10.08.2013 Views

Opgave PDF - Forskning

Opgave PDF - Forskning

Opgave PDF - Forskning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Inholdsfortegnelse<br />

Introduktion, herunder formulering af problemområde og undersøgelsesspørgsmål. .........................1<br />

Problemformulering.............................................................................................................................2<br />

Kapitel 1. Læsevejledning....................................................................................................................3<br />

1.2 Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven. ...................................................................................4<br />

Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information......................................................7<br />

Kapitel 3. Empiri..................................................................................................................................9<br />

3.1 Valg af metode. ..........................................................................................................................9<br />

3.2 Transskription og analyse af interviews...................................................................................10<br />

3.3 Respondenter............................................................................................................................10<br />

3.4 Fremgangsmåde .......................................................................................................................11<br />

3.5 Pilottest.....................................................................................................................................11<br />

3.6 Fravalg .....................................................................................................................................11<br />

Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd................................................................12<br />

4.1 Hvordan søger journalister information? .................................................................................12<br />

4.2 Den indledende fase. ................................................................................................................15<br />

4.3 Forberedelsesfasen ...................................................................................................................15<br />

4.4 Produktionsfasen......................................................................................................................16<br />

4.5 Analyseafsnit............................................................................................................................16<br />

4.5.1. Tidsaspektet .....................................................................................................................17<br />

4.5.2. Personligt netværk............................................................................................................18<br />

4.5.3. Vinkel på historien...........................................................................................................20<br />

Kapitel 5. Fokus på taksonomibegrebet............................................................................................21<br />

5.1. Definition ................................................................................................................................21<br />

5.2. Struktur og indhold .................................................................................................................22<br />

5.3. FF-taksonomien – en analyse..................................................................................................25<br />

Kapitel 6. Evaluering af FF................................................................................................................29<br />

6.1 Evaluering i et historisk perspektiv..........................................................................................29<br />

6.2. Relevans..................................................................................................................................30<br />

6.3 Simulated work tasks ...............................................................................................................31<br />

6.4. FF i sammenhængen ...............................................................................................................32<br />

Kapitel 7. Konklusion. .......................................................................................................................34<br />

Litteraturliste:.....................................................................................................................................36<br />

BILAG ...............................................................................................................................................38


Introduktion, herunder formulering af problemområde og<br />

undersøgelsesspørgsmål.<br />

Emnet for denne opgave er indholdet og brugen af ”Find en Forsker” siden på Århus Universitets (AU’s)<br />

hjemmeside, som dækker alle forskningsområder på det tidligere Århus Universitet. Se siden på:<br />

http://person.au.dk/find. Forhistorien er, at Århus Universitet pr. 1/1-07 indgik i en fusion, som også omfatter<br />

Handelshøjskolen i Århus (ASB), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Handels- og<br />

Ingeniørhøjskolen i Herning (HIHB) samt de mindre sektorforskningsinstitutioner Danske<br />

Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Jordbrugsforskning (DJF)<br />

I det strategiske oplæg for det nye AU samt i den foreliggende udviklingskontrakt med<br />

Undervisningsministeriet indgår vidensspredning som et af de elementer, som man vil sætte fokus på. En<br />

måde at sprede viden på er ved at gøre indholdet af den eksisterende forskning tilgængelig for omverdenen.<br />

Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra ministerielt hold i disse år stilles stadig større krav til forskerne<br />

om, at de skal dokumentere deres forskning i form af artikler, working papers mm. En anden form for<br />

synliggørelse er når en forsker citeres/ optræder i medierne.<br />

Med den intention at øge synliggørelsen af eksisterende forskningsaktiviteter gik man på AU i 2005 i gang<br />

med udarbejdelsen af en webbaseret indgang til forskningen. Resultatet blev en hjemmeside, som så dagens<br />

lys i 2006 og i daglig tale kaldes ”Find en Forsker” – fra nu af kaldet FF. Ifølge en skrivelse fra den<br />

daværende prorektor for forskning, Mette Bock besøges FF gennemsnitligt af 1750 brugere om måneden og<br />

har fra september 2007 specielt slået igennem overfor en primær målgruppe, nemlig journalisterne (Se bilag<br />

1).<br />

I forbindelse med ovenstående fusion skal den nuværende FF tilpasses den nye organisation. En<br />

arbejdsgruppe blev startet i oktober 2007. Kommisoriet var, at FF skulle udvides med emneord, som dækker<br />

ikke eksisterende/ nye emneområder, samt at den eksisterende løsning skulle evalueres. Mit oprindelige<br />

udgangspunkt for opgaven var at beskrive processen omkring arbejdet med de konkrete emneord, som indgår<br />

i det emnehierarki, hvorfra forskerne skal hente inspiration til at beskrive deres forskning. Dette arbejde har<br />

dog vist sig at være så omfattende, at det ikke kunne passes ind i den for opgaven givne tidsramme.<br />

1


Alternativt har jeg derfor i opgaven valgt at sætte fokus på hvordan siden bruges p.t., for på den måde at få<br />

input til det kommende arbejde med at udbygge FF. Med dette udgangspunkt indgår følgende elementer i<br />

opgaven:<br />

• En karakteristik af, hvad der karakteriserer journalisters informationssøgeadfærd – fremover IS – for<br />

at få et indtryk af om brugen af ”FF” siden kan understøtte denne adfærd.<br />

• En karakteristik af den vidensorganiserende struktur som er anvendt i udarbejdelsen af FF. Denne<br />

kaldes i Information retrieval – fremover IR-sammenhæng – for en taksonomi.<br />

• at pege på en metode, som kunne være anvendelig i forbindelse med en fremtidig udvikling/<br />

evaluering af siden<br />

Problemformulering<br />

I hvilket omfang understøtter FF journalisters informationssøgeadfærd?<br />

Følgende konkrete undersøgelses-/forskningsspørgsmål ønskes besvaret:<br />

1. Hvad kendetegner journalisters IS-adfærd?<br />

a. Hvilke krav stiller dette til værktøjer til informationssøgning som FF?<br />

2. Hvilken type vidensorganiserende struktur er der tale om?<br />

a. Hvad er karakteristisk for opbygningen af FF?<br />

b. Hvordan kan et redskab som FF konkret understøtte journalisters IS-adfærd?<br />

3. Hvordan kunne man evaluere systemet for at få konkret viden om hvad der sker når brugerne interagerer<br />

med FF?<br />

2


Kapitel 1. Læsevejledning.<br />

<strong>Opgave</strong>n er inddelt i 7 kapitler, hvoraf nogle indeholder underafsnit.<br />

Kapitel 1: Læsevejledning<br />

Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og information. Formålet med kapitlet er at skabe klarhed<br />

omkring, hvad der egentlig kan betegnes som viden og hvad der kan betegnes som information. Forståelse af<br />

disse begreber enkeltvis og hvordan de hænger sammen er afgørende for erkendelse af hvordan FF fungerer.<br />

Kapitlet indeholder en diskussion af forskellige definitioner på de to begreber.<br />

Kapitel 3. Empiri.<br />

<strong>Opgave</strong>ns empiriske del består af interview med 3 journalister. Kapitlet indeholder en diskussion af tilgang<br />

til undersøgelsesmetode, bearbejdning af data samt argumentation omkring fordele/ulemper ved valget af<br />

denne metode Desuden argumenteres der for fravalg af andre metoder.<br />

Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd.<br />

Formålet med kapitlet er at kortlægge journalisters brug af FF. Folkene bag FF på AU opfatter, som det er<br />

nævnt i indledningen journalister som en primær målgruppe. På AU’s hjemmeside findes FF således også<br />

under overskriften ”pressen”. Kapitlet er baseret på indholdet i tre artikler, som specifikt beskriver<br />

journalisters IS-adfærd. Konkret inddrages Ellis’ model, som beskriver en behavioristisk tilgang til IS-<br />

adfærd. Kapitlet slutter af med et analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmål 1 og 1A.<br />

Kapitel 5. Taksonomien.<br />

Med udgangspunkt i konklusionerne i kapitel 3 diskuteres, hvordan en taksonomi som FF kan understøtte<br />

journalisters IS-adfærd. For at komme dertil ser jeg nærmere på definitioner på hvad en taksonomi er – der er<br />

nemlig flere. Garshol udtrykker det således: ”The term taxonomy has been widely used and abused to the<br />

point when something is referred to as a taxonomy it can be just about anything, though usually it will mean<br />

3


some kind of abstract structure. (Garshol, 2004, s. 381). Kapitlet diskuterer forskellige definitioner og<br />

argumenterer for, at det netop er en taksonomi-struktur, der er brugt i FF. Kapitlet slutter af med et<br />

analyseafsnit, som indeholder svar på undersøgelsesspørgsmålene 2, 2A og 2B.<br />

Kapitel 6. Fremtiden for ”FF”. Som det fremgår af opgavens indledning skal ”FF” inden længe udvides med<br />

forskere fra det nye Århus Universitet. I den sammenhæng vil det være naturligt at evaluere på brugen af FF.<br />

Kapitlet bringer simulated work tasks i spil som et brugbart evalueringsværktøj og inddrager<br />

relevansperspektivet. Kapitlet giver svar på undersøgelsesspørgsmål 3.<br />

Kapitel 7. Konklusion<br />

1.2 Videnskabsteoretisk tilgang til opgaven.<br />

I et forsøg på at skabe lidt overblik over tilgangen til denne opgave har jeg søgt tilflugt i videnskabsteorien:<br />

(Fuglsang, 2005, s. 8).<br />

”Videnskabsteorien kan være med til at belyse, hvad videnskab og forskning er og kan være”<br />

Præsentationen i dette afsnit er inspireret af Birger Hjørland, der forsker i brugen af videnskabsteoretiske<br />

paradigmer i BDI-sammenhænge. Han definerer:<br />

”Videnskabsteoretiske positioner er ikke blot til fri afbenyttelse, men betegner forskellige<br />

muligheder og grænser og dermed rækkevidden af den videnskabelige erkendelse”(Hjørland,<br />

1991, s. 21).<br />

Omkring brugen af videnskabsteoretiske paradigmer siger han:<br />

“Man har nemlig i nogen grad været tilbøjelig til at betragte disse positioner som ideologiske<br />

grundholdninger, der udelukker hinanden. Man erklærer på forhånd, i en slags offentlig<br />

programerklæring, hvilken holdning man indtager og behøver så ikke beskæftige sig med den<br />

anden grundholdnings kritiske spørgsmål” (Hjørland, 1991, s. 21).<br />

4


Ifølge Hjørland behøver paradigmerne ikke udelukke hinanden. Jeg har således i opgaven valgt to forskellige<br />

videnskabsteoretiske indgange nemlig pragmatisme og rationalisme. Disse beskrives her – i opgavens<br />

kontekst:<br />

Pragmatisme: Definerer viden og begreber på baggrund af menneskers praktiske aktiviteter. Der lægges<br />

endvidere stor vægt på den historiske sammenhæng som forklaring på, hvorfor man gør, som man gør.<br />

Hjørland placerer sig selv i denne kontekst ( Hjørland, 2003, s. 94) og nævner i en anden sammenhæng, at<br />

tilgangen er, at f.eks. lægens forsøg på behandling er ”good enough”.(Hjørland, 2002, s. 961). I en IS-<br />

sammenhæng betyder det, at man stiller sig tilfreds med den fundne information, selvom man godt ved, at<br />

andre kilder belyser emnet mere uddybende. I mit daglige arbejde som bibliotekar møder jeg tit denne<br />

attitude hos brugerne.<br />

I forlængelse af dette tager opgavens kapitel 3 udgangspunkt i en arbejdshypotese om, at<br />

journalisters IS-adfærd indeholder elementer af pragmatisk karakter.<br />

Den traditionelle (IR) tilgang til informationssøgning er dog at lave systemer, som kan<br />

optimere konkrete søgeresultater. Udgangspunktpunktet kunne beskrives således: Vi kan gøre det bedre. Her<br />

kommer den rationalistiske tankegang ind i billedet.<br />

Den rationalistiske tilgang: I filosofien kendetegnes dette begreb ved relationen mellem enkle og mere<br />

komplekse begreber, mens man i psykologien taler om ”deductive, rule-governed algorithms” (Hjørland,<br />

2003, s. 101).<br />

Arbejdshypotesen i opgaven er her, at FF er udtryk for en rationalistisk tilgang til vidensorganisation, idet<br />

netop deduktiviteten og opdeling af emneord i over- og underbegreber kendetegner en rationalistisk tilgang<br />

til klassifikationspraksis – se nedenfor.<br />

I forlængelse heraf beskriver Hjørland (2003, s. 104 ) dels de metoder, som bruges i.f.m. klassifikation og<br />

vidensorganisation indenfor biblioteks- og informationsvidenskabsdomænet og det som han kalder<br />

”fundamental theories of epistemology”.<br />

Metoderne som typisk bruges er bl.a.<br />

5


Standardisering, kvantitative metoder, kvalitative metoder, bibliometriske metoder, metoder baseret på<br />

ordoptælling, sociologiske metoder, historiske metoder<br />

Alle disse metoder er baseret på, at viden er tilgængelig. Hjørland formulerer det således:<br />

” Methods of knowledege elicitation seem to be built upon on the assumption that the needed<br />

knowledge is ready at hand within a group of experts or other people. This may be more or<br />

less the case”. (Hjørland, 2003 , s. 105).<br />

Sidste del af citatet antyder, at forfatteren ikke føler sig overbevist om, at de nævnte metoder kan stå alene i<br />

en IS/IR-sammenhæng. Han vender sig derfor til filosofien og tager fat i begrebet epistemologi, som kan<br />

defineres som de filosofiske overvejelser om viden og begrundelse, d.v.s. spørgsmålet om, hvad der<br />

karakteriserer viden til forskel fra blotte formodninger. Helt konkret præsenterer han begrebet ”fundamental<br />

theories of epistemology”. (Hjørland, 2003, s. 105). Disse relaterer primært til klassifikationsprincipper og<br />

principper for videnorganisation. En af disse er rationalisme, som beskrives således:<br />

Rationalism<br />

(Principles of pure reason.<br />

Deductions)<br />

Scientific classification Bibliographic classification<br />

Classification based on logical,<br />

universal divisions<br />

Facet analysis built on logical<br />

divisions and “eternal and<br />

unchangeable categories”<br />

Examples: Ranghanathan.<br />

Ud fra et rationalistisk synspunkt betragter Hjørland således klassifikation som værende deduktiv i sin<br />

karakter - baseret på logisk og universel opdeling/præsentation af f.eks. emneord – se eksempelvis<br />

Ranghanathans teori om facetteret klassifikation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om<br />

idealbilleder. Hjørland skriver selv:<br />

”It is important to realize that they are idealizations. They do not and can not exist in pure<br />

forms”. (Hjørland, 2003, s. 107)<br />

Således lidt klogere på det videnskabsteoretiske aspekt, går jeg nu over til at se på sammenhængen mellem<br />

begreberne viden og information.<br />

6


Kapitel 2. Konceptualisering af begreberne viden og<br />

information<br />

Begreberne viden og information er centrale for opgavens analyse og diskussion. Jeg vil derfor<br />

indledningsvis kigge lidt nærmere på disse begreber og på hvordan de kan defineres, da det i sammenhængen<br />

er vigtigt at kunne skelne mellem hvad der er information, og hvad der er viden. Lambe skriver omkring<br />

viden:<br />

“Knowledge is notoriously difficult to define”<br />

(Lambe 2007, s. 3). Men for at det skal give mening at bruge ord som vidensorganisation og videndeling, er<br />

man afhængig af nogle definitioner. Flere har da også taget udfordringen op. Nonaka & Takeuchis<br />

introduktion af begreberne tavs og explicit viden – byggende på filosoffen Michael Polanyis’ teorier - er et<br />

eksempel. Tavs viden defineres som en persons tro og holdninger, mens explicit viden defineres som<br />

værende forankret i sproglig form, f.eks. dokumenter (Nonaka & Takeuchi , 1995).<br />

Et andet eksempel er Zins, som anvender en spændende tilgang – critical incident technique –<br />

i sit forsøg på at bidrage med definitioner på viden, information og data (Zins 2007). Artiklen er bygget op<br />

omkring ekspertudsagn – det er det, der kendetegner denne metodiske tilgang - fra et internationalt panel af<br />

anerkendte forskere inden for biblioteks- og informationsvidenskab . Undersøgelsen fandt sted i perioden<br />

2003-2005, omfattede 45 eksperter og havde karakter af en spørgeskemaundersøgelse. I artiklens indledning<br />

præsenteres følgende statement:<br />

“a common view is that knowledge is the product of a synthesis in the mind of the knowing<br />

person and exists only in his or her mind.”<br />

En sådan definition er problematisk i forhold til f.eks. begrebet vidensorganisation, for man kan jo ikke<br />

organisere viden, som ikke udtrykkes – altså en form for tavs viden. Artiklens mission er således at udfordre<br />

dette syn på viden, og her kommer forskernes udsagn/ definitioner ind i billedet, da de tydeligt gengiver<br />

meningsforskelle.<br />

7


defineres:<br />

Nedenstående gengives nogle udsagn, som illustrerer forskellen i hvordan begreberne<br />

Donald Hawkins: “Knowledge is information that has been given meaning and taken to a higher level. It<br />

emerges from analysis, reflection upon and synthesis of information.” (Zins, 2007, s. 483)<br />

Donald Hawkins: “Information is data, that has been categorized, counted, and thus given meaning,<br />

relevance or purpose”. (Zins, 2007, s. 483)<br />

Birger Hjørland: “Knowledge means that part of our background assumptions that we do not find fruitful to<br />

question”. (Zins, 2007, s. 484)<br />

Charles Oppenheim: “Knowledge is a combination of information and a persons experience, intuition and<br />

expertise”. (Zins, 2007, s. 485)<br />

Raya Fidel: “Knowledge is a personal/cognitive framework, that makes it possible for humans to use<br />

information”. (Zins, 20007, s. 483)<br />

En afgørende forskel ligger i, om det individuelle aspekt tillægges nogen betydning ved tilegnelse af viden,<br />

en såkaldt socio-kognitiv tilgang. Denne tilgang udtrykker Fidel og Oppenheim tydeligt, hvorimod Hjørland<br />

skiller sig ud med sin mere pragmatiske tilgang, som ikke tillægger det individuelle aspekt væsentlig<br />

betydning. Udgangspunktet i denne opgave er den socio-kognitive tilgang. Dette underbygges i høj grad af<br />

brugen af den kvalitative interviewform. Det fremgår således, at journalisterne – trods en fælles teoretisk<br />

baggrund – udviser forskellig adfærd begrundet i bl.a. deres jobsituation og personlighed.<br />

Endelig udtrykker Hawkins tydeligt sammenhængen mellem begreberne viden og information<br />

– viden betragtes her som bearbejdet information. Man kunne også udtrykke det sådan, at information har<br />

videnspotentiale. Det bliver – i opgavens kontekst – rigtig interessant, hvis man inddrager Taylors udsagn:<br />

8


”what can be organised is information, which resides in documents or other artefacts apart<br />

from people.”(Taylor, 2004, 25).<br />

Ud over at komme med en supplerende beskrivelse af informationsbegrebet argumenterer Taylor således i<br />

citatet for, at indholdet i mange hjælpeværktøjer, som bruges i klassifikationssammenhænge, som f.eks. en<br />

taksonomi, egentlig har mere karakter af information end af decideret viden.<br />

uddybes i kapitel 4.<br />

Kapitel 3. Empiri<br />

I tilfældet FF vil jeg dog argumentere for, at såvel information som viden er i spil – dette<br />

3.1 Valg af metode.<br />

Jeg har som undersøgelsesform valgt at gøre brug af semistrukturerede kvalitative interviews, som er<br />

kendetegnet ved, at der er en overordnet plan for interviewene med angivelse af konkrete problemstillinger.<br />

Rækkefølgen i det enkelte interview er – som udgangspunkt – vilkårlig. Da jeg ikke på forhånd havde<br />

kendskab til, hvordan journalister søger information, valgte jeg denne form, da ”det halvstrukturerede<br />

livsverdensinterview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på<br />

at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener” (Kvale, 2001, s. 19). Disse fænomener har betydning<br />

for, hvordan de så reelt tilgår information – som beskrevet af Ellis (Ellis, 1989a, s. 174).<br />

Interviewenes semistrukturerede struktur kommer til udtryk ved, at de er bygget op omkring en<br />

interviewguide, se bilag 2. Denne er inddelt i faser efter inspiration fra Kuniavsky (2003, s. 118), som i en<br />

timeglas-model starter ud med generel information, efterfulgt af mere specifikke spørgsmål, for til sidst at<br />

samle op og formulere det store perspektiv. I interviewsituationen inddrog jeg konkret modellen over<br />

journalisters søgeadfærd – se figur 1. Dette gjorde jeg med henblik på at få skabt en fælles ramme omkring<br />

begrebet IS-adfærd.<br />

9


3.2 Transskription og analyse af interviews.<br />

Ifølge Kvale er der visse overvejelser forbundet med transskribering af interviews. Han beskriver den<br />

transskriberede tekst som fortolkningsmæssige konstruktioner (Kvale, 2005, s. 166), da det er så godt som<br />

umuligt at oversætte fra talesprog, der har et regelsæt, til skriftsprog, som har et andet regelsæt. Et eksempel<br />

er, at tonefald ikke kan gengives på skrift. Overordnet foregår interviews i en sammenhæng, hvor<br />

transskriptioner fremstår som dekontekstualiserede samtaler. Med dette udgangspunkt beskriver Kvale<br />

forskellige tilgange til transskription/ analyse af interviews. Jeg har i opgaven valgt at bruge den tilgang som<br />

Kvale beskriver som ”skabelse af mening ad hoc”. Dette beskrives som ”et frit samspil af teknikker under<br />

analysen” (Kvale, 2005, s. 201). En af de teknikker der nævnes er opstilling af kontraster/sammenligninger,<br />

som i opgavens kontekst fungerer fint til at illustrere hvor de tre respondenters er enige/ uenige.<br />

Transskribering af de tre interviews ses i bilag 3.<br />

3.3 Respondenter.<br />

Respondenterne er udvalgt i samarbejde med kommunikationsafdelingen på ASB, som har kontakt til mange<br />

journalister. Jeg har således ikke kendt dem inden interviewene fandt sted. De er alle kvinder, men jeg ser<br />

ikke dette som et problem, da undersøgelsen kun omfatter 3 interviews. Professionsmæssigt er deres<br />

baggrund forskellig, da deres arbejdsopgaver er forskellige fra hinanden. Dette var et væsentligt kriterium i<br />

udvælgelsesprocessen og viste sig i undersøgelsesfasen at have afgørende betydning. Jeg oplevede, at såvel<br />

personlige, som faglige forudsætninger – den faglige profil – har stor betydning for, hvilken information der<br />

er relevant og for den måde, som information tilgås på. Personprofilerne ses her:<br />

Respondent1:<br />

Har tidligere arbejdet som redaktionssekretær på Århus Stiftstidende og informationsmedarbejder for Arla<br />

Foods. Siden 2004 har hun arbejdet som freelancejournalist og skriver i dag bl.a. baggrundsartikler<br />

ugemagasiner, pressemeddelelser for ASB, Århus Universitet og artikler for Arla Foods.<br />

Respondent2:<br />

Hun skriver for Børsen. Arbejder egentlig som freelancer, men er fuldt beskæftiget med at producere til flere<br />

af Børsens tillæg - især Executive. I sit arbejde for Børsen kommer hun ud for både at skulle levere artikler<br />

med kort varsel – under tidspres – og at have bedre tid til at skrive baggrundsartikler.<br />

Respondent3:<br />

Har gennem en årrække arbejdet for Ritzaus Bureau. Hun arbejder primært med nyhedsstof og har således<br />

typisk korte deadlines til at få skrevet sine artikler.<br />

10


3.4 Fremgangsmåde.<br />

Alle interview er optaget med diktafon – lydfilerne er lagt ind på den CD-rom, som også indeholder opgaven<br />

i elektronisk form. Strukturen i det enkelte interview blev bygget op omkring den interviewguide jeg på<br />

forhånd havde udarbejdet, se bilag 2.<br />

Som ovenfor beskrevet blev emnerne ikke konsekvent behandlet i rækkefølge i de tre interviews – men alle<br />

de punkter, jeg på forhånd havde lagt mig fast på at udforske, blev inddraget.<br />

3.5 Pilottest.<br />

Inden jeg gik i gang med de tre interviews, testede jeg konceptet på en medarbejder i<br />

kommunikationsafdelingen, som er uddannet journalist. Erfaringerne fra denne test gik på, at det i<br />

interviewsituationen kunne være svært at fastholde strukturen. Respondenterne kom i sammenhængen til at<br />

berøre temaer, som relaterede sig til efterfølgende spørgsmål. Da rækkefølgen jo ikke er afgørende – qua det<br />

semistrukturerede interviews natur – ændrede jeg ikke på indholdet i interviewguiden. Som interviewer<br />

kunne jeg dog mærke, at strukturen hjalp mig til at bevare overblikket, hvorfor jeg også i forbindelse med de<br />

tre interviews bestræbte mig på at holde mig til den skitserede sammenhæng mellem spørgsmålene.<br />

3.6 Fravalg.<br />

Af alternative undersøgelsesmetoder, som kunne være brugt, kan nævnes feltforskning, case studier,<br />

deltagende observationer og fokusgruppeinterviews. De tre førstnævnte har jeg valgt fra bl.a. grundet<br />

tidsrammen for opgavens udarbejdelse, da de typisk kræver gentagne observationer. Man skal derfor have en<br />

del tid til rådighed. Fokusgruppen kunne være et alternativ til de kvalitative interviews, netop med det formål<br />

at få brugernes forskellige erfaringer, bundende i deres jobindhold, sat i perspektiv. Det blev dog ved<br />

overvejelserne, for fokusgrupper egner sig ikke til at teste systemer i praksis, som formuleret af Kuniavsky<br />

(Kuniavsky, 2003, s. 204). Netop at få sat ord på brugernes erfaringer med systemet prioriterede jeg højt.<br />

11


Kapitel 4. Fokus på journalisters informationssøgeadfærd<br />

Afsnittet er baseret på tre artikler: Campbel, 1997, Attffield & Dowell, 2002 & Nicholas & Martin, 1997.<br />

Når jeg i opgaven har valgt at fokusere på journalisters IS-adfærd, skal det ses i en sammenhæng. Som<br />

beskrevet i empiriafsnittet (kapitel 3) var udgangspunktet at arbejde med en gruppe respondenter, som havde<br />

en fælles baggrund. Som tidligere nævnt henvender FF sig via hjemmesiderne typisk til pressen –<br />

journalister var derfor en oplagt målgruppe. Campbell påpeger, at journalister har en unik IS-adfærd:<br />

”Journalists are unique in the ways in which they search for information. Unlike other<br />

professionals…., journalists seem to pursue the easiest information option” .<br />

På denne baggrund virker det relevant at undersøge, hvad man konkret kan gøre for at imødekomme<br />

journalisters IS-behov.<br />

4.1 Hvordan søger journalister information?<br />

Udøvende journalister kan groft deles op i to grupper. Den ene arbejder med nyhedsstof og er under konstant<br />

tidspres i form af deadlines. Den anden gruppe skriver mere dybdegående artikler. (Nicholas & Martin, 1997,<br />

s 44.)<br />

Det kan således være svært at opstille en generel model, som beskriver journalisters IS-adfærd.<br />

Attfield & Dowell tager dog udfordringen op i en artikel fra 2003. De henter inspiration i<br />

informationsvidenskaben, specifikt David Ellis’ informationssøgemodel. De skriver således:<br />

”…the authors identify eight major information seeking activities or characteristics:<br />

(1) surveying (Udgangspunkt for søgningen: Hvad vil jeg finde?)<br />

(2) chaining (kædesøgning med udgangspunkt i eksisterende litteratur)<br />

(3) monitoring (relevante kilder checkes løbende for nye input)<br />

(4) browsing ( søgning i relevante kilder til information)<br />

12


(5) distinguishing (udvælgelse af den mest relevante information)<br />

(6) filtering (et led i udvælgelsesprocessen)<br />

(7) extracting and (identificering af supplerende relevante kilder med udgangspunkt i de allerede fundne.<br />

(8) ending”<br />

(Attfield & Dowell, 2002, s. 187) & Ellis, 1989b, s. 238)<br />

Ellis’ IS-model.<br />

I udgangspunktet er Ellis optaget af at få defineret konkrete karakteristika, som er indeholdt i søgeprocessen.<br />

Ellis opfatter ikke – i modsætning til f.eks. Kulthau – disse karakteristika som stadier, men mere som<br />

elementer i processen.<br />

Dette fremgår af modellen:<br />

(Kilde: Ellis, 1993, s. 356-369). Figur 1.<br />

Ellis har en behavioristisk tilgang til IS-adfærd (Ellis, 1989a, s. 202), med fokus på brugerens adfærd og<br />

dennes interaktion med IR-systemet.<br />

Attfield & Dowell’s model:<br />

Som det fremgår af ovenstående lægger forfatterne de samme karakteristika som Ellis til grund for modellen<br />

– nogle af dem kalder de noget andet, men forløbet er det samme. Opdelingen i en startfase, en<br />

forberedelsesfase og en afsluttende stemmer også overens med den måde, Ellis har bygget sin model op på.<br />

Modellen ser således ud:<br />

13


Figur 2<br />

Ud over at beskrive de enkelte faser illustrerer modellen også ved brug af de mørke pile, at der ikke er tale<br />

om, at man bevæger sig fra en fase over i en anden osv. Dette stemmer overens med, at Ellis’ model ikke<br />

afspejler stadier, men mere karakteristika – se Attfield & Dowell, s. 201, nederst. Figurens hvide pile<br />

afspejler, hvordan eksterne og interne ressourcer påvirker processen.<br />

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i modellen fordi den dels giver en indgang til at beskrive<br />

journalisters IS-adfærd og dels fordi den beskriver forskerens/ekspertens rolle – ifølge respondenterne er de<br />

en vigtig del af journalisters personlige netnærk:<br />

”Journalists need to refer to experts for authoritative explanations and simplifications of<br />

complex, scientific principles and theories”, og videre, at det er “preferable to rely on<br />

scientific experts or human sources of information…” (Campbell, 1997, s. 63-64).<br />

Som nævnt i empiri-afsnittet blev alle interviewpersoner konfronteret med modellen og kunne<br />

godt nikke genkendende til indholdet. En konkret kommentar var:<br />

”Den gengiver processens indhold, men er lidt handelshøjskoleagtig. Det er meget<br />

interessant” (Respondent 2, Bilag 3, s.3)<br />

14


Efter således at have forklaret modellen, og hvordan jeg bruger den, vil jeg nu se lidt nærmere på de enkelte<br />

faser, den beskriver, med fokus på de to første faser.<br />

4.2 Den indledende fase.<br />

Et vigtigt aspekt i denne fase er ifølge Attfield &Dowell, at journalisten får en vinkel på historien og<br />

konstaterer, om denne har nyhedsværdi. Vinklen på historien er ofte defineret af kendskab til emneområdet:<br />

”The determination of an angle, then, is an insight that depends on knowledge of this context,<br />

and as such is a function of journalist expertise” (Attfield & Dowell 2002, s. 193).<br />

Det er således problematisk at skrive inden for et emne, hvor ens viden er begrænset.<br />

Journalisters kortlæggelse af nyhedsværdien knytter sig bl.a. til en konstatering af, om historien har en<br />

indbygget originalitet. Med andre ord undersøges, hvad der tidligere er skrevet om det samme emne.<br />

Grunden til dette er, at journalisten ikke ønsker at skrive en historie, som allerede er skrevet, men der er<br />

faktisk også en positiv indgang, nemlig den, at hvis nogen tidligere har skrevet om emnet, kan det ses som et<br />

udtryk for, at emnet er interessant – historien får autoritet.<br />

4.3 Forberedelsesfasen<br />

Den næste fase i processen kalder Attfield&Dowell for forberedelsesfasen. Her er der fokus på, at den<br />

enkelte journalist samler den fundne information og genererer en viden om det specifikke fagområde. Det<br />

beskrives således:<br />

”Developing a better personal understanding also facilitated more focused information<br />

seeking with respect to online cutting archives …. It’s a question of finding out key points”<br />

(Attfield&Dowell 2002, s. 195).<br />

Som det også fremgår af modellen, er også det at bruge sit personlige netværk en del af denne<br />

fase, da opdateret og tilstrækkelig viden er afgørende for artiklens troværdighed. Disse kontakter er typisk<br />

fagfolk/eksperter samt kolleger, som det dokumenteres i bilag 3. I forhold til kolleger sker det, at den enkelte<br />

vælger at holde kortene tæt ind til kroppen – for at beskytte sin historie.<br />

15


Også biblioteker/ internet er kilder til information M.h.t. biblioteker har mange redaktioner<br />

deres eget bibliotek, som bruges i informationsøjmed, men generelt bruges biblioteker ikke i særlig stort<br />

omfang (Nicholas & Martin, 1997, s. 52). Adspurgt om hun bruger biblioteker udtaler respondent 3:<br />

”Ikke i min daglige research. Det gjorde jeg meget mere tidligere. Nettet bruger jeg hele<br />

tiden” (Respondent 3, Bilag 3, s.7)<br />

Internettet har således informationssøgemæssig relevans for journalister, men – som hos andre faggrupper –<br />

findes der også blandt journalister forbehold mod at bruge internettet:<br />

”The results showed that internet use consisted predominantly of searching the world wide<br />

web, but at that time internet use in general was limited. The study showed that the primary<br />

reasons for this were the perceived potential for information overload and concerns over<br />

information authority”. (Attfield & Dowell , 2002, s. 190).<br />

Som det vil fremgå af opgavens næste afsnit, gør disse forbehold sig stadig gældende. Samtidig er det dog<br />

tydeligt, at internettet for mange journalister i dag er et uundværligt værktøj i det daglige arbejde.<br />

4.4 Produktionsfasen<br />

I denne fase bliver artiklen til. Interne regler/procedurer definerer denne proces tydeligt. I processen<br />

vurderer journalisten løbende på brugbarheden af den tilgængelige information. (Attfield & Dowell,<br />

2002, s. 201).<br />

4.5 Analyseafsnit<br />

For overskuelighedens skyld har jeg delt analysen op i to afsnit. I dette afsnit sættes ovennævnte teoretiske<br />

tilgang til journalisters søgeadfærd i perspektiv ved at inddrage udsagn fra de tre interviews. Konteksten er<br />

således journalisters brug af FF. Afsnittet tager udgangspunkt i nogle af de faktorer der ifølge ovennævnte<br />

artikler påvirker journalisters IS-adfærd. To af disse indgår som elementer i figur 2.<br />

16


4.5.1. Tidsaspektet<br />

Campbell argumenterer for, at IS processen for journalister er ”constrained by time” (Campbell, 1997, s. 61).<br />

For respondent 2 og 3 er det afgørende, at den information, de har brug for, er nemt tilgængelig, da de typisk<br />

ikke har særlig megen tid til rådighed. Dette aspekt har betydning bl.a. for hvordan, de bruger FF.<br />

Respondent 3 udtrykker det således:<br />

”Det betyder alt. På Ritzaus udkommer vi jo hele tiden – på nettet. Derfor hjælper det ikke<br />

noget, hvis den forsker man ringer til først træffes på mandag. Det mest stressende der findes<br />

er en journalist, som ikke kan få fat på den mand, som sidder inde med relevant viden”.<br />

(Respondent 3,bilag 3, s.7)<br />

Senere i interviewet perspektiverer hun:<br />

” Problemet på mange læreanstalter er tit, at forskerne ikke er der altid. Når man skal bruge<br />

dem, er de ikke til stede, og man har ikke noget mobilnummer på dem”. (Respondent 3, bilag<br />

3, s.7)<br />

anden problem således:<br />

(Respondent 1, bilag 3, s.2)<br />

Respondent 1 oplever ikke tidspresset helt på samme måde som de to andre, men beskriver et<br />

”Det svære er at vide, hvornår man skal stoppe – om man har fået det relevante med”.<br />

Hun har nogle af de samme erfaringer, som er beskrevet ovenstående:<br />

”Så kan man bruge dage på at komme i kontakt med ham, for bare at konstatere, at han ikke<br />

ved noget om dit emne”. (Respondent 1, bilag 3, s.2)<br />

Respondent 2 finder faktisk frem til en relevant forsker. Hun giver dog udtryk for, at det primært skyldes, at<br />

hun i interviewsituationen sætter mere tid af til at finde frem til relevante personer end hun ville gøre i en<br />

presset arbejdssituation (s. 6)<br />

Det er således oplagt, at dette aspekt udgør en barriere i forhold til at få journalister til at bruge FF. Jeg<br />

vurderer således, at specifikke kontaktoplysninger er afgørende for FF i forhold til at fastholde denne gruppe<br />

af potentielle brugere. Respondent 3 udtrykker det således:<br />

17


”Det er derfor, du ser de samme kilder citeret igen og igen, fordi de prioriteres højt. De er<br />

kendetegnet ved stor tilgængelighed og begejstring for at udtale sig. Og de er tit gode til det.<br />

Vi ved godt, at der nogle gange er andre, der ved mere end den, der bliver interviewet, men<br />

det bliver nemt sådan”. (Respondent 3, bilag 3, s.6)<br />

Ud over vigtigheden af tidsaspektet er det også afgørende for journalisten at kunne få et overblik over det<br />

stof, som artiklen skal dække:<br />

”Journalists obtain much of their information through the telephone or personal contacts. It<br />

is not just speed that dictates that it should be so, but also the need for understanding the data<br />

and issues” (Nicholas & Martin, 1997, s. 47).<br />

Eksperter bliver således en del af journalistens personlige netværk.<br />

4.5.2. Personligt netværk.<br />

Alle tre respondenter betoner meget vigtigheden af at have et personligt netværk. De udtaler:<br />

Respondent 1:<br />

Respondent 2:<br />

”Jeg kan også ringe til kolleger – jeg har et netværk blandt journalister, hvor jeg kan sende et<br />

spørgsmål ud. Jeg har både et personligt og et fagligt netværk”. ”Nogen gange kan jeg<br />

ideudvikle med nogle kolleger og venner – min omgangskreds. Nogen siger noget, hvor jeg<br />

tænker, det er der da en god historie i, eller jeg møder nogle mennesker, som der er en god<br />

historie i”. (Respondent 1, bilag 3, s.1)<br />

”Det (mit netværk) bruger jeg meget, bl.a. journalistkolleger fra andre medier. Alternativt<br />

kan det også være virksomhedskilder”. Omkring brug af forskere som kilder siger hun:<br />

”Fordi jeg ved, at det er AU og dermed en pålidelig kilde, ville den stå højt på min liste over<br />

steder, hvor jeg ville søge information.” (Respondent 2, bilag 3, s.4)<br />

Tilliden skinner bl.a. igennem, da hun efterfølgende laver research på emnet miljø:<br />

18


” Nu har jeg så 4 forskere, der dækker miljø, og de er underopdelt på emner. Det er rigtig<br />

godt. Der får man nogle underemner, som de beskæftiger sig med. Interesseorganisationer,<br />

lobbyisme/ velfærdssamfundet. Det kunne være en god indgang. Ham der Gert Thinggaard<br />

Svendsen vil helt klart være en god kilde”. (Respondent 2, bilag 3, s. 5)<br />

Dette udsagn rører det ved den problemstilling, som beskrives i opgavens kapitel 1, nemlig hvordan<br />

information bliver til viden. Forudsætningen er, at informationen bearbejdes, og det kræver i denne<br />

sammenhæng, at journalisten kan finde de relevante kontaktoplysninger og kontakte forskeren – denne<br />

forudsætning er som udgangspunktopfyldt i FF, men oplysningerne kunne være mere dækkende.<br />

Respondent 3 kommenterer således på emnet:<br />

bilag 3, s.7)<br />

”Som journalist lever og dør man med om man har et stort kildenetværk”. (Respondent 3,<br />

Om f.eks. at bruge forskere som kilder siger hun:<br />

”En anden tilgang er, når man får et tættere forhold til f.eks. en forsker og kan spørge<br />

vedkommende: Ved du noget om noget? Det virker som sagt bedst, når det er nogen, man kender godt”. (s.7)<br />

Dette udsagn dækker også over, at journalisten kan få inspiration fra forskeren til en artikel, således i<br />

situationen hvor forskeren nævner et konkret problem/ en udviklingstendens.<br />

Respondent 3 fik følgende positive oplevelse ved af bruge FF:<br />

”Man kan også se, hvilke nævn de sidder i mm. Man kan dog kun se afsluttede projekter. Jeg<br />

synes, jeg har været inde på nogle forskningsínstitutioner, hvor man kunne se, hvad de er i<br />

gang med. Det har jeg brugt nogle gange. Journalister vil gerne fortælle om noget som ikke er<br />

færdigt”( Respondent 3, bilag 3, s.8)<br />

Hun kommenterer videre på bruge af et fagligt journalistnetværk:<br />

”Som udgangspunkt er vi jo konkurrenter. Det er en meget kompetitiv branche. Man sidder<br />

ikke og drøfter sine vinkler alt for meget”. (Respondent 3, bilag 3, s. 8)<br />

Se også (Nicholas & Martin, 1997, s. 50).<br />

19


Respondenterne har således et lidt forskelligt syn på, hvilke personer et personligt netværk inkluderer.<br />

Konkurrenceelementet – det at være alene om en historie – spiller klart en rolle for respondent 3, hvor det for<br />

de to andre er naturligt at bruge kollegerne:<br />

Af betydning for brugen af FF er, at de alle er meget bevidste om forskere på AU som<br />

ressourcestærke/autoritative kilder. Det at have en forsker som kilde giver historien/artiklen autoritet.<br />

4.5.3. Vinkel på historien<br />

Ifølge model er et af de første skridt i IS-processen at bestemme sig for en tilgang til den konkrete historie.<br />

Det handler om fra starten at være bevidst om artiklens budskab. En grundig research er vigtig. Respondent 2<br />

beskriver processen således:<br />

”Den egentlige research starter med at finde ud af, hvad der ligger af skriftlige dokumenter<br />

rundt omkring. Er der nogen eksperter man kan bruge?” (Respondent 2, bilag 3, s.3)<br />

Respondent 1 er meget enig med hende og siger:<br />

”Der kan være givne historier/ vinkler. Andre gange taler vi om at lave noget om et eller<br />

andet og så skal jeg måske netop ud at finde en ekspert, som ved noget om det her og som kan<br />

give en baggrund eller kan komme med en ny vinkel, som kan give en baggrund for historien..<br />

….”. (Bilag 3, s.1)<br />

Som det var tilfældet ved de to forrige punkter, er der således også i denne kontekst stor opmærksomhed fra<br />

respondenterne omkring at bruge forskerne og den viden de sidder inde med. Det kan således konkluderes at<br />

FF indholdsmæssigt har potentiale til at blive et værktøj, som journalister kan have god brug af i deres<br />

informationssøgning.<br />

Som opsummerende svar på undersøgelsesspørgsmål 1, er journalisters søgeadfærd karakteriseret ved<br />

følgende karakteristika:<br />

• tid er ofte en mangelvare<br />

• fokus på at finde/bruge autoritative kilder<br />

20


• det personlige netværk er vigtigt<br />

• IS-processen indeholder nogle specifikke karakteristika – rækkefølgen de gennemgås i varierer<br />

• En pragmatisk tilgang. Det er godt nok at bruge de kilder der er gode til at være synlige, selv om<br />

man godt ved, at andre kilder ved mere om emnet. Hænger sammen med tidsaspektet.<br />

• Internettet spiller en central rolle i deres søgen efter information<br />

I relation til undersøgelsesspørgsmål 1A stiller dette nogle krav til redskaber som FF, nemlig at man hurtigt –<br />

via strukturen - kan danne sig et overblik over de emner, som dækkes. Endvidere er det vigtigt at prioritere,<br />

at en søge- og en browsefunktion supplerer hinanden. Hvis man ikke kan browse sig frem til det konkrete<br />

emne, vil det være naturligt at lave en søgning – gerne med mulighed for at kombinere begreber. Endelig er<br />

indholdet i den enkelte forskerprofil afgørende – der er store krav til udførlige kontaktoplysninger og at man<br />

får mulighed for at få et overblik over forskeraktiviteter, såvel afsluttede som igangværende. Dette kan være<br />

en god hjælp, når man skal vurdere hvilken forsker, det er mest relevant at kontakte.<br />

Kapitel 5. Fokus på taksonomibegrebet<br />

På AU har man ved udarbejdelsen af FF valgt at bruge en taksonomi som vidensorganiserende system. Selve<br />

begrebet taksonomi har sin oprindelse i græsk og er sammensat af de to græske ord taxis (arrangement) og<br />

nomos (law).<br />

5.1. Definition<br />

Men hvad definerer egentlig en taksonomi? Følgende definitioner indeholder nogle centrale elementer:<br />

“… a structure made up of categories and relationships that connect them, which enables users to classify<br />

matters into a hierarchy (Chaudry & Goh, 2005, s. 26 )<br />

“… a subject-based classification that arranges the terms in the controlled vocabulary into a hierarchy<br />

without doing anything further” (Garshol, 2004, s. 381)<br />

21


“… a form of classification in which objects in a collection are grouped into nested subcollections based on<br />

observed similarities and differences” (Grove, 2003, s. 2770)<br />

5.2. Struktur og indhold<br />

På baggrund af ovenstående kan man konkludere, at en taksonomi er bygget op omkring en hierarkisk<br />

struktur indeholdende emneord/ labels, som sætter ord på de involverede begreber. Den inddrager således<br />

elementer fra klassifikationsbegrebet i form af en fastlagt struktur samt fra thesaurusen i form af konkrete<br />

emneord.<br />

Taksonomibegrebet har sin oprindelse i ikke-IR sammenhænge:<br />

”The term and concepts of taxonomies originate from natural sciences and refer to systemic,<br />

hierarchical classification of living organisms. It crossed over to the domain of knowledge<br />

management and was borrowed especially by software vendors designing systems for<br />

knowledge management … in its simplest and most generic form, taxonomy is a classification,<br />

that hierarchically arranges the terms used to organize and provide access to information<br />

objects. Not much conceptual information is given in the taxonomy. The hierarchy provides<br />

the meaning and understanding of concepts and terms. The user must interpret the meaning of<br />

the terms from the way they have been organized into broader and narrower terms” (Lykke<br />

Nielsen, 2005, s. 4).<br />

Som det fremgår af citatet er man således som potentiel bruger afhængig af at kunne danne sig et overblik<br />

over hierarkiet af emneord. Hvis man f.eks. er i tvivl om, under hvilket overordnet emne man skal finde det<br />

emneord, man leder efter, kan det hurtigt blive en kilde til irritation. Denne situation kom flere af mine<br />

respondenter i – dette uddybes senere i analyse afsnittet.<br />

Som Garshol konstaterer (se citat på opgavens side 3), bruges taksonomibegrebet i dag i en<br />

meget bred forstand. Nedenstående ses en oversigt over nogle af de strukturer, som kan ligge til grund for en<br />

taksonomi:<br />

22


Struktur Definition Anvendelse<br />

Liste Ved en liste forstås i<br />

taksonomisammenhæng det samme<br />

som ellers forstås ved ordet, nemlig<br />

en samling af beslægtede begreber.<br />

Et eksempel kan være en indkøbsliste<br />

Træstruktur Inkluderer muligheden for at vise<br />

sammenhængen mellem det generelle<br />

og det specifikke f.eks.<br />

sammenhængen enhed-helhed.<br />

Træstrukturen afspejler hvordan vi<br />

som individer tænker i over- og<br />

underordnede kategorier<br />

Hierarki Hierarkiets styrke er dets<br />

forudsigelighed og konsistens. Når<br />

man ser det øverste lag er det muligt<br />

at vide hvad de underliggende lag<br />

indeholder. Strukturen fungerer<br />

bedst, når indholdet er logisk<br />

opbygget og hvert emne har kun en<br />

plads i hierarkiet<br />

Polyhierarki Opbygget på samme vis som et<br />

hierarki, men anvender krydslinkning<br />

for at gøre det muligt, at et emne kan<br />

tilhøre flere kategorier.<br />

Matrix Et eksempel på en taksonomi-matrix<br />

er det periodiske system over<br />

Bringes typisk i anvendelse når<br />

taksonomien består af max. 15<br />

elementer<br />

Kan bruges som erstatning for listen,<br />

når denne bliver for kompleks og<br />

uoverskuelig. Indholdet præsenteres<br />

typisk struktureret i grupper, hvis<br />

overskrift er en del af brugernes<br />

vokabular<br />

Anvendes som alternativ til<br />

træstrukturen. Er nem at gå til, men<br />

det er problematisk, at den ikke<br />

afspejler den kompleksitet, som er en<br />

del af virkelighedens verden<br />

Anvendes mest som en<br />

bagvedliggende struktur, da for<br />

mange krydslinks gør strukturen<br />

uoverskuelig for det menneskelige<br />

øje.<br />

Matrixen egner sig bedst til at<br />

beskrive et veldefineret emneområde,<br />

23


grundstoffer. Visuelt er en matrix<br />

således forskellig fra de tidligere<br />

nævnte strukturer.<br />

Facet Bygger på Ranganathans teori om<br />

brug af facetter i klassifiktion.<br />

Typiske facetter som kan bruges er<br />

mennesker/grupper, ting/dele,<br />

aktiviteter/proceser, beliggenhed, tid,<br />

emne. I modsætning til de andre<br />

nævnte strukturer er facetterne post-<br />

koordineret og det er derfor muligt at<br />

tilføje nye vidensdomæner<br />

System maps Eksempel på en visuel repræsentation<br />

Figur 3<br />

af et konkret vidensdomæne.<br />

Visualiserer nærhed og sammenhæng<br />

mellem involverede begreber. Kan<br />

både have deskriptiv og konceptuel<br />

karakter alt efter om det er fysiske<br />

eller tankemæssige konstruktioner<br />

der beskrives<br />

Konkret introducerer Conway & Sligar følgende taksonomityper:<br />

som forholdsvis nemt kan<br />

organiseres. Brugen af en matrix vil<br />

afsløre eventuelle mangler i<br />

opbygningen af emnehierarkiet<br />

Anvendes på komplekse<br />

sammenhænge, f.eks. hvis en<br />

træstruktur er blevet for kompleks.<br />

Facetter er også brugbare, hvis man<br />

ønsker at generere metadata med<br />

henblik på at gøre elektronisk ma-<br />

teriale tilgængeligt<br />

Eksempler på et system map er mind<br />

maps. Disse bruges typisk til at<br />

strukturere information, som<br />

indsamles vilkårligt og således ikke<br />

umiddelbart har den store<br />

sammenhæng<br />

• Navigationstaksonomien. Et kendt eksempel er netguiden Jubii. Den består af et sæt<br />

emnekategorier, der som udgangspunkt ordnes hierarkisk. Hierarkiet er dog ikke mere udtalt, end at<br />

der åbnes op for, at den enkelte ressource indekseres under flere emnekategorier. Understøtter såvel<br />

browsing som søgning på emneord.<br />

24


• Den deskriptive taksonomi: Indeholder i modsætning til navigationstaksonomien konceptuel<br />

information/ forklaring af de enkelte emnekategorier. Der er således basis for bedre at kunne vise<br />

hvordan begreberne indbyrdes er relaterede. Et eksempel på en deskriptiv taksonomi er ontologien.<br />

(Conway & Sligar, 2002, s. 105-124) & (Lykke Nielsen, 2003, s. 4-9)<br />

Afslutningsvis er det relevant at påpege den betydning, som Ranganathans brug af facetter har haft i<br />

klassifikationssammenhænge. Ranghanathan havde en rationalistisk indgang til klassifikation. Hans holdning<br />

til bl.a. DDC-systemet var, at det udtrykte en anarkistisk indgang til klassifikationsprocessen – en anden<br />

brugt term i IR-sammenhæng er, at systemet er prækoordineret – det er ikke muligt at udbygge den konkrete<br />

emnestruktur. Brugen af facetter skulle modvirke dette. Det er således også denne<br />

flerdimensionelle/postkoordinerede indgang til det enkelte emne, som gør at facetklassifikation i dag bruges i<br />

et vist omfang i forbindelse med udarbejdelse af taksonomier. Disse kan jo netop ikke være statiske i deres<br />

struktur, men må løbende udbygges for at kunne være tidssvarende. Lambe giver udtryk for samme<br />

holdning. (Lambe 2007, s. 11)<br />

Broughton samler op på udviklingen og konkluderer:<br />

“Facet analysis is important because it provides a rational methodology for building a classification in<br />

contrast to the entirely pragmatic groupings of classes, which characterise classifications built prior to<br />

its invention” (Broughton 2005, s. 56). Udsagnet underbygger opgavens fokus på den rationalistiske<br />

tilgang til klassifikation – se læsevejledningen. Vidensdomæner, som de der præsenteres i FF, er ikke<br />

statiske. Indholdet af taksonomien skal derfor løbende tilpasses og udbygges. Efter at have gjort rede for<br />

nogle teoretiske aspekter af taksonomibegrebet, skal det nu handle om FF.<br />

5.3. FF-taksonomien – en analyse.<br />

Den teoretiske indgang til taksonomibegrebet giver en god indgang til at beskrive den taksonomi der ligger<br />

til grund for FF-siden – og på denne måde komme med svar på undersøgelsesspørgmålene 2, 2A og 2B.<br />

Taksonomien er bygget op omkring 11 overordnede emnekategorier:<br />

25


Filosofi og pædagogik<br />

Historie og arkæologi<br />

IT og datalogi<br />

Kunst, kultur og medier<br />

Lande og områder<br />

Mennesker og kulturer<br />

Natur og matematik<br />

Religion og teologi<br />

Samfund og politik<br />

Sprog<br />

Sundhed og sygdom<br />

Når man klikker sig ind på et af disse emneområder, får man mulighed for at browse/ navigere ind i de<br />

relevante undergrupper.<br />

Emneordene afspejler organisationsstrukturen på ”det gamle” AU, hvor fakultetsstrukturen bestod af<br />

humaniora, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og teologi. Det eneste af de<br />

overordnede emneord, som ikke helt passer ind, er lande og områder, som jeg derfor vil betragte som en<br />

ekstra facet, som er koblet på.<br />

Disse er således udgangspunktet, når forskerne skal registrere deres forskning. Klikker man på dem, får man<br />

i to omgange mulighed for at præcisere sit emneområde. På fjerde niveau får forskeren så selv mulighed for<br />

at til føje specifikke emneord efter eget valg.<br />

Som udgangspunkt kan man som udefrakommende bruger af systemet vælge at søge eller<br />

browse for at finde frem til forskere, som er relevante. Hvad det at browse/ navigere i taksonomien angår, er<br />

denne et meget godt eksempel på ovennævnte navigationstaksonomi (se beskrivelse på s. 17). Dette<br />

begrunder jeg med, at de fleste forskere ikke kun findes i en overordnet emnekategori, men i flere. Typisk for<br />

forskning i dag er jo netop, at den enkelte forsker arbejder på tværs af etablerede organisationsstrukturer.<br />

Potentielt er der således tale om et polyhierarki (se figur 3), som man så – for at skabe overskuelighed –<br />

26


vælger at præsentere i en overskuelig træstruktur (se igen beskrivelsen i figur 3). Dette, i kombination med at<br />

emneordene afspejler organisationsstrukturen, er dog ikke uproblematisk, da placeringen af emneord i den<br />

overordnede gruppe tit vil være en administrativ beslutning. Et eksempel på et problem er, at religiøse<br />

bevægelser er placeret i den overordnede gruppe mennesker og kulturer, men ikke i gruppen religion og<br />

teologi, hvor mange brugere nok vil forvente at finde dem.<br />

M.h.t. at bruge søgefunktionen er det ikke uproblematisk:<br />

”Der har vi så FF og der er noget med sundhed, sygdom. Her kunne jeg godt tænke mig, at<br />

der var et søgefelt, hvor jeg kunne skrive jalousi – alternativt må jeg bruge ”søg emne”. Skal<br />

jeg dobbeltklikke, eller hvad sker der? Det er jo ikke særlig overskueligt i hvert fald. Det her<br />

gider jeg ikke. Jeg er meget utålmodig, så jeg går herud (til søgeboksen). Der var ikke noget.<br />

Jeg tror ikke rigtig på det, for på de fleste universiteter er der nogle, der forsker i jalousi. Der<br />

vil jeg så nok slutte min søgning her.” At hun dog ikke har givet helt op, fremgår af følgende<br />

udsagn: ”Nej, det handler jo om, hvilke områder der forskes i på ÅU. Havde jeg valgt f.eks.<br />

politik, ville jeg sikkert have fået meget mere. Det gør ikke noget, at emneordene er<br />

overordnede, bare man kan gå videre ned og finde det mere specifikt. Der kan også være så<br />

mange kategorier, at der simpelthen bliver for meget at vælge imellem. Det er bedre at starte<br />

bredt og snævre ned. M.h.t. de brede emner kunne det måske være en fordel at kunne søge på<br />

flere ord. (respondent 1, bilag 3, s.1-2)<br />

Respondent 2 formulerede sin oplevelse med browsefunktionen således:<br />

”I har allerede valgt for mig her. Jeg kan ikke søge frit? Det er allerede første ulempe. Hvis<br />

man på forhånd har et emne, kan det være svært at gennemskue, hvor det er placeret i<br />

emnestrukturen. Det er træls. Man er i tvivl om, hvor man lander. På den anden side kan det<br />

være svært at se, hvordan man ellers skal gøre det”. (Respondent 2, bilag 3 s.5)<br />

Respondenten ender faktisk efterfølgende med at få et brugbart resultat ud af sine anstrengelser, men kan<br />

ikke helt slippe frustrationerne og ender med at konkludere:<br />

”Som udgangspunkt er det omfattende at skulle søge på emner og en gammeldags måde at<br />

præsentere viden på”. (respondent 2,bilag 3 s.4)<br />

27


Ideen med at samle al tilgængelig information omkring forskning inden for alle fakulteter og prøve at<br />

synliggøre det i en enkel taksonomistruktur er således ikke uproblematisk.. Resultatet er, at det for brugeren<br />

kan være svært at gennemskue, hvor den relevante information skal findes. Illustreret af en af min<br />

respondenter, da hun – ved at browse - skulle finde information omkring emnet klima. Som udgangspunkt<br />

var der hele tre af de overordnede emnegrupper, som ved hendes første vurdering kunne indeholde<br />

information omkring klima. Eneste mulighed var således at forsøge sig frem – og omgang med strukturen vil<br />

således fra første færd kræve stor tålmodighed.<br />

Afsluttende var respondent 3 positivt stemt:<br />

”Det fungerer fint. Generelt er dette en meget god side. Ikke alt for svær at arbejde med” og: ”På den måde<br />

er siden OK som kilde til information. Det står fint beskrevet hvad den enkelte ved noget om. Det er også<br />

rigtig godt med billeder. Det her er vældig godt, for man får alle kontaktoplysningerne”. (Bilag 3, s.7)<br />

Opsamlende kan undersøgelsesspørgsmål 2-2B besvares således:<br />

• Den vidensorganiserende struktur, som FF er bygget op omkring kaldes en taksonomi. Specifik kan<br />

man i tilfældet FF tale om en navigationstaksonomi.<br />

• Det er karakteristisk, at præsentationen i FF tager udgangspunkt i nogle overordnede/ brede<br />

emneord. Disse bliver så underinddelt i underliggende emner ved at klikke på dem. Der er ikke tale<br />

om et decideret hierarki, men derimod en træstruktur som viser sammenhængen mellem det<br />

generelle og det specifikke.<br />

• M.h.t. hvordan FF kan understøtte journalisters IS-adfærd, fremgår det, at respondenterne har tillid<br />

til AU som kilde. Journalisters behov for et personligt netværk af autoritative kilder, understøttes<br />

således af FF. Det er dog også tydeligt at måden, som siden er bygget op på, er et irritationsmoment<br />

for flere af respondenterne.<br />

• FF og taksonomier generelt understøtter serendipiditets-princippet (Zhonghong, 2006,s.<br />

163) Opbygningen af FF i emnekategorier og muligheden for at klikke videre på emneord,<br />

28


gør at man – i stedet for at have et navn – pludselig har flere navne på forskere, som det<br />

kunne være relevant at kontakte.<br />

Kapitel 6. Evaluering af FF.<br />

Efter således at have beskrevet opbygningen af FF og kommet med eksempler på hvordan nogle brugere<br />

oplever siden, vil jeg i dette kapitel kort samle op på nogle af erfaringerne med henblik på at opstille en<br />

række evalueringskriterier og knytte nogle kommentarer til den fortsatte udvikling af taksonomien.<br />

Som antydet tidligere i opgaven står ”FF” foran at skulle revideres/udvides med et antal emnekategorier, som<br />

dækkes af AU’s fusionspartnere. Som det fremgår af bilag 3 lægges der op til en diskussion af brugen af<br />

emnehierarkiet, samtidig med at der udtrykkes et stort ønske om en bedre søgefunktion. Endvidere fremgår<br />

det af bilaget, at man ud over at tage hensyn til brugernes behov også skal huske at se på hvordan forskerne<br />

oplever at arbejde med FF.<br />

6.1 Evaluering i et historisk perspektiv<br />

Evaluering af IR systemer er ikke et nyt fænomen. I perioden 1965-1970 blev systemerne testet i<br />

labaratorietests, som udelukkende fokuserede på resultaterne af de foretagne søgninger. I senere evalueringer<br />

inddrages brugerne gradvist og der kommer bl.a. fokus på måling af begrebet recall. I dag tages der primært<br />

udgangspunkt i brugernes IS-adfærd og hvorfor de gør som de gør. Spørgsmålet der så stilles er hvordan kan<br />

IR-systemer bedst understøtte denne adfærd? (Robertson & Hancock-Beaulieu 1992, s. 457-466).<br />

Begrebet relevans spiller en central rolle i denne udvikling:<br />

”Relevance is the most highly debated aspect of IR-research ….there has been increasing<br />

acceptance that stated requests are not the same as information needs and that consequently<br />

relevance should be judged in relation to needs rather than stated requests (Robertson &<br />

Hancock-Beaulieu, 1992, s. 458).<br />

Jeg vil derfor kort redegøre, for hvad der i IR-sammenhæng forstås ved dette begreb:<br />

29


6.2. Relevans.<br />

Saracevic & Kantor definerer relevans således:<br />

“… relevance is a very basic human cognitive notion in frequent, if not even constant, use by<br />

our minds when interacting within and without in cases where there is a matter at hand. This<br />

may also explain the success and wide use of IR systems: People intuitively and readily<br />

understand what they are all about” (Saracevic, 1996, s.203).<br />

Man kan således sige, at samspillet mellem bruger og system er afgørende, når man skal vurdere relevansen<br />

af - i det konkrete tilfælde – information og viden indeholdt i et IR-system.<br />

Relevansforståelsen på brugerniveau opfattes således som individuelt baseret og af subjektiv karakter. Denne<br />

psykologiske måde at anskue relevans på har vundet stor udbredelse, men står dog ikke alene. Hjørland m.fl.<br />

argumenterer for en mere objektiv/videnskabelig tilgang:<br />

“Relevance assessment in information science must relate to such epistemological criteria of<br />

relevance, which cannot be decided by measuring the opinion of users” (Hjørland, 2002, s.<br />

962).<br />

Se også Hjørland, 2000, s. 209-210. Swanson beskriver forskellen mellem den subjektive og den objektive<br />

tilgang således:<br />

”The system driven approach treats relevance as a static and objective concept as opposed to<br />

the user-oriented approach which consider relevance to be a subjective, individualised mental<br />

experience that involves cognitive restructuring ( Swanson, 1986, s. 390-391).<br />

Ligesom man således kan tale om klasser af relevans, er der også i litteraturen defineret typer af relevans.<br />

Saracevic skelner mellem 5 forskellige typer, som han også kalder manifestationer:<br />

30


1) System or algorithmic relevance: Har fokus på den konkrete forespørgsel i relation til samlingen af<br />

dokumenter, som er tilgængelig<br />

2) Topical-like: Fokuserer på, om de fundne dokumenter har værdi i. forhold til den konkrete<br />

forespørgsel<br />

3) Pertinence/ cognitive relevance: Har fokus på, hvordan brugeren opfatter sit informationsbehov og<br />

på sammenhængen mellem dette behov og de fundne dokumenter: ”Pertinence represents the<br />

intellectual relation between the intrinsic human information needs and the information objects”<br />

(Borlund, 2003, s.5).<br />

4) Situational relevance: Her inddrages begrebet work task. Det konkrete informationsbehov sættes ind<br />

i en social-kognitiv sammenhæng, og værdien af de fundne dokumenter vurderes i relation til denne:<br />

”Situational relevance is understood as the utility or usefulness of the viewed and assessed<br />

information object(s) by pointing to the relationship between such retrieved object(s) and the work<br />

task at hand underlying the information need as perceived by the user” (Borlund, 2003, s. 917).<br />

5) Motivational and affective: Har primært fokus på det konkrete resultat i form af fundne dokumenter.<br />

Diskussionen omkring relevansbegrebet er som ovenfor nævnt meget central. Ovenstående præsentation af<br />

begrebet er på ingen måde fuldstændig, men har primært det formål at få sat en teoretisk ramme op for<br />

forståelse af, hvilke overvejelser der ligger til grund for evaluering af IR-systemer. Jeg vil nu gå over til at<br />

beskrive et konkret værktøj, som kunne være relevant at inddrage i en evaluering af FF.<br />

6.3 Simulated work tasks<br />

Begrebet introduceres af Borlund. Udgangspunktet er opfattelsen af relevans som situationelt betinget –<br />

d.v.s. at flere faktorer, såvel kognitive som sociale påvirker, hvordan brugeren oplever et IR-system – se også<br />

ovenstående definition af situationel relevans. Borlund skriver selv: “The relevance revolution indicates an<br />

increasing acceptance of the fact that a stated request is not the same as an information needs and therefore<br />

relevance should be judged in relation to the need rather than the request” (Borlund, 2000, s. 72).<br />

31


At fokusere på brugernes behov indebærer også en erkendelse af, at dette ikke har en statisk karakter, men<br />

ændrer sig i IS-processen. Det er her begrebet ”simulated work task” kommer ind:<br />

“The simulated work task…triggers and develops a simulated information need by allowing<br />

for user interpretations of the situation, leading to cognitively individual need interpretations<br />

as in real life is the realism and control ensuring device (Borlund, 2003, s. 7).<br />

Realisme er et centralt element, hvorfor metoden inddrager potentielle brugere som testpersoner. Videre<br />

defineres begrebet:<br />

“A simulated work task situation is a short ‘cover story’, that describes an IR-requiring<br />

situation and provides experimental control by being the same for all test persons” (Borlund,<br />

2000, s. 76).<br />

I testsituationen, hvor en gruppe brugere inddrages, sker der således det, at reelle informationsbehov, som er<br />

defineret af dem selv, erstattes af såkaldte simulerede behov, som er defineret på forhånd. Eksempel på en<br />

simulated work task er:<br />

”After your graduation you will be looking for a job in industry. You want information to help<br />

you focus your future job seeking. You know it pays to know the market. You would like to find<br />

some information about employment patterns in industry and what kind of qualifications<br />

employers will be looking for from future employees” (Borlund, 2000, s.78)<br />

Alle brugere der deltager i testen arbejder således – i simuleret form – de samme informationsbehov og<br />

relevansvurderer på baggrund af disse behov de fundne dokumenter..<br />

6.4. FF i sammenhængen<br />

I sine eksperimenter bruger Borlund simulated work task i en konkret kontekst, nemlig at få brugerne til at<br />

relevansvurdere en samling af dokumenter. Dette er ikke, hvad det handler om i FF. Som dokumenteret i<br />

opgaven oplever interviewpersonerne AU som en relevant/pålidelig kilde – hvis man kan tale om et element<br />

af udvælgelse, handler det om at finde frem til den forsker, som ligger inde med den med specifikke viden<br />

om et givet emne. Selv om konteksten i FF således er lidt forskellig fra den, som Borlund beskriver, mener<br />

32


jeg, at brugen af simulated work tasks kunne være et relevent element at inddrage i en evaluering af FF.<br />

Argumenterne er:<br />

• Det fremgår af interviewsituationerne, at journalisternes personlighed og faglige baggrund i samspil<br />

er afgørende for, hvordan de oplever det at bruge FF. Det situationelle – socio-kognitive – aspekt,<br />

som er udgangspunktet for at arbejde med simulerede work tasks, er således til stede<br />

• Det vil være relevant i en kommende evaluering af FF at skelne mellem form og indhold.<br />

Udgangspunktet for denne opgave er at kommentere på formen – taksonomistrukturen.<br />

Interviewsituationerne dokumenterer, at respondenterne – med udgangspunkt i en konkret<br />

forespørgsel på et emne – oplever ikke at fået brugbart resultat: ” Skal jeg dobbeltklikke, eller hvad<br />

sker der? Det er jo ikke særlig overskueligt i hvert fald. Det her gider jeg ikke. Jeg er meget<br />

utålmodig, så jeg går herud (til søgeboksen). Der var ikke noget” (Respondent1).<br />

Her kunne brugen af simulated work tasks - og dermed fokus på informationsbehovet frem for den<br />

konkrete forespørgsel – gøre, at brugeren ville have en bredere tilgang til FF og på den måde<br />

nemmere vil kunne gøre nogle erfaringer, som kunne være brugbare i en evalueringssammenhæng.<br />

Det gælder også i.f.t. at evaluere på indholdet . Respondenterne kommenterer alle på behovet for<br />

kontaktoplysninger. Men også andre elementer trækkes frem. Respondent2 er således alene om at<br />

påtale forskernes brug af emneord: ”Nogle er måske lige i overkanten – med rigtig mange emneord.<br />

To linier er max. Ellers dur det ikke. Det er det der med, at når man er ekspert i alt, er man ikke<br />

ekspert i noget. Som journalist leder man efter folk med spidskompetencer”. Brugen af simulated<br />

work tasks vil – som ovenfor nævnt – føre til flere specifikke erfaringer, som man kunne bygge<br />

videre på.<br />

• Som nævnt i bilag 4 er også forskerne en interessent i FF. Nogle forskere oplever hierarkiet som et<br />

irritationsmoment. Desuden er der - som det fremgår af ovenstående citat – stor forskel på, hvordan<br />

forskerne vælger at profilere sig ved brug af emneord. Brugen af simulated work tasks i en<br />

forskerevaluering af FF vil gøre, at de involverede forskere får mulighed for at sætte sig ud over<br />

deres eget forskningsområde. Dette vil kunne føre til relevante synspunkter på, f.eks. om det er<br />

33


elevant at bruge hierarkiet i dets nuværende form som basis for inddatering af emneord. Ligesom<br />

det måske kunne danne grobund for konsensus omkring, hvordan man profilerer sig v.h.a. emneord.<br />

• Endelig er det vigtigt at huske på, at FF har en bred målgruppe. Fokus i denne opgave er på<br />

journalisters brug, men potentielt vil indholdet være relevant for mange andre. En evaluering vil<br />

således skulle omfatte brugere med forskellig faglig baggrund. I denne sammenhæng vil brugen af<br />

simulated work tasks være med til at skabe et fælles udgangspunkt for evalueringen og på den måde<br />

danne basis for en sammenligning af de fundne resultater.<br />

Kapitel 7. Konklusion.<br />

Svaret på, i hvilket omfang FF tilgodeser journalisters IS-adfærd, er, at det gør den til dels. Da dette kræver<br />

en uddybning, vil jeg tage udgangspunkt i besvarelse af opgavens to arbejdshypoteser.<br />

Den første hypotese, som går ud fra, at journalisters IS-adfærd har pragmatiske træk, er blevet<br />

bekræftet gennem tre kvalitative interviews. I flere situationer virker respondenterne til at stille sig tilfreds<br />

med resultatet, selvom de måske godt ved, at andre forskere kunne være bedre kilder – bedst udtrykt i citatet<br />

øverst på s 18. Tidsfaktoren – det at være underlagt deadlines - spiller i denne sammenhæng en rolle.<br />

Det gør den dog ikke i alle tilfælde. Det er således respondent 1, som selv mener at have tid til<br />

research, som ret hurtigt konstaterer: ” Det her gider jeg ikke” (se citat s. 28). Baggrunden for udtalelsen er,<br />

at hun ikke umiddelbart finder frem til nogle relevante forskere. I andre interviewsituationer – se citat side 19<br />

- oplever respondenten at få en god indgang via det valgte emneord, med mulighed for at brede søgningen<br />

ud. Eksemplerne peger på vigtigheden af, at strukturere indgangen via emneord på en måde, som gør, at<br />

brugerne kan gennemskue den. Journalisters IS-adfærd gør, at de hurtigt er videre – enten i telefonen til<br />

forskeren eller på f.eks. Google i jagten på relevant information.<br />

Dette leder hen til arbejdshypotese nummer 2. Denne kan kun bekræftes, idet FF’ s måde at<br />

organisere information på klart er udtryk for en rationalistisk tænkemåde. Taksonomi-strukturen, der<br />

34


indeholder 4 lag emneord, som jeg vil betragte som information, har klart et videnspotentiale. Formålet er<br />

indlysende:<br />

In areas of advanced knowledge, we may want to draw down what our experts and our expert<br />

communities know, and turn it into something that can be communicated (Lambe, 2007, 107).<br />

For at kommunikationen skal nå frem til afsenderen, kræver det dog, at denne uden de store problemer kan<br />

finde frem til den relevante information. Udsagn fra respondenterne viser, at dette ikke altid er tilfældet. Et<br />

eksempel er nævnt på s. 28 og 34. En anden kommentar går på, at ”det virker som en gammeldags måde at<br />

organisere viden på”.<br />

M.h.t. indholdet i FF er respondenterne enige om, at de enkelte forskerprofiler generelt er<br />

meget anvendelige og indeholder den information, som er relevant for en journalist. De kommer dog også<br />

med forslag til forbedringer på dette område.<br />

En fremtidig FF vil i sagens natur indeholde en del flere emneområder og mere information<br />

end den nuværende. Når man således i løbet af kort tid går i gang med at udbygge siden, er det derfor vigtigt<br />

at starte med en diskussion af, hvordan strukturen skal være. Denne diskussion er der allerede taget hul på.<br />

Man skal også have fokus på, at søgefunktionen optimeres, da den kan være et alternativ til at browse sig<br />

igennem emnestrukturen. Endvidere er det vigtigt at huske på, at flere grupper er interessenter i FF. I denne<br />

opgave har fokus være på journalisters måde at tilgå information på. Men også forskerne skal prioritere at<br />

gøre sig synlige på FF, for at det kan være et relevant værktøj. Det er således vigtigt også at inddrage denne<br />

gruppe i et fremtidigt udviklingsarbejde, som evt. kunne inddrage brugen af simulated work tasks.<br />

35


Litteraturliste:<br />

Attfield, Simon & Dowell, John (2002). Information seeking and use by newspaper journalists. Journal of<br />

documentation, 59(2), 187-204.<br />

Borlund (2000) Experimental components for the evaluation of interactive information retrival systems<br />

Borlund (2003) The IIR evaluation model: a framework for evaluation of interactive information retrieval<br />

systems. Information research, 8(3), 43 s.<br />

Broughton, Vanda (2005). The need for a faceted classification as the basis of all methods of information<br />

retrieval. Aslib Proceedings: New information perspectives, 58 1/2, 49-72<br />

Campbell, Fiona (1997) Journalistic construction of news: information gathering. New library world, 1133,<br />

60-64.<br />

Chaudry, A.S. & Goh, L.H. (2005) Building taxonomies using organizational resources: a case of a business<br />

consulting environment. Knowledge organization, 32, 25-40<br />

Conway, Susan & Sligar, Char (2002). Unlocking knowledge assets. Microsoft Press.<br />

Ellis, David (1989). A behavioural approach to information retrieval systems design. Journal of<br />

documentation, s. 171-212.<br />

Ellis, David (1989a). A behavioural model for information retrieval system design. Journal of information<br />

science, 15, 237-247.<br />

Ellis, Davis, Cox, D. & Hall, K (1993). A comparison of the information seeking patterns of researchers in<br />

the physical and social sciences. Journal of documentation, 49(4), 356-369<br />

Fuglsang, Lars m.fl.(2005). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, København.<br />

Garshol, Lars Marius (2004). Metadata? Thesauri? Taxonomies? Topic maps! Making sense of it all. Journal<br />

of information science, 30(4), 378-391.<br />

Gilchrist, Alan (2006). Structure and function in retrieval. Journal of documentation, 62(1), 21-29<br />

Grove, Andrew (2003). Taxonomy. Encyclopedia of library and information science, 2770-2777<br />

Hjørland, Birger (1991). Det kognitive paradigme i biblioteks- og informationsvidenskaben.<br />

Bibliotekarbejde, 31, 5-35.<br />

Hjørland, Birger (2000). Relevance research: The missing perspective(s): Non-relevance and epistemological<br />

relevance. Journal of the American society for information science, 51(2), 209-211<br />

Hjørland, Birger (2002). Work tasks and socio-cognitive relevance: A specific example. Journal of the<br />

American society for information science and technology, 53(11), 960-965.<br />

Hjørland, Birger (2003). Fundamentals of knowledge organization. Knowledge organization, 30(2),<br />

87-111.<br />

36


Kuniavsky, Mike (2003). Obsersving the user experience. San Francisco.<br />

Kvale, Steinar (2005). Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, København.<br />

Lambe, Patrick (2007) Organizing knowledge. Oxford, Chandos Publishing.<br />

Nicholas, David & Martin, Helen (1997). Assessing information needs: a case study of journalists. Aslib<br />

proceedings, 49(2), 43.52.<br />

Nielsen, Marianne Lykke (2003). Taksonomier – et nyt begreb – et nyt værktøj. Informationsspecialisten, 2,<br />

4-9<br />

Nielsen, Marianne Lykke (2005). Special libraries and specialized vocabularies in the digital age.<br />

Encyclopedia of library and information science,<br />

Nonaka, I. & Takeuchi, H. (1995). The knowledge creating company, New York.<br />

Roberton, S.E. & Hancock-Beaulieu, M.M. (1992). On the evaluation of IR systems. Information processing<br />

& management, 28(4), 457-466<br />

Saracevic, Tefko (1996). Relevance reconsidered. I: Ingwersen, P & Pors, N.O., eds. Proceedings of CoLIS<br />

2Second international conference on conceptions of library and information science: Integration in<br />

perspective, København, 1996, Danmarks Biblioteksskole.<br />

Saracevic, Tefko & Kantor, Paul B. (1997) Studying the value of library and information services. Part 1.<br />

Establishing a theoretical framework. Journal of the American society for information science, 48(6), 527-<br />

542<br />

Schultz, Ida (2007) Bag nyhederne, København.<br />

Swanson, D.R. (1986) Subjective versus objective relevance in bibliographic retrieval systems. Library<br />

quarterly, 56, 389-398.<br />

Taylor, Arlene (2004). The organization of information, Westport.<br />

Zhonghong, W., Chaudry, A.S. & Khoo, C. (2006) Potential and prospects of taxonomies for content<br />

organization. Knowledge organization, 33(3), 160-169<br />

Zins, Chaim (2007). Conceptual approaches for defining data, information and knowledge. Journal of the<br />

American society for information science and technology, 58(4), 479-493<br />

37


BILAG<br />

1 Brev angående Find en Forsker fra dekan Mette Bock<br />

2 Interviewguide<br />

3 Interviews i transkriberet form<br />

4 Brev fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet<br />

38

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!