Xenonlys

download.benjamin.dk

Xenonlys

0 5 0

MAX POWER

MAX GEAR

TEKNISK SKOLE

XENONLYS

Et lysende eksempel på cool teknik..!

HVAD ER XENON? Til forskel fra en traditionel halogenpære

med glødetråd, lyser xenonpæ-

HVAD GØR DET GODT FOR?

Xenon – udtales ’Sænnon’ – (Xe) er en ren fra en lysbue af antændt gas, som Der er fl ere fordele. Vigtigst af alt op-

gasart, som fi ndes i mikroskopisk små skaber det kraftige lys.

når du et markant bedre lys med xe-

mængder i atmosfæren. En ikke-metal- Lysbuen dannes mellem to elektronon-teknologi i stedet for halogenpælisk,

lugtfri og farveløs ædelgas, som der via en tændsats på 23.000 volt, og rer bag dine lygteglas. Luminansen

ved kompression og antændelse dan- når først xenonpæren har opnået sin (lysstyrken, som øjet opfatter den) er

ner et kraftigt hvidt lys med et blå- fulde lysstyrke – hvilket tager et par dobbelt så høj for en xenon-pære som

ligt skær.

sekunder – kræver den kun en vedva- for en H7-lampe (3.000 mod 1.500 lu-

Xenon har i en menneskealder værende spænding på 85 volt for at opmen), og xenonlysets farvetemperatur

ret anvendt til kraftige lyseffekter, som retholde gaslyset. Til sammenligning ligger tættere på dagslys.

f.eks. stroboskop, men har i de senere har halogenpæren et strømforbrug på Dette skyldes, at den afbrændte gas

år fundet vej til bilernes forlygter. 55 watt, og xenonopæren kun 35 watt. afgiver en meget højere K-værdi (far-

Lyskegle fra xenonlampe

– lystemperaturen

ligger tæt

på dagslys og lyset

kommer rækker

længere og spreder

sig markant mere

Lyskegle fra traditionel

halogenlampe

– glødelampen skinner

rødligt og lyset

fordeler sig ikke

vetemperatur), hvilket betyder, at

den blå lysandel i farvespektret bliver

større, og lyset bliver mere ’hvidt’ og

skarpt. Dette gør i sidste ende, at vejen

bliver bedre og langt bredere oplyst.

Det hvide lys er også mere behageligt

for dine øjne, hvilket modvirker

træthed under kørslen.

Endelig er xenonlys sejt udstyr på

din bil. Optisk set ændrer din bil karakter

og får en mere high-tech’et attitude,

når det rødlige halogenlys erstattes

af det blålige, ’kolde’ gaslys.

HALOGENLAMPEN

Halogenpæren er en videreudvikling

af den oprindelige glødelampe,

som stadig anvendes

i klassiske biler. Problemet med

glødelampen er imidlertid den

lave lyseffekt, som skyldes fordampede

wolframpartikler, der

farver glasset sort indvendigt.

I halogenpæren er gastrykket

i glaspæren større, og afstanden

mellem glasset og den

mere kompakte glødetråd er

langt mindre. Fidusen er så, at

der i den lille glasboble er tilført

halogenatomer, som reducerer

sortfarvningen. Samtidig

er driftstemperaturen, og i dermed

også lysstyrken, højere.

H4-pæren (billede) blev allerede

i 1970’erne en standardiseret

lyskilde i tyske biler og

består af to glødetråde til hhv.

nær- og fjernlys. De senere år

er H4-pæren afl øst af H1- og

H7-pæren, der er mindre alternativer,

dog med enkelt glødetråd

uden dobbeltfunktion.

Nyeste xenon-teknologi:

Generation IV

fra Hella (2000)

2

PROJICERINGSMODUL

Projiceringsmodulet er specielt velegnet

til kraftige lyskilder og anvendes

ikke kun sammen med xenon. Via linsen

kan man nemlig fastlægge lysstrålebanen

meget præcist. Et bi-xenonmodul

indeholder en metalblænde,

som vipper ned foran lysbuen hvilket

gør det muligt at skifte mellem nærog

fjernlys uden ændring af styrke.

Den elektroniske forkoblingsenhed

(EVG) forbinder xenonlampen med bilens

el-system. Indeholder en omformer,

der laver 12 volt om til højspænding,

og et antændingsmodul, der

med op til 30.000 volt kickstarter lampens

lysbue med en gnist. Når lysstyrken

har opnået driftsstatus, reguleres

spændingen til konstante 85 volt.

Lille fætter med giga effekt – lampen

udsættes for enorme belastninger når

xenonsystemet antændes. Alligevel

er levetiden fem gange længere end

en halogenlampes (2.500 mod 500 timer).

Indeholder gastryk og skal bortskaffes

som farligt affald. Knuses glasset

i et lukket rum, skal dette forlades i

20 minutter pga. gasser i luften!

XENONLAMPEN

Xenonpæren er både i udformning

og opbygning anderledes

end halogenpæren. Selve glasboblen

er længere, tyndere og

er udsat for højere tryk. Selve

lyset udspringer fra en lysbue,

som dannes mellem to aktive

elektroder i pæren. Dette er

faktisk meget simpelt – mens

halogenpærens glødetråd virker

ligesom en brødrister, arbejder

xenon-elektroderne

mere som et svejseapparat.

For at skabe den ekstremt

kraftige lysbue kræves en

tændspænding på 23.000 volt

(fjerde generation xenon fra

Hella), som sætter gang i ’spaltningen’

(ioniseringen) af gassen.

Denne proces sker under

meget høje temperaturer, og

først når alle bestanddele er

ioniserede, har lampen opnået

sin fulde lysstyrke. Derefter en

er en driftspænding på 85 volt

og 35 watt tilstrækkeligt til at

bevare lysbuens kraftige skær.

1 2 EVG (EKSTERN)

3 XENON-LAMPE

EVG (INTEGRERET)

1

3

4

HVAD BETYDER DET?

Farvetemperatur (K) — jo højere

farvetemperatur i en lyskilde,

jo større er den blå lysandel

i farvespektret. En D2S

xenonlampe har med 4.200 K et

koldt, hvidt lys, mens en traditionel

glødelampe ligger på ca.

2.700 K.

Lyskilde — temperaturudstrålingsenhed,

som skaber lys via

varme. Jo kraftigere lyskilde, jo

kraftigere lysstyrke

Luminans (L) — udtryk for den

lysstyrke, som øjet opfatter den

fra et lysende eller belyst

emne

Lysstrøm — udtryk for den samlede

lyseffekt, som udsendes fra

en lyskilde. Måles i Lumen (lm)

Lux (lx) – målingsenhed for lysstyrken.

Belysningsstyrken er

på 1 lx, når en lysstrøm på 1 lm

rammer en fl ade på 1 kvadratmeter

med samme styrke over

hele fl aden

4

Hella lancerede første generation xenon

i 1992, og med tiden er systemet

blevet hurtigere og mere kompakt.

I fjerde generation (2000) kan forkoblingsenheden

monteres fuldt integreret.

Herved monteres EVG-boksen

direkte på bagsiden af lygtehuset,

hvorved højspændingsledningen mellem

antædning og lampe undgås.


MAX GEAR

TEKNISK SKOLE

Xenon gør et eller andet totalt

fedt ved din bils front...

...men vær klar over reglerne!

Ligesom med alt andet udstyr fi ndes

der ganske klare europæiske regler omkring

eftermontering af xenon. Et oplagt

emne at oplyse om, da fl ere og fl ere biler

i dag monteres med færdige kits.

Et godkendt xenon-kit til eftermontering

består af tre elementer: 1) Et sæt

typegodkendte forlygter, 2) automatisk

lysvidderegulering og 3) et forlygtevaskeanlæg.

Hvad angår forlygten skal

denne være typegodkendt specifi kt til

lyskilden. E- eller e-godkendte forlygter

er på lygtehuset markeret med ’H’

for halogen- eller ’D’ for gasudladningslygte.

Hvis ikke lygtens godkendelse modsvarer

den anvendte teknik, bortfalder

bilens driftstilladelse, hvilket bl.a. betyder

dumpning til syn.

...OG HVORFOR NU DET?

Reglerne er faktisk til for at beskytte andre

personer i trafi kken. Skidt og snavs

på lygteglasset afbøjer lysstrålerne og

blænder modkørende – og hvis ikke forlygterne

automatisk reguleres, vil lyset

blænde, hver gang bilen ændrer niveau i

forhold til vejen, f.eks. ved svingning.

Desuden har tests vist, at blændeværdien

fra nærlyset i en almindelig halogenforlygte

med eftermonteret xenon

overstiger grænseværdierne markant.

REGLERNE FOR MONTERING AF XENONLYS ER

LAVET FOR AT BESKYTTE ANDRE E TRAFIKANTER

SÅDAN FÅR DU COOL FORLYGTER #1

Fabriksmonteret xenon – det er nemt, og det koster.

Men hvis du både vil være sikker på, at udstyret fungerer

optimalt, og at det er godkendt i alle ender, er

et fabriksmonteret xenon-system toppen af poppen.

BMW solgte 7-serier med xenon tilbage i 1991, og i

dag leveres såvel Mercedes-Benz’er som små VW Lupo’er

med det blåhvide lys, standardmonteret eller

som ekstraudstyr. Ekstraprisen for fabriksmonteret

bi-xenon på almindelige mellemklassebiler har de

senere år været faldende som følge af udbredelsen.

SÅDAN FÅR DU COOL FORLYGTER #2

Godkendt xenon-kit til eftermontering – et billigere

og mere fl eksibelt alternativ, for her kan du nemlig

også få gaslys på din brugte bil. Hella laver typegodkendte

xenonsystemer til en række bilmærker, såvel

nye som udgåede modeller, og da Hella står bag

udviklingen af lygtesystemer til fl ere bilproducenter

er kvaliteten i top. Et komplet kit består af forlygter,

projiceringsmoduler, forkoblingsenheder, niveaureguleringsmekanismer

samt lygtevaskere. Tjek nærmeste

Hella Partner for priser — www.hella.dk

GÆLDENDE REGLER

’Blænd ned... BLÆND NED!’

SÅDAN FÅR DU COOL FORLYGTER #3

Xenon-kit med omformer og lamper — den absolut

nemmeste og billigste genvej til xenon, da systemet

tilsluttes via bilens originale lysstik. Fås til alle typer

lygtesystemer. Vær dog klar over regler og konsekvenser

inden du går i gang, jf. øverst denne side.

Der fi ndes desuden et utal af forskellige fabrikater

xenon-kits, og da kvaliteten er lige så svingende som

en kutter i stiv kuling, så gå udenom de helt billige

sæt, ved at tage en fagmand med på råd. Søg efter

mere info på nettet — www.uniq-import.dk

PARABOLOID-LYGTE

Paraboloid-systemet er det

ældst anvendte lygteprincip.

Teknikken består af et parabolformet

indsats, som udgør selve

lygtehuset. Inderst i huset

sidder lyskilden, og da parabolen

er blank, sendes lysstrålerne

ud i mørket via spejling. Lysstrålerne

fi kseres derefter via

riller i lygteglasset, som er justeret

i forhold til lyskilden og

parabolens udformning.

DE-LYGTE

DE-lygter (ellipsoid-lygter) fungerer

på samme måde som en

lysbilledfremviser. Lyset kastes

ud fra en meget lille parabol,

og ledes gennem en linse,

som projicerer lyset ud i en fi kseret

strålebane. Mellem linsen

og lyskilden sidder en blænde,

som sørger for den korrekte

lys/mørkegrænse. DE-lygternes

projiceringsmoduler ligner små

vandbobler bag lygteglasset.

1

FREMTIDEN BYDER PÅ NYE

SPÆNDENDE LYS-TEKNIKKER

ADILIS — infrarøde forlygter oply-

1 ser vejen uden at øjet kan se det.

Føreren følger med via et specielt kamera,

som bringer billedet til et headup-display.

LED — diodeteknik, som allerede

2 anvendes i f.eks. Audi A8. Består af

bittesmå, kraftige dioder, som kan placeres

i ethvert design. Fremtidens lyskilde.

2 3

DynaView — lyset følger forhjulene

3 og lyser ind i kurverne. Fabriksmonteret

udstyr hos Citroën og BMW. Dynamisk

detalje, der øger sikkerheden.

Lyslederteknik – én pære til fl e-

4 re lygter. Fra en hovedlyskilde føres

fl ere lyslederkabler ud til forudindstillede

lygteglas i hele bilen. Energiesparende.

5

VARILIS — variabelt

intelligent lyssystem.

Lygterne indstiller sig automatisk

efter vej- og lysforhold.

Optimal tilpasning i

forskellige køresituationer.

4

5a

5b

FRIAREALS-FORLYGTE

Frie fl ader-systemet (FF) går ud

på, at refl ektorfl aderne klarer

såvel genspejling som fi ksering

af lysstrålerne. Lygtens blanke

fl ader er via computer opdelt i

forskellige segmenter, som kaster

lyskildens stråler i bestemte

retninger. Da glasset herved

ingen rolle spiller, behøver det

ingen riller, og kan derfor være

helt klart. Populært princip,

grundet designmulighederne.

SUPER-DE-LYGTE

Super DE-lygter er en kombination

af DE- og FF-teknik. I

projiceringsmodulet er parabolen

konstrueret via frie fl ader-systemet,

hvilket retter lysstrålerne

ind allerede inden de

rammer linsen. Der anvendes

en blænde ligesom med traditionel

DE-lygter, og der kan

igen benyttes helt klare forlygteglas.

Dette resulterer i en fl ot

optisk fremtoning i bilens front.

More magazines by this user
Similar magazines