Kliniske prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen Litteraturstudie ...

samensform indebærer en splittelse mellem udøvelse og refleksion. Problemet kan være stort i de
uddannelser, hvor eleverne skal løse tænkte praktiske, professionelle udfordringer på papiret uden at
have erfaret arbejdspraksis.
Arbejdskundskab, karakter og etiske sider ved vurdering.
En helheds, flerdimensionalt arbejdskundskab består af mange sammenvævede kvaliteter. Det hand­
ler om at kunne udføre opgaver, som kræver praktiske færdigheder, analytiske evner, refleksion og
begrebsmæssig bevidsthed, følelsesmæssig indlevelse, arbejdsetisk vurdering osv. (ibid.s.243).
I fagprøvesammenhæng har det været almindeligt at bruge bestået/ ikke bestået. Rationaliteten bag
har været, at enten er man godkendt som kvalificeret arbejdsudøver, eller også er man det ikke. Au­
torisationen borger for, at samfundet kan stole på den fagmæssige og professionelle udførelse
(ibid.s.243).
Arbejdskundskab er ifølge Hiim og Hippe grundlæggende kvalitativ i sin karakter, hvorfor det kan
være vanskeligt og måske uhensigtsmæssigt at gradvurdere og måle den i karakter. En graderet,
talmæssig vurdering vil medføre, at kundskaben skal tolkes og præciseres i form af målbare kriteri­
er, som kan medføre en betydelig fare for forvrængning og overforenkling af den aktuelle arbejds­
kundskab. Noget der kan medføre en amputering af uddannelsesindholdet, og det eleverne og de
studerende tilegner sig (lærer) i forhold til der bliver ”målt” til eksamen (ibid.s.244).
En anden side ved gradsvurderingen er, at karaktergraderingen kan medføre en formel godkendelse
af en meget lidt egnet arbejdsudøver. Der spørges til, hvordan eksempelvis en sygeplejerske, der har
fået en karakter i mikrobiologi/hygiejne tæt på den dårligste ”ståkarakter”, fungerer. Bliver den dår­
ligste ”ståkarakter” brugt og accepteret, fordi man mener at karakteren ikke siger noget udtømmen­
de om eksempelvis sygeplejersken kan vise en hygiejnisk pleje (ibid.s.244).
Forfatterne fremhæver, at der har været en tendens til, at en udvidelse af kundskabsbegrebet har
medført en udvidelse af det formelle karaktergrundlag. Det har medført, at flere kvalitative forhold
knyttet til f.eks. etiske holdninger, kreativitet og ansvarlighed er søgt tolket og præciseret i målbare
kriterier. Det er problematisk at kvantificere og karaktersætte kvalitative kundskabsformer. Der må
også rettes opmærksomhed mod de etiske sider ved at vurdere (ibid.s.244).
72