10.08.2013 Views

Konserveringsteknikeres informationspraksis og ... - Forskning

Konserveringsteknikeres informationspraksis og ... - Forskning

Konserveringsteknikeres informationspraksis og ... - Forskning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Konserveringsteknikeres</strong><br />

<strong>informationspraksis</strong> <strong>og</strong><br />

vidensudvikling<br />

Pia Hjuler Clemmensen<br />

Bacheloropgave fra Danmarks Biblioteksskole<br />

Vejleder: Camilla Moring<br />

Forårssemester 2010


Abstract<br />

Fem konserveringsteknikeres <strong>informationspraksis</strong> i en erhvervsmæssig <strong>og</strong> akademisk<br />

sammenhæng analyseres i forhold til A. Lloyds teori omkring informationskompetence.<br />

Analysen ser på hvordan konserveringsteknikernes <strong>informationspraksis</strong> formes ud fra<br />

Lloyds epistemiske, kropslige <strong>og</strong> sociale informationsressource. Anvendelsen af især<br />

den sociale informationsressource danner grundlag for en markant vidensdeling<br />

konserveringsteknikerne imellem. Desuden opstår der i spændingsfeltet mellem de 3<br />

informationsressourcer en vidensudvikling, der her analyseres gennem Wengers teori<br />

om meningsforhandling i praksisfællesskaber.<br />

Indholdsfortegnelse<br />

Abstract ............................................................................................................................. 1<br />

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................... 1<br />

1. Problemstilling: ............................................................................................................. 2<br />

2. Problemformulering: ..................................................................................................... 4<br />

3. Metode: ......................................................................................................................... 4<br />

3.1. Dataindsamling: ..................................................................................................... 5<br />

3.2. Udarbejdelse af spørgeguide .................................................................................. 6<br />

4. Redegørelse for begrebet ”informationskompetence” .................................................. 7<br />

4.1. Information ............................................................................................................. 8<br />

4.2. Kompetence ............................................................................................................ 9<br />

4.3. Informationskompetencestandarder ....................................................................... 9<br />

4.4. Kritik af informationskompetencestandarderne ................................................... 11<br />

5. Informationspraksis i en sociokulturel sammenhæng ................................................. 12<br />

5.1. Læring i en sociokulturel kontekst ....................................................................... 12<br />

5.2. Redegørelse for A. Lloyds teorier i en sociokulturel kontekst ............................. 14<br />

6. Gennemgang af konservatoruddannelsen ................................................................... 15<br />

7. Konserveringsteknikernes <strong>informationspraksis</strong> i en arbejdssammenhæng ................ 16<br />

7.1. Kropslig information ............................................................................................ 17<br />

7.2. Epistemisk information ........................................................................................ 18<br />

7.3. Social information ................................................................................................ 19<br />

8. <strong>Konserveringsteknikeres</strong> <strong>informationspraksis</strong> i en akademisk sammenhæng ............ 24<br />

8.2 Delkonklusion ....................................................................................................... 26<br />

1


9. Model af konserveringsteknikeres vidensudvikling ................................................... 27<br />

10. <strong>Konserveringsteknikeres</strong> meningsforhandlende vidensudvikling ............................ 28<br />

10.1. <strong>Konserveringsteknikeres</strong> vidensudvikling gennem praksisfællesskaber ........... 30<br />

11. Overgangen fra erhvervsfaglig ekspert til akademisk nybegynder . ........................ 31<br />

12. Konklusion ................................................................................................................ 31<br />

13. Litteraturliste ............................................................................................................. 36<br />

14. Bilag .......................................................................................................................... 39<br />

14.1 Spørgeramme ...................................................................................................... 39<br />

14.2 Interview nr.1 – nr. 5 ........................................................................................... 41<br />

1. Problemstilling:<br />

I biblioteksfaglige kredse bliver der diskuteret <strong>og</strong> forsket i, hvordan vi kan gøre især<br />

studerende mere informationskompetente, for derigennem at give disse personer den<br />

rigtige platform til at være kompetente studerende <strong>og</strong> verdensborgere. En fortolkning af<br />

informationskompetence handler om at være i stand til at formulere et informations-<br />

behov, for derefter effektivt at kunne søge, finde, evaluere <strong>og</strong> anvende denne fundne<br />

information (Bruce, 1997; Bundy, 2004). Denne form for informationskompetence<br />

bygger på en individuel læringsform, en tillært evne, som kan gøres til en målbar enhed<br />

for hvor gode eller dårlige informationskompetencer en person måtte have.<br />

Andre kredse indenfor biblioteksverdenen tager afsæt i hvordan informationsbegrebet<br />

egentlig skal forstås. Ved at sætte spørgsmålstegn ved, at information primært er<br />

tekstbaseret åbnes op for andre fortolkninger af begrebet. Dermed <strong>og</strong>så andre måder at<br />

fortolke begrebet informationskompetence på. Det betyder, at man i stedet ser på<br />

begrebet, som en måde vi, som mennesker tilegner os viden <strong>og</strong> information på i<br />

forskellige miljøer (Lloyd, 2005a; Lloyd, 2006). Det bevirker, at jeg i mine analyser i<br />

stedet for at anvende begrebet informationskompetence vil anvende begrebet<br />

<strong>informationspraksis</strong>. Derved ønsker jeg at vise, at <strong>informationspraksis</strong> skal forstås, som<br />

et bredere <strong>og</strong> mere dækkende begreb for en persons adfærd i forbindelse med at tilegne<br />

sig information.<br />

Mit udgangspunkt til opgaven er i en sociokulturel forståelse af, at læring sker i<br />

kontekst. Det teoretiske afsæt er Annemaree Lloyds, PhD. fra School of Information<br />

2


Studies, Australia, udlægning af informationskompetencebegrebet, hvor det at tilegne<br />

sig information er mere end at udvikle en række evner til at kunne søge, finde, evaluere<br />

<strong>og</strong> anvende en given mængde litteratur. Lloyds tilgang har et mere holistisk præg, hvor<br />

udviklingen fra nybegynder til ekspert sker gennem tilegnelsen af information dels via<br />

tekstbaserede medier, men i høj grad <strong>og</strong>så gennem socialisering, samt udvikling af<br />

intuitive kropslige erfaringer (Lloyd, 2005b; Lloyd & Somerville, 2006; Lloyd, 2006).<br />

Formålet med denne bacheloropgave er at se hvad der kendertegner en erhvervserfaren<br />

konserveringsteknikers <strong>informationspraksis</strong> i en arbejdssammenhæng, <strong>og</strong> hvordan<br />

denne <strong>informationspraksis</strong> former sig når konserveringsteknikeren skal begå sig, som<br />

akademisk studerende på en kandidatoverbygning. Det indebærer, at jeg undersøger<br />

hvordan disse personer gennem deres arbejdspraksis tilegner sig den information, som<br />

er med til at gøre dem til eksperter indenfor deres respektive felter. Ligeledes<br />

undersøger jeg hvad der sker med personernes <strong>informationspraksis</strong> i forbindelse med at<br />

tage en kandidatoverbygning. Afslutningsvis ser jeg på hvordan deres informations-<br />

praksis influere deres vidensdeling <strong>og</strong> vidensudvikling.<br />

Det som jeg finder relevant i denne problemstilling er hvorvidt informanternes<br />

oplevelse med at tilegne sig information er sammenlignelig i en arbejdssituation kontra<br />

en akademisk situation? Er der forskel på informationsbehov <strong>og</strong> hvordan disse dækkes?<br />

Hvordan opleves overgangen fra at være eksperter i en arbejdskontekst til at være<br />

forholdsvis nybegyndere i en akademisk kontekst? Ligeledes finder jeg det interessant<br />

at afrunde med konserveringsteknikernes vidensdeling <strong>og</strong> vidensudviklingsproces, fordi<br />

kvaliteterne af en god <strong>informationspraksis</strong>, i min optik, er at være i stand til at skaffe sig<br />

viden <strong>og</strong> bruge denne viden konstruktivt.<br />

I en bibliotekssammenhæng finder jeg emnet relevant, fordi bibliotekarerne på<br />

uddannelsesinstitutionerne ofte kæmper en ulige kamp med uddannelsesinstitutionernes<br />

undervisere <strong>og</strong> ledelse. Det er svært at få legitimeret bibliotekarernes undervisning af de<br />

studerende. Holdningen er, at kurser <strong>og</strong> undervisning i eksempelvis informations-<br />

søgningsstrategier, brug af bibliotekskatal<strong>og</strong>er <strong>og</strong> databaser, digital kildekritik, samt at<br />

finde relevant litteratur er n<strong>og</strong>et der påhviler bibliotekarerne, <strong>og</strong> derfor foregår særskilt<br />

fra den obligatoriske undervisning. Derved bliver der ofte ingen koordineret<br />

sammenhæng mellem de akademiske opgaver de studerende skriver, <strong>og</strong> den<br />

3


undervisning bibliotekerne tilbyder. Tilmed er det ofte frivilligt om den studerende vil<br />

deltage i kurserne<br />

Jeg håber med denne opgave at kunne vise en sammenhæng mellem det at udvikle sig<br />

til at være ekspert indenfor sit arbejdsfelt er tæt forbundet med at have en god<br />

<strong>informationspraksis</strong>, <strong>og</strong> det at være i stand til at finde <strong>og</strong> anvende litterær information er<br />

en integreret del af denne <strong>informationspraksis</strong>.<br />

Mit mål er at give et lille billede af hvordan 5 konserveringsteknikere anskaffer sig<br />

informationer, <strong>og</strong> hvordan denne information anvendes til at udvikle ny viden. Samtidig<br />

håber jeg, at opgaven kan vise hvordan holdningen til begrebet ”informations-<br />

kompetence” i den biblioteksfaglige verden er med til at begrænse uddannelses-<br />

bibliotekarernes indflydelse på de studerendes udvikling til kommende eksperter. Ved at<br />

uddannelsesinstitutionerne åbner op for at tilegnelsen af information er mange facetteret<br />

kan på sigt give bibliotekarerne flere muligheder for at legitimere deres undervisning,<br />

<strong>og</strong> blive en integreret del af undervisningen frem for at være en serviceydelse.<br />

2. Problemformulering:<br />

Jeg ønsker at undersøge hvad der kendetegner fem konserveringsteknikeres<br />

<strong>informationspraksis</strong> i en arbejdsmæssig <strong>og</strong> i en akademisk kontekst. Hvordan kan disse<br />

personers <strong>informationspraksis</strong> forklares ud fra Annemaree Lloyds teorier omkring<br />

informationskompetenceudvikling, der indeholder litterære, sanselige <strong>og</strong> sociale<br />

elementer? Ligeledes undersøger jeg hvordan denne <strong>informationspraksis</strong>, som anvendes<br />

til at udvikle ny viden kan forklares ud fra Wengers meningsforhandlende praksisfælles-<br />

skabsteori<br />

3. Metode:<br />

Min undersøgelse bygger på en analyse af fem kvalitative interviews, som diskuteres op<br />

mod teorier omkring læring <strong>og</strong> <strong>informationspraksis</strong> i en sociokulturel kontekst.<br />

Annemaree Lloyds teorier anvendes fordi de tager udgangspunkt i, at læring <strong>og</strong><br />

informationstilegnelse er en sanselig, social <strong>og</strong> litterær proces. Dermed prøver hun at<br />

gøre op med myten om at informationskompetence udelukkende har at gøre med<br />

information, som et objekt der kan søges, findes <strong>og</strong> anvendes. Teorierne omkring læring<br />

4


i en sociokulturel kontekst bidrages af Etienne Wenger samt R<strong>og</strong>er Säljö (Säljö, 2003;<br />

Wenger, 2004). Som modpol til disse teorier inddrages den australske udviklede teori,<br />

ANZIIL, som omhandler udvikling af informationskompetencer som en grundpille for<br />

livslang læring (Bundy, 2004). Der medtages endvidere Peter Holdt Christensens teori<br />

omkring vidensdeling i virksomheder.<br />

Derved bliver strukturen i opgaven, at jeg starter med at foretage 5 interview af<br />

konserveringsteknikere, som skal danne genstandsfelt for min videre undersøgelse af<br />

deres <strong>informationspraksis</strong>. Derefter følger en historisk redegørelse af begrebet<br />

informationskompetence, for at vise hvordan begrebet tidligere er blevet fortolket <strong>og</strong><br />

anvendt. Efterfølgende vil der, som før nævnt, blive redegjort for A. Lloyds teorier som<br />

bliver min analyses teoretiske forankring. Konserveringsteknikernes<br />

<strong>informationspraksis</strong> bliver analyseret ud fra Lloyds kropslige, epistemiske <strong>og</strong> sociale<br />

informationsressource. P.H. Christensens vidensdelingsteorier anvendes til at forklare<br />

konserveringsteknikernes vidensdelingsproces. Sluttelig analyserer jeg hvordan<br />

konserveringsteknikerne udvikler ny viden ved at anvende Wengers praksisfællesskabs<br />

teori i kombination med Lloyds 3 informationsressourcer. Denne teori anvendes fordi<br />

den kan forklare, hvordan der foregår en meningsforhandling sted i mellem de 3<br />

informationsressourcer, <strong>og</strong> derved danne grundlag for ny viden.<br />

3.1. Dataindsamling:<br />

Jeg har valgt at foretage en kvalitativ undersøgelse som empiri til opgaven. En<br />

kvalitativ undersøgelse består af en række dybdegående samtaler med få informanter.<br />

Den fænomenol<strong>og</strong>iske teori bag det kvalitative interview bygger på: ”at forstå sociale<br />

fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver <strong>og</strong> beskrive verden, som den opfattes af<br />

informanterne” (Kvale, 2008, s. 44), Kvale beskriver endvidere, at det er interviewerens<br />

åbenhed <strong>og</strong> lydhørhed omkring samtalen, som giver mulighed for at opdage nye<br />

aspekter <strong>og</strong> sammenhænge. Set i forhold til min undersøgelse er det vigtigt at finde ud<br />

af, hvad der kendetegner informanternes <strong>informationspraksis</strong>, <strong>og</strong> ikke mindst hvorfor<br />

det forholder sig sådan. Dette mener jeg bedst at kunne finde frem til via dybdegående<br />

samtaler omkring konserveringsteknikernes arbejde <strong>og</strong> studier.<br />

Kvalitative undersøgelser beskyldes ofte for ikke at kunne frembringe objektive<br />

resultater, fordi de er for ukontrollerede <strong>og</strong> usammenlignelige. Det at de ikke har den<br />

5


kvantitative undersøgelses positivistiske målbarhed gør, at de bliver for subjektive<br />

(Kvale, 2008, s. 74). D<strong>og</strong> mener jeg, at i forhold til eksempelvis en kvantitativ<br />

spørgeskemaundersøgelse med fastlåste svarmuligheder har jeg mulighed for at kunne<br />

spørge ind til eventuelle uklarheder i informanternes svar, eller få svar uddybet for at<br />

sikre min egen forståelse. Jeg søger ikke med opgaven at finde et generaliserende<br />

resultat, men at se på hvordan en lille gruppe personer opfatter det at tilegne sig<br />

information, at se på, om eller hvordan, samspillet mellem erfaring <strong>og</strong> adfærd styrker<br />

disse personer <strong>informationspraksis</strong>.<br />

Opgavens genstandsfelt bygger på semikonstruerede kvalitative interviews af fem<br />

konserveringsteknikere. Personerne er valgt som informanter til undersøgelsen fordi de<br />

på opgaveskrivningens tidspunkt er kandidatstuderende på Konservatorskolen, <strong>og</strong> har<br />

mellem 9 <strong>og</strong> 15 års erhvervserfaring som konserveringsteknikere. Årsagen til, at jeg<br />

vælger konserveringsteknikere frem for et andet erhverv er fordi konserveringsteknikere<br />

<strong>og</strong> konservatorers arbejde er meget praktisk betonet. D<strong>og</strong> er det ikke monotont fordi de<br />

mange forskelligartede genstande der behandles bevirker, at de ofte må sætte sig ind i<br />

nye konserveringsmetoder. Konserveringsfaget er et lille erhverv. I Danmark er ca. 700<br />

personer uddannet, <strong>og</strong> det kræver et tæt samarbejde, samt et udviklet netværk for<br />

vidensdeling når der skal udvikles nye konserveringsmetoder. Derfor er det interessant<br />

for min undersøgelse, at se på hvordan disse personer tilegner sig information,<br />

vidensdeler samt udvikler ny viden.<br />

De fem informanter er alle blevet interviewet inden for en 2 ugers periode fra d. 1 – 11<br />

marts 2010. Alle er blevet interviewet på Konservatorskolen, <strong>og</strong> ud fra samme<br />

spørgeguide.<br />

3.2. Udarbejdelse af spørgeguide<br />

Da min opgave omhandler konserveringsteknikers tilegnelse af information er det vigtig<br />

for mig at få uddybet, hvordan deres <strong>informationspraksis</strong> er i forskellige situationer.<br />

Spørgeguiden er derfor tredelt for at afdække tre forskellige områder: hvordan personen<br />

får sit informationsbehov dækket i en arbejdssituation, i en studiesituation, samt<br />

hvordan personen oplever overgangen fra erhvervslivet til en akademisk<br />

læringssituation. Til trods for denne opdeling ønsker jeg stadig at være åben overfor<br />

6


hvad personerne frembringer af nye emner, ideer <strong>og</strong> eventuelle problemer. Da jeg på<br />

denne måde har mulighed for at se nye vinkler på personernes <strong>informationspraksis</strong>.<br />

Interviewene er transskriberet ordret som talespr<strong>og</strong>. Lange pauser <strong>og</strong> latter er udeladt<br />

for at lette analysen af interviewene. Talespr<strong>og</strong>et er bibeholdt frem for at omskrive<br />

svarene til et formelt spr<strong>og</strong> for at undgå for tidlige fortolkninger af informanternes svar.<br />

Hvor det har været nødvendigt at forklare et begreb eller en vending for forståelsens<br />

skyld, har jeg skrevet forklaringen efter ordet i parentes. Eksempelvis hvis<br />

informanterne siger ”CIN” har jeg noteret (Konserveringsfaglig database) umiddelbart<br />

efter.<br />

Svarene fra interviewene deles op i følgende kategorier:<br />

1. Tilegnelse af information i arbejdskontekst<br />

2. Oplevelse af at være ekspert – videregivelse af viden til nybegyndere.<br />

3. Årsager til kandidatstudie<br />

4. Tilegnelse af information i studiekontekst<br />

5. Oplevelse af at være akademisk studerende<br />

6. Vidensdeling <strong>og</strong> vidensudvikling<br />

Analysen af informanternes holdninger vil derefter danne grundlag for min videre<br />

diskussion af deres <strong>informationspraksis</strong>.<br />

4. Redegørelse for begrebet ”informationskompetence”<br />

Hvad begrebet informationskompetence dækker over er ikke entydigt defineret. Der er i<br />

gennem de sidste 20-30 år udviklet forskellige opfattelser af begrebet, men ikke en<br />

opfattelse er slået igennem, som den mest korrekte. Ofte anvendes begrebet i en<br />

biblioteksfaglig sammenhæng, hvor der har været fokus på brugerundervisning af<br />

studerende på undervisningsinstitutionerne eller brugerne på folkebibliotekerne, i at<br />

anvende digitale medier <strong>og</strong> databaser. Det betyder, at man i en læringssituation har set<br />

det, som at gøre folk i stand til effektivt at søge, finde <strong>og</strong> anvende tekstbaseret litteratur<br />

(Bruce, 1997; Limberg, Sundin, & Talja, 2009; Lloyd, 2005a; Savolainen, Tuominin, &<br />

Talja, 2005).<br />

7


Begrebet informationskompetence er den danske oversættelse af det engelske begreb<br />

”information literacy”. Det vil sige et begreb, der dækker over de meget brede ord<br />

”information” <strong>og</strong> ”literacy”. På dansk oversættes ordet ”literacy”, som det at kunne læse<br />

<strong>og</strong> skrive (Holmen, Schwarz, Volmer Hansen, & Foldberg, 1996), men har en bredere<br />

betydning på engelsk, hvor det udover at dække ens læse- <strong>og</strong> skrive evner, <strong>og</strong>så dækker<br />

en persons viden om et emne, samt en persons uddannelse.<br />

4.1. Information<br />

Begrebet information stammer oprindeligt fra latin, hvor det betød det” at danne viden”.<br />

Op igennem det 20. århundrede ændrede forståelsen karakter fra at betyde ”dele af<br />

viden” til, at man nu har den opfattelse, at information er lig med oplysning (Hjørland,<br />

1995). Indenfor videnskaber som informatik, kommunikation <strong>og</strong> semiotik er der<br />

forskellige opfattelser af begrebet. Eksempelvis beskriver Buckland begrebet gennem<br />

tre betydninger: Information som proces, information som viden <strong>og</strong> information som<br />

ting. Hvor ”information som proces” er selve aktiviteten at blive informeret eller at<br />

informere, <strong>og</strong> dette kan ske gennem sanserne <strong>og</strong> gennem kommunikation. Hvor<br />

”information som viden” er den del, som ” information som proces” har bibragt <strong>og</strong><br />

lagres som viden, <strong>og</strong> sluttelig ”information som ting”, der bruges om alle tekstbaserede<br />

medier som data <strong>og</strong> dokumenter (Buckland, 1991, s. 3). Han konkludere endvidere, at<br />

alt i princippet kan være information, <strong>og</strong> det at kalde n<strong>og</strong>et for information, ikke<br />

bidrager til n<strong>og</strong>en definition, men ved at den information der kan uddrages af en<br />

bestemt ting er situationsspecifik, gør at informationen får relevans <strong>og</strong> dermed bliver<br />

meningsdannende (Buckland, 1991, s.50). Bateson siger at: ”Information kan defineres<br />

som en forskel, der gør en forskel” (Bateson, 1973) (Bateson, 1973), hvilket betyder at<br />

for at information gør en forskel, må det bruges i en bestemt situation for at være<br />

meningsdannende. Det vil sige at meningsdannelsen sker gennem en refleksiv proces.<br />

Det vil endvidere være Batesons forståelse af begrebet, som anvendes i forbindelse med<br />

Lloyds teori.<br />

Inden for biblioteksverdenen har opfattelsen i høj grad været, at information har at gøre<br />

med nedfældet eller formidlet viden. Informationsordb<strong>og</strong>en vælger nu at opdele<br />

begrebet i en praktisk definition <strong>og</strong> en teoribaseret definition, hvor man opererer med to<br />

holdninger, enten den objektive: ”information er n<strong>og</strong>et, der findes i verden, uanset om<br />

8


der er n<strong>og</strong>en, der betragter det eller ej” eller den subjektive hvor information er”<br />

n<strong>og</strong>et, der kan informere n<strong>og</strong>en om n<strong>og</strong>et”. (Gyldendal, 2009a).<br />

Disse meget brede definitioner åbner muligheden for at diskutere hvordan information<br />

<strong>og</strong> informationskompetence kan forstås <strong>og</strong> håndteres i BDI- (Biblioteks- <strong>og</strong><br />

informationsvidenskabelige) kredse. Denne diskussion vender jeg tilbage til i<br />

forbindelse med Annemaree Lloyds teorier.<br />

4.2. Kompetence<br />

Anden del af begrebet information literacy beskriver, som tidligere nævnt, evnen til at<br />

kunne læse <strong>og</strong> skrive. Vi har ikke i det danske spr<strong>og</strong> et entydigt ord som dækker<br />

”literacy”, men har i stedet valgt at bruge ordet ”kompetence”. ”Kompetence” defineres<br />

i encyklopædien: ”Den Store Danske” som en kunnen, en dygtighed, det at have<br />

kundskaber, færdigheder <strong>og</strong> udviklede evner (Gyldendal, 2009a). Hvilket vil sige en<br />

forståelse, som lægger op til, at disse færdigheder bliver til målbare enheder. Ordet<br />

kompetence kan d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så forstås som evnen til reflekterer over en viden, <strong>og</strong> at relatere<br />

en viden til flere kontekster (Rosenstand, Harbo, & Birch Andersen, 2007). Det har den<br />

konsekvens, at begrebet informationskompetence både på engelsk <strong>og</strong> dansk er meget<br />

bredt, <strong>og</strong> ikke har en entydig definition. Hvilket gør diskussionerne i BDI-kredse svære<br />

at håndtere. For uden en entydig definition kan man ikke drage konklusioner, <strong>og</strong> giver<br />

samtidig grobund for misforståelser <strong>og</strong> misfortolkninger.<br />

4.3. Informationskompetencestandarder<br />

I takt med at mængden af information er steget <strong>og</strong> ikke mindst internettets udbredelse,<br />

fik biblioteksverdenen op i gennem 1980’erne <strong>og</strong> 1990’erne fokus på begrebet<br />

informationskompetence. Et af de overordnede mål, for biblioteksverdenen, var med<br />

digitaliseringen af informationsbærende medier at rekontekstualisere bibliotekets rolle<br />

<strong>og</strong> styrke bibliotekarens position i en læringssammenhæng (Savolainen et al., 2005, s.<br />

332). Bibliotekarernes kerneområder indenfor informationssøgning <strong>og</strong> vidensstyring<br />

blev grundlaget for udviklingen af brugerundervisning, som skulle lære brugerne at<br />

navigere i denne enorme mængde information. Dermed satte bibliotekerne sig på<br />

informationskompetence begrebet, <strong>og</strong> gjorde det synonymt med deres praksis.<br />

Et af de perspektiver, som udvikledes inden for BDI-verdenen, var den behavioristiske<br />

tilgang til begrebet, hvor en person for at være informationskompetent måtte være i<br />

9


stand til at vide hvornår information var påkrævet, <strong>og</strong> have evnen til effektivt at finde<br />

<strong>og</strong> anvende denne information (Savolainen et al., 2005, s. 331). Dermed regnes<br />

informationskompetence for en individuel aktivitet, hvor tilgangen til at behandle et<br />

informationskrævende problem er indlejret i personens adfærd, <strong>og</strong> automatisk vil få<br />

personen til at starte en korrekt <strong>og</strong> effektiv søgeproces når et informationsbehov viser<br />

sig. Derved havde man udviklet et middel, der kunne styrke demokratiet ved at give<br />

befolkningen <strong>og</strong> studerende det korrekte afsæt til livslang læring. Midlet t<strong>og</strong> form af en<br />

række standarder, som anvendes i dag, blandt andet: ANZILL i New Zealand <strong>og</strong><br />

Australien (Bundy, 2004), SCONUL i Storbritannien (Society for College, National and<br />

University Libraries, 2004), ACRL i USA (American Association for Colleges and<br />

Resarch Libraries, 2010).<br />

Ifølge ANZILL regnes en person for informationskompetent når man er i stand til at:<br />

Erkende, at man har et behov for information<br />

Fastslå omfanget af den ønskede information<br />

Effektivt at finde en adgang til information<br />

Kritisk at evaluere information <strong>og</strong> dens kilder<br />

Organisere information<br />

Integrere information til personens eksisterende viden<br />

Anvende information effektivt til at lære <strong>og</strong> skabe ny viden, løse problemer <strong>og</strong><br />

træffe beslutninger.<br />

Udbredelsen af disse normative regelsæt har betydet, at der har hersket en opfattelse<br />

blandt bibliotekarer <strong>og</strong> uddannelsesinstitutioner, at man gennem undervisning i<br />

standarderne dels gør brugerne mere effektive <strong>og</strong> produktive i forhold til at anvende<br />

litterær information. Samt at læringsprocessen kan ske uafhængigt af den kontekst som<br />

de senere skal bruges i (Lloyd, 2005a, s. 83) (Savolainen et al., 2005). Dette svarer<br />

overens med ANZILL pr<strong>og</strong>rammet, som netop foreskriver, at formålet med<br />

standarderne er, at de kan danne grundlag for livslang læring, at de kan styrke<br />

vidensudvikling, <strong>og</strong> at de kan anvendes uafhængig af kontekst <strong>og</strong> uddannelse (Bundy,<br />

2004)<br />

10


Ses dette i forhold til en behavioristisk læringssituation, som standarderne bygger på,<br />

hvor selve forståelsen af det at lære, foregår ved at opbygge en række målbare<br />

færdigheder af generel karakter. Så sker læringen, meget kort beskrevet, ved, at den<br />

lærende får en belønning, som udløses af en række operante betingninger. Det vil sige<br />

en række aktiviteter, som personen har tillært sig (Illeris, 2006, s. 45). I forhold til at<br />

anvende informationskompetencestandarderne vil en bruger ved at have tillært sig disse<br />

standarder, altid blive belønnet med at søge <strong>og</strong> finde den rette information, at kritisk<br />

kunne udvælge den rette information, <strong>og</strong> anvende informationen på en optimal måde,<br />

uanset situation <strong>og</strong> problem.<br />

4.4. Kritik af informationskompetencestandarderne<br />

I takt med, at standarderne for informationskompetence er blevet anvendt har man i<br />

forskellige kredse konstateret, at disse generiske regelsæt ikke altid har givet det<br />

ønskede resultat. Det har især drejet sig om hvorvidt det er muligt at overføre<br />

kundskaber <strong>og</strong> viden fra en situation til en anden. Flere undersøgelser har vist, at det er<br />

problematisk at udnytte den viden man har tilegnet i en situation, når den skal anvendes<br />

i en anden. Blandt andet har Hedman, Lundh <strong>og</strong> Sundin undersøgt nyuddannede<br />

sygeplejerskers, skolelæreres <strong>og</strong> bibliotekarers informationssøgningsadfærd.<br />

Undersøgelsen skulle vise om måden de søgte informationer på i deres uddannelse<br />

kunne sidestilles med søgning efter information i deres arbejdsliv. Resultatet viste, at de<br />

informationsbehov som de nyuddannede stod overfor i deres arbejdsliv ikke kunne<br />

sammenlignes med de videnskabelige problemorienterede opgaver fra uddannelsen. De<br />

følte dermed, at de manglede viden omkring hvordan arbejdsrelaterede<br />

informationsbehov skulle løses. Metoderne til at søge videnskabelig litteratur, som de<br />

havde lært på uddannelsen kunne ikke uden videre anvendes til de mere<br />

praktiskorienterede informationsbehov på arbejdsstedet. (Hedman, Lundh, & Sundin,<br />

2009).<br />

Ligesom Hedman, Lundh <strong>og</strong> Sundins undersøgelse viser, at det kan være problematisk<br />

at overføre kompetencer mellem uddannelse <strong>og</strong> arbejdsliv, så møder de normative<br />

standarder yderligere kritik. Nemlig, at det ud fra et sociokulturelt syn, ikke giver<br />

mening at tale om informations-kompetence uden at se på emne, diskurs <strong>og</strong> praksis.<br />

Ligeledes er holdningen, at man sjældent er ekspert på mere end et område, eksempelvis<br />

vil en person der er i stand til at udvælge <strong>og</strong> kritisk anvende information indenfor sit<br />

11


fag, ikke være i stand til at udføre samme praksis i et fag hvor han ikke besidder viden<br />

<strong>og</strong> erfaring, <strong>og</strong> derfor giver det ikke mening at tale om et sæt regler, som grundlag for<br />

livslang læring. (Savolainen et al., 2005, s. 334). Alle disse kritikpunkter har med<br />

udbredelsen af den sociokulturelle læringsform fået forskerne til at se på, hvordan<br />

mennesket tilegner sig viden <strong>og</strong> læring i bestemte situationer. Som Säjlö skriver så sker<br />

læring <strong>og</strong> vidensudvikling i en sociokulturel kontekst mellem menneskelige relationer<br />

(Säljö, 2003, s. 251).<br />

5. Informationspraksis i en sociokulturel sammenhæng<br />

A. Lloyd som forsker i begrebet informationskompetence har ligeledes kritiseret de<br />

generiske standarder. Problemet er, at der blandt bibliotekarer er for stor fokus på, at<br />

adgangen til information sker gennem tekstbaserede medier. Det betyder, at<br />

bibliotekarer udelukkende fokuserer på, at informationskompetence udvikles gennem<br />

informationssøgnings- <strong>og</strong> computerkurser, <strong>og</strong> derved helt overser at den tilgang kun er<br />

en informationsressource ud af mange. Derved er der fare for at begrebet lukker sig om<br />

sig selv <strong>og</strong> ikke når ud over bibliotekernes grænse, <strong>og</strong> dermed bliver fanget indenfor<br />

den bibliotekariske diskurs (Lloyd, 2005a; Lloyd, 2006; Lloyd, 2007b; Lloyd, 2007a).<br />

Det kan have den konsekvens, at ledelsen <strong>og</strong> underviserne på uddannelses-<br />

institutionerne ikke anser det, som deres opgave at være medvirkende til at udvikle de<br />

studerendes <strong>informationspraksis</strong>. Konsekvensen for de studerende er, at det bliver en<br />

individuel opgave, hvordan de lærer at finde den relevante information. Her i Danmark<br />

kæmper uddannelsesbibliotekarerne for at få sat fokus på studerendes<br />

<strong>informationspraksis</strong>, mest i form af at få eksempelvis videnskabelig<br />

informationssøgning <strong>og</strong> digital kildekritik ind i undervisningen, som en del af en<br />

akademisk opgaves problemløsning (Aggerbeck, 2007; Bjerg, 2000; Skov & Skærbak,<br />

2003).<br />

5.1. Læring i en sociokulturel kontekst<br />

For at forstå Lloyds teori er det nødvendigt at se på hvad læring i en sociokulturel<br />

kontekst betyder. Til forskel fra den tidligere beskrevne behavioristiske læringsform,<br />

koncentrerer den sociokulturelle læring sig om at forstå hvorfor <strong>og</strong> hvordan læring er<br />

situeret. Tidligere læringsformer har prøvet at adskille krop <strong>og</strong> sind, hvor den<br />

behavioristiske tilgang var at fokusere på adfærd gennem ydre påvirkning, så<br />

12


fokuserede den k<strong>og</strong>nitive læring på de mentale processer gennem assimilativ <strong>og</strong><br />

akkomodativ læring (Illeris, 2006, s. 54). R<strong>og</strong>er Säljö definerer læring i en sociokulturel<br />

kontekst: ”- som et spørgsmål om, hvordan vi tilegner os de ressourcer for tænkning <strong>og</strong><br />

udførelse af praktiske projekter, som er en del af vores kultur <strong>og</strong> vores omgivelser”<br />

(Säljö, 2003, s. 22). Denne læringsproces sker som et samspil mellem individet <strong>og</strong><br />

kollektivet. Gennem imitation <strong>og</strong> vores brug af artefakter, spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> intellektuelle<br />

ressourcer udvikles menneskets viden <strong>og</strong> kultur. Det betyder at læring ikke er et<br />

individuelt anliggende, som kun foregår mentalt hos individet, men <strong>og</strong>så som en<br />

kollektiv handling. I en sociokulturel sammenhæng indtager artefakter en speciel rolle i<br />

forståelsen af hvordan vi som mennesker omgås hinanden. Artefakterne antager en<br />

symbolsk betydning i den sociale sammenhæng de indgår i, <strong>og</strong> at de i sig bærer en<br />

information, som latent fortæller n<strong>og</strong>et om den sociale praksis de indgår i. Derved kan<br />

de danne mening <strong>og</strong> forståelse for de personer som forstår den underliggende betydning.<br />

Man kan derfor ikke studere artefaktet alene eller det menneskelige sind alene. Kun ved<br />

at studere menneskets gennem dets sociale praksisser <strong>og</strong> dets anvendelse af artefakter,<br />

kan man forstå hvordan man lærer <strong>og</strong> tilegner sig viden (Säljö, 2003).<br />

Säljö beskriver endvidere hvordan spr<strong>og</strong>et indtager en vigtig rolle i en sociokulturel<br />

sammenhæng. Spr<strong>og</strong>et gør os i stand til at forklare os, <strong>og</strong> gør det muligt at frigøre os fra<br />

den umiddelbare situation, <strong>og</strong> gør os i stand til at danne ny viden(Säljö, 2003, s. 90).<br />

Samtidig agerer spr<strong>og</strong>et, som en måde at danne en kollektiv samhørighed mellem<br />

mennesker, fordi en fælles forståelse for ordenes meningsdannende indhold er med til at<br />

skabe fællesskaber. Dette vil jeg vende tilbage til i min analyse af<br />

konserveringsteknikernes <strong>informationspraksis</strong>.<br />

Det som er interessant ved den sociokulturelle tanke er, at viden ikke let lader sig<br />

overføre fra en kontekst til en anden. Säljö beskriver et eksempel hvor børn, som<br />

gadehandlere, solgte kokosnødder. I selve situationen kunne de uden problemer regne<br />

ud hvad prisen for forskellige mængder nødder ville blive, men i en testsituation uden<br />

for gademiljøet havde børnene svært ved at gennemføre samme regnestykke. På<br />

baggrund af sådanne undersøgelser konkluderer Säljö at ”alle handlinger – <strong>og</strong> al<br />

kommunikation – er situeret <strong>og</strong> skal forstås i forhold til det virksomhedssystem, de<br />

indgår i” (Säljö, 2003, s. 155).<br />

13


5.2. Redegørelse for A. Lloyds teorier i en sociokulturel kontekst<br />

A. Lloyd har gennem de sidste 7 år udviklet sin teori om informationslandskaber, hvor<br />

hun forsøger at vise, at udviklingen til at blive en informationskompetent person ikke<br />

kun sker ved at udvikle evner til at finde <strong>og</strong> bearbejde litterær viden. Hendes feltstudie<br />

af brandmænd i New South Wales viser hvordan disse personers <strong>informationspraksis</strong><br />

danner basis for at udvikle en professionel arbejdsidentitet. Hun observerede, at måden<br />

brandmændene tilegner sig information på sker gennem en epistemisk, en kropslig samt<br />

en social tilgang. Epistemisk stammer fra det græske ord episteme, som betyder ”den<br />

universelle viden, som nødvendigvis <strong>og</strong> altid er sand, <strong>og</strong> hvis objekter er uforanderlige”<br />

(Gyldendal, 2009b). Lloyd bruger begrebet i sammenhæng med tekstbaseret viden,<br />

regler, protokoller, videnskabelig litteratur. De nyuddannede brandmænd har gennem<br />

deres uddannelse tilegnet sig en mængde tekstbaseret information omkring regler,<br />

regulativer, procedurer <strong>og</strong> standarder, som giver dem en formel forståelse for deres<br />

fremtidige arbejdspraksis. Dette er, så at sige, første skridt til udviklingen af en<br />

professionel arbejdsidentitet, men udover den epistemiske information kræves det for en<br />

brandmand, at han udvikler sin fornemmelse for ild <strong>og</strong> fare. Det sker ved, at kroppen <strong>og</strong><br />

sanserne oplever rigtige ildebrande, <strong>og</strong> kan ikke læres i de kontrollerede brande, som de<br />

nyuddannede skal bekæmpe under uddannelsen. Den intuitive fornemmelse som<br />

kroppen <strong>og</strong> sanserne udvikler er essentiel for at blive en professionel brandmand, <strong>og</strong><br />

denne information som kroppen <strong>og</strong> sanserne opfanger, kan ikke læres gennem teori.<br />

Kroppen bliver dermed en vigtig informationsressource i brandmændenes<br />

<strong>informationspraksis</strong>.<br />

Den sidste del af Lloyds informationslandskab er den kultur som udvikles gennem det<br />

sociale fællesskab. De formelle <strong>og</strong> uformelle diskurser indenfor fællesskabet giver de<br />

nyuddannede mulighed for at blive en del af de erfarne brandmænds univers. Ved at<br />

forstå <strong>og</strong> bruge de artefakter såsom spr<strong>og</strong>, historier <strong>og</strong> værdier som de erfarne<br />

brandmænd anvender, sker der en internalisering hvor de nyuddannede sikre sig en<br />

plads i fællesskabet, <strong>og</strong> dermed opnår adgang til den informationsmængde, som de<br />

erfarne brandmænd besidder. Lloyds undersøgelse viser hermed, at man ikke kan<br />

begrænse det at være informationskompetent til at være n<strong>og</strong>et rent litterært. Det kræver<br />

et samspil mellem kultur, krop/sanser <strong>og</strong> tekstbaseret information. Lloyds vælger<br />

endvidere at sige, at udover at kunne gøre brug af disse 3 informationsressourcer kræver<br />

14


det af en informationskompetent person, at den er i stand til at videregiver information,<br />

altså at lære fra sig (Lloyd, 2005a; Lloyd, 2006; Lloyd, 2007a).<br />

Lloyd opsummerer sin undersøgelse ved at konkludere at være informationskompetent<br />

kan bruges som et holistisk begreb for personer, som har udviklet sig til eksperter inden<br />

for deres respektive arbejdsdomæner <strong>og</strong> har skabt sig en professionel arbejdsidentitet<br />

Hendes definition på en informationskompetent person er som følgende:<br />

”Information literate people have a deep awareness, connection and<br />

fluency with the information environment. Information literate people<br />

are engaged, enabled, enriched and embodied by social, procedural<br />

and physical information that constitutes an information universe.<br />

Information literacy is a way of knowing that universe” (Lloyd,<br />

2005b)<br />

Derfor er det ifølge Lloyd en indsnævret <strong>og</strong> forenklet forståelse af begrebet at tale om<br />

generiske standarder. I Lloyds optik er selve situationen en integreret del af lærings-<br />

processen, <strong>og</strong> læringens meningsdannelse kan ikke, uden at miste sin betydning, fjernes<br />

fra situationen.<br />

I sin seneste artikel forankrer Lloyd (Lloyd, 2010) sin teori til Schatzskis praksisteori,<br />

<strong>og</strong> understreger derved, at det giver mening at se informationskompetence ud fra en<br />

sociokulturel synsvinkel.<br />

6. Gennemgang af konservatoruddannelsen<br />

Mit empiriske data består, som nævnt i metodeafsnittet, af semikonstruerede kvalitative<br />

interviews af 5 konserveringsteknikere, <strong>og</strong> for at skabe forståelse for deres arbejde <strong>og</strong><br />

<strong>informationspraksis</strong> vil jeg kort gennemgå deres uddannelsesmæssige baggrund.<br />

Konservatorer uddannes på Kunstakademiets Konservatorskole. På nuværende<br />

tidspunkt er der ca. 700 uddannede konservatorer <strong>og</strong> konserveringsteknikere i Danmark.<br />

Konserverings fagets genstandsområde er kulturarven, det vil blandt andet sige<br />

konservering <strong>og</strong> restaurering af malerier, skulpturer, arkitektur, bøger, foto, film,<br />

animalske materialer, metaller, træ, botaniske objekter, zool<strong>og</strong>iske- <strong>og</strong> geol<strong>og</strong>iske<br />

objekter, tekstiler <strong>og</strong> meget mere. Uddannelse består af en bachelor- <strong>og</strong> en kandidatdel,<br />

samt Ph.D. Bacheloruddannelsen er delt på fem linjer: grafisk, naturhistorisk,<br />

kulturhistorisk, kunst <strong>og</strong> monumental.<br />

15


Bachelordelen skal ifølge nuværende studieordning:<br />

give den studerende et grundlæggende kendskab til aktiv <strong>og</strong> præventiv<br />

konservering, restaurering <strong>og</strong> tilgrænsende videnskabers metoder.<br />

sætte den studerende i stand til at anvende fagets teori <strong>og</strong> metode ved analyse <strong>og</strong><br />

løsninger af problemer indenfor konservering <strong>og</strong> restaurering.<br />

kvalificere den studerende til erhvervsmæssig beskæftigelse <strong>og</strong> danne grundlag<br />

for kandidatoverbygningen<br />

Kandidatdelen skal:<br />

udbygge den studerendes grunduddannelse med videregående studier i<br />

konservering <strong>og</strong> restaurering.<br />

sætte den studerende i stand til at vurdere videnskabelig teoretiske <strong>og</strong><br />

eksperimentelle metoder, <strong>og</strong> kvalificere den studerende til at deltage i<br />

videnskabeligt udviklingsarbejde<br />

sætte kandidaten i stand til at formidle <strong>og</strong> diskutere konserveringsfaglige <strong>og</strong><br />

videnskabelige problemstillinger til/med såvel fagfæller som ikke-specialister.<br />

give kandidaten kompetencer til selvstændigt at kunne styre arbejds- <strong>og</strong><br />

udviklingsprocesser, der er komplekse <strong>og</strong> uforudsigelige <strong>og</strong> som forudsætter nye<br />

løsningsmodeller.<br />

I 1999 blev konserveringsteknikeruddannelsen med 2 års overbygning til konservator<br />

ændret til en 3-årig bacheloruddannelse med 2 års kandidat overbygning. Tidligere var<br />

uddannelsen mere praktisk orienteret, hvor den nu efter akademiseringen i højere grad<br />

er teoribaseret.<br />

7. Konserveringsteknikernes <strong>informationspraksis</strong> i en arbejdssammenhæng<br />

Første punkt i min analyse af konserveringsteknikernes <strong>informationspraksis</strong> fokuserer<br />

på tilegnelse af information i en arbejdssammenhæng, <strong>og</strong> tager afsæt i Lloyds 3<br />

informationsressourcer: den kropslige, den litterære <strong>og</strong> den sociale. Jeg vil ud fra<br />

analysen diskutere hvilken betydning denne <strong>informationspraksis</strong> har på konservator-<br />

teknikernes vidensdeling <strong>og</strong> vidensudvikling. For at gøre analysen mere overskuelig<br />

vælger jeg at se på de tre ressourcer enkeltvis, velvidende at der selvfølgelig ikke i<br />

praksis er skarp adskillelse mellem disse, men at de tilsammen bidrager til det<br />

erfaringsgrundlag, som gør disse personer til eksperter.<br />

Alle de interviewede informanters arbejde er i høj grad praktisk betonet. 3 arbejder på<br />

museers konserveringsafdelinger, hvor de er beskæftiget med at konservere genstande<br />

som enten skal bruges i udstilling, i magasin, eller som er bestillingsarbejde fra private<br />

16


kunder. 1 informant laver modeller <strong>og</strong> rekonstruktioner af eksempelvis dinosaur til<br />

udstillingsformål, 1 informant arbejder på en bevaringsafdeling, som konserverer for de<br />

museer, der ikke selv har et værksted tilknyttet, <strong>og</strong> for private. De har alle gennemgået<br />

en konserveringsteknisk uddannelse af 3 års varighed, hvor de fik en grundlæggende<br />

indførelse i konserveringsmetoder, materialelære, procedure <strong>og</strong> regler. På tidspunktet<br />

for interviewene har de mellem 9 <strong>og</strong> 15 års erhvervserfaring.<br />

Ude på værkstederne følger de informanter, som arbejder med den direkte konservering<br />

bestemte procedurer når de skal til at arbejde med en ny genstand. Først laver de en<br />

analyse af hvilke materialer genstanden består af, hvordan den er sammensat samt<br />

genstandens bevaringstilstand. Alle informationerne danner tilsammen grundlaget for at<br />

vælge den bedste konserveringsmetode, <strong>og</strong> er derfor vigtig i forhold til at bevare<br />

genstanden for eftertiden. Ikke alene skal metoden bevare genstanden, den skal<br />

ligeledes være reversibel, så det er muligt at fjerne konserveringsmetodens anvendte<br />

præparater, såfremt det skulle vise sig efter en årrække at svække genstanden. Det<br />

forsager, at konserveringsteknikerne sammen med deres kolleger altid er på udkig efter<br />

bedre <strong>og</strong> mindre sundhedsskadelige metoder.<br />

7.1. Kropslig information<br />

Såfremt genstanden ikke har været konserveret før, eller hvis der ikke medfølger en<br />

beskrivelse af genstanden, er det nødvendigt at ”udtrække” informationer direkte fra<br />

genstanden Disse informationer får konserveringsteknikerne ved at mærke på<br />

genstanden, ofte genkender de et materiale ved at røre ved det. Ved at lugte <strong>og</strong> se på<br />

genstanden kan de vurdere om genstanden tidligere har været konserveret <strong>og</strong> hvilken<br />

metode der har været anvendt, <strong>og</strong> om metoden har været medvirkende til yderligere<br />

nedbrydning af materialet eller om nedbrydningen sker i selve materialet. Eksempelvis<br />

siger en af informanterne, at hun kan se på korrosionsprodukternes farve hvilke metaller<br />

der indgår i en legering, <strong>og</strong> det hjælper hende til at bestemme konserveringsmetoden<br />

(Int. nr. 5, linje 31), en anden informant siger, at ved at se <strong>og</strong> mærke på keramiks<br />

porrestørrelse giver hende information om hvilken limtype der skal anvendes (Int. nr. 4<br />

linje 60). Det tolker jeg som, at konserveringsteknikerne i vid udstrækning gør brug af<br />

de erfaringer, som lejres i kroppen efter at have foretaget gentagne konserveringer.<br />

Deres syns- <strong>og</strong> lugtesanser <strong>og</strong> fingrefornemmelser udvikles til at opfange informationer,<br />

17


som man ellers skulle foretage laboratorieanalyser for at finde. Ved at sammenligne<br />

informanternes kropslige erfaringer med Lloyds brandmænd, kan jeg se, at der<br />

forekommer fællestræk. Selvfølgelig er konserveringsteknikernes intuitive sans for<br />

hvilke materialer de sidder med ikke at sammenligne med brandmændenes sans for ild<br />

<strong>og</strong> fare, som kan være afgørende for liv <strong>og</strong> død. Det jeg vil vise er, at begge grupper<br />

gennem deres arbejde <strong>og</strong> deres erfaring opbygger en kropslig viden, som bruges når de<br />

intuitivt trækker information ud af en situation <strong>og</strong>, at det vel <strong>og</strong> mærke ikke er en viden<br />

<strong>og</strong> erfaring de har med sig fra deres uddannelsesinstitution. Flere af informanterne<br />

påpeger, at deres grundlæggende uddannelse har givet dem gode værktøjer til at kunne<br />

udføre deres arbejde, men det at kunne vurdere en genstand ved berøring kommer efter<br />

mange års erfaring <strong>og</strong> arbejde med genstandene (Int. nr. 5, linje 41; int. nr. 4, linje 67;<br />

int. nr. 3, linje 100).<br />

7.2. Epistemisk information<br />

Som tidligere nævnt har alle informanterne samme uddannelsesmæssige baggrund,<br />

hvilket betyder at de, som udgangspunkt har samme litterære videnskabelige grundlag.<br />

4 af informanterne her direkte adgang til deres respektive museers biblioteker på<br />

Nationalmuseet, Staten Naturhistoriske Museum samt Jagt- <strong>og</strong> Skovbrugsmuseet.<br />

Desuden har alle adgang til det Konserveringsfaglige Videncenter, som er<br />

Konservatorskolens bibliotek hvor meget af det videnskabeligt tekstbaseret materiale<br />

inden for konserveringsfaget findes eller kan skaffes.<br />

I forbindelse med spørgsmålet om hvordan informanterne skaffer sig den information de<br />

skulle bruge for at kunne konservere en genstand, svarede alle 5, at de sjældent<br />

anvender litterær information. De som arbejder med den direkte konservering, er under<br />

konstant tidspres hvilket gør det svært at afse tid til litteratursøgninger <strong>og</strong> læsning. En<br />

informant påpegede, at museerne køber en konserveringskvote hos bevaringscenteret,<br />

<strong>og</strong> de vil ikke betale af deres kvoter for at konserveringsteknikeren skal lave større<br />

litteratursøgninger (Int. nr. 5, linje 84). Det samme gør sig gældende for de som<br />

arbejder på museerne. Her er opgaverne tids- <strong>og</strong> indtægtsbestemte, hvor en af<br />

informanterne siger at man ikke kan forsvare overfor kunden, at man har anvendt en<br />

masse tid på biblioteket (Int. nr. 2, linje 69).<br />

18


I de tilfælde hvor de har brug for litteratur, foretage de ofte søgninger i deres fritid, <strong>og</strong><br />

der anvender de som udgangspunkt Go<strong>og</strong>le <strong>og</strong> Go<strong>og</strong>le Scholar. Kun en enkelt informant<br />

bruger de konserveringsfaglige databaser, <strong>og</strong> en årsag til dette kan være, at deres<br />

grunduddannelse foregik før internettet <strong>og</strong> de digitale databaser blev indført. Ellers<br />

bruger de bibliotekerne hvor de ofte får bibliotekarerne til at udføre søgninger for dem.<br />

Der er flere forklaringer på hvorfor deres behov for den litterære information ikke er<br />

mere påtrængende, en af dem kan findes hos Lloyd <strong>og</strong> hendes undersøgelse af en<br />

gruppe ambulancefolk. Her viste der sig et tydeligt billede af at de nyuddannede<br />

ambulancefolk tyede til deres teori, regler <strong>og</strong> procedure når de skulle træffe en<br />

beslutning, fordi de endnu ikke havde opbygget et praktisk erfaringsgrundlag.<br />

Hvorimod de erfarne ambulancefolk i langt højere grad brugte deres opbyggede<br />

praksiserfaring til at træffe en beslutning, <strong>og</strong> ikke længere havde samme behov for at<br />

anvende den litterære information, som de nyuddannede (Lloyd, 2009). På sammen vis<br />

anvender konserveringsteknikerne deres praksiserfaring til at vurdere hvilken<br />

konserveringsmetode der er mest velegnet.<br />

Men det betyder ikke, at de ikke får adgang til eller gør brug af den viden, som ligger i<br />

den litterære videnskabelige information. Denne viden, som i allerhøjeste grad er<br />

nødvendig for konservatorfagets udvikling af ny viden. Hvordan denne vidensudvikling<br />

sker vender jeg tilbage til i min sammenfatning af de 3 informationsressourcers<br />

betydning. En anden forklaring på hvorfor den epistemiske informationsressource i<br />

mindre grad benyttes kan findes i konserveringsteknikernes sociale omgangsform.<br />

7.3. Social information<br />

Som Lloyds undersøgelser viser, så er den sociale information, som man får gennem<br />

sine kolleger <strong>og</strong> sit sociale netværk, en uvurderlig informationsressource i forhold til at<br />

udvikle sin professionelle erfaring. Blandt konserveringsteknikerne er der et<br />

veludbygget socialt netværk, hvor der forekommer en enorm vidensdeling blandt<br />

netværkets deltagere. De adspurgte peger alle på deres kolleger <strong>og</strong> deres netværk, som<br />

den vigtigste kilde til information. Faglige spørgsmål bliver i første omgang rettet mod<br />

de nære kolleger, <strong>og</strong> derefter udvides det sociale netværk til kolleger på andre museer<br />

<strong>og</strong> bevaringscentrer, derefter til internationale kolleger. Kommunikationsformen er<br />

oftest mundtlig, men kan <strong>og</strong>så være skriftlig på de digitale netværksfora. Her er det<br />

19


muligt at byde ind med sin viden, hvis en kollega på netværket har et spørgsmål.<br />

Desuden afholdes der med jævne mellemrum tema- <strong>og</strong> emnedage, hvor der udveksles<br />

viden <strong>og</strong> metoder, <strong>og</strong> der afholdes kongresser hvor de nyeste metoder <strong>og</strong> den nyeste<br />

viden bliver formidlet. En af informanterne beskriver sin opfattelse af det sociale<br />

netværk således:<br />

”For eksempel arbejder vi med meget sundhedsskadelige stoffer,<br />

<strong>og</strong> derfor er det super vigtigt med et godt netværk, fordi det er<br />

gennem diskussionerne i netværket at vi får ændret på gamle<br />

skadelige arbejdsmetoder. Vi udvikler ny viden omkring metoder<br />

hele tiden, <strong>og</strong> det er super vigtigt, at vi deler den viden med andre<br />

inden for faget. Desuden kan alle ikke deltage i alle kongresser, <strong>og</strong><br />

derfor er netværket i den grad vigtigt for, at man kan få at vide<br />

hvad det nyeste er indenfor ens område. Det er langt bedre at få<br />

den viden fra netværket end at læse artiklerne fra kongressen, fordi<br />

de som har deltaget har <strong>og</strong>så været med i diskussionerne<br />

efterfølgende, <strong>og</strong> disse diskussioner kommer ikke med i artiklen.<br />

Jeg synes faktisk, at den viden der formidles gennem kolleger <strong>og</strong><br />

netværk er bedre fordi formidlingen sker gennem personens<br />

erfaringsfilter.” (Int. nr. 5, linje 132-142)<br />

Det vil sige, at vidensdelings kulturen er essentiel for, at disse konserveringsteknikere<br />

kan udvikle deres praksis <strong>og</strong> metoder. Flere af informanterne påpegede endvidere, som<br />

årsag til vidensdelingen, at der ofte ikke findes litteratur, som beskæftiger sig med de<br />

faglige problemer, som de møder. Problemerne blive anset for så lav teknol<strong>og</strong>iske, at<br />

forskerne ikke vil beskæftige sig med dem <strong>og</strong>, at de derfor selv må opfinde nye<br />

metoder.<br />

Holdt Christensen (Holdt Christensen, 2004), beskriver, at vidensdeling oftest optræder<br />

inden for 3 typer: det økonomiske, det organisatoriske <strong>og</strong> det sociale bytteforhold. Hvor<br />

det økonomiske bytteforhold oftest foregår mellem to virksomheder som sælger/køber<br />

hinandens viden. Det organisatoriske bytteforhold gør sig gældende, hvor virksomheden<br />

har tilkendegivet vigtigheden af at bytte viden, <strong>og</strong> derfor har fastsat regler for hvordan<br />

vidensdelingen skal foregå. Oftest bliver den kollega, som besidder en bestemt viden<br />

tilgodeset eller kompenseret for sit værd. Det sociale bytteforhold bygger på en tillid, på<br />

ligeværdighed <strong>og</strong> på frivillighed, <strong>og</strong> kompensationen for at dele ud af sin viden er oftest<br />

skulderklap <strong>og</strong> anerkendelse blandt kolleger. Vidensdelingen motiveres derfor af et<br />

20


ønske om at hjælpe andre kombineret med kollegial anseelse <strong>og</strong> tilliden til gensidige<br />

handlinger. Dette forhold gør sig gældende blandt de adspurgte konserverings-teknikere<br />

”Der er ingen grund til at gemme på sin viden, <strong>og</strong> får man ny<br />

viden, så skal den da ud på en kongres hurtigst muligt! Højst<br />

sandsynligt ser man "sin metode" fornyet <strong>og</strong> forbedret ved næste<br />

kongres, <strong>og</strong> det er kun et stort plus, <strong>og</strong> en påskønnelse af arbejdet,<br />

at andre gider tage den til sig <strong>og</strong> bruge den” (Int. nr. 2, linje 183-<br />

186).<br />

D<strong>og</strong> har man indenfor museernes verden <strong>og</strong>så en organisatorisk tilgang til videns-<br />

delingen. ICOM, som er en international organisation for museumsansatte <strong>og</strong><br />

konservatorer har, som formål at beskytte <strong>og</strong> bevare verdens kulturarv. Deres etiske<br />

regelsæt indeholder en paragraf, som retter sig direkte mod vidensdeling:<br />

”Museumsansatte er forpligtet til at dele deres viden <strong>og</strong> erfaring med kolleger, forskere<br />

<strong>og</strong> studerende i relevante discipliner” (ICOM, 2006, s. 14).<br />

Til spørgsmålet i interviewene om, hvorvidt denne paragraf lå til grund for deres<br />

omfattende vidensdeling, svarede informanterne, at det ikke var de etiske regler, som<br />

var det afgørende, men at konservatorfagets størrelse gjorde det nødvendig at dele sin<br />

viden med andre for, at faget kan bevares <strong>og</strong> udvikles.<br />

”Vi har aldrig store forsknings institutioner i ryggen, <strong>og</strong> det kunne<br />

være en grund til at det falder alle naturligt at deles om den viden<br />

der er, <strong>og</strong> kommer, indenfor faget. Man hjælper hinanden med at<br />

afprøve <strong>og</strong> forbedre metoder. Det er næsten altid småting der<br />

konserveres, en engangs-konservering. Aldrig n<strong>og</strong>et man kan leve<br />

af i flere år ad gangen, så alene af den grund er der ikke den store<br />

profit på konservering, som kunne friste n<strong>og</strong>en til ikke at ville dele<br />

sin konserverings viden”. (Int. nr. 2, linje 177-182)<br />

En anden informant finder det helt naturligt <strong>og</strong> på sin plads at dele sin viden, da det er<br />

verdens kulturarv man varetager, <strong>og</strong> den viden man besidder ikke er for ens egen skyld.<br />

(Int. nr. 1, linje 363). Holdt Christensen vil kalde sådan en holdning for en næsten<br />

altruistisk tilgang til vidensdelingen (Holdt Christensen, 2004, s. 97), men som tidligere<br />

nævnt, er det kollegernes anerkendelse af ens viden som har stor betydning.<br />

Lloyd viser ved sine undersøgelser, at det at søge information gennem det sociale<br />

domæne eller netværk er centralt for at opbygge en professionel praksis <strong>og</strong> professionel<br />

21


viden. I de grupper af brandmænd, som hun studerede viste hendes undersøgelse, at den<br />

sociale information blev brugt til at validere handlinger, værdier, viden overfor den<br />

diskurs, som er anerkendt indenfor den brede sociokulturelle forståelse af faget (Lloyd,<br />

2007a, s. 190). Dette, sammenholdt med Holdt Christensens forklaring på det sociale<br />

bytteforhold, kan være en årsagsforklaring på, hvorfor man indenfor konservatorfaget<br />

lægger så stor vægt på det sociale netværk. Konservatorerne, som jo ofte arbejder på<br />

værksteder med få ansatte, spejler deres interne værdier, handlinger <strong>og</strong> vidensudvikling<br />

i andre konservatorer inden for landets grænser <strong>og</strong> ikke mindst på international plan.<br />

Derved bliver man deltager i en større diskurs <strong>og</strong> et større læringsfællesskab. Ens<br />

værdier <strong>og</strong> handlinger opnår derved større validitet, end hvis man kun spejler sig i de<br />

nærmeste kolleger. Denne sociale netværks diskurs med vægt på vidensdeling bliver<br />

derved et omdrejningspunkt for fagets selvforståelse, <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så for den enkelte<br />

medarbejder. Hvilket er med til at forankre vidensdelingskulturen i et lærings-<br />

fællesskab. Sætter man dette i relation til Säljös beskrivelse af artefakternes betydning<br />

for fællesskabet i en sociokulturel kontekst, så bliver spr<strong>og</strong>et ligeledes, for disse<br />

konserveringsteknikere, en vigtig artefakt for deres fælles kultur. Fordi de gennem den<br />

mundtlige formidling af viden <strong>og</strong> informationer skaber et unikt fællesskab.<br />

Det skal d<strong>og</strong> påpeges, at der kan opstå forhindringer inden for vidensdelingen i det<br />

sociale fællesskab. Holdt Christensen påpeger, at den tavse viden som implicit ligger i<br />

kroppen <strong>og</strong> sanserne, <strong>og</strong> som jeg tidligere har nævnt er en vigtig kropslig<br />

informationskilde for konserveringsteknikerne, er svær at eksplicitere. Den tavse viden,<br />

som bruges intuitivt, opbygges gennem erfaring. Den er derfor svær at videregive til<br />

andre i både mundtlig <strong>og</strong> skriftlig form. D<strong>og</strong> er det muligt at overkomme denne<br />

forhindring ved direkte at observere <strong>og</strong> efterligne personen, som besidder den tavse<br />

viden. Og personen, som skal lære fra sig, samtidig fortæller om arbejdet der udføres<br />

(Holdt Christensen, 2004, s. 106). Denne måde at videregive information på anvendes<br />

<strong>og</strong>så af de interviewede konserveringsteknikere.<br />

Flere af dem påpeger, at de nyuddannede, som de er i kontakt med alle har en god<br />

teoretisk ballast, men mangler det praktiske håndværk. Det bevirker, at disse erfarne<br />

konserveringsteknikere ser det som deres pligt at oplære de nyuddannede i det praktiske<br />

arbejde før end de nyuddannede regnes for professionelle:<br />

22


”..jeg forsøger at give dem alt den viden jeg overhovedet kan, men<br />

det er så mere det praktiske”, ”.. de har selvfølgelig n<strong>og</strong>le<br />

genstande de arbejder med på skolen, men det er jo overfladisk, <strong>og</strong><br />

man får ikke håndelaget før man kommer ud på arbejdspladsen,<br />

man lærer ikke at tænke på genstanden på skolen” (Int. nr. 5, linje<br />

156 <strong>og</strong> 165).<br />

Opfattelsen blandt de erfarne er derfor, at de nyuddannede har en mængde viden de kan<br />

trække på fra den epistemiske informationsressource, men de mangler at udvikle den<br />

kropslige/sanselige informationsressource førend de kan kalde sig erfarne. Man kan<br />

forestille sig, at for at få del i den sociale informationsressource kræves det, at den<br />

enkelte kan bestride både den kropslige <strong>og</strong> den epistemiske del. Dermed påhviler det i<br />

høj grad den erfarne konserveringstekniker at have lyst <strong>og</strong> overskud til at videregive sin<br />

viden, <strong>og</strong> ikke mindst besidde kommunikative formidlingsevner. Den erfarne<br />

konserveringstekniker besidder derved en magt, der kan forhindrer en anden person i at<br />

udvikle sig <strong>og</strong> udvikle sin arbejdsidentitet, ved at tilbageholde information.<br />

Til trods for, at de adspurgte konserveringsteknikere har et tæt ved altruistisk forhold til<br />

at videregive information, så mener jeg, at der kan der opstå situationer hvor villigheden<br />

måske ikke er så stor. Det begrunder jeg med, at et par af konserveringsteknikerne, som<br />

har valgt at studere videre, har følt sig forfordelt lønmæssigt i forhold til nyansatte<br />

kandidater.<br />

”..vi har haft sådan n<strong>og</strong>en episoder, faktisk rimelig mange, på<br />

museet, hvor folk er blevet ansat, fuldstændig direkte fra skolen –<br />

de har aldrig n<strong>og</strong>en sinde været ude at arbejde – <strong>og</strong> så får de en<br />

højere løn end jeg. Det er jo mig der skal fortælle dem hvordan de<br />

skal gøre, <strong>og</strong> så får de en højere løn end mig – <strong>og</strong> det kan jeg ikke<br />

have, bare fordi de har en kandidatoverbygning. Men de behøver<br />

aldrig at have været ude at arbejde før. Så det gjorde mig rigtig<br />

rasende..” (Int. nr. 2, linje 206-212)<br />

Jeg påstår på ingen måde, at denne interviewede ikke har delt sin viden med<br />

nyuddannede. Eksemplet illustrerer kun, at der kan opstå gnidninger kolleger i mellem,<br />

som kan være en hindring for vidensdelingen. Hvor kollegers anerkendelse ikke er nok<br />

kompensation for at dele ud af sin viden. I ovenstående eksempel bevæger man sig ud<br />

af de forhold, som kendetegner det sociale bytteforhold, <strong>og</strong> ind på de økonomiske<br />

bytteforhold, hvor en økonomisk kompensation for vidensdelingen vil være kravet.<br />

23


Konsekvensen kan være, at den for faget vigtige vidensdeling bliver obstrueret, <strong>og</strong> at<br />

den nyuddannede nægtes eller forhindres adgang til den vigtige kropslige <strong>og</strong> sociale<br />

information. Samme situation kan opstå for den erfarne, som kan ske at rage uklar med<br />

en kollega. Det kan betyde at viden om nye metoder, som man hidtil har formidlet til<br />

hinanden ikke længere finder sted. Konsekvensen kan være, at de begge bliver sat<br />

tilbage rent videns- <strong>og</strong> erfaringsmæssigt i forhold til de kolleger eller værksteder hvor<br />

vidensdelingen foregår problemfrit.<br />

Dette problem stødte Lloyd ligeledes på i sit brandmandsstudie, hvor især deltids-<br />

brandmændene ikke blev anset som ligestillede. De oplevede at blive sat udenfor de<br />

permanente brandmænds sociale kultur, med manglende adgang til denne informations-<br />

ressource til følge (Lloyd, 2007a, s. 191).<br />

Jeg vil mene at kunne udlede af dette, at Lloyds teori er anvendelig i forhold til at<br />

forklare, hvordan disse konserveringsteknikeres <strong>informationspraksis</strong> udfolder sig i en<br />

arbejdssammenhæng. Ganske som Lloyd beskriver nyuddannedes brandmænds<br />

udvikling til erfarne professionelle, udvikles konserveringsteknikernes professionelle<br />

arbejdsidentitet gennem den kompetenceudvikling som informationsressourcerne<br />

medierer, <strong>og</strong> som man ikke besidder efter endt uddannelse (Lloyd, 2005a; Lloyd,<br />

2007a).<br />

8. <strong>Konserveringsteknikeres</strong> <strong>informationspraksis</strong> i en akademisk sammenhæng<br />

Som tidligere nævnt er alle 5 informanter på nuværende tidspunkt i gang med at tage<br />

den 2-årige kandidatoverbygning efter at have været på arbejdsmarkedet i 9-15 år. På<br />

tidspunktet for interviewene havde 4 afleveret <strong>og</strong> fået godkendt deres<br />

problemformulering <strong>og</strong> stod for at skulle finde materiale til deres speciale. 1 informant<br />

er på 3. semester på overbygningen <strong>og</strong> derfor i gang med skriveprocessen til specialet.<br />

Alle deltagere havde ligeledes 1 måned inden interviewet deltaget i et<br />

informationskompetence kursus, hvor søgeteknikker <strong>og</strong> søgestrategier samt relevante<br />

konserveringsfaglige databaser <strong>og</strong> netsider blev gennemgået. Denne del af kurset blev<br />

tilrettelagt af Konservatorskolens biblioteksansatte. Den anden del af kurset drejede sig<br />

om formidling af videnskabelig litteratur <strong>og</strong> blev arrangeret af skolens undervisere.<br />

24


Alle konserveringsteknikerne blev under interviewet spurgt om hvordan de får deres<br />

informationsbehov dækket i forbindelse med specialeskrivningen. Årsagen til dette<br />

spørgsmål var at afdække om deres <strong>informationspraksis</strong> ændrer sig markant fra en<br />

arbejdssammenhæng til en akademisk sammenhæng, <strong>og</strong> for at se om det er muligt at<br />

finde en forklaring på dette.<br />

Svarene på spørgsmålet viste, at der var en klar ændring i deres <strong>informationspraksis</strong>.<br />

Når de i en arbejdssituation havde brug for at søge informationer, som lå uden for deres<br />

vidensområde gjorde de i høj grad brug af deres sociale netværk. Først derefter brugte<br />

de deres epistemiske informationsressourcer. I den akademiske informationssøgnings-<br />

situation vælger alle 5 informanter at lægge vægt på den epistemiske informations-<br />

ressource (Int. nr. 1, linje 176; int. nr. 2, linje 250; int. nr. 3, linje 203; int. nr. 4, linje<br />

205; int. nr 5, linje 236). Dermed ikke sagt, at de ikke stadig anvender deres sociale<br />

netværk til at skaffe informationer fra, men denne del er blevet nedtonet. De<br />

informationer, som netværket bidrager med er, som regel, af litterær videnskabelig<br />

karakter <strong>og</strong> kan være artikler eller netsteder.<br />

I relation til den ændrede <strong>informationspraksis</strong> er det interessant, at to af informanterne i<br />

forbindelse med at skulle finde litteratur til deres speciale, faktisk havde tænkt sig at<br />

bruge deres kolleger som første informationsressource. Efter at have deltaget i<br />

informationskompetence kurset ændrede de begge holdning. Årsagen til dette var, at før<br />

deltagelsen på kurset frygtede de begge for ikke at kunne finde den litteratur de havde<br />

brug for. Deres manglede kendskab til anvendelsen af databaserne, <strong>og</strong> at de ikke havde<br />

beskæftiget sig med litterære søgestrategier tidligere forhindrede dem i at anvende disse<br />

ressourcer (Int. nr. 2, linje 196-222; Int. nr. 4, linje 197-230). Jeg vil ikke komme ind på<br />

hvorvidt den sociale eller den epistemiske informationsressource er den mest korrekte<br />

indgangsvinkel til at søge litteratur. Man kan sagtens forestille sig, at de kolleger, som<br />

informanterne vil henvende sig til er specialiserede indenfor deres område, <strong>og</strong> derfor<br />

ved hvilken ny forskning, der har fundet sted, som kunne være relevant i en<br />

specialesituation. D<strong>og</strong> kan det modsatte <strong>og</strong>så være tilfældet, <strong>og</strong> man derfor bliver<br />

henvist til materiale af ældre eller forældet natur. Til dette skal det nævnes, at alle<br />

informanter har valgt at skrive speciale inden for deres erhvervsfaglige ekspertområde,<br />

<strong>og</strong> derved får en akademisk vinkel på et praktisk opstået problem eller interesse. Det<br />

25


etyder ligeledes, at de i forbindelse med at skulle søge litteratur har en rimelig viden<br />

om, hvad der er forsket <strong>og</strong> skrevet om fordi de arbejder med problematikken til<br />

hverdag.<br />

For at vende tilbage til deres ændrede <strong>informationspraksis</strong>, så ligner denne praksis i<br />

større grad de generiske standarder, som blev nævnt tidligere i opgaven. I forbindelse<br />

med opgaveskrivning flyttes fokus til de epistemiske informationsressourcer. Det<br />

betyder for konserveringsteknikerne, at de nu erkender et epistemisk informationsbehov<br />

i form af videnskabelig litteratur, for derefter at søge <strong>og</strong> finde litteratur, som skal<br />

udvælges <strong>og</strong> anvendes i forbindelse med løsning af en opgave. Denne praksis<br />

foretrækkes frem for at anvende den arbejdsrelaterede <strong>informationspraksis</strong> med fokus<br />

på de sociale informationsressourcer. Spørgsmålet er stadig hvorfor? Måske skal svaret<br />

søges i, at Lloyds 3 informationsressourcer udvikles i en praksisorienteret<br />

erhvervssituation, som passer til konserveringsteknikernes daglige arbejde, men i en<br />

akademisk speciale situation både målsætning <strong>og</strong> krav til problemløsningen anderledes.<br />

Kravene til akademiske opgaver <strong>og</strong> specialer hviler på, at besvarelserne har en vis<br />

videnskabelig redelighed. Det betyder, at argumentationen <strong>og</strong> teorierne som anvendes<br />

skal kunne føres tilbage til en positivistisk kilde, eller til en indenfor faget anerkendt<br />

kilde eksempelvis, at den anvendte forskning er blevet peer-reviewet af fagfæller, <strong>og</strong><br />

derved besidder en vis videnskabelig tyngde. Det kan derfor være svært at bevise, at den<br />

information man har tilegnet sig gennem den sociale informationsressource har samme<br />

videnskabelige beviselighed <strong>og</strong> tyngde, som en litterær forskningsbaseret kilde kan<br />

have. Man kan derfor argumentere for vigtigheden at udbygge <strong>og</strong> styrke kendskabet til<br />

de videnskabelige kilder <strong>og</strong> databaser, som anvendes på studiet, fordi de er en integreret<br />

del af både den akademiske <strong>og</strong> den erhvervsfaglige <strong>informationspraksis</strong>. Evnerne til at<br />

kunne opbygge en dækkende søgestrategi er vigtige i forhold til at kunne danne sig<br />

overblik over den mængde af information, som er relevant i forbindelse med at udvikle<br />

ny viden enten gennem opgaveskrivning eller gennem udførelsen af et praktisk arbejde.<br />

8.2 Delkonklusion<br />

Efter at have arbejdet med Lloyds teori mener jeg den er interessant for at forstå<br />

personers <strong>informationspraksis</strong> i organisationer. I forbindelse med arbejde af praktisk<br />

karakter kan den give en forklaring på de forudsætninger, der skal være tilstede for at<br />

26


man udvikles fra nybegynder til ekspert, <strong>og</strong> vise hvordan information kommer fra flere<br />

ligeværdige kilder. Det er især interessant at se hvordan teorien kan anvendes til at<br />

forklare hvorfor en velfungerende social kultur er essentiel for en god<br />

vidensdelingsproces.<br />

D<strong>og</strong> mener jeg Lloyds teori er knap så anvendelig i forhold til at forklare hvordan en<br />

god <strong>informationspraksis</strong> udvikles på en videregående uddannelse. Analysen viser at de<br />

studerendes fokus er på den epistemiske informationsressource, <strong>og</strong> at en optimal<br />

anvendelse af denne er central for et akademisk studie. Derfor ville man kunne styrke<br />

denne ressource ved at optimere de studerendes evner til at anvende domænespecifikke<br />

litterære kilder. Jeg kan derfor foranlediges til at argumentere for, at tilgangen til at<br />

styrke personers <strong>informationspraksis</strong> <strong>og</strong> informationskompetence må være<br />

situationsbestemt, <strong>og</strong> derfor behøver man ikke nødvendigvis at fokusere på teorier der<br />

kan knytte sig til både erhverv <strong>og</strong> uddannelse.<br />

9. Model af konserveringsteknikeres vidensudvikling<br />

Udover at være ressourcer til opgaveløsning <strong>og</strong> vidensdeling ligger der <strong>og</strong>så en høj grad<br />

af vidensudvikling i spændingsfeltet mellem de 3 ressourcer. Lloyds teori giver en<br />

forklaring på hvordan nyuddannedes <strong>informationspraksis</strong> udvikles gennem brugen af<br />

informationsressourcer, men ikke en forklaring på hvordan ny viden opstår.<br />

Model af <strong>informationspraksis</strong>sens delelementer:<br />

Epistemisk Social<br />

Vidensudvikling<br />

gennem udveksling<br />

<strong>og</strong> tilegnelse af<br />

information<br />

Kropslig/sanselig<br />

27


Begrebsafklaring:<br />

Epistemisk: ”den universelle viden, som nødvendigvis altid er sand” dækker her<br />

over videnskabelig funderet viden.<br />

Social dækker over den uformelle <strong>og</strong> formelle kultur, anvendelsen af artefakter,<br />

sociale netværk, mundtlig overført information<br />

Kropsligt/sanseligt dækker over de information man kan tilegne sig gennem<br />

kroppen <strong>og</strong> kroppens sanser, ofte intuitivt <strong>og</strong> tavs information.<br />

I midten af trekanten sætter jeg ”vidensudvikling gennem udveksling <strong>og</strong> tilegnelse af<br />

information”, fordi jeg mener, at den nye viden der opstår ved brug af de 3<br />

informationsressourcer er essentiel for konserveringsteknikernes <strong>informationspraksis</strong>.<br />

Lloyd forklarer hvordan nyuddannede udvikler sig til erfarne brandmænd ved at tillære<br />

sig den gældende praksis gennem de kropslige <strong>og</strong> sociale informationsressourcer.<br />

Hendes teori viser, hvordan nyudannedes interaktion med erfarne medarbejdere skaber<br />

et fællesskab affødt af fælles meninger, historier <strong>og</strong> værdier <strong>og</strong> hvordan de, via deres<br />

<strong>informationspraksis</strong>, skaber en ny professionel identitet, men beskriver ikke nærmere<br />

hvordan ny viden opstår blandt brandmændene<br />

Det vil være interessant at finde en forklaring på, hvordan den nye viden dannes i<br />

spændingsfeltet mellem de 3 informationsressourcer. Til at forklare dette vælger jeg at<br />

anvende Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber.<br />

10. <strong>Konserveringsteknikeres</strong> meningsforhandlende vidensudvikling<br />

Wenger har udviklet sin teori om læring i praksisfællesskaber ud fra en overbevisning<br />

om, at det at opleve verden <strong>og</strong> vores engagement i verden skal opleves som<br />

meningsfuldt. Ved vores egenskab af at være sociale væsener skaber vi mening gennem<br />

engagement <strong>og</strong> forhandling med andre (Wenger, 2004, s. 14). Praksisfællesskaber<br />

opstår mellem mennesker, som gennem deres gensidige engagement opnår et<br />

fællesskab. Det kan være, at disse personer deler fælles virksomhed, deler artefakter,<br />

har overlappende stile eller diskurser, n<strong>og</strong>et som binder dem sammen i et fællesskab <strong>og</strong><br />

skaber mening. Ved at deltage i disse praksisfællesskaber skaber vi vores identitet ved<br />

at forhandle vores plads indenfor fællesskabet. Det kan blandt andet være vores erfaring<br />

<strong>og</strong> kompetencer, som er afgørende for, hvordan forhandlingen af vores placering bliver.<br />

28


Det er ikke ligegyldigt hvilke kompetencer man har, da der inden for de enkelte<br />

fællesskaber sker en forhandling af toneangivende kompetencer (Wenger, 2004, s. 163).<br />

Ser man på, hvordan konserveringsteknikerne skaber deres identitet, så lægger de vægt<br />

på, at man ”brænder” for sit emne, <strong>og</strong> derved kan bidrage til udviklingen af nye<br />

metoder, at man kan sit håndværk i praksis, <strong>og</strong> at man kan formidle sin viden til andre.<br />

Disse kompetencer kombineret med deres erfaring bestemmer deres deltagelse i<br />

praksisfællesskabet, <strong>og</strong> knytter dem sammen i et gensidigt engagement.<br />

Den nye viden, som er meningsdannende for konserveringsteknikernes deltagelse sker<br />

gennem meningsforhandlinger mellem deltagelse <strong>og</strong> tingsliggørelsen. At tingsliggøre<br />

n<strong>og</strong>et betyder, at man behandler en abstraktion som et konkret materielt objekt.<br />

Tingsliggørelsen finder sted hvor: ”menneskelig erfaring <strong>og</strong> praksis er stivnet i faste<br />

former <strong>og</strong> har fået objektstatus” (Wenger, 2004, s. 74).<br />

Når konserveringsteknikere udvikler ny viden, finder nye måder <strong>og</strong> metoder at<br />

konservere på, sker der i spændingsfeltet mellem den kropslige, epistemiske <strong>og</strong> sociale<br />

informationsressource en meningsforhandling sted. Moring(Moring, 2009, s. 80)<br />

nævner således <strong>og</strong>så, at det er meningsforhandling der binder Lloyds 3<br />

informationsressourcer sammen. Man kan tale om, at de konserveringsmetoder som<br />

konserveringsteknikerne anvender, er en tingsliggørelse mellem den eksplicitte viden,<br />

der er forbundet med den epistemiske informationsressource samt den implicitte <strong>og</strong><br />

tavse viden, som ligger i den kropslige informationsressource.<br />

Den nye viden <strong>og</strong> meningsdannelsen, som er essentiel for et praksisfællesskab opstår<br />

derved i meningsforhandlingen mellem metodernes tingsliggørelse <strong>og</strong><br />

konserveringsteknikernes deltagelse i det sociale netværk. Det betyder således, at<br />

hverken tingsliggørelse eller deltagelse kan stå alene. Konserveringsteknikerens<br />

deltagelse i praksisfællesskabet er et nødvendigt element for den meningsforhandling,<br />

som meningsdannelse bygger på, <strong>og</strong> metodernes tingsliggørelse er nødvendig for at<br />

forankre deltagelsen til den situation hvor meningsforhandlingen finder sted (Wenger,<br />

2004, s. 82ff). Eller sagt med andre ord den nye viden, som konserveringsteknikerne<br />

danner, bliver kun meningsdannende når den ses i relation til deres deltagelse i<br />

fællesskabet <strong>og</strong> holdes op mod den eksisterende epistemiske viden, samt bliver<br />

inkorporeret i den kropslige viden.<br />

29


10.1. <strong>Konserveringsteknikeres</strong> vidensudvikling gennem praksisfællesskaber<br />

Nedenstående model viser hvordan Wengers meningsforhandlende praksisfællesskaber<br />

kan forklare hvordan ny viden dannes <strong>og</strong> udvikles i spændingsfeltet mellem Lloyds 3<br />

informationsressourcer.<br />

Tingsliggørelse af metoder<br />

Epistemisk Socialt<br />

Vidensudvikling<br />

gennem<br />

meningsforhandling<br />

Kropsligt/sanseligt<br />

Deltagelse i praksisfællesskabet<br />

gennem gensidigt engagement<br />

Ud fra ovenstående analyse mener jeg, at det giver mening at kombinere Lloyd <strong>og</strong><br />

Wengers teorier i forhold til at vise hvordan konserveringsteknikerne udvikler ny viden<br />

i spændingsfeltet mellem den kropslige, den sociale <strong>og</strong> den epistemiske<br />

Informationsressource. Lloyd kan ved hjælp af Schatzkis sociale praksisteori få<br />

informationsressourcerne <strong>og</strong> udviklingen af det informationskompetente menneske<br />

placeret i et sociokulturelt miljø. Wengers teori derimod kan forklare, hvordan ny viden<br />

dannes <strong>og</strong> udvikles gennem meningsforhandlingerne mellem informationsressourcerne.<br />

Grunden til, at jeg finder det vigtigt at medtage, hvordan vidensudviklingen foregår er<br />

fordi den viden, der udvikles blandt konserveringsteknikerne bliver bærende for den<br />

sociale informationsressource. Derved mener jeg, at var det ikke nødvendigt at<br />

vidensudvikle i den grad, som reelt finder sted blandt disse personer, så var det ikke<br />

sikkert, at deres sociale netværk ville være så prægnant en informationsressource, som<br />

den faktisk er.<br />

30


11. Overgangen fra erhvervsfaglig ekspert til akademisk nybegynder .<br />

Min antagelse før jeg påbegyndte undersøgelsen var, at disse konserveringsteknikere<br />

ville opfatte overgangen mellem arbejde <strong>og</strong> studie som svær <strong>og</strong> krævende. D<strong>og</strong> viste det<br />

sig gennem interviewene, at ingen af informanterne opfattede det som en omvæltning.<br />

Alle syntes, at de havde mere travlt, men der udover havde alle en positiv opfattelse.<br />

Hvordan kan man forklare, at den ændrede <strong>informationspraksis</strong> mellem<br />

arbejdssituationen <strong>og</strong> studiesituationen ikke opleves mere markant? Måske kan man<br />

finde svaret i Wengers praksisfællesskaber. Tidligere viste jeg, hvordan<br />

konserveringsteknikerne udvikler ny viden gennem deres <strong>informationspraksis</strong> inden for<br />

deres praksisfællesskaber. Wenger påpeger i sin teori, at det som kendetegner et<br />

praksisfællesskab kan være at opholde sig på samme institution, at man har samme<br />

overbevisning, at man deler artefakter, diskurser <strong>og</strong> stile. Det kan netop være, at det<br />

som giver disse konserveringsteknikere en blidere overgang mellem arbejde <strong>og</strong> studie er<br />

deres følelse af fællesskab. De har samme udannelsesmæssige baggrund, <strong>og</strong> deres<br />

kulturelle baggrund er bygget op omkring det sociale netværk, <strong>og</strong> hvor de anvender<br />

samme fagspr<strong>og</strong>. Alt dette er med til at danne et praksisfællesskab, hvor de medtager de<br />

samme kulturelle værdier, som de har i en arbejdssammenhæng. Derved ændres den<br />

kulturelle adfærd sig ikke, kun de fysiske rammer. De påpeger netop selv i<br />

interviewene, at de føler de bliver stærkere <strong>og</strong> bedre kandidatstuderende. Netop fordi de<br />

gennem deres arbejdserfaring, hviler i deres viden, <strong>og</strong> den sikkerhed giver dem<br />

overskud til at deltage aktivt i studiet.<br />

12. Konklusion<br />

For at svare på spørgsmålet i problemformuleringen om hvad der kendetegner<br />

konserveringsteknikernes <strong>informationspraksis</strong> i en arbejdssammenhæng, så står det<br />

klart, at måden de tilegner sig information på i forbindelse med deres<br />

konserveringsarbejde i høj grad passer til Lloyds teori. De får informationer om<br />

genstandene gennem de intuitive sanse <strong>og</strong> kropsfornemmelser, som er opbygget gennem<br />

flere års erfaring. En viden, som sammenholdt med deres udannelsesmæssige<br />

videnskabelige viden, er uundværlig til at bestemme den mest velegnede<br />

konserveringsmetode. Videnskabelige artikler <strong>og</strong> litterær viden anvendes mere sjældent,<br />

både fordi konserveringsteknikerne oftest ikke har tid til at opsøge endsige læse<br />

31


videnskabeligt litteratur i forbindelse med konservering af genstande. Deres<br />

umiddelbare informationskilde i forbindelse med en problemsag er deres kolleger <strong>og</strong><br />

deres sociale netværk. I mellem konserveringsteknikerne foregår en vidensdeling, som<br />

er hel unik, <strong>og</strong> som ofte føre til udvikling af ny viden. Denne sociale kultur, som<br />

vidensdelingen er omfattet af, er med til at danne <strong>og</strong> udvikle konserveringsteknikernes<br />

professionelle identitet. Deres værdier, handlinger <strong>og</strong> viden spejles <strong>og</strong> anerkendes<br />

indenfor den diskurs, som er forhandlet på plads indenfor de praksisfællesskaber, som<br />

de indgår i. Det gensidige engagement i at dele sin viden, udvikle ny viden, som<br />

anerkendes af kolleger, skaber sociale relationer som styrker den sociale struktur <strong>og</strong><br />

kultur, <strong>og</strong> bliver derved den meningsdannende lim som binder dem sammen.<br />

Hvor den sociale informationsressource er den mest påtrængende kilde næstefter den<br />

kropslige i forbindelse med informationstilegnelse i en arbejdssammenhæng, så er den<br />

epistemiske ressource absolut fremtrædende i forbindelse med at skrive en akademisk<br />

opgave. Det kan skyldes at kravene til den videnskabelige redelighed, som et speciale<br />

helst skal besidde, oftest ikke kan overføres via mundtlig eller socialt vidensdeling.<br />

Derved nødvendiggøres brugen af den videnskabelige litterære informationsressource.<br />

Konserveringsteknikernes vidensudvikling sker ud fra Wengers teori i et<br />

meningsforhandlende samspil mellem de tre informationsressourcer.<br />

Praksisfællesskabet som opstår gennem tingsliggørelsen af den eksplicitte epistemiske<br />

viden <strong>og</strong> den implicitte kropslige viden samt deltagelsen i den sociale kultur, danner et<br />

meningsforhandlende spændingsfelt hvor ny viden dannes. Vidensudviklingen er<br />

essentiel for konserveringsteknikerne, fordi konserveringsprodukterne de arbejder med<br />

kan gå ud af produktion, eller vise sig at være for sundhedsskadelige. Ofte er<br />

problemerne af en sådan karakter, at forskerne ikke vil beskæftige sig med det, så må<br />

konserveringsteknikerne selv udvikle nye metoder.<br />

Konserveringsteknikernes <strong>informationspraksis</strong> er, som nævnt, forskellige i henhold til<br />

hvilken situation behovet for informationer opstår. Det betyder, at i forhold til at tale om<br />

informationsressourcer <strong>og</strong> <strong>informationspraksis</strong>, er det nødvendigt at se på konteksten.<br />

Ud fra et sociokulturelt synspunkt, hvor læring foregår i en bestemt kontekst, handler<br />

Lloyds teori om at udtrække information i den situation, hvor man befinder sig. Eller<br />

nærmere specifik information, som man på grund af informationens natur ikke kan<br />

32


skaffe sig andetsteds. Jeg mener d<strong>og</strong> at n<strong>og</strong>et af den situationsspecifikke information<br />

bliver lejret som en viden hos personen. Eksempelvis vil brandmændene igen <strong>og</strong> igen<br />

kunne anvende deres ”fire sense” fordi den ligger, som en implicit kropslig viden.<br />

Ligeledes har konserveringsteknikerne gennem deres erfaring opbygget deres intuitive<br />

fingerfornemmelser for en genstand. Det betyder, at det som starter som<br />

situationsspecifik information gennem personernes erfaring <strong>og</strong> brug af informationen<br />

udvikler sig til at være en lagret viden<br />

Det samme mener jeg kunne gøre sig gældende for dele af de tidligere nævnte<br />

informationskompetencestandarder. Frem for at nægte standardernes deres værdi i en<br />

sociokulturel sammenhæng, synes jeg det kunne være interessant at diskutere deres<br />

anvendelse, som et vidensudviklende redskab indenfor den epistemiske<br />

informationsressource. Det, som er standardernes hæmsko er visionen om at kunne<br />

anvende reglerne i alle sammenhænge, <strong>og</strong> at de ud fra et demokratisk visionært<br />

synspunkt kan højne befolkningens evne til at finde svar på livets spørgsmål.<br />

Men min analyse viser, at for at kunne udvikle sig til ekspert inden for sit felt er man<br />

afhængig af at kunne finde <strong>og</strong> anvende domænespecifik litterær information, <strong>og</strong> at være<br />

i stand til kreativt <strong>og</strong> refleksivt at udvikle ny viden. Ved at tillære sig de redskaber inden<br />

for litterær informationssøgning såsom anvendelse af fagspecifikke digitale databaser,<br />

bibliotekskatal<strong>og</strong>er, fagspecifikke netsteder, <strong>og</strong> ikke mindst digital kildekritik, som<br />

uddannelsesbibliotekarerne prøver at skabe fokus om, kan man styrke både studerende<br />

<strong>og</strong> nyuddannedes udvikling til fageksperter. Ved at lære folk at anvende de litterære<br />

modaliteter fjerner man den angst <strong>og</strong> modvilje mod at søge information, som kan opstå<br />

når man føler sig uvidende (Holdt Christensen, 2004). Det kan betyde, at man ikke<br />

bruger de litterære informationsressourcer, fordi man ikke ved hvordan de praktisk<br />

anvendes. Eller man vælger en nemmere løsning, at Go<strong>og</strong>le sig til et mere eller mindre<br />

tvivlsomt resultat. Uddannelsesinstitutionerne burde have langt større fokus på at styrke<br />

de studerende i anvendelse af de litterære modaliteter så som databaser, netsteder,<br />

digitale bibli<strong>og</strong>rafier etc. fordi det er en af tre vigtige kilder at trække informationer fra<br />

når man skal udvikle sig til fagekspert. Det skal i denne forbindelse nævnes at<br />

Konservatorskolen på nuværende tidspunkt har to obligatoriske informations-<br />

33


søgningskurser på uddannelsen hvor søgestrategier <strong>og</strong> domænespecifik litteratursøgning<br />

gennemgås.<br />

Som tidligere nævnt i denne opgave har flere uddannelsesbibliotekarer oplevet hvor<br />

svært det kan være at komme igennem med denne argumentation overfor undervisere<br />

<strong>og</strong> lignende (Aggerbeck, 2007; Hedman et al., 2009; Rosenstand et al., 2007; Skov &<br />

Skærbak, 2003). Spørgsmålet er hvad der vil ske hvorom institutionerne fortsætter med<br />

at fraskrive deres pligt til at inkorporere disse elementer i undervisningen, som en<br />

naturlig del af at løse en opgave? Mange steder er det mere eller mindre frivilligt om<br />

man deltager i bibliotekernes informationssøgningskurser. Frivilligheden vil netop få de<br />

pressede studerende til at vælge kurserne fra. Hvilket kan have den konsekvens, at kun<br />

de studerende som magter studiet, har lyst <strong>og</strong> overskud til at lære sig de gode redskaber,<br />

som kræves for at blive eksperter. Mens de studerende som netop kunne have brug for<br />

denne viden vælger den fra. Derved lægges kimen til, at man fravælger sig muligheden<br />

for at udvikle sig til ekspert, eller i hvert fald forsinker denne proces. Dette er meget<br />

firkantet stillet op, men essensen er, at frivilligheden styrker de personer, som allerede<br />

er på rette vej, <strong>og</strong> svigter de som man netop kunne hjælpe.<br />

Spørgsmålet er endvidere om man ikke kan styrke brobygningen mellem den<br />

akademiske <strong>og</strong> den praktiske verden ved at styrke de redskaber, som de får brug for i<br />

erhvervslivet? Akademiseringen af flere tidligere praktiske uddannelser har betydet et<br />

større fokus på teorien frem for det praktiske, <strong>og</strong> dermed et større skel mellem<br />

uddannelse <strong>og</strong> arbejde. En akademisk funderet uddannelse betyder selvfølgelig en del i<br />

forhold til de, som skal ud at forske, men for de som til trods for en akademisk grad skal<br />

ud at arbejde med hænderne, opstår der et hul i deres viden.<br />

For konserveringsteknikerne <strong>og</strong> konservatorerne kunne man forestille sig at en styrkelse<br />

af deres kommunikative evner, <strong>og</strong> et større fokus på vidensdeling kunne styrke deres<br />

position. Fordi denne lille undersøgelse viser, at den mundtlige formidling af<br />

informationer både er essentiel for at udføre deres praktiske arbejde, men <strong>og</strong>så i<br />

udvikling af ny viden. Ligeledes kunne brobygningen styrke en udvikling af den<br />

kropslige intuitive viden. Det kunne gøres ved, at man inddrager kandidatstuderende<br />

med mange års praktisk erfaring i undervisningen af bachelorerne, Derved behøver man<br />

34


ikke at vente til en faktisk arbejdssituation før end man kan opbygge en vis kropslig<br />

intuition.<br />

I Arbejdskommissionens seneste rapport på foranledning af, at Danmark i den nærmeste<br />

fremtid kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft bliver det ofte omtalt, at<br />

studerende indenfor den akademiske verden skal færdiggøre deres uddannelse på kortest<br />

mulig tid (Arbejdsmarkedskommisionen, 2009, s. 15). Men hvis det er beviseligt, at<br />

man fra institutionernes side ikke har forberedt de nyuddannede godt nok til at kunne<br />

klare det praktiske arbejde. Eksempelvis ved at negligere de studerendes mulighed for at<br />

tillære de redskaber man skal anvende i sin udvikling til at blive ekspert. Så<br />

besværliggør man de nyudannedes proces, <strong>og</strong> regeringens ønske om hurtigere, at få en<br />

etableret arbejdsstyrke vil blive forsinket. Det er i denne sammenhæng interessant at<br />

kommenterer de 5 informanters vurdering af, hvordan de klarer kandidatoverbygningen.<br />

Alle mener, at de faktisk er bedre egnet som kandidatstuderende end de, som går den<br />

direkte vej. Netop fordi de har opbygget en erfaring, som gør dem i stand til at vurdere<br />

undervisningen i et andet lys, <strong>og</strong> påvirke undervisningen ved at stille erhvervsrelevante<br />

spørgsmål.<br />

Fra at se informationssøgning <strong>og</strong> <strong>informationspraksis</strong> som n<strong>og</strong>et bibliotekarer vil<br />

implementere for at legitimere deres egen position burde man måske i stedet se på<br />

helheden <strong>og</strong> erkende, at kimen til fremtidens erhvervseksperter lægges på<br />

udannelsesinstitutionerne, <strong>og</strong> at man derfor burde have langt større fokus på, hvordan de<br />

studerendes kompetencer udvikles <strong>og</strong> styrkes.<br />

35


13. Litteraturliste<br />

Aggerbeck, M. (2007). En reformulering af bibliotekets rum <strong>og</strong> funktion i fremtidens<br />

uddannelsessystemer? I: M. Rosenstand, K. Harbo & L. Birch Andersen (Red.),<br />

Fra information til læring: Bibliotek <strong>og</strong> uddannelse i videnssamfundet (pp. 63-74).<br />

København, Danmark: DEFF.<br />

American Association for Colleges and Resarch Libraries. (2010). Information Literacy<br />

Standards for Higher Education. Lokaliseret d. 28/3, 2010, på<br />

http://www.ala.org/ala/mgrps/divs/acrl/standards/informationliteracycompetency.cf<br />

m<br />

Arbejdsmarkedskommisionen. (2009). Velfærd kræver arbejde: kort fortalt.<br />

København, Danmark: Arbejdsmarkedskommissionen.<br />

Bateson, G. (1973). Steps to an Ecol<strong>og</strong>y of Mind. Chicago, USA: The University of<br />

Chicago Press.<br />

Bjerg, C. (2000). Udvikling af informationskompetence - en opgave for bibliotekerne?<br />

DF Revy, 23(7), 195-197.<br />

Bruce, C. (1997). The Seven Faces of Information Literacy in Higher Education.<br />

Australien: Auslib Press.<br />

Buckland, M. (1991). Information and Information Systems. New York, United States<br />

of America: Praeger Publishers.<br />

Bundy, A. (Red.). (2004). Australien and New Zealand Information Literacy<br />

Framework. Adelaide, Australien: Library Publications.<br />

Gyldendal. (2009a). Den Store Danske. Lokaliseret d. 25/3, 2010, på<br />

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_<strong>og</strong>_sundhed/Psykol<strong>og</strong>i/Psykol<strong>og</strong>iske_<br />

termer/kompetence?highlight=kompetencer<br />

Gyldendal. (2009b). Den store Danske. Lokaliseret d. 12/4, 2010, på<br />

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_<strong>og</strong>_fritid/Filosofi/Oldtidens_filosofi/<br />

episteme<br />

Hedman, J., Lundh, A., & Sundin, O. (2009). Att läre informationssökning för<br />

yrkeslivet: om bibliotekarier, lärare och sjuksköterskor. I: J. Hedman, & A. Lundh<br />

(Red.), Informationskompetenser : om lärande i informationspraktiker och<br />

informationssökning i lärandepraktiker (pp. 133-181). Stockholm, Sverige:<br />

Carlsson.<br />

Hjørland, B. (1995). Informationsvidenskabelige grundbegreber. København:<br />

Danmarks Biblioteksskole.<br />

36


Holdt Christensen, P. (2004). Vidensdeling - perspektiver, problemer <strong>og</strong> praksis.<br />

København, Danmark: Handelshøjskolens Forlag.<br />

Holmen, M., Schwarz, H., L, Volmer Hansen, F., & Foldberg, E. (Red.). (1996).<br />

Engelsk-dansk ordb<strong>og</strong>. København, Danmark: Munksgaard.<br />

ICOM. (2006). ICOMs etiske regler. Viborg, Danmark: Museumstjenesten.<br />

Illeris, K. (2006). Læring. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag.<br />

Kvale, S. (2008). Interview, Introduktion til et håndværk. København, Danmark: Hans<br />

Reitzel.<br />

Limberg, L., Sundin, O., & Talja, S. (2009). Teoretiska perspektiv på<br />

informationskompetens. I: J. Hedman, & A. Lundh (Red.),<br />

Informationskompetenser: om lärande i informationspraktiker och<br />

informationssökning i lärandepraktiker (). Stockholm, Sverige: Carlsson.<br />

Lloyd, A. (2005a). Information Literacy: Different contexts, different concepts,<br />

different truths? Journal of Librarianship and Information Science, 37(2), 82-88.<br />

Lloyd, A. (2005b). Information Literacy: Different contexts, different concepts,<br />

different truths? Journal of Librarianship and Information Science, 37(2), 82-88.<br />

Lloyd, A. (2006). Information Literacy Landscapes: an emerging picture. Journal of<br />

Documentation, 62(5), 570-583.<br />

Lloyd, A. (2007a). Learning to put out the red stuff: becoming information literate<br />

through discursive practice. Library Quarterly, 77(2), 181-198.<br />

Lloyd, A. (2007b). Recasting information literacy as sociocultural practice: Implications<br />

for library and information science researchers. Information Research, 12(4)<br />

Lloyd, A. (2009). Informing practice: Information experiences of ambulance officers in<br />

training and on-road practice. Journal of Documentation, 65(3), 396-419.<br />

Lloyd, A. (2010). Framing information literacy as information practice: site ontol<strong>og</strong>y<br />

and practice theory. Journal of Documentation, 66(2), 245-258.<br />

Lloyd, A., & Somerville, M. (2006). Working information. Journal of Workplace<br />

Learning, 18(3), 186-198.<br />

Moring, C. (2009). Nyansattes <strong>informationspraksis</strong> - et praksislæringsperspektiv på<br />

informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. København, Danmark:<br />

Danmarks Biblioteksskole.<br />

37


Rosenstand, M., Harbo, K., & Birch Andersen, L. (2007). At svømme i et hav af<br />

information. I: M. Rosenstand, K. Harbo & L. Birch Andersen (Red.), Fra<br />

information til læring: Bibliotek <strong>og</strong> uddannelse i vidensamfundet (pp. 3-9) DEFF.<br />

Säljö, R. (2003). Læring i praksis: et sociokulturelt perspektiv. København, Danmark:<br />

Hans Reitzels forlag.<br />

Savolainen, R., Tuominin, K., & Talja, S. (2005). Information Literacy as a<br />

Socialtechnical Practice. Library Quarterly, 75(3), 329-345.<br />

Skov, A., & Skærbak, H. (2003). Fighting an uphill battle: teaching information literacy<br />

in Danish institutions of higher education. Library Review, 52(7), 326-332.<br />

Society for College, National and University Libraries. (2004). Learning Outcomes and<br />

Information Literacy. London, England: The Higher Education Academy.<br />

Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening <strong>og</strong> identitet. København: Hans<br />

Reitzels forlag.<br />

38


14. Bilag<br />

14.1 Spørgeramme<br />

Spørgeramme i forbindelse med bachelorprojekt:<br />

Interviewform: Semikonstrueret kvalitative interview.<br />

Emne: Tilegnelse af information i forbindelse med arbejde:<br />

1. Hvilken information har du brug for når du påbegynder arbejdet med en ny<br />

genstand?<br />

2. Hvordan finder du den information du har brug for?<br />

Hjælpe spørgsmål: spørger kolleger, tager problemet op på temadage, møder,<br />

evt. fingerfornemmelse for hvordan genstanden skal behandles, evt. genkende et<br />

materiale ved berøring.<br />

3. Følger du en bestemt proces eller rækkefølge når du skal finde information til<br />

behandling af en ny genstand?<br />

Hjælpe spørgsmål: kolleger – tekst.<br />

4. I hvilke andre situationer har du brug for information, <strong>og</strong> hvordan får du disse<br />

behov dækket?<br />

5. Hvad betyder punktet om vidensdeling fra ICOMs etiske regelsæt for dig?<br />

6. Hvilke kompetencer er vigtigst i forbindelse med at udføre dit arbejde?<br />

Emne: Tilegnelse af information i forbindelse med studie:<br />

7. Hvordan får du dit informationsbehov dækket i forbindelse med en<br />

opgaveskrivning?<br />

Hjælpespørgsmål: mangler du viden om søgeteknikker, databaser<br />

8. Hvordan har informationskompetencekurset givet dig ideer til hvordan du kan få<br />

dækket dit informationsbehov?<br />

Hjælpespørgsmål: føler du dig mere sikker, forvirret, virker uoverskueligt<br />

9. Hvilke kompetencer er vigtigst i forbindelse med at være studerende?<br />

Emne: Processen fra ekspert til studerende?<br />

39


10. Hvordan har du oplevet overgangen fra at være ekspert i en arbejdssammenhæng<br />

til at skulle være kandidatstuderende?<br />

Hjælpespørgsmål: En sikkerhed i at medbringe en stor arbejdsmæssig ballast,<br />

angst for ikke at magte kravene, tvivl om evner.<br />

11. Hvilke kompetencer fra dit arbejdsliv kan du bruge som studerende?<br />

12. Hvad har du oplevet som værende sværest/nemmest ved at være akademisk<br />

studerende?<br />

13. I sin tid da du blev konserveringstekniker modt<strong>og</strong> du en del skriveteknisk<br />

undervisning, kan du stadig gøre brug af denne viden i forbindelse med dit<br />

speciale?<br />

14. Føler du, at der har været forståelse blandt underviserne, at det har været en lang<br />

årrække siden du sidst var studerende?<br />

15. Hvad føler du, at du mangler for at være en kompetent akademisk studerende?<br />

40


14.2 Interview nr.1 – nr. 5<br />

Interview nr. 1, dato. 1. marts 2010<br />

Informant nr. 1 er uddannet konserveringstekniker i 1994 på naturlinjen, 14 års<br />

erhvervserfaring på Jagt <strong>og</strong> Skovbrugsmuseet.<br />

Informant: J.<br />

Interviewer: P.<br />

P:<br />

Hvilken information har du brug for når du påbegynder arbejdet med en ny genstand,<br />

når du er på dit værksted?<br />

J: Jeg har, hvad skal man sige, for min egen skyld så plejer jeg at sætte mig ind i hvad<br />

det er for en genstand. Hvad den skal bruges til <strong>og</strong> hvor den kommer fra <strong>og</strong>så gerne<br />

n<strong>og</strong>et om fremstilleren.. Og så er det jo n<strong>og</strong>en materialeoplysninger, men man kan sige,<br />

at der er der forholdsvis sjældent at jeg møder nye materialegrupper med det jeg<br />

arbejder med. Jeg arbejder på Jagt <strong>og</strong> Skovbrugsmuseet. Der kender man jo n<strong>og</strong>enlunde<br />

materialegrupperne. Ikke at jeg er inde i dem alle sammen for det spænder vidt.<br />

P:<br />

Det vil sige at du bruger den erfaring du har oparbejdet til at genkende materialerne. Er<br />

det sådan n<strong>og</strong>et der ligger i fingrene, når du rør ved materialerne?<br />

J:<br />

Ja det er det, <strong>og</strong> så har jeg en kollega, som jeg bruger meget, <strong>og</strong> vi bruger hinanden<br />

meget til at diskutere tingene. Hvad er det her? Og hvad ligner det her? Og vi bruger<br />

ikke litteraturen ret meget, <strong>og</strong> jeg tror, når jeg kommer tilbage til mit at jeg faktisk vil<br />

bruge det mere. Det er mest erfaringsmæssigt at man kigger <strong>og</strong> diskuterer. Jeg kan ikke<br />

lige komme på n<strong>og</strong>en eksempler, hvor jeg har ledt i litteraturen. Men jeg kan godt<br />

komme i tanke om n<strong>og</strong>en eksempler hvor jeg nok skulle have anvendt n<strong>og</strong>et litteratur.<br />

Det tror jeg at jeg kommer tilbage med en ny indgang, en ny <strong>og</strong> opstrammet indgang til<br />

tingene, som man kan sige.<br />

P:<br />

Mener du så at din information vil blive mere litteraturbaseret?<br />

J:<br />

Ja, at gå lidt mere i dybden med hvad er det her for et materiale <strong>og</strong> måske tænke på om<br />

der overhovedet findes litteratur.<br />

41


P:<br />

Så hidtil så har du fundet den information du har haft brug for via kolleger?<br />

J:<br />

Ja.<br />

P:<br />

Hvor meget vil du sige der ligger i det at behandle en genstand, altså berøringen med<br />

den – hvor meget information trækker du ud på denne måde?<br />

J:<br />

Jamen, der trækker jeg rigtig mange informationer ud af, for det er n<strong>og</strong>et med at mærke<br />

i hvilken tilstand genstanden er i, hvor godt hænger den sammen, hvad er ved at falde af<br />

den. Det er sådan n<strong>og</strong>et man ser <strong>og</strong> mærker når man håndtere den <strong>og</strong> betragter den.<br />

Hvad man så skal bruge af konservering, altså hvordan man skal konservere den, det er<br />

klart, det kan man jo ikke mærke sig til, men selv beskaffenheden, den klarer man med<br />

fingrene.<br />

P:<br />

Så selve metoderne til at konservere, har man opbygget som erfaring gennem<br />

arbejdsliv?<br />

J:<br />

Ja, hvis vi arbejder ude på et museum, så er det så bredt, at vi vil tit møde nye<br />

genstande.. nu ved jeg godt at jeg startede med at sige at man kender n<strong>og</strong>en lunde<br />

materialerne, men det er alligevel n<strong>og</strong>et nyt, hver genstand man har fat i. Så vil man jo<br />

overveje hver gang skal man nu bruge den lim type eller en anden. Men jeg har ikke<br />

brugt litteraturen til at finde information, det har mest været sådan kollegialt.<br />

Udvekslinger. Båden indenfor min egen arbejdsplads, men man kan <strong>og</strong>så henvende sig<br />

til andre.<br />

P:<br />

Så bruger du et netværk af konservatorer som man kender?<br />

J:<br />

Ja, vi er tilknyttet et at de værksteder som før var amtsværksteder, et centralt<br />

konserveringsværksted. Hvor der sad forskellige typer konservatorer, med andre<br />

fagfelter, så dem kunne man tale med.<br />

P:<br />

42


Hvad med sådan n<strong>og</strong>et som møder <strong>og</strong> temadage, er det n<strong>og</strong>et I gør brug af?<br />

J:<br />

Nej, ikke konserveringsfagligt, altså jeg er på en arbejdsplads, hvor der er en indenfor<br />

hver faggruppe, <strong>og</strong> der er en museuminspektør der ved n<strong>og</strong>et om det, <strong>og</strong> en<br />

museumsinspektør der ved n<strong>og</strong>et om n<strong>og</strong>et andet, <strong>og</strong> så er vi så to konservatorer, så er<br />

der en designer, <strong>og</strong> så er der en håndværker. Så vi har ikke sådan fagtema dage. Det er<br />

vi for lille en arbejdsplads til.<br />

P:<br />

Følger du en bestemt proces når du står med en genstand der skal konserveres, altså i<br />

hvilken rækkefølge du finder information?<br />

J:<br />

Det er jo ikke sådan n<strong>og</strong>et man tænker over bevidst, men selvfølgelig når der kommer<br />

en ny genstand ind på værkstedet, så er der en procedure, hvilke oplysninger man notere<br />

om den. Der er blandt <strong>og</strong>så hvor man skal tage stilling til bevaringstanden, men altså,<br />

men hvis det er en af vores egne genstande fra vores egen samling, så.. hvis man får<br />

genstanden i hånden, kigger på den, diskuterer hvorfor skal den konserveres, skal den i<br />

udstilling?, er den brækket midt over, skal den ligge i magasin eller hvad skal der ske<br />

med den. Nu lyder det så flot at sige, om der skal tages analyser på den, det er altså<br />

minimalt hvad der bliver gjort. Det er mere en meget praktisk tilgang til det. Men der<br />

ikke n<strong>og</strong>en fast vedtaget procedure.<br />

P:<br />

Er der andre situationer på din arbejdsplads hvor du har brug for informationer?<br />

J:<br />

Altså, jeg har et job hvor jeg <strong>og</strong>så, altså en stor del af mit arbejde er at deltage i<br />

formidling, lave udstillinger, <strong>og</strong> anden formidling. Så der kan jo godt være et eller andet<br />

område hvor jeg så skal sætte mig ind i, som ikke lige er konserveringsfagligt, men som<br />

kan handle om en eller anden lille del indenfor det Jagt <strong>og</strong> Skovbrugsmuseet<br />

beskæftiger sig med. Der kan være alle mulige ting, som jeg så sætter mig ind i.<br />

P:<br />

Hvordan skaffer du information i den sammenhæng?<br />

J:<br />

43


Der har vi på Jagt <strong>og</strong> Skovbrugsmuseet , faktisk et ret godt fagbibliotek. Det er der jeg<br />

først går hen. Så bruger jeg internettet, Go<strong>og</strong>ler ting <strong>og</strong> sager, men faktisk, så er det<br />

vores eget fagbibliotek jeg bruger mest i den sammenhæng.<br />

P:<br />

Hvilke kompetencer synes du det er vigtigst at have i forbindelse med dit arbejde?<br />

J:<br />

Det er et godt spørgsmål. Jamen det er at være åben overfor hver ny opgave, jeg ved<br />

ikke om man kan kalde det for et kompetence, men at have en undersøgende<br />

indgangsvinkel til alting, altså ikke tage n<strong>og</strong>et for givet. Tage hver ting op <strong>og</strong> sige hvad<br />

skal der ske med denne her? Der har jeg en rigtig god kollega, som jeg sparrer meget<br />

med.. Har du set det spor der? Hvad kan den? Hvorfor gør den sådan? Hvorfor skriver<br />

museumsinspektøren sådan når jeg kan se sådan? Så en vigtig egenskab er faktisk at<br />

kunne søge information både fra genstanden, <strong>og</strong> fra andre steder eksempelvis fra sit<br />

håndb<strong>og</strong>sbibliotek. Jeg bruger rigtig meget at tale med andre. Det er n<strong>og</strong>et jeg har<br />

oplevet hen over årene. Jamen herregud, her sidder jeg med denne ting, jeg ved der<br />

sidder en derover som er fuldstændig ekspert. Så ringer jeg til ham eller skriver en mail.<br />

Og så vil han rigtig gerne hjælpe mig, <strong>og</strong> øse ud af hvad han ved. Det er sådan n<strong>og</strong>et jeg<br />

har opdaget i de senere år, at der er ingen grund til at være bange for andre, fordi<br />

Danmark er et lille bitte land, <strong>og</strong> det er små cirkler vi færdes i, så vi kan godt henvende<br />

os til dem som ved rigtigt meget.<br />

P:<br />

Da du blev færdig som konserveringtekniker der mangler man jo denne her<br />

arbejdserfaring. Kan du huske om du greb tingene an på en anden måde den gang du var<br />

ny startet?<br />

J:<br />

Ja. Altså hvad kan man sige, jeg led under, jeg er ansat det sted hvor jeg <strong>og</strong>så var i<br />

praktik, <strong>og</strong> startede allerførst i.. Dengang var der indlagt et halvt års praktik, <strong>og</strong> jeg var i<br />

praktik på Jagt <strong>og</strong> skovbrugsmuseet, <strong>og</strong> jeg kom tilbage bagefter <strong>og</strong> blev ansat. Det vil<br />

sige at jeg arbejdede under min læremester, så i rigtig mange år gjorde jeg bare hvad<br />

han sagde, uden n<strong>og</strong>en sådan særlig kritisk vinkel til. Og i virkeligheden når jeg sådan<br />

tænker tilbage så har jeg kedet mig helt ustyrligt, for her er en opgave <strong>og</strong> den skal du<br />

løse på den <strong>og</strong> den måde.. <strong>og</strong> så gjorde jeg det.<br />

Det har så ændret sig meget med årene heldigvis. Jeg <strong>og</strong> andre opdagede at der var ting<br />

som jeg havde evner for i virkeligheden, så jeg laver rigtig meget formidling, <strong>og</strong> laver<br />

lidt undersøgelser <strong>og</strong> sådan n<strong>og</strong>et. Sådan hov, det syntes jeg faktisk var sjovt, <strong>og</strong> hov<br />

det var jeg faktisk god til, kunne jeg mærke. Hvor der så sidder en der er rigtig, rigtig<br />

44


dygtig til en del af det konserveringsfaglige. Nu sidder vi ikke <strong>og</strong> laver det samme side<br />

om side, men så laver han det <strong>og</strong> jeg laver n<strong>og</strong>et andet.<br />

P:<br />

Jeg kan forstå, at alle konservatorer <strong>og</strong> museumsansatte er forpligtede til at dele deres<br />

viden med kolleger, forskere <strong>og</strong> studerende. Hvordan har I det med, at det er en regel,<br />

som man er forpligtet til at overholde - altså, at det ikke er frivilligt om man ønsker at<br />

dele ud af sin viden?<br />

J:<br />

ICOMs etiske regler er nok ikke n<strong>og</strong>et der fylder så meget i hverdagen!! Jo, selvfølgelig<br />

er de det, implicit i ens holdning til arbejdet. Men ikke som en konvention man skriver<br />

under på at overholde. Det lille hæfte fra ICOM lå på frokostbordet, her på mit museum,<br />

engang for ca. 10 år siden, vil jeg tro. På den måde er det meget op til den enkelte at<br />

orientere sig om.<br />

P:<br />

Hvorfor tror I det er så vigtigt et punkt at have med i et etisk regelsæt?<br />

J:<br />

Jeg vidste ikke, at man er forpligtiget til at dele sin viden - <strong>og</strong> jeg vil nok <strong>og</strong>så opfatte<br />

det som en moralsk forpligtigelse, <strong>og</strong> dermed opfatter jeg det som frivilligt. Det er nok<br />

en længere filosofisk diskussion. I øvrigt synes jeg det er naturligt <strong>og</strong> helt på sin plads,<br />

at dele sin viden, når man er ansat til at tage vare på offentlig ejet kulturarv. Hvad man<br />

nu opdager, ved osv. er ikke for ens egen skyld, kunne man sige. Nu har jeg, som sagt,<br />

ikke lige de etiske regler friskt i erindringen, men jeg går ikke ud fra at man er<br />

forpligtiget til at publicere så <strong>og</strong>så mange artikler om året? Det handler vel om at<br />

besvare faglige forespørgsler, holde et indlæg på Fuglsø nu <strong>og</strong> da osv? Måske er det så<br />

vigtig at få den etiske opsang, for at huske det...<br />

P: Så vil jeg snakke lidt om det med at tilegne sig information i forbindelse med studiet.<br />

Først skal jeg spørge, hvorfor har du valgt at gå ind <strong>og</strong> tage en overbygning?<br />

J:<br />

Det tror jeg sådan har været en del af en proces. Som sagt, jeg startede med at sidde <strong>og</strong><br />

gøre hvad der blev sagt, hver dag fra 8-16. Og som sagt så har mit arbejde udviklet sig<br />

mere <strong>og</strong> mere. Jeg har fået mere <strong>og</strong> mere ansvar for forskellige opgaver, så man kan<br />

sige at det at blive kandidat, det er lidt at få formaliseret det at jeg faktisk fungere som<br />

en museumsinspektør, eller har ansvaret for flere <strong>og</strong> flere ting. Så er det en god<br />

45


formalitet at have sine papirer med sig. Og så ren <strong>og</strong> skær at det kunne være sjovt at<br />

lære nye ting <strong>og</strong> blive up-to-date med en masse ting. Det er mange år siden jeg er blevet<br />

uddannet <strong>og</strong> jeg har det sådan gud, hvad sker der egentligt ude i den<br />

konserveringsfaglige verden. Jeg har slet ikke fulgt rigtig meget med i, fordi jeg har<br />

siddet det samme sted. Så en trang til at få ny viden.<br />

P:<br />

Hvordan får du så dit informationsbehov dækket i forbindelse med opgaveskrivning?<br />

J:<br />

Det bruger jeg stadigvæk mit fagbibliotek hjemme på museet, <strong>og</strong> så bruger jeg<br />

biblioteket her (Konservatorskolens bibliotek) <strong>og</strong> jeg kommer til det meget mere nu her<br />

i de næste måneder hvor jeg ikke skal have kurser mere. Så får jeg tid til , ja bare det at<br />

gå en tur her på biblioteket, bare det at kigge på hylderne, det er jo en fantastisk rigdom<br />

af ting <strong>og</strong> sager. Så søger jeg på Go<strong>og</strong>le <strong>og</strong> Go<strong>og</strong>le Scholar <strong>og</strong> Go<strong>og</strong>le books, hvor man<br />

jo kan finde fantastiske ting. Jeg har et speciale hvor jeg skriver de historiske afsnit, <strong>og</strong><br />

det kan jeg faktisk være heldig at finde danske kilder fra de amerikanske universiteter.<br />

Det er helt fantastisk. Jeg er ikke kommet så meget i gang med at bruge de forskellige<br />

databaser der er adgang til herfra, men har jeg <strong>og</strong>så en mere naturvidenskabelig del på<br />

mit speciale, <strong>og</strong> der tror jeg at jeg kommer til at bruge de konserveringsfaglige<br />

databaser her.<br />

P:<br />

Er der andre måder du søger informationer på til opgaveskrivningen?<br />

J:<br />

Også her har jeg fat i n<strong>og</strong>le personlige kilder, når jeg ved der sidder n<strong>og</strong>et der ved rigtig<br />

meget om det jeg skal skrive om så snakker jeg med dem. Der er sådan n<strong>og</strong>le sjove, lidt<br />

nørdede ting, som der faktisk ikke rigtigt er skrevet så meget om. Eller måske er der<br />

skrevet en enkelt artikel engang om de kunstige øjnes historie, eller gevindjernets<br />

historie. Det vil sige det kan være der er skrevet n<strong>og</strong>et om det, men jeg har ikke kunne<br />

finde det, indtil videre, <strong>og</strong> dem der ved n<strong>og</strong>et om det, ved at der ikke er skrevet om det.<br />

N<strong>og</strong>le ting , tror jeg bare ikke, at det går at læse sig til.<br />

P:<br />

Nu delt<strong>og</strong> du så i det her informationskompetencekursus. Gav det dig n<strong>og</strong>et ideer til<br />

hvordan du kunne få dækket dit informationsbehov?<br />

J:<br />

46


Ja, jeg synes jeg fik n<strong>og</strong>en værktøjer til hvordan jeg kunne tænke det struktureret. Nu<br />

skal jeg søge informationer indenfor det her felt, <strong>og</strong> så ligesom få lavet en plan. Det<br />

synes jeg var et rigtig godt værktøj. Sæt sig ned <strong>og</strong> skrive stikord, organisere det. For<br />

det blive meget nemt.. man kan sidde der hjemme ved sin computer <strong>og</strong> så kan man søge<br />

rundt alle steder, man kan jo bliver fuldstændig stresset af, fordi man tænker, hvad<br />

finder jeg nu, så finder man n<strong>og</strong>et det måske er sjovt, men som ikke har utroligt meget<br />

med sagen at gøre. Det kan jeg mærke at det er vigtigt at man får struktur på hvordan<br />

man søger information. Så det syntes jeg var en god pointe.<br />

P:<br />

Hvilken kompetence synes du er vigtigst i forbindelse med at være studerende?<br />

J:<br />

Sådan i det hele taget? Det er faktisk rigtig meget med at disponere sin indsats, <strong>og</strong><br />

koncentrere sig virkeligt meget om n<strong>og</strong>en ting i en afgrænset periode. Og så prøve at<br />

lade være med at tænke på alt muligt andet samtidig. Men det er svært når man samtidig<br />

skal skrive speciale <strong>og</strong> have sit arbejde <strong>og</strong> alt det der man ellers skal. Men at gå ind i det<br />

<strong>og</strong> være med. Uanset hvilket kursus man sidder i, det er jo ikke alle der er lige super<br />

relevante, men det fleste har faktisk været relevante for mig. Men altså at man selv yder<br />

<strong>og</strong> bidrager med n<strong>og</strong>et, så de kursussituationer ikke bliver n<strong>og</strong>et der bare skal overståes.<br />

Det er der ikke mange der synes, i hvert fald ikke hele tiden, så der er faktisk en utrolig<br />

god stemning.<br />

P:<br />

Hvordan har du oplevet denne her overgang fra at være ekspert på dit arbejde til at være<br />

akademisk studerende i de her to meget forskellige miljøer?<br />

J:<br />

Det har jeg oplevet som utrolig livgivende. Altså, det er jo meget forskelligt. Jeg tror jeg<br />

gik herind med den ambition, at nu skulle jeg nok sidde <strong>og</strong> være en meget seriøs<br />

studerende, men <strong>og</strong>så med sådan en frygt, for man kommer udefra <strong>og</strong> man har<br />

fuldstændigt glemt, synes man, hvordan det er at være studerende, <strong>og</strong> hvad bliver der<br />

stillet af krav til en. Så det var sådan en skrækblandet, hvad skal man sige, spænding at<br />

jeg gik ind til det. Det er jo sådan lidt glidende, jeg er jo stadig hvad jeg var før, men jeg<br />

kan mærke at det ændre mig faktisk mere end jeg troede. Det er jo <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et med at<br />

man er i en periode hvor man har utroligt travlt. Når jeg ikke er her, er jeg på arbejde,<br />

<strong>og</strong> det er jeg blevet meget mere fokuseret. Jeg har ikke tid, jeg synes ikke jeg gider at<br />

bruge tid på uhensigtsmæssige – jo jeg gider godt tale med mine kolleger, men jeg gider<br />

ikke længere holde et møde der varer 2½ time, hvor man bare sådan snakker uden at<br />

der kommer n<strong>og</strong>et konkret eller hvor der ikke er n<strong>og</strong>et mål. Det kan jeg blive helt<br />

vanvittig over. Det tror jeg <strong>og</strong>så er fordi når man er her på skolen så er man hele tiden<br />

47


ettet mod en eller anden opgave der skal løses, der er n<strong>og</strong>et viden man skal tilegne sig,<br />

<strong>og</strong> det skal afsluttes indenfor et eller anden tidsrum. Og det kan jeg hører at der er<br />

mange på holdet der har det på samme måde. Man kan næsten ikke holde ud at komme<br />

tilbage til arbejdet, <strong>og</strong> så er det små bitte ting der bliver bredt ud til n<strong>og</strong>en kæmpestore<br />

ting. Jeg ved ikke hvor meget det har at gøre med at være studerende, men det har at<br />

gøre med at man pludselig har dobbelt så meget at gøre. Men <strong>og</strong>så i arbejdssituationer<br />

kan jeg mærke at jeg nu har en anden måde at gå til opgaverne på. Godt her har jeg en<br />

opgave, hvordan skal den løses, det kan jeg gøre på den <strong>og</strong> den <strong>og</strong> den måde.<br />

P:<br />

Det vil sige at du er blevet mere struktureret på dit arbejde?<br />

J:<br />

Ja, <strong>og</strong> jeg tror <strong>og</strong>så jeg opnår en eller andet form for selvsikkerhed i at det her kan jeg jo<br />

godt. Hvor jeg tidligere har sagt, det er ikke min opgave, eller det er der n<strong>og</strong>en andre<br />

der må finde ud af. Jeg er blevet mere deltagende i problemløsningen.<br />

P:<br />

Din arbejdserfaring har du kunne anvende den som studerende?<br />

J:<br />

Ja, det er jo klart, men jeg ved ikke helt med mit speciale, men i kurserne, der er det jo<br />

masser af diskussioner, <strong>og</strong> en masse man kan relatere til. N<strong>og</strong>et som jeg tror ville være<br />

meget anderledes hvis man sad som grøn <strong>og</strong> ung <strong>og</strong> kun har det teoretiske grundlag,<br />

hvor man jo nemt bliver meget firkantet. Jeg har nemmere ved at se hvad der er rigtig<br />

<strong>og</strong> forkert.<br />

P:<br />

Oplever du det som en positiv ting at du kan relatere det til n<strong>og</strong>en ting fra arbejdslivet?<br />

J:<br />

Ja bestemt. Det går jo begge veje. Man kan både bruge arbejdserfaringen til at nuancere<br />

det man høre. Og man lære af det man læser <strong>og</strong> man kan bruge det man læser <strong>og</strong> hører i<br />

sit arbejde. Jeg synes det er en rigtig god ide at vente med at blive kandidat til man har<br />

været ude at arbejde, tror jeg. Sådan har det været for mig, jeg skulle ikke nyde n<strong>og</strong>et da<br />

jeg havde taget min bachelor. Der skulle jeg bare arbejde.<br />

P:<br />

Du mener faktisk at du er blevet en bedre kandidatstuderende af at have en del års<br />

arbejdserfaring?<br />

48


J:<br />

Ja det tror jeg helt sikkert. Det kan selvfølgelig sige n<strong>og</strong>et om mig personligt, men der<br />

er <strong>og</strong>så en del af lærerne der siger det, hvor er det skønt at have kandidatstuderende der<br />

sidder som engagere sig <strong>og</strong> deltager i diskussioner om alt. Jeg opfatter det lidt som vi er<br />

en kontrast til n<strong>og</strong>en der er meget unge som måske er lidt skoletrætte. Det er ikke n<strong>og</strong>en<br />

der sidder der bare for at få tiden til at gå, fordi det koster det simpelthen for meget<br />

energi til. De allerfleste af os der sidder der har jo arbejde, så der gør vi det jo virkeligt<br />

af interesse, <strong>og</strong> ikke fordi ”det kan jeg jo ligeså godt – der er jo alligevel ikke n<strong>og</strong>et<br />

arbejde..”.<br />

P:<br />

Hvad har du oplevet som være det sværeste ved at blive studerende?<br />

J:<br />

Det er jo netop det at komme ind i den der studieverden <strong>og</strong> finde ud af hvordan man<br />

sådan vægter sin indsats. Altså finde ud af at hvis man får sådan en stak artikler på<br />

svært engelsk, så behøver man måske ikke gå i koma, men måske er det nok at læse det<br />

på et mere overfladisk niveau. Altså n<strong>og</strong>et med at finde ud af <strong>og</strong> disponere sin tid <strong>og</strong> sin<br />

indsats. Men det syntes jeg ligesom blev overstået på 1.semester af overbygningen. Der<br />

får man pejlet sig ind i forhold til de andre, i forhold til hvad man synes man får ud af<br />

det.<br />

P:<br />

Så det er mere de her generelle studietekniske ting som er sværest at få inkorporeret<br />

igen?<br />

J:<br />

Ja, <strong>og</strong> jeg må sige at det kursus som lige har været afholdt med informationssøgning har<br />

været rigtig godt. Der var <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>en der snakkede om studieteknik <strong>og</strong> hvordan gør<br />

man når man skriver et speciale, altså de ting som man kan være rigtig rædselsslagen<br />

for når man starter, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så undervejs. Men det ville have været rigtig godt hvis det lå<br />

før i studiet, måske ikke allerførst, man skal lige være sikker på hvad ens speciale skal<br />

handle om først. Men jeg synes jeg fik n<strong>og</strong>en gode redskaber på kurset.<br />

P:<br />

Men du føler det ville have været bedre at de lå på et andet tidsspunkt?<br />

J:<br />

49


Ja det ville være godt hvis det lå hvert år. De som er på 2. semester nu, synes det lå helt<br />

perfekt. Man føler sig jo sådan lidt skræmt over denne der akademiske verden, når man<br />

har været rigtig lang tid væk.<br />

P:<br />

Føler du at der har været en forståelse fra undervisernes side, at her sidder der en gruppe<br />

mennesker som ikke har været studieaktive i 10, 12 14 år?<br />

J:<br />

Tjaa det synes jeg egentlig nok, alle har jo deres stil, alle siger jo at alle de andre stiller<br />

langt større krav, <strong>og</strong> at de i hvert fald ikke er sådan. Det er jo meget forskellig hvor<br />

meget materiale der bliver lagt ud. Nej, jeg ved faktisk ikke hvor meget de tænker<br />

over… nej egentlig ikke..<br />

P:<br />

Føler du at det har været en mangel at underviserne ikke har sagt at nu er I nye<br />

studerende?<br />

J:<br />

Tjaa, nej det behøver jo ikke at være en børnehave, jeg synes faktisk godt at man kan<br />

sige det, at teksterne er svære, <strong>og</strong> det tror jeg ikke har n<strong>og</strong>et at gøre med at man ikke har<br />

været studieaktiv i lang tid, nødvendigvis, i det at de historiske tekster kan være tunge<br />

<strong>og</strong>så for n<strong>og</strong>en der har været studieaktive længe. Men der er ikke n<strong>og</strong>et med at vi gamle<br />

bliver koblet af, eller at vi ikke kan følge med i tempoet, sådan er det ikke. Jo for resten<br />

der var jo et enkelt kursus hvor jeg tænkte at det var slet ikke gearet efter os. Det var et<br />

kemikursus hvor det sidder en rimelig ny kemilærer, som jo lige har afsluttet et<br />

bachelorhold, <strong>og</strong> lært dem en masse ting. Og så kommer vi så ind som<br />

kandidatstuderende <strong>og</strong> skal lære det som kommer oven på. Der måtte vi sige at det<br />

nytter ikke rigtigt n<strong>og</strong>et hvis det der ligger nedenunder er 18 år gammelt. Eller bare 8 år<br />

gammelt. Der manglede lige at blive afstemt hvad man lige kunne bygge ovenpå, men<br />

jeg tror de mere erfarne undervisere de ved jo godt hvordan det hænger sammen.<br />

P.<br />

Så du føler de har været gode til ligesom at gå tilbage <strong>og</strong> trække n<strong>og</strong>en ting op fra<br />

tidligere – hvor de siger: jeg ved godt I har lært det her på bachelor men vi skal lige<br />

have en ny gennemgang.<br />

J:<br />

50


Ja lige en gang brush up. Det er jo ting der ligger ret fjernt. Men for os der har taget<br />

bachelordelen i Göteborg, vi kan jo nemt sige at det der har vi aldrig hørt om før. Men<br />

det anser jeg ikke for n<strong>og</strong>et problem.<br />

P:<br />

Hvad med det rent studietekniske som du lærte da du blev konservatortekniker, så som<br />

at strukturere en opgave, hvordan laver man en problemformulering, hvordan refererer<br />

jeg korrekt, hvordan undgår jeg plagiering, hvordan laver jeg en litteraturliste. Føler du<br />

at du har en grundig nok ballast på kandidatafgangen til at kunne løse en opgave<br />

tilfredsstillende?<br />

J:<br />

Det tror jeg, jeg har fået n<strong>og</strong>en redskaber, <strong>og</strong> kan selv læse op på n<strong>og</strong>en ting. Der har<br />

jeg følt mig meget blank da jeg startede, jeg husker det ikke som n<strong>og</strong>et der som sådan<br />

var n<strong>og</strong>en studievejledning dengang. Men dengang blev der ikke taget så meget hånd<br />

om det rent studietekniske der bliver her. Det synes jeg er fantastisk dejligt, <strong>og</strong>så at<br />

specialevejlederne tager sig rigtig godt af det. Man fornemmer at der ligger n<strong>og</strong>et med<br />

ansættelsesforholdene, at det er vigtigt for specialevejlederne at der kommer n<strong>og</strong>en<br />

gode specialer ud af det. Men jeg føler at jeg har fået gode redskaber <strong>og</strong> ellers har jeg<br />

n<strong>og</strong>en jeg kan gå hen <strong>og</strong> spørge.<br />

P:<br />

Det sidste spørgsmål er hvad føler du, at du mangler for at være en kompetent<br />

akademisk studerende?<br />

J:<br />

At bevise overfor mig selv at jeg kan skrive et speciale. Helt ærligt. Nu er jeg færdig<br />

med mine kurser her, <strong>og</strong> det gik jo egentligt meget godt. Men nu står specialet som et<br />

kæmpestort bjerg foran mig, selvom jeg jo er på vej fra alle mulige sider, så skal jeg<br />

stadig kravle op over det. Det bliver det endelige bevis på at jeg faktisk kan gøre det.<br />

Det bliver spændende.<br />

P:<br />

Det var sidste spørgsmål. Tak for hjælpen.<br />

51


Interview nr. 2, dato: 3. marts 2010<br />

Informant nr. 2 er uddannet konserveringstekniker på kulturhistorisk linje i 1995, 15 års<br />

erhvervserfaring på Nationalmuseet.<br />

P: Interviewer<br />

A: Informant<br />

P:<br />

Hvilken information har du brug for når du påbegynder arbejdet med en ny genstand?<br />

A:<br />

Det er jo så information om der er kommet nye muligheder for konservering altså nye<br />

metoder. Det er fordi, jeg kan jo sådan set sagtens få informationer fra arkæol<strong>og</strong>en om<br />

hvad det er for n<strong>og</strong>en genstande han kommer <strong>og</strong> aflevere. Så det er mere mit specifikke<br />

arbejde selve konserveringen jeg skal skaffe informationer om.<br />

P:<br />

Så når du sidder med din genstand i hånden, sidder du så <strong>og</strong> mærker på den <strong>og</strong> føler, <strong>og</strong><br />

ud fra det tænker på hvordan du skal konservere den her genstand?<br />

A:<br />

Ja, <strong>og</strong> kan tage prøver ud fra den, <strong>og</strong> se hvordan den har det. Det er trækonservering det<br />

handler om, <strong>og</strong> sådan set ikke meget andet. Så det er med at kigge <strong>og</strong> føle, mærke <strong>og</strong><br />

undersøge genstanden på alle mulige måder.<br />

P:<br />

Så det vil sige at du får meget information trukket ud ved berøringen, <strong>og</strong> ud fra det<br />

finder du ud af hvordan genstanden skal konserveres?<br />

A:<br />

Ja, rigtig meget..<br />

P:<br />

Hvad bliver så næste skridt, når du har fundet ud af disse ting? Din erfaring fortæller dig<br />

sikkert en masse forskellig metoder, men hvis det er n<strong>og</strong>et du ikke har prøvet tidligere,<br />

hvor får du så information fra?<br />

A:<br />

52


Det gør jeg nok egentligt mest fra kongresser <strong>og</strong> tidsskrifter, hvad hedder sådan n<strong>og</strong>et?<br />

P:<br />

Kongresartikler?<br />

A:<br />

Ja, for det er den nyeste viden man kan finde der. Og jeg ved hvad for en kongres der<br />

blev holdt sidst, så n<strong>og</strong>en gange kan man godt huske hvad der er blevet talt om, ellers<br />

kender man n<strong>og</strong>en som har arbejdet med det før, <strong>og</strong> så er det dem man henvender sig til.<br />

Sådan er det <strong>og</strong>så rigtig meget.<br />

P:<br />

Hvad tror du at du gør mest brug af: spørge kolleger <strong>og</strong> bruge netværk eller anvende<br />

litteratur?<br />

A:<br />

At spørge kolleger, det ville være det aller, allerførste.<br />

P:<br />

Diskutere I så emnet, <strong>og</strong> får du derved mundtlig at vide sådan <strong>og</strong> sådan kan du gøre,<br />

eller henviser de dig til en artikel?<br />

A:<br />

Det er mundtligt, ja, det hænder <strong>og</strong>så at der er n<strong>og</strong>en der henviser til en artikel, som<br />

man så kan læse, men det er virkeligt mest det mundtlige.<br />

P:<br />

Og den vej for du dækket dine informationsbehov?<br />

A:<br />

Vi afholder <strong>og</strong>så temadage, hvor man kan medbringe en genstand, hvor så de der<br />

deltager kan komme med forslag. Det er både konservatorer <strong>og</strong> forskere der deltager.<br />

Det er helt uformelt, <strong>og</strong> det foregår på tværs af fagområder. Det er en rigtig vigtig<br />

informationskilde. Ofte får man <strong>og</strong>så en genstand med hjem, <strong>og</strong> så kan man komme<br />

med konserveringsforslag næste gang.<br />

Der bliver <strong>og</strong>så afholdt internationale temadage hvor der kommer folk fra hele verden,<br />

<strong>og</strong> der bliver ofte givet ex. en type træ til alle deltager, hvorefter hvert land konservere<br />

på deres egen måde, <strong>og</strong> derefter sammenligner man resultater. Det er en fantastisk måde<br />

at lære om andres metoder, en ufattelig mængde information.<br />

53


På museet afholder vi <strong>og</strong>så eftermiddagsmøder hvor alle kan møde op med et<br />

konserveringsproblem der bliver diskuteret. Eksempelvis blev Annemaries CO2<br />

afrensning afprøvet på flere forskellige materialer, malerier <strong>og</strong> sådan, <strong>og</strong> det var ikke<br />

prøvet før.<br />

Vi har ikke rigtig tid til at søge information i litteraturen, alle vores opgaver er<br />

tidsbestemte, <strong>og</strong> indtægtsbestemte, det betyder at vi ikke kan forsvare overfor kunden at<br />

vi har anvendt en masse tid på biblioteket. Så det bliver i vores fritid, hvis vi orker.<br />

Ellers benytter vi os af forskerne. Nationalmuseet tiltrækker de dygtigste forskere derfor<br />

benytter vi os <strong>og</strong>så af deres viden, når der skal findes en løsning.<br />

P:<br />

Er der så andre situationer hvor du har brug for informationer, <strong>og</strong> i så fald hvordan får<br />

du dem dækket?<br />

A:<br />

Det er jo nok mest med at tale med folk.<br />

P:<br />

Er der situationer ud over hvor du arbejder med genstande, hvor du har brug for<br />

information eksempelvis udstillinger?<br />

A:<br />

Ja, det er der, men der arbejder man jo tæt sammen med andre, som garanteret har<br />

prøvet lige præcist den situation før <strong>og</strong> ved n<strong>og</strong>et om det, så det er igen at anvende det<br />

sociale netværk.<br />

P:<br />

Så I gør meget brug af andres erfaring?<br />

A:<br />

Ja, absolut.<br />

P:<br />

Hvilke kompetencer synes du der er vigtigst i forbindelse med dit arbejde?<br />

A:<br />

Det er meget svært, <strong>og</strong> hvad mener du så egentligt med kompetencer?<br />

Ja, Jeg tænker på for at kunne arbejde med dine genstande, er det så det at kunne<br />

vurdere en genstand gennem fingrene, eller er det evnen til at bruge din erfaring?<br />

54


A:<br />

Jamen det starter jo egentligt nok med skolen, <strong>og</strong> så kommer man ud <strong>og</strong> så får man en<br />

masse informationer af andre folk, <strong>og</strong> så har du efterhånden fået opbygget et rigtig godt<br />

kendskab, så du rent faktisk kan se på genstanden hvad der skal gøres. – <strong>og</strong> så i<br />

forbindelse med at man faktisk tager prøver, for at se om ens første vurdering <strong>og</strong>så var<br />

det rigtige. Og jeg gætter faktisk rigtig næsten hver gang. Så det må have n<strong>og</strong>et med<br />

erfaringen at gøre, at erfaringen er vigtigst.<br />

P:<br />

Jeg skal lige se om jeg skal spørge mere mht. arbejde..<br />

A:<br />

Jo men faktisk kan jeg jo se det i forhold til når vi har praktikanter, hvor lidt de egentligt<br />

ved, fordi de jo ikke har været ude før, selvom de har læst bøgerne, så har de ikke set<br />

genstanden i virkeligheden.<br />

P:<br />

Går du så ind der <strong>og</strong> råder <strong>og</strong> vejleder som eksperten i forhold til hvordan de skal<br />

bearbejde genstanden?<br />

A:<br />

Ja, helt sikkert<br />

P:<br />

I forhold til den viden de kommer med fra skolen, når de kommer ud som nybegyndere,<br />

hvor meget synes du så de besidder teoretisk viden i forhold til det at kunne mærke på<br />

en genstand?<br />

A:<br />

Jeg tror de har en rigtig god teoretisk viden, men der går n<strong>og</strong>et tid før man kan koble<br />

den viden med den praktiske viden man får, <strong>og</strong> det er jo klart nok fordi, det er jo<br />

tusindvis af genstande jeg har været i gennem må jo sætte sine spor på en eller anden<br />

måde, men det er helt sikkert at praktikanterne har en helt okay teoretisk viden, men de<br />

mangler det praktiske, fornemmelsen for det.<br />

P:<br />

Føler du, at ved at videregive din viden, er med til at styrke din forståelse?<br />

A:<br />

55


Ja, det gør det, der er n<strong>og</strong>et gange hvor man egentlig først fatter det, når man forklarer<br />

det igen <strong>og</strong> igen, <strong>og</strong> derved <strong>og</strong>så får n<strong>og</strong>en nye ideer hen af vejen <strong>og</strong>så. Man kunne<br />

måske gøre n<strong>og</strong>et på en anden måde <strong>og</strong>så.<br />

P:<br />

Og de dukker op når du videregiver din viden?<br />

A:<br />

Ja, det gør de.<br />

P:<br />

Så det betyder at begge parter egentligt for et højnet informationsudbytte?<br />

A:<br />

Ja, det gør det virkeligt.<br />

P:<br />

Når du siger at du n<strong>og</strong>en gange gør brug af en kongres i forbindelse med dit arbejde, har<br />

I så et bibliotek tilknyttet hvor du søger direkte?<br />

A:<br />

Vi har jo et fælles bibliotek, <strong>og</strong> så har vi små biblioteker ude på de små afdelinger, hvor<br />

der jo er specialiserede bøger. Og det er mest det jeg anvender, fordi der er det man skal<br />

bruge.<br />

P:<br />

Søger du selv, eller kontakter du bibliotekaren?<br />

A:<br />

Jeg har faktisk aldrig været ude for at skulle kontakte bibliotekaren. Det lyder jo<br />

uhyggeligt, men jeg ved jo hvor vi har det nyeste stående. – <strong>og</strong> der kan man jo sige at<br />

bibliotekaren sørger for at det står så vi kan finde det, men jeg har aldrig spurgt en<br />

bibliotekar om at finde n<strong>og</strong>et til mig.<br />

P:<br />

Men så får du dit informationsbehov dækket på anden vis?<br />

A:<br />

56


Ja det håber jeg at jeg gør, det ville jo være forfærdeligt hvis ikke. Men det er jo helt<br />

sikkert <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et med den måde vi arbejder på. Vi er et værksted, men vi har jo<br />

forskere tilknyttet, så egentlig har vi sådan en højere instans ind over hele tiden. Så er<br />

det den der med at, så er det jo egentlig ikke mig som behøver at gå ud <strong>og</strong> finde ting <strong>og</strong><br />

sager, for det har forskerne gjort. Det har de jo fuldstændig fod på, <strong>og</strong> det er dem der<br />

styrer hvordan det skal være.<br />

P:<br />

Så du kan <strong>og</strong>så gå til forskerne <strong>og</strong> diskutere den rette analysemetode <strong>og</strong><br />

konserveringsmetode?<br />

A:<br />

Ja det kan jeg sagtens, det er en del af mit netværk.<br />

P:<br />

Jeg kan forstå, at alle konservatorer <strong>og</strong> museumsansatte er forpligtede til at dele deres<br />

viden med kolleger, forskere <strong>og</strong> studerende. Hvordan har I det med, at det er en regel,<br />

som man er forpligtet til at overholde - altså, at det ikke er frivilligt om man ønsker at<br />

dele ud af sin viden?<br />

A:<br />

Der er ingen konserveringssteder overhovedet, der afviser at hjælpe kolleger. Det har<br />

jeg faktisk aldrig tænkt over som n<strong>og</strong>et særligt. Det kan være at skolen har en stor andel<br />

i netop denne tænkning, den er rodfæstet! Vi kommer alle det samme sted fra, men det<br />

er alligevel <strong>og</strong>så udbredt i resten af den verden jeg kender til (arkæol<strong>og</strong>iske, organiske<br />

materialer). Der er ikke n<strong>og</strong>et mærkeligt ved det. Det er en meget lille verden vi<br />

bevæger os i, <strong>og</strong> hvis vi ikke deler viden bliver vi simpelthen aldrig kl<strong>og</strong>ere! Vi har<br />

aldrig store forsknings institutioner i ryggen, <strong>og</strong> det kunne være en grund til at det falder<br />

alle naturligt at deles om den viden der er, <strong>og</strong> kommer, indenfor faget. Man hjælper<br />

hinanden med at afprøve <strong>og</strong> forbedre metoder. Det er næsten altid småting der<br />

konserveres, en engangs-konservering. Aldrig n<strong>og</strong>et man kan leve af i flere år ad<br />

gangen, så alene af den grund er der ikke den store profit på konservering, som kunne<br />

friste n<strong>og</strong>en til ikke at ville dele sin konserverings viden. Der er ingen grund til at<br />

gemme på sin viden, <strong>og</strong> får man ny viden, så skal den da ud på en kongres hurtigst<br />

muligt! Højst sandsynligt ser man "sin metode" fornyet <strong>og</strong> forbedret ved næste kongres,<br />

<strong>og</strong> det er kun et stort plus, <strong>og</strong> en påskønnelse af arbejdet, at andre gider tage den til sig<br />

<strong>og</strong> bruge den.<br />

P:<br />

Hvorfor tror I det er så vigtigt et punkt at have med i et etisk regelsæt?<br />

57


A:<br />

Hvorfor skal det med i et etisk regelsæt? Ja, hvorfor ikke? Det viser bare at man<br />

efterstræber at forbedre kvaliteten på konservering. Det er af den allerstørste betydning<br />

at man altid ved præcis hvad en genstand har været udsat for, konserveringsmæssigt. Vi<br />

ved nemlig at metoder hele tiden bliver forbedret <strong>og</strong> levetiden på oldsager kan<br />

forlænges ved omkonservering. Et af de fineste principper indenfor konservering er at<br />

en behandling skal være reversibel, da det kan være konserveringsmidlet der ældes<br />

hurtigere <strong>og</strong> dårligere end genstanden, <strong>og</strong> det må aldrig skade den oprindelige genstand.<br />

Derfor skal man vide hvordan genstanden er konserveret! Det er vores fælles kulturarv<br />

vi varetager, den slags skal tages alvorligt, <strong>og</strong> åbenbart er der en ængstelse for at dette<br />

kunne ændres med tiden. Det er virkelig ok med mig at den er indskrevet!<br />

P:<br />

Godt, så vil jeg snakke lidt om det at tilegne sig information på studiet.<br />

Men først vil jeg spørge dig: Hvorfor har du tilmeldt dig overbygningen efter så mange<br />

år?<br />

A:<br />

Sandheden er… at det jo simpelthen er fordi at vi har haft sådan n<strong>og</strong>en episoder, faktisk<br />

rimelig mange, på museet, hvor folk er blevet ansat, fuldstændig direkte fra skolen – de<br />

har aldrig n<strong>og</strong>en sinde været ude at arbejde – <strong>og</strong> så får de en højere løn end jeg. Det er<br />

jo mig der skal fortælle dem hvordan de skal gøre, <strong>og</strong> så får de en højere løn end mig –<br />

<strong>og</strong> det kan jeg ikke have, bare fordi de har en kandidatoverbygning. Men de behøver<br />

aldrig at have været ude at arbejde før. Så det gjorde mig rigtig rasende. Det er rent<br />

faktisk grunden til det. Fordi jeg får aldrig min løn banket højere op, sådan som tingene<br />

er nu.<br />

P:<br />

Så det er fordi tiderne har ændret sig siden du blev færdig?<br />

A:<br />

Ja, ja det er det. Da jeg blev færdig var det ikke normalen at man så bare t<strong>og</strong> en<br />

overbygning med det samme. Der var måske kun 3 ud af hele årgangen, <strong>og</strong> jeg havde<br />

heller aldrig troet jeg skulle begynde på det.<br />

P:<br />

Så man kan sige at det for dit vedkommende ikke var for at opnå yderligere viden, ..<br />

A:<br />

58


Nej det er en bigevinst.<br />

P:<br />

Men som udgangspunkt så var det for at sikre din fremtidige job position.<br />

A:<br />

Ja det var det.<br />

P:<br />

Nu er du så på studiet, hvordan får du dine informationsbehov dækket i forbindelse med<br />

opgaveskrivning?<br />

A:<br />

Altså, jeg er jo ikke kommet så forfærdelig meget i gang. Men jeres undervisning for<br />

eksempel har jo åbnet for helt nye muligheder. Og føler mig mere sikker i hvor <strong>og</strong><br />

hvordan jeg nu skal søge efter litteratur.<br />

P:<br />

Tænker du anderledes på det i forhold til før kurset?<br />

A:<br />

Ja, jeg tænker i hvert fald at det er nemmere end hvad jeg havde forestillet mig. Fordi nu<br />

ved jeg hvor jeg skal gå hen, <strong>og</strong> søge, <strong>og</strong> så svært er det jo heller ikke.<br />

P:<br />

Det vil sige at før kurset havde du ikke rigtig n<strong>og</strong>en fornemmelse af hvor du skulle<br />

starte med at søge?<br />

A:<br />

Nej. Det havde jeg nemlig ikke. Og der havde jeg det egentlig med den der på, at jeg<br />

skriver til den <strong>og</strong> den, som jeg har hørt har haft med mit emne at gøre.<br />

P:<br />

Så du vil starte med at gøre brug af dit sociale netværk som udgangspunkt?<br />

A:<br />

Ja, men efter kurset har jeg faktisk ændret strategi, så nu vil jeg gå den anden vej, nu vil<br />

jeg starte med litteraturen, <strong>og</strong> så kan man altid kontakte folk bagefter.<br />

P:<br />

59


Hvilken del af kurset synes du bedst om, var det præsentationen af de forskellige<br />

databaser?<br />

A:<br />

Ja, lige præcis, den gennemgang synes jeg var ganske fantastisk, alene det at det var så<br />

simpelt, at jeg selv kunne søge i alle mulige databaser. Det havde jeg slet ikke<br />

overvejet. At jeg kan sidde hjemme <strong>og</strong> gå på en amerikansk database, er jo helt<br />

fantastisk.<br />

P:<br />

Hvordan oplever du det med at du på dit arbejde er ekspert i at finde information i den<br />

sammenhæng, <strong>og</strong> nu står <strong>og</strong> skal finde information i en helt anden sammenhæng.<br />

A:<br />

Det nyder jeg egentlig fantastisk meget for jeg tror man bliver kl<strong>og</strong>ere af det. Og jeg er<br />

sikker på at jeg vil se anderledes på tingene når jeg kommer tilbage til arbejdet. Jeg vil<br />

have fået n<strong>og</strong>en nye måder at gå til sagen på simpelthen.<br />

P:<br />

Så du mener din arbejdssituation vil forbedres?<br />

A:<br />

Ja det tror jeg. Fordi det først <strong>og</strong> fremmest vil være lettere for mig at finde<br />

informationer. Jeg vil ikke tænke åh nej det orker jeg ikke, for det kan jeg nok ikke<br />

finde ud af alligevel. Der tror jeg det vil være nemmere. Det vil være en styrke.<br />

P:<br />

Hvordan har du bearbejdet det med at føle dig usikker i starten på hvordan du skulle<br />

gribe en opgave an?<br />

A:<br />

Jeg har talt meget med min vejleder, <strong>og</strong> fordi jeg havde et mærkeligt emne, som jeg<br />

ikke vidste hvordan jeg skulle få hul på. Men jeg har lysten til at skrive om det. Og jeg<br />

synes at for hver gang jeg taler med hende <strong>og</strong> for hver gang jeg har et nyt kursus, så<br />

finder jeg på nye grunde til hvorfor det egentligt er så godt, at jeg har holdt mig til det<br />

emne, <strong>og</strong> fordi jeg egentlig ikke kan finde n<strong>og</strong>et specifik litteratur om det, så finder man<br />

alligevel n<strong>og</strong>en smutveje.<br />

P:<br />

Har du oplevet frygt eller frustration ved at skulle stå i en ny situation som studerende?<br />

60


A:<br />

Nej det synes jeg ikke.<br />

P:<br />

Du har haft fuld ud tillid til at du sagtens kunne magte studiet?<br />

A:<br />

Ja, det har jeg ikke været bange for. Det er jo <strong>og</strong>så fordi jeg jo altid har været rigtig,<br />

rigtig glad for skolen, så jeg har ikke følt det som n<strong>og</strong>et skræmmende. Nej, for jeg<br />

kendte det jo godt, selvom det er mange år siden, så har jeg jo hele tiden kendt folk som<br />

har gået herinde, så jeg har jo fulgt med i hvordan det går, jeg har hele tiden haft en<br />

finger i jorden.<br />

P:<br />

Har det været med til at gøre overgange lettere?<br />

A:<br />

Ja, meget. Jeg har ikke tænkt over hvordan det ville være at skulle starte n<strong>og</strong>et helt nyt,<br />

om det ville være skræmmende??<br />

P:<br />

Oplever du nu når du går på studiet, at du kan trække en masse erfaring fra dit arbejde<br />

ind <strong>og</strong> bruge på dit studie?<br />

A:<br />

Ja det tror jeg godt jeg kan. Altså det mit speciale skal handle om er jo egentligt mit<br />

arbejde. Så det vil jeg kunne, men ikke i de daglige undervisningsting, der er det lige<br />

som nyt hver eneste gang.<br />

P:<br />

Hvordan har du det med at skulle lære nyt, når du har så meget praktisk erfaring?<br />

A:<br />

Jamen der tænker jeg da n<strong>og</strong>en gange, hvor relevant er dette lige, <strong>og</strong> behøver jeg at vide<br />

det, men når vi så først er i gang så er det jo meget spændende. Eksempelvis har vi her<br />

hele ugen siddet <strong>og</strong> kigget på sten.. sten.. det har jeg aldrig haft med at gøre, <strong>og</strong> jeg får<br />

aldrig n<strong>og</strong>et med det at gøre. Det er slet ikke mit område, men derfor kan jeg jo godt<br />

synes det er enormt spændende alligevel. I mit arbejdsområde er jeg helt låst fast. Jeg<br />

arbejde kun med træ.<br />

61


P:<br />

Vil overbygningen kunne åbne op for at kunne arbejde i andre grene?<br />

A:<br />

Ja det vil jeg nok sagtens kunne, det vil der ikke være n<strong>og</strong>et til hinder for, men det er jo<br />

mit favoritsted, der hvor jeg er på træet, <strong>og</strong> det der har med det at gøre. Jeg fik faktisk et<br />

tilbud om at være med på n<strong>og</strong>et med n<strong>og</strong>et arktisk skindbeklædning, <strong>og</strong> for at lokke,<br />

sagde de at jeg kunne få min anden del, altså overbygningen, ind over. Men det er ikke<br />

min kæmpe interesse. Så jeg vil heller lave det jeg helst vil lave, <strong>og</strong> det jeg føler mig<br />

mest hjemme i. Det er jo <strong>og</strong>så det, jeg føler mig jo hjemme i mit speciale fra<br />

begyndelsen, så selve emnet er jo ikke nyt for mig.<br />

P:<br />

Hvilke kompetencer fra dit arbejdsliv bruger du i en studie situation?<br />

A:<br />

Materialekendskab, tror jeg.<br />

P:<br />

Tror du kurserne er nemmere at følge fordi du har arbejdserfaring?<br />

A.<br />

Ja, men jeg tror vi får meget mere ud af kurserne, fordi vi har erfaringen. Vi kan på<br />

hvilket niveau de er, de som kommer direkte på kandidaten. De har jo ikke samme<br />

erfaring som jeg bare ved at tage 2 år ekstra. Så det må virkelig gå hen <strong>og</strong> blive n<strong>og</strong>et<br />

andet.<br />

P:<br />

Så du føler du bliver en bedre kandidat end de der går den direkte vej?<br />

A:<br />

Ja det tror jeg faktisk. Det hele bliver så meget større når man både har arbejdet <strong>og</strong><br />

skolen.<br />

P:<br />

Føler du at din praktiske viden bliver bedre teoretisk funderet ved at tage<br />

overbygningen?<br />

A:<br />

62


Nej, det synes jeg ikke. Ikke inden for mit felt. Jeg synes ikke der er n<strong>og</strong>et jeg direkte<br />

vil kunne bruge. Det er jo <strong>og</strong>så en udsøgt specialiseret sted, som jeg arbejder på nu. Og<br />

det er det ypperste, så vi er vældig fremme, det lyder som pral, men jeg laver jo ikke<br />

anden. Hvor andre på andre museer skal behandle mange forskellige genstande, så er<br />

det jo n<strong>og</strong>et helt andet. Men jeg laver en ting <strong>og</strong> det er trækonservering af vanddrukkent<br />

træ. På andre museer laver du lidt af det ene <strong>og</strong> lidt af det andet, <strong>og</strong> er derfor nødt til at<br />

søge oplysninger hele tiden, men fordi vi er en gruppe der laver det samme – det gør<br />

man på nationalmuseet – så holder man sig til det. Til trods for det er det ved at åbne<br />

lidt op, så jeg <strong>og</strong>så kan lave lidt tekstil. Det var derfor jeg fik tilbudt arbejde med de<br />

grønlandske dragter. Vi har jo egentligt alt hvad der hedder organisk vanddrukkent<br />

materiale, men størstedelen er træ. Og fordi vi har de forskere som er tilknyttet.<br />

P:<br />

I sin tid da du blev konserveringstekniker modt<strong>og</strong> du en del skriveteknisk undervisning,<br />

kan du stadig gøre brug af den viden?<br />

A:<br />

Ja det synes jeg, det er overraskende for jeg troede at det var n<strong>og</strong>et vi ville blive<br />

undervist i igen, men det har vi slet ikke. Men jeg kan faktisk godt huske det fra den<br />

gang. Og på jeres kursus fik vi jo lidt om plagiering <strong>og</strong> referering. Men grunden til at<br />

jeg kan huske det er jo <strong>og</strong>så fordi vi skriver artikler på arbejdet, så derfor er det holdt i<br />

live på den måde.<br />

P:<br />

Så der er et krav om at I fremstiller n<strong>og</strong>et skriftligt materiale?<br />

A:<br />

Ja, det er godt når man gør det, eksempelvis skriver om nye metoder, så man skriver<br />

egentligt på et akademisk niveau, vi arbejder tværfagligt <strong>og</strong> skal kunne kommunikere<br />

sammen. Ja der er jo <strong>og</strong>så foredrag hvor der skal skrives abstracts.<br />

P:<br />

Føler du at der har været en forståelse blandt undervisere at I sidder som en gruppe<br />

personer som ikke har været studieaktive i en årrække?<br />

A:<br />

Ja der synes jeg ikke der har været n<strong>og</strong>et at klage på. Vi er ret heldigt hold, for vi har<br />

alle været ude at arbejde. Det vil blive interessant til næste år hvor der er de som starter<br />

direkte fra skolen <strong>og</strong> de som har været ude at arbejde.<br />

P:<br />

63


Føler du at du mangler n<strong>og</strong>et for at blive en akademisk studerende?<br />

A:<br />

Nej, jeg føler jeg er ret godt dækket ind, jeg føler jeg godt kunne skrive mit speciale nu.<br />

P:<br />

Hvad har været sværest ved at starte på skolen?<br />

A:<br />

At sidde stille, det har været forfærdeligt, sikke n<strong>og</strong>en lange dage, det føles afsindigt<br />

langt tid. Det er ikke det at skulle modtage undervisning, men bare det at sidde stille. Jo<br />

mere viden jo bedre.<br />

P:<br />

Hvilken kompetence er vigtigst at besidde som studerende?<br />

A:<br />

Laaaaang tavshed.. måske det at tænke hurtigt..nej det er for svært..<br />

P:<br />

Det var sidste spørgsmål. Tak for hjælpen.<br />

64


Interview nr. 3. Dato: 5. marts 2010<br />

Informant nr. 3 er uddannet Konserveringstekniker på naturlinjen i 2010, 9 års<br />

erhvervserfaring.<br />

P: Interviewer<br />

J: Informant<br />

P:<br />

Hvilken information har du brug for når du påbegynder arbejdet med en ny genstand?<br />

J:<br />

Jeg konserverer ikke som sådan, jeg rekonstruerer. Det vil sige at jeg har håndteret<br />

genstande i udstillingssammenhænge. Ellers laver jeg overvejende modeller <strong>og</strong><br />

rekonstruktioner, <strong>og</strong> alt det praktiske i forbindelse med opstilling af udstillinger. Så er<br />

jeg mere <strong>og</strong> mere gået over til at være udvikler <strong>og</strong> researcher, <strong>og</strong> det har jeg <strong>og</strong>så været<br />

på det her nye museumsprojekt. Jeg er i en gruppe som har lavet alt forarbejdet til hvad<br />

der skal være af nye udstillinger i det kommende museum. Så det er overvejende<br />

computerarbejde <strong>og</strong> research.<br />

P:<br />

Hvis vi prøver at dele de to ting op, dels dit arbejde med rekonstruktion <strong>og</strong> dels<br />

formidlingsarbejdet. I den forbindelse med at du rekonstruere en given genstand<br />

hvordan søger du information omkring genstanden <strong>og</strong> hvad der skal gøres?<br />

J:<br />

Jamen det gør jeg jo, det gør jeg i første omgang ved at snakke med dem som er på<br />

museet. Jeg er inde i den videnskabelige verden, <strong>og</strong> der er mange jeg kan trække på, på<br />

museet. Jeg kender dem rigtigt godt, så jeg går som regel hen <strong>og</strong> får fat i de som ved<br />

n<strong>og</strong>et relevant. Og det giver som regel pote, ikke. I en eller anden sammenhæng, enten<br />

sender de mig videre til en kollega i udlandet eller <strong>og</strong>så siger de prøv at lede efter<br />

litteratur, eller søg på de <strong>og</strong> de navne.<br />

P:<br />

Det vil sige at de kan både henvise til deres sociale netværk <strong>og</strong> dels til litteratur inden<br />

for emnet?<br />

J:<br />

65


Ja det kan de næsten altid. Og det er så stort et museum , så der er stort set folk inden<br />

for de fleste naturvidenskabelige felter – både dyr, plante <strong>og</strong> geol<strong>og</strong>i. Så, ja det vil<br />

typisk være det jeg gør, ikke. Ja <strong>og</strong> så søger jeg jo på nettet, <strong>og</strong> det er som regel n<strong>og</strong>et<br />

go<strong>og</strong>ling. Det handler, for mig, som regel… de gange hvor vi har lavet reproduktioner,<br />

der handler det som regel at finde frem til n<strong>og</strong>le folk som har arbejdet rigtigt meget med<br />

lige det. Fordi den videnskabelige litteratur handler næsten aldrig om rekonstruktioner.<br />

Det handler om de fossiler der er fundet, <strong>og</strong> inden for naturvidenskaben handler det som<br />

regel om det videnskabelige, det systematiske i de dyr man har fundet. Men det handler<br />

meget sjældent om hvordan de dyr har set ud. Og det er det som er interessant i en<br />

formidlingssituation. Så tit handler det om at få fat i de forskere som sidder med det,<br />

enten tale eller maile med dem, for at få en dial<strong>og</strong> i gang. Fordi det ofte ikke er n<strong>og</strong>et de<br />

specielt tænker på. Så der er ikke så meget litteratur, men når der så er en dial<strong>og</strong> i gang,<br />

så finder man ud af n<strong>og</strong>en ting, <strong>og</strong> så kører det.<br />

P:<br />

Når du så sidder <strong>og</strong> skal rekonstruere en genstand, hvor meget information kan du så<br />

trække ud af genstanden ved at sidde med den i hænderne?<br />

J:<br />

Jamen tit har vi ikke engang genstanden. Lad os nu sige at det er en dinosaur, som jeg<br />

har lavet et par stykker af. Det har vi meget sjældent et skelet. Det står som regel et<br />

andet sted i verden. Det vi som regel har er n<strong>og</strong>le rigtig gode tegninger, n<strong>og</strong>en faste<br />

måltegninger, <strong>og</strong> vi kan få n<strong>og</strong>le fotos i forskellige vinkler. I n<strong>og</strong>le tilfælde kan vi få<br />

afstøbninger at arbejde efter.<br />

P:<br />

Så du sidder at rekonstruerer den fysiske model med hænderne.<br />

J:<br />

Ja jeg sidder <strong>og</strong> laver de ”lifelikes” som man kalder dem. Hvor man genskaber et dyr<br />

som det kan have set ud, ud fra fossile fund. Det er sådan et krydsfelt mellem<br />

naturvidenskab <strong>og</strong> kunst <strong>og</strong> fantasi. Det er rigtigt tit at man sjældent ved n<strong>og</strong>et om<br />

farver <strong>og</strong> overflader på dem. Men det man gør er at man laver et kvalificeret gæt, ved at<br />

man kigger på n<strong>og</strong>et man ved n<strong>og</strong>et om. Hvordan tror man.. for eksempel hvis man<br />

kigger på et rovdyr, så kigger man på det man kalder økol<strong>og</strong>iske ækvivalenter, men på<br />

rovdyr grupper eksempelvis i dag, ser man på hvordan de ser ud, <strong>og</strong> der er typisk n<strong>og</strong>et<br />

mønstre, at de ikke har prangende farver, fordi de nødvendigvis på kunne kamuflere sig.<br />

Så man bruger alle den biol<strong>og</strong>iske kendskab fra forskellig felter til at bygge ovenpå de<br />

kn<strong>og</strong>lematerialer man har. Så det er mere eller mindre gætværk.<br />

P:<br />

66


Det vil så sige at den proces, som du normal følger det er i første omgang at gøre brug<br />

af dit sociale netværk, som kan henvise til et yderligere netværk..<br />

J:<br />

Ja, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så tit til bøger <strong>og</strong> opslagsværker <strong>og</strong> artikler.<br />

P:<br />

Så siger du at du har en formidlingsdel, hvordan får du dit informationsbehov dækket i<br />

den sammenhæng?<br />

J:<br />

Altså, der vil jeg faktisk sige at der har jeg faktisk ikke så meget brug for at skaffe<br />

information. Som regel sidder vi en gruppe af mennesker, som er sammensat ud fra at<br />

de ved forskellige ting. Og de opgaver jeg laver er tit.. hvad kan jeg sige, altså en af de<br />

opgaver vi har lavet nu er et forprojekt til det nye museum, hvor udstillingerne skal<br />

være samlingsbaseret. Vi har kigget på hvad vi har i museet, <strong>og</strong> så har vi sat os ned med<br />

den viden vi nu har i gruppen <strong>og</strong> talt om hvordan vi kan konstruere n<strong>og</strong>le udstillinger<br />

som er spændende <strong>og</strong> som folk synes er interessante. Det vil sige at vi ikke har været så<br />

meget i n<strong>og</strong>en researchfase, den kommer i virkeligheden først nu hvor vi skal til at<br />

detaljere udstillingerne. Der skal vi hen <strong>og</strong> kigge på historier, <strong>og</strong> verificere historier.<br />

Fordi vi er en gruppe hvor vi sidder med enorm meget viden, så vil sidder med en<br />

enorm masse historier, men nu skal vi ud <strong>og</strong> se om der er ny viden, eller divergerende<br />

viden, <strong>og</strong> hvordan vi kan bruge det.<br />

P:<br />

Hvordan griber du din del an?<br />

J:<br />

Jamen jeg tror jeg vil gøre det som jeg gør når jeg laver rekonstruktioner, altså jeg vil<br />

starte med at bruge mit netværk, starte med at snakke med de videnskabsfolk som er på<br />

museet som jeg kender. Og se hvad de kan sende mig videre til andre forskere, <strong>og</strong> kan<br />

de ikke give mig hvad jeg skal bruge, så er der den mulighed at anvende biblioteket på<br />

Statens naturhistoriske museum, <strong>og</strong> der er en bibliotekar som jeg <strong>og</strong>så har brugt n<strong>og</strong>le<br />

gange, <strong>og</strong> så kan jeg bruge hende. Også go<strong>og</strong>ler jeg, simpelthen.<br />

P:<br />

Jeg kan forstå, at alle konservatorer <strong>og</strong> museumsansatte er forpligtede til at dele deres<br />

viden med kolleger, forskere <strong>og</strong> studerende.<br />

67


Hvordan har I det med, at det er en regel, som man er forpligtet til at overholde - altså,<br />

at det ikke er frivilligt om man ønsker at dele ud af sin viden?<br />

J:<br />

Det rent juridiske i det er jeg faktisk ikke klar over. Til gengæld er det derudover en<br />

uskreven regel, at man tager tid til at hjælpe kollega, der spørger om råd eller andet.<br />

Specielt i museumsverdenen – ligesom i den naturvidenskabelige verden<br />

P:<br />

Hvilken kompetencer synes du det er vigtigst at have i forbindelse med dit arbejde?<br />

J:<br />

Hold da op, det er svært. Ja hvis jeg skal svare helt ærligt, så er det om at være<br />

omstillingsvillig, <strong>og</strong> kunne mange ting samtidig. I vores udstillingsgruppe er der folk<br />

som kommer ind <strong>og</strong> kan forskellig ting, men ikke nødvendigvis i kraft af deres<br />

uddannelse. Min uddannelse som konservator <strong>og</strong> min overbygning som jeg tager nu, har<br />

i virkeligheden ikke meget med det at gøre som jeg sidder <strong>og</strong> laver nu. Jeg kunne ligeså<br />

godt være biol<strong>og</strong>. Men man har sin uddannelse, <strong>og</strong> så udvikler man n<strong>og</strong>le kompetencer.<br />

Så opbygger man en tværfaglighed, <strong>og</strong> så kommer man, hvad kan man sige, ja så<br />

opbygger man en arbejdserfaring, <strong>og</strong> får erfaringer med at lave udstillinger, <strong>og</strong> sådan<br />

n<strong>og</strong>en ting. Og så handler det rigtig tit om man er parat til <strong>og</strong> at man kan tilegne sig nye<br />

måder at arbejde på, <strong>og</strong> indtage ny viden.<br />

P:<br />

Synes du det er din erfaring der er vigtigst i forhold til den viden du kom med fra din<br />

uddannelse?<br />

J:<br />

Ja, i mit daglige arbejdsliv lige nu, der vil jeg sige at min erfaring fra arbejdsmarkedet<br />

er klart det som trækker mest i min dagligdag. Det er helt uden tvivl.<br />

P:<br />

Hvorfor valgte du at tage overbygningen?<br />

J:<br />

Det gjorde jeg primært for at få uddannelsesniveauet, med det jeg gerne vil fremadrettet,<br />

kræver at jeg har en kandidat. Hvis man har ambitioner om at bliver eksempelvis<br />

udstillingsleder eller projektleder så kræver det, altså det står jo ikke i loven, man kan<br />

sige at det er en akademisk verden, <strong>og</strong> der betyder det n<strong>og</strong>et. Du slipper for en masse<br />

bøvl ved at have det rigtige uddannelsesniveau. Det handler jo ikke om ikke at skulle<br />

68


være dygtig, for det skal du selvfølgelig <strong>og</strong>så, men på den anden måde skal du kæmpe<br />

meget mere. Ved at være ”autodidakt” så skal du kæmpe meget mere, <strong>og</strong> det gider jeg<br />

ikke bruge tid på. Og den anden ting er at jeg så det som en kærkommen mulighed for at<br />

komme lidt væk fra arbejdet på, det at komme fysisk væk fra det jeg har lavet i 5 år nu,<br />

<strong>og</strong> det har været rigtigt dejligt. Det var den anden årsag. Det er meget lidt midler til<br />

efteruddannelse på museet, <strong>og</strong> dette var en chance jeg kunne gribe til at kunne<br />

efteruddanne mig ret kraftigt.<br />

P:<br />

Så du mener at de kurser <strong>og</strong> det du lærer på overbygningen er n<strong>og</strong>et du direkte kan<br />

bruge når du kommer ud?<br />

J:<br />

N<strong>og</strong>et af det, n<strong>og</strong>et af det er nok mindre relevant, for at sige det som det er. Men på den<br />

anden side , nu hvor jeg er kommet ind efter 10 år, der er jeg måske ikke helt så kritisk<br />

omkring hvad jeg synes er relevant. Hvis man skal have en ordentlig tværfaglighed, så<br />

ved man jo ikke hvad man skal bruge om lidt, men det ligger et sted i hjerne lageret, <strong>og</strong><br />

så kan man trække det frem på et tidspunkt. Og det synes jeg er fedt nok at vide?<br />

P:<br />

Så du har ikke mødt denne modstand for aarh hvorfor skal jeg lære det?<br />

J:<br />

Ne, nej, det havde jeg rigtig meget på bachelordelen, <strong>og</strong> det vil jeg sige, det har jeg i<br />

vidt omfang ikke haft i denne omgang.<br />

P:<br />

Og der er pga at du har haft den erfaring fra dit arbejdsliv, at man skal være åben?<br />

J:<br />

Ja, men der er <strong>og</strong>så en personlig modning, jeg var ret ung da jeg t<strong>og</strong> bachelordelen, jeg<br />

kom praktisk direkte fra gymnasiet. Så jeg har helt klart bare en anden tilgang nu. Og så<br />

ser jeg det som et privilegium at jeg kan tage den her undervisning i arbejdstiden, <strong>og</strong> få<br />

den efteruddannelse. Det er klart at det er med til, altså hvis jeg sidder til et kursus <strong>og</strong><br />

tænker at det måske ikke er super relevant så tænker jeg på den anden side, jeg får løn<br />

for at snuse til n<strong>og</strong>en andre ting, samtidig med at jeg får løn. Så det er klart en<br />

motiverende faktor.<br />

P:<br />

Hvordan får du så dækket dit informationsbehov på studiet?<br />

69


J:<br />

Jamen jeg er ikke rigtig gået i gang med at skrive opgave endnu.<br />

P:<br />

Er du begyndt at tænke på dit speciale?<br />

J:<br />

Ja, men jeg er ikke begyndt at finde den klassiske information endnu. Men jeg er<br />

begyndt at researche, jeg er temmelig langt med den praktiske del. Jeg skal lave et<br />

speciale om 3D modellering <strong>og</strong> 3D scanning i forbindelse med naturhistoriske objekter.<br />

Dels har jeg fået en sponsoraftale med et firma der laver 3D scanninger, om at de skal<br />

lave 3D scanninger for mig, et kranie <strong>og</strong> to krybdyr, <strong>og</strong> jeg skal lave en rekonstruktion<br />

af det kranie i et 3D pr<strong>og</strong>ram. Så dem har jeg været ude at snakke med, <strong>og</strong> jeg har<br />

snakket med museet <strong>og</strong> har fået lov til at anvende de her præparater. Så jeg er inde i den<br />

her fase hvor jeg fundet n<strong>og</strong>en fysiske genstande <strong>og</strong> fundet ud af hvad jeg skal gøre med<br />

dem.<br />

P:<br />

Bruger du hænderne til det <strong>og</strong>så?<br />

J:<br />

Nej jeg sidder selvfølgelig med kraniet <strong>og</strong> ser på det, men der er meget lidt hænder i det<br />

her nu. Men selvfølgelig er 3D scanning <strong>og</strong>så en metode hvor man skal sætte tingene op<br />

på den rigtige måde. Du skal vurdere om genstanden egner sig til det, for det er kun<br />

visse overfladertyper der egner sig til det. Alle de her problemstillinger skal man jo<br />

overveje inden man går i gang, der er jo ingen grund til at tage emner ind, hvis man på<br />

forhånd ved at de ikke kan scannes, eksempelvis pelsstruktur <strong>og</strong> fjerstruktur kan man<br />

ikke scanne nu om dage. Så det skal være hårde overflader. Så de overvejelser har jeg<br />

været inde over, <strong>og</strong> har valgt n<strong>og</strong>le dyr ud, som jeg har en formodning om egner sig til<br />

3D scanning.<br />

P:<br />

Så du har talt meget med de personer?<br />

J:<br />

Ja <strong>og</strong> jeg har læst rigtig meget om det, for jeg er gået i gang med lære det 3D<br />

modelleringspr<strong>og</strong>ram jeg skal anvende. Jeg har sådan set arbejdet med det pr<strong>og</strong>ram i et<br />

års tid inden jeg startede på overbygningen. Så der har jeg læst rigtig meget litteratur,<br />

det er kommercielt faglitteratur. Firmaerne laver jo software som de laver litteratur til,<br />

70


så det har jeg læst rigtig meget af, <strong>og</strong> fulgt tonsvis af web tutorials. Så sådanne ting har<br />

jeg brugt rigtig meget tid på. For at opnå et vis niveau<br />

Så skal jeg nu til at have scannet tingene, <strong>og</strong> bruge dem på den måde jeg i min<br />

problemformulering har sagt, jeg vil tage udgangspunkt i både i en formidlings- <strong>og</strong> en<br />

forskningsmæssig sammenhæng. Når jeg har gjort det så skal jeg til at skrive, så det<br />

bliver en opgave hvor jeg afprøver en masse praktisk, ud fra en forholdsvis enkel<br />

problemformulering. Og så skriver jeg opgaven bagefter. Og fordi det er n<strong>og</strong>et jeg har<br />

arbejdet med før, anvender jeg <strong>og</strong>så en masse arbejdserfaring i processen.<br />

P:<br />

Hvordan har du haft det med at skulle tilegne dig ny viden, <strong>og</strong> finde information i<br />

forbindelse med opgaven?<br />

J:<br />

Det har jeg haft det rigtig godt med, jeg har jo valgt min opgave ud fra n<strong>og</strong>et jeg har<br />

erfaring med, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et jeg har valgt af egen fri vilje, fordi jeg synes det var så<br />

interessant. Og det er jo dejligt. Nu ved jeg jo at specialet er et led i et forløb, som jeg jo<br />

i forvejen er dybt interesseret i, så det er kun en fornøjelse i virkeligheden. Og det er<br />

fantastisk at kunne få lov til at følge med i den rivende udvikling der netop er inden for<br />

denne slags software.<br />

P:<br />

Så der er stort samspil mellem dit arbejde <strong>og</strong> dit studie?<br />

J:<br />

Ja det er der lige nu, <strong>og</strong> det kan jeg da godt mærke, nu når jeg tænker over det , at det er<br />

ret skrapt, men <strong>og</strong>så ekstra meningsfyldt.<br />

P:<br />

Du har ikke oplevet frygt for ikke at kunne overskue eller magte det akademiske<br />

niveau?<br />

J:<br />

Nej det har jeg ikke.<br />

P:<br />

Så hvordan har du oplevet overgangen fra en arbejdssituation til en studiesituation?<br />

J:<br />

71


Meget blød <strong>og</strong> flydende.<br />

P:<br />

Godt, hvilken kompetencer fra dit arbejdsliv har du kunne anvende på studiet?<br />

J:<br />

Mit menneskekendskab som både er en arbejdserfaring <strong>og</strong> en livserfaring, som har<br />

hjulpet mig rigtig meget. Konservatorskolen er en lille sjov skole, jeg kommer fra en<br />

museumsverden som er en verden af nørder <strong>og</strong> folk som er dybt specialiserede, som har<br />

siddet i mange, mange år <strong>og</strong> har arbejdet med ting, <strong>og</strong> som socialt måske er meget<br />

forskelligt fungerende. På skolen handler det meget om at kende strukturen <strong>og</strong> kende<br />

hvem man skal gå til, at få fat i de rigtige mennesker til de rigtige opgaver. At kende<br />

kommandovejen.<br />

P:<br />

Er det svært?<br />

J:<br />

Jeg tror det er ret svært, hvis man kommer uden ret meget kendskab, så tror jeg det er<br />

svært at navigere på Konservatorskolen. Der kommer jo en hel del kandidater udefra,<br />

som har taget første del andre steder. Og jeg tror det er svært at komme som ny. Det er<br />

<strong>og</strong>så helt basic hvis man vil have indkøbt n<strong>og</strong>et udstyr, gennem hvilke kanaler kan man<br />

gå, <strong>og</strong> hvem kan man snakke med. Grunden til at jeg taler om det her, er fordi en stor<br />

del af at være studerende her, handler om at være i stand til at navigere.<br />

P:<br />

Det vil sige at det handler mere om navigation end om undervisningens kvalitet?<br />

J:<br />

Ja, det kan man jo tænke lidt over.<br />

P:<br />

Da du blev konserveringstekniker i sin tid modt<strong>og</strong> du en del skriveteknisk undervisning,<br />

er det n<strong>og</strong>et du stadig kan anvende?<br />

J:<br />

Ja, det var skidegodt, <strong>og</strong> jeg kan helt klart både huske det <strong>og</strong> bruge det. Vi fik en rigtig<br />

grundig introduktion af formalia. Og det er n<strong>og</strong>et jeg har talt med andre studerende om,<br />

<strong>og</strong> de står helt på hovedet når de finder ud af hvad vi har lært. Skolen her har forstået<br />

hvor vigtigt det er at man lære det rigtigt fra starten. Og det gjorde at man meget hurtigt<br />

72


kan lave n<strong>og</strong>le produkter som var ret gode. Det ligger på rygraden nu hvor jeg skal lave<br />

speciale. Det betyder <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et at jeg går meget op i det, jeg er selv meget<br />

systematiker <strong>og</strong> systematisk når jeg laver ting, så jeg kan godt lide at gå op i sådan<br />

n<strong>og</strong>et. Derfor synes jeg <strong>og</strong>så det var rigtig godt nu at have 2 ugers kursus om det, for<br />

jeg har helt klart kunne bruge det.<br />

P:<br />

Ja, for du delt<strong>og</strong> jo i informationskompetencekurset. Synes du det lå placeret på det<br />

rigtige tidspunkt i forhold til hvor du er nu.<br />

J:<br />

Ja jeg er jo på første del af overbygningen, <strong>og</strong> startede i september, <strong>og</strong> kurset ligger godt<br />

i forhold til min proces. For jeg er ikke gået i gang med den helt store litteratursøgning<br />

endnu. D<strong>og</strong> var det en lidt blandet landhandel der var i kurset, <strong>og</strong> der var n<strong>og</strong>en af<br />

tingene der godt kunne være placeret i andre kurser. Men specifikt omkring<br />

informationssøgningsdelen så var det fornuftigt nok.<br />

P:<br />

Gav det dig n<strong>og</strong>le ideer som du kan bruge?<br />

J:<br />

Ja dels det vi havde på kurset <strong>og</strong> <strong>og</strong>så de vejledermøder jeg har haft med Arne, hvor han<br />

har sat mig ind i Endnotepr<strong>og</strong>rammet, <strong>og</strong> i Go<strong>og</strong>le <strong>og</strong> i Go<strong>og</strong>le Scholar <strong>og</strong> de der<br />

forskellige søgemaskiner. Det var ikke n<strong>og</strong>et jeg havde specielt kendskab til før, <strong>og</strong> det<br />

har jeg fået nu.<br />

P:<br />

Tænker du anderledes omkring det at skulle søge information på studiet efter du har<br />

deltaget i kurset i forhold til før kurset?<br />

J:<br />

Nej ikke voldsomt. Altså, der er enkelte værktøjer som jeg vil bruge, men der er ikke<br />

n<strong>og</strong>et paradigmeskifte. Jeg vil stadig bruge mit netværk først <strong>og</strong> se hvad det bringer, før<br />

jeg søger andre steder.<br />

P:<br />

Synes du at der var n<strong>og</strong>et der manglede ved kurset?<br />

J:<br />

73


Nej ikke decideret. Men det kunne være rart at inddrage n<strong>og</strong>et mere praktisk, hvor man<br />

kan prøve tingene af, i stedet for at sidde <strong>og</strong> snakke. Altså få n<strong>og</strong>en opgaver, hvor man<br />

skal prøve at finde litteratur, <strong>og</strong> prøv at finde n<strong>og</strong>et om sådan <strong>og</strong> sådan. Eller simpelthen<br />

tage sin specialebeskrivelse med, <strong>og</strong> så bruger vi en dag på at tale sammen om hvordan<br />

man kan søge.<br />

(OBS Min kommentar - Joakim forlod kurset en time før slutning den første dag af<br />

informationssøgningsdelen, <strong>og</strong> gik glip af at opgaven til den efterfølgende uge var at<br />

tage udgangspunkt i sit speciale <strong>og</strong> søge litteratur til det. Ugen efter gennemgik vi<br />

resultaterne <strong>og</strong> diskuterede gode <strong>og</strong> mindre gode søgninger. Joakim delt<strong>og</strong> ikke denne<br />

dag)<br />

P:<br />

Føler du der er en kompetence du mangler for at være en akademisk studerende?<br />

J:<br />

Nej. I alt beskedenhed.<br />

P:<br />

Hvad er den vigtigste kompetence?<br />

J:<br />

Jamen det synes jeg er at kunne tilegne sig ny viden på et eller andet niveau. At kunne<br />

søge viden, <strong>og</strong> finde det relevante, <strong>og</strong> at kunne bruge den viden, <strong>og</strong> perspektivere den<br />

viden. Tværfagligt. Hele processen med at samle information, pille det relevante ud i<br />

forhold til det du har sat dig til at du vil undersøge, <strong>og</strong> kun bruge det relevante, <strong>og</strong> tage<br />

alt det fra som ikke er relevant. Hele det sortering, frasortering af data. Det er for mig at<br />

se det vigtigste i den akademiske proces.<br />

P:<br />

Føler du at du bliver undervist nok i den del?<br />

J:<br />

Neej, Arne havde en lille smule i forhold til kildekritik, men på bachelordelen var det<br />

n<strong>og</strong>et om brugen af kilder fra internettet. Og det har vi ikke haft her på overbygningen.<br />

Der kunne jeg egentlig godt forestille mig efter 10 år, at der var kommet nye vinkler på<br />

det <strong>og</strong> nye diskussioner. Det har jeg tænkt over at det var sjovt at det manglede. Nu taler<br />

jeg ikke om at søge pdf filer frem, men om hvad man eksempelvis må med Wikipidia,<br />

<strong>og</strong> med hvad der står på en professors hjemmeside. Det vil jeg synes var interessant at<br />

komme til at bruge, <strong>og</strong> hvordan bliver man kildekritisk i forhold til sådanne elementer.<br />

74


Der er <strong>og</strong>så det med at Konservatorskolen har denne meget stærke holdning til<br />

arkivering, hvad gør man med internetsider som jo hele tiden ændres, hvis man i større<br />

omfang anvender sider som ikke er videnskabelige artikler. Hvad gør man så?<br />

P:<br />

Der ved jeg at man på Naturlinien skal tage et print af den pågældende side <strong>og</strong> ligge<br />

som bilag, men det er klart n<strong>og</strong>et vi kan tage op på kurset , <strong>og</strong> især kildekritikken på<br />

netsider er vigtig at have med.<br />

P:<br />

Jamen det var så det. Tak for hjælpen.<br />

75


Interview nr. 4, dato: 8. marts 2010<br />

Informant nr. 4 er uddannet konserveringstekniker i 1998 på kulturhistorisk linje, 12 års<br />

erhvervserfaring på Nationalmuseet inden for trækonservering <strong>og</strong> tekstilkonservering.<br />

P: Interviewer<br />

A: Informant<br />

P:<br />

Hvilken information har du brug for når du står med en ny genstand i hånden?<br />

A:<br />

Jeg har brug for mange informationer, jeg har brug for at vide hvilken periode den er<br />

fra, om den er blevet konserveret før, i så fald, hvad er den så blevet påført. Hvis jeg<br />

skal ind <strong>og</strong> gøre et indgreb, så skal det helst matche det som er sket før. Så skal jeg vide<br />

hvad kunden ønsker, eller museet ønsker, skal den på udstilling, skal den på magasin,<br />

hvilket forhold skal den udstilles under. Det er sådan lige hvad jeg kan tænke på nu.<br />

P:<br />

Hvordan finder du de informationer?<br />

A:<br />

Hvis, det er n<strong>og</strong>et ud over det sædvanlige, så har vi på Nationalmuseet vores eget<br />

laboratorium, <strong>og</strong> der kan jeg få dem til at analysere en prøve af det jeg sidder med, før<br />

jeg går i gang. Eksempelvis hvis det er en limtype, eller hvis det er n<strong>og</strong>et toxic, n<strong>og</strong>et<br />

tjæreagtigt n<strong>og</strong>et, så får vi det <strong>og</strong>så analyseret inden vi går i gang med det. Hvis det er<br />

almindeligt konservering, almindeligt vask, konserveringssyning, så holder jeg mig til<br />

litteratur jeg har læst, til min erfaring, eller information jeg har fået af mine kollegaer<br />

enten på stedet, eller jeg har kontaktet dem mundtligt.<br />

P:<br />

Hvad gør du mest brug af: litteratur eller kontakt til kollegaer?<br />

A:<br />

Ah ved du hvad, jeg bygger nok på litteraturen, <strong>og</strong> så er det jo at jeg fylder på af hvad<br />

plejer vi at gøre, hvad kan vi gøre, hvad sker der af nye ting, er det muligt at prøve af på<br />

genstanden, eller på n<strong>og</strong>et andet før jeg går til genstanden. Jeg har arbejdet et stor del af<br />

min tid på trækonservering med organisk træ, <strong>og</strong> der var det direkte en forsker<br />

tilknyttet. Så der var der hele tiden et samspil, hvad kan vi gøre for at optimere det her.<br />

Og der var det mere vedkommende der <strong>og</strong> den dial<strong>og</strong> som gav mig informationer, end<br />

jeg var inde <strong>og</strong> læse tekster. Men jeg har så været på kongresser <strong>og</strong><br />

76


efteruddannelseskurser, hvor man lige som fylder på sin viden. Jeg tror det er en<br />

vekselvirkning. Vi har jo et fantastisk bibliotek, <strong>og</strong> en bibliotekar tilknyttet, men jeg har<br />

ikke på den måde tid, til hvert andet øjeblik til at smutte op <strong>og</strong> læse. Overhovedet ikke,<br />

overhovedet ikke. Alle vores opgave er lagt fast med timeantal, <strong>og</strong> der er simpelthen<br />

ikke tid til andet end at gøre genstandene færdige. Men er der selvfølgelig problemer så<br />

benytter jeg mig af det, men så skrider tidsplanen.<br />

P:<br />

Når du står med genstanden i hænderne, hvor meget information får du ved at holde den<br />

<strong>og</strong> se på den?<br />

A:<br />

Der får jeg meget ud af, <strong>og</strong> ved at se. Mange ting har jo været i gennem en restaurering<br />

tidligere, det er jo gamle ting. Der kan jo så tydelig se om det er den gamle restaurering<br />

som nedbryder eller om vi bare se om der er kommet yderligere nedbrydning.<br />

P:<br />

Er det der processen starter?<br />

A:<br />

Ja ved at kigge, røre <strong>og</strong> mærke, <strong>og</strong> ved at have informationerne i baghovedet: kommer<br />

genstanden fra Frilandsmuseet eller kommer den fra en privat kunde, et auktionshus<br />

eller museet egne samlinger. Hvis du ikke har n<strong>og</strong>et information må du kigge på<br />

genstanden, <strong>og</strong> tage stilling ud fra det. En stor del af forarbejdet er at kigge på<br />

genstanden… <strong>og</strong> lugte, man kan få virkelig meget ud af genstanden ved at lugte til den.<br />

Man kan mærke hårdheden ved materialet, <strong>og</strong> det giver alt sammen oplysninger om<br />

genstandens tilstand. Hvis det er keramik ses der på porrestørrelse, for det afhænger så<br />

af hvilken lim der skal bruges før det binder. Men det er hele tiden n<strong>og</strong>et du bygger<br />

videre på, fordi du har eksperimenteret med det før.<br />

P:<br />

Er det din erfaring du bruger der?<br />

A:<br />

Arhh altså det er jo en fantastisk tekniker afgang jeg fik, det var jo en meget god basal<br />

viden at bygge videre på, <strong>og</strong> så kommer erfaringen fordi du så kommer ud <strong>og</strong> støder på<br />

de mennesker som har arbejdet med det hele deres liv. Der lærer du meget, hvordan<br />

genstandene skal lyde når du banker på dem, for eksempel. Det er hele spektrummet, <strong>og</strong><br />

alle sanser skal udvikles.<br />

P:<br />

77


Så man lærer meget af den ældre generation som er på værkstedet?<br />

A:<br />

Ja, der kommer den største viden.<br />

P:<br />

Gør du <strong>og</strong>så det nu, giver din viden fra dig til nye?<br />

A:<br />

Ja det gør jeg, det gør jeg faktisk hele tiden, fordi vi kan ikke alle være lige gode til det<br />

hele. Så er der n<strong>og</strong>et jeg har tilegnet mig, som jeg så kan give videre både til kollegaer,<br />

men <strong>og</strong>så til de nye som kommer inde fra skolen. Så stor man jo <strong>og</strong> skal guide dem<br />

igennem.<br />

P:<br />

Hvad er det for en type information du giver videre til de nye?<br />

A:<br />

Det er alt om genstanden, hvad kan den tåle, <strong>og</strong> hvilken metode er så bedst at anvende<br />

ud fra det. Og der tror jeg nok at jeg synes jeg kan mærke at mange af de elever som<br />

kommer, de er så meget yngre. De har ikke n<strong>og</strong>en erfaring før de starter på skolen, de<br />

har ikke så meget materialekundskab, som måske før i tiden hvor folk måske var lidt<br />

ældre før de startede på Konservatorskolen. Hvor de havde en bachelor i et eller andet,<br />

var laborant eller snedker, eller hvad de nu kunne være. Og det er faktisk en rigtig god<br />

ting at have før du kommer ind på skolen. Så de har et større erfaringsgrundlag at bygge<br />

videre på. Fordi når du kommer ud så er det det du skal arbejde med hænderne <strong>og</strong><br />

konservere. Det er de færreste som går videre direkte <strong>og</strong> forsker.<br />

P:<br />

Har du andre måder du får dit informationsbehov dækket på?<br />

A:<br />

Efteruddannelser <strong>og</strong> kongresser. Og nettet som er den hurtige tilgang, finde et søgeord<br />

<strong>og</strong> slå op på det, for at finde en artikel.<br />

P:<br />

Er det Go<strong>og</strong>le eller en database?<br />

A:<br />

78


Det er Go<strong>og</strong>le, for lige at se om jeg kan finde n<strong>og</strong>et interessant. Så har vi <strong>og</strong>så en<br />

netforening jeg er medlem af, en diskussionsliste. Der kan jeg gå ind <strong>og</strong> se dagens<br />

spørgsmål eller månedens spørgsmål. Der kan man følge med i diskussionerne, folk<br />

kaster et spørgsmål op, <strong>og</strong> så kan man byde ind hvis man har en viden omkring emnet.<br />

Hvis jeg har et problem kan det være at der er n<strong>og</strong>en som beskæftiger sig netop med<br />

det, eksempelvis flydende CO2 <strong>og</strong> rensning af tekstiler. Det kan jeg så spørge om <strong>og</strong><br />

håbe på at der er n<strong>og</strong>en som kan hjælpe.<br />

P:<br />

Hvad er det normalt for et type viden de kommer med, er det litteratur eller her er en<br />

metode som har virket for mig, hvor det er deres erfaring der spiller ind?<br />

A:<br />

Det er nok det sidste, en metode. Det er mest opskrifter, <strong>og</strong> det som de selv har erfaret<br />

virker. Det er et fag hvor der bliver gjort virkelig meget ud af at have en netværk <strong>og</strong> det<br />

er hele verden rundt, hvor du faktisk kender de kollegaer som beskæftiger sig med det<br />

samme som dig. Hvis det er tekstil eller vanddrukkent materiale så mødes man hvert<br />

andet år på kongresser. Du ved hvad folk er i gang med, <strong>og</strong> du udveksler erfaringer.<br />

P:<br />

Hvad er vigtigst netværket eller at kunne søge litteratur?<br />

A:<br />

Det er netværket. Ofte er det de samme mennesker som <strong>og</strong>så skriver artiklerne, så vil de<br />

sige vi er lige i gang med det <strong>og</strong> det, eller vi har lige afsluttet det <strong>og</strong> det, der kommer en<br />

artikel. Så netværket er meget vigtigt, men litteraturen kommer lige efter. Men i forhold<br />

til min opgave så vægter jeg litteraturen højest.<br />

P:<br />

Følger du en bestemt proces, når du står med en genstand i hånden?<br />

A:<br />

Ja, man modtager genstanden, kigger på den, danner sig en mening, har en faglig<br />

diskussion med de tætte kollegaer, <strong>og</strong> ellers kontakte netværket hvis emnet går ud over<br />

mit felt <strong>og</strong> kontakte de som sidder med en speciel viden.<br />

P:<br />

Har du n<strong>og</strong>ensinde oplevet at du ikke kunne modtage den hjælpe fra dit netværk som du<br />

har forespurgt?<br />

A:<br />

79


Nej, men det kan jo godt være at de nyeste filtre ikke kommer ind over.<br />

P:<br />

Hvordan mener du?<br />

A:<br />

Hvis der kommer nye detergenter, nye lime, nye lakker.. Du har altid det gamle, det<br />

velkendte, det gennemprøvede, det kan være der er kommet n<strong>og</strong>et endnu bedre. Det kan<br />

være du lige misser den. På et eller andet tidspunkt kommer den information ind, hvis<br />

du enten søger artikler <strong>og</strong> finder ud af, hov her er lavet en stor undersøgelse, her er det<br />

n<strong>og</strong>et der virker endnu bedre, eller at der er n<strong>og</strong>en som kommer hjem fra en kongres<br />

som siger direkte at det her er i vælten nu. Et problem som vi har, er det vi bruger, <strong>og</strong><br />

har <strong>og</strong> er glade for. Det går ud af produktion. Så skal vi igen teste det nye stof, for at se<br />

om der er n<strong>og</strong>et i som kan skade, eller holdbarhed, eller lysægthed. Der er en konstant<br />

videnudvikling.<br />

P:<br />

I forbindelse med dit arbejde, er det så andre situationer hvor du har brug for<br />

information?<br />

A:<br />

Hvis det er en større opgave, så læser jeg omkring emnet, så tager jeg litteratur med<br />

hjem. Det kan <strong>og</strong>så være at jeg i forbindelse med en udstillingssituation kan nå at gøre<br />

mig n<strong>og</strong>le tanker, ved at se andre udstillinger, fx hvordan udstiller man sådan en dragt?<br />

Er der kommet n<strong>og</strong>et nyt? Tager billeder, man prøver hele tiden at samle sit eget lille<br />

bibliotek, med eksempler.<br />

P:<br />

Er du med i planlægningen af udstillingerne?<br />

A:<br />

Ja i større eller mindre grad, afhængigt af om det er store tunge udstillinger, hvor der er<br />

scen<strong>og</strong>rafer <strong>og</strong> arkitekter. Men man kan sagtens komme med forslag til hvordan det<br />

kunne gøres.<br />

P:<br />

Er det en viden du har med fra skolen eller er det en erfaring du har opbygget gennem<br />

arbejdet?<br />

A:<br />

80


Både <strong>og</strong>, skolen giver den basale viden, <strong>og</strong> så bygger jeg på.<br />

P:<br />

Så skal jeg spørge, hvorfor har du valgt at tage overbygningen?<br />

A:<br />

Det er jo egentligt for at gå hele vejen. Det var det jeg gerne ville. Faktisk da jeg var<br />

færdig med min tekniker afgang, meldte jeg mig direkte på overbygningen. Fordi jeg<br />

tænkte det er det jeg skal. Jeg ville gerne have hele pakken, hele den viden. Men jeg fik<br />

for meget arbejde som lå langt væk fra skolen, så jeg droppede ud, <strong>og</strong> nu 12 år efter<br />

tænkte jeg at nu skulle det være. Min sidste chance aldersmæssigt at nå det <strong>og</strong> få glæde<br />

af det.<br />

P:<br />

Vil det gøre en forskel for din arbejdssituation?<br />

A:<br />

Ja det håber jeg, jeg kan allerede nu mærke at min bevidsthed er flyttet meget på dette<br />

halve, hele år der snart er gået. Så vil jeg så håber på at min arbejdsplads vil tilbyde mig<br />

en konservatorstilling. Tidligere var der ikke så meget administration <strong>og</strong> formidling ind<br />

over konservatorstillingen, men efterhånden som flere <strong>og</strong> flere bliver uddannet så er der<br />

stadig en del håndværk tilbage, så der er lige dele af hver. Jeg bliver tabt lidt hvis jeg<br />

står som tekniker, når man kan se at udviklingen er at de nye er kandidater. Jeg bliver<br />

tabt på den måde at jeg bliver lavestlønnet tekniker, <strong>og</strong> alligevel være den som skal lære<br />

en hel ny op, som måske får meget mere i løn end jeg gør. Og lønmæssigt kommer jeg<br />

ikke rigtig videre som tekniker. Så det er et sammensurium af mange ting, men det er<br />

klart en faglig stolthed der gør det <strong>og</strong>så. Der er en konstant udvikling <strong>og</strong> en konstant<br />

tilegnelse af viden. Så det er både for at sikre sit fremtidige arbejde, men <strong>og</strong>så at sikre<br />

sit selvværd.<br />

P:<br />

Hvordan får du dit informationsbehov dækket i en studiesituation?<br />

A:<br />

Gennem jeres glimrende kursus, der har jeg fået mange gode links, <strong>og</strong> der vil tage mit<br />

udgangspunkt i databaserne. Ja, først i skolens <strong>og</strong> derefter udvide min søgning. Jeg er så<br />

småt, så småt startet – <strong>og</strong> så har jeg en kollega, som arbejder med CO2 rensning af<br />

plastik, som <strong>og</strong>så hele tiden bombardere mig med links, CO2 links til plastik, men det er<br />

jo et eller andet sted et grænseområde, som jeg måske nok kan bruge n<strong>og</strong>et af deres<br />

litteratur. Så jeg er spændt på at komme videre. Og så har jeg en forventning om at<br />

81


uge jer meget på biblioteket. Det vil være mit hoved udgangspunkt. Og så har jeg<br />

stadig to personer som jeg kan kontakte som kender til n<strong>og</strong>et. Men det er litteraturen der<br />

vejer tungest.<br />

Da jeg <strong>og</strong>så skal foretage en del forsøg om denne rensningsmetode har jeg <strong>og</strong>så skabt<br />

kontakt til et kemisk renseri, men det er i Ålborg, jeg vil gerne have et tættere på, så<br />

derfor skal jeg <strong>og</strong>så søge på n<strong>og</strong>le mere kommercielle artikler i ex Go<strong>og</strong>le.<br />

P:<br />

Er der forskel på din tilgang til at søge information før <strong>og</strong> efter kurset?<br />

A:<br />

Det har sat en masse tanker i sving. Jeg skal give mig selv mere tid til at søge end jeg<br />

normalt gør. Jeg skal finde flere ord, <strong>og</strong> ikke lade mig nøjes med et søgeord. Men jeg<br />

synes det var en godt kursus, virkeligt. Jeg fik n<strong>og</strong>le brugbare ting med mig, for jeg tror<br />

godt man kan blokere overfor det der med en videnskabelig søgning. Hvad er det<br />

egentlig? Hvordan gør vi det? Jeg kommer jo ikke direkte fra bachelordelen, så derfor<br />

har jeg mere et hul, man taler mere om tingene.<br />

P:<br />

Hvor ligger den frygt eller modstand?<br />

A:<br />

Et eller andet sted er man bange for ikke at få det hele med, man ikke får de vigtige<br />

artikler med, hvis man nu ikke søger på den helt rigtige måde, så kan ligesom give op<br />

der. Derfor er det rigtigt fint at man på et kursus stille <strong>og</strong> roligt, helt basalt bygger det<br />

op, hvad betyder mellemrummet? Det betyder ”<strong>og</strong>”, <strong>og</strong> så videre, det er fint.<br />

P:<br />

Så du føler at din frygt er blevet mindre?<br />

A:<br />

Ja <strong>og</strong> jeg glæder mig til at komme mere i gang: Nu skal jeg til dig, kurserne tager meget<br />

tid, for vi løser <strong>og</strong>så opgaver der. Og jeg arbejder 3 dage om ugen. Der er meget der<br />

skal nås.<br />

P:<br />

Hvilken kompetence er vigtigst at have som studerende?<br />

A:<br />

82


Hmm, det at være åben for indlæring, <strong>og</strong> vide. Man skal have et eller andet fundament<br />

at stå på, af viden, som kandidatstuderende. For mig har det været fint at jeg har den<br />

kompetence at jeg har erfaring. Det synes jeg har været rigtig godt.<br />

P:<br />

Er du en bedre studerende fordi du har din arbejdserfaring?<br />

A:<br />

Både <strong>og</strong> på n<strong>og</strong>en punkter, det at man ved hvad der er realiserbart ude på<br />

arbejdspladserne, i hvilken retning skal man gå, hvor man ikke er for optaget af n<strong>og</strong>en<br />

detaljer som måske ikke er så brugbare, at man ved hvor man skal sætte sit fokus. Men<br />

omvendt så er jeg <strong>og</strong>så ude af hele skriveprocessen, så det skal jeg ind igen, hvor hvis<br />

jeg kom direkte fra bacheloren så ville det sidde direkte på rygraden. Du ved hvordan<br />

du søger, du ved hvordan du bygger din videnskabelige opgave op. Det skal jeg sætte<br />

mig ind i igen.<br />

P:<br />

Kan du gøre brug af den skrivetekniske viden som du lærte da du blev tekniker?<br />

A:<br />

Det er at lære det halvvejs på ny, plus der <strong>og</strong>så er kommet mange nye hjælpemidler,<br />

computertekniske hjælpemidler som ex. Endnote. For mig som ikke har lavet så mange<br />

powerpoints, skal ligesom <strong>og</strong>så optimere det. Og photoshop <strong>og</strong> alt det nye som kommer<br />

ind over nu. Som <strong>og</strong>så vil være rigtig godt at kunne, ud over at skulle kunne sit emne.<br />

Så halvdelen er næsten at sætte sig ind i hjælpemidler <strong>og</strong> søgeapparater.<br />

P:<br />

Føler du at du modtager undervisning nok i de skrivetekniske ting?<br />

A:<br />

Vi har ikke rigtig haft n<strong>og</strong>et endnu, <strong>og</strong> det kommer ikke i min periode, for kurserne er<br />

slut nu.<br />

P:<br />

Er det en mangel?<br />

A:<br />

Både <strong>og</strong>, jeg kan huske da jeg var færdig med min teknikerafgang <strong>og</strong> startede på<br />

kandidaten, der var det det første kursus. Og der kan jeg huske jeg sad <strong>og</strong> tænkte, kors<br />

mand det er jo tidsspilde at sidde her. Det kan vi jo det her. Så et eller andet sted, skal<br />

83


jeg jo til at repetere. Det er bare gledet lidt ud fordi det er længe siden. Vi laver jo<br />

masser af rapporter <strong>og</strong> <strong>og</strong>så artikler til tidsskrifter på arbejdet.<br />

P:<br />

Ville du gerne have haft et repetitionskursus?<br />

A:<br />

Ja et lille et på et par dage ville have været fint. Det skulle indeholde, struktur i<br />

opgaven, hvad skal du have med, hvad skal du undgå, hvordan bygger du din opgave<br />

op. Lidt i stil med ”Den gode opgave” som I har på biblioteket. Bare en kort intro.<br />

Men det betyder jo <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et med hvem man starter sammen med. Nu er jeg startet på<br />

et hold hvor vi alle er gamle, <strong>og</strong> alle har været ude i en masse år. Men de som starter til<br />

efteråret, der vil der være mange som kommer direkte fra skolen. Så der vil det være<br />

overflødigt.<br />

P:<br />

Mener du at der kunne være taget mere hensyn til at jeres grupper har været længe væk<br />

fra skolen?<br />

A:<br />

Det kunne man måske nok, med man ved jo aldrig hvilke personer der kommer før de<br />

har søgt ind. Jeg synes de kurser jeg har fulgt nu har ligget rigtigt godt. Super godt, de<br />

har ligget præcist som jeg kunne ønske mig det. Ellers må vi jo læse n<strong>og</strong>le af de nyere<br />

opgaver for at se strukturen, hvad har det andre gjort, for at finde et niveau.<br />

P:<br />

Det med at gå fra at være ekspert til forholdsvis nybegynder i en akademisk situation,<br />

hvordan har du oplevet overgangen?<br />

A:<br />

Det er en kæmpe udfordring. Det er en fed udfordring, for man skal tage sig sammen i<br />

forhold til hvordan man normalt gør hvis man er hjemmevant i sit stof. Så kræver det<br />

ikke så meget at fylde på, men her er det meste nyt. Eksempelvis statistikkursus som jo<br />

er helt vild gymnastik for hjernen. Samtidig føles det bare fantastisk, det er lidt af en<br />

luksus for mig <strong>og</strong> gøre det, fordi det er en sand nydelse. Det er et fantastisk afbræk fra<br />

den forholdsvise faste hverdag på arbejde.<br />

P:<br />

Er der en tryghed i at du medbringer sådan en stor arbejdsmæssig ballast?<br />

84


A:<br />

Det ved jeg faktisk ikke, jeg føler mig egentlig ikke hverken tryg eller utryg. Jeg føler<br />

mig godt tilpas.<br />

P:<br />

Du føler ikke frygt for ikke at have evnerne til at kunne klare en akademisk situation?<br />

A:<br />

Arhh jo, men jeg tager en dag af gangen, <strong>og</strong> så lykkes det alligevel. Så det synes jeg<br />

ikke har været n<strong>og</strong>et problem. Men stadigvæk så er jeg superglad, <strong>og</strong> så for den gruppe<br />

jeg er i.<br />

P:<br />

Så det har n<strong>og</strong>et at sige at.<br />

A:<br />

Jeg tror at hvis jeg var plantet i en klasse med udelukkende nye bachelorer, så ville jeg<br />

virkelig <strong>og</strong>så føle mig langt væk.<br />

P:<br />

Hvad er det I har sammen, I som har været længe ude på arbejdsmarkedet?<br />

A:<br />

Vi tager tingene lidt mere afslappet i forhold til de unge. Vi taler ens om tingene. Det er<br />

ligesom mere ping pong, vi tør måske <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le flere ting, fordi vi har været ude. Det<br />

giver måske <strong>og</strong>så en tryghed nu når jeg tænker mig om.<br />

P:<br />

Hvad er det for ting I tør?<br />

A:<br />

Vi tør n<strong>og</strong>en flere ting når vi kommunikere, vi er mere scenevant.. ja nu har jeg jo ikke<br />

set alle de nye, det kan jo være at de er meget scenevant. Nej, jeg tror det er den<br />

afslappethed der kommer ind over. Man ved jo hvad det handler om derude, <strong>og</strong> det hele<br />

er lidt mere fiktivt hvis man ikke har været ud på arbejdsmarkedet. Hvad er det for krav<br />

det stilles derude? Det ved vi jo godt alle sammen.<br />

P:<br />

Bliver du en bedre kandidat fordi du har din arbejdserfaring?<br />

85


A:<br />

Det ved jeg ikke, nej det tror jeg ikke man skal påstå, men det kan man jo håbe på. Men<br />

jeg ved det jo ikke, de nye der bliver uddannet har måske en anden indfaldsvinkel <strong>og</strong> alt<br />

kan bruges på en arbejdsplads. Men til gengæld så tror jeg at man får en masse energi<br />

ved at gå her, fordi man lærer n<strong>og</strong>et. Så kan man på den måde blive en god kandidat,<br />

fordi man kommer ud med en god energi, <strong>og</strong> en god ny viden.<br />

P:<br />

Hvilke kompetencer bruger du fra dit arbejdsliv?<br />

A:<br />

Det at have overblik, det at kunne sætte en forsøgsrække op. Mit utroligt store<br />

materialekendskab, hvad de kan <strong>og</strong> hvad de ikke kan.<br />

P:<br />

Hvad har været sværest som studerende?<br />

A:<br />

Det er nok at søge litteratur, men det at give sig selv den ro <strong>og</strong> den tid det tager at lave<br />

en ordentlig søgning. Jeg er nok mere den type, der zoomer ind på hylden, ser hvilke<br />

tidsskrifter jeg kender, ser om der er n<strong>og</strong>et jeg kan bruge. Jeg skal ligesom have<br />

udviklet den side af mig selv, som går ind <strong>og</strong> søger på nettet <strong>og</strong> databaser. Jeg ved jo at<br />

jeg vil opdage mere hvis jeg søger i databaser end ved at kigge på hylden.<br />

P:<br />

Føler du at der har været forståelse blandt underviserne for at I har været længe væk fra<br />

studiet?<br />

A:<br />

Ja jeg føler at der har været en overordnet plan for disse kurser, men de enkelte<br />

undervisere går meget op i det, der er en meget stor service. Nu vælger vi jo selv at læse<br />

videre, <strong>og</strong> så er det på den måde det er, <strong>og</strong> det må man acceptere. Det ville være svært<br />

på den måde kurserne er bygget op at deltage hvis jeg boede i Jylland. Vi er jo alle nødt<br />

til at arbejde ved siden af, vi kan ikke leve af en SU <strong>og</strong> mange har heller ikke mere SU<br />

tilbage. Så det kræver at man bor tæt ved København. Det er <strong>og</strong>så fint for mit<br />

vedkommende at min arbejdsplads er lydhør, <strong>og</strong> så må man arbejde det ind på et andet<br />

tidspunkt. Så bruger jeg min ferie på kurserne. Men i selve undervisningen føler jeg at<br />

der bliver taget hensyn.<br />

P:<br />

86


Føler du at du mangler n<strong>og</strong>et for at være en akademisk studerende?<br />

A:<br />

Nej det synes jeg ikke, <strong>og</strong> biblioteket er en alt overskyggende hjælp. Så jeg mangler<br />

ingenting.<br />

Tak for hjælpen.<br />

87


Interview nr. 5, dato: 11. marts 2010<br />

Informant nr. 5 er uddannet konserveringstekniker på kulturhistorisk linje i år 2001, 9<br />

års erhvervserfaring. Har alle år arbejdet på forskellige bevaringsafdelinger.<br />

P: Interviewer<br />

C: Informant<br />

P fortæller kort om hvad spørgsmålene drejer sig om.<br />

Hvis du forestiller dig at du står med en ny genstand i hånden, hvilken information har<br />

du brug for når du påbegynder dit arbejde?<br />

C:<br />

Altså hvis jeg står med en ny genstand, så vil jeg altid sætte mig ned <strong>og</strong> lave en analyse<br />

af hvad materialer består denne genstand af. Hvordan er de sammensat, hvordan har<br />

materialerne eventuelt påvirket hinanden, bevaringstilstanden i materialerne, hvilke<br />

problemer ligger der i genstanden, altså hvad er genstandens problem, har den et<br />

indbygget problem med at et materiale er tungt <strong>og</strong> trækker et andet i stykker, ja, den<br />

slags kigger jeg på. Så taler jeg med inspektøren omkring hvad er hensigten med<br />

genstanden, der får jeg min information omkring genstandens historie, hvad skal<br />

genstanden bruges til. De oplysninger får jeg primært fra de inspektører som har med<br />

genstanden at gøre.<br />

P: Når du siger at du laver en vurdering af genstanden, er det ved at holde på<br />

genstanden <strong>og</strong> mærke på den?<br />

C:<br />

Ja det kommer lidt an på hvilke typer af materialer det er der indgår i genstanden. Hvis<br />

jeg for eksempel har n<strong>og</strong>et tekstil, så kan jeg godt finde på at lave n<strong>og</strong>le fiberanalyser,<br />

for at vurdere hvilke typer fibre det er, <strong>og</strong> hvilket materiale det er. Men som regel kan<br />

jeg godt mærke det nu, for jeg har erfaringen nu, med at føle mig frem til meget.<br />

P:<br />

Du har simpelthen erfaringen i fingrene til at kunne genkende materialet?<br />

C:<br />

Ja, <strong>og</strong> hvis der indgår metaller jeg er i tvivl om, ofte kan det være n<strong>og</strong>le legeringer, men<br />

jeg kan ofte se på korrosionsprodukternes farve, sådan n<strong>og</strong>et omkring hvilke metaller<br />

indgår her. Jeg kan godt skelne mellem n<strong>og</strong>et er bronze eller messing, <strong>og</strong> så videre.<br />

88


Selvfølgelig kan jeg ikke se blandingsforholdene på metallerne, men det er <strong>og</strong>så<br />

irrelevant i denne sammenhæng.<br />

P:<br />

Er det n<strong>og</strong>et du har lært mens du har arbejdet?<br />

C:<br />

Ja det er en kombination. Udgangspunktet har jeg fra min bachelor på<br />

Konservatorskolen, <strong>og</strong> eller er det erfaring. Hele måden at gennemgå en genstand på,<br />

den metode man bruger har jeg fra Konservatorskolen. Men erfaringsgrundlaget på at<br />

kunne kende forskel på materialerne der får man med arbejdslivet bagefter, primært.<br />

Men man har de værktøjer man skal bruge fra Konservatorskolen.<br />

P:<br />

Hvor meget af det du har lært har du fået at vide, eller lært fra ældre kolleger?<br />

C:<br />

Ikke så voldsomt meget. Faktisk har jeg lidt haft den oplevelse at ældre kollegaer, deres<br />

uddannelse var en anden en den var da jeg gik på skolen. De kommer med n<strong>og</strong>et andet,<br />

der var det mere et håndværk, der er et generationsskifte, hvor jeg er af en nyere<br />

generation. Det vil sige at de ældre kolleger har mere haft håndværket i fokus, hvor det<br />

nu mere er en kombination, hvor håndværket er nedtonet mere på Konservatorskolen <strong>og</strong><br />

opgraderet basisfagene med materialekendskabet <strong>og</strong> kemi. Så vi har en anden tilgang til<br />

det synes jeg end ældre.<br />

P:<br />

Har du manglet den større fokus på håndværket?<br />

C:<br />

Nej, men jeg var <strong>og</strong>så den sidste årgang hvor uddannelsen stadig havde meget<br />

håndværk, men <strong>og</strong>så rigtig mange teoretiske fag. Jeg tror faktisk vi var på skolen til kl 8<br />

om aftenen hver dag. Vi var der rigtig meget for vi kunne ikke nå håndværket i<br />

skoletiden, for det var lidt frivilligt hvor meget man ville nå håndværksmæssigt.<br />

For at vende tilbage til spørgsmålet om jeg har min viden fra ældre kolleger, så vil jeg<br />

hellere sige at jeg bruger mine daværende medstuderende rigtigt meget nu. Vi har et<br />

rigtigt godt netværk, <strong>og</strong> jeg bruger folk på andre institutioner. Jeg bruger <strong>og</strong>så rigtig<br />

meget mine kolleger på værkstedet, de som har n<strong>og</strong>enlunde samme alder, <strong>og</strong> som taler<br />

samme spr<strong>og</strong>. Men for eksempel min chef er af en anden generation, <strong>og</strong> ham bruger jeg<br />

ikke ret meget, ikke til faglige spørgsmål, men til alt muligt andet. Men jeg bruger mine<br />

89


kolleger på værkstedet meget <strong>og</strong> jeg bruger kolleger i bruger mine kolleger i branchen<br />

meget.<br />

P:<br />

Det betyder at meget af din viden <strong>og</strong> information får du fra dit sociale netværk, når der<br />

skal løses et fagligt problem omkring en given genstand?<br />

C:<br />

Ja, jeg bruger ofte mine gamle studiekammerater som en slags short cut, jeg ringer lige<br />

en op, som sidder ved Odense Bymuseer eller et andet sted.<br />

P:<br />

Det vil sige i din proces for at søge information, så bruger du først dine gamle<br />

medstuderende?<br />

C:<br />

Nej, det er først mine kolleger, <strong>og</strong>så mine medstuderende, <strong>og</strong>så tredje punkt bliver så<br />

informationssøgningen, for det tager lidt længere tid, men jeg tror det kommer an på<br />

hvilken institution man er på. Jeg er på et bevaringscenter, det som var det gamle<br />

amtskonserveringscenter, <strong>og</strong> her foregår det lidt som på de gamle andelsmejerier.<br />

Museerne køber en kvote hos os, <strong>og</strong> så laver vi genstande for dem. Vi er underlagt en<br />

høj grad af timeregistrering <strong>og</strong> museerne vil ikke betale af deres kvoter for at jeg sidder<br />

<strong>og</strong> laver et kæmpe litteraturarbejde. Så det er primært hvis jeg har n<strong>og</strong>et inde, som jeg<br />

ikke har erfaring med i forvejen. Jeg har for eksempel haft n<strong>og</strong>le parykker fra<br />

Esplanaden, <strong>og</strong> jeg har overhovedet ikke forstand på parykker, kun erfaring med<br />

materialet som var hestehår. Der brugte jeg Lise (Konservatorskolens biblioteksleder) til<br />

at lave en søgning for mig. Jeg har <strong>og</strong>så brugt Lise til at få sendt artikler ned til mig.<br />

P:<br />

Det vil sige at din proces for at søge information er først at analysere genstanden, <strong>og</strong><br />

hvis du mangler information for at kunne konservere genstanden, så spørger du<br />

kolleger, dine medstuderende..<br />

C:<br />

Hvis det skal være helt korrekt, så er processen er, at efter jeg har analyseret<br />

genstanden, <strong>og</strong> fundet et problem så diskutere jeg med mine kolleger, derefter kan jeg<br />

godt finde på at søge i Go<strong>og</strong>le eller Go<strong>og</strong>le Scholar. Derefter bruger jeg mit sociale<br />

netværk, mine medstuderede eller mine internationale kolleger. Så kunne jeg samtidig<br />

godt finde på at bruge KONK <strong>og</strong> CIN (konserveringsfaglige databaser) derhjemme om<br />

aftenen, <strong>og</strong> hvis det er et større problem så bruger jeg Lise <strong>og</strong> Susanne på biblioteket.<br />

90


Det skal d<strong>og</strong> siges at det er ofte at der simpelthen ikke findes litteratur omkring ens<br />

problem, det kan n<strong>og</strong>en gange være så low tech, at ingen forskere har villet nedværdige<br />

sig til at forske i emnet. Jeg har for eksempel været ude for at skulle finde hvilken<br />

blæktype der kunne holde til at være nedsænket i en kemisk opløsning i årevis, <strong>og</strong><br />

stadig være læsbar. Man ved jo at ganske almindelig blyant er det som er mest holdbart,<br />

men det egner sig bare ikke til alle slags overflader. Så derfor er vores problemer ofte af<br />

så praktisk art, at man ikke har forsket i det, men det er stadig ekstremt vigtig viden i<br />

forhold til vores arbejdsopgaver, <strong>og</strong> det er så vores kolleger <strong>og</strong> os selv som har denne<br />

viden.<br />

Men hvis vi har et emne som sådan. Altså hvis jeg eksempelvis skal deltage i en<br />

emnedag et sted, eller et efter uddannelseskursus, så går jeg til biblioteket først, for at<br />

orientere mig først inden jeg deltager. For man får ikke udleveret materiale før man er<br />

der, fordi der er det ofte n<strong>og</strong>et praktisk. Der findes n<strong>og</strong>et der hedder NKF, altså Nordisk<br />

Konservator Forbund, som har emnegrupper, <strong>og</strong> der er jeg medlem af tekstilgruppen, <strong>og</strong><br />

gruppen for arkæol<strong>og</strong>isk metal, hvor jeg er til møde en til to gange om året. Der laver<br />

min kollega, som <strong>og</strong>så er med, <strong>og</strong> jeg en litteratursøgning inden vi tager af sted.<br />

P:<br />

Søger I selv, eller får I biblioteket til at søge?<br />

C:<br />

Primært biblioteket.<br />

P:<br />

Hvad er det får informationer man får på emnedage?<br />

C:<br />

Jamen der går man så i dybden med en konserveringsmetode. For eksempel den om<br />

arkæol<strong>og</strong>isk metal der drejer det sig som oftest om arkæol<strong>og</strong>isk jern, som er det<br />

materiale som har flest problemer. Og så mødes de folk fra værkstederne som brænder<br />

for det emne, <strong>og</strong> så taler man om emnet, hvad der er sket siden sidst, om der er n<strong>og</strong>en<br />

der har læst n<strong>og</strong>en interessante artikler, har I prøvet at metodeudvikle n<strong>og</strong>et hvilken<br />

erfaring har I med det. Har n<strong>og</strong>et evt. deltaget i kongresser i udlandet, hvad<br />

konkluderede man der.. altså en ren udveksling af viden <strong>og</strong> erfaring.<br />

For eksempel arbejder vi med meget sundhedsskadelige stoffer, <strong>og</strong> derfor er det super<br />

vigtigt med et godt netværk, fordi det er gennem diskussionerne i netværket at vi får<br />

ændret på gamle skadelige arbejdsmetoder. Vi udvikler ny viden omkring metoder hele<br />

tiden, <strong>og</strong> det er super vigtigt at vi deler den viden med andre inden for faget. Desuden<br />

kan alle ikke deltage i alle kongresser, <strong>og</strong> derfor er netværket i den grad vigtigt for at<br />

man kan få at vide hvad det nyeste er indenfor ens område. Det er langt bedre at få den<br />

91


viden fra netværket end at læse artiklerne fra kongressen, fordi de som har deltaget har<br />

<strong>og</strong>så været med i diskussionerne efterfølgende, <strong>og</strong> disse diskussioner kommer ikke med<br />

i artiklen. Jeg synes faktisk at den viden der formidles gennem kolleger <strong>og</strong> netværk er<br />

bedre fordi formidlingen sker gennem personens erfaringsfilter.<br />

P:<br />

Er der andre situationer hvor du har brug for information?<br />

C:<br />

Altså, en stor del af mit arbejde er at rådgive <strong>og</strong> være konsulent for museerne, hvis det<br />

er i tvivl om opbevaring eller klimaforhold, lysindfald. Og i tvivlstilfælde søger jeg<br />

både litteratur <strong>og</strong> diskuterer det med mine kolleger. Ofte kan jeg finde information på<br />

Kulturarvsstyrelsens hjemmesider, hvor der ligger råd <strong>og</strong> vejledninger til bevaring af<br />

kulturarven. Det er jo en overordnet instans, <strong>og</strong> det er godt at følge deres anbefalinger.<br />

P:<br />

Har I ude på jeres værksted studerende som kommer i praktik <strong>og</strong> i så fald hvor meget<br />

viden giver du videre til dem?<br />

C:<br />

Ja, det har vi, <strong>og</strong> jeg forsøger at give dem alt den viden jeg overhovedet kan, men det er<br />

så mere det praktiske, fordi jeg ved at det er det der er blevet tonet en lille smule ned på<br />

bachelordelen. Så jeg har det sådan at de får det teoretiske serveret inden på skolen, <strong>og</strong><br />

så prøver jeg at vise dem hvordan det virker i praksis, <strong>og</strong> hvordan gør vi i praksis.<br />

Hvilke problemer kan der opstå? Og hvad er det vi skal tænke på, med henblik på<br />

sikkerhed for os selv, når vi arbejder med kemikalier.<br />

P:<br />

Det vil sige at de først skal til at lære det praktiske når de er færdige?<br />

C:<br />

Ja lidt, de har selvfølgelig n<strong>og</strong>en genstande de arbejder med inde på skolen, men det er<br />

jo overfladisk, <strong>og</strong> man får ikke sådan håndelaget før man kommer ud på arbejdspladsen,<br />

man lærer ikke at tænke på genstanden på skolen. Man lærer ikke at substituere de<br />

farlige kemikalier med nye. Alt det vi tænker meget over når vi arbejder med en<br />

genstand, det prøver vi at overlevere til de studerende i praktik.<br />

P:<br />

På dit værksted, hvordan finder I ud af hvis der eksempelvis er kommet ny midler i<br />

stedet for de sundhedsskadelige stoffer?<br />

92


C:<br />

Nye metoder <strong>og</strong> den slags får vi gennem kongresser <strong>og</strong> de kolleger som deltager. Men<br />

vi har <strong>og</strong>så få tidsskrifter hvor vi jo læser de artikler som kommer i. De lægger i frokost<br />

stuen <strong>og</strong> ellers så kan man melde sig på mailinglister, hvor folk ofte skriver hvis de er<br />

kommet på n<strong>og</strong>et nyt. Jeg løber altid lige emnerne igennem for at se om der er kommet<br />

n<strong>og</strong>et nyt.<br />

P:<br />

Det vil sige at du <strong>og</strong>så benytter dig af et digitalt netværk?<br />

C:<br />

Ja, der er <strong>og</strong>så en mailingliste fra NKF hvor man kan maile spørgsmål rundt.<br />

P:<br />

Så hvis man har et problem så kan man sende sit spørgsmål ud?<br />

C:<br />

Ja, der er et forum <strong>og</strong>så på deres hjemmeside som man kan deltage i. Vi får <strong>og</strong>så<br />

nyhedsbreve fra de som sælger konserveringsmaterialer. Der er n<strong>og</strong>et der hedder<br />

Preservation Equipment i England, som sender nyhedsbreve ud, hvis de har opfundet<br />

n<strong>og</strong>et nyt, eksempelvis nye kemikalier der kan substituere de sundhedsskadelige, så<br />

sender de et nyhedsbrev ud. Ofte er der links med, evt med artikler som man så kan<br />

bestille hjem. Hvor man kan læse om hvad andre har gjort med et stof.<br />

P:<br />

Så det vil sige at der foregår en kontinuerlig videns udvikling?<br />

C:<br />

Ja <strong>og</strong> ellers er det kolleger rundt om i Danmark, Især i emne grupperne har vi god<br />

kontakt til hinanden. Det er jo en lille verden, <strong>og</strong> skolen er lille alle kender alle, <strong>og</strong> det<br />

fortsætter egentligt bagefter. Nu er jeg på et bevaringscenter, <strong>og</strong> vi ved n<strong>og</strong>en lunde<br />

hvad der foregår på de andre bevaringscentrer. Vi er altid i løbende kontakt med de<br />

andre centre. Jeg er eksempelvis i tæt kontakt med de jydske, hvor jeg har arbejdet på<br />

mange af dem <strong>og</strong> kender dem. Og for det andet lærer man folk at kende på seminarer,<br />

kongresser <strong>og</strong> projekter. Så jeg synes vi udvikler en masse viden sådan mund til mund.<br />

P:<br />

Hvilken kompetence synes du er vigtigst i en arbejdssammenhæng.<br />

C:<br />

93


Det er at jeg er meget tværfaglig, jeg er på det teoretiske plan mest naturvidenskabelig,<br />

men jeg har <strong>og</strong>så en stærk interesse for det humanistiske, samtidig med at jeg kan<br />

kombinere det med håndværket. Man bliver nødt til at have sådan en tværfaglighed<br />

indbygget i sig selv, <strong>og</strong> en snert af en Ole Opfinder i sig, for at kunne gå til de mange<br />

forskellige opgaver.<br />

P:<br />

Hvorfor har du egentligt valgt at tage overbygningen?<br />

C:<br />

Det har altid været meningen at jeg skulle, jeg havde bare ikke forestillet mig at min<br />

pause fra skolen skulle blive så lang. Jeg tænkte bare lige at arbejde et år eller to før<br />

overbygningen, men så kom jeg til at arbejde meget længere tid i 9 år. Jeg føler mig<br />

halvfærdig hvis jeg ikke tager den. Også fordi jeg gerne vil vide mere.<br />

P:<br />

Er der n<strong>og</strong>et i din arbejdssituation som vil ændre sig når du bliver kandidat?<br />

C:<br />

Der er ikke n<strong>og</strong>et på min nuværende arbejdsplads der vil ændre sig, jeg vil ikke få et<br />

andet ansvarsområde, <strong>og</strong> heller ikke andre arbejdsopgaver. Men det vil helt klart være<br />

en personlig tilfredsstilllelse.<br />

P:<br />

Hvordan får du dit informationsbehov dækket i forbindelse med en opgaveskrivning?<br />

C:<br />

Det gør jeg via biblioteket på Konservatorskolen. Altså, jeg går på KONK, det er det<br />

første jeg vil gøre. Jeg har d<strong>og</strong> ikke gjort det endnu, fordi jeg stadig er i gang med min<br />

problemstilling. Kun lidt hyggeagtigt, ikke n<strong>og</strong>et systematisk endnu. Men jeg vil starte i<br />

KONK, <strong>og</strong> så vil jeg brede det ud til CIN. Nu her har jeg sådan lidt for sjov surfet om<br />

aftenen, <strong>og</strong> der har jeg brugt Go<strong>og</strong>le Scholar, men når jeg skal systematisk i gang, så<br />

starter jeg på KONK.<br />

P:<br />

Det vil sige at det bliver mere litteraturbaseret information?<br />

C;<br />

Ja, det bliver litteraturbaseret først, <strong>og</strong>så bare for at vide hvad der findes af litteratur om<br />

mit emne, som er skadelige stoffer <strong>og</strong> dampe i museers magasiner. Men da jeg ikke har<br />

94


fundet den præcise vinkel endnu, bliver jeg nødt til at sætte mig ned <strong>og</strong> få en masse<br />

læst, i artikelform, for det er der ligger mest nyt tror jeg. Derefter vil jeg så tale med<br />

folk omkring.<br />

P:<br />

Føler du at du mangler viden omkring søgeteknikker <strong>og</strong> databaser?<br />

C:<br />

Nej jeg synes vi fik et godt grundlag på jeres kursus, <strong>og</strong> så ved jeg at jeg altid kan<br />

komme <strong>og</strong> spørge. Det er sådan en lettelse at der er sådan et super serviceniveau på<br />

biblioteket?<br />

P:<br />

Føler du at du tænker anderledes med hensyn til at søge litteratur efter kurset i forhold<br />

til før kurset?<br />

C:<br />

Jeg lærte en masse på kurset. Jeg kunne se da I på kurset stillede spørgsmålet om hvem<br />

der anvender KONK <strong>og</strong> CIN, så var der meget få der havde anvendt disse databaser, <strong>og</strong><br />

dem anvender jeg. Jeg bruger dem <strong>og</strong>så i en arbejdssituation, men så anvender jeg dem<br />

primært om aftenen, for der er ikke tid på arbejdet til den slags, <strong>og</strong> der er ikke en særlig<br />

stor velvilje fra min chefs side for at vi kan søge på arbejdet. Så skulle jeg snige mig til<br />

det på computeren. Men jeg brugte KONK <strong>og</strong> CIN meget på bachelordelen, <strong>og</strong><br />

selvfølgelig skal jeg lige have det frisket op, fordi det ser lidt anderledes ud end den<br />

gang, <strong>og</strong> kan n<strong>og</strong>le flere ting.<br />

P:<br />

Men du har ingen frygt for at skulle søge litteratur?<br />

C:<br />

Nej overhovedet ikke, jeg glæder mig faktisk til at komme i gang.<br />

P:<br />

Føler du at du skal lære en ny måde at tilegne dig information på?<br />

C:<br />

Altså det nye bliver at lære alle de andre databaser <strong>og</strong> links at kende, udover KONK <strong>og</strong><br />

CI, for dem har jeg ikke brugt før. Men jeg føler ikke at jeg skal til at lære en ny metode<br />

til indsamling af information.<br />

95


P:<br />

Er informationskompetence kurset placeret rigtigt i forhold til dig?<br />

C:<br />

Ja det er det, super godt, det ligger umiddelbart inden man skal lave den store<br />

litteratursøgning.<br />

P:<br />

Hvilken kompetence er vigtigst i forbindelse med at være studerende?<br />

C:<br />

Det tror jeg…, selvfølgelig det at have sin faglige basisviden i orden. Altså det at man<br />

har sin bachelor <strong>og</strong> sin viden. Men ellers synes jeg det er engagement <strong>og</strong> nysgerrighed.<br />

At man gerne vil tilegne sig viden <strong>og</strong> dele viden med sine medstuderende.<br />

P:<br />

Du sagde at før at det var vigtigt at have den faglige ballast i orden, mener du at dine år<br />

på arbejdsmarkedet er en vigtig erfaring at have med på studiet?<br />

C:<br />

Ja det synes jeg faktisk ja. Jeg tror jeg er en anderledes studerende end hvis jeg var gået<br />

direkte videre. Jeg tror jeg får et større udbytte af undervisningen fordi jeg kan se et<br />

andet perspektiv. Når en underviser står <strong>og</strong> underviser så lytter jeg mere kritisk til<br />

ordene. Jeg tænker hele tiden over hvordan jeg kan bruge tingene, <strong>og</strong> jeg har et bredere<br />

perspektiv end hvis jeg var gået direkte videre.<br />

P:<br />

Bliver du en bedre kandidatstuderende ved at have din arbejdserfaring?<br />

C:<br />

Ja eller i hvert fald en anden studerende, var jeg gået direkte viden så havde min<br />

basisviden været mere frisk i erindring, men jeg ville ikke have haft samme egenskab til<br />

at kunne forholde mig kritisk til tingene, <strong>og</strong> gå ind i den på den måde jeg gør nu.<br />

P:<br />

Hvordan har du oplevet denne overgang fra at være ekspert i en arbejdssituation til at<br />

være akademisk studerende?<br />

C:<br />

96


Jeg har oplevet det som en glæde. Det åbner min horisont i forhold til mit arbejde<br />

bagefter, at jeg kan tage n<strong>og</strong>et med mig, en begejstring <strong>og</strong> en gejst som man får, når<br />

man tilegner sig ny viden. Jeg synes al ny viden giver n<strong>og</strong>et positivt når man vender<br />

tilbage til arbejdet. Det at være ude blandt andre mennesker <strong>og</strong> lade sig inspirere, det at<br />

man har haft gode diskussioner. Det er n<strong>og</strong>et af det som der ikke rigtig er tid til i<br />

arbejdslivet, så derfor beriger det mig at studere.<br />

P:<br />

Hvilke kompetencer fra dit arbejde kan du bruge som studerende?<br />

C:<br />

Det at jeg hurtigt kan sætte mig ind i en opgave, hurtigt danne sig et overblik over<br />

litteraturen, <strong>og</strong> ikke fortabe sig ned i detaljen. At have overblik, man kan træde et skridt<br />

tilbage <strong>og</strong> se de lidt ovenfra, <strong>og</strong> ikke drukne i oplysninger, som man ofte gør i starten af<br />

et studie.<br />

P:<br />

Det oplevede du som bachelorstuderende?<br />

C:<br />

Jamen der var jeg dårligere til at skelne hvad der kunne være vigtigt bagefter. Jeg er<br />

blevet bedre til at plukke det som er vigtigt for mig af den viden som bliver serveret på<br />

studiet. Så kopiere jeg jo alle artikler der hører til kurset, det kan godt være jeg ikke får<br />

læst dem alle, <strong>og</strong> har dem stående systematisk i mapper, <strong>og</strong> det overblik havde jeg ikke<br />

som bachelor. Før en forelæsning prøver jeg <strong>og</strong>så at danne mig overblik over hvad der<br />

skal gennemgås, så får jeg mere ud af undervisningen.<br />

P:<br />

Hvad har været sværest ved at blive studerende igen?<br />

C:<br />

At have et spædbarn med, nej det jeg oplever som sværest lige nu er at få styr på hele<br />

den der speciale del. Det var jo egentlig fordi jeg havde en ide til hvad mit speciale<br />

skulle handle om <strong>og</strong> så fordi det passede med et hul i mit liv, at jeg kunne finde tid til at<br />

komme ind <strong>og</strong> tage kurserne. Jeg troede egentlig at jeg ville opleve kurserne <strong>og</strong><br />

undervisningen som det sværeste, <strong>og</strong> at specialedelen ville fylde mindre, men det er det<br />

modsatte jeg har oplevet. Det der er sværest lige nu er at få hånd om hvordan jeg kan<br />

vinkle specialet. Men det er kun lige til jeg får taget hul på det, jeg ved at når jeg er<br />

startet på litteratursøgningen, så falder der ro på.<br />

P:<br />

97


Hvad har så været nemmest?<br />

C:<br />

Det nemmeste har været at tage del i undervisningen, det var slet ikke så svært som<br />

forventet.<br />

P:<br />

Frygtede du at du ikke havde evnerne til det?<br />

C:<br />

Nej ikke at jeg manglede evnerne, men jeg frygtede at jeg ikke ville kunne deltage i<br />

undervisningen på lige fod med de andre fordi jeg havde Lauge med (spædbarn 3 mdr.)<br />

Jeg havde frygtet at jeg ikke fik nok ud af undervisningen, men der har jeg været<br />

positivt overrasket over at det er gået så fint.<br />

P:<br />

Da du blev bachelor modt<strong>og</strong> du en del skriveteknisk undervisning, kan du stadig gøre<br />

brug af den viden?<br />

C:<br />

Den tror jeg er blevet for gammel. Og det kursus jeg modt<strong>og</strong> dengang var faktisk ikke<br />

særlig godt. Det var bare en enkelt dag hvor man fik at vide hvordan man byggede en<br />

opgave op. Da jeg studerede sidst var vores bacheloropgave på omkring 80 sider, så det<br />

var en ordentlig omgang. Jeg synes vi blev for dårligt rustet til at skrive sådan en stor<br />

opgave.<br />

P:¨<br />

Hvordan står du nu?<br />

C:<br />

Der står jeg jo så endnu dårligere rustet fordi der jo så er gået næsten 10 år. Så nu får jeg<br />

behov for n<strong>og</strong>le af de skrivetekniske bøger I viste os på biblioteket.<br />

P:<br />

Kunne du godt have haft brug et kursus nu?<br />

C:<br />

Ja det har jeg faktisk savnet lidt. Det kunne have været rigtig godt. Men jeg er så ikke<br />

klar over om det er n<strong>og</strong>et der mangler på overbygningen eller om det er fordi jeg har<br />

98


været for længe væk. Det kan jo være det er et større kursus nu på bachelordelen, det<br />

ved jeg ikke. Men jeg føler helt klart at jeg mangler n<strong>og</strong>et skriveteknisk.<br />

P:<br />

Føler du at der er blevet taget hensyn fra undervisernes side at I sidder som en gruppe<br />

der har været længe væk.<br />

C:<br />

Nej det føler jeg egentlig ikke har været n<strong>og</strong>et problem overhovedet at vi har været<br />

længe væk. Tvært imod føler jeg at vi har haft n<strong>og</strong>le rigtig gode diskussioner på mit<br />

hold <strong>og</strong> jeg synes det har været spændende at der har været folk fra forskellige linjer,<br />

som har bidraget med forskellige holdninger. Jeg synes folk har deltaget aktivt, <strong>og</strong> stillet<br />

spørgsmål, <strong>og</strong> diskuteret. Der er ingen der har siddet apatisk. Alle har været meget<br />

engageret, <strong>og</strong> jeg tror ikke engagementet bliver mindre af at have været ude, tværtimod.<br />

Fordi man har n<strong>og</strong>et at bidrage med, n<strong>og</strong>et erfaring, <strong>og</strong> en masse viden fra sit arbejde,<br />

bliver undervisningen mere spændende.<br />

P:<br />

Føler du at du mangler andet end det skrivetekniske for at være en akademisk<br />

studerende?<br />

C:<br />

Nej. Det er kun det skrivetekniske.<br />

P:<br />

Det var det hele,. Tak for hjælpen.<br />

99

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!