Lisbjerg landsby

KONGSBAK INFORMATIK
Århus Kommune
Lokalplan nr.
Lisbjerg landsby
Del ophævet i henhold til lokalplan nr. 464
Februar 1989
331

,
Århus kommune Lokalplan nr.:
Lisbjerg Landsby 331
38
Statistikornrade distrikt nr Registrerlngskortblad 35
Magistratens 2. afdeling Stadsarkitektens kontor Februar 1989

Om dette hæftes indhold
Det indledes med beskrivelsen, der fortæller om
lokalplanens hovedindhold og om de retsvirkninger,
den har blandt andet for grundejere i området.Til dette
afsnit hører en illustrationsplan, der viser en af de
måder, planen gør det muligt at udnytte området på.
Derefter følger redegørelsen, som indeholder
oplysning om forudsætninger for planen om områdets
betjening med veje, skole, børneinstitutioner, kollektiv
trafik og om dets forsyning med el, vand, varme og
kloak.
Til sidst kommer selve lokalplanen med tilhørende
lokalplankort. Tekst og kort rummer tilsammen de
nøjagtige bestemmelser om den fremtidige udnyttelse
af lokalplanområdet.
Yderligere oplysninger om
lokalplanen fås hos
Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen
Rådhuset, værelse 501
8100 Århus C.
Tlf. 89 40 26 40, 2641 og 2628
Lokalplanen kan ses og købes hos
Kommune Information
Rådhuset
8100 Århus C.
Tlf. 89 40 22 22
Kortgrundlag
Grundlaget for planens kortbilag i mål 1:10.000 og
mindre målestoksforhold er Kort- og Matrikelstyrelsens
4 cm-kort.
Supplerende tematisk information er påført af
Århus Kommune.
Kortene udgives af Århus Kommune med Kort- og
Matrikelstyrelsens tilladelse A.86 © KMS.
Lokalplanen er udarbejdet af
Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen
Her ligger lokalplanområdet

ARHUS . KOMMUNE .... . LOKALPLAN
~ NR
Lisbjerg landsby
INDHOLDSFORTEGNELSE
____
1 . BESKRIVELSEN
~
. 331
Lokalplanens indhold ............................. 1.1
Side
Landsbyens udvikling og nuværende karakter ....... 1.6
Landskab og beplantning .......................... 1.9
Eksisterende forhold ................. kortbilag 1
Lokalpla.nens retsvirkninger ...................... 1.11
2 . REDEGØRELSEN
Lokalplanens forhold til kommuneplanen og
til den Øvrige planlægning for området ........... 2.1
Udsnit af kommuneplanens rammekort ... kortbilag 2
Tillæg nr . 47 til kommuneplanen .................. 2.11
Tillæg nr
3 . LOKALPLANEN __
§ 1 .
§ 2 .
§ 3 .
§ 4-
§ 5 .
§ 6 .
§ 7 .
§ 8 .
§ 9 .
10 .
9 11 .
9 12 .
!j 13 .
. 47 til kommuneplanen .... kortbilag 2 a
Formål .....................................
Område .....................................
Anvendelse .................................
Udstykning .................................
Trafikforhold ..............................
Teknisk forsyning ..........................
Bevaring af 1andsbymiljØ ...................
Bebyggelsens omfang og placering
...........
Bebyggelsens udseende ......................
Beplantning og ubebyggede arealer ..........
StØjforhold ................................
Særlige forudsætninger for ibrugtagen af
ny bebyggelse ..............................
Grundejerforening ..........................
3.1
3.2
3.3
3.5
3.6
3.6
3.7
3.7
3.11.
3.12
3.13
3.14
3.15

5 14 . Tilladelser eller dispensationer fra
andre myndigheder .......................... 3.15
9 15 . Ophævelse af lokalplan ..................... 3.15
Dokumentation af landsby-byggeskik .. tekstbilag 3 3.17
Anbefalet plantevalg i overensstemmelse
med landsbytraditionen ........ tekstbilag 4 3.19
Matrikelkort og kirkeomgivelses-
fredning ............................. kortbilag 5
Lokalplankort ........................ kortbilag 6
Beplantningsforhold .................. kortbilag 7
Vedtagelsespåtegninger ........................... 3.20

1. BESKRIVELSEN
1.1
Denne lokalplan gzlder for Lisbjerg landsby. Lokalpla-
nens område er den bebyggede del af landsbyens jorder,
som er en relativt velbe.varet stjerneudstykning med en
fremtrædende beliggenhed på Lisbjerg bakke.
Det afgrænsede landsbyområde er ca. 19,5 ha. Det består
af 90 private ejendomme samt dele 9 af kommunalt ejede
landbrugsejendomme, i alt ca. 6,5 ha kommunalt areal.
Desuden indgår plejehjemmet og 3 af kirkens ejendomme,
herunder præsteboligen, i lokalplanområdet.
Lisbjerg kirkegård med kirken og omliggende arealer mod
nord og Øst er ikke med, da de er omfattet af lokalplan
nr. 183 (februar 1987).
Det eksisterende landsbyområde fremtræder som vist på
bilag 1. En beskrivelse af landsbyens udvikling og nuvæ-
rende karakter, som er en forudsætning for lokalplanens
bevaringsmzssige indhold, findes på side 1.6.
Lokalplanområdet er opdelt i 5 områder eller områdety-
per I-V, se bilag 6. For hvert af disse områder ga?lder
en rzkke bestemmelser om anvendelse, bevaring af bebyg-
gelse og beplantning, retningslinier for ny bebyggel-
se m.v., der er udledt af bl.a. bebyggelseskarakteren
og beliggenheden j. forhold til det ældste landsbyområde.

___. Område -. I
1.2
Med henblik på eventuel genetablering af butiks- og ser-
vicefaciliteter i Lisbjerg er der udlagt et mindre områ-
de Øst for Randersvej med mulighed for indretning af be-
byggelse og parkering til lokalcenterformål. Der er ad-
gang for kØrende trafik fra Bymandsvej ved Forten.
Område I skal i princippet fungere som lokalsamfundscen-
ter, men også i det Øvrige landsbyområde kan der indret-
tes lignende privat eller offentlig virksomhed.
Område I ligger midt i den ældste landsby, der bestod
af et stort antal gårde omkring det fælles forteareal.
På grundlag af karakterforskellen mellem de bevarede
gårdes arealer og forten, der nu er helt bebygget med
småhuse, er den Øvrige del af landsbykernen opdelt i
områderne II og III. De nyere bebyggede områder uden
for kernen er område IV.
Område II
Den bebyggede landsbyforte rummer nogle bevaringsværdi-
ge miljØer med landsbypræg omkring Smoven, Bymandsvej
og Marie Belows Vej, se bilag 1. Eksisterende bebyggel-
se må ikke nedrives eller ændres uden tilladelse fra ma-
gistratens 2. afdeling. Eventuelle projekter til ændrin-
ger eller til ny bebyggelse vil blive vurderet i hen-
hold til den landsby-byggeskik, der med sine detailele-
menter er beskrevet i et bilag til lokalplanen. Der er
således med udgangspunkt 5 i 7 om bevaring fastlagt nog-
le retningslinier, som er vigtige for opretholdelsen,
eventuelt videreudviklingen og genetableringen, det af
landsbymæssige miljØ.
Lignende betingelser gælder for ændring eller nyanlæg
af andre elementer, herunder beplantning, der er af væsentlig
betydning for 1andsbymiljØet.

~ Område I ___ I I
1.3
For området med de 3-4-længede gårde, der omgiver fort-
en, gælder de samme bestemmelser om bevaring og godken-
delse af ændringer og ny bebyggelse m.v. som i områ-
de II. Der kan dog tillades omdannelse af en ejendom
til f.eks. tæt-lav bebyggelse eller parcelhusudstyk-
ning, når det sker, uden at den bestående kontrast mel-
lem den omliggende småhusbebyggelses og gårdenes dimen-
sioner forflygtiges.
_______
Område IV
Der er ingen egentlige bevaringsbestemmelser for bebyg-
gelsen i det nyere landsbyområde, og der kan godkendes
bebyggelses- eller udstykningsplaner for passende af-
grænsede arealer.
Område V
Mindre partier af landsbyforten er ligesom landskabski-
len, der åbner sig mod sydØst, udlagt til landsbyfælle-
der. Der er mulighed for at indrette dele af arealerne
som legeplads, heboerhaver samt regnvandsbassin.
____._._ Landsbyområdets __ anvendelse
Fælles for hele området er, at der ud over boligformå-
let kan tillades indrettet erhverv, dvs. butikker, ser--
vicevirksomheder og mindre fremstillingsvirksomheder
samt offentlige formål, der kan indpasses uden gener
for omgivelserne.
I de særligt bevaringsværdige dele af område II og III
vil eventuelle virksomheders egnethed blive vurderet
med særligt henblik på 1andsbymiljØets beskyttelse, Sam-
tidig med at dets mulighed for videreudvikling som
et
aktivt bysamfund tages i betragtning.

Alment om bebyggelse
1.4
Bebyggelse til boligformål må opfØres med en bebyggelsesprocent
på hØjst 25. Ved tæt-lav boligbebyggelse kan
den tillades forhØjet til 35 %. For en ejendom med er-
hvervsanvendelse kan efter forholdene tillades en bebyg-
gelsesprocent på op til 40.
Bebyggelse må opfØres i hØjst 1 etage med udnyttelig
tagetage, tage skal være symmetriske sadeltage, og be-
byggelsens hojde må ikke overstige 8,5 m.
Beplantna
I lighed med bevaringsværdig bebyggelse skal beplant-
ning, der er karakteristisk for landsbymiljØet, opret-
holdes og suppleres med et tilsvarende foreskrevet plan-
tevalg.
--
Trafikale forhold
Der er ikke planer om ændring de af bestående vej- el-
ler stiforhold. De bevaringsværdige karaktertræk i
landsbyens interne veje og stier skal opretholdes og
eventuelt forbedres.
Stien mellem kirkens forplads og stisystemet udlagt
over de grØnne områder nord for kirken i lokalplan
nr. 183 sikres ved et 3 m bredt udlæg.
Varmeforsyninq
I lokalplanens 5 6 er der en bestemmelse om, at alle
nye bygninger skal tilsluttes Arhus kommunale værkers
fjernvarmeforsyning.

Særligebetingelser
1.5
Ny bebyggelse må ikke tages i brug, fØr visse betingelser
i lokalplanen er opfyldt. De særlige betingelser er
for eventuelle tæt-lave bebyggelser opfØrt samlet efter
en godkendt plan, at veje, stier og fællesarealer i be-
byggelsen skal være anlagt, inden den tages i brug.
For al ny bebyggelse gælder, at den skal være tilslut-
tet fjernvarmesystemet efter Arhus kommunale værkers an-
visning .
Grundejerforening
Der skal stiftes en grundejerforening til at varetage
grundejernes fælles interesser i eventuelle nye, samle-
de bebyggelser i tilslutning til landsbyens eksisteren-
de bebygge 1 se.

-~ LANDSBYENS _________________~~
UDVIKLING OG NUVÆRENDE KARAKTER
1.6
Fra Geografisk Instituts rapport: LandsbymiljØ i Arhus
kommune 2, 1974, citeres fØlgende:
"Lisbjerg er en kernelandsby i klasse 4. Med et indbyg-
gertal på knap 300 i 1974 er den en af de stØrste kernelandsbyer.
Den ligger hØjt på en bakketop med en del af
byen strækkende sig ned over den nordlige skråning af
Egå-tunneldalen. Såvel mod som fra landsbyen er udsig-
ten enestående, især har man fra byen en storslået ud-
sigt mod Øst over bugten og mod syd ind over Arhus.
Landsbyen er koncentreret med en veldefineret afgræns-
ning mod det omgivende åbne land, der er præget af land
brugsjorder og en lille skov nordØst for byen. Lisbjerg
var oprindeligt en forteby, hvor gårdene indrammede en
stor, oval forte. Landevejen Arhus-Randers havde da et
Østligere forlØb end nu, idet den gik langs den Østlige
side af fortepladsen. I 1849 fik landevejen sit nuværende
vestligere forlØb tværs over den gamle forteplads,
og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet
bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse,
således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes.
Derimod blev de fleste af gårdene liggende på
deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende
vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring
forten. Byen er nu delt i 2 dele af den gennemgående
hovedvej A 10, hvilket har en kraftig negativ indflydelse
på det samlede miljØ og er årsag til landsbyens placering
i den laveste miljØklasse blandt kernelandsbyerne.
Lisbjerg har altid været en stor Den by. havde omkring
1800 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store
antal gårde og bolsteder havde til fØlge, 3 at af
gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor
hurtigt flyttede ud, men bortset herfra og fra udfyldningen
af fortepladsen har Lisbjerg udvist en forbavsende
stabilitet. I funktionsmæssig henseende må byen betegnes
som blandet, dog med hovedvægten på den beboelsesorienterede
funktion. Der var i 1974 91 ejendomme
med 124 bygninger. I den gamle gårdkrans var der endnu

1.7
9 gårde, der blev drevet som landbrug. Målt efter antal
arbejdspladser var service vigtigste erhvervssektor.
Den var som industrien hovedsagelig lokaliseret langs
Randersve j .
Med hensyn til opdeling af byen efter stilperioder kan
der ikke afgrænses områder med en fremherskende periode,
men i landsbyen som helhed er bygninger dels fra
den ældre historicisme og dels fra funktionalismen dominerende,
hvilket sidste er usædvanligt for en by af denne
type. Bygningerne fra den sidstnævnte periode er hovedsagelig
beliggende ved Randersvej. Stilperiodemæssigt
virker byen derfor meget sammensat og lidt rodet.
Kun omkring 10 % af byens bygninger er opfØrt efter
2. verdenskrig, medens ca. 30 % er fra funktionalismen,
hvilket viser en kraftig udvikling i byen umiddelbart
fØr, under og lige efter 2. verdenskrig.
I forhold til sin stØrrelse og klasse har landsbyen mange
bevaringsværdige bygninger; i alt er der, inklusive
kirken, klassificeret 8, som ligger spredt over hele byen,
selv om tyngdepunktet ligger Øst for landevejen.
Partiet omkring Bymandsvej ved kirken udgØr med sin bebyggelse
af håndværker- og aftægtshuse fra århundredskiftet
et fint miljØ, ligesom partiet omkring Smoven,
der dels består af tilsvarende huse og dels af et par
gårde fra den gamle gårdkrans.
Trafikforholdene er klart domineret af den gennemgående
hovedvej, der med sin opdeling af byen og gener i form
af stØj, stor trafikbelastning og hØj hastighed påvirker
miljØet i byen i kraftigt negativ retning. Det Øvrige
vejnet i byen har overvejende lokal karakter med ringe
trafik. Byen har af grØnne områder, der bidrager positivt
til miljØet, kun kirkegården, og beplantning som
sådan er ikke særlig fremtrædende, idet kun der findes
få og spredte træer ved de gamle gårde.”
De i citatet nævnte eksempler på bevaringsværdige bygninger
er angivet med en stjerne på bilag 1. Der er dog

1.8
sket ændringer af nogle af bygningernes udseende, siden
klassificeringen blev foretaget.
De væsentlige træk er imidlertid let genkendelige, idet
de alle er smalle længer med tydelig fagdeling, hØj
rejsning og uden overflØdige udhæng og lignende. Typen
har tidligere dannet en væsentlig kerne i landsbyens ar-
ki tektoni f remtræden.
ske
Det må anses for væsentligt for bevaringen af fornemmel-
sen af landsbymiljØ, at der i fremtiden ikke vælges byg-
ningsformer, der Øger antallet af stilelementer i den i
forvejen stærkt sammensatte landsby. Det er derfor det
mest nærliggende valg, at denne type danner forbillede
for fremtidigt byggeri.
Det byggetekniske og formmæssige udtryk, der karakteri-
serer længehustypen, beror på de enkelte bygningsdeles
udformning efter en byggeskik, der er traditionel -
dvs. hævdvunden som fØlge af erfaret hensigtsmæssighed
kombineret med tilvante æstetiske kvaliteter. De enkelte
bygningselementer er opstillet i listen i bilag 3,
side 3.16.
Når listen er lang, skyldes det ikke, at der i lokalplanen
sigtes på en hØj grad af "detaljering" . Tværtimod
er der tale om en sikring af helheder, kun der eksisterer
som en sum af enkeltelementer. Tilfældigt valgte enkeltelementer
er i strid med opgavens forudsætninger.
En anden metode kunne være valgt: listen kunne omfatte
de bygningselementer, der vil virke fremmede i helheden.
I modsætning til den her valgte, ville en sådan liste
være stærkt detaljeret og omfatte mange tusinde
punkter.

LANDSKAB OG BEPLANTNING
1.9
I forbindelse med jordreformerne i 1800-tallet er Lis-
bjergs jorder stjerneudskiftet. Det vil sige, at gårde-
ne er blevet liggende i landsbyen, mens jorderne tilhØ-
rende hver enkelt gård er'blevet samlet i enkelte lagka-
gestykker, der strækker sig ud fra byen.
Adskillelsen mellem de enkelte jordlodder blev oprindelig
og indtil 1960erne markeret ved levende hegn. I dag
er hegnene slØjfede, men udskiftningsstrukturen ses sta-
dig markeret af kirkestien mod syd-Øst, flere veje og
små græsvolde, der afgrænser afgrØderne fra hinanden.
Fra syd opfattes den stjerneudskiftede landsby tyde-
ligst, fordi Lisbjerg landsby herfra ses beliggende på
en bakke med de omgivende jorder på bakkeskråningen.
De ældste dele af Lisbjerg er klart afgrænset mod det
åbne land af store træer og levende hegn. De nyere dele
af byen mangler en sådan markerende bevoksning. Lokal-
planen angiver nærmere, hvor og hvordan afgrænsningen
landskabeligt kan styrkes ved nyplantning.
Landskabet umiddelbart omkring Lisbjerg i er dag meget
træfattigt og er samtidig visuelt påvirket af de sene-
ste års byudvikling og store dimensioner omkring Ran-
dersvej .
Genetableringen af de levende hegn vil være en åbenbar
måde at styrke landskabets struktur på og samtidig fast-
holde Lisbjerg landsbys historie i den fremtidige areal-
anvendelse.
Ligesom der for landsby-byggeskikkens vedkommende op- er
stillet en række karakteristiske bygningselementer, er
der for landsbyhaverne og den fælles beplantning i bi-
lag 4, side 3.18, angivet et plantevalg, der er
i over-
ensstemmelse med landsbytraditionen.

Ligeledes ville her en opregning af planteelementer,
1.10
der er fremmede for miljØet, blive uhyre omfattende.
Det er rigdom gennem enkelhed, der kendetegner landsby-
miljØet.

1.11
Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort,
at byrådet har vedtaget planen endeligt.
Bebyggelse, udstykning og anvendelse af ejendomme i lo-
kalplanområdet skal efter dette tidspunkt være i over-
ensstemmelse med planen.
Anvendelse, der har været lovlig forinden, kan fortsætte
uændret.
Lokalplanen indebærer heller ikke, de at anlæg m.v.,
der er indeholdt i planen, skal etableres.
Men hvis det er af væsentlig betydning for at få planen
fØrt ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates
ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter kommu-
neplanlovens 5 34.
Lokalplanen indeholder i 5 2 bestemmelse om, at den på
bilag 2 markerede del overfØres til byzone. Retsvirknin-
gerne heraf fremgår bl.a. af lov om frigØrelsesafgift.
Loka.lplanen indeholder i B 7 bestemmelse om, at bebyggelse
i område I, II og III ikke må nedrives uden tilladelse
fra magistratens 2. afdeling. Hvis en sådan tilladelse
nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 5 33
under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages
af kommunen mod erstatning.
Lokalplanen gælder forud for bestemmelser i private byggeservitutter
og andre såkaldte tilstandsservitutter,
der ikke er forenelige med planen.
Lokalplanen kan kun ændres ved en ny lokalplan.
Byrådet kan dog give dispensationer fra lokalplanen,
hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne
i planen.

1.12
Når en eventuel dispensation berØrer omboendes interes-
ser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensati-
on og have mindst 14 dages frist til at fremkomme med
evt. bemærkninger herom, fØr dispensationen gives.

2.1
I dette afsnit redegØres for lokalplanens forhold til
kommuneplanens rammer og til den Øvrige planlægning for
området.
Kommuneplanrammerne
Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen vaeret har
de rammer, som er en del af kommuneplanen for Arhus kom-
mune. Bilag 2 viser rammerne for kvarter 03 i Skejby-
Lisbjerg lokalsamfund.
Lokalplanen omfatter delområderne 26.03.02 BL, 03 BL og
04 CE samt 2 nye områder 26.03.10 RE og 11 RE.
Det er hensigten, at disse områder tilsammen skal fungere
som lokalsamfundscenter og samtidig, at Lisbjergs ka-
rakter af selvstændigt landsbyområde skal bevares og
forstærkes. Endvidere skal visse nærmere angivne områ-
der sikres friholdt for bebyggelse som landsbyfælleder.
1. Områdets anvendelse fastlaegges til boligformål, er-
hvervsformål og offentlige formål. Erhverv omfatter
butikker, servicevirksomheder, mindre fremstillingsvirksomheder
m.v., som kan indpasses i området uden
gener for omgivelserne.

2.2
2. Karakteren af landsbybebyggelsen - herunder beplant-
ning - skal bevares og ved nyanlæg viderefØres.
3. Eksisterende karakteri.stiske bebyggelser med tilhØ-
rende omgivelser samt bebyggelse af særlig arkitek-
tonisk og kulturhistorisk værdi skal bevares.
4. Karakteristiske veje, stier, træer, levende hegn
m.v. skal bevares.
5. Nye bygningers arkitektoniske udformning og place-
ring skal medvirke til at opretholde og viderefØre
karakteren af landsbymiljqet og byggetraditionen,
f.eks. med hensyn til bygningers placering i for-
hold til vej, skel, længde, bredde, facadehØjde, to-
talhØjde, taghældning, udhæng, bygningsmaterialer,
dØre, vinduer, skorstene m.v.
6. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for ejen-
domme, der udelukkende anvendes til boligformål.
For et areal til tæt-lav boligbebyggelse gælder
dog, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 35
for arealet under et. For Øvrige ejendomme må bebyg-
gelsesprocenten ikke overstige 40.
7. Grunde m& ikke udstykkes med en mindre stØrrelse
end 500 m2.
8. Bebyggelse må ikke opfores med mere end 1 etage med
udnyttet tagetage.
9. FacadehØjden må ikke overstige 3 m.
10. Tage skal vzre symmetriske sadeltage med 45-50' tag-
hældning.
1. OmrAdets anvendelse fastkgges til lokalsamfundscen-
ter. I lokalsamfundscentret kan etableres butikker,
kontorer, i.nstitutioner, ikke genegivende fremstil-

2.
3.
4.
5.
6.
2.3
lings- og servicevirksomheder og boliger - herunder
også for unge, ældre, enlige, handicappede m.v.
Bebyggelsen må ikke opfØres med mere 1 end etage
med udnyttet tagetage. Facadelinien skal ligge i
15 m's afstand fra Randersvejs midte.
Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke
overstige 40.
BygningshØjden må ikke overstige 8,5 m.
Tage skal være symmetriske sadeltage med 45-50' tag-
hældning.
Parkeringsplads for områdets virsomheder m.v., her-
under kundeparkering, skal placeres ved Forten i om-
rådets Østlige del.
_-____ Rammebestemmelser _______ ~ ___-._~-
for delområde 26.03.10 RE og
26.03.11 RE:
1. Områdets anvendelse fastlægges til rekreative for-
mål.
2. Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, der er nØdvendig for at drive området som offentligt,
rekreativt område.
Lokalplanen er i overensstemmelse med disse forskrifter.
De sidstnævnte RE-områder er nye, og det er derfor en
forudsætning for lokalplanen, at kommuneplanrammerne ændres
ved et tillæg, se Tillæg 47, nr. side 2.11 og
bilag 2 a, der indeholder rammerne for de nye delområder.
Endvidere er kravet til taghældning i BL-områderne modificeret,
i.det der kan ti.llades 30-50°, når visse betingelser
om tilpasning af den enkelte byggeopgave i det
egentlige 1andsbyomrGde er opfyldt.

RækkefØlqe ~ for ibrugtagning
-. af arealer
2.4
I kommuneplanens afsnit 3.2 er angivet det antal nye bo-
liger, der i de kommende år må bygges i de enkelte del-
områder i Skejby-Lisbjerg. Blandt andet manglende kloa-
keringskapacitet i Egåens opland med virkning indtil.
tidligst udgangen af 1988 har medfort manglende bolig-
byggeri og dermed forskydninger i de angivne antal.
Tillæg nr. 47 til kommuneplanen indeholder derfor et re-
videret skema med en tidsfØlge for ibrugtagning af boli-
ger, der modsvarer Lisbjergskolens kapacitet.
Landsbyområdet vest for Randersvej er i forvejen omfattet
af den gældende lokalplan nr. 3, hvori det indgår
som et delområde med en særligt planlagt blanding af
bolig- og erhvervsformål, omgivet af store, nye boligerhvervs-
og centerområder. I forbindelse med kommuneplanens
udarbejdelse er der foretaget en omvurdering af
denne disposition, hvorefter alle områder uden for det
afgrænsede landsbyområde forelØbig er udtaget af rammerne.
Der er i kommuneplanen ikke angivet noget om fremtidige
anvendelsesmuligheder for arealer uden for det afgrænsede
landsbyområde på vestsiden af Randersvej. Ost for
Randersvej, hvor landsbybebyggelsens tyngdepunkt, kirken
og skolen ligger, er landsbyen under videreudvikling
med et nyt boligområde til 100-120 boliger på
grundlag af lokalplan nr. 183, februar 1987.
Der er hermed lagt op til en polarisering af de fremtidige
udviklingsmuligheder. Østsiden vil få karakter af
overvejende nyere boligbebyggelse fordelt omkring kirken
og med kortest mulig afstand til Lisbjergskolen,
mens vestsiden er åben for videreudvikling af en "landsbymæssig"
karakter, dvs. en blanding af boliger og erhverv,
der ligesom landbruget fØrhen har beliggenhedsin-

2.5
teresser specifikt knyttet til stedet og dets særlige
muligheder.
- O&ævelse __ ~
af lokalplan
Nærværende lokalplan aflØser lokalplan nr. 3 inden for
det afgrænsede landsbyområde. Den resterende del af lo-
kalplan nr. 3 er med sine arealudlæg til ny skole, lo-
kalcenter, etagehuse m.v. nu helt uden grundlag i kommuneplanen,
men er alligevel formelt gældende, indtil der
er udarbejdet en ny lokalplan for dens område. Dette
kan kun ske på grundlag af nye områdeudlæg i en fremtidig
udgave af kommuneplanen - eller ved et tillæg til
den gældende - med tilhØrende rammer for anvendelsen.
Nærværende lokalplan aflØser endvidere lokalplan
nr. 183 inden for en mindre, 5 m bred stis-krzkning i
forlængelse af Særeng. Der sker kun en mindre justering
af stiudlæggets placering.
Zoneforhold . ~ ~
_ _ _ _ _ _
og landbrugspligt
~
Som fØlge af tidligere plandispositioner er såvel lands-
byen som store omliggende områder ved Byudviklingsplan
1966 overfØrt til mellem- og inderzone og har således
været byzone siden 1970. En del er overfØrt til byzone
ved lokalplan nr. 3.
En undtagelse er hjØrnet mellem Randersvej og Elevvej,
der er landzone, indtil arealet i nærværende lokalplan
ved dennes endelige vedtagelse overfØres til byzone, se
bilag 2.
Ejendommene matr.nr. 5 a, 12 a, 15 h, 16 a, 16 h, 17 a
og 26 a, Lisbjerg, Arhus Jorder, er pålagt landbrugspligt.
For de arealer, der skal anvendes til boliger,
grØnne områder og lignende, vil landbrugspligten blive
sØgt ophævet ved henvendelse til landbrugsministeriet,
når anvendelsen virkeliggØres.

- Lisbjerg
- ._ kirke
2.6
Kirkegårdens areal indgår ikke i lokalplanen, men der
er pålagt en kirkeomgivelsesfredning, som gælder en for
del af landsbyens areal. Fredningen er vist på 5. bilag
Den omfatter i lokalplanen adgangsvejen med parkeringsplads
til kirken, 2 ejendomme matr.nr. 18 y og 33 c,
Lisbjerg, Arhus Jorder, der ejes af kirken v/ menighedsrådet,
samt en del af et 10 m bredt areal nord herfor.
Den tinglyste fredning sikrer, at der på arealerne ikke
opfØres bygninger af nogen art, herunder udhuse, skure
og lignende, eller sker nogen udnyttelse, der kan være
til gene for kirkegården.
Kirkens ejendomme i lokalplanområdet kan i henhold til
anvendelsesbestemmelserne af magistratens 2. afdeling
tillades indrettet og anvendt til offentlige formål i
forbindelse med kirke og kirkegård på grundlag af en
godkendt plan.
Trafikale
~ forhold
-.
Lisbjerg landsby gennemskæres af hovedlandevej nr. 431,
Arhus-Randers, Randersvej. Strækningen igennem lokalplanområdet
er en statsvej, som administreres af Arhus
kommune. Vejen er 3-sporet med cykel- og gangstier i
begge sider. På en del af strækningen er der adgangsbegrænsning,
og der er kun i begrænset omfang direkte kØrende
adgang til en række tilstØdende ejendomme. Der er
desuden tinglyst byggelinier i begge sider af vejen i
en a.fstand af 10/17,5 m fra vejmidte.
Der er for Øjeblikket ikke planer om at ændre den fysiske
udformning af færdselsarealerne og heller ikke de
bestående adgangsforhold.
I lokalplan nr. 3 er udlagt areal til byformål vest for
Lisbjerg landsby.

2.7
Et mindre område i den sydvestlige del af nærværende lo-
kalplanområde vejbetjenes midlertidig fra Randersvej
via vej A-B. Adgangen til Randersvej er forudsat ned-lagt,
når området kan vejbetjenes fra vest som fastlagt
i lokalplan nr. 3.
Randersvejs fremtidige trafikale status planlægges for
tiden i forbindelse med planlægningen af motorvejsnet-
tet omkring Arhus, herunder den nordlige vejindfØring
til havnen.
De stØjmæssige forhold i lokalplanområdet er vurderet
med udgangspunkt i kommuneplanens StØjbestemmelser.
Lokalplanområdet er belastet af vejtrafikstØj fra Ran-
dersvej og Elevvej.
På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtra-
fikstØj er stØjniveauet 2 m over terræn hidrØrende fra
vejtrafikstqj på dØgnbasis beregnet således:
I en afstand
På
10 m
15 m
30 m
80 m
Fra midten af
Randersve j Elevvej
76 dB(A)
65 dB(A)
55 dB(A)
58 dB(A)
55 dB(A)
Ved placering af ny bebyggelse i Qn etage med tilhØren-
de friarealer i stØrre afstand end 80 m og 15 m fra hen-
holdsvis Randersvej og Elevvej vil kommuneplanens stØj-
bestemmelser således uden videre være opfyldt. Hvis ny
bebyggelse placeres tættere på de to veje, det vil være
nØdvendigt at etablere en form for stØjafskærmning. Det
kan f.eks. ske i form af en fast skærm ved vejskel. Da
stgjniveauet specielt langs Randersvej er relativt
hØjt, og da mange ejendomme er afhængig af vejadgang di-

2.8
rekte fra de nævnte veje, kan det være vanskeligt at
etablere den fornØdne afskærmning.
Lokalplanens StØjbestemmelser åbner derfor mulighed for
at opfØre ny bebyggelse tættere på de to veje ved at ud-
nytte selve byggeriet som stØjafskærmning. Bebyggelsen
skal i så tilfælde udformes f.eks. som en 2- eller 3-
længet bygning, hvor der kan sikres et stØjniveau på
55 dB(A) på mindst en facade og opholdsarealerne. Des-
uden skal der med de fornØdne vindueskonstruktioner sik-
res et stØjniveau på maks. 30 dB(A) indendØrs samt at
opholds- og soverum ikke ensidigt orienteres mod stØj-
ramte facader.
Kollektiv . -.-___. trafik
Lisbjerg landsby er busbetjent på Randersvej af linier-
ne 54, 117 og 118. Herudover er der mulighed for at be-
nytte linie 13, som fra Lisbjerg via Elev og Terp har
forbindelse til Arhus.
Skoleforhold ~-
Området er ved lokalplanens udarbejdelse beliggende i
Lisbjergskolens distrikt. Lisbjergskolen har elever fra
bØrnehaveklasse til 7. klassetrin, hvorefter eleverne
overfgres til Katrinebjergskolen. Skolevæsenets overord-
nede planlægning for bydelen kan dog gØre det nØdven-
digt at ændre i de enkelte skolers oplande.
Der er indrettet ungdomsklub i ejendommen på hjØrnet af
Randersvej og alstedvej.
I Lisbjerg findes ingen daginstitutioner. BØrnehaven
"Sommerlyst", Sommerlystvej S3 i Skejby har 12 småbØrns-
pladser og 20 pladser til 3-6 årige. I Øvrigt findes de
nærmeste daginstitutioner i Vorrevangsparken og Nærin-
gen. I lokalplan nr. 183 er der udlagt areal til en dag-
institution ved Elevvej.

2.9
Der er indrettet en juniorklub i ejendommen på hjØrnet
af Randersvej og Ølstedvej.
Ældreinstitutioner
I lokalplanområdet findes Lisbjerg plejehjem, Marie
Belows Vej 6, med 16 pladser. I lokalplan nr. 183 er
der reserveret areal til ældreboliger.
Teknisk forsyning
Elforsyning
Elforsyning skal ske fra ARKE, Grenåvej 55, 8200 Ar-
hus N. Belysning af færdselsarealer skal ske efter gæl-
dende cirkulære og normer for vejbelysning.
Varmeforsyninq
Varmeforsyning skal ske fra Arhus kommunale værker. Al
ny bebyggelse i lokalplanområdet skal derfor tilsluttes
fjernvarmeforsyningen.
Hvis hovedledningen endnu ikke er fØrt frem i området,
skal varmeforsyningen ske fra en midlertidig installa-
tion.
Vandforsyning
Området forsynes fra Arhus kommunale værker efter det
til enhver tid gældende regulativ og vilkår i Bvrigt.
Området forsynes fra trykzone 125. Nærmere oplysning om
trykket kan fås ved henvendelse til Arhus kommunale vær-
ker, vandforsyningen.
Kræves der stØrre tryk, skal bygherren for egen regning
installere og vedligeholde et trykforØgeranlæg.

Kloakforsyning
2.10
Kloakering skal ske i henhold til den til enhver tid
gældende betalingsvedtægt for Arhus kommune, ved stadsingeniØrens
kontor, hygiejnisk afdeling, Thorsvej 2,
8230 AbyhØj.
Regnvand afledes dels ved nedsivning og/eller via dræn
og grØfter, dels via eksisterende ledningsanlæg til det
offentlige vandlØb Egåen.
Spildevand afledes via eksisterende ledninger Ris- til
skov renseanlæg.
Der er p.t. ingen ledig kapacitet på Risskov renseanlæg
til en udvidelse af det nuværende kloakopland.

TILLÆG NR. 47 TIL KOMMUNEPLAN FOR ARHUS KOMMUNE
3.2 -. Rammer . for lokalsamfundet
2.11
RækkefØlge for ibrugtagning af arealer, side 26.32, ske-
maet ændres således:
1984-87 1988 1989 1990 1991
________ ~- -__
26.03.06 BO - 70 25 - 30
26.03.02 BL - - 35 - -
26.01.02 BO - 50 - 30 -
26.01.01 BO - - - - 20
26.02.06 BO - 150 150 150 150
.____ ~
I alt - 270 210 180
2 mindre arealer af 26.00.01 JO ved Lisbjerg landsby
overgår til nyt område 26.03.10 RE, se tillægskortet
(lokalplan nr. 331, bilag 2 a) samt nedenfor.
__.______
3.3 Rammer for delområder
Nye delområder 26.03.10 RE
_ Planintentioner
~ _ _ ~
26.03.11 RE
Det er hensigten at sikre området som landsbyfælled med
en karakter, der modsvarer den særlige beliggenhed i
landskabet.
_____ Rammebestemmelser
1. Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål.
2. Området skal friholdes for anden bebyggelse end den,
der er nØdvendig for at drive området som offent-
ligt, rekreativt område.
..

3. LOKALPLAN NR. 331. LISBJERG LANDSBY
B 1. FORMAL
Det er lokalplanens formål
3.1
at bevare og forstærke Lisbjergs karakter af
selvstændigt landsbyområde,
at fastlægge landsbyområdets anvendelse til boligformål
samt til erhvervsformål og offentlige
formål, som naturligt kan indpasses i
1andsbymiljØet uden nævneværdige gener for
omgivelserne,
at sikre bevaring af såvel karakteristiske de-
le af 1andsbymiljØet som bebyggelse af sær-
lig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi,
at sikre bevaring af karakteristiske veje, sti-
er, træer, levende hegn m.v., samt viderefØ-
relse af landsbykarakteren ved nyanlæg,
at sikre en udformning og placering af ny bebyggelse,
der medvirker til at opretholde
og viderefØre karakteren af 1andsbymiljØet
og byggetraditionen,
at sikre mulighed for etablering af butikker
og lignende lokalcenterformål med en hen-
sigtsmæssig placering,
at udlægge arealer til friholdelse som landsby-
fælleder, og
at aflØse den gældende rammelokalplan nr.
3,
for en del af området, samt lokalplan
nr. 183 for en mindre justering.

3 2. OMRADE
3.2
Stk. 1. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på bi-
lag 5 og 6 og omfatter fØlgende matrikelnumre
samt alle parceller, der efter den 5. november
1986 udstykkes i området. Se fodnote 1 og 2.
Matr.nr. l b, 4c, 4f, 4g, 4k, 40, 4p,
4 q, 4 r, 5 g, 5 h, 5 i, 5 k, 5 1, 6 e, 6 m,
6 r, 6 s, 6 v, 6 y, 6 æ, 6 ag, 6 al, 6 am,
6 ao, 6 aq, 7 c, 7 d, 7 e, 7 i, 7 k, 7 1, 7 m,
7 o, 8 b, 8 f, 8 g, 8 i, 12 a, 12 h, 13 e,
13 g, 14 a, 16 h, 17 c, 17 f, 18 c, 18 f,
18 g, 18 t, 18 y, 18 an, 27 b, 29 a, 30 a,
30 c, 31 d, 33 c, 35 c, 38 a, 38 d, 40 a,
45 a, 46, 47 b, 49 a, 50 a, 56 a, 58, 59,
60 a, 60 b, 60 c, 61, 63 b, 63 c, 64 a, 64 b,
64 c, 64 d, 64 e, 64 f, 64 g, 70, 71, 72, 73,
74, 75, 81, 82, 83, 89, 90, 92, 93, del af
matr.nr. 2 f, 5 a, 5 c, 8 a, 10, 11, 15 h,
16 a, 17 a, 26 a samt umatrikulerede arealer
"c" og "g" , Lisbjerg, Arhus Jorder.
Stk. 2. Med den offentlige bekendtgØrelse af byrådets
endelige vedtagelse af planen er det på
bilag 2 viste område overfgrt fra landzone til
byzone.
Stk. 3. Der er landbrugspligt på matr.nr. 2 f, 5 a,
8 a, 10, 11, 12 a, 15 h, 16 a, 16 h, 17 a og
26 a, Lisbjerg, Arhus Jorder.
1. Den nØjagtige grænsedefinition findes på materiale
hos stadsingeniØrens forvaltningsafdeling.
2. Lokalplanen omfatter ikke hovedlandevejens areal.

3.3
Ejendommene skal drives landbrugsmæssigt efter
landbrugslovens regler, indtil de tages i brug
til det, planen bestemmer. Se fodnote 1.
9 3. ANVENDELSE
Stk. 1. Lokalplanområdet opdeles i områderne I, II,
III, IV og V, som vist på bilag 6. Se fodnote
2.
Område I
Stk. 2. Området udlægges til lokalcenterformål.
I området må kun opfØres eller indrettes bebyg-
gelse til butiksformål og sådanne ikke genegi-
vende formål, som har naturlig tilknytning her-
til, såsom mindre fremstillings- eller service-
virksomhed i forbindelse med en butik, samt
kontor-, institutions- og boligformål, som ef-
ter magistratens 2. afdelings skØn naturligt
finder plads i området.
Område II, III og IV
Stk. 3 . Området udlægges til boligformål, erhvervsfor-
mål og offentlige formål.
Erhverv omfatter butikker, servicevirksomheder
og mindre fremstillingsvirksomheder og lignende,
som kan indpasses i området uden gener for
omgivelserne.
1. Ophævelse af landbrugspligten sker i forbindelse med
landbrugsministeriets godkendelse af udstykning,
hvor en sådan er nØdvendig. Der kan i forbindelse
med ophævelsen af landbrugspligten stilles betingelser
i medfØr af landbrugslovens Q 4, stk. 2 og/eller
stk. 3.
2. Den nØjagtige grænsedefinition findes på materiale
hos stadsingeniØrens forvaltningsafdeling.

Offentlige formål omfatter institutioner,
3.4
f.eks. for yngre, ældre og handicappede, og offentlig
service, som kan indpasses uden gener
for omgivelserne.
Stk. 4. Bebyggelse må kun opfØres som parcelhusbebyggelse.
På hver grund må der kun opfØres eller
indrettes 1 bolig.
Stk. 5. I område III og IV kan der dog opfØres tæt-lav
boligbebyggelse (række- eller kædehuse og lignende)
på grundlag af en godkendt bebyggelsesplan,
jf. Q 8, stk. 9.
Stk. 6. På matr.nr. 7 o må der maksimalt opfØres 6 boliger,
så længe ejendommen via vej A-B vejbetjenes
fra Randersvej. Se fodnote.
Område V
Stk. 7. Området udlægges til rekreative formål, gr@nt
område med funktion og karakter af landsbyfælled.
Stk. 8. Mindre dele af området kan indrettes og ibrugtages
til legeplads, regnvandsbassin, beboerhaver
for landsbyen og lignende.
Stk. 9. Området skal friholdes for anden bebyggelse
end den, der er nØdvendig for at drive området
som offentligt, rekreativt område.
Fællesbestemmelser for lokalplanområdet
Stk. 10. Mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning
kan placeres i området. Placeringen skal
godkendes af magistratens 2 . afdeling.
Ny bebyggelse kræver tilladelse fra vejdirektoratet, så
længe ejendommen via vej A-B vejbetjenes fra Randersvej.

9 4. UDSTYKNING
Stk. 1.
Stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 4.
Område I og II
3.5
Eksisterende udstykning i området skal i prin-
cippet bevares.
Der kan dog i område II af magistratens
2. afdeling tillades udstykket enkelte grunde
med en stØrrelse, der ikke er mindre end
500 m2, og hvori der skal kunne indskrives et
kvadrat på 20 x 20 m.
En sådan udstykning er betinget af, at ny be-
byggelse af ansØgeren kan påvises indpasset i
det bestående, jf. 5 7 med fodnote.
Område III og IV
Yderligere udstykning i området må kun ske ef-
ter en af magistratens 2. afdeling godkendt
udstyknings- eller bebyggelsesplan for hele
den pågældende ejendom eller for et passende
afgrænset område bestående af flere ejendomme.
For bebyggelse opfØrt efter en godkendt bebyggelsesplan,
jf. 5 8, stk. 9, kan grundstØrre1ser
mindre end 700 m2 tillades.
Ingen grund til et parcelhus må udstykkes med
nettogrundstØrrelse mindre end 600 m2, medmindre
beboelseshuset ved fastlæggelse af byggefelter
i udstykningsplanen tillades opfØrt i
et naboskel, jf. 5 8, stk. 12. For sådanne udstykninger
er mindstegrundstØrrelsen 500 m2
pr. bolig.

5 5. TRAFIKFORHOLD
Stk. 1.
Stk. 2.
Stk. 3.
3.6
De eksisterende vej- og stiarealer skal bibe-
holdes med den nuværende karakter. Se fodno-
te 1 og 2.
Eventuelle nye veje skal udlægges med en bredde
på mindst 8 m.
På bilag 6 er med raster vist areal udlagt til
Vej A-B ............................ 8 m bred
Stien a-b .......................... 5 m bred
Stien c-d .......................... 3 m bred
Vej A-B må kun anvendes som adgang til matr.nr.
7 o, 7 m, 7 1 samt nr. 8 a ved den eksisterende
brug af matr.nr. 8 a. Se fodnote 3 og 4.
9 6. TEKNISK FORSYNING
Nybyggeri skal tilsluttes Arhus kommunale værkers
varmeforsyning på forsyningens til enhver
tid gældende betingelser.
1. Eventuelle trafikalt begrundede ændringer af de eksisterende
veje eller stier kan foretages i henhold
til vejlovgivningen.
2. Langs Randersvej er der tinglyst byggelinier.
3. Når der er etableret kØrende adgang fra A-B vej til
matr.nr. 7 o, nedlægges eksisterende overkØrse1 til
Randersvej for matr.nr. 7 o i henhold til vejlovgivningen.
4. Når der som fastlagt i lokalplan nr. 3 etableres kØrende
adgang fra vest til vej A-B, nedlægges
vej A-Bs overkØrse1 til Randersvej i henhold til vejlovgivningen
(se redegØrelsen).

I 7. BEVARING AF LANDSBYMILJO
Stk
Stk
Område I, II og III
3.7
1. Veje, stier, åbne pladser, træer, levende
hegn m.v., der er karakterdannende for landsbymiljØet,
skal bevares, og det for landsbyen karakteristiske
skal viderefØres ved nyanlæg.
2. Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, ombygges
eller på anden måde ændres, og ny bebyggelse
må ikke opfØres uden godkendelse af magistratens
2. afdeling, stadsarkitektens kontor.
Se fodnote.
5 8. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING.
Stk. 1. Bebyggelse må ikke opfØres med mere end 1 etage
med udnyttet tagetage.
For at kunne godkendes af magistratens 2. afdeling skal
et projekt til såvel ændring af eksisterende bebyggelse
som ny bebyggelse (herunder også f.eks. vinduesudskiftning,
ændring af farveholdning og opfØrelse af udhuse,
carporte og lignende) være udarbejdet med henblik på opretholdelse,
retablering eller videreudvikling af landsby-længehustypen,
hvis karakteristiske form- og materialeelementer
findes anfØrt som 20 punkter i bilag 3,
side 3.16.
Det bemærkes, at det er den arkitektoniske helhed i henhold
til bilaget og dens indpasning i den miljØmæssige
sammenhæng, herunder færdselsarealer, beplantning m.v.,
der er afgØrende som forudsætning for godkendelsen af
et pro
j ekt .
I områderne langs de på bilag 1 angivne vejstrækninger
af særlig miljØmæssig interesse vil der blive lagt særlig
vægt på viderefflrelsen af landsbyens karakter, ligesom
der i disse områder vil blive krævet udvidede miljØmæssige
hensyn ved eventuel etablering af erhverv og
lignende i henhold til 3 3, stk. 3.

Stk. 2. Bebyggelsens hØjde må ikke overstige 8,5 m
3.8
(målt i forhold til eksisterende terræn, et i
forbindelse med byggemodningen reguleret terræn
eller et i henhold til bygningsreglementet
fastlagt niveauplan).
Stk. 3. Tage skal være symmetriske sadeltage med 30-
50' taghældning, jf. 5 7 med fodnote vedrØrende
område I, II og III.
Område I
Stk. 4. Ny bebyggelse må kun placeres langs Randersvej
og med den vestlige facadelinie i 15 m afstand
fra ve jmidten.
Bebyggelsen skal i Øvrigt indrettes med henblik
på adgang til butikker og til kundeparkering
fra Bymandsvej (Forten).
Der skal i bebyggelsens terrænetage sikres mulighed
for indretning af mindst 600 m2 butiksetageareal.
Bebyggelse af området må kun ske efter en af
magistratens 2. afdeling godkendt bebyggelsesplan
for området som helhed.
Stk. 5. Bebyggelsesprocenten for området under &t må
ikke overstige 40.
Område II og III
Stk. 6. Nye bygningers arkitektoniske udformning og
placering skal medvirke til at opretholde og
viderefØre karakteren af 1andsbymiljØet og byggetraditionen,
se § 7 med fodnote.
Stk. 7 . I område III skal ny bebyggelse gives en bebyggelsesstruktur,
der i princippet viderefØrer
karakteren af de eksisterende 4-længede gårde.

Område II, III oq IV
3.9
Stk. 8. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
må ikke overstige 25 for ejendomme, der udelukkende
anvendes til boligformål. For ejendomme
med blandet bolig- og erhvervsanvendelse kan
magistratens 2. afdeling tillade en forØgelse
af bebyggelsesprocenten til hØjst 40, jf. 9 7,
fodnotens sidste punktum.
Område III og IV
Stk. 9. Bebyggelse i tæt-lav bebyggelsesform må kun
ske efter en af magistratens 2. afdeling godkendt
bebyggelsesplan for hele den pågældende
ejendom eller for et efter magistratens 2. afdelings
skØn passende afgrænset område, bestående
af flere ejendomme.
For en sådan bebyggelse kan tillades en bebyg-
gelsesprocent på hØjst 35 for det pågældende
areal under et.
Placering af beboelse med udendØrs opholdsare-
al.
Placering af eventuelle bygninger til andet
formål, fælleshus samt udhuse, garager/carpor-
te og småbygninger iht. bygningsreglementet
BR-S85.
Bygningsprofiler, facader og materialer. Eventuel
tilbygningsmulighed til fuld udnyttelse
af det tilladte antal m2 etageareal.
Terrænreguleringer, herunder forhold til naboområder,
jf. dog stk. 13.

Stk. 11.
3.10
Beplantning og indretning af fællesarealer,
herunder legepladser.
Bebyggelsens interne vej-, parkerings- og sti-
forhold, herunder tilslutning til de tilgræn-
sende veje, stier, naboparceller, friarealer
m.v. Se endvidere fi 10, stk. 5 .
Magistratens 2 . afdeling kan i forbindelse med
bebyggelsesplanens godkendelse tillade fravi-
gelser fra bygningsreglementets bestemmelser
om bebyggelsens hØjde i forhold til vej, sti,
naboskel og anden bebyggelse på samme grund
samt om bebyggelsens afstand til naboskel og
sti, dog kun i et sådant omfang, at bebyggelsesplanen
i rimelig grad tilgodeser hensigten
med hØjde- og afstandsbestemmelserne i bygningsreglementet.
Samtlige fravigelser skal være
angivet og begrundet særskilt i planen. Bestemmelsen
gælder ikke forholdet til bebyggelsesplanens
grænser.
Stk. 12. For bebyggelse på grunde udstykket i henhold
til en godkendt udstykningsplan, jf. fi 4,
stk. 2 , gælder, at beboelseshuse kan tillades
opfØrt i eller nærmere end 2,5 m fra naboskel,
når der i udstykningsplanen fastlægges byggefelter,
der sikrer en afstand på mindst 5,O m
mellem nabobygninger. Se 9 4, stk. 4.
Fællesbestemmelse for lokalplanområdet
Stk. 13. Terrænreguleringer må kun foretages efter tilladelse
fra bygningsmyndigheden. Regulering på
indtil 0,s m i forhold til eksisterende terræn
og ikke nærmere skel end 0,5 m kan dog finde
sted uden tilladelse.

p 9. BEBYGGELSENS UDSEENDE
Område I, II og III
3.11
Stk. 1. Nye bygninger skal gennem materialevalg og de-
tailudformning medvirke til at opretholde og
viderefØre karakteren af 1andsbymiljØet og byg-
getraditionen, se 9 7 med fodnote.
Område IV
Stk. 2. Udvendige bygningssider må kun fremtræde i
jordfarverne (okker, terra di siena, umbra,
engelskrØdt og dodenkop) samt gråt. Til yder-
vægge må endvidere anvendes hvidt og sort.
Til dØre, vinduesrammer, skodder og lignende
mindre bygningsdele må dog også anvendes andre
f arver.
Der må ikke anvendes stærkt reflekterende tag-
materialer. Mindre bygninger såsom carporte,
garager, udhuse og lignende er dog undtaget
herfra, såfremt tagmaterialet er anvendt og
inddækket på en sådan måde, at det ikke er til
gene for omgivelserne.
Boliger i tæt-lav bebyggelse på en storparcel
skal udfØres i ens materialer og med ens tag-
hældning. Udhuse, garager, carporte og lignen-
de mindre bygninger må udfØres i andre materia-
ler og med en anden taghældning, hvis kan der
opnås en god helhedsvirkning.
Tilbygninger skal udfØres i samme materialer
og farvevalg som den bebyggelse, de tilbygges.
Tage kan udfØres med en anden hældning end den
Øvrige bebyggelses under forudsætning af, at
bebyggelsens karakter ikke ændres.

Fællesbestemmelser for lokalplanområdet
3.12
Stk. 3. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun
foretages med tilladelse fra magistratens
2. afdeling i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 4. Alle former for udendØrs antenner bortset fra
parabolantenner skal anbringes på bygningerne
og må hgjst rage 0,5 m op over disses hØjeste
punkt. Fritstående antennemaster kan ikke til-
lades.
Parabolantenner må ikke være hgjere 2,O end m
over terræn.
Stk. 5. Dele af et eventuelt anlæg til indvinding af
solenergi eller lignende, der anbringes udven-
digt, skal indgå som en del af tagfladen eller
en del af bygningens ydervægge, såfremt de ik-
ke anbringes fritstående på jorden (som mist-
bænke, drivhuse eller lignende).
B 10. BEPLANTNING OG UBEBYGGEDE AREALER
Stk. 1. De eksisterende bevaringsværdige solitære træ-
er og sammenhængende bevoksninger af træer og
buske vist på bilag 7 må kun fjernes efter til-
ladelse fra magistratens l. afdeling, park- og
kirkegårdsforvaltningen.
Træer og bevoksning må vedligeholdes ved udtynding
og genplantning af eksisterende arter af
l@vfældende træer og buske eller arter nævnt i
bilag 4, side 3.18.
Opmærksomheden henledes på, at der ved udarbejdelsen af
beplantningsplaner skal tages hensyn til placering af
forsyningsledninger samt eventuel belysning. I Øvrigt
henvises til "Vejledning for træbeplantning", udgivet
af stadsingeniØrens kontor.

3.13
Stk. 2. Ny beplantning på byjord, offentlige arealer,
fællesarealer og langs veje og stier skal med-
virke til at opretholde og viderefØre karakte-
ren af landsbymiljØet, jf. 9 7 med fodnote.
Etablering skal ske efter retningslinierne anvist
på bilag 7 og i bilag 4 i samråd med
park- og kirkegårdsforvaltningen. Se fodnote.
Stk. 3. Byens afgrænsning mod det åbne land skal marke-
res af store og mellemstore træer, levende
hegn, eventuelt klippet hæk, jf. bilag 7.
Stk. 4. På ubebyggede arealer skal holdes en passende
orden efter landsbyens skik.
Område III og IV
Stk. 5. Ved tæt-lav bebyggelse opfØrt iht. en godkendt
bebyggelsesplan, jf. !j 8, stk. 9-10, skal pla-
ner for bevaring af eksisterende beplantning,
nyplantning, indretning af legepladser m.v.
via bygningsinspektoratet indsendes til godken-
delse hos magistratens 1. afdeling, park- og
kirkegårdsforvaltningen, for vej- og stiarea-
lers vedkommende tillige hos magistratens
2. afdeling, stadsingeniØrens kontor.
fj 11. STØJFORHOLD
Stk. 1. Ved opfØrelse af ny boligbebyggelse skal det
sikres, at det konstante udendØrs stØjniveau
hidrØrende fra trafikstØj på mindst en facade
samt på bebyggelsens opholdsarealer ikke over-
stiger 55 dB(A) på dØgnbasis.
Stk. 2. Det skal endvidere sikres, at det konstante in-
dendØrs stØjniveau, som trafikstØj påfØrer
I forbindelse med udstykning vil der eventuelt af vej-
myndigheden blive krævet etablering af hegn langs skel
mod Randersvej på de adgangsbegrænsede strækninger.

Stk. 3.
Stk 4.
Stk. 5.
3.14
stØjfØlsomme opholds- og soverum, ikke oversti-
ger 30 dB(A) på dØgnbasis.
Ved opfgrelse af ny bebyggelse skal det sik-
res, at opholds- og soverum ikke ensidigt orienteres
mod stØjramte facader med et udendØrs
stØjniveau hidrØrende fra vejtrafikstØj Over
55 dB(A) på dØgnbasis.
Ved opfØrelse af erstatningsbebyggelse og ved
stØrre samlede vinduesudskiftninger af vinduer
i eksisterende bebyggelse skal det sikres, at
det indendØrs stØjniveau, som trafikstØj påfØrer
stØjfØlsomme opholds- og soverum, ikke
overstiger 30 dB(A) på dØgnbasis.
Ved etablering af virksomheder skal det sikres,
at virksomhederne ikke påfØrer omgivelserne
et stØjniveau, som overstiger de grænseværdier,
som er gældende i henhold til kommuneplanens
StØjbestemmelser.
5 12. SERLIGE FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BE-
BYGGELSE
Stk. 1.
Stk. 2.
Ny bebyggelse i lokalplanområdet må ikke tages
i brug, fØr den i 4 6 nævnte tilslutning har
fundet sted. Se fodnote.
Ny bebyggelse på matr.nr. 7 o må ikke tages i
brug, fØr den i 5 3, stk. 6 med fodnote, nævnte
godkendelse foreligger.
Såfremt Arhus kommunale værker ikke har fØrt fjernvarmens
hovedledning frem i området på tidspunktet for byggeriets
påbegyndelse, skal fjernvarmeforsyningen ske
fra en midlertidig installation.

3.15
Stk. 3. Ny bebyggelse opfØrt samlet iht. en godkendt
bebyggelsesplan må ikke tages i brug, fØr veje,
stier, parkeringspladser samt friarealer,
herunder legepladser og beplantning, i de i
9 8 og !j 10 nævnte planer for bebyggelsen er
anlagt. Se fodnote.
3 13. GRUNDEJERFORENING
Der skal stiftes en forening til at varetage
de fælles grundejerinteresser i en bebyggelse,
opfØrt samlet iht. en godkendt bebyggelses-
plan, jf. § 8, stk. 9 ,
9 14. TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYN-
D I GHEDER
FØr ny bebyggelse i lokalplanområdet kan tages
i brug, skal der foreligge udledningstilladel-
se fra Arhus amtskommune, udvalget for teknik
og miljØ.
3 15. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN
Stk. 1. Den under den 5. februar 1980 af Arhus byråd
vedtagne lokalplan nr. 3 - Et byområde ved L is-
bjerg, 1. etape - ophæves for den del, der ved-
rØrer nærværende lokalplanområde (vest for Randersve
) . j
Såfremt anlæg af friarealer, veje, stier m.v. ikke hensigtsmæssigt
kan færdiggØres forinden ibrugtagen af bebyggelse,
vil der efter en konkret vurdering være mulighed
for at give dispensation fra bestemmelserne, dog
kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden
for en rimelig tid.

Stk. 2. Den under den 14. januar 1987 af Arhus byråd
3.16
vedtagne lokalplan nr. 183 - Boligområde og om-
råde til offentlige formål ved Elevvej i Lis-
bjerg - ophæves for den del, der vedrØrer nær-
værende lokalplanområde (justering af stiare-
al a-b).

3.17
LOKALPLAN NR. 331. LISBJERG LANDSBY TEKSTBILAG 3
Dokumentation af landsby-byggeskik
Bygningselementer bØr overholde nedenstående regler for
at være i god overensstemmelse med landsbytraditionen
og kommuneplanens rammer for bevaringsværdige landsbyer:
1. Bebygge 1 sen ,
alment:
2. Husdybden:
3. Husets længde: Mindst 1,5 x husdybden.
4. Taget:
5. Taget,
alternativt:
6. FacadehØ j den :
7. Tagets form:
8. Udhæng :
9. Gavle:
10. Kviste:
11. Vindues- og
dØråbninger:
12. Vinduer: ,
13. Tagmaterialer:
14. Skorstene:
15. Ydervægge :
1 etage med udnyttelig tagetage.
HØjst 7,2 m (6,O m, se pkt. 5).
Symmetrisk sadeltag med 45-50' taghældning.
Symmetrisk tagprofil med 1,2-1,6 m
hØj trempel og 30-50' taghældning.
NB: kun ved maks. 6,O m husdybde.
Ved langsider ikke over 3,O m, bortset
fra den i alternativet pkt. 5
nævnte trempel.
Ikke afvalmning (skrå flade mod gav-
lene), dog evt. halvvalm i særlige
tilfælde.
Ved langsider maks. 30 cm inkl. evt.
tagrende, ved gavle maks. 20 cm.
Gavlflader ikke mere fremspring i
overetagen end en bræddetykkelse.
Ikke gavlaltaner.
Maks. bredde 1,5 m, kun 1 kvist i
hver tagflade.
I princippet som murhuller og maks.
1,2 m brede.
Opdeling, så bredden af rammer med
glas ikke overstiger
0,6 m.
Tagsten af tegl eller cement, tagpap-
listedækning eller skifer/bØlgepla-
der, alle i jordfarverne.
Af murværk.
Murværk af tegl med skrabefuge, evt.
vandskuret og/eller malet eller kal-
ket i jordfarverne eller hvidt.
16. Gavltrekanter: Evt. bræddebeklædning (lodret).

17. Udvendigt Eventuel behandling: farvelØs, i
træværk: jordfarverne eller hvidt.
18. Mindre F.eks. dØre og vinduer: også andre
bygningsdele: farver.
3.18
19. Farver m.v., Ikke meget kraftige eller fluorescealment:
rende kulØrer og ikke stærkt lysreflekterende
materialer eller farver.
20. Mindre udhuse, Kun som ovenstående pkt. 13-19. Dog
garager, car- eventuelle flade tage i andre materiporte
o.lign.: aler, ydervægge evt. med bræddebeklædning.
21. Solenergi- Helt indfældet i tagfladen eller
anlæg : fritstående på jorden (som driv-
hus/mistbænk el. lign.).

3.19
LOKALPLAN NR. 331. LISBJERG LANDSBY TEKSTBILAG 4
Anbefalet plantevalg i overensstemmelse med landsbytra-
ditionen.
1. Fritstående
træer:
Store: Ahorn, ask, lind, hestekastanje,
bØg, eg, poppel, naur, valnØd, fugle-
kirsebær.
Elm skal indtil videre undgås pga.
elmesygen.
Mellemstore: SeljerØn, alm. rØn, skyggemorel,
tjØrn, pil.
2. Træer langs Ahorn, ask, lind, seljerØn.
veje og stier
3. Træer i skel og Ahorn, ask, bØg, eg, naur, seljerØn,
træer i samlede alm. rØn, poppel, fuglekirsebær,
bevoksninger: hvidtjØrn.
4. Levende hegn i HvidtjØrn, mirabelle, pil, rØn, has-
skel: sel, hyld, syren, vild pære, vild æb-
le, æblerose, hunderose.
5. Klippede hække: HvidtjØrn, naur, bØg.
6. Træer i haver: Lind, hestekastanje, bØg, valnØd, di-
verse frugttræer.

3.20