Møde 4

DANSKE GULDSMEDE OG URMAGERE
Orientering
Håndtering af varer til reparation
Indhold:
Side
1
1
2
2
2
3
3
3
4
4
4
5
5
5
Reparationsgenstande
Ansvar for varen – hovedregelen
Forretningens ansvar for varen
Indleveringsbeviset
Håndtering af varer til reparation
Bevis for tilbagelevering
Hvis indleveringsbeviset er væk
Omhyggelig opbevaring!
Ansvar for skader under reparationen
Ansvar, når kunden ikke henter varen
Forsikring – dækker kundens eller forretningens?
Kan forretningen kræve betaling for opbevaring?
Må forretningen sælge uafhentede varer?
Hvad skal forretningen gøre for at finde frem til en kunde?
Mange forretninger har en ”skuffe” med varer, der enten er på vej til
reparation eller ligger til afhentning af kunden. Nogle gange sker det, at
varen ikke er i ”skuffen”, andre gange at varen er kommet til skade.
Det giver anledning til mange spørgsmål om, hvornår en forretning er
ansvarlig for skader og uheld på den vare, som en kunde har indleveret
for at få repareret eller ændret.
Hvis der er tale om en aftale om reparation eller forandring af en vare, er
der ingen lovgivning, men der en vis retspraksis om forretningens ansvar,
og det handler denne orientering om – altså reparationsgenstande.
Købelovens regler gælder, hvis reparationen skyldes en reklamation i
forbindelse med et køb eller nye varer, som kunden endnu ikke har
hentet.
Skade eller bortkomst giver især anledning til spørgsmål om erstatning
for værdien af varen, og om kunden skal betale for det arbejde, som
forretningen har udført.
Hovedreglen er, at forretningen har ansvaret, indtil det modsatte er
bevist. Det vil sige
o hvis varen er udleveret til kunden eller
o hvis varen er gået til grunde, er bortkommet eller er blevet
beskadiget, og det ikke skyldes fejl fra forretningens side.
Reparationsgenstande
Ansvar for varen -
hovedregelen
Håndtering af varer til reparation 1/6
April 2007
f:\dokumenter\line\medlemmer\medlemsinfo\2007\orienteringreraprationjan2007doc.doc

Hvis kunden selv afleverer varen, begynder ansvaret, når forretningen
modtager den. Ansvaret ophører, når varen igen udleveres til kunden.
Sendes varen til forretningen, begynder ansvaret, når forretningen
modtager varen fra postvæsnet eller en anden transportør.
Forretningen kan indgå en aftale om, at kunden har risikoen ved
forsendelsen og for værdien af det udførte arbejde. Forretningen skal
sikre sig bevis for aftalen og for, at varen er afsendt på forsvarligt.
Den seddel, som forretningen giver kunden som bevis på, at den har
modtaget en vare, skal dateres. Ellers risikerer forretningen, at kundens
krav aldrig forældes.
Indleveringsbeviset kan bruges til at dokumentere, hvad forretningen har
aftalt med kunden. Særligt når det drejer sig om kostbare genstande, bør
beviset give en klar beskrivelse af varen, så kunden ikke kan kræve en
urealistisk høj erstatning, hvis uheldet er ude.
Hvis varen har skader, som ikke skal repareres, kan det være en god idé
at notere dem på indleveringsbeviset, så der ikke kan opstår tvivl, om
skaden er sket i forretningen eller på værkstedet.
Det er vigtigt, at forretningen finder en fornuftig måde at håndtere varer
til reparation.
Forretninger, der kun lejlighedsvis modtager varer til reparation, har ofte
ikke sat opbevaring og registrering i system. De forretninger er meget
sårbare over for de problemer, der kan opstå, hvis en kunde venter
længe med at hente sine ting.
Vi anbefaler derfor, at forretningen, uanset antallet af reparationer,
overvejer følgende fremgangsmåde:
o Varer, der indleveres, bliver registreret og beskrevet på indleveringsseddelen
til kunden
o Forretningen sikrer sig bevis for, at varen er leveret tilbage til kunden
efter reparation ved at sikre sig kundens genpart af indleveringsbeviset
o Forretningen sørger for sikker opbevaring af kundens vare alt efter
dens værdi
o Forretningen bør sikre sig navn og adresse – og gerne telefonnummer
og e-mailadresse – på kunden
Når en kunde har et indleveringsbevis og derved kan dokumentere, at
han/hun har indleveret varen, er det forretningen, som skal kunne
bevise, at den har leveret varen tilbage.
Det sikrer forretningen sig mest enkelt ved, at kunden afleverer sit
indleveringsbevis, når han/hun henter varen.
Forretningens ansvar
for varen
Indleveringsbeviset
Håndtering af
varer til reparation
Bevis for
tilbagelevering
Håndtering af varer til reparation 2/6
April 2007
f:\dokumenter\line\medlemmer\medlemsinfo\2007\orienteringreraprationjan2007doc.doc

Da kundens krav på erstatning forældes efter fem år, kan forretningen
overveje at gemme de tilbageleverede indleveringsbeviser, kvitteringer
eller lignende dokumentation i lidt over fem år.
Hvis kunden har mistet sit indleveringsbevis, er der altid en risiko ved at
udlevere varen. Her er det vigtigt, at forretningen sikrer sig bevis for
identiteten på den person, som i givet fald får varen udleveret og
ligeledes sikrer sig en kvittering fra den pågældende.
Det sikrer dog ikke, at varen er udleveret til den rette ejermand. Hvis
den rette ejermand senere kommer med indleveringsbeviset, risikerer
forretningen at skulle betale en erstatning.
Ved at sikre sig bevis for identiteten på den person, som varen blev
udleveret til, har forretningen imidlertid sikret sig en mulighed for at
finde frem til den person, der uberettiget har fået kundens vare
udleveret.
Hvis en kunde har mistet sit indleveringsbevis, anbefaler vi, at
forretningen
o spørger kunden om, hvornår varen blev indleveret
o beder kunden om en præcis beskrivelse af varen og
o beder kunden om andre relevante oplysninger, som den rette
ejermand må forventes at kende.
Men selv om forretningen udviser denne forsigtighed, vil den bære
ansvaret, hvis varen er blevet udlevert til en forkert person.
Særligt når det drejer sig om kostbare genstande, skal forretningen være
opmærksom på, at kunden ikke mister ejendomsretten til sin vare, hvis
forretningen ved en fejl udleverer varen til en anden person.
Gennem en fogedforretning kan kunden hævde sin ejendomsret over for
den person, der har fået udleveret varen, men det forudsætter
naturligvis, at varen kan identificeres.
Kundens mulighed for at få varen tilbage fritager ikke forretningen for
ansvar, men det kan være en nyttig oplysning til kunden, hvis der er tale
om en genstand af høj affektionsværdi.
Forretningen har ansvar for at opbevare kundens ting omhyggeligt for at
undgå tyveri og skader mv.
Hvis forretningen har været uforsigtig, og en vare beskadiges eller
forsvinder, skal forretningen erstatte varen.
Forretningen er ikke ansvarlig for hændelige uheld. Det vil sige
begivenheder, som forretningen ikke har indflydelse på, fx brand,
lynnedslag, indbrud mv.
Hvis indleveringsbeviset
er væk?
Omhyggelig
opbevaring!
Håndtering af varer til reparation 3/6
April 2007
f:\dokumenter\line\medlemmer\medlemsinfo\2007\orienteringreraprationjan2007doc.doc

Når en vare er forsvundet, vil det ofte være umuligt at finde ud af, hvad
årsagen var. Hvis årsagen ikke kan findes eller bevises, vil forretningen
være erstatningsansvarlig, indtil det modsatte er bevist. Det betyder, at
forretningen hænger på alle uforklarlige fejl eller skader.
Hvis håndteringen af en vare ligger under sædvanlig håndværksmæssig
standard, vil eventuelle skader normalt medføre et erstatningsansvar.
Hvis reparationen indebærer en risiko for, at kundens vare kan blive
skadet, vil forretningen blive holdt ansvarlig, selvom arbejdet er udført
helt fagmæssigt forsvarligt.
Forretningen er fri for ansvar, hvis den kan bevise, at kunden har
accepteret risikoen. Beviset skal være skriftligt, og det vil være naturligt
at skrive et sådant forbehold på indleveringsbeviset.
Forbeholdet bør være konkret, individuelt og tydeligt, så der ikke
bagefter kan opstå tvivl om, at en eventuel skade ikke er forretningens
ansvar.
Hvis forretningen ikke selv kan vurdere risikoen for skader, fx fordi den
ikke selv udfører arbejdet, anbefaler vi, at forretningen har en aftale med
værkstedet om, at værkstedet holder forretningen fri for ansvar, eller at
værkstedet selv tager forbehold over for kunden.
Når kunden ikke henter den indleverede vare, er udgangspunktet, at
forretningen bliver ved med at have ansvaret for den. Derfor skal der
være en god begrundelse for, at forretningen kan blive fritaget for sit
ansvar.
I praksis sker det, at varer bliver væk ved lang opbevaring. Problemet
kan undgås, hvis forretningen ved en aktiv indsats forsøger at kontakte
kunden og få ham/hende til at hente sin vare.
Vi anbefaler derfor, at forretningen sikrer sig kundens navn, adresse og
eventuelt telefonnummer og e-mailadresse, når varen indleveres. Navn
og adresse er altid nødvendige, så man kan være sikker på at finde
kunden igen.
Krav på erstatning forældes efter fem år regnet fra det tidspunkt, hvor
kunden har kunnet kræve, at varen var klar. Man kan argumentere for,
om passivitet fra kundens side fritager forretningen for ansvar på et
tidligere tidspunkt, men det er der ingen klar retspraksis om.
Det er vigtigt at bemærke, at kundens ejendomsret ikke forældes.
Ifølge forsikringsaftaleloven, at det er kundens forsikring, der dækker de
skader, som forsikringen omfatter.
Det gælder uanset, om det drejer sig om en forbruger eller om en
erhvervsdrivende. De fleste forbrugeres indboforsikringer dækker tyveri,
røveri, brand- og vandskade.
Ansvar for skader
under reparationen
Ansvar, når kunden
ikke henter varen
Forsikring –
dækker kundens eller
forretningens?
Håndtering af varer til reparation 4/6
April 2007
f:\dokumenter\line\medlemmer\medlemsinfo\2007\orienteringreraprationjan2007doc.doc

Det betyder, at kunden ved sådanne skader selv skal anmelde dem til sit
eget forsikringsselskab.
Transportskade, herunder bortkomst, er ikke dækket af den typiske
forbrugers indboforsikring. Det er derfor forretningen og forretningens
eventuelle forsikring, der dækker i de tilfælde.
Udgangspunktet er, at betaling for opbevaring kun kan kræves, hvis det
er aftalt eller fremgår af omstændighederne (eksempelvis ved opbevaring
af pelse).
Er der tale om en vare, der er indleveret til reparation, men ikke bliver
hentet af kunden, er der som udgangspunkt ikke krav på betaling for
opbevaring. Det gælder navnlig, når det drejer sig om en meget lille vare,
som fx et ur eller et smykke.
Vi anbefaler derfor, at forretningen sender kunden en regning for
reparationen og samtidig gør opmærksom på, at fakturaen forrentes i
overensstemmelse med renteloven. Rentelovens bestemmelser om
rykkegebyrer kan bruges til at fremskynde betaling og afhentning af
varen.
Endelig kan forretningen også skrive, at der opkræves et rimeligt
vederlag for opbevaring, hvis varen ikke hentes inden en vis frist, fx 14
dage.
Udgangspunktet er, at forretningen ikke må sælge en kundes vare.
Hvis der går meget lang tid, uden at kunden henvender sig, kan det
skyldes forhold som sygdom eller anden personlig force majeure. Årsagen
kan selvfølgelig også være, at kunden har mistet sin interesse for den
reparerede ting og gerne vil undgå at betale for reparationen.
Derfor er det en god idé at overveje, om reparationer skal betales forud.
I retspraksis er det tilladt at sælge forbrugerens ting, hvis forretningen i
det konkrete tilfælde har gjort kunden opmærksom på, at varen vil blive
solgt, hvis kunden ikke inden en rimelig frist afhenter den og betaler
reparationen.
Men - der skal gøres en rimelig indsats for at finde kunden, og et
eventuelt overskud ved salget skal tilfalde kunden, hvis man kan finde
ham eller hende.
Hvis man ikke kan finde kunden, må forretningen sælge varen, når der
er risiko for, at provenuet af et salg ikke længere kan dække
forretningens omkostninger for reparationen og eventuelt vederlag for
opbevaring.
En tekst som ”reparationsgenstande opbevares kun i seks uger” giver
ikke forretningen ret til at skille sig af med en kundes ejendel.
Vi anbefaler derfor, at forretningen ikke benytter sådan en klausul, da
den ikke får nogen juridisk betydning, og fordi teksten i værste fald kan
opfattes som en vildledning af kunderne med hensyn til deres
rettigheder.
Kan forretningen
kræve betaling for
opbevaring?
Må forretningen sælge
uafhentede varer?
Håndtering af varer til reparation 5/6
April 2007
f:\dokumenter\line\medlemmer\medlemsinfo\2007\orienteringreraprationjan2007doc.doc

Forretningen skal gøre en rimelig indsats for at finde frem til en kunde,
hvis han/hun er flyttet.
Hvor stor en indsats, forretningen skal gøre, afhænger af varens værdi.
Varer af beskeden værdi, kræver ikke samme indsats som varer af høj
værdi.
Forretningen kan lette eftersøgningen af kunder, der er flyttet, ved at
have en påtegning på sine kuverter med teksten: ”Eftersendes ikke ved
vedvarende adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om ny
adresse”. Det kan sikre fremtidig kontakt til de kunder, der har anmeldt
en adresseændring.
Det er dog ikke sikkert, at en forretning vil gå fri for ansvar, hvis en
kunde er flyttet uden at anmelde det.
Vi anbefaler derfor, at forretningen også eftersøger kunden på offentlige
databaser på Internettet, fx www.krak.dk eller www.eniro.dk. Hvis
søgeresultatet giver flere muligheder, fordi kunden har et almindeligt
navn, har forretningen næppe pligt til at kontakte dem.
Som en sidste mulighed kan forretningen eftersøge kunden folkeregistret.
En folkeregisteroplysning koster ca. 52 kroner, og udgiften kan debiteres
kunden.
Hvad skal forretningen
gøre for at finde frem
til en kunde?
Håndtering af varer til reparation 6/6
April 2007
f:\dokumenter\line\medlemmer\medlemsinfo\2007\orienteringreraprationjan2007doc.doc