Xenonlys

0 5 0
MAX POWER
MAX GEAR
TEKNISK SKOLE
XENONLYS
Et lysende eksempel på cool teknik..!
HVAD ER XENON? Til forskel fra en traditionel halogenpære
med glødetråd, lyser xenonpæ-
HVAD GØR DET GODT FOR?
Xenon – udtales ’Sænnon’ – (Xe) er en ren fra en lysbue af antændt gas, som Der er fl ere fordele. Vigtigst af alt op-
gasart, som fi ndes i mikroskopisk små skaber det kraftige lys.
når du et markant bedre lys med xe-
mængder i atmosfæren. En ikke-metal- Lysbuen dannes mellem to elektronon-teknologi i stedet for halogenpælisk,
lugtfri og farveløs ædelgas, som der via en tændsats på 23.000 volt, og rer bag dine lygteglas. Luminansen
ved kompression og antændelse dan- når først xenonpæren har opnået sin (lysstyrken, som øjet opfatter den) er
ner et kraftigt hvidt lys med et blå- fulde lysstyrke – hvilket tager et par dobbelt så høj for en xenon-pære som
ligt skær.
sekunder – kræver den kun en vedva- for en H7-lampe (3.000 mod 1.500 lu-
Xenon har i en menneskealder værende spænding på 85 volt for at opmen), og xenonlysets farvetemperatur
ret anvendt til kraftige lyseffekter, som retholde gaslyset. Til sammenligning ligger tættere på dagslys.
f.eks. stroboskop, men har i de senere har halogenpæren et strømforbrug på Dette skyldes, at den afbrændte gas
år fundet vej til bilernes forlygter. 55 watt, og xenonopæren kun 35 watt. afgiver en meget højere K-værdi (far-
Lyskegle fra xenonlampe
– lystemperaturen
ligger tæt
på dagslys og lyset
kommer rækker
længere og spreder
sig markant mere
Lyskegle fra traditionel
halogenlampe
– glødelampen skinner
rødligt og lyset
fordeler sig ikke
vetemperatur), hvilket betyder, at
den blå lysandel i farvespektret bliver
større, og lyset bliver mere ’hvidt’ og
skarpt. Dette gør i sidste ende, at vejen
bliver bedre og langt bredere oplyst.
Det hvide lys er også mere behageligt
for dine øjne, hvilket modvirker
træthed under kørslen.
Endelig er xenonlys sejt udstyr på
din bil. Optisk set ændrer din bil karakter
og får en mere high-tech’et attitude,
når det rødlige halogenlys erstattes
af det blålige, ’kolde’ gaslys.
HALOGENLAMPEN
Halogenpæren er en videreudvikling
af den oprindelige glødelampe,
som stadig anvendes
i klassiske biler. Problemet med
glødelampen er imidlertid den
lave lyseffekt, som skyldes fordampede
wolframpartikler, der
farver glasset sort indvendigt.
I halogenpæren er gastrykket
i glaspæren større, og afstanden
mellem glasset og den
mere kompakte glødetråd er
langt mindre. Fidusen er så, at
der i den lille glasboble er tilført
halogenatomer, som reducerer
sortfarvningen. Samtidig
er driftstemperaturen, og i dermed
også lysstyrken, højere.
H4-pæren (billede) blev allerede
i 1970’erne en standardiseret
lyskilde i tyske biler og
består af to glødetråde til hhv.
nær- og fjernlys. De senere år
er H4-pæren afl øst af H1- og
H7-pæren, der er mindre alternativer,
dog med enkelt glødetråd
uden dobbeltfunktion.
Nyeste xenon-teknologi:
Generation IV
fra Hella (2000)
2
PROJICERINGSMODUL
Projiceringsmodulet er specielt velegnet
til kraftige lyskilder og anvendes
ikke kun sammen med xenon. Via linsen
kan man nemlig fastlægge lysstrålebanen
meget præcist. Et bi-xenonmodul
indeholder en metalblænde,
som vipper ned foran lysbuen hvilket
gør det muligt at skifte mellem nærog
fjernlys uden ændring af styrke.
Den elektroniske forkoblingsenhed
(EVG) forbinder xenonlampen med bilens
el-system. Indeholder en omformer,
der laver 12 volt om til højspænding,
og et antændingsmodul, der
med op til 30.000 volt kickstarter lampens
lysbue med en gnist. Når lysstyrken
har opnået driftsstatus, reguleres
spændingen til konstante 85 volt.
Lille fætter med giga effekt – lampen
udsættes for enorme belastninger når
xenonsystemet antændes. Alligevel
er levetiden fem gange længere end
en halogenlampes (2.500 mod 500 timer).
Indeholder gastryk og skal bortskaffes
som farligt affald. Knuses glasset
i et lukket rum, skal dette forlades i
20 minutter pga. gasser i luften!
XENONLAMPEN
Xenonpæren er både i udformning
og opbygning anderledes
end halogenpæren. Selve glasboblen
er længere, tyndere og
er udsat for højere tryk. Selve
lyset udspringer fra en lysbue,
som dannes mellem to aktive
elektroder i pæren. Dette er
faktisk meget simpelt – mens
halogenpærens glødetråd virker
ligesom en brødrister, arbejder
xenon-elektroderne
mere som et svejseapparat.
For at skabe den ekstremt
kraftige lysbue kræves en
tændspænding på 23.000 volt
(fjerde generation xenon fra
Hella), som sætter gang i ’spaltningen’
(ioniseringen) af gassen.
Denne proces sker under
meget høje temperaturer, og
først når alle bestanddele er
ioniserede, har lampen opnået
sin fulde lysstyrke. Derefter en
er en driftspænding på 85 volt
og 35 watt tilstrækkeligt til at
bevare lysbuens kraftige skær.
1 2 EVG (EKSTERN)
3 XENON-LAMPE
EVG (INTEGRERET)
1
3
4
HVAD BETYDER DET?
Farvetemperatur (K) — jo højere
farvetemperatur i en lyskilde,
jo større er den blå lysandel
i farvespektret. En D2S
xenonlampe har med 4.200 K et
koldt, hvidt lys, mens en traditionel
glødelampe ligger på ca.
2.700 K.
Lyskilde — temperaturudstrålingsenhed,
som skaber lys via
varme. Jo kraftigere lyskilde, jo
kraftigere lysstyrke
Luminans (L) — udtryk for den
lysstyrke, som øjet opfatter den
fra et lysende eller belyst
emne
Lysstrøm — udtryk for den samlede
lyseffekt, som udsendes fra
en lyskilde. Måles i Lumen (lm)
Lux (lx) – målingsenhed for lysstyrken.
Belysningsstyrken er
på 1 lx, når en lysstrøm på 1 lm
rammer en fl ade på 1 kvadratmeter
med samme styrke over
hele fl aden
4
Hella lancerede første generation xenon
i 1992, og med tiden er systemet
blevet hurtigere og mere kompakt.
I fjerde generation (2000) kan forkoblingsenheden
monteres fuldt integreret.
Herved monteres EVG-boksen
direkte på bagsiden af lygtehuset,
hvorved højspændingsledningen mellem
antædning og lampe undgås.

MAX GEAR
TEKNISK SKOLE
Xenon gør et eller andet totalt
fedt ved din bils front...
...men vær klar over reglerne!
Ligesom med alt andet udstyr fi ndes
der ganske klare europæiske regler omkring
eftermontering af xenon. Et oplagt
emne at oplyse om, da fl ere og fl ere biler
i dag monteres med færdige kits.
Et godkendt xenon-kit til eftermontering
består af tre elementer: 1) Et sæt
typegodkendte forlygter, 2) automatisk
lysvidderegulering og 3) et forlygtevaskeanlæg.
Hvad angår forlygten skal
denne være typegodkendt specifi kt til
lyskilden. E- eller e-godkendte forlygter
er på lygtehuset markeret med ’H’
for halogen- eller ’D’ for gasudladningslygte.
Hvis ikke lygtens godkendelse modsvarer
den anvendte teknik, bortfalder
bilens driftstilladelse, hvilket bl.a. betyder
dumpning til syn.
...OG HVORFOR NU DET?
Reglerne er faktisk til for at beskytte andre
personer i trafi kken. Skidt og snavs
på lygteglasset afbøjer lysstrålerne og
blænder modkørende – og hvis ikke forlygterne
automatisk reguleres, vil lyset
blænde, hver gang bilen ændrer niveau i
forhold til vejen, f.eks. ved svingning.
Desuden har tests vist, at blændeværdien
fra nærlyset i en almindelig halogenforlygte
med eftermonteret xenon
overstiger grænseværdierne markant.
REGLERNE FOR MONTERING AF XENONLYS ER
LAVET FOR AT BESKYTTE ANDRE E TRAFIKANTER
SÅDAN FÅR DU COOL FORLYGTER #1
Fabriksmonteret xenon – det er nemt, og det koster.
Men hvis du både vil være sikker på, at udstyret fungerer
optimalt, og at det er godkendt i alle ender, er
et fabriksmonteret xenon-system toppen af poppen.
BMW solgte 7-serier med xenon tilbage i 1991, og i
dag leveres såvel Mercedes-Benz’er som små VW Lupo’er
med det blåhvide lys, standardmonteret eller
som ekstraudstyr. Ekstraprisen for fabriksmonteret
bi-xenon på almindelige mellemklassebiler har de
senere år været faldende som følge af udbredelsen.
SÅDAN FÅR DU COOL FORLYGTER #2
Godkendt xenon-kit til eftermontering – et billigere
og mere fl eksibelt alternativ, for her kan du nemlig
også få gaslys på din brugte bil. Hella laver typegodkendte
xenonsystemer til en række bilmærker, såvel
nye som udgåede modeller, og da Hella står bag
udviklingen af lygtesystemer til fl ere bilproducenter
er kvaliteten i top. Et komplet kit består af forlygter,
projiceringsmoduler, forkoblingsenheder, niveaureguleringsmekanismer
samt lygtevaskere. Tjek nærmeste
Hella Partner for priser — www.hella.dk
GÆLDENDE REGLER
’Blænd ned... BLÆND NED!’
SÅDAN FÅR DU COOL FORLYGTER #3
Xenon-kit med omformer og lamper — den absolut
nemmeste og billigste genvej til xenon, da systemet
tilsluttes via bilens originale lysstik. Fås til alle typer
lygtesystemer. Vær dog klar over regler og konsekvenser
inden du går i gang, jf. øverst denne side.
Der fi ndes desuden et utal af forskellige fabrikater
xenon-kits, og da kvaliteten er lige så svingende som
en kutter i stiv kuling, så gå udenom de helt billige
sæt, ved at tage en fagmand med på råd. Søg efter
mere info på nettet — www.uniq-import.dk
PARABOLOID-LYGTE
Paraboloid-systemet er det
ældst anvendte lygteprincip.
Teknikken består af et parabolformet
indsats, som udgør selve
lygtehuset. Inderst i huset
sidder lyskilden, og da parabolen
er blank, sendes lysstrålerne
ud i mørket via spejling. Lysstrålerne
fi kseres derefter via
riller i lygteglasset, som er justeret
i forhold til lyskilden og
parabolens udformning.
DE-LYGTE
DE-lygter (ellipsoid-lygter) fungerer
på samme måde som en
lysbilledfremviser. Lyset kastes
ud fra en meget lille parabol,
og ledes gennem en linse,
som projicerer lyset ud i en fi kseret
strålebane. Mellem linsen
og lyskilden sidder en blænde,
som sørger for den korrekte
lys/mørkegrænse. DE-lygternes
projiceringsmoduler ligner små
vandbobler bag lygteglasset.
1
FREMTIDEN BYDER PÅ NYE
SPÆNDENDE LYS-TEKNIKKER
ADILIS — infrarøde forlygter oply-
1 ser vejen uden at øjet kan se det.
Føreren følger med via et specielt kamera,
som bringer billedet til et headup-display.
LED — diodeteknik, som allerede
2 anvendes i f.eks. Audi A8. Består af
bittesmå, kraftige dioder, som kan placeres
i ethvert design. Fremtidens lyskilde.
2 3
DynaView — lyset følger forhjulene
3 og lyser ind i kurverne. Fabriksmonteret
udstyr hos Citroën og BMW. Dynamisk
detalje, der øger sikkerheden.
Lyslederteknik – én pære til fl e-
4 re lygter. Fra en hovedlyskilde føres
fl ere lyslederkabler ud til forudindstillede
lygteglas i hele bilen. Energiesparende.
5
VARILIS — variabelt
intelligent lyssystem.
Lygterne indstiller sig automatisk
efter vej- og lysforhold.
Optimal tilpasning i
forskellige køresituationer.
4
5a
5b
FRIAREALS-FORLYGTE
Frie fl ader-systemet (FF) går ud
på, at refl ektorfl aderne klarer
såvel genspejling som fi ksering
af lysstrålerne. Lygtens blanke
fl ader er via computer opdelt i
forskellige segmenter, som kaster
lyskildens stråler i bestemte
retninger. Da glasset herved
ingen rolle spiller, behøver det
ingen riller, og kan derfor være
helt klart. Populært princip,
grundet designmulighederne.
SUPER-DE-LYGTE
Super DE-lygter er en kombination
af DE- og FF-teknik. I
projiceringsmodulet er parabolen
konstrueret via frie fl ader-systemet,
hvilket retter lysstrålerne
ind allerede inden de
rammer linsen. Der anvendes
en blænde ligesom med traditionel
DE-lygter, og der kan
igen benyttes helt klare forlygteglas.
Dette resulterer i en fl ot
optisk fremtoning i bilens front.