Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

skulle føre til ny erkendelse 66 og refleksion, som igen ville myndiggøre borgeren og bidrage til den demokratiske proces. Kulturinstitutionerne skulle være den fysiske ramme for formidlingen af kunst og kultur. Hertil knytter sig den klassiske kulturformidlers rolle f.eks. bibliotekaren eller museumspædagogen, som havde uddannelse og kulturel kapital til at vurdere, hvilke værker der stilles offentligt til rådighed. Desuden skulle kulturformidleren bygge bro over den kulturkløft, som skilte den brede befolkning fra kunsten 67 og skabe dialog. Selvom dannelses- og oplysningsrationalet har mistet troværdighed pga. de senmoderne opløsningstendenser, så anvendes oplysning og dannelse stadig som legitimering af kulturpolitik. Missionen om at skabe dannelse og udvikling for mennesker og samfund er stadig indskrevet i de fleste kulturinstitutioners målbeskrivelse. Rationalet benyttes ligeledes i formidlingen af kulturarven og på integrationsområdet. De nye borgere skal dannes via den danske kulturarv, så de kan blive myndiggjorte samfundsborgere. 68 Desuden er oplysningsrationalet en vigtig legitimering af videnssamfundet. Selvom modernistisk tvivl dekonstruerer oplysnings- og dannelsesprojektet, så indsamler samfundet og individer stadigvæk viden til organisation, forandring, og udvikling af samfundet og selvet vha. massekommunikationen, massemedier og databaser muliggøres videnssamfundet. Videnshåndtering – og kommunikation er i sig selv blevet centrale kompetencer. Det andet instrumentelle rationale vedrører social forandring. Igen bliver kulturpolitikken et middel til at opnå myndiggørelse af borgerne, dog med mere fokus på inklusion og styrkelse af fællesskabet: Med udgangspunkt i et bredere, pluralistisk kulturbegreb skulle det kulturelle demokrati gennemføres, hvor alle kulturformer skulle opfattes som ligeværdige. 69 Idealet er altså et kulturelt demokrati, hvor alle kulturformer og sociale grupperingers kultur anerkendes som ligeværdige. Ved udøvelsen af og fordybelsen i en pluralistisk kulturopfattelse skulle borgerne selv 66 Skot-Hansen 1999 s.12 67 Skot-Hansen 1999 s.12 68 Se f.eks. daværende Kulturminister Brian Mikkelsens tale på De Konservatives Landsmøde 25.09.2005 på dansketaler.dk 69 Skot-Hansen 1999 s.13 30
ekræftes i deres identitet og samtidig anerkende andre, hvilket styrker fællesskabet og den demokratiske proces. Kulturinstitutioners rolle bliver fortolkes som centres of social change og agenter for social inclusion 70 , hvor kulturformidleren skal hjælpe borgerne til at igangsætte kulturelle aktiviteter. Skot-Hansen kalder denne kulturformidlerrolle for animateuren. 71 Det pluralistiske kulturbegreb samt af - hierarkiseringen af kulturformidleren og kulturinstitutioners privilegerede positioner kan fortolkes som senmoderne tendenser. Skot-Hansen kritiserer den danske kulturpolitik for at have opgivet denne strategi til fordel for national enhedskultur og støtte til professionaliseringen af kulturlivet. Det er generelt op til den enkelte kulturinstitution, om den ønsker at påtage sig socialt orienterede opgaver. Dog understreger hun også, at bibliotekerne har tradition for at påtage sig sådanne opgaver. F.eks. mener hun, at idéen om bibliotekernes mødestedsfunktion eller ’det tredje sted’ kan fungere inkluderende og fællesskabsskabende. 72 Idéen om det kulturelle demokrati kan knyttes til de senere års fokus på anerkendelse både indenfor filosofi og politik. Senere i denne opgave vil det blive diskuteret, hvorledes de udfordringer som kulturformidlingen står overfor vil kunne få tilført nye ideer af anerkendelsesbegrebet. Det tredje instrumentelle rationale legitimerer kulturpolitik og kulturinstitutioner ud fra en idé om at udnytte kulturen til økonomisk udvikling. I en globaliseret verden, hvor alle nu konkurrerer mod alle, skal kulturen hjælpe til at synliggøre byer for at tiltrække virksomheder, medarbejdere, besøgende og turister vha. af kreative alliancer og nye markedsføringsmetoder som branding og story-telling, og således sættes byen på det kulturelle landkort. 73 Dermed understøttes oplevelsesøkonomien, og synliggørelse bliver i sig selv et succeskriterium. Denne tendens bevæger sig ikke kun fra kulturen til markedet, men også fra markedet til kulturen: 70 Skot-Hansen 2006 s.28 71 Skot-Hansen 1999 s.13 72 Skot-Hansen 2006 s.29 73 Skot-Hansen 2006 s. 31 Markedet og markedets vokabularium bliver herskende i denne strategi, hvor ordet kulturstøtte erstattes med kulturinvestering, og sponsorstøtte skal erstatte offentlige 31
Page 2 and 3: Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5: Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7: dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9: Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11: Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13: Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15: selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17: I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19: en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21: Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23: Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25: Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27: anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29: mission: Gennem kunst og kultur at
Page 32 and 33: midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35: senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37: overførsel af information fra en b
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48: Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50: af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65: Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67: lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69: Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71: følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73: Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75: Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77: placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79: Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81:
performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83:
Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85:
Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87:
påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 88 and 89:
The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91:
I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93:
spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95:
udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97:
Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99:
(…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101:
Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103:
Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105:
sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107:
Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109:
Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111:
Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113:
Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115:
Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116:
Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?