Arena Connaisseur

download.benjamin.dk

Arena Connaisseur

90

Arena

Connaisseur

Arenas guide til de finere ting i livet

#7 DENNE MÅNED

MIKROBRYG

Når mænd indtil for 10 år siden havde

for mange penge, købte de enten et

hus eller en stor bil. I dag åbner de

et mikrobryggeri. Og selv om det er

en lidt kæk generalisering, rummer

den ikke desto mindre en grad af sandhed, når man

ser på de seneste 8-10 års eksplosive vækst i antallet

af danske mikrobryggerier.

Som så mange andre tendenser kan også

mikrobryggeriernes popularitet i Danmark spores

tilbage til USA. Selv om amerikansk øl mest er kendt

for at være noget tyndt sprøjt, begyndte tendensen,

da små, uafhængige og ofte private bryggerier

skød op i hippiemiljøet i USA i 70erne. Men fra at

være noget gæret urte-opkog, der blev drukket af

frelste og halvskæve flippere, er der i dag over 1.600

kommercielle mikrobryggerier i USA.

Herhjemme blev foreningen Danske Ølentusiaster

stiftet i 1998, og med den kickstartedes det, som

foreningens formand, Ole Madsen, kalder Den

Moderne Ølrevolution i Danmark. Og gradvist

blomstrede der små special forretninger op, økologi

blev et hit, og det samme gjorde de små og

uafhængige bryggerier.

“Folk ville have noget nyt og interessant, og

da vin havde udspillet sin rolle, kastede man sig

over øl. Folk fandt hurtigt ud af, at øl var meget

mere interessant gastronomisk set i forhold til det

nordiske køkken, som i høj grad er skabt sammen

med øl. Man kan altid finde den rette øl til mad,

men det kan man ikke med vin,” siger Ole Madsen,

der er redaktør af Ølentusiasten – foreningens

medlemsblad

I dag har Danske Ølentusiaster flere 10.000

medlemmer, og listen over mikrobryggerier nærmer

sig 100, hvilket gør Danmark til det land i verden

med flest bryggerier pr. indbygger. Næsten hver

måned åbner nye bryggerier, og den danske ølbølge

vækker opsigt i udlandet. For hvad der tog 20

år i USA, er sket herhjemme på 5 år.

De folk, der åbner bryggerier, kan inddeles i tre

typer: Der er den gamle og erfarne brygmester fra et

større bryggeri, der får lyst til at prøve sine egne ideer

af. Så er der de private hjemmebryggere, som har

eksperimenteret med malt i badeværelset og tappet

det på flasker til venner og familier. Og endelig er der

pengemændene, der ser mikrobryggeriet som en

investering og hyrer folk til at udføre arbejdet for sig.

Men i sidste ende handler det om øllet. Arena har

kastet sig ud i vildnisset, skåret igennem, sorteret

og udvalgt de mest interessante mikrobryggerier på

markedet. God læsning.

AUGUST 2006

FOTO: NIKOLAJ MEDING

Der skyder mikrobryggerier op overalt,

og hver dag kommer der nye øl på hylderne.

Arena guider dig sikkert igennem junglen

TEKST: KENNETH MICHAEL MADSEN

OG KRISTOFFER ZØLLNER

ØKOLOGISK CLASSIC

Bryggeri: Ørbæk, Fyn

Type: Pilsner, 4,8 %

Historie: Ørbæk-bryggeriet

på Fyn er et af de gamle

bryggerier. Det blev grundlagt

i 1906 og levede i mange år i

skyggen – indtil det lukkede

i 1994. To år efter kom der

dog nye ejere, og selv om

der i starten kun blev lavet

sodavand og juice, blev

ølproduktionen genoptaget

i 2001, og året efter kom

bryggeriets første øl på gaden.

Smag: Frisk og med let bitter

eftersmag. En rigtig god bajer,

som smager af Ørbæk-kildens

friske vand. Og så er den

tilmed økologisk.

Pris: 33 cl,13 kr.

Sælges i specialhandel og ISO

over hele landet.

Info: oerbaek-bryggeri.nu

NEW YORK LAGER

Bryggeri: Nørrebro Bryghus,

København

Type: Undergæret pilsner, 5,2 %

Historie: Nørrebro Bryghus

var et af de første bryghuse i

mirkobryggeriernes ‘nybølge’.

I dag er man vokset ud af

lokalerne på Nørrebro og har

henlagt en del af produktionen

til et nyt bryggeri i Hedehusene.

Smag: New York Lager skulle

efter sigende smage, som øl

smagte før forbudstiden i USA.

Det er af gode grunde svært

at tjekke, men som lagerøl

smager denne her unægtelig

autentisk. Den er kraftig og

fyldig med nuancer af karamel,

blomsteragtig duft og en

markant bitterhed.

Pris: 60 cl, 40 kr.

Fås over hele landet.

Info: norrebrobryghus.dk

FUR PORTER

Bryggeri: Fur Bryghus,

Limfjorden

Type: Porter, 6,5 %

Historie: På den lille ø Fur

i Limfjorden, tre minutters

sejlads fra kysten, ligger Fur

Bryghus, der åbnede i 2004,

og som gør flittigt brug af den

helt særlige vandkvalitet på

stedet.

Smag: Fur Porter er en engelsk

inspireret porter af typen

imperial stout, der er brygget

på fem forskellige malttyper.

Overgæret med frisk smag,

hvilket skyldes den særlige

humle. Strejf af engelsk lakrids

og en smule røg gør dette til en

meget god porter.

Pris: 50 cl, 36 kr.

Sælges i dagligvarebutikker

over hele landet.

Info: furbryghus.dk

STOUT FOUR GRAIN

Bryggeri: Herslev Bryghus,

Roskilde

Type: Stout, 7 %

Historie: Herslev Bryghus

åbnede for et par år siden i

den lille landsby Herslev, hvor

ægteparret Tore og Mette

Jørgensen står bag kedlerne,

hvor de hvert år brygger

omkring 1.500 liter på deres

gård.

Smag: Brygget på fire

korntyper er denne stout et

mørkt bekendtskab med en flot

og cremet skum. Smagen er

fyldig og tilpas sød, og samtidig

giver den mørke malt et strejf af

chokolade og kaffe. En meget,

meget god stout.

Pris: 50 cl, ca. 35 kr.

Fås i specialbutikker over hele

landet.

Info: herslevbryghus.dk

www.arena-magazine.dk www.arena-magazine.dk

Mikrobryg

AUGUST 2006

91


92

AUGUST 2006

PALE ALE

Bryggeri: Vestfyens Bryggeri,

Assens

Type: Lys ale, 6,5 %

Historie: Det er måske mere

korrekt at kalde Vestfyens

Bryggeri for et uafhængigt

specialbryggeri end for et

decideret mikrobryggeri.

Vestfyens er dog alligevel

værd at tage med, fordi det

har formået at bevare sin

selvstændighed i næsten 120

år og fra starten af vor tids nye

ølbølge var en af landets største

leverandører af specialøl.

Smag: Tydelig smag af humle,

som dog ikke overdøver den

sødlige maltsmag. En meget fin

specialbrygget ale.

Pris: 50 cl, ca. 17 kr.

Forhandles over hele landet

gennem Coops butikker.

Info: bryggerietvestfyen.dk

BRAMLEY WIT

Bryggeri: Husbryggeriet

Jacobsen, København

Type: Hvedeøl, 5 %

Historie: Selv om dette bryggeri

opfylder alle kriterierne,

er det lidt af en tilsnigelse

at kalde Jacobsen for et

mikrobryggeri, når det nu er

Carlsberg, der holder tønderne

i gang. Husbryggeriet åbnede

i forbindelse med Carlsberg

Besøgscenter i 2005, og det

fungerer som udstillingsbryggeri

for de besøgende.

Smag: Øllet er brygget efter

belgisk hvedeølstradition og tilsat

Bramley-æble, men der er også

nuancer af koriander, nellike,

æble og appelsin. Serveret iskold

er Bramley Wit en frisk og let

syrlig øl med lav bitterhed.

Pris: 75 cl, 40 kr.

Fås i almindelig dagligvarehandel.

Info: husbryggerietjacobsen.dk

BRØCKHOUSE PILSNER

Bryggeri: Brøckhouse, Hillerød

Type: Pilsner, 5 %

Historie: Brøckhouse er et

af de større mikrobryggerier

med 15 ansatte. Eventyret

begyndte i bryggeren Allan

Poulsens køkken for 10 år

siden, og i 2004 begyndte det

at tage fart med 10.000 liter øl

om måneden. Det er i øvrigt

Brøckhouse, der laver den

officielle øl til den nye Galathea

Ekspedition.

Smag: Brygget efter traditionelle

tjekkiske metoder med Saazhumle.

Mild og lys smag med

en markant og balanceret

bitterhed. Et udmærket bud på

et alternativ til Hof og Tuborg.

Pris: 50 cl, ca. 35 kr.

Sælges i udvalgte supermarkeder

og specialbutikker.

Info: broeckhouse.dk

ELMEGADE IPA

Bryggeri: Bryggeriet Skands,

Brøndby

Type: India Pale Ale, 6,2 %

Historie: Skands er resultatet af

en 20 år gammel drøm. I 2003

grundlagde ølentusiasterne

Birthe og Morten Skands

bryghuset, og i dag brygges der

kun 1-2 gange om ugen for at

sikre, at øllet altid er friskt.

Smag: Øllet er udviklet i

samarbejde med Ølbaren i

Elmegade. Den er brygget på

engelsk malt og karamel-malt,

hvilket giver den en kobberagtig

glød. Den er meget fyldig,

med en kraftig duft af humle

og frugt. Ufiltreret, overgæret

og upasteuriseret – og meget

vellykket.

Pris: 70 cl, 36-40 kr.

Sælges i specialbutikker over

hele landet samt i Irma.

Info: bryggeriet-skands.dk

SÅDAN BRYGGER MAN ØL

Vil du selv prøve kræfter

med at brygge øl?

Så følg disse enkle trin ...

Mæskning

Enzymerne fra malten omdanner maltens stivelse

til maltsukker. Det foregår ved, at malten bliver

knust og tilsættes varmt vand. Når den knuste

malt blandes med vand, trænger enzymerne ud

og opløses i vandet, og mæskningen går i gang.

Urtseparering

Resultatet af mæskningen er en malt- og

vandmasse, der skal sies. Siningen deler

mæsken op i en fast del, som blandt andet består

af skallerne fra bygkernerne, og en fl ydende del,

der kaldes urten. Det er urten, der skal bruges i

den videre brygproces. Urten har en sødlig og

brødagtig aroma, der er et resultat af enzymernes

arbejde med at omdanne stivelse til maltsukker.

Urtkogning

Før man koger urten, skal humlen tilsættes.

Kogningen tager cirka en time, og under

kogningen afgiver humlen bitterstoffer til urten.

Når urten er færdig med at koge, skal den køles

ned. Det skal den, fordi gæren ikke tåle at blive

tilsat ved så høje temperaturer. Efter kogningen

har urten en smag, der er kombineret af maltens

sødme og humlens bitterhed.

Gæring

Når urten er tilstrækkelig nedkølet, tilsættes

gæren, og gæringsprocessen går i gang. Under

gæringen omdanner gærcellerne maltsukkeret til

alkohol og kulsyre. Når gæringen er færdig, vil

gæren samle sig i bunden, hvis der er anvendt

undergær. Herefter kan gæren opsamles og

genbruges til en ny gæring. Øllet er nu en uklar

væske, der smager råt og ufærdigt.

Lagring

Hvor længe en øl skal lagre, afhænger meget af

gær- og øltypen. Lagringen sker ved lav

temperatur på 0-2 grader, hvor der sker en

udfældning af stoffer, der giver uklarheder i øllet.

Efter lagringen fi ltrerer man øllet for at fjerne de

udfældede stoffer. Nogle øltyper som for

eksempel hvedeøl bliver ikke fi ltreret og er derfor

uklare. Inden øllet tappes, skal kulsyreindholdet

justeres. Det er tit nødvendigt at tilsætte ekstra

kulsyre for at opnå det rette kulsyreniveau.

www.arena-magazine.dk www.arena-magazine.dk

DIDRIK LUXUSBRYG

Bryggeri: De 5 Gaarde

Type: Maltet undergæret

luksusøl, 7,6 %

Historie: De 5 Gaarde er en

sammenslutning af fem af

landets store herregårde, som

siden 2005 har brugt deres

fælles afgrøder på at lave en

række specialbryg. Ideen er,

at der tages udgangspunkt i

råvarerne og en forenkling af

ølproduktionen. Derudover

produceres der lækre råvarer

som lam, ost, brød og grønt i

en meget flot kvalitet.

Smag: Kraftig og naturlig

maltsmag og flot gylden farve.

En enkel og prisbillig øl, der er

maltet af Fuglsang Maltfabrik.

Pris: 50 cl, 12-16 kr.

Sælges i Kvickly, SuperBrugsen

og Irma.

Info: de5gaarde.dk

NAVERBRYG

Bryggeri: Søgaards Bryghus,

Aalborg

Type: Undergæret bayersk øl,

4,6 %

Historie: Ægteparret Lisa og

Claus Søgaard åbnede Søgaards

Bryghus i 2004 som en

kombination af restaurant, ølstue

og bryggeri, hvor gæsterne kan

følge brygningen, mens de

hygger sig.

Smag: Naverbryggen er

Søgaards bedste. En klassisk

undergæret øl med en udpræget

duft af malt, der lægger sig godt

til rette et sted mellem det søde

og bitre. Både stedets bryganlæg

og inspiration til øltyper er hentet i

Bamberg, der i Tyskland går

under navnet ‘øl-byen’.

Pris: 50 cl, ca. 30 kr.

Forhandles i de fleste

dagligvarebutikker.

Info: soegaardsbryghus.dk

DUNCAN TAYLOR

WHISKY ALE

Bryggeri: Baggårdsbryggeriet,

Holstebro

Type: Overgæret lys aletype

tilsat whisky, 6,9 %

Historie: Hos Baggårdsbryggeriet

foregår alting i

hånden – lige fra afvejning af

malt til tapning og påsætning

af etiketter. Bryggeriet åbnede i

2004, og der produceres 1.500

hektoliter om året.

Smag: Som smagsforstærker

er Duncan Taylor tilsat 16 års

Bowmore skotsk single maltwhisky,

hvilket tilføjer øllet en

let røget karakter. Noget af et

eksperiment, som er meget

vellykket og velsmagende.

Pris: 70 cl, 45-50 kr.

Sælges i specialbutikker over

hele landet.

Info: baggaardsbryggeriet.dk

AMBER LAGER

Bryggeri: Bryggeriet

Braunstein, Køge

Type: Traditionel undergæret

lagerøl, 5,2 %

Historie: Braunstein blev startet

sidste år af to brødre, som har

genoplivet ølbrygningen på

Køge Havn, hvor der ellers ikke

har været brygget øl siden 1941,

da Køge Bryghus lukkede.

Smag: Amber Lager er

kendetegnet ved sin lyse farve.

Det er en klassisk bayersk øl,

som normalt drikkes til den

traditionsrige oktoberfest.

Smagen har en blød, rund

maltaroma, og bitterheden er

til at overse, hvilket gør den til

et glimrende valg til frokosten

– eller når du vil forkæle dig selv.

Pris: 50 cl, 29,75 kr.

Forhandles gennem Coop

Danmark og i specialbutikker.

Info: braunstein.dk

Mikrobryg

HVEDE BOCK

Bryggeri: Indslev Bryggeri,

Nr. Aaby

Type: Hvedeøl, 8 %

Historie: Indslev er det første

hvedeølsbryggeri i Danmark.

Ølbrygningen på stedet går

tilbage til 1897, men i april i år

åbnede det som mikrobryggeri

med den 28-årige Anders

Busse Rasmussen som direktør.

Anders har erfaring med øl som

ansvarlig for fredagsbaren på

Landbohøjskolen i København,

men han har alligevel allieret

sig med den rutinerede tyske

brygmester Stefan Peter Stadler.

Smag: Den mørke malt giver

en krydret og frugtig aroma. En

klassisk og meget velsmagende

tysk-inspireret mørk hvedeøl.

Pris: 50 cl, 32,50 kr.

Fås i specialbutikker.

Info: indslevbryggeri.dk

CLASSIC

BORNHOLMERBRYG

Bryggeri: Bryghuset Svaneke,

Bornholm

Type: Pilsner, 4,6 %

Historie: Bryghuset Svaneke

fra 2000 var et af de første

mikrobryggerier, der åbnede

herhjemme. Der er udendørsservering,

og så er der ansat en

brygmester fra Tyskland, som

ud over egne bryg også laver

bestillingsopgaver for barer og

firmaer.

Smag: Navnet siger næsten

det hele. Det her er en klassisk

og meget vellavet frokostøl. Og

hvis du er så heldig at besøge

bryghuset på klippeøen, får du

øllet serveret upasteuriseret.

Mere frisk bliver det ikke.

Pris: 50 cl, 24 kr.

Sælges hos bryggeriet og i

udvalgte specialbutikker.

Info: bryghuset-svaneke.dk

AUGUST 2006 93


94

Mikrobryg

AUGUST 2006

ENEBÆR STOUT

Bryggeri: Grauballe Bryghus,

Silkeborg

Type: Stout, 6 %

Historie: Det første bryg blev

tappet i 2002 af ægteparret

William Frank og Else Birk. Et

mikrobryggeri, der er så småt,

at det nærliggende Thisted

byggeri må give en hånd med,

når øllet skal færdigbrygges og

på flaske.

Smag: Baseret på engelsk

stout, men tilsat enebær.

Enebær Stout er brygget på

pilsnermalt og andre mørke

malttyper, og den har gjort rent

bord alle steder, den er blevet

præsenteret. Et godt bud på en

fremtidig klassisk stout.

Pris: 33 cl, 29 kr.

Fås i specialbutikker over hele

landet.

Info: grauballe-bryghus.dk

NR. 54

Bryggeri: Bøgedal Bryghus,

Høllund ved Vejle

Type: Lys tettnang

(aromahumle), 6,6 %

Historie: Bøgedal Bryghus

har hjemme i en gammel gård,

der blev omdannet til bryggeri i

2004. Bøgedal er lavteknologisk

og gør brug af egetræskar,

brændefyret gruekedel. Og så

bliver øllet ført rundt i bryggeriet

ved hjælp af hejseværk og

sindrige mekanismer.

Smag: Bøgedal brygger kun

100-400 liter ad gangen,

og hvert bryg forsynes med

et nummer. Nr. 54 er en lys,

overgæret type baseret på

traditionel dansk godtølstradition.

Den er bitter og har

en restsødme, hvilket skyldes

brygmetoden, og at den ikke er

tilsat sukker.

Pris: 75 cl, 75 kr.

Sælges i specialbutikker, blandt

andet Emmerys og Meyers Deli.

Info: boegedal.dk

START DIT EGET MIKROBRYGGERI

Overrask vennerne med din helt egen øl

Når et bryggeri har en produktion på mere end

17.600 hektoliter om året, defi neres det som

industrielt. Det vil sige, at mikrobryggerier,

håndværksbryggerier, og hvad man ellers kalder

de små specialbryggerier, producerer mindre end

denne mængde. De mindste bryggerier hedder

nanobryggerier, men så bliver der næsten heller

ikke brygget fl ere liter, end bryggeren selv kan

FIN ALE

Bryggeri: Gourmetbryggeriet,

Roskilde

Type: Ale, 6,5 %

Historie: Bryggeriet blev

grundlagt i Roskilde i 2005

af den unge brygmester

Michael Knoth og kokken Lars

Dietrichsen i et forsøg på at

forene deres store interesse

for mad og øl. De to ting går

nemlig fortrinligt i spænd med

hinanden.

Smag: Frisk, krydret og bitter i

smagen. Denne øl indeholder

en hel del amerikansk Cascade

humle, hvilket giver en

kraftig eftersmag. Et godt og

meget interessant bud på en

overgæret ale.

Pris: 33 cl, 30-35 kr.

Forhandles i almindelig

dagligvarehandel.

Info: gourmetbryggeriet.dk

BROWN ALE PLUS

Bryggeri: Raasted Bryghus,

Randers

Type: Ale, 5,5 %

Historie: Raasted Bryghus

blev startet sidste efterår af

den 24-årige jurastuderende

Martin Jensen, som i dag er

Danmarks yngste bryggeri-ejer.

Jensen designede selv hele det

1.000 liter store bryggeri, fik

det bygget af en lokal smed og

rykkede hele herligheden ind i

et gammelt mejeri.

Smag: Brown Ale Plus er en

øl, der på grund af sin mørke,

kraftige smag er velegnet til

madlavning. Men den gør sig

også godt på det store danske

frokostbord. Brygget efter

engelsk forbillede og er både

stærkere og fyldigere end de

fleste brown ales.

Pris: 50 cl, 35 kr.

Fås i almindelig dagligvarehandel

i Randers-området og i specialbutikker

over hele landet.

Info: raasted-bryghus.dk

drikke. Alle kan i princippet starte et bryggeri. Et

håndbrygningssæt for begyndere behøver ikke at

koste meget mere end 500 kroner, men hvis du

bliver fanget af eventyret, kommer du hurtigt til at

supplere op med elektronisk måleudstyr,

specialgryder og din egen maltkværn. Og så bliver

det dyrt. Du kan læse meget mere om at komme i

gang på haandbryg.dk.

SOMMERHVEDE

Bryggeri: Aarhus Bryghus

Type: Hvedeøl, 5,5 %

Historie: Aarhus Bryghus kan

ikke prale af at have hjemme i en

bøgeskov eller et charmerende

bindingsværkshus. Bryggeriet

fra 2005 blev nemlig grundlagt

i et industrikvarter i Viby, men

det er altså her, at den tidligere

brygmester fra blandt andet

Ceres-bryggeriet har realiseret

en gammel drøm om at skabe

sit eget bryggeri.

Smag: Sommerhveden er en af

bryghusets sæsonøl, så man

skal ikke vente for længe, hvis

man skal nå at smage denne

klassiske hvedeøl, som er

krydret med syltet appelsinskal

og koriander.

Pris: 60 cl, ca. 40 kr. Kan købes i

dagligvarebutikker.

Info: aarhusbryghus.dk

RÅVARER I ØL

Sådan laver man ‘guld’

Brygger I.C. Jacobsen brugte adskillige år på at

fi nde ud, hvad man skal putte i øl. Du får til

gengæld hemmeligheden lige her ...

Malt

Normalt produceres malt af byg, der spires og

tørres. Man kan dog også malte andre kornsorter

som rug, havre og hvede, der erstatter byggen i

for eksempel hvedeøl. Det er tørreprocessen, der

afgør, hvilken type malt man får, og som i sidste

ende har indfl ydelse på slutproduktets farve og

smag. Malten kan viderebearbejdes ved at riste

eller ryge den for at ændre på øllets karakter og

smag. Det er sukkerstofferne i malten, der

omdannes til alkohol af gæren.

Humle

Øllets sødme afbalanceres af humlen, der tilfører

bitterhed, aroma og fylde. Humle har stor

indfl ydelse på øllets smag og aroma, og samtidig

har humle også en konserverende effekt, der er

med til at gøre øllet mere holdbart på naturlig vis.

Humlen gavner også holdbarheden på ølskummet.

Gær

Den vigtigste funktion for gæren er at omdanne

maltens sukker til alkohol og kulsyre. Indtil det

lykkedes Carlsberg at opfi nde metoder til at

rendyrke gærstammerne i slutningen af 1800tallet,

var gæringen en vanskelig proces, der ofte

faldt forskelligt ud fra bryg til bryg – med store

udsving i smag og aroma til følge.

Vand

90 procent af en øl udgøres af vand. Derfor har

sammensætningen af de mineraler og salte, der

fi ndes i vandet, en betydning for øllets

karakteristika. I Nuuk på Grønland er man ved at

starte et mikrobryggeri, der skal brygge øl på

smeltet vand fra indlandsisen.

www.arena-magazine.dk

More magazines by this user
Similar magazines