Speciale a03jean a03mitr 2008 - Forskning

pure.iva.dk

Speciale a03jean a03mitr 2008 - Forskning

Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Danmarks Biblioteksskole

Saracevic (1996) inddeler relevans i fem typer, nemlig:

1. Systemisk eller algoritmisk relevans

Den relevans en algoritme tildeler et dokument, f.eks. i form af vægte i

et vektorrumssystem. Denne type relevans er altså uafhængig af

brugeren.

2. Topical (emnemæssig) relevans

Relevansen af emnet i et dokument i forhold til emnet i

søgeforespørgslen.

3. Kognitiv relevans eller pertinence

Den kognitive relevans er afgjort af hvorvidt dokumentet formår at

udvide eller påvirke brugerens state‐of‐knowledge. Dokumentet behøver

altså ikke være direkte relateret til søgeforespørgslen, men kan

alligevel medføre et fornyet informationsbehov.

4. Situationel relevans eller utility

Hvorvidt et dokument er situationelt relevant er afgjort af, om det kan

anvendes i den specifikke situation, f.eks. til at løse en given opgave.

5. Motiverende eller affektiv relevans

Affektivt relevante dokumenter, er dokumenter der giver brugeren en

følelse af succes eller fremgang, hvorved der opnås en motiverende

faktor.

Til denne undersøgelse anvendes en række simulerede informationsbehov (se

afsnit 5.4.2) og relevansvurderinger skal ses i forhold til netop disse

informationsbehov. Der er ikke tale om informationsbehov som brugerne selv

har fremstillet, men derimod fem af de mest almindelige informationsbehov

identificeret i PubMed. Umiddelbart vil det, ifølge Swansons inddeling,

betyde at relevansen er objektiv, men da brugerne bliver bedt om at sætte sig

ind i de beskrevne, meget almindelige situationer, både i søgnings‐ og

relevansvurderingssituationen, mener vi, at der i højere grad er tale om en

subjektiv relevansvurdering – brugerne afgør hvorvidt det er relevant for dem

i den givne situation, hvorved egne erfaringer nødvendigvis vil blive taget i

betragtning. Da der er tale om specifikke situationer, med et særligt mål for

øje, vil der være tale om primært situationel relevans, men det kan ikke

udelukkes, at der vil forekomme elementer af affektiv, kognitiv eller

emnemæssig relevans i vurderingerne – men hovedvægten vil være på den

situationelle relevans, hvorfor dette heller ikke betragtes som et problem for

undersøgelsen.

For at supplere ovenstående, er der også inviteret en gruppe emne‐ og

informationseksperter i undersøgelsen. Emneeksperterne består af

sygeplejersker fra Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje på Aalborg

Sygehus, mens informationseksperterne består af bibliotekarisk personale fra

det medicinske bibliotek på Aalborg Sygehus, samt University College

Nordjylland. Eksperterne har forhåndsviden både om informationssøgning og

om de emner der indgår i undersøgelsens simulerede arbejdsopgaver. Til

forskel fra de andre brugere bliver emneeksperterne instrueret i at bedømme

relevans i forhold til emnemæssige kriterier, så der opnås en objektiv,

5 ‐ Metode Side 51

More magazines by this user
Similar magazines