KOMMUNEPLAN

soap.plansystem.dk

KOMMUNEPLAN

K O M M U N E P L A N

Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer

Forslag til tillæg H-020 for fælles biogasanlæg

Aalborg Byråd godkendte den 26. marts 2012 et forslag til

kommuneplantillæg H-020 for potentielle områder til placering af

biogasanlæg i Aalborg kommune.

Planen består af:

I perioden

2. april til den 29. maj 2012

er planforslaget fremlagt i offentlig høring.

Retningslinien nr. 11.2.9 Etablering af biogasanlæg

Redegørelse til tillæg H-020

Derudover er der lavet en miljøvurdering/miljørapport af

kommuneplantillægget.

Fordebatten

I perioden fra den 31. august 2011 til den 28. september 2011 var

det muligt i forbindelse med en fordebat på planlægningsprocessen

at komme med bemærkninger til planlægningsarbejdet. Kommunen

modtog 2 bemærkninger som er behandlet i redegørelsen til

kommuneplantillægget.

Baggrunden for kommuneplantillægget er bl.a. lanceringen af Grøn

vækt i april 2009, hvor der blev sat fokus på biogas i Danmark.

Målet med Grøn vækst, er at sammentænke miljø- og

naturbeskyttelse med landbrugs- og fødevareproduktionen.

Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op

til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du

vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg tryk her.

Indsigelsesfrist mv.

Der er offentligt debat fra den 2. april til den 29. maj 2012.

Hvis du har synspunkter eller ideer, kan du skrive/maile til Teknikog

Miljøforvaltningen senest den 29. maj 2012. Supplerende

spørgsmål kan rettes til Anne-Vibeke Skovmark, tlf. 9931 2243 eller

på e-mail: avs-teknik@aalborg.dk.

Teknik- og Miljøforvaltningen,

Plan & Byg,

Stigsborg Brygge 5,

Postboks 219,

9400 Nørresundby

E-mail: plan.byg@aalborg.dk

Biogassekretariatet

Foto udlånt af biogassekretariatet.

26-3-2012

Side 1 af 17


K O M M U N E P L A N

Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer

Vejledning tillæg

Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige

udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne

og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og

en række organisationer og foreninger.

Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer.

Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger

de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets

langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den

kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de

enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede

udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale

opgaver.

Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes.

Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen.

Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre

ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre

kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg.

Hvornår laves der kommuneplantillæg?

De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på

baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også

betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger,

beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg

er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan

følges ad gennem offentlighedsproceduren.

Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er

tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure.

Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra

offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en

oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og

nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte

indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger.

Forslaget til kommuneplantillæg

Når byrådet har godkendt et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst

8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til

ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme

eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende

ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt

forslag til kommuneplantillæg.

Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de

Side 2 af 17


ejendomme, der er omfattet af tillægget.

Om miljøvurdering (MV)

Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form

af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr. 1398 af 22.10.2007 om

Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer.

Om vurdering af virkning på miljøet (VVM)

Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et

kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM).

Dette fremgår af planlovens § 11 g (LBK nr. 1027 af 20.10.2008 om planlægning) med senere ændringer og

VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15.12.2010 om Vurdering af visse anlægs

virkninger på miljøet).

Det endelige kommmuneplantillæg

Når byrådet har godkendt kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af

kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger:

Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med

kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er

omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret

anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med

bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er

udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

9-3-2011

Side 3 af 17


K O M M U N E P L A N

Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer

Redegørelse til tillæg H-020 for områder til etablering af fælles biogasanlæg.

Baggrund

Baggrunden for kommuneplantillægget er at fastlægge rammerne for

den fremtidige planlægning for placering af fælles biogasanlæg.

Rammerne består af retningslinie 11.2.9 - Etablering af biogasanlæg.

Byrådets mål på biogasområdet, er:

at medvirke til at opfylde den nationale målsætning for

udnyttelse af husdyrgødningen til grøn energi, ved at udnytte

biogaspotentialet fra kommunens husdyrproduktion,

at placeringen af nye biogasanlæg understøtter den energi- og

miljømæssigt samt samfundsøkonomiske optimale udnyttelse af

biogassen til energiformål,

at kommunen senest i 2050 skal være drivhusgasneutral med

henblik på at forebygge klimaforandringer mest muligt,

at andelen af energi fra biogasanlæg skal øges til 300 TJ i 2020,

aktivt at understøtte udbygningen af biogasanlæg i kommunen,

og

at planlægningen for placering af biogasanlæg tager hensyn til

landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser,

naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser og tager hensyn til

Biogassekretariatets hjemmeside

Introduktion til biogasplanlægning

Kogebog for etablering af biogasanlæg

Landbrugsinfo om biogasanlæg

Aalborg kommunes klimastrategi 2012-

2015

Side 4 af 17


naboer.

Biogas udgør en attraktiv energikilde, ikke mindst i

kraftvarmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker, hvor

biogassen udgør et omkostningseffektivt og miljømæssigt positivt

alternativ til fossile brændsler.

Nogle af de positive effekter er:

Gødning og gylle udgør en stor uudnyttet biomasseressource,

der kan bidrage væsentligt til fremtidens energiforbrug.

Biogasproduktion er en metode til at mindske drivhuseffekten.

Biogasanlæg giver mulighed for produktion af især vedvarende

græs på arealer med indvinding af drikkevand. Udvaskning af

nitrat er fra vedvarende græsarealer næsten nul. Det kan derfor

være et redskab til at beskytte miljøfølsomme arealer.

Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af

ammoniak fra marken efter udbringning.

Afgasset gødning lugter langt mindre end rå gylle. Det giver

færre lugtgener i forbindelse med især forårsudbringning af

husdyrgødning.

Afgasning af husdyrgødning medfører et stærkt reduceret udslip

af metangas fra gyllelagertankene. Gassen opsamles i stedet på

anlægget og udnyttes i energiproduktionen. Metan er en

drivhusgas, der er ca. 20 gange kraftigere end kuldioxid.

Effekten er derfor af væsentlig betydning for belastningen af

atmosfæren med drivhusgasser.

Biogas anvendes typisk i Danmark til produktion af kraftvarme.

Biogassen fortrænger fossile brændstoffer som fx kul, der ellers

benyttes til produktion af el og fjernvarme.

(Uddrag fra "Introduktion til biogasanlæg . Biogassekretariatet

januar 2011").

Overordnede bindinger

Med lanceringen af Grøn vækst i april 2009, blev der sat fokus på

biogas i Danmark. Grøn Vækst var den tidligere regerings vision for

landbrug, natur og miljø, hvor målet er at sammentænke miljø- og

naturbeskyttelse med landbrugs- og fødevareproduktionen.

Et centralt element i strategien for vækst i landbrugs- og

fødevareerhvervet er landbrugets rolle som leverandør af grøn

energi. Således sigtes mod, at op til 50% af husdyrgødningen kan

udnyttes til grøn energi i 2020 i form af biogas.

På denne baggrund er planloven ændret, således at kommuneplanen

nu skal indeholde retningslinier for beliggenheden af tekniske

anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg (§11, stk 1, pkt. 5).

Samtidig indgik Miljøministeren og Kommunernes Landsforening

(KL) en aftale i juni 2010 om at kommunerne skal tilvejebringe 50

kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for større

fælles biogasanlæg senest i 2013.

Den nuværende regering har i deres regeringsgrundlag fra oktober

2011 slået fast, at der skal fastsættes ambitiøse målsætninger for

dansk klima- og energipolitik. Regeringen ønsker, at der skal være

Foto udlånt af Biogassekretariatet.

Side 5 af 17


en bred indsat for at nå målene på især energi, transport og landbrug.

Danmark skal være det sted, hvor de kommende års miljøteknologi

indenfor fødevareproduktion og landbrug udvikles.

I regeringens oplæg til de energipolitiske forhandlinger fra

november 2011 "Vores energi" fremhæves biogassen endvidere som

en overordentlig vigtig brik i det danske energisystems fremtid. I

oplægget fremhæves nødvendigheden af at fremme

biogasudnyttelsen, og konkret vil Regeringen bl.a. hæve tilskuddet

til biogasproduktion på husdyrgødning samt fremme udnyttelsen af

biogas til andre formål som fx transport og industrifornål.

Aalborg kommune, Lokal indsats for en bæredygtig udvikling,

Bæredygtighedsstrategi 2008-11

Ifølge Bæredygtighedsstrategi 2008 - 2011 vil Aalborg Kommune

arbejde for at reducere udledningen af drivhusgasser blandt andet

gennem øget anvendelse af vedvarende energi. Dette skal blandt

andet ske ved at etablere flere biogasanlæg til behandling af

husdyrgødning, dels for at øge andelen af energi fra biogasanlæg, og

dels for at reducere landbrugets anvendelse af handelsgødning.

Bæredygtighedsstrategi 2008 - 2011 indeholder desuden mål om

udarbejdelse og vedtagelse af en samlet klimastrategi for Aalborg

kommune.

Aalborg kommunes klimastrategi 2012-2015

I henhold til Klimastrategi 2012-2015 (Forebyggelse) er det Aalborg

kommunes vision senest i 2050 at være en drivhusneutral kommune

med henblik på at forebygge klimaforandringer mest muligt.

Klimastrategien har et mål om, at andelen af energi fra biogasanlæg

skal øges til 300 TJ i 2020. Andelen af energi fra biogas i dag er ca.

65 TJ (2007-tal).

Af klimastrategien fremgår, at der i kommuneplanen skal udpeges

områder med mulighed for etablering af biogasanlæg, og at der i

varme- og energiplanlægningen skal sikres afsætningsgrundlag for

biogas.

Klimastrategien angiver endvidere at mulighederne for at anvende

biogas i bygasnettet, herunder anvendelse af biogas i busser,

lastbiler og kommunale køretøjer bør undersøges. Klimastrategien

angiver desuden, at biogasproduktionen, som led i

miljøgodkendelsesordningen, søges fremmet ved at motivere

landbruget til at levere gylle til biogasanlæg.

Debat

I perioden fra den 31. august til den 28. september 2011 (4 uger)

gennemførte Aalborg kommune en for-debat med henblik på at

indkalde ideer, synspunkter og forslag til den videre

planlægningsproces. Se debatfolderen her.

I debatperioden modtog kommunen 2 indlæg. En fra

Vesthimmerlands kommune og en fra Gistrup beboerforening.

1) Vesthimmerlands kommune forventer, at der tages de samme

placeringshensyn i de områder, der støder op til kommunegrænsen

Foto udlånt af biogasekretariatet.

Aalborg kommunes

Bæredygtighedsstrategi 2008-2011

Aalborg kommunes klimastrategi 2012-

2015

1 TJ svarer til ca. 0,3 GWh og det årlige

varmeforbrug i 15 enfamiliehuse.

Side 6 af 17


for Vesthimmerlands kommune, som der tages i Aalborg kommune.

2) Gistrup beboerforening finder, at anlæg af biogasanlæg i Aalborg

kommune er sympatisk og formodentlig samfundsgavnligt, og

således gerne må nyde fremme. Foreningen finder dog ikke at en

placering af et biogasanlæg øst for Gistrup er mulig, på grund af det

beskedne dyrehold i området samt den forudsigelige øgede

belastning af tung trafik i området. Anlæg af biogasanlæg bør

tilpasses med mindst mulig trafikal belastning og bør planlægges i

nøje samklang med forekomsten af stort dyrehold.

Ad 1) I dette kommuneplantillæg for biogasanlæg, er der ikke

skelnet mellem om vi planlægger for biogasanlæg langs

kommunegrænserne eller i midten af kommunen. Det er de samme

forhold/betingelser der vil være gældende. Dog er der i den

planlægning, der er lavet, taget udgangspunkt i, hvor biomassen

findes, herunder hvor landbrugsbedrifterne er placeret.

Ad 2) I forhold til kommentaren fra Gistrup Beboerforening, så er

området ikke medtaget i den videre planlægning, idet området ikke

er fundet egnet til et fælles biogasanlæg, både ud fra biomasse

potentialet men også ud fra de landskabelige forhold.

Ændringer i forhold til kommuneplanen

Udpegningen af mulige områder til placering af kommende fælles

biogasanlæg er foretaget med hjælp fra Miljøministeriets

biogassekretariat men tilpasset, så det tager udgangspunkt i

kommunens egen kommuneplan og de lokale forhold.

Er der tale om et gårdbiogasanlæg, vil det ikke kræve en

forudgående planlægning, men det vil være det konkrete projekt der

vil være afgørende for sagsbehandlingen, herunder

behandlingskapaciteten, antal bedrifter, antal dyreenheder, antal

transporter m.m.

Udgangspunktet for kommuneplantillægget har været at give en

mulighed for at placere fælles biogasanlæg i Aalborg kommune i det

åbne land (landzone), idet det er landbrugets produktion, herunder

gylleproduktionen, der er basis for etablering af fælles biogasanlæg.

Det har været overvejet om de eksisterende erhvervsområder kunne

benyttes, men de er ikke fundet egnet til placering af et biogasanlæg.

Der er derfor ikke udpeget områder i de eksisterende

erhvervsområder til biogasanlæg.

Viser udviklingen at kommende landbrugsbedrifter kan blive helt

lugtfrie, jordløse og kan etableres som fabrikker i flere etager o.l.

kan der opstå muligheder for andre placeringer. I sådanne tilfælde,

vil kommunen se nærmere på en konkret ansøgning.

Udpegningen

Udpegningen af områder til fælles biogasanlæg er foretaget med

baggrund i, hvilke områder det ikke er muligt at placere et

biogasanlæg, og hvor der ikke er umiddelbare restriktioner i form

af NATURA2000 områder, kystnærhedszonen, særlige værdifulde

naturområder, særlige værdifulde landskaber og kulturmiljøer,

fredede områder, geologiske beskyttelsesområder, lavbundsområder,

økologiske forbindelser, indvindingsoplande til almene vandværker,

heromkring, bolig- og perspektiv områder for boliger o.l. ligesom de

Lemvig Biogas. Foto udlånt af

biogassekretariatet.

Lemvig biogas. Foto udlånt af

biogassekretariatet.

Aalborg Kommunes Klimastrategi 2012-

2015

Miljøvurderingsrapport

Side 7 af 17


landskabelige forhold er vurderet, jf. nedenfor.

Der er ud fra en faglig vurdering, desuden udlagt en bufferzone på

500 meter omkring NATURA 2000 områder og bolig- og

perspektivområder for boliger, ligesom der er udlagt en bufferzone

på 300 meter omkring indvindingsoplande til almene vandværker,

hvor indenfor det ikke er muligt at placere fælles biogasanlæg.

Forholdene og områderne er nærmere beskrevet i

Miljøvurderingsrapporten, tryk her for at se den.

Landskabsanalyse

Afgrænsingen af områder hvor der er mulighed for at placere fælles

biogasanlæg, set i forhold til den landskabelige vinkel er udført i to

trin.

I første trin er der foretaget en grov udvælgelse af områder.

Områderne består af landskaber, der ligger i baglandet på hævet

terræn. Her er terrænet generelt jævnt kuperet, eller jævnt kuperet i

afgrænsede områder. I områderne er der naturområder såvel som

landbrugsområder.

De frasorterede områder fra første trin, hvor der ikke kan etableres

fælles biogasanlæg, er lavtliggende områder nærmest Kattegatkysten

og Limfjorden. Områderne har stor synlighed og de er frasorteret af

landskabelige grunde som værende uegnede til placering af fælles

biogasanlæg.

Desuden er områder frasorteret, der er meget åbne og ubevoksede

som bakkerne ved Nørholm og Romdrup, samt bakker der

overvejende er naturområder som Hammer Bakker og Lundby

bakker samt de tæt bebyggede bakker, hvor Aalborg og

Nørresundby ligger. Desuden er bakkesider mod de lave områder og

fremskudte synlige bakker friholdt i planlægningen.

I andet trin er de områder der blev udpeget i første trin og som ligger

i baglandet på hævede bakker detailvurderet i forhold til, om de er

konflikt frie eller betinget konflikt frie, set i forhold til de

udelukkelseskriterier, der er anvendt i planlægningen.

Fremgangsmåden har resulteret i en udpegning af 7 mulige områder

til placering af fælles biogasanlæg. De 7 områder er alle

landbrugsarealer, med spredt landbrugsbebyggelse og med få

læhegn eller mindre skovbevoksninger. I nogle af områderne vil

biogasanlæg kunne ses på lang afstand.

Den endelige vurdering og placering af et potentielt fælles

biogasanlæg vil ske i forbindelse med et konkret projekt.

Side 8 af 17


Kort med udpegede biogasområder. Tryk her for at se kortet i fuld skærm.

Husdyranalysen

Kortet viser husdyrtætheden i Aalborg Kommune og omegn (der er tale om

en øjebliksbillede, som ændres over tid). Tryk her for at se kortet i fuld

skærm.

Ovenstående kort viser husdyrtætheden i Aalborg Kommune og

nabo-kommunerne. Jo mørkere blå farve des større koncentration af

husdyrenheder er der i området. Som det ses er husdyrtætheden

størst i kommunens sydvestlige del samt i den nordlige del af

kommunen - med størst koncentration udenfor kommunegrænsen.

De sorte cirkler har en radius på 10 km, og tallet i midten viser hvor

mange dyreenheder, der findes inden for cirklen. Det anbefales at

gylle fra husdyrbrug ikke transporteres over større afstande end 10-

20 km, da det bl.a. ikke er rentabelt at køre over længere afstande.

De lange tansportafstande medfører miljømæssigt gener ligesom det

har nogle klimatiske konsekvenser.

I forhold til placering af biogasanlæg vil det umiddelbart være

hensigtsmæssigt at placere dem i områder med størst koncentration

af husdyr, men også andre typer biomasse end gylle kan anvendes,

så derfor kan andre forhold være med til at bestemme placeringen af

et anlæg.

Side 9 af 17


Baggrund og afsætning

Varmeplan Aalborg 2030

Aalborg Kommune er i gang med en revision af

varmeforsyningsplanlægningen – Varmeplan Aalborg 2030.

Formålet med revisionen er bl.a. at klarlægge den optimale

afgrænsning mellem områder udlagt til kollektiv hhv. individuel

varmeforsyning og desuden at analysere mulighederne for

omstillingen af varmeforsyningen til vedvarende energikilder.

Varmeplanlægningen sker inden for rammerne af

Varmeforsyningsloven. Lovens formål er at fremme den mest

samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi

til opvarmning samt energiforsyningens afhængighed af fossile

brændsler.

Analyserne af områdegrænserne viser indledningsvist, at de

eksisterende fjernvarmeforsynede områder, der i dag står for ca.

80% af varmeforsyningen i kommunen med stor fordel kan udvides i

et vist omfang. Analyserne viser samtidigt, at fjernvarme fra det

centrale fjernvarmesystem (Nordjyllandsværket, Reno Nord,

Portland) udgør den mest optimale løsning i fjernvarmeforsynede

områder i nærheden af Aalborg set i forhold til lokale løsninger. I

decentrale kraftvarmeområder beliggende i større afstand fra

Aalborg kan biogas sammen med bl.a. halm være en fornuftig

løsning ved omstillingen fra fossile brændsler.

De overordnede analyser samt erfaringerne fra en række allerede

idriftsatte biogasanlæg viser, at biogassen som første prioritet bør

benyttes til fremstilling af kraftvarme, ikke mindst fordi biogassen

derved relativt simpelt og billigt kan fortrænge naturgas og kul i

fremstillingen af varme og el i det danske energisystem.

Konkret vil biogas være en mulighed på 4-5 decentrale

kraftvarmeværker i Aalborg Kommune. Hvorvidt biogas vil være en

hensigtsmæssig løsning på de pågældende værker afhænger dog af

en række omstændigheder, herunder udviklingen og tilstedeværelsen

af andre lokale alternativer og vil i alle tilfælde bero på nærmere

undersøgelser.

Såfremt der ved etableringen af nye biogasanlæg ikke er mulighed

for at afsætte gassen til lokale kraftvarmeanlæg, bør muligheden for

at opgradere biogassen og udnytte den i naturgasnettet belyses.

Biogassen opgraderes typisk ved at rense den for CO2 og tilsætte

propangas med høj brændværdi, hvorved der opnås en biogaskvalitet

på højde med naturgas. I andre tilfælde kan biogassen med fordel

benyttes til industrielle formål og på længere sigt måske også til

transportformål.

I forbindelse med den konkrete vurdering af ansøgningen om

placering af et biogasanlæg bør der som udgangspunkt gennemføres

analyser af alle tilstedeværende muligheder for at udnytte biogassen

mest optimalt i energisystemet. Idet biogassen kan transporteres

relativt simpelt og billigt bør analyserne ikke begrænses til lokale

muligheder alene, men også inddrage mulighederne i nærliggende

nabokommuner. Analyserne gennemføres ofte i forbindelse med

projektgodkendelser af biogasanlæggene efter

varmeforsyningsloven.

Anden lovgivning og planlægning

Foto udlånt af biogassekretariatet.

Kommunens varmeplanlægning

Side 10 af 17


Planloven

Dette tillæg til kommuneplanen for Aalborg kommune, vil efter

endelig vedtagelse blive indarbejdet i den digitale kommuneplan. I

forbindelse med et konkret projekt skal der udarbejdes et

kommuneplantillæg, der fastlægger rammerne for

lokalplanlægningen og udarbejdes en lokalplan.

VVM - Vurdering af virkninger på miljøet

Et biogasanlæg incl. udbringningsarealer, er omfattet af VVMbekendtgørelsen

(bilag 1 eller 2 - afhængig af det konkrete projekt)

og der skal foretages en VVM-screening, som skal afklare om

anlægget på grund af dets art, dimension eller placering må antages

at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis projektet er

VVM-pligtigt skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med

VVM-redegørelse.

Miljøbeskyttelsesloven

Biogasanlægget er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler og skal

derfor godkendes, før anlægget kan tages i brug. Miljøministeriets

bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder herunder

biogasanlæg fastsætter standardvilkår til sikring af miljø og naboer

mod gener fra anlægget.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven sikrer blandt andet beskyttelse af sårbare

naturtyper som moser, heder, ferske enge og overdrev. Der vil ofte

være mindre områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven indenfor

eller i nærheden af områder af interesse for biogasanlæg. I

forbindelse med produktion af biogas kan der være en udledning af

næringsstoffer, som kan påvirke nærliggende naturområder. Et

anlægs påvirkning på nærliggende naturområder skal derfor

vurderes i forbindelse med et konkret projekt.

Langs kysterne og omkring fortidsminder, åer, søer, kirker og skove

er der bygge- eller beskyttelseslinier, som skal beskytte områderne

mod skader fra byggeri og anlæg eller visuel skade fra nærtliggende

anlæg. Nogle af beskyttelseslinjerne kan der dispenseres fra ved

kommunen og andre administreres af naturstyrelsen. Der skal tages

stilling til eventuelle bygge- eller beskyttelseslinjer i forbindelse

med en konkret planlægning.

Museumsloven

Museumsloven regulerer dels forholdet til arkæologiske fund, der

kan blive gjort ved bygge- og anlægsprojekter, dels beskyttelsen af

mark- og stendiger. Lovens bestemmelser kommer i anvendelse ved

anlæggelse af det enkelte projekt.

Lov om varmeforsyning

I henhold til varmeforsyningsloven skal anlæg til produktion af

varme godkendes af kommunalbestyrelsen.

Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal

der ske en vurdering af denne planlægnings indvirkning på miljøet,

jf. bilag 4 pkt. 3a, idet kommuenplantillægget fastlægger rammerne

for fremtidige anlægstilladelser til projekter.

Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens

sandsynlige virkning på miljøet, herunder 0-alternativets virkning på

Foto udlånt af biogassekretariatet.

Side 11 af 17


miljøet. De 7 områder der er udpeget er miljøvurderet. Kommunen

har fundet, at de væsentligste forhold, der kan blive påvirket ved

etablering af biogasanlæg i områderne, er:

- Biologisk mangfoldighed, flora og fauna,

- landskab,

- grundvand, ovefladevand og jordbund,

- klimapåvirkning og luftkvalitet, samt

- befolkningens levevilkår.

På den baggrund er de udpegede områder alle fundet egnede til

placering af fælles biogasanlæg, dog således at det vil være det

konkrete projekt, der vil være afgørende for, om et fælles

biogasanlæg kan placeres på en konkret lokalitet.

Miljørapporten, tryk her, fremgår af et selvstændigt dokument.

Foto udlånt af biogassekretariatet.

Miljøvurderingsrapport

26-3-2012

Side 12 af 17


K O M M U N E P L A N

Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre

planer

11.2.9 Etablering af biogasanlæg

Indenfor de på ovenstående kort udpegede områder, kan der efter en konkret vurdering, etableres fælles

biogasanlæg.

Ved behandling af ansøgning om lokalisering af et fælles biogasanlæg, skal der tages følgende

hovedhensyn:

Gode vej- og tilkørselsforhold skal sikres med henblik på minimering af generne for miljø og naboer,

naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige og miljømæssige forhold skal tilgodeses,

hensigtsmæssig placering i forhold til biomasse grundlaget (husdyrgødning, energiafgrøder m.v.), og

hensigtsmæssig placering i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger m.m.

Det vil være det konkrete projekt, herunder de visuelle og tekniske forhold, der vil være afgørende for, om

der kan gives tilladelse til opførelse af et fælles biogasanlæg indenfor de udpegede områder.

Gårdbiogasanlæg kan efter en konkret vurdering placeres uden for de udpegede områder.

Bemærkninger til retningslinien

Biogasudbygningen med fælles biogasanlæg skal ske inden

for specifikt udpegede områder til placering af biogasanlæg. I

Aalborg kommune er der udpeget 7 områder for mulige

Statslige mål

Side 13 af 17


placeringer af kommende biogasanlæg.

Områderne er nærmere beskrevet i miljøvurderingen af

udpegningen, som foreligger i en selvstændig mijørapport,

tryk her.

Indenfor områderne vil der altid skulle foretages en konkret

vurdering af det aktuelle projekt, gennem udarbejdele af et

kommuneplantillæg, lokalplan og evt. VVM-redegørelse.

Derudover vil etablering af et biogasanlæg forudsætte en

miljøgodkendelse, samt en vurdering efter

varmeforsyningsloven m.m.

Områderne er udpeget, hvor der ikke er umiddelbare

restriktioner i form af NATURA2000 områder,

kystnærhedszonen, særlige værdifulde naturområder, særlige

værdifulde landskaber og kulturmiljøer, fredede områder,

geologiske beskyttelsesområder, lavbundsområder,

økologiske forbindelser, indvindingsoplande til almene

vandværker, bolig- og perspektiv områder for boliger o.l.

ligesom de landskabelige forhold er vurderet.

Der er ud fra en faglig vurdering, desuden udlagt en

bufferzone på 500 meter omkring NATURA 2000 områder og

bolig- og perspektivområder for boliger, ligesom der er udlagt

en bufferzone på 300 meter omkring indvindingsoplande til

almene vandværker, hvor indenfor det ikke er muligt at

placere fælles biogasanlæg.

Definition på fælles biogasanlæg

Et fælles biogasanlæg, er et anlæg til produktion af biogas fra

organisk materiale bestående af biomasse fx husdyrgødning

og energiafgrøder fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet

af en selvstændig juridisk enhed. Der er således ikke tale om

gårdbiogasanlæg der placeres på et husdyrbrug, hvor det

primært er gylle fra egen produktion der behandles. I

forbindelse med de fælles biogasanlæg, hentes

husdyrgødningen, energiafgrøder m.m. til produktion af

biogas og herefter afleveres den igen til udspredning på

markerne. Det forudsættes, at større fælles biogasanlæg, for

langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 tons

husdyrgødning (gylle) og anden biomasse eller derover pr.

døgn.

Det konkrete projekt

Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske

med baggrund i en planlægningsmæssig begrundelse, så som

miljøhensyn og funktionelle hensyn.

I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg

skal hensynet til landbrugsejendomme som leverandører af

biomasse, omgivelserne, traceer til veje og gasledninger

indgå.

Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden

bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug,

skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af

fælles biogasanlæg er der flere forhold, der

planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne

land, fx for at mindske transport af biomasse og af hensyn til

naboer.

Det er et mål, at op til 50 % af

husdyrgødningen i Danmark kan

anvendes til grøn energi i 2020 i form af

fælles biogas.

For at opnå målet forudsættes det, at der

gennemføres en kommunal planlægning

for lokalisering af biogasanlæg.

Oversigt over statslige interesser i

kommuneplanlægningen 2012; udgivet af

Miljøministeriet 2011.

Aalborg kommunes klimastrategi

Det er Aalborg kommunes vision, at

kommunen senest i 2050 skal være

drivhusgasneutral med henblik på at

forebygge klimaforandringerne mest

muligt.

Målet er at andelen af energi fra

biogasanlæg skal øges til 300 TJ i 2020.

(1 TJ svarer til ca. 0,3 GWH, og det

årlige varmeforbrug i 15 enfamiliehuse)

Aalborg kommunes klimastrategi 2012-

2015

Aalborg kommunes

bæredygtighedsstrategi 2008-2011

Foto udlånt af biogassekretariatet.

Love, regler og bekendtgørelser

Side 14 af 17


Desuden skal der tages hensyn til det konkrete anlægs

eventuelle påvirkninger på nærtliggende naturarealer,

vandløb, søer mv. Anlæggets konkrete miljøpåvirkninger -

herunder lugt, støj og emissioner, vil blive reguleret gennem

en miljøgodkendelse.

Visualisering

I forbindelse med den konkrete ansøgning og fastlæggelse af

den endelige placering skal behovet for visualiseringer af

anlægget vurderes. Visualiseringerne skal indeholde en

vurdering af påvirkningen på landskabet -både nær- og

fjernvirkningerne.

Visualiseringerne skal udformes, så der gives et tilstrækkeligt

grundlag for at vurdere projektets påvirkning i forhold til

arealinteresser, beboelse, naturområder, landskaber,

kulturmiljøer herunder kirker, infrastruktur som veje,

højspændingsanlæg og bygningsanlæg m.m..

Fælles biogasanlæg har en størrelse der vil kunne påvirke

landskabet på lang afstand, afhængig af landskabets form og

højdeforhold. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det

enkelte tilfælde skal søge at reducere negative fjernvirkninger

på landskabet.

Det enkelte anlæg skal udformes under hensyntagen til det

omkringliggende landskab med hensyn til placering, farver,

bygningsmaterialer og dimensioner på bebyggelse. Et fælles

biogasanlæg er et teknisk anlæg bestående af forskellige

tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene osv. På grund af

anlæggets størrelse vil et anlæg i det åbne land ofte virke

dominerende og medføre visuelle gener.

Infrastruktur

I forbindelse med lokalisering af et fælles biogasanlæg

indenfor de planlagte områder, skal der sikres en

hensigtsmæssig trafikafvikling med hensyn til kapacitet,

trafiksikkerhed og støj. Anlæg skal som udgangspunkt

placeres med tilkørsel til en overordnet trafikvej. Der skal

tages hensyn til vægtbegrænsning ved broer og bygværker.

Transporten af gylle foregår normalt med store tankbiler, og

til et større fælles biogasanlæg kan der forventes mellem 15

og 70 vognlæs pr. døgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet

omkring anlægget har en udformning og er anlagt, så det kan

klare belastningen. I forbindelse med en konkret ansøgning

vil der ske en myndighedsbehandling af projektet i forhold til

det trafikale aspekt.

Planlægning for fælles biogasanlæg er

omfattet af en lang række love, regler og

bekendtgøerlser. I forbindelse med den

konkrete ansøgning skal der laves et

kommuneplantillæg, lokalplan og evt.

VVM-redegørelse. Derudover skal der

gives en miljøgodkendelse til projektet

før det kan igangsættes, ligesom

projektet skal vurderes

efter varmeforsyningsloven.

Kommunens varmeplanlægning

Kogebog for etablering af biogasanlæg

Foto udlånt af biogassekretariatet.

26-3-2012

Side 15 af 17


Signaturforklaring for rammeområder

Signaturforklaring for rammeområder

Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit

Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit

Signaturforklaring for områder

Side 16 af 17


Signaturforklaring for områder

Side 17 af 17

More magazines by this user
Similar magazines