nr. 191 - Fjordhesten Danmark

’Danskerhoveder’ og ’norsk bevægelse’
Af Birgit Mortensen
En provokerende overskrift måske, men
denne artikel handler nu også om andet,
eksempelvis norske turistattraktioner og
forløbet af en typisk maj-uge i Norge.
Overskriften skulle blot fange din opmærksomhed.
Min første tur til hingsteudstillingen i Norge
fandt sted i 1988 og siden har jeg været der
hvert eneste år med undtagelse af et enkelt.
Norge er et dejligt land, naturen er smuk,
og i Lote, hvor min rejsegruppe har boet i
snart mange år, er der specielt dejligt. Hytterne
ligger ganske få meter fra fjorden og
farverne på himlen, på fjeldet og på fjorden
kan skifte næsten fra minut til minut. Har du
lyst til at dele disse skønne omgivelser med
os, så aflæg et besøg på www.arskog.no.
Men du behøver ikke at ulejlige dig med at
at ringe eller maile til Norge for at bestille
plads i Lote næste år. Vi har reserveret alle
fire hytter adskillige år ud i fremtiden.
Der er langt at køre til Nordfjordeid (12-14
timer fra København), så der er god fornuft
i at sætte nogle dage af til udflugten, og
der er også andet at tage sig til end selve
hingsteudstillingen, der strækker sig over
tre dage (torsdag-lørdag). I flere år har der
tirsdag i samme uge været unghesteskue i
Breim, som ligger en lille times kørsel fra
Lote (inkl. Færgeturen Lote-Anda).
Store turistdag
Onsdag plejer at være den store turistdag,
hvor danskerne skal ud og opleve Norge
(nogle aflægger besøg hos norske fjordhesteejere,
andre kan ikke forestille sig en
uge på Vestlandet uden at se Måløy eller
rettere sagt Kandestenen (som ligger endnu
længere ude og kun nås ad en meget smal
vej, hvor det at køre 59 km i timen, når 50
km er maksimum, for nogle år siden kostede
1250 norske kroner (i dag er det sikkert
endnu dyrere)). Og så er der jo også Briksdalsbræen,
som bliver mindre og mindre for
hvert år, der går. Det var her, at transporten
af turister op til bræen indtil for få år siden
foregik med fjordheste for vognene. Nu
har de motoriserede hestekræfter har taget
over. Det lader sig dog fortsat gøre at bruge
apostlenes heste, hvis ellers konditionen er
i orden. Bjørkedalsvatnet er også værd at
besøge, en smukt beliggende sø ikke så langt
fra Nordfjordeid, hvor man har genskabt
et par af vikingernes både, der duver blidt
ved en lille kaj.
Onsdag er også mødedag
I år startede dagen med en formiddagskonference,
hvor målgruppen først og fremmest
er udlændinge, og konferencesproget er da
også engelsk. De fleste af indlæggene kom
fra Norge, bl.a. var der orientering om den
nye avlsplan, som på mødetidspunktet lå
til godkendelse på Norsk Hestesenter. Der
er flere nyskabelser på vej, bl.a. vil man nu
ved hingsteudstillingen opdele klasserne 1
og 2 i henholdsvis a og b, hvor a-klasserne
(groft sagt) bliver for de norsk opdrættede
avlshingste mens b-klasserne bliver for de
udenlandsk opdrættede hingste og for de
norskopdrættede hingste, der møder uden
i forvejen at være godkendt til avl.
Efter frokost var der generalforsamling i
Norges Fjordhestlag, hvor kun delegerede
har stemmeret, men alle medlemmer taleret
og udenlandske gæster i øvrigt også
er velkomne. Jeg plejer at deltage, dels af
pligt da jeg synes, at man som medlem af
foreningsledelsen bør interessere sig for,
hvad der sker i moderlandet, dels helt frivilligt
af præcis samme grund, dvs. interesse
for sagen.
Dagen sluttede med en aften-generalforsamling
i FjordHorse international. Og det
er i hvert fald ikke et ’træf-nye-menneskerarrangement’
men derimod de samme få,
kendte ansigter, der mødes år efter år.
I år skulle der vælges nye board-members
(altså medlemmer af bestyrelsen), og jeg
efterfulgte den tyske formand Eike Schön-
Petersen som vice-president. Oda Munch
Bronch fra Schweiz blev afløst af Maureen
von Bon fra Holland. Endelig overtog Michelle
Svae fra Norge den post i bestyrelsen,
som Magne Hus (norsk formand) tidligere
havde haft.
Internationalt samarbejde
Det er sagt før, men det kan ikke siges for
tit. Vi lever i globaliseringens tidsalder og er
nødt til at åbne øjnene for, hvad der sker
andre steder end i vor egen lille andedam.
Formålet med at stifte FHI var dels at knytte
verdens fjordhestelande tættere sammen
dels at arbejde for racens udbredelse. FHI
skulle også prøve at bibringe de forskellige
fjordhestelande en mere ensartet forståelse
for, hvad der var racens særlige kendetegn.
Det var bl.a. på denne baggrund, at en
internationalt sammensat arbejdsgruppe
under FHI for år tilbage udarbejdede en
håndbog for fjordhestedommere. Formålet
var naturligvis at nå frem til en mere ensartet
bedømmelse over landegrænserne med
udgangspunkt i moderlandets avlsmål.
Der er dog nogen vej igen, før dette mål
er nået. Det opdager man især, hvis man
bevæger sig rundt i de andre lande, men
også når andre landes opdræt importeres til
Danmark. Igrunden er det ikke så mærkeligt,
for mens det internationale samarbejde er
af nyere dato, så har de store gamle fjordhestelande
i Europa for længst udarbejdet
deres egne regelsæt, i øvrigt også under
skyldig hensyntagen til de nationale regler,
de måtte være underlagt (og siden har vi
fået EU-reglerne at rette ind efter). Dertil
kommer, at lande er forskellige og kulturer
22
er forskellige. Hestens anvendelse er forskellig
fra land til land og dermed kan det man
specielt lægger vægt på også variere.
’Danskerhoveder’
Danmark var nok et af de første lande, hvor
bestyrelsen/avlsledelsen traf den beslutning,
at skulle fjordhesten overleve i et samfund
uden behov for heste i landbruget, så
måtte hesten avles lettere og med vægt på
en bedre bevægelse. Det er sket – og på
bekostning af typen mener nogle. På det
norske debatforum har man introduceret
begrebet ’danskerhoveder’, og det er ikke
positivt ment, idet udtrykket bruges om et
langt, smalt fjordhestehoved med lange ører.
Jeg vil medgive vore norske søstre og brødre,
at et sådant hoved ikke er hverken kønt eller
racetypisk, men disse hoveder findes nu
andre steder end i Danmark.
Vort avlsmål siger følgende om et fjordhestehoved:
”Typisk for racen er et lille, trekantet
og tørt hoved med små ører, udtryksfulde
øjne og bred pande, gerne med indadbuet
næseryg samt kraftige kæber med god plads
mellem kæbebenene (langt, smalt hoved
med lette kæber, lange ører og udadbuet
næseryg er utypisk).”
Ret skal være ret, vi har fjordhestehoveder
i Danmark, der ikke lever op til avlsmålet,
men vi har da også hoveder i Danmark, vi
godt kan være bekendt.
’Norsk bevægelse’
Nu er det altid godt med lidt balance i et
regnskab. Derfor har jeg opfundet begrebet
’norsk bevægelse’. Og det giver vel
næsten sig selv, at det heller ikke er så godt
at have en sådan, en ’norsk bevægelse’ er
kort og stiv og karaktermæssigt ville den
herhjemme blive honoreret med 5 eller i
bedste fald 6.
Vort eget avlsmål siger følgende om bevægelsen:
”En energisk, taktfast, elastisk og
fremgribende bevægelse med god haseaktion
og god bæring, også i galop, ønskes
(kort, stiv, knæhøj eller flettende bevægelse
er uønsket).”
Det norske avlsmål bruger endnu flere ord
på at beskrive, hvad man ønsker: ”Rørslene
er særs viktige hos fjordhesten og må
gjenspegle eksteriøret med tilstrekkelig
elastisitet og kraft til å utføre eit uanstrengt
skritt, trav og galopp. Rørslene skal vere
naturlige og energiske, med god balanse
og takt. Fjordhesten skal røre sig fritt med
korkje for trong eller for vid beinføring i alle
tre gangarter. Galoppen skal vere balansert
og fri med smidige, elastiske vegvinnande
rørsler. Travet skal være energisk, men overdriven
aksjon er ikkje typisk for rasen.”
Selv om vi ser ud til at ønske det samme, når