Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning
Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning
Formidling af digitaliseret kulturarv af Henrik Dybdahl - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Speciale 2011 Det Informationsvidenskabelige Akademi<br />
<strong>Henrik</strong> <strong>Dybdahl</strong> hd@thedybdahl.com tel 2617 1031<br />
Vejledt <strong>af</strong> professor Beth Juncker<br />
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
<strong>Henrik</strong> <strong>Dybdahl</strong> startede på Danmarks Biblioteksskole i 2005<br />
og har i herværende speciale skrevet 50 normalsider.<br />
Forsideillustration og kapitelforsider <strong>af</strong> THED.C et kulturaktivisme-projekt<br />
http://www.flickr.com/photos/thedc<br />
ABSTRACT<br />
This masters thesis titled Communicating digitalized cultural heritage is<br />
framed by the research question How do institutions under the Ministry of<br />
Culture relate to communicating digitalized cultural heritage? The thesis<br />
starts by explaining the Danish concept of heritage and moves futher on<br />
explaining and exemplifieng the concept of prosuming. Then it analyzes the<br />
recommendations stated in five reports from the Ministry and the Digitization<br />
Committee. Then the thesis work with three case studies: The Royal Library,<br />
National Archives and the Danish Folklore Archives. Each case is analyzed<br />
through the performance contract with the Ministry, interviews and analysis<br />
of website. Finally it is beeing tested how open minded and the institutions<br />
are to external partners coming with ideas on how to develop new<br />
communications projects. Findings: The institutions seems apparently open<br />
to discuss project ideas with external actors. In addition, the thesis finds that<br />
there is no direct correlation between the reports recommendations to open<br />
up for new users and making cultural heritage wide digitally accessible, and<br />
the institutions way of acting. There also is a big difference in how the<br />
institutions work with the dissemination of cultural heritage and their position<br />
on this.<br />
2
Indholdsfortegnelse<br />
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Indledning...................................................................................................................4<br />
Kapitel 1<br />
Problemfelt og -formulering..........................................................................................6<br />
Afgrænsning..................................................................................................................7<br />
Specialets struktur.........................................................................................................8<br />
Empiri........................................................................................................................10<br />
Kapitel 2<br />
Kulturarv....................................................................................................................15<br />
Kapitel 3<br />
Prosuming..................................................................................................................23<br />
Kapitel 4<br />
Politiske ønsker og anbefalinger..................................................................................31<br />
Reach Out....................................................................................................31<br />
Kultur for alle...............................................................................................32<br />
Digitaliseringsudvalgets midtvejsrapport.......................................................33<br />
Digitaliseringsudvalgets endelige rapport......................................................34<br />
Rapport fra arbejdsgruppe under ”Carina-udvalget”.....................................35<br />
Opsummering..............................................................................................36<br />
Kapitel 5<br />
Cases: <strong>Formidling</strong> <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> ............................................................39<br />
Dansk Folkemindesamling............................................................................39<br />
Statens Arkiver..............................................................................................46<br />
Det Kongelige Bibliotek...............................................................................53<br />
De tre cases, <strong>kulturarv</strong>en, ministeriet og prosuming......................................58<br />
Kapitel 6<br />
Aktion: I arbejde som ekstern aktør...........................................................................62<br />
Projektforslagene..........................................................................................62<br />
Tilbagemeldinger..........................................................................................63<br />
Opsummering..............................................................................................64<br />
Kapitel 7<br />
Konklusion.................................................................................................................66<br />
Litteraturliste............................................................................................................69<br />
Bilag...........................................................................................................................74<br />
3
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/<br />
Indledning<br />
Med oprettelsen <strong>af</strong> Kulturarvsstyrelsen i 2002 fk et hengemt dansk ord<br />
sin renæssance. Siden da har ordet – <strong>kulturarv</strong> – som mange er i tvivl om<br />
hvad egentlig betyder, oplevet stor opmærksomhed i det politiske<br />
Danmark. Adskillige kommuner ønsker at være <strong>kulturarv</strong>skommuner, og<br />
<strong>kulturarv</strong> bliver <strong>af</strong> især den siddende regering nævnt som et essentielt<br />
bindemiddel i udviklingen <strong>af</strong> den meget ønskede sammenhængskr<strong>af</strong>t.<br />
Det er derfor en naturlig konsekvens, at skiftende kulturministre<br />
de senere år har ønsket at få kulturen, og <strong>kulturarv</strong>en, ud til alle. At<br />
række ud og inkludere hele landet. Kulturen skal efter ministeriets<br />
rapporters anbefalinger ikke længere mures inde i halvlukkede<br />
museumspaladser, men ud til folket. De skal være med, de danske<br />
borgere, de skal opleve, glædes og have fngrene helt nede i materien, så<br />
kulturen uomgåeligt sætter sine spor.<br />
Samtidig har man fra kulturministerielt hold sat store udvalgsarbejder<br />
i gang om digitalisering <strong>af</strong> den danske <strong>kulturarv</strong>. Først blev der<br />
primært diskuteret digitalisering som et svar på bevaringsproblematikkerne.<br />
Siden kom der mere fokus på tilgængeliggørelse <strong>af</strong> det digitaliserede<br />
materiale og vel egentlig også på formidling. Omend tilgængeliggørelse<br />
og formidling ofte ses som samme væsen.<br />
Kun det tilgængelige bliver brugt. En ny type kulturforbrug har<br />
med nettets overfødighedshorn <strong>af</strong> musik, tekst og visuelt materiale så<br />
småt etableret sig. Og hvordan kan man næsten lade være, når det nu er<br />
så let at blande, eller rettere remixe, noget gammelt musik med noget<br />
nyt. Så man i stedet for Beatles' White Album og amerikanske Jay-Z's<br />
Black Album, pludseligt, men dog efter en god del arbejde, står med et<br />
Grey Album der kombinerer lyrik fra Beatles og beats fra Jay-Z. Fordi<br />
man kan. Og fordi de nye prosumers ønsker at producere kultur mens de<br />
konsumerer.<br />
Kulturarv, politiske ønsker til udbredelse og brug <strong>af</strong> denne,<br />
digitalisering og en ny form for kulturforbrug. Mit speciale, der <strong>af</strong>slutter<br />
5 års studier på Det Informationsvidenskabelige Akademi, har så småt<br />
etableret sine undersøgelsesfelter og kan begynde.<br />
<strong>Henrik</strong> <strong>Dybdahl</strong>, januar 2011.<br />
4
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ PROBLEMFELT- OG FORMULERING<br />
Jeg ønsker med herværende speciale at arbejde med <strong>kulturarv</strong>. Med<br />
politiske ønsker til udbredelse og brug <strong>af</strong> denne, og med digitalisering <strong>af</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>, som også kan være en form for udbredelse og fordre brug.<br />
Desuden ønsker jeg at undersøge en ny form for kulturforbrug der<br />
mixer, sampler og skaber collager <strong>af</strong> gammelt og endnu ældre materiale<br />
til nye kulturprodukter.<br />
Umiddelbart hænger de forskellige vinkler på <strong>kulturarv</strong> godt<br />
sammen. En ny type kulturforbrug, måske endda en subkultur, har<br />
kastet sig over ældre materiale for at mixe det til nyt. En række<br />
kulturministre ønsker at få kulturen og <strong>kulturarv</strong>en i spil: Ud til folket.<br />
Med folket. For folket. Kulturarvsinstitutionerne er i fuld gang med at<br />
digitalisere og vil gerne mere og mere, så længe økonomien følger med.<br />
Men der er også en masse sprækker i den store fortælling om den<br />
digitaliserede <strong>kulturarv</strong> der bevarer, tilgængeliggør, formidler og skaber<br />
lyst til at formidle selv. For der er næppe penge nok. Så der skal<br />
prioriteres. Det er heller ikke sikkert at der reelt tænkes formidling når<br />
snakken går om at tilgængeliggøre dansk <strong>kulturarv</strong> på det globale net. Er<br />
der enighed mellem ministerielle ønsker og <strong>kulturarv</strong>sinstitutionernes<br />
virker? Kan man i det hele taget regne med at nogen gider arbejde med<br />
det gamle materiale, eller er eksemplerne så få og spredte at det ikke gør<br />
nogen forskel?<br />
Specialets rammer vil styres <strong>af</strong> problemformuleringen:<br />
∙ Hvordan arbejder institutioner under Kulturministeriet med formidling <strong>af</strong><br />
<strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>?<br />
For at dette spørgsmål er relevant og interessant vil jeg også undersøge:<br />
∙ Hvilke ønsker er der fra politisk hold til formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>?<br />
∙ Hvilke anbefalinger har Digitaliseringsudvalget til formidling <strong>af</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>?<br />
∙ Finder der brugergrupper der arbejder specifkt med <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>?<br />
∙ Er institutionerne umiddelbart åbne for eksterne aktøres henvendelse i<br />
forbindelse med udvikling <strong>af</strong> nye formidlingsprojekter?<br />
Hvordan jeg vil besvare de enkelte spørgmål, forklarer jeg i det<br />
kommende <strong>af</strong>snit Specialets struktur, men først en <strong>af</strong>grænsning.<br />
6
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ AFGRÆNSNING<br />
Jeg arbejder med et bredt kulturbegreb, hvilket betyder at<br />
kulturprodukter ikke kun inkluderer værker udgivet <strong>af</strong> traditionelle<br />
forlagsvirksomheder og andre udgivere. Dette er væsentligt fordi<br />
prosumernes arbejde med kulturobjekter der normalt ikke har den store<br />
fokus – fx et hverdagslivsfoto fra 1930'erne - gennem en remix-proces<br />
bliver til noget nyt, der måske, måske ikke, efterfølgende<br />
udgives/tilgængeliggøres og når ud til mange mennesker. Derfor er mit<br />
fokus heller ikke forskning eller decideret forskningsformidling <strong>af</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>smateriale, men det man kan kalde kulturformidling og<br />
formidling der også fokuserer på æstetiske forhold.<br />
At arbejde videre med eksisterende materiale er naturligvis ikke<br />
noget nyt, men fokus er her på den kultur der er blevet skabt omkring<br />
digital remixing. Jeg forholder mig altså til remix-kultur som en digital<br />
kultur, hvorfor jeg ikke vil komme ind på de mange eksempler på<br />
samplede kulturprodukter der også fndes i analogt baserede kulturer.<br />
Lige så længe som mennesker har udviklet kulturprodukter er der<br />
givetvis blevet arbejdet videre med disse i bearbejdet form – men pointen<br />
med at forholde sig til den digitale remix-kultur er, at det, som jeg også<br />
vil komme ind på senere i opgaven, er blevet enormt lettere at remixe når<br />
'original'-materialet foreligger digitalt.<br />
Jeg har valgt ikke at beskrive og analysere digitaliseringsprocessen<br />
fra analogt til digitalt <strong>kulturarv</strong>smateriale. Tidligere har der fx på<br />
billedsiden været meget uens tilgange til i hvor høj kvalitet, der skulle<br />
digitaliseres, mens der nu minimum digitaliseres i 300 dpi over hele<br />
linjen, og materialet derfor er brugbart til de feste formål. Specialet<br />
fokuserer derfor mere på hvorfor og hvordan man tilgængeliggør og<br />
formidler det digitaliserede, end hvordan man digitaliserer. Jeg forstår<br />
formidling som noget der er et niveau over blot at gøre<br />
<strong>kulturarv</strong>smateriale søgbart gennem oprettelse i database med en række<br />
metadata, hvorfor mit fokus ikke er på selve metadataberigelse og<br />
søgbarhed i databaser. Men mere på materiale der er gjort digitalt<br />
tilgængeligt gennem digitalisering og berigelse og derfor umiddelbart er<br />
til at arbejde med for dem der ønsker at formidle.<br />
Jeg har valgt at analysere de tre institutioner Det Kongelige<br />
Bibliotek (KB), Statens Arkiver (SA) og Dansk Folkemindesamling<br />
7
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
(DAFOS), velvidende at der under Kulturministeriet fndes mere end 40<br />
styrelser og institutioner.<br />
Det har dog ikke indenfor specialet rammer været muligt at<br />
analysere dem alle. Det Kongelige Bibliotek analyserer jeg udelukkende<br />
som værende nationalbibliotek og fokuserer dermed på institutionen<br />
som en <strong>kulturarv</strong>saktør og ikke som fx universitetsbibliotek for<br />
Københavns Universitet. Statens Arkiver analyseres som et hele. Ligeledes<br />
med Dansk Folkemindesamling.<br />
Endelig har jeg valgt at specialet ikke specifkt behandler<br />
økonomiske muligheder og begrænsninger i forbindelse med<br />
digitalisering <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en. Jeg er dog opmærksom på at ressourcer, og<br />
mangel på samme, spiller en væsentlig rolle for institutionernes råderum.<br />
/SPECIALETS STRUKTUR<br />
Kapitel to, som er specialets første efter metodekapitlets indledende<br />
fokuseringer og <strong>af</strong>klaringer, omhandler <strong>kulturarv</strong>sbegrebet. Uanset om<br />
<strong>kulturarv</strong> digitaliseres eller ej er det et begreb der er nået vidt omkring på<br />
meget kort tid. Der føres <strong>kulturarv</strong>skamp, der er <strong>kulturarv</strong>skommuner<br />
og spørgsmålet om hvordan <strong>kulturarv</strong>en formidles, og udvælges, er ikke<br />
kun væsentlig for nationalstatens institutioner men også for de<br />
senmoderne mennesker der søger større indfydelse og medbestemmelse.<br />
Kapitlet indkredser begrebet <strong>kulturarv</strong> og sætter det i et senmoderne<br />
perspektiv.<br />
Kapitel tre analyserer den nye type kulturforbrug hvis særkende<br />
er at der skabes nye kulturprodukter mens der forbruges. Altså en<br />
kombination <strong>af</strong> production og consuming. Jeg vil undersøge på hvilke<br />
områder der fndes mennesker der prosumer. Formålet er at undersøge<br />
hvorvidt tilgængeliggørelse <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> vil kunne forventes<br />
at møde et publikum. Hvilke krav og ønsker bør man være opmærksom<br />
på, hvis målet er at få eksterne aktører til at remixe ældre materiale og<br />
hermed sætte <strong>kulturarv</strong>en i spil.<br />
Kapitel fre analyserer rapporterne Reach Out og Kultur for alle<br />
der begge er udarbejdet på foranledning <strong>af</strong> Kulturministeriet. Jeg vil<br />
undersøge hvilke politiske ønsker og anbefalinger rapporterne<br />
videregiver, for senere hen at kunne sætte disse resultater i forhold til<br />
8
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
resultatkontrakter mellem Kulturministeriet og mine tre cases, Det<br />
Kongelige Bibliotek, Dansk Folkemindesamling og Statens Arkiver.<br />
Derudover vil Kulturministeriets ønsker blive sat i forhold til rapporter<br />
fra Digitaliseringsudvalget. Derudover fokuseres der i kapitlet på<br />
Digitaliseringsudvalgets to rapporter: Midtvejsrapporten og<br />
Digitaliseringsudvalgets endelige rapport. Heri vil jeg undersøge ønsker<br />
til brug <strong>af</strong> den digitaliserede <strong>kulturarv</strong>. Digitaliseringsudvalget består <strong>af</strong><br />
en lang række medlemmer heriblandt de store <strong>kulturarv</strong>sinstitutioner<br />
hvorfor disses røster også vil kunne læses ud fra rapportens anbefalinger.<br />
Jeg vil sætte Digitaliseringsudvalgets anbefalinger op mod<br />
Kulturministeriets ønsker om formidling og sammenholde disse<br />
resultater med de ønsker og den ageren jeg fnder hos prosumerne.<br />
Kapitel fem har som formål at etablere empiri gennem mine tre<br />
cases: Det Kongelige Bibliotek, Dansk Folkemindesamling og Statens<br />
Arkiver. Hver <strong>af</strong> de tre cases vil jeg analysere gennem læsning <strong>af</strong><br />
resultatkontrakter for at undersøge hvilke forventninger og krav der<br />
fndes mellem Kulturministeriet og den pågældende institution indenfor<br />
formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>, eller hvis dette ikke er udtrykt<br />
direkte, så indenfor formidling generelt. Derudover vil jeg på<br />
institutionernes hjemmesider undersøge hvad der i dag fndes <strong>af</strong><br />
formidlingstiltag <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> materiale. Endelig vil jeg foretage<br />
uddybende interview med relevante personer fra de tre institutioner.<br />
Blandet andet fremgår det ikke direkte <strong>af</strong> institutionernes hjemmesider<br />
eller resultatkontrakter hvordan de forholder sig til eksterne aktører, som<br />
fx prosumers, der ønsker at arbejde med institutionernes digitaliserede<br />
<strong>kulturarv</strong>smateriale.<br />
Kapitel seks vil teste institutionernes reaktion når en ekstern<br />
aktører kontakter dem med henblik på at udvikle et formidlingsprojekt.<br />
Den eksterne aktør er mig selv. Formålet er at undersøge hvor åbne<br />
institutionerne er i praksis og om det overhovedet er muligt at etablere<br />
kontakt. Om projekterne senere hen bliver realiserede er uden for<br />
specialets område.<br />
Kapitel syv samler op, svarer på problemformuleringens<br />
spørgsmål og ender ud med en konklusion.<br />
9
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ EMPIRI<br />
Jeg har valgt at etablere min empiri på tre områder. Gennem litteratur,<br />
interview og et kontaktsøgende aktionstiltag. Interviewene supplerer<br />
litteraturen og vil <strong>af</strong>dække spørgsmål og detaljer der ikke fndes i trykt<br />
materiale, mens det kontaktsøgende tiltag vil <strong>af</strong>prøve om institutionerne<br />
også gør hvad de skriver og siger.<br />
/ Litteratur<br />
Til at beskrive <strong>kulturarv</strong>sbegrebet vil jeg i kapitel to blandt andet benytte<br />
mig <strong>af</strong> Bernard Eric Jensens Kulturarv – et identitetspolitisk konfiktfelt,<br />
Niels D. Lund mf.s' Digital formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>. Fra samling til<br />
sampling, en artikel om <strong>kulturarv</strong>sbegrebets udvikling <strong>af</strong> Mette<br />
Guldberg, en række opslagsværker samt skriftligt materiale fra<br />
Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Kulturarvsbegrebet bliver brugt til<br />
mange formål og er samtidig et nationalpolitisk værktøj, hvilket jeg<br />
analyserer nærmere gennem brug <strong>af</strong> Anthony Giddens teorier om det<br />
senmoderne, for bedre at kunne forstå kompleksiteterne.<br />
Til at beskrive prosumerne og remix-kulturen i kapitel tre vil jeg<br />
benytte mig <strong>af</strong> Lawrence Lessigs Free culture, samt <strong>af</strong> ph.d.-<strong>af</strong>handlingen<br />
Access Culture Te Remixable Culture of Prosumers and the Cultural Policy<br />
of the European Union <strong>af</strong> Bjarki Valtysson. Derudover vil jeg inddrage<br />
værket Kulturens Skjulte Styrker <strong>af</strong> Peter Hanke for at belyse<br />
vækstpotentialer ved et alternativt kultursyn/brug. Tilsammen giver den<br />
valgte litteratur mig mulighed for at forstå den nye form for<br />
kulturforbrug/produktion og med Peter Hanke at se potentialer i en<br />
anderledes kulturformidling.<br />
I forbindelse med kapitel fre om politiske ønsker og anbefalinger<br />
til formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong> bruger jeg de seneste to rapporter<br />
Kulturministeriet, Reach Out og Kultur for alle, samt de to rapporter fra<br />
Digitaliseringsudvalget – midtvejsrapporten og den endelige rapport.<br />
Rapporterne fra Kulturministeriet giver mig mulighed for at analysere de<br />
politiske ønsker til brug og formidling <strong>af</strong> kultur og <strong>kulturarv</strong>.<br />
Digitaliseringsudvalget giver en række anbefalinger til hvordan man kan<br />
gribe digitalisering <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong> an, og hvilke muligheder dette giver.<br />
Endelig baserer jeg kapitel seks, med mine cases, udover interview<br />
med institutionerne, på resultatkontrakter mellem institutionerne og<br />
10
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Kulturministeriet og tilgængeligt materiale fra deres websites.<br />
Resultatkontrakterne giver mulighed for at analysere Kulturministeriets<br />
konkrete ønsker til de pågældende institutioner. Derudover vil jeg hvis<br />
muligheden foreligger forholde mig til tekst fra institutionernes<br />
hjemmesider og eventuelle strategi-rapporter.<br />
/ Interview<br />
Jeg vil benytte mig <strong>af</strong> den halvstrukturerede interviewform, som jeg vil<br />
anvende til at komme omkring en række temaer (digitalisering,<br />
formidling, samarbejde med eksterne aktører), uden at jeg forventer at<br />
holde mig stringent til rækkefølgen <strong>af</strong> de spørgsmål, jeg inden<br />
interviewene har forberedt, da jeg forventer, at der i løbet <strong>af</strong> interviewene<br />
vil dukke nye nye spørgsmål op 1 . Det vil sige at det halvstrukturerede<br />
interview dels giver mig mulighed for at spørge ind til konkrete<br />
forberedte spørgsmål og dels giver mig mulighed for at være<br />
eksplorerende og søge videre i kommentarer fra respondenterne.<br />
I analysen <strong>af</strong> interviewene vil jeg benytte mig <strong>af</strong> en kombination<br />
<strong>af</strong> egentlig transskription og meningskondensering, da dette giver mig<br />
mulighed for både at trække respondenternes udtrykte meninger<br />
sammen til kortere formuleringer og for i vigtige respondent-udtryk at<br />
videregive disse ordret, såvidt en transskription gør det muligt 2 . Valget <strong>af</strong><br />
denne kombinerede analyseform skyldes, at jeg anser respondenterne<br />
som eksperter på deres område, og at jeg er interesseret i et almindeligt<br />
indtryk <strong>af</strong> deres synspunkter, hvorfor det med Steiner Kvales metodelære<br />
in mente, kan være på sin plads at omformulere og kondensere<br />
udsagnene, men samtidig også fordi jeg med en række <strong>af</strong> spørgsmålene<br />
trækker respondenten ud i et politisk felt, hvor det er er på sin plads at<br />
yde de interviewede retfærdighed ved at formulere deres udsagn så<br />
præcist som muligt 3 .<br />
Analysen vil desuden fnde sted inden for rammerne <strong>af</strong> den<br />
fortolkningskontekst, der kaldes kritisk common sence-forståelse 4 . Denne<br />
giver mig mulighed for at inddrage en bredere forståelsesramme, ikke<br />
kun tage udgangspunkt i respondentens selvforståelse og en<br />
omformulering her<strong>af</strong>, men tilføje en fortolkning ud fra min egen kritiske<br />
1 Kvale, Steiner 1997, p 129<br />
2 Kvale, Steiner 1997, p 163 og 190<br />
3 Kvale, Steiner 1997, p 171<br />
4 Kvale, Steiner 1997, p 211<br />
11
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
tilgang til hvad der siges. Det er interessant fordi en kritisk tilgang er<br />
nødvendig, da respondenterne bedes forholde sig områder hvorom de<br />
ikke nødvendigvis er eksperter, og fordi der kan være nogle<br />
underliggende politiske budskaber i fere <strong>af</strong> interviewene.<br />
Som bilag fndes spørgeguide mens digitale lydfler fra<br />
interviewene kan rekvireres hvis det ønskes. Det empiriske materiale<br />
baseret på interview indeholder interview med Erland Kolding Nielsen,<br />
direktør Det Kongelige Bibliotek, interview med Poul Olsen,<br />
chefkonsulent på på interviewtidspunktet fungerende publikumschef ved<br />
Statens Arkiver og interview med Else Marie Kofod overarkivar og leder<br />
<strong>af</strong> Dansk Folkemindesamling.<br />
/ Aktionstiltag<br />
Som supplement til litteraturstudier og interview, vil jeg etablere empiri<br />
gennem et kontaktsøgende aktionstiltag. Det vil fungere på den måde at<br />
jeg kontakter hver <strong>af</strong> de tre institutioner som en ekstern aktør med et<br />
konkret projektforslag, vedlagt som bilag. Først vil jeg undersøge om det<br />
umiddelbart er til at få en medarbejder fra institutionerne i tale. Dernæst<br />
vil jeg sende dem det konkrete projektforslag og efterfølgende forsøge at<br />
<strong>af</strong>tale et møde hvor mulighederne for projekternes videre udvikling kan<br />
diskuteres.<br />
Jeg er opmærksom på at det er en atypisk fremgangsmåde i<br />
forbindelse med specialeskrivning, men jeg ønsker at teste åbenheden<br />
hos institutionerne for at undersøge om de reelt har en procedure for<br />
dialog med eksterne aktører der ønsker at arbejde med formidling <strong>af</strong><br />
deres <strong>kulturarv</strong>smateriale. Kvaliteten <strong>af</strong> mine projektforslag vil naturligvis<br />
have en del <strong>af</strong> skulle have sagt, men omvendt forventer jeg det er muligt i<br />
det mindste at etablere en kontakt hos institutionerne, derefter<br />
forhåbentligt at komme til at diskutere det enkelte projektforslag.<br />
At jeg mener at være i stand til at dels skabe kontakt og dels<br />
udvikle konkrete projektforslag skyldes en del erfaring med dette<br />
område. Jeg har inden jeg startede på Danmarks Biblioteksskole/Det<br />
Informationsvidenskabelige Akademi drevet egen virksomhed i ca. 9 år<br />
hvor jeg har importeret, produceret og eksporteret en del forskellige<br />
varer. Det har givet mig en del erfaring med at skabe kontakt og at sælge<br />
produkter og ideer. Derudover har jeg det seneste år drevet et lille galleri<br />
12
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
med særligt fokus på streetart hvorfor jeg har indblik i alternativ<br />
kulturformidling og brugergrupper. Og endelig stod jeg i 2009 bag<br />
konceptudviklingen <strong>af</strong> et Biblioteksmagasin til folkebibliotekerne som<br />
søgte og fk tildelt ca en mio. kroner fra Styrelsen for Bibliotek og<br />
Mediers Udviklingspulje, hvilket gav mig erfaring med<br />
projektbeskrivelse, -styring og -udvikling.<br />
13
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Kulturarv<br />
Da den store danske encyklopædi i 1998 udkom med bindet ”K” var<br />
ordet <strong>kulturarv</strong> ikke med. Så usædvanlig var brugen <strong>af</strong> det. Internationalt<br />
begyndte begrebet at være en del <strong>af</strong> den kulturpolitiske dagsorden i<br />
1970'erne, og på dansk optræder det for første gang i et ofcielt<br />
dokument i Museumsloven fra 1984 5 , inspireret <strong>af</strong> det engelske begreb<br />
”heritage”, men det var åbenbart ikke nok til at ordet vandt nogen særlig<br />
popularitet og brug. Med oprettelsen <strong>af</strong> Kulturarvsstyrelsen under<br />
Kulturministeriet i 2002 satte Regeringen Anders Fogh Rasmussen I<br />
begrebet <strong>kulturarv</strong> i fokus. Selv den store danske encyklopædi inddrog<br />
opslagsordet i deres supplementsbind 2002 6 .<br />
Museumsinspektør Mette Guldberg skriver i artiklen Fra<br />
kulturmiljø til <strong>kulturarv</strong>: ”Kulturarvsbegrebet har utroligt hurtigt vundet<br />
fodfæste i den brede ofentlighed. Søger man på internettet efter "Dansk<br />
<strong>kulturarv</strong>" på søgemaskinen Google får man over 600 søgeresultater, hvor<strong>af</strong><br />
det bare <strong>af</strong> de første fremgår, at begrebet bruges som så forskellige forhold som<br />
pligt<strong>af</strong>everingen <strong>af</strong> materiale til det Kongelige Bibliotek, dansk design,<br />
børnesange, renovering <strong>af</strong> kroer samt Danmarks Radios optagelser. Museerne<br />
er altså ikke længere alene om at tage sig <strong>af</strong> "den danske <strong>kulturarv</strong>", og<br />
begrebet er efterhånden blevet så bredt, at næsten alt kan fyldes i det” 7 . En<br />
opdateret søgning i 201 gav ca. 9.280 resultater 8 med vidt forskellige<br />
forhold som fx monumenterne i Jelling, Kronborg Slot og Roskilde<br />
Domkirke – og FDM Jyllandsringen.<br />
Kulturarvsstyrelsen defnerer selv <strong>kulturarv</strong> således: ”Den danske<br />
<strong>kulturarv</strong> omfatter alt, hvad mennesket har efterladt sig gennem tiderne:<br />
strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser,<br />
fytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er<br />
anbragt. Det vil sige hele samfundsudviklingen frem til i dag. I Danmark<br />
sondrer vi mellem den faste <strong>kulturarv</strong> (bygninger, broer, gravhøje), den løse<br />
<strong>kulturarv</strong> (genstande, som ofte opbevares på museer, i arkiver eller på<br />
biblioteker) og den immaterielle <strong>kulturarv</strong> (for eksempel egnsretter, folkeviser<br />
eller Bournonville-balletten).” 9 Således fastslået at <strong>kulturarv</strong>en omfatter en<br />
5 Johannsen 2007, p 20<br />
6 Guldberg 2007, p104f<br />
7 Guldberg 2007, p 105<br />
8 Google. Søgeresultat ”Dansk <strong>kulturarv</strong>” Søgt 31. januar 2011<br />
9 Kulturarvsstyrelsen. Hvad er <strong>kulturarv</strong>. Hjemmeside.<br />
15
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
meget stor mængde materiale, fortsætter Kulturarvsstyrelsen med at<br />
forklare at det ikke er alt vi vælger at bevare. Om det nationale niveau i<br />
Danmark skriver de at vi har: ”...museumslovgivningen og lovgivningen om<br />
fredning og bevaring <strong>af</strong> bygninger. På det lokale niveau arbejder vi også med<br />
at bevare <strong>kulturarv</strong>en gennem den kommunale planlægning, når vi udpeger<br />
bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer”. Den løse <strong>kulturarv</strong> omtales<br />
dog ikke yderligere, og ej heller noget om fx pligt<strong>af</strong>everingsloven10 der<br />
siden 1781 er blevet anvendt til indsamling <strong>af</strong> den trykte <strong>kulturarv</strong>.<br />
Gyldendals åbne encyklopædi Den Store Danske beskriver<br />
begrebet sådan: <strong>kulturarv</strong>, kulturprodukter, der i særlig grad udgør et lager<br />
for menneskelig erfaring, og som derfor tvinger til eftertanke og er med til at<br />
forme en kulturel identitet. I den snævre betydning er der tale om en<br />
kanoniseret kultur, såkaldt fnkultur, der kun omfatter malerkunst,<br />
arkitektur, litteratur og musik, som er anerkendt i elitær forstand. Begrebet<br />
bruges dog stadig mere i en bred betydning fra kunstneriske og hverdagslige<br />
materielle udtryk til sprog, livsformer og identitet. 11<br />
Bernard Eric Jensen skriver i artiklen Kulturarv – et nyt politisk<br />
slagord12 om hvordan <strong>kulturarv</strong> i dag bruges til at mobilisere folks<br />
fællesskabsfølelser samtidig med at begrebet udgør et våben i den<br />
verserende kulturkamp. Han konkluderer at <strong>kulturarv</strong>spleje og borgerlignational<br />
kulturkamp ofte udgør et sæt siamesiske tvillinger. Også i<br />
udviklingen <strong>af</strong> danske kommuner spiller <strong>kulturarv</strong>en ind. Da Realdania<br />
og Kulturarvsstyrelsen i 2005 udbød muligheden for at tre kommuner<br />
kunne deltage i et forsøg og blive udpeget til <strong>kulturarv</strong>s-kommuner,<br />
søgte 53 ud <strong>af</strong> landets 98 kommuner om at være med til at ...”<strong>af</strong>dække<br />
mulighederne for, at kommunerne kan bruge <strong>kulturarv</strong>en som løftestang for<br />
udviklingen i det byggede miljø og til at tiltrække fere borgere, mere erhverv<br />
og fere turister.” 13<br />
Kulturarvsbegrebet kan altså ses som et politisk redskab til at give<br />
historien en national vinkel, og dermed fungere som et værktøj til at<br />
opretholde nationalfølelsen hos borgeren. Kulturarvsstyrelsen og<br />
Kulturministeriet beslutter hvilken <strong>kulturarv</strong> der støttes, hvilke historier<br />
og genstande der kan søges støtte til formidling <strong>af</strong>, og hvilke kunstnere<br />
og værker der får lov til at blive præsenteret i fx en kulturkanon, som dén<br />
10 Pligt<strong>af</strong>levering. Hjemmeside.<br />
11 Den Store Danske. Kulturarv. Hjemmeside<br />
12 Jensen, Bernard Eric i Information. Kulturarv – et nyt politisk slagord. Hjemmeside.<br />
13 Realdania. 53 danske kommuner vil være <strong>kulturarv</strong>s-kommuner. Hjemmeside.<br />
16
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
tidligere kulturminister Brian Mikkelsen lancerede i 2004 14 .<br />
At <strong>kulturarv</strong>en bliver et anliggende for nationalstaten og dens<br />
indbyggere er i tråd med Anthony Giddens' refeksioner omkring<br />
mennesket i en global sen-moderne tid der udvikler sig med en<br />
hastighed, dybde og intensitet, som ikke tidligere er set 15 , udviklet på<br />
baggrund <strong>af</strong> tre aspekter <strong>af</strong> moderniteten, nemlig adskillelse <strong>af</strong> tid og<br />
rum, udlejring og modernitetens refeksivitet 16 . Adskillelse <strong>af</strong> tid og rum<br />
hentyder til at både rum og tidsbegrebet har ændret sig. Da tiden er<br />
blevet standardiseret, således at alle i verden er klar over hvad et bestemt<br />
klokkeslæt betyder, og hele verden er blevet kortlagt, således at alle er<br />
enige om hvor et bestemt geogr<strong>af</strong>sk sted ligger, er det i dag muligt at<br />
kommunikere med mennesker fra hele verden, og fx <strong>af</strong>tale møder på<br />
bestemte tidspunkter og steder, uden vanskeligheder. Samtidigt har<br />
teknologien gjort det muligt at kommunikere u<strong>af</strong>hængigt at tid og rum.<br />
I tidligere samfund, hvor tid og rum var synkront, var samfundets<br />
handlinger og institutioner forankret, eller indlejret, i lokalsamfundet.<br />
Blandet andet fordi de sociale relationer ikke længere er begrænset til<br />
lokalsamfundet, gør dette sig ikke længere gældende.<br />
Derfor sker der en udlejring <strong>af</strong> samfundsinstitutionerne, som gør<br />
at de må ændre sig. Giddens argumenterer for, at der fndes to<br />
udlejringmekanismer, der gør at de moderne institutioner kan udvikle<br />
sig. Den ene er symbolske tegn og den anden er ekspertsystemer.<br />
Symbolske tegn er udvekslingsmedier, der udveksles mellem individer og<br />
systemer. Et eksempel på et symbolsk tegn er penge. I hverdagen befnder<br />
vi os i mange ekspertsystemer, der kræver stor ekspertise at forstå til<br />
fulde, men som ikke kræver at man forstå dem for at anvende dem. Et<br />
eksempel på dette kunne være en bil, som de færreste forstår til fulde,<br />
men som mange alligevel godt kan anvende. På den måde er<br />
ekspertsystemerne med til at muliggøre udlejringen, da fx bilen gør det<br />
muligt for individer at bevæge sig væk fra deres nære omgivelser 17 .<br />
Mennesker har altid refekteret over deres handlinger, og handlet<br />
på basis <strong>af</strong> refeksion. Det der er anderledes i moderniteten er, at<br />
institutioner og individer refekterer på basis <strong>af</strong> viden og information.<br />
Dette er muliggjort <strong>af</strong> massekommunikationsmidlernes udvikling. Kun i<br />
14 Kulturministeriet. Kulturministeriets kulturkanon. Hjemmeside.<br />
15 Giddens 2000, p 122<br />
16 Giddens 2000, p 124<br />
17 Giddens 1994, p 26<br />
17
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
det moderne samfund er der mulighed for at opsamle og lagre så store<br />
mængder <strong>af</strong> information, og således skabe et større refeksionsniveau. På<br />
den måde opstår også historien. Historien bruges i moderniteten til at<br />
refektere igennem, og således træfe valg, på baggrund <strong>af</strong> historisk<br />
erfaring. Hvor man tidligere handlede på baggrund <strong>af</strong> traditionen,<br />
refekteres der over traditionen, og der handles kun i overensstemmelse<br />
med traditionen, hvis refeksiviteten tillader det. Det refeksive aspekt<br />
medfører at det bliver vanskeligt at opnå sikker viden. Det skyldes at der<br />
med refeksion følger en bevidsthed om, at opnået viden til enhver tid<br />
kan revurderes. På den måde kan et krav om videnskabelighed ikke<br />
længere bygge på sikkerhed og sandhed, men må bygge på en tilstræbt<br />
tilnærmelse <strong>af</strong> disse.<br />
Et <strong>af</strong> kendetegnene ved det senmoderne samfund er<br />
globaliseringen. Giddens kritiserer andre sociologer, for at mene at<br />
globalisering kun kommer til udtryk i én dimension, nemlig i den stærke<br />
økonomiske påvirkning. Dette mener Giddens ikke kan give en<br />
tilfredsstillende forklaring på begreber som nationalstaten og<br />
nationalsystemets fremvækst. Hans teori gør i stedet brug <strong>af</strong> fre<br />
dimensioner. Nationalsystemet, den kapitalistiske verdensøkonomi, den<br />
militære verdensorden og international arbejdsdeling. Den globale<br />
økonomis magtcentrer er de kapitalistiske lande, hvor hovedproduktion<br />
er lagt i kapitalistisk virksomhed. Staterne har oftest en adskillelse <strong>af</strong><br />
økonomisk- og politisk magt, og således reguleres økonomien i vid<br />
udstrækning <strong>af</strong> virksomhederne. Disse virksomheder har altid base i en<br />
nationalstat, men fungerer ofte i fere forskellige stater. Dette gør at<br />
virksomhederne kan udøve en enorm økonomisk magt og på den måde<br />
påvirke de politiske beslutningsprocesser, både i deres hjemland og i de<br />
stater som de opererer i. De største <strong>af</strong> virksomhederne har større<br />
budgetter end de nationalstater de opererer i, og det betyder at<br />
virksomhederne kan true staterne. Her nævner Giddens, at det især er<br />
vigtigt at staterne beholder magten over dens territorium og monopolet<br />
på voldsanvendelse.<br />
Nationalstater opretholder deres position som nationalstat på<br />
grund <strong>af</strong> fere faktorer. Den fastholder sin suverænitet, opretholder sine<br />
grænser og respekterer andre staters grænser. Måske vigtigst er det at de<br />
fornyer og vedligeholder nationalfølelsen og nationsforståelsen hos<br />
18
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
borgerne. Centraliseringsbevægelser og overnationale samarbejder så som<br />
EU og FN, bevirker at staterne må <strong>af</strong>give noget <strong>af</strong> deres suverænitet, men<br />
ved samtidigt at kombinere magten på nye måder opnås øget indfydelse.<br />
Der foregår således en vekselvirkning imellem <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> suverænitet og<br />
tilførsel <strong>af</strong> indfydelse.<br />
Den tredje dimension <strong>af</strong> globaliseringen er den militære<br />
verdensorden. Dette aspekt <strong>af</strong> globalisering betyder at nationalstaternes<br />
militær er så udviklet, at det kan udkæmpe krige alle steder i verden, og<br />
at der også foregår en <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> suverænitet med hensyn til militær<br />
magt. Dette kom fx til udtryk under den kolde krig, hvor landende i de<br />
to blokke på hver side <strong>af</strong>gav magt til enten Sovjetunionen eller USA, for<br />
at kunne være med i deres alliancer, for på den måde at kunne nyde<br />
beskyttelse fra stormagernes militær.<br />
Globaliseringens sidste dimension er industriens udvikling, som<br />
har indfydelse på den internationale arbejdsdeling. Arbejdsdelingen på<br />
globalt plan, er blevet gensidigt <strong>af</strong>hængig, og dette har blandt andet<br />
medført en <strong>af</strong>-industrialisering <strong>af</strong> visse <strong>af</strong> de tidligere industrilande,<br />
samtidigt med at en industriproduktion har vundet frem i tidligere ikkeindustrilande.<br />
Denne indbyrdes <strong>af</strong>hængighed har også medført, at det er<br />
blevet langt sværere for de enkelte stater at kontrollere deres økonomi. På<br />
den måde er den globale økonomi også med til at fratage staterne<br />
suverænitet på et meget væsentligt punkt.<br />
Som følge <strong>af</strong> globaliseringen sker der en magtforskydelse.<br />
Nationalstaten mister en del <strong>af</strong> sin magt, og samtidigt mister autoriteterne<br />
en stor del <strong>af</strong> deres autoritet, da de ikke længere kan komme med<br />
sande svar, og således mister de også en del <strong>af</strong> deres magt. Individet bliver<br />
i højere grad sat i centrum, og bliver ofte sin egen autoritet. Derfor<br />
opstår der et krav om det, man kan kalde personlig magt. Det betyder at<br />
individer ønsker en højere grad <strong>af</strong> selvbestemmelse og kontrol over sin<br />
egen tilværelse. Det er kravet om personlig magt, der medfører et krav<br />
om demokratisering <strong>af</strong> samfundets institutionerne.<br />
Hvilket er i tråd med de ramaskrig Brian Mikkelsens kulturkanon<br />
frembragte i medierne i lang tid efter lanceringen. Adskillige kulturpersonligheder,<br />
og endda udpegede medlemmer <strong>af</strong> udvalgene bag kulturkanonen,<br />
var ikke enige i det billede regeringen Anders Fogh Rasmussen<br />
I ønskede at give <strong>af</strong> det kulturelle Danmarks og landets historie. 18<br />
18 Wikipedia. Kulturkanonen. Internetside<br />
19
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Med globalisering følger som sagt at nationalstaten bliver frataget<br />
en del <strong>af</strong> den magt som den tidligere havde. Denne magt overgår til<br />
virksomheder eller overnationale organisationer, som fx EU. Det betyder<br />
at befolkningen i den enkelte stat også får frataget en del <strong>af</strong> sin magt, da<br />
man rent parlamentarisk befnder sig længere væk fra<br />
beslutningsprocessen. Sagt på en anden måde, så vedtages beslutninger,<br />
der har betydning i borgerens nærmiljø, langt væk derfra. Dette betyder<br />
at borgeren kommer til at føle en magtesløshed over for de ændringer og<br />
de beslutninger der har betydning for hverdagen. Således bliver<br />
almindelig parlamentarisk politik mindre interessant, da man ikke føler<br />
det har så stor betydning i en verden, hvor der er så mange forskellige<br />
faktorer der spiller ind i forhold til beslutninger. Dette ses tydeligt i dag,<br />
på at andelen <strong>af</strong> medlemmer i politiske partier er faldende, dog skyldes<br />
dette også at troen på de store fortællinger er forsvundet, og ideologierne<br />
har fejlet.<br />
Som en reaktion på ovenstående opstår et demokratiseringskrav.<br />
Det der sker i moderniteten når mennesker føler at de bliver frataget<br />
magten over deres omgivelser er, at de søger endnu større demokrati i<br />
deres nærhed. Det betyder mere konkret, at når en del <strong>af</strong> magten over<br />
nationalstaten fratages de mennesker der lever i den, reagerer de på den<br />
måde, at de ønsker større indfydelse og medbestemmelse i deres hverdag<br />
og i nationalstatens institutioner. Dette kommer f.eks til udtryk via et<br />
krav om medbestemmelse på skoler og arbejdspladser, samt<br />
kulturinstitutioner.<br />
Niels Lund tager i sit bidrag til antologien Digital formidling <strong>af</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>. Fra samling til sampling udgangspunkt i et oplæg <strong>af</strong> Cyri<br />
Sherlock fra kulturministeriets konference Cult2001. Her præsenterede<br />
Sherlock sit indlæg Technology Democracy Culture – the essential triangle<br />
om sammenhængen mellem kulturelt indhold, teknologibrug og adgang<br />
og deltagelse for befolkningen. Lund bruger modellen til at diskutere<br />
Sherlocks trekants-formel og sammenhængen til en kulturpolitisk<br />
agenda. Trekantens spidser kultur, demokrati og teknologi repræsenterer<br />
henholdsvis indhold, deltagelse og adgang og i midten svæver ord som<br />
ansvarlighed, kontrol og repræsentation. 19 Kulturarven er altså med<br />
andre ord centralt placeret i et trekantsdrama, som jeg vil undersøge<br />
Samt artikler i Information, Politiken og Berlingske, se litteraturliste<br />
19 Lund 2010, kap 1<br />
20
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
nærmere i de kommende kapitler. Ønsket om deltagelse vil jeg arbejde<br />
med i det kommende kapitel, hvor jeg tegner en profl <strong>af</strong> en ny form for<br />
kulturforbrug, hvor kultur forbruges mens den produceres.<br />
/ OPSUMMERING<br />
Nationalstaterne er under pres og der forsøges på alle tænkelige måder at<br />
skabe og opretholde en nationalfølelse for rigets fremtidige sikkerhed og<br />
eksistens. Én <strong>af</strong> kamppladserne hedder <strong>kulturarv</strong>, og hvordan den<br />
udvælges og formidles er der delte meninger om. Der har de seneste ti år<br />
været stadig stigende fokus på <strong>kulturarv</strong>, hvilket bekræftes <strong>af</strong>, at en<br />
søgning i Googles database er de seneste fre år steget med imponerende<br />
1.500%. Men ikke nok med at fokus øges på de materielle og<br />
immaterielle objekter der gemmer sig bag <strong>kulturarv</strong>sbegrebet, så vil fere<br />
og fere også være med til at udvælge og formidle. Det er ikke længere<br />
kun staten og statens institutioner der har interesse i <strong>kulturarv</strong>smateriale,<br />
og som jeg skal vise i det kommende kapitel, ønsker en ny type<br />
kulturforbrugere og -producenter, at deltage på en ny måde.<br />
21
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/<br />
Prosuming<br />
Te Grey Video. Til lyden og synet <strong>af</strong> tusinder <strong>af</strong> jublende teenagere<br />
ser man kontroltårnet tælle ned og sætte lyd til scenens mikrofoner.<br />
Sceneskift. Te Beatles entrerer og synger oh yeah, oh yeah, oh yeah.<br />
Sceneskift. Den sorte rapper Jay-Z træder frem i kontroltårnets<br />
overvågningskameraer og synger hey, hey, hey, yeah Can I Get An Encore<br />
Do You Want More? Sceneskift. Te Beatles står på scenen, men den<br />
vante baggrund ændres og Jay-Z's lyrik projiceres på den pixelerede<br />
baggrund. Sceneskift. En laber sort kvinde tager jakken <strong>af</strong> et <strong>af</strong> Beatlesmedlemmerne,<br />
der straks begynder at break-dance til lyden <strong>af</strong> jublende<br />
teenagepiger. Sceneskift. På scenen bliver Gringo Stars trommesæt til en<br />
DJ-pult, hvor han scratcher vinylplader mens Jay-Z's bevægende<br />
kontr<strong>af</strong>ej fungerer som levende baggrund.<br />
Dette kapitel ønsker at indkredse og beskrive en ny form for<br />
kulturforbrug og -produktion, for at undersøge på hvilke områder der<br />
prosumes, og hvilke krav denne denne aktivitet stiller til kulturinstitutionerne<br />
og deres <strong>kulturarv</strong>smateriale.<br />
Prosuming- eller remix-kulturen er, som det også fremgår <strong>af</strong><br />
navnet, en kreativ kultur, hvori kulturproduktion foregår ved at mikse<br />
kulturprodukter med hinanden. Det handler kort sagt om at sætte<br />
kulturprodukter ind i en ny kontekst. Nye produkter opstår, når<br />
kulturproducenten, dj'en eller remixeren, sammensætter eksisterende<br />
materiale på nye måder og i nye sammenhænge. Det kan fx ske ved at<br />
sætte moderne hiphop-musik til en danseflm fra 1950'erne, så der<br />
opstår et nyt udtryk, som er forskelligt fra de to oprindelige produkter.<br />
De nye sammenhænge kan være med til at skabe forskellige refeksioner<br />
hos publikum, og kan samtidigt rumme kunstneriske kvaliteter og være<br />
med til at gøre <strong>kulturarv</strong>en relevant, ved at relatere den til nutiden og<br />
den kultur, publikum kender.<br />
Ovenstående beskrivelse <strong>af</strong> DJ Danger Mouse's video Te Grey<br />
Video 20 er medtaget som et eksempel på et prosuming-kulturprodukt,<br />
der ikke blev produceret med henblik på indtjening, og som på grund <strong>af</strong><br />
ophavsbeskyttede rettigheder ej heller har mulighed for at blive solgt på<br />
kommercielle vilkår. Te Grey Video repræsenterer blot et enkelt<br />
20 Wikipedia. The Grey Video. Hjemmeside<br />
23
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
nummer fra albummet Te Grey Album fra 2004, der er et mix <strong>af</strong> Te<br />
Beatles' Te White Album fra 1968 og Jay-Z's Te Black Album fra<br />
2003.<br />
Tilbage i 1972 forudså Marshall McLuhan og Barrington Nevitt i<br />
værket Take Today : the executive dropout21 , at med ny elektronisk<br />
teknologi ville konsumenten også blive producent. Tankerne om<br />
prosuming er altså ikke nye, men hvad der har ændret sig, er forskellige<br />
kulturelle og teknologiske forudsætninger. Teoretikeren Leo Mannovich<br />
beskriver den computerbaserede kultur således “As distribution of all<br />
forms of culture becomes computer-based, we are increasingly 'interfacing' to<br />
predominantly cultural data - texts, photographs, flms, music, virtual<br />
environments. In short, we are no longer interfacing to a computer but to<br />
culture encoded in digital form.” 22 I sin Ph.d.-<strong>af</strong>handling Access Culture<br />
Te Remixable Culture of Prosumers and the Cultural Policy of the<br />
European Union skriver Bjarki Valtysson, at denne kultur tydeligst<br />
kommer til udtryk i world wide web, som kan ses som en stor database<br />
fyldt med tekster, billeder, video og lyd, klar til at blive manipuleret <strong>af</strong><br />
brugerne. Computerens indtog i kulturen betyder ikke bare, at der opstår<br />
nye kulturelle produkter, men at de kulturelle produkter, vi kender (tv,<br />
radio, aviser) også ændrer karakter. Udviklingen henimod større<br />
brugerdeltagelse og interaktion er med til at udviske forskellen mellem<br />
kunstner og publikum23 . Således opstår begrebet Prosumer; Valtysson<br />
citerer Felix Stalder som i sin artikelTe End of an Era: the Internet hits<br />
ground fra 2001 siger "the interactive and participatory nature of on-line<br />
art works seemed to erode distinction between artist and audience and ofer a<br />
model for what some called the rise of the "prosumer": the consumer who is<br />
also a producer." 24<br />
Lawrence Lessing, en <strong>af</strong> fortalerne for remix-kulturen og forfatter<br />
til bogen Free Culture, mener, at der er forskellige parametre, der har<br />
betydning for remix-kulturens fremgang og spredning. Det drejer sig om<br />
fldeling, billigt optageudstyr, open source software, nemme<br />
redigeringredskaber og billig båndbredde. Dette er forudsætningen for<br />
den rige og forskelligartede strøm <strong>af</strong> kreativitet, bygget på kreativitet,<br />
som han kalder remix-kulturen25 .<br />
21 McLuhan & Nevitt 1972.<br />
22 Manovich 2001, pp. 69-70<br />
23 Valtysson 2008<br />
24 Stalder 2001<br />
25 Koman 2005<br />
24
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Denne form for kulturproduktion har dog altid eksisteret. Lessing<br />
argumenterer for, at fx Hollywood i høj grad er grundlagt <strong>af</strong> personer,<br />
der benyttede sig <strong>af</strong> hinandens materiale. Der fndes også hele værker, der<br />
udelukkende er baseret på andres materiale. Den amerikanske instruktør<br />
J.X. Willams hovedværk Peep Show (1965) består udelukkende <strong>af</strong><br />
flmklip som J.X. Willams samlede sammen, da han arbejdede som<br />
flmoperatør. På trods <strong>af</strong> at denne flm er <strong>af</strong> stor flmhistorisk interesse,<br />
kan den ikke udgives, da det er stort set er umuligt at fremsk<strong>af</strong>e<br />
tilladelse fra alle rettighedshavere.<br />
Helt så åben er den danske pladeindustri dog ikke for remix. Den<br />
kæmper for at forbyde fldelingssoftware og hjemmesider.<br />
Pladebranchens interessesorganisation IFPI's forsøg på at lukke for<br />
Tele2's kunders adgang til bittorrent siden piratebay.org, med påstand<br />
om, at siden indeholder materiale, der krænker deres medlemmers<br />
ophavsrettigheder, er et eksempel på dette26 . Samtidig forsøger<br />
producenterne også at beskytte deres digitale materialer med forskelligt<br />
DRM-software (Digital Rights Management), hvorved de forhindrer<br />
uautoriseret distribution. Lessing argumenter ikke for fldelingstjenester<br />
som bittorrents eksistens, for at de kan bruges til at krænke<br />
ophavsrettigheder, men han mener, at deres eksistens er vigtigt, fordi de<br />
også opfylder lovlige formål, så som at understøtte remix-kulturen. Han<br />
er således modstander <strong>af</strong>, at såkaldte pirater ulovligt deler<br />
ophavsretsbeskyttet materiale. Han er i stedet fortaler for en ændret<br />
copyright-lovgivning, kort sagt ønsker han at gøre det nemmere at bruge<br />
ophavsbeskyttet materiale på nye måder, blandt andet ved at gøre det<br />
nemmere at fnde og betale rettighedshaverne. I dag kan det være en<br />
utrolig besværlig proces at fnde frem til alle rettighedshaverne på en<br />
given flm, da både producenten, instruktøren, komponisten o.s.v, har<br />
rettigheder. 27<br />
For kulturinstitutionerne er det naturligvis ikke muligt at omgå<br />
eksisterende lovgivning. Til gengæld fndes der enorme mængder <strong>af</strong><br />
rettighedsfrit <strong>kulturarv</strong>smateriale, hvis tilgængelighed kun er et<br />
spørgsmål om <strong>kulturarv</strong>sinstitutionernes ageren. Som selvfølgelig er<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> politiske krav, økonomi osv. Fysiske <strong>kulturarv</strong>smaterialer har<br />
naturligvis også bevaringshensyn at forholde sig til, men for den del <strong>af</strong><br />
26 IFPI Danmark. Hjemmeside.<br />
27 Lessing 2004<br />
25
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
dansk <strong>kulturarv</strong>, der er <strong>digitaliseret</strong> og som der på grund <strong>af</strong> alder ikke<br />
længere er ophavsretsbeskyttet, er det ikke en begrænsning.<br />
Peter Hanke skriver i den nyligt udgivne bog Kulturens skjulte<br />
styrker - institutioner, reservater og inspiration, om en ny måde at<br />
kulturformidle på, hvor der bør indgå en gaveøkonomi i stedet for at<br />
forsøge at sælge billetter og fokusere på bundlinjen. Som med open<br />
source computerprogrammer bør man bekende sig til et princip hvor<br />
”bidragene fra brugerne kvalifcerer og r<strong>af</strong>nerer institutionens udspil.” 28<br />
Han skriver også at ”Kulturarven består <strong>af</strong> værdier, som den enkelte<br />
forvalter ikke har nogen personlig andel i eller ejerskab til.” 29<br />
Uden at nævne prosumers formulerer Hanke dermed et grundlag<br />
for fremtidig samarbejde mellem <strong>kulturarv</strong>sinstitutionerne og de<br />
forbrugere, der ønsker at arbejde med materialet – privat eller<br />
professionelt. Han skriver endvidere: ”Den nye professionalisme er<br />
selvbevidst og grådig efter inspiration og autenticitet, trænger dybere ned i<br />
personligheden og bryder grænserne mellem de mentale tilstande, vi tidligere<br />
har kaldt arbejde og fritid. Den nye professionalisme tager udgangspunkt i<br />
en selvrealisering, som minder om kulturlivets aktørers egne karrierevalg og<br />
forhåbninger, og den går elegant uden om de mange besværlige kompromiser,<br />
der følger med tilværelsen i en typisk kulturinstitution.” 30<br />
/ Eksempler på tilgængeliggørelse og brug<br />
Helt tilbage i 2005 lancerede BBC i samarbejde med bf (British Film<br />
Institute), Channel 4 og Open University Te BBC Creative Archive<br />
pilot. Formålet med initiativet var at tilgængeliggøre en række flm, fotos<br />
og lydklip under parolen: Find it. Rip it. Mix it. Share it. Come and get<br />
it 31 . De fre aktører ønskede at udvikle en licens under hvilken briter<br />
kunne downloade og remixe en lang række kulturprodukter. Selvom<br />
forsøget er slut, tilgængeliggør bf og Open University stadig digitale fler<br />
under Creative Archive licensen. Licensen, under hvilken ikkekommercielle<br />
aktører kunne benytte sig <strong>af</strong> digitalt materiale, er dog mere<br />
restriktiv end andre copyleft licenser. 32 Interessant er det dog at se forsøget<br />
som en måde hvorpå store (kultur)institutioner forsøgte at ofentliggøre<br />
primært ophavsretsbeskyttet materiale på.<br />
28 Hanke 2010, p 67<br />
29 Hanke 2010, p 68<br />
30 Hanke 2010, p 44<br />
31 BBC. Hjemmeside.<br />
32 Wikipedia. Copyleft. Hjemmeside.<br />
26
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Københavns Kommunes Biblioteker (KKB) lancerede i 2009<br />
projektet Demoteket33 . Formålet med dette er at give små<br />
kulturproducenter mulighed for at blive set, hørt og læst. Ganske simpelt<br />
stiller Demotekerne (på seks <strong>af</strong> kommunens biblioteker) plads til<br />
rådighed for formidling og udlån <strong>af</strong> materialer, som de udøvende<br />
kunstnere selv skal indlevere til bibliotekerne. KKB kræver, at det<br />
indleverede materiale indleveres sammen med en kontrakt, hvor<br />
producenten garanterer at være ophavsmand til hele det indleverede<br />
værk. Der er ingen krav til, hvilken type kulturprodukt, der indleveres,<br />
hvorfor der fndes ”alt fra krøllede soveværelsesproduktioner til<br />
indieselskabers avantgardeproduktioner. Fra dubplates til zines, fra kunstflm<br />
til digtsamlinger, fra streetart-bøger til stencils. Og bedst <strong>af</strong> alt: du kan få lov<br />
til at låne det med hjem ligesom med alle andre biblioteksmaterialer.” 34<br />
KKB vælger bevidst at distancere sig fra de vante<br />
kulturproducenter og fortsætter ”På Demoteket er vi <strong>af</strong> den overbevisning,<br />
at dine værker er værd at se og høre, uden indblanding fra store forlag og<br />
pladeselskaber. Vi mener at Do It Yourself-kulturen er en <strong>af</strong> de mest<br />
banebrydende og dynamiske udviklinger indenfor det københavnske<br />
kulturliv i senere tid.” 35<br />
Et andet eksempel på facilitering <strong>af</strong> prosuming fndes hos fotodelings-websitet<br />
Flickr36 . På Flickr kan brugerne uploade og kommentere<br />
digitale fotos, <strong>af</strong> hvilke der fndes adskillige milliarder. Flickr startede<br />
med at være et website for private, men startede i januar 2008 projektet<br />
Flickr Commons37 i samarbejde med Te Library of Congress. Formålet<br />
med Flickr Commons er dels at give adgang til en række <strong>af</strong> verdens<br />
ofentlige fotoarkiver, dels at give mulighed for at private kan komme<br />
med input gennem kommentarer og tags til de enkelte billeder.<br />
En række arkiver og biblioteker fra hele verden deltager nu i<br />
projektet og tilgængeliggør en mængde fotos. Dette har været en<br />
overvældende succes, hvor mange private netop gør som tænkt; beriger<br />
materialerne med kommentarer og metadata.<br />
Derudover remixes mange <strong>af</strong> fotogr<strong>af</strong>erne også og bliver til tshirts,<br />
collager, håndtasker, photoblocks, punge, plakater, elementer i<br />
malerier og meget mere. Der er blevet oprettet en diskussionsgruppe<br />
33 Demoteket. Internetadresse.<br />
34 Demoteket. Internetadresse<br />
35 Demoteket. Internetadresse<br />
36 Flickr. Internetadresse.<br />
37 Flickr Commons. Internetadresse.<br />
27
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
med navnet Re-mix! Mashing up the Commons your way... hvor<br />
ophavsmændene til en række remix-produkter stolt fremviser hvad de har<br />
lavet. 38<br />
Photoshop Tennis 39 er en gruppe på Flickr, hvor folk spiller<br />
Photoshop Tennis. Spillet går ud på at en person uploader et foto, sætter<br />
nogle regler (et foto pr bogstav: a-z), hvorefter deltagerne starter med at<br />
tilføje et foto med a, fx and. Dette indsættes så som man har lyst til i<br />
Photoshop, eller et andet fotoredigeringsprogram, og så videre. Til sidst<br />
ender man med en collage <strong>af</strong> fotos – og et remixed kulturprodukt der er<br />
udtryk for kulturforbrug. Et <strong>af</strong> eksempler er PSTennis-spil nr. 123:<br />
Tr<strong>af</strong>c Jam40 , hvor udviklingen bevæger sig fra et simpelt foto <strong>af</strong><br />
motorvejskø til et større kaos-lignende motiv. Første tilføjelse det<br />
orginale foto er et fammende Godzilla-monster. Dernæst bliver<br />
synsvinklen ændret til inde fra en bil – med en skrigende dreng på bilens<br />
køler. Drengen undergår en forvandling, og bliver tilsidst til en pige. Der<br />
kommer en militærtank til, en faldskærmsspringende rullestolskører,<br />
militærfy og mange, mange fere monstre.<br />
Det er interessant at se, hvordan Flickrs (eller rettere brugerne <strong>af</strong><br />
Flickrs) tilgængeliggørelse, medfører en række aktiviteter, illustreret både<br />
ved gruppen der diskuterer remix <strong>af</strong> materiale fra Flickr Commons og<br />
ved gruppen <strong>af</strong> dem, der spiller Photoshop Tennis og billedmanipulerer i<br />
stor stil. Alle aktiviteter, der kun er mulige, fordi en stor mængde digitalt<br />
fotomateriale er gjort tilgængeligt.<br />
KKB har med projekt Demoteket valgt at svare på det behov, der<br />
er blandt små kulturproducenter – remixere eller ej – for at komme ud<br />
med deres produktioner. Og det er jo prisværdigt i sig selv, men<br />
understøtter kun et element i prosuming, nemlig tilgængeliggørelse <strong>af</strong> det<br />
remixede materiale, men ikke de processer, der ligger forud.<br />
Te Creative Archive License og også BBC's Creative Archive var<br />
til gengæld et forsøg på at facilitere hele prosuming-processen ved at<br />
tilbyde brugerne at fnde materialet, downloade det, mixe det, og til sidst<br />
dele det med andre brugere <strong>af</strong> det kreative arkiv.<br />
38 Flickr Commons / Discuss. Internetadresse<br />
39 Flickr Groups PSTennis. Internetadresse<br />
40 Flickr Groups PSTennis. Internetadresse<br />
28
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ Opsummering<br />
Som nævnt i kapitlet om <strong>kulturarv</strong> har samfundsændringerne en række<br />
konsekvenser for nationalstaten og kulturinstitutionerne.<br />
For nationalstaten betyder det, at dens betydning, relevans og<br />
eksistens trues. For at dæmme op for denne trussel, sker der hos<br />
nationalstaten en modreaktion og der opstår et politisk ønske om at<br />
opretholde nationalfølelsen hos borgeren. Dette ses blandt andet ved at<br />
der fra politisk side ofte tales om bevaring og formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en. I<br />
spændingsfeltet mellem nationalstaten og globaliseringen fungerer<br />
kulturinstitutionerne som et politisk redskab i kampen for at bibeholde<br />
nationalfølelsen hos borgeren. Derfor ligges der fra politisk side pres på<br />
institutionerne for at bevaring, formidling og tilgængeliggørelse <strong>af</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>en, hvilket jeg vil analysere nærmere i næste kapitel.<br />
For kulturinstitutionerne betyder det stigende ønske om<br />
selvbestemmelse og demokratisering hos de enkelte borgere, at de stiller<br />
nye krav til institutionerne, der ikke længere kan fungere autoritært, men<br />
er nødt til i højere grad at fungere på brugernes vilkår. Brugerne stiller<br />
krav om større tilgængelighed <strong>af</strong> materialerne, både fysisk og digitalt, og<br />
ønsker større indfydelse på, hvilket materiale der indkøbes, eller for fx et<br />
teater, på hvilke skuespil der opsættes.<br />
Der er da også allerede nu kulturinstitutioner der er begyndt at<br />
tilbyde borgerne at formidle deres kulturprodukter, og som jeg har har<br />
vist med en række eksempler så er de nye prosumers interesser ganske<br />
brede. Det er tilsyneladende ikke kun bestemte genrer der egner sig til<br />
remix. Tilgengæld er det væsentligt at materialet er tilgængeligt, da en <strong>af</strong><br />
årsagerne til den stigende prosuming netop er at <strong>digitaliseret</strong> materiale er<br />
så let at gå til.<br />
Det er svært at sætte tal på hvormange prosumers der fndes, og<br />
hvor de geogr<strong>af</strong>sk holder til, men det er oplagt at forestille sig, at den<br />
konstant stigende mængde <strong>digitaliseret</strong> kulturmateriale, også vil øge<br />
antallet <strong>af</strong> remixes. At tage kulturen til sig, at nå nye brugergrupper og<br />
komme ud i hele landet er netop nogle <strong>af</strong> de anbefalinger jeg vil se<br />
nærmere på i næste kapitel, hvor jeg analyserer rapporter fra<br />
Kulturministeriet og Digitaliseringsudvalget.<br />
29
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/<br />
Politiske anbefalinger<br />
Jeg vil i dette kapitel gennemgå to rapporter udgivet <strong>af</strong> Kulturministeriet<br />
ultimo 2008 og ultimo 2009. Begge rapporter omhandler<br />
tilgængeliggørelse, formidling og brugerinddragelse <strong>af</strong> kunst, kultur og<br />
<strong>kulturarv</strong> og politiske anbefalinger til hvordan kulturinstitutionerne bør<br />
agere indenfor dette felt. Derudover vil jeg analysere to rapporter om<br />
digitalisering <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en udgivet <strong>af</strong> Digitaliseringsudvalgets for at<br />
undersøge hvilke anbefalinger udvalget kommer frem til, med fokus på<br />
brugerinddragelse og formidling. Endelig vil jeg analysere rapporten<br />
Digital formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong> og licensbelagte ressourcer blev publiceret<br />
den 23. oktober 2009. Rapporten er udarbejdet <strong>af</strong> en arbejdsgruppe<br />
under udvalget ”Folkebibliotekets rolle i videnssamfundet” nedsat <strong>af</strong><br />
Kulturministeriet og populært kaldet ”Carina-udvalget”. Tilsammen<br />
giver rapporterne et billede <strong>af</strong> hvad dels kulturministeriet ønsker på<br />
områderne tilgængeliggørelse, formidling og brug <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong> og dels<br />
hvad de nedsatte udvalg har <strong>af</strong> anbefalinger på områderne.<br />
/ REACH OUT!<br />
I oktober 2008 udgav et udvalg under Kulturministeriet, bestående <strong>af</strong><br />
personer fra ministeriet, Kunststyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og<br />
Medier og Kulturarvstyrelsen, et inspirationskatalog ved navn Reach Out!<br />
- Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. I<br />
indledningen skriver daværende kulturminister Carina Christensen: "jeg<br />
[vil] foreslå, at vi leger en gang med tanken om brugerinddragelse som en<br />
palet <strong>af</strong> nye muligheder for kulturlivet i stedet for en begrænsning.<br />
Brugerinddragelse i kulturen handler for mig at se om, at kulturen rækker<br />
ud og får fat i os, der hvor vi er – og giver os et konstruktivt med- og<br />
modspil." 41 Hun skriver at der i kulturlivet er, og har været, en del skepsis<br />
overfor brugerindragelse, men samtidigt også at mange<br />
kulturinstitutioner allerede er i gang med at indføre brugerinddragelse. I<br />
følge kulturministeren fndes der tre gode grunde til at<br />
kulturinstitutioner skal involvere deres brugere.<br />
For det første kan det fungere som et redskab for institutionerne<br />
til at tiltrække nye brugergrupper, ikke mindst børn og unge. Samtidigt<br />
41 Kulturministeriets tværgående projektgruppe 2008, p 6<br />
31
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
er det også med til at gøre institutionerne relevante overfor publikum.<br />
Den anden grund er, at man imødekommer oplevelsesøkonomiens<br />
udfordring til kulturinstitutionerne. Ifølge ministeren handler det "..om,<br />
hvordan kulturlivet appellerer til et bredt publikum og skaber oplevelser, som<br />
publikum gerne vil betale for. Det kræver bl.a., at vi kender, forstår og<br />
inddrager viden om brugernes – tør jeg sige kundernes? – behov, vaner og<br />
situation i arbejdet med at udvikle nye kulturtilbud." 42 Den tredje grund<br />
er, at man kan tage samspillet med brugerne ind i "..en bevidst tilrettelagt<br />
kunstnerisk eller kulturfaglig kvalitetsudvikling. Det er vigtigt, fordi<br />
deltagelse, dialog og deling <strong>af</strong> oplevelser, tanker og viden i dag er blevet en<br />
selvfølge for mange brugere." 43 Kulturminsteren peger altså på at<br />
brugerinvolvering vil have en række fordele for institutionerne.<br />
/ KULTUR FOR ALLE<br />
Lidt over et år senere, i december 2009, udgav Kulturministeriet<br />
strategien Kultur for alle – kultur i hele landet44 , med det formål at sætte<br />
kursen fremover for institutioner under ministeriets resort, og sikre at<br />
”Alle i Danmark skal have mulighed for at få ejerskab til vores fælles kultur<br />
og <strong>kulturarv</strong>. 45 ” Kulturministeriet ønsker at højne brugerinddragelsen,<br />
gennem en forståelse for at kulturen ikke længere kun er for borgeren,<br />
”...men i højere grad med og <strong>af</strong> borgeren.” 46<br />
Kulturministeriet vil gennem kultur<strong>af</strong>talerne og resultatkontrakterne<br />
med de statslige kulturinstitution sikre, at der bliver sat<br />
fokus på at inddrage borgerne som aktive deltagere og medskabere <strong>af</strong><br />
kulturen, og ministeriet henviser selv til, at disse tanker blev lanceret i<br />
Reach Out!-rapporten i 2008.<br />
Specifkt om <strong>kulturarv</strong> i det ofentlige rum skrives der i rapporten<br />
at Kulturministeriet fremover vil sikre ”at de statslige kulturinstitutioner i<br />
højere grad benytter sig <strong>af</strong> muligheden for at formidle kulturen og<br />
<strong>kulturarv</strong>en i byerne og i landskabet, hvor det er relevant.” 47 Formålet er at<br />
bidrage til, at danskerne får en større forståelse for deres fælles historiske<br />
baggrund. Og man ønsker at inddrage og gennem kultur<strong>af</strong>talerne<br />
42 Kulturministeriets tværgående projektgruppe 2008, p 7<br />
43 Kulturministeriets tværgående projektgruppe 2008, p 7<br />
44 Kulturministeriet 2009<br />
45 Kulturministeriet 2009, p 4<br />
46 Kulturministeriet 2009, p 13<br />
47 Kulturministeriet 2009, p 22<br />
32
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
”indbyde lokale aktører til at udvikle initiativer, der har særlig fokus på at<br />
tilbyde kultur på utraditionelle steder i det ofentlige rum” 48 .<br />
Kulturministeriet henviser også til et kvantespring i <strong>kulturarv</strong>ens<br />
tilgængelighed som digitaliseringen giver mulighed for, jævnfør<br />
Digitaliseringsudvalgets rapport fra 2009. Kulturministeriet har derfor<br />
<strong>af</strong>sat kr. 7 mio årligt i 2010-2012 til en forstærket digitalisering <strong>af</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>en 49 . Men som jeg vil vise i det kommende kapitel er de <strong>af</strong>satte<br />
midler langt fra hvad Digitaliseringsudvalget mener der er behov for hvis<br />
de opstillede scenarier skal realiseres.<br />
/ DIGITALISERINGSUDVALGETS MIDTVEJSRAPPORT<br />
Et <strong>af</strong> kulturministeriet nedsat digitaliseringsudvalg har i 2008 udgivet<br />
rapporten: Digitalisering <strong>af</strong> Kulturarven – midtvejsrapport fra<br />
Digitaliseringsudvalget50 . I rapporten har udvalget listet en række forslag<br />
til digitalisering <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en med henblik på bevaring, formidling og<br />
tilgængeliggørelse her<strong>af</strong>. Udvalget består blandt andet <strong>af</strong> repræsentanter<br />
fra forskellige ministerier, herunder Kulturministeriet, og repræsentanter<br />
fra Det Kongelige Bibliotek, Styrelsen for Biblioteker og Medier, og<br />
Kulturarvsstyrelsen. Udvalgets opgaver er hovedsagligt at kortlægge<br />
hvilke materialer der kan og bør digitaliseres og at prioritere disse, samt<br />
at "overveje, hvilke selektionskriterier der kan benyttes ved digitalisering <strong>af</strong><br />
udvalgte prioriterede dele <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en og anbefale selektionskriterier til de<br />
respektive løsningsmodeller." 51 Og at udarbejde løsningsmodeler til<br />
digitaliseringsopgaver.<br />
I rapporten beskrives hvilke fordele digitaliseringen vil have for<br />
de forskellige kulturinstitutioner, og for samfundets borgere generelt.<br />
Om betydningen <strong>af</strong> borgernes adgang til <strong>kulturarv</strong>en skrives: "Adgangen<br />
til <strong>kulturarv</strong>en har betydning for den enkeltes identitet og personlige<br />
udvikling – og for aktiv deltagelse i samfundet, kulturliv og demokrati." 52<br />
Digitaliseringsarbejdet og den nye tilgængelighed <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en,<br />
rummer også en række muligheder for kulturlivet og man ønsker at sætte<br />
<strong>kulturarv</strong>en i spil på nye måder. "Visionen er at digitalisere dansk<br />
<strong>kulturarv</strong> ud fra et bevaringshensyn, men i lige så høj grad ud fra hensynet<br />
48 Kulturministeriet 2009, p 21<br />
49 Kulturministeriet 2009, p 31<br />
50 Digitaliseringsudvalget 2008<br />
51 Digitaliseringsudvalget 2008, p 6<br />
52 Digitaliseringsudvalget 2008, p 10<br />
33
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
til at gøre <strong>kulturarv</strong>en bredt tilgængelig og derved sætte den i spil på nye<br />
måder og blandt mange aktører. Afstanden til <strong>kulturarv</strong>en, til forståelse,<br />
fascination og fortolkning <strong>af</strong> den, skal gøres mindre for fere. Digital<br />
tilgængelighed og formidling er et uomgængeligt redskab i en sådan<br />
bestræbelse." 53 Når <strong>kulturarv</strong>en sættes i spil på nye måder kan den fungere<br />
som motor for kulturproduktionen, dette kan ses i sammenhæng med<br />
remix-begrebet. Udvalget skriver: "Individuel tilpasning, kollektiv deling –<br />
og også aktiv medskaben. For en del <strong>af</strong> brugerne er tilgangen til <strong>kulturarv</strong>en<br />
karakteriseret ved aktivitet. Det handler om selv at kunne genfortolke<br />
materiale og producere nyt. Her gør en multiplikatorefekt sig gældende, hvor<br />
kvalitet og volumen i eksponeringen <strong>af</strong> eksisterende <strong>kulturarv</strong>smateriale har<br />
vist sig at fungere som motor for produktion <strong>af</strong> ny kultur, med alt hvad det<br />
indebærer <strong>af</strong> potentialer, både kunstnerisk, intellektuelt og kommercielt." 54<br />
Digitaliseringen vil derudover betyde en mere efektiv<br />
materialebehandling, og vil nedsætte slitage på materialerne og<br />
transportudgifter. Dette ses dog ikke som den væsenligste årsag til<br />
digitalisering, her ses i stedet samspillet mellem it og innovation som en<br />
væsentlig faktor for udviklingen <strong>af</strong> Danmarks konkurrenceevne i en<br />
globaliseret verden. Udvalget skriver: "It og især internettet gør det lettere<br />
at danne netværk, indhente information og inspiration og udveksle ideer<br />
med andre. Internettet bliver således en stadig vigtigere faktor i den<br />
innovation og vidensopbygning, som skal udgøre grundlaget for Danmarks<br />
konkurrenceevne. Det er på denne baggrund, at man også i relation til<br />
<strong>kulturarv</strong>sinstitutionerne i stigende omfang ser digitalisering som et middel<br />
til at understøtte nationale strategier for udviklingen <strong>af</strong> videnssamfundet." 55<br />
/ DIGITALISERINGSUDVALGETS ENDELIGE RAPPORT<br />
I april 2009 udsendte Kulturministeriet Digitaliseringsudvalgets endelige<br />
rapport Digitalisering <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en – endelig rapport fra<br />
Digitaliseringsudvalget 56 . I rapporten fremlægges tre forskellige forslag til<br />
digitalisering <strong>af</strong> udvalgte prioriterede dele <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en, og disse forslag<br />
er rapportens egentlige indhold, der som det skrives 57 , skal ses på<br />
baggrund <strong>af</strong> midtvejsrapportens gennemgang <strong>af</strong> en række faglige,<br />
53 Digitaliseringsudvalget 2008, p 9<br />
54 Digitaliseringsudvalget 2008, p 10<br />
55 Digitaliseringsudvalget 2008, p 9<br />
56 Digitaliseringsudvalget 2009<br />
57 Digitaliseringsudvalget 2009, p 3<br />
34
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
tekniske, organisatoriske og ophavsretslige problemstillinger i forbindelse<br />
med digitalisering <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en.<br />
Udvalget skriver i forbindelse med overvejelser om <strong>kulturarv</strong>, at<br />
denne vedbliver at være ”... en kilde til ny viden, inspiration og råmateriale<br />
til kulturel nyskabelse” 58 , og fortsætter med at omtale <strong>kulturarv</strong>en i digital<br />
form som en åbning mod ukendte perspektiver for hvor mange<br />
mennesker der kan få adgang til, og bruge, <strong>kulturarv</strong>en.<br />
Digitaliseringsudvalget er altså også i den endelige rapport<br />
opmærksomme på, at tilgængeliggørelse <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>smateriale kan være<br />
en dynamo for udvikling <strong>af</strong> nye kulturprodukter.<br />
Hovedopgaven for en national plan for digitalisering <strong>af</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>en er ifølge Udvalget, at sikre at materialet digitaliseres og gøres<br />
reelt tilgængeligt 59 . Dette er langt fra gratis og udvalgets fandt da også<br />
frem til i forbindelse med midtvejsrapporten, at en digitalisering <strong>af</strong> alt<br />
digitaliseringsværdigt materiale på <strong>kulturarv</strong>sinstitutionerne ville koste<br />
mellem 2 og 3 mia. kr. med kendt teknologi 60 .<br />
Rapporten opstiller tre forslag hvor det første kan fnansieres<br />
inden for institutionernes ordinære bevillinger, forslag 2 koster i alt kr<br />
300 mio og forslag 3 i alt kr 570 mio, begge i perioden 2010-2019.<br />
/ ARBEJDSGRUPPE UNDER 'CARINA-UDVALGET'<br />
Rapporten Digital formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong> og licensbelagte ressourcer blev<br />
publiceret den 23. oktober 2009. Rapporten er udarbejdet <strong>af</strong> en<br />
arbejdsgruppe under udvalget ”Folkebibliotekets rolle i<br />
videnssamfundet” nedsat <strong>af</strong> Kulturministeriet og populært kaldet<br />
”Carina-udvalget”.<br />
Rapportens intention er at pege på indsatsområder, som ”...er<br />
indiskutable, fremkommelige og operationelle, og det, vel at mærke, indenfor<br />
en 1-3 årig tidshorisont” 61 . En stor del <strong>af</strong> disse indsatsområder handler<br />
primært om hvordan folkebibliotekerne kan markedsføre sig selv og gøre<br />
brug <strong>af</strong> bibliotekernes services tilgængelige via brugernes nye mobile og<br />
digitale enheder (smartphones m.m). En mindre del <strong>af</strong> rapporten<br />
omhandler den digitale <strong>kulturarv</strong>, i et <strong>af</strong>snit om at facilitere brugerskabt<br />
58 Digitaliseringsudvalg 2009, p 7<br />
59 Digitaliseringsudvalget 2009, p 13<br />
60 Digitaliseringsudvalget 2009, p 10 note 4<br />
61 Arbejdsgruppe under ”Carina-udvalget”, p 2<br />
35
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
indhold vedrørende <strong>kulturarv</strong>. Arbejdsgruppens ide går ud på at ”fremme<br />
digital indsamling, tilgængeliggørelse og formidling <strong>af</strong> særligt lokale og<br />
specielle bidrag vedr. <strong>kulturarv</strong> gennem betydelig brugerinvolvering.” 62<br />
Bibliotekerne tænkes som en slags katalysator der kan hjælpe brugerne til<br />
at uploade materiale <strong>af</strong> enhver art og samtidig sikre en metadatastruktur<br />
der gør det muligt at arbejde med materialerne. Det er ikke meningen at<br />
der skal udvikles nye portaler etc, men tværtimod at formidling skal ske<br />
gennem eksisterende portaler og sites.<br />
For bibliotekerne vil projektet udbygge bibliotekernes<br />
eksisterende arbejde med brugerskabte data, som man fx ser det på<br />
litteratursiden.dk hvor brugerne kan kommentere og anmelde litteratur.<br />
Projektet kræver dog, som det også nævnes i rapporten, Kulturministeriel<br />
opbakning og fnansiering, da opgaven ikke er en del <strong>af</strong> bibliotekets<br />
nuværende kerneopgave og lovgrundlag.<br />
/ OPSUMMERING<br />
Gennem en periode på 13 måneder har Kulturministeriet og dertil<br />
knyttede udvalg publiceret i alt fem rapporter der alle omhandler<br />
digitalisering <strong>af</strong> kultur og <strong>kulturarv</strong>, og formidling og tilgængeliggørelse<br />
her<strong>af</strong>. Alle rapporter er opmærksomme på at der er et ønske fra borgerne<br />
om at være medskabende i deres omgang med kulturen, og i Kultur for<br />
alle ønskes der endvidere at aktivere børn og unge, der formodes at ville<br />
noget andet med deres kulturforbrug.<br />
Alene inspirationskataloget Reach Out indeholder i alt 29<br />
eksempler på hvordan kulturinstitutioner kan imødekomme de tre<br />
ovenstående udfordringer. I alle eksemplerne er det institutionerne selv<br />
der står for konkrete projekter og der gives ikke eksempler på at brugere<br />
på eget initiativ kan give sig i kast med fx at remixe institutionernes<br />
samlinger. Hvorfor begreberne brugerinddragelse og brugerdreven<br />
innovation fra inspirationskataloget ikke svarer til Remix begrebet i Free<br />
Culture.<br />
Digitaliseringsudvalget er mere tydelig i sin anbefaling <strong>af</strong> at sætte<br />
den digitaliserede <strong>kulturarv</strong> i spil på nye måder og blandt mange aktører.<br />
Man ønsker at forkorte <strong>af</strong>standen til <strong>kulturarv</strong>en og ser blandt andet en<br />
62 Arbejdsgruppe under ”Carina-udvalget”, p 24<br />
36
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
digitalisering som et middel til at understøtte nationale strategier for<br />
udviklingen <strong>af</strong> videnssamfundet.<br />
I næste kapitel vil jeg undersøge om de rapporternes ønsker og<br />
anbefalinger til formidling og brug <strong>af</strong> kultur og <strong>kulturarv</strong>, også kommer<br />
til udtryk hos kulturinstitutioner under ministeriets ressort.<br />
37
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/<br />
CASES<br />
<strong>Formidling</strong> <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
Jeg vil i dette kapitel arbejde med mine tre cases for, gennem læsning <strong>af</strong><br />
resultatkontrakter, at undersøge hvilke forventninger og krav der fndes<br />
mellem Kulturministeriet og den pågældende institution indenfor<br />
formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>, eller hvis dette ikke er udtrykt<br />
direkte, så indenfor formidling generelt. Derudover vil jeg på<br />
institutionernes hjemmesider undersøge hvad der i dag fndes <strong>af</strong><br />
formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>. Endelig vil jeg foretage uddybende<br />
interview. I interviewene vil jeg forsøge at få uddybet holdninger til<br />
formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> og institutionernes forholden sig til<br />
eksterne aktørers forslag til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>. Til sidst i<br />
kapitlet vil jeg sammenholde og diskutere mine undersøgelser.<br />
Altså, vil jeg for hver case undersøge:<br />
∙ Forventninger og krav mellem Kulturministeriet og institutionerne til<br />
formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> (primært resultatkontrakter)<br />
∙ Hvad der i dag fndes <strong>af</strong> formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> på<br />
institutionernes hjemmesider (primært analyse <strong>af</strong> hjemmesider)<br />
∙ Institutionens holdninger til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> og<br />
eksterne aktørers henvendelser og forslag (primært interview)<br />
/ DANSK FOLKEMINDESAMLING<br />
Den i sammenhæng med specialets to øvrige cases meget lille institution<br />
Dansk Folkemindesamling (DAFOS) har til huse i en bygning, der i<br />
folkemunde kaldes fsken og som er bygget sammen med Det Kongelige<br />
Biblioteks bygning Den Sorte Diamant. Institutionen blev pr. 1. juni<br />
2008 fusioneret med KB som en del <strong>af</strong> Nationalbiblioteket, hvorfor<br />
DAFOS nu organisatorisk er en <strong>af</strong>deling under Nationalbiblioteket. I<br />
opgavehierarkiet er de dog stadigvæk sig selv. De har fortsat eget budget<br />
på fnansloven, samlingerne skal ikke integreres med KB's og<br />
39
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
forskningsledelsen foregår selvstændigt, hvorfor jeg har valgt at forholde<br />
mig til DAFOS som en selvstændig enhed.<br />
Institutionens fysiske samling er delt op i tre hovedkategorier:<br />
Håndskriftarkivet, lydarkivet og billedarkivet. I håndskriftarkivet fndes<br />
der skriftlige optegnelser over hvad mennesker har fortalt, sunget, spillet<br />
og danset, og om hvordan deres forestillingsverden har været og hvordan<br />
deres hverdag har formet sig i 1700-, 1800- og 1900-tallet. Lydarkivet<br />
indeholder mundtlige overleveringer, musik og sange på fonogr<strong>af</strong>valser<br />
og bånd. Billedarkivet rummer billeder <strong>af</strong> folkeliv og -kultur. 63<br />
/ Forventninger og krav mellem Kulturministeriet<br />
og institutionen til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
Om Dansk Folkemindesamlings mission står der i resultatkontrakten<br />
mellem Kulturministeriet og DAFOS 2008-10 at: ”Dansk<br />
Folkemindesamling skal fremme udforskningen og formidlingen <strong>af</strong><br />
dagliglivets kultur i fortid og nutid blandt alle grupper i samfundet.<br />
Endvidere skal Dansk Folkemindesamling sikre, udbygge og tilgængeliggøre<br />
sine samlinger med det formål at værne den ikke håndgribelige levende<br />
<strong>kulturarv</strong> og lette adgangen til den for alle interesserede.” 64 Der er altså<br />
ingen tvivl om, at det ønskes, at DAFOS i sin formidling henvender sig<br />
til hele rigets befolkning og samtidig gør det let at få adgang til<br />
<strong>kulturarv</strong>smaterialerne. I resultatkontrakten fortsættes der med visionen<br />
og skrives: ”Dansk Folkemindesamling vil være en historisk og nutidigt<br />
orienteret aktør, som er respekteret for faglig kvalitet, initiativ og åbenhed.”<br />
DAFOS skal altså ikke blot være åben, men også tage initiativ.<br />
I resultatkontrakten fndes to mål, som hver dækker over krav til<br />
formidling. Det ene er mål 3 65 med overskriften Strategisk formidling <strong>af</strong><br />
Dansk Folkemindesamlings viden og kompetencer i hele landet. På trods <strong>af</strong><br />
at overskriften indeholder ”...i hele landet” så viser det sig, at indholdet i<br />
mål 3 begrænser sig til: én årlig temadag, ét bind årligt i serien<br />
Folkemindesamlingens Kulturstudier, mindst 6 folkelige<br />
foreningsforedrag årligt og en hjemmeside med undervisningsmateriale<br />
målrettet folkeskolens 7. til 10. klasse. Derudover et pilotprojekt om<br />
søgeportal over danske folkeeventyr. Ser man bort fra<br />
undervisningsmaterialet, som godt nok er landsdækkende qua den<br />
63 Koudal 2004<br />
64 Kulturministeriet og Dansk Folkemindesamling 2008, p 1<br />
65 Kulturministeriet og Dansk Folkemindesamling 2008, p 5<br />
40
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
digitale formidlingsform, men dog kun henvender sig til en meget<br />
begrænset målgruppe, er det meget begrænset, hvad der er <strong>af</strong> formidling.<br />
Søgeportalen over danske folkeeventyr er kun et pilotprojekt og pt. ikke<br />
synligt på DAFOS's hjemmeside. Det er naturligvis væsentligt at<br />
sammenholde dette med institutionens størrelse m.m. Der er tilknyttet<br />
under 20 personer 66 hvorunder cirka halvdelen er akademisk ansatte,<br />
hvilket naturligvis giver nogle begrænsninger sammenholdt med de to<br />
væsentligt større institutioner jeg analysere senere i dette kapitel.<br />
Det andet mål i resultatkontrakten er mål 4 67 med overskriften<br />
Markere fagområdet igennem oplevelsen <strong>af</strong> historiske kulturmiljøer. Her<br />
ønsker man at etablere to formidlingsprojekter med henholdsvis et<br />
skriftligt produkt og et netbaseret produkt som mål. Det ene projekt har<br />
titlen Til fods over heden med en folkemindesamler i 1873 og det andet<br />
Den første fonogr<strong>af</strong>ndsamling 1907.<br />
/ Hvad fndes der i dag <strong>af</strong> formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
på institutionens hjemmeside<br />
Umiddelbart skulle man tro, at mange mennesker kunne have interesse i<br />
DAFOS samlinger. De skriver selv, at ”Dansk Folkemindesamling er det<br />
eneste landsdækkende arkiv i Danmark, som hovedsagelig beskæftiger sig med<br />
almindelige menneskers liv og kultur. Andre og større institutioner tager vare<br />
på kongemagtens og statens papirer, bøger, genstande og billedkunst.<br />
Folkemindesamlingen er derimod fuld <strong>af</strong> materiale om det dagligdags liv <strong>af</strong><br />
enhver slags, hovedsagelig i form <strong>af</strong> folks fortællinger, viser, sagn, musik,<br />
lokale historie og erindringer. I arkivet kan du opsøge stof fra de ellers<br />
anonymes tilværelse i alle egne <strong>af</strong> landet, ofte fortalt <strong>af</strong> dem selv.” 68<br />
Søger man på Dansk Folkemindesamlings site www.d<strong>af</strong>os.dk for at<br />
fnde <strong>digitaliseret</strong> materiale fndes dette under overskriften 'Kilder online'<br />
69 . Herunder fndes tre kategorier. Børnetraditioner, folkeeventyr og<br />
spillemandsmelodier, samt en engelsk udgave <strong>af</strong> spillemandsmelodier.<br />
Børnetraditionerne er i alt 25 forskellige børnetraditioner som fx 'Under<br />
den hvide bro'. Siden med gyngesangen viser et foto <strong>af</strong> to piger, der<br />
gynger, der er mulighed for at høre børn synge sangen, teksten er<br />
gengivet og melodien sat på nodeark. Derudover ganske lidt om sangen<br />
66 Dansk Folkemindesamling. Personale. Hjemmeside.<br />
67 Kulturministeriet og Dansk Folkemindesamling 2008, p 6<br />
68 Dansk Folkemindesamling. Brug arkivet. Hjemmeside.<br />
69 Dansk Folkemindesamling. Kilder online. Hjemmeside.<br />
41
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
og gyngesangsbegrebet samt et forslag til videre analog læsning.<br />
Folkeeventyr dækker over en digitalisering <strong>af</strong> 20 eventyr fra Svend<br />
Grundtvigs Danske Folkeeventyr bind I og 19 eventyr fra sammes<br />
Danske Folkeeventyr bind II. Eventyrene tilgås enkeltvis og der er<br />
mulighed for at åbne op for et variantapparat, hvor det er muligt at se to<br />
varianter ved siden <strong>af</strong> hinanden samt enkelte kommentarer.<br />
Spillemandsmelodier er en <strong>digitaliseret</strong> samling <strong>af</strong> melodier og<br />
nodebøger. I alt cirka 10.000 melodier. Der kan søges i en database og<br />
resultat vises som en fotogr<strong>af</strong>sk kopi. Der skrives på<br />
Folkemindesamlingens site under Spillemandsmelodier 70 , at der arbejdes<br />
på at færdiggøre en ny søgeformular til melodidatabasen. Lige nu<br />
henvises til tidligere site.<br />
Billederne i Dansk Folkemindesamlings billedarkiv er ikke<br />
digitaliserede og tilgængelige på siden. Der kan dog søges i billederne,<br />
som alle er påført metadata og hermed gjort søgbare. De skal dog ses på<br />
DAFOS.<br />
Endelig formidles der på det selvstændige site med titlen Kildevæld<br />
– strømme <strong>af</strong> viser og eventyr 71 , den rejse folkemindesamleren Evald Tang<br />
Kristensen foretog i samarbejde med en ung akademiker i 1907 med<br />
formålet for første gang at indsamle levende lyd på fonogr<strong>af</strong>er. Sitet<br />
indeholder nogle få lydoptagelser fra rejsen, samt en del fakta om,<br />
hvorfor rejsen blev gennemført, dagsbognotater og fakta om, hvad fx<br />
eventyr og fonogr<strong>af</strong>valser er.<br />
Om yderligere digitalisering <strong>af</strong> materiale skriver DAFOS på deres<br />
hjemmeside: ”Kun et lille udsnit <strong>af</strong> vores materiale er indscannet og<br />
tilgængeligt på nettet på nuværende tidspunkt. Men digitalisering <strong>af</strong><br />
materiale er et punkt, som Folkemindesamlingen vil prioritere i fremtiden.<br />
Blandt andet håber vi at få midler til at digitalisere folkemindesamleren<br />
Evald Tang Kristensens (1843-1929) store, unikke samling <strong>af</strong> sagn og<br />
eventyr.” 72<br />
/ Holdninger til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
og eksterne aktørers forslag<br />
Jeg starter interviewet med at spørge ind til om DAFOS har foretaget<br />
nogen form for massedigitalisering, og altså konkret har <strong>digitaliseret</strong><br />
70 Dansk Folkemindesamling. Spillemandsmelodier. Hjemmeside.<br />
71 Det Kongelige Bibliotek. Dansk Folkemindesamling. Kildevæld. Hjemmeside.<br />
72 Dansk Folkemindesamling. Kilder online. Hjemmeside.<br />
42
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
<strong>kulturarv</strong>smateriale og planer hermed. Else Marie Kofod svarer: ”Der<br />
hvor vi har lavet en form for massedigitalisering, som sikkerhedskopiering, er<br />
vores lydmateriale. Der ligger også nogle forventninger fra Kulturministeriet<br />
om at vi skal gøre os nogle tanker om hvordan det kan formidles. Men<br />
materialet er klausuleret. Og det giver nogle problemer vi skal have løst.” Der<br />
fndes altså udelukkende mængder <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> materiale i form <strong>af</strong><br />
lydmateriale, som ikke umiddelbart kan tilgængeliggøres pga<br />
klausuleringer.<br />
Else Marie Kofod fortsætter med at fortælle om ”Det vi ellers har<br />
<strong>digitaliseret</strong>, og det er her vi adskiller vi os fra KB som tager store samlinger<br />
der digitaliseres, og som man kan tilgå via Rex. Men sådan har vi aldrig<br />
<strong>digitaliseret</strong>. Vi har <strong>digitaliseret</strong> i forbindelse med nogle projekter hvor vi har<br />
lagt tingene frem på nettet, men hvor vi har sat det ind i en eller anden<br />
kontekst, og lavet noget forskning eller forskningsformidling så det bliver lagt<br />
frem som fx dagligliv.dk. Udsagnet passer overens med mine iagttagelser <strong>af</strong><br />
DAFOS' hjemmeside og også med formidlingssitet Kildevæld.<br />
Jeg spørger ind til om de er åbne for eksterne aktører, og svaret er<br />
”Ja, vi er altid interesserede i samarbejde, hvis vi kan se at det er en god<br />
måde at udnytte vores materiale på.” Herefter får jeg bekræftet at der reelt<br />
er henvendelser, men at det er væsentligt for Folkemindesamlingen at der<br />
er tale om seriøse projekter fra fx arkiver i København og at ”Det skal<br />
være noget der kommer samlingen til glæde”. Jeg spørger ind til hvad hun<br />
mener med seriøse projekter og får svaret ”De behøver ikke være<br />
forskningstunge. Men de skal være gennemarbejdede og ordentlige, så man<br />
ved at de bliver lavet efter nogle bestemte retningslinjer som vi kan stå inde<br />
for. Det kan være den måde man publicerer tingene på. Er det fra bøger, er<br />
det originaloptegnelser eller hvad er det. Vi har både den første nedskrift fra<br />
dagbøger, renskrifter, de trykte og alle gendigtningerne.” Man ønsker altså<br />
fra DAFOS' side, at projekter, hvor materiale fra deres samlinger indgår,<br />
som hovedregel tager udgangspunkt i det ældste materiale, hvilket oftest<br />
vil sige håndskrifter m.m.<br />
På mit spørgsmål om hvorvidt man må remixe deres materialer,<br />
svarer Else Marie Kofod ”Med det materiale hvor vi mener der ikke er<br />
nogen grund til at klausulere noget må folk gerne bruge det.” (Dog forudsat<br />
brugerens godkendelse <strong>af</strong> det forhold at eventuelle rettighedskrav fra<br />
tredjemand er det brugerens ansvar at undersøge. Hun fortsætter ”Men<br />
43
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
vi har jo heller ikke så meget. Altså i det øjeblik hvis vi selv skal bruge<br />
arbejdstid på det så sender vi det til Fotogr<strong>af</strong>sk Atelier.” Men man må gerne<br />
selv tage billeder på læsesalen, hvis man medbringer kameraudstyr.<br />
Jeg spørger ind til, om de inviterer folk til at komme og bruge<br />
samlingerne og får at vide, at i den forrige resultatkontrakt var der fokus<br />
på synliggørelse, at de fk lavet en brochure, der fortalte om<br />
Folkemindesamlingen. ”Det blev faktisk en succes, og det betød at vi<br />
pludselig stod og manglede arbejdskr<strong>af</strong>t og ikke kunne nå det vi skulle. Vi<br />
troede så at vi ville få fere penge fra Kulturministeriet, men blev i stedet<br />
fusioneret med KB.” I den nyeste resultatkontrakt fremgår det også, at der<br />
ikke længere er fokus på at få DAFOS synliggjort yderligere.<br />
Jeg vender herefter tilbage til at spørge om det med at formidle<br />
fagligheden, og spørger om det bliver på bekostning <strong>af</strong> 'bare' at formidle<br />
samlingerne. ”Jeg mener at hvis man formidler samlingerne gennem ren<br />
digitalisering så bliver de ubrugelige. Hvis man digitaliserer Evald Tang<br />
Kristensens dagbøger, så vil der ikke være nogen der kunne fnde ud <strong>af</strong> at<br />
bruge dem. Derfor skal de igennem de her faglige hænder. Det er jo ikke stof<br />
som et kunstværk, eller en genstand eller Karen Blixens breve. Det er jo blevet<br />
indsamlet og skrevet ned på deres måde. Det kan være svært at læse. Det er<br />
dialekt. Det kræver transskription og en ordning. Vi kan ikke bare<br />
digitalisere fra A til Å.” Der er altså en klar holdning til at rå<br />
tilgængeliggørelse ikke har den store værdi, og at DAFOS' materiale er så<br />
svært tilgængeligt, at det ikke giver mening at massedigitalisere.<br />
Herefter spørger jeg ind til om Folkemindesamlingen kommer så<br />
langt ud som rapporterne Kultur for alle og Reach Out anbefaler. ”Det<br />
mener vi at vi gør. Vi tager ud og holder foredrag og formidler det vi laver.<br />
Så har vi et samarbejde med lokalarkiver og -museer. Der skal kunne<br />
komme ideer og initiativer fra de lokale institutioner.” Else Marie Kofod er<br />
opmærksom på, at ideer og initiativer godt nok ikke kommer fra<br />
borgerne, og jeg vælger at fortsætte dette emne med at spørge ind til alle<br />
dem, der aldrig ville komme på et lokalarkiv og som måske endda ikke<br />
ved, at de fndes, hvortil hun svarer: ”Foredragene er typisk folkeuniversitet,<br />
eller i kirkesammenhæng. Der kommer ikke unge, men der kommer folk fra<br />
mange forskellige lag.” Hun fortæller, at de har samlet en del ind fra unge<br />
og at deres undervisningsmateriale på dagligliv.dk rækker ud, og at de<br />
også tidligere har lavet en plakat som de sendte ud til alle<br />
44
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
skolebibliotekerne, og endelig også bruger en del ressourcer på at sende<br />
nyheder ud til medierne og slutter ”Med små midler prøver vi på at<br />
komme med i nogle sammenhænge der når længere ud.”<br />
Dansk Folkemindesamling er en lille <strong>kulturarv</strong>sinstitution med en<br />
<strong>af</strong>grænset samling om få specifkke emner. Der er få ansatte, budgettet er<br />
begrænset. Institutionen har endnu ikke gennemført deciderede<br />
massedigitaliseringstiltag, bortset for en sikkerhedskopiering <strong>af</strong><br />
lydmateriale. Store formidlingstiltag er fra kulturministerielt hold noget<br />
man opfordres til at gøre sig overvejelser omkring eller opstarte som<br />
pilotprojekter. Den formidling der sker i dag bærer præg <strong>af</strong> et ønske om<br />
at man både formidler dele <strong>af</strong> samlingen og den særlige faglighed der er<br />
tilstede hos Folkemindesamlingen. Brugere <strong>af</strong> samlingen er velkomne til<br />
at gå direkte i arkiverne, fotogr<strong>af</strong>ere og bruge materialerne som man vil,<br />
så længe man ikke krænker en eventuel tredjepart.<br />
45
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ STATENS ARKIVER<br />
Statens Arkiver (SA) består <strong>af</strong> 7 enheder: Rigsarkivet i København,<br />
Landsarkivet for Sjælland, Landsarkivet for Fyn, Landsarkivet for<br />
Nørrejylland, Landsarkivet for Sønderjylland, Erhvervsarkivet i Århus og<br />
Dansk Data Arkiv i Odense. SA's formål er at ”indsamle og opbevare<br />
historiske kilder og at stille dem til rådighed for ofentligheden” 73<br />
At overskue SA's samlinger er noget <strong>af</strong> en opgave. Modsat<br />
biblioteker m.m. er samlingerne ikke ordnet efter emne eller titel, men<br />
efter arkivskaber. Derfor er det nødvendigt at kende til den person,<br />
myndighed, institution, organisation eller virksomhed, der har skabt en<br />
samling <strong>af</strong> arkivalier, der er <strong>af</strong>everet til SA. Til hjælp med at overskue<br />
samlingerne har SA blandt andet udgivet pdf-dokumentet Guide I og<br />
II74 . Det er et dokument på 2391 sider, der giver en kortfattet fortegnelse<br />
over arkivindholdet. Derudover kan man søge i arkivdatabasen Daisy75 .<br />
Men igen kun efter arkivskaber eller arkivserie. Helt konkret kan man<br />
hos SA fnde kildemateriale så som regnskaber, kirkebøger, notater, breve,<br />
tegninger og kort.<br />
/ Forventninger og krav mellem Kulturministeriet og institutionen<br />
til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
I Resultatkontrakt 2009-201276 mellem Kulturministeriet og Statens<br />
Arkiver fremgår det at SA's mission er: Fremtiden tro bevarer og formidler<br />
vi autentisk dokumentation til en virkelig historie77 . SA's virke er fastlagt i<br />
arkivloven, der blandt andet forpligter SA til at sikre bevaringen <strong>af</strong> den<br />
arkivalske <strong>kulturarv</strong>. I en lettere omskrevet og forklaret version <strong>af</strong><br />
arkivlovens paragr<strong>af</strong> 4, står der i Resultatkontrakten: ”I sin formidling<br />
skal Statens Arkiver sikre, at et så bredt udsnit <strong>af</strong> befolkningen som muligt<br />
kan benytte arkiverne og gøre sig bekendt med resultaterne <strong>af</strong> andres<br />
arkivbenyttelse.” 78<br />
Endvidere står der i Resultatkontrakten: ”Statens Arkiver skal gøre<br />
den digitale formidling mere bredspektret ved at gennemføre nye programmer<br />
for scanning og digital tilgængeliggørelse <strong>af</strong> arkivalier, ved at give netadgang<br />
til almindelig tilgængelige elektroniske arkivalier, ved at forhandle adgang<br />
73 Statens Arkiver. Om Statens Arkiver. Hjemmeside.<br />
74 Statens Arkiver. Rigsarkivets samlinger. Guide I og Guide II. Hjemmeside.<br />
75 Statens Arkiver. Daisy. Hjemmeside.<br />
76 Kulturministeriet og Statens Arkiver 2009.<br />
77 Kulturministeriet 2008, p 1<br />
78 Kulturministeriet 2008, p1<br />
46
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
for alle til individuelle digitaliseringsordrer <strong>af</strong> en vis størrelse, og ved<br />
udnyttelse <strong>af</strong> nettets muligheder for interaktivitet med borgerne”. 79<br />
I Resultatkontrakten fndes en kommentar til publikationen<br />
Statens Arkiver 2015, hvor der står: ” Sidst, men ikke mindst, der hersker<br />
en udbredt forventning om, at Statens Arkiver mestrer den nyeste viden om<br />
digital bevaring og formidling på arkivområdet og er parat til at delagtiggøre<br />
andre aktører i denne viden.” 80<br />
Under overskriften Bredspektret digital formidling81 skrives der<br />
primært om digitalisering <strong>af</strong> arkivalier og forbedrede søgemuligheder,<br />
men under underoverskriften Bedre vejledning og kulturformidling fndes<br />
et enkelt punkt: ”Der foretages en videreudvikling <strong>af</strong> målrettede digitale<br />
arkivalieudstillinger og andre formidlinger som supplement til den personlige<br />
formidling”.<br />
I et vist omfang er formidling lig tilgængeliggørelse hos Statens<br />
Arkiver. Men mængden <strong>af</strong> arkivalier er så omfattende, at<br />
tilgængeliggørelse primært er lig beskrivelse og inddatering i<br />
informationssystemet Daisy på pakke/bindniveau. Men kun Rigsarkivet<br />
og Landsarkivet for Sjælland har opfyldt målet om dette. For arkiverne<br />
vest for Storebælt udestår der større opgaver. 82 Man er dog i<br />
Resultatkontrakten opmærksom på, at der skal mere til. På side 8 skrives<br />
der: Tilgængeliggørelse <strong>af</strong> digitale arkivalier indebærer i virkeligheden digital<br />
adgang. (…) men forudsætter yderligere opmærkninger og særlige<br />
programmer til visning i direkte læselige formater. (…) Videreudvikling<br />
2009-12 vil forudsætte særlig fnansiering.<br />
Under overskriften 5.2 Produkt 2: Vejledning formidling83 fremgår<br />
det, at det er et vigtigt mål, at digitale arkivalier kan læses på SA's<br />
læsesale, og såfremt materialet ikke konfikter med arkivlovens<br />
bestemmelser, også kan tilgås på nettet. Hvorfor det i<br />
Resultatkontraktens periode vil undersøges, hvordan der kan gives<br />
adgang til disse.<br />
Afsnit 5.5 omhandler kulturpolitiske fokusområder. Under<br />
overskriften Kultur i hele landet84 skrives der, at SA har ...en særlig<br />
forpligtelse til at formidle den del <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en, der er Statens Arkivers<br />
79 Kulturministeriet 2008, p2<br />
80 Kulturministeriet 2008, p2<br />
81 Kulturministeriet 2008, p 2-3<br />
82 Kulturministeriet 2008, p 8<br />
83 Kulturministeriet 2008, p 11<br />
84 Kulturministeriet 2008, p 13<br />
47
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
særlige ansvar, til hele landet. <strong>Formidling</strong>en fnder sted på Statens Arkivers 7<br />
enheder i København, Århus, Odense, Viborg og Aabenraa. Dertil kommer<br />
en fremgangsrig indsats over internettet. Hvorefter der nævnes<br />
søgemaskinen daisy.dk, arkivalieronline, som jeg vil beskrive i næste<br />
<strong>af</strong>snit, samt at dansk demogr<strong>af</strong>sk database forventes udbygget og at<br />
andre digitaliseringsprojekter vil blive gennemført, nogle i samarbejde<br />
med andre kulturinstitutioner.<br />
Under overskriften Nye publikumsgrupper skrives der: Statens<br />
Arkivers stigende udbud <strong>af</strong> webtjenester og den lettere adgang til arkivalsk<br />
information har medført en større diversifcering <strong>af</strong> brugergrupperne. Statens<br />
Arkiver mærker stigende forventninger om vejledning i benyttelse <strong>af</strong><br />
arkivalier, dels på læsesalene men især over nettet. Andre netbrugere søger<br />
ikke specifkke oplysninger i arkivalierne, men bredere overblik over denne<br />
del <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>en. Statens Arkiver vil forstærke præsentation og formidling<br />
<strong>af</strong> samlingernes klenodier og centrale kilder til Danmarks historie.<br />
Endelig skrives der i strategirapporten Statens Arkiver 2015,<br />
”Endelig bør Statens Arkiver, for den del <strong>af</strong> skatteborgerne, som aldrig har<br />
sat deres ben på en læsesal eller benyttet arkivalier på nettet, overveje, hvilke<br />
formidlingsmuligheder nettet frembyder. Ikke nødvendigvis for at gøre<br />
sådanne borgere til arkivbenyttere, men ganske enkelt for at tilbyde dem<br />
indblik i, hvilke klenodier Statens Arkiver bevarer, og hvilket reservoir <strong>af</strong><br />
store og små oplysninger til Danmarks historie samlingerne rummer. Ikke<br />
mindst tilbud på nettet bør her komme på tale.” 85 Der er altså ingen tvivl<br />
om, at der ønskes, i både resultatkontrakt og strategirapport, at SA skal<br />
åbne sig op for brede grupper <strong>af</strong> befolkningen og ikke kun imødekomme<br />
de brugere, der søger specifkke oplysninger, men endda også de<br />
potentielle brugere, der aldrig vil besøge en læsesal, og som måske kan<br />
have interesse i en netbaseret adgang til SA arkivalier og klenodier.<br />
/ Hvad fndes der i dag <strong>af</strong> formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
på institutionens hjemmeside<br />
SA har udviklet et særligt site til deres digitaliserede arkivalier. På siden<br />
arkivalieronline.dk kan man fnde to typer materiale: Kirkebøger og<br />
folketællinger. Der kan søges i materialet, hvorefter de digitale kopier kan<br />
benyttes. Kirkebøger og folketællinger er de vigtigste kilder til<br />
slægtsforskning, som de senere år er blevet voldsomt populært og derfor<br />
85 Statens Arkiver 2007, p20<br />
48
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
også de hyppigst benyttede arkivalier i SA's samlinger, hvorfor de er<br />
blevet digitaliserede 86 .<br />
Udover at facilitere slægtsforskere har SA også ni mindre<br />
webudstillinger 87 på deres nuværende site. Det drejer sig om Enevælden,<br />
Kongeloven, Dr. Dampe, Arkivernes skatkiste, Kommunevåbener, Kort<br />
over Bornholm, Københavns befæstning, Købstadskort og På kant med<br />
loven. Hver udstilling viser en række fotos, ofte omkring 10, scannet i<br />
høj kvalitet og tilføjet beskrivelser, så de netop fungerer som små<br />
udstillinger.<br />
Derudover har SA under overskriften Temaer til inspiration 88<br />
udarbejdet 19 beskrivelser <strong>af</strong> emner så som Sundhed og sygdom,<br />
Industrihistorie, Modstandsbevægelsen og Godsarkiver, der fungerer som<br />
inspiration til at bruge arkivalier. Men uden at have noget <strong>digitaliseret</strong><br />
materiale tillknyttet.<br />
/ Holdninger til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
og eksterne aktørers forslag<br />
Jeg starter interviewet med fungerende formidlingschef Poul Olsen med<br />
at spørge ind til om tilgængeliggørelse er lig formidling. Han svarer<br />
”Tilgængeliggørelse er en ting. Det er at lægge et råt produkt ud. <strong>Formidling</strong><br />
er berigelse som metadata og way points.” Han forklarer, at rå<br />
tilgængeliggørelse fx kan være billeder (scanninger <strong>af</strong> tekst), mens<br />
transskriberet materiale er formidling. Problemet med billeder <strong>af</strong> tekst er,<br />
at der ikke kan søges i materialet. Han forklarer endvidere, at de har<br />
cirka 20-30 hyldekilometer mikroflm, som hurtigt kunne blive<br />
<strong>digitaliseret</strong> som billeder, men så ville ingen vide, hvor de skulle lede. Jeg<br />
spørger, hvad der kommer til at ske og får svaret, at ”Det er vores hensigt<br />
at opprioritere den her del <strong>af</strong> virksomheden så vi får en væsentligt større del<br />
<strong>af</strong> arkivalierne tilgængelige via nettet og med en grad <strong>af</strong> formidling<br />
(berigelse ved metadata) så fere mennesker kan fnde rundt.”<br />
Jeg spørger til kommende tiltag, og der svares ”Ikke umiddelbart.<br />
Vi har fået penge til at digitalisere arkivalier vedrørende de tidligere danskvestindiske<br />
øer Det er her hvor tilgængeliggørelse og substitutionen går hånd i<br />
hånd, da arkivalierne er skadede og vil blive nedbrudt i løbet <strong>af</strong> de næste<br />
halvandet hundrede år.” Anledningen er, at det snart er 100 år siden<br />
86 Statens Arkiver. Arkivalier Online. Hjemmeside<br />
87 Statens Arkiver. Webudstillinger. Hjemmeside<br />
88 Statens Arkiver. Temaer til inspiration. Hjemmeside<br />
49
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Danmark overlod øerne til USA og et godt eksempel på, at en større<br />
digitalisering ofte kræver en særlig anledning for at kunne tiltrække<br />
ekstra bevillinger.<br />
Herefter spørger jeg til om de får henvendelser fra eksterne aktører,<br />
der vil lave formidlingsprojekter på baggrund <strong>af</strong> materiale fra Statens<br />
Arkiver. ”Vi leverer jo råstof til den historiske branche, men om vi får<br />
direkte henvendelser fra folk der gerne vil formidle vores arkivalier. Vi har<br />
gang i et hollandsk forskningsprojekt om handel. Det er et eksempel på at der<br />
kommer nogle udefra og siger at de gerne vil formidle vores materiale og så<br />
klapper vi i hænderne. Det er jo ikke noget med at sidde med øjne så store<br />
som k<strong>af</strong>ekopper og slå ud mod dem der nærmer sig.” Da jeg spørger til<br />
eksempler, der ikke stammer fra forskningens verden, nævner han et<br />
samarbejde med Mormonerne i Amerika og et projekt med titlen Sankt<br />
Croix African Roots, og nævner, at det for dem drejer sig om at få gjort<br />
arkivalierne tilgængelige og at de godt kan leve med, at materialet<br />
tilgængeliggøres på forskellige sites, og ikke kun på SA's eget. Også hvis<br />
det drejer sig om projekter, der drejer sig om almen kulturel virksomhed,<br />
slægtsforskning, identitetskabende foretagender <strong>af</strong> den ene eller karakter.<br />
Da jeg spørger, om man må bruge og remixe deres materialer,<br />
svarer han ”Enhver kan jo stille sig herned på læsesalen, hvad de også gør,<br />
med deres digitale kamera, tage pæne billeder <strong>af</strong> arkivalier gå hjem og lægge<br />
dem op på diverse hjemmesider. Vi stiller gerne et fotostativ og lidt lys til<br />
rådighed.” Statens Arkiver tilbyder altså fri adgang til deres materialer, og<br />
tager ikke penge for adgangen til disse, medmindre man ønsker, at SA<br />
står for fotogr<strong>af</strong>ering, hvilket Poul Olsen også fortæller har givet en vis<br />
efekt ”Så hvis du ser hvad der er publiceret <strong>af</strong> statens arkivers samlinger på<br />
nettet, bare i Danmark, så er det rimeligt fantastisk. Jeg ved ikke hvor meget<br />
de har, men de kan da nok komme op på 10% <strong>af</strong> hvad vi selv har.” Der er<br />
dog nogle arkivalier, der ikke er almindeligt tilgængelige. Nogle <strong>af</strong><br />
bevaringshensyn, andre kan være ophavsretsligt beskyttede eller befnde<br />
sig i klausulerede privatarkiver.<br />
Jeg udtrykker min begejstring overfor åbenheden, som jeg på<br />
daværende tidspunkt ved fx ikke er til stede hos Det Kongelige Bibliotek<br />
(hvilket jeg kommer ind på i <strong>af</strong>snittet om netop KB), hvortil han svarer:<br />
”Nu har vi jo ikke crown copyright her i dette land. Arkivalierne er i<br />
princippet tilgængelige. Og så vil det jo være lidt kunstigt når vi nu har de<br />
50
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
tekniske muligheder hvor man kan tage billeder under primitive forhold. Og<br />
hvis man ikke generer nogen ved det så kan jeg ikke se der skulle være nogle<br />
forhindringer for det. Vi kan jo ikke tage penge for læsesalsbesøg. Det har vi<br />
ikke hjemmel til.”<br />
Jeg spørger ind til, hvad de selv laver <strong>af</strong> arkivalie-udstillinger som<br />
supplement til den personlige formidling (betjening på læsesale), der er<br />
den primære formidlingsform hos SA. ”Det er jo sådan noget vi laver hvis<br />
vi pludselig kommer i tanke om at det kunne være interessant at gøre, og der<br />
er en anledning til at folk ville interessere sig for det. Fx udstilling om<br />
enevælde. Det er sådan noget ad hoc.” Poul Olsen fortsætter med at<br />
forklare, at det er meget ressourcetungt og generer forholdsvis få<br />
besøgende sammenlignet med den enorme stigning, de har oplevet ved<br />
digitalisering <strong>af</strong> slægtsbøger, som har mere end 10-doblet det registrerede<br />
antal brugere på statensarkiver.dk<br />
Hvordan forholder SA sig til anbefalingerne i Kultur for alle? Er<br />
det de 7 læsesale, spørger jeg? ”Det er det vi har ar arbejde med.<br />
Derudover så udlåner vi også arkivalier til andre institutioner, så der aldrig<br />
er mere end 40 km til en læsesal hvortil arkivalier kan udlånes og her<br />
besigtiges. Vi har h<strong>af</strong>t forskellige overvejelser om hvad vi skulle gøre. Fx<br />
scanning on demand. Vi gør det hvis folk bestiller. Det koster penge. Vi er<br />
også stadig i overvejelser om massedigitalisering.” I fortsættelse her<strong>af</strong> spørger<br />
jeg til nye publikumsgrupper, der aldrig bruger arkivernes læsesale. ”Vi<br />
har overvejet om man skulle gå i samarbejde med andre kulturinstitutioner,<br />
biblioteker og museer, og fx satse på en særlig lokalitet. Og kigge på hvad der<br />
fndes <strong>af</strong> centrale arkivalier om fx Vendsyssel”. Han forklarer videre, at SA<br />
kende de feste årsager til, at folk kontakter dem, og hvorfor han mener,<br />
at de forholdsvis let kan identifcere og stille nogle tilbud op, som de<br />
pågældende vil være interesserede i, hvilket nok vil kunne få nogle<br />
brugergrupper med, som ellers ikke ville blive arkivbenyttere.<br />
SA skelner mellem to typer brugere ”umiddelbare brugere som<br />
kommer på læsesalene og middelbare brugere som gerne vil høre en historisk<br />
udsendelse i radioen men som aldrig nogensinde vil komme på en læsesal.”<br />
Jeg kommenterer, at SA netop har ofentliggjort, at deres<br />
kommende formidlingschef er Jeppe Bjørn Høj, der tidligere blandt<br />
andet har ledet udviklingen <strong>af</strong> DR's Bonanza, og spørger om SA også<br />
skal gå 'bonanza'. Poul Olsen svarer ”Hos os er der ingen erindringer om<br />
51
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
noget man gerne vil gense. Det er en lidt anden situation. Det er ikke helt<br />
det samme der driver arkivbenytteren frem. Rent basalt er kirkebogssider<br />
eller sider i retsprotokoller i sig selv som billeder betragtet utroligt kedelige.<br />
Det er derfor at det kræver en langt heftigere formidlingsindsats at putte<br />
arkivalier på nettet end det kræver at give sådan et flmklip eller et andet<br />
som formidler sig selv fordi det er produceret til at gøre det. Det er det samme<br />
med bøger der er produceret som formidlende produkter. Det er arkivalier<br />
ikke. De har intet formidlende i sig selv.”<br />
Statens Arkiver er en stor <strong>kulturarv</strong>sinstitution med en meget stor<br />
samling <strong>af</strong> forskelligartede arkivalier. Sammenlignet med Dansk<br />
Folkemindesamling er der mange ansatte og budgettet er stort.<br />
Institutionen har med digitalisering og tilgængeliggørelse <strong>af</strong> alle landets<br />
kirkebøger og folketællinger gennemført et stort<br />
massedigitaliseringsprojekt der har resulteret i en kr<strong>af</strong>tig stigning i<br />
antallet <strong>af</strong> online-brugere. Deciderede formidlingstiltag der ligger udover<br />
at tilgængeliggøre materiale ved digitalisering og påførsel <strong>af</strong> metadata er<br />
ganske få. Fra ministerielt hold er der ønsker til at formidle større dele <strong>af</strong><br />
samlingen og at få denne ud til fere forskellige brugere. Brugere <strong>af</strong><br />
arkiverne er velkomne til at fotogr<strong>af</strong>ere og bruge de ikke klausulerede og<br />
ophavsretsbeskyttede materialer som de vil.<br />
52
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ DET KONGELIGE BIBLIOTEK<br />
Det Kongelige Bibliotek, som er min sidste casebeskrivelse, er den klart<br />
største <strong>af</strong> de tre case-institutioner, med et driftsbudget på næsten det<br />
dobbelte <strong>af</strong> Statens Arkivers. Det Kongelige Bibliotek er både<br />
universitetsbibliotek for Københavns Universitet og nationalbibliotek.<br />
Det er Det Kongelige Bibliotek som nationalbibliotek der er interessant<br />
for mit speciale, da det er i nationalbiblioteket man indsamler, bevarer og<br />
formidler <strong>kulturarv</strong>smaterialer. KB har i århundreder modtaget<br />
pligt<strong>af</strong>everingskopier <strong>af</strong> alt hvad der er trykt i Danmark hvorfor<br />
samlingen er enorm. Derudover rummer institutionen landets<br />
hovedsamling ”<strong>af</strong> kort, noder, manuskripter, breve og arkivalier efter<br />
forfattere, kulturpersoner m.m. ... Det Kongelige Bibliotek rummer også 22<br />
millioner fotogr<strong>af</strong>er. Endelig rummer Det Kongelige Bibliotek landets<br />
hovedsamlinger <strong>af</strong> orientalia og judaica.” 89<br />
/ Forventninger og krav mellem Kulturministeriet og institutionen<br />
til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
I resultatkontrakten 90 mellem Kulturministeriet og KB står der, at<br />
institutionen som nationalbibliotek forvalter den nationale <strong>kulturarv</strong> på<br />
en lang række materialetyper i konventionel eller digital form, samt at<br />
”Institutionen giver den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens<br />
vilkår til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal<br />
bevares, sikre og overleveres til eftertiden.” Direkte efterfulgt <strong>af</strong> at ”Som<br />
museums- og kulturinstitution formidler nationalbiblioteket viden og<br />
oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger.” Der knytter sig altså<br />
nogle specifkke opgaver til nationalbiblioteksopgaven, som rækker<br />
udover at facilitere forskning og blandt andet inkluderer formidling <strong>af</strong><br />
samlinger.<br />
Resultatkontrakten fortsætter 91 med at understrege opgaverne<br />
”...bevaring og tilgængeliggørelse <strong>af</strong> den danske <strong>kulturarv</strong>, og som<br />
kulturinstitution skal nationalbiblioteket formidle viden og oplevelser inden<br />
for den del <strong>af</strong> landets <strong>kulturarv</strong>, som Nationalbiblioteket har ansvaret for.”<br />
Måden hvorpå der ønskes formidlet er udtrykt længere nede på siden<br />
hvor KB ønskes ”at anvende de til enhver tid bedst egnede it-redskaber til<br />
forvaltning og formidling <strong>af</strong> samlingerne”.<br />
89 Det Kongelige Bibliotek. Om Nationalbiblioteket. Hjemmeside<br />
90 Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek 2007, p 1<br />
91 Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek 2007, p 3<br />
53
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
På resultatkontraktens ottende side, og under punkt 5.1.3<br />
<strong>Formidling</strong> <strong>af</strong> samlinger gentages ovenstående med tilføjelsen<br />
”...netformidling <strong>af</strong> digitale samlinger samt formidling via egne<br />
udstillinger.” Inddragelse <strong>af</strong> eksterne aktører nævnes ikke, og man ønsker<br />
tilsyneladende, at formidling <strong>af</strong> KB's samlinger skal ske i egne lokaler,<br />
dog inkluderer opgaverne under punktet også ”lån til udstillinger<br />
nationalt og internationalt”.<br />
Erland Kolding Nielsens betragtninger om, hvor meget og hvor<br />
hurtigt, der bør stilles <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> til rådighed, opsummeres<br />
godt i KB's årsberetning 2009. Her skriver han ”Der er ingen tid at<br />
spilde, hvis ikke vi skal cementere den opfattelse, der allerede gør sig gældende<br />
hos de yngste generationer helt op til universitetsniveau: Hvad der ikke fndes<br />
på nettet, fndes ikke! Vi er med andre ord i gang med at påføre os selv et<br />
gigantisk, dansk nationalt hukommelsestab. Det må forhindres. Men det<br />
koster penge, mange penge. Til gengæld er det en engangsinvestering, der vil<br />
forrente sig, ikke mindst i en globaliseret tidsalder og i en krisetid.” 92<br />
Endelig skrives der i samme årsberetning om et nyt initiativ, hvor<br />
ideen er, at få kendte kunstnere til at angribe <strong>kulturarv</strong>en i<br />
udstillingssammenhænge. Det har i 2009 resulteret i en udstilling med<br />
Robert Wilson, og i 2010 med Kirsten Dehlholm. Om intiativet står der,<br />
at det er ”...et andet nyt initiativ, en understregning <strong>af</strong> Det Kongelige<br />
Biblioteks ønske om at bringe <strong>kulturarv</strong>en ind i fremtiden på en for<br />
publikum interessant måde.”Og i fortsættelse ”Vi skal være åbne, det giver<br />
politisk legitimitet”. 93<br />
/ Hvad fndes der i dag <strong>af</strong> formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
på institutionens hjemmeside<br />
Det Kongelige Biblioteks hjemmesiden www.kb.dk er enormt<br />
omfattende og samtidig en stor opgave at overskue. Heldigvis fndes der<br />
to oversigtssider som dels beskriver tilgængelige e-ressourcer og dels<br />
beskriver webudstillinger.<br />
KB tilgængeliggør deres materiale i et visningsformat der gør det<br />
muligt at zoome ind og se detaljer. Tilgengæld blokerer formatet for at<br />
man kan downloade materialerne til sin egen computer. Af<br />
tilgængeliggjort materiale på siden e-ressourcer fndes både danske tryk,<br />
92 Det Kongelige Bibliotek 2009, p10<br />
93 Begge citater Det Kongelige Bibliotek, 2009 p 96<br />
54
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
danske tidsskrifter, udenlandske tryk, kort og billeder. Et <strong>af</strong> de ældre<br />
eksempler er Flora Danica-projektet hvor samtlige 3.240 kobberstukne<br />
tavler kan ses i visningsformatet. 94 Et andet eksempel er den latinske<br />
tekst til Saxo's Grammaticus: Gesta Danorum. 95 E-ressourcerne kan tilgås<br />
ud fra materialetype eller emne og der fndes meget store mængder<br />
materialer til rådighed.<br />
Hvor Flora Danica-tavlerne er en del <strong>af</strong> en større webudstilling om<br />
Flora Danica-udgivelsen er teksterne <strong>af</strong> Saxo uden formidling. Af<br />
webudstillinger med både formidling og fndes der desuden<br />
webudstillinger om fx Guaman Pomas' Inka-krønike, illegale tryk og<br />
H.C. Andersen. Alle webudstillinger er rige på formidlingselementer<br />
såsom billeder, forklarende tekster, og <strong>digitaliseret</strong> materiale, men også<br />
noget uens i deres 'udstyr' og bærer præg <strong>af</strong> at være lavet på forskellige<br />
tidspunkter i løbet <strong>af</strong> de sidste ca. 10 år.<br />
/ Holdninger til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong><br />
og eksterne aktørers forslag<br />
Jeg starter interviewet med Erland Kolding Nielsen med at spørge til en<br />
kort beskrivelse <strong>af</strong> deres arbejde med formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>smateriale. Han svarer ”Grundlæggende så kommer der ingen<br />
penge. Godt nok har ministeriet meddelt at der kommer 21 mio. men det er<br />
jo fup! Det er midler vi allerede har fået bevilget. Så det er alt hvad der er.<br />
Det vil sige vi er tilbage til det der hedder status quo eller model nul. At det<br />
er kun, inden for de eksisterende rammer, der bliver <strong>digitaliseret</strong>, medmindre<br />
man kan få støtte fra helt andre kanaler.” Den meget ringe tilgang <strong>af</strong><br />
midler betyder også ifølge Erland Kolding Nielsen, at de små<br />
institutioner har meget bedre råd end de store institutioner, da deres<br />
samlinger er meget små, og han fortæller, at 85% <strong>af</strong> alt, der skal<br />
retrodigitaliseres, fndes hos de tre institutioner Det Kongelige Bibliotek,<br />
Statsbiblioteket og Statens Arkiver. Han fortæller endvidere, at det<br />
kommer til at betyde en asymmetrisk digitalisering, hvor der ikke bliver<br />
<strong>digitaliseret</strong> i forhold til betydning, målgrupper m.m. og slet ikke i de<br />
mængder, der er behov for.<br />
Erland Kolding Nielsen skelner mellem fre digitaliseringsområder,<br />
man må holde ude fra hinanden. Det ene er massedigitalisering, som<br />
94 Det Kongelige Bibliotek. Flora Danica. Hjemmeside<br />
95 Det Kongelige Bibliotek. Saxo Grammaticus: Gesta Danorum. Hjemmeside<br />
55
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Google har sat sig tungt på for litteratur fra 1800 og frem. Det andet er<br />
den ældre litteratur, som engelsk-amerikanske ProQuest har set et<br />
marked for og blandt indgået samarbejde med KB om, og hvor Google<br />
er begyndt at røre på sig i blandt andet Holland og Østrig. Det tredje er<br />
avisområdet, hvor det har vist sig at fondene ikke vil medvirke i<br />
projekter, hvor der også indgår kommercielle medspillere. Det ferde,<br />
som er specialsamlinger <strong>af</strong> den fnere <strong>kulturarv</strong>, hvor der ikke er tale om<br />
massedigitalisering, og som der ingen penge er i, og som der ikke er<br />
nogen, der tør arbejde med, da materialer er i public domain og derfor<br />
forventes stillet gratis til rådighed, så længe materialerne fndes hos<br />
ofentlige institutioner.<br />
Jeg spørger ind til om formidling er lig tilgængeliggørelse og får<br />
svaret ”Tilgængeliggørelse er en delmængde <strong>af</strong> formidlingen. Det kan du se<br />
allerede på tjenesten Kulturperler, som i fremtiden vil blive lavet om, så der<br />
bliver bedre søgemuligeheder.” Som eksempler på formidlingsprojekter<br />
nævner han København i musikhistorien, og ”...formidlingen <strong>af</strong> forfattere,<br />
hvor vi digitaliserer håndskrifter og lignende, har taget til i de senere år. Så<br />
på det punkt udvikles men alt sammen indenfor rammerne <strong>af</strong> vores<br />
hjemmeside og det fordi vi kun vil formidle på den måde et sted.”<br />
Ønsker man at benytte sig <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> materiale fra KB skal<br />
dette bestilles gennem fotogr<strong>af</strong>sk atelier, hvor fx scanninger <strong>af</strong> billeder<br />
koster fra 225 til 625 kroner pr foto <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> størrelse. Da jeg<br />
spørger ind til, om man kunne forestille sig, at det digitale materiale blev<br />
gjort tilgængeligt for eksterne og nye brugergrupper svares: ”Det kunne<br />
man godt. Men det er alene et fnansieringsspørgsmål. I den kommende<br />
resultat<strong>af</strong>tale indgår et element <strong>af</strong> on demand digitalisering men det er først<br />
og fremmest med henblik på universetsbrugere.” Det er altså helt<br />
væsentligt, at man som bruger <strong>af</strong> KB's materialer vil betale for<br />
benyttelsen <strong>af</strong> materialerne. ”Men det har vist sig at betalingsvilligheden er<br />
meget meget ringe i det her land. De feste forstår slet ikke hvad<br />
omkostningerne er.”<br />
Jeg slutter <strong>af</strong> med at spørge om, hvordan KB imødekommer<br />
Kulturministeriets anbefalinger fra Reach Out og Kultur for alle -<br />
rapporterne, og gør opmærksom på, at jeg specifkt tænker på hvordan<br />
<strong>kulturarv</strong>en kan sættes i spil. Erland Kolding Nielsen svarer ”De<br />
anbefalinger er først og fremmest møntet på museerne. Vi har ikke følt os<br />
56
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
særligt forpligtede i den sammenhæng, da det sigter først og fremmest på den<br />
fysiske repræsentation mere end den digitale repræsentation. Og for så vidt<br />
det angår den digitale formidling er det også stadigvæk museerne, der er i<br />
frontlinjen der.(...)Men universitetsbiblioteket vil ikke prioritere andre<br />
brugergrupper end universitet. Det er der ikke råd til i dag og det vil<br />
universiteterne ikke acceptere.” Det Kongelige Bibliotek er dog ikke<br />
udelukkende universitetsbibliotek og Erland Kolding Nielsen tilføjer ”På<br />
Nationalbiblioteks-området mener jeg stadig vores primære opgave er at få<br />
konverteret så meget som overhovedet muligt og at det må have<br />
førsteprioritet. Så nye brugergrupper: Vi er ikke noget børnebibliotek, vi er<br />
ikke noget ungdomsbibliotek, som jeg tit at sagt: Det har man andre til. Der<br />
er en arbejdsdeling og den mener jeg ikke vi skal til at ændre.” Fokus er altså<br />
hos KB på massedigitalisering og man ønsker ikke at bruge ressourcer på<br />
at udvide brugergruppen til også at inkludere børn og unge. Der er dog<br />
en enkelt åbning ”Men i Danskerne Digitale Bibliotek der vil vi<br />
formentlig, der bør vi have den rolle, at vi bliver digital indholdsleverandør i<br />
stort omfang. Og det bør der skabes økonomiske basis for og det er man<br />
begyndt at tænke over. Så det er der vi vil nå nye brugergrupper gennem det<br />
tiltag.”<br />
Det Kongelige Bibliotek er som nævnt den største <strong>af</strong> de tre<br />
<strong>kulturarv</strong>sinstitutioner jeg analyserer, og har en meget stor samling <strong>af</strong><br />
meget forskelligartet karakter. Institutionen har arbejdet med<br />
digitalisering <strong>af</strong> deres materialer i lang tid og er en <strong>af</strong> landets førende<br />
ressourcer for viden om netop digitalisering <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>smateriale. Der<br />
bliver løbende lanceret nye digitaliseringsprojekter, omend man fra<br />
institutionens side gerne så at meget, meget mere blev <strong>digitaliseret</strong>. Der<br />
fndes både adskillige eksempler på tilgængeliggørelse <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong><br />
materiale og webudstillinger hvor institutionen digitalt formidler dele <strong>af</strong><br />
samlingerne. Fra ministerielt hold ønskes det at man formidler via<br />
institutionens egen hjemmeside og at man giver den bedst mulige<br />
adgang til samlingerne på nutidens vilkår samtidig med at der tages<br />
hensyn til samlingernes beståen. Brugere <strong>af</strong> bibliotekets materialer kan<br />
mod betaling få leveret digitalt materiale, medmindre de kan nøjes med<br />
at bruge materialet i det visningsformat der stilles til rådighed på kb.dk.<br />
57
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ De tre cases, <strong>kulturarv</strong>en, ministeriet og prosuming<br />
Der er mange forskelle på de tre institutioner og arbejdet med at<br />
analysere resultatkontrakterne har også vist nogle interessante forhold.<br />
Min gennemgang <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>sbegrebets udvikling, sammenholdt med<br />
Giddens analyse <strong>af</strong>, hvordan nationalstaten i det senmoderne ønsker at<br />
fremhæve nationale identitetsskabende fortællinger og klenodier, ses også<br />
<strong>af</strong>spejlet i de tre resultatkontrakter. Man ønsker fra kulturministerielt<br />
hold at sikre, at <strong>kulturarv</strong>en bliver formidlet hos statens hukommelsesinstitutioner,<br />
hvilket <strong>af</strong>spejles i alle tre resultatkontrakter. Giddens teori<br />
fremhæver også et øget borger-ønske om medbestemmelse hvilket mit<br />
kapitel om prosumers bekræfter. Der er dog ingen indikationer på at<br />
prosumerne med deres remix-produkter ønsker at fortælle nationalidentitetsskabende<br />
fortælinger og ej heller er der nogle klare tendenser<br />
for et fælles mål med remixene. Prosumers er sandsynligvis lige så<br />
forskellige i deres ønsker og mål som alle andre kunstnere.<br />
Min gennemgang <strong>af</strong> rapporterne Reach Out fra september 2008<br />
og Kultur for alle fra december 2009 <strong>af</strong>spejles også i analysen <strong>af</strong><br />
resultatkontrakterne. Den ældste resultatkontrakt, helt tilbage fra 2007,<br />
er den mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek. Herefter<br />
følger Dansk Folkemindesamlings fra 2008 og tilsidst Statens Arkivers<br />
fra 2009. Det er bemærkelsesværdigt at ministeriets anbefalinger om at<br />
formidle til nye brugergrupper, om at række ud og generelt om at få<br />
<strong>kulturarv</strong>en og historiebevidstheden ud til endnu fere danskere bliver<br />
tydeligere og tydeligere i resultatkontrakterne. Hvor der i KB's<br />
resultatkontrakt fndes meget lidt om formidling udenfor KB's rum og<br />
web og meget lidt om nye brugergrupper, er hele landet-strategien<br />
tilstede hos Dansk Folkemindesamling og endelig er der hos Statens<br />
Arkiver stor fokus på netop dette.<br />
Man kan naturligvis diskutere om det udelukkende skyldes de to<br />
rapporter og de to år der er gået mellem udarbejdelsen <strong>af</strong> KB's og SA's<br />
resultatkontrakter der gør den store forskel. KB er med Diamanten<br />
kendt i hele landet, og tiltrækker store mængder besøgende og turister<br />
dagligt. Samtidig er det tydeligt at institutionen, og her refererer jeg til<br />
interviewet med Erland Kolding Nielsen, ikke ønsker at være et børne-<br />
og ungebibliotek, og ej heller mener at de to rapporter fra Kulturministeriet<br />
er direkte henvendt til dem. Hvorfor man måske har h<strong>af</strong>t<br />
58
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
held til at få denne holdning overført til resultatkontrakten, som jeg går<br />
ud fra udarbejdes i samarbejde mellem institutionen og ministeriet.<br />
Omvendt er Statens Arkiver ikke ligefrem en turistmagnet, omend de<br />
med digitaliseringen <strong>af</strong> kirkebøger og folketællinger har fået en meget<br />
stor brugergruppe blandt helt almindelige borgere der gør det i, især,<br />
slægtsforskning. Man har måske fra ministerielt hold ønsket at forsøge at<br />
overføre noget <strong>af</strong> denne succes til den øvrige samling <strong>af</strong> arkivalier, der<br />
næppe har en ligeså stor folkelig appel.<br />
Det Kongelige Bibliotek er som nævnt den mest erfarne og største<br />
formidler <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>. Institutionen bruger mange ressourcer<br />
på området, men samtidig adskiller KB sig fra Statens Arkiver og Dansk<br />
Folkemindesamling på ét ganske centralt område. Mit kapitel om<br />
prosumers viste at en ny deltagerkultur har etableret sig og ønsker at<br />
forbruge kultur(arv) og samtidig producere nye kulturprodukter. Men<br />
for at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at der bliver stillet<br />
materiale til rådighed. Og netop her er det at KB <strong>af</strong>viger. Institutionen<br />
ønsker ikke at stille sit materiale til rådighed medmindre dette bestilles<br />
hos deres Fotogr<strong>af</strong>sk Atelier. Det betyder at brugere der fnder et oplagt<br />
foto, lydklip, tekst eller tegning kun i første omgang kan se på det i et<br />
lukket visningsformat. Herefter skal der skrives bestillingssedler og man<br />
skal vente på at bestillingen bliver ekspederet. Hos institutioner som<br />
British Library kan man umiddelbart downloade materiale, dog mod<br />
betaling, og hos amerikanske Library of Congress kan man blandt andet<br />
gratis downloade over én mio. billeder i reproduktionskvalitet. Det er på<br />
dette område KB adskiller sig fra DAFOS og SA. Godt nok er det ikke<br />
muligt at downloade store mængder <strong>af</strong> materiale fra hverken Staten<br />
Arkiver eller Dansk Folkemindesamling endnu, men man er velkommen<br />
til med eget kamera at <strong>af</strong>otogr<strong>af</strong>ere det man ønsker. Derudover adskiller<br />
KB sig ved tilsyneladende kun at ville tilgængeliggøre og formidle<br />
materiale fra deres samlinger i deres egne lokaler og på deres eget site.<br />
Det er en holdning og en politik der hverken er i tråd med prosumernes<br />
ønsker eller anbefalingerne fra Kulturministeriets rapporter.<br />
Digitaliseringsudvalget argumenterede i deres rapporter for at man<br />
bør digitalisere <strong>kulturarv</strong>en, og konkluderede, at det netop er helt<br />
væsentligt at gøre den digitaliserede <strong>kulturarv</strong> bredt tilgængelig og derved<br />
sætte den i spil på nye måder og blandt mange aktører. Det er en stor<br />
59
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
udfordring, og kræver en ny måde at tænke både formidling og<br />
tilgængeliggørelse <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong> på. For det første kræver det, at man<br />
fokuserer på det digitaliserede materiale og ikke på den digitaliserende<br />
institution. Fokus skal med andre ord være på indhold og ikke samling.<br />
Dernæst kræver det, at man fokuserer på potentielle aktører, formidlere<br />
og andre der kunne have en interesse i at tilgængeliggøre <strong>kulturarv</strong>en.<br />
Altså et fokus på andre og ikke institutionen selv. Det kræver et opgør<br />
med hvem der 'ejer' <strong>kulturarv</strong>en. Staten, Kulturministeriet, ministeriets<br />
institutioner, borgerne, eller brugerne?<br />
Hvor åbne institutionerne er for eksterne aktørers forslag og<br />
henvendelser har jeg fundet svært at udlede <strong>af</strong> dette kapitel. Derfor vil<br />
jeg i næste kapitel trække i arbejdstøjet som ekstern aktør og henvende<br />
mig til Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver og Dansk<br />
Folkemindesamling.<br />
60
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/<br />
AKTION<br />
I arbejde som ekstern aktør<br />
Jeg vil i dette kapitel udvide min forståelse <strong>af</strong> de tre <strong>kulturarv</strong>sinstitutioner<br />
ved at stille dem over for konkrete projektforslag. Med<br />
andre ord vil jeg etablere mig selv som en projektmager, udvikle forslag<br />
til formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong> og kontakte institutionerne med henblik på at<br />
få realiseret formidlingsprojekterne.<br />
Metoden er, at jeg starter med at ringe til omstillingen på de tre<br />
institutioner. Her forklarer jeg mit ærinde; At jeg har udviklet et konkret<br />
formidlingsprojekt, som jeg gerne vil præsentere for dem. Når jeg<br />
omstilles til relevant person, vil jeg forklare dette igen. Målet er i første<br />
omgang at få en e-mailadresse og sende yderligere information, Hvorfor<br />
jeg ikke vil gå i detaljer med det konkrete forslag. Med muligheden for at<br />
sende yderligere info i hus, gør jeg dette og <strong>af</strong>venter svar i cirka 8<br />
arbejdsdage, så et svar ikke forsinkes <strong>af</strong> fx en uges ferie. Herefter vil jeg<br />
rykke for svar pr e-mail. Hvis der fortsat ikke er noget svar, ringer jeg op<br />
til institutionen to dage efter <strong>af</strong>sendelse for at høre nærmere.<br />
Hvis det lykkes at etablere et møde, hvor projektet kan diskuteres<br />
yderligere, anser jeg institutionen som værende åben for eksterne aktørers<br />
forslag til formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>. Hvis projektet <strong>af</strong>vises pga. manglende<br />
relevans eller andet, men med en vis åbenhed for at kontakte<br />
institutionen igen, vil jeg også anse institutionen for åben for forslag.<br />
Afslag vil blive analyseret i forhold til ordlyd i mail eller telefon.<br />
/ PROJEKTFORSLAGENE<br />
Jeg har valgt bevidst at beskrive mine projekter meget kort, da de<br />
fungerer som en slags teasers, og primært har til hensigt at <strong>af</strong>tale møder,<br />
hvor jeg kan uddybe forslagene og forhåbentligt udvikle dem i<br />
samarbejde med institutionerne.<br />
/ Det Kongelige Bibliotek<br />
Remix <strong>kulturarv</strong>en. Unge kreative gr<strong>af</strong>kere og kunstnere remixer den<br />
visuelle <strong>kulturarv</strong> og nyt materiale opstår. Baseret på materiale, der er i<br />
public domain.<br />
62
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ Dansk Folkemindesamling<br />
Folkeminder ud i naturen. Udvikling <strong>af</strong> analoge infotavler med geospecifkke<br />
folkeminder, eventyr eller sagn. Infotavlerne placeres også<br />
digitalt på et Google Map, der med tiden bliver et digitalt landkort over<br />
danske folkeminder.<br />
/ Statens Arkiver<br />
Det er frækt. Utugtigt materiale tilbage på gaderne. Et<br />
formidlingsprojekt, der gransker Statens Arkiver for materiale der blev<br />
bortcensureret før pornogr<strong>af</strong>en blev tilladt. Og som vil blive sat op i det<br />
Københavnske byrum på samme måde som streetart/gadekunst bliver det<br />
i dag. Opsat som plakater på fx Metrobyggeriets byggepladsmure.<br />
/ TILBAGEMELDINGER<br />
Jeg startede med at ringe til receptionen hos Det Kongelige Bibliotek og<br />
blev efter lidt præciseringer stillet videre til Kort- og Billed<strong>af</strong>delingen.<br />
Her blev jeg fortalt, at jeg skulle kontakte førstebibliotekar Grethe<br />
Jacobsen. Derfor sendte jeg mail til Det Kongelige Bibliotek den 7.<br />
januar kl 14.28 (se bilag 1 med mail-korrespondancen) og allerede kl.<br />
15.50 var der svar med invitation til at mødes og snakke om projektet.<br />
Dog blev det præciseret, at der ikke var nogle ressourcer til rådighed.<br />
Hos Statens Arkiver blev jeg samme dag forsøgt stillet ind til<br />
publikums<strong>af</strong>delingen, dernæst formidlingschefen og endte hos dennes<br />
<strong>af</strong>delingssekretær, som udtrykte begejstring for min henvendelse, og bad<br />
mig sende en mail til deres ofcielle mailadresse, så skulle de nok vende<br />
tilbage med svar. Mailen blev sendt samtidig med mailen til KB. Svaret<br />
kom den 17. januar med invitation til et møde med den arkivar der<br />
arbejder med Københavns politis historie og formidlingschef Jeppe Bjørn<br />
Høj.<br />
Det lykkedes mig hos Dansk Folkemindesamling ikke at få<br />
telefonisk kontakt til Else Marie Kofod, som jeg blev fortalt var rette<br />
vedkommende, men jeg valgte alligevel at sende hende en mail. Svaret<br />
kom den 18. januar med en invitation til at mødes, og med kommentar<br />
om, at projektet har mange interessante muligheder, men også vil være<br />
temmelig ressourcekrævende.<br />
63
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/ OPSUMMERING<br />
At det er lykkedes for mig at få en møde<strong>af</strong>tale i stand med hver <strong>af</strong> de tre<br />
institutioner er som udgangspunkt meget overraskende. Dernæst er det<br />
bemærkelsesværdigt, at alle tre institutioner svarer tilbage uden at blive<br />
rykket for svar. Godt nok skriver både Dansk Folkemindesamling, at<br />
projektet virker ressourcekrævende og Det Kongelige Bibliotek, at de<br />
overhovedet ingen ressourcer har de næste 4-5 år. Men alligevel vil de<br />
gerne mødes. Det virker derfor rimeligt at antage, at institutionerne er<br />
åbne for at samarbejde, i det mindste på idé-niveau, med eksterne<br />
aktører. Måske skyldes dette, at institutionerne ikke ligefrem bliver<br />
overrendt <strong>af</strong> projektmagere, der ønsker at formidle og synliggøre dele <strong>af</strong><br />
deres <strong>kulturarv</strong>ssamlinger. Under alle omstændigheder er der ikke<br />
grobund for at konkludere, at de ikke er åbne for eksterne samarbejder.<br />
64
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
/<br />
Konklusion<br />
Jeg vil her i det sidste kapitel samle op på de foregående og svare på<br />
problemformuleringens spørgsmål. Jeg vil starte med at svare på mine<br />
arbejdsspørgsmål og til sidst svare på hovedspørgsmålet der lød Hvordan<br />
arbejder institutioner under Kulturministeriet med formidling <strong>af</strong><br />
<strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>?<br />
Det første arbejdsspørgsmål var Hvilke ønsker er der fra politisk hold<br />
til formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>? Det spørgmål arbejde jeg primært med i<br />
kapitel fre hvor jeg analyserede rapporterne Reach Out og Kultur for alle<br />
samt i dele <strong>af</strong> rapporten Folkebibliotekets rolle i videnssamfundet. Jeg kom<br />
frem til, at man fra kulturministerielt hold ønskede at få den danske<br />
<strong>kulturarv</strong> og kultur ud til fere mennesker, og gerne til nye brugergrupper<br />
og præsenteret på nye lokaliteter. Giddens' teorier brugte jeg til at<br />
forklare, at årsagerne hertil blandt skal fndes i et konstant øget pres på<br />
nationalstaten i en senmoderne og globaliseret tid. Hvorfor man fra<br />
regeringens side ønsker, at øge fokus på at skabe en fælles national<br />
identitet, gennem et meget specifkt valg <strong>af</strong> præcist hvad der er <strong>kulturarv</strong>.<br />
Det andet arbejdsspørgsmål var Hvilke anbefalinger har<br />
Digitaliseringsudvalget til formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>? Det behandlede jeg<br />
ligeledes i kapitel fre hvor jeg analyserede to rapporter fra<br />
Digitaliseringsudvalget som kom frem til vægtige argumenter for hvorfor<br />
man bør digitalisere <strong>kulturarv</strong>en, og økonomiske scenarier for hvordan<br />
det kan lade sig gøre. En <strong>af</strong> konklusionerne var, at det er helt væsentligt<br />
også at digitalisere <strong>kulturarv</strong>en for at gøre den bredt tilgængelig, og<br />
derved sætte den i spil på nye måder og blandt mange aktører.<br />
Tredje arbejdsspørgsmål var Finder der brugergrupper der arbejder<br />
specifkt med <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>? I kapitel tre præsenterede jeg<br />
disciplinen prosuming og gav en række eksempler på en ny deltagerkultur<br />
der ønsker at producere ny kultur mens den forbruger den eksisterende.<br />
Eksemplerne på prosuming/remix fndes indenfor alle genrer <strong>af</strong><br />
kulturlivet, hvorfor jeg mener at kunne konkludere, at der fndes<br />
brugergrupper der arbejder specifkt med <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> – og<br />
<strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong> i mange genrer vel at mærke. En <strong>af</strong> årsagerne er at<br />
netop <strong>digitaliseret</strong> materiale er tilgængeligt og lettere at arbejde med.<br />
66
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Fjerde arbejdsspørgsmål var Er institutionerne umiddelbart åbne for<br />
eksterne aktøres henvendelse i forbindelse med udvikling <strong>af</strong> nye<br />
formidlingsprojekter? Dette spørgsmål spurgte jeg dels ind til i kapitel fem<br />
hvor jeg gennemførte interview med de tre institutioner Statens Arkiver,<br />
Det Kongelige Bibliotek og Dansk Folkemindesamling, og dels i kapitel<br />
seks hvor jeg kontaktede institutionerne som en ekstern aktør med<br />
konkrete forslag til formidlingsprojekter. I interviewene fremgik det, at<br />
institutionerne så sig selv som værende åbne, men kun for seriøse forslag<br />
og de havde fest eksempler på decideret forskningsformidling. Gennem<br />
aktionstiltaget hvor jeg præsenterede institutionerne for mere kulturformidlingsprægede<br />
forslag, var alle imødekommende og svarede<br />
indenfor kort tid ja tak til at mødes og diskutere forslagenens videre<br />
færd.<br />
Med denne gennemgang <strong>af</strong> arbejdsspørgsmålene er tiden kommet<br />
til at svare på det egentlige hovedspørgsmål Hvordan arbejder<br />
institutioner under Kulturministeriet med formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>? Ikke så overraskende er der stor forskel på de tre institutioner<br />
jeg valgte at arbejde med.<br />
Den klart mindste <strong>af</strong> de tre, Dansk Folkemindesamling, har<br />
<strong>digitaliseret</strong> en meget lille del <strong>af</strong> deres samling og dette primært som en<br />
bevaringsdigitalisering hvor det ikke er formidlingen der har været i<br />
hovedsædet. Tilgengæld ønsker man hos institutionen at digitalisere for<br />
at formidle. Der er ikke noget ønske om at digitalisere for at<br />
tilgængeliggøre rå data, hvilket dels hænger sammen med formen på en<br />
stor del <strong>af</strong> deres samling, der består <strong>af</strong> nedskrevne fortællinger m.m. og<br />
som tilsyneladende kræver specialister for at blive læst og forstået. Dels<br />
hænger det sammen med at man ønsker også at formidle den faglighed,<br />
der er en del <strong>af</strong> Dansk Folkemindesamling, sammen med formidling <strong>af</strong><br />
de konkrete samlings-elementer.<br />
De to noget større institutioner, Det Kongelige Bibliotek og<br />
Statens Arkiver, har både forskellige og noget ens tilgange til arbejdet<br />
med formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>. Der tænkes hos begge<br />
institutioner meget i massedigitalisering der stilles til rådighed for<br />
brugerne i en form hvor der godt nok er tilføjet metadata, så der kan<br />
søges i materialet, men hvor der ikke er megen yderligere formidling.<br />
Derudover har begge institutionerne mindre webudstillinger på deres<br />
67
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
hjemmesider med karakter <strong>af</strong> reel formidling. Der hvor institutionerne er<br />
meget forskellige i deres policy, er hvad brugerne kan og må med deres<br />
materiale. Det Kongelig Bibliotek kræver at man køber adgang gennem<br />
deres Fotogr<strong>af</strong>sk Atelier til deres materialer, hvis man ønsker det i en<br />
kvalitet der er så god at den kan reproduceres/remixes. Ønsker man bare<br />
at kigge på materialet på sin computerskærm er dette muligt, men der<br />
kan ikke for billedernes vedkommende downloades. Bedre er det dog<br />
med nogle <strong>af</strong> litteratur-dokumenterne. Hos Statens Arkiver er tilgangen<br />
helt modsat. Her er man velkommen, med eget kamera, hvis man ønsker<br />
at <strong>af</strong>otogr<strong>af</strong>ere arkivalier og man kan, så længe ophavsret og<br />
klausuleringer tillader dette, bruge materialerne som man ønsker.<br />
Der er altså ingen <strong>af</strong> de analyserede institutioner, der i deres<br />
arbejde med formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>, fuldt ud er på linje med<br />
de anbefalinger rapporterne giver: At stille til rådighed og række ud, så<br />
nye brugergrupper får lyst til at arbejde med <strong>kulturarv</strong>en. Institutionerne<br />
har stadig meget at gøre, hvis de ønsker at eksterne aktører også skal tage<br />
del i formidlingen <strong>af</strong> den danske <strong>kulturarv</strong>.<br />
68
LITTERATUR<br />
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Jeg har valgt at dele litteraturlisten op i trykte og elektroniske udgivelser.<br />
/ ANVENDT TRYKT LITTERATUR<br />
Arbejdsgruppe under Carina-udvalget (2009): Digital formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong> og<br />
licensbelagte ressourcer. Styrelsen for Bibliotek og Medier.<br />
Det Kongelige Bibliotek (2009): Årsberetning. Det Kongelige Bibliotek<br />
Digitaliseringsudvalget (2008): Digitalisering <strong>af</strong> Kulturarven - midtvejsrapport fra<br />
Digitaliseringsudvalget. Kulturministeriet.<br />
Digitaliseringsudvalget (2009): Digitalisering <strong>af</strong> Kulturarven – endelig rapport fra<br />
Digitaliseringsudvalget. Kulturministeriet.<br />
Giddens, Anthony (2000): En løbsk verden - Hvordan globaliseringen forandrer vores<br />
tilværelse. Hans Reitzels Forlag.<br />
Giddens, Anthony (1994): Modernitetens Konsekvenser. Hans Reitzels Forlag.<br />
Guldberg, Mette (2007): Fra kulturmiljø til <strong>kulturarv</strong> – Museerne og det kulturhistoriske<br />
arbejde. I Skjæk'len 2006. Saltvandsakvariet i Esbjerg.<br />
Hanke, Peter (2010): Kulturens skjulte styrker - institutioner, reservater og inspiration.<br />
Gyldendal.<br />
Johannsen, Carl Gustav (2007): Om kulturavens forskerskole. I: BiblioteksskoleNyt nr. 1,<br />
2007. pp. 18-20<br />
Kaspersen, Lars Bo ( 1995): Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker.<br />
Hans Reitzels Forlag.<br />
Koudal, Jens <strong>Henrik</strong> (2004): Folkeminder og dagliglivets kultur. Indføring i Dansk<br />
Folkemindesamlings arkiv. C.A. Reitzels Forlag<br />
Kulturministeriets tværgående projektgruppe (2008): Reach Out! – Inspiration til<br />
brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. Kulturministeriet.<br />
Kulturministeriet (2009): Kultur for alle – kultur i hele landet. Kulturministeriet.<br />
Kulturministeriet og Dansk Folkemindesamling (2008): Resultatkontrakt<br />
Findes her: http://www.d<strong>af</strong>os.dk/om-folkemindesamlingen/administrativeforhold/resultatkontrakt.aspx<br />
Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek (2007): Resultatkontrakt<br />
Findes her: http://www.kb.dk/da/kb/resultatkontrakt/index.html<br />
69
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Kulturministeriet og Statens Arkiver (2009): Resultatkontrakt<br />
Findes her:<br />
http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/resultatstyring/resultatkontrakt<br />
Kvale, Steiner (1997). InterView. En introduktion til det kvalitative<br />
forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag.<br />
Lessig, Lawrence (2004): Free Culture - How big media uses technology and the law to<br />
lock down culture and control creativity. Te Penguinpress.<br />
Lund, Niels D. (2009): Digital formidling <strong>af</strong> <strong>kulturarv</strong>. Fra samling til sampling.<br />
Multivers. Redigeret <strong>af</strong> Niels D. Lund mf.<br />
Manovich, Lev (2001): Te Language of New Media. MIT Press.<br />
McLuhan, Marshall & Nevitt, Barrington (1972): Take today : the executive dropout.<br />
Harcourt, Brace, Jovanovich<br />
Statens Arkiver (2007): Statens Arkiver 2015. Statens Arkiver.<br />
Valtysson, Bjarki (2008): Access Culture - Te Remixable Culture of Prosumers and the<br />
Cultural Policy of the European Union. Department of Communication, Business and<br />
Information Technologies, Roskilde University. PhD Tesis.<br />
70
ANVENDT ELETRONISK LITTERATUR<br />
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Alle internetkilder er kontrolleret og var tilgængelige 31. januar 2011<br />
BBC. BBC's Creative Archive.<br />
Web: http://www.bbc.co.uk/creativearchive/<br />
Berlingske. KulturKanon klar til <strong>af</strong>yring.<br />
Web: http://www.b.dk/kultur/kulturkanon-klar-til-<strong>af</strong>yring<br />
Dansk Folkemindesamling. Personale.<br />
Web: http://www.d<strong>af</strong>os.dk/1208.aspx<br />
Dansk Folkemindesamling. Brug arkivet.<br />
Web: http://www.d<strong>af</strong>os.dk/brug-arkivet.aspx<br />
Dansk Folkemindesamling. Kilder online.<br />
Web: http://www.d<strong>af</strong>os.dk/brug-arkivet/kilder-online.aspx<br />
Dansk Folkemindesamling. Spillemandsmelodier.<br />
Web: http://www.d<strong>af</strong>os.dk/brug-arkivet/kilder-online/spillemandsmelodier.aspx<br />
Den Store Danske. Kulturarv.<br />
Web:<br />
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geogr<strong>af</strong>_og_historie/Folkeslag/Etnogr<strong>af</strong>ske_ter<br />
mer/<strong>kulturarv</strong>?highlight=<strong>kulturarv</strong><br />
Det Kongelige Bibliotek. Dansk Folkemindesamling. Kildevæld.<br />
Web: http://www.kb.dk/da/nb/fag/d<strong>af</strong>os/kildevaeld<br />
Det Kongelige Bibliotek. Flora Danica.<br />
Web: http://www.kb.dk/da/tema/foradanica/index.html<br />
Det Kongelige Bibliotek. KulturPerler.<br />
Web: http://www.kb.dk/da/materialer/<strong>kulturarv</strong>/<br />
Det Kongelige Bibliotek. Om Nationalbiblioteket.<br />
Web: http://www.kb.dk/da/nb/om_nb.html<br />
Det Kongelige Bibliotek. Saxo Grammaticus: Gesta Danorum.<br />
Web: http://wayback.kb.dk:8080/wayback-<br />
1.4.2/wayback/20100107153228/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/saxo/lat/or.dsr/0/3/i<br />
ndex.htm<br />
Elephants Dream (2009). Animationsflmen Elephants Dream.<br />
Web: http://www.elephantsdream.org/<br />
Flickr. Flickr. Internetadresse http://www.fickr.com<br />
Flickr Commons. Te Commons.<br />
Web: http://www.fickr.com/commons/<br />
71
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Flickr Commons / Discuss. Re-mix! Mashing up the Commons your way...<br />
Web: http://www.fickr.com/groups/fickrcommons/discuss/72157612988593338/<br />
Flickr Groups PSTennis. Photoshop Tennis.<br />
Web: http://www.fickr.com/groups/pstennis/<br />
Flickr Groups PSTennis. Game 123: Tr<strong>af</strong>c Jam<br />
Web: http://www.fickr.com/groups/pstennis/discuss/72157594450507259/<br />
IFIP Danmark: Internetudbyder skal lukke for adgangen til Te Pirate Bay.<br />
Web: http://www.pladebranchen.nu/?id=485<br />
Information. Hvor gemmer kulturkanonen sig?<br />
Web: http://www.information.dk/155503<br />
Jensen, Bernard Eric, i Information. Kulturarv – et nyt politisk slagord.<br />
Web: http://www.information.dk/169112<br />
Koman, Richard: Remixing Culture: An Interview with Lawrence Lessig.<br />
O'Reilly Network.<br />
Web: http://www.oreillynet.com/pub/a/policy/2005/02/24/lessig.html<br />
Kulturarvsstyrelsen. Hvad er <strong>kulturarv</strong>.<br />
Web: http://www.<strong>kulturarv</strong>.dk/om-os/om-<strong>kulturarv</strong>sstyrelsen/hvad-er-<strong>kulturarv</strong>/<br />
Kulturministeriet. Kulturministeriets kulturkanon.<br />
Web: http://kulturkanon.kum.dk/<br />
Københavns Kommunes Biblioteker (2011): Demoteket.<br />
Web: http://demoteket.dk/<br />
O'Reilly, Tim (2005): What Is Web 2.0 - Design Patterns and Business Models for the Next<br />
Generation of Software. O'Reilly Media. Web:<br />
http://www.oreillynet.com/pub/a/oreilly/tim/news/2005/09/30/what-is-web-20.html?<br />
page=1<br />
Pligt<strong>af</strong>evering. Hvad er pligt<strong>af</strong>evering.<br />
Web: http://www.pligt<strong>af</strong>evering.dk/hvaderpligt<strong>af</strong>evering/index.htm<br />
Politiken. Kulturkanon får lunken modtagelse <strong>af</strong> anmelderne.<br />
Web: http://politiken.dk/kultur/ECE135565/kulturkanon-faar-lunken-modtagelse-<strong>af</strong>anmelderne/<br />
Raymond, Matt (2008): My Friend Flickr: A Match Made in Photo Heaven.<br />
Library of Congress Blog. Web: http://www.loc.gov/blog/?p=233<br />
Realdania. 53 danske kommuner vil være <strong>kulturarv</strong>s-kommuner.<br />
Web: http://www.realdania.dk/Presse/Nyheder/2005/PM+-<br />
+53+ansøgere+<strong>kulturarv</strong>+14-12-05.aspx<br />
72
Shorpy: Shorpy - Te 100-year-old Photo Blog.<br />
Web: http://www.shorpy.com/<br />
Stalder, Felix: Te End of an Era: the Internet hits ground.<br />
Web: http://felix.openfows.com/html/endofera.html<br />
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Statens Arkiver. Arkivalier Online.<br />
Web: http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/sog_i_samlingerne/arkivalieronline<br />
Statens Arkiver. Daisy. Web: http://www.sa.dk/daisy<br />
Statens Arkiver. Om Statens Arkiver.<br />
Web: http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/introduktion<br />
Statens Arkiver. Rigsarkivets samlinger. Guide I og Guide II.<br />
Web:<br />
http://www.sa.dk/media(3018,1030)/Guide_I_og_II_Rigsarkivet_og_hjælpemidlerne_t<br />
il_dets_benyttelse.pdf<br />
Statens Arkiver. Temaer til inspiration.<br />
Web: http://www.sa.dk/content/dk/temaer_til_inspiration<br />
Statens Arkiver. Webudstillinger.<br />
Web: http://www.sa.dk/content/dk/temaer_til_inspiration/webudstillinger<br />
Wikipedia. Copy left. Web: http://en.wikipedia.org/wiki/Copyleft<br />
Wikipedia. Grey Album. Web: http://en.wikipedia.org/wiki/Te_Grey_Album<br />
Wikipedia. Kulturkanonen. Web: http://da.wikipedia.org/wiki/Kulturkanonen<br />
73
BILAG<br />
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
74
Interviewguide<br />
Kort introduktion til interview.<br />
#<br />
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Kan du kort beskrive jeres arbejde med formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong><br />
<strong>kulturarv</strong>smateriale. Her tænker jeg på det materiale der er født digitalt, men på<br />
analogt materiale der er blevet <strong>digitaliseret</strong>.<br />
#<br />
Hvor stor en del <strong>af</strong> jeres materiale har I <strong>digitaliseret</strong> og hvad kommer der til at<br />
ske fremover?<br />
#<br />
Er tilgængeliggørelse lig med formidling for jer?<br />
#<br />
Har I nogle kommende formidlingstiltag der endnu ikke er synlige?<br />
#<br />
Er I åbne for eksterne aktørers forslag til formidling <strong>af</strong> <strong>digitaliseret</strong> <strong>kulturarv</strong>?<br />
#<br />
Hvordan kan brugerne bruge det digitaliserede materiale?<br />
#<br />
Må de downloade og bruge/remixe?<br />
#<br />
Inviterer I folk til at gøre det?<br />
#<br />
Pris? Hvorfor den pris?<br />
#<br />
Hvordan forholder I jer til rapporterne Kultur for alle og Reach Out?<br />
75
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Mail til Det Kongelige Bibliotek som opfølgning på første telefoniske<br />
kontakt:<br />
EMNE: Forslag til formidlingsprojekt<br />
Kære X<br />
Tak for snakken. Som <strong>af</strong>talt sender jeg her yderligere information om det<br />
formidlingsprojekt jeg nævnte i telefon.<br />
Mine overvejelser går på at give nyt liv til den visuelle <strong>kulturarv</strong>. Dette kunne<br />
ske gennem et formidlingsprojekt hvor unge kreative gr<strong>af</strong>kere, kunstnere m.m.<br />
remixer den visuelle <strong>kulturarv</strong> og dermed skaber nyt materiale. Umiddelbart<br />
forestiller jeg mig udelukkende at der skal anvende materiale der allerede er i<br />
public domain, og måske endda også udelukkende materiale der allerede er<br />
<strong>digitaliseret</strong>.<br />
Jeg håber denne ultrakorte projektbeskrivelse vækker din interesse. Jeg er klar<br />
over at der er mange forhold der kan og skal diskuteres før et projekt eventuelt<br />
kan igangsættes. Men det kan vi måske snakke videre om over en kop k<strong>af</strong>e?<br />
Jeg ser frem til at høre fra dig<br />
Alt godt<br />
<strong>Henrik</strong> <strong>Dybdahl</strong><br />
Tel 2617 1031<br />
hd@thedybdahl.com<br />
Te <strong>Dybdahl</strong> cvr 2058 2693<br />
Torslundevej 109, Torslunde. DK-2635 Ishøj<br />
76
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Mail til Dansk Folkemindesamling som opfølgning på første telefoniske<br />
kontakt:<br />
EMNE: Forslag til formidlingsprojekt<br />
Kære X<br />
Tak for snakken. Som <strong>af</strong>talt sender jeg her yderligere information om det<br />
formidlingsprojekt jeg nævnte i telefon.<br />
Mine overvejelser går på at få folkeminder tilbage i naturen. Dette kunne ske<br />
gennem udvikling <strong>af</strong> analoge infotavler (skilte der tåler vejr og vind, og som er<br />
appetitligt udført) med lokalitets-specifkke folkeminder, eventyr eller sagn.<br />
Derudover tænker jeg at man kunne udvikle en form for Google Map hvor de<br />
enkelte lokaliteter blev tagget. På den måde vil der med tiden blive skabet et<br />
digitalt landkort over Danmarks folkeminder, der både vil skabe overblik over<br />
hvor hvilke fortællinger hører til, og forhåbentligt give lyst til at komme ud og<br />
opleve naturen og folkeminderne sammen.<br />
Jeg håber denne ultrakorte projektbeskrivelse vækker din interesse. Jeg er klar<br />
over at der er mange forhold der kan og skal diskuteres før et projekt eventuelt<br />
kan igangsættes. Men det kan vi måske snakke videre om over en kop k<strong>af</strong>e?<br />
Jeg ser frem til at høre fra dig<br />
Alt godt<br />
<strong>Henrik</strong> <strong>Dybdahl</strong><br />
Tel 2617 1031<br />
hd@thedybdahl.com<br />
Te <strong>Dybdahl</strong> cvr 2058 2693<br />
Torslundevej 109, Torslunde. DK-2635 Ishøj<br />
77
FORMIDLING AF DIGITALISERET KULTURARV<br />
Mail til Statens Arkiver som opfølgning på første telefoniske kontakt:<br />
EMNE: Forslag til formidlingsprojekt<br />
Kære X<br />
Tak for snakken. Som <strong>af</strong>talt sender jeg her yderligere information om det<br />
formidlingsprojekt jeg nævnte i telefon.<br />
Mine overvejelser går på at levendegøre <strong>kulturarv</strong>en. Dette kan ske gennem et<br />
projekt hvor en særlig del <strong>af</strong> Statens Arkivers arkivalier er i fokus. Et<br />
formidlingsprojekt der gransker Statens Arkiver for utugtigt materiale der blev<br />
bortcensureret før pornogr<strong>af</strong>en blev tilladt, men som i dag anses for mere eller<br />
mindre harmløst. Og som jeg forstiller mig kunne blive sat op i det<br />
Københavnske byrum på samme måde som streetart/gadekunst bliver det i dag.<br />
Opsat som plakater på fx Metrobyggeriets byggepladsmure og måske med<br />
projektører på store vægfader.<br />
Jeg håber denne ultrakorte projektbeskrivelse vækker din interesse. Jeg er klar<br />
over at der er mange forhold der kan og skal diskuteres før et projekt eventuelt<br />
kan igangsættes. Men det kan vi måske snakke videre om over en kop k<strong>af</strong>e?<br />
Jeg ser frem til at høre fra dig<br />
Alt godt<br />
<strong>Henrik</strong> <strong>Dybdahl</strong><br />
Tel 2617 1031<br />
hd@thedybdahl.com<br />
Te <strong>Dybdahl</strong> cvr 2058 2693<br />
Torslundevej 109, Torslunde. DK-2635 Ishøj<br />
78