SPECIALET - Forskning - IVA

pure.iva.dk

SPECIALET - Forskning - IVA

IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson

øjne må være en samling aandelige undermaalere.”

Fejden vakte på ny lidt oprør, men stilnede hurtigt af. I sommeren 1928 fik Døssing både på bibliotekernes

kredsmøde og på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde medlemmernes fulde opbakning, og fejden

mellem ’oplysning og dannelsen’ og ’folkelighed’ i bogvalget blev afsluttet.

Dette havde selvfølgelig stor betydning for bibliotekernes formidling, da der derfor blev lagt vægt på de

materialer bibliotekarerne mente var vigtige i folkeoplysningens navn, og knapt så meget på de materialer (i

særdeleshed skønlitteratur) som lånerne efterspurgte.

I slutningen af fasen begynder der at opstå fornyet diskussion om materialevalget. Der begyndte at være

flere diskussioner omkring andre genrers berettigelse på bibliotekerne. Tegneserier, krimier og

’triviallitteratur’ blev afvist på bibliotekerne, da de blev betragtet som skadelige for lånerne.

I perioden bliver også bibliotekernes fælles infrastruktur udbygget. Decimalklassedelingen, hvis første

danske udgave kom i 1915 blev videreudviklet, der blev udgivet fælleskataloger og der blev oprettet

fællesforetagende, der skulle servicere hele det danske biblioteksvæsen: Bibliotekernes Oplysnings kontor,

der skulle hjælpe med at formidle lån i mellem bibliotekerne og Folkebibliotekernes Bibliografiske konto,

hvor det bibliotekstekniske arbejde blev centraliseret.

Formidlingen i denne fase har nu udvidet sig til at omfatte de tre første af formidlingens aktivitetsniveauer.

Så udover formidling på Det formelle niveau og Materialevalgsniveauet, er der nu også formidling på Det

vidensorganisatoriske niveau. Dette startede så småt i 1915, da den første danske decimalklassedeling kom,

men det var først i denne fase at systematiseringen og organiseringen blev bredt ud i alle biblioteker.

3. fase : Velfærdssamfundets bibliotek

ca. 1960-2000.

I denne periode udvikles det velfærdssamfund vi kender i dag.

I 1964 vedtages en ny Bibliotekslov, der kommer til at medfører gennemgribende ændringer for

biblioteksvæsnet. Loven medfører flere ændringer. Jeg vil her fremhæve dem, der kommer til at have

betydning fra bibliotekernes formidlingsarbejde.

Den første forandring, ser man allerede i lovens første paragraf:

Side | 22

More magazines by this user
Similar magazines