Projekt Læringsrum - Forskning

pure.iva.dk

Projekt Læringsrum - Forskning

Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projekt læringsrum

Elektronisk udgave

Erhvervsrelateret projekt ved Danmarks biblioteksskole 2008

Indhold:

Idekatalog Side 2

Bilag til idekataloget Side 37

Projektrapport Side 63

Bilag til projektrapporten Side 90

1


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projekt

Læringsrum

Idé-katalog og metodeguide

Erhvervsrelateret projekt ved Danmarks biblioteksskole 2008

Udformet af Studerende Lone Larsen

Vejleder ved Danmarks biblioteksskole: Jens Gudiksen

Kontaktperson ved Struer bibliotek: Bent Birk Kristensen

2


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................. 4

Projektets rammer ..................................................................................................... 5

NØDVENDIGHEDEN AF LÆRINGSRUM ............................................................... 6

Hvad er læring? ........................................................................................................ 6

Livslanglæring og informationskompetence ............................................................. 7

DEFINITION AF INFORMATIONSKOMPETENCE .............................................. 8

NØDVENDIGHEDEN AF INFORMATIONSKOMPETENCE ............................. 10

AT STRUKTURERE ET UNDERVISNINGSFORLØB .......................................... 11

Den nye bollemodel - i kort form: ........................................................................... 12

Den nye bollemodel anvendt på projekt læringsrum .............................................. 13

PERSONLIGHED OG LÆRINGSSTILE ................................................................. 15

De fire læringsstile .................................................................................................. 15

METODEVALG ........................................................................................................... 17

Formulering af spørgsmål til et interview .............................................................. 18

Spørgeskema eller interview ................................................................................... 19

FOKUSGRUPPEINTERVIEW ................................................................................... 20

Fokusgruppeinterviewets særlige anvendelsesområde. .......................................... 21

OVERVEJELSER VEDRØRENDE FOKUSGRUPPEINTERVIEW .................... 22

VALG AF EMNE FOR BRUGERUNDERVISNING ............................................... 25

Silkeborg bibliotek som inspiration ........................................................................ 25

SYNLIGGØRELSE AF TILTAG, PR ........................................................................ 29

EVALUERING .............................................................................................................. 30

”PROJEKT LÆRINGSRUM” OPSUMMERET ...................................................... 31

LITTERATURLISTE: ................................................................................................. 34

Eksempler:............................................................................................................... 35

BILAGSOVERSIGT .................................................................................................... 36

3


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Indledning

Struer bibliotek står over for en mængde store projekter, så som modtagelsen af nyt

inventar og store omrokeringer, opkvalificering af personale osv. Heriblandt finder man

et noget mindre projekt nemlig projekt læringsrum. Da alt personalet samles på første

sal i biblioteksbygningen bliver et tidligere kontorlokale ledigt bag udlånsskrankerne.

Dette rum besluttede medarbejderne ved Struer bibliotek skulle anvendes til et

computerrum med flere formål. De nedsatte et udvalg bestående af 2 medarbejdere og

bibliotekets leder og besluttede så at slå projektet op, som erhvervsrelateret projekt til

studerende ved Danmarks Biblioteksskole. Projekt beskrivelsen lød på daværende

tidspunkt (maj 2007) sådan:

”Formål: Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet

læringsrum med henblik på etablering af et bredt læringstilbud til

kommunens borgere i bred forstand. Beskrivelse: Undersøgelse af behov,

indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse med etablering af

læringsrum i tilknytning til biblioteket

Slutprodukt: Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at

blive præsenteret for hvad et læringsrum kunne indeholde af forskellige

tilbud til kommunens borgere. Forventet effekt: Biblioteket forventer af

projektet bidrager til i første omgang at give bibliotekets personale et

større indblik i læringsrummets muligheder og dermed skabe muligheder

for at give et bedre tilbud.”

(Danmarks biblioteksskole, 2007 eller bilag 1)

Denne projektbeskrivelse er stadig grundlaget for ide-kataloget og metodeguiden, men

allerede til første møde stod det klar, at der var mere brug for en konkret behandling, af

selve brugen af lokalet frem for en teoretisk tilgangsvinkel til begrebet læring.

Håbet er, at produktet fremover vil kunne bruges som grundlag for den endelige

gennemførsel af ”Projekt Læringsrum” i 2008.

4


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projektets rammer

De fysiske rammer for projektet består af et lokale på omkring 20 m 2 placeret i

stueetagen på Struer bibliotek. Inventaret i form af borde og stole er fundet i depoter på

biblioteket. Det største problem er at skaffe sponsorer nok til at kunne opfylde de

materielle forventninger om 10 bærbare computere og en projektor og en leder

computer. Dette forsøges løst ved at kontakte lektiecafe, kommunen og foreningslivet i

Struer, der kunne have en interesse i at benytte lokalet. Det største problem vedrørende

ekstern brug af læringsrummet er, at det ikke er muligt at få adgang til rummet uden for

bibliotekets åbningstider, da lokalet låses af sammen med resten af biblioteket. Dette

afhjælpes dog af de lange åbningstider på Struer bibliotek i vinter halvåret, hvor der

holdes åben til kl. 20.00 på hverdage.

Det er forventningen, at det kun er enkelte af bibliotekarerne der skal udføre

brugerundervisning i læringsrummet, men at alle ansatte vil drage gavn af den interne

brug af rummet. Struer bibliotek håber, at skabe en fælles bevidsthed om læring internt i

organisationen og læringsrummet er et led i den proces.

5


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Nødvendigheden af læringsrum

Det er en stor udfordring for bibliotekerne at følge med den stigende mængde

information der er tilgængelig på internettet. Internettet anvendes i stigende grad som

kommunikations- og distributionskanal i brede uddannelsessammenhænge og her har

bibliotekerne en chance for, at bidrage til tilgængeligheden for den almene lærende

bruger. Især inden for det seneste årti har udviklingen af undervisning via internettet

været enorm og det er ved at være en nødvendighed som borger, at kunne begå sig på

internettet for at få adgang til retsinformation, borgerinformation, jobsøgning osv.

Netop på dette punkt har bibliotekerne en reel mulighed for, at gøre en forskel i

samfundet og tilpasse borgerne til de nye informationskanaler, der hastigt overtager på

alle offentlige områder.

Flere af de ældre årgange i samfundet finder stadig, at der kan være problemer

forbundet med deres brug af IT-redskaber, da de ikke nødvendigvis har haft behov for,

at lære grundlæggende EDB tidligere.

De yngre generationer er vokset op med EDB og har alle muligheder for, at lære, at

anvende internettes mangfoldige tilbud fra de helt små klasser i skolen. Af den grund vil

det ikke være de generationer, der har behovet for den grundlæggende træning.

Med et redskab som læringsrummet, har Struer bibliotek alle muligheder for at lave

brugerundervisning på begynderniveau. Spørgsmålet er, hvordan man fanger brugernes

opmærksomhed i den allerede fortravlede hverdag, hvilke emner har de egentligt brug

for øvelse i at kunne finde på internettet, og hvor megen EDB erfaring er der brug for at

etablere.

Hvad er læring?

”Læring kan overordnet defineres som ”enhver proces, der hos levende

organismer fører til en varig kapasitetsændring, og som ikke kun skyldes

glemsel, biologisk modning eller aldring” (Illeris, 2007, side 12).

Ovenstående beskrivelse af læring er meget bred, hvilket Illeris også selv gør

opmærksom på (Illeris, 2007). Den understreger, at et begreb som læring kan være

svært at arbejde med i bibliotekerne, hvis de ikke har gjort sig helt klart, hvad de mener

6


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

når de bruger begrebet læring. Læring er en fortløbende proces og under en

læringssituation sker flere processer i personen, der gør lagring af information og

behandling af denne mulig. Samtidig med er der en mængde udenforstående faktorer

der har indflydelse på, hvordan, og i hvilket omfang læring er mulig. Det være sig,

fysisk velvære, tryghed, stress, miljø osv.

Læring er mange ting og der er mange forskellige niveauer at arbejde med læring på. I

tiden er læring et plus ord, som helst skal være en del af alle virksomheders

eksistensgrundlag om de så er større eller mindre. Teorierne om læring er mange og

særligt er de blevet udviklede op igennem den sidste del af det 19. århundrede. I Ansvar

for andres læring skriver Walter Frøyen, at:

”vores personlighed dannes via det utal af læringssituationer, vi møder

gennem hele livet… det at lære noget indebærer alt fra at lære enkelte

vanereaktioner, at lære udenad og beherske de mest komplekse

situationsbestemte sociale hændelser…” (Frøyen, 2000, side 13).

Ud fra ovenstående udtalelser kan vi konkludere at læring er grundlaget for menneskets

udvikling, idet vi ikke kan lære noget uden en mere eller mindre udefrakommende

påvirkning.

En del af læringsbegrebet er dog, at personen danner relationer mellem de nye

påvirkninger og den vidensbase de allerede ligger inde med og derved kan lagre

yderligere viden.

Livslanglæring og informationskompetence

Når man taler om læring på biblioteket er det ofte som mulig inspirationskilde til

personlig udvikling og sjældent om uddannelsesinstitutionernes mere formelle læring,

hvor det forventes at brugeren tilegner sig en på forhånd defineret viden. Biblioteket er

en enestående mulighed for aktivt at søge læring, men kan også opfordre eller inspirere

til bestemte områder, som en del af borgerne vil kunne drage nytte af. Læring er ikke

nødvendigvis et plus ord med nytte for øje, men lige så ofte med lyst og personlig

interesse som drivkraften.

Livslang læring er et begreb der i høj grad er i fokus i disse år og er sidestillet med høj

livskvalitet. Målsætningen med EU’s Memorandum fra 2002 om livslang læring, har

7


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

været at sikre alle EU-borgere vedvarende adgang til læring, så den enkelte borger

kontinuerligt kan opkvalificere sine kompetencer. Målsætningen er et resultat af, at den

viden, det enkelte menneske erhverver i løbet af formelle uddannelsesforløb, ikke kan

danne baggrund for et helt voksenliv, men løbende skal suppleres, hvis borgerne skal

kunne følge samfundsudviklingen.

Af samme grund er der i bibliotekerne et godt grundlag for at være en vigtig aktør i det

lærende samfund, da de giver muligheden for, at man som borger kan få adgang til

viden uden de store omkostninger, ligegyldigt hvem man er. Ydermere ligger

bibliotekerne inde med adgang til en mængde viden inden for netop nøglen til livslang

læring, nemlig informationskompetence.

Som begreb er informationskompetence (eller information literacy, som begrebet

oprindeligt hedder) meget centralt for bibliotekarer verden over, men

informationskompetence er meget mere end et bibliotekarisk redskab.

Informationskompetence dækker over en mængde kompetencer, der i Danmark er

nødvendig for alle, der ønsker livslanglæring eller i det hele taget bare ønsker at være

up-to-date med udviklingen inden for et område. Begrebet informationskompetence

dækker kompetencer som tilsammen gør en person i stand til at finde, analysere,

vurdere og bruge information (Bruce, 1997)

Det primære argument for informationskompetence er, at man for at kunne lære, skal

kunne finde den viden man gerne vil tilegne sig og kritisk vurdere om givne

informationer er dækkende for ens behov.

Definition af informationskompetence

I informationsordbogen defineres informationskompetence som det, at den

informationskompetente borger skal være i stand til at råde over en mængde

kompetencer, der i sig selv er vigtige, men som helhed udgør informationskompetence.

”informationskompetence [information literacy]

Evnen til effektivt at finde og behandle information.

Informationskompetence defineres ikke entydigt og består af mange

aspekter, de mest anvendte er:

1. Erkendelse af behovet for information

8


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

2. Overblik over, hvordan behovet kan dækkes

3. Færdigheder i søgeteknik

4. Evnen til optimal udførelse af søgningerne

5. Færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af

informationer (kildekritik).

6. Evnen til integration af den fundne information i den allerede

etablerede viden

7. Formidlingsevne.”

(Informationsordbogen)

Definitionen har som konsekvens, at bibliotekspersonalet skal fokusere på

læreprocessen hos brugeren, hvor brugeren skal opnå redskaber til at blive mere

informationskompetent. Brugeren skal ikke blot have udleveret information, men skal

også støttes til selv at kunne finde den, vurdere den, genfinde den og kombinere den

med den viden, som brugeren har i forvejen.

Den enkelte bruger skal selv konstruere ny viden og anvende den, men

bibliotekspersonalet kan aktivt sætte rammer for erkendelsesprocessen. Dette kan

komme til udtryk på flere måder og der kan eksperimenteres med forskellige

kombinationer af nedenstående muligheder.

Bibliotekspersonalet kan fungere som samtalepartnere/vejledere og via

spørgsmål understøtte brugerens individuelle læreproces.

Man kan planlægge læringsforløb for afgrænsede målgrupper.

Man kan give adgang til studierum og stillerum, hvor brugeren har kunnet

producere og anvende informationen.

Man kan arrangere tilbud der understøtter social læring, eksempelvis

studiegrupper, møder mellem brugere, møder mellem eksperter og brugere.

( Århus kommunes biblioteker, 2006, side 3 )

Læringsrummet kan anvendes i flere af disse sammenhænge. Her kan planlagte

læringsforløb afholdes, her kan også laves studierum eller stillerum i perioder af

9


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

bibliotekets åbningstid og det kan også bruges til studiegrupper, møder osv. Altså giver

læringsrummet Struer bibliotek mulighed for i langt højere grad end før at udfolde

læring på biblioteket og informationskompetence i befolkningen.

Nødvendigheden af informationskompetence

”Udvikling af informationskompetencer skal fremmes i det danske

uddannelsessystem. Det er en af forudsætningerne for, at studerende får

optimal læring ud af nye læringsformer, og for at de fremover kan klarer

sig i et samfund, hvor viden og informationer er centrale størrelser.”

(Bjerg 2001, s. 18)

Der er mange der taler om, at vi nu er i informationssamfundet, hvor informationer og

deres anvendelse til udformning af viden, er kilden til levebrødet for befolkningen. Hvis

det er sandt er det meget vigtigt, at befolkningen kan finde, analysere og sammensætte

information og viden. Ovenstående citat understreger nødvendigheden af kompetence-

udvikling i samfundet og henviser til, hvor vigtigt det kan være for den enkeltes liv efter

og ved siden af deres studietid, men også i det hele taget, hvis man medtænker begrebet

livslanglæring. Derfor forledes man til at tænke over på hvilken måde, informationer og

viden er blevet centrale størrelser i samfundet generelt.

Der har de seneste år været en rivende udvikling af ustadige informationer gennem

internettet. Internettet er et værktøj, som de færreste arbejdsdygtige danskere kan

undlade at anvende, hvis de skal følge det offentliges kanaler eller følge udviklingen

inden for deres felt.

Det er gennem en højtuddannet befolkning, Danmark skal forblive konkurrencedygtige

med omverdenen. Dette ses tydeligt på det stigende antal af unge, der vælger at tage en

ungdomsuddannelse, der er adgangsgivende til videregående uddannelser ved

universiteterne, frem for de andre ungdomsuddannelser. At større og større dele af

befolkningen får behov for at tilegne sig viden og efteruddanne sig for at kunne fungere

i deres arbejde, kræver jo også, at de har evnerne til at finde den information, de skal

bruge for at kunne skabe ny viden. Her har bibliotekerne en rolle at spille som

fremmende for befolkningens informationskompetence.

10


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Store dele af den informationssøgning der foretages til privat brug eller i fritiden af

danskerne foregår over internettet og hvis man tror, at internettet kun stiller relevante

informationer til rådighed, tager man grueligt fejl. Der kan være utallige grunde til at

privatpersoner eller organisationer stiller informationer til rådighed på Internettet.

Derfor er det yderst nødvendigt at kunne sikre sig at man finder den rigtige information

fra pålidelige kilder, og at man er i besiddelse af en kritisk sans og evner til at vurdere

de fundne informationer og dets ophav. Disse kompetencer er, en del af

informationskompetencebegrebet og det er tydeligt, at disse kompetencer bliver mere og

mere nødvendige for at kunne fungere i samfundet.

Det er en frihed og en gave at have muligheden og evnerne til hele livet igennem at føje

ny viden til sin vidensbase. Dette er også stærkt forbundet med den rivende udvikling

inden for IT og medier, hvor de, der for 5 år siden var med på noderne inden for

software til computere, i dag er uden brugbar viden, hvis de ikke hele tiden har fulgt

med i udviklingen. IT er dog bare et af de felter hvor udviklingen overgår sig selv hele

tiden, det sker inden for alle fag og i den henseende er det nødvendigt at befolkningen

formår at følge med udviklingen. For at sikre at fremtidens arbejdskraft inden for alle

felter kan følge med udviklingen, er det nødvendigt at lære dem at søge, anvende og

lagre informationer gennem informations-kompetenceudvikling.

At strukturere et undervisningsforløb

Der er mange hensyn at tage ved tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb og det er let

at overse eller undervurdere en eller flere sider af planlægningen frem for andre. For at

helgardere sig mod forglemmelse kan man anvende en eller flere af de eksisterende

modeller.

Den model der her er valgt til at bevare overblikket over de forskellige faktorer, eller

aktører om man vil, der skal tages hensyn til under etableringsfasen er ”den nye

bollemodel” (Ingemann, 2002). Det er en kommunikationsmodel, men da undervisning

også er kommunikation er den ganske velegnet som huskeseddel til et projekt af denne

type.

11


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Den nye bollemodel - i kort form:

1. Formål og præmis.

Formålet og præmisset er grundlagt for hele kommunikationen da det er her formålet

med undervisningen og det forventede slutresultat for brugeren formuleres.

2. Indhold.

Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af ny og

kendt viden. Helheden af indholdet.

3. Målgruppe

Her konstrueres den ideelle modtager og her defineres interesser og relevans for den

målgruppe man søger.

4. Afsender eller Kommunikator

Afsenderen skal gøre sig selv sin position klart. Hvor troværdige er de, er underviseren

en ligemand eller en autoritet. Her arbejdes der med pædagogik og

undervisningsmetode.

12


5. Mediet

Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Medie kan være underviseren selv da denne formidler den ønskede viden. Ydermere

dækker dette punkt også andre medier der anvendes under undervisningen og eventuelt

også til PR inden kursets begyndelse.

6. Kommunikationsmiljø

Kommunikationsmiljøet omhandler situationen hvor i der undervises. Undervises der

for flere personer ad gangen er formålet med kommunikationen til individets personlige

udvikling eller til social brug. Ydermere dækker dette punkt også over miljøet i form af

lokalet, institutionen osv.

7. Udformning

Udformningen er kernen for at få kommunikationen til at glide. Det handler om at have

fokus på den oplevelse man giver brugeren. Det kan være den følelse man ønsker de

skal forlade kurset med den aktion der ønskes fra brugerens side. Det er helt ned i

detaljen for hvordan man har udformet det materiale der deles ud.

8. Effekt

Her kommer evalueringen ind det er her det er muligt at se om formålet blev indfriet og

præmissen forstået.

Den nye bollemodel anvendt på projekt læringsrum

Formål og præmis: at gøre borgere i Struer kommune informationskompetente via

undervisning i EDB og informationssøgning, med muligheden for livslang læring som

formål.

Indhold: gennemgang af computerens funktioner og af basale programmer så som

tekstbehandling. Der veksles mellem selvstændige opgaver, demonstration på tavlen,

eksempler på papir og gruppeopgaver.

Målgruppe: Det er for alle borgere i kommunen, målgruppen vil dog være

karakteriseret af informationsbehovet. Målgruppen også afgrænset af kravet om

13


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

begrænset, eller intet kendskab til brug af computer og internet, alt efter kursets mål.

Det er ikke muligt at sige ret meget om alder eller profession, så der må tages højde for,

at kurset skal ramme bredt. Kurserne er ikke henvendt til de yngre generationer, da disse

er vokset op med EDB og har modtaget undervisning i it gennem deres skolegang.

Afsender: Biblioteket uden en skjult dagsorden og på opfordring fra de tilmeldte

kursister eller en forventning om at et hvis antal af egnens borgere har et givent behov.

Medie: Eftersom kurserne finder sted i det dertil indrettede læringsrum og primært vil

omhandle brug af EDB og Internet vil undervisningen udføres via demonstrationer ved

tavlen, diskussioner og øvelser og gennemgange på computer. Kurset ledes af en

bibliotekar der er specialisten men som skal kunne sætte sig ned på brugerens niveau og

stille sig forstående over for de problemer der kan opstå.

Kommunikationsmiljø: kurset er udformet til den enkeltes udvikling men afholdes for

de mange. Det skal afholdes i et let forståeligt sprog med så få fagtermer som muligt

eller med en grundig præsentation. Der skal være mulighed for at byde ind med

spørgsmål undervejs. Ønsket er også en dialog med kursisterne om holdningen til de

fundne informationer og til metoderne anvendt i undervisningen.

Udformning: En blanding af viste eksempler på tavlen, oplæg, debat og øvelser på

computer med det formål at dække så bredt som muligt. Der skal være materialer til

brugerne, så de har mulighed for at øve færdighederne hjemme eller på biblioteker efter

kurset.

14


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Personlighed og læringsstile

Da de kurser der vil blive udbudt fra Struer bibliotek som beskrevet under målgruppe er

et tilbud til alle borgere er det vigtigt at bruge kræfter på, at forstå hvor forskelligt

individer tilegner sig viden. Der er et utal af teorier inden for såvel filosofien som

psykologien der prøver at give et billede af dette og teorierne strækker sig fra de

simpleste observationer, til de mest komplicerede udviklingsteorier om det

menneskelige sind. Her vælges en tilgang som i sin helhed er kompliceret men dog

ganske enkelt kan implementeres i undervisning.

De fire læringsstile

Da brugerundervisning på biblioteket er tilegnet en bred skare af mennesker skal vi så

vidt muligt forsøge at i møde komme disse menneskers forskellige indlæringsstile

gennem vores formidling.

Kurset skal ligge op til refleksion over de fundne informationer. En vurdering og

kobling til den viden man besidder i forvejen. Kursisten er naturligvis i denne

forbindelse aktivt lærende, da personen medbringer erfaringer til dette kursus, derfor

bliver vi også nødt til at tage afstand fra den underviserstyrede undervisning 1 men mere

over i at bibliotekaren ved dette kursus bliver en vejleder. ”De fire læringsstile” er

udviklet af Honey og Mumford ud fra Kolbs læringscyklus og det er på den baggrund at

Anne Malberg bruger teorien.

Aktivisten: der må handles, afprøves. Lærer gennem konkrete erfaringer og oplevelser.

Gode måder at aktivere dem på er at give dem noget nyt og problembaseret at arbejde

med. En måde at aktivere dem på er ved at opstille noget konkurrencepræget (evt.

deadline) og noget der er anderledes end det de har prøvet før. Aktivisten er spontan.

Reflektoren: Overvejer de ting de får fortalt og lærer ved at observere og iagttage. De

er Procesorienteret, iagttagende. De perspektiverer og bearbejder den information de

bliver præsenteret for. De kan lide at ting repeteres og at der ikke er en deadline men

derimod mulighed for videre informationssøgning på egen hånd.

1 Den underviser styrede undervisning giver ikke den lærende plads til, at tænke selvstændigt i samme

grad som den vejlederprægede undervisning, hvor den enkelte har mulighed for i eget tempo og på

baggrund af egne erfaringer, at forholde sig til emnet.

15


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Teoretikeren: er konkluderende og lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. De

arbejder metodisk, associationspræget og struktureret mod målet, kan godt lide

lærebøger og prioriteret litteratur. De tilpasser praksis efter teori og er glade for

muligheden for at kunne stille spørgsmål.

Pragmatikeren: Teori skal virke i praksis. De planlægger forløb og lærer ved at opsøge

eksperimentere og afprøve teorier. Elsker at få fingrene i noget konkret. Tydelig

sammenhæng mellem stoffet og det konkrete problem er vigtigt, men også det at kunne

bruge det lærte i praksis. De elsker praktiske problemfelter og Lærer bedst ved

aktiviteter rettet mod et reelt problem.

Oftest rummer en person overvejende 2 af de 4 læringsstile og oftest er det intuitivt.

Derfor er formålet med at tage stilling til de 4 læringsstile, at man så kan arbejde med de

læringsstile man som underviser ikke mestrer så godt.

Man kan have svært ved at formidle på andre måder, end ud fra de læringsstile man selv

besidder. Det kan derfor være svært at formidle til folk med andre læringsstile. Som

underviser eller vejleder er det derfor vigtigt, at man overvejer hvilke læringsstile man

selv besidder, for at formå at planlægge sin undervisning, sådan at man tilgodeser alle

fire lærringsstile. Det er ikke let at forene det abstrakte med det konkrete, men det kan

lade sig gøre.

De fire læringsstile definerer fire grupper af mennesker med hver deres tilgang til

indlæring. Som underviser er kunsten, at kunne tilpasse undervisningen for de mange,

til på flere punkter at passe til den enkelte. Dette kan gøres ved at veksle mellem flere

undervisningsformer i løbet af et kursus. Hvis man både præsentere teorien som

tavlegennemgang med indlagte eksempler, for derefter at udøve den gennemgåede teori

på egen hånd, har du ramt 3 af de 4 personligheder. Teoretikeren er muligvis ikke blevet

aktiveret i så høj grad som man kunne ønske, men alligevel er der en oplagt mulighed

for denne type person, for at stille spørgsmålstegn ved den gennemgåede teori under

øvelsesdelen.

16


Metodevalg

Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Når man skal undersøge et emne er det vigtigt at gøre sig klart hvilken tilgang der er

den bedste til at udtømme emnet. Som grundregel kan man sige at kvantitative

undersøgelser baserer sig på at metoden er vigtig, hvorimod de kvalitative

undersøgelser sætter emnet i fokus.

Ved den kvantitative metode er den rigtige metode vigtig, for at man efterfølgende kan

måle og veje emnet, for at kunne sætte tal på de faktuelle forhold. De kvalitative

metoder har flere dimensioner, da de skal dække de ting der opleves, altså adspurgtes

perspektiv.

Interview

Et interview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med

henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Forskningsinterview er

ikke en samtale mellem ligestillede partner, eftersom forskeren definerer og kontrollere

situationen. Forskeren introducerer interviewemnet og forfølger kritisk subjektets svar

på spørgsmålene.

Fordele ved interview

Der er en umiddelbar nærhed mellem interviewer og interviewede der giver mulighed

for feedback og respons, som i de fleste tovejs kommunikationssituationer. Svarene

bliver, grundet den personlige kontakt, mere åbne end i en spørgeskemaundersøgelse,

og hastigheden hvormed responsen kommer, er hurtigere. Ydermere har interviews den

fordel, at man har mulighed for at undersøge årsagsforhold, som ellers ville have været

utilgængelige ved en spørgeskemaundersøgelse.

Ulemper ved metoden

Metoden kræver høje omkostninger. Det er billigere, at lave spørgeskemaer, da man

bruger samme mængde tid, på at få alle resultater, hvor hvert enkelt interview tager en

mængde tid. Altså, høje omkostninger pr. resultat.

Svarene er udefinerbare forud for undersøgelsen og det er svært at generalisere ud fra

interviewene, derved forsvinder det forskningsbetonede ved metoden, da den personlige

17


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

tolkningsformåen er afhængig af intervieweren. Intervieweren skal være kritisk.

Ydermere er der den ulempe ved metoden at interviewene ikke kan gentages, hvilket er

kravet for at forskningen kan gøres gyldig. Der er en risiko for bias, hvis der kun

interviewes en bestemt type af mennesker. Da får man kun en side af emnet afdækket og

dermed er undersøgelsen uholdbar.

Når du skal vælge din tilgang til interviewet er der flere områder du skal have klar gjort.

Nedenstående danner en udmærket undersøgelsesramme:

- Type af interview

- Valg af informanter

- Hvilke spørgsmål

- Hvor og hvornår interview skal gennemføres

- Reliability (pålidelighed)

- Validitet

- Udstyr

(Kvale, 1997)

Formulering af spørgsmål til et interview

Udgangspunktet er undersøgelsesspørgsmålene opstilles i en problemformulering.

Derefter:

1. er spørgsmålene forståelig for andre?

2. er spørgsmålene tilstrækkelig for at give svar på det undersøgte emne?

Der er mulighed for at gøre brug af tre typer spørgsmål til at sikre, at man får de

oplysninger man efterlyser: ledende, åbne, lukkede spørgsmål. De ledende spørgsmål

giver stor risiko for bias, da man fratager interviewpersonen sin egen tolkning. De

lukkede spørgsmål er lettere at måle og veje, men hører sjældent hjemme i interviews,

da subjektiviteten forsvinder derved. De åbne spørgsmål er de der anbefales en

overvægt af, da de giver mulighed for refleksion fra interviewedes side.

18


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Spørgeskema eller interview

Ved et så diffust emne som læring kan det være svært at udforme et validt

undersøgelsesgrundlag i form af et spørgeskema, da spørgsmålene er svære at

specificere, netop fordi de fleste spørgsmål er meget åbne og henvender sig til den

adspurgtes oplevelse af emnet og deres subjektive holdning. Her vil et interview være

en bedre tilgang, da det ikke er helt så vigtigt at man kan måle og veje resultaterne af et

interview, men er lige så vigtigt at man forstår årsagen til personens svar.

For at kunne spørge brugerne ved Struer bibliotek, hvad de forstå ved læring, er det

vigtigt at biblioteket som helhed har udformet en definition af begrebet. Det giver den

interviewede mulighed for at spørge til flere facetter af begrebet. Det samme gør sig

gældende i en udviklingsfase som denne, hvor et udvalg har dannet sig et meget

utydeligt billede af læring, men hvor resten af organisationen ikke har deltaget i

diskussioner og videndelingen på området og derfor ikke har forudsætningerne for at

kunne svare konstruktivt på spørgsmål vedrørende læring.

Endnu en faldgrube ved spørgeskemaundersøgelser på dette område er, at vi skal fange

et stort antal mennesker for at lave en valid stikprøve. Dette er i sig selv ikke svært, men

da vi er interesserede i at få de borgere, der ikke bruger biblioteket fast, til at bruge de

nye kursus tiltag og tage stilling til disse, skal vi uden for bibliotekets normale

rækkevidde, hvilket kræver yderligere resurser og alligevel ikke sikre os en tilstrækkelig

svarprocent. Ydermere kræver uddelingen af spørgeskemaer, at der er plads til at de

adspurgte kan sidde i ro og mag og svare på spørgsmålene og ikke skal stå midt på

gaden og bare ønske at komme væk og grundet årstiden (efterår 2007 eller vinter 2008),

ind i varmen. Yderligere vil det være svært, at fange store grupper af befolkningen, da

disse på de mest oplagte tidspunkter af dagen, er på arbejde og den procentdel af

borgerne er stor.

Til intern brug i organisationen er spørgeskemaundersøgelser ganske anvendte og da

meningen fra begyndelsen af dette projekt var at undersøge medarbejdernes forhold til

19


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

læring og læringsrummet, er bilag 2 et forslag til, hvordan en sådan undersøgelse kan

udformes. Spørgeskemaudkastet er udformet efter ønske fra læringsudvalget, men var

tidligere langt mere omfattende, hvilket ses i bilag 3. Formålet med at spørge ind til den

enkelte medarbejders kompetencer som underviser var, at dette kunne skabe en følelse

af ejerskab for projektet for den enkelte. Ydermere ville det give udvalget et billede af,

hvor der kunne sættes ind, for at skabe en fælles forståelse af begrebet læring, og

hvordan organisationen som helhed står i forhold til informationskompetence.

Det er, som før nævnt, meget krævende at foretage interviews som alternativ til

spørgeskemaet men det er der råd for ved at tage en helt 3 metode i brug.

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview er som metode meget anvendt indenfor non-profit marketing 2

(Jørgensen 2004). Ved et fokusgruppeinterview har den, der interviewer på forhånd

fastlagt nogle temaer - fokuspunkter - for interviewet. Fokuspunkter kan for eksempel

være: undervisningsområder, niveau, interesse, miljø, udformning osv. Det er vigtigt, at

interviewet kommer til at dreje sig om deltagernes erfaringer og holdninger. For at

komme i dybden med de temaer, som interviewet bringer frem, skal intervieweren følge

op med uddybende spørgsmål.

Gruppeinterviewet er godt til at afdække årsager og til at finde frem til løsninger.

Interviewet er en proces, der gør de interviewede opmærksomme og bevidste om

interviewets temaer. Et fokusgruppeinterview varer 1½-2½ timer, og en god

gruppestørrelse er 8-10 personer. Man får mest ud af fokusgruppeinterview, hvis man

vælger deltagere med forskellige baggrund, indgangsvinkler eller synspunkter i forhold

til emnet. Forskellighederne kan for eksempel være repræsenteret ved forskellige

faggrupper, anciennitet, køn mv.

Intervieweren skal fastholde rollen, som den der spørger, og ikke begynde at diskutere

eller vurdere svarene undervejs. Det er kun tilladt at stille uddybende spørgsmål.

2 Non-profit-marketing sker f.eks. i virksomheder der laver undersøgelser der ikke har til formål at

fremme økonomien. F.eks. evaluering af det offentliges forskellige typer af kampagner, i forhold til

frivillige organisationer eller i forbindelse med andre der skulle ud med et ”non-profit”-budskab.

20


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Intervieweren skal have en undersøgende og neutral holdning til dem, der bliver

interviewet. Efterfølgende sammenskriver intervieweren interviewet så de udvalgte

temaer belyses. Dette "billede" meldes tilbage til de involverede og temaerne diskuteres.

Der kan nu arbejdes videre med, at finde løsninger og opstille handlingsplan.

Fokusgruppeinterviews fordel

Metoden er særlig velegnet til de mere personrelaterede undersøgelser. I

fokusgruppeinterviews får man deltagernes forskellige opfattelser af emnet, eller dele af

det, frem i lyset. Deltagerne stimulerer hinanden til at komme med deres erfaringer,

holdninger og synspunkter. Endvidere udvikles der en fælles forståelse for problemer og

muligheder, og fælles energi til at finde og udføre løsninger blandt de, der deltager i

fokusgruppeinterviewet. Metoden giver mulighed for at inddrage forskellige remedier

som inspiration under interviewet, det kunne være billeder, medieklip, varer og kort

med ord på osv.

Metodens ulempe

Metoden fanger kun de problemstillingerne, intervieweren har sat fokus på og som

deltagerne bringer i spil. Dermed kan der være områder, der viser sig vigtige, der slet

ikke bliver berørt. Det kan være tidskrævende at planlægge, gennemføre og ikke mindst

bearbejde interviewene.

Der kan forekomme problemer, hvis en eller en gruppe af deltagerne er så dominerende,

at andre deltagere hindres i at udtrykke deres mening, eller i at komme med inputs. Det

kan være vigtigt at have en slagplan i tilfælde af at samtalen ikke umiddelbart starter af

sig selv. Et oplæg eller en uddybelse af pågældende spørgsmål eller konteksten er en

mulighed.

Fokusgruppeinterviewets særlige anvendelsesområde.

En væsentlig kvalitet ved fokusgruppe-interviewet er evnen til, at belyse

betydningsdannelse og refleksion i en gruppe. Der argumenteres og skabes

fortolkninger, som udspringer

direkte af handlinger og adfærd, eller som kan være retningsgivende/motiverende for

fremtidens adfærd.

21


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Fokusgrupper adskiller sig videre fra felt-gruppeinterviews og forskellige former for

observation ved, at fokusgrupper er ”handlings-orienterede” og er fokuserede ud fra

interviewerens

for-forståelse, snarere end fra deltagernes for-forståelser. Det vil sige, at processerne i

fokusgruppen foregår med udgangspunkt i interviewerens spørgsmål og eventuelle

andre konkrete input, såsom billeder, medieklip, varer og kort med ord på.

Fokusgruppers kombination af gruppeinteraktion og emnefokus, gør dem som metode

særligt velegnede til, at producere empiriske data, der siger noget om

betydningsdannelse i grupper.

Fokusgrupper er derfor specielt gode til, at producere data om mønstre i

indholdsmæssige

betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Man får noget at vide

om, hvad det er en gruppe af mennesker kan blive enige om (eller det modsatte!).

Fokusgrupper er også gode til at producere data om, hvordan sociale processer fører til

bestemte indholdsmæssige fortolkninger. En svaghed kan være et for snævert eller

fejlagtigt fokus fra interviewers side (for-forståelsen kan hæmme eller fremme den

korrekte ”oplysning” af sagen).

Overvejelser vedrørende fokusgruppeinterview

Grundlaget for nedenstående overvejelser er at finde i Bilag 4.

1. Hvilke data ønskes - og hvorfor lige dem?

De data vi ønsker at få belyst er behovet for brugerundervisning, emner for bruger

undervisning, tilslutning til projektet, tidspunktet for undervisningen og pr for projektet.

2. Hvem skal deltage i fokusgruppen?

Om muligt er det at foretrække, at vi får så heterogen en gruppe som muligt. Den skal

helst bestå af flere forskellige aldersgrupper og af personer med forskellig hverv og

uddannelse. Dog er der ikke grundlag for at inddrage unge mennesker under 20 år, da

disse allerede er bedre kvalificeret til brug af it og internet. Der kan naturligvis være

personlige relationer mellem interviewpersonerne. Dette vil ikke umiddelbart blive et

problem, men det bør ikke tilsigtes.

22


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

3. Rekruttering af gruppemedlemmer (kontaktvej til deltagere)

Da vi har et ønske om at dele af gruppen helst skal være personer uden større

tilknytning til biblioteket, og måske endda nogle der ikke benytter biblioteket, vil det

være hensigtsmæssigt at lave en tilfældig udvælgelse. Der er dog det problem at lige

netop denne gruppe kan være svær at komme i kontakt med, og det kan derfor blive

nødvendigt at bruge kendte brugeres netværk, til at komme i kontakt med disse

personer. Derved er udvælgelsen ikke længere tilfældig.

4. Hvor mange gruppedeltagere og hvor mange grupper?

Der er mange overvejelser at gøre sig i forhold til gruppens størrelse, men da vi gerne

vil have en mængde meningstilkendegivelser og inputs, og da indholdet eller emnet ikke

er meget personligt eller konfliktfyldt, vil det ikke blive et problem med store grupper

på 8 til 12 personer. Det største problem i den retning er, at det kan være svært at styre

en så stor gruppe, og at det bliver hårdere for den enkelte at komme til orde.

Umiddelbart vil én gruppe være rigeligt til at belyse området, men for at sikre at man får

et datagrundlag der er tilstrækkeligt, kan det være tjenligt at lave 2 grupper. Dette sikre

også at man har et datagrundlag, hvis der skulle vise sig at være problemer i den ene af

grupperne.

5. Hvor skal fokusgrupperne gennemføres?

Da lokalet til læringsrummet er ledigt ville det være en fordel at afholde interviewet der.

Lokalet er afskærmet men rummer stadig bibliotekets stemning og da biblioteket ligger

meget centralt i Struer med gode parkeringsmuligheder, er dette klart at foretrække.

Hvis lokalet ikke er møbleret er der mulighed for at benytte et mødelokale på 1. sal i

biblioteket.

6. Strukturering af samtalen / interviewet og Spørge-guidens udformning og

anvendelse.

Da interviewdeltagerne er udenforstående i forhold til projektets historie og

udarbejdelse kan det være en fordel, at der er grundige forklaringer og beskrivelser fra

intervieweren løbende i interviewet. Det er nogle meget brede spørgsmål vi stille

23


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

personerne, og der er ikke en fast struktureret fremgangsmåde for, hvordan vi ønsker

området udforsket, derfor vil det ikke være gavnligt med en stram styring fra

interviewerens side. Det vil være godt at starte med de brede diskussioner og er alle de

ønskede emner ikke berørt igennem disse, er der den mulighed, at de mere konkrete

spørgsmål stilles til sidst.

Altså skal spørge-guiden være udformet sådan, at intervieweren altid kan finde de

relevante oplysninger til interviewpersonerne, og sådan at intervieweren, hvis samtalen

går i stå, kan komme med supplerende informationer. Spørgeguiden skal ligge ud med

de brede spørgsmål og ende ud med de mere konkrete spørgsmål. Hvert af de bredere

spørgsmål må gerne være uddybet med underspørgsmål.

7. Information til deltagerne.

Man skal huske at informere interviewdeltagerne grundigt om formålet med interviewet

og brugen af de data interviewet giver. De må ikke være i tvivl om hvad deres rolle er

og vigtigheden af deres deltagelse. Dette kan gøres i et introduktionsbrev de helst skal

modtage umiddelbart efter at de har udtrykt interesse for deltagelse på baggrund af en

formentlig mundtlig præsentation at projektet. Samme introduktion skal gives ved

starten af interviewet og her skal understreges anonymitet samt det, at der ikke er nogle

rigtige eller forkerte svar.

8. Interviewerens rolle.

Det er vigtigt at personen der styrer interviewet er tilbageholdende og lytter mere end

taler. Dette bedre muligheden for at observere udviklingen i gruppen. Intervieweren skal

skabe tryghed og være venlig og i mødekommende, men ikke engagere sig for meget i

den enkeltes indstilling til området. Det er bedst at få gruppens medlemmer til at

henvende sig til hinanden i stedet for til intervieweren, der dog bør hjælpe de der ytrer

mindst, til at få talerum.

9. optagelse og registrering af interviewet.

Det må meget stærkt anbefales at optage fokusgrupper på bånd eller video. Det giver

udvalget muligheden for at undersøge ved tvivlsspøgrsmål i forhold til interviewers

noter. I den forbindelse er det også en ide at have en udenforstående part (dvs. en af

24


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

bibliotekets ansatte, som dog ikke har arbejdet indgående med projektet) til at tage

referat og noter, så resultaterne ikke begrænses af interviewerens indgang til området.

Et udkast til et interviewgrundlag til brug for Struer bibliotek i forbindelse med ”Projekt

læringsrum” er at finde i bilag 5.

Valg af emne for brugerundervisning

Der er mange muligheder i et rum til kurser ved et bibliotek og der er mange spændende

muligheder for temaer til undervisning.

Som inspiration kan man vælge at se på de kurser der udbydes fra andre biblioteker og

hvordan de har udvalgt disse emner. Udgangspunktet bør være de for hånden værende

bibliotekariske kompetencer. De fleste bibliotekarer vil være rustet til at undervise i

informationssøgning i forskellige emner og i basale IT færdigheder.

Senere kan man eksperimentere med at udvide kursusmulighederne og tilpasse sine

kurser efter enkelte borgergrupper. Det vil sige, at de første kurser man udbyder, skal

tiltale et stort publikum og være på et niveau, hvor de ikke henvender sig til eksperter

men begyndere inden for området.

For at få et billede af et oplagt først kursus ved Struer bibliotek vil der nu blive set

nærmere på Silkeborg biblioteks kursus udbud.

Silkeborg bibliotek som inspiration

Silkeborg bibliotek tilbyder mange kurser til deres borgere og disse fordeles efter

indhold og intensitet.

1-times introduktionskurser

Rejs på nettet

Biblioteket på nettet

Handel på nettet

Sundhed på nettet

Borger på nettet

Messenger på nettet

Haven på nettet

Motion og sport på nettet

25


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Intensive 3-timers specialkurser

Tænd og sluk 1

Tænd og sluk 2

Internet for begyndere

Avanceret søgning på nettet

Mail – kom i gang

(Silkeborg bibliotek, 2007)

Denne mængde af variation vil det ikke være muligt at tilbyde i en opstartsfase, hvor det

også drejer sig om at fange borgernes interesse og skabe et par succes-kurser. Men man

kan da få nogle ideer til hvor behovet er størst og så starte der.

Tænd og sluk kurser er der ofte et publikum til og det er et oplagt sted at starte, da man,

hvis kursisterne får en god oplevelse på et kursus som dette, har muligheden, at de gerne

vil bygge videre på deres nye viden og derfor melder sig til næste kursus, og i sidste

ende til de specialiserede kurser. Som før beskrevet er begynderniveau et godt sted at

begynde og her har de også internet for begyndere.

Hovedbiblioteket i Hvidovre har også afholdt kurser i informationssøgning på

internettet for begyndere og introduktionskurser i brug af E-mail. Generelt er det på

disse områder bibliotekerne sætter ind med brugerundervisning. Det er dog de færreste

der har en udførlig beskrivelse af deres kurser liggende tilgængelig og derfor ser vi

nærmere på silkeborgs kurser for at få et billede af hvad tænd og sluk kurserne går ud

på.

Intensiv internet-undervisning

Vil du blive bedre til at bruge din pc og nettet? Vi tilbyder igen

undervisning på forskellige niveauer. På alle kurser veksler vi mellem

orientering og øvelser. Der vil være to undervisere, dvs. reel mulighed for

assistance.

26


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Tænd og sluk, 1

Dette kursus henvender sig specielt til dig, der ikke har

kendskab til en pc. Du lærer bl.a.:

Hvad en pc består af, hvordan du bruger musen, hvordan du

opretter et dokument og gemmer i mapper.

Tænd og sluk, 2

Dette kursus er en fortsættelse af Tænd og sluk, 1. Du lærer

bl.a.:

Hvordan du gør dine tekstdokumenter flottere med billeder,

farver og skrifttyper, hvordan du går på nettet.

Internet for begyndere

(Silkeborg bibliotek, 2007)

Du er fortrolig med at bruge din pc., du vil gerne blive bedre

til at bruge nettet, du lærer at søge informationer, du lærer

gode danske portaler og hjemmesider at kende.

Hvis man ønsker at lave et tænd og sluk kursus som tilbud til Struer og omegns borgere

er det vigtigt at have en meget struktureret plan for, hvordan man skrider frem og hvor

dybt man vil gå i forklaringer og forskellige muligheder. Ved et sådant kursus vil det

være vigtigt at målrette sit kursus efter en bestemt aldersgruppe og hvis dette ikke er

muligt så vil det være uundværligt at have slagplaner for, hvordan eventuelle forskelle i

indlæringshastighed og terminologisk problemstillinger afhjælpes.

Det er ligeledes vigtigt at give kursisterne let overskuelige beskrivelser af det lærte, så

de hjemme eller på bibliotekets andre computere kan øve de funktioner de har lært og så

de har mulighed for at læse de beskrivelser underviseren giver ved tavlen og eventuelt

kan de omdelte programmer suppleres af skærm billeder der viser, hvor i vinduet de

finder funktioner osv.

27


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Hertil kommer spørgsmålet om brugerbetaling eller ej. Der er flere af de større

biblioteker der har sat brugerbetaling på de udbudte kurser. Der er her kun tale om et

beløb der dækker udgifterne til materialer og kaffe og kage til deltagerne. Der er dog

også en del biblioteker så som Københavns biblioteker der udbyder disse kurser gratis.

Det kan blive et enormt arbejde at udforme en kursusvejledning til et begynderkursus,

da der er utroligt mange ting man skal tage højde for. Flere af landets større biblioteker

har allerede brugt kræfter på at udforme disse kurser og det burde være en mulighed at

låne deres materialer og på baggrund af disse danne sig et perfekt program for netop

Struers brugere. Hvis dette viser sig ikke at være en mulighed er der flere guides og

vejledninger tilgængelige på internettet der også ville kunne danne grundlag for et

sådant kursus. Her i blandt kan nævnes ”senior pc centers” guides og de manualer der

stilles til rådighed på IT-borger.dk.

Som det mest overordnede er det vigtigt at starte helt basalt med menuen ”alle

programmer” når computeren først er startet op. Det er her brugeren får adgang til en

samlet oversigt over de programmer der er på computeren. Det bedste vil være, at sætte

brugeren i gang med at finde simple programmer som lommeregneren, spil, og

naturligvis tekstbehandling, højst sandsynligt i form af ”Word”. Dette kunne udformes

som en leg eller en konkurrence alt efter holdets temperament.

I bilag 6 ses Microsoft egen guide til ”Microsoft Word” og til senere kurser kan bilag 7

og 8 være en inspiration, da disse er Microsofts egne guides til ”fil og mappe

håndtering” og Excel. Hvis det er inspiration til helt basale tænd og sluk kurser der er

tale om er det igen en mulighed at besøge Senior PC Centrets hjemmeside (Senior PC

Center, 2007) eller IT-borger.dk (IT-borger, 2007) hvor der ligger korte overskuelige

guides til rådighed.

Det er vigtigt at sikre at den uerfarne bruger får et godt forhold til musen såvel som

tastaturet og dette kan ske igennem leg med for eksempel nogle lette spil eller sjove lege

med tekstbehandling. Det er meget nødvendigt at brugeren kommer til at føle sig tryk

ved tastaturet og ikke er bange for at taste forkert. Senere er det så en mulighed at

introducere brugeren for internettet, men dette bør ikke blandes sammen med den mest

28


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

grundlæggende brug af EDB, men være et tilbud efter endt kursus i begynder EDB lige

som man ser det på Silkeborg bibliotek.

Eftersom Struer bibliotek forventer at lave bruger undersøgelser og evalueringer af de

første kurser vil der under disse være mulighed for at spørge nærmere ind til, hvilke

specifikke emner der kunne være behov for at udforme og afholde kurser i senere hen.

Synliggørelse af tiltag, PR

Der er en ufattelig bred vifte af pr-muligheder i lokal samfundet. Mange af

mulighederne kan være meget omkostningsfulde enten i mandetimer eller i medie. For

et projekt af denne størrelse er det ikke en mulighed at lave reklame på tv. Ej heller er

det muligt at lave større happenings i byen.

Som det første tiltag ville en artikel i den lokale avis være et godt sted at starte. Det er

altid vigtigt at diskutere med den pågældende journalist, hvordan overskriften skal lyde,

da den er meget vigtig for at fange læserens opmærksomhed. Det er også meget vigtigt

at sikre sig, at artiklen ikke kun bliver informativ, men at den også har et personligt

islæt, hvilket skulle bevirke at den enkelte bedre kan sætte tilbudet op mod sin egen

virkelighed.

Det er altid en god ide at lave en opfølgende artikel enten lige inden afholdelse af kurset

eller umiddelbart efter første afholdte kursus, hvor det vil være en fordel at få en af

kursisterne til at udtale sig om kurset.

Sideløbende med interviewet til avisen vil det være smart at kontakte den/de lokale

radiostation/er og præsentere den/dem for tilbudet. Et tilbud der udelukkende er lavet

for borgernes vinding og uden de store omkostninger for den enkelte er ofte lettere at

skaffe omtale end profit-orienterede tilbud. Der er en god mulighed for, at stationen vil

reklamere for tilbudene eller måske endda vil lade en af projektets tilknyttede

medarbejdere interviewe om emnet.

Ydermere er det en mulighed at lave en lille plakat til at hænge op i de lokale

supermarkeder, offentlige opslagstavler, i foreningslokaler, på skoler og hvor det nu

ellers er tilladt.

Som det mest oplagte skal der informeres om tilbudet i det fysiske bibliotek. Det er også

ønskeligt at reklamere på bibliotekets hjemmeside selvom de første kurser hendvender

29


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

sig til personer der ikke har kendskab til EDB. Der er mulighed for, at personer i

tilknytning til en mulig kursist, ser tilbudet her og giver informationen videre.

Evaluering

Læringsrummet i Struer er et permanent tilbud til borgerne i Struer og derfor er det

meget vigtigt, at lave en evaluering efter de første mange kurser. Det optimale er, at

kurset kan evalueres af såvel kursisterne som af medarbejderne, eller bare en person fra

biblioteket som er inde i kursets opbygning.

Det vil være en mulighed, at de sidste minutter af kurset bruges til at uddele et

spørgeskema til kursisterne, så de kan give deres syn på kurset. Det kan dog være

hensigtsmæssigt også at tage en kort diskussion med kursisterne efter at de har udfyldt

spørgeskemaerne. En sådan diskussion vil forhåbentligt kunne føre til løsningsmodeller

på eventuelle problemer.

Ydermere vil det være ønskeligt, at en fra personalet kan sidde med under de første

kurser. Det behøver ikke at være den samme person hver gang, men det skal være en der

selv har prøvet at undervise på et tidspunkt. Denne person skal fungerer som observatør

og notere kursisternes reaktioner samt selve undervisningen. I den forbindelse er det

værd at nævne at observatøren ikke er tilstede for at bedømme underviseren eller for at

kunne kritisere undervisningen. For det første har denne model den fordel at man på

trods af, at underviseren ikke selv kan have overskud til at bemærke den enkelte kursists

reaktioner, får disse reaktioner noteret alligevel. For det andet er det en fordel, at have

en at dele oplevelsen med, efter endt kursus. For det tredje er der også mulighed for at

denne person kan hjælp de af kursisterne der har svært ved at følge med under kurset.

I forbindelse med udformningen af et spørgeskema til kursisterne er det vigtigt at være

opmærksom på,ikke at spørge for personligt. På et hold af kursister vil der altid være

nogen der lærer hurtigere end andre og nogle vil finde stoffet meget svært. En mulighed

er at kursisterne får lov at være anonyme i besvarelsen. Det er stadig vigtigt ikke at

spørge direkte til, hvor gode de er blevet til at mestre det givne område, men i stedet

spørge til udbyttet og ikke niveauet.

30


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projekt Læringsrum” opsummeret

Siden dette projekt blev slået op, som et projekt for 7. semester På Danmarks

biblioteksskole, er selve projektets karakter blevet ændret flere gange. Som det tydeligt

fremgår, er formålet og beskrivelsen af projektet fra foråret, ikke kernen i projektet

endelige form. I stedet er brugerundervisning blevet hovedemnet. Rapporten er holdt på

et meget teoretisk plan, for at give Struer bibliotek mulighed for at komme hurtigt i

gang med projektet i foråret 2008. Projektet har i dets endelige fremtoning form som en

guide, til et bestemt formål med læringsrummet: Brugerundervisning i basale it-

færdigheder og guide i valg af forskningsmetode under tilrettelægningsfasen ved Struer

bibliotek.

Brugerundervisning i it er et tiltag der i forvejen har fået godt fodfæste ved flere af

landets biblioteker. Et fysisk læringsrum ved Struer bibliotek er et stort skridt på vejen

til, at sikre grundlaget for livslang læring for lokalbefolkningen.

Informationskompetence er grundlaget for at kunne lære i informationssamfundet, og

derfor er biblioteket det oplagte sted at udvikle sine kompetencer i at søge, kritisk

vurdere og lagre ny viden. Læring er et begreb der fylder meget i de fleste

organisationer og bibliotekerne arbejder alle med dette begreb, men at definere dette

begreb er ikke så lige til, da begrebet i sig selv er meget bredt.

Der er flere måder hvorpå bibliotekerne kan fungere i en læreproces og læringsrummet

er en struktureret tilgang til læring, samtidig med at rummet kan fungere som studierum

for brugerne i de tidsrum, hvor der ikke er planlagt kurser eller møder i lokalet.

Det er vigtigt at det læringstilbud man giver er struktureret sådan, at det fremmer læring

mest muligt. Derfor er det gavnligt at have overblik over de forskellige faktorer der

påvirker undervisningen. Før man begynder at tilrettelægge selve undervisningen skal

biblioteket have gjort sig klart hvad det endelige mål med kurset er og hvem der skal

modtage undervisningen. Derefter er det så tid til at se på de muligheder man har i

forbindelse med det miljø, hvor i undervisningen skal afholdes, samt hvilke medier man

som afsender anvender. På baggrund af disse overvejelser kan man så begynde at

udforme kursets eksakte indhold og fremgangsmåde.

31


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Der er dog en faktor der ikke er så åbenlys for underviseren, nemlig

undervisningskompetencen. For at sikre det størst mulige udbytte af undervisningen for

kursisten, er det vigtigt at have et kendskab til, hvordan mennesket lærer, og hvordan

man selv, som underviser, lærer. Man har en tendens til at undervise inden for de

ramme, hvorigennem man selv lærer bedst, men da det er forskelligt hvordan man bedst

tager viden til sig, kan det være gavnligt at undersøge læringsprocesser helt generelt. En

mulighed er at se på læringsstile f.eks. som Anne Malberg der tager udgangspunkt i fire

måder at lære på (Malberg, 2003).

Der er dog flere aspekter ved et projekt af denne karakter, der ikke kan besvares

udelukkende på baggrund af litteratur og andres erfaringer. Derfor er det vigtigt allerede

når man gør sig målet med projektet klart, at overveje, hvilke informationer man har

brug for, for at kunne gøre projektet så vellykket som muligt. Dette indebærer også at

overveje, hvilke metoder det vil være hensigtsmæssigt at bruge til indsamling af

informationerne.

Hvis man vil sikre et bredt læringstilbud ved Struer bibliotek og ydermere være sikre

på, at der er interesse for pågældende tilbud bliver biblioteket nød til, at komme i

kontakt med borgerne. Der er flere måder at gøre dette på. Hvis de informationer man

søger, skal kunne måles og vejes og er meget strukturerede, er et spørgeskema vejen

frem. Der er dog nogle potentielle problemer forbundet med denne metode, da man for

at sikre en tilstrækkelig svarprocent skal have mange besvarelser og da Struer bibliotek

ønsker at få kontakt til de borgere, der ikke allerede benytter biblioteket i høj grad, er

det ikke nok at spørgeskemaet uddeles på biblioteket. Emner som læring og interesser

og subjektive holdninger er svære at måle og veje, så i dette tilfælde er et spørgeskema

ikke den bedste løsning. I stedet er interviewet at foretrække, da det giver mulighed for

at få uddybende forklaringer, og da den adspurgte kan spørge ind til formål og baggrund

for spørgsmålene. Metoden har dog den ulempe, at det er meget tidskrævende at udfører

interviewene og bearbejdelsen af svarene er næsten lige så omfattende.

Derfor er et fokusgruppeinterview at foretrække, da man har mulighed for at udvælge

deltagere der passer til målgruppen. Omkostningerne ved denne metode er ikke så

omfattende hverken i tid eller bearbejdelse som ved ordinære interviews.

32


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Lokalet er i sin indretning er et computerrum, hvilket forudsætter at læringen foregår

via computeren. Dette forudsætte ydermere at den lærende kan betjene dette værktøj.

Derfor er grundlæggende kurser i brug af it et godt sted at starte, da det vil give flere

borgere mulighed for at deltage i senere tilbud fra læringsrummet. Samtidig er et kursus

der omhandler den mest basale brug af en computer rimeligt let at gå til, da alle ansatte

ved biblioteket selv besidder disse kompetencer, samt den faktor, at det er let at skaffe

materiale til inspiration ved udformningen af kurset.

For at projektet skal få succes er det vigtigt, at målgruppen er klar over at tilbudet er der

og derfor er det allerede tidligt i processen vigtigt at overveje, hvordan man vil lave PR

for projektet. I et samfund af Struers størrelse behøver det ikke at blive dyrt at reklamere

for et tiltag som dette, da det skulle være muligt at lave indslag til den lokale

radiostation og til den lokale avis. Ydermere vil det være en god ide at lave plakater til

brug omkring i byen.

Det er vigtigt at man har overvejet, hvordan man kan evaluere på et projekt som dette,

der gerne skulle udvikle sig og være et forsat tilbud til borgerne. Der er altid ting der

kan gøres bedre eller nye metoder der kan afprøves, og for at sikre at undervisningen

forbliver tidssvarende, er det vigtigt at søge feedback fra kolleger og fra kursister, såvel

efter det første kursus som efter en mængde kurser.

33


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Litteraturliste:

Bjerg, Claus, 2001. ”Informationssøgning og læring – med fokus på

uddannelsesbibliotekarens rolle og på samarbejdet mellem uddannelsesbibliotekarer og

lærere.” Speciale ved Danmarks Biblioteksskole 2001, vejleder Mona Madsen, 85 sider.

Bruce, Christine Susan, (1997). “Seven Faces of Information Literacy in Higher

Education”, Queensland University of Technology

Danmarks bibliotekskole, 2007. ”Projektdatabase” lokaliseret d. 26.11.2007.

http://studienet.db.dk/public/7sem/

Frøyen, Walter, 2000. ”Ansvar for andres læring” ; dansk forord ved Hans Jørgen

Kristensen ; oversat af Mikal Arboe. - 1. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal Uddannelse,

2000. - 148 sider : ill.. - (Carpe)

Halkier, Bente, 2002. ”Fokusgrupper”. Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde

Universitetsforlag (ISBN 87-593-0912-1).

Illeris, Knud, 2007. ”Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser”. Roskilde

Universitetsforlag.

(ISBN: 978-87-7867-352-7)

Informationsordbogen, Lokaliseret d. 26.11.2007

http://www.informationsordbogen.dk/search.php?text=informationskompetence&t

ype=all

Ingemann, Bruno, 2002, ”Den nye bollemodel”. Lokaliseret d. 26.11.2007.

http://akira.ruc.dk/~bruno/IngemannKOMM/2002_NyeBollemodel.pdf

Jørgensen, Peter Wright, Januar 2004. ”Hvad er et fokusgruppeinterview”.

www.pwright.dk

Kruuse, Emil, 2001. ”Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag”.

4. udgave, 1 oplag. Dansk psykologisk Forlag, 2001. Kapitel 1-4, 46 sider.

Kvale, Steinar 1997. ”Interview : en introduktion til det kvalitative

forskningsinterview”.

1 Udgave, 2. oplag. Hans Reitzels forlag 1997. Kapitel 1-4, 85 sider

Københavns amt, 2007. ”Københavns amts metode guide”. Lokaliseret d. 4.10.2007.

http://www.kbhamt.dk/APV/default.asp?id=34

Malberg, Anne, 2003, ”E-læring og læringsstile : teori og praksis” 1. udgave. 199 sider,

illustreret. Forlag: Dafolo ISBN: 87-7281-130-7

Silkeborg bibliotek, 2007. ”Kurser på biblioteket”. Lokaliseret d. 26.11.2007.

34


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

http://www.silkeborg-bibliotek.dk/hovedmenu/kurser.asp

Århus kommunes biblioteker, 2006, ”Hybride læringsmiljøer”. Lokaliseret d.

27.09.2007

http://www.aakb.dk/sw26127.asp

Eksempler:

Senior PC Center, 2007. ”IT vejledninger”. Lokaliseret d. 30/10-2007

http://www.spcc.dk/materiale.htm

IT-borger, 2007. ”din pc – gratis it-vejledning” lokaliseret d. 30/10-2007

http://www.it-borger.dk/laer-om-it/din-pc

35


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilagsoversigt

Bilag 1. Projektbeskrivelse

Bilag 2. Endeligt udkast til medarbejderundersøgelse

Bilag 3. Første udkast til medarbejderundersøgelse

Bilag 4. Guide til fokusgruppeinterviews

Bilag 5. Udkast til fokusgruppeinterviewet

Bilag 6. Habil til Word, et eksempel

Bilag 7. Fil og mappe håndtering, et eksempel

Bilag 8. I gang med Excel, et eksempel

36


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projekt Læringsrum

Tilbage til oversigten

Status Ingen aftale indgået

Projektperiode 2007

Kontaktinformation

Struer Bibliotek

Smedegade 1

7600 Struer

Kontaktperson Bent Birk Kristensen

Telefon 96848500

E-mail bbk@struer.dk

Bilag 1.

Projektinformation

Formål

Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet læringsrum med henblik

på etablering af et bredt læringstilbud til kommunens borgere i bred forstand.

Beskrivelse

Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse med

etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket

Slutprodukt

Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at blive præsenteret for hvad et

læringsrum kunne indeholde af forskellige tilbud til kommunens borgere.

Forventet effekt

Biblioteket forventer af projektet bidrager til i første omgang at give bibliotekets

personale et større indblik i læringsrummets muligheder og dermed skabe muligheder

for at give et bedre tilbud

Krav om den studerendes tilstedeværelse

Nej

37


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 2.

Projekt Læringsrum ved Struer bibliotek.

Hvad er din Arbejdsfunktion eller profession?

____________________________________________________________

____________________________________________________________

________________

Køn: Kvinde_____ Mand_____

Hvor mener du at læring finder sted?

_____i undervisningssituationer

_____i fritiden

_____på biblioteket

_____på arbejde

_____igennem underholdning

_____når du handler

_____alene

_____i selskab med andre

_____andet

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvornår oplever du selv læring?

_____i undervisningssituationer

_____i fritiden

_____på biblioteket

_____på arbejde

_____igennem underholdning

_____når du handler

_____alene

_____i selskab med andre

_____andet

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

38


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Hvilke associationer får du til begrebet læring?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvordan lever ”Projekt Læringsrum” op til dine associationer i

forhold til læring?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvilke muligheder ser du i brugen af læringsrummet?

_____undervisningslokale

_____mødelokale

_____åbent EDB-rum

_____kursuslokale

_____lektiecafé

_____møderum for foreningslivet

_____inspirations rum

Andet:________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvilke af nedenstående emner ville du se formålet i at afholde kurser

i?

_____Computer for begyndere, tænd sluk kursus.

_____Internettet for begyndere (muligheder på internettet, ansvarlighed og

sikkerhed)

_____Kursus i brug af E-mail (opret en email, send og modtag, vedhæft fil osv.)

_____Informationssøgning på internettet (vurdering af kilder og gode steder at

kikke)

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsoft eller andre udbydere af

domæner)

_____Undervisning i tekstbehandling (word, power point osv.)

_____At oprette en webblog.

_____Brug af mødesteder og Chat-rum

Eventuelt:_____________________________________________________________

______________________________________________________________________

____________________

39


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 3.

Projekt Læringsrum ved Struer bibliotek.

Hvad er din Arbejdsfunktion eller profession?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Køn: Kvinde_____ Mand_____

Hvor mener du at læring finder sted?

_____i undervisningssituationer

_____i fritiden

_____på biblioteket

_____på arbejde

_____igennem underholdning

_____når du handler

_____alene

_____i selskab med andre

_____andet

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvornår oplever du selv læring?

_____i undervisningssituationer

_____i fritiden

_____på biblioteket

_____på arbejde

_____igennem underholdning

_____når du handler

_____alene

_____i selskab med andre

_____andet

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvilke associationer får du til begrebet læring?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

40


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Hvordan lever ”Projekt Læringsrum” op til dine associationer i

forhold til læring?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvilke muligheder ser du i brugen af læringsrummet?

_____undervisningslokale

_____mødelokale

_____åbent EDB-rum

_____kursuslokale

_____lektiecafé

_____møderum for foreningslivet

_____inspirations rum

Andet:________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvilke af nedenstående emner ville du se formålet i at afholde kurser

i?

_____Computer for begyndere, tænd sluk kursus.

_____Internettet for begyndere (muligheder på internettet, ansvarlighed og

sikkerhed)

_____Kursus i brug af E-mail (opret en email, send og modtag, vedhæft fil osv.)

_____Informationssøgning på internettet (vurdering af kilder og gode steder at

kikke)

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsoft eller andre udbydere af

domæner)

_____Undervisning i tekstbehandling (word, power point osv.)

_____At oprette en webblog.

_____Brug af mødesteder og Chat-rum

Eventuelt:_____________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvordan føler du dig klædt på til at undervise?

_____Jeg har undervisningserfaring og føler mig parat til at undervise.

_____Jeg har ingen undervisningserfaring, men føler mig alligevel parat til at

undervise.

_____Jeg føler mig parat, men føler ikke jeg har de faglige forudsætninger.

_____Jeg føler mig parat, men føler ikke jeg har de pædagogiske forudsætninger.

_____Jeg føler ikke, at jeg er parat til at undervise, men vil gerne erhverve mig

undervisningskompetencer.

_____Jeg føler ikke, at jeg er parat til at undervise og ønsker ikke at komme til

det.

41


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Begrund din besvarelse (hvorfor og eventuelt, hvad du føler du mangler):

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Føler du dig rustet til at undervise i IT relaterede emner?

_____meget_____nogenlunde_____hverken eller_____lidt_____slet ikke

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvilke af nedenstående emner ville du føle dig parat til at undervise i?

_____Computer for begyndere, tænd sluk kursus.

_____Internettet for begyndere (muligheder på internettet, ansvarlighed og

sikkerhed)

_____Kursus i brug af E-mail (opret en email, send og modtag, vedhæft fil osv.)

_____Informationssøgning på internettet (vurdering af kilder og gode steder at

kigge)

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsorft eller andre udbydere af

domæner)

_____Undervisning i tekstbehandling (word, power point osv.)

_____At oprette en webblog

_____Brug af mødesteder og Chat-rum

Eventuelt:_____________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Har du bestemte områder inden for dine interesser du ville kunne

undervise i?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

42


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 4.

Peter Wright Jørgensen

Ledelses- og udviklingskonsulent, MPM, Januar 2004

Tlf. 66 14 34 85 Internet: www.pwright.dk

Fokusgruppeinterviews

Dette materiale er mine personlige noter og et udtryk for mine fortolkninger efter

gennemlæsning af

en meget god bog om fokusgrupper. Der er skrevet af Bente Halkier, hedder

”Fokusgrupper” og er

udkommet på forlaget Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag 2002 (ISBN

87-593-0912-

1). Materialet er tænkt som umiddelbart inspirationsmateriale til nybegyndere i

forbindelse med

overvejelse af fokusgruppeinterview som dataindsamlingsmetode i

projektsammenhæng. Der

anvendes i dette skrift forkortelsen FG for Fokusgruppe. Anvendelse af denne metode i

forskningsmæssige sammenhænge vil kræve yderligere studier af litteraturen på

området (se bl.a. litteraturlisten bagest i materialet).

Hvad er en fokusgruppe?

Den metodiske udvikling af fokusgruppe-konceptet tog sit udgangspunkt indenfor

primært

marketing og reklameverdenen, hvor fokus var forskellige forbrugergruppers opfattelse

og reaktion på forskellige forbrugsgoder m.v.

Senere blev metoden også meget anvendt indenfor non-profit marketing (f.eks. til

evaluering

af det offentliges forskellige typer af kampagner, i forhold til frivillige organisationer

eller i forbindelse med andre der skulle ud med et ”non-profit”-budskab). Metoden

anvendes også nu udbredt indenfor sociologien og indenfor kommunikations og

medieforskningen.

Hovedvægten i et fokusgruppe-interview er på interaktion/dialog mellem deltagerne.

Dette skal ses til forskel fra det individuelle eller gruppe interviewet, hvor intervieweren

er temmelig aktiv. Fokus (emnet) bestemmes af intervieweren (moderatoren).

Fokusgrupper kan således forstås som en dataindsamlingsmetode (forskningsmetode),

hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har

bestemt.

Det er altså kombinationen af gruppeinteraktion og et forskerbestemt emnefokus, som

er

fokusgruppers kendetegn.

Fokusgruppeinterviewets særlige anvendelsesområde.

En væsentlig kvalitet ved fokusgruppe-interviewet er evnen til at belyse

betydningsdannelse

og refleksion i en gruppe. Der argumenteres og skabes fortolkninger som udspringer

direkte af handlinger og adfærd, eller som kan være retningsgivende/motiverende for

43


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

II. ”Tilfældig” - og uselekteret.

III. Via personligt netværk - eller andres netværk (f.eks. i egen

organisation, i familien, i sin klasse, via andre forskere etc.). Udvælgelsen

kan være ”selekteret” eller

”uselekteret” efter behov.

5. Hvor mange gruppedeltagere?

Her er flere overvejelser at gøre, men dette kan være en grov rettesnor i forhold til en

mindre eller større gruppe.

-Meget personligt indhold/tema

-Upersonligt indhold/tema

-Konfliktfyldt/politisk tema

-Forskelligheder er interessante

-Ønske om dybdegående analyse

-Skabe overblik og primært give af data m.h.p. - indhold

indholdsinformation

- interaktion

- følelser

6. Hvor mange fokusgrupper?

- afhænger af fokusgruppens betydning (data) for det samlede projekt

(ressourceafvejning).

- der skal skaffes ”nok” data, d.v.s.

- indtil der ikke kommer mere vigtig ny information frem.

- ikke flere end at datamængden kan analyseres og anvendes bedst muligt

(pas på

risikoen for at indsamle for mange data).

! Ved større forskningsprojekter (flere år) hvor fokusgrupperne er den primære

(vigtigste)

datakilde, anbefales et minimum på 6 fokusgrupper.

7. Hvor skal fokusgrupperne gennemføres?

- man ønsker at sikre: - sikkert fremmøde

- god deltagerinteraktion

- få eller ingen forstyrrelser

- helst så tæt på deltagerne som muligt.

- emnet for diskussion bør vær styrende for lokalisering!

- hos deltagerne (alle/enkelte)?

- hos deltagerne - men i et neutralt lokale (ex. mødelokale).

- hos moderater, privat eller på arbejdspladsen

- på et, for alle parter, neutralt sted.

8. Strukturering af samtalen / interviewet.

- overveje om der skal være meget moderator-aktivitet eller lidt!

- mere struktur kræver mere moderater aktiviteter.

- fokus på eksploration af feltet (nyt), forstudier, eller analyse af

interaktioner

og værdier/normer, vil tilsige lavere struktureringsgrad.

45


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

(4) 6 deltagere (10) 12 deltagere

- fokus på diskussions indhold (data om emnet), eller vedrørende et emne

som

moderator (undersøgeren) allerede ved meget om, vil tilsige højere grad af

struktur.

(fordi vedkommende kan stille mere præcise og relevante spørgsmål).

Der findes 3 ”klassiske” modeller for strukturering:

A. ”Løs model” (lavt struktureret):

Der gives 1-3 overordnede åbningsspørgsmål, som deltagerne diskuterer ud fra!

(minimal indblanding fra moderator)

B. ”Stram model” (relativt struktureret):

Der er udarbejdet en samtaleguide, som indeholder en række væsentlige delemner,

eller spørgsmål, som deltagerne skal forholde sig til.

OBS! Der må dog ikke være så mange spørgsmål, at det nærmer sig et semistruktureret

gruppeinterview.

Der kan indgå forskellige input (udsagn/citater, billede/film eller andet), som

moderator anvender på givne tidspunkter for at aftvinge deltagerne en stillingtagen.

Metoden er også mest velegnet til større grupper, som typisk kræver en hel del

styring fra moderators side.

C. ”Tragten” (kombinationsmodel, som nok er den hyppigst anvendte):

Dette er en kombination, hvor man starter med en bred og ret åben diskussion

(samtale), som så afsluttes med nogle konkrete spørgsmål, der skal behandles -

hvis den åbne del ikke har besvaret disse allerede.

F.eks.: 1 time efter model A. og 2 time efter model B.

9. Spørge-guidens udformning og anvendelse.

- opbygges ud fra FK’s formål (hvad er erkendelsesinteressen?) og struktureringsbehov.

Løs model: - Kun få, og meget åbne spørgsmål.

Stram model: - En række spørgsmål og evt. delspørgsmål, som skal sikre en delvis

forudbestemt

dataindsamling på flere områder.

Tragten: - En kombination af ovenstående.

Ved de brede spørgsmål, kan det være en fordel, at styrke diskussionen

og interaktionen ved at bede deltagerne diskutere sig frem til et givet

”resultat”. Dette ”resultat” kan introduceres ved hjælp af forskellige

spørgsmål, som f. eks…….

Strukturelle spørgsmål, der fokuserer på typer og tilhørsforhold til typer.

”I virker enige om at x + y handlinger er nogle gode måder at omsætte værdi Q

på i hverdagen…… - hvilke andre typer af handlinger opfatter I på samme måde

(konkret)?”

Kontrast-spørgsmål, som fokusere på forskelle og modsætninger.

”I den konkrete situation synes I (eller nogle af jer) at x handling var en fin måde

at håndtere sagen på, men…. - hvornår ville x ikke være OK? - eller hvad ville

være en dårlig reaktion i den konkrete situation?”

Som supplement til den anvendte spørgeguide, kan der anvendes forskellige indslag /-

øvelser m.v. undervejs i FG, hvis dette er relevant for emnet og vil fremme/forstærke

muligheden for dataindsamling/interaktion.

F. eks. - fremlæggelse af fysiske produkter

46


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

- fremlæggelse af fysiske billeder, videosekvenser m.v.

- bede deltagerne rangordne eller systematiserer en række ord, eller

udsagn i relation

til emnet.

- lade deltagerne producere ”slogans” eller lign.

- o.s.v (mange eksempler i litteraturen).

10. Information til deltagerne.

Allerede ved rekrutteringen af deltagere er det vigtigt at sikre sig god

informationsformidling

vedr. :

- hvad skal FG-data bruges til?

- hvad er den enkelte deltagers rolle (herunder evt. krav til forberedelse)

- tid, sted, varighed og vigtigheden af rettidigt fremmøde.

Strukturelle forhold:

- evt. inklusions- eller exklusionskriterier

- evt. segmentering i grupperne

- undersøgerens baggrund, og rolle (som oftest samtidig er moderator).

Hvis der ikke er sammenfald, så redegøres for begge personer.

Ovenstående informationer bør gengives kort i et introduktionsbrev, som tilsendes alle

deltagere

i god tid før fokusgruppen samlæes. Der skal også være mulighed for at kontakte

moderator på forhånd.

11. Moderator-rollen.

Den”tilbageholdende” styring skal være idealet.

Moderator skal:

- skabe tryghed og et ”dialogisk rum”.

- lytte meget mere end tale

- observere hvad der sker

- være venlig og imødekommende, men holde distancen.

- ikke begrænse deltagernes mulighed for at udvikle og formidle deres

opfattelser.

- ikke forstå for meget (”det kender jeg godt-syndrom”), idet dette

nedsætter

evnen til at stille uddybende spørgsmål og til at undre sig.

En fokusgruppe lykkes når:

- deltagerne henvender sig til hinanden.

- kommentere hinandens udtalelser

- spørger ind til hinandens erfaringer og holdninger

- koncentrerer sig om emnet/temaet - og forholder sig til det

- medfører en åben ærlig og engageret samtale

Det er moderators opgave ved sin personlige adfærd og ved den ”tilbageholdende”

47


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

styring, at sikre denne proces.

Ved anvendelse af en styrende/motiverende pædagogisk indsats handler det ofte om:

- at få afdæmpet den/de meget snakkende lidt ned.

- at få hjulpet den/de lidt snakkende frem med sine synspunkter.

En god introduktion + opstart skaber den bedste basis for moderaters arbejdsvilkår og

muligheder - og for et vellykket fokusgruppe-interview.

12. Introduktion.

Det er i denne fase moderator skal skabe en passende mængde af tryghed i gruppen, og

ved at klarlægge ”spillereglerne” og egen rolle medvirke til at skabe det ”dialogiske

rum”

for samtalen. Det er vigtigt, at der allerede fra 1. deltagersamtale skabes en venlig og

god

atmosfære - så vær velforberedt og ”tilstede” på alle måder! (Se evt. eksempel på

introduktion på

side 59 i Halkiers bog)

Væsentlige punkter i Introduktionen:

- fortælle kort om projektet.

+ dataindsamlingsmetode og -behandling

+ fortrolighed/anonymitet

- fortælle kort om fokusgruppeformen - til forskel fra ”alm. interview”.

- offentliggør rammer og struktur (indhold)!

- evt. give lidt input om gruppedynamik og selvforvaltning, idet dette vil

hjælpe

gruppen til selv at administrere sin dialog - og mindske behovet for

indblanding

fra moderator.

- fortælle at det mest interessante for undersøgelsen er….

- det I konkret gør i praksis.

- jeres erfaringer og ikke kun jeres viden eller holdning til sagen.

- at alle erfaringer (gode og dårlige) er lige vigtige.

- at der ikke er nogen ”rigtige og forkerte” svar.

13. Optagelse af FG-samtalen.

Det må meget stærkt anbefales at optage fokusgrupper på bånd eller video.

Se evt. Halkiers bog side 60-62 vedr. evt. tekniske problemer og info til deltagere.

14. Etik.

Der er 4 hovedelementer i forhold til de etiske aspekter ved anvendelse af FG.

1. Anonymitet for den enkelte deltager når resultater præsenteres!

- samt at kun undersøgeren ser/hører de oprindelige optagelser af

samtalen.

2. Hvad handler projektet om - og hvad skal FG (alle typer af data herfra)

bruges til?

3. Man skal holde hvad man lover!

- og derfor ikke love mere, end man kan holde.

4. Man skal opføre sig ordentlig menneskeligt set.

- ikke nedgøre folk eller latterliggøre dem.

- respektere deres synspunkter og valg. o.s.v.

48


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Litteratur om fokusgrupper og kvalitative metoder

Sundhedsrelateret litteratur

Bojlén, Nina Sybille & Inga Marie Lunde: Fokusgruppeinterview som kvalitativ

forskningsmetode. I: Ugeskrift for Læger, 157. årgang, nr. 23. 1995. Journal (1999):

Håndslag på kvaliteten, nr. 2.

Kitzinger, Jenny: The methodology of Focus Groups: The importance of interaction

between research participants. I: Sociology of Health & Illness, Vol. 16, No. 1. 1994

Kjølstad, Sverre & Torgeir Høverstad: Fokusgrupper - presentasjon av en kvalitativ

forskningsmetode. I: Tidsskrift for den Norske Lægeforening, nr. 26., 1991.

Schjødt, Inge & Birgitte Egholm Jacobsen: Patienterne udpegede problemerne. I:

Sygeplejersken, nr. 45 - 1998.

Generel litteratur

Halkier, Bente: Fokusgrupper, Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag,

Frederiksberg 2002.

Dahler-Larsen, Peter (1996): Kvalitative evaluerings-metoder i brugerundersøgelser:

Hvad kan offentlige organisationer lære? I: Nordisk Administrativt Tidsskrift, årgang

77, nr. 2.

Dahler-Larsen, Anne Marie & Peter Dahler-Larsen: Fokusgrupper i teori og praksis. I

Erik Maaløe (red.) : Internt undervisningsmateriale i kvalitativ metode.

Handelshøjskolen i Aarhus 1995.

Denzin, Norman K. & Yvonna S, Lincoln: Handbook of Qualitative Methods. Sage,

London 1994.

Flick, Uwe: An Introduction to Qualitative Research. Sage, London 1998.

Krogstrup, Hanne Katrine: User Participation in Quality Assesment. A Dialogue and

Learning Oriented Evaluation Method. I: Evaluation, vol. 3, no. 2. 1997.

Kvale, Steinar: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans

Reitzels Forlag, 1997.

Morgan, David: Focus Groups as Qualitative Research, Sage, London 1997.

49


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 5.

Læringsrum på Struer bibliotek. Et fokusgruppeinterview.

Læringsrummet på Struer bibliotek er et computerrum blandt andet med det

formål at tilbyde Struer kommunes borgere undervisning i IT,

informationssøgning og meget andet. For at kunne optimere undervisningen er vi

interesserede i at vide hvilke områder i som borgerne i Struer kommune finder

interessante, på hvilket niveau der skal undervises osv.

1. Bruger I Computer og internet i jeres hverdag? Hvor meget, hvordan og til

hvad?

2. Ville I umiddelbart fatte interesse for at deltage i kurser i brug af EDB og

internettet udbudt og afholdt af biblioteket?

3. Hvilke emner ville der for jer at se, være formål med at oprette?

_____ Computer for begyndere

_____ Internet for begyndere

_____ Litteratursøgning på internettet

_____ Relevansvurdering af kilder på internettet

_____ Håndarbejde på internettet.

_____ Opbygning af hjemmesider

_____ Sundhed på internettet

_____ Unge på internettet

_____ Ældre på internettet

_____ Borgerinformation på internettet

4. Andre forslag til undervisnings emner der kunne være interessante?

5. Hvilke af de emner der har været på tale ville i selv være interesserede i at

deltage i?

6. Vi forestiller os at kurserne vil skulle afholdes fra kl. 18.30 til 19.30 på en

hverdags aften. Ville det forhindre jer i at deltage og hvilke forestillinger

har i om tidspunkter for kurserne?

7. Mener i at der er grundlag for at afholde kurser i omtalte emner i det

heletaget?

8. ser i andre muligheder i brugen af Læringsrummet?

9. mener i at læringsrummet er en gevinst for Struers borgere?

50


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 6

Habil til Word

En guide til begyndere i tekstbehandling i Microsoft

Word

Habil til Word

Word kan rigtig, rigtig mange ting – men det er langt fra dem alle, man har brug for. På

de følgende sider præsenterer jeg de kommandoer, som er helt nødvendige, gode at

kende eller sjove at kunne.

Først kommer en lille præsentation af tastaturet og musen.

Efterfølgende går jeg frem efter menulinjen for oven, den der starter med ”Filer”,

fortsætter med ”Rediger”, ”Vis”, ”Indsæt”, ”Formater” og ”Funktioner”. Længere

kommer jeg ikke her – og jeg gennemgår langtfra alt. Undervejs henviser jeg til

eventuelle genvejsknapper i ikonlinjen. Den med de små billeder.

En lille ting, som kan være meget vigtig: Når man vælger en af menuerne foroven, skal

man i reglen stille sig oven på den dobbelte nedadpegende pil forneden i menuen for at

få alle muligheder præsenteret.

Tallene gennem vejledning er af hensyn til et register i slutningen af vejledningen.

0.0 · Tastaturet og musen

0.1 · At skrive tal og bogstaver

Hvordan man skriver tal og bogstaver og laver mellemrum ved de fleste. Bemærk dog

cursoren – den lille blinkende bjælke, som viser, hvor man skriver. Den er vigtig.

0.2 · Store og små bogstaver

At man laver store bogstaver ved at holde ”Shift” (den med den store opadgående pil –

som findes både til venstre og til højre), ved de fleste også. Hvis man udelukkende vil

skrive store bogstaver, kan man trykke på ”Caps Lock”, som sidder til venstre. Når man

ikke længere udelukkende vil skrive store bogstaver, skal man igen trykke på ”Caps

Lock”.

0.3 · Specielle tegn

Mindre kendte er reglerne for, hvordan man skriver de tegn, der ses forneden til højre

på en række af tasterne: @, £, $, {, [, ], }, | og ~ . Man skal bare holde den knap, der

hedder ”Alt Gr” og sidder forneden til højre, nede, og så trykke på den tast, tegnet er på.

0.4 · Nye linjer

En ny linje laver man ved at trykke ”Enter”, som findes to steder – dels til højre i

hovedafdelingen, dels til højre i regnemaskineøren længst til højre. (Det er tasterne

med pilen, der går lidt ned og så til højre – de kan også have navnene ”Retur” eller

”Return”. Husk at det langt fra er alle linjeskift, man skal lave manuelt. Det er kun de

linjeafsnit som udover ”Ny linje” også kaldes ”Nyt afsnit”.

51


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Alle fire linjeskift herover og de to herefter er lavet automatisk af comuputeren. Kun det

allersidste er lavet manuelt af mig med ”Enter”. Det giver den fordel, at man kan tilføje

nye ord midt i alting, uden at man også skal til at rette alle linjeskift.

0.5 · Om at slette foran og bagved

Vil man slette noget, der står bagved cursoren skal man trykke på ”Back Space” (den

med pilen bagud, som sidder foroven i hovedafdelingen). Vil man slette noget, der står

foran cursoren skal man trykke på ”Delete” (i den øverste af de to øer mellem

hovedafdelingen og regnemaskineøen længst til højre).

0.6 · Om at bevæge sig rundt i et dokument

Når man vil rundt i sin tekst er det en god ide at bruge piletasterne (ikke dem i

regnemaskineøen længst til højre – dem, der også står tal på - men derimod dem, der

er i den nedderste af de to øer mellem hovedafdelingen og regnemaskineøen – dem,

der kun er billeder af pile på). Man kan også bruge musen, finde det sted, man vil være,

og klikke venstremus.

0.7 · Om at markere

Når man vil markere noget i sin tekst er det for de fleste nybegyndere nemmest at bruge

musen. Man skal holde musen over det sted, hvor man vil have sin markering til at

starte eller slutte – man må aldrig stille sig midt i det, man vil markere. Så skal man

klikke venstremus og holde venstremus nede. Mens man gør det sidste, skal man

trække musen henover det, man vil have markeret. Når alt er markeret, skal man slippe

venstremus. De første mange gange kan det forekomme meget svært, men efterhånden

får man taget på det. En sjov øvelse, som giver god træning, er det lille spil Syvkabale,

der i reglen følger med Windows.

Der er en anden måde at markere på, som imidlertid kræver at man er fortrolig med

tastaturet.

Cursoren (den blinkende bjælke, som angiver, hvor man er) skal stå og blinke på det

sted, hvor man vil have sin markering til at starte eller slutte. Så skal man holde ”Shift”

nede – og med piletasterne (ikke dem, der også står tal på, men dem, der kun er

billeder af pile på) kan man så lige så stille og roligt – tegn for tegn (højre- og venstrepilene)

eller linje for linje (op- og ned-pilene) strække markeringen derhen, hvor man

vil have den.

1.0 · ”Filer”

1.1 · ”Ny” (også i ikonlinjen som et blankt ark papir med æseløre)

- Laver et nyt tomt dokument.

1.2 · ”Åbn” (også i ikonlinjen som en åben dokumentmappe)

Giver mulighed for at finde og åbne et dokument, som er gemt på computeren eller en

diskette.

1.3 · ”Gem” (også i ikonlinjen som diskette)

Gemmer dokumentet. Er det første gang, bliver man bedt om at finde på et navn, og

man har mulighed for at vælge fil-placering og fil-format – det automatiske er en

placering i ”Dokumenter” og en formatering som ”Word-dokument” / ”.doc”. Det første

kan man lave om på. Det sidste skal man endelig ikke pille ved, før man ved hvad det

går ud på i et og alt.

52


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

1.4 · ”Gem som”

Gør det muligt at gemme teksten under et nyt navn og / eller på en ny placering og /

eller som et nyt format. Det er fint at lave om på navnet eller placeringen, men formatet

skal man lade ligge, indtil man ved, hvad det går ud på. Når man gemmer en ny

version, efterlades den gamle version intakt i den sidst gemte version.

1.5 · ”Sideopsætning”

Her har man mulighed for at indstille margenen i top og bund, til højre og til venstre.

Har man en stor printer eller noget små papir – eventuelt konvolutter – har man

mulighed for at vælge et andet papirformat end A4. Man kan også bestemme om pairet

skal stå lodret eller ligge vandret.

2.0 · ”Rediger”

2.1 · ”Klip” (ofte i ikonlinjen som saks).

Fjerner det markerede, men gør det muligt at sætte den ind et andet sted. Det sidste

gøres med ”Sæt ind” se nedenfor. Husk, at der altid skal være noget markeret, før man

kan ”klippe”.

2.2 · ”Kopier” (også i ikonlinjen som to beskrevne ark papir ovenpå hinanden)

Kopierer det markerede, og gør det muligt at sætte den ind et andet sted. Det sidste

gøres med ”Sæt ind” – se nedenfor. Husk, at der altid skal være noget markeret før man

kan ”kopiere”.

2.3 · ”Sæt ind” (også i inkonlinjen som det lille ark på den brune opslagstavle) Sætter

det ind, som er ”klippet” eller ”kopieret” andetsteds. Husk, at man endelig ikke må have

noget markeret, når man ”sætter ind”.

2.4 · ”Søg”

Gør det muligt at lede efter enkelte ord, vendinger eller sætninger i dokumentet. Det er

meget anvendelig i store dokumenter. Men husk at stave helt rigtigt. Når man foretager

søgningen, har man mulighed for at udvide den til ”søg” og ”erstat”, hvilket indebærer

at man f.eks. kan erstatte alle forekomster af udtrykket ”ja” med udtrykket ”nej”.

3.0 · ”Vis”

3.1 · ”Normal”

Viser teksten som en lang hvid skriverulle. Den mest behagelige måde at arbejde med

dokumenter på – efter min mening.

3.2 · ”Udskriftslayout”

Viser teksten på ark af papir, stort set som den kommer til at se ud, når den bliver

skrevet ud. En ikke helt rar måde at arbejde med dokumenter på – efter min mening.

På toppen og i bunden af sider er det lidt frustrerende.

4.0 · ”Indsæt”

4.1 · ”Sideskift”

- Ligesom ”Enter” laver nyt afsnit, laver denne kommando ny side.

4.2 · ”Sidetal”

- Her laver man sidetal – helt uundværlig, når man kommer op på flere sider.

53


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

4.3 · ”Symbol”

- Her kan man få lov til at finde specielle tegn, som ikke lige er på tastaturet – f.eks. » «

© ® ¼ ¾ · ♠ ♣ ♥ ♦ ♫ ► ▼ ◄ ☺ osv. I den staveplade, der kommer frem, skal man

bare finde det tegn, man vil have sat ind og dobbeltklikke på det. Så kommer det ind i

dokumentet, der hvor cursoren (den blnkende bjælke, der viser, hvor man er) er.

4.4 · ”Billede”

Her bliver man sendt videre til en undermenu, hvor især to af punkterne er

interessante. Den første hedder ”Multimedieklip”, den anden hedder ”Fra fil”.

”Multimedieklip”

Her får man mulighed for at vælge mellem en række billeder, som følger med

programmet.

”Fra Fil”

Her får man mulighed for at vælge et billede, som man selv har lagt ind på

computeren – eller fundet på nettet.

Billedbehandling

I de fire hørner og på de fire langsider er der nogle små kvadrater. Når man står oven

på disse med musen, kommer et lille pileværktøj frem. Det betyder, at man kan klikke

venstremus og holde venstremus nede - og så gøre billedet større eller mindre ved at

trække musen i den relevante retning. Bruger man de fire kvadrater i hjørnerne

bibeholdes billedets størrelsesforhold. Bruger man de fire kvadrater på langsiderne

forvrænges billedets størrelsesforhold derimod.

Når man klikker på et billede popper en lille værtøjsbjælke op.

På værktøjsbjælken er der bl.a. en knap, der ser ud som to vinkeljern, der er lagt oven

på hinanden, sådan at den enes spids peger mod nordvest og den andens spids mod

sydøst. Klikker man på dette kan man ved at gøre det samme som før beskære billedet

i stedet for at formindske eller forstørre det.

På værktøjsbjælken er der også en knap med en hund på en linieret baggrund. Klikker

man på denne kommer en ny menu frem. Her skal man klikke på ”Firkantet”.

Efterfølgende kan man flytte rundt med billedet på hele siden – uden hensyntaget til

teksten.

4.5 · ”Fodnote”

Mest noget man bruger, hvis man skal skrive en større opgave på en

ungdomsuddannelse, voksenuddannelse eller selvfølgelig universitetet. Men ret nemt

at arbejde med. Prøv dig frem. Hvis man ikke kan se sine fodnoter, skal man vælge

”Fodnoter” under ”Vis” i menuen for oven.

5.0 · ”Formater”

Her er de helt vigtige:

5.1 · ”Skrifttyper”

Klikker man på ”skriftyper popper en boks op. ”Skrifttyper”-boksen.

Foroven er der tre hvide bokse med mulighed for at rulle gennem og / eller vælge

mellem flere valgmuligheder:

Til venstre vælger man skrifttype. (Denne ligger også ude i ikonlinjen – et navn i en

tekstboks, f.eks. Times New Roman eller Arial.)

I midten vælger man mellem normal, fed og kursiv. (Disse ligger som illustrerende

ikoner ude i ikonlinjen – det fede F, der skrå K – i engelske og amerikanske versioner et

fedt B og et skråt I.)

54


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Til højre vælger man størrelser fra det normale som er 10 eller 12 og op eller ned.

(Denne ligger også ude i ikonlinjen)

Nedenunder er der atter tre bokse, hvor man kan vælge ting:

Til venstre kan man vælge skriftfarve (Denne ligger også ude ikonlinjen som A’et med

den farvede linje under.)

I midten kan man vælge mellem forskellige former for understregninger.

Til højre kan man vælge farve på understregningen.

Så kommer der en række små valgmuligheder, som man kan krydse til med flueben.

Her kan man selv prøve sig frem.

Oppe foroven kan man vælge en fane som hedder ”Afstand og placering” så skifter

boksen udseende.

Øverst har man mulighed for at ændre i skriftens bredde, man kan gøre den smallere

eller bredere fra 100 %.

Nedenunder kan man gøre mellemrummene mellem bogstaverne større eller mindre.

Det første kan være virksomt, der sidste bliver stort set altid dårligt.

Nedenunder igen kan man hæve og sænke teksten i forhold til normallinjen. Det er

bare hokus pokus. Det samme gælder den sidste fane man kan vælge for oven – den der

hedder ”teksteffekter”. Under denne kan man bl.a. lave ”Marcherende røde myrer”.

5.2 · ”Afsnit”:

Klikker man på ”Afsnit” popper en boks op.

”Afsnit”-boksen

For oven kan man vælge justering - venstrejustering, højrejustering, centrering eller

lige margener. (Disse kommandoer ligger også ude i ikonlinjen med illustrerende

rækker af streger.)

Nedenunder kan man vælge indrykning. Ændre man i indstillingen til højre under

”speciel” fra ”(ingen)” til ”førstelinje” eller ”hængende” kan man lave indrykning på

hendholdvis den første linje i et afsnit eller alle andre linjer i et afsnit.

Nedenunder igen kan man vælge ekstra afstand før eller efter et afsnit. Hvad et punkt

er, kan man få en fornemmelse af når man tænker på at f.eks. 10 eller 12 i

tekststørrelse dækker over 10 punkter eller 12 punkter.

Ude til højre ligger den vigtigste knap i hele boksen – lidt gemt væk. Her kan man

ændre på linjeafstanden i dokumentet. Fra enkelt til dobbelt eller halvanden.

6.0 · ”Funktioner”

6.1 · ”Stavekontrol” (ofte i ikonlinjen som abc og flueben eller rettetegn). Den er

rigtig god, men ikke udtømmende – f.eks. fanger den ikke klassiske sprogfejl som ligge

/ lægge, for / får og mange, mange flere…

7.0 · Register

Bevæge sig rundt i tekst (0.6)

Billeder (4.4)

Billedbehandling (4.4)

Bogstaver, store og små (0.2)

Centrering (5.2)

55


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Cursoren (0.1)

Fed skrift (5.1)

Fodnoter (4.5)

Formater (5.0)

Gem (1.3)

Gem som (1.4)

Højrejustering (5.2)

Justering (5.2)

Klippe (2.1)

Kopiere (2.1)

Kursiv tekst (5.1)

Lige margener (5.2)

Linjeafstand (5.2)

Linjeskift (0.4)

Marcherende røde myrer (5.1)

Margener (1.5)

Markere tekst (0.7)

Multimedieklip (4.4)

Navigere rundt i tekst (0.6)

Nyt Dokument (1.1)

Papirretning (1.5)

Papirstørrelse (1.5)

Sidetal (4.2)

Sideskift (4.1)

Skriftfarve (5.1)

Skrifttyper (5.1)

Skriftstørrelse (5.1)

Skrå skrift (5.1)

Slette (0.5)

Snabel-a (0.3)

Specielle tegn (0.3, 4.3)

Stavekontrol (6.1)

Store og små bogstaver (0.2)

Symboler (0.3, 4.3)

Sætte ind (2.3)

Søg (2.4)

Søg og erstat (2.4)

Tegn, specielle (0.3)

Tekstafstand (5.1)

Teksteffekter (5.1)

Understregning (5.1)

Vandrende røde myrer (5.1)

Venstrejustering (5.2)

Visning (3.1, 3.2)

Ændring af visning (3.1, 3.2)

Åbn (1.2)

56


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 7

Fil og Mappe håndtering

En guide til begyndere i tekstbehandling

Fil- og mappehåndtering mm.

Fil- og mappehåndtering er lidt svært at forklare, fordi det som nævnt kan gøres flere

forskellige steder på flere forskellige måder. Her fokuseres der derfor på den måde, der

virker alle steder. Det kræver en del brug af højremus. Husk, at højremus kun er

undtagelsen fra reglen, som er venstremus.

Overblik

Det er en god ide, at man lærer at se forskel på de ikoner, der repræsenterer

henholdsvis mapper, filer og programmer og drev.

Mapper er de gule firkanter, som ligner mapper.

Filer er f.eks. word-filer, excel-filer eller billedfiler. De vil ofte på en eller anden måde

forestille et dokument eller et billede – meget forsimplet. Ofte med en lille gengivelse af

et ikon for det program, som de er lavet i og åbnes i, når man klikker på dem.

Programmer har ofte mere logolignende ikoner – der er f.eks. tale om Word og Excell –

eller Syvkabale.

Derudover er der nogle helt særlige størrelser, som det er meget vigtig at kunne og

huske, når man arbejder med Windows.

”Skrivebordet” – det, der kommer, når man starter computeren eller lukker alle

programmer. Det sted, hvor der er godt at gemme ting, som man arbejder meget med –

og derfor gerne vil kunne komme hurtigt og nemt til.

”Dokumenter” (evt. ”Mine Dokumenter”) – mappen, der er åben med papirer, der

stikker ud. Med mindre der er lavet om i indstillingerne finder man ikonet på

”Skrivebordet”. ”Dokumenter” er det sted, hvor computeren gerne vil have lov til at

gemme dine ting.

”Denne Computer” (evt. ”Min Computer”) – billedet af computeren. Med mindre der

er lavet om i indstillingerne finder man ikonet på ”Skrivebordet”. ”Denne Computer” er

det sted, hvor man finder en oversigt over computerens drev.

Det sidste er drevene.

”A-drevet”, ”A:/” eller ”Diskettedrevet” – Lille kasse med hul til og billede af diskette.

Det sted, hvor man sætter en diskette ind, når man vil gemme noget på den eller åbne

noget på den.

”C-drevet”, ”C:/” eller ”Harddisken” – Lille kasse.

Selve computeren – det sted, hvor styresystemet og programmerne – og alt andet på

computeren er gemt.

57


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

OBS: Er man inde i en mappe eller et drev, har man mulighed for at udføre de

ovenstående kommandoer i menulinjerne - dels under ”filer” (omdøbning og sletning

samt nyt), dels under ”rediger” (klipning, kopiering og sætten ind). Også ikonlinjerne

kan bruges. Fra venstre mod højre ses knapperne til ”klipning”, ”kopiering” og ”sætten

ind”.

Flytning

Man kan flytte ting ved at stå ovenpå det, trykke venstremus og holde venstremus nede

– for så at trække det hen ovenpå den mappe eller det drev, hvor man vil have det hen.

Man skal give slip, når navnet på den mappe eller det drev, hvor man vil have det hen,

bliver markeret med blå farve. Man kan selvfølgelig også bruge ”kopier” / ”klip” og ”sæt

ind” kommandoen. Det er ofte nemmere end den beskrevne museakrobatik, som også

kræver, at det sted, hvor man vil have flyttet noget hen, er synligt, der hvor man vil

have det flyttet fra.

Meningen med galskaben

Formålet med at oprette mapper, flytte filer og omdøde er selvfølgelig at skabe orden.

Endvidere er der den fordel ved at lave dubletter, at man så altid kan vende tilbage til

en gammel version af noget, man arbejder med, og starte forfra uden at starte helt

forfra.

59


Bilag 8

Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

I gang med Excel

En guide til begyndere i regneark

I gang med Excel

Excel er umiddelbart en overvældende verden af tal og tegn. Det kan imidlertid bruges til

mange ting, som ikke er mere indviklede, end at alle kan være med.

Noget af det, Excel bruges meget til, er budgetter og diagrammer. Det kan imidlertid også

bruges til mange andre ting, f.eks. inventarlister og fordelingsnøgler.

Excel er et såkaldt regneark. I et regneark lægges fremgangsmåderne i udregninger fast på

en række felter, som har koordinater i forhold til en akse med bogstavnavne og en akse

med talnavne. F.eks. A1, B2 og C3. Det vil sige, at man regner i felter, f.eks. A1 + A2 = A3.

En slags ligning. Fidusen ved dette er, at man kan skive om i de enkelte felter, mens

fremgangsmåden i udregningen ligger fast. De enkelte felter kaldes celler, mens hele

strukturen kaldes tabel.

I det følgende præsenterer jeg de særlige forhold ved de forskellige regnemetoder i

programmet. Plusse, minusse, gange og dividere. Derefter forklarer jeg en række

interessante specialiteter. Hvordan man laver diagrammer. Hvordan man laver faste

etiketter (f.eks. ”kr.”). Og hvordan man pynter på det hele – med en enkelt streg over

resultatet og en dobbelt streg under resultatet – eller lignende.

Tekst

Men først en bemærkning om, hvordan man skriver tekst. Bemærk at tekst i modsætning

til tal, som bliver højrejusteret, når man taster ”Enter”, forbliver venstrejusteret, når man

taster ”Enter”. Bemærk også, at man bare skal skrive løs, selvom teksten fuldere mere end

feltet. Det udvider sig automatisk. I øvrigt kan man lave om på tekst på nogenlunde de

samme måder som man kan lave om på tekst i Word. Jeg tænker på fed skrift, skrå skrift,

understreget tekst osv.

Plus

Vi tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel. Vi skal have lagt to tal sammen. Start med

at taste dem ind, f.eks. i felterne B1 og B2. Tallene kan lægges sammen via en genvejsknap.

Start med at markere de to felter med de to tal. Det kan bl.a. gøres ved, at man står ovenpå

det første af de to felter, klikker og holder venstremus nede, mens man trækker musen hen

til det sidste af de to felter. Her giver man så slip – og nu kan man bruge den lovede

genvejsknap. Den ligger i ikonlinjen foroven, hedder ”Autosum”.

Efterfølgende skulle resultatet gerne dukke op i feltet B3.

Man kan også lægge tal sammen på en mere manuel måde, som man har glæde af at lære

med henblik på at minusse, gange og dividere. Dette forklares i det følgende.

Man starter med at klikke på det felt, hvor man vil have resultatet præsenteret – f.eks. B3.

Så skriver man et lighedstegn – ”=” (hold ”Shift” nede og tryk på ”0”-tasten). Herefter

klikker man med musen på det første af de to tal, der skal lægges sammen – B1. Så skriver

man et ”+”. Dernæst klikker man med musen på det andet af de to tal, der skal lægges

sammen – B2. Læg mærke til, at der i det lange tomme, hvide felt under menulinjen og

ikonlinen nu står en formel som den nedenstående: ”=B1+B2”

60


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Dette angiver, at der i det felt, hvor det hele startede – altså B3 – vil komme en udregning

af den pågældende formel – altså B1+B2 – i det øjeblik man taster ”Enter”. Nu taster man

så ”Enter” og resultatet kommer frem.

Men lad os lige vende tilbage til ”autosum” for et øjeblik. Det er rigtig smart, hvis man skal

lægge mange tal sammen. Og det er også smart, hvis man skal lave et budget med både

negative udgiftsposter og positive indtægtsposter. Man skriver bare et lille minus foran de

negative udgiftsposter. Foran de positive indtængstsposter skal man endelig ikke skrive

noget. Efterfølgende kan man så markere alle posterne og klikke på ”Autosum”, hvorefter

der kommer en bundlinie.

Bemærk, at man – hvis man har skrevet diverse poster i B1, B2, B3, B4 osv. – kan sætte

små titler på posterne. Man skriver dem bare i A1, A2, A3, A4 osv.

Minus

Vi tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel. Vi skal have trukket to tal fra hinanden.

Start med at taste dem ind, f.eks. i felterne B1 og B2.

Man starter med at klikke på det felt, hvor man vil have resultatet præsenteret – f.eks. B3.

Så skriver man et lighedstegn – ”=” (hold ”Shift” nede og tryk på ”0”-tasten). Herefter

klikker man med musen på det første af de to tal – det, som det andet skal trækkes fra –

B1. Så skriver man et ”-”. Dernæst klikker man med musen på det andet af de to tal – det,

som skal trækkes fra det første - B2. Læg mærke til, at der i det lange tomme, hvide felt

under menulinjen og ikonlinen nu står en formel som den nedenstående: ”=B1-B2”

Dette angiver, at der i det felt, hvor det hele startede – altså B3 – vil komme en udregning

af den pågældende formel – altså B1-B2 – i det øjeblik man taster ”Enter”. Nu taster man

så ”Enter” og resultatet kommer frem.

Gange

Vi tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel. Vi skal have ganget to tal med hinanden.

Start med at taste dem ind, f.eks. i felterne B1 og B2.

Man starter med at klikke på det felt, hvor man vil have resultatet præsenteret – f.eks. B3.

Så skriver man et lighedstegn – ”=” (hold ”Shift” nede og tryk på ”0”-tasten). Herefter

klikker man med musen på det første af de to tal – B1. Så skriver man et ”*”. Dernæst

klikker man med musen på det andet af de to tal - B2. Læg mærke til, at der i det lange

tomme, hvide felt under menulinjen og ikonlinen nu står en formel som den nedenstående:

”=B1*B2”

Dette angiver, at der i det felt, hvor det hele startede – altså B3 – vil komme en udregning

af den pågældende formel – altså B1*B2 – i det øjeblik man taster ”Enter”. Nu taster man

så ”Enter” og resultatet kommer frem.

Dividere

Vi tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel. Vi skal have divideret to tal med

hinanden. Start med at taste dem ind, f.eks. i felterne B1 og B2.

Man starter med at klikke på det felt, hvor man vil have resultatet præsenteret – f.eks. B3.

Så skriver man et lighedstegn – ”=” (hold ”Shift” nede og tryk på ”0”-tasten). Herefter

klikker man med musen på det første af de to tal – det, som skal divideres med det andet –

B1. Så skriver man en ”/”. Dernæst klikker man med musen på det andet af de to tal – det,

som det første skal divideres med - B2. Læg mærke til, at der i det lange tomme, hvide felt

under menulinjen og ikonlinen nu står en formel som den nedenstående: ”=B1/B2”

Dette angiver, at der i det felt, hvor det hele startede – altså B3 – vil komme en udregning

af den pågældende formel – altså B1/B2 – i det øjeblik man taster ”Enter”. Nu taster man

så ”Enter” og resultatet kommer frem.

Diagrammer

Man kan lave mange former for diagammer i Excel. Men man skal passe på. Mange former

for diagrammer fungerer kun i nogle helt bestemte sammenhænge. F.eks. findes der

61


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

diagrammer, der kan tackle både indtægts- og udgiftsposter, mens der også findes

diagrammer, som kun kan tackle en af de to typer af gangen.

Her vil jeg kun forklare to typer af diagrammer. – Og jeg vil kun forklare, hvordan man

bruger dem til at anskuelliggøre en serie af tal – som er ensartede. Det vil sige, at de

danner en gruppe. Eller mere teknisk, at man kan omregne deres sum til 100% af det, de er

en serie eller gruppe af. Der vil f.eks. ikke kunne være tale om både indtægts- og

udgiftsposter, men kun enten det ene eller det andet.

Start med at skrive serien af tal. Det kunne f.eks. være stemmeprocenter til

Folketingsvalget. Marker alle tallene. Det kan bl.a. gøres ved, at man står ovenpå det første

af felterne, klikker og holder venstremus nede, mens man trækker musen hen til det sidste

af felterne. Her giver man så slip.

Uanset hvilken form for tabel, man vil lave, så kan man klikke på den genvejsknap i

ikonlinjen, der hedder ”Guiden Diagram”.

Nu får man mulighed for at vælge mellem forskellige typer af diagrammer. Jeg vil foreslå,

at man prøver et søjlediagram – ”Søjle” eller et cirkeldiagram – ”Cirkel”. Når man klikker

på en af disse titler får man til højre i den boks, hvor det hele foregår, mulighed for at

vælge mellem forskellige layouts. Skal der være 2 eller 3 dimensioner? Osv. Man kan nu

vælge knappen ”Næste” forneden i boksen, men så bliver alting mere kompliceret. Klikker

man i stedet på knappen ”Udfør”, bliver diagrammet simpelthen lavet uden videre.

Etiketter

Hvis man f.eks. laver et budget, handler det hele jo om kroner og ører – om føje år måske

euro og cents. Tit kan det være rart, at dette fremgår af regnearket. Det er især rart, at der

altid er to decimaler, da det jo er det, der nu engang er, når man regner med valuta. Tre

eller flere decimaler kan være meget forvirrende. Der er imidlertid råd mod alle disse

problemer. Start med at markere alle de celler med tal, som det drejer sig om.

Det kan bl.a. gøres ved, at man står ovenpå det første af de felter, man vil markere, klikker

og holder venstremus nede, mens man trækker musen hen til det sidste af de felter, man

vil markere. Her giver man så slip.

Nu skal man i menulinjen foroven klikke på ”Formater” og så ”Celler”. Til venstre kan man

vælge mellem flere forskellige taltyper, bl.a. ”Valuta”. Klikker man på denne, kan man til

højre vælge mellem forskellige valutaer, bl.a. kroner (og ører) og euro (og cents).

Pynt

Når man laver regnestykker i hånden i skolen, lærer man – i hvert fald lærte man tidligere

– at der skal være en streg over et resultat og to streger under et resultat. Sådanne streger

er der meget nemt at lave i Excel. Det sker via en genvejsknap i ikonlinjen. Start med at

klikke på feltet med resultatet i det ene eller andet regnestykke. Ved siden af

genvejsknappen i ikonlinjen med titlen ”Rammer” er der en lille pil ned. Klik på denne. En

række valgmuligheder – med forskellige formationer af streger om feltet kommer frem,

bl.a. en med en streg over og to streger under feltet. Klik på denne – eller en anden for den

sags skyld. Og vupti, der kommer streger efter ønske.

62


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projekt

Læringsrum

Projektrapport

Erhvervsrelateret projekt ved Danmarks biblioteksskole 2007

Udformet af Studerende Lone Larsen

Vejleder ved Danmarks biblioteksskole: Jens Gudiksen

Kontaktperson ved Struer bibliotek: Bent Birk Kristensen

Antal ord: 7423

63


Abstract

Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Kendskab til IT og livslang læring er vigtige for borgerne i det danske samfund men er

man af ældre årgange kan det være svært at tilegne sig den nødvendige viden. Derfor

kan bibliotekerne spille en væsentlig rolle som formidler på disse områder.

Formidlingen kan forgå som undervisning i informationskompetence i dertil indrettede

læringsrum med kurser i basal anvendelse af IT og som kurser i bestemte

interesseområder der møder brugerens behov.

Nærværende projekt reflekterer over den anvendte metode og den teoretiske tilgang til

løsningen af ovenstående problemstilling. Der tages derudover også stilling til, hvilken

betydning projektstyringen har haft i denne proces, samt reflekterer over forholdet

mellem teori og praksis. Der tages stilling til den studerendes egen læring og faglige

udbytte i disse forhold. Der diskuteres og konkluderes på problemstillinger i forhold til

projektets forløb og på den rolle kommunikation har spillet i forløbet.

64


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Indholdsfortegnelse

PROBLEMFORMULERING ...................................................................................... 66

METODE ....................................................................................................................... 66

Valg af litteratur ...................................................................................................... 67

OM STRUER BIBLIOTEK ......................................................................................... 68

PROJEKTETS UDVIKLING ...................................................................................... 69

PROJEKTSTYRING .................................................................................................... 73

TIDSPLAN ..................................................................................................................... 73

Fase 1 (Uge 35-39): ................................................................................................ 73

Fase 2 (Uge 37-42): ................................................................................................ 74

Fase 3 (Uge 41-47): ................................................................................................ 75

Fase 4 (Uge 48-49): ................................................................................................ 75

OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED PROJEKTSTYRING ........................ 76

OM KOMMUNIKATION ........................................................................................... 77

REFLEKSIONER ......................................................................................................... 79

TEORI OG PRAKSIS .................................................................................................. 80

FAGLIGHED ................................................................................................................ 81

OM MINE FORESTILLINGER OG FORHÅBNINGER ........................................ 83

KONKLUSION ............................................................................................................. 85

LITTERATURLISTE: ................................................................................................. 87

Eksempler:............................................................................................................... 88

BILAGSOVERSIGT: ................................................................................................... 89

65


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Problemformulering

Der er i samfundet et stigende krav til dets borgere om, at de skal være i stand til, at

begå sig på internettet. Det ses i den stigende mængde borgerservices der stilles til

rådighed på internettet. Hvis man i dag skal søge job, melde skatteændringer osv.

forventes det, at man kan gøre dette via af internettet.

Der er stadig en stor gruppe af landets borgere, der ikke magter at arbejde med en

computer, for slet ikke at tale om internettet. Denne gruppe får større og større

problemer med at begå sig i dagens informationssamfund. En ting er, at kunne bruge

internettet, men der fra kan der være langt til, at kunne finde den eksakte information

man mangler. I lige grad er der langt til, at kunne vurdere de informationer man finder.

Nogle må tage sig af ovenstående problemstilling og det er her bibliotekerne kan gøre

en stor forskel. Bibliotekerne kan tilbyde den fornødne hjælp til at lære at søge, finde,

vurdere og anvende informationer. De kan fungere som inspirationskilde og give

adgang til læring og viden.

Livslang læring er et af de begreber der for mange er kernen i et virksomt og værdifuldt

liv, bibliotekerne giver adgang hertil, men hvis de mere målrettet skal arbejde med

bestemte områder i form af kurser eller lignende, hvordan kan de så gribe opgaven an?

Metode

Nedenstående er den projektbeskrivelse jeg reagerede på medio maj 2007

Projekt Læringsrum: Status Ingen aftale indgået, Projektperiode 2007

Kontaktinformation: Struer Bibliotek, Smedegade 1, 7600 Struer

Kontaktperson: Bent Birk Kristensen, Telefon 96848500, E-Mail

bbk@struer.dk

Projektinformation

Formål: Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet

læringsrum med henblik på etablering af et bredt læringstilbud til

kommunens borgere i bred forstand.

Beskrivelse: Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i

forbindelse med etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket

66


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Slutprodukt: Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at

blive præsenteret for hvad et læringsrum kunne indeholde af forskellige

tilbud til kommunens borgere.

Forventet effekt: Biblioteket forventer af projektet bidrager til i første

omgang at give bibliotekets personale et større indblik i læringsrummets

muligheder og dermed skabe muligheder for at give et bedre tilbud

Krav om den studerendes tilstedeværelse: Nej

(Projektdatabasen, Danmarks biblioteksskole, 2007. eller bilag 1 side 4)

Den endelige udformning af projektet blev meget anderledes og jeg skulle udforme et

idekatalog over mulighederne ved et fysisk læringsrum, i form af et lokale til

undervisning via EDB, som produkt. Idekataloget bærer i sin form præg af, at være en

metode guide for Struer biblioteks fortløbende forberedelse af det første kursus til

foråret 2008.

Valg af litteratur

Katalogen indeholder en beskrivelse af begreberne læring og livslanglæring, samt en

gennemgang af informationskompetence som argument for at oprette rummet. Christine

Bruce ”7 fases of information litteracy” (Bruce, 1997), Walter Frøyens ”Ansvar for

andres læring” (Frøyens, 2000) og ”Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser” af Knud

Illeris (Illeris, 2007) danner baggrund for afsnittene om læring, læringsrum og

informationskompetence. Christine Bruce er valgt, da denne kilde er den primære inden

for informationskompetence og kilderne om læring er valgt ud fra deres tilgængelighed

og da de er meget forskellige i deres tilgang til læringsbegrebet.

Som baggrund for forslag til udformning af undervisningen er anvendt ”den nye

bollemodel” (Ingemann, 2002) og ”E-læring og læringsstile: teori og praksis” af Anne

Malberg (Malberg, 2003) der blev præsenteret på 5. semester i faget ”Pædagogik og

formidling”.

Interview som metode er diskuteret på baggrund af Steinar Kvales ”Interview” (Kvale,

1997), Peter Wright Jørgensens ”Hvad er et fokusgruppeinterview” (Jørgensen, 2004),

Emil Kruuses, ”Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag”

67


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

(Kruuse, 2001) og Bente Halkiers, ”Fokusgrupper” (Halkier, 2002). Disse kilder er

valgt, da de er danske og da de er blandt de mest anvendte inden for forskningsmetode

for begyndere.

Behandlingen af forskningsmetoderne er udført sådan, at al information der ikke er

relevant for projektstedet er udeladt. Fokusgruppeinterviewet er behandlet meget

grundigere end de andre forskningsmetoder, og de væsentlige faktorer er forsøgt kogt

ned til en spiselig størrelse.

Om Struer bibliotek

Dette erhvervsrelaterede projekt er baseret på et samarbejde med Struer Bibliotek, hvor

fra Bent Birk Kristensen, biblioteks leder, Kaj Rasmussen, bibliotekar og Kirsten Green,

biblioteksassistent, har været tilskrevet projektet og arbejdet med den økonomiske og

fysiske udformning af projektet.

Samarbejdet startede i juni 2007, hvor det første møde fandt sted, og afsluttedes med en

rapport afleveret til Struer Bibliotek d. 1. december 2007.

Struer Bibliotek er et større lokalbibliotek med en mindre filial tilknyttet i Thyholm. De

ligger under Herning centralbibliotek, der i mange år har været en vigtig medspiller i

dansk biblioteksudvikling. Struer bibliotek har selv et ønske om at udvikle borgernes

muligheder og være en vigtig del af samfundet.

1. Biblioteket skal være et center for kultur-, informations- og

oplevelsestilbud inden for bibliotekslovens rammer.

2. Biblioteket skal give den enkelte borger mulighed for at skaffe sig viden

til personlig udvikling og selvstændig meningsdannelse. Såvel

uddannelses- og fritidsinteresser som erhvervsinteresser skal tilgodeses

3. Bibliotekets samlinger og tilbud skal præsenteres og formidles på en

hensigtsmæssig og attraktiv måde af et fagligt velkvalificeret personale.

4. Der skal principielt gives det samme bibliotekstilbud i hele kommunen,

og alle materialer står til rådighed for alle.

5. Biblioteket arbejder til stadighed på at øge borgernes tilfredshed med

den service, der kan gives inden for de fastsatte rammer.

( Struer bibliotek, 2007)

68


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

I Struer biblioteks målsætning ses grundlaget for dette projekt, i og med, at de skriver,

at de vil være et center for kultur-, informations- og oplevelsestilbud. De vil give den

enkelte borger mulighed for, at skaffe sig viden til personlig udvikling og selvstændig

meningsdannelse. Et læringsrum giver mulighed for, at opfylde disse punkter på en

struktureret og spændende måde.

Læringsrummet er den fysiske lokation, hvor der kan afholdes kurser i forskellige

vidensområder, med det formål, at den enkelte kan udvikle sig personligt og få en ny

viden til deres vidensbase og derfra skabe sine egne meninger.

Struer Bibliotek er i 2007 under en større forandringsproces og store projekter fylder

hverdagen. Fra 2006 indledtes en forsøgsperiode, hvor Struer bibliotek forsøger sig med

nye åbningstider. De har en af de længste åbningstider i Danmark med i alt 56

åbningstimer om ugen i vinterhalvåret, mod 43 åbningstimer i sommerhalvåret.

2006 var også året, hvor Struer bibliotek tilmeldte sig DR 2’s romanlæserprojekt og

lavede litteraturformidlingsprojektet ”fra læser til læser”(Struer bibliotek, 2006). Nu i

2007 er det en større omrokering af biblioteket, samt nyt inventar, der fylder meget.

Iblandt disse projekter skal man finde ”projekt læringsrum”, der blandt andet er

resultatet af omrokering af kontorer til bibliotekspersonalet, hvilket giver et ledigt rum i

stueetagen.

Projektets udvikling

Tidligere blev I præsenteret for projektbeskrivelsen fra projektets begyndelse og denne

er stadig den overordnede beskrivelse af projektets indhold, men metoden til at besvare

projektbeskrivelsen ændrede form flere gange, før det endelige produkt forelå.

På det første møde i Struer blev projektstedet og jeg, som det ses i bilag 2 enige om, at

rummet skulle være indrettet og klar til brug i oktober 2007, hvor det første kursus for

brugere forventedes afholdt. Jeg arbejdede derfor hen over sommeren målrettet med

brugerundervisning, da jeg forventede, at skulle bruge en del energi på, at evaluere det

første kursus i rapporten til Struer Bibliotek. Medio august blev jeg, igennem det referat

der ses i bilag 3, informeret om, at Struer bibliotek havde valgt at skyde de første kurser

til januar 2008. Den ændrede tidsplan skyldtes tidspres fra arbejdet med andre, større

69


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

projekter på Struer bibliotek 3 . Dette betød at den vinkel jeg havde lagt på arbejdet over

sommeren var uhensigtsmæssig og derfor måtte projektstedet og jeg igen prøve at

fastsætte rammer for projektet.

I August var Struer biblioteks ønske i stedet, som det oprindeligt havde været planen

(bilag 3 og 4), at der skulle udformes en rapport over mulighederne, ved at oprette et

læringsrum med en dertil hørende definition af begrebet læringrum. Dette kunne gøres

gennem spørgeskemaer uddelt til medarbejdere ved Struer bibliotek og borgere i Struer

kommune. Det første problem i den forbindelse blev, at vi gerne ville fange en del af de

borgere, der ikke allerede brugte biblioteket. Det ville ikke være let med en

spørgeskemaundersøgelse, da skemaet ville skulle uddeles uden for bibliotekets

rammer, hvilket ville kræve at jeg tog rundt i byen, for at få de der nu passerede mig til

at svare. Ydermere var der det problem at vi ville skulle stille spørgsmål i områder som

vi endnu ikke selv havde undersøgt. De emner vi gerne ville vide noget om, ville med

stor sandsynlighed ikke kunne indbringe et validt resultat gennem et spørgeskema.

Derfor valgte projektstedet og jeg, at vi i stedet skulle udføre en række interviews på

gaderne i Struer, hvorved vi kunne gå dybere ind i rammerne for undervisningen og

spørge bredere til borgerens interesse i biblioteksudbudte kurser. Disse planer blev også

brudt, da jeg i forbindelse med min graviditet fik bækkenproblemer og ikke ville kunne

stå og gå i samme grad som da planerne blev godkendt.

Jeg havde håbet at mine smerter var forbigående, og ventede derfor til medio oktober

med endeligt at afskrive muligheden for, at foretage disse interviews. Jeg var dog

allerede tidligere begyndt, at arbejde med fokusgruppeinterviews for en sikkerheds

skyld. Denne form for interview kan afholdes på biblioteket uden de store fysiske

udfordringer og stadig dækkende vores informationsbehov. Struer bibliotek billigede

beslutningen, da denne metode frem over også ville være mere anvendelig for dem og er

knap så omkostningsfuld i arbejdstimer. Den ramme der er for fokusgruppeinterviewet

vil kunne bruges igen og igen af Struer bibliotek, hvis de ønsker det. Det viste sig

heldigvis i sidste ende, at det var meget belejligt for projektstedet, at ej heller disse

3 Så som omrokering, nyt inventar og kompetenceudviklingskurser.

70


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

interviews blev udført, da projektets tidsramme, som det ses i bilag 5, yderligere var

blevet skubbet fra januar 2008 til maj 2008, og muligvis senere end det.

Jeg ville have brug for Struer biblioteks hjælp til, at indsamle personer til interviewet og

dette var sværere end forventet. De havde i oktober påbegyndt projektet med nyt

inventar, og alle medarbejdere havde derfor nok at se til.

Der var som før nævnt lang tid til afholdelsen af det første kursus og for projektstedet

var der ingen mening i at kontakte brugerne allerede i 2007. Jeg valgte derfor at

udforme en interviewguide til Struer bibliotek. Interviewguiden indeholder nogle af de

spørgsmål, der kunne være interessante at få besvaret, samt en noget omfattende

oversigt over de regler der er for fokusgruppeinterviewet, med de faldgruber det

indebærer osv. Interviewguiden ses i bilag 6.

Spørgeskemaundersøgelsen til medarbejderne ved Struer bibliotek viste sig hurtigt, at

være mere kompliceret end først antaget, da de forestillinger jeg havde om, hvad der var

interessant ved projektet ikke stemte overens med de forventninger Struer bibliotek

havde til emnet. Jeg lavede medio august et hurtigt udkast til projektstedet, for at vise,

hvor jeg ville vælge at sætte ind. Udkastet som ses i bilag 7 var under ingen

omstændigheder færdigt og havde så absolut sine fejl og mangler, hvilket jeg også i

bilag 7 gjorde klart for udvalget. Deres svar kom sidst i august og lød som følgende:

”I forhold til vores hensigter med læringsrummet er det for ambitiøst. Vi

har ikke haft planer om at samtlige medarbejdere skal kunne undervise, og

derfor er det vist heller ikke rimeligt at uddele skemaet til alle. Gør vi det

får du mange misvisende svar.

Vores forestillinger går snarere i retning af at nogle enkelte (primært

bibliotekarer) kan klare lettere undervisningsopgaver. Ellers skal vi have

undervisere udefra.

Jeg ved ikke hvordan dette går i spænd med / kolliderer med dine

forestillinger, men det må vi i så fald snakke om. I forhold til din

problemstilling kunne det være rart at få nogle fornemmelser af

71


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

personalets tanker om et læringsrum og læring i det hele taget, hvordan

skabe fælles forestillinger om læringsrummet etc.”

(Bilag 8)

Jeg blev meget overrasket over dette svar, da det i fremtiden ville være en fordel for

Struer bibliotek, at have overblik over, hvilke resurser deres medarbejdere har i forhold

til undervisning. Der ville komme nye ideer til mulige emner for undervisningen. Det

ville give dem mulighed for, at give deres medarbejdere kompetencerne til at undervise

og sparre resurser på eksterne undervisere. Det ville ydermere give stedets medarbejdere

større sikkerhed under betjeningen af brugere i dagligdagen. I den forbindelse er det

vigtigt at huske på at det er den ideelle situation der her beskrives, da jeg ikke kan vide

om en gennemført spørgeskemaundersøgelse ville opfylde alle disse forventninger.

Der for er det meget rigtigt, som Bent Birk Kristensen skriver i citatet, at der er en risiko

for at det ville vække undren blandt medarbejderne, at stille disse spørgsmål på

daværende tidspunkt, da de ikke er forberedt på det, og at resultatet ville være

misvisende svar.

At Struer bibliotek har et ønske om at få nogle tanker på banen omkring læringsrummet

og læring i det hele taget er ganske fornuftigt, men på dette stadie i et projekt er det

farligt at spørge til så diffuse emner og begrebet læring er i sig selv et problem.

Spørgsmål af denne brede karakter er ikke ønskelige i et spørgeskema, da de svar vi

ville få ikke er målbare.

Jeg forsøgte igen at udforme et spørgeskema til Struer bibliotek med en mindre grad af

fokus på undervisning og øget fokus på læring som begreb. Dette udkast ses i bilag 9.

Medio oktober får jeg tilbagemeldingen pr. telefon, at alle spørgsmål om kompetencer

inden for undervisning bedes fjernet, men at den resterende del af spørgeskemaet er fin.

Den endelige udgave af spørgeskemaet findes som bilag 10.

72


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projektstyring

I forbindelse med udarbejdelsen af det erhvervsrelaterede projekt blev der for første

gang stillet et officielt krav om at projektstyring indgik som en konkret del af opgaven. I

første omgang var det i forbindelse med udarbejdelse af en projektplan (se bilag 1), der

skulle virke som en rettesnor i forholdet mellem projektsted og den studerende. Det vil

sige et dokument, hvori der blev nedfældet, hvad projektet gik ud på, hvordan det skulle

gribes an, succeskriterier og forventninger parterne imellem.

Som en del af projektplanen indgik et krav om, at der skulle udarbejdes en form for

tidsplan, gerne ved at gøre brug af nogle af de redskaber vi løbende gennem bachelor-

uddannelsen er blevet introduceret til, såsom Gannt skemaer og milepæle 4 .

Et andet element i styringen af projektforløbet har naturligvis været kontakten med

projektstedet. Denne kontakt er ideelt set med til en løbende tilpasning af projektet og

sikrer, at der hele tiden er en tilknytning til den virkelighed produktdelen af projektet

gerne skulle bruges i.

Tidsplan

Tidsplanen blev udformet som et gannt skema (se bilag 1, side 3) delt op i 4 faser og

løbende over det meste af projektperioden, det vil sige fra uge 35 til uge 49. faserne

havde til formål at opdele projektets fremskridt og sætte mere tydelige deadlines for de

enkelte områder. Tidsplanen blev dog som før beskrevet ikke overholdt, og i de

kommende afsnit vil jeg mere grundigt gengive problemerne i de enkelte faser.

Fase 1 (Uge 35-39):

Omhandlede udarbejdelsen af projektplanen. Der var i denne fase ikke nogen større

problemer med at overholde tidsplanen, da det meste af dette arbejde kunne udføres

uden større indgreb fra projektstedets side, på grund af det store forarbejde der var

blevet udarbejdet over sommeren. For en sikkerhedsskyld valgte jeg, at lade de enkelte

faser overlappe hinanden. Dette skulle sikre at der var plads til forsinkelser i tidsplanen

uden at det ville blive et problem.

4 Gantt skema og milepæle er basale værktøjer til at sætte deadlines i et forløb og til at vise vigtige datoer

eller emner og deres plads i et forløb.

73


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Fase 2 (Uge 37-42):

Denne fase viste sig at være den sværeste at overholde tidsmæssigt. Den skulle have

været ganske stringent med indsamling af empiri efter den struktur vi havde planlagt.

Allerede i uge 38 var problemet, at jeg var gået fejl af Struers forventninger til

medarbejderundersøgelsen og derfor var det førsteudkast af spørgeskemaet jeg sendte

dem ikke det de efterspurgte. Jeg var grundet mødet i juni stadig låst meget fast på

undervisningsdelen af projektet der efter mødet d. 9. august ikke længere var af relevans

for projektstedet (se bilag 4).

Det egentlige problem i forhold til overholdelse af tidsplanen var flere brist i

kommunikationen mellem projektstedet og mig. Jeg havde ikke gjort klart for

projektstedet, hvor nødvendigt det var for mig at få hurtigt svar i forbindelse med

spørgeskemaet. Spørgeskemaet er endnu ikke uddelt, for det første fordi jeg ikke ville

have tid til at bearbejde den indsamlede data, og for det andet fordi medarbejderne ved

projektstedet i forvejen var pressede af andre projekter. Da dette ville være den første

opgave hvor jeg havde anvendt en kvantitativ undersøgelsesmetode, ville mine evner

inden for anvendelsen af SPSS 5 desværre være lidt rustne, hvilket ville have gjort

databehandlingen en anelse mere tidskrævende og besværlig.

I denne fase skulle jeg oprindeligt have indsamlet interviews i Struers gader, men ej

heller denne undersøgelse blev gennemført. Det var mig selv der bragte muligheden på

banen for udvalget at det var en måde at fange en bred skarre af borgere på, men efter et

længere forløb med bækkenproblemer måtte jeg fravælge denne metode. I stedet

begyndte jeg at planlægge et fokusgruppeinterview. Problemet med dette interview var

blandt andet, at det ville blive svært at samle interviewpersoner og at medarbejderne ved

Struer bibliotek grundet andre store projekter, ikke ville have tiden til at hjælpe mig. De

fleste af de ovenstående problemer kunne have været afværget, hvis der allerede ved

projektets opstart havde været klare kanaler for kommunikationen, og hvis jeg havde

været bedre til at udtrykke mine behov. Resultatet af fase 2 blev en større metodeguide

til senere brug for udvalget.

5 SPSS er det databehandlingsprogram der anvendes på skolen til statistiske udregninger.

74


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Fase 3 (Uge 41-47):

Grundet problemerne i fase 2 var størstedelen af fase 3, behandling af

undersøgelsesdata, ikke længere aktuel. Selve udformningen af Ide-kataloget, der nu i

nogen grad tog form af en metodeguide voldte ikke de store problemer. Det meste af

indholdet var bearbejdet, men skulle blot formes efter Struers ønsker. Struer havde

ønsket konkrete forslag til undervisning på baggrund af andre bibliotekers tilbud, men

efter deres udmeldinger i løbet af efteråret (se bilag 5) ville det være lettere for dem, at

udvide udbudet efterhånden som de får læringsrummet op og køre. Jeg valgte derfor at

sætte mere ind på udarbejdelsen af et kursusforslag.

Det var først i fase 3, at de egentlige problemer med kommunikationen og de ikke

udførte undersøgelser for alvor gik op for mig. Jeg viste at tidsplanen var skredet, men

havde i uge 43 stadig et håb om, at jeg ville kunne nå det hele. Dette påvirkede den

oprindelige plan om et ide-katalog en del og formen af ide-kataloget blev også mere

teoretisk funderet, end det tidligere havde været planen. Jeg overvejede flere gange at

lave en opdateret projektplan til Struer bibliotek, men valgte på baggrund af vejledning

fra Jens Gudiksen, at der ikke var noget formål med dette, da tiden allerede var gået og

det ikke ville ændre på den endelige form af produktet (se bilag 11). Skaden var ikke

stor, da projektstedet løbende var blevet informeret om ændringer og nye tiltag, og

havde sagt god for dem alle.

Fase 4 (Uge 48-49):

Afleveringen af produktet var ikke et problem, da Struer bibliotek ønskede produktet

afleveret i papirform og på cd-rom. I Projektplanen havde det været angivet, at projektet

skulle fremlægges på Struer bibliotek i uge 48, men denne fremlæggelse er endnu ikke

afholdt, da tidspunktet først i december, som det ses i bilag 5, ikke passede

projektstedet. Hvorvidt projektstedet vil få en præsentation af projektet afhænger i høj

grad af, hvornår de kunne finde det passende, da jeg er sat til at føde d. 14. februar 2008

og af den grund, i nogen grad, vil være hæmmet i januar.

75


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Overvejelser i forbindelse med projektstyring

Jeg har hidtil altid arbejdet med tidsplaner og projektbeskrivelser ved udformningen af

mine projekter, men jeg har ikke tidligere brugt så formaliseret et værktøj som et gantt

skema. En tidsplan er en guide og i en sådan er der taget højde for, at der kan

forekomme ændringer. Endnu har jeg aldrig fulgt en tidsplan til punkt og prikke. Mit

mål havde været, at dette skulle være mit første projekt, hvor tidsplanen ikke skulle

skride, men det viste sig hurtigt, at det giver yderligere komplikationer i den forbindelse

at være tilknyttet et projekt, som ekstern part. Jeg har tidligere i forbindelse med min

bachelor opgave, arbejdet sammen med Sundheds CVU Nordjylland. I den situation

havde jeg mulighed for den nære kontakt, i og med, at jeg havde mulighed for at været

til stede på biblioteket. Nærhed har en del at sige i forbindelse med kommunikationen

under et samarbejde. Hvor svært det er ikke at have mulighed for bare lige at vise

samarbejdspartneren, hvordan det går, er først for alvor gået op for mig under dette

projekt.

Oprindeligt havde jeg håbet at denne mere processorienterede tilgang til projektet ville

gøre forløbet mere overskueligt, men det kræver, at der er enighed om, at alle deadlines

er vigtige. Når man som ekstern part får fornemmelsen af, at interessen for projektet

ikke er så stor, fra projektstedets side, er det svært at tilpasse produktet til deres

forventninger. Et andet problem ved en formaliseret tidsplan der skal godkendes af alle

involverede parter er, at den i et vist omfang kan afskære muligheden for, at

eksperimentere og forbedre ideerne. Man har indgået en aftale og at overskride den

aftale, ved at arbejde med andre emner end de aftalte, føles ikke rart. Dette vil i de fleste

tilfælde ikke være et problem, da man hurtigt vil kunne afklare med projektstedet om

det er hensigtsmæssigt at fortsætte af det nye spor. Problemet i den forbindelse har

været kommunikationen med projektstedet.

76


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Om kommunikation

Som studerende på 7. semester ved Danmarks biblioteksskole kommer man med en

forventning om, at det projekt man nu tilknyttes, modtager omtrent ligeså meget

opmærksomhed fra projektstedet, som fra en selv. Som det mindste forventer man, at de

har gjort sig en del tanker om formålet med projektet. Det blev dog hurtigt klart for mig,

at det ikke var tilfældet med ”Projekt læringsrum”.

Da jeg deltog i det første møde den 14. juni havde jeg allerede en plan for, hvordan et

produkt kunne udformes, og hvilke kilder der kunne være relevante. Projektstedet havde

naturligvis ikke haft tid til at gøre sig den samme mængde overvejelser på den måned

fra de hørte fra mig første gang, men jeg havde dog forventet, at de havde en form for

handlingsplan.

Jeg gik fra dette møde med fornemmelsen af, at jeg måtte starte forfra i min

planlægning, da der flere gange blev sagt, at det var det helt konkrete de havde brug for

at få på plads (se bilag 2). Hele diskussionen på dette møde omhandlede struktureringen

af det første kursus, der på dette tidspunkt forventedes at skulle afholdes i oktober,

hvilket betød at jeg ville have mulighed for at være med til afholdelsen af kurset og for

at udføre evalueringen for dem.

Det er svært som studerende og udenforstående at være klar over, hvor problematisk det

kan være løbende, at få kontakt til projektstedet eller de personer der er implementerede

i projektet. Jeg havde ved indgangen til dette projekt ikke taget højde for, at ud over, at

medarbejderne naturligvis kun var til rådighed i deres arbejdstid, også skal afholde

ferier, på kurser osv. Problemet var i dette tilfælde, at i stedet for at én kontaktperson

der kunne træffe beslutninger eller svarer på spørgsmål, var der 3 personer der skulle

have talt sammen, for at svarer på mine spørgsmål. Dette gjorde sig også gældende ved

spørgsmål stillet via mail til kontaktpersonerne. Jeg oplevede flere gange, ikke at få et

svar på ellers konkrete spørgsmål før flere uger efter, hvilket for eksempel ses i

beskrivelsen af medarbejderundersøgelsen på side 6.

Hvis jeg igen bliver tilknyttet et projekt som ekstern samarbejdspartner, vil jeg udbede

mig planer over de implementeredes arbejdstider, og deres ferie planer. At jeg ikke

gjorde det, betød flere gange i løbet af efteråret, at jeg ventede længe på et svar, for så at

77


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

ringe til en af kontaktpersoner, og få at vide, at det jeg ventede svar på, endnu ikke var

blevet behandlet.

Fra: Lone Larsen [mailto:a03lola@dbstud.dk]

Sendt: 4. oktober 2007 10:18

Til: Bent Birk Kristensen; Kaj Rasmussen; Kirsten Green

Emne: brugerbetaling

Hej alle

Jeg har gennem mine søgninger på nette opdaget at en del biblioteker tager

betaling for de kurser de udbyder til borgerne. Er det noget i har taget stilling til?

Mvh lone

Fra: Kaj Rasmussen [mailto:kra@struer.dk]

Sendt: 13. oktober 2007 15:57

Til: Lone Larsen

Emne: SV: projekt læringsrum; spørgeskema

Hej Lone

Jeg skal beklage, at jeg ikke har fået svaret på dine mails. Jeg har hele tiden

håbet på, at vi kunne få et møde i gruppen og så svare dig, men der er

simpelthen så meget tryk på her med forandringer, møder osv. at det ikke har

været muligt. Specielt når det så kombineres med ferie og møder ude af huset.

Vi prøver at få nogen beslutninger snart.

God weekend Kaj

(bilag 12)

Til et spørgsmål som: ”Har i taget stilling til brugerbetaling?”, havde det været rigeligt

for mig at få svaret: ”Nej, så derfor må du gerne se nærmere på fordele og konsekvenser

af brugerbetaling” eller ”Nej, så derfor bedes du se bort fra den faktor”.

Det vil være gavnligt for et fremtidigt projekt udbudt af Struer bibliotek, at have én

kontaktperson, der selvstændigt kan tage beslutninger, i modsætning til de vilkår, der

var for dette projekt. Kaj Rasmussen var tovholderen på projektet, men han kunne ikke

tage en beslutning uden om udvalget 6 , og hvor Bent Birk Kristensen var den officielle

kontaktperson. Ydermere var Kirsten Green tilknyttet udvalget, men hun koncentrerede

sig om dele af projektet, som jeg ikke skulle arbejde med, så som indretning.

Det ville, set i bagklogskabens lys, have været fornuftigt, som studerende at undersøge,

hvor meget et givent projekt fylder for det bibliotek man er tilknyttet. Jeg forventede en

mængde respons og engagement, som biblioteket slet ikke havde kapacitet til at ligge.

En af de store fejl jeg lavede var, at jeg ikke overvejede, hvorfor Struer bibliotek udbød

dette projekt. Havde jeg nu indset, at det blandt andet var fordi de i forvejen havde en

6 Der var fra projektstedets side nedsat et lærings udvalg bestående af bibliotekar Kaj Rasmussen,

assistent Kirsten Green og Bibliotekets leder Bent Birk Kristensen.

78


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

mængde store projekter og derfor kunne aflaste medarbejderne, ved at gøre dette mindre

projekt til et delvist eksternt projekt, ville jeg nok have sørget for at lave mere direkte

aftaler med udvalget om tidspunkter for møder eller datoer for afrapportering. Dette

ville have gjort det muligt for udvalget at planlægge tid til, at arbejde med mig. I stedet

skulle de i en allerede budgetteret arbejdstid finde tid til at mødes og diskutere mine

ideer og spørgsmål, hvilket ikke altid er en mulighed. Dette fremgår også tydeligt af

kajs svar, i citatet på foregående side.

En del af kommunikationsproblemerne kunne jeg have afhjulpet ved selv, at have været

mere opsøgende. Jeg ventede gerne alt for længe på et svar pr. mail for ikke at virke

anmassende og urimelig, hvor det ville have været meget lettere for udvalget at forholde

sig til, at jeg kort efter, at jeg havde sendt dem en mail der krævede et svar, havde ringet

dem op, for at høre, hvordan de stod i forhold til pågældende problemstilling.

Refleksioner

Det erhvervsrelaterede projekt har været en mulighed for at komme ud i det såkaldt

”virkelige liv” og opleve lidt af den hverdag og de problemstillinger der er forbundet

med det daglige arbejde på et folkebibliotek. Det har især været interessant at se,

hvordan den teoretiske viden, man tilegner sig gennem bacheloren på biblioteksskolen

relaterer til denne dagligdag. For mit vedkommende har det været spændende at se, hvor

langt der er fra den teori vi lærer på skolen til virkeligheden på de mindre biblioteker i

Danmark. Dette møde mellem teori og praksis, kombineret med det dertil hørende lille

indblik i bibliotekets dagligdag, giver naturligvis anledning til at reflektere over,

hvordan man selv står rustet til at indgå i den dagligdag, og hvorvidt man rent fagligt

har de nødvendige kompetencer og færdigheder til at blive en del af den ”virkelige

verden”.

Mit umiddelbare indtryk er, at vi på mange områder er opdraget til en virkelighed der

ikke eksisterer. Vi præsenteres gennem uddannelsen til bachelor i biblioteks og

informationsvidenskab naturligvis for de optimale bibliotekssituationer, hvor udvikling

er lykkedes, nytænkning er en mulighed, og hvor midlerne til at gennemføre projekter

eksisterer. Dette giver nyuddannede værktøjer til at se muligheder i et

79


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

fremtidsperspektiv for den organisation, de ender med at arbejde for. Virkeligheden for

de fleste nyuddannede vil sandsynligvis være, at deres kommende arbejdsplads er langt

fra de idealer de forventer. Der kan henne, hverken at være tid, overskud eller økonomi

til, at de teorier vi har anvendt under uddannelsen kan anvendes.

Jeg oplevede dette under arbejdet med projekt læringsrum. Jeg fokuserede mere på,

hvordan man ideelt set ville gribe et sådant projekt an, i stedet for at sætte mig ind i

Struer biblioteks ambitionsniveau og resourser.

Teori og praksis

Med udgangspunkt i projektets problemstilling var det muligt at få et lille indblik i,

hvordan biblioteket i dagligdagen arbejder med den proces det er, løbende at genopfinde

bibliotekstilbuddet.

Det påfaldende i dette er, at projektstedet ikke som sådan har taget udgangspunkt i

nogen teoretisk erkendelse af problemstillingen, men derimod har reageret ud fra et

erkendt behov og derefter formuleret en problemstilling baseret på dette behov.

Det vil altså sige, at selvom teorien, i mange tilfælde, forholder sig ganske godt til

praksis, så forholder praksis, i form af projektstedets konkrete tilgang til

problemstillingen, sig tilsyneladende ikke til teorien. En del af forklaringen ligger nok i,

at selvom en teoretisk tilgang er god til at belyse mange forskellige vinkler på

eventuelle problemstillinger, er det ikke altid at teorien forholder sig til, hvad der er

praktisk muligt. Det er ikke altid nemt, at holde sig ajour med den teoretiske udvikling, i

særdeleshed når man betænker at et sådan projekt er omkostningsfuldt.

På den måde kan man sige at projektet har været med til at skabe et mere realistisk

billede på, hvordan teori og praksis hænger sammen i den ”virkelige verden”. En verden

hvor man er nødsaget til at forholde sig til nogle rammer, der muligvis kan virke

unødvendige, men som ikke desto mindre er til stede.

På samme måde har det også sat min forståelse af min egen faglighed i et mere realistisk

perspektiv, idet der på den ene side er den teori og de kompetencer som man har

erhvervet sig gennem sit uddannelsesforløb og den anden side er der den ”virkelige

verden”, hvor man skal ud og agere i samspil med et helt anderledes rigidt system, i

80


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

form af dels etableret praksis, altså sådan gør man bare, og dels nogle politiske eller

administrative regler for, hvad der kan lade sig gøre på det pågældende bibliotek, eller

for den sags skyld enhver anden virksomhed.

Ens faglighed kommer så i spil de steder, hvor man kan udfordre gængs praksis og sætte

spørgsmålstegn ved, hvorfor man gør tingene på en bestemt måde, og ikke på en anden

måde. Det er her den teoretiske viden kan komme ind med alternative perspektiver på

problemstillingen.

Faglighed

Der har i ”Projekt læringsrum” været rig mulighed for at anvende flere biblioteks- og

informationsvidenskabelige tilgange, men fokus har været på formidling.

Mit valgfag på 5 semester på bacheloruddannelsen, interpersonelkommunikation, har

været meget relevant for denne opgave både i rapportens indhold og til at se hvad der

gik galt med kommunikationen løbende i projektets tilbliven. Det er på dette område at

udbyttet har været størst for mig.

Som allerede nævnt ovenstående er en af de gevinster, der har været ved at arbejde med

det erhvervsrelaterede projekt en bedre forståelse af, hvordan min faglighed og

teoretiske viden, vil skulle virke sammen med nogle mere eller mindre faste rammer i

form af de beslutninger, der måtte ligge på den pågældende arbejdsplads, foruden

naturligvis i dialog med ens kollegaer.

En anden gevinst ved gennemførslen af dette projekt har været muligheden for at

anvende projektstyring i samspil med en virkelig samarbejdspartner. Det har været en

mulighed for at udvikle nogle nødvendige evner og for at få den slags input man kun

kan få ved at anvende redskaberne, i det her tilfælde har det været et spørgsmål om

kommunikation. Et område, hvor tingene kunne have været bedre.

Men det vigtigste jeg rent fagligt har fået med ud af dette projekt er nok at

ambitionsniveauet de pågældende parter imellem er alt afgørende for at projektet

lykkes. Jeg har haft lyst til en mere teoretisk funderet tilgang til problemstillingen, som

det har været forudsat i tidligere opgaver, mens projektstedet hele tiden holdt på, at det

var en meget praktisk tilgang til projektet de havde behov for.

81


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Et andet aspekt der sætter ens faglighed på prøve i en projektform som denne, er evnen

til at sige fra, hvis forventningerne til ens arbejde bliver for omfattende. Struer bibliotek

har ønsket, at jeg har kunnet deltage i evalueringen af projektet efter dets

gennemførelse. Dette er ikke en mulighed, da projektet vil strække sig ud over de

tidsgrænser der er for min tid på Danmarks biblioteksskole. Men da man jo er

interesseret i det projekt man vælger og også brænder for området kan det være svært, at

begrænse de områder man vil arbejde med. Netop den problemstilling har i dette

tilfælde, hindret en dybdegående behandling af projektet, da der var alt for mange

emner der skulle behandles. Vi har som studerende altid skulle arbejde med at begrænse

os i vores problemstillinger. Jeg kunne have valgt at fokusere på læring eller på

udformningen af et enkelt kursus osv. Men netop fordi Struer bibliotek ligesom jeg

havde ideer til alle områder blev det endnu sværere, at holde ved et fokuspunkt.

Hvis problemstillingen skulle have været løst udelukkende ud fra den teoretisk

funderede virkelighed på uddannelsen havde jeg valgt at udforme kurser til udvikling af

medarbejderne. Kurser i, hvordan læring bedst fremmes i undervisningen og kurser i

pædagogik og formidling. Formålet med dette ville have været at hæve medarbejdernes

kunnen som formidlere og måske endda som undervisere. Dette ville have været

omkostningsfuldt og helt uden for projektstedets interesse. Deres håb om at dette

projekt ville kunne fremme den fælles forståelse for læring på Struer bibliotek, ville

have krævet en opgave i sig selv og selve læringsrummet ville der ikke have været plads

til i projektet.

Hvis fælles bevidsthed omkring læring på biblioteket, havde været det primære formål

havde denne opgave taget sig ud som større teoretisk behandling af begrebet læring og

menneskers reaktions mønster og tillæringsevne. Undersøgelserne ville have været

diskussioner med medarbejderne og eventuelt afholdelse af kurser for medarbejderne.

Der havde været mange muligheder ved dette projekt, men formen af projektet blev som

det er fordi produktet så meget som muligt skal komme til gavn for projektstedet. For at

i møde komme deres forhåbninger bliver fagligheden til en vis grad afskærmet. Man

kan selv se store fejl i forhold til teorien ved det produkt man afleverer, men det er med

82


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

høj sandsynlighed mere anvendeligt for projektstedet, der ikke skal bruge oceaner af tid

på at sætte sig ind i produktet, og som har mulighed for at udleve produktets forslag

med deres ambitioner og resourser.

På trods af den meget teoretiske tilgang til biblioteksarbejde man har som nyuddannet

bibliotekar er det min overbevisning, at vi er i besiddelse af kompetencer, der kan være

til gavn for landets folkebiblioteker. Vi er uddannede i den ånd at biblioteksarbejde kan

være forskningsbaseret og det giver et helt andet ambitionsniveau og stor virkelyst. Det

kan være et frisk pust til et bibliotek. Vi er uddannede til at stille spørgsmålstegn til de

regler og metoder der bruges på landets folkebiblioteker. Udvikling er kernen i

bibliotekernes overlevelse og der kan vi bidrage med noget.

Om mine forestillinger og forhåbninger

Mine første ideer til det fysiske læringsrum, var et rum, hvor brugeren havde mulighed

for at få inspiration til nye vidensområder. Dette kunne etableres ved, at man hver

måned fandt et nyt emne og dekorerede rummet med billeder, guides, opgaver osv. med

det formål at give brugeren de nødvendige redskaber til, at undersøge det aktuelle emne.

Ydermere kunne man så lave kurser i informationssøgning og anvendelse af relevante

hjemmesider på nettet eller lignende. Det var den vinkel jeg på baggrund af

projektbeskrivelsen, havde på projektet, da jeg ankom til første møde med projektstedet.

Jeg mente dengang og stadigvæk, at for at arbejde med et begreb som læringsrum, bør

man starte med at se ind ad og finde en fællesnævner for læring. Indgangen til læring på

Struer bibliotek er det fysiske læringsrum, og derfor var undervisning den fællesnævner

der faldt mig for. Problemet ved dette var at Struer bibliotek gerne ville implementere

læring, som en del af deres værdigrundlag og skabe en fælles forståelse af begrebet.

Dette var et område, der ville vise sig meget svært at arbejde med. At lave en definition

af et så diffust begreb som læring, for en organisation man kender meget lidt til, er

nærmest umuligt. Hvis Struer bibliotek havde et ordentligt grundlag på skrift om, hvem

de er og hvad deres visioner er, kunne dette have dannet grundlag for en definition af

organisationen og derfor have dannet grundlag for deres forhold til læring.

83


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Problemet var at Struer bibliotek ikke havde nedskrevet de overvejelser de gjorde sig

før de besluttede, at læring skulle sættes i fokus. De vælger, at et led i processen med

implementering af læring er at skabe et rum til undervisning. Derfor konkluderer jeg, at

deres indgangsvinkel til læring er undervisning. Derfor tager jeg udgangspunkt i en

kerne kompetence ved bibliotekerne, nemlig informationskompetence der i sig selv også

danner grundlaget for livslanglæring.

Jeg havde fra projektets begyndelse håbet, at kunne spørge ind til medarbejdernes

forhold til informationskompetence gennem spørgeskemaundersøgelsen (se bilag 9),

ligesom jeg havde håbet, at kunne styrke den fælles bevidsthed omkring læring,

igennem denne, ved at få hver enkelt medarbejder til at føle, at de var en del af den

aktivitet, der skulle foregå i læringsrummet.

Hvis de som biblioteksassistenter havde udsigten til, at have ansvaret for at undervise

andre i noget de selv brænder for, ville det ideelt set give anledning til et større

engagement.

Naturligvis er denne tilgang farlig for en organisation i og med at der som Bent Birk

Kristensen selv skriver, er en risiko for at det vil skabe forvirring blandt medarbejderne

der ikke er forberedte på denne ekstra ansvarsbyrde (her skriver jeg byrde fordi det

netop er risikoen at de vil føle sig pressede) (se bilag 8). Jeg mener dog, at med den

rigtige beskrivelse af ideen og med den rigtige tidsramme for projektet ville det ikke

være den effekt man ville få.

Beskrivelse

Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse

med etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket.

(bilag 1, side 4)

I projektbeskrivelsen fra projektdatabasen står der direkte, at der skal undersøges

personalekompetencer og et sådan område er altid farligt, da det betyder at individet i

organisationen skal måles og vejes, men det er en nødvendighed at kende

medarbejdernes svagheder og styrker ved en udviklingsproces, også selv om det kan

84


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

skabe uro i geledderne. Men igen skal man se på at medarbejderne har været igennem

en tumult tid med store projekter, og derfor kan have brug for et pusterum.

Mine forventninger til det godkendte spørgeskema (bilag 10) er ikke store da

spørgsmålene er meget brede og en stor del af medarbejderne ikke vil have

forudsætninger for at besvare spørgsmålene om læring på en måde der vil kunne hjælpe

til en nærmere definition af begrebet.

Konklusion

Projekt læringsrum” har været en oplevelse der på mange måder har rustet mig bedre

til, at komme ud i den virkelige verden. Det har bestemt ikke været en gnidningsfri

oplevelse, men netop derfor, har mit udbytte af det erhvervsrelaterede projekt været

større end jeg havde forventet.

Jeg har stiftet bekendtskab med de mange faktorer der gør beslutninger og udvikling

mere besværligt i praksis, end hvis man udelukkende havde teorien at forholde sig til.

Jeg har hidtil i min uddannelse arbejdet meget teoretisk med de problemstillinger der

har været givet og det, at jeg forventede, at kunne gøre det samme med dette projekt

komplicerede yderligere forløbet.

Jeg har anvendt litteratur fra tidligere kurser i uddannelsen, da et projekt som dette ikke

vil være banebrydende i biblioteksverdenen, men er gennemført ved de fleste større

biblioteker i Danmark. For Struer bibliotek har dette projekt dog været noget helt nyt,

og målet for mig var derfor også at anvende litteratur, der var let at sætte sig ind i og

som de selv havde på deres bibliotek.

Selv om jeg fra projektets begyndelse havde en meget teoretisk tilgang til

problemstillingen var det meningen, at opgaven skulle tage en mere praktisk form. Først

i form af afholdelsen af det første kursus med der tilhørende forberedelser og

evaluering. Dernæst som forberedende undersøgelser af medarbejderkompetencer og

brugerens behov. Ingen af disse undersøgelser blev dog, til min store ærgrelse,

gennemført grundet problemer med kommunikationen.

Kommunikationen er flere steder bristet under vejs i forløbet, som parter bærer vi alle

en del af skylden, men de brist der har været, har på ingen måde været tiltænkt. For

projektstedets vedkommende har det været et bestandigt tidspres, der har været med til

85


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

at sænke kommunikationen, i og med at de har haft andre projekter kombineret med

ferier og andre opgaver ude af huset, at tage hensyn til.

For mit vedkommende har det været en frygt for at virke anmassende kombineret med

for lidt forståelse for Struers behov, der har kompliceret kommunikationen.

Den bristede kommunikation ligger også som primær grund for at tidsplanen og

indholdsmomenterne i projektplanen ikke blev overholdt. Det har resulteret i, at vi som

parter har talt forbi hinanden, og derved ikke haft de samme mål og forventninger. Det

er også brist i kommunikationen, der har forsinket indsamlingen af empiri under

projektet grundet den lange svartid og oplysninger der ikke blev givet. Naturligvis har

kommunikationen ikke al skylden i projektets problemer. Jeg har også stiftet

bekendtskab med den situation, at sygdom kan ændre meget på vilkårene for et projekt.

Tidsplaner og projektbeskrivelser har hidtil i uddannelsen været en stor hjælp for mig,

men da var det kun mig og mine eventuelle gruppemedlemmer og så en fra skolen i

form af en vejleder, der skulle blive enige om forløbet. Vejlederen er en tættere kontakt

end en ekstern samarbejdspartner og endnu har jeg aldrig oplevet at det kan være et

problem, at få svar på spørgsmål. Hvorimod der i dette projekt har været en tredje part

med en stor vægt i forhold til projektets udvikling. Det at der nu var tre parter, hvor vi

hver i sær havde vores forventninger var meget svært at få til at hænge sammen med en

projektbeskrivelse og især med en tidsplan. Mængden af projektstyring har derfor ikke

været overvældende i dette projekt, men forsøget har bidraget til gode erfaringer til det

”virkelige liv”.

Teoretisk set har mit faglige udbytte ikke været stort, men ser man på bibliotekarens

rolle som formidler, har dette projekt haft en positiv effekt på min faglighed. Ydermere

har det givet mig en mulighed for at se, at vi som nyuddannede, har noget at byde

folkebibliotekerne. Vi besidder et gå på mod, ambitioner og en lyst til udvikling som

kan være sund for den virkelige verden.

86


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Litteraturliste:

Bjerg, Claus, 2001. ”Informationssøgning og læring – med fokus på

uddannelsesbibliotekarens rolle og på samarbejdet mellem uddannelsesbibliotekarer og

lærere.” Speciale ved Danmarks Biblioteksskole 2001, vejleder Mona Madsen, 85 sider.

Bruce, Christine Susan, (1997). “Seven Faces of Information Literacy in Higher

Education”, Queensland University of Technology

Danmarks biblioteksskole, 2007. ”Projektdatabase”. Lokaliseret d. 26.11.2007.

http://studienet.db.dk/public/7sem/

Frøyen, Walter, 2000. ”Ansvar for andres læring” ; dansk forord ved Hans Jørgen

Kristensen ; oversat af Mikal Arboe. - 1. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal Uddannelse,

2000. - 148 sider : ill.. - (Carpe)

Halkier, Bente, 2002. ”Fokusgrupper”. Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde

Universitetsforlag (ISBN 87-593-0912-1).

Illeris, Knud, 2007. ”Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser”. Roskilde

Universitetsforlag.

(ISBN: 978-87-7867-352-7)

Informationsordbogen, Lokaliseret d. 26.11.2007

http://www.informationsordbogen.dk/search.php?text=informationskompetence&t

ype=all

Ingemann, Bruno, 2002, ”Den nye bollemodel”. Lokaliseret d. 26.11.2007.

http://akira.ruc.dk/~bruno/IngemannKOMM/2002_NyeBollemodel.pdf

Jørgensen, Peter Wright, Januar 2004. ”Hvad er et fokusgruppeinterview”.

www.pwright.dk

87


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Kruuse, Emil, 2001. ”Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag”.

4. udgave, 1 oplag. Dansk psykologisk Forlag, 2001. Kapitel 1-4, 46 sider.

Kvale, Steinar 1997. ”Interview : en introduktion til det kvalitative

forskningsinterview”.

1 Udgave, 2. oplag. Hans Reitzels forlag 1997. Kapitel 1-4, 85 sider

Københavns amt, 2007. ”Københavns amts metode guide”. Lokaliseret d. 4.10.2007.

http://www.kbhamt.dk/APV/default.asp?id=34

Malberg, Anne, 2003, ”E-læring og læringsstile : teori og praksis” 1. udgave. 199 sider,

illustreret. Forlag: Dafolo ISBN: 87-7281-130-7

Silkeborg bibliotek, 2007. ”Kurser på biblioteket”. Lokaliseret d. 26.11.2007.

http://www.silkeborg-bibliotek.dk/hovedmenu/kurser.asp

Struer bibliotek, 2006. ”Struer biblioteks beretning”. Lokaliseret d. 17.12.2007.

http://www.struerbibliotek.dk/webtop/site.aspx?p=10553

Struer bibliotek, 2007. ”Struer biblioteks målsætning”. Lokaliseret d. 17.12.2007.

http://www.struerbibliotek.dk/webtop/site.aspx?p=6927

Århus kommunes biblioteker, 2006, ”Hybride læringsmiljøer”. Lokaliseret d.

27.09.2007 http://www.aakb.dk/sw26127.asp

Eksempler:

Senior PC Center, 2007. ”IT vejledninger”. Lokaliseret d. 30/10-2007

http://www.spcc.dk/materiale.htm

IT-borger, 2007. ”din pc – gratis it-vejledning” lokaliseret d. 30/10-2007

http://www.it-borger.dk/laer-om-it/din-pc

88


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilagsoversigt:

Bilag 1 Projektplan

Bilag 2 Referat d. 14.06.07

Bilag 3 Referat d. 03.08.07

Bilag 4 Referat fra d. 09.08.07

Bilag 5 Mail fra Bent B. Kristensen fredag d. 23.11.07 kl. 10.48

Bilag 6 Udkast til fokusgruppeinterview

Bilag 7 Første udkast til spørgeskema samt den medsendte mail

Bilag 8 Svar på første udkast til spørgeskemaundersøgelsen

Bilag 9 Andet udkast til spørgeskema

Bilag 10 Den godkendte udgave af spørgeskemaet

Bilag 11 Mail om projektplan

Bilag 12 Mailudveksling

89


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projektplan

Bilag 1

Side 1

Problemstilling og målbeskrivelse:

Struer bibliotek vil oprettet et rum, der skal rumme 10 bærbare computere, en projektor

og tavler, med det formål, at der kan afholdes kurser og undervisning såvel internt som

eksternt. Dette rum vil de kalde Læringsrum. Ønsket er, at der fra januar 2008 skal

afholdes et kursus om måneden for bibliotekets brugere.

Min opgave i dette projekt bliver i samarbejde med læringsgruppen, blandt andet at

undersøge, hvilke emner inden for bibliotekarernes kompetenceområde, Struers borgere

kan have behov for at blive tilbudt, samt hvordan medarbejderne forholder sig til læring

og læringsrummet og dets muligheder.

Resultatet af undersøgelserne skal udmøntes i et idekatalog til fremtidig brug af Struer

bibliotek. Idekataloget skal indeholde en beskrivelse af begreberne læring og

læringsrum, en guide til interview af borgere fra Struer, resultaterne fra

spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejderne og teorier om undervisning og forslag

til det videre arbejde med projektet.

For at besvare problemstillingen arbejder jeg ud fra nedenstående punkter:

Hvilke forhold har læring og læringsrum på Struer bibliotek?

-Hvilke forestillinger og ideer har personalet om læringsrummet?

-Hvordan er personalets syn på læring og hvordan vil de definere læring?

-Hvad kan vi gøre for at skabe en fælles bevidsthed om læring og

læringsrum?

Hvilke hensyn skal man tage ved udformningen af brugerundervisning?

Hvad har vi brug for at vide om brugeren?

-Hvem kan have gavn af læringsrummet?

-Hvad kan læringsrummet bruges til?

-Hvordan når vi brugeren?

-Hvordan gør vi opmærksom på kurser og skaber en bevidsthed om

læringsrummet?

-Hvilket niveau ønskes der undervisning på.

Ud fra undersøgelser af ovenstående, skulle vi gerne kunne sige noget om:

-Hvem er målgruppen/erne

-Hvad skal vi arbejde med

-Hvad skal/kan vi tilbyde

-Hvad kan vi gøre anderledes.

90


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 1

Side 2

Idekataloget skal fungere som inspirationskilde for læringsgruppens videre arbejde med

projektet frem mod den første kursusgang i januar og til ændringer senere i

kursusrækken.

Metodebeskrivelse:

Opgaven vil primært basere sig på analyser af lignende projekter ved de danske

folkebiblioteker og relevante lærings- og undervisningsteorier fra den anvendte litteratur

på bacheloruddannelsen. Ydermere vil medarbejdernes forventninger og forestillinger

om læring og læringsrummet undersøges via et spørgeskema og brugernes behov

undersøges gennem interviews foretaget i Struer midtby.

Kommunikationen mellem Struer bibliotek og jeg vil primært forgår via afrapportering

pr. e-mail fra min side og ved større tvivlsspørgsmål diskuteres problemstillingerne over

telefon. Møder holdes regelmæssigt i læringsgruppen og om nødvendigt vil jeg være til

stede.

Slutprodukt

Idekataloget vil blive afleveret i elektronisk form til Struer Bibliotek i form af en cdrom

og ydermere i en fysisk rapport i bogform.

Resourseforbrug:

Umiddelbart er de eneste resurser der skal bruges under projektforløbet udskrivningen

af spørgeskemaer til medarbejderne ved Struer bibliotek, hvilket Struer bibliotek har

påtages sig.

91


Gantt skema

Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Fase 1

Fremfinde litteratur og eksempler

Udarbejdelse af projektbeskrivelse

Udarbejdelse af undersøgelsesforslag

Udarbejdelse og godkendelse

af Projektplan

Fase 2

Udarbejdelse af Spørgeskema

til de ansatte

Forberedelse til intervievs

Udlevering af spørgeskemaer

til medarbejderne

Interviewindsamling i Struer

Fase 3

Bearbejdelse af undersøgelsesresultater

Udarbejdelse af Idekatalog

Fase 4

Aflevering af idekatalog

Fremlæggelse af idekatalog

Evaluering med struer

Vigtige datoer:

D. 14.06.07 første møde

med projektstedet

D. 10.08.07 andet møde

med projektstedet

D. 15.08.07 samarbejdsaftale indgåes

D. 04.09.07 vejledning ved Jens Gudiksen

D. 28.09.07 godkendelse af projektplan

D. 26.11.07 aflevere idekatalog

til Struer bibliotek

Bilag 1

Side 3

Uge/

Aktivitet 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49

92


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Projekt Læringsrum

Tilbage til oversigten

Status Ingen aftale indgået

Projektperiode 2007

Kontaktinformation

Struer Bibliotek

Smedegade 1

7600 Struer

Kontaktperson Bent Birk Kristensen

Telefon 96848500

E-mail bbk@struer.dk

Bilag 1

Side 4

Projektinformation

Formål

Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet læringsrum med henblik

på etablering af et bredt læringstilbud til kommunens borgere i bred forstand.

Beskrivelse

Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse med

etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket

Slutprodukt

Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at blive præsenteret for hvad et

læringsrum kunne indeholde af forskellige tilbud til kommunens borgere.

Forventet effekt

Biblioteket forventer af projektet bidrager til i første omgang at give bibliotekets

personale et større indblik i læringsrummets muligheder og dermed skabe muligheder

for at give et bedre tilbud

Krav om den studerendes tilstedeværelse

Nej

93


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Referat af møde i Læringsrumudvalget 14. juni 2007.

Deltagere:

Lone Larsen (LL), DB Aa

Bent Birk Kristensen (BBK)

Kirsten Green (KG)

Kaj Rasmussen (KR)

Mødet havde karakter af en brainstorm, hvor alle kom med input til de forskellige

emner. Jeg har i det følgende prøvet at strukturere det lidt.

Bilag 2

Lokalet

Lokalet, som vi skal arbejde med bliver det nuværende skrankekontor. De nuværende

arbejdspladser bliver flyttet til 1. sal, og rummet skal så indrettes som Læringsrum.

Nogle arbejdsborde, som findes i huset i forvejen, kan genanvendes i rummet, KG

undersøger hvor mange. Desuden skal der købes 10 PC'er, en ”kanon”, et lærred og en

tavle/whiteboard.

Målgrupper og undervisere

Lokalet kan bruges til mindst fire typer kurser/møder.

1. Kurser for Struer Biblioteks personale

2. Kurser for personale fra flere biblioteker i området

3. Kurser hvor vores personale underviser lånere/borgere

4. Kurser hvor vi får folk udefra til at undervise

Kurserne

Der findes meget litteratur om Læringsrum. Alle fire deltagere medbragte noget, og en

del af det er senere udvekslet. Meget af det er på generelt plan, og LL kigger i

forbindelse med sit projekt på denne del.

Blandt de konkrete omtaler ser Silkeborgs meget interessante ud. Kurser som:

Tænd og Sluk 1-2; Internet for begyndere; Mail – kom i gang; Rejs på nettet og

Sundhed på nettet

er umiddelbart til at kopiere og sætte i værk med egne ressourcer.

Der er i anden forbindelse arbejde i gang omkring en Lektiecafe. Denne hører også

naturligt hjemme i Læringsrummet ligesom biblioteksorienteringer m.m.

LL vil gerne i forbindelse med sit projekt undersøge behovet for rummet og evt. lave

interviews og/eller spørgeskemaundersøgelser til belysning af dette.

Vi satser på seks kurser i løbet af det kommende vinterhalvår.

94


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Opgaver

Inden næste møde er der følgende opgaver:

KR er tovholder på hele projektet og skal sammen med LL fremme sagen mest muligt.

KG er tovholder på indretningen af rummet – jf. ovennævnte liste over materiel.

BBK skal holdes orienteret men er ellers til en start mest observatør.

Der er ikke aftalt en ny mødedato. Vi holder løbende kontakt via mail, og LL kommer

måske hen over sommeren til Struer og forbereder sit projekt.

KR indkalder til et nyt møde, når vi har mere på plads.

15. juni, KR.

95


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 3

Referat af møde i Læringsrumsudvalget 2. august 2007

Deltagere

Bent Birk Kristensen

Kirsten Green

Kaj Rasmussen

1. Referat af sidste møde godkendt.

2. Næste møde. Lone Larsen har sendt en mail, hun vil gerne komme til Struer 9-10.

august og begynde på sit projekt. Næste møde i udvalget finder derfor sted 9. august kl.

13.00, Lone inviteres til at deltage.

3. Lokalet. Som tidligere aftalt bliver det skrankekontoret. Vi har 13 skriveborde i

overskud, så de 10 til Læringsrummet kan fint klares, og de kan godt stå i lokalet. Vi

kan evt. også bruge nogle af stabelstolene, hvis det bliver for dyrt at købe nye

kontorstole. Der stilles en reolvæg op som skillevæg til gangarealet og busrummet.

4. Økonomi. Med 10 nye PC, en kanon, lærred og whiteboard ender vi nemt på 100.000

kr. selv om vi genbruger stole og borde. BBK undersøger om Folkeoplysningsudvalget

kan bidrage til projektet. Hvis Lektiehjælpen kan foregå i lokalet, er der også mulighed

for forstærkning fra deres midler. Endelig har vi en intern udviklingspulje, som vi kan

trække på.

Yderligere udgifter kan evt. fordeles over to budgetår – nemlig 2007 og 2008.

5. Undervisningen. Vi vil gerne begynde medio januar 2008. Tænd/sluk elementær

EDB er en mulighed for første eksterne kursus.

Lokalet skal også bruges til intern undervisning. BS og LU skal på et seminar om bl.a.

podcast og weblog i Randers. Læringsrummet vil være oplagt til at videreformidle deres

erfaringer.

6. Tidsplan. Vi satser på at begynde med undervisning i januar 2008. En del ting skal

afklares inden. Blandt andet:

Skal vi have trådløst net til de 10 PC?

Eller skal de på det ydre net?

Hvad med master PC’en, må den være på det indre net?

Master PC’en skal kunne styre de andre PC, som også skal kunne virke selvstændigt.

3. august 2007. KR

96


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 4

Referat af møde i Læringsrumsudvalget 9. august 2007

Deltagere

Lone Larsen

Bent Birk Kristensen

Kirsten Green

Kaj Rasmussen

Lone havde også set referatet fra udvalgsmødet 2. august, og nogle af emnerne i dette

blev berørt, bl.a. den ændrede tidsplan, hvor vi nu først satser på undervisning i januar

2008.

Hvis vi skal have en chance for støtte fra Folkeoplysningsmidlerne, skal vi have

etableret et samarbejde med oplysningsforbundene. BBK undersøger muligheden for

dette.

Lone fortalte om sit projekt i relation til bibliotekets planer. Hun begynder straks at

udarbejde et spørgeskema med henblik på undersøgelse af brugernes behov.

Spørgeskemaerne kommer til at ligge på biblioteket og andre steder. De bliver suppleret

af interviews, som Lone laver forskellige steder i byen. Blandt mulighederne kan

nævnes biblioteket, Folkets Hus, Rådhuspladsen, Kvickly og Apollon biografen.

Lone sparrer med sine lærere og bibliotekspersonalet om spørgeskemaets udformning

og indhold, og satser på at have spørgeskemaet færdigt medio september. Det overvejes

at styrke interessen for spørgeskemaerne med en lodtrækning om f.eks. vin.

Spørgeskema og interviews løber fra medio september til medio oktober, og biblioteket

modtager et idekatalog fra Lone ultimo oktober. I projektet indgår også et skema til den

senere evaluering af undervisningen.

I januar skal Lones projekt til Biblioteksskolen afleveres, og frem til dette tidspunkt er

hun med i Læringsrumsudvalget og bistår gerne i arbejdet.

Lone sender en revideret projektbeskrivelse i næste uge.

9. august 2007, KR.

97


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 5

Mail fra Bent B. Kristensen fredag d. 23.11.07 kl. 10.48

Hej Lone

Desværre er vi af mange forskellige grunde ikke nået så langt med vores

læringsrum som vi havde håbet på, da vi startede vores samarbejde med dig. Vi

må arbejde videre hvorfra vi er nu og satser på at de første kurser kan afvikles fra

1. marts.

Jeg har følgende spørgsmål liggende som jeg kan bekræfte/dokumentere:

1. spørgeskemaundersøgelsen ikke blev gennemført fordi tiden ikke var til det

nede og fordi tidspunktet ville have været forkert i forhold til hvor langt

biblioteket er kommet med læringsrummet.

2. det passer fint ind med vores planer at ide-kataloget kommer til at tage form

som en metode guide til forberedelse, afholdelse og evaluering af

brugerundervisning i læringsrummet.

3. at vi gerne vil modtage kataloget som Cd-rom og i papirform med posten senest

lørdag d. 1/12 2007

4. at du, hvis vi ønsker det, gerne vil komme og redegøre for ide-kakaloget, men at

der ikke ligger en fast aftale om det, da tidspunktet først i december ikke er

hensigtsmæssigt.

Fortsat held og lykke med arbejdet.

Venlig hilsen

Bent Birk Kristensen, Bibliotekschef

Struer Bibliotek | Smedegade 1 | 7600 Struer

T: 96848500 | Direkte: 96848520 | M: 40301342 |

E: bbk@struer.dk | www.struerbibliotek.dk

98


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Læringsrum på Struer bibliotek.

Et fokusgruppeinterview.

Bilag 6

Læringsrummet på Struer bibliotek er et computerrum blandt andet med det

formål at tilbyde Struer kommunes borgere undervisning i IT,

informationssøgning og meget andet. For at kunne optimere undervisningen er vi

interesserede i at vide hvilke områder i som borgerne i Struer kommune finder

interessante, på hvilket niveau der skal undervises osv.

10. Bruger I Computer og internet i jeres hverdag? Hvor meget, hvordan og til

hvad?

11. Ville I umiddelbart fatte interesse for at deltage i kurser i brug af EDB og

internettet udbudt og afholdt af biblioteket?

12. Hvilke emner ville der for jer at se, være formål med at oprette?

_____ Computer for begyndere

_____ Internet for begyndere

_____ Litteratursøgning på internettet

_____ Relevansvurdering af kilder på internettet

_____ Håndarbejde på internettet.

_____ Opbygning af hjemmesider

_____ Sundhed på internettet

_____ Unge på internettet

_____ Ældre på internettet

_____ Borgerinformation på internettet

13. Andre forslag til undervisnings emner der kunne være interessante?

14. Hvilke af de emner der har været på tale ville i selv være interesserede i at

deltage i?

15. Vi forestiller os at kurserne vil skulle afholdes fra kl. 18.30 til 19.30 på en

hverdags aften. Ville det forhindre jer i at deltage og hvilke forestillinger

har i om tidspunkter for kurserne?

16. Mener i at der er grundlag for at afholde kurser i omtalte emner i det

heletaget?

17. ser i andre muligheder i brugen af Læringsrummet?

18. mener i at læringsrummet er en gevinst for Struers borgere?

99


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Første udkast til spørgeskemaundersøgelsen

samt den medsendte mail

Fra: Lone Larsen [mailto:a03lola@dbstud.dk]

Sendt: 13. august 2007 11:16

Til: Kaj Rasmussen; Bent Birk Kristensen; Kirsten Green

Emne: spørgeskema til medarbejderne

Hej alle

Bilag 7

jeg har her til formiddag bakset lidt med et groft udkast til et spørgeskema til

medarbejderne, men er gået i stå.

Jeg har vedhæftet den skabelon jeg arbejder med i øjeblikket, for at i kan se om

det er noget i den stil i forestiller jer at det kan være. Det er stadig slet ikke

færdigt, men det kan være at i har kommentarer til indholdet, formuleringer og

struktur som vil kunne hjælpe mig allerede nu.

På forhånd tak for hjælpen

Hilsen Lone

Spørgeskema til medarbejdere ved Struer bibliotek.

Føler du dig rustet til at undervise i IT relaterede emner?

_____meget_____nogenlunde_____hverken eller_____lidt_____slet ikke

Begrund dit svar:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

________________________________________

Føler du dig rustet til at undervise i brug af internettet og informationssøgning på

nettet?

_____meget_____nogenlunde_____hverken eller_____lidt_____slet ikke

Begrund dit svar

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

________________________________________

100


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Hvilke af nedenstående emner ville du kunne undervise i?

_____Computer for begyndere, tænd sluk kursus.

_____Internettet for begyndere (muligheder på internettet, ansvarlighed og

sikkerhed)

_____Kursus i brug af E-mail (opret en email, send og modtag, vedhæft fil osv.)

_____Informationssøgning på internettet (vurdering af kilder og gode steder at

kikke)

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsorft eller andre udbydere af

domæner)

_____Undervisning i tekstbehandling (word, power point osv.)

_____At oprette en webblok

_____Brug af mødesteder og Chat-rum

_____Informationssøgning inden for bestemte områder f.eks. hobbys,

borgerinformation og lignende.

I så fald hvilke områder (har du bestemte områder inden for dine interesser du

ville kunne undervise i)?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

__________________________________________________

Ovenstående kurser er alle på begynder niveau, ville du føle dig rustet til at

undervise i disse emner på et højere niveau?

_____IT

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

_____Internettet

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

_____E-mail

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

_____Informationssøgning på nettet

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

_____Hjemmeside design

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

_____Tekstbehandling

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

_____At oprette en webblok

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

101


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

_____Mødesteder og Chat-rum

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

_____Informationssøgning inden for bestemte områder.

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder

Ville du selv ønske at undervise i din ekspertviden nu dette er en mulighed?

____ Ja ____Nej

Hvis Nej hvorfor ikke?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

________________________________________

Ville du føle dig rustet til at undervise i det hele taget? (her tænkes der på

pædagogik og undervisningsteknik)

____Ja____Nej

Hvis Nej, hvorfor ikke? (hvad føler du, du mangler)

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

________________________________________

Hvis Ja, hvilke metoder eller erfaringer føler du gør dig rustet til opgaven?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

________________________________________

102


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 8

Svar på første udkast til spørgeskemaundersøgelsen

Fra: Bent Birk Kristensen [mailto:bbk@struer.dk]

Sendt: ma 20-08-2007 08:54

Til: Lone Larsen

Cc: Kaj Rasmussen; Kirsten Green

Emne: SV: spørgeskema til medarbejderne

Hej Lone

Jeg har været noget fraværende de seneste dage på biblioteket og har derfor først nu lidt mere indgående

fået kikket på dit udkast til spørgeskema.

I forhold til vores hensigter med læringsrummet er det for ambitiøst. Vi har ikke haft planer om at

samtlige medarbejdere skal kunne undervise, og derfor er det vist heller ikke rimeligt at uddele skemaet

til alle. Gør vi det får du mange misvisende svar.

Vores forestillinger går snarere i retning af at nogle enkelte (primært bibliotekarer) kan klare lettere

undervisningsopgaver. Ellers skal vi have undervisere udefra.

Jeg ved ikke hvordan dette går i spænd med / kolliderer med dine forestillinger, men det må vi i så fald

snakke om. I forhold til din problemstilling kunne det være rart at få nogle fornemmelser af personalets

tanker om et læringsrum og læring i det hele taget, hvordan skabe fælles forestillinger om læringsrummet

etc.

Jeg kan oplyse, at Kaj har ferie i denne uge, Kirsten er tilstede hele ugen og jeg selv - bortset fra nogle

møder også skulle være til at træffe hvis du har behov.

Venlig hilsen

Bent

103


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Andet udkast til spørgeskemaundersøgelsen

Bilag 9

Projekt Læringsrum ved Struer bibliotek.

Hvad er din Arbejdsfunktion eller profession?

____________________________________________________________

____________________________________________________________

________________

Køn: Kvinde_____ Mand_____

Hvor mener du at læring finder sted?

_____i undervisningssituationer

_____i fritiden

_____på biblioteket

_____på arbejde

_____igennem underholdning

_____når du handler

_____alene

_____i selskab med andre

_____andet

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvornår oplever du selv læring?

_____i undervisningssituationer

_____i fritiden

_____på biblioteket

_____på arbejde

_____igennem underholdning

_____når du handler

_____alene

_____i selskab med andre

_____andet

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

104


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

______________________________________________________________________

______________________________

Hvilke associationer får du til begrebet læring?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvordan lever ”Projekt Læringsrum” op til dine associationer i

forhold til læring?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvilke muligheder ser du i brugen af læringsrummet?

_____undervisningslokale

_____mødelokale

_____åbent EDB-rum

_____kursuslokale

_____lektiecafé

_____møderum for foreningslivet

_____inspirations rum

Andet:________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvilke af nedenstående emner ville du se formålet i at afholde kurser

i?

_____Computer for begyndere, tænd sluk kursus.

_____Internettet for begyndere (muligheder på internettet, ansvarlighed og

sikkerhed)

_____Kursus i brug af E-mail (opret en email, send og modtag, vedhæft fil osv.)

_____Informationssøgning på internettet (vurdering af kilder og gode steder at

kikke)

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsoft eller andre udbydere af

domæner)

_____Undervisning i tekstbehandling (word, power point osv.)

_____At oprette en webblog.

_____Brug af mødesteder og Chat-rum

Eventuelt:_____________________________________________________________

______________________________________________________________________

Hvordan føler du dig klædt på til at undervise?

_____Jeg har undervisningserfaring og føler mig parat til at undervise.

105


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

_____Jeg har ingen undervisningserfaring, men føler mig alligevel parat til at

undervise.

_____Jeg føler mig parat, men føler ikke jeg har de faglige forudsætninger.

_____Jeg føler mig parat, men føler ikke jeg har de pædagogiske forudsætninger.

_____Jeg føler ikke, at jeg er parat til at undervise, men vil gerne erhverve mig

undervisningskompetencer.

_____Jeg føler ikke, at jeg er parat til at undervise og ønsker ikke at komme til

det.

Begrund din besvarelse (hvorfor og eventuelt, hvad du føler du mangler):

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

Føler du dig rustet til at undervise i IT relaterede emner?

_____meget_____nogenlunde_____hverken eller_____lidt_____slet ikke

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvilke af nedenstående emner ville du føle dig parat til at undervise i?

_____Computer for begyndere, tænd sluk kursus.

_____Internettet for begyndere (muligheder på internettet, ansvarlighed og

sikkerhed)

_____Kursus i brug af E-mail (opret en email, send og modtag, vedhæft fil osv.)

_____Informationssøgning på internettet (vurdering af kilder og gode steder at

kigge)

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsorft eller andre udbydere af

domæner)

_____Undervisning i tekstbehandling (word, power point osv.)

_____At oprette en webblog

_____Brug af mødesteder og Chat-rum

Eventuelt:_____________________________________________________________

______________________________________________________________________

____________________

Har du bestemte områder inden for dine interesser du ville kunne

undervise i?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

106


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Bilag 10

Endelige udgave af spørgeskemaundersøgelsen

Projekt Læringsrum ved Struer bibliotek.

Hvad er din Arbejdsfunktion eller profession?

____________________________________________________________

____________________________________________________________

________________

Køn: Kvinde_____ Mand_____

Hvor mener du at læring finder sted?

_____i undervisningssituationer

_____i fritiden

_____på biblioteket

_____på arbejde

_____igennem underholdning

_____når du handler

_____alene

_____i selskab med andre

_____andet

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvornår oplever du selv læring?

_____i undervisningssituationer

_____i fritiden

_____på biblioteket

_____på arbejde

_____igennem underholdning

_____når du handler

_____alene

_____i selskab med andre

_____andet

Begrund din besvarelse:

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

107


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

______________________________________________________________________

______________________________

Hvilke associationer får du til begrebet læring?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvordan lever ”Projekt Læringsrum” op til dine associationer i

forhold til læring?

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvilke muligheder ser du i brugen af læringsrummet?

_____undervisningslokale

_____mødelokale

_____åbent EDB-rum

_____kursuslokale

_____lektiecafé

_____møderum for foreningslivet

_____inspirations rum

Andet:________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________________________________________________

______________________________

Hvilke af nedenstående emner ville du se formålet i at afholde kurser

i?

_____Computer for begyndere, tænd sluk kursus.

_____Internettet for begyndere (muligheder på internettet, ansvarlighed og

sikkerhed)

_____Kursus i brug af E-mail (opret en email, send og modtag, vedhæft fil osv.)

_____Informationssøgning på internettet (vurdering af kilder og gode steder at

kikke)

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsoft eller andre udbydere af

domæner)

_____Undervisning i tekstbehandling (word, power point osv.)

_____At oprette en webblog.

_____Brug af mødesteder og Chat-rum

Eventuelt:_____________________________________________________________

______________________________________________________________________

____________________

108


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Mail om projektplan

Fra: Jens Gudiksen [mailto:JG@db.dk]

Sendt: fr 09-11-2007 15:09

Til: Lone Larsen

Emne: SV: projekt læringsrum

Hej Lone

Bilag 11

Det lyder noget broget.

Lige nu og her synes jeg, at du skal holde fast i din projektplan og

så redegøre for, så godt det er muligt, hvorfor den ikke har kunnet

holdes. Det mener jeg er legitimt nok.

Mht møde kunne det være mandag 19.11 kl. 12.30 eller torsdag kl. 12.30

(22.11), den 23.11 om formiddagen kan også bruges. Så du må frit

vælge.

Mvh

Jens

109


Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen

Mailudveksling

Fra: Lone Larsen [mailto:a03lola@dbstud.dk]

Sendt: 4. oktober 2007 10:18

Til: Bent Birk Kristensen; Kaj Rasmussen; Kirsten Green

Emne: brugerbetaling

Bilag 12

Hej alle

Jeg har gennem mine søgninger på nette opdaget at en del biblioteker tager betaling for de

kurser de udbyder til borgerne.

Er det noget i har taget stilling til?

Mvh lone

Fra: Kaj Rasmussen

Sendt: 13. oktober 2007 12:27

Til: Lone Larsen [mailto:a03lola@dbstud.dk]

Emne: SV: brugerbetaling

Hej Lone

Jeg skal beklage, at jeg ikke har fået svaret på dine mails. Jeg har hele tiden håbet på, at vi

kunne få et møde i gruppen og så svare dig, men der er simpelthen så meget tryk på her med

forandringer, møder osv. at det ikke har været muligt. Specielt når det så kombineres med ferie

og møder ude af huset. Vi prøver at få nogen beslutninger snart.

God weekend

Kaj

Fra: Kaj Rasmussen

Sendt: 29. oktober 2007 15:57

Til: Lone Larsen [mailto:a03lola@dbstud.dk]

Emne: SV: projekt læringsrum

Hej Lone

Jeg håber det går godt fremad både med graviditeten og dit projekt.

Det er svært at samle vores gruppe - så har den ene ferie eller den

anden er til møde osv. I denne uge begge dele, jeg er den eneste på

pinden. Oveni det er der jo travlt her i efterårstiden, og vi er

begyndt at have åbent til kl.20 på hverdage samt søndagsåbent, det

spreder jo personalet endnu mere end vi ellers er over ugen.

Jeg vil prøve at se, om vi kan mødes i gruppen i næste uge.

Med venlig hilsen

Kaj

Struer Bibliotek

110

More magazines by this user
Similar magazines