SPECIALET - Forskning - IVA

pure.iva.dk

SPECIALET - Forskning - IVA

IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Indholdsfortegnelse

1. Indledning: ..................................................................................................................................................... 2

1.1. Formål ..................................................................................................................................................... 3

1.2. Problemformulering ............................................................................................................................... 3

1.3 Afgrænsning ............................................................................................................................................. 3

2. Metode .......................................................................................................................................................... 4

2.1. Begrebsafklaring ..................................................................................................................................... 4

2.2. Empiri ...................................................................................................................................................... 9

2.3 Undersøgelsesdesign ............................................................................................................................. 10

2.4. Litteratur ............................................................................................................................................... 14

3. Teoretisk indkredsning ................................................................................................................................. 17

3.1 Litteraturformidling i en historisk kontekst ........................................................................................... 17

3.2 Samtidens samfundsformer .................................................................................................................. 27

3.3 Oplevelsessamfundet ............................................................................................................................ 30

3.4 Oplevelsesøkonomi ............................................................................................................................... 35

3.4.1 Kritik af oplevelsesøkonomiens og oplevelsesrationalet i bibliotekerne ........................................ 38

4. Undersøgelsens resultater: Oplevelser i bibliotekerne ............................................................................... 39

4.1 Formidlingen i det fysiske rum .............................................................................................................. 42

4.1.1 Litteraturformidling på designniveau ............................................................................................. 44

4.1.2 Litteraturformidling på eksponerings- og eventniveauet ............................................................... 53

4.2 Formidling i det digitale rum: ................................................................................................................ 56

Er der en rød tråd? .......................................................................................................................................... 67

Konklusion ....................................................................................................................................................... 69

Perspektivering ................................................................................................................................................ 71

Litteratur .......................................................................................................................................................... 72

Side | 1


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

1. Indledning:

Den danske biblioteksverden gennem det seneste årti været vidne til en lang række nye

oplevelsesorienterede biblioteksbyggerier og flotte nyindretninger. Vi har set det overalt i landet: Bl.a. i

Middelfart, Kolding, Hjørring, Albertslund, Helsingør, Frederikshavn og Gentofte. Her er der blevet bygget

imponerende biblioteker, hvor fokus har været på arkitekturen og det fysiske rum. Disse nybygninger er i høj

grad rettet mod at eksponere bibliotekerne som formidlings- og oplevelsesrum.

Det er en tendens der startede i 1999 med åbningen af ”Den sorte Diamant”. Det skal være en oplevelse at

gå på biblioteket! Det er ikke kun bibliotekernes samlinger, der skal tiltrække lånere, men også den

oplevelse lånerne får ved at besøge biblioteket. Denne udvikling har også resulteret i et øget fokus på

formidlingen i det fysiske rum. Bibliotekernes nye rammer og (de nye møblers) fleksibilitet, har gjort det

muligt at gå nye veje og afprøve nye oplevelsesorienteret ideer.

Derfor er der også samtidigt sket en stor udvikling inden for litteraturformidlingen. Denne udvikling har flere

steder været knyttet til de arkitektoniske forhold og de muligheder, de har givet for at forny og udvikle den

fysiske formidling.

Samtidigt med at der er blevet brugt mange kræfter og penge på flotte nye biblioteker, er fokus på

bibliotekernes digitale tilbud også blevet intensiveret. Bibliotekerne har fået øjnene op for, at der er nye

formidlingsmuligheder på internettet. Hele Web 2.0 bølgen har skabt en ny måde at kommunikere med

lånerne. Samtidig er brugen af computere og internet så integreret i danskernes hverdag, at der skal gøres

noget for også at nå dem der.

Bibliotek.dk har været en stor succes, og har måske gjort at det er gået op for nogle biblioteker, hvor vigtig

det er med en god hjemmeside, der præsenterer bibliotekerne og materialerne på en mere dynamisk måde.

Bibliotek.dk er dog ikke en hjemmeside, hvor der formidles læsetips, anbefalinger eller ideer til skønlitterær

læsning. Siden sørger for direkte adgang til materialerne, men man skal vide, hvad man leder efter. Der er

ikke nogen hjælp at hente, hvis man ikke rigtigt ved, hvad man leder efter.

Dette kan man dog på Litteratursiden, som er et rigtigt godt supplement til de lokale bibliotekers

hjemmeside. Litteratursiden er dog en overordnet national hjemmeside, hvor der ikke er mulighed for at

Side | 2


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

tage hensyn til lokale interesser. Derfor syntes jeg, at det er vigtigt, at bibliotekerne selv sørger for

formidling på deres respektive hjemmesider. De kender bedst deres egne lånere, og ved hvad der kunne

være interessant for dem.

I dette speciale det derfor kunne være interessant at undersøge om der findes en rød tråd blandt de to

fokusområder. Det fysiske rum og det digitale rum ; den fysiske formidling og den digitale formidling.

Hænger det sammen og komplementerer hinanden – eller er det to helt adskilte formidlingsformer på de

danske folkebiblioteker.

1.1. Formål

Formålet med dette specialet, er at undersøge/analyseret et problemfelt, jeg syntes er relevant for de

danske folkebiblioteker.

En oplagt målgruppe til specialet er personale rundt om på bibliotekerne. Jeg vil gerne formidle mine

resultater på en forståelig og brugbar måde, så det kan bruges som inspiration til at skabe sammenhæng i

deres formidling.

1.2. Problemformulering

I dette speciale vil to hovedtemaer være gennemgående: Oplevelsessamfundet og Litteraturformidling.

Jeg vil undersøge hvordan litteraturformidlingen i dag er påvirket af oplevelsessamfundets fremkomst.

Hvad er oplevelsessamfundet og hvilken relevans har det for bibliotekernes litteraturformidling?

o Hvordan kommer oplevelsessamfundets tendenser til udtryk i den nutidige

litteraturformidling?

Dernæst vil jeg med udgangspunkt i teorien om oplevelsessamfundet, bevæge mig ud i de danske

biblioteker, hvor jeg vil undersøge og analysere følgende:

Hvordan ser bibliotekernes litteraturformidling ud i det fysiske rum?

Hvordan ser bibliotekernes litteraturformidling ud i det digitale rum?

1.3 Afgrænsning

o Hvilken sammenhæng er der mellem den fysiske og den digitale litteraturformidling?

Dette speciale begrænser sig til at omhandle danske forhold og de danske folkebiblioteker.

Side | 3


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

2. Metode

Dette speciale er bygget op omkring en empirisk analyse af den skønlitterære formidling på de danske

folkebiblioteker.

Jeg vil i det følgende redegøre for de metoder, jeg har brugt for at besvare specialets problemstilling.

2.1. Begrebsafklaring

Først vil jeg starte med at indkredse nogle af de begreber, jeg præsenterer i problemformuleringen. Dette

gør jeg for at præcisere begreberne og forklare hvilket aktiviteter, processer mv. de dækker over.

Formidling

Bibliotekernes formå, er ifølge Bibliotekslovens §1 at ”at fremme oplysning, uddannelse og kulturel

aktivitet”. 1 Dette gør de ved at stille deres materialer til rådighed og ved at formidle dem.

Hvis man slår ordet ’formidle’ op i "Den danske ordbog", finder man følgende forklaring/betydning 2 :

Formidle: Viderebringe fx viden eller erfaring til et publikum ved at fungere som mellemled

o NOGEN/NOGET formidler NOGET ((videre) (til NOGEN))

Ud fra dette kan man udlede at formidling er en proces, som inddrager tre aktører: en afsender, en

genstand og en modtager.

Da jeg i denne opgave bruger begrebet i en folkebibliotekarisk kontekst, er det inde for denne institutionen

vi finder aktørerne.

I den formidling, der omtales i dette speciale, er aktørerne således:

- Bibliotekarer (afsendere)

- Værkerne/Materialerne (genstande)

- Lånere (modtagere)

Man kan (meget forenklet) forklare begrebet formidling som: En proces hvor bibliotekaren fungerer som

1 Biblioteksstyrelsen (2000), s. 9.

2 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=formidle

Side | 4


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

forbindelsesled mellem værk og låner; hvor bibliotekaren ”leder den rigtige bog til den rigtige låner”. 3

Denne proces kan foregå både i det fysiske og i det digitale rum.

Når man bruger begrebet formidling i en biblioteksfaglig sammenhæng, så skelner man mellem to

forskellige former 4 :

1) Direkte formidling

2) Indirekte formidling

Den direkte formidling er den formidling, der opstår i den direkte, personlige samtale mellem bibliotekar og

låner. Det er denne form for formidling bibliotekarerne praktiserer i udlånsvagter, når de sidder klar ved

vagtbordet for at hjælpe lånerne. Denne form for formidling kan foregår face-to-face, telefonisk eller

elektronisk (e-mail/chat). Den direkte formidling er også i spil ved arrangementer, hvor bibliotekaren

henvender sig direkte til flere bruger på samme tid. Dette ser man f.eks. ved foredrag, bogcafeer, booktalks

o.l.

Indirekte formidling er når formidlingen går gennem et ekstra led, inden det når ud til lånerne. Når en tredje

part muliggør formidlingen. Formidlingstiltag, der hører under den indirekte formidling er f.eks. udstillinger,

litteraturlister, romannøglen, DBC emnelister, forfatterportrætter og anbefalinger. Denne formidlingsform

foregår foregå både i det fysiske og det digitale rum.

Der er efterhånden flere biblioteker, der har begivet sig ud i de sociale netværk, og de bruger disse

platforme til at formidle og gøre opmærksom på bibliotekernes tilbud. Det kan dog være svært, at placere

denne form for formidling i en af ovenstående kategorier. For formidlingen gennem de sociale netværk kan

være både direkte og indirekte: Et indlæg på bibliotekets blog, rettet mod alle der klikker ind på bloggen,

hører til den indirekte formidling. Begynder biblioteket at svare på kommentarer til indlægget, og dermed

kommunikerer direkte med de enkelte læsere, så har det bevæget sig over i direkte formidling.

Jeg vil dog tilføje en ekstra dimension til den indirekte formidling. En dimension, der knytter sig til

bibliotekarens rolle i formidlingen på internettet. Grøn kalder det dialogisk formidling, da denne type

formidling typisk foregår som en dialog med bibliotekar og låner. Men det er ikke dækkende for de tiltag

der strømme ud på de sociale netværk. Der er nemlig stor forskel på hvordan bibliotekerne griber det an;

3 Munch-Petersen (1995), s. 175.

4 Kjær og Ørum (1992a), s. 35.

Side | 5


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

især på hvem der fungerer som afsenderen for den dialogiske formidling. Her vil jeg skelne mellem

personlig formidling, hvor afsenderen er en ’rigtig’ person bag f.eks. blogindlæg og facebook-opdateringer

og så en mere institutionel formidling, hvor afsenderen er en institution, d.v.s. biblioteket. (Grøn kalder det

dialogisk formidling)

Jeg vil i dette speciale udelukkende fokusere på den indirekte formidling. Den direkte formidling kan være

svær at indkredse og dokumentere. Den er noget mere uhåndgribelig og kan komme til udtryk på forskellige

måder, idet den opstår i mødet med bibliotekar og låner. Jeg har derfor valgt at holde mig til den mere

håndgribelige og sammenlignelige indirekte formidling.

Litteraturformidling

Jeg vil i denne opgave koncentrere mig om en fagligt afgrænset del af bibliotekernes formidling:

Litteraturformidlingen. Det skal her forstås som den formidling, der omhandler bibliotekernes skønlitterære

samling.

Litteraturformidling er udsprunget af det mere overordnede begreb formidling, og kan som den

overordnede formidling også være både direkte og indirekte. Der findes flere artikler, opgaver, ministerielle

betænkninger og teorier om begreberne, og begreberne kan være svære at indkredse, da de skifter karakter

alt efter hvilken kontekst de placeres i .

I betænkningen ”Bøger i Danmark” fra 1983, blev litteraturformidlingen defineret således: ”samlebegreb for

en række institutioner, foranstaltninger og metoder, der har til formål at orientere om og fremme brugen af

litteratur. 5 ” Hvilket må siges, at være et broget og diffust område, der kan være svært at beskrive.

Derfor vil jeg i dette afsnit gøre rede for, hvordan jeg bruger og forstår begrebet . Til indkredsning af dette

har jeg brugt flere kilder. Bl.a. Rasmus Grøn og Niels Lund. Jeg vil prøve at komme med en kort og

forholdsvis simpel tilgang til begrebet, som kan forklare, hvilken kontekst og hvilket perspektiv jeg anskuer

formidlingen fra.

Rasmus Grøn vælger at dele bibliotekernes arbejdsområder op i niveauer. På hvert niveau finder man en

række aktiviteter, der hører ind under det arbejdsområde niveauet henviser til. Litteraturformidlingen

findes på alle niveauerne i denne model.

5 Lund.

Side | 6


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Men da bibliotekerne har mange forskellige aktiviteter, har han valgt at fremhæve hvilke aktiviteter på hvert

niveau der kan karakteriseres som litteraturformidling.

De defineres således: 6

1) Det formelle niveau – adgang til skønlitteraturen. Niveauet vedrører den fysiske tilgængelighed:

dvs. adgang til samlingen samt betingelser for samme. Det kommer til udtryk i form af principper

for demografisk nærhed, låneret og åbne/lukkede hylder.

2) Materialevalgsniveauet – opbygningen af den skønlitterære samling. Accession og kassation kan

ikke umiddelbart knyttes direkte til formidlingen, men spiller en indirekte rolle idet det er den

aktivitet, der bestemmer indholdet i samlingen og dermed hvad der reelt kan formidles.

3) Det vidensorganisatoriske niveau – organisering af skønlitteraturen. For at tilgængeliggøre

samlingen kræver det en vidensorganisation, som faciliterer søgning og genfinding af materialerne.

Denne vidensorganisation sker ved at organisere i et klassifikations- og indekseringssystem.

4) Designniveauet – indretning af formidlingsrummet. Udover at afspejle vidensorganisationen, kan

biblioteksrummet også rumme faktorer som arkitektur, lyssætning, møblement mv. Disse kan

skabe bestemte oplevelser og bidrage til en distinkt synliggørelse af den skønlitterære samling.

5) Eksponerings- og eventniveauet. Dækker over, hvad der normalt forstås ved aktiv formidling,

særskilte synliggørelser af skønlitterære oplevelsespotentialer.

Det han vil have frem af denne model er, at litteraturformidlingen dækker alle de processer, som bidrager til

at bringer lånerne og den skønlitterære bestand i kontakt med hinanden.

Jeg syntes det er hensigtsmæssigt at referere til denne model, da den kan skabe overblik over hvor

facetteret et begreb litteraturformidlingen er på bibliotekerne. Ved hjælp af niveauinddelingen kan jeg

derudover skabe overblik over hvordan og hvor, der er sket en forskydning i folkebibliotekernes

litteraturformidling. I afsnittet 'Litteraturformidling i en historisk kontekst' tager jeg derfor udgangspunkt i

denne niveaudeling.

6 Grøn (2010), s. 13.

Side | 7


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

RG fortsætter sin teoretiske indkredsning ved at samle teori fra Thorhauge 7 , Skouvig 8 og Tveit 9 sammen. For

overskuelighedens skyld har jeg valgt at flette de forskellige teorier sammen, da de omhandler de samme

emner/vinkler, men bruger forskellige ord om det.

Man kan yderlige dele de 5 niveauer op i 2 kategorier:

1) Bibliotekernes indre arbejde.

Dette arbejde foregår på niveau 1-3 og drejer sig om en forvaltning af litteraturen. Denne formidling er

teknisk og skal understøtte materialernes tilgængelighed.

2) Bibliotekernes ydre arbejde.

Dette foregår på niveau 4-5 og omhandler bibliotekets kontakt med bl.a. lånerne. Det er her man finder den

mere personlige formidling, hvor litteraturen anskues og formidles som kulturelle oplevelser.

Denne gennemgang er en hjælp til at belyse hvilken kontekst og hvilket perspektiv formidlingen bliver

anskuet fra. I dette speciale, som vedrører den oplevelsesorienteret litteraturformidling, er undersøgelsens

genstandsområde niveau 4 og 5; Bibliotekernes ydre arbejde.

Når jeg undervejs i specialet bruger ordet 'formidling' er det ovenstående definition af ordet jeg henviser til

- medmindre andet er angivet.

En ting der er vigtigt, når man beskæftiger sig med formidling, er at gøre sig klart, hvad der er formidlingens

formål. Hvad vil man opnå med formidlingstiltagene:

”Overordnet kan man definere litteraturformidlingens funktion som at påvirke mødet mellem litteratur og

modtager ud fra en intention om at fremme brugernes litterære oplevelser.” 10

Formålet med formidlingen er at give lånerne gode oplevelser. Det kan være den oplevelse de får ud af f.eks.

at deltage i et af bibliotekets arrangement, eller det kan være den læseoplevelse de får ud af den bog, der

via formidlingen, er blevet inspireret til at låne.

Jeg vil senere komme nærmere ind på hvad en oplevelse er, og hvorfor de er relevante i bibliotekerne.

7 Grøn (2010), s. 14.

8 Grøn (2010), s. 15.

9 Ibid.

10 Grøn (2010), s. 44.

Side | 8


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Fysisk formidling

(Eller formidling i det fysiske rum) Dette begreb omhandler den formidling, der er til stede i bibliotekernes

fysiske rum. Jeg vil uddybe emnet og hvilke formidlingstiltag der hører herunder i et senere afsnit.

Digital formidling

(Eller formidling i det digitale rum) I dette speciale er digital (eller virtuel) formidling, den formidling der

foregår på internettet og i særdeleshed på bibliotekernes hjemmesider. I et senere afsnit, vil emnet blive

diskuteret yderligere.

Litteraturformidlingens modtagere

Der findes flere forskellige måder at betegne de mennesker, der benytter sig af bibliotekernes tilbud. De er

blevet kaldt brugere, læsere, borgere, klienter, kunder mv. Jeg har i denne opgave valgt at kalde dem lånere,

da et af formidlingens formål er at få dem til at låne bøgerne med hjem.

2.2. Empiri

I min analyse inddrager jeg både egen og andres empiri. Min egen empiri er indsamlet i starten af 2011 og

består af interviews og observationer/analyser af 7 bibliotekers fysiske formidling.

Andres empiri

Jeg har i specialet valgt at gøre brug af empiri fra andre kilder. Disse kilder er valgt, fordi de belyser min

problemstilling fra 2 sider;den ene fra bibliotekernes synsvinkel, den anden fra lånernes synsvinkel.

Den ene kilde er Rasmus Grøns phd.afhandling "Oplevelsens rammer - former og rationaler i den aktuelle

formidling af skønlitteratur for voksne på de danske folkebiblioteker" fra juni 2010. Denne empiri har fokus

på bibliotekernes vinkel på litteraturformidlingen.

Rasmus Grøn skriver om sit projekt:

"Afhandlingen giver et empiriske vidensgrundlag for den aktuelle litteraturformidling på landets

folkebiblioteker (...) Det er et eksplorativt studie, der tegner et øjebliksbillede af den daglige

litteraturformidling på landets folkebiblioteker." 11

11 Grøn (2010), s. VII og VIII

Side | 9


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Dette empiriske vidensgrundlag stammer bl.a. fra den store spørgeskemaundersøgelse han gennemførte i

sommeren 2008. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at "kortlægge bibliotekernes aktuelle

tilgange til litteraturformidling" 12 .

Dette blev opnået ved at sende spørgeskemaet ud til 291 biblioteker. I undersøgelsen indgik både central-,

filial- og hovedbiblioteker. 187 besvarede skemaet, hvilket giver et utroligt bredt og dækkende billede af

hvordan litteraturformidlingen så ud på de danske folkebiblioteker i 2008. En så stor mængde information

ville jeg ikke selv have haft mulighed for at indsamle, så derfor var det oplagt for mig at inddrage disse

resultater i min analyse.

Den anden kilde er Laura Windings erhvervsrelaterede projekt fra 2007: "Brugernes i DUS - en

adfærdsbaseret brugerundersøgelse med fokus på folkebibliotekets samlede ressourcer". Hun har ved hjælp

af trafiktællinger, interviews og observationer foretaget en undersøgelse af de skønlitterære låneres adfærd

på Hovedbiblioteket i København. I hendes rapport tages der udgangspunkt i lånernes adfærd og behov, og

man får et unikt indblik i, hvordan lånerne reagerer på formidlingstiltagene i bibliotekernes fysiske rum.

Denne vinkel syntes er vigtig at have med. Formidlingstiltagene er til for lånernes skyld. Hvis man vil lære

noget om hvorfor og hvordan det virker, er det derfor yderst relevant at inddrage resultaterne fra Laura

Windings projekt.

Det kan godt være et sats, at bruge andre studerendes opgaver som kilder. Det kan være svært at bedømme

rigtigheden og niveauet i opgaven. Dette var dog ikke tilfældet for denne opgave. I artiklen "Lånerne er

begejstrede for det fysiske bibliotek" bliver det oplyst, at opgaven blev bedømt til 13. Derudover vandt

Laura Winding studiefondens pris for bedst opgave i marts 2007

2.3 Undersøgelsesdesign

For at finde ud af hvordan litteraturformidlingen tager sig ud i bibliotekernes fysiske og digitale rum, valgte

jeg at supplere Rasmus Grøns resultater med min egen undersøgelse. Den består af observationer og

interviews og er bygget op omkring 7 udvalgte folkebiblioteker i Danmark.

12 Grøn (2010), s. 86.

Side | 10


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Jeg valgte at inddrage både observationer og interviews, da jeg, udover observationerne, også gerne vil

have viden om de tanker og rationaler, der lå bag formidlingen.

Udvælgelsen

Ingen af bibliotekerne i min undersøgelse er tilfældigt udvalgt. De er valgt ud fra kriterier, der skulle gøre det

muligt at indsamle brugbar viden/information til min analyse af sammenhængen mellem den fysiske og

digitale formidling i de danske folkebiblioteker.

Disse kriterier var:

- Bibliotekernes hjemmeside og deres digitale formidling.

- Bibliotekernes geografiske beliggenhed.

- Bibliotekernes størrelse og type.

Det vigtigste kriterium i udvælgelsesprocessen var bibliotekernes hjemmeside, og hvor høj en grad af

skønlitterær formidling man kunne finde der. Jeg ville gerne have biblioteker med forskellige

grader/former/niveauer for digital formidling repræsenteret i undersøgelsen.

Bibliotekernes beliggenhed blev også et kriterium, da jeg gerne ville have observationer fra forskellige dele

af landet. Undersøgelsen inkluderer derfor biblioteker fra Sjælland, Fyn og Jylland.

Jeg har bevist også inkluderet biblioteker af forskellige størrelse. Der indgår både central-, hoved- og

filialbiblioteker i min undersøgelse.

Ud fra disse kriterier endte jeg på 8 biblioteker, som jeg tog med i min undersøgelse. Det blev bibliotekerne

i: Helsingør, Glostrup, Albertslund, Rødovre, Middelfart, Kolding, Århus og Viby

Otte biblioteker er selvfølgelig ikke nok til at skabe et dækkende billede af, hvordan litteraturformidlingen

foregår generelt i Danmark. Men undersøgelsen har givet mig et indblik i, hvordan formidlingen tager sig ud

i forskellige steder i den danske biblioteksverden, og jeg mener, at den er omfattende nok til at opfange

tendenser, der kan give et fingerpeg om, hvordan det ser ud i resten af landet.

Observationer

Observationerne på i bibliotekernes fysiske rum foregik ved hjælp af kamera og et på forhånd udarbejdet

observationsskema (se bilag 1).

Side | 11


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

I min undersøgelse har jeg valgt at fokuserer på det, jeg tidligere har omtalt som, Designniveauet og

Eksponerings- og eventniveauet (se side 7). Derfor har mine observationer været centreret om, hvad

bibliotekerne gjorde for at synliggøre den skønlitterære samling og bringe lånerne i kontakt med den, samt

hvilke former for aktiv formidling der fandtes i biblioteksrummet. (vidensorganisatoriske tiltag, som

genreopstillinger er derfor ikke med)

Observationsskemaet blev lavet for at skabe overblik over de forskellige biblioteker, og gøre det nemmere

for mig at sammenligne dem.

Skemaet er rent beskrivende, og fokus ligger på udstillinger og temaer. I skemaet skelner jeg mellem:

1) Den faste opstilling: Den skønlitterære bestand, hvor udskiftning kun sker gennem accession og kassation

i bestanden.

2) Den faste udstilling: Udstillinger med fast overskrift/emne, hvor der løbende sker en udskiftning af

titlerne. Et typisk eksempel på dette er 14-dages lån og nye bøger.

3) Skiftende udstillinger: Udstillinger, hvor en række titler udstilles under en bestemt overskrift i en

afgrænset periode.

4) Temaer: større udstillinger, der kombinere materialerne og spreder sig mere ud i biblioteksrummet.

Dertil kommer felter, hvor jeg kort notere andre formidlingstiltag (arrangementer, læsekredse, projekter mv)

og giver en kort samlet beskrivelse af den fysiske formidling.

I samme skema noterede jeg også observationen af den digitale formidling. I denne del af skemaet noterede

jeg:

- Om bibliotekerne havde en profil i et socialt netværk – hvilket giver et fingerpeg om hvorvidt de har taget

web 2.0 teknologierne til sig.

- Hvilken type formidling, der fandtes på hjemmeside – Anbefalinger, emnelister, linksamlinger mv.

- Hvilken form for formidling der fandtes på bibliotekernes hjemmeside; Institutionel eller personlig. Var det

bibliotekarerne eller biblioteket, der var afsendere?

Samlet set kunne disse observationer give mig et hurtigt overblik over bibliotekets formidling, og se

hvorvidt digital formidling havde en høj priotering for biblioteket.

Side | 12


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Sidst i skemaet opsummerede jeg mine observationer og vurderede hvor stor sammenhæng, der på det

undersøgte bibliotek, var mellem den fysiske og digitale formidling. Jeg valgte at gøre det på en simpel og

visuelt overskuelig måde, ved hjælp af en gradueringsskala og afkrydsningsskema. Jeg valgte en 5-trins

skala.

Billede 1 - Opsummeringsfelt i observationsskemaet.

Under skemaet er der plads til at begrunde graden af sammenhæng. Derudover har jeg også på hvert

observationsskema lagt billeder fra biblioteks fysiske rum samt screenshots fra de digitale rum, som

dokumentation for mine observationer.

Alle observationsskemaerne kan ses i bilag 3.

Interview

For at kunne se bibliotekernes formidling fra en anden vinkel, valgte jeg også at inkludere interviews i min

undersøgelse. Formålet med interviewene var at finde ud af hvilke tanker og rationaler, der lå bag

bibliotekernes litteraturformidling.

Til denne del af undersøgelsen var det igen bibliotekernes hjemmesider og deres digitale formidling, der var

det vigtigste kriterium. Et af emnerne jeg ville have belyst, var de tanker de gjorde sig om en evt.

sammenhæng mellem den fysiske og digitale formidling. Derfor var det nødvendigt at snakke

med/udspørge/interviewe personale fra biblioteker med en høj grad af virtuel formidling.

Da udvælgelsen blev lavet/udført/??? inden jeg havde lavet mine observeringer i de fysiske rum, havde

sammenhængen mellem fysisk og digital formidling ingen indflydelse på valgte af interviewssteder.

Jeg endte med at interviewe disse personer:

Lise Kolster Gram, Litteraturkonsulent for Aarhus kommunes biblioteker.

Jette Janstrup, Anne Klara Bærh og Naja Binzer bibliotekarer på Albertslund Bibliotek.

Lene Henriksen, bibliotekar og fagleder for ’Fiktion’ på Kolding Bibliotek.

Fælles for dem alle var, at de havde de overordnet ansvar for den fysiske formidling i bibliotekerne. Lise

Side | 13


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Kloster Gram havde som litteraturkonsulent dog ikke med den daglige formidling, men udstak rammer og

overordnede strategier for litteraturformidlingen i hele Aarhus kommune.

Min metode i forbindelse med interviewene tager udgangspunkt i Steinar Kvales teori om kvalitative

forsknings interview. Denne metode giver interviewet en stor grad af åbenhed og fleksibilitet, da man ikke

er bundet af den samme stramme struktur, som f.eks. et spørgeskema har.

Forberedelsen til et kvalitativt interview er udformningen af en interviewguide (se bilag 2). Denne guide

brugte jeg til at skabe/få form og struktur på interviewsamtalen. Guiden blev brugt som udgangspunkt til

samtalen, og var delt op i 2-4 temaer. Guiden angiver interviewets temaer og i hvilken rækkefølge jeg ville

spørge ind til dem. Under hvert tema havde jeg noteret de spørgsmål, jeg ønskede at få svar på under

samtalen. Dog er det ikke nødvendigt at følge guiden slavisk, og det åbner op for at få uddybet

respondentens svar og skifte emne i løbet af samtalen, hvis den bevæger sig i en ny og relevant/spændende

retning.

Alle interviews blev optaget undervejs og er vedlagt på den medfølgende cd.

2.4. Litteratur

For at kunne komme frem til det, der er min egentligt pointe/formål med dette speciale (undersøgelsen af

bibliotekernes litteraturformidling og sammenhængen mellem den fysiske og digitale formidling), har det

været nødvendigt at indkredse forskellige biblioteksfaglige og samfundsmæssige begreber, for at kunne

præcisere specialets genstandsområde ogs e/vurdere undersøgelsen i den rette kontekst.

Jeg har brugt udvalgte værker som grundlag for disse indkredsninger. I dette afsnit vil jeg redegøre for disse

værker og begrunde mit brug af dem.

Litteratur om oplevelsessamfundet og oplevelsesøkonomi

Det kan være svært at finde teori om oplevelsessamfundet samlet i ét værk. Det bliver typisk behandlet i

artikler eller afsnit i bøger, hvor emnet bliver diskuteret. Mange steder refereres til Gerhard Schulzes bog:

"Erlebnisgesellshaft". Denne bog findes i den originale tyske udgave og i en engelsk udgave fra 1995. Denne

udgave har ikke været til at skaffe, og desværre er mit kendskab til tysk ikke tilstrækkeligt til at få noget

brugbart ud af den originale bog. I stedet har jeg valgt at bruge Dorte Skot Hansen og Henrik Kaare Nielsens

bøger, hvor man finder gode gennemgange af emnet. Både ud fra Schulze teorier, men også senere kritik af

Side | 14


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

samme.

Afsnittet om oplevelsesøkonomi er baseret på "Oplevelsesøkonomien" af Joseph Pine og James Gilmore.

Selvom emnet havde været beskrevet tidligere, var de, de første til at kalde det oplevelsesøkonomi, og

bogen fra 1999 var det første større værk, der gik i dybden med emnet. Der er sidenhen blevet refereret til

dette værk, stort set hver gang andre har kastet sig over emnet. Jeg syntes, teorierne og redskaberne stadig

er relevante idag, derfor har jeg brugt værket i mit speciale.

Litteratur om formidling og litteraturformidling

Udover den store mængde empiri Rasmus Grøn præsenterer i sin afhandling, skaber han også et godt

overblik over de teorier der findes på det skønlitterære felt. Derfor har jeg også flere steder i mit teoretiske

afsnit taget udgangspunkt i Rasmus Grøns indkredsninger ang. begreber, der er relevante for denne opgave.

Dette har jeg valgt, da en del af min empiri er baseret på RGs spørgeskemaundersøgelse. Det er derfor

nødvendigt for mig at forstå, i hvilken kontekst hans resultater er indsamlet og skal forstås.

Litteratur og metode om den historiske udvikling på folkebibliotekerne

Mit historiske teoretiske afsnit om de danske folkebibliotekers historie og formidlingen, har jeg valgt at

basere på de fire faser rapporten ”Folkebiblioteket i vidensamfundet” præsentere. De fire faser kalder de:

1) Oplysningsbevægelsens bibliotek

2) Industrisamfundets bibliotek

3) Velfærdsamfundets bibliotek

4) Informationssamfundets bibliotek

Jeg har dog valgt at uddybe faserne en del i forhold til rapportens indhold og har suppleret med andre

historiske kilder. Især hjemmesiden bibliotekshistorie.dk. Hjemmesiden er et resultat af BIBDAN-projektet,

der præsenterer dansk biblioteksvæsens udvikling og status i det 20. århundrede. Projektet blev støttet af

Kulturarvsstyrelsen og udført af Danmarks Biblioteksskole, Aalborg.

Angivelserne for hvilke år faserne dækker over er cirka angivelser, da ændringerne selvfølgelige ikke er sket

så brat, men har været en glidende overgang. Jeg er godt klar over, at en sådan inddeling i faser er en

forenkling, der forsimpler historiens mange facetter og nuancer. Jeg så det dog som en nødvendighed at

forenkle oversigten, for at gøre det muligt at overskue og forklare hele den forskydning der er sket i

Side | 15


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

litteraturformidlingen.

Ethvert valg forudsætter dog et fravalg, og jeg har valgt at fokusere på de dele af historien, der har haft

betydning for litteraturformidlingens udvikling. F.eks. var fejden mellem Statens bogsamlingskomité og

Danmarks Folkebogsamlinger i 1916 mere kompliceret end jeg giver udtryk for i afsnittet. Det var mere end

et opgør mellem oplysningsrationalet og folkelige underholdning, men det er den vinkel, jeg har valgt at

fokusere på. Dette har jeg gjort, da det var det, der havde indflydelse på de næste mange års

litteraturformidling i folkebibliotekerne.

Side | 16


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

3. Teoretisk indkredsning

3.1 Litteraturformidling i en historisk kontekst

For at forstå hvordan litteraturformidlingen er i dag, vil jeg kort opridse hvordan den har ændret sig

igennem de danske folkebibliotekers historie.

Der har siden de første folkebogssamlinger været en historisk forskydning i bibliotekernes tilgang til

formidling af skønlitteraturen. Det er ikke alle niveauerne, der har været i spil fra starten af. I dag finder vi

alle 5 niveauer i bibliotekernes litteraturformidling, hvor det 5. niveau er i centrum. Den historiske

forskydning vil jeg forklare nærmere i afsnittet ”Litteraturformidling i en historisk kontekst”.

1. fase: Oplysningsbevægelsens bibliotek

ca. 1880 - 1920

Denne fase starter i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor det første kommunale bibliotek åbnes for

offentligheden 13 . Fasen udspringer af den borgerlige oplysningsbevægelse, og det er en periode præget af

pionerer, ildsjæle og ”the library spirit”. Hvad ”the Library Spirit” var for en størrelse, kan man fornemme

ud fra dette citat, fra en af folkebibliotekets pionerer H.O. Lange:

”ikke er bibliotekar for at leve, men lever for at være bibliotekar…”

Stort set alle biblioteker er privat og foreningsejede, men i 1882 begynder staten at yde tilskud til

bibliotekssagen. En af de vigtigste og mest markante skikkelse i den danske biblioteksbevægelse var Andreas

Steenberg.. Han var kraftigt inspireret af det angelsaksiske ”Free Public Library”, og eftertiden har været

enige om, at han var primus motor bag den tidlige biblioteksudvikling og -organisering i starten af 1900-

tallet.

I perioden sker der en kraftig vandring fra landområder til byerne, og der er en stor vækst i industrien.

Kvalifikationskravene til arbejdskraften vokser, og dermed også behovet for oplysning. Pionererne og

idealisterne i den danske biblioteksbevægelse var et produkt af Oplysningstiden 14 , som stadig prægede det

danske samfund, og som i 1814 var blandt årsagerne til indførelsen af almindelig undervisningspligt og et

13 Københavns kommunes bibliotek i 1885 (Døssing, 1942)

14 oplysningstiden, periode i europæisk åndshistorie fra ca. 1690 til ca. 1780, der overordnet var præget af en

optimistisk tro på den menneskelige fornuft og en overbevisning om det nødvendige i at udbrede kendskab til al

menneskelig viden med det formål at frisætte mennesket for traditionens og sædvanens snærende bånd.(Kilde ”Den

store Danske”)

Side | 17


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

offentligt skolesystem. Dette betød store fremskridt i befolkningens læseevne, og de første biblioteker blev

åbnet for at give borgerne adgang til bøger, og dermed udbrede læsning og oplysning. Formålet var

”Oplysning og folkelig lighed.” 15

Det er svært at finde ud af, hvordan formidlingen i bibliotekerne rent faktisk tog sig ud dengang. De

historiske skrifter fra og omkring denne periode, drejer sig hovedsageligt om den historiske udvikling og de

overordnede forhold i bibliotekerne. Jeg har ikke kunne finde nogle direkte beskrivelse af dagligdagen i de

tidlige biblioteker, derfor er der noget usikkerhed om, hvordan litteraturformidlingen i denne fase

udmøntede sig. Jeg vil dog komme med mit bud ud fra de oplysninger og kilder, som jeg har fundet.

I første omgang drejede formidlingen sig om at give borgerne adgang til bøgerne. Dengang var bøger

sjældent noget, der fandtes hos almindelig mennesker, så for at kunne oplyse borgerne var det nødvendigt

at stille bøger og information til rådighed. I forlængelse heraf begyndte der også at være fokus på

materialevalget, og på at skaffe de rigtige dannende og oplysende bøger til borgerne. Formidlingen i det

daglige arbejde har formentligt hovedsageligt bestået af den direkte formidling mellem bibliotekar og låner.

Dette ses også ved, at datidens biblioteker var ordnet efter princippet om ’lukkede hylder’, hvilket betød, at

for at få fat i en bog, så skulle lånerne have fat i bibliotekaren. Formidlingen var den direkte og personlige

form mellem bibliotekar og låner. De indirekte formidlingsformer havde ikke fundet vej til bibliotekerne

endnu.

Efter adgangen til bøgerne var blevet etableret, begyndte der er i forskellige dele af biblioteksvæsnet at

opstå uenighed om hvilke bøger, der skulle skaffes adgang til. Bibliotekernes bogbestand var flere steder

præget af manglende midler. I en artikel fra 1924 beskriver Thomas Døssing bibliotekernes bogbestand

1910-11 således:

”Flertallet af Folkebibliotekerne var ikke i Stand til at yde andet og mere end tilfældig Underholdning.

Ganske vist indeholdt de ogsaa andet end Skønlitteratur, men deres Samlinger af oplysende Litteratur var

ikke beregnede paa systematisk Læsning, men udelukkende paa tilfældig og spredt Læsning: populære

Rejseskildringer, historiske Skildringer, religiøs Litteratur o. s. v. Bøger for det praktiske Livs Behov om Teknik,

Haandværk, Handel, Landbrug anskaffedes næsten aldrig; de vejledende Fortegnelser, som blev udgivet af

15 Døssing (1942)

Side | 18


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Landhusholdningsselskabet, sidste Gang i 1902, har haft liden Betydning i saa Henseende.” 16

Døssing var fra 1906 ansat i det danske biblioteksvæsen. Først ved Det kgl. Bibliotek, siden ved

Statsbiblioteket i Århus og sidst i perioden var han ansat i Statens Bogsamlingskomité under Andreas

Steenberg. En meget indflydelsesrig person, der i 1920 blev den første biblioteksdirektør i Statens

Bibliotekstilsyn. Døssing var en varm fortaler for bibliotekernes folkelige oplysningsarbejde, og var derfor

meget imod den folkelige og underholdende litteratur i bibliotekernes bogbestand.

I opposition til Statens Bogsamlingskomité stod Danmarks Folkebogsamlinger. De havde arbejdet sammen i

starten af 1900-tallet, men i 1916 kom det til et brud mellem dem. Danmarks Folkebogsamlinger udgav

bladet ”Bogsamlingsbladet”, der anmeldte de folkelige bøger og lavede lister over bøger egnet til

folkebogssamlinger.

I 1917 blev en ny forening oprettet, for at samle det danske biblioteksvæsen. Foreningen hed ”Dansk

biblioteksforening”. Døssing holdt ved foreningens første møde et foredrag, der tydeligt gjorde klart, at den

føromtalte fejde, endnu ikke var afsluttet:

”Midt i denne udvikling er der i det sidste aars tid indenfor foreningen ’Danmarks folkebogsamlinger’ og

bladet ’Bogsamlingsbladet’ ført en højest lærerig diskussion. To anskuelser er kommet til orde. Den ene gaar

ud på følgende: folkebibliotekerne skal være et led i Oplysningsarbejdet, de skal hjælpe folk til at bruge

bogen som arbejdsredskab, til aandelig berigelse og til praktisk dygtiggørelse. Den anden kan omtrent

gengives saaledes: befolkningen er slet ikke moden hertil, det er et smukt, men fjernt maal; for overhovedet

at faa folk til at læse, maa vi begynde ganske jævnt med den allerletteste skønlitteratur, og vi kan ikke vente

at føre mange videre end til skønlitteraturen; i hvert fald paa landet staar forholdene saaledes.

Talsmændene for den første anskuelse opfordrer til at benytte det gunstige øjeblik; på den anden side stiller

man sig skeptisk overfor de påståede muligheder og for de arbejdsmetoder, der skulle realisere disse.” 17

Derfor mener jeg, at formidlingen i denne periode må have skiftet fokus. Fra at have været koncentreret

omkring at opbygge bogsamlingerne og derved give lånerne mulighed for at forbedre deres

læsekundskaber, begyndte oplysningsrationalet at være mere presserende. Der kom større fokus på hvilke

bøger, der blev indkøbt til bogbestanden.

16 Døssing (1924).

17 Døssing (1917)

Side | 19


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

I metode-afsnittet præsenterede jeg Rasmus Grøns model over formidlingens aktiviteter på

folkebibliotekerne. Det er endnu ikke alle niveauerne, der er at finde i de tidlige folkebiblioteker. I starten,

hvor fokus er på at give adgang til bøgerne befandt bibliotekerne sig på det første niveau: Det formelle

niveau. I løbet af fasen, hvor fokus flytter sig over på hvilke bøger, der skal gives adgang til, flytter

bibliotekernes sig til det 2. niveau: Materialevalgsniveauet.

2. fase : Industrisamfundets bibliotek

ca. 1920-1960.

I 1920 kom den første danske bibliotekslov: ”Lov om statsunderstøttede biblioteker”. I denne lov blev

folkebibliotekernes formål slået fast:

”Grundtilskud ydes til Biblioteker, hvis Opgave er at udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning” 18

Dette konsoliderede bibliotekernes oplysningsrationale, og var dermed i lige linje med det ideal Statens

Bogsamlingskomité og Døssing havde arbejdet for. Døssing tolkede lovteksten således:

”af de Betingelser, som kræves opfyldt, er de vigtigste, at Biblioteket skal have til ’Opgave at udbrede

Kundskaber og almindelig Oplysning´ – hvorefter et rent underholdende Bibliotek er udelukket.” 19

Døssing blev i 1920 udnævnt til Biblioteksdirektør i det nyoprettede Statens Bibliotekstilsyn.

Biblioteksdirektørens opgaver var fastlagt i Biblioteksloven:

§ 9

”Biblioteksdirektøren foretager beregninger og fordelingen af statstilskudet i Overensstemmelse med de

derom fastsatte Regler, leder Tilsynet med Bibliotekerne og yder dem Raad og Vejledning. Han organiserer

under Biblioteksraadets medvirkning den faglige Bibliotekaruddannelse.”

Andre paragraffer slog derudover fast, at Biblioteksdirektøren skulle godkende en biblioteks arbejdsplan,

hvis det ville opnå en række specielle tilskud (jvf. § 4 og § 7 stk. 2)

Biblioteksdirektøren, og dermed Døssing, blev med loven en betydningsfuld mand i det danske

biblioteksvæsen. Det var hans opgave at fordele de statslige tilskud ud på bibliotekerne, samt at føre tilsyn

med at bibliotekerne levede op til formålet med at ”udbrede kundskab og almindelig oplysning”. Dette

18 Lov om statsunderstøttede biblioteker (1920) §4. Hjermind, Svane-Mikkelsen (1985), s. 1.

19 Døssing (1942).

Side | 20


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

tilsyn gjaldt også bibliotekernes bogbestand, der skulle bestå af den rette oplysende og dannende litteratur.

At der med dette hovedsageligt mentes faglitteratur, blev slået fast med den ministerielle bekendtgørelse af

d. 19. november 1921:

§ 3 stk. b

”Bibliotekets Bogbestand skal være alsidigt sammensat. Det skal indeholde en Samling oplysende Litteratur

af geografisk, historisk og almindelig kulturhistorisk art, Bøger om religiøse spørgsmål, Samfundets Ordning,

Naturkundskab og de praktiske Erhverv. (…)

Paa skønlitteraturens område skal Biblioteket kunne giver læserne Adgang til det bedste af dansk Litteraturs

Frembringelser.”

Det blev hermed Statens Bogkomité og Døssings idealer om ’Folkedannelse’, der udgjorde grundlaget for

bibliotekernes bogsamlinger. Man må formode, at det også har gjort sig gældende i bibliotekernes

formidling (især i den tidlige del af fasen). Dette har gjort, at datidens bibliotekarer senere er blevet set på

som værende formynderiske, fordi de arbejdede ud fra idealet om en folkeoplysningsbevægelse. Et ideal

der betød, at borgerne skulle oplyses og dannes.

Men der skete dog et skred i forhold til lånernes adgang til bøgerne. Hvor det i den første fase hovedsageligt

havde været biblioteker med udlånsskranke og dermed lukkede hylder, begyndte man nu at udbrede

princippet om åbne hylder, hvor lånerne selv kunne undersøge bøgerne inden hjemlånet.

Formidlingen i denne fase har formentligt været koncentreret omkring materialevalget. Der var fra

Bibliotekstilsynet en stram kvalitetsstyring med tydelige oplysnings- og dannelsesmål. Det var en selektiv og

værdibaseret formidling, hvor det drejede sig om at ”varetage brugernes tarv.” (i forhold til kulturel og

personlig dannelse)

Det var dog ikke alle biblioteksfolk, der var enige i disse tanker om bogvalget. Som en fortsættelse af fejden

mellem Statens Bogsamlings komité og Danmarks folkebogsamlinger fra 1917 20 , publicerede Rasmus

Nielsen (fra Danmarks Folkebogsamlinger) i februar 1928 en artikel, der bl.a. handlede om en ældre dame,

der fandt trøst i Morten Korchs bøger. Bøger, der bestemt ikke var anbefalet af Statens Bibliotekstilsyn.

”folkebogssamligerne skal være for folket, ikke blot en særlig og vilkårlig del af det”

Døssings svarede: ”Hans udtalelse er … en direkte forhaanelse af den jævne danske befolkning, som i hans

20 Schacht (1983), s. 111.

Side | 21


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

øjne må være en samling aandelige undermaalere.”

Fejden vakte på ny lidt oprør, men stilnede hurtigt af. I sommeren 1928 fik Døssing både på bibliotekernes

kredsmøde og på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde medlemmernes fulde opbakning, og fejden

mellem ’oplysning og dannelsen’ og ’folkelighed’ i bogvalget blev afsluttet.

Dette havde selvfølgelig stor betydning for bibliotekernes formidling, da der derfor blev lagt vægt på de

materialer bibliotekarerne mente var vigtige i folkeoplysningens navn, og knapt så meget på de materialer (i

særdeleshed skønlitteratur) som lånerne efterspurgte.

I slutningen af fasen begynder der at opstå fornyet diskussion om materialevalget. Der begyndte at være

flere diskussioner omkring andre genrers berettigelse på bibliotekerne. Tegneserier, krimier og

’triviallitteratur’ blev afvist på bibliotekerne, da de blev betragtet som skadelige for lånerne.

I perioden bliver også bibliotekernes fælles infrastruktur udbygget. Decimalklassedelingen, hvis første

danske udgave kom i 1915 blev videreudviklet, der blev udgivet fælleskataloger og der blev oprettet

fællesforetagende, der skulle servicere hele det danske biblioteksvæsen: Bibliotekernes Oplysnings kontor,

der skulle hjælpe med at formidle lån i mellem bibliotekerne og Folkebibliotekernes Bibliografiske konto,

hvor det bibliotekstekniske arbejde blev centraliseret.

Formidlingen i denne fase har nu udvidet sig til at omfatte de tre første af formidlingens aktivitetsniveauer.

Så udover formidling på Det formelle niveau og Materialevalgsniveauet, er der nu også formidling på Det

vidensorganisatoriske niveau. Dette startede så småt i 1915, da den første danske decimalklassedeling kom,

men det var først i denne fase at systematiseringen og organiseringen blev bredt ud i alle biblioteker.

3. fase : Velfærdssamfundets bibliotek

ca. 1960-2000.

I denne periode udvikles det velfærdssamfund vi kender i dag.

I 1964 vedtages en ny Bibliotekslov, der kommer til at medfører gennemgribende ændringer for

biblioteksvæsnet. Loven medfører flere ændringer. Jeg vil her fremhæve dem, der kommer til at have

betydning fra bibliotekernes formidlingsarbejde.

Den første forandring, ser man allerede i lovens første paragraf:

Side | 22


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

§ 1

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og

andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed.”

Ved at få kulturel aktivitet med i bibliotekernes formålsparagraf, blev der åbnet op for mere

(underholdende) skønlitteratur i bibliotekerne. Dannelses- og oplysningsidealerne fra de første faser i

bibliotekernes historie, var på vej ud. Formålet skulle opfyldes gennem ”kvalitet, alsidighed og aktualitet”.

Loven fra 1964 gjorde bibliotekerne til kommunale anliggende og indførte den frie låneret. Den betød, at

borgerne i Danmark kunne låne (gratis) på alle biblioteker i Danmark.

Der sker i perioden gennemgribende forandringer for bibliotekerne. Bibliotekernes fælles infrastruktur

skulle udbygges og de store ændringer i bibliotekerne kunne ses både teknologisk og institutionelt. (Disse

ændringer skete selvfølgelig ikke på engang, men løbende igennem perioden.)

Blandt de mest markante forandringsprocesser i fasen:

- Automatisering af udlåns- og afleveringsprocesser.

- Udviklingen af elektroniske databaser.

- Nytænkning i den offentligt institutionstænkning – bl.a. liberalisering og decentralisering af styrelse og

vejledning.

- Nedprioritering af litteraturområdet i bibliotekaruddannelsen.

Det moderne bibliotek blev endvidere udviklet med en lang række nye biblioteksbyggerier over hele landet.

Der kom stadig flere medier til; f.eks. musik (grammofonplader, kassettebånd og cd’ere) og sidst i perioden

computerspil, internet mv. Disse skabte til stadighed store kvalitetsdebatter. I starten omhandlede de

tegneserier, triviallitteratur mv., mens de i slutningen af fasen drejede sig om computerspil og internettets

mange nye muligheder.

Med loven i 1983 blev de trykte materialer monopol på bibliotekerne officielt ophævet. Loven fastslog at

bibliotekerne burde bestræbe sig på at stille musikbærende materialer til rådighed. De havde stadig kun

pligt til at have de trykte materialer i samlingen, men det blev med loven mere legalt også at have

grammofonplader og kassettebånd i samlingen.

En anden betydningsfuld forandring for bibliotekerne i 1983, var nedlæggelsen af Statens Bibliotekstilsyn.

Kommunerne fik nu det fulde ansvar for bibliotekerne og deres samlinger! De skulle ikke længere leve op til

Side | 23


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

kvalitetskrav, der var udstykket af tilsynet. Tilsynet skiftede navn til Statens Bibliotekstjeneste, og havde nu

en rådgivende funktion for bibliotekerne.

Dette skift sås også i bibliotekernes litteraturformidling. Kvalitetsbegrebet blev relativeret og genrebaseret,

hvilket gjorde at materialevalg og formidling ændrede sig.

Fra at have været baseret på bibliotekarerne, og hvad de mente, var den rette oplysende og dannende

litteratur, kom der nu en stærkere låner- og efterspørgelsesstyring af begge dele. Bibliotekarens rolle

ændrede sig fra den formynderiske til den værdineutrale. Lånerne blev til ’kunder’ frem for ’klienter’. Hvor

det tidligere drejede sig om, at opfylde det bibliotekarerne mente var samfundets behov, så drejer det sig

nu om at opfylde lånernes litterære præferencer. Dette blev slået fast med den kulturpolitiske ”Betænkning

nr. 517” fra 1969, hvor den neutrale bibliotekar blev fremhævet og defineret som én der stillede

bibliotekernes materialer til rådighed og derefter lod lånerne vælge selv.

I perioden blev litteraturområdet nedprioriteret i bibliotekaruddannelsen. Dette gjorde, at nye bibliotekarer

blev uddannet uden samme dannelsesideal som tidligere bibliotekarer, og dermed havde nemmere ved at

træde ind i rollen som neutrale bibliotekarer.

Formidlingen i denne fase har nu spredt til at omfatte 4 af niveauerne i Rasmus Grøns model over

formidlingsaktiviteter i bibliotekerne. Det 4. niveau: Designniveauet. Der er i perioden også begyndende

tegn på aktivitet i det 5. niveau: Eksponerings- og eventniveauet. I starten af perioden begyndte interessen

for den indirekte formidling at spire frem. 21 Især forfatterarrangementerne blev hurtigt populære, og op

igennem 60'erne og 70'erne blev de en fast del af bibliotekernes tilbud.

4. fase : Informationssamfundets bibliotek

Ca. 2000-nu.

Den gældende bibliotekslov fra 2000 sparker denne fase i gang. Der er flere nye tiltag i denne lov. Bl.a. En

ligestilling af medierne:

”§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger,

tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og

21 Kjær (1992)

Side | 24


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” 22 (understregning egen markering)

Fasen er i høj grad præget af den rivende udvikling, der sker inden for IT-feltet og i særdeleshed på

internettet. IT og internet er en integreret del af bibliotekets tilbud, men udviklingen går hurtigt. Som en

del af dette bliver bibliotek.dk og er lang række netbaserede aktiviteter sat i værk.

Internettet ændrer sig, fra at have været et medie præget af tydelige afsendere og passive modtagere bag

skærmen, til det, der er blevet kaldt Web 2.0, hvor sociale teknologier og en høj grad af brugerinvolvering

er i centrum.

Denne udvikling har man bl.a. kunnet se på en af bibliotekernes mest populære netservices:

Litteratursiden.dk. Den startede som en traditionel hjemmeside, hvor bibliotekarer fra hele landet

publicerede artikler med anbefalinger og anmeldelse af bøger på hjemmesiden. Indholdet var fast, og der

var en tydelig grænse mellem afsender (bibliotekarerne) og modtager (hjemmesidens brugere). Men siden

da har hjemmesiden udviklet sig i takt med den generelle udvikling på internettet. I 2009 23 overgik siden til

en ny Web 2.0 platform. Der er nu mere fokus på brugerne, og de er i høj grad med til at generere indholdet

på siden. Brugerne kan skrive anmeldelser, blogs, debattere med andre brugere i læseklubberne og

kommentere på andres indlæg/artikler/anmeldelser mv. på siden (også redaktionen og bibliotekarernes).

Brugerinvolveringen er en vigtig del af siden og viser med al tydelighed, hvordan Litteratursiden og

litteraturformidlingen har udviklet sig.

RG kalder fasen for den ’performative’ fase, ”hvor folkebibliotekets praksis og rationaler som

litteraturinstitution forskyder sig i retning af et oplevelsesorienteret rationale”. 24

Det oplevelsesorienterede rationale ser man flere steder i den danske biblioteksverden. Det er ikke længere

nok bare at tilbyde adgang til materialerne. Nej, det skal også være en oplevelse at besøge bibliotekerne.

Lånerne skal føle sig som en del af det. Dette betød at bibliotekets fysiske rum i højere grad bliver benyttet

til inspirationsskabende og oplevelsesorienteret præsentation af bøgerne. Den systematiske og alfabetiske

opstilling af bogbestanden skal ikke længere dominere det fysiske rum.

Jeg vil komme nærmere ind på, hvordan oplevelsessamfundet har påvirket bibliotekerne i det næste afsnit.

22 Loven om biblioteksvirksomhed.

23 Grøn (2010), s. 17.

24 Grøn (2010) s. 156.

Side | 25


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Formidlingen har i denne periode udviklet sig drastisk. Lånernes behov er stadig i centrum, og

bibliotekarernes rolle som formynderiske smagsdommere er helt udspillet. Det er blevet stadig vanskeligere

at forvalte et æstetisk og fagligt kvalitetsbegreb over for lånerne. Det oplevelsesorienterede tilgang betyder,

at der nu er en accept af, at der er mange veje til den gode (læse)oplevelse.

Det betyder, at der nu i forhold til materialevalgt er en meget brugerorienteret indkøbspolitik. Der findes

dog stadig en nedre kvalitetsgrænse på bibliotekerne. I Grøns undersøgelse, er der kun 20 % af

respondenter der er uenige i at "et alment kvalitetsbegreb bør styre bibliotekernes skønlitterære

materialevalg og formidligt". 25

Bibliotekarens rolle som formidler har også ændret sig i det nye årtusinde. Den neutrale formidler er ved at

forandre sig til en mere værdipræget og personlig formidler, der ikke er bange for at anbefale sine egne

favoritbøger. 96 % af bibliotekarerne mener at "den personlige brugervejledning spiller en stor rolle i

formidlingen af skønlitteratur." 26

Udviklingen af de netbaserede tjenester har også haft stor betydning for formidlingens udvikling i denne

fase. Dette er Litteratursiden et klar bevis på. Her har brugerinvolveringen også slået igennem med den nye

Web 2.0 inspirerede hjemmeside.

Rundt omkring på bibliotekerne sker der også mange flere ting end tidligere. Inspireret af ”Opening the

book” bevægelsen fra England begynder bibliotekerne at gå nye veje i litteraturformidlingen. Dette ser man

både i det fysiske og digitale rum. Begge steder fokuserer bibliotekerne på at skabe oplevelser for lånerne

og på at involvere dem i formidlingstiltagene. På bibliotekernes hjemmesider, sker dette bl.a. ved hjælp af

de sociale teknologier.

Alle 5 niveauer fra Rasmus Grøns model er nu i spil, men fokus er meget klart på det 5. niveau:

Eksponerings- og eventniveauet.

Styrelsen for bibliotek og medier, har også bemærket udviklingen:

”der har formentlig aldrig før i bibliotekerne været så aktiv og inddragende litteraturformidling som i dag.” 27

25 Grøn (2010), s. 143.

26 Ibid.

27 Styrelsen for bibliotek og medier (2010), s. 52

Side | 26


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

3.2 Samtidens samfundsformer

Det er ikke nemt at skulle beskrive og sætte prædikat på sin nutid. Det er typisk først flere år efter

samfundsformen, at man klart kan se hvilke tendenser og normer, der prægede den. Der er på nuværende

tidspunkt bred enighed om, at vi har bevæget os væk fra ”Industrisamfundet”, og er på vej over i en ny

samfundsform.

Men hvilken form det er, og hvad der kendetegner nutidens samfund, det findes der ikke nogen egentligt

konsensus om. Det er en igangværende diskussion blandt forskere, politikere og forfattere, der alle har

forskellige bud på, hvad vi kan kalde vores samtid 28 :

Senmoderne samfund – Iflg. Giddens, et samfundet der er præget af:

o Globalisering, hvor landes grænser udviskes ved hjælp af teknologien. Afstandene virker

mindre og handel over grænserne øges.

o Opbrud i de traditionelle værdier, pasning af børn og ældre er blevet institutionaliseret,

o Individualisering, hvor individet står alene med ansvaret for sig selv, sine handlinger, og

hvad de fører med sig.

o Øgede menneskeskabte risici, som f.eks. forurening og ødelæggelsesvåben.

o Livsområder der er præget af valg og refleksivitet, hvor f.eks. tro og religion er blevet et

valg, og ikke noget man gør automatisk.

Informationssamfund - Et samfund med fokus på informationsteknologiens potentiale, hvor viden

og information er blevet en magtfaktor. De teknologiske forandringer har stor betydning for

samfundets udvikling, og for adgangen til information og viden. Dette samfund er bl.a. præget af

en voksende tertiær og kvartær sektor 29 , mens beskæftigelsen inden for landbrug og industri er

faldende.

Vidensamfund – Et samfund hvor industri og fabriksarbejde ikke længere er den fremtrædende

arbejdsform, men hvor viden og service er blevet vigtigere elementer. Viden er den største

bidragsyder til den samlede værdifrembringelse i samfundet. Den værdifrembringelse ses f.eks. når

viden bruges til at effektivisere produktion, serviceydelser, organisationer. Organisationsteori,

strategier, produktudvikling og markedsføring er eksempler på viden med høj værdi.

28 Skot-Hansen (2007), s. 12 og Styrelsen for bibliotek og medier (2010), s. 18-26.

29 Tertiære sektor, handel, service og transport. Kvartære sektor: information, kommunikation og undervisning

Side | 27


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Netværkssamfundet – Nogle kalder det et underbegreb af vidensamfundet, et begreb der er

lanceret af sociologen Manuel Castell. Et samfund med på fokus på IT-teknologiens muligheder for

global kommunikation, der betyde, at man kan kommunikere problemløst på både lokalt, nationalt

og internationalt niveau; Man skaber effektive netværk, knytter kontakter og

forretningsforbindelser på tværs af tid og rum.

Oplevelsessamfundet – Et samfund, hvor oplevelser bliver en del af vores identitet. Dvs. oplevelser

er centrale for individers selvforståelse, handlinger og præferencer.

Der er flere af budene, der kan bruges til at beskrive en del af vores samtid, men at det er svært at finde et

bud, der dækker alle aspekter af vores samfund i dag. Flere af dem overlapper hinanden, og har nogle af

dem samme kendetegn. Hvilket ganske givet kan være en af grundene til den manglende konsensus.

Dette kommer også til udtryk i Lars Qvortrups teori om det hyperkomplekse samfund, hvor man ikke

længere kan iagttage og forstå samfundet ud fra et centralt observationspunkt, men hvor det er

kendetegnet af flere forskellige fortolkningsmuligheder. Vores samfund har de sidste mange tusinde år

bevæget sig fra at være et deocentrisk samfund, hvor Gud var i centrum af alt, over det antropocentriske

samfund, der satte mennesket og rationalitet i centrum, til hvor vi befinder os nu: I et polycentrisk samfund,

hvor det ikke kun er ét men mange, forskellige perspektiver, der er i centrum.

Qvortrup mener, at man kan finde baggrunden for den udvikling i væksten af kompleksitet i vores

omverden. Her har især udbredelsen af internettet har gjort sit til at øge kompleksiteten de seneste årtier,

og gjort kompleksiteten til en af samfundets største udfordringer. Disse udfordringer er bl.a.: Lovgivning

der kan være problematisk og ugennemskuelig, vores integration i verdenssamfundet hvor jordskælv og

tsunami i Japan kan påvirke beskæftigelsen i Danmark, og de risici, f.eks. fertilitetsproblemer p.g.a.

hormonforstyrrende stoffer, vi selv, uden at have villet det og af indirekte årsager, er ansvarlige for.

Man har et samfund hvor alt er muligt, men intet er sikkert. Dette skaber en kompleksitetsbelastning, der

påvirker alle: I arbejdslivet ændrer kvalifikationskravene sig hele tiden, i det politiske liv er udfordringer ikke

længere blot lokale og nationale, men også globale - og i det private liv må man hele tiden forholde sig til

forandringer og ændrede traditioner.

Den komplekse verden har også fundet vej ind på folkebibliotekerne. Hvor de før i tiden havde en

forholdsmæssig ukompliceret oplysningsrolle, hvor målet var oplysning og viden til befolkningen med fokus

Side | 28


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

på de skrevne ord, så befinder de sig nu i et samfund, hvor der ikke kun er fokus på ét perspektiv, men på

flere forskellige. Folkebibliotekerne i dag skal være kulturoplysende institutioner, integrationsfremmende

institution, mødesteder med plads til alle, borgerservicerende, underholdende oplevelsesværdi og meget

mere.

Biblioteket som institution bliver derfor nødt til at forholde sig til denne udvikling og de forskellige

perspektiver. Da der ikke længere er tale om én opgave, er det heller ikke længere nok med ét fokus. Med

alle de mulige bud og teorier på hvilken samfundsform vi befinder os i nu, er det nødvendigt for

bibliotekerne med et vist kendskab til de forskellige teorier og perspektiver. På den måde kan de identificere

dem, der er relevante for dem og deres funktioner.

Men i dette speciale, er det dog relevant at begrænse sig til den ene af de samfundsmæssige tendenser. Jeg

fokuserer på en tendens, der er mere fremherskende end tidligere, og som med fordel kan bruges i forhold

til bibliotekernes kulturelle tilbud. (Omdrejningspunktet for specialet er formidling af skønlitteraturen og i

specialet vil vi anskue denne opgave fra en oplevelsesteoretisk vinkle.

Teorierne om Oplevelsessamfundet er en spændende indgangsvinkel, der fokuserer på hvad bibliotekets

brugere får ud af deres biblioteksbesøg. Oplevelsessamfundet, og til dels også det beslægtede begreb

oplevelsesøkonomi, har været nært knyttet til kultur- og følelseslivet. Hvilket jo i høj grad er det biblioteker

og skønlitteratur handler om.

Rasmus Grøn beskriver det i sin phd.afhandling fra 2010:

" ... det er et perspektiv, som synes at være frugtbart at anvende på vores problemfelt, hvor det kan bidrage

til at forklare såvel hovedtræk ved formidlingens fænomenologi, historiske forandringer i

formidlingsforståelsen og det aktuelle rationale som præger bibliotekernes litteraturformidling. 30 ”

Inden en nærmere gennemgang af teorierne omkring oplevelsessamfundet, er det dog relevant at kigge på

hvad det er der udgør kernen af oplevelsessamfundet og oplevelsesøkonomien; oplevelser.

Der findes ikke nogen entydig eller autoriseret definition af hvad en 'oplevelse' er i konteksten af

oplevelsessamfund og oplevelsesøkonomi.

30 Grøn (2010), s. 77.

Side | 29


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Hvad er (en) oplevelse? Et opslag i den danske ordbog på nettet, giver følgende forklaring 31 :

1. Noget som man oplever, fx. en særlig hændelse eller begivenhed som man er vidne til, eller en samlet

helhed af (sanse)indtryk der møder én

Hvad vil det så sige at opleve:

1. med sine egne sanser registrer noget, fx. et synsindtryk, at en hændelse finder sted, eller at en tilstand

indtræffer; være vidne til eller genstand for

- nogen oplever noget

2. fornemme eller føle umiddelbart; opfatte (som)

- nogen oplever noget/nogen+måde

-nogen oplever noget/nogen som noget/nogen

Jon Sundbo, professor i erhvervsøkonomi ved RUC har beskrevet oplevelser sådan:

" Det kan defineres som ”En rejse: En flygtig ting (fornemmelse), der sker i hjernen eller i alle sanser. Man

kan have erindringen om den, men ingen materielle efterladenskaber. Man kan få ny viden, men ikke

nødvendigvis. Det kan være underholdning, men ikke nødvendigvis.” Den amerikanske psykolog

Csikszentmihalyi (2002) taler om flow, som er det at man gennemfører en slags opdagelsesfærd. Man

oplever noget nyt, man løser et problem eller overvinder forhindringer. Man synes bagefter at man har gjort

en indsats og føler en form for lykke. Det kan f.eks. være at man har besteget et bjerg."

Det er en uhåndgribelig proces, som tager udgangspunkt i det enkelte menneske; individet. Oplevelser er

altså subjektive og individuelt forankret. Hvad der er en oplevelse for ét menneske er ikke nødvendigvis en

oplevelse for et andet. Der sker noget, man oplever; dvs. med sine sanser registrerer en hændelse eller

begivenhed. Denne oplevelse kan blive til minder og/eller erfaringsdannelse.

3.3 Oplevelsessamfundet

Begrebet ”Oplevelsessamfundet” blev første gang introduceret i 1992 af den tyske kultursociolog Gerhard

Schulze. Han mente, at oplevelsessamfundet havde været den dominerende samfundsform allerede fra

1980’erne. Udviklingen til denne samfundsform er sket i den vestlige verden op igennem 1960-70’erne, hvor

vi har bevæget os fra et knaphedssamfund til et overflodssamfund. I dette samfund får alle deres basale

behov dækket. Det er ikke længere økonomien, der sætter grænser for forbruget, men derimod en søgen

mod oplevelser og øjeblikkelig nydelse/behovstilfredsstillelse. Oplevelsesværdien bliver afgørende når der

31 https://ordnet.dk/ddo - opslag på 'oplevelse' og 'opleve'.

Side | 30


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

skal vælges/skelnes mellem produkter og tilbud.

Dette overflodssamfund betyder, at alle borger i oplevelsessamfundet i princippet skulle have råd/mulighed

for at deltage i alle kulturelle tilbud og aktiviteter.

Derfor bliver der i stigende grad lagt mere vægt og fokus på det udefinerbare begreb nydelse 32 : En følelses,

der ikke umiddelbart kan måles eller italesættes, og som er individuel fra person til person. Oplevelserne

har en individuel forankring.

I sin bog opstiller Schulze fem livsstilsmiljøer. Det er gruppedannelser, som sker på individualiseringens

vilkår. Individualiseringen kan karakteriseres ved begrebet ”Det frisatte individ”: 33

”Nutidens mennesker er ikke i samme grad som tidligere bundet til fastsatte traditioner, normer og værdier.

En konsekvens af denne frisættelse er, at det enkelte menneske selv er tvunget til at definere sin egen

identitet. Og da vi gennem de seneste 50 år har fået fire gange så meget købekraft, er det oplagt at

forbruget er blevet en væsentlig komponent i identitetsdannelsen.” 34

Det frisatte individ skaber altså sin egen identitet bl.a. igennem sit fritidsforbrug, og herved også gennem

jagten på nye meningsfulde oplevelser. Men denne frisættelse skaber, iflg. Schulze også en usikkerhed hos

den enkelte, og derfor kommer livsstilsgrupperingerne i spil som en hjælp/aflastning for individet i et

samfund fyldt med uoverskuelige valgmuligheder. (med andre ord en hjælp til at reducerer kompleksiteten)

Miljøerne, der er grupperinger dannet efter alder og uddannelse, kan ses som hvert deres

oplevelsesfællesskab. I hver gruppe søges der efter forskellige oplevelser for at opnå en umiddelbar

tilfredsstillelse af deres fælles oplevelsesbehov.

I Schulzes bog finder man denne model over livsstilsmiljøerne. 35 Her kan man se inddelingen efter alder og

uddannelsesniveau.

32 Som Schulze definerer således: den psykofysiske reaktion på gode oplevelser. Kaare-Nielsen (1993), s. 141.

33 Danmarks kreative potentiale (2000), s. 23

34 Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2008a)

35 Schulze (1999), s. 279.

Side | 31


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Livsstilsmiljøerne er inddel efter alder og uddannelsesniveau. Aldersmæssigt går grænse mellem 'unge' og

'ældre' ved 40årsalderen.

I Dorte Skot-Hansens bog beskriver hun de fem livsstilsmiljøer yderligere 36 :

Niveaumiljøet – ældre højtuddannede af dannelsesborgerlig observans, som stræber efter social som

kulturel rang.

Integrationsmiljøet – ældre mellemuddannede med ’dannet’ smagsorientering, som søger konformitet.

Harmonimiljøet – ældre med lavt uddannelsesniveau, som føler sig i en udsat position, og som derfor

møder omverdenen med mistro og søger tryghed.

Selvrealiseringsmiljøet – unge med høje eller mellemlang uddannelse, som søger realisering af en ’indre

autentisk kerne’.

Underholdningsmiljøet – de unge lavtuddannede, som søger opnåelse af positive psykofysiske tilstande ved

hjælp af sanselig stimulering.

Pointen med disse livsstilsmiljøer er, at der ikke findes universelle kvalitetskriterier for hvad der er en god

oplevelse. Hvad der for ét livsstilsmiljø er en god oplevelse med høj grad af nydelse, kan for et andet

livsstilsmiljø være en hverdagsoplevelse uden nogen form for nydelse.

Dette er relevant for bibliotekerne i deres litteraturformidling. De skal være opmærksomme på, at deres

formidling aldrig vil kunne ramme alle. Hvad der for et livsstilsmiljø ses som en god oplevelse, vil for de

36 Skot-Hansen s. 13

Side | 32


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

andre livsstile være ligegyldigt og røre dem på samme måde. (vi befinder os i et stadigt mere segmenteret

og komplekst samfund) Derfor er det vigtigt at have sin målgruppe for øje, når man planlægger nye

formidlingstiltag.

For mange er formålet med oplevelserne, at kommer væk fra hverdagen og det dagligkendte. Der skal ske

noget nyt! En god oplevelse, er ikke noget man har oplevet 8 gange før.

”den meningsfulde oplevelse skyldes ikke mere af det samme, men noget andet end det velkendte” 37

Denne holdning er ikke noget nyt for hverken biblioteker eller skønlitterære læsere. De græssende lånere på

bibliotekerne går (for det meste) ikke efter bøger de har læst før, men efter ”nye” (nye bøger i den forstand

at de ikke har læst dem før) og endnu ulæste bøger. De er på jagt efter nye oplevelser og for at få deres

oplevelsesbehov tilfredsstillet. Det er deres ”nydelse”.

Dette er også afspejlet i bibliotekernes litteraturformidling. Er det nyt, så er det også spændende. Nye

bøger er pr. definition spændende og af stor interesse for bibliotekets lånere. Derfor kan man også på

mange biblioteker se en fast udstilling af bibliotekets nye bøger. Typisk placeret lige inden for indgangen,

hvor lånerne nemt og hurtigt kan komme til dem.

Grøns spørgeskemaundersøgelse viste, at 77 % 38 af de adspurgte biblioteker havde en fast udstilling af

nye/aktuelle bøger.

Der findes dog en gruppe af lånere, som når de besøger biblioteket, kun er interesseret i et låne bøger

inden for samme genre, eller af samme forfattere. Disse lånere kalder Laura Winding for 'Tryghedlånere'. 39

Når de går på biblioteket, er det for at finde bøger i den samme genre. De føler sig trygge ved det de

emotionelle genkendelig oplevelse. For dem er en ny (læse)oplevelse noget helt andet end for andre af

lånertyperne. (en helt stor forandring kan måske skræmme dem helt væk fra biblioteket)

På Albertslund bibliotek har de prøvet at arbejde med at gøre selve biblioteksrummet anderledes og nyt, så

de på den måde kan tiltrække sig lånernes opmærksomhed. Et formidlingstiltag i januar 2011 gjorde netop

dette. Udstillingen kaldte de "Gå efter guldet", og med guldindstik i bøgerne, ville de inspirere lånerne til at

prøve nogle af bibliotekarernes yndlingsbøger.

37 Aalborg Universitet (2006)

38 Rasmus Grøn (2010), s. 115. 144 ud af 187 biblioteker havde en fast opstilling med ”Nye bøger”.

39 Winding (2007), s. 11.

Side | 33


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Billede 1 + 2 - Plakat på reolgavl og guldindstik i skønlitterær bog. (Albertslund Bibliotek)

I en folder, der er lavet til formålet, anbefaler bibliotekarerne bøger til lånerne, som de så kan bruge som

udgangspunkt for deres 'guldjagt'. Tiltaget er et eksempel på en oplevelsesorienteret tilgang til den

indirekte personlige formidling.

Siden 1992 er der blevet arbejdet videre med begrebet ”Oplevelsessamfundet”. Både kritisk og positivt.

Overordnet er de fleste enige i de af Schulzes observationer jeg refererer til her.

Blandt kritikerne finder man den danske kulturforsker Henrik Kaare Nielsen 40 . Han kritiserer bl.a. Schulze for

at hans tese om oplevelsesrationalet bliver for deterministisk, og ikke gør plads til mulige forandringer

blandt individerne i livsstilsmiljøerne. HK Nielsen mener, at med den ensrettede orientering mod nydelse og

opfyldelse af kravet om nye oplevelse, så udelukker Schulze, at de enkelte individer i livsstilsmiljøerne kan

gøre deres egne erfaringer.

Et andet af Nielsens kritikpunkter er at teorien er ”blind på det sociale øje”. Schulzes tro på, at der i

oplevelsessamfundet er lige muligheder for alle (i forhold til deltagelse i alle oplevelserne) tager ikke højde

40 Kaare Nielsen (1993), s. 147-148.

Side | 34


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

for, at der på trods af overflodssamfund, stadig vil findes marginaliserede befolkningsgrupper, der ikke har

råd til at opfylde alle deres drømme/behov på et oplevelsesorienteret kulturmarked.

Personligt stiller jeg mig også en smule skeptisk over for påstanden om at livsstilsmiljøerne ikke følger

sociale skillelinjer (HK Nielsen s. 140), da jeg mener, at skillelinjen mellem høj, mellem og lavtuddannede

udgør en væsentligt social skillelinje. I HK Nielsen tekst bliver den ældre generation i harmonimiljøet, da

også omtalt som ”i en social udsat position”

Flere mener, at oplevelser er blevet at stadigt vigtigere omdrejningspunk i vores daglige liv (og dermed også

økonomisk og politisk). Det har udviklet sig til en kamp om kulturforbrugernes opmærksomhed - en kamp

der har givet kulturliv og kulturinstitutioner nye udfordringer.

Affødt af teorier og debat om oplevelsessamfundet, er der derfor også kommet teorier om en økonomisk

struktur, der er baseret på samfundets søgen efter (meningsfulde) oplevelser; Oplevelsesøkonomien.

Dorthe Skot-Hansen forklarer hvordan kultur og økonomi er blevet mere afhængigt af hinanden: 41

”Fokuseringen på oplevelser og oplevelsesbehovet kan også ses som en del af et større ”cultural turn”, hvor

økonomiske og symbolske processer mere end nogensinde blandes sammen og udtrykkes i et fælles sprog:

Økonomien er i stigende grad kulturelt influeret og kulturen er mere og mere økonomiske influeret.”

Man kan med andre ord sige, at fokuseringen på oplevelsessamfundet også er begyndt at være interessant,

fordi man beskæftiger sig mere og mere med oplevelsesøkonomien.

3.4 Oplevelsesøkonomi

Begrebet oplevelsesøkonomi blev første gang introduceret af forfatterne Pine og Gilmore i 1999. I deres bog

”The Experience economy – Work is Theatre & every business a Stage” beskriver de, hvordan varer og

serviceydelser ikke længere er nok i sig selv. Virksomheder må, for at differentierer sig fra andres varer og

serviceydelser, fokusere på den oplevelse kunderne får mens de bruger produktet. Man skal med andre ord

tilføje produktet en historie!

Siden begrebet først blev introduceret i 1999, er oplevelsesøkonomi blevet anskuet fra flere vinkler af:

- Til skabelse af økonomiske vækst.

- I forb. med markedsføringsmæssig dimensioner.

41 Skot-Hansen (2007)

Side | 35


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

- Som samfundsmæssig sammenhængskraft (social cohesion).

- Til at skabe sammenhæng mellem kreativitet og innovation.

Pine & Gilmores vinkel var den markedsføringsmæssige dimension. Bogen er en guide til virksomheder i

hvordan de udnytter den nye oplevelsesøkonomi til at give bedre/højere salgstal for deres produkter og

serviceydelser.

Jeg syntes, at bibliotekerne kan bruge teorierne om oplevelsesøkonomien som værktøj/inspiration/ideer til

hvordan man kan appellere til borgerne i et oplevelsessamfund. Der har været flere røster fremme om at

biblioteker og biblioteker er en truet race (institut for fremtidsforskning), og bibliotekernes statistikker viser

også ændring i befolknings måder at bruge biblioteket på. Derfor har der været god grund til at tænke i nye

baner, og inddrage nogle af disse strategier i bibliotekerne.

Iflg. Pine og Gilmore er udviklingen af oplevelsesøkonomien en naturlige del af den økonomiske udvikling.

Vi er gået fra et landbrugssamfund med en landbrugsøkonomi, der var afhængig af de naturlige råvarer vi

kunne opdyrke. Til et industrisamfund, hvor økonomien blev baseret på en forarbejdning af disse råvarer.

Derfra videre til en serviceøkonomi, hvor det ikke længere var selve produkterne, der var vigtige, men

derimod de serviceydelser der blev knyttet her til. Herfra bevægede og bevæger vi os nu over imod

oplevelsesøkonomien, hvor det ikke længere er varer eller serviceydelser, der er i centrale, men derimod de

følelser og oplevelser vi får af at bruge dem.

Ligesom Gerhard Schulze peger de også på samfundets øgede velstand, som den største grund til denne

udvikling. Folk har ikke længere problemer med at få råd til de basale levevilkår og bruger flere penge på

luksus og oplevelser (noget der giver dem en længerevarende følelses). Derudover har vi i teorien fået mere

fritid, og dermed også mere tid til at bruge på og lede efter oplevelserne.

Som et eksempel på denne udvikling… på hvordan fokuseringen har ændret sig fra de ombyttelige råvarer til

de uhåndgribelige aktiviteter - trækker Pine & Gilmore tråde tilbage til Adam Smith og hans hovedværk

”The Wealth of Nations”, som blev udgivet i slutningen af 1700-taller. Lige på tærsklen til den industrielle

revolution. I værket argumenterer Smith for hvorfor fri markedsøkonomi er bedre og mere produktivt for

samfundet.

For Adam Smith var det arbejderne og de (håndgribelige!) produkter de producerede, der havde værdi.

Side | 36


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Mens det arbejde ”players, buffons, muscians, operasingers” 42 lavede ingen værdi havde. For disse

forsvandt jo i samme øjeblik det var blevet udført.

Det har markant ændret sig i dag, hvor vi anerkender, at værdien af arbejdet bliver hængende i tilskuerens

hukommelse, og skaber nogle uvurderlige erindringer.

Så derfor må producenterne nu fokusere på den oplevelse kunder får mens de bruger produktet. Et godt

eksempel på dette, er bilproducenterne og deres fokusering på køreglæde. De tekniske og målbare værdier

kommer mere og mere i baggrunden til fordel for den udefinerbare størrelse: Køreglæde.

Det er nu forbrugerne, der definere produktets værdi ud fra den oplevelse (følelse) de har, mens de bruger

produktet.

Et andet medie, der har haft betydning for oplevelsesøkonomiens udbredelse er internettet og dets

muligheder for at skabe netværk på tværs af landegrænserne. Dette har givet udslag i en verden med global

konkurrence. Og her udgør oplevelser en mulighed for differentiering, fordi de grundlæggende parametre

som funktion og kvalitet ikke længere er nok til at forbrugerne vælger et produkt frem for et andet.

Men der er inden for de seneste par år sket et skred i vores ellers voksende velstand. Den nuværende

finansielle krise viser hvor skrøbelig oplevelsesøkonomien kan være. Økonomisk og tidsmæssigt overskud er

en forudsætning for oplevelsesøkonomien. Når det er småt med pengene, er det luksus og oplevelser der

bliver sparet på. (nok især luksus, da det er populært som aldrig før at give oplevelser i gave. Fremgang i

smartboks mv. )

Et vigtigt element i oplevelsesøkonomien, især for kulturinstitutionerne, er at inddrage forbrugeren. Det er

ikke længere nok at være en passiv tilskuer. De vil være aktivt med og være en del af oplevelserne.

Et eksempel herpå, er Børnekulissen udstillinger: "Bjørnenes hus" og "Hvor kragerne lander" 43 . Det er

interaktive udstillinger, der har været på rundtur på landets børnebiblioteker. I denne udstillingerne kan

børnene selv gå på opdagelse i f.eks. Bjørnenes hus og høre historien om ”Guldlok og de tre små bjørne”

eller gå på opdagelse i de mange rum og lege, der findes på bondegården. Alt i udstillingen må der pilles

ved, undersøges og afprøves.

43 http://www.boernekulissen.dk/

Side | 37


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Det brugerinddragende element ser man også i voksenbiblioteket. Der bliver lavet flere arrangementer og

tiltag, hvor lånerne drages ind i formidlingen. Det ser man bl.a. i de låner-til-låner tiltag, der kommer på

flere og flere biblioteker. Et eksempel fandt jeg på Viby Bibliotek, hvor der var en fast udstilling med titlen:

"Læs den!" Nedenunder stod der uddybet: Har du lige afleveret en rigtig god bog? Vil du anbefale den til

andre? Sæt den her! Du må gerne give den et par ord med på vejen.

Det kan man kalde det brugerinddragende rationale. Et rationale, der også har gjort sit indtog på

bibliotekerne. På biblioteker betyder det, at lånerne ikke længere bare vil vejledes og oplyses, nu vil se selv

være deltagend,e og skabe rammerne for deres oplevelser. Oplysning bliver til oplevelser!

3.4.1 Kritik af oplevelsesøkonomiens og oplevelsesrationalet i bibliotekerne

Et af de store kritikpunkter i forhold til oplevelsesøkonomiens indtog i folkebibliotekerne, er en tydelig

mangel på et økonomisk rationale i bibliotekerne. Teorierne og tendenser skal på bibliotekerne ikke bruges

til at tjenes penge. Bibliotekernes formål med at bruge oplevelsesrationalerne, er at tiltrække nye og

fastholde nuværende lånerne. Hvilket i virkeligheden alligevel ikke er så forskelligt fra de konkurrerende

kulturinstitutioner, som for at tjene flere penge - jo tiltrække flere kunder. Overordnet må formålene med

at bruge teorierne jo være det samme.

Et andet kritikpunkt går på, at der er grænser for hvor spektakulære oplevelseseffekter bibliotekerne kan

mobilisere. Bibliotekerne skal holde sig inden for deres rammer og budgetter. Men der er ingen af

teorierne, der fastslår, at en oplevelse nødvendigvis kun kan komme fra spetakulære, storeslåede og

fantastiske ideer. Og selvom et gennemført oplevelsesorienteret bibliotek som Hjørring Bibliotek, har været

en stor succes, så kan mindre kan også gøre det.

Et tredje og mere væsentligt kritikpunkt er om den oplevelsesorienteret tilgang nok til at tiltrække ikke-

brugerne? De kommer næppe ind for at kigge på udstillede bøger, hvis de ikke i forvejen har interessen for

litteratur og læsning (eller andre af bibliotekets medier). Der findes næppe nogen i dagens Danmark, der

ikke har kendskab til bibliotekerne og hvad de indeholder. Derfor kan man forestille sig, at fravalget af

bibliotekerne og deres tilbud er helt bevidste. Så måske det er mere givtigt at biblioteket formidling

henvender sig til dem der i forvejen benytter sig af biblioteket. Tilbyde dem (læse)oplevelser, der får dem til

at komme oftere og låne flere materialer med hjem.

Side | 38


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

4. Undersøgelsens resultater: Oplevelser i bibliotekerne

Men hvilken betydning har oplevelsessamfundet og oplevelsesøkonomi for bibliotekerne?

Helt overordnet betyder det, at bibliotekets bruger er blevet mere kræsne. De er blevet forvænt med

oplevelser og har en forventning om at tingene skal være værd at bruge tid på. De vil have nye, spændende

og meningsfulde oplevelser når de begiver sig ud af hoveddøren. Derfor oplever bibliotekerne i disse år en

øget konkurrence både fra andre kulturinstitutioner og oplevelsesproducenter, men også fra detailhandlen -

og i særdeleshed de boghandlere, der har formået at udnytte oplevelsesøkonomiens idee ved at knytte en

stemning og oplevelser til besøget.

Man kan allerede flere steder se, hvordan udviklingen mod at oplevelsesorienteret samfund viser sig på

bibliotekerne. Brugerne kommer ikke længere for kun at låne bøger. Bibliotekerne i dag har flere

oplevelsesorienterede tilbud til borgerne. Denne udvikling har skabt nye forventninger til bibliotekerne. De

skal være mere og andet end et sted, hvor man henter og aflevere bøger. Borgerne/lånerne har en

forventning om både viden og oplevelser. Hvor det før var bibliotekets materialer der skabte oplevelsen,

skal det i dag være selve biblioteksbesøget der ER oplevelsen.

Oplysning er blevet til oplevelse. Flere steder har bibliotekerne taget ved lære af bogcaférne. De har lavet

lækre lounge-områder, hvor lånerne har mulighed for at købe lidt at drikke, og derefter sætte sig i loungen

med nogle af bibliotekets bøger eller tidsskrifter. På børnebibliotekerne gøres der meget ud af indretningen,

og til at skabe rum for leg, læring og udfoldelse. Biblioteket skal være et mødested.

Et tydeligt eksempel på dette, er de mange nybyggede folkebiblioteker i Danmark. Det er ikke længere nok

med en bygning, der praktisk kan huse samlingen og give lånerne adgang til materialerne. Arkitekturen skal

være anderledes, spændende og oplevelsesskabende. Bygningen skal adskille sig fra andre i nærområdet og

vække opsigt. Tendensen ses bl.a. i Det Kongelig Biblioteks 'Sorte Diamant', Ordrup Bibliotek og Helsingør

Bibliotek i Kulturværftet, der alle er eksempler på nyskabende og anderledes arkitektur.

Billede 2-5 - Den sorte Diamant, Ordrup Bibliotek og Kulturværftet.

Side | 39


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

44 ddc (2010)

Bibliotekerne har allerede igennem en længere årrække tilbudt

deres brugere flere muligheder for nye oplevelser: Foredrag,

teater, film, udstillinger mv. er blevet til en større og mere

integreret del af bibliotekerne. Men nu er fokus ved at flytte sig

fra bibliotekernes tilbud, til de oplevelsesskabende muligheder i

bibliotekernes fysiske rum - og til de mange nye muligheder man

har til at præsentere materialesamlingerne på.

Et tydeligt eksempel på dette kan man finde på Hjørring

Bibliotek, der blev indviet i 2008. Bibliotekets placering inde i et

indkøbscenter gjorde det ikke muligt for arkitekterne at arbejde

med det ydre udtryk. Det kunne de til gengæld med det indre.

Resultatet blev et fascinerende og meget oplevelsesorienteret

biblioteksrum. Gennem hele biblioteket bugter 'den røde tråd'

sig. Det er en fysisk formidlingsstruktur, der gennembryder

vægge, reoler og gulve, og skaber en sammenhæng gennem hele

biblioteket. 'Den røde tråd' bruges til at udstille og fremhæve

bibliotekets forskellige materialer.

Tråden indbyder til en tur rundt i biblioteket, på opdagelse efter

nye oplevelser.

Indretningen er tydeligvis etableret med bibliotekernes

formålsparagraf : "at fremme oplysning, uddannelse og kulturel

aktivitet" i centrum. Samtidigt er det også lykkedes, at sætte

brugerne og deres mange forskellige behov i centrum i dette

"multifunktionelle oplysnings- og videnscenter". 44

Sanserne kommer i brug på biblioteket. Der er masser og farver

og gang i den, stillezoner til fordybelse og reflektion og bl.a. en

digttrappe hvor man kan lytte til personalet der læser deres

Side | 40


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

yndlingsdigte op.

Det behøver dog ikke at koste flere millioner, at gøre plads til nye og oplevelsesskabende formidlingsformer.

I forbindelse med nyindretning på Glostrup bibliotek åbnede de bibliotekets rum op for at gøre oplevelsen

på biblioteket mere spændende og indbydende. Et stort område mellem børne- og voksenbiblioteket blev

ryddet for møbler, og der blev indkøbt nye reoler til udstilling af bøger. Reolerne var lette og transparente,

og med hjul under, var de nemme at flytte rundt på, og dermed give biblioteksrummet et nyt udseende.

Billede 11+12 - Reoler til udstilling af bøger. (Glostrup Bibliotek)

I forhold til litteraturformidlingen betyder oplevelsesrationalet, at det ikke længere er nok "bare" at stille

litteraturen til rådighed. Der skal skabes interesse og opmærksomhed omkring litteraturen, der skal sælges

som en (læse)oplevelse. Formidlingen af bibliotekets materialer er deres kerneydelse og eksistensgrundlag.

Derfor bliver de nødt til at differentiere sig fra de andre kulturproducenter, og vise/tilbyde deres brugere

nye måde at formidle materialerne på. (Problemfelt: men er det kun det populære der skaber oplevelser,

foretrækkes det så i forhold til smal litteratur)

Det kan dog være farligt, hvis bibliotekerne tror det er ikke nok bare at stille materialerne flot op og skabe

opmærksomhed hos lånerne. Indholdet af de formidlede bøger spiller også ind. Hvis lånerne gang på gang

oplever, at komme hjem med bøger der ikke fanger dem, så risikere biblioteket og bibliotekarerne også at

miste deres troværdighed overfor lånerne. De tror ikke længere på, at bibliotekerne formidler noget der er

relevante og interessant nok for dem.

På Albertslund Bibliotek har de også prøvet at lave en sådan indholdsløs udstilling, der kun fokuserede på

bøgernes visuelle appel. Temaet var blå og gul, og bøgerne blev udvalgt efter farven på forsiden. Det var

Side | 41


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

ikke nogen succes 45 :

"Men nogle gange er der noget der er flot, men ikke går så godt. Her fornyeligt havde vi den idé, syntes det

kunne være sjovt at lave med forsider. Gule og blå forsider, to.. de komplementerede hinanden de to farver.

Det så utroligt flot ud. Men der blev ikke taget så meget."

4.1 Formidlingen i det fysiske rum

Jeg vil i dette afsnit fortælle om den fysiske litteraturformidling, der foregår på bibliotekerne lige nu, og

undersøge hvordan den er blevet påvirket af teorierne om oplevelsessamfundet .

Afsnittet er resultatet af den undersøgelse, jeg udførte på 8 danske folkebiblioteker i starten af 2011. Dertil

inddrager jeg Rasmus Grøn og Laura Windings undersøgelsesresultater og teorier fra Tveit samt rapporten

"Folkebiblioteker i vidensamfundet". I min undersøgelse har jeg fokuseret på det 4. og 5. niveau af

bibliotekernes formidling (se side 7 om aktivitetsniveau i bibliotekernes formidling). Og det er derfor

aktiviteterne i disse to niveauer jeg forholder mig til i dette afsnit.

I følge Styrelsen for Bibliotek og Medier 46 er den litteraturformidling, man i dag kan se på de danske

folkebiblioteker aktiv, brugerinddragende, kreativ og facetteret som aldrig før. Grøns

spørgeskemaundersøgelsen viser også et område i ændring. Litteraturformidlingen er, ifølge bibliotekerne,

vokset i omfang og har ændret karakter siden 2003. 47

Formidlingen af bibliotekernes skønlitterære bestand har udviklet og ændret sig markant de seneste 10 år.

Den stadig tiltagende fokuseringer på oplevelser, og det deraf følgende indtog af oplevelsesorienteret

tilgang til bibliotekerne, har betydet markante forandringer i bibliotekernes litteraturformidling. Derudover

har den forskydning, der er sket fra oplysningsideal til en efterspørgselsbaseret tankegang betydet, at det er

lånerne og deres behov, der er kommet i centrum for bibliotekernes formidling. Det er nu populært at

tilrettelæge formidlingen efter et ønske eller mål om at give lånerne gode (læse)oplevelser.

Betydningen af dette kan ses på de fleste danske folkebiblioteker. Hvor udstillinger på nogle biblioteker

tidligere var den eneste aktive formidlingsform i biblioteksrummet, har oplevelsesefterspørgslen fået

bibliotekerne til at bruge flere ressourcer på formidlingen, og på at gøre mere for at skabe oplevelser for

45 Bilag - Interview 3 Albertslund, min. 17:50.

46 Styrelsen for bibliotek og medier, (2010), s. xx.

47 67 % ud af 180 biblioteker svarede at formidlingens omfang vokset og 79 % ud af 176 biblioteker har bemærket en

ændring i litteraturformidlingens karakter. Grøn (2010), s. 98-99.

Side | 42


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

lånerne. 48

En inspirationskilde mange biblioteker har benyttet er den engelske organisation 'Opening the book'. En

organisation som siden 1991 49 har arbejdet for, at fremme lånernes læselyst ved at tage udgangspunkt i

deres behov og sætte dem i centrum for formidlingsaktiviteterne. Måden de har taget udgangspunkt i

lånernes behov, har bl.a. været ved at vende tilgange til f.eks. litteraturlister og udstillinger lidt på hovedet. I

stedet for udstille bøger, hvor forfatteren spiller hovedrollen (som f.eks. klassikere/ "a good read" o.l.), så

tog de udgangspunkt i brugernes behov og interesse. Det blev bl.a. til litteraturlister og udstillinger som

f.eks. "Bøger om folk der har det værre end dig".

Flere biblioteker giver i Grøns undersøgelse også udtryk for, at en øget interesse for skønlitteraturen blandt

bibliotekets lånere (og i samfundet...) er grunden til det større fokus på formidlingen. 50 Men om dette er

tilfældet er det svært at afgøre. (er lidt ligesom spørgsmålet om hønen og ægget - hvad kom først: Lånernes

interesse for skønlitteratur eller bibliotekernes fokus på skønlitteraturen) Lige såvel som lånernes interesse

for skønlitteraturen kan have smittet af på bibliotekerne, så kan bibliotekernes øgede fokus på

litteraturformidlingen også have smittet af på lånerne.

Tal fra biblioteksstatistiken 51 giver ikke et entydigt svar.

De viser, at udlånet af bøger faldt lidt i midten af 00'erne, men at det fra 2008 begyndte at stige igen.

Tallene i nedenstående figur gælder dog både fag- og skønlitteratur, derfor kan det være svært at

konkludere noget konkret om hvorvidt interessen for skønlitteratur er steget. Det kan dog godt vise en

begyndende tendens, og at bibliotekerne derfor ikke tager helt fejl, når de mener at interessen for

skønlitteratur er stigende.

48 Grøn (2010), Bilagsliste1, nr. 14. (1/14)

49 http://www.openingthebook.com/about/default.aspx

50 Grøn (2010), Bilagsliste1, s. 54-61. F.eks. respondentnr. 3, 6, 10, 45, 21, 27, 72, 76, 94, 101.

51 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009, s. 12.

Side | 43


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

4.1.1 Litteraturformidling på designniveau

Litteraturformidling på Designniveauet er centret omkring indretningen af formidlingsrummet. En klar

tendens der hører til på dette niveau, er processen med at gøre bøgerne mere synlige og tydelig i

biblioteksrummet. Designet af rummet spiller ind her. Oplevelsesteorierne gør, at det på mange biblioteker

bliver vægtet højt, at det skal være en oplevelse for lånerne at besøge biblioteket og blive inspireret til nye

læseoplevelser.

Disse formidlingstiltag er dog sjældent fokuseret på bøgernes indhold, men har i stedet til formål at

tiltrække lånerne (og fastholde) deres opmærksomhed i længere tid. (på et eller andet tidspunkt må de jo

falde over noget, de finder interessant).

Det øgede fokus på at formidle bøgerne ved hjælp af biblioteksrummet indretning og design, kan man se på

de fleste nybyggede eller nyindrettede biblioteker, hvor arkitektur og møblement er med til at gøre

biblioteksrummet spændende og levende. Udviklingen på området har gjort at bibliotekerne ved

nyindretninger og udvikling, sørger for at de nye fysiske rammer udnytte bøgernes paratekstuelle og visuelle

læserappel.

Side | 44


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Et af de mest markante eksempler på dette, er det øgede fokus på at placere bøger med forsiden ud af. Det

er en praksis, der begyndte sit indtog i de danske biblioteker i 1980’eren 52 , og som der for alvor er kommet

fokus på de seneste 10 år. Bøger, der står i den faste opstilling med ryggen udad, rummer et stort

oplevelsespotentiale for lånerne. Dette potentiale bliver udfoldet, når man vender dem om og stiller dem

med forsiden udad i stedet.

Åse Kirstine Tveit beskriver i sin bog fra 2004 om læsning og litteraturformidling, hvordan det kan have en

stor effekt på udlånet, at synliggøre bøgerne ved at placere dem med forsiden udad. Hun beskriver et

forsøg, hvor bestemte bøger blev udvalgt og placeret i reolerne med forsiden ud af: Disse bøgers udlånstal

steg med over 50 %.

Udbredelsen af denne metode ses tydeligt i de fysiske biblioteksrum. På mange biblioteker har man valgt at

udnytte den visuelle appel, ved at placere skråhylder i de reoler, som huser den faste opstilling. Her kan

bøgerne sættes med forsiden udad, og de bliver dermed hurtigt og nemt synliggjort blandt de mange

bogrygge. 7 ud af 8 biblioteker i min undersøgelse benyttede sig (i højere eller mindre grad) af skråhylder i

den faste opstilling af skønlitterære værker.

Disse 'mini-udstillinger' i den faste opstilling er ofte hverken planlagte eller har et bestemt formål. I mit

interview med bibliotekarerne fra Albertslund Biblioteker siger de direkte, at de bøger, de finder til

skråhylderne i den faste opstilling, er valgt ud fra deres pæne forsider. De plukker nogenlunde tilfældigt, og

dem med pæne forsider bliver valgt, og sat på skråhylderne 53 .

52 Kjær og Ørum (1992), s. 40.

53 Bilag - Interview 3 Albertslund Bibliotek, min. 10:19.

Side | 45


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Billede 13+14 - Eksempler på skråhylder i den faste opstilling. (Middelfart Bibliotek)

At sætte bøgerne med forsiden udad, siger dog intet om bøgernes indhold. Denne formidlingsform 'sælger'

bøgerne udelukkende ved hjælp af visuel appel. Det er en indholdsløs formidling, der for nogle biblioteker

kan blive en nem måde at tiltrække sig lånernes opmærksomhed. Men er det så en holdbar

opmærksomhed man får fra lånerne? Nytter det noget med en flot og visuel forsiden, hvis indholdet ikke

appellerer til lånerne? Nej, det tror jeg ikke det gør. En de oplevelser, der er vigtig for bibliotekerne at få ud

til lånerne er læseoplevelsen. Det der skaber de gode læseoplevelser er bøgernes indhold. Forsiden

tiltrækker sig lånernes opmærksomhed, men det er indholdet der skal kunne fastholde den!

Som det nævnes tidligere, skal bibliotekerne passe på det ikke bliver et selvmål at vælge den nemme vej i

formidlingen. Dette vil med tiden betyde et tab af troværdighed for bibliotekerne.

På Albertslund Bibliotek havde de på et tidspunkt en udstilling, hvor den kontekst bøgerne var sammen om,

var deres gule og blå forsider (ca. 17:40 i interview med alberstlund damerne)

Men selvom de hverken er planlagte eller hænger sammen i en bestemt kontekst, er de synliggjorte bøger

med til at gøre det til en oplevelse at gå rundt i biblioteksrummet. De får samlingen til at åbne sig mere op

for låneren. En samling der, hvis den kun består af lukkede bogrygge, kan godt virke uoverskuelig på

lånerne. For hvor starter man henne? Ved A eller Å - og hvad hvis man ikke lige kan komme på nogle

forfattere, man gerne vil læse? Formidlingstiltaget gør det nemmere for lånere, der ikke præcist ved hvad de

går efter, at gå på opdagelse i udlånet og blive inspireret. Denne brugeradfærd bliver flere steder kaldt 'at

græsse' eller 'browse'.

Side | 46


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Der findes også andre formidlingstiltag, der udnytter bøgernes visuelle appel, men hvor man oftest bringer

bøgernes indhold med i formidlingen. Det gør man i forhold til den kontekst de bliver udstillet i.

Udstillinger

Et andet tiltag i de fysiske biblioteksrum, der åbner rummet og samlingen op for lånerne er udstillingerne.

Det er en mere aktiv formidlingsform, hvor bibliotekerne præsenterer udvalgte værker, der passer/hænger

sammen indenfor en bestemt kontekst. Dette tiltag er sammen med de synliggjorte værker i den faste

opstilling, med til at understøtte lånernes muligheder for ”græsning” og serendipitet.

Siden 1960’erne har udstillinger været en fast del af bibliotekernes fysiske formidling 54 . Det var et af de

tidligste tegn på oplevelsesrationalets indtog på bibliotekerne, og er i dag en af de mest udbredte

formidlingsformer i bibliotekerne. Alle de biblioteker jeg har besøgt i forbindelse med min undersøgelse, har

haft udstillinger i biblioteksrummet. Rasmus Grøns undersøgelse fra 2010 kom frem til et lignende resultat.

Der svarede 176 ud af 185 biblioteker, at de ”altid havde løbende udstillinger”. 55

En udstilling er, ifølge Åse Kristine Tveit, en enhed af form, formål, indhold og omgivelser, hvor publikum kan

forholde sig sansende og oplevende til det, der er stillet frem. Det bliver en oplevelse at gå på biblioteket og

udforske den nyeste bogudstilling. Laura Windings brugerundersøgelse fra 2007 viste, at lånerne i høj grad

bruger deres exteroceptive sanser, når de besøger biblioteker. Det er især den visuelle og taktile sans, der

kommer i brug. Øjet indfanger farver, lys og spændende forsider, og hænderne bliver nødt til lige at røre ved

de bøger, der virker tiltalende. Udsagn fra nogle af hendes interviewpersoner bekræfter dette: 56

"skal selvfølgelig lige have bøgerne i hånden og måske bladre eller læse bagpå" - "det betyder meget at

kunne have en bog i hånden før man vælger den, hvis du tænker i forhold til nettet (...) det er en del af

oplevelsen"

Windings undersøgelse giver også et indtryk af, hvor meget en udstilling påvirker lånerne. Hendes

observationer af lånere på Københavns hovedbiblioteker viser, at 37 ud af 45 bliver fanget af en af

udstillingerne og af disser tager 34 personer en bog op og læser bagpå 57 . Dog viser undersøgelsen også, at

udstillingerne ikke havde den store effekt i udlånet. Af de lånere, der standsede ved reolerne, var der kun 6,

54 Kjær og Ørum.

55 Grøn (2010), s. 120.

56 Winding (2007), s. 14.

57 Winding (2007), s 15.

Side | 47


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

der lånte bøger med hjem. 58

Dette tydeliggør, at det ikke er nok bare at stille tilfældige bøger op, der skal også være en form for

relevans/interesse for lånerne, før de også vælger at tage dem med hjem.

Den enhed, en udstilling udgør, består altså i flg. Tveit af fire dele:

1) Form – den måde udstillingen kommer til udtryk på. ”Du bestemmer hvor publikum skal se hen, og hvad

de skal lægge mærke til”.

2) Formål – det bibliotekaren vil opnå med udstillingen.

3) Indhold – de materialer der udvælges til udstillingen.

4) omgivelser – ”det er ikke nødvendigvis stor udstillingsplads og voldsomme effekter, der skal til”

Rasmus Grøn udpeger i sin afhandling fire kendetegn ved udstillinger 59 :

1) Iscenesættelse; Det udstillede materiale sættes i scene på en bestemt måde, og på et bestemt sted, hvor

den adskiller sig fra det øvrige rum og vækker opmærksomhed.

2) Tid; En udstilling er i modsætning til den faste opstilling tidsbegrænset.

3) Selektion; Udstillingens indhold er en række titler udvalgt fra samlingen.

4) Kombination; hvor udstillingens materialer rekontekstualiseres i en sammenstilling, som kaster nyt lys på

materialernes oplevelsespotentialer fra et brugerperspektiv.

Som Tveit uddyber :

”Udstillingen er en form for planlagt påvirkning. Det der er udstillet, er taget frem fra en sammenhæng og

sat sammen med noget bestemt andet, på en bestemt måde og oftest inden for en bestemt tidsramme.” 60

En udstilling er altså en iscenesættelse af bøger fra den faste opstilling, der bliver udvalgt ud fra deres

sammenhæng i en bestemt kontekst. Bøgerne bliver udstillet på møbler specielt designet til formålet, så

bøgerne møder lånerne med forsiden udad. Udstillingens levetid er begrænset. I faste udstillinger bliver

bøgerne udskiftet, så de kan leve op til udstillingens kontekst (f.eks. en fast opstilling af nye bøger, der bliver

titlerne udskiftet, når de ikke længere passer i konteksten 'Ny'). I de skiftende udstillinger er det både det

overordnet emne (konteksten) og titler, der bliver udskiftet.

58 Winding (2007), s. 18.

59 Grøn (2010), s. 120.

60 Tveit (2004), s. 88.

Side | 48


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Tveit berører i sin gennemgang også udstillingernes oplevelsespotentiale:

”en udstilling består af nogle udvalgte objekter arrangeret på en bestemt måde, og det er op til betragteren

at hente en oplevelse fra den” 61

Når biblioteker bruger udstillinger i litteraturformidlingen er det med til, udover at synliggøre bibliotekets

litteraturtilbud og bogbestand, at skabe nye rum for inspiration og oplevelse for bibliotekets lånere. For at

opnå det sidste, er det dog vigtigt, at udstillingerne til stadighed fornyes og ændres. Ellers ender de med at

falde i ét med bibliotekets rum, og blive en del af det faste inventar. Dermed forsvinder oplevelsesaspektet.

Udstillingerne kan både være planlagte og spontane. På Albertslund Bibliotek planlægger de

udstillingstiltagene for tre måneder ad gangen. Der laves et skema for hvert udstillingsmøbel, hvor der nøje

angives hvilken type udstilling det skal være, og om de evt. skal ledsages af trykt materiale; plakater eller

emnelister. Titlerne kan være udvalgt nøje efter emneord og litteraturlister, eller plukket tilfældigt fra

hylderne. Der er dog også huller i skemaet, der giver plads til spontane udstillinger.

Derudover skelnede jeg i obeservationsskemaet også mellem faste og skiftende udstillinger. (se side 12)

Billede 15 - Planlagt udstilling af bøger i en bestemt kontekst: Kærlighedsromaner.

(Helsingør bibliotek)

På billedet her, ses et eksempel

på en (formentligt) planlagt

skiftende udstilling, hvor

bøgerne er valgt ud fra en

bestemt kontekst.

Emnet er ’Forårs-

fornemmelser’, og det er

kærlighedsromaner der er sat

frem.

Tveit mener, at det er vigtigt med en god balance mellem de planlagt og spontane udstillinger. Der skal

skabes en årsplan for udstillinger i biblioteksrummet, hvor der også skal være plads til spontane ideer

undervejs. At kunne lave udstillinger efter relevante emner i (lokal)samfundet, kan være med til at få

bibliotekerne til at fremstå opdaterede og aktuelle.

61 Ibid.

Side | 49


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Udstillingerne kan også være en måde for bibliotekerne at profilere sig på. Da Ordrup Multihal &

Bibliotekåbnede i 2008, var dét det første bibliotek, der var bygget i sammenhæng med flere sportssale. Det

skulle være et hus for bevægelse, motion, leg og læring. Dette blev understreget ved at lave vinduer i

biblioteket, så man kan stå i udlånet og kigge på sportsudøverne i salene. Ved åbningen havde Ordrup

Bibliotek derfor et ønske om at fokusere på sundhed og bevægelse, og denne profil kunne man udbygge i

biblioteksrummet, ved bl.a. at satse på udstillinger med disse emner i centrum.

I min undersøgelse observerede jeg mange forskellige måder at formidle via udstillinger. Udover de

planlagte udstillinger, var der også de mere tilfældige. På Viby Bibliotek (et filialbibliotek i Aarhus), fandt jeg

en fast udstilling af tilfældige bøger plukket fra hylden. Der var ikke noget tydeligt tema eller kontekst, men

det var ikke desto mindre en flot opmærksomhedsskabende udstilling

Billedet her illustrerer hvordan oplevelsesrationalet kan udnyttes

i bibliotekernes fysiske rum til fordel for litteraturformidlingen.

På Viby Bibliotek, i Aarhus, lyser denne udstilling op og tiltrækker

opmærksomhed midt i bibliotekets faste opstilling af

skønlitterære værker. Viby Bibliotek er et nyindrettet

filialbibliotek i Aarhus, hvor lyse farver, grå reoler og grønne

vægge er den primære farveskala. Den røde farve bliver brugt

som en kontrast og opmærksomhedsskabende element, som

dermed fremhæver, at her sker der noget nyt og spændende.

Udstillinger kan også bruges til at promovere et kommende

arrangement på biblioteket. I mine interview med bibliotekarer fra Kolding og Albertslund bibliotek

fortæller de, at de op til f.eks. et forfatterarrangementer, så vidt det er muligt, sørger for at lave en

udstilling, hvor forfatterens bøger bliver udstillet.

For det meste er udstillingerne begrænset til et bestemt møbel i udlånet. En reol eller nogle borde, som er

beregnet til formålet. Men nogle biblioteker har eksperimenteret med at sprede udstillingen til hele

biblioteket, og på den måde gøre det til et tema i hele biblioteksrummet.

Billede 16 - Udstilling med tilfældige bøger

plukket fra hylderne. (Viby Bibliotek)

På Albertslund Bibliotek prøvede de sidste år at få temaet ”Digte” spredt ud i hele biblioteksrummet.

Side | 50


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Billede 17 - Digte hænger fra loftet på

Albertslund Bibliotek.

Kviklån

Dette opnåede de ved bl.a. at hænge store plakater med digtet op i

loftet og på de store bogreolers gavle. Formålet med dette var at

give lånerne en oplevelse af at træde ind i digtenes verden, når de

besøgte biblioteket. Det blev til et vellykket eksempel på en

oplevelsesskabende formidling: 62

"Ja og enkelt digte man kunne læse. og det kunne man mærke. og

det så så smukt ud med de der banner. Og det blev taget. Det er jo

ellers ikke så meget med digte, men de blev faktisk udlånt meget"

Billede 18 - Digte i stort format, spredt ud i hele rummet på enden af reolerne.

En fast udstilling, man ofte ser på bibliotekerne, er opstillingen af bibliotekets kviklån. Kviklån er en form for

formidling, der er kommet som svar på et problem, der opstået på mange biblioteker i forbindelse med den

mere efterspørgselsbaseret indkøbspolitik, Dette gør, at det sjældent er muligt at købe nok eksemplarer af

de mest aktuelle og populære bestsellere, som der er en enorm efterspørgsel på. Lige nu (april 2011) er

62 Bilag - Interview 3 Albertslund, min. 16:06

Side | 51


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Camilla Läckbergs nyeste krimi: ”Fyrmesteren”, en af det mest efterspurgte romaner på bibliotekerne. Dette

ses også tydeligt i bibliotekerne kataloger/baser. Et opslag i de undersøgte bibliotekers kataloger viser

mellem 49 og 697 reservationer på denne bog. Den korteste ventetid er 6-7 måneder.

Dette skaber et problem på bibliotekerne. De er i risiko for at blive mærket/stemplet som et halvkedeligt

sted, hvor der kun findes litteratur af ældre dato.

At kunne forny sig, og dermed kunne vise (og tilbyde) sine lånere den nyeste litteratur, er som tidligere

omtalt et vigtigt element. ’Gode oplevelser’ handler om mange ting, men en betydningsfuld del af det

handler om at give sine lånere ”nye oplevelser”, og dermed om at forny sig. Derfor er det vigtigt, at man på

bibliotekerne også kan møde den nyeste litteratur fysisk i samlingen – og ikke kun som en

omtale/anbefaling på internettet.

Men som eksemplet ”Fyrmesteren” beviser, så kan det være et problem for bibliotekerne.

Når der er et halvt års ventetid for at få en bestemt bog i

hånden, kan der reelt gå år inden bogen kan findes på

hylderne. Det er der ikke meget fornyelse over.

Problemet løses mange steder ved at tilbyde kviklån. Det

er bøger, der kun lånes ud i 7-15 dage, ikke kan

reserveres og som derfor kommer hurtigere tilbage på

reolen. Dette giver lånerne større mulighed for at møde

bogen i biblioteksrummet og få den med hjem - uden at

skulle vente flere måneder først.

Som det gjorde sig gældende med udstillinger, så er

denne formidlingsform også meget udbredt i

biblioteketerne. Alle 8 biblioteker i min undersøgelse havde kviklån i deres fysiske litteraturformidling.

Resultaterne fra Rasmus Grøns undersøgelse viser at 152 63 biblioteker (ud af 182) havde en fast

særopstilling af kviklån.

63 Grøn (2010), s. 115. 119 (14-dages lån) + 23 (7-dages lån).

Billede 3 - Reol med 14-dages lån (Kolding Bibliotek)

Side | 52


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Der er dog flere ting bibliotekerne skal være opmærksomme på, hvis kviklånene skal bevare deres

fornyende og oplevelsesorienterede status. Det vigtigste er at holde hylderne opdateret og aktuelle.

Oplever lånerne de samme bøger på reolen flere gange, er der risiko for incitamentet for at kigge på reolen

ved hvert besøg forsvinder. Det er ikke længere end oplevelse.

4.1.2 Litteraturformidling på eksponerings- og eventniveauet

Eksponerings- og eventniveauet er de formidlingsformer, der normalt forstås ved aktiv formidling; de

særskilte synliggørelser af skønlitterære oplevelsespotentialer. Denne formidlingsform fokuserer oftere på

indholdet af bogen end de tiltag på designniveauet. .

Arrangementer

Denne formidlingstype er en social begivenhed, direkte henvendt til en gruppe af personer, og hører derfor

til den direkte formidlingsform.

Siden 1960'erne har arrangementer været en stor del af bibliotekernes formidling. Det er har traditionelt

drejet sig om forfatterarrangementer, men der er de sidste mange år sket et skred, og der er kommet

mange nye og eksperimentelle arrangementer på bibliotekerne. Også her kan man se det

brugerinddragende rationale. Der bliver arrangeret begivenheder med brugernes behov i centrum. F.eks.

Speed Lit arrangementerne, der er speeddating på biblioteket med udgangspunkt i deltagernes medbragte

bøger.

Min undersøgelse viste, at der inden for dette område findes en rig mangfoldighed på bibliotekerne. Der

arrangeres spændende, mangeartede og anderledes arrangementer: Booktalks, bogcafeer, Poesi Brunch,

litteraturfestivaler, højtlæsning i skumringstimen, debat, samtaler og meget mere.

Især Aarhus kommunes biblioteker er i front, når det kommer til udvikling af denne formidlingsform. De har

stor fokus på området og mange arrangementer hvert år. Arrangementer spænder bredt og er utroligt

forskelligartet. Fra de traditionelle forfatteraftener, til bookcrossing 64 introduktioner, Poesi Brunch 65 og

64 BookCrossing er et verdensomspændende fænomen, hvor læseglade mennesker deler litteratur ved at lade den

vandre frit. Målet med BookCrossing er, at gøre hele verden til et bibliotek, og på den måde gøre litteratur til noget

mennesker møder, der hvor de færdes. (www.aakb.dk)

65 Poesi Brunch er at arrangement i samarbejde med Løves bog og vin cafe. På udvalgte søndag formiddage kan

Århusianere spise brunch på cafeen, mens en etableret og en debuterende digter læser højt af deres værker..

Side | 53


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

påskekrimijagt i biblioterne. Det er bredt, varieret og forsøger at sætte lånerne i fokus. Der bliver brugt

mange kræfter på at udvikle nye ideer og tiltag. En af grundene til at Aarhus er så langt fremme og iderig,

kan være ansættelsen af en litteraturkonsulent i 2009. Dette har gjort det muligt for kommune at fastholde

fokus og engagement for litteraturen. Litteraturkonsulenten, Lise Kloster Gram, har som cand. mag nogle

andre forudsætninger og erfaringer end bibliotekarerne. Hun indgår ikke i bibliotekernes daglige arbejde, og

er dermed ikke bundet af hverdagen på bibliotekerne. Det giver god mulighed og tid til at tænke "udenfor

rammerne" og arbejde med vækst, udvikling og nytænkning indenfor det litterære arbejde.

Lise gav i interviewet udtryk for, at biblioteket som kulturinstitution har en forpligtelse til at udfordre deres

lånere og litteraturbrugere. De prøver derfor at tænke anderledes og give lånerne noget 'nyt' med hjem.

"...sådan at hver gang vi har et arrangement f.eks. okay vi kan godt invitere en eller anden stor forfatter,

som vi ved der kommer mange til. Det er den måde vi motivere dem til at komme til arrangementet, men

kunne vi så lave et twist på en eller anden måde, så folk kommer hjem med noget mere og er blevet

udfordret på en eller anden måde." 66

Den oplevelsesorienterede tilgang kommer også til udtryk når bibliotekerne laver arrangementer. Som

ovenstående citat fortæller, så bliver der udviklet på de traditionelle arrangementer for at udfordre og

skabe nye oplevelser for lånerne.

Et andet sted, hvor man kan se udviklingen, er når bibliotekerne ligger vante arrangementet i uvante

rammer. På Helsingør bibliotek har de bl.a. afholdt flere af deres arrangementer ude i udlånet blandt reoler

og bøger, og i stedet for i de dertil indrettede områder. Det skaber en mere intim stemning de uvante

rammer pirrer nysgerrigheden (så oplevelsesværdien stiger).

Trykt materiale

Det trykte materiale er den fysiske itekstsættelse af litteraturen. Den kan komme til udtryk på

litteraturlister, kataloger, postkort, bogmærker, plakater o.l. Dette tiltag er stadig meget udbredt i

bibliotekerne. I Grøns undersøgelse svarede 94 % 67 af bibliotekerne, at de anvendte trykte materialer i

deres formidling. På trods af stigende formidlingstiltag i bibliotekernes digitale rum (som jo også er meget

tekstbunden), bliver der stadig brugt trykte materialer på langt de fleste biblioteker.

66 Interview nr. 2 - LKG, 03:30 min.

67 Grøn (2010), s. 111.

Side | 54


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Et enkelt sted; Kolding, havde inddraget en digital kilde i deres fysiske rum. De havde printet anbefalinger

fra Litteratursiden ud og placeret i en mappe til inspiration for lånerne i det fysiske udlån.

De trykte materialer kan bibliotekerne selv stå for, eller de kan købe dem fra andre leverandører - f.eks.

DBC. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Det selvproduceret materiale signalere at biblioteket er en

aktiv litteratur- og kulturinstitution, men hvis man ikke har de rette materialer og ekspertise til det, kan det

hurtigt komme til at se uprofessionelt (og amatøragtigt) ud. Dette var tilfældet med Albertslund Biblioteks

pjece "Gå efter guldet", der hørte til temaet i biblioteksrummet. (Billede af brochuren kan ses i bilag 2

Analyseskema Albertslund Bibliotek)

Materiale fra de nationale og centrale institutioner som f.eks. DBC og litteratursiden, signalere et

sammenhængende biblioteksvæsen. En af ulemperne er, at det nemt kommer til at virke uopfindsomt og

'kedeligt', når de samme lister, plakater og tilhørende bøger bliver udstillet. Dette var bl.a. tilfældet med

DBC emnet "7 års krisen", som fandtes i form af plakat samt emneliste på to af bibliotekerne i min

undersøgelse. En anden risiko er, at bibliotekerne ved at fremhæve de samme titler får standardiseret og sat

det samme titler i centrum på bibliotekerne.

Grøns undersøgelse viste, at 70 % af bibliotekerne producerede selv trykt materialer, 80 % brugte DBC

materialer, mens 50 % brugte trykt materiale fra Litteratursiden. 68 Der findes altså en god blanding på

bibliotekerne af den mere personlige formidling (som de selvproducerede materialer er) og den mere

centraliserede og ensartet formidling, som kommer fra andre leverandører.

Alle bibliotekerne i min undersøgelse brugte trykt materiale i deres formidling. Den fandtes flere forskellige

former og varierede mellem forproduceret materialer fra f.eks. DBC og materialer de selv havde produceret.

I det fysiske biblioteksrum var plakaterne det mest fremtrædende eksempel på det trykte materialer.

Albertslund bibliotek var et af de biblioteker, der selv producerer meget af deres materialer. Ved mit besøg

hang der flere plakater i biblioteksrummet, og gjorde opmærksom på arrangementer, udstillinger og andre

formidlingstiltag på biblioteket. Se billede 1+17+18, for eksempel på en af disse plakater - der i modsætning

til pjecen jeg omtaler ovenfor, ser flotte og meget professionelle ud. I mit interview med bibliotekarerne fra

Albertslund, kom det også frem, at det netop var pga. af en kollegas ekspertise, at plakaterne blev brugt

meget i det fysiske biblioteksrum:

68 Grøn (2010), s. 112.

Side | 55


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

"Det var noget jeg lige kom til at tænke på. Hvordan det kan være med formidling, hvad der har ændret sig

over tiden. Det er jo også at vi har mulighed for at lave nogle flotte plakater. Teknikken, og at vi har Lars som

bare er super god til det der. At vi har en der er god til at lave plakater, så vi kan komme og sige, kan du ikke

lave en om syttenhundrede tallet, og så gør han det. Og så ser det flot ud i stedet for at klippeklistre." 69

4.2 Formidling i det digitale rum:

Formidlingen i bibliotekernes digitale rum, er en forholdsvis ny formidlingsform. Internettets udvikling for

alvor tog fat og fik tag i bibliotekerne i 1990’erne. Siden har det ændret markant på bibliotekernes

formidlingsmuligheder. Det var et nyt rum, der åbnede sig op for bibliotekerne: Det digitale. Et nyt rum med

potentiale til at nå ud til flere lånere. Det krævede bare, at de kendte til den. (Et problem, der var størst i

starten af perioden, nu ved de fleste vist godt, at man finder langt størstedelen af de offentligt institutioner

på nettet)

Bibliotekets fysiske formidling har dog allerede inden bruger klikker sig ind på hjemmesiderne et handicap.

Lånerne bryder sig ikke om at "græsse" på nettet. Det bliver nemt for svært og uoverskuelig at skabe

overblik over de tilbud, der findes der.

I Laura Windings undersøgelsen viste det sig bl.a. at den fysiske formidling er mere brugt end den digitale.

Hendes interviewpersoner syntes, de fik mere ud af at bevæge sig rundt i det fysiske rum. Det var nemmere

at overskue.

”Jamen det er jo bare ikke så hyggeligt at sidde på nettet og kigge på bøger, det er hyggeligt her, fordi der er

alle de her bøger, det er ikke bare sådan en side du sidder og kigger på, det ville jeg slet ikke gide at bruge

tid på, tror jeg. Og denne her lidt specielle atmosfære med alle de her bøger, den eksisterer jo ikke på en

computer” 70

Det drejer sig altså også om den følelse og oplevelse lånerne får i det fysiske rum. Dette kan være meget

svært at konkurrere med i det digitale rum, og er nok en af hovedårsagerne til at den digitale formidling ikke

er lige så populær som den fysiske. Det er nemmere at bevæge sig rundt i det fysiske rum, og lånerne kan

ved hjælp af deres taktile sanser får mere ud af ogoverskue mere af rummet og dets muligheder. Det er

noget, som den digitale formidling kan have svært ved at konkurrere med. Derfor er det utroligt vigtigt, at

69 Bilag Interview 3 24:07 min

70 Winding (2007b)

Side | 56


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

begrænse sig i den digitale formidling. Hvis biblioteket f.eks. vil skabe en sammenhæng mellem en udstilling

i det fysiske rum og formidling i det digitale rum, er det vigtigt at holde sig til få relevante bøger. Det er ikke

hele udstillingen der skal ligge på nettet, men et udvalg. (Dette kan evt. blive ændret alt efter hvornår de

bliver udlånt.) Struktur og overblik er nøgleordene.

Siden internettets indtog på bibliotekerne, er der også sket en stor udvikling på webben og på hvordan det

benyttes. Internettet, og hvordan vi benytter det, har ændret sig. Fra at have været et medie præget af

tydelige afsendere og passive modtagere bag skærmen, til det, der er blevet kaldt Web 2.0, hvor sociale

teknologier og en høj grad af brugerinvolvering er i centrum. Denne rivende udvikling og de mange nye

muligheder den har medført, har gjort det muligt for bibliotekerne at videreføre deres litteraturformidling

på deres hjemmeside.

Derfor se man flere steder, at bibliotekernes

digitale tilbud også er under forandring. Hvor det

før var mere generelle sider med praktiske

oplysninger om bibliotekerne, kommer der flere

og flere bibliotekshjemmesider, hvor

formidlingen er i centrum

Eksempler på dette er de nye hjemmesider fra

København og Aarhus kommunes biblioteker.

Noget af det første der fanger ens

opmærksomhed, når man kommer ind på

hjemmesiden, er et panel fyldt med bogforsider

(også kaldt karrusellen). Det er udvalgte titler fra samlingen, som biblioteket formidler på en meget

iøjefaldende plads. Igen er det bøgernes forsider, der bliver anvendt som formidlingstiltag. Det er visuelt

fængende og fanger lånerens opmærksomhed med det samme. Det er tydeligt, at formidlingen af

materialerne blive prioriteret højt her i forhold til de ældre hjemmesider.

Bibliotekernes hjemmesider og især deres selvbetjening på nettet, er populære blandt lånerne. Folke- og

forskningsbiblioteksstatistikken 2009 viste, at en stadig større andel af udlånene på folkebibliotekerne

kommer fra fornyelse.

Screenshot 1 - Aarhus kommune Bibliotekers

hjemmeside

Som tabellen nedenunder viser, så er antallet af fornyelser steget kraftigt siden år 2000. Antallet er næsten

Side | 57


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

tredoblet, og der er ingen indikationer på, at det skulle falde igen. Det er en situation bibliotekerne bliver

nødt til at forholde sig til, samtidig med de også kan forvente, at antallet af fornyelser vil fylde mere og

mere i bibliotekernes samlede udlånstal.

Størstedelen af disse fornyelse sker over bibliotekernes hjemmesider, og genererer dermed en del trafik på

siderne. Det kunne være oplagt at udnytte denne popularitet ved at forsøge at friste de besøgende med

relevante, aktuelle og spændende 'godbider' (=formidlingstiltag) på hjemmesiderne. Formår man at gøre

disse netbrugere interesseret i at bruge flere af bibliotekets tilbud, og kan man inspirere dem til flere

førstegangs lån, kan det muligvis stabilisere forholdet mellem førstegangslån og fornyelser.

At bibliotekerne har fået nye muligheder på nettet, bliver også afspejlet i Grøns undersøgelse. Knapt

halvdelen af respondenterne pegede på det øgede brug af digital formidling som forklaring på en stigning i

bibliotekets formidling 71 : ”mere vægt på formidling via hjemmesiden” 72 og ”formidling via hjemmesiden er

steget i omfang” 73 , var nogle af de uddybende forklaringer han fik.

Grøn peger i sin afhandling på to hovedårsager til den øgede virtuelle formidling:

1) Centralisering; ved nationale formidlingstiltag, som Litteratursiden opstår der en synergieffekt, når man

samler kræfterne om nye fælles hjemmesider. Ved selv at bidrage en lille smule, har biblioteket adgang til

71 Grøn (2010), s. 100.

72 Grøn (2010), Bilagsliste 2, nr. 6.

73 Grøn (2010), Bilagsliste 2, nr. 24.

Side | 58


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

en samling viden om skønlitteraturen.

2) Automatisering; de nye digitale services har styrket selvbetjeningen, hvilket har lettet arbejdspresset på

andre områder. Det giver mulighed på større fokus på øvrig områder; herunder formidlingen.

Når man undersøger de forskellige bibliotekers hjemmesider, er det dog tydeligt at se, at der er stor forskel

på hvor lang de er kommet med i udviklingen af deres digitale formidling. På nogle hjemmesider finder man

mange undersider med et væld af inspiration, anbefalinger og links til videre læsning, mens andre nøjedes

med præsentere et enkelt link til de nyeste bøger i samlingen.

På Helsingør Biblioteks hjemmeside finder man et eksempel på det sidste. Der findes ikke et bestemt

”område” på hjemmesiden for litteratur, ingen anbefalinger, ingen henvisning til andre resurser på nettet

(f.eks. Litteratursiden) og ingen litteratur-/emnelister. Der er omtalt et par litterære arrangementer, og i

menuen ”Det er nyt” finder man link til en liste over alle nye materialer i biblioteket.

En af grundene til dette, kan være fordi det er en forholdsmæssig ny hjemmeside, der gik i luften d. 8

november 2010, og de derfor ikke helt indholdsmæssigt er med endnu.

Da jeg besøgte biblioteket d. 3. april, så jeg en enkelt plakat i bibliotekets forhal, der reklamerede for et

kommende arrangement med Paul Auster og Siri Hustved. Da jeg senere samme dag, ville tjekke

bibliotekets hjemmeside for information om arrangementet, var der intet. En forklaring på dette kan være,

at det ikke er biblioteket, der har arrangeret det, men derimod Kulturværftet. Men når to så store

forfatternavne besøger Kulturværftet, ville det være oplagt at udnytte dette i bibliotekets formidling. Det

bliver relevant og aktuelt for lokalområdet. 74

Det var dog (heldigvis) ikke alle de undersøgte biblioteker, der havde prioriteret litteraturformidlingen så

lavt i deres digitale rum.

For at beskrive og analysere den digitale formidling, der finder sted på bibliotekerne, har jeg valgt at gå ud

fra den digitale formidlings 4 funktioner , som Rasmus Grøn identificere i sin afhandling. 75

74 Jeg undersøgte dog senere, om der skulle været kommet noget på hjemmesiden omkring det. Et par uger efter jeg

havde færdiggjort min undersøgelse, blev der lagt en artikel om Austers forfatterskab på hjemmesiden (eneste artikel i

bloggen med tagget "Inspiration"), samt oprettet arrangementer om Austers og Hustveds forfatterskab. Det var stadig

ikke muligt, at finde omtale af selve hovedarrangementet i Kulturværftet. Ikke engang et link til det.

75 Grøn (2010), s. 102.

Side | 59


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Det er fire funktioner er:

1) Nyhedsformidlende

F.eks. orientering om nye titler, litterære arrangementer og udstillinger.

2) Videreformidlende

Denne funktion er henvisende til allerede etablerede ressourcer. Når denne funktion bruges, sender man de

besøgende videre til andre sider. Det er f.eks. linksamlinger, henvisninger til f.eks. litteratursiden,

litteraturlister og DBC's emnelister.

3)Litterær vidensformidling

Anbefalinger og artikler om bøger, forfattere eller andre litterære temaer. På litteratursiden.dk findes der

en stor mængde litterær vidensformdling.

4) Dialogisk formidling

Denne type ser man når biblioteket går i dialog med lånerne. F.eks. på blogs og i sociale netværk. Her syntes

jeg det er interessant at se, om det er biblioteket (institutionen) eller bibliotekaren, der er afsender for

indlæg og dialog disse steder.

Grænserne mellem temaerne er flydende, da de kan overlappe og flette sig ind i hinanden. Litteraturlister

og DBC emnelister kan man f.eks. også argumenterer for, er en del af den litterære vidensformidling.

Titlener på sådan en liste, må have været igennem en selektionsproces, udvalgt blandt mange andre og

dermed implicit bliver anbefalet. I nogle af listerne finder man også tydelige eksplicitte anbefalinger, og de

flyder på den måde fra den videreformidlende funktion over i den litterære vidensformidlende funktion.

Nyhedsformidlende tiltag på bibliotekernes hjemmesider

Denne formidlingsform fandt jeg på langt størstedelen af bibliotekerne; seks ud af syv 76 hjemmesider havde

link til ”nyt på hylderne”, ”nye bøger” eller lignende. Der er forskel på hvordan de nye bøger præsenteres

på hjemmesiden. Det kan være en liste med titler, en automatisk generet søgning i bibliotekets base eller et

link til DBC pjecer med "Nye bøger, multimedier & film".

Der er også stor forskel på hvor stor vægt bibliotekerne ligger på denne orientering. På nogle hjemmesider

finder man nemt listen – på andre skal man dybt ind i hjemmesiden eller selv søge efter dem, før de

76 Viby Biblioteker er en filial i Aarhus kommune og hører derfor til Aarhus Kommune Bibliotekers hjemmeside. Derfor

er der kun 7 hjemmesider med i min undersøgelsen.

Side | 60


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

kommer frem.

Alle hjemmesiderne blev brugt til at formidle omkring de litterære arrangementer. Links og indlæg om disse

finder ofte vej til hjemmesiderne forsider. Som her på hjemmesiden for Middelfart Bibliotek, hvor et

forfatterarrangement med forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen er slået op.

Screenshot 2 - Middelfart Bibliotek, forsiden.

På Århus Kommunes Biblioteker er det tydeligt, at de litterære arrangementer bliver vægtet højt.

Hjemmesiden er bygget op som en blog, hvilket betyder, at de besøgende på hjemmesiden har mulighed for

at kommenterer på alle indlæg, nyheder, pressemeddelelser mv. På denne blog finder man mange nyheder

og indlæg omkring de litterære arrangementer.

Går man videre ind under ’Temaer/litteratur’ ser man endnu et eksempel på hvor højt arrangementerne

vægtes. I dette område af hjemmesiden, er der et fast link til hjemmesiden Littaros. Littaros.dk er en

hjemmeside udarbejdet af Århus Kommunes biblioteker. Siden indeholder en samlet oversigt over alle

litterære arrangementer i Århus Kommune.

At finde frem til de nye bøger på bibliotekernes hylder er ikke lige så nemt. Hvis man klikker ind på en af

overskrifterne/blogindlæggene på forsiden eller under litteratur-temaet, kommer der i højre side af

skærmen en ramme med overskriften ”kategorier”. En af disse kategorier er ”nyhedsliste fra

Biblioteksmedier”. Indlæggene, der er blevet tagget med denne kategori, indeholder links til DBCs

Side | 61


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

emnelister over nye bøger.

Screenshot 3 - Aarhus kommunes Biblioteker

Screenshot’er her er fra bibliotekets Litteratur-temaside. Under tema-overskriften ser man menuerne. En af

disse er Littaros. Klikker man der, åbner littaros.dk i et nyt vindue. I højre side kan man se kategorierne og

en pil ved "Nyhedsliste fra DBC".

På Albertslund Biblioteks hjemmeside, finder man på forsiden et lille nyhedsindlæg om temaet "Gå efter

guldet". Der var en kort beskrivelse af temaet, men man kunne ikke finde nogle af anbefalingerne på

hjemmesiden.

Side | 62


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Screenshot 4 - "Gå efter guldet" som nyhed.

Videreformidlende tiltag på bibliotekernes hjemmesider

Min undersøgelse viste, at Litteratursiden spiller en stor rolle i den digitale formidling på bibliotekerne. Alle

biblioteker, på nær ét; Helsingør, havde i større eller mindre grad videreformidling til Litteratursiden. Der

bliver nydt godt af og brugt det nationale formidlingstiltag. Det er ikke på alle sider, at der hver gang bliver

gjort opmærksom på, at det er Litteratursiden, man er ved at videreformidle til. På Albertslund Bibliotek,

hvor de litteraturlisterne fra Litteratursiden er meget benyttet, sker formidlingen ofte via en boks med titlen

på litteraturlisten. Når man klikker i boksen, bliver

man sendt videre til Litteratursiden.

Især på Albertslund, Kolding og Aarhus's hjemmesider bliver linket meget til Litteratursiden.

Side | 63


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Screenshot 5 - Videreformidling på KoldingBibliotekernes hjemmeside.

DBCs emnelister er anden meget brugt formidlingsform på bibliotekernes hjemmesider. På 6 ud af de syv

hjemmesider kunne man finde DBC emnelister. Emnelisterne blev også blev 2 af bibliotekerne brugt som

omdrejningspunkt for en udstilling i det fysiske rum. Dog var det andre, og nyere emnelister end dem de gav

adgang til på deres hjemmeside.

Litterær vidensformidlende

Denne formidlingsform fandt jeg på 5 ud af 7 biblioteker. Det blev kaldt forskellige ting: Læsetips,

anbefalinger eller inspiration. Det varierede fra bibliotek til bibliotek, hvor mange anbefalinger og artikler,

der fandtes på hjemmesiden. Nogle lavede en månedlige anbefaling (f.eks. Middelfart), mens andre lagde

inspiration op oftere.

Denne form for formidling er et eksempel på forandringen i bibliotekarens rolle. Fra en neutral rolle, hvor

de selv lod lånerne vælge bøgerne, til en mere værdiprægede og personlige formidling. Alle anbefalingerne

og artiklerne havde klare, personlige, afsender på.

På trods af, at denne personlige og litterære vidensformidling var så populær på bibliotekernes hjemmeside,

så var det ikke noget jeg så meget til i bibliotekernes fysiske rum. Der var ingen af bibliotekerne, der havde

udstilling eller lister over de titler, der blev anbefalet på hjemmesiderne.

Side | 64


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Kigger man på Rasmus Grøns undersøgelse, så viser det sig også, at kun 6 biblioteker har en fast opstilling

med overskriften "Anbefalinger" 77 .

Dialogisk formidling

Denne type formidling er et af kendetegnene ved Web 2.0 og de sociale netværks indtog på bibliotekerne.

Blogs, Facebook, Twitter, flickr o.l. er alle sociale netværk, der er kendetegnet ved, at brugerne har

mulighed for at bidrage til indholdet. Skellet mellem afsender og modtager er udvisket, og det er her man

kan se oplevelsessamfundets tendenser afspejle sig i internettet. Brugerne vil være en del af aktiviteten og

føle sig inddraget. Det er det, der er meningen med de sociale netværk (udover at Bibliotekerne gerne vil

markere sig på populære netsteder, og vise at her findes de også).

Men det er uden tvivl noget af det bibliotekerne har sværest ved, når de bevæger sig ud på nettet. De

møder nemlig et stort problem og barriere: Det er rigtigt svært, at få lånerne til at involvere sig i

netaktiviteterne og kommentere på blogindlæg, facebookopdateringer, twitter-streams osv.

Halvdelen af bibliotekerne i min undersøgelse er aktive på facebook. Det er Aarhus, Kolding, Rødovre og

Albertslund. Når man kigger nærmere på profilerne kan mans se, at påå Facebook forsvinder lidt af den

personlige formidling. Der er ikke nogen tydelig person bag profilerne, men derimod en institution - og

profilerne er præget af institutionel formidling og meget lidt dialog! Man kunne godt forestille sig, at dette

havde en sammenhæng. At de låner man møder på facebook, gerne vil vide hvem de kommunikere med -

og at kommunikere med en institution bliver for diffust og upersonligt.

Blogs'ne derimod er bygget op omkring personlig formidling. På bloggen er der en tydelige afsender; en

navngiven bibliotekar. Både Aarhus og Helsingørs hjemmesider er bygget op omkring en blogplatform.

Hvilket betyder, at lånerne kan kommentere på alt der bliver lagt på nettet. Nyheder, pressemeddelelser,

anbefalinger, arrangementer osv. Det er dog ikke noget lånerne gør brug af, så den dialogiske formidling er

ikke eksisterende på de sider.

Albertslund Bibliotek er det eneste af bibliotekerne, der har en blog hvis eneste formål er dialog med

lånerne. Det har dog ikke være helt den succes, de havde håbet på. Anne Klara om bloggen 78 :

"vores ambitionsniveau er for højt til bloggen.(..) det skal være hurtigere og det skal ikke være en artikel. et

77 Grøn (2010), s.

78 Bilag - Interview 3 Albertslund, min. 29:28.

Side | 65


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

blogindlæg skal være her og nu. Og jeg har læst det eller tænkt over det. Sådan er en blog jo i sin natur, hvor

vi ligesom måske selv har været med til at gøre det til, at det skal være noget man skal tænke over og

skrive på i mange dag."

Resultatet er da også en blog med ganske få indlæg og ingen kommentarer fra lånerne.

Side | 66


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Er der en rød tråd?

Det hurtige svar: Nej. I hvert fald ikke godt nok!

Jeg har i mine observationsskemaer noteret hvor høj en grad af sammenhæng, jeg syntes der fandtes

mellem formidlingen i det fysiske og digitale rum på det pågældende bibliotek. Disse resultater har jeg

sammenfattede i det nedenstående skema:

Bibliotek: Lav Under middel Middel Over middel Høj

Albertslund x

Glostrup x

Helsingør x

Kolding x

Middelfart x

Rødovre x

Aarhus/Viby x

I bilag 3 uddyber jeg, hvad der ligger til grund for mine betragtninger for hver enkelt bibliotek.

Jeg vil gerne fremhæve Kolding, som det bibliotek, hvor der var den største sammenhæng. Det opnåede de

ved at flere temaer og kategorier gik igen i både det fysiske og digitale rum. Det drejede sig om det

spændende tema ”Poeten og profeten”, som både var et arrangement, end udstilling og en temaside på

nettet. Der var ”Mens vi venter på foråret”, der både var en temaside i det digitale rum og en udstilling i det

fysiske rum. Mens de faste udstilinger af 14-dages lån og nye bøger begge også blev formidlet med

litteraturlister i det digitale rum. Derudover havde de, som det eneste af de undersøgte biblioteker også

gjort nogle af de digitale tilbud tilgængeligt i det fysiske rum. Det havde de gjort hvad at udprinte

anbefalinger fra Litteratursiden og placere dem i en mappe i udlånet. Derudover blev også det månedlige

litterære nyhedsbrev printet ud, og lagt sammen med andre trykte materialer.

I den anden ende af skalaen befinder Helsingør, Middelfart og Rødovre sig. Den første uden reelt

formidlende indhold på hjemmesiden, mens de to andre faktisk havde noget. Der var bare intet af det, der

også var tænkt ind i det fysiske rum.

Side | 67


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Der var dog stadig flere af de formidlende tiltag i det fysiske rum, som nemt ville kunne overføres til det

digitale. Derfor endte de en sammenhæng, der var "over middel" - de var bedre end de andre, men der var

stadig mulighed for mere sammenhæng.

Helt overordnet mener jeg, at bibliotekerne langt fra har udnytte det potentiale, der er for at få

formidlingen i det fysiske og det digitale rum til at fremstå som én sammenhængende enhed. Det er ikke en

proces, der nødvendigvis skal bruges mange ressourcer på. Men det er nødvendigt for bibliotekerne (og

bibliotekarerne), at begynde at ændre deres tankegang. Det virker nemlig ikke til, det er et område de er

opmærksomme på.

Dette ses også tydeligt i Grøns undersøgelse. Der er ét bibliotek, som skriver: "større sammenhæng mellem

formidlingen på nettet og i det fysiske rum" (2/109)

Side | 68


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Konklusion

Man kan i samfundet i dag se flere tendenser fra det såkaldte oplevelsessamfund, som er kendetegnet ved

økonomisk frihed og det frisatte individs jagt på meningsfulde oplevelser. For selvom den økonomiske frihed

er blevet mindre de senere par år, så har det ikke stoppet jagten på oplevelser. Det er populært som aldrig

før, at give oplevelsesgaver.

Dette må bibliotekerne tage med i deres overvejelser, når de vil vende deres faldende besøgstal og undgå

bare at være afhentningscentraler for materialer bestilt på internettet. Bibliotekerne kan med fordel skele

til de oplevelsesøkonomiske teorier, når det kommer til hvordan dette kan gøres. Man kan også allerede se

en tydelig sammenhæng mellem den moderne biblioteksudvikling og de oplevelsesøkonomiske rationaler.

Dette kommer bl.a. til udtryk i de unikke arkitektoniske nybyggede biblioteker, som f.eks. Den sorte

Diamant, Ordrup, Helsingør og Hjørring. Oplevelser er tænk med i hele processen: I rum, indretning og

formidling. Dette er med til at gøre bibliotekerne et attraktivt sted at besøge.

I specialet er det beskrevet hvordan den amerikanske økonomer Pine & Gilmore mener, at varer og

serviceydelser ikke længere er nok i sig selv. Virksomheder og institutioner må, for at differentiere sig selv

fra andre varer og serviceydelser, fokuserer på den oplevelse kunderne/lånerne får, mens de bruger

produkterne. For bibliotekerne betyder det, at det ikke længere er nok at skaffe adgang til materialerne og

stille dem til rådighed. Nu skal det være en oplevelse at besøge biblioteket.

Oplevelsesøkonomien sætter bibliotekerne i en situation, hvor de bliver nødt til at formidle deres tilbud på

en ny måde. Det digitale kunne være en af dem!

Litteraturformidlingen har siden starten af 1900-tallet ændret sig fra at være af oplysende karakter, med

fokus på den viden og dannelse der skulle oplyse lånerne, til en mere neutral formidling i det moderne

velfærdsbibliotek, hvor bibliotekarerne ved hjælp af den indirekte formidling gjorde lånerne i stand til selv

at vælge blandt materialerne. De fandt gerne bøgerne frem, men de havde ingen mening om, hvorvidt en

bog var bedre (kvalitet) end en anden. Nu er formidlingen, og dermed bibliotekarernes rolle, under

forandring igen. I nutidens samfund er der et større og større fokus på oplevelser og brugerinddragelse.

Brugerne skal sættes i fokus for formidlingen. En af måderne at gøre dette på, er ved at gå tilbage til den

mere personlige formidlingsform. Bibliotekarerne skal give mere af sig selv, og deres erfaring, når de

skønlitterære titler skal formidles.

En anden måde at sætte lånerne i centrum på, er ved at tænke over, hvad deres behov er. Hvad syntes

Side | 69


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

lånerne er interessant? Normalt ville man f.eks. i udstillingsøjemed gå ud fra forfatter, genrer eller måske blå

forsider. Men ved at tænke lidt ud af boksen og gøre lånene til hovedpersoner, kan man komme frem til nye

sammenhænge at udstille bøger i. F.eks. "bøger om folk, der har det værre end dig".

Jeg har i forbindelse med specialet besøgt 8 biblioteker for at undersøge deres formidling, både i det fysiske

og digitale rum. Min undersøgelse viste mig, at der fandtes en stor mangfoldighed i bibliotekernes

formidling. Det største fokusområder er bibliotekernes fysiske rum . Her finder man mange flotte,

opmærksomhedsskabende tiltag som udstillinger og arrangementer.

En populær form i det fysiske rum er den visuelt tiltrækkende formidling, hvor man vender forsiden udad

på bøgerne. Min undersøgelse viste, at dette tit sker tilfældigt. Bøgerne bliver plukket fra hylderne på

baggrund af deres flotte forsider, og ikke pga. deres indhold. Men med denne indholdsløse formidling kan

bibliotekerne risikere at miste deres troværdighed. Det kan godt være kagen er smuk, men hvis den ikke

smager godt kan det være lige meget (og lysten til at komme igen er begrænset..

I det digitale rum, var der meget stor forskel på hvor meget, der blev gjort ud af formidlingen. Fra næsten

ingenting til et væld af anbefalinger, artikler, emnelister og nyheder om arrangementer.

Motivationen for min undersøgelse var at finde ud af, om bibliotekerne kunne skabe en sammenhæng

mellem de to forskellige formidlingsrum. Det var med blandet resultat. Helt overordnet mener jeg, at

bibliotekerne langt fra har udnytte det potentiale, der er for at få formidlingen i det fysiske og det digitale

rum til at fremstå som én sammenhængende enhed. Men der var et enkelt bibliotek i min undersøgelse,

der formåede at have en fin sammenhæng mellem de to rum; Kolding Bibliotek.

Side | 70


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Perspektivering

Efter denne gennemgang af bibliotekernes fysiske og digitale formidling, og ikke mindst sammenhængen

mellem de to former, er det også yderst relevant at spørge sig selv, hvorfor det er vigtigt at skabe denne

sammenhæng mellem det fysiske og det digitale rum.

Det er vigtigt at bibliotekerne fremstår som én samlet helhed, og at man kan genkende sit bibliotek - hvad

enten man besøger det fysisk eller på nettet. Det skal være nogle af de samme tilbud man finder begge

steder. Hvis man ikke vil ”miste kunder” til de andre digitale medier, bliver man nødt til at skabe

sammenhæng med virtuel og fysisk formidling.

Det kunne være fantastisk, hvis man kunne ændre lånernes brug af bibliotekets hjemmeside, så den blev et

must at undersøge det digitale rum, inden de besøger det fysiske rum. På bibliotekets hjemmeside kan de

først lige tjekke, hvad der skulle være kommet af nye bøger, og derefter finde inspiration til en god bog,

inden man tog hen på det fysiske bibliotek.

Danskerne bruger mere og mere tid på internettet, og flere og flere ting foregå nu kun over nettet med

f.eks. en NEM-id.

”I vidensamfundet er danskernes adgang til information i stigende grad digital. Det indebærer at

folkebiblioteket må have en effektiv digital formidling, hvis det skal fremme oplysning, udvikling og kulturel

aktivitet 79 .”

Danskerne er superbruger på nettet. Med den status kommer også den kritiske sans, og der skal være

indhold hvis de skal gide spilde tid på det! Dette kan man også se på flere af bibliotekernes profiler i sociale

netværk, hvor dialogen mellem biblioteker og lånere er meget begrænset.

Under anbefaling om ”åbne biblioteker” skriver Styrelsen for bibliotek og medier bl.a.: 80 .

”Ønsket om adgang til flere materialer kan bl.a. imødekommes gennem en bedre formidling af materialerne

og gennem bedre digitale biblioteker” og ”Der er hård konkurrence på internettet, og biblioteket må indtage

en mere aktiv rolle i formidlingen, fordi de ikke kan forvente at brugerne selv opsøger biblioteket.”

Derfor er det nødvendigt både at fokusere på bibliotekernes digitale formidling, men også at skabe en

sammenhæng mellem den og det fysiske rum.

79 Danskernes digitale bibliotek, s. 61.

80 Styrelsen for bibliotek og medier (2010), s. 64.

Side | 71


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Litteratur

BIBDAN, Bibliotekshistorie 1900-2000. Lokaliseret d. 29. april på: http://www.bibliotekshistorie.dk/

Bibliotekshistorie.dk, Thomas M. Døssing - biografi. Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.bibliotekshistorie.dk/sektion05.print.lasso?showthis=5

Bille, T. et al., 2005. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 - med udviklingslinjer tilbage til 1964, akf

forlaget. Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.kum.dk/Documents/Publikationer/2004/Danskernes%20kultur-

%20og%20fritidsaktiviteter/Danskernes_kultur-_og_fritidsaktiviteter_2004.pdf.

Den Danske Ordbog - ordnet.dk, 2011. formidle. Lokaliseret d. 29. april på:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=formidle

DBC Faktalink, Grundlovens historie. Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/grun/grunhist

DDC, 2010. Hjørring Bibliotek - Fremtidens biblioteksmetropol findes i Hjørring. Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.ddc.dk/case/hjorring-bibliotek-fremtidens-biblioteksmetropol-findes-i-hjorring

Døssing, T.M., 1924. Folkebibliotekerne før og nu. I: Nær og Fjern. Redigeret af Jørgen Banke & Kristian

Bure, s. 498-508. Lokaliseret d. 29. april på: http://www.bibliotekshistorie.dk/

Døssing, T.M., 1942. Folkebibliotekerne og Folkets læsning. I: Danmarks Kultur ved Aar 1940. København, s.

238-259. Lokaliseret d. 29. april på: http://www.bibliotekshistorie.dk/

Døssing, T.M., 1917. Gæring i folkebiblioteksbevæglsen og dens historiske forudsætninger. Dansk

Biblioteksforenings Årsskrift I, s.23-32. Lokaliseret d. 29. april på: http://www.bibliotekshistorie.dk/

Grøn, R., 2010. Oplevelsens rammer - former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for

voksne på danske folkebiblioteker. Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Hjermind, E. & Svane-Mikkelsen, J., 1985. Lovgivning om folkebiblioteker i Danmark 1920-1983 - en

materialesamling, København: Danmarks Biblioteksskole.

Side | 72


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Holst Jensen, P., Hvad sker der nu på Viby Bibliotek? Borgerportalen Viby Syd. Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.vibysyd.dk/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2008/august/06/hvad-sker-der-nu-paa-viby-bibliotek/

Høgh, S., 1999. Danmarks første folkebibliotekslov - Om tilblivelsen af biblioteksloven af 5. marts 1920 samt

et efterspil. I: Bibliotekshistorie 5. København: Dansk Bibliotekshistoriske Selskab, s. 74-98.

Kforum Redaktionen, 2003. Netværkssamfundet og dets opståen. Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/netvaerkssamfundet-og-dets-opstaaen

Kirekgaard Nielsen, D., 2010. Fakta-redaktioner på overarbejde. Bogmarkedet, 6/2010. Lokaliseret d. 29.

april på: http://bogmarkedet.dk/?id=595&art=5367&sText=

Kjær, B., Ørum, A., (1992a), Forvandlingsbilleder og bibliotekskulturelle identiteter. 1. del: Refleksioner over

og analyser af folkebibliotekernes indirekte formidling. I: Biblioteksarbejde, 34, s 33-44.

Kolding Bibliotekerne, Tema: poeten og professoren. Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.koldingbib.dk/02617/03821/

Kulturarvsstyrelsen, BIBDAN Biblioteker i Danmark 1900-2000. Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.kulturarv.dk/i-fokus-nu/kulturnet-danmark/stoettede-projekter/2000/bibdan-biblioteker-i-

danmark-1900-2000/

Kulturministeriet, 2000. Lov om biblioteksvirksomhed, Lokaliseret d. 29. april på:

http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid=%7B00F0018D-D6F3-437D-BAB2-F43C06D3F4C2%7D

Kvale, S., 2009. Interview , Kbh.: Hans Reitzel.

Lund, N.D., 2001. Litteraturformidlingens betingelser. Biblioteksarbejde, 61, s..7-25.

Munch-Petersen, E. (red ), 1995. Litteratursociologi. Dansk BiblioteksCenter.

Niegård, H. & Danmarks Biblioteksforening, 2008. Biblioteksrummet, Kbh.: Danmarks Biblioteksforening.

NORD Aps & SRL Architects (2006) Dispositionsforslag: Ordrup Multihal og Bibliotek_1.pdf. Lokaliseret d. 29.

april på: http://centralbibliotek.dk/sites/default/files/0603_Ordrup_Multihal_og_Bibliotek_1.pdf

Side | 73


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

Qvortrup, L., 1999. Informationssamfundet: Det hyperkomplekse samfund. Søndag Aften. Lokaliseret d. 29.

april på: http://www.cultur.com/1999/0798.html

Riel, R. van, 2004. Læserudvikling via bibliotekerne. Bogens Verden, 3/2004, s.24-30.

Schacht, S., 1983. Dansk bibliotekshistorie. 2. udg. Rev. af. Jesper Stenbæk og Jørgen Svane-Mikkelsen.

København: Danmarks Biblioteksskole.

Schulze, G., 2005. Die Erlebnisgesellschaft ., Frankfurt: Campus Verlag.

Styrelsen for bibliotek og medier, 2010a. Folkebibliotekerne i vidensamfundet : rapport fra Udvalget om

folkebibliotekerne i vidensamfundet, København: Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Styrelsen for bibliotek og medier, 2010b. Folke- og forskningsbiblioteksstatistik 2009, Kbh.

Biblioteksstyrelsen.

Sundbo, Jon, Oplevelsesøkonomien – produktion, forbrug og kultur. Lokaliseret d. 29. april på:

http://mol.ruc.dk/undervisning/oplevelsesokonomien-2013-produktion-forbrug-og-kultur

Svane-Mikkelsen, J., 1999. Biblioteker i Danmark, København: Danmarks Biblioteksskole.

Ting.dk, Helsingør | Ting.dk. Lokaliseret d. 29. april på: http://ting.dk/content/helsingoer

Tveit, A., 2004. Innganger : om lesing og litteraturformidling, Bergen: Fagbokforlaget.

Vasconcellos, B. Z., 2009. Bibliotek inviterer til intellektuel speeddating.Politiken 3. feb. 2009. Lokaliseret d.

29. april på: http://politiken.dk/kultur/ECE641080/bibliotek-inviterer-til-intellektuel-speeddating/

Vestergaard, L., Litteraturen finder sted. Bibliotek og medier, 2011, nr. 1, p.s. 11.

Winding, L., 2007a. Brugerne i DUS - en adfærdsbaseret brugerundersøgelse med fokus på folkebibliotekets

samlede ressourcer. København: Danmarks Biblioteksskole.

Winding, L., 2007b. Lånerne er begejstret for det fysiske bibliotek. Bibliotekspressen, 10/2007, s..26-29.

Øe, M., Det senmoderne samfund. Lokaliseret d. 29. april på:

Side | 74


IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf

Side | 75

More magazines by this user
Similar magazines