Kjøbenhavns Raadhus - Københavns Biblioteker

andet Motiv fra romansk Kunst; her er der et Motiv fra
Barokens Ornamentik, fra 16. Aarhundredes danske
Herreborge, fra nordisk Renaissance o. s. v., men om
Laan er der ikke Tale. Det Hele er saa gennemarbejdet,
at det er blevet Bygmesterens vel erhværvede Ejendom.
[”Raadhuskælderen”.]
Tilvenstre er der, bag et Smedejernsgitter, en
Nedgang. En mægtig Drueklasse falder ud over Gavlen
ved Kælderdøren, ved Kældervinduet ser man Timeglas
og to Nissebukke, alt i Granit; den ene Nissebuk snasker i
Druerne, den anden holder en Fakkel. Her har
Kunstneren altsaa tænkt sig Nedgangen til
Raadhuskælderen, som alligevel ikke er blevet til noget. I
det oprindelige Program var der ønsket en saadan Kælder,
hvis der blev Plads, senere blev den skudt ud, men slut-
telig havde Nyrop dog faaet Rum til Restauration og
Vinkælder med Plads til 280 Gæster. I Marts 1901
indstilledes det saa til Borgerrepræsentationen at bevilge
54,661 Kr. til Indretning af et saadant Restaurationslokale
i Forhusets Kælder, og om denne Sag udspandt der sig en
temmelig udførlig Diskussion. Borgmester Borup havde
skaffet sig en Del historiske Oplysninger hos
Raadstuearkivaren, og meddelte dem til Forsamlingen.
Allerede paa Kristoffer af Bajerns Tid havde der været
en Raadhuskælder i København, og den fulgte med over i
Kong Hans'es Raadhus ved Gammeltorv, hvor den - som
Dr. Villads Christensen har oplyst i en Afhandling i
Tidsskriftet „Fra Arkiv og Museum”, I, S. 564 først
nedlagdes 1794. Borgmesteren var dog ikke særlig ivrig
for nu at optage den afbrudte Tradition, uagtet han
anbefalede Indstillingen. Den blev bekæmpet bl. a. af
Borgmester Øllgaard og af Borgerrepræsentationens
Formand, og Direktør Hagemanns Trusel om, at
Kælderen vilde blive et Hjemsted for Kakerlaker, der
vilde brede sig ud over Raadhuset, vakte naturligvis en
ikke ringe Forfærdelse i Forsamlingen. Dog erklærede
Borup modigt, at uagtet han ikke kendte noget nærmere
til disse Dyr, antog han, at man maatte kunne komme dem
KØBENHAVNS RAADHUS
til Livs ligesom andre Uhyrer. Ogsaa nuværende Borgmester Marstrand var stærkt imod Raadhuskælderen; han
mente, at selv om Vinteren vilde Maddunster og Tobaksrøg gøre Opholdet dernede højst ubehageligt, og „om
Sommeren vilde naturligvis intet fornuftigt Menneske søge ned i en saadan Hule.” Hertil svarede Alfred Benzon, at
167