• Short-link
• Link
• Embed

IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson kvalitetskrav, der var udstykket af tilsynet. Tilsynet skiftede navn til Statens Bibliotekstjeneste, og havde nu en rådgivende funktion for bibliotekerne. Dette skift sås også i bibliotekernes litteraturformidling. Kvalitetsbegrebet blev relativeret og genrebaseret, hvilket gjorde at materialevalg og formidling ændrede sig. Fra at have været baseret på bibliotekarerne, og hvad de mente, var den rette oplysende og dannende litteratur, kom der nu en stærkere låner- og efterspørgelsesstyring af begge dele. Bibliotekarens rolle ændrede sig fra den formynderiske til den værdineutrale. Lånerne blev til ’kunder’ frem for ’klienter’. Hvor det tidligere drejede sig om, at opfylde det bibliotekarerne mente var samfundets behov, så drejer det sig nu om at opfylde lånernes litterære præferencer. Dette blev slået fast med den kulturpolitiske ”Betænkning nr. 517” fra 1969, hvor den neutrale bibliotekar blev fremhævet og defineret som én der stillede bibliotekernes materialer til rådighed og derefter lod lånerne vælge selv. I perioden blev litteraturområdet nedprioriteret i bibliotekaruddannelsen. Dette gjorde, at nye bibliotekarer blev uddannet uden samme dannelsesideal som tidligere bibliotekarer, og dermed havde nemmere ved at træde ind i rollen som neutrale bibliotekarer. Formidlingen i denne fase har nu spredt til at omfatte 4 af niveauerne i Rasmus Grøns model over formidlingsaktiviteter i bibliotekerne. Det 4. niveau: Designniveauet. Der er i perioden også begyndende tegn på aktivitet i det 5. niveau: Eksponerings- og eventniveauet. I starten af perioden begyndte interessen for den indirekte formidling at spire frem. 21 Især forfatterarrangementerne blev hurtigt populære, og op igennem 60'erne og 70'erne blev de en fast del af bibliotekernes tilbud. 4. fase : Informationssamfundets bibliotek Ca. 2000-nu. Den gældende bibliotekslov fra 2000 sparker denne fase i gang. Der er flere nye tiltag i denne lov. Bl.a. En ligestilling af medierne: ”§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og 21 Kjær (1992) Side | 24

IVA, maj 2011 Specicale af Sanna Stagaard Gade Vejleder: Rune Eriksson elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” 22 (understregning egen markering) Fasen er i høj grad præget af den rivende udvikling, der sker inden for IT-feltet og i særdeleshed på internettet. IT og internet er en integreret del af bibliotekets tilbud, men udviklingen går hurtigt. Som en del af dette bliver bibliotek.dk og er lang række netbaserede aktiviteter sat i værk. Internettet ændrer sig, fra at have været et medie præget af tydelige afsendere og passive modtagere bag skærmen, til det, der er blevet kaldt Web 2.0, hvor sociale teknologier og en høj grad af brugerinvolvering er i centrum. Denne udvikling har man bl.a. kunnet se på en af bibliotekernes mest populære netservices: Litteratursiden.dk. Den startede som en traditionel hjemmeside, hvor bibliotekarer fra hele landet publicerede artikler med anbefalinger og anmeldelse af bøger på hjemmesiden. Indholdet var fast, og der var en tydelig grænse mellem afsender (bibliotekarerne) og modtager (hjemmesidens brugere). Men siden da har hjemmesiden udviklet sig i takt med den generelle udvikling på internettet. I 2009 23 overgik siden til en ny Web 2.0 platform. Der er nu mere fokus på brugerne, og de er i høj grad med til at generere indholdet på siden. Brugerne kan skrive anmeldelser, blogs, debattere med andre brugere i læseklubberne og kommentere på andres indlæg/artikler/anmeldelser mv. på siden (også redaktionen og bibliotekarernes). Brugerinvolveringen er en vigtig del af siden og viser med al tydelighed, hvordan Litteratursiden og litteraturformidlingen har udviklet sig. RG kalder fasen for den ’performative’ fase, ”hvor folkebibliotekets praksis og rationaler som litteraturinstitution forskyder sig i retning af et oplevelsesorienteret rationale”. 24 Det oplevelsesorienterede rationale ser man flere steder i den danske biblioteksverden. Det er ikke længere nok bare at tilbyde adgang til materialerne. Nej, det skal også være en oplevelse at besøge bibliotekerne. Lånerne skal føle sig som en del af det. Dette betød at bibliotekets fysiske rum i højere grad bliver benyttet til inspirationsskabende og oplevelsesorienteret præsentation af bøgerne. Den systematiske og alfabetiske opstilling af bogbestanden skal ikke længere dominere det fysiske rum. Jeg vil komme nærmere ind på, hvordan oplevelsessamfundet har påvirket bibliotekerne i det næste afsnit. 22 Loven om biblioteksvirksomhed. 23 Grøn (2010), s. 17. 24 Grøn (2010) s. 156. Side | 25