Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning
Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning
Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
konkretiseres for vores vedkommende i afsnittet Empiri. Konditioneringen består endvidere af<br />
en konditionering af ledeforskellen, hvilket vil sige en specificering af kriterier for iagttagelsen.<br />
I forlængelse af vores ledeforskel diskurs det diskursive felt må vores konditionering derfor<br />
være hvornår en diskurs er en diskurs? Her definerer vi diskurs som det, der er blevet sagt<br />
indenfor den herskende diskursorden og meningsfuldt har knyttet iagttagelsespositionernes<br />
udsagn sammen.<br />
Valg af ledeforskel og konditionering handler således om at gøre sig klart, hvad det er man<br />
kigger efter og hvornår man kan sige, at man har fundet det man søger.<br />
Analysestrategi del 3<br />
I analysens tredje del vil vi tegne et billede af bibliotekaren og dennes arbejde med BI samt<br />
udpege kerneområder som <strong>bibliotekarprofessionen</strong> skal fokusere på for at skabe en<br />
tidssvarende og skarp BI profil. Dette vil vi gøre på baggrund af resultaterne fra del et og to<br />
samt den viden vi har opnået gennem hele arbejdsprocessen i forbindelse med specialet jf. de<br />
tre første faser af FIBAK modellen; fokusering, indsamling og bearbejdning.<br />
Som analysestrategisk værktøj har vi her valgt at foretage en såkaldt re-entry, hvilket på<br />
dansk betegnes som en genindførsel eller en genindtræden. Begrebet er hentet fra<br />
systemteorien og er inspireret af Spencer-Browns arbejde i værket Laws of Form 63 .<br />
Med en re-entry fremsætter Luhmann hvordan man ved at foretage en ny iagttagelse, kan<br />
iagttage den første iagttagelse refleksivt. Åkerstrøm Andersen forklarer, at re-entry drejer sig<br />
om, at en forskel kan kopieres og genindføres i det rum forskellen selv har skabt med sin<br />
kløvning. En genindført forskel er altså en forskel, der optræder i det rum, der skabtes med<br />
forskellen 64 .<br />
Når et system skal iagttage sig selv som iagttager, er det nødvendigt, at systemet kan splitte<br />
sig op i to halvdele – det som iagttager og det som iagttages. For at systemet kan iagttage sig<br />
selv som iagttager kræver det, at det kan kopiere sin ledeforskel (system omverden) og føre<br />
den ind i sig selv. Dette vil sige, at et subsystem ved en re-entry skiller sig ud fra systemet og<br />
på den måde opnår en højere refleksiv kapacitet end resten af systemet og giver os mulighed<br />
for at foretage en selviagttagelse.<br />
Vores re-entry kan således illustreres ved følgende operation.<br />
63 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 113.<br />
64 Bech Dyhrberg, T., Dreyer Hansen, A. & Torfing, J. (Red.). (2001). s. 75.<br />
48