Rebeccas ophold i Wales

Rejsebrev fra Wales
Rebecca Alexandra Nørgaard
Da jeg allerede bor i UK og er på nethold, var det oplagt for mig at tage et praktikophold i
Wales. Bangor hospital ligger ca. 1½ times kørsel fra mit hjem i Chester, men den lange
transport har på intet tidspunkt været et problem. Jeg har glædet mig til at møde ind hver
gang. I Wales kører man gerne med det de kalder lange dage, dvs. 13 timers vagter og det
har passet mig fint, da jeg så kun skulle rejse 3 dage om ugen.
På hospitalet i Bangor har man ikke rigtigt nogen vejleder. Når jeg møder om morgenen
finder Sister (oversygeplejersken) en sygeplejerske jeg kan følge i løbet af dagen. Ofte
bliver jeg sendt videre til en anden, hvis deres opgaver er mere interessante for min læring.
Jeg får lov til at prøve en masse. Jeg har været ude med ambulancen i 2 dage, været med til
operationer og efter 4 uger på traumeafdelingen fik jeg lov til at tilbringe resten af
praktikken i skadestuen…- Og hold op hvor har jeg lært meget.

Forholdene i Wales er en del anderledes end i DK. Man kører et meget hierarkisk system.
Uniformerne har forskellig farve efter din position i hierarkiet, og kend din plads;) Til at
starte med følte jeg mig lidt skudt tilbage til 50’erne. Fx havde jeg en pt. med KOL+
nyopereret i maven, som gerne ville sidde lidt mere op i sengen så hun bedre kunne trække
vejret. Blondinen her fra DK måtte så spørge hvordan man fik eleveret det der
hovedgærde. ” jo, du sætter pt. op. Løfter madrassen og skubber en kilepude ind under”. –
Selvfølgelig!
I forhold til læring er der også nogle forskelle. Alle er meget villige til at hjælpe og jeg skal
bare sige hvis der er noget jeg gerne vil deltage i, men alt hvad der har med IV at gøre er fy
fy. Det er ikke tilladt at administrere medicin end ikke NaCl IV. Jeg må ikke lave Apunktur,
lægge venflon eller tage blodprøver. Alt dette er først noget man som
sygeplejerske må, når man har bestået sin BA, haft ½ år på prøve og gennemført et specielt
kursus der kvalificerer dig til det.
Sprogmæssigt er jeg også kommet på lidt af en prøve. Alle taler og forstår engelsk, men de
fleste foretrækker walisisk, som er fuldstændigt uforståeligt for mig. Heldigvis er de fleste
af lægerne fra England/Indien og forstår heller ikke et ord, så jeg er ikke helt alene
Inden man rejser til Wales.
Til andre der overvejer at tage til Wales kan jeg kun anbefale det. Det er en fantastisk gave
at give sig selv den oplevelse.
Inden man tager af sted skal man huske at have Hepatitis B vaccination og er man så ung
at man ikke har fået calmettevaccination i skolen, skal det også ordnes.
Man bliver bedt om at medbringe egen uniform og her kan man spare sig selv for en masse
bøvl, ved at sørge for at det er hvid top og bukser, da den blå top er Sister farven. Sorte sko
giver ekstra point
Til sidst kan jeg kun sige, at det skal prøves