M-biblioteker og deres brugere - Forskning

pure.iva.dk

M-biblioteker og deres brugere - Forskning

[Skriv tekst]

Speciale på masteruddannelsen i biblioteks- og

informationsvidenskab

Det Informationsvidenskabelige Akademi

Oktober 2012

M-biblioteker og

deres brugere

Af Marianne Dybkjær

Vejleder: Haakon Lund


M-biblioteker og deres brugere

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 4

Opbygning af opgaven ...................................................................................................................................... 5

1.0 Indledning .................................................................................................................................................... 6

1.1 Problemformulering ................................................................................................................................ 6

1.2 Opgavens fokus ....................................................................................................................................... 6

1.3 Mobile grænseflader vs. webversioner .................................................................................................... 6

1.4 Definitioner og afgrænsninger ................................................................................................................. 7

1.5 Kort om metoden ..................................................................................................................................... 7

1.6 Fakta om smartphones ............................................................................................................................. 7

1.6.1 Hvad er en smartphone? ................................................................................................................... 7

1.6.2 Tal ..................................................................................................................................................... 8

1.7 Brugeradfærd på mobiltelefonen ............................................................................................................. 8

1.8 Bibliotekernes løsninger ........................................................................................................................ 10

1.8.1 Hvad kan bibliotekerne opnå ved at udvikle mobile løsninger? ..................................................... 10

1.9 Strategiske og tekniske samarbejdsprojekter i bibliotekerne ................................................................. 11

2.0 Metode ....................................................................................................................................................... 11

2.1 Gennemgang af udvalgte sites ............................................................................................................... 11

2.2 Brugerundersøgelse ............................................................................................................................... 12

2.3 Brugeradfærd ......................................................................................................................................... 12

2.4 Brugernes forventninger til mobile tjenester ......................................................................................... 12

3.0 Diskussion af metodevalg .......................................................................................................................... 13

3.1 Spørgeskemaundersøgelse ..................................................................................................................... 13

3.2 Overvejelser og fravalg ......................................................................................................................... 14

3.3 Fokusgruppeinterview ........................................................................................................................... 15

3.3.1 Workshops og brugertests i projektet ”BibMobil” ......................................................................... 15

3.3.2 Fokusgruppeinterview i projektet ”Formidling på mobile platforme” ........................................... 16

4.0 Brugeradfærd ............................................................................................................................................. 16

4.1 Mobiltelefonen er personlig................................................................................................................... 16

4.2 Korte, opslagsagtige tjenester ................................................................................................................ 17

4.3 Mobiltelefon - web ................................................................................................................................ 17

4.4 Kontekstuelle behov .............................................................................................................................. 17

4.5 Delkonklusion – brugernes adfærd på mobilen ..................................................................................... 21

5.0 Brugernes forventninger til indhold på mobile biblioteksløsninger .......................................................... 22

1


M-biblioteker og deres brugere

5.1 BibMobil-projektet ................................................................................................................................ 22

5.2 Projektet ”Formidling på mobile platforme” ......................................................................................... 23

5.3 Væk fra ”på farten ” .............................................................................................................................. 25

5.4 Udenlandske undersøgelser af brugeres forventninger .......................................................................... 26

5.4.1 University of Texas – krav til bibliotekets katalog ......................................................................... 26

5.4.2 Edinburgh University – funktioner og muligheder i en mobil bibliotekstjeneste ........................... 27

5.4.3 M-library project............................................................................................................................. 28

5.5 Delkonklusion – hvad vil brugerne have? ............................................................................................. 30

6.0 Usability og brugervenlighed på mobilen.................................................................................................. 30

6.1 Jakob Nielsens heuristikker ................................................................................................................... 30

6.2 Mobil usability ....................................................................................................................................... 33

6.3 Persuasive design ................................................................................................................................... 33

6.3.1 Oversigt over Fogg’s persuasive principper ................................................................................... 35

7.0. Gennemgang af udvalgte bibliotekers mobile sites .................................................................................. 36

7.1 Opsamling på gennemgangen ................................................................................................................ 38

8.0 Responsive webdesign ............................................................................................................................... 38

9.0 Anbefalinger .............................................................................................................................................. 43

10.0 Konklusion .............................................................................................................................................. 44

10.1 Et site – flere platforme ....................................................................................................................... 45

10.2 Strategisk og teknisk samarbejde ........................................................................................................ 45

10.3 Perspektivering .................................................................................................................................... 45

Litteratur .......................................................................................................................................................... 47

2


Bilag

Bilag 1: Gennemgang af udvalgte bibliotekers sites

Bilag 2: Spørgeskema, inkl. resultater

Bilag 3: Mobile.TING strategi

M-biblioteker og deres brugere

Bilag 4: Projektet ”Formidling på mobile platforme”s personas-beskrivelser

3


M-biblioteker og deres brugere

Abstract

Formålet med specialet var at undersøge hvilken brugeradfærd der kendetegner brugen af mobile

grænseflader, specifikt smartphones, og hvilke forventninger brugere har til biblioteksløsninger på mobile

grænseflader. På baggrund af disse undersøgelser og en gennemgang af udvalgte danske bibliotekers mobile

løsninger udarbejdes en liste over anbefalinger til mobile biblioteksløsninger.

Brugeradfærden er belyst gennem en række undersøgelser, hvori man primært gennem

dagbogsundersøgelser har analyseret brugeres adfærd i forbindelse med løsning af informationsbehov på

mobiltelefonen.

Den mobile brugers adfærd adskiller sig fra brugeradfærden på web-grænseflader på flere punkter.

Mobiltelefonen er i højere grad personlig – man har den altid på sig - , der er mindre skærmstørrelse til

rådighed og interaktionsteknikkerne er anderledes. Brugen af mobiltelefonen er i høj grad kontekstuel. Det

vil sige at faktorer som geografisk placering, social sammenhæng og tidsmæssige faktorer spiller ind, når det

drejer sig om at få løst informationsbehov på en smartphone.

Brugernes forventninger til bibliotekernes løsninger er primært dokumenteret gennem to danske

undersøgelser og tre udenlandske. De to danske undersøgelser er gennemført i folkebiblioteksregi, mens de

tre udenlandske er gennemført på britiske universiteter med universiteternes studerende som målgruppe.

Brugernes forventninger til bibliotekers mobile løsninger afhænger i høj grad af om de har en smartphone og

i mindre grad af brugerens alder. Forventningerne peger både i retning af at man gerne vil have funktioner af

opslagsagtig karakter, som er hurtige at løse, og funktioner, der tager udgangspunkt i brugerens aktuelle

kontekst, fx et kort over biblioteket.

Gennemgangen af udvalgte bibliotekers mobile løsninger gennemførtes på baggrund af Jakob Nielsens

heuristiske retningslinjer og B.J. Fogg’s persuasive principper. Jeg valgte Nielsens heuristikker, da de er

bredt anerkendte og udarbejdet på baggrund af flere års brugerundersøgelser. De persuasive principper som

fx reduction og suggestion, forekommer relevante i forbindelse med mobile løsninger, da de kan bruges til at

lette brugerens arbejde, fx ved at minimere indtastningsarbejde eller komme med et handlingsforslag på det

rette tidspunkt.

Gennemgangen viste, at bibliotekerne i nogle tilfælde stadig tænker i web-løsninger på det mobile site og

ikke tager hensyn til, at mobiltelefonen ikke blot har en mindre grænseflade, men også andre former for

interaktionsteknikker, og at brugerne bruger mobiltelefonen på en anden måde, end de bruger en pc.

Responsive webdesign er behandlet ganske kort. I responsive webdesign udvikles et site, så det vises i en

tilpasset udgave, uanset hvilken platform (web, tablet-pc, mobiltelefon) man vælger.

Konklusionen på specialet er at brugernes adfærd og forventninger ændrer sig i takt med den teknologi de

har til rådighed. Det betyder at ansvarlige for løsningerne fortsat skal undersøge adfærd og forventninger for

at have så megen viden som muligt om den målgruppe de udvikler til.

4


M-biblioteker og deres brugere

Opbygning af opgaven

I indledningen formuleres formålet med specialet og problemformuleringen præsenteres. Indledningen

omfatter derudover afgrænsninger og definitioner, fakta om brug af smartphones og korte introducerende

afsnit om metode og brugeradfærd.

Metoden uddybes i afsnit 2.0 Metode, som efterfølges af et afsnit om overvejelser om og kritik af anvendte

og fravalgte metoder, 3.0 Diskussion af metodevalg.

Herefter følger afsnit 4.0 Brugeradfærd, hvori jeg nærmere analyserer karakteristika for brugeres adfærd og

informationsbehov på mobiltelefoner.

I afsnit 5.0 Brugernes forventninger til indhold på mobile biblioteksløsninger, analyseres gennem danske

og udenlandske studier hvilke forventninger og ønsker brugere har til biblioteksløsninger på mobiltelefoner.

Som optakt til min gennemgang af en række udvalgte mobile bibliotekssites, gennemgås usability på mobile

grænseflader og persuasive principper i afsnittet 6.0 Usability og brugervenlighed på mobilen.

Gennemgangen præsenteres i afsnit 7.0. Gennemgang af udvalgte bibliotekers mobile sites.

Responsive webdesign er en måde at udvikle webløsninger på, så man kun behøver udvikle et site til flere

platforme. Det kan være ganske interessant for udviklere af mobile grænseflader og er derfor også beskrevet

her i afsnit 8.0 Responsive webdesign.

I afsnit 9.0 Anbefalinger præsenteres en liste over anbefalinger til bibliotekers mobile sites. Anbefalingerne

er udarbejdet på bagrund af den opnåede viden i de foregående afsnit samt mine egne – såvel profesionelle

som private - erfaringer med mobile sites.

Konklusionen på specialet gives i afsnit 10.0 Konklusion. Her besvares problemformuleringen og de

vigtigste pointer i opgaven præsenteres. Endvidere giver jeg bud på fremtidsperspektiver og forslag til

uddybende aktiviteter med afsæt i specialets konklusion.

5


M-biblioteker og deres brugere

1.0 Indledning

Formålet med dette speciale er at undersøge om eksisterende biblioteksløsninger på mobile grænseflader, i

dette tilfælde med fokus på smartphones opfylder brugernes behov og forventninger. Flere

systemleverandører/biblioteker tilbyder en mobil løsning, hvor brugerne kan udføre nogle eller alle af de

funktioner der findes på webversionen.

Jeg vil give et overblik over dels hvordan brugerne løser informationsspørgsmål og i øvrigt agerer på mobile

grænseflader i almindelighed, dels hvilke krav og forventninger brugerne har til mobile biblioteksløsninger i

særdeleshed.

På denne baggrund vil jeg udarbejde et sæt anbefalinger for biblioteker der skal i gang med at udvikle mobile

løsninger.

1.1 Problemformulering

Problemformuleringen for opgaven er derfor:

Hvilken brugeradfærd kendetegner brugere af mobile tjenester?

Og med baggrund i den viden:

Hvilke typer indhold og hvilke funktioner er relevante for brugerne på bibliotekers

løsninger på smartphones?

1.2 Opgavens fokus

Jeg vil i opgaven fokusere på smartphones, da udbredelsen af dem øges markant (IDC, 2011) og det primært

er denne platform, der udvikles til. Det er naturligt at beskæftige sig med brugervenlighed i forbindelse med

brugernes oplevelse af de mobile løsninger, men mit fokus vil i højere grad være på brugernes forventninger

til og vurdering af de løsninger de præsenteres for. Jeg vil dog bruge usabilitymetoder som udgangspunkt for

at identificere eventuelle problemområder, som senere undersøges nærmere.

1.3 Mobile grænseflader vs. webversioner

Via mit arbejde i DBC, hvor jeg arbejder med såvel mobile grænseflader som usability, er jeg blevet

opmærksom på og optaget af de muligheder en mobil grænseflade giver biblioteksbrugere. Jeg vil senere

komme nærmere ind på hvordan såvel brugeradfærd som grænsefladedesign på mobilen adskiller sig fra

web-miljøet. For selv om der umiddelbart er tale om de samme funktioner er der markante forskelle på

brugeradfærd på smartphones og webgrænseflade.

Jeg fokuserer på de mobile sites, altså de mobile versioner af webløsningerne. De mobile sites er ofte

udviklet på baggrund af webløsningerne og ofte ud fra en tanke om at man skal kunne det samme på mobilen

som på webløsningen. Når man ser på brugeradfærden kan man stille spørgsmålstegn ved, om man skal

tilbyde de samme løsninger på mobiltelefonen som man gør i web-løsningen.

Det er vigtigt at forholde sig til den specifikke platform, mobiltelefonen er. Selv om den har computerens

funktioner, er den væsentligt anderledes end en computer – både med hensyn til grænseflade og

brugssituation. Grænsefladen er begrænset til en lille skærm og brugssituationen er præget af at

mobiltelefonen altid er nærværende til forskel fra en pc. Fx er brugen af smartphones er langt mere

6


M-biblioteker og deres brugere

kontekstafhængig end brug af pc, og det må nødvendigvis afspejle sig i de løsninger brugerne tilbydes. Dette

belyses nærmere i afsnittet om brugeradfærd.

Mobilen har begrænset skærmstørrelse og selv om den i stigende grad bruges som pc er den måske stadig

bedst egnet til korte operationer. Hvilket biblioteksindhold egner sig til smartphones? Er det kerneydelserne

som søgning og bestilling? Eller er det de mere ”bløde” og inspirationsagtige funktioner som brugernes

anmeldelser og Andre der har lånt-poster?

1.4 Definitioner og afgrænsninger

Specialet drejer sig kun om smartphones, så når begreberne ”mobiltelefon” eller ”mobile grænseflader”

bruges, drejer det sig udelukkende om smartphones.

Begrebet smartphones dækker alle telefoner af den type – det er altså ikke en undersøgelse af specifikke

typer smartphones’ tekniske egenskaber.

Jeg beskæftiger mig ikke med informationsarkitektur på mobile grænseflader i dette speciale. Det kunne i

anden sammenhæng være relevant at undersøge informationsarkitektur-elementers anvendelse på mobile

grænseflader, da man kunne forestille sig at fx labelling (navngivning) er relevant også på de mobile

grænseflader.

I min gennemgang har jeg ikke forholdt mig til tilgængelighedsproblemer for handicappede brugere.

1.5 Kort om metoden

Som indledning gennemfører jeg en gennemgang af udvalgte bibliotekssites ud fra usability- og persuasive

principper. Der er ikke tale om en egentlig heuristisk inspektion, men jeg bruger Nielsens metode til at få et

overblik over de udfordringer brugerne kan komme ud for. (Nielsen, 2005)

Det empiriske materiale i min gennemgang af brugeradfærd er tre studier af adfærd og informationsbehov

hos udvalgte mobiltelefonbrugere. Studierne beskrives nærmere i Metode-afsnittet.

Det empiriske materiale i gennemgangen af udvalgte mobile løsninger er mobile sites udarbejdet af

Silkeborg Bibliotekerne, Københavns Biblioteker, Biblioteket Sønderborg og Århus Kommunes Biblioteker.

Jeg har valgt at fokusere på mobile sites fra folkebiblioteker.

For at belyse udviklingen i de tilbud bibliotekerne tilbyder og brugernes forventninger til dem inddrager jeg

udover relevant litteratur to fokusgruppeinterviews. Det ene er gennemført af BibMobil-projektet i 2010,

mens det andet er gennemført af projektet Formidling på mobile platforme i 2012.

Overvejelser og beskrivelse af metoden uddybes i afsnit 2.0 Metode.

1.6 Fakta om smartphones

1.6.1 Hvad er en smartphone?

En smartphone er en telefon der har funktioner, man kender fra computeren, fx email og internetbrowser.

Den bruger et styresystem, oftest Android eller IOS. Man betjener den ved at røre ved felter på grænsefladen

– på den såkaldte touchscreen. (Den Store Danske, 2010)

7


M-biblioteker og deres brugere

1.6.2 Tal

I 2012 havde 50 % af alle danske familier en eller flere smartphones.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 229, 1. maj 2012.

Brugen af telefonen har ændret sig de sidste år. Danmarks Statistik har undersøgt hvordan brugen af

forskellige funktioner på mobiltelefonen har udviklet sig 2009-2011:

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2011

Som det fremgår er fx brugen af internet steget med 11 procentpoints fra 2010 til 2011.

1.7 Brugeradfærd på mobiltelefonen

Mobiltelefonen har de senere år gennemgået en udvikling fra alene at være en telefon til samtaler og smsbeskeder

til smartphones, som stort set kan det en computer kan: Bruges til at gå på internettet med, tjekke

og sende e-mails, bruge sociale tjenester (FB, Twitter mm) og apps, afhængig af styresystemets udbud.

8


M-biblioteker og deres brugere

Mulighederne for at skabe meningsfulde og omfattende tjenester øges i takt med kendskab til mulighederne

og at smartphones-kvaliteten bliver bedre og bedre. Skærmene bliver større og i bedre opløsning, prisen for

datatrafik falder eller kan fastlåses i abonnementet og brugernes krav til udbud og kvalitet af tjenester øges i

samme takt.

Der er dog stadig begrænsninger i forhold til en pc: Skærmstørrelsen, indtastning i inputfelter er sværere på

en telefon og man kan befinde sig i situationer, der kræver særlig stabilitet, fx under transport.

Hvor brugeradfærd på mobilen før var præget af at man brugte den til handlinger der kunne afsluttes hurtigt

ser det nu ud til at telefonen i højere grad bruges i stedet for pc’en. (Church, 2011)

Det hænger selvfølgelig sammen med den øgede kvalitet, men også med at telefonen oftere end pc’en er lige

ved hånden. Den opfylder et krav om bekvemmelighed – man har den alligevel hos sig i sofaen, i køkkenet –

hvor som helst. Størrelsen gør den egnet til at have med overalt, og flere og flere behov kan opfyldes på

telefonen.

B.J. Fogg mener at den mobile enhed som fx smartphonen har udpræget persuasive egenskaber – netop fordi

vi altid har den hos os. I et interview fra 2010 omtaler B.J. Fogg det retoriske begreb Kairos som essentielt,

når vi taler om tjenester på mobile enheder. Kairos handler om at give brugeren den rette information/forslag

på det rette tidspunkt. I Persuasive design kaldes dette begreb ”Suggestion”.

(Wilson, 2010)

Jf. afsnittet om brugeradfærd ved vi at der er forskel på hvordan brugerne bruger pc/telefon:

Telefonen bruges oftere end pc’en til at løse kontekstbaserede behov:

Geografisk: Vejviser, hvad ligger i nærheden

Tidsmæssig: Behovet er akut og forventes løst umiddelbart – fx åbningstider, er der åbent lige nu?

Social: Brugere er ofte sammen med nogen, når de bruger telefonen

(Church, 2011)

Så der er altså en væsentlig forskel på brugeradfærden på web og mobil grænseflade - også selv om der er

tale om de samme funktioner.

9


M-biblioteker og deres brugere

1.8 Bibliotekernes løsninger

Flere biblioteker har mobile services – apps eller mobile webløsninger.

Nogle biblioteker udvikler selv deres løsninger, mens fx de biblioteker der er en del af Ting-samarbejdet,

baserer deres løsninger på Ting-konceptets fælles grænseflade.

Kort om Ting-samarbejdet: Ting-samarbejdet er et åbent community med disse visioner:

At skabe og dele relevante digitale løsninger og resultater for biblioteker, museer, andre

kulturinstitutioner og deres slutbrugere.

At skabe relationer til andre lande og domæner og herigennem udbrede resultaterne hertil

At skabe og dele udviklingskraft og blive en del af relevant udvikling i andre Communities.

At agere åbent og fremme Open Source og Open Content

At frigøre informationer og systemer og synliggøre viden og placere dem i en kontekst, der giver

mening for slutbrugerne

(Fra Ting-communityets hjemmeside, ting.dk)

I Ting’s mobile del, Mobile.TING, har man fastlagt en fælles strategi for udviklingen af mobile

biblioteksløsninger til danske biblioteker. I strategien hedder det bl.a.:

”Mobile.TING skal på brugernes foretrukne mobile platforme være udgangspunkt for fremme af oplysning,

uddannelse og kulturel aktivitet i sammenhænge, der for brugerne, i tid og sted, er relevant og

vedkommende. Med anvendelse af mobile.TING som platform vil de enkelte biblioteker eller tredjepart kunne

implementere mobile grænseflader, så biblioteket er til rådighed og synlig for brugerne 24/7. Dermed vil

Mobile.TING bidrage til at understøtte og højne bibliotekernes image som ’full blown’formidlere.”

Mobile.TING vil især være den konceptuelle løsning og ikke i så høj grad den tekniske:

”Afledt af dette brugsmønster og af udviklingen på markedet generelt, eksisterer der særlige forventninger

om intuitivt interface-design og sømløse tjenester. Et dilemma der kan skabe særlige udfordringer for

bibliotekernes mobile formidling er, at det vil skabe forvirring og mistillid, hvis det ikke er samme indhold,

der er tilgængeligt mobilt. Desuden erstatter mobile apparater for nogle brugere helt konventionelle pc'er.”

(Mobile TING strategi, bilag 3)

Mange mobile løsninger vil på trods af forskellen på den mobile og webgrænsefladen gerne have alle

webbens muligheder med. Det kan diskuteres om det er hensigtsmæssigt. Som det fremgår af afsnittet om

brugeradfærd er der bestemte karakteristika for den mobile brug, så spørgsmålet er om det ikke betyder, at

løsningerne skal være forskellige.

1.8.1 Hvad kan bibliotekerne opnå ved at udvikle mobile løsninger?

Hvorfor er det overhovedet interessant for bibliotekerne at beskæftige sig med mobile grænseflader? Er der

blot tale om en anden teknologi, hvor man kan publicere websitets indhold? Bibliotekerne har allerede

websites, hvor man kan finde åbningstider, nyheder, lånerstatus, søge og bestille materialer mm. Spørgsmålet

er om man på trods af at brugssituationen er så meget anderledes skal arbejde på at gøre mobilgrænsefladen

så meget lig webversionen som muligt – eller om man skal fokusere på løsninger der er specifikt egnede til

den mobile grænseflade.

10


M-biblioteker og deres brugere

Ved at udvikle gode mobile løsninger kan biblioteket muligvis få nye brugere og opnå en tættere kontakt

med de eksisterende. De gode mobile løsninger kan være nye tjenester udviklet specielt til mobilen, og det

kan være løsninger udviklet i responsive webdesign, som viser de samme elementer på mobiltelefonen som

på webversionen. Responsive webdesign er nærmere beskrevet i afsnit 8.0 Responsive webdesign.

1.9 Strategiske og tekniske samarbejdsprojekter i bibliotekerne

Der er iværksat flere strategiske og udviklingssamarbejder i biblioteksregi med fokus på mobile løsninger,

fx:

Mobile.TING, der har til formål at udvikle en formidlingsplatform for de deltagende biblioteker

Formidling på mobile platforme, der har til formål at evaluere eksisterende løsninger og komme

med forslag til fremtidige løsninger, bl.a. via arbejdet med de konceptideer, der er omtalt i afsnit 5.0

Brugernes forventninger til indhold.

BApps, der har til formål at skabe en platform og en forretningsmodel for udvikling af mobile apps i

bibliotekerne.

På forskningsbiblioteksområdet er der i 2011 gennemført en forundersøgelse af mobile applikationer.

Formålet var ”at evaluere mobile grænseflader til forskningsbiblioteker, så det kan afgøres i hvilken

udstrækning, og hvordan forskningsbibliotekerne selv skal udvikle mobile applikationer.”

I arbejdet deltog Aalborg Universitetsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, DTU Bibliotek, Syddansk

Universitetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. (Kryger Hansen, Karsten et al., 2011)

2.0 Metode

Overordnet er den anvendte litteratur i specialet er fremfundet via søgninger i ACM Digital Library, IVA’s

bibliotekskatalog og bibliotek.dk.

2.1 Gennemgang af udvalgte sites

Jeg gennemfører en indledende undersøgelse af brugervenligheden på udvalgte sites ud fra heuristiske og

persuasive principper. Det skal understreges, at dette ikke er at betragte som en heuristisk inspektion. En

heuristisk inspektion ville kræve brug af flere evaluatorer. Jeg bruger blot retningslinjerne som udgangspunkt

for en kritisk gennemgang af udvalgte mobilsites med henblik på at undersøge de mobiles sites’

brugervenlighed og usability.

Specialets fokus er på brugssituationen og brugeradfærd, så derfor har jeg valgt at bruge Jakob Nielsens

heuristiske retningslinjer, da de er baseret på flere års brugerundersøgelser. (Nielsen, 2005). Udover de

webrettede retningslinjer vil jeg også inddrage Jakob Nielsens mobile usability-retningslinjer. (Nielsen,

2011).

Med hensyn til persuasive principper vil jeg bruge Foggs 7 principper for persuasive design. (Fogg, 2003)

Fogg har udarbejdet persuasive principper for mobile sites, som jeg også vil anvende i gennemgangen. De

persuasive principper inddrages, fordi jeg vurderer, at flere af principperne, fx tunneling, suggestion og

reduction, vil være relevante i en mobil løsning. Se en nærmere beskrivelse af Nielsens retningslinjer og

Foggs persuasive principper i afsnit 6.0 Usability og brugervenlighed på mobilen.

11


M-biblioteker og deres brugere

2.2 Brugerundersøgelse

På baggrund af de identificerede problemområder i ovenævnte gennemgang udarbejdede jeg en

brugerundersøgelse af hvordan brugerne vurderede nogle af de eksisterende mobile bibliotekstjenester.

Brugerundersøgelsen gennemførtes som en spørgeskemaundersøgelse.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i en 2-ugers-periode i foråret 2012 og blev distribueret til

brugerne via to biblioteker, der anbragte et link til undersøgelsen på bibliotekets hjemmeside.

Spørgeskemaet er udarbejdet i programmet Relationwise og indeholdt 13 spørgsmål, inkl. tre spørgsmål af

demografisk karakter. Spørgsmålene er bygget op med både kvalitative og kvantitative svarmuligheder, idet

der ved næsten alle spørgsmål var mulighed for at uddybe svaret i et tekstfelt.

Spørgeskemaundersøgelsen gav knap 20 besvarelser ud af en ukendt population. Men da populationen kan

være identisk med antallet af brugere af Kolding og Københavns biblioteker er det for få besvarelser til at der

kan udledes noget generelt på baggrund af undersøgelsen.

Jeg vurderede at jeg ikke kunne bruge resultatet af spørgeskemaundersøgelsen til en generel vurdering af

brugere af mobile bibliotekssites. Resultaterne fra undersøgelsen vil derfor blive inddraget hvis de kan

understøtte andre undersøgelsesresultater.

2.3 Brugeradfærd

Min undersøgelse af brugeres adfærd på smartphones er baseret på en række undersøgelser, fremfundet via

søgning i ACM Digital Library, IVA’s bibliotekskatalog og bibliotek.dk.

Undersøgelserne er gennemført i 2008-2012.

Jeg har taget udgangspunkt i følgende undersøgelser:

Karen Church og Nuria Oliver: Understanding Mobile Web and Mobile Search Use in Today’s Dynamic

Mobile Landscape.

Church bruger dagbogsundersøgelsen som metode og kombinerer den med individuelle interviews. Hendes

undersøgelse omfattede 18 deltagere, som var mellem 19 og 47 år og aktive smartphonebrugere. (Church,

2011)

Mauro Cherubini et al: Barriers and bridges in the adoption of today’s mobile phone contextual services.

Cherubinis undersøgelse er en kombination af feltstudie og dagbogsundersøgelse med 8 deltagere.

Deltagerne var mellem 21 og 37 år og smartphonebrugere. (Cherubini et al., 2011)

Timothy Sohn et al.: A Diary Study of Mobile Information Needs.

Sohns undersøgelse var en dagbogsundersøgelse med 20 deltagere mellem 19-58 år, som var

mobiltelefonbrugere på flere niveauer – fra nybegyndere til avancerede brugere. (Sohn et al., 2008)

2.4 Brugernes forventninger til mobile tjenester

Med henblik på at undersøge brugeres forventninger og ønsker til mobile tjenester har jeg udvalgt to danske

undersøgelser, der er gennemført med to års mellemrum: Fokusgruppeundersøgelser i projekterne

”BibMobil” og ”Formidling på mobile enheder”.

12


M-biblioteker og deres brugere

I projektet ”BibMobil” afholdt man i 2010 4 workshops med det formål at kortlægge brugssituationer og

brugernes ønsker til mobile bibliotekstjenester. De 4 workshops blev gennemført med brugere i alderen 13-

39 år. Brugerne blev opdelt i hold efter aldersgruppe:

13-16-årige

17-24-årige

25-39-årige

I hver workshop blev brugerne præsenteret for ideer man skulle forholde sig til. Workshoppen blev

gennemført med både interview og kortsortering.

I projektet ”Formidling på mobile platforme” afholdt man i 2012 workshops med to fokusgrupper med i alt

18 deltagere.

Projektet kalder grupperne i deres workshops for fokusgrupper. Fremgangsmåden ligner

fokusgruppeinterviews – derfor forholder jeg mig til dem som sådan, selv om projektet kalder dem

workshops.

Den ene fokusgruppe bestod overvejende af en persona-type, projektet kalder Videnssøgeren. Videnssøgeren

er nysgerrig og ”Søger hele tiden efter ny viden og bygger ny viden på den eksisterende” og har ”behov for

at kunne søge inspiration, græsse og afdække interesseområder”. Aldersmæssigt var deltagerne i gruppen

mellem 18-60 år.

Den anden fokusgruppe bestod udelukkende af repræsentanter for personatypen Arbejdsbier. Arbejdsbien

bruger ”… det fysiske bibliotek som arbejdsplads” i en kortere periode, hvor der er fokus på et specifikt

emne, fx i forbindelse med studier. Vil gerne arbejde isoleret og mener deres emne er så specielt at

biblioteket ikke kan hjælpe dem. Aldersmæssigt var deltagerne i denne gruppe ikke repræsentative for

bibliotekets brugere, da der manglede ældre brugere.

Det fremgår af rapporten fra de afholdte workshops, at der i de to målgrupper var en overvægt af

uddannelsessøgende og brugere med faglige uddannelser.

Personas-beskrivelserne er hentet fra projektbeskrivelsen i ”Formidling på mobile platforme”. (Bilag 4)

3.0 Diskussion af metodevalg

3.1 Spørgeskemaundersøgelse

Jeg valgte at bruge spørgeskemaundersøgelse som metode til indsamling af data om brugernes vurderinger af

deres biblioteks mobile site. Metoden blev valgt fordi jeg vurderede det var en overskuelig metode at få en

mængde målbare data på, og fordi jeg ville have svar på hvilke funktioner brugerne prioriterede som vigtigst.

Hvis jeg ville undersøge hvordan brugerne håndterer funktionerne på mobiltelefonen eller lign, ville en

kvalitativ metode som fx tænke-højt-test være mere velegnet. Desuden er spørgeskemametoden ikke

tidskrævende for brugerne og de er ikke forpligtet af et personligt møde.

Spørgeskemaundersøgelsen bestod af 13 spørgsmål, hvoraf tre var af demografisk karakter: Køn, alder,

postnummer.

Inden offentliggørelsen fik jeg sparring og gennemførte pilottest af spørgeskemaet med kolleger på DBC.

13


Se hele spørgeskemaet i bilag 2.

M-biblioteker og deres brugere

Respondentgruppen forventede jeg skulle være slutbrugere på Billund, Kolding, Århus og Københavns

biblioteker. Spørgeskemaet skulle formidles via et link på bibliotekernes hjemmesider.

Bibliotekerne i Kolding, Århus, Billund og København blev bedt om at offentliggøre linket til spørgeskemaet

deres hjemmeside i en 2-ugers periode. København og Kolding svarede positivt, Århus negativt og

Billund hørte jeg ikke fra. Århus bibliotek har en beslutning om ikke at lægge spørgeskemaer på deres

hjemmeside.

Disse biblioteker var udvalgt, fordi de er med i Ting-samarbejdet og derfor har grænseflader dannet i samme

koncept – respondenterne ville dermed afgive svar på et i udgangspunktet ensartet grundlag.

Metoden er usikker, fordi man ikke på forhånd kender respondentgruppen og kan regne med at der kommer

svar nok til at give et pålideligt resultat. Jeg ved heller ikke hvor stort udgangspunktet er, da jeg ikke har

kunnet få oplyst hvor mange brugere der er af den mobile løsning.

Derudover giver spørgeskemaundersøgelsen i høj grad kvantitative data. Man får ikke brugerens spontane

reaktioner, ligesom risikoen for at man svarer ”pænt” er til stede. Grunden til at jeg har valgt metoden er at

kvantitative data er lettere at bearbejde end kvalitative, fordi de er så afgrænsede og kan bearbejdes

automatisk.

I alt 56 personer har åbnet spørgeskemaet og mellem 3 og 21 har svaret på min. et af spørgsmålene.

Variansen skyldes at det ikke var obligatorisk at svare på spørgsmålene. Det er langt færre svar end jeg

havde forventet. Der kan være flere grunde til at der ikke var flere der svarede:

Meget tyder på, at brugerne ikke længere er så interesserede i at svare på net-undersøgelser. På

bibliotek.dk gennemfører vi hvert år en brugerundersøgelse. For 4-5 år siden fik vi omkring 4.000

besvarelser, men i 2011 besvarede kun 1.200 spørgeskemaet. Det er blevet så let at lave disse

undersøgelser, så mange websites laver dem, og derfor klikker brugeren dem væk, når de dukker op

på skærmen.

Populationen er måske ikke større. Jeg har ikke kunnet få oplyst hvor mange, der bruger Københavns

eller Koldings bibliotekers mobile site.

Linket til spørgeskemaet kan være druknet i de andre informationer på bibliotekernes site

Mange af svarmulighederne var ikke obligatoriske

Der var ingen form for lokkemad i form af en præmie

I dette tilfælde ville en mere pågående markedsføring af spørgeskemaet måske også have givet flere svar,

ligesom flere obligatoriske svarmuligheder havde givet flere svar.

3.2 Overvejelser og fravalg

Med henblik på at gennemføre en egentlig brugertest overvejede jeg at gennemføre en tænke-højt-test, hvor

brugerne gennemfører en række opgaver og undervejs siger hvad de tænker, fordi man her får brugernes

spontane reaktioner, mimik og kropssprog.

Jeg fravalgte den undersøgelsesmetode, fordi jeg ville have respondenternes holdninger til forskellige typer

af konkrete funktioner og ikke en egentlig brugertest – derfor vurderede jeg at en undersøgelsesform med

kvantitative data var bedst egnet.

14


M-biblioteker og deres brugere

Derudover har jeg via mit arbejde i DBC erfaringer med, at nogle af de brugere der tilmelder sig til testen

ikke dukker op. Derfor vurderede jeg at metoden var for usikker. En af fordelene ved en tænkehøjttest i

forhold til en spørgeskemaundersøgelse er at respondenterne er kendte og at man på den måde kan sikre sig

at de er repræsentative for den brugergruppe, man vil undersøge. Ved en spørgeskemaundersøgelse har man

ikke samme kontrol, og det skal naturligvis indgå i databehandlingen.

Jeg fravalgte en dagbogsundersøgelse af samme grund: At risikoen for ikke at få brugbare svar er for stor.

Fordelen ved en dagbogsundersøgelse er - udover den kendte respondentgruppe - at deltagerne selv kan

vælge tidspunktet for at besvare undersøgelsen og at de kan besvare undersøgelsen mens de er i deres eget

miljø. Men ulempen kan så til gengæld være at de ikke svarer.

I afsnittet om brugeradfærd har jeg taget udgangspunkt i tre dagbogsundersøgelser, to af dem er kombineret

med interviews og feltundersøgelser. Det kan være en svaghed at undersøgelserne ikke omfatter et større

antal brugere og at svarene ikke er givet umiddelbart og spontant, men er bearbejdet af respondenten, som

måske endda helt har udeladt mindre flatterende svar.

3.3 Fokusgruppeinterview

Tidligt i specialeskrivningen planlagde jeg at gennemføre et fokusgruppeinterview af en gruppe unge på 19-

20 år.

Formålet var at generere en diskussion af funktioner og prototyper på mobile biblioteksløsninger.

Fokusgruppeinterviewet som metode kan gennemføres mere eller mindre stramt. I den stramme model styres

interviewet af moderatoren ud fra på forhånd formulerede spørgsmål, mens den løsere model i højere grad

styres af deltagerne selv efter at moderatoren har åbnet seancen med et eller flere åbne spørgsmål. Den

stramme model egner sig bedst til interviews, hvor der er fokus på indholdet, mens den løsere model er

velegnet hvis man vil undersøge den sociale interaktion mellem deltagerne i gruppen.

Jeg ville have brugt fokusgruppen dels til en diskussion af hvilke biblioteksfunktioner, deltagerne bruger på

mobiltelefonen, dels til en udveksling af ideer til nye bibliotekstjenester. Til inspiration for ideudvekslingen

var det min plan at vise forskellige eksempler på nuværende biblioteksløsninger i papirudgaver, så deltagerne

kunne se på dem, sende dem rundt til hinanden og sammenligne dem med hinanden og derefter drøfte

funktioner og løsninger. Fokusgruppen ville også kunne have været rammen for udveksling af erfaringer og

ideer i en gruppe, der aldersmæssigt, socialt og uddannelsesmæssigt er homogen.

Men af forskellige, primært tidsmæssige grunde, lykkedes det ikke at gennemføre et fokusgruppeinterview.

3.3.1 Workshops og brugertests i projektet ”BibMobil”

Projektet BibMobil afholdt i 2010 4 workshops med det formål at kortlægge brugssituationer og brugernes

ønsker til mobile bibliotekstjenester. De 4 workshops blev gennemført med brugere i alderen 13-39 år. Det

vil sige, at der var fokus på yngre brugere, hvilket kan have påvirket udfaldet af testen. Det viste sig dog i

løbet af testen at det snarere var teknologien og ikke brugerens alder der havde indflydelse på vurderingen af

funktionerne.

Projektet kaldte deres test for en workshop og derfor har jeg anvendt den term. Men da der var en

interviewguide som udgangspunkt for workshoppen og ikke en konkret opgave at løse, falder testen inden

for rammerne af et fokusgruppeinterview.

15


M-biblioteker og deres brugere

3.3.2 Fokusgruppeinterview i projektet ”Formidling på mobile platforme”

Jeg inddrog projektet Formidling på mobile platformes fokusgruppeinterview til belysning af brugerønsker

til mobile tjenester.

De to brugergrupper var som før nævnt koncentreret om hver sin persona. Projektet tager selv forbehold for

sammensætningen og nævner fx at der i gruppen af Arbejdsbier især manglede repræsentanter fra den ældre

aldersgruppe. (Workshop omkring koncepter, s. 5). De to workshops blev gennemført ud fra en

interviewguide med en række spørgsmål pr koncept. Spørgsmålene handlede meget konkret om brugernes

syn på de enkelte koncepter, men lagde ifølge projektleder Karen Thomsen fra Silkeborg bibliotek også op til

en åben diskussion brugerne imellem. Det vil sige at der var tale om en stram model, jf. Bente Halkiers

definition af fokusgruppeinterviews (Halkier, 2002, s. 44). Ifølge Bente Halkier er en stram model velegnet,

når fokus er på indholdet af diskussionen og ikke på den sociale interaktion (Halkier, 2002, s. 44). Der er dog

den risiko ved gruppeinterviews, at ikke alle deltager i lige så høj grad som man ville gøre i individuelle

interviews. I den forbindelse kan det være en fordel, at deltagerne ligner hinanden eller måske endda kender

hinanden i forvejen.

Fokusgruppeinterviewet er velegnet til erfaringsudveksling, inspiration eller idegenerering mellem

deltagerne. Formen kan være mere eller mindre løs og mere eller mindre styret. Modellen er i dette tilfælde

relativt stram. Der var på forhånd udarbejdet interviewguide med detaljerede spørgsmål og man ønskede et

konkret udbytte af interviewet.

I andre tilfælde ville man bruge fokusgruppeinterviewet til en iagttagelse af den sociale interaktion mellem

deltagerne og knap så meget fokus på det konkrete indhold.

Jeg har i en mailkorrespondance med Karen Thomsen fra Silkeborg Biblioteker spurgt til deres brug af

fokusgruppemetoden. På spørgsmålet om valget af fokusgruppe som metode svarede Karen Thomsen, at man

har valgt fokusgruppeinterviewet, fordi man får

”…en blanding af erfaringer og diskussioner – enkeltstående interviews vil nemt betyde at personen gør

mere for at ’please’ end når man skal fortælle, forklare i en gruppe.”

4.0 Brugeradfærd

Der er helt åbenlyst forskel på at bruge en smartphone og en pc. Smartphonen kan være i en lomme og er

altid med, pc’en er (mere) stationær. Den begrænsede skærmstørrelse må formodes at være en barriere for

nogle brugssituationer, samtidig med at smartphonens konstante nærvær på den anden side kan betyde at den

bruges oftere og i andre situationer end en pc.

I dette afsnit vil jeg ved at inddrage relevante undersøgelser uddybe karakteristika for brugeradfærden på en

mobiltelefon i forhold til på en computer.

4.1 Mobiltelefonen er personlig

Brugeradfærden på en smartphone er anderledes end på en pc. Det skyldes dels smartphonens fysiske

fremtoning og de begrænsninger, den giver, dels det faktum, at telefonen altid er med os – den er i høj grad

blevet en personlig ting. Det betyder at den både giver begrænsninger og nye muligheder i forhold til

computeren.

16


M-biblioteker og deres brugere

Mobiltelefonen er personlig. Mobiltelefonen tilhører oftest kun en person, mens en computer kan deles af

flere. Det gør, at mobiltelefonen opfylder flere personlige behov – den fungerer som ”concierge”.

(Zhuang et al., 2011)

4.2 Korte, opslagsagtige tjenester

På mobiltelefonen kan man købe billetter til toget, mens man er på vej til toget. Når man står på perronen og

konstaterer, man bliver forsinket, finder man kontaktinformation på den man skal mødes med og sender

besked om at man er forsinket. Mens man er i toget, kan man tjekke nyheder, mails, spille, læse e-bøger,

høre musik mm. Det vil sige at mobiltelefonen kan bruges til de korte, hurtigt afsluttede tjenester og i ”den

lille tid”, fx i toget.

4.3 Mobiltelefon - web

Scott Weiss har sammenlignet brugen af desktop og mobiltelefon. Udfordringen for designere er ifølge ham,

at mobiltelefonen er håndholdt og derfor skal kunne fungere i situationer, der kan være distraherende pga.

støj, transport eller lign.

Mobile grænseflader skal derfor designes for ”users on the go”. (Weiss, 2002) Opgaver skal kunne løses

hurtigt

Weiss giver et eksempel på hvordan hhv. computer og mobiltelefon bruges: På computeren sammenligner

man priser på flybilletter og reserverer dem, mens man på mobiltelefonen tjekker status på en specifik

flyrejse. Eller man læser filmanmeldelser og ser et klip fra filmen på pc’en, mens man fra mobiltelefonen

bestiller billetter til forestillingen. Det vil sige at smartphonen bruges til de korte, hurtigt afsluttede

handlinger, mens pc’en højere grad bruges til handlinger, der kræver fordybelse. (Weiss, 2002)

Eksemplet holder dog ikke helt i dag, da man på mange smartphones vil kunne udføre fx den

sammenligning, Weiss nævner. Men det understreger den nævnte forskel på brugssituationen: På

computeren kan man fordybe sig, mens man bruger telefonen til de hurtige opslag og opgaver, der hurtigt

kan afsluttes.

4.4 Kontekstuelle behov

Flere undersøgelser peger på at brugen af mobiltelefonen er kontekstuel, altså udløst af den situation eller

placering, man aktuelt er i. (Zhuang et al., 2011)

Sohn definerer på baggrund af resultaterne i undersøgelsen 4 kontekstuelle faktorer, som udløser

informationsbehov. Det er

Aktivitet. Fx Hvordan bliver vejret i weekenden?

Lokation. Fx Hvor er det nærmeste bibliotek eller boghandel?

Tid. Fx Hvornår lukker posthuset?

Samtale. Fx Hvad døde Bob Marley af og hvornår?

(Sohn et al., 2008, min oversættelse)

Cherubini et al (2011) undersøger hvilke menneskelige behov der afføder kontekstuelle behov og tager

udgangspunkt i Maslows behovspyramide. Cherubinis undersøgelse havde til formål at undersøge grunde til

accept eller afvisning af en række kontekstuelle mobile applikationer. En række brugere beskrev deres

17


M-biblioteker og deres brugere

informationsbehov og hvilken situation, behovet opstod i. Cherubini analyserede behovene ud fra niveauerne

i Maslows behovspyramide

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Abraham_Maslow, 27102011

18


M-biblioteker og deres brugere

Studierne fandt at de behov respondenterne havde angivet modsvarede behov i Maslows model:

Niveau i Maslows pyramide Andel af fund Eksempel

Niveau 5 (behov for

selvaktualisering eller

selvrealisering)

58 % Fx underholdning,

kommunikation, finde en lokation

hvor en bestemt service kan

Niveau 4 (behov for selvrespekt 4%

købes, lokalhistoriske facts

Fx at kunne huske en bestemt

og anerkendelse)

restaurant

Niveau 3 (sociale behov) 17% fx at finde nære venner/familie

Niveau 2 (følelsesmæssige eller 21% Fx at finde ud af hvor man er,

sikerhedsbehov)

finde den næste bus, få hjælp til at

opklare et problem som er knyttet

til den geografiske placering

Cherubini har opdelt respondenternes informationsbehov i disse 4 kontekster:

Kontekst Informationsbehov

Spatio-terminal Behov opstået ud fra den aktuelle geografiske placering, fx

transportinformation, lokalisering af personer

Activity Fx planlægning af aktivitet, anbefalinger

Social Interaktion med andre personer på tværs af afstande, tilføje nye personer til

netværk

Personal Overvågning af egen fysisk aktivitet, huskehjælp, underholdning til den lille

tid

Cherubini undersøgte også hvilke barrierer deltagerne i hans undersøgelse oplevede i forbindelse med at

bruge mobile tjenester. Nogle af barriererne var af sikkerhedsmæssig art (B1, B2), andre manglende

kendskab til tjenesten (B3, B4) og andre bekymring for konsekvenserne ved at bruge den (B5, B6,B9).

Nr. Type af barriere

B1 Tillid. Fx mangel på tillid til anbefalinger

B2 Privatliv. Manglende kontrol over personlige data.

B3 Popularitet. Man bruger ikke en ikke-populær service, fx et socialt netværk med ukendte

deltagere.

B4 Sværhedsgrad: Problemer med at forstå hvordan en tjeneste bruges

B5 Pinlighedsfaktor. Man vil ikke eksponere brugen af en bestemt tjeneste

B6 Informationoverload. Frygt for at tilmelding resulterer i megen unyttig information

B7 Nytteværdi. Manglende fordele

B8 Personalisering. Data fra servicen matcher ikke brugerens behov, fx tilbud.

B9 Potentiel fare. Farligt at bruge tjenesten, fx i trafikken.

(Cherubini et al., 2011)

19


M-biblioteker og deres brugere

En undersøgelse af Sohn et al. offentliggjort i 2008 bekræfter at informationsbehov der søges løst på

mobiltelefonen overvejende er kontekstbaserede. 72 % af de adspurgte angav at deres behov var affødt af

den kontekst de befandt sig i. (Sohn et al., 2008)

Karen Church (Church et al., 2011) har i 2011 undersøgt 18 testbrugeres mobile adfærd. Hendes

undersøgelse modererer opfattelsen af at mobiltelefonen bruges ”on the go”. Smartphonen gør, at man nu i

højere grad bruger den derhjemme – det er nemmere end at starte pc’en, og mobilen har man hos altid hos

sig. Det og dens høje tekniske kvalitet gør at den er attraktiv til de korte informationsbehov.

I hendes undersøgelse var 70 % af respondenterne på job eller hjemme, dvs. ikke udendørs eller under

transport, da de brugte mobilen.

Næsten 50 % var sammen med nære venner, familie eller partner, kun knap en tredjedel var alene.

30 % havde et akut informationsbehov og ville have det løst umiddelbart.

I samme undersøgelse analyserede Church de motivationsfaktorer, der lå bag respondenternes

informationsbehov. Hun peger på følgende:

At være opdateret, fx på mail, Facebook mm. – 48%

Planlægning, fx at finde vej, trafikforhold, vejviseroplysninger – 25%

Underholdning, fx slå tiden ihjel mellem to aktiviteter – 13%

Social kontakt, fx opdatere Facebook-status, gå på Skype mm – knap 10 %

Nysgerrighed, fx gå på IMDB for at opklare et filmspørgsmål – knap 5%

Undgå social kontakt, fx ved at se travlt optaget ud – 0,4%

Churchs undersøgelse peger således på at mobiltelefonen bruges til korte og konkrete informations- eller

underholdningsbehov – og til at gemme sig bag

Denne tendens – altså at bruge mobiltelefonen til korte, konkrete informationsbehov – bekræftes også af

Timothy Sohn et al. Sohn har opdelt respondenternes informationsbehov i kategorier. De oftest

forekommende behovskategorier er

Trivia (svarer til Nysgerrighed hos Church)

Directions (svarer til Planlægning hos Church)

Point of interest (svarer til Planlægning hos Church)

Friend info (svarer til Social kontakt hos Church)

Shopping (fx eksakte prisinformationer)

Sohn undersøgte også, hvorfor informationsbehov, der kunne løses på mobilen, ikke blev løst. De tre

vigtigste grunde var

Ikke så vigtigt at det var tiden værd (35%)

Ingen internetadgang (23%)

Vidste ikke hvordan det kunne løses (23%)

(Sohn, 2008)

Det sidste svar tyder på, at mange brugere ikke kender de muligheder deres mobiltelefon giver dem.

Sandsynligvis er det tal anderledes i dag, hvor smartphonen med app-muligheden er meget mere udbredt end

20


M-biblioteker og deres brugere

i 2008, hvor Sohns undersøgelse fandt sted. Men det betyder ikke, at alle brugere er helt klar over, hvad de

kan bruge deres telefon til.

Hinze et al. har i en dagbogsundersøgelse fra 2010 undersøgt hvilke informationsbehov brugere forsøger at

få løst på mobiltelefonen. I undersøgelsen skulle brugerne beskrive deres informationsbehov, tid, sted og i

hvor høj grad deres informationsbehov var knyttet til lokation og næste aktivitet. Også Hinze fandt at

informationsbehovene i høj grad blev udløst af kontekstuelle faktorer med vægt på to typer af behov:

Problem-løsende og geografiske, fx Hvad koster en Gibson-guitar og Hvor er Pumice Cafe? (Hinze, 2010)

Silkeborg bibliotek har i en brugerundersøgelse analyseret brugernes forventninger til en mobil

bibliotekstjeneste. Undersøgelsen omtales nærmere i afsnittet ”Bibliotekstjenester”, men det er i forbindelse

med brugeradfærd vigtigt at understrege et par af undersøgelsens pointer:

Brugernes ønsker til fremtidig brug af mobilen afspejler, at de ikke vil have noget imod at bruge avancerede

funktioner som internet, GPS og andre teknologier, hvis blot tilbuddet er relevant og billigt. Brugerne går

efter indholdet og ikke efter teknologien.

Brugernes overordnede ønske til brug af mobiltelefon som enhed er:

”At kunne bruge mobilen som én enhed i stedet for at have både kamera, mp3, iPod, kalender og evt. pc”

”Mobil læser man ikke på i længere tid, men kan godt skimme en tekst.”

(Silkeborg Bibliotekerne og Statsbiblioteket, 2010)

Så brugerne er klar til at bruge mobiltelefonen til meget mere, men begrænses dels af en telefon med lille

skærm og en formodning om at det er for dyrt at bruge internettet på telefonen. Formodentlig har det ændret

sig nu i 2012, da mange flere har en smartphone med en større skærm, og det er blevet billigere at bruge

nettet på telefonen.

4.5 Delkonklusion – brugernes adfærd på mobilen

Cherubini, Sohn, Church og Hinze peger på nogenlunde enslydende tendenser med hensyn til indfrielse af

informationsbehov på mobilen. Det er informationsbehov, der er korte og konkrete og ikke kræver en

fordybende søgemæssig adfærd, jf de konkrete eksempler i artiklerne. Church peger på, at telefonen i højere

grad bruges som afløser for pc’en derhjemme og på jobbet.

I undersøgelserne understreges den sociale kontekst. Flere af respondenterne var sammen med andre, da

informationsbehovet opstod.

En anden vigtig kontekstuel faktor er tid. Mobiltelefonen bruges ofte til fx at undersøge åbningstider og

tjekke transporttider. Den sidste væsentlige kontekstuelle faktor er aktivitet, fx tjek af vejrudsigt i forbindelse

med en given aktivitet.

Ifølge Giles Colborne er brugerne drevet af et emotionelt behov – de vil ”use the app for a reason”

(Colborne, 2011, s. 32)

Selv om studierne peger på at telefonen i stigende grad anvendes som afløser for pc’en er der stadig faktorer

der adskiller telefonen fra pc’en – som jeg også redegør for i afsnittet om usability - og som derfor kræver

speciel hensyntagen af designere:

Den begrænsede skærmstørrelse

Indtastning i inputfelter er sværere på mobilen og bør erstattes af valgmuligheder

”Fat finger-problemet” – links og taster kan være svære at ramme

21


Lysforhold/kontrast

Ringe plads til fx hjælpetekster

M-biblioteker og deres brugere

Men det skal understreges at smartphonens karakteristika også åbner muligheder for helt nye tjenester med

udgangspunkt i den kontekstuelle brugeradfærd. Det kunne være tjenester, der er baseret på

brugernes geografiske placering, fx find nærmeste bibliotek

tid, fx rejseplansopslag

social kontekst, fx svar på diskussionsemner

Løsninger på mobiltelefonen bør derfor være udviklet med mobiltelefonens karakteristika i baghovedet, så

der allerede i udviklingsprocessen tages højde for ulemper og fordele ved den mobile grænseflade.

5.0 Brugernes forventninger til indhold på mobile biblioteksløsninger

I dette afsnit vil jeg gennem undersøgelser af brugernes forventninger til mobile bibliotekstjenester påvise, at

den øgede brug af smartphones har ændret brugernes krav og ønsker til bibliotekerne.

5.1 BibMobil-projektet

I projektet BibMobil fra 2010 har Silkeborg Bibliotek og Statsbiblioteket undersøgt brugernes teknologiske

bagrund og deres ønsker til en mobil bibliotekstjeneste. Efter en række workshops med brugerne har man

udviklet en række konkrete services i en prototype, som igen er blevet testet af de samme brugere. Også

denne gang blev testen gennemført i workshops. Efter workshopperne blev der udarbejdet en prototype, som

blev testet i individuelle interviews og tænke-højt-tests.

Workshopperne afvikles efter en interviewguide, og det kan derfor diskuteres om det ikke er et

gruppeinterview, der gennemføres. Jeg holder dog her fast i at bruge termen ”workshop”, da det er den

projektet selv anvender.

Workshopperne blev gennemført med brugere i alderen 13-39 år. Det er sandsynligt at resultatet havde været

anderledes, hvis man også havde inviteret brugere i alderen 40+. Ifølge Danmarks Statistik er der i 2010,

hvor workshopperne blev afholdt, en overvægt i de yngre aldersgrupper af brugere af internettjenester på

mobilen, men der er dog 21 % af de 40-59-årige mobiltelefon-brugere, der bruger internet via

mobiltelefonen. (Befolkningens brug af internet 2010, 2011).

Testen af prototypen blev gennemført i foråret 2010. Der er på dette tidspunkt gået ca. et år fra man havde de

første workshops. Alene på det enkelte år er der sket en forskydning i brugernes holdning til at bruge

mobiltelefonen til bibliotekstjenester. Flere af brugerne har fået smartphones og dermed en større skærm –

hvilket før har været en barriere for lyst til brugen af de mobile tjenester – og vil gerne bruge internettet, hvis

priserne bliver sænket. Men halvdelen af de adspurgte brugere er stadig forbeholdne over for at bruge

internettet via mobiltelefonen.

Der er stadig fokus på at de mobile tilbud skal kunne bruges ”på farten”. En af konklusionerne er:

”’Biblioteket på farten’ bør medtænkes i de enkelte tilbud. Her er det meget forskellige, ofte korte konkrete

informationer, deltagerne efterlyser. Kan de bruges på farten, vil de være mere relevante for brugerne, end

hvis de kræver, at man er hjemme – så kan man lige så godt anvende sin PC til de ønskede funktionaliteter.”

22


M-biblioteker og deres brugere

En anden interessant pointe er, at målgrupper for de mobile tjenester ikke kun er et spørgsmål om alder, men

i lige så høj grad om den teknologi brugeren har til rådighed, altså om man har en smartphone. (Silkeborg

Bibliotekerne, 2010)

Resultatet af testen var, at brugerne meget gerne ville have

Lånerstatus på SMS

Mulighed for fornyelse på SMS

Skan bogens ISBN og få information om materialet

Download af lydbøger, musik og film – interessen afhænger meget af alder og teknologi på

mobiltelefonen

Der var mindre interesse for

Find biblioteket – rutevejledning til et bibliotek via Google Maps

Nyhedsliste til iPhone

Bogbid enten som lydfil eller pdf-fil

Og der var ringe interesse for

SMS til storskærm. Kun den yngste aldersgruppe synes ”det ville være sjovt at dele jokes med

andre”

I konklusionen i projektrapporten er en af pointerne at brugsmønstret og -ønskerne i høj grad afhænger af,

hvilken type mobiltelefon brugerne har til rådighed. Der er stadig brug for SMS-tilbud, men de bør

”suppleres med mere fremadrettede tilbud til de mere avancerede mobiltelefoner”.

5.2 Projektet ”Formidling på mobile platforme”

”Formidling på mobile platforme” er et dansk projekt med det formål at evaluere eksisterende mobilløsninger

på danske folkebiblioteker ”… og der ses fremad mod mobile løsninger der kan bidrage til at gøre

bibliotekstilbuddet attraktivt for nye målgrupper og tilføje ekstra værdi til de eksisterende bibliotekstilbud.”

(Fra projektets hjemmeside, http://formidlingmobileplatforme.vejlebib.dk/om-projektet)

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem 7 danske folkebiblioteker: Aarhus, Vejle, Herning, Randers,

Odense, Silkeborg og Kolding.

”Formidling på mobile platforme” afholdt i foråret 2012 to workshops for at få brugernes vurdering af 5

bibliotekskoncepter projektet havde udvalgt og bearbejdet blandt en længere liste over konceptideer.

De 5 udvalgte koncepter er:

1. Brugermatch, der går ud på skabe kontakt mellem brugere med fælles interesser og præferencer.

Brugeren opretter en profil og angiver interesser og får besked hvis der er andre brugere i nærheden

med matchende interesser.

2. Skan og find materialets andre versioner, der går ud på at man efter at have skannet et materiales

stregkode kan finde den i andre eller relaterede versioner. Fx en bogs stregkode i en boghandel kan

finde den elektroniske udgave, fx netlydbog eller ebog, på såvel fysiske som virtuelle biblioteker.

3. Skan og find det usete, der går ud på at brugeren ved hjælp af en skanning får information om de

materialer der pt ikke er på hylden. De kan være udlånt eller placeret på andre filialer.

23


M-biblioteker og deres brugere

4. Virtuelt arrangement, der går ud på at brugere kan deltage i arrangementer, som kan webcastes.

5. Mood tagging, der går ud på at brugeren kan tagge et materiale med en stemning. Fx uhyggelig –

hyggelig, action – rolig dagligdag.

Der blev holdt 2 workshops med i alt 18 deltagere. De to grupper blev sat sammen på baggrund af projektets

personas. Den ene gruppe havde en overvægt af Arbejdsbier, den anden en overvægt af Videnssøgere.

Grupperne er ikke repræsentative biblioteksbrugere. Ifølge projektets personabeskrivelse er der tale om

brugere med en høj faglig interesse i bibliotekets tjenester.

Arbejdsbier er karakteriseret ved at de typisk søger specifik viden om et ønsket område, fx i forbindelse med

studie, hobby eller arbejdsrelaterede projekter.

Videnssøgere benytter biblioteket til at søge ny viden og få inspiration. De vil gerne kunne udvide et

interesseområde og har behov for at kunne græsse og afdække interesseområder. (Bilag 4 - Projektet

”Formidling på mobile platforme”s beskrivelse af personas.)

Projektet konkluderede at de to koncepter, brugerne var mest positive overfor, var 2) Skan og find

materialets andre versioner og 3) Skan og find det usete. Disse koncepter er baseret på brugerens geografiske

placering og dermed kontekst-baserede funktioner. En enkelt bruger ønsker servicen udvidet med et kort

over biblioteket.

Det tyder på at brugerne er klar til at anvende en form for kontekstbaserede funktioner.

En bruger påpeger om koncept 2 (Skan og find andre versioner )at det er smart

”… at man ikke skal til at skrive noget”

og understreger en af usabilityretningslinjerne om indtastning. (Workshop omkring koncepter, 2012. S. 15)

Brugerne har flere forslag til informationer, der kunne relateres til i tjenesten, fx anmeldelser, biografier,

”noget der ligner”, men udtrykker dog også bekymring for om informationsmængden bliver for

overvældende. Derfor er det vigtigt, at tjenesten bliver personaliseret så man selv kan vælge

informationstyper til og fra.

Om koncept 3 (Skan det usete) siger en bruger:

”Det vil være en fordel at konceptet inkluderer et virtuelt kort over biblioteket, så man kan finde de

materialer der bliver henvist til (eksempelvis materialer i magasin)”

Andre er dog skeptiske over for ideen. Flere påpeger at de på forhånd søger materialets status, inden de går

hen på biblioteket, og en bruger undrer sig over, hvordan man skulle få ideen at skanne hylden, hvor det man

leder efter ikke er.

Nogen synes dog, at det kunne være et rart hjælpemiddel, hvis man har tjekket hjemmefra og bogen så

alligevel ikke er der.

Projektet konkluderer, at man vil arbejde videre med en kombination af koncept 2 og 3 i en udgave, hvor

brugerne selv kan tilpasse tjenesten til deres individuelle behov og platform.

24


M-biblioteker og deres brugere

Om koncept 1) Brugermatch konkluderer projektet at brugerne endnu ikke er klar til at udnytte det og ”det er

lidt grænseoverskridende for dem at udvide hverdagen med et virtuelt socialt netværk…” Brugerne er dog

ikke helt afvisende, men bekymrede for den direkte personlige kontakt.

Koncepterne 4) Mood tagging og 5) Virtuelt arrangement udgik delvist af diskussionerne og vil derfor ikke

blive behandlet her.

5.3 Væk fra ”på farten ”

Sammenligner man holdningen til brug af mobiltelefonen i workshopperne fra 2012 med den holdning der

kom til udtryk i projektet ”BibMobil”s brugerundersøgelse fra 2010 (BibMobil projektrapport, 2010),

forekommer det at brugerne ikke i så høj grad som tidligere fokuserer på mobiltelefonen som noget man

bruger ”på farten” eller i ”den korte tid”. I 2010 konkluderede Silkeborg Bibliotek:

Mobilen bruges til kommunikation med SMS eller opkald, samt services, der kan nås med SMS

PC bruges til internet, herunder også kommunikation gennem mail og communities (FaceBook…)

Denne adskillelse af brugen er baseret på to ting:

Brugerne mener, det er for dyrt at bruge internettet med mobilen

Mange har endnu mobiltelefon med meget lille skærm og begrænset funktionalitet.

Netop disse to faktorer har ændret sig: Det er blevet billigere at bruge internettet på telefonen og flere

brugere har smartphones. Flere af deltagerne i brugerundersøgelsen fra 2010 udtrykker at de nok vil bruge

bestemte tjenester, når de har en smartphone.

Udviklingen i danskernes brug af smartphones er stigende. Ifølge Danmarks Statistik var der i 50 % af de

danske familier en eller flere smartphones i 2012. Tallet for 2011 var 33 %.

25


M-biblioteker og deres brugere

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 229, 1. maj 2012.

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR229.pdf

5.4 Udenlandske undersøgelser af brugeres forventninger

I dette afsnit gennemgår jeg tre udenlandske studier af studerendes forventninger til bibliotekets mobile

løsning. Studierne er gennemført i 2010. Selv om udenlandske studerende ikke er umiddelbart

sammenlignelige med danske folkebiblioteksbrugere, mener jeg alligevel at der i forhold til brugen af mobile

løsninger er sammenfald, fordi det i høj grad er telefonens teknologiske niveau der afgør brugen af den.

5.4.1 University of Texas – krav til bibliotekets katalog

Yongyi Zhou m.fl. har i 2010 undersøgt hvilke forventninger 52 studerende og ansatte ved University of

Texas har til en mobil grænseflade til et biblioteks katalog. Zhou undersøgte først hvilket indhold der

allerede blev tilbudt på mobilen fra 22 institutioners biblioteker, derefter gennemførte man en

spørgeskemaundersøgelse med 52 respondenter og på baggrund af den udviklede man en prototype på en

løsning til universitetets egen OPAC (Online Public Access Catalog).

Respondenterne vurderede muligheden for at angive type søgning (titel, forfatter, emne mm), avanceret

søgning og mulighed for at sortere resultatet som de vigtigste funktioner.

De vigtigste data var ifølge respondenterne

materialets udlånsstatus

placering (hvilket bibliotek)

titel

26


forfatter

udgivelsesår

bibliotekets telefonnummer.

M-biblioteker og deres brugere

Herudover blev respondenterne bedt om at vurdere en række potentielle funktioner.

Følgende blev vurderet som de tre vigtigste funktioner i nævnte rækkefølge:

Huskeliste

Materialets placering på et kort over biblioteket

Mulighed for at låne materialet via telefonen.

På baggrund heraf udviklede man en prototype med følgende funktioner:

Søg, Scan ISBN, Om og Huskeliste.

Prototypen blev testet og Zhou konkluderede på baggrund af testen, at følgende er særlig vigtigt i en mobil

OPAC:

1. Enkelhed

2. Tilpasning til skærmstørrelsen

3. Service i forbindelse med det fysiske bibliotek

4. Automatiseret søgning, fx skanning på ISBN.

(Zhou et al., 2010)

5.4.2 Edinburgh University – funktioner og muligheder i en mobil bibliotekstjeneste

Edinburgh University undersøgte i november 2010 1.700 studerendes syn på funktioner og muligheder på en

mobil bibliotekstjeneste. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse efterfulgt af to

fokusgruppediskussioner. Undersøgelsen var en opfølgning på en lignende undersøgelse fra marts 2010. I

perioden mellem de to undersøgelser skete der en markant udvikling i antallet af studerende der havde en

smartphone. Fra marts til november steg tallet med 17 % og 68 % af de studerende havde planer om at

anskaffe sig en smartphone.

De services der blev prioriteret højest var søgning i bibliotekets katalog/databaser, tjek af ledig pc i

biblioteket, lånerstatus, bestilling af materialer, fjernlån og lokalisering af en hylde i biblioteket.

Dvs. at undersøgelsen understøtter den viden om kontekstuel anvendelse af mobiltelefonen, som Church’s

undersøgelse også dokumenterer.

Lavest prioriteres bl.a. brugeranmeldelser.

Konkluderende anbefales det at implementere:

Lånerstatus

Søgning

Kort over biblioteket

Pc-tilgængelighed i biblioteket

Booke lokaler på biblioteket

27


M-biblioteker og deres brugere

Det vil sige løsninger, der enten er lokationsbestemte eller er af opslagsagtig karakter og som kan løses

hurtigt.

5.4.3 M-library project

M-library-projektet havde til formål at undersøge godt 1.000 studerendes behov for biblioteksløsninger på

mobile grænseflader. De studerende er knyttet til 3 skotske universiteter. Undersøgelsen blev gennemført i

november 2010.

De studerende finder, at der er to væsentlige barrierer for brug af mobiltelefonen i forhold til fx

biblioteksløsninger:

Den lille skærm, der gør, at de ikke vil kunne læse elektroniske artikler på telefonen

Internetadgangen, der kan være ustabil.

90 % vil gerne have adgang til mindst en biblioteksservice fra telefonen. Generelt er de studerende positive

over for brug hvor som helst og mens man rejser. På spørgsmålet om hvilke bibliotekstjenester man ville

bruge hvis de var til stede, responderer de studerende mest positivt på følgende muligheder:

Forny lån - ca. 60 %

Tjekke afleveringsdatoer og bøder - ca. 57 %

Modtage påmindelser om udløb af låneperiode - ca. 55 %

Søge i bibliotekskatalogen - ca. 53 %

(The M-Library Project, u.å.)

Det bekræfter tendensen fra undersøgelsen på Edinburgh University, hvor det også var funktioner med

hurtigt svar, som kan løses ”på farten”, der virker mest attraktive for mobiltelefonbrugere.

Der bør tages højde for – inden man knytter disse undersøgelser til danske undersøgelser – at der i

undersøgelserne er tale om

studerende og ikke en bred brugergruppe

ikke-danske forhold

akademiske biblioteker og ikke folkebiblioteker

Det er en rimelig antagelse at brugernes forventninger til bibliotekers mobile sites ændrer sig, alt efter

hvilken teknologi de har til rådighed. I de undersøgelser jeg har refereret til, fremgår det at brugerne vil have

enkle søgninger, der fx passer til skærmstørrelsen. Bl.a. konkluderer Zhou efter test af en prototype, at

faktorer som enkelhed og tilpasning til skærmstørrelsen er særlig vigtigt i en mobil OPAC. (Zhou et al.,

2010)

Edinburgh Universitet har i 2010 undersøgt studerendes syn på mobile biblioteksløsninger og anbefaler og

at enkle løsninger som lånerstatus, søgning og kort over biblioteket implementeres. (Paterson et al., 2011)

I M Library Project fra 2010, som omfatter 3 skotske universiteter og ca. 1000 studerende, bliver ustabil

internetadgang og den lille skærm igen nævnt som barrierer for brug af mobile tjenester, så de enkle

28


M-biblioteker og deres brugere

løsninger, som kan gennemføres hurtigt prioriteres højest af de potentielle brugere: Forny, lånerstatus og

påmindelser om aflevering. (University of the Highlands and Islands, u.å. )

En forsigtig konklusion: Brugerne er ved at bevæge sig væk fra at mobile tjenester bruges ”på farten”. I

undersøgelserne fra 2010 er der fokus på de enkle løsninger, som i virkeligheden er de samme som på

webversionen. I rapporten fra ”Formidling på mobile enheder” er der i de to mest populære koncepter en

anden opfattelse af mobile tjenester: Man udnytter, at mobiltelefonen er så velegnet til lokationsbaserede

tjenester. De to koncepter er ”Skan og find alternative materialetyper” og ”Skan og find det usete” – begge

løsninger som kobler søgning på mobiltelefonen sammen med lokale forhold på biblioteket. Tesen om den

ændrede adfærd bekræftes af Church, som påviser at mobiltelefonen i højere grad erstatter pc’en og i knap så

høj grad bruges på farten. (Church et al., 2011) Det er nemmere end at starte pc’en, og mobilen har man

altid hos sig. Det og dens høje tekniske kvalitet gør at den er attraktiv til de korte informationsbehov.

Som jeg var inde på i starten af afsnittet, kan man indvende at man ikke umiddelbart kan sammenligne

danske folkebiblioteksbrugeres syn på mobile tjenester med amerikanske og britiske studerende. Jeg vil dog

fastholde at udviklingen i brug af smartphones gælder begge grupper, så det er også rimeligt at konkludere at

brugsmønstret for de 2 segmenter er nogenlunde parallelt - og at deres forventninger til bibliotekets tjenester

derfor også til en vis grad er det.

Tendensen bekræftes af Lisa Carlucci, som i 2010 og igen i 2012 har undersøgt status for mobile tjenester og

mobil udvikling på amerikanske biblioteker. I 2010 tilbød 44 % af de undersøgte forskningsbiblioteker

løsninger til mobiltelefoner – det tilsvarende tal for folkebiblioteker var 34 %. Løsningerne var fx svar på

referencespørgsmål på SMS, mobile udgaver af bibliotekernes websites og mobilvenlige udgaver af

katalogerne. I 2012 arbejdes der med augmented reality-ture, sociale medier og selvbetjening via QR-codes,

mobiltilpassede sites og applikationer. I det hele taget tænker bibliotekerne mobilt i udviklingen af nye

tjenester som søgeguides og adgang til e-ressourcer mm.

Denne udvikling skyldes ifølge Carlucci, at der er flere udviklingsværktøjer til rådighed til mobil-løsninger,

og at brugerne stiller højere krav til løsningerne qua udbredelsen af smartphones.

(Carlucci, 2012)

I den spørgeskemaundersøgelse, jeg selv gennemførte, angiver brugerne at de funktioner de oftest bruger er

søgning og bestilling af materialer og muligheden for at forny lån og annullere bestillinger. 75 % svarer

at de bruger disse to funktioner 1-2 gange om måneden, og samtlige 100 % af respondenterne finder disse to

funktioner meget vigtige eller vigtige.

Andre funktioner der bruges 1-2 gange om måneden er:

Lydbøger/ebøger 50 %

Information om nye materialer 25 %

Arrangementer på biblioteket 25 %

Kontakt/åbningstider 25 %

100 % mener at information om nye materialer og lydbøger/ebøger er meget vigtigt eller vigtigt, mens 75

% mener at Inspiration (top ti-lister o.lign.), arrangementer på biblioteket og andre brugeres

anbefalinger er meget vigtigt eller vigtigt og 75 % finder netmusik vigtigt.

Respondenterne har angivet at følgende funktioner vil være interessante i fremtidige løsninger:

29


M-biblioteker og deres brugere

Nærmeste bibliotek der har dit materiale

Kort over biblioteket med materialets placering

Hjælp fra en bibliotekar

Booke studierum eller pc’er

Nærmeste åbne bibliotek

Se resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i bilag 2.

Som jeg har påpeget i afsnittet Metodekritik skal resultaterne af min undersøgelse læses med et vist

forbehold på grund af det ringe antal besvarelser. Men tendensen i besvarelserne underbygger resultatet af de

øvrige undersøgelser og forekommer derfor relevant.

5.5 Delkonklusion – hvad vil brugerne have?

Konklusionen på dette afsnit er at der blot på de sidste 2 år er sket en mærkbar udvikling i forventningerne til

mobile løsninger til bibliotekerne. Udviklingen skyldes i høj grad udbredelsen af smartphones, der med

større skærm og adgang til internettet giver brugerne bedre kvalitet i brugssituationerne. Værktøjer til

udvikling af mobile løsninger er lavet direkte til dem og er lette at bruge og sidst men ikke mindst er

brugernes krav til løsningerne med til at skubbe udviklingen i en retning, hvor man som Carlucci udtrykker

det ”tænker mobilt.”

6.0 Usability og brugervenlighed på mobilen

Brugervenlighed og usability er kendte og til dels fasttømrede begreber, når vi taler om webgrænseflader.

Men hvilken brugervenlighed er specifik for mobile grænseflader og hvordan sikres den der?

Som indledning til en gennemgang af udvalgte bibliotekers mobile sites giver jeg her et overblik over bud på

usability-retningslinjer for mobile grænseflader med udgangspunkt i Jakob Nielsens heuristikker. (Nielsen,

2005)

Derudover bruger jeg Fogg’s persuasive principper i gennemgangen, da flere af de persuasive principper

også kan være relevante for mobile tjenester. (Fogg, 2003)

Usability placerer sig inden for området HCI – human computer interaction – en disciplin på tværs af

forskellige forskningsfelter, såsom kognitiv psykologi, systemudvikling og computervidenskab.

I forhold til forskningen inden for informationsadfærd hører begrebet hjemme i den bruger-orienterede

tilgang, hvor fokus primært er på brugere og ikke på systemer og data.

6.1 Jakob Nielsens heuristikker

Jakob Nielsen har udviklet 10 heuristiske retningslinjer til usability på web-grænseflader. En gennemgang af

et website ud fra Nielsens heuristikker kaldes en ”heuristisk inspektion” eller ”heuristisk evaluering” og

foretages som hovedregel af flere usability-eksperter.

Heuristikkerne er udviklet på baggrund af brugerundersøgelser. Det vil sige at der er fokus på

brugssituationen og ikke den anvendte teknologi.

30


M-biblioteker og deres brugere

Jakob Nielsen beskriver selv formålet med en heuristisk inspektion sådan:” The goal of heuristic evaluation

is to find the usability problems in the design so that they can be attended to as part of an iterative design

process.” (Nielsen, 2005)

Målet med heuristisk inspektion er altså at finde områder i designet som giver brugerne problemer i

anvendelsen af sitet.

Inspektionen foregår ved at man systematisk gennemgår retningslinjerne i forhold til det aktuelle website.

Metoden er flere gange blevet kritiseret for at finde ”falske fejl”, forstået som fejl ifølge retningslinjerne,

men ”fejl”, der er uden betydning for brugerne. (Hollingsed og Novack, 2007). Derfor anbefales det at den

ikke bruges alene, men suppleres af brugertests, der giver viden om hvad brugerne faktisk foretager sig.

Shirlina Po m.fl. påpeger, at heuristisk inspektion er problematisk i forhold til mobilen, fordi mobil brug er

kontekstafhængig. I afsnittet om brugeradfærd på mobilen gennemgår jeg forskellige typer af kontekst, som

mobilbrug indgår i. (Po et al. 2004)

Jakob Nielsen har udvidet sine heuristikker med mobile usability-retningslinjer.

I artiklen Mobile UX sharpens usability guidelines udvider Jakob Nielsen webguidelines med disse specifikt

for mobile (Nielsen, 2011):

Præcist sprog (endnu mere end på webben)

Begræns sekundær information

Skærmene er mindre. Det kræver mere af læserne, Nielsen mener at det er dobbelt så svært at læse

på en mobil som på webben. Korttidshukommelsen betyder at teksten der scrolles væk er glemt.

Brugerne har travlt. (mobil kontekst)

Po refererer Dunlop/Brewster for følgende udfordringer med hensyn til at udvikle brugervenlige mobile

løsninger:

1. mobilitet

2. en bred målgruppe

3. begrænsede in/output-muligheder

4. varierende kontekst

5. multitasking.

(Po et al. 2004)

Ifølge Po er der en overvægt af studier baseret på den teknologiske del af mobil brug og ikke på selve

brugssituationen.

Po påpeger også, at der er flest laboratoriestudier frem for feltstudier. I laboratorierne er man i et kunstigt

miljø og får ikke konteksten med. ”In evaluating mobile systems in artificial laboratory settings, activities in

the user’s physical and social surroundings can be difficult to simulate.” (Po et al., 2004, s.51)

Jesper Kjeldskov og Jan Stage støtter Po’s opfattelse og medgiver, at det har stor effekt på resultaterne, hvis

man genskaber brugerens kontekst. Men de understreger også at der kan opstå problemer med evaluering i

brugerens ”virkelige” kontekst i forhold til dataopsamling, styring og udefrakommende påvirkninger.

(Kjeldskov, 2004)

31


M-biblioteker og deres brugere

Scott Weiss sammenligner brugen af webgrænsefladen med en mobil grænseflade. Han påpeger at der er tale

om forskellige typer af opgaver, som på webgrænsefladen i højere rad er præget af fordybelse, mens de på

mobilen er kortere og hurtigere afsluttede. (Weiss, 2002)

Eksempler (Min oversættelse):

Opgaver på en webgrænseflade Opgaver på en mobil grænseflade

Sammenligning af flypriser og reservering Tjekke en speciel afgang

Finde baggrundsinformation om en virksomhed,

inkl. Kort

Finde rutevejledning til virksomheden

Læse en filmanmeldelse og/eller se et klip Bestille teaterbillet for at undgå kø

På baggrund af bl.a. den forskel i brugeradfærden foreslår Weiss disse retningslinjer for mobil design:

(min oversættelse)

Valgmulighed frem for at skulle skrive

Brugeren skal i høj grad kunne slippe for at skrive i inputfelter og så ofte som muligt og hvor det er

meningsfyldt have valgmuligheder i stedet

Vær konsistent

Konsistens mellem platforme

Genbrug gerne webfunktioner, der virker, men vær opmærksom på at de skal passe til mobilgrænsefladen.

Og ret dem til, hvis de ikke er mobilvenlige

Giv brugeren (illusionen af at have) kontrol

Brugeren skal have fornemmelsen af at have kontrol over systemet og ikke omvendt. På den anden

side skal man tilbydes hjælp de steder hvor man kan forudse brugerens adfærd (svarer til reduction)

Giv feedback

Hver side skal give brugeren nok information til at handle/navigere

Tilgivelse

Hvis brugeren laver en fejl, skal der gives hjælp til at rette den eller en udvej

Brug metaforer

Klikbar grafik skal se klikbar ud

Brug ikoner

(Weiss, 2002)

Giles Colborne (Colborne, 2011) mener at mobile løsninger skal være udviklet ud fra et enkelhedssyn og

sammenligner almindelig usability med enkelhed, hvor almindelig usability gælder for webgrænseflader,

mens enkelhed (simplicity) skal overholdes på mobile grænseflader. Han giver følgende eksempler:

Usability Simplicity

En bestemt brugergruppe Alle brugere

Nem at bruge ubesværet at bruge

Svarer hurtigt Svarer umiddelbart

Hurtig at forstå Forstås øjeblikkeligt

Pålidelig Virker altid

Forståelige fejlbeskeder Fejlfri

Al information Tilstrækkelig information

Duer i en brugertest Duer i et kaotisk miljø

32


M-biblioteker og deres brugere

6.2 Mobil usability

På bagrund af ovenstående konkluderer jeg, at usability på mobilen drejer sig om at

give løsninger, der hurtigt afhjælper et søgebehov

brugerne hurtigt kan lukke en opgave

designet er enkelt og ikke overskygger funktionaliteten

brugeren får kontekstuel hjælp

man tager højde for kontekstuelle forhold

løsningen tager hensyn til skærmstørrelse

man tænker i præcise og handlingsorienterede løsninger

6.3 Persuasive design

Persuasive design lægger sig i feltet Human-Computer Interaction og psykologi. Det betyder direkte oversat

”Overtalende design” og bruges til at designe fx webløsninger sådan, at de påvirker brugerne til at ændre

adfærd eller attitude.

I 2003 udgav B.J. Fogg ”Persuasive Technology. Using Computers to Change What We Think and Do”

(Fogg, 2003). Fogg introducerer begrebet Captology som er sammensat af ”computers as persuasive

technologies” og definerer det sådan:

”…captology focuses on the design, research, and analysis of interactive computing products created for

the purpose of changing people’s attitudes or behaviours” (Fogg, 2003)

Captology

I figuren Captology beskrives Captology som fællesmængden af teknologierne (mobiltelefoner, websites

mm) og persuasionen (den ændrede adfærd,motivation mm). Det vil sige at det persuasive sker i et samspil

mellem brugeradfærd og de teknologiske muligheder. Derfor forekommer det oplagt at se på mobile

grænseflader i det lys, hvor teknologien er afgørende for brugeroplevelsen.

B.J. Fogg har identificeret 7 principper, der hver for sig eller sammen kan fungere persuasivt. (Fogg, 2003, p.

32 ff)

Fogg beskriver dem som ”.. an interactive product designed to change attitudes or behaviors…” (Fogg, 2003,

p. 32) Det vil sige man ud fra disse principper bruger den givne teknologi og viden om brugeradfærd til at

udvikle et persuasivt design.

33


M-biblioteker og deres brugere

Jeg inddrager de persuasive principper, da principper som tunneling, suggestion og reduction især må være

relevante for mobile grænseflader. I disse tilfælde handler principperne om at begrænse brugerens indsats

eller foreslå brugerne en handling på et givet (det rette) tidspunkt. Principperne om at begrænse brugerens

indsats kan være relevante i forhold til at gemme personlige indstillinger, login mm.

34


6.3.1 Oversigt over Fogg’s persuasive principper

Persuasivt princip Uddybning

Reduction

M-biblioteker og deres brugere

Man reducerer mængden af arbejde set

fra brugerens side. Fogg bruger som

eksempel skift af telefonselskab.

Telefonselskabet letter brugerens

arbejde ved at tage sig af detaljerne om

opsigelse og flytning fra det

eksisterende selskab.

Tunneling Brugeren føres gennem en proces trin

for trin uden at kunne fare vild eller

komme på afveje, fx en bestilling eller

betalingsproces.

Tailoring

Suggestion

Self-monitoring

Surveillance

Conditioning

Man bruger teknikken til at give

brugeren netop det indhold, han søger –

skræddersyet til den relevante

brugergruppe.

At give brugeren det rette forslag på

det rette tidspunkt. Det kan fx være et

link til relateret information

Brugeren overvåger sig selv ved hjælp

af teknologien og bliver derved

motiveret til handling. Fx kan man på

nogle fitnesscentre gemme resultater

fra gang til gang (kondital,

kalorieforbrænding mm) og på den

måde overvåge og konkurrere med sig

selv – og bliver motiveret til at træne

mere.

I modsætning til self-monitoring, hvor

brugerens egen adfærd overvåges, går

surveillance ud på at overvåge de andre

brugeres adfærd og på baggrund af den

viden påvirke de øvrige brugeres

adfærd. Et eksempel på dette er Andre

der har lånt-servicen på bibliotek.dk,

hvor man i posterne får forslag til andre

materialer, som andre lånere af det

aktuelle materiale også har lånt.

Forstås bedst som betinget adfærd,

hvor den ”rigtige” adfærd belønnes

eller straffes. Det kan være optjening af

point – fx optjener man i fitnessdk

points jo mere man træner.

Oversigten over de persuasive principper er en lettere modereret version af en oversigt, jeg skrev i

forbindelse med min modulopgave ”Persuasive design – gammel vin på nye flasker?”

35


M-biblioteker og deres brugere

7.0. Gennemgang af udvalgte bibliotekers mobile sites

I dette afsnit gennemgår jeg en række bibliotekers mobile sites med henblik på at afklare hvilke funktioner

brugerne tilbydes og i hvor høj grad løsningerne overholder krav til brugervenlighed.

I min gennemgang af de mobile sites tager jeg udgangspunkt i Jakob Nielsens mobile usability-guidelines

der har fokus på enkelhed, kontekstuelle behov og præcis og kort sprogbrug.

Med hensyn til persuasive design tager jeg udgangspunkt i Foggs 7 persuasive principper, som er beskrevet i

afsnit 6.0 Usability og brugervenlighed på mobile grænseflader med fokus på principperne reduction,

suggestion, tunneling og tailoring, som jeg forventer kan være specielt nyttige for mobilbrugere.

I gennemgangen afprøver jeg følgende:

Søgning

Visning af poster

Gemme poster i huskeliste

Brug af billeder på sitet

Kontekstuelle behov

Visning generelt – fonte, skriftstørrelse mm

Hjælpefunktioner

Jeg er naturligvis begrænset af at jeg ikke har brugerid til alle sites og derfor kun på København kan tjekke

lånerstatus og andet der kræver at man er logget ind.

Den totale gennemgang kan ses i bilag 1.

I gennemgangen fandt jeg bl.a. disse problemer i forhold til usability og persuasive principper:

Nærhedsprincippet

Fx på København: princippet om at det der hører sammen står sammen er ikke overholdt i posterne (fornyknapper,

titel/forfatter)

Læsbarhed

Der bruges i nogle tilfælde versaler i overskrifter.

På Københavns site er der ringe kontrast i fx arrangementers datoer

Direkte veje

Indhold skjules for brugeren. På Københavns site under topmenuen har man valgt at vise Arrangementer.

Under arrangementerne kommer Nyheder, men det fremgår ikke af forsiden. Der kunne med fordel være en

liste over indhold på siden.

På Silkeborgs site skal man for at bestille et materiale først vælge alle eller en specifik materialetype,

dernæst åbne en enkelt post og så ned i bunden af den for at finde Reserver-knappen. Det kunne være en

løsning at placere Reserverknappen i søgeresultatlisten ud for materialet, jf. det persuasive princip reduction

om at begrænse brugerens arbejde. Desuden kunne man enten have muligheden for at vælge materiale som

36


M-biblioteker og deres brugere

en del af søgningen og ikke først når man har søgt, eller man kunne vise søgeresultaterne på samme side som

begrænsningsmulighederne.

Indhold på forsiden

På Københavns site fylder logo, søgeboks og den faste menu over en tredjedel af den plads, der er til

rådighed. Man skal derfor scrolle næsten med det samme.

Søgning

På Københavns site kunne man tro, når Nyheder og Arrangementer er fremhævede menupunkter, at man

også søger i dem. Men man søger kun i bibliotekets base.

Valg frem for inputfelter

Flere, fx Weiss, anbefaler at brugerne kan vælge frem for at skulle skrive i inputfelter. På Kbh’s,

Sønderborgs og Århus’ løsninger gives der ingen hjælp når man skriver i søgefeltet. På Viborgs løsning kan

man vælge at søge på titel, forfatter mm. Men ingen af løsningerne giver mulighed for automatisk

registeropslag eller begrænsning til materialetype. Der gives heller ikke mulighed for at gemme søgninger.

Billeder

Århus og København bruger billeder i forbindelse med fx arrangementer, men i flere tilfælde fylder de for

meget på den begrænsede skærmstørrelse. Det virker som dårlig udnyttelse af pladsen og ser ud som om det

er en løsning kopieret fra webgrænsefladen.

Standardløsning uden indhold

Århus og København har en knap der hedder ”Flere”. På København fører den til en side med top- og

bundmenu, men intet indhold. På Århus fører knappen til en oversigt over netdokumenter. Det virker som

om ”Flere”-knappen er en del af en standardløsning, som der ikke er taget stilling til på Københavns site.

Ikke mobil-tilpassede løsninger

Ingen af bibliotekerne har lavet løsninger, der udnytter mobilens muligheder eller særlige karakteristika som

fx lokationsbaserede tjenester eller materialets placering i biblioteket.

På Københavns site linker ADHL (Andre Der Har Lånt)-poster til webversionen. Sikkert en fejl, men det

giver indtryk af ikke at være gennemarbejdet.

København og Silkeborg har links der uden varsel tager brugeren til webversionen.

Kan ikke gemme data

Generelt mangler mulighed for at gemme informationer: Login, søgninger, huskeliste. Huskelisten findes

dog på Sønderborg. Jf. det persuasive princip om reduction ville et gemt login spare brugeren for

indtastningsarbejde. Men det kan være et spørgsmål om sikkerhed.

Hjælp

Hjælp til inputfelter, fx søgning, mangler.

37


M-biblioteker og deres brugere

7.1 Opsamling på gennemgangen

Gennemgangen afslørede disse problemområder, som man må forvente kan give brugerne problemer i

brugen af de mobile biblioteksløsninger:

Skærmstørrelsen, tilpasning, fx Silkeborg-søgeresultat

Billeder. De er ofte for store i forhold til den begrænsede plads

Indhold – er det det rigtige der er valgt og i fokus. Er ADHL (Andre Der Har Lånt…) fx vigtigt?

Hvorfor ikke topti mm?

Fontstørrelser og kontrast

Placering af elementer – nærhedsprincip fx

Hvilke funktioner skal være umiddelbart tilgængelige og hvilke vil man gerne klikke efter?

Handlinger, fx tilmelding, kan ikke afsluttes med det samme, men kræver en ny handling, fx mail

eller telefonopkald

”Fat finger”-problemet. Opstår når der bruges links i stedet for knapper og især ved flere links tæt på

hinanden

At brugen af mobilen ikke er konsekvent i løsningerne, så man fx tages til webversionen uden varsel.

Samlet set er der i mange tilfælde tale om problemer, som kan afhjælpes enten ved at bruge persuasive

principper eller ved at overholde retningslinjer for usability. Derudover er der også eksempler på at man

”overtager” en web-grænseflade og ikke får den tilpasset mobiltelefonens grænseflade.

Se tabel med hele gennemgangen i bilag 1.

8.0 Responsive webdesign

Det kan være en udfordring, både økonomisk, teknisk og redaktionelt at vedligeholde såvel et web- som

mobilsite. Hvis den samme funktion skal findes på både mobiltelefonen og websitet skal begge sites

naturligvis vedligeholdes. Udover at det er dobbelt arbejde, er risikoen for uoverensstemmelser på grund af

mangelfuld opdatering af den ene platform til stede.

Responsive webdesign er en måde at udvikle et site på, så det kan vises uanset hvilken enhed man bruger –

pc, tablet eller smartphone. Det stiller store krav til arbejdet i designfasen, fordi billeder, tabeller og andre

elementer skal være tilpasset til forskellige skærmstørrelser. Det skal også i designfasen afklares, om alle

elementer skal vises på alle grænseflader. Det er en relativt ny måde at designe på, men der er flere danske

sites der er udviklet i responsive webdesign. Se fx Metros site i web-skærmbredde:

38


M-biblioteker og deres brugere

Øverst Metros website og til venstre det samme site på en

smartphone.

39


M-biblioteker og deres brugere

På mobilversionen er nogle elementer udeladt eller placeret et andet sted end på websitet. Typisk vil der på

websitet være flere spalter med elementer, som man vil skubbe ned under hinanden på mobilversionen.

Er det så nemt?

Det lyder næsten for godt og nemt til at være sandt og det er det måske også – der er i hvert fald kritikere af

metoden. En af dem er Jeff Croft, der mener, at brugeradfærden på mobile grænseflader adskiller sig så

meget fra adfærden på websites, at det ikke er muligt at have en fælles løsning:

” By and large, mobile users want different things from your product than desktop users do. If you’re a

restaurant, desktop users may want photos of your place, a complete menu, and some information about your

history. But mobile users probably just want your address and operating hours.” (Marcotte, 2011, s. 107)

Pointen er den samme som Scott Weiss’, som er refereret i afsnittet Brugeradfærd for at man bruger et

website til at læse en filmanmeldelse og/eller se et klip, mens man på mobilen bestiller teaterbillet for at

undgå kø. (Weiss, 2002)

Jakob Nielsen er en anden kritiker af responsive webdesign. Han påpeger, at der er for store forskelle på at

bruge mobile og web-grænseflader til at man bare kan tilpasse layout’et. (Nielsen, 2012)

Fx kan man ikke læse den samme mængde indhold på en smartphone som man kan på en webgrænseflade,

ligesom interaktionsteknikkerne er nogle andre på webgrænsefladen. Interaktionsteknikker forstås fx som

forskellige touch-måder: Klik på et link/knap, bladring, skalering, swipe – hvor man trækker fingeren

henover skærmen.

Nielsen anbefaler at lave en version til hver platform, men mener dog at det i nogle tilfælde kan give mening

at arbejde med et enkelt design, fx hvis trafikken på sitet er så ringe, at det ikke kan betale sig at lave to

udgaver – eller hvis man forventer at de to sites skal være meget ens. Hvis der skal være stor forskel på

mobil- og webgrænsefladen anbefaler Nielsen separate sites.

En løsning kan være at lave den mobile version først.

Ved at starte med mobilen får man skrællet overflødige funktioner væk, siger tilhængerne, fx Luke

Wroblewski. (Wroblewski, 2011) Når det mobile site er på plads, har man grunddesignet, som så kan

udvides på webversionen, hvor man kan bruge flere og større billeder, flere kolonner mm. Ifølge Wroblewski

er der mange fordele ved denne udviklingsmetode, bl.a.:

Én gang udvikling: Man undgår at skulle udvikle flere forskelige versioner af sit site

Performance: Hvis siden loades hurtigt og stabilt på den mobile version kan man være ret sikker på

at webversionen også vil være hurtig og stabil.

Reduktion af overflødige funktioner: Fx nævner Wroblewski mouse over-funktionen, som ofte på

webgrænseflader bruges til hjælp til en konkret funktion. Den kan ikke bruges på en mobil

grænseflade og funktionen skal derfor gentænkes.

(Wroblewski, 2011)

Umiddelbart kan det forekomme tiltalende at nøjes med et enkelt udviklingsprojekt, som bare passer til alle

webbrowsere og mobile grænseflader, hvad enten det er tablet-pc’er eller smartphones.

Men som Nielsen argumenterer, må det afhænge af en vurdering af det site, man vil udvikle. Ofte vil

elementerne fra webversionen, der som regel vil stå i 2-3 kolonner, blive placeret under hinanden på

mobilen. Det vil i nogle tilfælde give en ganske lang liste af funktioner, som kan være ret uoverskuelig.

Et eksempel på responsive webdesign er Kongehusets hjemmeside, som her ses i webversion, hvor de 5

hovedområder er placeret ved siden af hinanden:

40


M-biblioteker og deres brugere

Til venstre ses mobilsitet.

De fem hovedområder er nu placeret under hinanden.

41


M-biblioteker og deres brugere

Et andet eksempel er Jyske Bank, som i webversionen ser sådan ud:

og på en mobil grænseflade ser sådan ud:

42


M-biblioteker og deres brugere

Der findes givet sites der egner sig bedre til responsivt webdesign end andre. På min arbejdsplads, DBC, er

vi i øjeblikket i gang med et migreringsprojekt af bibliotek.dk til en anden teknisk platform. I den forbindelse

har vi besluttet at lave et separat mobilt site. Vores opfattelse er at bibliotek.dk har så mange komplekse

funktioner, at vi ikke finder det hensigtsmæssigt at anvende det samme site til begge platforme. Selv om det

kan lade sig gøre rent teknisk at udvælge og tilpasse funktioner og indhold, kan den fase også blive så

omkostningstung, både tidsmæssigt og økonomisk, at det giver lige så god mening at udvikle to sites.

9.0 Anbefalinger

Et af formålene med specialet var at udarbejde et sæt af anbefalinger til mobile biblioteksløsninger. For selv

om man oftere og oftere bruger smartphonen i stedet for pc’en, er der forskel på at bruge pc og smartphone,

jf. afsnittet om brugeradfærd.

På baggrund af gennemgangen af eksisterende løsninger, undersøgelserne af brugeradfærd og

brugerforventninger anbefaler jeg i udvikling af en mobil løsning:

Tænk i kontekst

Brugen af smartphones udspringer ofte af en kontekst brugeren befinder sig i. Derfor skal løsningerne

afspejle brugerens kontekst, fx Tid, Geografi, Aktivitet og Socialt samvær.

Lav løsninger, der hurtigt kan afsluttes

Undgå for mange trin i processerne

Opdel tekst i flere niveauer, så man starter med en kort introduktion og så kan folde ud

Så få indtastninger som muligt

Tag højde for smartphonens begrænsninger

Undgå ”fat finger”-problemet: Lav knapper, ikke (for små) links

Lysforhold kan være varierende, så brug ordentlig kontrast og en læsbar font

Overvej responsivt webdesign

Analyser grundigt formål med hhv. mobilt og website

Start evt. med den mobile version

Tilpas billeder

Vælg billeder ud med omhu

Tilpas dem i størrelse

Sprogbrug

Kort og klart sprog, både til indhold og knaptekster

Personalisering

Tilbyd brugerne et passende niveau af personalisering

Gem faste oplysninger, fx login og andre personlige data

43


Brug statistik og logfiler

M-biblioteker og deres brugere

Udover brugerundersøgelser er statistik og logfiler over brugernes brug af sitet gode datakilder, når det drejer

sig om at få viden om antal brugere, hvilke sider der bruges mest, hvor længe brugerne er på de enkelte sider

osv.

Selv om man har gjort et stort forberedende arbejde ændrer brugernes adfærd og ønsker sig. Gennem analyse

af disse data får man en nyttig og værdifuld viden om brugerne inden en evt. revision af sitet.

10.0 Konklusion

Formålet med specialet var at undersøge hvilke forventninger brugere i dag har til bibliotekernes mobile

løsninger og hvilken brugeradfærd der er karakteristisk for brug af mobile grænseflader.

Konklusionen på problemformuleringens første spørgsmål - Hvilken brugeradfærd kendetegner brugere af

mobile tjenester? -er at brugeradfærden i høj grad afhænger af hvilken kontekst brugerne befinder sig i og

hvilken teknologi de har til rådighed.

Udover de kontekstuelle løsninger bruges smartphones-løsninger til funktioner, der relativt hurtigt kan

gennemføres. Selv om flere og flere på grund af smartphonens høje kvalitet bruger den i stedet for pc’en, er

der stadig begrænsninger der gør at den egner sig til de korte løsninger.

Problemformuleringens andet spørgsmål var:

Hvilke typer indhold og hvilke funktioner er relevante for brugerne på bibliotekers løsninger på

smartphones?

Konklusionen på dette spørgsmål er, at brugerne er på vej væk fra kun at anvende mobiltelefonen ”på farten”

og gerne vil have løsninger der passer til den mobile grænseflade. Brugerundersøgelserne, der danner

grundlag for afsnit 5.0 Brugernes forventninger til indhold på mobile biblioteksløsninger, dokumenterer

at brugerne gerne vil have både opslagsagtige og kontekstuelle funktioner. De opslagsagtige funktioner er fx

tjek af lån og reserveringer, mens de kontekstuelle kan være baseret på brugerens geografiske placering:

”find nærmeste bibliotek” eller den tidsmæssige kontekst: ”dette materiale er hjemme på dette bibliotek der

har åbent nu”.

Brugernes forventninger og krav ændrer sig alt efter hvilken teknologi de har til rådighed. Har man en

smartphone, bruger man den til flere forskellige tjenester, herunder de smartphone-specifikke. Og forventer i

sagens natur biblioteksløsninger der matcher en smartphone.

Ovenstående er dokumenteret gennem dels en række udenlandske undersøgelser af brugeradfærd på mobile

grænseflader, dels gennem to danske undersøgelser, som er gennemført af projekterne ”BibMobil” og

”Formidling på mobile platforme”. I ”BibMobil”s undersøgelse fra 2010 efterspørger brugerne stadig SMStjenester,

mens der i 2012, hvor ”Formidling på mobile platforme”s undersøgelse er gennemført, er mere

fokus på tjenester der udnytter smartphonens karakteristika og den brugeradfærd der knytter sig hertil.

Min egen gennemgang af mobile bibliotekssites viser at det kan være svært for udviklerne at udnytte

mobiltelefonens fulde potentiale. Der er stadig problemer med manglende tilpasning til den mobile

grænseflade, ligesom man i nogle tilfælde blot arver billeder og funktioner, som måske ikke passer til en

mobil løsning.

44


M-biblioteker og deres brugere

Smartphonen er derudover en meget personlig enhed. Derfor og for at skrælle overflødige informationer fra,

skal tjenesterne være personaliserbare – brugerne skal selv kunne tilpasse hvilke informationer de vil have.

Mine anbefalinger til mobile biblioteksløsninger er baseret på min egen gennemgang af mobile sites, viden

om mobil usability og persuasive principper, samt resultaterne af studierne af mobil brugeradfærd og

brugernes forventninger til bibliotekernes løsninger. Det er vigtigt at understrege at listen over anbefalinger

ikke er statisk. Flere og flere vil få smartphones og stille avancerede krav til løsningerne, så det er vigtigt at

kende målgruppen og deres forventninger, ligesom man skal vide hvad der karakteriserer brugeradfærd på

mobile grænseflader.

10.1 Et site – flere platforme

Som beskrevet i afsnit 8.0.Responsive Webdesign er der udviklingsmæssigt den mulighed at udvikle én

løsning, som tilpasser sig den platform den vises på. Det er interessant for bibliotekerne og andre der

udvikler web- og mobilløsninger, fordi det begrænser udviklingsarbejdet til en enkelt løsning. Så økonomisk

er det en attraktiv metode, man undgår at skulle vedligeholde flere sites og man sikrer ensartethed på de

forskellige platforme.

Kritikerne af responsive webdesign, fx Jakob Nielsen, mener at interaktionsteknikkerne på web- og mobile

grænseflader er så forskellige, at det bedste er at oprette et specifikt mobilt site, der er tilpasset smartphonens

interaktionsmuligheder. Men Nielsen medgiver også, at der kan være sites der er så ukomplicerede at man

sagtens kan bruge den responsivt udviklede løsning.

Udover interaktionsmulighederne er der andre markante forskelle, man bør tage højde for i udvikling af et

fælles site. På grund af den begrænsede skærmstørrelse bør tekstmængden være begrænset eller deles op i

flere niveauer på den mobile løsning, mens man på webgrænsefladen kan læse større tekstmængder ad

gangen. Som jeg har påvist i afsnittet Brugernes adfærd på mobiltelefonen er brug af smartphonen i høj

grad kontekstuel og adskiller sig også på den måde fra brug af webløsninger.

Uanset hvilken tilgang man vælger, kræver det en grundig analyse af sitets formål, brugernes adfærd og

forventninger og i hvilken grad der skal ske løbende vedligeholdelse af sitet, inden man kan tage stilling til

evt. at udvikle responsivt.

10.2 Strategisk og teknisk samarbejde

Økonomisk vil det være en stor fordel at strategiske overvejelser og udvikling af løsninger sker på et centralt

niveau. Mange biblioteker har ikke de økonomiske og tekniske ressourcer, der er nødvendige for at kunne

udvikle og vedligeholde mobile løsninger, så det virker hensigtsmæssigt at man samarbejder om at få en

fælles platform, som for hvert bibliotek kan tilpasses efter lokale behov.

Som nævnt i specialet er der allerede flere strategiske samarbejdsprojekter i gang blandt de danske

biblioteker af både strategisk og mere teknisk karakter og dermed gode muligheder for at opnå et fælles

fundament for udvikling af mobile løsninger.

10.3 Perspektivering

Det er ikke til diskussion om bibliotekerne skal have mobile løsninger, men snarere hvordan de skal

udarbejdes. Som det fremgår af dette speciale, har brugernes forventninger til bibliotekernes løsninger

ændret sig de sidste år som følge af større udbredelse af smartphones. Mobile grænseflader vil i fremtiden

være både smartphones og tablet-pc’er. Tablet-pc’er adskiller sig fra smartphones bl.a. ved en større

45


M-biblioteker og deres brugere

grænseflade, selv om interaktionsteknikkerne er de samme og man kan derfor forvente at det – som tilfældet

er med smartphones – giver andre muligheder for nye tjenester og nye krav og forventninger fra brugerne.

Platformene vil fortsat udvikle og ændre sig, så viden om den mobile brugers adfærd og forventninger vil

fortsat være yderst vigtigt for udviklere af mobile løsninger. Det vil sige, at man løbende skal undersøge

adfærd og forventninger.

Dette speciale kan bruges som afsæt for videre undersøgelser. Et forslag er at man uddyber den viden der er

opnået gennem dagbogsundersøgelser ved at gennemføre feltstudier, hvor man kommer tættere på brugeren i

brugerens eget miljø og dermed får et mere realistisk og ubearbejdet billede af den faktiske brug af

mobiltelefonen.

46


Litteratur

M-biblioteker og deres brugere

7 usability guidelines for websites on mobile devices, marts 2011. I: Webcredible. Lokaliseret 22.11.2011:

http://www.webcredible.co.uk/user-friendly-resources/web-usability/mobile-guidelines.shtml

Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. En grundbog. Udgivet af Hans Reitzels

Forlag, 2010.

Broussard, Ramona, Zhou Yongyi og Matthew Lease: Mobile Phone Search for Library Catalogs. ASIST

2010, October 22-27, 2010, Pittsburgh, PA, USA.

Castledine, Earle et al.: Build mobile websites and apps for smart devices. Udgivet af SitePoint Pty. Ltd,

2011.

Cherubini, Mauro et al.: Barriers and bridges in the adoption of today’s mobile phone contextual services. I:

MobileHCI 2011, Aug. 30-Sept. 2 2011, Sweden.

Church, Karen og Nuria Oliver: Understanding Web and Mobile Search Use in Today’s Dynamic Mobile

Landscape. I: MobileHCI 2011, Aug. 30-Sept. 2 2011, Sweden.

Colborne, Giles: Simple and usable: web, mobile, and interaction design. Udgivet af New Riders, 2011

Danmarks Statistik: Befolkningens brug af internet 2010. Udgivet af Danmarks Statistik, 2011.

Danmarks Statistik: It-anvendelse i befolkningen 2011. Udgivet af Danmarks Statistik 2012

Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, 4. maj 2011.

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR206.pdf Lokaliseret 22.1.2012

Fogg, B.J.: Persuasive Technology: Using Computers to Change What We Think and Do. Udgivet af

Morgan Kaufmann Publishers, 2003

Formidling på mobile platforme - et biblioteksprojekt: Koncepter. Udgivet af Vejle Bibliotekerne.

Internetadresse: http://formidlingmobileplatforme.vejlebib.dk/koncepter Lokaliseret 25.09.2012

Hanson, Cody: Mobile solutions for your library. I: Library Technology Reports, February/March 2011. S.

24-32

Hanson, Cody: Why worry about mobile? I: Library Technology Reports, February/March 2011. S. 5-10

Hinze, Annika et al.: Contexual Queries express Mobile Information Needs. I: MobileHCI’ 10, September

7-10, 2010. S. 327-336

Kjeldskov, Jesper og Jan Stage: New Techniques for Usability Evaluation of Mobile Systems. I:

International Journal of Human-Computer Studies nr. 60, 2004, s. 599–620

Krishnan, Yvonne: Libraries and the Mobile Revolution. I: Computers in Libraries. April 2011. S. 6-9.

Kryger Hansen, Karsten et al.: Forundersøgelse af mobile applikationer. Udgivet af Programgruppen for

Arkitektur og Middleware, december 2011

47


M-biblioteker og deres brugere

Marcotte, Ethan: Responsive Web Design. Udgivet af A Book Apart, 2011.

Nielsen, Jakob: Defer Secondary Content When Writing for Mobile Users. I: Useit.com, 1. august 2011.

http://www.useit.com/alertbox/mobile-content.html Lokaliseret 22.11.2011

Nielsen, Jakob: Mobile UX Sharpens Usability Guidelines. I: Useit.com, 7. november 2011.

http://www.useit.com/alertbox/mobile-ux-guidelines.html Lokaliseret 22.11.2011

Nielsen, Jakob: Repurposing vs. Optimized Design. I:Useit.com, 21. maj 2012.

http://www.useit.com/alertbox/repurposing.html Lokaliseret 28.9.2012

Nielsen, Jakob: Ten Usability Heuristics. I: Useit.com, 2005.

http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html Lokaliseret 16.2.2012

Paterson, Lorraine og Boon Low: Student Attitudes towards mobile library services for smartphones. I:

Library High Tech, vol. 29, nr. 3, 2011, s. 412-423.

Po, Shirlina et al: Heuristic Evaluation and Mobile Usability: Bridging the Realism Gap.

I: MobileHCI 2004, s. 49-60, 2004

Silkeborg Bibliotekerne: BibMobil projektrapport. Silkeborg Bibliotekerne, 2010.

http://silkeborgbib.dk/files/Silkeborg%20Bibliotek/Projekter/PDF/BibMobil-projektrapport.pdf

Smartphone and tablet stats: what's really going on in the mobile market? I: The Guardian, 1. august 2011.

http://www.guardian.co.uk/technology/appsblog/2011/aug/01/smartphone-stats-2011 Lokaliseret 22.1.2012

Sohn, Timothy et al.: A Diary Study of Mobile Information Needs. I: CHI 2008, April 5-10, 2008, Florence

Italy.

Den Store Danske: Smartphone. Udgivet af

Gyldendal. http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/So

ftware%2C_programmering%2C_internet_og_webkommunikation/smartphone Lokaliseret 22.01.2012

Thomas, Lisa Carlucci: Gone Mobile? (Mobile Libraries Survey 2010). I: Library Journal. October 15, 2010.

Thomas, Lisa Carlucci: Mobile Libraries 2012. I: Library Journal. February 2012. S.26-

University of the Highlands and Islands: The M-Library Project. UK academic libraries going mobile. The

M-Library Project, u.å.

Wilson, Ralph F.: The Future of Mobile Devices as Persuasion Platforms. Interview med B.J. Fogg. I:

WebMarketingToday, 18. august 2010. http://webmarketingtoday.com/articles/bj-fogg-mobilepersuasion/

Lokaliseret 26.09.2012

Worldwide Smartphone Market Expected to Grow 55% in 2011 and Approach Shipments of One Billion in

2015, According to IDC. Udgivet af IDC. http://www.idc.com/getdoc.jsp?containerId=prUS22871611

Lokaliseret 22.11.2011

Workshop omkring koncepter. Udgivet af Formidling på mobile enheder, 2012.

Wroblewski, Luke: Mobile First. Udgivet af A Book Apart, 2011

48


M-biblioteker og deres brugere

Yelton, Andromeda: Mobile Websites. I: Library Technology Reports, January 2012. S. 9-18.

Zhou Yongyi, Ramona Broussard og Matthew Lease: Mobile Options for Online Public Access Catalogs. I:

iConference, Seattle, Washington, USA. 2010.

49

More magazines by this user
Similar magazines