Forslag til Kommuneplan 2013-2025

Forslag til Kommuneplan 2013-2025
Byrådet har den 4. februar 2013 vedtaget at sende forslag til Kommuneplan 2013-2025 i
offentlig høring – send os dine bemærkninger senest onsdag den 24. april 2013. Du har
også mulighed for at deltage i to borgermøder i marts måned.
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 beskriver i grove træk, hvad Byrådet vil tillade rundt om i
kommunen de kommende år. Her kan du blandt andet holde øje med, om og hvor der bliver åbnet
op for nyt byggeri, svinefarme, landsbyudvikling, vindmøller og skov.
Du har mulighed for at komme med indspark og indsigelser til planerne frem til den 24. april 2013
og på den måde sikre dig, at dine holdninger kommer til at indgå i Byrådets samlede overvejelser
om, hvad der skal ske og ikke ske i lokalområderne.
Mindretalsudtalelse
Kommuneplanforslaget er ledsaget af følgende mindretalsudtalelse:
”Venstre og Konservative har særlig opmærksomhed på, at der indarbejdes andre metoder end
skovrejsning for at beskytte vandressourcerne, ligesom vi ikke ønsker skovrejsning på god
landbrugsjord.”
Miljøvurdering
Kommuneplanforslaget er miljøvurderet. Miljøvurderingen fokuserer på de ændringer, der er
foretaget i forhold til den gældende Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen er fremlagt
sammen med kommuneplanforslaget.
Dokumentnr.: 727-2013-32276 side 1

Debatperiode
Debatperioden begynder i dag onsdag den 27. februar 2013 og løber frem til og med onsdag
den 24. april 2013.
Offentlige møder
I debatperioden holdes 2 offentlige møder:
Tirsdag den 12. marts 2013 i Pakhuset i Odder om byvækst, byer på landet, veje og
kulturmiljøer.
Tirsdag den 19. marts 2013 i forsamlingshuset i Bovlstrup om vindmøller, fælles biogasanlæg,
større husdyrbrug og skovrejsning.
Møderne begynder kl. 19.00 og slutter kl. ca. 21:00 – Alle er velkomne.
Kommuneplanen er digital
Den kan ses på www.kommuneplan2013.odder.dk I forslaget finder du endvidere link til
miljøvurderingen under menupunktet ”Baggrund”.
For at få optimal funktion af Kommuneplan 2013-2025 anbefaler vi, at du bruger en af følgende
browsers: Safari (ipad), Chrome, Firefox eller Explorer 9.
Hvis du har problemer med at finde rundt i planen, kan du finde en brugervejledning på
kommuneplansiden, som forhåbentlig kan hjælpe dig på vej. Eller du kan kontakte Plan på telefon
87 80 33 60.
For at lette dit overblik har vi samlet alle nyheder i kommuneplanen i en lille trykt folder: ”Vi vil en
kommuneplan – vil du?”. Den kan du hente på Odder Rådhus, Rådhusgade 3, 8300 Odder eller
Odder kommunebibliotek. Alternativt kan du se den på www.oddernettet.dk
Din mulighed
Som det fremgår ovenfor kan du sende forslag og indsigelser til kommuneplanforslaget og
miljøvurderingen til Odder Kommune. Kommentarer, som bedes mærket ”Kommuneplan 2013”,
skal være skriftlige og modtaget senest onsdag den 24. april 2013 via e-mail: plan@odder.dk
eller hos Plan på Rådhuset, Rådhusgade 3, 8300 Odder.
Herudover kan du kommentere forslaget på facebook og debatforum på www.oddernettet.dk
Alle bemærkninger vil indgå i Byrådets behandling og vedtagelse af den endelige Kommuneplan
2013-2025. Kommuneplanen forventes vedtaget hen over sommeren 2013.
Kommuneplanens fremtidige retsvirkninger
I henhold til planlovens § 24, stk. 1 skal vi gøre opmærksom på retsvirkningerne efter planlovens §
12, stk. 2 og 3. Disse bestemmelser fastslår, at Odder Kommune, når planen er endeligt vedtaget,
kan modsætte sig udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse, der strider mod
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller rammedel.
Odder Byråd
Dokumentnr.: 727-2013-32276 side 2

Kommuneplan - hvorfor?
Hvorfor skal vi have en kommuneplan?
Det skal vi, for at vi som kommune kan styre udviklingen. Planen indeholder kort sagt Byrådets langsigtede planer for kommunens udvikling
i de kommende 12 år.
I Odder Kommune valgte vi i 2009 at gøre kommuneplanen digital. Det har store fordele for dig som bruger. Du kan f.eks. se hvilke
planlægningsmæssige forhold, der gælder for din egen matrikel og det lokalområde, som du bor i.
Planlægger du at bosætte dig i Odder Kommune, kan du orientere dig om, hvor byudviklingen kommer til at foregå, ligesom du kan se
hvilke veje, der er på tegnebrættet, og hvor der kan placeres vindmøller og andre større anlæg.
Du kan også se hvilke naturtyper, vi prøver at fremme ­ ligesom du kan se, hvor der findes eller planlægges rekreative mål, såsom
vandreruter, cykelruter og kulturmiljøer.
Odder Kommune har mange styrker:
Vi har en unik beliggenhed med en fantastisk natur, som byder på både skov, strand og uspolerede landskaber.
Vi har et velfungerende bymønster med Odder by som en stærk handelsby.
Vi har et blomstrende foreningsliv takket være engagerede borgere.
Med kommuneplanen har vi taget det første vigtige skridt for at fastholde den gode udvikling. Den skal sikre helhed og sammenhængskraft i
udviklingen ­ også når vi ser 20 år frem i tiden.
Kommuneplan 2013-2025 erstatter den hidtidige Kommuneplan 2009-2021.
God fornøjelse med brugen af planen.
Elvin J. Hansen
Borgmester
Velkommen til Kommuneplan 2013-2025
Om kommuneplanen
Hvad er en kommuneplan?
Kommuneplanen er grundlaget for kommunens planlægning. Kommuneplanen gælder i 12 år. Denne kommuneplan gælder således til
2025.
Kommuneplanen omfatter hele kommunen. Den beskriver dels Byrådets mål for udviklingen ­ f.eks. befolkningsudvikling og serviceniveau ­
dels Byrådets mål for den fysiske planlægning, f.eks. hvordan byerne skal vokse, fordelingen af boliger, erhvervsudvikling, overordnet
trafikbetjening, naturbeskyttelse, landbrug osv.
Hvordan udarbejdes kommuneplanen?
Byrådet skal inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode på fire år offentliggøre en strategi for
kommuneplanlægningen ­ en Plan og Agenda 21 strategi. Strategien udarbejdes på grundlag af en planberetning ­ Planberetning 2011 for
Odder Kommune ­ der giver et overblik over, hvad der er sket på planområdet siden sidste revision af kommuneplanen.
I forbindelse med vedtagelsen af Plan og Agenda 21 strategien skal Byrådet tage stilling til, om kommuneplanen skal revideres helt eller
delvist eller genvedtages. Vedtager Byrådet, at revidere kommuneplanen helt eller delvist, skal denne revision være tilendebragt og vedtaget
inden udgangen af valgperioden på 4 år.
En fuld revision af kommuneplanen foretages, når Byrådet ønsker, at alle de emner, der ifølge planloven skal behandles i kommuneplanen,
inddrages i arbejdet. I perioderne mellem de lovbestemte kommuneplanrevisioner ændres kommuneplanen ved hjælp af tillæg, der typisk

vedtages i forbindelse med lokalplaner.
Kommunen har pligt til at virke for kommuneplanen, mens den enkelte borger ikke er direkte forpligtet af planen.
Kommuneplan 2013-2025 er fuldt revideret.
Hvad består kommuneplanen af?
Ifølge planloven skal en kommuneplan bestå af:
En hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen.
En række retningslinjer for arealanvendelse. Det vil sige detaljerede bestemmelser for de begrænsninger og muligheder, der er for at
anvende bestemte arealer til forskellige formål. Retningslinjerne kan dække store dele af kommunen, og et enkelt område kan være
omfattet af flere retningslinjer.
Rammer for lokalplanlægningen. Det vil sige detaljerede bestemmelser for, hvor der må bygges hvad ­ boliger, erhverv og lignende ­
og for hvor tætte, høje og store bebyggelser må være.
Desuden skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Det vil sige en redegørelse, dels for hvorfor
retningslinjer og rammer ser ud, som de gør, dels for hvordan kommuneplanen harmonerer med den overordnede planlægning og
relevante lovgivning.
Endelig skal der foretages en miljøvurdering af kommuneplanen i henhold til lov om miljøvurdering.
Hvordan er kommuneplanen opbygget?
Kommuneplan 2013­2025 består ud over afsnittet om "Baggrund" af:
Mål for udvikling
Byggeri og infrastruktur
Land og vand
Under hovedoverskriften "Mål for udvikling" finder du temaerne "Befolkning og service", "Byområder" og "Det åbne land". "Befolkning og
service" indeholder Byrådets mål for befolkningsudvikling og serviceniveau f.eks. for børn, unge og ældre. "Byområder" og "Det åbne land"
indeholder Byrådets målsætninger for den fysiske planlægning og administration af det åbne land. Disse mål er konkretiseret i
retningslinjer og rammer - under "Byggeri og infrastruktur" og "Land og vand".
Under hovedoverskriften "Byggeri og infrastruktur" finder du således konkrete bestemmelser om vejudbygninger, hvilke byer der skal
vokse, samt hvordan erhvervslivet og detailhandlen kan udvikle sig. Desuden finder du rammerne for lokalplanlægningen. Det vil sige
bestemmelser for hvor, hvordan, hvornår og hvor meget, der må bygges i de konkrete områder.
Under hovedoverskriften "Land og vand" finder du retningslinjerne for det åbne land. Det vil sige f.eks. bestemmelser for hvilke landskaber
og naturområder, der skal værnes om og hvordan.
Under "Find området" kan du søge i kommuneplanen på adresse, matrikel nr., plannummer eller kort.
Under "Brugervejledning" kan du se opbygningen af kommuneplanens hjemmeside og hvordan du finder rundt i den.
Under "Print siden" kan du udskrive den side, som du er inde på.
Under "Print planen" kan du udskrive hele eller dele af kommuneplanen.
Under "Status og proces" i højre margin kan du finde oplysninger om, hvor langt vi er i processen med vedtagelse af kommuneplanen.
Under "Læs mere" i højre margin finder du relevante links, dels til andre sider i kommuneplanen, dels til diverse kommunale vejledninger,
notater m.m. Endelig finder du her enkelte links til eksterne dokumenter.
Anden planlægning
Ifølge planlovens § 11 e skal der i kommuneplanen redegøres for, hvordan kommuneplanen forholder sig til anden planlægning. Det vil
sige, hvordan kommuneplanen harmonerer med den regionale udviklingsplan, kommuneplanstrategien, beskyttede områder efter anden
lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings­ og anlægslove. Desuden skal kommuneplanen tage afsæt i
kommunens hidtidige planlægning, som du kan få et overblik over ved at læse Planberetningen 2011 for Odder Kommune i "Læs mere"
boksen i højre margin.
Den regionale udviklingsplan 2012
Den regionale udviklingsplan er blevet til i et samarbejde med en række regionale aktører især de 19 kommuner. Visionen er, at Region
Midtjylland i 2030 skal være en international vækstregion i et sammenhængende Danmark.
Visionen skal opfyldes gennem en aktiv indsats på følgende områder:
Klimatilpasning.
Miljø og energi ­ bl.a. via omlægning til vedvarende energi og reduktion af CO 2.
Uddannelse ­ bl.a. ved at sikre nærhed til ungdomsuddannelser.
Byer og landskab - bl.a. gennem fastholdelse og udvikling af styrkepositioner.
Mobilitet - bl.a. ved at fremme etablering af en Kattegatforbindelse og udvikle den kollektive trafik.
Erhverv og turisme ­ bl.a. ved at fremme iværksætteri, innovation og kreativitet.
Kultur ­ bl.a. ved at fastholde foreningskulturens opmærksomhed på dens rolle lokalt og regionalt i at understøtte trivslen.
Sundhed - bl.a. ved at arbejde med forebyggelse og forbedring af folkesundheden.
Trafik
I kommuneplanen er redegjort for Byrådets mål på trafikområdet. I den sammenhæng skal nævnes, at Midttrafik har udarbejdet en
trafikplan for 2009­2013 for den midtjyske region. Det er sket i tæt samarbejde med Region Midtjylland og de 19 kommuner. De dele af den
regionale trafikplan, der vedrører Odder Kommune, er indarbejdet i kommuneplanen.
2 / 3

Herudover har Odder Kommune bemærket til Region Midtjyllands udkast til "Status på Infrastruktur i Region Midtjylland 2012", at en
forbedring af infrastrukturen i forhold til kørsel mellem E45 og Hov Havn (landevej 445 fra Skanderborg til Hov Havn) og videre til Samsø er
en samfundsmæssig opgave. Det er derfor en opgave, som Odder Kommune ikke bør løfte alene, men som stat og region må deltage i
medfinansiering af. I den sammenhæng bemærkes, at Odder Kommune de seneste år allerede har investeret betydelige summer i en
opgradering af Hov Havn.
På baneområdet er Odder Kommune forsat engageret i at få etableret en letbane i Aarhusområdet. Med realiseringen af første etape af
letbanen vil adgangen til diverse arbejdspladser og uddannelsessteder i Aarhus blive udbygget. Odder­ og Grenåbanen er i 2012 koblet
sammen. Næste skridt er etablering af nye banestrækninger i selve Aarhus by.
Samarbejde
Ud over samarbejdet med nabokommunerne, regionen m.fl. om letbanen, deltager Odder Kommune i andre plansamarbejder med såvel
nabokommuner som en bredere del af de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland. Senest har kommunen således samarbejdet med
Aarhus Kommune om udpegning af et kulturmiljø ved Norsminde Fjord.
Planstrategi for Odder Kommune
Kommuneplan 2013­2025 er udarbejdet i forlængelse af Planberetning 2011 for Odder Kommune, samt Plan og Agenda 21 strategi 2011
(Planstrategi 2011) med indstik. Der er tale om en fuld revision bl.a. med fokus på klima, byudvikling og infrastruktur, rejsning af ny skov af
hensyn til grundvand og drikkevand, placering af større husdyrbrug og alternative energiformer som fælles biogasanlæg og vindmøller.
Herudover er de bevaringsværdige kulturmiljøer gennemgribende revideret. Endelig er der i den regionale råstofplan blevet udlagt et
råstofgraveområde ved Trustrup by, som er optaget i kommuneplanen som råstofinteresseområde.
Der er ikke foretaget nævneværdige ændringer i natur og potentielle naturområder, ligesom der ikke er lagt op til væsentlige ændringer
inden for 3 km kystnærhedszonen.
Miljøvurdering
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven) har Byrådet pligt til at miljøvurdere planer og
programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, der kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. Miljøpåvirkningen
vurderes ud fra et bredt defineret miljøbegreb. Det omfatter f.eks. befolkningens sundhed, påvirkning af støj samt flora og fauna.
Byrådet har foretaget en miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013­2025.
Ved en gennemgang af de planændringer, der er foretaget i kommuneplanen, er peget på følgende dele, der er miljøvurderet:
Byvækst
Byggeri på landet ­ 11 afgrænsede byer
Veje
Kulturmiljøer
Kirkeindsigt
Natur og potentiel natur
Økologiske forbindelser
Større husdyrbrug
Skovrejsning
Skovrejsning uønsket
Rekreative anlæg
Vindmøller
Fælles biogasanlæg
Miljørapporten vedr. forslag til Kommuneplan 2013­2025 er offentliggjort sammen med kommuneplanforslaget med en frist på 8 uger til at
komme med bemærkninger.
Ved den endelige godkendelse af Kommuneplan 2013­2025 vil Byrådet tage hensyn til miljørapporten herunder de evt. bemærkninger, der
er kommet til miljørapporten i offentlighedsperioden. I den forbindelse vil der blive udarbejdet en sammenfattende § 9­redegørelse for,
hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er kommet til den i offentlighedsfasen, er taget i betragtning i den endelige Kommuneplan
2013-2025.
3 / 3

Mål for udvikling
Her finder du Byrådets mål for udviklingen af Odder Kommune de næste 12 år. Det gælder Byrådets mål for befolkningsudviklingen,
kommunal service (skoler, børnehaver, ældre m.v.), planlægning for og administration af det åbne land (arealanvendelsen), ønsker til
udviklingen af byer og meget andet.
Du kan vælge de enkelte emner på menuen til venstre eller via rullegardinerne under de enkelte menupunkter i toppen af siden.
Befolkning og service
Her finder du Byrådets mål for befolkningsudviklingen, børn og unge, ældre og handicappede, fritid og kultur, turisme, samt sundhed.
Du kan vælge de enkelte emner på menuen til venstre eller via rullegardinerne under de enkelte menupunkter i toppen af siden.
Befolkningsudvikling
Mål
Byrådet:
Vil arbejde for at fremme lige muligheder for alle borgere på tværs af alder, handicap, køn, etnicitet og race, religion og tro, seksuel
orientering m.v.
Vil tiltrække borgere gennem gode bomuligheder og et stort udbud af fritidsaktiviteter, unik natur og lokale kulturtilbud.
Vil arbejde for, at befolkningsudviklingen sker med fokus på kommunens politik om bosætning.

Redegørelse
Den seneste befolkningsprognose for Odder Kommune er udarbejdet i samarbejde med Kommunedata (KMD) i marts 2011. For detaljer
om prognosens forudsætninger, baggrund og resultater henvises til selve prognosen.
Prognosen er baseret på et bolig­ og byggeprogram for Odder Kommune fra 2011, der afspejler de arealudlæg, der er foretaget i
Kommuneplan 2009­2021. I bolig­ og byggeprogrammet forudsættes, at der er etableret i alt 1566 nye boliger 1. januar 2021.
Herudover bygger prognosen på de historiske tal for Odder Kommune vedr. befolkningsudvikling, flyttemønster, husstandsstørrelser m.v. I
den forbindelse bemærkes, at husstandsstørrelserne generelt har været faldende gennem en lang årrække. Det indebærer omvendt, at
boligforbruget pr. indbygger har været og fortsat forventes at være stigende. Husstandsstørrelsen i 2009 var 2,15 mod 2,48 i 1980.
Prognosen viser, at der samlet set kan forventes et stigende befolkningstal gennem hele perioden. Fra 21.593 indbyggere 1. januar 2009 til
22.894 indbyggere 1. januar 2021. Det vil sige en stigning på i alt 1.301 personer eller 6 %.
Sammenlignes prognosens tal med den reelle udvikling siden prognosens udarbejdelse, må det imidlertid erkendes, at den indtil videre har
vist sig for optimistisk. Ifølge KMD's prognose skulle befolkningstallet pr. 1. januar 2012 således have været 21.940 indbyggere. Ifølge
Danmarks Statistik var det faktiske tal 21.749 indbyggere.
Tilsvarende peger en fremskrivning af befolkningsudviklingen fra Danmarks statistik fra juni 2012 generelt på en noget lavere udvikling.
Således forventes det ifølge den, at udviklingen øges fra 21.794 indbyggere pr. 1. januar 2012 til 22.030 indbyggere 1. januar 2023. En
sammenligning af de to prognoser fremgår af tabellen nedenfor.
Årstal 2011 2014 2016 2018 2020 2022
KMD 21.940 22.170 22.431 22.618 22.779 22.953
DS 21.749 21.743 21.762 21.814 21.890 21.978
KMD-DS 191 427 699 804 889 975
I den forbindelse bemærkes, at det senste befolkningstal for Odder Kommune pr. 01.10 2012 ifølge Danmarks Statistik er 21.844. Altså
højere end prognosen fra Danmarks Statisk, hvilket viser hvor usikre prognoserne reelt er.
I 2013 udarbejdes en ny befolkningsprognose for Odder Kommune i samarbejde med KMD. I lyset af den relativ store forskel mellem
prognosen fra 2011 og den faktiske udvikling, vil den nye prognose tage udgangspunkt i et nedjusteret bolig­ og byggeprogram. Ifølge
bolig­ og byggeprogram 2013 forventes således, at der er etableret 671 nye boliger i kommunen i 2021 mod 1566 i den gamle prognoses
og 1023 i 2025.
Uanset den divergens, der er mellem prognoserne, så viser de nogle generelle udviklingstræk, som det er vigtigt at være opmærksom på.
Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvordan befolkningssammensætningen fremadrettet må forventes at blive.
Figur fra KMD's befolkningsprognose: Befolkningssammensætning i år 2011 og 2023 i 5­års aldersklasser (0­4, 5­9, 10­14 osv.).
Som det fremgår af tabellen ovenfor forventes, at andelen af aldersgruppen 35 ­ 45 falder, mens antallet af personer over 65 år stiger.
Faldet i aldersgruppen 35 ­ 45 er relativ større end på landsplan. Det kan betyde, at kommunen fremadrettet kan få sværere ved at få
skatteindtægterne til at dække serviceniveauet.
Desuden forventes antallet af 0 årige at stige forholdsvist mere i Odder Kommune end på landsplan. Det skyldes, at fødselshyppigheden i
Odder Kommune ligger væsentlig over landsgennemsnittet. Odder Kommunes samlede aldersfordelte fødselshyppighed var 2,3 i perioden
2007 ­ 2010, hvorimod kvotienten for det øvrige arbejdskraftopland var 1,6.
Med henblik på at få sat øget fokus på bosætning, besluttede Byrådet den 19. december 2012 at igangsætte arbejdet med formulering af
en egentlig bosætningsstrategi for Odder Kommune.
Målsætningen i bosætningsstrategien bliver bl.a.:
at indfri forventningerne til befolkningsprognosen fra 2011 om 23.000 indbyggere i 2023,
at sikre grundlaget for en sund økonomi som en forudsætning for fremtidig udvikling og velfærd i Odder Kommune,
2 / 27

Mål
Byrådet:
at bevare en homogen befolkningssammensætning, som afspejler, at Odder Kommune er en attraktiv bosætningskommune for alle
aldersgrupper.
Børn og unge
Vil arbejde for at skabe og øge kvaliteten i børnelivet i kommunen.
Vil arbejde med en strategi for udviklingen af Fremtidens Dagtilbud.
Vil følge udviklingen i børnetal med henblik på at tilpasse udbuddet af pladser i daginstitutionerne, samtidig med at pasningsgarantien
opretholdes i kommunen.
Redegørelse
I 2009 har Byrådet vedtaget en "Politik for Børn og unge", som fastsætter værdier, mål og indsatser for indholdet af kommunale tilbud til
børn og unge i alderen 0 ­ 18 år.
Skolestruktur
Odder Kommune har en skolestruktur med fire kommunale skoler i oplandet og tre kommunale skoler i Odder by.
Skolerne rummede 2.150 børn fra børnehaveklasse (0. klasse) til og med 10. klasse i skoleåret 2011/12. I oplandet er der skole i hvert af
lokalcentrene Saksild, Hov, Gylling og Hundslund. Oplandsskolerne rummer elever fra 0. til og med 6. klasse og har som hovedregel et spor
pr. klassetrin.
Vestermarkskolen, som blev bygget i 2001, er beliggende i den vestlige del af Odder by og modtager elever fra 0. til og med 6. klasse.
Skolen er udvidet, således at den fremover kan rumme tre spor på 0. til 6. klassetrin.
Kommunen har to skoler med overbygning: Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole. De ligger begge i Odder by. Eleverne fra
oplandsskolerne og Vestermarkskolen flytter hertil, når de skal modtage undervisning på 7. til 9. klassetrin. Disse to skoler har hver to spor
fra 0. til 6. klasse, samt ca. fem spor fra 7. til 9. klasse.
Ungdomsskolen rummer kommunens 10. klassecenter, som blev oprettet fra og med skoleåret 2005/06.
Tunø Skole blev fra og med skoleåret 2007/08 lagt ind under ledelsen for Hov Skole, hvorefter der er fælles skoledistrikt og skolebestyrelse,
men Tunø Skole benyttes fortsat som undervisningssted, når der er behov for det.
Alle skoler har en skolefritidsordning, hvor der modtages børn fra 0. til 3. klasse. Desuden har tre af oplandsskolerne en juniorklub, hvor
elever fra 4. klasse kan komme om eftermiddagen. I Odder by er der et klubtilbud på Egholmgård.
Ud over de kommunale skoletilbud findes desuden 4 private skoler i Odder By: Odder Lille Friskole (0. - 9. klasse), Rathlouskolen (0. - 10.
klasse), Magrethelyst friskole (0.-6. klasse) og Randlevskolen.
Der er mulighed for at tage en gymnasial eller videregående uddannelse på henholdsvis Odder Gymnasium og Handelsfagskolen i Odder
by.
Daginstitutioner
Kommunen har 12 daginstitutioner. Heraf er to aldersintegrerede eller har vuggestueafdeling, således at de også kan modtage børn i
alderen 0­3 år. Dertil kommer dagplejen med ca. 82 dagplejere.
Kapaciteten i de eksisterende daginstitutioner og dagplejen er løbende blevet indskrænket, som følge af faldende børnetal. Dette er senest
sket med opsigelsen af driftsoverenskomsten med den selvejende institution Parkvejens Børnehave.
De resterende selvejende daginstitutioner er overgået til kommunale institutioner. Gylling Børnehus er gået sammen med Gylling Skole i en
landsbyordning.
3 / 27

Mål
Byrådet:
Ældre og handicappede
Vil støtte op om borgernes mulighed for at leve et værdigt liv.
Vil sikre, at borgerne har mulighed for at indgå i fællesskabet.
Vil skabe attraktive rammer for kommunens voksne med særlige behov.
Redegørelse
Som et led i formuleringen af en politik for voksne med særlige behov, har Byrådet vedtaget den overordnede vision, samt en række
pejlemærker for det fremadrettede arbejde. Visionen handler bl.a. om at skabe attraktive rammer for kommunens ældre og handicappede.
F.eks. at kommunen kan tilbyde det nødvendige antal tidssvarende ældre­ og plejeboliger.
Byrådet vedtog i henholdsvis 2004 og 2009 plejeboligplaner, der netop havde til hensigt at sikre det nødvendige udbud af attraktive boliger
til ældre og handicappede.
Det kan nu konstateres, at de fleste af plejeboligplanernes projekter er gennemført. Blandt andet kan nævnes:
En lang række funktioner er blevet samlet på Ålykkecentret, hvor der desuden er blevet lavet om­ og tilbygninger.
15 utidssvarende ældreboliger ved Ålykkecentret er blevet til 10 moderne boliger.
De fraflyttede plejecentre i oplandsbyerne er blevet solgt.
Hertil kommer, at der i 2012 er afsat 100.000 kr. til en foranalyse, der skal klarlægge mulighederne for en udvidelse af Stenslundcentret
med op til 24 nye plejeboliger. En eventuel udbygning kan åbne muligheder for at kombinere sundhedsfaglige og pædagogiske
kompetencer i støtten og plejen til eksempelvis ældre udviklingshæmmede.
Endelig er det forventningen, at kommunens aftaler med de almene boligselskaber angående ældre­ og familieboliger revideres i løbet af
2013.
Efterspørgslen på de ældre­ og familieboliger, som kommunen på nuværende tidspunkt kan tilbyde, er minimal. Dette skyldes, at boligerne
generelt er små og utidssvarende. Boligaftalerne stammer med visse undtagelser fra 1986. Lovgivningen er løbende blevet ændret og
boligaftalerne skal derfor revideres i forhold til den nye lovgivning, samt i forhold til at sikre bedre overensstemmelse mellem udbud og
efterspørgsel.
Mål
Byrådet:
Fritid og kultur
Vil skabe og støtte et bredt og varieret fritids­ og kulturtilbud, som ikke blot bidrager til den enkeltes trivsel, men tillige markerer, at
kommunen er et godt alternativ til andre kommuner, når der skal vælges bosted eller hjemsted for erhvervsvirksomheder eller mål for
turisterne.
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
4 / 27

Redegørelse
Byrådet vedtog i 2009 en "Fritids­ og kulturpolitik". I 2011 blev politikken evalueret i forbindelse med den årlige fritids­ og kulturkonference,
hvor et bredt udsnit af forenings- og kulturliv deltog.
Fritids- og kulturlivet er stort set organiseret gennem private organisationer og foreninger. Den kommunale inddragelse sker i det
væsentligste ved direkte økonomisk støtte og ved at stille kommunale lokaliteter og anlæg til rådighed. Folkeoplysningsområdet
administreres af Odder Bibliotek, der beregner og fordeler midler til kommunens foreninger samt administrerer de mellemkommunale
betalinger i forbindelse med aftenskoledeltagelse i andre kommuner.
Tilbuddene er først og fremmest for kommunens borgere, men en del fritidstilbud har også turist­ og beskæftigelsesmæssig effekt.
Et af omdrejningspunkterne for fritids­ og kulturindsatsen er "Folkeoplysningsudvalget" (FOU), der blev nedsat i foråret 2012. Udvalget er
sammensat af 2 politikere samt 2 medlemmer fra de fire råd: Kulturråd, Idrætsråd, Aftenskoleråd og Råd for de Uniformerede Korps.
Odder Bibliotek er sekretariat for udvalget. FOU fordeler midler til kulturelle aktiviteter. FOU er desuden høringsberettiget i alle spørgsmål
vedr. økonomi, principper for tildeling af midler, Odderordningen samt Folkeoplysningsstrategien.
5 / 27

Ud over ovenstående er mulighederne for at dyrke sprog, kultur, musik og bevægelse på alle niveauer mange.
Odder Kommune har et rigt foreningsliv. Der er sportshaller i Odder, Hov, Hundslund og Ørting. Der findes ca. 40 sportsforeninger, der
dækker alle gængse sportsgrene, hvoraf mange udnytter kommunens placering med 42 km kystlinje. F.eks. bådelaug, kajakklub, jolleklub,
roklub og dykkerklub.
Der findes spejderorganisationer i Odder, Ørting og Hundslund, ligesom det frivillige foreningsliv rummer en bred vifte af andre aktiviteter
fra brevdueforeninger til amatørteater.
I forhold til voksenundervisningen er alle de landsdækkende forbund repræsenteret (AOF, FOF, LOF). Der findes et bredt udvalg af kor,
orkestre og handicapidræt. Kommunen har også en aktiv musikskole, som er placeret i Spektrum Odder. Placeringen af sport og
musikskole samme sted har givet positive resultater i form af en gensidig nysgerrighed.
Odder Teater arrangerer hvert år min. 3 professionelle teaterforestillinger i Spektrum. Disse opføres af landskendte skuespillere.
Forestillingerne opføres på en mobil scene, og der er gode forhold for publikum.
Biffen i Odder drives af ca. 120 frivillige. I 2010 blev den digital. Der spilles 20 ­ 25 premierefilm pr. år.
Odder Bibliotek stiller såvel fysiske som digitale materialer til rådighed for kommunens borgere. Mange borgere fra omegnskommunerne
benytter ligeledes bibliotekets tilbud. Der arrangeres aktiviteter for både børn og voksne: teaterforestillinger, forfatteraftener, intro til nye
bøger. Biblioteket arrangerer desuden intro til de digitale medier, borger.dk, internet mv. Der samarbejdes bredt med institutioner,
gymnasium og de øvrige 5 kommuner i Kulturring Østjylland.
Det nye VitaPark Odder skal også rumme et bredt udbud af kulturtilbud. Byrådet lægger således vægt på at anvende VitaPark Odder til en
række kulturelle formål og derved skabe rum og rammer for kulturel udfoldelse for alle.
Endelig er kommunen beriget med en afdeling af Moesgård Museum. Odder Museum, blev i 2011 fusioneret med Moesgård Museum.
Museet i Odder er et lokalt kulturhistorisk museum for Odder området. Her kan opleves permanente udstillinger om mølleri, trædrejeri,
kulturhistorie og jagt. Desuden er der jævnligt særudstillinger, ligesom der udbydes diverse naturvejledningsture.
Mål
Byrådet:
Turisme
Vil skabe en turistmæssig udvikling med en effekt, der såvel direkte som indirekte er medvirkende til at øge beskæftigelsen med
respekt for kultur­, natur­ og miljømæssige værdier.
Vil sammen med UdviklingOdder markedsføre og produktudvikle kommunen, som en attraktiv turist­ og bosætningskommune,
herunder gennem brug af ny teknologi til digital og decentral turistformidling.
Vil i samarbejde med andre kommuner og relevante statslige myndigheder markedsføre projekter og temaer af fælles interesse.
Vil fastholde og udbygge et net af cykel­ og vandreruter til glæde for lokalbefolkningen og turisterne.
Vil sikre, at etablering af anlæg i det åbne land til ferie­ og fritidsformål sker under hensyn til natur, landskab og nabobebyggelser.
Vil arbejde for, at kommunale strandområder og øvrige lokaliteter lever op til kravene om blå flag.
Redegørelse
Kommunens ferieområder defineret som eksisterende og planlagte sommerhusområder, campingpladser, lystbådehavne og golfbaner
fremgår af kortet.
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
6 / 27

Byrådet tillægger turismen erhvervs­ og beskæftigelsesmæssig betydning. Desuden bidrager turister til at fremme den mellemfolkelige
forståelse.
I 2009 blev vedtaget en ny turismestrategi. Strategien er et resultat af et samarbejde mellem den daværende turistforening, Odder
Erhvervs­ og Udviklingsråd (nu fusioneret i UdviklingOdder), Midtjysk Turisme og Byrådet.
Formålet med turismestrategien er:
At mindske sæsonafhængighed.
At forbedre udnyttelsen af den eksisterende kapacitet.
At øge samarbejdet om oplevelser og kvalitet.
At øge mængden af tilbud/oplevelser og dermed synligheden.
At tage udgangspunkt i mødet mellem turisternes præferencer og kommunens unikke styrker.
Anbefalingerne i Turismestrategien sigter mod at tage fat i allerede eksisterende kvaliteter og styrker og i overvejende grad udvikle
aktiviteter, oplevelser og kvalitet langs kysten.
I efteråret 2011 besluttede den daværende turistforening at nedlægge sig selv. Turistbureauet blev lukket og feriehusudlejningen blev solgt
fra. De øvrige informations­ og udviklingsaktiviteter blev fusioneret med Odder Erhvervs­ & Udviklingsråd til UdviklingOdder. Fra sæsonen
2012 har UdviklingOdder leveret digital og decentral turistinformation.
Odderområdet har i kraft af sin geografiske placering og sine natur­ og kulturmæssige værdier gode muligheder for at øge turismen, men
samtidig har Byrådet også pligt til at beskytte natur og landskab. Derfor er det vigtigt, at etableringen af nye ferie­ og fritidsanlæg sker
gennem en afvejning af beskyttelsesinteresser i forhold til udviklingsinteresser. I mange tilfælde vil disse interesser være sammenfaldende,
da ferie­ og fritidsanlæg typisk nyder godt af landskab og natur. Således er adgangen og anvendelsen af det åbne land en forudsætning
for friluftslivet og dele af turisterhvervet.
Sommerhusområder
I henhold til kystcirkulæret kan udvidelse af eksisterende sommerhusområder og ændring af områdernes afgrænsning ikke finde sted
inden for kystnærhedszonen. Ved Saksild er der rummelighed for op til 100 nye sommerhuse i kystnærhedszonen.
Herudover er der rummelighed for nye sommerhuse i kystnærhedszonen i det eksisterende sommerhusområde på Amstruphalvøen.
Området er beliggende i tilknytning til de rekreative arealer omkring Sondrup og Uldrup bakker. Området øst og vest for Alrøvej kan
anvendes til sommerhusbebyggelse.
Øvrige sommerhusområder er udnyttede, og der ændres ikke i disses afgrænsning.
Campingpladser
7 / 27

De eksisterende campingpladser ved Kysing, Saksild og på Tunø opretholdes med deres eksisterende afgrænsning, som dog ikke skal
være til hinder for mindre udvidelser af og forbedringer på pladserne. Campingpladserne ved Hov og Hølken kan udvides.
Lystbådehavne
Lystbådehavnene ved Norsminde, i Hov og på Tunø opretholdes med de eksisterende afgrænsninger. Havnene er udbygget m.h.t.
bådepladser. I planperioden kan der blive behov for konkret at tage stilling til områderne omkring havnene.
Cykel- og vandreruter
Cykel­ og vandreruter udgør et væsentligt element både for lokalbefolkningen og turisterne. De kan også ses som et væsentligt element til
forbedring af folkesundheden, hvor de kan tænkes ind i bevægelse og motion. Byrådet ønsker til stadighed at forbedre og udbygge de
eksisterende cykel- og vandreruter.
Det skal ske i tæt samarbejde og gennem frivillige aftaler med lodsejerne samt friluftsorganisationer.
Mål
Byrådet:
Redegørelse
Sundhed
Vil have fokus på borgernes helbred og forebygge at sygdom opstår eller forværres.
Vil have fokus på livskvalitet og fremme initiativer, der understøtter borgernes evne til at mestre hverdagslivet.
Vil gøre det sunde valg til det lette valg.
Vil minimere den sociale ulighed i sundhed.
Byrådet har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen vil forebygge, at sygdom opstår og at eksisterende sygdom forværres
ved at minimere de risikofaktorer, der kan medvirke til at øge risikoen for sygdom. Det drejer sig f. eks. om at minimere forbruget af tobak
og alkohol og fremme børn og voksnes lyst til at bevæge sig og spise sund kost.
Samtidig satser Byrådet på sundhedsfremme. Sundhedsfremme handler om livskvalitet og den enkeltes evne til at mestre hverdagslivet.
Sygdom
Byrådets fokus er rettet både mod borgere ­ den brede befolkning ­ og patienter ­ der lever med en eller flere sygdomme. Det gælder f.
eks. borgere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme eller lidelser som kræft, depression, stress og
rygproblemer. Målet med indsatsen er at give borgeren værktøjer, der gør det muligt at klare hverdagens gøremål og få den bedst mulige
livskvalitet på trods af sygdommen.
8 / 27

Det sunde valg
Byrådet satser på brede, tværgående tiltag for både unge og gamle. Målet er at gøre det sunde valg til det lette valg. Et eksempel herpå er
indførelsen af en mad­ og måltidspolitik, der gælder i dagplejen, daginstitutioner, skoler, SFO'er, klubber og 10. klasse. Politikken
indeholder blandt andet en nul­sukkerpolitik, der betyder, at der ikke serveres kage, is, slik, sodavand og saftevand for fællesskabet ­
hverken til "klassens time" eller fødselsdage. Kun ved helt særlige mærkedage gør den enkelte institution undtagelse fra nulsukkerpolitikken.
Politikken har haft en markant effekt, idet andelen af skolebørn, der ugentligt spiser slik eller kage sammen med
fællesskabet er faldet med 80 %.
Hjælp til selvhjælp
Byrådet satser på hjælp til selvhjælp. Målet er, at den enkelte skal kunne mestre sit liv og forblive uafhængig af offentlig hjælp så vidt muligt.
For at muliggøre dette starter borgere, der søger om hjælp til personlig pleje, praktisk bistand eller sygepleje med et træningsforløb.
Borgeren er med til at sætte mål for indsatsen, og sammen med en tværfaglig gruppe af "hjemmetrænere" får borgeren hjælp til at træne
dagligdagens gøremål. Det kan f. eks. være at få støttestrømper af og på, selv at kunne gå i bad eller selv at kunne dryppe øjne. Erfaringen
viser, at det giver stor tilfredsstillelse for den enkelte, jo flere gøremål han eller hun helt eller delvist kan klare selv.
Kommunen tilbyder hjælp og støtte til borgere, der ønsker at omlægge deres livsstil. Det gælder f. eks. borgere, der ønsker at kvitte
tobakken eller borgere, der gerne vil have hjælp og værktøjer til at nedsætte eller behandle et alkohol­ eller stofmisbrug.
Kommunale udfordringer
Kommunen står med en række udfordringer. For det første indebærer den demografiske udvikling, at der bliver flere ældre. I Odder
Kommune vil andelen af borgere på 76 ­ 85 år vokse med 49 % i løbet af de næste 10 år. Samtidig bliver indlæggelsestiden kortere og
kortere, mens flere behandlingsformer gøres ambulante. Det giver et pres på det kommunale system, der i stigende grad skal kunne tilbyde
løsninger i borgerens hjem, både af permanent og akut karakter.
For det andet er der borgernes sundhedsvaner. I Odder Kommune er 53 % af de voksne overvægtige eller svært overvægtige. Blandt børn
i kommunen vokser andelen af overvægtige børn fra 15 % i 0. klasse til 29 % i 8. klasse. Med andre ord er op mod hvert tredje af de unge
overvægtige, inden de forlader folkeskolen.
Overvægt øger risikoen for at udvikle diabetes. Blandt voksne havde 700 borgere i 2010 fået konstateret diabetes.
Diabetes er kun en blandt flere kroniske sygdomme, der fylder blandt borgere i Odder. Andre sygdomme er stress og depression. Disse
sygdomme er en stor belastning for den enkelte. Samtidig er det sygdomme, der medfører et pres på den kommunale økonomi, både i
form af medfinansiering af sundhedsydelser som besøg hos egen læge eller hospital, men også i form af udgifter til sygedagpenge og
pension.
Uudnyttet potentiale
Ser man på kommunens muligheder for at påvirke borgernes sundhedsvaner er der fortsat et uudnyttet potentiale. Det gælder f. eks. inden
9 / 27

for tobaksforebyggelse. I Odder Kommune er 23 % af de voksne dagligrygere. Rygning er uden sammenligning den risikofaktor, der er
årsag til flest dødsfald. Samtidig har rygere et langt højere træk på sundhedsvæsenet end ikke­rygere, og dermed belaster rygningen den
kommunale økonomi.
Med etablering af VitaPark Odder satser kommunen på at skabe attraktive rammer for private og offentlige sundhedsaktører og private
iværksættere, samt offentlige instanser som visitation på ældre­ og handicapområdet og jobcenteret. Samtidig åbner VitaPark
Odder mulighed for etablering af et kulturelt sted med fokus på kultur og bevægelse og rekreative tilbud, som direkte eller indirekte kan
være med til at påvirke borgernes sundhed.
Byområder
Her finder du dels Byrådets mål for byernes udvikling, dels Byrådets ønsker for erhvervslivet og detailhandlen. Du finder også Byrådets
mål for bosætningen i det åbne land og holdning til såvel privatbilismen som den kollektive trafik. Endelig finder du Byrådets bud på at
forebygge miljøkonflikter.
Du kan vælge de enkelte emner på menuen til venstre eller via rullegardinerne under de enkelte menupunkter i toppen af siden.
Mål
Byrådet:
Byudvikling
Vil understøtte en udvikling med Odder by som kommunecenter og fem lokalcentre: Hov, Saksild, Gylling, Ørting og Hundslund.
Vil skabe velafgrænsede bysamfund i forhold til det omgivende landskab og miljø.
Vil forskønne og forbedre ankomsten til byer og bydele ved bl.a. plantning af vejtræer og andre grønne elementer langs vejene.
Vil udvikle nye bydele, udstykninger og boligområder i respekt for landskabet med fokus på kvalitet, grønne kiler, vand og liv.
Vil kunne tilbyde byggemuligheder med et varieret boligudbud i Odder by og de fem lokalcentre.
Vil sikre oplandsbyernes særlige kvaliteter.
Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort dels ved nedsivning, dels til våde regnvandsbassiner, samt arbejde for at
minimere det befæstede areal i lokalplaner.
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
10 / 27

Redegørelse
Byvækstområderne er områder, der planlægges overført til byzone ved lokalplanlægning inden for kommuneplanperioden ­ 12 år.
Bymønster
Odder Kommune har sin styrke i sit bymønster. Det består af et kommunecenter og fem velfungerende lokalcentre med decentrale
servicetilbud i form af skoler og institutioner. Den decentrale struktur skaber attraktive bosætningssteder, der understøtter den lokale
service.
Odder by har ca. 11.500 indbyggere og er kommunecenter med både handel, service, uddannelse og arbejdspladser. De fem lokalcentre
er Hov, Saksild, Gylling, Ørting og Hundslund. De har tilsammen godt 4.000 indbyggere. En udpegning af en by som lokalcenter er baseret
på omfanget af den lokale service.
Kvalitet i byudviklingen
"Vækst med kvalitet" har været Byrådets fokusområde, siden indsatsområdet blev vedtaget på et visionsseminar i 2006. Som opfølgning på
visionsseminaret har Byrådet vedtaget "Arkitekturstrategi 2011".
Det er strategiens visioner, der ligger til grund ved lokalplanlægning og planlægning af større områder (strukturplaner). Både den hidtidige
og kommende udbygning af Odder Vest er konkrete eksempler på realiseringen af Byrådets vision.
Kvalitet i byudviklingen er bl.a.:
At kunne tilbyde en variation af boligmuligheder.
At regulere på udseende og de fysiske rammer for at give områderne et karakteristisk udtryk.
At sikre naturkvaliteterne i de udbyggede områder.
At indpasse boligerne med respekt for og adgang til de eksisterende naturkvaliteter ved udbygning af nye områder.
Generelt at tage hensyn til natur­, miljø­ og kulturinteresserne samt landbrugsdriften i forbindelse med byudviklingen.
Et varieret boligudbud omfatter etagebyggeri, tæt­lave boliger og åben­lave boliger, ligesom det at kunne tilbyde såvel bynære
boliger som boliger med rekreative kvaliteter er et udtryk for at råde over et varieret boligudbud.
Hensynet til grundvandet er et væsentligt miljøhensyn i byplanlægningen. Ved udlæg af arealer til byformål i områder med særlige
drikkevandsinteresser skal det derfor sikres, at det ikke fører til forurening af grundvandet. I nitratfølsomme områder skal nyt byggeri
undgås. I perioden udlægges ikke nye byudviklingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i nitratfølsomme
områder.
Ud over ovenstående vil Byrådet, når der sælges kommunal jord til private til boligformål, lade tinglyse deklarationer om sprøjteforbud på
jorden.
11 / 27

Odder by - kommunecenter
I Odder by er der forudsat et relativt stort boligbyggeri i planperioden ­ knap 60 boliger i gennemsnit pr. år ­ idet boligtilvæksten ligger
højest i slutningen af perioden.
Byrådet har i løbet af 2012 vurderet og sammenlignet forskellige muligheder for byvækst i Odder by og har på den baggrund vedtaget, at
der skal satses på en fortsat byudvikling mod vest og nordvest. Samlet åbner kommuneplanen for etablering af godt 741 nye boliger i
Odder by i planperioden.
I den forgangne planperiode er der sket en større planlægning og udbygning af Odder Vest i områderne syd for Stampmølle Bæk ­
rammeområde 1.B.38. Hele området er lokalplanlagt bortset fra et mindre område på ca. 4 ha. ved Snærildgård.
Den fremtidige udbygning vil ske nord for Stampmølle Bæk i de 3 endnu uplanlagte rammeområder, som er udvidet med et tidligere
perspektivområde. Områderne udgør tilsammen ca. 108 ha.
Før boligområderne kan lokalplanlægges har Byrådet vedtaget, at der snarest og senest i forbindelse med den første lokalplan inden for et
rammeområde skal udarbejdes en samlet strukturplan for det pågældende rammeområde. På den baggrund er der allerede udarbejdet
strukturplan for rammeområdet nord for Stampmølle Bæk.
I den strukturplan er åbnet planlægningsmulighed for bebyggelse i op til 4 etager. Målet er at udnytte og understrege områdets bakkede
terræn. I den nordøstlige del af byudviklingsområdet ved Nygård Tværvej og Bondesvadvej er der ligeledes åbnet mulighed for at planlægge
for bebyggelse indpasset i landskabet med op til 4 etager. Det skal sikres, at udenomsarealerne i tilknytning til evt. etagebebyggelser lukkes
op for offentligheden som rekreative, parklignende udsigtsområder.
Ud over ovenstående er der i den forgangne planperiode lokalplanlagt et område på ca. 12 ha mellem Houvej og Randlevvej sydøst for
Odder by. Planlægningen er p.t. ikke realiseret.
I Kommuneplan 2009­2021 tilkendegav Byrådet, at ville arbejde for at ændre den del af rammeområde 1.E.1, der er afgrænset af Ballevej,
Stampmøllevej og Rønhøjvej, til boligområde. Målet er ikke, at en ændring skal begrænse fremtidsmulighederne for de eksisterende
virksomheder i området. Byrådet har derfor indtil videre kun udlagt den sydøstligste del af området til et blandet bolig og erhvervsområde.
Desuden vil den byomdannelse, der i den forgangne planperiode er blevet mulighed for i VitaPark Odder, blive realiseret.
Saksild - lokalcenter
Byudviklingen i Saksild er planlagt til at foregå på arealerne øst for Rudevej mellem den sydlige og den nordlige del af byen. Målet er på
sigt at "binde byen sammen". Udbygningen skal foregå i et tempo, der sikrer både den sociale sammenhæng i byen og et godt
befolkningsgrundlag for skolen. Derfor er der i rammerne for byvækstområderne fastlagt en rækkefølge for udbygningen.
I Kommuneplan 2009­2021 blev udlagt et byvækstområde øst for Rudevej på 10 ha. og et perspektivareal på 13 ha. Byvækstområdet kan
rumme ca. 100 nye boliger, hvoraf der er lokalplanlagt for 17 åben­lave boliger i den forgangne planperiode.
Saksild by er beliggende i kystnærhedszonen ca. 1 km vest for havet. Det er derfor ikke muligt at udbygge byen uden for
kystnærhedszonen. Rammeområderne og perspektivarealet er placeret bag en eksisterende campingplads og sommerhusområder. Ved
den videre planlægning af områderne lægges vægt på at fastholde en grøn bufferzone mellem byen og sommerhusområdet. En byudvikling
af Saksild understøtter de allerede foretagne investeringer i infrastrukturen og grundlaget for skolen.
Der udlægges ikke nye arealer til boliger i Saksild i planperioden.
Hov - lokalcenter
Byrådet har i 2006­2009 udarbejdet et plangrundlag for en byomdannelse på Hov Havn. Byrådet har hermed tilkendegivet, at en stor del af
de kommende års byvækst i Hov skal ske på og ved havnen. Den 1. etape af planlægningen er tilvejebragt og giver mulighed for at opføre
12 boliger nord for færgehavnen.
Udbygning af Hov kan herudover på sigt kun ske vest og nordvest for varmeværket ved indkørslen til Hov på grund af dels byens kystnære
beliggenhed, dels fredningen og kulturmiljøet omkring Gersdorffslund Hovedgård.
Der udlægges ikke nye arealer til boliger i Hov by i planperioden, da der allerede er tilvejebragt plangrundlag for etablering af ca. 100 nye
boliger i byen.
Øvrige lokalcentre ­ Ørting, Hundslund og Gylling
I Ørting, Gylling og Hundslund er hverken udlagt nye rammeområder eller perspektivarealer, da Byrådet vurderer, at der p.t. er
tilstrækkelige muligheder for at etablere nye boliger i byerne.
Øvrig boligudvikling
12 / 27

Følgende 11 byer er afgrænset: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Nølev, Neder Randlev, Over Randlev, Oldrup og
Torrild. Med afgrænsningen af byerne har Byrådet tilkendegivet, om og hvor meget byerne evt. kan vokse. Indenfor afgrænsningerne af
Bovlstrup, Falling, Neder Randlev og Torrild er næste områder rammebelagt.
Byrådet:
Byomdannelse
Mål
Vil gennem fortætning og byomdannelse skabe mulighed for yderligere byggeri i Odder by i tråd med midtbyplanen. Det skal sikres,
at kvaliteten i det offentlige byrum ­ belægninger, beplantning og byinventar ­ opretholdes og udbygges.
Vil arbejde for, at VitaPark Odder bliver et center for kultur, bevægelse og rekreative tilbud.
Vil arbejde for en omdannelse af erhvervsområdet afgrænset af Ballevej, Stampmøllevej og Rønhøjvej til blandet bolig­ og
erhvervsområde.
Vil arbejde for at give de overordnede indfaldsveje til centerområderne i Odder og Hov byer et grønt præg i form af beplantning ­
allétræer og lignende.
Vil arbejde for at realisere byomdannelsen af Hov Havn herunder skabe sammenhæng mellem byen og havnen.
Redegørelse
Midtbyplanen har været og skal fortsat fungere som grundlag for udviklingen af de centrale dele af Odder by. Planen tager udgangspunkt i
tre parallelle linjer, der kendetegner Odder midtby:
Det blå og grønne strøg bestående af Odder å, torve og pladser, det grønne område ved Skovbakken og parken ved Odder rådhus.
Handelsstrøget i form af gågaden.
Kirkestien, der er en lokalhistorisk sti, som løber gennem hele midtbyen.
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
I april 2012 vedtog Byrådet en lokalplan for Tinghuset og Polititorvet. Planen er en opfølgning af midtbyplanen og sikrer, at Polititorvet
sammen med Tinghuset bliver et attraktivt byrum med kontakt til åen. Samtidig indebærer realiseringen af planen, at rådhusets
hovedindgang og park forbindes med midtbyen.
13 / 27

Byomdannelsesområder
VitaPark Odder, som er centralt beliggende såvel i forhold til bycenteret som den kollektive trafik, skal de kommende år byfortættes. Det
skal omdannes til et aktivt center med blandet bolig­ og erhverv, åben­lav boligbebyggelse, etageboliger (op til 3 etager), sundhedscenter,
kulturinstitutioner, erhvervshus (innovation og iværksætteri), bypark m.m.
Som et led i at binde VitaPark Odder sammen med Odder midtby skal der arbejdes med passagemuligheder over banearealet for gående
og cyklister dels til letbanen, dels til bycenteret.
I Kommuneplan 2009­2021 tilkendegav Byrådet, at ville arbejde for at ændre den del af rammeområde 1.E.1, der er afgrænset af Ballevej,
Stampmøllevej og Rønhøjvej, til et boligområde. Målet er ikke, at begrænse fremtidsmulighederne for de eksisterende virksomheder i
området. Byrådet har derfor indtil videre kun udlagt den sydøstligste del af området til et blandet bolig­ og erhvervsområde.
Byrådet vil i den kommende planperiode arbejde videre med byomdannelsen på Hov Havn fra havnerelateret erhverv til bolig­ og
erhvervsformål. Den overordnede vision er, at Hov skal udvikles til en maritim by med et attraktive byrum og rekreative faciliteter, boliger,
butikker og mindre erhverv, der forbinder byen med havet og som giver liv til byen hele året. Den kommende byomdannelse skal også have
øje for de kvaliteter og potentialer, som kulturmiljøet omkring Strandgade, det gamle værft og den ældste del af havnen udgør.
Indtil videre er der foretaget planlægning for byomdannelse på arealet nord for færgehavnen, hvor bl.a. det gamle renseanlæg og ppladsen
for Tunøfærgen lå. Byrådet har således i 2012 vedtaget en lokalplan for 12 sokkelgrunde til eksklusiv boligbebyggelse.
Grønne indfaldsveje til Odder
Byrådet ønsker at gøre indfaldsvejen til Odder (Århusvej/Rådhusgade) mere grøn ved at plante vejtræer. Det gælder også den centrale del
af vejen gennem Odder midtby, i det omfang det kan lade sige gøre. Derfor stiller Byrådet krav om etablering af træer langs vejen i
forbindelse med gennemførelsen af diverse lokalplaner for såvel virksomheder som boliger, der støder op til Århusvej og Rådhusgade.
Samme strategi gælder for de øvrige indfaldsveje til Odder: Houvej, Kongshusvej og Ballevej.
Ved Houvej er der allerede i dag beplantning langs cykelstien på den gamle banestrækning Odder ­ Hov. Ligesom der er vejtræer i form af
den fredede allé langs Kongshusvej.
Mål
Byrådet:
Erhvervsudvikling
Vil støtte udviklingen af eksisterende virksomheder gennem gode rammebetingelser, kommunal service, erhvervsservice, netværk og
udviklingsaktiviteter.
Vil støtte etableringen af nye virksomheder ved fortsat udvikling af iværksættermiljøet.
Vil tiltrække virksomheder, der er uafhængige af nærhed til motorvejen.
Vil fastholde og udbygge den brede erhvervsstruktur og samtidig arbejde med udviklingen af en ny erhvervsstruktur, hvor mindre
service­ og handelsvirksomheder spiller en stadig større rolle.
Vil understøtte og udbygge dialogen, det gode samarbejde og netværkdannelser om fælles projekter, markedsføring m.v. mellem
kommunen, erhvervslivet og de erhvervsrelaterede organisationer.
Vil sikre udlæg af erhvervsarealer, der til stadighed kan imødekomme efterspørgslen.
Vil styrke den arkitektoniske kvalitet i såvel eksisterende som nye erhvervsområder.
Vil skabe større helhed i eksisterende og nye erhvervsområder ved beplantning og koordineret skiltning.
Vil sikre god tilgængelighed til erhvervsarealerne for kollektiv trafik, bløde trafikanter og bilister.
14 / 27

Redegørelse
Der har gennem de sidste 30 år været en generel tendens til, at industriarbejdspladser er forsvundet fra kommunen. Dels som følge af den
almindelige udvikling i erhvervsstrukturen, dels fordi udviklingen i industrien søger mere motorvejsnære placeringer. Antallet af
industriarbejdspladser er således halveret siden starten af 90'erne.
Til gengæld har der været store stigninger i antallet af arbejdspladser inden for handel (både detail og engros), service, bygge/anlæg og
undervisning. Det samlede antal af lokale arbejdspladser har således været nogenlunde konstant frem til finanskrisen i 2008. Herefter har
der været et markant fald i antal arbejdspladser, så vi i dag er tilbage på niveauet fra 2005, hvor lukningen af Odder Sygehus tydeligt
kunne aflæses i beskæftigelsesstatistikkerne.
Der ligger derfor en udfordring i at fastholde udviklingen i erhvervslivet ­ herunder fortsætte de seneste års udvikling i erhvervsstrukturen.
Kommunen har imidlertid fortsat en bred erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder af forskellig karakter, heriblandt
underleverandører, specialvirksomheder, liberal erhverv, offentlige servicevirksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Desuden har udviklingen i erhvervsstrukturen betydet, at der er kommet mange små virksomheder til som følge dels af tilflytning, dels af
øget fokus på iværksætteri. Der er gode muligheder for yderligere udvikling ved fortsat at fokusere på udviklingen i de eksisterende
handels­ og servicevirksomheder og andre innovative virksomheder samt ikke mindst ved at hjælpe iværksættere i gang. Det vil formentlig
også fortsat være muligt at tiltrække mindre service­ og videnvirksomheder fra nabokommunerne som følge af kommunens
bosætningspolitik og ved at kunne tilbyde attraktive og innovative miljøer for mindre virksomheder.
I den forgangne planperiode er der ikke solgt erhvervsarealer eller opført nyt erhvervsbyggeri.
Beskæftigelse
I 2011 var der ifølge Danmarks Statistik 2.190 pendlere til og 5.373 pendlere fra Odder Kommune. De fleste pendler fra eller til
nabokommunerne Århus, Horsens og Skanderborg.
Generelt er ledigheden i Odder Kommune lav. Som det fremgår af tabellen nedenfor var kommunens erhvervs­ og beskæftigelsesprocenten
i 2011 højere end i både Århus og Horsens Kommuner, men dog en smule lavere end i Skanderborg Kommune.
Kommune Erhvervsprocent Beskæftigelsesprocent
Odder 76,8 74,6
Skanderborg 78,7 77,2
Horsen 73,5 70,7
Aarhus 69,6 67,8
Kilde: dst.dk - 2011
I 2012 var der 7.535 arbejdspladser (kommunens nøgletal 2012) og 10.668 beskæftigede (kommunens nøgletal 2012) i Odder Kommune.
Det vil sige ca. 0,7 lokale arbejdspladser pr. beskæftigede. Det er samme andel som i 2007 og færre end i 1993, hvor der var 7.983 lokale
arbejdspladser og 9.845 beskæftigede med bopæl i kommunen, svarende til 0,81 lokal arbejdsplads pr. beskæftigede.
Erhvervsarealer
Der udlægges ikke nye erhvervsarealer i kommunen i den kommende planperiode.
Som udgangspunkt skal nye virksomheder placeres samlet i erhvervsområdet ved Rude Havvej i Odder by, dog skal det være muligt at
udvide de eksisterende virksomheder uden for Odder by især i lokalcentrene i form af nye, mindre og lokalt forankrede virksomheder som
tømrerværksteder o. lign.
I Odder by blev der i sidste planperiode udlagt 12 ha nyt erhvervsareal nord for Rude Havvej, som fortsat er uudnyttet. Hertil kommer det 8
ha store perspektivareal nord for dette.
I Kommuneplan 2009­2021 tilkendegav Byrådet, at ville arbejde for at ændre den del af rammeområde 1.E.1, der er afgrænset af Ballevej,
Stampmøllevej og Rønhøjvej, til blandet bolig­ og erhvervsområde. Målet er ikke, at en ændring skal begrænse fremtidsmulighederne for de
eksisterende virksomheder i området. Byrådet har derfor indtil videre kun udlagt den sydøstligste del af området til et blandet bolig­ og
erhvervsområde.
Detailhandelsudvikling
15 / 27

Byrådet:
Mål
Vil i samarbejde med Køb Odder, UdviklingOdder og andre interessenter arbejde for at fremme omsætning og beskæftigelse i
detailhandlen i Odder Kommune gennem rammebetingelser, fælles udviklingsaktiviteter, markedsføring og lignende.
Vil fremme et varieret butiksudbud i Odder by.
Vil arbejde på at fastholde og udvikle detailhandlen i de fem lokalcenterbyer i det omfang, det er muligt.
Vil arbejde for, at centerområdet i Odder og Hov byer kan rumme et varieret bymiljø med en blanding af boliger, butikker og service.
Vil arbejde for, at Odder bys rolle som dynamisk handelsby udbygges bl.a. ved at give mulighed for at etablere én udvalgsvarebutik
på op til 3000 m².
Vil arbejde for at binde stationsområdet i Odder by bedre sammen med midtbyen.
Vil fortsætte dialogen med bygnings­ og butiksejere om facadeudformning og skiltning.
Vil stille høje krav til indpasning af nybyggeri i centerområderne i Odder og Hov byer og sikre, at butikker og andre
publikumsorienterede virksomheder og funktioner placeres i stueplan.
Vil anvende beplantning, blå og grønne elementer til at styrke den visuelle identitet og helhed i centerområderne i Odder og Hov byer.
Redegørelse
Odder Kommune har sin styrke i et godt handelsliv med varierede tilbud og kvalitet i bylivet. Man behøver ikke tage til Århus, Horsens eller
Skanderborg for at handle.
Byrådet vil fortsat arbejde for at udbygge de gode rammer og udviklingsmuligheder for kommunens detailhandel. Det er Byrådets ønske, at
Odder by skal styrkes som handelsby for at modvirke, at daglig- og udvalgsvarehandelen flyttes til nabobyerne Horsens, Skanderborg og
Århus. Derfor skal kommunen også være på forkant med udviklingen og kunne tilbyde lokaliseringsmuligheder for én ny udvalgsvarebutik
på maks. 3000 m² i Odder by.
Renoveringen af Polititorvet forventes færdiggjort sommeren 2013. I forlængelse heraf vil Byrådet arbejde videre med midtbyplanens
realisering til fordel for handel og byliv. Derudover vil Byrådet arbejde for at synliggøre midtbyen ved at etablere en sammenhæng mellem
stationsområdet og midtbyen.
Det er også Byrådets ønske, at kommunens borgere skal kunne foretage daglige indkøb så tæt på boligen som muligt. Således er der i
forbindelse med boligudbygningen i den vestlige del af Odder by givet mulighed for at etablere mindre, lokale detailhandelsforretninger. For
at give cyklister og fodgængere bedre muligheder for at komme til og fra bycentrene og butikker til lokal forsyning vil de lokale stier
løbende blive udbygget.
I de afgrænsede byer i landzone og sommerhusområder vil der fortsat være mulighed for at etablere enkeltstående butikker til lokal
forsyning. Det kan være gårdbutikker og specialbutikker, der kan være med til at sikre liv og udvikling på landet.
De fem lokalcentre
Byrådet arbejder for at støtte detailhandlen i de fem lokalcentre ved fortsat at sikre, at der er udlagt arealer til nye boligområder.
Mål
Byrådet:
Landdistriktsudvikling
Vil fastholde og fremme levende landdistrikter.
Vil arbejde for at skabe klare og harmoniske overgange mellem byerne og det åbne land.
Vil arbejde for at værne om smukke bymiljøer ved at indpasse nyt byggeri under hensyntagen til byernes proportioner og karakter
så landsbyers samlede helhed bevares.
Vil arbejde for at styrke oplevelsen af visuelt sammenhængende vejforløb gennem de mindre byer.
16 / 27

Vil understøtte mulighederne for at bo i kommunens mindre byer og landdistrikter ved at sikre bomuligheder og plads til lokalt
forankrede mindre erhverv i de fem lokalcentre.
Vil sikre at byggeri og anlæg i landzone som udgangspunkt etableres i tilknytning til eksisterende byer, medmindre der er tale om
byggeri og anlæg til jordbrug.
Redegørelse
Et væsentligt karaktertræk ved Odder Kommune er landområderne med de mange små landsbyer beliggende tæt i landskabet.
Ud af de omtrent 21.800 indbyggere, der er i kommunen, bor ca. 6.500 på landet og i de mindre byer Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby,
Falling, Fensten, Nølev, Neder Randlev, Over Randlev, Oldrup og Torrild. De nævnte 11 byer ligger i landzone og er afgrænset. Dermed
har Byrådet tilkendegivet, om og hvor meget de evt. kan vokse. Inden for afgrænsningerne af Bovlstrup, Falling, Neder Randlev og Torrild
er nogle områder endvidere rammebelagt.
I 2010 blev den Lokale AktionsGruppe ­ LAG­Odder ­ dannet. LAG­Odder har til formål, at forbedre levevilkår og skabe arbejdspladser på
landet med udgangspunkt i de nationale landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammer. Det kan ske ved, at gruppen indstiller projekter til
tilskud, iværksætter projekter eller andre aktiviteter med henblik på at skabe udvikling i lokalområdet. Et byrådsmedlem repræsenterer
Byrådet i gruppen.
Landområderne herunder landsbyerne repræsenterer landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, der er med til at gøre
kommunen til et attraktivt sted at bo. Derfor er det vigtigt, at bosætningen på landet sker i respekt for stedets kulturmiljøer samt de
landskabelige og naturmæssige værdier.
Det indebærer, at nye boliger så vidt muligt skal opføres inden for de planlagte områder eller afgrænsede byer i landzone. Derved sikres
en klar overgang mellem land og by opretholdt. Desuden er det vigtigt, at nye huse, til- eller ombygninger sker med en placering og
udformning, som passer ind i det eksisterende miljø og dermed understøtter landsbyernes oprindelige struktur.
I forhold til udbygningsmulighederne på landet skal det bemærkes, at det over hele landet generelt ikke længere er muligt at planlægge for
jordbrugsparceller. Muligheden bortfaldt ved ikrafttræden af Fødevareministeriets cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelse af de
jordbrugsmæssige interesser i kommune­ og lokalplanlægningen.
Mål
Byrådet:
Trafik
Vil arbejde for, at den trafikale infrastruktur sikrer hurtige og effektive forbindelser både internt og eksternt i forhold til Odder
Kommune.
Vil arbejde for, at nye vejforløb placeres og udformes, så de understreger landskabet og bidrager til nye grønne miljøer.
Vil arbejde for, at øge trafiksikkerheden på eksisterende veje og stier, samt tænke trafiksikkerhed ind ved planlægning af nyanlæg.
Vil arbejde for at styrke den kollektive trafik ved at fortsætte arbejdet med realisering af letbanen til aflastning af Århusvej.
Vil arbejde for at bedre tilgængeligheden til den kollektive trafik for gangbesværede, folk med barnevogn m.fl.
Redegørelse
Infrastrukturen har stor betydning for udviklingen i kommunen. Det gælder virksomhedernes konkurrenceevne, befolkningens adgang til
arbejdspladserne og den offentlige og private service. Det er derfor vigtigt, at der skabes og fastholdes gode og effektive vej-, tog-, bus- og
færgeforbindelser.
Veje
Det er vigtigt, at det samlede vejnet understøtter by­ og erhvervsudviklingen. Det sker ved at skabe gode vejforbindelser såvel internt i
kommunen som til de omkringliggende byer, hvor en stor del af kommunens borgere arbejder.
17 / 27

Tilsvarende er det vigtigt ikke mindst af hensyn til erhvervslivet, at det er relativt let at komme til motorvejsnettet. Der skal derfor arbejdes på
at skaffe bedre forbindelser til E45, trafikken på Kongshusvej (gennem Alléen) skal aflastes og adgangen til og fra de nye
byudviklingsområder i Odder Vest skal forbedres.
Endvidere vil Byrådet aktivt arbejde for at påvirke de statslige infrastrukturinvesteringer, således at adgangen til omverdenen forbedres ikke
mindst gennem etablering af en forbindelse over Kattegat.
Endelig skal der arbejdes med at forbedre trafikafviklingen i Odder midtby.
Trafiksikkerhed
Trafiksikkerheden skal forbedres på de eksisterende veje og stier. Det skal være sikkert at færdes i trafikken for alle ikke mindst børnene.
Byrådet har derfor udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for at nedbringe antallet af uheld samt øge trygheden for alle de bløde trafikanter
(cyklister, gående m.fl.).
I trafiksikkerhedsplanen har Byrådet fokus på flere indsatsområder, men i første omgang er fokus rettet mod initiativer, der kan forbedre
trafiksikkerheden på alle kommunens skoleveje. Initiativerne vil omfatte fysiske forbedringer på vejene, kampagner, færdselsundervisning
og kontrol, herunder hastighedskontrol.
Kollektiv trafik
Hyppige og hurtige forbindelser med den kollektive trafik til de større byer har stor betydning for bosætningen for en kommune som Odder.
Det er således vigtigt, at kommunens borgere kan gøre brug af de kollektive trafiktilbud af hensyn til dels arbejdskraftens mobilitet, dels
borgernes behov for at komme til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Der skal derfor arbejdes for gode og direkte kollektive trafikforbindelser både regionalt og lokalt. Der skal arbejdes for at sikre en
koordinering af ruter og køreplaner for Aarhus nærbane, regionale busruter, lokale busruter, bybus og færger.
Målet er at gøre den kollektive trafik til et godt alternativ til privatbilismen og derved få flere til at benytte den, så trafikbelastningen på vejene
mindskes og de heraf afledte miljøeffekter ­ CO 2-udledningen.
Den kollektive trafik i Odder Kommune omfatter:
Regionale busruter mellem Odder og Århus ­ Horsens ­ Skanderborg.
7 lokalruter der betjener folkeskolerne.
3 bybusruter, der kører på alle hverdage i Odder by.
En teletaxa-ordning mellem Gylling og Odder.
Odder Kommune vil sammen med Midttrafik søge at skabe god sammenhæng mellem de lokale kollektive trafikforbindelser og de regionale
ruter, så behovet for forbindelser såvel internt i kommunen som ud af kommunen tilgodeses. Der skal i den forbindelse tages højde for, at
kommunens tyndt befolkede områder og små byer er rimeligt dækket. Ændringer i ruter og kørselsomfang besluttes løbende i forbindelse
med køreplanlægningen.
I 2012 er Grenå­ og Odderbanen blevet koblet sammen og banen er samtidig omdøbt til Aarhus nærbane. I 2016 forventes Aarhus
nærbane fuldt udbygget til 1. etape af letbane for Aarhusområdet.
Letbanen vil give borgerne i Odder direkte forbindelse dels til Aarhus centrum, dels til store arbejdspladser og undervisningsinstitutioner.
F.eks. Aarhus Universitetshospital i Skejby og erhvervsområderne i Lisbjerg.
Letbanen vil få endestation i Odder midtby og dermed tæt på boliger og erhverv, samt med direkte adgang til diverse busser.
Det er et mål for Byrådet at få flyttet så meget trafik som muligt fra Århusvej over på letbanen. En forudsætning herfor er, at der er let og
direkte adgang fra boliger og erhverv til letbanen, samt at der er gode p­forhold for cykler og biler. Det gælder både i centrum af Odder by
og fra de øvrige standsningssteder for letbanen ud af Odder by: Parkvej, Rude Havvej og Assedrup.
På sigt skal letbanen udbygges til omegnskommunerne.
Mål
Byrådet:
Miljøkonflikter
18 / 27

Vil arbejde for at sikre tilstrækkelig afstand mellem virksomheder og arealanvendelser, som er forureningsfølsomme.
Vil arbejde for at minimere miljøkonflikter mellem renseanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse.
Vil forebygge støjgener, der kan opstå for nye boliger eller boligområder.
Vil sikre at nye planer, programmer og enkeltanlæg underkastes miljøvurderinger i det omfang, at de kan få væsentlig indvirkning på
miljøet.
Redegørelse
Miljøfølsomme anvendelser er boliger, sommerhusområder, institutioner og lignende.
Byrådet vil gennem planlægning tilstræbe, at støj­, lugt­ og røggener begrænses mest muligt. Ved sagsbehandling skal det tilstræbes, at
aktiviteter som kan medføre gener placeres hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne.
Støj
Gennem planlægning og administration af enkeltsager vil Byrådet sikre, at støjbelastede arealer, herunder arealer der forventes at blive
støjbelastet, ikke overgår til støjfølsomme formål som eksempelvis boligformål, medmindre der kan gennemføres foranstaltninger, der
nedbringer støjgenerne tilstrækkeligt.
Miljøvurdering af planer og programmer
Formålet med en miljøvurdering af en plan eller et program er at fremme en bæredygtig udvikling. Der skal foretages miljøvurdering af
planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er et redskab til at afveje positive og
negative miljømæssige påvirkninger allerede i planlægningsfasen. Herved får miljøhensyn og miljøkonsekvenser mulighed for at indgå på
lige fod med øvrige hensyn og konsekvenser, når der træffes beslutninger.
Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM)
For konkrete anlæg og projekter f.eks. vindmøller og havne, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der foretages en vurdering af
anlæggets eller projektets påvirkning af miljøet ­ en VVM­redegørelse ­ som skal ligge til grund for udarbejdelsen af et tillæg til
kommuneplanen. Hensigten er allerede i planlægningsfasen at foretage en bred vurdering af konsekvenserne af det pågældende anlægs
etablering.
Det åbne land
Her finder du Byrådets mål på klimaområdet og for det åbne land. Det gælder landskabet, naturen, samt land­ og skovbruget. Du
finder tillige Byrådets mål for grundvandet, søer og vandløb under overskriften "Vand".
Du kan vælge de enkelte emner på menuen til venstre eller via rullegardinerne under de enkelte menupunkter i toppen af siden.
19 / 27

Mål
Byrådet:
Klima
Vil arbejde for en bæredygtig energiforsyning og nedsætte et rådgivende Energipanel, som skal arbejde for en forsyning med
vedvarende energi i kommunen f.eks. vind, biogas og sol.
Vil udpege arealer til skovrejsning og understøtte projekter til fremme af skovrejsning og etablering af vådområder med henblik på at
binde CO 2.
Vil arbejde for at mindske kommunens bidrag til klimaforandringer gennem reduktion af udledningen af CO 2 fra den kommunale
virksomhed med mindst 2% om året.
Vil arbejde for, at der planlægges for lavenergibebyggelse i byer uden for fjernvarmeområderne.
Vil som et tillæg til kommuneplanen udarbejde en klimatilpasningsplan, som skaber overblik over klimaændringernes påvirkninger og
konkretiserer Byrådets initiativer til forebyggelse og afhjælpning af oversvømmelser.
Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort ved nedsivning eller til våde regnvandsbassiner.
Vil sikre bygningsmassen gennem krav til nybyggeri og ­anlæg på arealer i kystnærhedszonen.
Redegørelse
Klimaforandringer kan imødegås ved klimaforebyggelse eller klimatilpasning.
I klimaforebyggelse arbejdes aktivt for at begrænse udledningen af drivhusgasser. I klimatilpasning arbejdes med at tilpasse vores
aktiviteter til ændringerne i klimaet. Det vil sige, at der bl.a. fokuseres på udformning og placering af nyt byggeri.
Klimaindsatsen har været et stort emne i Byrådet i 2011­2012 og 14. maj 2012 blev den første Klimastrategi for Odder Kommune vedtaget.
Klimaforebyggelse ­ begrænsning af CO 2 udledning
Odder Kommune har i 2010 udarbejdet et CO 2 regnskab for kommunen som geografisk enhed. Af regnskabet fremgår, at udledningen i
2010 var ca. 215.000 ton CO 2. Det svarer til ca. 9,8 ton pr. indbygger, hvilket er lige under landsgennemsnittet, som er 10 ton pr.
indbygger.
Den største udledning stammer fra transport nærmere bestemt fra trafikken på vejene. Herefter kommer udledning fra elektricitet og
opvarmning samt landbrug. Den årlige udledning fordelt på sektorer fremgår af tabellen nedenfor.
20 / 27

Kommunen arbejder generelt for at begrænse trafikken på vejene.
Et væsentligt mål i kommunens trafiksikkerhedsplan er således at få flere skoleelever til at benytte cyklen frem for at blive bragt til og fra
skole i bil.
Desuden deltager kommunen aktivt i arbejdet med etablering af en letbane i det Østjyske område. Målet er, at flytte en del af den
persontransport der foregår med bil på Aarhusvej til den kollektive trafik.
Kommunen arbejder samtidig på at skabe en mere bæredygtig forsyning af energi til borgere og virksomheder. I kommuneplanen udpeges
derfor områder til fælles biogasanlæg og vindmøller.
Herudover ønsker Byrådet gennem udlæg af nye skovrejsningsområder at bidrage til at nedbringe udledningen af CO 2. En hektar skov
binder 14 ton CO 2 årligt, hvilket svarer til udledningen fra 1½ borger.
Endelig arbejder kommunen på at nedbringe udledningen af CO 2 fra forbruget af el og varme i kommunens egne bygninger, idrætsanlæg,
færge (Tunø Færgen), tjenestekørsel og vintertjeneste. Kommunen har siden 2010 hvert år udarbejdet et CO 2 regnskab for kommunen som
virksomhed. Af regnskaberne fremgår, at udledningen fra kommunens egne bygninger, færge m.m. er faldet med 1 % fra 2010 til 2011.
Odder Kommune har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være Klimakommune. Aftalen indebærer, at kommunen
fremadrettet har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 fra kommunen som virksomhed med 2 % årligt.
Målet forventes nået bl.a. via energirenoveringer af kommunale bygninger.
Klimatilpasning
Klimatilpasning er relevant for både virksomheder, landbrug, borgere m.fl. Målet er at sikre et beredskab, der i uvante og ekstreme
vejrsituationer kan reducere og helst helt hindre skader. De vigtigste ændringer af klimaet frem til 2050 er:
En stigning på ca. 11 % nedbør i perioden.
Flere og kraftigere regnskyl på kort tid. Hvert år forventes det således, at der kommer yderligere 7 døgn, hvor der falder mere end 10
mm nedbør.
Mildere vintre. Hvert år forventes således 17 færre frostdøgn og over hele perioden en temperaturstigning på ca. 1°.
Varmere somre. Der forventes således en temperaturstigning på ca. ½ ° over hele perioden.
Mere vind og flere kraftige storme.
Større skydække ­ særligt om vinteren.
Desuden forventes en havvandsstigning inden for de næste 90 år på 0,3 ­ 1 m. Den væsentligste årsag er varmeudvidelse af vandet, men
afsmeltning fra iskapper og gletsjere rundt om i verden har også betydning. Da landhævning og vind tillige spiller ind, vil den oplevede
vandstandsstigning være 0,1 ­ 1,2 m rundt om i landet.
Herudover forventes grundvandsspejlet at stige, hvilket kan give problemer med oversvømmelse i lavtliggende områder, og øget risiko for
nedsivning af pesticider og bakterier til grundvandet. På Tunø vil der være risiko for indtrængning af salt i grundvandet, hvilket også kan
ske i andre kystnære områder.
21 / 27

Klimaændringerne vil få indflydelse på infrastruktur, landbrug, kystbeskyttelse, naturforvaltning, bygningsværker m.m.
Kommunens vejnet vil blive belastet af øget nedbør. I den forbindelse bemærkes, at et vedligeholdt vejnet er mindre udsat for påvirkninger.
Landbruget vil formentlig få en længere og varmere vækstsæson. Det kan føre til produktion af nye afgrøder, samtidig med at den øgede
nedbør vil være en udfordring på lavtliggende arealer.
Generelt gælder, at de skader, som vandstandsstigninger og oversvømmelser forårsager, skal afhjælpes af ejerne. Som udgangspunkt er
det således ikke det offentliges ansvar at afhjælpe vandskader.
I forbindelse med nybyggeri vil Byrådet imidlertid gennem planlægning ­ overvejelser om byudviklingsområdernes indretning og placering ­
imødegå klimaændringerne. Desuden vil Byrådet i løbet af 2013 udarbejde en ny spildevandsplan og en ny klimatilpasningsplan, herunder
gennemføre en kortlægning af risikoen for oversvømmelser. Planen skal være et værktøj til prioritering af Byrådets indsats på området.
Byrådet:
Landskab
Vil foretage en hensigtsmæssig afvejning af benyttelse og beskyttelse af det åbne land.
Vil beskytte kystlandskaberne samt områder med særlige landskabelige og geologiske interesser.
Vil sikre offentligheden adgang til at færdes i områder, der rummer særlige landskabelige kvaliteter.
Vil beskytte bevaringsværdige kulturmiljøer.
Vil arbejde for at begrænse både antallet af tekniske anlæg og deres påvirkning af landskabet.
Redegørelse
Mål
I Østjylland har istiden efterladt mange smukke og oplevelsesrige landskaber. Det kan være i form af dalstrøg med vandløb. Det kan være
flotte åbne udsigter. Landskabet får ofte sin værdi gennem et samspil mellem de æstetiske forhold, naturen, kulturhistorien og geologien i
landskabet.
Byrådet tilstræber en flersidig anvendelse af arealerne. Store dele af det åbne land tjener flere formål på samme tid og kan efter tur
anvendes til forskellige formål.
Der vil ofte være flere interesser, som arealmæssigt lapper ind over hinanden f.eks. i jordbrugsområder, hvor der også er udpeget
landskabelige interesser. Her vil det ofte være således, at den landbrugsmæssige dyrkning af arealerne er en forudsætning for bevarelsen
af det værdifulde landskab.
Beskyttelses­ og benyttelsesinteresserne skal afvejes og det skal sikres, at det åbne land både kan udnyttes til land­ og skovbrug, samtidig
med at de landskabelige og miljømæssige interesser beskyttes.
Adgang
Befolkningen skal sikres mulighed for at opleve landskaber med stor oplevelsesværdi. Det gælder ikke mindst i kystområderne, hvor store
kulturhistoriske, geologiske, natur­ og landskabsmæssige kvaliteter er koncentreret. Der er derfor behov for, ud over den adgangsret som
naturbeskyttelsesloven giver, at forstærke indsatsen for at sikre og forbedre de eksisterende stier og markveje i landskabet.
De åbne kystlandskaber er attraktive i mange sammenhænge og er derfor under stadigt pres fra ønsker om kystnær placering af
bebyggelse og anlæg. Det åbne kystlandskab kræver derfor en særlig opmærksomhed med henblik på at friholde landskabet for
bebyggelse og anlæg, der kan placeres længere inde i landet.
Omvendt skal det også sikres, at der i kommuneplanen findes velegnede og planlægningsmæssigt afvejede placeringsmuligheder, der kan
henvises til, når et aktuelt projekt, som kræver kystnær placering, skal finde en passende plads, f.eks. campingpladser og lystbådehavne.
Endeligt er det vigtigt, når der planlægges inden for kystområderne, at offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges.
22 / 27

Bevaringsværdige kulturmiljøer
Kulturlandskabet er blevet kaldt "den store åbne fortælling", fordi vores historie her ligger åben og tilgængelig for os og rummer en
mangfoldighed af kulturmiljøer fra alle tider. De synlige kulturspors tilstedeværelse, tilgængelighed og umiddelbare fortælleværdi er vigtigt
for vores mulighed for på egen hånd at se og opleve historien.
Mangfoldigheden af kulturmiljøer fra alle tider er imidlertid ikke nogen selvfølge. Sårbare og skrøbelige kulturmiljøer er truet i en tid, hvor
konstant byvækst, omfattende vejudbygning og industrialiseret landsbrugsproduktion foregår i stadigt større skala og med stadig større
konsekvens for omgivelserne. Derfor er det nødvendigt at sikre et repræsentativt og egnstypisk udsnit af bevaringsværdige kulturmiljøer
gennem planlægningen.
Geologiske interesser
Visse steder afspejler landskabet særligt tydeligt de geologiske processer, der har givet landskabet form. Ud over at være af stor rekreativ
værdi fortæller disse områder om landets opbygning. Oplysninger der bl.a. anvendes i grundvandsbeskyttelsen og ved råstofindvinding.
Råstofgravning
I det omfang regionen udlægger råstofgraveområder i Odder Kommune, vil der ved udnyttelsen af disse blive lagt vægt på, at
råstofindvinding tilrettelægges og udføres på en måde, som mindsker risikoen for forureningsudslip til omgivelserne. Områderne vil efter
endt gravning blive retableret i overensstemmelse med en forudgående efterbehandlingsplan.
Tekniske anlæg
Byrådet ønsker, at der tages hensyn til de landskabelige værdier, ved placering og udformning af store tekniske anlæg, veje, byudvikling
og skovtilplantning.
Tekniske anlæg er vindmøller, højspændingsanlæg, tekniske strækningsanlæg og antennemaster samt anlæg til affaldsbehandling,
spildevandsrensning og biogasanlæg. Fælles for disse anlæg er, at de skal placeres, så de påvirker boliger, erhverv og landskab mindst
muligt. Generelt bør synlige tekniske anlæg begrænses. Således arbejdes der blandt andet på at nedgrave højspændingsledninger i det
omfang det er muligt.
Mål
Byrådet:
Natur
Vil arbejde for at styrke naturindholdet og naturkvaliteten. Det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper skal opretholdes
og om muligt øges.
Vil arbejde for at styrke natursammenhængene. Der skal opretholdes og skabes et sammenhængende net af økologiske forbindelser
uden spærringer.
Vil arbejde for, at mindske påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder mest muligt.
Redegørelse
Kommunens naturområder er naturarealer og vandhuller, der i dag er registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
De potentielle naturområder er enten områder som vil kunne udvikle sig til en karakteristisk og værdifuld natur, kan forbinde eksisterende
naturområder eller skabe sammenhæng i kommunens overordnede netværk af økologiske forbindelser.
Naturområderne ­ en grøn struktur
For al natur gælder, at naturindholdet, naturkvaliteten og natursammenhængene skal styrkes. Der udpeges derfor potentielle naturområder,
hvor den langsigtede målsætning er, at landbrugsjorder, der grænser op til naturområder, ekstensiveres eller udgår af landbrugsmæssig
drift, så der skabes en sammenhængende grøn struktur til gavn for naturen.
23 / 27

Byrådet ønsker at kanalisere offentlige støttemidler derhen, hvor de giver mest natur for pengene. Det vil sige, at fastholde naturen i
naturområderne, at udbygge den i de potentielle naturområder herunder i de økologiske forbindelser og at fremme anlæg af småbiotoper i
jordbrugsområderne.
Et sammenhængende net af enge, overdrev, moser, vandhuller, strandenge, vandløb og skove er af afgørende betydning for
opretholdelsen af et rigt og varieret dyre­ og planteliv. De økologiske forbindelser skal sikre sammenhæng mellem vigtige levesteder. De
internationale naturbeskyttelsesområder indgår i netværket af økologiske forbindelser.
I dag er en stor del af de mulige naturområder opdyrket. Endvidere er de områder, som er i vedvarende græs, mange steder opsplittet i
mange små lodder. Jordfordeling, oprettelse af græsningsfællesskaber eller andre måder at samle de mange små jordlodder til større
enheder vil øge områdernes naturværdi.
Inden for den grønne struktur (naturområder og mulige naturområder) skal arealer i vedvarende græs fastholdes og udbygges ved hjælp af
natur­ og miljøstøtteordninger samt information. Det skal ske i tæt samarbejde med lokale landbrugsorganisationer og landmænd.
En trussel for de sårbare naturområder i det åbne land er atmosfærisk nedfald af kvælstof. Kvælstof giver konkurrencestærke hurtigt
voksende planter en fordel, således at de mere nøjsomme plantearter udkonkurreres. Lokalt stammer den luftbårne kvælstof fra landbrug og
visse former for virksomheder. Gennem arbejdet med godkendelser af landbrug og virksomheder skal det lokale kvælstof bidrag reduceres.
Internationale beskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder, det vil sige Ramsarområder, EF­fuglebeskyttelsesområder og EF­habitatområder, indeholder
levesteder for dyr og planter, som det på europæisk plan er vigtigt at beskytte.
Byrådet vil prioritere beskyttelsen i disse områder højt og arbejde for at forbedre og skabe større natursammenhænge i dem.
Fremtidig planlægning for natur
Den fremtidige planlægning for naturområderne kører ad to spor.
For de internationale naturbeskyttelsesområder har staten udarbejdet naturplaner. Kommunen har efterfølgende vedtaget handleplaner. I
naturplanerne er målsætninger og retningslinjer for de internationale naturbeskyttelsesområder beskrevet. I handleplanerne er beskrevet,
hvordan naturplanernes mål og retningslinjer nås. Anden planlægning i kommunen må ikke stride mod natur­ og handleplanerne.
For de resterende § 3­arealer vil det stadig være naturkvalitetsplanen fra det tidligere Århus Amt, der er retningsgivende for administration
og indsats, indtil der vedtages en ny kommunal naturkvalitetsplan for disse. Naturkvalitetsplanen indeholder målsætninger for de områder,
som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (naturområderne). Målsætningerne udtrykker, hvordan naturbeskyttelseslovens § 3
administreres, samt hvordan Byrådet vil arbejde for at naturindholdet bevares og udvikles.
Mål
Byrådet:
Land- og skovbrug
Vil arbejde for at styrke mulighederne for at drive et miljømæssigt bæredygtigt landbrug.
Vil arbejde for at fremme anlæg af småbiotoper i landbrugsområderne, hvor det kan forenes med landbrugsdriften.
Vil arbejde for at reducere landbrugets påvirkning af natur og miljø.
Vil arbejde for at fremme skovtilplantningen og derved bidrage til at øge skovarealet i Danmark til det dobbelte inden for en
trægeneration.
24 / 27

Redegørelse
Inden for landbrugsområderne prioriteres landbrugsinteresser højt. Ca. 55 % af kommunens samlede areal er i intensiv landbrugsdrift.
Generelt kan landbrugsjorden i kommunen karakteriseres som god. Svineavl er den dominerende produktionsform, idet tendensen går mod
færre og større bedrifter.
Miljømæssigt bæredygtig landbrugsdrift
Prioriteringen af landbrugsinteresserne udelukker ikke varetagelsen af miljømæssige hensyn. Ved behandling af ansøgninger om
etablering, udvidelse eller ændring af intensive husdyrbrug foretages en afvejning af landbrugsinteresserne i forhold til natur­, landskabsog
miljøhensyn samt hensynet til de bevaringsværdige kulturmiljøer.
Byrådet har vedtaget lokale retningslinjer for afstand mellem boliger og erhverv, herunder landbrug, for at forebygge miljøkonflikter.
Udpegningen af indsatsområder, hvor der skal ske en særlig indsats for at beskytte fremtidens drikkevand, vil fremme en miljømæssigt
bæredygtig landbrugsdrift. Inden for indsatsområderne skal der udarbejdes indsatsplaner, som bl.a. kan lægge op til en ændret dyrkning
af landbrugsjorderne. Udgangspunktet er, at tiltag i indsatsområderne skal ske i samarbejde med vandværkerne gennem frivillige aftaler
med ejere og brugere af områderne.
Naturen
I landbrugsområderne er naturindholdet begrænset til de små lokaliteter ­ småbiotoper ­ der bliver "tilovers". Det er af stor betydning, at
mængden af småbiotoper øges i landbrugsområderne. De er levesteder for en lang række dyre­ og plantearter og fungerer som
spredningsveje mellem de større naturområder.
Skovrejsning
Statens mål er at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af 80 til 100 år. Skovarealet i Odder Kommune udgør ca. 13 % af kommunens
samlede areal. Byrådet udpeger skovrejsningsområder med det formål at fremme skovtilplantningen. Herved skabes rammerne for, at
private lodsejere kan plante skov med statstilskud eller at staten og kommunen selv kan rejse skov, hvor det er mest formålstjenligt.
Skovrejsningsområderne er udpeget efter tre hovedhensyn:
Mål
Byrådet:
Beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcen.
Fremme af bynære friluftsinteresser.
Fremme af den biologiske mangfoldighed i landskabet.
Vand
Vil sikre, at målsætninger og retningslinjer i statens vandplaner bliver fulgt.
Vil arbejde for at beskytte overflade- og grundvand.
Vil arbejde for, at vandkvaliteten og de fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande bliver så tæt på den naturgivne, uforurenede
tilstand, som det er praktisk muligt under hensyntagen til de erhvervsmæssige interesser.
Vil arbejde for, at beskyttelsen af grundvandet prioriteres højere end arealanvendelse og aktiviteter, der indebærer risiko for
forurening.
Vil arbejde for, at alle forbrugere af drikkevand sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god
kvalitet, hvor grundvandet kun har gennemgået en simpel vandbehandling.
Vil arbejde for at bevare den decentrale vandforsyningsstruktur.
Vil arbejde for fortsat sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i samarbejde med vandværkerne.
25 / 27

Redegørelse
Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en ny plantype med en
seksårig planperiode (2009­2015, 2015­2021 og 2021­2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på
vandområdet.
Størstedelen af Odder Kommune er omfattet af vandplan for vandområde 1.9 Horsens Fjord. Tunø er omfattet af vandplan for vandområde
1.7 Aarhus Bugt og et areal omkring Torrild er omfattet af vandplan for vandområde 1.5 Randers Fjord.
Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration,
herunder behandling af konkrete sager.
Odder Kommune skal i lighed med landets øvrige kommuner udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner.
Grundvand
Byrådet vil sikre, at der fortsat er rent drikkevand i hele kommunen.
Grundvandet udgør en væsentlig del af menneskets livsgrundlag dels som ressource til drikkevand, industriformål m.m., dels som
forudsætning for opretholdelsen af vigtige naturområder som vandløb, søer, moser og enge.
Grundvandet er generelt stadig uforurenet eller kun svagt påvirket af forurening. Imidlertid er der risiko for, at der i fremtiden vil blive
problemer med at opretholde grundvandets generelt uforurenede tilstand, hvis anvendelsen af alle arealer i kommunen fortsætter som i dag.
Det er derfor særligt vigtigt, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker beskyttes
mod forurening.
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er udpeget til at dække det nuværende og fremtidige behov for vand af
drikkevandskvalitet. I OSD skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening ved en målrettet indsats. Kommunen skal derfor
udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i disse områder på baggrund af statens grundvandskortlægning. Der er 5 områder
med særlige drikkevandsinteresser i kommunen: Bovlstrup, Tunø, Stenkalven, Fillerup og Hundslund.
OSD, indvindingsoplande til almene vandværker, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), nitratfølsomme områder skal så vidt muligt
friholdes for byudvikling. Er byudvikling nødvendig i disse områder skal der foretages en konkret vurdering. Vurderingen skal afklare,
hvordan der gennem arealdisponering og anvendelsesbestemmelser m.v. tages hensyn til grundvandet. Heri skal indgå en vurdering af
mulighederne for alternative placeringer af byvækst, den naturlige beskyttelse af grundvandet i de enkelte områder samt mulighederne for
at undgå eller kontrollere en forurening.
Virksomheder og anlæg, hvor der lagres, håndteres eller anvendes væsentlige mængder af mobile forureningskomponenter, så som
olieprodukter, opløsningsmidler, gødningsstoffer, pesticider og vejsalt, udgør en potentiel risiko for forurening af grundvandet. Den type
virksomhed bør ikke placeres, hvor det nedsivende regnvand bliver til grundvand, som efterfølgende pumpes op og anvendes til drikkevand.
Ved ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug foretages en konkret vurdering af det ansøgte i forhold til det generelle beskyttelsesniveau i
husdyrloven. Er indvindingsoplandet særligt sårbart, kan der stilles skærpede krav til udvaskning af nitrat.
Drikkevandsforsyning
Grundvandsindvindingen skal søges begrænset bl.a. ved at målrette anvendelsen af grundvands­ ressourcerne, så vand af
drikkevandskvalitet først og fremmest bruges til drikkevandsformål.
Drikkevand indvindes i dag fra grundvandet. Vandet kan bruges umiddelbart eller blot efter en simpel vandbehandling, som typisk er
beluftning og filtrering gennem et sandfilter. Den fremtidige drikkevandsforsyning skal også kunne baseres på indvinding af grundvand, der
højst skal undergå en simpel vandbehandling for at kunne overholde drikkevandskravene.
Vandforsyningen i kommunen er decentral. Det vil sige, at der indvindes grundvand mange steder i kommunen. Den decentrale
vandforsyningsstruktur har flere fordele. Ved en decentral struktur undgås de forringelser af grundvandskvaliteten, der kan opstå som følge
af overudnyttelse af grundvandsressourcen med ændring af vandkvaliteten til følge, samt påvirkning af vandløb og vådområder.
Overfladevand
Byrådet ønsker, at vandløb, søer og kystvande påvirkes så lidt af menneskelige aktiviteter, som det er praktisk og økonomisk muligt. I langt
de fleste vandområder er det urealistisk at opnå den naturgivne, uforurenede tilstand. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at
kvaliteten vil blive ved med at være ringe. Mange vandløb, søer og kystvande kan godt have store naturmæssige kvaliteter og samtidig i et
vist omfang være påvirket af menneskelige aktiviteter.
26 / 27

27 / 27

Byggeri og infrastruktur
Her finder du retningslinjerne for byggeri og infrastruktur. Det vil sige bestemmelser for, hvordan byerne, erhvervslivet og detailhandlen kan
udvikle sig. Desuden finder du rammerne for lokalplaner. Det vil sige, hvad der konkret kan ske inden for områderne (rammeområderne),
f.eks. hvor højt, tæt og hvor meget der må bygges. Endelig finder du bestemmelser til forebyggelse af potentielle miljøkonflikter mellem
boliger og erhverv, samt for etablering af veje og havne.
Retningslinjerne er samlet i fire grupper: "Bebyggelse", "Rammer for lokalplanlægningen", "Infrastruktur" og "Forebyggelse af
miljøkonflikter". Til retningslinjerne er der knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares
retningslinjerne nærmere, herunder hvordan de vil blive administreret.
I "Rammer for lokalplaner" kan vælges et rammenummer i menuen under kortet. Når du klikker på det vises et kort og en oversigt over,
hvad der konkret gælder for områdets udnyttelse. Du kan finde samme oplysninger ved at klikke på et område i kortet.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang, ligesom det kan være omfattet af både en ramme og retningslinjer.
Retningslinjerne og rammerne er bindende for kommunens planlægning og administration.
For at komme videre til retningslinjerne skal du klikke på et af emnerne i menuen til venstre eller gå til emnet via rullegardinerne under
menupunktet "Bebyggelse og infrastruktur" i toppen af siden.
Bebyggelse
Her finder du retningslinjerne for bebyggelse. Det vil sige bestemmelser for, hvordan byerne kan vokse, samt hvor forskellige typer
af butikker og erhvervsvirksomheder kan placere sig. Der er også retningslinjer for bebyggelse uden for byerne, herunder for
sommerhuse.
Retningslinjerne for sommerhuse genfinder du i øvrigt under menupunktet "Land og vand" under "Ferie­ og fritidsanlæg".
Til retningslinjerne er knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere,
herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og
administration.
For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige emner skal du klikke på emnet i menuen til venstre eller gå til emnet via
rullegardinerne under menupunktet "Byggeri og infrastruktur" i toppen af siden.
Retningslinjer
Byvækst
Arealer planlagt til byvækst og arealer i byzone fremgår af kortet.
Arealudlæg til byvækst skal normalt ske ved overførsel til byzone. Ved planlægning af byudvikling skal der tilstræbes sammenhængende

yområder med klare grænser mellem by og land. I bebyggelser, som helt eller delvist er udlagt i byzone, skal videre udbygning normalt
ske ved udlæg af byzone. Byzoneudlæg skal ske fra eksisterende byområde og ud i det åbne land.
Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til det åbne lands interesser herunder beskyttelsen af grundvandet og forebyggelse
af miljøkonflikter.
Arealer i de udpegede lavbundsarealer, naturområder, mulige naturområder eller områder af landskabelig eller geologisk interesse må kun
bebygges i særlige tilfælde.
Ved planlægning af byudvikling skal byerne fremtidssikres i forhold til de forventede klimaforandringer ved at indtænke søer og vandgrøfter
til håndtering af overfladevand.
Ved planlægning af byudvikling skal sikres stiforbindelse fra områderne til byernes øvrige funktioner.
Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til mulighederne for at etablere en effektiv kollektiv trafikbetjening.
Open Street Map KMS Skærmkort
Formål
Ortofoto
Hensigten med retningslinjerne er, at fastlægge de overordnede hensyn der skal tages, når der planlægges for ny byudvikling.
Redegørelse
Retningslinjerne fastslår i overensstemmelse med principperne i planlovgivningen, at byvækst skal foregå i byzone eller ved udlæg af ny
byzone. Bebyggelse i tilslutning til byzone bør normalt kun ske på grundlag af en planlægning, som udløser byzone og ikke ved
landzonetilladelser.
En spredning af byvæksten vil være uhensigtsmæssig såvel ud fra hensynet til at opnå velfungerende byer som ud fra natur­, landskabs­,
miljø­ og landbrugshensyn. Det er en forudsætning, at byvækst foregår i byer af en vis størrelse og med et minimum af offentlig og privat
service. Desuden skal der ske en hensigtsmæssig afvejning af arealforbruget til byudvikling for ikke at reducere det åbne land unødvendigt.
2 / 17

Det åbne land
Det er af flere grunde hensigtsmæssigt, at der sikres sammenhængende byområder med klare grænser mod det omgivende åbne land.
Det er vigtigt af hensyn til byernes funktion, landbrugsdrift og af landskabelige grunde. Den sammenhængende by er vigtig for en fornuftig
udbygning af veje, stier, forsyningsledninger m.m. Den er også vigtig for, at der kan skabes nærhed mellem forskellige byfunktioner ­
eksempelvis mellem boliger, butikker og daginstitutioner - og for, at der kan etableres en effektiv kollektiv trafikbetjening. Derfor er det
vigtigt, at ny bebyggelse planlægges i forlængelse af og i sammenhæng med de eksisterende byområder.
Bestemmelsen om en klar grænse mellem land og by er ikke til hinder for, at der kan planlægges natur­ og landskabskiler ind i byerne. Det
skal i den forbindelse tilstræbes, at der etableres søer og vandgrøfter med henblik på klimatilpasning og som opholdsarealer, biotoper og
spredningskorridorer for flora og fauna.
Inden for byudviklingsområderne kan der forekomme arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, naturområder eller mulige
naturområder. Disse arealer bør friholdes som grønne områder. Den nærmere afgrænsning af bebyggelsen fastlægges i
lokalplanlægningen, hvori der kan planlægges for indpasning af veje og stier til betjening af tilgrænsende byområder.
Inden for byudviklingsområderne kan der være arealer, der er udpeget som områder af særlig geologisk interesse, bevaringsværdige
kulturmiljøer eller kirkeindsigtsområder. Ved planlægning af byudvikling på de arealer skal der tages hensyn til interesserne gennem krav til
bebyggelsens placering, højde og udformning.
Grundvand
Byudvikling, især arealudlæg til erhvervs­ og industriformål, kan medføre risiko for forurening af grundvandet. Ved udlæg af arealer til
byformål er det vigtigt at tage hensyn til det grundvand, der indgår i vandforsyningen.
Hovedreglen er, at områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande så vidt muligt friholdes for byudvikling. Der kan dog
planlægges for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg, hvis der er redegjort for planbehov og
grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at det skal godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, samt at byudviklingen ikke indebærer en
væsentlig risiko for forurening af grundvandet.
Det er vigtigt at beskytte indvindingsoplande, der hører til eksisterende almene vandværker. Hvor der ikke er konkret viden om
indvindingsoplandenes udstrækning, er udgangspunktet, at der skal være en radius på 300 m omkring den enkelte drikkevandsboring
(kildepladszonen) til byudviklingsområder
I planperioden udlægges ikke nye arealer til byvækst, der berører områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande eller
nitratfølsomme indvindingsområder.
Miljøkonflikter
Byudviklingen skal planlægges, så miljøkonflikter undgås. Miljøkonflikter kan være konflikter om støj­ og lugtgener. Virksomheder skal
placeres så de ikke generer eksisterende forureningsfølsom arealanvendelse, og omvendt skal boliger, institutioner o. lign. placeres under
hensyn til de eksisterende virksomheder.
For så vidt angår afstand til risikovirksomheder, skal der ikke kun sikres afstand til boliger, institutioner og lignende, men også til andre
virksomheder.
Trafik
Ved planlægning af byudvikling og byomdannelse skal der tages hensyn til trafiksikkerhed og mulighederne for at betjene områderne med
kollektiv trafik. I den forbindelse er afstanden fra boligerne til bus­ og togforbindelser afgørende for brugen af den kollektive trafik.
Retningslinjer
Erhverv
Udbyggede og planlagte erhvervsområder fremgår af kortet.
Ved placering af virksomheder eller enkeltanlæg samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand til
forurenende virksomheder og til risikovirksomheder, at der ikke opstår støj­, lugt­ og andre forureningsgener. Desuden skal sikres
3 / 17

tilfredsstillende risiko­ og sikkerhedsmæssige forhold.
Nye, særligt energiproducerende virksomheder bør så vidt muligt lokaliseres, således at overskudsvarmen kan udnyttes i eksisterende eller
planlagte fjernvarmenet og at de kan tilsluttes nuværende eller planlagte fjernvarme­ eller naturgasnet.
Formål
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
Retningslinjerne har til formål, at forebygge miljøkonflikter og sikkerhedsmæssige risici mellem forurenende
virksomheder og forureningsfølsom anvendelse (boliger og institutioner m.fl.).
Redegørelse
Ved risikovirksomheder forstås virksomheder omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Retningslinjen om afstande til forurenende virksomheder og risikovirksomheder gælder for planlægning og etablering af nye virksomheder i
nærheden af eksisterende eller planlagt følsom arealanvendelse. Retningslinjen gælder tillige for planlægning og etablering af følsom
arealanvendelse i nærheden af eksisterende virksomheder. Hvilken afstand, der skal holdes mellem den enkelte virksomhed og anden
arealanvendelse, vil afhænge af den konkrete aktivitet på virksomheden.
Ved risikovirksomheder kan der i forbindelse med de interne og eksterne beredskabsplaner være fastlagt sikkerhedszoner ud fra risikoen
for skade som følge af brand, eksplosion, udslip og spredning af farlige stoffer. I forhold til risikovirksomheder er det ikke kun i forhold til
boliger, institutioner og lignende, at der kan opstå konflikter, men også i forhold til andre virksomheder, tog­ eller busstationer, idrætsanlæg
og lignende, hvor mange mennesker er samlet.
Retningslinjen om særligt energiproducerende og ­forbrugende virksomheder er ikke bindende for den enkelte virksomhed. Der er således
alene tale om en tilkendegivelse af at arbejde for den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige lokalisering af særligt
energiproducerende og særligt energiforbrugende virksomheder.
4 / 17

Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko
Ved virksomheder med nedsivningsrisiko forstås primært virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes væsentlige
mængder af forurenende stoffer, såsom:
Klorerede opløsningsmidler
Opløsningsmidler i øvrigt, specielt BTEX
Olieprodukter
Pesticider
Gødningsstoffer
Vejsalt
Detergenter
Visse af stofferne, især klorerede opløsningsmidler og pesticider, er meget mobile i jord og vand og kan selv i relativt små mængder
udgøre en væsentlig forureningsrisiko, mens der for andre stoffer skal større mængder til.
Der er flere typer af virksomheder og anlæg, hvor der erfaringsmæssigt håndteres forurenende stoffer, f.eks. jern­ og metalstøberier,
maskinfabrikker, bogtrykkerier, foderstofforretninger m.m.
Beskyttelsen af grundvandet varetages af staten og reguleres via de nationale vandplaner.
Efter Byrådets opfattelse opnås den bedste beskyttelse af grundvandet ved at friholde de områder, hvor grundvandet dannes, for
virksomheder og anlæg, der medfører risiko for grundvandsforurening. De områder, hvor grundvandet dannes, er dog så store i Odder
Kommune, at en sådan beskyttelse kun til en vis grad er mulig. I stedet må der træffes foranstaltninger, der mindsker forureningsrisikoen.
De områder, det er vigtigst at beskytte, er områder med særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er det vigtigt at beskytte
indvindingsoplande, der hører til eksisterende almene vandværker af hensyn til den lokale drikkevandsforsyning. Hvor der ikke er konkret
viden om indvindingsoplandets udstrækning, vil udgangspunktet være en radius på 300 meter omkring den enkelte drikkevandsboring
(kildepladszonen).
Inden for indvindingsoplande er der stor risiko for, at vandboringer vil kunne blive forurenet af potentielt grundvandstruende aktiviteter.
Inden for kildepladszonen vurderes vandbevægelsen på og gennem jorden at være så kraftig hen mod vandboringen, at der er stor risiko
for, at vandboringen vil kunne blive forurenet.
Det er Byrådets hensigt at sikre, at der foretages en konkret vurdering af, om den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg kan føre til
forurening af grundvandet, inden der gives tilladelse til etablering i et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et
indvindingsopland.
Kun hvis Byrådet vurderer, at risikoen for grundvandsforurening kan udelukkes, vil virksomheden eller anlægget umiddelbart kunne
godkendes. Hvis risikoen for grundvandsforurening ikke kan udelukkes, vil virksomheden eller anlægget kun kunne godkendes på særlige
vilkår, der udelukker risikoen for grundvandsforurening både ved etablering, drift og uheld. Vilkårene skal også sikre, at der foretages den
nødvendige overvågning, så forureninger, der sker som følge af uheld, kan afværges.
Ved udlæg af arealer til erhvervsformål eller tekniske anlæg inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i
indvindingsoplande til almene vandværker vil Byrådet gennem lokalplanlægning sikre, at der ikke placeres virksomheder og anlæg med
nedsivningsrisiko, medmindre det forinden dokumenteres, at der tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte grundvandet mod
forurening.
Retningslinjer
Detailhandel
Centerområderne i Odder og Hov byer samt område til særligt pladskrævende varegrupper i Odder by fremgår af kortet.
Butikker skal placeres inden for centerområderne og område til særligt pladskrævende varegrupper. Butikker til lokal forsyning kan
etableres uden for centerområderne og område til særligt pladskrævende varegrupper.
I Odder by kan der planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for et maksimalt
bruttoetageareal på 12.000 m². Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 3.500 m² og for udvalgsvarebutikker 2.000 m². Der
5 / 17

må dog etableres èn udvalgsvarebutik på maksimalt 3000 m² i planperioden.
I Hov kan der planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for et maksimalt bruttoetageareal på
3.000 m². Den maksimale butiksstørrelse er på 1.000 m².
Inden for område til særligt pladskrævende varegrupper kan der etableres butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne,
planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus­, sten­ og betonvarer samt møbler (særligt pladskrævende varer). Butikkerne kan
makismalt opføres med et samlet bruttoetageareal på 8.000 m².
Den enkelte butik, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, må have et bruttoetageareal på maksimalt 1.500 m². Dog kan der
indrettes en enkelt butik med et bruttoetageareal på maksimalt 5.000 m² og en enkelt udvalgsvarebutik med et maksimalt bruttoetageareal
på 3.000 m².
Den maksimale butiksstørrelse for butikker til lokal forsyning er 1.000 m².
Formål
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
Hensigten med retningslinjerne er at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre, fremme tilgængeligheden
for alle trafikarter herunder især den gående, cyklende og den kollektive trafik, samt at fortætte byerne.
Redegørelse
Det er et krav fra staten, at butikker skal placeres inden for afgrænsede områder. Butikker i lokalcentrene og butikker til lokal forsyning er
undtaget.
I Odder Kommune er de afgrænsede centerområder beliggende i Odder og Hov byer og område til særligt pladskrævende varegrupper er
beliggende i Odder.
Ved placering af butikker til lokal forsyning skal der være en hensigtsmæssig afstand til bymidten, ligesom der skal tages hensyn til den
aktuelle forsyningssituation, trafik og bymiljø. Der er efter planloven fortsat muligt at etablere mindre butikker i landdistrikterne, så som
gårdbutikker og specialbutikker, der kan være med til at sikre udvikling på landet.
De maksimale butiksstørrelser følger de i planloven fastsatte øvre grænser. For at være på forkant med udviklingen, gives der mulighed for
at etablere én ny udvalgsvarebutik på maksimalt 3000 m² inden for centerområdet i Odder by. Da centerområdet i Odder by har en
begrænset udstrækning, er der ikke taget stilling til, hvor en ny udvalgsvarebutik på maksimalt 3000 m² skal placeres.
Det skønnes, at den sydlige del af Århus Kommune er opland til butikkerne placeret i Odder by. Her tænkes særligt på
dagligvarebutikkerne. Det forventes, at Odder Kommune vil kunne fastholde sin markedsandel i forhold til Århus. Det skønnes desuden, at
Odder Kommune ikke afgiver nævneværdig markedsandel til Horsens og Skanderborg kommuner. I kommunen er der et samlet salgsareal
på 9.718 m² til dagligvareforretninger, hvilket svarer til 2.418 indbyggere pr. butik eller 2 indbyggere pr. m². Ifølge befolkningsprognosen vil
der være en svag stigning i befolkningstallet frem til 2023.
6 / 17

Retningslinjer
Sommerhuse
Sommerhusområder og kystnærhedszonen fremgår af kortet.
Inden for kystnærhedszonen kan der ikke udlægges nye sommerhusområder. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til
sommerhuse på steder, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det.
Ledige arealer i udlagte sommerhusområder kan forbeholdes ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller offentlige, rekreative formål.
Hvis ledige arealer i et sommerhusområde udlægges til hotel, ferieby, campingplads eller lignende, skal det samtidig sikres, at væsentlige
dele af området friholdes til gavn for offentligheden.
Nye sommerhusområder skal fortrinsvis placeres i forbindelse med andre større ferie­ og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen
tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen.
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
7 / 17

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at udviklingen af sommerhusområder sker under hensyntagen til kystområder og andre
landskabelige interesser, samt primært i forbindelse med allerede eksisterende områder.
Redegørelse
Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for arealudlæg til sommerhuse på steder, hvor det ud fra en konkret vurdering findes
hensigtsmæssigt. Hvis arealudlæggets størrelse, karakter og beliggenhed kræver det, eller Byrådet af andre årsager ønsker at basere sin
stillingtagen på en offentlig debat, vil der blive udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, jf. planloven.
Der udlægges ikke nye arealer til sommerhuse i kystnærhedszonen. Dette har baggrund i planlovens § 2a.
I sommerhusområderne ved henholdsvis Saksild og Amstrup er der rummelighed for etablering af nye sommerhuse i kystnærhedszonen.
I Saksild er der i den forgangne planperiode gennemført en lokalplanlægning for en del af området svarende til 53 sommerhuse. Der er
herefter en restrummelighed på 103 sommerhuse i området.
I Amstrup har Byrådet tidligere tilkendegivet, at der kan planlægges for 26 nye sommerhuse. Området er reduceret i forholdt til
Kommuneplan 2009­2021 med ca. ¼ svarende til ca. 2,8 ha. Dermed er der sikret en afstand fra evt. nye sommerhuse til det nærliggende
landbrug på ca. 300 m.
Ændring af sommerhusområder
Retningslinjerne åbner mulighed for at intensivere arealudnyttelsen ved ændringer i den eksisterende planlægning for sommerhusområder.
Mindre ferieanlæg som feriekolonier, vandrehjem og lignende med indtil 100 sengepladser vil således oftest kunne indpasses, uden at
områdets påvirkning af omgivelserne ændres væsentligt. Det areal, der eventuelt spares ved en mere koncentreret bebyggelsesform,
forudsættes udlagt som offentligt tilgængeligt friareal. Herved tilstræbes, at der ikke bliver tale om en hårdere bebyggelsesmæssig
udnyttelse end oprindeligt planlagt.
Ved større ferie­ og fritidsanlæg
Kravet om placering i forbindelse med et større ferie­ og fritidsanlæg har baggrund i såvel landskabelige hensyn som hensynet til områdets
betjening, kloakering, trafik m.m.
Retningslinjer
Byggeri på landet
Planlagte byvækstområder, arealer i byzone, afgrænsede byer, sommerhusområder og planlagte sommerhusområder fremgår af kortet.
Bebyggelse og anlæg samt til­ og ombygninger i landzone skal placeres og udformes med respekt for landskabet og
beskyttelsesinteresserne i det åbne land.
I landzone skal ny bebyggelse med sædvanligt tilhørende anlæg som udgangspunkt placeres inden for de afgrænsede byer.
Ved opførelse af nyt byggeri i afgrænsede byer og andre bymæssige bebyggelser i landzone skal bebyggelsen placeres med den længste
facade af bygningerne ud mod og parallelt med vejforløbet, så bymiljøet omkring gaden understreges.
Ved planlægning af bebyggelse i byer skal tages hensyn til evt. landbrug, som drives fra gårde i og ved byen.
Bebyggelse udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse.
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
8 / 17

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at der ved etablering af ny bebyggelse uden for byzonerne skabes og bevares værdifulde
bebyggelser og landskaber.
Redegørelse
Retningslinjerne omfatter det byggeri, der placeres såvel i afgrænsede byer og andre bymæssige bebyggelser i landzone som i det åbne
land.
Retningslinjerne sikrer, at kommunen gennem landzonelokalplaner og behandling af enkeltsager kan stille krav til placering og udformning
af nye bebyggelser og anlæg, så de tilpasses omgivelserne. Det vil sige sikre, at der i arkitektur og valg af materialer m.v. tages hensyn til
eksempelvis bevaringsværdige bymiljøer, stedlig byggeskik og karakteristiske landskabstræk.
Retningslinjerne sikrer desuden, at bebyggelse udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer ikke nedrives eller ændres uden Byrådets
tilladelse.
Følgende 11 byer er afgrænsede: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Nølev, Neder Randlev, Over Randlev, Oldrup og
9 / 17

Torrild.
Afgrænsningen af byerne er sket efter følgende principper:
Nye byggemuligheder skal primært ske i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse i form af udfyldning eller som afrunding
mod det åbne land.
Pladser, tofter og lignende, der ligger inden for afgrænsningen, og som har betydning for bevarelsen af evt. kulturmiljø, skal friholdes
for ny bebyggelse.
Landbrugsbygninger i yderkanten er som hovedregel ikke medtaget, bortset fra de bygninger, der er vurderet som bevaringsværdige,
og som ved deres placering (f.eks. med længste facade parallelt med og ud til gaden) markerer byens gadeforløb.
Der skal være tæt forbindelse mellem det åbne land og byen. Hvor det er muligt, er landskabet trukket helt ind i byen, så det på
enkelte strækninger følger bygaden.
Landskabskiler, som har kulturhistorisk fortælleværdi eller er af væsentlig landskabelig betydning, er friholdt for bebyggelse.
Nitratfølsomme områder er friholdt for ny bebyggelse.
Lavbundsarealer er så vidt muligt friholdt for etablering af ny bebyggelse.
I byer beliggende inden for kystnærhedszonen kan der som udgangspunkt ikke udlægges nye områder til bebyggelse. Eksisterende
byggeri fastholdes i afgrænsningen.
Med afgrænsningen af byerne har Byrådet tilkendegivet, om disse kan vokse. I det omfang der er åbnet mulighed for det, må væksten ikke
overstige 10 boliger over 4 år. Mindre vækst i byerne svarende til 1 ­ 2 boliger kan ske ved landzonetilladelse. Større bebyggelser skal
gennemføres på baggrund af lokalplanlægning. Inden for afgrænsningerne af Bovlstrup, Falling, Neder Randlev og Torrild er nogle
områder rammebelagt.
Egentlig byvækst skal ske i Odder by eller i en af lokalcenterbyerne: Hov, Saksild, Hundslund, Gylling og Ørting. Hvis byggeriet i en by i
landzone over en årrække væsentligt overstiger 10 boliger over 4 år, og hvis den udvikling må antages at fortsætte, vil Byrådet i forbindelse
med kommuneplanlægningen overveje, om byens zonestatus skal ændres.
I retningslinjerne understreges, at planlægningen skal tage hensyn til de bestående landbrugsejendomme i og ved byerne, i det omfang
gårdene har betydning for den fortsatte landbrugsmæssige udnyttelse af de omgivende jorder. Ved inddragelse af jord til ikkelandbrugsmæssige
formål må der således tages hensyn til de berørte ejendommes struktur­ og arronderingsforhold, samt til
bygningsmæssige forhold. Der bør ligeledes friholdes mulighed for, at bestående avls­ og driftsbygninger kan udvides eller ombygges.
Infrastruktur
Her finder du retningslinjerne for infrastrukturen. Det vil sige bestemmelser for etablering af veje og havne.
Til retningslinjerne er knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere,
herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og
administration.
For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige former for infrastruktur skal du klikke på emnet i menuen til venstre eller gå til
emnet via rullegardinerne under menupunktet "Byggeri og infrastruktur" i toppen af siden.
Retningslinjer
Veje
Reserverede arealer til anlæg af veje, forlægninger og større udvidelser fremgår af kortet.
Nye veje skal placeres og udformes, så der tages videst muligt hensyn til miljøet, naturen og landskabet.
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
10 / 17

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at reservere de nødvendige arealer til udbygning af kommunens vejnet.
Redegørelse
Kortet viser det principielle forløb af nye veje, større udvidelser og forlægninger. Der vil i forbindelse med den videre planlægning blive
forhandlet med de involverede parter om den detaljerede linjeføring.
Vejprojekterne omfatter både veje, som Byrådet har til hensigt at anlægge inden for den kommende planperiode, samt veje som Byrådet
har til hensigt at anlægge inden for et længere tidsperspektiv.
Vejprojekterne omfatter:
Den vestlige forbindelsesvej: Grobshulevej opgraderes. Vejen skal betjene de planlagte og eksisterende udstykninger i vest og
nordvest, samt erhvervsområdet ved Ballevej. Vejen vil desuden aflaste Rathlousdal Allé.
Århusvej ­ Rådhusgade: Etablering af tredje spor med svingbaner. Projekterne etableres løbende.
Snærildvej: Kørebanen udvides mellem Vennelundsvej og Vestermarken med fortov og cykelsti.
Nordlig forbindelsesvej: Den vestlige forbindelsesvej (Grobshulevej) videreføres til Århusvej.
Ny forbindelsesvej ved Torrild mod mod Horsens og E45 (syd).
Østlige forbindelsesvej: Ny forbindlesesvej øst om Odder mellem Horsensvej og Århusvej via Houvej.
Ud over ovenstående vejprojekter må det forventes, at nogle af de bestående veje skal forbedres. Retningslinjerne forhindrer derfor ikke
andre mindre udvidelser og reguleringer på samtlige eksisterende veje.
11 / 17

VVM
Vejanlæg, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun realiseres på baggrund af et kommuneplantillæg og en redegørelse for
anlæggets virkninger på miljøet ­ en såkaldt VVM­redegørelse.
Der skal altid udarbejdes VVM­redegørelse for nye motorveje, motortrafikveje, firsporede veje og udvidelse af tosporede veje til fire spor
(mindst 2 km), samt for overordnede veje gennem områder, der i kommuneplanen eller anden overordnet planlægning er udlagt til
naturområder.
Der skal udarbejdes VVM­redegørelse for andre vejprojekter end de nævnte, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller
placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Retningslinjer
Havne
Der skal disponeres på en måde, så der er mulighed for at opretholde de eksisterende færgeruter i Hov og på Tunø.
Der skal sikres gode trafikforbindelser til havnene.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at fremme udviklingen af havnene og sikre en udnyttelse af deres transportpotentiale.
Redegørelse
Trafikhavnen i Hov er udvidet og ombygget i den forgangne planperiode. Det nye havneanlæg er etableret på grundlag af en godkendelse
fra Kystinspektoratet på vegne af Transport­ og Energiministeriet, da der var tale om et anlæg på søterritoriet. Der er endvidere udarbejdet
en rapport med en vurdering af færgehavnens virkninger på miljøet ­ VVM­redegørelse. Redegørelsen har dannet grundlag for
planlægningen for området. Realiseringen af havneudvidelsen har sikret besejlingen af Samsø og Tunø.
VVM
Havneudvidelser, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun realiseres på baggrund af et kommuneplantillæg og en redegørelse
for anlæggets virkninger på miljøet ­ VVM­redegørelse.
12 / 17

Der skal altid udarbejdes VVM­redegørelse for større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af
skibe på over 1.350 tons.
Forebyggelse af miljøkonflikter
Her finder du retningslinjerne, der skal forebygge miljøkonflikter mellem boliger/institutioner og virksomheder. Det vil sige bestemmelser,
der skal minimere støj­, støv­ og lugtgener fra diverse virksomheder i forhold til boligbebyggelse o. lign. Det er også her, at du se
forudsætningerne for, at der kan planlægges for anlæg, der må antages at have væsentlig virkning på Miljøet (VVM).
Til retningslinjerne er knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere,
herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og
administration.
For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige former for miljøkonflikter skal du klikke på emnet i menuen til venstre eller gå til
typen via rullegardinerne under menupunktet "Byggeri og infrastruktur" i toppen af siden.
Retningslinjer
Bolig og erhverv
Virksomheder klassificeres i henhold til afstandsklasserne som angivet i skemaet i redegørelsen.
Virksomheder bør ikke lokaliseres inden for en given afstand til forureningsfølsom arealanvendelse. Afstanden tager udgangspunkt i
redegørelsens skema over virksomhedsklassifikation.
Der kan ikke ske ændring eller etablering af husdyrproduktion, hvis det medfører begrænsninger for udnyttelsen af udlagte arealer til
byvækst.
Ny beboelse inden for 300 meter til husdyrproduktion skal så vidt muligt undgås.
Ny beboelse beliggende i områder fra 300 meter til 500 meter fra husdyrproduktion skal vurderes for miljøpåvirkninger fra
husdyrproduktionen.
Formål
13 / 17

Hensigten med retningslinjerne er at undgå konflikter mellem virksomheder og forureningsfølsom arealanvendelse.
Redegørelse
Forureningsfølsom arealanvendelse er boliger, sommerhuse, institutioner, kolonihaver m.m.
Miljøministeriet har vurderet, hvor langt der bør være mellem forskellige typer af virksomheder og forureningsfølsomme formål. Ministeriet
har udarbejdet nedenstående virksomhedsklassifikation over anbefalede afstande fra boligområder, institutioner m.m. til forskellige typer af
virksomheder fordelt på syv klasser.
Klasse 1 0 meter Foretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik.
Klasse 2 20 meter Bogbinderier, elektronikværksteder og f. eks. laboratorier.
Klasse 3 50 meter Håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder.
Klasse 4 100 meter Levnedsmiddelfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerer.
Klasse 5 150 meter Maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder.
Klasse 6 300 meter Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin­ og betonfabrikker samt jernstøberier.
Klasse 7 500 meter Medicinal­ og pesticidproduktion samt kraft­ og stålvalseværker.
Baggrund for klassifikationen
Klassifikationen er fastsat som de afstande, der skønnes at være nødvendige mellem de pågældende virksomhedstyper og boliger, hvis det
skal undgås, at boligerne påføres væsentlige gener, eller at virksomheden senere kan blive stillet over for nye, skærpede miljøkrav.
Overholdes minimumsafstandene, vil der være en rimelig sikkerhed mod ulemper i de omkringliggende forureningsfølsomme områder. De
angivne afstande bygger på erfaringer med virksomhedsklassernes miljøbelastning.
Klassifikationen er fastsat med henblik på at minimere gener i form af støj og ufarlige udslip af forureninger (især lugt). Den dækker ikke
vurdering af uheldssituationer som eksempelvis brand eller eksplosion. Med hensyn til sundhedsskadelig luftforurening er miljøstyrelsens
vejledende krav, at der overalt skal være en god luftkvalitet. Derfor er det forhold ikke en lokaliseringsparameter.
Æstetiske og landskabelige konsekvenser er hverken dækket af klassifikationen eller af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
Klassificeringen skønnes at gælde for en typisk virksomhed i den pågældende branche, idet nogle virksomheder er placeret i flere af
klasserne. Det skal illustrere, at der er stor variation inden for virksomhedstypen.
Der kan forekomme konkrete situationer, der berettiger til en anden klassificering end den angivne. Eksempelvis kan en virksomhed
foretage forebyggende forureningsbegrænsende foranstaltninger ud over det normale (lovkravet). I så fald kan afstanden til boliger efter
en konkret vurdering reduceres for den pågældende virksomhed. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed, der er
mere end normalt belastende, højere. Det vil sige pålægge den et skærpet afstandskrav, altså kræve at den placeres i større afstand fra
forureningsfølsomme formål end normalt.
En fravigelse af de angivne afstandskrav i klassifikationen kan kun ske på baggrund af oplysninger om, at den faktiske forurening i den
konkrete situation er lavere end gennemsnitligt for den pågældende branche.
Landbrug med husdyrproduktion og beboelse
For landbrug med husdyrhold har Byrådet besluttet, at der som hovedregel ikke må placeres nye boliger inden for en afstand af 300 m til
landbruget. Landbrug sidestilles dermed klasse 6-virksomheder.
Endvidere har Byrådet vedtaget, at miljøpåvirkningen fra husdyrproduktioner på evt. nye boliger også skal vurderes i zonen fra 300 m til
500 m fra landbruget.
Ved ændringer i en husdyrproduktion skal der foretages en vurdering af miljøkonsekvenser for beboelser. Miljøkonsekvenser, der skal
vurderes, er lugt, støv, støj, fluer, trafik m.m. Hvis der er tale om øgede gener, skal tiltag til nedbringelse af gener tilvejebringes. Hvis
projektet herefter ikke har væsentligt øgede gener for nabobeboelse, kan projektet godkendes.
Ved planlægning af ny beboelse skal der foretages en vurdering i forhold til omkringliggende husdyrproduktioner.
Støj
Retningslinjer
Støjniveauet for vej­ og jernbanetrafikken i forhold til forskellige former for anvendelse som bolig­, sommerhus­ og hotelformål må så vidt
muligt ikke overstige de grænser, der er fastlagt i de til enhver tid gældende vejledninger fra miljøstyrelsen.
Inden for eksisterende, støjbelastede områder i byzone kan der kun opføres nye boliger, hvis de er støjisolerede, så miljøstyrelsens
grænseværdier for støjniveau målt indendørs i sove­ og opholdsrum er overholdt.
Ved udlæg af areal til håndværks­ og industrivirksomheder eller anden støjende virksomhed eller aktiviteter skal det sikres, at det udendørs
støjniveau, som påføres eksisterende eller planlagt sammenhængende støjfølsom bebyggelse, normalt ikke overskrider de værdier, der
fremgår af de til enhver tid gældende vejledninger om virksomhedsstøj.
Ved byomdannelse af støjbelastede områder til støjfølsom anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør
inden for en periode på 8 år.
Inden for støjbelastede områder i landzone kan der ikke udlægges areal til støjfølsomme formål som boliger, rekreative formål og lignende,
medmindre der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse m.m. til
støjfølsomme formål.
Grænsen for vibrationer fra togtrafik er Law 75 dB (KB­vægtet accelerationsniveau). Det indebærer, at der skal holdes en
minimumsafstand på 25 m fra spormidte af jernbane til ny bebyggelse.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er gennem planlægningen og i enkeltsagsbehandling at forebygge støjgener og vibrationer, der kan opstå i
nye og eksisterende boligområder fra eksisterende og nye veje, jernbaner og erhvervsområder, samt at åbne mulighed for at forny
boligkvarterer i eksisterende byområder selvom det pågældende kvarter ligger i et støjbelastet område.
14 / 17

Redegørelse
Retningslinjerne sigter mod at sikre et tilfredsstillende støjniveau i overensstemmelse med de til enhver tid foreliggende vejledninger fra
miljøstyrelsen. De fastlagte støjgrænser for erhverv er typisk overholdt, hvis retningslinjerne om afstande mellem bolig og erhverv er
overholdt.
Det er en forudsætning ved fornyelse af boligkvarterer, at der bliver gennemført støjisolerende tiltag på de nye boliger samt
støjafskærmning af de udendørs opholdsarealer, så den fremtidige anvendelse og udvikling af det aktuelle område reelt kan gennemføres.
Problemer som følge af etablering af støjende virksomhed eller lignende løses generelt efter miljøbeskyttelseslovens regler. En undtagelse
er problemer med støj fra veje, jernbaner og lignende, som ikke kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.
Hvis et erhvervsområde er under afvikling skal en overgangsordning på 8 år sikre, at de virksomheder der er i områdethar en rimelig frist til
at tilpasse sig den ny situation. Målet er at sikre, at byomdannelse ikke medvirker til at presse velfungerende virksomheder ud af byen.
Områder, hvor der ikke er udsigt til, at støjen fjernes inden for overgangsperioden, er ikke egnede til byomdannelse.
Problemer med trafikstøj søges løst gennem planlægningen.
Vej­ og jernbanestøj
Til beregning af støj fra veje og jernbaner benyttes beregningsmetoden Nord2000 ­ den nordiske beregningsmetode. Metoden kan beregne
lydens udbredelse under forskellige vejrforhold. På den måde kan årsmiddelværdien af støjniveauet bestemmes. Beregningsmetoden er
nøjere beskrevet i vejdirektoratets brugervejledning til Nord2000.
Med støjindikatoren Lden (day­evening­night) tages der hensyn til, at vi er mere følsom overfor støj om aften og natten. Lden er således en
sammenvejning af, hvordan støjen opleves.
Som udgangspunkt skal støjgrænserne for vej­ og jernbanestøj overholdes i hele området. Der kan dog i lokalplaner fastlægges
delområder, der ikke er støjfølsomme som eksempelvis parkerings­ og fortovsarealer.
Som hovedregel beregnes frem for måles støj fra veje og jernbaner. Der er en lang række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker, at et
målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt end et beregnet. Desuden er det en kompliceret og forholdsvis omfattende
opgave at fastlægge årsmiddelværdien af støjniveauet ved målinger.
I henhold til støjbekendtgørelsen skal kommuner med større veje og jernbaner udarbejde støjkortlægning og handlingsplaner. Odder
Kommune er ikke omfattet af kravet.
Vibrationer fra togtrafik
Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end den anførte minimumsafstand på 25 m bør det ved målinger på stedet eftervises, om
grænsen for vibrationer fra togtrafik på Law 75 dB (KB­vægtet accelerationsniveau) kan forventes overholdt.
Virksomhedsstøj
Grænseværdierne for virksomhedsstøj angiver det udendørs støjniveau, der skal sikres i nærliggende boligområder eller anden støjfølsom
bebyggelse. Værdierne er angivet som det ækvivalente, korrigerende støjniveau i dB(A). Støjens spidsværdier bør om natten ikke
overskride de i skemaet anførte maksimale støjniveauer med mere end 15 dB(A).
Kolonihaveområder betragtes som rekreative områder, men da områderne meget ofte er beliggende i byområder med en del
baggrundsstøj, er kravene differentierede afhængigt af hvilken planlægningssituation, der er tale om. Kolonihaveområder i det åbne land
sidestilles med sommerhusområder. Kolonihaveområder i eller nær byzone sidestilles med etageboligområder eller boligområder for åben
og lav boligbebyggelse.
Støj i landzone
Der er ikke fastsat generelle vejledende grænseværdier for støjniveauet i det åbne land. Der skal foretages en konkret vurdering for hvert
enkelt område, evt. for hver enkelt sag
Retningslinjerne sigter dels på at forebygge, så brugerne af et område ikke generes af støj, dels på at beskytte udøverne af støjende
aktiviteter mod efterfølgende krav om støjdæmpning og indskrænkninger i aktiviteterne.
Støjbelastede arealer kan inddrages til støjfølsom anvendelse, hvis det sikres, at der ved afskærmning, støjdæmpning eller lignende er
tilvejebragt et tilfredsstillende støjniveau inden ibrugtagning.
Retningslinjerne er ikke til hinder for udlæg af arealer i overensstemmelse med den anvendelse, der allerede rent faktisk finder
sted. Eksempelvis udarbejdelse af en lokalplan for et allerede udbygget område, hvor lokalplanen som væsentligste formål har at fastholde
den bestående anvendelse.
Vedrørende støj fra eksisterende virksomheder tages der udgangspunkt i foreliggende miljøgodkendelser. I forhold til boliger i det åbne land
er der ofte fastlagt en støjgrænse svarende til den, der gælder for områder til blandet bolig og erhvervsbebyggelse, som skal være
overholdt ved selve boligen og dens opholdsarealer - ikke ved naboskel.
Forsvarets anlæg
15 / 17

På kortet er vist de skydebaner ved Gylling Næs, som benyttes af forsvaret. Der er ikke angivet konsekvensområder mod nord. De viste
støjkonsekvensområder afspejler støjniveau og anvendelsesomfang af anlægget. Såfremt forsvarets bygningstjeneste opdaterer grundlaget,
vil deres udpegning være gældende.
Retningslinjer
Open Street Map KMS Skærmkort
Ortofoto
Vurdering af virkningerne på miljøet
Ved etablering af anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der optages retningslinjer i kommuneplanen for anlæggets
beliggenhed og udformning på baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Det kan ske ved udarbejdelse af
et kommuneplantillæg.
Formål
Retningslinjen skal sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, som grundlag for Byrådets beslutninger om at give
eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af
beslutningsprocessen. På den måde sikres, at Byrådet har et godt grundlag for at træffe miljømæssigt bedre beslutninger.
16 / 17

Redegørelse
En række større anlæg og projekter, der antages at påvirke miljøet væsentligt, skal miljøkonsekvensvurderes, inden de realiseres. Det vil
sige, at kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg eller projekt skal ledsages af en redegørelse for dets virkninger på miljøet ­
en såkaldt VVM­redegørelse.
Retningslinjen gælder for anlæg og projekter, der er opført i to bilag til VVM­bekendtgørelsen. Af bekendtgørelsen fremgår hvilke anlæg og
projekter, der skal udarbejdes VVM­redegørelse for.
Som eksempler på anlæg og projekter, der altid kræver VVM, kan nævnes større kraftværker, spildevandsanlæg, vejanlæg og butikscentre.
Eksempler på anlæg og projekter, som kan være omfattet af VVM, er mindre varmeværker, veje og campingpladser. En konkret vurdering
af projektets karakteristika, placering og potentielle miljøpåvirkning ­ en såkaldt screening ­ afgør, om et anlæg eller projekt er omfattet af
VVM-reglerne.
Der er opstillet en række krav til, hvad en VVM­redegørelse skal indeholde. Den skal belyse samtlige miljømæssige konsekvenser af et
anlæg eller projekt, herunder eventuelle relevante alternative udformninger eller placeringer. Et alternativ, der altid skal beskrives, er hvis
anlægget eller projektet ikke gennemføres, det såkaldte 0­alternativ. Derudover skal mulige løsningsforslag, som kan reducere anlæggets
eller projektets virkninger på miljøet, beskrives.
Ansøgeren skal levere alle de oplysninger, der er nødvendige for at lave en miljøvurdering. Det er kommunens opgave at sikre, at alle
konsekvenserne er belyst tilstrækkeligt. På baggrund af VVM­redegørelsen udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Dette tillæg skal
sammen med VVM­redegørelsen vedtages af Byrådet, inden projektet kan igangsættes.
Kommuneplanen indeholder en række foreløbige arealreservationer til anlæg og projekter, der er omfattet af VVM­bestemmelserne.
17 / 17

Land og vand
Her finder du retningslinjerne for det åbne land. Det vil sige bestemmelser for varetagelsen af interesserne knyttet til landskab, natur og
landbrug. Desuden finder du bestemmelser for ferie­ og fritidsanlæg, samt en række tekniske anlæg som antennemaster, vindmøller og
fælles biogasanlæg.
Retningslinjerne er samlet i fem grupper: "Landskabet", "Naturinteresser", "Landbrugsinteresser", "Ferie­ og fritidsanlæg", samt "Tekniske
anlæg". Til retningslinjerne er der knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne
nærmere, herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang, ligesom det kan være omfattet af både en ramme og retningslinjer.
Rammerne for de enkelte områder finder du under menupunktet "Byggeri og infrastruktur" i toppen af siden. Retningslinjerne og
rammerne er bindende for kommunens planlægning og administration.
For at komme videre til retningslinjerne skal du klikke på et af emnerne i menuen til venstre eller gå til emnet via rullegardinerne under
menupunktet "Land og vand" i toppen af siden.
Landskabet
Her finder du retningslinjerne for "Landskabet". Det vil sige bestemmelser for landskabelige og geologiske interesser, planlægning i
kystnærhedszonen, kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder.
Til retningslinjerne er knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere,
herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og
administration.
For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige emner skal du klikke emnet i menuen til venstre eller gå til emnet via
rullegardinerne under menupunktet "Land og vand" i toppen af siden.
Retningslinjer
Landskabelige interesser
Områder af landskabelig interesse fremgår af kortet.
Inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås.
Inden for områder af landskabelig interesse skal landskabshensyn vægtes tungt. Derfor skal ikke­landbrugsmæssigt byggeri, større veje og
større tekniske anlæg så vidt muligt undgås i disse områder.

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af byggeri og anlæg, samt
anvendelsen af det åbne land i øvrigt.
Redegørelse
Områder af landskabelig interesse består af:
Særprægede eller sjældne landskaber.
Særligt varierede landskaber eller landskaber der bryder et ellers monotont område.
Landskaber hvor der er et samspil med bevaringsværdige kulturmiljøer.
Kystlandskaber der har en visuel sammenhæng med havet.
Retningslinjerne retter sig især mod større byggerier og tekniske anlæg, som ved udformning og placering i terrænet kan have stor
betydning for landskabsoplevelsen. Generelt bør nye bygningsanlæg i det åbne land ­ herunder landbrugsbyggeri ­ placeres i tilknytning til
eksisterende bebyggelse og tilpasses landskabet ved placering, bygningshøjde, materialevalg og belysning.
Byvækst
Byvækst henvises som hovedregel til de mulige byvækstområder. Ved udlæg af nye byvækstområder må der kun i særlige tilfælde
inddrages områder af landskabelig interesse. Herudover skal der ved planlægning af byudvikling tilstræbes sammenhængende byområder
2 / 49

med klare grænser mellem by og land.
Tekniske strækningsanlæg
Tekniske strækningsanlæg som veje og højspændingsledninger vil i nogle tilfælde nødvendigvis skulle passere områder af landskabelig
interesse over kortere eller længere strækninger. Ved planlægningen tilstræbes, at strækningerne bliver så korte som muligt, samt at
anlægget tilpasses landskabet. For højspændingsledninger er der i nogle tilfælde mulighed for kabellægning.
Vindmøller
Vindmøller er store tekniske anlæg, der skal undgås inden for områder af landskabelig interesse. Vindmøllerne er i de seneste år blevet så
store, at de er synlige på meget lang afstand. I planlægningen er det derfor vigtigt at tage højde for, at møllerne trods en placering uden for
områder af landskabelig interesse kan påvirke landskabsoplevelsen inden for det landskabelige interesseområde.
Landbrug
Varetagelse af landskabelige hensyn udelukker ikke landbrugsdrift. Tværtimod vil fortsat landbrugsdrift ofte være en forudsætning for at
bibeholde de landskabelige værdier. En del af de udpegede områder med landskabelig interesse er dog samtidig udpeget som potentielle
naturområder. I de områder er det Byrådets mål, at de dyrkede arealer udgår af omdrift.
Skove
Der bør som udgangspunkt ikke rejses skov på åbne områder af landskabelig interesse. Dog kan der rejses skov, hvor der er væsentlige
grundvandsinteresser, naturinteresser, rekreative hensyn og hvor skov ikke er i konflikt med oplevelsen af landskabet.
Retningslinjer
Geologiske interesser
Områder med geologiske bevaringsværdier fremgår af kortet.
Landskabsformer og blottede profiler m.v., som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges
bevaret og beskyttet. I områder med geologiske bevaringsværdier skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt.
Byggeri, anlægsarbejder, beplantning m.v., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås.
Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt.
Formål
3 / 49

Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at der tages hensyn til de geologiske interesser ved planlægning af større bygge­ og
anlægsarbejder, skovrejsning, råstofindvinding m.v. Derved sikres mulighederne for at opleve, forske og undervise i de geologiske
processer.
Redegørelse
Områder med geologiske bevaringsværdier omfatter såvel større områder, hvor terrænformerne afspejler landskabets tilblivelsesproces,
som mindre lokaliteter hvor de aflejringer, som landet er opbygget af, er synlige (blotninger). Blotningerne giver en særlig let adgang til
oplysninger om de geologiske processer.
Forståelsen af landets opbygning har samfundsmæssig betydning i forhold til grundvandsbeskyttelse og råstofindvinding. Her kan konkrete
og geografisk afgrænsede målinger og data sættes i en større sammenhæng gennem oplysninger, der trækkes ud fra de geologiske
profiler og landskaberne.
Herudover vil mange af de landskaber, der geologisk set er de mest interessante, også være områder af stor rekreativ værdi på grund af
deres særpræg og skønhed.
Nye blotninger
Retningslinjerne omhandler blandt andet profiler, der blotlægges ved kysterosion eller ved råstofgravning og som derfor ikke har kunnet
udpeges på forhånd.
Ved kysterosion kan der blotlægges profiler af stor geologisk bevaringsværdi. Ud fra en geologisk synsvinkel er en fortsat svag erosion på
sådanne steder ønskelig og kystsikring eller andre anlægsarbejder, som modvirker de naturlige processer, er tilsvarende uheldige.
Ved råstofgravning kan der afdækkes geologisk bevaringsværdige profiler. I sådanne tilfælde bør det tilstræbes, at efterbehandlingen af
råstofgraven sker på en måde, så profilet bevares.
Interessante geologiske lokaliteter
I kommunen findes tre særligt geologisk bevaringsværdige lokaliteter, som fregår af kortet:
Retningslinjer
Tunø.
Norsminde Fjord ­ fra Assedrup i vest til Kysing i øst.
Horsens Fjord ­ et 4­8 km bredt område ved Horsens Fjord fra kysten ved Søvind i vest over Alrø til Gylling Næs i øst.
Kystnærhed
Kystnærhedszonen fremgår af kortet.
Kystnærhedszonen er en 3 km bred strækning langs alle kommunens kyster inkl. øerne og omfatter alle arealer i landzone og
sommerhusområder inden for zonen.
Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke udføres byggeri eller anlægsarbejder, som
kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi.
Der kan kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone inden for kystnærhedszonen, såfremt der foreligger en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
I forbindelse med planlægning i kystnærhedszonen skal offentlighedens adgang til kysten sikres.
Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet
eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg.
De funktioner, som er afhængige af kystnærhed, kan indpasses. Byrådet vil i den forbindelse lægge afgørende vægt på, at åbne
kyststrækninger friholdes.
I forbindelse med lokalplanlægning inden for kystnærhedszonen skal vurderes, hvordan ny bebyggelse kan indpasses i den
kystlandskabelige helhed. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og bygningshøjder over 8,5 m skal begrundes.
4 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er, at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne.
Redegørelse
Den 3 km brede kystnærhedszone er en planlægningszone, inden for hvilken målet generelt er, at begrænse byudvikling, samt etablering
af tekniske anlæg og ferie­ og fritidsanlæg, med mindre der foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse.
Kravet om en særlig begrundelse for kystnær lokalisering anses principielt for opfyldt inden for de mulige byvækstområder og de øvrige
arealreservationer, der fremgår af kommuneplanen.
Strandbeskyttelseslinje
I modsætning til kystnærhedszonen udgør strandbeskyttelseslinjen, der er fastlagt efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser
(naturbeskyttelseslovens § 15), med enkelte undtagelser en 300 m forbudszone langs Danmarks kyster.
Bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen administreres af staten, som kun undtagelsesvist meddeler dispensation fra bestemmelsen.
Den fremgår af det digitale matrikelkort og er noteret i tingbogen.
Kulturmiljøer
5 / 49

Retningslinjer
Områder udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer fremgår af kortet og listerne i redegørelsen. Ved at klikke på den enkelte udpegning i
kortet ses afgrænsning, et karakteristisk foto samt en kort beskrivelse af det pågældende kulturmiljøs væsentligste karaktertræk.
Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes.
Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal ske med respekt og hensyntagen til de
kulturhistoriske værdier.
I planlægningen herunder administrationen af planlovens landzonebestemmelser skal bevaring og hensyntagen til kulturmiljøernes bevarelse
vægtes højt. Private ejere opfordres til størst mulig hensyntagen ved anvendelse, restaurering og ombygning af bevaringsværdige
kulturmiljøer.
Bevaringsværdige kulturmiljøer må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre og oplyse om en mangfoldighed af historiske spor i en tid, hvor samfundets vækst foregår stadig
hurtigere. Kulturmiljøerne skal være pejlemærker for stedernes daglige drift og vedligeholdelse, samt den kommunale sagsbehandling.
Redegørelse
Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område bestående af bygninger, anlæg, natur m.v., der ved dets fremtræden
afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø består af enkeltelementer eller mere komplekse strukturer med
en historisk tidsdybde.
De udpegede kulturmiljøer er eksempler på det repræsentative og egnstypiske i Odder Kommune. Udpegningen er ikke udtømmende og
repræsenterer især kulturmiljøer i det åbne land og landsbyerne. Tilbage står at udpege og beskrive kulturmiljøer i Odder by.
Odder Kommune har gennem tiden været præget af en stadig udvikling og vækst bl.a. på grund af frugtbare landbrugsjorder. De udpegede
kulturmiljøer fortæller om blandingen af gammelt og nyt, samt forandringer i takt med denne udvikling.
I udpegningen er primært medtaget elementer (bygninger, områder m.m.), som ikke allerede er beskyttet mod indgreb via anden lovgivning
herunder fredninger, med mindre det allerede beskyttede element indgår som en mindre del af det samlede kulturmiljø (f.eks. kirkerne) eller
har en særlig fortælleværdi (f.eks. Bjørnkær Voldsted).
Retningslinjerne skal sikre, at anvendelsen af de udpegede områder ikke ændres til formål, som ødelægger eller forringer de
bevaringsværdige kulturminder. Det betyder ikke, at de udpegede miljøer er statiske og skal fastlåses i deres nuværende form og
anvendelse, men at en fremtidig anvendelse må tilpasses de kulturhistoriske interesser. Hvad der kan foregå afhænger af de konkrete
kulturhistoriske interesser i de enkelte områder
6 / 49

I 1999 gennemførte Odder Kommune en registrering af ejendomme i Odder midtby (Bygningsregistrant ­ byatlas Odder). Registranten er
en vejledning om istandsættelse, til­ eller ombygning af byens huse med fokus på bygningernes front mod vej (facade). Det primære mål
med registranten er at forskønne bymidten via vejledning af bolig­ og butiksejere, rådgivere og håndværkere.
Flere af de registrerede bygninger fra bygningsregistranten indgår i de bevaringsværdige kulturmiljøer. Det er Pakhuset,
stationsbygningen, Centralhotellet, rådhuset og Tinghuset som i samspil med bygningernes pladser og øvrige bygninger i området danner
en helhed.
Bevaringsværdige kulturmiljøer
I kommuneplanen er udpeget i alt 40 bevaringsværdige kulturmiljøer. Derudover udgør kommunens 14 middelalderkirker med omgivelser en
del af kulturmiljøerne. Kulturmiljøerne er udpeget inden for følgende historiske perioder:
Middelalderen 1000-1500
Storlandbruget 1500-1700
Landboreformerne 1700-1850
Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850­1920
Nyeste tid - fra 1920 til i dag
En * angiver at der er tale om fredede bygninger.
Middelalderen 1000-1500
Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:
0. Kommunens 14 middelalderkirker med omgivelser
1. Bjørnkær voldsted
Kirken spillede en helt dominerende rolle i middelalderen. Det kom bl.a. til udtryk i de mange landsbykirker, som opføres i Danmark i denne
periode.
Omkring alle middelalderkirker i det åbne land og i kanten af mindre byer i landzone er udpeget kirkeindsigtsområder, som skal søges
friholdt for bygninger, anlæg, beplantninger o. lign., der kan sløre eller hindre indsigten til kirken.
Alle kommunens middelalderkirker er medtaget som kulturmiljøer som repræsentanter for denne periode. Desuden omfatter disse
kulturmiljøer typisk de gamle præstegårde. Det gælder f.eks. i Torrild, Randlev og Gyllling, hvor også avlsgårdene er medtaget. Endvidere
er det specielle miljø, som Gosmer Kirke danner sammen med hospitalet, samt miljøet omkring Tunø Kirke med fyrtårn medtaget.
Herudover er det middelalderlige voldsted Bjørnkær, som er fredet, medtaget. Voldstedet stammer fra de urolige tider omkring år 1300 og
har været en befæstet borg. Et destillationssæt, der er fundet i Bjørnkær Voldsted, kan ses på Odder Museum. Voldstedet er meget synligt
og har stor fortælleværdi, hvilket er begrundelsen for, at det er medtaget, selv om det er fredet og dermed allerede beskyttet mod indgreb.
Storlandbruget 1500-1700
Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:
2. Rathlousdal gods: hovedbygning med bygninger, park, dyrehave og alléen
3. Åkær gods: hovedbygning, andre bygninger, park, Uldrupgården, Kanalhuset og arbejderboliger
4. Rodsteenseje gods: hovedbygning, andre bygninger, gårdsplads og alléer
5. Gården Dybvad: hovedbygningen og avlsbygninger
6. Gersdorffslund gods: hovedbygning, andre bygninger og park
Godserne og deres omgivelser, som har sat stort præg på Odderegnen, er karakteristisk for storlandbruget. Perioden var præget af en
øget velstand hos adelen, der blev omsat i sammenlægning, opkøb og inddragelse af bøndergods og en heftig byggeaktivitet i det østjyske
område.
I dag er Odderegnen fortsat stærkt præget af de mange godser, som har haft stor betydning for områdets udvikling gennem adskillige
hundrede år. Alle godser med tilhørende bygningsmasse og omkringliggende herregårdslandskaber er derfor udpeget som kulturmiljøer.
Det gælder Rodsteenseje, Rathlousdal, Åkær og Gersdorffslund. Herudover er gården Dybvad medtaget.
Et andet karakteristisk element fra denne periode er en række vejforløb. Et godt eksempel på et miljø, der både indeholder et karakteristisk
vejanlæg og nærmiljøet omkring et gods, er Rathlousdal gods med bygninger, park og allé.
Landboreformerne 1700-1850
Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:
7 / 49

7. Gyllingnæs med bygninger og gravsted
8. Landsbyen Rude
9. Dele af Torrild landsby
10. Landsbyen Alrø. Desuden Dampskibsbroen og dæmning
11. Landsbyen Bjerager
12. Landsbyen Over Randlev
13. Del af Gosmer landsby
14. Landsbyen Sondrup
15. Landsbyen Ålstrup
16. Tunø by
Landboreformerne indebar en total omstrukturering af landbruget fra slutningen af 1700 tallet. Det er baggrunden for, at det især er
ændringer i landbrugslandskabet, havne, veje samt vand­ og vindmøller, der er udpeget som kulturmiljøer inden for denne periode.
I Odder Kommune ligger mange af landsbyerne tæt i landskabet.
Vigtigste element var udskiftningen omkring år 1800, hvor bøndernes jorde blev samlet til den enkelte gård. De fleste gårde på Odderegnen
forblev i landsbyerne, men nogle flyttede dog ud gennem 1800­tallet. Den struktur, som landsbyerne havde på udskiftningstidspunktet, ses
stadig i hovedparten af byerne og er begrundelsen for, at de er medtaget som kulturmiljøer, der repræsenterer landboreformerne, selvom
de reelt opstod lang tid før.
Landsbystrukturerne er kendetegnet af vejforløb, der er understreget af, at bebyggelsen ­ både beboelser og staldbygninger ­ er opført
med facader parallelle med, relativt tæt ved og i nogenlunde samme afstand fra vejsiden. Dette gælder i bl.a. Over Randlev, Rude, Torrild,
Bjerager, Ålstrup og Alrø.
Med landbrugets strukturudvikling, der fører til ubenyttede staldbygninger, er der risiko for at især disse forfalder eller rives ned. Det kan
betyde, at den gamle landsbystruktur ikke længere kan opleves. Det er derfor af betydning at opretholde disse.
Udskiftningen betød også, at landsbyfællesskabet blev opgivet til fordel for en individuel landbrugsdrift. I det åbne land tydeliggjordes de
nye driftsformer af bl.a. mange nye hegn og diger, der trak nye linjer i landskabet og markerede de forskellige udstykningsformer som
stjerne- og blokudstykninger.
Sporene efter ældre tiders dyrkningsformer kan besværliggøre moderne landbrugsdrift. Det gælder ikke mindst hegn og diger, når marker
lægges sammen. Tilgroning kan ligeledes tilsløre gamle landbrugsspor som fægange, græsningsarealer og engvandingsanlæg.
De fleste godser på Odderegnen stammer fra den sene middelalder, men en gård, Gyllingnæs, stammer fra landboreformernes tid.
Gården, der er medtaget som kulturmiljø, blev opført 1801 på den ellers øde og egeskovsklædte halvø og har af flere omgange undergået
bygningsmæssige ændringer.
Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850­1920
Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:
17. Landsbyen og stationsbyen Bovlstrup
18. Stationsbyen Falling
19. Del af Gylling samt Gylling Mølle
20. Del af Hov
21. Jernbanestrækningen mellem Odder og Hundslund
22. Norsminde havn
23. Fiskerlejet Sondrup Strand
24. Nølev skole og Dyngby Skole
25. Bovlstrup Strand: Havhusene og Toldstedet
26. Saksild Badehotel og sommerhuse ved Lyngen, Dyngby
27. Amstrup Pakhus (Kvindefængsel)
28. Ørting Mosevej med bebyggelse
29. Odder stationsbygning, Pakhuset og forplads
30. Ting- og arresthuset samt Polititorv
31. Odder Torv med bebyggelse, Centralhotellet*
32. Stampmøllen
33. Odder Museum med bygninger og anlæg
34. Slippen ­ Rosengade fra Møllevej mod vest og Hotel Phønix*
35. Valgmenighedskirken
36. Odder lille Friskole
37. Teknisk Skole og Håndværkerforeningens friboliger
I modsætning til landboreformerne, der især var synlige i det åbne land, kom de store reformer omkring midten af 1800­tallet i første
omgang til udtryk i byerne. Med grundloven fik landet en ny styreform, og med indførelsen af næringsloven af 1857 markeredes et nyt
forhold mellem land og by. Handel og pengeøkonomi gjorde for alvor sit indtog i det danske bondelandbrug. Selvforsyning blev langsomt
opgivet og erstattet af produktion såvel inden for landbrug som fiskeri. Udviklingen blev understøttet af en forbedring af infrastrukturen i
form af bedre vejanlæg og indførelsen af jernbanedrift.
Eksempler på den forbedrede infrastrukturs komme i Odder Kommune er bl.a. de synlige spor af jernbanetracéet fra Odder­Horsens
Banen med stationsbygninger, ledvogterhuse, pakhuse m.m. Det drejer sig om anlæggene i Ørting, Bilsbæk, Oldrup, Falling, Hundslund og
kampestensbroen ved Bilsbæk. I øvrigt er en del af strækningen fra Hundslund til Horsensvej ved Åkær i dag udlagt som natursti.
Herudover er stationsmiljøet omkring banen og Pakhuset i selve Odder by et godt eksempel på jernbanedriftens udvikling i perioden,
ligesom stationsbyerne Bovlstrup og Falling har tydeligt stationsbypræg med station, forsamlingshus, rester af erhverv og typiske
stationsbyvillaer.
Fiskerlejet Sondrup Strand, Norsminde Havn med handelsplads, fiskehus og kro, samt den ældre del af Hov Havn herunder bådebyggeri,
stejleplads og Strandgade vidner om den tids fiskeri. Reelt har Norsminde Havn, der er kommunens ældste, været brugt som naturhavn
siden middelalderen.
Vand­ og vindmøller har en lang historie bag sig, men er medtaget som eksempler på kulturmiljøer fra industrialiseringens tid, hvor de
8 / 49

havde deres storhedstid. Eksempler herpå er Odder Vand­ og Dampmølle, som i dag er museum og omfatter vandmølleanlæg med
mølledam, kanaler, overløbsbygværk, møllehus, møllerbolig m.v., samt Stampemøllen. Herudover er miljøet omkring Gylling Mølle medtaget
som eksempel på en gammel vindmølle.
Odder bys vækst fra landsby til egentlig by begyndte i 1850'erne. Flere områder i byen, der fortæller den historie, er derfor udpeget som
kulturmiljøer. Det drejer sig om området omkring Tinghuset, Centralhotellet, miljøet omkring Hotel Phønix og den del af Rosensgade ­
Slippen ­ der strækker sig fra området ved Odder Museum til Rathlousdals Allé.
Et andet eksempel på byernes vækst er det bymæssige miljø i Gylling omkring Købmagergade og Åstræde med bl.a. broer, lindetræer og
baggårde.
Det første udtryk for den nye brug af kysten var Saksild Badehotel. Et senere eksempel er sommerhusområdet "Havhusene", som
oprindeligt blev opført som badehuse til de nærliggende gårde. I dag er området omfattet af en bevarende lokalplan.
Nyeste tid - fra 1920 til i dag
Følgende kulturmiljøer er udpeget inden for denne periode:
38. Boligforeningshuse på Rørthvej
39. Ørting­Falling Centralskole
40. Odder Rådhus med indre gård og p­plads
Bevægelsen fra land til by, der især tog fart i 1950'erne, er det mest markante udtryk for udviklingen i nyere tid. Resultatet var nye store
boligområder og parcelhuskvarterer omkring byerne og vækst i nye industrikvarterer i byernes periferi. Mange landsbyer fik del i den
udvikling, og bolig­arbejdsstedspendlingen voksede med en udbygning af vejnettet til følge. På landet gik udviklingen mod
sammenlægninger og vækst i storlandbrugene, men også mod del­ og fritidslandbrug. Endelig steg antallet af sommerhuse i
kystområderne, ligesom andre ferie­ og fritidsanlæg som f.eks. golfbaner og lystbådehavne.
I Odder By afspejler boligforeningshusene på Rørthvej de nye boligformer.
Det var også i den periode centralskolerne blev etableret i de gamle sognekommuner i og omkring Odder f.eks. den tidligere Ørting­Falling
Centralskole.
Af nyere anlæg fra samme periode er Dampskibsbroen på Alrø, der indtil 1948 indgik i sejlruten mellem Alrø, Endelave, Snaptun og
Horsens samt Alrø Dæmningen. Kulturmiljøet omkring Alrø Dæmningen strækker sig helt op til den sydligste del af Amstrup.
Retningslinjer
Kirkeindsigt
Områder udpeget som kirkeindsigtsområder fremgår af kortet.
I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt.
Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens
umiddelbare omgivelser.
9 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er, at sikre indsigten til kirker i det åbne land og i kanten af mindre byer bevares, samt at anlæg og
bygninger placeres og udformes, så de ikke skæmmer disse kirker.
Redegørelse
Kirken spillede en helt dominerende rolle i middelalderen. Det kom bl.a. til udtryk i de mange klostre og landsbykirker, som blev opført i den
periode.
Den status, som landsbykirker og kirker i det åbne land har, skal beskyttes mod iøjnefaldende udviskning og sløring.
Kirkens status i landskabet trues dels af etableringen af store tekniske anlæg som landbrugsbyggeri, vindmøller, el­ og antennemaster, dels
af uhensigtsmæssig beplantning såvel i form af skovrejsning som beplantning i kirkens næromgivelser. Fejlproportionerede og uheldigt
placerede servicebygninger kan også skæmme en lille landsbykirke.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt helt eller delvist at friholde kirkeindsigtsområderne for byggeri. Ligeledes er der typer af anlæg,
der som hovedregel skal undgås i kirkeindsigtsområderne. F.eks. vindmøller og højspændingsledninger.
Retningslinjerne tilsidesætter ikke gældende lovgivning for kirkers nære omgivelser, som naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje (§ 19) og
konkrete omgivelsesfredninger (de såkaldte provst Exner­fredninger).
Ændring af kirkeindsigtsområder ved Gosmer og Over Randlev kirker
I forhold til Kommuneplan 2009 ­ 2021 er kirkeindsigtsområdet nordøst for Gosmer kirke reduceret og området omkring Over Randlev kirke
udtaget. Baggrunden er, at områderne er kortlagt som nitratfølsomme­ og vandindvindingsområder. Af hensyn til grundvandssikringen
ønskes derfor rejst skov på områderne. I øvrigt er indsigten fra de nu udtagne områder til kirkerne begrænset på grund af eksisterende
beplantning.
Naturinteresser
Her finder du retningslinjerne for "Naturinteresser". Det vil sige bestemmelser for naturområder og potentielle naturområder, naturkvalitet,
bygge­ og beskyttelseslinjer, lavbundsarealer, økologiske forbindelser og internationale naturbeskyttelsesområder.
Til retningslinjerne er der knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne
nærmere, herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og
administration.
For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige naturinteresser skal du klikke emnet i menuen til venstre eller gå til emnet via
rullegardinerne under menupunktet "Land og vand" i toppen af siden.
10 / 49

Retningslinjer
Natur og potentiel natur
Naturområder og vandløb beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og potentielle naturområder fremgår af kortet.
I de § 3 beskyttede vandløb og naturområder, samt de potentielle naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om
muligt forbedres, jf. retningslinjerne for naturkvalitet.
Dyrkede arealer udpeget som potentielle naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår
til vedvarende græs eller vådområder.
Inddragelse af arealer i naturområder, potentielle naturområder og § 3­vandløb til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt
undgås.
Inddragelse af arealer i de potentielle naturområder til formål som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord på et senere tidspunkt udgår af
omdrift, skal så vidt muligt undgås.
11 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at der skabes og opretholdes en sammenhængende grøn struktur af arealer i naturtilstand eller
halvkultur, da det er af afgørende betydning for opretholdelsen af et rigt og varieret dyre­ og planteliv.
Redegørelse
Naturområderne omfatter eksisterende natur såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser, vandhuller og vandløb, der efter
naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod tilstandsændringer. Herunder også områder i eksisterende byzone, selv om disse § 3områder
i nogle tilfælde kun er delvist beskyttet mod ændringer og således vil kunne bebygges.
De potentielle naturområder er landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, dvs. jordbehandles hvert eller med få års mellemrum, men hvor
Byrådet har ønske om, at naturindholdet øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften.
Der er registreret ca. 900 beskyttede naturområder i kommunen, hvoraf de ca. 600 er vandhuller. Samlet set udgør naturområderne mere
end 10 km 2 . Der findes 148 potentielle naturområder med et samlet areal på godt 19 km 2 . Der findes endvidere ca. 158 km beskyttet
vandløb. De såkaldte § 3­vandløb.
Det er de til enhver tid gældende forhold i naturen, der afgør, om et område er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Derfor vil
antallet og arealet af § 3 beskyttede områder løbende ændre sig. Undtaget er § 3­vandløbene, der er konkret udpeget.
Byrådets indsats for at bevare og øge naturindholdet gennem ekstensivering af landbrugsdriften vil i videst muligt omfang blive kombineret
med nationale og internationale natur­ og miljøstøtteordninger.
Nye potentielle naturområder
I forhold til Kommuneplan 2009-2021 er udpeget knap 3 km 2 nye potentielle naturområder. De nye områder ligger fortrinsvis i velegnede
mulige vådområder, inden for nye økologiske forbindelser, samt på en række lysåbne arealer under omdrift omfattet af
landskabsfredningen for Sondrup.
Potentiel natur, der ønskes udtaget af omdrift
Arealerne, der ønskes udtaget af omdrift, opfylder en af nedenstående betingelser:
Vil kunne udvikle en karakteristisk og værdifuld natur.
Vil kunne danne forbindelse mellem eksisterende naturarealer.
Kan forbedre naturarealernes sammenhæng og dermed fungere som såkaldte spredningskorridorer for planter og dyr.
Andre arealanvendelser
Retningslinjerne giver Byrådet mulighed for at modsætte sig ændringer af arealanvendelser, som kan modvirke opfyldelsen af den
langsigtede målsætning for de potentielle naturområder. Det kan være visse bygge­ og anlægsarbejder, tilplantning eller indholdet i ny
lokalplanlægning.
Landbruget har lov til at plante skov på omdriftsarealer, med mindre det er i strid med retningslinjerne for skovtilplantning uønsket,
fredninger, naturbeskyttelseslovens bestemmelser eller anmeldeordningen om visse aktiviteter i Natura 2000 områderne, jf. bilag 2 i
naturbeskyttelsesloven.
Interesseafvejning
Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun betydning for dyr og planter, men også for vandkvaliteten i vandløb og søer, samt i visse
tilfælde for beskyttelsen af grundvand, idet udvaskning og afstrømning af overskudsgødning nedsættes.
Afgrænsningen af potentielle naturområder i forhold til landbrugsområderne er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af
nye naturområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med
opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Der er derfor især tale om lavtliggende fugtige ådale ­ lavbundsarealer, stejle skrænter og
12 / 49

jord af ringe bonitet.
Landbrugsdrift
Byrådet ønsker at tilskynde og støtte, at dyrkede arealer udpeget som potentielle naturområder udgår af omdrift, hvor dette kan medvirke til
at skabe større sammenhængende naturområder.
Byrådet vil arbejde for den ønskede udvikling gennem sin administration af naturbeskyttelsesloven, støtte til driftsomlægninger,
naturgenopretning, naturpleje og naturovervågning.
Byrådets egen indsats søges suppleret mest muligt med stats­ og EU­midler. Støtteordningerne er i høj grad målrettet mod de internationale
naturbeskyttelsesområder.
Støtte til ekstensivering af landbrugsdriften inden for de kunstigt afvandede, inddigede områder bør normalt kun gives, hvis de naturlige
vandstands­ og oversvømmelsesforhold genskabes ved fjernelse af diger.
Naturkvalitet
Retningslinjer
Målsætninger for naturområder fremgår af kortet.
Heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod tilstandsændringer.
Naturindholdet skal søges øget gennem naturpleje og naturgenopretning. Byrådets kanalisering af relevante støttemidler sker i
overensstemmelse med de målsætninger fra A til C, som de enkelte arealer har.
Tilstanden i naturområder og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, må ikke ændres. Byrådet vil dog i særlige tilfælde
efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand.
I Odder Kommune er den naturkvalitetsplan, som blev vedtaget af Århus Amt i 2005, gældende.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er, at fastlægge det aktuelle og det ønskede fremtidige naturindhold i de eksisterende naturområder.
Målsætningen udtrykker, hvordan Byrådet vil administrere naturbeskyttelseslovens § 3, samt i hvor høj grad Byrådet vil arbejde for, at
naturindholdet bevares og udvikles.
Redegørelse
13 / 49

Retningslinjerne indeholder Byrådets prioritering af heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3:
A­områder er særligt typiske lokaliteter eller lokaliteter med forekomst af sjældne dyr og planter. De omfatter desuden uberørt natur
eller karakteristiske lokaliteter, der kan udvikle sig til at indeholde ganske særlige naturværdier.
B­områder er de karakteristiske naturområder, som ikke har fået A­målsætning og andre naturområder, hvor der er gode muligheder
for, at de kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter.
C­områder er naturarealer med beskedent naturindhold og ringe mulighed for udvikling af karakteristisk og sammenhængende natur.
Ændringer af naturarealers tilstand
Principielt må det samlede areal af beskyttede naturtyper ikke mindskes ved Byrådets administration af loven. Tværtimod skal arealet søges
øget ved, at landbrugsarealer udpeget som potentielle naturområder udgår af omdrift.
Ændringer af en naturtypes tilstand kan evt. tillades, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at områdets naturværdi samlet kan øges.
Det forudsættes, at ændringerne er i overensstemmelse med naturkvalitetsplanen og de retningslinjer, som er anført i naturplanerne for
kommunens Natura 2000 områder.
Godkendelse af husdyrbrug
I forbindelse med ansøgning om udvidelse eller ændring af en husdyrproduktion skal der foretages en vurdering af projektets eventuelle
påvirkning på naturområder. Det vurderes, om det konkrete projekt medfører en negativ ændring på omkringliggende naturområder. Det
konkrete projekt må hverken stride mod naturkvalitetsplanen eller hindre, at målet i naturplanerne for Natura 2000 områderne kan opfyldes.
Mere naturkvalitet
Byrådet vil arbejde for den ønskede udvikling gennem sin administration, støtte til driftsomlægninger, naturpleje, naturovervågning og
information.
Byrådets egen indsats søges suppleret mest muligt med stats­ og EU­midler. Der findes i dag bl.a. mulighed for at opnå støtte til miljøvenlig
drift af græs­ og naturarealer med enten afgræsning, høslet eller afpudsning. Fælles for ordningerne er, at de forudsætter landmændenes
frivillige medvirken.
Byrådet vil ved tilsyn sikre, at tilledning af spildevand til vandhuller ikke hindrer, at målsætningen for det enkelte vandhul kan opfyldes.
Bygge- og beskyttelseslinjer
Bygge­ og beskyttelseslinjer i medfør af naturbeskyttelseslovens §§ 15 ­ 19 fremgår af kortet.
Ved inddragelse af arealer inden for bygge­ og beskyttelseslinjerne til anden anvendelse skal hensynene i naturbeskyttelseslovens §§ 15 ­
19 tilgodeses, jf. tabellen nedenfor.
14 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at kysten, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker fortsat fremstår som markante
landskabselementer og vartegn i landskabet.
Redegørelse
Bygge­ og beskyttelseslinjerne fremgår af naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelseslinje), § 16 (sø­ og åbeskyttelseslinje), § 17
(skovbyggelinje), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinje) og § 19 (kirkebyggelinje). Deres omfang og formål er kort beskrevet i nedenstående
tabel:
Naturbeskyttelsesloven Afstand Forbud mod
§ 15
strandbeskyttelseslinje
§ 16 Sø ­ og
åbeskyttelseslinje
§ 17 Skovbyggelinje
§ 18 Fortidsmindebeskyttelseslinje
§ 19 Kirkebyggelinje
300 m fra vandkanten. Linjen er ofte
reduceret i ældre, bebyggede områder.
150 m fra søer større end 3 ha og vandløb
med en regulativmæssig bundbredde større
end 2 m.
300 m fra alle offentlige skove og private
skove større end 20 ha.
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter
museumsloven.
300 m fra kirker, der ikke er omgivet af
bymæssig bebyggelse i hele
beskyttelseszonen.
Tilstandsændringer, herunder udmatrikuleringer, etablering af
hegn, placering af campingvogne m.m.
Bebyggelse, anlæg, campingvogne og lignende, beplantning og
terrænændring.
Bebyggelse, campingvogne og lignende.
Ændring i tilstanden af arealet, det vil sige bebyggelse,
beplantning, etablering af hegn, terrænregulering,
campingvogne og lignende.
Bebyggelse højere end 8,5 m.
Bestemmelserne i § 15 (strandbeskyttelseslinje) administreres udelukkende af staten ved miljøministeriet. Øvrige bestemmelser
administreres for så vidt angår dispensationer til aktiviteter inden for bygge­ og beskyttelseslinjerne af Byrådet. Skal bygge­ og
beskyttelseslinjerne ophæves eller reduceres kan det alene ske efter tilladelse fra staten ved miljøministeriet.
15 / 49

Bygge­ og beskyttelseslinjerne skal sikre, at kysten, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker fortsat fremstår som markante
landskabselementer og vartegn i landskabet. Disse vartegn er af stor betydning for landskabsoplevelsen og giver områderne værdi og
karakter og skal derfor som udgangspunkt friholdes for forstyrrende indgreb.
Som udgangspunkt skal byudvikling og dermed lokalplanlægning derfor ske i områder uden for bygge­ og beskyttelseslinjerne. I de
tilfælde, hvor det er nødvendigt at inddrage områder inden for disse til byudvikling, vil det ofte kræve reduktion eller ophævelse af dem.
Ophævelse og reduktionen vil i de tilfælde ske efter ansøgning til miljøministeriet og som et led i lokalplanprocessen.
Tilsvarende skal Byrådet, i det omfang det er relevant, inddrage de hensyn, der ligger bag naturbeskyttelseslovens bestemmelser om
bygge­ og beskyttelseslinjer i administrationen af planlovens § 35 ­ landzoneadministration.
Lavbundsarealer
Lavbundsarealerne fremgår af kortet.
Lavbundsarealer, der rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen eller vandmiljøet, bør så vidt muligt friholdes
for byggeri og anlæg.
Planlægning for anlæg m.v. på lavbundsarealer bør ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand.
16 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at bevare muligheden for, at lavbundsarealer kan udvikle sig til værdifulde natur­ eller vådområder.
Redegørelse
Lavbundsarealer er ofte kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde.
I lavbundsarealer er der ofte risiko for oversvømmelse. Den risiko vil blive forstærket som følge af de klimaændringer, der forventes de
kommende årtier. De kystnære lavbundsarealer vil blive mere udsat for oversvømmelser ved en stigning af vandstandsniveauet i havet,
mens de vandløbsnære lavbundsarealer vil blive mere udsat for oversvømmelser ved hyppigere og mere ekstreme nedbørshændelser.
Der skal tages hensyn til disse påvirkninger ved planlægning for anlæg på lavbundsarealer og ved planlægning af kystbeskyttelse. Det skal
desuden tages i betragtning, at dyrkningssikkerheden af landbrugsjord i lavbundsarealer vil mindskes, efterhånden som klimaændringerne
forventes at slå igennem
Lavbundsarealerne rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, enten som fugtige naturtyper eller som
egentlige vådområder.
En genskabelse af naturlig hydrologi i lavbundsarealer har et stort potentiale for reduktion af kvælstofudvaskningen til havmiljøet.
Lavbundsarealer bør så vidt muligt friholdes for byudvikling, ferie­ og fritidsbyggeri, nye veje bortset fra markveje, el­ledninger m.v.
Eventuelle anlæg m.v. på lavbundsarealerne bør udformes under hensyntagen til mulighederne for en naturlig hydrologi og naturmæssig
anvendelse af arealerne.
Lavbundsarealerne er som hovedregel indeholdt i naturområder og potentielle naturområder.
Økologiske forbindelser
De økologiske forbindelser fremgår af kortet.
De økologiske forbindelser skal sikre, at ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.
De økologiske forbindelser skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer de
økologiske forbindelser, skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige,
eksisterende spærringer i de økologiske forbindelser bør passage søges sikret normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende.
17 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at skabe og opretholde ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge uden væsentlige
spærringer.
Redegørelse
De udpegede økologiske forbindelser er snævert afgrænsede forbindelseslinjer af stor betydning for udbredelse og spredning af det åbne
lands vilde dyreliv. Typisk ligger disse forbindelseslinjer på lavbundsarealer, men for at sikre ubrudte forløb er der også udpeget potentielle
naturområder på højbundsarealer, som sikrer forbindelser.
Udnyttelsen af landskabet til intensiv landbrugsproduktion, vejanlæg og byudvikling har reduceret og opsplittet naturen. Dermed er
levesteder og spredningsmuligheder for dyrelivet tilsvarende blevet reduceret, idet f.eks. en kornmark eller en vejdæmning kan være en
uovervindelig barriere for mange af det åbne lands dyrearter.
Mange dyrearter har lav mobilitet og fjerner sig ikke langt fra deres typiske levesteder. Det er derfor nødvendigt for at sikre vidt udbredte og
genetisk sunde bestande af det åbne lands vilde dyrearter, at der findes et net af sammenhængende natur, der kan sikre dyrenes
spredning mellem adskilte lysåbne naturarealer og mellem adskilte skove. Dette netværk af sammenhængende natur kaldes økologiske
forbindelser.
De økologiske forbindelser ligger inden for de udpegede naturområder, potentielle naturområder og skove. De omfatter i hovedsagen de
vandløbs­ og sønære arealer i ådalene, hvor de eksisterende natursammenhænge er gode. Eksisterende skovområder, der ligger i
tilknytning til eller fungerer som en del af de økologiske forbindelser, forstærker forbindelsernes værdi og funktion.
De økologiske forbindelser er udpeget primært med tanke på større pattedyr som odder, grævling og mårdyr, men vil også kunne opfylde
en lang række mindre krævende arters behov for naturindhold og natursammenhæng. De økologiske forbindelser har også væsentlig
betydning for udbredelsen af vilde planter og vil samlet set have en positiv effekt for øget biodiversitet.
18 / 49

Nye økologiske forbindelser
I forhold til kommuneplan 2009­2021 er der udlagt 5 nye økologiske forbindelser. Målet er at skabe et net af økologiske forbindelser i hele
kommunen.
De nye økologiske forbindelser er typisk udlagt langs vandløb, i eksisterende natur, i lavbundsarealer eller i skovområder. Eksempler på
nye økologiske forbindelser er forbindelsen fra Randlev mose til østsiden af Gyllingnæs, samt langs Stampmøllebækken fra Nørreskov til
Odder By.
Retningslinjer
Internationale naturbeskyttelsesområder
De internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af kortet.
Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges
nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg, tekniske anlæg og lignende eller
udlægges nye områder til råstofindvinding på land.
Der må ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de
internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for de
arter, som områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for dem.
Der må ikke planlægges eller administreres således, at leve­ eller voksesteder for arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV beskadiges eller
ødelægges, uanset de ligger inden eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
For Ramsarområder gælder, at tilladelser, dispensationer eller godkendelser skal administreres, så beskyttelsen af områderne fremmes.
Uanset ovennævnte kan der planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.
19 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at der i den videre planlægning og ved enkeltsagsadministration ikke træffes dispositioner, der
forringer de naturtyper og de planter og dyr, som de internationale naturbeskyttelsesområder skal beskytte. Dette kan også have betydning
for planer og tilladelser til aktiviteter uden for områderne, hvis aktiviteterne forventes at medføre en påvirkning ind i de internationale
naturbeskyttelsesområder eller forringe leve­ eller voksesteder for arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV uanset beliggenhed.
Redegørelse
De internationale naturbeskyttelsesområder er Ramsarområder, EF­fuglebeskyttelsesområder og EF­habitatområder. Samlet betegnes de
Natura 2000 områder.
Ramsarkonventionen har til formål i videst muligt omfang at sikre og forbedre beskyttelsen af vådområder af international betydning. Der
lægges særlig vægt på vådområderne som rastepladser for trækfugle.
EF­fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte vilde fuglearters levesteder.
EF­habitatdirektivet har til formål at sikre beskyttelsen af naturtyper samt dyre­ og plantearter, som i europæisk sammenhæng anses for
truede. Habitatområderne omfatter ofte større landskaber, men er også i stor udstrækning sammenfaldende med EFfuglebeskyttelsesområder.
I Odder Kommune er der to Natura 2000 områder. Natura 2000 område nr. 56: Horsens Fjord og Natura 2000 område nr. 59: Kysing
Fjord.
Natura 2000 område Horsens Fjord er både Habitatområde, Ramsarområde og EF­fuglebeskyttelsesområde.
Natura 2000 område Kysing Fjord er kun EF­fuglebeskyttelsesområde.
Habitatdirektivets artikel 12 indeholder desuden et krav om streng beskyttelse af forskellige arter nævnt på habitatdirektivets bilag IV (bilag
IV­arter). Det betyder, at myndighederne ved planlægning og afgørelser ikke må kunne beskadige eller ødelægge disse bilag IV­arters
leve- eller voksesteder uanset beliggenhed.
20 / 49

Konsekvensvurdering
Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal
konsekvensvurderes. Det gælder for planer både inden og uden for de udpegede områder.
Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det
fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser,
der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for.
Natur- og handleplaner
I henhold til miljømålsloven vedtog staten i december 2011 naturplaner for de internationale naturbeskyttelsesområder ­ Natura 2000områderne.
Hver naturplan indeholder målsætninger og retningslinjer for det pågældende Natura 2000 område både på et overordnet plan
og for de naturtyper og arter, som området skal beskytte.
Der er i naturplanerne både beskrevet langsigtede mål, og mål der skal være opfyldt inden for den første planperiode gældende til og med
2015.
Med baggrund i naturplanerne har Byrådet udarbejdet kommunale handleplaner, der beskriver, hvilke metoder og forvaltningstiltag
kommunen vil anvende, for at realisere målene i statens naturplaner.
Målene i naturplanerne skal foregå ved en frivillig indsats fra lodsejernes side. Der kan søges om finansiering fra en række støtteordninger
finansieret af staten. Det er Byrådets ansvar, at målene nås både på kort og på lang sigt.
Land- og skovbrugsinteresser
Her finder du retningslinjerne for "Land­ og skovbrugsinteresserne". Det vil sige bestemmelser for landbrugsområder, større
husdyrbrug, VVM­ godkendte landbrug, skovrejsning og skovrejsning uønsket.
Til retningslinjerne er knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere,
herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og
administration.
For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige landbrugsinteresser skal du klikke emnet i menuen til venstre eller gå til emnet via
rullegardinerne under menupunktet "Land og vand" i toppen af siden.
21 / 49

Landbrugsområder
Landbrugsområderne fremgår af kortet.
Landbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i landbrugsdrift.
Landbrugsarealer kan kun inddrages til ikke­landbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for landbruget, eller hvis
en samlet vurdering viser, at den givne anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et landbrugsområde.
Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger skal der tages særligt hensyn til landbrugsmæssige interesser.
Mængden af natur, økologiske forbindelser, levende hegn og småbiotoper af værdi for det vilde dyre­ og planteliv bør opretholdes og nye
etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for landbrugsdriften.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at forbeholde landbrugsjorderne til landbrugsformål. Forbruget af areal til formål, som udelukker
landbrugsdrift, skal begrænses og ved anden disponering skal der tages hensyn landbrugsdriften.
Redegørelse
Landbrugsområderne omfatter landbrug, gartnerier og skove. Hovedparten udgøres af landbrugsjord i omdrift, der dyrkes med etårige
afgrøder. Landbrugsområderne er fortsat den mest dominerende arealanvendelse i det åbne land og udgør ca. 55 % af kommunens areal.
Der ud over udgør skov ca. 13 % af arealerne.
Prioriteringen af landbrugsinteresserne skal og kan ikke udelukke varetagelsen af miljømæssige hensyn som beskyttelse af grundvand,
overfladevand og natur. En del af landbrugsområderne er udpeget til mulig skovrejsningsområder af hensyn til grundvandsbeskyttelse, øget
biodiversitet og klimaforhold.
22 / 49

Driftsnødvendigt landbrugsbyggeri m.v.
Landbrugsdriften er højt prioriteret i det åbne land. Det gælder i landbrugsområderne og de områder der dyrkes, men som på sigt vil
overgå til andre formål eksempelvis byvækst eller natur. I lovgivningen er særlige regler for driftsnødvendigt byggeri og anvendelser til
landbrugsformål.
Landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg skal placeres under iagttagelse af hensyn til de lokale forhold, herunder naboer, landskab og
natur.
Godkendelse af husdyrbrug
Ved godkendelse efter husdyrloven af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug foretages en konkret vurdering af det ansøgte
projekt med henblik på at kortlægge eventuelle påvirkninger af natur og miljø. Med udgangspunkt i den konkrete vurdering af projektet
udarbejdes en miljøgodkendelse med vilkår for anlæg og arealer.
Andre arealanvendelser
Der vil ske et vist forbrug af landbrugsjord til andre formål. Byerne vokser, der udlægges veje og etableres tekniske anlæg, som mest
hensigtsmæssigt placeres uden for byerne.
Når landbrugsjorder overgår til ikke­landbrugsmæssige formål lægges vægt på:
At de bedst egnede landbrugsjorder bevares.
At der ikke forbruges mere landbrugsjord end nødvendigt.
At der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, deres beliggenhed, arealbehov til udspredning af
husdyrgødning og investeringer.
At der sikres passende afstand til eksisterende landbrug og ny bebyggelse, så miljøkonflikter så vidt muligt undgås.
At der bevares større samlede landbrugsområder.
For landbrug med husdyrproduktion har Byrådet besluttet, at der som hovedregel ikke må placeres nye boliger inden for en afstand af 300
meter til landbruget. Landbrug sidestilles dermed med klasse 6­virksomheder. Endvidere har Byrådet vedtaget, at miljøpåvirkningen fra
husdyrproduktioner på evt. nye boliger også skal vurderes i zonen fra 300 m til 500 m fra landbruget.
Når større arealer inddrages til ikke­landbrugsmæssige formål gælder, at hvor der er alternative muligheder for lokalisering, bør en konkret
prioritering af landbrugsområderne indgå i grundlaget for den endelige udpegning.
Naturindhold
Retningslinjerne indeholder en henstilling til landbruget om at sikre og udbygge naturindholdet i landbrugsområderne. Vilde dyr og planter i
landbrugsområderne er afhængige af mindre, udyrkede arealer som levesteder. Vandløb, søer, heder, moser, overdrev, ferske enge og
strandenge af en vis størrelse er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens regler. Men også mindre vandhuller, små beplantninger, levende
hegn, alléer, grøftekanter og dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb kan fungere som skjul og "trædesten", der giver vildtet mulighed for at
komme fra et naturområde til et andet.
I dele af Odder Kommune dyrkes landbrugsarealene intensivt. Her er antallet både af større naturområder og små biotoper begrænset.
Information om landbrugsområder
Byrådet vil gennem information og vejledning fremme, at landbruget frivilligt understøtter naturtilstanden ved at bevare eksisterende og
etablere nye små biotoper.
For den enkelte kan det være vanskeligt at få overblik over muligheder og restriktioner, der gælder for de enkelte landbrugsområder. I
miljøportalen kan bl.a. hentes oplysninger, om en ejendom er beliggende i et område, hvor det er muligt at få tilskud til miljøvenlig
landbrugsdrift eller til skovrejsning.
Råstoffer
Region Midtjylland udarbejder en råstofplan, som indeholder retningslinjer for den fremtidige råstofindvinding i regionen. Planen udpeger
råstofinteresseområder og råstofgraveområder. Råstofgraveområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som varigt kan
forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding.
Inden for de råstofgraveområde, der udpeges i Odder Kommune, er det kommunen der meddeler indvindingstilladelser på nærmere vilkår.
23 / 49

Der vil blive givet tilladelse til at indvinde råstoffer efter bestemmelserne i lov om råstoffer (2009) med tilhørende vejledning.
Ved en ansøgning om råstofindvinding er der flere interesser, der skal tages hensyn til. Der skal tages hensyn til råstofressourcens
omfang, kvalitet og at den udnyttes. Samtidig skal der tages hensyn til de erhvervsmæssige interesser. Herudover skal der lægges vægt på
beskyttelsen af miljø og natur, bl.a. interesser i forhold til grundvandet, landskab, veje, trafikanlæg, arkæologiske og geologiske værdier.
I forbindelse med råstofindvinding skal der udfærdiges en plan for efterbehandling af råstofgraven. Her vil der blive lagt vægt på at sikre en
løbende efterbehandling af de udgravede arealer, samtidig med at gravningen fortsætter i andre dele af arealet. Målet er at begrænse
størrelsen af det åbne graveareal mest muligt.
Retningslinjer
Større husdyrbrug
Områder til etablering af driftsbygninger og anlæg på større husdyrbrug fremgår af kortet.
Større husdyrbrug er brug med over 500 dyreenheder (DE).
Områder til placering af driftsbygninger og anlæg på større husdyrbrug skal friholdes for andre anvendelser, der kan være i konflikt
hermed.
Driftsbygninger og anlæg på større husdyrbrug skal udformes med størst mulig hensyntagen til det omkringliggende landskab og naboer
med hensyn til placering, farver, bygningsmaterialer og dimensioner.
Ved fastlæggelse af en endelig placering af driftsbygninger og anlæg på større husdyrbrug skal der udarbejdes visualiseringer.
Visualiseringerne skal i antal og udformning være dækkende for vurderinger af både nær­ og fjernpåvirkningerne.
Driftsbygninger og anlæg på større husdyrbrug skal placeres hensigtsmæssigt trafikalt.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er, at driftsbygninger og anlæg på husdyrbrug på over 500 DE, placeres under hensyn til:
Infrastrukturen og muligheder for transport til fælles biogasanlæg som kan aftage gylle.
Landskabelige interesser.
Nabobeboelser.
Følsom natur.
Andre interesser i det åbne land.
Redegørelse
24 / 49

I de udpegede områder kan der etableres driftsbygninger og anlæg (f.eks. stalde og gødningsopbevaringsanlæg) til husdyrbrug, som er
større end 500 DE. Der er tale om en positiv udpegning af områder til lokalisering af driftsbygninger og anlæg på store husdyrbrug, som
ikke udelukker etablering af sådan anlæg andre steder i kommunen ud fra en konkret vurdering i forhold til infrastruktur, landskabelige
interesser, nabohensyn, natur m.m.
De udpegede områderne er imidlertid fundet særligt egnede f.eks. i forbindelse med nyetablering eller udflytning af større
produktionsanlæg. Målet er at give erhvervet mulighed for at orientere sig om, hvor store produktionsenheder kan placeres.
Udpegningen af områder egnet til placering af store husdyrbrug er sket på baggrund af en screening af kommunen foretaget med
baggrund i oplysninger om bygge­ og beskyttelseslinjer, følsomme naturområder og sårbare grundvandsinteresser, samt hvor der er
mulighed for etablering af biogasanlæg.
I screeningen er taget udgangspunkt i placering af en slagtesvineproduktion, da det er den husdyrproduktionsform, som medfører størst
lugtgeneradius pr. dyreenhed. Der er taget udgangspunkt i en produktionsstørrelse på 500 DE. Geneafstande for lugt varierer i forhold til
forskellige parametre som f.eks. dyreholdets sammensætning og størrelse.
Det åbne land mellem Odder og Saksild byer, samt de kystnære områder fra Hov til Norsminde er friholdt i udpegningen af bl.a.
landskabelige grunde.
Tilsvarende er den sydligste del af kommunen friholdt grundet landskabelige interesser og nærhed til Horsens Fjor, som er Natura 2000
område (område 56).
Etablering af store husdyrbrug i de udpegede områder
De anlæg, der tænkes placeret inden for områderne, er driftsbygninger og anlæg bestående af forskellige tanke, haller, oplagspladser,
høje skorstene osv., som ofte vil virke dominerende og medføre visuelle gener i det åbne land. Det er derfor vigtigt, at det i planlægningen
nøje overvejes, hvordan anlægget med hensyn til placering og arkitektur kan indpasses i netop det landskab, hvor det ønskes placeret. Det
skal her overvejes, om der skal etableres beplantning i tilknytning til anlægget og tilkørselsveje.
Visualiseringer skal dokumentere, at driftsbygninger og anlæg kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs­, kultur­, nabo­ og
naturinteresserne. Visualiseringerne skal udformes, så de giver tilstrækkeligt grundlag til at vurdere projektets nær­ og fjernpåvirkning i
forhold til beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg m.v.).
Der er fra statens side en forventning om, at udpegningen vil give landbruget en øget investeringssikkerhed.
Reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden eller uden for
de udpegede områder. Staten har dog en forventning om, at sagsbehandling af ansøgninger om miljøgodkendelse af større husdyrbrug
beliggende i et udpeget område vil kunne ske hurtigere end ellers, da der allerede er foretaget en vurdering af visse parametre, som indgår
i behandlingen af miljøgodkendelsen f.eks. de landskabelige interesser, øvrige interesser i det åbne land og bymæssigbebyggelse.
Ændrede produktionsformer
Ændringer i landbrugslovgivningen har medført, at der ikke længere er krav til hvor store husdyrbrug maksimalt må være. Det er endvidere
muligt at etablere jordløse husdyrproduktioner. Endelig kan husdyrproduktioner sammentænkes med andre produktionsformer f.eks.
gartneri.
Muligheden for jordløse husdyrbrug og afskaffelse af maksimalkravet til dyreenheder(DE), som hidtil har været 750 DE per bedrift, kan
medføre, at en husdyrproduktion får en større lokal belastning i form af bl.a. luftgener, ammoniak og øget transport til og fra brugene. Den
samlede bygningsmasse vil også kunne blive betydeligt større, således at der i det åbne land vil kunne opstå meget store husdyrbrug med
industrikarakter.
Husdyrproduktioner kan placeres i "klynger" f.eks. omkring et biogasanlæg. Det vil sige, at flere produktionsenheder kan etableres
sammen inden for et relativt begrænset område, idet der er opmærksomhed på risikoafstand i forhold til smitterisiko i besætninger samt
eventuelle negative kumulative miljøpåvirkninger.
Retningslinjer
VVM-godkendte landbrug
På landbrugsbedriften Nølev Østergård, Rude Havvej 55, 8300 Odder, matr.nr. 12a m.fl. Nølev By, Nølev kan etableres en svineproduktion
25 / 49

på op til 342,1 dyreenheder (DE). Der bygges et nyt staldanlæg med en gylletank mellem Nølev og Rude, nord for Rude Havvej.
Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinje, er baseret på følgende forudsætninger
for produktionen:
Det samlede kvælstofoverskud på markerne må ikke overstige 6.900 kg N/år, svarende til hvad der ville være overskuddet ved en ren
planteavlsproduktion uden husdyrgødning.
Det samlede overskud af fosfor på markerne, må ikke overstige 0.
Ammoniakfordampningen fra staldanlægget må ikke overstige 3.570 kg N/år.
Formål
Hensigten med retningslinjen er at give mulighed for udvidelse af et konkret, eksisterende landbrug og at fastlægge rammerne for den
miljøpåvirkning, som udvidelsen forårsager.
Redegørelse
Retningslinjen med tilhørende VVM­redegørelse gælder for etablering af so­besætning på Nølev Østergård.
Reglerne for VVM­undersøgelse af husdyrbrug er fra 1. januar 2007 samlet og integreret i husdyrloven. Fremtidige ansøgninger om
nyetablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal behandles efter denne lov.
Retningslinjen er gældende, indtil der sker ændringer i den pågældende landbrugsproduktion, som kræver godkendelse i henhold til
lovgivningen. Herefter vil retningslinjen blive udtaget af kommuneplanen.
Retningslinjer
Skovrejsning
Skovrejsningsområder fremgår af kortet.
Skovrejsningsområder omfatter områder, hvor tilplantning med skov er ønsket af hensyn til beskyttelse af grund­ og
drikkevandsressourcen, fremme af de bynære friluftsinteresser og den biologiske mangfoldighed.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at pege på de områder, hvor Byrådet kan anbefale rejsning af ny skov.
26 / 49

Redegørelse
Skovrejsningsområderne danner grundlag for statslig og kommunal skovrejsning samt for offentlig støtte til privat skovrejsning.
Statens mål er, at skovarealet på landsplan skal forøges. Helt konkret ønskes, at skovarealet i løbet af en trægeneration (80 ­ 100 år)
kommer til at udgøre 20 til 25 % eller i alt 8.600­10.800 km 2 af Danmarks samlede areal.
Ønsket om at fremme skovtilplantningen skyldes, dels at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode, dels at
skovrejsning kan medvirke til at beskytte vores grund- og drikkevandsressourcer.
Nye muligheder for skovrejsning
Skovarealet i Odder Kommune udgør p.t. ca. 30 km 2 , hvilket svarer til godt 13 % af kommunens samlede areal på 225 km 2 . Arealer
udpeget til skovrejsning udgør i alt ca. 7,7 km 2 eller 3,4 %.
Der er udpeget 2 nye større områder til skovrejsning med henblik på at beskytte grund­ og drikkevandsressourcen. Et område ved Fillerup
og et ved Bovlstrup. Det sidstnævnte er en udvidelse af et eksisterende område. Begge nyudpegede områder ligger i områder med særlige
drikkevandsinteresser (OSD).
Desuden er udpeget nye, mindre områder til skovrejsning for at beskytte værdifulde naturområder mod næringsstofpåvirkning fra
landbruget eller for at binde eksisterende skovområder sammen. Ofte ligger disse områder langs kommunens økologiske forbindelser.
Målet er at styrke den biologiske mangfoldighed i landskabet.
Skovrejsningsordningen
Bestemmelser i skovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes
etablering af sluttet skov af højstammede træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte sig af tilbuddet om offentlig støtte til skovrejsning.
Ordningen administreres af miljøministeriet. Herudover kan staten og kommunen selv beslutte at rejse skov, hvor det er ønskeligt. Skove,
som anlægges med offentligt tilskud, pålægges fredskovspligt.
Ansøgninger inden for områder til skovrejsning har højeste prioritet. Højeste tilskud ydes til plantning af løvtræ. Tilskuddet forhøjes
yderligere, hvis skovdriften sker ved skånsom jordbearbejdning og uden anvendelse af pesticider.
Udnyttelse til andre formål
Skovrejsningsområderne har ikke karakter af arealreservationer. Før der er sket tilplantning, er udpegningen af et skovrejsningsområde
således ikke i sig selv til hinder for, at området i stedet anvendes til landbrugsformål, byudvikling eller f.eks. vejanlæg efter de regler, der i
øvrigt gælder for det åbne land.
Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder
Naturbeskyttelseslovens beskyttelse af strande, søer, vandløb, moser, heder, enge, overdrev, strandenge og strandsumpe samt
museumslovens beskyttelse af fortidsminder, sten­ og jorddiger gælder også inden for skovrejsningsområderne.
Retningslinjer
Skovrejsning uønsket
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortet.
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, omfatter byvækstområder, landskabelige interesseområder, bevaringsværdige kulturmiljøer,
kirkeindsigtsområder, naturområder, potentielle naturområder, lavbundsarealer, råstofområder og vindmølleområder.
27 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at beskytte værdifulde landskaber og landskabsområder med særligt karakteristisk geologisk indhold.
Derudover skal retningslinjerne beskytte værdifulde naturtyper, indsigter til kirker og bevaringsværdige kulturmiljøer.
Redegørelse
Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er de områder, hvor kommunen har vurderet, at skovrejsning vil stride mod andre hensyn. Det
gælder f.eks. enge og overdrev samt kirke­ og herregårdsomgivelser. Desuden skal retningslinjerne sikre, at udnyttelsen af arealer, der er
planlagt til byudvikling, råstofindvinding, vejanlæg, vådområder, nye naturområder og vindmøller, ikke begrænses af skovtilplantning. I alt er
ca. 47 km² af kommunen udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Kirkeindsigt
I Kommuneplan 2009­2012 var alle kirkeindsigtsområderne udlagt til områder, hvor skovrejsning er uønsket. I Kommuneplan 2013­2025 er
kirkeindsigtsområdet nordøst for Gosmer kirke reduceret og området omkring Over Randlev kirke udtaget. Baggrunden er, at områderne er
kortlagt som nitratfølsomme­ og vandindvindingsområder. Af hensyn til grundvandssikringen udlægges områderne til skovrejsning. I øvrigt
er indsigten fra de nu udtagne områder til kirkerne begrænset på grund af eksisterende beplantning.
28 / 49

Energiskov, pyntegrønt og juletræer
Produktion af energiskov, pyntegrønt og juletræer betragtes som en landbrugsafgrøde, og kan derfor produceres på landbrugsarealer.
Kulturer med juletræer og pyntegrønt må dog ikke udvikle sig til skov, når de ligger i et område, hvor skovtilplantning er uønsket.
Fredskovspligt
I Kommuneplan 2009­2021 var områder, der er pålagt fredskovspligt, udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Det strider
mod, at ejere af fredskovspligtige arealer er forpligtet til at vedligeholde og plante ny skov i forlængelse af skovhugst.
På den baggrund er alle fredskovspligtige arealer undtagen ét udtaget af områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Det drejer sig om
området øst for Horsensvej, som er omfattet af fredning af arealer ved Rathlousdal. Ifølge fredningen må området ikke tilplantes. Det er
derfor bibeholdt som område, hvor skovrejsning er uønsket.
Plantning af træer
Alle ønsker om at plante skov i områder, hvor skovtilplantning er uønsket, skal forelægges Byrådet. Byrådet kan efter ansøgning og en
konkret vurdering give dispensation til skovplantning, hvor særlige forhold taler for det.
Ferie­ og fritidsanlæg
Her finder du retningslinjerne for "Ferie­ og fritidsanlæg". Det vil sige bestemmelser for sommerhuse, kolonihaver, lystbådehavne,
rekreation på og ved vand, cykel­ og vandreruter, rekreative anlæg som campingpladser og primitive overnatningssteder
samt arealkrævende anlæg som golfbaner og lignende.
Retningslinjerne for "Sommerhuse" genfinder du under menupunktet "Byggeri og infrastruktur" under "Bebyggelse".
Til retningslinjerne er knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere,
herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og
administration.
For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige former for infrastruktur skal du klikke på emnet i menuen til venstre eller gå til
emnet via rullegardinerne under menupunktet "Land og vand" i toppen af siden.
Retningslinjer
Sommerhuse
Sommerhusområder og kystnærhedszonen fremgår af kortet.
Inden for kystnærhedszonen kan der ikke udlægges nye sommerhusområder. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til
sommerhuse på steder, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det.
Ledige arealer i udlagte sommerhusområder kan forbeholdes ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller offentlige, rekreative formål.
Hvis ledige arealer i et sommerhusområde udlægges til hotel, ferieby, campingplads eller lignende, skal det samtidig sikres, at væsentlige
dele af området friholdes til gavn for offentligheden.
Nye sommerhusområder skal fortrinsvis placeres i forbindelse med andre større ferie­ og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen
tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen.
29 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at udviklingen af sommerhusområder sker under hensyntagen til kystområder og andre
landskabelige interesser, samt primært i forbindelse med allerede eksisterende områder.
Redegørelse
Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for arealudlæg til sommerhuse på steder, hvor det ud fra en konkret vurdering findes
hensigtsmæssigt. Hvis arealudlæggets størrelse, karakter og beliggenhed kræver det, eller Byrådet af andre årsager ønsker at basere sin
stillingtagen på en offentlig debat, vil der blive udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, jf. planloven.
Der udlægges ikke nye arealer til sommerhuse i kystnærhedszonen. Dette har baggrund i planlovens § 2a.
I sommerhusområderne ved henholdsvis Saksild og Amstrup er der rummelighed for etablering af nye sommerhuse i kystnærhedszonen.
I Saksild er der i den forgangne planperiode gennemført en lokalplanlægning for en del af området svarende til 53 sommerhuse. Der er
herefter en restrummelighed på 103 sommerhuse i området.
I Amstrup har Byrådet tidligere tilkendegivet, at der kan planlægges for 26 nye sommerhuse. Området er reduceret i forholdt til
Kommuneplan 2009­2021 med ca. ¼ svarende til ca. 2,8 ha. Dermed er der sikret en afstand fra evt. nye sommerhuse til det nærliggende
landbrug på ca. 300 m.
30 / 49

Ændring af sommerhusområder
Retningslinjerne åbner mulighed for at intensivere arealudnyttelsen ved ændringer i den eksisterende planlægning for sommerhusområder.
Mindre ferieanlæg som feriekolonier, vandrehjem og lignende med indtil 100 sengepladser vil således oftest kunne indpasses, uden at
områdets påvirkning af omgivelserne ændres væsentligt. Det areal, der eventuelt spares ved en mere koncentreret bebyggelsesform,
forudsættes udlagt som offentligt tilgængeligt friareal. Herved tilstræbes, at der ikke bliver tale om en hårdere bebyggelsesmæssig
udnyttelse end oprindeligt planlagt.
Ved større ferie­ og fritidsanlæg
Kravet om placering i forbindelse med et større ferie­ og fritidsanlæg har baggrund i såvel landskabelige hensyn som hensynet til områdets
betjening, kloakering, trafik m.m.
Kolonihaver
Retningslinjer
De eksisterende kolonihaveområder fremgår af kortet.
Inden for de mulige byvækstområder kan der udlægges arealer til kolonihaver.
Kolonihaveområder skal så vidt muligt ligge i eller nær byzone med let adgang fra boligområderne. Områderne skal normalt rumme mindst
20 haver pr. ha inkl. veje og fællesarealer, og husenes størrelse må ikke overstige 40 m².
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre mulighed for at etablere et tilstrækkeligt antal kolonihaver som supplement til etageboliger.
31 / 49

Redegørelse
I Odder Kommune findes i dag tre kolonihaveforeninger fordelt på to lokaliteter. HF Højvænget og Fjerkrækolonien i den østlige del af
Odder by og Engparken tæt ved boldbanerne ved "Spektrum" i byens nordlige del. Engparken er et varigt kolonihaveområde. HF
Højvænget og Fjerkrækolonien er beliggende i område, der skal tjene til støjafskærmning mod den planlagte østlige omfartsvej.
Området mellem de eksisterende kolonihaver i Engparken og Odder Å er udlagt til fritidsformål. Arealet vil kunne anvendes enten til
udvidelse af idrætsfaciliteterne i området eller til udvidelse af det eksisterende kolonihaveområde.
Der er ikke konkrete planer om at udlægge yderligere arealer til kolonihaver.
Kolonihaver skal tjene som et supplement til etageboliger. Dansk kolonihaveforbunds vejledende norm for arealudlæg er én kolonihave pr. ti
etageboliger. Kolonihaverne kan udlægges inden for de mulige byvækstområder.
Kolonihaveområder skal fortrinsvis være offentligt ejede og udlejning skal finde sted gennem kolonihaveforbundet eller tilsvarende
selvejende institution. Alternativt må det gennem tinglysning sikres, at haverne tjener deres almennyttige formål som supplement til
etageboliger.
Retningslinjer
Lystbådehavne
Udvidelse af lystbådehavne kan kun ske i umiddelbar forbindelse med de eksisterende lystbådehavne. Placering og udformning af de
pågældende havneafsnit skal ske under særlig hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsesinteresserne samt øvrige rekreative
interesser.
Jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg kan etableres, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser
tillader det.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre landskab og natur, når der foretages udvidelser af lystbådehavnene.
Redegørelse
Der reserveres ikke arealer til udvidelse af lystbådehavnene.
Fremtidige udvidelser af lystbådehavnene i Norsminde, Hov og Tunø kan kun ske i direkte tilknytning til de eksisterende anlæg. De øvrige
kyststrækninger friholdes for havneanlæg under hensyntagen til natur­, landskabs­ og badeinteresserne.
Byrådet lægger vægt på, at anlæggene tilpasses landskabet. Der skal tages vidtgående hensyn til naturen, landskabet og de rekreative
32 / 49

interesser, jf. også retningslinjerne om kystnærhedszonen.
Af tabellen fremgår alle lystbådehavne i kommunen med omtrentlig angivelse af havnens nuværende kapacitet. Som mål for kapaciteten
anvendes antallet af faste fortøjningspladser til både af en størrelse, der kræver havneplads. Skemaet angiver de natur­, miljø­ og
fredningsmæssige bindinger, der gælder for de tre lystbådehavne og deres umiddelbare omgivelser. Da der ikke er konkrete planer om at
udvide lystbådehavnene, er der ikke taget nærmere stilling til eventuelle fremtidige udvidelsesmuligheder.
Havnens
Omtrentligt antal bådpladser Bindinger
beliggenhed
Norsminde
125 - en del af havnen er beliggende i
Århus Kommune (nordsiden af fjorden)
Hov 325
Tunø 100
Havnen er beliggende ved mundingen af Norsminde Fjord, der er udpeget som et
natur­ og vildtreservat. Fjorden er desuden EF­fuglebeskyttelsesområde.
Strandengene mod øst er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
Hele området er pålagt strandbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens § 15).
Desuden er en del af havneområdet dækket af en fortidsmindebeskyttelseslinje
(naturbeskyttelseslovens § 18).
Hov Havn grænser mod syd og vest op mod et EF­fuglebeskyttelses­ og ­
habitatområde.
Desuden er landområdet mod sydvest dækket af såvel en fredning som
strandbeskyttelseslinje.
Området er fredet, med undtagelse af det ydre havnebassin.
Området er pålagt strandbeskyttelseslinje, med undtagelse af en del af det ydre
havnebassin.
Sydvest for havnen optræder et område med jordforurening (vidensniveau 2).
Udvidelse af lystbådehavnene
Lystbådehavnen ved Norsminde, i Hov og på Tunø opretholdes med de eksisterende afgrænsninger. Havnene er udbygget m.h.t.
bådpladser. I planperioden kan der dog blive behov for konkret at tage stilling til områderne omkring havnene.
Jollepladser m.m.
Ifølge retningslinjerne kan jollepladser, anløbsbroer o. lign. mindre anlæg tillades på baggrund af en konkret vurdering. Ved mindre anlæg
forstås normalt anlæg med kapacitet under 50 både placeret på steder, hvor vanddybden ikke tillader sejlads med kølbåde og større
motorbåde. Broerne fjernes typisk om vinteren. Retningslinjerne omhandler også slæbesteder og ramper for joller og småbåde.
Retningslinjer
Rekreation på og ved vand
Kyststrækninger, som Byrådet forventer i almindelighed anvendes til badning, fremgår af kortet.
På strækninger udpeget til badeformål skal der gennemføres badevandskontrol til sikring af de badendes sikkerhed. Offentligheden skal
informeres om badeforholdene blandt andet via opslag ved badevandet.
Byrådet udpeger som kontrolovervågningssted det sted i badeområdet, hvor der ventes flest badende. Der udarbejdes en plan for
kontrolovervågning for hvert enkelt badevand. Desuden skal der i fornødent omfang udtages prøver med henblik på afgrænsning af kendte
forureningskilder, som f.eks. havne, spildevandsudløb og udmunding af vandløb.
Forureningskilder med konsekvenser for badevandsforhold skal identificeres, overvåges og reguleres.
33 / 49

Formål
Retningslinjerne har til formål at bevare gode badevandstrækninger, samt sikre brugerne af badestrandene information om
badevandskvaliteten.
Redegørelse
Odder Kommune er kendt for sin attraktive kyststrækning. Af kommunens samlede kyststrækning på ca. 42 km er 15 km udpeget til
badeformål.
Kriterierne for at udpege en kyststrækning til badeformål er:
At der registreres et stort antal badende.
At kyststrækningen er tilgængelig for offentligheden.
At kystens udformning er egnet til badeformål.
Tilgængelige badebroer kan medvirke til at en strækning udpeges til badeformål.
Regler for sejlads, fiskeri m.m.
Langs kommunens kyststrækninger er der gode muligheder for lystfiskeri, sejlads, brætsejlads, roning og andre rekreative aktiviteter.
Politivedtægten fastsætter lokale regler for sejlads med motorbåde, vandscootere, windsurfing og anden sejlads tæt ved kysterne.
Endvidere er der restriktioner for færdsel og sejlads i vildtreservaterne ved Norsminde Fjord og Lerdrup Vig. Sejlads med vandscooter og
34 / 49

jetski er ikke tilladt i Natura 2000 områder, herunder store dele af Horsens Fjord og området syd for Hov.
I Odder Kommune anvendes søer og vandløb kun i begrænset omfang til badning og sejlads. Vandløbsregulativer for kommunale vandløb
stiller betingelser for anvendelsen. I det største vandløb, Rævs Å, er sejlads ikke tilladt.
Fiskeretten til et vandløb tilhører bredejerene. Enkelte steder har ejere udlejet fiskeretten til en lystfiskerforening.
Retningslinjer
Cykel- og vandreruter
Cykelruter, kommunale cykelstier og vandreruter/stier fremgår af kortet.
Stierne er opdelt i:
Overordnede cykelruter
Rekreative cykelruter
Kommunale cykelstier
Nationale rekreative vandreruter
Lokale rekreative vandreruter og stier
De enkelte typer af stier eller ruter er endvidere opdelt i:
Eksisterende afmærkede
Eksisterende ikke afmærkede
Planlagte
Ved planlægning for nye aktiviteter skal eksisterende og planlagte stier og ruter indarbejdes i projekterne, således at principperne for de
enkelte forløb så vidt muligt opretholdes og udbygges.
Formål
35 / 49

Hensigten med retningslinjerne er at sikre et overordnet og lokalt net af cykel­ og vandreruter til glæde for lokalbefolkningen og turisterne.
Endvidere er målet at opbygge et net af sikre cykelveje langs kommunevejene til brug for bl.a. skolebørn.
Redegørelse
Retningslinjerne omfatter som udgangspunkt ikke interne stier i byområder og lokale udstykninger, men alene sammenhængende ruter og
stier af national, rekreativ eller overordnet lokal interesse, eksempelvis skoleveje i det åbne land langs de større kommunale veje. Ligeledes
er "Hjertestien" i Odder by medtaget, da der er tale om en sammenhængende byvandring, som bl.a. turister kan nyde gavn af. Gennem
bysamfund vises den mest oplagte eller direkte rute eller sti.
Overordnede cykelruter
De overordnede cykelruter udgør et sammenhængende net af skiltede cykelruter fortrinsvis på svagt befærdede kommuneveje. Ruterne
danner forbindelser i og uden for kommunen mellem de større byer, naturområderne og færgehavnene. Ruterne er lagt, så de giver
mulighed for flest mulige naturmæssige og landskabelige oplevelser undervejs.
Rekreative cykelruter
De rekreative cykelruter udgør lokale, rekreative og turistmæssigt interessante cykelruter på svagt befærdede veje, samt cykelstier og
grusveje. De forløber som udgangspunkt internt i kommunen. Enkelte ruter forløber dog på mindre strækninger gennem nabokommunerne.
De er ikke skiltet, men kan på delstrækninger være sammenfaldende med de overordnede cykelruter som er skiltet. Der vil typisk være
såvel landskabelige som kulturhistoriske oplevelser undervejs.
Kommunale cykelstier
De kommunale cykelstier er asfalterede stier eller cykelstriber, der typisk løber langs de overordnede kommunale veje. Der er tale om sikre
cykelveje (skoleveje), som typisk anvendes til og fra arbejde, skole eller lignende.
Nationale rekreative vandreruter
De nationale rekreative vandreruter udgør et sammenhængende net af afmærkede ruter, der dels følger selvstændige stier, dels følger
eksisterende, svagt befærdede mark­ og skovveje.
Vandreruterne skal sikre en god tilgængelighed til det åbne land og samtidig medvirke til at sikre, at færdsel og ophold sker i robuste
naturområder. Det tilstræbes, at ruterne forløber gennem naturskønne områder. Desuden danner de typisk forbindelser i og uden for
kommunen mellem byerne og større naturområder.
Vandreruterne indrettes som udgangspunkt for færdsel til fods og i nogle tilfælde på cykel. På strækninger, hvor det er muligt, søges
stierne indrettet sådan, at de også kan anvendes til andre typer af færdsel.
Der er endnu ikke nationale rekreative vandreruter i kommunen.
Lokale rekreative vandreruter og stier
De lokale rekreative vandreruter og stier har et forløb af såvel lokal som turistmæssig interesse. Enkelte ruter og stier forløber på mindre
strækninger gennem nabokommunerne. Der er tale om rundstrækninger i skove omkring Norsminde Fjord og andre lignende
naturområder. Der kan tillige være ruter og stier fra byen ud til eller gennem en rekreativ lokalitet, eksempelvis fra byen via en ådal til
stranden eller skoven. Ruterne og stierne følger dels selvstændige stier, dels eksisterende svagt befærdede mark­ og skovveje og enkelte
steder mindre svagt befærdede veje. Der er tale om både umærkede og mærkede stier.
Vandreruterne og stierne indrettes som udgangspunkt for færdsel til fods og i nogle tilfælde på cykel. Nogle ruter er ikke tilgængelige for
gangbesværede. På strækninger, hvor det er muligt, søges stierne indrettet sådan, at de også kan anvendes til andre typer af færdsel.
Planlagte cykelstier og vandreruter
De planlagte cykelstier skal ses som et ønske om på sigt at få etableret sikre cykelveje langs alle kommunens overordnede veje.
De planlagte vandreruter og stier skal ses som et forslag til supplerende stiforløb, som enten udgør et sammenhængende forløb i sig selv
eller kan binde eksisterende stier og ruter sammen i et sammenhængende system. De er således primært et udtryk for et ønske om at
skabe en forbindelse eller et forløb gennem eller i en lokalitet og ikke et udtryk for et endeligt fastlagt forløb.
Samarbejde er nøglen ved udlæg af nye stier og vandreruter
Det endelige forløb af stierne vil først blive fastlagt i forbindelse med den videre detailplanlægning. Stierne vil endvidere kun blive realiseret i
det omfang, at det kan ske i samarbejde med og efter konkrete frivillige aftaler med lodsejerne.
36 / 49

Forløb af planlagte stier og vandreruter er alene eksempler på forløb. Det konkrete forløb af de planlagte stier og vandreruter fastlægges
først, når kommunen gennem samarbejde og i dialog med lodsejerne i de enkelte områder har aftalt de endelige forløb.
Retningslinjer
Rekreative anlæg
Rekreative anlæg såsom hoteller, feriebyer og lignende skal fortrinsvis placeres i forbindelse med lokalcentre eller større ferie­ og
fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen.
Placering af rekreative anlæg inden for kystnærhedszonen kan kun ske på baggrund af en særlig planlægningsmæssig begrundelse og
skal altid ske i tilknytning til større sammenhængende bebyggelser eller anlæg, f.eks. campingpladser.
De eksisterende campingpladser kan udvides, i det omfang en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre at rekreative anlæg placeres hensigtsmæssigt i forhold til natur­, landskabs­ og kulturhistoriske
interesser.
Redegørelse
Retningslinjerne omfatter etablering af nye hoteller, vandlande med overnatningsmuligheder, vandrehjem og lignende. Retningslinjerne
omfatter også anlæg, der indpasses i allerede udlagte sommerhusområder. Byrådet forbeholder sig ret til at stille krav om offentlighedens
adgang til friarealer i tilknytning til de rekreative anlæg.
Byrådet vil som hovedregel prioritere ferieformer, hvor tæthed kombineret med udlejning sikrer en intensiv arealudnyttelse. Herudover kan
bestående hoteller udvides.
Campingpladser
Udvidelse af bestående campingpladser ved kysten forudsættes placeret på en måde, så der ikke beslaglægges åbne kyststrækninger.
Odder Strand Camping ved Hølken gives mulighed for at udvide mod vest. Den planlægningsmæssige begrundelse er at
udvidelsesmuligheden, dels fremtidssikrer virksomheden, dels sker mod vest og bag den eksisterende campingplads. Campingpladsen vil
således ikke beslaglægge en længere del af kyststrækningen end hidtil. Der ændres ikke på adgangsforholdene til stranden. På den
baggrund finder Byrådet, at udvidelsen kan indpasses i det eksisterende miljø både visuelt og landskabeligt.
En del af udvidelsen vil være omfattet af strandbeskyttelseslinjen, hvorfor en realisering af udvidelsen kræver dispensation fra staten efter
naturbeskyttelseslovens § 15.
Primitive teltpladser og overnatningssteder
Primitive teltpladser med plads til 10­20 telte samt eventuelt et shelter kan i begrænset omfang og under hensyntagen til landskabet og
naturbeskyttelsen placeres i tilknytning til cykel-, vandre- og kajakruter.
Grundvand
Hovedreglen er, at områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande så vidt muligt friholdes for rekreative
anlæg. Der kan dog planlægges for disse, hvis der er redegjort for planbehov og grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at det skal
godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at etableringen af de rekreative anlæg ikke indebærer en væsentlig risiko for
forurening af grundvandet.
En udvidelse af Odder Strand Camping mod vest vil berøre en mindre del af område med særlige drikkevandsinteresser. Det er vurderet, at
udvidelsen ikke udgør en risiko for drikkevandsinteressen. Campingpladsen benyttes kun i sommerhalvåret og anvendelsen anses at være
ikke forurenende. Den lave befæstelse af områder sikrer endvidere fortsat tilførsel af vand til undergrunden.
37 / 49

Retningslinjer
Arealkrævende anlæg
Særligt arealkrævende fritidsanlæg herunder golfbaner skal som hovedregel placeres uden for områder af særlig landskabelig, geologisk
eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområder og uden for kystnærhedszonen.
Placering og etablering af særligt arealkrævende fritidsanlæg herunder golfbaner skal endvidere ske under hensyntagen til
grundvandsinteresserne i området.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at beskytte naturområder og landskaber samt sikre grundvandsinteresserne ved placering af større
fritidsanlæg.
Redegørelse
Planlægningen af særligt arealkrævende fritidsanlæg herunder golfbaner må blandt andet tage udgangspunkt i en hensigt om at
økonomisere med arealressourcerne. Det gælder, hvad enten anlægget placeres inden for et rammeområde eller perspektivareal eller i det
åbne land. Retningslinjerne vedrører fritidsanlæg, der optager meget store arealer, men som derudover kan være af vidt forskellig karakter.
Retningslinjerne retter sig mod etablering af eventuelle fremtidige arealudlæg.
Golfbaner
Etablering af f.eks. en golfbane behøver ikke nødvendigvis at medføre større terrænændringer eller væsentligt byggeri. Den vil i en del
tilfælde kunne indpasses i det åbne land uden at påvirke landskabsbilledet negativt. Golfbaner bør dog placeres uden for fredede arealer,
uden for beskyttede naturtyper og uden for arealer omfattet af strandbeskyttelseslinje, ligesom de ikke må optage værdifuld landbrugsjord.
Etablering af golfbaner bør som udgangspunkt ske uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande til
drikkevandsboringer hørende til almene vandværker. Hvor der ikke er konkret viden om indvindingsoplandets udstrækning, vil
udgangspunktet være en radius på 300 m omkring den enkelte drikkevandsboring (kildepladszonen).
Ønskes en golfbane placeret helt eller delvist inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande, skal der til
sikring af grundvands­ og drikkevandsinteresser stilles særlige vilkår med hensyn til anvendelse, opbevaring og håndtering af
næringsstoffer og pesticider inden for golfbanens delområder herunder fysiske foranstaltninger til forebyggelse og kontrol af forurening.
De særlige vilkår inden for områder med særlige drikkevandsinteresser kan konkret bl.a. bestå i:
Krav til etablering af membran og opsamlingsmuligheder for det nedsivende vand ved greens og udslagssteder
Krav til håndtering og brug af pesticider, gødning og udstyr
Krav til banernes indretning og placering
Udflugtsmål
Forlystelsesparker, dyreparker og lignende, der fungerer som udflugtsmål, er eksempler på særligt arealkrævende anlæg, som tillige er
trafikskabende.
De bør placeres uden for de bedste landbrugsjorder, områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, samt
naturområder.
Placeringsmuligheder i de kystnære områder bør kun overvejes, hvis anlæggets funktion helt åbenbart kræver en placering ved kysten eller
i tilknytning til eksisterende ferie­ og fritidsanlæg.
Tekniske anlæg
Her finder du retningslinjerne for "Tekniske anlæg". Det vil sige bestemmelser for deponering og affaldsbehandlingsanlæg,
38 / 49

vindmøller, strækningsanlæg, antennemaster, fælles biogasanlæg og spildevand.
Til retningslinjerne er knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere,
herunder hvordan de vil blive administreret.
Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og
administration.
For at komme videre til retningslinjerne for de forskellige former for tekniske anlæg skal du klikke på emnet i menuen til venstre eller gå til
emnet via rullegardinerne under menupunktet "Land og vand" i toppen af siden.
Retningslinjer
Deponering og affald
Deponeringsanlæg skal indrettes som kontrollerede anlæg. Nye anlæg til affaldsdeponering skal placeres på steder, hvor der ikke er risiko
for forurening af søer, vandløb, grundvand, drikkevand eller sårbare marine vandområder. Affaldsforbrændingsanlæg skal placeres så
varmen fra anlægget kan udnyttes.
Affaldsindustri, der etableres i forbindelse med deponeringsanlæg for at sikre optimal sortering, behandling (spildevands­ og
perkolatrensning) og genanvendelse, skal etableres under hensyntagen til de regler, der i øvrigt gælder for anlægstypen og for
deponeringsanlæg.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at nye deponerings­ og affaldsbehandlingsanlæg lokaliseres og udformes på en miljømæssigt
forsvarlig måde.
Redegørelse
Deponeringsanlæg muliggør bortskaffelse af affald, der ikke på anden måde kan nyttiggøres. Primært erhvervsaffald, restprodukter fra
kraftværks­ og affaldsforbrænding, oprensningsmateriale fra havnebassiner og forurenet jord.
Deponeringsanlæg skal som hovedregel lokaliseres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser.
Anlæg til bortskaffelse af affald herunder deponeringsanlæg, som må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun
etableres på baggrund af et kommuneplantillæg og en særlig vurdering af virkningerne på miljøet, en såkaldt VVM­redegørelse.
Forureningsfølsom arealanvendelse er boliger, sommerhuse, institutioner, kolonihaver m.m.
39 / 49

Krav til nye deponeringsanlæg
Nye deponeringsanlæg skal anlægges som kontrollerede anlæg med adgangskontrol, opsamling af perkolat og overvågning af grundvand
og recipienter omkring pladsen. Ud over deponering forventes, at der i forbindelse med såvel nye som eksisterende anlæg vil ske bl.a.
sortering, knusning og anden behandling af affald (affaldsindustri).
Nye deponeringsanlæg skal som hovedregel lokaliseres kystnært, hvor afstrømningen af grundvand sker mod havet og uden for 3 km
kystnærhedszonen. Det vil sige i området umiddelbart bag kystnærhedszonen og maksimalt 15 km ind i landet.
I det omfang det kan dokumenteres, at det er nødvendigt at placere anlægget inden for kystnærhedszonen, skal det ske under
hensyntagen til naturen og sårbare marine vandområder. Lokalisering skal ske i områder med begrænsede drikkevandsinteresser og
under iagttagelse af retningslinjerne om erhverv. Særlige forhold kan dog betinge en placering i områder med drikkevandsinteresser f.eks.
i forbindelse med eksisterende anlæg.
Genanvendelse
Genanvendelse af affald skal, forudsat det kan ske miljømæssigt forsvarligt, fremmes for at reducere behovet for deponering,
Genanvendelse reguleres af miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser
og inden for indvindingsoplande for almene vandforsyninger må forurenet jord og restprodukter fra forbrænding ikke genanvendes, med
mindre det kan ske uden risiko for forurening af grundvandet.
Projekter, hvor forurenet jord, overskudsjord og restprodukter kan nyttiggøres, bør fremmes, så den miljømæssige belastning ved transport
af overskudsmaterialer begrænses.
Arealer, hvor slagge, flyveaske og forurenet jord genanvendes, vil blive kortlagt efter jordforureningsloven, så eventuelle fremtidige
jordflytninger kun kan ske efter forudgående tilladelse.
Retningslinjer
Vindmøller
Områder til opstilling af vindmøller fremgår af kortet. Inden for hvert område skal der planlægges for opstilling af mindst 2 møller. Inden for
område 8.V.3 kan der dog planlægges for opstilling af 1 mølle, når møllehøjden er større end 125 m.
Inden opførelse af vindmøller i de enkelte områder skal der udarbejdes en lokalplan og en VVM­redegørelse med visualisering af projektet
og møllernes samspil med andre vindmøller.
Vindmøllerne skal placeres i lige rækker med samme indbyrdes afstand samt have ensartet størrelse, udseende og omdrejningstal.
Forholdet mellem rotordiameter og tårn skal som udgangspunkt være mellem 1:1 og 1:35. Det skal sikres, at naboer ikke udsættes for
skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Farven på vindmøllerne skal være lys grå­hvid med et
maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Der må placeres et logo på vindmøllen, såfremt logoet ikke vurderes at fremtræde
visuelt dominerende i forhold til omgivelserne og reklameformålet i øvrigt er af underordnet betydning.
Vindmøller skal i hvert område opstilles med tilstrækkelig indbyrdes afstand for at udnytte vindressourcen optimalt.
Inden for område 1.V.2 syd for Torrild kan opstilles maks. 4 møller med en maks. totalhøjde på 100 m.
Inden for område 1.V.3 vest for Ondrup kan opstilles maks. 7 møller med en maks. totalhøjde på 100 m eller maks. 3 møller med en maks.
totalhøjde på 125 m.
Inden for område 8.V.2 ved Åkær kan opstilles maks. 3 møller med en maks. totalhøjde på 125 m.
Inden for område 8.V.3 ved Tendrup Vestermark kan opstilles maks. 2 møller med en min. totalhøjde på 125 m eller 1 mølle med en maks.
højde på 150 m. Etablering af vindmøller med en min. højde på 125 m forudsætter, at boligen på ejendommen Oddervej nedlægges. Det er
dog en undtagelse, hvis ejer af vindmølleområdet selv beboer ejendommen.
Inden for område 8.V.4 syd for Hadrup kan opstilles maks. 5 møller med en maks. totalhøjde på 100 m.
Eksisterende vindmøller inden for områderne kan udskiftes, hvis det kan dokumenteres, at der sker en samlet forbedring i forhold til
omgivelserne.
Husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 m kan opstilles uden for vindmølleområderne ved fritliggende ejendomme i umiddelbar
tilknytning til ejendommens bygninger efter en konkret landskabelig vurdering.
40 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at vindmøllernes indbyrdes placering og udseende afpasses, at vindmøllerne opstilles under
hensyntagen til landskabet og nabobeboelser, samt at den første vindmølle ikke hindrer eller forringer muligheden for at udnytte resten af
området optimalt.
Redegørelse
Der kan kun opstilles nye vindmøller inden for områder, der er udlagt som vindmølleområder i kommuneplanen. Opstilling uden for
kommuneplanens vindmølleområder kræver supplerende planlægning og udpegning.
Vindmølleområder
Der er udlagt 5 nye vindmølleområder. Desuden opretholdes et eksisterende område. De nye områder er beliggende ved Torrild, Ondrup,
Åkær, Tendrup Vestermark og Hadrup. Det eksisterende område er beliggende ved Torrild. Udnyttelse af de nye områder vil betyde en
samlet reduktion af CO 2 på mellem 42.000 ­ 75.000 ton/år, hvilket modsvarer mellem 14.000 ­ 24.000 husstandes årlige forbrug af strøm.
En del af vindmølleområde 1.V.3 ved Ondrup er omfattet af fredning af arealer ved Rathlousdal. Etablering af vindmøller inden for denne del
af området forudsætter en dispensation fra fredningen.
Det tidligere område 8.V.1 syd for Hadrup er udgået. I stedet er oprettet et nyt område 8. V. 4 syd for Hadrup, forinden området kan
41 / 49

udnyttes, skal de eksisterende møller være nedtaget.
Vindmølleområderne er udpeget med respekt for alle væsentlige hensyn i det åbne land. Derudover har Byrådet ønsket at friholde
kystnærhedszonen for at værne om det åbne kystlandskab og sommerhusområderne.
Tilsvarende er de nye vindmølleområder som hovedregel placeret i en større afstand end 1 km fra Odder, Hov, Gylling, Ørting, Hundslund
og Saksild. Målet er at bevare et åbent landskab omkring de større byer, så der fortsat er en klar grænse mellem det åbne land og
byzonen. Byrådet ønsker som udgangspunkt, at vindmøller etableres med en maks. højde på 125 m, da det vurderes, at en større højde vil
afvige væsentligt fra den tætte landskabsstruktur i Odder Kommune.
Opstilling af vindmøller skal ske på baggrund af en lokalplan og VVM­redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg, der redegør for de
konkrete landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og jordbrugsmæssige interesser samt for påvirkninger med støj og skyggekast på
nabobeboelser. Lokalplanerne vil blive tillagt bonusvirkning, så de erstatter landzonetilladelser.
Ved realisering af den første vindmølle eller ved udskiftning af en vindmølle i et område skal det påvises, at det samlede støjbidrag fra alle
de tilladelige vindmøller i området kan overholde miljøministeriets støjkrav. Det betyder, at der kræves et tillæg til kommuneplanen for at
opstille én eller flere vindmøller på et nyt sted og for at udskifte en gammel mølle med en ny og større på samme sted.
Eneste undtagelse er husstandsmøller og de tilfælde, hvor der er en særlig begrundelse som f.eks. havari, brand eller lynnedslag. I de
tilfælde har ejeren en berettiget forventning om at kunne få tilladelse til at opstille en ny vindmølle på samme sted magen til den oprindelige.
Vindmøllecirkulæret
Miljøministeriets cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger:
Der må kun opstilles vindmøller inden for de udpegede områder.
Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totale højde.
Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for
planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.
VE - loven
Lov om fremme af vedvarende energi indeholder 4 ordninger, der skal fremme produktionen af vedvarende energi fra vindmøller:
værditabsordningen, køberetsordningen, den grønne ordning og garantiordningen.
Værditabsordningen giver mulighed for erstatning til naboer, hvor der kan påvises et værditab ved etablering af vindmøller.
Køberetsordningen sikrer, at fastboende inden for en afstand på 4,5 km fra vindmøllerne tilbydes mindst 20 % af andelene i et
vindmølleprojekt. Findes der ikke afsætning i nærområdet, skal andelene udbydes til alle myndige borgere bosat i kommunen.
Den grønne ordning er en pulje der administreres af Energinet. I den grønne fond øremærkes 88.000 kr. for hver installeret MW ved
nettilslutning af vindmøller. Puljen kan søges af kommunen og bruges til anlægsarbejder, der styrker landskabelige og rekreative værdier
samt kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger. Det er Byrådets hensigt, at puljen anvendes i de lokalsamfund, der berøres i
forbindelse med etablering af nye vindmølleområder.
Garantiordningen indeholder en garantifond for lokale vindmølleprojekter. Garantien er på op til 500.000 kr. til de forudgående
undersøgelser og planarbejdet.
Udskiftning af gamle møller
Nye vindmøller kan kun placeres i de udpegede områder. Det gælder også en ny mølle, som erstatter et antal eksisterende møller. Byrådet
vil medvirke til en sanering, hvor gamle uheldigt placerede møller erstattes af mere effektive og hensigtsmæssigt placerede møller.
Hensyn til naboer
Vindmøller udsender støj i form af maskinstøj og vingesus. Gældende grænseværdier for støj ved nærmeste nabo skal overholdes.
Vindmøller skal anmeldes til kommunen efter miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Udgangspunktet i vejledningen er, at der
skal være en afstand på 4 x vindmøllens totalhøjde til nærmeste bolig i det åbne land. Byrådet kan stille skærpede krav om
sikkerhedsafstand.
Det skal sikres, at ingen nabobeboelse bliver ramt af skygger fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel
skyggetid.
Hensyn til landskabet
Byrådet vil tage vidtgående landskabelige hensyn ved lokalplanlægning af vindmølleområderne. Der vil som hovedregel blive lagt vægt på at
friholde områder af landskabelig interesse. Møllernes størrelse betyder dog, at møller uden for områder af landskabelig interesse kan
påvirke landskabsoplevelsen inden for disse.
Hensyn til landbrugsdriften
Ved lokalplanlægning skal der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift. Det kan f.eks. gøres ved at placere møllerne langs markveje
eller markskel.
I overensstemmelse med praksis ved administration af planlovens landzonebestemmelser vil der endvidere altid blive stillet krav om, at en
vindmølle inkl. fundamentet indtil mindst 1 m under naturligt terræn fjernes senest et år efter, at brugen af vindmøllen er ophørt.
Hensyn til naturen
Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer hindrer opførelse af vindmøller inden for 300 m fra strande, 100 m fra fortidsminder, samt 300 m
fra kirker. I betragtning af møllernes størrelse kan det dog nogle steder være hensigtsmæssigt at holde en væsentligt større afstand.
EF­fuglebeskyttelsesområder skal friholdes for vindmøller. Ved udpegning af nye vindmølleområder inden for påvirkningszonen af et EFfuglebeskyttelsesområde
skal der afhængigt af de eventuelt berørte fuglearter redegøres for vindmøllernes eventuelle påvirkning af
fuglelivet.
Kulturhistorie
Bevaringsværdige kulturmiljøer skal beskyttes. Inden for de bevaringsværdige kulturmiljøer, må der ikke etableres anlæg, der kan forringe
42 / 49

kulturmiljøets tilstand eller oplevelsesværdi.
Inden for de udpegede kirkeindsigtsområder gælder, at anlæg og bebyggelse ikke må sløre kirkens nærmeste omgivelser eller oplevelsen
af kirken fra det åbne land. Man skal her være opmærksom på, at vindmøller i kraft af deres størrelse kan få konsekvenser for oplevelsen
af kirken ­ også med en placering uden for det udpegede kirkeindsigtsområde.
Tekniske anlæg, flyvesikkerhed mv.
Ved etablering af vindmøller inden for et område, der berører en overordnet radiokæde­ og telefonforbindelse, skal der fortsat sikres gode
sendeforhold. Dette gælder konkret område 8.V.2 ved Åkær, der aktuelt berører en radiokæde­ og telefonforbindelse.
Vindmøller på 100 m og højere skal anmeldes til statens luftfartsvæsen. Inden møllerne opstilles, skal der være udstedt en attest om, at den
hindring, møllerne udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden. Attesten vil være betinget af krav om lysmarkering af
vindmøllerne.
Af sikkerhedshensyn skal der holdes afstand til højspændingsledninger og naturgasledninger. I forhold til overordnede veje skal der så vidt
muligt holdes en afstand svarende til fire gange møllens totale højde. Forholdene skal vurderes i det enkelte projekt.
Grundvand
Etablering af vindmøller kan medføre en risiko for forurening af grundvandet.
Hovedreglen er, at områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande så vidt muligt friholdes for etablering
af vindmøller. Der kan dog planlægges for vindmøller, hvis der er redegjort for planbehov og grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at det
skal godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at etableringen af vindmøller ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af
grundvandet.
Områderne 1.V.2 syd for Torrild, 1.V.3 vest for Ondrup, 8.V.3 ved Tendrup Vestermark og 8.V.4 syd for Hadrup er helt eller delvist
beliggende inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. En mindre del af område 1.V.3 ligger tillige inden for nitratifølsomt
indvindingsopland.
Udpegning af vindmølleområderne er foretaget ud fra en kortlægning af kommunen i forhold til interesserne i det åbne land og med
udgangspunkt i, at der som hovedregel opstilles mindst 2 møller inden for hvert område. Der anses således ikke at være alternative
placeringsmuligheder. I den videre planlægning skal det dokumenteres, at der ved opsætning af møller ikke vil ske en forurening af
grundvandet.
Retningslinjer
Strækningsanlæg
Linjeføringer af højspændingsledninger og kraftvarmeledninger fremgår af kortet.
Tekniske strækningsanlæg skal placeres, så rådighedsindskrænkninger i omgivelserne og påvirkninger i øvrigt af det omgivende miljø
begrænses mest muligt.
Reservationszonerne til kraftvarmeledninger omfatter 100 m brede bælter omkring linjeføringens midte.
43 / 49

Formål
Hensigten med retningslinjerne er at begrænse antallet af tekniske strækningsanlæg over jorden og disses påvirkning af omgivelserne.
Redegørelse
Tekniske strækningsanlæg er højspændingsledninger, veje, jernbaner, naturgasledninger, spildevandsledninger, fjernvarmeledninger,
olieforsyningsledninger m.v. Retningslinjerne vedrører anlæg, som har regional betydning. Det vil sige anlæg, som forløber gennem flere
kommuner. Der er tale om anlæg der i sig selv kun beslaglægger et begrænset areal, men kan påvirke omgivelserne i stor afstand. Dertil
kommer, at tilhørende deklarationsarealer (byggelinjer, sikkerhedszoner m.m.) betyder, at der skal reserveres større arealer til de
pågældende anlæg.
Højspændingsanlæg
Retningslinjerne omfatter arealer til fremtidige ændringer og udbygning af luftledningsnettet over 100 kV. Der er p.t. ikke foretaget
reservationer til nye luftledninger over 100 kV i kommunen.
Principper
Nye 400 kV­ledninger kan normalt fremføres som luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes at kabellægge ledninger i korte
stræk. Det er f.eks. i forbindelse med indfødning til større byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser for nationale
naturinteresser, og der ikke findes acceptable alternative linjeføringer.
Eventuelle nye 150 kV­forbindelser etableres som hovedregel som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde bør luftledninger overvejes.
F.eks. som første trin i en senere 400­150 kV kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på 150 kV­niveau
over større afstande.
Eksisterende luftledninger tilstræbes fjernet eller kabellagt, hvis ledningernes placering er uhensigtsmæssig for bymæssig bebyggelse eller
væsentlige naturinteresser.
Nye 60 kV­ledninger kabellægges. Eksisterende luftledninger kabellægges, hvis ledningen er uheldig for bymæssig bebyggelse eller
væsentlige naturinteresser.
VVM
400 kV­ og 150 kV­luftledninger på mindst 2 km kan kun etableres på baggrund af et kommuneplantillæg og en vurdering af anlæggets
virkninger på miljøet, en såkaldt VVM­redegørelse.
Sanering af luftledninger
Luftledninger fjernes først og fremmest i eksisterende byområder og i områder af særlig landskabelig interesse.
Saneringer af luftledninger i øvrige byområder og naturområder overvejes først, når ledningerne står over for en større renovering.
Planlægning af nye tekniske strækningsanlæg
Ønskes tekniske strækningsanlæg placeret inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde­ og øvelsesterræner, skal
forsvarets bygningstjeneste høres.
Opstilling af højspændingsmaster og ­ledninger kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår skydeområder,
radiokædeforbindelser, radarstationer m.v. Byrådet vil derfor inddrage forsvarsministeriet (forsvarets bygningstjeneste) ved planlægning af
nye højspændingsanlæg inden for en radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg.
Anlæg på 100 m og højere skal anmeldes til statens luftfartsvæsen. Inden opstilling skal der være udstedt en attest om, at den hindring
som anlægget udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden.
Antennemaster
44 / 49

Retningslinje
Antallet af antennemaster til telekommunikation (internet, mobiltelefoni, radio- og fjernsynstransmission) og deres påvirkning af landskabet
skal begrænses mest muligt.
Formål
Hensigten med retningslinjen er at begrænse det samlede antal master og disses påvirkning af landskabet.
Redegørelse
Retningslinjen vedrører alene antenner, der kræver tilladelse efter planloven (landzonetilladelse).
En stadig større del af vores kommunikation foregår digitalt. Som konsekvens heraf er der et øget behov for udbygning samt opgradering
af det bestående netværk, hvilket bl.a. kræver opstilling af flere antennemaster.
Masteloven
Masteloven skal sikre en optimal telekommunikation, samtidig skal det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne
begrænses. Derfor er der i loven krav om ­ i det omfang det er teknisk muligt ­ fælles udnyttelse af master opstillet til
telekommunikationsformål og opsætning af antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner.
Loven giver kommunerne som landzonemyndighed mulighed for at sikre, at der ikke opstilles flere master end nødvendigt for at opnå
optimal telekommunikation.
Masteloven pålægger ejere af egnede master og høje bygninger (over 8,5 m) at imødekomme anmodninger om opsætning af antenner. Det
gælder også, hvor flere selskabers fælles udnyttelse af en mast vil kræve udbygning eller udskiftning af masten.
Hvis flere selskaber har planer om master i det samme geografiske område, kan der i tilladelsen til opstilling af en ny mast stilles vilkår, om
at masten får en sådan størrelse, at den kan bære flere antenner end ansøgerens egne.
Ejeren af en i øvrigt velegnet mast eller bygning kan kun afslå, hvis der foreligger byggetekniske eller radiotekniske hindringer. I så fald
indhentes en uvildig udtalelse fra en byggesagkyndig eller fra erhvervsstyrelsen.
Den nødvendige plads til en mast eller antenne kan eksproprieres, hvis der ikke er andre muligheder.
Placering af nye master
Nye master må kun opstilles, når det kan dokumenteres, at det ikke er muligt at placere en ønsket antenne på en eksisterende mast eller
bygning. Eksisterende master er flagstænger, vindmøller og lignende.
Tilladelse til opsætning af nye master prioriteres, som følger, idet de først nævnte placeringer foretrækkes:
Erhvervsområder.
Anden bymæssig bebyggelse med lav boligtæthed, f.eks. sportspladser og grønne områder som ligger uden for egentlige
boligområder.
Boligområder eller grønne områder i nær forbindelse med boligområder.
Det åbne land.
Hvis en mast kun kan placeres i det åbne land, skal det så vidt muligt ske i tilknytning til andre profiler i landskabet f.eks. høje
bygningselementer såsom højspændingsmaster, siloer, skorstene og lignende eller hvor beplantningen gør, at masten syner mindst muligt.
I den forbindelse bør udvises særlig forsigtighed med placering af nye master nær kysten, ved kirker og bevaringsværdige kulturmiljøer. I
områder af landskabelig interesse bør placering af nye master undgås.
Krav til udformning af mast, teknikrum m.m.
I tilladelser til nye maste stilles krav om, at masten stilles til rådighed for andre selskabers antenner og i øvrigt udformes så det er muligt at
opsætte flere antenner på den, f.eks. ved fleksible modulsystemer.
Nye antennemaster skal være så lave som muligt. Hensynet til, at flere operatører kan anvende samme mast til samme eller andre
sendesystemer, må dog ikke tilsidesættes.
Master skal være matte.
Teknikrum og lignende skal etableres i eksisterende bygninger. Hvis det ikke er muligt, skal teknikrummet tilpasses omgivelserne med
45 / 49

hensyn til konstruktion, materialer, farver og afskærmende beplantning. Teknikrum skal altid placeres på terræn. Der må kun opføres ét
teknikrum pr. mast.
Retningslinjer
Fælles biogasanlæg
Områder til placering af fælles biogasanlæg fremgår af kortet.
Fælles biogasanlæg må kun etableres med en omsætning af biomasse på op til 500 ton/døgn.
Områder til fælles biogasanlæg skal friholdes for andre anvendelser, der kan være i konflikt hermed.
Det enkelte anlæg skal udformes med størst mulig hensyntagen til det omkringliggende landskab og naboer med hensyn til placering af
anlæggets elementer, farver, bygningsmaterialer og dimensioner.
Ved fastlæggelse af en endelig placering af fælles biogasanlæg, skal der udarbejdes visualiseringer. Visualiseringerne skal i antal og
udformning være dækkende for vurderinger af både nær­ og fjernpåvirkningerne.
Fælles biogasanlæg skal placeres hensigtsmæssigt trafikalt. Alternativt kan kommunen stille krav, om at tilførsel af gylle sker ved pumpning
mellem landbrugsejendommene og det fælles biogasanlæg.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre, at fælles biogasanlæg med en omsætning af biomasse på op til 500 ton/døgn placeres under
hensyn til husdyrbrug, infrastruktur, naboer, landskab, natur, grundvand, kulturmiljøer m.m. Det er desuden hensigten, at fælles
biogasanlæg etableres med en størrelse, der kan tilpasses det tæt bebyggede landskab.
46 / 49

Redegørelse
I juni 2009 offentliggjorde staten en aftale om grøn vækst, der bl.a. har til formål at sammentænke miljø­ og naturbeskyttelse med
landbrugs­ og fødevareproduktion. Målet er, at op til 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi i 2020.
I henhold til de statslige udmeldinger er hovedhensynet, at fælles biogasanlæg skal placeres i forhold til gylle­ og husdyrgrundlaget. Hertil
kommer en række øvrige hensyn til:
Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og landskabelige interesser.
Kulturmiljøer og fredede fortidsminder.
Vej­ og tilkørselsforhold.
Naboer.
Herudover kan placering i forhold til naturgasnettet indgå.
Inden for områder til fælles biogasanlæg må det enkelte anlæg etableres med en maksimal omsætning af biomasse på op til 500 ton/døgn
af hensyn til anlæggets indpasning i kommunens tæt bebyggede landskab.
Områderne til fælles biogasanlæg er fortrinsvist beliggende i den sydlige del af kommunen i tilknytning til naturgasnettet, de
naturgasbaserede kraftvarmeværker og områder til større landbrug.
Ved fastlæggelsen af områderne til fælles biogasanlæg er tilstræbt at friholde den østlige del af kommunen for at bevare det åbne
kystlandskab. Der er heller ikke udlagt områder til fælles biogasanlæg i kommunens erhvervsområder, da det vil forudsætte transport af
husdyrgødning/gylle i byzone.
Den endelige placering af fælles biogasanlæg inden for områderne fastsættes i forbindelse med en konkret planlægning med udarbejdelse
af kommuneplantillæg, lokalplan og evt. VVM­redegørelse. Fælles biogasanlæg kan efter en konkret vurdering placeres uden for de
udpegede områder.
Et fælles biogasanlæg er et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale bestående primært af husdyrgødning fra flere
landbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed. Det forudsættes, at fælles biogasanlæg for langt størstedelen vil være
anlæg, der behandler 200 tons husdyrgødning/gylle eller derover og anden biomasse.
Der er tale om et teknisk anlæg bestående af forskellige tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene osv. Uanset der kun kan planlægges
for anlæg med en omsætning på op til 500 ton/døgn, vil anlæggene ofte virke dominerende og medføre visuelle gener i det åbne land. Det
er derfor vigtigt, at det i planlægningen overvejes, hvordan anlægget kan indpasses med hensyn til placering og arkitektur. Herudover skal
overvejes, om der skal etableres beplantning i tilknytning til anlægget og tilkørselsveje.
Visualiseringer skal dokumentere, at biogasanlæggene kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs­, kultur­, nabo­ og naturinteresserne.
Visualiseringerne skal udformes, så de giver tilstrækkeligt grundlag til at vurdere projektets nær­ og fjernpåvirkning i forhold til beboelse,
naturområder, landskaber, kulturmiljøer og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg m.v.).
Områder til placering af fælles biogasanlæg er udpeget på baggrund af en vurdering af, at vejnettet har en kapacitet, der kan klare den
øgede trafikmængde. Transport af husdyrgødning/gylle foregår normalt med store tankbiler. Ved en omsætning på op til 500 tons/døgn kan
der forventes omkring 30 læs/døgn. Der skal i planlægningen tages hensyn til vægtbegrænsning ved broer og bygværker. I forbindelse
med en konkret ansøgning vil der ske en myndighedsbehandling af projektet i forhold til det trafikale aspekt.
Efter miljøministeriets "Håndbog om miljø og planlægning" (2004) er fælles biogasanlæg klassificeret som klasse 7, hvilket indebærer en
anbefalet minimumsafstand på 500 m til nærmeste samlede bebyggelse.
Retningslinjer
Spildevand
I spildevandsplanen og ved behandling af sager efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 skal sikres, at der sker den nødvendige
beskyttelse af grundvandet og at de målsætninger for vandløb, søer og kystvande, som fastsættes i vandplanerne, kan opfyldes.
Bortskaffelse af spildevand fra fritliggende ejendomme i det åbne land kan normalt ske ved nedsivning. Hvor nedsivning ikke er mulig, skal
der som udgangspunkt gennemføres den rensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningen for vandområderne.
47 / 49

Bortskaffelse af større mængder spildevand ved nedsivning eller udsprøjtning kan normalt ikke tillades med mindre det sandsynliggøres, at
grundvandet ikke vil blive forurenet.
Koncentreret nedsivning af større mængder spildevand kan normalt ikke tillades i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i
indvindingsoplande til almene vandforsyninger.
Den krævede rensning af spildevand fra spredt bebyggelse fremgår af spildevandsplanen, som også peger på områder hvor nedsivning af
overflade­ og tagvand er mulig. Oplande i spildevandsplanen fremgår af kortet.
Udledning af spildevand må ikke medføre overskridelse af vandkvalitetskravene i det berørte vandområde for de stoffer, der fremgår af de
nationalt udmeldte vandkvalitetskrav for de pågældende stoffer. Der kan dog efter en konkret vurdering ske skærpelse af kravene.
Ved placering af renseanlæg, udlæg af arealer til byvækst og ændring til forureningsfølsom anvendelse skal sikres en sådan afstand
mellem renseanlæg og beboelse, at der ikke opstår lugt­, støj­ eller andre forureningsgener.
Formål
Hensigten med retningslinjerne er at sikre den spildevandsrensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningerne i vandplan 2010 ­
2015, samt sikre at risikoen for grundvandsforurening ikke forøges. Målet er endvidere, at forebygge miljøkonflikter mellem renseanlæg og
forureningsfølsom arealanvendelse.
Redegørelse
Forureningsfølsom arealanvendelse er boliger, sommerhuse, institutioner, kolonihaver m.m.
Spildevand er bl.a.:
Afløbsvand fra renseanlæg.
Afløb fra spredt bebyggelse.
Særskilte afløb fra virksomheder.
Regnvandsbetingede afløb fra befæstede arealer.
Vand fra afværgeboringer.
De oplande, der er udpeget på kortet, er oplande til vandområder, hvor det er konstateret, at målsætningerne ikke opfyldes.
Målsætningerne kan opfyldes ved, at der for spredt bebyggelse ud over spildevandsrensning i bundfældningstanke foretages forbedret
rensning. Udpegningen giver Byrådet mulighed for at meddele påbud om forbedret rensning, jf. miljøbeskyttelsesloven. Tilsvarende vil der
stilles krav om forbedret rensning for eventuelle nye eller forøgede udledninger af spildevand til vandløb og søer fra spredt bebyggelse.
48 / 49

Vandplanen
De konkrete tiltag vedr. spildevandsrensning, der skal gennemføres for at opfylde målsætningerne for vandløb, søer og kystvande, fremgår
af vandplan 2010 ­ 2015. Vandplanen erstatter det tidligere Århus Amts grundvands­ og vandkvalitetsplaner.
Spredt bebyggelse
Spredt bebyggelse defineres som bebyggelse uden for godkendte kloakoplande til fælles renseanlæg. Det er typisk små samlinger af enligt
beliggende beboelseshuse i det åbne land.
Spildevand fra spredt bebyggelse ledes ofte ud i søer og vandløb. De mest påvirkede vandløb er typisk små vandløb, der forurenes af det
organiske stof i spildevandet fra disse ukloakerede områder. Desuden er en række søer påvirket af udledningen af fosfor. Spildevand fra
spredt bebyggelse forudsættes enten renset inden udledning til sø eller vandløb eller bortskaffet ved nedsivning, hvor det er muligt og ikke
strider mod grundvandsinteresser.
I områder med særlige drikkevandsinteresser kan det visse steder være vanskeligt at få placeret nye kildepladser til vandforsyning, fordi
ejendommene med nedsivningsanlæg ligger tæt. I indvindingsoplandet til nye kildepladser kan det derfor blive aktuelt at ændre eller
tilbagekalde eksisterende nedsivningstilladelser.
Renseanlæg
Retningslinjerne gælder for såvel planlægning og etablering af nye renseanlæg, som for planlægning og etablering af forureningsfølsom
arealanvendelse i nærheden af eksisterende renseanlæg.
Hvor stor afstand, der skal være mellem renseanlæg og forureningsfølsomme arealanvendelser, afhænger af en række forhold, bl.a.
renseanlæggets størrelse og type. Afstanden kan ikke fastlægges generelt. Miljøstyrelsen har tidligere udmeldt et vejledende afstandskrav
fra renseanlæg til bebyggelse på 100 meter, som under normale forhold forhindrer lugtgener.
Større anlæg til behandling af spildevand kan kun etableres på baggrund af et kommuneplantillæg samt en screening og vurdering af
anlæggets indvirkning på miljøet. Vurderes anlægget, at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der udarbejdes en VVMredegørelse.
49 / 49

1 B 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 1
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
Zonenotat En mindre del af rammeområdet er landzone, som overføres til byzone ved lokalplanlægning.

1 B 10 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 10
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende
samt offentlige formål.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
2 / 132

1 B 100 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 100
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Torrild
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav boligbebyggelse tilhørende fælles anlæg som fælleshus, børneinstitution m.m.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Infrastruktur Ny bebyggelse må ikke gives direkte adgang til Kongshusvej.
3 / 132

1 B 101 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 101
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Torrild
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav boligbebyggelse med tilhørende fælles anlæg som fælleshus, børneinstitution m.m.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
4 / 132

1 B 11 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 11
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
5 / 132

1 B 12 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 12
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
6 / 132

1 B 12A Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 12A
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdernes anvendelse fastlægges til åben­ lav og tæt­ lav boligbebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende,
offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Bebyggelse på stærkt skrånende grunde kan opføres med 2 etager uden udnyttelig tagetage til den lave side.
7 / 132

1 B 13 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 13
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende,
offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
8 / 132

1 B 14 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 14
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende,
offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
9 / 132

1 B 16 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 16
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
Notater Rosensgade 93 vurderes bevaringsværdig.
Slippen ­ Rosensgade fra Møllevej mod vest og Hotel Phønix er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
10 / 132

1 B 17 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 17
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, offentlige formål og liberale erhverv.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
11 / 132

1 B 18 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 18
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Åben­ lave boliger.
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
12 / 132

1 B 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 2
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
13 / 132

1 B 20 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 20
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige
formål, samt butikker til betjening af området.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
14 / 132

1 B 21 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 21
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige
formål, samt butikker til betjening af området.
Undtaget fra det maksimale etageantal er bebyggelsen langs Østergade, som ikke må opføres med mere end 2 etager. Den maksimale
bygningshøjde er 9 m over terræn for bygninger i 2 etager og 12 m over terræn for bygninger i 3 etager. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er
skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
15 / 132

1 B 22 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 22
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige
formål, samt butikker til betjening af området.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
16 / 132

1 B 23 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 23
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige
formål, erhvervsuddannelse og lignende med tilhørende kollegie­ og kursistboliger, samt butikker til betjening af området.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
17 / 132

1 B 24 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 24
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, samt
offentlige formål.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
18 / 132

1 B 25 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 25
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 80%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, samt
offentlige formål.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
19 / 132

1 B 26 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 26
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, samt
offentlige formål.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
20 / 132

1 B 27 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 27
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, samt
offentlige formål.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
21 / 132

1 B 28 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 28
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, samt
offentlige formål.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
22 / 132

1 B 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 3
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager uden udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Notater Boligforeningshuset på Rørthvej er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
23 / 132

1 B 30 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 30
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav og tæt­lav boligbebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Bebyggelse på stærkt skrånende grunde kan opføres med 2 etager uden udnyttelig tagetage til den lave side.
Infrastruktur Snærildvej er omfattet af vejbyggelinje til evt. udvidelse af vejen.
24 / 132

1 B 31 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 31
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav og tæt­lav boligbebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Bebyggelse på stærkt skrånende grunde kan opføres med 2 etager uden udnyttelig tagetage til den lave side.
25 / 132

1 B 32 Kommuneplan 2015-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 32
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav boligbebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Infrastruktur Særildvej er omfattet af vejbyggelinje til evt. udvidelse af vejen.
26 / 132

1 B 33 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 33
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav og tæt­lav boligbebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
27 / 132

1 B 34 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 34
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav og tæt­lav boligbebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
28 / 132

1 B 35 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 35
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til tæt­lav boligbebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
29 / 132

1 B 36 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 36
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav boligbebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Infrastruktur Særildvej er omfattet af vejbyggelinje til evt. udvidelse af vejen.
30 / 132

1 B 37 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 B 37
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 100%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i % 40%
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
31 / 132

1 B 38 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 38
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Butikker til betjening af området må have et samlet areal på 1.500 m2. Butiksstørrelsen for den enkelte butik må maksimalt være 1.000 m2. Åben­lav
bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager uden udnyttelig tagetage og en maksimale bygningshøjde på 8,5 m over terræn. Undtaget fra den
maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
32 / 132

1 B 39 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 39
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 4 etager
Max. bygningshøjde 16,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav, tæt­lav og etageboligbebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner
og lignende, offentlige formål samt butikker til betjening af området.
Butikker til betjening af området må have et samlet areal på 1.500 m². Butiksstørrelsen for den enkelte butik må maksimalt være 1.000 m². Åben­lav
bebyggelse må ikke opføres med mere en 2 etager uden udnyttelig tagetage og tæt­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager med
udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åben­lav bebyggelse og 10,5 m for tæt­lav bebyggelse. Undtaget fra den
maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
33 / 132

1 B 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 4
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
34 / 132

1 B 40 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 40
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 4 etager
Max. bygningshøjde 16,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav, tæt­lav og etagebebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Butikker til betjening af området må have et samlet areal på 1.500 m2. Butiksstørrelsen for den enkelte butik må maksimalt være 1.000 m2. Åben­lav
bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager uden udnyttelig tagetage og tæt­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager med
udnyttelig tagetage. Etagebebyggelse i op til 4 etager kan kun opføres inden for det skraverede område. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over
terræn for åben­lav bebyggelse og 10,5 m for tæt­lav bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele,
der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
35 / 132

1 B 41 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 41
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Butikker til betjening af området må have et samlet areal på 1.500 m2. Butiksstørrelsen for den enkelte butik må maksimalt være 1.000 m2. Åben­lav
bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager uden udnyttelig tagetage og en maksimale bygningshøjde på 8,5 m over terræn. Undtaget fra den
maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
36 / 132

1 B 42 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 42
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav boligbebyggelse (fremherskende) med mulighed for tæt­lav bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Bebyggelse på stærkt skrånende grunde kan opføres med 2 etager uden udnyttelig tagetage til den lave side. Udbygningen af rammeområdet skal så
vidt muligt påbegyndes ved Randlevvej fra nord af hensyn til områdets varmeforsyning.
37 / 132

1 B 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 5
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
38 / 132

1 B 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 6
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
39 / 132

1 B 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 7
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
40 / 132

1 B 8 Kommuneplan 20013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 8
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
41 / 132

1 B 9 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 B 9
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og
lignende, offentlige formål, samt butikker til betjening af området.
Åben­lav bebyggelse må ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 8,5 m over terræn for åbenlav
bebyggelse. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
42 / 132

1 BL 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 BL 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre
forlystelsessteder, hoteller, mindre værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål og boliger.
Ny bebyggelse placeres med den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
43 / 132

1 BL 100 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 BL 100
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Torrild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig­ og erhvervsformål (butikker, håndværksvirksomheder, mindre entreprenørvirksomheder, landbrug,
lagervirksomhed eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger) samt offentlige formål.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
44 / 132

1 BL 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 BL 2
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 125%
Max. bebygget grundareal i % 60%
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, samt blandet bolig­ og erhverv.
Erhverv omfatter butikker, ekspeditionslokaler, restauranter, hoteller, liberale erhverv, mindre værksteds­og lagervirksomheder og lignende.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spille automater.
Bebyggelsens omfang og udformning Ny bebyggelse placeres med den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers eller anlægs drift.
45 / 132

1 BL 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 BL 3
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 100%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
60%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre
forlystelsessteder, hoteller, mindre værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål og boliger.
Ny bebyggelse placeres med den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spille automater.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
46 / 132

1 BL 38 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 BL 38
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 100%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
40%
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12,5 m
Max. miljøklasse 1
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etageboliger, med mulighed for at indrette erhverv som kontorvirksomhed, klinikker og lignende
miljøklasse 1. virksomheder. Kontorvirkomhed som administration, advokat, revisor, arkitekt, ingeniør, datarådgivning, pengeinstitut og lignende.
Klinikker som fysioterapeut, kiropraktor, læge, tandlæge, terapi og lignende.
47 / 132

1 BL 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 BL 5
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 80%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål herunder kursus­ og hotelvirksomhed, liberale erhverv, offentlige formål og
boliger samt anden virksomhed, der efter byrådets skøn naturligt finder plads i området.
Ny bebyggelse placeres med den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spille automater.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
48 / 132

1 BL 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 BL 6
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 50%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i % 60%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Max. miljøklasse 1
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boliger og liberale erhverv som tandlæge, advokat, revisor, arkitekt og lignende.
49 / 132

1 BL 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 BL 7
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 4 etager
Max. bygningshøjde 19 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, boliger og erhverv, som erhvervscenter, træningsfaciliteter, behandlermiljøer, café
m.m.
Området skal indrettes og beplantes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers eller anlægs drift
Opholds- og friarealer Der skal etableres fælles friarealer i form af grøn åben bypark med sammenhængende stisystem.
Det skal sikres, at parken kan anvendes til forskellige aktiviteter, arrangementer og lignende.
Notater Odder Lille Friskole er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
50 / 132

1 BL 8 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 BL 8
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 50%
Max. bebygget grundareal i % 40%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, blandet bolig­ og erhvervsformål, kursusvirksomhed og liberale erhverv.
Erhvervsformål omfatter mindre værksteds­ og lagervirksomheder.
Bebyggelsens omfang og udformning Åben­lav bebyggelse må opføres i én etage med udnyttet tagetage.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og anlægs drift.
51 / 132

1 BL 9 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 BL 9
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i % 50%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav, tæt­lav, etagebebyggelse og erhvervsformål.
Erhvervsformål omfatter kursusvirksomhed, liberale erhverv, institutioner, offentlige formål samt anden virksomhed, der efter Byrådets skøn
naturligt finder plads i området.
Åben­lav bebyggelse må opføres i maks. én etage med udnyttet tagetage og en bebyggelsesprocent på maks. 40.
Tæt­lav bebyggelse må opføres i maks. 2 etager og en bebyggelsesprocent på maks. 40.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
52 / 132

1 C 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 80%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 6 etager
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Ny bebyggelse må opføres i 6 etager uden udnyttelig tagetage ekskl. 1 parkeringsetage. Bygningshøjden og koten må ikke overstige henholdsvis 26 m
over terræn, og 40,95 Dansk Normal Nul (DNN). Der kan opføres en koblingsstation eller lign. bygning i området.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
53 / 132

1 C 10 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 10
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 100%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets
tilladelse (Rosensgade 34, 42, 44, 48, 50 ­ Nygade 2A­B ­ Åparkeringen 8). Ny bebyggelse langs Rosensgade opføres som en sluttet bebyggelse i
gadelinje med en husdybde på max. 12 m i mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og højst 3 etager med udnyttelig tagetage.
Øvrig bebyggelse må højst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage og en maksimal bygningshøjde på 12 m over terræn.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion. Der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å.
54 / 132

1 C 11 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 11
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 155%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 4½ etager
Max. bygningshøjde 18 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø.
Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse
(Rosensgade 16, 18, 20 ­ Åbygade 1C). Den centrale bebyggelse ud mod torvet opretholdes i 4 etager med udnyttelig tagetage og aftrappes mod
siderne til 3 etager med udnyttelig tagetage.
Ny bebyggelse langs Åbygade opføres som en sluttet bebyggelse med en husdybde på højst 12 m i mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og max.
3 etager med udnyttelig tagetage samt en maksimal bygningshøjde på 16 m.
Ny bebyggelse langs sti mod Åparkeringen må opføres i maksimalt 2 etager med udnyttelig tagetage og en maksimal bygningshøjde på 12 m.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
Der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å.
Notater Odder Torv med bebyggelse samt Centralhotellet er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
55 / 132

1 C 12 Kommuneplan 2013-20251 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 12
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 115%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
70%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter, hoteller, værksted, lager, liberale erhverv,
offentlige formål samt boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø.
Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse
(Rådhusgade 1 ­ Rosensgade 10, 12­14 ­ Åbygade 4, 8, 12).
Ny bebyggelse langs Åbygade opføres som en sluttet bebyggelse med en husdybde på højst 12 m i mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og max.
3 etager med udnyttelig tagetage.
Ny bebyggelse mod Tinghustorvet og Rosensgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje med en husdybde på højst 12 m. Denne bebyggelse
opføres med mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og højst 3 etager med udnyttelig tagetage.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer. Tinghustorvet skal etableres som torv med spredt parkering.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
Der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å.
Notater Ting­ og Arresthuset samt Polititorv er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
56 / 132

1 C 13 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 13
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 150%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
60%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø.
Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse
(Banegårdsgade 18 ­ Holsteinsgade 10, 16, 18 ­ Rosensgade 11, 17 ­ Torvet 1, 5, 7).
Ny bebyggelse langs Torvet, Rosensgade, Banegårdsgade og Holsteinsgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje med en husdybde på højst
12, i mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og højst 3 etager med udnyttelig tagetage og en maksimal bygningshøjde på 16 m over terræn.
Øvrig bebyggelse må højst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage og en maksimal bygningshøjde på 12 m over terræn.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
Notater Odder Torv med bebyggelse samt Centralhotellet er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
57 / 132

1 C 14 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 14
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 135%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø.
Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse
(Holsteinsgade 24 ­ Torvet 2, 6, 10 ­ Tværgade 5 ­ Åbygade 11).
Ny bebyggelse langs Torvet, Rosensgade, Holsteinsgade og Tværgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje med en husdybde på højst 12 i
mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og højst 3 etager med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 16 m over terræn.
Øvrig bebyggelse må højst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage og en maksimal bygningshøjde på 12 m over terræn.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
Notater Odder Torv med bebyggelse samt Centralhotellet er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
58 / 132

1 C 15 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 15
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 110%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets
tilladelse (Holsteinsgade 36 ­ Rosensgade 53, 55). Ny bebyggelse langs Rosensgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje med en husdybde
på højst 12 m, i mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og højst 3 etager med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 16 m over
terræn. Øvrig bebyggelse må højst opføres med 2 etager med udnyttelig tagetage og en maksimal bygningshøjde på 12 m.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
59 / 132

1 C 16 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 16
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 90%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets
tilladelse (Holsteinsgade 17, 25, 29). Ny bebyggelse langs Holsteinsgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje med en husdybde på højst 12
m, i mindst 1 etage med udnyttelig tagetage og højst 2 etager med udnyttelig tagetage. Øvrig bebyggelse må højst opføres med 2 etager med
udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 12 m over terræn.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
60 / 132

1 C 17 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 17
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 90%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets
tilladelse (Holsteinsgade 9). Ny bebyggelse langs Holsteinsgade opføres som sluttet bebyggelse i gadelinje med en husdybde på højst 12 m, i
mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og højst 3 etager med udnyttelig tagetage. Den maksimale bygningshøjde er 16 m over terræn. Øvrig
bebyggelse må højst opføres med 2 etager med udnyttelig tageetage og bygningshøjden må ikke overstige 12 m over terræn.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
61 / 132

1 C 18 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 18
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø.
Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse
(Banegårdsgade 1, 3, 5).
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
Notater Odder Stationsbygning, Pakhuset og forplads er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
62 / 132

1 C 19 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 19
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 90%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
60%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter, hoteller, værksted, lager, liberale erhverv,
offentlige formål samt boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Bevaringsværdig bebyggelse må kun nedrives eller ændres efter byrådets tilladelse.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion.
Notater Odder Tekniske Skole og Håndværkerforeningens friboliger er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
63 / 132

1 C 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 C 2
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Trafikanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til parkering og mindre bygninger til indkøbsvogne, transformerstationer og lignende.
64 / 132

1 C 20 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 20
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 90%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 13,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
65 / 132

1 C 21 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 21
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 100%
Max. bebygget grundareal i
%
60%
Max. antal etager 4 etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
66 / 132

1 C 22 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 22
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 90%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
67 / 132

1 C 22A Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 22A
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 105%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 13,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Bebyggelsen langs Banegårdsgade skal opføres med facade i byggelinjen.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
68 / 132

1 C 23 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 23
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Zonestatus Byzone Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges alene til boligformål.
Bebyggelsens omfang og
udformning
Ny bebyggelse langs Banegårdsgade opføres i 2 etager uden udnyttelig tagetage, den øvrige bebyggelse i højst 1 etage. Ny bebyggelse langs
Banegårdsgade skal opføres i gadelinje.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
69 / 132

1 C 24 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 24
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
60%
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets anvendelse Eksisterende bebyggelse langs Banegårdsgade skal bevares, og der må ikke indrettes nogen form for butik i bygningen.
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
70 / 132

1 C 25 Kommuneplan 2012-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 25
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 90%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
71 / 132

1 C 26 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 26
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion. Der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å.
72 / 132

1 C 27 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 27
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 50%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål, offentlige formål samt boligbebyggelse. Med erhvervsformål menes butikker,
liberale erhverv, hotel/kro/restaurant, mindre håndværks­ og produktionsvirksomheder eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i
området uden genevirknininger.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
73 / 132

1 C 28 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 28
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 75%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
60%
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift. Ny
bebyggelse langs Banegårdsgade skal opføres i gadelinje.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
74 / 132

1 C 29 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 29
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Trafikanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til tekniske anlæg, jernbane, erhvervsbygning (værksted, bilvask, lager, kontor).
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Infrastruktur Der kan etableres nye banespor f.eks. i forbindelse med letbanen. Der kan etableres/forbedres stiforbindelser og overgange mellem perroner og de
tilstødende veje og opholdsarealer.
75 / 132

1 C 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 3
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 60%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
76 / 132

1 C 30 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 C 30
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i % 75%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsvirksomheder, forretninger, offentlige formål og enkelte boliger.
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
77 / 132

1 C 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 4
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 65%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
78 / 132

1 C 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 5
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 130%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter, hoteller, værksted, lager, liberale erhverv,
offentlige formål samt boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets
tilladelse (Rådhusgade 2, 4, 16). Uanset de øvrige bestemmelser, kan bebyggelse på hjørnet af Rådhusgade og Tornøegade opføres i 3 etager med
udnyttelig tagetage og en bygningshøjde på 16 m over terræn.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion. Der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å.
79 / 132

1 C 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 6
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 80%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 4 etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter, hoteller, værksted, lager, liberale erhverv,
offentlige formål samt boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø.
Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets tilladelse
(Nørregade 7).
Ny bebyggelse langs Åbygade og Nørregade skal opføres med en husdybde på max. 12 m og opføres i mindst 2 etager med udnyttelig tagetage og
højst 3 etager med udnyttelig tagetage.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Det eksisterende vejnet med torve og stier bevares, dog således at nye pladsdannelser skal kunne etableres, hvor dette er forbedrende for det
eksisterende bybillede og centrets funktion. Der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å.
Notater Odder Rådhus med indre gård og p­plads er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
80 / 132

1 C 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 7
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 85%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets
tilladelse. Bebyggelse langs Nørregade og sti til Åparkeringen kan opføres i 3 etager med udnyttelig tagetage og en maksimal bygningshøjde på 16 m
over terræn.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer. Der kan etableres stiforbindelse langs Odder å.
81 / 132

1 C 8 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 8
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 90%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 3½ etager
Max. bygningshøjde 16 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets
tilladelse (Nørregade 25). Ny bebyggelse langs Nørregade opføres i gadelinje med en husdybde på højst 12 m.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å.
82 / 132

1 C 9 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 C 9
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 55%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter og andre forlystelser, hoteller, mindre
værksteds­ og lagervirksomheder, liberale erhverv, offentlige formål samt boliger. Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage
og på 1. sal.
Områdets særlige miljømæssige kvaliteter bevares ved, at ny bebyggelse gennem placering, udformning og materialevalg etableres i helhed med det
eksisterende miljø. Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse med klassifikation 1 ­ 3 i "Byatlas Odder" må kun nedrives eller ændres efter Byrådets
tilladelse. Ny bebyggelse langs Nørregade opføres i gadelinje med en husdybde på højst 12 m.
Opholds- og friarealer I hver karré skal udlægges de fornødne friarealer.
Infrastruktur Der kan etableres stiforbindelse langs Odder Å.
83 / 132

1 E 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 E 1
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2 etager
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål som industri, lager, værksted, entreprenørvirksomhed, oplag, engroshandel samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder.
Herudover kan opføres enkelte boliger i tilknytning til de nævnte anvendelser.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteriske levende hegn.
84 / 132

1 E 100 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 E 100
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Torrild
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri­, lager­, og håndværksformål, samt enkelte boliger (indehaver­, bestyrer­,
portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby.
Opholds- og friarealer Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
85 / 132

1 E 11 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 E 11
Generel anvendelse Erhvervsområde
Specifik anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 50%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 10 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom lettere ikke generende erhvervsvirksomheder, kontorerhverv, liberale erhverv,
engrosvirksomhed, lager­ og værkstedsformål samt detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper.
Det samlede bruttoetageareal til butikker må ikke overstige 8.000 m2. Butikker må have et bruttoetageareal på maksimalt 1.500 m2, dog kan der
indrettes 1 butik med et bruttoetageareal på maksimalt 5.000 m2 og 1 butik med et bruttoetageareal på maksimalt 3.000 m2. Ny bebyggelse opføres i
vejbyggelinien. Uanset den maksimale bygningshøjde kan mindre bygningsdele gives en større højde ud fra kommunens konkrete vurdering.
Bebyggelse og forarealer langs Århusvej skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed langs indfaldsvejen. Udendørs udstilling, skilte og
reklameflag tilpasses helheden og må ikke være til gene for trafiksikkerheden. Der skal udlægges de fornødne parkeringsarealer. Dog må der ikke
etableres parkering mellem bebyggelse og Århusvej/Rådhusgade.
Opholds- og friarealer Arealerne langs indfaldsvejen til Odder (Århusvej/ Rådhusgade) samt langs Knudsminde, nærmest Århusvej, skal fremstå attraktivt med en grøn
karakter, fx med opstammede træer langs vejen. Langs indfaldsvejen skal der sikres en god visuel helhedsvirkning.
Infrastruktur Overkørslerne direkte til Århusvej og Rådhusgade skal begrænses mest muligt, hvorfor der maksimalt kan anlægges én overkørsel pr. to
ejendomme.
86 / 132

1 E 12 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 E 12
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2 etager
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, lager­ og værkstedsformål, entreprenør­ og oplagsformål, engroshandel samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder.
Opholds- og friarealer Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
87 / 132

1 E 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 E 3
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2 etager
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, lager­ og værkstedsformål, entreprenør­ og oplagsformål, engroshandel samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder samt sådanne forretninger der efter byrådets skøn finder natulig plads i
området (ikke dagligvarer) og enkelte boliger til indehaver, bestyrer, portner og lign.
88 / 132

1 E 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 E 4
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i % 50%
Max. antal etager 2 etager
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, samt enkelte boliger til indehaver, bestyrer, portner og lignende.
Erhvervsformål omfatter industri, lager­ og værkstedsformål, entreprenør­ og oplagsformål, samt engroshandel.
Herudover er forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder tilladt.
Der kan etableres forretninger, der efter byrådets skøn finder natulig plads i området (undtaget dagligvarer).
Der må ikke parkeres med lastbiler langs vejene inden for området.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
89 / 132

1 E 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 E 6
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 100%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Erhvervsformål, lager­ og værkstedsformål, engroshandel, samt forretninger, der har tilknytning til de pågældende virksomheder, enkelte boliger med
erhvervstilknytning, offentlige formål, herunder erhvervsuddannelser med tilhørende kollegier og kursistboliger.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
90 / 132

1 E 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 E 7
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges alene til mindre erhvervsvirksomheder såsom produktions­, værksteds,­ og lagervirksomhed, kontorvirksomhed
samt til offentlige formål, brandstation og lignende og enkelte boliger i tilknytning til virksomhederne.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
91 / 132

1 F 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 F 1
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Golfbaner
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til golfbane med tilhørende bebyggelse.
Områdets anvendelse Der må ikke opføres bebyggelse ud over bebyggelse, der har en naturlig tilknytning til anlægget, og bebyggelse, som er nødvendig for
anlæggets drift.
Opholds- og friarealer Golfbanen indpasses i det åbne land uden at påvirke landskabsbilledet negativt.
92 / 132

1 OF 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 1
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Rensningsanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i % 50%
Max. antal etager 2 etager
Opholds- og friarealer Områdets grænse mod det åbne land udformes som beplantningsbælter eller levende hegn af karakter som egnens markhegn.
93 / 132

1 OF 10 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 OF 10
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, såsom børneinstitution, skole fritidshjem, plejecenter og lignende.
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 3 etager med udnyttelig tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 12 m over det omgivende
terræn. Dog kan der tillades en bygningshøjde på op til 15 m for bebyggelse til idrætshal og lignende. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er
skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
94 / 132

1 OF 100 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 100
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Torrild
Max. bebyggelsesprocent 30%
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål ­ idrætsplads, børneinstitution og lignende.
95 / 132

1 OF 11 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 OF 11
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (bypark, boldbane, restauration/hotel samt andre offentlige formål, som efter byrådets skøn
kan indpasses i området).
Områdets anvendelse Der må kun opføres bebyggelse til udvidelse af den nuværende restaurationsvirksomhed.
Bebyggelsens omfang og
udformning
Ny bebyggelse opføres i tilknytning til den eksisterende. Den samlede bebyggelse må ikke overstige 2.000 m2.
Opholds- og friarealer Områdets skovprægede parkkarakter må ikke ændres.
Zonenotat Den del af området, der er beliggende i landzone skal ved lokalplanlægning overføres til byzone.
96 / 132

1 OF 12 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 12
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, børneinstitution og lignende).
97 / 132

1 OF 13 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 13
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som museum og lignende.
Notater Odder Museum med bygninger og anlæg er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
98 / 132

1 OF 14 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 OF 14
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige, formål som: økologisk besøgshave/gartneri med funktioner som konferencecenter, cafe, butik,
vandrerhjem, udsigtstårn, administrationsbygning, væksthuse og lignende.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er et udsigtstårn, som kan opføres i en højde på op til 15 m.
99 / 132

1 OF 15 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 15
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, plejecenter med boliger og servicecenter.
100 / 132

1 OF 16 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 16
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
101 / 132

1 OF 17 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 17
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
102 / 132

1 OF 1A Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 1A
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i % 33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, kontorvirksomhed samt institutioner som skole, efterskole, højskole, kursuscenter og
lignende.
Der kan etableres tilhørende faciliteter som idrætsanlæg, hal, opholdsarealer m.m.
Herudover kan der opføres enkelte boliger i tilknytning til de nævnte anvendelser.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Undtaget fra den maksimale bygnignshøjde er idrætshaller samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningernes
drift.
Idrætshaller kan gives en højde på indtil 15 m over terræn.
103 / 132

1 OF 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 2
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Idrætsanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 10%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som idrætsanlæg, park, institutioner, diverse foreninger, tekniske anlæg og lignende.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er idrætshaller, samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og
anlægs drift.
Idrætshaller kan opføres med en bygningshøjde på op til 15 m.
Zonenotat Landzonearealerne nord for Bisgårdsvej skal overføres til byzone ved lokalplan.
104 / 132

1 OF 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 3
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som skole, institutioner, idrætshal og lignende.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er idrætshaller samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og
anlægs drift.
Idrætshaller m.m. kan opføres med en bygningshøjde på op til 15 m over terræn.
105 / 132

1 OF 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 OF 4
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som kirke, kirkegård, eferskole, højskole, kursuscenter, gymnasium, og andre institutioner
for børn, unge og ældre.
I tilknytning til de nævnte anvendelser kan etableres kollegieboliger, mindre værksteder, fjernvarmecentral m.m.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er idrætshaller samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og
anlægs drift.
Idrætshaller m.m. kan opføres med en bygningshøjde på op til 15 m over terræn.
Notater Odder Valgmenighedskirke er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
106 / 132

1 OF 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 5
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 50%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål og boliger.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er kirken samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et
anlægs drift.
107 / 132

1 OF 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 OF 7
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Specifik anvendelse Kirke og kirkegård
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirkegård og kapel).
Områdets anvendelse Der må kun opføres kirke, kapel samt småbygninger til kirkegårdens drift.
108 / 132

1 OF 8 Kommuneplan 2013-20251 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 OF 8
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, vuggestue, børnehave, fritidshjem, sociale institutioner, idrætsanlæg, park og lignende).
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttelig tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 12 m over det omgivende
terræn. Dog kan der tillades en bygningshøjde på op til 15 m for bebyggelse til idrætshal og lignende. Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er
skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
109 / 132

1 OF 9 Kommuneplan 2013-20251 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 OF 9
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 55%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 12,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, såsom park, institutioner, ældreboliger, lægehus samt hotel, og restaurationsvirksomhed,
erhvervsuddannelse og lignende med tilhørende kollegie­ og kursistboliger.
110 / 132

1 RE 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 RE 1
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formål.
Der er tale om en grøn kile langs åen. Området er omfattet naturbeskyttelseslovens § 16 (åbeskyttelseslinje). Inden for området må der som
udgangspunkt ikke opføres bebyggelse og gennemføres terrænregulering. I særlige tilfælde kan meddeles dispensation.
111 / 132

1 RE 10 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 10
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentligt rekreativt naturområde. Der er tale om et mindre skovområde.
Inden for området må ikke opføres anlæg og bebyggelse, bortset fra enkelte småbygninger.
Småbygninger er: fugletårne, sheltere, gangbroer, stier og lignende.
Området skal indrettes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
112 / 132

1 RE 11 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 11
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentligt rekreativt naturområde. Der er tale om et mindre skovområde.
Inden for området må ikke opføres anlæg og bebyggelse, bortset fra enkelte småbygninger.
Småbygninger er: fugletårne, sheltere, gangbroer, stier og lignende.
Området skal indrettes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
113 / 132

1 RE 12 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 12
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentligt rekreativt naturområde.
Inden for området må ikke opføres anlæg og bebyggelse, bortset fra enkelte småbygninger.
Småbygninger er: fugletårne, sheltere, gangbroer, stier og lignende.
Området skal indrettes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
114 / 132

1 RE 13 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 13
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt rekreativt naturområde. Der er tale om et mindre skovområde, hvor der kan indrettes
hundeskov.
Inden for området må ikke opføres anlæg og bebyggelse, bortset fra enkelte småbygninger.
Småbygninger er: fugletårne, sheltere, gangbroer, stier og lignende.
Området skal indrettes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
115 / 132

1 RE 2 Kommuneplan 2009-2021 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 2
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bebyggelsesprocent 10%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formål, herunder institutioner, klublokaler og lignende.
Der er tale om en grøn kile der fungerer som opholdsareal for de tilstødende boligområder.
Området skal indrettes og beplantes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier og den gældende fredning for
området.
Notater Odder Stampmølle er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
116 / 132

1 RE 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 3
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formål.
Inden for området må ikke opføres bebyggelse bortset fra småbygninger.
Småbygninger er: læskure, legehuse og lignende.
Området skal indrettes og beplantes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
117 / 132

1 RE 4 Kommuneplan 2013-20251 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 RE 4
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Kolonihaver
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bygningshøjde 4 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til kolonihaver, afskærmningsbælter og lignende.
På hver enkelt kolonihaveparcel må højst opføres bebyggelse med en samlet størrelse på 40 m². Den enkelte havelod må ikke gives en størrelse, der
overstiger 500 m² incl. veje og fællesanlæg.
118 / 132

1 RE 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 RE 5
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Kolonihaver
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Max. bygningshøjde 4 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til kolonihaver, afskærmningsbælter, parkeringspladser for campingvogne og lignende.
På hver enkelt kolonihaveparcel må højst opføres bebyggelse med en samlet størrelse på 40 m². Den enkelte havelod må ikke gives en størrelse, der
overstiger 500 m² incl. veje og fællesanlæg.
119 / 132

1 RE 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 RE 6
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formål. Der er tale om en grøn kile og en del af området er beskyttet mod
tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Inden for området må ikke opføres bebyggelse bortset fra småbygninger.
Småbygninger er: læskure, legehuse og lignende.
Regnvandsbassiner m.v. kan indpasses under hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
Området skal indrettes og beplantes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
Infrastruktur Der skal reserveres areal til udvidelse af Snærildvej.
120 / 132

1 RE 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 7
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentligt rekreativt naturområde. Der er tale om en grøn kile fra det åbne land ind i bebyggelsen.
Inden for området må ikke opføres anlæg og bebyggelse, bortset fra enkelte småbygninger.
Småbygninger er: fugletårne, sheltere, gangbroer, stier og lignende.
Området skal indrettes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
Infrastruktur Der skal reserveres areal til udvidelse af Snærildvej.
121 / 132

1 RE 8 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 8
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentligt rekreativt naturområde. Der er tale om en grøn kile fra det åbne land ind i bebyggelsen.
Inden for området må ikke opføres anlæg og bebyggelse, bortset fra enkelte småbygninger.
Småbygninger er: fugletårne, sheltere, gangbroer, stier og lignende.
Området skal indrettes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
Infrastruktur Der skal reserveres areal til en nordvestlig forbindelsesvej og nødvendige vejanlæg i området.
122 / 132

1 RE 9 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 RE 9
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentligt rekreativt naturområde. Der er tale om et mindre skovområde.
Inden for området må ikke opføres anlæg og bebyggelse, bortset fra enkelte småbygninger.
Småbygninger er: fugletårne, sheltere, gangbroer, stier og lignende.
Området skal indrettes med størst mulig hensyntagen til de eksisterende naturværdier.
123 / 132

1 V 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 V 1
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Vindmølleanlæg
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Torrild
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til vindmøller.
Områderne mellem vindmøllerne skal forsat kunne anvendes til jordbrugsformål og retableres, hvis vindmøllerne ikke længere bruges.
I den forbindelse skal alle fundamenter fjernes til mindst 1 m under terræn.
Inden for området kan der etableres vindmøller med en maks. højde på 75 m.
Miljøforhold Der kan ikke etableres boliger inden for 4 gange vindmøllens højde.
Infrastruktur Der kan i området etableres de nødvendige veje med henblik på at sikre adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse.
Elledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere skal udføres som jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som
jordkabler.
124 / 132

1 V 2 Kommuneplan 2013-2025
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 V 2
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Vindmølleanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til vindmøller.
Områderne mellem vindmøllerne skal forsat kunne anvendes til jordbrugsformål og retableres, hvis vindmøllerne ikke længere bruges.
I den forbindelse skal alle fundamenter fjernes til mindst 1 m under terræn.
Inden for området kan der etableres vindmøller med en maks. højde på 100 m.
Miljøforhold Der kan ikke etableres boliger inden for 4 gange vindmøllens højde.
Infrastruktur Der kan i området etableres de nødvendige veje med henblik på at sikre adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse.
Elledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere skal udføres som jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som
jordkabler.
125 / 132

1 V 3 Kommuneplan 2013-2025
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
1 V 3
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Vindmølleanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Odder
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til vindmøller.
Områderne mellem vindmøllerne skal forsat kunne anvendes til jordbrugsformål og retableres, hvis vindmøllerne ikke længere bruges. I den
forbindelse skal alle fundamenter fjernes til mindst 1 m under terræn.
Inden for det samlede område kan der etableres vindmøller med en maks. højde på 100 m. Inden for det skraverede område kan der etableres
vindmøller med en maks. højde på 125 m.
Miljøforhold Der kan ikke etableres boliger inden for 4 gange vindmøllens højde.
Infrastruktur Der kan i området etableres de nødvendige veje med henblik på at sikre adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse.
Elledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere skal udføres som jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som
jordkabler.
126 / 132

1 VEJ 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 VEJ 1
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Trafikanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Opholds- og friarealer Arealerne fastlægges til vejformål med tilhørende cykelstier, fortove og rabatter.
Infrastruktur Vejarealet udlægges i en bredde af mindst 12 m. Vejene skal ved deres placering anlægges under hensyn til det omgivende terræn.
127 / 132

1 VEJ 2 Kommuneplan 2013-20251 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 VEJ 2
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Trafikanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Bebyggelsens omfang og udformning Hvor vejen krydser grønne kiler, skal der etableres overgange, der prioriterer bløde trafikanter højest.
Opholds- og friarealer Arealerne fastlægges til vejformål med tilhørende fortove og rabatter.
Infrastruktur Vejarealet udlægges i en bredde af mindst 10 m. Vejene skal ved deres placering anlægges under hensyn til det omgivende terræn.
128 / 132

1 VEJ 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 VEJ 3
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Trafikanlæg
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Infrastruktur Vejarealet udlægges i en bredde af mindst 20 m. Vejene skal ved deres placering anlægges under hensyn til det omgivende terræn.
129 / 132

1 VEJ 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 VEJ 4
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Trafikanlæg
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Infrastruktur Vejarealet udlægges i en bredde af mindst 20 m. Vejene skal ved deres placering anlægges under hensyn til det omgivende terræn.
130 / 132

1 VEJ 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 VEJ 5
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Trafikanlæg
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Infrastruktur Vejarealet udlægges i en bredde af mindst 20 m. Vejene skal ved deres placering anlægges under hensyn til det omgivende terræn.
131 / 132

1 VEJ 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 1 VEJ 6
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Trafikanlæg
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Odder
Infrastruktur Vejarealet udlægges i en bredde af mindst 20 m. Vejene skal ved deres placering anlægges under hensyn til det omgivende terræn.
132 / 132

3 B 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 B 1
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og
lignende, offentlige formål.

3 B 10 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 B 10
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Lokalplaner og byplanvedtægter inden for
rammen
Lokalplaner udarbejdes på grundlag af "Strukturplan for Saksild, 2007".
Udbygningsrækkefølgen blandt rammerne 3 B 9, 3 B 10 og 3 B 11 fastlægges således, at 3 B 9 udbygges først, hvorefter 3 B 10 kan
tages i brug, efterfulgt af 3 B 11.
2 / 121

3 B 11 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 B 11
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 9,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav boligbebyggelse (fremherskende) med mulighed for tæt­lav bebyggelse i den centrale del
samt langs Rudevej.
Lokalplaner og byplanvedtægter inden for
rammen
Lokalplaner udarbejdes på grundlag af "Strukturplan for Saksild, 2007".
Udbygningsrækkefølgen blandt rammerne 3 B 9, 3 B 10 og 3 B 11 fastlægges således, at 3 B 9 udbygges først, hvorefter 3 B 10 kan
tages i brug, efterfulgt af 3 B 11.
3 / 121

3 B 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 B 2
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og
lignende, offentlige formål.
4 / 121

3 B 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 B 3
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og
lignende, offentlige formål.
5 / 121

3 B 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 B 4
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og
lignende, offentlige formål.
6 / 121

3 B 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 B 5
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav bebyggelse, med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og
lignende, offentlige formål.
Opholds- og friarealer Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn
Infrastruktur Ny bebyggelse må ikke gives direkte adgang til Rudevej (kommunevej 3316).
7 / 121

3 B 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 B 6
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Bebyggelsens omfang og udformning Hver enkelt grund må højst bebygges med 500 m².
8 / 121

3 B 7A Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 B 7A
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, tæt­lav bebyggelse som rækkehuse/beboelseslejligheder, til helårsbeboelse.
9 / 121

3 B 7B Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 B 7B
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
10 / 121

3 B 9 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 B 9
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Lokalplaner og byplanvedtægter inden for
rammen
Lokalplaner udarbejdes på grundlag af "Strukturplan for Saksild, 2007".
Udbygningsrækkefølgen blandt rammerne 3 B 9, 3 B 10 og 3 B 11 fastlægges således, at 3 B 9 udbygges først, hvorefter 3 B 10 kan
tages i brug, efterfulgt af 3 B 11.
11 / 121

3 BL 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 BL 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål (butikker, liberale erhverv, hotel/kro/ restaurant, mindre håndværks­ og
produktionsvirksomheder eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger), offentlige formål og
boligbebyggelse.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og
lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
12 / 121

3 BL 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 BL 2
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. bebygget grundareal i
%
30%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål (butikker, liberale erhverv, hotel/kro restaurant, eller andre nærmere angivne
erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger), offentlige formål og boligbebyggelse.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Ved en ejendoms anvendelse til hotel/kro/restaurant tillades en bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom på 40.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med den omliggende bebyggelse, herunder ved valg af farver og materialer.
Notater Området er berørt af 100 m beskyttelseslinje for fortidsmindet "Meden Kirkeruin".
Norsminde Havn er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
13 / 121

3 BL 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 BL 3
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligbebyggelse (etageboliger) samt liberale erhverv, institutioner og butikker til betjening af
lokalområdet.
Lokalplaner og byplanvedtægter inden for
rammen
Lokalplaner udarbejdes på grundlag af "Strukturplan for Saksild", 2007.
14 / 121

3 E 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 E 1
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, mindre forretningsvirksomhed, og en enkelt bolig (bestyrer, portnerbolig og lignende) i
tilknytning til den pågældende virksomhed.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene, spånsiloer og lignende bygningsdele, som er nødvendige for en bygnings­ eller et
anlægs drift.
Miljøforhold Der må ikke etableres virksomheder og anlæg, der medfører særlige gener i form af støj­, luft­ eller vandforurening.
15 / 121

3 F 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 F 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Specifik anvendelse Lystbådehavn
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 50%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til lystbådehavn og erhvervsformål, som liggeplads for erhvervsfiskere, parkering, bådoplag, klubhus, materielhuse,
kiosk, fiskehandel, café, restaurant og lignende.
Herudover kan der opføres enkelte boliger i tilknytning til de nævnte anvendelser.
Notater Norsminde Havn er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
16 / 121

3 F 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 F 2
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Campingplads
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til campingplads.
Inden for området kan opføres bygninger, som er nødvendige for campingpladsens drift som toiletter, vaskerum, kiosk, og lignende.
Der kan etableres en enkelt bolig for bestyrer eller person tilknyttet campingpladsen samt et antal campinghytter på højst 15 m² hver, jf. tilladelse
fra 1987 (meddelt af Århus Amt).
Områdets grænse mod det åbne land og afgrænsning af enkelte afsnit af campingpladsen udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
17 / 121

3 F 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 F 3
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Campingplads
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til campingplads og parkeringsplads for dagturister.
Der må indenfor området kun opføres bygninger, som er nødvendige for campingpladsens drift (toilet­ og vaskerum, kiosk, og lignende), en enkelt
bolig for bestyrer eller person tilknyttet campingpladsen samt et antal campinghytter på højst 35 m² hver.
Opholds- og friarealer Langs områdets grænser mod det åbne land samt omkring de enkelte afsnit af campingpladsen etableres levende hegn af karakter som egnens
markhegn.
18 / 121

3 OF 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 OF 1
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Specifik anvendelse Kirke og kirkegård
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Opholds- og friarealer Værdifuld beplantning bevares.
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård og præstegård m.m.).
Inden for området må der ikke opføres bebyggelse udover de til kirke og kirkegård hørende mindre huse, såsom kapel, materielhus, toiletter og
lignende samt præstegård.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er bebyggelsen til præstegård, som ikke må opføres i mere end 8,5 m over det omgivende terræn.
Bebyggelsens udformning skal ske med det største hensyn til kirken og dens omgivelser.
19 / 121

3 OF 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 OF 2
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som skole, børneinstitution og lignende.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er idrætshaller samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og
anlægs drift.
Idrætshaller m.m. kan opføres med en bygningshøjde på op til 15 m over terræn.
20 / 121

3 OF 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 OF 3
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Specifik anvendelse Idrætsanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til idrætsplads.
Inden for området må der ikke opføres bebyggelse udover et mindre klubhus, toiletbygning og lignende, der direkte tjener til områdets brug som
idrætsplads.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
21 / 121

3 OF 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 OF 4
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastsættes til offentlig formål (hotel, højskole, rekreationshjem, feriekoloni og lignende), som efter Byrådets skøn naturligt finder
plads i et fritidsområde, samt enkelte boliger til forstander, bestyrer og andre med lignende tilknytning til de nævnte funktioner.
Enkelte dele af bebyggelsen i området kan opføres med en bygningshøjde på op til 10 m over det omgivende terræn.

3 OF 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 OF 5
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (hotel, højskole, rekreationshjem, feriekoloni og lignende), som efter byrådets skøn naturligt
finder plads i et fritidsområde, samt enkelte boliger til forstander, bestyrer og andre med lignende tilknytning til de nævnte funktioner.
Notater Saksild Badehotel er udpeget som bevaringsværdigt miljø.
23 / 121

3 OF 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 OF 6
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Området fastlægges til offentligt opholdsareal.
Inden for området må der ikke opføres bebyggelse, bortset fra sådanne mindre kiosk­ og toiletbygninger, der tjener til områdets funktion som
opholdsareal.
Opholds- og friarealer Den nuværende landskabsform (terræn og beplantning) opretholdes.
24 / 121

3 OF 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 OF 7
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Området fastlægges til offentligt opholdsareal.
Inden for området må der ikke opføres bebyggelse, bortset fra sådanne mindre kiosk­ og toiletbygninger, der tjener til områdets funktion som
opholdsareal.
Opholds- og friarealer Den nuværende landskabsform (terræn og beplantning) opretholdes.
25 / 121

3 OF 8 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 OF 8
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Området fastlægges til offentligt opholdsareal.
Inden for området må der ikke opføres bebyggelse, bortset fra sådanne mindre kiosk­ og toiletbygninger, der tjener til områdets funktion som
opholdsareal.
Opholds- og friarealer Den nuværende landskabsform (terræn og beplantning) opretholdes.
26 / 121

3 OF 9 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 OF 9
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Specifik anvendelse Idrætsanlæg
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 6,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som idrætsanlæg, roklub og lignende.
Bebyggelsens omfang og udformning Facadehøjden må ikke overstige 3,5 meter over terræn.
27 / 121

3 S 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 S 1
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Eksisterende sommerhusbebyggelse med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på op til 6,5 m over terræn kan erstattes af lignende
bebyggelse.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
Notater Fortidsmindet Rude Strand langhøj er beliggende i området.
28 / 121

3 S 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 S 2
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Eksisterende sommerhusbebyggelse med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på op til 6,5 m over terræn kan erstattes af lignende
bebyggelse.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
29 / 121

3 S 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 S 3
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Eksisterende sommerhusbebyggelse med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på op til 6,5 m over terræn kan erstattes af lignende
bebyggelse.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
Notater Fortidsmindet Meden kirkeruin er beliggende i området.
30 / 121

3 S 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 S 4
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Eksisterende sommerhusbebyggelse med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på op til 6,5 m over terræn kan erstattes af lignende
bebyggelse.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
31 / 121

3 S 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 3 S 5
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 1.200 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
32 / 121

3 SE 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 SE 1
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål (butikker, restaurantcafeteria, hotel, ferielejligheder og lignende), offentlige formål og enkelte
boliger i tilknytning til førnævnte erhverv.
33 / 121

3 SE 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
3 SE 2
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Saksild
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål (butikker, restaurantcafeteria) til betjening af sommerhusområdet, offentlige formål,
ferielejligheder samt enkelte boliger i tilknytning til førnævnte erhverv.
34 / 121

4 B 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
4 B 1
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til åben­lav boligbebyggelse med tilhørende fælles anlæg som fælleshus, børneinstitution m.m.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
35 / 121

4 B 10 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 4 B 10
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Neder-Randlev
Max. bebyggelsesprocent 30%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Bebyggelsens omfang og udformning Hver enkelt grund må højst bebygges med 500 m².
36 / 121

4 B 2 Kommuneplan 2013-2025
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 4 B 2
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for vedtagelse 30. november 1999
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Arealets anvendelse fastlægges til boligparceller til helårsbeboelse.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Bebyggelsens omfang og udformning Der kan indrettes maksimalt 2 boligparceller med en maksimal størrelse hver på 3500 m².
Bebyggelse på ejendommene skal placeres i facadelinje fastlagt i forhold til den øvrige bebyggelse i området.
Formålet er at opnå en helhed i gadeforløb og understøtte karakteren af fortættet landsbymiljø.
Infrastruktur Vejadgang til grundene skal ske fra Eriksmindevej.
37 / 121

4 BL 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
4 BL 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, blandet boligbebyggelse og erhvervsformål (butikker, liberale erhverv, hotel/kro restaurant, eller
andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger).
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
38 / 121

4 BL 10 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
4 BL 10
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Neder-Randlev
Max. bebyggelsesprocent 40%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål ( butikker til områdets egen forsyning, entreprenørrvirksomhed og lign. samt
nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger), offentlige formål og boligbebyggelse.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Bebyggelsesprocenten for boligbebyggelse må ikke overstige 30.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
39 / 121

4 BL 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
4 BL 2
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, blandet boligbebyggelse og erhverv, som butikker, liberale erhverv, hotel/kro restaurant, eller
andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
40 / 121

4 E 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
4 E 1
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus By- og landzone
Zonestatus Landzone
Plandistrikt Boulstrup
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom produktionserhverv, lager­ og værkstedsvirksomhed, herunder service­ og
forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer, portnerbolig og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som beplantningsbælter eller levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Der må i området ikke etableres virksomheder og anlæg, der medfører særlige gener i form af støj­, luft eller vandforurening.
41 / 121

4 E 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
4 E 2
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom produktionserhverv, lager­ og værkstedsvirksomhed, herunder service­ og
forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer, portnerbolig og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som beplantningsbælter eller levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Der må i området ikke etableres virksomheder og anlæg, der medfører særlige gener i form af støj­, luft eller vandforurening.
42 / 121

4 E 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
4 E 3
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Max. bebygget grundareal i
%
50%
Max. bygningshøjde 17 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, lager­ og værkstedsvirksomhed, herunder service og forretningsvirksomhed, og
at der kun undtagelsesvis indrettes eller opføres boliger i området.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn. Undtaget herfra er dog strækningen langs
Houvej.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Zonenotat Området der ikke er omfattet af lokalplan 4001 er landzone.
43 / 121

4 F 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
4 F 1
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Campingplads
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Der må indenfor området kun opføres bygninger, som er nødvendige for campingpladsens drift (toilet­ og vaskerum, kiosk, og lignende), en enkelt
bolig for bestyrer eller person tilknyttet campingpladsen samt et antal campinghytter på højst 30 m² hver.
Områdets grænse mod det åbne land samt omkring de enkelte afsnit af campingpladsen etableres levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Områdets anvendelse Strandbeskyttelseslinjen berører dele af rammeområdet. Generelt forudsætter en ændret anvendelse inden for strandbeskyttelseslinjen dispensation
fra naturbeskyttelseslovens § 15, der administreres af staten.
44 / 121

4 F 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 4 F 2
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Generelle anvendelsesbestemmelser Arealets anvendelse fastlægges til fritidsbebyggelse.
Bebyggelsens omfang og udformning Den eksisterende bebyggelse bevares uændret.
Der henvises til den bevarende lokalplan nr. 4003 for området.
Notater Området er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø.
45 / 121

4 OF 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 4 OF 1
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (dagcamping og ophold).
Den nuværende landskabsform (terræn og beplantning) opretholdes.
Områdets anvendelse Indenfor områderne må der ikke opføres bebyggelse, bortset fra sådanne mindre kiosk­ og toiletbygninger, der tjener til områdets funktion som
opholdsareal.
46 / 121

4 S 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 4 S 1
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Boulstrup
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Eksisterende sommerhusbebyggelse med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på op til 6,5 m over terræn kan erstattes af lignende
bebyggelse.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
Notater De 3 ældste sommerhuse på Lyngen er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
47 / 121

5 B 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 1
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
48 / 121

5 B 10 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 B 10
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligområde med strandvillaer udstykket efter sokkelgrundsprincippet. Der skal etableres parkeringspladser på
grundens vestlige del til kombineret privat/offentlig brug.
Opholds- og friarealer Der skal etableres fælles friarealer med en åben parklignende karakter, som vedligeholdes af ejerforeningen.
49 / 121

5 B 11 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 11
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 25%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Bebyggelsesprocenten for områder til åben­lav bebyggelse må ikke overstige 25 for den enkelte ejendom.
Bebyggelsesprocenten for områder til tæt­lav bebyggelse må ikke overstige 25 for bebyggelsen som helhed.
50 / 121

5 B 12 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 12
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boliger.
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Bebyggelsen gives en udformning, der harmonerer med den omliggende bebyggelse, herunder ved materialevalg og farver.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
51 / 121

5 B 13 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 13
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for vedtagelse 30. november 1999
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 65%
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg som børneinstitutioner og lignende,
offentlige formål.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
52 / 121

5 B 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 2
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
Zonenotat Området der ikke er omfattet af byplanvedtægt nr. 16 for Egehovedet, er landzone.
53 / 121

5 B 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 3
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
54 / 121

5 B 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 B 4
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
Ny bebyggelse øst for Villavej må ikke opføres med mere end 1 etage uden udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 6 m over det
omgivende terræn.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
55 / 121

5 B 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 5
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
Zonenotat Området der ikke er omfattet af lokalplan nr. 5004 er landzone (det grønne område).
56 / 121

5 B 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 6
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
57 / 121

5 B 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 7
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
58 / 121

5 B 8 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 8
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
59 / 121

5 B 9 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 B 9
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
Infrastruktur Der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltning ved Skolegades videreførsel og krydsning med skolestien til sikring af stiens
trafikanter.
Zonenotat Området der ikke er omfattet af lokalplan nr. 5021 og 5024 er landzone (Egehovedet Skov).
60 / 121

5 BE 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 BE 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 20 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Dele af området ligger inden for centerområdet i Hov.
Områdets anvendelse fastlægges til boliger, erhverv og butiksformål udstykket efter sokkelgrundsprincippet.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Variationen i bebyggelsens højde skabes ved, at bygninger på maks. 8,0 m kan udgøre op til 50 %, bygninger på maks. 9,5 m kan udgøre op til 35%
og bygninger på maks. 20 m kan udgøre op til 15 % af den samlede bebyggelse.
Visuel kontakt til vandet opretholdes.
Opholds- og friarealer Der skal friholdes et areal langs vestkajen på minimum 5,0 m til promenade for at sikre offentlighedens adgangs­ og opholdsmuligheder.
61 / 121

5 BE 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 BE 2
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. bebygget grundareal i % 33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Hele området ligger inden for centerområdet i Hov.
Områdets anvendelse fastlægges til boliger, erhverv og butiksformål udstykket efter sokkelgrundsprincippet.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Visuel kontakt til vandet skal opretholdes. Byggelinjer skal fastlægges i forhold til molekanterne for at fastholde offentlighedens adgangs­ og
opholdsmuligheder.
Opholds- og friarealer Havnepladsen skal fortsat være en offentlig plads, som formidler overgangen mellem byen og vandet og kan anvendes til havnefest og
lignende.
Infrastruktur Det nuværende areal til transport og søsætning af både på Honnørkajen skal friholdes.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
62 / 121

5 C 1 Kommuneplan 2013-2025
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 C 1
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 100%
Max. antal etager 3 etager
Max. bygningshøjde 10,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Hele området ligger inden for centerområdet i Hov.
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter, hoteller, mindre værksteder, lager, liberale
erhverv, offentlige formål og boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Eksisterende torve og stier skal bevares, dog således at nye pladsdannelser kan etableres, hvor det forbedrer bybilledet og centrets funktion.
63 / 121

5 C 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 C 2
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 90%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2½ etager
Max. bygningshøjde 12,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Hele området ligger inden for centerområdet i Hov.
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter, hoteller, mindre værksteder, lager, liberale
erhverv, offentlige formål og boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Eksisterende torve og stier skal bevares, dog således at nye pladsdannelser kan etableres, hvor det forbedrer bybilledet og centrets funktion.
64 / 121

5 C 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 C 3
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 70%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Hele området ligger inden for centerområdet i Hov.
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder butikker, ekspeditionslokaler, restauranter, hoteller, mindre værksteder, lager, liberale
erhverv, offentlige formål og boliger.
Erhverv må normalt kun etableres i bebyggelsens kælder, stueetage og på 1. sal.
Eksisterende torve og stier skal bevares, dog således at nye pladsdannelser kan etableres, hvor det forbedrer bybilledet og centrets funktion.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
65 / 121

5 E 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 E 4
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål som mindre industri­, lager og håndværksformål samt enkelte boliger (indehaver, bestyrer og
lignende i tilknytning til den pågældende virksomhed).
Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, der er over færdigt terræn, herunder evt. kviste, fremspring, skorstene mv.
66 / 121

5 E 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 E 5
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebygget grundareal i % 33%
Max. rumfang m3 pr. m2 2 m3/m2
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål som fjernvarmecentral, kraftvarmeværk.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et virksomheds
drift.
Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, der er over færdigt terræn, herunder evt. kviste, fremspring, skorstene mv.
Bebyggelse, beplantning og anlæg udformes, så området fremstår som en værdig indkørsel til byen.
67 / 121

5 E 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 E 6
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri­, lager og håndværksformål, værksteder med salg af egne produkter og
benzinstation samt enkelte boliger (indehaver, bestyrer og lignende i tilknytning til den pågældende virksomhed).
Områdets grænse mod det åbne land udformes som beplantningsbælter eller levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller en virksomheds drift.
Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, der er over færdigt terræn, herunder evt. kviste, fremspring, skorstene mv.
Bebyggelse, beplantning og anlæg udformes, så området fremstår som en værdig indkørsel til byen.
68 / 121

5 F 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 F 1
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Campingplads
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Der må inden for området kun opføres bygninger, som er nødvendige for campingpladsens drift (toilet­ og vaskerum, kiosk, samlingsrum og
lignende), samt en enkelt bolig for bestyrer eller person tilknyttet campingpladsen.
Der kan desuden opføres et vandland med udendørs poolområde i tilknytning til eksisterende bebyggelse, samt et antal campinghytter på højst 25 m2
hver.
Langs områdets grænser mod det åbne land samt omkring de enkelte afsnit af campingpladsen skal etableres levende hegn af samme karakter som
egnens markhegn.
Områdets anvendelse Strandbeskyttelseslinjen berører dele af rammeområdet. Generelt forudsætter en ændret anvendelse inden for strandbeskyttelseslinjen dispensation
fra naturbeskyttelseslovens § 15, der administreres af staten.
Bebyggelsens omfang og
udformning
Bebyggelse må opføres med maksimalt én etage og bygningshøjden må ikke overstige 5,5 m over det omgivende terræn. Vandland må opføres med
en bygningshøjde på op til 8,5 m over det omgivende terræn.
Zonenotat Rammeområdet er og skal forblive i landzone bortset fra den del af lokalplan 5017 der er sommerhusområde.
69 / 121

5 HA 1 Kommuneplan 2013-2025Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 HA 1
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. antal etager 1 etage
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til havneformål, som havneplads, kajareal, parkering, opmarcharealer, adgang, ophold og lignende.
I området kan opføres mindre bygninger til betjening af havnen, som billetkontor, venterum, mandskabsrum, toiletter, kiosk og lignende.
Der er udarbejdet en rapport med en vurdering af færgehavnens virkninger på miljøet ­ VVM.
Bebyggelsens omfang og udformning Den samlede bebyggelse inden for området må højest udgøre 1000 m².
Bebyggelsen opføres med mindste sokkelkote iht. Kystdirektoratets anbefalinger.
70 / 121

5 HA 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 HA 2
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebygget grundareal i % 20%
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til havneformål som værft, lystbådehavn, fiskeri, kaj, parkering, adgang, ophold og lignende.
Der kan etableres mindre bebyggelse til havneformål som kiosker, fiskebutik, sejlerudstyr, restauranter, klubhuse, toiletter og lignende.
Områdets anvendelse Der kan højst indrettes bådeplads til 325 kølbåde og motorbåde.
Herudover kan etableres plads til et antal joller på land.
Der skal etableres landareal til vinteropbevaring af bådene svarende til 80% af havnens bådepladser.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
71 / 121

5 OF 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 OF 2
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 25%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som skole, idrætshal, institutioner for børn og ældre og lignende.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er idrætshaller samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og
anlægs drift.
Idrætshaller m.m. kan opføres med en bygningshøjde på op til 15 m over terræn.
Zonenotat Rammeområdet er beliggende i landzone bortset fra området omfattet af lokalplan 5011 (Hou Hallen).
72 / 121

5 OF 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 OF 3
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 25%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, som skole, efterskole, højskole, søsport, kursuscenter og lignende.
Der kan etableres tilhørende faciliteter som idrætsanlæg, hal, opholdsarealer m.m.
Herudover kan der opføres enkelte boliger i tilknytning til de nævnte anvendelser.
Bebyggelse øst for Villavej skal opføres i én etage og med en bygningshøjde på maks. 5 m over det omgivende terræn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er idrætshaller samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og
anlægs drift.
Idrætshaller m.m. kan opføres med en bygningshøjde på op til 20 m over terræn.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
73 / 121

5 OF 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 OF 4
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 25%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 6 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (hotel, højskole, rekreationshjem, feriekoloni og lignende), som efter Byrådets skøn naturligt
finder plads i et fritidsområde, samt enkelte boliger til forstander, bestyrer og lignende i tilknytning til de nævnte funktioner.
Til udvendige bygningssider samt tagflader skal anvendes materialer og farver som efter Byrådets mening ikke virker skæmmende.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
74 / 121

5 OF 5 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 OF 5
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, højskole, institutioner for børn og ældre o. lign.), samt enkelte boliger til forstander,
bestyrer eller andre med lignende tilknytning til de nævnte funktioner.
Der kan tillades en bygningshøjde på op til 11 m for en enkelt bygning, når det er nødvendigt for bygningens funktion.
Zonenotat Rammeområdet er beliggende i landzone bortset fra område omfattet af lokalplan 5010 (Hou Maritime Efterskole).
75 / 121

5 OF 6 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 OF 6
Generel anvendelse Rekreativt område
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentligt strandområde.
Bebyggelsens omfang og udformning Området må ikke bebygges.
76 / 121

5 OF 7 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
5 OF 7
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 10%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (opstalling af både, opbevaring af bådstativer, oplagsplads for havnevedligeholdelse og
drift, samt parkering).
77 / 121

5 S 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 5 S 1
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hov
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Eksisterende sommerhusbebyggelse med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på op til 6,5 m overterræn kan erstattes af lignende
bebyggelse.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
78 / 121

6 B 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
6 B 1
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, beskyttede boliger og
lignende offentlige formål, herunder vandværk.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Zonenotat Rammeområdet er beliggende i landzone bortset fra området omfattet af lokalplan 6002.
79 / 121

6 B 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
6 B 2
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 40%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben­lav og tæt­lav (med åben­lav som den fremherskende bebyggelsesform), tilhørende kollektive
anlæg såsom børneinstitutioner, beskyttede boliger og lignende offentlige formål, herunder vandværk.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Bebyggelsesprocenten for åben­lav må ikke overstige 30.
Zonenotat Rammeområdet er beliggende i byzone bortset fra det område der ikke er omfattet af lokalplan 6006 og 6001.
80 / 121

6 BL 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
6 BL 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 40%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, blandet boligbebyggelse og erhverv (butikker, benzin­tankanlæg, liberale erhverv,
hotel/kro/restaurant eller anden nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger).
I området må ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
81 / 121

6 E 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
6 E 2
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri­, lager­, og håndværksformål, samt enkelte boliger (indehaver­, bestyrer­,
portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
82 / 121

6 OF 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 6 OF 1
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 25%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, børneinstitution, parkeringsplads og lignende).
83 / 121

6 OF 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
6 OF 2
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, højskole, børneinstitution og lignende).
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over det omgivende terræn. Dog kan der tillades en
bygningshøjde på op til 15 m for bebyggelse til idrætshal og lignende.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
84 / 121

6 OF 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
6 OF 3
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Specifik anvendelse Kirke og kirkegård
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård og præstegård m.m.).
Områdets anvendelse Indenfor området må der ikke opføres bebyggelse udover de til kirke og kirkegård hørende mindre huse, såsom kapel, materielhus, toiletter og
lignende samt præstegård.
Udsigten til kirken fra de omgivende veje skal bevares.
Bebyggelsens omfang og
udformning
Præstegården bevares i sit nuværende ydre.
Ny bebyggelse skal udføres med størst mulig hensyn til kirke og præstegård.
Notater Der er tinglyst kirkefredning for arealet.
Del af området er udpeget som kulturmiljø.
85 / 121

6 OF 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 6 OF 4
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (opholdsareal, parkeringsplads m.m.).
Områdets anvendelse Der må inden for området højst opføres en mindre kiosk/toiletbygning til betjening af opholdsarealet.
Notater Del af området er udpeget som kulturmiljø.
86 / 121

6 S 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 6 S 1
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Eksisterende sommerhusbebyggelse med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på op til 6,5 m over terræn kan erstattes af lignende
bebyggelse.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
87 / 121

6 S 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 6 S 2
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Sommerhusene skal etableres i mindre grupper som små øer.
Der må ikke etableres haver i tilknytning til de enkelte sommerhuse, som skal opføres efter sokkelgrundprincippet.
Ingen grund må udstykkes med en mindre grundstørrelse end 1.200 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
88 / 121

6 S 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 6 S 3
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 6,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Bebyggelsens omfang og udformning Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
89 / 121

6 S 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 6 S 4
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Gylling
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 800 m².
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Bebyggelsens omfang og udformning Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
90 / 121

7 B 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
7 B 1
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Ørting
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende, offentlige formål.
Bebyggelsesprocenten for åben­lav bebyggelse må ikke overstige 30.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
91 / 121

7 B 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 7 B 2
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Ørting
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende, offentlige formål.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
92 / 121

7 B 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 7 B 3
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Ørting
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende, offentlige formål.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
93 / 121

7 B 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
7 B 4
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Ørting
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende, offentlige formål.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
94 / 121

7 BL 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
7 BL 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Ørting
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål (butikker, liberale erhverv, hotel/kro/restaurant, mindre håndværks­ og
produktionsvirksomheder eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirknininger), offentlige formål og
boligbebyggelse.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Notater Del af området er udpeget som kulturmiljø.
95 / 121

7 BL 100 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
7 BL 100
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Falling
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, blandet boligbebyggelse og erhverv (butikker, håndværksvirksomheder, mindre
entreprenørvirksomheder, landbrug, lagervirksomhed eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger).
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Notater Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
96 / 121

7 E 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
7 E 1
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Ørting
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri­, lager­, og håndværksformål, samt enkelte boliger (indehaver­, bestyrer­,
portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Ny bebyggelse må ikke gives direkte adgang til kommunevej nr. 2350 (Gyllingvej).
97 / 121

7 E 100 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
7 E 100
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Falling
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri­, lager­, og håndværksformål, samt enkelte boliger (indehaver­, bestyrer­,
portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
98 / 121

7 E 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 7 E 2
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Ørting
Max. bebygget grundareal i % 33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til fjernvarmecentral/kraftvarmeværk.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene, akkumuleringstanke og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og
anlægs drift.
99 / 121

7 OF 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 7 OF 1
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Ørting
Max. bebyggelsesprocent 35%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (institutioner og lignende).
100 / 121

7 OF 100 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 7 OF 100
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Specifik anvendelse Kirke og kirkegård
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Falling
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård m.m.).
Områdets anvendelse Indenfor området må der ikke opføres bebyggelse udover de til kirke og kirkegård hørende mindre huse, såsom kapel, materielhus, toiletter og
lignende.
Bebyggelsens omfang og
udformning
Ny bebyggelse udføres med størst mulig hensyn til kirken. Udsigten til kirken fra de omgivende veje skal bevares.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
101 / 121

8 B 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 B 1
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende, offentlige formål.
Bebyggelsesprocenten for åben­lav bebyggelse må ikke overstige 30.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
102 / 121

8 B 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 B 2
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende, offentlige formål.
Områdets anvendelse Areal til ny bebyggelse må ikke udlægges nærmere Hundslund renseanlæg end 100 m.
Bebyggelsens omfang og
udformning
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
103 / 121

8 B 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 B 3
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom institutioner og lignende, offentlige formål.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Der skal skabes stiforbindelse (evt. ved benyttelse af boligveje) fra samtlige parceller til skolen.
Ny bebyggelse må ikke gives direkte adgang fra kommunevej nr. 7697 (Sondrupvej).
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
104 / 121

8 B 4 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 B 4
Generel anvendelse Boligområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus By- og landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner og lignende, offentlige formål.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Zonenotat Den del af området, der ikke er omfattet af lokalplan 8004 og 8006, er landzone.
105 / 121

8 BL 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 BL 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandede bolig­ og erhvervsformål (butikker, liberale erhverv, hotel/kro/restaurant, mindre håndværks­ og
produktionsvirksomheder eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirknininger), offentlige formål og
boligbebyggelse.
I området må ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
106 / 121

8 E 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 E 1
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebygget grundareal i
%
33%
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri­, lager­ og håndværkerformål, samt enkelte boliger (indehaver­, bestyrer­,
portnerboliger og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Ny bebyggelse må ikke gives direkte adgang fra kommunevej nr. 7697 (Sondrupvej) eller dennes forlægning.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
107 / 121

8 E 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 8 E 2
Generel anvendelse Erhvervsområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebygget grundareal i % 33%
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til fjernvarmecentral/kraftvarmeværk.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene, akkumuleringstanke og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og
anlægs drift.
108 / 121

8 OF 1 Kommuneplan 2009-2021 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 OF 1
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Specifik anvendelse Kirke og kirkegård
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård og præstegård m.m.).
Områdets anvendelse Inden for området må der ikke opføres bebyggelse ud over de til kirke og kirkegård hørende mindre huse, såsom kapel, materielhus, toiletter og
lignende samt præstegård.
Bebyggelsens omfang og
udformning
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er bebyggelsen til præstegård, som ikke må opføres i mere end 8,5 m over det omgivende terræn.
Zonenotat Der er tinglyst kirkefredning for en del af arealet.
109 / 121

8 OF 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 8 OF 2
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 2 etager
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, børneinstitutioner, ældreboliger, idræts anlæg og lignende).
Bebyggelsens omfang og udformning Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
110 / 121

8 OF 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 OF 3
Generel anvendelse Område til offentlige formål
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Hundslund
Max. bebyggelsesprocent 10%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som idrætshal, børneinstitution, vandrehjem, lejrskole, cafeteria, sportsplads og lignende
formål, som efter byrådets skøn kan indpasses i området.
Ny bebyggelse opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er idrætshaller samt skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for bygningers og anlægs
drift.
Idrætshaller m.m. kan opføres med en bygningshøjde på op til 15 m over terræn.
111 / 121

8 V 2 Kommuneplan 2013-2025
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 V 2
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Vindmølleanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Hundslund
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til vindmøller.
Områderne mellem vindmøllerne skal forsat kunne anvendes til jordbrugsformål og retableres, hvis vindmøllerne ikke længere bruges. I den
forbindelse skal alle fundamenter fjernes til mindst 1 m under terræn.
Inden for området kan der etableres vindmøller med en maks. højde på 125 m.
Miljøforhold Der kan ikke etableres boliger inden for 4 gange vindmøllens højde.
Zonenotat Der kan i området etableres de nødvendige veje med henblik på at sikre adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse.
Elledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere skal udføres som jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som
jordkabler.
112 / 121

8 V 3 Kommuneplan 2013-2025
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 V 3
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Vindmølleanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Hundslund
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til vindmøller.
Områderne mellem vindmøllerne skal forsat kunne anvendes til jordbrugsformål og retableres, hvis vindmøllerne ikke længere bruges. I den
forbindelse skal alle fundamenter fjernes til mindst 1 m under terræn.
Inden for området kan der etableres vindmøller med en maks. højde på 150 m.
Miljøforhold Der kan ikke etableres boliger inden for 4 gange vindmøllens højde.
Infrastruktur Der kan i området etableres de nødvendige veje med henblik på at sikre adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse.
Elledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere skal udføres som jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som
jordkabler.
113 / 121

8 V 4 Kommuneplan 2013-2025
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
8 V 4
Generel anvendelse Tekniske anlæg
Specifik anvendelse Vindmølleanlæg
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Byzone
Plandistrikt Hundslund
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til vindmøller.
Områderne mellem vindmøllerne skal forsat kunne anvendes til jordbrugsformål og retableres, hvis vindmøllerne ikke længere bruges. I den
forbindelse skal alle fundamenter fjernes til mindst 1 m under terræn.
Inden for området kan der etableres vindmøller med en maks. højde på 100 m.
Miljøforhold Der kan ikke etableres boliger inden for 4 gange vindmøllens højde.
Infrastruktur Der kan i området etableres de nødvendige veje med henblik på at sikre adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse.
Elledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere skal udføres som jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som
jordkabler.
114 / 121

9 BL 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
9 BL 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Tunø
Max. bebyggelsesprocent 40%
Bebyggelsesprocent af Rammeområdet under ét
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til blandet boligbebyggelse, offentlige formål og erhverv (landbrug, gartneri, butikker, liberale erhverv,
hotel/kro/restaurant, mindre håndværks­ og produktionsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, eller som kan indpasses i området uden
genevirkninger).
Kirkens omgivelser skal friholdes for yderligere bebyggelse ­ bortset fra sådanne mindre huse som kapel, redskabshus og lignende, der tjener til
kirkens og kirkegårdens funktion.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
Undtaget fra den maksimale bygningshøjde er skorstene og lignende bygningsdele, der er nødvendige for en bygnings eller et anlægs drift.
Opholds- og friarealer Udsigten til kirken skal bevares bedst muligt.
Zonenotat Der er tinglyst kirkefredning for en del af arealet.
Del af området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
115 / 121

9 BL 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
9 BL 2
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Byzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Tunø
Max. bebyggelsesprocent 30%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 8,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt til rekreative og uddannelsesmæssige formål såsom lejrskole, feriekoloni, vandrerhjem,
efterskole, mindre kursuscenter og lignende.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som levende hegn af karakter som egnens markhegn.
Udnyttelse af rammen kræver dispensation fra Tunø­fredningen.
Bebyggelsen gives en ydre udformning, der harmonerer med beliggenheden i en landsby, herunder ved valg af farver og materialer, og placeres med
den længste facade parallel med gaden og i flugt med gadens øvrige bebyggelse.
116 / 121

9 F 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens
nummer
9 F 2
Generel anvendelse Rekreativt område
Specifik anvendelse Campingplads
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Tunø
Max. bygningshøjde 3,5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Der må indenfor området kun opføres bygninger, som er nødvendige for campingpladsens drift (toilet­ og vaskerum, kiosk, og lignende), en enkelt
bolig for bestyrer eller person tilknyttet campingpladsen samt et antal campinghytter på højst 30 m² hver.
Der bevares og etableres slørende beplantning omkring de enkelte afsnit af campingpladsen.
Den eksisterende boldbane bevares.
Til udvendige bygningssider samt tagflader skal anvendes materialer og farver som efter byrådets mening ikke virker skæmmende.
117 / 121

9 HA 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 9 HA 1
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv
Fremtidig zonestatus Landzone
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Tunø
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 6,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlæges til havneformål og bebyggelse, der tjener til havnens funktion og drift samt erhverv.
Bebyggelsens omfang og udformning Tagflader udføres med ensidig taghældning eller symmetrisk saddeltag, som på eksisterende bygninger.
Til udvendige bygningssider samt tagflader anvendes materialer i harmoni med den eksisterende bebyggelse i området.
118 / 121

9 S 1 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 9 S 1
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Tunø
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 6,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Bebyggelsens omfang og udformning Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
119 / 121

9 S 2 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 9 S 2
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Landzone
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Tunø
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1 etage
Max. bygningshøjde 5 m
Generelle
anvendelsesbestemmelser
Bebyggelsens omfang og
udformning
Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Eksisterende sommerhusbebyggelse med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på op til 6,5 m over terræn kan erstattes af lignende
bebyggelse.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
120 / 121

9 S 3 Kommuneplan 2013-2025 Odder Kommune
Status Forslag
Kommuneplanrammens nummer 9 S 3
Generel anvendelse Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Zonestatus Sommerhusområde
Dato for ikraftrædelse 30. november 1999
Plandistrikt Tunø
Max. bebyggelsesprocent 15%
Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom
Max. antal etager 1½ etage
Max. bygningshøjde 6,5 m
Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Områdets grænse mod det åbne land udformes som egnskarakteristiske levende hegn.
Bebyggelsens omfang og udformning Der må på hver enkelt ejendom højst opføres 1 sommerhus.
Facadehøjde til underkant tag må maks. være 3 m målt fra niveauplan.
121 / 121

Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune
Februar 2013

PROJEKT
Projekt nr. 211062
Dokument nr. 126067205
Version 2
Udarbejdet af LRM / LOE
Kontrolleret af MIEN
Godkendt af LOE
NIRAS A/S
Åboulevarden 80
Postboks 615
8000 Aarhus C
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: 8732 3232
F: 8732 3200
E: niras@niras.dk

INDHOLD
www.niras.dk
1 Indledning ................................................................................................... 1
1.1 Forslag til Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune ........................ 1
1.2 Miljøvurdering ............................................................................................. 1
1.2.1 Lovgrundlag ................................................................................ 1
1.2.2 Miljøvurderingens fem faser ....................................................... 2
2 Miljøvurderingens fokus ........................................................................... 3
2.1 Miljøvurderingens detaljeringsniveau ......................................................... 3
2.2 Afbødende foranstaltninger ........................................................................ 4
2.3 Overvågning ............................................................................................... 4
3 0-Alternativet .............................................................................................. 5
4 Ikke teknisk resume ................................................................................... 6
5 Miljøvurderinger ....................................................................................... 11
5.1 Byvækst .................................................................................................... 12
5.1.1 Byomdannelse .......................................................................... 12
5.1.1.1 Ballevej ...................................................................................... 12
5.1.1.2 Miljømål ...................................................................................... 13
5.1.1.3 Vurdering ................................................................................... 13
5.1.1.4 Afbødende foranstaltninger ....................................................... 14
5.1.1.5 Overvågning............................................................................... 15
5.1.2 Byudvikling ................................................................................ 15
5.1.2.1 Odder Vest og Øst. .................................................................... 15
5.1.2.2 Hov Havn ................................................................................... 15
5.1.2.3 Miljømål ...................................................................................... 16
5.1.2.4 Vurdering ................................................................................... 16
5.1.2.5 Afbødende foranstaltninger ....................................................... 16
5.1.2.6 Overvågning............................................................................... 16
5.2 Byggeri på landet (11 afgrænsede byer) .................................................. 17
5.2.1 De nye afgrænsede byer i landzone ......................................... 17
5.2.1.1 Bovlstrup .................................................................................... 17
5.2.1.2 Falling ........................................................................................ 18
5.2.1.3 Neder Randlev ........................................................................... 18
5.2.1.4 Torrild ......................................................................................... 19
5.2.2 Ændret afgrænsning ................................................................. 19
5.2.3 Miljømål ..................................................................................... 24
5.2.4 Vurdering .................................................................................. 24
5.2.5 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 24
5.2.6 Overvågning.............................................................................. 24
5.3 Veje ........................................................................................................... 25
5.3.1 Miljømål ..................................................................................... 26
5.3.2 Vurdering .................................................................................. 26

INDHOLD
www.niras.dk
5.3.3 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 28
5.3.4 Overvågning.............................................................................. 28
5.4 Kulturmiljø og kirkeindsigt ......................................................................... 29
5.4.1 Miljømål ..................................................................................... 32
5.4.2 Vurdering .................................................................................. 32
5.4.3 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 33
5.4.4 Overvågning.............................................................................. 33
5.5 Natur, potentiel natur og økologiske forbindelser ..................................... 34
5.5.1 Miljømål ..................................................................................... 35
5.5.2 Vurdering .................................................................................. 35
5.5.3 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 39
5.5.4 Overvågning.............................................................................. 39
5.6 Større husdyrbrug ..................................................................................... 40
5.6.1 Miljømål ..................................................................................... 41
5.6.2 Vurdering .................................................................................. 41
5.6.3 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 43
5.6.4 Overvågning.............................................................................. 43
5.7 Skovrejsning og skovrejsning uønsket ..................................................... 44
5.7.1 Miljømål ..................................................................................... 49
5.7.2 Vurdering .................................................................................. 49
5.7.3 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 50
5.7.4 Overvågning.............................................................................. 51
5.8 Rekreative anlæg ...................................................................................... 52
5.8.1 Miljømål ..................................................................................... 52
5.8.2 Vurdering .................................................................................. 52
5.8.3 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 52
5.8.4 Overvågning.............................................................................. 52
5.9 Vindmøller ................................................................................................. 53
5.9.1 Miljømål ..................................................................................... 57
5.9.2 Vurdering .................................................................................. 57
5.9.3 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 58
5.9.4 Overvågning.............................................................................. 60
5.10 Fælles biogasanlæg ................................................................................. 61
5.10.1 Miljømål ..................................................................................... 63
5.10.2 Vurdering .................................................................................. 64
5.10.3 Afbødende foranstaltninger ...................................................... 65
5.10.4 Overvågning.............................................................................. 65
Bilag 1 – Indledende scoping
Bilag 2 – Endelig scoping

www.niras.dk
1 INDLEDNING
1.1 Forslag til Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune
Udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune er
iværksat på grundlag af Plan og Agenda 21 strategien for Odder Kommune.
Byrådet skal inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode på
fire år offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen – en Plan og Agenda
21 strategi.
I forbindelse med vedtagelsen af Plan og Agenda 21 strategien skal Byrådet
tage stilling til, om kommuneplanen skal revideres helt eller delvist eller genved-
tages. Vedtager Byrådet at revidere kommuneplanen helt eller delvist, skal den-
ne revision være tilendebragt og vedtaget inden udgangen af valgperioden på 4
år.
En fuld revision af kommuneplanen foretages, når Byrådet ønsker, at alle de
emner, der ifølge planloven skal behandles i kommuneplanen, inddrages i arbej-
det. Byrådet har besluttet at gennemføre en fuld revision af kommuneplanen og
har på den baggrund udarbejdet forslag til Kommuneplan 2013-2025.
1.2 Miljøvurdering
1.2.1 Lovgrundlag
Den første lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21.
juli 2004. Gældende lov er lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.
Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og at bidrage til at inte-
grere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer. Det indebærer,
at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der er tilve-
jebragt i medfør af lovgivningen, der fastsætter rammer for fremtidige anlægstil-
ladelser, og som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Visse planer er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering, mens
andre planer kun skal miljøvurderes, hvis de på baggrund af en screening anta-
ges at kunne påvirke miljøet væsentligt, jf. lovens § 3, stk. 1. Er planen ikke
umiddelbart omfattet af lovens krav om miljøvurdering, er det planmyndigheden,
der jf. lovens § 4 skal afgøre, om planen skal miljøvurderes. Beslutningsgrundla-
get hertil er bl.a. den forudgående screening.
Er der tale om ændringer af eksisterende planer, er det kun ændringerne, der
skal miljøvurderes.
I forbindelse med en kommuneplanrevision er det således kun de dele, der sæt-
ter rammer for fremtidige anlægstilladelser, der skal miljøvurderes, og da kun de
dele hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer.
Loven stiller mindstekrav til miljøvurderingens omfang og indhold, jf. lovens § 7
og bilag 1. Kravet til kvalitet og omfang skal ses i lyset af, hvad der med rimelig-
hed kan forlanges, og svarer til planens detaljeringsniveau.
1

www.niras.dk
1.2.2 Miljøvurderingens fem faser
Gennemførelsen af miljøvurderingen består af fem faser:
Første fase bruges til at afgrænse indholdet af miljøvurderingen (scoping) og til
at høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljø-
vurderingen. Afgræsningen foretages på baggrund af de identificerede planæn-
dringer.
Anden fase består af selve miljøvurderingen og udarbejdelse af miljørapporten.
Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige
indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående sco-
ping.
Denne miljøvurderingsrapport udgør bl.a. dokumentationen for denne fase.
Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed
for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen.
Miljøvurderingsrapporten fremlægges i offentlig høring sammen med kommune-
planforslaget, således at offentligheden kan forholde sig til planens eventuelle
indvirkning på miljøet.
Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndig-
hedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med
offentliggørelsen af den vedtagne plan.
Ved kommuneplanens endelige vedtagelse skal der således iht. miljøvurderings-
lovens § 9 foreligge et notat, der redegør for eventuelle ændringer i planen som
følge af miljøvurderingens konklusioner og borgernes bemærkninger til planfor-
slaget og miljøvurderingsrapporten.
Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konse-
kvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der er fastlagt i
miljørapporten.
Denne overvågning skal i videst muligt omfang ske via eksisterende sektorover-
vågningsprogrammer, således at unødig opstilling af særskilte overvågningspro-
grammer undgås.
2

www.niras.dk
2 MILJØVURDERINGENS FOKUS
Miljøvurderingen behandler planændringerne ud fra det brede miljøbegreb, jf.
miljøvurderingslovens § 1, stk. 2. De miljøparametre, der behandles i miljøvurde-
ringen, er indledningsvist og forud for udarbejdelsen af miljørapporten identifice-
ret og afgrænset i et emnemæssigt omfattende forslag til scoping, som er ved-
lagt i bilag 1. Der er efterfølgende foretaget en udvælgelse af de parametre på
de områder, hvor der kan formodes at være en væsentlig miljøpåvirkning, som er
vedlagt i bilag 2. Miljøvurderingen omhandler således følgende dele af Kommu-
neplan 2013-2025, hvor der er indholdsmæssige ændringer i forhold til Kommu-
neplan 2009-2021.
Byvækst
Byggeri på landet (11 afgrænsede byer)
Veje
Kulturmiljøer og kirkeindsigt
Natur, potentiel natur og økologiske forbindelser
Større husdyrbrug
Skovrejsning og skovrejsning uønsket
Rekreative anlæg
Vindmøller
Fælles biogasanlæg
Inden for de enkelte emner er der i afgrænsningen foretaget en fastlæggelse af
de relevante miljøparametre, hvor der kan formodes en væsentlig miljøpåvirk-
ning, jf. miljøvurderingslovens brede miljøbegreb for de enkelte dele. Udvælgel-
sen fremgår af rapportens enkelte afsnit.
Afgrænsningen af hvilke dele af kommuneplanen, der er relevant i forhold til
denne miljøvurdering, har også omfattet fravælgelse af en række andre forhold i
kommuneplanen. Eksempelvis er det i forhold til detailhandel vurderet, at mulig-
heden for etablering af en butik på 3.000 m 2 i eksisterende afgrænset bymidte
ikke giver væsentlig påvirkning og dermed ikke skal miljøvurderes.
Det er desuden besluttet ikke at miljøvurdere byudviklingsområdet i Odder vest,
da arealet blev miljøvurderet som perspektivareal i 2008.
Afgrænsningen har været udsendt i høring hos relevante myndigheder. Høringen
har ikke givet anledning til supplerende emner.
2.1 Miljøvurderingens detaljeringsniveau
Idet kommuneplanen overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for bl.a.
den fysiske udvikling i kommunen, skal kommuneplanforslaget også miljøvurde-
res på dette overordnede niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen koncentre-
rer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljø-
3

www.niras.dk
et, og på hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i for-
bindelse med detailplanlægning af eksempelvis tekniske anlæg eller byudvikling.
2.2 Afbødende foranstaltninger
Formålet med miljøvurderingen er at sikre, at Byrådet er bekendt med planens
potentielle indvirkning på miljøet, herunder eventuelle forskellige alternativer.
Ved behandlingen af de enkelte parametre i miljøvurderingen vil der derfor blive
redegjort for de afbødende foranstaltninger, som er iværksat eller skal iværksæt-
tes for at undgå, minimere og/eller kompensere for negative påvirkninger af mil-
jøet. Dette er vigtigt, da kommuneplanen udgør retningslinjer og rammer for de-
tailplanlægningen i kommunen.
Idet miljøvurderingen er foretaget sideløbende med udarbejdelsen af forslag til
Kommuneplan 2013-2025, har der været mulighed for allerede i tilblivelsesfasen
at imødegå og fravælge planløsninger, der vil få en uacceptabel påvirkning af
miljøet. På denne måde er der i kommuneplanforslaget allerede taget vidtgående
miljømæssige hensyn.
2.3 Overvågning
Sektorlovgivningen sikrer overvågning af de fleste relevante forhold.
Der vil således ske en overvågning via sektoradministration og ved opstilling af
detaljerede overvågningsprogrammer i forbindelse med en eventuel miljøvurde-
ring af detailplanlægning for eksempelvis byudvikling eller infrastruktur. I det
efterfølgende kapitel 5 ”Miljøvurderinger” opstilles der i relevant omfang forslag til
overvågningsprogram for de vurderede områder.
4

www.niras.dk
3 0-ALTERNATIVET
Byudvikling, etablering af infrastruktur, tekniske anlæg og produktionsanlæg
m.m. er aktiviteter, der er forbundet med den ønskede vækst i kommunen. Væk-
sten medfører således øget aktivitet, der uundgåeligt medfører en øget belast-
ning af miljøet.
Uanset hvordan boliger etableres, på hvilke arealer og med hvilke teknologier, vil
der være tale om en miljøpåvirkning. Det samme gælder for etableringen af
infrastruktur og fritidsanlæg, hvor såvel det fysiske anlæg i sig selv som anven-
delsen og driften medfører en miljøpåvirkning.
Odder Kommune er en bosætningskommune i den østjyske regionale sammen-
hæng i kraft af nærheden til Århus, Skanderborg og Horsens med mange ar-
bejdspladser. Væksten i bosætning og transporten til arbejdspladser er stor i
hele den østjyske region.
Kommuneplan 2013-2025 indeholder arealudpegninger til vindmøller, fælles
biogasanlæg og større husdyrbrug. Disse anlæg er alle markante og medfører
ligeledes uundgåeligt en vis miljøpåvirkning. Med udpegningen af arealerne i
kommuneplanen er der dog foretaget en afvejning af interesser under hensyn til
respektafstande til mennesker og følsom natur. Et 0-alternativ uden disse ud-
pegninger vil meget vel kunne medføre en større samlet miljøpåvirkning, idet
påvirkningerne vil kunne forekomme spredte på baggrund af en mindre koordine-
ret planlægning. Fordelene i form af bl.a. mindre CO2-udledning ved energipro-
duktionen på baggrund af vind og biomasse vil ligeledes kunne udeblive.
Et alternativ til vækst i Odder Kommune er, at væksten sker i andre dele af den
østjyske region eller at miljøgevinster ikke opnås, og det vurderes derfor, at et 0-
alternativ for Odder Kommune ikke er uden miljøpåvirkninger. Et alternativ til
vækst og udvikling af Odder Kommune er således ikke at undlade etablering af
boliger, fritidsanlæg, infrastruktur og produktionsanlæg for helt at undgå en mil-
jøpåvirkning.
Derfor drejer miljøvurderingen af kommuneplanforslaget sig om at pege på anbe-
falinger, der kan bidrage til at sikre, at den vækst og udvikling, der sker i Odder
Kommune, kan finde sted uden væsentlige indvirkninger på miljøet.
5

www.niras.dk
4 IKKE TEKNISK RESUME
Myndigheder har pligt til at miljøvurdere planer og programmer, der fastlægger
rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan medføre væsent-
lige påvirkninger af miljøet. Miljøpåvirkningen vurderes ud fra et bredt defineret
miljøbegreb, der er beskrevet i miljøvurderingsloven. Det brede miljøbegreb om-
fatter blandt andet befolkningens sundhed, påvirkning med støj og påvirkning af
flora og fauna.
Odder Kommune har foretaget en miljøvurdering af forslag til Kommuneplan
2013-2025. Der er foretaget en gennemgang af planændringer i forhold til den
tidligere kommuneplan og udpeget hvilke dele og områder, der skal miljøvurde-
res. Efterfølgende er der foretaget en afgrænsning af hvilke påvirkninger, der
skal miljøvurderes for.
Miljøvurderingen omhandler således følgende dele af Kommuneplan 2013-2025,
hvor der er indholdsmæssige ændringer i forhold til Kommuneplan 2009-2021:
Byvækst
Byggeri på landet (11 afgrænsede byer)
Veje
Kulturmiljøer og kirkeindsigt
Natur, potentiel natur og økologiske forbindelser
Større husdyrbrug
Skovrejsning og skovrejsning uønsket
Rekreative anlæg
Vindmøller
Fælles biogasanlæg
Vurderingerne skal foretages i forhold til et 0-alternativ. Et alternativ til vækst i
Odder Kommune er, at væksten sker i andre dele af den østjyske region eller at
miljøgevinster ikke opnås. Det vurderes derfor, at et 0-alternativ for Odder Kom-
mune ikke er uden miljøpåvirkninger. Et alternativ til vækst og udvikling af Odder
Kommune er således ikke at undlade etablering af boliger, fritidsanlæg, infra-
struktur og produktionsanlæg for helt at undgå en miljøpåvirkning. Derfor drejer
miljøvurderingen af kommuneplanforslaget sig om at pege på anbefalinger, der
kan bidrage til at sikre, at den vækst og udvikling, der sker i Odder Kommune,
kan finde sted uden væsentlige påvirkninger af miljøet.
Byvækst
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 udlægger et område mellem Ballevej,
Stampmøllevej og Rønhøjvej til blandet bolig- og erhvervsområde. Området
omdannes fra et rent erhvervsområde, fordi nogle af områdets virksomheder er
delvis under afvikling. Ved udpegning af et område til byomdannelse bliver der
mulighed for en midlertidig overskridelse af de vejledende støj-, luft- og lugt-
6

www.niras.dk
grænser, så man i en overgangsperiode kan fortsætte områdets aktiviteter som
hidtil med boliger tæt op ad fungerende erhverv. En overgangsperiode er define-
ret til 8 år efter endelig vedtagelse af en ny lokalplan. En ændring af området fra
erhverv til blandet bolig- og erhvervsområde må påregnes at begrænse udvik-
lingsmulighederne for de eksisterende virksomheder. Ved at vedtage en ny lo-
kalplan for området kan kommunen forhindre en yderligere udbygning af virk-
somheder, men virksomhederne kan forsætte som hidtil i 8 år. Herefter kan
kommunen meddele påbud om at dæmpe støj- og lugtpåvirkninger.
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 indeholder også ændringer i kommunens
byudvikling. De væsentligste ændringer i den planlagte byudvikling sker i Odder
og Hov. I Odder er et perspektivareal optaget som byvækstområde i Odder Vest,
mens to byvækstområder i Odder Øst er ændret til perspektivområder for senere
byvækst. I Hov er bygningshøjden hævet for et af de rammeområder, der omfat-
ter de tidligere havnearealer. Det vurderes, at enkelte bygningselementer på op
til 20 m kan indpasses på havneområdet inden for det konkrete rammeområde,
og at bygningerne vil kunne fremstå med en visuel og harmonisk relation til hav-
neområdet. Det konkrete omfang og højden af bygningerne vil blive fastlagt i en
lokalplan efter en konkret vurdering af et byggeprojekts indvirkning på kystland-
skabet.
Byggeri på landet (11 afgrænsede byer)
I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013–2025 er der
foretaget mindre arealmæssige ændringer af de syv eksisterende afgrænsede
byer i landzone, og der er tilføjet fire byer, så Odder Kommune i alt har 11 af-
grænsede byer. De ændrede afgræsninger af byerne er foretaget med henblik
på at værne om smukke bymiljøer, ligesom byernes helhed bevares.
Veje
I Kommuneplan 2013-2025 er åbnet mulighed for en opgradering af den eksiste-
rende vej Grobshulevej mellem Torrild og Snærild. Endvidere forslås etableret en
ny vej sydøst om Torrild med henblik på at forbedre forbindelsen mod Horsens
via Gl. Århusvej. Der er foretaget en vurdering af disse ændringer i forhold til
landskabelige interesser, naturforhold og støj. I forbindelse med den detaljerede
projektering af vejen skal der foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger.
Eksempelvis vil hensynet til de potentielle naturområder og de vandløb, som vil
blive påvirket i forbindelse med den foreslåede udbygning af Grobshulevej, blive
varetaget ved etablering af fornødne faunapassager. Derudover skal en støjun-
dersøgelse kortlægge et eventuelt behov for støjafskærmning af boliger overfor
trafikstøj.
Kulturmiljøer og kirkeindsigt
I forslaget til Kommuneplan 2013-2025 er der udpeget 18 nye kulturmiljøer. Der
er desuden foretaget sammenlægning af nogle af de kulturmiljøer, som blev
7

www.niras.dk
udpeget i Kommuneplan 2009-2021. De nye kulturmiljøer er repræsentative og
egnstypiske for Odder Kommune.
Derudover er der i forslaget til kommuneplan sket en reduktion af kirkeindsigts-
området nordøst for Gosmer, og kirkeindsigtsområdet omkring Over Randlev er
udtaget. Det skyldes, at der er tale om et vandindvindings- og nitratfølsomtområ-
de. Området ønskes derfor tilplantet med skov for at beskytte grundvandsinte-
resserne. Denne tilplantning vurderes at kunne foretages uden væsentligt at
sløre eller forringe oplevelsen af de to kirker. Indsigten til de to kirker er i dag
begrænset på grund af eksisterende beplantning.
Natur, potentiel natur og økologiske forbindelser
I forslaget til Kommuneplan 2013-2025 er der ikke sket ændringer af de udpege-
de naturarealer bortset fra de naturlige forandringer, hvor nogle områder har
ændret sig så meget, at de ikke længere er omfattet af naturbeskyttelseslovens §
3, mens andre områder har udviklet sig på en måde, så de er blevet omfattet af
beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven.
De potentielle naturområder er mindre dyrkningssikre arealer, som egner sig til
at udgå af landbrugsmæssig omdrift. I forslaget til kommuneplan er der udpeget
knap 300 hektar nye potentielle naturområder. En stor del af de nye potentielle
naturområder ligger inden for de fem nye økologiske forbindelser, som er udpe-
get i forslaget. Det vurderes, at de nye udpegninger af potentiel natur og økolo-
giske forbindelser vil medvirke til at sikre sammenhængende naturarealer og
være med til at bevare et varieret plante- og dyreliv i Odder Kommune.
Større husdyrbrug
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 udpeger to områder til større husdyrbrug. I
disse områder kan der etableres driftsbygninger og anlæg til husdyrbrug, som er
større end 500 dyreenheder. Udpegningen af områderne er blandt andet sket på
baggrund af en gennemgang af følsomme naturområder og sårbare grundvands-
interesser samt afstand til beboelse. Der er ingen sårbare naturområder i umid-
delbar nærhed af områderne til større husdyrbrug, og det vurderes, at anlæggel-
se af større husdyrbrug i de to områder ikke vil påvirke strengt beskyttede arter,
som er omfattet af det europæiske habitatdirektiv (bilag IV-arter). Ved konkrete
ansøgninger skal der dog foretages en beregning af kvælstofpåvirkningen af
nærliggende beskyttede naturområder, herunder til det internationale naturbe-
skyttelsesområde (Natura 2000-område), som ligger i nærheden af områderne.
Der er ingen drikkevandsinteresser i områderne, og områderne til større husdyr-
brug vurderes derfor ikke at ville påvirke grundvandsinteresser i området. Større
husdyrbrug vurderes desuden at kunne indpasses i det eksisterende landskab
og kulturmiljø. Ved en konkret ansøgning om etablering af husdyrbrug skal det
dog sikres, at projektet ikke vil påvirke det nærliggende kulturmiljø omkring Dyb-
vad. Områderne vurderes derudover at være placeret hensigtsmæssigt trafikalt,
da de er placeret i nærheden af større vejanlæg.
8

www.niras.dk
I forbindelse med konkrete ansøgninger om etablering af større husdyrbrug in-
den for områderne, vil det blive vurderet, om der skal iværksættes afbødende
foranstaltninger for at mindske påvirkninger af for eksempel sårbare naturområ-
der. Den lovgivningsmæssige regulering af husdyrbrug er den samme, uanset
om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de udpegede områder til større
husdyrbrug.
Skovrejsning og skovrejsning uønsket
I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2013-2025 er områder, hvor skov-
rejsning er ønsket (skovrejsningsområder) og områder, hvor skovrejsning er
uønsket, revideret. Der er blandt andet udlagt skovrejsningsområder på grund af
natur- og grundvandsmæssige interesser, og der er udlagt områder med ”skov-
rejsning uønsket” inden for vindmølleområder og inden for lavbundsarealer, som
har mulighed for at udvikle sig til vådområder. Det vurderes, at de nye skovrejs-
ningsområder opfylder kommunens miljømål i forhold til beskyttelse af grund-
vandet og i forhold til at styrke naturindholdet og natursammenhængene i Odder
Kommune. Områder udlagt med skovrejsning uønsket vurderes at sikre mulig-
heden for udvikling af vådområder og områder til etablering af vindmøller.
Rekreative anlæg
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 giver mulighed for, at Odder Strand Cam-
ping ved Hølken kan foretage en udvidelse. Udvidelsen skal foretages bag den
eksisterende campingplads væk fra kysten, og campingpladsen vil derfor ikke
optage en længere del af kyststrækningen. Det vurderes, at udvidelsen kan ind-
passes i det eksisterende miljø både visuelt og landskabeligt, og at udvidelsen vil
ske under hensyn til nabobebyggelser. En del af udvidelsen vil finde sted inden
for strandbeskyttelseslinjen, og udvidelsen vil derfor kræve en dispensation fra
bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 15.
Vindmøller
I Kommuneplan 2009-2021 var der udlagt to vindmølleområder i Odder Kommu-
ne. I forslaget til Kommuneplan 2013-2025 er der udlagt fem nye områder. Des-
uden opretholdes det eksisterende område ved Torrild. Udnyttelse af de nye
vindmølleområder vil betyde en samlet reduktion af CO2 svarende til mellem
14.000 – 24.000 husstandes årlige forbrug af strøm. Dette vil være medvirkende
til at opfylde Odder Kommunes målsætning om at blive en CO2-neutral kommu-
ne inden 2030. Vindmølleområderne er placeret med størst mulig hensyntagen til
de landskabelige interesser, og således at nabogener forebygges mest muligt.
Vindmølleområderne er placeret i åbent terræn, der har en tilstrækkelig ud-
strækning, der gør det muligt at placere vindmøller med en højde mellem 100 og
125 meter og et enkelt område op til 150 m. Områderne er desuden placeret
med størst mulig hensyntagen til nærliggende kulturmiljøer, fredninger og nabo-
beboelser. I forbindelse med konkrete planer om opstilling af vindmøller, vil der
blive foretaget en gennemgang og vurdering af de konkrete landskabelige, na-
turmæssige, kulturhistoriske og jordbrugsmæssige interesser samt for påvirknin-
9

www.niras.dk
ger med støj og skyggekast på nabobeboelser. Opstilling af vindmøller skal ske
på baggrund af en lokalplan og VVM-redegørelse med tilhørende kommuneplan-
tillæg. VVM-tilladelsen vil indeholde krav om overvågning af, at mølleejeren
overholder miljøkravene, herunder vedrørende skyggekast og støj.
Fælles biogasanlæg
I forslag til Kommuneplan 2013-2025 er der udpeget tre områder til biogasanlæg.
Planlægningen for udlæg af arealer til fælles biogasanlæg understøtter Odder
Kommunes målsætning om at blive en CO2-neutral kommune inden 2030, da
biogas kan fortrænge fossilt brændstof. Afgrænsningen af områderne til lokalise-
ring af fælles biogasanlæg er foretaget under hensyn til bl.a. natur- og land-
skabsfredninger, beskyttet natur og landskabelige interesser, kulturmiljøer og
fredede fortidsminder, hensigtsmæssige vej- og tilkørselsforhold samt hensyn til
naboer. Der er foretaget en vurdering af påvirkninger af natur, grundvand, land-
skab og kulturmiljømæssige interesser og trafikforhold fra de udpegede områder
til fælles biogasanlæg. Alle områder er desuden placeret i tilknytning til eller
umiddelbart i nærheden af større vejanlæg, hvorfor det vurderes, at områderne
for fælles biogasanlæg er placeret hensigtsmæssigt trafikalt. I forbindelse med
konkrete planer om etablering af fælles biogasanlæg, vil der blive foretaget en
specifik gennemgang og vurdering af landskabelige, naturmæssige, grund-
vandsmæssige og kulturhistoriske interesser samt hensynet til naboer. Der vil
blandt andet blive foretaget vurderinger af eventuel kvælstofpåvirkning af sårba-
re naturområder (herunder internationale naturbeskyttelsesområder; Natura
2000 områder).
10

www.niras.dk
5 MILJØVURDERINGER
I dette kapitel er der foretaget en miljøvurdering af de emner i Kommuneplan
2013-2025, der er beskrevet i kapitel 2. Under hvert emne er der foretaget en
indledende beskrivelse af temaet og miljøstatus samt af de ændringer, der er
foretaget i forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013-2025
sammenlignet med Kommuneplan 2009-2021.
Miljøvurderingen er foretaget i henhold til miljømålene for de enkelte afgrænsede
emner, og under hvert emne er der beskrevet eventuelle forslag til afbødende
foranstaltninger og overvågning.
Som miljømål er anvendt gældende lovgivning og bestemmelser. Der er endvi-
dere i en række tilfælde anvendt retningslinjer og mål fra kommuneplanen som
miljømål ud fra den betragtning, at kommuneplanen i en lang række tilfælde
implementerer den gældende lovgivning og bestemmelser inden for de enkelte
emner. I disse tilfælde er der taget udgangspunkt i Kommuneplan 2009-2021. At
der ikke er taget udgangspunkt i forslag til Kommuneplan 2013-2025, skyldes at
denne og dermed målene endnu ikke er politisk vedtaget.
11

www.niras.dk
5.1 Byvækst
5.1.1 Byomdannelse
5.1.1.1 Ballevej
Planloven giver mulighed for, at Byrådet kan afgrænse såkaldte byomdannelse-
sområder i kommuneplanen, hvor eksempelvis erhvervsformål eller lignende
aktiviteter er ophørt eller under afvikling.
Af Kommuneplan 2009-2021 fremgår, at Byrådet vil arbejde for at byomdanne
området, der afgrænses af Ballevej, Stampmøllevej og Rønhøjvej, fra erhverv til
blandet bolig- og erhvervsområde, fordi nogle af områdets virksomheder er del-
vis under afvikling.
Miljø- og Teknikudvalget besluttede 24. sept. 2012, at virksomheder beliggende
inden for området Ballevej, Stampmøllevej og Rønhøjvej skal vurderes og un-
dersøges med henblik på at udtage hele eller dele af området af Kommuneplan
2009-2021, rammeområde 1.E.1 og i stedet udlægge det til blandet bolig- og
erhvervsområde. De nuværende og fremtidige forhold fremgår af figur 1 og 2.
Figur 1: Eksisterende forhold (Kommuneplan 2009-2021).
12

www.niras.dk
5.1.1.2 Miljømål
Figur 2: Forslag til fremtidige forhold (forslag til Kommuneplan 2013-2025).
Ved udpegning af et område til byomdannelse f.eks. fra erhverv til blandet bolig-
og erhvervsområde bliver der mulighed for en midlertidig overskridelse af de
vejledende støj-, luft- og lugtgrænser, så man i en overgangsperiode kan fort-
sætte områdets aktiviteter som hidtil med boliger tæt op ad fungerende erhverv.
En overgangsperiode er defineret til 8 år efter endelig vedtagelse af en ny lokal-
plan.
5.1.1.3 Vurdering
Området ved Ballevej er omfattet af lokalplan nr. 1022 for et område til erhvervs-
formål, vedtaget af Odder Byråd i 1983. Lokalplanen opdeler området i 3 delom-
råder. Det er en del af lokalplanens delområde 1, der i Kommuneplan 2013-2025
er udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde.
13

www.niras.dk
Af bestemmelserne i lokalplan 1022, delområde 1 fremgår:
At området kun må anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller
indrettes bebyggelse til eller udføres erhverv som f.eks. industri- og værk-
stedsvirksomhed samt mindre lagervirksomhed.
Der må inden for området kun udøves virksomhed, som ikke eller kun i
ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt.
Området må endvidere anvendes til forretningsvirksomhed, som har til-
knytning til de pågældende erhverv, eller som efter Byrådets skøn natur-
ligt finder plads i området. Der må dog ikke inden for området drives han-
del med dagligvarer eller foregå anden handel.
Byrådet kan tillade, at der på hver ejendom opføres eller indrettes én bo-
lig, når denne anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, portner eller
anden person med lignende tilknytning til virksomheden.
Det kan være vanskeligt at byomdanne et erhvervsområde, da alle virksomheder
ikke ønsker at ophøre med deres funktioner på samme tid. En ændring af områ-
det fra erhverv til blandet bolig- og erhvervsområde må påregnes at begrænse
udviklingsmulighederne for de eksisterende virksomheder.
Ved at vedtage en ny lokalplan for området kan kommunen forhindre en yderli-
gere udbygning af virksomheder, men virksomhederne kan forsætte som hidtil i 8
år jf. planlovens § 15 a, stk. 2. Herefter kan kommunen meddele påbud om at
dæmpe støj- og lugtpåvirkninger. Det skal fremgå af lokalplanen, at området er
udlagt til byomdannelsesområde for at den midlertidige overskridelse kan accep-
teres.
På figur 1 og 2 er på kort vist:
en buffer på 100 m omkring de to skorstene på virksomheden Ballevej 23
(autolakeri),
eksisterende boliger i det sydøstligste hjørne i byomdannelsesområdet (fi-
gur 1)
5.1.1.4 Afbødende foranstaltninger
For at sikre at overskridelser af grænseværdier kan karakteriseres som forbigå-
ende, er perioden, hvori overskridelserne kan accepteres, begrænset til 8 år.
Desuden er der omkring autolakeriet på Ballevej 23 iht. autoværkstedsbekendt-
gørelsen udlagt en 100 m bufferzone i forhold til virksomhedens to skorstene.
Kun ejendomme, der ikke berøres af denne bufferzone, medtages i byomdan-
nelsesområdet. Herved sikres at forureningsfølsom anvendelse i byomdannelse
ikke påvirkes af skadelige dampe, anden lugt eller støj fra autolakkeriet.
14

www.niras.dk
5.1.1.5 Overvågning
Overvågning sker ved byggesagsbehandlingen i henhold til lokalplanen for om-
rådet, og i forbindelse med miljømyndighedens evt. påbud om overholdelse af
grænseværdier i forhold til virksomheder uden for byomdannelsesområdet, og
overholdelse af grænseværdierne internt i byomdannelsesområdet efter udløbet
af den 8-årige overgangsperiode.
5.1.2 Byudvikling
De væsentligste ændringer i den planlagte byudvikling sker i Odder og Hov. I
Odder er et perspektivareal inddraget til byvækst i Odder Vest, mens 2 by-
vækstområder i Odder Øst er ændret til perspektivområder. I Hov er bygnings-
højden hævet for et af rammeområderne, der omfatter de tidligere havnearealer.
5.1.2.1 Odder Vest og Øst.
Et område omkring Ballevej er i Kommuneplan 2009-2021 udlagt til perspektiv-
område for byudvikling. I forbindelse med Kommuneplan 2013-2025 overgår
områdets status til planlagt byudviklingsområde med kommuneplanrammerne
1.B.40 og 1.B.41, som udlægger området til boligformål.
Øst for Odder ved Maltheseje (rammeområderne 1.B.43 og 1.B.44 i Kommune-
plan 2009-2021) er to planlagte byudviklingsområder på tilsammen godt 7 hektar
ikke realiseret, og områdets status overgår med Kommuneplan 2013-2025 til
perspektivområde for byudvikling.
Der vurderes ikke at være et behov for miljøvurdering af de nævnte planændrin-
ger, idet begge områder er miljøvurderet i forbindelse med Kommuneplan 2009-
2021, og idet vurderingen er uafhængig af, om områdets status er byudviklings-
område eller perspektivområde.
5.1.2.2 Hov Havn
I Hov skal en stor del af de kommende års vækst ske på og ved havnen, herun-
der inden for rammeområde 5.BE.1.
Byrådet ønsker, at der inden for rammeområde 5.BE.1 kan etableres enkelte
bygningselementer med en højde på op til 20 m. Dette ønske er begrundet i, at
Hov er afgrænset af kysten mod øst og syd, og berørt af Gersdorfflundfrednin-
gen ved Halling Skov mod sydvest. Der kan derfor kun ske en begrænset byud-
vikling mod nord- og nordvest. Med baggrund i disse begrænsninger for byudvik-
lingen i Hov ønskes der en fortætning ved omdannelse af den eksisterende by-
zone. Havnebygninger, som pakhuse, værfter, fyrtårne o. lign. er ofte store byg-
ningsvolumener, som det historisk og nutidigt har været muligt at indpasse i hav-
nemiljøerne. Langs kyststrækningen i Hov er der også andre høje bygninger som
svømmehallen ved Egmonthøjskolen, der har et ”udspringstårn” med en højde
på 17 m. Dertil kommer etageboligbebyggelsen ved Vestergade, der har en byg-
ningshøjde på op til 10,5 m.
15

www.niras.dk
5.1.2.3 Miljømål
Rammeområdet ligger i kystnærhedszonen, hvilket betyder, at området er omfat-
tet af planlovens bestemmelser om beskyttelse af kystområder. Ved anlæg i de
kystnære dele af byzonerne, skal der gøres rede for den visuelle påvirkning af
kystlandskabet, og der skal anføres begrundelser for bygningshøjder over 8,5 m.
Området er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinje.
5.1.2.4 Vurdering
Enkelte bygningselementer, som etableres efter en samlet plan, opleves som et
supplement til eksisterende større bygninger, som historisk og nutidigt indpasses
i havnemiljøerne. De øvrige høje bygninger langs kyststrækningen i Hov, som
beskrevet i afsnit 5.1.2.2, bidrager i forvejen til en profil med markante bygnings-
værker i de kystnære omgivelser.
Det vurderes derfor, at enkelte bygningselementer på op til 20 m kan indpasses
på havneområdet inden for rammeområde 5.BE.1. og vil kunne fremstå som et
retmæssigt bygningselement på havnen med en visuel og harmonisk relation til
havneområdet.
5.1.2.5 Afbødende foranstaltninger
Det konkrete omfang og højden af bygningerne vil blive fastlagt i en lokalplan
efter en konkret vurdering af byggeprojekters indvirkning på kystlandskabet. En
lokalplan vil endvidere stille krav til bygningernes udseende.
5.1.2.6 Overvågning
Overvågning sker ved byggesagsbehandlingen i henhold til lokalplanlægning for
området.
16

www.niras.dk
5.2 Byggeri på landet (11 afgrænsede byer)
I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013–2025 er de syv
eksisterende afgrænsede byer i landzone ændret arealmæssigt, og der er tilføjet
fire byer, så Odder Kommune i alt har 11 afgrænsede byer i landzone.
5.2.1 De nye afgrænsede byer i landzone
De fire byer (Bovlstrup, Falling, Neder Randlev og Torrild) er ikke afgrænsede i
Kommuneplan 2009-2021, men Bovlstrup har tidligere været udlagt til lokalcen-
ter, ligesom Falling, Neder Randlev og Torrild tidligere har været afgrænsede.
Endvidere er alle de områder, der nu indgår i afgrænsningerne, allerede ramme-
belagte, bortset fra enkelte mindre områder i Torrild. I forbindelse med optagel-
sen af de fire byer, som afgrænsede, er der samtidigt foretaget mindre reduktio-
ner i de tidligere rammeudlæg.
Idet de 4 byer allerede er rammebelagte i Kommuneplan 2009–2021, og da der
kun foretages mindre afgrænsningsændringer, vurderes det ikke at have en mil-
jømæssig betydning. Der er derfor ikke foretaget yderligere miljøvurdering af
ændringerne, som der redegøres for i de følgende afsnit.
I forslag til Kommuneplan 2013-2025 afgrænses de fire byer som følger:
5.2.1.1 Bovlstrup
Der udtages henholdsvis 0.15 hektar og 0.39 hektar af rammeområde 4.BL.2 og
0.36 hektar af rammeområde 4.B.2 (se figur3).
Figur 3: Områder udtaget af rammeområderne i Bovlstrup i forslag til Kommuneplan
2013-2025 er markeret med gråt.
17

www.niras.dk
5.2.1.2 Falling
Der udtages henholdsvis 0.16 hektar, 0.10 hektar og 0.45 hektar af rammeområ-
de 7.BL.100 (se figur 4).
Figur 4: Områder udtaget af rammeområderne i Falling i forslag til Kommuneplan
5.2.1.3 Neder Randlev
2013-2025 er markeret med gråt. Området markeret med grønt er medtaget i
afgrænsningen, men ikke rammebelagt.
Der udtages henholdsvis 0.70 hektar og 1.13 hektar af rammeområde 4.B.10
samt 0.43 hektar og 1.09 hektar af rammeområde 4.BL.10 (se figur 5).
Figur 5: Områder udtaget af rammeområderne i Neder Randlev i forslag til Kommune-
plan 2013-2025 er markeret med gråt.
18

www.niras.dk
5.2.1.4 Torrild
Der udtages henholdsvis 0.07 hektar og 1.20 hektar af rammeområde 1.BL.100
(se figur 6).
Figur 6: Områder udtaget af rammeområderne i Torrild i forslag til Kommuneplan
5.2.2 Ændret afgrænsning
2013-2025 er markeret med gråt. De hvide områder inden for afgrænsningen
er medtaget i afgrænsningen, men ikke rammebelagt.
Følgende principper er lagt til grund for ændring og nyafgrænsning af byer i
landzone:
Nye byggemuligheder skal primært ske i forbindelse med den eksisteren-
de bygningsmasse i form af udfyldning eller som afrunding mod det åbne
land.
Pladser, tofter og lignende, der ligger inden for afgrænsningen, og som
har betydning for bevarelsen af evt. kulturmiljø, skal friholdes for ny be-
byggelse.
Landbrugsbygninger i yderkanten er som hovedregel ikke medtaget, bort-
set fra de bygninger, der er vurderet som bevaringsværdige, og som ved
deres placering (f.eks. med længste facade parallelt med og ud til gaden)
markerer byens gadeforløb.
Der skal være tæt forbindelse mellem det åbne land og byen. Hvor det er
muligt, er landskabet trukket helt ind i byen, så det på enkelte strækninger
følger bygaden.
Landskabskiler, som har kulturhistorisk fortælleværdi eller er af væsentlig
landskabelig betydning, er friholdt for bebyggelse.
Nitratfølsomme områder er friholdt for ny bebyggelse.
19

www.niras.dk
Lavbundsarealer er så vidt muligt friholdt for etablering af ny bebyggelse.
I byer beliggende inden for kystnærhedszonen kan der som udgangspunkt
ikke udlægges nye områder til bebyggelse. Eksisterende byggeri fasthol-
des i afgrænsningen.
Den fremtidige afgrænsning af de øvrige 7 byer i landzone og de konkrete ændringer
i forhold til Kommuneplan 2009-2021, fremgår af figurerne herunder:
Assedrup
Figur 7: Område udtaget af rammeområderne i Assedrup i forslag til Kommuneplan
2013-2025 er markeret med gråt. Området markeret med grønt medtages som
nyt område i afgrænsningen.
20

www.niras.dk
Balle
Figur 8: Områder udtaget af rammeområderne i Balle i forslag til Kommuneplan 2013-
Dyngby
2025 er markeret med gråt. Områderne markeret med grønt medtages som
nye område i afgrænsningen.
Figur 9: Område udtaget af rammeområderne i Dyngby i forslag til Kommuneplan
2013-2025 er markeret med gråt. Der foreslås ikke medtaget nye områder in-
den for afgrænsningen.
21

www.niras.dk
Fensten
Figur 10: Områder udtaget af rammeområderne i Fensten i forslag til Kommuneplan
Nølev
2013-2025 er markeret med gråt. Der foreslås ikke medtaget nye områder in-
den for afgrænsningen.
Figur 11: Områder udtaget af rammeområderne i Nølev i forslag til Kommuneplan 2013-
2025 er markeret med gråt. Der foreslås ikke medtaget nye områder inden for
afgrænsningen.
22

www.niras.dk
Oldrup
Figur 12: Områder udtaget af rammeområderne i Oldrup i forslag til Kommuneplan
Over Randlev
2013-2025 er markeret med gråt. Der foreslås ikke medtaget nye områder in-
den for afgrænsningen.
Figur 13: Områder udtaget af rammeområderne i Over Randlev i forslag til Kommune-
plan 2013-2025 markeret med gråt. Området markeret med grønt medtages
som nyt område i afgrænsningen.
23

www.niras.dk
5.2.3 Miljømål
Byrådet vil fastholde og fremme levende landdistrikter samt understøtte mulig-
hederne for at bo i kommunens mindre byer og landdistrikter ved at sikre bomu-
ligheder og plads til lokalt forankrede mindre erhverv.
Byrådet vil desuden arbejde for at skabe klare og harmoniske overgange mellem
byerne og det åbne land, værne om smukke bymiljøer og indpasse nyt byggeri
under hensyntagen til byernes proportioner og karakter, samt styrke oplevelsen
af visuelt sammenhængende gadeforløb gennem de mindre byer.
5.2.4 Vurdering
Byernes tidligere udvidede afgrænsninger med byudviklingsmuligheder løsrevet
fra den oprindelige struktur har i visse tilfælde udvisket byernes karakter.
De ændrede afgræsninger af byerne er foretaget med det sigte, at støtte op om
målene om en bevaring af byernes eksisterende proportioner og karakterer i
form af bebyggelsens placering med længste facade parallelt med og ud til byer-
nes gadeforløb. Dermed værnes der om smukke bymiljøer, ligesom byernes
helhed bevares.
5.2.5 Afbødende foranstaltninger
Idet retningslinjerne har som formål at sikre byernes kulturhistoriske udtryk, kan
den i sig selv betegnes som en afbødende foranstaltning mod den udviskning af
byernes karakter, som er foregået. Der peges således ikke på yderligere afbø-
dende foranstaltninger.
5.2.6 Overvågning
En overvågning sker i forbindelse med landzonesagsbehandling og anden myn-
dighedsbehandling, hvor det tilses, at kommuneplanens retningslinjer respekte-
res.
24

www.niras.dk
5.3 Veje
I Kommuneplan 2013-2025 er åbnet mulighed for en opgradering af den eksiste-
rende vej Grobshulevej mellem Torrild og Snærild (se figur 14). En gennemførel-
se af opgraderingen indebærer, at vejudlægget ændres fra ca. 8,5 til 23,0 meter,
at der etableres cykelstier i begge vejsider og at vejen bliver rettet ud i de større
sving. Derudover etableres to nye vejtilslutninger ved Kongshusvej og Snærild-
vej.
Vejen skal betjene planlagte og eksisterende udstykninger vest og nordvest for
Odder, samt erhvervsområdet ved Ballevej. Desuden vil vejen aflaste Kongshus-
vej, som er en flaskehals pga. af den snævre passage gennem den
fredede allé langs vejen ved ”byporten” til Odder by.
Figur 14: Grobshulevej, som foreslås opgraderet i forslag til Kommuneplan 2013-2025.
Endvidere forslås etableret en ny vej sydøst om Torrild med henblik på at forbed-
re forbindelsen mod Horsens via Gl. Århusvej. Vejforløbet fremgår af figur 15.
Vejforløbet afløser de to alternative forslag til vejforløb i den sydlige del af Torrild
i den gældende Kommuneplan 2009-2021.
25

www.niras.dk
Figur 15: Forslag til linjeføring for ny vej sydøst om Torrild.
5.3.1 Miljømål
Ifølge Kommuneplan 2009-2021 er det Byrådets mål, at den trafikale infrastruk-
tur sikrer hurtige og effektive forbindelser i samt til og fra kommunen, at trafiksik-
kerheden øges, trafikafviklingen i og omkring Odder by forbedres, samt at place-
ring og udformning af nye vejforløb understreger landskabet og bidrager til nye
grønne miljøer
5.3.2 Vurdering
Byrådet vil med udbygningen af Grobshulevej og det nye vejudlæg syd om Tor-
rild forbedre trafikafviklingen fra Odder Vest og gennem Torrild by. Endvidere
ønsker Byrådet med udbygningen af Grobshulevej, at aflaste den fredede allé
langs Kongshusvej ved ”byporten” til Odder by
Landskab
Ved udbygningen af Grobshulevej ændres vejens udtryk. Vejens karakter af en
mindre, slynget vej gennem landskabet vil ændres til et større vejanlæg, som er
mindre slynget og derfor i mindre grad følger landskabets konturer. I forbindelse
26

www.niras.dk
med projekteringen af vejen, vil den nye vej blive søgt tilpasset landskabet blandt
andet også for at minimere behovet for afgravning.
Etablering af en ny vej sydøst om Torrild vurderes at få begrænset landskabelig
betydning. Vejen etableres i et relativt fladt landbrugsland og vil opleves i sam-
menhæng med Torrild by.
Natur
Udbygningen af Grobshulevej vil berøre to vandløb og to områder udlagt til po-
tentiel natur. Det skal ved projekteringen af vejen sikres, at så lille et areal som
muligt, af den gældende kommuneplans områder udlagt til potentiel natur, ind-
drages til vejareal. I forbindelse med krydsning af vandløbene skal der etableres
de nødvendige faunapassager, hvorved vejen ikke vil være en hindring for etab-
lering af nye grønne miljøer eller vandring af dyr.
Figur 16: Naturinteresser omkring Grobshulevej
Det nye vejforløb sydøst om Torrild berører ikke natur, potentiel natur eller lig-
nende.
Støj
I forbindelse med udvidelse af Grobshulevej er det beregnet, at årsdøgnstrafik-
ken vil tredobles fra 1.300 til 3.900 køretøjer. Dette vil uundgåeligt medføre et
større støjbidrag fra trafikken på de eksisterende boliger langs vejen. I forbindel-
se med projekteringen af udbygningen af Grobshulevej skal der derfor foretages
en støjundersøgelse, hvor det kortlægges, om der er behov for etablering af
eventuelle afværgeforanstaltninger mod den eksisterende bebyggelse langs
vejen som følge af øget støj.
27

www.niras.dk
5.3.3 Afbødende foranstaltninger
Som beskrevet i det ovenstående skal der foretages de nødvendige afværgefor-
anstaltninger i forhold til landskabet i form af en landskabelig tilpasning i forbin-
delse med detailprojekteringen. Hensynet til de potentielle naturområder vareta-
ges ved etablering af fornødne faunapassager i forbindelse med den foreslåede
udbygning af Grobshulevej. En støjundersøgelse skal kortlægge et eventuelt
behov for støjafskærmning af boliger m.v. overfor trafikstøj.
Forud for vejanlæggenes projektering, skal der foretages en VVM-screening,
hvor det undersøges, hvorvidt der er behov for iværksættelse af en VVM-
undersøgelse. I forbindelse med VVM-screeningen vil det konkrete projekt blive
vurderet i forhold til påvirkningen af omgivelserne.
5.3.4 Overvågning
Overvågning vil ske i forbindelse med VVM-screening og godkendelse af an-
lægsprojekter. Viser anlægget sig VVM-pligtigt, vil en efterfølgende VVM-
tilladelse fastsætte vilkår, som skal overholdes og kontrolleres i forbindelse med
godkendelsen og gennemførelsen af anlægsprojektet.
28

www.niras.dk
5.4 Kulturmiljø og kirkeindsigt
Kulturmiljøer
I Kommuneplan 2009-2021 er der udpeget 28 bevaringsværdige kulturmiljøer.
I Kommuneplan 2013-2025 er der nyudpeget en række kulturmiljøer. Desuden er
otte af de udpegede kulturmiljøer i Kommuneplan 2009-2021 lagt sammen, så
de nu udgør tre kulturmiljøer. Der er tale om følgende:
Bygninger (smedje, kirke og skole) og beplantning på begge sider af Alrø-
vej + Dampskibsbroen på Alrø + Alrø Dæmning
Gylling Kirke, præstegård, avlsgård, 3 mindesten og kvindeegen + miljøet
omkring Købmagergade, åen med broer og lindetræer
Rosensgade fra området ved Odder Museum og videre mod vest til Slip-
pen + Rathlousdal + Hotel Phønix.
Der er tale om i alt 18 nyudpegede kulturmiljøer. Desuden er kulturmiljøerne i
landsbyerne Over Randlev, Gosmer, Tunø, fiskerlejet Sondrup Strand samt
Toldstedet ved Havhusene udvidet.
Et af de tidligere udpegede kulturmiljøer er udtaget af Kommuneplan 2013-2025,
nemlig ”Sct. Mariekilden” – Helligkilden, da miljøet vurderes at have begrænset
fortælleværdi.
I Kommuneplan 2013-2025 er der således udpeget i alt 40 bevaringsværdige
kulturmiljøer. Derudover er kommunens 14 middelalderkirker udpeget som kul-
turmiljøer. Kulturmiljøerne er udpeget inden for nedenstående historiske perio-
der:
Tegnet * efter en bygning/allé angiver, at der er tale om en fredet bygning/allé.
Middelalderen 1000-1500
Kommunens 14 middelalderkirker med omgivelser
1. Bjørnkær voldsted
Storlandbruget 1500-1700
2. Rathlousdal gods: hovedbygning med bygninger, park, dyrehave og alléen*
3. Åkær gods: hovedbygning*, andre bygninger, park, Uldrupgården*, Kanalhu-
set og arbejderboliger
4. Rodsteenseje gods: hovedbygning*-, andre bygninger, gårdsplads og alléer
5. Gården Dybvad: hovedbygningen* og avlsbygninger
6. Gersdorffslund gods: hovedbygning, andre bygninger og park
Landboreformerne 1700-1850
7. Gyllingnæs med bygninger og gravsted
8. Landsbyen Rude
9. Dele af Torrild landsby
29

www.niras.dk
10. Landsbyen Alrø. Desuden Dampskibsbroen og dæmning
11. Landsbyen Bjerager
12. Landsbyen Over Randlev
13. Del af Gosmer landsby
14. Landsbyen Sondrup
15. Landsbyen Ålstrup
16. Tunø by
Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920
17. Landsbyen og stationsbyen Bovlstrup
18. Stationsbyen Falling
19. Del af Gylling samt Gylling Mølle
20. Del af Hov
21. Jernbanestrækningen mellem Odder og Hundslund
22. Norsminde havn
23. Fiskerlejet Sondrup Strand
24. Nølev skole og Dyngby Skole
25. Bovlstrup Strand: Havhusene og Toldstedet
26. Saksild Badehotel og sommerhuse ved Lyngen, Dyngby
27. Amstrup Pakhus (Kvindefængsel)
28. Ørting Mosevej med bebyggelse
29. Odder stationsbygning, Pakhuset og forplads
30. Ting- og Arresthuset samt Polititorv
31. Odder Torv med bebyggelse, Centralhotellet*
32. Stampmøllen
33. Odder Museum med bygninger og anlæg
34. Slippen - Rosengade fra Møllevej mod vest og hotel Phønix*
35. Valgmenighedskirken
36. Odder lille Friskole
37. Teknisk Skole og Håndværkerforeningens friboliger
Nyeste tid – fra 1920 til i dag
38. Boligforeningshuse på Rørthvej
39. Ørting-Falling Centralskole
40. Odder Rådhus med indre gård og p-plads
Kirkeindsigtsområder
I forslaget til Kommuneplan 2013-2025 reduceres kirkeindsigtsområdet nordøst
for Gosmer. Desuden udtages kirkeindsigtsområdet omkring Over Randlev.
Baggrunden er, at områderne er kortlagt som nitratfølsomme, og at der er tale
om vandindvindingsområder. Med henblik på at forebygge grundvandsforurening
og sikre drikkevandsinteresserne i området, ønskes de derfor tilplantet med
skov. På figur 17 ses kirkeindsigtsområdernes afgrænsning i Kommuneplan
2009-2021 og på figur 18 ses det reducerede kirkeindsigtsområde omkring
30

www.niras.dk
Gosmer kirke og det udlagte skovrejsningsområde i forslaget til Kommuneplan
2013-2025.
Figur 17: Kommuneplan 2009–2021: Kirkeindsigtsområder ved Over Randlev og Gos-
mer
31

www.niras.dk
Figur 18: Forslag til Kommuneplan 2013–2025. Kirkeindsigtsområde ved Gosmer og det
5.4.1 Miljømål
omkringliggende skovrejsningsområde
En af målsætningerne i Kommuneplan 2009-2021 er at beskytte repræsentative
og egnstypiske kulturmiljøer. Af retningslinjerne fremgår det blandt andet, at de
bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres mod byggeri, tekniske anlæg mv., der
ødelægger eller slører bevaringsværdige anlæg, strukturer eller helheder.
Med hensyn til kirkeindsigtslinjer er miljømålet at sikre synligheden af kirker i det
åbne land og i kanten af de mindre byer, så oplevelsen af kirker og deres umid-
delbare omgivelser ikke forringes.
5.4.2 Vurdering
Miljømålene for kulturmiljøerne bidrager til at sikre, at de bevaringsværdige kul-
turmiljøer i videst muligt omfang beskyttes. Der gives derfor normalt ikke tilladel-
se til opførelse af byggeri eller etablering af anlæg, som ødelægger eller i væ-
sentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.
Det vurderes, at de nye udpegninger af kulturmiljøer i Kommuneplan 2013-2025
32

www.niras.dk
vil medvirke til at beskytte kommunens repræsentative og egnstypiske kulturmil-
jøer.
Miljømålene for kirkeindsigtslinjerne bidrager til at sikre, at hensynet til kirkens
status og oplevelsen af disse fra det åbne land tillægges stor vægt. I forhold til
Kommuneplan 2009–2021 er kirkeindsigtsområdet nordøst for Gosmer kirke
reduceret og området omkring Over Randlev kirke udtaget. Baggrunden er, at
områderne er kortlagt som nitratfølsomme- og vandindvindingsområder. Det
vurderes, at kirkeindsigtsområdet ved Gosmer kan reduceres, og at kirkeind-
sigtsområdet ved Over Randlev kan udtages, uden at det slører eller forringer
oplevelsen af de to kirker og deres umiddelbare omgivelser væsentligt. I dag er
den nuværende indsigt til Gosmer kirke og Over Randlev kirke - fra de påtænkte
skovrejsningsområder - minimal, da kirkerne næsten ikke er synlige pga. eksiste-
rende beplantning. De to kirker er i dag omgivet af en del beplantning, og en
udvidelse af skovrejsningsområdet vurderes ikke at ville medføre en væsentlig
forringelse på oplevelsen af de to kirker i landskabet.
5.4.3 Afbødende foranstaltninger
Byrådet vil - ved administration af planlovens zonebestemmelser og i planlæg-
ningen - arbejde for bevaring og hensyntagen til kulturmiljøernes bevarelse. Pri-
vate ejere opfordres til størst mulig hensyntagen ved anvendelse, restaurering
og ombygning af bevaringsværdige kulturmiljøer.
På baggrund af registreringerne ved kirkeindsigtsområderne peges der ikke på
afbødende foranstaltninger som følge af det reducerede og det udtagne kirke-
indsigtsområde til fordel for udvidelse af skovrejsningsområde.
5.4.4 Overvågning
Overvågningen af kulturmiljøer og kirkeindsigtsområderne sker ved administrati-
on af detailplanlægning og ved sagsbehandling af landzone- og byggesager.
33

www.niras.dk
5.5 Natur, potentiel natur og økologiske forbindelser
Naturområderne i Kommuneplan 2009-2021 er naturarealer og vandhuller, der i
dag er registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. De potentielle
naturområder er mindre dyrkningssikre jorder, som egner sig til at udgå af om-
drift.
De udpegede økologiske forbindelser i Kommuneplan 2009-2021 er snævert
afgrænsede forbindelseslinjer af stor betydning for udbredelse og spredning af
det åbne lands vilde dyreliv. Typisk ligger disse forbindelseslinjer på lavbundsa-
realer, men for at sikre ubrudte forløb er der udpeget mindre, potentielle natur-
områder på højbundsarealer. Spredningskorridorerne ligger inden for de udpe-
gede naturområder, potentielle naturområder og skove - og omfatter i hovedsa-
gen de vandløbs- og sønære arealer i ådalene, hvor de eksisterende natursam-
menhænge er gode. Eksisterende skovområder, der ligger i tilknytning til eller
fungerer som en del af spredningskorridorerne, forstærker korridorernes værdi
og funktion.
Naturområder
I forslaget til Kommuneplan 2013-2025 er der ikke sket ændringer med hensyn til
naturarealer bortset fra de naturlige forandringer. Nogle naturområder er vokset
ind i beskyttelsen og nogle naturområder er vokset ud af beskyttelsen.
Potentiel natur
Den potentielle natur er i forhold til Kommuneplan 2009-2021 ikke længere ind-
delt i 3 prioriterede naturtyper/-områder. De potentielle naturområder er samlet i
én gruppe. At de potentielle naturområder ikke længere prioriteres forskelligt
betyder, at alle områder vægtes lige højt, hvad enten de sammenbinder eksiste-
rende naturområder, beskytter eksisterende natur eller støtter økologiske forbin-
delser.
I forhold til Kommuneplan 2009-2021 er der udpeget knap 3 km 2 (300 hektar)
nye potentielle naturområder. De nye områder ligger fortrinsvis i velegnede po-
tentielle vådområder, inden for nye økologiske forbindelser, samt på en række
lysåbne arealer i omdrift omfattet af landskabsfredningen for Sondrup. Derud-
over er der foretaget små justeringer i de eksisterende potentielle naturområder.
Økologiske forbindelser
I forhold til Kommuneplan 2009-2021 er der udlagt fem nye økologiske forbindel-
ser. Målet er at skabe et net af økologiske forbindelser gennem hele kommunen.
I Kommuneplan 2013-2025 er der desuden foretaget småjusteringer af ”gamle"
økologiske forbindelser (tidligere spredningskorridorer og spærringer). De nye
økologiske forbindelser er vist med gult på figur 19. De ”gamle” spredningskorri-
dorer/økologiske forbindelser er vist med blåt.
34

www.niras.dk
Figur 19: Nye økologiske forbindelser i Kommuneplan 2013-2025 (vist med gult). Økolo-
giske forbindelser fra 2009-2021 er vist med blåt.
Der er udlagt nye økologiske forbindelser vest for Odder by og ind gennem Od-
der by langs vandløb og skov, og der er udlagt tre nye økologiske forbindelser i
retning nord/syd.
5.5.1 Miljømål
I henhold til målsætningen for natur i Kommuneplan 2009-2021 vil Byrådet ar-
bejde for at styrke naturindholdet og naturkvaliteten. Det samlede areal af be-
skyttede naturtyper og småbiotoper skal opretholdes og om muligt øges, således
at der sikres det bedst mulige grundlag for en optimal biodiversitet.
I forhold til de økologiske forbindelser vil Byrådet arbejde for at styrke natur-
sammenhængene. Der skal opretholdes og skabes et sammenhængende net af
spredningskorridorer uden spærringer.
5.5.2 Vurdering
Der er foretaget en vurdering for de enkelte økologiske forbindelser i det neden-
stående. Eftersom størstedelen af udpegningen af potentiel natur ligger inden for
de økologiske forbindelser, er vurderingen af potentiel natur foretaget i forbindel-
se med de relevante økologiske forbindelser. Der er således ikke foretaget en
separat vurdering af natur og potentiel natur.
35

www.niras.dk
Figur 20: Økologiske forbindelser nr. 1 og nr. 2 (vist med gult).
Økologisk forbindelse nr. 1.
Forbindelsen løber langs Stampmøllebækken og sammenbinder skovområder
og den eksisterende økologiske forbindelse vest i kommunen med Odder Å (se
figur 20). Arealet inden for den økologiske forbindelse er enten natur beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3 eller potentiel natur. Der er i forbindelse med denne
økologiske forbindelse ikke udlagt ny potentiel natur.
Økologisk forbindelse nr. 2.
Forbindelsen ses på figur 20. Den sammenbinder to skovområder og går deref-
ter langs Ulskov Bæk til Odder Å. På den første del af strækningen går den gen-
nem et område udlagt til skovrejsning og på den sidste del følger den Ulskov
Bæk gennem en mose.
For de økologiske forbindelser nr. 1 og 2 vurderes det, at de vil medvirke til at
styrke natursammenhængen imellem eksisterende økologiske forbindelser, og at
de dermed vil medvirke til at skabe et sammenhængende net af spredningskorri-
dorer i Odder Kommune. Det vurderes desuden, at den bynære placering af de
to økologiske forbindelser vil kunne øge naturværdierne i Odder by.
Økologisk forbindelse nr. 3
Den udlagte økologiske forbindelse ses på figur 21. Forbindelsen sammenbinder
Møllebækken med Ladegårds Å og Åkær Å. Det har været et mål i kommune-
planarbejdet, at Natura 2000-områder skulle sammenbindes med økologiske
forbindelser. Denne økologiske forbindelse skaber forbindelse til Natura 2000-
området Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. I denne økologiske forbindel-
se er der udlagt en del ny potentiel natur. Den økologiske forbindelse vurderes at
styrke natursammenhængen mellem Natura 2000-området og de kystnære na-
36

www.niras.dk
turområder med eksisterende økologiske forbindelser og vil dermed medvirke til
at skabe et sammenhængende net af spredningskorridorer i og uden for Odder
Kommune.
Figur 21: Økologisk forbindelse nr. 3 (vist med gult).
Figur 22: Økologisk forbindelse nr. 4 (vist med gult).
Økologisk forbindelse nr. 4
Økologisk forbindelse nr. 4 sammenbinder det store moseområde Ørting Mose
med kysten (se figur 22). Størstedelen af den økologiske forbindelse går langs
37

www.niras.dk
Malskær Bæk. Området inden for den økologiske forbindelse er primært læhegn,
små beplantninger og intensivt dyrket agerjord. Størstedelen af denne økologi-
ske forbindelse er derfor udlagt til potentiel natur. En større del af den økologiske
forbindelse går gennem et lavbundsområde. Den økologiske forbindelse vurde-
res dels at ville styrke natursammenhængene, dels at ville øge naturindholdet og
naturkvaliteten i Odder Kommune, da en stor del af forbindelsen er potentiel
natur med mulighed for udvikling af karakteristisk og værdifuld natur.
Figur 23: Økologisk forbindelse nr. 5 (vist med gult).
Økologisk forbindelse nr. 5
Økologisk forbindelse nr. 5 ses på figur 23. Forbindelsen sammenbinder Præst-
holm Grøft som løber ud i Rævs Å og Vandelmose Bæk som løber ud i Århus
Bugt. Den økologiske forbindelse skaber derfor bindeled mellem den midterste
del af kommunen og kysten. Den økologiske forbindelse går gennem både in-
tensivt dyrket agerland og skovområder. En del af den økologiske forbindelse er
udlagt til skovrejsning og en del til potentiel natur. Der er ikke lagt ny potentiel
natur ud i denne økologiske forbindelse. Den økologiske forbindelse vurderes at
ville danne forbindelse mellem eksisterende naturarealer og dermed medvirke til
at sikre, at der i kommunen kan skabes og opretholdes sammenhængende
strukturer af naturarealer eller potentielle naturarealer.
Sammenfatning af vurdering af økologiske forbindelser
Sammenfattende vurderes de økologiske forbindelser og udpegningen af poten-
tiel natur at være medvirkende til at sikre opretholdelsen af sammenhængende
naturarealer og dermed sikre et rigt og varieret dyre- og planteliv i kommunen.
Udlægningen af potentiel natur vurderes desuden at være medvirkende til at
38

www.niras.dk
sikre, at det samlede areal af områder med naturmæssige interesser vil kunne
øges i kommunen.
5.5.3 Afbødende foranstaltninger
Afgrænsningen af potentielle naturområder i forhold til landbrugsområderne er
resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af nye naturområder
prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det
produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig
drift. Der er derfor især tale om lavtliggende fugtige ådale - lavbundsarealer,
stejle skrænter og jord af ringe bonitet.
Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun betydning for dyr og planter, men
også for vandkvaliteten i vandløb og søer, samt i visse tilfælde for beskyttelsen
af grundvand, idet udvaskning og afstrømning af overskudsgødning nedsættes.
Indsatsen for at øge naturindholdet i kommunen søges suppleret mest muligt
med stats- og EU-midler. Støtteordningerne er i høj grad målrettet mod de inter-
nationale naturbeskyttelsesområder. Støtte til ekstensivering af landbrugsdriften
inden for de kunstigt afvandede, inddigede områder bør normalt kun gives, hvis
de naturlige vandstands- og oversvømmelsesforhold genskabes ved fjernelse af
diger.
5.5.4 Overvågning
Overvågning sker ved landzonetilladelser, miljøgodkendelser og natursagsbe-
handling, hvor det tilses, at miljømålene for natur og potentiel natur overholdes.
Retningslinjerne for de potentielle naturområder giver Byrådet mulighed for at
modsætte sig ændringer af arealanvendelser, som kan modvirke opfyldelsen af
den langsigtede målsætning for de potentielle naturområder. Det kan være visse
bygge- og anlægsarbejder, tilplantning eller indholdet i ny lokalplanlægning.
Byrådet ønsker at tilskynde til og støtte, at dyrkede arealer udpeget som potenti-
elle naturområder udgår af omdrift, hvor dette kan medvirke til at skabe større
sammenhængende naturområder. Den ønskede udvikling vil ske gennem admi-
nistration af naturbeskyttelsesloven, støtte til driftsomlægninger, naturgenopret-
ning, naturpleje og naturovervågning.
39

www.niras.dk
5.6 Større husdyrbrug
Kommuneplan 2009-2021 udlagde ingen områder til større husdyrbrug (over 500
dyreenheder). I henhold til de statslige udmeldinger og ændringen af planloven i
2011 er det fremover obligatorisk, at kommuneplanen indeholder retningslinjer
for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på
større husdyrbrug. I forslaget til Kommuneplan 2013-2025 er der derfor udpeget
to områder til større husdyrbrug. De to områder fremgår af figur 24. Områderne
benævnes H1 og H2.
Figur 24: Områder udpeget til større husdyrbrug.
I de udpegede områder kan der etableres driftsbygninger og anlæg (f.eks. stalde
og gødningsopbevaringsanlæg) til husdyrbrug, som er større end 500 DE. Der er
tale om en positiv udpegning af områder til lokalisering af driftsbygninger og
anlæg på større husdyrbrug, som ikke udelukker etablering af sådanne anlæg
andre steder i kommunen ud fra en konkret vurdering i forhold til infrastruktur,
landskabelige interesser, nabohensyn, natur m.m. De udpegede områder er
imidlertid fundet særligt egnede f.eks. i forbindelse med nyetablering eller udflyt-
ning af større produktionsanlæg. Udpegningen af områderne egnet til placering
af større husdyrbrug er sket på baggrund af en screening af kommunen foretaget
med baggrund i oplysninger om bygge- og beskyttelseslinjer, følsomme naturom-
råder, afstand til beboelse og sårbare grundvandsinteresser, samt ud fra en vur-
dering af, hvor der er mulighed for etablering af biogasanlæg.
I screeningen er taget udgangspunkt i placering af en slagtesvineproduktion, da
det er den husdyrproduktionsform, som medfører størst lugtgeneradius pr. dyre-
enhed. Der er taget udgangspunkt i en produktionsstørrelse på 500 DE. Ge-
40

www.niras.dk
neafstande for lugt varierer i forhold til forskellige parametre som f.eks. dyrehol-
dets sammensætning og størrelse.
5.6.1 Miljømål
Ifølge Kommuneplan 2009-2021 vil Byrådet arbejde for at sikre mulighed for at
drive et rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug.
Derudover vil Byrådet arbejde for:
at påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder,
mindskes mest muligt,
at beskytte overflade- og grundvand mod påvirkning fra menneskelig aktivi-
tet,
5.6.2 Vurdering
at beskytte områder med særlige landskabelige og geologiske interesser
Som det fremgår af kortet i figur 24 ligger de udpegede områder til større hus-
dyrbrug tæt, hvorfor de beskrives og vurderes samlet herunder.
Naturinteresser
Kvælstoftilførsel er en af de væsentligste trusler i forhold til at opnå eller opret-
holde en god naturtilstand i kvælstoffølsomme naturområder. Det er derfor af
stor betydning for den biologiske mangfoldighed, at disse områder generelt sø-
ges beskyttet. Kvælstof tilføres med luften fra blandt andet landbrugets ammoni-
akfordampning fra staldanlæg og lagre. Hvis produktionen øges i området, vil
den potentielle risiko for at der tilledes mere kvælstof til nærliggende naturområ-
der stige.
I og omkring de to udpegede områder til større husdyrbrug ligger der en række
vandhuller og et enkelt engareal (ca. 300 m nordvest for areal H2). Vandhullerne
er beliggende i markarealer, og vurderes på nuværende tidspunkt at modtage en
relativ høj mængde kvælstof fra dræn og markdrift. Det vurderes derfor, at anlæg
af større husdyrproduktioner i de pågældende arealer ikke vil ændre vandhuller-
nes naturtilstand. Engarealet er en næringsrig eng beliggende meget tæt på en
eksisterende svineproduktion. Det vurderes derfor, at anlæg af større husdyrpro-
duktioner i område H1 og H2 ikke vil ændre naturtilstanden af engen i en negativ
retning, idet engen i dag får en høj mængde luftbåren ammoniak fra den nærlig-
gende svineproduktion. De internationale naturbeskyttelsesområder består af
EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder. Områderne indgår i det sammen-
hængende europæiske, økologiske netværk, der betegnes som Natura 2000-
områder. I fuglebeskyttelsesområderne indgår desuden ofte Ramsarområder,
som udgør områder af international vigtighed for beskyttelse af fugle. I Danmark
er bestemmelserne vedrørende de internationale naturbeskyttelsesområder om-
fattet af ”Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale na-
turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” (bekendtgørelse nr. 408
af 1. maj 2007). Inden der træffes afgørelse om tilladelse / godkendelse / di-
41

www.niras.dk
spensation til et ansøgt projekt, skal der i henhold til ”Bekendtgørelse om udpeg-
ning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-
telse af visse arter” foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i for-
bindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væ-
sentligt. Område H2 ligger ca. 600 m fra nærmeste Natura 2000-område; Natura
2000-område nr. 56: Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. I Natura 2000-
området ligger kvælstoffølsomme skovnaturtyper, som optræder på Natura
2000-områdets udpegningsgrundlag. Nærmeste kvælstoffølsomme skov ligger
godt 700 m fra område H2. Det kan ikke udelukkes, at en fremtidig produktion vil
kunne påvirke den kvælstoffølsomme skov med et nedfald af kvælstofkompo-
nenter større end 1 kg N/ha/år, som pt. er Miljøstyrelsens udmelding om, hvornår
man kan se en ændring af en naturtype. Ved en given ansøgning inden for både
område H1 og H2 vil der blive foretaget en beregning af ammoniakdepositionen i
den pågældende kvælstoffølsomme skov.
”Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyt-
telsesområder samt beskyttelse af visse arter” omfatter også beskyttelsen af
arter på habitatdirektivets bilag IV. Disse arter kræver særlig streng beskyttelse
overalt, hvor de findes. Habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til,
om et projekt kan påvirke de dyre- og plantearter, som er optaget på direktivets
bilag IV, også uden for de egentlige Natura 2000-områder. Odder Kommune har
ikke kendskab til arter på habitatdirektivets bilag IV i og omkring område H1 og
H2. Der er tale om åbent landbrugsland uden væsentlige naturmæssige interes-
ser og det vurderes derfor, at større produktionsanlæg i de pågældende områder
ikke vil påvirke yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter.
Grundvand
Begge områder ligger uden for nitratfølsomme indvindingsområder og områder
med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes derfor, at udpegningen af de to
områder til større husdyrbrug ikke vil påvirke grundvandsinteresser i området.
Landskabelige og kulturmiljømæssige interesser
Begge områder ligger uden for værdifulde kulturmiljøer. Nordvest for område H1
ligger et udpeget kulturmiljø: ”Dybvad”, som er en ca. 250 år gammel, fredet
gård. Den trelængede hovedbygning, den store gårdsplads samt den parklig-
nende have udgør et enestående og helstøbt bevaringsværdigt kulturmiljø.
Landskabeligt ligger begge udpegede områder i landområder domineret af
spredt landbrugsbebyggelse. Det vurderes, at større husdyrbrug inden for begge
områder vil kunne indpasses i det eksisterende landskab og kulturmiljø evt. ved
fastsættelse af krav til bygningsmaterialer, arkitektur, farvevalg og/eller beplant-
ning.
Trafikforhold
Begge områder er placeret i nærheden af større vejanlæg, hvorfor det vurderes,
at driftsbygninger og anlæg på større husdyrbrug er placeret hensigtsmæssigt
trafikalt. Område H1 er desuden hensigtsmæssigt placeret inden for et område,
42

www.niras.dk
der er udlagt til fælles biogasanlæg (område B1), mens område H2 er placeret
tæt på samme område.
5.6.3 Afbødende foranstaltninger
Ved behandling af ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring af hus-
dyrbrug foretages en afvejning af jordbrugsinteresserne i forhold til beskyttelses-
interesserne som eksempelvis natur-, landskabs- og miljøhensyn samt hensynet
til de kulturhistoriske interesser. For eksempel vil det være en forudsætning for
en produktionsudvidelse, at natur- og grundvandsinteresserne kan sikres til-
strækkeligt.
Odder Kommune har endvidere vedtaget lokale retningslinjer for at forebygge
miljøkonflikter mellem boliger og landbrug i landzone. Eksempelvis fremgår det
af retningslinjerne for Kommuneplan 2009-2021, at Byrådet har besluttet, at der
som hovedregel ikke må placeres nye boliger inden for en afstand af 300 m til
landbrug med husdyrhold. Landbrug sidestilles dermed med klasse 6-
virksomheder. Ved ændringer i en husdyrproduktion skal der foretages en vurde-
ring af miljøkonsekvenser for beboelser i relation til lugt, støv, støj, fluer, trafik
m.m.
Ved en konkret ansøgning om etablering af husdyrbrug, vil det desuden blive
vurderet, om det ansøgte projekt vil kunne indpasses i landskabet uden at
skæmme kulturmiljøet omkring ejendommen Dybvad evt. ved fastsættelse af
krav til bygningsmaterialer, arkitektur, farvevalg eller beplantning.
I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af et konkret projekt vil blive
foretaget beregninger af ammoniakdepositionen i kvælstoffølsomme habitatna-
turtyper inden for det nærliggende Natura 2000-område, og det vil blive vurderet,
om projektet vil medføre påvirkninger, der kan medføre en ændring af naturty-
perne. Desuden vil der i forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse af
et konkret projekt blive foretaget en beregning af udledningen af kvælstof til nær-
liggende områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Såfremt disse
beregninger viser, at der udledes kvælstof i så store mængder, at det kan ændre
naturområdernes tilstand, kan det forventes, at der skal iværksættes afværgefor-
anstaltninger for at mindske påvirkningerne.
5.6.4 Overvågning
Overvågningen vil blive foretaget i forbindelse med konkrete projekter, som en
del af de vilkår, der bliver stillet i miljøgodkendelser af større husdyrbrug. Regu-
leringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrgodkendelsesloven,
er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de udpe-
gede områder.
43

www.niras.dk
5.7 Skovrejsning og skovrejsning uønsket
Skovarealet i Odder Kommune udgør p.t. ca. 30 km 2 (3.000 hektar), hvilket sva-
rer til godt 13 % af kommunens samlede areal på 225 km 2 (22.500 hektar).
I forbindelse med kommuneplanarbejdet er temaet ”skovrejsning” og ”skovrejs-
ning uønsket” blevet revideret. Der er i forslag til Kommuneplan 2013-2025 ud-
lagt områder til ”skovrejsning” både på grund af grundvandsinteresser og natur-
mæssige interesser. Med udpegningen af skovrejsningsarealer på grund af na-
turmæssige interesser har formålet enten været at beskytte sårbare naturarealer,
at sammenbinde eksisterende skovarealer eller at styrke økologiske forbindelser.
”Skovrejsning uønsket” er i Kommuneplan 2013-2025 fastsat for områder udlagt
til vindmøller samt i lavbundsarealer, som potentielt kan laves til vådområder.
Ud over nye udpegninger er der både inden for temaet ”skovrejsning” og ”skov-
rejsning uønsket” foretaget korrektioner, således at temaerne stemmer med de
andre temaer i Kommuneplan 2013-2025. Som eksempel kan nævnes, at ”skov-
rejsning uønsket” er fjernet på fredskovspligtige skovbevoksede arealer. Det har
også været nødvendigt at ændre ”skovrejsning” til ”skovrejsning uønsket” og
omvendt af forskellige hensyn. Det kan f.eks. være lavbundsarealer, som var
udpeget til ”skovrejsning uønsket” men som ønskes ændret til ”skovrejsning” af
hensyn til sikring af grundvandsinteresser.
Nye områder – og områder, hvor der er foretaget ændringer, – fremgår af ne-
denstående kort og tekstbeskrivelser:
Nyt område med ”skovrejsning” til sikring af grundvandsinteresser:
Nordvest for Fillerup foreslås
udlagt et skovrejsningsom-
råde for at beskytte et vand-
indvindingsområde.Skov- rejsningsområdet er vist med
blå skravering.
En del af det foreslåede
skovrejsningsområde er i
Kommuneplan 2009-2021
udlagt til potentiel natur
(grøn signatur). Området
skifter dermed status fra
potentiel natur til ”skovrejs-
ning”.
44

www.niras.dk
Nye områder med ”skovrejsning” ” til sikring af naturinteresser
Nordvest for Odder by fore-
slås udlagt fire nye områder,
til ”skovrejsning” (blå skrave-
ring). De 4 områder er udlagt
langs en økologisk forbindel-
se (gul skravering). Områ-
derne sammenbinder eksi-
sterende skov, naturarealer
og potentielle naturarealer
(grøn signatur) til en sam-
menhængende økologisk
forbindelse.
Sydvest for Odder by, fore-
slås udlagt 5 områder til
”skovrejsning” (blå skrave-
ring). Områderne sammen-
binder eksisterende skovom-
råder. Tre af områderne
understøtter endvidere ud-
lagte økologiske forbindelser
ved enten at ligge i eller op
ad økologiske forbindelser.
Økologiske forbindelser vist
med gule skraveringer.
Omkring to artsrige, næ-
ringsfattige moser (markeret
med grøn signatur) ved Ha-
drup foreslås arealer lagt ud
til ”skovrejsning” (blå skrave-
ring). De udlagte arealer
sammenbinder eksisterende
skov og beskytter de værdi-
fulde moser mod påvirkning
fra landbrugsdrift.
45

www.niras.dk
Sydvest for Hov er der langs
en økologisk forbindelse (gul
skravering) og mellem eksi-
sterende skovområder ud-
lagt 3 områder med ”’skov-
rejsning” (blå skravering).
Ved udlægningen styrkes
den økologiske forbindelse,
der går fra Odder til kysten
syd for Hov.
Tidligere område med ”skovrejsning uønsket” ændres til ”skovrejsning” til sikring af grund-
vandsinteresser
Omkring Bovlstrup og Gos-
mer foreslås, at eksisteren-
de skovrejsningsområde
(grøn skravering) udvidet.
Udvidelsen er vist med blå
skravering. Området er
kortlagt som nitratfølsomt
område, vandindvindingsop-
land for 3 vandværker, samt
område med særlige drik-
kevandsinteresser.Skov- rejsning beskytter grund-
vand. ”Lysningen” ved
Gosmer er kirkeindsigtsom-
råde. Herudover udgår en-
kelte mindre områder, af
skovrejsningsområdet (se
kort).
46

www.niras.dk
Inden for det foreslåede
større skovrejsningsområ-
de, som fremgår af det
ovenstående kort, er der 3
lavbundsarealer, hvor skov-
rejsning er uønsket. Alle tre
områder er i dag områder i
omdrift. De tre lavbundsom-
råder ændres fra ”skovrejs-
ning uønsket” til ”skovrejs-
ning” af grundvandshensyn.
Tidligere områder med ”skovrejsning uønsket” udgår på grund af fredskovspligt
I en del af ”skovrejsning
uønsket”-områderne er
arealerne samtidig fred-
skovspligtige. Disse arealer
foreslås udtaget af ”skov-
rejsning uønsket”, idet det
er uhensigtsmæssigt, at
skovrejsning er uønsket
inden for fredskovspligtige
arealer. Et eksempel herpå
ses på kortet, hvor en ræk-
ke fredskovspligtige arealer
på Gyllingnæs (blå signa-
tur), samtidig er udlagt til
”skovrejsning uønsket” (rød
stribet skravering).
47

www.niras.dk
Tidligere område med ”skovrejsning” ændres til ”skovrejsning uønsket” for sikring
af mulighed for vådområde
Vest for Dyngby ligger et
område som i Kommune-
plan 2009-2021 (grøn skra-
vering) er udlagt til skov-
rejsningsområde. Området
er lavbundsområde. For at
friholde lavbundsområderne
til potentielle vådområder,
ændres status til ”skovrejs-
ning uønsket” (rød skrave-
ring).
Nyt område udlægges til ”skovrejsning uønsket” til sikring af mulighed for vådområde
I Kommuneplan 2013-2025
udlægges et lavbundsareal,
øst for Falling Skov til ”skov-
rejsning uønsket”. Arealet er
angivet med rød enkel skra-
vering. Lavbundsarealet
ønskes friholdt for skov,
således at det på et tids-
punkt kan indgå i et vådom-
rådeprojekt.
Nye område udlægges til ”skovrejsning uønsket” til sikring af mulighed for vind-
mølleområder
I Kommuneplan 2013-2025
udlægges 6 arealer til
”skovrejsning uønsket”, fordi
de er udlagt til vindmølleom-
råder. Et af de 6 områder
fremgår af kortudsnittet.
48

www.niras.dk
5.7.1 Miljømål
Ved ”skovrejsning” har Byrådet som mål at fremme beskyttelsen af grundvand
og drikkevand, naturområder samt økologiske forbindelser. Mere specifikt frem-
går det af Kommuneplan 2009-2021, at:
Byrådet vil arbejde for at beskytte grundvandet mod forurening,
Byrådet vil arbejde for at styrke naturindholdet og naturkvaliteten. Det
samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper skal opretholdes
og om muligt øges
Byrådet vil arbejde for at styrke natursammenhængene. Der skal opret-
holdes og skabes et sammenhængende net af spredningskorridorer uden
spærringer,
Derudover har staten som et overordnet mål, at skovarealet på landsplan skal
forøges. Helt konkret ønskes, at skovarealet i løbet af en trægeneration (80 –
100 år) kommer til at udgøre 20 til 25 % eller i alt 8.600-10.800 km 2 (860.000
hektar-1.080.000 hektar) af Danmarks samlede areal.
I Kommuneplan 2013-2025 er enkelte områder udlagt som ”skovrejsning
uønsket” blevet ændret til ”skovrejsning”, da der er fredskovspligt på arealerne.
Bestemmelserne vedrørende fredskovspligtige arealer fremgår af skovloven
(Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr. 945 af 24. september 2009).
Ved ”skovrejsning uønsket” har Byrådet som mål at fremme beskyttelsen af
landskabelige interesseområder, naturområder, potentielle naturområder, poten-
tielle vådområder, bevaringsværdige kulturmiljøer, byvækstområder, råstofområ-
der og vindmølleområder. For de nye områder med ”skovrejsning uønsket”, er
følgende miljømål fra Kommuneplan 2009-2021 relevante:
Byrådet vil arbejde for at styrke naturindholdet og naturkvaliteten. Det
samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper skal opretholdes
og om muligt øges.
Byrådet vil arbejde for, at nye tekniske anlæg lokaliseres og udformes på
en måde, der er miljømæssigt forsvarlig i forhold til grundvand, søer,
vandløb og kystvande.
Sidstnævnte mål skal ses i relation til områder udlagt som vindmølleområder.
Her er et af målene med Kommuneplan 2013-2025 desuden at vedtage en
vindmølleplanlægning og være en CO2-neutral kommune inden 2030.
5.7.2 Vurdering
Skovrejsning
Skovrejsningsområderne nordvest for Fillerup og områderne omkring Bovlstrup
og Gosmer vurderes at ville medvirke til at beskytte grundvandet og dermed
drikkevandsinteresserne i Odder Kommune. Ved Gosmer Kirke vurderes ”lysnin-
49

www.niras.dk
gen” uden skovrejsning at sikre en del af indsigten til kirken og dermed beskytte
det bevaringsværdige kulturmiljø, som kirken er en del af.
Inden for områderne nordvest og sydvest for Odder by samt områderne omkring
to artsrige, næringsfattige moser ved Hadrup og området langs den økologiske
forbindelse sydvest for Hov, vurderes udpegningen af arealer, hvor skovrejsning
er ønsket, at medvirke til at styrke naturindholdet og natursammenhængene i
områderne. For de næringsfattige moser ved Hadrup vurderes skovrejsningen
desuden at ville mindske påvirkningen af sårbare naturområder med nærings-
stoffer.
Sammenfattende vurderes ovenstående områder at opfylde Odder Kommunes
mål for udpegningen af skovrejsningsområder
Skovrejsning uønsket
Vest for Dyngby vil ændringen til ”skovrejsning uønsket” være i overensstem-
melse med kommunens ønsker om at sikre muligheden for udvikling af vådom-
råder. Det samme er gældende for området øst for Falling Skov, hvor udpegnin-
gen af ”skovrejsning uønsket” på et lavbundsområde, giver mulighed for at om-
rådet på et tidspunkt kan indgå i et vådområdeprojekt.
De seks arealer, der er udpeget som vindmølleområder (fem nye og et eksiste-
rende område), er udpeget som ”skovrejsning uønsket”. Dette vil medvirke til at
sikre mulighed for, at vindmøller kan etableres inden for områder, der er vurderet
som bedst egnede i forhold til en række miljømæssige interesser. En større
vindmøllekapacitet medvirker til at opfylde forpligtelser og målsætninger i forhold
til en reduktion af emission af drivhusgasser.
Desuden er en række områder udtaget af udpegningen som ”skovrejsning
uønsket”, idet der samtidig er fredskovspligt på arealerne. Dette er i overens-
stemmelse med skovlovens bestemmelser.
5.7.3 Afbødende foranstaltninger
Udpegningen af områder til ”skovrejsning” og ”skovrejsning uønsket” er foretaget
under hensyntagen til bl.a. landskabelige interesser, områder med råstofinteres-
ser, naturområder og områder med drikkevandsinteresser.
Bestemmelser i skovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skov-
rejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes etablering af sluttet skov af
højstammede træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte sig af tilbuddet om
offentlig støtte til skovrejsning. Ordningen administreres af Miljøministeriet. Her-
udover kan staten og kommunen selv beslutte at rejse skov, hvor det er ønske-
ligt. Skove, som anlægges med offentligt tilskud, pålægges fredskovspligt.
50

www.niras.dk
Ansøgninger inden for områder til ”skovrejsning” har højeste prioritet. Højeste
tilskud ydes til plantning af løvtræ. Tilskuddet forhøjes yderligere, hvis skovdrif-
ten sker ved skånsom jordbearbejdning og uden anvendelse af pesticider.
5.7.4 Overvågning
Overvågningen af skovrejsningsområder og områder med ”skovrejsning
uønsket” sker generelt i forbindelse med myndighedsbehandling. Ved rejsning af
ny skov, vil der blive foretaget en indledende screening af, om projektet er i
overensstemmelse med anden lovgivning samt kommuneplanens mål og ret-
ningslinjer.
Skovrejsningsområderne har ikke karakter af arealreservationer. Før der er sket
tilplantning, er udpegning af et skovrejsningsområde således ikke i sig selv en
hindring for, at området i stedet anvendes til landbrugsformål, byudvikling eller
f.eks. til vejanlæg efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land.
Det skal desuden bemærkes, at naturbeskyttelseslovens beskyttelse af strande,
søer, vandløb, moser, heder, enge, overdrev, strandenge og strandsumpe samt
museumslovens beskyttelse af fortidsminder samt sten- og jorddiger også gæl-
der inden for skovrejsningsområderne.
51

www.niras.dk
5.8 Rekreative anlæg
I Odder Kommune ligger en række campingpladser placeret ud til kysten. Med
Kommuneplan 2013-2025 ønsker Byrådet at give mulighed for, at Odder Strand
Camping ved Hølken kan foretage en udvidelse mod øst. Udvidelsen ønskes, for
at virksomhedens størrelse kan tilpasses efterspørgslen.
5.8.1 Miljømål
I henhold til miljømålene for Kommuneplan 2009-2021 ønsker Byrådet at sikre,
at etablering af anlæg i det åbne land til ferie- og fritidsformål sker under hensyn
til natur og landskab, herunder kystlandskabet og nabobebyggelser.
5.8.2 Vurdering
Udvidelsen af campingpladsen påregnes at skulle foretages bag den eksisteren-
de campingplads væk fra kysten mod vest, og campingpladsen vil således ikke
optage en længere del af kyststrækningen. Der ændres ikke på adgangsforhol-
dene til stranden. Det er derfor vurderet, at udvidelsen kan indpasses i det eksi-
sterende miljø både visuelt og landskabeligt, og at udvidelsen vil ske under hen-
syntagen til nabobebyggelser.
En del af udvidelsen vil finde sted inden for et område, der er omfattet af natur-
beskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelseslinjen). I åbne landskaber løber
strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten og i bebyggede områder ty-
pisk100 m eller mindre fra kysten. Bestemmelsen i naturbeskyttelsesloven fore-
skriver, at det inden for strandbeskyttelseslinjen ikke er tilladt at ændre tilstanden
af arealerne. Udvidelsen af campingpladsen vil derfor kræve en dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen. Udvidelse af campingpladsen mod vest vil berøre en
mindre del af område med særlige drikkevandsinteresser. Det er vurderet, at
udvidelsen ikke udgør en risiko for drikkevandsinteressen. Campingpladsen
benyttes kun i sommerhalvåret og anvendelsen anses at være ikke forurenende.
5.8.3 Afbødende foranstaltninger
I forbindelse med en eventuel dispensation fra strandbeskyttelseslinjen samt
andre tilladelser (landzonetilladelse og lokalplan), kan det forventes, at der vil
blive stillet vilkår om etablering af afskærmende beplantning eller andre former
for indpasning i landskabet for at sikre, at etableringen af campingpladsen ikke
medfører væsentlige visuelle påvirkninger af det kystnære landskab.
5.8.4 Overvågning
En del af udvidelsen vil være omfattet af strandbeskyttelseslinjen, hvorfor en
realisering af udvidelsen kræver dispensation fra staten efter naturbeskyttelses-
lovens § 15. I den sammenhæng vil der sandsynligvis blive stillet vilkår. Tilsva-
rende vil det ved myndighedsbehandling blive sikret, at der fastsættes vilkår i
landzonetilladelse eller lokalplan – og at det vil blive tilset, at vilkårene overhol-
des.
52

www.niras.dk
5.9 Vindmøller
I Kommuneplan 2009-2021 var der udlagt to vindmølleområder i Odder Kommu-
ne: et område ved Torrild og et område ved Hadrup. I forslaget til Kommuneplan
2013-2025 er der udlagt fem nye områder. Desuden opretholdes det eksisteren-
de område ved Torrild. De nye områder er beliggende ved Ondrup, Torrild,
Åkjær, Tendrup Vestermark og Hadrup.
Område 1.V.3 vest for Ondrup
Området fremgår af figur 25. I hele området kan opsættes møller med en højde
på op til 100 meter. I området omkranset af mørkeblå streg kan alternativt opstil-
les møller med en højde på op til 125 meter. Den nordvestlige del af vindmølle-
området er udlagt til nitratfølsomt indvindingsområde og ligger inden for et områ-
de med særlige drikkevandsinteresser. Der er 3 beskyttede diger inden for om-
rådet. Desuden er en del af området berørt af fredningen for Rathlousdal og
udpeget til område med landskabelig interesse. Derudover er den nordlige del af
området omfattet af skovbyggelinje. Vest for området ligger en radiokædeforbin-
delse.
Figur 25: Område 1.V.3 vest for Ondrup
Vindmølleområdet ligger i et storbølget morænelandskab med udsigt til skov og
skovlignende beplantninger mod nord, øst, syd og vest. Området udnyttes til
landbrugsjord og ligger højt i forhold til de omgivende landskaber. Der er således
vidt udsyn til store dele af kommunen. Det betyder også, at vindmøller med den-
ne placering vil være meget synlige fra store afstande. Inden for vindmølleområ-
53

www.niras.dk
dets længste udstrækning på 970 m falder terrænet 12 m fra kote 68 i syd til kote
56 i nord. Landskabet øst og nordvest for området fremstår i store træk ubebyg-
get, hvilket medfører, at landskabet virker rummeligt og robust i forhold til at
etablere et område til vindmøller.
Område 1.V.2 syd for Torrild
Området fremgår af figur 26. I området kan opsættes møller med en højde op til
100 meter. Størstedelen af området er udlagt til område med særlige drikke-
vandsinteresser. En mindre del af området er omfattet af lavbundsarealer. Vind-
mølleområdet berører desuden flere beskyttede diger.
Figur 26: Område 1.V.2 syd for Torrild
Vindmølleområdet er opdyrket landbrugsland. Landskabet fremstår meget åbent
med øer af gårdbebyggelser omgivet af beplantninger. Inden for vindmølleområ-
det er der flere nord-sydgående levende hegn og i den vestlige del en mindre
plantage. Syd for vindmølleområdet er et karakteristisk levende hegn. Terrænet
falder 6 m fra kote 82 i vest til kote 76 i øst inden for området. Fra området ses
tydeligt tekniske anlæg med højspændingsledninger.
Område 8.V.4 syd for Hadrup
Området fremgår af figur 27. I området kan opsættes møller med en højde op til
100 meter. Den sydlige del af området udgør et lavbundsareal med beskyttede
naturtyper som mose, vandløb og sø. Den del af området er udpeget til naturom-
råde og potentielt naturområde. Hele vindmølleområdet er udlagt til område med
54

www.niras.dk
særlige drikkevandsinteresser. Den sydlige del af området er desuden berørt af
højspændingsledninger.
Figur 27: Område 8.V.4 syd for Hadrup
Vindmølleområdet er opdyrket landbrugsland. Landskabet er et svagt bakket
morænelandskab, der skråner ned mod lavbundsarealet med mose og Mølle-
bækken. Nord for lavbundsarealet ligger landskabet i kote 82 og syd for lav-
bundsarealet i kote 72. Selve lavbundsarealet ligger i kote 67. Der er udsigt mod
den sydlige del af kommunen, der ligger lavere end vindmølleområdet. Landska-
bet fremstår åbent med få spredte beplantninger. Mod nord ligger Hadrup Skov
med en afstand på 750 m. Fra området ses tydeligt tekniske anlæg med høj-
spændingsledninger mod nordøst.
Område 8.V.3 ved Tendrup Vestermark
Området kan ses på figur 28. I området kan opsættes møller med en højde op til
150 meter. Inden for området ligger en mose, der er udpeget som en beskyttet
naturtype og naturområde. Der er desuden et sammenhængende nord-syd og
øst-vest gående beskyttet dige samt et fredet fortidsminde i form af en vildtbane-
sten. Hele området ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteres-
ser.
Vindmølleområdet er opdyrket landbrugsland. Landskabet er et storbakket mo-
rænelandskab med skov i nærzonen mod nordøst. Inden for vindmølleområdet
er terrænet let kuperet med kote 62 som det højeste punkt og kote 56 som det
55

www.niras.dk
laveste punkt beliggende i mosen midt i området. Der er frit udsyn mod Horsens
Fjord, hvilket også medfører, at området er meget synligt i landskabet. De be-
skyttede diger med beplantning fremstår markante i landskabet.
Figur 28: Område 8.V.3 ved Tendrup Vestermark
Område 8.V.2 nord for Åkær
Området fremgår af figur 29. I området kan opsættes møller med en højde op til
125 meter. Der er flere beskyttede diger inden for området. Midt i området ligger
en sø, der er udpeget som en beskyttet naturtype (naturbeskyttelsesloven § 3)
og naturområde. Nord for området ligger et større landskab der er udpeget som
område med landskabelig interesse. Derudover ligger Åkær Gods syd for vind-
mølleområdet. Åkær Gods er udpeget som kulturmiljø.
Vindmølleområdet er beliggende nord for Horsensvej og Åkær Gods og umid-
delbart syd for et område af landskabelig interesse med tunnelstrøg og et meget
kuperet terræn. Der er adgang til vindmølleområdet fra sydøst gennem et mindre
fredskovsområde. Der er ligeledes fredskovsområder mod nord og syd. Vindmøl-
leområdet stiger med 20 m fra kote 33 i sydøst til kote 53 i nordvest.
56

www.niras.dk
Figur 29: Område 8.V.2 nord for Åkær
5.9.1 Miljømål
Det er Byrådets mål at vedtage en vindmølleplanlægning og være en CO2-
neutral kommune inden 2030. En større vindmøllekapacitet medvirker til at op-
fylde forpligtelser og målsætninger i forhold til en reduktion af emission af driv-
husgasser.
I henhold til retningslinjerne for vindmøller i Kommuneplan 2009-2021 skal vind-
møller placeres og udformes under videst mulig hensyntagen til det åbne lands
interesser, herunder især hensynet til landskabsbilledet, og således at naboge-
ner begrænses.
5.9.2 Vurdering
Udnyttelse af de nye vindmølleområder vil betyde en samlet reduktion af CO2 på
mellem 42.000 – 75.000 ton/år, hvilket svarer til mellem 14.000 – 24.000 hus-
standes årlige forbrug af strøm. Dette vil være medvirkende til at opfylde Odder
Kommunes målsætning om at blive en CO2-neutral kommune inden 2030.
Overordnet vurderes det, at vindmølleområderne i forslaget til Kommuneplan
2013-2025 er placeret med størst mulig hensyntagen til de landskabelige inte-
resser og således at nabogener forebygges mest muligt.
Landskabelige og kulturmiljømæssige interesser
Kommuneplanen udpeger vindmølleområder, der alle ligger i landskaber med
”mellem eller stor skala”. Der udlægges således ikke områder i smålandskaber.
57

www.niras.dk
Landskaber af ”mellem eller stor skala” har et åbent terræn og en tilstrækkelig
udstrækning, der gør det muligt at placere vindmøller med en højde mellem 100
og 125 meter og et enkelt sted op til 150 m. Desuden er de sårbare landskabs-
områder som kystlandskaber friholdt ved udpegning af områder til vindmøller.
For alle områder gælder, at de enkelte mølleopstillinger skal tilpasses land-
skabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzonen, herunder også øvrige vindmøller.
Områderne er placeret med størst mulig hensyntagen til nærliggende kulturmil-
jøer og fredninger. Inden for de områder, hvor opstilling af vindmøller kan påvirke
kulturmiljøer, fredninger, beskyttede diger m.m. er der foreslået afbødende for-
anstaltninger jf. nedenstående afsnit.
Nabogener
Vindmøller udsender lyd, først og fremmest som sus, når luften trykkes sammen
mellem tårn og vinge og generel susen omkring vingerne samt maskinstøj fra
gear og generator. Vindmølleområderne er placeret med størst mulig hensynta-
gen til omkringliggende beboelser, og det vurderes, at ingen af projekterne vil
medføre væsentlige støjpåvirkninger af nabobeboelser. Det gælder dog for alle
fremtidige vindmølleprojekter, at der skal foreligge en støjmåling, der viser, at
gældende grænseværdier for støj ved nærmeste nabo kan overholdes, før de
kan godkendes til opstilling. Vindmøller skal anmeldes til kommunen efter Miljø-
styrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Udgangspunktet er, at der skal
være en afstand på 4 x vindmøllens totalhøjde til nærmeste bolig i det åbne land.
Derudover kan Byrådet stille skærpede krav om en sikkerhedsafstand.
Generne fra skyggekast udgøres primært af de blink, som opleves, når møllevin-
gerne passerer foran solen. Skyggekast når længst, når solen står lavt på him-
len. Omfanget af skyggekast kan mindskes ved at stoppe vindmøllen på de kriti-
ske tidspunkter. Da vindstyrken oftest er lavere i solskin end i overskyet vejr,
medfører indgrebet et relativt beskedent produktionstab. Ved etablering af de
konkrete vindmølleprojekter skal det sikres, at ingen nabobeboelse bliver ramt af
skygger fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel
skyggetid. Samlet vurderes det, at etablering af vindmøller inden for de udpege-
de områder ikke vil medføre væsentlige gener fra skyggekast.
5.9.3 Afbødende foranstaltninger
For de enkelte vindmølleområder er der en række afbødende foranstaltninger,
som kan mindske påvirkningerne på boliger, natur m.v. fra vindmølleområderne.
De afbødende foranstaltninger er beskrevet herunder:
Vindmølleområde 1.V.3 vest for Ondrup berører en mindre del af fredningen for
Rathlousdal. Det vurderes, at vindmøllerne vil udgøre et produktionsmiljø i til-
knytning til herregården. Fredningen er fra 1979 og har derfor ikke kunnet tage
højde for denne anvendelse. Fredningen følger matrikelgrænsen. Det vil ikke
være hensigtsmæssigt, hvis vindmøllerne kan opleves fra det tætte herregårds-
miljø omkring Alléen. Der bør derfor udarbejdes visualisering af vindmølleområ-
58

www.niras.dk
det set fra Alléen, inden der foretages en vidtgående planlægning og inden der
ansøges om dispensation fra fredningen. Umiddelbart vurderes det, at 3 møller á
125 m vil opleves mindre forstyrrende i landskabet end 7 møller á 100 m. De
beskyttede diger bør så vidt muligt bevares i deres helhed. Alternativt skal der
søges dispensation til nedlæggelse eller gennembrud. Det skal dokumenteres, at
der ved opsætning af møller ikke vil ske en forurening af grundvandet inden for
områder med særlige drikkevandsinteresser.
Placeringen af vindmølleområde 1.V.2 (syd for Torrild) i forhold til eksisterende
tekniske anlæg som højspændingsledninger skal synliggøres og tilpasses ved
visualisering. Det skal dokumenteres, at der ved opsætning af møller ikke vil ske
en forurening af grundvandet inden for området med særlige drikkevandsinteres-
ser. Desuden bør de beskyttede diger så vidt muligt bevares i deres helhed.
Alternativt skal der søges dispensation til nedlæggelse eller gennembrud.
I forhold til område 8.V.4 syd for Hadrup må etablering af vindmøller med ad-
gangsveje ikke forårsage tilstandsændringer i de beskyttede naturtyper herunder
mose, vandløb og sø. Vindmølleområdets placering i forhold til eksisterende
tekniske anlæg, herunder højspændingsledninger, skal synliggøres og tilpasses
ved visualisering. Det skal dokumenteres, at der ved opsætning af møller ikke vil
ske en forurening af grundvandet inden for området med særlige drikkevandsin-
teresser. Det er desuden en forudsætning, at vindmøllerne inden for det eksiste-
rende område 8.V.1. syd for Hadrup skal være nedtaget, inden det nye område
8.V. 4. (som også ligger syd for Hadrup) kan udnyttes.
Etablering af vindmøller med adgangsveje inden for vindmølleområde 8.V.3 ved
Tendrup Vestermark må ikke forårsage tilstandsændringer i de beskyttede natur-
typer, herunder mose, ligesom der ikke må ændres på det fredede fortidsminde.
De beskyttede diger bør så vidt muligt bevares i deres helhed. Alternativt skal
der søges dispensation til nedlæggelse eller gennembrud. Området vil være
synligt fra store dele af kystlandskabet, hvorfor der ved visualisering bør lægges
vægt på fjernpåvirkningen. Det skal dokumenteres, at der ved opsætning af møl-
ler ikke vil ske en forurening af grundvandet inden for område med særlige drik-
kevandsinteresser.
Inden for vindmølleområde 8.V.2 nord for Åkær skal det ved visualisering afkla-
res, om vindmølleområdet vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning på området
med landskabelig interesse og kulturmiljøet Åkær Gods. Etablering af vindmøller
med adgangsveje må ikke forårsage tilstandsændringer i den beskyttede natur-
type sø. De beskyttede diger bør så vidt muligt bevares i deres helhed. Alterna-
tivt skal der søges dispensation til nedlæggelse eller gennembrud. Det skal ved
visualisering påvises, om vindmøllernes placering forstyrrer trafikken på Hor-
sensvej.
59

www.niras.dk
5.9.4 Overvågning
Opstilling af vindmøller skal ske på baggrund af en lokalplan og VVM-
redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg, der redegør for de konkrete
landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og jordbrugsmæssige interesser
samt for påvirkninger med støj og skyggekast på nabobeboelser. Den efterføl-
gende VVM-tilladelse vil indeholde krav om overvågning af, at mølleejeren over-
holder miljøkravene, herunder vedrørende skyggekast og støj.
Lokalplanerne vil blive tillagt bonusvirkning, så de erstatter landzonetilladelser.
Ved realisering af den første vindmølle eller ved udskiftning af en vindmølle i et
område skal det påvises, at det samlede støjbidrag fra alle de tilladelige vindmøl-
ler i området kan overholde Miljøministeriets støjkrav. Det betyder, at der kræves
et tillæg til kommuneplanen både for at opstille én eller flere vindmøller på et nyt
sted og for at udskifte en gammel mølle med en ny og større på samme sted.
60

www.niras.dk
5.10 Fælles biogasanlæg
Kommuneplan 2009-2021 udlagde ingen områder til biogasanlæg. I forbindelse
med ændringen af planloven i 2011 og de statslige udmeldinger har kommuner-
ne i Kommuneplan 2013-2025 nu en forpligtelse til at udpege områder til fælles
biogasanlæg.
I Odder Kommune er der udpeget tre områder til biogasanlæg. Afgrænsningen af
områderne til lokalisering af fælles biogasanlæg er foretaget under hensyn til
bl.a. natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskabelige interesser,
kulturmiljøer og fredede fortidsminder, hensigtsmæssige veje- og tilkørselsfor-
hold, samt hensyn til naboer.
Områderne gennemgås enkeltvis herunder.
Område B1
Området fremgår af figur 30. Området er 152 hektar og består af opdyrket land-
brugsland. Landskabet er et fladt landskab med vidt udsyn og spredte gårdbe-
byggelser omgivet af beplantning. Området deles af Gyllingvej, hvilken også i
store træk udgør skellinjen for terrænniveauerne. Øst for Gyllingvej ligger land-
skabet generelt i kote 14 med enkelte bakkeøer. Vest for Gyllingvej falder land-
skabet mod Malskær Bæk til kote 5. Derefter stiger landskabet igen mod vest.
Nord for området ligger gården Dybvad, der er udpeget som kulturmiljø.
Figur 30: Område B1
61

www.niras.dk
Ved udpegningen af området er der lagt vægt på husdyrgrundlaget samt nærhe-
den til naturgasledningen og Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk. En del af
området foreslås desuden udpeget til større husdyrbrug (område H1). Inden for
området er en del spredte beskyttede naturtyper blandt andet søer (naturbeskyt-
telsesloven § 3). I den sydvestlige del er et lavbundsareal. Midt i området er et
øst-vest gående beskyttet dige.
Område B2
Område B2 ses på figur 31. Området ligger syd for Oldrup, er 36,5 hektar og
består af opdyrket landbrugsland. Landskabet deles af Oldrupvej. Vest for
Oldrupvej opleves landskabet overvejende som et fladt område. Mod øst falder
terrænet fra kote 64 ved Oldrupvej til kote 56 ved den gamle jernbane-strækning.
Øst og syd for jernbanestrækningen ligger et langstrakt område, der er udpeget
til område med landskabelig interesse.
Ved udpegning af området er der bl.a. lagt vægt på husdyrgrundlaget og nærhe-
den til Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk. Inden for området er enkelte lavbund-
sområder. Mod sydøst grænser området op til kulturmiljøet for jernbane-
strækningen mellem Odder og Hundslund. Der går desuden et højspændingsan-
læg gennem området.
Figur 31: Område B2
Område B3
Område B3 fremgår af figur 32. Området ligger vest for Hundslund, er ca. 36
hektar og består af opdyrket landbrugsland. Landskabet er et bakket moræne-
62

www.niras.dk
landskab med et terræn, der falder fra kote 50 i nord til kote 36 ved Oddervej.
Området vil være meget synligt fra den sydlige del af kommunen. Området frem-
står meget åbent med enkelte hegnsbeplantninger. Mod øst grænser området op
til et muligt naturområde omkring Møllebæk. Mod vest grænser området op til
Horsens Kommune. Nordvest i området ligger kulturmiljøet jernbanestrækningen
mellem Odder og Hundslund.
Ved udpegning af området er der bl.a. lagt vægt på husdyrgrundlaget samt nær-
heden til Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk og naturgasledningen.
Figur 32: Område B3.
5.10.1 Miljømål
Det er Byrådets mål at være en CO2-neutral kommune inden 2030. Udlægningen
af områder til fælles biogasanlæg medvirker til at opfylde forpligtelser og mål-
sætninger i forhold til en reduktion af emission af drivhusgasser.
Afgrænsningen af områder til fælles biogasanlæg er foretaget under hensyn til
natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskabelige interesser, kul-
turmiljøer og fredede fortidsminder, hensigtsmæssige veje- og tilkørselsforhold,
samt hensyn til naboer.
I forhold til ovenstående emner vil Byrådet bl.a. arbejde for at påvirkningen af
sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder mindskes mest muligt.
63

www.niras.dk
Desuden er det et mål, at arbejde for at beskytte overflade- og grundvand mod
påvirkning af menneskelig aktivitet, samt at beskytte områder med landskabelige
og geologiske interesser.
5.10.2 Vurdering
Planlægningen for udlæg af arealer til fælles biogasanlæg understøtter Odder
Kommunes målsætning, da biogas kan fortrænge fossilt brændstof. Der kan
klimamæssigt set være en dobbelt gevinst ved at anvende husdyrgødning til
produktion af biogas frem for anden biomasse, da man herved samtidig reduce-
rer udledning af drivhusgasser fra landbruget.
Naturinteresser
Kvælstoftilførsel er en af de væsentligste trusler i forhold til at opnå eller opret-
holde en god naturtilstand i kvælstoffølsomme naturområder. Det er derfor af
stor betydning for den biologiske mangfoldighed, at disse områder generelt sø-
ges beskyttet. De udpegede arealer til fælles biogasanlæg er alle beliggende i
opdyrket landbrugsland uden væsentlige naturinteresser, og det vurderes derfor
på et overordnet niveau, at de fælles biogasanlæg kan etableres i området uden
at påvirke kvælstoffølsomme naturtyper, Natura 2000 områder og bilag IV-arter. I
forbindelse med konkrete ansøgninger skal der foretages en specifik vurdering af
eventuel kvælstofpåvirkning af sårbare naturområder (herunder Natura 2000) og
påvirkning af eventuelle bilag IV-arter.
Grundvand
Alle tre områder ligger uden for nitratfølsomme indvindingsområder og områder
med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes derfor, at udpegningen af om-
råderne til fælles biogasanlæg ikke vil påvirke grundvandsinteresser i området.
Landskabelige og kulturmiljømæssige interesser
Generelt er de sårbare landskabsområder som kystlandskaber (kystnærhedszo-
nen) friholdt ved udpegning af områder til fælles biogasanlæg. Forud for udpeg-
ning af områderne er der foretaget en landskabsbesigtigelse, hvor landskabet er
vurderet i de store træk. For alle områder gælder, at et fælles biogasanlæg vil
være synligt fra store dele af det omkringliggende landskab. Det er derfor vigtigt
at indpasse anlægget i landskabet og at være omhyggelig med installationernes
ydre fremtoning samt at etablere en skærmende beplantning, der kan supplere
eksisterende læhegn. Områderne er placeret med størst mulig hensyntagen til
nærliggende kulturmiljøer, men kulturmiljøet jernbanestrækningen mellem Odder
og Hundslund ligger henholdsvis umiddelbart op til og inden for afgrænsningen
af område B2 og B3. Ligeledes ligger kulturmiljøet Dybvad nord for område B1.
Det vurderes dog, at de fælles biogasanlæg kan placeres inden for områderne
uden at påvirke kulturmiljøerne, men dette vil kræve en specifik vurdering i for-
bindelse med konkrete projektforslag.
64

www.niras.dk
Trafikforhold
Alle områder er placeret i tilknytning til eller umiddelbart i nærheden af større
vejanlæg, hvorfor det vurderes, at områderne for fælles biogasanlæg er placeret
hensigtsmæssigt trafikalt. Område B1 er desuden placeret hensigtsmæssigt i
tilknytning til eller i nærheden af områder, der er udlagt til større husdyrbrug (H1
og H2).
5.10.3 Afbødende foranstaltninger
For de enkelte områder til biogasanlæg er der en række afbødende foranstalt-
ninger, som kan mindske påvirkningerne fra biogasområderne:
De beskyttede diger inden for område B1 bør så vidt muligt bevares i deres hel-
hed. Alternativt skal der søges dispensation til nedlæggelse eller gennembrud.
Det bør ved visualisering påvises, at etablering af fælles biogasanlæg ikke vil få
en væsentlig miljøpåvirkning på kulturmiljøet Gården Dybvad. Etablering af bio-
gasanlæg med adgangsveje må ikke forårsage tilstandsændringer i de beskytte-
de naturtyper ved Malskær Bæk, der ligger op til biogasområdet mod vest.
Vedrørende område B2 bør det ved visualisering påvises, at et fælles biogasan-
læg ikke vil få en væsentlig miljøpåvirkning på kulturmiljøet jernbanestrækningen
mellem Odder og Hundslund samt området med landskabelig interesse.
I forhold til område B3 bør det ved visualisering påvises, at et fælles biogasan-
læg ikke vil få en væsentlig miljøpåvirkning på kulturmiljøet jernbanestrækningen
mellem Odder og Hundslund.
5.10.4 Overvågning
På dette overordnede niveau vil der ikke blive igangsat en overvågning af miljø-
forhold, da udpegning af områderne ikke i sig selv medfører ændringer af områ-
dernes fysiske tilstand. Overvågning vil i stedet skulle fastlægges inden for ram-
merne af de konkrete projektrealiseringer med tilhørende lokalplaner og vilkår i
miljøgodkendelser og eventuelle VVM-tilladelser.
65

Notat
Til: Jordbrugskommissionen, Region Midtjylland, Vejdirektoratet,
Naturstyrelsen, Miljøministeriet, Energistyrelsen,
Odder Museum og Moesgaard Museum
Samsø Kommune, Horsens Kommune, Skanderborg
Kommune og Århus Kommune
Fra: Plan
Notat til sagen: Foreløbigt forslag til parametre i miljøvurderingen af
forslag til Kommuneplan 2013
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om Byvækst (Byudvikling i den gældende kommuneplan)
Retningslinjen suppleres med bestemmelse
om forebyggelse af negative
konsekvenser af klimaforandringer.
Et perspektivareal ved Balle mellem
kommuneplanens rammeområder
1.RE.8 og 1.B41 forventes ændret til
byudviklingsareal.
De gældende byudviklingsområder
1.B43 og 1.B44 forventes udtaget.
Herudover ændres en del af den
gældende kommuneplans landsbyafgrænsninger
(7. stk.). Endelig foreslås
Falling inden for kystnærhedszonen
og Torrild afgrænset.
Retningslinje, nyudlæg og ændrede
afgrænsninger af byer vurderes mht.
klima, landskab, befolkning, menneskers
sundhed, 3 km kystnærhedszone,
kulturmiljøer, biologisk mangfoldighed,
grundvandsforhold, påvirkning
af vandløb og vådområder.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om Detailhandel
Retningslinjen suppleres med, at der
kan etableres en udvalgsvarebutik
over 2.000 m² i Odder by inden for
den gældende detailhandelsafgrænsning
(centerområdet).
Ingen – intet konkret udlæg.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om byggeri på landet (bebyggelse i det åbne land i den gælden-
de kommuneplan)
Retningslinjen suppleres med mere
præcise bestemmelser for placering
af ny bebyggelse inden for de afgrænsede
byer.
Der stilles krav om, at ny bebyggelse
opføres med facadelinje i samme
afstand fra vejside og i flugt med eksisterende
bebyggelse
Retningslinje vurderes mht. kulturmiljøer.
Plan
Rådhusgade 3
8300 Odder
Tlf. 8780 3333
www.odder.dk
06-08-2012
Sags Id. 727-2012-21003
Sagsbeh.
Anne-Mette Andersen
Tlf. 8780 3360
anne-mette.andersen@odder.dk
Dok id. 727-2012-96567
Side 1/7

Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om jordbrugsparceller
Retningslinjen udgår, da begrebet
jordbrugsparceller bortfaldt med Fødevareministeriets
cirkulære nr. 9174
af 19. april 2010 om varetagelse af de
jordbrugsmæssige interesser i kommune-
og lokalplanlægningen.
Ingen.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om veje
Retningslinjen uændret.
Ét af to forslag til en vestlig forbindelsesvej
optages. Enten en opgradering
af Grobshulevej eller ny vej fra
vest fra Fillerup til Snærild
Nyudlæg vurderes mht. landskab,
kulturmiljøer, biologisk mangfoldighed,
flora og fauna, grundvandsforhold,
påvirkning af vandløb og vådområder.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om kulturmiljøer (Kulturhistoriske værdier i den gældende kom-
muneplan)
Retningslinjen suppleres med en
rækkefølge for udarbejdelse af bevarende
lokalplaner til sikring af de udpegede
kulturmiljøer i byerne.
Udpegningsgrundlaget er revideret.
Endvidere har et af Byrådet nedsat
udvalg for bevaring af kulturarv gennemgået
de gældende kulturmiljøer
og suppleret med 13 nye. Alle 41
miljøer er afgrænset og beskrevet.
Endelig er afgrænsningen af de allerede
udpegede 28 kulturmiljøer revideret
ud fra det reviderede udpegningsgrundlag.
Retningslinje vurderes mht. befolkning,
menneskers sundhed, landskab,
biologisk mangfoldighed, samt flora
og fauna.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om natur og mulig natur
Retningslinjen uændret.
Inddelingen af mulige naturområder i
3 prioriter udgår. Nye mulige naturområder
udlægges som hidtil, hvor
områder kan udvikle sig til ny natur,
og hvor områder kan sammenbinde
eksisterende natur.
Nyudlæg vurderes mht. landskab,
biologisk mangfoldighed, flora og
fauna, vandløb og vådområder.
Side 2/7

Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om kvælstoffølsomme naturområder
Retningslinjen udgår.
Forholdet reguleres af husdyrloven.
Ingen.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om bygge- og beskyttelseslinjer
Ny retningslinje - optages på baggrund
af statsligt krav.
Ingen.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om lavbundsarealer
Retningslinjen ændres.
Der udpeges mulige vådområder
inden for lavbundsarealerne.
Udlæg vurderes mht. klima, landskab,
biologisk mangfoldighed, flora og
fauna, vandløb og vådområder.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om landbrugsområder
Retningslinjen er uændret.
Udpegningen af særligt værdifulde
landbrugsområder skal baseres på
Statsforvaltningens nye jordbrugsanalyser,
jf. den statslige udmelding.
Ingen – umiddelbart vurderes, at der
ikke vil ske ændringer i de gældende
udpegninger, som følge af det nye
statslige udpegningsgrundlag.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om større landbrug (ny retningslinje efter krav fra staten)
Ny retningslinje for beliggenheden af
arealer til lokalisering af driftsbygninger
og driftsanlæg på store husdyrbrug.
Det vil sige husdyrbrug, der
svarer til mere end 500 dyreenheder.
Retningslinjen vurderes mht. menneskers
sundhed, landskab, 3 km kystnærhedszone,
biologisk mangfoldighed,
flora og fauna, geologiske interesser,
kulturmiljøer, grundvand,
vandløb og vådområder.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om skovrejsning
Retningslinjen er uændret.
Der udpeges nye skovrejsningsområder
med henblik på grundvandsbeskyttelse.
Ca. 6 ha. nord for Fillerup Vandværk.
Ca. 40 ha. som supplement til det
allerede udlagte skovrejsningsområde
på knap 104 ha. ved Boulstrup.
Udpegningerne vurderes mht. klima,
befolkning, menneskers sundhed,
grundvand, biologisk mangfoldighed,
flora og fauna og landskab.
Side 3/7

Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om cykel- og vandreruter
Retningslinjen er uændret.
Ny kyststi i Hov og eksisterende sti
ved Trustrup Høje optages.
Nyudlæg vurderes mht. befolkning,
menneskers sundhed og landskab.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om andre rekreative anlæg
Retningslinjen er uændret.
Tidligere er modtaget ønsker fra Odder
Strand Camping (Hølken) om en
udvidelsesmulighed, derfor åbnes evt.
en mulighed herfor.
Evt. nyudlæg vurderes mht. befolkning,
menneskers sundhed, landskab,
3 km kystzone, biologisk mangfoldighed,
flora og fauna.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om vindmøller
Retningslinjen ændres og der udpeges
nye områder.
Der peges på 4 nye vindmølleområder
ved: Torrild, Åkjær Hovedgård,
Tendrup Vestermark og Rathlousdal.
Den endelige afgrænsning af områderne
og placering af møller fastlægges
i konkrete projekter. Hvert område
skal lokalplanlægges med tilhørende
VVM-redegørelse, før projekterne
kan realiseres. Alle områder
planlægges for møller med en højde
på 125 m, bortset fra ved Torrild, hvor
møllerne er min. 100 m.
Retningslinje og udpegninger vurderes
mht. befolkning, menneskers
sundhed, klima, landskab, kulturmiljøer,
biologisk mangfoldighed, flora
og fauna.
Ændring Parametre til vurdering
Retningslinje om biogasanlæg (ny retningslinje efter krav fra staten)
Ud fra forundersøgelser og screening
peges på arealer til placering af fælles
gårdbiogasanlæg.
Placering af anlæggene i det åbne
land forudsætter, at der foreligger en
planlægningsmæssig begrundelse
om bl.a. miljøhensyn og funktionelle
hensyn.
På baggrund af screeningen forventes
udpeget 2-4 konkrete områder i
kommunens sydlige del i tilknytning til
eksisterende naturgasledning samt
de 2 kraftvarmeværker ved Hundslund-Oldrup
og Gylling-Ørting-Falling.
Retningslinjen vurderes mht. befolkning,
menneskers sundhed, klima,
landskab, 3 km kystnærhedszone,
kulturmiljøer, grundvand, biologisk
mangfoldighed, flora og fauna.
Side 4/7

Ændring Parametre til vurdering
Rammeområder
I udkast til kommuneplanforslag er
foreløbigt foretaget ændringer i eksisterende
rammeområder og optaget
enkelte nye.
Miljøvurderingen vil blive foretaget på
baggrund af Byrådets endelige beslutning
om udlæg og ændringer i
forslag til kommuneplan 2013.
Odder by:
1.B.37 udvides med del af 1.E.7 i
overensstemmelse med den faktiske
anvendelse.
1.B.41 udvides, så det også kommer
til at omfatte perspektivområdet vest
for det nuværende rammeområde
1.B.41.
1.B.43 og 1.B.44 udtages
1.BL.8 Del af rammeområde 1.E.1.
afgrænset af Ballevej, Rønhøjvej og
Stampmøllevej ændres til byomdannelsesområde.
1.E.1 Del af rammeområde 1.E.1.
afgrænset af Ballevej, Rønhøjvej og
Stampmøllevej udtages til, byomdannelsesområde.
1.E.7 Den nordligste del ændres til
boligformål i overensstemmelse med
den faktiske anvendelse og optages i
rammeområde 1.B.37.
1.OF.2 Spektrum. Der skal besluttes
om området vest for Odder å skal
udtages af rammeområdet og overgå
til boligområde jf. byplanvedtægt nr. 4
for området. Det skal besluttes om
helhedsplanen for Spektrum vedtaget
af Byrådet 5. oktober 2009 skal danne
udgangspunkt for lokalplaner for
området.
1.OF.12 Ratlouskolen. Rammeområdet
udvides mod øst med naboparcel-
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Klima, landskab, befolkning, menneskers
sundhed, flora og fauna, påvirkning
af vandløb og vådområder.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Befolkning og menneskers sundhed.
Befolkning og menneskers sundhed.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Klima, befolkning, menneskers sundhed,
flora og fauna, påvirkning af
vandløb og vådområder.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Side 5/7

len Rosensgade 77, som er skole og
pt. ligger i 1.BL.1
1.BL.1 Rammeområdet reduceres
mod vest med naboparcellen Rosensgade
77, som er skole og i stedet
optages i 1.OF.12 (Ratlouskolen)
1.OF.15 Bronzealdervej. Områdets
afgrænsning ift. 1.RE.1 rettes i overensstemmelse
med de faktiske forhold.
1.RE.1 Bronzealdervej. Områdets
afgrænsning ift. 1.OF.15 rettes i overensstemmelse
med de faktiske forhold.
Hov:
5.BE.1 Bygningshøjden for den mulige
markante bygning inden for området
hæves fra maks. 12,5 m til maks.
20 m.
5.BE.2 Alexanders Plads tages ud af
rammeområde og overføres til selvstændigt
nyt rammeområde 5 C 1.
Den nordlige grænse for rammeområde
følger herefter Havnegade.
5.C.1 Nyt rammeområde omfattende
den del der udtages af 5.BE.2.
5.C.3 Den sydlige del af rammeområdet
overføres til henholdsvis 5 B 1 og
5 C 1.
5.OF.3 Rammeområdet ændres så
det følger lokalplangrænsen ved
Houvej.
5.S.4 Rammeområdet tilpasses matrikelkortet.
Gylling:
6.B.2 områdeafgrænsning ændres.
Søbyvej medtages ikke.
6.BL.1 område afgrænsning ændres i
konsekvens af ændring af 6.B.2
(medtager Søbyvej).
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Flora og fauna, påvirkning af vandløb
og vådområder.
Flora og fauna, påvirkning af vandløb
og vådområder.
Landskab og visuelle indvirkning på
det omgivende kystlandskab.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Ingen væsentlig indvirkning på miljøet.
Side 6/7

6.S.2 Sommerhusområde ved Amstrup.
Rammeområdet reduceres
med 2 ha i nord-vest grundet 300 m
zonen til landbruget. Der tilføjes bestemmelse
om, at der maks. kan
opføres 30 sommerhuse med maks.
facadehøjde 3 m.
Ørting:
7.B.1, 7.B.4 og 7.BL.1 Krav om at ny
bebyggelse i byen placeres med facade
mod vej og i flugt med gadens
øvrige bebyggelse
Hundslund:
8.B.1 og 8.BL.1 Krav om at ny bebyggelse
i byen placeres med facade
mod vej og i flugt med gadens øvrige
bebyggelse
8.OF.3 Udvide rammeområdet med
ca. 300 m² mod nordvest i flugt med
skel.
Torrild:
1.BL.100 udvides med ejendommen
Bygaden 36 (ca. 2.800 m)
Befolkning, menneskers sundhed,
landskab, 3 km kystnærhedszone,
biologisk mangfoldighed, flora og
fauna.
Kulturmiljøer.
Kulturmiljøer.
Landskab.
Befolkning, menneskers sundhed,
landskab, biologisk mangfoldighed,
flora og fauna.
Side 7/7

November 2012
Projekt nr. 211062
Dokument nr.
126099299207009
Version 1
NIRAS A/S
Åboulevarden 80
Postboks 615
8000 Aarhus C
ENDELIG SCOPING - MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLAN 2013-
2025
Odder Kommune har foretaget en indledende scoping af planændringerne og
har forespurgt relevante myndigheder, hvorvidt disse har supplerende ønsker til
miljørapportens indhold. Høringen har ikke givet anledning til supplerende em-
ner.
Efter høring og indledende drøftelser mellem Odder Kommune og NIRAS er
scoping yderligere justeret, således at miljøvurderingen ventes at komme til at
omfatte følgende emner, der vurderes potentielt at kunne medføre en væsentlig
påvirkning:
Kommuneplanemne Ændring og vurdering
Kulturmiljøer og kir-
keindsigt
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
12 nye kulturmiljøer vurderes pba. Odder Kommunes
notat. Revision af 2 kirkeindsigtsområder vurderes pba.
Odder Kommunes notat.
Skovrejsning Justering af skovrejsningsområder og ”uønsket skov-
rejsning”. Vurderes vedr. landskab og grundvand pba.
Odder Kommunes notat.
Veje Opgradering af Grobshulevej og ny vej sydvest om Tor-
rild vurderes iht. arealbindinger, natur, støj, landskab,
fredninger.
Større landbrug Udpegning af 2 områder til støre landbrug. Vurderes
vedr. landskab mm. pba. Odder Kommunes notat.
Biogasanlæg 5 områder til biogasanlæg. Vurderes overordnet ift.
landskab mm. pba. Odder Kommunes notat. Øvrige
forhold er tilset i udpegningen. Reference til VVM-
proces.
Vindmøller 4 nye vindmølleområder og 1 udtaget. Vurderes over-
ordnet ift. landskab mm. pba. Odder Kommunes notat.
Øvrige forhold er tilset i udpegningen. Reference til
VVM-proces.
T: 8732 3232
F: 8732 3200
E: niras@niras.dk
D: 87323204
M: 29207480
E: loe@niras.dk

Natur og mulig natur Overvejende udpegning af eksisterende natur til økolo-
giske forbindelser. Vurderes overordnet vedr. gevinster-
ne.
Byvækst Beskrive ændring fra perspektiv til kommuneplanlagt og
vice versa for hhv. Odder vest og øst. Vurdere i Hou og
Ballevej vedr. hhv. højder og respektafstande i byom-
dannelsesområde.
Fritidsanlæg Udvidelse af Hølken camping. Vurderes overordnet
vedr. strandbeskyttelses og landskab. Odder Kommune
leverer funktionel og planlægningsmæssig begrundelse.
En række emner fra den indledende scoping er udeladt, idet det er vurderet, at
ændringerne ikke vurderes at medføre en væsentlig miljøpåvirkning.
2