CFU mellem besparelser og udvikling - Forskning - IVA

pure.iva.dk

CFU mellem besparelser og udvikling - Forskning - IVA

2013

CFU mellem besparelser og

udvikling: afgangsprojekt ved

Masteruddannelse i

Informationsvidenskab og

kulturformidling

16 537 ord (tilladt 17 000)

IVA,

København

Af: Edina Misaljevic Andreasen

Vejleder: Carl Gustav Johannsen

01-01-2013


Resume

University College Lillebælt er en af syv professionshøjskoler i Danmark. Professionshøjskolerne

tilbyder professionsbachelor uddannelser I Danmark og varetager opgaven som Centre for

Undervisningsmidler (CFU). CFU har en lovpligtig opgave om at stille en samling af

undervisningsmidler til rådighed over for skolerne, og at informere om undervisningsmidler og

deres anvendelse. Informationsopgaven løses via informationssamlingen, der indeholder stort set

alle tilgængelige læremidler i Danmark, samt via konsulentvejledning og rådgivning. CFU virker

som katalysator for en kreativ didaktisk udvikling overfor undervisere og skoler på alle niveauer:

fra grundskoler og ungdomsuddannelser til voksenundervisning.

Teksten beskriver nogle af CFU’s serviceydelser i forbindelsen med Informationssamlingen. Ved

brug af lean-teori analyseres der, hvordan de tilfører værdi til brugerne. Flow-teori bruges til at

analysere, hvordan arbejdsorganisering omkring disse ydelser påvirker medarbejdernes

engagement. Der foreslås enkelte servicedesigns, der kan tilføre merværdi både til brugerne og til

University College Lillebælt. CFU initierer, faciliterer og informerer om nye didaktiske og politiske

foranstaltninger og udviklingsprojekter i det danske undervisningssystem, hvormed man og

opfylder nogle af University College Lillebælt’s mål.

Abstract

University College Lillebælt is one of seven university colleges in Danmark. University colleges

offers professional education programs and are responsible for Educational Resource Centre

(CFU). The purpose of Educational Resource Centre is to give access to an extensive collection of

educational materials (to be used in the classrooms), as well as an info-collection , containing

nearly all available educational resources in Denmark, including consultancy services about

educational materials and possibilities for their use. It works as a catalyst for creative didactic

development for teachers and schools at all levels from primary school through youth and adult

education.

The paper describes some of Educational Resource Centre’s services. The lean theory is used to

analyze, what the value they offer to its users. The way how the activities are organized influences

engagement of the employees. The flow-theory is used to analyze this. The paper suggests some

design changes in order to add even more value to users and to achieve University College

Lillebælt’s goals. Educational Resource Centre intends to initiate, facilitate and communicate new

didactic measures and development projects in the Danish education system and thereby achieves

some of University College Lillebælt’s goals too, especially concerning teacher education.

2


Indholdsfortegnelse

Resume ............................................................................................................................................................. 0

Abstract ............................................................................................................................................................ 2

Indledning ....................................................................................................................................................... 4

Problemformulering ....................................................................................................................................... 5

Begrebsafklaring ..................................................................................................................................... 6

Metode.............................................................................................................................................................. 9

Lean ............................................................................................................................................................ 10

Flow ............................................................................................................................................................ 11

Analyse ........................................................................................................................................................... 14

CFU-historik .......................................................................................................................................... 15

CFU – opgaven ...................................................................................................................................... 18

CFU-UCL: organisationsstruktur ....................................................................................................... 22

Serviceydelser : Informationssamling som det fysiske sted ............................................................... 25

Ophold i Informationssamlingen ....................................................................................................... 27

Adgang til materialer ........................................................................................................................... 39

Adgang til vejledning........................................................................................................................... 41

Konklusion .................................................................................................................................................... 43

3


Indledning

Centre for Undervisningsmidler 1 (i videre tekst CFU) var oprindeligt selvstændige amtslige

institutioner med opgaven at servicere uddannelsesinstitutioner i deres respektive amter. Denne

service, som er beskrevet i loven 2 , er relateret til undervisningsmidler og selve lærergerningen.

Den omfatter udlån af undervisningsmidler til undervisningsinstitutioner, information om

tilgængelige undervisningsmidler, vejledning om deres anvendelse samt hjælp ved fremstilling af

undervisningsmidler til eget brug. Jeg vil senere beskrive CFU’ernes historik og opgaveløsning.

Her vil jeg nøjes med at nævne, at CFU’ernes primære brugergruppe er lærere med eleverne som

slutbrugerne. CFU’erne servicerer også lærerstuderende. Det er tale om en lukket service i den

forstand, at bevillingen kun tildeles til servicering af institutioner (skoler og lærerseminarier), der

hører under den enkeltes CFU’s dækningsområde.

Ved strukturreformen i 2007 overgik opgaven som center for undervisningsmidler til daværende

Centre for Videregående Uddannelse (CVU), som ved senere lovgivning blev omdannet til

professionshøjskoler.

Professionshøjskolerne er et resultat af fusioner af flere institutioner, der tilhører to forskellige

virksomhedstyper: uddannelsesinstitution (som de fleste af de fusionerede institutioner tilhører)

og CFU. CFU’erne blev indlemmet i de respektive nye organisationer som en afdeling eller en

enhed, og det var forskelligt, hvor meget indgriben, der var i den enkelte CFU’s oprindelige

organisationsstruktur.

I 2010 kom daværende regering med sin Genopretningsplan 3, som pålagde store besparelser både

over for professionshøjskoler og over for CFU’er 4.

Efter besparelserne trådte i kraft blev jeg ved flere uformelle samtaler konfronteret med

spørgsmålet om, hvornår CFU har tænkt sig at bidrage til professionshøjskolen og dens brugere. I

første omgang oplevede jeg spørgsmålet som absurd. CFU’s brugere er professionshøjskolens

brugere! Der er ingen, der spørger om fysioterapeutuddannelse ikke snart skal se at betjene

socialrådgiverstuderende. Eftersom spørgsmålet blev stillet fra flere forskellige sider og med

ganske små variationer, forstod jeg efterhånden, at det var udtryk for relevante problematikker.

1 Disse institutioner har skiftet navn flere gange: Amtscentraler siden 1975; Amtscentre for Undervisning

siden 1983 og Centre for Undervisningsmidler siden 1997

2 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=24885

3

http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/05/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2

010/05/Aftale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_

oekonomi_250510.ashx

4 Provenuerne begrundes i to analyser, som daværende Undervisningsministeriet og Finansministeriet

havde bestilt hos The Boston Consulting Group for henholdsvis Professionshøjskolerne og for CFU’er. En

anden økonomisk ugunst for både professionshøjskolerne og CFU’erne skyldes bygningssituation. Mere om

det kan ses på bygningsstyrelsens side: http://bygningsstyrelsen.dk/vidensbyggeri/saerligt-omgymnasier-vuc-sosu-og-sygeplejerskeskoler

4


Her kan jeg se to hovedproblematikker. For det første blev CFU ikke oplevet som et værdifuld

enhed inden for UCL, og/eller CFU opgaveløsning blev ikke vurderet som nyttig. En anden

problematik omhandler forhold til brugerne: der er en meget højere grad af forpligtelse i forholdet

mellem et uddannelsessted og dets studerende, end der er i forholdet mellem CFU og dets

brugere. Dette løse forhold kan måske opleves som om disse brugere var mindre vigtige.

I teksten vil jeg fokusere på den første problematik. Her vil jeg kort kommentere brugerforholdproblematikken.

En studerende indgår i et højt forpligtende forhold med sin uddannelsesinstitution, mens

forholdet mellem en lærer og CFU er baseret på frivillighed fra lærerens side. Det er op til læreren,

om hun overhovedet vil benytte sig af CFU’s service, og i hvilket omfang; derimod er der en meget

begrænset grad af frivillighed hos en studerende, der skal til eksamen.

Uddannelsesstedet er selv også forpligtet over for den studerende i en meget høj grad: ved

uddannelsesudbud forpligter man sig til at skabe forudsætninger for, at den studerende kan opnå

viden, færdigheder og kompetencer indenfor de bestemte fagområder og via studieordningen

defineres der, hvad dette præcist indebærer.

En høj grad af CFU’ernes forpligtelse over for sine brugere er defineret ved loven 5 i form af, hvad

et CFU skal tilbyde, men de konkrete forpligtelser over for den enkelte bruger defineres gensidigt

fra gang til gang. Denne brugergruppe er lige så vigtig som de studerende, men det er tale om et

mere sammensat brugerforhold.

Problemformulering

Ved strukturreformen og amternes nedlæggelse har man valgt at videreføre CFU opgave på grund

af dens samfundsmæssige nytteværdi, eller som det er formuleret, for at CFU ”fortsat kan være en

dynamo i udviklingen af undervisningssektoren” 6. CFU-opgaven blev placeret under

professionshøjskoler med hensigten at styrke opgavevaretagelse i forhold til begge brugergrupper,

hvor professionsudvikling og forskning forventes at styrke indsatsen over for CFU-brugere, mens

CFU’ernes ekspertise på undervisningsmiddelområdet kan give yderligere kvalitetsløft i lærer- og

pædagoguddannelser 7. På min egen arbejdsplads, University College Lillebælt, har jeg oplevet, at

nytteværdien i CFU opgaveløsning ikke er gennemgående synlig.

I teksten vil jeg undersøge, hvordan CFU kan positionere sig som et ressourcested for sin

moderinstitution - professionshøjskolen. Jeg vil især lægge vægt på følgende:

1) Hvilke servicedesign CFU praktiserer nu i forhold til sin egen målgruppe og i forhold til sin

moderinstitution?

2) Hvilke styrker og hvilke svagheder rummer denne måde at løse CFU opgaven?

5 Se note 2

6 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=91140

7 Ibid.

5


3) Udvikling af et servicedesign, der kan styrke indsatsen over for begge målgrupper

Min undersøgelse vil tage udgangspunkt i University College Lillebælt og den tilhørende CFU.

Begrebsafklaring

I min problemformulering bruger jeg begreberne ”ressourcested” og ”servicedesign”. Begge er

tidens modeord og i begge tilfælde er der tale om åbne begreber. I det følgende vil jeg gøre rede

for, hvordan jeg anvender disse begreber.

Ressourcested

I ordbogen 8 defineres ord ”ressource” som mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske

kræfter el.lign. der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes.

Økonomisk set betragtes ressourcer som organisationsspecifikke aktiver, der giver virksomheden

konkurrencemæssige fordele. Ressourcer kan være materielle (finansielle og fysiske ressourcer),

immaterielle (ex. patenter, copyrights, omdømme, forbindelser, organisationskultur) og

menneskelige(ex. knowhow, kommunikations kapacitet, samarbejde, motivation). Hertil skal der

nævnes, at organisationen skal være i stand til at organisere sine handlinger på en måde, der

mobiliserer og udnytter ressourcerne – ellers går organisationens konkurrencefordele tabt.

Nogle forskere 9 definerer ressource ud fra følgende 5 faktorer: 1) det skal være tilgængeligt; 2) skal

have potentialer; 3) potentialerne realiseres gennem påvirkninger; 4) metoder kan skabe de

relevante påvirkninger systematisk; 5) potentialerne er relevante for at opfylde en målsætning, et

formål.

Begrebet ressourcested vil jeg bruge for at omtale et sted, der har tilgængelige potentialer, som har

en positiv indflydelse på virksomhedens/organisationens målopfyldelse. Med andre ord, hvis et

CFU skal være ressourcested for sin professionshøjskole, så skal det råde over potentialer, som kan

mobiliseres til at opfylde professionshøjskolens mål, og det skal evne at organisere sit virke

således, at potentialerne reelt sættes i spil.

Servicedesign

Servicedesign som disciplin er blevet introduceret i 1991 af G. Lynn Shostack fra Köln

International School of Design. I de første årtier er udvikling af området meget akademisk og

konceptuelt – senere vokser det. Almindeligvis er det de eksisterende designvirksomheder, der

indlemmer servicedesign i sit samlede tilbud.

I Danmark er denne disciplin stadig umoden, men der findes eksempler på designvirksomheder,

der løser opgaver for serviceudbydere. Ikke mindst den offentlige sektor har forsøgt sig med

samarbejde med private designvirksomheder for at forbedre kvaliteten af sit servicetilbud 10.

Begrebet servicedesign bruges ikke kun om denne særlige disciplin indenfor designfaget; i daglig

8 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ressource

9 Schoenfeld et.all: Resources of the firm, DJOEF 1996, her overtaget fra

http://vbn.aau.dk/files/18786036/09-Begreberne_Kapital_og_Ressource.pdf

10 ( Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) http://www.ebst.dk/publikationer/ER/servicedesign/index.htm I

samtlige 6 beskrevne cases er der tale om forbedringer inden for sundheds- og plejesektoren.

6


tale bruges begrebet om udvikling af nye og forbedring af de eksisterende serviceydelser, uden at

der nødvendigvis er professionelle designere involveret. I min tekst bruger jeg begrebet i denne

brede betydning og nu vil jeg uddybe min forståelse af begrebet.

Servicedesign er selvsagt relateret til begreberne service (serviceydelser) og design.

Serviceydelse er et uhåndgribelig produkt, der er uadskillelig af producenten. Det afvikles gennem

tiden og produktion og forbrug sker synkront. Forbrug af et serviceydelse er oplevelsesbetonet og

forbrugeren har ikke kontrol over produktet. For at produktion og forbrug af en serviceydelse kan

finde sted, er det nødvendigt med berøringspunkter mellem serviceudbyder og forbrugeren.

Design er et begreb som de fleste forbinder med formgivning, og som går ud på at forbedre et

brugsgenstands funktionalitet, gøre det smartere og nemmere at anvende og samtidigt at forbedre

dens æstetiske og sanselige oplevelsesværdi og på den måde forøge dens salgbarhed.

I lighed med produktion af fysiske produkter er det også vigtigt for en serviceydelse, at man

fjerner problemerne i forbindelsen med dens produktion og forbrug. Servicedesign kan defineres

som udvikling af serviceydelser, der er attraktive for brugerne og effektive for virksomhederne. 11

Det er umuligt entydigt at beskrive en designproces eller at udvikle en model, der vil involvere

alle opgaver og fremgangsmåder i udvikling af en serviceydelse. Her vil jeg beskrive en meget

forenklet model 12, som alligevel giver indblik i, hvordan en servicedesignproces kan se ud.

For at skaffe indsigt omkring den enkelte serviceydelse, skal man indsamle data om dens formål,

anvendelse og hermed forbundne problematikker. Disse data indsamles via research og

observationer, der danner grundlag for fortolkning. På den baggrund sker selve ideudvikling, der

består af idegenerering, udvalg af enkelte ideer og prototyping. Prototyping betyder at løsningen

afprøves og testes, hvorefter der foretages justeringer og tilpasninger. Den færdige serviceydelse

implementeres, dvs. sættes i brug og gøres tilgængelig for brugerne. Implementeringsfasen vil ofte

kræve bestemte organisatoriske aktiviteter og kompetencer. Der evalueres om det nyudviklede

serviceydelse fungerer efter hensigten, hvormed man skaffer sig mere viden om, hvordan ydelsen

virker i forhold til brugerne og evt. afdækker andre problematikker, som man ikke havde set i

første omgang, eller som opstod i forbindelsen med den nye løsning. Dermed øges indsigten, hvad

der kan give anledning til generering af ideer til løsning af nyopståede eller -opdagede ideer. Dette

gør design af serviceydelser til en cyklisk proces.

11 Bechmann (2012)

12 Bechman (2012), side 132

7


Implementering:

ydelsen afprøves og

justeres, hvorefter den

gøres tilgængelig for

brugeren. Evaluering af

den nye ydelse giver mere

indsigt

Indsigt: man har skaffet

viden om serviceydelsen og

afdækket problemer

FIGUR 1: DESIGN AF SERVICEYDELSER ER EN CYKLISK PROCES

Ideudvikling: man

får ideer til

løsninger,forestiller sig

nye ydelser og udvælger

de bedste ideer

I min tekst vil jeg bruge begrebet servicedesign for at omtale udvikling af nye eller forbedring af

de eksisterende serviceydelser, som CFU har foretaget på baggrund af afdækkede brugerbehov.

Yderligere bemærkninger om begrebsbrug

I teksten bruges begreberne undervisningsmidler, undervisningsmaterialer, læremidler og

læringsressourcer synonymt, om alle ressourcer, der bruges i en undervisningssituation med

henblik på læring. I læremiddeldidaktik skelner man mellem didaktiske læremidler (produceret

med henblik på læring), semantiske læremidler (materialer, der inddrages i undervisningen, men

som oprindeligt ikke er produceret med læringen som mål, fx skønlitteratur, film, idrætsredskaber

m.m.) og funktionelle læremider (dem, der ikke bruges til læring, men der muliggør afvikling af

undervisningen, fx skoletavle) (Nielsen B. , 2010)

Til min analyse vil jeg anvende to teorier: flow og lean. Det vil jeg uddybe i metodeafsnittet. Her

vil jeg gøre opmærksom på to anvendelser af begrebet ”flow”. Udover at være navnet på den ene

teori, er det også et vigtigt begreb indenfor den anden. I lean er det at skabe flow i værdikæden en

vigtig strategi. Det betyder, at der skal skabes en glidende overgang mellem forskellige processer i

organisationen. I teksten vil jeg gøre opmærksom på, hvornår jeg taler om flow som lean-strategi.

Ellers vil begrebet blive anvendt om Csikszentmihalyis teori.

8


Metode

Min undersøgelse gælder min egen arbejdsplads og er af praktisk karakter. Det er således tale om

det, som Aristoteles kalder ”phronesis” 13 (praktisk viden) og jeg vil anvende casestudie som

metode. Jeg vil basere besvarelsen af mit spørgsmål på observationer af egen praksis samt desk

research. Jeg vil inkludere lovstof, rapporter, institutionernes hjemmesider 14 m.m. Jeg ser disse

dokumenter som en vigtig kilde til min empiri, fordi de har en afgørende rolle i forhold til

handlinger og beslutninger, der finder sted i UC-DK, CFU-Danmark, de enkelte

professionshøjskoler og de enkelte CFU’er.

Grundet tekstens længde vil jeg ikke lave en decideret casestudie af CFU der hører under UCL,

men anvende selve metoden på udvalgte case dele, der kan lede til besvarelse af mit spørgsmål. I

det følgende vil jeg argumentere for, hvorfor jeg finder casestudiets metodologi yderst egnet til

min undersøgelse.

Casestudie kan defineres som en detaljeret undersøgelse af et enkelt eksempel. Dette er en meget

forkortet definition, som udvides i den ene eller den anden retning, alt afhængigt af det

standspunkt, den enkelte forsker tager. Grundlæggende tvist om metodens værdi er baseret på en

vedvarende debat omkring, hvad i det hele taget ”tæller” som forskning. Den dominerende

opfattelse om en ønskelig, epistemisk samfundsvidenskab (i analogi til naturvidenskaberne)

placerer casestudie som en indledende undersøgelse, inden man begynder på den ”rigtige”

forskning. Her mener man ikke, at casestudiet er i stand til at frembringe pålidelig og valid

teoretisk viden, grundet sin manglende stringens og objektivitet, og især manglende

generaliserbarhed: derfor kan den højest bruges til generering af hypoteser, som efterfølgende skal

afprøves via andre former for forskning. Denne holdning har sine rødder tilbage i Sokrates og

efterfølgende Platon, hvor det universale fik fortrin over det specifikke og det unikke.

Andre forskere, som Bent Flyvbjerg 15, mener at samfundsvidenskaberne er anderledes end

naturvidenskaber og at indsigt og forståelse om mennesket findes i studiet af det unikke, det

konkrete og det kontekstuelle. Jeg er tilbøjelig til at give Flyvbjerg ret: casestudiets narrative

karakter gør det muligt at belyse det virkelige livs situationer og sammenhænge. Om casestudiet

kan bruges til generalisering afhænger vel af udvalget af case 16. Under alle omstændigheder er mit

formål at lære noget og ikke at generalisere. Derfor er min udvælgelse informationsorienteret.

Professionshøjskolerne er et resultat af fusioner af flere selvstændige institutioner. De fleste af

disse institutioner har været organisationer af den samme karakter og formål

(uddannelsesinstitutioner til professionsbachelor uddannelser), med en enkelt undtagelse af CFU

(en organisation der servicerer andre institutioner). Til analyse af disse forhold vil jeg bruge

organisationsteori.

13 Aristoteles opererer med tre former for viden: epistemé (analytisk, videnskabelig viden), techné (teknisk

viden eller knowhow) og phronesis (praktisk viden)

14 Se Bilag listen

15 Flyvbjerg, 2009

16 Valg af kritisk case giver den mulighed: hvis det gælder i dette tilfælde, gælder det i alle tilfælde. F.eks.

hvis et stykke bly og en fjer falder med samme hastighed gennem vakuum-røret, må dette gælde alle de

andre genstande – dvs. at alle legemer falder med samme hastighed, uanset deres vægt.

9


Mit spørgsmål omhandler forøgelse af CFU’s nytteværdi. Eftersom det er tale om en

serviceorganisation, betyder det forøgelse af serviceniveauet. Dette gælder både forøgelse af

kvaliteten i de eksisterende serviceydelser og udvikling af nye. Der er mange muligheder at forøge

en bestemt organisations produktion eller serviceniveau: man kan øge investeringer, man kan

indgå partnerskaber, man kan skaffe sig billigere adgang til ressourcer m.m. I min tekst vil jeg se

på to bestemte muligheder: man kan effektivisere arbejdsprocesser, og man kan få sine

medarbejdere til at præstere mere. I forhold til effektivisering vil jeg anvende lean-teori. Præstation

har med engagement at gøre, og jeg vil bruge flow-teorien til at belyse disse forhold. Nu vil jeg

kort præsentere disse to teorier.

Lean

Lean er en forretningsfilosofi, som er baggrund for et sæt metoder, der kort sagt går ud på at skabe

mere værdi for færre ressourcer.

Lean blev første gang taget i anvendelse af de japanske Toyota-fabrikker i 1959. Som svar på global

konkurrence, hvor man ikke klarede sig særlig godt, valgte man at ændre hele

produktionsmetoden. Dette resulterede i en stor succes. Amerikanske forskere James Womack og

Daniel Jones forskede i, hvad det var, Toyota havde gjort. De fandt ud af, at Toyota brugte bestemt

system, hvor fokus i alle sammenhænge var på at minimere spild. Det var dem, der fandt på ordet

”lean”- trimmet, slanket, idet det gik ud på at trimme produktionsprocesser.

Søger man på ”lean” på Google, får man 233 000 000 17 resultater og på de mange af de sider får

man forklaringer på lean principper. Videncenter for Arbejdsmiljø, som hører under

Beskæftigelsesministeriet optegner følgende fem lean principper 18:

1. Fastlæg hvad der giver værdi for kunderne.

2. Identificer den værdikæde eller værdistrøm, der skaber værdien.

3. Skab flow i værdikæden.

4. Skab træk i værdikæden baseret på efterspørgsel fra kunden.

5. Skab løbende forbedringer.

I forhold til produktionen er der kendte 7 spildtyper, der skal fjernes: overproduktion (man

producerer mere, end næste delproces er klar til), transport, ventetid, overforædling (gøre

produktet bedre end nødvendigt), lager, defekt (herunder genbearbejdning) og bevægelse

(hvordan mennesker bevæger sig). I Danmark taler man om 8. spildtype omkring uudnyttet viden

hos medarbejderne.

Lean er udviklet i forhold til produktionsprocesser, men de store forbedringer har gjort

serviceudbydere interesserede i lean. Der findes en høj grad af spild også indenfor service, hvor

man kan arbejde med arbejdsprocesser, der kan trimmes. I disse tilfælde har det været nødvendigt

at tilpasse lean principper. Der findes i dag mange omskrivninger og tilpasninger af lean i

17 Søgning udført den 21.12.2012 kl. 12.10

18 http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Lean

10


forskellige offentlige institutioner 19. Generelt kan man sige, at tilpasninger af lean filosofi til

servicevirksomheder går ud på at finde ud af, hvilke aktiviteter, der skaber størst mulig værdi for

brugerne, forme arbejdsprocesser således, at der skabes det ønskede output og reducere/fjerne

ressourcespild i arbejdsprocesserne.

I biblioteksverden er de mest kendte John J. Huber’s ”elleve strategier”. 20 Han tilfører lean nogle

holdningsmæssige strategier (fx erkendelse, at det afhænger af serviceniveauet, om brugeren vil

vende tilbage eller at man skal forvandle sin forandrings-resistente arbejdskultur), men

hovedsagelig arbejder han med de enkelte biblioteksydelser. I forhold til selve ydelsen tillægger

han mest vægt til løbende forbedringer (kaizen) og fjernelse af ressourcespild, mens han fokuserer

på skabelsen af flow i forhold til ydelsens leveringsmåde.

Flow

Flow er et centralt begreb i den positive psykologi. Teoriens ophav findes hos ungarsk fødte

Mihalyi Csikszentmihalyi, der er forsker og professor ved Quality of Life Research på Claremount

Graduate University i Californien.

Selvom der er en påvist sammenhæng mellem en række personlige egenskaber 21 og den grad af

lykke, som folk oplever, så er vores generelle oplevelse af, hvor lykkelige vi er, afhængig af

summen af andre positive følelser. Disse følelser er mere omskiftelige og hænger sammen med

hvilken aktivitet, man konkret er i gang med, hvilke andre mennesker man er sammen med og

hvilket fysisk sted, man opholder sig. Tilsammen kan disse positive følelser over tiden ændre

vores oplevede ”lykkeniveau”. 22

Csikszentmilalyi opererer med begreberne psykisk entropi og psykisk negentropi. Negative

følelser som sorg, frugt, angst eller kedsomhed skaber psykisk entropi, hvor al psykisk energi

bruges på at genoprette en slags indre, subjektiv orden. (Csikszentmilalyi, 2007). Positive følelser

giver os overskud til at rette vores psykiske energi ud mod verden, i den retning, vi selv vælger.

Disse tilstande benævnes som psykisk negentropi.

Vores oplevelser optræder i bevidstheden som information. Den information, vi tillader adgang til

vores bevidsthed, vil bestemme vores livs indhold og kvalitet. Det vil sige, at vi kan bringe os i en

mere lykkelig tilstand ved at ændre informationer i vores bevidsthed, og dette er uafhængigt af,

hvad der foregår i omgivelserne. Dette gøres ved hjælp af opmærksomheden: det, man retter

opmærksomhed mod, får adgang til ens bevidsthed. Opmærksomheden fungerer som et filter

mellem ydre begivenheder og vores oplevelse af dem.

19 F.eks. Lean i kommunerne er en værktøjshæfte, udarbejdet af Væksthuset Danmark

http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_35614/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

20 Huber (2011)

21 Csikszentmihalyi siger, at en sund, udadvendt person med en god selvfølelse, et stabilt samliv og en

religiøs tro har større cahncer for at føle sig lykkelig end en kronisk syg, indadvendt, enlig ateist med lav

selvværd.

22 Csikszentmihalyi (2007)

11


Flow betyder ”at flyde”, og Csikszentmihalyi bruger begrebet til at beskrive den optimale

oplevelsestilstand, hvor folk engagerer sig så meget i en aktivitet, at alt andet synes uden

betydning. Flow er således betegnelsen for en positiv mental tilstand, præget af koncentration,

engagement og fordybelse.

Når der er klare mål, relevant feedback og forudsætningerne matcher udfordringen, så er der

en tendens til, at opmærksomheden bliver fokuseret, fastholdt og fuldt engageret. På grund af

beslaglæggelsen af al den psykiske energi er flowpersonen fuldstændigt fokuseret. Der er

simpelthen hverken plads til distraherende tanker eller irrelevante følelser. Selvoptagetheden

forsvinder, og alligevel føler man sig psykisk set stærkere end normalt. Tidsfornemmelsen

bliver forandret, timer bliver til minutter, minutter til sekunder. Når hele ens væren, både

krop og sjæl, strækkes til det yderste, så bliver det, man gør, værdifuldt i sig selv og smelter

sammen med livet selv. I sådanne harmoniske situationer, hvor den fysiske og den psykiske

energi forenes i ét fælles fokus, kommer livet virkelig til sin ret.

Det er det fulde engagement i flowaktiviteter, snarere end lykke, der skaber et udsøgt liv. Men

når vi er i flow, er vi faktisk ikke lykkelige; for at opleve lykke kræver det indre fokus, en

indadvendthed som vil afledeopmærksomheden fra den fohåndenværende opgave. … Først når

opgaven er udført og vi får tid til eftertænke, bliver vi i stand til at reflektere over det, der

skete og føle lykke. (Csikszentmilalyi, 2007)

Flow-teorien er baseret på en lang række empiriske undersøgelser af kvaliteten af subjektive

oplevelser, og den tilbyder nogle konkrete redskaber at beskrive engagement med.

Csikszentmihalyi kobler evnen til at engagere sig med evnen til at koncentrere sig, fordi man på

den måde kan reducere forhold, der afleder opmærksomheden fra det, man er i gang med. Man

retter opmærksomheden mod det, der sker og er i stand til at fastholde engagement gennem

koncentration. Det gør man, fordi man har en intention med noget, eller fordi man har sat sig et

mål i en given sammenhæng. Man er motiveret til at investere denne energi i opgaven på grund af

indre motivation (man gerne selv vil) eller ydre motivation (man finder aktiviteten nødvendig).

Intentioner, mål og motivation er udtryk for psykisk negentropi, der medvirker til at skabe orden i

bevidstheden. Hvis aktiviteten bliver udført på baggrund af apati, forvirring eller mangel på

bedre, bevæger de psykiske processer sig mod kaos, hvad der forringer vores følelsestilstand.

Tidlig i sin forskning har Cszikszentmihalyi udviklet en model, der viser balancen mellem

udfordringer og færdigheder. Når kravene er for høje i forhold til ens evner, oplever man angst –

er de for lave, keder man sig. Når færdigheder og udfordringer står i et passende forhold til

hinanden oplever man flow. Modellen er blevet ændret i flere omgange, hvad der skyldes

forskningsresultater 23. Flowoplevelser optræder, når en aktivitet stiller meget høje krav, således at

man skal give alt, hvad man har – og når det viser sig at være tilstrækkeligt, så kan det dybe

engagement, som adskiller flow fra almindelige oplevelser opstå: kun der vil vi få glimt af

intensitet, nærvær og liv (Csikszentmilalyi, 2007). Den seneste model vises i figur 2.

23 Fx viste det sig, at folk ofte føler sig afslappede, når man har meget lave udfordringer i forbindelsen med

meget høje færdigheder. Kedsomheden opstår når udfordringerne er ringe, men evnerne er moderate.

12


FIGUR 2: ILLUSTRATION AF FLOW-BEGREBET: MØDES MAN AF MEGET HØJE UDFORDRINGER,

MEN ER I BESIDDELSEN AF EVNER TIL AT IMØDEKOMME DEM, OPLEVER MAN FLOW

I forhold til vores personlige udvikling er tilstande arousal og kontrol særlig vigtige. I arousal

tilstanden er man mentalt fokuseret, energisk og involveret. Flow opnås herfra ved at øge

indsatsen og kompetencer i forhold til opgaven og i det hele taget forbedre sig. Hvis man ikke gør

det, er der en fare for at man ender i stress. Kontrol-tilstand er også positiv, hvor man føler sig

sikker og tilfreds. Flow opnås ved at øge udfordringsniveauet. Ellers risikerer man at slippe

koncentrationen, og man begynder at kede sig.

Csikszentmihalyi har via sin omfattende forskning vist, at vi faktisk kan opnå flow, uanset

aktiviteten, hvis blot flowforudsætninger er til stede. Det betyder, at man skal fjerne entropiske og

fremme negentropiske faktorer: prøve at sikre sig klare og realistiske mål, løbende feedback,

balance mellem høje udfordringer og ens ekspertise, fjernelse af distraherende faktorer, balance

mellem motivation, intention og engagement, oplevelse af styring fordi man kender regler og

rammer for aktiviteterne. Flowaktiviteterne sikrer at udøveren kan fokusere helt og holdent på mål som

er klare og som ligger på linje med, hvad hun vil og kan. (Csikszentmilalyi, 2007)

13


Analyse

CFU opgave varetages af medarbejdere med forskellige kompetencer.

Pædagogiske konsulenter udgår den største gruppe. De er uddannede folkeskole- eller

gymnasielærere med en stor arbejdserfaring efterfulgt af en efteruddannelse som CFU konsulent.

Deres opgaver er relateret til lærernes praksis og omfatter på den ene side materialernes

anvendelse og på den anden de pædagogiske og politiske undervisningsmål 24. Deres vigtigste

opgaver er materialevejledninger, herunder diverse form for formidling, materialevalg,

pædagogiske vejledninger og kurser. Mange af konsulenterne er kombinationsansatte, dvs. at de

ar ansatte en del timer på CFU og resten af tiden på deres respektive skoler. Dette giver mulighed

for en bedre forståelse for brugernes behov, eftersom man selv står i den samme situation.

Administrativt personale fordeles i to store grupper: kursusadministration og

materialeadministration. Kursusadministration varetages af HK-personale og omfatter

administrative opgaver omkring kurser, konferencer og andre arrangementer, samt opgaver som

CFU- ledelsessekretariat. Materialeadministration varetages af HK-personale, biblioteksassistenter

og bibliotekarer og omfatter bibliotekstekniske, formidlingsmæssige og logistiske funktioner

omkring materialesamlinger.

Servicemedarbejder omfatter kantinepersonale, pedeller og IT-medarbejdere.

Lagermedarbejdere og chauffører er gruppen der arbejder med distribution af materialer til

skolerne og andre institutioner.

Denne arbejdsfordeling er karakteristisk for alle CFU’er.

Efterspørgsel fra skolernes side opleves som stadig stigende. På den ene side skyldes det

uddannelsespolitiske krav angående skolernes brug af it og digitale læremidler, samtidigt med en

tendens til at forvente en sammenhæng mellem input (f.eks. flere dansk timer) og output (bedre

scoring ved PISA-tests, som så fortolkes som tegn på en bedre skole 25). På den anden side skyldes

den forøgede brug af CFU’s tilbud simpelthen skolernes pressede økonomiske situation.

24 Folkeskolelovens krav er uddybet ved Fælles Mål http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-

dagtilbud/Folkeskolen/Faelles-Maal

25 I forbindelsen med resultater af PISA-undersøgelsen i 2009 skriver BT: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) erkender, at det

langt fra er godt nok, når danske skolebørns læseevner rækker til en 18. plads ud af 33 OECD-lande. - PISA-undersøgelsen peger i

retning af, at vi ikke har rykket os tilstrækkeligt til, at en af verdens dyreste folkeskoler også kan blive blandt de allerbedste i verden,

siger ministeren og fortsætter:

- Der bliver brug for væsentlige ændringer i den danske folkeskole. Derfor fremlægger regeringen i morgen (onsdag) et markant forslag

til, hvordan vi kan forny og udvikle vores folkeskole.

Regeringen vil præsentere 19 initiativer for den danske folkeskole. Blandt initiativerne er intensiveret danskundervisning allerede i

børnehaveklassen, seks timers skoledag fra 8-14 for de mindste og læsetest i både 1.-klasse og 2.-klasse.

http://www.bt.dk/danmark/minister-pisa-resultater-er-ikke-godt-nok

Tendensen kan ses hos nuværende regering: På grundskoleområdet giver de danske lærere med OECD’s opgørelsesmetode i gennemsnit

650 direkte undervisningstimer uanset klassetrin mod et OECD-gennemsnit på henholdsvis 782 og 704 for henholdsvis 1.-6. og 7.–8.

klassetrin. Det er ikke kun i folkeskolen, at lærerne har færre undervisningstimer. Det er også tilfældet på gymnasierne. Her ligger

Danmark helt i bund med 377 direkte undervisningstimer om året pr. lærer. Til sammenligning er OECD-gennemsnittet på 658 timer.

Det bekymrer børne- og undervisningsministeren http://www.uvm.dk/I-fokus/Timetal/~/UVM-

DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Sep/120911-OECD-rapport-Danske-skoleelever-ligger-middel-i-fht-minimumstimetal

14


CFU-historik

Centre for Undervisningsmidler har sin oprindelse i skolecentraler og fælleskommunale

samlinger.

Skolecentraler var en frivillig konstruktion, der opstod i Danmark i starten af 30’erne.

Inspirationen kom fra Schweitz og deres kantonale ”Lærernes huse”, hvor lærerne kunne opholde

sig i deres fritid og drøfte de nyeste pædagogiske ideer og tanker, eller afholde kurser for

hinanden. Skolecentralerne blev én mulighed for at dække lærernes behov om kendskab til ny

faglig viden og nye undervisningsmaterialer og hjælpemidler. De blev oprettet omkring

skolebogssamlinger. Udgivere af skolebøger har stillet sine materialer gratis til rådighed over for

skolecentraler, idet centralernes mål om at give lærerne kendskab til materialerne og deres

anvendelse fungerede godt sammen med udgivernes mål om at vise sine materialer til potentiale

købere. Skolecentralerne blev økonomisk støttet fra lærerkredsene, de offentlige biblioteker,

skolemyndighederne, skoler, kommuner, amter, skoleråd samt pengeinstitutter.

Lovgivning om skolecentraler kom først i 1965, hvor drift tilfaldt amterne. I det indledende arbejde

blev der formulerede skolecentralernes opgave som ”formidling af kendskab til alle former for

undervisningsmidler” 26, en opgave som sigter efter lærernes daglige praksis, og som også er

grundlaget for nuværende lovgivning 27. Opgaven vil jeg komme nærmere ind på senere i teksten.

Nogenlunde samtidigt med skolecentralerne opstod der initiativer til oprettelse af de amtslige

skolebiblioteksforeninger. Lærerkredse over hele landet arbejdede sammen for at skabe

økonomisk basis for opbygning af samlinger af klassesæt til udlån til de tilmeldte skoler. På den

måde kunne skolerne udvide sine egne beskedne materialesamlinger betydelig, uden at hver

enkelt skole skulle investere i materialer, der blev brugt forholdsvis sjældent. I overensstemmelse

med den pædagogiske filosofi bag skolebiblioteker havde materialerne karakter af alternativt

tilbud til lærebøger.

I 1976 blev skolecentraler forenet med de fælleskommunale samlinger i nye institutioner,

Amtscentraler for Undervisningsmidler. Siden 1997 har disse institutioner heddet Centre for

Undervisningsmidler.

Som amtslige 28 institutioner har CFU’er haft meget forskellig kultur, økonomi, muligheder og grad

af selvstændighed. Både fortolkning af opgaven og selve opgaveløsningen har udviklet sig

forskelligartet. Det var et spørgsmål om holdninger, og ikke mindst, økonomien: når

folkeskoleområdet er kommunernes ansvar, skal amterne så blot finansiere den minimale

opgaveløsning eller er det amterne der aktivt arbejder med at løfte uddannelsesområdet, evt. i

26 ”Omkring skolecentralernes opgaver foreslås: Hovedopgaven er formidling af kendskab til alle former for undervisningsmidler m.v.

beregnet til brug i folkeskolen eller anvendelig i denne skoleform, således at skoler og skolemyndigheder, der står foran anskaffelse

eller udskiftning af undervisningsmidler, kunne skaffe sig et overblik over, hvad der findes på markedet, ligesom lærere og

lærerstuderende her vil kunne undersøge de enkelte undervisningsmidler og skønne over anvendeligheden i deres undervisning.”

Citat overtaget fra festskriftet Amtscentralen – amtscentrenes historie fra 1930’erne til 2000: Rapport udarbejdet 2004 af

forhenværende ledere ved Amtscentrene for Undervisning - herunder Københavns og Frederiksberg Kommuners Pædagogiske Centre

- med støtte fra Amtscentrenes Kontaktudvalg/ Kontaktudvalget for Amtscentre for Undervisning - 2004

http://www.viauc.dk/cfu/omcfu/Documents/ACUhistorie.pdf

27 Bekendtgørelse om Centre for Undervisningsmidler https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135349

28 Undtagelsesvis har Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune drevet egne Amtscentraler/Amtscentre/CFU’er

15


samarbejde med kommunerne. Resultatet var en meget uensartet opgaveløsning. Nogle amter og

deres respektive CFU’er har valgt en udvikling af CFU opgaven, hvor CFU’et skulle være det

bedste løsning for læreren. Man har en udlånssamling, med mange varierede materialetyper og et

stort antal materialer, således at man godt kan dække skolernes behov, og en informationssamling

indeholdende stort set alle tilgængelige undervisningsmidler suppleret med andre

inspirationsmaterialer. Dette suppleres med en godt organiseret distributionsordning. Omvendt

har nogle amter valgt en CFU opgaveløsning, hvor skolerne udtømmer alle andre muligheder, før

de henvender sig til CFU og hvor bevillingerne til CFU var beskedne. For at opveje disse forskelle

blev der allerede i 1976 dannet Kontaktudvalget for amtscentralerne, først under

Amtsrådsforeningens regi, og siden 1980 som rent kollegialt samarbejdsforum, bestående af ledere

fra alle amtscentre/CFU’er. I 2006 var der i alt 19 CFU’er repræsenteret i Kontaktudvalget.

Ved strukturreformen i 2007 overgik opgaven som center for undervisningsmidler til daværende

Centre for Videregående Uddannelse (CVU). Dermed ophørte Centre for Undervisningsmidler at

eksistere som selvstendige institutioner, med undtagelsen af CFU’er fra Grønland, Færøerne og

Sydslesvig. Dog præciseres det i Bekendtgørelsen 29, at ”CVU’ets varetagelse af opgaven som center for

undervisningsmidler skal i forhold til offentlighed klart fremstå som en særlig del af CVU’ets virksomhed.”

Begrundelse for CFU’ernes placering under daværende CVU’er findes i Bemærkninger til

lovforslaget om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner… 30 hvormed man pålægger CVUerne at videreføre og udvikle CFU opgaven i

samspil med sine øvrige opgaver og videnprofil. Det er hensigten at styrke opgavevaretagelsen

begge steder. Som det lyder:

Undervisningsmiddelområdet indtænkes dermed i kerne-CVU’ernes generelle forpligtelse til

kvalitativ udbygning og udvikling af lærer- og pædagoguddannelserne. CVU-dannelserne har skabt

helt nye rammer for samspil mellem grund-, efter- og videreuddannelse, for indbyrdes samspil mellem

og tværgående udvikling af uddannelserne og ikke mindst for samspil mellem den praksisbaserede og

den forskningsbaserede videnudvikling, som skal sikre, at der inddrages og anvendes ny viden i

undervisningen. Inddragelsen af undervisningsmiddelområdet i den pædagogiske CVU-sektor rummer

udviklingspotentialer for begge parter.

Der lægges afgørende vægt på fortsat at fastholde og videreføre det tætte samspil mellem centrene og

deres brugere, så nem og hurtig adgang til materialesamlinger samt introduktion til og undervisning i

nye undervisningsmidler fortsat kan være en dynamo i udviklingen af undervisningssektoren. Særligt

lægges der vægt på, at den nuværende fleksible tilrettelæggelse af denne adgang, bl.a. gennem korte

introduktionskurser, kan fortsætte. (Undervisningsministeriet, 2005)

Selve opgavebeskrivelsen overtages fra den oprindelige lov fra 1997 31. I stedet for Kontaktudvalget

blev der dannet foreningen CFU Danmark med det formål at fremme CFU’ernes indbyrdes

samarbejde omkring fælles opgaveløsninger.

I forbindelse med flytningen af opgaven ved amternes nedlæggelse blev der i bemærkninger til

loven formuleret en række forhold. Blandt disse var primært at navnet ”center for

29 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=25216

30 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=91140

31 Se note 2

16


undervisningsmidler” skulle være tydeligt for brugerne og bevilling til drift af centre for

undervisningsmidler er en selvstændig post på finansloven. Der er udarbejdet et sæt

landsstandarder 32, som ved en række kvalitative beskrivelser skal sikre en serviceniveau, en

bruger vil kunne møde uanset hvilket CFU der benyttes.

Med en ny lovgivning, blev CVU’erne omdannet til professionshøjskoler eller så kaldte University

Colleges. Professionshøjskolerne har dannet sit rektorkollegium, i videre tekst UC-DK 33. Næsten

alle professionshøjskoler inkluderede flere CFU’er, som en konsekvens af, at deres geografiske

dækningsområde kom til at strække sig over flere tidligere amter eller at nogle CFU’er havde flere

afdelinger. Undtagelsen herfra var University College Metropol, som var uden CFU-opgave, og

University College Lillebælt (i videre tekst UCL), som arvede en i forvejen fusioneret CFU. CFU

Fyn og CFU Vejle fusionerede allerede i 2006 i et ønske om at gøre sig gældende i den kommende

fusion med uddannelsesinstitutioner. Dermed fik UCL en afdeling med fælles ledelse og fælles

opgaveløsning, men med to forskellige værdisæt, to forskellige arbejdskultur og med en ulig

kompetence- og ressourcefordeling på de to fysiske adresser. Disse forhold vil lejlighedsvis indgå i

min analyse.

I 2010 så Genopretningsplanen 34 dagens lys. Den blev udarbejdet med henblik på nødvendige

nedskæringer i det offentlige forbrug. Blandt forudgående handlinger var der også to rapporter,

som Finansministeriet og Undervisningsministeriet har bedt Boston Consulting Group om at

udarbejde. Rapporter er baseret på henholdsvis en analyse af Centrene for Undervisningsmidler 35

og en analyse af professionshøjskolernes administration 36. Genopretningsplan har medført store

besparelser: i forhold til professionshøjskolerne er der tale om et provenu på 50 mio. kr. i 2012 og

75 mio. kr. i 2013, som ifølge Genopretningsplanen kan gennemføres ved effektivisering af

administration. CFU’er blev endnu hårdere ramt: det er tale om en tredjedel af den samlede

bevilling, med et provenu på henholdsvis 10 mio.kr. i 2011, 60 mio.kr. i 2012 og 80 mio. kr. i 2013.

Provenuet menes indhentet på baggrund af en ”målretning af Centre for Undervisningsmidlers

opgaveløsning, en øget koordination gennem ændret opgaveplacering til fx de egentlige professionshøjskoler

samt en række effektiviseringstiltag”. (Aftale om genopretning af dansk økonomi 2010, side 28)

Professionshøjskolerne har handlet på besparelserne både i samlet flok og på de enkelte

institutioner. Der er igangsat et effektiviseringsprojekt på landsplan, og i den sammenhæng sker

der en lokal koordinering af egne projekter. I forhold til CFU’ernes besparelser har man handlet

forskelligt og startet på forskellige tidspunkter, men i den sidste ende er det nødvendigt med både

omorganiseringer, lukninger af de enkelte afdelinger og afskedigelsen af medarbejdere. I dag er

32 http://www.landsstandarder.dk/

33 http://www.uc-dk.dk/da/forside.html UC-DK består af rektorer for de 7 eksisterende

professionshøjskoler, rektor for Ingeniørhøjskolen i København og rektor for Danmarks Medie- og

journalisthøjskole

34 Se note 4

35 Rapport findes vedlagt som bilag 1. Appendiks ses på

http://static.uvm.dk/ftp/100824_CFU_analyse_appendiks.pdf

36 Rapporten er ikke længere tilgængelig og den indgår ikke i min analyse

17


der i alt 6 CFU-er på landsplan, tilknyttet professionshøjskoler VIA UC, UC Nordjylland, UC

Lillebælt, UC Syddanmark, UC Sjælland og UC Capital.

CFU – opgaven

CFU opgaven er formuleret således i loven 37:

§ 2. Opgaven som center for undervisningsmidler består i at:

1) omfatte en samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til

undervisningsinstitutioner,

2) sørge for information og yde rådgivning og vejledning til lærere m.fl. om

undervisningsmidler og deres anvendelse og

3) yde bistand til lærere ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug.

Stk. 2. Opgaven efter stk. 1 retter sig mod grundskole-, ungdomsuddannelses-,

videregående uddannelses- og voksenuddannelsesniveau, dog med særligt fokus på

grundskolen og ungdomsuddannelserne. (Undervisningsministeriet, 2011)

Den første opgave om at omfatte en samling af undervisningsmidler til udlån til

undervisningsinstitutioner har sine rødder i fælleskommunale samlinger. Opgaven løses via

CFU’ernes udlånssamlinger eller distributionssamlinger, som de også bliver kaldt. Disse samlinger

er ment som supplement til skolernes egne materialer med den hensigt at støtte omkring

nytænkning og udvikling af undervisningen.

Udlånssamlinger landet over har meget forskellige indhold og består af alle materialetyper, fra

boglige og AV materialer, over digitale midler til konkrete materialer og udstyr til afvikling af

enkelte eksperimentale undervisningsforløb. En særlig materialetype i CFU-UC Lillebælt er så

kaldte IN-kasser. Det er tale om et materialesæt, som er sammensat af CFU’s konsulenter. IN-kasse

kan bestå af flere forskellige allerede producerede didaktiske og semantiske læremidler, men det

kan også blot være 25 eksemplarer af den samme titel. Det, der kendetegner en IN-kasse er, at CFU

konsulent har koblet et pædagogisk-didaktisk syn på materialet i form af vejledninger, ideer til

anvendelse, eller et helt ”færdigsyet” undervisningsforløb.

Materialerne fra udlånssamlinger/distributionssamlinger anvendes til kortere

undervisningsforløb, typisk 6 til 8 uger. Materialernes anvendelse formidles via

informationssamlingen, udstillinger, værksteder, vejledninger og kurser. Nogle af materialer

kræver særlig viden og færdigheder, fx teknisk viden eller sikkerhedstjek, og deres lån

forudsætter, at låneren har deltaget i relevante kurser. Selvom det er den enkelte lærer, der låner

materialerne fra udlånssamlingen, så er det skolen, der er den formelle aftalepartner.

En særlig del af udlånssamlingen er Film og tv. CFU’erne har et tilbud om levering af danske og

udenlandske spille- kort- og dokumentarfilm og tv-udsendelser til undervisningsbrug. Benyttelsen

kræver, at skolerne tegner relevante abonnementer hos CFU’er og Copydan. Film kan både lånes,

købes og streames direkte på lærerens/skolens IT-udstyr. Det er tale om et landsdækkende

samarbejde mellem Dansk Filminstitut, Copydan og landets CFU’er. CFU’erne er fælles om dette

projekt. Til mange af disse film er der udarbejdet vejledninger og andet pædagogisk materiale.

Formatering af poster til registrering af film sker i en fælles database.

37 Se note 2

18


Det andet punkt i loven omhandler informationsopgaven. Denne løses via CFU’ernes

informationssamlinger, vejledninger, rekvirerede opgaver, bogmesser m.m.

Informationssamlingen skal anskues som et rum (fysisk og digitalt) og som sådan opfylder den

flere funktioner. Der findes et biblioteks model (se figur 3) om biblioteksrummets forskellige roller

som understøtter forskellige individuelle og samfundsmæssige mål. Den enkelt individs mål

handler om erkendelse, erfaring og engagement, mens samfundsmæssige mål omhandler

empowerment og innovation, hvor rummet fungerer som læringsrum, inspirationsrum, møderum

og performativt rum. Modellen kan med fordelen bruges til analyse af Informationssamlingen,

hvor de omtalte mål hænger sammen med lærergerningen.

FIGUR 3:MODEL FOR FOLKEBIBLIOTEKETS FUNKTIONER I VIDEN- OG OPLEVELSESSAMFUNDET

(SKOT-HANSEN, HVENEGAARD RASMUSSEN OG JOCHUMSEN, 2010)

CFU’er har et tæt samarbejde med danske producenter af læremidler. Der indgås årligt en

Informationsaftale 38, hvormed forlagene forpligtes at stille sine læremidler til rådighed for CFU’er

og CFU’erne forpligter sig til aktivt at fremvise og informere om tilgængelige udgivelser. Således

fungerer informationssamlingerne både som en hjælp til lærernes professionelle hverdag og som

forlagenes udstillingsvindue. Informationssamlingen består derfor hovedsagelig af analoge og

digitale materialer, der er fremstillet med undervisning for øje og er leveret via

38 http://materialeplatform.emu.dk/hjaelp/fui/informationsaftale2012.pdf Aftalen indgås hvert år mellem Forlægferforeningen,

Brancheforeningen for Undervisningsmidler og Professionshøjskolerne, på vegne af Centre for Undervisningsmidler. Forlagene stiller

materialer til rådighed enten gratis eller, hvis det er tale om så kaldte ”smalle materialer”, der medfører en betydelig mereudgift for

forlaget, med en rabat på 50%. CFU’er er forpligtede at overtage materialer under begge forudsætninger.

19


Informationsaftalen. Forlagene stiller sine materialer til rådighed over for CFU’er, der til gengæld

forpligter sig på fremvisning af og information om tilgængelige udgivelser. Informationssamling

omfatter også en præsentation af materialer fra CFU’ets udlånssamling. Resten af

informationssamlinger er selvanskaffelser. Her er det hovedsageligt tale om semantiske

læremidler (skønlitteratur, film, idrætsredskaber, spil m.m.) eller om didaktiske læremidler, som

er produceret af små forlag eller af udenlandske forlag.

Opgaven omkring formidling af undervisningsmidler varetages af både biblioteksadministrative

og pædagogiske personale og gennemføres gennem mange forskelligartede kommunikative

former, hvormed man søger at forøge tilgængelighed af samlingens indhold. Formidling af

undervisningsmidler er en kommunikativ og intentionel handling. Både det kommunikative

(information og vejledning) og det intentionelle (anvendelse i undervisningen) er fastslået ved

loven. 39 Formidlingen skal således udgøre en aktiv synliggørelse som en kommunikation om

CFU’s muligheder, der skal fremme brugen af læringsressourcer. 40

Alle materialer i CFU’ernes samlinger er registreret i databaser, der er tilgængelige på nettet

døgnet rundt. Her kan man søge og bestille materialer direkte. CFU’er har det samme

bibliotekssystem, DantekBooking, som er blevet udviklet særligt til CFU’erne i 2006. Den blev

forhandlet på et noget vagt grundlag og via eksterne konsulenter, hvorfor den er karakteriseret af

dårlig usability, både i forhold til brugergrænseflade 41 og i forhold til administrative funktioner.

Jeg vil kun sporadisk omtale nogle af disse mangler, eftersom en detaljeret analyse vil kræve en

opgave for sig selv. Systemet er på ingen måde intuitivt, og man skal være i besiddelsen af en stor

forud-viden om selve systemet, for at være i stand til at foretage nødvendige handlinger. Dog

giver systemet adgang til bestilling af materialer fra CFU døgnet rundt.

Materialerne leveres via CFU’s distributionsordning. Bestilte materialer fra begge samlinger bliver

kørt til institutionerne, der serviceres af CFU. Institutionerne er fordelt på køreruter, og hver rute

køres en bestemt dag om ugen.

CFU’s pædagogiske konsulenter fungerer som sparringpartnere i forhold til emner i forbindelsen

med lærernes daglige arbejdspraksis, uanset om det er tale om metodiske og didaktiske spørgsmål

i forhold til selve materialerne eller i forhold til de enkelte fag og undervisning i almindelighed.

Denne vejledning er gratis. Deres opgaver omkring begge samlinger er først og fremmest af

formidlings- og vejledningskarakter, men de varetager også til dels vedligeholdelse og udvikling

af samlinger i form af materialevalg og -sammensætning.

39 Se note 2

40 Det er en parafrase af Thorauge. Han taler om litteraturformidling i bibliotekerne, som skal ses som en ”kommunikation om

bibliotekets muligheder” (Thorauge 1995, s. 175)

41 Der er blevet lavet en undersøgelse om brugertilfredshed, hvor lige netop systemet har fået dårlig

bedømmelse. http://cfu.ucl.dk/content/dk2/cfu/om_cfu/er_du_tilfreds_-_resultat

20


CFU’ernes kursusvirksomhed er i loven 42 omtalt som en tilladt men ikke obligatorisk opgave.

CFU’erne selv ser kurser som en udvidelse af informationsopgaven. Kurser, temadage og

konferencer er en meget brugt efteruddannelsestilbud til lærere.

Den tredje del af CFU-opgave omhandler hjælp til fremstilling af undervisningsmidler til eget

brug. Det var en vigtig opgave i skolecentralenes tid, hvor det ikke var alle skoler, der havde det

tilstrækkeligt med skrivemaskiner, duplikatorer eller fotoudstyr. Opgaven er bevaret i loven, men

den løses via kurser i anvendelsen af it- og mobile teknologier og dertil hørende programmer. Nu

om dage møder lærerne ikke på CFUer for at fremstille sine egne materialer.

Loven knytter CFU opgave til undervisningsmaterialer og deres anvendelse.

Undervisningsmaterialer anvendes til at understøtte elevernes læring, hvormed man skal opnå

forskellige læringsmål. I praksis hænger det ofte sammen med politiske beslutninger, både lokale

og på landsplan, og med forskellige pædagogiske syn og metoder. Til syvende og sidst hænger

læring sammen med elevens egne forudsætninger, herunder læringsprofil og general trivsel i

klassen. Formidling af materialernes anvendelsespotentiale i en given arbejdssituation hænger

uadskillelig sammen med vejledningen om, hvordan man omsætter politiske beslutninger eller det

nyeste forskning i sin undervisning. Derfor er det rimeligt at sige, at CFU opgave relaterer sig til

lærerens samlede arbejdspraksis, hvor man med udgangspunkt i materialerne skaber genvej fra

teorien og politikken til det enkelte klasselokale. Sammenhæng vises i figur 4.

Undervisningsmidler

Anvendelse i praksis

Elevernes læring

•Læringsmål (faglige og

politiske)

•Faglige tiltag

•Faglige metoder

Forskningsresultater

•Politiske beslutninger

•Samfudsmæssige mål

•Tiltag der fremmer læring

•Elevens egne

forudsætninger

FIGUR 4: CFU OPGAVE RETTER SIG MOD LÆRERNES PRAKSIS

42 I lovens stk. 3 står der:

Opgaven som center for undervisningsmidler kan bestå i

1) kursusvirksomhed over for undervisningsinstitutioner m.fl. og

2) pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektronisk net. Se i

øvrigt note 2.

21


CFU-UCL: organisationsstruktur

Organisationsstrukturen bestemmer, hvordan organisationen ser ud og det skal være tilpasset det,

der skal foregå i organisationen 43. Medarbejdernes adfærd reguleres gennem

organisationsstrukturen og der er tale om tre former for indvirkning: fokus, koordinering og

stabilitet. Strukturen afgrænser den enkeltes ansvarsområde, sætter rammer for, hvad

organisationen beskæftiger sig med og på den måde skaber fokus. Der opstår ofte behov for

koordinering af forskellige specialiserede aktiviteter for at udføre den samlede opgave, eller for at

koordinere forskellige medarbejderes adfærd med henblik på at højne præstationsniveau. Dette

opnås ved brug af regler, rutiner, belønningssystemer og formelle strukturer. Ved at have faste

rammer for opgaver og deres udførelse, skabes der stabilitet i organisationen, hvad der medfører

effektivitet i arbejdet. Begrænsninger af ansvarsområdet og faste rutiner kan også have en negativ

virkning på opfyldelse af organisationens mål idet selvstændigt initiativ, kreativitet, innovation og

andre tiltag, der kan give konkurrencemæssige fordele, begrænses. Der er mange måder at

organisere sig på, og der vil som regel være tale om en balance mellem stabilitet, der trækker i

retning af overordnet styring, formalisering og kontrol og behovet for initiativ, kreativitet og

omstillingsevne, hvad der trækker i retning af medarbejdernes handlefrihed.

En formel organisationsstruktur indebærer en vedtaget arbejdsdeling med henblik på

specialisering i organisationen, gruppering af opgaver, koordinering af opgaveløsning og

fordeling af beslutningskompetencen.

UCL’s organisationsdiagram 44 viser en funktionsbaseret opdeling, der til dels samler opgaver i

enheder efter deres hovedformål og dels i stabe, efter viden og teknologier, der anvendes.

Kommunikationsenhed og ledelsessekretariat er således stabsfunktioner, der sorteres direkte

under rektoren. De fleste andre stabsfunktioner sorteres under ressourcedirektøren (økonomi, IT,

bygninger, studieadministration, løn og personale). Uddannelser sorteres under

uddannelsesdirektøren, hvor der også hører den internationale enhed.

Udviklingsdirektør/prorektor har som sine ansvarsområder Videreuddannelse og

praksisudvikling, Området for læringsressourcer (hvor der hører CFU og biblioteket) samt

Forskning og innovation.

Fordele ved funktionsbaseret inddeling er at man skaber betingelser for specialisering omkring

lignende opgaver og undgår dobbeltarbejde. Ulemperne kan være en udvikling af specialistkultur

omkring de enkelte funktioner, medførende ”afdelingsegoisme” og samordningsproblemer

mellem afdelinger.

Organisationsstrukturen i UCL skal være med til at sikre fokus (på overordnede visioner og mål,

fokus på udvikling af uddannelser og nye aktiviteter, fokus på kvalitetssikring), koordinering

(sammenhængskræften, tværgående koordinering og fokus på udvikling, kvalitets- og

43 Jacobsen og Thorsvik, 2012

44 http://ucl.dk/wp-content/uploads/2012/01/Organisationsdiagram_nov-2012.pdf

22


pædagogisk/faglige opgaver på tværs af uddannelser) og stabilitet (klart faglig ansvar i forhold til

uddannelserne og tæt kobling mellem direktionen og de enkelte uddannelsesansvarlige) 45.

Funktionsbaseret inddeling passer godt til sikring af de tre områder.

I sin strategi 46 udpeger UCL sin overordnede mål om at uddanne de mest eftertragtede

professionsdimittender i Danmark. Dette hænger sammen med visionen: Sammen skaber vi

fremtidens velfærd i Danmark; og missionen: Uddannelser med mening, mennesker og

muligheder.

CFU indgår i UCL organisationsstruktur men det har også sin interne struktur. Denne struktur er

en konsekvens af sammenlægning af to afdelinger og det er tale om en pseudomatricestruktur:

arbejdet er organiseret både omkring opgavetyper (konsulenter, kursussekretærerne,

materialeadministration, serviceafdeling) og fordelt på to geografiske områder (Odense og Vejle).

CFU hører under Området for læringsressourcer og områdelederen er samtidigt CFU chef. Der er

to afdelingsledere som hver har sine ansvarsområder (fx har den ene ansvaret for samlingerne og

den anden for kurser og konferencer), men som også fungerer som daglige ledere for

medarbejdere i henholdsvis Odense og Vejle.

Matricestruktur kobler normalt funktions- og markedsbaseret inddeling af opgaver for at opnå

både fordele ved at samle ensartede opgaver og ved at etablere særlige enheder til at betjene

forskellige marketings-, produkt- eller ydelsessegmenter. På den måde opnår man to lean-fordele:

man kan gennemskue og reducere ressourcespild og man kan skabe uforstyrret flow 47 mellem

delopgaverne. I CFU’s tilfælde er resultatet modsat: man har organiseret arbejdet omkring

ensartede opgaver med yderligere geografiske opdeling. Ved sammenlægning fik medarbejdere at

vide, at man skal samarbejde over geografiske grænser, men i praksis er der ikke særlig mange

opgaver, hvor det er naturligt at samarbejde. Sekretærene betjener konsulenter og kurser på hver

sin adresse, materialerne bliver modtaget og registreret på hver sin adresse, udstillinger bliver

lavet på hver sin adresse. De samme funktioner ligger i begge huse og der er ingen grund til at

ringe til sin kollega, når man selv kan udføre opgaven. Det føles endnu mere unaturligt at ringe til

en kollega på den anden side af Lillebælt, når man har en kollega med tilsvarende kompetencer,

sidende på det samme kontor.

45 http://ucl.dk/om-ucl/organisation/

46 http://esdhweb.ucl.dk/208879.UCL%20strategi%202020.pdf

47 Her menes der ikke Cikszentmihaly’s begreb ”flow”, men som lean begrebet omhandlende en uforstyrret

strøm af delopgaver mod den samlede ydelse.

23


Odense

FIGUR 5: NUVÆRENDE STRUKTUR

Kursusadmin.

Materialeadmin.

Konsulenter

Vejle

Kursusadmin.

Materialeadmin.

Konsulenter

Med den arbejdsorganisering er det selvsagt nødvendigt med en høj grad af koordinering af

opgaver. Koordinering erstatter samarbejde: hvis man udfører en opgave, der berør hele huset,

ringer man til sine kollegaer med de samme opgaver og oplyser om det for at sikre sig, at

indsatsen samordnes på begge sider. Ellers passer man hver sit. Dette hænger ikke kun sammen

med organisationsstruktur, men i høj grad med de to forskellige kultur. Jeg har ikke udført en

undersøgelse om disse forskelle, da det ikke kan hjælpe besvarelse af mit spørgsmål. Jeg ser dog

disse forskelle som et vigtigt element, der har indflydelse på medarbejdernes adfærd. Jeg vil nøjes

med at konstatere, at de findes og at fremkomst af forskellige kultur i en organisation kan have en

entropisk virkning på berørte medarbejdere (man kan bruge sin energi på at bekymre sig om man

nu fremstår som god nok, eller blive sur over, at ”de andres” værdier overtrumfer ens egne).

Den medarbejdergruppe, der indbyrdes samarbejder, er konsulenterne. Denne gruppe har og

bedre forudsætninger til at samarbejde: der bliver afholdt månedlige konsulentmøder, der er

dannet faggrupper som ofte mødes omkring kurser og materialevalg, konsulenterne deltager i

konferencer i Danmark og udlandet. På den måde bliver der skabt forudsætninger for indbyrdes

sociale relationer, hvad der fremmer samarbejdskapaciteten hos gruppen. Konsulentgruppens

teknologiske udstyr gør det lettere at samarbejde: alle konsulenter har en i-phone og en i-pad, med

tilhørende konti, hvorfor det er meget nærliggende for dem både at dele sine egne og deltager i

sine kollegaers opgaver og erfaringer.

Administrative medarbejdere har hverken adgang til en så stor mødevirksomhed eller til

teknologisk udstyr eller sociale teknologier/platforme, der vil fremme samarbejdskapaciteten.

Tværtimod er de i deres opgaveløsning bundet til deres respektive administrative systemer 48, der

umuliggør anvendelsen af sociale teknologier. Man skal gøre en stor indsats og forbruge ekstra

ressourcer, både sine egne og sin kollegas, hvis man vil involvere sin kollega i sin opgave.

Ønsker man fordele, som matricestruktur medfører, kan man organisere arbejdet omkring

undervisningsfag/undervisningsområder. Sådan en multifaglig arbejdsgruppe kan bestå af

den/de konsulenter, der arbejder med faget, en kursussekretær fra den ene adresse og en

biblioteksteknisk medarbejder fra den anden adresse. På den måde sikrer man, at faget/området

48 Kursuspersonale arbejder i PlanBook, mens bibliotekstekniske medarbejdere arbejder i DantekBooking

24


er repræsenteret på begge adresser, samt at der sker samspil mellem kurser, vejledninger,

formidlingsaktiviteter og materialer, hvad der vil skabe mere værdi for brugeren.

FIGUR 6: ARBEJDET KAN ORGANISERES OMKRING FAG/FAGOMRÅDER

Den samme medarbejder kan indgå i flere grupper og samtidigt beholde sine primære opgaver (fx

materialkøb). Denne organisering vil give bedre forudsætninger for at medarbejderne oplever flow

eller nærliggende tilstande (kontrol eller arousal). Man vil have mere indflydelse på

opgaveløsning fordi man vil stille op med sin egen faglighed, som er anderledes end de andres i

gruppen. Man vil opleve selve opgaven som mere meningsfuld, fordi man vil kunne se den fra

flere synspunkter og fordi sammenhænge, hvori ens egen indsats indgår, vil være meget tydelige.

En løbende feedback vil være en naturlig del af samarbejdet lige netop fordi man møder med

forskellige fagligheder. Geografisk opdeling vil ikke spille en forhindring i forhold til samarbejdet.

Serviceydelser: Informationssamling som det fysiske sted

I det følgende vil jeg beskrive et udvalg af CFU’s ydelser, sådan som de bliver udført på CFU

UCL. Grundet tekstens længde har jeg valgt at afgrænse disse ydelser til Informationssamlingen

som fysisk sted. Jeg vil se, hvordan ydelsen relaterer sig til CFU’s brugere og til UCL som helhed.

Her er det især vigtigt for mig at identificere, hvad der giver værdi for brugerne, og hvordan der

skabes værdikæden, der tilfører værdien i forhold til den enkelte ydelse.

CFU’s brugere er hovedsagelig færdiguddannede lærere, der bruger CFU’s serviceydelser som en

støtte til deres egen arbejdspraksis. De benytter sig af den enkelte ydelse i deres arbejdstid eller i

deres fritid, fordi de ønsker at opkvalificere og berige deres arbejde, eller blot at gøre det nemmere.

Derfor er det rimeligt at antage, at det, der giver mest værdi for brugeren, er de ydelser, der kan

omsættes til hans egen praksis.

25


I forhold til serviceydelser er ressourcespild ofte en mere målbar og således mere håndterbar

størrelse end selve værdien, der tilføres. Derfor er der en risiko til stede, at man effektiviserer med

fokus på fjernelse af spild – og samtidigt fjerner nogle værdiskabende aktiviteter, hvormed

værdikæden ødelægges. Dette er flere eksempler på i BCG-rapporten 49. Fx foreslås der en

”reduktion i konkrete materialer, der er dyre i indkøb og håndtering”, 50 mens man ikke forholder

sig til værdien, disse materialer har i forhold til elevernes læring, herunder forskellige

læringsstile 51.

Dernæst vil jeg forholde mig til medarbejdernes engagement. Der findes flere teorier omkring,

hvad der motiverer medarbejdere til at yde en høj indsats, uden at de nødvendigvis har fået ordre

om at arbejde hårdere. Hvis organisationen skal nå sine mål, er det vigtigt at vide noget om de

arbejdsbetingelser, ledelsestyper og belønningsfaktorer, der motiverer medarbejdere til at bestræbe

sig på at yde sit bedste. 52 Disse forhold spiller sammen med menneskers behov og ønsker. Jeg vil

fokusere på de forhold, der fjerner entropiske og fremmer negentropiske faktorer og på den måde

muliggør at den enkelte medarbejder kan opnå flow og præstere mere.

I afsnittet om CFU-opgaven har jeg beskrevet informationsopgaven som leveres via CFU’ernes

respektive informationssamlinger. Med udgangspunkt i det konkrete tilfælde af CFU i UC

Lillebælt vil jeg her søge at identificere, hvad der giver værdi for brugerne.

Indledningsvis vil jeg påpege, at brugen af en serviceydelse hænger sammen med dens værdi for

brugeren og dens tilgængelighed. Hvis det er besværligt at få adgang til en ydelse eller det kræver

en stor indsats fra brugerens side, vil brugeren søge andre løsninger, selvom servicen som sådan

har en relativt stor værdi.

Informationssamlingen er placeret på to fysiske adresser i henholdsvis Odense og Vejle. En lang

transporttid til Informationssamlingen gør benyttelsen besværligt, idet den kræver, at brugeren

investerer relativt meget af sin tid: derfor er det rimeligt at antage, at den fysiske afstand til den

enkelt brugers arbejdsplads eller bopæl, eller til ruten mellem arbejdspladsen og boligen, har en

stor betydning i forhold til brugerens besøgsfrekvens.

49 Se bilag 1

50 Appendiks til analysen: http://static.uvm.dk/ftp/100824_CFU_analyse_appendiks.pdf

Analysen er blevet kritiseret som urealistisk fra flere sider. En mere analytisk kritik kan ses på

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=web&cd=10&ved=0CHcQFjAJ&url=http%3A%2F

%2Fwww.ucn.dk%2FAdmin%2FPublic%2FDWSDownload.aspx%3FFile%3D%252FFiles%252FFiler%252FCFU%252Fbru

gerraad%252FCFU-analysen%2B-

%2Bp%2526aring%253Bvirkning%2Bp%2526aring%253B%2Bbrugerside.pdf&ei=QdDWUNvSO8S0tAaaq4DAAg&usg=

AFQjCNFUZoi1M0u7hKs6tsGNfF0dvQPvCA&sig2=qHXsqdVM5EFoMpbS_SSx-A&bvm=bv.1355534169,d.Yms

51 Mere om læringsstile kan ses på http://intelligenser.emu.dk/temami/laeringsstile/vigtigefaktorer.html

En måde at opdele dem på er perceptuel. Fx http://www.mangeintelligenser.com/l_stile/d4l.html

52 I den sammenhæng er Maslows behovsteori nok den mest indflydelsesrige og den, der bliver ofte refereret

til. Fx net2change, et firma der rådgiver og tilbyder uddannelse og netværk for ledere præsenterer Maslows

teori på sin side: http://net2change.dk/dit-netvaerk/viden-om-forandring/ForandringsTeori/Maslowsbehovspyramide/

26


Den tidligere omtalte BCG-rapport 53 foreslår, at rådgivningen og vejledningen kan overgå helt

eller delvist til en virtuel model med færre informationssamlinger. Udover den omtalte

sammenhæng med besøgsfrekvens, tyder denne løsning på en forståelse af informationssamlingen

som et magasin af undervisningsmaterialer, hvor der er åben adgang til hylder og hvor

bibliotekarisk vejledning mest består i at vise, hvor materialerne står og oplyse om, hvor de kan

købes.

Der er tre ydelser, det tilbydes i Informationssamlingen: ophold, adgang til materialer og adgang

til vejledning (bibliotekarisk og pædagogisk).

Ophold i Informationssamlingen

Ophold i Informationssamlingen er forudsætningen for ”produktion” af andre to serviceydelser,

idet berøringsfladen er brugerens fysiske tilstedeværelse og ydelsen produceres og konsumeres

over den tid, brugeren har valgt at tilbringe i samlingen.

Opholdet er også ydelsen i sig selv i forhold til rummets funktioner 54. En lærer ser ikke et

undervisningsmateriale som et dokument, hvor der står noget om et bestemt emne. Hun ser det

som et muligt arbejdsredskab, som hun kan (eller ikke kan) anvende i en given arbejdssituation.

Derfor er sammenhænge og kontekster i forhold til læremidlet endnu vigtigere information, end

selve indholdet. Brugerens mål med informationssamlingen er helt lavpraktiske: hun interesserer

sig ikke kun for, hvilke nye materialer der er udgivet inden for faget, men især om, hvad hun kan

bruge dem til og i hvilke sammenhænge. Formidlingsmæssig værdi i Informationssamlingen

skabes derfor ved formidling af materialernes anvendelsespotentiale i en given

undervisningssituation. Her kan Informationssamlingen anskues som læringsrum, der især

understøtter brugerens erkendelse/erfaring og empowerment i professionelle sammenhænge. Den

handling, der sker i læringsrum, er opdagelse.

Materialerne skal stadig kunne findes og genfindes. Derfor skabes materialernes tilgængelighed i

en balance mellem materialernes søgbarhed og synliggørelse af de sammenhænge, materialerne

indgår i.

Materialer i Informationssamlingen er opstillet med udgangspunkt i skolefag. 55 Der er gjort meget

ud af indirekte formidling i forhold til materialernes anvendelse både via udstillinger og via

materialernes placeringer og mærkninger. Det har en værdi i forhold til brugerens mentale billede

angående sit fag og sit arbejde: man kan få et visuelt (og kinæstetisk) overblik over fagets

sammenhænge og lave en slags mental mapping over det, man har været igennem med sin klasse,

og det man mangler. Her fungerer Informationssamlingen som inspirationsrum, hvor oplevelser

især understøtter erfaringsmæssige og innovative processer.

53 Se bilag 1

54 Se figur 4

55 I informationssamlingen i Vejle er materialerne opstillet efter FUI koder:

http://materialeplatform.emu.dk/hjaelp/fui/OversigtFUIkoder2005.pdf . I Odense opstiller man efter en tilpasset dk5

system med omplaceringer og særopstillinger, for at tilgodese det lærernes behov.

27


FIGUR 7: EN INDIREKTE OG SVAG KONTAKT KAN

HAVE VÆRDI FOR BRUGEREN

En anden stor værdi af de fysiske rum

generelt er mennesker, der opholder sig

i rummet og deres indbyrdes kontakt

og dermed forbundet udveksling, der

finder sted 56. Når materialerne er

organiseret omkring skolefag, så er den

kontakt/udveksling, der sker, mellem

folk af den samme profession. Derfor

vil selv en svag kontakt og indirekte

udveksling mellem brugerne have en

potentiel værdi: brugeren kan få en ide

om et emne ved at se materialer, som en

anden bruger har efterladt, man kan

overhøre andres samtaler eller selv

falde i samtale med en anden bruger

omkring emner, man kigger på. Det er

tale om fagfæller, der befinder sig i

rummet med henblik på sin undervisning: derfor er der en stor sandsynlighed til stedefor, at disse

tilfældige udvekslinger kan være med til at dække brugerens behov. Lærerstuderende har en

særlig stor gavn af disse udvekslinger, eftersom de er med til at skabe overgange fra det, man

lærer på studiet og hvordan det udmøntes i konkrete undervisningshandlinger. I given

sammenhæng fungerer Informationssamlingen som møderum 57.

Kontakt og udveksling mellem brugerne i Informationssamlingen er i langt de fleste tilfælde aftalt

på forhånd: kollegaer mødes for at finde på noget til emneugen, teamet mødes for at drøfte årsplan

eller at modtage vejledning fra konsulenten, eller studerende mødes for at skrive opgaven

sammen. Her fungerer Informationssamlingen som performativt rum. Disse planlagte møder kan

finde sted i lærernes arbejdstid (forberedelsestid), men oftest strækker de sig også over lærernes

fritid. Dette sker enten fordi de har fået bevilliget for lidt arbejdstid i forhold til opgaven, eller blot

fordi de alligevel er i huset pga. et kursus og vælger at blive og udnytte fordele som adgang til alle

materialer og rådgivning giver. Det er nærliggende for lærere og lærerstuderende at aftale

arbejdstimer i Informationssamlingen, fordi man tilbyder gode opholdsfaciliteter og i øvrigt gode

arbejdsvilkår i form af tilgængelighed af alle materialer, adgang til bibliotekarisk og pædagogisk

vejledning, trådløs internet adgang m.m.

56 Gehl, Jan (2007)

57 Informationssamling findes som et virtuelt sted på to måder. Bibliotekskatalog giver mulighed for at søge

og bestille materialer. Fagsider sætter materialerne i sammenhænge. Ingen af disse ydelser giver mulighed

for brugerinteraktion, og ingen af dem skaber forudsætninger for at brugerne kan mødes i det digitale rum

og dele og kommentere hinandens arbejde. Selvom et digitalt rum sagtens kan fungere som et møderum, er

det svært at skabe forudsætninger for den beskrevne form for brugerskabt værdi, og med CFU’s nuværende

løsninger er det helt umuligt.

28


Nu har jeg identificeret, hvad der giver værdi for brugerne i forhold til ydelsen ophold i

Informationssamling. Det er fysisk formidling af materialer (anvendelsespotentiale), materialernes

opstilling (mental mapping) og andre mennesker i rummet (udveksling som brugerskabt værdi).

Fysisk formidling af materialer

Når man ser på informationssamlingen som et kommunikativ redskab, stiller det spørgsmål sig,

hvem der er afsenderen. Som tidligere omtalt er informationssamlingen et produkt af samarbejdet

mellem CFU’er og forlagene, men hvem af dem der ejer intentionen om anvendelsen af

undervisningsmidler i skolerene?

Som jeg skriver i en af mine modulopgaver: Hvis afsenderen er forlagene, så er formidlingen gennem

informationssamlingen en handling, der er adskilt fra CFU’s andre kommunikative handlinger. CFU så at

sige, ” lægger huset til” (både sit fysiske og sit digitale rum), og overholder de formidlingstiltag, der er

fastslået gennem Informationsaftalen. I fald af, at CFU ses som afsenderen, indgår formidlingen gennem

informationssamlingen i CFU’s samlede formidlingsstrategi. 58

Formidlingshandling afspilles i en informationssamling – derfor vil brugeren altid opleve CFU

som afsenderen. Afsenderspørgsmålet er aldrig blevet verbaliseret, eller på andre måder

eksternaliseret. Når jeg trækker denne dikotomi frem, er det fordi holdningen til spørgsmålet, om

end immanent, har været med til at forme det enkelte CFU’s syn på sin informationsopgave. Disse

forhold vises i nedstående tabel. Tabellen er på ingen måder en afbildning af de virkelige forhold,

men tjener som en forståelsesramme for valg af forskellige praksisser.

Formidling gennem

informationssamling

Forlaget som afsender CFU som afsender

En særskilt opgave uden berøring

med CFU’s andre funktioner og

opgaver

Opgaven indgår i den samlede

formidlingsstrategi på CFU

CFU’s ansvar Forvaltning af samlingen Formidling af undervisningsmidler

Materialevalg Anskaffelsen foregår kun via

Informationsaftalen

Bibliotekarisk

formidling

Pædagogisk

formidling

58 Andreasen: Modulopgave, 2012

På det tekniske plan (klassificering,

indeksering)

Samlingens beholdning er allerede

formidlet gennem sin placering

(indirekte formidling) og som

sådan er ikke genstand for

yderligere formidling. Kan bruges

som et redskab til understøtelse af

andre formidlingshandlinger

Anskaffelsen foregår via

Informationsaftalen og via eget køb

Både på det tekniske og det

personlige plan

Samlingens beholdning er både

formidlingens genstand og redskab

til understøttelse af andre

formidlingshandlinger.

29


Materialernes

tilgængelighed

Opnås ved brugerens adgang til

alle materialer. Brugerens egen

faglighed gør ham i stand til både

at finde det rette materiale, og

vurdere materialets

anvendelsespotentiale i forhold til

eget praksis.

TABEL 1: OVERTAGET FRA MODULOPGAVEN 59

Opnås ved at formidlle

materialernes

anvendelsespotentiale i alle

relevante sammenhænge, med en

ideal om at bringe den rette bruger

i kontakt med rette materiale på

det rette tidspunkt.

Den fysiske formidling kræver først og fremmest tilstrækkeligt med m 2. Det er vigtigt, at man kan

se materielet i en potentielt anvendelsesmæssig kontekst, der giver mening for brugeren. Det

betyder, at man skal kunne se og identificere materialet som enkeltstående og i sammenhæng med

andre materialer og anvendelseskontekster. Derfor skal det være plads nok til, at man kan se det

enkelte materiale i et givet formidlingstiltag (fx en udstilling), og plads og udstyr til at vise

sammenhænge i form af film, hjemmesider, kursusmaterialer m.m.

Eventuelle spildtyper, der forekommer, hænger sammen med det enkelte formidlingstiltag og

løbende forbedringer (kaizen) finder sted fra gang til gang. I de fleste tilfælde er man enig om,

hvad der kan betragtes som spild og skal reduceres. Undtagelsesvis er det arbejdskultur og

værdier i afdelinger i Odense og Vejle, der er bestemmende for, om man anser noget som en

ressourcespild eller en forbedring. En eksempel herom er fysisk mærkning af målgruppe, der

udføres i afdelingen i Odense.

Fysisk bliver materialerne forsynet med en prik, hvis farve signalerer målgruppen 60. Denne

indirekte formidling anses som overforædling i afdeling i Vejle, fordi målgruppen fremgår af den

bibliografiske post. I Odense ser man det som reduktion af spildtype bevægelse, da man ikke

behøver at bevæge sig til søgemaskinen og foretage en søgning på emnet og målgruppen. Dette er

en form for fysisk formidling, der gør brugeren mere selvhjulpen og gør søgevejledningen

overflødig (spørgsmålet om hvad man kan bruge til arbejde med journalistisk genre i 5. klasse kan

hurtigt besvares med ”kig i gruppe 07 og gå efter de gule prikker”).

59 Se note 58

60 Grøn står for indskoling, gul for mellemtrinnet, rød for overbygning og blå for ung/voksen uddannelse

30


FIGUR 8: MÅLGRUPPEN SIGNALERES GENNEM FARVERNE

Disse forskellige holdninger hænger muligvis sammen med, at den tekniske formidling, herunder

målgruppeangivelse, foregår i afdelingen i Odense, hvorfor forsyning med farveprikker ses som

en del af fysisk klargøring og ikke som en ekstra opgave.

Generelt kan man sige, at der er mange gode og virkningsfulde formidlingstiltag i

Informationssamlingen, men de er spredte og somme tider når de slet ikke til brugeren. Flow i

værdikæden kan skabes ved et tæt samarbejde mellem konsulenter, bibliotekstekniske personale,

it-kyndige og kursuspersonale. Det er først og fremmest vigtigt med en indbyrdes

kommunikation, både med henblik til intentioner med den enkelte formidlingsbegivenhed og med

henblik på muligheder, der er tilgængelige: biblioteksteknisk personale ved ikke, hvad

konsulenten anser som fokusområder indenfor faget, eller hvad der findes af tekniske muligheder.

På den måde vil man forbinde de enkelte formidlingsbegivenheder med andre fysiske og digitale

begivenheder, der finder sted på CFU. På den måde vil man også reducere spild i form af ventetid

(det kan gå lang tid fra en konsulents arbejde med et bestemt pædagogisk område indtil det

omsættes til et konkret formidlingstiltag i Informationssamlingen), lager (formidlingsbegivenhed

når slet ikke brugeren, eller der findes kursusmateriale om et emne, som man slet ikke har

medtaget i den fysiske formidling af selv det samme emne) eller den 8. spildtype (uudnyttet viden

hos medarbejderne).

Træk, baseret på efterspørgsel fra brugerne er afhængig af pædagogiske, politiske, lokalpolitiske

og forskningsmæssige kontekster, der har indflydelse på lærernes arbejde. CFU opgaveløsning

indebærer, at man skal være på forkanten med praksis og søge at dække den forventede

efterspørgsel, inden den opstår 61. I lean forstand vil formidlingen i Informationssamlingen

nødvendigvis være ”lager”, men den kan tilpasses efterspørgsel ved at målrette formidlingen

61 I skrevne stund arbejder CFU’s ledelse og personale med regeringens udspil ”Gør en god skole bedre”

http://www.uvm.dk/I-fokus/Goer-en-god-skole-bedrefor at afdække hvordan dette kan udmøntes i

lærernes praksis, og dernæst udvikle tiltag, der kan dække lærernes behov, der forventes at opstå i den

sammenhæng. Efter lean-teori er der tale om spildtype ”lager”, men hvis man ikke opsamler den

nødvendige viden, der gør det muligt at udvikle de rigtige ydelser, vil der opstå spildtype ”ventetid”, som

er meget mere skadelig for både CFU’s konkurrencedygtighed og for samfundet som helhed.

31


udvalgte indsatsområder og medtænke tonegivende pædagogiske og politiske kontekster i sine

formidlingstiltag.

Det vil være interessant at arbejde med formidlingsformer ud fra efterspørgsel fra

læreruddannelsen i UCL. Materialernes anvendelsespotentiale er den vigtigste praktiske formål

med læremiddeldidaktik og CFU’s formidling af netop disse kontekster kan være en oplagt genvej

for, at de studerende undgår transferproblematikken 62 i forhold til, hvordan det indlærte kan

anvendes i praksis. Formidlingsbegivenheder skabt efter studerendes og deres underviseres behov

kan afvikles både ved at eksportere de enkelte tiltag (fx udstillinger) til uddannelsesstedet eller

ved at dele af undervisningen finder sted i Informationssamlingen. Dette vil kræve et målrettet

samarbejde mellem CFU personale og undervisere og bibliotekspersonale på læreruddannelsen,

hvad der i opstarten vil betyde ekstra ressourceforbrug fra begge enheder og kan derfor ikke

sættes i gang uden ledelsesmæssig stillingstagen. Til gengæld vil udvikling af formidlingstiltag

målrettet de studerende være en skridt på vejen mod ”at uddanne de mest eftertragtede

professionsdimittender i Danmark” 63.

Sådan en effektivisering af fysisk formidling i Informationssamlingen (både i forhold til lærere og

til lærerstuderende) vil stille større krav til den enkelte medarbejders professionelle og personlige

evner end det er tilfælde med nuværende løsninger. Det vil være nødvendigt for den enkelte at

afklare egne kompetencer (ved man nok, hvad opgaven går ud på, hvad er det man kan byde med,

er der nogle kompetencer, man har brug for, men mangler), at være i stand til at prioritere

formidlingsopgaven i forhold til sine andre opgaver, at se på sin egen og de andre faggruppes

løsninger ud fra brugerbehov og hele tiden tænke forbedringer og fjernelse af spild. Hvis der

bliver skabt rigtige forudsætninger som udgangspunkt (klare og realistiske mål, relevant feedback)

vil dette bringe den enkelte medarbejder i en arousal tilstand, hvor man er mentalt fokuseret,

energisk og involveret. Ved at øge sin indsats, lære mere og forbedre sig vil medarbejderen opnå

flowtilstand med det fulde engagement. Er målene uafklarede og hvis medarbejderen ikke er i

besiddelsen af evne til at kortlægge egne kompetencer i forhold til opgaven, eller hvis der ikke

findes rammer til den enkeltes opgaveløsning (fx adgang til kompetenceløft) eller prioritering,

risikerer man at den enkelte medarbejder ender i stress.

Opstilling (mapping)

Materialernes opstilling har nødvendigvis en indflydelse på, hvordan en besøgende i samlingen

vil opleve materialernes indbyrdes sammenhæng.

Dette kan forklares med aktør/netværk-teori (AT). Ophavsmand til AT, den franske sociolog og

filosof Bruno Latour forklarer begrebet aktør således: En ”aktør” i AT er en semiotisk definition –

en aktant, dvs. noget, der handler, eller som får aktivitet fra andre. Den indebærer ingen særlig

62 Om transferproblematikken kan ses på

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Hvorfor_er_det_saa_svaert_at_anv

ende_det_man_har_laert.htm eller

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Transfer_mellem_uddannelse_og_

arbejde.htm

63 Se note 50

32


motivation fra menneskelige individuelle aktører eller fra mennesker generelt. En aktant kan

bogstaveligt talt være hvad som helst, forudsat den anerkendes som kilden til en handling.” 64 Med

andre ord indgår mennesker i et netværk med omverden, uanset om de kan kommunikere med

den anden part eller ej. Ifølge AT er alting forbundet, både mennesker (bevidste aktører) og ”ikkemennesker”

(ubevidste aktører) og det er i relationen mellem dem, at handlingen opstår.

Dette er en vigtig tanke: hverken rummet i sig selv eller materialerne og deres opstilling er

neutrale. De interagerer med brugerne (og andre aktører), der opholder sig i rummet, og i den

interaktion opstår der en ny tilstand: brugeren har fået et indre kort over, hvordan materialerne

inden for dette fag hænger sammen. Det sker fordi selve materialernes placering i rummet ”evner”

at få brugeren til at danne sig et visuelt og kinæstetisk overblik over materialerne og de af fagets

facetter, der understøttes ved disse materialer. Det har yderligere en virkning på forståelse af selve

faget: materialerne placeret tæt på hinanden, vil opleves som beslægtede. Hænger dette billede

ikke sammen med brugerens eget billede, vil den opleves af ringe værdi eller som en decideret

forhindring mod at få sine behov dækket.

I CFU’erne er der over årtier ført en intern diskussion om samlingernes opstilling: efter FUIkoder65

eller efter decimalsystem. Fortalere for opstilling efter FUI-koder fremfører argumenter

om at informationssamling ikke er et folkebibliotek, og at et decimalt system egner sig derfor ikke

til opstilling af undervisningsmaterialer. Selvom alle er enige om, at FUI-koder er både

utidssvarende og manglefulde, anses de som en bedre løsning, eftersom de holder materialer om

et fag samlet.

Fortalere for opstilling efter DK5 mener, at også for lærere er det vigtigt, at materialerne er opstillet

efter et system, hvor der er en semantisk relation mellem kategorier/klasser. Argumentation er

desuden, at DK5 systematikken forhindrer ikke, at materialerne er samlet omkring det samme fag,

eftersom man kan lave omplaceringer og særopstillinger.

FUI koder stammer fra Statens Pædagogiske Studiesamling, og senere Forening Undervisnings

Information, som, mens den eksisterede, har udgivet årskataloger over undervisningsmaterialer.

Koder findes stadig i uforandret form og inddateres i bibliografiske beskrivelser som koder om

skoleretning og anvendelse. 66 . FUI-kataloger er udgivet med henblik på at vise, hvilke materialer

64 Latour (2006)

65 http://materialeplatform.emu.dk/hjaelp/fui/OversigtFUIkoder2005.pdf

66 Skoleretning angives med et stort bogstav og der findes følgende retninger: F=Folkeskolekatalog,

G=Gymnasie og HF katalog, E=Erhvervsuddannelserne, V=Ungdoms- og Voksenundervisning og

U=Fremmedsprog. Fremmedsprog er selvfølgelig ikke en særlig skoleretning, men der blev udgivet

kataloger med undervisningsmaterialer til fremmedsprogundervisning, uanset skoleretning. Materialernes

anvendelse kodes med to cifre, der angiver skolefaget (eller området) og en lille bogstav til yderligere

fordeling. Det er lidt tilfældigt, hvilket tal et fag får: overordnet afhænger det af forbogstav på fagets navn,

men der er en vis inkonsekvens: Arbejdsmiljø (02) efterfølges med Biologi (03) og Bygge og anlæg (05) og

videre. Rækkefølgen afbrydes af Informationsteknologi, der har placeret sig mellem Dansk som andetsprog

og Dramatik. Mekanik, transport og logistik samt Service, og Teknologi og Kommunikation har placeret sig

mellem Italiensk (40) og Latin (48). Yderligere fordeling indenfor fagene er tilfældig og nedbryder logiske

relationer. I dansk står 08c for Perioder og forfatterskaber og efter flere andre emner, herunder prøvetekster,

33


Foreningen Undervisnings Information har, og ikke med henblik til at skabe et overblik over

hvordan materialerne anvendes. Der er mange ulogiske valg i kodninger i FUI-kataloger 67,

relationer mellem fagene og mellem emner inden for det enkelte fag er nedbrudt og man kan ikke

indkode alle skolefag. Dette gør FUI-opstillingen stift og vanskeligt at tilpasse brugerens behov.

DK5 systematik er et vidensorganiserende system, hvor der er en semantisk relation mellem

klasserne. Selvom der er en del konsensus i begrebsvalg, placering og systematikkens inddeling, så

viser den en sammenhæng mellem overordnede, underordnede, beslægtede og sammenhængende

klasser. Anvendt uden tilpasninger vil den som opstillingssystem placere materialer, der hænger

sammen i undervisningsøjemed, langt fra hinanden (fx vil lærervejledning til en grundbog i

biologi placeres i 37.14, mens grundbogen vil være placeret under 58).

CFU Fyn har traditionelt haft sine materialer opstillet efter en tilpasset form for DK5 opstilling,

mens CFU Vejle har valgt opstilling efter FUI-koder. Efter sammenlægning har

Informationssamlingen på hver af de to adresser beholdt den oprindelige opstilling. I forbindelsen

med et internt projekt og en flytning har man i Odense yderligere tilpasset sin opstilling, for at

holde materialerne samlet inden for fagene og for at gøre opstillingen fleksibel nok, til at kunne

anvendes uanset rummelige forhold.

Ingen af disse opstillinger bidrager til brugerens mapping af faget i en tilstrækkelig grad, at det vil

tilføre værdien til ydelsen. Både information om hvad vi har af materialer inden for et bestemt fag

(FUI-opstilling) eller information om, hvordan enkelte emner hænger sammen (DK5-opstilling) er i

sig selv uinteressante. Brugeren ønsker at vide, hvad hun kan bruge materialerne til i en given

undervisningssituation. Hvis opstillingen skal give værdi til brugeren, skal den være i stand til at

sætte materialerne i relation til lærernes praksis.

Den tilpasning, der har fundet sted i Informationssamlingen i Odense, kan være et skridt i den

retning. Det første opdelingstrin er efter skolefag/fagområder og det andet efter metagrupper.

Disse metagrupper er udarbejdet efter, på hvilken måde materialerne understøtter læring. Der er

otte metagrupper og nogle af dem er opstillet efter DK5, og andre alfabetisk.

kommer der 08h for Litteraturhistorie. I musik er der en kode for Blokfløjteskole og sammenspil og en anden

for Instrumentskoler og samspil.

67 Se noter 66 og 67

34


Der er følgende metagrupper, der styrer opstillingen i Informationssamlingen i Odense:

Metagruppe Måde, hvormed læringen

understøttes

Lærebogssystemer ”Samlet løsning” indeholdende alt, hvad

man har brug for på vej mod læringsmål i

faget for et bestemt klassetrin.

Karakteriseret ved progression i læring

hvor man kommer fra det nemme til det

svære og gennem delmål til slutmål.

Mærkning og

hyldeopstilling

Alfabetisk efter seriens titel. Inden

for serien er opdeling efter

klassetrin. Opstilling idenfor

klassetrin i rækkefølge: vejledning

– elevens grundbog – elevens

tekstbog – øvelsesmaterialer –

andre materialer

Prøver Evaluering Mærkes 37.11 og de første tre

bogstave på fagets navn (fx 37.11

MAT er matematikprøver)

Fagets metodik Teoretiske, didaktiske og metodiske

værktøjer til læreren

Fagets emner

(supplerende

materialer)

Mærkes og opstilles efter DK5

Læringsmål afgrænses til et enkelt emne. Mærkes og opstilles efter DK5

Konkrete materialer Læring sker ved elevens deltagelse.

Understøtter forskellige læringsstile.

Opstilles alfabetisk efter titlen

Skønlitteratur Understøtter læsning i faget Dansk Opstilles efter DK5 (sk) og efter

målgruppe.

Tilpasset

skønlitteratur

Tilpasset

faglitteratur

Understøtter læsning i

Fremmedsprogundervisning (litteratur på

de respektive sprog) og i Dansk som

andetsprog (litteratur på dansk)

Understøtter læsning

Fremmedsprogundervisning (faglitteratur

på de respektive sprog) og i Dansk som

andetsprog (faglitteratur på dansk)

TABEL 2: OVERSIGT OVER METAGRUPPER

Opstilles efter DK5 mærke i de

respektive fag

Opstilles efter DK5 mærke i de

respektive fag. Mærkes med DK5

efterfulgt af de første tre bogstave

for faget (ENG for Engelsk, TYS

for Tysk, FRA for Fransk og

videre)

Opstillingen efter metagrupper indenfor fagene har stået sin prøve ved den seneste flytning af

samlingen i Odense. Det var nødvendigt at nedbryde samlingen og fordele den over flere lokaler.

Under bestræbelser om at holde beslægtede fag sammen, var det nødvendigt med nogle

særplaceringer. Opstillingen har resulteret i en positiv respons fra brugerne. Den understøtter især

brugernes eksplorative adfærd. Der er dog nogle ulemper i forbindelsen med målrettet søgning.

Skiltning over fagene er tydelig, men skiltning i reolerne er endnu ikke på plads. Det kan forvirre

brugeren, at den samme DK5 mærke kan gælde flere steder (fx tilpasset faglitteratur i Dansk som

andetsprog og i sin oprindelige gruppe). Særplaceringer under et fag er til tider fundet sted pga.

pladsmangel. Visning i bibliotekssystemet kan virke forvirrende, da man ikke kan se faget, men

kun DK5 mærke. (Se figur 9)

35


FIGUR 9: VISNING AF POSTER ER I TILFÆLDIG RÆKKEFØLGE OG VISNING AF DK5 NUMMER ER

IKKE TILSTRÆKKELIG TIL AT VISE MATERIALERNES PLACERING

Uanset den valgte opstilling er visningen af søgeresultat og af materialernes placering en stor

ulempe for brugerne og for personale. Det kræver en stor arbejdsindsats fra brugeren, der alligevel

ikke garanterer et vellykket resultat. Når brugeren opgiver og henvender sig til personale, er den

oplevede irritation allerede høj. Den enkelte medarbejder skal mobilisere både sine faglige og sine

personlige kompetencer for at flytte oplevelsen til den neutrale, eller helst til den positive skala.

For den enkelte medarbejder kan dette ende som en god oplevelse: det er tale om en høj

udfordring, både på det faglige og på det personlige plan, og de fleste gange vil medarbejderen

være tæt på flow oplevelsen, idet hun besidder evner, der skal til. Målet er klart og realistisk (at

dække brugerens behov og flytte hans oplevelse til den positive skala). Grundet sin viden og

erfaring fra utallige lignende situationer har man kompetencer, der matcher udfordringen.

Feedback er umiddelbar (kommer fra brugeren). Belønningen sker både under udførelse af

opgaven, når det hele glider ubesværet, og umiddelbart efter, i form af en taknemlig og glad

bruger. Omvendt er der fare for, at opgaven resultere i en stresset oplevelse, hvis brugeren ikke er

afklaret med sine behov og medarbejderens viden ikke rækker til, eller hvis brugerens oplevede

irritation er så høj, at medarbejderens personlige kompetencer ikke slår til.

I lean forstand er det tale om et stort ressourcespild og forhindring for, at der kan opstå flow i

delprocesser: brugeren er ikke selvhjulpen ved det helt basale, finding og genfinding af materialer.

Serviceydelsen er dårligt designet (se figur 10), idet den på den ene side kræver meget stor

arbejdsindsats og viden fra brugerens side, og samtidigt medfører irritation og negativ oplevelse

fordi resultatet udebliver. Dette er særligt uhensigtsmæssigt i forhold til studerende, fordi det kan

give dem en falsk oplevelse af egen utilstrækkelighed i forhold til sin valgte profession.

36


FIGUR 10: DET KRÆVER TID OG VIDEN AT FINDE UD AF, HVOR MATERIALERNE ER PLACERET.

Opstillingen i Informationssamlingen kan tilføre værdi til brugeren i form af en dybere forståelse

af det enkelte fag, men dette kan ikke opnås ved de eksisterende opstillingssystemer (FUI-koder

eller DK5 systematikken). En god løsning er ”Odense-modellen”, hvor der er udarbejdet

metagrupper med udgangspunktet i materialernes forskellige måder at understøtte læring på. For

at fungere optimalt, kræver det en god skiltning og en betydelig bedre design af søgning og

visninger i bibliotekssystemet.

Ulempen er også, at metagrupperne er på nuværende tidspunkt forbundet med DK5

systematikken, hvad der kan virke forvirrende på brugeren (det samme mærke, placeret flere

steder) eller placerer materialerne ulogisk i forhold til deres anvendelse i det virkelige liv (prøver

mærkes med 37.11 og vil i de fleste tilfælde komme foran andre materialer i faget, mens de i

virkeligheden bruges til allersidst – til evaluering af læringen). Dette kan afhjælpes ved at

udarbejde egen kodning af skolefag og metagrupper. En særlig indsats her vil kræves i forhold til

metagruppen ”fagets emner”. Den vil være vigtig i forståelsen af fagets facetter (hvorfor det vil

give mening at kode de enkelte emner), men der er en udfordring i forhold til begrebsvalg, da

lærerfaget ikke har et decideret fagsprog. Begrebsproblematikken vil jeg uddybe i afsnittet Adgang

til vejledning.

Effektivisering af opstillingen kan opnås ved flere servicedesign. Den ene er udvikling af et

opstillingssystem, der matcher materialernes anvendelse i faget og hvor overblik over

materialernes placering medfører en forståelse for fagets facetter. Designet rigtig vil den gøre

brugeren meget selvhjulpen, hvad der vil frigive medarbejderressourcer. Gør man det ikke, tilfører

ydelsen ikke noget værdi til brugeren (andet end at finde og genfinde materialer), og i værste

tilfælde kan den give en stift og usammenhængende billede over det enkelte fag (FUI-opstilling)

37


eller at man overser brugbare emner (DK5 opstilling). De andre indsatsområder er skiltning og

design af bibliotekssystemet.

Kontakt og udveksling

Når mennesker opholder sig i det samme rum, sker der nødvendigvis forskellige form for kontakt

og dermed udveksling mellem disse mennesker. Som nævnt, er der en stor sandsynlighed til stede,

at denne udveksling tilfører værdi til brugeren, fordi det er tale om brugere med samme

profession, der opholder sig i rummet med lignende mål. Man kan sige, at jo flere brugere til stede

der er, desto mere værdi skaber de for hinanden. Udvekslingen kan ske synkront (når brugerne er

til stede samtidigt) og asynkront (når brugeren efterlader materialer som findes af næste bruger).

Selvom man har målrettet indsatsen for at skabe denne form for værdi ved at skabe gode

opholdszoner og mange sidepladser, kan CFU aldrig have kontrol over det. Besøgsfrekvens

afhænger af andre parametre end selve CFU’s faciliteter. Transporttid er en af de vigtigste faktorer.

Denne faktor kan ikke sættes ud af spillet uden væsentlige omkostninger: man kan oprette flere

informationssamlinger eller man kan oprette mobile informationssamlinger, der jævnligt besøger

kommunerne. Besøgsfrekvens kan øges ved at kombinere flere tilbud: brugeren kan møde med

henblik på et helt andet forbrug, fx motion, og når man nu alligevel er der, benytter man sig og

af Informationssamlingen. Dette løses via indgåelse af partnerskaber med private udbydere:

cafeer, biografer, motionscentre eller indkøbscentre. Den beskrevne løsning foreligger kun

teoretisk, da det vil kræve bygning af helt andre faciliteter, end den, CFU pt. råder over.

Alternativt kan man sætte forskellige events i gang, som tiltrækker publikum.

En mere realistisk måde er at oprette digitale møderum, hvor brugerne kan udveksle viden og

erfaringer omkring materialernes anvendelse. For studerende foreligger muligheden allerede i

form af UCL’s intranet. Den kan tilføres værdi ved indsatsen fra CFU’s konsulenter og

biblioteksteknisk personale (præsentation af materialer og visning af deres anvendelse i

undervisningssammenhænge).

Undervisere kan tilgå EMU-portalen, som er en portal målrettet undervisere og som drives af

Styrelsen for IT og Læring under Ministeriet for Børn og Undervisning 68 men den kan ikke bruges

som det digitale mødested, idet man ikke kan dele og kommentere på hinandens bidrag og forløb.

EMU arbejder lige nu med et nyt design af portalen, men selvom man proklamerer videndeling

som sit mål, kan denne mulighed ikke læses ud fra det beskrevne om det nye design. 69

Der findes ingen portal, hvor både lærer og lærerstuderende har adgang. Digitalt møde mellem

dem vil sandsynligvis give mest værdi for de studerende, men lærerne vil også have mulighed for

at drage nytte af studerendes overvejelser. Enkelte bacheloropgaver og andre opgaver har en

potentiel værdi for en bred lærergruppe, om ikke andet, så på grund af sin aktualitet, men lige nu

er de utilgængelige.

68 http://www.emu.dk/

69 http://www.emu.dk/generelt/omemu/index.html

38


Serviceydelsen ophold i et fysisk rum vil vanskeligt kunne effektiviseres på måder, der medfører

økonomiske besparelser, men effektiviseringer vil højne serviceniveauet og organisationens

målopfyldelse. Desuden vil de have en gavnlig virkning på medarbejdernes engagement.

Adgang til materialer

Adgang til materialer som ydelsen har til formål at skabe mødet mellem brugeren og de rette

materialer. Materialet er ”det rette materiale” når dets umiddelbare anvendelse i egen

undervisning er synlig for brugeren, eller når den kan give ideer til opnåelse af en given

undervisningsmål.

I Informationssamlingen findes der stort set alle undervisningsmidler, der kan købes i Danmark.

Alle titler findes som et stationært eksemplar, der ikke må lånes, men kun gennemses på stedet og

som 2-4 udlånseksemplarer. Lige nu er der 15 485 forskellige titler registreret i

Informationssamlingen i Odense – i alt 169 681 eksemplarer. Det er klart at åben adgang til hylder i

sig selv ikke er tilstrækkelig til at skabe mødet mellem brugeren og materialet. Opstilling af

materialer på en måde, der viser deres relationer og formidling af de relevante sammenhænge,

som materialerne kan indgå i er de tiltag, der skaber værdi for brugeren. Disse tiltag er blevet

omtalt i forrige afsnit.

Brugerne kommer ikke kun for at blive inspireret af materialer, der findes i samlingen. Mange

gange er deres adfærd målrettet: de søger en bestemt titel, eller materialer til et bestemt

undervisningsforløb. Til det formål er der stillet søgemaskiner til rådighed for brugerne. Denne

målrettede søgeadfærd understøttes ved bibliografisk beskrivelse af materialer, herunder

indeksering og klassifikation. Bibliografiske poster hentes fra DBC og beriges med egne emneord,

målgruppeangivelse (klassetrin), placering angivelser m.m. Der er nogle af materialer, der ikke

indgår i Nationalbibliografien og katalogisering/formatering foretages af biblioteksteknisk

personale. Til tider er det hk-personale, der udfører opgaven, enten fordi de mener, at materialerne

skal registreres hurtigst muligt og ønsker ikke at vente på posten, eller fordi opgaven opleves som

prestigefuld, fordi den også formelt kræver høje kompetencer. I den sidste tilfælde kan

medarbejderen opleve arousal tilstand – med en konsekvens for sin mere kompetente kollega, der

får en kedelig opgave, at rette i en fejlagtig post.

Nogle af de fejlagtige poster overlever, især hvis der er tale om stave- og trykfejl eller forkert

kodning (fx sprog eller materialetype), der gør at posten slet ikke kan søges, eller man ikke kan

identificere, at det er det samme materiale, man er i gang med at beskrive. Her er det tale om

spildtype defekt, medførende genbearbejdning – der tit kræver mere tid end at gøre arbejdet fra

starten af. Materialer registreret på sådan en post bliver sjældent reserveret online, hvad der

medfører spildtype lager. Dette er et problem på landsplan og der arbejdes med fælles standarder

for minimumbeskrivelser, som efter oplæring vil kunne udføres også af hk-personale. Dette

arbejde skal muliggøre udveksling af poster mellem landets CFU’er.

Jeg har allerede beskrevet bibliotekssystemets dårlige design i forhold til visning. Søgefunktioner

er ligeledes dårligt designet: der er ingen hjælp at hente i systemet. Det er ikke muligt hverken at

gemme en eller afbryde en søgning. Man kan ikke udføre intervalsøgning, og visse steder ”lover”

systemet handlinger, som man alligevel ikke kan udføre (se figur 11).

39


FIGUR 11: SYSTEMET TILSYNELADENDE GIVER MULIGHED FOR KOMBINERET SØGNING MED TRE

SØGEORD I KOMBINATION "OG", "ELLER", "MEN IKKE". MAN KAN KUN KOMBINERE DE TRE

SØGEORD PÅ DEN SAMME PARAMETER: SØGNING PÅ "ELLER" - "MEN IKKE" VIL UDFØRES SOM

"ELLER" -"ELLER".

For at afhjælpe disse problemer har man udarbejdet en videovejledning70 til brugen af systemet.

På landsplan er der udarbejdet en særlig portal, Mit CFU, der giver mulighed for enklere

søgninger, og hvor man kan gemme materialet i sin kurv, hvorfra man med et enkelt klik kommer

til det samme materiale i DantekBooking.

Værdi i adgang til materialer skabes ved brugerens møde med det rette materiale. Værdikæden

heri består i en kvalificeret bibliografisk beskrivelse, meningsfuld opstilling, formidling i relevante

sammenhænge, adgang til søgefaciliteter, herunder mulighed for at identificere og fysisk finde det

ønskede materialer (visning). Bibliotekssystemet her fremstår som en stor kilde til ressourcespild,

grundet sin dårlige design.

Træk bliver skabt både fra forlagene og fra brugerne, men grundet sin funktion om altid at have

gennemsynseksemplarer til rådighed vil man aldrig kunne undgå lager som spildtype. Løbende

forbedringer skabes i alle værdiskabende tiltag, på nær af bibliotekssystemet. Dog bliver der skabt

forbedringer omkring systemet i form af vejledninger og en særlig portal, som prøver at omgå

systemets indbyggede fejl.

70 http://cfu.ucl.dk/content/dk2/cfu/materialer/materialesamlingerne/brugervejledninger

40


Adgang til vejledning

I Informationssamlingen kan man få vejledning fra pædagogiske konsulenter og fra

biblioteksteknisk personale.

Konsulent vejledning

Pædagogiske konsulenter træffes efter forudgående aftale og vejleder som regel en gruppe af

lærere eller et team. I Landsstandarder 71 defineres formålet med konsulentordning ”at bidrage til

skolens og lærernes overvejelser og kvalificering af deres kerneydelser overfor eleverne, kollegerne, forældrene

og den omgivende forvaltning”. Vejledningen finder sted via etablering af det ”pædagogiske rum”

gennem ansigt-til ansigt kommunikation, telefonisk eller it-baseret kommunikation. Dette rum kan

blive skabt enten efter brugerens initiativ eller efter konsulentens initiativ og kan foregå på CFU,

på en skole, eller i det digitale rum. Konsulentinitieret pædagogisk rum er fx konsulentens

faghjemmesider, der foregår i det digitale rum. Brugerinitierede pædagogiske rum finder sted

både fysisk og digitalt. Vejledninger, der finder sted i Informationssamlingen er brugerinitierede

(træk baseret på efterspørgsel fra brugeren) og omhandler undervisningsmidler og

indholdsrelaterede pædagogiske tendenser.

Behov for konsulentvejledning opstår ofte spontant, og det vil have en stor værdi for brugeren at

have adgang til konsulentvejledning hver gang, de befinder sig i samlingen. Dette vil på sin side

skabe spildtype lager og løses derfor ved digitalt kontakt.

Ydelsen benyttes ikke af lærerstuderende, på nær af sporadiske henvendelser via e-mail. I forhold

til UCL er det muligt at udvikle ydelsen konsulentvejledning, således at den tilfører værdi til både

de studerende og til aftagerne. Der er mange indsatsområder, især i forhold til reformen af

læreruddannelsen 72, her vil jeg nævne to: kompetencer indenfor innovation og entreprenørskab og

studerendes praktik.

Praktik

En af punkter i Aftalen om reformen af læreruddannelsen er en bedre praktik, der før de

studerende forberedt på undervisningssituationen. ”En bedre praktik er en væsentlig del af

undervisningens kvalitet og vil indgå i den kvalitetsudvikling, som udspringer af professionshøjskolernes

udviklings-kontrakter.”, som det står i Aftalen. Der nævnes en række konkrete tiltag, fra

karakterbedømmelse af praktik og krav om praksisforankring af bachelorprojektet til uddannelse

af praktiklærere.

CFU er i besiddelsen af et stort potentiale med henblik på undervisningspraksis. Det vil være

oplagt at målrette ydelsen konsulent vejledning dette område: man kan ansætte konsulenter til

praktikvejlederområdet og CFU konsulenter kan indgå som eksterne undervisere på

læreruddannelsen. En særlig indsatsområde kunne være vejledning i materialernes anvendelse til

de studerende, der skal i praktik. Det vil være gavnligt at samordne indsatsen fra de studerendes

undervisere, praktikvejledere og CFU konsulenter, hvorfor det er hensigtsmæssigt at indgå

partnerskaber, som det foreslås i Aftalen. En sidegevinst vil være et bedre overblik over regionale

behov, hvad der vil sætte UCL i stand til bedre at målrette uddannelsen til de forventede behov

71 http://www.landsstandarder.dk/Paedagogisk_konsulentordning/

72 http://fivu.dk/lovstof/politiske-aftaler/reform-af-laereruddannelsen/Reform%20af%20laereruddannelsen.pdf

41


hos aftagerne. På den måde sikrer man den nødvendige forsyning med lærere, der er i besiddelsen

af de efterspurgte kompetencer.

Innovation og entreprenørskab

Regeringen har lanceret Danmarks innovationsstrategi 73, der skal sikre fremadartet

innovationspolitik. Et af indsatsområderne er, at uddannelsen skal øge innovationskapaciteten. De

fleste af initiativerne er almene, mens de to af dem er direkte rettet mod læreruddannelsen og

lærerprofession. 74

I Aftalen nævnes muligheder for at indarbejde entreprenørskab i læreruddannelsen via

kompetencemålsstyring, ” sådan at lærerne uddannes til at kunne inspirere eleverne i forhold til

entreprenørskab og innovation” samt at der ønskes at mål om øget innovationskapacitet skal indgå i

professionshøjskolernes udviklingskontrakt.

CFU konsulent vejledning omfatter bl.a. innovation som læringsstrategi i undervisningen. Man

kan udvide indsatsen til at omfatte lærerstuderende og udvide initiativer med henblik på lærernes

efteruddannelse. Et indsatsområde kan være vejledning i materialer, der er anvendelige i forhold

til innovation og entreprenørskab, samt at sammensætte innovationsfremmende

undervisningsforløb omkring andre materialer. Man kan udvide CFU konsulentgruppe til at

omfatte undervisere på læreruddannelsen, eller andre professionsbacheloruddannelser, hvor

denne gruppe kan formidle praktiske erfaringer med, hvordan man understøtter innovation i

uddannelsen.

Biblioteksteknisk vejledning

Biblioteksteknisk personale yder vejledning i søgning, benyttelsen af bibliotekssystemet og

materialernes placering.

Et bedre designet bibliotekssystem vil betyde en betydelig reduktion af spild: bevægelse (brugeren

og medarbejderen skal bevæge sig fra søgeskærmen til hylden), ventetid (brugeren venter til

medarbejderen er ledig, og venter til medarbejderen udfører mere komplicerede søgninger) og

defekt (søgningen giver måske fejlagtig resultat, hvorfor den skal ændres og gentages). Det vil

nedsætte ressourceforbrug som helhed fordi brugerne vil kunne gøres selvhjulpne via almindelige

bibliotekstekniske formidlingstiltag.

Emnesøgning udgår et særligt problem. Lærerprofession har ikke en decideret fagsprog, derfor

bliver der opfundet lejlighedsvis begreber med en meget åben betydning (fx ”temabaseret

læsning”) eller med en meget uklar betydning (fx ”forbindere”). Selv begreber, som virker faglige,

kan være åbne. Når brugeren spørger til ”skriveøvelser” skal man afklare, om der menes

bogstavskrivning (fx formskrift eller skråskrift) eller retskrivning (fx diktater) eller tekstskrivning

(genreskrivning). Det kan vise sig, at det drejer sig om motoriske øvelser, altså skrivebevægelser.

73 http://fivu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/ny-ambitioes-innovationsstrategi-skal-sikre-mere-

vaekst-og-beskaeftigelse

74 Initiativ 20 lyder: Understøtte innovation i uddannelsen af lærere og undervisere og initiativ 22: Skabe en

sammenhængende folkeskole med dygtige og selvstændig elever.

42


En målrettet indsats omkring begrebsvalg og udarbejdning af taksonomier vil virke

værdiskabende på flere måder: den vil sikre grundlag til en brugbar emneindeksering, der vil

forøge materialernes søgbarhed, brugerne vil gøres mere selvhjulpne, og der vil skabes et sikkert

begrebsverden, der vil medføre en fælles forståelsesramme for det enkelte fags emner. Det sidste

vil have en værdi for både læreren og for lærerstuderende.

Indsatsen kræver et samarbejde mellem pædagogiske konsulenter og informationsspecialister

(bibliotekarer). Arbejdet omkring begrebsvalg indebærer både afklaring og et begrebs indhold og

”levedygtighed” samt dets forhold til synonymer, overbegreber, underbegreber og beslægtede

begreber. Ydelsen vil tilføres værdi også via aktualitetsdimensionen: når konsulenten sørger for, at

biblioteksteknisk personale kender til de mest brugte begreber i forhold til planlagte

indsatsområder, vil personalet være i stand til at planlægge, hvordan brugerefterspørgsel kan

dækkes. Man vil spare tid angående afklaring af betydningen ved den enkelte brugers

henvendelse.

Konklusion

CFU opgaven er tildelt professionshøjskolerne i Danmark med en forventet kvalitetsløft i lærer- og

pædagoguddannelser, baseret på CFU ’s ekspertise på undervisningsmiddelområdet og en styrket

indsats over for CFU’s brugere, baseret på forskningsbasere professionsudvikling. CFU, der hører

under University College Lillebælt, mangler endnu at synliggøre den værdi, der tilføres

professionshøjskolen ved løsning af CFU opgaven.

CFU opgave, som den er beskrevet i loven, stammer historisk fra brugerskabte løsninger i forhold

til skolernes behov. Udlånsopgaven stammer fra fælleskommunale samlinger, en løsning hvormed

skolerne kunne udvide egnes beskedne materialesamlinger uden at selv skulle investere i

materialer, der blev brugt forholdsvis sjældent. Informationsopgaven stammer fra Skolecentraler,

hvormed man imødekom lærernes behov for kendskab til ny faglig viden og nye

undervisningsmaterialer og hjælpemidler. Konsulentvejledning og kurser er to ydelser, der begge

har sine rødder i skolecentralerne og begge løser informationsopgaven, men i loven er det kun

vejledning, der knyttes til opgaven.

Organisatorisk er CFU en enhed, placeret under Området for læringsressourcer. CFU er blevet til

ved fusion af to selvstændige CFU’er (CFU Fyn og CFU Vejle). Ved fusionen er der ikke sket

organisatoriske ændringer, der vil medføre en fælles opgaveløsning: en funktionsopdelt

organisering med en yderligere geografisk opdeling. Geografisk opdeling vil kunne modsvares

ved dannelsen af multifaglige grupper, hvor arbejdet bliver organiseret omkring enkelte

skolefag/faggrupper/indsatsområder.

I 2010 har daværende regering præsenteret den såkaldte genopretningsplan, der medførte en

nedsætning af bevillinger til CFU med en tredjedel. Dette kræver større effektiviseringer i

opgaveløsning og i den sammenhæng har jeg set på design af de enkelte serviceydelser med

henblik på reduktion af ressourceforbrug og fjernelse af spild på den ene side og på forøgelse af

medarbejdernes engagement på den anden. Jeg har beskrevet nuværende servicedesign og

hvordan de hver især tilfører værdi til brugeren og til UCL. Yderligere har jeg givet forslag til

43


deres tilpasning eller udvikling, med henblik på at tilføre ny værdi eller at fjerne eksisterende

spild.

Ydelse Værdi i nuværende ydelse Udvikling af ydelsen

Ophold i Informationssamlingen

Fysisk formidling Tilstrækkelig plads er

forudsætning for formidling;

indirekte formidling giver

selvhjulpne brugere, forventet

efterspørgsel imødekommes ved at

målrette formidlingen i forhold til

tonegivende pædagogiske og

politiske kontekster.

Opstilling som

mental mapping

Kontakt og

udveksling

Opstilling efter FUI koder holder

materialerne samlet, men giver

intet indblik i faget. Opstilling efter

DK5 giver overblik over relationer

mellem fagenes emner, men kan

opdele faget.

Udveksling har en høj potentiel

værdi, fordi den sker mellem

fagfæller og sker på baggrund af

handlinger med lignende formål.

Kan være tilfældig og svag eller

aftalt og stærk. Transporttid

medvirker at man fravælger fysisk

ophold

Adgang til materialer Et stort antal materialer gøres

tilgængelig ved andre ydelser

(formidling, opstilling),

tilstrækkelige bibliografiske

Ydelsen målrettes

lærerstuderende og udføres ved

eksport af de enkelte tiltag til

seminariet eller ved at dele af

undervisningen foregår i

Informationssamlingen

Opstilling efter et system med

den første opdeling efter fag og

næste opdeling efter udvalgte

metagrupper. Giver en mapping

af faget.

Brugernes ophold i rummet er

forudsætning for at der bliver

skabt værdi. Transporttid som

faktor kan sættes ud af spil ved

betydelige investeringer i mange

informationssamlinger, mobile

informationssamlinger eller

placering af

informationssamlingen i

sammenhæng med andre

faciliteter. Alle disse muligheder

er økonomisk dyre. Mere

realistiske muligheder vil være i

at skabe et digitalt mødested for

lærere og lærerstuderende, hvor

man kan udveksle, dele og

kommentere egne og hinandens

bidrag.

Ydelsen kan tilføres værdi ved at

skabe flow i arbejdsprocessen

(standardisering af bibliografiske

beskrivelser), ved at forsyne

44


Adgang til vejledning

Konsulent

vejledning

Biblioteksteknisk

vejledning

beskrivelser og søge/vise

faciliteter.

Etablering af pædagogiske rum.

Der mangler ressourcer til at

dække efterspørgsel, hvad der

søges opvejet af andre tiltag,

herunder digitalt kontakt.

Omfatter bl.a. vejledning i søgning

og i materialernes placering.

Værdien af ydelsen nedsættes af

dårlige design af bibliotekssystem.

Manglende fagsprog indenfor

professionen skaber forhindringer i

opgaveløsning

TABEL 3: OVERSIGT OVER BESKREVNE SERVICEYDELSER

medarbejderne med nødvendige

kompetencer og ved at skaffe et

bibliotekssystem, hvor

faciliteterne søgning og visning er

godt designet.

Ydelsen kan udvikles med

henblik på læreruddannelsen, og

målrette indsatsen i forhold til

politiske reformer. Eksempler kan

være praktik, hvor man kan

arbejde med konsulenter indenfor

praktikvejlederområdet eller

bruge CFU konsulenter som

eksterne undervisere. En

mulighed er partnerskab med

kommuner og skoler.

Innovation og entreprenørskab

som indsatsområde kan styrkes

ved at konsulentvejledning i

området omfatter de studerende,

ved at man fokuserer på egnede

materialer og forløb, eller ved at

udvide konsulentbistand til at

omfatte undervisere på

professionsbachelorsuddannelser.

Begrebsvalg og udarbejdning af

taksonomier som grundlag til

emneindeksering, der vil forøge

materialernes søgbarhed,

brugerne vil gøres mere

selvhjulpne og skabelse af fælles

forståelsesramme. Udvidelse af

konsulenternes og

informationsspecialisternes

kompetencer.

Effektivisering af CFU opgaveløsning kan opnås ved at skabe mere værdi for brugeren, indføre

løbende forbedringer i opgaveløsning, ved at fjerne spild i arbejdsprocesserne og ved at øge

medarbejdernes engagement. Vejen dertil er omorganisering af arbejdet og udvikling af gode

servicedesign. Nogle af foreslåede tiltag er alt for omkostningsfulde til at være realistiske, nogle er

45


afhængige af leverandører og nogle kræver en større medarbejderindsats eller tilegnelse af

manglende kompetencer.

CFU er i besiddelsen af potentialer, der kan tilføre værdi til både egen opgaveløsning og til

opnåelse af UCL’s mål: det er nødvendigt at CFU organiserer sine handlinger, der mobiliserer og

udnytter disse potentialer til gavn for lærere, skoleelever, lærerstuderende og samfundet som

helhed.

46


Bibliografi

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (17. 05 2010). Erhvervsstyrelsen - publikationer. Hentede 21. 12 2012 fra

Servicedesign -Vejen til enkle løsninger:

http://www.erhvervsstyrelsen.dk/publikationer/ER/servicedesign/kolofon.htm

Andreasen, E. (2012). Formidling under forandring. Modulopgave i Formidling i det fysiske og det

digitale rum. København: IVA.

Csikszentmilalyi, M. (2007). Flow og engagement i hverdagen. Dansk psykologisk forlag.

Flyvbjerg, B. (2009). Samfundsvidenskab som virker: hvorfor samfundsforskningen fejler, og hvordan man

får den til at lykkes igen. Akademisk: København.

Forligskredsen bag læreruddannelsen. (01. 06 2012). fivu.dk. Hentede 31. 12 2012 fra Aftaletekst:

Reform af læreruddannelsen: http://fivu.dk/lovstof/politiske-aftaler/reform-aflaereruddannelsen/Reform%20af%20laereruddannelsen.pdf

Gehl, J. (2007). Livet mellem husene. Arkitektens Forlag.

Huber, J. (2011). Lean Library Management: Eleven Strategies for Reducing Costs and Improving Services.

Neal-Schuman Publishers, Iinc.

Jacobsen, D. I., & Thorsvik, J. (2008). Hvordan organisationer fungerer. København: Hans Reitzels

forlag.

Latour, B. (2006). Vi har aldrig været moderne. København: Hans Rietzels Forlag.

Nielsen, B. (2010). Vurdering af læremidler i praksis. København: UCC.

Nielsen, S. L., Kluver, K., Evald, M., & Bager, T. (2009). Entreprenørskab i Teori og praksis: Paradokser i

spil. Iværksætterakademiet IDEA; Syddansk Universitetsforlag.

Professionshøjskoler - University Colleges Danmark. (13. 03 2011). Teori i praksis - praksis i teorien

2011 - 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i

professionsbacheloruddannelserne. Hentede 31. 12 2012 fra UC-DK: http://www.ucdk.dk/da/politik-og-viden/publikationer

Professionshøjskoler - University Colleges Danmark. (21. 04 2012). Reformen af læreruddannelsen er

en milepel i nyere uddannelseshistorie. Hentede 31. 12 2012 fra UC-DK - Pressemeddelelser:

http://www.uc-dk.dk/da/presse-og-nøgletal/pressemeddelelser

Skot-Hansen, D., Hvenegaard Rasmussen, C., & Jocumsen, H. (2010). En ny model for

folkebiblioteket i viden- og oplevelsessamfundet. I S. f. Medier, Folkebiblioteket i

videnssamfundet (s. 91-94). København: Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Styrelsen for Bibliotek og Medier. (2010). Folkebiblioteket i videnssamfundet: Rapport fra Udvalget om

folkebibliotekerne i vindssamfundet. Hentede 27. 12 2012 fra Styrelsen for Bibliotek og medier:

47


http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_v

idensamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf

Undervisningsministeriet. (24.. februar 2005). Lov om ændring af lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om

mellemlange videregående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige

andre love på Undervisn. Hentede 10.. december 2012 fra Retsinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=91140

Undervisningsministeriet. (2011). Bekendtgørelse om Centre for Undervisningsmidler. Hentede 21. 12

2012 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135349

Liste over figurer

Figur 1: Design af serviceydelser er en cyklisk proces ......................................................................... 8

Figur 2: Illustration af flow-begrebet: mødes man af meget høje udfordringer, men er i besiddelsen

af evner til at imødekomme dem, oplever man flow ........................................................................... 13

Figur 3:Model for folkebibliotekets funktioner i viden- og oplevelsessamfundet (SKOT-HANSEN,

HVENEGAARD RASMUSSEN OG JOCHUMSEN, 2010) ......................................................... 19

Figur 4: CFU opgave retter sig mod lærernes praksis ....................................................................... 21

Figur 5: nuværende struktur ............................................................................................................. 24

Figur 6: Arbejdet kan organiseres omkring fag/fagområder .............................................................. 25

Figur 7: En indirekte og svag kontakt kan have værdi for brugeren ................................................. 28

Figur 8: målgruppen signaleres gennem farverne ............................................................................. 31

Figur 9: Visning af poster er i tilfældig rækkefølge og visning af DK5 nummer er ikke tiltrækkelig

til at visne materialernes placering .................................................................................................... 36

Figur 10: Det kræver tid og viden at finde ud af, hvor materialerne er placeret. .............................. 37

Figur 11: systemet tilsyneladende giver mulighed for kombineret søgning med tre søgeord i

kombination "og", "eller", "men ikke". Man kan kun kombinere de tre søgeord på den samme

parameter: Søgning på "eller" - "men ikke" vil udføres som "eller" -"eller". .................................. 40

Figur 2 udarbejdet efter Csikszentmihalyi (2007)

Figur 3 dump screen fra:

http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_v

idensamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf

Figurer 10 og 11 dumpscreen fra

http://cfuuclweb.dantekdrift.dk/libraryweb/simpel.aspx?bibID=alle

48


Bilag liste

Bilag 1: Analyse af Centren for Undervisningsmidler: Udarbejdet af The Boston Consulting Group

for Finansministeriet og Undervisningsministeriet: Rapport, Juni 2010 http://historik.ucdk.dk/da/images/stories/effektiviseringsprojekt_2012_14/bcg_cfu_rapport.pdf

(set 02.01.2013)

Bilag 2: University College Lillebælt: hjemmeside. Adgang: http://ucl.dk/ (set 02.01.2013)

Bilag 3: University College Lillebælt, Center for Undervisningsmidler: hjemmeside. Adgang

http://cfu.ucl.dk/ (set 02.01.2013)

Bilag 4: UC-DK: rektorkollegiet: hjemmeside. Adgang http://www.uc-dk.dk/da/ (set 02.01.2013)

Bilag 5: University College Lillebælt: Organisationsdiagram. Adgang http://ucl.dk/wpcontent/uploads/2012/01/Organisationsdiagram_nov-2012.pdf

(set 02.01.2013)

Bilag 6:EMU Danmarks undervisningsportal - CFU Danmark. Et Landsdækkende samarbejde.

Adgang http://cfu.emu.dk/ (set 02.01.2013)

Bilag 7: CFU Landstandarder: Adgang http://www.landsstandarder.dk/ (set 02.01.2013)

Bilag 8: Lov om ændringer af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående uddannelser,

lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på

Undervisningsministeriets område. Adgang:

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=24885 (set 02.01.2013)

Bilag 9: Forslag til Lov om ændringer af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående

uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på

Undervisningsministeriets område. Bemærkninger til lovforslaget. Adgang:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=91140 (set 02.01.2013)

Bilag 10: Aftale om genopretning af dansk økonomi, Maj 2010. Adgang

http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/05/~/media/Files/Nyheder/Pressemed

delelser/2010/05/Aftale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_geno

pretning_af_dansk_oekonomi_250510.ashx (set 02.01.2013)

Bilag 11: Videncenter for Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøviden.dk – Lean: hjemmeside. Adgang:

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Lean (set 02.01.2013)

Bilag 12: Ministeriet for Børn og Undervisning: Fælles Mål. Adgang:

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/Faelles-Maal (set 02.01.2013)

Bilag 13: Bekendtgørelse af lov om centre for undervisningsmidler m.v. Adgang:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135349 (set 02.01.2013)

Bilag 14: Informationsaftalen. Adgang:

http://materialeplatform.emu.dk/hjaelp/fui/informationsaftale2012.pdf (set 02.01.2013)

49


Bilag 15: Undersøgelsen om brugertilfredshed. Adgang:

http://cfu.ucl.dk/content/dk2/cfu/om_cfu/er_du_tilfreds_-_resultat (set 02.01.2013)

Bilag 16: University College Lillebælt – Strategi 2020. Adgang:

http://esdhweb.ucl.dk/208879.UCL%20strategi%202020.pdf (set 02.01.2013)

Bilag 17: Oversigt over FUI-katalogernes inddeling. Adgang:

http://materialeplatform.emu.dk/hjaelp/fui/OversigtFUIkoder2005.pdf (set 02.01.2013)

Bilag 18: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser – Pressemeddelelser

– Ny ambitiøs innovationsstrategi skal sikre mere vækst og beskæftigelse. Adgang:

http://fivu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/ny-ambitioes-innovationsstrategi-skal-sikremere-vaekst-og-beskaeftigelse

(Set 01.02.2013)

Bilag 19: Aftaletekst – Reform af læreruddannelsen / Forligskredsen bag læreruddannelsen.

Adgang: http://fivu.dk/lovstof/politiske-aftaler/reform-aflaereruddannelsen/Reform%20af%20laereruddannelsen.pdf

(set 01.02.2013)

50

More magazines by this user
Similar magazines