Arena connaisseur

download.benjamin.dk

Arena connaisseur

Pompt og pragt

Dsquared2 forstår at

præsentere deres

kollektioner, så man

lægger mærke til det. Her

er det fra efterår-/vinterkolletionen

i januar 2006

Guide til de finere ting i livet

Arena

connaisseur

#13 Denne måned

Modehuse

De store modehuse i England, Italien og Frankrig er i

disse år mere magtfulde end nogensinde før. Men

hvem er de egentlig, og hvilken stil står Louis Vuitton,

Dior, Gucci og alle de andre modemastodonter for?

Arena tager pulsen på de klassiske modehuse ... og

et par af de nye, hippe brands

TEKST: ANDERS HJORT & FREDERIK ANDERSEN

I

denne måned holder den samlede danske

modebranche endnu en gang hof med læssevis

af shows, receptioner, udstillinger, supermodeller,

fester, efterfester, hemmelige fester

– og hvad der ellers hører en rigtig modeuge

til. Og efterhånden har den københavnske version

vokset sig så stor, at den næsten kan konkurrere

med de tunge forbilleder i Paris, London, Milano

og New York. Alligevel er der, selvfølgelig, endnu et

stykke vej, før den innovative, talentfulde og vildt

blomstrende danske modeverden er helt på højde

med de traditionelle modelandes ekstravagante

udstyrsstykker, når modehuse som eksempelvis

Burberry, Versace og Prada virkelig spiller med

musklerne. Men hvem er det lige, der er Jil Sanders

nye chefdesigner? Hvornår var det, at Dries Van

Noten og Antwerpen Six viste deres første show, og

hvad hedder designerne i Dolce & Gabbana egentlig

til fornavn? Er Commes des Garçons japansk eller

fransk? Kan det være rigtigt, at Gucci oprindeligt

fremstillede sadler til aristokratiets heste? Og hvilke

modehuse skal man virkelig, virkelig holde øje med

i de kommende sæsoner? Arena er gået på jagt

efter svarene i modejunglen, så du er klædt på til

tænderne og kan din internationale fashion-ordbog

til fingerspidserne, når den danske modeuge skyller

ind over København.

BURBERRY

Det klassiske engelske brand var oprindeligt kendt for sit

eksklusive regntøj og blev etableret i 1856 af Thomas

Burberry. Under 1. verdenskrig lavede han en

militærudgave af sin frakke, og dermed opfandt han

begrebet trenchcoat (trench betyder skyttegrav). Derefter

fortsatte produktionen med det karakteristiske ternede for

i beige, rød, sort og hvid, og Burberry blev kendt som

Hollywood-stjernernes foretrukne. I 90erne begyndte en

stor relancering af Burberry, og under ledelse af

Christopher Bailey (Burberry Prorsum) er Burberry igen

blevet et af verdens største modehuse.

Se mere på: burberry.com

84 FEBRUAR 2007

www.arena-magazine.dk www.arena-magazine.dk

FEBRUAR 2007 85


86

Modehuse

CALVIN KLEIN

Klein, der er uddannet på Fashion Institute of

Technology i New York og startede sit eget firma i

1968, slog i begyndelsen af 70erne igennem med

sine klassiske jeans, der spillede en afgørende

rolle i unisex-stilen. I 80erne designede Klein

ultratight herretrusser til kvinder og lancerede

sine kosmetiklinjer med kendte ansigter, bl.a. Iggy

Pop og Kate Moss, som i en anorektisk udgave

skabte furore. Op gennem 90erne hentede Klein

inspiration til sine kollektioner i Asien, men han er

fortsat mest kendt for sine parfumeserier, jeans

til både mænd og kvinder og sit androgyne look.

Calvin Klein producerer bl.a. også sengetøj og

håndklæder.

Se mere på: calvinklein.com

DRIES VAN NOTEN

Dries Van Noten er tredje generation af en

skrædderfamilie og uddannet på kunstakademiet

i Antwerpen. I 1985 åbnede han sin første

butik i byen, men det var først, da han sammen

med The Antwerpen viste en herrekollektion i

1986, at verden fik øjnene op for hans stil og

etnisk-inspirerede design. I 1989 åbnede han

en konceptbutik i tre etager i Antwerpen, Het

Modepalais. Van Noten står for perfektionistisk

belgisk design med sjæl og forkærlighed for fine

striber. I dag er han et verdensnavn (han har bl.a.

butikker i Tokyo og Hongkong), men har stadig

base i Antwerpen, hvor han laver fire kollektioner

om året, som han viser i Paris.

Se mere på: driesvannoten.be

C.K. og B.S.

Calvin Klein i fi nt selskab

med Brooke Shields ved

genåbningen af den

legendariske natklub

Studio 54

FEBRUAR 2007

COMME DES GARÇONS

Det japanske modehus med base i Paris blev

grundlagt i 1969 af Rey Kawakubo. Hun har

opfundet ‘post nuclear chic’-stilen og var en af de

første, der lavede tøj, som ser brugt ud fra starten.

Kawakubo designer flere linjer under samme navn,

med PLAY som et af de mere kendte. Samtidig

har den mere eksperimenterende japanske

designer Junya Watanabe sin egen linje for

modehuset. Comme des Garçons, der tidligere

har brugt folk som John Lurie og John Malkovich

som modeller, har butikker i bl.a. Japan, London

og New York samt guerilla-butikker, der åbner i

forskellige europæiske byer og lukker efter et år,

for eksempel i København og Reykjavik.

Comme des Garçons har endnu ingen hjemmeside

DSQUARED

De canadiske tvillingebøsser, Dean & Dan

Caten (ja, de er enæggede tvillinger og begge

ret homoseksuelle) flyttede til Milano i 1991 for

at forfølge deres drøm om at blive til noget i

modeverdenen. I 1994 debuterede Dean & Dan

med deres mandekollektion, og i 2003 viste

de deres første catwalkshow. Siden er deres

modeshows blevet kendt som ekstravagante

multimedieforestillinger, der blander musik,

mode og kunst. DSquared dyrker det sporty og

maskuline på den amerikanske collegeagtige

måde, og blandt de to festabers ægte

celebrityfans er Lenny Kravitz, Justin Timberlake

og Kanye West.

Se mere på: dsquared2.com

DIOR

Modeskaberen Christian Dior var efter 2.

verdenskrig en af de bærende kræfter i

relanceringen af den franske haute couture og

blev kendt for sin ikoniske feminine stil, ‘new look’.

I 1947 åbnede han Maison Dior i Paris, og gennem

10 år red han på succes frem til sin tidlige død i

1957. Flere store navne har været chefdesignere

i modehuset gennem tiden, bl.a. Yves Saint

Laurent og Gianfranco Ferré. Siden 1996 har John

Galliano været kreativ leder, og chefdesigner og

modeguru nr. 1, Hedi Slimane, der er manden bag

det sorte og smalle design, har siden 2000 tegnet

herrelinjen for Dior. Modehuset er i dag ejet af

LVMH-koncernen.

Se mere på: dior.com

DOLCE & GABBANA

Det italienske modehus blev grundlagt i 1985

i Milano af sicilianeren Domenico Dolce og

milaneseren Stefano Gabbana. Deres tøj til

mænd er en storbyvariant af siciliansk bondelook

tilsat et skvæt klassisk machostil. Dolce &

Gabbana er inspireret af klassiske italienske film

af Roberto Rossellini og Luchino Visconti, hvilket

også kunne ses i deres første herrekollektion

i 1990. Underlinjen D&G blev lanceret i 1994,

og op gennem 90erne var de et af Italiens mest

succesfulde brands. I dag har de flagskibsbutikker

verden over, og sidste år lancerede D&G en

mobiltelefon sammen med Motorola. De to

designere var selv modeller i annoncerne.

Se mere på: dolcegabbana.it

GIORGIO ARMANI

The grand ol’ man behøver vel ingen nærmere

introduktion. Men kort fortalt blev Giorgio født i

1934, læste til læge og arbejdede som fotograf,

inden han entrede modeverdenen. Han designede

blandt andet for Nino Cerruti og lancerede

sin første herrekollektion i 1974. I 80erne slog

Armani sit navn fast som en af de allerstørste i

herremoden. Han redefinerede jakkesættet og

gjorde den traditionelle habit mere løs, afslappet

og underspillet. Med base i Milano har Armani

gennem de seneste 30 år haft et kræsent og

købedygtigt publikum, og han er fortsat en

æstetisk pioner, der laver alt fra parfumer til en

gennemført Home-kollektion.

Se mere på: giorgioarmani.com

GUCCI

Den italienske modegigant blev grundlagt i

1921 af Guccio Gucci i Firenze og fremstillede

oprindeligt sadler til aristokratiets heste. I 50erne

blev Guccis tasker med røde og grønne striber og

loafers (hyttesko) for alvor kendte. Det dobbelte

G- logo blev udviklet i 60erne, og gennem

årene har modehuset været igennem utallige

familiefejder. Bl.a. blev Maurizio Gucci skudt af

en lejemorder, der var hyret af hans ekskone. I

1994 genopfandt Tom Ford som chefdesigner

Gucci med sine kollektioner med satinskjorter,

velourbukser og mohairjakker. Gucci laver stadig

alt fra hestesadler til massagebrikse og forventes

at få sin tredje storhedstid de næste par år.

Se mere på: gucci.com

HUGO BOSS

I tidernes morgen fremstillede det tyske tøjfirma

(som blev etableret i 1923) arbejdstøj og

uniformer. Men da Hugo Boss’ søn Siegfried Boss

i 1948 tog over, begyndte huset at producere

herre- og børnetøj. I 60erne og 70erne oplevede

firmaet international succes, blandt andet fordi

man markedsførte sig heftigt, for eksempel

med product placement i Miami Vice. Op

gennem 80erne var Hugo Boss kendt for sine

meget maskuline snit, bredskuldrede jakkesæt,

dobbeltradede jakker og opsmøgede ærmer. I dag

har huset den klassiske linje, BOSS, den mere

sporty linje Hugo og herrelinjen Baldessarini, som

er opkaldt efter firmaets chefdesigner.

Se mere på: hugoboss.com

HERMÈS

I 1837 åbnede sadelmageren Thierry Hermès en

forretning i Paris, der solgte handsker, støvler

og andre lædervarer. I 1920erne begyndte

hans barnebarn Emile Hermès at designe

silketørklæder og tasker. Den mest berømte er

Kelly-tasken, der den dag i dag stadig har tre

måneders leveringstid og er opkaldt efter Grace

Kelly. I 1997 blev Martin Margiela chefdesigner

for Hermès, og han har med stor respekt for

det gamle hus og dets traditioner skabt nyt liv

i Hermès. Brandet henvender sig primært til et

ældre, rigt publikum, og i dag er Hermès stadig et

af verdens mest eksklusive modehuse. Deres slips

regnes desuden for at være blandt de fineste.

Se mere på: hermes.com

FREMME I SKOENE

Kom på forkant med den nyeste

mode med Arena og disse tre sites

Style.com

Her kan du få en mindre introduktion til de

største modehuse samt et overblik over de

respektive designeres kommende kollektion.

Ud over catwalk- og backstage-billeder, findes

der her også et arkiv af trendrapporter for de

seneste par sæsoner, lister med årstidernes

musthaves, der løbende opdateres. Vi anbefaler

deres nyhedsbrev.

Firstview.com

På firstview.com kan du se kollektioner fra stort

set alle nævneværdige designere, der viser

modeshow i de større modemetropoler verden

over. Her kan du også finde tidligere kollektioner

som fx Bruuns Bazaars Spring/Summer 2001,

fra dengang de blev vist i Paris. Kollektionerne

bliver lagt ud til eftersyn, når de er ved at være

aktuelle i butikkerne.

Superfuture.com

I superfutures kartotek kan du finde adresser og

generelle oplysninger på alt fra modebutikker til

restauranter og hoteller i flere end 25 storbyer

verden over, inklusive København. Holdet bag

sitet besøger løbende de forskellige byer og

opdaterer listen over cremen i de forskellige

kategorier.

Gucci-stemning

Paul Newman med sin

hustru og Gucci-elsker,

skuespillerinden Joanne

Woodward

www.arena-magazine.dk www.arena-magazine.dk FEBRUAR 2007 87


LANVIN

Modeskaberen Jeanne Lanvin kom allerede som

13-årig i lære som syerske, og i 1890 åbnede hun

sin egen hatteforretning i Paris. Til at begynde

med kreerede hun børnekollektioner, men blev

siden kendt for sine rober, der var et must-have

omkring 1. verdenskrig. I 1926 kom der også

herremode i Lanvins kollektion, og efter Jeanne

Lanvins død har familien ført huset videre. I 1997

blev Claude Montana kreativ leder, og lige for

tiden oplever Lanvin en uventet renæssance i

modeverdenen. Eksperterne vurderer, at Lanvin

besidder potentialet til de kommende sæsoner at

blive et af verdens fem fedeste mode-brands ...

igen.

Se mere på: lanvin.com

MARC JACOBS

Den amerikanske cool kid, der ud over sin egen

succes med både Marc Jacobs og Marc by Marc

også kan tage kredit for Louis Vuittons enorme

succes på modesiden. Jacobs blev født i 1967

og er uddannet på Parsons School of Design i

New York i 1984. Han slog hurtigt igennem med

et twist af hippiestilen i sit tøj, hvilket modehuset

Perry Ellis, der skaber sportstøj, fik øje på. De

ansatte Jacobs i 1988, og her skabte han i 1991

den karakteristiske Grunge-kollektion, der blev

et kæmpe hit, da Nirvana og hele grunge-bølgen

gik amok. Siden 1994 har Jacobs designet under

eget navn og har gjort hyppig brug af pop, kitch

og humor i den traditionelle mode.

Se mere på: marcjacobs.com

MAGTFULDE

MODEIMPERIER

Modeverdenen bliver stadig mere og

mere topstyret. Her er de tre største

koncerner.

LVMH

Verdens største modefirma med base i Frankrig

og ledet af forretningsmanden Bernard Arnault.

I 1987 fusionerede han Louis Vuitton med

Moët Hennesy, og siden har LVMH opkøbt en

lang række ‘mindre’ modehuse. Imperiet har

56.000 medarbejdere, over 1.500 butikker på

verdensplan og ejer i dag blandt andet Louis

Vuitton, Marc Jacobs, Donna Karan, Fendi og

Kenzo.

Prada Group

Oprindeligt kendt som Fratelli Prada

(Prada-brødrene). Ligesom de andre

modekonglomorater (heriblandt Christian Dior

Group) købte Prada gennem 80erne og 90erne

stort op. Det kostede dem en milliardgæld for

Fendi, som de senere videresolgte til LVMH. I

dag har Prada Group solgt Jil Sander og Helmut

Lang, men ejer fortsat bl.a. Prada og Miu Miu.

Gucci Group

Den italienske modemastodont med den

blakkede fortid er en af modeverdenens mest

indflydelsesrige spillere og en højprofitabel

virksomhed, som i øvrigt har udkæmpet i

adskillige indædte business-krige med LVMH.

Gucci Group ejer bl.a. Gucci, Alexander

McQueen, Balenciaga, Bottega Veneta, Sergio

Rossi, Stella McCartney, Yves Saint Laurent,

Armani og Oscar de la Renta.

LOUIS VUITTON

Det franske taske- og tøjfirma blev grundlagt

i 1854 af Louis Vuitton, der samme år åbnede

første butik i Paris med speciale i lækre

rejsekufferter. I 1886 blev det klassiske LV-logo

opfundet af Louis’ søn Georges, som i 1900

overtog firmaet og flyttede modehusets domicil

til Champs-Élysées. I 1987 fusionerede den

franske forretningsmand Bernard Arnault Louis

Vuitton med Moët Hennesy (LVMH), der er en

af de største imperier i modeverdenen og ejer

adskillige succesfulde modehuse. I 1997 blev

Marc Jacobs ansat som kunstnerisk direktør, og

han har forvandlet Vuitton til et ungdommeligt og

attraktivt brand.

Se mere på: louisvuitton.com

MARTIN MARGIELA

Modens enfant terrible er uddannet fra

Antwerpens kunstakademi. Han er en del af

Antwerpen Six, sammen med blandt andre

Ann Demeulemeester, Dries van Noten og

Dirk Bekkembergs, som i 1985 indtog London

Fashion Week med et brag. Margiela har været

chefdesigner hos Hermès og anses for at være

en radikal og intellektuel modeskaber. I 1990

afholdt han sit modeshow i et af Paris mest fattige

kvarterer med lokale børn som tilskuere. Margiela

var den første til at lave nyt tøj af brugt, og den

første, der satte hvide labels udvendigt i nakken

på sit tøj. Belgierens hvide univers blev for få år

siden overtaget af Diesel.

Se mere på: maisonmartinmargiela.com

Godt pakket ind

Når Louis Vuitton vil ses,

er der ingen, der kan

forhindre virksomheden i

det. Her er det fl agskibsbutikken

i Paris, der er

blevet pyntet op

JIL SANDER

Den tyske modeskaber åbnede sin første butik

i 1967 i Hamburg og lancerede i 1973 sin første

kvindekollektion. Siden fulgte tøj til mænd, og

i 1985 viste hun første gang sine kollektioner i

Milano. Sanders stil er klassisk og enkel med

afdæmpede farver, og i slutningen af 90erne,

da der kom større fokus på minimalismen, stod

Sanders design forrest i billedet. I 2000 solgte

hun dog sit modehus til Prada og forlod firmaet,

men hendes arv blev på bedste vis videreført af

den nye chefdesigner, Raf Simons, der på kun to

sæsoner har ændret husets image fra poleret og

lækkert til at være et af de mest progressive og

cool mærker, lige nu.

Se mere på: jilsander.com

PAUL SMITH

Gentlemanen fra Nottingham er hyldet for

sine let genkendelige striber, og at han nok er

modebranchens mest jordnære person. Smith,

som blev adlet i 2001, blev født i 1947 og drømte

som ung om at blive professionel cykelrytter. Men

et voldsomt styrt satte en stopper for det og førte

ham ind i modeverdenen. Han åbnede sin første

butik i 1975 i Covent Garden og har i dag over 100

butikker i Japan. Selv beskriver Paul Smith sin stil

som ‘classic with a twist’ – den klassiske britiske

stil møder nye tendenser. Han er også kendt for

sine sokker, punge, tørklæder og briller, og her

er det værd at nævne, at vores egen Poul Stig

designer briller for Smith.

Se mere på: paulsmith.co.uk

PRADA /MIU MIU

Det italienske modehus blev grundlagt i 1913 af

Mario Prada. Til at begynde med lavede Prada

udelukkende dyre tasker og kufferter, men Marios

barnebarn, Miuccia Prada, relancerede huset som

et af de førende i slutningen af 90erne. I dag er

Prada kendt for et enkelt, stilrent og progressiv

design samt for minimalistisk tilbehør og sorte

dametasker. I Italien ligger der Prada-butikker,

som der ligger Nettobutikker i Danmark, og de

seneste mange år har Prada lanceret adskillige

nye linjer, blandt andet den billigere, unge og

afslappede linje Miu Miu fra 1993, og Prada

Sport fra 1998, som har fået stor succes med sit

karakteristiske røde logo.

Se mere på: prada.com

VIKTOR & ROLF

De to hollandske ‘look-a-likes’ er blandt andet

kendt for deres ekstravagante modeshows,

der begynder med slutningen og slutter med

begyndelsen, deres butik i Milano, hvor alt

vender på hovedet, og selvfølgelig deres nye

samarbejde med H&M. Modefirmaet blev etableret

i 1993 af Viktor Horsting og Rolf Snoeren, som

mødte hinanden, da de studerede modedesign

i Arnhem. Viktor & Rolf skaber innovativ haute

couture og bevæger sig i grænselandet mellem

mode og kunst. Deres kollektioner har indeholdt

oppustelige tøjsæt, indbyggede balloner og

balkjoler lavet af herreskjorter. I 1996 vakte de

desuden stor opsigt med en ‘parfume’ uden duft.

Se mere på: viktor-rolf.com

RALPH LAUREN

USA’s måske mest nævneværdige stykke

modehistorie hed oprindeligt Ralph Lipschitz, blev

født i New York og skabte i 1967 mærket Polo,

der er opkaldt efter den elegante overklassesport.

I 1968 skabte han firmaet Polo Fashions New

York, og Ralph Laurens slips blev hurtigt kendte

for deres brede snit. Lauren blander nostalgi

og overklassestil med britiske og italienske

skræddertraditioner, og i 1974 stod han bag

kostumerne til filmen The Great Gatsby med

Robert Redford i hovedrollen. Siden er blandt

andet Polo Sport, Clothes og Home kommet til

samt parfume og meget andet tilbehør. Ralph

Lauren er i dag et af de største mærker i USA.

Se mere på: polo.com

YOHJI YAMAMOTO

Den japanske minimalist er berømt for sine

store, sorte gevandter med referencer til ægte

shogun snit og overdimensionerede silhuetter.

Yamamoto er født i 1943 og uddannet i Tokyo i

1969. I 1981 viste han sin første kollektion i Paris,

som vakte stor opsigt og fik tilnavnet Hiroshima

Chic på grund af de assymetriske snit, de mørke

farver og det dystre univers. Alle Yamamotos

kollektioner kredser om kimonoen, og han har

kreeret kostumer til flere operaer, både i Japan

og i Europa. Underbrandet Y-3 er måske mere

kendt, både fordi det er en hybrid af Yamamotos

og Adidas’ trestribede design af sportstøj eller

sportsinspirerede tøj.

Se mere på: yohjiyamamoto.co.jp

Modehuse

VERSACE

Den italienske modeskaber Gianni Versace blev

født 1946 og oplært af sin mor i Reggio i Calibrien.

Han arbejdede som designer for Valentino, inden

han i 1978 stiftede sit eget firma, der blev kendt

for lanceringen af begrebet supermodel. Blandt

andre Claudia Schiffer, Cindy Crawford og Helena

Christensen gik catwalk for Versace i 80erne,

hvor han også skabte kjoler til prinsesse Diana.

I 1997 blev Gianni myrdet foran sit hus i Miami,

men den pompøse designlinje føres videre af hans

søster, Donatella. Italienerne og amerikanerne

elsker Versaces overdådige design, mens

nordeuropæerne generelt er mere forbeholdne

over for guldlænkerne og de farverige silkeprints.

Se mere på: versace.com

YVES SAINT LAURENT

Den franske modeskaber er en af de mest

indflydelsesrige nogensinde. I 1961 åbnede YSL

sit eget modehus i Paris og lancerede senere den

første prêt-à-porterbutik. Han skabte konstant

dialog mellem kunst og modeverdenen og var

gode venner med Andy Warhol. Yves Saint

Laurent er især kendt for sin androgyne stil og sit

smalle look samt for parfumer som Rive Gauche,

Y og Opium. I dag er Yves Saint Laurent et godt

eksempel på et klassisk modehus, der har formået

at bevare både kant og fanskare og samtidig være

kendt af de fleste. Til trods for at Saint Laurent i

2002 viste sin sidste kollektion og trak sig tilbage,

har det ikke rykket ved hans ikoniske status.

Se mere på: ysl.com

Mesteren i midten

En ung Yves Saint

Laurent fl ankeret af to

modeller foran sin butik i

Paris

88 FEBRUAR 2007

www.arena-magazine.dk

FEBRUAR 2007 89

More magazines by this user
Similar magazines