TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE
Teknisk Forvaltning
Til modtagere pr. mail
Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr.
01.03.2010 1761536 3247 1519
lra
Vedtagelse af Kommuneplantillæg med VVM redegørelse og miljøvurdering for
Den Blå Planet
Tårnby Kommunalbestyrelse har den 23. februar 2010 vedtaget Kommuneplantillæg
nr. 8 med VVM og miljøvurdering for Den Blå Planet. Kommunen har den 1. marts
2010 givet tilladelse til etablering af Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium, på
adressen Kajakvej 15, 2770 Kastrup.
Vedtagelsen offentliggøres den 2. marts 2010 i Amagerbladet og på Kommunens
hjemmeside.
Tårnby Kommune har udarbejdet en hvidbog der sammenfatter og vurderer de indkomne
høringssvar. Hvidbog, Kommuneplantillæg nr. 8, VVM redegørelse og miljøvurdering
samt VVM tilladelse, kan ses på kommunens hjemmeside under
http://www.taarnby.dk/miljoe/vvm og på Tårnby Rådhus, Teknisk forvaltning, Amager
Landevej 76 samt på kommunens biblioteker.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens
udfald, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse
af natur
og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen,
på betingelse af
- at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens
formål, og
- at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Klagen skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400
København NV eller e-mail til nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet
inden 4 uger efter offentliggørelsen.
Klagen har ikke opsættende virkning, men Naturklagenævnet kan bestemme, at en
meddelt tilladelse ikke må udnyttes samt at et iværksat bygge og anlægsarbejde skal
standses.
______________________________________________________________________________________________________
Tårnby Rådhus Telefon 3247 1111 Mandag-onsdag 10-14.00 E-mail adresse:
Amager Landevej 76 Telefax 3247 1599 Tors. 10-17.30, Fre. 10-13.30 kommunen@taarnby.dk
2770 Kastrup Bank 5207 2002261 I øvrigt tidsbestilling efter aftale Internet: www.taarnby.dk

Side 2
Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for behandling af klager, gebyret tilbagebetales,
hvis der opnås hel eller delvis medhold i klagen. Yderligere vejledning
om klageregler og gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside
www.nkn.dk.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene og det skal ske indenfor 6 måneder efter
denne offentliggørelse, dvs. senest den 2.september 2010.
Med venlig hilsen
Viviane Mortensen
Afdelingsleder
/ Lis Ravn
Miljømedarbejder

TÅRNBY KOMMUNE
Offentlig bekendtgørelse om vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 8 med VVM og
Miljøvurdering
Tårnby Kommunalbestyrelse har den 23. februar 2010 vedtaget
Kommuneplantillæg nr. 8 med VVM og miljøvurdering for Den
Blå Planet. Tårnby Kommune har den 1. marts 2010 meddelt
tilladelse til etablering af Den Blå Planet til bygherre
Bygningsfonden Den Blå Planet i henhold til
§ 2, stk. 3, nr. 2 i VVM bekendtgørelsen (Bek. nr. 1335 af 6.
december 2006).
Kommuneplantillæg nr. 8 giver mulighed for at opføre Den Blå
Planet, det nye Danmarks Akvarium på Kajakvej 15 i Tårnby.
Projektets påvirkninger på miljøet er beskrevet i VVM
redegørelsen, der er udarbejdet i henhold til VVM
bekendtgørelsen.
#1962784 v1 - Annoncetekst - Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg VVM - Den Blå Planet
Side 1
Saltværksvej
Alleen
Kastrup
Strandpark
Tårnby Kommune vurderer, at Den Blå Planet ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger
ved anlæg eller i drift, med de afværgeforanstaltninger der er beskrevet i VVM redegørelsen. De
væsentligste miljøpåvirkninger er alle relaterede til den øgede trafik, som Den Blå Planet og øvrige
byudviklingsmuligheder i området medfører. Den Blå Planets andel af trafikken vurderes at være af
mindre betydning, og kapaciteten på de omkringliggende veje kan bære trafikken til Den Blå
Planet.
Kommuneplantillæg nr. 8 anviser en adgangsvej til Den Blå Planet ad Alleen/Kajakvej og beskriver
hvorledes denne skal etableres for at minimere påvirkninger i nærområdet. Miljø, sikkerheds og
trafikmæssige fordele af den valgte adgangsvej er nærmere beskrevet i Kommuneplantillægget og
VVM redegørelse.
Miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 936 af den 24.
september 2009) er gennemført samtidig med VVM processen.
Ifølge planlovens §12 stk. 2 og 3 kan Kommunalbestyrelsen modsætter sig udstykning, bebyggelse
og ændret anvendelse, hvis bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med kommuneplanen.
Yderligere oplysninger
VVM tilladelse og Kommuneplantillæg nr. 8 med miljøvurdering og VVM redegørelse kan ses på
Tårnby Kommunes hjemmeside www.taarnby.dk/miljø/VVM og på Tårnby Rådhus, Teknisk
forvaltning, Amager Landevej 76 samt på kommunens biblioteker.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt miljøministeren og
visse landsdækkende interesseorganisationer jf. planlovens § 59.
Klagen har ikke opsættende virkning, men Naturklagenævnet kan bestemme, at en meddelt
tilladelse ikke må udnyttes samt at et iværksat bygge og anlægsarbejde skal standses.
Klager over VVM afgørelsen skal ske skriftligt og sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8,
2400 København NV, eller til nkn@nkn.dk
Klager skal været indgivet senest 4 uger efter denne offentliggørelse, dvs. senest d. 30. marts
2010.
Amager Strandvej
1.D01
Kajakvej

Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for behandling af klager, gebyret tilbagebetales
hvis der opnås hel eller delvis medhold i klagen. Yderligere vejledning om klageregler og
gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.
#1962784 v1 - Annoncetekst - Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg VVM - Den Blå Planet
Side 2

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
VVM-redegørelse
Januar 2010

Udgivet af:
Rapporten er udarbejdet af:
VVM-redegørelse for Den Blå Planet, Danmarks
Akvarium
Fonden Den Blå Planet
Moe & Brødsgaard A/S
Kontaktperson: Morten Andersson
Fotos og illustrationer: Moe & Brødsgaard, 3XN, COWI
Kort: Google Earth, Tårnby Kommune
Teknisk baggrundsmateriale er
udarbejdet af:
Moe & Brødsgaard, 3XN, GEO, Gade og Mortensen
Akustik, COWI, Tårnby Kommune
Materialet findes på: www.denblaaplanet.dk, www.taarnby.dk,
www.moe.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING........................................................................................................................................... 5
2 IKKE TEKNISK RESUMÉ .................................................................................................................... 9
3 BESKRIVELSE AF HOVEDFORSLAGET ..................................................................................... 15
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
HOVEDIDÉ............................................................................................................................................. 15
PLACERING ........................................................................................................................................... 17
FREMTIDIGE UDVIDELSER ..................................................................................................................... 18
PLANMÆSSIGE FORHOLD....................................................................................................................... 22
BESKRIVELSE AF ANLÆGSARBEJDET ..................................................................................................... 24
3.6 ANLÆGGET I DRIFTSFASEN................................................................................................................. 26
4 ALTERNATIVER.................................................................................................................................... 28
4.1
4.2
ALTERNATIVER DER IKKE ER UNDERSØGT............................................................................................. 28
ALTERNATIVERNE................................................................................................................................. 28
4.3 NUL-ALTERNATIVET............................................................................................................................. 34
5 OMRÅDET I DAG - EKSISTERENDE FORHOLD.................................................................... 36
5.1 REKREATIVE OMRÅDER I NÆRHEDEN ................................................................................................. 39
5.2 PLANBESTEMMELSER FOR OMRÅDET .................................................................................................. 40
6 PRINCIPPER OG METODER FOR MILJØVURDERINGEN................................................ 44
6.1 FOKUS/HOVEDSPØRGSMÅL................................................................................................................. 44
6.2 REFERENCESITUATION/ÅR.................................................................................................................. 45
6.3 INFLUENSOMRÅDE ............................................................................................................................... 45
7 TRAFIKALE MILJØPÅVIRKNINGER .......................................................................................... 47
7.1 FORUDSÆTNINGER OG METODE ......................................................................................................... 48
7.2 BYUDVIKLINGEN I 2013 OG I 2017................................................................................................. 49
7.3 EKSISTERENDE TRAFIKALE FORHOLD................................................................................................. 50
7.4 INFLUENSOMRÅDET ............................................................................................................................. 54
7.5 0-ALTERNATIVERNE............................................................................................................................. 55
7.6 PARKERINGSPLADSER ......................................................................................................................... 56
7.7 TILFARTSVEJE, ADGANG TIL DEN BLÅ PLANET ................................................................................. 56
7.8 GENERERET TRAFIK GRUNDET LOKALPLANER .................................................................................... 67
7.9 FORDELING AF TRAFIKKEN I OMRÅDET .............................................................................................. 70
7.10 DEN FREMTIDIGE TRAFIK................................................................................................................ 74
7.11 KAPACITET PÅ DE OMKRINGLIGGENDE VEJE.................................................................................. 79
7.12 ANLÆGSFASEN ................................................................................................................................83
7.13 ANBEFALING .................................................................................................................................... 83
7.14 SAMLET ANBEFALING ...................................................................................................................... 92
8 ANDRE MILJØPÅVIRKNINGER.................................................................................................... 95
8.1 AFFALD................................................................................................................................................. 95
8.2 ENERGI- OG RÅSTOFFORBRUG ........................................................................................................... 96
8.3 TRAFIKSTØJ ......................................................................................................................................... 97
8.4 STØJ I ANLÆGSFASEN....................................................................................................................... 104
8.5 STØJ I DRIFTSFASEN ......................................................................................................................... 108
8.6 VIBRATIONER..................................................................................................................................... 109
8.7 LUFT OG KLIMA .................................................................................................................................. 111
Side 3 af 150

8.8 LUGT................................................................................................................................................... 119
8.9 LYS ..................................................................................................................................................... 119
8.10 GRUNDVAND.................................................................................................................................. 120
8.11 FORURENET JORD.......................................................................................................................... 122
8.12 LOSSEPLADSGASSER..................................................................................................................... 124
8.13 AFLEDNING AF REGN- OG SPILDEVAND ....................................................................................... 125
9 VURDERING AF EFFEKTER .......................................................................................................... 128
9.1 NATUR, FRILUFTSLIV, KULTURHISTORIE OG VANDMILJØ................................................................ 128
9.2 BARRIEREEFFEKT ............................................................................................................................... 131
9.3 UHELD OG RISIKO ............................................................................................................................. 131
9.4 SOCIO-ØKONOMISKE EFFEKTER ....................................................................................................... 134
9.5 VISUELLE EFFEKTER .......................................................................................................................... 134
10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER........................................................................................... 140
10.1 MILJØRIGTIG PROJEKTERING........................................................................................................ 140
10.2 ANLÆGSFASEN .............................................................................................................................. 140
10.3 DRIFTSFASEN ................................................................................................................................141
11 SAMMENFATTENDE MILJØVURDERING........................................................................... 143
12 MANGLER I VVM’EN ....................................................................................................................... 146
13 REFERENCER................................................................................................................................... 147
14 TEKNISKE BAGGRUNDSNOTATER....................................................................................... 149
Side 4 af 150

1 INDLEDNING
Den Blå Planet er det fremtidige hjemsted for Danmarks Akvarium, som flytter fra beliggenheden
i Charlottenlund på grund af nedslidte bygninger og begrænsede udvidelsesmuligheder.
Om placeringen
Bygningsfonden Den Blå Planet opfører det nye Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn i
Tårnby kommune på grunden Kajakvej 15, 2770 Kastrup også kaldet Udsigtshøjen. Efter
opførelsen ejer Bygningsfonden bebyggelsen, som stilles til rådighed for Danmarks Akvarium.
Figur 1-1 Placering set fra luften
Side 5 af 150

Området afgænses mod øst af Øresund, mod syd af den gamle Kastrup Havn og den fredede
”Bryggergård” og mod vest af Tårnby Renseanlæg. Mod nord grænser grunden op
til Kastrup lystbådehavn.
Grunden er omfattet af lokalplan 90 ”Den Blå Planet”. Mod nord overlapper matrikelgrænsen
et mindre trekantet areal, der behandles under Lokalplan 34 ”Kastrup Strandpark”.
Om visionen
Planlægningen af Den Blå Planet og placering startede tilbage i 1996-1997. Der var fra
start et ønske om, at det nye Danmarks Akvarium skulle ligge kystnært, så der var mulighed
for at have aktiviteter i det levende hav. Sammen med Tårnby Kommune fandt
Danmarks Akvarium en egnet placering på Udsigtshøjen.
Den Blå Planet bygger på en række konkrete visioner. Et udpluk er gengivet nedenfor:
Et byggeri, der markerer sig til lands, til vands og i luften med sin beliggenhed
ved landfæstet for Øresundsbroen, ved indflyvningen til Kastrup Lufthavn og indsejlingen
til Københavns Havn.
Et akvarium i en arkitektonisk smuk bygning.
Et akvarium på allerhøjeste internationale niveau i udstillinger, formidlingen og
undervisningen, og det eneste akvarium i Danmark, der primært fokuserer på eksotiske
dyr og planter – og dermed global diversitet.
Et levende, biologisk museum, der repræsenterer klodens ferske og salte vande.
Et smukt akvarium, der skaber et overvældende indtryk af naturens skønhed og
gennem fascination og viden, skaber forståelse og respekt for vandets ukendte og
forunderlige verden.
En kulturinstitution, der vil stå som et varetegn for København og være med til at
løfte Øresundsregionen som turistmål.
Uddrag fra ”Byggeprogram – Byggeri og terræn”, Den Blå Planet, 16.07.2008
Omkring 2006 kom finansieringen af Den Blå Planet på plads. Bag det samlede projekt
står i første række Realdania, Knud Højgaards Fond og Tårnby Kommune. Herudover har
foreløbig Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond ydet en donation til opførelse af Den
Blå Planet.
Om projektet
Fonden Den Blå Planet blev dannet i 2007 med henblik på at varetage rollen som bygherre.
Der blev igangsat en arkitektkonkurrence, hvor fem teams indgav forslag til det nye
Danmarks Akvarium.
Arkitektkonkurrencen om byggeriet af Den Blå Planet blev i juni 2008 vundet af Arkitektfirmaet
3XN sammen med Moe & Brødsgaard. I pressemeddelelsen, i forbindelse med offentliggørelsen
af vinderforslaget, stod flg. skrevet:
” 3XN vandt med et forslag, som de selv har kaldt for ”Hvirvelstrøm”, og som giver associationer
til hvirvelstrømme af fisk, fugle og havstrømme. Akvariets centrum er foyer’en,
og herfra ”slynges” funktionerne ud i let buede forløb, der roterer omkring centrum. Set
fra luften fremstår Den Blå Planet tydeligt som en hvirvel, mens de besøgende vil opleve
skiftende organiske udtryk, når de bevæger sig igennem bygningen.
Side 6 af 150

Bygningen og anlægget udenom skal ligge på Øresunds kyst lige nord for Kastrup Havn
på Amager og vil blive oplevet som nærmest flydende i et cirkulært spejlbassin. Løsningen
tager også højde for, at akvariet senere kan udvides........
.........Vinderprojektet fra 3XN er baseret på en klar grundidé og fremtræder arkitektonisk
overbevisende. Det rummer potentiale til, at det nye Danmarks Akvarium kan blive
et omdrejningspunkt for usædvanlige oplevelser og naturvidenskabelig indsigt. Med den
usædvanlige arkitektoniske løsning, vi nu har fået, tror jeg også på, at Den Blå Planet
kan blive et vartegn for København og Danmark for besøgende, der kommer fra luften, til
søs eller over Øresundsbroen”/1/.
Bæredygtigt byggeri
Målet er, at den Blå Planet skal fremstå som en bæredygtig bygning, der eksemplarisk
demonstrerer hensynet til ressourceforbruget og en minimal CO2 udledning fra akvariedriften
ved bl.a. at inddrage vand og sol som integrerede vedvarende energisystemer.
Energimæssigt vil den Blå Planet blive højisoleret og der vil blive anvendt vinduer med
lav U-værdi for at sikre så stor en energibesparelse som muligt med klimaskærmen alene.
Klimaskærm og installationer vil blive optimeret så Den Blå Planet kan opfylde kravene
til et lavenergiklasse 2 byggeri. Indeklima- og miljømærkede produkter vil blive valgt
for at sikre det gode indeklima.
Der vil blive installeret energi- og volumenstrømmålere på vand- og varmeanlæg, således
at energiflow kan måles, og unødvendigt energispild forhindres. Naturlig ventilation
vil blive etableret i de områder af bygningen, hvor det er hensigtsmæssigt.
LED belysning vil blive anvendt i det omfang det vurderes at være hensigtsmæssigt, specielt
i forbindelse med den udvendige belysning samt som ledelys i gulvene i publikumsområderne.
Det omkringliggende hav vil blive inddraget til både køling og som saltvand i akvarierne.
Regnvand vil blive opsamlet fra bygningens tag og anvendt i den daglige akvariedrift,
samt til personaletoiletter.
Om VVM-redegørelsen
Tårnby Kommune har vurderet, at Den Blå Planet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens
bilag 2, punkt 11a ”Infrastrukturanlæg, Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af
butikscentre og parkeringspladser”. Tårnby Kommunes miljøscreening af projektet vurderede
i 2008, at der ikke var behov for en VVM-redegørelse.
I forbindelse med flere indkomne klager efter screeningen har Naturklagenævnet d. 25.
juni 2009 imidlertid vurderet, at de trafikale konsekvenser af Den Blå Planet sammen
med kumulative effekter af den mulige byudvikling samt den eksisterende trafik i området
betyder, at miljøpåvirkningerne samlet set må anses som væsentlige, hvorfor der
skal udarbejdes en egentlig VVM-redegørelse.
Af Naturklagenævnets afgørelse fremgår, at klagerne både skriftligt og telefonisk har tilkendegivet,
at man ikke er imod etableringen af Den Blå Planet, men at særligt de trafikale
løsninger bør undersøges bedre /2/.
Side 7 af 150

Det er på denne baggrund at VVM-processen er igangsat.
Hvad er VVM?
VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en redegørelse for
hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø.
I følge Planloven må visse typer af virksomheder og anlæg på land ikke påbegyndes,
før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for
virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed, samt godkendt/meddelt
tilladelse til anlæggets etablering.
VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU’s VVM-direktiv, der oprindeligt
stammer fra 1985.
Direktivet sigter mod at beskytte miljøet og livskvaliteten og samtidig sikre
en indbyrdes tilpasning af de nationale lovbestemmelser vedrørende vurderingen
af offentlige og private projekters miljøvirkninger.
Et vigtigt element i VVM processen er inddragelsen af offentligheden i planlægningsarbejdet.
VVM-redegørelsen skal danne grundlag for kommunens eller Miljøministeriets
beslutning om at vedtage et kommuneplantillæg for anlægget. Redegørelsen
skal offentliggøres sammen med forslaget til kommuneplantillæg.
Side 8 af 150

2 IKKE TEKNISK RESUMÉ
I det følgende beskrives og vurderes de miljømæssige konsekvenser som Den Blå Planet
må antages at ville medføre. Beskrivelsen er udformet som et ikke teknisk resumé af
VVM-redegørelsen, hvor de væsentlige miljøkonsekvenser for Den Blå Planet er beskrevet
overordnet.
Hovedforslaget
Den Blå Planet ved Kastrup Havn i Tårnby skal i fremtiden huse Danmarks Akvarium, da
de eksisterende bygninger i Charlottenlund er utidssvarende og nedslidte. Med Den Blå
Planet får Danmark i stedet Nordeuropas største og mest avancerede akvarium – og et
byggeri i verdensklasse. Bygningen vil med sin markante udformning være et markant
vartegn for såvel Tårnby, København som hele Danmark.
Bygningen bliver på ca. 9.000 m 2 , og det udendørs anlæg bliver ca. 2.000 m 2 ekskl. parkering.
Den Blå Planet bliver inddelt i to indendørs udstillingszoner med hhv. koldt og
varmt vand og én udendørs udstillingszone. Der forventes et årligt besøgstal på omkring
700.000 personer. Byggeriet forventes påbegyndt i efteråret 2010 og indviet i forsommeren
2013.
Hvorfor skal der laves en VVM-redegørelse?
Tårnby Kommune udførte i 2007 en miljøscreening af projektet og vurderede, at der ikke
var behov for en VVM-redegørelse. Efter flere indkomne klager over screeningen vurderede
Naturklagenævnet d. 25. juni 2009 imidlertid, at den øgede trafik fra besøgende til
Den Blå Planet lagt sammen med den øgede trafik fra den mulige byudvikling og den eksisterende
trafik i området betyder, at miljøpåvirkningerne af projektet må anses som
væsentlige. Af Naturklagenævnets afgørelse fremgår, at klagerne både skriftligt og telefonisk
har tilkendegivet, at man ikke er imod etableringen af Den Blå Planet, men at særligt
de trafikale løsninger bør undersøges bedre.
Hvordan vil bygningen se ud?
Bygningens koncept er inspireret af naturens hvirvelstrøm. Akvariets hjerte og centrum
er foyer’en. Herfra ”slynges” funktionerne ud i let buede forløb, der roterer omkring centrum.
Set fra luften fremstår Den Blå Planet tydeligt som en hvirvel, mens de besøgende
vil opleve skiftende organiske udtryk, når de bevæger sig igennem bygningen. Den Blå
Planet vil om aftenen være belyst nedefra med svag lyssætning, der vil give bygningen
”liv” som en levende organisme. Den Blå Planet vil blive en visuel gevinst for området –
set fra land, vand og fra luften.
Hvad vil bygningen indeholde?
Bygningen vil indeholde store udstillingsområder med kolde og varme vandområder –
henholdsvis med salt og fersk vand. Der vil desuden være en større oceantank, tropisk
regneskov og et Færøsk fuglefjeld. Hertil kommer foyer, café, garderobe, toiletter og butik
m.m. Generelt vil udstillingen blive holdt som mørke rumforløb, hvor akvarierne fremstår
som lysende elementer. På bygningens første etage finder man et auditorium og faciliteter
for husets skoletjeneste. Bygningen vil også indeholde kontorer til akvariets administration.
Side 9 af 150

Hvornår starter byggeriet af akvariet – og hvordan er forløbet?
Byggeriet af Den Blå Planet vil strække sig over 3 år fra vinteren 2010 til foråret 2013. I
efteråret 2010 foregår de forberedende arbejder med at etablere byggepladsen. I perioden
vinter 2010-2011 vil byggegruben blive etableret og store mængder jord skal i den
forbindelse graves op og køres bort. I denne periode vil gener i form af støj og vibrationer
være størst. Kælder og råhuset vil blive opført i perioden forår 2011 til efterår 2011
efterfulgt af opsætning af facader, tag og installationer i perioden vinter 2011 til efteråret
2012. I denne periode vil der være en del transport af materialer til byggepladsen og støj
fra entreprenørens maskiner. I den sidste periode fra efteråret 2012 til åbningen i foråret
2013 installeres akvarieteknikken og fisk og koraller afklimatiseres.
Har andre placeringer været overvejet?
Allerede i 1998 besluttede Tårnby Kommune at stille den såkaldte Udsigtshøj ved Kastrup
Havn til rådighed til det ny Danmarks Akvarium, og arkitektkonkurrencen gennemført i
2008 tog udgangspunkt i den placering. En anden placering har derfor ikke været diskuteret,
og VVM-redegørelsen indeholder derfor heller ikke en vurdering af en alternativ
placering af akvariet.
Nul-alternativet – hvad hvis Den Blå Planet ikke bygges?
Det såkaldte nul-alternativ er en beregning, man foretager, for at kunne sammenligne
trafikale påvirkninger fra Den Blå Planet med den situation, hvor Den Blå Planet ikke bliver
opført. Den beregning viser altså, hvordan påvirkningerne vil være i området uden
påvirkningerne fra Den Blå Planet. I dette tilfælde har man lavet to beregninger (0 og
0+), hvor ”0” tager udgangspunkt i år 2013, hvor Den Blå Planet skal åbne, og ”0+” tager
udgangspunkt i år 2017, hvor en række arealer i nærmiljøet kan være fuldt udbyggede.
Formålet med ”0+” er, at belyse de samlede trafikbelastninger for området.
Hvad ligger der i nærområdet?
Den Blå Planet skal bygges, hvor den såkaldte Udsigtshøj ligger i dag. Højen er på
27.000 m² og opbygget af fyld fra udgravningerne af Kastrup Havn i 1960’erne og
1970’erne. Nord for området ligger lystbådehavnen og Kastrup Søbad. Syd for området
ligger Kastrup Havn og den fredede ”Bryggergård” fra 1700-tallet. Vest for området ligger
Tårnby Renseanlæg og Kastrup Strandpark.
Der er udarbejdet lokalplaner for 3 arealer i området. De tre planer giver muligheder for
byudvikling, der kan medføre, at der bygges boliger, erhvervslokaler, hotel mv. En mere
udførlig beskrivelse af de enkelte projekter kan findes i VVM-redegørelsen.
Hvor meget trafik bliver der i fremtiden i området?
Situationen hvor Den Blå Planet står færdig i 2013 samtidig med, at der er sket en gradvis
byudvikling i de nærliggende lokalplanområder Øresundsparken, Scanport og Erhvervsområdet
ved Kastrup Station vil medføre at den samlede trafikmængde stiger med
ca. 3.000 biler. De tre lokalplaner i området vil i fuldt udbygget tilstand i 2017 generere
en stor stigning i trafikken i området svarende ca. 9.000 biler, hvoraf trafikken til Den
Blå Planet blot vil udgøre ca. 1.000 biler.
Hvordan vil den øgede trafik belaste de omkringliggende veje?
Den nordlige og den midterste del af Amager Strandvej vil i 2017 have en højere trafikbelastning
end i dag, men vejen har rigelig kapacitet til af afvikle den fremtidige trafik. I
de sydlige ende vil trafikken kunne fint afvikles i 2013-niveauet, men derimod ikke kunne
afvikles tilfredsstillende i 2017-niveauet.
Side 10 af 150

Er der parkeringspladser nok?
På Den Blå Planets grund etableres ca. 180 parkeringspladser til besøgende, handicapparkering
og medarbejdere. Endvidere vil Tårnby Kommune sikre at der stilles op til 900
parkeringspladser til rådighed på matriklen, hvor renseanlægget ligger eller i umiddelbar
nærhed.
Hvordan kommer jeg til Den Blå Planet?
Det er let og hurtigt at komme til Den Blå Planet med de offentlige transportmidler. Metrostationen
ligger 700 m fra Den Blå Planet, og der etableres et separat gang- cykelsystem.
Det tager ca. 13 minutter fra Nørreport Station at komme til Metrostationen.
I bil er der let adgang fra Øresundsmotorvejen/Amager Strandvej fra syd. Det forventes
at ca. 70 % vil komme fra Øresundsmotorvejen. Fra nord er der adgang ad Amager
Strandvej og det forventes at ca. 30 % vil komme herfra til Den Blå Planet.
Hvad med andre løsninger ifm. til- og frakørselsforhold og parkering?
Tårnby Kommune har foreslået tre alternative løsninger om til- og frakørselsforhold og en
enkelt om parkeringsforhold, der alle er blevet undersøgt og vurderet.
Den ene løsning er at etablere en ny adgangsvej til Den Blå Planet fra Amager Strandvej.
Den anden løsning er at udbygge de eksisterende tilkørselsveje i området, så de kan
rumme den stigende trafikmængde. Den tredje løsning indebærer, at der etableres en ny
adgangsvej fra motorvejen til Amager Strandvej.
Tårnby Kommune skal sikre, at der etableres op til 900 parkeringspladser i nærområdet.
I hovedforslaget er de tænkt etableret i forbindelse med renseanlæggets grund. I VVMredegørelsen
er der som en alternativ mulighed, undersøgt en placering af parkeringspladserne
på det område, hvor Kastrup Ny Lystbådehavn i dag har vinteropbevaring af
både. Det vil betyde etablering af en ny vinteropbevaringsplads nord for Kastrup Strandpark.
Bliver der meget affald?
I forbindelse med anlægsarbejdet skal der opgraves og håndteres 36.000 m 3 forurenet
jord. Ud over dette vil der være tale om almindeligt byggepladsaffald som sten, beton,
træ osv.
Når Den Blå Planet er i drift, vil det være almindeligt køkkenaffald og papir, plastic, pap
samt glas, der afhentes af den kommunale dagrenovation. Herunder vil der være meget
begrænsede mængder fiskeaffald fra fodring af fiskene, hvilket udgør omkring 5-10 kg
om ugen. Det er rester fra sild, rejer, kogte muslinger, blæksprutter osv. Evt. foderaffald
lægges i tætte plasticposer så lugtgener udgås og fugle ikke tiltrækkes.
Hvad med forbruget af energi og råstoffer til byggeriet?
Den Blå Planet er en bygning på 9.000 m 2 og et akvarium med levende fisk. Akvarieteknikken
skal køre døgnet rundt for at opretholde det rette klima og vandmiljø for dyr
og koraller. Bygningens størrelse og akvarieteknikken giver tilsammen et højt energiforbrug,
som man har forsøgt at mindske på forskellige måder. Bygningen bliver isoleret
maksimalt, og der vil blive anvendt lavenergivinduer for at sikre så stor en energibe-
Side 11 af 150

sparelse som muligt med klimaskærmen. Bygningen forventes afkølet ved havvandskøling,
hvilket reducerer elbehovet til køling betydeligt (omkring 80%).
Bliver der nogen støj?
I forbindelse med byggeriet af Den Blå Planet bliver der i perioder nogle gener fra støj –
særligt i forbindelse med nedramning af spuns ved etableringen af byggegruben. Kun i
kortere perioder vil støjniveauet overskride støjgrænserne i forbindelse med nedramning
af spuns. Støjpåvirkningerne vil blive overvåget og søgt reduceret mest muligt, så grænseværdierne
kan overholdes. Den Blå Planet vil ikke i sig selv generere støj, der overskrider
nogle grænseværdier for støj, og det samme gælder trafikstøjen fra besøgende til
Den Blå Planet.
Man forventer et besøgstal på ca. 700.000 til Den Blå Planet, og selv om den nærmeste
metrostation ligger kun 700 m fra Den Blå Planet vil en del besøgende køre i egen bil.
Det vurderes dog, at den ekstra trafik til Den Blå Planet vil medføre en yderst begrænset
mængde trafikstøj. Trafikstøjniveauerne overskrider i nogle områder allerede i dag Miljøstyrelsens
grænseværdier. Det er muligt med hastighedsregulering og støjdæmpende asfaltbelægning
at nedbringe trafikstøjen uden afskærmninger.
Hvad med vibrationer under byggeriet?
I forbindelse med pæle- og spunsramning i anlægsfasen vil der opstå en del vibrationer.
Erfaringer fra andre lignende projekter viser, at der kan forventes vibrationsniveauer, der
oversstiger vejledende grænseværdier inden for en afstand på ca. 50 m. Den fredede
Bryggergård ligger ca. 100 m fra det nærmeste rammested, så den vil ikke være indenfor
den zone, hvor vibrationerne er høje. Forud for rammearbejdet vil der blive foretaget
en bygnings- og fotoregistrering på renseanlægget og på Bryggergården, og under ramningen
vil der blive udført vibrationsmålinger via måleudstyr placeret på renseanlægget
og på Bryggergården.
Hvad med luftforurening og lugtgener?
Det vurderes, at driften af Den Blå Planet kun i meget begrænset omfang vil påvirke luftkvaliteten,
både hvad angår den direkte drift af bygningen og den indirekte fra køretøjer
til og fra området.
De kumulative effekter af den samlede byudvikling i området vil være væsentlige. Da
byudviklingen vil ske over en periode på 5-10 år, er der rimelig tid til at følge udviklingen
i luftkvalitet og evt. afværgeforanstaltninger i forbindelse med udbygning af ScanPort og
Erhvervsområdet ved Kastrup Station. Det kræver at Tårnby Kommune iværksætter en
undersøgelse af luftkvaliteten og følger udviklingen.
Der kan opstå lugtgener fra det opgravede forurenede jord, men det vurderes, at lugtgenerne
vil være mindre end generne fra Tårnby Renseanlæg.
Betyder byggeriet noget for grundvandet?
I anlægsfasen er det nødvendigt at have en tør byggegrube, så der kan støbes kælder.
Der vil være behov for en midlertidig grundvandssænkning på indersiden af spunsvæggen,
frem til kælderen er etableret. Det forventes, at etableringen af kælderen vil tage
ca. seks måneder, hvor der skal oppumpes ca. 20.000-130.000 m 3 grundvand til Øresund.
Det oppumpede grundvand vil blive behandlet i sandfang, sedimenteringsanlæg
samt en efterklaringstank, før det ledes ud i Øresund. Udledningen vil ikke have nogen
væsentlig betydning for vandkvaliteten i Øresund på det pågældende udledningssted i
Side 12 af 150

udledningsperioden eller i tiden derefter. Grundvandet vil blive udledt i Øresund på en
måde, så det ikke vil være til gene for de badende gæster i Kastrup Strandpark. Udledningen
vil desuden foregå udenfor badesæsonen. Der er ingen erhvervsfiskeriinteresser i
det berørte område.
Det vurderes, at den planlagte grundvandssænkning kun vil medføre marginale reaktioner
i grundvandsspejlet ved Bryggergården. Alligevel anbefales det, at man både ved
Bryggergården og rensningsanlægget etablerer pejleboringer, så man kan følge grundvandssænkningen.
Hvad sker der med den forurenede jord?
Grunden består af forurenet jord da grunden tidligere er blevet anvendt til deponering af
jord fra bygge- og anlægsprojekter, byggeaffald og diverse alm. affald mm. En del af den
forurenede jord vil blive genindbygget i anlægsfasen i forbindelse med byggeriet, men en
del vil blive kørt til særlige jordmodtagere, der er godkendte til at modtage forurenet jord
til enten rensning eller deponering
Hvad med regnvand, spildevand, kølevand og vandet fra akvarierne?
Regnvandet bliver opsamlet i tanke og brugt i akvarierne eller personaletoiletter. Hvis
regnvandstankene er fyldt, føres regnvandet i stedet ud i Øresund. Spildevand fra toiletter,
køkkenafløb mv. vil blive udledt til det kommunale spildevandssystem.
Akvarierne har såkaldte proteinskummere, der fjerner organiske elementer (proteiner)
fra akvarierevandet. Restproduktet fra proteinskummerne har et højt indhold af protein
(organisk stof), der ikke bør udledes til Øresund med det øvrige procesvand. Restproduktet
afledes derfor sammen med det sanitærespildevand (toilet og bad) og det øvrige spildevand
til det kommunale kloaksystem.
Det er beregnet, at der årligt skal bruges ca. 250.000 m 3 vand til køling af bygningen,
akvarier m.v. Vandet vil blive hentet på 10 meters dybde ca. 1,6 kilometer ude i Øresund.
Efter brug af vandet til køling, ledes vandet retur til Øresund. Udløbet er placeret
på 2 meters dybde, ca. 30 meter ude i Øresund. Vandet vil være 5-7 grader varmere ved
udledningen, end det var, da det blev indhentet i Øresund. Det vurderes ikke at give anledning
til væsentlige miljøpåvirkninger.
For at opretholde optimale miljøer for fiskene i akvarierne skal der dagligt fyldes frisk
vand i akvarierne. Det giver en mindre mængde overskydende vand fa akvarierne, der
udledes i Øresund. Vandet er en blanding af salt- og ferskvand og både koldt og varmt.
Alt spildevandet fra akvarierne vil inden udledningen blive ledt over sandfilter og UVanlæg.
UV-anlægget benyttes for at sikre, at inversive (fremmede i Danmark) arter fjernes
inden udledningen i Øresund.
Bliver naturen, friluftslivet og kulturhistorien påvirket?
Der er ingen sjældne dyre- eller plantearter i området omkring Den Blå Planet, der vil
kunne blive berørt af byggeriet. De nærmeste særlige naturområder (også kendt som
Natura 2000-områder) ligger 3-5 km fra byggeriet. De vurderes ikke at blive berørt af
byggerier, hverken i anlægs- eller driftsfasen.
Der er identificeret en Stenalderbopladsen mellem Kastrup Lystbådehavn og Udsigtshøjen,
hvor Den Blå Planet skal ligge. Den vil ikke blive berørt af byggeriet eller en evt.
vejudvidelse. Udsigtshøjen vil ikke fremover kunne bruges til rekreative og fritidsmæssi-
Side 13 af 150

ge forhold som før, men der er andre grønne områder i nærheden, der vil kunne dække
det behov.
Den rekreative hovedsti der forbinder de grønne områder nær den ny Lystbådehavn, Kastrup
Strandpark og længere mod syd bibeholdes når Den Blå Planet er opført. Det vil
dog ikke være muligt at passere øst om Den Blå Planet ud mod Øresund, da en strækning
bliver lukket, så der kun er adgang for betalende gæster.
Hvad med trafikulykker?
En stigning i trafikken giver en stigning i trafikulykker, da mere trafik på vejene generelt
giver større ulykkesrisikofaktor. Generelt kan siges, at de ekstra ulykker i langt højere
grad skyldes den ekstra trafik, byudviklingen medfører. Trafikken fra Den Blå Planet udgør
i 2017 omkring 1/8 af den ekstra trafik, og derfor også ca. en 1/8 af ulykkesstigningen
i 2017. Tilsvarende udgør Den Blå Planet omkring 1/3 af de ekstra ulykker i 2013.
Antallet af ulykker kan begrænses ved at etablere nye trafiklys, justere de eksisterende
trafiklys etc.
Hvordan vil Den Blå Planet påvirke erhvervslivet?
Samlet set vil Den Blå Planet være en gevinst for områdets erhvervsdrivende. I anlægsfasen
vil der være gener primært i form af støj og støv, som kortvarigt vil kunne påvirke
negativt. På længere sigt vil Den Blå Planet give en positiv effekt på områdets erhvervsliv.
Side 14 af 150

3 BESKRIVELSE AF HOVEDFORSLAGET
3XN og Moe & Brødsgaard A/S vandt i juni 2008 arkitektkonkurrencen om Den Blå Planet
– det nye Danmarks Akvarium og projektet forventes indviet i 2013. Teamet vandt med
et forslag som de kaldte ”Hvirvelstrøm” og som giver associationer til hvirvelstrømme af
fisk, fugle og havstrømme. Projektet er baseret på en klar grundidé inspireret af naturens
elementer. Bygningens udformning har et skiftende organisk udtryk og vil opleves som
en markant skulptur i landskabet, der forener de tre elementer vand, luft og jord.
Figur 3-1 - Diagrammer fra konkurrencen
Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet, det der er hedder et projektforslag for Den
Blå Planet. Et projektforslag er en fase i planlægningen af byggeriet, hvor alle hovedlinjer
i projektet er fastlagt. Dvs. højder, placering på grunden, disponering af de omgivende
arealer, trafik- og adgangsforhold mm. er nu principielt fastlagt af bygherren. Kapitel 3 i
denne redegørelse beskriver hovedforslaget som bygherren ønsker projektet.
3.1 Hovedidé
I 3XN´s konkurrenceprojekt er hovedidéen beskrevet som følgende:
….”HVIRVELSTRØM er et projekt, der med sin urform går i dialog med naturens hvirvelformer,
fra fiskestimer og stæreflokke til tornadoer og stjernegalakser.
HVIRVELSTRØM giver oplevelsen af vandelementet alle steder i hvirvlen – over vandet,
udenfor det, på siden af det, nede i vandet og ikke mindst under vandet, hvor fiskene
skal opleves.
HVIRVELSTRØM er et hus, der i sit formsprog tager stilling til sin placering i grænselandet
mellem land og vand, som Nautilens skal skyllet op af havet.
Hvirvlen suger dig ind, og ned i det mystiske dyb med dets hemmeligheder.
Strømmen slynger dig ud på en eventyrlig verdensomsejling på vores floder, søer, oceaner
på blot én dag.
Side 15 af 150

HVIRVELSTRØM er et hus, der lever og vokser indenfor sit eget logiske system langs
strømmens arme – et forløb af haller med uendelige muligheder for at iscenesætte nye
fortællinger.
Men først og fremmest er HVIRVELSTRØM et bud på en forening af alle disse elementer
samlet under ét tag – nemlig Danmarks nye akvarium ”Den Blå Planet.”
3.1.1 Bygningens Disponering
Projektet disponeres som ét samlet bygningsvolumen, der udformes som en hvirvelfigur
bestående af 5 krumme fløje. De udspringer alle fra bygningens centrum, hvor husets
centrale foyer er placeret. Tag og facade på hver fløj smelter sammen til sammenhængende
flader, der knækker indbyrdes i præcise kurveforløb. Fladerne har varierende hældninger
og udformes som dynamiske og dobbeltkrumme overflader i fløjenes længderetning.
Omkring ankomsten placeres bygningen i et stort cirkulært afgrænset spejlbassin,
der gennemskæres af et hældende rampeforløb ned mod indgangen – ”ned under” vandet,
hvor oplevelsen fortsætter i fiskenes univers.
Figur 3-2 – Byggeriets udformning set i luftperspektiv, fra konkurrencen.
4 af fløjene indeholder publikumsrelaterede funktioner og afsluttes af lodrette og tilbagetrukne
gavlpartier, der skaber udkragede tagflader - baldakiner i sammenhæng med
Side 16 af 150

fremskudte facadeflanger. Den 5. fløj indeholder administration og er formgivet som en
bølge langs ankomstrampens ene side - en tagflade, som i en kraftfuld bevægelse snor
sig omkring gæsterne ved ankomsten og skaber ly for regnen. Akkurat som når bølgen
brydes og kulminerer i sit karakteristiske og dramatiske tunnelforløb.
Figur 3-3 - Perspektiv, foyer
Bygningens facade og tag opleves sammenhængende, og arkitektonisk udgør tagfladen
reelt den 5. facade. Facaden består dels af lukkede partier og dels af større glaspartier
med udvendig solafskærmning udført som krumme lameller. Bygningen disponeres i en
etage med højloftede udstillingsrum, hvor der enkelte steder indskydes dæk for særlige
funktioner. I kælder placeres teknikarealer samt afvikling af vareindlevering.
Om aftenen forstilles bygningen belyst nedefra med svag lyssætning af overgang mellem
facaden og dybereliggende sokkel. Den diskrete iscenesættelse af bygningen efter mørkets
frembrud, forholder sig således til havet som det store mørke element på kanten til
byens lyshav.
3.2 Placering
Bygningen og det omgivende anlæg skal ligge på Øresunds kyst lige nord for Kastrup
Havn på Amager på grunden, der i dag udgør den store græsklædte udsigtshøj. Grunden
ligger i bydelen Kastrup ved Kastrup Havn og området afgrænses mod nordøst af Øresund,
mod syd af Kastrup Havn og Bryggergården og mod vest af Kastrup Strandpark og
Renseanlægget.
Side 17 af 150

Figur 3-4 - Ankomsten
Grundens areal er ca. 27.000 m²
Projektet vil blive anlagt indenfor den nuværende kystlinie. Der vil ikke i denne fase foregå
anlægsarbejder på søterritoriet. Der er kun tale om et landanlæg.
Bygningen er projekteret for en højeste vandstandskote på 2,42 m i DVR90 og således
sikret for fremtidige vandstandsstigninger.
3.3 Fremtidige udvidelser
Danmarks Akvarium har skitseret ønsker til en fremtidig udvidelse i områderne med både
koldt salt- og ferskvand og varmt salt- og ferskvand, samt udvidelser udenfor. Indendørs
er der bl.a. ønsker om et pingvinanlæg og et østersøakvarium, der begge skal have en
tilknytning til et udvidet sø- og pavillonanlæg, samt et større havbassinanlæg med tilhørende
tribune og pavillonanlæg. For varmtvandsområderne er der ønsker om etablering
af indendørs områder med lagune, mangrove og sumpe. Horisonten for disse udvidelser
er skønsmæssigt anslået til 10 år efter indvielse af Den Blå Planet.
Bygningen Den Blå Planet er disponeret for en eventuel fremtidig udvidelse med to nye
afsnit, der udføres som naturlige forlængelser af to af de fem fløje. Der er endvidere
plads omkring Den Blå Planet til de udvendige anlæg, hvor dele af sø- og pavillonanlægget
evt. anlægges ud i Øresund.
Den eksisterende Lokalplan 90 muliggør en udvidelse dels på land og dels med anlæg ud
i Øresund (se afsnit 3.4).
De fremtidige udvidelser skal opfattes som ønsker og planer, som ikke er besluttet på
nuværende tidspunkt. Omfanget og den endelige udformning af evt. udvidelser er således
ikke kendt på et niveau, der gør det muligt at foretage en egentlig miljøvurdering.
Når en evt. udvidelse nærmer sig en realisering må det vurderes, om der skal gennemføres
en ny VVM-undersøgelse. Denne VVM-redegørelse omfatter derfor ikke udvidelser.
Omkring trafikken, som er hovedspørgsmålet i denne VVM-redegørelse kan det bemærkes,
at en fremtidig udvidelse, som skitseret ovenfor, vurderes ikke at ville generere mere
trafik end de ca. 700.000 besøgende om året. Erfaringerne viser at en oplevelsesat-
Side 18 af 150

traktion som Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium i løbet af nogle år vil miste sit
tag i publikum medmindre der tilføjes en ny attraktion, der kan fastholde publikums interesse.
Erfaringerne viser ligeledes, at der med et interval på 5-10 år bør tilføres en ny
større attraktion, som vil kunne sikre en fastholdelse af besøgstallet. De påtænkte udvidelser
sker således ikke for at forøge publikumstilstrømningen, men for at fastholde det
hidtidige besøgstal. Det forventes derfor ikke, at besøgstallet, selv efter eventuelle udvidelser,
vil overstige de anførte 700.000 besøgende.
For Den Blå Planet forventes derfor, at en fremtidig udvidelse højst vil generere et besøgstal
på ca. 700.000 om året. Den samlede trafik i området vurderes derfor ikke at
ville blive påvirket væsentligt af en evt. fremtidig udvidelse af Den Blå Planet. Ligesom
der ikke vil være behov for flere parkeringspladser, end dem der er beskrevet i afsnittet
om trafik- og adgangsforhold.
Omgivende arealer
Landskabet omkring Den Blå Planet etableres i sammenhæng med bygningsanlæggets
karakteristiske arkitektoniske udtryk – med referencer til spiralformen og den cirkulære
form. Det udformes i en særlig karakter, hvor form, materialer og beplantning understreger
den kystnære beliggenhed.
Mod nord etableres parkering for en del af Den Blå Planets gæster, udlagt som koncentriske
buer med afsæt i bygningen som ringe i vandet. Buerne understreges af sammenhængende
beplantningsbånd af blomstrende klitroser. Parkeringspladsens terræn hæver
sig op mod bygningsanlægget, der herved får en yderligere markant fremtræden. Mod
syd etableres parkering for personale, samt vendeareal for kørsel med tungere trafik. Vareindlevering
foregår via lavere liggende varegård langs bygningens bagside mod syd.
Udendørs arealer udlægges dels som offentligt tilgængeligt stiforløb langs kystlinjen mod
nord og dels som et større område for betalende publikum, naturligt adskilt ved terrænbearbejdning
og beplantning/hegn.
Eksisterende stiforløb langs kysten integreres som en naturlig del af Den Blå Planets parkeringsområde
for publikum mod nord. Det kulminerer i et område møbleret med bænke
ved overgangen mellem offentligt areal og Den Blå Planets udendørs anlæg for publikum
med indløst billet. Området etableres som mindre lysning i lav bevoksning af blomstrende
Klitroser, der åbner mod Øresund og afskærmer mod parkeringsområdet.
Promenaden langs stiforløbet kan fortsættes langs det cirkulære spejlbassin der omskriver
bygningen, og videre langs rekreativt areal ved Kastrup Strandpark, tilbage mod Kastrup
Lystbådehavn eller mod syd langs Den Blå Planets hovedindgang og forbi Bryggergården
og Kastrup Havn.
Den Blå Planets udendørsarealer etableres bl.a. med stor terrasse, der har udgang direkte
fra bygningens caféarealer og giver publikum mulighed for ophold med udsigt over
Øresund. I sammenhæng med terrassen anlægges et legeareal med stranden og havet
som tema.
En mindre ferskvandssø anlægges på grundens sydøstlige del. I forbindelse med søen
etableres endvidere opholdsarealer for publikum.
Side 19 af 150

Udendørs aktiviteter for Den Blå Planets skoletjeneste knyttes til mindre bygning ved søen.
Som naturlig fortsættelse af bygningen, udføres åbne espalier/pergola konstruktion
til kamuflering af overdækning af området for bl.a. affaldshåndtering. Det sikres, at fugle
ikke tiltrækkes af evt. organisk affald. Mellem den mindre bygning og varegård udføres
støttemur i terræn med integreret port for adgang til Den Blå Planets arealer mod kysten.
Lav flydebro med landgang udføres ved kysten for skoletjenestens aktiviteter, der omfatter
sejlads med mindre båd med påhængsmotor i farvandet omkring Den Blå Planet. Det
forventes at broen vil ligge i vandet året rundt.
Den Blå Planets størrelse
Bygningen bliver sammenlagt på ca. 9.700 m², hvoraf ca. 5.800 m² placeres i stueetagen.
Publikumsarealet udgør samlet ca. 3.500 m². Bygningen bliver ca. 15 meter hvor
den er højest. Det er målt som ca. 15 m over terrænet omkring huset. Terræn ligger i
kote 4,1 (hvilket betyder 4,1 m over havet overflade). I forhold til havet, Øresund, der
ligger meget tæt på bygningen vil højeste punkt på bygningen ligge omkring kote 19.
Højdegrænsen i lokalplanen er fastlagt til kote 25.
Bygningens anvendelse
Børn i selskab med familie eller børnehave/skole/fritidshjem udgør en stor og meget vigtig
del af akvariets publikum. Udstillinger og indretningen tager derfor meget stort hensyn
til børnenes udfoldelsesmuligheder og sikkerhed.
Figur 3-5 – Rumlig illustration af interiør fra konkurrencen
Side 20 af 150

På stueplan afvikles de store udstillingsområder med kolde og varme vandområder –
henholdsvis med salt og fersk vand. Udstillingen byder endvidere på en større Oceantank,
tropisk regneskov og et Færøsk fuglefjeld. Hertil kommer øvrige publikumsrelaterede
funktioner, som ankomst, foyer, café, garderobe, toiletter og butik m.m. Generelt
tænkes udstillingen som mørke rumforløb, hvor akvarierne fremstår som lysende elementer.
Internt afsnit for Den blå Planets administrative personale placeres ligeledes på stueplan.
Over stueetagen placeres auditorium og faciliteter for husets skoletjeneste.
I mindre omfang forestilles Bygningen endvidere anvendt til eksempelvis aftenarrangementer,
hvor selskaber kan bespises mellem udstillingens lysende akvarier.
Trafik- og adgangsforhold
Besøgende i personbiler ankommer ad ensrettet Kastrup Strandpark ved Lystbådehavnen
og udkørsel foregår ad Kajakvej. Tung trafik ankommer og returnerer ad Kajakvej.
Figur 3-6 - Til- og frakørselsforhold
Adgang fra parkeringsområdet til bygningen sker via et enkelt rampeforløb og gående
publikum fra Metro og eventuelt anlagt P-plads på nuværende grund for renseanlæg mod
vest, ankommer fra Kajakvej ad bredt trappeanlæg indbygget i terrænafviklingen op mod
bygningen.
Der etableres i alt ca. 180 parkeringspladser på grunden, heraf ca. 165 parkeringspladser
inkl. handicap P-pladser for gæster og ca. 20 parkeringspladser for bygningens personale.
Det forventes, at busparkering kan afvikles på den nuværende grund for renseanlægget.
Side 21 af 150

Tårnby Kommune sikrer, at der etableres yderligere op til 900 p-pladser til besøgende af
Den Blå Planet. Pladserne placeres på grunden hvor renseanlægget ligger i dag.
Taxaer og øvrige bilers afsætning af gæster sker på afsætningspladser i forbindelse med
den ensrettede Kastrup Strandpark. Turen fra afsætningspladserne og frem til hovedindgangen
foregår ved markerede overgange på tværs af kørevejen.
Cykleparkering for 50 cykler disponeres ved spejlbassin mod nord.
3.4 Planmæssige forhold
Udsigtshøjen hvor Den Blå Planet placeres, ligger i et område der i Kommuneplan 2006-
15 ”Kastrup Strandpark – syd” område nr. 1.D01 er udpeget til rekreativt grønt område,
kulturelle institutioner og rensningsanlæg. Områdets planstatus er videreført fra den tidligere
Kommuneplan 1995-2005, hvor den fremtidige anvendelse var udpeget til grønt
område, bygninger til fritids- og kulturformål og renseanlæg.
Tårnby Kommune har ikke udarbejdet en ny kommuneplan efter den ændrede planlov
som konsekvens af strukturreformen. Det betyder, at de overordnede retningslinjer for
byudvikling, trafikanlæg, støj, vandområder m.m. fortsat reguleres af regionplan 2005.
Regionplan 2005 har pr. 1. januar 2007 retsvirkning som landsplandirektiv og vil være
gældende indtil en ny kommuneplan bliver vedtaget.
Fingerplan 2007, landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning der trådte i
kraft 1. januar 2007 erstatter udvalgte områder i Regionplan 2005.
Nedenfor er skitseret, nogle af de betydende udpegninger i de overordnede planer gældende
for området ved Den Blå Planet.
Udpegninger i Regionplan 2005
Kystvand med general målsætning
Støjzone (fra lufthavnen)
Område med drikkevandsinteresser (OD) men ikke kildeplads
Der er ikke udpegede landskabs, kultur og naturværdier i umiddelbar nærhed
Det er et regionalt friluftsområde, Kystkile
Udpegninger i Fingerplan 2007
Grøn kile/kystkile – men byzone
Stationsnært (indenfor 600 meter)
Støjzone
Placeringen af Den Blå Planet sker i overensstemmelse med lokalplan 90, der er vedtaget
i 1998. Den kystnære beliggenhed, er en del af forudsætningen for etableringen af et anlæg
som Den Blå Planet, der på sigt skal have mulighed for etablering af havbassiner.
I forhold til fingerplanens almene bestemmelser om, at byudvikling skal koordineres med
udbygningen af den overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive
trafikbetjening, er placeringen meget velvalgt, idet området ligger i et stationsnært kerneområde,
hvilket er af væsentlig betydning for en attraktion med et intensivt besøgsmønster.
Derfor har der ikke været ønske om at ændre på den tidligere planlagte lokalisering,
så kystkilen kan friholdes for byggeri.
Side 22 af 150

Kystkilens anvendelse vil fortsat primært være forbeholdt almene rekreative formål.
Etablering af parkeringsanlæg på enten renseanlæggets grund eller på vinterpladserne
forudsætter at dette vurderes som værende i overensstemmelse med bestemmelserne
for kystkilen.
Kommuneplan 2006-2015
Området hvor Den Blå Planet skal lokaliseres er en del af rammeområde 1.D01 – Kastrup
Strandpark Syd. I overensstemmelse hermed kan der indenfor området lokaliseres bl.a.
kulturelle institutioner. Områdets bebyggelsesprocent er fastsat til 110.
I kommuneplanen er der endvidere lagt vægt på, at der ved udbygningen af området
skal tages hensyn til områdets unikke karakter og offentlighedens adgang, ligesom følgende
værdier skal understøttes:
Udnytte eksisterende ressourcer bedre
Fysisk miljø af høj kvalitet
Skabe adgang
Bæredygtighed
Lokalplan 90, Den Blå Planet
Udsigtshøjen er, som tidligere nævnt, omfattet af Lokalplan 90, Den Blå Planet.
Formålet med Lokalplan 90 er at muliggøre opførelsen af en bygning til et akvarium med
tilhørende faciliteter som tjenesteboliger, diverse bassiner, friareal- og parkeringsfaciliteter
samt de fornødne tilkørsels- og adgangsveje.
Lokalområdet må anvendes til fritids- og kulturformål med tilhørende servicefunktioner
m.v. Endvidere kan der indrettes publikumsorienterede funktioner såsom udstillingsfaciliteter,
restaurant, café, kiosk, butik m.m. med en naturlig tilknytning til akvariet.
Lokalplan 90 fastsætter en række bestemmelser her kan bl.a. nævnes, at bebyggelsesprocenten
fastsættes til max. 75 %, byggeriet kan have varierende højder fra 12 m til 25
m over fastlagt niveauplan (kote +1,45 m over dansk normal 0) og der kan etableres
bygninger ude i vandet /5/.
Lokalplan 90 kan findes på Tårnby Kommunes hjemmeside hvor planen kan læses i dens
helhed her:
http://www.taarnby.dk/Byplanlaegning/lokalplaner/byplanvedtaegter_og_lokalplaner.htm
Projektet som det er udformet nu, udnytter ikke lokalplanens mulighed for at bygge ud i
Øresund. Projektet placeres således helt indenfor den eksisterende kystlinje.
Projektet overholder de bestemmelser der er fastlagt i Lokalplan 90. Dog skal bemærkes,
at der søges om dispensation for placering af byggefeltet, i forhold til det byggefelt der er
fastlagt i Lokalplan 90, kortbilag 6. Bygningen ønskes trukket væk fra kystlinjen ind i landet
for at få bedre plads til de udendørs aktiviteter.
Side 23 af 150

3.5 Beskrivelse af anlægsarbejdet
Det er planlagt at byggeriet af Den Blå Planet vil strække sig over en 3-årig periode fra
december 2010 til maj 2013.
Aktiviteter
Forberende aktiviteter
Etablering af byggegrube
Kælder og råhuset opføres
Opsætning af facader, tag om installationer
Installations- og indretningsarbejder
Etablering af P-pladser, udendørsarealer
Byggeriet er færdigt
Indregulering af akvariet
Åbning af Den Blå Planet
Figur 3-7 - Tidsplan for anlægsarbejdet
Anlægsarbejdet vil principielt omfatte følgende delfaser:
Side 24 af 150
2010 2011
2012
2013
1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4
Forberedende arbejder. I efteråret 2010 foregår de indledende aktiviteter.
Byggepladsen etableres på de fremtidige p-pladser på den nordlige del af grunden
længst væk fra Bryggergården. Materialer opbevares på den fremtidige busholdeplads
i den sydlige del af grunden.
Etablering af byggegrube. Byggegruben, der udføres med nedrammet tæt
spuns, etableres fra vinteren 2010-2011. Spunsjern hamres eller vibreres ned i
jorden. Der vil være behov for en midlertidig grundvandssænkning på indersiden
af spunsvæggen og heraf bortpumpning af grundvand frem til kælderen er etableret
i forsommeren 2011.
Der skal opgraves og borttransporteres betydelige jordmængder. Byggeaffald og
forurenet jord, vil blive håndteret efter særlige regler. En mindre mængde forurenet
jord vil blive lagt som miler på byggepladsen med henblik på genanvendelse
på grunden.
Denne periode vil give de største gener og miljøpåvirkninger i anlægsfasen i form
af støjende og vibrerende aktiviteter. Se afsnit 7.8 om Grundvand, afsnit 7.1 om
håndtering af affald og afsnit 7.10 om håndtering af forurenet jord.
Støbearbejde og montering af elementer. Kælder og råhus opføres i perioden
foråret 2011 til vinteren 2011. Opsætning af facader og tag samt installationer
sker i perioden vinteren 2011 til efteråret 2012. Der vil forekomme in-situ støbning
af beton og montering af facadeelementer. Der vil være høje byggepladskraner.
I denne fase vil der en del transport af materialer til pladsen. Der vil være
støjende aktiviteter knyttet til entreprenørmaskiner og til- og fra transporter.
Transport af byggematerialer via søvejen, for at reducere gener, har været undersøgt.
Det vurderes ikke at være realistisk pga. lave vanddybder i havnen.

Installations- og indretningsarbejder. Fra sommer 2012 til slutningen af 2012
foregår der primært indvendige arbejder og etablering af tekniske installationer.
Der vil forekomme byggeaffald og transport af byggematerialer og mandskab.
Selve byggeriet er færdigt ultimo 2012.
Indregulering af akvariet. Fra slutningen af 2012 og frem til åbning i maj 2013
foregår der en indregulering af akvariet. Akvarieteknikken installeres. Fisk og koraller
afklimatiseres.
I forbindelse med anlægsarbejdet bliver der ikke rørt ved den eksisterende stensætningen
(diget) rundt om Udsigtshøjen Stensætningen forbliver som den er.
Figur 3-8 – Placering af byggeplads og materialeoplag.
Side 25 af 150

3.6 Anlægget i driftsfasen
Den Blå Planet vil være i brug hele året, med undtagelse af 24., 25., 31. december samt
1. januar. Åbningstiden vil variere fra 8 timer i lavsæson og 10 timer i højsæson.
Der vil ikke blive åbnet før kl. 9 på noget tidspunkt af året.
Udover besøgende som beskrevet nedenfor vil der være daglige varetransporter til og fra
Den Blå Planet, der i omfang skønnes til 5-10 mindre varevogne og op til større lastbiler
og renovationsbiler.
3.6.1 Besøgsmønster
Danmarks Akvarium har leveret statistik for de seneste års besøgstal, og disse er anvendt
i det følgende. De seneste 3 år har det gennemsnitlige antal årlige besøgende været
ca. 160.000 gæster med ca. 154.000 gæster i 2007. Tal er oplyst af Danmarks Akvarium
for antal betalende besøgende (dette afsnit er et uddrag kilde /14/).
Årsvariationen viser, at juli måned har det højeste besøgstal.
Antal besøgende
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Side 26 af 150
januar
februar
marts
april
maj
juni
juli
august
september
oktober
november
december
Figur 3-9 - Variation i besøgstal over året i Danmarks Akvarium vist som gennemsnit for
årene 2005 -2007.
Variationen over en dag viser, at hovedparten af de besøgende ankommer om formiddagen
som vist i figur 3-10. På hverdage udgør skoler en stor andel af de besøgende, og
hovedparten af disse ankommer tidligt inden kl. 11 med egne busser eller med kollektiv
trafik. I weekender og ferieperioder ankommer de besøgende generelt lidt senere.
Ankomst tidspunkt for besøgende
10 - 11 11 - 12 12 - 13 13 - 14 14 - 15 15 - 16 16 - 17 17 - 18 I alt
22 % 21 % 17 % 16 % 13 % 7 % 3,5 % 0,5 % 100 %
Figur 3-10 - Fordelingen af ankommende besøgende på klokkeslæt baseret på gennemsnit
af tal for en uge uden for og en uge i ferieperioden i 2007.

Det nye akvarium forventes at få væsentligt flere besøgende end det nuværende akvarium,
ligesom udstillingstilbuddet er en smule anderledes og kundeoplandet ligeså kan være
anderledes på grund af placeringen ved Øresund og lufthavnen.
Den Blå Planet har følgende væsentlige forskelle fra Danmarks Akvarium, hvilket har betydning
for trafikbelastningen og parkeringsbehovet:
Der forventes på sigt et besøgstal på op til 700.000 gæster om året, hvilket er ca.
5,7 gange så mange besøgende som til Danmarks Akvarium i dag.
Udstillingsområdet er større, hvilket giver en forventet gennemsnitlig besøgstid på
3 timer i forhold til de nuværende 2 timer.
Beliggenheden i forhold til kollektiv trafik. Her er en gangafstand på knap 700 m
til Metroen med tog hvert 5. minut (rejsetid fra Nørreport ca. 13 min) eller oftere,
mod en gangafstand på ca. 1 km til en S-togs station ved Charlottenlund hvert
20. minut (rejsetid fra Nørreport ca. 21 min). Fra Malmø er rejsetiden ca. 30 min
til Den Blå Planet, mens den er ca. 60 min til Charlottenlund station.
Beliggenheden til det regionale vejnet. Den Blå Planet ligger ca. 1 km fra Amagermotorvejen
og Øresundsbroen, mens Danmarks Akvarium ligger længere væk
fra motorveje.
Antallet af boliger inden for en radius af 1-2 km er større ved Den Blå Planet.
De tre sidste forskelle peger samlet på, at andelen af besøgende i bil bliver mindre end
ved det nuværende akvarium i Charlottenlund. Det er dog værd at bemærke, at beliggenheden
tæt på motorvej peger lidt i modsat retning. Derimod antages det, at fordelingen
af besøgende over året og de enkelte dage er ca. den samme som i dag.
Det betyder, at der kan skønnes et antal besøgende som illustreret i figur
Ankomst tidspunkt for besøgende
10 - 11 11 - 12 12 - 13 13 - 14 14 - 15 15 - 16 16 - 17 17 - 18 I alt
22 % 21 % 17 % 16 % 13 % 7 % 3,5 % 0,5 % 100 %
Maks. Dag 2.770 2.650 2.140 2.020 1.640 880 440 60 12.600
10. største
dag
1.720 1.640 1.330 1.240 1.020 550 270 40 7.810
"Gennemsnitsdag
540 510 410 390 320 170 90 10 2.440
Figur 3-11 - Skønnet fordeling af besøgende til Den Blå Planet med forventning om
700.000 besøgende om året, baseret på fordeling af besøgstal for Danmarks Akvarium
opregnet med en faktor 5,7.
Side 27 af 150

4 ALTERNATIVER
Allerede i 1998 vedtog Tårnby Kommune at stille Udsigtshøjen ved Øresund til rådighed
for det nye Danmarks Akvarium og lokalplanen blev udarbejdet. Arkitektkonkurrencen
der blev gennemført i 2008 og hovedbidragsyderne har taget udgangspunkt i en placering
på Udsigtshøjen /8/.
4.1 Alternativer der ikke er undersøgt
PÅ baggrund af ovenstående har der ikke været diskussion om en alternativ placering af
Den Blå Planet. Derfor er der ikke foretaget en vurdering af en alternativ placering i VVMredegørelsen.
Det vurderes at 0-alternativet er eneste realistiske alternativ til placering
af Bygningsfonden Den Blå Planets projekt.
I 2008 har der været forsøg med lukning af Amager Strandvej ved kommunegrænsen
ved Bøjlevej. Efterfølgende har Tårnby Kommune besluttet ikke at lukke Amager Strandvej.
Dette alternativ er derfor ikke undersøgt nærmere.
4.2 Alternativerne
Trafikafviklingen i området samt parkering omkring Den Blå Planet er vurderet til at udgøre
den væsentligste miljøpåvirkning. Især de kumulative effekter som følge af udbygningsplanerne
i området.
I samarbejde med Tårnby Kommune er der fastlagt fire alternativer til hovedforslaget der
skal undersøges. De tre vedrører til- og frakørselsforhold til Den Blå Planet. Det fjerde
vedrører parkeringsforhold.
Side 28 af 150

Alternativ 1 - Etablering af ny adgangsvej fra Amager Strandvej til Den Blå Planet
Alternativ 1a – Etablering af ny til- og frakørselsvej fra Amager Strandvej
Der anlægges en ny vej mellem Amager Strandvej og Kastrup Strandpark. Den nye vej
føres op mellem renseanlægget og Kastrup Lystbådehavns vinterpladser. Den nuværende
vej langs vandet opgraderes til at kunne håndtere den øgede trafikmængde til minimum
en samlet bredde på 6 meter. Derudover spærres vejen for gennemkørende trafik, dog
undtaget cyklister, og vejen forlænges til at fortsætte hen til Kajakvej. Det sidste stykke
fra parkeringspladsen til Kajakvej skal være ensrettet og kun tilladt for busser. Bilister vil
bruge den nye vej som både ind og udkørsel, hvorimod busser vil benytte Kajakvej som
udkørsel.
Der skal være højresving forbudt i krydset ved Amager Strandvej. Ved tilslutningen af
den nye vej til Amager Strandvej skal det undersøges om der skal være lysregulering.
Eventuel regulering skal laves med prioritering mod syd.
Denne løsning forudsætter at der opnås en dispensation fra fredningen af Kastrup
Strandpark.
Side 29 af 150

Alternativ 1b – Etablering af ny til- og frakørselsvej langs vinterbådpladser
Der er tilkørsel ad Kastrup Strandpark indtil vinterbådpladserne og der etableres en ny
vej langs med vinterbådpladser med indkørsel til parkeringsarealer på renseanlægsgrunden.
Bilister vil bruge Kastrup Strandpark som både ind og udkørsel, hvorimod busser vil benytte
kajakvej som udkørsel. Lysregulering indstilles med prioritering mod syd.
Denne løsning forudsætter, at der opnås en dispensation fra fredningen af Kastrup
Strandpark for et hjørne nord for vinterbådpladser.
Side 30 af 150

Alternativ 2 - Udbygning af eksisterende tilkørselsveje til området
Alternativ 2a – Til- og frakørsel ad Kastrup Strandpark
Tilkørsel til Den Blå Planet sker ad Kastrup Strandpark, ned forbi vinterpladserne og videre
ind på parkeringspladsen. Vejstrækningen fra havnen til Kajakvej udvides til minimum
en samlet bredde på 6 meter, for at kunne håndtere den øgede trafikmængde. Det sidste
stykke fra parkeringspladsen til Kajakvej skal være ensrettet og kun tilladt for busser. Bilister
vil bruge Kastrup Strandpark som både ind og udkørsel, hvorimod busser vil benytte
Kajakvej som udkørsel. Lysregulering i begge kryds ud til Amager Strandvej indstilles
med prioritering mod syd.
Side 31 af 150

Alternativ 2b – Til- og frakørsel ad Kajakvej
Al trafik afvikles ad Kajakvej. Der anlægges en ny vej i forlængelse af Kajakvej, som skal
betjene parkeringspladserne på renseanlægsgrunden. Vejen skal have en bredde på minimum
6 meter og skal have en fodgænger prioriteret overgang.
Lysregulering indstilles med prioritering mod syd. Der skal være højresving forbudt i
krydset ved Amager Strandvej.
Side 32 af 150

Alternativ 3 – Ændrede afkørselsforhold fra motorvej til Amager Strandvej
Alternativ 3a – Etablering af direkte afkørsel fra motorvej til Amager Strandvej
Den eksisterende venstresvingsbane i det nordlige signalregulerede kryds ombygges fra
1 til 2 spor. Derudover skal signalfunktionen i begge signalregulerede kryds optimeres,
herunder en samordning af anlægget.
Der etableres en højresvingsbane ved frakørslen fra Sverige i retning ad Amager Strandvej,
da der i forvejen er to spor. Da alternativet er, at køre ned og vende i rundkørslen
når man kommer fra Sverige, vil dette lette den venstresvingende trafik i nordlig retning
ad Amager Strandvej.
Alternativ 4- Parkeringsmuligheder i nærområdet
Parkering på vinterpladserne
Området umiddelbart syd for Kastrup Strandpark der i dag er udlagt til Kastrup Lystbådehavns
vinterpladser, er eneste alternative areal til etablering af parkering i umiddelbar
nærhed af Den Blå Planet. Det forudsætter at der opnås en dispensation fra fredningen af
Kastrup Strandpark så vinterpladserne kan flyttes til området umiddelbart nord for vejen
Kastrup Strandpark.
Parkering på vinterpladserne giver et parkeringsareal på ca. 20.000 kvadratmeter svarende
til 1.000 parkeringspladser, samt busholdepladser.
Side 33 af 150

4.3 Nul-alternativet
Nul-alternativet er et beregningsmæssigt alternativ, der tjener som sammenligningsgrundlag
for hovedforslaget. Hovedformålet med denne VVM-redegørelse er at vurdere
de trafikale miljøpåvirkninger og i sær de kumulative trafikale miljøpåvirkninger af den
samlede byudvikling i området.
Den Blå Planet er planlagt til åbning i 2013, men den øvrige byudvikling i området forventes
at forløbe over en væsentlig længere periode. Det er vanskeligt at forudsige om
byudviklingen, der er udstukket i kommuneplan og lokalplaner er fuldt gennemført i
2013, 2015 eller 2020 eller slet ikke. I denne VVM-redegørelse er det derfor valgt at beskrive
to 0-alternativer.
Det ene alternativ er i 2013, hvor Den Blå Planet åbner, og hvor der forventes en hvis
byudvikling i de nærliggende lokalplanområder. I samråd med Tårnby Kommune og
Scanport, er der tilstræbt et bedste skøn for en byudvikling i 2013. Der er tilstræbt at
beskrive et sandsynligt scenarie i 2013, hvor det er muligt at vurdere miljøpåvirkningerne
med og uden Den Blå Planet. Dette scenarie kaldes 0-alternativet.
Der har samtidigt været et ønske om at kunne vurdere miljøpåvirkninger af en fuld udbygning/byudvikling
inden for rammerne af kommune- og lokalplaner. Igen med og uden
Den Blå Planet. Der er valgt 2017, som en teoretisk beregningsforudsætning, for at kunne
vurdere især trafikbelastningens kumulative effekt. Det vurderes ikke at have væsentlig
betydning om der vælges 2015 eller 2020, som reference år. Det vigtige har været at
beskrive et ”worst case” scenarie for trafikudviklingen. Dette scenarie kaldes 0+alternativet.
Der er ikke med 0+ taget stilling til om områderne rent faktisk vil blive udbygget.
Det vurderes, at de lokalplanområder der har størst betydning for byudviklingen, og
dermed trafikudviklingen i Kastrup syd i nærheden af Den Blå Planet, er Lokalplan 76A
”Scanport”, Lokalplan 108 ” Erhvervsområde ved Kastrup Station og udkast til Lokalplan
112 ”Øresundsparken. De tre lokalplanområder indgår i O-alternativerne. Øvrige lokalplaner
i området vurderes ikke at bidrage væsentligt til by- og trafikudvikling, hvorfor de
ikke er medtaget i 0-alternativerne. Der henvises til afsnit 5.2 for en nærmere beskrivelse
af lokalplanerne.
Side 34 af 150

De to alternativer, 0 og 0+ er nærmere defineret i nedenstående skema.
0 – alternativet år 2013 0+ - alternativet år 2017
Den Blå Planet etableres ikke.
Området (Lokalplan 90) bibeholdes med nuværende anvendelse - Udsigtshøjen
Kastrup Ny Lystbådehavn bibeholdes med nuværende aktiviteter.
Arealet syd for den Blå Planet, ”Scanport
”(Lokalplan 76A) udbygges med et 48 m
højt hotel i byggefelt A på 25.000 m².
Nord for Bryggergården, i byggefelt E
etableres 5.000 m² med kontorarealer på
1. sal og evt. showroom, butikker i stuen.
Der anlægges 46 P-pladser nord for byggefelt
E.
Byggeplads til 1. fase (byggefelt A og E)
placeres umiddelbart syd for delområde 4,
med til- og frakørsel af Alleen.
Arealet sydvest for den Blå Planet (Lokalplan
108) ”Erhvervsområde ved Kastrup
Station”. De bygninger der i.h.t. LP 108
skal bibeholdes svarende til 28.500 m²
(SAS bygning mod Amager Strandvej)
anvendes til kontorbyggeri. Øvrige arealer
og bygninger er uændret.
Arealet nordvest for den Blå Planet ”Øresundsparken
” (forslag til lokalplan 112)
udbygges i byggefelt I + II svarende til
ca. 200 boliger.
Almindelig fremskrivning af trafiktal til
2013
Arealet syd for den Blå Planet, ”Scanport ”(Lokalplan
76A) udbygges fuldt ud inden for rammerne af lokalplanen
og anvendes til kontor- og serviceerhverv,
herunder hotel og kongresvirksomheder. Endvidere
kan anlægges mindre håndværkervirksomheder, cafe,
restaurant og kultur faciliteter. Bryggergården bevares
med de nuværende boliger. I alt mellem 81.000 –
99.000 m² etagemeter med max. 1.500 p-pladser.
Trafikbetjening til Scanport byggefelt D, C, B og A vil
ske af Ved Havnen.
Arealet sydvest for den Blå Planet (Lokalplan 108)
”Erhvervsområde ved Kastrup Station” udbygges fuldt
ud inden for rammerne af lokalplanen og anvendes til
kontor, hotel, kongres og serviceerhverv. I alt 71.500
m², med max. 1 P-plads /45 m² etagemeter svarende
til 1.588 pladser.
Arealet nordvest for den Blå Planet ”Øresundsparken ”
(forslag til lokalplan 112) udbygget 100 % inden for
rammerne af lokalplanen og anvendes til boligformål.
Med en etapevis udbygning kan der opføres ca. 1.000
boliger med 1.000 – 1.200 p-pladser
Almindelig fremskrivning af trafiktal til 2017
Tårnby Renseanlæg bibeholdes i nuværende form
Referenceåret er lig med 0-alternativer, der er situationen i 2013.
Side 35 af 150

5 OMRÅDET I DAG - EKSISTERENDE FORHOLD
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold, herunder af områdets
nuværende anvendelse og de tilstødende områder. Desuden er landskabet og omgivelserne
beskrevet samt de forskellige planbestemmelser, der foreligger for området.
Udsigtshøjen er en kunstig opbygget jordhøj på ca. 27.000 m² beliggende umiddelbart
ud til Øresund. Højen består af fyldmateriale, der blev udgravet i 60’erne og 70’erne, da
man skulle anlægge Kastrup Lystbådehavn /7/. Højen fremstår i dag græsbeklædt med
en markant hesteskoformet landskabshøj, der mødes af en stensætning mod vandet.
Figur 5-1 Udsigtshøjen set fra nord. Foto taget af M&B.
Udsigtshøjen indgår i Kastrup Strandpark, der i dag rummer en del af kommunens rekreative
og friluftsmæssige aktiviteter. Udsigtshøjen bliver primært brugt til gåture, hundeluftning
og kondiløb af de lokale beboere. Fra højen er der en god udsigt udover Øresund
til Sverige, Øresundsbroen og Saltholm. Man kan endvidere se fly lande og lette fra Kastrup
Lufthavn.
I havområdet udfor Udsigtshøjen er der mange bådaktiviteter bl.a. fritidsfiskeri og kajakroere,
der holder til i den nærliggende roklub mod nord. Fra roklubben bades der endvidere
sommer og vinter /16/.
Mod syd ligger Kastrup Havn-området og den fredede ”Bryggergård”, som blev opført i
perioden 1749-53 af stenhugger og arkitekt Jacob Fortling og oprindelig bestod af 14
bygninger til produktion af lertøj og fajance, mur- og tagsten. I 1838 blev Bryggergården
til et hvidtølsbryggeri – heraf navnet Bryggergården. Bryggergården har gennemgået en
Side 36 af 150

stor restaurering, der blev afsluttet i sommeren 2008 /9//10/. Bryggergården indeholder
nu primært boliger, mindre servicer og café.
Figur 5-2 Bryggergården set fra nord. Foto taget af M&B.
Figur 5-3 Bryggergården set fra øst. Foto taget af M&B.
Tårnby renseanlæg er den nærmeste nabo mod vest og mod nord grænser området op til
den nye lystbådehavn.
Side 37 af 150

Figur 5-4 Rensningsanlægget mod vest. Foto taget af M&B.
Figur 5-5 Kastrup Lystbådehavn mod nord. Foto taget af M&B.
Af arkæologiske interesser i området er der iflg. Kroppedahl museum fundet spor efter en
stenalderboplads mellem Udsigtshøjen og lystbådehavnen. Anlægsarbejderne og driften
af Den Blå Planet kommer ikke til at berøre bopladsen.
Side 38 af 150

5.1 Rekreative områder i nærheden
Udsigtshøjen, hvor Den Blå Planet skal placeres indgår i dag i de grønne rekreative områder,
der afslutter den grønne kystkile mod syd.
Kastrup Strandpark, der udgør størstedelen af kystkilen i Tårnby Kommune, er et sammenhængende
rekreativt areal fra kommunegrænsen i nord til Alleen i syd. En del af dette
areal er omfattet af en rekreativ fredning fra 1955.
Det fredede areal findes mellem Amager Strandvej i vest og lystbådehavnens arealer i
øst og fra lidt nord for vejen Kastrup Strandpark til Alleen i syd. Området ved Udsigtshøjen
og renseanlægget er ikke omfattet af fredningen.
Umiddelbart nord for fredningen findes et indhegnet areal, der er stærkt forurenet.
Figur 5-6 Rekreative og fredede områder i nærheden af Udsigtshøjen
Side 39 af 150

I den nordligste del af Kastrup Strandpark finder man Kastrup Søbad også kaldet Sneglen,
tegnet af arkitektfirmaet White, og indviet i 2005. Kastrup Søbad blev etableret på
baggrund af at Tårnby Kommune måtte nedlægge en tidligere badeanstalt i forbindelse
med etableringen af Øresundsforbindelsen. Kastrup Søbad er et offentligt badeanlæg
med en ca. 90 meter lang gang- og badebro. Her har folk rig mulighed for solbadning,
svømmeture, leg og samvær /20/.
Figur 5-7 Kastrup Søbad. Billede fra Tårnbynet.dk
Strandbadning foregår primært i forbindelse med Kastrup Søbad eller Amager Strandpark,
der ligger umiddelbart nord for kommunegrænsen.
Højen er beklædt med græs og indgår i det rekreative miljø omkring Kastrup Ny Lystbådehavn,
sejlsportsklubberne og Kastrup Strandpark. I dag anvendes højen primært af de
nærmeste beboere som nærrekreativt område med mulighed for at opleve vandet og kysten
på gå- eller løbeture. Om sommeren anvendes højen også til solbadning og picnic,
selvom disse aktiviteter i de senere år synes rykket til den nordlige del af strandparken i
forbindelse med udviklingen af søbadet og de tilstødende arealer. Endvidere anvender
lystfiskere kysten ved udsigtshøjen til stangfiskeri.
I havområdet ud for udsigtshøjen er der mange sejlsportsaktiviteter, bl.a. kajakroere og
optimistjoller, der holder til i de nærliggende sejlsportsklubber mod nord. Bugten ud for
klubberne anvendes endvidere til helårsbadning.
5.2 Planbestemmelser for området
Som beskrevet i afsnit 3.4 udlægger kommuneplanen området til en ”Bydel i udvikling”.
Side 40 af 150

Den grønne kile med Kastrup Søbad og Kastrup Strandpark fastholdes i kommuneplanen.
Mod syd muliggøres en blød overgang fra rekreative grønne områder til nye områder
med blandet erhverv, servicevirksomheder og cafeer.
I Kommuneplan 2006-15 ”Kastrup Strandpark – syd”, lægges der vægt på, at der tages
hensyn til områdets unikke karakter og offentlighedens adgang. Der lægges endvidere i
kommuneplanen vægt på flg. værdier:
Udnytte eksisterende ressourcer bedre
Fysisk miljø af høj kvalitet
Skabe adgang
Bæredygtighed
På figur 5-8 er vist de enkelte lokalplaner i området. Efterfølgende er kort beskrevet indhold
og overordnede retningslinjer i de enkelte lokalplaner. Der kan læses mere om de
enkelte planer på
http://www.taarnby.dk/Byplanlaegning/lokalplaner/byplanvedtaegter_og_lokalplaner.htm
Side 41 af 150

Figur 5-8 Lokalplaner i området
Lokalplan 34
Formålet med lokalplan 34 ”Kastrup Strandpark” er at sikre anlæg af en strandpark med
veje, stier, parkerings- og bådpladser. Området er placeret nord for Den Blå Planet og
vest for lystbådehavnen /29/.
Lokalplan 34.1
Lokalplan 34.1 ”Tårnby Renseanlæg”, som er et tillæg til lokalplan 34 for ”Kastrup
Strandpark”, giver mulighed for at udvide renseanlægget, der blev opført i 1976-77, så
det kan leve op til kravene formuleret i folketingets ”vandmiljøplan” fra 1987 /30/.
Lokalplan 34.2
Nord for lystbådehavnen er i henhold til ”Lokalplan 34.2 Kastrup Søbad og Strandpark”
opført et offentligt badeanlæg. Et væsentligt formål med lokalplanen er at øge offentlighedens
adgang til området, og at udvikle områdets rekreative værdi, så området kan
indgå aktivt i byens rekreative struktur /x/.
Side 42 af 150

Lokalplan 76A
Lokalplan 76A ”Scanport”, syd for Den Blå Planet, giver mulighed for at opføre nybyggeri
i størrelsesordenen 95.000 m² til kontorerhverv, hotel- og kongrescenter med tilhørende
restaurationer og butikker samt i mindre omfang håndværks- og værkstedsvirksomheder.
Den fredede bebyggelse ‘Bryggergården’, der i dag indeholder såvel boliger som erhverv
bevares.
Nord for Bryggergården opføres en relativt lille bebyggelse som i sine proportioner er tilpasset
Bryggergården med en maksimal bebyggelseshøjde på 15 m. Nærmere lufthavnen,
syd for Bryggergården og ud på halvøen opføres en højere og mere markant bebyggelse,
som i højden maksimalt varierer mellem kote +44.00 og kote +50.00.
Langt størstedelen af arealet ligger i dag ubebygget hen delvist som konsekvens af nedrivningen
af Kastrup Glasværks tidligere bygninger. En mindre del af området anvendes
midlertidigt til parkeringsformål.
Formålet med lokalplanen er at sikre områdets udvikling med et nutidigt og markant
byggeri. Samtidig skal det sikres, at der kommer en sammenhæng mellem Scanport bebyggelsens
friarealer, herunder havneområdet og de tilstødende rekreative arealer /31/.
Lokalplan 90
Se beskrivelse i kapitel 3.4
Lokalplan 108
Formålet med lokalplan 108 ”Erhvervsområde ved Kastrup Station”, også kaldet Keops
grunden, sydvest for Den Blå Planet, er at muliggøre opførelsen af en ny bebyggelse til
kontor, hotel, kongres og serviceerhverv, samt at regulere adgangsforholdene.
Den eksisterende bebyggelse Amager Strandvej 390–392, Skøjtevej 16 og den eksisterende
pumpestation ved Skøjtevej bibeholdes.
Området er udlagt som et erhvervsområde og rummer foruden ”Center for vedligeholdet
af komponenter og fly” SAS Flight Academy, SAS’ bygning ”Hamlet”, der er en tidligere
fabriksbygning samt en stor lagerhal til SAS - Cargo.
Et samlet byggeri på i alt ca. 71.500m 2 skal udgøre en varieret bebyggelse i flere højder,
med den højeste bebyggelse placeret midt på arealet, og den lavere del placeret mod tilstødende
veje og metro. Den maksimale bygningshøjde skal holdes under kote 50.00 m.
(DVR 90) /32/.
Lokalplan 112 (foreligger i udkast, der ikke er vedtaget af Tårnby Kommune endnu)
Nordvest for Den Blå Planet opføres i henhold til ”Lokalplan 112 Øresundsparken” et boligbyggeri
bestående af 1.000 boliger med 1.000-1.200 p-pladser.
Side 43 af 150

6 PRINCIPPER OG METODER FOR MILJØVURDERINGEN
Miljøvurderingen er foretaget med henblik på at beskrive hvilke væsentlige miljøpåvirkninger
etablering af Den Blå Planet vil medføre for det omgivende miljø.
Der er brugt almindelige anerkendte metoder til vurdering af miljøpåvirkninger og påvirkningernes
konsekvenser for omgivelserne. Metoder og beregningsmodeller fremgår af
de enkelte kapitler.
Kroppedal Museum er blevet kontaktet for at få viden om evt. arkæologiske interesser i
området. Naturcenter Vestamager er blevet kontaktet for at få viden om naturområder,
flora/fauna, dyreliv og friluftsliv i området
I referencelisten er henvisning til alle de tekniske notater der ligger til grund for miljøvurderingerne
af Den Blå Planet. Det fremgår af referencelisten, hvor de enkelte notater
kan rekvireres.
De visuelle forhold er vurderet ved hjælp af 3D tegninger og fotomontager, hvor Den Blå
Planet i landskabet ses i forhold til den nuværende situation.
Bekendtgørelse nr. 1335 af 06-12-2006 er fulgt i VVM arbejdet.
6.1 Fokus/hovedspørgsmål
Naturklagenævnet (NKN) har i deres afgørelse peget på, at hovedspørgsmålet i denne
VVM-redegørelse er de trafikale konsekvenser af Den Blå Planet, sammen med de kumulative
effekter af en trafikstigning som følge af en byudvikling i området, der fuldt udnytter
de bestemmelser der er fastlagt i lokalplanerne Scanport (Lokalplan 76 A), Erhvervsområdet
ved Kastrup Station (Lokalplan 108) samt Øresundsparken (Lokalplan 112).
Det fremhæves i NKN’s afgørelse, at både de skriftlige og telefoniske klager har tilkendegivet,
at man ikke er imod etableringen af Den Blå Planet, men at særligt de trafikale løsninger
bør undersøges bedre /2/.
Der er udført en scopingproces for at sikre at alle relevante miljøkonsekvenser bliver undersøgt.
Resultatet af scopingprocessen har været forelagt og drøftet med Tårnby Kommune.
Endvidere er der forsøgt at tage højde for de idéer og forslag der er indkommet i
første høringsfase.
Udover de trafikale forhold, herunder de kumulative trafikale forhold, vil der være fokus
på følgende forhold:
Visuelle forhold
Anlægsfasen, herunder de kumulative med andre byggeprojekter
Landskab
Adgangsforhold
Herudover vil der være miljøforhold omkring affald, energi- og råstofforbrug, støj, vibrationer,
grundvand, spildevand, forurenet jord, visuelle forhold m.v., som alle vil blive behandlet
i kapitel 8.
Side 44 af 150

6.2 Referencesituation/år
Som 0-alternativerne, der er situationen i 2013.
6.3 Influensområde
Visuelt: Afgrænses med Tårnby Ny Lystbådehavn fra nord og Kastrup
havn/Bryggergården fra syd, 300 m fra kysten mod øst samt Amager Strand
Park/Amager Strandvej mod vest.
Figur 6-1 Influensområde for visuel effekt. Pilene angiver retning for visualiseringer.
Side 45 af 150

Trafik: Afgrænses mod nord ved Øresundsvej/Amager Strandvej, mod syd ved Øresundsmotorvej
rampe 15/16, mod vest ved Amager Strandvej med væsentlige
tilslutningsveje. Fremgår af kapitel 7.
Figur 6-2 Influensområde for trafik. Kilde Google
Side 46 af 150

7 TRAFIKALE MILJØPÅVIRKNINGER
Kommuneplan 2006-15 har udlagt Kastrup syd og området omkring Kastrup Havn som
en ”Bydel i udvikling”. Med Den Blå Planet og især de 3 lokalplanområder Scanport (LP
76A), Erhvervsområdet ved Kastrup Station (PL 108) og Øresundsparken (udkast til LP
112), er der skabt plangrundlag for en betydelig byudvikling. Hvis man kigger på de fire
områder hver for sig, vil det nok vise sig, at de trafikale miljøpåvirkninger samt andre
miljøpåvirkninger vil være begrænset. Hvis man så ser på den samlede effekt af en byudvikling
i de 4 områder, så vil der være væsentlige miljøpåvirkninger.
I miljøvurderingen af kommuneplan for Tårnby Kommune, 2006, der omfatter et større
område resumeres bl.a.:
”Samtlige planer vil medføre en forøgelse af trafikmængderne. Der er tale om væsentlige
forøgelser for de planlagte områder til anlæg af Bøjlevej med nyt boligbyggeri, Den blå
Planet ved udsigtshøjen ved Kastrup Havn, udvikling af Kastrup Havn/Scanport samt
lufthavnens areal, ved DSB klargøringscenter på den kunstige halvø mod øst.
De planlagte tiltag vil forøge trafikbelastningen både i lokalområderne, men også på det
tilstødende vejnet. En større trafikbelastning vil forøge støjbelastningen og luftforureningen
for lokalbefolkningen i de berørte områder. En fordobling af trafikken, som vil komme
på tale for flere af de ovennævnte områder vil føre til en forøgelse af støjen på 3 dB.
En sådan ændring er hørbar, men ikke stor. Det kan anbefales, at der indarbejdes forskellige
støjdæmpende foranstaltninger i projekterne som f.eks. støjdæmpende belægning
på vejen og afskærmning.
Resultaterne af de trafikale beregninger for hver plan, viser at der er et behov for at få
gennemført en samlet analyse af de trafikale forhold ved realisering af alle de planlagte
områder. Beregningerne for de enkelte planer indikerer, at der vil mangle den fornødne
kapacitet på det eksisterende vejnet (inklusive anlæg af Bøjlevej) til at afvikle den fremtidige
trafik, som følge af den planlagte udvikling. Dette vil have en negativ indvirkning
på befolkningens trivsel og sundhed /33/.
Denne VVM-redegørelse handler som udgangspunkt om Den Blå Planet og de trafikale
kumulative miljøpåvirkninger i området nær Den Blå Planet. Der er således foretaget trafikale
beregninger for Den Blå Planet og for de 4 områder (jf. figur 6-2), hver for sig og
samlet. Der er således skabt grundlag for at kunne vurdere, om der er den fornødne kapacitet
på vejnettet og om den planlagte udvikling vil have væsentlige negative indvirkning
på befolkningens trivsel og sundhed.
Den Blå Planet forventes at skabe mere trafik på de omkringliggende veje grundet den
store besøgsmængde, som denne nye attraktion vil skabe. Det må forventes, at Den Blå
Planet får besøgende fra udlandet, herunder især besøgende fra Sverige.
Hermed vil Den Blå Planet generere mere trafik på Øresundsmotorvejen, Amager Strandvej,
Skøjtevej og på de større omkringliggende veje.
Samtidig findes i nærområdet ved Den Blå Planet tre lokalplaner (nr. 76A, 112 og 108)
for tre store arealer, hvor der i lokalplanerne er skabt mulighed for en byudvikling, der
kan medføre op til 170.000 m 2 erhvervsudbygning og omkring 1.000 boliger. Udbygningen
af disse arealer vil generere en stor del ekstra trafik på de omkringliggende veje,
hvilket vurderes i sammenhæng i denne VVM-redegørelse.
Side 47 af 150

Herunder ses den geografiske placering af arealerne.
Figur 7-1: Geografisk placering af lokalplanerne, DBP og det nuværende renseanlæg
7.1 Forudsætninger og metode
Der er udarbejdet et teknisk trafiknotat ”Den Blå Planet, VVM-redegørelse – Trafiknotat”
Moe & Brødsgaard, 28.9.2009 med tilhørende kortbilag. I denne VVM-redegørelse er der
medtaget et uddrag af det tekniske notat. Notat kan findes i dets helhed på:
www.denblaaplanet.dk eller www.moe.dk
Rambøll Nyvig har udarbejdet en rapport: ”Vurdering af trafikafviklingen ved tilslutningsanlæg
ved Amager Strandvej” /25/ som sætter fokus på trafikafviklingen fra tilslutningsanlæg
15 på Øresundsmotorvejen.
Det forudsættes, at der etableres op til 900 parkeringsmuligheder på Tårnby Renseanlægs
grund eller i umiddelbart nærhed.
Side 48 af 150

Det har tidligere været drøftet i kommunen, at Amager Strandvej evt. skulle lukkes nord
for Saltværksvej. Dette er ikke længere aktuelt, og det er således en forudsætning, at
Amager Strandvej er åben for trafik i begge retninger.
Hvad er ÅDT?
ÅDT en forkortelse for Årsdøgntrafik, som er det antal biler, der sammenlagt
kører på en vejstrækning i begge retninger i et gennemsnitsdøgn
af alle årets dage. ÅDT anvendes som et sammenfattende mål for trafikmængden
på en given lokalitet.
Der er aldrig foretaget målinger af årsdøgntrafikken på Kajakvej. Det skønnes, at Kajakvejs
ÅDT er på 400. Dette tal er en anelse mindre end for Kastrup Strandpark og er givetvis
sat lidt højt, da det primært er folk ansat på renseanlægget, der benytter denne
vej. Der regnes derfor her med ”worst case”, for at se om dette giver trafikproblemer.
Der forventes et besøgstal på op til 700.000 gæster om året på Den Blå Planet, jf. CO-
WI’s notat ”Den Blå Planet, Trafikal vurdering, teknisk notat” /14/. Den Blå Planet forventes
åbnet i foråret 2013.
Når der vurderes fremkommelighed på det overordnede vejnet betragtes ÅDT tal, men
for de enkelte alternativer vurderes med flere enkeltheder som eksempelvis weekendtrafik,
hvorfor dennes vurdering ikke kun opstår på baggrund af ÅDT.
Influensområdet for den trafikale vurdering fremgår af figur 7-10.
7.2 Byudviklingen i 2013 og i 2017
Det er vanskeligt præcist at fastlægge situationen og grad af byudviklingen i 2013, hvor
Den Blå Planet åbner. I samarbejde med Tårnby Kommune og med input fra ScanPort er
der foretaget et skøn over udbygningen i 2013, hvor den Blå Planet åbner. Endvidere er
et scenarie i 2017 medtaget, hvor det antages at byudviklingsmulighederne i lokalplanerne
er fuldt udnyttet.
Der er en vis usikkerhed forbundet med udregning af den ekstra genererede trafik, især
da der ikke findes udregningstal for hotel og service/erhverv, så de genererede tal kan
derfor være lidt højere eller lavere end de udregnede tal.
Derudover anvendes der i beregningerne for ScanPort 99.000 m 2 etagemeter, selvom lokalplanen
for Scanport fremsætter, at der kan udlægges imellem 81.000 – 99.000 m 2
etagemeter. Dette gøres for at beregne et ”worst case” scenarie, hvor lokalplanens muligheder
er fuldt udnyttet.
Side 49 af 150

7.3 Eksisterende trafikale forhold
Dette afsnit omhandler de eksisterende trafikale forhold uden påvirkning af fremtidige
byudvikling eller Den Blå Planet.
Tårnby Kommune har foretaget trafiktællinger i 2009, som viser ÅDT for alle veje i området
fra Vægtergangen og sydpå ned til Kastrup Lufthavn.
Tallene inkluderer ikke cyklister. Tung trafik er defineret som køretøjer over 5,8 meter.
I forbindelse med Den Blå Planet kan 14 af ÅDT målingerne benyttes. Disse ses herunder.
Vej ÅDT 2009 Tung trafik i %
Amager Landevej 5.887 11,4
Amager Strandvej 9.529 13,8
Amager Strandvej 10.741 16,4
Amager Strandvej 12.099 15,0
Hyben Allé 853 7,1
Kastruplundgade 2.874 13,0
Kystvejen 7.733 18,0
Nordmarksvej 1.871 11,0
Saltværksvej 3.730 17,3
Saltværksvej 8.019 13,1
Sirgræsvej 4.692 10,6
Skøjtevej 2.599 10,7
Kastrupvej 1.871 10,5
Figur 7-2 - ÅDT for 2009 og andelen af tung trafik
Angående Bøjlevej findes der ÅDT og dennes andel af tung trafik for 2008. Denne ÅDT er
fremskrevet med 1 % jf. Vejdirektoratet og andel af tung trafik er beregnet på ny. For
2009 og kan tallene opgøres til 9.047 (ÅDT 2009) og tung trafik på 15,1 %. Tallene er
imidlertid fremkommet i den periode, hvor der var forsøg med lukning af Amager Strandvej.
Der findes ikke andre tælling fra Bøjlevej. Tallene er derfor ikke medtaget i de efterfølgende
vurderinger. Det vurderes ikke at have betydning for den samlede vurdering af
miljøpåvirkningerne fra trafikken.
Side 50 af 150

Figur 7-3: ÅDT for 2009 og andelen af tung trafik.
7.3.1 Beskrivelse af enkelte vejafsnit
Amager Strandvej er en bred to-sporet vej med bl.a. venstresvingsbane ved kryds.
Den er trafiksaneret med påbudt 30 km/t i området fra Alléen til Skøjtevej og har ellers
almindelig byzonehastighed (50 km/t).
Figur 7-4: Krydset Amager Strandvej/Kastrup Strandvej (til venstre)/Saltværksvej (til
højre)
Side 51 af 150

Lige sydvest for hvor Den Blå Planet skal placeres, findes Kajakvej og Alléen, og dette
område falder ind under lokalplan 76 A – ScanPort. Disse veje er små lokale veje, og der
er pt. langtidsparkering for lastbiler på Kajakvej, som i øvrigt primært bliver benyttet af
ansatte på renseanlægget. Kajakvej er sat til at have ÅDT på 400, som nævnt i forudsætningerne,
og kan ses på bilag 2a.
Alléen er ca. 1.250 meter lang, og tværprofilet på strækningen fra Amager Strandvej til
Den Blå Planet varierer fra den øvrige del af strækningen. Den røde stiplede del af Alléen
er 350 meter, og denne strækning benyttes i dag primært at trafik til og fra Bryggergården.
Figur 7-5 - Hele den røde streg (hel/stiplet) på figuren er Alléen
Som det ses på figuren befinder der sig en vejlukning ved Metrobanens østlige side. Herfra
kan køres i østlig eller nordlig retning.
Kajakvej benyttes i dag primært af parkerede lastbiler, da der er langtidsparkering for
disse langs Kajakvej. Endvidere er trafikken primært ansatte og besøgende til/fra renseanlægget.
Figur 7-6 - Kajakvej. Her ses parkeringsforbud i den ene side af vejen og holdende lastbiler
i den anden
Side 52 af 150

Kastrup Strandpark er en mindre vej der primært benyttes af folk til havnen og/eller
Kastrup Strandpark. Derfor er denne vej lidt speciel mht. en forskudt spidstimebelastning
med en del mere trafik i weekenderne end på hverdage. Desuden er trafikken her meget
afhængig af årstid, da der er betydelig mere trafik i sommerhalvåret end i vinterhalvåret.
Derfor er der i forbindelse med denne VVM sat en tællevogn op på vejen for at måle
døgntrafik fra d. 28-30. august 2009. Disse målinger er omregnet til ÅDT. Tællingerne
giver en indikation af hvilken ÅDT der findes på Kastrup Strandpark.
På Kastrup Strandpark findes et bredt græsareal på størstedelen af vejen. Der er en venstresvingsbane
ud for restauranten. Langs den sydlige side af vejen findes et fortov til
fodgængere og ved siden af denne en cykelsti, som er adskilt fra vejen med en grøn rabat
med træer. Derudover er der cykelsti langs den nordlige side af Kastrup Strandpark
og denne er også adskilt fra vejen af en grøn rabat med træet, hvilket kan ses på understående
figur.
Figur 7-7: Kastrup Strandpark. Her ses venstresvingsbanen ind til restaurant, P-plads
m.v.
Denne vej har pt. en ÅDT på 428, hvilket er blevet målt fra fredag til mandag morgen (d.
28.-31. august 2009), og der er i tallet blevet kompenseret for weekendtrafik.
På den lille blinde sidevej mod sydøst, som også benævnes Kastrup Strandpark, bør der
foretages tiltag, så busser har mulighed for at dreje ind på vejen uden at være til gene
for andre bilister på denne mindre vej.
Figur 7-8 – Udsnit der viser sidevej til Kastrup Strandpark, mod Den Blå Planet
En vej på denne størrelse kan ikke afvikle den fornødne trafik til og fra Den Blå Planet.
Side 53 af 150

Derudover vil der være tidspunkter om foråret/efteråret, hvor både fra vinterpladserne
skal på kran til/fra havet. Det drejer sig om perioderne fra 1. oktober til 1. december og
igen fra 1. april – 1. juni, hvor der bliver kørt både hver dag 1 . I de mellemliggende perioder
køres der yderligere 1-2 gange om ugen med kraner pga. opsamling m.v.
Krankørslen er dog på hele arealet ved Kastrup Strandpark og der er vinterbådepladser
flere steder. Dette er vist på understående figur, hvor de røde vinterpladser er de aktuelle
i forhold til Den Blå Planet modsat vinterpladserne indrammet med blå.
Figur 7-9 – Lystbådehavnens vinteropbevaringspladser. Kilde: Google.
Det må derfor formodes, at kun en vis andel af denne krantrafik vedrører vinterbådepladserne
indrammet med rød. Krantrafikken har dog negativ indvirkning på sidevejens
kapacitet.
7.4 Influensområdet
Influensområdet afgrænses fra Øresundsvej mod nord til motorvejstilslutningerne 15/16
mod sydøst. Tilslutningsvejene Saltværksvej, Kastrupvej og Alléen er indbefattet i influensområdet
og til dels Sirgræsvej. Området afgrænses omkring Amagerbrogade/Amager
Landevej, da det ikke forventes, at f.eks. Englandsvej (bred vestlig nord-sydgående vej)
benyttes som tilfartsvej til Den Blå Planet.
1 Dette oplyst pr. 16/9-2009 af Kastrup Strandparks havnekontor.
Side 54 af 150

Figur 7-10: Influensområdet for Den Blå Planet. Kilde: Google.
7.5 0-alternativerne
Da den fremtidige byudvikling i området, der ikke vedrører Den Blå Planet, har en uvis
tidshorisont, opereres med to nul-alternativer: 0 og 0+, hvilket er for hhv. 2013 og 2017
jf. afsnit 4.
7.5.1 0 alternativet 2013
Område Byggeaktivitet
Lokalplan 76 A ”ScanPort” 25.000 m 2 hotel + 5000 m 2 kontor
Lokalplan 108 ”Erhvervsområde v. Kastrup
Station”
28.500 m 2 kontor
Lokalplan 112 ”Øresundsparken” Boligområde 17.600m 2 ≈ 200 stk. boliger
Figur 7-11 - Lokalplaner og dertilhørende byggeaktivitet i 2013
Side 55 af 150

7.5.2 0+ alternativet 2017
Område Byggeaktivitet
Lokalplan 76 A ”ScanPort” Fuldt udbygget: 25.000 m 2 hotel, 74.000
m 2 kontor.
I alt 99.000 m 2
Lokalplan 108 ”Erhvervsområde v. Kastrup Fuldt udbygget: 71.500 m
Station”
2
Lokalplan 112 ”Øresundsparken” Fuldt udbygget: 107.800 m 2 bolig ≈ 1.000
boliger
Figur 7-12 - Lokalplaner og deres dertilhørende byggeaktivitet i 2017
7.6 Parkeringspladser
Der er begrænsede arealer til parkering i nærområdet til Den Blå Planet. Det forudsættes,
at der etableres op til 900 parkeringsmuligheder på Tårnby renseanlægs grund eller
på vinterpladserne.
Parkeringsforhold behandles yderlige under afsnittet ”Parkeringsforhold for alternativer”.
7.7 Tilfartsveje, adgang til Den Blå Planet
Ved opførelsen af Den Blå Planet er det vigtigt at tilfartsvejene kan afvikle al trafik; både
køretøjer, cyklister og fodgængere skal kunne komme sikkert til og fra attraktionen. Derfor
er der nedenfor kort beskrives krav til og eksisterende adgangsforhold og tilfartsveje
Fodgængere som kommer fra Kastrup Metrostation, skal i alle alternativer gå langs Alléen
og kan benytte Kajakvej for at komme hen til Den Blå Planet. De gående har 700
meter på fortov hen til Den Blå Planet.
Det anbefales, at Tårnby Kommune etablerer bedre forhold for fodgængere på strækningen.
I krydset Amager Strandvej/Kajakvej bør der etableres en sikker krydsning, f.eks.
et signalanlæg, for at gøre passagen over Amager Strandvej mere sikker og tryg for fodgængere.
Cyklister må formodes at komme primært fra nord/København, hvilket vil sige de kommer
fra retningerne nord og vest. De benytter derfor Saltværksvej (vestfra) og Amager
Strandvej (nordfra) for at besøge Den Blå Planet. I dette kryds bør der sikres gode forhold
for cyklister krydsende Amager Strandvej. Tilsvarende gælder for øvrige krydsningspunkter,
f.eks. ved Skøjtevej, hvor det også kan overvejes om der med fordel kan
etableres cykelsti/cykelbane på Skøjtevej.
Der findes en sti langs havet fra Kastrup Strandpark hen til Den Blå Planet, og denne kan
cyklister og fodgængere fra nord benytte som adgangsvej. Den er en del af den sammenhængende
gang- og cykelsti gennem de grønne rekreative områder Amager Strandpark
og Kastrup Strandpark.
Hvis besøgende kommer cyklende sydfra, må det betyde, at de bor på det sydlige Amager.
Der er cykelsti på Amager Strandvej.
Side 56 af 150

Tilslutningsanlæg nr. 15 ved Øresundsmotorvejen. I dag er der højresvingsforbud
ved frakørsel 15, så bilister fra Sverige skal køre ligeud forbi Amager Strandvej og til en
rundkørsel omkring 200 meter syd for rampen for derefter at køre tilbage forbi rampen,
og her foretage et venstresving for at køre til Amager Strandvej/Den Blå Planet. Dette er
illustreret på figuren nedenfor.
Figur 7-13: Adgangsvejen til Amager Strandvej for bilister fra Sverige (afkørsel 15 på
Øresundsmotorvejen)
Bilister kommende vest fra (København) har mulighed for både at foretage venstre- og
højresving på opkørselsrampen.
Der foreslås i alle alternativer en udbygning til to venstresvingsbaner til Amager Strandvej,
en højresvingsbane fra afkørsel 15 til Amager Strandvej samt mindre ændringer i
signalstyringen. Dette er beskrevet nærmere under ”alternativ 3a”.
Efterfølgende beskrives de udvalgte alternative løsninger til afviklingen af trafikken på
vejnettet omkring Den Blå Planet.
Alternativ 1a, 1b, 2a og 2b hænger sammen på den måde, at de er alternative løsningsforslag
til hovedforslaget. I sidste ende skal der peges på den eller de anbefalinger som
der miljømæssigt, trafikalt, sikkerhedsmæssigt er de bedst egnede.
Alternativ 3 vedrørende rampetilslutningen ved Øresundsmotorvejen, står mere alene.
Analysen er rettet mod en vurdering af, om det foreslåede alternativ samlet set giver en
bedre trafikafvikling og mindre miljøpåvirkninger.
Alternativ 4 der omhandler parkeringsmuligheder, er en vurdering af, om det miljømæssigt
og trafikalt er bedre med parkering på de nuværende vinteropbevaringspladser, frem
for på grunden ved renseanlægget.
Side 57 af 150

Alternativ 1 - Etablering af ny adgangsvej fra Amager Strandvej til Den Blå Planet
Figur 7-14: Alternativ 1a – Etablering af ny tilkørselsvej fra Amager Strandvej
Der anlægges en ny vej mellem Amager Strandvej og Kastrup Strandpark. Den nye vej
placeres mellem renseanlægget og Kastrup Lystbådehavns vinterpladser. På strækningen
mellem den nye vej og Den Blå Planet opgraderes den nuværende vej langs vandet til at
kunne håndtere den øgede trafikmængde til minimum en samlet bredde på 6 meter og
en ÅDT på omkring 1.100. Derudover spærres vejen for gennemkørende trafik, dog undtaget
cyklister, og vejen forlænges til at fortsætte hen til Kajakvej. Det sidste stykke fra
parkeringspladsen til Kajakvej etableres som ensrettet og kun tilladt for busser. Bilister
vil bruge den nye vej som både ind og udkørsel, hvorimod busser vil benytte Kajakvej
som udkørsel.
Der skal være plads til at busser kan foretage svingmanøvrer.
Da vejen går igennem Kastrup Strandpark, skal den etableres således, at det grønne
helhedsindtryk bevares, f.eks. med træer langs vejen og grøn midterhelle. Der skal tages
hensyn til at besøgende i strandparken skal kunne passere vejen ubesværet.
Vejen bagom renseanlægget, der i dag er gang/cykelsti,skal ændres til en adgangsvej for
biler, inkl. faciliteter for cyklister og fodgængere. Denne gang/cykelsti er en fortsættelse
af linjeføringen fra den blinde vej (Kastrup Strandpark) i sydøstlig retning.
Side 58 af 150

Figur 7-15: Her ses vejen bag om renseanlægget, der i dag er gang- og cykelsti
Der kan etableres højresvingsforbud i krydset ved Amager Strandvej for trafikanter i retning
fra Den Blå Planet. Det skal bemærkes, at der i trafikfordeling ikke er taget fuldt
højde for et sådant højresvingsforbud, men er anvendt den i Cowis trafiknotat nævnte
trafikfordeling. Denne løsning forudsætter at der opnås en dispensation fra fredningen af
Kastrup Strandpark.
Figur 7-16: Alternativ 1b – Etablering af ny tilkørselsvej langs vinterbådpladser
Der er tilkørsel ad Kastrup Strandpark indtil vinterbådpladserne og der etableres en ny
vej langs med vinterbådpladser med indkørsel til parkeringsarealerne.
Side 59 af 150

Den nye vej skal kunne afvikle en ÅDT på omkring 1.100 og der skal være plads til at
busser kan foretage svingmanøvrer.
Bilister vil bruge Kastrup Strandpark som både ind- og udkørsel, hvorimod busser vil benytte
kajakvej som udkørsel.
Denne løsning forudsætter at der opnås en dispensation fra fredningen af Kastrup
Strandpark for et hjørne nord for vinterbådpladser.
Alternativ 2 - Udbygning af eksisterende tilkørselsveje til området.
Figur 7-17 Alternativ 2a - Tilkørsel ad Kastrup Strandpark
Tilkørsel til Den Blå Planet sker ad Kastrup Strandpark, ned forbi vinterpladserne og videre
ind på parkeringspladsen. Vejstrækningen fra havnen til Kajakvej udvides til minimum
en samlet bredde på 6 meter, for at kunne håndtere den øgede trafikmængde. Det sidste
stykke fra parkeringspladsen til Kajakvej skal være ensrettet og kun tilladt for busser. Bilister
vil bruge Kastrup Strandpark som både ind og udkørsel, hvorimod busser vil benytte
Kajakvej som udkørsel.
Vejen bagom renseanlægget, der i dag er gang/cykelsti, skal ændres til en adgangsvej
for biler, inkl. faciliteter for cyklister og fodgængere. Denne gang/cykelsti er en fortsættelse
af linjeføringen fra den blinde vej (Kastrup Strandpark) i sydøstlig retning.
Side 60 af 150

Figur 7-18: Alternativ 2b - Tilkørsel ad Kajakvej
I alternativ 2b afvikles al trafik ad Kajakvej.
Der anlægges en ny vej i forlængelse af Kajakvej, som skal betjene parkeringspladserne.
Vejen skal have en bredde på minimum 6 meter og skal have en fodgænger prioriteret
overgang samt cykelsti/cykelbane.
Adgangsvejen skal kunne afvikle en ÅDT på 1.100 optimalt og der skal være plads til at
busser kan foretage svingmanøvrer, og to busser skal kunne passere hinanden på Kajakvej.
Side 61 af 150

Alternativ 3 - Ændrede frakørselsforhold fra motorvej til Amager Strandvej samt
trafiksanering på Amager Strandvej
Trafikken bliver på nuværende tidspunkt afviklet acceptabelt ved tilslutningsanlægget til
Amager Strandvej, men beregninger foretaget af Rambøll i 2007 viser, at trafikken i
spidstimerne, på sigt, ikke kan afvikles ved den eksisterende udformning af anlægget.
Figur 7-19: Alternativ 3a – Trafik i spidstime i 2017 med nuværende udformning
Billedet viser en simuleret situation af en spidstime i 2017. De største problemer opstår
ved frakørselsrampen fra Amager siden og ved venstresving i det nordlige signalregulerede
kryds i retning ad Amager Strandvej.
Det forudsættes, at den eksisterende venstresvingsbane i det nordlige signalregulerede
kryds ombygges fra 1 til 2 spor. Derudover skal signalfunktionen i begge signalregulerede
kryds optimeres, herunder en samordning af anlægget.
Tiltag til begrænsning af trafik på Amager Strandvej
Når alle byudviklingsmuligheder i området er udnyttet bør der foretages en ny trafikvurdering
der belyser om der eventuelt er behov for trafiksanering af Amager Strandvej
nord for byudviklingsområderne for at begrænse den gennemkørende trafik langs Amager
Strandvej.
Side 62 af 150

Alternativ 4 - Parkeringsmuligheder i nærområdet
Parkering på vinterpladserne
Området umiddelbart syd for Kastrup Strandpark der i dag er udlagt til Kastrup Lystbådehavns
vinterpladser, er eneste alternative areal til etablering af parkering i umiddelbar
nærhed af Den Blå Planet. Det forudsætter at der opnås en dispensation fra fredningen af
Kastrup Strandpark så vinterpladserne kan flyttes til området umiddelbart nord for vejen
Kastrup Strandpark.
Parkering på vinterpladserne giver et parkeringsareal på ca. 20.000 kvadratmeter, svarende
til i størrelsesordenen op til 1000 parkeringsmuligheder samt busholdepladser.
Ved selve Den Blå Planet etableres ca. 165 p-muligheder for gæster og omkring ca. 20
p-muligheder til personalet, i alt ca. 180 P-muligheder.
Cykelparkering
Der etableres p-muligheder til 50 cykler mod nord ved spejlbassinet.
Det vurderes, at dette antal ikke er tilstrækkeligt i forhold til det faktiske forventede behov
for cyklister.
7.7.1 Vurdering af parkeringsforhold for de enkelte alternativer
Der findes to scenarier med henblik på parkering alt afhængig af, om der etableres parkeringsmuligheder
på renseanlægsgrunden eller på vinterbådepladserne.
Figur 7-20: Der kan være parkeringsmuligheder på enten vinterpladserne eller renseanlægsgrunden
I de følgende betragtninger forudsættes det, at den besøgende ikke før har besøgt Den
Blå Planet og derfor ikke kender til P-mulighederne i omegnen.
Side 63 af 150

Det forudsættes, at der i alle alternativer etableres god og synlig P-vejvisning. I de alternativer,
hvor adgangsvejen til P-anlægget er nord for Kajakvej, bør der på Amager
Strandevej opsættes ligeudvejvisning ved Kajakvej for at lede trafikken i den ønskede
retning. Tilsvarende orienteres udbydere af navigationsanlæg om den rute, der skal benyttes.
Hvis de nuværende vinterpladser inddrages til parkeringsarealer til Den Blå Planet, kræver
det, at Tårnby Kommunen sikrer, at der etableres et areal af tilsvarende størrelse til
nye vinterpladser i umiddelbar nærhed. Eneste mulighed for nye vinterpladser vurderes
at være nord for vejen Kastrup Strandpark, hvor der allerede vinterpladser, der om
sommeren anvendes til p-pladser for lystbådehavnen.
I de alternativer hvor vinterpladserne skal flyttes gælder, at etablering af nye vinterpladser
f.eks. nord for vejen Kastrup Strandpark, vil berøre de fredede arealer i Kastrup
Strandpark jf. figur 5-6. Det vil sandsynligvis kræve en ændring af fredningsbestemmelserne,
da der er tale om en væsentlig påvirkning af de fredede arealer.
Efterfølgende beskrives de undersøgte adgangsveje (alternativerne 1a, 1b , 2a og 2b) og
om der vil være væsentlige forskelle på om parkering sker på de nuværende vinterpladser
eller på renseanlæggets grund.
Alternativ 1a
Adgangsvejen er placeret mellem vinterpladserne og renseanlægget.
Figur 7-21: Adgangsvejen ved alternativ 1a
Parkering på vinterpladserne
Det forudsættes, at adgang til parkeringspladsen udelukkende kan ske via den nye adgangsvej.
Da adgangsvejen kun er beregnet til de besøgende bilister til Den Blå Planet,
vil størstedelen af trafikken benytte adgangsvejen for at komme til parkeringspladserne,
da der ikke er andet trafik på denne vej end trafik til/fra Den blå Planet. En minimal del
af trafikken vil benytte Kastrup Strandpark for at komme til parkeringspladsen, men den
nuværende mindre vej forbi vinterpladser forudsættes lukket for gennemkørsel og der er
således ikke adgang fra Kastrup Strandpark til parkeringspladsen.
Side 64 af 150

Parkering på renseanlægsgrunden
Denne løsning vil ikke påvirke trafikken på Kastrup Strandpark. Kun de sidste 70 meter
af den lille eksisterende vej ind til og forbi vinterbådepladserne vil blive påvirket af denne
løsning. Arealanvendelsen og trafikken til og fra vinterpladserne påvirkes således ikke i
væsentlig grad. Trafikken mellem bådepladserne og Kastrup Strandpark vil derfor ikke
blive påvirket af den ekstra trafik – dog er det muligt, at en marginal del af trafikken benytter
Kastrup Strandpark, som beskrevet ovenfor.
Alternativ 1b
Adgangsvejen følger de første omkring 125 meter af Kastrup Strandpark og føres langs
vinterbådepladsernes vestlige side, hvorpå den føres som løsning 1a mellem vinterbådepladserne
og renseanlægget hen til Den Blå Planet.
Figur 7-22: Adgangsvejen ved alternativ 1b
Parkering på vinterpladserne
Det forudsættes, at adgang til parkeringspladsen udelukkende kan ske via den nye adgangsvej.
Endvidere forudsættes, at der etableres god parkeringsvejvisning. Dermed vil næsten al
trafikken benytte adgangsvejen.
Parkering på renseanlægsgrunden
Problemstillingen er den samme som for parkering på vinterbådepladserne med undtagelse
af, at vinterbådepladserne ikke flyttes.
Side 65 af 150

Alternativ 2a
Her benyttes hele Kastrup Strandpark og den lille sidevej hertil.
Figur 7-23: Adgangsvejen ved alternativ 2a
Parkering på vinterbådepladsen
Den lille sidevej, der i dag er en blind vej, skal udvides og åbnes grundet den større
mængde trafik. Kastrup Strandpark bliver påvirket af den ekstra mængde trafik.
Parkering på renseanlægsgrunden
Ved parkering på renseanlægsgrunden vil vinterbådepladsen blive påvirket af, at der
kommer øget trafik på den fælles adgangsvej. Kombination af arbejdskørsel med både
lastbiler/kraner og trafik til/fra Den Blå Planet vil have en negativ indvirkning på trafikafviklingen
og trafiksikkerheden.
Alternativ 2b
Her benyttes Kajakvej og første del af Alléen som adgangsvej.
Figur 7-24: Adgangsvejen ved alternativ 2b
Parkering på vinterbådepladser
Alle besøgende til Den Blå Planet vil benytte adgangsvejen. Det er dog muligt, at en
marginal del af trafikken vil benytte Kastrup Strandpark. men den nuværende mindre vej
Side 66 af 150

forbi vinterpladser forudsættes fortsat lukket for gennemkørsel og der er således ikke
adgang fra Kastrup Strandpark til parkeringspladsen
Løsningen vil have væsentlige konsekvenser for Kastrup Lystbådehavn, idet de ikke længere
vil kunne benytte arealet og således skal have en alternativ placering.
Såfremt adgangsvej fra Kajakvej til parkeringsarealet ved vinterbådepladser etableres
parallelt med den nuværende lille sti mod Kastrup Strandpark (mellem renseanlæg og
Den Blå Planet) vil fodgængere fra parkeringspladsen skulle krydse denne trafikerende
adgangsvej for at komme til og fra parkeringspladsen, hvilket kræver sikre regulerede
krydsningspunkter. Der er to steder, hvor vejen kan krydses jf. understående figur.
Figur 7-25 – Krydsningspunkter for gående m.m.
Parkering på renseanlægsgrunden
Der kommer ikke øget trafik på Kastrup Strandpark, og denne løsning vil derfor ikke være
til gene for vinterbådepladserne.
Adgangsvej via Kajakvej til parkeringsplads på renseanlægsgrunden bør ske i den sydvestlige
del af grunden (dvs. så snart bilister kommer til renseanlægsgrunden) for at sikre,
at der kan opnås en god trafikafvikling på parkeringsarealet og ikke mindst for at
undgå, at adgangsvejen skal krydses, når bil/bus er parkeret og besøgende færdes som
fodgænger fra parkeringsarealet til og fra Den Blå Planet.
Trafikken til Den Blå Planet bør adskilles fra trafikken til Bryggergården.
7.8 Genereret trafik grundet lokalplaner
Først vises de to kort over 0 og 0+alternativerne med den ekstra genererede trafik,
hvorefter beregningerne herfor præsenteres.
Side 67 af 150

Figur 7-26 - 0 alternativet.
Figur 7-27 - 0+ alternativet.
De på kortet viste antal biler betegner antallet af biler som de angivne kvadratmetrer
genererer. Idet hver tur består i kørsel hhv. til og fra området, udgør tallet således kun
halvdelen af ÅDT. Dvs. 1 bil på kortet = 2 ÅDT.
Side 68 af 150

7.8.1 ”Worst case” beregninger
Det skal nævnes, at der ved beregningerne er taget højde for ”worst case”. I lokalplanerne
for eksempelvis Scanport kan der udlægges imellem 81.000 – 99.000 m 2 etagemeter,
hvor der i beregningerne benyttes de 99.000 m 2 . Hvis denne forskel på 18.000 m 2 ikke
udbygges med f.eks. kontorer, betyder det en reduktion på 540 biler, hvilket svarer til
1080 køreture, der ikke skal medregnes i ÅDT-tallene.
Derudover er turraterne sat en anelse højere for hotel og service/erhverv end nødvendigt
(dette er beskrevet i næste afsnit).
0 alternativet
Her er som tidligere vist kun en procentdel af lokalplanernes udlagte areal færdigbygget.
Det er beregnet, at der i alt i området genereres der 2.380 ekstra køretøjer (4.760 ÅDT)
i forbindelse med lokalplanernes udbygning i 0 alternativet.
De gennemførte beregninger kan ses i det tekniske baggrundsnotat ”Trafiknotat”.
0+ alternativet
Der er for 0+ alternativet lokalplan 108 (Erhvervsområde ved Kastrup Station) ikke fastlagt
andel hotel/service/kontor mv., hvorfor der her er foretaget et bedste skøn ud fra
lokalplanens retningslinjer.
Det er beregnet, at der i alt i området genereres der 9.715 ekstra køretøjer (19.430
ÅDT) i forbindelse med lokalplanernes udbygning i 0+ alternativet.
De gennemførte beregninger kan ses i det tekniske baggrundsnotat ”Trafiknotat”.
7.8.2 Genereret trafik grundet Den Blå Planet
Cowi har udarbejdet notatet ”Den Blå Planet, trafikal vurdering, teknisk notat 2008”, som
danner baggrund for nærværende notats oplysninger om Den Blå Planet, hvor det nuværende
Danmarks Akvarium og Den Blå Planet sammenlignes mht. antal besøgende, forventninger
om trafikbelastningen mv. /14/
Der forventes et besøgstal til Den Blå Planet på op til 700.000 gæster om året, og på en
gennemsnitsdag vurderes biltrafikken til og fra lokaliteten at være ca. 980 bilture for de
besøgende. Herudover forventes en gennemsnitlig trafik på 66 bilture i begge retninger
tilsammen for de ansatte. Dette gennemsnitlige antal biler giver 523 ekstra køretøjer
pr. dag (1.046 ÅDT) for Den Blå Planet. /14/
7.8.3 Weekendtrafikken til og fra Den Blå Planet
Besøgstallet for Den Blå Planet forventes at være omkring 5,7 gange højere end for
Danmarks Akvarium, og et gennemsnitsbesøg forventes at være på 3 timer frem for 2
timer, hvilket er gennemsnitsbesøgstiden for Danmarks Akvarium. Til sammenligning er
besøgstiden for det nuværende Danmarks Akvarium på 2 timer, mens Randers Regnskov
er på 3 timer.
Det højeste besøgstal til Danmarks Akvarium findes på skolefridage, helligdage og ferieperioder.
Uden for ferieperioder har lørdage og søndage 40 – 50 % af alle besøgende på
Side 69 af 150

Danmarks Akvarium, mens de besøgende fordeler sig næsten ligeligt på alle dage i ferieperioderne.
Ankomsttidspunktet for hovedparten af de besøgende er om formiddagen fra kl. 10.
Samme ovennævnte besøgsmønstre forventes for Den Blå Planet.
Det maksimale antal besøgende til Den Blå Planet er skønnet til 2.650 personer ankommende
i tidsrummet 11-12, og med antagelse om, at der ankommer en bil for hver femte
besøgende vil det maksimale antal af parkerede biler være 1.512 med en gennemsnitlig
besøgstid på 3 timer. Til sammenligning er besøgstiden for det nuværende Danmarks
Akvarium på 2 timer, mens Randers Regnskov er på 3 timer. På den 10. største dag er
det maksimale antal parkerede biler reduceret til 938 /14/.
Trafikken mellem Saltværksvej og Skøjtevej på Amager Strandvej har i 2013 en ÅDT på
12.021 (1a, 1b og 2a) inkl. genereret trafik fra den skønnede byudvikling. Den maksimale
belastning fra Den Blå Planet er jf. ovenfor 1.512 biler, hvilket svarer til 3.024 ÅDT og
forekommer én dag i én time. Trafikstigningen på Amager Strandvej vil derfor i værste
tilfælde i én time være 15.045 i 2013. I forhold til en gennemsnitlig ÅDT på samme vejstrækning
(inkl. trafik fra byudviklingen) er dette en stigning på ca. 25 % i 2013 og 20 %
i 2017. Det skal bemærkes, at Den Blå Planet på samme vejstrækning på en gennemsnitsdag
medvirker til en trafikstigning på 5,7 % i 2013 og 4,6 % i 2017 (1a, 1b, 2a).
Beboere i området vil bemærke weekendtrafikken til Den Blå Planet, men den enkeltes
oplevelse af den ekstra trafik vil ikke være en gene og den trafikale øgning vil ikke være
et problem for områdets beboere.
Den Blå planet genererer som nævnt i ovenstående mest trafik i weekender/ferier, hvorimod
trafikken for de to erhvervsområder ved siden af Den Blå Planet genererer mest
trafik på hverdage. Den ekstra trafik fra begge områder kører dermed ikke samtidig,
hvilket vedrører de trafikale problematikker, specielt ift. kapaciteten.
7.9 Fordeling af trafikken i området
7.9.1 Den Blå Planet
Det vurderes, at fordelingen af trafikken på vejnettet maksimalt er 30 % på den nordlige
del af Amager Strandvej, hvilket vil sige, at de resterende omkring 70 % kommer fra
Øresundsmotorvejen/Amager Strandvej syd. Dette gælder kun fordeling af trafikken til
Den Blå Planet. Det vil kun være et minimalt antal af bilister, der benytter sidevejene til
Amager Strandvej, da det er mere praktisk tidsmæssigt for folk i bil, at benytte de større
veje.
Den Blå Planets beliggenhed i forhold til kollektiv trafik er god, da der blot er 700 meter i
gangafstand fra metrostationen Kastrup St. Det tager kun omkring 13 minutter med metroen
fra Nørreport St., så det anslås, at folk fra København primært tager den offentlige
transport.
Som tidligere nævnt i rapporten er der fire forskellige alternative adgangsveje, og trafikken
bliver fordelt på disse, som det ses på de efterfølgende figurer. Den forventede trafikfordelingen
er vurderet i samråd med Tårnby Kommune.
Side 70 af 150

Figur 7-28: Alternativ 1a. Procentfordeling af trafikken for de besøgende til Den Blå Planet.
Alternativ 1a. De små procenttal viser hvorfra trafikken kommer og disse samles på
Amager Strandvej i en nord-sydfordeling på 30/70 og samles herefter på adgangsvejen
til 100 %. Disse 100 % inkluderer ikke busser, da det er tilladt for busser at køre ad Kajakvej
væk fra Den Blå Planet. Derfor er de 100 % på tegningen ikke helt korrekt, men
da busser kun udgør en lille procentdel af den samlede biltrafik, giver ovenstående tal et
godt overblik af procentfordelingen omkring Den Blå Planet og der regnes med disse procenttal.
Langt de fleste, der kommer nordfra, vil vælge Amager Strandvej, da dennes linjeføring
er langs vandet og med færre signalanlæg end Amagerbrogade der ligger inde i byen.
/14/. Den øvrige trafik fra nord kommer fra Amagerbrogade (er vurderet til 1 %) og Kastrupvej
e(r vurderet til ca. 3 %).
Procentfordelingen til Alléen er sat til 1 % af følgende grunde:
at besøgene kan komme til at køre for langt og dreje ind på Alléen for at køre tilbage
til adgangsvejen
at Alléen her kan blive benyttet som parkeringsplads af de besøgende til Den Blå
Planet
at besøgende forsøger at skyde genvej, da de er uvidende om at vejen er lukket
Alternativ 1b.
Her er procentfordelingen marginalt anderledes, da adgangsvejen er placeret længere
nordpå til Kastrup Strandpark. Til og frakørsel af busser er det samme som fra forrige
billede.
Forskellen er på Saltværksvej, hvor der nu er tilføjet en procent mere; nu 4 % øst og 2
% vest i stedet for 3 % og 1 %. Bilister vil kunne køre ligeud ad Saltværksvej og direkte
over Amager Strandvej til adgangsvejen (Kastrup Strandpark) og holder derfor ikke i en
evt. kø til venstresvingning på Amager Strandvej. Dette er grunden til at procenttallene
er ændret en smule.
Side 71 af 150

Figur 7-29: Alternativ 1b. Procentfordeling af trafikken for de besøgende til Den Blå Planet.
Figur 7-30: Alternativ 2a. Procentfordeling af trafikken for de besøgende til Den Blå Planet.
Alternativ 2a. Adgangsvejen fra Amager Strandvej er den samme som alternativ 1b, så
procentsatserne er de samme.
Side 72 af 150

Figur 7-31: Alternativ 2b. Procentfordeling af trafikken for de besøgende til Den Blå Planet.
Alternativ 2b. Her benytter både busser og andre køretøjer adgangsvejen Kajakvej.
Her ses at ændringen i procentsatserne i høj grad findes på Amager Strandvej nord for
Kajakvej. Nu er den kun 28 %, da de fleste besøgende kommer fra motorvejen og benytter
Kajakvej.
Derudover, fordi adgangsvejen er placeret sydligt, er procentsatsen for Kastrupvej mindsket
til 1 %. Dette gælder også Saltværksvej.
Der er tilføjet 2 % flere bilister kommende fra motorvejen, så dette giver 71 %.
ÅDT for de fire alternativer kan ses på bilag 4a-h. Trafikfordelingen fra Den Blå Planet i
hele området er afhængig af, hvilke af de fire alternativer der betragtes. Fordelingen kan
ses på bilag 5a-d.
7.9.2 Trafikfordeling som følge af lokalplanerne
Da lokalplan 112 (Øresundsparken) er et område med boligbyggeri, mens de to andre lokalplaner
er med erhverv og service, er inddelingen delt op således:
Side 73 af 150

Figur 7-32: Procentfordeling af trafik fra udbygningen af lokalplanerne.
Ovenstående er et udsnit fra bilag 6a. Hvordan trafikken yderligere spreder sig ud vises
på bilag 6b.
7.10 Den fremtidige trafik
Af Vejdirektoratet er oplyst d. 12.08.09, at der kan benyttes en fremskrivningsprocent på
1 pr. år.
Herunder ses fremskrivningen af ÅDT fra 2009 til 2013 og til 2017. Disse tal er uden den
ekstra genererede trafik og viser derfor trafiktallene, som de ville være i fremtiden uden
byudvikling eller Den Blå Planet.
Side 74 af 150

Figur 7-33: Fremskrivning af trafiktal fra 2009.
7.10.1 Uden indflydelse fra Den Blå Planet
Herunder ses 0 alternativet hvor de fremskrevne tal for 2013 adderet den ekstra genererede
trafik fra lokalplanerne (dvs. uden DBP) er vist:
Figur 7-34: ÅDT for 2013 uden trafik fra Den Blå Planet.
Herunder ses 0+ alternativet hvor de fremskrevne tal for 2017 adderet den ekstra genererede
trafik fra lokalplanerne (dvs. uden DBP) er vist:
Side 75 af 150

Figur 7-35: ÅDT for 2017 uden trafik fra Den Blå Planet.
7.10.2 Med Den Blå Planets indflydelse
Årsdøgntrafiktallene der berøres af Den Blå Planets trafik er vist på bilag 10 a-d og bilag
11 a-d. Der er otte bilag, da der for hvert af de fire alternativer er forskellige % -
fordelinger (som tidligere vist i dette notat) og disse vises for hver af de to 0alternativer.
Den højeste procentdel fra Den Blå Planet er 5,7 % (dette i 2013 af den samlede trafik),
og vil forekomme på det midterste stykke af Amager Strandvej for løsning 1a, 1b samt
2a.
Figur 7-36: Udsnit fra bilag 10b, alternativ 1b, 2013. Procenttallet er den del DBP udgør
af den samlede trafik
I løsning 2b er adgangsvejen placeret på Kajakvej (sydligst) og det midterste stykke af
Amager Strandvej er 2,4 % af den samlede trafik fra Den Blå Planet i 2013.
I 2017 er tallene hhv. 4,6 % for løsningerne 1a, 1b, 2a og 1,9 % for løsning 2b.
Side 76 af 150

Der er ca. 71 % der forventes at køre sydpå til/fra Den Blå Planet i alternativ 2b, og de
71 % udgør på det sydligste stykke af Amager Strandpark 4,5 % og 2,9 % af den samlede
trafik for hhv. år 2013 og år 2017. I de andre alternativer forventes 69 % at køre
sydpå til/fra Den Blå Planet, hvilket giver en mindre procentandel grundet Den Blå Planet.
Figur 7-37: Udsnit fra bilag 10d, alternativ 2b i år 2013. Procenttallet er den del DBP udgør
af den samlede trafik
Figur 7-38: : Udsnit fra bilag 11d, alternativ 2b i år 2017. Procenttallet er den del DBP
udgør af den samlede trafik.
Figur 7-37 og 7-38 viser, at trafikken genereret af Den Blå Planet udgør en lille del af den
samlede trafik. Den eksisterende trafik og trafik genereret af de øvrige byudviklingsprojekter
udgør den største del
Som nævnt indledningsvis er der i området omkring Den Blå Planet mulighed for byudvikling
med op til 170.000 m 2 etagemeter. Nedenfor er forsøgt lidt mere visuelt at vise
trafikfordelingen i to punkter på Amager Strandvej nord og syd.
Side 77 af 150

Fordeling af trafikken på Amager Strandvej nord i 2013 Fordeling af trafikken på Amager Strandvej nord i 2017
Fordeling af trafikken på Amager Strandvej syd i 2013 Fordeling af trafikken på Amager Strandvej syd i 2017
Fordeling af genereret trafik i 2013 Fordeling af genereret trafik i 2017
Side 78 af 150

7.11 Kapacitet på de omkringliggende veje
Det er valgt at beskrive kapaciteten i kryds særskilt under de enkelte alternativer. Følgende
strækninger vil blive berørt af den ekstra trafik. Kryds behandles i efterfølgende
afsnit.
Amager Strandvej
Figur 7-39: Den røde linie er Amager Strandvej
I 2017 vil ÅDT på den nordlige del af Amager Strandvej med trafik for Den Blå Planet
være på 14.384 med 1,9 % fra DBP (alternativ 1a, 1b og 2a). I dag er der en ÅDT på
9.529, så der er en forøgelse på 4.855. Denne vejstrækning vil givetvis kunne afvikle
denne øgning i trafikken, da vejen har kapacitetsmaksimum på op til 22.000 2 , men i
spidstimerne kan der forekomme mere tildens til kø i forhold til i dag.
På Amager Strandvej midt vil den højeste ÅDT være på 15.928 (alternativ 1a, 1b og 2a),
hvilket umiddelbart vurderes at være acceptabelt for trafikafviklingen.
Det anbefales, at der foretages egentlige kapacitetsberegninger for krydsbelastningen i
2017 for den/de valgte løsninger.
På det sydligste stykke af Amager Strandvej vurderes trafikken i 2013 at være kapacitetsmæssig
acceptabel (ÅDT ca. 16.400- alternativ 2b), men i 2017, hvor ÅDT er oppe på
ca. 25.922 vil trafikken ikke kunne afvikles med et acceptabelt serviceniveau. Som
nævnt anbefales kapacitetsberegninger for 2017 trafikken.
Der er 30 km/t-zone fra Alléen til Skøjtevej, og på denne strækning bør afviklingsproblematikken
specielt vurderes nærmere. På denne vejstrækning er der mulighed for at
løse problematikken med flere forskellige løsninger.
Kastrup Strandpark
Kastrup Strandpark har formentlig mest trafik i weekenden, og på målingen foretaget
den 28.-31. august 2009 kørte der gennemsnitligt 479 biler pr. dag. Denne trafikmængde
ligger langt under vejens kapacitetsniveau, og den aktuelle del af vejen kan derfor
sagtens afvikle den lokale trafik samt den eventuelle ekstra trafik fra Den blå Planet.
2 Ifølge ”Lærebog i vejbygning, Bind 1. Trafik og geometri, 1984” side 53. Tallet inkl. 15 % tung trafik.
Side 79 af 150

I 2017 vil der uden Den Blå Planets indflydelse være en ÅDT på omkring 463, hvilket
med trafik til og fra Den Blå Planet vil være en ÅDT på omkring 1.500. Dette er under
kapacitetsmaksimum, men da der kører kraner på vejene, grundet både der skal transporteres
til/fra havet, kan dette have indflydelse på afvikling af trafikken. Se afsnittet
herunder samt afsnittet ”anbefaling”.
På Kastrup Strandpark findes trafik med bådekran til at op- og nedtage både i
vandet. Der findes vinterbådepladser, hvor bådene skal hentes fra og derpå køres
ud til havnen.
Dette vil have en negativ indvirkning på trafikken til og fra Den Blå Planet, da
det tager et vist tidsrum at læsse en båd på en kran og transportere den tilbage
ad den lille sidevej Kastrup Strandpark til det større stykke af Kastrup Strandpark
og herpå ud til havnen. Hermed kan der dannes kø for besøgende til og fra
Den Blå Planet. Samtidig påvirker det trafiksikkerheden. Dette faktum er kun
gældende hvis alternativ 2a vælges som løsning (se mere under afsnittet 14,
Anbefaling).
I alternativ 1b benyttes kun første del af Kastrup Strandpark som adgangsvej og krankørsel
vurderes her ikke at have en betydning for trafikken til og fra Den Blå Planet.
Figur 7-40: Kastrup Strandpark. Her ses venstresvingsbanen indtil restaurant, P-plads
mv.
Alléen
Den første del af Alléen fra Amager Strandvej indtil Kajakvej bliver berørt af mere trafik i
alle fire alternativer, da bustrafikken benytter den som udkørselsvej. I sidste alternativ
2b kommer al trafik denne vej, og vejen forøges med 1.046 ÅDT genereret af Den Blå
Planet. Herudover benytter også trafik til og fra ScanPort denne del af Alléen, og strækningen
bør som minimum renoveres, men det anbefales at den omlægges til en mere direkte
adgangsvej til Den Blå Planet. Der kan evt. etableres en ny vej/vejudvidelse, der
separerer trafik fra Den Blå Planet, se nærmere vurderinger i afsnittet ”anbefaling”.
Side 80 af 150

Figur 7-41: Her ses det stykke af Alléen fra Amager Strandvej og hen til Kajakvej
Strækningen vil kunne afvikle en ÅDT på 1.046 + lokal trafik fra Bryggergården og Scan-
Port, som tilsammen udgør endnu ca. 4.000 ÅDT. Her er der regnet med omkring halvdelen
af trafik fra ScanPort, da adgangsvejene findes ved både Alléen og vejen Ved Havnen.
Det aktuelle stykke af Alléen bør dog som nævnt renoveres.
Kajakvej
Det er under kapacitetsmaksimum for denne vej at betjene de 1.046 ÅDT + den lokale
trafik. Scanports udbygning påvirker ikke Kajakvej, da det forventes at ScanPorts adgangsvej
ud til Amager Strandvej er ad Alléen jf. Kortbilag D i lokalplan 76 A.
Der bør være parkeringsforbud i begge sider af vejen, når Den Blå Planet etableres og i
fald at løsning 2b vurderes bedst bør der ske en opgradering af Kajakvej.
Et eventuelt parkeringsforbud vil have konsekvenser for langtidsparkerede lastbiler.
Når busserne skal benytte Kajakvej som udkørsel bør et parkeringsforbud også overvejes
selvom adgangsvejen ikke bliver Kajakvej, da busser skal have plads til at passere svingene
på Kajakvej.
Der er ingen fodgænger- eller cykelfaciliteter.
Side 81 af 150

Figur 7-42: Kajakvej. Her ses parkeringsforbud i den ene side af vejen og holdende lastbiler
i den anden
Skøjtevej
Denne vej er omtrent samme bredde som Amager Strandvej. Den bliver ikke påvirket af
trafikken fra Den Blå Planet, men der sker en trafikøgning i forbindelse med udbygningen
af lokalplan 108 og 76 A. I 2017 vil der være en ÅDT på 4257. Uden udbygning ville tallet
i 2017 være 2814, hvilket er 1,5 gange lavere. Skøjtevej vurderes i dag og med fremskrivningen
at kunne afvikle trafikken.
Bøjlevej
Denne vej er omtrent samme bredde som Amager Strandvej. Bøjlevej vurderes ikke påvirket
i væsentlig grad af trafik fra Den Blå Planet eller erhvervsområderne.
I det fremtidige boligområde (Øresundsparken) etableres en enkelt adgangsvej ud til
Amager Strandvej, mens resten af udkørslerne findes ud til Bøjlevej. På selve Bøjlevej vil
der i 2017 være en ÅDT på 12.296, mens den uden boligudbygning i 2017 ville være
9796. Dette er en øgning på ÅDT 2500, hvilket Bøjlevej vurderes at kunne afvikle uden
kapacitetsmæssige problemer.
Kastrupvej (Backersvej)
Det vurderes, at der på Kastrupvej vil komme en trafikforøgelse på 5 % fra erhvervsområderne
og en trafikforøgelse på op til 3 % fra Den Blå Planet. Dette giver Kastrupvej en ÅDT på
9.255 i 2017, hvor den ellers uden indflydelse ville være på 8502, hvilket den kan afvikle
acceptabelt. Omkring 800 meter længere nordpå deles Kastrupvej op og fortsætter af
den vestlige vejgren, mens den østlige vejgren er Backersvej. Denne vej har omkring
samme bredde som Kastrupvej, og det må formodes at den ekstra trafik opsplittes yderligere
ved vejdelingen, hvorfor den øgede trafikmængde på disse to veje ikke vil være til
gene for serviceniveauet på vejene i forhold til hvordan forholdene er i dag.
Med andre ord giver det ingen trafikale problemer med trafikforøgelsen på disse veje.
Side 82 af 150

7.12 Anlægsfasen
Før anlægsfasen bør der udarbejdes detaljerede trafikafviklingsplaner der sikrer, at trafikken
i anlægsfasen kan afvikles med mindst mulig gener for den øvrige trafik og omkringboende.
Gener fra erhvervstrafik i anlægsfasen søges minimeret ved at anvise at tilkørsel skal ske
fra syd ad Amager Strandvej og Alleen/Kajakvej, således at Amager Strandvej belastes
mindst muligt af arbejdskøretøjer.
Al håndtering af byggematerialer og parkering af arbejdskøretøjer skal ske på byggepladsen
der placeres på grunden Udsigtshøjen/Den Blå Planet.
Der etableres parkering forbudt zone langs Kajakvej, således at vejen i videst mulig omfang
friholdes til transport til og fra byggepladsen og rensningsanlæg.
Det sikres, at det eksisterende gang- og cykelsystem er upåvirket af trafikafviklingen.
7.13 Anbefaling
Nedenfor beskrives anbefaling vedr. de enkelte alternativer for til slut at beskrive en
samlet anbefaling.
For alle alternativer gælder, at der bør foretages egentlige kapacitetsberegninger af større
kryds på Amager Strandvej når det skal vurderes, om den fremtidige trafikafvikling
skal reguleres via nye signalanlæg, justering af eksisterende signalanlæg eller lignende.
For Amager Strandvejen/Alléen gælder, at der bør etableres foranstaltninger (f.eks. signalanlæg)
for at sikre, at trafikken kan afvikles tilfredsstillende. Især fodgængere fra metroen
kan have fordele af, at dette kryds bliver signalreguleret, så de har mulighed for at
krydse Amager Strandevej sikkert over til Alléen.
Generelt bør der i kryds og langs strækninger sikres gode forhold for cyklister og fodgængere.
F.eks. kan der ved Skøjtevej overvejes om der med fordel kan etableres cykelsti/cykelbane.
Generelt gælder, at hvis de nuværende vinterpladser inddrages til parkeringsarealer til
Den Blå Planet, kræver det, at Tårnby Kommunen sikrer, at der etableres et areal af tilsvarende
størrelse til nye vinterpladser i umiddelbar nærhed. Eneste mulighed for nye
vinterpladser vurderes at være nord for vejen Kastrup Strandpark, hvor der allerede vinterpladser,
der om sommeren anvendes til p-pladser for lystbådehavnen. Endvidere gælder,
at etablering af nye vinterpladser f.eks. nord for vejen Kastrup Strandpark, vil berøre
de fredede arealer i Kastrup Strandpark jf. figur 5-6. Det vil sandsynligvis kræve en
ændring af fredningsbestemmelserne, da der er tale om en væsentlig påvirkning af de
fredede arealer. (Ovenstående gentages ikke under de enkelte alternativer, hvor de nuværende
vinterpladserne berøres).
Side 83 af 150

Alternativ 1a
Her etableres en ny vej, der tilsluttes Amager Strandvej.
De fire løsninger for indkørsel til DBP. Alternativ 1a ses med rødt.
Dette nye T-kryds vil blive placeret mellem de to eksisterende kryds ved Kastrup Strandpark
(signalreguleret kryds) og Alléen (T-kryds med ubetinget vigepligt for sidevejen), og
placeres hhv. 150 og 200 meter fra den nye vej.
Ved denne løsning ledes de 70 % ekstra trafik i forbindelse med Den Blå Planet hen til
den nye adgangsvej, som er 720 meter fra rampekrydset (afkørsel 15/16).
For at trafikken til og fra Den Blå Planet kan afvikles uden lange kødannelser, anbefales
det, hvis denne løsning vælges, at der i det nye T-kryds etableres et signalanlæg, der
eventuel kan udformes med prioritering mod syd. Der vil imidlertid kun være ca. 150
meter mellem to signalregulerede kryds, hvilket ikke er optimalt i forhold til trafikafvikling
og trafiksikkerheden på Amager Strandvej.
En ny vejtilslutning på Amager Strandvej – og dermed endnu et kryds – vil medføre forringet
trafiksikkerhed og fremkommelighed på Amager Strandvej. Dette kan dog afhjæl-
Side 84 af 150

pes ved at de to signalregulerede kryds samordnes i en grøn bølge. Der kan endvidere
etableres højresvingsforbud (mod nord) i krydset ved Amager Strandvej.
Den ny vej forudsætter dispensation fra fredning af Amager Strandpark.
Alternativ 1a kombineret med parkering på vinterbådepladserne:
For trafikanter i bil/bus er dette en god, direkte og kort adgangsvej til parkeringspladserne.
Fodgængeres adgang mellem parkeringspladsen og Den Blå Planet vil kunne etableres
sikkert og uden krydsning af adgangsvejen.
Alternativ 1a kombineret med parkering på renseanlægsgrunden:
Arealanvendelsen og trafikken til og fra vinterpladserne påvirkes ikke i væsentlig grad.
Trafikken mellem bådepladserne og Kastrup Strandpark vil derfor ikke blive påvirket af
den ekstra trafik
Fodgængeres adgang mellem parkeringspladsen og Den Blå Planet vil kunne etableres
sikkert, men en ensrette vej for busser skal dog krydses.
Alternativ 1b
Her benyttes første 130 meter af den eksisterende Kastrup Strandpark, hvorefter en ny
adgangsvej etableres på et græsareal.
De fire løsninger for indkørsel til DBP. Alternativ 1b ses med grønt.
Det nye kryds skal givetvis udbygges/ombygges,
så også lette trafikanter sikres
gode forhold. Det gælder specielt ved
Side 85 af 150

det nye kryds der etableres på Kastrup Strandpark.
Der synes ikke umiddelbart at være behov for ombygning af de første 130 meter af Kastrup
Strandpark
På Amager Strandvej vurderes denne løsning at være bedre end alternativ 1a, bl.a. fordi
det nuværende signalanlæg kan anvendes, og at der således ikke kommer yderligere
kryds på Amager Strandvej. Det kan overvejes at opsætte højresving forbudt, for at lede
bilister til motorvejen, og eventuelt prioritere krydset mod syd. Endvidere kan det vurderes
nærmere om en mindre forlængelse af venstresvingsbanen nordfra ind på Kastrup
Strandpark bør etableres for at imødekomme weekendens behov for venstresvingning ind
på Kastrup Strandpark.
Signalanlægget bør justeres så bl.a. lette trafikanter sikres sikkerhedsmæssigt og at der
endvidere opnås optimal fremkommelighed.
Det er som bekendt kun trafik til/fra Den Blå Planet (ÅDT 1.046) samt til/fra Kastrup
Strandpark og havn, der kan have interesse i at dreje ned ad Kastrup Strandpark. Denne
trafikmængde vurderes at kunne afvikles tilfredsstillende i det nuværende signalanlæg
med de beskrevne justeringer.
Ved denne løsning ledes de 71 % ekstra trafik i forbindelse med Den Blå Planet hen til
Kastrup Strandpark, som er 860 meter fra rampekrydset (afkørsel 15/16). Trafikken skal
i forhold til alternativ 1a derfor køre ca. 140 m længere ad Amager Strandvej til adgangsvejen.
Alternativ 1b kombineret med parkering på vinterbådepladserne:
For trafikanter i bil/bus er dette en dårligere adgangsvej til parkeringspladserne sammenlignet
med alternativ 1a der er mere direkte.
Fodgængeres adgang mellem parkeringspladsen og Den Blå Planet vil kunne etableres
sikkert og uden krydsning af adgangsvejen.
Alternativ 1b kombineret med parkering på renseanlægsgrunden:
Samme forhold som 1b kombineret med parkering på vinterbådepladserne dog med den
væsentlige forskel, at vinterbådepladserne ikke skal flyttes.
Side 86 af 150

Alternativ 2a
Her benyttes hele den eksisterende vej Kastrup Strandpark samt en mindre sidevej til
denne.
De fire løsninger for indkørsel til DBP. Alternativ 2a ses med gult.
Al trafik fra motorvejen (69 % af trafikken) til Den Blå Planet skal køre længere ad Amager
Strandvej end alternativerne 1a og 2b.
Krydset Amager Strandvej/Kastrup Strandpark er den samme som for alternativ 1b, og
har derfor samme problemstilling som denne, se ovenfor.
Vejen bagom renseanlægget, der i dag er gang/cykelsti, skal ændres til en adgangsvej
for biler, inkl. faciliteter for cyklister og fodgængere. Denne gang/cykelsti er en fortsættelse
af linjeføringen fra den blinde vej (Kastrup Strandpark) i sydøstlig retning.
Alternativet medfører endvidere, at Kajakvej bør udvides/renoveres/omlægges som følge
af øget trafik. Det er p.t. en privat fællesvej, som Tårnby Kommune bør overtage i forbindelse
med ændringerne. Alternativet medfører endvidere, at krydset Amager Strandvej/Alléen
skal justeres, f.eks. med nyt signalanlæg.
Side 87 af 150

I krydset ved sidevejen og Kastrup Strandpark skal det sikres, at de lette trafikanter ikke
bliver overset af bilister til Den Blå Planet. Der er mange cyklister, som krydser vejen
her, da selve havnen/restauranten/strandparken ligger til venstre, hvor sidevejen til Den
Blå Planet ligger til højre. Trafik til og fra vinteropbevaringspladserne gør ligeledes, at
krydset skal sikres.
Figur 7-43 - Udsnit der viser sidevej til Kastrup Strandpark, mod Den Blå Planet
Der vil der være tidspunkter om foråret/efteråret, hvor både fra vinterpladserne skal på
kran til/fra havet. Det drejer sig om perioderne fra 1. oktober til 1. december og igen fra
1. april – 1. juni, hvor der bliver kørt både hver dag 3 .
I de mellemliggende perioder køres der yderligere 1-2 gange om ugen med kraner pga.
opsamling mv.
Krankørslen er dog på hele arealet ved Kastrup Strandpark og der er vinterbådepladser
flere steder. Dette er vist på understående figur, hvor de røde vinterpladser er de aktuelle
i forhold til Den Blå Planet modsat vinterpladserne indrammet med blå.
3 Dette oplyst pr. 16/9-2009 af Kastrup Strandparks havnekontor.
Side 88 af 150

Figur 7-44 – Vinteropbevaringspladser på lystbådehavnen
Det må derfor formodes, at kun en vis andel af denne krantrafik vedrører vinterbådepladserne
indrammet med rød. Krantrafikken har dog negativ indvirkning på sidevejens
kapacitet og trafiksikkerhed.
Alternativ 2a kombineret med parkering på vinterbådepladserne:
Fodgængeres adgang mellem parkeringspladsen og Den Blå Planet vil kunne etableres
sikkert, men det er en barriere, at adgangsvejen skal krydses.
Alternativ 2a kombineret med parkering på renseanlægsgrunden:
Ved parkering på renseanlægsgrunden vil vinterbådepladsen blive påvirket af, at der
kommer øget trafik på den fælles adgangsvej. Kombination af arbejdskørsel med både
lastbiler/kraner og trafik til/fra Den Blå Planet vil have en negativ indvirkning på trafikafviklingen
og trafiksikkerheden.
Alternativ 2b
Her benyttes de eksisterende veje Alléen og Kajakvej som til- og frakørsel til Den Blå
Planet.
Side 89 af 150

De fire løsninger for indkørsel til DBP. Alternativ 2b ses med blåt.
(afkørsel 15/16).
Side 90 af 150
Ved denne løsning ledes de 70 % ekstra trafik
i forbindelse med Den Blå Planet hen til
Alléen, som er 500 meter fra rampekrydset
Alternativet medfører at Kajakvej bør udvides/renoveres/omlægges som følge af øget
trafik. Det er p.t. en privat fællesvej, som Tårnby Kommune bør overtage i forbindelse
med ændringerne. Alternativet medfører endvidere, at krydset Amager Strandvej/Alléen
skal justeres, f.eks. med nyt signalanlæg. Det anbefales således, at det nuværende vejforløb
mellem tilslutning til Amager Strandvej og Den Blå Planet ”rettes ud”, så linjeføringen
bliver mere hensigtsmæssig for at opnå en god fremkommelighed og en trafiksikker
adgangsvej. Et bedre vejforløb med adskillelse af trafikken til den Blå Planet og Scanport
vil ligeledes medvirke til en øget fredeliggørelse af Bryggergården.
Der bør etableres et bredt fortov langs Kajakvejs (nye linjeføring) nordside, hvor fodgængere
kan færdes trygt uden at skulle krydse adgangsvejen før de ankommer til en ny
sikker krydsning på forlængelsen af Kajakvej. Tilsvarende bør der etableres cykelsti eller
cykelbane.
Der bør etableres nyt signalanlæg i krydset Amager Strandvej/Alléen, der kan indstilles
med prioritering mod syd. Der eventuelt etableres højresving forbudt i krydset ved Amager
Strandvej.

Nuværende linjeføring af Kajakvej bør justeres for at opnå et bedre og mere lige vejforløb
mellem Amager Strandvej og Den Blå Planet. Der kan etableres ny vej i forlængelse
af Kajakvej til betjening af parkeringspladserne. Der etableres sikre krydsningsforhold for
fodgængere og cyklister på strækningen.
På Kajakvej bør der være parkeringsforbud i begge sider af vejen, så lastbiler ikke i
fremtiden kan holde her. Alternativ etableres vejen så bred, at der kan etableres parkeringsarealer
langs vejen mellem kørebane og cykelsti uden at det forhindre fremkommelighed
eller reducere trafiksikkerheden.
Løsningen har den fordel, at trafikken til og fra ScanPort også betjenes her på en udvidet
vej der er beliggende tættest muligt på motorvejen og med et signalreguleret kryds. Dette
alternativ medfører således kortest mulig kørsel på Amager Strandvej for hovedparten
af trafikken. Det anbefales i forbindelse med projektering af nyt vejforløb at undersøge,
om trafikken til/fra henholdsvis Den Blå Planet og ScanPort evt. kan separeres. Det kan
også medvirke til, at flest muligt trafikanter benytter motorvejen frem for Amager
Strandvej i retning mod København.
Ved anlæggelse af et nyt signalanlæg sikres, at lette trafikanter kan foretage en sikker
krydsning af Amager Strandvej. Fodgængere benyttende METRO har den korteste gåafstand
herfra.
Der vil være omkring 350 meter mellem de to signalregulerede kryds, og det anbefales
at samordne disse, så de danner grøn bølge på Amager Strandvej.
Vinteropbevaringspladserne og trafik til og fra disse berøres ikke af dette alternativ.
Alternativ 2b kombineret med parkering på vinterbådepladserne:
Såfremt adgangsvej fra Kajakvej til parkeringsarealet ved vinterbådepladser etableres
parallelt med den nuværende lille sti mod Kastrup Strandpark (mellem renseanlæg og
Den Blå Planet) vil fodgængere fra parkeringspladsen skulle krydse denne trafikerende
adgangsvej for at komme til og fra parkeringspladsen, hvilket kræver sikre regulerede
krydsningspunkter.
Alternativ 2b kombineret med parkering på renseanlæggrunden:
Arealanvendelsen og trafikken til og fra vinterpladserne påvirkes ikke. Trafikken mellem
bådepladserne og Kastrup Strandpark vil derfor ikke blive påvirket af den ekstra trafik
Adgangsvej via Kajakvej til parkeringsplads på renseanlægsgrunden bør ske i den sydvestlige
del af grunden (dvs. så snart bilister kommer til renseanlægsgrunden) for at sikre,
at der kan opnås en god trafikafvikling på parkeringsarealet og ikke mindst for at
undgå, at adgangsvejen skal krydses, når bil/bus er parkeret og besøgende færdes som
fodgænger fra parkeringsarealet til og fra Den Blå Planet.
Alternativ 3 - Ændrede afkørselsforhold fra motorvej til Amager Strandvej samt
trafiksanering på Amager Strandvej
Tilslutningsanlæg nr. 15 ved Øresundsmotorvejen.
Der foreslås/forudsættes i alle alternativer en udbygning til to venstresvingsbaner til
Amager Strandvej, tilladt højresving og en højresvingsbane på motorvejsrampen fra Øresundsbroen
samt mindre ændringer i signalstyringen.
Side 91 af 150

Amager Strandvej
For at kunne afvikle trafikken i et rimeligt serviceniveau på Amager Strandvej i 2017
(hvor området er forudsat fuldt udbygget) er det nødvendigt med tiltag på den sydligste
del inden området er fuldt udbygget, da det kun er her der er afviklingsmæssige problemer.
Dette skyldes primært trafikstigning grundet lokalplan 76 A og 108 (de to erhvervsgrunde).
Den Blå Planet er kun en marginal medvirkende årsag til dette og kan isoleret
set bygges uden at der påkrævet væsentligt strækningsændringer.
Generelt anbefales, at der før området er fuldt udbygget foretages en revideret samlet
stillingtagen til eventuel trafiksanering og/eller udbygning af Amager Strandvej som følge
af øget trafik tages ud fra en samlet vurdering af renoveringsmuligheder.
Vurderingen bør omfatte Amager Strandvej på strækningen mellem Alléen og Skøjtevej,
hvor der er en 30 km/t-zone
Området nord for krydset Saltværksvej/Amager Strandvej bør ligeledes være omfattet af
en analyse før området er fuldt udbygget for at sikre, at forbedrede tilkørselsforhold fra
motorvejen og den generelt øgede trafik ikke medfører en stigning i den gennemkørende
trafik mod nord ad Amager Strandvej.
Tiltag kan eksempelvis være:
- Højresvingsforbud for trafikanter der kører ud fra Den Blå Planet. Dette kan dog
have konsekvenser for trafikmønsteret i området, idet forbuddet bl.a. kan medføre
uhensigtsmæssige vendemanøvre på Amager Strandvej syd for adgangsvejen
og/eller øget trafik på Saltværksvej og/eller Alléen (afhængig af valgt alternativ).
- Trafiksanering på Amager Strandvej nord for adgangsvejen til Den Blå Planet.
Trafiksanering kan f.eks. bestå af 40 km/t zone med hastighedsdæmpende foranstaltninger,
så trafikanter ikke foretrække denne rute frem for via motorvejen.
Nødvendige afværgeforanstaltninger i de enkelte kryds på Amager Strandvej er beskrevet
ovenfor under hvert alternativ.
Alternativ 4 - Parkeringsmuligheder i nærområdet
Det forudsættes, at der tilvejebringes det nødvendige antal parkeringsmuligheder på op
til 900 parkeringsmuligheder enten på dele af renseanlæggets grund eller på arealet med
vinteropbevaringspladserne. Konsekvenser ved de forskellige parkeringsløsninger er
overordnet beskrevet under hvert alternativ.
Da et besøg på Den Blå Planet gennemsnitligt varer 3 timer, anbefales det at parkeringen
ved Den Blå Planet sættes til maksimum 4 timer. Den Blå Planet er yderligere placeret i
umiddelbar nærhed Københavns Lufthavn og derfor skal alle parkeringspladser sikres
mod langtidsparkering.
7.14 Samlet anbefaling
I kapitel 7 er der foretaget en vurdering af de trafikale forhold, hvor 0 alternativet og 0+
alternativet er vurderet i situationer med og uden Den Blå Planet. Der er foretaget kapacitetsvurderinger
og risikovurderinger for de bløde trafikanter i forhold til krydsninger
osv. Alt sammen vurderet og holdt op imod de enkelte alternativer der har været genstand
for denne VVM-redegørelse.
Side 92 af 150

For at starte lidt omvendt, omkring placering af parkeringsmuligheder ved renseanlægget
eller på vinteropbevaringspladserne, så viser analysen, at det er miljømæssigt neutralt
om der vælges den ene eller anden løsning. I forhold til aktiviteterne på lystbådehavnen,
må det anbefales, at adgang til parkeringsarealerne uden om den sidste del af Kastrup
Strandpark, enten direkte fra Amager Strandvej eller Kajakvej. Hvis de nuværende vinterpladser
inddrages til parkeringsarealer til Den Blå Planet, kræver det, at Tårnby Kommunen
sikrer, at der etableres et areal af tilsvarende størrelse til nye vinterpladser i
umiddelbar nærhed.
I de alternativer hvor vinterpladserne skal flyttes gælder, at etablering af nye vinterpladser
f.eks. nord for vejen Kastrup Strandpark, vil berøre de fredede arealer i Kastrup
Strandpark jf. figur 5-6. Det vil sandsynligvis kræve en ændring af fredningsbestemmelserne,
da der er tale om en væsentlig påvirkning af de fredede arealer.
I forhold til alternativ 3 motorvejsrampen ved Øresundsmotorvejen, er det en forudsættes,
at der etableres en højresvingsbane ved frakørslen fra Sverige i retning ad Amager
Strandvej, hvor der i forvejen er to spor. Således forbedres den nuværende situation,
hvor trafikanter fra Sverige skal køre ned og vende i rundkørslen – eller alternativt foretage
et ulovligt højresving i rampekryds som en del gør p.t. Endvidere forudsættes etablering
af to venstresvingsbaner mod Amager Strandvej for trafikanter kommende fra København
eller Lufthavnen.
I analysen af de foreslåede alternative adgangsveje og hovedforslaget, er der to løsningsmodeller
der skiller sig ud, som dem der er miljømæssigt og trafikalt bedst.
Alternativ 1a – Ny til- og frakørselsvej fra Amager Strandvej og
Alternativ 2 b –Til- og frakørsel af Kajakvej
Der er stadig fordele og ulemper ved de to løsninger, men de kan begge sikre en god afvikling
af trafikken til og fra Den Blå Planet. Der er tillige en række forudsætninger for
realiseringen af begge løsninger. Nedenfor er skitseret fordele og ulemper samt de forudsætninger
der er gældende.
Blandt en række fordele og ulemper for alternativ 1a kan nævnes:
Direkte og kort adgangsvej.
Etablering af nyt signalanlæg på Amager Strandvej medfører sikre adgangsforhold
for alle trafikanter.
Lette trafikanter til/fra METRO kan fortsat benytte korteste vej via Kajakvej (via
sikker reguleret krydsning af Amager Strandvej) og skal dermed ikke færdes
langs med adgangsvejen.
Den ny vej forudsætter dispensation fra fredning af Amager Strandpark.
Blandt en række fordele og ulemper for alternativ 2b kan nævnes:
Trafikken generer færrest boliger.
Der kan med en udbygning af eksisterende veje og etablering af nyt signalanlæg
etableres fremkommelig og sikre adgangsforhold for alle trafikanter.
Trafik til og fra til Den Blå Planet har kortest afstand fra motorveje, hvor størstedelen
kommer fra.
Lette trafikanter til/fra METRO har kortest gåafstand med denne løsning.
Adgangsvejen kan benyttes af trafik til/fra ScanPort.
Side 93 af 150

Ulempe at det er en privat fællesvej og denne bør overtages af Tårnby Kommune.
Ulempe hvis parkeringsløsningen er på vinterpladserne med adgangsvej forbi Den
Blå Planet, som bl.a. skal krydses af lette trafikanter.
Side 94 af 150

8 ANDRE MILJØPÅVIRKNINGER
I det efterfølgende vurderes miljømæssige konsekvenser udover trafik, som kan forventes
ved anlæg og drift af Den Blå Planet.
8.1 Affald
8.1.1 Anlægsfasen
Affald i anlægsfasen består hovedsageligt af overskudsjord fra jordarbejderne ved udgravning
til kælder, ledningstraceer og belægninger. Jordarbejderne ventes at give ca.
36.000 m 3 , hovedsageligt forurenet overskudsjord, hvoraf ca. 30.000 m 3 skal bortskaffes
og 6.000 m 3 søges genindbygget på grunden. Håndteringen og bortskaffelsen af forurenet
jord vil ske i henhold til gældende love og regler, herunder Tårnby Kommunes affaldsregulativ
for erhvervsaffald.
I løbet af anlægsfasen vil der derudover forekomme almindeligt byggepladsaffald i forbindelse
med etableringen og driften af byggepladsen. Affaldet vil hovedsageligt bestå af
alm. byggeaffald (sten, beton, træ, jern, glas, plast etc.) og en meget begrænset mængde
farligt affald (tømte beholdere for div. kemikalier, malervarer etc. Alt byggepladsaffaldet
vil blive håndteret i henhold til Tårnby Kommunes affaldsregulativ.
8.1.2 Driftsfasen
Det forventes at køkkenaffald vil udgøre halvdelen af det daglige affald fra Den Blå Planet.
Herudover vil affald bestå af papir, pap, plastik og glas. Det skønnes, at affaldsmængderne
vil udgøre 7 - 10 m³/uge. Det forventes, at der afhentes to gang ugentligt.
Der vil forekomme mindre mængder fiskeaffald fra fodring, skønnet til 5-10 kg ugentligt.
Som foder anvendes sild, rejer, kogte muslinger, blæksprutter, krabber samt torsk, rødspætter
o.l. fra fiskeeksportvirksomheder.
Affald fra køkkenet køres ned i kælderen via elevator til varegården. I varegård disponeres
med plads til 4 stk. standardcontainere på hjul, 660 L. På terræn bag bygning for
Skoletjeneste/vandbehandling til sø etableres espalier overdækket affaldsområde med
plads til flg. enheder for sortering:
9 stk. standardcontainere på hjul, 660 L.
2 stk. pap standardcontainere
3 stk. papir standardcontainere
2 stk. glas standardcontainere
x stk. slamkar,
8.1.3 Konsekvenser
I anlægsfasen vil alt byggepladsaffaldet blive håndteret i henhold til Tårnby Kommunes
affaldsregulativ.
Side 95 af 150

Affald i driftsfasen sorteres i køkkenaffald, pap, papir, glas og vil generelt blive bortskaffet
efter Tårnby Kommunes regulativ for bortskaffelse af erhvervsaffald. Affaldsområde
vil være overdækket således at tilgængeligheden for dyr, herunder fugle mindskes. Fugle
vil kunne genere flytrafikken, så det er vigtigt at undgå tiltrækning af fugle.
Der foretages ingen tilsætning af medicin til foder, som vil kunne udledes til vandmiljøet.
Ofte vil medicinering foretages ved injektion i fiskene. Vitamintilskud til fiskene foretages
ved håndfodring eller dosering i akvarierne. Det vurderes at byggeaffald og affald fra
driftsfasen ikke vil give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der er tale om kendte
affaldsfraktioner i begrænsede mængder og der er kapacitet hos affaldsmodtagere i området
til at modtage affaldet.
8.1.4 Afværgeforanstaltninger
Jordarbejderne vil blive afviklet under særligt miljøtilsyn, der vil sikre og dokumentere, at
jorden og jordarbejderne afvikles i overensstemmelse med tilladelser fra Kommunen. Se
nærmere beskrivelse omkring jordforurening i afsnit 8.10 og luftforurening i afsnit 8.5.
Det anbefales at fryse fiskeaffald fra fodring ned i blokke indpakket i plastiksække og
smide blokkene i affaldscontainere umiddelbart inden afhentning for at minimere lugtgener
/18 + 18A/.
8.2 Energi- og råstofforbrug
Byggeriet opføres som en stålkonstruktion, der udgør den bærende konstruktion for facader og
tag. Til anlæg af Den Blå Planet forventes anvendt følgende mængder råstoffer og materialer:
Materialer Mængder
Stål 600 tons
Beton 6500 m³
Isolering 3.750 m³
Tabel 8.1 - Overslag over forbrug af forskellige råstoffer og materialer
Herudover vil der blive brugt en del andre materialer og råstoffer såsom aluminium, træ,
glas, polycarbonat m.v. Mængder er i nuværende fase af projektet ikke helt afklaret.
I drift skønnes Den Blå Planet at have følgende vand- og energiforbrug:
Energiforbrug Forbrug/år
El [MWh] 7.500 MWh
Vand [M³] 1.350 m³ ferskvand til akvarier
1.000 m³ saltvand
1-2.000 m³ vand til køkken og bad*
Varme [MWh] 400 MWh
Tabel 8.2 - Energi- og vandforbrug for Den Blå Planet
* Anslåede værdier
Side 96 af 150

8.2.1 Konsekvenser
De anslåede mængder af råstoffer og materialer vurderes ikke at give nogen væsentlige
miljømæssige konsekvenser. Der er tale om små mængder nationalt set og der anvendes
kun fornybare råstoffer i byggeriet. Der anvendes genanvendelige materialer som stål og
beton.
Det høje elforbrug skyldes akvarieteknikken, som må forventes at skulle køre 24 timer i
døgnet for at kunne opretholde det rette klima og vandmiljø for dyr og koraller.
Herudover er energiforbrug til varme, køling, belysning, styring etc. minimeret således at
Den Blå Planet kan opfylde kravene til et lavenergiklasse 2 byggeri.
8.2.2 Afværgeforanstaltninger
Den Blå Planet isoleres maksimalt og lavenergivinduer anvendes for at sikre så stor en
energibesparelse som muligt på klimaskærmen alene.
Energi- og volumenstrømmålere installeres på vand- og varmeanlæg, således at energiflow
måles og unødvendigt energispild forhindres. Frekvensstyrede pumper anvendes
alle de steder hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt. Naturlig ventilation vil blive
etableret i dele af akvariet.
Principperne for miljørigtig projektering anvendes i projekteringsfasen såvel som anlægsfasen,
efter krav fra bygherre, hvilket vil sikre at essentielle miljøkrav ikke bliver overset
i processen.
Regnvand opsamles fra taget og anvendes i akvariedriften og evt. personaletoiletter
hvorved der spares omkring 1.000-1.500 m 3 drikkevand årligt. Havvand benyttes til saltvandsakvarierne.
Bygningen forventes afkølet ved havvandskøling, hvilket reducerer elbehovet til køling
betydeligt (omkring 80%).
Alle materialer vælges bl.a. udfra en miljømæssig betragtning. Ved valg af træ, vil FSCmærket
træ indvendigt som udvendigt f.eks. sikre at træet kommer fra bæredygtig
skovvækst.
I projekteringsfasen sikres det at problematiske stoffer, der kan afgive gasser eller dampe
i videst muligt omfang substitueres med mindre skadelige stoffer så længe funktionaliteten
kan opretholdes, da særligt de varme saltvandsområder stiller høje krav til materialer
og overflader.
8.3 Trafikstøj
I dette kapitel er der redegjort for de støjmæssige forhold fra den mertrafik der vil opstå
i området efter at Den Blå Planet er opført sammen med yderligere 3 lokalplanområder
omkring Amager Strandvej. Se figur 8-1.
Side 97 af 150

Figur 8-1 Oversigt over lokalplanområder. Det er ikke en præcis angivelse, her henvises
til figur5-8.
Grundlaget for beregningerne har været de af Moe & Brødsgaard A/S udarbejdede prognoser
af den fremtidige trafik ved forskellige scenarier:
0 alternativet 2013, hvor ca. 30 % af lokalplanområderne er udbygget uden Den
Blå Planet.
0+ alternativet 2017, hvor lokalplanområderne er fuldt udbygget uden Den Blå
Planet.
Side 98 af 150

0 alternativet 2013 0+ alternativet 2017
ÅDT Andel tunge ÅDT Andel tunge Hastighed
(Køretøjer) køretøjer (%) (Køretøjer) køretøjer (%) (km/t)
Amager Strandvej
n.f. Bøjlevej
10.762 12,2 14.112 9,3 57,1
Amager Strandvej
s.f. Saltværksvej
12.021 14,6 15.196 11,6 49,2
Amager Strandvej
s.f. Skøjtevej
15.652 11,6 25.179 7,2 41,1
Bøjlevej 9.914 13,8 12.296 11,1 -
Saltværksvej ø.f.
Metrobanen
4.319 14,9 6.011 10,7 40,3
Saltværksvej ø.f.
Amager Landevej
8.733 12,0 10.405 10,1 45,0
Skøjtevej 3.081 9,0 4.257 6,5 49,3
Kastruplundgade
n.f. Alleen
3.179 11,8 3.834 9,8 44,3
Kastrupvej n.f. Saltværksvej
8.358 9,9 9.224 8,9 48,1
Sirgræsvej 5.121 9,7 6.053 8,2 37,5
Amager Landevej
s.f. Saltværksvej
6.326 10,6 7.157 9,4 43,7
Tabel 8.3 Trafikgrundlag for støjberegninger
Fremskrivningerne er foretaget ud fra trafiktællinger i Tårnby Kommune 2009.
Hastighederne anvendt til beregningerne er ligeledes baseret på kommunens tællinger.
Umiddelbart omkring lysregulerede vejkryds er hastigheden sat til 30 km/t.
På Kastrup Strandpark har Moe & Brødsgaard regnet med ca. 1.500 køretøjer. Fordelingen
af køretøjskategorierne og trafikken i døgnperioderne er ikke kendt, og er derfor baseret
på standardfordeling for veje i byområder.
Til beregningerne er andelen af de tunge køretøjer opdelt i to under-grupper: Medium
tunge, med vægt mellem 3.500 – 12.000 kg, og tunge over 12.000 kg. Oplysninger vedrørende
denne opdeling har ikke været tilgængelig, så der er her taget udgangspunkt i at
¾ af de tunge køretøjer er medium tunge og ¼ er tunge.
Fordelingen af trafikken i dag-/ aften-/ natperioderne er baseret på en standardfordeling
for veje i byområder.
Årsmiddeldøgntrafikken på Øresundsmotorvejen er på Vejdirektoratets hjemmeside oplyst
at være 26.600 og 18.000 køretøjer hhv. vest og øst for Amager Strandvej. Andelen
af tunge køretøjer er oplyst at være ca. 8 %. Med en årlig vækst på de større veje på
2,5 %, som vejdirektoratet forudser, vil forholdene på Øresundsmotorvejen være:
ÅDT
(Køretøjer)
2013 2017
Andel tunge køretøjer
(%)
ÅDT
(Køretøjer)
Andel tunge køretøjer
(%)
v.f. Amager
Strandvej
30.100 8 34.100 8
ø.f. Amager
Strandvej
20.100 8 23.100 8
Tabel 8.4 Trafikfordeling på Øresundsmotorvejen
Side 99 af 150

Der er også her forudsat ¾ af de tunge køretøjer som medium tunge og ¼ tunge.
Fordelingen af trafikken i dag-/ aften-/ natperioderne er baseret på en standardfordeling
for motorveje. Hastigheden er sat til 110 km/t, hvilket også er hastighedsgrænsen på
strækningen.
Der er for begge alternativer (2013 og 2017) 5 forskellige scenarier:
1. Uden Den Blå Planet (DBP) - hvor Den Blå Planet ikke bliver opført, og mertrafikken
fra DBP’s besøgende ikke medregnes.
2. Med DBP. 1a. Trafikken til og fra DBP afvikles via en ny vej fra Amager Strandvej
mellem Alleen og Kastrup Strandpark.
3. Med DBP. 1b. Indkørsel sker via frakørsel fra Kastrup Strandpark umiddelbart nord
for Tårnby Renseanlæg.
4. Med DBP. 2a. Indkørslen sker fra Kastrup Strandparks sydøstligste del
5. Med DBP. 2b. Indkørslen sker fra Kajakvej øst for Bryggergården.
Figur 8-2 De fire løsninger for indkørsel til DBP
Der regnes med at ÅDT på DBP’s indkørsel vil være ca. 1.000 køretøjer.
Da der ikke er væsentlig forskel på støjbidraget til naboerne ved løsning 1b og 2a, regnes
der her kun på 1b, idet denne vil give større bidrag hos naboerne end løsning 2a.
Da der ikke foreligger umiddelbar information omkring højdekoter på terræn og bygningers
højde er dette baseret på skøn.
Terrænet er overalt regnet som blødt (græs), undtagen omkring vejene og vandet.
Side 100 af 150

Figur 8-3 Modellen til beregningerne i SoundPLAN
Støjberegningerne er udført ved hjælp af beregningsprogrammet SoundPLAN i henhold til
beregningsmetoden Nord2000.
Resultater
Idet der ikke foreligger informationer om trafikken eller prognoser for denne på alle betydende
veje har det ikke været muligt at udføre en detaljeret støjkortlægning af området.
Der er i stedet foretaget beregninger i en række positioner (punktberegninger) placeret
ved bygninger og langs veje, hvor trafikforholdene er kendte. Beregningspositionerne
er så vidt muligt placeret således, at støjbidrag fra de veje hvor trafikforholdene er
ukendte, ikke har betydning.
I Figur 8-4, er samtlige beregningspunkter anført. Da trafikken til og fra DBP ikke har
nogen støjmæssig betydning for området vest for metro-banen, er der kun for beregningspunkterne
indenfor den røde cirkel, at DBP’s indflydelse bliver betragtet (for løsningerne
1a, 1b og 2b).
Side 101 af 150

Figur 8-4 Oversigt over beregningspunkter med nummerering. Beregningspunkterne inde
i den røde cirkel behandles mere detaljeret for alle indkørselsløsninger til DBP.
Side 102 af 150

0 alt. 2013 Lden [dB] 0+ alt. 2017 Lden [dB]
Uden Med DBP Uden
Med DBP
DBP 1a 1b 2b DBP 1a 1b 2b
Amager Strandvej 1 70 70 70 70 71 71 71 71
Amager Strandvej 2 66 66 66 66 67 67 67 67
Amager Strandvej 3 65 65 65 65 65 66 66 65
Amager Strandvej 4 66 66 66 66 67 68 68 68
Amager Landevej 67 68
Bryggergården 52 52 52 54 52 52 52 55
Kastrup Strandpark 60 60 60 60 61 61 61 61
Kastruplundgade 1 64 64
Kastruplundgade 2 66 67
Kastrupvej 1 65 65
Kastrupvej 2 66 66
Kastrupvej 3 61 61
Kastrupvej 4 62 62
Kastrupvej 5 66 66
Saltværksvej 1 68 69
Saltværksvej 2 66 67
Saltværksvej 3 66 67
Saltværksvej 4 64 65
Saltværksvej 5 68 68 68 68 69 69 69 69
Sirgræsvej 1 64 65
Sirgræsvej 2 65 65
Skøjtevej 1 65 66
Skøjtevej 2 67 67 67 67 68 68 68 68
Tabel 8.5 Beregningsresultater. Alle værdier er fritfeltsværdier.
8.3.1 Konsekvenser
Den mertrafik der forventes fra 2013 til 2017 vil uden Den Blå Planets indflydelse kun
medføre en forøgelse af trafikstøjen i området på mellem 0 og 1 dB, og vil således ikke
give anledning til mærkbare ændringer i de overordnede støjniveauer hos naboerne.
Side 103 af 150

Støjniveauerne på den anden side af Amager Strandvej er i forvejen meget høje – lokalt
op til 71 dB, hvilket er over Miljøstyrelsens grænseværdi for om der må bygges boliger
på i eksisterende støjbelastede byomrader (68 dB). Denne grænseværdi overskrides allerede
i dag ved beregningspunkt 1 på Amager Strandvej. Se tabellen nedenfor.
2009
2013 uden DBP 2017 uden DBP
Lden [dB]
Lden [dB]
Lden [dB]
Amager Strandvej 1 69 70 70
Amager Strandvej 2 66 66 66
Amager Strandvej 3 64 64 65
Amager Strandvej 4 65 66 67
Kastrup Strandpark 60 60 61
Saltværksvej 5 67 68 68
Skøjtevej 2 67 67 68
Tabel 8.6 Støj fra trafik i 2009, 2013 og 2017 uden Den Blå Planet
I såvel 2013 som i 2017 vil indflydelsen af trafikken til Den Blå Planet medføre en begrænset
merstøj på 0-1 dB, og kun langs den sydlige del af Amager Strandvej og den
østligste del af Skøjtevej. Hvis trafikken til DBP føres af Kajakvej vil støjbelastningen ved
Bryggergården dog øges med 2 dB. Imidlertid vil støjbelastningen her blot være ca. 54
dB, hvilket normalt ikke vil udløse behov for støjmæssige afværgeforanstaltninger.
Da trafikintensiteten på Amager Strandvej vil være forholdsvis stor i 2013 og 2017, vil
støjbidraget herfra medføre at mindre trafikale ændringer i de omkringliggende veje ikke
vil medføre betydelige støjmæssige ændringer.
8.3.2 Afværgeforanstaltninger
Støjniveauet i pkt. 1 på Amager Strandvej 1 er over miljøstyrelsens grænseværdi for nybyggeri,
som er 68 dB. Grænseværdien for udendørs opholdsarealer og parker i byområder
er iflg. Miljøstyrelsen på 58 dB, hvorimod den på Kastrup Strandpark i dag er på 60
dB, 2013 ligeledes på 60 dB og i 2017 vil være på 61 dB.
Med hastighedsregulering og støjdæmpende asfaltbelægning kan man nedbringe støjen
uden afskærmninger /24/.
8.4 Støj i anlægsfasen
Ved opførelsen af Den Blå Planet vil der i de forskellige byggefaser forekomme støj i området
omkring byggepladsen. I dette kapitel vurderes omfanget af de forventede støjbelastninger
ved nabobebyggelse.
I anlægsfasen vil etablering af spunsvægge og ramning af pæle medføre støj. Endvidere
vil transport af byggematerialer samt opførelse af fundament og råhus medføre støjemissioner
til omgivelserne.
I kapitlet refereres udførte beregninger og vurderinger af støjbelastningen til omgivelserne
fra de mest støjende faser i byggeriet. Beregningerne er udført i henhold til Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5/1993 ” Beregning af ekstern støj fra virksomheder”.
Side 104 af 150

Tårnby Kommune har fastlagt retningslinjer for støj og vibrationer i bygge- og anlægsprojekter,
hvor der angives følgende grænseværdier for støj ved omliggende boliger og
andre støjfølsomme bebyggelser /28/:
Mandag-fredag kl. 07-18 70 dB(A)
Udenfor dette tidsrum samt helligdage 40 dB(A)
Støjspidser (nat) 60 dB(A)
8.4.1 Støjende aktiviteter
Herunder opstilles en liste over de forventede støjende byggefaser samt en angivelse af
de støjkilder eller aktiviteter, som forventes at være dominerende.
Angivelserne viser antal og type af anlægsmateriel samt den procent-andel som materiellet
forventes anvendt indenfor de mest støjende 8 timer af dagperioden (kl. 07.00-
18.00). De nævnte aktiviteter vil ikke kunne foregå udenfor dagperioden (07.00 -18.00)
uden at overskride de vejledende støjgrænser.
1 Ramning af spuns
1 stk. rambuk (50 % af tiden), 1 stk. kran (75 %), 1 stk. vibrator (25 %),
3 lastbiler (100 %), 2 gummihjulslæssere (100 %).
2 Udgravning
1 stk. kran (100 %), 1 stk. gravemaskine (100 %), 2 stk. dumpere (2x50 %),
4 lastbiler (100 %), 2 gummihjulslæssere (100 %).
Det forventes at rammeperioden vil vare ca. 1-1,5 måned.
De efterfølgende faser omfatter støbning af fundament og terrændæk samt opførelse af
råhus. Disse faser vurderes at ville medføre mindre støj end de indledende faser.
Der vil endvidere skulle etableres pumpning, som vil kunne være i drift døgnet rundt.
Sådanne forudsættes indrettet, så de gældende grænseværdier overholdes.
8.4.2 Beregninger, støj
Der er udført beregninger af støjbelastningen i de mest støjende anlægsfaser.
Beregningerne er foretaget til den mest udsatte position udfor hjørnet til boligbebyggelsen
Bryggergården.
Beregningerne er udført som worst-case,- hvor såvel ramning som kørsel foregår tættest
på Bryggergården.
Side 105 af 150

Figur 8-5 Situationsplan med markering af beregningsmæssige tyngdepunkter for mest kritiske ramningsposition
og kørselsmønster . Kilde: Google.
Der er ved beregningerne forudsat følgende lydeffektniveauer (erfaringsværdier samt data
fra Støjdatabogen):
Nedramning af spuns med hydraulisk hammer: LwA = 120-126 dB
Vibrering af spuns med vibrerende rambuk: LwA = 115 dB
Kran: LwA = 101 dB
Lastbilkørsel (10-20 km/t): LwA = 101 dB
Gummihjulslæsser: LwA = 105 dB
Gravemaskine: LwA = 101 dB
Beregningerne er foretaget på grundlag af den nordiske beregningsmodel for virksomhedsstøj,
angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 ”Beregning af ekstern støj fra
virksomheder”. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Alle anførte støjbelastninger
er fritfeltsværdier. Der er forudsat hårdt, lydreflekterende terræn.
Byggeriets
1. fase.
Ramning
Side 106 af 150
Antal Tid Afstand LwA Korr.
antal
Korr.
tid
Korr.
afstand
LAeq,8h
Ramning 1 50 % 100 m 126
dB*
0 dB -3 dB -48 dB 75 dB
Kran 1 75 % 130 m 101 dB 0 dB -1 dB -50 dB 50 dB
Vibrator 1 25 % 100 m 115 dB 0 dB -6 dB -48 dB 61 dB
Lastbiler 3 100 % 130 m 101 dB 5 dB 0 dB -50 dB 56 dB
Læssere 2 100 % 130 m 105 dB 3 dB 0 dB -50 dB 58 dB
I alt: 75 dB
* Der er ved beregningerne anvendt en lydeffekt for ramning på 126 dB(A),- altså et worst-case scenarium.

Byggeriets
2. fase.
Udgravn.
Antal Tid Afstand
LwA
Korr.
antal
Korr.
tid
Korr.
afstand
LAeq,8h
Kran 1 100 % 130 m 101 dB 0 0 -50 dB 51 dB
Gravemsk. 1 100 % 130 m 105 dB 0 0 -50 dB 55 dB
Dumpere 2 50 % 130 m 101 dB 3 -3 -50 dB 51 dB
Lastbiler 4 100 % 130 m 101 dB 6 0 -50 dB 57 dB
Læssere 2 100 % 130 m 105 dB 3 0 -50 dB 58 dB
I alt: 62 dB
8.4.3 Konsekvenser
Det fremgår af beregningerne, at der i byggeriets første fase under ramning på den del
af grunden som ligger nærmest Bryggergården, kan forventes overskridelser på op til 5
dB i forhold til grænseværdien på 70 dB(A).
På nedenstående figur angives det område hvor indenfor der, med intensiv ramning (50
% af tiden), kan forventes en overskridelse af grænseværdien. Ved ramning i større afstand
kan der uden afværgeforanstaltninger forventes en overholdelse af grænseværdien.
Figur 8-6 – Overskridelser af støjgrænser ved ramning. Kilde: Google.
I de øvrige byggefaser, hvor der ikke foretages ramning, kan der forventes en overholdelse
af Tårnby Kommunes støjgrænseværdier.
I det omfang der på byggepladsen må opstilles pumper (grundvandspumper, pumper til
filterbrønde mv.), som vil være i døgndrift, vil disse skulle støjdæmpes, således at grænseværdierne
for aften og natperioderne overholdes.
Side 107 af 150

8.4.4 Andre byggeprojekter i nærområdet.
Det er undersøgt om der kunne være andre større byggeprojekter i områder, der udføres
i samme periode som Den Blå Planet. Hvis især udgravning og spunsning eller andre
tungere byggearbejder foregår samtidigt kan der være betydelige kumulative støjgener
og andre gener forbundet med tung transport.
Det er oplyst, at Scanport er påbegyndt planlægning af et byggeri i området nord for
Bryggergården og syd for Kajakvej. Der er tale om kontorbyggeri på ca. 5.000 m 2 med
minimum 2 etager, hvor der evt. påtænkes showroom og butikker i stuen og kontorarealer
på 1. sal. Der er igen kælder. Det er ikke oplyst præcist hvornår byggeriet iværksættes.
Et sådan byggeri vil i anlægsfasen give anledning til gener for Bryggergården. Hvis
det viser sig, at byggeriet kommer til at foregå i samme periode som Den Blå Planet
kræver det en koordinering mellem de to byggepladser, så det sikre at støjgrænser overholdes.
Endvidere skal det sikres at byggepladstransport kan afvikles til de to områder
uden væsentlige gener.
Da der ikke er truffet afgørelse om evt. arbejder/ændringer på Tårnby Renseanlæg, kan
der ikke foretages en nærmere vurdering på nuværende tidspunkt. Hvis der igangsættes
anlægsarbejder på renseanlæggets grund, bør det indgå i den koordinerede indsats.
Der vil være nogle ulemper ved at tre relativt store byggeprojekter forløber i sammen
periode. På den anden side vil der ligeledes være nogle ulemper ved at forskyde de tre
projekter. Det vil bl.a. betyde at den samlede perioder med gener bliver væsentlig længere
frem for en kortere, men til gengæld lidt mere intensiv periode. Det kan være svært
at vurdere hvad der er at foretrække.
I begge scenarier bør projekterne pålægges, at koordinere anlægsarbejderne, så de kumulative
påvirkninger ikke overstiger gældende regler.
8.4.5 Afværgeforanstaltninger
Som det fremgår af beregningerne kan, der i en begrænset del af byggeperioden forventes
mindre overskridelser af støjgrænsen i dagperioden.
Med henblik på at reducere støjen ved ramning (når denne foregår tæt på Bryggergården),
kan der foretages særlige lyddæmpende eller afskærmende foranstaltninger. Dels
vil der ved indkapsling af rammehoved eller brug af mellemlæg kunne opnås en reduktion
på op til ca. 5 dB. Endvidere kan det i miljøplanen overvejes om der skal opstilles en
midlertidig afskærmning op. Det skal anføres, at der i de refererede beregninger af støjudbredelsen
ikke er indregnet den afskærmende effekt som byggepladsens indretning
(byggeskure, tæt indhegning mv.) vil kunne medføre.
8.5 Støj i driftsfasen
Ovenlyset i akvarieområdet Amazonas vil være overdækket med det lette materiale Foiltec,
der giver begrænset lydisolation. Indledende beregninger viser, at der med hensyn
til ekstern støj fra Amazonas (vandfald, publikum m.v.) ud gennem ovenlyset og til skel
til nabogrunde kan forventes en støjbelastning på knap 30 dB(A) ved lystbådehavnen
mod nord og 30-35 dB(A) ved Bryggergården mod syd-vest. Den lette foiltec overdæk-
Side 108 af 150

ning af Amazonas kan således ikke forventes at give anledning til overskridelser af Miljøstyrelsens
krav vedrørende ekstern støj.
Normalt anbefales det, at der på udendørs opholdsarealer omkring boliger og på rekreative
områder sikres en udendørs støjbelastning, som ikke overstiger, Lden,ude = 58 dB
/4/.
8.5.1 Konsekvenser
Det vurderes at der ikke vil være væsentlige støjgener fra Den Blå Planet i driftsfasen.
8.5.2 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger.
8.6 Vibrationer
I forbindelse med pæleramning og spunsramning i anlægsfasen, vil der opstå en del vibrationer.
GEO har undersøgt i hvilken grad rammearbejdet vil påvirke de nærliggende bygninger
hhv. Bryggergården og Tårnby Renseanlæg.
Bryggergården er opført i 1 – 2 plan uden kælder og er bygget for ca. 300 år siden. Bygningerne
har status af fredet byggeri. Nærmest byggefeltet ligger renseanlæggets store
tankanlæg. Tårnby Renseanlæg er planlagt nedrevet.
GEO har tidligere i forbindelse med en gennemgribende renovering af Bryggergården foretaget
en undersøgelse af bygningernes eksisterende funderingsforhold, jf. GEO projekt
24464, rapport 2, rev. 1, 2008-07-23. Denne undersøgelse viser, at fundamenterne i undersøgelsespunkterne
under de undersøgte bygninger, er funderet i fyld og/eller marine
aflejringer 0,5 á 2,1 m under terræn. Fundamenterne er bestående af syldsten og teglstensmørtel.
Ydervæggene er opmurede i teglsten og granitsten. Fundamenterne er ikke
ført til overside af sen-/glaciale aflejringer og fundamentsunderkant FUK ligger flere steder
under grundvandsspejlet. Funderingen svarer dermed ikke til den gældende funderingsnorms
krav. Disse bygninger må betegnes som særligt følsomme mht. vibrationer
og grundvandssænkning.
GEO er ikke bekendt med rensningsanlæggets funderingsforhold, men med dets placering
udenfor den oprindelige kystlinje, formodes renseanlægget at måtte være helt, eller
delvist pælefunderet.
Bryggergården er beliggende ca. 100 m og renseanlæggets tankanlæg ca. 40 m fra nærmeste
rammested /19/.
Side 109 af 150

Figur 8-6 Influensområde for vibrationer
Erfaringer fra andre lignende projekter viser, at der kan forventes vibrationsniveauer, der
over-stiger vejledende grænseværdier inden for en afstand på ca. 50 m som vist på figur
8-5.
Side 110 af 150

Influensområdet for vibrationer fastlægges til max. 100 m fra vibrerende aktiviteter. Det
får betydning for hvilke bygninger, der bliver omfattet af en evt. fotoregistrering og vibrationsmålinger.
8.6.1 Konsekvenser
Med bryggergårdens placering ca. 100 m væk fra nærmeste rammested vurderes rammearbejdet,
trods bygningernes aktuelle funderingsforhold og ved en gennemgang af
områdets generelle geologi, ikke at ville medføre overskridelser af ovenstående vibrationskrav.
Ligeledes vurderes vibrationskravet på renseanlæggets tankanlæg ca. 40 m fra
rammestedet at kunne overholdes med udgangspunkt i tankenes svære betonkonstruktion
/19/.
8.6.2 Afværgeforanstaltninger
Det anbefales at der arbejdes iht. DIN 4150 part 3 ’Structural vibrations in buildings’.
Bygningerne på Bryggergården har karakter af fredet byggeri og skal derfor henføres til
DIN 4150 part 3’s kategori 1 svarende til et vibrationsniveau på maksimal 3 mm/s. Bygværkerne
i renseanlægget har karakter af normalt byggeri og skal derfor henføres til DIN
4150 part 3’s kategori 2 svarende til et vibrationsniveau på maksimal 5 mm/s. Såfremt
de anførte grænser overholdes, er der erfaring for at konstruktivt betydende skader på
naboejendomme undgås.
Under ramningen bør der udføres kontinuerlige vibrationsmålinger. Måleudstyret skal
monteres på den nærmest beliggende bygning i forhold til rammestedet f.eks. 1 til 2
bygninger på Bryggergården. Ydermere bør der monteres 1 til 2 vibrationsmålere på renseanlægget.
Der er tidligere foretaget en fotoregistrering af Bryggergården, der evt. kan anvendes.
Vibrationerne ved kørsel med køretøjer med tung last i anlægsfasen vurderes at være
mindre betydende.
8.7 Luft og klima
Størstedelen af den luftforurening, der findes i storbyområder herunder Tårnby, kommer
fra trafikken – op til ca. 90 % i meget trafikerede gader. Tårnby og området omkring Den
Blå Planet vil sandsynligvis også være påvirket af Kastrup Lufthavn.
I anlægsfasen vil byggeaktiviteter og transport af byggematerialer og -affald til og fra
Den Blå Planet give anledning til udledning af støv, partikler (PM10 og PM2,5, partikler
mindre end hhv. 10 µm og 2,5 µm) og andre forurenende stoffer som f.eks. NOx (kvælstofoxider),
SO2 (svovldioxid), CO2 (kuldioxid) og CO (kulilte).
I driftsfasen vil kilder til luftforurening primært være persontransporter af besøgende og i
mindre udtrækning varetransport. Det vil give anledning til trafikrelateret forurening primært
partikler (PM10, PM2,5) og andre forurenende stoffer som f.eks. NOx (kvælstofoxider),
SO2 (svovldioxid), CO2 (kuldioxid) og CO (kulilte).
Side 111 af 150

Derudover vil der fra driften af Den Blå Planet være ventilationsluft fra publikums- og
teknikområder samt cafeen og administrationsområdet. Det vurderes, at disse afkast ikke
vil give anledning til lugt eller anden luftforurening.
For at vurdere betydningen af projektet på luftkvaliteten i lokalområdet og vurdere de
eksisterende forholds mulige påvirkning af planen, er det vigtigt og nødvendigt at kende
baggrundsniveauet for luftkvaliteten.
8.7.1 Luftkvalitet i Tårnby
I det landsdækkende overvågningsprogram for luftkvalitet i danske byer (LMP IV), fastlægges
koncentrationer af skadelige stoffer i luften i danske byer. Endvidere følges hvert
år i LMP IV, udviklingen af koncentrationerne af de skadelige stoffer, og kilderne til de
enkelte stoffer vurderes /22/.
Der er fastsat grænse- og målværdier for flere af de skadelige stoffer. Grænseværdierne
skal overholdes fra 2005 eller 2010. En detaljeret beskrivelse af gældende mål og grænseværdier
og deres gennemførelse findes i en bekendtgørelse fra Miljøministeriet (Miljøministeriet
2007). Bekendtgørelsen er baseret på EU-direktiverne (EC 1996, 1999, 2000,
2003 og 2005). En revision af luftrammedirektivet og de tre første datterdirektiver er
blevet vedtaget i 2008 og det nye direktiv vil blive implementeret i 2008 og 2009.
Stof
Grænseværdi i µg/m³ (sundhedsbeskyttelse)
Årsgrænseværdi Timegrænseværdi Døgngrænseværdi
NO2 og NOx 40 200
PM10 20 50
Tabel 8.7 - Grænseværdier der skal overholdes pr. 1. januar 2010 for betydende sundhedsskadelige
stoffer
Øvrige sundhedsskadelige stoffer der dannes ved transport SO2 (svovldioxid), CO 2 (kuldioxid),
CO (kulilte), bly og PAH’er, vurderes ikke at udgøre et væsentligt miljø- og sundhedsproblem
i byerne mere /22/. De er derfor ikke medtaget i denne VVM-redegørelse.
Der er en sammenhæng mellem luftens indhold af forurenende stoffer, mængden af trafik
og gaderummet. Jo mere trafik og jo mere lukkede gaderum med høje bygninger, jo
højere luftforurening.
Så selv om trafikken på motorveje og regionale veje i det åbne land kan være betydelig,
så er luftforureningen ofte forholdsvis lav. Det hænger sammen med, at forureningen
hurtigt bliver spredt med vinden. Ved vejstrækninger placeret i det åbne land er forureningen
lavere end ved samme trafikmængder i lukkede gaderum i byerne. Dels er der
mere blæst, da der ikke er læ fra bygninger, og dels bliver den forurenede luft hurtigt
transporteret væk fra vejen og ikke hvirvlet rundt, som det sker i lukkede gaderum.
I forhold til Tårnby og det aktuelle influensområde er ovenstående relevant, da Amager
Strandvej må betegnes at ligge i et åbent gaderum med relativ lav bebyggelse. Generelt
kan det antages, at området ikke er så følsomt i forhold til påvirkning af luftkvaliteten.
Side 112 af 150

Figur 8-7 – Forholdet mellem luftforurening og afstanden til vejen.
Grafen viser, hvor hurtigt luftforureningen aftager i forhold til en åben vej. Mængden af
kvælstofoxider (NOx) falder hurtigere end kvælstofdioxid (NO2). Det skyldes, at NOx forureningen
kommer direkte fra bilernes udstødning, mens NO2 forureningen i højere grad
dannes ved en kemisk reaktion i atmosfæren, hvor bilernes NOx forurening reagerer med
det naturlige indhold af ozon (O3) i luften /23/.
Kastrup
I forhold til Tårnby Kommune ligger de nærmeste målestationer i LMP IV i Københavns
Kommune (bl.a. H.C. Andersens Boulevard). Målestationen er placeret i det der kan betegnes
som tæt og høj bymæssig bebyggelse, hvor luftforureningen generelt er højere.
Det kan ikke umiddelbart anvendes til sammenligning med situationen i Kastrup. Dog
kan bemærkes, at den generelle trend for luftforureningen i København er dog at luftforureningen
er faldende og, at der forefindes flere tiltag på området til yderligere at nedbringe
forureningen.
Der findes ikke målestationer i Tårnby Kommune. Tårnby Kommune har endvidere oplyst,
at der ikke foreligger andre relevante målinger eller beregninger af luftkvaliteten
ved Udsigtshøjen, hvor den Blå Planet ønskes placeret, eller inden for det influensområde,
der er defineret i forhold til trafik og støj vurderingerne.
Ud fra målingerne i Københavns Kommune er der foretaget nogle beregninger af koncentrationen
af NO2 for punkter i udvalgte gader i Københavns Kommune. Der er således foretaget
beregninger på en location i den nordlige ende af Amagerbrogade og en location i
den vestlige del af Englandsvej. Den beregnede koncentration er under grænseværdierne
og under det halve af de mest belastede områder af København.
Området der behandles i denne VVM-redegørelse, jf. influensområdet figur 6.2, kan betegnes
som et meget åbent område mod øst ud mod Øresund, og et relativt åbent område
mod vest, hvor der primært er lav bebyggelse. Det skønnes ud fra topografien og by-
og gaderummet, at baggrundsværdierne for luftforureningen er lav når man blot kommer
få meter væk fra vejene fordi luften fortyndes.
Side 113 af 150

Da der ikke forefindes baggrundsværdier for luftkvaliteten i Tårnby er det ikke muligt at
foretage en beregning af luftkvaliteten ved etablering af Den Blå Planet.
Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn (CPH) måler luftkvaliteten for at kontrollere denne i forhold til Miljøstyrelsens
grænseværdier.
På hver målestation måles kvælstofoxid (NO), kvælstofdioxid (NO2), svovldioxid (SO2),
ozon (O3), partikler (PM2,5 i nordområdet og PM10 i sydområdet), toluen og benzen. I
denne rapport fokuseres på de parametre, som har størst lokal påvirkning, og som er
sammenlignelige med andre luftkvalitetsmålinger: NO, NO2 og PM10. Målingerne af NO
viser et generelt fald siden 2001.
Dette hænger godt sammen med målinger foretaget i byområder andre steder i landet.
De målinger viser, at niveauet for NO er reduceret siden begyndelsen af1990’erne. Faldet
skyldes især udfasningen af biler uden katalysator.
Målingerne i 2008 viser, at koncentrationen af NO2 fortsat ligger på omkring det halve af
grænseværdien og fortsætter den faldende tendens siden 2001. Koncentrationen af PM10
ligger i 2008 under niveauerne i de foregående år. En del af årsagen vurderes at være
mindre fjerntransport af forurening fra Østeuropa end tidligere grundet meteorologiske
forhold.
Figur 8-8 - NO2 (kvælstofdioxid) er en parameter man typisk måler på, når der tales om luftkvalitet.
Grænseværdien er 40 µg/m 3 .
Den generelt gode luftkvalitet omkring lufthavnen skyldes det åbne, flade landskab, som
giver gode muligheder for en hurtig opblanding/fortynding af forureningen. Derudover
udsender flyene, som er den absolut største kilde, emissionerne i en højde, hvor påvirkningen
af luftkvaliteten ved jorden reduceres væsentligt på grund af fortynding.
Lufthavnens miljøgodkendelse på området er revideret sommeren 2008. Som følge heraf
er der fra den 1. januar 2009 taget et nyt måleprogram i brug. Fremover vil målingerne
blive foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser og være direkte sammenlignelige med de
målinger, som foretages i det landsdækkende måleprogram.
Side 114 af 150

Målingerne fra lufthavnen indikerer, at luftkvaliteten i området omkring Den Blå Planet og
Amager Strandvej ikke bliver påvirket af aktiviteterne fra Lufthavnen i større grad.
8.7.2 Påvirkninger i driftsfasen
Den Blå Planet skal stå færdigbygget i 2013. Bygningen vil være beliggende tæt på Københavns
Lufthavn, Øresundsforbindelsen, Metroen og Amager Strandpark.
Den Blå Planet forventes at skabe mere trafik på de omkringliggende veje grundet den
store besøgsmængde, som denne nye attraktion vil skabe. Det må forventes, at Den Blå
Planet får besøgende fra udlandet, herunder især besøgende fra Sverige. Den Blå Planet
vil derfor generere mere trafik på Øresundsmotorvejen, Amager Strandvej, Skøjtevej og
på de større omkringliggende veje.
Det er beregnet at etablering af Den Blå Planet vil generere op mod 1.000 køretøjer,
hvilket svarer til en stigning på ca. 6 % i forhold til de eksisterende køretøjer på Amager
Strandvej jf. kapitel 7. De to nærmeste målestation/beregningspunkter hhv. Lufthavnen
og Amagerbrogade viser generelt en god luftkvalitet med koncentrationer under det halve
af grænseværdierne. Luftforureningen fra denne stigning i trafikken i 2013 vurderes
derfor at være begrænset og uden væsentlig betydning dog uden, at det har været muligt
at kvantificere den.
Kumulative effekter i driftsfasen
Isoleret set vurderes det, at trafikken til Den Blå Planet vil have begrænset negativ effekt
på luftkvaliteten. Et af formålene med denne VVM-redegørelse er imidlertid at foretage
en samlet vurdering af de kumulative effekter af den potentielle byudvikling i Kastrup
Syd.
I nærområdet ved Den Blå Planet er der vedtaget tre lokalplaner (nr. 76A, 112 og 108),
hvor der er skabt plangrundlag for en byudvikling med op til ca. 170.000 m 2 blandet service,
erhverv, kongres og hotelvirksomhed, samt en udbygning med omkring 1.000 boliger.
Dette vil generere betydelig ekstra trafik på de omkringliggende veje, i en situation,
hvor området er fuldt udbygget.
Det beregnede scenarie 0+ alternativet inkl. Den Blå Planet viser at trafikken på Amager
Strandvej er tæt på en fordobling i forhold til i dag. Pga. af de manglende baggrundsværdier
for luftkvaliteten i området er det ikke muligt at beregne den forventede effekt
på luftkvaliteten i influensområdet.
Det anbefales, at Tårnby Kommune løbende følger udviklingen i luftkvaliteten i takt med
at byudviklingen, så det kan vurderes om der evt. er behov for tiltag til reduktion i belastningen
af luftforureningen.
8.7.3 Påvirkninger i anlægsfase
Kilder til udledninger (emissioner) i anlægsfasen
Entreprenørmaskiner
Jord- og materialekørsel
Jordarbejde – byggegrube
Diffus støvemission
Emission fra transport
Side 115 af 150

Emission fra entreprenørmaskiner
Den primære kilde til luftforurening i anlægsfasen er emissioner fra entreprenørmaskiner
(gravemaskiner, kraner, kompressorer, evt. varmluftkanoner, dozer mm.).
Emissioner af CO2, NOx, SO2, PM10, PM2,5, CO mv. fra entreprenørmaskiner på byggepladsen
er ikke beregnet, da der mangler data om hvilke og omfanget af entreprenørmaskiner
der vil blive anvendt.
Erfaring fra andre projekter viser, at entreprenørmaskinerne giver anledning til betydelige
emissioner. Påvirkningen af området omkring byggepladsen vil dog være meget afhængig
af de lokale spredningsforhold. Ved Den Blå Planet, der ligger direkte ud til Øresund,
vil der være gode spredningsforhold. Nærmeste bolig ligger mere end 100 m væk -
skærmet af beplantning.
Emissioner fra entreprenørmaskinerne vurderes at ville påvirke luftkvaliteten i meget begrænset
omfang pga. af de særdeles gode spredningsforhold.
Diffus støvemission på byggepladsen
Bygge- og anlægsarbejder giver anledning til en betydelig støvemission fra eksempelvis
kørsel på ikke befæstede veje og håndtering af tør jord. Effekterne vil være meget lokale
og mulige at begrænse betydeligt med de rette afværgeforanstaltninger.
Påvirkningen af lokalområdet vil variere fra dag til dag, og er afhængig af flere
forhold:
Vind
Regn
Aktivitetsniveau
Graden af vanding
Hastigheden hvormed der køres på byggepladsen
Typen af aktiviteter
Jordtype
Jordtransporter
Der er foretaget et skøn af antallet af jordtransporter. Det estimeres, at der skal bortskaffes
ca. 30.000 m 3 jord, svarende til ca. 2.500 læs jord.
Det vides endnu ikke, hvor jorden skal transporteres hen, dvs. hvilke jordmodtageranlæg
der vil blive benyttet. Det anbefales dog, at der i udbudsmaterialet til byggesagen stilles
krav til entreprenørerne om, at jordtransport kun må ske ad Motorvejen og Amager
Strandvej, så transporter gennem Kastrup og Købehavns vejnet begrænses mest muligt.
8.7.4 Klimapåvirkninger
Anlægsfasen
Da typer af entreprenørmaskiner og driftstimer samt fremstilling, mængder og transport
af beton, stål mm. endnu ikke kendes, er det ikke muligt at beregne den samle klimapåvirkning
heraf.
Side 116 af 150

Driftsfasen
Klimapåvirkningen fra driftsfasen hænger sammen med energiforbruget til drift af bygningen
og akvarieteknikken.
Bygningens strømforbrug til belysning, udstillinger, ventilation, pc’ere og akvarieteknik
m.m. er opgjort til 7.500 MWh/år
Energinet.dk opgør hvert år de gennemsnitlige udledninger for en produceret kWh el. For
Vestdanmark er det for 2008 opgjort til 0,47g NOx/kWh, 0,09g SO2/kWh og 449g
CO2/kWh.
Kraft- varmeforbrug/år
0,47g NOx/kWh 0,09g SO2/kWh 449g CO2/kWh
Den Blå Pla- 7.500 MWh el 3,5 ton 0,6 ton 3.367 ton
net 400 MWh varme 0,2 ton 0,04 ton 180 ton
SUM 3,7 ton 0,64 ton 3.547 ton
Figur 8-9 - Den Blå Planet klimapåvirkninger pr. år.
Det kan være vanskeligt at vurdere om det er lidt eller meget, og om det udgør et væsentligt
problem. Der findes ikke umiddelbart nogen anerkendt metode til at foretage en
sådan sammenlignende vurdering. For dog at kunne sætte ovenstående tal ind i en
sammenhæng, er der til sammenligning i figur 8-14 vist de samlede udledninger for Østdanmark
og hele Danmark for 2008.
Forbrug/år 1) 0,47g
NOx/kWh
0,09g SO2/kWh 449g CO2/kWh
Østdanmark EL 12.796 GWh
Kraftvarme 43.731 TJ
9.349 ton 3.550 ton 7.724.202 ton
Hele DK EL 36.723 GWh
Kraftvarme 110.620 TJ
25.715 ton 6.885 ton 21.010.997 ton
Figur 8-10 - Samlede udledninger for Vestdanmark for 2008
1) Energinet.dk opgør udledninger fra el og kraftvarmeproduktion samlet
Østdanmark er valgt dels fordi Energinet.dk opgør Danmarks udledninger fordelt på øst
og vest, hvilket hænger sammen med, at de energiproducerende systemer i øst og vest
ikke er koblet sammen for nuværende. Dels fordi Den Blå Planet ligger i Østdanmark
8.7.5 Konsekvenser
Det vurderes, at driften af Den Blå Planet kun i meget begrænset omfang vil påvirke luftkvaliteten,
både hvad angår den direkte drift af bygningen og den indirekte fra køretøjer
til og fra området. I den forbindelse skal det bemærkes, at klimapåvirkningerne fra driften
af Danmarks Akvarium i Charlottenlund forsvinder når Den Blå Planet sættes i drift.
De kumulative effekter af den samlede byudvikling i området vil være væsentlige. Der
bør etableres et måleprogram der kan monitere udviklingen. Da byudviklingen vil ske
over en periode på 5- 10 år er der fornuftigt tid til at etablere et måleprogram og evt. afværgeforanstaltninger
i forbindelse med udbygning af Scanport og Lokalplanområde 108.
Side 117 af 150

8.7.6 Afværgeforanstaltninger
Driftsfasen
Bygherren har i projekteringsfasen stillet krav om miljørigtig projektering, herunder at
bygningens drift skal være energioptimal. Den Blå Planet vil således leve op til kravene
om lavenergiklasse 2. Bl.a. vil vandet fra Øresund blive anvendt til køling, hvilket giver
energibesparelser på op til 80% i forhold til traditionelle køleanlæg.
I forhold til vurdering af luftkvaliteten anbefales det, at Tårnby Kommune løbende følger
udviklingen af luftkvaliteten i takt med at byudviklingen realiseres.
Anlægsfasen
Følgende forslag til afværgeforanstaltninger til reduktion af l emissioner i anlægsfasen foreslås:
Partikelfiltre monteres på diesel entreprenørmaskiner og stationær diesel motorer
(kompressor, generator, o.l.) anvendt i anlægsfasen
Der anvendes miljødiesel brandstof (maks. 0,005 % svovl) i alle diesel køretøjer
og maskiner (reducerer partikelemission)
For at minimere tomgangskørsel og gentagende tænding og slukning af motorer
skal arbejdspladsen indrettes således, at lastbilerne ikke skal holde i kø, men
f.eks. kan parkeres midlertidigt i rækkefølge
Følgende oversigt over afværgeforanstaltninger til reduktion af mekanisk genererede partikler
og støvgener foreslås:
Al transport af forurenet jord skal foregå på tætte lad, overdækket med presenning
eller i lukkede containere (miljøcontainere)
Brug af vandvogne eller sprinklersystemer i så stort antal at det forhindrer luftbåren
støv i at forlade området. Øget vandingsfrekvens vil være påkrævet når vindhastigheden
overstiger 25 km/t (7 m/s). Genbrugsvand bør anvendes når muligt
Alle affaldsbunker bør vandes dagligt efter behov
Stålplader anbringes på jordområder hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører
så hurtigt som muligt efter planering
Installer hjulvaskere hvor køretøjer kommer ind og ud fra ikke belagt vej til gaden,
eller foretag afvaskning af lastbiler og udstyr før de forlader området. [Disse
foranstaltninger kan potentielt reducere PM10 emissioner med 40-70 %]
Fej gaden når dagen er omme hvis der er synlig jord efterladt på tilstødende veje.
Vandfejemaskiner med genbrugsvand bør om muligt anvendes. [Denne foranstaltning
kan potentielt reducere PM10 emissioner med 25-60 %].
Bygherren vil i udbudsmaterialet stille krav til alle entreprenører om miljøstyring på byggepladsen.
Ovenstående afværgeforanstaltninger vil som minimum blive indarbejdet i de
krav.
Side 118 af 150

8.8 Lugt
I anlægsfasen vil der kunne opstå lugtgener fra det opgravede forurenede jord. Opgravet
jord vil blive anbragt i miler længst værk fra nærliggende bebyggelse og i ly af Tårnby
Renseanlæg, som må formodes at give større lugtgener end den forurenede jord.
Udover biltrafik er den største kilde til lugtforurening i driftsfasen, det organiske affald
herunder foder, som består af sild, rejer, kogte muslinger, blæksprutter, krabber samt
torsk, rødspætter o.l. fra fiskeeksportvirksomheder.
8.8.1 Konsekvenser
Lugtgener i anlægsfasen vurderes at være af mindre størrelsesorden i forhold til de eksisterende
lugtforhold ved Renseanlægget.
Ligeledes vurderes lugtgener fra fiskeaffald at kunne minimeres ved at følge Tårnby
Kommunes regulativer for affald samt nedenstående afværgeforanstaltninger. Se beskrivelse
af affaldshåndtering i kapitel 8.1.
8.8.2 Afværgeforanstaltninger
Opgravet forurenet jord vil blive anbragt i miler så langt væk fra bebyggelse som muligt.
Udluftning fra café og restaurant føres over tag i henhold til gældende regler.
Fiskeaffald anbefales frosset i blokke og indpakket i plastiksække. Blokke smides i affaldscontainere
umiddelbart inden afhentning for at minimere lugtgener. /18 + 18A/
8.9 Lys
I byggefasen vil der blive opsat byggepladslys, ligesom tårnkraner vil være belyst. Lyspåvirkningen
være synlig i morgen- og aftentimerne især i vinterbygge-perioderne. Der
vil kun være begrænsede perioder med arbejder i aften og nattetimerne.
Den Blå Planet vil om aftenen være belyst nedefra med svag lyssætning af overgang
mellem facaden og dybereliggende sokkel og vil give bygningen ”liv”, som en levende organisme.
8.9.1 Konsekvenser
Lyset, specielt i byggefasen, vil kunne virke generende på friluftslivet og forstyrrende på
visse aktiviteter som ved f.eks. stjernekiggere.
8.9.2 Afværgeforanstaltninger
Lysarmaturer vil blive indstillet således at der ikke vil være lys udover vandet der vil
kunne genere sø- og lufttrafik. SLV’s krav om belysning vil blive fulgt.
Side 119 af 150

8.10 Grundvand
Området ved Den Blå Planet er i Regionplan 2005 udpeget til et OD-område (område
med drikkevandsinteresser). Området er ikke udpeget til kildepladszone, hvilket betyder,
at der ikke indvindes drikkevand i nærheden.
I anlægsfasen er det nødvendigt at have en tør byggegrube, så der kan støbes kælder.
Figur 8-11 - Snit af byggegruben
Bunden af kælderen til den Blå Planet kommer til at ligge i ca. kote -1. I forbindelse med
udgravningen af byggegrube skal tilstrømmende vand fjernes. Byggegruben udføres med
nedrammet tæt spuns. Spunsvæggen nedrammes minimum til morænelerlaget i kote -4
a-6m.
Der vil være behov for en midlertidig grundvandssænkning på indersiden af spunsvæggen,
frem til kælderen er etableret. Iht. til hovedtidsplanen igangsættes anlægsarbejdet
december 2010. Kælderen forventes etableret maj 2011 svarende til ca. 6 mdr. hvor der
er behov for bortpumpning af grundvand.
Der skal bortledes ca. 20.000 – 130.000 m 3 grundvand til Øresund over en periode på
ca. 6 mdr.
Det oppumpede grundvand vil blive behandlet i sandfang, sedimenteringsanlæg samt en
efterklaringstank.
Kemisk analyse af grundvand
Der er gennemført tre boringer i det område, hvorfra der skal oppumpes grundvand. Der
er udtaget vandprøver fa de tre boringer for at analysere om der er forurenende stoffer i
det oppumpede grundvand.
Side 120 af 150

Analyseresultaterne viser, at det terrænnære grundvand for de fleste undersøgte parametre
ligger på eller under grænseværdierne for drikkevand og/eller grundvand /34/. I
en af boringerne blev der dog påvist bly i koncentrationer på 13 µg/l, hvor grænseværdien
for drikkevand er 10 µg/l. I samme boring blev der fundet olie og tjærekomponenter
over grænseværdierne for drikkevand. For de to andre boringer var værdierne under
grænseværdierne for drikkevand.
Det oppumpede grundvand der udledes til Øresund antages at blive et gennemsnit af de
tre boringer. Koncentrationen af oliekomponenter (total kulbrinter) i det udledte grundvand
vurderes at være lav ca. 100 µg/l, hvilket er 500 gange mindre end den normale
grænseværdi for udledning af oliekomponenter til Øresund, der er på 50 mg/l (der svarer
til 50.000 µg/l). Det samme forhold gør sig gældende for de fundne tjærekomponenter.
Indholdet af kvælstof (N) og phosphor (P) i de tre boringer er generelt lavt. I gennemsnit
ligger koncentrationen for kvælstof på godt 11 mg N/l og for phosphor på ca. 1,3 mg P/l.
Grænseværdien for udledning til Øresund er hhv. 8 mg N/l og 1,5 mg P/l.
Stofmængden der forventes udledt for N og P er for ”worst case”, som er udledning af ca.
130.000 m 3 oppumpet grundvand i alt, er beregnet til 11 mg N/l X 130.000 m 3 = ca.
1.450 kg N i alt og for P ca. 170 kg udledt i alt. Omregnet til personækvivalent (PE) 4 ,
svarer belastningen fra kvælstofudledningen til 650 PE og for udledningen af phosphor er
svarer det til 345 PE på det halve år hvor det vil være nødvendigt at bortpumpe grundvand
fra byggegruben. Lynetten udleder årligt en mængde renset spildevand, som svarer
til en belastning fra 98.181 PE for kvælstof og fra 48.000 PE for phosphor. 5 Tal for Tårnby
Renseanlæg er ikke oplyst.
Området og jorden ved Den Blå Planet er som tidligere beskrevet opfyld fra bygge- og
anlægsprojekter tilbage i 60’erne og 70’erne. Skulle der pga. grundvandssænkningen sive
vand fra nabogrundende, primært Tårnby Renseanlæg og Bryggergården, vurderes
det at indholdet af evt. forurenende stoffer vil svare til ovenstående.
Udledningssted
Det oppumpede grundvand udledes efter vandbehandlingen til Øresund, umiddelbart udfor
byggegrunden. Alternativt ledes det oppumpede grundvand over regnvandssystemet,
når dette er anlagt.
Grundvandet udledes sådan at det ikke vil være til genere for de badende gæster i Kastrup
Strandpark. Ligesom udledningen ikke vil have indvirkning på den gravede rende i
havbunden, som ligger syd for byggegrunden. Efter oplysninger fra Fiskeridirektoratet er
der ikke erhvervsfiskeri interesser i farvandsområdet hvor grundvandet fra byggegrunden
udledes til Øresund. Der er således ikke interesser af erhvervs- eller fritidsmæssig karakter,
der vil påvirkes af den periodevise udledning af grundvandet fra byggegruben til Øresund./34/
4
PE, ved 1 personækvivalent forstås 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug
(B15), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total phosphor/år jf. § 4 i Bekendtgørelse nr. 1448 af
11/12/2007.
5 3
Lynetten udleder 5,4 mg/l kvælstof og 0,6mg/l phosphor og udleder ml. 80-110 mil. m behandlet
spildevand pr. år.
Side 121 af 150

8.10.1 Konsekvenser
Bortpumpningen af grundvandet vil betyde en midlertidig sænkning af grundvandsspejlet
lokalt, da der er tale om en begrænset periode hvor dette foregår vurderes dette ikke at
have væsentlig indvirkning på kvaliteten af grundvand. /34/
Den planlagte grundvandssænkning vurderes kun at ville medføre marginale reaktioner i
grundvandsspejlet ved Bryggergården. Det kan dog ikke afvises at variationer i jordbundsforholdene
kan resulterer i en større sænkningstragt end forventet, og da bygningerne
som tidligere nævnt er fejlfunderet kan selv små ændringer føre til sætningsskader.
Da renseanlægget er beliggende væsentligt nærmere Den Blå Planet, vil reaktionerne her
være kraftigere. Dette kan medføre forøgede belastninger på pæleværket hidrørende fra
negativ overflademodstand, et forhold der med de nuværende oplysninger ikke kan
kvantificeres. /19/
Det vurderes at en periodisk udledning på mellem 22.000 – 131.000 m 3 grundvand med
de pågældende stofkoncentrationer ikke vil være af væsentlig betydning for vandkvaliteten
i Øresund på det pågældende udledningssted i udledningsperioden eller i tiden derefter.
Det skal bemærkes, at det forventes, at udledningen af der op pumpede grundvand primært
vil foregå uden for badesæsonen samt i et område der i forvejen er påvirket af udledninger
fra Tårnby Renseanlæg og Lynetten /34/
8.10.2 Afværgeforanstaltninger
Det anbefales, at der ved både Bryggergården og Renseanlægget etableres 2 pejleboringer
til logning af vandspejlsvariationer, så sænkningsbilledet kan følges og nødvendige
tiltag kan iværksættes i tide.
8.11 Forurenet jord
Grunden, hvor den Blå Planet skal bygges, er beliggende i byzone og er V2-kortlagt (”registreret”)
af myndighederne som påvist forurenet iht. Jordforureningsloven. Grunden er
derfor underlagt særlige vilkår ved bygge- og anlægsarbejder. V2-kortlægningen skyldes,
at der ved tidligere undersøgelser er påvist udbredt forurening med især kulbrinter (oliestoffer)
og tungmetallet bly. Der er i øvrigt konstateret et varierende indhold af forskellige
affaldstyper i jorden. Forureningen vurderes at skyldes, at grunden tidligere er anvendt
til deponering af bl.a. jord fra nærliggende bygge- og anlægsprojekter, byggeaffald
og diverse alm. affald.
V2-kortlægningen og grundens beliggenhed i byzone gør, at der skal søges særlige tilladelser
til gennemførelsen af projektet som helhed og afviklingen af jordarbejderne i særdeleshed.
Kommunen vil give disse tilladelser på en række vilkår for arbejdernes gennemførelse.
Side 122 af 150

Ved gennemførelsen af byggeriet skal der opgraves og håndteres ca. 36.000 m 3 jord svarende
til ca. 70.000 tons jord. Jorden vil komme fra udgravning til kælder, ledningstraceer
og belægninger.
Jf. gældende regler skal forurenet jord, der håndteres i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter,
dokumenteres ved et vist antal analyser af jorden, ligesom jorden skal
håndteres i overensstemmelse med karakteren af forureningen som analyserne viser.
8.11.1 Forklassificering og graveplan
Der er gennemført en indledende forklassificering der har omfattet ca. 800 jordprøver. I
alt ventes forklassificeringen at komme til at omfatte ca. 1.500 prøver. Den indledende
etape af forklassificeringen har vist, at jorden fordeler sig mellem forureningsklasserne
på følgende måde:
Klasse 1 (ren jord): 1.100 m 3 svarende til 2.000 tons
Klasse 2 og 3 (lettere forurenet jord): 26.000 m 3 svarende til 46.000 tons
Klasse 4 (stærkt forurenet jord): 13.000 m 3 svarende til 22.000 tons (ca. 1/3)
På baggrund af analyseresultaterne kan jorden i de enkelte celler klassificeres med forskellige
styrker og typer af forurening. Klassificeringen munder ud i en graveplan for hele
jordarbejdet. På baggrund af graveplanen vil det være muligt at sortere jorden i forhold
til de forskellige forureningstyper og køre jorden direkte bort til de korrekte godkendte
jordmodtager efter Kommunens anvisning/godkendelse.
8.11.2 Konsekvenser
Hele jordarbejdet skal afvikles efter anvisninger fra Tårnby Kommune, der vil give vilkår
for arbejdets afvikling.
De udtagne jordprøver repræsenterer det jordvolumen, der skal håndteres i forbindelse
med bygge- og anlægsarbejderne. Dette er et begrænset volumen i forhold til det totale
jordvolumen på hele grunden. På grund af karakteren af kilden til forureningen på grunden
(deponering af div. affald), vurderes det foreliggende forureningsbillede dog at være
gældende for hele grunden, og antageligt også nabogrundene. Når den endelige forklassificering
er tilendebragt forventes det ikke at der findes uforudset forurening under anlægsarbejdet.
Opgravningen af det relativt begrænsede jordvolumen i forbindelse med de planlagte
jordarbejder, vil derfor næppe have nogen væsentlig miljømæssig betydning i forhold til
den generelle forureningsbillede i jorden under og omkring gravearbejdet.
På den baggrund vurderes det, at det i miljømæssig henseende vil være mest hensigtsmæssigt
ikke at anvende ressourcer på at bortkøre, oprense og endelig deponere jord,
som på forsvarlig vis og efter aftale med myndighederne kan genanvendes i jordarbejderne.
Herved spares endvidere også ressourcer til opgravning og tilkørsel af jord fra råstofgrave.
Genanvendelse af forurenet jord kræver en særlig tilladelse fra Tårnby Kommune, der
evt. giver denne på en række vilkår for arbejdets gennemførelse.
Side 123 af 150

Arbejder i forurenet jord kan udgøre en sundhedsrisiko
8.11.3 Afværgeforanstaltninger
Jord, der forlader grunden vil blive transporteret af vognmænd, der er godkendte af
Kommunen til kørsel med forurenet jord. Jorden køres til særlige jordmodtagere, der er
godkendte til at modtage forurenet jord til enten rensning eller deponering i overensstemmelse
med de enkelte jordmodtageres miljøgodkendelser. Al transport af jord ud af
grunden sker efter Kommunens anvisning jf. de gældende regler på området.
Forklassificeringen af jord, myndighedskontakten forud for jordarbejderne, og sorteringen
af jord under gravearbejderne vil blive udført af et særligt miljøtilsyn, der endvidere
vil have som ansvar at dokumentere, at jordarbejderne og jordhåndteringen gennemføres
i overensstemmelse med gældende regler og vilkår fra Tårnby Kommune. Miljøtilsynets
arbejde vil munde ud i en dokumentationsrapport.
8.12 Lossepladsgasser
Der er ingen oplysninger om hvilke affaldstyper der blev deponeret på området i 60’erne
og 70’erne. Baseret på at opfyldningen i sin tid er sket direkte i Øresund er det dog
sandsynligt at fylden hovedsageligt består af tungere materialer som jord- og stenmaterialer
samt evt. byggeaffald, og at der er meget lidt affald med højt organisk indhold som
f.eks. dagrenovation /26/.
Lossepladsgasser dannes ved biologisk omsætning af organisk materiale. Lossepladsgas
kan være eksplosiv, hvilket primært skyldes indhold af metan. Metan og atmosfærisk luft
blandet i lukkede rum udgør således en eksplosionsfare hvis metangaskoncentration er
på mellem 5 og 15% mens metangaskoncentrationen på mere end 15% udgør en brandfare
der kan anrette betydelig skader ved antænding /26/.
I forhold til sundhedsfare, er lossepladsgasser (metan og kuldioxid) primært farlige i høje
koncentrationer, idet de kan fortrænge luftens ilt /27/.
Kampsax udførte i 2001 en gasundersøgelse på grunden, der viste meget varierende
indhold af lossepladsgasser primært metangas (CH4) og kuldioxid (CO2). De højeste målinger
blev fundet centralt på grunden omkring grundvandsspejlet i kote 0 (± 0,5 m). Det
typiske billede er, at gaskoncentrationen i jorden er forholdsvis lav.
På baggrund af målingerne vurderes det at der sker en beskeden produktion af lossepladsgas
(metan og kuldioxid) i fylden. Ændringer i grundvandsspejlet vil have betydning
for spredningen af gassen. Ved stigning af grundvandsspejlet vil poreluften blive
presset ud af jorden og der vil forekomme en opsivning af metangas. De højeste gaskoncentrationer
findes omkring grundvandsspejlet. I de fyldlag der ligger lige over grundvandsspejlet
vil der foregå en aerob (iltmættet) omsætning af metangassen.
Ved etablering af Den Blå Planet må det forventes, at der vil forekomme anaerobe (iltfri)
forhold under bygningen, som vil hindre en oxidation af opsivende gas, hvorfor det vurderes
at gaskoncentrationerne i fylden under bygningen vil stige /26/.
Side 124 af 150

Konsekvenser
Undersøgelsen fra 2001 konkluderer, at den gasproduktion der foregår, kan udgøre en
gasrisiko under den kommende bygning, og det er nødvendigt at foretage byggetekniske
foranstaltninger for at sikre mod gasindtrængning i bygninger der opføres på grunden..
Der kan være en sundhedsrisiko i forbindelse med udgravning til kælder, da lossepladsgasser
kan fortrænge luftens indhold af ilt.
I forhold til omgivelser og naboer vurderes, at der ikke er nogen miljøpåvirkninger eller
sundhedsmæssige påvirkninger. Etablering af Den Blå Planet vil således ikke ændre på
den udsivning af gasser der allerede i dag foregår fra Udsigtshøjen. Skulle der ske ændringer
vil der være i retning af en reduktion i udsivningen, da der fjernes en del af det
deponerede lossepladsmateriale ved udgravning til kælder.
Afværgeforanstaltninger
Sikringen af bygningen kan udføres efter de samme principper som anvendes ved sikring
mod indtrængning af radon. Sikringen dimensioneres i forhold til de situationer hvor der
vil være den største gasindtrængning.
Følgende tiltag vurderes at være nødvendige:
Bygningskonstruktionen tætnes mod terræn, så gassen ikke kan ledes ind i bygningen
og ophåbes i farlige koncentrationer. Terrændækket anbefales udført i en
kvalitet beton, som er så tæt som muligt, da det ikke er muligt at udlægge membran
under terrændækket pga. pælefunderingen, som vil gennembryde membranen.
Ventilerede dræn under bygningen etableres, så opsivende gas kan ledes uden
om bygningen og ud i atmosfæren. Ventilationen foretages oftest ved hjælp af
ventilator, der installeres på afkastet fra drænsystemerne.
Det anbefales i en indkøringsperiode at etablere et overvågningsprogram, hvor
der foretages kontinuerte målinger af gaskoncentrationerne i drænene, gaskoncentrationer
i opfyldningsjorden samt målinger af grundvandsspejlet /26/.
I udførelsesfasen bør koncentrationen af lossepladsgasser i byggegruben overvåges
ved målinger.
8.13 Afledning af regn- og spildevand
Regnvand/overfladevand
Regnvand opsamles i tanke i kælderen, hvorfra vandet bruges i akvariedriften. I tilfælde,
hvor opsamlingstankene til regnvand er fyldte, ledes overløbet fra regnvandsopsamlingen
til udledning direkte i Øresund. Vandet behandle ikke inden udledning. Fjerntliggende
tagnedløb ledes direkte til afløbet.
Overfladevand fra de sydvestlige vej- og parkeringsarealer befæstet med asfalt afledes til
det lokale kloakstik i Kajakvej.
Overfladevandet fra det nordvestlige p-areal, der er befæstede med grus, samt de øvrige
områder der er befæstede med fliser og grus rundt om bygningen, afledes til Øresund.
Overfladevandet fra det nordvestlige p-areal vil inden udledning i Øresund blive ledt over
sandfang og overfladevand fra p-pladsarealer ligeledes over oileudskiller.
Side 125 af 150

Spildevand (afledt til kommunal kloak)
Spildevand fra toiletter, gulvafløb, køkken mv. vil blive udledt til det kommunale spildevandssystem.
Processpildevand (afledt til kommunal kloak)
Bidraget fra processpildevand/akvairevand fra Den Blå Planet til den kommunale kloak
består af vand fra akvariets proteinskummere. Det drejer sig om vand, der ikke kan genbruges
i akvarierne.
Proteinskummerne fjerner organiske elementer (proteiner) fra akvarievandet. Restproduktet
er en tyktflydende væske med en høj koncentration af protein.
Spildevandet afledes sammen med husspildevandet til det kommunale kloakstik i Kajakvej.
Processspildevandet vil blive UV-behandlet for at sikre fjernelse af inversive arter inden
udledningen.
Hvad er UV-behandling.
Ultraviolet lys (UV) er elektromagnetisk stråling med en kortere bølgelængde
end den, der findes i synligt lys, men længere end i bløde røntgenstråler.
Ved bølgelængder på 254 nm (UV-lys) dræbes bakterier, vira
og parasitter ved at hindre deres evne til at dele sig.
Procesvand (udledt i Øresund)
I forbindelse med den daglige drift af Den Blå Planet, vil der være behov for at fylde frisk
vand på akvarierne for at kunne opretholde de optimale miljøer for fiskene. Der vil i den
forbindelse skulle bortledes akvarievand.
Det drejer sig om en blanding af salt- og ferskvand, både kold og varmt. Vandet vil indeholde
mindre mængder næringsstoffer m.v.
Alt processpildevandet fra akvarierne vil inden udledningen blive ledt over sandfilter og
UV-anlæg. UV-anlæget benyttes for at sikre fjernelse af inversive arter inden udledningen.
Inversive arter, er arter der normalt ikke findes i danske farvande eller økosystemer.
Der er risiko for at disse arter kan fortrænge de arter der findes i forvejen, hvilket
man normalt ikke ønsker.
På grundlag af erfaringer fra Kattegatcentret i Grenaa, der forventes at give det bedste
estimat for udledninger af stoffer, forventes udledningen at udgøre omkring 225 kg
kvælstof pr. år ud af det beregnede overskud fra fodertilsætningen på 548 kg kvælstof
pr. år.
Fosforudledningen forventes at udgøre 16,4 kg fosfor pr. år ud af et beregnet overskud
fra fodertilsætningen på 91,3 kg fosfor pr. år.
Side 126 af 150

Kølevand (udledt i Øresund)
Det er beregnet, at der årligt skal bruges ca. 250.000 m 3 vand til køling af bygningen,
akvarier m.v. Vandet vil blive hentet på 10 meters dybde ca. 1,6 kilometer ude i Øresund
ved Nordre Røse Fyr. Havvandsindtaget udlægges efter vejledning nr. 163 af
17/09/2001. Vejledning om udlægning af telekabler og visse rørledninger på søterritoriet.
Det vurderes, at udlægning af havvandsledning ikke vil påvirke bundforholdene væsentligt
og at området hurtigt vil reetableres.
Efter brug af vandet til køling, ledes vandet retur til Øresund. Udløbsbygværket er placeret
på 2 meters dybde, ca. 30 meter ude i Øresund. Vandet vil være 5-7 °C varmere ved
udledningen end det havde ved indtaget. Der er relativ stor vandudskiftning i det område
hvor udløbsbygværket placeres. I Øresund er der det meste af tiden, en moderat til kraft
nord eller sydgående strøm, der fører vand fra Kattegat gennem Øresund til Østersøen.
Der vil være en termisk påvirkning i nærområdet ved udløbsbygværket for kølevandet.
Vandets temperatur er hævet med 5-7 °C i forhold til det vand der blev taget ind. Der
har været kontakt til DHI (tidlige Dansk Hydraulisk Institut) for en vurdering af, om
hvorvidt den termiske påvirkning kan have en væsentlig negativ påvirkning. DHI vurderes
umiddelbart, at en udledning med 8 liter/sekund (svarende til 250.000 m 3 /år) på ca.
2 meters dybde med de strøforhold der er i Øresund ikke vil have en negativ påvirkning
på nærområdet.
Det vurderes endvidere, at udledningen af kølevand ikke vil være mærkbar i Kastrup Søbad.
Udledning af overfladevand og procesvand til Øresund
Udledningen til Øresund vil ske via en betonbrønd placeret i det nordøstlige hjørne af
grunden.
Selve udløbet er placeret, så der er mere end 200 meter til vinterbadernes badebro syd
for Kastrup Strandpark /12//13/.
8.13.1 Konsekvenser
Den estimerede udledning af stoffer til Øresund vil kun medføre udledning af ubetydelige
mængder stoffer. Den udledte mængde kvælstof svarer til 51 Personækvivalenter 6 (PE)
om året og den udledte mængde fosfor svarer til 16 PE om året.
Det vurderes, at udlægning af havvandsledning ikke vil påvirke bundforholdene væsentligt
og at området hurtigt vil reetableres.
8.13.2 Afværgeforanstaltninger
Akvarievand, der udledes til Øresund samt kloak, behandles med UV bestråling i et sådan
omfang at alle inversive arter, parasitter og patogene bakterier er dræbt.
6 PE, ved 1 personækvivalent forstås 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske
iltforbrug (B15), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total phosphor/år jf. § 4 i Bekendtgørelse
nr. 1448 af 11/12/2007.
Side 127 af 150

9 VURDERING AF EFFEKTER
Efterfølgende beskrives de effekter som etablering af Den Blå Planet vil kunne give anledning
til set over byggeriets levetid.
9.1 Natur, friluftsliv, kulturhistorie og vandmiljø
Udsigtshøjen blev i 60’erne og 70’erne dannet af fyldmateriale, der blev udgravet ved anlæggelse
af Kastrup Lystbådehavn syd for højen.
Højen fremstår græsbeklædt uden nogen særlige plantearter og bliver i dag primært
brugt af de nærmeste beboere til gåture, hundeluftning og kondiløb. Der er mest af alt
tale om et anlagt parkstrøg med græs og fritstående træer og buske af forskellig art. Fra
højen er der en god udsigt udover Øresund til Saltholm.
Fredningen, der er gældende for en del af Kastrup Strandpark, men ikke udsigtshøjen, er
en rekreativ fredning omhandlende parkanvendelsen og offentlighedens adgang. Fredningen
omfatter ikke naturforhold.
I den nye lystbådehavn mod nord finder man visse vintre overvintrende svaner og der
ses mange hættemåger og sølvmåger i området, men ingen specielle dyrearter, som ikke
ses i andre parker rundt om i København.
I havområdet udfor Udsigtshøjen er der mange bådaktiviteter bl.a. kajakroere, der holder
til i den nærliggende roklub mod nord. Fra roklubben bades der endvidere sommer og
vinter. Generelt benytter folk der vil svømme primært Amager Strandpark længere mod
nord. /16/
De nærmeste Natura 2000 områder er hhv. ”Saltholm og omliggende hav” og ”Vestamager
og havet syd for”, som begge er habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Se kort nedenfor.
Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper
og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Det er naturtyper,
der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, har et
begrænset naturligt udbredelsesområde eller er karakteristiske for forskellige
områder af Europa.
Fuglebeskyttelsesområder er områder, hvor ynglefugle, som er sjældne,
truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder, beskyttes, og
områder, hvor fugle som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer,
raste under trækket eller overvintre skal beskyttes.
Saltholm er bl.a. strandengs- og overdrevsområde med ynglelokaliteter for kystfugle i
Danmark. På Saltholm findes bl.a. Europas største ynglekoloni for edderfugle med ca.
4.000-5.000 reder.
Side 128 af 150

Vestamager er bl.a. betegnet som botanisk lokalitet af stor vigtighed, da området danner
refugium for mange plantearter, der ellers for manges vedkommende ville være borte fra
den del af landet /17/.
Figur 9-1- Oversigtskort over nærmeste Natura 2000 områder
Afstanden til Natura 2000- områderne taget i betragtning vurderes der ikke at være nogen
påvirkning er fra f.eks. støj, ligesom der ikke vurderes at være nogen fysisk sammenhæng
med disse områder.
Af arkæologiske interesser i området ligger der iflg. Kroppedahl museum en Stenalderboplads
begravet for enden af Kastrup Strandpark ned mod havnen.
Side 129 af 150

Figur 9-2 Placering af Stenalderboplads
9.1.1 Kulturmiljø og -historie
Kulturmiljøet omkring Kastrup Lystbådehavn og Kastrup Strandpark er sammen med
Amager Strandpark et enestående bynært rekreativt og grønt område for borgere på i
Tårnby, det øvrige Amager og København. Området indgår i det Friluftsrådet og Danmarks
Naturfredningsforening kalder Hovedstadens grønne ring.
Med Den Blå Planet vil Udsigtshøjen forsvinde, men der etableres en attraktion i verdensklasse,
der supplere områdets øvrige værdier. Den Blå Planet vil trækker flere borgere
til området, der så samtidig får mulighed for at opleve de natur- og rekreative værdier
lystbådehavnen, søbadet og strandparkerne tilbyder.
Bygningen Den Blå Planet vil ikke udgøre nogen ny barriere i forhold til adgang til de eksisterende
grønne områder. Det sikres, at de eksisterende gang- og cykelstier opretholdes
eller erstattes med nye af samme kvalitet.
Bryggergården udgør et lukket kulturmiljø fra Kastrups tidlige industrialisering og fremtræder
i dag som en vigtig kulturhistorisk og visuel landskabsmarkør. Etableringen af
Den Blå Planet ændrer ikke ved dette.
Side 130 af 150

Det vurderes, at Den Blå Planet vil have en positiv effekt for friluftslivet i de rekreative
områder.
Et af de alternativer der undersøges, alternativ 1a, er en ny vej fra Amager Strandvej direkte
ind mellem lystbådehavnens vinteropbevaringspladser og renseanlæggets grund,
igennem et fredet område. En sådan ny vej vil være en barriere i forhold til færden i den
sydlige del af Kastrup Strandpark, i forhold til situationen i dag. I den trafikale analyse
(afsnit 7) vurderes det, at den løsningsmodel kan sikre en optimal og sikker afvikling af
trafikken til og fra Den Blå Planet. Især de bløde trafikanter får gode adgangsforhold ved
denne løsning.
Hensigten med de fredede arealer ved Kastrup Strandpark er at sikre borgere adgang til
grønne og rekreative områder. Valget af løsning bliver så en afvejning af den optimale
trafikale løsning mod, at de fredede areal påvirkes. En ny vej vil ændre på forholdene,
men det vurderes, at de øvrige grønne områder vil være tilstrækkelige til at dække de
rekreative behov. Det vurderes endvidere, at netop den del af Kastrup Strandpark ikke er
den mest benyttede.
9.1.2 Konsekvenser - sammenfatning
Der er ingen sjældne dyre- eller plantearter i området, der vil kunne blive berørt af byggeriet.
De nærmeste Natura 2000 områder ligger 3-5 km fra byggeriet. Området ved
Stenalderbopladsen vil ikke blive berørt af byggeriet og heller ikke af en evt. vejudvidelse
af Kastrup Strandpark. Hundeluftere og kondiløbere vil ikke kunne bruge højen som før,
men det vurderes at de andre rekreative områder i nærheden, vil kunne dække dette
behov.
9.1.3 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger.
9.2 Barriereeffekt
Trafikmæssigt er barriereeffekten ved opførelse af Den Blå Planet ikke relevant, da området
tidligere ikke har været trafikalt befærdet.
I anlægsfasen vil der være en tilstand af byggeplads, hvilket vil forhindre områdets beboere
og besøgende i at benytte Udsigtshøjen som før hen.
Når Den Blå Planet er opført, vil den strække sig helt ned til vandkanten, og på en
strækning forhindre folk i at gå langs stensætningen ved vandet som tidligere.
9.3 Uheld og risiko
9.3.1 Trafikulykker
En stigning i trafikken vil føre til en stigning i trafikulykker, da mere trafik på vejene
medfører en større ulykkesrisikofaktor. Antallet af ulykker kan begrænses ved at etablere
Side 131 af 150

målrettet afværgeforanstaltninger i forbindelse med udbygning af området. F.eks. etablering
af nye signalanlæg, justering af eksisterende signaler, sikre krydsningsforhold etc.
Fra 2003 til 2008 er der i området herunder sket følgende ulykker:
Figur 9-3: Ulykker sket i årene 2003-2008
Der er taget udgangspunkt i løsning 2b, men da forskellen på de fire alternative løsninger
er lille, har dette reelt ingen indflydelse på procentstigningen af fremtidige ulykker.
Generelt kan siges, at de ekstra ulykker i langt højere grad skyldes byudviklingen og den
deraf ekstra trafik end trafik fra Den Blå Planet.
I 2017 kommer omkring 1/9 af den ekstra trafik fra Den Blå Planet, hvilket betyder, at
1/9 af ulykkesstigningen i 2017 skyldes Den Blå Planet.
Tilsvarende udgør Den Blå Planet omkring 1/5 af de ekstra ulykker i 2013.
Alt i alt medfører Den Blå Planet således kun marginalt flere ulykker i forhold til de øvrige
udbygningsplaner for området.
Side 132 af 150

9.3.2 Personskadeulykker de seneste 5 år
Amager Strandvej
På den sydlige del af Amager Strandvej er sket 3 personskadeulykker jf. Figur 9-3: Ulykker
sket i årene 2003-2008
Ifølge det norske ”Transportøkonomisk institutt” (TØI), som har samlet forskningsresultater
fra en række lande, stiger personskadeulykker i takt med trafikstigningen.
På det sydligste stykke af Amager Strandvej (fra Skøjtevej og sydpå) stiger trafikken
med 38,7 % i 2013 og 107 % i 2017, hvilket svarer til en ulykkesstigning med personskader
på hhv. ca. 30 % og ca. 85 %.
I ovenstående trafikstigningstal er medregnet ekstra trafik fra de tre lokalplaner og Den
Blå Planet.
Den Blå Planet
Trafikstigningen, der skyldes Den Blå Planet, er på 8,7 % som den højeste procentstigning
på dette sted (alternativ 2b) og stigningen er på 5,6 % i 2017. Dette svarer til ca. 8
% og 5 % stigning i ulykker grundet Den Blå Planet. Omregnet bliver dette til hhv. 0,26
og 0,17 personskadeulykker, hvor den samlede ulykkesstigning i personskadeulykker på
denne strækning er hhv. 1,16 og 3,21.
Saltværksvej
På Saltværksvej har der fundet 5 ulykker sted jf. Figur 9-3.
Ved krydset Nordmarksvej og Saltværksvej samt på selve Nordmarksvej er sket mange
materielskadeulykker, men trafik fra hverken lokalplanerne eller Den Blå Planet vurderes
ikke at benytte Nordmarksvej.
Trafikstigningen på Saltværksvej er 9,7 % i 2013 og 28,2 % i 2017, hvilket svarer til en
stigning i personskadeulykker på hhv. 7-9 % og ca. 25 %.
Den Blå Planet
Trafikstigningen, der skyldes Den Blå Planet, er på 1,9 % som den højeste procentstigning
på dette sted (alternativ 1b og 2a) og stigningen er på 1,4 % i 2017. Dette svarer
hhv. til ca. 1,5 % og 1 % stigning i ulykker grundet Den Blå Planet.
Alléen
På Alléen har der fundet 3 personskadeulykker sted jf. Figur 9-3.
Der er ingen målinger på årsdøgntrafikken på Alléen. Alléen og Saltværksvej er ensartede
mht. vejens udstyr og geometri, men trafikstigningen er mindre her end på Saltværksvej,
da Alléen ender blindt 225 meter fra Amager Strandvej. Ulykkerne er sket omkring
500 meter vest for Amager Strandvej. Det må derfor formodes, at stigningen af
personskadeulykker er på 4-6 % og 20-22 %.
Den Blå Planet
Trafikstigningen, der skyldes Den Blå Planet, er forsvindende eller ikke eksisterende her,
da ulykkerne er sket på og vest for Kastruplundgade, hvilket er på den modsatte side af
hvorfra Alléen er lukket mod Den Blå Planet.
Side 133 af 150

De resterende personskadeulykker er jf. Figur 9-3 fordelt ud på lokalveje, der ikke bliver
påvirket af den ekstra trafik på vejene.
9.3.3 Materielskadeulykker
Der er en anelse flere materielskadeulykker, når der ses på det samlede antal ulykker på
Figur 9-3.
En stigning i trafikken vil – i lighed med personskadeulykkerne - medføre en stigning i
antal materielskadeulykker. Som forventet er der flest materielskader på Amager
Strandvej og Saltværksvej, hvor der i dag kører flest biler.
9.4 Socio-økonomiske effekter
Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige
påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur
og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som
følge af de forventede miljøpåvirkninger. Erhverv i nærheden af Den Blå Planet tæller caféer
og mindre servicebutikker m.m. i Bryggergården og den nærliggende lystbådehavn.
9.4.1 Konsekvenser
Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige permanente socio-økonomiske effekter som
følge af Den Blå Planets miljømæssige påvirkninger.
I anlægsfasen vil der være gener (primært støj og støv), der kan påvirke de erhvervsdrivende
i området. Det vurderes at være en relativ kortvarig periode. Det er vanskeligt at
bestemme de nøjagtige socio-økonomiske effekter da de kan være både positive og negative.
Man vil nok både se øget indtjening som følge af flere personer med færden i området
samt mindre indtjening pga. støj og gener i området. På længere sigt vurderes det
at Den Blå Planet vil være en positiv effekt for flere af de erhvervsdrivende i området.
9.4.2 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger.
9.5 Visuelle effekter
For at give indtryk af hvilken indflydelse Den Blå Planets placering vil få visuelt for de
omkringliggende områder – vand såvel som land – er der udarbejdet en række visualiseringer
fra forskellige positioner.
Der er udpeget tre overordnede kameravinkler – fra Øresund, fra nord og fra syd – og
billederne viser nuværende forhold og som grundlag for sammenligning af ”før og efter”,
er Den Blå Planet herefter lagt ind som fotomontage.
Udsigtshøjen ved Øresund afskærmer i dag for Bryggergårdens visuelle forbindelse til
kystlinjen. Den Blå Planet opføres i samme område, hvor Udsigtshøjen ligger.
Side 134 af 150

Figur 9-4 - Oversigt over kameravinkler
Side 135 af 150

Figur 9-5 Udsigt fra syd, nuværende forhold
Figur 9-6 Udsigt fra syd, med Den Blå Planet
Side 136 af 150

Figur 9-7 Udsigt fra Øresund, nuværende forhold
Figur 9-8 Udsigt fra Øresund, med Den Blå Planet
Side 137 af 150

Figur 9-9 Udsigt fra nord - Kastrup Lystbådehavn, nuværende forhold
Figur 9-10 Udsigt fra nord - Kastrup Lystbådehavn, med Den Blå Planet
Side 138 af 150

9.5.1 Konsekvenser
Den Blå Planet opføres, hvor Udsigtshøjen er placeret i dag. Den græsklædte høj fjernes
for at give plads for bygningen, der placeres ca. tre meter over nuværende gadeniveau.
Bygningen placeres tilbagetrukket i forhold til kystlinjen og der skabes adgang via stiforløb
fra Kastrup Lystbådehavn, der kan fortsættes omkring bygningsanlæggets ankomstside
og videre mod syd til Kastrup Havn og Bryggergården. Den offentlige adgang til
kystområdet har udgangspunkt i eksisterende stiforløb fra nord. Område udlagt som
udendørsarealer for Den Blå Planets betalende publikum mod Øresund betyder, at den
offentlige adgang ledes omkring bygningen, således at promenaden fortsættes langs
bygningsværkets spejlbassiner og videre mod syd.
Bygningens placering muliggør en udvidelse, uden at dette vil berøre den eksisterende
kystlinje.
Udsigtshøjen ved Øresund afskærmer i dag for Bryggergårdens visuelle forbindelse til
kystlinjen. Den Blå Planet opføres i samme område, hvor Udsigtshøjen ligger. Det vurderes
i den forbindelse, at kysten som herlighedsværdi ikke reduceres i visuelt omfang ved
realisering af Den Blå Planet. Der vil være udsigt til Den Blå Planet fra dele af Bryggergården
indtil Scanport er udbygget, hvorefter Den Blå Planet ikke vil være synlig fra
Bryggergården længere.
Den Blå Planet udføres som et dynamisk bygningsvolumen med klare referencer til naturens
formsprog, nænsomt placeret i et veldefineret anlæg af cirkulære spejlbassiner.
Den Blå Planet vil fremtræde som en skulptur i landskabet og forene de tre elementer
vand, luft og jord. Bygningen og det omkringliggende anlæg skal ligge på Øresunds kyst
og vil blive et markant bygningsværk, der foruden at være omdrejningspunkt for usædvanlige
oplevelser og naturvidenskabelig indsigt også vil fremstå som et varetegn for bydelen,
København og Danmark for besøgende, der kommer fra luften, til søs, til fods eller
over Øresundsbroen.
Den Blå Planet vil opleves som en sammenhængende helhed, skabt af konturlinjer og
formforløb – en slags topografi, der giver bygningen en evig foranderlighed, der afhænger
af betragterens synsvinkel. Tag og facade smelter sammen og giver bygningsværket
sit særlige udsagn, der medvirker til at nedbryde dens skala. Fremtoningen er enkelt og
få, men større underskæringer og ovenlys skaber åbninger for dagslys inde i bygningen,
samt ind- og udblik, primært mod Øresund. Bygningen ligger på kanten mellem land og
vand og spiller både op mod Sundets store skala og samtidig gribes de besøgende af en
lav bølgelignende tagform, der vokser op af spejlbassinet langs ankomstrampen.
9.5.2 Afværgeforanstaltninger
Der er ingen afværgeforanstaltninger, da Den Blå Planet vurderes at ville blive en visuel
gevinst for området – set fra land, vand og fra luften.
Side 139 af 150

10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER
Et af de væsentligste formål med VVM-processen er at identificere de betydende miljøkonsekvenser
i anlægs- og driftsfasen. Når de negative konsekvenser er beskrevet og
vurderet, skal man give forslag til hvordan disse konsekvenser kan undgås, mindskes eller
kompenseres for ved f.eks. at lave tekniske tilpasninger af projektet, miljøledelse i
anlægs- og driftsfase m.v.
I dette afsnit gøres der rede for forslag til afværgeforanstaltninger for de miljøkonsekvenser,
der er vurderet at være relevante for Den Blå Planet. Afværgeforanstaltninger
er en opsummering af afværgeforanstaltninger fra de enkelte afsnit i denne rapport.
10.1 Miljørigtig projektering
Principperne for miljørigtig projektering anvendes i projekteringsfasen efter krav fra bygherre,
hvilket vil sikre at alle væsentlige miljøforhold bearbejdes og indarbejdes i projekter.
10.2 Anlægsfasen
Bygherren vil tage initiativ til en løbende naboorientering om arbejderne på byggepladsen,
så naboer til enhver tid er orienteret om kommende arbejder og evt. gener der måtte
være på pladsen. Ligeledes vil bygherren meddele naboer en kontaktperson på byggepladsen,
der kan kontaktes, hvis der i perioder skulle være uacceptable gener, så der kan
iværksættes de nødvendige foranstaltninger.
Før anlægsfasen bør der udarbejdes detaljerede trafikafviklingsplaner der sikrer, at trafikken
i anlægsfasen kan afvikles med mindst mulig gener for den øvrige trafik og omkringboende.
Gener fra erhvervstrafik i anlægsfasen søges minimeret ved at anvise at tilkørsel skal ske
fra syd ad Amager Strandvej og Alleen/Kajakvej, således at Amager Strandvej belastes
mindst muligt af arbejdskøretøjer.
Der bør foranstaltes vibrationsmålinger ved Bryggergården i forbindelse med prøveramningen.
Der bør endvidere foretages pejling af grundvandsvandsstand ved Bryggergården
før byggearbejdet påbegyndes. Pejlingen følges i perioden med grundvandssænkning.
Al håndtering af byggematerialer og parkering af arbejdskøretøjer skal ske på byggepladsen
der placeres på grunden Udsigtshøjen/Den Blå Planet.
Der etableres parkering forbudt zone langs Kajakvej, således at vejen i videst mulig omfang
friholdes til transport til og fra byggepladsen og rensningsanlæg.
Følgende forslag til afværgeforanstaltninger til reduktion af l emissioner i anlægsfasen foreslås:
Partikelfiltre monteres på diesel entreprenørmaskiner og stationær diesel motorer
(kompressor, generator, o.l.) anvendt i anlægsfasen
Side 140 af 150

Der anvendes miljødiesel brandstof (maks. 0,005 % svovl) i alle diesel køretøjer
og maskiner (reducerer partikelemission)
For at minimere tomgangskørsel og gentagende tænding og slukning af motorer
skal arbejdspladsen indrettes således, at lastbilerne ikke skal holde i kø, men
f.eks. kan parkeres midlertidigt i rækkefølge
Følgende oversigt over afværgeforanstaltninger til reduktion af mekanisk genererede partikler
og støvgener foreslås:
Al transport af forurenet jord skal foregå på tætte lad, overdækket med presenning
eller i lukkede containere (miljøcontainere)
Brug af vandvogne eller sprinklersystemer i så stort antal at det forhindrer luftbåren
støv i at forlade området. Øget vandingsfrekvens vil være påkrævet når vindhastigheden
overstiger 25 km/t (7 m/s). Genbrugsvand bør anvendes når muligt
Alle affaldsbunker bør vandes dagligt efter behov
Stålplader anbringes på jordområder hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører
så hurtigt som muligt efter planering
Installer hjulvaskere hvor køretøjer kommer ind og ud fra ikke belagt vej til gaden,
eller foretag afvaskning af lastbiler og udstyr før de forlader området. [Disse
foranstaltninger kan potentielt reducere PM10 emissioner med 40-70 %]
Fej gaden når dagen er omme hvis der er synlig jord efterladt på tilstødende veje.
Vandfejemaskiner med genbrugsvand bør om muligt anvendes. [Denne foranstaltning
kan potentielt reducere PM10 emissioner med 25-60 %].
Bygherren vil i udbudsmaterialet stille krav til alle entreprenører om miljøstyring på byggepladsen.
Ovenstående afværgeforanstaltninger vil som minimum blive indarbejdet i de
krav.
10.3 Driftsfasen
Området nord for krydset Saltværksvej/Amager Strandvej trafiksaneres, så forbedrede
tilkørselsforhold fra motorvejen ikke medfører en stigning i den gennemkørende trafik
mod nord ad Amager Strandvej.
For at sikre, at besøgende til Den Blå Planet ikke benytter veje i Kastrup by til parkering
anlægges der et antal parkeringspladser i umiddelbar nærhed af Den Blå Planet.
Den Blå Planet er placeret i umiddelbar nærhed Københavns Lufthavn derfor skal alle
parkeringspladser sikres mod langtidsparkering.
Alle kryds der skal etableres skal have prioritering mod syd.
Side 141 af 150

På Kajakvej bør der være parkeringsforbud i begge sider af vejen, så lastbiler ikke i
fremtiden kan holde her. Det bør sikres, at der er plads til at to busser kan passere hinanden
på Kajakvej/Alléen, hvilket kan betyde en mindre vejudvidelse på hele eller blot
dele af vejen.
Der bør etableres nyt signalanlæg i krydset Amager Strandvej/Alléen.
Ved anlæggelse af et nyt signalanlæg sikres, at lette trafikanter kan foretage en sikker
krydsning af Amager Strandvej. Fodgængere benyttende METRO har den korteste gåafstand
herfra. Der bør etableres et bredt fortov langs Kajakvejs nordside, hvor fodgængere
kan færdes trygt uden at skulle krydse adgangsvejen før de ankommer til en ny sikker
krydsning på forlængelsen af Kajakvej. Tilsvarende bør der etableres cykelsti eller cykelbane.
Det etableres en sikker overgang for fodgængere og cyklister ved indgangen til den Blå
Planet eksempelvis ved at give cyklister og fodgængere forkørselsret.
Adgang til kysten
Der etableres en stiforbindelse mellem stisystemet nord for Den Blå Planet og det planlagte
stisystem syd på gennem Scanport – området således at et sammenhængende stisystem
igennem kystområdet bevares.
Akvarievand UV-behandles før det udledes i Øresund for at undgå invasion af fremmede
arter.
Side 142 af 150

11 SAMMENFATTENDE MILJØVURDERING
I denne rapport er Den Blå Planets miljøpåvirkninger på omgivelserne i både anlæg og
drift beskrevet. Det drejer sig om påvirkninger på vandmiljø, natur, omkringliggende bebyggelser,
omkringliggende kulturområder, trafik osv.
På baggrund af de beskrevne afværgeforanstaltninger og de undersøgelser der er lavet,
vurderes det at Den Blå Planet kan opføres og drives uden væsentlige og uacceptable
miljøpåvirkninger.
Det vurderes samlet set at Den Blå Planet lokalt og regionalt vil tilføre området en kvalitet
visuelt såvel som kulturelt, og at Den Blå Planet ikke i sig selv vil udgøre en miljøbelastning
på naturen og de omkringliggende områder.
Den største miljøpåvirkning skønnes at være de kumulative effekter som den trafikale
afvikling i området vil medføre når der er sket en fuld byudvikling nærområdet (Scanport,
Øresundsparken og Erhvervsområdet ved Kastrup Station) inden for de rammer
kommune- og lokalplaner udstikker. Der er i rimeligt omfang taget højde for de kommende
byggerier i rapportens trafikvurdering, men målet med denne VVM har ikke været
at gennemføre en samlet trafikmodel og vurdering for hele Amager.
Anlægsarbejder af et stort byggeprojekt vil altid give anledning til støj, vibrationer, støvgener
m.m. Yderligere vil der i forbindelse med byggeriet af Den Blå Planet være behov
for grundvandssænkning ved anlæggelse af byggegruben.
De støjmæssige konsekvenser af byudviklingen og etablering af Den Blå Planet har vist
sig at være meget begrænsede. Beregningerne viser, at det generelle støjniveau ved de
større veje Amager Strandvej, Kastrupvej og Saltværksvej allerede i dag er højt. Beregningerne
viser dog, at en byudvikling frem til scenariet i både 2013 og scenariet i 2017
med en fuld byudvikling ikke vil ændre væsentlig på støjniveauerne. Den Blå Planer vil
således ikke give anledning til mærkbare ændringer i de overordnede støjniveauer. Den
øvrige byudvikling vurderes at give stigninger på mellem 0 - 2 dB, hvilket ikke er mærkbart.
Med få undtagelser vil støjniveauerne ligger på eller under Miljøstyrelsens grænseværdier.
I kapitel 7 er der foretaget en vurdering af de trafikale forhold, hvor 0 alternativet og 0+
alternativet er vurderet i situationer med og uden Den Blå Planet. Der er foretaget kapacitetsvurderinger
og risikovurderinger for de bløde trafikanter i forhold til krydsninger
osv. Alt sammen vurderet og holdt op imod de enkelte alternativer der har været genstand
for denne VVM-redegørelse.
For at starte lidt omvendt, omkring placering af parkeringsmuligheder ved renseanlægget
eller på vinteropbevaringspladserne, så viser analysen, at det er miljømæssigt neutralt
om der vælges den ene eller anden løsning. I forhold til aktiviteterne på lystbådehavnen,
må det anbefales, at adgang til de kommende parkeringsarealer til Den Blå Planet ikke
sker ad den sidste del af Kastrup Strandpark.
Side 143 af 150

I forhold til alternativ 3 motorvejsrampen ved Øresundsmotorvejen, er det næsten en forudsættes,
at der etableres en højresvingsbane ved frakørslen fra Sverige i retning ad Amager
Strandvej, hvor der i forvejen er to spor. Samt at der retableres to venstresvingsbaner
mod Amager Strandvej kommende fra København eller Lufthavnen.
Inden alle byudviklingsmuligheder i området er udnyttet bør der foretages en ny trafikvurdering
der belyser om der eventuelt er behov for trafiksanering af Amager Strandvej
nord for byudviklingsområderne for at begrænse den gennemkørende trafik langs Amager
Strandvej.
I analysen af de foreslåede alternative adgangsveje og hovedforslaget, er der to løsningsmodeller
der skiller sig ud, som dem der er miljømæssigt og trafikalt bedst.
Alternativ 1a – Ny til- og frakørselsvej fra Amager Strandvej og
Alternativ 2 b – Til- og frakørsel af Kajakvej
Der er stadig fordele og ulemper ved de to løsninger, men de kan begge sikre en god afvikling
af trafikken til og fra Den Blå Planet. Der er tillige en række forudsætninger for
realiseringen af begge løsninger. Nedenfor er skitseret fordele og ulemper samt de forudsætninger
der er gældende.
Blandt en række fordele og ulemper for alternativ 1a kan nævnes:
Direkte og kort adgangsvej
Etablering af nyt signalanlæg på Amager Strandvej medfører sikre adgangsforhold
for alle trafikanter
Lette trafikanter til/fra METRO kan fortsat benytte korteste vej via Kajakvej (via
sikker reguleret krydsning af Amager Strandvej) og skal dermed ikke færdes
langs med adgangsvejen
Den ny vej forudsætter dispensation fra fredning af Amager Strandpark
Blandt en række fordele og ulemper for alternativ 2b kan nævnes:
Trafikken generer færrest boliger
Der kan med en udbygning af eksisterende veje og etablering af nyt signalanlæg
etableres fremkommelig og sikre adgangsforhold for alle trafikanter
Trafik til og fra til Den Blå Planet har kortest afstand fra motorveje, hvor størstedelen
kommer fra
Lette trafikanter til/fra METRO har kortest gåafstand med denne løsning
Adgangsvejen kan benyttes af trafik til/fra ScanPort
Ulempe at det er en privat fællesvej og denne bør overtages af Tårnby Kommune
Ulempe hvis parkeringsløsningen er på vinterpladserne med adgangsvej forbi Den
Blå Planet, som bl.a. skal krydses af lette trafikanter
Fredningen, der er gældende for en del af Kastrup Strandpark, men ikke Udsigtshøjen, er
en rekreativ fredning omhandlende parkanvendelsen og offentlighedens adgang. Fredningen
omfatter ikke naturforhold.
Bryggergården udgør et lukket kulturmiljø fra Kastrups tidlige industrialisering og fremtræder
i dag som en vigtig kulturhistorisk og visuel landskabsmarkør. Etableringen af
Den Blå Planet ændrer ikke ved dette.
Side 144 af 150

Der er ingen sjældne dyre- eller plantearter i området omkring Den Blå Planet, der vil
kunne blive berørt af byggeriet. De nærmeste særlige naturområder (også kendt som
Natura 2000-områder) ligger 3-5 km fra byggeriet. De vurderes ikke at blive berørt af
byggerier, hverken i anlægs- eller driftsfasen.
Der er identificeret en Stenalderbopladsen mellem Kastrup Lystbådehavn og Udsigtshøjen,
hvor Den Blå Planet skal ligge. Den vil ikke blive berørt af byggeriet eller en evt.
vejudvidelse. Udsigtshøjen vil ikke fremover kunne bruges til rekreative og fritidsmæssige
forhold som før, men der er andre grønne områder i nærheden, der vil kunne dække
det behov.
Den rekreative hovedsti der forbinder de grønne områder nær den ny Lystbådehavn, Kastrup
Strandpark og længere mod syd bibeholdes når Den Blå Planet er opført. Det vil
dog ikke være muligt at passere øst om Den Blå Planet ud mod Øresund, da en strækning
bliver lukket, så der kun er adgang for betalende gæster.
Side 145 af 150

12 MANGLER I VVM’EN
Denne VVM-rapport indeholder en lang række oplysninger og miljømæssige vurderinger
af Den Blå Planet i Tårnby. Der vil altid være en vis usikkerhed forbundet med beskrivelser
af denne karakter, bl.a. fordi der stadig mangler en detaljeret planlægning af projektet.
Det vurderes, at de væsentligste miljømæssige konsekvenser er beskrevet, og eventuelle
efterfølgende justeringer af projektet ikke vil ændre den overordnede beskrivelse af de
miljømæssige konsekvenser af projektet.
I forbindelse med fremtidige trafikprognoser er der usikkerhed om hvornår ScanPort, Erhvervsområdet
ved Kastrup Station og Øresundsparken er fuldt udbygget, hvorfor der er
lavet en skønsmæssig vurdering. Det vurderes, at den skønsmæssige vurdering giver et
retvisende billede af de miljøpåvirkninger der kan forventes.
Der foreligger ikke baggrundsværdier for luftkvaliteten i området hvorfor der ikke er foretaget
en kvantificering af luftkvaliteten som følge af Den Blå Planet og den øvrige byudvikling.
Det vurderes ikke at have væsentlig betydning i forhold til den miljømæssige
vurdering af Den Blå Planet. I relation til den fremtidige byudvikling bør udviklingen i
luftforureningen følges.
I forbindelse med affaldsproduktion og energiforbrug har det ikke været muligt at foretage
en fuldstændig opgørelse for Den Blå Planet. Det vurderes at den usikkerhed der kan
være ikke har nogen betydning for vurderingen af de overordnede miljømæssige konsekvenser.
Det har ikke været muligt at fastlægge, om der kan forekomme tidsmæssige sammenfald
mellem anlægsarbejder på Den Blå Planet, Scanport nord og eller ved renseanlægget. Et
sammenfald kan betyde væsentlige gener i kortere perioder på ½ til 1 år. Det vurderes
dog, at med de foranstaltninger der er beskrevet i kapitel 10, sammen med en koordineret
indsats mellem en eller flere byggepladser er det muligt at gennemføre anlægsprojekterne
uden væsentlige eller uacceptable miljøpåvirkninger og under overholdelse af
Tårnby Kommunes gældende regler for bygge og anlægsprojekter.
Herudover skønnes ikke at være væsentlige forhold, som ikke er tilstrækkeligt beskrevet
og vurderet.
Side 146 af 150

13 REFERENCER
/1/ www.denblaaplanet.dk
/2/ Naturklagenævnets afgørelse af d. 25. juni 2009 J. Nr. NKN-33-02737
/3/ Forklassificering af jord og graveplan, fase 1 – februar 2009, udarbejdet af M&B
samt notat_oplæg_suppl_prøv_170409.doc og følge
brev_byggefonden_forklass.doc
/4/ Projektforslag-lyd-17 04 09.doc af Bo Mortensen
/5/ Lokalplan 90, Tårnby Kommune
/6/ DokAjour-1790290-v1-Beskrivelse af alternativer – DBP.doc
/7/ www.realdania.dk/6/
/8/ www.danmarksakvarium.dk
/9/ www.skanska.dk
/10/ http://www.taarnbynet.dk/
/11/ Endelig ansøgning Tårnby Kommunen 5.08.09.doc, M&B
/12/ Miljøvurdering, Cowi (VVM-miljøforhold_28062008.doc)
/13/ Notat om afledning af spildevand, M&B (Afledning af spildevand.doc)
/14/ Trafikal vurdering, COWI (VVM-trafikvurderinger_27062008_HGR)
/15/ DBP_090417_Overordnet beskrivelse.pdf fra Projektforslaget
/16/ Naturcenter Vestamager
/17/ www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader
/18/ DBP_090417_Notat_DV.pdf fra Projektforslaget +
/18A/ DBP_A_081017_005_Affaldshåndtering fra Dispositionsforslaget.
/19/ GEO projekt nr. 31797, Rapport 5, 2009-08-21. Risikovurdering ved pæleramning,
spunsramning og grundvandssænkning.
/20/ Lokalplan 34.2 Kastrup Søbad og Strandpark, Tårnby Kommune
/21/ GEO projekt nr. 31797, Rapport 2, 2008-11-06. Geotekniske vurderinger.
/22/ The Danish Air Quality Monitoring Programme, Annual Summary 2007, NERI
Technical Report No. 681, 2008
Side 147 af 150

23/ København Kommunes hjemmeside
http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/StoejOgLuft.aspx
/24/ Notat om Trafikstøj fra Gade & Mortensen Akustik, Sag nr. 08.169
/25/ Vurdering af trafikafviklingen ved TSA ved Amager Strandvej, Rambøll Nyvig
/26/ Risikovurdering af lossepladsgas, Den Blå Planet, Notat af 13.juni 2001, COWI
/27/ Kemikalier og Sikkerhed 2009, Nyt Teknisk Forlag.
/28/ Støjgrænser i forbindelse med etablering af Øresundsforbindelsen, Journal nr.:
05.03.9, Tårnby Kommune
/29/ Lokalplan 34 Kastrup Strandpark, Tårnby Kommune
/30/ Lokalplan 34.1 Tårnby Renseanlæg, Tårnby Kommune
/31/ Lokalplan 76A Scanport, Tårnby Kommune
/32/ Lokalplan 108 Erhvervsområde ved Kastrup Station, Tårnby Kommune
/33/ Miljøvurdering af kommuneplan for Tårnby Kommune, April 2006, Carl Bro A/S i
samarbejde med Tårnby Kommune
/34/ Ansøgning om udledning til Øresund fra byggegrube til Den Blå Planet, Moe &
Brødsgaard, 11.09.2009.
Kastrup Station"
Side 148 af 150

14 TEKNISKE BAGGRUNDSNOTATER
Flg. Tekniske baggrundsnotater er udarbejdet i forbindelse med VVM-redegørelsen og
tidligere miljøvurderinger af Den Blå Planet. De kan findes på www.denblaaplanet.dk eller
www.moe.dk:
1. Trafiknotat, Den Blå Planet, VVM-redegørelse, inkl. Bilag, Moe & Brødsgaard,
17.09.2009
2. Ansøgning om udledning til Øresund fra byggegrube til Den Blå Planet, Moe & Brødsgaard,
11.09.2009.
3. Trafikstøj, Den Blå Planet, Gade & Mortensen Akustik, september 2009
4. Miljøkonsekvenser i anlægsfasen – støj og vibrationer, Den Blå Planet, Gade & Mortensen
Akustik, september 2009
5. Beskrivelse af hovedforslaget, 3XN
6. Visuel Vurdering, 3XN
7. Risikovurdering ved pæleramning, spunsramning og grundvandssænkning, Rapport
5, 2009-08-21 – GEO
8. Trafikal vurdering, Den Blå Planet, COWI, 27. juni 2008
9. Miljøvurdering, Den Blå Planet, COWI, 27. juni 2008
10. Risikovurdering af lossepladsgas, COWI, 13. juni 2001
Side 149 af 150

TÅRNBY KOMMUNE
Kommuneplantillæg
med VVM og miljøvurdering for
Den Blå Planet
Kastrup Strandpark
1.D01
Alleen
Alleen Amager Strandvej
Kajakvej

Orientering
Kommuneplantillæg
Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen
herunder udviklingsmulighederne for kulturelle institutioner. Endvidere fastlægger
kommuneplanen rammer for lokalplanlægningen i de enkelte områder af kommunen. I
Kommuneplanen fastlægges således de overordnede retningslinjer for enkeltområdernes
anvendelse og bebyggelse.
Kommuneplanen kan ændres ved udarbejdelse af tillæg enten i forlængelse af en planstrategi
eller efter forudgående indkaldelse af ideer og forslag jf. Lov om planlægning § 23a eller § 23c.
Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM)
Anlæg, der kan have en væsentlig indflydelse på miljøet, er omfattet af krav om VVM
(Vurdering af Virkninger på Miljøet), og kommunen skal vedtage et særligt kommuneplantillæg
med retningslinier som forudsætning for realisering af anlægget. Det gælder også, når
anlægget ikke strider mod den gældende kommuneplan. VVM-reglerne fremgår af
Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på
miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006.
Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet
væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse.
VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på
befolkning, fauna og flora, jord, vand, luft og klima, arkæologiske forhold, landskab mv., og
samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og
dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den
endelige beslutning om projektets gennemførelse.
Kommuneplanens sammenfattende redegørelse med kommunens vurdering af de
miljømæssige konsekvenser er baseret på VVM-redegørelsens ikke-tekniske resumé.
Miljøvurdering
Inden myndighederne vedtager planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig
indflydelse på miljøet, skal der foretages miljøvurdering. Reglerne fremgår af lov om
miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.
Loven om miljøvurdering gælder blandt andet for kommuneplantillæg og lokalplaner. Kravene
til indholdet i en miljøvurdering og en VVM-redegørelse er næsten identiske, hvorfor der ikke
er udarbejdet en selvstændig miljørapport efter lov om planer og programmer. Ved
kommuneplantillæggets endelige vedtagelse skal der foreligge en sammenfattende redegørelse
for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og
beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. Denne
redegørelse er placeret som bilag til kommuneplantillægget.
Retsvirkninger
Når en kommuneplan eller et kommuneplantillæg er vedtaget endeligt, medfører det, at
kommunen i byzoner kan modsætte sig udstykning og bebyggelse og ændret anvendelse, som
er i strid med planens rækkefølgebestemmelser eller rammedel jf. Lov om planlægning § 12.
Forbud jf. ovenstående kan dog ikke nedlægges, hvis det pågældende område er omfattet af
en lokalplan eller byplanvedtægt.
Side
2

Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens rammedel kan ikke
nedlægges, hvis området i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål.
Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, men kan for eksempel i
forbindelse med lokalplaner foretage mindre ændringer i kommuneplanen ved udarbejdelse af
tillæg.
Side
3

Kommuneplantillæg
med VVM redegørelse og miljøvurdering for
Den Blå Planet
Indholdsfortegnelse
Redegørelse
Baggrund
Området
Trafik
Parkering og adgangsvej
VVM-pligt
Miljøvurdering
Tillæg nr. 8 til Kommuneplanen 2006-2015 med VVM og miljøvurdering for Den Blå
Planet
Retningslinjer
Sammenfattende redegørelse for VVM
Planforhold
Nærområdet
Projektbeskrivelse
Trafik
Trafikstøj
Støj og vibrationer
Luft og klima
Visuelle konsekvenser
Grundvand
Overfladevand og spildevand
Forurenet jord
Ressourceforbrug og affald
Natur, friluftsliv og kulturhistorie
Socioøkonomiske effekter
Vedtagelsespåtegning
Sammenfattende redegørelse iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Side
4

Side
5

Redegørelse
Baggrund
Opførelsen af et nyt Danmarks Akvarium skal sikre Tårnby Kommune, Københavnsområdet og
Øresundsregionen et moderne akvarium med størst mulig integration af dansk havvand. Derfor
er beliggenheden i umiddelbar nærhed af vandet en forudsætning.
Mellem Kastrup Havn, Lystbådehavnen og Kastrup Strandpark, ud for rensningsanlægget ved
udsigtshøjen er der lokalplanlagt for udflytning af Danmarks Akvarium, kaldet Den Blå Planet.
Området ligger i Kastrup, som jf. kommuneplan 2006-2015 er et af kommunens væsentligste
byudviklingsområder, hvor kommuneplanrammer og lokalplaner udover Den Blå Planet skaber
mulighed for etablering af bebyggelser til kontorer, hoteller, kongres- og serviceerhverv samt
boliger.
Området
Grunden Kajakvej 15 ved Kastrup Havn – også kaldet ”Udsigtshøjen” – er en kunstig opbygget
jordhøj på ca. 27.000 m 2 beliggende umiddelbart ud til Øresund. Udsigtshøjen indgår pt. i
Kastrup Strandpark, men den har grundet placeringen umiddelbart øst for rensningsanlægget
begrænset rekreativ værdi. Området anvendes dog i nogen grad til løb, hundeluftning og
solbadning.
Trafik
Placeringen af Den Blå Planet vil sammen med de andre byudviklingsmuligheder i Kastrup
medføre, at der kommer en væsentlig stigning i trafikken i området og ikke mindst på Amager
Strandvej. Med et fuldt udbygget område kan der opstå problemer med trafikafviklingen,
hvorfor der på dette tidspunkt skal udarbejdes en samlet trafikplan.
Parkering og adgangsvej
For at sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet i området til besøgende til Den Blå Planet, skal
der være adgang til yderligere parkeringspladser i nærområdet. Der skal etableres en
adgangsvej til Den Blå Planet, der sikrer såvel trafikafviklingen som trafiksikkerheden for både
forgængere, cyklister og kørende trafik. Der skal om nødvendigt udarbejdes en lokalplan for
parkeringsanlæg og adgangsvej. Da parkeringsanlæg og adgangsvej anlægges i eller i
umiddelbar tilknytning til et rekreativt område, er det væsentligt, at de etableres med en grøn
profil og indpasses i området.
Der er derfor i retningslinjerne for etableringen af Den Blå Planet fastsat krav om
parkeringskapacitet udover, hvad der findes indenfor den gældende lokalplan 90. Parkering
kan, hvis det kan rummes i forhold til bestemmelserne for kystkilen placeres på
renseanlæggets grund eller sikres gennem aftaler om dobbelt udnyttelse af
parkeringsarealerne i forbindelse med lokalplan 76 A (Scanport)
Adgang til Den Blå Planet og p-arealerne skal ske via Kajakvej.
VVM-pligt
Tårnby Kommune har vurderet, at Den Blå Planet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag
2, punkt 11a ”Infrastrukturanlæg, anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre
og parkeringspladser”.
Ved VVM-screeningen i 2008 vurderedes der dog ikke at være behov for at udarbejde en
egentlig VVM-redegørelse. Denne afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet, der den 25.
Side
6

juni 2009 traf afgørelse om, at der skulle gennemføres en VVM. Af afgørelsen fremgik det især,
at de trafikale forhold bør belyses yderligere gennem en VVM-redegørelse.
På denne baggrund offentliggjorde Tårnby Kommune den 21. juli 2009 beslutningen om at
igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg med VVM for Den Blå Planet. Processen
indledtes med en forudgående høring med indkaldelse af forslag og ideer til VVM-redegørelsen.
De indkomne høringssvar er bilagt VVM-redegørelsen, og indgik i planlægningen af VVM
undersøgelsen.
Miljøvurdering
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 skal kommunen gennemføre en
miljøvurdering, hvis en given plan må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Tårnby Kommune har vurderet, at kommuneplantillægget med VVM for Den Blå Planet er
omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering af planer og programmer.
Der er ikke udarbejdet en selvstændig miljørapport for planen, denne er indeholdt i VVM
redegørelsen for Den Blå Planet. Den sammenfattende redegørelse er placeret bagerst i dette
Kommuneplantillæg.
Side
7

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2006-2015 med VVM og
miljøvurdering for den Blå Planet
Nuværende rammebestemmelser
Projektområdet er omfattet af rammebestemmelserne for rammeområde 1.D01 i
Kommuneplan 2006-2015 for Tårnby Kommune.
C M Larsens Alle
Side
1.F03
Kastrup Strandpark
Alleen
1.D01
Amager Strandvej
Kajakvej
1.E01
Rammeområde Nuværende
anvendelse
1.D01
Område til
Kastrup offentlige
Strandpark - formål
syd
Grøn kile
Rensningsanlæg
Fremtidig
anvendelse
Rekreativt grønt
område
Kulturelle
institutioner
Rensningsanlæg
Fremtidige rammebestemmelser:
Rammeområde Nuværende Fremtidig
anvendelse anvendelse
1.D01
Område til Rekreativt grønt
Kastrup offentlige område
Strandpark - formål
Kulturelle
syd
Grøn kile institutioner
Rensningsanlæg Rensningsanlæg
Parkeringsanlæg
Max.
Bb%
Værdibeskrivelse Andet
110 Ved udbygning Stationsnær.
af området skal Støjzonen
der tages omfatter kun
hensyn til den sydlige
områdets unikke del af
karakter og
offentlighedens
adgang.
området.
Max.
Bb%
Værdibeskrivelse Andet
110 Ved udbygning Stationsnær.
af området skal Støjzonen
der tages omfatter kun
hensyn til den sydlige del
områdets unikke
karakter og
offentlighedens
adgang.
af området.
8

Retningslinjer
Udover ændringerne i rammebestemmelserne for område 1.D01 giver VVM-redegørelsen
anledning til, at disse bestemmelser suppleres med følgende retningslinjer for etableringen af
den Blå Planet:
Den Blå Planet etableres som beskrevet i VVM-redegørelsen.
Parkeringskapaciteten skal suppleres med minimum 450 pladser. Disse pladser skal
tilvejebringes enten ved etablering af selvstændigt parkeringsanlæg på renseanlæggets grund
eller ved aftaler om, at parkeringskapaciteten ved Scanport kan anvendes i forbindelse med
dobbelt udnyttelse.
Der skal etableres adgangsvej til Den Blå Planet via den østlige del af Alleen og Kajakvej.
Adgangsvejen ombygges som beskrevet i kommuneplantillæggets afsnit om trafik -
adgangsvej og udformes med et grønt udtryk.
Der skal etableres sikker adgangsvej for cykler og gående langs Alleen/Kajakvej – herunder
krydsning af Amager Strandvej.
Den regionale rekreative stiforbindelse gennem området skal opretholdes.
Side
9

Sammenfattende redegørelse af VVM
I dette afsnit sammenfattes og vurderes de miljøpåvirkninger af etableringen af Den Blå
Planet, som er behandlet i VVM redegørelsen. VVM redegørelsen er udarbejdet af bygherre
Bygningsfonden Den Blå Planet ud fra indholdskrav fastlagt af Tårnby Kommune.
I det følgende vurderer Tårnby Kommune påvirkninger og afværgeforanstaltninger beskrevet i
redegørelsen samt begrunder valg af adgangsvej og parkeringsalternativ sammenfattet.
Kommunens vurdering er anført i kursiv.
Planforhold
Den Blå Planet opføres indenfor rammeområde 1.D01 jf. Kommuneplan 2006-2015.
Rammeområdet er udlagt til rekreativt grønt område, kulturelle institutioner og
rensningsanlæg.
Akvariet opføres i henhold til gældende lokalplan 90 ”Den Blå Planet”, der muliggør en bygning
til et akvarium med tilhørende faciliteter som parkering, restaurant og butik. Det konkrete
projekt kræver dog en dispensation for så vidt angår det fastlagte byggefelt, idet bygningen er
rykket lidt væk fra kysten. Den maksimale bygningshøjde forventes ikke udnyttet.
Rammeområde 1.D01 indgår yderligere jf. regionplan 2005 og Fingerplan 2007 i den regionale
grønne struktur og er udlagt til regionalt friluftsområde, hvor den almene rekreative
anvendelse skal tilgodeses. En væsentlig forudsætning herfor er en god tilgængelighed for
offentligheden, og at områderne fremstår åbne og tiltrækkende for rekreativ udnyttelse.
Etableringen af Den Blå Planet sker inden for rammerne af den gældende lokalplan 90.
Supplerende parkeringsanlæg på renseanlæggets grund vurderes dog ikke at kunne rummes
indenfor de gældende bestemmelser for rammeområdet og forudsætter derfor ændring af
bestemmelserne i kommuneplanen, og at det kan rummes inden for retningslinjerne for
kystkilen. Herudover vil etableringen af parkering på renseanlægget forudsætte at der sker en
reduktion af det eksisterende anlæg, hvilket vil øge den rekreative værdi af de tilstødende
fredede arealer.
Nærområdet
Den Blå Planet planlægges opført på Øresunds kyst lige nord for Kastrup Havn på grunden, der
i dag udgør den store græsklædte udsigtshøj. Grunden er en kunstigt opbygget jordhøj, der
afgrænses mod nordøst af Øresund, mod syd af den gamle Kastrup Havn og Bryggergården og
mod vest af Tårnby Renseanlæg og Kastrup Strandpark. Nord for grunden ligger
lystbådehavnen og Kastrup Søbad.
Der foreligger lokalplaner for tre store arealer i nærområdet, som giver mulighed for en
væsentlig byudvikling, idet de rummer mulighed for en udbygning af 170.000 m 2 med erhverv,
hotel og konferencecenter samt 1.000 boliger.
På baggrund heraf er der i VVM-redegørelsen fortaget en kumulativ vurdering af primært de
trafikale konsekvenser af den samlede byudvikling.
Side
10

Lokalplanlagte byudviklingsområder
Projektbeskrivelse
Bygningen bliver på ca. 9.000 etage-m 2 og det udendørs anlæg bliver 2.000 m 2 ekskl.
parkering. Den Blå Planet bliver inddelt i to indendørs udstillingszoner med hhv. koldt og varmt
vand og én udendørs udstillingszone.
Bygningens koncept er inspireret af naturens hvirvelstrøm. Akvariets centrum er foyerén, og
herfra ”slynges” funktionerne ud i fem let buede forløb, der roterer omkring centrum.
Bygningens tag og facade opleves sammenhængende, og arkitektonisk udgør tagfladen reelt
den 5. Facade. Facaden består dels af lukkede partier og dels af større glaspartier med
udvendig solafskærmning udført som krumme lameller.
Bygningen disponeres i en etage med højloftede udstillingsrum, hvor der enkelte steder
indskydes dæk for særlige funktioner. I kælder placeres teknikarealer samt afvikling af
vareindlevering. Bygningen bliver ca. 15 m, hvor den er højest.
Udendørs arealer udlægges dels som offentligt tilgængeligt stiforløb langs kystlinjen mod nord
og dels som et større område for betalende publikum, naturligt adskilt ved terrænbearbejdning
og beplantning/hegn. Mod nord etableres en gæsteparkering med 177 parkeringspladser.
Endvidere anlægges der 20 parkeringspladser til Den Blå Planets personale.
Side
11

En mindre ferskvandssø anlægges på grundens sydøstlige del. For skoletjenestens udendørs
aktiviteter etableres mindre bygning ved søen og en lav flydebro med landgang ved kysten.
Der forventes et årligt besøgstal til det nye Danmarks Akvarium på ca. 700.000 gæster. Den
Blå Planet vil være i brug hele året med en åbningstid på 8-10 timer afhængig af sæson. Der
åbnes altid efter kl. 9.00.
Der er i VVM redegørelsen belyst følgende alternativer for adgangsveje og trafikafvikling til
Den Blå Planet:
Alternativ 1 - Etablering af ny adgangsvej fra Amager Strandvej til Den Blå Planet
Alternativ 2 - Udbygning af eksisterende tilkørselsveje til området
Alternativ 3 – Ændrede afkørselsforhold fra motorvej til Amager Strandvej
Alternativ 4 – Parkeringsmuligheder i nærområdet
Trafik
Den Blå Planet vil med et forventet årligt besøgstal på 700.000 skabe mere trafik i området,
som kan få betydning i forhold til såvel trafikbelastning som trafikafvikling på de omliggende
veje. Placering af adgangsvej til Den Blå Planet har indflydelse på begge disse forhold, og fire
mulige placeringer af adgangsvej fra Amager Strandvej er derfor belyst i VVM-redegørelsen.
Plangrundlaget for Kastrup området skaber grundlag for en betydelig byudvikling med
Scanport (lokalplan 76A), Erhvervsområdet ved Kastrup Station (lokalplan 108) og
Øresundsparken (lokalplan 112), der også vil skabe mere trafik i området. Trafikken fra Den
Blå Planet må derfor også ses i sammenhæng med den forventede trafik genereret fra disse
områder.
For at kunne vurdere de kumulative effekter af byudviklingen og etableringen af Den Blå
Planet er trafikudviklingen beregnet for 2013 med en skønnet udvikling på ca. 30 % for hver af
de øvrige byudviklingsområder som lokalplanerne for Scanport, Erhvervsområdet ved Kastrup
Station og Øresundsparken giver mulighed for. Derudover er trafikudviklingen beregnet for
2017, hvor byudviklingsmulighederne beregningsmæssigt er fastsat til 100 % udbygget.
Trafikbelastning og afvikling
På baggrund af trafiktællinger og almindelig fremskrivning af trafikken i området er i figur 1
vist den eksisterende trafik på de enkelte veje i området i 2009 samt den forventede trafik i
2013 og 2017 uden etablering af Den Blå Planet og uden udbygning af lokalplanområderne.
Side
12

Figur 1 Trafik (ÅDT) i 2009 og fremskrevet til 2013 og 2017 uden etablering af Den Blå Planet og uden udbygning
af lokalplanområderne.
Den forventede udbygning af lokalplanområderne vil i 2013 (det år, hvor Den Blå Planet
forventes åbnet) generere ca. 2.380 ekstra køretøjer pr. døgn (4.760 ÅDT). Trafikken til og fra
lokalplanområderne forventes at fordele sig på de omliggende veje som vist i figur 2.
Side
13

Figur 2 Forventet fordeling af trafikken til og fra lokalplanområderne.
Trafikbelastningen i 2013 på de omliggende veje er vist i figur 3.
Figur 3 Trafik (ÅDT) i 2013 med forventet udbygning af lokalplanområderne men uden trafik fra Den Blå Planet.
Fuld udbygning af planrammerne for lokalplanområderne i 2017 vil generere ca. 9.715 ekstra
køretøjer pr. døgn (19.430 ÅDT). Trafikbelastningen i 2017 på de omliggende veje er vist i
figur 4.
Figur 4 Trafik (ÅDT) i 2017 med fuld udbygning af lokalplanområderne men uden trafik fra Den Blå Planet.
I VVM redegørelsen er den gennemsnitlige biltrafik til og fra Den Blå Planet vurderet til 523
køretøjer pr. dag (1046 ÅDT). Den Blå Planet genererer mest trafik i weekender og ferier,
Side
14

hvorimod trafikken fra udbygning af lokalplanområderne vil generere mest trafik på hverdage.
Ankomsttidspunktet for hovedparten af de besøgende til Den Blå Planet forventes at være om
formiddagen fra kl. 10. Den ekstra trafik fra henholdsvis Den Blå Planet og de øvrige
byudviklingsområder kører dermed ikke samtidig.
Med Den Blå Planets beliggenhed tæt på metrostationen Kastrup St. forventes, at besøgende
fra København primært tager den offentlige transport. Trafikken til Den Blå Planet forventes at
fordele sig med 30% på den nordlige del af Amager Strandvej og 70% på den sydlige del af
Amager Strandvej fra Øresundsmotorvejen. Det vil kun være et minimalt antal af bilister, der
benytter sidevejene til Amager Strandvej, da det er mere praktisk tidsmæssigt for folk i bil, at
benytte de større veje.
Trafikbelastningen i 2017 på Amager Strandvej ved indkørsel ad Kajakvej for både Den Blå
Planet og udbygning af lokalplanområderne er vist i figur 5.
Figur 5 Trafik (ÅDT) i 2017 med Den Blå Planet og fuld udbygning af lokalplanområderne. Procenttallet er den del DBP
udgør af den samlede trafik.
Den største trafikbelastning fra såvel Den Blå Planet som udbygning af lokalplanområderne vil
forekomme på Amager Strandvej, specielt den sydlige del. Trafikbelastningen på Amager
Strandvej fra Den Blå Planet vil variere lidt afhængig af, hvor adgangsvejen placeres.
På en gennemsnitsdag i 2013 vil trafikbelastningen fra Den Blå Planet udgøre maks. 5,7 % af
den samlede trafikbelastning og maks. 4,6 % af den samlede trafikbelastning i 2017.
Trafikken fra Den Blå Planet vil som illustreret i figur 6 udgøre en lille del af trafikken i forhold
til trafik genereret af de øvrige byudviklingsprojekter.
Figur 6 Fordeling af trafikken på hhv. Amager Strandvej nord og syd i 2017.
Side
15

Amager Strandvej har et kapacitetsmaksimum på 22.000 ÅDT. I 2013 vurderes den øgede
trafik på Amager Strandvej at kunne afvikles med et acceptabelt serviceniveau. I spidstimerne
kan der dog forekomme mere tendens til kø i forhold til i dag. Men når der er fuld udvikling af
de lokalplanlagte områder vil trafikken ikke kunne afvikles med et acceptabelt serviceniveau
forudsat at trafikmønsteret er det samme idag.
Trafikken til Den Blå Planet vil betyde en mindre forøgelse af trafikken i den sydlige ende af
Amager Strandvej, da en væsentlig del af trafikken afvikles via motorvejen.
Trafikmønsteret for besøgende til Den Blå Planet afviger fra trafikmønsteret fra den øvrige
byudvikling. De største besøgsdage vil forekomme i weekender og ferieperioder, derfor vil
påvirkningen fra Den Blå Planet være relativt større i disse perioder. I 2013 på den største
besøgsdag vil trafik til Den Blå Planet sammen med den øvrige byudvikling udgøre 20 % af
trafikken på Amager Strandvej. På en gennemsnitlig besøgsdag vil trafikken til den Blå Planet
sammen med den øvrige byudvikling medføre en maksimal trafikstigning på 5,7%
Tårnby Kommunes trafiktællinger viser at trafikken på Amager Strandvej i weekenden
gennemsnitlig ligger 25-30 % lavere end på hverdagsdøgn. Trafikpåvirkningen fra Den Blå
Planet i weekender og ferieperioder vil derfor på nær enkelte dage ikke nå op på et
trafikniveau svarende til hverdagstrafik.
Udbygningen af lokalplanområderne vurderes at give anledning til en mere væsentlig
trafikbelastning i området. VVM redegørelsen viser at udbygges de øvrige
byudviklingsmuligheder i Kastrup området op til 30 % og Den Blå Planet anlægges, vil Amager
Strandvej kunne håndtere trafikken.
Derimod viser redegørelsen at en fuld udbygning af alle byudviklingsmuligheder og etablering
af Den Blå Planet vil medføre en kompliceret trafikafvikling på Amager Strandvej. Dog er det
for nærværende ikke muligt at forudsige hvornår der sker yderligere byudvikling i området
Derfor vil Tårnby Kommune udarbejde en samlet trafikplan for Kastrup området inden
trafikafviklingen på Amager Strandvej skaber en uhensigtsmæssig køsituation. Tårnby
kommune agter derfor at udarbejde en trafikplan for trafikafviklingen i Kastrup senest når en
gennemsnitligt ÅDT på 18.000 på Amager Strandvej nås.
Der er i VVM redegørelsens trafikberegninger anlagt et konservativ skøn på antallet af
besøgende i biler til Den Blå Planet. Tårnby Kommune vurderer at antallet af besøgende i biler
vil være væsentlig lavere end antaget i VVM redegørelsen. Trafikberegninger er baseret på
trafikmønsteret til Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Den Blå Planet vil have en væsentlig
bedre beliggenhed med mindre end 700 m fra en metrostation der er togbetjent ca. hvert
femte minut eller oftere. Derudover er der med metroen forbindelse til Københavns Lufthavns
station der betjenes af regionaltog og intercitytog til resten af Danmark og Skåne.
Adgang til Den Blå Planet
Trafikløsningen skitseret i hovedforslaget er baseret på tilkørselsvej anvist i lokalplan 90 for
Den Blå Planet. De trafikale konsekvenser af hovedforslaget er ikke nærmere belyst i VVM
redegørelsen da denne trafikløsning ikke længere er ønskelig for hverken bygherre eller Tårnby
Kommune. Ideer og forslag frembragt af offentligheden har ikke berørt denne løsning. I VVM
redegørelsen forudsættes følgende etableret:
Fodgængere
Metroen er placeret knap 700 meter fra Den Blå Planet. Fodgængere skal gå langs Alléen og
Kajakvej. I krydset Amager Strandvej/Kajakvej skal der etableres signalanlæg for at gøre
passagen over Strandvejen nemmere og mere sikker for fodgængere.
Side
16

Cyklister
Cykelstien på Amager Strandvej kan benyttes af cyklister og der etableres cykelsti langs
adgangsvej til Den Blå Planet. Cyklister fra nord skal krydse Amager Strandvej ved
adgangsvej. Krydset skal sikres for cyklister.
Cyklister kan desuden benytte cykelsti langs havet fra Kastrup Strandpark til Den Blå Planet.
Tilslutningsanlæg nr. 15/16 ved Øresundsmotorvejen
Alternativ 3 beskriver ændringer ved tilslutningsanlæg 15. Dette er en forudsætning for en
hensigtsmæssig trafikafvikling fra Øresundsmotorvejen til Amager Strandvej.
Tilslutningsanlægget til Amager Strandvej skal udbygges til to venstresvingsbaner for trafik
kommende fra Sjælland og en højresvingsbane etableres for trafik kommende fra Sverige samt
mindre ændringer i signalstyringen.
Etablering af adgangsvej
Alle de mulige adgangsveje placeres i forbindelse med det grønne område Kastrup Strandpark
og skal etableres således, at det grønne helhedsindtryk bevares.
Adgangsvej
Den valgte adgangsvej er ad Alléen og Kajakvej – Alternativ 2b i VVM redegørelsen.
Adgangsvejen anlægges som en ny 6 m bred vej fra Kajakvej frem til Den Blå Planet. Såvel
bilister som busser vil benytte adgangsvejen som ind - og udkørsel. Kajakvej renoveres og
linjeføring forlænges igennem et hjørne af Kastrup Strandpark til Alleen. Dette forudsætter at
der for et mindre hjørne af Kastrup Strandpark kan opnås dispensation fra fredningen. Der
etableres afspærring for biler ved vejen Kastrup Strandpark, således at det ikke er adgang til
Den Blå Planet ad Kastrup Strandpark for køretøjer.
Af de undersøgte alternativer for adgangsvej til Den Blå Planet har Tårnby Kommune vurderet,
at Kajakvej (alternativ 2b) giver den mest hensigtsmæssige trafikafvikling og en god
trafiksikkerhed for alle trafikanter. Adgang til Den Blå Planet ad Alleen/Kajakvej mindsker
trafikbelastningen af Amager Strandvej mest muligt da denne løsning har den korteste kørsel
på Amager Strandvej for trafik fra motorvejen til Den Blå Planet. Løsningen kræver ikke, at der
etableres ekstra kryds på Amager Strandvej, da krydset Amager Strandvej/Alleen forudsættes
lysreguleret af hensyn til lette trafikanter fra Metro.
Kajakvej er den sydlige grænse for Kastrup Strandpark og ved at adgang til Den Blå Planet
sker uden for det fredede område Kastrup Strandpark friholdes de rekreative områder mest
muligt og sammenhængen i det grønne område bevares.
Ved at etablere adgangsvej ad Kajakvej bliver færrest boliger påvirket af trafik til Den Blå
Planet, dog vil boliger og erhvervsvirksomheder i Bryggergården opleve øget trafik ad Alleen
og Kajakvej. Dette afhjælpes dog ved at ændre linjeføringen på Kajakvej således at området
foran Bryggergården friholdes. Derudover planlægges et kontorbyggeri opført umiddelbart
nord for Bryggergården. Dette vil skærme boligerne Bryggergården fra den øgede trafik på
Kajakvej.
Side
17

Undersøgte alternative adgangsveje
Der er undersøgt fire mulige placeringer af adgangsvej til Den Blå Planet som vist i figur 7.
En beskrivelse af adgangsvejen samt de fordele og ulemper som er sammenfattet i VVM
redegørelsen er resumeret i det følgende.
Figur 7 Mulige placeringer af adgangsveje til Den Blå Planet.
Alternativ 1a
Der anlægges en ny vej fra Amager Strandvej til Kastrup Strandpark mellem renseanlægget og
Kastrup Lystbådehavns vinterpladser. Kastrup Strandpark opgraderes på strækningen fra ny
adgangsvej til Den Blå Planet til minimum 6 m bredde og vejen spærres for gennemkørende
trafik, dog undtaget cyklister. Kastrup Strandpark forlænges ad eksisterende gang/cykelsti hen
til Kajakvej. Dette stykke ensrettes og tillades kun for busser. Bilister vil benytte adgangsvejen
som både ind- og udkørsel, hvorimod busser vil benytte Kajakvej som udkørsel. Etablering af
vejen forudsætter at der kan opnås dispensation fra fredningen af Kastrup Strandpark.
Fordele Ulemper
Arbejdstrafik til og fra Kastrup Ny
Lystbådehavns vinterpladserne påvirkes ikke
i væsentlig grad.
Fodgængeres adgang mellem
parkeringspladsen og Den Blå Planet vil
kunne etableres sikkert, men en ensrettet
vej for busser skal dog krydses.
Side
Med hovedparten af trafikken kommende fra
Øresundsmotorvejen ad Amager Strandvej
syd giver alternativ 1a belastning på et
længere stykke af Amager Strandvej (720 m
fra rampekrydset) end alternativ 2b.
Etablering af adgangsvejen giver et nyt tkryds
mellem de to eksisterende kryds ved
Kastrup strandpark (signalreguleret) og
Alléen (ubetinget vigepligt fra sidevejen). Der
vil kun være ca. 150 m mellem to
signalregulerede kryds, hvilket ikke er
optimalt i forhold til trafikafvikling og
trafiksikkerhed på Amager Strandpark.
18

Lette trafikanter til og fra Metro kan benytte
korteste vej via Kajakvej og skal dermed
ikke færdes langs adgangsvejen.
Bryggergården påvirkes mindst muligt af
trafik til Den Blå Planet.
Side
Ulemper kan afhjælpes ved at de to
signalregulerede kryds samordnes i en grøn
bølge. Der kan endvidere etableres
højresvingsforbud (mod nord) i krydset ved
Amager Strandvej.
Herudover vil alternativ 1a have en væsentlig
negativ indvirkning på den samlede oplevelse
af Kastrup Strandpark som rekreativt område
Alternativ 1b
Der er tilkørsel ad de første 130 m af Kastrup Strandpark indtil vinterbådpladserne og der
etableres en ny vej langs med vinterbådpladserne og op langs rensningsanlægget til
parkeringsplads eller til Kastrup Strandpark som i alternativ 1a. Etablering af ny vejstrækning
langs vinterpladserne forudsætter at der kan opnås dispensation fra fredningen af Kastrup
Strandpark for et mindre hjørne mellem vinterpladser og vejen Kastrup Strandpark.
Fordele Ulemper
Det nuværende signalanlæg på Amager
Strandvej kan benyttes, så der ikke kommer
yderligere kryds på Amager Strandvej.
Signalanlægget justeres, så bl.a. lette
trafikanter sikres sikkerhedsmæssigt og at
der opnås optimal fremkommelighed.
Trafikken til og fra vinterpladserne påvirkes
ikke i væsentlig grad.
Lette trafikanter til og fra Metro kan benytte
korteste vej via Kajakvej og skal dermed
ikke færdes langs adgangsvejen.
Bryggergården påvirkes mindst muligt af
trafik til Den Blå Planet.
Der kan evt. opsættes højresving forbudt for
at lede bilister til motorvejen og evt.
prioritere krydset mod syd. Endvidere kan
evt. etableres en mindre forlængelse af
venstresvingsbanen nordfra ind på Kastrup
Strandpark for at imødekomme weekendens
behov for venstresving ind på Kastrup
Strandpark.
Fodgængeres adgang mellem
parkeringspladsen og Den Blå Planet vil
kunne etableres sikkert, men en ensrettet
vej for busser skal dog krydses.
Med hovedparten af trafikken kommende fra
Øresundsmotorvejen ad Amager Strandvej
syd giver alternativ 1b belastning på et
længere stykke af Amager Strandvej (860 m
fra rampekrydset) end alternativ 2b.
I det nye kryds på Kastrup Strandpark skal
sikres gode forhold for lette trafikanter.
Sammenfald mellem Den Blå Planets største
besøgsdage og perioder med stor aktivitet i
Kastrup Ny Lystbådehavn og Kastrup
Strandpark.
19

Alternativ 2a
Tilkørsel sker ad Kastrup Strandpark. Kastrup Strandpark opgraderes på strækningen fra
havnen til Den Blå Planet til minimum 6 m bredde og vejen spærres for gennemkørende trafik,
dog undtaget cyklister. Kastrup Strandpark forlænges ad eksisterende gang/cykelsti hen til
Kajakvej. Dette stykke ensrettes og tillades kun for busser. Bilister vil benytte adgangsvejen
som både ind- og udkørsel, hvorimod busser vil benytte Kajakvej som udkørsel.
Fordele Ulemper
Det nuværende signalanlæg på Amager
Strandvej kan benyttes, så der ikke kommer
yderligere kryds på Amager Strandvej.
Signalanlægget justeres, så bl.a. lette
trafikanter sikres sikkerhedsmæssigt og at
der opnås optimal fremkommelighed.
Lette trafikanter til og fra Metro kan benytte
korteste vej via Kajakvej og skal dermed
ikke færdes langs adgangsvejen.
Bryggergården påvirkes mindst muligt af
trafik til Den Blå Planet.
Der kan evt. opsættes højresving forbudt for
at lede bilister til motorvejen og evt.
prioritere krydset mod syd. Endvidere kan
evt. etableres en mindre forlængelse af
venstresvingsbanen nordfra ind på Kastrup
Strandpark for at imødekomme weekendens
behov for venstresving ind på Kastrup
Strandpark.
Fodgængeres adgang mellem
parkeringspladsen og Den Blå Planet vil
kunne etableres sikkert, men en ensrettet
vej for busser skal dog krydses.
Side
Med hovedparten af trafikken kommende fra
Øresundsmotorvejen ad Amager Strandvej
syd giver alternativ 1b belastning på et
længere stykke af Amager Strandvej (860 m
fra rampekrydset) end alternativ 2b.
I krydset ved sidevejen og Kastrup
Strandpark skal det sikres, at de lette
trafikanter ikke bliver overset af bilister til
Den Blå Planet. Der er mange cyklister, som
krydser vejen her, da selve
havnen/restauranten/strandparken ligger til
venstre, hvor sidevejen til Den Blå Planet
ligger til højre.
Sammenfald mellem Den Blå Planets største
besøgsdage og perioder med stor aktivitet i
Kastrup Ny Lystbådehavn og Kastrup
Strandpark.
Der benyttes samme adgangsvej som til
vinterbådepladserne. Øget trafik vil påvirke
vinterbådepladsen. Krantrafik og lastbiler til
vinterbådepladserne har negativ indvirkning
på sidevejens kapacitet og trafiksikkerhed.
Alternativ 2b
Tilkørsel sker ad Alléen og Kajakvej. Der anlægges en ny 6 m bred vej fra Kajakvej frem til
Den Blå Planet. Såvel bilister som busser vil benytte adgangsvejen som ind- og udkørsel.
Kajakvej renoveres og linjeføring forlænges igennem et hjørne af Kastrup Strandpark til
Alleen. Dette forudsætter at der for et mindre hjørne af Kastrup Strandpark kan opnås
dispensation fra fredningen. Der etableres afspærring for biler ved vejen Kastrup Strandpark,
således at det ikke er adgang til Den Blå Planet ad Kastrup Strandpark for køretøjer.
20

Fordele Ulemper
Med kun 500 m til rampekrydset og
signalregulering i krydset Amager
Strandvej/Kajakvej med prioritering mod syd
samt et forbud mod højresving fra Kajakvej
til reducering af trafikbelastningen, vil
Alternativ 2b give kortest mulig kørsel og
den mindste trafikbelastning på Amager
Strandvej.
Trafik til og fra vinteropbevaringspladserne
berøres ikke.
Lette trafikanter til og fra Metro kan benytte
korteste vej via Kajakvej.
Adgangsvejen kan benyttes af trafik til og
fra Scanport og Bryggergården.
Trafikken passerer færrest boliger.
Side
Det nuværende vejforløb mellem tilslutning til
Amager Strandvej og Den Blå Planet skal
rettes ud, så linieføringen bliver mere
hensigtsmæssig og sikrer god
fremkommelighed og en trafiksikker
adgangsvej.
Lette trafikanter til og fra Metro skal færdes
langs adgangsvejen. Der skal etableres et
bredt fortov langs Alleen/Kajakvej, hvor
fodgængere kan færdes sikkert.
På Kajakvej skal der etableres
parkeringsforbud i begge sider af vejen, så
lastbiler ikke i fremtiden kan holde her.
Adgangsvejen til parkeringsplads skal
etableres, således at den ikke skal krydses af
fodgængere mellem parkeringspladsen og
Den Blå Planet. Krydsningen skal sikres mht.
cyklister.
Adgangsvejen passerer indkørslen til
Bryggergården. Adgangsvejen skal
afskærmes mod Bryggergården.
Parkering i nærområdet
Ved selve Den Blå Planet etableres ca. 180 p-pladser. Derudover vurderes i redegørelsen to
placeringer for p-anlæg i nærområdet – på renseanlægsgrunden og på vinterpladser nord for
renseanlægget. Som en del af hovedforslaget undersøges etablering af p-anlæg på
renseanlæggets grund. Dog forudsætter denne løsning at den kan rummes indenfor
bestemmelser for Kystkilen jf. Fingerplan 2007.
Derudover er der mulighed for at dobbeltudnytte p-pladser umiddelbart syd for Den Blå Planet
i området for Scanport. Etablering af p-pladser på Scanport har ikke ligget til grund ved
placering af mulige adgangsveje.
For at sikre en fornuftig parkeringsdækning, således at besøgende til Den Blå Planet ikke vil
påvirke parkeringsforholdende for de eksisterende funktioner i området væsentligt, skal der
etableres ekstra parkeringspladser i nærområdet til Den Blå Planet. Tårnby kommune vurderer
at parkeringsbehovet for et sted mellem en gennemsnitsdag og den 10. største besøgsdag kan
dækkes ved at der etableres yderligere minimum 450 p-pladser i nærområdet. Der vil dog
blive et antal dage, hvor parkeringsbehovet ikke kan opfyldes i det umiddelbare nærområde.
Placering af p-anlæg på vinterpladser er fravalgt da erstatningsarealer i tilknytning til Kastrup
Ny Lystbådehavn skal inddrages i den fredede Kastrup Strandpark.
Det er Tårnby Kommunes vurdering, at etablering af p-anlæg på renseanlæggets grund er den
trafikalt mest hensigtsmæssige løsning.
21

Der i nærområdet til Den Blå Planet udlagt eksisterende parkeringsmuligheder primært på
Scanport området syd for Alleen samt et mindre antal på renseanlægget herunder til
busparkering. En dobbeltudnyttelse af eksisterende parkeringsarealer vil efter Tårnby
kommunes vurdering være mulig, da der vil være begrænset sammenfald mellem
anvendelsestidspunktet for besøgende til Den Blå Planet og de planlagte erhvervsområder på
Scanport. Det vurderes at være neutralt, da adgang til Den Blå Planet sker ad Kajakvej, mht.
trafikale og miljømæssige påvirkninger, hvorvidt ekstra parkering sker på renseanlægget eller
Scanport.
Det er Tårnby Kommunes intention, at parkeringsanlæg ved skiltning mv. skal sikres mod
langtidsparkering af lufthavnens brugere.
Trafikstøj
Den forventede mertrafik ved udbygning af lokalplanområderne vil medføre en forøgelse af
trafikstøjen langs den sydlige del af Amager Strandvej og den østligste del af Skøjtevej på
mellem 0 og 1 dB i 0-alternativet (2013) og 0 + -alternativet (2017) i forhold til i dag (2009).
Langs den nordlige del af Amager Strandvej ligger støjniveauet over Miljøstyrelsens
grænseværdi for om der må bygges boliger (68 dB).
Den forventede mertrafik til Den Blå Planet vil medføre en forøgelse af trafikstøjen langs den
sydlige del af Amager Strandvej på i 1 dB i forhold til 0 + -alternativet (2017).
En forøgelse af støjniveauet på 1 dB i området vil ikke give anledning til mærkbare ændringer i
støjniveauet.
Tårnby Kommune vurderer, at den af Den Blå Planet afledte trafik kun vil medføre mindre
forøgelse af støjniveauet langs den sydlige del af Amager Strandvej, mens støjniveauet
vurderes at kunne blive lettere forøget på Amager Strandvej og Skøjtevej ved udbygning af
lokalplanområderne omkring Den Blå Planet. I plan for trafikafvikling i Kastrup vil trafikstøj
indgå som et af planens emner. Lokalt, hvor støjniveauet overskrider grænseværdien for
trafikstøj, vil planen anvise afhjælpende foranstaltninger.
Støj og vibrationer
Der vil forekomme støj i anlægsperioden fra de anvendte maskiner og arbejdsprocesser,
herunder nedramning af spuns ved etablering af byggegrube, samt fra transport af materialer
til og fra området. Nedramning af spuns, der er den mest støjende proces, vil foregå over en
periode på 6 måneder. Den mest intensive transport af materialer vil ske ved bortkørsel af jord
fra udgravning i en periode på ca. 6 måneder.
I en miljøplan for anlægsarbejdet indbygges krav om, at arbejdet skal tilrettelægges, så støjen
kan overholde Tårnby Kommunes grænseværdi ved administration af støj fra anlægsarbejder
på 70 dB(A) i dagtimerne på hverdage. Støjpåvirkningerne vil i anlægsperioden blive
overvåget efter et nærmere fastlagt måleprogram.
Driften af Den Blå Planet forventes ikke at give anledning til støjgener.
Med en afstand af 100 m til nærmeste beboelse finder Tårnby Kommune det sandsynligt, at
støjniveauet fra anlægsarbejdet ved nærmeste boliger kan holdes under kommunens
administrative grænseværdi for anlægsstøj. Dokumentation for overholdelse af grænseværdien
vil ske gennem bygherrens overvågningsprogram.
Vibrationer vil primært forekomme i forbindelse med ramning af spuns for etablering af
byggegrube i anlægsfasen, men vil normalt ikke spredes ret langt fra ophavsstedet. Inden
anlægsarbejdet igangsættes gennemføres en fotoregistrering af nærliggende bygninger, og der
Side
22

vil blive foretaget måling af vibrationsbelastningen på rensningsanlægget og nærmest
beliggende bygning på Bryggergården.
Tårnby Kommune vurderer, at sandsynligheden for vibrationsskader på rensningsanlægget og
Bryggergården er minimale. Dokumentation for overholdelse af gældende krav til maks.
vibrationsbelastning vil ske gennem bygherrens overvågningsprogram.
Luft og klima
Anlægsarbejderne vil give anledning til emissioner af støv, CO, CO2, NOx og partikler.
Håndtering af forurenet jord kan evt. afgive lugt. Emissioner af CO, CO2, NOx og partikler fra
maskiner og entreprenørmateriel vurderes ikke at ændre væsentligt på luftkvaliteten i
området. I en miljøplan for anlægsarbejdet indbygges krav til foranstaltninger til minimering af
emissionen af dieselpartikler, mekanisk genererede partikler og støv.
Driften af Den Blå Planet forventes ikke at give anledning til væsentlige emissioner eller lugt.
Et højt energiforbrug giver emissioner af CO2, NOx og SO2, der kan påvirke klimaet.
Trafik til Den Blå Planet vil give anledning til emissioner af CO, CO2, NOx og partikler. Med en
forventet stigning i trafikken på 6% forventes de af trafikken afledte emissioner ikke at påvirke
luftkvaliteten i området væsentligt.
Ved samtidig udbygning af lokalplanområderne må de af trafikken afledte emissioner forventes
at stige væsentligt, op mod det dobbelte af i dag på Amager Strandvej. Da emissionerne
genereres i et forholdsvist åbent område, uden lukkede gadeslugter og med gode muligheder
for hurtig opblanding/fortynding af forureningen, vurderes den kumulative effekt på
luftkvaliteten at være begrænset.
Anlægsarbejde og mere trafik vil altid give flere emissioner, der kan have betydning for klima
og luftforurening. Der anbefales ingen foranstaltninger udover de generelle som følge af
forbedret motorteknologi og EU krav om partikelfiltre på nye dieselbiler fra 2010. Effekten
heraf forventes langt at overskygge evt. mulige lokale foranstaltninger i forbindelse med
etablering af Den Blå Planet.
Tårnby Kommune vurderer, at områdets åbenhed sikrer en begrænset påvirkning af
luftkvaliteten i området. I plan for trafikafvikling i Kastrup, som senest vil blive udarbejdet ved
en gennemsnitlig ÅDT på 18.000 på Amager Strandvej, vil luftforurening fra trafik indgå som
et af planens emner og evt. lokale afhjælpende foranstaltninger vil blive overvejet.
Tårnby Kommune vurderer, at der ved planlægning af Den Blå Planet er gjort mange tiltag for
begrænsning af energiforbruget og dermed en væsentlig begrænsning af påvirkningen af
klimaet.
Visuelle konsekvenser
Udsigtshøjen afskærmer i dag for Bryggergårdens visuelle forbindelse til kystlinjen. Det
vurderes, at kysten som herlighedsværdi ikke reduceres i visuelt omfang ved realisering af Den
Blå Planet. Der vil være udsigt til Den Blå Planet fra dele af Bryggergården indtil Scanport er
udbygget, hvorefter bebyggelsen må forventes at bryde udsynet til Den Blå Planet.
Den Blå Planet vil indgå som en markant ny bygning i et relativt fladt kystlandskab. Der er tale
om en forholdsvis stor bygningsvolumen og bygningshøjde, der afviger fra de lave bygninger i
lystbådehavnen, men som er lavere end højden for den erhvervsbebyggelse, der ligger tilbage
i havnen.
Den Blå Planet vil set fra nord ved Kastrup Ny Lystbådehavn på en smuk måde afslutte det
rekreative forløb fra Amager Strandpark over Kastrup Strandpark til Kastrup gamle havn. Set
Side
23

fra syd fra den gamle Kastrup havn og fra Øresund kan bygningsanlægget opleves i sin helhed
og det vil fremstå som et smukt og markant element i kystprofilen.
Grundvand
Udsigtshøjen er beliggende i område med drikkevandsinteresser. I anlægsfasen er der behov
for en midlertidig grundvandssænkning. Over 6 måneder forventes der oppumpet 20.000 –
130.000 m 3 grundvand. På grund af funderingsforholdene kan Bryggergården være følsom
overfor ændringer i grundvandsspejlet, der kan føre til sætningsskader. Renseanlægget ligger
forholdsvis tæt på byggegruben.
I anlægsfasen skal oppumpet grundvand udledes direkte til Øresund, umiddelbart ud for
byggegruben. Det oppumpede grundvand vil blive behandlet i sandfang, sedimenteringsanlæg
og efterklaringstank.
Den planlagte sænkningstragt vurderes kun at ville medføre marginale reaktioner i
grundvandsspejlet ved Bryggergården. Da variationer i jordbundsforholdene kan have
betydning for sænkningstragten, og da sænkningstragten kan medføre kraftigere belastning på
pæleværket for rensningsanlægget skal der etableres pejleboringer ved Bryggergården og
rensningsanlægget til logging af vandspejlsvariationer.
Da der er konstateret forurening på Udsigtshøjen vurderer Tårnby Kommune, at der kan være
risiko for, at det oppumpede grundvand er forurenet. I tilladelse til udledning til Øresund vil
der blive stillet vilkår til overvågning af forurening i det udledte grundvand.
Overfladevand og spildevand
Overfladevand bliver opsamlet i tanke og anvendt i akvarierne. Overskydende overfladevand
bliver udledt i Øresund.
Spildevand fra toiletter, køkkenafløb samt akvariernes proteinskummere afledes til det
kommunale spildevandssystem.
Der skal årligt bruges ca. 250.000 m³ havvand til køling af bygningen, akvarier mv. Vandet vil
blive hentet på 10 m dybde ca. 1,6 km ude i Øresund. Efter brug udledes kølevandet på 2 m
dybde, ca. 30 m ude i Øresund. Kølevandet forventes at være 5-7 ºC varmere ved udledning
end ved indtag.
Der skal dagligt udskiftes vand i akvarierne. Vandet fra akvarierne, der er en blanding af salt-
og ferskvand og både koldt og varmt, udledes til Øresund. Inden udledning bliver vandet ledt
over sandfilter, ozonanlæg og UV-anlæg. UV-anlægget benyttes for at sikre, at inversive arter
fjernes inden udledning i Øresund.
Udledningen af kølevand vurderes ikke at give anledning til væsentlig temperatur påvirkning
ved udledningspunktet. Udledning af næringsstoffer med vandet fra akvarierne vurderes at
være ubetydelig i forhold til den øvrige næringsstofbelastning i området. Tårnby Kommune vil i
Udledningstilladelse til Øresund for vand fra akvarier og køleanlæg stille vilkår for kvaliteten af
det udledte vand og til effektiviteten af UV-anlægget samt til egenkontrol af dette.
Forurenet jord
Udsigtshøjen er kunstigt opbygget af fyldmateriale, der blev udgravet i 50’erne og 60’erne, da
man skulle anlægge Kastrup Lystbådehavn. Ved tidligere gennemførte undersøgelser er
konstateret forurening med bl.a. kulbrinter (oliestoffer) og tungmetallet bly. Grunden er derfor
af myndighederne registreret som forurenet (V2-kortlagt).
Side
24

Ved etablering af akvariet skal der opgraves og håndteres 36.000 m 3 jord. En indledende
forklassificering af jorden har vist, at hovedparten af den jord, der skal opgraves, må forventes
at være lettere til stærkt forurenet.
En mindre del af den opgravede forurenede jord forventes genindbygget på grunden.
Hovedparten af den forurenede jord transporteres til godkendt modtager og
behandlingsanlæg.
Al håndtering af jord, herunder forurenet jord fra projektområdet vil ske i overensstemmelse
med gældende lovgivning og Tårnby Kommunes anvisninger.
Jord, som skal bortskaffes fra projektet, skal dokumenteres i forureningsmæssig henseende,
inden det bortskaffes iht. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med
flytning af jord (nr. 1479 af 12.12.2007). Tårnby Kommune vil sikre, at der ikke sker væsentlig
påvirkning fra håndtering af forurenet jord i projektområdet ved i en §19 tilladelse at stille
vilkår for håndtering og genindbygning af forurenet jord.
Ressourceforbrug og affald
Det væsentligste materialeforbrug udgøres af beton, stål og isolering, samt i mindre omfang
aluminium, træ, glas, polycarbonat mv. Alle materialer vælges ud fra en miljømæssig
betragtning.
Der vil forekomme almindeligt byggepladsaffald fra byggeriet, som vil blive håndteret, sorteret
og bortskaffet i overensstemmelse med Tårnby Kommunes regler herfor.
Akvarieteknikken, som skal køre hele døgnet for at opretholde det rette klima og vandmiljø for
dyr og koraller, vil medføre et højt elforbrug. Derimod er energiforbruget til varme, køling,
belysning, styring søgt minimeret. Forbruget af vand er begrænset ved at anvende regnvand
til akvarier og havvand til køling.
Der vil forekomme køkkenaffald, fiskeaffald fra fodring, pap, papir og glas. Affaldsområdet vil
være overdækket, således at tilgængeligheden for fugle mindskes. Affaldet vil blive sorteret og
bortskaffet i overensstemmelse med Tårnby Kommunes regler herfor.
Tårnby Kommune vurderer, at der i planlægningen af byggeriet er stor fokus på minimering af
energi- og vandforbrug, hvorved forbruget og dermed miljøpåvirkningen er reduceret
væsentligt. Affaldet vurderes at kunne sorteres og bortskaffes efter kommunens regler herfor
og vurderes dermed ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger.
Natur, friluftsliv og kulturhistorie
Der er ingen sjældne dyre- eller plantearter i projektområdet, som vil kunne blive berørt af
byggeriet. De nærmeste særlige naturområder (også kendt som Natura 2000-områder) ligger
3-5 km fra byggeriet.
Udsigtshøjen indgår i Kastrup Strandpark, der i dag rummer en del af kommunens rekreative
og friluftsmæssige aktiviteter. Udsigtshøjen bliver primært brugt til gåture, hundeluftning og
kondiløb af de lokale beboere. Med udendørsarealer ned til kystlinien vil der kun være adgang
til området for betalende publikum. For at bevare sammenhængen i kystområdet etableres en
stiforbindelse mellem stisystemet nord for Den Blå Planet og det planlagte stisystem syd på
gennem Scanport.
Syd for projektområdet ligger den fredede Bryggergård fra 1700 tallet. I dag er
fabriksbygningerne omdannet til boliger, mindre service og café, men kulturmiljøet fungerer
stadig som en markør, der forlener det omgivende landskab med en identitet som
Side
25

industriområde. Mulige påvirkninger er behandlet under vibrationer, grundvandssænkning og
visuelle forhold.
Kastrup Strandpark er fredet område. Jf. fredningsdeklarationen fredes arealerne således, at
de udelukkende må benyttes som parkanlæg med adgang for almenheden. Alternativerne for
etablering af ny adgangsvej, udbygning af eksisterende tilkørselsveje og parkeringsmuligheder
i området vil berøre det fredede område i større eller mindre grad, og vil kræve en
dispensation fra fredningen og udlægning af nye parkarealer i tilknytning til Kastrup
Strandpark af tilsvarende størrelse som det af projektet berørte eller afskårne areal.
Udsigtshøjen vurderes at være et kunstigt skabt rekreativt miljø, hvis funktion kan dækkes af
den resterende del af Kastrup Strandpark. Med etablering af en stiforbindelse sikres
offentlighedens adgang til de rekreative områder. Ved at udpege Kajakvej som adgangsvej
friholdes de rekreative områder i fredede område Kastrup Strandpark og i Kastrup ny
lystbådehavn fra påvirkninger af trafik.
Socioøkonomiske effekter
I anlægsperioden kan flere mennesker i området og støj/støv-gener påvirke de
erhvervsdrivende i området hhv. positivt og negativt. På længere sigt vil Den Blå Planet have
en positiv effekt på de erhvervsdrivende i Kastrup området.
Tårnby Kommune vurderer, at anlægsarbejdet ikke vil medføre væsentlige negative
socioøkonomiske effekter for de erhvervsdrivende i området.
Side
26

Vedtagelsespåtegning
Tårnby Kommunalbestyrelse har den 23. februar 2010 vedtaget dette kommuneplantillæg med
VVM redegørelse og miljøvurdering endeligt.
Henrik Zimino
Borgmester
Side
/
Raymond Skaarup
Teknisk Chef
27

Sammenfattende redegørelse iht. Lov om miljøvurdering af
planer og programmer
I henhold til Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer skal der i
forbindelse med vedtagelse af planen foreligge en sammenfattende redegørelse for:
Side
- hvordan miljøhensyn er integreret i planen,
- hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfaser, er
taget i betragtning
- hvorfor den vedtagne plan er valgt ud fra behandlede alternativer
- hvordan Tårnby Kommune vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen
Integration af miljøhensyn
De væsentligste miljøpåvirkninger af planen er den øgede trafik. I kommuneplantillægget er
der opstillet retningslinjer for etableringen af ekstra parkeringskapacitet og adgangsvej til Den
Blå Planet. I retningslinjer for adgangsvej er taget miljøhensyn i de overordnede krav til
ombygningen af adgangsvejen herunder etableringen af en sikker adgangsvej for cyklister
samt ændring af linjeføring af Kajakvej, så erhverv og boliger ved adgangsvejen friholdes mest
muligt for den øgede trafik.
Miljørapporten
I VVM redegørelsen er de forhold, hvor projektet forventes at få en indvirkning på miljøet,
beskrevet. Foranstaltning til at modvirke eller mindske de identificerede miljøpåvirkninger er
beskrevet i Kapitel 10 i VVM redegørelsen, hvor afværgeforanstaltninger i forbindelse med
anlæg og drift af Den Blå Planet er opsummeret.
Udtalelser i offentlighedsfasen
Der er i henhold til VVM – bekendtgørelsen gennemført to offentlige høringer. I forbindelse
med hver høring er myndigheder, hvis område berøres af planen, blevet hørt. Eventuelle
forslag og udtalelser fra myndigheder er behandlet sammen med øvrige høringssvar i en
hvidbog. Tårnby Kommune har udarbejdet en hvidbog for hver af de to offentlige høringer. I
hver hvidbog er de forslag og udtalelser, der er indkommet i høringsperioder, vurderet og
besvaret.
Alternativer
Der er i VVM redegørelsen ikke vurderet andre alternativer end 0-alternativet for placeringen
af Den Blå Planet. Der er opstillet en række alternativer for adgangsvej og parkering samt
tilkørsel fra motorvej. Alternativerne er nærmere beskrevet i kapitel 4 i VVM redegørelsen.
I Kommuneplantillægget begrunder Kommunen de valgte alternativer for adgangsvej og
parkering.
Overvågningsprogram
Kommunen vil overvåge, hvordan planen implementeres. Kommunen forventer, at det vil give
et billede af, om planen lever op til de intentioner, der er i den. Overvågningen afrapporteres i
forbindelse med udarbejdning af den næste kommuneplan og indeholder følgende:
Status for udarbejdelse af plan for trafikafvikling og miljøbelastningen fra trafikken,
både i form af trafikstøj, fremtidige trafiksikkerhed og fremtidige trængselsproblemer.
Overvågning af trafikudviklingen ved halvårlige trafiktællinger herunder på Amager
Strandvej for gennemkørende trafik.
28