Lidt om de ældre beboere av gaarden Fliflet i Faaberg (OCR)

NORSK
SLEKTSHISTORISK
UTGIT AV
NORSK SLEKTSHISTORISK
FORENING
OSLO 1934
EKSPEDERES AV CAMMERMEYERS BOGHANDEI,

ulitenx i 1661 og døde før 1679. Hr. Maltes 2. hustru Anna
Matsdtr. levet i 1661 som enke paa Modum.
Mag. Rasmus Hjort har ganske vist hat flere barn end de
syv som er nævnt ovenfor, og der er forsaavidt intet til hinder
for at den nordmand Morten Hjort (Marhus Cervinus) som
studerte i Braunsberg i 158o'aarene kan ha været hans søn (Hist.
Tidsskrift 3. 111, Klosterlasse I~I), men derom vites intet. Et
indicium er dog maaske at ovenn. Morten Lauritzen Sthen kan
ha sit fornavn fra ham; isaafald maa Morten Hjort være død
forinden I 595.
Spørsmaalet om hvorfra denne familie Hjort skriver sig
kan ikke med bestemthet besvares. Sandsynligheten taler for
at den er dansk, og mag. Rasmus Hjorts ældste søns fornavn
Jacob, som sikkerlig gaar paa farssiden, kan tyde paa at der er en
blodsforbindelse med den bohuslenske presteslegt Hjort, som
kom fra Odense, og hvori navnet Jacob forekommer. Mag. Hans
Lauritzen Hjort (Cervinus) cfra Odense*, f. ca. I 550, blev 1577
sogneprest til Traslof og Varberg slot i Bohuslen og ca. 1600
til Halinstad, hvor han døde 1617, 67 aar gl.; sønnen hr. Yacob
Hjort blev sogneprest til Slattåkra og s~innen mag. FredrtX Hjort
rektor i Halmstad (Skarstedt, fl. st.). Der var stor efterslegt
efter disse i Bohuslen.
Lidt om de aeldre beboere av gaarden Fliflet
i paaberg.
Av fhv. statsarkivar E. A. Thomle.
Son1 det vistnok vil være bekjendt er den nulevende slegt
Flzfet en gren av den ansete gudbrandsdalske slegt fra T o l-
stad i Vaage, der er en av landets største og mest kjendte
bondeslegter. Om Tolstadslegten og dens forgreninger har jeg
paabegyndt en række artikler i

nogen oplysninger om den slegt, som sat paa Fliflet før denne
gaard kom over i Simen Paulsens eie.
Jeg har i dette tidsskrift I s. 97, noten, uttalt, at Torsten
Christensen FLzjet utvilsomt svar en søn av Chrkten Jacobsen
Flt~2et, der i 1665 var 53 aar gl. og da brukte halvdelen av
Fliflet. Han hadde da en stifsøn Lauritz Pedersen, 16 aar gl.
og har vist faat gaarden ved at ægte enken efter Peder Fliflet.,
Dette er vistnok ogsaa det rette forhold. I aarene 1739 til 1745
førte Sinlen Paulsen fra Tolstad, som da var gift med Christen
Torstensen Fliflets enke Eli Stenersdtr. Vaalen en odelsproces
med Ole Larsen Jørstad om halvdelen av Fliflet, I hud 6 skind.
og om 3 skind i plassen Haukelien (Hauklien), der bruktes under
gaarden, idet han paastod at disse I hud og g skind var hans
odelsgods. Ole Larsen hadde ved stevning av 4. decbr. 1738
indstevnet Simen Paulsen til tinget 25. mai 1739, idet han op-
lyste, at halvdelen av Fliflet var kjøpt av hans far Lars Pcder-
sen Jørstad ved skjøte av 3. jan. 1679, tgl. 28. april s. a., av
hans søskende Ole og Halvor Pedersønner og Anne Pedersdatter,
gift med klokkeren i Faaberg Hans A. Ellingsen, og at hans
far Lars Pedersen igjen ved skjøte av 3. mars 1712 for 45 I rdl.
hadde solgt den til Eli Stenersdtr. Vaalen, der dengang var
trolovet med sin forste mand Iøitnant CLiristen Torstensen, som
selv ingen odelsret hadde til d is se ll/e hud i Fliflet. Ved
sorenskriver Lars Zieglers dom av 16. juni 1739 blev imidlertid
Simen Paulsen frikjendt for Ole Larsens tiltale, men proces-
omkostningerne blev ophævet. Saken blev indbragt for lag-
manden Andreas Lachman, ved hvis dom av 16. jan. 1741
Simen Paulsen blev dømt til" at fravike I hud og 5 skind i
gaarden til fordel for Ole Larsen, der kjendtes odelsbercttiget
dertil, mot at denne tilbakebetalte Simen Paulsen 367 rdl. 2 ort,
hvori dog skulde kortes I I rdl. 18 sk. for gaardens slette bruk,
og desuten betale i2 rdl. i procesomkostninger. Derimot til-
kjendtes Ole ars sei ingen ret til 4 skind, som var tilloddet
Christen Fliflets barn.
Under saken oplystes det, at begge halvdeler av Fliflet,
baade øvreparten og nedreparten, var blit brukt av Torsten Fliflet,
der s e l v e i e t øvreparten og tillike brukte nedreparten som
brukelig pant ifølge Lars Pedersens pantebrev paa 200 rdl. av
20. mars 1683. Da Christen Torstensen hadde hat nedreparten

i 20 aar, blev deiine del av Fliflet igjen indløst av Lars Pedersen,
men Torsten Christensen vedblev at bruke ogsaa denne
del av Fliflet mod avgift, indtil Christen Torstensen i I 7 I 2 kjøpte
parten av Lars Pedersen for Eli Stenersdtr.~ penge. Simen Paulsen
mente, at Ole Larsen ikke var boslidsmand, da han hadde
flere andre gaarder, at han ikke hadde bevist, at han var nærmeste
odelsmand, at de paastevnte I '/a hud i gaarden hadde været i hans
kones besiddelse i over hævds tid, at Ole Larsens egen far,
Lars Pedersen, som var pliktig til at hjemle ham gaarden, endnu
levet og at det, endelig, heller ikke var lyst pengemangel i
ret tid.
Hvad Haukelien angik fremla Ole Larsen en panteforskrivelse
cf r a h a n s f a r f a r, Peder FLzj'et til Torsten Rønnerud
(matr.-nr. 121 Rannerud) av 2. nov. 1643, hvorved Peder Fliflet
pantsatte 3 skind i Haukelien for I 5 rdl.; og herved vilde Ole
Larsen bevise, at han ogsaa var odelsberettiget til denne del av
Haukelien (halvdelen). Simen Paiilsen fremla derimot et skjøte
av 29. sept. 1729 paa 3 skind i Haukelien fra Gullik Holmsen
Jørstad, hvis søn Holm Gullikseii forklarte, at faren hadde fortalt
ham, at hans farfar Holm for 68 aar siden hadde kjøpt 3
skind i Haukelien fra Fliflet og bygslet 3 skind i plassen fra
nedreparten Fliflet. Men Ole Larsen paastod, at de 3 skind,
som Simen Paulsen hadde kjøpt i 1729, ikke var de 3 skind,
han hadde stevnet paa. Lagmandens dom blev av begge parter
indbragt for Overhofretten paa Akershus, av Simen Paulsen ved
stevning av 27. mars 1741 og av Ole Larsen ved stevning av
20. jan. 1742. Efter stevningen lot Simen Paulsen i juni og juli
1741 avholde en besiktelsesforretnihg over Fliflet og fremla en
den I I. sept. 1713 avholdt takstforretning, hvorved han vilde
bevise, at det var saa langt fra at Fliflet var forringet, at gaarden
tvertimot var forbedret. Ved Overhofrettens dom av 3. april
1745 blev ogsaa Simen Paulsen frifundet for Ole Larsens odelssøksmaal,
underrettens dom stadfæstet, lagtingsdommen underkjendt
og Ole Larsen ilagt 40 rdl. i procesomkostninger samt
10 rdl. til justiskassen.
Av det saaledes oplyste fremgaar det, at Peder Fliflet var
far av Lars Pedersen Jørstad og hans 3 søskende, hvis del i
Fliflet han ved skjøte av 1679 tilforhandlet sig. Den anden
halvdel av Fliflet, som i 1665 bruktes av Christen Jacobsen,

naa denne ha faat med sin kone, der rnaa ha været enke efter
Peder Fliflet, da hans son Lars Pedersen kaldes for Christen
Jacobsens cs 0 n*.
Peder Fliflet i Faaberg gjorde 21. okt. 1620 et makeskifte
med bonden Torsten Christophersen paa Kinset (rnatr.-nr. 44,
Kjensæt) i Biri, hvorved denne fik '/e hud i Kinset og Peder
'/r hud i Rsnnerud (matr.-nr. I 2 I, Rannerud) i Faaberg. Denne
Torsten Christophersen paa Kinset rnaa utvilsomt ha været den
samme Torsten Rsnnerud, til hvem Peder Fliflet i 1643 pant-
satte 3 skind i Haukelien, og som i et mandtal 1650-5 I ut-
trykkelig ogsaa opgis som eier av 1'12 hud i Fliflet. Det kan
neppe være nogen tvil om, at en datter av denne Torsten Rønne-
rud (eller Kinset) har været gift fsrst med Peder Fliflet og efter
hans dsd ca. 1660 med Christen Jacobsen, hvis ssn Torsten
Christensen har været opkaldt efter morfaren. Christen Fliflet
var gift i 1661, da han 14. mars s. a. fremkom paa et ting i
Faaberg og erklærte, at han cpaa sin kvindes vegne* hadde mottat
de I5 rdl., for hvilke Peder Fliflet i 1643 hadde pantsat 3 skind
i Haukelien til Torsten Ksnnerud. Derav fremgaar det vel at
chaos kvindew rnaa ha været Torsten Ksnneruds arving 3: hans
datter. Hun har muligens været den cZidsel fli fl et^, som i et
mandtal 1657-58 siges at eie 1'1s hud i Fliflet, mens den 0v-
rige halvdel av Fliflet tillikemed '/a hud (vel i Haukelien) sam-
tidig eiedes av Peder Fliflet.'
Peder Fliflets son Lars Pedersen, der var fsdt ca. 1653,
levet endnu 1740. Han var 2 ganger gift og hadde i alle fald
3 scanner, nemlig i I. ægteskap Peder og Hans, der var 38 aar
gl., da han 16. febr. 1722 paa egne og ssskendes vegne lyste
pengemangel, og i 2. ægteskap Ole Larsen J~rstad, der var
dspt 4. mai 1701 i Faaberg, og 10. febr. 1733 lyste penge-
mangel. Han levet endnu 1745.
Lars Pedersen Jsrstads foran nævnte ssskende rnaa vistnok
alle, muligens med undtagelse av datteren, være fsdt efter 1653, da
de ikke nævnes i prestens mandtal av 1665 og altsaa endnu ikke
var 12 aar gamle, og deres far Peder Fliflet rnaa være død far
' Fliflet og Rannerud nævnes allerede 18. januar 1330, da 6 mand skiftet
gods efter Eistein og Anna paa Jorekstad (J : Jsrstad) i Faaberg mellem deres 6
barn: Bjarne, Alf, Gudrid, Rsnnaug, Margrethe og en datter gift med Tord
Skakalok. (Dipl. Norv. V. s. 76 f.).

1660, men efter 1658. Selv om det antas, at han er død i en
forholdsvis ung alder, kan han neppe ha giftet sig særdeles tidlig.
Ti da han allerede i620 maa ha været voksen mand, men neppe
har været gift før ca. 1650, maa han vistnok ha været over sine
50 aar, da han indtraadte i ægteskap.
Christen Jacobsens søn Torsten Christensen FIzJet kan
neppe være fsdt før 1660. Han døde paa Fliflet 1726, da der
holdtes skifte efter ham 15. juni s. a. Han efterlot sig kun
75 rdl., saasom den salig mand selv hadde skiftet sin formue
mellem sine barn, da han i 1718 opgav bruken av Fliflet. Hermed
var alle hans barn fornøiet. Han synes forresten at ha
været en noksaa vanskelig mand, som neppe kan ha levet i
synderlig godt forhold til Simen Paulsen. Den 10. sept. 1722
hadde han saaledes sak med Simen om sit føderaad av gaarden.
Simen hadde stevnet ham til tinget for at hare paa de vidner,
han agtet at føre om, hvorledes hans hustru Eli Stenersdtr. blev
forlikt med Torsten om gaardens bruk, da skiftet efter hendes
svigerforældre holdtes paa Fliflet vaaren I 7 I 8. Torsten forklarte
da, at han var blit forenet med sønnen om et føderaad in natura
eller en aarlig betaling av 20 rdl. Forøvrig skulde man
holde sig skiftet av 14. sept. 17 19 efterrettelig. Saken kom senere
ind for Overhofretten, ved hvis dom av g. mars 1724 det
blev avgjort at Eli Stenersdtr. og hendes mand Simen Paulsen
skulde beholde bruken av I hud 6 skind i Fliflet, saalænge de
levet. Men naar de var døde, skulde gaarden komme paa skifte
til deling mellem alle Torsten Christensens arvinger, alt i henhold
til den kontrakt, Torsten hadde oprettet med sønnen og
som senere var staaæstet av hans enke. Den g. sept. 1723
var der atter proces mellem Simen Paulsen og Torsten Christensen,
denne gang fordi Torsten ikke godvillig vilde avstaa
Simen lagesild- og laksefiskeriet i Laagen, som altid hadde ligget
under Fliflet. De blev imidlertid forlikt saaledes, at fisket ubehindret
skulde følge gaardens bruk, men Torsten skulde ha '/n
og - om fisket slog godt til - I tønde fisk aarlig. Endelig
hadde ogsaa Torsten stevnet Simen til tinget 14.
juni I 724, fordi han
hadde overfaldt og spændt ham. Men da de førte vidner nok
hadde hørt at der var uenighet mellem parterne, men ikke selv
hadde set hvad der senere foregik, blev Simen ved sorenskri-
verens dom av I I. sept. s. a. frifundet for Torstens tiltale.

Torsten Christensen var gift med Anne Sivertsdtr., der over-
levet sin mand, men vist maa vaere død kort efter ham, da
hun ikke kan sees begravet i Faaberg, hvis kirkebøker begynder
i 1730. Hvem hun var datter av, og hvor og naar hun var
født, vites ikke. L)e hadde 3 barn [I-31:
I. Clzristen Tarstensen Flzfet; han var født paa Fliflet,
men kan ikke vaere født før ca. 1685, og døde i Trondhjem
1718. Han blev 18. okt. 1708 korporal ved 2. komp. av Op-
landske nat. inf.reg., 18. juni 1 717 sekondløitnant ved I. komp.
av den nye reserve og overgik I 5. aug. 1718 med kompaniet til
Iste Oplandske nat. inf.reg. Som saadan deltok han i krigen
mot Sverige og tjenstgjorde i Trondhjem ved sin død.
Gift i Faaberg (trolovet I8/s 1712 i Gausdal) 171 2 med Eli
Stenersdtr. Vaalen, f. 1687 paa Vaalen i Gausdal og død paa
Fliflet I. decbr. 1762, datter av lensmand i Gausdal Stener
Svendsen Vaalen og Eli Jonsdtr. Fjerdrum.
Kort før Christen drog til Trondlijem vaaren I 7 I 8 opgav faren,
Torsten Fliflet, sit bo til deling mellem sine tre barn, idet han delte
løsøret og opgav Fliflet av skyld 3 huder til sønnen Christen mot
føderaad. Av gaarden eiet dog Christen halvparten eller I '11 hud,
som han hadde kjøpt av Lars Pedersen Jørstad ved skjøte av
5. mars 1712. Skifte efter løitnant Christen Fliflet blev holdt
paa gaarden 14. sept. 1719. Enken fik 388 rdl. 2 ort 6 sk. og
hver av hendes 2 døtre 91 rdl. I ort 15 sk. Dette skifte fik
dog faren Torsten Fliflet og hans 2 svigersønner Ole Olsen
Lundgaard og Peder Christensen Rønne ved en kgl. resol. av
3. juli 1722 opreisning paa, og ved en overenskomst av 14. juni
I725 blev tvisten avgjort saaledes, at Eli Stenersdtr.~ 2 døtre
av dette zgteskap skulde ha eiendomsretten til 1'1e hud i Fliflet,
dog saaledes, at Eli og hendes 2. mand skulde ha bruksretten
indtil nogen av arvingerne indløste disse 1'1s hud for 240 rdl.
Efter traditionen skal Christen Fliflet paa dødsleiet ha an-
modet sin ven Simon Paulsen om at gifte sig med hans enke.
I 1719 blev i hvert fald Eli Stenersdtr. gift i Faaberg med Simen
Paulsen Tolstad, født 1699 paa Tolstad i Vaage og død 21. mai
1765 paa Fliflet, søn av dragonløitnant, lensmand i Vaage Paul
Hansen Tolstad og Anne Olsdtr. Rusnces. (I dette ægteskap
fik hun 5 barn.)
a. Berte Clzristensdtr., født ca. 171 5 paa Fliflet og d0d paa

Rotaas i Ringebu 1737, begr. 18 april. Skifte efter hende
holdtes paa Rotaas 27 mars 1738.
Gift 24. juni 173 1 i Ringebu (trol. 7. april 173 1 i Faa-
berg) med Peder Olsen Rotaas, f. paa Mælum i Ringebu
1702 og død paa Rotaas 1742, begr. 18. juni, 40 aar gl.,
søn av Ole Torgersen Mælum. Han hadde 2 brødre Ole
Olsen Mælum og Torger Olsen Rindal. Skifte efter Peder
holdtes paa Rotaas 20. juni 1742 og auktion i boet fra 5.
til 7. juli s. a. Formuen utgjorde 922 rdl. og gjelden
233 rdl. I ort, saa det blev igjen til arv for barnene 668
rdl. 3 ort. Boet eiet I hud i Rotaas, mens barnene eiet
den 2. hud ifølge skifte efter moren. Desuten eiet boet
I skind i Fliflet, som manden hadde faat for 21 rdl. 2 ort.
De hadde 3 barn: Ole, f. I 732, Christen, f. 1735 og Østen,
f. 1737 og d0d kort efter moren.
b. Anlre Drnothea Chnktensdtr. Flzfret, f. ca. I 7 I 7 paa Fliflet
og død I. mars 1763 paa Øiestad i Land, 46 aar gl.
Gift 24. juli 1736 i Faaberg med Pedey Olsez Slette,
f. 1713 paa Slette i Hedalen, og død paa Øiestad i Land
10. juni 1793, 80 aar gl., søn av Ole Olsen S!ette og Anne
Pedersdtr. Veikle. Efter konens død blev han anden gang
gift med enken Anne Nilsdatter Halmrast, ined hvem han
ingen barn fik. I sit I. zgteskap hadde Peder Olsen der-
imot 10 barn. Om dem findes oplysninger i dette tids-
skrift I s. 97-100.
2. Beret Torstensdtr. Fltyet, født i 168o'aarene paa Fliflet
og d0d paa Lundgaard i Faaberg efter 1728, da hun og hendes
mand i live opgav sit bo til skifte mellem sine 6 døtre.
Gift ca. I 700 i Faaberg med Ole Olsen Llrndgcrard, f. paa
Lundgaard i 16701aarene, og han var derfor ikke en søn, men
sønnesøn av den Ole Olsen, der sat paa Lundgaard 1665, go
aar gl. og blind, og derimot søn av Ole Olsen den yngre,
der i 1665 var 38 aar gl. (jfr. I, s. 97, noten). Skifte efter
ham og hustru holdtes paa Lundgaard 15. april 1728, da ægte-
folkene opgav sit bo til deling mellem deres 6 i live værende
døtre, av hvilke den ældste Kari Olsdtr. da var gift med Ole
Olsen Haave og den yngre datter Anne Olsdatter, f. ca. 1709,
den 12. mai 1732 blev gift med Arne Christensen Ulland. Ole
Olsen Lundgaard døde paa Lundgaard 5. okt. 1739, 70 aar

gl., og hadde 2 brcadre, Arne Olsen Lekshus l og Knut Olsen
Mo. Da han ingen scanner hadde, gik Lundgaard over til den
aldste datters mand Ole Olsen Haave, som med sine brcadre
Amund Olsen og Syver Præsterud den 3. april 1724 gav broren
Paul Olsen Haave (dcad 22. april 1762, 81 aar gl.) skjøte paa
2 huder 6'12 skind i

Olsdtr., f. 1707. Anne Oisdtr., f. 1709 og gift 12. mai 1732
med Arne Christensen Ulland, d0d 1763, hvis datter Beret
Arnesdtr., f. 1738, blev gift 27. jan. 1757 med Arne Chri-
stophersen Korsrud, s0n av Christopher Pedersen Korsrud, som
igjen var bror av Simen Pedersen Lundgaard; han overtok i
1756 Lundgaard, som han 8. okt. 1781 solgte til s0nnen Ole
Arnesen. Bevet Olsdt~., f. 171 I. Kirsti Olsdh.., f. 1713, og
Mari Olsdtr., f. 1716.
Arne Christophersen og Beret Arnesdtr. Lundgaard hadde
3 barn: Ole Arnesen Lundgaard, gift med Anne Christensdtr.
Flifiet (jfr. Fam. Thomle, c. 78), Christopher Arnesen Jorstad,
gift med Marthe Christensdtr. Fliflet (jfr. Fam. Thomle, s. 78)
og Sidsel Arnesdtr., gift med Simen Olsen Reistad.
3. A m Tmstmdtr. Flz$et, f. ca. 1696 paa Fliflet og d0d
12. juli 1770 paa Rsnne i Faaberg, 73=/4 aar gl., blev ca. 1720
gift i Faaberg med Pedeg. Christensen Rsnne, f. paa Rsnne i
Faaberg ca. 1686 og d0d der 24. jan. 1758, 72 aar gl., s0n av
Christen Pedersen Rsnne og Gunhild Eriksdtr., hvilke begge
dode sanitidig i 1719, da skifte efter dem holdtes paa Re~nne
6. juni. De efterlot sig 3 sprnner og en datter Anne Christensdtr.,
som var gift med kapt. des armes Henning Larsen Vingnes
(d0d 10. decbr. 1759, 80 aar gl.). Den g. juni 1720 fik Peder
Renne skjøte paa de deler av Rsnne, 3'12 hud I'/S sk. med
bygsel, som paa skiftet efter foraldrene var falden paa de 0v-
rige arvinger, Erik Christensen Onsum,' Ole Christensen (Bj~lrn-
stad?) og sergeant Henning Larsen Vingnes (jfr. dette tids-
skrift I, s. 107).
Eiik CArUtrnsen fik Onsum, av skyld 3 huder 6 skind ved sit giftermaal.
Den 18. mars 1715 holdtes der skifte paa Onsum efter sal. Amund Olsen, der
efterlot enke Anne Olsdtr. med q detre: Kari, Ssnnef, Anne, 25 aar gl., og
Sidsel, 18 aar gl., men ingen senner. Kari var gift med Ole Baarud og Sennef
med Peder Boleng. Enken skulde vedbli med bruken av Onsum, men man senere
ha avstaat gaarden til fordel for sin ældste datters svigersen Erik Christensen
Onsum, der i. gang var gift med Ole Baamds ældste datter Beret Olsdtr. Hun
dede paa Onsum i 1733, og skifte efter bende holdtes der 7. april 1734. De
hadde 4 barn: Guiibild, f. 1727, tvillingerne Amund og Kari, f. 1730, og Anne
f. 1733, d0d 1774 og gift med Peder Eriksen Øvre Jrarstad. Amiind Eriksen
fik Onsuin efter faren, men solgte gaarden 2. jan. i779 til svigersennen Gud-
brand @stensen Ovren fra Slette i Hedalen (jfr. dette tidsskrift I, s. 104 og
ga), der var gift med Beret Amundsdtr. Onsuin.