10.08.2013 Views

Casper Overgaard-Hansen & Lars Sonnergaard ... - Forskning - IVA

Casper Overgaard-Hansen & Lars Sonnergaard ... - Forskning - IVA

Casper Overgaard-Hansen & Lars Sonnergaard ... - Forskning - IVA

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Casper</strong> <strong>Overgaard</strong>-<strong>Hansen</strong> & <strong>Lars</strong> <strong>Sonnergaard</strong>:<br />

”K-Forum. Platform, praksisfællesskab og broderskab”<br />

Bacheloropgave, <strong>IVA</strong> 25.5. 2011,<br />

Resume<br />

Formålet med dette bachelorprojekt er, med afsæt i en undersøgelse af brugen af K-Forum,<br />

at udvikle en forståelse for deltagelsen på K-Forum set i relation til Etienne Wengers sociale<br />

læringsteori om praksisfællesskaber. Projektets metode vil forlade sig på et<br />

socialkonstruktivistisk perspektiv samt halv-strukturerede, kvalitative interview som beskrevet<br />

af Steinar Kvale.<br />

Etienne Wenger, hans sociale læringsteori om praksisfællesskaber og begrebet lurking hentet<br />

fra Vladimir Soroka et al. vil operationaliseres. Der redegøres endvidere for at K-Forum kan<br />

betegnes som et online-community og Peter Holdt Christensens vidensformer anvendes<br />

pragmatisk ift. K-Forum. Dette vil udgøre projektets ene analytiske apparat. De opnåede<br />

resultater af dette analytiske apparat vil kobles til resultater opnået via projektets andet<br />

analytiske apparat, hvilket udgøres af Roman Jakobsons kommunikationsmodel og dele af<br />

Jakob Nielsens heuristiske evaluering.<br />

Hovedresultaterne viser, at projektets respondenter benytter K-Forum ift. deres identitet og<br />

tilhørsforhold og at deres vidensbehov udgør faktorer for deres deltagelse. Hovedresultaterne<br />

viser endvidere, at der ses et særegen sprogbrug og unikke kommunikationssituationer på K-<br />

Forum. Konklusionen viser, at K-Forum i sidste instans kan karakteriseres som en digital<br />

platform, med mulighed for konstituering af praksisfælleskab(er).<br />

1


Abstract<br />

The purpose of this BA is, on the basis of a perspective on communities of practice, to<br />

develop an understanding of the user behavior and participation in relation to the online<br />

community "kommunikationsforum.dk". The selected perspective has its foundation in Etienne<br />

Wengers theory of Community of Practice. Also, the notion of lurkers, gathered from Vladimir<br />

Soroka et al., will be coupled with the developed constitution of the term online communities.<br />

Added to this analytical framework, three forms of knowledge, gathered from Peter Holdt<br />

Christensen, will also be included to develop and understanding of the practical factors of<br />

participation at kommunikationsforum.dk.<br />

Furthermore will the design of this BA include a more web- and communicative oriented<br />

analytical framework, constituted by Roman Jakobson's Communication Model and the<br />

method of heuristic evaluation by Jakob Nielsen.<br />

The methodology of this BA will adopt the dissertation of social constructivism as shared by<br />

Etienne Wenger which also influence the general view on knowledge and the empirical<br />

methods throughout. Empirically, this BA leaves on three respondents which all were<br />

interviewed on the base of Steinar Kvale's semi-structured interview method. Furthermore the<br />

heuristic evaluation and communicative analysis depends on selected material from<br />

kommunikationsforum.dk<br />

The empirical material is then individually analyzed through the two types analytical<br />

framework.<br />

The findings will form a unison statement on how the empirical material is subjected to the<br />

theory of communities of practices and how various factors actually can influence on how<br />

users participate. In detail, the conclusion brings about the notion of how<br />

kommunikationsforum.dk is an online community with an embedded framework that not only<br />

suits well for a specific form of professional community of practice, but also shows various<br />

factors that constitutes participation in a particular kind of community of practice.<br />

2


Indholdsfortegnelse<br />

Resume ............................................................................................................................................ 1<br />

Abstract ........................................................................................................................................... 2<br />

1. Formål (fælles) ............................................................................................................................. 4<br />

1.1 Projektets struktur (fælles).........................................................................................................................................................4<br />

2. Problemfelt-­‐ og formulering (fælles)............................................................................................. 5<br />

2.1 Problemfeltet (fælles) ....................................................................................................................................................................5<br />

2.2 Problemformulering (fælles)......................................................................................................................................................5<br />

2.3 Projektets forskningsdesign (fælles).......................................................................................................................................6<br />

3. Metode (fælles)............................................................................................................................ 8<br />

3.1 Valg af videnskabsteoretisk perspektiv (fælles) ................................................................................................................9<br />

3.2 Valg af hovedteori og analysebærende begreber (fælles)........................................................................................... 11<br />

3.3 Redegørelse for udformningen af kvalitativ undersøgelse (LS)............................................................................... 12<br />

3.4 Valg og beskrivelse af respondenterne (CO-­‐H)................................................................................................................ 13<br />

4. Teoriafsnit (fælles) ..................................................................................................................... 14<br />

4.1 Læring (CO-­‐H) ................................................................................................................................................................................ 14<br />

4.2 Praksisfællesskaber (LS) ........................................................................................................................................................... 15<br />

4.2.1 Gensidigt engagement (CO-­‐H) ............................................................................................................................................. 16<br />

4.2.2 Fælles virksomhed (CO-­‐H) .................................................................................................................................................... 18<br />

4.2.3 Fælles repertoire (LS).............................................................................................................................................................. 19<br />

4.2.4 Intermezzo (fælles)................................................................................................................................................................... 19<br />

4.2.5 Meningsforhandling, deltagelse og reifikation (CO-­‐H).............................................................................................. 19<br />

4.2.6 Periferitet og deltagelse/ikke-­‐deltagelse (LS).............................................................................................................. 21<br />

4.3 Lurking (LS)..................................................................................................................................................................................... 22<br />

4.4 Online Communities (CO-­‐H)..................................................................................................................................................... 23<br />

5. Analyse og diskussion (fælles) .................................................................................................... 24<br />

5.1 Brugervenlighed og K-­‐Forum (LS) ........................................................................................................................................ 24<br />

5.2 Websiteanalyse (CO-­‐H) .............................................................................................................................................................. 25<br />

5.2.1 K-­‐Forums egne ord (fælles) .................................................................................................................................................. 26<br />

5.2.2 Hvordan ser sitet ud? (fælles).............................................................................................................................................. 27<br />

5.2.3 Analyse af kommunikationssituationen (LS) ................................................................................................................ 32<br />

5.2.4 Forklaring og eksemplificering (LS).................................................................................................................................. 33<br />

5.2.5 Hvilke faktorer er fremtrædende? (LS) ........................................................................................................................... 34<br />

5.2.6 Heuristikker. Hvad og hvorfor? (fælles).......................................................................................................................... 35<br />

5.2.7 Er der sammenhæng mellem website og den virkelige verden? (CO-­‐H) .......................................................... 35<br />

3


5.2.8 Design af sitet K-­‐Forum set æstetisk og minimalistisk (LS) ................................................................................... 36<br />

5.2.9 Delkonklusion og kobling (fælles) ..................................................................................................................................... 37<br />

5.3 Brugeranalyse (fælles)................................................................................................................................................................ 38<br />

5.3.1 Beskrivelse af respondenternes udtalelser (fælles)................................................................................................... 38<br />

5.3.2 Analyse af respondenternes udtalelser ud fra vidensformer (CO-­‐H)................................................................. 41<br />

5.3.3 Teoretisk analyse af respondenternes brug af K-­‐Forum (CO-­‐H).......................................................................... 42<br />

6. Konklusion (fælles) ..................................................................................................................... 45<br />

Litteraturliste ................................................................................................................................. 48<br />

Bilag............................................................................................................................................... 49<br />

Bilag 1 -­‐ Interviewguide .................................................................................................................................................................... 49<br />

Bilag 2 -­‐ Interviewreferater ............................................................................................................................................................. 52<br />

Bilag 3 – Billede – Screendump af K-­‐Forum ............................................................................................................................. 58<br />

1. Formål (fælles)<br />

Formålet med dette bachelorprojekt er, med afsæt i en undersøgelse af brugen af K-Forum,<br />

at udvikle en forståelse for deltagelsen på K-Forum set i relation til Etienne Wengers sociale<br />

læringsteori om praksisfællesskaber.<br />

1.1 Projektets struktur (fælles)<br />

Kapitel 1 er projektets indledning, hvor det overordnede emnefelt introduceres, og projektets<br />

formål klarlægges.<br />

Kapitel 2 indeholder og indkredser projektets overordnede problemfelt og problemformulering.<br />

Der introduceres til og begrundes for projektets analytiske fremgangsmåde, som er udledt af<br />

projektets problemformulering. Vi udvikler en model, der illustrerer projektets<br />

forskningsdesign. Samtidig vil de første introducerende argumenter for projektets udførsel<br />

blive udlagt. Projektets overordnede begrebsramme bliver udviklet fortløbende frem til og med<br />

kapitel 4.<br />

Kapitel 3 indeholder projektets overordnede metode med dertilhørende underkapitler, hvori<br />

valg og præsentation af videnskabsteori, hovedteori og analysebærende begreber og<br />

afgrænsning vil fremgå. En til dette projekt udviklet metode- og projektstrukturmodel vil blive<br />

præsenteret.<br />

Kapitel 4 udgør projektets teoriafsnit. Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber vil<br />

her defineres og forklares vha. eksemplificering. Samtidig vil underkapitlerne dække<br />

definitionen af det teoretiske begreb lurking og vores begrebsliggørelse af betegnelsen online<br />

communities.<br />

4


Kapitel 5 udgør koblingen mellem projektets teori, empiri og analyse og diskussion. Her vil<br />

projektets empiri fremlægges, analyseres og diskuteres ift. de perspektiver, som valg og<br />

definition af teori har givet til projektets problemformulering.<br />

Kapitel 6 vil være projektets konkluderende afsnit. Her vil delkonklusioner opsamles og<br />

diskuteres ift. projektets problemformulering, som også her vil blive besvaret.<br />

Kapitel 7 og 8 tæller for projektets litteraturliste og bilagsindhold. I bilagene findes bl.a.<br />

længere referater af vores interviews.<br />

2. Problemfelt-­‐ og formulering (fælles)<br />

I dette kapitel vil vi præcisere, hvordan de spørgsmål der rejses undervejs vil blive besvaret.<br />

Dette vil ske gennem en specificering af problemfelt og udvikling af problemformulering, samt<br />

specificering af de redskaber, vi kommer til at benytte. Det betyder, at dette kapitel vil fungere<br />

som en indgang til vores metode. Vi ønsker at skabe en introduktion til, hvad dette projekt<br />

handler om med det formål at lette den overordnede forståelse med en tidlig introduktion til de<br />

bærende elementer, der vil udgøre projektets rygrad.<br />

2.1 Problemfeltet (fælles)<br />

Det overordnede problemfelt, vi vælger at sætte for udarbejdelsen af dette projekt, handler<br />

om, hvad det er der gør, at K-Forum oplever en så stor tilstrømning af besøg. K-Forum er det<br />

125. mest besøgte danske website, med 64.431 brugere i marts måned 2011 (FDIM, 2011).<br />

1. Men hvad er det så, de besøgende kommer for - og hvordan vælger de at bruge K- Forum?<br />

2. Hvad er det der gør, at K-Forum tiltrækker folk?<br />

3. Og hvorfor vælger folk at bruge K-Forum?<br />

Vores problemfelt er derfor: Hvad er det, der får så mange mennesker til at besøge K-Forum?<br />

2.2 Problemformulering (fælles)<br />

Ud fra ovenstående problemfelt er vores problemformulering:<br />

5


Med udgangspunkt i Wengers sociale læringsteori undersøges det, om K-Forums brugere<br />

kan ses som deltagere i et praksisfællesskab.<br />

Hvilke faktorer kan i givet fald være med til at understøtte en eventuel deltagelse?<br />

Med denne formulering vælger vi at analysere forskellige former for brug af K-Forum. Det gør<br />

vi ud fra Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber, der ligeledes tager sit<br />

udgangspunkt i menneskers forhold til praksisfællesskaber.<br />

Vi undersøger og analyserer K-Forum ud fra et mindre udvalg af brugere som et<br />

‘øjebliksbillede’.<br />

2.3 Projektets forskningsdesign (fælles)<br />

Vi undersøger og svarer på problemformulering ud fra to analytiske apparater:<br />

I: Websiteanalyse<br />

II: Brugeranalyse<br />

Vi vælger at udføre en websiteanalyse, da vi anser det som vigtigt at opnå en form for<br />

forståelse af, hvad K-Forum er for en størrelse, hvilket en websiteanalyse funderet i en<br />

kommunikativ og heuristisk analyse kan hjælpe os til.<br />

Vi vælger samtidig at udføre en brugeranalyse. Denne er nødvendig for at skabe et billede af,<br />

om respondenternes brug kan karakteriseres som en form for deltagelse i et<br />

praksisfællesskab. Begrebet praksisfællesskab tager sit udgangspunkt i menneskets forhold<br />

til en praksis indenfor et fællesskab, og derfor er det nødvendigt at antage samme analytiske<br />

indgangsvinkel, som teorien tegner.<br />

I brugeranalysen tager vi udgangspunkt i vores respondenters udtalelser. Samtidig anlægger<br />

vi i brugeranalysen en definition af pragmatiske vidensformer, som vi ser som understøttende<br />

for deltagelse på K-Forum.<br />

Projektet vil i høj grad være teoretisk funderet, og analyserne vil bygge på Roman Jakobsons<br />

kommunikationsmodel, to heuristiske evalueringer, Peter Holdt Christensens 5 vidensformer<br />

samt udvalgte begreber fra Wengers sociale læringsteori.<br />

Konklusionen vil koble resultater fra website- og brugeranalysen sammen. Formålet med<br />

dette er, at forsøge at give et fyldestgørende svar på spørgsmålet om K-Forums brugere kan<br />

karakteriseres som deltagere i et praksisfællesskab, og hvilke faktorer der i så tilfælde<br />

understøtter deltagelse.<br />

Resultatmæssigt vil brugeranalysen fortrinsvis forsøge at besvare, om respondenternes<br />

udtalelser kan tolkes og analyseres ud fra Wengers sociale læringsteori om<br />

6


praksisfællesskaber, samt hvilke vidensformer der ud fra disse udtalelser kan udledes som<br />

værende faktorer for deltagelse. Resultaterne fra websiteanalysen udledes fra en beskrivende<br />

og dernæst en kommunikativ analyse samt to heuristiske evalueringer med henblik på at<br />

styrke det overordnede perspektiv på problemformuleringen.<br />

De to grene af arbejdet med teorierne mødes på et fælles punkt, hvor resultaterne fører til en<br />

konklusion som illustreret i vores model:<br />

7


3. Metode (fælles)<br />

Vi vil i følgende kapitel redegøre for de metodiske valg og greb, vi foretager gennem dette<br />

projekt og hvorledes disse kommer til at betyde en afgørende rolle for projektets struktur,<br />

design og resultat.<br />

8


(Rødhætte modellen - <strong>Overgaard</strong> & <strong>Sonnergaard</strong>, 2011)<br />

Som vores model illustrerer, anser vi vores hovedteori om praksisfællesskaber, hentet fra<br />

Wenger, vores design- og valg af metodiske greb samt det videnskabsteoretiske perspektiv<br />

som hængende uløseligt sammen. Med vores valg af Wenger og hans sociale læringsteori<br />

har vi derved bundet os til et videnskabsteoretisk perspektiv, som deles af Wengers teori -<br />

nemlig det socialkonstruktivistiske. Men vi ser også, at det videnskabsteoretiske perspektiv<br />

har en indvirkning på vores hovedteori, da dette afsæt historisk set har været med til at skabe<br />

hovedteorien. Samtidig er det vigtigt at nævne, at den dobbeltrettede pil mellem teori og<br />

videnskabsteori er til stede, da vores egen opfattelse af og perspektiv på viden er, at viden i<br />

sit udgangspunkt er en social konstruktion mellem mennesker i verden, og derfor vil et<br />

teoretisk perspektiv i sidste instans være social funderet. Vores valg af Wenger hænger<br />

derfor sammen med den måde, vi selv opfatter viden i verden på, som i vores udgangspunkt<br />

ses fra et socialkonstruktivistisk perspektiv.<br />

Derfor må metoden være underlagt vores valg af hovedteori og videnskabsteoretiske<br />

grundlag. Metoden hænger sammen med den måde vi opfatter verden på, men vil antage en<br />

form, der stemmer overens med denne opfattelse. De metodiske greb er påvirket og designet<br />

derefter, hvilket ses ved indgangen til og udformningen af vores kvalitative interviews.<br />

Uden for modellens rammer findes det emnefelt, vi beskæftiger os med. Vi har observeret K-<br />

Forum og efterfølgende gjort os tanker, og vi har undredes. Vores undersøgelse skal derfor<br />

tage afsæt i det teoretiske valg, vi har anlagt, hvilket efterfølgende giver os antagelser om,<br />

hvordan verden hænger sammen - hvilket vi har kogt ned til et problemfelt med dertil hørende<br />

problemformulering. Vores metode fodrer en undersøgelse, som vi udfører i henhold til den<br />

optik vores hovedteori, videnskabsteori og eget syn på verden giver.<br />

Et projekt som dette vil derfor altid antage en optik på verden, der vil lade noget udenfor. Det<br />

kan være spørgsmål som, hvordan resultaterne havde været, hvis en anden hovedteoretiker<br />

var blevet valgt, og et andet videnskabsteoretisk afsæt var blevet benyttet. En sådan<br />

hypotetisk tanke kunne have ledt til en anden metode og undersøgelse af selv samme<br />

problemfelt- og formulering, og givet andre konklusioner og anvendelsesformer.<br />

3.1 Valg af videnskabsteoretisk perspektiv (fælles)<br />

Søren Brier skriver, at forskellige tilgange til socialkonstruktivismen beror på, at der ingen<br />

endegyldig objektiv, sand viden kan opnås indenfor videnskaben (Brier, 2006, s. 56). Hvordan<br />

kan vi forlige dette synspunkt med et projekt, der bestræber sig på at opnå et brugbart<br />

resultat af den ene eller anden art? Ligesom Wenger er ligeledes også vi i vores overordnede<br />

videnskabelige forståelsesramme af den opfattelse, at viden konstrueres i en social kontekst<br />

og mellem mennesker.<br />

Men hvis vi skal spørge os selv:<br />

Hvordan kan en brugbar konklusion opnås, hvis det videnskabsteoretiske abstraktionsniveau<br />

9


ikke tillader sand, objektiv og endegyldig viden, som det ses ved radikale former for<br />

socialkonstruktivismen? (Wenneberg, 2002)<br />

Hvordan skal vi da besvare spørgsmålet, om hvorvidt K-Forums brugeres benyttelse kan ses<br />

som en deltagelse i et praksisfællesskab, og hvilke faktorer der eventuelt understøtter<br />

deltagelse?<br />

Vi ser det som nødvendigt at gå ud fra den slutning, at videnskabelig videns fremkomst, er<br />

betonet af sociale- og subjektive faktorer. Vurderingen af dens gyldighed skal begrundes ud<br />

fra empirisk evidens, men hvor de sociale faktorer uværgerligt vil spille ind.<br />

Havde vores hensigt været at udvikle ny, brugbar og videnskabelig viden, der i<br />

forskningsøjemed kunne appliceres til andre forskningsområder eller emne- og problemfelter,<br />

ville vi blive nødt til at gå ud fra, at vi ved ikke, hvad vi ved, før vi har set, hvordan vi kan<br />

bruge denne viden til at handle. Derfor skulle denne viden pragmatisk anvendes, før den kan<br />

accepteres som brugbar (Wenneberg, 2002)<br />

Det er udenfor dette projekts omfang at indfange en sådan videnskabelig viden, der ville<br />

kunne defineres som sand, applicerbar og generel. Derfor er hensigten med vores analyse at<br />

stille nye og velbegrundede spørgsmål og udvikle en viden ift. netop disse. Det vil sige, at<br />

vores analytiske apparater, og deraf udledte resultater, skal kvalificere sig til at svare på de<br />

begrundede spørgsmål nærmere end at opnå en sand viden i form af en generaliserbar<br />

viden.<br />

Dog er den viden, vi udvikler, værd at afprøve på lignende problemfelter i fremtiden. Dels for<br />

at se, hvor valid den måtte være, dels for at se, om vores undersøgelse af K-Forum i<br />

øjebliksbilledet og dets brugeres benyttelse, er noget der mere generelt kan karakteriseres<br />

indenfor lignende platforme. Undersøgelsernes resultater bør ideelt set kunne verificeres ved<br />

at benytte sig af samme analyseapparater, som vi har brugt.<br />

Vores socialkonstruktivistiske afsæt har ligeledes betydning for den kvalitative empiri, vi har<br />

indsamlet gennem de udførte interviews. Kvale understøtter samtidig det<br />

socialkonstruktivistiske perspektiv, ved at argumentere for at viden, data og fælles<br />

forståelsesramme konstrueres i dialogen mellem interviewer og interviewperson (Kvale, 2001,<br />

s. 54). Kvale siger, at et interview i bogstaveligste forstand er et "inter-view" (Kvale, 2009, s.<br />

18). Det er en udveksling af synspunkter mellem to personer, der deler en fælles forståelse-<br />

og interesseramme. Med dette tegner Kvale sig ind i den socialkonstruktivistiske (eller post<br />

moderne konstruktion, efter hans egne ord) videnskabsteoretiske tilgang til interviews.<br />

Forsiden på Kvales værk illustrerer dette (Kvale, både 2001 og 2009). Kvale behandler andre<br />

tilgange til forskningsinterviewet, men vi hæfter os ved denne tilgang, da vi finder denne mest<br />

interessant og brugbar, og da vi deler selvsamme opfattelse af denne form for<br />

videnskonstruktion.<br />

10


3.2 Valg af hovedteori og analysebærende begreber (fælles)<br />

Ved hjælp af Wenger vil vi definere, hvad der ses som værende det gensidigt engagement,<br />

fælles virksomhed og fælles repertoire. Disse tre dimensioner fra Wengers overordnede<br />

sociale læringteori om praksisfællesskaber, vil vi inddrage og operationalisere i vores<br />

brugeranalyse. Derfor henter vi de tre dimensioner fra Wengers teori, for at undersøge<br />

hvorvidt de udvalgte respondenters udtalelser og deltagelsesform kan være med til at<br />

karakterisere K-Forum som et praksisfællesskab, og i givet fald, hvilket slags. De tre<br />

dimensioner kan ikke berøres uden at inddrage dertil hørende begreber, der fungerer som<br />

komponenter i dimensionerne. Det drejer sig om meningsforhandling og deltagelse, reifikation<br />

samt periferitet, ikke-deltagelse/deltagelse og identitet. Disse begreber behandles i<br />

teoriafsnittet, der i vid udstrækning vil være dedikeret til afklaring af Wengers sociale<br />

læringsteori om praksisfællesskaber.<br />

Det skal nævnes, at Wenger også benytter sin teori set i et perspektiv, hvor processer bliver<br />

anskuet. Da vi blot indfanger et øjebliksbillede af K-Forum og dets brugere, er vi ikke i stand<br />

til at beskue vores respondenter og den generelle brugerskare på K-Forum i en fortløbende<br />

proces. Dette er vigtigt at holde for øje, da vi afgrænser vores brugeranalyse fra at inddrage<br />

de processuelle elementer fremlagt af Wenger. Denne afgrænsning er valgt ud fra en<br />

antagelse om, at de tre ovennævnte teoretiske dimensioner og de dertil hørende<br />

begrebskomponenter, vil kunne udgøre et brugbart grundlag, der kan bære vores<br />

brugeranalyse.<br />

Hernæst inddrager vi en heuristisk analyse som koblet med Roman Jakobsons<br />

kommunikationsmodel vil udgøre vores websiteanalyse. Denne websiteanalyse vil være<br />

bærende for vores beskrivelse af K-Forum og vil ligeledes give en meningsfuld kobling til de<br />

forhold, der eksisterer mellem brugeren og et eventuelt praksisfællesskab.<br />

Websiteanalysen vil falde to afsnit, hvor vi i første del giver vores umiddelbare beskrivelse og<br />

deskriptive analyse af K-Forum som et website og hvilke farver, indgange samt navigative- og<br />

sproglige elementer, der ses. Efterfølgende tager vi i anden del i den teoretisk fundererede<br />

analyse udgangspunkt i en udvalgt artikel skrevet af Henrik Dahl. Her ser vi på, hvilke<br />

sproglige virkemidler, der kommer til udtryk, og vi udfører en analyse af<br />

kommunikationssituationen.<br />

Vi henter begreber fra både den heuristiske evaluering og Roman Jakobsons<br />

kommunikationsmodel. Da disse begreber i mindre grad end Wengers begreber behøver<br />

definition, vil vi præsentere og redegøre for dem løbende under websiteanalysen. En<br />

selvstændig præsentation af Jakobson falder udenfor denne opgaves rammer, og er derfor<br />

ikke medtaget i teoriafsnittet. Modellen bliver gennemgået under websiteanalysen i kapitel<br />

5.2.3.<br />

Denne heuristiske- og kommunikative websiteanalyse vælger vi at benytte fordi, vi anser det<br />

som meningsfuldt at skitsere de æstetiske og kommunikative elementer i sitets samlede<br />

udtryk og deres eventuelle indvirken på deltagelse.<br />

11


Ud fra respondenternes udtalelser benytter vi tre af Peter Holdt Christensens fem<br />

pragmatiske vidensformer. Dette gør vi for at undersøge og lokalisere disse vidensformers<br />

indflydelse på deltagelse og det ses i kapitel 5.3.2<br />

Endvidere vil vi inddrage begrebet lurking i teoriafsnittets kapitel 4.3. Lurking er fremlagt som<br />

et teoretisk begreb af Soroka et al. (2004) og er en betegnelse for de brugere, der er til stede<br />

på digitale, sociale platforme, dog uden at have en umiddelbar fremtoning. Det vil sige, at de<br />

kan ses være til stede udelukkende i de fodspor, de sætter i form at fx en artikels<br />

visningsantal. Begrebet lurking kobler vi til brugeranalysen og sætter teorien i forbindelse med<br />

Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber og i særdeleshed til begrebet periferlegitim-deltagelse,<br />

hvorfor lurking kort vil blive behandlet umiddelbart efter<br />

praksisfællesskaber i kapitel 4.1.<br />

Vi vælger at tillægge dette begreb en betydning og en plads i teoriafsnittet, da begrebet<br />

komplementerer Wengers begreb om periferitet.<br />

Til sidst introducerer vi i kapitel 4.4 en ikke egentlig defineret betegnelse: Online communities.<br />

Dette er en mere populær betegnelse for de digitale og sociale platforme, der kredser om<br />

mere eller mindre specifikke emneområder, der har en række brugere, der konstituerer dets<br />

eksistensgrundlag. Vi skaber vores egen definition af et online community, da vi i litteraturen<br />

ikke er stødt på noget entydigt begreb. Dette gøres for at kunne begrebsliggøre og udvide<br />

forståelsesrammen for, hvad K-Forum er, og hvordan den som platform kan beskues.<br />

3.3 Redegørelse for udformningen af kvalitativ undersøgelse (LS)<br />

Interviewguiden er udarbejdet ud fra Kvales semistrukturerede forskningsinterview (Kvale,<br />

2009, s. 186). Vi har stillet en række åbne spørgsmål ud fra de temaer, vi ønskede at<br />

undersøge, men har været bevidst om, at vi som interviewere ville få andet og mere at vide:<br />

“samtalerne med interviewpersonerne kan udvide og ændre forskerens opfattelse af de<br />

undersøgte fænomener” (Kvale, 2009, s. 132).<br />

Respondenterne skulle have mulighed for at svare ud fra deres respektive forståelse af<br />

spørgsmålene, hvorfor interviewene hverken var ikke-styrede eller stramt strukturerede. Vi<br />

ville frem til en forståelse af respondenternes syn på K-Forum og på deres eget brug. De<br />

forberedte spørgsmål blev forbedret og udviklet både i takt med de enkelte interviews, og<br />

mens det enkelte interview foregik. Vi skelede således til endnu et citat: “spørgsmål … må<br />

modificeres, så de passer til hver enkelt interviewpersons ordforråd, uddannelsesmæssig<br />

baggrund og opfattelsesevne” (ibid s. 155)<br />

Det var på denne måde muligt at stille yderligere uddybende spørgsmål, mens interviewet<br />

foregik (se bilag 1). For at sikre validiteten var vi påpasselige med at stille ledende spørgsmål,<br />

vel vidende, at respondenterne næppe ville udforme de samme svar ved en eventuel<br />

efterprøvning. Ligeledes var vi opmærksomme på at undgå ved “egne kropslige og verbale<br />

reaktioner” (ibid, s. 195) at styre interviewet i en særligt ledende retning.<br />

Respondenterne gav alle deres samtykke til, at vi kunne optage interviewet. En enkelt<br />

12


ønskede at være anonym, og derfor har vi af interviewetiske grunde ladet alle forblive<br />

anonyme, men kalder dem ved navne: #1: John, #2: Jesper og #3: Anne.<br />

3.4 Valg og beskrivelse af respondenterne (CO-­‐H)<br />

Ved et tilfælde erfarede den ene af dette projekts forfattere, at en bekendt havde lagt<br />

meddelelse ud på Facebook om, at denne ‘kunne-lide’ K-Forum, og han blev på denne måde<br />

indgangen til vores valg af respondenter. På vores forespørgsel om han ville deltage i et<br />

interview, svarede han høfligt nej til at deltage med begrundelsen om, at han ikke vidste nok<br />

om K-Forum, og han henviste til både stifteren af K-Forum (Timme Bisgaard Munk) samt til<br />

en anden person, som vidste mere om K-Forum, end ham selv.<br />

Det var vigtigt for os at komme i gang med vores dataindsamling så hurtigt som muligt, så<br />

efter mildt pres indvilgede han alligevel i at deltage. Samtidig kontaktede vi den person, han<br />

havde anbefalet, og også hér var et mildt pres nødvendigt for, at hun endelig indvilgede.<br />

For at kunne komme i gang med empirien kontaktede vi en fælles bekendt, som gerne stillede<br />

op: Dog forsøgte også han at undslå sig med, at han ikke var hyppig bruger af K-Forum. Da<br />

han var lettest at træffe, valgte vi ham som pilottest, og da vi gennemlyttede det optagede<br />

interview mente vi, at vores interviewguide allerede fra dette tidspunkt var stærk nok til, at<br />

hans udtalelser kunne benyttes i det følgende.<br />

De tre respondenter kan karakteriseres på følgende måde:<br />

Respondent #1, “John”:<br />

◦ Mand.<br />

◦ 38 år.<br />

◦ Bosat i København.<br />

◦ Har en længere videregående uddannelse.<br />

◦ Arbejder ved højere uddannelsesinstitution.<br />

◦ Lille kendskab til K-Forum, har ikke profil.<br />

Respondent #2, “Jesper”:<br />

◦ Mand.<br />

◦ 37 år.<br />

◦ Bosat i København.<br />

◦ Har en BA i Litteraturvidenskab fra KU.<br />

◦ Har et redaktionelt arbejde indenfor forlagsbranchen.<br />

◦ Middel kendskab til K-Forum, har ikke profil.<br />

Respondent #3, “Anne”:<br />

◦ Kvinde.<br />

◦ 43 år.<br />

◦ Bosat i København.<br />

13


◦ Gymnasial uddannelse.<br />

◦ Er redaktionschef ved større forlag, ledig pr. 31. maj.<br />

◦ Godt kendskab til K-Forum, har ikke profil.<br />

At ingen af de tre havde profil på K-Forum, så vi ikke som en hæmsko, da de alle tre havde<br />

fortalt os, at de i mere eller mindre grad havde kendskab til sitet, og at de på denne måde<br />

egentlig var brugere.<br />

4. Teoriafsnit (fælles)<br />

Vi vil i følgende teoriafsnit redegøre for de begreber der kommer til at udgøre komponenter i<br />

det analyseapparat, vi benytter i projektets senere afsnit. Som tidligere nævnt foretager vi en<br />

afgrænsning, når det kommer til Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber, da vi<br />

ser det som en meningsfuld tilgang til vores problemformulering. Derfor vil vi redegøre for<br />

begreberne fælles engagement, virksomhed og repertoire. Dog giver det ikke mening at<br />

foretage en begrebsdefinition af ovennævnte uden at berøre meningsdannelse, reifikation,<br />

deltage/ikke-deltagelse, periferitet og identitet, hvilket vi således gør. Begreberne fungerer<br />

som komponenter indenfor Wengers tre dimensioner. Hans sociale læringsteori om<br />

praksisfællesskaber vil udgøre vores hovedteori og vil derfor stå som galionsfigur for dette<br />

projekt. Desuden præsenteres begrebet lurking og der udvikles en definition på betegnelsen<br />

online community.<br />

4.1 Læring (CO-­‐H)<br />

Wengers teorier om praksisfælleskaber er i første omgang en læringsteori. Han definerer det<br />

som en sådan på bl.a. følgende måde: ”…hvis vi anlagde et … perspektiv, der satte læringen<br />

i sammenhæng med vores levede erfaring med deltagelse i verden” (Wenger, 2004 s. 13).<br />

Han sætter altså læringen i sammenhæng med vores erfaringer og deltagelser og på denne<br />

måde udvikler han en social læringsteori.<br />

I følgende citat tydeliggør han, at det er en social læringsteori:<br />

“[...]hvad nu hvis vi desuden antog, at læring dybest set er et fundamentalt socialt fænomen,<br />

der afspejler vores egen dybt sociale natur som mennesker med evne til indsigt? Hvilken<br />

slags forståelse ville et sådan perspektiv give med hensyn til, hvordan læring finder sted, og<br />

hvilken støtte der er nødvendig?” (Wenger, 2004, s. 13).<br />

Det er også sådan Wenger indleder sit værk fra 1998 (dansk 2004). For at forstå helheden, er<br />

det nødvendigt at nævne læring som et begreb og beskrive, hvordan vi anser det.<br />

Læring er konstant den forståelsesramme, der lægger sig uden om Wengers teori. Wenger<br />

afskriver sig de mere konstruktivistiske og behavioristiske tilgange til læring, og sætter med<br />

14


det samme det sociale som fortegn for læring. På den vis opererer vi med samme forståelse<br />

af læring som noget, der i sit udgangspunkt er en social aktivitet, og som derfor i sidste<br />

instans foregår i en social og historisk kontekst.<br />

“Det forholder sig sådan, at læring - uanset hvilken form den antager - forandrer, hvem vi er ,<br />

ved at forandre vores evne til at deltage, høre til og forhandle mening. Og denne evne er<br />

konfigureret socialt med hensyn til praksisser, fællesskaber og meningsøkonomier, hvor den<br />

skaber vores identitet“ (Wenger, 2004, s. 256)<br />

Med dette definerer Wenger læring som en proces, der for mennesket udspiller sig i dets<br />

deltagelsesform og interaktion med bl.a. praksisfællesskaber. Derfor anføres det sociale foran<br />

begrebet læring, når Wengers optik antages. Det betyder, at vi bl.a. analyserer vores<br />

respondenternes udtalelser i et læringsperspektiv, der fortæller os om respondenterne (vedr.<br />

K-Forum) føler et tilhørsforhold, og om de deltager i meningsforhandlinger, og hvilken<br />

betydning deres deltagelsesform har for dem.<br />

Jørgen Gleerup perspektiverer selvsamme synspunkt:<br />

“Samtidig med at læringen bliver mere og mere virtuel, bliver kontekst-, identitets- og<br />

gruppebegreberne vigtigere og vigtigere. Det er ved at indlejre (globale) informationer i<br />

personer, steder eller produktive fællesskaber, at viden opstår og får værdi.” (Gleerup, 2005,<br />

s. 1).<br />

Når vi anvender Wengers sociale læringsteori, overfører vi den samtidig til et virtuelt univers,<br />

K-Forum. I følge Gleerup betyder dette, at identitets- og gruppebegreber bliver mere<br />

signifikante, og vi anser det som, at de virtuelle tilhørsforhold, mennesker forbinder sig<br />

igennem i dag, har en stor betydning for den processuelle og sociale identitetsdannelse, som<br />

sådanne deltagelser i fællesskaber giver.<br />

4.2 Praksisfællesskaber (LS)<br />

Når vi henter begrebet praksisfællesskab fra Wenger, er det i første omgang vigtigt at<br />

definere, hvad der kendetegner et praksisfællesskab, og hvordan det skal forstås som et<br />

analytisk redskab.<br />

“Vi har alle et tilhørsforhold til praksisfællesskaber. Hjemme, på arbejde, i skolen, i forbindelse<br />

med vores hobbyer - vi hører på et givet tidspunkt til mange forskellige praksisfællesskaber.<br />

Og de praksisfællesskaber, vi hører til, forandrer sig i løbet af vores liv. Ja, der er<br />

praksisfællesskaber alle vegne.” (Wenger, 2004, s. 16).<br />

Wenger forsøger her at forklare, hvordan begrebet praksisfællesskab skal forstås i forhold til<br />

den verden, vi lever i. Som nævnt, findes disse praksisfællesskaber alle vegne, og vi er alle<br />

en del af dem - ikke blot ét specifikt, men som regel flere forskellige i forskellige former.<br />

15


Når vi føler et tilhørsforhold til madklubben, der samler ligesindede gourmeter et par gange<br />

om måneden, kan vi fungere i et praksisfællesskab. Når vi på arbejdspladsen deltager i<br />

møder om udviklingen af forretningens produktstrategi, kan vi fungere i et praksisfællesskab.<br />

Hvis vi indmelder os i et online og digitalt forum for udveksling af erfaringer om cykler, kan vi<br />

ligeledes være en del af et praksisfællesskab, og sådan kan man blive ved.<br />

Praksisfællesskaber er kendetegnet ved at omfatte en række mennesker, der interagerer,<br />

handler og lærer i socialt samspil med hinanden.<br />

Wenger siger i følge Moring, at et praksisfællesskab er en social konfiguration af relationer<br />

blandt individer, virksomhed og verden over tid og i relation til andre tangerende og<br />

overlappende praksisfællesskaber (Moring, 2009, s. 28).<br />

Moring påpeger dernæst, at det vil fratage begrebet dets mening, hvis samtlige sociale<br />

konfigurationer tituleres som værende praksisfællesskaber. Derfor opstilles en række kriterier,<br />

der også kan betegnes som dimensioner. Disse dimensioner skal kunne opfyldes for at kunne<br />

kendetegne en praksis som kilde til fællesskabssammenhæng; altså et praksisfællesskab.<br />

Dimensionerne benævnes: Det gensidige engagement, fælles- virksomhed og repertoire og<br />

de udgør på sin vis de kontekstuelle relationer, hvor en given praksis konstituerer et<br />

fællesskab.<br />

Vi vil derfor bevæge os ud i en begrebsdefinition. Vi vælger at opstille en hypotetisk<br />

virkelighed, hvor begreberne kan implementeres. Dette gør vi, da Wengers teori om<br />

praksisfællesskaber kan være ganske abstrakt og relativ svær at forstå i en kontekst, som<br />

den vi arbejder med i dette projekt. Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i en madklub,<br />

opretholdt af en gruppe venner, kan det ses, at der deles en fælles interesse for kogekunsten.<br />

Foruden den fælles interesse for gastronomi er gruppen samtidig bekendte på et personligt<br />

plan, og har derfor andre relationer end blot gastronomien. Relationerne opstiller vi som<br />

værende forholdsvis tætte - eller hvad man ville kalde for venskaber. Denne gruppe af venner<br />

kender hinanden helt tilbage fra folkeskolen og ses regelmæssigt, men mødes én gang om<br />

måneden med det specifikke mål at kokkerere. Vi vil i denne hypotetiske virkelighed redegøre<br />

for, definere og eksemplificere Wengers teori om praksisfællesskaber.<br />

4.2.1 Gensidigt engagement (CO-­‐H)<br />

Wenger ser en nødvendighed i, at der foreligger et fælles og gensidigt engagement blandt de<br />

individer, der udgør et praksisfællesskab.<br />

“Praksis findes i et fællesskab af mennesker og de relationer af gensidigt engagement, på<br />

grund af hvilke de kan gøre det, de nu engang gør” (Wenger, 2004, s. 91).<br />

Det gensidige engagement konstituerer og legitimerer praksisfællesskabets<br />

eksistensberettigelse. Det fællesskab af mennesker, der nu engang må være, skaber en<br />

praksis gennem forhandlede meninger, der er forudsat af et gensidigt engagement i<br />

fællesskabet, hvilket er med til at skabe et praksisfællesskab.<br />

16


Madklubbens parter må derfor nødvendigvis udvise et engagement overfor den praksis, som<br />

madklubbens fundament hviler på. Det gensidige engagement for madklubben er derfor bl.a,<br />

at dets medlemmer møder op til den månedlige sammenkomst, og at hver medlem<br />

accepterer og engagerer sig ikke blot i hver enkel afholdelse, men også gør noget ud af sin<br />

egen planlagte middag.<br />

“At være en del af det, der har betydning, er en forudsætning for at være engageret i et<br />

fællesskabs praksis, på samme måde som det er et engagement, der definerer<br />

tilhørsforholdet” (ibid s. 92).<br />

Wenger forklarer her, at det er det betydningsfulde i tilhørsforholdet til et fællesskabs praksis,<br />

der er det vigtige for et engagement. For madklubbens deltagere er det derfor vigtigt, at de<br />

ser madklubben som en betydningsfuld del af deres venskab, og ikke blot som et<br />

sammentræf. Hvis ikke det gensidige engagementet stimuleres, kan praksisfællesskab heller<br />

ikke opretholdes, og det vil opløses af sig selv. Madklubbens medlemmer er pr. definition ikke<br />

ens, og der vil derfor være en række forskelligheder blandt disse. Denne forskellighed er<br />

samtidig med til, at gøre dén praksis de i fællesskab indgår i unik. Forskelligheden blandt<br />

madklubbens medlemmer giver hver enkelt medlem identitet der både skaber forskellighed og<br />

homogenitet. Når madklubben mødes, er det en række individuelle mennesker, der indgår i<br />

en social verden, og her kan det gensidige engangement blandt medlemmerne være med til<br />

at skabe en homogenitet; men det er ikke nødvendigvis et uundgåeligt resultat. Det er ikke en<br />

naturlov, at mennesker der indgår i praksisfællesskaber som madklubben ensartes, men det<br />

kan ske. Hver enkelt medlem er relativt differentieret i deres kompetence, og det kommer til<br />

udtryk i den måde viden cirkuleres indenfor praksisfællesskabet.<br />

Medlemmerne udfordres af de relationer til andre medlemmer og disses kompetencer og<br />

viden.<br />

“Det udnytter det, vi gør, og det, vi ved, såvel som vores evne til at knytte meningsfulde<br />

forbindelser til det, vi ikke gør, og det, vi ikke ved - dvs. til andres bidrag og viden” (ibid s. 93).<br />

Med dette forklarer Wenger ganske tydeligt, hvordan viden konstrueres i en social verden<br />

blandt praksisfællesskabets deltagere og deres meningsfulde relationer, og at et gensidigt<br />

engangement for dette er nødvendigt. Samtidig betones det, at disse relationer altid vil være<br />

bundet til en praksis, som det tidligere nævnt kan være i et væld af ting. Madklubbens<br />

interpersonelle relationer og deres engagement i praksis stammer derfor for så vidt måske<br />

ikke så meget fra et medlemskab i madklubben som fra deres deltagelse i et fælles venskab.<br />

En hvilken som helst anden madklub uden de samme interpersonelle relationer, som den i<br />

vores hypotetiske virkelighed, må derfor nødvendigvis se ud og fungere ganske anderledes.<br />

Kort sagt: De involverede parter i et praksisfællesskab skal nødvendigvis udvise engagement<br />

overfor og indenfor praksisfællesskabet, og samtidig er gensidigt engagement nødvendigt for<br />

medlemskab af selvsamme praksisfællesskab.<br />

17


4.2.2 Fælles virksomhed (CO-­‐H)<br />

Det fælles og gensidige engagement indenfor praksisfællesskabet skal nødvendigvis udføres<br />

i forhold til en samlet og fælles forhandlet virksomhed. En fælles virksomhed skal forstås som<br />

et forhandlet forhold mellem de individer der fungerer i et fællesskab. Dette gør, at disse kan<br />

skabe en praksis der resulterer i en fællesskabssammenhæng. Den fælles virksomhed kan<br />

derfor nærmest forstås som de forhandlede rammer indenfor hvilke, mennesker udøver<br />

engagement og fungerer i et praksisfællesskab.<br />

“Den fælles virksomhed er den dimension, hvori fællesskabet forhandles, og relationer af<br />

gensidig ansvarlighed etableres. Fælles virksomhed er ikke ensbetydende med, at alle mener<br />

det samme eller er enige om alting, men derimod at virksomheden er forhandlet i fællesskab.<br />

Denne forhandling rækker ud over forhandlinger om selve arbejdets udførelse og griber ind i<br />

selve forudsætningen for arbejdets udførelse, nemlig det fælles sociale liv” (Moring, 2009, s.<br />

29)<br />

Morings beskrivelse af en fælles virksomhed er tilnærmelsesvis mere håndgribelig end den,<br />

Wenger fremsætter. Tager vi udgangspunkt i ovenstående citat, vil det for vores hypotetiske<br />

madklub derfor betyde, at det fællesskab der ses omkring den praksis, madklubben og dets<br />

medlemmers venskab skaber, er præget af forhandling og gensidig ansvarlighed.<br />

Madklubbens medlemmer forsøger at opretholde en praksis i fællesskab, hvor de kan lære at<br />

fungere med hinandens forskelle, ønsker, holdninger, meninger, m.v. Medlemmerne forsøger<br />

at finde en fælles virksomhed, for at de kan lære at fungere sammen. De forsøger at<br />

koordinere hinandens ønsker på flere plan, det være sig instrumentelle, interpersonelle og<br />

personlige, for at de kan fungere sammen - som en madklub skabt af en række venner.<br />

Venskabet er derfor nærmere den fælles virksomhed, hvor rammerne og betingelserne<br />

forhandles for, at vennerne/medlemmerne af madklubben kan opnå et meningsindhold i den<br />

konkrete praksis, de fungerer i; I dette tilfælde nemlig madklubben.<br />

Dét udgør den fælles og forhandlede virksomhed. Wenger beskriver fælles virksomhed som<br />

situeret lokalt i et institutionelt perspektiv, hvor en given fælles virksomhed forhandles lokalt<br />

indenfor rammer, som givne medlemmer ikke har nogen indflydelse på. Umiddelbart lægger<br />

madklubben ikke op til nogle af disse ydre omstændigheder.<br />

Vi har nu klarlagt, at der i forhold til Wenger og hans analytiske begreb praksisfællesskab er<br />

brug for et fælles engagement, gennem hvilket individerne opretholder og indlemmes i en<br />

praksis, og at denne praksis samtidig har brug for en fælles virksomhed som<br />

forståelseramme, hvori fællesskabet forhandler og skaber mening. Til at udbygge disse to<br />

begreber, er der brug for en definition af, hvad Wenger betegner som det nødvendige fælles<br />

repertoire.<br />

18


4.2.3 Fælles repertoire (LS)<br />

Som også Moring påpeger, er ‘repertoire’ lidt svært at oversætte (Moring 2009, s. 28), men<br />

det kan forstås som en slags dagsorden og som et sæt handlemuligheder i bestemte<br />

sitautioner. Wenger definerer det fælles repertoire som værende heterogene elementer i et<br />

praksisfællesskab, der er med til at konstituere de ressourcer, der hører til i et<br />

praksisfællesskab, der udøver en virksomhed (Wenger, 2004, s. 101). Repertoire kan derfor<br />

være et væld af forskellige ting; artefakter, handlemåder, symboler, m.m. Så længe det kan<br />

betegnes som en form for accepteret element af et repertoire der tilhører en form for<br />

fællesskab, som gennem en forhandlet, fælles virksomhed nu fungerer i en praksis,<br />

opretholdt af gensidigt engagement. Derfor kan det fælles repertoire spænde over vidt<br />

forskellige forståelser og ting. Hermed også sagt, at begrebet er ganske bredt.<br />

Madklubbens fælles repertoire kan hypotetisk set derfor også være vidt forskellig fra andre<br />

praksisfællesskaber. Her kan den måde hvorved man hilser hinanden velkommen være et<br />

udtryk for de forhandlede relationer mellem vennerne, der derved kan betegnes som en<br />

ressource i det fælles repertoire. Den måde, hvorpå vennerne vælger at placere sig om<br />

bordet, kan være et udtryk for de personlige og interpersonelle relationer, der ligeledes er en<br />

ressource i det fælles repertoire.<br />

“Elementerne i repertoiret kan være meget heterogene. De opnår ikke deres sammenhæng i<br />

kraft af sig selv som specifikke aktiviteter, symboler eller artefakter, men i kraft af den<br />

kendsgerning, at de hører til praksis i et fællesskab, der udøver en virksomhed.” (ibid s. 101).<br />

Med dette in mente kan det forklares, hvorledes vennernes måde at hilse hinanden<br />

velkommen på, eller hvordan de sætter sig ved siden af hinanden, i sig selv ikke udgør<br />

elementer i deres fælles repertoire indenfor madklubbens praksisfællesskab. Havde disse<br />

elementer været udført af de forskellige individer i en anden kontekst, ville deres betydning<br />

have været anderledes. Men indenfor den praksis, som madklubben udgør indenfor<br />

vennernes fællesskab, dér tillægges disse betydning som forhandlede elementer af<br />

repertoiret.<br />

4.2.4 Intermezzo (fælles)<br />

Vi har nu afdækket, hvad Wenger betegner som de tre dimensioner der til sammen er med til<br />

at udgøre, hvordan et praksisfællesskab fungerer og konstitueres. Undervejs blev begrebet<br />

meningsforhandling og deltagelse berørt. Foruden disse ønsker vi samtidig at beskrive<br />

begrebet legitim perifer deltager lidt nærmere, for at opnå et operationalisérbart<br />

analyseapparat der kan understøtte vores problemformulering.<br />

4.2.5 Meningsforhandling, deltagelse og reifikation (CO-­‐H)<br />

19


“Praksis er først og fremmest en proces, igennem hvilken vi erfarer verden og vores<br />

deltagelse i denne som meningsfuld” (Moring, 2009, s. 31).<br />

Når vi som mennesker lever i en verden, og lever igennem forskellige praksisfællesskaber<br />

søger vi en konstant mening. Denne søgen efter mening foregår i en konstant social<br />

forhandlet proces som kan defineres som praksis. Mening er derfor på sin vis den struktur,<br />

der indvirker på og giver indhold til praksis.<br />

Når praksisfællesskabet der eksisterer indenfor den private madklub, står overfor nye<br />

situationer, som fx hvilke emner der implicit er acceptable at diskutere under middagen, så<br />

forhandles meningen af dette emne mellem medlemmerne gennem meningsudveksling- og<br />

forhandling. På denne måde madklubben og dens medlemmer ny indsigt i den verden, de<br />

færdes i samt indsigt i nye handlemåder. Dette er den sociale læringsproces.<br />

Denne meningsforhandling kan ikke foregå uden en forudgående deltagelse og reifikation.<br />

Wenger betoner begrebet deltagelse som en aktiv proces, hvor der etableres og tages del i<br />

relationer. I følge Wenger er det en abstrakt forståelse og begrebsliggørelse af gensidig<br />

genkendelse i processen meningsforhandling. I genkendelsen registrerer vi påvirkninger af<br />

meninger mellem mennesker gennem meningsforhandlingen. Deltagelse er med andre ord lig<br />

med gensidig genkendelse i de meningsforhandlinger der sker indenfor et praksisfællesskab<br />

som er med til at ændre deltagernes holdninger. Reifikationen er derfor tingsliggørelsen af<br />

denne mening, hvor denne udtrykkes og skaber grobund for gensidig genkendelse i<br />

meningsforhandlingen indenfor praksisfællesskabet.<br />

Det kan eksemplificeres med tidligere nævnte meningsforhandling ved den private madklub:<br />

De implicitte spilleregler for, hvilke emner der kan tales om under middagen, bliver<br />

tingsliggjort gennem medlemmernes mening, således at meningerne udtrykkes overfor de<br />

andre medlemmer. Dette kan være ved, at det ‘siges højt’. Herefter vil deltagelse komme til<br />

udtryk som en gensidig genkendelse, hvor medlemmernes holdning til- og indtryk af verden<br />

formes gennem denne sociale læringsproces. Denne proces er, hvad Wenger betegner som<br />

meningsforhandling og er signifikant for et praksisfællesskabs fortsatte eksistens og udvikling<br />

i verden. En udvikling som er konstant.<br />

Dog siger Wenger, at<br />

“Meningsforhandling kan implicere sprog, men er ikke begrænset til det. Den omfatter vores<br />

sociale relationer som faktorer i forhandlingen, men indebærer ikke nødvendigvis samtale<br />

eller umiddelbart samspil med andre mennekser” (Wenger, 2004, s. 67).<br />

Med dette menes der, at meningsforhandling gennem den gensidige genkendelse og<br />

tingsliggørelse ikke nødvendigvis behøver at foregå som en proces underlagt det sproglige,<br />

og netop dette forsøger vi at vise ved vores eksempel med den private madklub. Emnerne<br />

der kan ‘tillades’ at blive berørt under middagen stammer fra en meningsforhandling, der ikke<br />

nødvendigvis er underlagt sproget - mening eksisterer qua den relation, som madklubbens<br />

medlemmer har. Som venner har de indgående personlige og interpersonelle relationer, hvor<br />

20


de ved at have indgået i andre praksisfællesskaber sammen har en kendskab til hinanden og<br />

hinandens identiteter.<br />

4.2.6 Periferitet og deltagelse/ikke-­‐deltagelse (LS)<br />

Wenger forklarer, hvordan deltagelse i praksisfællesskaber er katalysator for, hvordan vores<br />

identitet skabes og er. Ligeledes om hvordan en ikke-deltagelse i et praksisfællesskab er med<br />

til at vise, hvordan vores identitet skabes og er. Vi ønsker ikke at definere Wengers<br />

begrebsbrug af deltagelse, ikke-deltagelse og perifitet for at kunne operationalisere et<br />

analytisk apparat med henblik på identitetsudvikling, men nærmere definere hvilke faktorer,<br />

der kan spille ind i årsager til deltagelse og ikke-deltagelse, samt hvad perifitet skal forstås<br />

som i vores kontekst.<br />

“Da praksisfællesskaber defineres gennem engagement i praksis, udvikler de sig på<br />

organiske måder som emergente strukturer og er i al væsentlighed at betegne som uformelle.<br />

Praksisfællesskaber er ikke afhængige af de formelle strukturer, men kan heller ikke alene<br />

reduceres til og forstås ud fra dem. Praksisfællesskaber er heller ikke isolerede størrelser,<br />

men må ses som en del af en større sammenhæng, da fællesskabet netop i mange<br />

henseender definerer sig ved forholdet til omverden, vil et praksisfællesskab altid have en<br />

grænse, der har til formål at markere, hvem der er henholdsvis inden for og uden for<br />

fællesskabet. Disse grænser for henholdsvis in- og eksklusion er som før nævnt altid<br />

forhandlet” (Moring, 2009, s. 30)<br />

Set i sammenhæng med ovenstående citat er den bedste indgangsvinkel til en forklaring og<br />

definering af dette kapitels begreber Wengers historie om hans egen oplevelse med<br />

vinsmagningens kunst (Illeris, 2009, s. 66ff). Wenger stiftede bekendtskab med et<br />

praksisfællesskab, han ikke selv var en del af. Hans bekendte bød ham på en vin, den<br />

bekendte med særegen sprogbrug (‘vinen har purpur i næsen’) fortalte var særdeles udsøgt,<br />

og fortalte levende om den (‘purpurfarvede’) smagsoplevelse, han havde med den. Da<br />

Wenger ikke havde nogen større erfaring eller viden med vin, kunne han ikke deltage i den<br />

bekendtes oplevelse og heller ikke forbinde sprogbrugen med en smag. Wenger forklarer det<br />

som, at han her fik et indblik i et praksisfællesskab, han ikke selv er deltager i og heller ikke<br />

ønskede at deltage i, da han mere er til øl end vin og som sådan ikke havde et umiddelbart<br />

motiverende ønske i at forsøge at opnå medlemskab gennem deltagelse i dette<br />

praksisfællesskab. Historien illustrerer ganske udmærket, hvad deltagelse og ikke-deltagelse<br />

betyder for identitet. Wengers identitet var ikke konstitueret omkring det at være vinkender, og<br />

han havde ikke et umiddelbart behov for at tilføje dette mærkat til sin identitet. Derfor tog han<br />

et aktivt fravalg i at forsøge at deltage i det praksisfællesskab, hans bekendte var en del af.<br />

Havde historien nu været skrevet anderledes, og havde Wenger haft et ønske om at ‘udvide’<br />

sin identitet, og derfor et personligt behov for at kunne kalde sig selv for vinkender, træder<br />

begrebet periferitet og perifer legitim deltager frem. En deltagelse i et praksisfællesskab og en<br />

forståelse for den fælles virksomhed og repertoire opnås ikke udelukkende ved blot at udvise<br />

engagement overfor det fællesskab der dyrker en konkret praksis. Netop den særlige<br />

21


etegnelse ‘purpur i næsen’ kan ses som et forhandlet element i den bekendtes repertoire,<br />

som den bekendte og ligestillede kan dyrke, da de tilhører det samme praksisfællesskab af<br />

vinkendere. Det har en forhandlet virksomhed, hvor dette udsagn og beskrivelse af en vin er<br />

meningsfuldt. Havde Wenger haft et ønske om at relatere sin identitet i forhold til det at være<br />

vinkender, ville han ikke direkte kunne have benyttet dette begreb uden at have stiftet erfaring<br />

med, hvad det egentlig betyder. “Periferitet giver en tilnærmelse til fuld deltagelse, som åbner<br />

mulighed for fuld praksis” (Wenger, 2004, s. 121). Citatet beskriver, hvorledes Wenger kunne<br />

have været positioneret, havde han haft en motivation for og et ønske om at være vinkender.<br />

Da havde han kunne været beskrevet som en legitim, perifer deltager med mulighed for fuld<br />

indlemmelse, havde hans udviste engagement over tid været tilstrækkeligt.<br />

4.3 Lurking (LS)<br />

Wenger giver i citatet “periferitet [...] indebærer […] en blandning af deltagelse og ikkedeltagelse,<br />

og skillelinjen mellem dem kan være hårfin” (Wenger 2004 s.193) en beskrivelse<br />

af dét at blive stående på sidelinjen. Dette falder i tråd med Soroka et al. (2004) der i deres<br />

artikel giver fem mulige årsager til at brugere indtager roller som lurkers; ‘lurere’.<br />

Nye brugere til virtuelle fællesskaber fungerer ofte som lurkers for at lære, hvordan<br />

fællesskabet fungerer ved at observere, hvordan erfarne brugere interagerer og derved<br />

opbygger det, der kaldes virtuel social kapital der beskrives som:<br />

"a collection of features of the social network created as a result of virtual community activities<br />

that lead to development of common social norms and rules that assist cooperation for mutual<br />

benefit” (Soroka et al, 2004, s. 4).<br />

Ved at bruge denne brede forståelse af social kapital, der ikke skal forveksles med Bourdieus<br />

definition, kan både lurkers og aktive brugere få adgang til viden, der samlet set bidrager til<br />

fællesskabets bedste og på kort sigt bidrage til at lurkers bliver de-lurkers. Dette forstået som<br />

at lurkers aktivt begynder at deltage med indholdsbidragelse. Soroka et al. finder dog i deres<br />

undersøgelse, at det i takt med, at lurkers opbygger virtuel social kapital nok til at de-lurke,<br />

resulterer i en stigende mængde af information i fælleskabet, hvilket har den virkning at<br />

forårsage et ‘information overload’ hos den individuelle bruger, som påvirker både aktive<br />

brugere og lurkers i en sådan grad, at de opbygger mindre social kapital. En form for negativ<br />

social feedback.<br />

Den anden mulige årsag til lurking, er brugernes behov for at tilhøre en gruppe. Det er en<br />

vigtig pointe, da det betyder, at man som bruger kan føle et tilhørsforhold på trods af, at man<br />

ikke deltager aktivt med indhold til fællesskabet. Det øgede tilhørsforhold kan også ses som<br />

en del af den virtuelle sociale kapital.<br />

Som det fremgår kan lurking ses som et essentielt koblingspunkt i vores brugeranalyse. Som<br />

det senere vil kunne ses, kan vores respondenter umiddelbart placeres indenfor dette<br />

begrebs forståelsesramme, men hvordan ses begrebet operationaliseret, når vi benytter os af<br />

22


Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber? Umiddelbart giver det god mening at<br />

sidestille lurking overfor Wengers begreb om periferitet. I vores kontekst kan det siges, at<br />

lurking er et digitalt overførbart begreb, som vi kan operationalisere og sammenligne med den<br />

legitime perifere deltager i vores brugeranalyse.<br />

4.4 Online Communities (CO-­‐H)<br />

Online communities har siden www-protokollens undfangelse og internettets deraf hastige<br />

udbredelse været en mere og mere benyttet betegnelse, for en form for elektronisk<br />

fællesskab. I Mindmeister 1 findes et online community for stort set alt, hvad man nu må<br />

interessere sig for. Vi forstår online communities som en opstået betegnelse for disse<br />

elektroniske, sociale fællesskaber, hvorfor det ikke er et begreb, vi henter direkte fra<br />

litteraturen. Derfor ser vi en vigtighed i at fylde betegnelsen op med den forståelse, vi<br />

tillægger online communities, for at det kan operationaliseres som et begreb i vores analyse.<br />

Online communities kan have et væld af former, funktioner og hensigter. Der ses emner for<br />

alt fra hundehvalpe til piratkopiering af musik. Ens for dem alle er, at de er konkret<br />

konstitueret i en digital form, der kan findes på internettet, og at de opretholdes af en mindre<br />

eller større mængde mennesker, der deler interesser. Online communities udspringer derfor<br />

ikke nødvendigvis af et digitalt behov, men ses nærmere ofte som en medialisering af<br />

allerede fungerende fællesskaber, der fysisk også kan ses udøve en interpersonel<br />

kommunikation (Kolstrup, 2009, s. 311). Det kan være kennelklubben, der opretter en digital<br />

platform for dets medlemmer, med det formål kommunikationen mellem dem forenkles eller<br />

andre eksempler.<br />

En direkte oversættelse af begrebet online communities er ikke umiddelbart lige til, hvor der i<br />

litteraturen både benyttes allerede nævnte ‘elektronisk fællesskab’ men også social software.<br />

Det antydes, at begrebet social software betegner elektroniske fællesskaber bedre, når de<br />

ses i kontekst og i kølvandet på web 2.0 bølgen 2 (Bonderup Dohn & Johnsen, 2009, s. 117).<br />

Umiddelbart er der, som med hele begrebet web 2.0, en lang række definitioner og<br />

betænkninger omkring, hvad social software i virkeligheden er. Er det et konkret teknologisk<br />

produkt, eller er det sociologisk og/eller psykologisk fremkommet i takt med brugen af<br />

internettet? Derfor er det uden for dette projekts omfang at indkredse og entydig definere<br />

begrebet social software. Men vi ønsker at udpinde et par karakteristika, der er direkte<br />

overførbar til K-Forum som vi anser som værende, hvad der kan kategoriseres som et online<br />

community (eller social software).<br />

• Skabt med henblik på en form for informationsformidling<br />

• Formidling af en eller flere former for viden<br />

1 http://www.mindmeister.com/da/29862531/online-communities<br />

2 Web 2.0 refererer oftest til digitale tilbud der i højere grad end tidligere inddrager brugeren i skabelse af indhold<br />

gennem social brugerinteraktivitet. Eksempler er Facebook, Twitter, Wikipedia m.v.<br />

23


• Et eller flere specifikke emneområder<br />

• Konstitueret af en række menneskers brug af det<br />

• Opretholdt af menneskers deltagelse og inddragelse<br />

• Vedligeholdt af et hold udviklere og/eller redaktion<br />

• Teknisk åbent for alle<br />

• Relativt uforpligtigende<br />

Ovenstående punkter ser vi skal være til stede før noget kan betegnes som et online<br />

community.<br />

Det nu konstituerede begreb online communities vil vil benytte i den måde, vi analyserer<br />

respondenternes brug af- og syn på K-Forum.<br />

5. Analyse og diskussion (fælles)<br />

De efterfølgende underkapitler er helliget selve opbygningen og den mulige deltagelse ved K-<br />

Forum. For forståelsens skyld indleder vi med et kapitel om det væsentlige i at undersøge<br />

brugervenlighed. Dernæst inddeles strukturen i to dele.<br />

Første del er den beskrivende og deskriptive analyse, hvor vi bl.a. beskriver dele af de<br />

brugspotentialer, der er at finde.<br />

I anden del fra 5.2.3 analyseres og diskuteres kommunikationssituationen ved hjælp af<br />

Roman Jakobsons kommunikationsmodel, som vi også vælger at knytte et<br />

afgrænsningsafsnit til. Et indlæg af Henrik Dahl benyttes som eksempel. Da der allerede<br />

findes et sæt ‘tommelfingerregler’ for, hvordan en websiteanalyse kan foretages, vælger vi at<br />

benytte os af denne ‘heuristiske evaluering’, og opfinder altså ikke et nyt analyseapparat.<br />

Oprindeligt er der udarbejdet ti forskellige heuristikker, men vi vælger at benytte os af to for at<br />

kunne diskutere både sproget og udvalgte elementer på K-Forum.<br />

Fra 5.3 følger brugeranalysen som er udarbejdet på baggrund af vores interviews. Igen<br />

vælger vi at inddele i to dele: Først en kort beskrivelse af respondenternes udtalelser og<br />

dernæst analyse og diskussion af respondenternes udtalelser ud fra Wengers sociale<br />

læringsteori. Dernæst analyserer vi respondenternes udtalelser ud fra tre af Peter Holdt<br />

Christensens fem pragmatiske videnformer i kapitlet fra 5.3.2.<br />

5.1 Brugervenlighed og K-­‐Forum (LS)<br />

I en tid hvor det ene website afløses af det næste, og hvor det for den menige forbruger kan<br />

være besværligt at skelne det ene fra det andet, opleves det, at kun få websites overlever den<br />

skarpe konkurrence.<br />

På internettet eksisterer der et utal af websites, som kan være problemtatiske at bedømme<br />

24


kvaliteten af. Qua antallet vil det være besværligt hvis ikke umuligt at undersøge samtlige.<br />

Samtidig er det udfordrende, at vurdere om et medium lever op til tidens kvalitative idealer da<br />

disse som hovedregel vil være subjektivt bedømt og vil afspejle den gældende tids normer.<br />

Et herostratisk kendt eksempel fik læren om usability, brugervenlighed, til at opstå: Under<br />

Anden Verdenskrig blev de store bombefly opfundet . Af uforklarlige årsager endte alt for<br />

mange af de allieredes bombetogter med, at piloterne kort før landing hev landingsstellet OP i<br />

stedet for NED og derfor forulykkede. Ved undersøgelser af uheldene viste det sig, at<br />

piloterne ganske enkelt tog fejl af to næsten identiske håndtag, og ved at omforme det<br />

håndtag, som udløste landingsstellet formindskedes ulykkerne betragteligt, og man kunne<br />

således genbruge bombeflyene til endnu en mission (Gregersen, 2009 s. 9.).<br />

Helt så drastisk foregår det ikke med undersøgelse af websites. For almindelige brugere kan<br />

det være svært at forklare, hvorfor der fravælges et af to næsten identiske sites, eller hvorfor<br />

man ved besøg på et site bruger uforholdsmæssigt meget mere tid end på et andet, som i<br />

princippet bør kunne det samme som det første.<br />

Hvad angår K-Forum er det bemærkelsesværdigt, at sitet har overlevet siden 1999 og her i<br />

2011 er så velbesøgt. Som digitalt medie må man sige, at det er lang tid, og man må også<br />

formode at det skyldes nogen helt særlige egenskaber, dette site må besidde. K-Forum er<br />

født som digitalt medie, og har ikke haft andre platforme at udspringe fra som fx politiken.dk<br />

har det med den fysiske avis.<br />

Derfor er den særlige faggren ‘Heuristisk evaluering’ en væsentlig guide for at undersøge<br />

websites. Ved hjælp af alle ti heuristikker eller blot enkelte, vil enhver bruger kunne udnævne<br />

sig selv som ekspert, og derfra analysere og evaluere et websites kvalitet. Forinden den<br />

heuristiske evaluering vil vi dog beskrive K-Forum ud fra vores betragtninger og udvalgte<br />

screendumps. Dernæst udføres kommunikationsanalysen og sidst udføres altså den<br />

heuristiske analyse.<br />

5.2 Websiteanalyse (CO-­‐H)<br />

Den 23. maj 2011 var strukturen af K-Forums frontpage udformet på samme måde, som alle<br />

dem vi nu gennem tre måneder har fulgt. Indholdet af artiklerne og reklamerne har ændret<br />

sig, så nedenstående screendump kan tjene læseren til hjælp.<br />

25


5.2.1 K-­‐Forums egne ord (fælles)<br />

Hvis man vil vide mere om, hvad K-Forum er, hvilke krav der gælder for optagelse af indlæg<br />

eller forsøge at undersøge, hvem der sidder i redaktionen, finder man oplysninger i bunden - i<br />

footeren - af sitet. Baggrunden i footeren er den gennemgående orange farve, her finder man<br />

med hvid skrift bl.a. både ‘Skriv til K Forum’ og ‘Om K Forum’.<br />

I ‘Skriv til K Forum’ kan man læse, at det er et forum for alle, der interesserer sig for<br />

26


kommunikation og medier. Der står også at læse at K-Forum er Danmarks toneangivende<br />

medie indenfor kommunikation, samt at alle med “kvalificerede meninger og holdninger” kan<br />

komme til orde (K-Forum #2). Hvis man som bruger ønsker at publicere på K-Forum, står det<br />

skrevet at artikler først skal gennem redaktionen, hvorved denne kan “hjælpe med redaktionel<br />

sparring, samt redigering og korrekturlæsning”.<br />

Der er krav for at få ting offentliggjort: “Kriteriet for at publicere på Kforum er, at indlægget<br />

virker fagligt og holdningsmæssigt udfordrende eller har en vis underholdningsværdi”. Der<br />

findes dog ikke oplysninger om redaktionen i dette link.<br />

Det gør der derimod på ‘Om K Forum’ (K-Forum #1). Efter et afsnit som fortæller at<br />

Kommunikationsforum blev skabt i 1999 som udsprunget af kommunikationsbureauet Advice,<br />

at de i 2004 vandt Dansk Kommunikationsforenings Kommunikationspris i kategorien<br />

“Fremtidens Kommunikatører”, og at der månedligt er op mod 50.000 besøgende på sitet,<br />

finder man afsnittet om redaktionen. Denne består af webmaster og redaktør Timme Bisgaard<br />

Munk i samarbejde med ikke navngivne personer. Det gentages, at alle med kvalificerede<br />

meninger og holdninger kan komme til orde.<br />

I højre side af dette undersite finder man henholdsvis en faktaboks og en statistik.<br />

Faktaboksen indeholder seks citater af unavngivne kilder som på forskellig vis beskriver K-<br />

Forum. Disse citater er alle positive i deres grundklang.<br />

Yderst til højre viser fire søjlediagrammer statistik over unikke brugere, antal besøg,<br />

sidehenvisninger og abonnenter. Søjlerne er delt op månedsvis, men det fremgår ikke fra<br />

hvilket år, der er tale om.<br />

5.2.2 Hvordan ser sitet ud? (fælles)<br />

For at få indblik i, hvordan sitet ser ud, og hvordan det fungerer, vil vi herunder gå i dybden<br />

med beskrivelse af delelementerne på sitet, både for at anskueliggøre tendenserne på K-<br />

Forum og også for at kunne benytte to af Nielsens heuristikker samt Jakobsons<br />

kommunikationsmodel fra 5.2.6.<br />

I nedenstående screendump vises de forskellige felter på K-Forums frontpage.<br />

27


(se bilag 3 for bedre detaljering)<br />

Hvis man vælger at se K-Forums frontpage som en tredeling, er den øverste tredjedel et<br />

reklamebanner. Der er generisk rotation i reklameindholdet - det skifter ift. annoncøren. I<br />

vores observationsperiode har bl.a. Den Grafiske Branche, Danida (Udenrigsministeriet),<br />

find.freelancer.dk og firmaet publish.mynewsdesk.com fundet vej til banneret.<br />

Den midterste tredjedel er et langt, vertikalt søgefelt med kontrafejer af forskellige personer<br />

og den sidste tredjedel, som er delt i flere vertikale felter, er dels en rubrik og en manchet til<br />

en artikel, dernæst skribentens navn, og den sidste del til endnu en reklame for ‘K-Kunst’<br />

Som to halvdele, kan man se forsiden delt af en horisontal bjælke i den genkendelige skarpe<br />

orange farve, hvor der i denne er indlejret hvid tekst med forskellige navigative links .<br />

Ovenfor bjælken ses navigative elementer, banner reklame m.m., og under bjælken et større<br />

billede af den valgte kronikør og en titel på kronikørens artikel, som vertikalt bliver afskåret af<br />

et billedefelt, hvor overskriften er ‘K-Kunst’ af en navngiven kunstner.<br />

Den horisontale bjælke, som ved indgangen til forsiden er orange, skifter kulør, alt efter<br />

hvilken indgang, man søger. Lige ovenfor bjælken er der følgende indgangsmuligheder:<br />

Forside, Magasin, Netværk, Job, Kurser, TV, Grupper, Rekruttering og til sidst to blanke<br />

28


felter, hvor det første indikerer, at man skal indtaste sin e-mail adresse – derefter sit<br />

password.<br />

Kulørerne i den underliggende bjælke bliver ændret, alt efter hvilket felt man klikker på.<br />

Ligeledes bliver teksten i samme bjælke.<br />

• Farver<br />

Selve K-Forums logo, som er i øverste halvdels højre hjørne, er i tonerne lyseblå<br />

(kommunikations) og orange (forum).<br />

Klikker man på ’Forside’, forandrer den orange farve sig ikke i den underliggende bjælke. Ved<br />

klik på ’Magasin’, ændres farven til den ’kendte’ lyseblå. Ved Netværk er man i græsgrøn, Job<br />

i en mørkere blå, Kurser i en næsten bordeaux, TV tilbage i den oprindelige grønne, Grupper i<br />

en brunorange og til sidst rekruttering som er mørkgrå, næsten sort.<br />

Mellem de mange faktabokse, der indeholder utallige forskellige former for indlæg; Debat,<br />

artikler, reklamer for kurser, grupper m.v. er der rigeligt med plads. Hver boks’ indhold er<br />

beskrevet med blot fire linjers brødtekst foruden overskriften og forfatterens navn.<br />

• Scroll<br />

Når man folder sitet ud, er den lyseblå og den orange, der er kendt fra logoet, synligt ved<br />

hvert indlæg. Hvert indlæg er behæftet med en rubrik i fed, en underrubrik, hvor forfatterens<br />

navn er skrevet efter et ’af:’ og nedenunder disse følger en manchet. Over hele denne finder<br />

man en mindre bjælke, som indikerer om indlægget er et debatindlæg, en artikel, en gruppe,<br />

og hver af disse er behæftet med forskellige ikoner som vi senere beskriver under ‘Sprog’.<br />

• Indgange<br />

Fravælges bannerannoncen som navigativ indgang, er der syv overordnede indgange:<br />

1. Øverst til højre en header<br />

2. Logoet som på samme tidspunkt kan benyttes som indgang til forside<br />

3. Orange tværbjælke de to niveauer af navigation<br />

4. Tværgående bjælke med indgange til brugerprofiler<br />

5. Den nyeste artikel og indgang til nyeste eller mest læste indlæg<br />

6. Yderst til højre en boks til K-Kunst<br />

7. …og nederst en footer med K-Forums koordinater<br />

• Sprog<br />

Der hersker en særegen sprogbrug på K-Forum - alene forkortelsen for<br />

Kommunikationsforum indikerer, at dette også må være tilfældet. Man må derfor formode, at<br />

29


‘K-’ er en forkortelse for ’kommunikations’, men man kan ikke vide sig helt sikker, da der<br />

under ‘K-Forum Rekruttering’ annonceres, at man ved at benytte sig af deres ydelser vil<br />

”… give dig kommunikationsbranchens bedste rekrutteringsproces, hvor din næste<br />

medarbejder er udvalgt og testet fagligt og socialt af kompetente konsulenter med stort K”. (K-<br />

Forum, 2011 #3)<br />

Sitet er ikke konsekvent med brugen af ’K-Forum’, således betegner de sig selv som K-<br />

Forum, Kforum, KForum og Kommunikationsforum, altså med og uden versaler eller med og<br />

uden bindestreg.<br />

Selve K’et benyttes til en bred vifte af betegnelser: Der findes K-grupper, K-chef, K-kunst<br />

(bl.a. observeret d. 24.4. 2011, hvor ”K-Kunst af K-lodser” optrådte), K-strategi og K-kollege<br />

[sic!] og givetvis flere afarter af k’ere. K’et bruges i flæng og er med til at skabe en vis<br />

samhørighed eller er i det mindste med til at understrege, at sitet er ’anderledes’ ved, at de<br />

bevidst benytter forkortelse for ordet kommunikation, som det må formodes at betyde.<br />

Samtidig er ikonografien væsentlig: Ikonerne er så forskellige som, hjerte (’like’), fugl (for<br />

debat), briller (for speciale) samt flag, blyant, og stjerner m.v.:<br />

Indlæggene spænder vidt: Der er debatindlæg som anmelder en ny bog om emnet<br />

kapitalisme, artikel om medicinalfirmaet Lundbecks manglende kommunikative synlighed og<br />

mange flere.<br />

Derudover findes der omtale af digitale grupper, som man skal have en profil for at deltage i,<br />

samt beskrivelser af førnævnte K-Grupper og K-Kollege. Sidstnævnte er kurser der kræver, at<br />

man fysisk er til stede. Man behøver ikke at have profil på K-Forum for at kunne deltage, alle<br />

interesserede kan tilmelde sig. Kurserne er brugerbetalte, og man skal melde sig til på<br />

kdag@kforum.dk.<br />

K-Forum er altså ikke udelukkende et digitalt forum, men afholder også kurser udenfor de<br />

digitale rammer.<br />

• Profil<br />

Hvis man ønsker at oprette en profil, er det forholdsvis simpelt at effektuere. I den miderste<br />

horisontale bjælke, finder man en indgang, som hedder “Opret en profil”. Klikker man på<br />

denne, popper følgende velkomst frem:<br />

“Vi er glade for, du vil være med på K! Start med at indtaste din email-adresse, så sender vi<br />

en mail med det samme. I mailen er der et link, du skal klikke på for at bekræfte, at den<br />

30


indtastede email-adresse virkelig tilhører dig. Derefter følger yderligere instrukser.<br />

Bedste hilsner,<br />

K Redaktionen”, (K-Forum 2011 #4).<br />

Herefter er det blot at udfylde et lille skema, og så har man en profil på K-Forum.<br />

I en særlig boks kan man efterfølgende se sin egen profil og indsætte kontrafej af sig selv,<br />

hvis man ønsker. Til højre for dette vil ens navn stå øverst i en lidt større skrifttype end den<br />

nedenstående stillingsbetegnelse, man også selv redigerer. Nedenunder dette findes boksen<br />

‘send besked’ , som andre af K-Forums brugere kan benytte sig af. Til sidst i dette felt kan<br />

man vælge at indsætte sit telefonnummer, og feltet afsluttes med den samme store skrifttype<br />

som øverst, med følgende: “Karma: [tal] (?)”<br />

For at forstå ordet ‘Karma’ i denne kontekst skal man være hurtiglæser – Ved mouseover på<br />

ordet ‘Karma’ vises deres definition i ca. 10 sekunder:<br />

31


I skrivende stund har dette projekts forfattere således 0 i karma og et spørgsmålstegn i<br />

parentes hver, mens eksempelvis omtalte Henrik Dahl kan bryste sig af 2.106 karmaer og et<br />

‘(?)’:<br />

5.2.3 Analyse af kommunikationssituationen (LS)<br />

Roman Jakobsons model et et redskab til at vise de forskellige dimensioner og funktioner, der<br />

ikke nødvendigvis alle er lige udtalte i et afsender-modtagerforhold, men kan vise<br />

fremtrædende træk ved kommunikationen.<br />

Vi benytter os af modellen til at vise, hvilket sprog, der bliver benyttet på K-Forum i det<br />

udvalgte eksempel, hvor Henrik Dahl kommenterer Bo Lidegaards tiltræden som chefredaktør<br />

på dagbladet Politiken (Dahl, 2011). Indlægget må betegnes som en causerende debatform,<br />

hvor den personlige indgangsvinkel er fremherskende i argumentationen.<br />

Kommunikationsmodelen består af seks forskellige faktorer i et afsender-modtager forhold<br />

(Fiske 1990, s. 35), som hver besidder en underliggende funktion:<br />

32


(model modereret efter Perregaard, 2004 s. 57)<br />

5.2.4 Forklaring og eksemplificering (LS)<br />

Overfører vi de deciderede udsagn i netop dette teksteksempel til Jakobsons model, vil det se<br />

således ud:<br />

Afsenderen er Henrik Dahl via K-Forum. Til afsenderledet knytter sig den emotive funktion<br />

og kommer til udtryk i de følelsmæssigt ladede formuleringer (“gentaget sig selv til<br />

ulidelighed”, “min barndoms avis”, “vende tilbage til politiken”, “en ånd af oplysning”,<br />

”kritikere…fik lov til at gentage sig i det uendelige”) (vores understregninger).<br />

Afsenderen sender sin meddelelse ind i den særlige kontekst, nemlig K-Forum. Den<br />

referentielle funktion, der knytter sig til meddelelsen, vedrører den forudsatte<br />

referenceramme for kommunikationen, altså Politiken, Lidegaard og historikken bag<br />

dagbladet såvel som personen.<br />

Til meddelelsen knytter sig den poetiske funktion, der har med den sproglige udformning at<br />

gøre. Den poetiske funktion peger på sproget for sprogets egen skyld som fx ordspillet eller<br />

legen med udtryk “Pragmatiken” med ét k, som i Politiken.<br />

Modtageren er så brugere af K-Forum. Til modtagerdelen knytter sig den konative funktion;<br />

Den funktion som udfyldes, når afsender forsøger at overbevise modtageren om<br />

meddelelsens gyldighed. I eksemplet er det Dahls brug af Pathos. Han forudsætter, at alle er<br />

enige med ham og der er ikke nogen form for objektiv argumentation, hvilket kan ses i<br />

sætningerne “På et tidspunkt gik noget galt”, “der var kun stof til turen ned ad startbanen” “det<br />

33


snigende forfald”. De nævnte ytringer er holdningstilkendegivelser snarere end argumenter.<br />

Kontakten foregår og er opnået på K-Forum, og dertil knytter sig den fatiske funktion. Der er<br />

ikke fysisk kontakt, men en digital, online kontakt via computer/smartphone. Koden er<br />

sproget dansk, og med koden knytter sig den metasproglige funktion, som giver sig udtryk i<br />

den causerende debatform, Dahls kommentar er skrevet i.<br />

Afgrænsning: Denne kommunikationsmodel kan ikke fange dynamikken i den skriftsproglige<br />

interaktion. Hvis man skal redegøre for interaktionelle forløb, må man benytte sig af fx<br />

samtaleanalysen. Det benyttede eksempel er ikke en samtale, men den har samtalelignende<br />

træk, selvom ‘ytringerne’ ikke falder så tæt eller så hurtigt som i samtaler.<br />

Modellen her er statisk, og beregnet til at analysere mere fastfrosne tekster. Modellen er<br />

brugbar til monologiske tekster i fastfrosne kommunikationssituationer, og det skyldes<br />

sandsynligvis at modellen er opvokset ud af en retorisk tradition “…he [Jakobson] is<br />

linguist…” (Fiske, 1990, s. 35), hvor det har handlet om at overbevise modtageren.<br />

Skulle Raschs svar (Dahl, 2011) som bærer overskriften “Vel talt, Broder Dahl” analyseres ud<br />

fra modellen, ville det være nødvendigt at beskrive hans kommentarsvar til Dahl i en<br />

selvstændig analyse. Denne analyse ville kunne beskrive fx den poetiske funktion netop i<br />

overskriften “Vel talt, Broder Dahl”. Af ovenstående grunde har vi fortolket modellen som en<br />

envejsmodel, og udvidet den med den indsatte pil fra afsender til modtager.<br />

5.2.5 Hvilke faktorer er fremtrædende? (LS)<br />

Den poetiske funktion synes ikke fremtrædende, om end der i overskriften på artiklen spilles<br />

på, at Politiken staves med ét k – og derfor laves ordet pragmatikken om til Pragmatiken, med<br />

ét k. Den metasproglige funktion som er debatformen, Dahl skriver sit indlæg i, er heller ikke<br />

det allermest markante.<br />

Til gengæld er resten af funktionerne ganske synlige:<br />

Den emotive funktion der knytter sig til Dahl: Det er ham, som har noget på hjerte, og som<br />

ved at benytte sig af et kraftfuldt sprog, som fx inkluderer ytringerne ”venstreintelligentsiaen,<br />

der har siddet og gentaget sig selv til ulidelighed” (Dahl, 2011), forsøger at overbevise<br />

modtageren om rigtigheden af udsagnene – den konative funktion.<br />

Men den referentielle funktion, der ses i den fælles referenceramme og som er den forudsatte<br />

viden om dagbladet Politiken er også udtalt i eksemplet.<br />

Ligeledes er den fatiske funktion udtalt. Der består et psykologisk forhold mellem Dahl og<br />

modtagerne, hér bl.a. Rasch, som i sit svar kvitterer med et åndeligt skulderklap til ”Broder<br />

Dahl”, som har talt vel. Lige netop denne slags ytringer vil man fx ikke kunne se i en<br />

omnibusavis undtaget måske i læserbrevssektionen, da omnibusavisen for det meste<br />

henvender sig mere neutralt og til en større gruppe af læsere.<br />

34


5.2.6 Heuristikker. Hvad og hvorfor? (fælles)<br />

En ekspertvurdering af et website kan foretages af alle, da det er brugeren der har<br />

forudsætningerne for at vurdere, om et givent webiste fungerer godt efter eget behov. Vi<br />

vælger derfor at erklære os selv for eksperter og støtter os til Jakob Nielsens heuristikker for<br />

at foretage en ekspertvurdering af to af de ti heuristikker (Nielsen, 2011). Heuristikkerne<br />

omfatter en bred vifte af tommelfingerregler. Det er på denne måde vi vil benytte dem, og da<br />

dette ikke er en opgave som slavisk skal gennemgå et website, vælger vi de to heuristikker,<br />

som vi anser for at give den bedste mening indenfor en undersøgelse af K-Forum:<br />

En kort undersøgelse af om der er en god sammenhæng mellem sitet og den virkelige<br />

verden. Om der med andre ord benyttes brugerens sprog på sitet og om ”sprogbrugen er<br />

passende til websitets brugere” (Gregersen, 2009 s. 69). Denne form for analyse vil vi<br />

sammenkoble med delkonklusionen af kommunikationssituationen i den endelige konklusion.<br />

Derudover vælges heuristikken som omhandler designet af websitet set ud fra et æstetisk og<br />

minimalistisk synspunkt, for at se, om vi kan udlede unikke ting fra dette site.<br />

5.2.7 Er der sammenhæng mellem website og den virkelige verden? (CO-­‐H)<br />

Vi vælger at definere sproget mere bredt end blot det skrevne – På K-Forum benyttes også<br />

ikoner og symboler, som er væsentlige for brugerne at kunne forstå.<br />

Ved at nærlæse formålsparagrafferne for K-Forum finder man, at dens berettigelse er at være<br />

et forum for alle interesserede af kommunikation og medier.<br />

Det mest slående eksempel på anderledes sprogbrug gives i det ovennævnte eksempel om<br />

definitionen af begrebet ‘Karma’. Hvis man tager K-Forums definition for pålydende, kan man<br />

bogstaveligt udlede at dette projekts forfattere altså ingen karma besidder, fordi K-Forum<br />

definerer begrebet som værende et matematisk udtryk for hvor meget brugeren har bidraget<br />

med eller er blevet eksponeret af andre brugere.<br />

I følge Gyldendals Fremmedordbog (1998) gives en ganske anderledes definition, nemlig at<br />

karma kommer fra indiske religioner, hvor det er summen af mennesket moralske handlinger<br />

som er bestemmende for for gangen i dets sjælevandring. Fra at være betegnet som blot et<br />

matematisk udtryk til en definition på moralske og religiøse sjælevandringer er der immervæk<br />

lidt af en afstand.<br />

Sproget på K-Forum er også mærkbart anderledes end i den virkelige verden, når man<br />

undersøger ikonografien. Ikonet for ‘debat’ er således en profil af en fugl, hvilket umiddelbart<br />

ikke giver nogen direkte konnotation.<br />

Som sidste eksempel på at sproget er væsensforskellig fra andre sites såvel som ‘den<br />

virkelige verden’ kan igen fremhæves de forskellige ord og begreber, som får et ‘k’ foran sig.<br />

Et ‘K-kollege’ er heller ikke et begreb, vi ser benyttet andre steder end på K-Forum, men<br />

heller ikke dér er dette ord tydeligt defineret. Er der tale om et ‘kollegium’? Kollega i pluralis?<br />

Eller er det et ordspil, hvor man fordansker det engelske ord ‘college’ med ‘k’ i stedet for<br />

begyndelsesbogstavet ‘c’?<br />

35


5.2.8 Design af sitet K-­‐Forum set æstetisk og minimalistisk (LS)<br />

Ved gennemgangen af designet på K-Forum vises, at man som bruger kan opfatte forsiden<br />

som opdelt enten i to halvdele eller i tredjedele. Uanset hvilken måde man opdeler forsiden<br />

på gælder det i følge Nielsen at:<br />

”Aesthetic and minimalist design - Dialogues should not contain information which is irrelevant<br />

or rarely needed. Every extra unit of information in a dialogue competes with the relevant<br />

units of information and diminishes their relative visibility” (Nielsen, 2011)<br />

Et website må altså ikke indeholde information, som er irrelevant for brugeren. Gør den det,<br />

skygger det for de overordnede budskaber. Gregersen (2009, s. 75) vælger som illustrativt<br />

eksempel at vise startsiden på Google som et æstetisk og minimalistisk design, og det er<br />

svært at være uenig i at denne side ikke er i besiddelse af mere end det allermest<br />

nødvendige.<br />

Men K-Forum er ikke en søgemaskine og må nødvendigvis indeholde mere end blot<br />

søgemekanismer.<br />

Det er givetvis ikke tilfældigt at et reklamebanner er meget tydeligt placeret, nemlig øverste<br />

tredjedel af sitet: Man ser det på talrige andre sites, og det kan har at gøre med de<br />

økonomiske fordele en sådan placering kan have for firmaet, der viser annoncen.<br />

Annoncørerne er i dette tilfælde med til at borge for K-Forums troværdighed, da nogle af dem,<br />

vi har kunnet lokalisere i sig selv er troværdige og vægtige partnere (Danida –<br />

Udenrigsministeriet - og Den Grafiske Branche for at tage eksempler).<br />

Annonceringen gør dog også, at sitet er i konstant bevægelse, og at det aldrig hviler i sig selv.<br />

Selve forsiden er klippet over, så man i nederste tredjedel kan se, at der er en artikel, der<br />

fortsætte, hvilket gør, at man som nysgerrig bruger automatisk vil scrolle nedad for at få<br />

essensen af alt det skrevne.<br />

Det minimalistiske i sitet er udtrykt i, at man kun har syv taxonomiske indgange i<br />

navigationsfeltet. Timme Bisgaard Munk har selv plæderet for minimalismen: ”Undersøgelser<br />

viser, at brugere ofte har svært ved at overskue mere end 10 muligheder på ét niveau” (Munk,<br />

2002 s, 34), og det faktum at der er meget luft omkring de enkelte bokse, gør at siden<br />

fremstår overskuelig.<br />

Nederste tredjedel af K-Forums frontpage er indgangen til artikel, med profilbillede af<br />

skribenten og manchet om artiklens indhold, og det synes tydeligt, at denne opsætning, som<br />

minder om en avis’, er foretaget efter grundig overvejelse: Man ser den påbegyndte artikels<br />

rubrik og manchet, og fornemmer at der er mere nedenunder, hvorefter man scroller videre til<br />

brødteksten.<br />

36


Vælger man to af Gregersens (2009, s. 76) foreslåede spørgsmål ‘om sitet fremstår<br />

overskueligt?’ og ‘om designet med tydelighed markerer, hvad der er vigtigst’?, er svaret i<br />

begge tilfælde nej.<br />

Der er ingen overordnet kategorisering af frontpagens indhold. Artikler er fx ikke<br />

emneindekseret (indeksering efter emner som kommunikation, pr, reklame, medier, politik,<br />

online, m.v.). Endvidere er konnotationerne mellem ikonografien og deres betydninger<br />

hverken forklarede eller formidlede. Diverse bokse med forskelligt indhold synes tilfældigt<br />

anbragt.<br />

Det er ikke tydeligt, hvad der er vigtigst. Hvis man vælger at tredele sitet, virker det i første<br />

omgang som om, at alle tre dele har lige stor værdi. Det er ikke obviøst, hvorfor artiklerne<br />

følges af profilbilleder af forfatterne, og dette er med til at splitte opmærksomheden. Det er<br />

ikke tydeligt, om det er forfatteren eller artiklen, som har størst værd.<br />

Webdesignet fremkommer vægelsindet i sit udtryk og fokus overfor sociale funktioner kontra<br />

fagligt indhold. Hvad er vigtigst? ‘Artikler’ eller ‘Netværk’?<br />

5.2.9 Delkonklusion og kobling (fælles)<br />

K-Forum må formodes at have færre modtagere, og de må ligeledes formodes at have en<br />

anden form for indforståethed qua de interpersonelle relationer, der opstår ved<br />

deltagelsesformer ved et online community, som vi har defineret i vores konstituering som<br />

begreb i teoriafsnittet 4.4.<br />

Vi ser den emotive funktion som den mest markante del i kommunikationen og denne er med<br />

til at tegne en social praksis i Wengers forstand - som set i følgende citat:<br />

[om social praksis] “Et sådan praksisbegreb omfatter både det eksplicitte og det tavse. Det<br />

omfatter det, der søges og det, der ikke bliver sagt; det, der repræsenteres, og det, der<br />

antages. Det omfatter sprog, redskaber, dokumenter, billeder, symboler, veldefinerede roller,<br />

specificerede kriterier[...] som forskellige praksisser ekspliciterer til en række forskellige<br />

formål. Men dette omfatter også alle de implicitte relationer, tavse konventioner, subtile<br />

ledetråde, ikke udtrykte tommelfingerregler, genkendelige intuitive forståelser, specifikke<br />

opfattelser, velafstemte følsomheder, legemliggjorte forståelser, grundlæggende antagelser<br />

og fælles verdensbilleder” (Wenger, 2004, s. 61)<br />

Med dette udleder vi, at den emotive funktion i kommunikationen skal ses i sammenhæng<br />

med, at afsenderen og modtageren fungerer indenfor et online community, som vi definerer<br />

K-Forum som, der derved fordrer former for interpersonelle relationer. Der hersker derfor et<br />

forudsat kendskab og fælles indforståethed til de diskuterede emner. Som set i eksemplet<br />

med Dahls indlæg er der fra starten fra afsenders side indtaget en veldefineret rolle som med<br />

et subtilt, pathosfyldt sprogbrug og grundlæggende antagelser om modtageres intuitive<br />

forståelse, såvel som brugen af et online community, lagt grundstenen til at binde deltagerne<br />

37


sammen i et socialt praksisfællesskab.<br />

Konnotationerne mellem grafik og symbolsk betydning, det særegne sprogbrug, som fx<br />

‘karma’ eller brugen a k’er i forskellig kontekst og det overskuelige webdesign, er samtidig<br />

med til at opbygge en skitsering af en social praksis. Disse punkter er forhandlet af<br />

fællesskabet og accepteret som meningsfulde.<br />

5.3 Brugeranalyse (fælles)<br />

I følgende kapitel vil vi uddrage de mest relevante og interessante udsagn fra<br />

respondenterne. De tre interviews blev udført jf vores interview-metodiske greb som nævnt i<br />

kapitel 3.3. Der var en udvikling i interviewguiden (se bilag 1) efter hvert enkelt interview,<br />

uden at vi ændrede på selve spørgsmålenes overordnede karakter. Alt skrift i citation vil i<br />

dette kapitel være konkrete udtalelser fra respondenterne, men omskrevet fra talesprog.<br />

Udvidede referater af interviews kan ses i bilag 2.<br />

Dernæst følger kort sammendrag af interviewene med respondenterne, hvor de mest<br />

interessante udtalelser fremlægges.<br />

De næste kapitel i analysen har vi igen inddelt i to; 5.3.2 er den teoretiske analyse af<br />

respondenternes brug af K-Forum ud fra de behandlede begreber i teoriafsnittet, mens vi i<br />

5.3.3 analyserer respondenternes udtalelser ud fra tre af Holdt Christensens fem pragmatiske<br />

vidensformer.<br />

5.3.1 Beskrivelse af respondenternes udtalelser (fælles)<br />

Et fælles træk ved alle respondenter var, at vi med vores baggrundsviden om dem, gik ud fra,<br />

at de ville have en form for brug af K-Forum. Qua vores forhåndsviden om deres<br />

uddannelsesmæssige eller faglige/professionelle baggrund ville det have været oplagt, at<br />

netop disse personer ville have profil eller være aktive på K-Forum, men det viste sig at være<br />

sammenfaldende for respondenterne, at ingen af dem havde valgt en mere aktiv og<br />

bidragsydende deltagelse på K-Forum.<br />

Gennem udviklingen af vores interviews forsøgte vi at skabe en forståelse af, hvorfor ingen<br />

af dem aktivt valgte at benytte sig af K-Forum.<br />

Ingen af respondenterne havde på interviewets tidspunkt en profil på K-Forum, hvilket vi også<br />

så som interessant, da der som tidligere nævnt ikke er nogle forhindringer for gratis at<br />

registrere sig og for dermed muligvis at kunne få et større udbytte.<br />

Til sidst er det værd at nævne, at to af respondenterne betegnede K-Forum som en klub -<br />

dette vil vi komme nærmere ind på i analysen af respondenternes udtalelser og brug af K-<br />

Forum.<br />

38


• John<br />

Vores første respondent nævnte at han blot “kigger med på sidelinien” grundet sin manglende<br />

tid og faglige incitament. John fortalte, at hans interesser ikke blev opfyldt på K-Forum, da<br />

hans professionele beskæftigelse er medieteori i et videnskabeligt perspektiv. Han mente, at<br />

der er et meget højt fagligt niveau på K-Forum, men at indholdet ikke var noget, han kunne<br />

bruge. Samtidig lå det ham meget på sinde at understrege overfor os, at han ikke havde tid til<br />

hverken at deltage som aktiv bruger på K-Forum eller at følge med i, hvad der foregår på K-<br />

Forum. John følte sig derfor ekskluderet fra K-Forum pga sin egen faglighed og<br />

interessesfære og det fællesskab, han mener der ses. Derfor så John K-Forum lukket i<br />

overført betydning, men ville ikke karakterisere K-Forum som værende lukket i ordets<br />

forstand, da ”Lukket vil ikke være det rette ord at bruge…det er så negativt” men mere i den<br />

forståelse, at K-Forum er “socialt lukket”. Vi spurgte John om, hvad der kunne være<br />

anderledes ved K-Forum for at han ville antage et mere aktivt brug: Det ville udelukkende<br />

være en anden faglig vinkel, der ville få ham til at deltage, og ikke et skift af fokus på det<br />

fællesskabs opbyggende, da han “dyrker networking langt mere intenst og direkte<br />

[underforstået: andre steder og på andre måder end digitalt]”. John mente derfor ikke, at han<br />

som sådan havde lært noget af at observere K-Forum - udover at der var stiftet bekendtskab<br />

med nogle informationer.<br />

• Jesper<br />

Anderledes var det dog med vores anden respondent. Jesper havde en mere frekvent brug af<br />

K-Forum, men det var stadig ikke et site, der blev besøgt regelmæssigt. Han brugte primært<br />

K-Forum til at opspore mennesker, han mente, der kunne være ham behjælpelig i enten et<br />

fagligt eller networking øjemed. K-Forum er for ham et “researchredskab”.<br />

Jesper fortalte endvidere, at “Jeg har ikke brugt det til noget, hvor jeg skulle tilegne mig<br />

viden”. Vi fandt ud af, at Jesper havde klikket ‘like’ til K-Forum på sin Facebook-profil, hvorfor<br />

det optrådte under hans aktiviteter, og hvad han ‘synes godt om’. Jesper anså ikke denne<br />

handling som andet end, at “pisse territoriet af”, så andre kunne se, at han havde været på K-<br />

Forum.<br />

Professionelt beskæftiger Jesper sig til dagligt med emner, som K-Forum berører, og det var<br />

derfor interessant at få at vide, hvorfor Jesper ikke havde en profil eller deltog mere aktivt på<br />

K-Forum. Årsagen hertil var i følge #2 “Jeg har ikke haft behov for at eksponere mig selv<br />

derinde”. En udtalelse, vi vil komme ind på senere - især set i lyset af, at han havde op til flere<br />

bekendte, der var aktivt deltagende på K-Forum, og han mente, at “alle kan være derinde” og<br />

at “der ikke er nogle forpligtigelser for ham ved at registrere sig på sociale medier”. Jesper<br />

anså udelukkende K-Forum som et “fagligt værerum”. Dertil mente han heller ikke, at der ville<br />

kunne være forandringer ved K-Forum, der ville få hans brug til at ændre sig - eller han havde<br />

om ikke andet ingen holdning til det. Samtidig benævnede Jesper uopfordret og med egne<br />

39


ord K-Forum som en “klub”.<br />

Derfor så Jesper sig selv som “aktiv beskuende på sidelinien” i forhold til K-Forum - og ikke<br />

aktivt deltagende i det social-faglige fællesskab han ser derinde. Men som tidligere nævnt, så<br />

Jesper ingen forudsætninger for, at han skulle kunne tilmelde sig, hvilket han ikke følte at<br />

have behov for pga manglende interesse for eksponering. 3<br />

Da vi spurgte til, om Jesper mente, om han havde lært noget af- eller fået en viden fra K-<br />

Forum, fortalte han, at han ikke så K-Forums volumen indenfor de emner, der virkelig har<br />

hans interesse, som værende store nok. Så derfor havde han som sådan tilegnet sig nogen<br />

erfaring eller viden gennem K-Forum.<br />

• Anne<br />

Vores tredie og sidste respondent var umiddelbart den mest kritiske i sin holdning til K-Forum.<br />

Samtidig var Anne den der havde det mest frekvente brug af K-Forum - dog stadig uden<br />

profil. Anne havde også et mere spredt brug af K-Forum, hvor hun brugte sitet til både at læse<br />

artikler, blogindlæg og jobannoncer. Derudover læste Anne også K-Forums ‘rykkere’, der<br />

fortæller noget om, hvem der skifter stilling m.v. Dette brug bundede i, at Anne gerne ville<br />

holde sig opdateret om, hvad der foregik indenfor hendes faglige felt: “hvordan mit netværk<br />

ser ud, og hvor det rykker sig hen”. Dog fortalte Anne, at hun aldrig kigger på profiler på K-<br />

Forum.<br />

Anne fortalte, at hun foretrak K-Forum før de redesignede sitet. Hun savner en redaktionel<br />

kraft, da hun har svært ved at skelne indholdet. Hun synes ikke, det er positivt, at alt<br />

genereret indhold fremstår som havende den samme kvalitet, og at skiftet over mod det<br />

sociale ikke fungerer ift. hendes brug.<br />

Generelt syntes Anne, at K-Forum fungerer dårligt. Hun havde svært ved at finde ud af, hvad<br />

meningen med det er, og hvordan det skal benyttes. Helt præcist havde Anne svært ved at<br />

afkode det indhold, der er på K-Forum i forhold til de indholdskategorier der arbejdes med,<br />

som bl.a. kom til udtryk ved udtalelsen “jeg forstår ikke det der karma” med henvisning til K-<br />

Forums profilfunktion. Det sociale fællesskab hun anser K-Forum som, mente hun ikke at der<br />

kræves særlige forudsætninger for at deltage og træde ind i. Hun udtalte, at man er uden for<br />

K-Forum, hvis man ikke ved, hvad det handler om - man behøver i hvert fald at sætte sig ind i<br />

de emneområder, der behandles. Samtidig ser også Anne K-Forum som en klub, hvor “man<br />

skal være medlem”, for at være med (underforstået: mere end bare at registrere sig).<br />

Anne mener ligeledes, at K-Forum fungerer som en eksponeringskanal, “et sted, hvor man<br />

kan eksponere sig selv”.<br />

3 Umiddelbart efter interviewet har Jesper registreret sig med profil på K-Forum<br />

40


Hun mente, at hun har fået en vis læring ud af, at være beskuer af K-Forum. Det har f.eks.<br />

gjort hende nysgerrig overfor at søge mere på enten firmaer eller personer der i forskellig<br />

kontekst bliver nævnt eller refereret til i det indhold hun bruger på K-Forum.<br />

Umiddelbart efter det optagede interview kommer Anne ind på, at dét, at hun anser K-Forum<br />

som en klub, måske kan kædes sammen med, at K-Forum også ude i det fysiske afholder<br />

arrangementer, fester, kurser og gruppemøder, hvor der skabes en fysisk-personlig kontakt til<br />

andre medlemmer.<br />

Mere uddybende interviewreferater findes i bilag 2.<br />

5.3.2 Analyse af respondenternes udtalelser ud fra vidensformer (CO-­‐H)<br />

Vi baserer vores analyse på tre ud af de fem former for viden Holdt Christensen fremstiller og<br />

opererer med (Holdt Christensen, 2010, s. 176). Vi udfører en gennemgang af udvalgte og<br />

signifikante vidensformer for at skabe en bredere forståelsesramme af sitet, og hvilke<br />

vidensformer, der ud fra respondenternes udtalelser ses anvendt. (Se kapitel 5.3.1 og bilag 2)<br />

Faglig viden:<br />

Denne vidensform skal forstås som ekspertviden indenfor faggrupper, der er forankret i<br />

uddannelse og/eller erfaring. Det vil være problematisk at dele denne på tværs af faggrupper<br />

på grund af den måde ekspertviden er forankret omkring et specifik fagligt felt .<br />

Eksempel: Når Jesper benytter K-Forum til at spørge udvalgte deltagere om konkrete faglige<br />

problemer, og når han definerer K-Forum som et “researchredskab”, kan man definere dette<br />

som, at han opnår en faglig viden gennem sit brug.<br />

Det problematiske aspekt ses hos John, der ikke har det faglige incitament. Han tolker ud fra<br />

indholdet, at denne ekspertviden ikke er noget han kan bruge, da den ligger udenfor hans<br />

faglige interessesfære. Derfor har John stiftet bekendtskab med en ekspertviden, der er<br />

forankret i en faglighed uden for hans egen.<br />

Relationsbaseret viden: Dette er viden om K-Forums brugere og deres viden. Det kan også<br />

betegnes ‘know-who viden’, altså hvem der ved hvad indenfor K-Forum. Her må medtages<br />

viden om redaktionens viden, aktive brugeres viden og den generelle brugerskares viden.<br />

Den kan defineres som hvem det er man skal man gå til, hvis man skal vide noget.<br />

Altså fx den viden, der benyttes, når faglig viden skal opsøges. Det er den viden, der tages i<br />

brug, når brugere med en specifik faglig viden opsøges. Det er ikke den faglige viden, der<br />

skaber relationen, men nærmere den relationelle viden om andre brugeres faglige viden.<br />

Eksempel: Anne interesserer sig for, hvordan hendes netværk ser ud, og hvor det bevæger<br />

sig hen. Anne tager, til trods for hendes placering i periferien til K-Forum, brug af den sociale<br />

relationsbaserede viden, der ses udtalt i fx K-Forums ‘rykker’-funktion.<br />

Jesper benytter K-Forum som en udvidet telefonbog, når han gransker netværket for at finde<br />

41


en person, som kan være med til at løse et fagligt problem for ham.<br />

Orienterende viden<br />

Viden som orientering om K-Forum, dets formål, indhold og aktiviteter. Christensen definerer<br />

det som en fysisk færden, hvilket man på et online community kan overføre til en ‘digitalfysisk’<br />

færden.<br />

Eksempel: Anne har svært ved at skelne mellem indholdet og dets afsendere. I kraft af sin<br />

perifere rolle, er hendes opnåelse af orienterende viden begrænset af denne position.<br />

John benytter i lille grad K-Forum til at læse artikler, som kan have hans professionelle<br />

interesse. Hans færden er på denne måde både begrænset af og til det faglige indhold på<br />

sitet.<br />

Her har vi således at gøre med en pragmatisk klassifikation af K-Forums praktiserende<br />

vidensform indenfor dets struktur, set ud fra et analytisk perspektiv på respondenternes brug.<br />

Lige så forskellige respondenterne er, lige så forskellig må deres vidensbehov deraf også<br />

være. Denne analyse viser os, at der ses en benyttelse af helt konkrete vidensformer, der i<br />

deres indlejrethed i K-Forum er med til at optegne faktorer for deltagelsesformer.<br />

John forholder sig til den faglige viden set ift. hvad han interesserer sig for. Han vælger derfor<br />

en placering uden for det sociale landskab og negligerer og ignorerer (Wenger, 2004, s.195)<br />

denne vidensform på K-Forum ud fra et personligt valg og en styring af sin deltagende bane.<br />

Anne benytter derimod den relationsbaserede viden som et værktøj til sin egen selvforståelse<br />

af sit sociale netværk af fagfæller. Hun er derfor den mest deltagende af respondenterne,<br />

hvorfor hendes placering i det sociale landskab er tættere på en fuld deltagelse, hvor hendes<br />

mere intensive forsøg på forståelse og forbindelse gør hendes bane rettet mod fuld<br />

deltagelse. (Som sagt er deltagelse en proces, vi ikke i dette projekt kan beskue til fulde, men<br />

blot analysere ud fra øjebliksbilledet).<br />

Vi undlader at benytte os af udtalelser fra Jesper, da vi ikke finder brugbare eksempler.<br />

Ingen af respondenterne kan derfor defineres som havende fuld deltagelse på baggrund af<br />

deres personlige valg og placering i det sociale landskab. Respondenterne viser os dog, at de<br />

gør sig en brug af K-Forum, og at de på forskellig vis er perifert praktiserende af de<br />

vidensformer, der ses indlejret på K-Forum. Denne praktisering af vidensformer kan være<br />

medskabende til at respondenterne er lurkere af perifer karakter, og derfor over tid kan vælge<br />

at styre deres deltagende bane fra at være den perifere lurker til at være fuldbyrdig deltager.<br />

5.3.3 Teoretisk analyse af respondenternes brug af K-­‐Forum (CO-­‐H)<br />

I følgende kapitel vil vi uddybe vores brugeranalyse med Wengers tre dimensioner. Vi kobler<br />

endvidere den netop diskuterede benyttelse af vidensformer set ud fra respondenternes<br />

42


udtalelser. Derudover inddrager vi begrebet lurking ifht. respondenternes udtalelser om brug,<br />

samt begrebet online community.<br />

Nedenstående analyse baseres på beskrivelse af respondenternes udtalelser fra 5.3.1 og de<br />

mere fyldestgørende interviewreferater (se bilag 1).<br />

• Gensidigt engagement<br />

Ingen af respondenterne kan siges, at udvise et gensidigt og fuldt aktivt engagement. Ud fra<br />

deres udtalelser, synes det ikke at være betydningsfuldt for dem, at være en bruger af K-<br />

Forum. De benytter sig dog alle af K-Forum: Fra Johns momentvise skimmen, over Jespers<br />

professionelle research af personer til Annes egne opdateringer af om hendes netværk<br />

bevæger sig.<br />

Dette viser, at deres lave engagement alligevel kan definere det tilhørsforhold, de føler<br />

overfor det eventuelle praksisfællesskab - eller de praksisfællesskaber - der måtte eksistere<br />

på K-Forum. Samtidig viser respondenternes udtalelser, at de finder, at der er en form for<br />

fælles engagement omkring deltagelsesformen på K-Forum, som de ikke er en del af: De<br />

finder alle, at der var et højt engagement i den måde fagligt og professionelt indhold bliver<br />

behandlet på af K-Forums deltagere. John og Jesper føler, at dette indhold decideret er uden<br />

for deres professionelle interessesfære, hvorfor de ikke anser det som betydningsfuldt at<br />

udvise et mere aktivt engagement overfor K-Forum.<br />

Jesper og Anne udviser den største brug af de tre respondenter, og kan bedst betegnes som<br />

værende lurkers. Denne perifere rolle som lurker, udelukker dem ikke nødvendigvis fra at<br />

blive deltagende i et eventuelt praksisfællesskab over tid, men det er op til deres egne valg af<br />

livsforløb og identitetsudvikling: Om de ønsker at udvise et engagement overfor et<br />

praksisfællesskab, og om de ser en mening i at bevæge sig fra den perifere rolle som lurker til<br />

fuldbyrdet deltagende og forhandlende medlem. John var mere klar og virkede som om, at<br />

hans valg allerede var truffet, hvorfor John indtog en ikke-deltagende rolle og ikke udviste<br />

noget engagement af nogen art.<br />

Derfor kan vi udlede, at respondenterne på nuværende tidspunkt ikke udviser et gensidigt<br />

engagement overfor et eventuelt praksisfællesskab ved K-Forum, men at Jesper og Anne har<br />

indtaget positioner, der for deres fremtidige engagement og tilhørsforhold er uafklaret.<br />

Årsagen ligger i, at de på nuværende tidspunkt ikke anser det som en meningsfuld handling<br />

at bruge tid og energi på at indgå i en fuldbyrdet deltagelse, som bunder i en nuværende<br />

manglende nødvendighed for deres identitet og læringsbehov.<br />

Respondenternes form for engagement i K-Forum er på sin vis med til at vise, at der synes at<br />

være en form for praksisfællesskab - ikke på, men ved eller indenfor K-Forum:<br />

Respondenterne tager i mere eller mindre grad et personligt fravalg i deres deltagelsesform,<br />

hvilket har indflydelse på deres udviste engagement overfor det praksisfællesskab, der måtte<br />

operere ved K-Forum. Endvidere skitseres konturen af en form for praksisfællesskab ved K-<br />

43


Forum i to af respondenternes indtryk af, at K-Forum er en “klub”.<br />

Det lave udviste engagement af respondenterne kan derfor synes at være et udtryk for, at<br />

både de tilegnede faglige og orienterende vidensformer ikke er afstemt med eller svarer til,<br />

hvordan respondenterne på nuværende tidspunkt ser deres identitet og læringsbehov.<br />

• Fælles virksomhed<br />

Det er problematisk at skitsere en fælles virksomhed ved K-Forum ud fra respondenternes<br />

grad af engagement, som vi har analyseret os frem til. Respondenterne i vores eksempel<br />

udviser et lavt engagement og er udeltagende i en fælles forhandling om virksomheden, der<br />

er central for fællesskabsfølelsen omkring en praksis. Dette er dog ikke ensbetydende med,<br />

at denne forhandling om fx gensidig ansvarlighed blandt K-Forums brugere er fraværende.<br />

Respondenterne ser alle, at der foregår en form for forhandlet fællesskabssammenhæng<br />

mellem brugere på K-Forum. Dette ses ud fra deres udtalelser om, at de bl.a. ser K-Forum<br />

som en “klub”, et “fagligt værerum”, og generelt som en form for socialt fællesskab.<br />

Respondenterne ser, at der foregår en vis form for indforståethed, hvilket vi udleder og tolker<br />

som, at der ved K-Forum til en vis grad, må eksistere visse former for forhandlede og sociale<br />

rammer omkring en praksis. Det kan være brugernes forståelse for den<br />

kommunikationsfaglige vidensbase, eller den måde hvorved visse brugere interagerer<br />

sammen ved et online community som K-Forum.<br />

Den indforståede faglige og relationsbaserede vidensform, vi ser på K-Forum, kan derfor<br />

synes som en forhandlet del af en fælles virksomhed.<br />

• Fælles repertorie<br />

Det fælles repertoire, set som en bestemt dagsorden eller sæt handlemuligheder indenfor et<br />

praksisfællesskab, kommer nærmere til udtryk gennem respondenternes afstand til- end<br />

deres benyttelse af.<br />

Det fælles repertoire, set som en bestemt dagsorden eller sæt handlemuligheder indenfor et<br />

praksisfællesskab, kommer nærmere til udtryk gennem respondenternes holdning til dem,<br />

end til deres deciderede omgang med dem. Vi ser, at respondenterne ikke til fulde forstår K-<br />

Forums bestemte dagsorden eller benytter sig af særegne handelmuligheder i bestemte<br />

situationer ved deres brug af K-Forum. Vi ser snarere en afstandstagen til netop dette.<br />

Dette spænder fint i tråd med, at respondenterne ikke finder det meningsfuldt at indgå i en<br />

gensidig proces af meningsforhandling, hvilket er afledt af deres engagement, hvorfor de<br />

heller ikke ses som forhandlende i fællesskabet gennem den fælles virksomhed.<br />

Anne henviser direkte til, at hun ikke “forstår det der karma”, hvorfor udtrykket ‘karma’ på K-<br />

44


Forum kan defineres som en forhandlet artefakt i en praksis, der på K-Forum tingsliggøres og<br />

modtager en meningsfuld position som et symbolsk udtryk for brugeres eksponeringsgrad.<br />

Anne er i sin kraft af sin perifere position som lurker ikke i stand til at kunne deltage fuldt ud i<br />

den meningsforhandling omkring det symbolske udtryk ‘karma’, hvorfor hun ikke kan sætte<br />

sig ind i udtrykkets betydning og brug. ‘Karma’ må derfor ses som en ressource, der hører til<br />

en eller anden form for praksis, der dyrkes af et fællesskab, men at Anne i kraft af sit<br />

manglende engagement, og deraf perifere position, er uforstående overfor dette element af<br />

det fælles repertoire og dets tingsliggørelse.<br />

Respondenternes manglende forståelse af bestemte dagsordener og handlemuligheder<br />

indenfor et eventuelt fælles repertoire, kan synes at være grundet i en mangelfuld indsigt i og<br />

mestring af den relationsbaserede og orienterende vidensform, der kan være herskende ved<br />

K-Forum.<br />

6. Konklusion (fælles)<br />

Vi ser først og fremmest at respondenterne anser K-Forum som mere og andet end blot en<br />

informationsformidlende kanal, både ved direkte udtalelser og gennem vores analytiske<br />

perspektiv på deres udtalelser. Hvordan K-Forum så kan være noget andet og mere for<br />

respondenterne end blot en informationsformidlende kanal, kan udledes fra deres udsagn om,<br />

at de bl.a. føler sig udenfor enten i kraft af deres faglighed, interessesfære, behov, tid eller<br />

identitet.<br />

Ingen af respondenterne har et udtalt fagligt tilhørsforhold til det, som K-Forum beskæftiger<br />

sig med. Derfor opnår respondenterne i mindre grad en faglig viden, og denne manglende<br />

tilegnelse udtaler de er signifikant for deres manglende deltagelse. Dog ser vi, at Jesper og<br />

Anne alligevel benytter K-Forum til opnåelse af et vidensbehov, nemlig det relationsbaserede.<br />

Vi anser Jesper og Anne som havende et tættere tilhørsforhold til K-Forum end John, der er<br />

mere radikal i sit tilhørsforhold. Helt konkret analyserer vi, at han tager et aktivt fravalg i sin<br />

deltagelsesform ved K-Forum. Dels på baggrund af at hans behov for viden ikke opfyldes og<br />

dels gennem en aktiv ikke-deltagelse.<br />

Som fremlagt af Wenger, er ikke-deltagelse også et udtryk for et menneskes identitetsfølelse.<br />

Derved analyserer vi, at det for John i kraft af sine udtalelser, ikke blot er tiden eller den, for<br />

ham, manglende faglige viden, der er afgørende for hans ikke-deltagelse. Det er også den<br />

personlige identitet John vælger og skaber gennem sin formodentlige deltagelse i andre<br />

praksisfællesskaber. Dette har noget at sige omkring Johns ikke-deltagelse i det fællesskab,<br />

som John mener, der eksisterer ved K-Forum. Det ligger simpelthen uden for hans rækkevide<br />

og motivation, at benytte K-Forum aktiv som en indholdsbidragende bruger. Ligheden kan ses<br />

i Wengers historie om ‘purpur-i-næsen’.<br />

Herved tegner der sig en praksissfære på K-Forum, som er udenfor Johns interesseområde.<br />

45


Denne praksissfære opretholdes af en form for fællesskab, som John ikke ser sig selv som<br />

deltagende i, og ikke ønsker at deltage i, da det ligger uden for hans identitet og valg af<br />

læringsdeltagelse omkring en praksis i et fællesskab.<br />

Denne praksissfære, der tegner sig som indvirkende på et fællesskab ved K-Forum,<br />

underbygges endvidere af det eksplicitte og det tavst handlende i et fællesskab omkring<br />

praksissfæren, som Anne, synes at sætte ord på.<br />

Anne mener, at K-Forum er en “eksponeringskanal”, hvor en tavs form for handlen er den<br />

indforståede, personlige fremstillingsform, brugere på K-Forum anlægger og indgår i. Der<br />

synes at være en meningsfuld forhandling blandt brugere på K-Forum, om den måde hvorved<br />

de handler og fremstilles på som brugere - og gennem Annes udtalelser, ses det bl.a. ved<br />

udtalelsen om personlig eksponering.<br />

Anne har intet behov for at eksponere sige selv, hvorfor hun måske til stadighed blot kan<br />

anses som en form for perifer legitim deltager ved den praksissfære og tilhørende<br />

fællesskabsforståelse, hun ser på K-Forum.<br />

Hun indgår ikke i den meningsforhandling om den tavse handlen blandt brugerne på K-<br />

Forum, på grund af hendes holdning om personlig eksponering. Det ses ligeledes i hendes<br />

udtalelse om at hun ikke forstår ‘karma’.<br />

Hun indgår alligevel i en social læringsproces som en perifer lurker, hvor hun lærer af sine<br />

ophold på sidelinien af K-Forum og optjener virtuel social kapital, gennem en form for social<br />

observans, der over tid kan flytte hendes bane ind mod K-Forum og mod en fuldt deltagende<br />

brugerrolle.<br />

Kort sagt kan vi ud fra vores tolkning af respondenternes udtalelser derfor analysere, at K-<br />

Forum kan ses som et online community, der er med til at konstituere et eller flere<br />

praksisfællesskaber. K-Forum skitserer vi derfor som brugernes overordnede platform for<br />

forhandling af en samlet, fælles virksomhed, hvor også de mere lokale rammer og betingelser<br />

forhandles (læs: vigtigheden i fagligt indhold, brugerhierakier, m.v.).<br />

Det kan ikke direkte udledes, hvad den fælles virksomhed konkret er på K-Forum ud fra<br />

respondenternes udtalelser, men nærmere skabe en slutning om, hvad det synes at være.<br />

Skitseringen af K-Forum som en platform for et eller flere praksisfællesskaber er derfor mulig.<br />

Skitseringen forlader sig ikke på at respondenterne i kraft af et gensidigt engagement overfor<br />

en praksis der skulle findes i et fællesskab på K-Forum kan siges at være forhandlende om<br />

en fælles virksomhed i et praksisfællesskab på K-Forum. Ud fra analysen af respondenternes<br />

udtalelser udledes det, at K-Forums aktive brugere synes at forhandle om, hvad der er i<br />

praksissen giver mening for et (uspecificeret) fællesskab, og hvad der giver dem et<br />

meningsindhold i forhold til en brug af K-Forum. Derfor kan der muligvis eksistere et decideret<br />

praksisfællesskab på K-Forum, som vi ikke har mulighed for at få direkte indsigt i på<br />

baggrund af vores og respondenternes positioner.<br />

At der kan være tale om et fællesskab kan også udledes gennem det særegne sprogbrug der<br />

gør, at man skal være aktiv bruger af K-Forum for at kunne tilegne sig den specielle og<br />

46


specifikke sprogbrug. Sprogbrugen og brugen af ‘K-’ er tegn på, at der findes en vis<br />

indforståethed blandt brugerne, ligesom den anvendte ikonografi, der på flere punkter er<br />

væsensforskellig fra andre sites, forudsætter erfaring og gentagne besøg, for at kunne blive<br />

dechifreret. Når vi samtidig via websiteanalyserne kan vise at sitet hverken er decideret<br />

overskueligt eller særlig brugervenligt, må vi igen konkludere, at de mange besøgende må<br />

have andre grunde til at besøge K-Forum, som kan være afledt af et informationsbehov eller<br />

en fællesskabsfølelse omkring en praksis.<br />

Undersøgelsens besvarer derfor ud fra de foretagede analyser, at K-Forum er et unikt socialt<br />

online community og en digital platform med et særegen sprogbrug og kommunikation, der<br />

muliggør konstitueringen af et praksisfællesskab.<br />

Undersøgelsens respondenter indgår ikke som aktive deltagere i et praksisfællesskab på K-<br />

Forum, men kan betegnes som lurkere i periferien til en form for praksisfællesskab. Det kan<br />

konkluderes, at K-Forum er et konkret praksisfællesskab, men analysen af henholdsvis<br />

respondenternes udtalelser og resultaterne fra websiteanalysen viser os, at der er et<br />

overordnet udtryk, sprogbrug, deltagelsesformer, egenskaber og tendenser ved K-Forum, der<br />

er med til at skitsere konturerne af et praksisfællesskab, der opererer på K-Forum.<br />

K-Forums størrelse, indhold og aktivitet gør det problematisk at definere K-Forum som<br />

værende et praksisfællesskab i sig selv. Derfor slutter vi ud fra analysen af respondenternes<br />

udtalelser, at K-Forum i sit udgangspunkt er et socialt fagligt/professionelt funderet online<br />

community, der i sidste instans fungerer som en platform for et eller flere fællesskaber med<br />

en eller flere praksisser. Hele undersøgelsen viser, at konkrete vidensformer på K-Forum, er<br />

vidensbaserede faktorer for deltagelsesformer.<br />

Vi kan samtidig gennem websiteanalysen se tegn på, at der er elementer som sprogbrug og<br />

kommunikationssituationer indlejret i K-Forum, der gør, at aktive og deltagende brugere - fx<br />

artikel- og blogforfattere, kommentatorer, brugere med høj karma - kan defineres som<br />

deltagere i en form for praksisfællesskab.<br />

47


Litteraturliste<br />

Brier, Søren (2006): “Informationsvidenskabsteori” 2. udg. Forlaget Samfundslitteratur<br />

Christensen, Peter Holdt (2010): “Mere videndeling” Hans Reitzels Forlag<br />

Dahl, Henrik (2011), website: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/bo-lidegaard-tilpolitiken,<br />

lokaliseret 3. maj 2011<br />

Den store danske encyklopædi: opslag om “Karma”<br />

Dohn, Nina Bonderup og Johnsen, <strong>Lars</strong> (2009): “E-læring på web 2.0”. Forlaget<br />

Samfundslitteratur.<br />

FDIM (2011), Website lokaliseret på http://fdim.dk/statistik, d. 20/5 2011<br />

Fiske, John (1990): “Introduction to Communication Studies” 2nd. ed. Routledge<br />

Gleerup, Jørgen (2005): “Med på kanten” i OnEdge: e-portfolio nr. 3, 2005. Syddansk<br />

Universitet Lokaliseret 12.5. på<br />

http://klab1.knowledgelab.dk/publications/onedge/onedgeportfolio/index.htm<br />

Gregersen, Ole og Ian Wisler-Poulsen (2009): “Usability. Testmetoder til mere brugervenlige<br />

websites på internettet” Forlaget Grafisk Litteratur.<br />

Gustavsson, Bernt (2001): “Vidensfilosofi”. Klim.<br />

Gyldendals Fremmedordbog (1998) af Sven Brüel og Niels Åge Nielsen. 11. udgave, 5. oplag<br />

ved Lilian Plon. Gyldendal.<br />

Harboe, Thomas (2006): “Indføring i samfundsvidenskabelig metode” 4. udg. Forlaget<br />

Samfundslitteratur.<br />

K-Forum #1, website: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?id=8, lokaliseret 18.<br />

april 2011<br />

K-Forum 2011 #2, website: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?id=7, lokaliseret<br />

12.5. 2011<br />

K-Forum 2011 #3, website: http://www.kommunikationsforum.dk/rekruttering, lokaliseret 12.5.<br />

2011<br />

K-Forum 2011 #4, website: http://www.kommunikationsforum.dk/knet/opret lokaliseret 12 maj<br />

2011).<br />

48


Kolstrup, Søren et al. (2009): “Medie- og kommunikationsleksikon”. Forlaget<br />

Samfundslitteratur.<br />

Kvale, Steinar (2001): “InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”. Hans<br />

Reitzels Forlag.<br />

Kvale, Steinar og Svend Brinkmann (2009): “InterView. Introduktion til et håndværk”. Hans<br />

Reitzels Forlag.<br />

Langergaard, Luise Li et al. (2006): “Viden, videnskab og virkelighed” Forlaget<br />

Samfundslitteratur.<br />

Moring, Camilla Elisabeth (2009): “Nyansattes informationspraksis - et<br />

praksislæringsperspektiv på informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet” Ph.d<br />

afhandling, Danmarks Biblioteksskole.<br />

Munk, Timme Bisgaard og Kristian Mørk (2002): “Brugervenlighed på nettet - En introduktion”<br />

Samfundslitteratur<br />

Nielsen, Jakob, (2011), website: http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html<br />

lokaliseret 2. maj 2011<br />

Perregaard, Bettina (2004): ”Pædagogisk sprogforskning” Danmarks Pædagogiske<br />

Universitets Forlag<br />

Wenger, Etienne (2004): “Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet” Hans Reitzels<br />

Forlag.<br />

Wenneberg, Søren Barlebo (2002): “Socialkonstruktivisme - positioner, problemer og<br />

perspektiver” Samfundslitteratur<br />

Bilag<br />

Bilag 1 -­‐ Interviewguide<br />

Interviewguide #1<br />

1. Respondent:<br />

Brug:<br />

Hvordan kan din brug karakteriseres? Ser du KF som formidling eller socialt værerum Hvad<br />

49


kunne være anderledes for at du ville benytte dig af KF?<br />

Læring:<br />

Giver KF dig brugbare informationer?<br />

Deltagelse (Social integration)<br />

Får du nye bekendtskaber på KF<br />

Krav:<br />

Er der specifikke forudsætninger for at deltage?<br />

Åbent eller lukket community?<br />

Til sidst: På en skala skal vi finde ud af, hvor du som bruger er på KF mellem formidling og<br />

informationspraksis<br />

Interviewguide #2<br />

2. Respondent:<br />

Demografi: Alder, stilling?, uddannelse, postnummer<br />

Brug:<br />

Hvor lang tid er på online dagligt? På nettet? Søgninger m.v.<br />

Hvordan karakteriserer du dig selv som bruger? (skala 1-5) 1 umulig, 5 har programmeret)<br />

Hvor ofte benytter du KF? (Har du købt ydelser på KF?)<br />

Hvornår var sidste gang?<br />

Hvordan kan din brug karakteriseres?<br />

Syn: Ser du KF som formidling eller socialt værerum<br />

Hvad kunne efter din mening være anderledes, hvis du skal benytte dig mere af KF?<br />

Hvorfor har du ikke en profil?<br />

Mener du, at der kræves særlige forudsætninger for at deltage på KF?<br />

Finder du det åbent eller lukket? Definer!<br />

Læring: Hvilke nye kompetencer giver KF dig?<br />

Hvilke andre sociale netværk, digitale, benytter du dig af?<br />

Vurdér KF som formidling! Skala fra et til fem?<br />

Til allersidst:<br />

Du henviser til Timme Bisgaard Munk. Hvorfor?<br />

Du markerer, at du ‘kan li’ KF på Facebook. Hvorfor?<br />

Interviewguide #3<br />

50


3. Respondent:<br />

Demografi: Alder / stilling / uddannelse / postnummer<br />

Brug:<br />

Hvor lang tid er på online dagligt?<br />

På nettet? Søgninger m.v.<br />

Hvordan karakteriserer du dig selv som bruger? skala 1-5: 1 umulig, 5 har programmeret.<br />

Hvor ofte benytter du KF? (Har du købt ydelser på KF?)<br />

Hvornår var sidste gang?<br />

(fælles virksomhed spørgsmål)<br />

Hvordan kan din brug karakteriseres?<br />

Hvad er det ved sitet, der får dig til at benytte det?<br />

Syn:<br />

(engagement spørgsmål)<br />

Hvorfor har du ikke en profil?<br />

Ser du KF som formidling eller socialt værerum<br />

Hvordan fik du kendskab til KF?<br />

Mener du, at der kræves særlige forudsætninger for at deltage på KF?<br />

(repertoire spørgsmål)<br />

Har du let ved at navigere på KF<br />

Hvad kunne efter din mening være anderledes, hvis du skal benytte dig mere af KF?<br />

Finder du det åbent eller lukket? Definer! (Synes du, det er en klub?)<br />

Er der ting på KF som afviger fra andre sociale netværk? Hvordan?<br />

Læring:<br />

Hvilke nye kompetencer giver KF dig?<br />

Til allersidst:<br />

Hvilke andre sociale netværk, digitale, benytter du dig af?<br />

(Hvordan ser du andre sites i forhold til KF?)<br />

Kan du huske om KF så anderledes ud første gang, du benyttede dig af det?<br />

Har du anbefalet KF til andre?<br />

Ér du blevet anbefalet KF?<br />

Vurdér KF som formidling! Skala fra et til fem?<br />

51


Bilag 2 -­‐ Interviewreferater<br />

Respondent #1<br />

Baggrund:<br />

Mand. Mellem 40 - 50 år. Længere videregående uddannelse. Arbejder ved højere<br />

uddannelsesinstitution. Bor i København<br />

Forudsætning:<br />

Arbejder primært med forskning indenfor forskellige videnskabelige felter, der kan blive berørt<br />

på K-Forum<br />

Brug:<br />

Meget sjældent.<br />

Søgning på medieteori i forskellig henseende, har fået respondenten til at lande på K-Forum.<br />

Ellers vælger respondenten K-Forum fra i sit medieforbrug, pga mangel på tid, og da han<br />

føler, at der er så mange andre udbud, han burde følge med i.<br />

Mangel på interesse for de overordnede videnskabelige felter (PR, kommunikation), der<br />

berøres på K-Forum. Uden for respondentens interessefelt.<br />

Det er et stykke tid siden respondenten sidst var inde på K-Forum - han kan ikke huske det.<br />

Mening:<br />

Faglig, professionelt forum - ikke et videnskabeligt forum. Men til trods synes respondenten,<br />

at der er et meget højt niveau.<br />

Hvis der var en mere medie- og informationsvidenskabelig vinkel hos K-Forum, ville det være<br />

mere attraktivt for respondenten.<br />

Det sociale aspekt ved K-Forum, er ikke noget der ville kunne fordre respondenten til at<br />

benytte det, da han ikke mener, at han har tid til det.<br />

Qua fagligheden mener respondenten ikke at han har så meget at gøre der, da K-Forum er<br />

for kommunikationsforskere- og praktikere, reklame- og PR-folk.<br />

Respondenten fortæller, at han dyrke networking langt mere intenst og direkte.<br />

Respondenten fortæller at det er både tid OG mangel på fagligt incitament, der afholder ham<br />

fra dels at benytte K-Forum som informationsformidlende platform og dels fra at træde ind i<br />

52


det fællesskabet, som han opfatter K-Forum som.<br />

Respondenten ‘kigger med på sidelinien’.<br />

Respondenten føler ikke at han har ‘lært noget’ ved at følge med på sidelinien (udover at<br />

tilegning af information, forstås).<br />

Respondenten føler, at man skal have et godt kendskab til kommunikation- eller PR<br />

problematikker for at kunne være med, samt at få noget ud af K-Forum. Respondenten ser<br />

det som forudsætninger for at kunne forstå og bruge K-Forum - hvilket han på sin vis ikke har<br />

og/eller har tid til at opbygge.<br />

Respondenten ser K-Forum i teorien og teknisk som værende ‘åbent’, men i praksis bevæger<br />

emnerne sig på K-Forum indenfor felter, der er ‘lukkede’ for ham pga. hans manglende viden,<br />

interesse og tid. Respondenten er samtidig ikke glad for at kalde det ‘lukket’, da han ikke<br />

mener, det som sådan er lukket for en omverden, men snarere er social ‘lukket’ på den måde,<br />

at der forudsættes kriterier for at indgå i det sociale samspil og for at kunne bruge K-Forum<br />

Respondent #2<br />

Baggrund:<br />

Mand. 37 år. Redaktionelt arbejde indenfor forlagsbranchen. Længere videregående<br />

uddannelse (BA i litteraturvidenskab). Bor i København.<br />

Forudsætning:<br />

Ser sig selv som relativ kompetent ud i digitale kompetencer.<br />

Placerer sig selv på 3 på en skala fra 1 til 5.<br />

Beskæftiger sig fagligt set med områder, som K-Forum berører.<br />

Har op til flere bekendte, der er aktive brugere på K-Forum, der kommer fra respondentens<br />

egen branche.<br />

Respondenten fik kendskab til K-Forum i 2006 af en kvindelig fagfælle (Mette Bunch), da<br />

begge beskæftigede sig med research. Egne ord: Én der tog mig i hånden og viste.<br />

Primær interesse indenfor medier<br />

Brug:<br />

Omkring 8 timer online hver dag.<br />

Benytter andre sociale medier, som Facebook, LinkedIn - og diverse informationsformidlende<br />

blogs fra udlandet (engadget og seth cothan fra lynch pen)<br />

Respondenten har ikke en profil på K-Forum.<br />

53


Respondenten har for nylig ‘like’et K-Forum på sin Facebook profil. (Afpisse teritorium)<br />

Benytter K-Forum en gang hver 2. eller 3. måned - var der sidst for 4 dage siden.<br />

Respondenten har benyttet K-Forum 6 til 7 gange, hvor han decideret har fået noget ud af<br />

det.<br />

Respondenten har ikke købt nogle ydelser via K-Forum.<br />

Respondenten benytter K-Forum relativ sporadisk. I arbejdssammenhæng har det været<br />

tilfældigt, da respondenten ikke ser K-Forum som et decideret arbejdsredskab for ham. Det<br />

har ikke været et kerneredskab for respondenten, men noget, han har benyttet fra tid til<br />

anden, når behovet meldte sig.<br />

Respondenten har primært benyttet K-Forum til at researche på personer og profiler, når der<br />

skulle oprettes en kontakt på baggrund af et informationsbehov (om andre faglig relevante<br />

personer, der er tilmeldt).<br />

Helt nøjagtigt har respondenten søgt efter skribenter eller eksperter indenfor områder, som<br />

respondenten havde brug for på den ene eller anden vis.<br />

Respondentens brug har udelukkende bundet i, at han ikke har vidst, hvad han ellers skulle<br />

gøre - og derfor tyede til K-Forum.<br />

Samtidig ser respondenten sit brug som at være en del af K-Forums sociale netværk, hvor<br />

respondentens brug overvejende har været til at skabe kontakt til faglige fæller.<br />

Respondenten har ikke deltaget i debatter, skrevet kommentarer eller lignende.<br />

Respondenten har dog læst artikler på K-Forum fra tid til anden, men de har ofte været<br />

uddateret ifht. hans informationsbehov.<br />

I starten benyttede respondenten K-Forum til at se, hvilke emner der rørte sig og bevægede<br />

sig på K-Forum. Efter et stykke tid stod det fast, at emne- og fagligt set var det ikke<br />

umiddelbart, hvad respondenten kunne bruge. Efterfølgende skiftede respondenten fokus<br />

over på brugerskaren og forsøgte at sammenholde interessante brugere, der måtte overlappe<br />

med respondentens faglige interesser, og derefter gøre disse brugere som mål for sit<br />

informationsbehov.<br />

Respondenten har ikke anbefalet K-Forum til andre.<br />

Mening:<br />

Respondenten ser K-Forum som et fagligt værerum - som en form for Facebook, hvor der<br />

bare er et fagligt fællesskab.<br />

54


Respondenten opfatter K-Forum som et sted, hvor man uforpligtende kan gå ind, og bladre<br />

lidt rundt, hvilket han i sit eget research-brug har benyttet det som.<br />

Umiddelbart mener respondenten ikke, at der kunne være noget anderledes ved K-Forum,<br />

der ville få ham til at benytte mere eller på anden vis. Dette hænger sammen med, at han ikke<br />

opfatter K-Forum som et redskab, der ville kunne være hans foretrukne. Respondenten har<br />

ikke nogen holdning til, om der skulle være noget anderledes, der ville gøre det mere<br />

attraktivt for ham.<br />

Respondenten har ikke haft behov for at have en profil, da han ikke har haft et umiddelbart<br />

behov for at blive fundet, opsøgt eller udstillet - sådan som han selv finder dem, han har brug<br />

for.<br />

Respondenten ser sig selv som “aktiv” beskuende fra sidelinien, men ikke i det sociale<br />

fællesskab, som han mener der fungerer på K-Forum.<br />

Det manglende engagement i K-Forum et som et fællesskab gennem aktiv debat eller andet<br />

skriveri fortæller respondenten er fordi, at han ikke har haft brug for at eksponere sig selv<br />

derinde. Respondenten fortæller, at han dog overvejer at oprette en profil for at have en<br />

tilstedeværelse derinde (pga. hans nuværende jobsituation! Netop blevet ledig)<br />

Respondenten mener ikke, at der kræves særlige forudsætninger for at være aktiv<br />

deltagende på K-Forum. Han ser sig selv tilhørende en generation, der ikke skal leve op til<br />

nogle forpligtigelser overfor de profiler som han opretter, fordi han har brug for og/eller lyst til.<br />

Respondenten ser K-Forum som ganske åben. Han hentyder til, at selvom han ikke har<br />

nogen profil, kan han stadig følge med, søge osv.<br />

I et læringsaspekt mener respondenten ikke, at K-Forum som sådan har givet ham nogle<br />

erfaringer eller kompetencer, der vil kunne defineres som, at han har lært noget. Han fortæller<br />

at han ikke har brugt K-Forum som noget, hvor han tilegner sig viden. Respondenten har en<br />

fornemmelse af, at K-Forum ikke er stort nok til at være tilstrækkeligt opdateret indenfor de<br />

faglige emner, der interesserer ham. Volumen har ikke været stor nok indenfor hans faglige<br />

interesser.<br />

Respondenten ser sit brug af K-Forum som et andet medie, end blot den form for<br />

informationsformidling der sker gennem artiklerne. Respondenten benytter det nu<br />

udelukkende til at opsøge sociale forbindelser koblet via faglige emnefelter.<br />

Vurderer K-Forum som formidlingskanal på en skala fra 1 til 5 som værende en 3’er.<br />

Respondenten fortæller, at det positive ved K-Forum for ham er, at han er relativ klar over,<br />

hvad han kan finde der inde. Han fortæller endvidere, at han ikke er begejstret for kvaliteten.<br />

Hvad han finder godt er, at K-Forum er relativt fokuseret, så det er let for ham som bruger at<br />

55


forholde sig til.<br />

Respondenten svarer, at hvis han ikke havde sin faglige baggrund, så ville K-Forum absolut<br />

ikke være et sted, han ville mene, at der var relevant for ham - eller som han ville forsøge at<br />

benytte sig af.<br />

Respondent #3<br />

Baggrund:<br />

Kvinde<br />

43 år<br />

Redaktionschef ved større forlag.<br />

Gymnasiel uddannelse.<br />

Bor i København<br />

Forudsætning:<br />

Ser sig selv som relativ kompetent ud i digitale kompetencer.<br />

Placerer sig selv på 4 på en skala fra 1 til 5.<br />

Respondenten synes, der til tider er fine og relevante artikler indenfor<br />

kommunikationsformidling.<br />

Brug:<br />

Respondenten har under 5 timers internetbrug dagligt - her er det søgninger, nyhedsbreve<br />

og diverse sites (mediawatch, journalisten, bogmarkedet, k-forum, politiken), der bliver<br />

benyttet.<br />

Respondenten har kendt til og benyttet K-Forum i en 4 til 5 år.<br />

Respondenten benytter K-Forum en til to gange om ugen. Var sidst på K-Forum for et par<br />

dage siden.<br />

Har ikke købt nogle ydelser over K-Forum.<br />

Respondenten har ikke en profil på K-Forum.<br />

Respondenten betegner sit brug som meget professionelt.<br />

Respondenten ser selv sit nuværende brug mest indenfor de opslåede job. Dog læser<br />

respondenten også både artikler og blogindlæg, der er relevante for hende. Samtidig benytter<br />

hun ‘rykkere’-funktionen på K-Forum, for at følge med i, hvilke personer der skifter job,<br />

erhverv eller lignende. Det er for hende interessant, hvordan hendes netværk ser ud, og hvor<br />

det rykker sig hen.<br />

Respondenten kigger aldrig på andres profiler.<br />

56


Respondenten er medlem af K-Forums facebook-gruppe, hvor hun bliver opdateret via feeds,<br />

og kommer den vej ind på indhold, hun anser som relevant. Dog går respondenten også<br />

direkte ind på K-Forum.<br />

Respondenten har anbefalet K-Forum til andre qua jobsøgning-funktionen.<br />

Mening:<br />

Hun synes, at efter en ombygning af K-Forum, at det er blevet ringere for hende at benytte.<br />

Derfor er den generelle brug med læsning af artikler faldet. Hun kunne godt lide den stærkere<br />

redaktionelle kraft, hun mener, der ikke længere ses så tydeligt. Hun mener, at K-Forum<br />

forsøger at træde mere frem som et socialt forum, hvor alt har samme værdi - hvilket hun ikke<br />

synes er tiltrækkende, når hun skal ind på et website.<br />

Respondenten synes, at det tidligere var tydeligere, hvem der var afsender af indhold. Nu<br />

mener respondenten, at det ligesom er alle, der er afsendere - hvorfor det redaktionelle udtryk<br />

er svært for hende at skelne fra alt muligt andet.<br />

Det er mere og mere sjældent at respondenten benytter K-Forum, da hun ikke synes, det<br />

fungerer særlig godt. Hun forstår ikke en lang række af K-Forums valg af opbygning og<br />

funktionaliteter.<br />

Respondenten anser ikke sig selv, som så kommunikationsfaglig, som hun tror, K-Forum<br />

ønsker. Samtidig forstår respondenten ikke hvad K-Forum går ud på! Hun har meget svært<br />

ved at skelne, hvad der er hvad (blogindlæg eller artikler).<br />

Efter et åbenbart skift fra K-Forum over på det mere sociale, har respondenten haft svært ved<br />

at se, hvad hun får ud af det.<br />

Respondenten mener ikke, at der kræves særlige forudsætninger for at deltage.<br />

Respondenten mener, at der er en stor mening i at være tilknyttet K-Forum for at andre<br />

synes, at man er super fed. En eksponeringsplatform der giver mulighed for at vise, at man<br />

kender de rigtige.<br />

Respondenten synes de interne samtaler mellem indforståede brugere er tåbelige, da hun<br />

hverken kan gennemskue, hvad det går ud på ej heller, hvad det handler om eller hvordan det<br />

benyttes. Hun synes, det er meningsløst.<br />

Overordnet set mener respondenten, at hun har svært ved at benytte K-Forum på det<br />

funktionelle plan.<br />

Respondenten mener, at man er uden for K-Forum, hvis man ikke forstår hvad det handler<br />

57


om - eller man skal hvertfald sætte sig ind i det. Respondenten ved ikke, om det ville være<br />

mere åbent for hende, hvis hun havde en profil. Det hælder hun nok til.<br />

Respondenten ser K-Forum som et ekstra socialt netværk, hvor man skal være ret aktiv for at<br />

få noget ud af det. Hun sammenligner med LinkedIn, hvor hun ikke synes, der kræves lige så<br />

meget af hendes brug, for at få et udbytte.<br />

Respondenten vil betegne K-Forum som en form for klub - det virker som om man skal være<br />

medlem (læs: mere end bare at oprette sig som medlem). Respondenten mener, at man har<br />

taget stilling til sig selv, når man vælger at oprette en profil. Hun synes, det er en relativ<br />

ensartet masse af folk, der er på K-Forum.<br />

Respondenten har fået en vis læring ud af artikler, der har gjort hende nysgerrig og fået<br />

hende til at søge videre enten på personer eller firmaer. Hun ser det som en god måde at<br />

blive orienteret på.<br />

Som formidlingskanal, set i forhold til det hun har fået med videre derfra, vurderer hun K-<br />

Forum til 2 ud af 5.<br />

Bilag 3 – Billede – Screendump af K-­‐Forum<br />

58

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!