Introduktion til brug af studiemetoder - Sygeplejerskeuddannelsen ...

Bilag 1:
rev./ Forår 2010
Introduktion
til brug af
studiemetoder

Indhold
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Indledning ..................................................................................... 2
Vejledning ..................................................................................... 3
Individuel studieplan ..................................................................... 4
Guide til indledende studiesamtale ................................................ 5
Refleksion ..................................................................................... 6
Læringskontrakt .......................................................................... 11
Eksempel på læringskontrakt ...................................................... 13
Studiedagbog .............................................................................. 15
Praksisbeskrivelse ....................................................................... 18
Borger/Patientforløb ................................................................... 20
Sygeplejefortælling ..................................................................... 30
Formidling ................................................................................... 31
Under udarbejdelse.Mindmap ...................................................... 31
Mindmap ...................................................................................... 32
Følgende er eksempler på mindmap udarbejdet af studerende: .. 32
Fokus- og fordybelsesområder .................................................... 33
Under udarbejdelse. Forsknings- og udviklingsarbejder .............. 33
Forsknings- og udviklingsarbejder .............................................. 34
Under udarbejdelse. Egne kreative bidrag ................................... 34
Egne kreative bidrag ................................................................... 35
Under udarbejdelse. Litteraturliste .............................................. 35
Litteraturliste .............................................................................. 36
bilag 1
1

Indledning
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
I denne introduktion til brug af studiemetoder, er det vores hensigt at give dig en
uddybende forklaring og begrundelse for brugen af de forskellige studiemetoder i
portfolioen. Under nogle af studiemetoderne indgår også de studerendes egne
eksempler.
Du behøver blot at benytte dig af de studiemetoder, der giver mening i dit
læringsforløb.
Det er vigtigere med progression gennem dit studium og i din læring frem for, at
du har benyttet dig af alle studiemetoderne.
bilag 1
2

Vejledning
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Når du skal lære sygepleje i den kliniske praksis er det ofte forbundet med en
travl og uforudsigelig hverdag. Det kræver stor indlevelsesevne,
medmenneskelighed og tolerance at lære sygeplejefaget. Ikke mindst kræver
det, at du er i stand til at reflektere over den hverdag, du bliver en del af og de
følelser som denne hverdag kan frembringe hos dig (Tveiten 2001).
Der findes ikke en rigtig måde at vejlede på. Vejledning er et vidt begreb og kan
foregå på utrolig mange måder. Det er et pædagogisk metode, hvor hensigten er
at få dig til at reflektere.
Nogle af de vejledningsmetoder du vil støde på i klinikken kan f.eks. være
situationsbestemt vejledning, før- under- og eftervejledning og ”bed-side”
undervisning. Det kan også være vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af
din individuelle studieplan, læringskontrakter, klinikker eller vejledning med
udgangspunkt i din portfolio.
bilag 1
3

Individuel studieplan
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Med udgangspunkt i den generelle studieplan/afdelingens godkendelsesmateraiale,
skal du tilrettelægge en individuel studieplan. Den skal udarbejdes af
dig i samarbejde med dit kliniske undervisningssted og uddannelsesinstitutionen.
Din individuelle studieplan udarbejdes i forbindelsen med en indledende
studiesamtale.
Der skal udarbejdes en individuel studieplan for hver klinisk periode, som skal
ligge færdig senest to uger efter klinikstart.
I de kliniske perioder, hvor der ligger mindre end 7 ECTS point udarbejdes din
individuelle studieplan i samarbejde med din kliniske vejleder.
I de kliniske undervisningsperioder, hvor der ligger 7 ECTS point eller derover
deltager både din kliniske vejleder og en teoretisk underviser fra skolen i
studiesamtalen.
For at gøre studiesamtalen så relevant som muligt er det vigtigt, at du
forbereder dig til denne samtale.
En individuel studieplan omfatter aftaler om fremmøde, tidspunkter for
undervisningen og vejledning, undervisningens indhold og form,
studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver og
lignende, samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse.
I din individuelle studieplan skal det fremgå hvilke studiemetoder, du ønsker at
anvende i det aktuelle modul.
I det følgende kan du finde en guide til denne studiesamtale.
bilag 1
4

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Guide til indledende studiesamtale
I det følgende finder du et forslag til en guide du kan bruge i forbindelse med din
studiesamtale i alle kliniske moduler. Det forventes at du forbereder dig skriftligt
til samtalen. Du kan tage udgangspunkt i din personlige præsentation,
modulbeskrivelser og det du har samlet i din portfolio igennem dit studium indtil
nu.
Guide:
På hvilken måde har du nået dit læringsudbytte i de forudgående moduler?
Hvilke patientsituationer og patientforløb har du arbejdet med, og hvilke
teoretiske og kliniske erfaringer har dette givet dig?
Hvilke patientsituationer og patientforløb vil du gerne fokusere på i dette
modul?
Hvordan vil du arbejde med dit læringsudbytte i forhold til viden, færdigheder
og kompetencer?
Hvordan bruger du din portfolio?
Hvilke overvejelser og ønsker har du i forhold til studieaktiviteter og
studiemetoder?
Er der studiemetoder du har særlig erfaring med?
Hvilke forventninger har du til vejledning og samarbejde med din kliniske
vejleder?
Er der specielle behov du ønsker der skal tages hensyn til i dette modul?
bilag 1
5

Refleksion
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
I et læringsmæssigt perspektiv indenfor sygeplejestudiet, betyder det at
reflektere, at du øger din bevidsthed omkring fænomener og oplevelser fra
sygeplejepraksis.
Refleksion er en form for grundig eftertanke og overvejelse. Tavs og inkorporeret
viden gøres til genstand for refleksion, hvormed du dels øger dit eget
læringsudbytte, og dels medvirker til social udvikling i praksisfællesskabet, til
sygeplejeevidens og til sygeplejefagets udvikling.
Refleksion knytter sig til intellektuelle og følelsesmæssige aktiviteter. Det er en
måde at arbejde på, hvorved du kan udforske egne erfaringer, så de fører til ny
indsigt, forståelse og evt. ændret adfærd.
Hensigten med refleksion er, at du bliver bevidst om, hvordan du tænker
sygepleje og bliver bevidst om hvilke faktorer, der påvirker dine handlinger.
Desuden er hensigten, at du bliver opmærksom på alternative muligheder i
udførelsen af sygepleje.
At reflektere er en personlig evne, der knytter sig til både krop og tanke og som
foregår både bevidst og ubevidst. Refleksion kan være spontan eller systematisk,
mundtligt eller skriftligt og foregå alene eller sammen med andre.
Donald A. Schön har udviklet en refleksionsteori, som han selv afbilleder som en
refleksionsstige med følgende niveauer:
4. refleksion-på-refleksion-i-handling
3. refleksion-på-handling
2. refleksion-i-handling
1. viden-i-handling
Viden-i-handling henviser til den slags kompetence, som du gradvist udvikler
og som du udviser i unikke, uventede og konfliktfyldte praksissituationer. Denne
professionelle kompetence er speciel, idet den ikke afhænger af din evne til at
beskrive, det du ved, du skal gøre og heller ikke din evne til at reflektere kritisk
over den kundskab, der ligger til grund for dine handlinger (Schön 1988, s.22).
Viden-i-handling bygger på tidligere erfaringer, intuition og tavs viden og er
ubevidst i situationen. Den dygtige praktiker handler hurtigt, hensigtsmæssigt,
men uden overvejelser. I din egen sygeplejepraksis opøver du en viden og en
rutine hen ad vejen om en given opgave, en given måde at angribe eller anskue
eller løse en praksisopgave som viser sig som viden-i-handling.
Refleksion-i-handling er ligeledes en proces, der foregår på det ubevidste
plan. I hverdagen kan du klare dig med spontan viden-i-handling, men i nogle
tilfælde sker dette ikke. Når du gentager en fejl, eller når en velkendt rutine
giver et uventet resultat, så finder du den af en eller anden grund mærkelig,
fordi du er begyndt at se på den med andre øjne. Det der foregår, er refleksion-ihandling.
bilag 1
6

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
I et forsøg på at bevare det rutineprægede mønster i din viden-i-handling, kan
du respondere på overraskelsen ved at ignorere den, hvorved refleksion-ihandling
forbliver ubevidst og kan gå tabt. Dette forklarer, hvorfor fejlen
gentages (Schön 1988, s.26). Refleksion-i-handling drejer sig ikke kun om at
tænke på at handle, men også på at tænke på at handle, mens der handles.
Dette illustrerer, hvordan refleksion-i-handling bliver bevidst (Schön 1983, s.54-
56).
Refleksion-over-handling indikerer, at du må reflektere over handlingen ved
at tænke tilbage på, hvad du gjorde for at afdække, hvordan din viden-i-handling
kunne have medvirket til et uventet resultat (Schön 1988, s.26). Når du som
studerende står overfor et problem, reflektere du over alle de forskellige
aspekter, der er omkring – altså værdier, normer, strategier, teorier og følelser.
Når du har reflekteret, så indkredser du problemet, som du skal løse eller du får
indsigt i den rolle, du selv spiller i en større institutionel kontekst (Schön 1983,
s.62). Du kan gøre det skriftligt for dig selv eller mundtligt i en studiesamtale
eller efter som efter-vejledningssituation med din kliniske vejleder. Du kan som
studerende øge din bevidsthed om din viden og dine refleksioner i handlingen,
ved netop at lave refleksion -over-handlingen.
Refleksion–på-refleksion -i- handling er et eksplicit niveau, som bygger på
de andre niveauer. Viden-i-handling og refleksion-i-handling er processer, du kan
udføre uden at være i stand til at fortælle, hvad du gør. Dygtige praktikere bliver
ofte tavse eller giver utilstrækkelige beskrivelser, når de bliver spurgt om, hvad
de gør. Hvis din refleksion-i-handling ikke bliver bevidstgjort, vil det påvirke din
evne til refleksion-på-refleksion-i-handling, hvorved der ikke bliver sat ord på din
handling.
Ifølge Schön, at det er en proces, som du fortsat må arbejde med for at kunne
sætte ord på den tavse kundskab du gradvist tilegner dig under uddannelsen.
Endvidere siger han, at refleksion over en tidligere refleksion-i-handling starter
en tanke- og handlingsdialog, gennem hvilken du bliver en dygtigere praktiker.
Disse forskellige niveauer og måder at reflektere på, spiller en vigtig rolle i
erhvervelse af kundskab (Schön 1988, s.31)
Den vigtigste professionelle kompetence består ifølge Schön af stor praktisk
erfaring, der tillader, at du hele tiden ser en ny situation i lyset af dine erfaringer
med tidligere situationer. Selv om hver situation er unik, er der samtidig visse
træk, der er typiske. Den professionelle skal ikke blot reproducere videnskabelig
viden og teknikker i sin professionelle praksis, men skal ifølge Schön ”hæve” sig
over denne viden og sætte den i forhold til den unikke situation. Hermed handler
den professionelle som reflekterende praktiker i klinisk praksis. Refleksionsstigen
illustrerer, hvorledes den studerede kan udvikles til at være reflekterende
praktiker.
Selv om Schön ser refleksionsstigen trinvis er overgangene flydende, da
processen er dynamisk. Forstået på den måde, at din refleksion-over-handling vil
påvirke din viden-i-handling, hvorfor pilene går begge veje.
bilag 1
7

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
I den kliniske del af uddannelsen er en stor del af undervisningen og
vejledningen baseret på refleksion og refleksive processer.
Som udgangspunkt for bevidst refleksion kan forskellige refleksions metoder
anvendes. Du kan arbejde med refleksion i forskellige udformninger. Det kan
være i samarbejde med den kliniske vejleder, i fælles refleksionsrum med
medstuderende og/eller andre uddannelsessøgende, blandt personalet i
afsnittene eller skriftligt i din portfolio.
Du kan tage udgangspunkt i forskellige hjælpespørgsmål, som vi har illustreret
herunder:
1. Handlingen
Fænomen - Beskriv oplevelsen.
Årsagssammenhæng - hvilke
væsentlige årsager var
medvirkende til oplevelsen?
Kontekst- hvem var involveret i
oplevelsen?
Afklaring – Hvad/hvem er fokus
for refleksionen?
2. Observation / refleksion /
analyse
Hvad forsøgte jeg at opnå?
Hvorfor gjorde jeg som jeg
gjorde?
Hvad var konsekvensen af mine
handlinger?
Hvad følte/mærkede jeg
omkring oplevelsen, mens den
foregik?
Hvad gav patienten udtryk for?
Hvilke indre/ydre faktorer
påvirkede min konkrete
handlen?
Hvilke erfaringer/viden/teori
påvrkede mine beslutninger?
bilag 1
3. Abstraktion / generalisering
/vurdering
Hvilke andre handlemuligheder
havde jeg?
Hvad ville konsekvensen af
disse valg blive?
Kan der generaliseres ift.
handlingen
Hvilke konklusioner kan der
drages?
Hvad var det godt for?
Hvad har jeg lært?
4. Nye handlinger
Hvad nyt har jeg brug for at
lære?
Hvordan kan det lærte
anvendes?
Hvordan tilrettelægger jeg nye
handlinger/formidler ny
viden/anvender nye erfaringer?
Nye handlinger danner grundlag for
fornyet refleksion.
Ved anvendelse af f.eks. refleksionsprocessen kan du nedskrive de tanker,
overvejelser, undren, associationer m.v., som du ønsker at reflektere over.
8

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Hensigten i forhold til den oplevede praksis er at forstå handlingen, lære af
handlingen og korrigere handlingsgrundlaget samt videreudvikle
handlingsgrundlaget.
Refleksion tilrettelægges derfor i relation til oplevelser eller erfaringer, som du
får i forhold til udøvelse af sygepleje, og i relation til de temaer, der arbejdes
med.
Refleksion i sygepleje kan bl.a. anvendes
I forbindelse med udførelse af en konkret sygeplejehandling
Efter gennemførelse af en konkret sygeplejehandling
Ved analyse og evaluering af egne erfaringer og vidensgrundlag
Ved fælles refleksion, hvor studerende, kliniske vejleder /sygeplejerske
reflektere over en faglig problemstilling
Ved selvrefleksion, hvor den studerende reflektere over egne erfaringer
m.h.p. personlig og faglig udvikling
Man kan reflektere over
En situation som er ny og uvant
En situation hvor vante handlingsmønstre ikke slår til
En konkret situation hvor udfaldet er anderledes end forventet
Specifikke reaktioner eller udsagn fra patienter, pårørende eller
samarbejdspartere
Hvilke værdier, der ligger til grund for en konkret handling
Hvilke teorier, metoder og begreber, der anvendes eller kunne anvendes
Hvad der kan begrunde en handling
Hvilke følelser, der er forbundet med en handling
Hvilken rolle har man selv eller andre i en given situation
Kontekstens betydning for den konkrete situation
Du kan også arbejde med refleksion ud fra refleksionscirklen. Det er en
cirkulær proces, der kan hjælpe dig med at sætte ord på følelser, viden eller en
andet i forhold til hændelsen.
Refleksionscirklen kan du se illustreret på følgende side:
bilag 1
9

1
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
1 Praktikvejledning i social og sundhedsuddannelserne. Munksgaard 2006
bilag 1
10

Læringskontrakt
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Læringskontrakt som studiemetode kan anvendes til at arbejde i dybden med en
specifik sygeplejefaglig problemstilling. Den kan hjælpe dig med at planlægge,
strukturere og evaluere din læring.
Ved at udarbejde læringskontrakter kan der opstå et samspil mellem dine
praktiske og teoretiske færdigheder, hvilket netop er det studieordningen lægger
op til. Man kan med andre ord sige, at læringskontrakten giver dig mulighed for
at erhverve faktuel viden og opøve færdigheder og kompetencer i forhold til
læringskontraktens tema.
Ved at anvende læringskontrakter sker der bl.a. en bevidstgørelse af de
metodiske komponenter i din læring. Læringskontrakten er et arbejdsredskab
udarbejdet af dig, tilpasset dine forudsætninger og den er således i sig selv en
træning i at lære. Læringskontrakter er individuelle og dermed også forskellige.
Udarbejdelsen af dem lægger op til initiativ og ansvar fra din side, men
meningen er, at de skal udarbejdes i samspil med din kliniske vejleder.
Læringskontrakter er et styringsredskab, som skal sikre, at du i den kliniske
undervisning erhverver dig den viden, de færdigheder og de kompetencer, som
modulbeskrivelserne lægger op til. Den er en forpligtende aftale mellem dig og
dit kliniske undervisningssted og skal bl.a. sikre og fastholde de aftaler, der er
indgået i forbindelse med din individuelle studieplan.
En læringskontrakt kan indeholde elementer som: læringsudbytte,
læringsmetoder/redskaber/strategier, dokumentation og evaluering.
Læringsudbyttet skal tage udgangspunkt i studieordningen og
modulbeskrivelserne. Du kan beskrive hvilket område/tema inden for sygeplejen
du vil beskæftige dig med og på hvilket niveau. Hvilken viden, hvilke
færdigheder og kompetencer vil du opnå? Vil du opnå at kunne arbejde alene,
sammen med andre, selvstændig, under vejledning eller…? Indholdet i
læringsudbyttet skal kunne bruges, så du og den kliniske vejleder undervejs kan
forholde jer til hvor langt du er nået. Ved hjælp af indholdet i læringsudbyttet
skal du kunne drøfte med andre, hvad du gerne vil. Læringsudbyttet skal derfor
være så konkret og entydigt formuleret som muligt. Indholdet i dit
læringsudbytte skal også være evaluerbart. Du skal kunne evaluere i hvilken
grad, du har opnået dit ønskede læringsudbytte.
Læringsmetoder/redskaber/strategier er forslag til planlægning og aftaler,
der skal sikre, at du opnår det ønskede læringsudbytte. Du skal i samarbejde
med den kliniske vejleder finde frem til temaer, personer eller situationer, som
du kan bruge til at lære noget af. Du skal være bevidst om hvilken rolle, du vil
have i forhold til dit læringsudbytte. Vil du f.eks. først se hvordan andre gør eller
vil du bare gå i gang? Vil du gøre det samme mange gange for at opnå en vis
rutine? Vil du få mest læringsudbytte ved at arbejde med forskellige patienter
omkring samme tema eller forskellige sygeplejersker og indfaldsvinkler omkring
bilag 1
11

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
samme patient? Hvor hurtigt vil du gå frem og hvordan vil du tidsmæssigt
strukturere det?
Dokumentation af læringsudbyttet vil sige at du synliggør hvad du har lært.
Enten ved at udføre det i praksis, diskutere det og/ eller ved at skrive det ned.
Du skal lave en aftale om hvordan og hvornår du vil synliggøre det du har lært.
Dokumentation skal bruges i forhold til evaluering af dit læringsudbytte.
Evaluering/selvevaluering kan siges at være en vurdering af din indsats, af
selve læreprocessen og af dit læringsudbytte. Med evaluering kan du afklare om
du er på rette vej i forhold til læringsudbyttet eller om der evt. skal justeres eller
ændres på læringsudbytte, metoder/strategier eller tidsrammen. Det er derfor
vigtigt at aftale hvordan og hvor ofte, du ønsker at evaluere i forhold til
læringskontrakten.
For at konkretisere dette har vi på følgende side valgt at vise dig et eksempel på
en læringskontrakt.
bilag 1
12

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Eksempel på læringskontrakt
Navn: Line Jensen Hold: Feb. 08 Modul: 4 Dato/periode: uge 47
Læringsudbytte Læringsmetoder
redskaber
strategier
Jeg vil kunne anvende
grundlæggende hyg.
Principper og overholde
gældende retningslinier
I forhold til
Personlig pleje
Jeg vil anvende kliniske
metoder til vurdering af
pt.s fysiologiske tilstand i
forhold til
Ernæringstilstand
Jeg vil under vejleding
kunne foretage klinisk
vurdering og instrumentelle
sygeplejehandlinger i
forhold til
Udskillelse af
affaldsstoffer
først se, så udføre
først under vejledning efter
2 uger selvstændigt kunne
udføre:
guide til vask ved
håndvasken.
Øvre toilette
nedre toilette sengebad
kateter pleje
ptt. med monitoreringer
barbering af mand
læse afdelingens
hygiejneprocedure for
pt. med kateter
Ernæringsscreenings
skema
Kunne beregne BMI
Deltage selvstændigt i
maduddeling/buffet
efter 3 dage
Give en borger mad
Deltage i
sondeernæring
Kunne reagere på
borger, der ikke får
mad pga. kvalme eller
nedsat appetit
Læse om fordøjelsen
Væskeskema (indgift
/udgift )
kunne observere
diurese, mængde, lugt
selvstændigt kunne
stixe urin og sende til
dyrkning
udtagning af aff.prøve
til mikroskopi
stomisygepleje
bilag 1
Dokumentation
for
læringsudbytte
udført sengebad x 7
udført hos mænd og
kvinder, også hvor der var
blærekateter
udført øvre toilette på pt.
med telemetri og centralt
venekateter
Udført selvstændigt
ernæringsscreening hos
flere borgere.
Opstartet monitorering hos
2 borgere
Givet en borger med
apopleksi mad
Deltaget i diætist samtale,
kostvejledning af borger
med diabetes
Har ført væskeskema på to
patienter. Skrevet
studiedagbog om dette.
Været i skyllerummet med
sygeplejerske og taget
”morgen-uriner”
Observeret en pt. med
hæmaturi og deltaget i
udredning. Var med pt. til
CT-urografi
Vejleders dokumentation:
Læringskontrakten indgået d._______________
Underskrift studerende _______________
Underskrift klinisk vejleder _______________
Evaluering/
selvevaluering
Kan nu næsten selvstændigt
varetage den
grundlæggende sygepleje til
en patient.
Kan selvstændigt varetage
sengebad
Skal opnå mere rutine i
kateterplejen
Kan selvstændigt
ernæringsscreene.
Er blevet bevidst om
problemer med fejlsynkning
og indflydelse på ernæring
Kan handle på pt. med
kvalme ved at afhjælpe
med kvalmestillende,
udluftning og sætte mad til
side o.s.v.
Jeg har prøvet rigtig mange
instrumentelle opgaver og
været med til
undersøgelser, og synes jeg
har opnået en bred viden
om udskillelse. Mangler
stadig obstipation og diarreområdet,
hvorfor jeg
fortsætter en uge mere eller
jeg laver en læringskontrakt
på immobilisation herunder
obstipation
13

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Læringskontrakt
(med tilladelse fra studerende Signe Voergaard)
Navn: Hold: Modul: Dato/periode:
4 26/9 – 7/11 -08
Læringsudbytte Læringsmetoder
redskaber
strategier
Jeg vil kunne min
viden om
grundlæggende
hygiejniske principper
og anvende gældende
retningslinier for
personlig pleje.
Jeg vil selvstændigt
kunne varetage nedre
toilette og
selvstændigt kunne
vejlede en patient i
forbindelse med
personlig pleje.
Jeg vil først observere,
senere deltage for til
sidst selv at udføre
personlig pleje og
guidning af en patient.
- Guide til vask ved
håndvask – brusebad.
- Guide patient i brug
af hygiejniske
retningslinjer i
forbindelse med
badning
- Udføre nedre
hygiejne med korrekt
brug af de nyeste
hygiejniske
retningslinier, og ved
korrekt anvendelse af
sæbe.
- Kunne varetage
pleje af en stomi.
- Læse nyeste
retningslinier for
hygiejne.
- Jeg vil undervejs
blive vejledt af min
kliniske vejleder og vil
løbende reflektere
over mine og andres
handlinger. – Jeg vil
herunder inddrage
bilag 1
Dokumentation
for
læringsudbytte
- Har selvstændigt
udført nedre toilette i
seng, hvorunder jeg
korrekt har anvendt
hygiejniske
retningslinjer.
- Har vejledt ved
vask ved
håndvask/bad.
Herunder guidet til
brug af hygiejniske
retningslinier.
- Har flere gange
selvstændigt udført
stomipleje.
- Har i perioden været
opmærksom på
brugen af sæbe i
forbindelse med nedre
hygiejne – hvornår,
hvorfor og hvor meget
der bruges.
- Har fundet og læst
nyeste viden fra Sund
viden.
- Er blevet vejledt og
har modtaget
tilbagemeldinger fra
min kliniske vejleder.
relevante teoretikere.
Vejleders Kommentarer:
Evaluering og
selvevaluering
- Kan selvstændigt
varetage nedre
hygiejne, hjælpe til
vask ved
håndvask/brusebad og
stå for stomiplejen
hos en patient.
- Kan fagligt
argumentere for
brugen af sæbe, i
forhold til type,
mængde og hvorfor
man i nogle tilfælde
vælger at bruge sæbe
til nedre hygiejne.
- Jeg kan se at
patienten varetager
personlig pleje
svarende til min
vejledning.
Kontrakten indgået d. ________ mellem studerende _____________
og klinisk vejleder __________
14

Studiedagbog
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Brug af studiedagbog er en personlig og tolkende form for skrivning.
Måden du beskriver begivenheder på, er dikteret af dine tanker og følelser.
Faktuel information indgår på en måde, der støtter dit perspektiv på et givent
tidspunkt. Der er således mindre fokus på objektivitet og mere opmærksomhed
på den måde, som erfaringen er følt og oplevet.
Studiedagbogsskrivning er ofte stimulering til refleksion gennem vejledning og
kan derfor være en hjælp til at komme i gang med refleksion. Ligeledes kan
studiedagbogen ses som et middel til at forholde dig til det centrale i praksis,
nemlig de patient- og borgersituationer, du har været involveret i. 2
Det findes ikke nogen ”rigtig” måde at skrive studiedagbog på, men det er vigtigt
at det skrevne giver mening for dig.
For at opnå størst muligt læringsudbytte af dine studiedagbogsnotater vil vi
opfordre dig til at samarbejde med din kliniske vejleder. Har du f.eks. lavet en
brainstorm eller en mindmap kan du i samarbejde med din kliniske vejleder finde
ud af hvordan, disse kan blive genstand for en individuel og kreativ bearbejdning
af dine umiddelbare oplevelser, følelser og reaktioner.
Eksempel på studiedagbog
(med tilladelse fra studerende Mie GLarborg Larsen)
Navn: Mie Glarborg Larsen Hold: Sep. 08 Modul: 2 Dato/periode: 5/1-20/1-09
Her kan du nedskrive dine oplevelser, tanker og refleksioner om en given situation
eller emne. Det handler om dine følelser og indtryk i forhold til situation og/eller
emne. Studiedagbog kan give nye vinkler på en given situation, og også indgå som basis
for bevidstgørelse omkring sammenhæng mellem teori og praksis.
Isolation på afd. 0651
Afdeling 0651 har nu været lukket i 14 dage grundet gastroenteritis.
8 ud af 9 stuer er isoleret, inkl. en 4 sengs stue. Nogle stuer er isoleret grundet
clostridium, andre grundet noro-virus. Alt i alt en afdeling med dårlige maver, og
opkast. Hygiejne sygeplejersken har været inde over flere gange, og der er nu
hængt mærkater op på alle døre ind til stuerne, hvor der står, hvilket udstyr
man skal bære ved omgang på stuen. De pårørende må gerne komme på besøg,
uden remedier, men skal forlade sygehuset direkte efter besøg.
Clostridium difficile er en anaerob ,grampositiv, sporedannende, stavformet
bakterie. Nogle er asymptomatiske bærere, hvilket betyder de ingen symptomer
har. Ofte optræder infektionen under antibiotisk behandling, eller kemoterapi.
2 Bjerknes og Bjørk. 1997
bilag 1
15

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Dette skyldes, at den normale bakterielle tarmflora bliver ødelagt under disse
behandlinger. Hvis der kommer sporer ind kroppen vokser clostridium i tarmen,
dog uden at invadere tarmvævet. Når clostridium vokser i tarmen produceres
der toksiner, der foresåger betændelse og slimhinden ødelægges. Dog er toksin
produktionen normalt lille, og giver ikke symptomer. Hvis der dog sker ændringer
i tarmfloraen vil clostrium formere sig, og toksin produktionen vil derfor blive
større. Normalt beskytter vores normale tarmbakterier mod clostridium
difficile. Symptomerne er diaré, voldsomme mavesmerter, og risiko for påvirket
almen tilstand og feber.
Norovirus er yderst smitsom og ses ofte i instituitioner. Den optræder oftest i
vinterhalvåret, men kan forekomme hele året. Virussen findes i opkast, og
afføring fra syge personer. Smitten sker ved kontakt med opkast eller
afførring, og håndhygiejne er derfor yderst vigtig. Da opkastningerne kan være
meget eksplosive, spredes der små aerosoler over et stort område, og virussen
kan overleve længe feks. indtørret i støv. Smittedosisen er meget lille, og
virussen har en kort inkubationstid.
For at afgøre om en af disse 2 infektioner er årsagen til diarén skal der tages
afføringsprøver fra. Oftest 3 som sendes til undersøgelse. Enkelte har begge
virusser, men de fleste har kun 1 af ovenstående. Ved isolation burde
patienterne ligge på enestuer, men grundet pladsmangel ligger de fleste på 2
sengs stuer, sammen med en anden patient med samme virus.
Når en patient skal afisoleres sker dette efter samråd med lægen. Patienten
skal være uden symptomer i 2 døgn før stuen kan rengøres, og nye patienter kan
komme ind. Ved afisolering skal personalet sørge for fjernelse af div. remedier,
så det er nemt for service personalet at gøre ordentlig rent. Herefter gøres
der rent med virkon, og patienten skal over i en ny seng. Den forurenede seng
skal forblive på stuen til service personalet kan kører den direkte ned i
sengecentralen.
Der er mange retningslinier for hygiejne, når ens afdeling er isoleret. Ved opkast
skal der bæres mundbind med visir, handsker, samt kittel. Ved diaré skal der
bæres forklæde og handsker. Umiddelbart virker det overskueligt, men når man
står i det, kommer der mange problemstillinger frem. Hvis en patient skal bades,
og man er iført kittel, mundbind m. visir samt handsker er det utroligt svært at
komme til på de i forvejen meget små badeværelser, yderligere bliver det
næsten uudholdeligt med varmen under alt dette udstyr, og hvis man lige
bilag 1
16

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
mangler noget, så skal man afklæde sig alt udstyret, hente tingen og iklæde sig
alt udstyret igen inden man kan gå ind til patienten. Det betyder at patienten får
længere ventetid på fx WC, og situationen kan blive uoverskuelig, hvis man ikke
har en hjælper, der er til rådighed på den anden side af døren til at hente ting.
Hvis man skal ind og give en besked, kan dette gøres uden remedier, men hvis så
patienten beder om hjælp må man ud for at tage udstyret på, før man kan
hjælpe. Udfra dette kan man konkludere at isolation er langt mere tidskrævende
en ikke isolerede patienter.
Hvorfor afdelingen forbliver isoleret, skyldes bl.a. at vi får patienter op med
diaré og opkast, som isoleres hos os. Men en uheldig faktor er selvfølgelig, at
nogle patienter smittes på afdelingen. Dette er en gåde, da intet af personalet
har været syge, og der er stort fokus på hygiejnen. I sidste uge var der tjek, om
alle gjorde det korrekt, og der var vidst ikke nogen bemærkninger. Alle skal,
inden de forlader stuen, vaske hænder, og herefter spritte dem med håndsprit.
Yderligere skal der skiftes handsker mellem hvert arbejdsskift, og herimellem
skal der også sprittes hænder. Udover dette skal de kliniske retningslinier for
korrekt håndhygiejne overholdes.
Under denne procedure har jeg lært meget omkring hygiejne, og blevet meget
opmærksom på dette. Selvom alle gør deres bedste for at forhindre smitteveje,
er der stadig patienter, der smittes, og man går personligt sin hygiejne igennem
fra start til slut.
En anden risiko komplikation, der kan forekomme, er decubitus. Denne
komplikation kan komme, da mange af patienterne med diaré er afkræftede og
trætte, og derfor ligger i sengen det meste af dagen. Yderligere kan de ikke
komme ud at gå på gangen, og det er de færreste, der rundt mellem
medpatienterne på stuen.
Selv små forandringer kan hurtigt udvikle sig, og det er derfor vigtigt at prøve
at mobilisere patienterne så meget som muligt. Bare det at de flytter sig fra
sengen til stolen, kan gøre underværker, og forhindre et muligt decubitus. Der
kommer mange andre problemstillinger i forbindelse med en sådan sygdom, der
påvirker den almene tilstand. Isolationen gør, at de ikke får den samme pleje,
som da de ikke var i isolation. Dette er forkert, og retningslinier siger også, de
skal have samme muligheder og samme pleje, men da hver enkelt patient tager
længere tid, og er mere plejekrævende er det desværre ikke sådan i praksis.
Hvad der kan gøres anderledes for at denne situation med smitte mellem
patienter ikke forekommer igen. Det må vurderes når alle stuer er af isoleret, og
periodens hygiejne kan diskuteres.
bilag 1
17

Praksisbeskrivelse
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
En praksisbeskrivelse tager udgangspunkt i en konkret plejesituation. Du kan
vælge at bruge enten et studiedagbogsnotat, et patientforløb eller en
sygeplejefortælling, og gøre denne til grundlag for videre analyse og refleksion.
Under henvisning til formaliseret refleksion kan en situation bearbejdes, og ny
erkendelse og viden tilegnes. 3
Praksisbeskrivelsen danner udgangspunkt for en dialog mellem mange forskellige
dimensioner af erfaringer og oplevelser. Hvad skete der? Hvad var facts? Hvilken
rolle havde du? Hvilke følelser og sanser omfattede hændelsen? Hvad gjorde du?
Hvorfor? Hvordan var sammenhængen? Rækkefølge af hændelser? Og senere,
hvad var vigtige elementer i hændelsen for dig? Hvad forårsagede den? Hvad
skete efterfølgende? Hvad skal opmærksomheden rettes mod, hvis en lignende
situation opstår? 4
For at konkretisere ovenstående har vi valgt at indsætte følgende ”opskrift”
1. Beskriv en konkret plejesituation/plejeforløb, som har gjort indtryk på
dig - en beretning i fri sproglig formulering (en praksisbeskrivelse eller
en fortælling). Den valgte situation skal fokusere på patientsygeplejerske-interaktionen.
Det kan være både vellykkede og
mislykkede episoder, men situationen skal have rækkevidde ud over sig
selv, dvs. den skal ikke blot handle om et praktisk/teknisk problem,
som i princippet kunne løses/blev løst hos patienten.
2. Reflekter over situationen. Hvilke tanker gør du dig om den beskrevne
situation? Hvad optager dig? Hvorfor? Hvad er pointen? Hvad handler
den om?
3. Problematiser. Hvilke spørgsmål rejser sig for dig? Vælg et af
spørgsmålene og formuler en sygeplejefaglig problemstilling til videre
bearbejdning.
4. Beskriv via en kort litteraturgennemgang hvad andre har skrevet om
problemstillingen.
5. Redegør kort for hvilke teorier/begreber, der kan kaste lys over den
valgte problemstilling og relater disse til problemstillingen.
6. Analyser praksisbeskrivelsen. Hvordan kan situationen
forstås/forklares ud fra de valgte teorier/begreber?
7. Konkluder. Hvordan er du blevet klogere på problemstillingen?
8. Perspektiver. Hvilke nye spørgsmål dukker op?
3 Bjerknes og Bjørk. 1997
4 Holly. 1997
bilag 1
18

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Denne dialog, som foregår frem og tilbage mellem objektive og subjektive
aspekter, hjælper til at få hændelser til at tage form, og således får konkrete
handlinger en udvidet betydning. 5
Det nedskrevne gør det muligt for både dig og andre at forholde sig til
situationen, og dermed kan teksten gøres til genstand for refleksion og videre
bearbejdning. Gennem refleksion og ved at inddrage teori udsættes tidligere
erfaring for grundig eftertanke og overvejelser.
Praksisbeskrivelser kan anvendes som en fastlagt studieaktivitet i et modul forud
for klinisk intern prøve, som fremlæggelse til refleksions forum/klinikker eller
som udgangspunkt for en refleksionssamtale mellem dig og din kliniske vejleder.
5 Holly. 1997
bilag 1
19

Borger/Patientforløb
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Borger/patientforløb tager udgangspunkt i en konkret patientsituation, dvs. en
oplevet situation.
Den konkrete situation kan f.eks. være en situation, hvor du følger en patient fra
indlæggelse på hospitalet, herunder diverse undersøgelser og behandlinger, til
udskrivelse.
Det kan også være en situation, hvor du har mulighed for at følge patienten ved
overflytning til andet hospital eller ved overflytning til pleje/behandling i primær
sektor. Patientforløb åbner op for muligheden for at følge en patient efter
udskrivelse fra det sted, hvor du er i klinik, således at du evt. kan følge denne
patient på et andet hospital, ambulant, hos egen læge, ved genoptræning, i
sorggrupper eller andet.
Det kan også være en gruppe af patienter, du vælger at følge i forbindelse med
et bestemt tema, du har valgt at arbejde med.
Hensigten med borger/patientforløb er, at give dig mulighed for at øge og udvikle
dine evner til
at fremhæve relevante data, der beskriver et patientforløb
at identificere sygeplejen og eventuelle dilemmaer ud fra det beskrevne
patientforløb
at reflektere over dine erfaringer i forhold til et konkret plejeforløb eller et
udvalgt dilemma
at udvælge relevant litteratur
Samtidig kan borger/patientforløb bruges som dokumentation for, at du har
arbejdet med et særligt område indenfor sygeplejen og på den måde være med
til at dokumentere, at du under din uddannelse har arbejdet med områder
indenfor EU-direktivets krav (se i øvrigt under portfolios dokumentationsdel).
Uanset hvad du vælger som udgangspunkt for din beskrivelse af
borger/patientforløb, skal valget foretages i samråd med den kliniske vejleder,
og det aktuelle patientforløb vil dernæst danne udgangspunkt for en mere
detaljeret planlægning.
I planlægningen skal du beskrive og begrunde:
Valg af patientforløb
Hvordan du vil følge borger/patientforløbet?
Hvor længe du vil følge borger/patientforløbet?
Hvordan du vil arbejde i forhold til borger/patientforløbet?
Hvor længe du vil arbejde med borger/patientforløbet? (her må du gerne
tænke kreativt)
Hvorhen du vil følge patienten
bilag 1
20

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Hvordan du vil opnå det ønskede læringsudbytte, herunder hvilke
læringsaktiviteter, der skal indgå i forløbet
Hvordan du vil arbejde sammen med den kliniske vejleder (dette er også
vigtigt, når du ikke er på dit stamafsnit)
Efterfølgende skal du:
Beskrive borger/patientforløbet
Reflektere over borger/patientforløbet
Reflektere over - og beskrive hvad du har lært ved at arbejde på denne
måde?
Reflektere over dit samarbejde med sygeplejerskerne og andre
faggrupper?
Redegøre for hvilken litteratur har du benyttet?
Hvis du har brug for det, kan du på følgende side finde et skema til at
strukturere beskrivelsen af dit borger/patientforløbet.
bilag 1
21

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Beskrivelse af borger/patientforløb
Dokumentation for
borger/patientforløb:
Navn:
CPR:
Studienummer:
Oplæg
Begrundelse for valg af borger/patientforløb?
Hvordan vil du følge borger/patientforløbet?
bilag 1
Dato/periode:
Hvor længe vil du følge borger/patientforløbet?
Beskrivelse af borger/patientforløb
Refleksion over borger/patientforløbet
Hvad har jeg lært?
Stamhold (det hold,
hvor du er startet i
uddannelsen):
Hvordan har jeg samarbejdet med andre faggrupper?
Anvendt litteratur
Underskrift
Dato……….
Studerende
Klinisk vejleder
22

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
(med tilladelse af studerende Mie Glarborg, patientens data er anonymiseret)
DIABETESPATIENTFORLØB
NYDIAGNOSTICERET TYPE 2 DIABETIKER
PÅ ENDOKRINOLOGISK AFD. 0651
HILLERØD HOSPITAL
LINNEA CORAL GERVA PETERSEN
STUDIENR. 5024
SYGEPLEJESKOLEN HILLERØD HOLD A/SEP.08
MODUL 4.2
KLINISK VEJLEDER: SUSSANNE HATTEL
bilag 1
23

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Type 2 diabetes
Hvert år får cirka 23.000 stillet diagnosen type 2 diabetes (Sundhedsstyrelsen)
men stadigvæk går der mange rundt som ikke ved at de lider af diabetes. Type 2
diabetes var før i tiden kendt som gammelmandssukkersyge, fordi den er
hyppigst blandt overvægtige og fysisk inaktive, og desuden arvelig.
Diabetesforløb er meget forskellige fra diabetiker til diabetiker, hvor nogen kan
styre deres type 2 diabetes ved alene at spise sundt og dyrke motion, mens
andre har brug for tabletbehandling og/eller insulinbehandling allerede fra start
af. Diabetes betyder at sukkerstofferne fra madvarer og drikke ikke kan komme
ind i kroppens celler, hvor det bruges som energi, enten fordi pancreas ikke
danner insulin – eller kun i meget små mængder – eller at cellerne ikke er i stand
til at optage insulinen. Når diagnosen stilles er det nødvendigt at ændre sin
livsstil hen over tid, så der bliver afsat tid til motion og kosten bliver fedt- og
sukkerfattig, for fortsætter man en usund livsstil vil sygdommen udvikle sig
hurtigere og risikoen for senkomplikationer vil øges.
Forhøjede værdier af blodtryk, kolesterol og blodsukker er de 3 største risici i
forbindelse med type 2 diabetes, da et forhøjet blodtryk øger sandsynligheden
for skader på hjerte, kar, nyrer, øjne og nervesystem, højt kolesteroltal kan
medføre forkalkninger i karrene og højt blodsukker har på længere sigt
skadelige virkninger på kroppen, både på de helt små kar i øjne og nyrer men
også på kroppens store kar. Derfor er det ikke ualmindeligt for type 2
diabetikere at få blodsukkerregulerende tabletter – som enten øger
insulinproduktionen eller som øger cellernes evne til at optage insulin – om end
nødvendigt, suppleret med piller som sænker blodtryk og kolesteroltal.
De optimale behandlingsmål hos type 2 diabetikere er:
HbA1c (langtidsmålingen)

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
en ambulant tid ugen efter. Begrundelsen for valget af patientforløbet, er at
patienten jeg skulle følge, skulle være en nydiagnosticeret eller dysreguleret
type 2 diabetiker, en patient med diabetes fodsår, eller en type 2 diabetiker
indlagt af anden årsag.
Selvom jeg kun nåede at følge min patient i 2 dage under indlæggelsen og derfor
ikke var med til selve indlæggelsen, nåede jeg alligevel at deltage i vejledning af
blodsukkermåling og injektionsteknik, følge ham til diætistvejledning, fortælle
ham om hypoglykæmi og udsætte ham for provokeret hypoglykæmi – provokeret
insulinføling – og til sidst at udskrive ham.
Min patient og forløbet
Mit patient er en 39-årige mand som gennem de seneste uger havde oplevet øget
tørst – drak 10 liter væske dagligt – og hyppige vandladninger samt træthed og
et vægttab på 10 kg over godt 4 måneder. Da han blev indlagt blev hans
blodsukker målt til 52mmol/l, og han blev diagnosticeret med type 2 diabetes.
Han er en ung, frisk og meget åben person så vi fik snakket rigtig meget om hans
liv og hans tanker omkring diagnosen.
Den første dag var jeg med til diætistvejledning hvor jeg fik en masse fortalt
om hans livsstil, men også så hvordan diætisten spørger ind til dette uden at
krænke patienten og uden at være dømmende eller nedladende. Jeg tænker at
det for patienten selv må være hårdt nok – men måske også en lettelse – at få
sat ord på og måske finde grunden til diagnosen. Han fortalte at han først og
fremmest havde et meget uregelmæssigt måltidsmønster med få og store
måltider. Han var ikke god til at spise morgenmad og hvis han engang imellem var
sulten om morgenen, blev det til et rundstykke med smør og ost og et stykke
wienerbrød fra tanken. Eftersom han arbejder som handicaphjælper hos en
handicappet dreng i eget hjem med sondeernæring, havde han heller ikke fælles
frokostpauser at støtte sig op ad, og spiste derfor sjældent frokost. Så først
om aftenen fik han et rigtigt måltid som af den grund var meget stort, og
herefter lidt chokolade eller slik til aftenhygge. Energien til at holde sig
kørende hele dagen kom desuden fra 1½-2 liter cola, og samtidig fik han ikke
motioneret pga. skæve arbejdstider og manglende initiativ. Allerede efter han
var blevet vejet på et speciel vægt som udover at beregne BMI, muskel- og
fedtmasse, også udregner en alder svarende til kroppen, hvor han trods sine 39
år endte med en kropslig alder på 52 år, virkede han for alvor opsat på at ændre
sin livsstil. Selvom han følte sig frisk til udskrivelse manglede han stadig at føle
hypoglykæmi – lavt blodsukker – og der manglede et svar på C-peptid – som
fortæller om han selv producerer insulin – for at fastlægge om han ville kunne
klare sig på tabletbehandling.
bilag 1
25

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
På 2. dagen fik jeg lov sammen med en sygeplejerske at udføre provokeret
hypoglykæmi på ham, da alle nydiagnosticerede diabetikere skal mærke på egen
krop hvordan de reagerer ved lavt blodsukker. Han ville rigtig gerne udskrives
hurtigt, så under interventionen konfererede sygeplejersken og lægen omkring
insulindosis og udskrivelse, så han umiddelbart efter at have oplevet
hypoglykæmi, blev udskrevet. Den provokerede hypoglykæmi tog hele
formiddagen og først efter i alt 42 IE insulin of 12 timers faste kom han langt
om længe ned på 2,6mmol/l, men stadig kun med diffuse symptomer som
træthed, hovedpine og en smule synsforstyrrelser. Men han fik lov at slippe,
idet konklusionen blev at han har svært ved at opnå hypoglykæmi, hvilket er
positivt da dette kan ende i en farlig tilstand, hvis man ikke kender
faresignalerne. Inden han fik lov at komme hjem fik han dog lige de sidste
informationer omkring den ambulante tid, medicinstatus samt henvisninger til
øjenlæge (forebyggende kontrol) og fodterapeut (forebyggende fodpleje, hvor
han bl.a. skal lære at pleje sine fødder, hvordan tåneglene skal klippes og
undervises i godt fodtøj).
Den ambulante tid foregik godt en uge efter udskrivelsen og her skulle han
medbringe en urinratio, som er en morgenurin der tester nyrernes tilstand, samt
sin blodsukkerdagbog. Da jeg mødte han i ambulatoriet sammen med hans kone,
var han ved godt mod og synes det gik godt derhjemme trods den nystillede
diagnose. Den ambulante tid var todelt – først hos en sygeplejerske som gjorde
forarbejdet med vejning, blodtryksmåling samt måling af fodpuls som heldigvis
var god, hvilket betyder at blodomløbet er godt i hans fødder. I øvrigt lærte jeg
at hår på tæerne har den vigtige egenskab at de bevidner om et godt blodomløb i
tæerne, så han skulle fra dags dato være opmærksom på disse hår, for
forsvinder de så er blodomløbet blevet dårligt. Efterfølgende hos lægen blev
der primært snakket om regulering af insulindosis og metformin, men også om
bivirkninger af dette og det kolesterolsænkende medicin pga. han forhøjede
kolesteroltal. Ydermere blev hans blodtryk målt til 125/80mmHg, som er fint
hos en nydiagnosticeret diabetiker, og HbA1c vil man så måle ved næste
ambulante tid for at regulere insulindosis.
Refleksion
Det må være meget individuelt hvordan man reagerer på en diagnose som type 2
diabetes, men jeg vil tro hans reaktion var meget normal. Han virkede til at
fortryde hans livsstil, og straks efter han fik oplyst sin kropslige vægt, sad han
på motionscyklen i over en time – hvilket tilmed havde den gavnlige effekt på
hans blodsukker, at det faldt fra 19 til 12mmol/l. Diætisten rådede ham til at
starte med at ændre 2-3 ting i forhold til sin livsstil, så det ikke blev for stor en
mundfuld at ændre alt på en gang, og han valgte selv at det skulle blive til flere,
bilag 1
26

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
mindre og regelmæssige måltider, han ville droppe colaen og begynde at dyrke
motion og cykle dagligt. Han virkede afklaret med diagnosen, men omvendt
kendte han ikke særlig meget til type 2 diabetes eller de senfølger som det kan
medføre. Hvis jeg selv fik stillet diagnosen type 2 diabetes, ville jeg nok reagere
ligesom ham ved at fortryde min livsstil – også selvom jeg lever sundt og
motionerer dagligt, men jeg ville jo altid kunne fortryde min søde tand – men
derudover ville jeg også være bange for senfølgerne. Han virkede overrasket
over sine henvisninger til øjenlæge og fodterapeut da hans syntes det var lidt
overflødigt eftersom han ikke fejlede noget, men jeg kan godt forstå hans
tankegang. Det er vel lidt ligesom når man varmer leddene op inden en løbetur
selvom det egentlig virker lidt overflødigt og måske springer det over på en travl
dag, men i sidste ende kan det forebygge skader. Man kan ikke se pointen i nuet,
men senere kan det have været nyttigt.
Inden udskrivelsen kom der svar på den C-peptid som skulle fortælle hvor meget
insulin han selv producerede, og denne var på 0,6mmol/l – hvor referenceområdet
ligger på 0,26-1,39mmol/l – så han lå i den lave ende og producerer derfor ikke
nok insulin til at kunne nøjes med Metformin. Da Michael fik denne besked kunne
man tydeligt se at hans største håb faldt til jorden, eftersom han havde håbet
inderligt at han kunne klare sig med tabletbehandling. Jeg synes også selv
sygdommen virker endnu mere kronisk hvis man har behov for insulin, og det
betyder jo også at man må tilrettelægge livet efter sit insulinbehov. Pludselig
kan det have alvorlige konsekvenser hvis man springer et måltid over, som man
før måske slet ikke tænkte over og bare har vænnet sig til. Jeg ville selv blive
skræmt over det ekstra ansvar man har for sit eget velbefindende ved at være
insulinkrævende diabetiker, så jeg kan sagtens forstå ham når han stadig holder
på at ”hans kroniske sygdom kun skal være et år”. Man kunne tydeligt mærke at
han virkelig ville forsøge at komme sin diabetes til livs ved at dyrke motion
dagligt, spise sundere og flere mindre måltider og derved at tabe sig, og jeg tror
egentlig hans opfattelse er at han ’selvfølgelig’ vil kunne klare sig uden insulin
hvis blot han opnår en sundere livsstil. Så jeg håber han lærer at leve med sin
diabetes, og at han lærer at leve med måske at skulle tage insulin resten af sit
liv.
Ved den ambulante tid fortalte han at han havde været forfærdelig træt og
sovet omkring 3 timer til middag hver dag siden udskrivelsen, dette forklarede
sygeplejersken ved at et blodsukker på 8-9mmol/l kan føles hypoglykæmisk hvis
man over tid har haft meget høje blodsukkerværdier. Han var dog selv meget
stolt af at blodsukkerværdierne var faldet, og han virkede til at gå meget op i
disse, hvilket gør ham godt på vej til at blive sin egen ”behandler”. Han var dog
stadig ked af at han ikke kunne nøjes med tabletter alene, hvilket jeg bestemt
bilag 1
27

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
godt forstå idet det selvfølgelig – i hvert fald i starten – vil besværliggøre nogle
ting indtil man lærer at leve med den kroniske sygdom. Især var han ikke vild
med at skulle måle blodsukker og tage insulin på sit arbejde, men da han ikke
spiser morgenmad hjemmefra er det nødvendigt at tage morgendosis
umiddelbart inden morgenmaden på arbejdet. Hvis han tog insulinen uden mad
inden han kørte hjemmefra ville han kunne risikere hypoglykæmi undervejs. Han
stillede i yderligere det meget relevante spørgsmål i forhold til insulin og
nattearbejde, idet han ofte har nattevagter som handicaphjælper. Jeg synes
dog ikke sygeplejersken fik svaret helt klart på spørgsmålet, og der kom hurtigt
et nyt emne op så spørgsmålet igen var glemt. Nu ved jeg ikke om han følte han
fik et svar, men havde det været mig som var i den situation, ville jeg ikke have
fået svar på mit spørgsmål. På Diabetes.dk læste jeg efterfølgende en artikel
om en diabetiker som ligeledes arbejdede i nattevagter som handicaphjælper, og
hun beskrev at hun tog sin vanlige morgeninsulin og supplerede med de groveste
kulhydrater hun kunne opstøve og herefter kunne hun sove 6 timer uden at ligge
for højt eller for lavt i blodsukker. Diætisten fra Steno Diabetes Center,
foreslå at man i løbet af natten holder sig til let mad som salat med groft brød,
suppe, yoghurt eller frugt, og om morgenen inden man lægger sig til at sove bør
man spise et sundt, fiberrigt måltid som giver en langsom blodsukkerstigning. Så
der er ingen tvivl om at diabetes ændrer i sine sædvanlige vaner hvis man
normalt ikke spiser morgenmad efter en nattevagt, som i hans tilfælde hvor han
nu er tvunget til at spise et sundt og fiberrigt måltid inden han må sove, og
desuden skal være ekstra opmærksom på sine blodsukkertal i løbet af
nattevagten så de hverken ligger for højt eller for lavt.
Samarbejde med andre faggrupper
Jeg samarbejde i forløbet med en diætist (vejledning i kost), læger (til
stuegang), sygeplejersker og ambulatoriets personale.
Hvad har jeg lært
Diabetesforløbet med ham har først og fremmest lært mig noget om
sundhedssystemet, hvad patienten udsættes for under og efter indlæggelsen.
Desuden har jeg fået et indblik i hvordan det er at få stillet en diagnose man
skal leve med resten af sit liv og som man skal ændre hele sin livsstil efter. Det
har været utrolig spændende både at opleve diætistvejledning, lægernes
konferencer om insulindosis og videre behandling, men også lærerigt at være
med til at udsætte en diabetiker for provokeret hypoglykæmi. Han har været en
rigtig god patient til et patientforløb pga. hans åbne sind og venlige
bilag 1
28

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
personlighed, som gjorde at det var nemt at snakke med ham og desuden var han
meget engageret for at lære om sin sygdom.
Ydermere har jeg også lært endnu mere om diabetes, især i forhold til kost og
er nok også blevet mere bevidst om hvad jeg selv kan gøre for at forbygge
diabetes. Også mine omgivelser har fået en lektion i dette, og her har jeg tilmed
observeret at rigtig mange ikke kender specielt meget til diabetes – både
symptomer og senfølger, hvilket igen kan forklare hvorfor så mange danskere
går rundt med ubehandlet type 2 diabetes.
Anvendt litteratur
Klinisk vejledning: ”Diabetes – diagnose og klassifikation”
Klinisk vejledning: ”Type 2 diabetes, forløb for sygeplejekontakter hos indlagte
og ambulante patienter”
Klinisk vejledning: ”Type 2 diabetes, undervisning og vejledning med”
Klinisk vejledning: ”Provokeret hypoglykæmi”
Hansen, C., m.fl. (2004). Patientvejledning type 2 diabetes (2. udg.). Odense C:
Diabetesforeningen
http://www.diabetes.dk/Rundt_om_diabetes/Paa_tryk/Medlemsbladet_2009/Temaer_fra_med
lemsbladet/Glennie_Groenne.aspx (10-06-2009)
http://www.diabetes.dk/Rundt_om_diabetes/Paa_tryk/Medlemsbladet_2009/Temaer_fra_med
lemsbladet/Margaretea_Bacos.aspx (10-06-2009)
Fahmy, P., m.fl. (2006). C-peptid. Blodprøver (1. Udg.) København: Gyldendals
Bogklubber.
http://www.stamcom.dk/get/34410.html (10-06-2009)
Forsidebillede: www.doctorsecrets.com (10-06-2009)
bilag 1
29

Sygeplejefortælling
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Sygeplejefortællingen er en metode, der kan anvendes til at strukturere
handlinger og hændelser, så de bliver meningsfulde.
En sygeplejefortælling kan blive meget fyldestgørende ved at stille følgende
spørgsmål:
Hvad der blev gjort?
Hvornår og hvor det skete?
Hvem der gjorde det?
Hvordan det blev gjort?
Hvorfor?
I et læringsperspektiv kan fortællingen bidrage til bevidstgørelse af egne følelser,
og intellektet vil blive udfordret med henblik på nye erkendelser og forståelse for
den kliniske praksissituation.
Som inspiration kan vi anbefale at læse artiklen: Den studerende og fortællingen
af Kari Westad Hauge, Sygeplejersken nr. 11/2001.
Den ligger som bilag 3 i portfolioen.
bilag 1
30

Formidling
Under udarbejdelse.
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
bilag 1
31

Mindmap
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Eksempler på mindmap under udarbejdelse.
bilag 1
32

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Fokus- og fordybelsesområder
Under udarbejdelse.
bilag 1
33

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Forsknings- og udviklingsarbejder
Under udarbejdelse.
bilag 1
34

Egne kreative bidrag
Under udarbejdelse.
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
bilag 1
35

Litteraturliste
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Bjerknes & Bjørk: Praktiske studier. Perspektiver på refleksjon og læring. 2.
udgave. Tano Forlag 1997.
Holly, ML. keeping a Professional Journal. Sidney: University of New South
Wales. 1997.
Illeris, Knud. Læring: Aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud
og Marx. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag 2000
Lauvås, Per og og Gunnar Handal. Vejledning og praktisk fagteori. Klim 1997
Læringskontrakter: inspiration fra Den sønderjyske sygeplejeskole
National studieordning for sygeplejerskeuddannelsen
Praktikvejledning I social- og sundhedsuddannelserne, Munksgaard, 2006
Rammerapport, Marts 2008
Schön, Donald A.: The educating reflective practitioner, 1983
Schön, Donald A.: The reflective practitioner, 1988
Tveiten, Sidsel: Veiledning mer end ord, 2001
bilag 1
36