne gebærde<br />

sig i et samfund. De forskelle der er at finde i slutningen af 1800-tallet, i forhold til 1700-<br />

tallet, viser ligeledes, at etikettebøger udgjorde en forståelsesramme indenfor et samfund<br />

under forandring. Det ses i den måde de blev mere udførligt beskrivende og dikterende<br />

omkring fx påklædning. Det er specielt tydeligt i forhold til Emma Gad at se, hvordan man<br />

kunne inkorporere sociale såvel som teknologiske forandringer, og man kan derudfra se dem<br />

som et konformerende element. Forandringerne blev inkorporeret i det etablerede<br />

verdenssyn og dermed underlagt en form for kontrol.<br />

Ud fra Wellers undersøgelse er der i den danske kontekst også ligheder med de ting hun<br />

pointerer som konformerende i England. Ligesom hun ser etiketten som en vigtig<br />

stabilisator igennem den mere dikterende og udførlige etikettebog, kan man i Danmark se en<br />

ændring i den måde etikette blev fremført. Mussén virker på den ene side meget bevidst om,<br />

at moralen er faldende i forhold til den gode tone, og giver i sin beklagelse af dette et<br />

vidnesbyrd om, at man i højere grad bruger viden om etikette til andre formål, som at<br />

fremme sin egen person. På den anden side er han selv med til at give de meget udførlige<br />

instrukser, der ikke relateres til moral på samme måde som fx hos Knigge. Om man bevidst<br />

har forsøgt at udøve en kontrol over de samfundsstrukturelle ændringer i Danmark er uvist.<br />

Det er dog interessant, at ligesom der i relation til føljetoner teoretiseres om et forhold<br />

mellem genren og de eksisterende markeds- og teknologiske kræfter, er det her muligt at se et<br />

forhold mellem etikette-genren og de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle kræfter.<br />

Weller sætter et meget skarpt skel mellem etiketten før 1830’erne og efter, hvor hun<br />

pointerer det ændrede forhold til moral. Det skift der er i etikette, fra den meget moralske til<br />

den mere kontrollerende form, er måske ikke så skarpt, som hun gør det til. Jeg har forsøgt<br />

at vise, at religion kan have spillet en afgørende rolle i forholdet mellem den tidlige og senere<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


71 | S i d e<br />

etikette, hvor etikettebøgernes fremvækst reflekterede et fald i den ortodokse kirkes magt.<br />

En relation mellem etikette og religion ses fx i Bredals Børnespejlet, hvor de er tæt forbundet.<br />

Argumentet her er, at etiketten i det borgerlige miljø, hvor religionen mere havde en rolle<br />

som tradition end oprigtig tro, stadig reflekterede den kristne moral. I forhold til kirkens<br />

overordnede rolle som konformerende, hvis man vælger at se den som sådan, er den kristne<br />

moral i denne henseende ligeså relevant som påklædning i forhold til kontrol. Man ser bl.a.<br />

hos Emma Gad, hvordan den kristne doktrin om næstekærlighed stadig er indordnet under<br />

etiketten. Det skal ikke forstås som en kritik af Wellers undersøgelse, men nærmere som et<br />

element, der bør undersøges nærmere i forhold til etikette.<br />

Den mulighed for social mobilitet der lå i etikettebøgerne ser Weller som drivkraften bag<br />

dem, og det argument bliver specielt underbygget hos Emma Gad. Flere historikere har<br />

påvist, at information, også før det 19. århundrede, er blevet brugt i forhold til videndeling og<br />

økonomisk vinding. I etikettebøgerne ligger der en potentiel social valuta i at kunne gebærde<br />

sig i samfundet, som reflekterer de kapitalistiske værdier der dominerede i denne periode.<br />

Kendte man de sociale regler, var det muligt på den måde at etablere et netværk der kunne<br />

fremme ens egen position. Det er et af de stærkeste elementer hos Gad og Mussén, og det<br />

siges direkte af Gad, når hun pointerer, at enhver kunne komme ind i de bedste kredse, hvis<br />

de kendte de selskabelige regler. Var det en stiltiende accept af tingenes tilstand, eller var det<br />

det pænere borgerskabs måde at bestyrke deres egen stilling i samfundet? Uanset, så har det<br />

fremstillet et behov sideløbende med en tiltagende destabilisering af samfundet. Det har<br />

muligvis været et udtryk for bekymring, og man har måske med tiden opfattet potentialet i<br />

denne genre, til at kunne kontrollere samfundet igennem de informationer man gav. Det ses<br />

både i forhold til at kunne kontrollere omverdenen under en stigende politisk, økonomisk og<br />

social usikkerhed, men også i forhold til at kunne inkorporere den tiltagende demokratisering<br />

og de mange kulturelle forandringer, som det ses hos Gad.<br />

Analysen af de tre kilder giver anledning til mere dybdegående undersøgelser af menneskets<br />

forhold til information. Resultaterne af analysen viser, at man i denne periode havde en<br />

forståelse af information som et værktøj til at skabe forandring, og at man forstod at bruge<br />

medier til at formidle den information. Samtidig ses elementer af begrebet information<br />

overload. Der er også, i forhold til analysen af etikettebøger, noget der tyder på, at man i<br />

denne periode begyndte at se anderledes på informationens rolle i forholdet mellem moral og<br />

mobilitet. Sammenholdt med analysen af tidsskriftet, hvor man ser et meget markant brug af<br />

kommercielle værktøjer til at formidle, er det muligt at udlede, at der sker et skift. Man<br />

begynder at se informationens brugsværdi og udnytte den. Men konklusionen er langt fra<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


72 | S i d e<br />

givet, idet der er aspekter af dette der går igen i tidligere historiske perioder, som det er gjort<br />

klart i indledningen. Uden undersøgelser af tidligere perioder, er det ikke muligt at sige<br />

noget definitivt omkring en mulig udviklingsproces. Derfor er yderlig forskning nødvendig,<br />

både indenfor denne periode og tidligere, men også forskning af andre aspekter af<br />

information i det danske samfund.<br />

Emma Gad sagde det meget rammende i sit forord til Takt og Tone i 1918:<br />

‟Den læser, som vil fornøje sig mest over disse Foreskrifter, er Den,<br />

der om et Par hundrede Aar finder denne Bog paa en støvet Hylde i et<br />

Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse<br />

Skikke, der vil forekomme ham ligesaa snurrige som de, der til vor<br />

Moro beherskede Menneskene i længst tilbagelagte Aarhundreder.‟<br />

(s. 8-9)<br />

Gad havde ret i, at vi i dag, næsten 100 år efter udgivelsen – og måske endnu mere om 100 år<br />

igen – ville more os over de skikke, hun rådgav om. I dag ser vi nok etikettebogen fra det 19.<br />

og 20. århundrede, som en striks manual, der nærmere var til for at indskrænke end frigøre;<br />

fordumme mere end oplyse. Og den mængde af regler for, hvad der var den rigtige<br />

påklædning til hvilke arrangementer, hvordan visitkortet skulle bøjes under hvilke<br />

omstændigheder, hvem der måtte tale til hvem og hvordan eller hvordan tjenestefolk skulle<br />

håndteres, ligger naturligvis meget langt fra vores liv i dag. Det der er så essentielt i Gads ord<br />

er, at om et par hundrede år fra nu, vil vores efterkommere sikkert se på vores samfund med<br />

samme øjne. De vil muligvis stille sig uforstående overfor de ting, vi anså som vigtige og<br />

overfor den måde vi valgte af håndtere fx information. Informationsalderen vil muligvis blive<br />

set som arkaisk og vi som uvidende om konsekvenserne af det vi gjorde. Måske vil vores tid<br />

slet ikke blive kaldt en informationsalder. Derfor er det også vigtigt i forhold til en historisk<br />

undersøgelse af informationens rolle, at opstille et slags perspektiv, der kan fremme vores<br />

forståelse, ikke bare for fortiden, men også for fremtiden.<br />

Historie er menneskets kollektive hukommelse, den er vores erfaringer og den viden vi<br />

bygger vores fremtid på – helt ideelt i hvert fald. Historikerens rolle i denne sammenhæng er<br />

som sagt at fortælle historien så objektivt som muligt, uden fordomme og uden personlig<br />

mening. På den måde opstilles et perspektiv, hvorigennem vi husker og forstår den verden vi<br />

lever i. Vores kollektive hukommelse rækker dog kun så langt, som historikerne vælger at<br />

lade den række. Det er deres valg af, hvad der er historiske begivenheder, der iscenesætter<br />

vores historie og vores historiske selvforståelse. Informationshistorien er et nyt felt indenfor<br />

denne sammenhæng, og den er affødt af det overordnede fokus der i dag er på information og<br />

af vores selvforståelse som et informationssamfund, eksisterende i en informationsalder. Det<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


73 | S i d e<br />

er med andre ord et aspekt af menneskets historie der hidtil er blevet overset. Som det er<br />

pointeret i indledningen er en del af informationshistoriens mål at sætte myten om<br />

informationsalderen og alt hvad dette indebærer i perspektiv. Det gøres bl.a. igennem dette<br />

speciales analyse, hvor vi kan se, at i nærliggende generationer havde man en bevidsthed om<br />

og en forståelse for brugen og formidlingen af information, som ligner vores i dag. Hvilke<br />

andre aspekter af menneskets forhold til information, der gemmer sig i vores historie, bliver<br />

forhåbentlig en opgave for en fremtidig spændende og rig forskning.<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


74 | S i d e<br />

KILDER<br />

A. Primære kilder<br />

Boganmeldelse (1888) Proschowsky, A. Den legale autoriserede og reglementerede Prostitution. I:<br />

Hvad Vi Vil, årgang 1, nr. 5<br />

Dolleris, A. Kr. (1888a) Om Menneskelegemet og dets Krav, III. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.9<br />

Dolleris, A. Kr. (1888b) Om Menneskelegemet og dets Krav, III. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.11<br />

Dolleris, A. Kr. (1888c) Om Menneskelegemet og dets Krav, III. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.11<br />

Dolleris, A. Kr. (1889) Om Menneskelegemet og dets Krav, IV. I: Hvad Vi Vil, årgang 2, nr.3<br />

Fibiger, M. (1851:1976) Clara Raphael – Tolv Breve. Medusa: Danmark<br />

Fibiger, M. (1954:1994) Clara Raphael og Minona. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Borgen:<br />

Danmark<br />

Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone. Hvordan vi omgaas. Gyldendalske Boghandel: Danmark<br />

Lachmann, J.J. (1888) Børnenes Ret. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr. 5<br />

Mussén, A. (1883) God Tone i alle Livsforhold. Boghandler V. Pio’s Forlag: Kjøbenhavn<br />

Meyer, J. (1888a) De Kvindelige Fagforening. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.5<br />

Meyer, J. (1888b) Børnenes Ret og vore Nationaløkonomer. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.3<br />

Meyer, J. (1888c) De Kvindelige Fagforening. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.1, pp. 4-5, nr.5<br />

Nielsen, F.G. (1888)Kvindens sociale Stilling. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.10<br />

Rathou, E. (1888) Kvinderne og Drikkeriet. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.8<br />

Redaktionen (1888a) Hvordan Bladet blev modtaget. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.8<br />

Redaktionen (1888b) Spørgsmål og Svar. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr. 4<br />

Redaktionen (1888c) Nordisk Kvindesagsmøde den 14., 15. og 16. Juli 1888. I: Hvad Vi Vil, årgang 1,<br />

nr.6<br />

Redaktionen (1888d) Nordisk Kvindesagsmøde den 14., 15. og 16. Juli 1888. I: Hvad Vi Vil, årgang 1,<br />

nr.6<br />

Redaktionen (1888e) Nordisk Kvindesagsmøde den 14., 15. og 16. Juli 1888. I: Hvad Vi Vil, årgang 1,<br />

nr.6<br />

Redaktionen (1888f) Hvad er Kvindesagen? I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr. 1<br />

Redaktionen (1888g) Skal Arbejdebevægelsen kun være en Klassebevægelse? I: Hvad Vi Vil, årgang<br />

1, nr.1<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


75 | S i d e<br />

Ottosen, K. (1888) En dansk Landsbyskolelærers Utalelser om fælles Undervisning for Drenge og<br />

Piger. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.5<br />

Ukendt (1888) Gymnastik. I: Hvad Vi Vil, årgang 1, nr.7<br />

B. Sekundære kilder<br />

Agar, J. (2003) The Government Machine: A revolutionary history of the computer. MIT Press:<br />

Cambridge & London<br />

Alenius, M. (1997) Digternes Paryk: studier i 1700-tallet: et festskrift til Thomas Bredsdorff.<br />

Museum Tusculanums Forlag: Danmark<br />

Balling, G. (2008) Receptionsteori. Om mødet mellem tekst og læser. I: Andersen, J., Hvenegaard<br />

Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (red.) At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske<br />

perspektiver. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole<br />

Bajer, F. (1879) Klara-Rafael-Fejden. C.A. Topp’s Forlag: Kjøbenhavn<br />

Bawden, D. (2001) The Shifting terminologies of information. I: Aslib Proceedings, Vol. 53, 3, 93-98<br />

Baxter, S.:<br />

http://www.suite101.com/content/domesday-on-bbc-two-documentary-presented-by-dr-stephenbaxter-a272451<br />

[besøgt 14.04.2011]<br />

Black, A. (1998), Information and Modernity: the history of information and the eclipse of library<br />

history. I: Library History, 14, 39-45<br />

Black, A. (2004) Hidden Worlds of the early knowledge economy: libraries in British companies<br />

before the middle of the 20 th century. I: Journal of Information Science, 30, 5, 418-435<br />

Black, A. (2004) Every Discipline Needs a History: Information Management and the Early<br />

Information Society in Britain. I: Rayward, W.B. (red.) Aware and Responsible. Papers of the Nordic-<br />

International Colloquium on SCARLID<br />

Black, A. (2006) Information History. I: Annual Review of Information Science and Technology, 40,<br />

441-474<br />

Bredal, N. (1568: 2009) Børnespejlet. Wormianum: Danmark<br />

Bretteville, L. de (1851:1979) En brevveksling om kvindens stilling i samfundet. 1851 Lodovica de<br />

Bretteville og Meir Goldschmidt. Futura: Danmark<br />

Burke, P. (2000) A Social History of Knowledge. From Gutenberg to Diderot. Polity Press/Blackwell<br />

Publishers: UK<br />

Cantor, G. (2004) Scientific biography in the periodical press. I: Cantor, G., Dawson, G. Gooday, G,<br />

Noakes, R, Shuttleworth, S. & Topham, J.R. (red.) Science in the nineteenth-century periodical.<br />

Cambridge University Press: UK<br />

Carr, E.H. (1983) What is History. Penguin Books: Great Britain<br />

Castells, M. (1999) Information Technology, Globalisation and Social Development. UNRISD<br />

Discussion Paper No. 114<br />

Castells, M. (2000). The Contours of the Network Society. I: Foresight/the journal of futures studies,<br />

strategic thinking and policy, Vol. 02,no.2, 151-157<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


76 | S i d e<br />

Danmarks Statistik:<br />

http://www.dst.dk/OmDS/Opgaver_profil/Historie.aspx [besøgt 02.06.2011]<br />

Den Danske Ordbog:<br />

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sag [besøgt 01.06.2011]<br />

Den Store Danske:<br />

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Kulturhistorie-<br />

_middelalderen/etikette [besøgt 18.05.2011]<br />

Det Kongelige danske Videnskabelige selskab:<br />

http://www.royalacademy.dk/ [besøgt 02.06.2011]<br />

Durham Peters, J. (1988) Information: Notes Toward a Critical History. I: The Journal of<br />

Information Inquiry, 12, 2, 9-23<br />

Escarpit, R. (1991). Studies in Reading Research. I: Kaegbein, Luckham and Stelmarc (red.), Studies<br />

on Research in Reading and Libraries. Approaches and Results from Several Countries. K.G. Saur:<br />

München<br />

Fibiger, M. (1851) Et Besøg. I tekstsamlingen Af og om Clara Raphael. Universitetsboghandler C.A.<br />

Reitzel: Kbh<br />

Frøland, A. (1969) Bøger, Bogsalg og Boghandlere omkring 1875. Forening for Boghaandværk:<br />

København<br />

Gad, E. (1886: 2001) Man Skal Aldrig. Oversigt over de almindeligste fejl og misgreb i omgang og<br />

sprog. Askholms Forlag: Danmark<br />

Goldschmidt, M. (1851:1979) Anmeldelse af Clara Raphael. I: Appel, G. (red.) En brevveksling om<br />

kvindens stilling i samfundet. 1851 Lodovica de Bretteville og Meir Goldschmidt. Futura: Danmark<br />

Grundloven:<br />

http://www.danskekonger.dk/biografi/andre/grundloven.html [besøgt 08.05.2011]<br />

Hansson, G. (1988) Inte en dag utan en bok. Om lasning av popularfiktion. Universitetet i<br />

Linkøbing: Sverige<br />

Hartmann, G. (2008) Forord. I: Gad, E. (1918: 2008) Takt og Tone. Hvordan vi omgaas.<br />

Gyldendalske Boghandel: Denmark, pp. II-III<br />

Haue, H., Olsen, J. & Aarup-Kristensen, J. (1983). Det Gamle Danmark 800-1890. Munksgaard:<br />

Danmark<br />

Headrick, D.R. (2000) When Information came of Age. Technologies of knowledge in the age of<br />

reason and revolution. 1700-1850. Oxford University Press: Oxford<br />

Historisk Tidsskrift, 8. Række, 1. bind, 1. hæfte, p. 1248:<br />

http://www.archive.org/stream/historisktidssk65foregoog#page/n13/mode/2up [besøgt 11.06.2011]<br />

Holk, I. Naturalisme:<br />

http://e-poke.dk/epoker_2.asp [besøgt 27.05.2011]<br />

Holk, I. Romantisme:<br />

http://e-poke.dk/epoker_12a.asp [besøgt 27.05.2011]<br />

Horstbøll, H. (1999) Menigmands medie: Det folkelige bogtryk i Danmark 1500-1840: en<br />

kulturhistorisk undersøgelse. Museum Tusculanums Forlag: Denmark<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


77 | S i d e<br />

Hougaard, P. (1996) Om knaldromaner, føljetoner og kolportagelitteratur i Danmark (1). I: Magasin<br />

fra det Kongelige Bibliotek, 11, 3, 3-20<br />

Iser, W. (1996). Tekstens appelstruktur. I: Olsen, M. & Kerstrup, G. (red.) Værk og Læser – an<br />

antologi om receptionsforskning. Borgen: Danmark<br />

Jarman, A. O. H. (red.) (1988) Aneirin: Y Gododdin, Britain's Oldest Heroic Poem. Llandysul:<br />

Gomer<br />

Jensen, K.B. (red) (2001) Dansk Mediehistorie 1-4. Bind 1: Mediernes forhistorie og 1840-1880.<br />

Forlaget Samfundslitteratur: Danmark<br />

Jochumsen, H.& Hvenegaard Rasmussen, C. (2008) Med Bourdieu på biblioteket. En<br />

introduktion til habitus, kapitalformer og felt. I Andersen, J., Hvenegaard Rasmussen, C. &<br />

Jochumsen, H. (red.) At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske perspektiver, Danmarks<br />

Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole: Danmark<br />

Jordanova, L. (2000), History in Practice, Arnold: London<br />

Knigge, A. (1788: 1993) Kunsten at omgaas Mennesker. Nyt Nordisk Forlag: København<br />

Koselleck, R. (2007) Begreber, tid og erfaring. Hans Reitzels Forlag: Danmark<br />

Langbauer, L. (1999) Novels of Everyday Life: The Series in English Fiction, 1850-1930. Cornell<br />

University Press: Ithaca<br />

Lauring, P. (1965) Ude og inde i København 1850-1920. Gyldendal:Denmark<br />

Long, E. (2003) Book Clubs. Women and the uses of reading in everyday life. The University of<br />

Chicago Press: USA<br />

Merriman, J. (2004) Modern Europe: From the renaissance to the present. W.W. Norton &<br />

company: USA<br />

Nordisk Tidsskrift for almendannende og underholdende læsning (1876), 1. bind, p. 441:<br />

http://www.archive.org/stream/nordisktidsskri00rolfgoog#page/n441/mode/2up [besøgt 11.06.2011]<br />

Noreng, Ø. (1974) Lesing og Kommunikasjon. Kort rapport om Den norske Bokklubbens<br />

lesersosiologiske undersøkelse. Den Norske Bokklubben: Norge<br />

Nørgaard, E. (1973) Dansk Reklames Barndom eller Røde Næser bortfjærnes med overraskende<br />

Resultat. Bramsen & Hjort:København<br />

Politikens Nudansk Ordbog (2005). JP/Politikens Forlagshus: København<br />

Postman, N. (1999) Information. I: Building a bridge to the Eighteenth Century. Vintage: New York,<br />

pp. 82-98<br />

Radway, J.A. (1987) Reading the Romance. Verso: Great Britain<br />

Ravn, O. (1980) Ældre dansk litteratur 2, 1865-1920. Gjellerup Media: Danmark<br />

Rousseau, J. (1993) The Social Contract and Discourses. Jimack, P.D. (red.) J.M. Dent Orion<br />

Publishing Group: Great Britain<br />

Skouvig, L. (2008) Michel Foucault – Viden, magt og biblioteket. I: Andersen, J., Hvenegaard<br />

Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (red) At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske<br />

perspektiver, Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


78 | S i d e<br />

Socialdemokraterne.dk:<br />

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=701058&menuID=701060&m<br />

enuAction=select&topmenuID=688024 [besøgt 17.04.2011]<br />

Standage, T. (1998) The Victorian Internet. Guersey Press Co. Ltd.: Great Britain<br />

Stevens, N.D. (1986) The history of information. I: Advances in Librarianship, 14, 1-47<br />

The Royal Society:<br />

http://royalsociety.org/ [besøgt 02.06.2011]<br />

Tosh, J. (2000), The Pursuit of History. Aims, methods and new directions in the study of modern<br />

history. Longman: Great Britain<br />

Tredinnick, L. (2011) Rewriting history: the information age and the knowable past. I: Weller, T.<br />

(red.) Information History in the Modern World. Histories of the Information Age. Palgrave<br />

Macmillan: UK<br />

Webster, F. (1995) Theories of the Information Society. Routledge: London & New York<br />

(N.B. information overload beskrives her som information flow)<br />

Weller, T. (2007) Information History: its importance, relevance and future. I: Aslib Proceedings:<br />

New Information Perspectives, 59, 4/5, 437-448<br />

Weller, T. (2008) Information History–Exploring an emergent field. Chandos Publishing: UK<br />

Weller, T. (2009) The Victorians and Information: a social and cultural history. VDM: USA<br />

Weller, T. (ed.) (2011) Information History in the Modern World. Histories of the information age.<br />

Palgrave Macmillan: UK<br />

Westergaard, H. (1881) Spørgsmaalet om Alderdomsforsørgelse. I: Nationaløkonomisk Tidsskrift,<br />

18. bind, 7. hæfte<br />

Wittman, R. (1999). Was there a Reading Revolution at the End of the Eighteenth Century. In<br />

Cavallo, G. & Chartier, R. (ed.) A History of Reading in the West. Polity Press/Blackwell Publishing<br />

Ltd: Great Britain<br />

Wright, A. (2007) Glut: Mastering Information through the Ages. Cornell University Press: Ithaca<br />

and London<br />

Yates, J. (1989) Control through communication. The rise of system in American management.<br />

Johns Hopkins University Press: USA<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


79 | S i d e<br />

BILAG<br />

BILAG 1<br />

Statistisk Årbog 1896, kapitel 16, tabel LXXII<br />

BILAG 2<br />

Statistisk Årbog 1905, kapitel 7, tabel 89<br />

BILAG 3<br />

Statistisk Årbog 1920, kapitel 7, tabel 136.<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


80 | S i d e<br />

BILAG 4<br />

Statistisk Årbog 1896, kapitel 16, tabel LLX<br />

BILAG 5<br />

Statistisk Årbog 1896, kapitel 2, tabel <strong>IVA</strong><br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


81 | S i d e<br />

BILAG 6<br />

Avertissementer fra Hvad Vi Vil, årgang 1, nr. 10, s. 80<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


82 | S i d e<br />

BILAG 7<br />

Illustration fra Hvad Vi Vil, årgang 1, nr. 12, s. 89<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n


83 | S i d e<br />

BILAG 8<br />

Statistisk Årbog 1896, kapitel 3, tabel VIII<br />

BILAG 9<br />

Statistisk Årsbog 1920, kapitel 1, tabel 10.<br />

I n f o r m a t i o n e n s r o l l e i e t<br />

s a m f u n d u n d e r f o r a n d r i n g M a r i e A r b y S ø r e n s e n

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!