www .fanoe.dk

www.fanoe.dk 

Nordby er en smuk og særlig bevaringsværdig by. Det 

skal den også være fremover. 

Derfor har Fanø byråd vedtaget denne bevarende lokalplan 

for den ældste del af Nordby. 

Lokalplanen fastlægger nogle mål, retningslinjer og bestemmelser 

for den fremtidige anvendelse og vedligeholdelse 

af husene i Nordby. 

Hovedsigtet med lokalplanen er at sikre og forstærke 

de kulturhistoriske, arkiteknoniske og byplanmæssige 

kvaliteter. Samtidig skal byområdets og bygningernes 

fremtigig brugsværdi sikres. 

Lokalplanen betyder, at der skal indhentes godsken- 

BEVARENDE LOKALPLAN FOR EN DEL AF NORDBY 

delse hos byrådet, inden man må foretage ændringer i 

det bestående, f.eks. ydre bygningsændringer, opførelse 

af skure, opsætning af skilte og ligende indenfor 

lokalplanens område. 

Fanø kommune vil yde råd og vejledning i konkrete sager, 

ligesom man på biblioteket kan låne yderligere litteratur 

om bevaring af gamle bygninger. 

Henvendelse vedrørende lokalplanen bedes rettet til: 

Fanø Kommune 

Teknisk forvaltning 

Rådhuset 5 - 7 

6720 Fanø


INDHOLDSFORTEGNELSE 

FORORD 3 

Administration af lokalplanen 5 

Lokalplanens retsvirkninger 5 

De midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget 5 

1 BESKRIVELSEN 6 

HISTORIE 6 

Byens plan 7 

NORDBY I DAG 9 

FREMTIDIGE FORHOLD 11 

Byens plan 11 

Arealanvendelse 12 

Husenes stilretninger 13 

BYGGESKIK 14 

Traditionelle huse 16 

Senklassicistiske huse 18 

Købstadshuse 20 

Historicistiske huse 22 

Bedre Byggeskik huse 24 

Nybyggeri 26 

Hegning af grund 26 

Skure og udenomsarealer 26 

Beplantning 26 

Kviste 26 

SKILTE 28 

Facadeskilte 30 

Henvisningsskilte 31 

Udhængsskilte 32 

Markiser og baldakiner 33 

LITTERATUROVERSIGT 

ORDLISTE 34 

Kortbilag 1, veje, stier og torve 36 

Kortbilag 2, Hustyper 37 

2 REDEGØRELSEN 38 

Kommuneplanlægning 38 

Fredninger 40 

Teknisk forsyning 40 

Kortbilag 3, 

kommuneplanrammer 41 

3 LOKALPLANEN 42 

§ 1 Formål 42 

§ 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 42 

§ 3 Områdets anvendelse 42 

§ 4 Regulering af beboelsesintensitet 43 

§ 5 Udstykninger 43 

§ 6 Vej- og stiforhold 43 

§ 7 Parkingsforhold 43 

§ 8 Teknisk forsyning 43 

§ 9 Bebyggelsens placering og omfang 43 

§ 10 Bebyggelsens ydre fremtræden 43 

§ 11 Bevaring af bygninger 44 

§ 12 Ubebyggede arealer 44 

§ 13 Servitutter og udvidelse af lokalplaner 44 

§ 14 Tilladelse fra andre myndigheder 44 

§ 15 Vedtagelsespåtegning 44 

Kortbilag 4, Lokalplankort 45 

Kortbilag 5, Matrikelkort 46 

Lokalplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet Lindy Tanvig 

MAA Esbjerg i samarbejde med Fanø kommunes Tekniske 

forvaltning i 1988. 

Henvendelse vedrørende lokalplanen bedes rettet til Fanø 

kommune, Teknisk forvaltning, Skolevej 5-7, 6720 Fanø, tlf. 

05 16 31 00. 

2


FORORD 

Dette hæfte er en bevarende lokalplan for den ældste del af 

Nordby, tidligere kaldet Odden. 

Hovedsigtet med lokalplanen er, at bevare det karakteristiske 

ved Nordby´s ældste del, både med hensyn til de kulturhistoriske, 

arkitektoniske og de byplanmæssige kvaliteter. 

Samtidig skal byområdets og bygningernes fremtidige brugsværdi 

sikres. 

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af kommuneplanen 

for Fanø. Heri er det fastlagt, at der skal udarbejdes en bevarende 

lokalplan for Nordby. 

Som forarbejde til lokalplanen har Fanø kommune og 

Fredningsstyrelsen (nu Planstyrelsen) udarbejdet en registrant 

over de gamle huse i Nordby. Registranten giver en detaljeret 

beskrivelse af bygningerne, og indeholder råd og vejledninger 

om vedligeholdelse af dem. 

Det er ikke hensigten at bevare blot for bevaringens skyld. 

Det gamle byområde skal fortsat fungere. Beboerne, de handlende 

og turisterne skal have mulighed for at trives og opleve 

byens kvaliteter. 

Nordby skal fastholdes som en levende by, der respekterer sin 

enestående kulturhistorie og sit arkitektoniske og miljømæssige 

særpræg. 

Lokalplanen er udarbejdet, så den fremstår som en afvejning 

af bevaringshensynene i forhold til andre ønsker og behov. En 

vigtig forudsætning for realisering af lokalplanens intentioner 

er, at beboerne, de handlende og turisterne respekterer lokalplanen 

som grundlag for bevarelse af Nordbys kvaliteter og 

særkende. 

En lokalplan er en fysisk plan, som i mere eller mindre detaljeret 

omfang fastlægger anvendelsen, placeringen og udformningen 

af bebyggelse, veje, stier, beplantning m.m. indenfor 

det område, som er omfattet af lokalplanen. 

Hovedgaden med bevaringsværdige huse, træer og 

brostensbelægning 

3


Teksten i denne lokalplan er opdelt i tre afsnit: 1. Beskrivelsen, 

2. Redegørelsen og 3. Lokalplanbestemmelserne. Til 

disse afsnit medfølger kortbilag. 

Første afsnit beskriver ganske kort de historiske forudsætninger 

for Nordby´s nuværende udseende, de nuværende forhold 

samt de vigtigste intentioner i planen. 

Dette afsnit indeholder også en vejledning til brug ved ombygninger, 

vedligeholdelse samt nybyggeri indenfor lokalplanens 

område. 

I andet afsnit redegøres for den overordnede planlægning for 

området. Specielt er planens forhold til kommuneplanen beskrevet. 

Kortbilag 3 viser kommuneplanens rammer for området. 

Afsnit tre omfatter den juridiske del af lokalplanen. Her er 

punkt for punkt opstillet konkrete bestemmelser, der med lokalplanens 

endelige vedtagelse vil gælde for bebyggelsen, ejendommene 

og området som helhed fremover. 

Lokalplanen har sin baggrund i lov om kommuneplanlæg- 

ning. Hensigten med denne lov er blandt andet, at sikre borgerne 

indsigt i kommunens planlægning. Inden denne lokalplan 

blev endeligt vedtaget af byrådet, var den offentliggjort 

som forslag i 4 måneder. 

I løbet af offentlighedsperioden fra den 1. juli til den 1. november 

1988 kunne enhver borger fremkomme med indsigelser, 

ændringsforslag, gode råd eller bemærkninger til lokalplanforslaget. 

Resultatet blev 7 overvejende positive tilkendegivelser på i 

alt 13 sider. Heraf kom 2 tilkendegivelser fra offentlige myndigheder 

samt 5 tilkendegivelser fra private, der enten har 

bopæl i Nordby, har sommerbolig eller som blot viste interesse 

for lokalplanen. 

De indkomne bemærkninger blev behandlet samlet af byråd, 

inden lokalplanen blev endeligt vedtaget uden indholdsmæssige 

ændringer. 

Eksempel på god bevaring af hus og have. 

4

af lokalplanen 

Administrationen af lokalplanen, dens intentioner og bestemmelser, 

vil i praksis foregå i samarbejde mellem grundejere 

og Fanø kommunes Tekniske forvaltning. 

Teknisk forvaltning vil yde rådgivning i konkrete sager og 

træffe afgørelser på grundlag af godkendte vejledninger. 

Forvaltningens afgørelser vil være i overensstemmelse med 

lokalplanens retningslinjer. 

Herefter vil sagen blive forelagt Teknisk udvalg til udtalelse 

og godkendelse. 

Lokalplanens retsvirkninger 

Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at byrådet 

har vedtaget planen endeligt. 

Bebyggelse, udstykning og anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet 

skal efter dette tidspunkt være i overensstemmelse 

med planen. 

Eksisterende lovlig bebyggelse og arealanvendelse kan opretholdes, 

men ændringer skal ske i overensstemmelse med 

lokalplanens bestemmelser. 

Lokalplanen indebærer ikke, at de anlæg m.v., der er indeholdt 

i planen skal etableres. 

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at bebyggelse i 

området ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet. Hvis 

en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren under visse forudsætninger 

forlange, at ejendommen overtages af kommunen 

mod erstatning, jfr. kommuneplanlovens § 33. 

Lokalplanen gælder forud for bestemmelser i private byggeservitutter, 

der ikke er forenelige med planen. 

Lokalplanen kan kun ændres ved en ny lokalplan. 

Byrådet kan dog give dispensationer fra lokalplanen, hvis 

dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. 

Når en eventuel dispensation berører omboendes interesser, 

skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 

mindst 14 dages frist til at fremkomme med evt. bemærk - 

ninger herom, før dispensationen gives. 

www.fanoe.dkAdministration 

5


1 BESKRIVELSEN 

HISTORIE 

Oprindeligt hørte Fanø under Kronen. Odden var et fiskerleje 

med bebyggelse på det nuværende sted tilbage til 1500-årene. 

I 1741 købte fanøboerne øen af Kronen. Hermed opnåede 

øboerne frihed og bl.a. retten til for egen regning at drive søfart. 

I årene mellem 1741 og 1813 blomstrede de to søfartssamfund 

på øens syd- og nordspids. Anden halvdel af 1800-tallet 

betød især ekspansion og rigdom for Nordby. I denne periode 

havde Fanø Danmarks næststørste handelsflåde. Flere skibs- 

værfter lå i Nordby og en begyndende turisme bidrog sammen 

med opbygningen af havnebyen Esbjerg til Nordby´s 

velstand. 

Efterhånden overtog Esbjerg rollen som havnebyen på vestkysten 

og samtidig udbyggedes jernbanenettet på fastlandet. 

Hertil kom overgangen fra sejlskibe til dampskibe. 

Skibsrederne på Fanø kunne ikke følge omstillingen til de investeringstunge 

dampskibe og Nordby´s storhedstid som søfartsby 

afvikledes hurtigt. 

Hermed var der sat punktum for en indbringende periode i 

Nordby´s historie og det sidste skibsværft lukkedes efter anden 

verdenskrig. 

Nordby år 1820 

6


Byens plan 

Den første bebyggelse fra 1500-tallet bestod tilsyneladende af 

huse og gårde som lå orienteret mod solen og med husenes 

længderetning gående øst-vest. Mellem husene førte slipper 

ned mod havnen, så der var kortest mulig afstand mellem husene 

og bådene. 

Med købet af øen i 1741 startede som førnævnt øens velmagtsperiode 

og i anden halvdel af 1700-tallet blev der således 

bygget yderligere i Odden, stadig øst-vest-vendte huse. 

I slutningen af 1700-tallet er byens plan som vi kender den i 

dag aftegnet for første gang. Øst-vest-vendte huse, slipper, 

som fører mellem husene ned til havnen samt Hovedgaden, 

der forbinder det hele i nord-syd-gående retning. I denne bystruktur 

er der stier og mindre veje, som har gjort afstandene i 

byen korte. 

Perioden 1850-1900 var Oddens storhedsperiode, med befolkningsvækst 

og stor byggeaktivitet. Fra dette halve århun- 

Variation er med til at skabe oplevelsesrigdom. 

drede stammer en stor del af det bymiljø, vi i dag kan se i 

Nordby. Odden har fået sine karakteristiske træk i en periode, 

hvor man bevægede sig til fods eller med hestevogn. 

1700-talshusene blev bygget om eller nedrevet og erstattet af 

nye. Der blev bygget huse med butikker, institutioner og der 

var en del erhvervsbyggeri. Disse bebyggelser var ofte nordsyd-vendte 

for at få facader ud mod Hovedgaden eller mod 

havnefronten, hvor hotelbyggeri fulgte i kølvandet på den 

voksende turisme. 

Især tiåret 1890-1900 var rigt for Nordby. I denne periode 

blev næsten alle Nordbys monumentale bygninger opført. 

Hovedgaden blev reguleret med torvedannelser og brostensbelægning 

(i 1906). Ved århundredeskiftet var byen vokset ud 

til den nyanlagte “Vestervejen”. Herefter gik byens udvikling 

stort set i stå i de næste ca. 50 år. Udviklingen efter 71950 har 

ikke fulgt principperne i den oprindelige bebyggelsesstruktur.


Nordby år 1910 

Smukt eksempel på Nordby´s kvaliteter. 

8


NORDBY I DAG 

Nordby/Odden har bevaret sit særpræg og sin specielle 

charme, der i dag gør byen til et attraktivt bosted og en meget 

besøgt by. Byens plan er intakt med en gade-, torve- og stistruktur, 

der stadig er udformet på de gåendes præmisser. 

Trafikhastighederne for den kørende trafik er nødvendigvis 

meget lav indenfor det gamle byområde. 

Byens huse er igennem årene holdt vedlige og har i store træk 

undgået større uheldige moderniseringer og ombygninger. 

Der har været en vis loyalitet overfor de gamle byggematerialer 

og proportioner. Haverne er med deres små stakitter og 

buske velholdte, indbydende og karaktergivende. 

Det kan dog ikke skjules, at der er udført nogle mindre bygningsændringer 

som virker fremmede for bymiljøet og husene 

i Nordby. Eksempelvis vinduer med helruder, bemaling med 

fremmede farver, skalmuring, moderne tagbelægning, nye 

former for døre osv. 

Ligeledes forekommer der en del fugtskader pga. anvendelsen 

Ombygget og oprindeligt. 

af plastmaling på husenes facader. Ofte med omfattende reparationsarbejde 

som resultat. Dette er bl.a. tilfældet på de 

stormflodsramte huse. 

Flere steder er der anvendt fremmede materialer f.eks. ved 

hegning af havearealerne. Der findes flere uheldige eksempler 

på umalede trykimprægnerede træhegn i for høj udførelse, 

hvilket virker forstyrrende på miljøet i Nordby. 

Haverne er i store træk fastholdt efter stedets tradition og som 

en naturlig del af huset. Men også her er der sket ændringer i 

form af beplantning med træ- og plantearter, der ikke tidligere 

hørte til i Nordby. 

I mange huse er tagetagen inddraget som bolig. Dette må betragtes 

som en naturlig måde at udvide boligen på, men ikke 

alle kviste og ovenlysvinduer er udformet i harmoni med det 

øvrige hus. 

Ligeledes har man nogle steder udbygget husene 9med vinterhaver 

og eller glasstuer. Disse tilbygninger harmonerer sjældent 

med det oprindelige hus på grund af manglende overens-


stemmelse i proportioner og materialevalg. 

Tilsvarende ses i dag eksempler på skure, som er opsat foran 

bevaringsværdige bygninger. Herved er de med til at forringe 

det følsomme bymiljø. 

I Hovedgaden og langs havnefronten domineres nogle hus- og 

butiksfacader af skilte, som er udformet til at tiltrække opmærksomhed 

i større byer med mange forretninger og større 

trafikhastighed. Disse skiltninger virker fremmede og dominerende 

i det smukke bymiljø. Her er hastighederne så små, at 

både bilister, cyklende og fodgængere kan nå at få detaljerne 

med. 

I hovedgaden blander fodgængertrafik sig uhindret med andre 

trafikarter. Sammenholdt med de mange små og store butikker, 

udgør dette et attraktivt byliv, som bør bevares og udbygges. 

Nordby er også børnenes by, både de fastboende børn og turistbørn. 

Byen er med sin spændende udformning i sig selv en 

indbydende legeplads. 

Fanø Turistbureau 

10


FREMTIDIGE FORHOLD 

Med denne lokalplan er det byrådets ønske at fremme en forbedring 

og udvikling i Nordby/Odden, med rod i byens karakteristiske 

plan og bygningstradition. Det er ikke hensigten at 

føre byen tilbage til det udseende den havde f.eks. i 1900, 

men derimod at bygge videre på de karakteristiske træk, proportioner 

og materialer, som har været elementerne i byens 

harmoniske og varierede bygningsmiljø gennem 200 år. 

Byens plan 

Det er hensigten med lokalplanen, at fastholde og forstærke 

byens særlige bebyggelsesplan med øst-vest-vendte længehuse 

i een etage med udnyttelig tagetage og sydvendt have. 

Eventuelle nye huse langs Hovedgaden, Vestervejen og 

Havnefronten kan dog placeres nord-syd vendte. 

Hovedgaden er og skal fortsat være byens hovedstrøg med 

torvedannelser, koncentration af offentlig og privat service. 

Samtidig skal der fortsat være boliger i tilknytning til erhvervene 

for at bygningerne og byen ikke virker ubeboet og øde 

uden for butikkernes åbningstid. 

Gennem de små slipper skal der fortsat være smukke kik ud 

over vadehavet. Hovedgaden må gerne fortsat markere sig 

med enkelte træer, brostensbelægning, bænke og andet byudstyr, 

som er med til at fortælle, at dette er byens hovednerve. 

Vej- og stinettet udenfor Hovedgaden skal fortsat bestå af de 

især øst-vest gående småveje/slipper og de mange stier, som 

overalt gør afstandene korte i byen og samtidig er med til at 

give gade og stinettet sin karakteristiske labyrintagtige struktur. 

Langs veje og stier er det byrådets ønske, at der er placeret 

løvfældende træer så Nordby også fremover kan fremstå som 

en grøn by. Træer bør plantes på de enkelte ejendomme. 

Herved vil vejen fremstå grøn, uden at dens udlægsbredde 

mindskes. 

Byens karakteristiske vej-, sti- og torvestruktur skal bevares. 

Dog skal der gradvis ske en fornyelse af belægninger, belysning 

og udnyttelse af torvene f.eks. med bænke og enkelte 

fritstående træer. Udgangspunktet for denne vedligeholdelse 

og omformning er de lave trafikhastigheder og byens udformning. 

Husenes placering på den enkelte grund skal fortsat være med 

udgangspunkt i de solorienterede huse med sydvendte haver 

og adgang fra enten nord eller syd. Husene skal være længehuse 

uden sidehuse, dog kan der opføres udhuse i hovedhu- 

Hovedgaden med husgavle, træer 

og nær kontakt til havet gennem slipper. 

11


sets materialer eller i træ som males i overensstemmelse med 

hovedhusets karakter. Udhuse skal placeres, så de ikke skæmmer 

hovedhuset. Udenomsarealerne indrettes og holdes med 

beplantning og hegning efter traditionen i Nordby. Dvs. lave 

og åbne malede stakitter og suppleret med løvfældende træeller 

buskbevoksning. 

Arealanvendelse 

Den fremtidige bygnings- og arealanvendelse inden for lokalplanens 

område skal følge den hidtidige anvendelse, som beskrevet 

i kommuneplanen. Det vil sige med en koncentration 

af butikker, erhverv og service langs Hovedgade og med andre 

offentlige formål såsom kommunal administration og 

bibliotek placeret, hvor de ligger i dag. Resten af lokalplanens 

område fastholdes som hidtil til boligformål. 

Nordby er en grøn by med træer og hvidmalede stakitter 

12

Ved alle ændringer såsom ombygninger, vedligeholdelse, tilbygning 

o.lign. skal husene bearbejdes i overensstemmelse 

med husets særpræg og byggeprincipper. Dette vil medføre 

konkrete vurderinger fra projekt til projekt. Dette kan der 

ikke opstilles nøjagtige retningslinjer for i lokalplanen. 

Derfor indeholder denne lokalplan bestemmelser, om at alle 

bygningsændringer og skiltninger skal godkendes af byrådet, 

inden der må foretages ændringer i det bestående. 

På kortbilag 2, se side 37, er alle husene i Nordby klassificeret 

efter hustype. Denne klassificering er udgangspunktet for 

teknisk forvaltnings administration af lokalplanen. 

Byrådet vil ved godkendelse af bygningsændringer tage hensyn 

til husenes oprindelige byggestil, som de fremgår af den 

efterfølgende beskrivelse af forskellige byggeperioder i 

byen. 

Desuden vil registranten “Huse i Nordby” danne grundlag 

for lokalplanens administration. 

Forskellige hustyper er med til at skabe variation i Nordby – men 

variationerne må ikke blive uharmoniske. 

www.fanoe.dkHusenes stilretninger 

13

Husene i Nordby afspejler den tid, hvori de er bygget. For de 

ældstes vedkommende fremtræder de ofte, som en blanding 

af deres oprindelige byggeskik og senere ombygninger eller 

bygningsændringer. 

Hovedparten af husene i Nordby er fra 1800-årene. Der østvest- 

vendte længehuse, forholdsvis lave, med lodrette gavle 

og stråtage. Husene er meget harmoniske med hensyn til 

sammensætning af form og materialer. Senere huse har fastholdt 

den øst-vest-orienterede placering i byens plan, men har 

fået andre karakteristika. Tilsammen udgør husene en enestående 

helhed, der er særdeles bevaringsværdig. 

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de forskellige perioders 

særkende. Beskrivelsen danner grundlaget for byrådets 

fremtidige vurdering af restaurerings-, ombygnings- og nybygningssager. 

www.fanoe.dkBYGGESKIK 

Velholdte huse i forskellige stilretninger gør Nordby særlig 

bevaringsværdig. 

14


15


Traditionelle huse 

I perioden fra ca. 1800 til 1850 blev der opført en række 

grundmurede huse og samtidig blev mange af de tidligere 

bindingsværkhuse ombygget og forsynet med grundmur. De 

to hustyper minder meget om hinanden, men de nye grundmurede 

huse er ofte bygget med lidt større husdybde og murhøjde. 

Hovedkarakteristika for disse huse er følgende: 

Mur. Grundmurede huse med sokkel, der springer lidt frem. 

Ofte er murene foroven afsluttet med en toleddet gesims. 

Facademurværk er opført i røde, blødstrøgne mursten og 

fuget med skrabefuge, dvs. fuge der ligger i plan med murens 

yderside. Som oftest var muren behandlet med 

kalkning evt. vandskuring og rødkalkning efterfulgt af en 

optrækning af fugerne med hvidtekalk. Gesims vandskuret 

og hvidkalket. 

Tag. Strå eller rørtag med evt. arkengaf over indgangsdør 

med muret front, luge og med gesims enten gennemgående 

eller afsluttet med ”ører”. 

Gavle. De ældste gavle hele bræddegavle, de yngre (efter ca. 

1800) med murværk ført op under hanebåndshøjde, afsluttet 

med muret bånd og gesimsled med ”ører”. Derover 

bræddebeklædte gavltrekanter. Rød- eller grønmalet træværk. 

Skorstene. Murede skorstene gennem rygningen og med udkraget 

gesims og sokkel. 

Gavlluger. En- eller tofløjede malet grøn eller rød og evt. 

med et overvindue. 

Yderdøre. Hængslet på karme, der flugter med ydervægge, 

oprindeligt revledøre, senere udskiftet med tofløjede fyldningsdøre. 

Vinduer. Karme i plan med murens yderside, seks-rudede 

rammer, to rammer hvoraf den ene er hængslet på lodposten. 

Som regel malet hvide. Der er ikke malede stik over 

vinduerne som i Sønderho. Der er ingen sålbænke. 

Det traditionelle hus: Et meget harmonisk hus. Det er opført i traditionelle 

materialer og med en opdeling i fag som viser husets slægtskab 

med bindingsværkshusene. 

s. 17 øverst 

Eksempel på uheldig ombygning: Ses ofte som følge af isoleringsarbejder, 

hvor der er indsat termoruder uden sprosser. Nogle huse har 

fået parcelhusvinduer, som ikke følger husets rytme eller fag. 

Indgangsdøren er udskiftet med en 1960ér parcelhusdør. Denne er 

helt fremmed for huset. Kvisten har ikke den værst tænkelige udformning, 

men den sidder forkert i forhold til husets fagopdeling. 

Skorstene er fjernet og i stedet er der opsat en lille aftrækshætte i 

taget. Gavlvinduet går ind over bræddebeklædningen og er således 

med til at forstyrre gavlen harmoni og arkitektoniske særpræg. Alt i 

alt er der ikke meget tilbage af det oprindelige hus. 

s. 17 midt 

Eksempel på rimelig ombygning: Det kan bestå i inddragelsen af tagetagen. 

Her må man være opmærksom på at tagfladen kun kan 

”bære” en lille kvist. Hellere to små end en stor. Kvisten skal sættes 

i, så den følger fagdelingen i stueetagen. 

Nye vinduer i stueetagen skal følge husets rytme og fagdeling. 

Vinduerne skal være flerrudede vinduer, som svarer til de oprindelige. 

Isolering med forsatsruder eller koblede rammer. 

s. 17 nederst 

16


17

I perioden ca. 1850 til 1880 betød den øgede velstand, at husene 

blev præget af den almindelige vestjyske byggeskik. 

Denne periodes huse opdeles i huse med fuldt murede gavle 

og stråtag samt huse med gavlkamme og fast tag. 

Huse med fuldt murede gavle og stråtag har følgende karakteristika: 

Mur. Grundmurede ydervægge på en muret let fremspringende 

sokkel. Blank mur evt. rødkalket og med fuger optrukket 

i hvidtekalk. Ofte hvidtede, pudsede hjørnelisener 

og trukne evt. murede gesimser. Der findes også eksempler 

på pudsede facader fra denne periode, ofte lysegrå eller 

okkergule og med hvide detaljer. 

Tag. Strå eller rørtag med evt. arkengaf over indgangsdør 

med muret front, luge og med gesims enten gennemgående 

eller afsluttet og med “ører”. I samme periode begynder 

tegltagene af finde indpas. 

Gavle. Helmurede gavle evt. med hvidtet pudset bånd i 

bjælkelagshøjde og mønstermurværk langs gesimsen ved 

taglinjen. 

Skorstene. murede skorstene gennem rygningen og med 

udkraget gesims og sokkel. 

Gavlluger. En- eller tofløjede malet hollandsk grøn eller fanørød 

og evt. med et overvindue. 

Yderdøre. En- eller tofløjede fyldningsdøre med forskellige 

fyldningstyper. Ofte er der fladbuede stik over dørene og 

undertiden er dørene fremhævet med hvidtede indfatninger 

i puds. Farve normalt hollandsk grøn, brun eller 

grå. 

Vinduer. Ofte forsynet med fladbuede stik og fremhævet 

med hvide indfatninger, brystningsfelter og sålbænke i 

puds. Forskellige vinduestyper: Torammede vinduer med 

tre ruder i hver ramme, eller klassicistiske firrammede 

vinduer, opdelt af en krydspost med vandret sprosse i 

underrammerne eller torammede vinduer med otte ruder i 

hver ramme. Enkelte vinduer har fladbuede overrammer. 

Farve normalt hvide, evt. hvide rammer og brune eller 

grønne poste. 

www.fanoe.dkSenklassicistiske huse 

Det senklassicistiske hus: Et smukt hus, der kombinerer det bedste 

fra den lokale byggetradition med øgede økonomiske ressourcer 

og bygningsmæssige kvaliteter. 

s. 19 øverst 

Eksempel på uheldig ombygning: Huset er opdelt i to selvstændige 

boliger, hvor ejerne ikke har kunnet blive enige om hvorledes huset 

skal se ud. 

I den ene ende af huset er stråtaget fjernet og erstattet med bølgetagplader, 

skorstenen er fjernet og der er sat store ovenlysvinduer i 

taget. Begge vinduer sidder forskudt i forhold til husets fagdelig og 

hinanden. De gamle vinduer er erstattet af helrudede vinduer og 

det ene følger ikke den oprindelige fagdeling. Den smukke pudsede 

og karaktergivende hjørnelisen er fjernet. Døren er en ny parcelhusdør. 

For dog at fastholde lidt historie, er der hængt et vognhjul 

op på facaden. 

Den anden del af huset har beholdt stråtaget og de originale vinduer, 

men skorstenen er udskiftet med en ”moderne” skorsten i tagryggen 

og en udtrækskanal i tagsiden. Indgangsdøren er flyttet og 

der er opsat en præfabrikeret udestue af trykimprægneret træ. 

I gavlen er der isat en meget dominerende fransk altan. 

Resultatet er blevet et meget rodet hus, som virker meget forstyrrende 

på helheden. 

s. 19 midt 

Eksempel på rimelig ombygning: Det kan bestå i opsætning af ikke 

for mange kviste i taget. Herved fastholdes husets karakter og 

samtidig kan tagetagen udnyttes på en tilfredsstillende måde. 

Eventuelle restaurerings- og vedligeholdelsesarbejder er udført i 

overensstemmelse med husets oprindelige byggeprincipper. 

s. 19 nederst 

18


19

“Købstadshusene” ligner de øvrige senklassicistiske huse fra 

1850-1880, men de har ligesom samtidige huse i Varde og 

Esbjerg gavlkamme, enten lige, afskårne eller svungne. 

Gavlkammene kan have disse to udformninger: 

Lige gavlkamme. Udført som profil omkring en plan gavlflade. 

Profileringen er enten udformet med top- og fodtakker 

eller alene med fodtakker. Formen er ofte understreget 

af et hvidtet gesimsled. På gavlen kan forekomme 

et pudset bånd i højde med langsidens gesims, eller pudsede 

hjørnelisener. 

Svungne gavlkamme. Udført som svungne profiler omkring 

en plan gavlflade. Formen er ofte understreget af en hvidtet, 

pudset gesims og på gavlfladen kan der forekomme et 

hvidtet, pudset bånd i højde med langsidens gesims og 

hjørnelisener eller kvadre. 

Tage. Håndstrøgne vingetegl. 

www.fanoe.dkKøbstadshuse 

Det oprindelige hus: Huset fremstår harmonisk og velproportioneret 

med mange fine detaljer. 

s. 21 øverst 

Uheldig ombygning: De oprindelige kendetegn er borte. Husets 

proportioner er ødelagte pga. det nye tag med udhæng, gavlkvist 

og den overdækkede terasse i gavlen. Vinduerne og døren er skiftet 

ud med fremmede typer. Skorstenen er fjernet. 

s. 21 midt 

Rimelig ombygning: Mulighederne for at gennemføre ændringer på 

det bestående hus er ikke store. Her er isat et ovenlysvindue i taget. 

Husets ydre er absolut smukt og bør ikke undergå væsentlige 

ændringer. 

s. 21 nederst 

20


21

I velstandsperioden fra 1880 og frem til ca. 1910 omsattes 

den nyerhvervede rigdom i mere monumentale huse, med tydelig 

inspiration fra tidens arkitekturstrømninger, især nyrenaissance 

og villastil. Husene adskiller sig fra den hidtidige 

traditionelle byggestil, uden at virke skæmmende på byen. 

Man må vel tværtimod sige, at periodens bygninger er berigende 

for Oddens samlede bygningsmasse. Det er i samme 

periode og i samme stil at byens store bygninger – magtens 

boliger – opføres. Husene blev større, højere, fik skifertag, 

pudsede symmetriske facader med rig brug af pudsede gesimser 

og industrielt producerede formsten. 

For mange af bygningerne fra denne periode er der yderligere 

følgende karakteristiska: 

Mur. 1/2 stens hulmur over en sokkel, som ofte foroven er afsluttet 

med en profil. Muren er opført med en trempelkonstruktion, 

som giver en højere facade. 

Tag og gavlkviste. Skifertage ofte med lav taghældning (20- 

30 grader). Tagene har ofte kraftige tagudhæng med udskåret 

træværk. På husene er der ofte gavlkviste med udskåret 

træværk. 

Skorstene. Murede skorstene gennem og med udkraget gesims 

og sokkel. 

Yderdøre. Tofløjede fyldningsdøre med forskellige fyldninger. 

Ofte er dørene fremhævet med profilerede indfatninger. 

Maling ofte mørkebrun eller hollandsk grøn. 

Vinduer. Ofte profilerede indfatninger, brystningsfelter og 

sålbænke, men også indfatninger af profilerede formsten. I 

mere enkle huse og facader vandrette eller fladbuestik 

over vinduerne. Flere vindues typer: Firrammede dannebrogsvinduer 

opdelt af en krydspost eller to-rammede vinduer 

med tre ruder i hver ramme. Maling ofte mørkebrun 

eller hollandsk grøn, evt. hvid. 

www.fanoe.dkHistoricistiske huse 

Det historicistiske hus: Et smukt og symmetrisk opbygget hus med 

spændende detaljer på facaden. 

s. 23 øverst 

Eksempel på uheldig ombygning: De oprindelige skorstene er erstattet 

af nye og fremmede. En altan er blevet indbygget i taget og i 

forbindelse med trempelkonstruktionen er der indsat “knækvinduer” i 

stil med mode i slutningen af 1980érne. En forretning er indrettet i 

den ene halvdel af stueetagen. Dette er sket uden hensyntagen til 

vinduesrytmen og husets symmetri er ødelagt. 

Dannebrogsvinduerne er erstattet med helrudede termovinduer. Den 

oprindelige dør er erstattet med en moderne standarddør. 

s. 23 midt 

Eksempel på en rimelig ombygning: Eneste ændring i forhold til det 

oprindelige hus er isætning af to små ovenlysvinduer. 

s. 23 nederst 

22


23

Byggeskik huse 

www.fanoe.dkBedre 

I perioden mellem ca. 1910 og 1940 blev der ikke bygget meget 

i Nordby. Husene fra denne periode er især “bedre byggeskik 

huse”. Det er grundmurede huse i røde sten og med 

rødt vingeteglstentag. Facaderne er ofte fremhævet med karnapper, 

altaner og indgangspartier. Husene er ikke længehuse 

og passer ikke ind i bybilledet i selve Odden. Der er dog tale 

om smukke og bevaringsværdige huse, som fortrinsvis ligger 

ud mod Vestervejen og som sådan er med til at danne overgang 

til efterkrigstidens parcelhuskvarterer mod vest. 

Husene fra denne periode er i Nordby store og rummelige 

huse med følgende karakteristika: 

Mur. Grundmurede rødstensmure over en let fremspringende 

sokkel, oftest muret profileret gesims. Blank mur. 

Tag. Rød vingetegl, ofte halvvalm. 

Skorstene. Murede skorstene gennem rygningen og udkraget 

gesims og sokkel. 

Yderdøre. Fyldningsdøre. 

Vinduer. Forskellige typer, men dannebrogsvinduer er foretrukne, 

men der er eksempler på fem og syvrammede vinduer, 

evt. med overramme i siderne. Vinduerne er hvidmalede 

og forsynet med sålbænke. 

Det oprindelige hus: Bedre byggeskik huset fremstår som resultatet 

af et bevidst produktudviklingsarbejde i 1920érne. Hensigten var at 

forbedre de danske småhuse. Resultatet blev et solidt, velfungerende 

og velproportioneret hus. 

s. 25 øverst 

Eksempel på uheldig ombygning: Husets balance er forstyrret og 

dets særkende er borte. Det nye eternittag med udhæng og det dominerende 

ovenlysvindue samt den manglende skorsten, har ødelagt 

det oprindelige tag. Huset har fået nye helrudede termovinduer 

og den oprindelige facaderytme med pille og vindue er forrykket. 

Den ene gavl har fået en tilbygning, hvor taget fungerer som tagterasse 

i forbindelse med nyindsat glasdør på 1. sal. 

s. 25 midt 

Eksempel på rimelig ombygning: Huset har fået en lille kvist og et 

nyt vindue. Husets oprindelige kvaliteter er intakte. 

s. 25 nederst 

24


25

Nye huse til beboelse kan indpasses i lokalplanens område, 

hvis de opføres som øst-vest-vendte længehuse og om muligt 

med sydvendte haver. Nye huse skal ikke gives en højde eller 

dybde, som væsentligt overstiger de omkringliggende huse. 

Husene skal opføres i materialer og i udformning, som harmonerer 

med de omkringliggendes. Dermed ikke sagt at nye 

huse ikke må være tidsaktuelle, men det er et krav at nye huse 

respekterer Nordbys høje kvalitetsniveau. 

Bygninger også til andre formål end boliger og i overensstemmelse 

med lokalplanens arealanvendelse med lokalplanens 

arealanvendelse i øvrigt kan indrettes i området langs 

Hovedgaden og havnefronten og undtagelsesvis nyopføres 

som nord-syd-vendte eller som øst-vest-vendte bygninger i 

større proportioner og højde end de øvrige huse i byen. Disse 

bygninger skal dog også gives et ordentligt kvalitetspræg, 

som kan indpasses i den eksisterende bebyggelse, uden at kopiere 

tidligere tiders byggeskik. 

På nybyggeri kan anvendes farver, der traditionelt findes på 

husene i Nordby samt grå eller hvid overfladebehandling. 

Hegning af grund 

Haverne i Nordby er traditionelt hegnet med små lave ofte 

hvidmalede stakitter. Disse er suppleret med busk og træbeplaning 

indenfor hegnet. Herved har der været et fint samspil 

mellem hus og have. 

Dette billede ønskes fastholdt. 

Byrådet kan derimod ikke acceptere høje, faste og uigennemsigtige 

hegn fremstillet af f.eks. trykimprægneret træ, plader 

eller betonhegn. 

Stakitter bør males i hvidt eller hollandsk grøn. 

Skure og udenomsarealer 

Placering og opførelse af skure og andre småbygninger indenfor 

lokalplanens område skal godkendes af byrådet. Formålet 

hermed er at undgå en uønsket placering af småbygninger. 

Som hovedregel skal skure og andre småbygninger placeres 

væk fra husenes facader og således at de ikke skæmmer 

hovedhuset. 

Skure kan evt. opføres direkte på hovedhuset. 

www.fanoe.dkNybyggeri 

Beplantning 

Nordby må meget gerne være en grøn by med træer og buske 

i egnstypiske løvfældende sorter. Langs alle veje og stier er 

det byrådets ønske, at se mange løvfældende træer så Nordby 

også fremover kan fremstå som en grøn by. 

Kviste 

Behovet for at udnytte loftetagen er vokset i takt med kravet 

til nyindretning af husene i Nordby. 

Ved inddragelsen af loftetagen skal man tage hensyn til det 

enkelte hus, dets proportioner og tagets materialer. Normalt 

skal lys til loftetagen skaffes ved at indsætte vinduer i gavlen. 

Hvor dette ikke er muligt eller tilstrækkeligt bør kviste og 

især ovenlysvinduer placeres på husets bagside. Herved undgås, 

at Nordbys tage bliver domineret af kviste og ovenlysvinduer. 

Ved valg af kviste og ovenlysvinduer er det vigtigt, at tage 

hensyn til det enkelte hus, dets proportioner og udformning. 

Normalt vil det være bedre at vælge to små ovenlysvinduer i 

stedet for et stort. Tilsvarende vil det normalt være mest arkitektonisk 

korrekt, at vælge to små kviste i stedet for en stor. 

Ved placering af kviste og ovenlysvinduer skal man i udstrakt 

grad tage hensyn til balancen i det enkelte hus og husets fagopdeling. 

Tilsvarende skal der tages hensyn til samspillet med 

nabobygningerne. 

Ved isætning af ovenlysvinduer skal man tilstræbe, at vinduet 

ligger i plan med tagets overflade. 

Kvistes tage må ikke få for stort udhæng eller for store vindskeder. 

Dette kan undgås ved at afstemme dækningsmaterialet 

efter kvistens form og størrelse. Man kan her vælge mellem 

strå, tegl (som dog let giver for store udhæng), pap, zink eller 

kobber, afhængig af husets øvrige tagdækning. 

Man bør være forsigtig med at give kvistene en for kraftig sidebeklædning. 

Normalt bør kvisten opbygges af 4” tømmer, 

der beklædes udvendigt med en bræddevæg, som enten males 

eller beklædes med pap, zink eller kobber. 

26


Hus, have, hegning af grund, træer og kvist. En bevaringsværdig helhed. 

27

Ved skiltning skal der, som ved bygningsændringer, forinden 

indhentes tilladelse fra byrådet. Fremtidig skiltning skal tage 

hensyn til husenes proportioner og materialer samt til de lave 

hastigheder i Nordby/Odden, som ikke nødvendiggør anmassende 

skiltning. 

Gadebilledet opfattes som et sammenhængende hele med 

huse, belægning, beplantning og evt. skiltning. Husene er 

ikke ens, men har dog en del gennemgående træk, karakteriseret 

ved faste vindue- og pillerytme, der opdeler facaderne i 

lodrette enheder. Kun bånd, gesimser og taglinjen antyder noget 

gennemgående vandret. 

Ved ombygninger af butikker bør hele bygningens facadeindtryk 

behandles samlet og i overensstemmelse med husets oprindelige 

konstruktion. 

Hovedgadens skilte har nogle steder udviklet sig til, at omfatte 

store dele af facaden i form af beklædninger, lysarmatur 

og store bogstaver. Samtidig er der kommet flere og flere 

mærkevareskilte. 

Denne udvikling hører givetvis sammen med både en øget 

specialisering i butikkerne og et generelt ønske om, at tiltrække 

opmærksomhed. 

En dominerende skiltning og reklamering er slet ikke nødvendig 

for, at orientere kunderne i byen. Derfor er der med denne 

lokalplan lagt op til en helt anden udformning af skiltene. 

Ved valg af skiltning er der mange muligheder, og det er vigtigt 

at tage hensyn til en række forhold før man vælger skilt: 

Skiltet skal tilpasses husfacadens udseende, således at facadens 

farver og hovedopdeling respekteres. Beklædninger, paneler 

m.v. er oftest i konflikt med helhedsopfattelsen af husets 

arkitektur og bør derfor undgås. Det er også nødvendigt at 

tage hensyn til nabohusenes farver og skiltning. 

Bogstavernes læselighed bør være god, hvilket ikke behøver 

at betyde, at skiltet skal være særlig stort. 

Det kan ofte være en god idé, at fremhæve forretningens individualitet 

gennem et symbol, der kort og præcis fortæller 

om forretningens formål. 

Mærkevareskilte er standard skilte, som i ders form, størrelse 

og farveholdning oftest er helt ødelæggende for det følsomme 

bymiljø i Nordby. Enhver form for mærkevareskiltning bør 

derfor undgås. 

www.fanoe.dkSKILTE 

Man kan opdele skilte i 3 forskellige typer, nemlig facadeskilte, 

henvisningsskilte og udhængsskilte. 

Byrådets retningslinjer for godkendelse af skiltning baseret på 

disse skiltningsformer fremgår af de næste sider. 

28


På de følgende sider vises eksempler 

på god skiltning. 

29

Der er mange muligheder for at indpasse en pæn og hensigtsmæssig 

skiltning på en bygning. Mange gange er den traditionelle 

metode med maling direkte på murværk hensigtsmæssig. 

Nogle maler skiltet på plader, og atter andre udformer 

skiltet som en del af butiksruden. 

Facadeskiltet bør anbringes på forretningens hovedfacade i 

forbindelse med dør eller vinduer. 

Skiltet skal normalt holdes fri af gesimser eller anden facadeusmykning. 

Skiltet skal være placeret i stueetagen. Skiltet må ikke være 

sammenhængende over hele facaden. 

Der kan enten skiltes sammenhængende eller i flere små 

skilte. 

Placering af skilte for forskellige virksomheder på samme facade 

skal samordnes, så der opnås en god helhed. 

Lysskilte tillades kun i ganske særlige tilfælde. Eventuelle 

lysskilte må ikke blænde omboende, og blændende spots må 

ikke anvendes. Størrelse og placering som for øvrige facadeskilte. 

www.fanoe.dkFacadeskiltet 

30


Henvisningsskilte 

Hvor en virksomhed ikke har facade mod selve Hovedgaden 

eller vej, kan det være nødvendigt med et henvisningsskilt. 

Skiltet skal placeres på bygningen ved adgangen til virksomheden 

og skiltet skal tilpasses bygningen. 

Størrelsen på henvisningsskilte må normalt ikke overstige 0,5 

m 2 . 

31

Udhængsskilte er en gammel form for skiltning, der traditionelt 

har været holdt i en enkel og let udformning ophængt på 

en drejelig arm for at undgå at blive kørt ned af trafikken. 

Udhængsskiltet skal tilpasses husets arkitektur, farve og øvrige 

skiltning. 

Udhængsskiltet skal afpasses i forhold til omgivende udhængsskilte. 

Skiltet skal normalt placeres inden for virksomhedens facade. 

Normalt ikke højere end underkant af gesimshøjde. 

Skiltets størrelse må ikke overstige 0,5 m 2 , og det må ikke 

have et større fremspring end 1 m fra facaden. 

www.fanoe.dkUdhængsskilte 

32

og baldakiner 

www.fanoe.dkMarkiser 

Til forretningernes facadeudtryk hører også markiser og baldakiner. 

Markiser er lette sammenfoldelige overdækninger, placeret 

over vinduer. 

Baldakiner er faste halvtage, placeret over forretningsvinduer 

og lignende. 

Faste baldakiner må ikke anvendes. 

For en del forretningsdrivende er det vigtigt, at kunne afskærme 

for det direkte sollys, envidere kan markiser og baldakiner 

i regnvejr være til glæde for kunderne samt for de 

forretningsdrivende, da de så er fri for at tage gadeudstillingen 

ind. 

Imidlertid er der en række gener forbundet med opsætning af 

faste baldakiner for såvel bygningerne som for gadens helhedsbillede. 

På det enkelte hus er baldakiner med til at opdele, og baldakinernes 

materialer virker meget uheldige i forhold til de gamle 

bygninger og Hovedgaden som sådan. Derfor skal de undgås. 

I stedet kan der anvendes stofmarkiser som i langt højere grad 

kan indpasses med held i det bevaringsværdige bymiljø. 

Markiser skal i hvert enkelt tilfælde afpasses bygningens opdelinger, 

vindues- og dørformater samt facadens farve. Store 

gennemgående markiser må ikke opsættes. 

Markiser kan indgå som en del af forretningens skiltning og 

evt. erstatte fast skiltning på facaden. 

Markiser skal udføres af refleksfri materiale, og de skal udføres 

som sammenrullelige eller sammenklappelige konstruktioner. 

33

mellem loftsbjælkerne. 

Er man interesseret i at læse mere om bevaring af byer, by- Fladbuestik. Stik over muråbning med form som en flad bue, i 

miljøer og huse, kan man med fordel søge yderligere oplys- modsætning til rundbuestik eller kurvehanksbue. 

ning i det righoldige materiale om emnet. Se f.eks. i følgende 

bøger, vejledninger og publikationer: 

Fyldning. Det udfyldende træ mellem rammerne på f.eks. dør 

eller panel. 

Fanø kommune og Fredningsstyrelsen: Huse i Nordby på 

Fanø I og II 

Gavlkam. Den murede gavls fortsættelse op over tagfladen. 

Planstyrelsen: Bevaringsplanlægning 

Gavlkvist. Kvist i fortsættelse af husets facade. Kvisten afsluttes 

af et heltag, hvis tagryg står vinkelret på husets tagryg. 

Fredningsstyrelsen: Den bevaringsværdige bolig på land og i 

by 

Gesims. Udkragning af mur øverst på en facade lige under taget. 

Fredningsstyrelsen: Om byggeskik og vedligeholdelse 

Grundmur. Murværk, der er opført af mursten eller anden 

Det særlige Bygningssyn, Fredningsstyrelsen: Vinduer form for sten, brændt eller natursten. 

Curt von Jessen m.fl.: Byhuset – gode råd om vedligeholdelse Heltag. Tag bestående af to tagflader, der fra tagryggen har 

og istandsættelse 

fald til hver sin side. Heltag kaldes også for sadeltag. 

Curt von Jessen m.fl.: Landhuset – gode råd om vedligehol- Kvader. Stor rektangulær sten eller fremspringende muret 

delse og istandsættelse 

felt. 

Povl Abrahamsen: Bevaring – set fra Dragør 

Lisen. Fremspringende muret halvsøjle uden kapitæl eller 

base. Lisener markerer ofte et midtparti eller et hjørne. 

Fanø kommune: Vedligeholdelse af gamle huse i Sønderho 

Lodpost. Lodretstående post i et vindue, hvor den normalt 

Fanø kommune: Nye huse i Sønderho 

danner anslag til rammerne. 

ORDLISTE 

Matrikel. Fortegnelse over faste ejendomme. Hver ejendom 

betegnes med et nummer. 

Arkengaf. Halvrund stråtagskvist i fortsættelse af husets facade 

placeret over husets hovedindgang. I arkengaffet sidder Mønstermurværk. Mønstre på facade udformet med mursten. 

en luge og ofte et overvindue. 

Overvindue. Lavt vindue anbragt øverst i yderdørs karm eller 

Bindingsværk. Bygningskonstruktion, hvor ydervægge og over luge for at give lys i forstue eller på loft. 

skillerum består af et tømmerskelet. Felterne imellem tømmeret, 

de såkaldte tavl, er udfyldt med lerklining, soltørrede ler- Post. Vandret eller lodretstående tømmerstykke i et vindue, 

sten eller mursten. 

hvor den danner anslag for vinduesrammerne. 

Blank mur. Teglstensmur, hvor stenene står uden overfladebe- Profil. Med profilhøvl høvles profiler – langsgående riller elhandling.ler 

stave – i snedkerarbejde. Profiler forekommer også i andre 

materialer, f.eks. sten, tegl og stuk. 

Brystning. Lavt muret parti, f.eks. under vinduer eller værn 

på balkon. 

Revledør. Dør af sammenpløjede brædder, på den ene side afstivet 

af brædderevler. 

Fag. Antallet af fag angiver husets længde. Et fag i et bindingsværkshus 

er afstanden fra stolpe til stolpe. I grundmu- Sadeltag. Heltag, som ved enderne afsluttes 

34 

af lodrette gavle. 

rede huse tæller man fagenes antal som mellemrummet 

Skifte. Betegnelse for et vandret murstenslag. 

www.fanoe.dkLITTERATURHENVISNING

Længehuse placeret med husets langfacade 

vinkelret på solen kl. 12.00. 

Stik. Aflastningsskifte over en muråbning. Kan f.eks. være 

lige, fladbuet eller formet som en kurvehank. 

Stråtag. Tag belagt med sivrør. 

Sålbænk. Lille fremspring fra muren under et vindues underkarm. 

Tjener til at lede vandet ud fra muren. Sålbænke forekommer 

af varierende materialer. 

Trempel. Tømmerkonstruktion, der forhøjer ydervæggene i 

forhold til loftsbjælkerne. Herved bliver facaden højere og 

der skabes plads i loftsrummet. 

Tværpost. Vandret liggende post i et vindue, hvor den danner 

anslag for over- og underrammer. 

Udkragning. Vandret murstensskifte eller pudset profileret gesims 

der springer frem foran den underliggende murflade. 

Vandskuring. Tyndt pudslag, hvorigennem stenene kan ses. 

Fremgangsmåden er følgende: Mørtlen kastes på med en ske 

og trækkes straks efter af igen med skeen. Derefter skures 

med en mursten. 

Ører. Afslutning af gesims på gavl eller arkengaf, hvor gesimsbåndet 

drejes fra taglinjen og et lille stykke ind på murwww.fanoe.dkSolorienterede. 

35


36


37

KOMMUNEPLANLÆGNING 

Kommuneplanen for Fanø kommune 1985-92 fastslår, at der 

skal udarbejdes en bevarende lokalplan for den ældste del af 

Nordby. 

Dette arbejde udføres bl.a. på baggrund af Registranten 

“Huse i Nordby på Fanø” som Fanø kommune og 

Fredningsstyrelsen lod udarbejde i perioden frem til 1986. 

Denne lokalplan udarbejdes således i forlængelse af kommuneplanen. 

Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens generelle bestemmelser 

og de mere områdespecifikke bestemmelser for 

lokalplanlægningen 

Af de generelle bestemmelser fremgår, at nye butikker og serviceerhverv 

i hovedreglen skal placeres i centerområder. I boligområderne 

kan byrådet dog tillade etableret virksomhed, 

der kan indpasses i beboelsesbygninger, under forudsætning 

af: 

at dette ikke medfører støj, trafik og andre forhold som er generende 

for de omkringboende, 

at virksomheden drives af den, der beboer den pågældende ejendom, 

at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, 

og områdets karakter som boligområde ikke brydes, 

at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke 

er plads til på den pågældende ejendom. 

Af de generelle bestemmelser fremgår endvidere, at mindste 

grundstørrelse ved tæt/lav bebyggelse skal være mindst 400 

m 2 pr. bolig incl. fællesarealer. En lokalplan skal rumme bestemmelser, 

der sikrer de nye bebyggelsers tilpasning til omgivelserne. 

Lokalplanens område er beliggende i kommuneplanens område 

1. Nordby og omfatter helt eller delvist følgende delområder 

1.B.1 – 1.B.2 – 1.B.3. – 1.B.4. – 1.C.1 – 1.O.1 – 1.O.2. 

Disse områder er henholdsvis boligområder, centerområde og 

område til offentlige formål. Se kortbilag 3. 

For områderne 1.B.1 – 1.B.2 – 1.B.3 – 1.B.4 gælder følgende 

bestemmelser: 

a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, parcelhuse 

(åben/lav og tæt/lav bebyggelse). 

www.fanoe.dkREDEGØRELSEN 

b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke 

overstige 40. 

c. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1/2 etage, og bygningshøjden 

må ikke overstige 7 meter. 

d. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter 

bevares gennem et sæt bebyggelsesregulerende bestemmelser. 

e. Der skal indenfor området skabes mulighed for etablering 

af et sikringsbygværk, bestående af jord- og stendiger samt 

enkle betonkonstruktioner. 

f. Intet punkt af sikringsbygværket må hæves mere end 5,10 

meter over Dansk Normal Nul (D.N.N.). 

For område 1.C.1 gælder følgende bestemmelser: 

a. Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og centerformål, 

butik til bolig- og centerformål, butikker, liberale erhverv 

o.lign. der kan indpasses i området, under hensyntagen til det 

eksisterende miljø. 

b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke 

overstige 40. 

c. Behovet for parkeringsareal fastlægges i hvert enkelt tilfælde 

af byrådet efter den enkelte ejendoms anvendelse 

d. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1/2 etage og bygningshøjden 


e. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter 


f. Der skal indenfor området skabes mulighed for etablering 

af et sikringsbygværk, bestående af jord- og stendiger samt 

enkle betonkonstruktioner. 

g. Intet punkt af sikringsbygværket må hæves mere end 5,10 

meter over Dansk Normal Nul (D.N.N.). 

For område 1.O.1 gælder følgende bestemmelser: 

38 

a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, kommunekontor.


b. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 40. 

c. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1/2 etage og bygningshøjden 


d. Områdets særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter 


For område 1.O.2 gælder følgende bestemmelser: 

a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, 

bibliotek, ældreboliger, kollegie- og ungdomsboliger. 

b. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 25. 

c. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1/2 etage og bygningshøjden 


d. Behovet for parkeringsareal fastlægges i hvert enkelt tilfælde 

af byrådet efter den enkelte ejendoms anvendelse. 

Lokalplanen er i overensstemmelse med disse bestemmelser. I 

forbindelse med lokalplanen er der dog foretaget en mindre 

justering af grænsedragningen mellem centerområdet og boligområderne. 

Denne justering betragtes som en mindre ændring, 

der vil blive indarbejdet i en kommende revision af 

kommuneplanen. 

Lokalplan nr. 5 – for en udvidelse af brugsforeningen i 

Nordby, omfatter et område, der også er omfattet af denne lokalplan. 

Tilsvarende omfatter en del af lokalplan nr. 24 B for et område 

til stormflodssikring af Nordby også en del af lokalplanens 

område. 

Bestemmelser i lokalplanerne nr. 5 og nr. 24 B som evt. er i 

uoverensstemmelse med denne lokalplan fortrænges med byrådets 

endelige vedtagelse af denne lokalplan. 

39


BYGNINGSFREDNINGER 

Indenfor lokalplanens område er der pr. 13. januar 1989 en 

række bygningsfredede ejendomme, det drejer sig om følgende: 

Barkvej 5-7, Hovedgaden 41-43, Hovedgaden 55, Krogvej 9, 

Krogvej 11-13, Martin Christensensvej 1, Niels Engersvej 6, 

O.C. Hammersvej 2, O.C. Hammersvej 6, O.C. Hammersvej 

8, O.C. Hammersvej 10, Skolevej 2, Skolevej 5-7, Skolevej 8, 

Skolevej 10, Søndre Banksti 2, Vigensvej 10, Vigensvej 11, 

Vigensvej 12, Vigensvej 13, Vigensvej 15, Vigensvej 17, 

Østervej 6, Østervej 8 Østervej 10, Østervej 12. 

Alle udvendige og indvendige bygningsændringer på fredede 

bygninger, som ikke er almindelige vedligeholdelsesarbejder 

skal godkendes af bygningsfredningsmyndigheden før arbejdet 

udføres. Ansøgning sendes gennem kommunen til 

Planstyrelsen. 

Lokalplanens bestemmelser respekterer disse fredninger. 

TEKNISK FORSYNING 

Området skal vandforsynes fra det kommunale vandværk i 

Nordby. 

Området elforsynes fra Forsyningsvirksomhederne i Esbjerg. 

Området er omfattet af spildevandsplanen for Fanø, der foreskriver 

individuel rensning i septitanke eller trixtanke. 

Spildevandsplanen er ikke endeligt godkendt. 

Husene i området opvarmes individuelt jævnfør varmeplanen 

for Fanø. Varmeplanen er ikke endeligt vedtaget. 

Området TV- og radioforsynes fra Nordby Antenneforening. 

40


41

FANØ KOMMUNE – LOKALPLAN NR. 33 

BEVARENDE LOKALPLAN FOR EN DEL AF NORDBY 

I henhold til lov om kommuneplanlægning (lov nr. 391 af 22. 

juli 1985) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i § 

2 nævnte område. 

§ 1. Formål 

www.fanoe.dkLOKALPLANEN 

Lokalplanen har til formål at sikre: 

at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, centerformål 

samt offentlige formål, 

at eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende 

omgivelser samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og 

kulturhistorisk værdi bevares, 

at ny bebyggelse får en placering, udformning og et materialevalg 

som er i overensstemmelse med den stedlige 

byggetradition, eller at ny bebyggelse på anden måde ved 

sin arkitektoniske udformning og indpasning medvirker til 

at opretholde karakteren af det eksisterende miljø, 

at der i forbindelse med ændringer i bebyggelsens ydre 

fremtræden tages hensyn til bygningernes arkitektur, nabobebyggelsen 

og gaden som helhed, 

at boligbebyggelse anvendes til helårsbeboelse. 

§ 2. Områdets afgrænsning og zonestatus 

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 5 og omfatter 

matr.nr.: 1, 2, 3a, 4, 5, 6a, 6b, 7, 8, 9a, 10, 11a, 12a, 13, 

14, 15, 16, 17a, 18, 19, 20a, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 

29, 30, 31a, 32, 33, 34a, 35a, 36, 37, 38b, 39, 40a, 41, 42, 

43a, 44, 45, 46, 47a, 50a, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57e, 57p, 

58, 59a, 60, 61, 62, 63, 64a, 70a, 71, 72c, 72d, 72e, 72f, 

72h, 73, 74a, 75, 76, 77a, 78a, 79a, 80a, 80b, 81a, 81b, 82, 

83, 84, 85a, 86a, 87a, 88, 89a, 90, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 

97a, 98, 99a, 100, 101a, 102, 103, 104a, 105, 106, 107a, 

109a, 110, 111a, 112a, 113, 114, 115, 116, 117, 118a, 119, 

120, 121a, 122, 123, 124, 125, 126, 127, 128a, 128c, 129, 

130, 131, 132a, 132e, 133a, 134a, 134b, 134c, 135, 140, 

141, 142a, 142h, 143, 144, 145, 146, 147, 148, 149, 150a, 

151, 152, 153a, 154b, 158a, 159a, 160, 161a, 161b, 161d, 

162, 163, 164, 165a, 166, 167a, 168, 169, 170, 171b, 

179b, 179c, 180, 181a, 182, 183, 184, 185, 186a, 187, 

188, 189, 190, 191, 192, 193a, 193c, 194, 196, 197, 198, 

199a, 200, 201a, 202, 203, 204, 205, 206, 207, 208a, 209, 

210, 211, 212, 213a, 214, 215a, 215b, 216, 217a, 218a, 

219, 220, 221a, 222, 223a, 224a, 225a, 226a, 227, 228, 

229, 230, 231, 232, 233a, 233b, 234a, 235a, 235c, 236, 

237, 238, 239, 240a, 240i, 241, 242a, 242c, 243, 244a, 

245c, 245d, 246, 247a, 248a, 249a, 250, 251, 252a, 252b, 

253a, 254a, 254c, 254d, 255, 256, 267, 268a, 269, 270a, 

271, 272a, 272b, 273, 274a, 275d, 276a, 276b, 277, 278, 

279a, 280, 281, 282, 283a, 283b, 284a, 286a, 286b, 287, 

288, 290, 291, 293, 294, 295a, 296, 297a, 297b, 298, 299, 

300, 301a, 302, 303a, 304a, 304b, 305a, 305b, 306, 307, 

308a, 308b, 308c, 309a, 310, 311a, 312a, 313a, 314, 315, 

316, 317, 318t, 319, 320, 321, 322, 323, 324, 325, 330, 

331a, 331b, 333, 334, 335, 336, 337, 338, 340, 341a, 

341L, 342a, 342b, 343, 344, 345, 346, 347, 348, 349a, 

349b, 350a, 351, 352, 353, 354, 355a, 355b, 356, 357a, 

357b, 358, 360b, 361, 362a, 363a, 364a, 365, 366, 367, 

368, 369, 370, 371a, 371b, 372a, 372b, 373a, 373b, 375a, 

376, 377, 378, 379a, 380, 381, 382a, 382b, 382e, 383, 

384, 385a, 386, 387, 388a, 389, 390, 391, 392a, 392b, 

393, 394, 395, 396a, 397a, 398, 399, 400a, 400b, 401, 

402, 403, 404a, 405, 406, 407, 408, 409, 410, 411, 412, 

413a, 414, 415, 416, 417, 418, 419, 420, 421c, 421d, 422, 

423a, 424a, 425a, 426, 427, 428, 429a, 429b, 430a, 431, 

432, 433a, 433b, 433c, 434, 435, 436a, 436b, 437a, 437b, 

438, 439, 440, 441, 442, 443, 444, 445, 446, 447, 448a, 

448e, 449, 450, 451a, 505 samt del af 508 alle Odden by, 

Nordby samt alle parceller der efter den 1. august 1987 

udstykkes i området og alle umatrikulerede vejarealer I 

området. 

2.2 Lokalplanens område er I byzone. 

§ 3. Områdets anvendelse 

3.1 Lokalplanens område opdeles i områderne 1, 2, 3, 4 og 5 

som vist på kortbilag 4. 

3.2 Delområde 1 må kun anvendes til bolig- og centerformål, 

butikker, liberale erhverv og lignende, som efter byrådets 

skøn kan indpasses i området under hensyntagen til det 

eksisterende miljø. 

3.3 I delområde 1 må der ikke opføres eller indrettes butiksenheder, 

der har et større bruttoetageareal end 240 m2. 

På matr. nr. 101a + 102 og matr. nr. 338 kan der dog indrettes 

dagligvarebutiksenheder med et bruttoetageareal 

42 

på 

indtil 500 m2. 

171e, 172, 173, 174, 175, 176, 177a, 178c, 178d, 179a,

www.fanoe.dk3.4 Delområde 

2 og 3 må kun anvendes til boligformål i form 

af åben/lav og tæt/lav bebyggelse. 

Byrådet kan tillade etableret virksomhed, som kan indpasses 

i beboelsesbygninger, under forudsætning af: 

at dette ikke medfører støj, trafik og andre forhold som er 

generende for de omkringboende, 

at virksomheden drives af den, der beboer den pågældende 

ejendom, 

at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, 

og områdets karakter som boligområde ikke brydes, 

at virksomheden ikke medfører behov for parkering og 

oplag, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. 

3.5 Delområde 4 må kun anvendes til offentlige formål såsom 

kommunal administration. 

3.6 Delområde 5 må kun anvendes til offentlige formål såsom 

bibliotek, ældreboliger, kollegium og ungdomsboliger. 

3.7 Indenfor lokalplanområdet må boligbebyggelse ikke uden 

byrådets tilladelse benyttes til andet end helårsbeboelse. 

Ved helårsbeboelse forstås, at de faste beboere, enten ejere 

eller lejere skal være tilmeldt Fanø kommunes folkeregister 

på den pågældende ejendoms adresse. 

3.8 Inden for lokalplanområdet må ikke opføres eller indrettes 

bebyggelse til eller udøves fabrikations-, vognmands- eller 

oplagsvirksomhed. 

§ 4. Regulering af beboelsesintensitet 

4.1 På hver selvstændig matrikulerede ejendom må der ikke 

indrettes mere end een helårsbolig til een familie. 

4.2 Byrådet kan dog i enkelte tilfælde tillade mere end een 

helårsbolig, forudsat at der er mindst 400 m 2 grundareal 

pr. boligenhed. Hver boligenhed må højst tjene som bolig 

for een familie. 

4.3 Udlejning af enkeltværelser må ikke finde sted i et sådant 

omfang, at den efter byrådets skøn betager ejendommen 

dens karakter af bolig for een familie. 

4.4 Hvis en boligenhed anvendes af et boligfællesskab, bofællesskab 

eller lignende skal etagemeterarealet være mindst 

30 m 2 pr. person og grundarealet mindst 75 m 2 pr. person. 

5.2 Ingen grund må udstykkes med et grundareal mindre end 

600 m 2 . 

§ 6. Vej- og stiforhold 

6.1 De eksisterende veje, stier, pladser og torve opretholdes 

med deres nuværende dimensioner, tværprofil og forløb. 

Se kortbilag 1. 

§ 7. Parkeringsforhold 

7.1 Parkering skal foregå på egen grund eller på dertil indrettede 

offentlige eller fælles private parkeringspladser. 

7.2 Parkeringspladser på ejendommene må ikke anlægges 

uden byrådets særlige tilladelse. 

§ 8. Teknisk forsyning 

8.1 Der må ike opsættes eller genopsættes udvendige antenner 

uden byrådets særlige tilladelse. 

8.2 El-ledninger skal fremføres som jordkabler. 

§ 9. Bebyggelsens placering og omfang 

9.1 Placering, udformning og omfang af enhver bebyggelse 

skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af byrådet. 

9.2 Ønskes ny bebyggelse opført over flere matrikler eller på 

sammenlagte matrikler, skal bebyggelsens facade inddeles 

i enheder, der svarer til områdets eksisterende, bevaringsværdige 

bebyggelsesstruktur. 

9.3 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom inden for 

område 1, 2, 3, 4, må ikke overstige 40. Inden for delområde 

5 må den ikke overstige 25 %. 

§ 10 Bebyggelsens ydre fremtræden 

10.1 Bygninger skal udformes som længehuse og i princippet 

placeres med husets længderetning i øst-vest-vendt. 

Bygningshøjden og bygningsdybden må ikke overstige 7 

m. Ydervægge, bortset fra gavltrekanter og facadekviste, 

må ikke være højere end 3 m eller lavere end 2 m målt fra 

terræn til skæringslinje mellem ydervægsplan og tagplan. 

10.2 Bygninger skal have symmetriske heltage med taghældning 

mellem 45 o og 50 o . Carporte, garager, udhuse og mindre 

tilbygninger kan dog udføres med eensidig taghæld- 

§ 5. Udstykninger 

43 

5.1 Indenfor lokalplanområdet må der ikke foretages udning 

mellem 10 

stykning uden særlig tilladelse fra byrådet. o og 30o eller med symmetrisk heltag med


taghældning mellem 10 o og 50 o . 

10.3 Tage skal være stråtækte, dækket med røde vingeteglsten, 

grå skifersten eller skiferlignende plader. Tage med 

tegl, skifer og lignende skal være uden egentligt udhæng. 

10.4 Skorstene med udkraget gesims skal være murede skorstene. 

10.5 Ydervægge, herunder facadekviste og gavle skal udføres 

af røde teglsten, som skal fremstå i blank mur eller vandskuret 

og kalket. 

10.6 Vinduer og yderdøre skal placeres med en regelmæssig 

fagtakt. Vinduer og murpiller skal være af ensartet dimensionering. 

Vinduer og yderdøre skal udføres af træ og males 

med dækkende maling. 

10.7 Kviste og ovenlys skal placeres over enten dør eller vindue 

og så de følger stueetagens fagtakt. Vindue i kviste og 

ovenlysvindue må normalt ikke gives dimensioner, der 

overstiger dimensioner på vindue i stueetagen. Kviste og 

ovenlysvinduer må ikke fylde mere end 10% af tagfladen 

pr. tagside. 

10.8 Overfladebehandling og farver på udvendige bygningssider 

og bygningsdele, herunder tage, hegnsmure, stakitter, 

porte, døre og vinduer skal godkendes af byrådet. 

10.9 Skiltning og reklamering samt opsætning af markiser og 

baldakiner må kun finde sted med byrådets tilladelse i 

hvert enkelt tilfælde. 

§ 11 Bevaring af bygninger 

11.1 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden 

måde ændres med mindre byrådet giver tilladelse hertil. 

§ 12 Ubebyggede arealer 

12.1 Ubebyggede arealer skal ved hegning, beplantning, befæstelse 

eller lignende gives et ryddeligt udseende. 

12.2 Henstilling af campingvogne, gamle busser og lignende 

må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert tilfælde. 

§ 13. Servitutter og udvidelse af lokalplaner 

13.1 Servitutter indenfor lokalplanens område, der er i strid 

med denne lokalplan fortrænges ved lokalplanens endelige 

vedtagelse. 

13.2 Bestemmelser i lokalplanerne nr. 5 og nr. 24 B som er i 

uoverensstemmelse med denne lokalplan fortrænges i forbindelse 

med den endelige vedtagelse af denne lokalplan. 

§ 14 Tilladelse fra andre myndigheder 

14.1 Uanset foranstående må der ikke foretages udvendige eller 

indvendige bygningsændringer på fredede bygninger, 

før der er opnået tilladelse hertil fra bygningsfredningsmyndigheden. 

§ 15. Vedtagelsespåtegning 

15.1 Således vedtaget af Fanø byråd i møde den 18. april 

1988. 

Tage E. Jensen Svend E. Hornbak 

borgmester kommunaldirektør 

15.2 I henhold til § 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages 

foranstående lokalplan af Fanø byråd i møde den 16. 

januar 1989. 

Tage E. Jensen Svend E. Hornbak 

borgmester kommunaldirektør 

15.3 Dato for byrådets offentlige bekendtgørelse af den endeligt 

vedtagne lokalplan: 13. april 1989. 

15.4 Tinglyst den 

44


45


46

www .fanoe.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?