drømmefakultetet

istol hotel, 7. april 1988,
nogle uger før enden
Manifestet er forsvundet i sengetøjet, der er kun smudspletter
og den brunlige væske, som siver ud af dit underliv og
din endetarm, en sviende, stinkende flod af ensomhed, der
fortsætter med at flyde og ydmyge dig helt til det sidste. Hvis
der eksisterer flere måder at ydmyge mig på, så lad dem komme nu.
Og det er ikke din stil at ligge og ævle for dig selv på et hotelværelse,
når du ved, at du er alene og venter på at dø, det
er kun al denne feber, der gør dig forvirret. Du ønsker kun
at kunne blive på værelset og ikke falde gennem mørket
og ikke gennem lugten af skov og sodavand og stillestående
flodvand og solen, der kaster sig over picnictæppet, det
stærke, syntetiske 40’er-lys.
Valerie, sugar
Der er mad nu, Valerie
Dorothy kalder fra et tæppe tæt ved floden, hvor græsset
er gennemtygget og brunfiltret af den stærke sol. Bag hende
står lyset i søjler mellem træerne, hun fægter med arme-
22
1696-Drømmefakultetet.indd 22 21-08-2007 13:52:14