Politikere - Horsens HF og VUC

uv.vuchorsens.dk

Politikere - Horsens HF og VUC

NYHEDER

Biskopper

vil ikke have

supermarkeder

i lukkede kirker

1. SEKTION Side 4

Kultur

Fyrre, fornem

og meget

diskret

2. SEKTION Side 8

Langt flere

overlever en

blodprop

Danskernes risiko for at få

en blodprop i hjertet og

af det er halveret på 25 år.

Blandt lavtuddannede er

dødsraten dog stadig høj.

sundhed

MORTEN GARLY ANDERSEN,

VIDENSKABSREDAKTØR

Antallet af danskere, der dør af en

blodprop i hjertet, er mere end

halveret i løbet af de seneste 25 år.

Også risikoen for at få en blodprop er faldet

markant. Det viser en ny undersøgelse,

der er den hidtil mest omfattende, der

er lavet i Danmark på området.

»Helt generelt ser vi en positiv udvikling

over en lang periode, hvor blodpropper

er blevet et langt mindre problem.

Færre dør af det, færre får en, og langt flere

lever videre efter at have haft en blodprop«,

siger professor og overlæge,

dr.med. Henrik Toft Sørensen ved Aarhus

Universitet. Han har stået i spidsen for

studiet, som netop er offentliggjort i det

ansete videnskabelige tidsskrift British

Medical Journal.

Tidligere kostede blodpropper i hjertet

mange liv, viser undersøgelsen, som omfatter

næsten en kvart million danskere,

der inden for de seneste 25 år er blevet

ramt af en blodprop for første gang. I perioden

1984-1988 omkom 18.000 danskere

eller 3.600 om året i gennemsnit af en

blodprop inden for en måned efter at have

fået den. I 2004-2008 var tallet faldet til

6.000, svarende til blot 1.200 årligt.

Det er en kombination af flere forandringer

over lang tid, som har nedbragt

dødeligheden af en af de mest udbredte

dræbersygdomme herhjemme.

»Levevilkårene er blevet bedre i Danmark.

Samtidig er vi blevet bedre til at forebygge

hjertesygdomme som blodpropper,

blandt andet ved at langt færre ryger i

dag, og flere spiser sundere. Og så er behandlingen

af blodpropper blevet langt

mere effektiv, når blodpropperne opstår«,

siger Henrik Toft Sørensen.

På de 25 år er antallet af danskere, der

bliver ramt af deres første blodprop i hjertet,

faldet med cirka 3.000. Omkring

VEJRET. Mest skyet

og få snebyger. -3 til -5

gr. Let til hård vind fra

sydøst. I nat -8 til -15 gr.

5 708730 910174 0 0 0 0 5

9.000 rammes nu af en blodprop hvert år,

og mange lever længe efter at have haft

en. Det skyldes, ud over at færre ryger og

flere lever sundere, også brugen af forebyggende

hjertemedicin som kolesterolog

blodtrykssænkende medikamenter.

Tallene underbygger tidligere undersøgelser

fra Hjerteforeningen.

»Tidligere var risikoen for at dø af en

blodprop meget stor, selv for yngre mennesker.

I dag er billedet helt vendt«, siger

professor, dr.med. og forskningschef i

Hjerteforeningen, Gorm Boje Jensen.

Sammen med kampagner for sundhed

har hjerteplanen fra 1990’erne med store

investeringer i operationer en stor andel i

succesen.

Fedt i blodet

Det er aflejringen af fedt i blodet, som

blandt andet fremmes af for fed kost, rygning

og overvægt eller kan være genetisk

betinget, som fører til forkalkning af

blodårerne og dermed blodpropper. Når

små stykker af dette materiale river sig

løs, kan det spærre passagen i blodårer i

hjertet, så det ikke kan fungere. Men det

er man blevet langt bedre til at behandle

akut. Blandt andet ved at fjerne blodpropper

med små wirer, der føres ind via lysken

og suppleres med ballonudvidelsesoperationer

og indsættelse af et stent, et

lille rør, som sikrer, at blodet igen kan

strømme frit gennem en åre.

»Udviklingen ser ud til at fortsætte, så

der er god grund til at tro, at vi kan få antallet

af blodpropper og relaterede dødsfald

endnu længere ned«, siger Henrik

Toft Sørensen.

Globalt set har Danmark i dag indhentet

nabolande som Norge og Sverige på

hjertelidelser og er lidt foran Finland,

men stadig bagefter en stribe sydeuropæiske

lande. Indsatsen har dog social skævhed,

mener Hjerteforeningen.

»Indsatsen har primært virket blandt

de velstillede og veluddannede i samfundet.

Det har været sværere at nå igennem

med budskaberne blandt de ringere socialt

stillede. I dag er risikoen for at få en

blodprop to en halv gange så høj for personer

med meget kort eller ingen uddannelse.

Det er en af de store udfordringer

fremover«, siger Gorm Boje Jensen.

morten.g.andersen@pol.dk

Hjertet volder færre danskere dødelige ...

Viden, 3. sektion side 4

HJÆLP!

EKSTRAORDINÆRT

STILLADSUDSALG

÷10-30%

Vi holder normalt ikke

udsalg, men denne vinter er

usædvanlig for pelshatte.

SAMARKAND

Dag Hammerskjølds Alle 32

2100 Kbh. Ø. Tlf. 35 38 14 45

Man.-fre. 11-18, lør. 11-16

www.samarkand.dk

PS

Han er

USA’s nye

Jesus

3. SEKTION Side 3

KØB BILLET PÅ

WWW.DININGWEEK.DK

Viden

Bisonen

vender

tilbage til

Danmark

4. SEKTION Forside

Rejser

Tag på

Obamatur

i Chicago

5. SEKTION Side 4-5

Drabet på Cem I tordags begravede Ziynet Aydin sin 21-årige søn

PS Forsiden

For to uger siden blev Cem Aydin overfaldet af 8-10 unge mænd tæt på sit hjem på Frederiksberg. Han fik så mange slag og spark i

hovedet, at han døde dagen efter. Politiet mangler stadig et konkret motiv og det endelige gennembrud i sagen. Heller ikke familien

ved, hvad der kan være årsagen til det brutale drab. Én ting er de dog sikre på: Cem følte sig ikke truet og så slet ikke truslen

komme. »Han var glad og stille og rolig. Der var slet ikke noget anderledes«, siger hans mor Ziynet. Foto: Martin Bubandt

UGE 7

13. - 19.

FEBRUAR

3 RETTER

TOPRESTAURANTER

200 kr.

INKL. S. PELLEGRINO

MINERALVAND

Yupik / Nuuk











Pris kr. 2.499,-



www.Fjeld-Fritid.dk

Mad

På besøg hos

kålkongen

6. SEKTION Side 4-6

Foto: Finn Frandsen, Magnus Holm, AP, Klaus-Dietmar Gabbert, AP, Columbus Leth

Søndag

Balance mellem

ekstremer.

5. februar 2012

Årgang 128. Nr. 127

Pris 30,00

Kundecenter

Politiken 70 15 01 01

1. udgave

www.politiken.dk

©politiken mener

Unge verden over er i oprør

mod lovgivning, som begrænser

deres frie brug af

internettet. Også i Danmark går de

nu på gaden, og snart ser vi den første

store demonstration. Tunge lovgivningskomplekser

er på vej i Europa

og USA, som skal begrænse, hvad

lovgiverne opfatter som pirateri og

ulovlig kopiering på nettet: I Europa

er det traktaten Acta (’Anti Counterfeiting

Trade Agreement’), som Danmark

støtter under forbavsende fravær

af offentlig debat eller indsigt i

processen. Det er på høje tid, Acta

bliver diskuteret.

I USA var den vidtgående Sopa

(’Stop Online Piracy Act’) for nylig

tæt på at gå gennem Kongressen,

men blev i sidste øjeblik stoppet:

Enorme operatører som Google,

Facebook og Wikipedia gik op imod

’rettighedsalliancen’ af store filmselskaber

og musikproducenter. Det

overvågnings- og strafsystem, Sopa

lagde op til, indebar alvorlige indskrænkninger

af basale rettigheder

som forsamlings- og ytringsfriheden.

Men striden gjaldt også bare

den ene business imod den anden.

Nu er Sopa stillet i bero, men kampen

om copyright fortsætter, og den

er på ingen måde begrænset til nettet.

På alle områder af kreativitet

står der en stadig skarpere strid

mellem på den ene side dem, der

mener at have skrevet, komponeret,

opfundet, malet etc. noget nyt (eller

som har arvet eller købt rettighederne),

og på den anden side brugerne.

Nogle af brugerne er selv skabere,

og så står striden om, hvad det

overhovedet vil sige at ’kopiere’. Paradis

for advokater.

DET ER vigtigt for samfundet at holde

samfundets interesser for øje: at

kunst, ideer og produkter kan udbredes

så vidt og frit som muligt –

men også at vilkårene er til stede

for, at skabende mennesker og virksomheder

kan arbejde og leve af

det. Der skal balanceres mellem den

ekstreme ’frihed’, nogen forlanger,

og de ekstreme ’rettigheder’, andre

forlanger. Der skal være copyright,

men med fornuftige rammer og begrænsninger.

Arkitekten Jørn Utzon, i særklasse

et kreativt menneske, gik i sit hus i

Hellebæk og så på de ord, hans far

havde indskrevet på en loftsbjælke:

»Glæden består ikke i at eje – men at

skabe«. bb

MINI

Få en vinterferie I aldrig glemmer

CRUISE

2 VOKSNE + 2 BØRN FRA 324,- PR PERS

KØBENHAVN-OSLO

DFDS.DK/VINTERFERIE

Afrejse i perioden fra 10/2 – 25/2 2012. Begrænset antal pladser.

BØRN

SPISER

GRATIS

OM BORD


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

2 NYHEDER

KONTAKT

Chefredaktion

Bo Lidegaard

(ansvarshavende),

Lars Grarup

og Anne Mette Svane

Direktør

Roy Bruhn-Petersen

I ledelsen

Anita Bay Bundegaard og

Anette Claudi

Politiken er udgivet og trykt af

JP/Politikens Hus A/S

Administrerende direktør

Lars Henrik Munch

KUNDECENTER

Ferieflytning

Leveringsproblemer

Spørgsmål og ændringer

Telefon 70 15 01 01

www.politiken.dk/kundecenter

Find dit

abonnementsnummer

På oversigten fra betalingsservice,

på regningen eller

på dit PLUSkort.

PLUS

Telefon 70 15 85 15

Mandag-fredag kl. 9-17

www.politiken.dk/plus

PLUS butikken

Vestergade 22, 1456 Kbh. K

Mandag-fredag kl. 10-18

Lørdag kl. 10-14

plusbutik@pol.dk

Salgs- og marketingdirektør

Poul Skøtt

FORHALLEN

Telefon 33 47 29 99

Reception:

Mandag-fredag kl. 8-19

Salg/service:

Mandag-fredag kl. 8.30-18

Lørdag kl. 10-14

POLITIKENS

OPLYSNING

Finder fakta og ældre artikler

Telefon 33 14 40 88

Mandag-fredag kl. 14-15

oplysning@pol.dk

www.politiken.dk/oplysning

ANNONCER

Telefon 33 47 29 82

Telefax 33 14 85 15

annoncer@pol.dk

www.politikenannoncer.dk

Annoncedirektør

Henrik Børjesson

REDAKTION

Omstilling

Rådhuspladsen 37,

1785 Kbh. V

Telefon 33 47 12 00

Telefax 33 15 41 17

www.politiken.dk

Danmark

Redaktionschef

Bo Søndergaard

Telefon 33 47 23 35

bo.sondergaard@pol.dk

Politik

Redaktionschef

Mette Kirkeby Østergaard

Telefon 33 47 28 64

mette.ostergaard@pol.dk

Internationalt

Redaktionschef

Michael Jarlner

Telefon 33 47 17 41

michael.jarlner@pol.dk

Økonomi

Redaktionschef

Tage Otkjær

Telefon 33 47 17 81

tage.otkjaer@pol.dk

Sport

Redaktionschef

Søren-Mikael Hansen

Telefon 33 47 21 11

soren-mikael.hansen@pol.dk

Kultur, debat og kritik

Redaktionschef

Anita Bay Bundegaard

Telefon 33 47 23 38

anita.b.bundegaard@pol.dk

Forbrug

Redaktionschef

Anette Claudi

Telefon 33 47 26 07

anette.claudi@pol.dk

Gravergruppe

Redaktionschef

John Hansen

Telefon 33 47 25 19

john.hansen@pol.dk

PS-redaktør

Christian Ilsøe

Telefon 33 47 13 45

christian.ilsoe@pol.dk

Design

Redaktionschef

Søren Nyeland

Telefon 33 47 17 16

soren.nyeland@pol.dk

Foto

Redaktionschef

Thomas Borberg

Telefon 33 47 17 07

thomas.borberg@pol.dk

politiken.dk

Redaktionschef

Christian Lindhardt

Telefon 33 47 17 10

christian.lindhardt@pol.dk

Digital udvikling

Redaktionschef

Anders Emil Møller

Telefon 33 47 17 76

anders.emil@pol.dk

Læsernes redaktør

Bjarne Schilling

Telefon 33 47 23 26

fejl.fakta@pol.dk

Citater fra Politiken

Artikler i Politiken må gerne

citeres, når det sker inden for

citatreglerne med tydelig angivelse

af Politiken som kilde

samt dato. Erhvervsmæssig

affotografering af Politikens

tekst, billeder og andre illustrationer

samt annoncer er ikke

tilladt.

Berlusconi

ud af politik

INTERNATIONALT. Italiens tidligere

ministerpræsident Silvio

Berlusconi siger, at han

trækker sig ud af italiensk toppolitik.

Berlusconi har ingen

intention om at forsøge at blive

ministerpræsident igen.

»Jeg er nu trådt tilbage, selv

i mit eget parti«, siger Berlusconi

til Financial Times. Han

bemærker, at han med tre

valgsejre siden 1994 allerede

er den længst siddende ministerpræsident

i Italien efter

Anden Verdenskrig.

Det er første gang, Berlusconi

lader sig interviewe, siden

han gik af i november i en situation,

hvor der var stærk

uro omkring Italiens statsfinanser.

I interviewet taler han

om forskellige emner fra det,

han kalder den medieskabte

forargelse over hans såkaldte

bunga-bunga-fester, til hans

vrede over »venstreorienterede«

dommere, som forfølger

ham i de italienske domstole.

Berlusconi giver også udtryk

for sin hidtil mest uforbeholdne

støtte til den teknokratregering

under ledelse af

Mario Monti, som overtog regeringsmagten

efter ham.

Berlusconi roser navnlig den

nye regerings planlagte arbejdsmarkedsreformer,

der

møder modstand fra de italienske

fagforeninger. Hans

eneste forbehold er de skattestigninger,

der blev indført i

december.

lorens.j.madsen@pol.dk

PENSIONIST. Berlusconi

udelukker et comeback.

Arkivfoto: Luca Bruno/AP

Kan man forestille sig, at en fodboldklub

bruger 300-400 mio. kr. på at

købe en stjernespiller og så helt ser

bort fra ham i en situation, hvor der er brug

for alle kræfter i dens stræben efter mesterskabet

i verdens stærkeste liga? Næppe – og

så alligevel.

Det er lidt kringlet, men i øjeblikket sidder

den argentinske angriber Carlos Tévez

ikke engang på reservebænken hos Premier

League-topklubben Manchester City, men

hjemme i sine store stuer uden nogen udsigt

til at skulle spille fodbold foreløbig.

Seneste udvikling i striden mellem Tévez

og hans stenrige arabisk ejede arbejdsplads

er spillerens beslutning om at appellere

klubbens økonomiske sanktioner til Premier

Leagues bestyrelse, der snarest vil behandle

sagen. Tévez er en meget rig fodboldspiller,

men foreløbig har balladen kostet

ham godt 80 mio. kr., og selv for ham er

smertegrænsen åbenbart ved at være nået.

Bøder og manglende udbetalinger, der

tilsammen havner i den størrelsesorden,

Højeste aktiekurser i tre år på Wall Street

ØKONOMI. Godt nyt om beskæfigelsessituationen

i

USA fik sidst på ugen de

amerikanske aktiemarkeder

til ånde lettet op. USA’s

arbejdsministerium udgav

fredag en med spænding

imødeset rapport, som tegner

et generelt stærkt billede

af USA’s økonomi. Det

fik straks aktiekurserne på

Wall Street at stige, og stigningen

fortsatte hele dagen.

Ved børsens lukning var

Dow Jones-indekset dermed

på det højeste niveau siden

2008.

Den direkte årsag til de

stigende aktiekurser i forlængelse

af en generelt

stærk start på 2012 var den

amerikanske regerings månedlige

overblik over USA’s

jobmarked. Rapporten viser,

at USA’s økonomi er

kommet op i omdrejninger

i januar. Foruden Dow Jones-indekset

var der og

andre markante reaktioner

på nyheden. Således er det

bredere marked, som måles

af ratingbureauet Standard

& Poor’s’ 500-indeks, steget

med 6,94 procent til dato,

det bedste resultat siden en

stigning på 13,97 procent i

samme periode i 1987.

Desuden lukkede Nasdaqmarkedet

på det bedste resultat

siden december

2000, da boomet i it-aktier

blev afløst af en nedtur, og

den såkaldte it-boble brast.

Flere andre økonomiske

rapporter har i den senere

tid tegnet et billede af en

langsom økonomisk genrejsning,

og arbejdsministeriets

rapport om, at der

skabt 243.000 nye job i USA i

januar, og at arbejdsløsheden

er den laveste siden

Foto: Richard Drew/AP

2009, bidrog til investorernes

tiltro til markedet og fik

aktiekurserne til at stige.

David Joy, chefmarkedsstrateg

ved Ameriprise Financial,

siger til Financial

Times, at den »ekstremt robuste«beskæftigelsesrapport

»styrker indtrykket af,

at økonomien virkelig har

fået momentum«.

Fredag steg Standard &

Poor’s-aktieindekset med

1,46 procent eller 19,36 point

til 1.344,90 point, og Dow Jones-indekset

steg med 1,23

procent eller 156,82 point til

12.862,23. Det var det bedste

resultat ved indeksets lukning

siden 19. maj 2008, inden

finanskrisen. Nasdaq

steg med 1,61 procent eller

45,98 point, til 2.905,66, det

højeste slutresultat siden 12.

december 2000.

lorens.j.madsen@pol.dk

Den tidligere cykelrytter Lance Armstrong

glæder sig over, at anklagemyndigheden i USA

stopper dopingundersøgelsen af den syvdobbelte Tour

de France-vinder og hans gamle hold, US Postal:

»Jeg ser frem til at fortsætte mit liv som far, som

sportsmand og til at fortsætte med at bekæmpe kræft

uden denne forstyrrelse«.

signalerer, at uenighederne er af en ganske

særlig karakter, og Tévez har da også gjort

sig umage for at påkalde sig klubbens vrede.

Men sådan ser han det ikke selv.

»Jeg er havnet i en negativ spiral, og jeg

aner ikke, hvad der skal ske med mig nu«,

sagde Carlos Tévez forleden til det tyske magasin

Kicker. »Flere storklubber har budt på

mig, men City har hele tiden fundet noget,

der var galt«.

Bålet blev første gang tændt, da Tévez op

til julen 2010 pludselig meddelte sin klub,

at han ønskede at blive solgt til en anden

klub. Ønsket blev blankt afvist, og kort efter

var angriberen vendt på en tallerken og ville

helst blive i Manchester, hvor han scorede

mål i bunkevis.

I foråret 2011 begyndte det at forlyde i fodboldmiljøet,

at Tévez skulle sælges til en af

storklubberne i Italien, da hans familie ønskede

at komme væk fra England. Og selv

om han i Manchester sagde, at han gerne

ville blive i klubben, sagde han også til et argentinsk

talkshow i starten af juni, at han

»ikke engang kunne tænke sig at tage på ferie«

i den engelske fodboldby.

Balladen i Bayern

Han mistede sin status som anfører, blev ikke

solgt i sommeren 2011 som ventet, og

grund af nye krav om at komme væk fra holdet

blev han informeret om, at bonusbeløb

på i alt mere end 50 mio. kr. ikke ville komme

til udbetaling. Måske var det derfor, at

det under en Champions League-kamp i

september gik helt galt. Her nægtede Tévez

tilsyneladende at lade sig indskifte i kampen

mod FC Bayern i München, og derefter

røg forholdet til klubbens træner, Roberto

Mancini, i dybfryseren.

Italieneren lagde ikke skjul på, at han var

færdig med at bruge den argentinske frontløber,

og Tévez forsvarede sig med, at han

var blevet misforstået og bestemt havde væ-

ret klar til at spille. Klubbens straf var to

uger uden løn, cirka 3,5 mio. kr., og han fik

besked på at holde sig væk fra klubbens træningsanlæg.

Uden udsigt til at skulle spille og uden

mulighed for at træne med holdkammeraterne

rejste Carlos Tévez i starten af november

hjem til Argentina

uden at have rådført

sig med klubben

først. Det med-

Jourhavende i dag: Martin Aagaard

Telefon: 33 47 17 02 – Mail: indland@pol.dk

førte yderligere tilbageholdelse

af løn,

og dermed er stjernen

reelt slukket og

driblet ind i en

blindgyde.

En aftale om at blive

solgt eller udlejet

inden 1. februar, hvor spillermarkedet lukkede

for denne gang, var sidste chance for

en løsning, men den kom heller ikke, selv

om Milan, Inter og Paris SG havde banket på.

Argentinske toner i blodet

Skulle det hele ende med, at Carlos Tévez

dropper fodbold og permanent flytter

hjem, er det ikke sikkert, han er ked af det,

for så får han en afklaring. Flere gange har

han givet udtryk for, at han savner Argentina,

hvor han som forsanger i orkestret Piola

Vago har ramt landets hitliste.

Og hans pludselige flugt fra England til

rødderne i Buenos Aires minder om mange

brasilianske spilleres længsel efter hjemlandet,

selv om mange af dem er kommet fra

sørgelige forhold i slumkvartererne.

Tévez, der i dag for præcis 28 år siden blev

født i Ciudadele lidt uden for Buenos Aires,

voksede også op i et hårdt kvarter kendt

som ’Fuerte Apache’ – deraf hans kælenavn

’El Apache’ – et betonbyggeri, der blev opført

i samme periode som stadionbyggerier op

til nationens værtskab for VM i fodbold i

en god

dag for...

Tom Brady

Arkivfoto: Charles Krupa/AP

Det bliver ikke meget større

i sportens verden, når

quarterback Tom Brady og

New England Patriots er favoritter

mod New York

Giants i aften, hvor sæsonen

i amerikansk fodbold

kulminerer i finalen, Super

Bowl. Tom Brady har vundet

Super Bowl tre gange,

men er indædt besluttet på

at revanchere nederlaget i

2008-finalen mod netop

New York Giants og quarterback

Eli Manning. Super

Bowl er den største tv-begivenhed

i USA, og i pausen

giver Madonna koncert.

Det bliver stort.

anne.m.svane@pol.dk

en Dårlig

dag for...

Foto: DR

Niels Krause-Kjær

Journalist, forfatter og foredragsholder

Niels Krause-

Kjær bliver næppe inviteret

som festtaler, når lærerne

holder ekstraordinær kongres

på torsdag som reaktion

på Undervisningsministeriets

kontroversielle

rapport om lærernes arbejdstid.

I Politikens debatsektion

lørdag gav Niels

Krause-Kjær landets godt

50.000 lærere en ordentlig

overhaling: »I skal holde op

med at opføre jer som jammerkommoder.

Det er ikke

til at holde ud«. Så er der

vist åbnet for debatten.

anne.m.svane@pol.dk

Siden er redigeret/layoutet af:

Claus Bech Petersen/Per Bergsbo

Forside: Martin Aagaard/Per Bergsbo

Krisen kan koste os en fridag

INDLAND. Store bededag er i

fare for at blive rykket til en

søndag for at udløse en ekstra

arbejdsdag, hvor lønmodtagerne

kan knokle landet ud af

krisen.

Sådan lyder et forslag fra

fagbevægelse og arbejdsgivere,

erfarer Jyllands-Posten.

Forslaget skal indgå i forårets

trepartsforhandlinger

mellem parterne og regeringen.

Ifølge DR har Dansk Arbejdsgiverforening

regnet ud,

at det vil give knap 2 milliar-

1978. Som dreng blev han slemt forbrændt i

ansigt, nakken og på brystet og lå flere måneder

på en intensivafdeling, men hans evner

med en bold var senere så indlysende, at

han som teenager fik et gennembrud hos

storklubben Boca Juniors, der også tilbød

ham en kosmetisk operation.

der kroner i kassen og øge arbejdsudbuddet

med 10.000

personer at rykke bededagen

til en søndag, hvor vi i forvejen

holder fri. Det svarer omtrent

til halvdelen af det beløb,

der skal skaffes ved trepartsforhandlingerne.Socialdemokratietsarbejdsmarkedsordfører

kalder forslaget

»meget, meget interessant«.

Også de offentligt ansattes

betalte frokost- og kaffepauser

kan stå for fald.

kirsten.nilsson@pol.dk

-20,2

grader blev årets foreløbige

kulderekord, der blev sat lørdag

morgen mellem klokken 7 og 8

i Skrydstrup ved Haderslev.

Det fortæller vagthavende

meteorolog hos DMI, Lars

Henriksen. Sidste vinter blev

der målt minus 23 grader kort

før jul i Holbæk. Den danske

kulderekord på minus 31,2

grader er fra januar 1982.

politiken.dk i dag

Internationalt: Se, hvem republikanerne i Nevada

og Maine ønsker som udfordrer til Obama.

Sport: Topbrag i den engelske Premier League,

hvor Chelsea tager imod Manchester United.

TV: Den kendte rigmand Bill Gates vil udrydde en

række invaliderende tropesygdomme i Afrika.

Fodboldkongen ’El Apache’ har

driblet sig selv ind i en blindgyde

Carlos Tévez har ikke spillet

fodbold i mere end fire

måneder, selv om han er en

af verdens bedste. Hans

underlige opførsel har indtil

nu kostet ham 80 mio. kr., og

hans klub, Manchester City,

har droppet at få noget ud af

hans store evner på banen.

portræt

CARSTEN GODTFREDSEN

Jeg er havnet i

en negativ spiral,

og jeg aner ikke,

hvad der skal

ske med mig nu

Carlos Tévez

q BLÅ BOG

q CARLOS ALBERTO TÉVEZ

Født: 5. februar 1984, Ciudadele, Buenos

Aires, Argentina (28 i dag)

Højde: 173 cm, vægt: 72 kilo

Position: Angriber

Klub: Manchester City

Tidligere klubber: Boca Juniors, Corinthians,

West Ham, Manchester U.

Kampe/mål (liga): 274/126

Landshold: 59 kampe, 13 mål

Titler: Mesterskab, Copa Libertadores,

Copa Sudamericana og Intercontinental

Cup med Boca. Mesterskab med

Corinthians. To mesterskaber, Champions

League, Fifa World Cup og Liga

Cup med Manchester United. FA Cup

med Manchester City (foto)

»Nej tak, arrene viser bare, hvem jeg er, og

hvor jeg kommer fra«, svarede Tévez.

Ikonet Diego Maradona betegnede knægten

som en »fremtidig argentinsk frelser«,

men i 2004 rejste Tévez ud på det første af

de eventyr, der skabte røre omkring hans

navn. Det startede med en kontrakt hos Corinthians

i nabolandet, den store rival Brasilien.

Derefter gik turen til West Ham, Manchester

United og Manchester City.

Fælles for klubskifterne har været stor

ballade om kontrakterne. Tévez’ agent, den

omstridte fodboldkøbmand Kia Joorabchian,

har gjort spilleren rig, men han har og

skabt tvivl om seriøsiteten, og denne gang

har de begge overspillet deres roller.

Verdensklasse i alle klubber

Men fælles for opholdene i klubberne har

også været en forrygende sportslig succes.

På sine bedste dage er Tévez en næsten

skræmmende arbejdskraft på banen, en

ekstremt målfarlig angriber samt en stor inspiration

for holdkammeraterne. Han reddede

West Hams liv i Premier League, han

vandt engelske titler og Champions League

med Manchester United, og han blev Premier

League-topscorer for Manchester City.

Mange fodboldfans kender Argentinas

tradition for at levere stjerner på samlebånd

– f.eks. Ardiles, Kempes, Maradona, Batistuta,

Ortega, Veron, Riquelme, Messi og

Agüero – men hvis Roberto Mancinis udtalelse

fredag om, at Tévez måske igen snart

kan spille for City, kun er ord, så kan ’El Apache’

nok ikke bygge videre på den legendestatus,

hans evner allerede har skabt.

Og måske gør det i sidste ende mest ondt

på Mancini, hvis City – uden Tévez – på målstregen

bliver overhalet af United.

carsten.godtfredsen@pol.dk

Manchester City spillede i går aftes hjemme

mod Fulham efter Politikens deadline.


premiere den 1.marts

KØBENHAVN: Imperial, Cinemaxx, Dagmar, Grand, Empire Bio, Kinopalæet, Falkoner, palads, Bio City Tåstrup

Samt 85 byer over hele danmark


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

4 Dagens TEMA kirkelukning

Biskopper afviser Netto i lukkede kirker

Sparekrav tvinger folkekirken til at lukke kirker. Biskopperne

vil ikke se supermarkeder og diskoteker i de overflødige

kirker, men gerne børnehaver og koncerthuse.

NILAS HEINSKOU OG KRISTINE KORSGAARD

Danskerne kommer ikke til at

skubbe varevogne over kirkegulvet

eller få serveret velskænkede

fadøl under hvælvede lofter med kalkmalerier,

hvis det står til landets biskopper.

Flertallet af biskopperne mener, at der

hverken skal være pubber eller supermarkeder

i de kirker, der i de kommende år

skal tages ud af brug som folkekirker. Det

viser Politikens rundringning, som otte af

landets ti biskopper har deltaget i.

»Jeg ville være forfærdelig ked af, hvis

de blev indrettet til diskoteker eller restauranter.

Det er huse, der har været

brugt til gudstjenester i mange år, og

man må vise respekt for den brug«, siger

Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift.

»Fri mig for diskoteker, pubber og supermarkeder.

Den slags kan man gøre i

andre huse. Kirken er indviet til forkyndelse,

den anden type brug vil være

manglende respekt for det«, siger Henning

Toft Bro, biskop i Aalborg Stift.

Hvor flere nedlagte kirker i Storbritannien

i dag fungerer som pubber, diskoteker

og supermarkeder, vækker disse forslag

mest modstand blandt biskopperne.

»Kommercielt brug af kirkerne vil jeg

umiddelbart udelukke. Det ligger for

langt fra, hvad kirken har været brugt til.

Vi skal langt ud i økonomisk pine og plage,

før det bliver relevant«, siger Elisabeth

Dons Christensen, biskop i Ribe Stift.

Roskilde Stifts biskop, Peter Fischer-

Møller, vil som den eneste ikke udelukke

nogen bestemt brug på forhånd.

»Jeg har ikke lyst til at lave nogen grænser

på forhånd. Når en kirke tages ud af

brug, så er den ikke kirke længere. Mur-

stenene er ikke hellige, og jeg tror ikke, at

Gud har noget problem med øl eksempelvis.

Men vi skal selvfølgelig være varsomme

med ikke at trampe på de dybe følelser,

der er involveret. Kirkerne har dannet

ramme om store begivenheder, glæder

og sorger i mange menneskers liv«, siger

Peter Fischer-Møller.

Både biskopper og andre dele af folkekirken

håber i første omgang at kunne

skære ned på kirkedriften ved at have færre

aktiviteter i de enkelte kirker. Men det

står fast, at en del af landets 2.354 kirker

kommer til at lukke helt i de kommende

år. Det er den uundgåelige økonomiske

konsekvens af, at der kommer stadig færre

i den danske folkekirke. Biskoppernes

drømmescenario er, at kristne migrant-

menigheder kan overtage de overflødige

kirker. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil

de fleste biskopper også acceptere, hvis

kirkebygningerne blev til koncerthuse,

udstillingslokaler, forsamlingshuse,

idrætslokaler eller daginstitutioner.

»Jeg vil helst have, at det ikke er en Netto,

der overtager. Kirker er kulturelle markører,

så jeg vil gerne have lidt hånd i hanke

med det. Jeg håber, at migrantmenigheder

vil kunne bruge nogle af vores kirker.

Sociale formål ville også være meget

værdigt. Der er brug for hjemløseherberger,

så det ville være fint. Man kan også forestille

sig et musikhus, hvor konservatoriestuderende

kan øve«, siger Peter Skov-

Jakobsen.

Med en række annoncerede kirkeluk-

Kirke blev kurbad: »Man er tættere på himlen her«

Vesterø Kirke på Læsø var

stort set tom hver søndag.

Og resten af ugen for den

sags skyld. Nu er den lavet

om til wellnesscenter og

kurbad for hudpatienter.

KRISTINE KORSGAARD

Kuløren i Mads Thuesens kinder

nærmer sig farven på hans røde

badebukser. Han ligger og flyder

rundt i et varmtvandsbassin med tolv

procent saltindhold i den kirke, hvor han

er døbt og konfirmeret. Det har ikke noget

at gøre med voksendåb eller renselse;

i hvert fald ikke på den religiøse måde.

For Vesterø Kirke blev taget ud af drift i

2004, og for fire år siden genopstod den

som wellnesscenter og kurbad.

»Det er helt fint med mig, jeg har ingen

følelser i klemme på det punkt. Men jeg er

glad for, at de bevarede kirketårnet. Nu er

det jo den eneste kirke i landet, hvor man

kan gå på vandet«, siger Mads Thuesen og

flyder videre i det rensende vand, som

han jævnligt frekventerer.

Med forvandlingsprojektet har Læsø og

Aalborg Stift gjort det, som de mest fremtrædende

grupper i den danske folkekirke

– menighedsrådenes formand, præsteforeningen

og biskopperne – nu efterspørger

mere af: Luk de tomme kirker og

brug dem til noget andet. På Læsø var det

oplagt at føre det ud i livet. Med knap

2.000 indbyggere og fire kirker var der ikke

ligefrem kamp om sæderne til søndagsgudstjenesterne.

Men som biskopperne siger, skal de

lukkede kirker ikke bruges til hvad som

helst. Sådan har de det også på Læsø.

»Hvis de havde foreslået en bar eller et

diskotek, så tror jeg, folk havde sagt nej.

Det er ikke, fordi vi er så troende her på

øen, men det havde nok alligevel været

over grænsen«, siger Annette Andersen,

som er ansat ved kurbadet. Hun griner

sammen med 67-årige Folmer Hjort Kristensen,

der sidder ved siden af hende.

Der er heller ikke meget at være ked af. De

sidder i et brusende boblebad med 37 grader

varmt vand på kirkens udendørs terrasse

under blå himmel, i frostklar luft og

med udsigt over havet.

Den nedlagte kirke kunne ikke være udnyttet

bedre, synes Folmer Kristensen.

Han har månedskort til stedet og kommer

stort set hver dag.

»Man er tættere på himlen her end noget

andet sted«, siger han begejstret og

kigger op i det blå.

Glasloft i kirketårnet

Hverken Folmer eller Annette erindrer, at

nogen i lokalsamfundet i sin tid protesterede

imod planerne om at lave kirken om

til velværecenter. Sandsynligvis fordi flere

forhold talte for at nedlægge netop Vesterø

Kirke: Det var den mindst besøgte på

Læsø, den havde ingen gravplads, og den

var forholdsvis ny – bygget i 1954.

»Den havde ingen historie, ingen sjæl«,

siger Folmer.

»Den var ikke hyggelig«, siger Annette.

Terrassen ligger i forlængelse af det tidligere

kirkeskib, og indenfor fylder et

stort bassin med turkisfarvet saltvand det

gamle kirkerum. To kvinder i fyrrerne

svømmer et par baner og hyggesnakker

undervejs. Alle de oprindelige murstensvægge

er erstattet af nye, træbeklædte,

men rummet følger kirkens grundplan.

Det hvide kirketårn er det eneste, der har

fået lov at stå, som det var. Dog er tårnets

røde tegltag erstattet af et glasloft, der

sender ovenlys hele vejen ned i foyeren,

hvor gæster træder ind fra kulden.

Direktør for foretagendet Bent Bjørn er

stolt af kurbadet, som han har styret i det

seneste halvandet år. Men han har et råd

NYE TIDER. Vesterø Kirke lukkede i

2004, men genopstod som kurbad med

støtte fra blandt andet Realdania. Kun

kirketårnet er bevaret. På hver side af det

gamle kirkerum er bygningen udvidet

med plads til sauna, dampbad, massage

og særlige bassiner, hvor vandet er så

fyldt af Læsø-salt og mineraler, at det er

mørkt som tjære. Foto: Finn Frandsen

til andre, der vil bruge en kirkebygning til

noget andet: Undersøg på forhånd, om

der er kunder til det nye projekt, og undersøg

det grundigt. For det er ikke en

god forretning, Bent Bjørn har overtaget.

»Vi har ikke haft det antal psoriasispatienter,

vi havde regnet med. Samtidig er

det et vanvittigt dyrt hus at holde i gang,

fordi der går så meget energi til at varme

vandet op«, forklarer han.

Efter underskud i de første år regner

Bent Bjørn dog med, at bundlinjen i år vil

nå et rundt nul, og næste år vil forhåbentlig

byde på et lille overskud. Kurbadet ar-

bejder nemlig blandt andet på at styrke

sin sundhedsprofil ved at lave projekter

for blandt andre overvægtige og folk med

rygerlunger, der på forskellig vis kan have

gavn af stedets faciliteter. Og så går der altid

et stykke tid, før både lokale og turister

for alvor tager et nyt tilbud til sig.

Borgmester på Læsø Thomas Olsen er

også fortrøstningsfuld:

»Det er stadig en god idé, og bygningen

står jo som et flagskib for Læsø, når man

kommer sejlende med færgen og ser det

hvide kirketårn. Det er bare pisseærgerligt,

at det blev misdrevet i de første år«.

I dag ser det dog ud til, at de lokale gør

deres for at holde wellnesscenteret økonomisk

oven vande. Lige efter frokost træder

65-årige Lilli Jensen ind i varmen for

at få sin daglige svømmetur. Ofte kommer

hun to gange om dagen. Hun sad selv

i menighedsrådet for Vesterø Kirke, men

har ingen kvaler over, at kirken i dag lægger

hus til halvnøgne kroppe i stedet for

krucifikser og salmesang.

»Når jeg gik til gudstjeneste om søndagen,

sad jeg tit alene med præsten. Kirken

er en større velsignelse for folk nu, end da

den fungerede som kirke«, siger hun.

Siden er redigeret/layoutet af:

Martin Aagaard/Tomas Østergren

ninger er København det stift, der er

længst fremme med at få antallet af kirker

til at svare til antallet af kirkegængere,

og den tendens skal udbredes til hele landet,

mener både Den Danske Præsteforening

og Landsforeningen af Menighedsråd.

Trods et voldsomt fald i antallet af

medlemmer af folkekirken, er der siden

1849 kun lukket 9 kirker i Danmark.

En af grundene til det lave antal er, at

den enkelte kirkes menighedsråd i dag

har det sidste ord, og de færreste ønsker

at lukke deres egen kirke. Dén vetoret mister

menighedsrådene, hvis et lovforslag

under kirkeministeren bliver vedtaget

her i foråret.

nilas.heinskou@pol.dk

kristine.korsgaard@pol.dk

Ekskirker:

Boliger og

klatrevæg

Både ude og hjemme er

kirker lukket og genopstået

til nye formål.

KRISTINE KORSGAARD

OG NILAS HEINSKOU

Mens flere danske frikirker

gennem årene er taget ud

af brug og omdannet til

eksempelvis karateklub (Bornholm),

fitnesscenter (Holbæk) og

litteratur- og festlokale (København),

er kun 9 af folkekirkens kirker

lukket siden 1849:

1) Højerup Gl. Kirke på Stevns Klint,

som er i fare for at styrte i havet.

2) Mårup Kirke i Vendsyssel er blevet

taget ned, fordi den var i fare for at

styrte i havet.

3) Voldhøj ved Struer fungerer i praksis

fortsat som kirke, men er overtaget

af en såkaldt valgmenighed. Det

vil sige, at den har en løsere tilknytning

til folkekirken, ikke betaler kirkeskat

og selv aflønner præsten.

4) Over Lerte Kapel nær Haderslev er

blevet til klokkemuseum. Kirken er

fra 1892.

5) Vesterø Kirke ved Læsø Havn blev i

2008 til kurbad.

6) Aunsø Kirke ved Kalundborg er

nedlagt, men bruges en gang imellem

af konservatorskolen til øvelser

for de studerende. De ældste dele af

kirken er fra 1200-tallet.

7) Buderup Kirke ved Aalborg hører i

dag under Skov- og Naturstyrelsen,

der udlejer den 800 år gamle kirke

til kulturelle formål.

8) Sjælør Kirke ved København blev i

2009 solgt til KFUM-spejderne og

fungerer som aktivitetscenter.

9) Christiansborg Slotskirke er overdraget

til Slots- og Ejendomsstyrelsen

og bruges ikke længere som

sognekirke. Den bliver dog stadig

brugt ved kirkelige højtideligheder

for de kongelige.

I lande som Frankrig, Holland,

Skotland og England er der langt

mere gang i kirkelukningerne. Alene

i England er over 1.600 kirker erklæret

for overflødige siden 1969.

De tomme kirker, som hverken er

fredet eller jævnet med jorden, bliver

solgt til dem, der vil betale.

Her er nogle eksempler på alternativ

kirkebrug i andre lande:

1) Old St Ann’s Church i Warrington,

England er omdannet til et center

for indendørs klatring.

2) I Drammen i det sydlige Norge blev

en adventistkirke for få år siden

købt af byens tyrkiske trossamfund.

Der bliver ikke kaldt til bøn fra moskeen.

3. I Manchester, England, er en nedlagt

kirke blevet til 25 luksuslejligheder

omgivet af den gamle kirkegård.

4) En middelalderkirke i Rom er lavet

om til en populær restaurant. I Vestengland

er en nyere kirke blevet

til italiensk restaurant med pizzaovn

ved det tidligere alter.

5) Welsh Presbyterian Church midt i

London er i dag natklub.

6) Westbourne Methodist Church i

Bournemouth, England, blev i 2010

indtaget af supermarkedskæden

Tesco. Engelske medier hæftet sig

ved, at Johannes i Bibelen beskriver,

hvordan Jesus drev duesælgere ud

af et tempel med ordene: »Få det

væk! Brug ikke min faders hus som

markedsplads«.


Jourhavende i dag: Martin Aagaard

Telefon: 33 47 17 02 – Mail: indland@pol.dk

Siden er redigeret/layoutet af:

Claus Bech Petersen/Per Bergsbo

DER ER ALTID EN GRUND TIL AT GÅ I FONA

40"

3D

SAMSUNG 40 3D LED-TV



PURE INTERNET/DAB RADIO MED iPOD DOCK



SAMSUNG DIGITALKAMERA










4X

HDMI

DVB-T2/C

MPEG4

200 Hz

CMR

Spar 200,-

LED

Spar 1.000,-

4.999,-

1.299,-

Tilbuddet

gaelder

t.o.m. 11/2

Spar 1.000,-

999,-

DAYS

15 dage med

Meget Mere for Pengene

49 95

DVD

AVATAR

Spil tilbud World of

WarCraft

109 95

PC

CATACLYSM

PC

WRATH OF THE LICH KING

13,3 "

l

ACER BÆRBAR PC S3-951







Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Danmark 5

Omstridt finansskat er guf for radikale vælgere

Modsat Vestager vil det

radikale bagland gerne

have indført en Tobinskat

i Europa, viser ny måling.

Tobinskat

JESPER VANGKILDE

Radikale vælgere er tilhængere af

den omdiskuterede skat på finansielle

transaktioner, Tobinskatten.

En meningsmåling, som Megafon har

foretaget for Politiken og TV 2, viser, at

over halvdelen – 51 procent – af de radikale

vælgere støtter ideen om at indføre skatten

på europæisk plan. 20 procent er

modstandere af ideen, mens en del erklærer

sig ude af stand til at tage stilling.

Overblik

kroner måtte

DSB betale til forsinkede

passagerer

sidste år. Det er to

25millioner

tredjedele mere end

året før. Spørger man

DSB selv, er der flere forklaringer på stigningen.

»Der er simpelthen flere, der er blevet opmærksom

på garantien, og som derfor bruger den. Og

vi er også selv blevet bedre til at fortælle kunderne

på de dage, hvor det ikke kører for os, at

de kan få erstatning«, forklarer sekretariatschef i

DSB Salg Erik Christensen.

Ritzau

Arkivfoto: Martin Lehmann

Ingeniører godkendte

gennemtæret rækværk

FALDULYKKE. Det store ingeniørfirma Cowi godkendte

i december 2011 det gennemrustne rækværk,

som var årsagen til, at to 14-årig pige lørdag

faldt fire en halv meter ned fra en gangbro i København.

Det viser en såkaldt særeftersynsrapport,

som ingeniørfirmaet leverede til Københavns

Kommune i december 2011. På trods af at

Cowis ingeniører konstaterede, at »rækværker

har kraftig tæring på nederste del af sceptre«, anbefalede

ingeniørfirmaet først udskiftning af

dem om fem år i den vedligeholdelsesplan, kommunen

fik forelagt. Sagen vækker opmærksomhed

blandt borgere og kommunalpolitikere, fordi

den ene af pigerne landede så uheldigt, at hun

står til at blive lam i underkroppen.

andreas.lindqvist@pol.dk

Ejendomsmægler

sætter rekord i stenkast

MARKEDSFØRING. Et ’stenkast’ kan i en boligannonce

dække over en afstand på op til 943 meter,

skriver Søndagsavisen, som har haft boliga.dk til

at analysere ejendomsmæglernes beskrivelser. I

gennemsnit er et ejendomsmæglerstenkast 239

meter. Den uofficielle danmarksmester er Lars

Bach, indehaver af Nybolig i Nyborg, der om et

hus skriver, at det ligger »et stenkast fra Ørbæk«.

Reelt er der 943 meter i fugleflugt.

»Nej, nej, nej. Jeg har ikke specielle forudsætninger

som stenkaster. Hverken som spydkaster

eller noget andet«, bedyrer Lars Bach over for Søndagsavisen.

Han fortæller, at meningen er at signalere,

at huset ligger lige i udkanten af byen.

Ritzau

Svigt af vanrøgtet

dreng skal kulegraves

DØDSFALD. En julinat sidste år endte livet for den

kun 15 måneder gamle Tobias Schmidt Jørgensen.

Men havde Kolding Kommune reageret på talrige

advarsler om mistrivsel, var det måske ikke gået

så galt. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Tobias’

sag skal nu kulegraves i Ankestyrelsen.

»Det er simpelthen ikke godt nok, hvis der ikke

bliver reageret ordentligt på underretninger, og

man derfor ikke får igangsat den nødvendige

støtte i tide«, siger social- og integrationsminister

Karen Hækkerup (S) til ekstrabladet.dk.

Kolding Kommune modtog i alt seks indberetninger

med bekymringer for drengens trivsel.

Hans mor bad selv flere gange om hjælp.

Ritzau

Dermed tyder målingen på, at partileder,

økonomi- og indenrigsminister Margrethe

Vestager har sit bagland imod sig i

denne sag.

Vestager afviser en europæisk model

for Tobinskatten, fordi hun frygter, at

transaktioner vil rykke ud af EU og dermed

føre til svagere vækst og tabte arbejdspladser.

Hun foretrækker redskaber,

»der virker«, til at stramme op på den

finansielle sektor. Eksempelvis skrappere

likviditetskrav til bankerne.

I ugevis har en række venstreorienterede

meningsdannere og radikale medlemmer

imidlertid modsagt hendes udlægning,

endda med beskyldninger om, at

Vestager »manipulerer« offentligheden

ved at tegne et for dystert billede af skattens

konsekvenser. Ligeledes vil EU-kommissionen

inden længe fremlægge nye

tal, der viser, at transaktionsskatten vil bidrage

positivt til den europæiske vækst –

samtidig med at den kan føje et trecifret

milliardbeløb årlig til de tomme EU-landes

kasser.

»Det er en lidt skidt sag for Margrethe

Vestager. Det ser til, at hun i dette spørgsmål

er ude af trit med vælgerne«, siger

professor i statskundskab ved Aalborg

Universitet Jørgen Goul Andersen.

»Det overrasker mig egentlig ikke, at Tobinskatten

tiltrækker radikale vælgere.

Det er et budskab, som de ifølge deres natur

er modtagelige

over for. Dels

fordi det har stor

tilslutning

blandt EU-landene.

Dels fordi der

er en opfattelse

af, at der er for

mange spekulative

transaktioner i

finanssektoren.

Det hører dog

med, at vælgerne

Det er svært at

stå på samme

side som ’de

onde banker’

Nadeem

Farooq,

skatteordfører

generelt har svært ved at tage stilling«, siger

Jørgen Goul Andersen.

Opbakningen til den europæiske bankskat

er også udbredt i den radikale hovedbestyrelse,

der tæller små 100 medlemmer.

Politiken har talt med en lang række

af dem, og i et opsigtsvækkende opråb til

en i øvrigt populær partileder erklærer

medlemmer i flæng, at Margrethe Vestager

har været for stejl i sin afvisning af

Tobinskatten. Mange kan ikke forstå, at lige

netop de radikale har presset på for at

friholde spekulanter for en ekstra skat.

»Jeg har opfordret partiet til at gå ind

for den her skat. Det ville være på sin

plads«, siger et medlem af hovedbestyrelsen,

Peer Tidemand-Petersson.

Også tidligere folketingsmedlem Elisabeth

Arnold er kritisk: »Mange har svært

ved at genkende sig selv i de radikales meget

afvisende holdning«, siger hun.

Rækken af radikale stemmer, der trodser

partilinjen, tæller veteranerne Lone

Dybkjær og Jørgen Estrup samt flere tidligere

folketingsmedlemmer. Også nuværende

radikale ministre og fremtrædende

ordførere har – indtil for nylig – ligget

på linje med S og SF, der støtter Tobinskatten.

De to partier måtte under regeringsforhandlingerne

bøje sig for den radikale

top, og i dagens avis langer repræsentanter

fra S-SF kraftigt ud efter Vestager.

Svært standpunkt at forsvare

Skatteordfører Nadeem Farooq (R) ser ikke

Megafonmålingen som et tegn på, at

Tobinsagen deler Det Radikale Venstre.

»Målingen viser, at vi skal blive ved med

at fortælle om de negative konsekvenser

af en særskilt EU-skat. Det fortæller også,

at den offentlige debat har været præget

af fordele ved EU-skat frem for de negative

konsekvenser«, siger Nadeem Farooq.

Radikale vælgere er normalt ganske oplyste.

Kunne det ikke bare tænkes, at de var

uenige med dig og Vestager?

WoW tilbuddene

gaelder t.o.m. 13/2

79 95

»Det mener jeg ikke. Den dialog, jeg har

haft med radikale vælgere, har givet mig

mere positiv respons. Men når man stiller

sig på samme side som ’de onde banker’,

er det selvfølgelig en svær pointe at løfte«.

Farooq afviser dog ikke, at en ændring

af standpunktet kan komme på tale, hvis

troværdige analyser tyder på positive

konsekvenser af bankskatten.

»Kommer der vurderinger, der er troværdige,

så støtter jeg mig selvfølgelig op

ad dem. I sidste ende er det en nøgtern

vurdering af fordele og ulemper, der afgør

vores holdning. Det er ikke et ideologisk

spørgsmål«.

Når det gælder befolkningen som helhed,

viser målingen blandt 1.018 respondenter,

at 44 procent støtter EU-skatten,

mens 27 procent er imod.

jesper.vangkilde@pol.dk

Vreden mod Vestager

PS side 5

Spar 400,-

59 95

PC

BATTLECHEST

5.999,-

2 sek. opstart

fra standby

KØB OGSÅ PÅ FONA.DK

Tilbuddene gælder fra 6/2 t.o.m. 20/2 så længe lager haves, medmindre andet er angivet ved varen. Der tages forbehold for ikke fremkomne varer, udsolgte varer, prisændringer og trykfejl./17257


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

08.12.11

sukí skin care • The Organic Pharmacy • Logona • Jane Iredale m. fl .

problemhud

reduceres med 87%

Klinisk

bevist eff ekt og

100%

uden syntetiske

stoff er

• anti-acne

beroliger

• balancerer

Acne, rosacea og uren hud normaliseres og

beroliges med den aktive økologiske serum pure

facial moisture balancing fra sukí skin care

Besøg Danmarks største økologiske parfumeri

i Grønnegade og få professionel rådgivning

Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr.

Butikker: Grønnegade 31 & 36 • Kbh. K • Tlf. 33 17 00 70

Det bedste fra Politiken fra ugen der gik

2007 Alamos Malbec

Mendoza Catena

91 Point

Vin-top-10.dk

v/ Anders Grøndahl

SPAR 50 KR.

2009 First Drop Mother´s

Milk Barossa Valley Shiraz

6x

49,95

pr. flaske v/12 flasker

93 Point

James Hallidays

Wine Companion

SPAR 50 KR.

99,95

pr. flaske v/12 flasker

2009 Domaine de

Compostelle Pomerol

2x

Alt om vin

Ugens vinder

SPAR 100 KR.

149,95

pr. flaske v/12 flasker

2007 Barolo Marcenasco

Renato Ratti

Vinhulen

93 point

Wine Spectator

SPAR 100 KR.

199,95

pr. flaske v/12 flasker

Priser er kun gældende ved online-køb.

Tilbud gælder til og med 05-02-12 kl. 23:59

Besparelser udregnes i forhold til vinens 1-fl. pris.

Forbehold for trykfejl og prisændringer.

politikenweekly

Gratis

fragt

ONLINE OUTLET FOR VINELSKERE

www.philipsonwine.com

6 Danmark

Ud med hjemmehjælperen og ind

med en robotstøvsuger. Det er

dagsordenen i mange kommuner,

viser en rundspørge, Politiken har foretaget

til landets ældrechefer. Her svarer

knap halvdelen, at kommunen enten har

skåret den kommunale støvsugning væk,

har planer om at gøre

det eller er i gang med

drøftelser af, hvordan

den lille runde robot

kan fange nullermænd

Hos Karen hedder hjemmehjælperen iRobot

I et år har valget stået

mellem robotstøvsugning

eller ingen støvsugning i

Billund. Esther vil ikke

købe en dyr robot, mens

Karen er glad for sin.

robotstøvsugere

KATRINE JO ANDERSEN

OG MIE BRINKMANN (FOTO)

Man taler om dem i kortklubben,

til bridge og til banko. Og man

skriver læserbreve i stor stil til

lokalaviserne. Robotstøvsugerne er på alle

pensionisters læber i Billund.

Billund Kommune var den første kommune

til at fratage de ældre borgere deres

støvsugning tilbage i februar 2011. Beskeden

var, at borgerne skulle investere i en

robotstøvsuger, hvis de fortsat ville have

gjort rent. En besked, der affødte vidt forskellige

reaktioner blandt kommunens

pensionister.

Esther Pedersen på 80 år har ikke fået

kommunal rengøring siden det nye krav

fra kommunen. Hun vil nemlig ikke have

gjort rent med en robotstøvsuger.

Både fordi hun med en folkepension,

der hver måned efterlader hende med

3.000 kroner, efter at de faste udgifter er

betalt, ikke tillader en investering i en ny

støvsuger. Desuden havde hun lige købt

sig en god ny Nilfisk. Og desuden sætter

robotstøvsugeren sig fast under den lilla

hjørnesofa, der fylder det meste af stuen i

det lille rækkehus i Billund.

To gange har hjemmehjælperen demonstreret

robotten og fortsat til andre

ældre, mens maskinen har sust rundt i

usystematiske

mønstre på gulvtæpperne.

Og begge

gange har støv-

sugeren sat sig fast

under sofaen, og

»så stod den der og

snakkede«, uden at

Esther Pedersen

selv var i stand til at

få den ud. Hun har

nemlig dårlig ryg

efter flere brud forårsaget

af muskelsvind.

Nu betaler

hun selv for støvsugning.

i ældres hjem.

Det er altså ikke kun

få teknologiglade kommuner,

som økonomi-

og indenrigsminister Margrethe Vestager

(R) giver en hånd, når hun vil gøre det lovligt

for kommunerne at pålægge ældre at

anskaffe sig en robotstøvsuger og skære

hjemmehjælperen væk.

Næstved er en af de kommuner, som i

øjeblikket drøfter, hvordan man vil bruge

robotstøvsugerne. Ældrechef Inge Selch

fortæller, at kommunen om 14 dage får leveret

cirka 60 robotstøvsugere, som

hjemmehjælperne skal introducere for

ældre, i første omgang som et forsøg.

»I fremtiden vil vi i langt højere grad

træne borgeren til at blive mere selvhjulpen.

For en del borgere vil robotstøvsuge-

Tidligere havde

de tid til at

drikke en kop

kaffe og sætte

mit hår. Nu er

det ind og ud

af døren, og det

er snart en ny

for hver gang

Esther

Pedersen,

pensionist

Rent hver dag

I Sønder Omme er Karen Skjoldberg glad

for sin robotstøvsuger af typen iRobot.

Mange af naboerne i ældreboligerne skal

ren være en løsning, samtidig vil den og

medvirke til en større livskvalitet, for borgeren

kan selv bestemme, hvor ofte der

skal støvsuges«.

Hvis rengøringen kan lade sig gøre

med en robotstøvsuger, vil den ældre ikke

længere bliver visiteret til støvsugning og

må i stedet selv købe en robotstøvsuger.

Og generelt bliver det de ældre selv,

som må til lommerne. I rundspørgen anfører

kun syv ældrechefer, at det er kommunen,

som skal betale for robotterne.

»Efterhånden er robotstøvsugere så

langt nede i pris, at man må betragte dem

som et almindeligt forbrugsgode, borgeren

selv må anskaffe«, siger Inge Selch.

lige se tiden an, men Karen Skjoldberg

købte sin robot prompte efter kommunens

nye krav. For sådan er hun som person.

Hun er fremme i skoene og er desuden

også med på det der internet, som

hun udtrykker det.

»Hvis jeg investerede i en robotstøvsuger,

så kunne jeg blive ved med at få gjort

rent gratis ved siden af. Og hjemmehjælpen

støvsugede kun hver tredje uge, nu

kan jeg støvsuge hver dag, hvis jeg har

lyst«, siger Karen Skjoldberg.

Således får gulvet en tur, inden kortklubben

kommer om mandagen. Fordelene

er mange, synes Karen Skjoldberg.

Robotten kan sættes i gang, mens Karen

Skjoldberg handler, eller hvis hun tager

crosseren over til sin 91-årige veninde for

at bytte Ude og Hjemme med Billed-Bladet.

Og den mørke vinter er heller ingen

forhindring for støvsugermodellen iRobot,

som kan støvsuge, selv om solen er

sunket ned bag horisonten.

Men selv om borgeren betaler, giver robotterne

ikke store besparelser i budgettet.

Ældrecheferne anslår i rundspørgen

besparelser på mellem 80.000 kroner til

godt 2 millioner kroner årlig, hvis robotstøvsugerne

bliver obligatorisk. I Næstved

Kommune ville de spare 2,3 millioner

ud af et budget på 0,5 milliarder.

»Det er en forsvindende lille del af budgettet.

Det er ikke det, som er afgørende.

Men det er en del af en større debat om,

hvordan vi italesætter velfærden i Danmark:

Hvad er en offentlig opgave?«, siger

Inge Selch.

Robotterne afsporer debatten

Samme budskab kommer fra Aarhus

Kommune, der har været trukket frem i

debatten, fordi politikerne har besluttet,

at støvsugning fra årsskiftet som udgangspunkt

ikke er en kommunal opgave.

Alligevel har kommunens sundhedsog

omsorgschef, Mads Gammelmark, i

rundspørgen svaret, at kommunen ikke

har planer om at lade robotstøvsugere

overtage. Han mener nemlig, at robotstøvsugerne

afsporer debatten.

»Vi taler ikke om robotter, men siger, at

det ikke er kommunens problem, hvordan

borgeren vælger at få støvsuget. Vi arbejder

med hverdagsrehabilitering, hvor

vi ser på den ældres færdigheder og ressourcer,

og vi oplever, at de ældre tager

opgaverne på sig, og det giver livskvalitet«,

forklarer Mads Gammelmark, der siger,

at de ældre selv skal finde en løsning –

det kan være at støvsuge selv, lade en

slægtning hjælpe eller købe en robotstøvsuger.

Det blander kommunen sig ikke i.

De borgere, der trods rehabilitering og

træning ikke kan klare rengøringen, har

Karen Skjoldberg kunne godt overskue

investeringen på 2.500 kroner økonomisk.

Og som hun siger, hvis ikke hun

havde betalt for robotten, skulle hun betale

for privat rengøring, og det ville blive

dyrere på længere sigt. Hun skulle altså

have penge op af lommen, uanset hvilken

løsning hun valgte. Alligevel følte hun sig

ikke tvunget til noget af kommunen.

»Jeg kan ikke blive forarget over det.

Mange siger, at pensionister ingen penge

har, men min pension kan nemt slå til, for

vi sidder billigt«, siger Karen Skjoldberg.

Mere robot, mindre menneske

I rækkehuset i Billund er Esther Pedersen

ærgerlig over, at hjemmehjælperens tid

er blevet skåret ned med robotternes indtog.

»Tidligere havde de tid til at drikke en

kop kaffe og sætte mit hår. Nu er det ind

og ud ad døren, og det er snart en ny for

hver gang«, siger hun.

NULLER-

MÆND. Karen

Skjoldberg (tv.) ser

fordelen i, at robotstøvsugeren

kan

gøre rent, mens

hun ikke er hjemme.

Mens Esther

Pedersen ikke har

fidus til robotten,

som satte sig fast

under møblerne.

Siden er redigeret/layoutet af:

Claus Bech-Petersen/Per Bergsbo

Robotterne kommer – snart

En lang række kommuner planlægger at erstatte

hjemmehjælperen med en robotstøvsuger, viser

en rundspørge til landets ældrechefer.

velfærd

KIRSTEN

NILSSON

q ROBOTTER OG STØV

q FAKTA

Fire kommuner har skåret kommunal

støvsugning til en del borgere

væk for at lade robotstøvsugere

overtage arbejdet. Seks kommuner

har planer om at gå samme vej,

mens 21 kommuner er i gang med

drøftelser af brugen af robotstøvsugere.

Ældrechefer i 67 af landets 98 kommuner

har svaret på spørgeskemaundersøgelsen,

som er foretaget af

Politiken Research 1.-3. februar.

Vi taler ikke om

robotter, men

siger, at det ikke

er kommunens

problem,

hvordan borgeren

vælger at få

støvsuget

Mads Gammelmark,sundheds-

og omsorgschef,Aarhus

Kommune

fra årsskiftet praktisk hjælp hver tredje

uge i stedet for hver anden. Det giver en

besparelse på 5-6 millioner kroner, som

skal bruges til at hjælpe ensomme ældre.

»Udfordringen er at bruge pengene rigtigt.

Vi skal tage vare på de allersvageste,

og der er ældre, som er alene, ressourcesvage

eller syge, der har brug for mere

hjælp, men ikke kan få det. Vi må væk fra

at tale om rettigheder og til at tale om

borgerens ressourcer«, mener Mads Gammelmark.

Ankestyrelsen ser i øjeblikket på, om

Aarhus Kommunes praksis holder sig inden

for loven, men det mener ældrechefen,

at den gør, fordi kommunen stadig laver

en individuel vurdering af den enkelte.

Ældre Sagen advarer mod helt at pille

støvsugningen ud af de kommunale tilbud.

»Når man har en ’længst muligt i eget

hjem’-politik i Danmark, så er det stadig

en kerneydelse fra kommunen, at man

kan få gjort rent, hvis man ikke kan selv«,

siger souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard,

der til gengæld ikke har noget

imod, at en robotstøvsuger hjælper.

»Det afgørende er, at det ikke opleves

som tvang. Hvis man introducerer robotstøvsugere

i dialog med brugeren, når

kommunerne længst«, siger Jens Højgaard,

som mener, at processen er vigtig,

fordi robotstøvsugeren kun er det første

af en række velfærdsteknologiske maskiner,

der skal ind i ældres hjem.

kirsten.nilsson@pol.dk

»Jeg vil da hellere have, at vi

kan tage os kærligt af den ældre ...«

PS side 2

I ældreboligerne i Sønder Omme er

holdningen anderledes. Med kortklub og

søndagstræf kan det somme tider være

svært at finde tid til, at hjemmehjælpen

skal komme på besøg.

»Hvorfor skulle de sidde og snakke, hvis

der er ikke er noget at lave«, spørger Karen

Skjoldberg.

På badeværelset står der stadig en støvsuger

af en gammeldags slags med slange

og tung krop. For, indrømmet, en robotstøvsuger

er ikke en erstatning, den er et

supplement. Og heldigvis er Karen Skjoldberg

modsat mange af sine jævnaldrende

stadig i stand til selv at støvsuge møblerne

og under sofaen, hvor robotstøvsugeren

slet ikke kan komme ind. Og hun kan

også selv sætte fodskamlerne op på stuens

brune kakkelbord, så robotten ikke

sætter sig fast mellem benene. Til folk, der

ikke er mobile, eller til demente, der

»duer det bare ikke«, mener hun.

katrine.andersen@pol.dk


TEMPERATURERNE DE KOMMENDE DAGE

0 °

Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Passat Black Edition. Varme i forruden, bagruden,

sidespejlene, sæderne – og på budgettet.

Passat Black Edition er en meget speciel udgave af en Passat Variant Comfortline. Den lange udstyrsliste

er suppleret med lækkerier som varme i forruden og sorte sidelister. Men det mest specielle er nok,

at prisen er reduceret med 18 – 28.000 kr. alt efter, hvor mange hestekræfter TDI motoren skal have.

Vælg mellem 4 farver. Men skynd jer. Vi har slet ikke nok til jer alle sammen.

Se mere om Black Edition på vw.dk/black-edition

Alle fortjener en Volkswagen.

Passat Black Edition fås fra kr. 374.994,- ekskl. levering kr. 3.680,-. Brændstofforbrug ved blandet kørsel 21,7 – 22,7 km/l.

CO2-udslip 116 – 119 g/km (direktiv 80/1268/EØF). Bilen er vist med ekstraudstyr.

www.volkswagen.dk

Das Auto.


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

8 Danmark

På vej til arbejde kører Michael Andersson

lige forbi metroen, hvor

togsættet nærmest holder og venter

på ham. Efter svinget manøvrerer han

ud og ind mellem fem røde busser, der alle

kører ind til byen. Men han fortsætter i

sin sorte BMW X5 og betaler kort efter,

klokken 08.38, 15 svenske kroner for at

komme på arbejde. Forinden er vi kørt

over broen, der som en udstrakt guirlande

af røde baglygter er

eneste vej til fastlandet

fra velhaverforstaden

og skærgårdsøen Li-

dingø. Farten sneg sig

sjældent op over 35

km/t. Lokalbanen ligger

nærmest lige ved siden

af hans hus – allige-

vel insisterer han på at tage bilen til Stockholms

centrum:

»Når jeg sidder alene i bilen, kan jeg have

arbejdssamtaler, og jeg får brugt den

halve time fornuftigt. Fleksibilitet er vigtigt

for mig«, siger han.

Denne regnfulde morgen skriver Svenska

Dagbladet, at 68 procent går ind for

’trængselsskat’. Det kan sammenlignes

med en opbakning på bare 25 procent, da

afgiften blev indført som forsøg i 2006.

’Advarsel! Trængselsskat skader din privatøkonomi

alvorligt’, kunne bilisterne

læse på skilte på forsøgets første dag.

Kampagnegrupper lavede moddemonstrationer

og fik bildyt og opløftede tommelfingre

til svar. Dagen inden havde nogen

sat ild til et kontrolskab.

Borgerlige politikere og handelsstandsforeningen

var stærkt imod, men

har nu erkendt, at det ikke er så slemt

endda. Og når man i dag fortæller, at man

skriver om trængselsskatten, ser stockholmerne

et øjeblik komplet desillusionerede

ud og siger så undrende: »Jamen,

den taler vi da ikke om længere«.

Verdens dyreste kollektive trafik

Under byen og gennem det mørke fjeld

suser Stockholms metro, tunnelbanen. I

efteråret hævede Storstockholms Lokaltrafik,

SL, igen billettaksterne, så de kan

regnes blandt verdens dyreste. Cirka 30

danske kroner for en 1-zones billet og

1.900 kr. for et 3-måneders kort. I 2006

stod der på stockholmernes stemmeseddel,

at man stemte ja til trængselsskatten

og til at lade overskuddet gå til kollektiv

trafik og veje. Så det var ikke helt dagens

priser Mikael Sundström, formand for

foreningen Kollektive Trafikanter Stockholm,

havde forventet:

»SL’s eget regnskab viser, at billetpriserne

vil stige til det dobbelte i 2020, hvis der

ikke gøres noget. Og der er stor trængsel i

tunnelbanen nu – ifølge kundeundersøgelser

er hver tredje utilfreds«, siger han

og efterlyser politisk vilje til at investere.

Årsagen til Sundströms utilfredshed

skal findes vest for byen.

De penge, han mener skulle være gået

til kollektiv trafik, bliver brugt på at bygge

det, der menes at blive Sveriges største

og dyreste vejprojekt nogensinde: en 20

km lang omfartsvej, mestendels tunnel.

’Forbifart Stockholm’ vil koste 28 milliarder,

stå færdig om 8-10 år – og ifølge kritikere

lægge beslag på indtægterne fra

trængselsskatten de næste 40 år. Den skal

lette det pres, som er kommet på Essingeleden

– den betalingsfrie motorvej, hvor

biler i myldretidens sneglefart nu gasser

sig frem for at undgå by og skat.

Men Forbifarten er en hån mod de

700.000 mennesker, der daglig rejser kol-

lektivt, mener Mikael Sundström.

»Blev der i stedet investeret i kollektiv

trafik, ville det også komme bilisterne til

gode, de ville få mere plads på vejen«, mener

han.

Trængselsskatten er altså ikke problemet.

Men den er heller ikke den endegyldige

løsning, og politikernes pengepung

kommer til kort, når de skal opfylde alle

ønsker fra trafikanter i en by, der som København

bare vokser og vokser.

Nu taler man om at hæve trængselsskatten

yderligere og indføre det på Essingeleden.

Det kan være vejen til mere

plads, mener Carl Hamilton, der forsker i

roadpricing ved Kungliga Tekniska Hög-

skolan: »Det kan helt klart nytte at hæve

eller sænke afgiften, efter hvilken vejstrækning

der er tale om, og ikke bare efter

tidsrum«.

Hvor er parkeringspladsen?

Efter at Michael Anderssons nummerplader

er blevet fotograferet og vi er drejet

mod byen, opløses morgentrafikken, og

vi kan komme lidt op i fart. Det skyldes

dog mest, at han tager en alternativ rute

langs frihavnen, mener han. Hans hustru

plejer indimellem at parkere ved tunnelbanestoppet

og de fem røde busser og tage

tunnelbanen ind til byen.

»Men det er nu mest på grund af de hårrejsende

parkeringsafgifter«, fortæller

han.

De københavnske omegnsborgmestre

frygter netop, at folk vil lade bilen stå på

forstædernes villaveje og forvandle dem

til en gigantisk parkeringsplads. I forstaden

Solna, hvor Essingeleden ender, gen-

kender borgmester Pehr Granfalk (M)

dog ikke det billede:

»Nej, det kan jeg ikke sige. Men prøv i

Danderyd, det kan være, at folk stiller bilen

længere uden for byen«, svarer han.

Danderyd melder dog også bil forbi:

»Nu kører jeg jo ikke i bil, så måske ser

jeg det ikke. Men det er i hvert fald ikke

noget, jeg har hørt om«, svarer borgmester

Olle Reichenberg (M).

Senere skriver en politisk rådgiver fra

Solna, at de netop har haft besøg af en delegation

fra deres venskabsby, Gladsaxe.

De skulle høre om byens tværbane.

»De skulle have spurgt os om trængselsskatten,

så kunne det være, vi kunne have

beroliget dem«, tilføjer han med en smiley.

Hver femte biltur forsvundet

Politiken ville egentlig gerne have endt

dagen i et tog med en, der har valgt ventetider,

trængsel og dyre billetpriser til og

Siden er redigeret/layoutet af:

Claus Bech-Petersen/Tomas Østergren

Striden om Stockholms bompenge er slut

Krigen om betalingsringen i Stockholm er forbi. Men nu

er stockholmerne uenige om, hvad man skal få ud af den

– billigere metrobilletter eller Sveriges største vejprojekt

nogensinde? Politiken kørte med gennem byen.

betalingsring

MAJ SUSANNE

JUNKER,

STOCKHOLM

Merete, Produktchef

og Emils mor

Kære kunder, forhandlere,

medarbejdere og medarbejderes børn.

TAK!

I forbindelse med Danmarks Indsamling

har vi ved fælles hjælp doneret

1.100.000 kr., der går til

afrikanske børn på fl ugt.

Med venlig hilsen alle hos PANDORA

Gitte, PR og Marketingdirektør

og Annas mor

www.pandora.net

Lisbeth, Designer

og Emilys farmor

BETAL HER! I sommeren 2007 blev

der efter et forsøg og en folkeafstemning

indført bompenge i Stockholm, hvor man

nu betaler 10-20 kroner for at køre ind i

byen. Foto: Karin Skoog

Betina, Butikschef

og Williams mor

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

10

OSCAR

BEDSTE FILM

® NOMINERINGER

BEDSTE MANDLIGE HOVEDROLLE . BEDSTE INSTRUKTØR

BEDSTE KVINDELIGE BIROLLE

3

JEAN DUJARDIN BERENICE BEJO

I BIOGRAFEN DEN 9. FEBRUAR

GOLDEN GLOBES ®

BEDSTE FILM . BEDSTE MANDLIGE SKUESPILLER

BEDSTE ORIGINALE MUSIK

★ ★ ★ ★ ★ ★

”Vi vil sikkert aldrig få noget

lignende at se igen”

EKKO

★ ★ ★ ★ ★ ★

”Årets – ja måske mange års

smukkeste fi lm!!”

IN

CROMWELL COMPANY

STENDIG KALENDER

Pluspris 420 kr.

Alm. pris 495 kr.

Køb på politiken.dk/plus

eller i Plusbutikken,

Vestergade 22, Kbh. K

trængselsskat fra. Men efter at have

spurgt vidt omkring, lader det sig ikke gøre.

Det er ellers populært at sige, at hver

femte har droppet bilen, efter at trængselsskatten

blev indført, så det skulle ikke

være så svært. Men det er også en lille

smule forkert, siger trafikforsker Carl Hamilton:

»Det er hver femte biltur, der er forsvundet.

Det er meget få, der helt er stoppet

med at tage bilen, men man tager den lidt

sjældnere. En, som tidligere tog bilen 3,8

gange per uge, gør det måske 3,2 gange

nu«.

På Østermalm er Michael Andersson

kommet frem til sit kontor. Han bruger

omkring 500 danske kroner hver måned,

men betaler dem gerne:

»I den første måned syntes jeg, at det

var verdens bedste idé. Der var mere plads

på vejen. Men nu er det, som om trængslen

er kommet igen«.

indland@pol.dk

FLENSTED MOBILER

GUGGENHEIM NEW YORK

Pluspris 255 kr.

Alm. pris 299 kr.

FLENSTED MOBILER

MUMMI TROLDENE

Pluspris 169 kr.

Alm. pris 199 kr.

FLENSTED MOBILER

ASGER JORN MOBILE

Pluspris 239 kr.

Alm. pris 279 kr.

Køb på politiken.dk/plus

eller i Plusbutikken,

Vestergade 22, København K

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.


15 ÅRS JUBILÆUM

MED SUPERTILBUD

SuperBest fejrer jubilæum med masser af jubilæumstilbud,

konkurrencer og forrygende præmier. Kom og vær med når

SuperBest fejrer Danmarks største 15 års jubilæum.

Søndagsåbent

5. februar

kl. 10-17 *

*Enkelte butikker har andre åbningstider

BKI Extra

400 g.

Kg pris v/1 stk. 62,50

15 ÅRS JUBILÆUMSTILBUD

25,-

Højst 4 poser pr. kunde

til den anførte pris

i tilbudsperioden.

Tuborg

eller Carlsberg

33 cl. Grøn Tuborg

eller Carlsberg Pilsner.

Literpris v/30 stk. 10,10

Afhentningspris.

Højst 2 kasser pr. kunde til

den anførte pris i tilbudsperioden

– derefter er prisen

pr. kasse kr. 136,95 +pant

Højst 6 stk. pr. kunde

til den anførte pris

i tilbudsperioden –

derefter er prisen

pr. stk. 20,95

Tuborg eller

Carlsberg

30 flasker

99 95 +PANT

15 ÅRS JUBILÆUMSTILBUD

½ pris

Pålækker

70-100 g. Flere varianter.

Max. kg pris v/1 stk. 142,86

15 ÅRS JUBILÆUMSTILBUD

10,-

1095 SPAR

OP TIL

Tilbuddene gælder fra søndag 05.02.2012 til og med lørdag 11.02.2012

Tilbuddene gælder ikke i SuperBest Holiday Store og på SuperBest Online.

Se åbningstider i din lokale SuperBest eller på superbest.dk

TILBUDDENE

ER SÅ STÆRKE,

AT DE KUN

GÆLDER I DAG

SØNDAG !

Dansk &

salmonellafri

1,2 kg

Hel dansk

fersk kylling

Højst 3 stk. pr.

kunde til den anførte

pris i tilbudsperioden –

derefter er prisen pr. stk. kr. 49,95

Chokoladebars

43,8-58 g. Flere varianter.

Max. kg pris v/1 stk. 90,18

Højst 15 stk. pr. kunde

til den anførte pris i

tilbudsperioden –

derefter er prisen

pr. stk. kr. 10,50

Lurpak smørbar

250 g.

Kg pris v/1 stk. 48,00

GÆLDER KUN

SØNDAG 5. FEBRUAR

3 95

655 SPAR

OP TIL

GÆLDER KUN

SØNDAG 5. FEBRUAR

12,-

795 SPAR

OP TIL

GÆLDER KUN

SØNDAG 5. FEBRUAR

1,2 kg

29 95

Under

½ pris

Højst 4 pakker pr. kunde til

den anførte pris i tilbudsperioden

– derefter er prisen

pr. pakke kr. 19,95


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

10 Internationalt

Det russiske forår fik frost i tæerne

Titusinder af moskovitter

trodsede 19-20 minusgrader

for at hylde eller

kritisere den russiske

leder, Vladimir Putin.

Russisk valg

Grigorij, 36, var rejst hele 1.490 kilometer

fra Tjeljabinsk for at deltage

i protesten mod ministerpræsident

Vladimir Putin.

»Jeg har set billeder fra protestdemonstrationerne

10. og 24. december og ville

gerne selv deltage i sådan en kæmpebegivenhed,

selv om der også er demonstration

hjemme i Tjeljabinsk«.

Om demonstrationen

mod Putin i Moskva

i går nu også var

HENRIK

KAUFHOLZ,

MOSKVA

JOMFRUHUMMERRE ELLER

SVINEMØRBRAD? HVAD ER

DET FOR ET SPØRGSMÅL?

DET ER FULDSTÆNDIGT

LIGEGYLDIGT HVAD DU

KØBER. BARE DU IKKE

KØBER NOGET SOM

HELST TIL FULD PRIS.

VI HAR IKKE RÅD EFTER

ALT DET DU SPAREDE PÅ

UDSALGET.

’kæmpe’, bliver det altdominerende

emne i

Rusland de kommende

dage. Politiet og Mo-

skvas bystyre lagde straks under begivenhederne

ud med tal, der vil glæde Kreml:

mindst 125.000 til en Putinvenlig demonstration

og højst 23.000 til oppositionen.

Det var straks fra morgenstunden begyndt

at fyge med tweets fra både tilhængere

og modstandere af Putin samt fra

russiske journalister, der også dækkede

demonstrationerne i december. Her var

der andre tal.

De 23.000 er en underdrivelse. Oppositionen

samlede mange flere. Men ikke de

120.000, der lige før demonstrationens

slutning blev bekendtgjort fra scenen.

De 125.000 til den Putinvenlige demonstration

var en overdrivelse. Hele statsapparatet

havde ganske vist sat busser ind, i

annoncer lokket med 150 kr. i diæter for at

deltage og truet mere tøvende elementer

med afskedigelse. Tydeligt under 100.000

deltog i den såkaldte Anti Orange Meeting

mod udenlandsk indblanding i Ruslands

indre anliggender.

Arrangørerne blev for resten anholdt,

fordi demonstrationen havde flere deltagere

end anmeldt. Putin, der ikke selv deltog,

meddelte straks, at han da gerne ville

betale den bøde.

Alle tallene er bedømt af Politikens udsendte,

kolleger fra andre russiske og internationale

medier samt et par russiske

tv-stationer, der viste massive folkemængder

begge steder. Under alle omstændigheder

trodsede de mange titusinder

demonstranter vinterkulden. Termo-

BAROLO COLLINETTA

ELLER SANCERRE

75 cl. Literpris 119,33. Frankrig

NÆRIGPRÅSEN

1 fl

TILBUDDENE GÆLDER KUN MANDAG DEN 6. FEBRUAR

89,50

HOP, HOP. Der

var istapper i

skægget og tåge

foran munden, da

titusinder i går i

det centrale

Moskva demonstrerede

mod Putin

og for ærlige valg.

Folk hoppede og

dansede for at

holde varmen.

Foto: Ivan

Sekretarev/AP

DANSK SVINEMØRBRAD

3 x 400-480 g

Kg-pris maks. 100,00

RICARICO SALENTO

6 x 75 cl. Literpris 71,11

Italien

SPAR

MINDST

33,-

meteret på metrostationen Dobryninskaja

viste 19-20 minusgrader, da folk stillede

sig i kø ved metaldetektorerne for at komme

ind til demonstrationen for ærlige

valg.

»Vi fryser, men vi kom«, som bloggeren

Aleksej Navalnij, der er en af de centrale figurer

i oppositionen, sagde ved starten af

mødet.

Oppositionen i vildrede

Men alt det vidste Grigorij ikke noget om,

da Politiken traf ham ved statuen af Ruslands

nationalmaler, Ilja Repin (1844-

1930). Han glædede sig over, at han var

ved at blive mast i »en kæmpe mængde«,

men var samtidig i vildrede over, hvordan

kampen mod Putin skal fortsætte: »Jeg vil

120,-

320,-

LÆSØ JOMFRUHUMMER

350 g. Kg-pris 142,86

Dybfrost

OKSEFILET MED FEDTKANT

Kg-pris maks. 125,00

Dansk/Tysk

50,-

Tilbuddene gælder kun 6. februar 2012. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer, trykfejl, manglende leverancer samt udsolgte varer. Se Irma.dk for

nærmeste Irma og åbningstider. På Irmatorvet skal varen blot bestilles i tilbudsperioden.

6 fl

3 stk

BEGRÆNSET PARTI

SPAR

298,-

BEGRÆNSET PARTI

VEJER

3-4 KG

ikke følge opfordringen om at stemme på

alle andre end Putin. Jeg kan hverken få

mig til at stemme på ham eller en af de

andre«.

Jamen, så er du jo med til at sikre Putin

sejren?

»Næ, jeg har tænkt mig at blive valgobservatør,

og det er mindst lige så vigtigt«.

Mens man på Bolodnaja-pladsen jublede,

hver gang nogen angreb Putin, og ellers

ikke har meget at samle sig om, har

Putins apparat indledt en mere enkel

kampagne: Al kritik er styret og finansieret

udefra, og ministerpræsident Putin

kender sit folk og dets ønsker meget bedre

end USA’s russiske nikkedukker.

Det kan lyde som den syriske præsident

Bashar al-Assad, som Rusland foreløbig

1 pk

1 stk

375,-

har støttet i tykt og tyndt. Men i en befolkning,

der gennem generationer er opdraget

til at afsky Nato og amerikansk imperialistisk

udenrigspolitik, falder den næppe

på stengrund.

»Vi har alle vores meninger om Putin«,

sagde tv-værten Maksim Sjevtjenko ved

det antiorange møde: »Men vi vil ikke tillade

landet at falde fra hinanden. Vi behøver

ærlige valg, men ønsker ikke at ødelægge

landet, og vi ønsker ikke et kup«.

Hans tilhørere viste ikke den største entusiasme,

og de færreste ville tale med

pressen. Jekaterina, 25 og ansat ved postvæsenet,

fortalte dog nyhedsbureauet AP,

at hun havde fået ordre på at deltage og

fik en hel dags løn for det.

Fredag morgen havde en af Putins råd-

SPAR

40,-

IRMAS SPECIAL KAFFEBØNNER

3 x 250 g. Kg-pris 80,00

Vælg mellem flere varianter

BEGRÆNSET PARTI

THISE ØKOLOGISK VESTERHAVSOST

ELLER RÅ HINGE

180 - 250 g. Kg-pris 194,44

3 ps

65,-

1 stk

35,-

Vi fryser,

men vi kom

Aleksej

Navalnij,

blogger

Siden er redigeret/layoutet af:

Lars Halskov/Per Bergsbo

q TALKRIG

q FIRE DEMONSTRATIONER

givere, talsmanden Dmitrij Peskov, i New

York Times åbent beskyldt USA for at blande

sig. Den russiske efterretningstjeneste

har længe vidst, at der blev planlagt protester,

og USA har sendt penge til russisk

opposition »for at skabe en provokation«:

»Vi vidste to eller tre år på forhånd, at

dagen efter dumavalget ville vi have en

skandale, og at nogle ville hævde, at valget

var ulovligt, fordi der er i hundredvis

af overtrædelser af valgloven. Vi vidste,

det ville ske. Vi vidste det i 2010«.

Den lunte havde Andrej, 42, lugtet, selv

om han gik under en plakat med tre ansigter

og to krydser: Mubarak, Gaddafi og

Putin: »Næ, vi skal ikke ha’ noget arabisk

forår her i landet. Ingen revolution. Vi

skal have en ny ledelse, men med helt

igennem fredelige og demokratiske midler.

Det er op til os selv«.

Kamp til stregen

Den åbne politiske kamp om at mobilisere

flest muligt viser, at Kreml er kommet

sig over chokket efter dumavalget 4. december

og vil give oppositionen kamp til

stregen op til præsidentvalget 4. marts.

Men Maksim Trudoljubov, debatredaktør

på avisen Vedomosti, siger, at oppositionen

også har vundet sin første sejr: at

vise Vladimir Putin, at han ikke længere

er så populær som tidligere, og at han må

ændre ledelsesstil.

»Vi står ved en virkelig vigtig tærskel for

landet. Men hvis der ikke sker noget helt

ekstraordinært, bliver han præsident i

marts. Men han bliver en meget anderledes

præsident med en helt anden form

for legitimitet«.

henrik.kaufholz@pol.dk

MØD VIDENSKABEN 8. FEBRUAR

Dagens taber blev en lille oppositionsdemonstration

»uden nazister og

kommunister«. Der kom 150.

Nationalisten Vladimir Sjirinovskij

samlede godt 1.000, men stødte senere

til protestdemonstrationen.

Anti Orange Meeting samlede højst

128.000 (bystyret) og mindst 30.000

(nyhedsbureauet AP) Putintilhængere.

Protestdemonstrationen samlede

højst 120.000 (aktionsgruppen selv)

og mindst 23.000 (politiet) Putinmodstandere.

Desuden var der demonstrationer

mod Putin i mindst 50 andre russiske

byer.

NARKOSTATEN

Følg kokainens vej fra Guinea Bissau, Afrikas første narkostat, til

Europa. En rejse der involverer præsidenten, en milits, internationale

kriminelle netværk og unge illegale indvandrere.

Antropolog Henrik Vigh har gennem sin forskning i borgerkrigen i

Guinea Bissau opnået fortrolighed med militsen Aguenta. Bekendtskabet

har givet ham indsigt i kokainforretningen, som fulgte med,

da militsen hentede præsidenten tilbage til landet. Hør ham fortælle

om handlen med kokain, om hvad der er på spil for de unge mænd i

militsen, og hvad det betyder for Danmark og resten af Europa. Henrik

Vigh er lektor på Institut for Antropologi, Københavns Universitet.

Foredraget er et samarbejde mellem Københavns Universitet

og Politiken. Det varer ca. tre kvarter og efterfølges af debat.

Arrangementet er åbent for alle.

Tid og sted: Onsdag 8. februar kl. 16.30-18,

Anneks B, Studiestræde 6, 1167 København K.

Reserver plads på www.moedvidenskaben.ku.dk

Foto: AP


Siden er redigeret/layoutet af:

Lars Halskov/Per Bergsbo

Internationalt 11

Stort drama i FN om blodbad i Syrien

Rusland og Kina nedlagde i

går aftes veto mod en

FN-resolution om Syrien.

Imens fortsætter det

syriske regime angrebet

på oprørsbyen Homs.

FN-resolution

PIA BUHL ANDERSEN

Store lande som Rusland og Kina på

den ene side og Frankrig og USA på

den anden side skændtes højlydt

hele dagen i går om, hvad en FN-resolution

om Syrien skulle indeholde.

Det endte med, at Rusland og Kina i aftes

nedlagde veto mod resolutionen, fordi

den fordømte blodbadet i Syrien og

Overblik

De første lig fundet

efter færgetragedie

Foto: AP

AUSTRALIEN. Redningshold har fundet fire omkomne

efter torsdagens store færgeforlis ud for

Papua Ny Guineas kyst.

Den australske færge med 350 personer om

bord sank, da den sejlede ind i et voldsomt uvejr.

246 personer er reddet, men 116 mennesker frygtes

fortsat indespærret i det 47 meter lange kæntrede

skib, ’MV Rabaul Queen’. Størstedelen af

passagererne var unge studerende på vej til skole.

»Eftersøgningen fortsætter. Vi leder fortsat efter

overlevende, men indtil videre har vi bare fundet

4 omkomne«, siger Nurur Rahman fra Australiens

maritime redningstjeneste.

Han er dog optimistisk. Vandets varme temperatur

øger chancerne for de eventuelle overlevende.

sofie.herschend@pol.dk

Den amerikanske

udenrigsminister Hillary

Clinton forsikrer,

at USA ikke vender

Europa ryggen, selv

om præsident Obama satser på Asien:

»Jeg har hørt al den snak om, hvor Europa

mon passer ind i Amerikas globale

billede. Og jeg har hørt noget af den

tvivl, der er blevet udtrykt. Men virkeligheden

kan ikke være mere klar: Europa

er og var Amerikas førstevalg som partner«.

8

procent steg antallet af civile

dræbte med i 2011 i Afghanistan

i forhold til året før. I alt

blev 3.021 civile dræbt mod

2.790 i 2010. Det er det højeste

antal dræbte på et år i

den mere end 10 lange krig, og det er femte år i

træk, at dødstallet for civile stiger.

USA håber på hurtig exit

AFGHANISTAN. USA’s forsvarsminister, Leon Panetta,

håber, at afghanske soldater på et tidspunkt

i 2013 kan overtage alle sikkerhedsoperationer

i Afghanistan.

Det sagde Panetta i går på en sikkerhedskonference

i München i Tyskland. Han tilføjede dog, at

de internationale styrker, hvor USA deltager med

flest soldater, vil forblive kampberedt frem til udgangen

af 2014. Men han håber, at det ikke bliver

nødvendigt at bruge soldaterne på slagmarkerne

i landet.

Panetta overraskede sine kolleger i Nato forleden,

da han talte om, at USA vil begynde at nedtrappe

kampoperationerne fra midten af 2013.

Ritzau/dpa

lagde op til, at Syriens præsident, Bashar

al-Assad, skulle gå af.

Mohammed Loulichki, FN-ambassadør

for Marokko, som er det eneste arabiske

land i Sikkerhedsrådet, udtrykte efterfølgende

stor skuffelse over Rusland og Kinas

beslutning. Frankrigs ambassadør,

Gerard Araud, sagde, at »det er en sørgelig

dag for dette råd, en sørgelig dag for alle

syrere, og en sørgelig dag for demokrati«.

Den russiske udenrigsminister, Sergej

Lavrov, forsøgte hele dagen at få ændret

resolutionen, så den blandt andet også indeholdt

sanktioner mod de syriske oprørere,

der kæmper mod Assads styre.

Det fik franskmændene, der har presset

hårdt på for at få resolutionen trumfet

igennem, til at skyde tilbage mod russerne.

Den franske udenrigsminister, Alain

Juppé, sagde, at de lande, der blokerer for

en FN-resolution om Syrien, kommer til

at »bære et stort ansvar for historien«.

»Det internationale samfund må anerkende

og støtte det syriske folks ret til fri-

OPERAGUIDER

TONNY LANDY

PALLE

KIBSGAARD

PR. PERS. I

DB. VÆRELSE

KR.

Opera i Verona

7.195

6 DAGE • TEMAREJSE

I den pragtfulde by Verona, hvor den smukke romerske

arena hver sommer danner ramme om storslåede operaopførelser,

skal vi to aftener opleve uforglemmelige operaforestillinger

under den stjerneklare himmel. Forud for operaforestillingerne

fortæller operasangere fra Det Kgl. Teater

om operaernes baggrund, handling og komponister.

På rejsen skal vi dog også opleve meget andet når vi tager

på udfl ugt til Dolomitterne, til Venedig og også har en overnatning

i det smukke vindistrikt Barolo.

AFREJSE: 10.07, Aida & Carmen. Operaguide T. Landy

AFREJSE: 23.07, Aida & Don Juan. Operaguide P. Kibsgaard

AFREJSE: 06.08, Aida & Carmen. Operaguide T. Landy

AFREJSE: 16.08, Aida & Turandot. Operaguide P. Kibsgaard

KORT REJSEPLAN

hed, sikkerhed og

valget om politisk

fremtid«, sagde

Alain Juppé.

Inden mødet i

FN’s Sikkerhedsråd

havde den amerikanskeudenrigsminister,

Hillary

Clinton, holdt hastemøde

med sin

DAG 1 • Ankomst om formiddagen. Frokost i landlige

omgivelser i Verdis hjemegn på Po-sletten.

Indkvartering på vores hotel i Vicenza.

DAG 2 • Præsentation af aftenens opera, spadseretur

i Veronas historiske centrum. Opera i

Verona om aftenen.

DAG 3 • Udfl ugt til Venedig med sejltur og middag.

DAG 4 • Præsentation af aftenens opera. Udfl ugt til

byen Bassano ved Dolomitterne. Opera i

Verona om aftenen.

DAG 5 • Med bus til Barolo, hvor vi indkvarteres på

hotel. Vinsmagning og middag på hotellet.

DAG 6 • Formiddag i Barolo, hvorefter vi kører til

trøffelbyen Alba. Vi fortsætter til Milano,

hvor vi ser lidt af byen inden hjemrejsen.

INKLUDERET I PRISEN

Assad må

stoppe sin

drabskampagne

Præsident

Barack Obama

russiske kollega, Sergej Lavrov.

En amerikansk embedsmand fortalte

til nyhedsbureauet Reuters, at de to udenrigsministre

havde en »meget energisk

diskussion«. Men det endte altså ikke

med enighed.

Samtidig skærpede den amerikanske

præsident, Barack Obama, retorikken og

krævede, at Bashar al-Assad stopper kampene

og træder tilbage med det samme.

»Assad må stoppe sin drabskampagne

og forbrydelser mod sit eget folk. Han må

træde tilbage og øjeblikkeligt tillade en

Fly København-Milano t/r • 4 nætter på hotel i Vicenza

og 1 nat på hotel i Barolo • 5 x morgenmad • 2 operaforedrag

• 2 operabilletter på unummererede pladser

(mulighed for bedre pladser mod tillæg) • Udfl ugter

ifølge program • Dansk rejseleder og medfølgende

operaguide

COSTA DEL SOL

Kom foråret i møde med afslapning

og oplevelser på Costa del Sol.

4-stjernet hotel, helpension med vin,

3 udfl ugter og dansk rejseleder.

8 dage, fl y fra KBH

27.03 & 08.05 2012 kr. 4.995

Yderligere information og bestilling på

Tlf. 70 20 98 99

www.besttravel.dk

demokratisk overgang«, sagde Barack

Obama i en erklæring.

Rusland og Kina har tidligere sat en

stopper for sanktioner mod præsident

Bashar al-Assads regime. Syrien har i mange

år været Ruslands allierede i Mellemøsten,

og de to lande har et nært samarbejde

på en række områder. Blandt andet

får Syrien våbenleverancer fra Rusland.

Flere dræbte

Mere end 5.400 mennesker er blevet

dræbt i Syrien, siden urolighederne brød

ud i marts sidste år, siger FN. Det tal skønnes

at være vokset, efter at et angreb på

oprørsbyen Homs fredag aften kostede

mindst 217 personer livet. Det siger Syrian

Observatory for Human Rights, der er

blandt kritikerne af regimet i Syrien.

»Mindst 217 mennesker er dræbt i en

massakre i al-Khalidya-distriktet i Homs.

Børn og kvinder er blandt ofrene«, siger

menneskerettighedsorganisationens leder,

Rami Abderrahman.

MULIGHED

FOR UDFLUGT

TIL ALHAMBRA

PR. PERS. I

DB. VÆRELSE

KR.

9.495

8 DAGE • TEMAREJSE

Vandring i Andalusien

Få fantastiske naturoplevelser i den smukke spanske

provins Andalusien. Vandreturene, som er målrettet seniorer,

foregår i området Las Alpujarras på sydøstsiden af

Sierra Nevadabjergene - et ideelt vandreområde! Oplev de

smukke dale med de idylliske hvide landsbyer og nyd udsigten

fra bjergene.

I løbet af ugen er der også mulighed for at opleve den

berømte fæstningsby Alhambra i Granada.

Under hele opholdet bor vi på det hyggelige Hotel Los Llanos

i den idylliske hvide landsby, Capileira, som ligger i 1500

meters højde i Las Alpujarras.

AFREJSE KØBENHAVN: 02.06 / 22.09 2012

KORT REJSEPLAN

DAG 1 • Ankomst til vores hotel i den lille by Capilera.

DAG 2 • Vandretur fra hotellet til bunden af Poqueira

kløften og retur. Frokost på lokal bodega.

DAG 3 • Vandretur langs Poqueira-fl oden og op i

bjergene til La Isla. Frokostpause i det fri.

DAG 4 • Vandretur til Spaniens højest beliggende landsby

Trevélez, kendt for tørrede Serrano-skinker.

DAG 5 • Mulighed for tilkøb af udfl ugt til Granada og

det verdensberømte palads Alhambra.

DAG 6 • Vandretur i Guadalfeo-dalen og over en af

Sierra Nevadas mest spektakulære dæmninger.

DAG 7 • Vandretur fra landsbyen Pitres. De hvide

landsbyer “Puerto Blancos” i denne dal

stammer helt tilbage fra Mauernes tid.

DAG 8 • Transfer til lufthavnen og hjemrejse.

INKLUDERET I PRISEN

Fly København – Malaga t/r • 7 overnatninger på Hotel

Finca Los Llanos • 7 x morgenmad • 3 x frokost inkl. vand

og vin på vandredage • 2 x frokost på vandredage • 7 x

aftensmad inkl. vand og vin • Professionel vandreguide •

Dansk rejseleder

SOMMER PÅ SICILIEN

8 dage på egen hånd med hotel og lejebil

inkluderet. Vælg blandt hoteller

med høj standard på Siciliens nordkyst.

Fly fra Billund og København.

8 dage, fl y, hotel

og lejebil i juli & aug. fra 6.745

Mange er hårdt sårede efter granatangrebet,

og derfor vil antallet af døde sandsynligvis

stige, ifølge Rami Abderrahman.

»De syriske styrker bombarderede bydelen

med granater fra flere sider. Nogle

bygninger brænder, og andre er helt ødelagt«,

fortæller han.

Ifølge Rami Abderrahman blev der og

dræbt 45 mennesker andre steder i Syrien

fredag. Oplysningerne om antallet af

dræbte er ikke bekræftet fra anden side.

Myndighederne i Damaskus har indført

strenge restriktioner for udenlandske

journalister i landet. Tv-stationerne Al-Jazeera

og Al-Arabiya har vist billeder af dusinvis

af dræbte eller sårede personer.

Regimet i Damaskus afviser at have noget

med drabene at gøre.

»De civile, som er blevet vist af tv-stationerne,

er borgere, som blev kidnappet og

dræbt af bevæbnede drabsmænd«, skriver

det statsejede syriske nyhedsbureau

Sana.

pia.buhl@pol.dk

6 LANDE

5 HOVED-

STÆDER

Oplys annoncekode POLITIKEN ved bestilling.

Ekspeditionsgebyr pr. bestilling ved fremsendelse af billet

pr. e-mail kr. 65,-/post kr. 95,-. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2190.

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

KATALOG 2012 100 sider med fl otte temarejser, krydstogter, sol og storby. Bestil det nu på www.besttravel.dk

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

PR. PERS. I

DB. KAHYT

FRA KR.

NOGET AT

KOMME EFTER

ALT NEDSAT

ÆGTE

UDSALG

OVERBEVISENDE

NEDSÆTTELSER

Holte Stationsvej 16 · 4542 1074

www.parisiholte.dk

Bukser - Nederdele - Skjorter

Strik - T-shirts - Jakker

Kjoler - Dragter

Buksedragter - Aftentøj

Frakker - Carcoats

Vindjakker

75

AKTUELLE

KVALITETSVARER

20%-70%

Åbningstider: Kl. 10.00-17.30

Fre. til kl. 18.00 - lør. til kl. 14.00

Få minutter fra Holte S-station

Nem og fri parkering

15.495

11 DAGE • KRYDSTOGT

Krydstogt på Donau

Oplev de smukke hovedstæder i Mellemeuropa og fl odens romantiske

og dramatiske historie på dette krydstogt på den

skønne blå Donau fra Wien i Østrig til Oriahovo i Bulgarien.

Nyd de betagende naturscenerier langs Donaus bredder,

når vi langsom glider forbi, og glæd jer til at besøge hele 5

hovedstæder: Wien i Østrig, Bratislava i Slovakiet, Budapest

i Ungarn, Beograd i Serbien og Sofi a i Bulgarien.

Vi sejler med fl odskibet M/S Rügen som, med plads til 88

passagerer, byder på en afslappet amosfære ombord.

AFREJSE FRA KBH: 03.06 2012 - UDSOLGT

AFREJSE FRA KBH: 07.07 2012 - Omvendt rejseplan

AFREJSE FRA KBH: 31.08 2012 - Meget få pladser

KORT REJSEPLAN

DAG 1 • Ankomst til Wien, byrundtur og check-in.

DAG 2 • Gå på opdagelse i Wien.

DAG 3 • Byvandring i Slovakiets hovedstad Bratislava.

DAG 4 • Byrundtur i Ungarns hovedstad Budapest.

DAG 5 • Udfl ugt til landsby og tid på egen hånd i

Budapest.

DAG 6 • Udfl ugt til “kunstelskernes by” Pécs.

DAG 7 • Byvandring i den serbiske by Novi Sad.

DAG 8 • Byrundtur i Beograd.

DAG 9 • Sejlads igennem slugten med “Jernporten”.

DAG 10 • Byvandring i den bulgarske by Vidin.

DAG 11 • Landgang i havnebyen Oriahovo,

hvorfra vi kører til Sofi a. Byvandring i Sofi a

og hjemrejse via Wien.

INKLUDERET I PRISEN

Fly KBH-Wien og Sofi a-Wien-KBH • 11 dages krydstogt

med 10 overnatninger i 2-personers kahyt • Helpension

ombord • Kaptajnens gallamiddag med aperitif • Levende

musik i baren og underholdning • Udfl ugter ifølge program

• Dansk rejseleder og internationale lokalguider

DUBROVNIK

Dubrovnik i Kroatien - Adriaterhavets

Perle! Her er masser af kultur

og historie, dejligt klima og smukke

badestrande med krystalklart hav!

8 dage, fl y fra KBH

og hotel i juni & juli fra 4.995


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

12 Internationalt

Antændt ungdom i Marokko

Trods reformer og en ny regering er vreden levende i

Marokko, hvor to unge i forrige uge satte ild til sig selv i

protest mod magthaverne og en usikker fremtid.

Marokko

SANNE MAJA FUNCH

Hun siger, at hun stadig ser billeder

af brændende mænd for sit

indre blik. Ikram Challi, 27, ryster

på hovedet, der er stramt pakket ind i en

lysebrun hijab.

»Jeg ser det, når jeg skal sove. Nogle af

os blev syge. Pigen, der sover ved siden af

mig, har mareridt«, siger hun.

Det er få minutter siden, Ikram Challi

kravlede ned fra terrassen på et anneks til

ministeriet for uddannelse i Marokkos

hovedstad Rabat. Dér har hun boet siden

5. januar, hvor omkring 120 ledige univer-

VI HOLDER SØNDAGSÅBENT I FEBRUAR, OG VI SIDDER

KLAR VED TELEFONERNE FRA 10-14. RING 36 98 98 28

Italiens smukkeste kyst

AMALFI

Oplev skønne Amalfi, der er anlagt direkte på klippesiderne med udsigt over havet.

Fra dit hyggelige, familiedrevne hotel kan du udforske byens smalle gader, tage på

vandreture eller besøge Capri, Pompeji og Vesuv.

Rejs 1. juni, 6. juli, 7. september

eller 5. oktober 2012

8 dage Fra kun kr. 5.998,-

Prisen inkluderer: Fly København – Napoli t/r, 7 nætter på hotel,

transport lufthavn – hotel t/r, morgenmad.

Drømmeferie

BALI

UNIK

OPLEVELSE

Drømmer du om en eksotisk badeferie? Lad drømmen gå i opfyldelse til

Danmarks bedste Bali-pris! På Bali bor du lige ved den skønne strand

Sanur Beach, hvorfra der ikke er langt til øens mange fantastiske

ferieoplevelser, farverige kultur og smukke natur.

8.998,-

Rejs marts – juni 2012

15 dage Fra kun kr.

Prisen inkluderer: Fly Kbh. – Denpasar t/r, 12 nætter på hotel, morgenmad.

Oplys rejsekode PO5-CT

sitetsuddannede besatte terrassen i protest

mod den høje arbejdsløshed for unge

kandidater. Men 19. januar spidsede dramaet

til. Fem aktivister overhældte sig

selv med benzin for at true politiet til at

holde sig væk. Da betjentene alligevel angreb

med knebler, brød to af aktivisterne i

brand. Sidste tirsdag døde den ene af sine

sår. Den anden er indlagt endnu.

»Folk er døde på grund af den uretfærdighed,

vi er udsat for. Ingen har lyst til at

dø på den måde. Nu må regeringen handle

og løse problemerne«, kræver Ikram

Challi.

De seneste selvantændelser bringer

tankerne tilbage på grønthandleren Muhamed

Bouaziz, som startede både det

arabiske forår og en bølge af nordafrikanske

selvantændelser, da han satte ild på

danmarks

bedsTe

BALI-pris

www. columbus-travel.dk Medlem af Rejsegarantifonden En del af Albatros Travel Group

sig selv i Tunesien sidste år. Men selvantændelserne

i Rabat er del af en tradition,

hvor unge i adskillige år har brændt sig i

frustration over manglende fremtidsmuligheder,

og protesterne fortsætter til

trods for, at landet har fået både en ny

konstitution og en folkevalgt regering i

kølvandet på det arabiske forår.

Udelukket fra arbejde

»Det står slemt til i Marokko. Myndighederne

har ikke skabt nok arbejde, og derudover

er mange job af så lav kvalitet, at

du hverken kan leje en lejlighed, stifte en

familie eller i det hele taget leve en anstændig

tilværelse«, siger marokkanske

Aboubakr Jamai, redaktør, journalist og

underviser i mellemøstlig politik.

Den marokkanske arbejdsløshed er på

ni procent, men 16 procent for universitetsuddannede.

Dertil kommer, at mere

end to tredjedele af marokkanerne er

henvist til job i den uformelle sektor, hvor

lønnen er lav og usikkerheden høj.

Selv har Ikram Challi været arbejdsløs,

siden hun blev færdig med sine sprogstudier

for halvandet år siden. Abdelouahab

Zaydoun, 27, som døde sidste tirsdag, havde

en kandidatgrad i jura, men intet fast

job. I to år havde han ernæret sin kone og

sig selv ved småhandel og forefaldende

arbejde i byggebranchen. Begge er en del

af protestbevægelsen

Diplômés Chômeurs(’arbejdsløse

kandidater’).

Ingen har lyst

til at dø på

den måde

Ikram Challi,

aktivist

Selv om krybben langtfra er tom hos

familien Meimaroglu lidt uden for

Athen, bider krisen. Han er entreprenør,

handler stål med udlandet og har

stadig råd til at holde hus med pool i haven

og kunst på væggene. Men det tør

han ikke regne med bliver ved.

»Det kan blive os en dag«, siger Yannis

Meimaroglu.

Naboen i velhaverkvarteret Voula levede

af at sælge køkkener og badeværelser,

og det gik godt engang, men nu er byggeriet

gået helt i stå, så familien er nødt til at

flytte og forlade den privatskole, de ellers

betalte 7.000 euro (godt 52.000 kr.) om

året for per barn.

Rundt om hjørnet fra familien Meimaroglu

har de bygget 16 lejligheder, der næsten

står færdige med et prisskilt på omkring

6.000 euro per kvadratmeter

(45.000 kr.), men end ikke en halvering af

prisen har sat gang i salget. De håber, at

velhavere fra Libanon eller Qatar vil slå til

på det gode tilbud, for græske kunder

skal de ikke regne med.

»Det er svært at tjene penge nu, og det

er let at miste dem«, siger Yannis Meimaroglu.

Bag lukkede døre forhandler græske

politikere daglig med kreditorer og långi-

Gruppen er blot

én ud mange protestsammenslutninger

i Marokko.

Den overvejende

del af oppositionen

udgøres af 20.

Februar-Bevægelsen, der voksede frem efter

sidste forårs udbredte demonstrationer,

samt den islamistiske bevægelse Retfærdighed

og Velgørenhed. Fælles for

grupperne er kampen for demokrati og

vere om komplicerede redningsplaner

for den græske økonomi, der er skrumpet

hvert år de seneste fem år. Få af Grækenlands

små 11 millioner indbyggere kan sige

som Yannis Meimaroglu, at de ikke er

direkte påvirkede, og derfor haster det

med at finde en vej ud af elendigheden.

I går skulle lederne af de tre koalitionspartier

have trådt sammen for at diskutere

kravene fra Den Internationale Valutafond,

men for tredje dag i træk blev mødet

udskudt, og det samme blev et finansministermøde

i EU, der skulle have fundet

sted i morgen. Først når grækerne har

accepteret kravene eller fundet et kompromis,

kan næste lånerate udbetales og

en bankerot undgås. Fristen er 20. marts,

hvor den græske stat skal indløse statsobligationer

for 100 milliarder kroner.

Taget ud af privatskolen

Inden det er for sent, er entreprenøren i

Voula nødt til at rebe sejlene, og derfor

bliver også hans datter taget ud af privatskolen.

Dels for at spare penge inden det

er for sent, dels fordi fire af hendes bedste

venner allerede er skiftet.

»Hele samfundet kæmper. Læger er

nødt til at arbejde som pizzabude om natten

til 3 euro i timen. De, der har penge,

passer på dem«, siger han.

I hans familie har krisen været anledning

til at gentænke den måde, de bruger

penge på, og den materialisme, også Grækenland

har været ramt af. Før i tiden

smed bankerne om sig med forbrugslån,

bryllupslån og ferielån til højre og venstre

og ikke mindst til mennesker, der ikke

havde råd til dem. Snart sagt alle grækere

brugte og købte, som var der ingen

dag i morgen, men det var der, og nu har

de færreste råd til tankeløst at forbruge.

»Ingen kan sige, om vi har nået bunden

endnu. Vi ved ikke, hvad vi vil have i næste

social retfærdighed, der rækker videre

end sidste års reformer.

Siden 5. januar har gruppen på terrassen

fastholdt sine krav. Sidste år skabte

den foregående regering 4.000 nye job i

den offentlige sektor for at sluge Marokkos

mange dimittender. Men tallet var ikke

nok til at sikre alle et arbejde, og kandidaterne

på terrassen forlanger et job.

»Vi er alle højtuddannede, der kan nå

langt i vores karriere og hjælpe med at

udvikle samfundet. Det er svært for mig

at acceptere, at jeg ikke kan komme videre

med mit liv. Regeringen bør lave et program

for at finde arbejde til alle«, forlanger

Ikram Challi.

Selv om den kolde marokkanske vinternat

bider deroppe på taget, fortsætter

hun. Indtil selvantændelserne blev leverancer

af mad, vand og medicin til blandt

andet terrassens diabetikere chikaneret

af de betjente, som stadig patruljerer foran

bygningen. Aktionen har for længst tiltrukket

sig regeringens opmærksomhed.

Siden er redigeret/layoutet af:

Lars Halskov/Per Bergsbo

Rige grækere flytter deres

nødhjælp fra Afrika til Athen

Selv grækere, der ikke

mangler noget, må rebe

sejlene. Nu skal der spares

på dyr mad og privatskoler.

gældskrise

MARTIN SELSØE SØRENSEN,

KORRESPONDENT, ATHEN

SPARETID. Familien

Meimaroglu uden for Athen

tjener stadig gode penge,

men familien forbereder sig

til, at krisen også rammer

den. Datteren må forlade

sin privatskole for at gå i

kommuneskole.

Foto: Ditte Valente

Hele samfundet

kæmper. Læger

er nødt til at

arbejde som

pizzabude om

natten til 3 euro

i timen

Yannis

Meimaroglu,

entreprenør

Men besætterne kravler ikke ned, før de

står med et ansættelsesbevis i hånden,

forsikrer hun: »Både premierministeren

og uddannelsesministeren kom den dag,

vi besatte terrassen. De lovede, at de ville

se på vores behov. Men de har løjet så ofte.

Jeg har ingen tiltro til dem. Ingen tror på

dem«.

Siden Abdelouahab Zidoun døde, har

gruppen øget sine krav. Den forlanger, at

regimet betaler behandlingen for Mahmoud

El Haouass, der fortsat er indlagt,

men hverken kan spise eller tale på grund

af sine skader. Desuden forlanger den en

grundig undersøgelse af de omstændigheder,

der førte til selvantændelserne.

Imens kæmper de arbejdsløse kandidater

videre i Abdelouahab Zidouns ånd.

»Zidoun var personen, der altid greb

mikrofonen og forsøgte at skabe konsensus

i vores gruppe. Han talte på en måde,

der løste problemerne. Nogle gange føler

jeg, han er her endnu«, siger Ikram Challi.

udland@pol.dk

måned. Nogle mennesker har meget store

problemer, men selv om vi ikke står

over for krisen selv hver dag, så bruger vi

den som anledning til at tale om den

mentalitet, der bragte os hertil«, siger

Yannis Meimaroglu.

For datteren Myrsini på 14 år har krisen

og familiens reducerede armbevægelser

ikke kun været af det onde. Ideen om en

ny skole er rigtig god, siger hun.

»Jeg vil gerne på en kommuneskole, for

der er meget arbejdspres på min privatskole.

Den kommunale skole i Voula gør

det godt, så jeg tror, jeg kan få samme resultat

med mindre pres«, siger hun og ser

frem til den øgede fritid, det vil give.

Fritiden bruger hun med venner og

veninder, og hele vejen rundt mærkes både

krisen og den forandrede mentalitet.

»Mine venners liv er påvirket, men mindre

end deres forældres. Når vi går ud og

spiser nu, går vi på billigere steder. Ikke

fordi vi bliver bedt om det, men fordi vi

gerne vil for ikke at bebyrde vores forældre«,

siger Myrsini.

Før i tiden gav familien Meimaroglu til

velgørenhed i Afrika og andre steder i

nød. Nu går en stigende del af deres nødhjælpsbudget

til grækere, der har det

svært. Internationale organisationers

græske afdelinger og lokale organisationer

driver hastigt voksende programmer

på Athens gader, hvor både hjemløse

og folk fra den hårdt ramte middelklasse

får mad, tæpper og lægebehandling.

Blandt dem er også grækere, der indtil for

nylig levede solide middelklasseliv, men

som nu ikke kan klare sig i et samfund

uden understøttelse, hvor det eneste, der

stiger, er skatter og arbejdsløshed.

»Vi deltager i indsamlinger og frivilligt

arbejde, for vores naboer lider«, siger entreprenøren.

martin.selsoe@pol.dk


Siden er redigeret/layoutet af:

Lars Halskov/Per Bergsbo

Statister deltager i

Sarkozys valgkamp

Nicolas Sarkozy indleder

valgkamp i kulisser og omgivet

af statister, mens almindelige

borgere bliver

holdt på afstand af ham.

valgkamp

MICHAEL SEIDELIN,

EUROPAKORRESPONDENT, PARIS

Politikere i valgkamp har det med at

klappe uskyldige babyer på hovedet,

smigre deres mødre og møde

det arbejdende folk i skoler, fabrikker og

på byggepladser. Det gør Frankrigs præsident

Nicolas Sarkozy også, men de ’tilfæl-

Optræk til

faglig kamp

før Super

Bowl-finale

Netop som delstaten Indiana

har hele USA’s opmærksomhed,

vedtager byen en lov mod

fagforeningstvang.

ARbejdsmarked

JAKOB NIELSEN, USA-KORRESPONDENT, WASHINGTON

Indianapolis er på flere måder USA’s centrum i

dag. Når årets finale i amerikansk fodbold, Super

Bowl, sættes i gang klokken 18.30, kigger

hver tredje amerikaner med, og for en kort stund

har nationen sin opmærksomhed rettet mod

Midtvestens næststørste by.

Men en lov, som delstatens guvernør underskrev

onsdag, har også gjort byen til centrum for

en faglig kamp, der har langtrækkende perspektiver

for den amerikanske arbejderklasse. Loven

forbyder eksklusivaftaler og blev vedtaget trods

højlydte protester fra demokratiske politikere og

lokale fagforeninger.

Dermed blev Indiana den 23. amerikanske stat,

der indfører såkaldt right to work-lovgivning.

Indiana er den første right to

work-stat i det historiske industribæl-

te i det nordøstlige USA, hvor fagbevægelsen

længe har stået stærkt.

Efter vedtagelsen gennemførte fagbevægelsen

en demonstration foran

det stadion, hvor Super Bowl-finalen

skal spilles, men de har garanteret, at

de ikke vil sabotere søndagens kamp –

hvilket også blot ville give dem 100

mio. fodboldgale amerikanere på nakken.

Til gengæld har de amerikanske fodboldspilleres

forening udtrykt deres solidaritet med arbejderne

og opfordret til at trække loven tilbage.

»Den såkaldte right to work-lov splitter arbejdende

familier på et tidspunkt, hvor der er brug

for sammenhold, ikke opsplitning«, hedder det i

en udtalelse fra spillerorganisationen NFLPA.

Den amerikanske pendant til LO, AFL-CIO, peger

på, at loven vil ramme alle dem, der gør Super

Bowl-finalen mulig: »Arbejdere byggede denne by

og dens stadion. De betjener restauranterne, gør

rent på hotelværelserne, bygger scenerne, fejer

gaderne, holder lyset tændt og beskytter borgerne«.

De frygter, at lønpres bliver konsekvensen af

den nye lov. Undersøgelser viser da også, at både

lønnen og sundhedsforsikringer er dårligere i såkaldte

right to work-stater. Omvendt peger tilhængerne

på, at loven simpelt hen er nødvendig,

hvis staten vil tiltrække nye arbejdspladser.

»Syv års erfaringer viser, at Indiana har brug for

en right to work-lov for at tiltrække job, som vi for

tiden ikke kommer i betragtning til, trods vores

velrenommerede erhvervsklima«, sagde guvernør

Mitch Daniels i en pressemeddelelse.

Tidligere på året udkæmpede fagforeningerne i

flykoncernen Boeing et langstrakt slag med ledelsen,

da den besluttede at åbne en ny fabrik i South

Carolina, der også er en right to work-stat. Arbejderne

i Boeings hjemby, Seattle, frygtede for deres

job og modarbejdede den nye fabrik, indtil parterne

til sidst indgik et kompromis.

Samtidig har flere nordøstlige stater med blandet

held forsøgt at begrænse de offentligt ansattes

ret til at forhandle særlige vilkår kollektivt. Det

har mobiliseret fagbevægelsen på en måde, som

ikke er set i USA i mange år, og det kan få betydning,

når vælgerne i efteråret går til valg.

jakob.nielsen@pol.dk

Tebow får hele USA til at knæle

PS Side 3

dige’ franskmænd, han møder, er statister

i et stort og kostbart medieshow.

Præsidenten gjorde det igen torsdag.

Han besøgte en byggeplads uden for Paris,

hvor han skulle sælge en ide om øget

boligbyggeri, som han fremførte i et tv-interview

sidste søndag. Officielt er præsidenten

ikke kandidat til præsidentvalget

i april og maj. Reelt fører han kampagne

hver dag, og i overværelse af det sædvanlige

medieopbud spurgte en arbejder, om

præsidenten er kandidat eller ej.

»Er der kameraer?«, spurgte præsidenten

vel vidende, at han ikke bevæger sig

fem meter uden at blive filmet, og seancen

endte med, at en arbejder udtrykte

håb om, at Sarkozy bliver genvalgt.

Det var næsten for godt til at være

sandt, som kommentatoren Thomas Legrand

udtrykte det dagen efter på radiostationen

France Inter: »Helt tilfældigt lø-

Arbejdere

byggede

denne by og

dens stadion

Udtalelse fra

AFL-CIO

ber præsidenten ind i en ægte tilhænger

fra arbejderklassen«.

Oven i købet skulle denne fan og de andre

arbejdere slet ikke have været på byggepladsen.

For temperaturen var minus

syv, og alt arbejde var stoppet. Men de var

specielt hidkaldt, og dertil kom andre ’arbejdere’,

som ingen hidtil har set.

»Der var flere, som kom fra andre byggepladser«,

fortalte en arbejder radiostationen

Europe 1, og det viser sig, at leverandører,

formænd og totalt ukendte personer

var hidkaldt for at udgøre en levende

kulisse.

Iscenesættelse

De var ’indbudt’ for at få lejlighed til at

møde præsidenten, lød den første forklaring

fra præsidentens pressetjeneste,

som hævder, at det skete på virksomhedens

eget initiativ. Den forklaring tror de

Klik ind på

SALLING.DK

Tilbud




Tilbud




Udsalg

Tilbud

SIDSTE CHANCE

SØNDAG






Aarhus 86 12 18 00 • Aalborg 98 16 00 00

salling.dk

SIDSTE CHANCE

SØNDAG

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Internationalt 13

Tilbud




Tilbud




KULISSE. Præsident Sarkozy hilser på

særligt indbudte arbejdere uden for Paris.

Foto: Philippe Wojazer/AP

færreste på. »Sarkozy fortjener en Oscar

for den bedste iscenesættelse«, siger den

socialistiske politiker Claude Bartolone.

Men den slags arrangerede besøg ude i

virkeligheden er helt almindelig praksis,




Udsalg

SIDSTE CHANCE

SØNDAG





• Gratis fragt i hele februar • Fuld bytte- og returret

BEGRÆNSET

ANTAL

Tilbud




Udsalg




Udsalg

BEGRÆNSET

ANTAL

Udsalg




Klik ind på

shop.salling.dk

for præsidenten bliver bevidst holdt væk

fra mennesker, der ikke på forhånd er

godkendt. Hans besøg i provinsen udløser

gigantiske politiopbud for at skabe en

’sikkerhedszone’ på op til to-tre kilometer

fra det sted, han skal tale.

»Sagen er, at præsidenten ikke tåler at

se et banner med en kritisk parole eller

høre en person, som beklager sig over

SIDSTE CHANCE

SØNDAG




Tilbud




Udsalg

hans politik«, siger formanden for den

faglige landsorganisation CGT, Bernard

Thibault, hvis medlemmer konsekvent

bliver holdt på afstand fra præsidenten.

Et besøg i udkanten af Paris koster typisk

op til 40.000 euro (230.000 kr.). Da

præsidenten besøgte byen Saint-Quentin,

indbød han 4.000 medlemmer af sit parti

til et møde. Regningen, som skatteyderne

betalte, blev på over tre millioner kroner,

og det er ikke blevet bedre, konstaterer

parlamentsmedlemmet René Dosière i

en bog, som udkom for få dage siden.

Oppositionen er rasende over denne

praksis. Ved ikke officielt at være kandidat

skriver præsidenten nemlig alle udgifter

til rejser, afholdelse af møder og leje af lokaler

på Elysée-palæets regning. Mens

hans modstandere med socialisten François

Hollande i spidsen selv må betale.

»Det har intet med demokrati at gøre«,

siger det højrenationale parti Nationalfrontens

leder, Marine Le Pen. Men hun

konstaterer, at dette ’snyderi’ ikke kommer

præsidenten til gode. Han halter

langt efter den socialistiske kandidat i

meningsmålingerne, og det er ikke udelukket,

at Marine Le Pen overhaler ham

ved første omgang af valget 22. april.

michael.seidelin@pol.dk

SIDSTE CHANCE

SØNDAG




HVER DAG

NYE VARER


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

14 Økonomi

Information og bestilling

www.albatros-travel.dk

Tøndergade 16, Kbh. V

Oplys rejsekode POL5

Søndagsåbent

Albatros Travel holder søndagsåbent

kl. 10-14 i februar. Ring på

36 98 98 98, eller kig forbi!

Et eventyr i

Mayaernes verden

Storslået kulturrejse gennem azteker- og mayariget i Mexico,

Guatemala og Honduras - inkl. 3 dage ved Det Caribiske Hav

- med dansk rejseleder, 23 dage

Den ultimative Albatrosrejse i mayaernes tegn! Fra azteker-højlandet ved Mexico City rejser

vi gennem mayakulturen i det sydlige Mexico, Guatemala og Honduras. Undervejs ser du alle

de store, velbevarede ruinkomplekser med templer og pyramider fra de højt avancerede

civilisationer, som levede i området indtil spaniernes ankomst. Vi bor i charmerende byer med

spansk koloniarkitektur, besøger mayaindianernes efterkommere, ser regnskov, farverige

markedspladser og ikke mindst de hvide strande ved Det Caribiske Hav.

Dagsprogram

Dag 1 København – Mexico City.

Dag 2 Mexico City. Byrundtur, Antropologisk Museum og Frida Kahlos hus.

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

Dag 8

Dag 9 Antigua. Byvandring.

Dag 10

Dag 11

Dag 12

Dag 13

Dag 14

Dag 15

Dag 16

Dag 17 Campeche – ruiner i Uxmal – Mérida.

Dag 18

Dag 19

Dag 20-21 Afslapning og strand ved Det Caribiske Hav.

Dag 22

Dag 23 Ankomst til København.

Afrejse 22. oktober 2012 kr. 22.990,-

Læs mere og bestil din rejse på

www.albatros-travel.dk/POL5

MEXICO CITY

Mérida

Campeche

Puerto

Aventuras

Chichén Itzá

Palenque

MEXICO

San

Tikal

Tuxtla Cristóbal

Sumidero-

Rio Dulce

kløften Panajachel HONDURAS

Antigua

Copan

GUATEMALA

Lad en ven læse avisen, når du selv er på rejse

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder,




indkvartering på gode hoteller i delt

dobbeltværelse (tillæg for enkeltvæ-


og afgifter.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

politiken.dk/abonnement

Arbejdsmarkedets parter

har erkendt, at overenskomststridige

strejker kan

kvæle en virksomhed.

arbejdsmarked

Den økonomiske krise har for alvor

fået lønmodtagerne til at lægge

strejkevåbenet på hylden.

Antallet af overenskomststridige arbejdsstandsninger

har været historisk

lavt både i 2010 og 2011, viser den nye konfliktstatistik.

I de første ni måneder af 2011 nåede antallet

af strejker op på 144.

Til sammenligning gennemførte lønmodtagerne

ikke færre end 768 overenskomststridige

arbejdsstandsninger i

2007. Og det kostede næsten 70.000 tabte

arbejdsdage – eller mere end dobbelt så

mange som i 2010 og 2011 til sammen.

»Vi forventer, at det samlede antal arbejdsstandsninger

i 2011 bliver lavere end

i 2010, og det vil i hvert fald stadig være på

et meget lavt niveau«, siger Povl-Christian

Jensen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening:

»Antallet af arbejdskonflikter er kraftigt

for nedadgående og har været det i en

årrække. Det synes vi selvfølgelig er positivt,

og vi mener, at det er udtryk for en erkendelse

af, at overenskomststridige

strejker er noget, der hører fortiden til,

for det kan betyde, at en virksomhed ikke

overlever«.

Hellere snakke end konflikte

Povl-Christian Jensen understreger, at udviklingen

hen imod færre arbejdsstandsninger

begyndte, før finanskrisen for alvor

satte ind i 2008.

»Derfor tror vi faktisk, at denne tendens

vil fortsætte ind i en eventuel højkonjunktur.

Det, vi oplever i disse år, er efter

min vurdering et vendepunkt i opfattelsen

af, hvilke værktøjer arbejdsmarkedets

parter kan benytte i en konfliktsituation.

At strejke er en forældet fremgangsmåde

på et globalt arbejdsmarked, en frem-

Siden er redigeret/layoutet af:

Lars Halskov/Per Bergsbo

Medicin med ringe effekt

500.000 kroner for – måske

– tre måneders længere

tid at leve i for patienter

med modermærkekræft.

Det er så dyrt, at briterne

ikke vil betale for det. Men

det vil danske sygehuse.

DYR MEDICIN

NINA VINTHER ANDERSEN

En halv milliard om året. Så mange

penge er der at spare, hvis danske

politikere besluttede sig for at prioritere

mellem eksorbitant dyre lægemidler

med begrænset effekt på samme måde,

som briterne gør. Det viser en endnu

ikke offentliggjort rapport fra DSI, der er

fremsendt til Danske Regioner.

»Problemet med, at vi her i Danmark

bruger mange penge på dyr medicin med

begrænset effekt, er, at pengene går fra

noget andet. Enten fra et andet sted i sygehusvæsenet,

hvor pengene måske kunne

gøre mere nytte. Eller fra andre steder i

velfærdsstaten. Og de penge, vi bruger, er

jo penge, vi som samfund ikke har, så det

bidrager til den samlede statslige gældsætning«,

siger seniorprojektleder i DSI

Jakob Kjellberg.

Senest har kræftlægerne besluttet, at

Historisk fald i danske strejker

MICHAEL OLSEN

de vil tage et nyt middel til patienter med

metasterende modermærkekræft i brug.

Det koster 512.000 kroner for en behandling,

og fortalerne mener, at behandlingen

kan forlænge patienternes liv med

tre en halv måned i forhold til den behandling,

de får i dag. Nogle kræftlæger

har sågar vurderet, at behandlingen vil

helbrede hver tiende patient med tilbagefald

efter metasterende modermærkekræft.

Men den vurdering er der ikke videnskabelig

dokumentation for i de forsøg,

som professor Peter Gøtzsche kender til:

»Da forsøgene sluttede, var langt de fleste

patienter døde. Der var så få patienter

tilbage, at man umuligt kan konkludere

noget ud fra det materiale. Det er vanvittigt,

at vi bliver ved med at tage så dyr medicin

i brug, der har så ringe effekt«, siger

Peter Gøtzsche fra det Nordiske Cochrane

Center.

Briterne vil ikke betale

Faktisk vurderer det britiske prioriteringsinstitut,

Nice, at medicinen er så dyr

i forhold til den ringe effekt, at de ikke vil

betale for den. Og det er ikke det eneste

præparat, som danskerne betingelsesløst

har sagt ja til, mens briterne har rystet på

hovedet ad samme produkt.

Seniorprojektleder Jakob Kjellberg er

medforfatter på rapporten om dyr sygehusmedicin.

Her er 183 forskellige slags

dyre sygehusmediciner, som både bliver

brugt i Storbritannien og Danmark, analyseret.

Alle præparater er godkendt af de euro-

DYRT. Ny medicin til blandt

andet metasterende modermærkekræft

er meget dyr,

og virkningen er begrænset.

Her undersøger en læge en

patient for hudkræft i et

modermærke.

Foto: Finn Frandsen

Det er vanvittigt,

at vi bliver

ved med at tage

så dyr medicin i

brug, der har så

ringe effekt

Peter Gøtzsche,

professor

Vi har nogle

meget ansvarligelønmodtagere

i Danmark

Lizette

Risgaard, LO’s

næstformand

pæiske lægemiddelmyndigheder. Både

Danmark og Storbritannien bruger i cirka

halvdelen af tilfældene præparaterne

på den måde, som myndighederne har

anbefalet.

Herefter skiller vandene sig: En række

mediciner har briterne kun sagt ja til

med betingelser – for eksempel at firmaet

betaler pengene tilbage, hvis deres produkt

ikke virker, som de lover.

I hvert fjerde tilfælde har Nice pure afvist

at tage det i brug, fordi det er for dyrt i

forhold til effekten. Det giver groft set en

besparelse på en halv milliard årlig, viser

rapporten.

»Vi er nødt til at prioritere noget bedre

for at få budgetterne til at holde. Derfor er

det vigtigt at se på, hvordan de gør i andre

lande. Godt nok kan vi ikke blankt overføre

de engelske prioriteringer, men vi kan

lære meget af dem«, siger formanden for

Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Hvad vil du sige til de patienter, der ånder

lettet op over, at de bor i Danmark, hvor de

kan få al medicin og ikke i England?

»Jeg vil sige, at de her resultater ikke

kan stå alene. Vi bliver nødt til at finde ud

af, om englænderne er lige så gode som

os og billigere. Eller om patienterne reelt

får det bedre og lever længere i Danmark.

Det er næste skridt på vejen, før vi har et

godt beslutningsgrundlag«, siger Bent

Hansen.

Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF)

ønsker ikke at kommentere undersøgelsens

resultater, da de endnu ikke er offentliggjort.

erhverv@pol.dk

gangsmåde, som vi heldigvis nu er ved at

komme fri af«, siger han.

Også LO ser strejker og arbejdsnedlæggelser

som et mindre udbredt fænomen

på fremtidens arbejdsmarked.

Ikke fordi den slags er umoderne og

forældet, men fordi lønmodtagere og arbejdsgivere

sørger for at aftale, hvordan

de skal arbejde sammen – og sørger for at

holde aftalerne.

»Vi har nogle meget ansvarlige lønmodtagere

i Danmark. De tænker meget

på virksomhedernes ’ve og vel’, og selv

om vi gennemlever en økonomisk krise,

hvor man som lønmodtager kan være

nervøs for at miste sit job, hvis man kaster

sig ud i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse,

så har antallet været faldende,

også inden krisen for alvor satte ind«,

siger LO’s næstformand Lizette Risgaard

og tilføjer:

»Jeg er enig med arbejdsgiverne et stykke

af vejen. Vi vil hellere tale sammen end

konflikte. Men strejkevåbenet skal være

der, som en del af den danske model – og

selv om det er sjældent, at det bliver taget

i anvendelse«.

michael.olsen@pol.dk


Siden er redigeret/layoutet af:

Lars Halskov/Per Bergsbo

Farlige stoffer anvendes i mange produkter

Det er ikke kun tæpper fra

InterfaceFlor, som har

været tilsat et allergifremkaldende

stof.

Det gælder flere

byggematerialer.

ALLERGI

RIKKE GUNDERSEN

Tæppet med det farlige stof Densil P

fra virksomheden InterfaceFlor er

ikke et enestående eksempel. Også

andre tæpper og andre produkter kan indeholde

farlige stoffer, som køberne først

opdager, når det er for sent.

Sådan lyder det fra flere eksperter, efter

at Politiken i torsdags kunne afsløre, at

Politikere:

Flertal vil

have tæpper

mærket

Borgerne skal fremover sikres

oplysning om farlige stoffer i

tæpper, lyder det fra flere

partier på Christiansborg.

RIKKE GUNDERSEN

Tæppefirmaer skal tvinges til at teste deres

tæpper for, om de kan være sundhedsskadelige,

og resultaterne skal fremgå i form af

en mærkningsordning på tæpperne.

Det mener et politisk flertal, efter at Politiken

torsdag skrev, at tusindvis af medarbejdere går

rundt på arbejdspladser, som har købt tæpper

med et sundhedsskadeligt stof fra tæppegiganten

InterfaceFlor, uden at det stod på tæppet.

»Det er dybt utilfredsstillende og forkasteligt, at

man kan gå ned i god tro og købe et tæppe, som viser

sig at indeholde et sundhedsskadeligt stof.

Danskerne skal trygt kunne købe gulvtæpper

uden at blive syge af dem«, siger miljøordfører

Torben Hansen (S).

Derfor vil han have den frivillige

indeklimamærkningsordning, der

findes i dag, gjort obligatorisk. Det

er Teknologisk Institut, som står for

ordningen kaldt Dansk Indeklima

Mærkning, hvor byggevarer som

for eksempel tæpper, møbler og

maling kan blive testet for deres påvirkning

af indeklimaet.

Tæppefirmaet InterfaceFlor, som

sælger tæppefliser til virksomheder

og offentlige institutioner, havde

ikke anvendt den danske indeklimamærkning,

men en uden-

landsk. Og her blev tæppet godkendt. Men det ville

man ifølge Thomas Witterseh, leder af Dansk Indeklima

Mærkning, ikke have gjort med den danske

ordning.

Køberne skal oplyses

Også miljøordførerne hos Radikale, Enhedslisten

og Dansk Folkeparti er klar til at indføre en obligatorisk

dansk ordning.

Jørn Dohrmann (DF) kalder det ligefrem forfærdeligt,

at man, som reglerne er i dag, kan risikere

at købe et tæppe, som indeholder et farligt stof,

uden at man ved det.

»Der burde være en oplysning på tæppet, der siger,

hvis tæppet indeholder nogle stoffer, som kan

være sundhedsskadelige, så borgerne og virksomhederne

kan se, at der måske er en fare ved produktet«,

siger han.

Jørn Dohrmann mener dog, at det skal være et

statsligt organ, som står for ordningen, så man

undgår interessekonflikter.

Ud over at indføre en mærkningsordning, som

blandt andet skal gøre borgerne opmærksomme

på risici omkring tæpper fremover, vil politikerne

have tæppevirksomheden InterfaceFlor til at oplyse

de kunder, som har købt tæppet med det

sundhedsskadelige stof, om risikoen.

»Man må have et kundekartotek, hvor man ved,

hvem man har solgt til. Det må være ligesom i bilproducenternes

verden, hvor de tilbagekalder biler,

så skal man også tilbagekalde tæppet«, siger

miljøordfører Jørn Dohrmann (DF).

Også miljøordførerne fra Socialdemokraterne,

Radikale og Enhedslisten mener, at virksomheden

skal oplyse kunderne om det sundhedsskadelige

stof. Klima-, energi- og bygningsminister Martin

Lidegaard (R) har bedt sine embedsmænd om

hurtigt at undersøge sagen nærmere og vil derefter

vurdere, hvad der skal gøres, oplyser han i en

mail til Politiken. InterfaceFlor har ikke ønsket at

kommentere sagen.

erhverv@pol.dk

tæppegiganten InterfaceFlor har anvendt

et allergifremkaldende stof kaldt Densil P

i hele 3,5 millioner kvadratmeter tæpper,

der er solgt til blandt andet kontorbygninger

i Danmark.

»Der bliver brugt for meget kemi. Det er

en medvirkende årsag til, at vi har indeklimaproblemer.

Man skal spare på kemien i

indeklimasammenhæng og bruge kemikalier,

som er dokumenteret uskadelige«,

siger Niels Ebbesen, overlæge på Arbejdsog

Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg

Hospital, og giver et andet eksempel:

»Jeg mener, det er uhensigtsmæssigt at

bruge kathon som konserveringsmiddel

i plastikmaling, fordi der er folk, som bliver

allergiske over for det i indeklimasammenhæng.

Når man har malet hele

sin lejlighed eller et kontor over med kathon,

så kan man ikke komme i lejligheden

eller på kontoret, hvis man er allergisk«,

siger han.

Også Lars Gunnarsen, professor ved Statens

Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Danskerne skal

trygt kunne købe

gulvtæpper

uden at blive

syge af dem

Torben Hansen,

miljøordfører

(S)

Universitet, peger på, at der bliver brugt

sundhedsskadelige kemikalier i blandt

andet tæpper. Han henviser til et fund af

verdens mest berygtede sprøjtegift, DDT,

som dukkede op i støvprøver taget fra

danske tæpper i parcelhuse. Det farlige

stof blev opdaget i forbindelse med en

kortlægning af et andet farligt stof i danske

bygninger.

»Da der ikke er meget viden og forskning

på området, er der også risiko for, at

der kan være andre steder, hvor tæpper

kan forårsage sundhedsfare, uden at man

ved det«, siger Lars Gunnarsen.

Flere plages af allergi

Nogle af de problemer, som man risikerer,

når man opholder sig i rum med farlige

kemikalier, er allergi og astma. Og forekomsten

af disse problemer er steget

markant gennem de seneste år.

I 1987 var det under to procent af mændene

i alderen 16 til 24 år, som havde astma,

mens det i 2005 var steget til knap ot-

te procent. For kvinder er tallene også steget,

ligesom forekomsten af allergi og

er opadgående.

Det viser den seneste Folkesundhedsrapport

fra 2007 fra Statens Institut for

Folkesundhed.

En af forklaringerne på udviklingen

kan ifølge indeklimaforsker Geo Clausen

netop være, at vi i dag udsættes for mange

flere kemikalier end tidligere, når vi befinder

os indenfor.

»Der er sket en eksplosion i mængden

af kemikalier, som vi udsættes for i indeklimaet.

Samtidig er husene blevet tættere,

så vi har en større ophobning af kemikalier

i luften, som vi frygter kan have indflydelse

på vores helbred«, siger Geo Clausen,

forsker i indeklima ved Danmarks

Tekniske Universitet.

Nogle af de virksomheder, som har haft

tæppet fra InterfaceFlor med det farlige

stof Densil P, er bankerne Sparekassen

Faaborg og Grønlandsbanken i Nuuk. I Finanssektorens

Arbejdsgiverforening op-

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Økonomi 15

fordrer de derfor producenter til i højere

grad at anvende gennemtestede kemikalier

i byggematerialer, så man ved, hvordan

de påvirker indeklimaet.

»Det er utilfredsstillende, at man kan

komme i en situation, hvor man kan købe

tæpper, som er skadelige for medarbejderne.

Man burde som køber kunne have

tillid til, at de tæpper, man køber, ikke

rummer problemer, der kan skade indeklimaet

og gøre folk syge«, siger Hans Jørgen

Steffensen, juridisk og arbejdsmiljø

konsulent i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Farlige kemikalier skaber bekymring

Også i foreningen Astma-Allergi Danmark

er man bekymret over de mange

farlige kemikalier, som bliver anvendt i

byggemateriale, som virksomheder køber

til deres lokaler, og som almindelige

forbrugere anvender i hjemmene.

»Hvis producenterne ved, at et kemikalie

kan være sundhedsskadeligt, burde de

DRØMMEREJSER

Påskeøen og Ildlandet | Fransk Polynesien – Tahiti, Hiva Oa og Rangiroa | Kina og Tibet

Canada | Vietnam og Cambodia | Den transsibiriske Jernbane | New England

Iran | Bolivia, Peru og Ecuador | New Zealand | Bhutan

Rio de Janeiro, Buenos Aires og São Paulo

MILITÆRHISTORISKE

REJSER

Normandiet D–dag | Østprøjsen | Normandiet II | Stalingrad og Moskva | Berlin 1933 - 45

Hitlers danske Atlantvold | Belgien og Nordfrankrigs slagmarker | Det 3. Riges sidste dage

Det 3. Riges Hjerte - Nürnberg, München og Berchtesgaden | Isonzo slagene 1915 - 18

Den Finske Vinterkrig og Leningrads belejring | England 1940 - 44 | Vestfronten

Pearl Harbor, Hiroshima og Washington | “Arbejdslejr” på Guernsey

KUNST OG KULTURREJSER

Barcelona | Bilbao og Madrid | Istanbul | Provence rundrejse | Skt. Petersborg - med bus

Skt. Petersborg i Kejserinde Dagmars fodspor - med fly | Provence – for hele familien

Bologna og Ravenna | Nordvestspanien – Pilgrimsruten | I Martin Luthers fodspor

Island | Opera og kunst ved Rhinen

HAVEREJSER

MED KULTURHISTORIE

Andalusien | Norditalien og Toscana | Cornwall og Devon

Tatton | Hampton Court Palace | Portugal | Frankrig – Loiredalen

www.cultours.dk | rejser@cultours.dk | tlf. 8610 8605

anvende et andet stof. Det vil hjælpe mod

indeklimaproblemerne«, siger kommunikationschef

Lise Nørgaard.

Ifølge Energistyrelsen er der ikke nogen

regler om, at tæppeproducenter skal

oplyse, hvis deres tæppe indeholder Densil

P. Det burde laves om, også når det gælder

andre sundhedsskadelige kemikalier,

lyder det fra Astma-Allergi Danmark.

»Anvender producenterne et kemikalie,

som er sundhedsskadeligt, burde det

altid stå på varen, så man som forbruger

ved det. Men frem for alt burde de lade

være med at anvende det«, siger Lise Nørgaard.

I går fortalte et politisk flertal, at de er

klar til at gøre mærkningsordningen

Dansk Indeklima Mærkning obligatorisk,

således at producenter tvinges til at få deres

produkter indeklimatestet.

Ud over tæpper gælder det også andre

byggevarer som for eksempel møbler og

maling.

erhverv@pol.dk


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

16 Sport

Overblik

Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Van Persie i

målhumør

FODBOLD. Arsenals hollandske angriber

Robin van Persie var i målhumør,

da Londonholdet i går

mødte Blackburn i Premier League.

Tre gange nettede topscoreren i

7-1-sejren over Blackburn, der nu er

næstsidst i rækken. 22 mål har Robin

van Persie scoret i 24 ligakampe.

Arsenal-legenden Thierry Henry

scorede til 7-1, og det var hans 228.

mål for klubben.

sporten@pol.dk

Finale mellem

to talenter

BADMINTON. Jan Ø. Jørgensen spillede

sig uden problemer i DM-finalen,

da han besejrede Kasper Ipsen

med cifrene 21-11, 21-12.

Han skal i finalen møde 18-årige

Viktor Axelsen, der besejrede Hans-

Kristian Vittinghus 22-20, 21-18.

I damesingle er Tine Baun på vej

mod sin niende DM-titel på stribe.

Hun vandt i semifinalen 21-18, 21-

10 over Line Kjærsfeldt og skal i finalen

op mod Sandra-Maria Jensen.

Ritzau

Norsk kvinde

forbi milepæl

LANGREND. Langrendsløberen Marit

Bjørgen vandt i går sin World

Cup-sejr nummer 50 i karrieren, da

hun vandt et løb over 10 kilometer

med samlet start. Marit Bjørgen løb

fra konkurrenterne i russiske Rybinsk

og sejrede med et forspring

på 4,1 sekund ned til svenske Charlotte

Kalla.

Med sejren overtager Marit Bjørgen

føringen i den samlede World

Cup-stilling.

Ritzau

Manchester Umanager

Alex

Ferguson til

manutd.com

om målmand David de Gea:

»Han har begået to eller tre

fejl, men han er 21 år, og om

to-tre år kommer vi slet ikke

til at diskutere det, fordi

han vil være modnet«

50

World Cup-sejre har den

amerikanske skiløber Lindsey

Vonn vundet, efter at hun i går

var hurtigst i kvindernes styrtløb

i Garmisch-Partenkirchen i

Tyskland

Udvalgt sport i tv

TV 2

16.00 Final Four, håndbold (m)

Pokalfinale

TV 2 Sport

12.20 DM, badminton

3+

01.00 Super Bowl, am. fodbold

New England Pat.-New York G.

6eren

17.00 Premier League, fodbold

Chelsea-Manchester United

Eurosport

17.00 African Nat. Cup, fodbold

Gabon-Mali, kvartfinale

20.00 Ghana-Tunesien, kvartfinale

Eurosport 2

15.30 Bundesliga, fodbold

Freiburg-Werder Bremen

17.30 Kaiserlautern-FC Köln

Men det blev ikke til andet

end drillerier, da Ajax udfordrede

AG København i

pokalsemifinalen. Finalen

er mellem AGK og Aalborg.

pokalhåndbold

I

kølvandet på den medrivende og underholdende

EM-slutrunde i Serbien,

som blev en storslået reklame for den

danske version af håndboldspillet, blev

semifinalerne i den såkaldte Final-4 – slutkampene

i den traditionsrige pokalturnering

– en mat og glansløs

affære, der ikke kunne

sikre det ellers så forventningsfuldepublikum

i Gigantium i Aalborg

noget ekstra var-

RASMUS BECH

me at gå hjem på.

Det var nærmest som

om, mange af spillerne i gårsdagens to semifinaler,

som bragte AG København og

hjemmeholdet Aalborg videre til søndagsfinalen,

var trætte og brugte på vegne

af de folk, der rent faktisk havde deltaget

i den krævende slutrunde på Balkan,og

som kunne have grund til at være

lidt slappe i koderne.

Naturligvis er det pænt med ’solidaritet’,

men i denne sammenhæng var det

noget af en misforståelse. Og når det gælder

den præstation, Team Nordsjælland

viste i sin semifinale mod Aalborg, tangerede

spillet i perioder af kampen det pinlige.

Nordsjælland-spillerne kunne nærmest

ikke ramme målet, spillet var rodet

og slapt, afslutningerne noget hovsa-prægede,

og selv om nederlaget blev så beskedent

og pynteligt som blot 22-19, så var

det en kamp, der var aldeles blottet for

spænding og ’nerve’. Nordsjælland var ikke

i nærheden af at true Aalborg.

Efter de 60 minutter – Aalborg førte

med 14-8 ved pausen, men tabte koncentrationen

i anden halvleg – sidder man tilbage

med det indtryk, at Nordsjællands

chance for at fortsætte i landets bedste

håndboldrække ikke er stor. Hvis det billede

skal ændres, så skal den hasteindkaldte

angrebstræner, Klavs Bruun Jørgensen,

ekscheftræner i AG København, få

temmelig megen succes med sit arbejde i

de kommende uger og måneder.

Ajax reddede dagen

Den lange semifinaledag, som havde

samlet et stort publikum, blev reddet af

Ajax København fra den næstbedste række

og som skulle forsøge at optræde i rollen

som den uventede skarpe sten på vejen,

der skulle få limousinen fra AG Kø-

Jourhavende i dag: Henrik Braad Jacobsen

Telefon: 33 47 21 00 – Mail: sporten@pol.dk

Siden er redigeret/layoutet af:

Henrik Braad Jacobsen/Tomas Østergren

Dværgen trak kæmpen i næsen

FCK har spillere fra syv forskellige

lande. Men med

fodbold som globalt sprog

og lidt engelsk går det fint.

Fodbold

JEPPE LAURSEN BROCK, LA MANGA

Gloserne kværner rundt i én stor

sprogblender.

»Uno, dos, tres ...«, tæller Christian

Bolaños og Bryan Oviedo i takt.

»Fire, fem, seks ...«, fortsætter Lars Jacobsen,

før Sölvi Ottesen tager over:

»Seven, eight, nine ...«.

Gruppen af FC København-spillere tæller,

hvor mange gange de kan køre bolden

rundt i en lille cirkel, før de to personer i

midten får fat i den lille klump syntetiske

læder. Men de gør regnestykket op på vidt

forskellige sprog. De mangler bare, at Pape

Paté Diouf byder ind med sit franske,

og at Sölvi Ottesen slår over i islandsk for

at gøre forvirringen komplet.

Spillerne er dog ikke forvirrede. Slet ikke.

FC København er deres land og fodbold

deres sprogog så er det ellers ligegyldigt,

om de rent faktiske ord kommer

ud på spansk, portugisisk, islandsk,

svensk, norsk eller fransk. Det er de seks

sprog, som klubbens fjorten udlændinge

snakker, mens de ni danskere naturligt

nok taler dansk. Samtidig kan alle spillerne

engelsk i større eller mindre omfang.

»Det er meget let at kommunikere med

hinanden. Fodbolden er et sprog i sig selv,

og der forstår vi alle sammen ordene. På

PÅ BANEN.

EM-guldvinderen

Mikkel Hansen

skulle have haft en

fridag, men han

kom på banen og

bidrog til sejren i

semifinalen mod

Ajax med fem mål.

Foto: Claus Bonnerup/Polfotobenhavn

til at punktere.

Og lad det være sagt med det samme:

Det meget unge og uerfarne Ajax-mandskab

gjorde, hvad det kunne. Med masser

af kraft, vilje og mandsmod kastede spillerne

sig ind i det ulige opgør mod et

hold, der havde hele tre stjerner fra EMslutrundens

All Star-hold på banen. Der

var alt at vinde for Ajax – og absolut intet

at tabe. Og sådan er det i en pokalsemifinale,

der kommer ikke nogen ekstra

chance. Dét burde også have været motivationen

hos Nordsjælland.

AG København vidste naturligvis godt,

at Ajax – en klassisk fighterklub på kanten

til det københavnske sydhavnskvarter –

7scorede Aalborg

Håndbolds Johan

Jakobsson i semifinalen

mod FC

Nordsjælland. Det

blev i den anden semifinale

mellem

AGK og Ajax

matchet af Lasse

Sinding fra sidstnævnte

klub

semifinalens ’vagtplan’, der ellers bød på

fridag til spillere som Mikkel Hansen, Valur

Sigurdsson og Nicklas Ekberg.

For efter otte minutters spil af den

kamp, der skulle have været en ren kælketur

ved Limfjorden for AGK-mandskabet,

førte de ivrige spillere fra Ajax med 5-1. Naturligvis

vidste ’alle’, at Ajax – et midterhold

fra næstbedste række, 1. division – ikke

kunne stå distancen over 60 minutter,

men det upåagtede hold kunne imidlertid

skabe så megen ravage og gøre eftermiddagen

fysisk besværlig, hvis ikke det

blev stoppet i tide.

Så – ved 1-5 tog Magnus Andersson en time-out.

Nu havde dværgen trukket kæmpunkt

var der ni minutter tilbage af første

halvleg.

AGK kunne dog gå til pausen med en føring

på 17-13. Og den balance – en målforskel

på fire – holdt sig frem til slutresultatet

29-25. AGK-stjernerne formåede altså

ikke at trække voldsomt

fra i anden

halvleg, selv om

man enkelte gange

undervejs så ud til Ajax-spillerne

at ville gøre det. går nok rundt

Men Ajax-spillerne

med de største

ville ikke være til

grin og kæmpede smil

videre med en ly- Henrik Toft,

ville sætte alt på ét bræt. Men det regerenpen

rundt ved næsen i otte minutter, og sende optimisme, AG København

de mesterhold havde ikke ventet, at ’be-

Mikkel Hansen blev sendt på banen for at som ikke mindst

gejstringen’ i Ajax-indsatsen ville være

sætte et punktum for drilleriet. Og ni mi- strålede fra målmanden Mikkel Tønners

kraftig nok til at skabe uro i kampen. Det

nutter senere var stillingen 9-8 til AGK på og den målsøgende Sinding.

var den imidlertid.

et mål af den islandske fløjspiller, Valur Si- »Ajax-spillerne går nok rundt med de

gurdsson. Men Ajax ville ikke stoppe le- største smil«, konstaterede AGK-europa-

Mikkels fridag aflyst

gen, og på en kontrascoring fra den velopmesteren Henrik Toft Hansen, da sejren

Derfor blev det nødvendigt for AGK-trælagte

Lasse Sinding, der tegnede sig for og finalepladsen var hjemme.

neren, Magnus Andersson, at ændre på

syv mål, kom Ajax foran 11-10. På det tids- rasmus.bech@pol.dk

Fodbold er det fælles sprog i FC multiKulturel

banen behøver vi heller ikke altid at snakke

så meget sammen, det er lige så vigtigt

at se på sine medspillere, holde øje med

deres bevægelser, for sådan kan man og

lære at forstå hinanden«, siger costaricanske

Christian Bolaños.

Hvis der var en Wikipediaside om landet

FC København, ville ’fodbold’ dog

næppe stå oplistet som det officielle

sprog. Selv om det måske reelt set er sådan

det meste af tiden. Det officielle sprog

er dikteret af lederne med den kombinerede

sportsdirektør/cheftræner Carsten V.

Jensen i spidsen, og de har som så mange

andre steder i verden valgt engelsk. Fordi

det er den udtryksmåde, de fleste er bekendt

med.

Det er ganske enkelt nødvendigt med

et andet sprog end dansk i FCK, hvor danskerne

endda er i undertal i forhold til

spillerne fra andre nationer. I det hele taget

er det Superligaens mest multikulturelle

klub, den med flest udlændinge fra

flest forskellige lande.

»Det her med sprog er meget væsentligt

på et fodboldhold som vores. Der bliver

snakket engelsk til alle træninger og

taktikmøder; derfor er det også helt essentielt,

at spillerne kan snakke det sprog.

Kan de ikke det, får de lov til at lære det.

Bryan (Oviedo, red.) er et godt eksempel

på en spiller, der var meget begrænset i sit

engelske ordforråd, og derfor sendte vi

ham straks på et intensivt kursus«, siger

Carsten V. Jensen.

Og han har angiveligt let ved at instruere

spillerne som samlet flok såvel som individualister.

Sådan ser det i hvert fald ud

under gårsdagens træning på holdets

vintertur til spanske La Manga, hvor den

stride vind kaster de engelske gloser gennem

den kolde luft:

SYDAMERIKA.

FCK har fem spillere

fra Syd- og Mellemamerika,

der i

daglig tale bare

bliver kaldt Sydamerika

som samlet

flok. Her leger

de til træning i

spanske La Manga

– fra venstre mod

højre: Bryan Oviedo,

Claudemir,

Christian Bolaños,

Christian Gamboa,

César Santin.

Foto: Magnus Holm

»Still play diagonals, then one-twos on

the side, and cross on the second touch«,

lyder en kollektiv besked, mens træneren

senere instruerer Christian Gamboa individuelt,

fordi den costaricanske forsvarsspiller

har afværget et indlæg med hælen

– inde i feltet.

»Gamboa, that’s not defending, you have

to ...«, siger Carsten V. Jensen og viser

med et spark ud i luften, at han vil have

costaricaneren til at losse bolden et godt

stykke ud i Middelhavet.

Træneren er sikker på, at det ingen problemer

giver at instruere på engelsk, selv

om ingen af spillerne har sproget som

modersmål.

»Ork, det fungerer fint. Så kan det godt

være, at sydamerikanerne hygger sig meget

sammen og snakker spansk, når vi ikke

er på banen, men det er vi også opmærksomme

på. De samme skal ikke sid-

Fodbolden er et

sprog i sig selv,

og der forstår vi

alle sammen

ordene

Christian

Bolaños

q FAKTA

q FCK’S UDLÆNDINGE

De danske mestre har fjorten udlændinge

fra seks forskellige nationer:

Sverige (svensk): Johan Wiland,

Pierre Bengtsson, Peter Larsson.

Costa Rica (spansk): Christian Bolaños,

Bryan Oviedo, Christian Gamboa.

Island (islandsk): Sölvi Ottesen,

Ragnar Sigurdsson.

Brasilien (portugisisk): Claudemir

de Souza, César Santin.

Senegal (fransk): Dame N’Doye,

Pape Paté Diouf.

Norge (norsk): Christian Grindheim,

Mustafa Abdellouaue.

Dertil kommer ni danskere, der

primært snakker ... dansk.

de sammen altid, for det er ikke godt for

gruppen. Men fordi vi hele tiden er så bevidste

om de her ting, så giver det altså ingen

problemer, at sproget bare er engelsk«,

siger Carsten V. Jensen.

Kris Stadsgaard er en af de nye spillere i

truppen, og han er efter en uge glad for,

hvor let de kommunikerer sammen på

holdet. Lettere end i Reggina, Rosenborg

og Málaga, hvor han tidligere har spillet.

»I Málaga var spansk det eneste officielle

sprog, og det kunne godt kikse i kampens

hede. Men her snakker alle engelsk,

det fungerer rigtig godt både på og uden

for banen«, siger Kris Stadsgaard.

jeppe.l.brock@pol.dk


Siden er redigeret/layoutet af:

Henrik Braad Jacobsen/Tomas Østergren

Finale i Peytons palads

Revanche er blevet et tema

i dette års Super Bowl, men

det er ikke kun, fordi New

England Patriots vil hævne

nederlaget til New York

Giants i Super Bowl XLII.

super bowl

CLAUS HENRIKSEN

Det var en nærmest magisk sæson.

Efter at være blevet lettere udstillet

i pressen og have fået en bøde,

fordi en medarbejder var blevet taget i at

filme ovre på modstandernes sidelinje,

var der gået en djævel i New England Patriots.

Ikke en eneste kamp havde de tabt

gennem hele sæsonen, og de var stærkt

på vej til at tangere den umulige rekord,

Årets kamp:

De bliver

profilerne

Eli Manning mod Tom Brady

bliver en af nøgleduellerne.

CLAUS HENRIKSEN

Profilerne i Super Bowl ventes at blive:

Eli Manning, quarterback, New York Giants

Han har i år kastet for 4.933 yards med 29

touchdowns og 16 interceptions. Han har været

stabiliteten selv, og det er i år, han rigtigt er trådt

igennem som lederen på holdet. Vinder lillebror

Manning kampen, har han én Super Bowl-ring

mere end storebror Peyton. Det skal nok blive

hyggeligt til familiesammenkomster.

Jason Pierre-Paul, defensive tackle,

New York Giants

Han har i år haft sin bedste sæson med 86 tacklinger

og 16,5 quarterback sacks. Han har desuden

haft to interceptions og har blokeret vigtige

punts, der er en direkte årsag til, at holdet i

dag er i Super Bowl.

Victor Cruz, wide receiver, New York Giants

Han er langsomt men sikkert vokset ind i rollen

som Eli Mannings favoritmål, når han skal kaste

bolden. Cruz har i år grebet 82 bolde for 1.536

yards og 9 touchdowns.

Tom Brady, quarterback, Patriots

Han er styrmanden på NFL’s ubetinget mest

giftige angreb. Han har i år kastet 5.236 yards

med 39 touchdowns og 12 interceptions. Han

drømmer om at blive den tredje quarterback,

der vinder fire Super Bowls (De to andre er Joe

Montana, 49ers, og Terry Bradshaw, Steelers). Og

så vil han have hævn.

Vince Wilfork, defensive tackle, Patriots

Han har i år lavet 52 tacklinger, skabt en fumble

og lavet 2 interceptions. Men Wilfork er lederen

på et forsvar, der på ingen måde har imponeret,

og han er manden, der aldrig skuffer i de vigtige

kampe.

Rob Gronkowski, tight end, Patriots

Han er en af tre brødre i NFL, og hans størrelse

kombineret med hans hurtighed gør ham næsten

umulig at dække op. Han satte i år ny rekord

med 17 touchdowns. Det har en tight end aldrig

tidligere scoret på en sæson. Han lider under en

lettere fodskade, men er han 100 procent klar i

aften, er han en enmandshær.

Pauseshow

Det er i Super Bowl-pauserne, vi møder de helt

store stjerner. Tidligere har navne som Bruce

Springsteen, Michael Jackson, The Who, Prince,

Justin Timberlake, U2, Chaka Khan og mange flere

af de mest populære musikere været på plakaten.

Sidste år var det Black Eyed Peas, Usher og

Slahs, der stod for underholdningen i North Texas,

og i år er der igen lagt i kakkelovnen til stor

underholdning.

Det er nemlig ingen ringere end popdronningen

Madonna, der skal få Lucas Oil Stadium til at

swinge. Hun får dog hjælp fra Cirque du Soleil,

Nicki Mina, M.I.A., LMFAO og Cee Lo Green.

Fra Madonnas repertoire kommer vi til at høre

’Give Me All Your Luvin’, ’Hung Up’, ’Vogue’, ’Like

a Prayer’, ’Ray of Light’ og ’Music’.

Madonnas show er planlagt til at vare 30 minutter,

hvilket er noget længere end de normale

pauser.

Det har fået Patriots-træner Bill Belichick til at

sammenligne årets Super Bowl med to kampe.

»Du spiller en kamp, så stopper du, og så spiller

du en helt ny kamp«, siger Belichick ifølge AFP

Til gengæld bliver det den tidligere American

Idol-vinder, Kelly Clarkson, der synger nationalmelodien

før kampen.

sporten@pol.dk

Miami Dolphins satte i 1972, da de vandt

Super Bowl VII uden at tabe en eneste

kamp. De manglede bare lige at slå Giants

i den 42. Super Bowl.

Men Tom Brady og hans Patriots var

slidt ned. En lang sæson på fuld adrenalin

og masser af vrede havde sat sine tydelige

spor, og Eli Manning og hans Giants kom

bagfra og vandt kampen 17-14.

I aften står Tom Brady og Eli Manning

igen over for hinanden. Det gør de to trænere,

Bill Belichik og Tom Coughlin, også.

Der står hævn skrevet i øjnene på Tom

Brady. Han vil revanchere nederlaget fra

for fire år siden. Og alligevel er det ikke

nødvendigvis den største hævn, der er på

tale til denne Super Bowl.

Super Bowl XLVI bliver spillet på Lucas

Oil Stadium i Indianapolis, og det er første

gang, byen er vært for Super Bowl.

Men byens football-hold, Colts, er stoltheden,

og manden, der har bragt dem

mere succes end nogen anden spiller i nyere

tid, hedder Peyton Manning – storebror

til quarterback fra New York Giants,

Eli Manning.

Peyton Manning blev valgt af Colts som

den første spiller i draften i 1998. Før denne

sæson blev han opereret i sin nakke og

nåede ikke at spille en eneste kamp i år,

men før det havde han ført Colts gennem

ni sæsoner i træk med mere end ti sejre

ud af 16 mulige.

Manning er blevet valgt til 11 Pro Bowls,

er blevet ligaens bedste spiller fire gange,

har været i Super Bowl to gange og har

bragt trofæet hjem til byen den ene gang.

Han er folkehelten.

Så når alle nu spekulerer på, om Peyton

Manning er for skadet til at spille mere,

og om han nogensinde kommer til at

spille i det nye Colts-stadion fra 2008, der

nærmest er hans personlige palads, ja, så

er det måske her, vi skal finde den ultimative

hævn.

Gennem sin tid som styrmand hos

Colts har Peyton Manning haft én arvefjende.

Det er Tom Brady, der har haft noget

nær en tilsvarende succes hos New

England Patriots.

NYHED! Priskontrollen rykker ud

Vi har indført garantipris på alle varer i hele avisen, og priskontrol på alle

andre varer - fordi Bilka vil være billigst på det samlede køb.

PÅ ALLE VARER I

HELE AVISEN

5 x 75 cl

smoothie,

5 x 4-pak juice

eller

5 x 3-pak

smoothie

fra Rynkeby

a 1 liter, 75 cl,

4 x 20 cl eller

3 x 20 cl.

Flere varianter.

Pr. liter max.

v/merkøb 16,33

PRISFALD

5 STK.

49.-

PR. STK./PK. 15 95

PRISFALD

3 ps.

Karat kaff e

a 400 g. Rød eller sort. Pr. kg v/merkøb 60.-

72.-

PR. PS. 33 10

Mini- eller

skummetmælk

1 liter.

FRIT VALG

4 BILKA PRIS

50

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Sport 17

HUSK

SØNDAG D. 5. FEB.

10-17

Nonfood produkter

fås også i A-Z

DE BEDSTE PRISER - resten skal opleves

MANDAG-FREDAG 9.00 - 21.00

A-Z 9.30 -20.00

PÅ UDEBANE. Tom Brady er på besøg

i absolut fjendeland. Han skal spille Super

Bowl mod Eli Manning på den bane,

hvor hovedfjenden Peyton Manning normalt

huserer. Arkivfoto: David J. Phillip/

AP

LØRDAG 8.00 -18.00

A-Z 9.00 -18.00

Men mens Manning ’kun’ har vundet

en Super Bowl, så har Brady vundet tre.

Igen i år skal Brady så op imod Peytons

lillebror, Eli Manning, der som quarterback

hos Giants har haft sit bedste år nogensinde.

Og hvordan kan Peyton Manning

bedst genere sin gamle arvefjende

og hjælpe sin familie frem til dens tredje

Super Bowl-sejr?

Tja, han kan jo prøve at stjæle noget af

rampelyset.

Nu er der en stor risiko for, at Peyton

Manning ikke kommer tilbage, men der

er reelt ingen som helst grund til, at alle

de spekulationer skal luftes i denne uge –

den sidste op til den ultimative finale.

Så hvorfor stiller Peyton Manning op til

et stort anlagt interview tirsdagen før Super

Bowl og sår tvivl om sin situation?

Der er i hvert fald ingen tvivl om, hvem

dette fokusskifte kommer mest til gode.

Tom Brady, der er gift med supermodellen

Gisele Bündchen, har intet problem

med at være i rampelyset.

Han trives rigtig godt med det ekstra

pres, der bliver lagt på ham, når han er i

fokus. Men lillebror Eli har det omvendt.

Han er typen, der skal komme bagfra og

løbe med alle småkagerne. Han trives

bedst i rollen som underdog.

Så når Peyton Manning går ind og stjæler

fokus fra de to quarterbacks, så hjælper

han sin lillebror, og han generer sin

arvefjende. Og hvis det bliver Peyton Mannings

sidste gerning i Indianapolis, så

kan det vise sig at blive den perfekte

hævn.

sporten@pol.dk

Playstation 3

160 GB. PRISFALD

1679.-

BILKA PRIS

Tilbuddene gælder fra søndag den 5. februar til og med lørdag den 11. februar,

så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.

050212


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

18 Sport

q NÆSTE UGES SPORT I TV q DET SKAL DU SE

Arkivfoto: Daniel Maurer/AP

Sydtysk pokalbrag

Danske William Kvist får en nøglerolle i

den tyske pokalturnerings kvartfinale.

Giganten Bayern München kommer

nemlig på besøg i Stuttgart. Fra sin tilbagetrukne

position på midtbanen skal

han stoppe de offensive Bayernstjerners

tryllerier. Stjerner med navne som Robben

og Ribery. Fantastiske spillere, som

med deres teknik og skud kan udfordre

ethvert forsvar. Stuttgart skal ramme dagen,

og et kig i statistikbogen giver ikke

anledning til håb. Bayern har vundet de

sidste 4 indbyrdes kampe med målscoren

16-8. Statistikken peger altså på en

målrig sejr til Bayern München, men

Kvist og co. vil formentlig gøre alt for ikke

at realisere det resultat.

tobias.h.udesen@pol.dk

Onsdag 8. februar, TV 2 Sport kl. 20.30

Arkivfoto: Petr David Josek/AP

Skyderi i sneen

World Cuppen i skiskydning er i fuld

gang, og det er blevet Finlands tur til at

lægge natur til de ski- og skydegale biatleter.

Biatleterne skal forcere en 10 km

lang sprintrute med indlagte skydebaner.

Undervejs på ruten skal de nervepirrende

skyderunder overstås med færrest

mulige missere for at undgå straf. Ingen

danskere er deltagende i Finland, men

vores skandinaviske naboer har flere deltagere

med. Norge har blandt andet sidste

års samlede World Cup-vinder Tarjei

Bø samt den legendariske seksdobbelte

vinder Ole Eijnar Bjørndalen med til start

i Finland. Carl Johan Bergman (foto) er

den store profil for Sverige, hvilket hans

hidtil 2 sejre i sæsonen er et bevis på.

tobias.h.udesen@pol.dk

Fredag 10. februar, Eurosport kl. 10.15

Et nødvendigt spark fremad

Moderniseringen af DBU’s

struktur bliver afsluttet

med ansættelsen af en ny

elitechef. Derefter gælder

det jagten på generalsekretærens

afløser.

SPORTSBLIK

SØREN-MIKAEL HANSEN

Dansk idræt er bygget på 150 års

tradition for fællesskaber og frivillighed,

der – trods de seneste

års voksende udfordringer – stadig er så

naturlig en del af vores kulturarv, at vi

kun alt for sjældent anerkender det folkelige

fundament for organiseret kropslig

udfoldelse, som selv nogle af vores nært

beslægtede nabolande hverken kan

matche eller kender til.

Stort set alle idrætsledere i Danmark

har rødder i det foreningsliv. De har selv

slidt adskillige par korte bukser op sideløbende

med, at de har ydet en indsats som

hjælpetrænere og næstformænd i de lokale

bestyrelser, hvorfra de mest trofaste,

engagerede og ambitiøse er blevet rekrutteret

til opgaver som ulønnede beslutningstagere

i de landsdækkende organi-

sationer og – for fåtallets vedkommende –

ansatte medarbejdere i forbundene.

Den proces er og vil i langt de fleste tilfælde

blive ved med at være både sund og

naturlig. Langvarigt kendskab og kærlighed

til en sportsgren er for det meste et

fremragende udgangspunkt for at træffe

beslutninger til gavn for fortsat positiv

udvikling af yndlingsbeskæftigelsen.

Men også kun for det meste.

Når foreningen har 342.955 aktive medlemmer

og i det seneste regnskabsår havde

en omsætning på 145.637.498 kroner,

bliver det indlysende nødvendigt med en

professionalisering af ledelsen.

Og det er dertil, Dansk Boldspil-Union

(DBU) nu definitivt er nået.

Ny struktur i DBU

Først på ugen meddelte landets største

idrætsforbund, at det »foretager en administrativ

organisationsændring. Fem afdelinger

justeres, og der etableres tre nye

driftsenheder til varetagelse af fagområderne

breddefodbold, elitefodbold samt

udvikling og uddannelse«.

Der er ikke ret meget duft af sure fodboldstrømper

og fugtigt græs over den

formulering. Til gengæld afspejler den

den nødvendige fortsatte udvikling fra

foreningsbaseret organisation til den

målrettede virksomhed, DBU er nødt til at

være i håndteringen af unionens indflydelse

på en af verdens største sportsøkonomier.

Den nye struktur koster kontor- og turneringscheferne

deres plads i ledelsesgruppen,

fordi »deres respektive ansvar-

sområder vil – for at optimere synergien

mellem de to områder – blive samlet som

en del af den nye afdeling, DBU Elite«, lyder

pressemeddelelsens forklaring, som

de to implicerede næppe synes særlig

godt om, men sandsynligvis accepterer

og fortsætter deres loyale indsats i uforandredejobbeskrivelser

med den nye

elitechef over sig.

Han – eller hun –

Ansættelse af

træneren for

A-landsholdet

vil generalsekretæren

fortsat selv

tage sig af

skal leve op til det

stillingsopslag,

DBU offentliggjorde

i fredags med

27. februar kl. 9.00

som sidste frist for

at sende en ansøgning

til

job@dbu.dk. Op-

slaget slår fast, at det er ansvaret for alt,

hvad der har med licenser, turneringer og

landshold at gøre, som vedkommende

skal være indstillet på at påtage sig – med

én væsentlig undtagelse.

Ansættelse af træneren for A-landsholdet

vil generalsekretæren fortsat selv tage

sig af.

Dermed placerer Jim Stjerne Hansen

helt bevidst sig selv i centrum for omstruktureringen.

Ikke for at demonstrere

sin egen magtfulde position i organisationen

– den er i forvejen åbenlyst erkendt

af alle inklusive bestyrelsesformanden,

der ofte henviser til sin administrative

chef i officielle anliggender – men for at

lægge niveauet for den indflydelse, hans

afløser skal have.

Jim Stjerne Hansen er selv vokset ud af

forenings- og klubkulturen med personlig

udfoldelse i Hvidovre. Derfor både

kender og respekterer han det miljø, den

danske fodboldledelse er rekrutteret fra.

Moderne virksomhedsledelse

Gennem 23 års virke som generalsekretær

har han imidlertid oplevet den eksplosive

udvikling, fodboldverdenen har

gennemgået og for den sags skyld stadig

står midt i. Derfor ved DBU’s førstemand

også ganske udmærket, at det i højere

grad er moderne virksomhedsledere end

nok så dedikerede sportselskere, der skal

drive organisationen bag nationalsporten

videre, når han inden for en overskuelig

fremtid trækker sig tilbage.

Eller som DBU selv formulerer det:

»Den nye struktur tager samlet set og

hensyn til, at generalsekretæren gennem

en større uddelegering af driftsansvaret

til den kommende chefgruppe i højere

grad vil kunne koncentrere sin indsats

om den overordnede ledelse af det danske

fodboldforbund, samt til, at det vil være

mere realistisk at finde kvalificerede,

eksterne kandidater til den komplekse

stilling, når Jim Stjerne Hansen, der er 58

år, inden for en overskuelig årrække vælger

at gå på pension«.

Det bliver altså i rollen som elitechef, at

DBU i fremtiden vil have sin fodboldfagligt

mest kompetente medarbejder siddende

som et af medlemmerne af en ledelsesgruppe

på syv, mens ’chefen for det

hele’ i højere grad skal have profil som en

administrerende direktør med større for-

Arkivfoto: Peter Hove Olesen

GENERALEN. DBU’s generalsekretær

Jim Stjerne Hansen vil fortsat befinde sig

i centrum, når beslutningerne i unionen

skal tages fremover efter omstruktureringen.

Arkivfoto: Lars Poulsen

ståelse for forretningsdrift end forsvarsformationer.

Det vil klubledere og romantikere

utvivlsomt begræde med større eller mindre

gennemslagskraft – og derfor kan diskussionen

om den politiske struktur, der

skal understøtte den nye administrative,

blive både engageret og interessant på repræsentantskabsmødet

3. marts. Den kan

imidlertid også helt udeblive i intern erkendelse

af, at det er en nødvendig modernisering

af dansk fodbold, der er sat i

værk.

I andre dele af den danske sportsverden

kan udviklingen måske vække en vis

ængstelse. Den nye struktur synes at give

storebror endnu større muskler og dermed

en mulighed for at agere helt på

egen hånd – eller i hvert fald true med det.

Kulturminister Uffe Elbæk har sat sig for

at kortlægge dansk idræts organisation

og økonomi for at undersøge, om ressourcerne

kan udnyttes bedre.

Det kan der komme en masse bøvl ud

af. Og bliver krav og omstændigheder for

irriterende at indordne sig under, har

DBU med sin nye struktur taget endnu et

skridt i retning af at vende resten af

idrætsfamilien ryggen og sige: Vi klarer

os selv.

s-m@pol.dk

Siden er redigeret/layoutet af:

Henrik Braad Jacobsen/Tomas Østergren

National kamp

Under EM var det de to landshold, der

stødte sammen. Denne gang er det

Champions League og klubhåndbold,

det gælder. De to EM-finalisters bedste

klubhold mødes i en direkte duel. Til EM

blev de serbiske hjemmebanetilskuere

udråbt til den helt store x-faktor for

værtsnationen, og alligevel vandt Danmark.

Nu har det danske hold AG København

hjemmebanefordel samt 3 europamestre

i form af brødrene Toft-Hansen og

den store EM-profil Mikkel Hansen. Partizan

Beograd har blot en enkelt EM-spiller,

Milos Kostadinovic i fløjen. AG er favoritter,

og kampe som denne skal udmønte

sig i 3 point, hvis AG og ’Kasi’ Jespers

store ambitioner skal opfyldes.

tobias.h.udesen@pol.dk

Søndag 12. februar, TV 2 kl. 16.50

Ugens navne:

Den lettede,

den glade og

den fyrede

SØREN-MIKAEL HANSEN

Den lettede Kasper Lorentzen nåede,

lige inden transfervinduet

smækkede i, at finde sig en klub at

fortsætte fodboldkarrieren i. Inden

midtbanespilleren tog med ligalandsholdet

til Thailand, havde han

ganske utvetydigt ladet Randers FC

forstå, at han havde større og mere

påtrængende ambitioner end 1. division.

Jyderne svarede ved at fratage

ham alle forpligtelser, mens der

var mulighed for at handle, så begge

parter blev fri for en kedelig konfrontation,

da aftalen

med FC

Nordsjælland

faldt på plads.

Der er i første omgang

tale om en

lejekontrakt, der

strækker sig over

forårets 15 kampe

i Superligaen,

men Kasper Lorentzen er udmærket

klar over, at vil han fastholde

sin landsholdsmulighed, så er et

permanent skifte til højere niveau

en nødvendighed.

Den glade Carl Holst (V) modtog i

sin egenskab af bestyrelsesformand

for Team Danmark en gave

på intet mindre end 10 millioner

kroner fra Købmand Ferdinand Sallings

Mindefond, der er noget rigere,

end navnet måske i virkeligheden

antyder. Det er nemlig fonden

bag Bilka, Føtex, Netto og stormagasinet

Salling , der ligesom i 2009

giver det store beløb uden andre

forpligtelser lagt

på modtagernes

skuldre end at gøre,

hvad pengene

rækker til, når

det gælder udviklingen

af olympiske

talenter. »Donationen

åbner

mulighed for, at

vi i de kommende år kan sende vores

eksperter i alt fra sportspsykologi

til skadesforebyggelse med på talenternes

træningslejre og konkurrencer

i udlandet«, sagde Team

Danmarks afgående formand i Ny

Carlsberg Glyptotekets nye festsal.

Den fyrede Ricardo Sanchez var

mere overrasket end skuffet over, at

samarbejdet med Caroline

Wozniacki blev så kortvarigt som et

par måneder. Den rutinerede spanske

tennistræner sagde til Ekstra

Bladet, at den detroniserede danske

verdensetter har så tæt et samarbejde

med sin far, at det i realiteten

var umuligt at trænge igennem

med nye ideer,

selv om Caroline

og Piotr Wozniacki

netop havde

bedt ham om at

komme med ny

inspiration. En

nederlag i kvartfinalen

og et fald

fra nr. 1 til nr. 4 på

verdensranglisten var så, hvad Ricardo

Sanchez – uretfærdigt eller ej

– kan føje til sit i forvejen lange CV.

»Om jeg havde vundet eller ej, havde

ikke gjort nogen forskel. Det var

mere en personlig beslutning«, forsikrede

Caroline Wozniakci TV 2.

s-m@pol.dk


Siden er redigeret/layoutet af:

Henrik Braad Jacobsen/Tomas Østergren

FODBOLD

England, Premier League (38)

Arsenal-Blackburn 7-1 (3-1)

1-0 Robin Van Persie (2), 1-1 Morten Gamst

Pedersen (32), 2-1 Robin Van Persie (38),

3-1 Alex Oxlade-Chamberlain (40), 4-1

Mikel Arteta (51), 5-1 Alex Oxlade-Chamberlain

(54), 6-1 Robin Van Persie (62),

7-1 Thierry Henry (90) Udv.: Gaël Givet,

Blackburn (43) T: 59.643

Norwich-Bolton 2-0 (0-0)

1-0 Andrew Surman (69), 2-0 Anthony

Pilkington (85) T: 26.358

Stoke-Sunderland 0-1 (0-0)

0-1 James McClean (60) Udv.: Robert

Huth, Stoke (45) T: 27.717

Wigan-Everton 1-1 (0-0)

1-0 Phil Neville (76./selvmål), 1-1 Victor

Anichebe (83) T: 18.340

QPR-Wolves 1-2 (1-0)

1-0 Bobby Zamora (16), 1-1 Matthew Jarvis

(46), 1-2 Kevin Doyle (71) Udv.: Djibril Cisse,

QPR (34) T: 17.351

WBA-Swansea 1-2 (0-0)

1-0 Marc-Antoine Fortune (54), 1-1 Gylfi

Sigurdsson (55), 1-2 Danny Graham (59)

T: 24.274

Man. City (P) 23 17 3 3 60-19 54

Man. United (M) 23 17 3 3 56-21 54

Tottenham 23 15 4 4 44-25 49

Chelsea 23 12 6 5 41-26 42

Arsenal 24 12 4 8 46-34 40

Newcastle 23 11 6 6 34-30 39

Liverpool 23 10 8 5 28-21 38

Sunderland 24 9 6 9 33-24 33

Norwich (O) 24 8 8 8 34-39 32

Swansea (O) 24 7 9 8 26-29 30

Everton 24 8 6 10 24-27 30

Stoke 24 8 6 10 23-36 30

Aston Villa 23 6 10 7 28-31 28

Fulham 23 6 9 8 29-32 27

WBA 24 7 5 12 24-34 26

QPR (O) 24 5 6 13 25-41 21

Wolves 24 5 6 13 27-44 21

Bolton 24 6 2 16 28-49 20

Blackburn 24 4 6 14 34-54 18

Wigan 24 3 7 14 21-49 16

Danske spillere: Liverpool: Daniel

Agger, Man. United: Anders Lindegaard,

Newcastle: Peter Løvenkrands, Stoke:

Thomas Sørensen, Sunderland: Nicklas

Bendtner,

England, League Champ. (46)

West Ham-Millwall 2-1 (1-0)

1-0 Carlton Cole (45), 1-1 Liam Trotter (66),

2-1 Winston Reid (69) Udv.: Kevin Nolan,

West Ham (9) T: 27.774

Middlesbrough-Crystal P. 0-0

T: 15.725

Burnley-Peterborough 1-1 (0-1)

0-1 Paul Taylor (12), 1-1 Jay Rodriguez (87)

T: 13.258

Brighton-Leicester 1-0 (0-0)

1-0 William Buckley (90) Udv.: Matthew

Sparrow, Brighton (85)Jermaine Beckford,

Leicester (52)Neil Danns, Leicester

(90) T: 20.223

Coventry-Ipswich 2-3 (2-1)

0-1 Jay Emmanuel-Thomas (22), 1-1

Sammy Clingan (29./str), 2-1 Gary Deegan

(45), 2-2 Michael Chopra (64), 2-3 Michael

Chopra (90) T: 13.464

Cardiff-Blackpool 1-3 (0-0)

1-0 Joe Mason (59), 1-1 Kevin Phillips (79),

1-2 Matthew Phillips (83), 1-3 Matthew

Phillips (90) T: 22.577

Watford-Barnsley 2-1 (1-0)

1-0 John Eustace (33), 2-0 John Eustace

(68), 2-1 Andy Gray (85) T: 11.306

Bristol C.-Leeds 0-3 (0-1)

0-1 Robert Snodgrass (40), 0-2 Ross

McCormack (79), 0-3 Luciano Becchio

(90) Udv.: James Wilson, Bristol C. (44),

Yannick Bolasie, Bristol C. (59) T: 15.257

Portsmouth-Hull uds.

Doncaster-Reading uds.

West Ham (N) 29 17 5 7 46-30 56

Southampton (O) 28 15 6 7 51-31 51

Cardiff 29 13 11 5 46-33 50

Blackpool (N) 29 13 9 7 48-36 48

Middlesbrough 29 12 11 6 33-30 47

Birmingham (N) 27 13 7 7 46-27 46

Hull 28 14 4 10 28-25 46

Reading 28 13 6 9 35-27 45

Leeds 29 13 6 10 47-42 45

Brighton (O) 29 13 6 10 32-30 45

Burnley 29 13 5 11 42-34 44

Derby 28 12 5 11 33-36 41

Leicester 29 10 9 10 38-33 39

Crystal P. 29 10 9 10 27-28 39

Barnsley 29 11 6 12 42-46 39

Watford 29 9 9 11 32-40 36

Portsmouth 27 9 7 11 32-29 34

Peterborough (O) 29 9 7 13 46-48 34

Ipswich 29 10 4 15 46-57 34

Bristol C. 29 8 6 15 25-41 30

Millwall 29 7 8 14 28-39 29

Doncaster 28 6 6 16 23-45 24

Nottingham F. 28 7 3 18 22-46 24

Coventry 29 5 7 17 26-41 22

Danske spillere: Brighton: Casper Ankergren,

Burnley: Brian Jensen, Leicester:

Kasper Schmeichel, Reading: Mikkel

Andersen,

Tyskland, Bundesliga (34)

Nürnberg-Dortmund 0-2 (0-0)

0-1 Sebastian Kehl (48), 0-2 Lucas Barrios

(82) T: 46.000

Hertha B.-Hannover 96 0-1 (0-0)

0-1 Mohammed Abdellaoue (68) Udv.:

Sebastian Neumann, Hertha B. (76) T:

35.000

Leverkusen-Stuttgart 2-2 (1-1)

1-0 Stefan Kiessling (11), 1-1 Julian Schieber

(23), 2-1 Simon Rolfes (47./str), 2-2

Martin Harnik (89) Udv.: Michal Kadlec,

Leverkusen (63), Cristian Molinaro, Stuttgart

(90) T: 28.000

Schalke 04-Mainz 05 1-1 (0-1)

0-1 Mohamed Zidan (14), 1-1 Chinedu Obasi

(59) T: 61.000

Wolfsburg-B.M. Gladbach 0-0

T: 30.000

Hoffenheim-Augsburg 2-2 (1-1)

0-1 Sascha Mölders (31), 1-1 Peniel Kokou

Mlapa (38), 2-1 Sejad Salihovic (51./str), 2-2

Sebastian Langkamp (72) T: 20.000

Dortmund (M) 20 13 4 3 45-14 43

Schalke 04 (P) 20 13 2 5 46-25 41

Bayern M. 19 13 1 5 46-13 40

B.M. Gladbach 20 12 4 4 31-12 40

Leverkusen 20 8 7 5 28-27 31

W.Bremen 19 9 4 6 31-32 31

Hannover 96 20 7 9 4 22-24 30

Hoffenheim 20 6 6 8 22-24 24

Wolfsburg 20 7 3 10 24-36 24

Stuttgart 20 6 5 9 26-28 23

Mainz 05 20 5 7 8 28-34 22

Hamburger SV 19 5 7 7 24-33 22

FC Köln 19 6 3 10 28-40 21

Nürnberg 20 6 3 11 19-31 21

Hertha B. (O) 20 4 8 8 25-31 20

Kaiserslautern 19 3 9 7 15-23 18

Augsburg (O) 20 3 8 9 19-33 17

Freiburg 19 4 4 11 23-42 16

Danske spillere: Freiburg: Michael Lumb,

Hamburger SV: Christian Nørgaard, Hannover

96: Leon Andreasen, Hoffenheim:

Jannik Vestergaard, Kaiserslautern: Leon

Jessen, Nicolai Jørgensen, Mainz 05: Bo

Svensson, Stuttgart: William Kvist,

HÅNDBOLD

Nordea Cup, semifinaler, mænd

AG København-Ajax 29-25 (17-13)

AG København: Niclas Ekberg 6 (2), Arnór

Atlason 5, Gudjon Valur Sigurdsson 5,

Mikkel Hansen 5, Henrik Toft Hansen 2,

Mads Mensah Lassen 2, Kasper Ottesen 1,

Rene Toft Hansen 1, Olafur Stefansson 1,

Cristian Malmagro Viana 1

Ajax: Lasse Sinding 7, Philip Monberg 4,

Danni Jørgensen 3 (1), Patrick Brogaard 2,

Jesper Munk 2, Jesper Hede 2, Matthias

Dirksen 2, Nikolaj Egestorp 1, Jakob Buus

1, Lasse Visby 1 Udv.: AG København 0,

Ajax 2. T: 4.011

Nordsjælland-Aalborg 19-22 (8-14)

Nordsjælland: Nikolaj Koch-Hansen 6,

Alexander Lynggaard 4, Olafur Gudmundsson

2, Magnus Bramming 2, Chris

Jørgensen 2 (1), Lars Agersted 1, Hans

Christian Lund 1, Anders Christensen 1

Aalborg Håndbold: Johan Jakobssen

7, Jacob Bagersted 5, Martin Larsen 3,

Jonas Larholm 3 (1), Håvard Tvedten 1,

Kristian Kjelling 1, Henrik Møllgaard 1,

Rune Spliid 1 Udv.: Nordsjælland 3, Aalborg

Håndbold 2. T: 4.011

1. division, mænd (26)

FIF, Kbh.-GOG Håndbold 26-26

Ribe/Esbjerg 18 17 0 1 548-424 34

GOG Håndbold 19 13 3 3 563-473 29

Odder 19 13 2 4 593-531 28

HC Fyn 18 10 3 5 523-494 23

TMS Ringsted 18 11 0 7 520-489 22

Sydhavsøerne 18 8 3 7 475-462 19

Vejle 18 8 1 9 449-436 17

Stoholm 18 6 4 8 472-497 16

HC Midtjylland 18 8 0 10 495-479 16

Ajax 18 7 1 10 461-481 15

Fredericia 19 5 1 13 454-532 11

Vesthimmerl. 18 4 3 11 486-555 11

FIF, Kbh. 19 3 3 13 441-539 9

HØJ 18 3 0 15 438-526 6

Cupwinners Cup, 1/8-finale, 1. k., kv.

Randers HK-Zvezda 26-25 (11-10)

Randers HK: Camilla Dalby 11 (6), Susan

Müller 3, Nina Wörz 2, Sille Thomsen 2,

Simone Böhme 2, Adriana Cardoso de

Castros 1, Gitte Aaen 1, Mie Augustesen 1,

Sofie Strangholt 1, Veronica Cuodradu 1,

Katrine Fruelund 1 (1)

Zvezda: Liudmila Postnova 9, Yana

Uskova 6, Simona Spiridon 3, Polina

Kuznetcova 2, Tatiana Dronina 2 (2),

Elena Dmitrieva 1, Svitlana Pasicnik 1,

Irina Baranovskala 1 (1) Udv.: Randers HK

3, Zvezda 3. T: 1.309

EHF Cup, 1/8-finale, 1. kamp, kv.

T. Esbjerg-Tvis/Holste. 28-27 (15-18)

T. Esbjerg: Jessica Helleberg 7, Lotte

Grigel 6, Gøril Snorroeggen 5, Kelsi Fairbrother

3, Rikke Zachariassen 3, Ulrika

Ågren 3, Tove Seest 1

Tvis/Holste.: Ann Grete Nørgaard 11,

Louise Burgaard 5, Anna Lörper 5, Mette

Gravholt 3, Kristina Kristiansen 2, Iwona

Niedzwiedz-Cecotka 1 Udv.: T. Esbjerg 1,

Tvis/Holste. 5. T: 378

BASKETBALL

Basket Ligaen, mænd (27)

Aabyhøj-Horsens IC 92-89

Svendborg-Hørsholm 88-82

Falcon-Sisu 82-83

Bakken (MP) 22 21 0 1 1753-1395 42

Svendborg 23 21 0 2 1943-1668 42

Næstved 22 14 0 8 1768-1682 28

Sisu 23 10 0 13 1758-1847 20

Hørsholm 23 9 0 14 1738-1799 18

Værløse 22 8 0 14 1626-1758 16

Horsens IC 23 8 0 15 1899-1973 16

Aabyhøj 22 8 0 14 1635-1774 16

Aalborg 22 7 0 15 1696-1820 14

Falcon (O) 22 6 0 16 1699-1799 12

Basket Ligaen, kvinder (21)

Falcon-Sisu 73-89

Horsens-Hørsholm 73-77

BK Amager-Aabyhøj IF 100-55

Sisu (MP) 17 17 0 0 1355- 973 34

Hørsholm 17 13 0 4 1128- 995 26

Horsens 17 10 0 7 1160-1122 18

Værløse 16 8 0 8 941-1016 16

Aabyhøj IF 17 6 0 11 1021-1230 12

BK Amager 17 5 0 12 1140-1210 10

Lemvig 16 4 0 12 1011-1068 8

Falcon 17 4 0 13 989-1131 8

BADMINTON

DM i København

Resultater fra DM i badminton, afviklet i

Frederiksberg Hallerne, København:

Herresingle, semifinaler:

Viktor Axelsen (3)-Hans-Kristian Vittinghus

(2), 22-20, 21-18, Jan Ø. Jørgensen

(1)-Kasper Ipsen (5), 21-11, 21-12.

Damesingle, semifinaler:

Tine Baun (1)-Line Kjærsfeldt (7), 21-18,

21-10, Sandra-Maria Jensen-Anne Marie

Pedersen (6), 10-21, 21-17, 21-19.

Herredouble, semifinaler:

Mads Conrad-Petersen/Jonas Rasmussen

(2)-Anders Skaarup Rasmussen/Kim

Astrup Sørensen (5), 21-13, 21-7, Mathias

Boe/Carsten Mogensen (1)-Rasmus

Bonde/Anders Kristiansen (3), 21-13, 21-18.

Damedouble, semifinaler:

Line Kruse/Marie Røpke (2)-Maria Helsbøl/Helle

Nielsen (4), 21-13, 10-21, 21-14,

Sandra-Maria Jensen/Line Kjærsfeldt

(3)-Amanda Madsen/Caroline Ploug

Nielsen, 21-11, 21-12.

Mixeddouble, semifinaler:

Mikkel Delbo Larsen/Lena Grebak

(6)-Anders Kristiansen/Line Kruse, 22-20,

23-21, Anders Skaarup Rasmussen/Sara

Thygesen (5)-Mikkel Elbjørn Larsen/Julie

Houmann, 21-15, 18-21, 21-14.

CYKLING

Seksdagesløb i Ballerup

Stillingen efter anden dag i det københavnske

seksdagesløb, afviklet i Ballerup

Super Arena:

1. Robert Bartko/Leif Lampater, Tyskland,

68 point.

En omgang efter:

2. Alex Rasmussen/Michael Mørkøv,

Sport 19

Danmark, 82, 3. Iljo Keisse, Belgien/Marc

Hester, Danmark, 81, 4. Danny Stam/Wim

Stroetinga, Holland, 69, 5. Marcel Barth,

Tyskland/Martin Blaha, Tjekkiet, 63, 6.

Franco Marvulli, Schweiz/Jesper Mørkøv,

Danmark, 57, 7. Kenny De Ketele/Tim

Mertens, Belgien, 31.

Tre omgange efter:

8. Robert Bengsch/Marcel Kalz, Tyskland, 28.

Fire omgange efter:

9. Andreas Müller, Østrig/Sebastian

Lander, Danmark, 24.

Seks omgange efter:

10. Alexander Aeschbach, Schweiz/Christian

Ranneries, Danmark, 20.

Syv omgange efter:

11. Leon Van Bon, Holland/Michael Smith

Larsen, Danmark, 25.

Ni omgange efter:

12. Christian Grasmann, Tyskland/Lasse

Norman Hansen, Danmark, 40.

12 omgange efter:

13. Shane Archbold, New Zealand/Cladio

Imhof, Schweiz, 20.

15 omgange efter:

14. Björn Schröder, Tyskland/Jack Simes

IV, USA, 12.

GOLF

European Tour

Stillingen efter anden runde i European

Tour-turneringen, Commercialbank

Qatar Masters presented by Dolphin

Energy, afviklet på Doha GC, i Doha,

Qatar. Banens par = 72 slag:

1. Paul Lawrie, Skotland, 136 (69, 67), 2.

Nicolas Colsaerts, Belgien, 137 (69, 68),

3. Peter Hanson, Sverige, 138 (69, 69), 3.

Ricardo Gonzalez, Argentina, 138 (71, 67),

5. James Kingston, Sydafrika, 139 (70, 69),

5. Simon Khan, England, 139 (71, 68), 7.

David Lynn, England, 140 (71, 69), 7. Jason

Day, Australien, 140 (68, 72), 7. Maarten

Lafeber, Holland, 140 (72, 68), 7. Marc

Warren, Skotland, 140 (72, 68), 7. Marcel

Siem, Tyskland, 140 (71, 69), 7. John

Daly, USA, 140 (67, 73), 7. Anthony Wall,

England, 140 (74, 66), 7. Andrew Dodt,

Australien, 140 (71, 69), 7. Sergio Garcia,

Spanien, 140 (72, 68), 7. Victor Dubuisson,

Frankrig, 140 (72, 68), 26. bl.a. Søren

Hansen, Danmark 142 (71, 71), 34. bl.a.

Anders Hansen, Danmark, 143 (70, 73),

34. bl.a. Thorbjørn Olesen, Danmark, 143

(72, 71), 52. bl.a. Thomas Bjørn, Danmark,

144 (79, 65), 52. bl.a. Søren Kjeldsen, Danmark,

144 (73, 71).

TENNIS

Fed Cup

Udvalgte resultater fra Fed Cup i tennis

for kvinder:

World Group-kvartfinaler:

I Moskva, Rusland:

Rusland-Spanien 2-0

Maria Sharapova-Silvia Soler-Espinosa,

6-2, 6-1

Svetlana Kuznetsova-Carla Suarez Navarro,

6-3, 6-1

I Stuttgart, Tyskland

Tyskland-Tjekkiet 0-2

Sabine Lisicki-Iveta Benesova, 6-2, 4-6, 2-6

Julia Görges-Petra Kvitova, 6-3, 3-6, 8-10

DAGENS SPORT

HÅNDBOLD

EHF Cup, 1/8-finaler, 1. kamp, kv.

17.00: KIF Vejen-Frankfurter HC

1. division, mænd

15.00: Stoholm-Sydhavsøerne

15.00: Vejle-HC Fyn

15.00: Ribe/Esbjerg-Vesthimmerland

16.00: HØJ-HC Midtjylland

1. division, kvinder

13.00: Tarm-Foersum-Lyngby

14.00: Stilling-Skand.-Stjernen

14.00: Rødovre-Roskilde

15.00: NFH, Nyk. F.-Bjerringbro

15.00: Ajax-Ringkøbing

15.00: SønderjyskE-Øresund

19.00: Skive-AGF

Nordea Cup, finale, mænd

16.00: AG København-Aalborg Håndbold,

Gigantium, Aalborg

BASKETBALL

Basket Ligaen, mænd

16.00: Værløse-Næstved

Basket Ligaen, kvinder

14.00: Værløse-Lemvig

VOLLEYBALL

VolleyLigaen, mænd

16.00: Aarhus Volley-Hvidovre

VolleyLigaen, kvinder

14.00: ASV Århus-Holte

ATLETIK

DM i mangekamp indendørs

11.30: Friidrottshallen, Olympia, Helsingborg

BADMINTON

DM individuelt

12.30: Finaler, Frederiksberg Hallerne

CYKLING

14.00: Det Københavnske Seksdagesløb,

Ballerup Super Arena

HESTESPORT

13.15: Royal Canin Arena, Odense

TIPS 13

1. Norwich-Bolton 1

2. Queens Park R-Wolverhampton 2

3. Stoke-Sunderland 2

4. West Bromwich-Swansea 2

5. Wigan-Everton X

6. Brighton-Leicester 1

7. Bristol C-Leeds 2

8. Burnley-Peterborough X

9. Cardiff-Blackpool 2

10. Coventry-Ipswich 2

11. Doncaster-Reading LOD X

12. Middlesbrough-Crystal Palace X

13. Portsmouth-Hull LOD X

PRÆMIEPROGNOSE

13 rigtige Ingen/ 0 kr.

12 rigtige 49.732 kr.

11 rigtige 2.750 kr.

10 rigtige 573 kr.

LOTTO

VINDERTAL

13-16-19-20-23-29-35

TILLÆGSTAL

10

TRUMF

Hjerte Dame

PRÆMIEPROGNOSE

7 vindertal Ingen/ 0 kr.

6 vindertal + 1 tillæg 164.093 kr.

6 vindertal 2.471 kr.

5 vindertal 130 kr.

4 vindertal 43 kr.

JOKER

VINDERTAL

8-8-6-1-8-8-4

PRÆMIEPROGNOSE

7 vindertal Ingen/ 0 kr.

6 vindertal 299.398 kr.

5 vindertal 14.704 kr.

4 vindertal 1.739 kr.

3 vindertal 177 kr.

2 vindertal 50 kr.

Uden ansvar

SKAK

Jetsmark

sikker

Jetsmark styrer mod en gentagelse

af sejren i Xtracon-Skakligaen.

I 6. runde 29. januar

vandt de knebent 4,5-3,5 over

de nærmeste forfølgere fra

Brønshøj. Der resterer 3 runder,

og Jetsmark har 6 points

forspring, så mesterskabet

bør være sikret. Det kunne have

været endnu mere sikkert,

hvis Allan Stig havde holdt hovedet

koldt i et kompliceret

parti på bord 1:

8

7

6

5

4

3

2

1

a b c d e f g h

Hvid trækker

A.S. Rasmussen T.H. Persson

# 1.e4 g6 2.d4 Lg7 3.Sc3

d6 4.Sge2 Sd7 5.h3 c5 6.Le3

b6 7.g4 a6 8.Lg2 Lb7 9.00 h5

10.gxh5 Txh5 11.f4 cxd4

12.Sxd4 Th7 13.De2 Tc8

14.Tad1 Dc7 15.Df2 Db8 16.f5!

gxf5 17.Dxf5 Sgf6 18.Sd5 Th5

19.Lg5 Se5 20.h4 Tc5? 21.Sxe7!

Sh7? Diagramstillingen.

22.Se6!! Smukt og vindende.

22...Lf6 23.Sxc5? 23.Sg8 og

23.Sd5 vinder direkte.

23...dxc5 24.Lf3? Sxf3†

25.Dxf3?? Forvandler et potentielt

skønhedsparti til en

tragedie. 25...Sxg5! 26.Dg4

Lxe7 27.Tf5 Txh4! Og hvid

overskred tiden. 0-1

Bittert.

SUNE BERG HANSEN

skak@pol.dk

BRIDGE

Udfordring

Syd havde med en spekulativ

2-åbning bragt sig i en tvivlsom

kontrakt i dette spil:

S. ØV

E D B 5

10

E 10 8 2

E K 9 2

K 9 4 2

7 4 3

7 6 3

D 10 4

Syd

2Hj

pas

10 7 3

K B 9 2

K D 4

B 8 3

8 6

E D 8 6 5

B 9 5

7 6 5

Nord

4Hj

2 Hj er ikke efter bogen, og

Nords beslutning om at melde

4 Hj med gode topkort og Hj 10

er ikke så tosset. Med single

hjerter er 3 NT normalt en dårlig

kontrakt.

Der kom trumf ud til kongen

og esset, og efter at have

sundet sig tog spilfører en vellykket

sparknibning, Sp E og

spar til trumf. Så fulgte Kl EK og

bordets sidste spar, hvor Øst

lagde en ruder. Syd trumfede

og spillede sig fri i klør til Vest

dame, og ruderskiftet gik til esset:

-

-

10 8 2

9

-

7 4

7 3

-

-

B 9 2

K

-

-

D 8

B 9

-

Den sidste klør blev spillet, og

Øst trumfede for med Hj 9. Syd

kastede en ruder af, og efter

Øst havde hævet sit ruderstik,

skulle han med to kort spille

ud fra Hj B2 til Hj D8. Flot spillet.

BRUUN/BLAKSET

bridge@pol.dk

Rabat med Pluskort

politiken.dk/plus

Bemærk! Åbent søndag den 5. februar kl. 10 - 16

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Slip af med

ømme og stive led

Selv om man er kommet op

i årene, føler de fleste sig

stadig unge indeni.

Derfor er det også frustrerende,

når leddene begynder

at blive stive og ømme

og forhindrer en i at gøre

alt det, man har lyst til.

Den situation kender tidligere

lykkehjulsvært Bengt

Burg også, men han valgte

ikke at acceptere det og

fandt en løsning.

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk

Prøv Movizin

- 45 dages forbrug for kun kr. 85,-

Prøv Movizin - 45 dage til halv pris kun kr. 85,- Herefter sørger vores

leveringsservice for, at du får tilsendt friske forsyninger af Movizin hver

2. måned for kun kr. 169,-. Du kan holde pause eller stoppe leveringerne,

når du ønsker det.

Bestil på telefon 82 30 30 40 hverdage fra kl. 8 - 16 eller på www.wellvita.dk

Produktet leveres direkte til din postkasse sammen med et girokort, som du

betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

Bemærk! Vi har åbent søndag den 5. februar kl. 10.00 - 16.00.

SOV GODT…

Slip af med dine søvnproblemer

Har du som mange danskere

problemer med at sove, findes

der nu en effektiv løsning.

Få din naturlige nattesøvn

Sedaforte er et plantebaseret

sovemiddel med hele 3 udvalgte

planter, kamille, melissa og humle.

Herved opnår man tredobbelt

virkning, og derfor kan du få en

god og naturlig nattesøvn.

Fantastisk effekt

Da Bengt Burg første gang

hørte godt om naturmidlet

Movizin, blev han overbevist

om at prøve, og det har

han ikke fortrudt.

”Movizin har haft en helt

fantastisk effekt på mine

led. Det er også derfor, jeg

så gerne vil dele mine gode

erfaringer med andre, for

jeg syntes faktisk, at mine

led føles 20 år yngre”, siger

han med et smil.

Ømme og stive led

Movizin er et naturmiddel i

tabletform – med en særlig

kombination af planterne

ingefær og boghvede – udviklet

af forskere på Odense

Universitet.

Sov godt og bliv frisk

Sedaforte gør det lettere at falde i

søvn, og når du sover, sørger produktet

for, at du får en god og afslappende

søvn, så du ikke vågner

flere gange i løbet af natten.

Sedaforte virker afslappende og

ikke sløvende og er derfor en god

idé til dig, der gerne vil sove godt

og vågne frisk og udhvilet næste

morgen.

Movizin

gør en

forskel i

dine led

"Mine led føles

20 år yngre"

”Jeg tager hver dag tabletten

Movizin med boghvede og

ingefær mod mine ømme led.

Derfor er jeg altid frisk til

leg med børnene.”

Med venlig hilsen

Bengt Burg

Det gør Sedaforte

Giver en rolig nattesøvn

Virker afslappende

Sløver ikke

De opdagede, at netop disse

to planter sammen, har

en særdeles god virkning

på stive og ømme led. Det

kan de, der har prøvet Movizin,

også bekræfte.

Mærk forskellen

Movizin genskaber balancen

i leddene og styrker deres

funktion. Hvis du vil mærke

forskellen på dine led, så

prøv Movizin og undgå, at

dine led sætter en begrænsning

på din hverdag.

Styrk dine led

85 00

Halv pris

Vågn frisk og udhvilet

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk

Prøv Sedaforte

- 60 dages forbrug for kun kr. 85,-

Prøv Sedaforte - 60 dage til halv pris kun kr. 85,- Herefter sørger vores

leveringsservice for, at du får tilsendt friske forsyninger af Sedaforte hver

2. måned for kun kr. 169,-. Du kan holde pause eller stoppe leveringerne,

når du ønsker det.

Bestil på telefon 82 30 30 40 hverdage fra kl. 8 - 16 eller på www.wellvita.dk

Produktet leveres direkte til din postkasse sammen med et girokort, som du

betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

Bemærk! Vi har åbent søndag den 5. februar kl. 10.00 - 16.00.

Godnat og sov godt

85 00

Halv pris


www.rytmiskefterskole.dk

The warm Swedish piano master

LARS JANSSON TRIO

Tue 7, Wed 8, Thurs 9 February at 20


www.akademiskrejsebureau.dk

Telefon: 33 32 32 65

Wine, Dine & Jazz

JazzhusMontmartre.dk

EKSPEDITIONSREJSE TIL DEN

VULKANSKE HALVØ KAMTJATKA















kr. 24.500,-

Hvad indgår i prisen?





Afrejse:

REJSELEDER

THOMAS KØHLER

er cand.mag. i russisk,

rus landsekspert og har


til Kamtjatka.

Musikefterskolen

på Fyn

Endnu ledige

pladser

Ny Musikefterskole

på Fyn

Endnu ledige

pladser

Kamtjatka

– til verdens ende

PROGRAM

dag 1-2 Via Moskva,

9 tidszoner mod øst.

dag 3 Stillehavets sorte

strande.

dag 4 Sæler og laks på

Avatja-bugten.

dag 5 Mutnovskij-vulkanen.

dag 6 Itelmener-landsbyen

Pimtjakh.

dag 7 Gejserdalen.

dag 8-11 Langs


evener-bygden Esso.

dag 12 Hjemrejse.

Tænk på din ferie …

anmelder en ny restaurant hver fredag

Bagsideredaktion: Oliver Stilling

Mail: bagsiden@pol.dk

OFFENTLIG EJENDOM TUR-RETUR. Lyngbyborgeren, der ligger inde med disse tre statsejede hospitalsunderbenklæder, og hvis maoskosnuder

stikker ud nederst på billedet, skriver, at han ønsker at være anonym på grund af sagens intime karakter. »De er dejlig bløde og godt forvaskede og har nu

tjent mig tro i over 10 år«, fortæller han, inden han indleder en relativt omstændelig forklaring på, hvordan de er kommet i hans varetægt. Derudover

lufter han en udmærket idé: »Jeg har med stor interesse fulgt frit lejde-aktionen for at redde den danske økonomi. Jeg må indskyde, at flere af effekterne

er af stor antik værdi og vil indbringe langt flere penge, hvis de kom til Bruun Rasmussens auktionshus. Dette vil også give de formastelige mulighed for

på legal vis at blive ejer af deres egne kære klenodier«. Lyngbyborgeren er i øvrigt selv rede til at returnere underbukserne til staten.

TRANSPARENCE. For en gangs skyld

et produkt, der ikke giver sig ud for noget,

det ikke er. Til gengæld er det svært at

afgøre, om varen er blevet revet væk,

eller om hylden lige er blevet fyldt op og

bugner indbydende. Foto: Ronald Mora

Oh Danmark

EDEL HILDEBRANDT

OG PETTER KÜHNEL

KRYDS BENENE

Få 24.000 kroner for at holde på

vandet.

Frederiksborg Amts Avis

SÅ HAR HAN EN GOD SAG

»Det bliver Davids kamp mod Goliat«.

Bjørn Elmquist om Godhavnsdrengenes

søgsmål mod staten

SITCOM

»Det her handler om noget langt

mere vigtigt end om Nonbo kan

sidde på jorden i nogle timer. Det

handler om forsamlingsfriheden,

som er en vittig frihedsrettighed«.

Jeppe Mikkelsen (R) ifølge berlingske.dk

... SKAL MAN IKKE BLÆSE BALLON

Når whisky går i blodet.

Fyens Stiftstidende om spiritushandler

UDEN FOR OVERENSKOMSTEN

Ikke-dansksprogende skal undervise

i Folkeskolen.

DR Update

SOM HAR GRÅ STÆR OG SKØRBUG

Skal operere for skandalekirurgens

ekskæreste.

Overskrift i Ekstra Bladet

SÅDAN VAR VI IKKE

Studerende dropper tandlægen og

køber telefoner i stedet.

24timer

VILD MED KOFANGERE

For anden gang inden for blot tre

måneder er et krondyr mandag

morgen blevet påkørt i Tveden i

Rold Skov.

Nordjyske

DE BLIVER TILMED ÆLDRE

Unge ledige klarer sig dårligt hele

livet.

metroXpress

HR. MØLLER OPRUSTER

I Dansk Supermarked skal korpsånden,

som altid har været koncernens

varemærke, styrkes yderligere

med nye facetter.

Berlingske Business

SÅ KENDER VI DEM IGEN

Heller ikke De Radikale vil ikke pille

ved statsrådene.

Jyllands-Posten

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Bagsiden 20

OG HUSK AT SALTE DEN

Få glatføret på din smartphone.

DMI’s hjemmeside

UD PÅ FLISEN

Få din daglige dosis Caroline gratis.

B.T.

VAR DET OGSÅ GODT FOR MIG?

Hver niende mand har faket en orgasme.

24timer

edel.hildebrandt@pol.dk

ATS

AT TÆNKE SIG

’Selvportræt’ er titlen på dette knoglemaleri

fra dronning Margrethes udstilling

på Arken.

KUNSTANMELDELSE:

SKAL VI ABSOLUT

BEGRIBE KNOGLEN?

Mange har haft travlt med at rynke på

næsen ad dronning Margrethes seneste

udstilling, men når sandheden

skal frem, er det faktisk nogle yderst

interessante benstumper, majestæten

i disse dage præsenterer på kunstmuseet

Arken.

Man fornemmer tydeligt, hvordan

dronningens interesse for arkæologi

og mad her går op i en højere enhed

med den knæoperation, hun gennemgik

for nogle år siden. Konfronteret

med malerier som ’Knogle’, ’Endnu en

knogle’ og ’Knogle uden navn’ er det

således helt op til beskueren at afgøre,

om han står over for en frihåndstegning

af et røntgenbillede, et fund fra

bronzealderen eller begyndelsen til

en portion ossobuco. Og definitionen

på god kunst er jo netop, at den hele

tiden er til diskussion, fordi ingen kan

være helt sikker på, hvad den vil os.

Hvad vil dronning Margrethe os så

med alle sine knækkede knogler? Er

de i virkeligheden udtryk for en civilisationskritik,

som hun ikke har mulighed

for at fremsætte i sine nytårstaler?

Skal de symbolisere den fragmenterede

tilværelse, som det vestlige menneske

lever i det 21. århundrede? Eller opfordrer

vores monark os simpelthen

til at spise flere retter, der er kogt på

kraftben, fordi det er enkel og nærende

kost af en type, der har holdt os oppe

som nation gennem århundreder?

Vi ved det ikke, og det er netop derfor,

dronning Margrethes kunst er så

udfordrende, at man som beskuer føler

værkerne gå til marv og ben på

samme måde som østenvinden uden

for det stormomsuste kunstmuseum

ved Køge Bugt.

LÆGEBREVSPRÆKKEN

v/doktor Erik Monster

Kære doktor Monster.

Mine silikonebryster fryser noget så

frygteligt her i den kolde tid. Hvad kan

man gøre?

Linse Kessler

Kære Linse.

Jeg vil anbefale dig at benytte en koldskål.

Husk også at gruse kavalergangen!

Venligst, Monster

ats@pol.dk


POLITIKEN 2

KULTUR

KRITIK DEBAT NAVNE

Foto: Jacob Ehrbahn

Oprøreren

Hun er vant til at vokse andre over hovedet. Sidst Maria Rørbye Rønn skød i vejret,

var for præcis et år siden, da hun blev generaldirektør i DR. En disciplineret dame

med en oprørsk sjæl, der som 16-årig efterlod sin grædende mor på Hellerup Station

for selv at tage ud i verden. For nok har hun orden i penalhuset, men hun er ikke det

fjerneste konfliktsky og har altid sagt, hvad hun mente, og gjort, som hun ville.

Interview side 6-7

Søndag 5. februar 2012


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

2 KULTUR

FN kritiserer fængsling

MEDIER. FN’s menneskeretsrapportører kritiserer

nu for første gang offentligt fængslingen af Johan

Persson og Martin Schibbye. De to journalister er

idømt 11 års fængsel for terror – de havde kontakt til

en oprørsgruppe – og for ulovlig indrejse i Etiopien.

FN’s særlige udsending for ytringsfrihed, Frank La

Rue, siger til Svenska Dagbladet, at Etiopien ifølge

folkeretten skal garantere ytringsfrihed i landet:

»Journalister spiller en afgørende rolle, når det

handler om at undersøge og informere offentligheden

om krænkelser af menneskerettighederne. De

skal ikke retsforfølges for at udføre deres legitime arbejde

og slet ikke idømmes alvorlige straffe«. En anden

af menneskeretsrapportørerne, Margaret Sekaggya,

siger til avisen, at journalister ikke skal udsættes

for pres, bare fordi deres arbejde ikke flugter

med en regerings synspunkter. Rapportøren Maina

Kiai fremhæver desuden, at der for tiden er en kampagne

i gang i Etiopien, hvor man chikanerer anderledes

tænkende. benn

2,3

millioner udlån er James

Patterson noteret for på

britiske biblioteker i 2010-

11. Det er femte år i træk,

at den amerikanske

spændingsforfatter er

reolernes konge. Tre af

hans romaner er på topfem,

men mest udlånte

titel er dog Dan Browns

’The Lost Symbol’.

Kodak vil væk fra Oscar

FILM. Fotofirmaet Eastman Kodak Company – eller

bare Kodak – er i betalingsstandsning og vil derfor

fri af den kontrakt, der knytter firmanavnet til Oscarfesten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Filmverdenens

store prisuddeling har de sidste mange år

været holdt i Kodak Theatre. Da det 3.400 sæder store

teater blev bygget for 11 år siden, købte Kodak sig

til navnet for mere end 400 millioner kroner. Men

da firmaet 19. januar måtte anmode om betalingsstandsning

og samtidig skylder hundreder af millioner

til filmselskaber, vil det nu gerne bruge pengene

på at indfri lidt af gælden. Ifølge Kodak skal navnet

fjernes »for at maksimere værdi for vores underholdningskunder,

kreditorer og andre interessenter«.

Ifølge Reuters skylder Kodak filmselskaberne

kassen, da selskabet mangler at tilbagebetale store

rabatter, som filmstudierne har fået for at købe kodakfilm

i kilometervis. mivu

Politiken.dk i dag

Foto. Se de skæveste og up and coming

tendenser fra den københavnske modeuge.

Kultur. I aften uddeles årets Robertpriser

i Wallmanns Saloner. Se, hvem der vinder.

Debat. Opret en personlig profil,

og bland dig i den seriøse netdebat.

HOTEL.CABINN.COM

CHECK IN

CABINN

ALTID GODE PRISER - BEDSTE BELIGGENHED

KØBENHAVN - AARHUS - AALBORG - ODENSE - ESBJERG

.

ALL YOU NEED TO SLEEP

BEST RATES ALL YEAR

Guide til

Lars von Triers garderobe ...

... til uddelingen af årets Robert, hvor han er indstillet for filmen

'Melancholia'. Selv har instruktøren pålagt sig tavshedspligt,

efter at hans udtalelser om Hitler og jøder i Cannes i fjor først fik ham

smidt ud af Cannes Festivalen og siden gav ham et sagsanlæg på halsen.

Nervemedicin

Tatovering I

Vinder prisen

(ingen kommentarer)

Nein, nein, nein!

Og atter

Nein, nein, nein!

Jeg nægter at nedlade

mig til at modtage en pris fra sådan et hold

provinsielle pølseædende åndsgnallinger.

Tror I, det er en søndagstur, det her?

Står der Susanne Bier i panden på mig?

Tror I, det er 'Far til fire og apokalypsen',

jeg har lavet? Eller: 'Mød mig

på Melancholia'?

Hoved til at have under armen

Kommentar

Neil Young accepterer piraterne

MUSIK. Bare en uge efter at 66-årige Neil Young

fortalte verden, at han havde indspillet et nyt album

med sit gamle band Crazy Horse, vækker

han opsigt igen. Denne gang med ambitioner om

at skabe en ny digital musikafspiller. I sidste uge

deltog den canadiske sanger og skovhugger-guitarist

i en konference, hvor han beklagede sig

over, at musikindtagelse i form af mp3-filer skærer

95 procent af den oprindelige lyd fra. Et tab af

kvalitet, Young havde talt med Steve Jobs om –

med henblik på at udvikle en ny kvalitetsmusikafspiller.

For Neil Young handler det om at indfø-

Kultursouschef: Kasper Steenbach

Kritikredaktør: Per Theil

Jourhavende i dag: Steffen Boesen

Tatovering II

Voodoo-dukke

af Susanne Bier

Vinder ikke prisen Vinder, men bliver

hjemme og sender

Peter Aalbæk.

nein!

Jeg er den, der er skredet.

Ud og praje en angstneurose

og så ellers lige hjem og

hovedet i mig selv.

Tanker hvis ...

re højere standarder i den digitale tidsalder, ikke

at lukke den ned. Tværtimod var Young helt på

omgangshøjde med sin samtid, da han konstaterende

accepterede, at internettet var den nye

form for radio, hvor unge mennesker opdager ny

musik. Også når det kom til ulovlig fildeling: »Piracy

is the new radio, that’s how music gets

around«. Lige nu er musikafspillerprojektet

strandet i mangel af penge, og imens kan man på

www.neilyoung.com lige nu lytte sig gennem

den helt nyindspillede og 37 minutter lange ’Horse

Back’ med Neil Young og Crazy Horse. Sim-L

Telefon: 33 47 17 92 – Mail: Kultur@pol.dk

Redaktionschef for Kultur, Kritik og Debat:

Anita Bay Bundegaard

Jakkesæk

Tatovering III

Klovnesko

Flugtbil

Persona non grata ... hmm

... ligger godt i munden.

Persona VON Grata

måske?

Tekst: Nils Thorsen . CN . 12080

Foto: Nathan Denette

Siden er redigeret/layoutet af:

Søren Hansen/Per Bergsbo

Forside: Charlotte Sejer/Kristoffer Løve Østerbye

Oscarfadæser

TOP TI

HENRIK PALLE

Vi skal ikke være så kede af, at

danske ’Superclasico’ ikke blev

nomineret til en oscar. Det

amerikanske filmakademi har

nemlig en fin tradition for at

overse væsentligheder.

Det er den tid på året, hvor der deles priser ud i

filmbranchen. Herhjemme har vi Bodil- og

Robert-priser at dele ud. Men i USA er det

Oscar og Golden Globes, man kan risikere at få med

hjem til kaminhylden. Sidste år var det Susanne Biers

’Hævnen’, der løb af med en af hver, mens vi i år er tilbage

ved den jord, det angiveligt tjener os bedst at

blive ved, idet Ole Christian Madsens romantiske

dramakomedie ’Superclasico’ måtte se sig forbigået,

da de nominerede blev præsenteret. Hvilket selvfølgelig

affødte den sædvanlige tøsefornærmethed i

vort lokale filmmiljø, når nu vi fik en sidste år. Men

der er faktisk ingen grund til at hænge med mulen

over den udeblevne oscarnominering. Det amerikanske

filmakademi har en lang tradition for ikke at

kunne skelne skidt fra kanel. I årenes løb har talrige

instruktører og værker af høj kunstnerisk bonitet

lidt den tort ikke at få den fortjente hyldest fra The

Academys kontingent af afdankede Hollywood-mennesker.

Her er en liste over de ti mest spektakulære

missere, fundet på Time Magazines netside:

1. Fred Astaire i ‘Top Hat’, 1935

2. Cary Grant i ‘Sensationen’, 1940

3. Bill Murray i ‘En ny dag truer’, 1993

4. Barbara Stanwyck i ’En moderne Eva’, 1941

5. John Ford for ’Forfølgeren’, 1956

6. Martin Scorsese for ’Taxi Driver’, 1976

7. Steven Spielberg for ’Dødens gab’, 1975

8. ’King Kong’, 1933

9. ’Ingen er fuldkommen’, 1959

10. ’The Dark Knight’, 2008

2 Måske

en af de mest vellykkede og skarpest

skårne screw ball-komedier overhovedet, hvis

vi vælger at se bort fra den to år ældre ’Han, hun og leoparden’,

som Howard Hawks også instruerede. Men

akademimedlemmerne syntes ikke om denne filmatiserede

udgave af teaterstykket ’The Front Page’. Det

er svært at forstå, når nu Cary Grant er så usædvanligt

cool i rollen som den skrappe redaktør, der vædder

med sin ekskone om dennes journalistiske evner.

Dog er det en trøst at konstatere, at James Stewart fik

prisen for sin indsats i ’The Philadelphia Story’.

5 Årets

oscar for bedste film gik til Michael Todds

’Jorden rundt i 80 dage’, en temmelig forglem-

melig affære, mens bedste instruktør det år blev George

Stevens for ’Giganten’ med James Dean i hovedrollen.

Men John

Fords farvestærke,

skarpe og vidunderligt

afviklede

kammerhesteopera

fandt ikke nåde,

på trods af at den

siden har opnået

status som en af instruktørens

bedste

og mest holdbare

film. Den blev faktisk udnævnt til verdens bedste western

i 2008 af intet mindre end det amerikanske

filminstitut. Men det er selvfølgelig let at være bagklog.

9 Sandheden

SNYDT. John Wayne i

’Forfølgeren’. Foto fra filmen

i den danske titel står til troende, al

den stund det overgjorte episke stykke filmkringle

’Ben-Hur’, som understreger en pointe om, at

folk af jødisk herkomst sandelig også kan køre hestevogn,

løb af med sejren foran Otto Premingers fremragende

’Et mords anatomi’. Jack Lemmon var godt

nok nomineret for præstationen som kjoleklædt saxofonist,

men han blev besejret af Charlton Heston,

som også dengang var mere højreorienteret end hele

Cepos til sammen. Bevares, han spiller da glimrende.

Men set i historiens klare lys er hverken hans præstation

eller ’Ben-Hur’ som sådan på højde med Billy

Wilders vidunderligt morsomme komedie.

henrik.palle@pol.dk

TOMMY KENTER + ESBEN JUST & hans trio

Politiken

?????Berlingske

??????JP

????? GregersDH.dk

?????Out&About

EKSTRA FORESTILLINGER NU TIL 12.2

KUN BILLETTER TIL 4 + 11. FEB. KL. 20.30 + 12. FEB. KL. 17

tir. - fre. kl. 20, lør. kl. 17 + 20.30


Oplev blandt meget andet:

10. februar

Mezzosopranen

Tuva Semmingsen

synger Cole Porter.

Operaen | Kl.18

12. februar

Jazzbrunch med

Niels Jørgen Steen m.fl.

Operaen | Kl.12

9. marts

Fransk café

Sine Bundgaard

synger sange af

Debussy og Poulenc.

Operaen | Kl.18

1. april

Mød kunstnerne fra

La traviata efter forestillingen.

Operaen | Kl.18

22. april

Sopranen Cornelia Beskow

fra Operaakademiet synger

Wagners Wesendonck Lieder

og sange af Gösta Nystroem.

Operaen | Kl. 13

18. maj

Tenoren Michael Kristensen

synger musicaluddrag af

Stephen Sondheim.

Gamle Scene | Kl. 18

Se alle de gratis arrangementer på kglteater.dk.


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

Over verdens tag:

Indien, Nepal og Tibet

Tag med på denne kulturrejse over Verdens Tag fra det

farverige Indien gennem Himalaya over Nepal til det imponerende

og spirituelle Lhasa i Tibet.

Med Flemming Adelskov vil du ikke bare blive ført sikkert

over verdens tag – fra Nordindiens metropoler over

Nepals farverige hovedstad til Tibets åndelige centrum.

Du vil også få en grundig indføring i landenes kulturer,

religioner og historie.

Rejseleder: Flemming Adelskov

1.-16. apr og 29. sep-14. okt 2012 | 32.900 kr.

Tillæg for enkeltværelse: 7.000 kr.

I sporene af den cubanske revolution

Rejseleder: Jørgen Laurvig

9.-24. juli 2012 | 23.900 kr.*

Peru: Inkaernes store solfest

Rejseleder: Søren Wiehe | 11.-30. jun 2012 | 26.900 kr.*

*Intet tillæg for enkeltværelse

(max 5 pr. rejse).

Gruppestørrelse:

Højst 15 personer


”HYLENDE MORSOM”

Scan koden

for at se trailer

& vind masser af

bio billetter

facebook.com/laerkevej

Rovsingsgade 88 | 2200 København N | Tlf. 7020 2779

www.HorisontRejser.dk

CHILI


”Jeg anbefaler,

at man iler i biografen”

BERLINGSKE TIDENDE

4 Kultur


”OVERORDENTLIGT VELLYKKET”

EKSTRA BLADET

SJOVERE, VILDERE, FRÆKKERE!

- meget mere Lærkevej i biografen nu


”SINDSSYGT SJOV”

DAGBLADENES BUREAU


”En dejlig film som

efterlader en med et smil

på munden”

CINEMAONLINE.DK

THE

MOVIE!


“filmisk mesterværk”

KULTUNAUT


“et intenst drama”

DR K, FILMSELSKABET


“hysterisk morsom”

EKKO


“Underholdende fra

start til slut”

CINEMAONLINE.DK

Siden er redigeret/layoutet af:

Steffen Boesen/Per Bergsbo

Soulland leger med klicheerne

Silas Adler fortolker herregarderoben

på sin helt

egen uhøjtidelige facon.

copenhagen

fashion week

NIELS PEDERSEN

Modeshowet

Blev vist på Københavns Rådhus

De mest markante indslag

Sweatre med tatoveringsmønster

og collegejakker

Den gennemgående stil

Gadefræk herremode med sans for

det klassiske

Håndboldstjernen Mikkel Hansen

var der, kulturministeren var der,

rapperne og kollegerne var der.

Soulland lukkede reelt showdelen af

modeugen med et tilløbsstykke af en opvisning,

der satte en spraymalet graffitistreg

under Københavns øjeblikkelige

status som hjemsted for spændstigt anderledes

herretøj.

Ikke at herremode har en dominerende

plads i kalenderen ved Copenhagen Fashion

Week. Det er ladies night det meste

af tiden, men hos Soulland var modedamerne

rykket bagud for at gøre plads til

masser af mænd på forreste række. De fleste

af de nye ambitiøse københavnske firmaer

er vokset ud af et livligt streetwearmiljø

og er rykket op til en mere voksen

stil med elementer fra både klassisk herretøj

og gadekultur. Flokken tæller bl.a.

Wood Wood, Libertine-Libertine og Han

Kjøbenhavn, nogle er mere retro- og heritage-orienterede,

andre vil være absolut

moderne.

Soulland er Silas Adlers opfindelse og

ligger et sted i midten. Adler har taget en

uskolet vej fra spraymalede T-shirts til gedigen

strik, lækre sømandsjakker og fedorahatte.

Udviklingen er stadig i fuld gang,

og fredagens show viste lige præcis, hvorfor

repræsentanter for vigtige udenland-

TVIST. En traditionel sømandsjakke

har fået et nyt kortere snit og en skarpere

kulør. Foto: Copenhagen Fashion Week

ske herremodemedier som Mr. Porter og

Slamxhype sad klar iført fuldskæg.

Med et – nåja – tvist

Ifølge Silas Adlers shownoter kommer inspirationen

til efterårs- og vintertøjet fra

Moskva før jerntæppets fald. Designeren

(årgang 1985) fyldte rådhushallen med lyden

af russisk mandskor, og med de sibiri-

q BLÅ BOG

q SOULLAND

Dansk tøjfirma startet i København

i 2002 af en gruppe skateboardelskende

venner, der begyndte at

lave T-shirts. Drevet frem af den

autodidakte designer Silas Adler.

Soulland er mest kendt for Adler

Fedoraen, der forener en klassisk

fedorahat med en kasket.

ske kuldegrader udenfor ville det ikke have

overrasket, hvis isbryderen ’Lenin’ var

kommet sejlende ned ad catwalken.

Det var i stedet en lang række unge

mænd klædt i alt fra hættetrøjer til cottoncoats

og sweatre med print inspireret

af russiske fængselstatoveringer, der dukkede

op.

Det sjove ved Soulland er, at tøjet ser bekendt

ud, men når man kigger efter, er

der noget, som er anderledes. Verdens

største modekliche går ud på at beskrive

herretøj som ’klassisk med et tvist’. Men

det er det, Soulland laver. Når Silas Adler

sender en sømandsjakke på podiet, er

den kortere end normalt og lysende grøn

i stedet for marineblå. Når han laver collegejakker

– det gør han ofte – får de tilføjet

kabelstrik i livet, og mens den slags jakker

typisk er tofarvede, har Soulland bygget

en med sorte læderærmer på sort krop.

Den lignede et efterårshit.

Umiddelbart var det svært at se, hvordan

tøj, der har hængt på amerikanske

studerende i årtier, kan have noget at gøre

med Sovjetunionen før 1989. Men har

man lyst til at føre den kolde krigs modstandere

sammen, kan det lade sig gøre

med en limited edition-udgave af collegejakken

tilføjet tøjmærker med russiske

fængselstatoveringer.

Typisk Silas Adler – man kan tage drengen

væk fra gaden, men man kan ikke

helt tage gaden ud af drengen.

kultur@pol.dk

WWW Se de nyeste billeder fra show

under Copenhagen Fashion Week

på politiken.dk.


“Filmen er nær det

sublime”

BØRSEN


“en lille perle”

LIV


“Samfundssatiren

rammer plet”

BERLINGSKE


“En udsøgt fornøjelse”

POLITIKEN


Siden er redigeret/layoutet af:

Steffen Boesen/Per Bergsbo

Mozarts store forfører

er på vej landet rundt

Det var en ’Don Juan’ med

flere udmærkede stemmer

og en dynamisk dirigent,

der havde premiere fredag.

Opera

Don Juan af W.A. Mozart. Iscen. og scen.:

Mikael Melbye. Gianpiero Ruggieri (Don Juan),

Jens Bové (Kommandanten), Ann-Helen Moen

(Donna Anna), David Danholt (Don Ottavio),

Elsebeth Dreisig (Donna Elvira), Andrea

Patucelli (Leporello), Vibeke Kristensen (Zerlina),

Robert Bøgelund Vinther (Masetto). Den Jyske

Operas Kor og Aarhus Symfoniorkester, dir.:

Tobias Ringborg. Musikhuset Aarhus til 11.2.

Derefter turné landet rundt til 20.3.


En park. Et slot. Et lysthus. En lukket

gård i et palads. Mennesker i rokokokostumer.

Mænd med sabler.

Kvinder i lange kjoler.

Ikke alle operainstruktører skejer ud og

sætter Mozart op i en pornoshop på Vesterbrogade

eller i et moderne kontorlandskab

mellem ambitiøse

cheftyper i spadseredragt

og jakkesæt.

Nogle instruktører –

som nu for eksempel

danske Mikael Melbye –

THOMAS

MICHELSEN,

foretrækker at tage tek-

MUSIK-

stens detaljer alvorligt,

REDAKTØR

så ’Don Juan’ bare ligner

’Don Juan’.

Når der synges, at helvedes »rædsels-

flammer« til slut fortærer Don’en, ja så

omspændes scenen i Musikhuset Aarhus

af flammer.

Det lader sig gøre, fordi der i virkeligheden

nærmest ikke er nogen scenografi til

Den Jyske Operas nye Mozartforestilling.

Scenografien udgøres af en tom kukkasse

belyst med videoprojektioner. Og når den

nye jyske, ganske pietetsfulde forestilling

om den store forfører slutter med flammehelvedet,

er det, fordi den afsluttende

muntre sekstet med det moraliserende

indhold er strøget.

Det er nu ikke så usædvanligt endda.

Keith Warner har gjort det i København,

og med en stramt og dynamisk dirigerende

Tobias Ringborg ved premieren fredag

gav det god mening at fastholde helvedesfarten

som punktum i en forestilling,

der føles lang nok i forvejen.

DER SKER nemlig et eller andet med opera,

når man tager genren på ordet og gør

den til nænsomt realiseret museumskunst.

Hver arie føles pludselig lang.

Handlingen snegler sig af sted selv i så

Shit, så røg der lige 350

milliarder! Højaktuel

finanskomedie, men

Enron i Odense kan ikke

finde balancen mellem

show og dokudrama.

teater

Enron, Odense Teater. Tekst: Lucy Prebble.

Iscen.: Morten Hovman. Scen.: Erik Söderberg.

Til 3.3.


Krise, argh! Som om vi ikke havde

nok at slås med på egne matrikler.

Men som punktum for historien

om energigiganten Enron og det sensationelle

krak, der i 2001 rev tæppet væk

under en spektakulær del af den amerikanske

finansverden – som forvarsel om

krisen i dag – går superbossen bag det hele

frem og peger anklagende på os: »Det er

jeres skyld alt sammen!«.

Der må da være grænser for, hvad det

pæne premierepublikum på Odense Teater

skal lægge ryg til. Ikke desto mindre

rammer Mr. Skilling et ømt punkt: det

med udbud og efterspørgsel. I den aktuelle

krise får vi ikke alene hug for ikke at forbruge

nok til at holde hjulene i gang, men

klimaksfyldt et plot, som denne libretto

af Mozarts mesterskriver Lorenzo da Ponte

repræsenterer.

Der er ellers udmærkede stemmer i forestillingen,

som i den næste halvanden

måneds tid skal på danmarksturné.

Rundt om Gianpiero Ruggeris klicheagtige

Don i de lange læderstøvler er først og

fremmest Ann-Helen Moens noble Donna

Anna og Vibeke Kristensens lille, fikse

bondepige Zerlina oplagte mål for den

store forfører. Den første knapper op for

herlighederne til allersidst, da det brænder

på. Den anden ved godt, hvad det er

for en medicin, en syg og sønderbanket

elsker har brug for, så hun er hurtigere til

at løsne kjolesnøren.

også for at have kørt for meget frihjul

med fladskærme og firhjulstrækkere.

Hvem fatter den dybere logik i det pengecirkus

– slet ikke i den store finansgigantskala.

»Hvordan kan noget være en million

dollar værd om morgenen og ingenting

om eftermiddagen?«. Penge er de rene

luftbobler.

Derfor blev det »sæsonens sensation« i

den engelske teaterverden, da den unge

dramatiker Lucy Prebble i 2009 bragede

igennem med ’Enron’ som storstilet finanskomedie.

Den absurde logik bag

værditransaktionerne blev ramt på sømmet,

da virkelighedens krak blev vekslet

til steppende børsmæglere, revisorer

som bugtalerdukker og finansøgler på

rov.

Alt i alt et glimrende sats for en relativt

ny, ambitiøs chef som Michael Mansdotter

at overføre til Odense Teater: højaktuelt

dokudrama og show for alle pengene.

Men aktierne viser sig ikke helt at holde

kursen.

HELE infotainment-baduljen med alt fra

frådende dinoøgler til flimrende dokunews

på storskærme får vi serveret med

god underholdningsværdi.

I centrum troner Anders G. Koch, robust

og passioneret, som den tiljublede

Skilling, der vil »forandre verden«, tronende

på firmaets kommandobro med

alle sine megakreative luftkasteller. Under

ham myldrer det med jasigende jakkesæt

og et sportsteam af hujende rå

børshunde. Der er godt med dramatisk

Basbarytonen Andrea Patucelli er en

ubarberet, veloplagt Leporello med en

listearie så lang, at den kan foldes ud, så

den dækker scenen i hele dens bredde.

Tenoren David Danholt, hvis stemme

for alvor har fået operaformat, synger bifiguren

Don Ottavio så følsomt og nuanceret,

at Melbyes reduktion af figuren til

en oppustet klovn – i sig selv et flot og

sjovt kostume designet af Louise Beck – giver

meget dårlig mening.

Denne Don Ottavio er ingen bifigur.

Sunget som her bliver han en vigtig skikkelse

i operaen.

Men de fleste roller er dobbelt besat, så

i det videre forløb vil oplevelsen af de enkelte

partier kunne ændre sig.

Finansgak med øgler i mosen

Aktierne viser

sig ikke helt at

holde kursen

faldhøjde fra at være manden bag årtiets

»mest innovative virksomhed« til ruin,

retssag og 24 års fængsel (en Stein Bagger

i overstørrelse).

Alligevel kommer der ikke det store

drama ud af det, selv om Morten Hovman

ellers er erfaren mand for også de store,

showprægede sager. Finanskomedien virker

lidt tung i røven. »Business er som

jagt, næsten som sex, bare bedre«, siger

Skilling. Det er imidlertid hverken farligt

eller forførende, når forestillingen satser

på det mere traditionelle portræt af manden

bag magten – om det så er over for

Kurt Dreyers golfspillende grand old man

eller Mette Maria Ahrenkiel som afsvalet

direktørrival. Det er ikke her, stykket har

sin styrke.

Derimod er det selve mekanismerne i

pengenes luftakrobatnumre, som fascinerer

i Prebbles drama: det, at business i

stigende grad bliver noget virtuelt, fuldstændig

løsrevet fra sin materielle basis.

Præcis som det vises, når fantasy-dinoøgler

installeres i firmaets underworld af

skyggeforetagender for at æde al gælden

– for til sidst at trænge truende ind på Skilling

og hans godt nørdede kumpan (Anders

Momme).

Netop de syrede showfantasier kan formidle

finansernes svimlende lufttur og

kunne sagtens have fået et ekstra nøk. Så

havde vi – de anklagede på publikumsbænken

– været med hele vejen. Ned i

pengenes sorte, bundløse hul.

MONNA DITHMER

monna.dithmer@pol.dk

APPETIT. Don

Juan – sunget af

Gianpiero Ruggiero

– har en umættelig

appetit på livet

og kvinderne. Her

er det Elsebeth

Dreisig som Donna

Elvira samt en

sagesløs fasan,

det går ud over.

Foto: Anders Bach

MENS DET Kongelige Teater i Kasper Holtens

regeringstid gjorde op med netop

Melbyes diskret-enkle ærbødighed for

traditionen, er det i Aarhus, man kan få

opera, der i hvert fald næsten ligner opera,

som opera så ud i gamle dage. Oven i

købet med et forsvarligt skud italienske

sangere, importeret via operachef Giordano

Bellincampis italienske netværk. Ikke

verdenssangere, men gode stemmer.

Denne ’Don Juan’ vil ikke ryste nogen.

Helvedesfarten ikke engang. Men den vil

underholde mange med en videoscenografi,

som virker nutidig, selv om dens

indhold er ærbødigt og i bund og grund

ufarligt.

thomas.michelsen@pol.dk

Sangerinden Naja Rosa

Koppel lader sine fine

sange vokse ud af den

amerikanske tradition

på album med kraft og

stemning fra landevejene.

soulrock

Naja Rosa: The Place I Call Home.

Zewski music/EMI.


Drømmen om at indtage det mytiske

og musikalske USA ad de lange

landeveje og via de etablissementer,

der nu måtte byde sig til langs

dem, er ikke ny for danske musikere. I

halvfemsernes første halvdel forsøgte

snart sagt enhver dansk rockmusiker at

træde cowboystøvlens hæle flade i forsøgene

på at tilpasse sangene til two-step og

andre specialiteter fra lærebogen over

americana og texanske traditioner.

Med syngende cikader, hakkende og

bankende dyr og selve naturens sitren

som indledende lydscenarium lister sangerinden

Naja Rosa Koppel nu i landsmændenes

dækspor ’Down The Highway’.

En energisk og solidt kørende åbningssang

med nøjagtig det drive, der

skal til for at få os ud i de endeløse vidder

med hendes andet album og en tank fuld

af drømme og optimisme.

For Naja Rosa, som den 31-årige sangerinde

fra den talentfulde Koppel-klan nøjes

med at kalde sig som kunstner, fandt

rejsen sted sidste sommer. Hun indrettede

et studie i en autocamper og kørte sydpå

fra sit hjem i Brooklyn. Med enkelte aftaler

med udvalgte musikere hist og her,

men også med muligheder for at indgå

nye bekendtskaber. Nogle gange er resul-

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

kritik 5

HIGHWAY. Naja Rosa trillede sidste sommer rundt i autocamper i sydstaterne.

Flere af sangene på hendes andet album har internationalt format. Foto: Freelas PR

Rejsen til Amerika

GROB:LAB

jagten på den gode historie

Teater GROB opretter et Dramatikerlaboratorium

og inviterer alle interesserede til at søge om

deltagelse i et laboratorium for skabelse af ny

dansk dramatik.

Målet er at få skrevet og skabt dramatiske forløb/historier

i en nyrealistisk stil, på baggrund

af research, interviews og vidensindsamling

fra et givent samfunds-område.

D

juni.

Der er 3 pladser.

Arbejdet er lønnet og strækker sig indenfor

perioden d. 1. april - 25. juni.

GROB:LAB er støttet af

Statens Kunstråds Scenekunstudvalg

Læs mere på www.grob.dk

Ansøgningsfrist: Mandag d. 27/2 2012 kl. 12.00

Ansøgning sendes til lab@grob.dk

tatet ren magi, som for eksempel når semilegenden

Coco Robicheaux fra New Orleans,

der døde for nylig, synger med på

den fine ’Shadow Of Me’. John Bushs soulfyldte

sax varmer op i ’Love Me Love Me’

og ’My Darling’.

Om det er rundrejsen til primært sydstaterne,

udstrålingen fra de indbudte

gæster eller bare Naja Rosas voksende erfaring

og selvtillid, der gør udslaget, er ikke

til at sige. Faktum er i hvert fald, at solisten

er vokset ikke mindst som sangskriver

siden det fine debutalbum fra 2010,

der blot bar sangerindens navn. Hvor sangene

dengang lænede sig sikkert tilbage i

den tradition for soul, blues, gospel og

rock, der også danner fundamentet under

forældrenes band, Savage Rose, som

Naja Rosa har sunget kor for i en årrække,

vokser de denne gang ud af fundamentet.

Den forførerisk dryppende ’Take You There’

må kunne antænde selv en afbrækket

og nedfrossen gren og har ligesom balladerne

’Battlefields’ og ’It Might Be Too Late’

samt flere andre

sange internationalt

format.

Lyden er lækker,

indbydende, organisk

og klar, spillet i

den faste trio med

Anders Christensen

på bas, Anders Holm

på trommer og den altid meddigtende og

medrivende guitarist Rune Kjeldsen. Sangerinden

med den store, varme, sårbare

og stolte stemme i forgrunden hviler imponerende

i sig selv og drager hele vejen

igennem lytteren ind i sit univers. Rejsen

til Amerika er forløbet bedre for Naja Rosa

end for de fleste musikalske udvandrere.

Måske fordi hun for længst har bosat sig i

landet? Nej, nok mest fordi det så tydeligt

høres, at Naja Rosa har levet med »kufferten

og musikken som mit hjem« hele sit

liv. Man føler sig mere end velkommen i

hendes smukke og levende hjem.

ERIK JENSEN

erik.jensen@pol.dk

En tank fuld

af drømme

og optimisme


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

6 Kultur

Det havde været den vildeste

dag. Siden »den dødssyge

djøf’er« Maria Rørbye Rønn

om mandagen 7. februar

2011 havde underskrevet sin

kontrakt og var blevet DR’s nye generaldirektør,

havde der været rig lejlighed til at

få brændt al den adrenalin af, hun havde

sparet op i løbet af weekenden. Hendes

livs første pressekonference blitzede hende

i møde klokken 11.00. Og dagen og aftenen

igennem gav hun

interview efter interview.

Da hun sent om aftenen

kom hjem »helt

færdig« efter at have optrådt

i både TV-avisen

og TV 2 Nyhederne, stod

to mænd på trappen

foran huset i Hellerup og ventede på hende.

Det var to journalister, der også gerne

ville tale med den nye generaldirektør.

Maria Rørbye Rønn gjorde det klart, at

hun ikke gav flere interview lige dén dag.

Hvorpå den ene spurgte, om hun ikke bare

ville fortælle, hvad hendes livret er.

»Og der tænkte jeg bare: Woouw. Hvad

er det, jeg har kastet mig ud i? At nogen

overhovedet kunne finde på at spørge om

noget så ligegyldigt, var simpelt hen bare

så underligt, ikke? Og på den måde har

der selvfølgelig været nogle episoder,

som man ikke kunne have tænkt sig til«.

På tirsdag er det et år siden, at Maria

Rørbye Rønn overraskende blev udnævnt

til DR’s nye generaldirektør. Efter et hav af

gætterier på, hvem der mon var det kulturelle

fyrtårn, daværende kulturminister

Per Stig Møller havde ønsket sig, kom hun

slentrende fra sin anonyme direktørpost

i DR Jura Politik og Strategi og overtog hele

butikken.

Siden har hun ikke gjort sig nogen ulejlighed

med at dementere pressens billede

af en ukendt administrator med orden

i penalhuset.

Maria Rørbye Rønn

har intet behov for

at styrte rundt og

forsøge at skaffe

sig et mere flatterende

image. Til

gengæld får hun

decideret lys i øjnene

og læner sig

frem i stolen, når

hun taler om public

service. For

som hun siger:

»Nogle ville finde

jobbet spændende,

fordi man

får en platform at blive eksponeret på.

Men det er opgaven, der driver mig. Ikke

min personlige karriere. Og det er vigtigt

for mig ikke at blive en del af den kulørte

presse«.

»Så vil jeg hellere opfattes som en saglig

administrator, hvis jeg skal vælge«.

Selvfølgelig var hun klar over, at det var

en endog særdeles offentlig stilling, hun

søgte og fik. Og hun har heller ikke noget

problem med at skulle tegne DR hverken

udadtil og indadtil. Men:

»Det, der er nyt for mig, er, at der også er

så stor interesse for min person«.

»Og det er også weird for mig at stå sammen

med en fotograf foran DR-bygningen

og få besked på at løfte hagen eller

sænke skuldrene. Jeg tænker stadig: Arj,

hvor er det mærkeligt, at jeg står her og

poserer. Det er bare nogle situationer, jeg

ikke har prøvet før«.

I aviserne kunne man efter udnævnelsen

læse, at Maria Rørbye Rønn både vinterbader

og løber halvmaraton.

Men det er de færreste i offentligheden,

der ved, at hun også er et socialt dyr, der

nyder at være festens midtpunkt, og som

i mange år var den sidste, der gik hjem. At

hun elsker både Bowie og Bach. Har mareridt

om at blive tvunget til at stille op i

gæt og grimasser. Eller komme på et kursus,

hvor man skal tegne det dyr, man lig-

ner mest. Og som i øvrigt »synger ad helvedes

til«.

»Jeg synes eksempelvis, det var lidt pinligt,

da vi skulle synge til dronningens regentjubilæum

i Koncerthuset. Nogle gange

er der morgensang i DR. Så står jeg bare

og brummer lidt, for ellers vil folk kunne

høre, at det lyder frygteligt«.

Hun løfter øjenbrynene bag brillerne.

»Altså, jeg kan selv høre det«.

Det søde ’Mad Men’-liv

Den 187 centimeter høje og elegante skikkelse

vinker fra trappestenen foran huset

i Hellerup. Denne dag er journalisten ventet.

Smilet er stort, og håndtrykket er

slankt og fast. Og uanset om det passer

hende eller ej, er Maria Rørbye Rønn udstyret

med langt mere x-faktor end de rektangulære

pagehårsfotos, hun i det seneste

år er stillet op til i medierne. Nærværet

er intenst, øjnene stråler, og smilet har taget

permanent ophold i ansigtets rene

træk. Et dyrt tørklæde hviler rundt om

halsen, nederdelen er kort og stram, og

nylonstrømperne ender i et par sorte ruskindsstøvler.

Inden døre bliver de lange arme taget i

brug, så armbåndene klirrer, når hun understreger

sine pointer, mens hun varmer

mælk til kaffen ved det køkkenbord,

der ville nå de fleste danskere til et sted

midt på ribbenene.

Vi slår os ned i lædermøblerne i stuen i

det hus, der har været Maria Rørbye

Rønns barndomshjem og de seneste 13 år

også hendes hjem. Her omgiver hun sig

med parketgulve, moderne kunst, PHlamper

og sin familie. I dag er det hendes

egne børn på 17 og 19, der holder til i den

kælder, som også lagde lokaler til hende

og hendes oprørstrang i teenageårene.

Men historien om Maria Rørbye Rønn

begynder meget længere væk. Som 26årig

besluttede hendes svenske mor at

forlade Stockholm og slå sig ned i New

York. En usædvanlig beslutning for en tresproglig

svensk korrespondent i 1958.

Men damen tog damperen til New York,

indlogerede sig på Lutheran Home for

Women og brugte nogle uger på at skaffe

sig et job og en lejlighed. Siden lejede hun

sammen med 11 andre kvinder et sommerhus

ved Cape Cod, hvor de tog ud

hver weekend fra april til oktober og

skift havde venner med.

I et par år levede moderen det søde

’Mad Men’-liv med masser af cigaretter,

stramme nederdele og cocktails. Og en

weekend havde nogen inviteret Maria

Rørbye Rønns far med til Cape Cod. Han

var københavner, men havde været udstationeret

i New York et par år. De blev gift

og nåede at få generaldirektørens storebror

derovre, inden faren blev tilbudt et

job som salgsdirektør i Hempels Skibsfarver

i København. Så de flyttede hjem, lige

inden Maria blev født. Og tog en del af

newyorkerlivet med sig. For der kom

mennesker af alle nationaliteter til middag

først i huset i Farum, hvor Maria Rørbye

Rønn spenderede de første otte år af

sit liv, og siden også i huset i Hellerup.

»Det prægede vores familie og vores opvækst,

at de havde haft de år sammen på

fremmed grund. Det var et progressivt

hjem, hvor der herskede en ægte nysgerrighed

og interesse for andre mennesker.

Mine forældre elskede at have folk i huset.

Dels havde de mange venner fra deres liv i

New York, dels kom familien fra Sverige

på besøg, og så var min far forretningsmand

og rejste meget, så der kom mennesker

fra hele verden«.

Og Maria og hendes storebror og hendes

lillesøster sad altid med til middagene

og konverserede gæsterne på hjemmelavet

engelsk.

»Der er nogen, der kan navnet på hvert

eneste træ, når de går tur i skoven om søndagen,

og andre, der kan hele kongerækken.

Det var ligesom ikke det, vi lærte. Vi

er til gengæld opvokset med et udsyn og

en rummelighed og har været vant til at

snakke løs til de middage, hvor der ofte

var op til 20 fremmede mennesker«.

Frem til skolealderen hang hun mest

ud med sin bror og de andre drenge på vejen.

Var »dødgod« til bilkort og bordhoc-

KVALITETER:

Maria Rørbye

Rønn synes selv,

hun er god til at ...

»Samle folk. Forleden holdt jeg et

stævnemøde med alle medarbejderne

for første gang. Og fandt ud

af, at jeg godt kan lide at stille mig

op på ølkassen og være den og

have den dialog. I min tid i DR har

vi kun haft sådan nogle møder,

når der var spareplaner eller

direktører, der blev fyret. Der

har ikke været en fortsat dialog

mellem direktionen og

medarbejderne«.

»Nyde alle faser af mit liv.

Og det har jeg tænkt over, at

jeg også skal gøre i de her år,

hvor jeg er generaldirektør.

Nogle dage er selvfølgelig utrolig

hårde, men jeg føler mig ikke

generelt stresset over det pres, der er

fra rigtig mange steder. Det tror jeg er

noget, jeg altid har haft med mig. Jeg

har heller aldrig været nervøs til

eksamen«.

»At stifte nye relationer. Det er vigtigt

i et hus med 3.000 medarbejdere. Jeg

kan også mærke, når jeg er ude, at jeg

aldrig føler det akavet at gå hen til andre

mennesker og få en dialog i gang«.

»Lave mad. Min mor var forud for sin

tid med at tænke sundt og i kvalitet. Og

det har jeg taget med mig. Jeg laver

mad hver dag og kunne ikke drømme

om at købe pizzaer, fordi jeg har travlt.

Der bliver nok hentet pizzaer en gang

om året, men det er, når jeg er ude at

rejse, så det deltager jeg ikke i«.

Til gengæld er hun også ...

»Ret utålmodig. Jeg kan mærke, at

jeg presser organisationen med

nogle af de ting, jeg gerne vil. Hvor

jeg måske nogle gange lige skal

mærke efter, om alle er med, og om

tempoet er rigtigt«.

»Temperamentsfuld. Jeg bliver

vred og giver udtryk for det. Både

i DR og derhjemme. Men nogle

gange er det også vreden, der gør, at

man bliver bevidst om, at der er et

problem«.

»Slem til at bruge for meget krudt

på det bagefter, hvis der er noget, der

ikke gik så godt, som jeg gerne ville

have. Så går jeg og tænker: Hvorfor

svarede du ikke bare sådan og sådan

på det spørgsmål? Og det skal jeg

lære at slippe«.

Og så tror hun ikke på ...

»Karriereplanlægning. Jeg har

aldrig haft en plan. Min erfaring

er, at det er meget mere

uforudsigeligt. Og det synes jeg,

det her forløb med al tydelighed

viser. Jeg kunne da ikke

overhovedet for halvandet år

siden have gjort mig en tanke

om at sidde her i dag«.

key og levede det glade drengeliv, indtil

hun begyndte i skolen og fik veninder.

For resten af pengene spillede hun håndbold,

gik til fløjte, klaver og dans.

Om aftenen så hun ’Kojak’ og ’De uheldige

helte’ i tv og drømte om at blive efterforskningsleder.

På svensk tv fulgte hun

den bedrageriske kvindelige hovedrolle i

’Ärliga blå ögon’ og kommer pludselig i

tanke om kendingsmelodien.

»Dina blå, blå ögon«, synger hun og vipper

hovedet lidt fra side til side.

»Den var fantastisk og gjorde et dybt

indtryk på mig«.

Rank ryggen og vær stolt af det

»Gad vide, hvor det stopper«, tænkte Maria

Rørbye Rønn, da hun i sjette klasse røg

i vejret med raketfart og voksede sine

klassekammerater endog temmelig meget

over hovedet. Snart passerede hun

også sin to år ældre bror, som aldrig

nåede at indhente hende igen.

»Drengene var jo ikke rigtig begyndt

at vokse endnu, da jeg bare

skød i vejret. Men du ved,

så er der altid én anden,

der også er dødhøj. Og

to i parallelklassen.

Mens andre lægger

sig ud og bliver

tykke i puberteten.

Mine forældre

var og

høje for deres

generation.

Og jeg har altid

fået at vide, at

jeg skulle ranke ryggen

og være stolt af det.

De sagde, at det var flot og

en fordel, og at jeg skulle

være glad for det. Og det har

jeg fået ind under huden, så jeg

har aldrig følt det som et problem«.

Det betød så også, at hun i mange år

havde kærester, der var lavere end hende.

»Og det var jeg skideligeglad med. Men

selvfølgelig er der også mænd, der ikke

bryder sig om at stå ved siden af mig. Det

har jeg altid kunnet mærke helt ud i tæerne.

Når jeg træder ind i et rum, er der nogen,

der gerne lige vil to meter væk for ikke

at stå klos op ad mig. De lægger simpelt

hen fysisk afstand«.

Ellers er det ikke noget, hun spekulerer

over. I hvert fald ikke inden for landets

grænser. Både hendes mand og hendes

børn rager lige så højt op som hun selv.

Og når de rejser, sker det, at det bliver endnu

mere tydeligt.

»Altså vi var i Japan i julen og nytåret ...«,

siger hun og griner.

»Det var helt vildt. Vi var jo nærmest en

meter højere end alle andre«.

Maria Rørbye Rønn fik også altid at vide

af sine forældre, at hun kunne, hvad hun

ville. Og det gjorde hun så allerede som

teenager. Selv om det vist ikke lige var sådan,

de mente det.

»Af os tre var det mig, der havde selvstændighedstrangen.

Og det blev helt tydeligt,

da vi blev teenagere. Jeg havde

brug for at vise, at jeg vidste, hvad jeg selv

ville, og at de ikke kunne stoppe mig«.

Hun var 12 år, da hun fik sit første job i

en bagerforretning. Pengene satte hun i

banken, indtil der var nok til først et

stereoanlæg og siden

til at tage ud at

rejse.

Hun var 16 år, da

hendes mor stod

og græd på Hellerup

Station, fordi

hendes mellemste

barn havde besluttet

at tage på interrail.

Og i øvrigt ikke

kunne gøre rede

for, præcis hvor

hun skulle hen, for

det måtte ligesom vise sig hen ad vejen.

»Men jeg sagde til hende: Du kan ikke

stoppe mig, jeg har selv tjent pengene. På

den måde var jeg i høj grad oprøreren –

også langt mere end mine søskende«.

Hvorfor var det lige dig, der havde det sådan?

»Jeg tror, det både har noget med køn

og den placering, man har i søskendeflokken,

at gøre. Min bror havde også oprørstrang,

han havde bare ikke brug for at

sætte ord på det. I stedet gjorde han alt

muligt, som ingen vidste. Jeg havde brug

for at sige det højt. Og jeg tror, at jeg var så

tydelig, at min lillesøster blev helt spag«.

»Jeg har diskuteret det meget med mine

søskende siden. Og jeg kan se, at de kriser,

man ligesom skal igennem i sit liv, tog

jeg allerede dengang, hvor de har taget

dem senere i livet. Og det er på en måde

mere kompliceret. Mine søskende synes

nogle gange, at jeg er meget sort/hvid,

Siderne redigeret/layoutet af:

Charlotte Sejer/Kristoffer Løve Østerbye

Den dag Maria Rønn

Egentlig vil den 48-årige Maria Rørbye Rønn

helst tale om, hvad der er sket på radiokanalerne

og i dansk ungdoms-tv, siden hun for et år siden

blev generaldirektør i DR og tre kilo lettere på

12 timer. Men spørger man pænt – og flere gange

– kommer der også en anden historie.

Om opvæksten i Hellerup med bilkort og

bordhockey, en stor oprørstrang og det faktum,

at hun synger »ad helvedes til«.

interview

LOTTE

THORSEN

Nogle gange

er der

morgensang

i DR. Så står

jeg bare og

brummer lidt,

for ellers vil folk

kunne høre, at

det lyder

frygteligt

Foto: Thomas Lekfeldt

Mine søskende

synes nogle

gange, at jeg er

meget sort/

hvid, hvor de

nok bare er

lidt mere

konfliktsky

hvor de nok bare er lidt mere konfliktsky.

Jeg synes, det er godt at få sagt, hvad man

mener. Og når man først har gjort det 20

gange, er det bare nemmere. Jeg har taget

de konflikter, og det er bare en anden måde

at gå til livet på«.

Hvad kunne det for eksempel være for

nogle konflikter?

»Jamen alt muligt. Jeg udfordrede mine

forældre, når de diskuterede storpolitik,

og havde altid den modsatte mening. Og

havde et behov for at demonstrere over

for dem, at man også kunne leve på en anden

måde. Man opfatter jo pr. definition

sine forældre som konventionelle og kedelige

– uanset om de er det eller ej«.

I sin egen selvforståelse voksede hun

tidligt sine forældre mentalt over hovedet.

Og følte sig voksen som 15-16-årig.

»Jeg opfattede dem som konservative,

men de har haft en forståelse af verden,

som var større, end jeg vidste dengang.

De holdt selvfølgelig Berlingske Tidende,

men hvert år til jul forærede min mormor

dem et abonnement på et tidsskrift.

Min far valgte Newsweek og elskede at

sidde og læse om verden og udenrigspolitik

på engelsk. Og det har da været udsyn,

så det batter«.

Maria Rørbye Rønn har altid haft stor

disciplin og orden i sagerne. Sådan er det

stadig. Uanset hvordan verden vender og

drejer henne i public service-branchen, så

er der varm mad på bordet nøjagtig 25

minutter, efter at hun har parkeret cyklen

uden for huset i Hellerup.

I skolen havde hun »nemt ved det« og

fik gode karakterer »uden at være nørdet«.

Og i gymnasiet lå alle hendes afleveringsopgaver

til den følgende uge klar i

en stabel på skrivebordet om fredagen.

»Og så så min mor mig ikke mere den

weekend. Og hun kunne jo ikke sige noget

til det, for opgaverne var jo lavet. Jeg

var den kloge og den målrettede og den

disciplinerede, og så var jeg også et socialt

centrum. Jeg tror, min mor syntes, jeg var

en udfordring, men jeg havde jo styr på

mine ting. Og jeg kunne lide at gå i skole,

jeg kunne lide fagene, mens andre sad og

drømte om at synge«.

Hold kæft, det var koldt

Efter gymnasiet brugte Maria Rørbye

Rønn et år på at gøre rent på Gentofte

Amtssygehus og på at rejse. Og så begyndte

hun at læse jura, fordi det ligesom kunne

føre til hvad som helst – hvilket er en

fordel, når man ikke rigtig har besluttet

sig for, hvad der egentlig er meningen

med en. Hun blev boende hjemme, til

hun var 20 år, og flyttede så ind på Borups

Allé sammen med en gammel skolekammerat,

hvor de slæbte petroleumsdunke

op og hundefrøs.

»Der var én ovn inde i stuen, og varmen

kunne overhovedet ikke nå ud i de der to

værelser. Hold kæft, det var koldt«.

Som nyuddannet jurist rejste hun til

Fyn og blev dommerfuldmægtig i Odense.

Den første dag mødte hun hos retspræsidenten,

som indviede hende i deres

overvejelser om, hvorvidt hun skulle begynde

i fogedretten, skifteretten eller

tinglysningen.

»Og de var så endt med at beslutte, at

jeg skulle starte i tinglysningen. Da han

sagde det, svimlede det næsten for mig.

Det viste sig, at jeg som nyuddannet fuldmægtig

faktisk blev daglig leder for 40

ansatte. Og jeg lærte rigtig meget om ledelse

i de tre år, jeg var i Odense«.

Undervejs kom hun videre til både foged-

og skifteretten, tog sig af syns- og

skønsforretninger, var på »alle mulige vilde

udgående fogedforretninger« og havde

dage, hvor hun skulle lede retten og

agere dommer.

»Jeg synes, det var benhårdt. Ud over at

jeg lærte rigtig meget om ledelse og fandt

min egen autoritet, så gik det op for mig,

at det sådan set ikke var noget for mig.

Som dommer skal du lytte på sagsøger,

sagsøgte og deres advokater, og så skal du

tænke dig om og træffe den rigtige afgørelse.

Det betyder, at du arbejder utroligt

meget alene. Og sådan et arbejde havde

jeg ikke lyst til at have resten af mit liv. Jeg

har brug for samspillet med mennesker

og synes, jeg bliver klogere af at diskutere

og også være uenig med andre. Og som

dommer er konceptet, at du faktisk ikke

diskuterer med nogen. Det er det, det går

ud på«.

Laurits

Men inden Maria Rørbye Rønn fandt nogen,

hun kunne være uenig med i først

Kulturministeriets ophavsretskontor og

siden DR, skete der noget vigtigt. I retten i

Odense mødte hun nemlig Laurits, som

var advokatfuldmægtig. Og inden for

tretten måneder var de både blevet gift og

havde fået deres første barn.

Det er tyve år siden nu, men Maria Rør


tabte tre kilo

bye Rønn bliver stadig blød i stemmebåndene,

når hun taler om Laurits, som kommer

fra Harboøre. Hvis far har været fisker

med egen kutter et helt liv og aldrig

har været uden for landets grænser. Og

hvor man spiser kogt saltet ål på rugbrød

til morgenmad 1. juledag.

»Han er en del af et miljø, der er helt anderledes

end det, jeg er vokset op i. Og det

har betydet rigtig meget i mit liv at møde

ham. Han har åbnet mine øjne for en del

af samfundet og verden, som jeg ikke havde

fået med mig ellers«.

For nok er Maria Rørbye Rønn flasket

op på rummelighed og udsyn, men mødet

med Laurits har lært hende noget om

det, hun kalder grundværdier. Eksempelvis

gavmildhed og hjælpsomhed. Og om

at vise sin kærlighed.

»Han er vokset op i et samfund, hvor

man ikke bare hjalp hinanden for at høste

glæden ved at hjælpe. Det var ægte. Og

nødvendigt for at overleve i det miljø. Og

det ligger meget stærkt og betingelsesløst

i den familie«.

»Jeg har fået meget kærlighed i mit

hjem, men jeg har nok også oplevet, at det

gjaldt os og den lille kerne, vi nu udgjorde.

I Harboøre gælder det i en langt større

radius og inkluderer alle mulige andre

også. Man ringer ikke bare og hører, hvordan

det går, når nogen har det skidt. Man

tager derhen og laver aftensmad til dem.

Og da vi stod med to små børn og to fuldtidsjob,

var det dem, der kom over og passede

børnene, når de var syge. Det var ikke

mine egne forældre«.

De havde travlt med at have udsyn?

»Ja, og det er bare noget helt, helt andet

at forstå det der rigtig nære og mene det.

Jeg kom fuldstændig udefra og er den

eneste københavner i familien, og det er

simpelt hen betingelsesløst, at jeg er en

del af dem«.

Hver jul laver Laurits pakkekalender til

Maria Rørbye Rønns søsters tre små børn.

24 pakker til hver. Og giver hendes søster,

svoger og mor weekendpakker i hele december.

»Når du lægger alt det sammen, er det

100 gaver, som han selv køber og pakker

ind. Han har virkelig, virkelig øje for an-

dre mennesker. Hvor jeg er vokset op med

en lidt mere egoistisk tilgang til tingene«.

Ind i kampen

Da Kenneth Plummer temmelig pludseligt

forlod DR i efteråret 2010, var Maria

Rørbye Rønn direktør for DR Jura, Politik

og Strategi. En aften blev hun ringet op af

bestyrelsesformanden, der meddelte, at

han og resten af bestyrelsen syntes, at

hun skulle passe biksen, til der blev fundet

en ny generaldirektør.

»Og jeg sagde bare ja. Fuldstændigt på

stående fod. Jeg tvivlede ikke et sekund«.

Og det endte med at blive hendes »helt

store privilegium«, at hun nåede at sidde

som konstitueret, inden hun overtog roret

mere permanent.

»Det var fantastisk at få lov at prøve at

have sådan et job uden rigtig at have det.

Der var jo ingen interesse for mig som

person, mens jeg var konstitueret. For der

var overhovedet ingen,

der regnede

med andet, end at

jeg sad og passede

vagten, indtil man

havde fundet en ny

generaldirektør. I

den periode blev

den fireårige public

service-aftale

med Kulturministeriet

indgået, og

Vi var i Japan

i julen og

nytåret. Det var

helt vildt. Vi var

jo nærmest en

meter højere

end alle andre

vi sad ogog arbejdede med strategien

om et skarpere DR. Så jeg havde et godt

fundament at stå på, da jeg så fik jobbet«.

Her var hun nemlig blandt andet med

til at beslutte, hvordan DR skulle forblive

lige så relevant for danskerne på tre som

på de hidtidige fire FM-kanaler. Og at der

skulle satses på de unge med DR Mama,

som gik i luften i september i et forsøg på

at skabe et public service-alternativ til de

unge med nogle andre programtyper

end dem, der er i det kommercielle marked.

Og efter ret kort tid kunne Maria Rørbye

Rønn mærke, at »det her bare var for

spændende«.

»Jeg havde været konstitueret i et par

måneder, da stillingen blev slået op. Og så

kom jeg hjem og sagde til Laurits, at jeg

var i tvivl, om jeg skulle søge det. Jeg havde

lyst til det. Men vidste godt, at det ville

ændre vores hverdag. Og jeg ville også synes,

det var akavet, hvis jeg nu ikke fik

den, og alle mulige fandt ud af, at jeg havde

søgt den«.

Men Laurits grinede bare og sagde, at

det havde han da vidst fra day one.

»Han har jo kunnet mærke, at jeg trivedes.

Og det har jeg måske ikke selv helt

kunnet sætte ord på, fordi jeg var optaget

af at være i det og klare det. Jeg blev simpelt

hen nødt til at kaste mig ind i kampen

og søge det. Men det var kun Laurits,

der vidste, at jeg gjorde det. Ingen andre«.

»Ikke engang min mor«.

Bare come on, du

I sit første år som generaldirektør er Maria

Rørbye Rønn med relativt lav puls rullet

gennem en lækagesag, en større organisationsændring

og tabet af en FM-kanal.

Og som hun siger:

»Der, hvor jeg var mest usikker, var faktisk

den dag, jeg blev udnævnt«.

Allerede om fredagen blev hun godkendt

af bestyrelsen, men underskrivelsen

af kontrakten og offentliggørelsen

skulle først ske om mandagen.

»I den weekend var jeg nok lidt stresset.

Jeg havde i hvert fald svært ved at sove og

at være i mig selv i det hele taget. Adrenalinet

pumper jo, og på en eller anden måde

får man også brug for at brænde det

af«.

Allerede søndag aften breakede historien

i nogle af netaviserne. Og så begyndte

telefonen ellers at ringe, og sms’erne

tikkede ind.

»Og jeg tog ikke telefonen og skrev ikke

tilbage, for jeg var ikke ansat endnu, kontrakten

var ikke skrevet under«.

Det blev den mandag formiddag, og

bagefter gik hun sammen med bestyrelsesformanden

til pressemøde. Hvor hun

blev mødt af »en million mennesker og

blitz«.

»Og pludselig sad jeg på det her podie

og besvarede alle de her spørgsmål. Jeg

har aldrig prøvet at have sådan en pressekonference

før. Bagefter var der rigtig

MISSIONEN. Maria Rørbye Rønn har

det fulde ansvar for en virksomhed med

3.000 ansatte, der hver uge har kontakt

til 98 procent af befolkningen. Det giver

hende en kæmpe ydmyghed og stor

stolthed, siger hun. Og en stærk ambition

om at være med til at sikre, at danskerne

føler, at de bliver klogere af DR’s

programmer. At nye tanker og følelser

bliver sat i gang. I dag, i morgen og om

fem år. Foto: Jacob Ehrbahn

q BLÅ BOG

q MARIA RØRBYE RØNN

Født 1964. Cand.jur. 1990.

Dommerfuldmægtig ved Retten

i Odense 1990-1993.

Advokatbestalling 1993. Fuldmægtig

i Kulturministeriets

ophavsretskontor 1993-1995.

Advokat i DR Ophavsret, chef for

DR Jura, underdirektør og siden

direktør i DR Jura Politik og Strategi.

Konstitueret generaldirektør i 2010

og generaldirektør fra 2011.

Vinterbader og løber halvmaraton.

Bor i Hellerup med sin mand

Laurits Rønn og parrets to børn på

19 og 17 år.

Kultur 7

mange interview. Og jeg kunne mærke

med det samme, at nu blev jeg bare nødt

til at overgive mig til det. Det var som at

kaste sig baglæns ud fra en timetervippe«.

Vi sidder lidt.

»Jeg tror, jeg tabte tre kilo den dag«, siger

hun så.

»Og det var ikke, fordi jeg ikke fik noget

at spise. Jeg forbrændte simpelt hen tre

kilo. Og i løbet af en uge tabte jeg mig endnu

mere, selv om jeg spiste som en hest.

For det fortsatte hele ugen med store interview

til dagbladene og timevis med fotografer,

og samtidig kørte der en lækagesag

og andre store sager, jeg skulle håndtere.

Det var helt vildt«.

Efter den første uge havde hun det, som

om hendes »læringskurve« var strøget flere

meter lodret op i luften. Og sådan er

det egentlig fortsat.

»Forleden gav jeg et interview om Koncertsalen

og tænkte: Ja, bare come on, du.

For jeg føler mig allerede rustet på en ny

måde. Undervejs udvikler man også sin

kapacitet. Man kan lave nogle udviklingshop,

hvor man lige pludselig kan kapere

meget mere, fordi omstændighederne

kræver det«.

Uanset hvor mange borde Maria Rørbye

Rønn har siddet for enden af i arbejdslivet,

ser verden anderledes ud, når man

sætter sig med det fulde ansvar for et firma

med 3.000 ansatte, der hver uge har

kontakt med 98 procent af befolkningen.

»Det er voldsomt, men det giver mig og

en kæmpe ydmyghed og en stor stolthed.

For hele public service-opgaven går

jo ud på, at det ikke er ligegyldigt. Missionen

er, at DR skal samle, udfordre og oplyse

danskerne. Det handler om at sætte

nogle aftryk i folk. Det er noget helt unikt,

og det er rigtig vigtigt, at alle medarbejdere

har det inde under huden hele tiden, så

det er formålet med programmerne, der

driver en. Vi behøver ikke at sælge annoncer

og tjene reklamekroner, det er substansen

og kvaliteten, vi skal fokusere på«.

Hvad er det mest forkerte, du har læst om

dig selv i avisen, efter du blev generaldirektør?

»Jeg hverken kan eller vil løbe fra, at jeg

ikke er noget kulturelt fyrtårn, men ud-

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

dannet jurist. Og da jeg blev udnævnt, lavede

formanden for bestyrelsen sjov med

det ved at kalde mig »en dødssyg djøf’er«.

Jeg er glad for min uddannelse, og de juristjob,

jeg har haft, har gjort mig dygtig

til at skære problemstillinger til, lytte til

argumenter og træffe en beslutning. Og

det bruger jeg hver dag. Men nogle gange

er jeg blevet fremstillet som en administrator,

og det er et ord, jeg slet ikke kan

forbinde med mig selv«.

Alligevel har hun altså ikke løftet en finger

for at ændre på det indtryk. For hun

har ingen ambitioner om at blive et folkeligt

ansigt.

»Det er eksempelvis første gang, jeg sidder

her og fortæller så mange ting om

mig selv. Nu prøver jeg det, men det betyder

meget for mig også at holde en privat

grænse. Det er vigtigt for mig, fordi jeg er

så drevet af opgaven, men eksponeringen

i sig selv siger mig ingenting«.

Til gengæld siger det hende noget, at

danskerne stadig føler, de bliver klogere

af DR’s programmer, når hun engang giver

generaldirektørkontoret videre.

»Jeg vil virkelig gerne sikre, at der er et

sundt og stærkt DR både i morgen og om

fem år, fordi jeg tror, det er rigtig vigtigt

for danskerne, at vi er her. Mit mål er, at

danskerne bliver ved med at føle, at de bliver

klogere af vores programmer, og at de

sætter nye tanker og følelser i gang. Det er

det, jeg føler mig ambitiøs på vegne af«.

»Og det er derfor, det føles så mærkeligt,

når nogen så vil høre, hvad der er min

livret. For det har jo ikke noget med det at

gøre. Det føles simpelt hen fremmed, at

nogen er interesseret i mig på den måde«.

Nu bliver jeg jo nødt til at spørge, hvad din

livret er?

»Ja, det kan jeg godt se«, siger hun og

griner.

»Da vi var børn, måtte vi bestemme menuen,

når vi havde fødselsdag. Jeg valgte

altid enten kalvehjerter med persille i. Eller

lam i karry, som var en ret, min mor

havde lært at lave i New York«.

»Det var så røvstærkt, at nærmest ingen

andre kunne spise det, men jeg elskede

det«.

lotte.thorsen@pol.dk


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

8 Kultur

Luksusprinsessen der ikke siger så meget

I dag fylder kronprinsesse Mary 40 år. Hun har været

i landet i over ti år, men det er alligevel ikke meget, vi ved

om hende. Jo, hun er pæn. Dygtig til at føde børn. Kan

godt lide smukt tøj og dyre mærker. Taler bedre dansk

end sin svigerfar. Men hvem er hun som kvindetype og

kongeligt ikon, og hvordan klarer hun opgaven?

40 år

portræt

Tillykke til hele Danmarks kronprinsesse’,

står der på forsiden af Billed-

Bladet denne uge. Inde i bladet er

der afsat ni sider til kronprinsesse Marys

runde fødselsdag med overskrifter

som ’Lykkelig

mor – fire børn på seks

år’ tilsat et portræt fra

hoffotografen, hvor

DITTE GIESE

Frederik, Mary og deres

fire børn smiler ind i kameraet,

alle klædt i uld

og tweed i nedtonede jordfarver, hjemme

i sofaen på Amalienborg.

Nogle gange virker det som en nem opgave

at være prinsesse. Du skal bare være

pæn, sikre arvefølgen til tronen og det

halve kongerige og selvfølgelig smile til

fotograferne.

Andre gange virker det som en helt urimelig

opgave at pålægge

et enkelt

menneske sådan at

skulle vurderes og

analyseres på alle

medieplatforme i

døgndrift. Er hun

gravid? Har hun

tabt sig? Er hun ikke

lidt tyk? Hvor

har hun købt den

kjole? Hvad koster

den? Var hun virkelig

på natklub til

klokken 04? Lod

hun børnene blive

hjemme hos barnepigen?

Og så videre.

Det var i år

Hun er ret

provokerende

for andre

kvinder. Hun er

på overførselsindkomst

og

koster jo det

hvide ud af

øjnene

Karen Sjørup,

ligestillingsforsker

2000, at Danmarks kommende dronning,

Mary Elizabeth Donaldson fra Tasmanien,

mødte den danske kronprins

Frederik under OL i Sydney.

En forlovelse, et bryllup og fire barnefødsler

senere runder Mary i dag et skarpt

hjørne med sine 40 år. Så hvordan klarer

hun det egentlig, den smukke, tavse kvinde,

som vi mest ser, når hun spreder lidt

NOMINERET TIL

3 OSCARS ®

BLA. FOR BEDSTE MANDLIGE HOVEDROLLE

★★★★★★

MagasinetKBH

★★★★★

Filmmagasinet Ekko

★★★★

M!

★★★★

Chili

royalt stjernestøv over modeuge såvel

som indsamlinger til Afrikas fattige. Altid

ulasteligt klædt, altid med et høfligt smil

på læben.

»Jeg synes, hun er ret provokerende for

andre kvinder. Hun er på overførselsindkomst

og koster jo det hvide ud af øjnene

med alle de kjoler«, siger ligestillingsforsker

på Roskilde Universitet Karen Sjørup.

»Hun kommer til at fremstå som et ideal

på det område, som er allermest stressfremkaldende

for almindelige danske

kvinder, nemlig det at få indtægt, arbejde

og familieliv til at gå op. Fordi hun jo har

al den hjælp, man kan ønske sig. Samtidig

har hun sat nogle meget høje idealer for

sig selv om at se perfekt ud til enhver tid

og aldrig have en krumme i mundvigen

eller topmave under kjolen. Det kan ikke

undgå at smitte af på andre kvinder«, mener

Karen Sjørup. »Mary har på ingen måde

moderniseret kronprinsesserollen.

Tværtimod«.

Det er tidligere hofreporter, nu forfatter,

Trine Villemann enig i. Hun står bag

flere kongehuskritiske bøger og udgiver

7. februar romanen ’Der var engang en

dronning’, inspireret af kongefamilien.

»Mary har gjort en fantastisk indsats for

Billed-Bladets oplagstal. Det kan man ikke

tage fra hende. Men for danskerne som

folk er hun ligegyldig. Hun rører os ikke,

og hendes stil er at møde op og se godt

ud. Det er håbløst umoderne i dag. For

200 år siden var hun derimod blevet kanoniseret

for at have produceret fire arvinger,

men det er ikke nok i dag«, mener

den stærkt kongehuskritiske forfatter og

journalist.

Royal i hjertet

Trine Villemann mener, at hun ligesom

størstedelen af danskerne er royalist af

hjertet og republikaner med hjernen. Forstået

på den måde, at kongehuset handler

om følelser. Hun husker, at kronprinsesse

Mary i samtalebogen ’Kronprinsesse

Mary fortæller til Anne Wolden-Ræthinge’

fra 2004 højt og tydeligt bekendtgjorde,

få måneder inden sit bryllup med

kronprins Frederik, at hun ikke havde

tænkt sig kun at være »en snoreklipper«.

»Men det er det, hun er blevet. Hun er

“EN AF DE MEST VELLYKKEDE

JOHN LE CARRÉ-FILMATISERINGER... OG EN AF DE

BEDSTE KOLDKRIGS-BESKRIVELSER NOGENSINDE.”

Filmmagasinet Ekko

SF-FILM.DK

q BLÅ BOG

q KRONPRINSESSE MARY

Født 5. februar 1972 i Tasmanien.

Skolegang i Houston, USA og

Hobart, Tasmanien. Har arbejdet på

reklamebureauer i bl.a. Melbourne

og Sydney og kortvarigt ansat hos

Microsoft i Danmark.

Mødte i 2000 kronprins Frederik

under OL i Sydney, forlovet i 2003 og

gift i 2004. Mor til Christian (2005),

Isabella (2007) og tvillingerne

Vincent og Josephine (2011).

Protektioner: Dansk Flygtningehjælp,

Copenhagen International

Fashion Fair, Designers Nest,

Julemærkefonden, Mødrehjælpen

og har stiftet Mary Fonden, der

arbejder med mobning og voldsofre.

DAVID

DENCIK

SE DEN I BIOGRAFERNE PÅ TORSDAG

blevet Amalienborgs svar på en stepford

wife (overperfekt konekarikatur efter filmen

’The Stepford Wives’, red.). Hvorfor

bruger hun ikke den fantastiske platform,

hun har, og stikker fingrene ned i

dejtruget og gør noget? Hun kunne f.eks.

fortælle os, at hun ved, at krisen kradser,

at hun ved, folk mister deres job og er

bange, og at hun derfor ikke vil holde en

dyr fødselsdag, men i stedet donere en

masse penge til et eller andet vigtigt«, siger

Trine Villemann.

Kommunikationsekspert Christian Have

mener nu nok, at kronprinsessen kommunikerer

med os. På sin egen måde. For

det kan godt være, at hun ikke holder store

krisetaler eller giver interview i medierne

hele tiden, men hun kommunikerer

med os alligevel.

»Hun kommunikerer med os via de

ting, hun engagerer sig i og står på mål

for. Områder som mobning og socialt udsatte.

Hun er i gang med en udvikling hen

FRA SKABERNE AF

Tegning: Roald Als

imod nogle mere værdibaserede sager

end i begyndelsen, da hun kom til landet.

Der er jo en masse begrænsninger for de

kongeliges kommunikation, de må ikke

være politiske for eksempel, så hun skal

være en linedanser i sin kommunikation«,

siger Christian Have, der har arbejdet

med kronprinseparret i forbindelse med

uddelingen af deres kulturpris.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit

er, i modsætning til Mary og resten af det

danske kongehus, meget aktiv på sociale

medier som Facebook og Twitter. Her er

hun dagligt i direkte kontakt med sit folk,

takker for fødselsdagshilsner, viser billeder

og gør opmærksom på kronprinsessens

mærkesager grøn energi, bæredygtighed

og økologi. Spørgsmålet er, hvorfor

det danske kongehus er så berøringsangste

over for deres undersåtter?

»Et moderne kongehus står i et dilemma.

For folk vil have alt at vide om de kongelige,

men vil alligevel ikke vide alt om

★★★★

“En værre missekat”

Ekstra Bladet

Fantastisk flot 3D-film… Man kan virkelig mærke at de

her animationsfilms nu bliver lavet til 3D.

Filmselskabet, DR K

★★★★

“kattens god... ugens bedste film, hvis familien skal i biografen”

B.T.

Vises i digital 3D i udvalgte biografer

I BIOGRAFEN NU

www.denbestovledekat.dk

Siden er redigeret/layoutet af:

Steffen Boesen/Kristoffer Løve Østerbye

de kongelige. Mary skal bevare sin position

som ikon og myte, og hvis hun stillede

op til alle de tyve interview, hun bliver

bedt om ugentligt, ville hun lynhurtigt

miste den position. Men jeg mener, at de

sociale medier er noget, som det danske

kongehus er nødt til at komme med på, så

der opstår en vis form for dialog. Men det

skal gøres ægte, og fordi de har lyst til det,

ligesom i Norge«, siger Christian Have.

Stiletter til 4.000 kr.

De første mange år kronprinsessen boede

i Danmark, optrådte hun mest i modesammenhænge.

Hun blev kåret til en af

verdens bedst klædte kvinder af Vanity

Fair, var på forsiden af Vogue og sad på første

række til de halvårlige modeuger. Den

slags gør hun ikke så meget mere.

»Det er ikke på

mode med meget

iøjnefaldende forbrug,

og Mary har

gjort meget de senere

år for ikke

længere at blive sat

i bås med modebranchen.

For når

hun dukker op i stiletter

til 4.000 kroner,

så bliver det i

medierne ikke en historie om, at hun er

smuk og god, men om at hun bruger for

mange penge«, siger redaktionschef på

modemagasinet Cover, Chris Pedersen.

I takt med den økonomiske krise bevæger

Mary sig derfor væk fra overklasseluksus

og jetset-liv og hen mod gammeldags

værdier som familie og en stor børneflok.

»Hun har sat modebranchen lidt på

pause, måske indtil tidsånden vender

igen. Man ser det samme med de andre

prinsesser og førstedamer, at de skal passe

på med at udstråle for meget overklasse.

Ligesom med Helle Thorning-Schmidt

og hendes røde Mulberry-taske, der var

med på flyet til Libyen. Det er noget, man

dømmer kvinder hårdt på i øjeblikket«, siger

Chris Pedersen.

»Men Mary har et kæmpe talent for at

være prinsesse. Man får lyst til at rejse sig

op, når hun kommer ind i rummet. Det er

en star quality. Men det ville klæde hende

at åbne lidt op snart og give et stort interview,

hvor hun sagde noget«.

Forfatter Trine Villemann så også gerne,

at Mary gav noget mere af sig selv:

»Min store kæphest er, hvordan vi gør

kongehuset relevant for os i dag. Prinsessen

skal ud af gemakkerne. Vi ved, hun er

en ivrig amatørfotograf, så hvorfor må vi

ikke se nogle af de billeder? Hvorfor skal

hun hele tiden se så perfekt ud? Vi ville elske

hende med morgenhår!«.

ditte.giese@pol.dk

Mary har et

kæmpe talent

for at være

prinsesse

Chris Pedersen,

redaktionschef

Guld & Sølv

KØBES

LUNDIN

Vester Voldgade 21

33 13 21 11

KARAMEL KOMPAGNIET

LÆSØ MIX

450 gram fløde eller lakrids

karameller – nænsomt tilsat

Sydesalt fra Læsø.

Pluspris 185 kr.

Alm. pris 232 kr.

Sælges kun online!

Prisen er inkl. levering.

Køb på politiken.dk/plus

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.


Læserbreve, højst 100 ord, eller debatindlæg,

højst 400 ord, sendes med navn, titel og postadresse til Debatredaktionen.

Indlæg kan sendes som mail til debat@pol.dk

VIGGO HØRUP

(1841-1902)

STIFTER AF

POLITIKEN I 1884

EDVARD

BRANDES

(1847-1931)

STIFTER AF

POLITIKEN I 1884

Opinionsredaktør:

Per Michael

Jespersen

Debatredaktører

Mette Højbjerg,

Niels Nørgaard og

Tarek Omar

Jourhavende

Niels Nørgaard

Analyseredaktør

Anders Høeg

Lammers

Lederkollegiet

Lars Trier Mogensen

Kronikredaktør

Christoffer Emil

Bruun

Redaktionschef

Anita Bay

Bundegaard

Debat

Rådhuspladsen 37,

1785

København V

Telefon, Debat

33 47 23 31

Telefon, Kronik

33 47 23 37

Fax

33 15 41 17

POLITIKEN

MODTOG I DENNE UGE

Vi har brug for en seriøs debat

om fremtidens

velfærdsstat. Men den

debat kan vi se langt efter,

når regeringen danser

efter de borgerliges pibe og

dæmoniserer de

svageste i samfundet

og skyder skylden på

velfærdsstaten selv.

Serie ’de 756.545’

CLAUS ELHOLM ANDERSEN

LEKTOR, HELSINKI UNIVERSITET

DEN NYE værdikamp handler om velfærdsstatens

fremtid.

Denne værdikamp blev skudt i gang

sidste år, da daværende statsminister

Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale annoncerede

et opgør med efterlønnen,

hvad der med et slag fik alverdens borgerlige

debattører, som i et årti ikke havde

haft andet end kulturkamp, symbolpolitik

og truslen fra den massive indvandring

på hjernen, til at vende på en tallerken

og pludselig tale om nationaløkonomi

og finanspolitik, som havde de aldrig

bestilt andet.

MEN EN væsentlig forskel mellem den

nye værdikamp og forrige årtis kultur-

GLOBAL KOMMENTAR

FLEMMING YTZEN,

ASIENEKSPERT

En berømt herre fra Indien

kom til byen og afleverede

et budskab, som alt for få

opdagede.

UNDER ET hestevæddeløb hvirvles en

masse jord og småsten op, mens dyrene

gungrer løs hen ad banen. Når løbet er

overstået, ser alt ud som før. Tilskuerne

går hjem efter at have fulgt løbet med en

intens interesse. Efterfølgende viser det

sig, at ingen opdagede, at hele væddeløbsbanen

langsomt synker og tilskuerbalkonernes

cement slår revner. Ved

starten af næste løb er banens ejer gået

Vi bringer kun tekster alene sendt til Politiken.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster

og til også at bringe teksterne på politiken.dk/debat

362 læserbreve

20

læserbreve og debatindlæg

og debatindlæg handlede om folkeskolen

Den nye værdikamp handler

om økonomi og finanspolitik

Tegning: Jørn Villumsen

kamp er, at værdikampen i dag kun sjældent

italesættes som en sådan.

I stedet hører vi, hvordan vi som samfund

står over for en række udfordringer,

hvor der kræves en række øjeblikkelige

og uomgængelige beslutninger, der dikteres

af økonomien og de internationale

konjunktioner.

SOM INDISKUTABLE kendsgerninger lyder

det således, at skatten på arbejde selvfølgelig

skal sættes ned, mens den offentlige

sektor skal trimmes markant. Ja, vi

hører også, at velfærdsstaten er ansvarlig

for alverdens dårligdomme og sociale

problemer, da »det danske system gør

mennesker til klienter og ofre«, for nu at

citere Liberal Alliances Joachim B. Olsen.

Og for at vise, at der skam ikke er tale

om tanker, der er hentet ud af det blå, illustreres

disse pointer ofte med grafer,

diagrammer og tabeller, hvad åbenbart

skulle gøre dem mere videnskabelige.

Men man skal ikke lade sig narre. Trods

grafer og tabeller og diagrammer er der

tale om en pseudovidenskabelig tilgang,

der skal skjule det faktum, at disse såkaldt

omtvistelige kendsgerninger i virkeligheden

udtrykker en politisk ideologi

og langtfra er så uanfægtelige, som

borgerlige politikere og debattører ellers

gerne til have os til at tro.

Desværre bliver disse tanker kun sjældent

modsagt i den offentlige debat.

fallit, så der er ingen penge til at reparere

banen og de tilhørende anlæg for.

Billedet af væddeløbsbanen dukker op

efter observationer af det politiske væddeløb

mellem Mitt Romney og Newt Gingrich.

De hælder skidtspande ud, først på

Barack Obama, dernæst på hinanden, og

derfor ser de ikke, at væddeløbsbanen

smuldrer under dem. Må Gud velsigne

Amerikas Forenede Stater.

Budskabet, der burde få de amerikanske

præsidentkandidater til at vågne op

til dåd, stod i en stribe asiatiske medier i

mandags: Om tre år bliver Shanghai det

internationale center for international

handel med renminbi, den kinesiske valuta.

Afsenderen var Den Nationale Udviklings-

og Reformkommission (NDRC) i

Beijing, der fremlagde sine målsætninger

for det, der kaldes 2015-yuanplanen.

Analytikere siger, at verden nu har fået et

bedre indblik i Kinas planer for liberaliseringen

af landets kapitalmarkeder. Læs:

Shanghai som rival til London og New

York inden for få år.

En kinesisk storby som Asiens finansielle

center, gys! Skal vi være foruroligede?

Nej, for konkurrence er sundt. Det

Kronikforslag på ca. 2.100 ord sendes med navn, titel og post-adresse

til Kronikredaktionen. Indlæg kan sendes som mail til kronik@pol.dk

På politiken.dk/leder kan man kommentere avisens ledere.

At de ikke modsiges og gendrives, skyldes

dog ikke, at de borgerlige debattører

og politikere har evigt ret, men at venstrefløjen,

herunder regeringen, har svigtet

i en sådan grad, at man fristes til at

spørge, om de faktisk er enige med de

borgerlige neoliberalister i, at velfærdsstaten

er et onde.

At venstrefløjen har, svigtet ser vi, når

regeringen uden at kny synger med på

de neoliberalistiske korsfareres refræn

om krævementalitet, der har ført til en

dæmonisering af de svageste i samfundet,

som fremstilles som deciderede samfundsnassere.

SÅLEDES SÅ venstrefløjen passivt til,

mens først Carina og dernæst Sofie – kontanthjælpsmodtageren

og den studerende

– blev svinet til af de borgerlige debattører

i et omfang, der både var uværdigt

og usselt, hvor de blev set som krævementalitetens

ypperste symboler.

Ja, socialministeren istemte endda koret

og forsøgte at relancere det gamle socialdemokratiske

slogan om at gøre sin

pligt og kende sin ret, hvorved hun gav

de neoliberalistiske korsfarere ret i, at

velfærdsstaten er gået for vidt og de svageste

i samfundet skam har det alt, alt for

godt.

Hvad venstrefløjen har misset, er muligheden

for at sætte dagsordenen i den

kommende værdikamp.

Og ligegyldigt hvor mange gange Özlem

Cekic tappert forsøger at genrejse debatten

om fattigdommen, som vi senest

så det i et debatindlæg i Politiken for nylig,

så har de borgerliges pseudoviden-

står i Kapitalismens Lærebog, kapitel 1.

Men er der noget, Europas gældskrise

har lært os, er det, at for en skyldner opleves

kreditorer som skinbarlige diktatorer.

Man forstår, hvorfor den græske arbejdsløshedshær

råber ’fascist’ ad Angela

Merkel.

NOK KAN de amerikanske primærvalg

have fascinerende aspekter, men det er

slående, som den amerikanske nations

mest presserende udfordringer er nærmest

totalt fraværende i valgkampdebatterne.

Forklaringen? Den uopslidelige tillid

til, at amerikansk exceptionalisme

kommer til at gøre forskellen: Ja, USA er

noget særligt og kan ikke erstattes, og ja,

Kina er på vej op, men vi her i Guds Eget

Land skal nok finde ud af at møde denne

udfordring og gøre alt det, som er nødvendigt

for at afværge, at den kinesiske

udfordring bliver en trussel mod vor dominans.

Amerikanernes selvforståelse

minder om, hvad ireren Stephen Dedalus

i James Joyces ’Ulysses’ svarer, da han bliver

spurgt om, hvad den britiske borger

er mest stolt over, og han ironisk svarer:

»At solen går aldrig ned over hans impe-

At venstrefløjen

har svigtet, ser

vi, når regeringen

uden at kny

synger med på

de neoliberalistiskekorsfareres

refræn om

krævementalitet,

der har ført

til en dæmonisering

af de svageste

i samfundet,

som fremstilles

som decideredesamfundsnassere

rium«. Enhver stormagt i verdenshistorien

har været båret af en følelse af, at

dens dominans ville fortsætte.

USA’s NUVÆRENDE status i verden begynder

at ligne den situation, Storbritannien

kom i under Suezkrisen i 1956, da den

amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower

modsatte sig den britiske militære

intervention i Suezkanalen, som Egyptens

præsident Nasser havde nationaliseret.

Det britiske pund var trængt, og finansminister

Harold Macmillan bad USA

om finansiel bistand. Eisenhower svarede,

at han kun ville give briterne adgang

til hjælp fra Den Internationale Valutafond

(IMF), såfremt briterne respekterede

FN’s resolution om Suez og trak sig ud

af området. Hvilket skete. Briterne tog retræten,

Macmillan fik gigantiske lån fra

både USA og IMF, og Macmillan forklarede

efterfølgende, at hans land havde oplevet

»en faldende stormagts sidste suk«.

Inspirationen til disse betragtninger

kommer fra den indiske økonom Arvind

Subramanian, der for nylig har gæstet

Danmark. Alt for få opdagede det budskab,

han fyrede af til en kreds af tople-

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Debat 9

Supermagtens sidste suk høres ikke på væddeløbsbanen

Enhver

stormagt i

verdenshistorien

har været

båret af en

følelse af, at

dens dominans

ville fortsætte

skabelige pointer for længst brændt sig

fast på nethinden hos danskerne: at kontanthjælpsmodtagere,dagpengemodtagere

og førtidspensionister er en stor flok

samfundsnassere, der blot er en byrde

for samfundet.

OG AT LØBET vitterligt er kørt, viser den

meningsmåling, som der blev henvist til,

da Politiken lancerede temaet om de

756.545 danskere, der er offentligt forsørgede.

Her lyder det nemlig, at danskerne

anser kløften mellem offentligt forsørgede

og personer på arbejdsmarkedet som

den største kløft i det danske samfund.

Vi skal ikke mange år tilbage, før den

danske model blev misundt og omtalt i

store dele af verden.

MEN I DAG er denne model langsomt,

men sikkert, ved at dø. Og når det i regeringsgrundlaget

hedder, at ’udgangspunktet

for regeringen er VK-regeringens

økonomiske politik’, er der næppe

grund til at tro, at der vil blive grebet ind,

inden denne model helt afgår ved døden.

Vi har brug for en seriøs debat om

fremtidens velfærdsstat. Men den debat

kan vi se langt efter, når regeringen danser

efter de borgerliges pibe og dæmoniserer

de svageste i samfundet og skyder

skylden på velfærdsstaten selv.

Og således fortsætter den nye værdikamp.

Det er desværre en noget ensidig

kamp, hvor argumenterne om den skadelige

velfærdsstat snart vil blive opfattet

som den skinbarlige sandhed. Ikke fordi

disse argumenterne er sande. Men fordi

venstrefløjen i den grad svigter.

Tid til at

trække i

arbejdstøjet

Indtil nu har det blot

heddet sig, at regeringen

vil spille ud med fem

reformer. Vi afventer handling

fra regeringens side!

Reformer

KRISTIAN JENSEN,

MF (V), GRUPPEFORMAND

DET POLITISKE arbejde er gået i stå. Gennem

længere tid har vi oplevet aflyste

møder i folketingssalen. Hvad er regeringens

projekt, kan man med rette spørge?

HVAD ER regeringens politiske dagsorden

og regeringens bud på krisens udfordringer?

Det er på høje tid, at S-R-SF kommer

i arbejdstøjet!

I Venstre er vi klar til at gå ind i konkrete

forhandlinger med regeringen, når

den – på et tidspunkt – spiller ud med

konkrete forslag. Ingen skal være i tvivl

om, at vi meget gerne vil være med til at

tage et ansvar for Danmark. Men indtil

nu har det blot heddet sig, at regeringen

vil spille ud med fem reformer. Nu afventer

vi handling fra regeringens side!

SKATTEMINISTER Thor Möger Pedersen

har bebudet, at han arbejder på en skattereform,

hvor det skal kunne betale sig at

arbejde. Det lyder umiddelbart godt,

men vi mangler såvel detaljer i skattereformen

som helheden og ikke mindst,

hvem der skal betale gildet. Det bliver

nemlig helt afgørende for, om Venstre

går med i en aftale eller ej. Det er alt, alt

for tidligt at gisne om endnu.

Regeringens frontfigur på reformsiden

er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen,

der har bebudet at fremsætte

ikke mindre end fem reformer i år.

LAD MIG BLOT nævne reformer om førtidspension

og fleksjob. Allerede før valget

gjorde vi det klart, at vi gerne vil reformere

førtidspensionssystemet, så færre

ender på førtidspension – ikke mindst de

unge. Vi gjorde det også klart, at vi gerne

vil målrette fleksjobordningen, så det

bedre kan betale sig at arbejde.

Det mener vi fortsat, og derfor er vi klar

til at forhandle. Vi venter bare på regeringen,

der jo ikke har lagt noget frem endnu.

MEN JEG MÅ gøre en ting helt klart for regeringen.

Vores udgangspunkt i de kommende

forhandlinger er, at langt størstedelen

af de penge, der kommer ind ved

reformerne, skal bruges til at forbedre

den offentlige økonomi ved at nedbringe

underskuddet. Alt andet er dybt uansvarligt.

Hvis regeringen vil klatte pengene fra

reformerne væk på f.eks. øget offentligt

forbrug eller til at indfri nogle af regeringens

vidtløftige valgløfter, så er Venstre

stået af. Men lad os nu se, hvad regeringen

kan komme med. Vi venter stadig.

dere: at Kina allerede har overhalet USA

økonomisk, når der måles på købekraft.

Subramanian, der arbejder for Peterson

Institute for International Economics i

Washington har foretaget beregninger,

der viser, at Kina allerede i 2010 blev klodens

største økonomi, når der måles på

det såkaldte købekraftskorrigerede nationalprodukt.

»Udviklingen går langt hurtigere,

end de fleste forestiller sig, og

USA’s position som økonomisk dominerende

magt er på hastig retur«, forklarede

den berømte økonom til Berlingske

Business.

Tag lige endnu et citat fra Arvind Subramanian,

og læg det ind i Europas og

USA’s langtidsplanlægning (hvis en sådan

findes): »Der vil komme politiske forandringer

i Kina, men spørgsmålet er,

om forandringerne bliver ukontrollable.

Hvis man ser på andre østasiatiske lande,

har de skiftet fra diktatur til demokrati

relativt gnidningsfrit. Det mest sandsynlige

er gradvise ændringer uden voldsom

ustabilitet. De næste 20 år vil der formentlig

være et etpartisystem med en

gradvis demokratisering af selve partiet«.

flemming.ytzen@pol.dk


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

10 Debat

Tør Thorning

give boligskatten

comeback?

Mogensen mener

SÅ KØRER den igen – sangen om boligskatten. Dens

comeback står for døren. Eller gør den? Jeg tror det

ikke. Dertil ser den politiske manege broget ud. Der

er dog for første gang længe et vindue åbent.

Politikerne mangler penge, og de laveste frugter

er for længst plukket.

Og Thorning-Schmidts kommende skattereform

kan kun vedtages over midten, hvorfor et old school

nattesæde i Finansministeriet potentielt kan føre til

et klassisk ’tyv om natten’-forlig

mellem rød og blå, hvor de deles

om tævene fra vælgerne.

Forleden på et møde i Kraka

havde jeg endnu en gang lejlig-

PETER

MOGENSEN,

DIREKTØR,

FONDEN KRAKA

hed til – med vanlig fornøjelse – at

diskutere boligskattens comeback

på den politiske scene med

nogle af landets førende universitetsøkonomer,

herunder den aar-

husianske professortrojka Torben M. Andersen, Michael

Svarer og Nina Smith.

Vi er vist enige om substansen – at boligskatten

sagligt set atter må indtræde blandt de aktive skatteredskaber,

helst nu, som en del af en ny skattereform,

der langsomt indfases.

Men vanen tro var vi ikke helt enige om, hvorvidt

det er en god idé at presse på med budskabet om

boligskattens comeback, hvis den alligevel ikke har

nogen politisk gang på Jord.

Er tiden ikke brugt bedre på andre mere realistiske

kampagner?

Vi har et Folketing, der i den grad er skræmt af

vælgerne, og som gennem alle årene har sagt, at boligen

er fredet. Så langt har jeg stået på, at energien

bør lægges der, hvor et resultat er realistisk.

Heroverfor mener professortrojkaen, at det lange,

seje træk omkring eksempelvis justeringen af efterlønnen,

som Velfærdskommissionen med Torben

M. Andersen i spidsen promoverede, netop viser,

at deres seje kampagne giver mening. Et argument,

som er svært at skyde helt ned.

OG MÅSKE er professortrojkaens nummer endelig

ved at komme ud på rouletten, hvad angår det seje

træk om boligskatten? I ugens løb gik organisationen

Landbrug & Fødevarer på banen med et krav

om, at boligskatten skal inddrages i forhandlingerne

om den kommende skattereform. Landmændenes

udspil fik dog ikke Venstres skatteordfører – Torben

Schack Pedersen – til at ryste på hånden: »Regeringen

må spille ud, så ser vi«. Herfra er det mest politik.

Det trækker op til en ny skattereform på Christiansborg.

Flere skal kunne mærke, at de arbejder,

hvorfor der desperat søges efter penge til at give de

forjættede skattelettelser. I manglen på oplagte steder

at skrue op ligner boligskatten

i de fleste økonomers

øjne, hvad der svarer til en

klump råt kød for en sulten

Vi har et Folketing,

der i den

grad er skræmt

af vælgerne

løve.

MEN BLANDT de folkevalgte

er det nok kun de radikale,

der tør true boligejerne direkte.

Partiet er som altid ik-

ke småligt optaget af, hvilke marginale vælgervandringer

deres politiske synspunkter udløser. Vestager

kan jo, som den eneste, gå i regering med begge

sider af tinget. Men statsministeren har ikke den

luksus. Hun kæmper med historisk lave meningsmålinger

– 22-23 procent.

Oppositionsleder Løkke er lige så bekymret for at

genere nogen som helst, hvilket i den grad blev illustreret

i ugen, da hans ældreordfører Eyvind Vesselbo

kritiserede Margrethe Vestager, da hun foreslog,

at kommunerne skal tvinge de ældre til at betale for

robotstøvsugning.

Noget af en U-vending, siden dengang Løkke som

statsminister højlydt anklagede de røde for økonomisk

overbud. Man skulle tro, at valgkampen var

skudt i gang, hvilket er dårligt nyt for tilhængerne

af boligskattens comeback. Sandheden er, at både

Løkke og Thorning-Schmidt har brug for pengene i

boligskatten, men at de er låst i ’hvem blinker først’spil.

Men alligevel kan de utrættelige fortalere for

boligskatten måske stå til gevinst.

SOM LED i en skatteomlægning, hvor også topskatten

sænkes (sagde nogen marginalskat på 50 procent?),

kan Løkke måske overtales til at bære vælgernes

vrede sammen med Thorning? Ved et old

school politisk studehandels-nattesæde-’tyv om natten’-forlig

på Borgen. Boligskattens videre skæbne

vil afhænge af meningsmålingerne til efteråret og

boligmarkedets temperatur.

Står Thorning-Schmidt lidt stærkere, og har Løkke

stadig et højt tal, vil jorden for forlig være gødet

maksimalt. Hvad boligmarkedet angår, tænker både

en ’løftebrudsplaget’ Thorning-Schmidt og Løkke,

at det måske er en ringe trøst for vælgerne, at boligskatten

først indfases i 2016, når de lige har mistet

40 procent af deres friværdi. De politiske odds

for en succesfuld manøvre er alt i alt mistrøstigt lave,

hvorfor der – positivt udlagt – fortsat er brug for

bl.a. professortrojkaens stædige kamp. I mellemtiden

vil denne skeptiker også bruge tiden på at afsøge

andre veje. God søndag.

Herren gi’r, Herren ta’r

Den omsiggribende brugerbetaling breder sig nu til kirkerne. Tegning: Roald Als

I det lange løb er vi alle sado-monetarister

SIGNATUR

KRISTIAN MADSEN

Keynes fik et kortvarigt

comeback, men smerten er

nu atter et mål i sig selv.

Ingen er ateist i et skyttehul’, lyder en

amerikansk aforisme. Når først kuglerne

flyver og granaterne falder, finder

de fleste hurtigt hjem til Vorherre.

Den amerikanske økonom Robert Lucas

spillede på dette stykke soldatervisdom,

da han lakonisk bemærkede, at »alle

tilsyneladende er keynesianere i et

skyttehul«, da han oplevede, hvordan flere

og flere i finanskrisens kølvand pludselig

fandt tilbage til den britiske økonom

John Maynard Keynes’ teorier.

Det keynesianske politisk-økonomiske

koncept fra velfærdsstatens opbygning,

hvor staten blot skulle sikre fuld beskæftigelse

ved at pumpe penge ud i dårlige

tider og kradse dem ind igen i gode, kan

Nye job i EU

NICOLAI WAMMEN

EUROPAMINISTER (S)

FRA FLERE SIDER er EU blevet kritiseret

for ikke at fokusere nok på vækst og jobskabelse.

For ikke at vise velvilje over for

at bruge penge på beskæftigelse og øget

aktivitet i europæisk økonomi. Og for at

have for ensidigt fokus på at bringe orden

i økonomien og få kassen til at stemme,

bl.a. gennem finanspagten. Den kritik

beror på en misforståelse.

FOR DET FØRSTE blev der senest på EUtopmødet

(30.1.) vedtaget en række konkrete

tiltag, som målrettet vil forbedre

vækst og beskæftigelse. EU’s stats- og re-

ikke uden videre overføres til en moderne

verden med klimaproblemer, frådende

finansmarkeder og global økonomi.

Men den nuværende krise er i høj grad

et resultat af et kollektivt intellektuelt

bankerot. Dels hos de økonomer, der

uden videre smed Keynes’ erkendelser

ud med badevandet til fordel for en verdensfjern

hokuspokusøkonomi. Dels hos

de politikere, der fortsat tror på det, den

tidligere britiske finansminister Denis

Healy kaldte sado-monetarisme: en økonomisk

politik, hvor disciplin og smerte

er pointen i sig selv.

DEN VIGTIGSTE af Keynes’ erkendelser,

som økonomerne begravede, var, at

fremtiden er uvis. Det lyder måske banalt,

men hele det kompleks af matematiske

modeller, der brød sammen under

finanskrisen, var baseret på det modsatte

synspunkt.

I 1980 skrev fornævnte Robert Lucas et

gravskrift over Keynes og godtede sig

over, at »Folk nu bliver ligefrem fornærmede

over at blive kaldt keynesianere.

Ved videnskabelige seminarer tager ingen

længere keynesiansk teori alvorligt;

publikum begynder at hviske og grine

lidt mellem hinanden«.

Økonomer er ikke anderledes end os

andre. De vil nødig opleve, at deres PowerPoint-præsentationer

modtages med

fnis og himmelvendte øjne. Så mange be-

geringschefer blev enige om at sætte ind

for over for den alt for høje ungdomsarbejdsløshed,

afsætte adskillige milliarder

til at skabe vækst, understøtte små og

mellemstore virksomheder og gennemføre

en række reformer af Det Indre Marked.

DE BESLUTNINGER, som blandt andet

blev truffet efter indsats fra dansk side,

vil have en meget direkte effekt på både

beskæftigelse og vækst. I de første 10 år af

sine levetid skabte Det Indre Marked 2,5

mio. ekstra job og bidrog med 6,7 trillioner

kr. i ekstra velstand. Det svarer til

44.500 kr. pr. EU-familie. Nu igangsætter

vi en modernisering af Det Indre Marked,

så den historie forhåbentlig kan gentage

sig. For det andet vil jeg advare mod den

vildfarelse, at den eneste vej til at skabe

Den nuværende

krise er i høj

grad et resultat

af et kollektivt

intellektuelt

bankerot

gyndte alle at mene det samme som Lucas

og andre seje drenge i klassen.

Deres teori var helt grundlæggende, at

markedet altid har ret. Og at fremtiden

altid kan forudsiges.

Det er lige så vanvittigt, som det intuitivt

lyder. Et 10-årigt barn kan forstå, at

det faktisk forholder sig anderledes. Verdenshistorien

er fuld af begivenheder,

der aldrig kunne være forudsagt af fortiden.

Men pakket ind i fin matematik gav

det afsindige pludselig mening. Og ingen

fnes eller vendte øjne, da Lucas fik Nobelprisen

i økonomi i 1995, selv om det

strengt taget er det mest groteske, siden

Kissinger fik fredsprisen.

POLITIKERNES væsentligste keynesianske

forglemmelse er måske, at økonomisk armod

her og nu er en enorm trussel mod

både den enkelte og samfundet.

Keynes blev verdensberømt i 1919, da

han udgav ’Fredens økonomiske konsekvenser’,

der var et syrligt anklageskrift

mod Versaillestraktaten og de politikere,

der besluttede, at Tyskland skulle køres

økonomisk i sænk som straf for Første

Verdenskrig.

Resultatet af denne sociale armod ville

blive en ny krig, skrev Keynes: »Det tyske

folk væltede det fundament, vi alle har

bygget vores tilværelse på. Men det franske

og britiske folks talsmænd har nu risikeret,

at katastrofen fuldendes«, skrev

vækst går gennem at bruge flere penge.

Særligt, når der i flere lande i Europa ikke

er nogen penge at bruge.

Jeg har som socialdemokrat ikke noget

imod, at den offentlige sektor bruger

penge.

TVÆRTIMOD GÅR jeg ind for en stærk offentlig

sektor, der bruger penge på velfærd

og investeringer, der kan skabe aktivitet

og sætte gang i hjulene. Men pengene

skal være der. De første, der bliver

ramt af økonomisk uansvarlighed og hovedløs

gældsætning, er almindelige lønmodtagere

og samfundets svageste. Derfor

er det en socialdemokratisk hjertesag,

at samfundsøkonomien er i orden, og at

der er styr på finanserne. Og at man ikke

bruger penge, man ikke har.

Og så er der jo altså også en anden vej

han profetisk, men ikke populært. Tildel

denne forræder Jernkorset, svarede den

britiske presse.

Keynes døde ganske kort efter Anden

Verdenskrigs afslutning, men i 1948 havde

USA lært lektien og iværksatte i stedet

Marshallhjælpen.

Når Angela Merkel i dag har vanskeligt

ved at forklare den tyske skatteyder, at

man skal hjælpe de dovne grækere, der

selv har bragt sig i fedtefadet, så er det

måske værd at overveje, hvor mange problemer

de amerikanske politikere må have

haft.

Som Keynes skrev i sit mest kendte af

mange fyndord, er vi i det lange løb alle

døde. Hvis mennesker skal have håb om

en bedre tilværelse, må der skabes vækst

her og nu. Pisk og disciplin alene skaber

armod og ustabilitet.

DA KRISEN havde sendt alle i skyttehullerne,

fik Keynes et comeback og sendte

bølger af selvransagelse gennem politikere

og økonomier. Men blot få år efter finanskrisen

synes tanken om et opgør

med den blinde tro på markedet og finanspolitisk

disciplin for enhver pris aflyst

af de piskesmældende sado-monetarister

i det politisk-økonomiske establishment.

I det lange løb er al den bittert indhøstede

viden fra krisen tilsyneladende

glemt.

kristian.madsen@pol.dk

Vejen til vækst går gennem det indre marked

De første, der

bliver ramt af

økonomisk uansvarlighed

og

hovedløs gældsætning,

er almindeligelønmodtagere

og

samfundets

svageste

til vækst. Vejen, der handler om, at vi i

morgen gør tingene bedre og smartere,

end vi gør i dag. I Danmark ønsker regeringen

at gennemføre reformer af vores

arbejdsmarked og uddannelsessystem.

Vi vil reformere vores skattesystem og

skabe en mere effektiv og moderne offentlig

sektor. I EU vil vi under dansk formandskab

sætte damp under kedlerne

for at komme i mål med en række reformer

inden for f.eks. klimaområdet, som

ud over at forbedre klimaet også vil have

en gavnlig effekt på beskæftigelsen.

Man kan ikke skabe vækst for penge,

man ikke har. Derfor er vi i Europa nødt

til at finde andre veje til at sætte gang i

hjulene og forbedre beskæftigelsen. Den

vej hedder reformer. Det arbejder vi på

europæisk niveau stenhårdt på under og

efter det danske EU-formandskab.


Læserne Mener

ERSTATNINGSFERIE

Søren Revsbæk, Havrevænget 2,

Næstved:

Lønmodtagere, der bliver syge

under ferie, skal have erstatningsferie,

mener regeringen

og EU. Det er selvfølgelig

ærgerligt at være syg, ferie eller

ej, men prioriteringen: Ferie

er vigtigere end arbejde, siger

jo alt. Intet under, at EU

sakker bag efter både USA,

Sydamerika og Asien i vækst,

når det er sådan, man tænker

i Bruxelles. Romerrigets deroute

in memoriam.

MESTERLÆREN ER HER

Heike Hoffmann, erhvervspolitisk

konsulent, Håndværksrådet:

Birger Stenalt mener (Pol. 1.2.),

at mesterlæren med praktisk

læring hos mester kunne

hjælpe de mange unge, der

har brug for at få struktur på

hverdagen. Og det sidste har

han helt ret i – men mesterlæren

skal ikke genindføres, for

den findes allerede. Mesterlæren

blev nemlig både genopfundet

og genindført i 2006

på baggrund af Håndværksrådets

ideer og ønsker. Siden da

har mange unge gennemført

en erhvervsuddannelse med

start hos mester i stedet for på

teknisk skole. Børne- og Undervisningsministerietsseneste

tal viser, at mere end 4.000

i 2011 var i gang med en uddannelse,

som er begyndt

med mesterlæren – og mesterlæren

bruges inden for alle erhvervsuddannelsernes

12 indgange.

Det er fuldstændig korrekt,

at mesterlæren dækker

det behov for en mere praktisk

start på en ungdomsuddannelse,

som mange unge

har.

RETSFORBEHOLD – JA

Pia Adelsteen, MF og EU-ordfører

(DF):

Retsforbeholdet er ingen hindring

for at bekæmpe grænseoverskridende

kriminalitet

sammen med andre lande. En

omfattende pædofiliring blev

med det danske politi som leder

af den internationale aktion

optrævlet i november, og

det kunne sagtens lade sig gøre,

selv om Danmark har et

retsforbehold. Derfor taler justitsminister

Morten Bødskov

mod bedre vidende, når han

hævder, at retsforbeholdet er

til gavn for de kriminelle. Nej,

det er Schengenaftalen, der er

til gavn for de kriminelle og til

gavn for grænseoverskridende

kriminalitet. I de tre måneder,

hvor den øgede grænse-

KRONIKEN

5. februar 2012

kontrol, som Dansk Folkeparti

og den tidligere regering lavede

aftale om, fik lov til at virke,

fik Syd- og Sønderjyllands

Politi overdraget 88 sager som

følge af kontrollen. Heriblandt

var to sager om menneskesmugling.

CEPOS OG FAGLIGHED

Jørgen Nielsen, Houmannsvej 6,

Næstved:

Martin Kyed gennemgår i sit

indlæg (Pol. 1.2.) som svar på

et af mine spørgsmål (Pol.

30.1.), hvordan han har beregnet

gennemsnit for skat og

tabt velfærd (BNP) per dansker

som følge af den foreslåede

skat på finansielle transaktioner.

Tak for det. Og for beviset

for, at Martin Kyed har lært

forholdstalsregning i skolen.

Men denne beregning er totalt

unyttig til en vurdering af

de samfundsøkonomiske

konsekvenser af transaktionsafgiften

på den finansielle sektor.

Den viser kun, at Cepos benytter

alle politiske kneb for

at fremme egne – og sponsorernes

– politiske holdninger

forklædt som videnskabeligt

funderede analyser. Kyed/Cepos

forsøger dog slet ikke at

besvare mit andet spørgsmål:

Om finanssektorens bidrag til

den økonomiske (mis)vækst i

Danmark og store dele af resten

af verden i de senere år.

BRUG KIRKERNE

Andrea Rømer, Staslundevej 37,

Holbæk:

Kulden står for døren. I de

kommende dage skulle det

blive ned til 15 graders kulde

om natten. Herbergerne er

overfyldte. Og det er de danske

hjemløse, der har ret til ly

her. Men vi har også 500 fremmede

hjemløse i hovedstaden,

som der ikke er plads til.

De er henvist til at sove i opgange

og på bænke i byens

parker, og her kan vi så finde

dem næste morgen frosset

ihjel. Kære Københavns biskop,

kunne vi ikke åbne vores

kirker og opvarme dem, så

alle kan finde et varmt ly for

natten.

STØVSUGER OG SPIN(D)

H.J. Larsen, Hedelyngen 163,

Herlev:

Interessant med de robotstøvsugere.

Og særlig interessant

er det, at økonomiminister

Margrethe Vestager netop nu,

hvor finanspagt og EU-problemer

tårner sig op, vælger at fokusere

på nullermændene. Eller

måske ser vi nu, at hendes

spindoktors arbejdsområde

viser sig: Margrethe har en

dårlig sag med en upopulær

holdning til Tobinskat. Følgelig

skal vi snarest have afledt

opmærksomheden. Hvordan

får vi journalisterne til at fokusere

på noget mere uskadeligt

end afgift på spekulative

finanstransaktioner, som Margrethe

kommer til at støtte?

Jo, vi finder et oplagt urimeligt

område at gå på jagt efter

sociale kroner og på tv. Kære

Margrethe og spindoktor:

Godt forsøgt, men hvor er det

ynkeligt med afledning og det

nye kommandoraid.

UNDERSØGELSE IGEN

Finn Bro-Rasmussen, prof.

emer., Søllerød Park 7, Holte:

Det kan godt nok undre, at

miljøminister Ida Auken (TVavisen

1.2.) oplyser, at bekæmpelsesmidlet

Bentazon »først

skal undersøges nærmere«,

inden det forbydes som

grundvandsforurenende pesticidkemikalium.

Af den

grundvandsstatistik, som jeg i

en årrække anvendte i DTUundervisning

og over for danske

kommunalpolitikere i regelmæssige

kurser (i tiden fra

1996-2005) ved Den Kommunale

Højskole i Grenaa, fremgår

det utvetydigt, at netop

Bentazon allerede i 1996 udgjorde

det ene af de fire oftest

fundne pesticider af det danske

drikkevandsforsynende

grundvand (dvs. mere end 10

procent). De tre andre (Dichlobenil/BAM,

Atrazin og Simazin)

har alle i en årrække været

forbudt netop på denne

baggrund.

DANSK TØJ?

Margit Kjeldgaard, Olriksvej 13,

Helsingør:

Jeg vil lige rette en misforståelse:

Når det under Copenhagen

Fashion Week siges, at

»Dansk mode er en efterspurgt

vare i udlandet« og »I

2011 steg eksporten af modetøj«,

så er »dansk« og »eksport«

ret misvisende. Det tøj,

danske virksomheder eksporterer,

er lavet i Kina eller andre

’billiglande’. Det er dér, bomulden

dyrkes, deres drikkevand,

der vandes med, og det

er dér, dårligt aflønnede syersker

knokler i støvede lokaler.

Danmark importerer mere

tøj, end landet eksporterer;

der er handelsunderskud på

tøj. Danske virksomheder udnytter

natur og fattige folk i

Asien – og det er der i grunden

ikke noget at være stolt af.

Dagens

citat

Krigen i Afghanistan

handler imidlertid

ikke kun om den

strategiske

verdensorden.

Den handler og

om moral.

Det skriger til

himlene, at

amerikanerne vil

efterlade

Afghanistans

kvinder,

Afghanistans

unge og de gamle,

der har levet

hele livet med

krig, undertrykkelse

og den usleste

elendighed, i

Talebans vold

Anne Knudsen,

chefredaktør.

I Weekendavisen

Folkeskolen

ANDERS BONDO CHRISTENSEN,

FORMAND FOR DANMARKS

LÆRERFORENING

KL HAR gennem mere end to

måneder kørt en massiv kampagne

om lærernes arbejdstid

og arbejdsindsats.

Hovedbudskabet er, at den

afgørende faktor for, hvor meget

eleverne lærer, er den tid,

de tilbringer sammen med

deres lærere.

Budskabet bliver gentaget

igen og igen.

Det står imidlertid i skærende

kontrast til, at elevernes timetal

i mange kommuner er

skåret kraftigt ned.

Når budgetterne for 2012 er

udmøntet til sommer, vil der i

alt være nedlagt over 4.300

lærerstillinger i perioden

2010-2012. Det svarer til minimum

8 pct. af det samlede antal

fuldtidsstillinger.

KL’s budskab kan umiddelbart

lyde besnærende, men

det er altså kun den halve

sandhed.

HVIS ELEVERNE skal have et

fagligt udbytte af tiden sammen

med læreren, kræver det,

at de møder en velkvalificeret

og velforberedt lærer, der systematisk

følger op på elevernes

udbytte af undervisningen.

Kvaliteten af undervisningstimerne

er faktisk vigtigere

end antallet.

Under KL’s langvarige kampagne

har man fundet det

nødvendigt at gøre opmærksom

på, at KL sandelig også arbejder

for at styrke kvaliteten

af undervisningen.

Derfor brugte KL’s formand

som eksempel, at eleverne i 3.

klasse nu læser lige så godt,

som de tidligere gjorde i 4.

klasse. Denne landvinding ligger

ganske vist seks år tilbage,

men det er absolut interessant

at se på baggrunden for

succesen.

I årene forud var der nemlig

arbejdet systematisk på at

styrke lærernes forudsætnin-

Nu kan vi beslutte os. Vi er rene

ANDREA HEJLSKOV

DET FRIE LIV

Sidste år flyttede Andrea

Hejlskov med sin familie

ud i den svenske ødemark.

Men kan det lade sig

gøre at melde sig ud af

samfundet? Vi har spurgt,

om Andrea kunne skrive

et essay.

Andrea Hejlskov er forfatter og foredragsholder,

gift med musiker Jeppe Juul og

mor til fire børn. Du kan læse mere om

familiens projekt på

WWW andthegreatescape.blogspot.com

JEG KAN skrive dig et essay, selvfølgelig

kan jeg det!

Jeg kan skrive om vores great escape,

om hvordan vi smed alle vores ting på

lossepladsen, os selv ind i bilen og så derudad

med vind i håret, solskin på kinderne

og dirrende hænder.

Jeg kan fortælle dig om, hvordan vi

slog os ned i de dybe skove, langt inde i

Sverige. Jeg kan fortælle dig om, hvordan

60 procent af befolkningen udvandrede

til Amerika, og om den poetiske retfærdighed,

vi fandt i at slå os ned som nybyggere

i Det Gamle Land.

Jeg kan fortælle dig om, hvordan vi

byggede et motherfucking hus med vores

egne bare hænder, hvordan vi lavede

mad over bål, hvordan vores børn lærte

at fiske, læse spor, smede og tømre – hvordan

de tog udfordringen op og forandrede

sig for vores øjne. Jeg kan fortælle, at

det er det bedste, vi nogensinde har gjort,

og at jeg ikke fortryder et eneste millisekund.

Om det sammenhold, vi fik. Om

vandreture og badeture, bærplukning,

svampeplukning, slagtedagene, køkkenhaven,

ulvehylene, skovbunden, morgendis

og aftenrøde – jeg kan fortælle dig om

det hele, og jeg kan sagtens gøre det i et

rosenrødt skær. Men jeg kan også fortælle

dig om chokket, da det gik op for os –

virkelig gik op for os – hvor meget tid vi

har spildt, og hvor stor forskel der har været

på de ting, vi har sagt – og de ting, vi

har gjort.

Jeg kan fortælle dig om angstens sved

på panden og følelsen af at være i frit fald,

er du klar over, hvordan det føles at være i

frit fald? Jeg kan fortælle dig om udmattelsen

og opgivelsen og de tusindvis af timer,

vi brugte på at være i tvivl. Vreden

over egen uformåenhed, vores forkælelse,

den lammende apati og håbløsheden.

Oh yeah. Jeg kan eddermame fortælle dig

en historie, jeg kan fandenfisme skrive

dig et essay! Og uh, inden jeg glemmer

det: Jeg kan fortælle dig om, hvordan et

fællesskab spirede frem fra den stenhårde

jord, hvordan folk begyndte at strømme

ud i skoven til os, nysgerrige, på jagt,

ensomme, soldater og forstadsfruer, der

ger for at give eleverne den

bedst mulige læseundervisning.

Langt den overvejende del

af skolerne har uddannede læsevejledere,

der kunne give

lærerne supervision og vejledning.

Der blev fokuseret på, at lærerne

løbende tilegnede sig

den seneste viden inden for

læseområdet.Lærerne

begyndte

i højere

grad at

tilrettelægge

en læseundervisningmålrettet

den

enkelte

elev og

lavede

en systematiskopfølgning


elever-

nes læseudvikling.

Samtidig arbejdede skolebibliotekarerne

målrettet på at

stimulere elevernes læselyst

med anbefalinger af skønlitteratur,

der passede den enkelte

elevs niveau og interesser.

Vigtige støttefunktioner, systematisk

efteruddannelse og

grundigere forberedelse og efterbehandling

af undervisningen

gav tilsammen det opsigtsvækkende

resultat.

Men det er netop alle disse

tiltag, som KL nu lægger op til

skal nedprioriteres til fordel

for et ensidigt fokus på undervisningstimetallet.

Havde KL og kommunerne

haft samme dagsorden i starten

af det forrige årti, havde vi

aldrig nået det resultat, som

KL nu bryster sig af.

Et andet vigtigt element i

KL’s kampagne er en sammenligning

af det gennemsnitlige

undervisningstimetal på skole-

og kommuneniveau.

For nylig mødte jeg en lærer,

der kunne fortælle, at der i

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Debat 11

Hvad vil KL egentlig

med folkeskolen?

ville være nybyggere. Og om den sagte,

uartikulerede følelse, vi havde til fælles

med alle dem, der kom: Der er noget, der

ikke stemmer. Det er noget galt. I det moderne

samfund.

Jeg kan fortælle dig om, hvordan vi var

før. Hvordan vi stod op, morgenmad,

skynd jer, skynd jer, anstrengt kvalitetstid

i bilen. Arbejde. Mere arbejde. Lige

meget hvor meget man arbejder, når

man det aldrig. Lige meget hvor meget

man tjener, har man aldrig penge nok.

Købe ind. Hente børn. Lave mad. Fjernsyn.

Hver mand for sig selv, hver mand på

hver sin computer.

Jeg kan fortælle dig om, hvordan han

Danmarks Lærerforening

har

for længst meddelt

KL, at vi naturligvisrespekterer,

at vi befinder

os i en

vanskelig økonomisksituation.

Vi går gerne

ind i et samarbejde

om, hvordan

vi bruger

resurserne effektivt

og rigtigt

LANGT UDE I SKOVEN. Familien har selv fældet træerne og bygget deres hus helt fra bunden.

år kun var én lærer på hendes

skole, der fik efteruddannelse.

Det var et lovpligtigt sikkerhedskursus,

for at læreren

kunne undervise i sløjdlokalet.

Derudover var alle lejrskoler

aflyst. Den skole vil utvivlsomt

fremstå med et meget

højt gennemsnitligt undervisningstimetal

i KL’s statistik.

Men er det den skole, KL ønsker

for eleverne?

Er det den skole, de ministre

ønsker, som KL hævder

bakker kampagnen op? Er det

den skole, som forældrene ønsker?

Danmarks Lærerforening

har for længst meddelt KL, at

vi naturligvis respekterer, at vi

befinder os i en vanskelig økonomisk

situation.

Vi går gerne ind i et samarbejde

om, hvordan vi bruger

resurserne effektivt og rigtigt.

I Herning har kommunen og

den lokale afdeling af Danmarks

Lærerforening i fællesskab

startet et projekt om inklusion.

Det betyder, at færre elever

udskilles til vidtgående specialundervisning,

fordi man får

skabt de nødvendige forudsætninger

for, at eleverne kan

en aften sagde: »Jeg tror, det farligste i

verden er folk, der har erkendt, at der er

noget galt – og ikke gør noget ved det«.

Jeg kan fortælle dig om, hvordan vi talte

og talte om det moderne livs hykleri. Så

sidder vi der og er lejlighedsvis indignerede

og forargede over et eller andet, dagens

emne, og vi klynker over vores liv og

trækker på skulderen i ironisk distance

og ha ha »jeg har det ad helvede til« – men

der sker aldrig en skid, og spørgsmålet er,

om det i virkeligheden er, fordi vi godt

kan lide at være fanget i vores egen komfort

og ugidelighed.

Men det var også depressioner, stress,

økonomi, generel paranoia og manglen-

Bliv en bedre

samtalepartner

rummes i normalundervisningen.

Kommunens egne beregninger

viser, at investeringen

fra 2014 og frem giver et

afkast i form af en besparelse

på godt 5 mio. kr. årlig. På

landsplan svarer det til en besparelse

på knap 300 mio. kr.

Der er også mange andre

gode eksempler på, at lærere

og kommune i samarbejde

har taget et fælles ansvar for

at finde de nødvendige effektiviseringer.

JEG KAN LOVE, at Danmarks

Lærerforening fortsat er parat

til at gå ind i dette samarbejde

såvel lokalt som nationalt.

Vi vil gerne være med til at

se på, om lærerne udfører

funktioner, der kan varetages

af andre eller nedlægges; og vi

ser gerne på, om udgifterne til

administration og lignende

kan reduceres.

KL må imidlertid forstå, at

dette samarbejde ikke fremmes

gennem en ensidig kampagne,

der appellerer til primitive

fordomme om lærernes

arbejdsindsats.

Danmarks Lærerforening har

indkaldt til ekstraordinær kongres

9. februar.

Det lærer du

Som coach kan du hjælpe idéer, tanker og løsninger

til verden hos medarbejdere og kolleger. Skab nyt

liv i dine professionelle samtaler med en coachinguddannelse,

hvor du får den nyeste teori og masser

af træning. Vi arbejder både med en-til-en coaching,

team-coaching og ledelsesbaseret coaching.

Fra kortere kurser til lange certificeringsforløb.

Alt sammen med organisationen som centrum for

udvikling og læring.

Book din plads på 86 18 17 22

el. info@attractor.dk

Læs

mere

attractor.dk

Attractorkurser er Rambøll Management Consultings

afdeling for systemiske kurser og uddannelser.

de evne til at sætte ting i ringbind. Det

var lige dele oprør og lige dele opgivelse.

Det var lige dele flugt og lige dele pursuit

of happiness. Det var at starte forfra. At

bygge et liv op. En bjælkehytte uden el og

vand, mange kilometer til nærmeste nabo.

Et bjerg i ryggen. En flod foran huset,

en lille bro, man skulle passere. En af de

sidste hvide pletter på Telias dækningskort.

Ingen signaler når os her. Vi bor under

radaren. Off the grid.

Vi tilhører ingen grupperinger eller

ideologier af earthships, free man on the

land-bevægelser eller alternative livsstile

– ikke at vi er ’almindelige’. HELL NO! Det

er der jo ingen af os moderne mennesker,


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

12 Debat

For nogle uger siden var fremtrædende

medlemmer af den danske

dommerstand ude i en usædvanlig

appel til politikerne. Dommerne advarede

mod nedsættelse af

flere undersøgelseskommissioner.

Ifølge

blandt andre retspræsidenten

for Østre Lands-

ret har undersøgelserne

ofte begrænset nytteværdi,

de tager uforholdsmæssigt

lang tid,

og dommerne risikerer at blive brugt

som politiske aktører. Dommernes opfordring

kommer i kølvandet på den seneste

tids beslutninger om at igangsætte

kommissionsundersøgelser af henholdsvis

statsløsesagen, grundlaget for Irakkrigen

og Helle Thornings skattesag.

47%

af den voksne danske befolkning er over-

13%

er svært

vægtige (BMI lig med eller større end 25) overvægtige (BMI lig med eller større end 30)

LANGDRAG. Peter Brixtofte er både dømt og har afsonet sin dom i Farumsagen. Alligevel arbejder Farumkommissionen videre på 10. år og har så vidt kostet skatteborgerne 53 millioner kroner. Vi må have et alternativ, mener forfatteren. Arkivfoto: Thomas Borberg

Papirmølle. Skandaler drukner i syltekrukker

Undersøgelseskommissioner.

De er dyre, de tager

tid, og de har begrænset

nytteværdi. Vi skal ikke opgive

dem, men supplere

med fleksible alternativer.

analyse

PERNILLE

BOYE KOCH

Vi har rent faktisk haft en årrække med

relativt få uafhængige undersøgelser. Alligevel

er det et reelt dilemma for regeringen,

hvordan disse undersøgelser af

politiske skandalesager skal håndteres.

Meget tyder nemlig på, at vi har fået indrettet

et meget ufleksibelt system: Enten

nedsætter man en undersøgelseskommission,

der med kommissorium, ekspertdeltagelse,

vidneafhøringer, bisiddere,

lokaleleje, skrivning af betænkning

mv. nemt kommer til at være et årelangt

arbejde, der koster skatteyderne millioner.

Eller også sker der absolut ingenting.

UNDERSØGELSER AF forhold i den offentlige

forvaltning benyttes normalt, når

der er et problematisk hændelsesforløb,

som man gerne vil have udredt nærmere.

Undersøgelsen kan have til hensigt at finde

ud af, hvad der mere præcist skete,

med henblik på at lære af erfaringerne og

undgå gentagelser. Men den kan også have

som formål at placere et eventuelt individuelt

ansvar hos involverede ministre

og embedsmænd.

I 1990’erne blev der gennemført et større

betænkningsarbejde om undersøgelsesorganer.

Det sagkyndige udvalg anbefalede,

at man ophørte med de hidtidige

mere forskelligartede og ad hoc orienterede

undersøgelsesformer til fordel for

... Nu kan vi beslutte os. Vi er rene

der er – vi tilhørte bare ikke noget æstetisk

bonderøvssegment, vi havde ingen

doktriner at læne os op ad, og vi gjorde

det ikke som et politisk manifest.

Vi gjorde det for børnenes skyld. Vi ville

vise dem et alternativ – og egentlig var

det svært at vise dem en anden måde at

realisere det menneskelige potentiale på,

for vi havde ingen forbilleder, og vi havde

ingen skills. Det eneste, vi tænkte, var, at

de måske havde fat i den lange ende i

gamle dage, dengang hvor familie virkelig

betød noget, og man fandt en stolthed

i at kunne klare sig selv. En simpel, lavpraktisk

pragmatisme. Måske en traditionalisme.

En ’lad os walk the talk’, som

man siger. På nudansk. Vi aftalte at tage

ud i vildmarken og blive der et år – for at

se, hvad oplevelsen gjorde ved os, og for

derefter at træffe et valg. Om det moderne

samfund.

JEG KAN FORTÆLLE dig om, hvad vi lærte.

Vi lærte, at ’det gode liv’ ikke afhænger af

ting (farvel æggekoger, det er ikke dig –

det er mig) og steder (farvel, dyre drømmehus).

Nej. Det gode liv afhænger af faktorer.

Som nu f.eks. plads. Som moderne

menneske er det simpelthen for hårdt at

gå fra 200 kvadratmeter til 12. Det moderne

menneske har brug for space. Måske

er det dét, det moderne samfund i virkeligheden

handler om: det personlige

rum. Hvilket bringer mig til en anden

ting, vi lærte:

Vi lærte, at det er supersmart at være

flere mennesker, ude i ødemarken. Hvis

nu f.eks. babyen spiser en dunk tjære

(don’t ask) – og man akut skal på sygehuset

(tak, moderne (velfærds)samfund!):

Hvad gør man så? Hvis der ikke er nogen

naboer? Hvis ens bil ikke virker? Hvis

man ikke har det helt godt med at lade

de andre børn være alene hjemme. Ude i

ødemarken. Hvor der både er certificerede

ulve og alting?

Det handler om overlevelse, det handler

om tryghed. Andre mennesker er en

smart ting – så længe det ikke handler

om parmiddage og sociale arrangementer

henne på skolen, men i stedet, du ved,

andre mennesker for alvor. Og praktiske

ting.

Vi lærte mange praktiske ting. At bygge,

at spare på rationerne, at se en kæde

af hændelser og hvordan de indbyrdes

hænger sammen (nogle kalder det konsekvens),

at være til stede. At tænde et

godt bål, kløve et stykke brænde ordentligt,

de mange anvendelsesmuligheder

for mos og granris, og hvordan man helt

selv kan reparere langt de fleste ting, som

går i stykker. Vi lærte at leve seks mennesker

for 4.000 kroner om måneden. Vi

lærte, at vi kan meget mere, end vi tror. Vi

lærte, at det er en luksus, man ikke kan

tillade sig – at sidde der på sin flade røv

og have weltschmerz. Man må gøre noget.

Altid gøre noget. Og alle disse ting, vi

lærte, fik os til at stille enormt mange

spørgsmål til os selv, vores parforhold,

vores børn – og til samfundet. Hvad nu,

hvis det ikke er blinkvis paranoia, hvad

nu, hvis lortet kan kollapse hvert øjeblik,

det skal være? Er du forberedt? Kan du

klare dig? Kan du tage vare på din familie?

De gamle herude i skoven er ikke engang

bly eller hemmelighedsfulde omkring

det. De siger det helt åbent: »Det hele

kommer snart til at gå ad helvede til –

men os herude i skoven, vi kommer til at

klare os«.

undersøgelseskommissionsmodellen.

Der blev vedtaget en lov om undersøgelseskommissioner,

der trådte i kraft i 1999,

og som siden da har fungeret som modellen

for undersøgelse af fejl og forsømmelser

i den offentlige forvaltning.

Denne lov er i vidt omfang skrevet og

tænkt i tamilsagens skygge. Tidligere justitsminister

Erik Ninn-Hansen var netop

blevet idømt en betinget fængselsstraf

ved Rigsretten og statsministeren og flere

topembedsmænd udsat for alvorlig

kritik. Beslutningen om at rejse en rigsretssag

blev truffet på direkte foranledning

af en dommerundersøgelse forestået

af højesteretsdommer Mogens Horn-

slet. Mange husker stadig tv-billederne af

den spinkle dommer og hans hjælpere,

der kom slæbende med de mange tykke

bind, der udgjorde dommerundersøgelsens

beretning.

Med denne referenceramme blev det

et hovedformål med den nye lov om undersøgelseskommissioner

at råde bod på

nogle af de principielle problemer, som

tamilsagens dommerundersøgelse havde

givet anledning til. For eksempel ville

man gerne undgå, at undersøgelsesorganets

konklusioner i for høj grad blev opfattet

som en ’dom’, og man ville give de

involverede personer nogle flere retssikkerhedsgarantier.

På denne baggrund

Antal undersøgelsesorganer i politisk-administrative skandalesager

5

4

1950-1960 1960-1970 1970-1980 1980-1990 1990-2000 2000-2010

Kilde: Pernille Boye Koch og 'Ministeransvar' (1997) af Jens Peter Christensen

JEG KAN fortælle dig om, hvordan vores

rejse ud i vildmarken blev til en rejse ind i

kernefamilien. Og en rejse ind i fortiden.

Pandoras æske eksploderede op i hovedet

på os, da vi først havde taget det første,

vigtige skridt og åbnet alle døre. Nu

var vi ikke længere begrænsede, nu var vi

ikke længere definerede, nu var alting vores

eget valg – og vi måtte stå til ansvar.

Over for børnene. Som før havde været

tavse.

Der blev råbt og skreget. Der blev hvisket

hemmeligheder, helt stille. Små blå

monstre, der kom kravlende frem fra alle

hjørner. Ting, vi ikke havde dealet med,

og som vi ikke længere kunne underholde

os ud af. Og den usandsynlige, helt

ubeskrivelige og absolutte, altovervældende

stolthed, når vi udrettede noget

stort. For vi udrettede noget stort, det

kan jeg fortælle dig! Og den indre ro, når

man ligger, omgivet af sin flok, i mørket,

midt i naturen, i tryghed og lytter til

3

12

8

4

Foto: andthegreatescape.blogspot.com

hvert enkelt af deres åndedrag.

Vi hentede vores vand i elven, bagte vores

eget brød, fældede vores egne træer.

Om sommeren sad vi, med de andre

mennesker, under en tipi og snakkede,

åh gud, vi snakkede så meget – om vinteren

drak vi kaffe, tændte stearinlys og

spillede spil. Opvask. Tømme spanden

under vasken. Det absolutte kaos og rod,

fordi vi ingen hylder havde, ingen skuffer,

kommoder, reoler, system! Orden!

Jeg fik spat! En deadline, der rykkede

nærmere: at få vores hus færdigt, inden

sneen faldt, og den absolutte resignation,

som sneen faldt … og vores hus ikke var

færdigt. Erkendelsen af, at vi måtte blive i

vores kaos og rod vinteren over. Vi nåede

det ikke. Vi nåede det ikke. Det var en lille

død. Jeg kan fortælle dig om erkendelsen,

vi så fik: at det var godt, at vi havde gjort

det, som vi havde gjort det, for vi havde

gjort det hardcore – vi skrællede alle lag

af og levede otte måneder i det allerhår-

blev fastsat en lang række detaljerede

regler om blandt andet retten til en bisidder

(advokat) for de involverede ministre

og embedsmænd, bisidderens ret til materiale

og fremmøde, bevisførelse, afhøring

osv. Alt sammen regler, som rutinemæssigt

finder anvendelse, når der nedsættes

en undersøgelseskommission.

Problemet er, at man hermed har

skruet et undersøgelsessystem sammen,

der er gearet til de allermest alvorlige sager,

hvor placeringen af et individuelt ansvar

hos konkrete ministre og/eller embedsmænd

er det politiske hovedformål

med undersøgelsen. Men den form egner

sig ikke særlig godt til alle de andre

situationer, hvor man har brug for at

identificere systemfejl eller få en hurtig

politisk afklaring af et hændelsesforløb.

Det kan således forekomme absurd, at

Farumkommissionen foreløbig har arbejdet

i over 9 år og kostet omtrent 53

mio. kroner. Der er foretaget i hundredvis

af afhøringer og brugt over 20 mio.

kroner på advokatbistand – på trods af, at

det udtrykkeligt blev fastsat i kommissoriet,

at kommissionen ikke skulle tage

stilling til, om enkeltpersoner har foretaget

sig noget strafbart eller pådraget sig

et retligt ansvar i øvrigt.

Løsningen er ikke – som dommernes

advarsler godt kunne tages som udtryk

deste, uforberedte, uden kundskaber, flere

ting i spil på én gang, vi byggede et

community lige så meget, som vi byggede

et hus.

Alt, hvad vi vælger herfra, vil være et tilvalg.

Et bevidst tilvalg. Hvad er prisen for

at være online, for at have strøm? Hvad er

vores eksistensminimum? Hvad er vores

fysiske maksimumgrænse?

Nu kan vi beslutte os. Vi er rene.

Det er for hårdt at bo på så lidt plads –

og samtidig være centrum. Punktum.

Da vi først havde taget skridtet, kom

der så mange mennesker, og vi inviterede

dem alle indenfor – for vi havde selv

manglet information og viden, vi ville

gerne selv have haft muligheden for at

’prøve det af’, inden vi kastede os ud i det

vildeste eventyr. Unge mænd flyttede ud i

skoven, lavede teltlejr og legede Robin

Hood.

Læsere kom på besøg, folk kørte hele

vejen fra Danmark. Fremmede, der havde

set os i fjernsynet, dukkede op, nysgerrige

lokale kom forbi til kaffe. Egentlig en

smuk ting – men på 12 kvadratmeter blev

det klaustrofobisk. Og som beslutningen

rykkede nærmere: »Hvad gør vi efter dette

år?«, begyndte børnene at kræve et

svar. En beslutning. Jeg kan fortælle dig

om dén beslutning, jeg kan fortælle dig

om, hvor lang tid den tog, og hvor umulig

den var.

På den ene side: Vi kan ikke tage tilbage.

Det kan vi bare ikke. På den anden side:

Vi kan ikke fratage vores børn muligheden

for en uddannelse – og vi kan heller

ikke byde dem at blive stemplet som

freaks, bare fordi vi bor primitivt i vildmarken.

En nabo tilbød os en gård vi

kunne bo på, et par kilometer fra vores

Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk

for – helt at droppe kritiske undersøgelser.

Men der er brug for gode alternativer

til den store undersøgelseskommission.

Som det er nu, risikerer vi, at sager om

potentielt magtmisbrug eller uetisk adfærd

i staten slet ikke bliver undersøgt,

alene fordi undersøgelsesredskabet er

for dyrt og omstændeligt. Eller vi risikerer

at presse en tung juridisk figur ned

over sager, hvor det snarere er en mere

politisk orienteret granskning og debat,

der er brug for.

VI BØR DERFOR lade os inspirere af andre

lande og overveje, om ikke parlamentshøringer,

særlige undersøgelsesudvalg

eller medborgerkommissioner kunne

være værd at indarbejde i den politiske

redskabskasse, når det drejer sig om at få

udredt sager om problematiske forhold i

den offentlige administration. Får vi åbnet

op for mere fleksible, hurtige og konstruktive

undersøgelser af systemfejl,

kan vi i øvrigt også nemmere tildele et

mindretal i Folketinget ret til at iværksætte

dem – noget regeringen selv ønskede,

før den kom til magten.

analyse@pol.dk

Pernille Boye Koch er lektor i

forfatningsret, SDU, og ekspert i

ministeransvar og parlamentarisk kontrol.

KRONIKEN I MORGEN

ANNE SOFIE PEDERSEN og TINE BRINGS BROCK

Involvér indsatte i deres afsoning!

hemmelige lysning i skoven. Her er der

el. Her er der internet. Her er der bad. Vores

bjælkehytte er nu fælleshus for de

folk, der kommer for at bygge sig et hus i

skoven. Vi står med ét ben i vildmarken

og ét ben på arbejdsmarkedet, ét ben i

den parallelle verden og ét ben i det moderne

samfund – og måske bliver det

nødt til at være sådan, hvis man er en

børnefamilie.

SER DU, man kan altid flygte ud i skoven,

man kan altid skabe sig et nyt liv og tilbagekræve

retten til at tro på de ting, man

troede på, da man var ung og knap så

knækket. Selvfølgelig! Og der findes masser

af folk, der gør det, mange flere end

du tror, herude i hemmeligheden, i skovene,

findes der folk. Men det gode liv

handler ikke kun om frihed – det handler

også om pragmatiske kompromiser. Det

gode liv handler om at have styr på shittet.

Altså rigtig. Ikke fake som i forsikringsordninger,

der giver dig en (falsk)

følelse af tryghed, og banklån, der giver

dig en (falsk) følelse af tryghed. Nej. Det

handler om at have forberedt sig, det

handler om at have et forråd, planlægge

sine afgrøder, tage ansvar for sit eget liv,

smide gæster ud, byde andre ind, rumme

sig selv, tage vare på sin familie og bevidst

vælge den konstruktive handling

frem for den ødelæggende tanke. Hele tiden.

Nonstop (jeg øver mig stadig). Tør

øjnene! Op at stå! Videre! Så ser du, jeg

kan skrive dig et essay, jeg kan skrive dig

hundrede, selvfølgelig kan jeg det! Skoven

flyder over af gode historier. Men

hvorfor skulle jeg? Ville det forandre noget

som helst?

ANDREA HEJLSKOV


i morgen

fylder

30

Håndboldspiller, målmand

Kasper Hvidt, Frederiksberg,

36, violinist Christine Pryn, 36, prinsesse

Marie, Møgeltønder, 36.

40

Fhv. håndboldlandsholdsspiller

Rikke Solberg, Egå, 41, fodboldspiller

Per Frandsen, Klampenborg,

42, forfatter, journalist, kritiker Klaus

Rothstein, Frederiksberg, 48, radiovært

Dan Rachlin, Holte, 48.

50

Borgmester John Brædder, Toreby

L, 50, instruktør Jacob

Grønlykke, 52, redaktionssekretær Palle

W. Nielsen, Hjørring, 53, kommandør Peter

Stehr, Bruxelles, Belgien, 54, dr.pharm.

Karsten Wassermann, Gentofte, 56, professor,

overlæge Kjeld Søballe, Aarhus C,

58, direktør Anette Kirkeskov Heine, 59.

60

Bjarne Østergaard, Hadsund,

60 arkitekt Tom Hagedorn Danielsen,

Aarhus C, 61, dommer Kirsten

Mølgaard Linde, Næstved, 62, direktør

Ole Juul Jensen, Fredensborg, 62, generalsekretær

Niels Mikkelsen, Frederiksberg,

63, sognepræst Børge Terp, Ejstrupholm,

63, grosserer Carl Hansen, Tommerup,

64, professor Ove Kaj Pedersen, 64, forlægger

Flemming Rose Andersen, Aarhus

C, 67, direktør Jens Langeland-Knudsen,

København K, 67, filminstruktør Claus

Ørsted, Virum, 67, professor Bente Maegaard,

Valby, 67, professor, dr.phil. Per

Øhrgaard, Frederiksberg, 68, tegner Per

Marquard Otzen, Stege, 68, fhv. politimester

Roar Strøyer Christophersen, Frederiksberg,

68, socialoverlæge Søren Kristian

Sørensen, Højbjerg, 68, direktør Erik

Kolding-Jacobsen, Nyborg, 68, direktør

Ole Flemming Christensen, Holte, 69.

70

Familiebruger Peder Thomsen,

Holstebro, 70, afdelingschef

Merete Strand, Frederiksberg C, 70, bogkædechef

Jan Wass, Frederiksberg, 70,

kunstmaler Hans Mogens Voigt Steffensen,

Hellerup, 71, underdirektør Poul Erik

Andersen, Allerød, 73, direktør Erik Bonnerup,

København V, 73, lektor Ole Vinther,

Farum, 76, arkitekt Jan Gudmand-

Høyer, Værløse, 76, arkitekt John Moeslund,

Risskov, 77, forskningsprofessor,

overlæge Jørgen Rygaard, Hundested, 78.

80

Direktør, civilingeniør Poul

Vermehren, Charlottenlund,

80, forfatter, cand.theol. Vilhelm Lytken,

Hinnerup, 83, fhv. generalsekretær Eyvind

Peetz, Nibe, 84, fhv. organisationsformand

Børge Stokholm Jørgensen, Sabro,

85, direktør Steen Larsen, Struer, 86.

90

Fhv. sognepræst, dr.theol. Elith

Olesen, Varde, 90 og fhv. skovrider

Anders Gebhardt Elmquist, Viborg,

94 år.

i morgen

50

Karina Bjerregaard Tegner,

designer og maler, København

Karina Bjerregaard tegner

det, der optager hende i øjeblikket.

Således var hun en af

kun to danskere på verdens

længste udendørs galleri,

East Side Gallery, som malede

direkte på Berlinmuren i 1990, i 2000

og igen i 2009. Hun har tegnet teater,

musikere, dansere og arbejdende mennesker

i bevægelse. Det sker ofte med humor,

f.eks. i akvareller og i designet af bogen

’På tur i H.C. Andersens København’,

eller i tegninger fra det danske arbejdsmarked

og i hendes malerier af stærkt begejstrede

mænd, der blev udstillet i den

danske provins, og som under stor mediebevågenhed

blev udsat for censur

sidst i 1980’erne.

Efter uddannelsen i Kolding, København,

Seattle og Venedig har hun freelancet

for en lang række aviser, bl.a. Politiken,

forlag, fagblade samt tegnet medicinske

illustrationer for danske hospitaler.

Hun har været fagligt aktiv i 25 år, nu i

Dansk Journalistforbund/Visuelt Forum.

SERVICE

Navneredaktør Peter Thygesen

Jourhavende Per Dabelsteen

Telefon 33 47 22 68

Listestof Gerd Salmark E-mail navne@pol.dk

Billeder, som sendes via e-mail til navneredaktionen,

skal være i tiff- eller jpg-format. Billederne

skal være på mindst 100 KB og sendes

som vedhæftet fil til adressen navne@pol.dk

Husk at skrive den portrætteredes navn på

bagsiden af alle billeder, der sendes til: Politiken,

Dagens Navne, Rådhuspladsen 37, 1785

København V.

Redaktionel omtale her på siderne er ikke annoncer

. Det indebærer, at redaktionen forbeholder

sig ret til at redigere afvisestof.

Landmændenes førstemand

var engang en præsident

80

I DAG. Kongeriget Danmark giver

også plads til en række præ-

sidenter – ikke mindst i deres rolle som

frontfigur i store interesseorganisationer.

Og en af de mest synlige – og magtfulde

– i det moderne danske samfund var

godsejer, kammerherre H.O.A. Kjeldsen,

der fra midten af 1979 til 1995 både var

præsident for Landbrugsraadet og en del

af denne periode tillige præsident for de

EU-landenes bondeorganisation,

Copa, og for bønderne

på globalt

plan i Ifap.

I dag eksisterer

Landbrugsraadet

ikke længere, og

formanden for afløseren,

Landbrug

& Fødevarer, er og

blevet strippet

for præsidentværdigheden.

HER I LANDET er de

fleste på fornavn

med Margrethe –

monarken – men

fødselaren i indeværende

portræt

var også dus med

danskerne. ’H.O.A.’

H.O.A. Kjeldsen

fik sin vilje – og

holdt sammen

på systemet.

Også fordi han

var en god taktiker,

og selv

om der undervejs

var store

interne

slåskampe

Peter Gæmelke

om sin forgænger

i Landbrugsraadet

(Hans Olaf Agerup) var i 20 år synonymt

med dansk landbrug. Erhvervets tunge

førstemand behøvede ikke at benytte sit

efternavn for at trænge igennem med sine

synspunkter.

Og dem havde han mange af. H.O.A.

Kjeldsen var ikke bange for sin egen skygge,

men forfægtede landbrugets interesser

i både op- og nedgangstider – også da

omverdenen i hans sidste præsidentår

begyndte at se med meget kritiske øjne

på landmændenes store ansvar for miljøforureningen

og dyrevelfærd. Her blev

der i landbokredse talt om, at præsidenten

blev siddende lidt for længe på sin

post, for der er ikke tvivl om, at han holdningsmæssigt

var af den gamle skole.

»H.O.A. Kjeldsen var utrolig dedikeret

til sine hverv. Han havde både et stærkt

hjemligt og globalt overblik på landbrugets

vilkår, og der står fortsat stor respekt

om hans indsats«, siger Kjeldsens afløser

som præsident for Landbrugsraadet,

gårdejer Peter Gæmelke, der sad i 14 år

som præsident og gik af i 2009.

»Hans første formandsår var præget af

en vis reserverthed. Men det er nok typisk

– det kender jeg også fra min egen tid. Siden

viste han en sjælden evne for at læne

50

Dødsannoncer Telefon 33 47 12 01

Fax 33 14 85 15

E-mail annoncesalg@pol.dk

Annbeth Bæch Sørensen

Gruppeleder, Vallensbæk Strand

Annbeth Bæch Sørensen

kom til COWI i 2008 som leder

af lønfunktionen i Finansafdelingen,

men kort efter

ansættelsen blev funktionen

flyttet til HR, hvor hun

har arbejdet siden.

Annbeth Bæch Sørensen har en baggrund

inden for systemer og regnskab og

har arbejdet med interne systemer I forskellige

danske virksomheder – bl.a. en

længere periode hos NovoZymes I Bagsværd.

Derudover er hun SAP-specialist og har

en meget bred viden om systemets funktioner

og opbygning, som COWI bruger i

forbindelse med at opbygge, optimere

og udvikle en optimeret SAP-struktur

operationelt så vel som taktisk.

Arbejdet med at lede lønfunktionen og

alle SAP-relaterede processer inden for

HR har været suppleret af Annbeth Bæch

Sørensens finansielle kundskab, som

hun har anvendt i HR’s løbende samarbejde

med Finans på en række område

og i forbindelse med at udarbejde årsregnskabet.

I forbindelse med at indføre

et nyt finansielt system i COWI har hun

siden starten af 2011 været udlånt til dette

projekt, hvor hun har ansvar for at designe,

teste og sikre overgange mellem SAPsystemet

og det nye økonomisystem –

Maconomy.

I løbet af 2012 får Annbeth Bæch Sørensen

en HR-rolle som globalt ansvarlig for

master data og skal i samarbejde med

den globale HR-organisation sikre præcise

data til forretningens processer og systemer.

sig tilbage i stolen, når Landbrugsraadets

medlemmer talte, før han så drog en konklusion

i retning af det, han selv ville. Og

det irriterede naturligvis nogle af de unge

rådsmedlemmer. Men han fik sin vilje –

og holdt sammen på systemet. Også fordi

han var en god taktiker, og selv om der undervejs

var store interne slåskampe«, siger

Peter Gæmelke, der medgiver, at

H.O.A. Kjeldsen nok kunne anlægge en vis

lavmælt og forsonlig fremtoning, men

som bestemt også besad sprogets skarpeste

gloser, når han talte landmændenes

sag ved demonstrationer i Bruxelles.

BOGHANDLERSØNNEN fra Løgstør var ellers

slet ikke designeret til rollen som

godsejer på Lerkenfeldt ved Farsø i Vesthimmerland.

H.O.A. Kjeldsen trådte i faderens

fodspor, men fra 1953 forfulgte

han sin drengedrøm om at blive pilot.

Han uddannede sig bl.a. i Canada og sluttede

sin karriere som flyverløjtnant.

Men hjemme i Farsø ventede udfor-

60

Jens Finn Rasmussen

Redaktør, Holte

Jens Finn Rasmussen er uddannetbygningskonstruktør

fra Københavns Tekniske

Skole i 1975. Han arbejdede i

syv år som konstruktør på

københavnske tegnestuer

indtil han i 1982 fik ansættelse som redaktør

af fagbladene Bygge Nyt, Træ Nyt

og Varme & Sanitets Nyt.

Herefter fulgte en stilling som redaktør

af KontorBladet i Visholm Media A/S.

Fra 1991 drev han selvstændig kommunikationsvirksomhed,

indtil han i 2000

vendte tilbage til Visholm Media som redaktør

af fagbladet Dansk Teknisk Tidsskrift.

I dag er han chefredaktør på Mester

Tidende.

70

Husk at sende nyt om personlige mærkedage, fødselsdage

og jubilæer senest fem dage før begivenheden til:

Politiken, Dagens Navne, Rådhuspladsen 37, 1785

København V, eller e-mail: navne@pol.dk

Jan Wass Fhv. bogkædechef,

Frederiksberg

Om Jan Wass kunne man

snildt have skrevet alt mulig

andet end fhv. bogkædechef,

for i en omskiftelig bogbranche

har han været med til

det meste. Han blev uddannet

i Harcks Boghandel og var siden chef i

flere af Københavns boghandler, bl.a. hos

Magasin og Illum, ligesom han i en periode

var kædechef for Gads forretninger, og

han nåede også at være med som marketingchef

for Borgen, da forlaget stadig

var et markant indslag i den danske bogverden.

I en periode var han formand for

Boghandlerklubben og introducerede

’overraskelsesangreb’ på modtagere af

Boghandlernes Gyldne Laurbær. ca

dringen med at få Lerkenfeldt og gårdens

600 tønder land på fode. Og den kastede

H.O.A. Kjeldsen sig ud i med stor ildhu.

Hovedbygningen fra 1500-tallet blev moderniseret,

og godset fik nye stalde, der

rummer en stor besætning af jerseykøer.

Driften af Lerkenfeldt, som H.O.A. Kjeldsen

ejer sammen med sin søn, Mikkel, optager

fortsat godsejeren stærkt, samtidig

med at han er engageret i vedligeholdelsen

af godsets skove.

DET VAR EGNENS landmænd, der i sin tid

fik øje for H.O.A. Kjeldsens driftige virke

på Lerkenfeldt, og som derfor opfordrede

ham til at slå et slag for landbrugets nationale

interesser. Den handske tog H.O.A.

Kjeldsen op. Fra 1971 var han formand for

Landboforeningen Vesthimmerland. Allerede

tre år senere sad han som formand

for De Danske Landboforeninger. Det var

den direkte vej til præsidentposten i

Landbrugsraadet.

Blandt de mange andre tillidshverv, der

70

Merete Strand Afdelingschef,

cand.scient., Frederiksberg

Da Merete Strand i 1985 blev

ansat i Kræftens Bekæmpelse,

var koblingen mellem

kræft og forebyggelse i sin

vorden. Da hun efter 10 år

som kontorchef og siden informationschef

forlod patientorganisationen,

kunne hun se tilbage på en række

markante kampagner og kommunikationstiltag,

der informerede danskerne

om, at bl.a. sund kost, motion og tobaksafvænning

er vigtigt for at forebygge

kræft. Merete Strand deltog aktivt i de

første screeningsprogrammer mod bl.a.

brystkræft og livmoderhalskræft, ligesom

hun fik den idé, at de forebyggende

aktiviteter skulle række helt ned på folkeskoleniveau,

og iværksatte tiltag som

Klassens Kalender, der stadig præger landets

klasselokaler, og en rygestopkampagne

henvendt til gravide rygere og

mødre.

Merete Strand var aktiv i de europæiske

kræfthandlingsprogrammer og projektleder

for Det Nordiske Handlingsprogram

mod Kræft, ligesom hun besøgte

patientorganisationer i USA, Australien,

Japan og Kina for at holde foredrag og

udveksle erfaringer. Forebyggelsesdagsordenen

har altid interesseret Merete

Strand, der oprindelig er uddannet biolog

fra Københavns Universitet og underviste

14 år på Tønder Statsseminarium,

inden hun kom til Kræftens Bekæmpelse.

I 1995 fik Vestsjællands Amt glæde af

hendes engagement, først som chef for

sundhedssekretariatet og siden konstitueret

sundheds- og psykiatridirektør, et

job hun bestred frem til pension i 2006.

GODSEJER. H.O.A. Kjeldsen går stadig

op i driften af godset Lerkenfeldt ved

Farsø i Vesthimmerland. Privatfoto

efterhånden blev betroet H.O.A. Kjeldsen,

finder man formandsposten i Sparekassen

Farsø, Oxeeksport Holding, Dansk

Landbrugs Realkreditfond og Det Kgl.

Danske Landhusholdningsselskab. Dertil

kommer bestyrelsesposter i Hedeselskabet,

ØK samt Monberg & Thorsen.

H.O.A. Kjeldsen holdt sig i sit organisatoriske

virke uden for partipolitik. Men

da han var gået af som landbrugets topfigur,

meldte han sig ind i partiet Venstre.

Og det førte ham til en borgmesterpost i

den daværende Farsø Kommune – en

post, han bestred i otte år, fra 1998 til

2007.

Dronningen slog i 1996 den kortspilsglade

præsident Kjeldsen til kammerherre.

PETER THYGESEN

Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN

Navne 13

døde

Mere navnestof

næste side

Stor spiller,

klog

dommer

90

I DAG. Fodboldtilskuere og spillere

med en vis hukommelse

kan godt genkalde sig billeder af dommeren

Kjeld Svanevig: En rank mand

med et vist autoritært fylde – en dommer,

der stod respekt om.

Men som også var af den gamle skole

og tilhørte den skare af dommere, der ikke

havde sensitive ører, og som godt kunne

give igen, når spillerne blev lige lovligt

friske. Han anså det for sin vigtigste opgave

at få kampene til at glide – og ikke demonstrere

magt. En dommer i stil med

den stadig dømmende Claus Bo Larsen,

der kan opleves i Superligaen.

Kjeld Svanevigs baggrund var en stor

boldspilskarriere. Som 16-årig debuterede

han som målmand på Ajax’ berømte

håndboldhold, og Svanevig var med til at

vinde to danske mesterskaber i 1942 og

44.

Han fik fem landskampe i håndbold –

med debut på sin 18-års fødselsdag. Fire

af landskampene var i markhåndbold,

hvor der var 11 spillere på hvert hold, men

officielt blev det også til en landskamp i

7-mands håndbold. Uofficielt fik han en

del flere, idet han sad på bænken som 2.målmand.

Disse kampe blev dog ikke talt

med, hvis man ikke kom på banen.

Samtidig – og efter at være stoppet som

håndboldspiller – var Kjeld Svanevig en

stærk fodboldmålmand. Han fik sin opdragelse

i Boldklubben Frem, men skiftede

som seniorspiller til KFUM København,

hvor han spillede omkring 100

kampe.

Derefter vendte han tilbage til Frem,

hvor han fik sin debut på 1. divisionsholdet

i august 1947 med en sejr på 4-3 over

OB.

I fem år var Svanevig manden mellem

stængerne hos Frem. Den 1,80 meter høje

og 80 kg tunge målmand nåede 80

kampe, og Svanevigs sidste kamp – han

var i øvrigt kontoruddannet i Sygekassen

Fremtiden – var 19. april 1952 i Københavns

Idrætspark mod Køge, som vandt

2-0. Herefter blev han afløst af den næsten

legendariske Frem’er, Per Henriksen.

På det tidspunkt var Kjeld Svanevig 30

år – og så gav han sig i kast med dommeruddannelsen

og -karrieren. Han dømte i

landets bedste række i hele 14 år og oplevede

også at dømme i den græske liga på

grund af en dommerkrise i Grækenland.

Undervejs skiftede han civilt job og

blev vognmand. Og kørekort har den 90årige

skam stadig, og et helbred til at bruge

det har han også. Men fodbold og

håndbold – det er ikke noget, han spiller,

det er noget, han mindes.

RASMUS BECH

Inger-Marie Nielsen

født Sinius-Clausen

født 9. oktober 1922

er stille sovet ind 1. februar 2012

Jørgen, børn, børnebørn og oldebørn

Bisættelsen finder sted fra Islev Kirke

torsdag den 9. februar 2012 kl. 11.00

En varm tak til personalet på Dorthe Mariehjemmet

i Rødovre for kærlig pleje og omsorg

Min kære mand

Vores kære far, farfar og svigerfar

Maskinmester

Ove Brodtkorb

* 25. 01. 1931 30. 01. 2012

Sov stille ind efter længere tids sygdom

Karen

Claus og Bodil Casper og Barbara

Tobias, Eske og Elliot

Bisættelsen finder sted i Hareskov Kirke

onsdag den 8. februar kl. 13.00


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012

14 Navne

Så er lejligheden tom

nekrolog

Som så mange gange før overraskede

Nobelkomiteen den litterære

verden i 1996. Kun få havde hørt om

Wislawa Szymborska, da hun fik Nobelprisen.

Hun havde skrevet 200 digte og ikke

gjort væsen af sig. Nu er hun død, 88 år,

og hendes samlede forfatterskab er ikke

blevet mere end dobbelt så stort. Bare fire

hundrede digte, men af en kvalitet, så de

selv i oversættelse beviste berettigelsen af

valget.

I Danmark havde vi det held at have Janina

Katz til at åbne øjnene for den polske

digter. Sammen med Inger Christensen

oversatte hun helt tilbage i 1982 ’Lots hustru

og andre digte’. I Nobelåret sørgede

hun sammen med Uffe Harder for endnu

et bind, så danske læsere havde et usædvanlig

godt grundlag for at bedømme

valget.

Der var heller ikke andet end digtene at

gå efter. Szymborska havde ikke vist sig offentligt,

før Nobelprisen tvang hende

frem. Da Politikens Dana Schmidt som

den første repræsentant for verdenspressen

fandt den nyslåede prisvinder på et

pensionat i Zakopane, betroede digteren

vor udsendte, hvor meget hun misundte

mindeord

Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen,

IDA, skriver om teknikumingeniør

Ingvar Lindegaard, 88 år:

Mere end 64 år i foreningens tjeneste

blev det til. En bedrift, de

færreste kan prale af, men

Ingvar Lindegaard var heller

ikke, som folk er flest.

Hans brændende engagement,

dybe faglighed og lune

humor gjorde ham til et af foreningens

mest respekterede medlemmer.

I en alder af 88 var han ikke blot medlem

af IDA’s repræsentantskab og hovedbestyrelse,

han fandt også tid til at være

formand for Senioringeniørlisten, formand

for Furesø-Egedal afdelingen i

Nordsjælland, sekretær for Nordsjællands

Seniorudvalg, kritisk revisor i

Dansk Bioteknologisk Selskab og medlem

af valgudvalget til IDA valget 2013.

En portefølje, der ville kunne tage pusten

fra enhver – men ikke Ingvar Lindegaard.

Da han i 2007 til en artikel i Ingeniøren

blev spurgt, hvor energien kom fra,

svarede han:

»Det er skægt og morsomt, og så får jeg

FORLYSTELSER

Diverse Forlystelser

Horats. Han behøvede ikke at stille op til

interview.

En grund til hendes presseskyhed kunne

have været hendes fortid. Hun begyndte

sit forfatterskab med at skrive hyldestdigte

til Stalin, noget ingen andre end

hun har overlevet. Men det var ikke derfor,

hun holdt sig tilbage. Der var ingen

uld i hendes mund, når hun talte om sin

kommunisme, og hvorfor hun opgav

den: »Da jeg begyndte at digte, elskede jeg

menneskeheden og ville gøre noget for

den. Senere opdagede jeg, at den ikke lader

sig frelse«. Så politisk korrekthed kan

man ikke beskylde hende for. Det var med

andre ord alene hendes digte, der skaffede

hende hendes ry.

Kvaliteten kan man måle på det digt,

der afgav titel til hendes anden bog

dansk, ’Kat i en tom lejlighed’. Digtet er en

nekrolog. Kuppet består i valget af synsvinkel.

»Dø, det kan man da ikke være bekendt

over for en kat«. Hvad skal sådan et

stakkels kræ stille op i en tom lejlighed,

tænker katten, kravle op ad væggene?

Gnubbe sig op ad møblerne? Vinklen sikrer

digtet mod sentimentalitet. Der lyder

fodtrin på trappen, men de er nye. Der er

noget, der ikke er, som det plejer at være.

»Der var en, som altid, altid var her, / så

pludselig var væk / og stædigt bliver ved

med at være væk«.

honoreret mine ambitioner om at være

med til at skabe og præge noget. Min kone

siger, at hvis jeg havde ofret lige så meget

tid på en HD eller en MBA, som jeg har

gjort på foreningen, så var jeg blevet konge

af Sverige«.

Ingvar Lindegaard blev uddannet som

ingeniør i elektronik, stærk- og svagstrøm

fra Københavns Teknikum i 1946.

Året efter blev han optaget i Ingeniør-

Sammenslutningen, I-S, som medlem

nummer 4.748.

Og da han ca. 10 år senere blev valgt ind

i bestyrelsen for Driftteknisk Gruppe,

startede et aktivt liv i foreningens inderkreds.

Listen over selskaber, som han var initiativtager

til og involveret i gennem årene,

fortæller i sig selv en historie om det

engagement, han lagde for dagen:

Driftteknisk Selskab, Selskabet for Arbejdsmiljø,

Danske Ingeniørers Erhvervspolitiske

Selskab, Fagteknisk Råd, Automatiseringsteknisk

selskab og Senioringeniørselskabet,

som i 1990 blev til Senioringeniørlisten.

Jeg vil gerne fremhæve DIES, Danske Ingeniørers

Erhvervspolitiske Selskab, hvor

THE LEGEND LIVES ON

WRITTEN AND DIRECTED BY JAMIE KING

WISLAWA SZYMBORSKA.

Foto: Czarek Sokolowski/AP

Væk er hun så også nu. Det var gode

spor, hun fik sat.

THOMAS BREDSDORFF

Ingvar Lindegaard både var selskabets

stifter, formand gennem alle årene og absolutte

hovedkraft.

Et kendetegn for ham var på andre områder

at være initiativsætter, indtil det

var klart til drift, og så overlade roret til

andre. En foreningens iværksætter, kan

man godt kalde det.

Ingvar Lindegaard havde en stor formidlingsevne

og til at udfordre bestående

forestillinger om, hvad der er rigtigt

og forkert. Hans store betydning som fortæller

af ingeniørstandens historie og

den teknologiske udvikling under skabelsen

af tv-serien ’Krøniken’ er et meget

konkret eksempel på, hvordan hans faglige

viden og ekspertise er blevet omsat.

I ’Ingeniørkrøniken, teknikumingeniørerne

og deres foreninger gennem 100 år,

1885-1995’ af Jørgen Tvergaard står der om

Ingvar Lindegaard: ».. igennem en menneskealder

søgt at være skiftende hovedbestyrelsers

dårlige samvittighed og revser

i en sjældent svigtende ihærdighed

for, hvordan foreningen efter hans mening

bedst bør udvikle sig. En virkelig ildsjæl

med en festlig blanding af snuhed,

lune og engagement«.

i morgen

80

Poul Vermehren Pensioneret

erhvervsleder, Charlottenlund

Poul Vermehren blev uddannet

civilingeniør i 1955. Han

blev ansat i vandrensningsselskabet

Krüger A/S i 1957.

Karrieren tog hurtigt fart, så

han i 1960 blev afdelingsleder

for vandbehandlingsafdelingen og

udlandsarbejderne. I 1962 havde han et

kort engagement på vandet i søværnet

som kaptajnløjtnant, men karrieren fortsatte

i Krüger A/S, hvor han i 1966 kunne

skrive underdirektør på visitkortet, i 1970

direktør og i 1972 administrerende direktør.

En stilling Poul Vermehren bestred

helt frem til 1991.

I perioden 1991 til 1993 blev Poul Vemehren

så administrerende direktør for

Krüger Systems A/S. I årene fra 1974 til

1984 sad han i repræsentantskabet for

Dansk Arbejdsgiverforening og var medlem

af Industrirådets hovedbestyrelse fra

1984 til 1992. Siden 1993 har han alene fokuseret

på bestyrelsesarbejde, men og

før da sad han med det overordnede ansvar

for en række virksomhedsbestyrelser,

erhvervsorganisationer, fonde samt

ministerielle udvalg og komiteer.

For eksempel fik han en del presseom-

mindeord

Forfatter Henning Tjørnehøj mindes

fhv. højskoleforstander, præsident for

Dansk Røde Kors, medlem af Folketinget

mv., Chr. Kelm-Hansen, 86 år:

I 2009 udsendte Chr. Kelm-Hansen et omfattende

og velskrevet erindringsværk.

Han gav det titlen

’Kamp må der til’ – med

god grund. Han var ikke

bange for at kæmpe og vedstå

sig sine meninger – og

det helt fra barndomsårene.

Hvor de øvrige elever ved årets overhøring

i landsbyskolen – overvåget af præsten,

sognerådsformanden og ’de rigeste

bønder’ – valgte at citere et vers fra en af

vore fædrelandssange, citerede arbejdsmandssønnen

Christian fra Arbejdersangbogen

– til de nævnte standspersoners

åbenlyse forargelse. Hvor de fleste

lærlinge fandt sig i en ofte urimelig behandling,

gjorde gartnerlærlingen Christian

det ikke.

I stedet blev han lærer – under store

økonomisk afsavn. Det var før, der var noget,

der hed SU. Men dengang kunne

’manden fra ploven’ blive lærer. Nu skal

man have studentereksamen for at blive

optaget ved de fleste mellemuddannelser.

HERNING

JYSKE BANK BOXEN

24-25 OKTOBER 2012

KØBENHAVN

PARKEN

27-28 OKTOBER 2012

BILLETTER KØBES PÅ:

livenation.dk

billetnet.dk / 7015 6565

Post Danmark

BILLETSALGET STARTER

6. FEBRUAR KL. 10.00

MEDIA PARTNERS

cirquedusoleil.com

tale som formand for bestyrelsen i kørestolsfirmaet

Scandinavian Mobility, da

det blev udsat for et amerikansk overtagelsesforsøg

i 1999. I begyndelsen af

00’erne fortsatte engagementet i bestyrelsen

ved ventureselskaberne Nordic

Private Equity og Capman-Danmark, medicoselskabet

Torsana A/S og kemikoncernen

BASF samt en fond. jsk

90

Elith Møller Olesen Fhv. sognepræst,

dr.theol., Varde

Elith Møller Olesen blev nysproglig student

fra Viborg Katedralskole i 1941 og

teologisk kandidat fra Københavns Universitet

i 1947. Herefter var han i fire år

korpssekretær i KFUM-Spejderne, men fik

i 1951 stillingen som sognepræst i Vejlby-

Homå, hvorefter han fra 1959 blev hospitalspræst

i Den Danske Diakonissestiftelse

på Frederiksberg.

Samtidig fungerede han som lærer i

kristendomskundskab på Frederiksberg

Seminarium. I 1969 blev han igen sognepræst,

denne gang i Brønshøj og senere i

Sankt Hans Kirke i Odense og i Linå-Voel

pastorat. I 1989 blev han pensioneret.

Han blev dr.theol. fra Aarhus Universitet i

1996.

Hvor de øvrige værnepligtige fandt sig

i en rekrutplager, smed Kelm gevær og

hjelm og forlod stedet, da en af disse plagere

en dag gik for vidt. Hvor en nytiltrådt

irreligiøs lærer ville have tøvet med

at afskaffe morgenbønnen i en skole beliggende

i et stærkt missionsk område,

gjorde Kelm det.

Ja, han vovede endog som medlem af

den socialdemokratiske folketingsgruppe

at træde op imod et ret dominerede

kvindeligt medlem. »Du er en modig

mand«, mente en partifælle. Og det havde

han fuldstændig ret i.

I 1951 vandt Kelm en artikelkonkurrence

om ’de farvede folkeslags’ stilling i verden

op til afviklingen af koloniherredømmet’.

Det førte senere til en massiv tilstedeværelse

i disse lande – især Afrika, og

han kom bl.a. til at spille en afgørende

rolle, da S, SF, R og LO gjorde Danmark til

et førende land i kampen mod apartheid

i Sydafrika – en kamp, som V, K og Fremskridtspartiet

undlod at deltage i.

På en rejse i Afrika tog udenrigsminister

Uffe Ellemann ikke desto mindre

imod hyldesten for den danske venstrefløjs

kamp mod apartheid – til Kelms forståelige

irritation.

Han var forstander for Esbjerg Højskole.

I den egenskab inviterede han mig of-

TOP

SHOW

mindeord

Cand.scient. Else Høyrup, matematisk

student fra Øregård Gymnasium 1964,

skriver om matematik- og gymnastiklærer

ved Øregård Gymnasium Volmer

Lilholt, 101 år:

Volmer Lilholt var i sin tid en betydningsfuld

skikkelse i den danske gymnasieverden,

og jeg synes, at han fortjener et værdigt

minde. Jeg har ikke haft personlig

kontakt med ham i de sidste mange år,

men jeg mindes ham med stor taknemmelighed.

Jeg havde ham ikke selv som

lærer, men han var en af dem, der inspirerede

mig til at interessere mig for al naturvidenskab

og til at gå videre med matematikken

på universitetet.

Han arbejdede det meste af sit arbejdsliv

på Øregård Gymnasium, hvor han i

min tid var inspektor. Ved Øregård Gymnasiums

100-års jubilæum i 2003 var han

en hovedkilde til jubilæumsbogen. Det

var også ham, der i sin tid fik bygget Øregårds

store gymnastik- og idrætshus.

Jeg havde ham som sagt ikke selv som

lærer, men han var en ven af min familie,

hvor der var stor kontakt med mange

matematik-, fysik- og gymnastiklærere.

Han var tit med i min families sommerhus

sammen med sin kone, Anne-Lise Lilholt,

som også var matematiklærer.

te som foredragsholder – med efterfølgende

natmad, hvor det som regel trak

ud pga. mange meningsudvekslinger.

Kelm ønskede at gøre eleverne til gode

demokrater. I de daværende ungdomsoprørstider

havde en del af dem lidt

svært ved at skelne mellem anarki og demokrati.

Netop i hans tiltrædelsesår ved højskolen

indgik LO og DA i øvrigt en ny samarbejdsaftale,

som – hvis arbejderparten

skulle have noget ud af den – forudsatte

bedre uddannede tillidsrepræsentanter,

en sag, som havde Kelms fulde opmærksomhed.

Vi var enige om det meste. Men Kelm

havde som flere andre en tro på kunstens

særlige samfundsændrede kraft. Han tog

mig det derfor ilde op, at jeg i stedet satte

min lid til gode agitatoriske talere eller

skribenter. Men jeg delte hans glæde over

de evner, som Carl Scharnberg havde til

at sætte arbejderens liv på vers, så det fangede

og fængede – dog aldrig de finkulturelle.

Til alt held havde Kelm også sans for

musik, dvs. den kunstart, som kan det, de

øvrige kunstarter ikke kan: Sige det uudsigelige.

Denne sønderjyske ildsjæl, Chr.

Kelm-Hansen, var en af Socialdemokratiets

og fagbevægelsens meget markante

skikkelser.

PH Entertainment proudly present

ELVIS

Forever

A MUSICAL TRIBUTE

STARRING AMERICA’S FINEST

RYAN PELTON & KRAIG PARKER

WITH THE SWEET SENSATIONS & THE GRACELAND BAND

RYAN PELTON will do the whole ‘68 Comeback years first half in

the leather outfit, then Kraig Parker will perform the Las Vegas

years in the entire second half and then the Finale with both of

them together. Best overall Elvis tribute artists.

This world famous show has been hailed as

“THE GREATEST TRIBUTE TO ELVIS”.

You won’t believe your eyes and ears.

Showet præsenteres af Elvis Presleys tour director

gennem 7 år: CHARLES STONE

Onsdag, 8. feb. 2012 kl. 20.00 FalconerSalen

Søndag, 12. feb. 2012 kl. 20.00 Odense Koncerthus

Mandag 13. feb. 2012 kl. 20.00 Musikhuset Aarhus

billetnet.dk - 70 15 65 65 - billetlugen.dk

www.phentertainment.dk


Søndag 5. februar 2012 POLITIKEN


POLITIKEN Søndag 5. februar 2012


Koncerter

ON 08/02 KL. 20

NICK LOWE (UK)

SUPPORT: GERIANT WATKINS (UK)

TO 09/02 KL. 20

THE GRANDE MOTHERS

RE:INVENTED (US)

FRANK ZAPPA’S BAND!

TO 16/02 KL. 20

SØREN

KRAGH-JACOBSEN

FR 17/02 KL. 21

WISHBONE ASH (UK)

LØ 18/02 KL. 21

BACKSEAT

SØ 19/02 KL. 20

THE WILLIAM BLAKES

FASTELAVNSFEST:

ALLE ER WILLIAM BLAKES

LØ 25/02 KL. 21

JES HOLTØ

ON 29/02 KL. 20

TALIB KWELI (US)

FR 02/03 KL. 21

BACK IN BLACK (AC/DC JAM)

LØ 03/03 KL. 21

SHELBY LYNNE (US)

ON 07/03 KL. 20

THE DRUMS (US)

FR 09/03 KL. 21

MOONCHILD (IRON MAIDEN JAM)

SUPPORT: NIGHTWISH JAM

10/03 THE STRAIGHTS (UK)

14/03 STEEL PANTHER (US)

15/03 LIS SØRENSEN

16/03 TOWER OF POWER (US)

17/03 MARK LANEGAN BAND (US)

23/03 QUEEN MACHINE

28/03 LEON RUSSELL (US)

30/03 KIM LARSEN JAM + DDM

04/04 PHYSICAL GRAFITTI (NL/UK)

15/04 MANIC STREET PREACHERS (UK)

21/04 THE BOSSHOSS (DE)

22/04 MANFRED MANN’S EARTH BAND (UK)

27/04 BEST OF BOWIE

30/04 STEVEN WILSON (UK)

05/05 BILLY CROSS BAND

27/07 MARILLION (UK)

FORSALG: BILLETNET.DK ELLER BILLETLUGEN.DK

MEP / AMAGER BIO PROUDLY PRESENT

LEON

RUSSELL

LIVE IN CONCERT

BILL CHAMPLIN

& JOSEPH WILLIAMS

formerly of

CHICAGO

TOTO

PETER FRIESTEDT - guitar • HERMAN MATTHEWS - drums • PER MATHISEN - bass

STEFAN GUNNARSSON - keyboards and song • TAMARA CHAMPLIN - song

AMAGER BIO • ONSDAG 28. MARTS KL 20

BILLETTER: BILLETnet.dk Tlf: 70 15 65 65

mepmusic.com

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

POLITIKEN BLADSTATIV

Pluspris 995 kr. Alm. pris 1.249 kr.

Køb på politiken.dk/plus eller

i Plusbutikken, Vestergade 22,

København K.

KAMMERMUSIK

BIRGID STEINBERGER, sopran - 21. feb

ANGELA HEWITT, piano - 4. mar

TRIO WANDERER - 13. mar

JUILLIARD KVARTETTEN - 23. apr

DEN DANSKE STRYGEKVARTET - 15. maj

Billetter på posthuse og www.billetnet.dk

www.mogensdahl.dk

15. feb ISHØJ

www.kulturcafe.dk

16. feb KØBENHAVN

www.amagerbio.dk

18. feb SØNDERBORG

www.sonderborghus.dk

19. feb HERNING

www.fermaten.dk

28. feb ÅRHUS

www.voxhall.dk

29. feb STRUER

www.folketshus.struer.dk

13. april FREDERICIA

www.bruunskepakhus.dk

14. april RØDOVRE

www.viften.dk

03. maj VORDINGBORG

www.stars.dk

rufus wainwright

- and band -

23. APRIL - FALCONER SALEN

BILLETNET.DK - 7015 6565 - POST DANMARK

RUFUSWAINWRIGHT.COM - LIVENATION.DK

AMAGER BIO BY ARRANGEMENT WITH X-RAY PRESENTS



SØNDAG 15. APRIL KL. 20

BESTIL BILLETTER PÅ BILLETNET.DK

AMAGERBIO.DK

musikhuset

KLASSISKKONCERT aarhus

Eneste koncert i Danmark:

Sergei Nakariakov, trompet

Maria Meerovitch, piano

Recital med værker af Arban, Schumann og Poulenc bl.a.

Symfonisk Sal, fredag 10. februar kl. 19.30

BILLETSALG 89404040

MUSIKHUSETAARHUS.DK

MØD OS PÅ

Få rabatter og fordele med dit Pluskort

www.musang.dk

politiken.dk/plus







Smukke særtryk og

spændende skulpturer

politiken.dk/plus

NY CIRKUS

EA EO: ’M2’ (BE)

Pletskud på den Int. Ny Cirkusscene!


CIRKUS CIKÖR (SE)

WEAR IT LIKE A CROWN

Nordens bedste Ny Cirkus!


DANA FUCHS (US)

Den store soulstemme fra New York


SØNDAGSJAZZ

JACOB FISCHERS KVARTET


Frokost tilkøbes senest onsdag!


ROCK FOR BØRN

En anderledes børnekoncert med AB/CD


MIKE ANDERSEN

Ren og skær blues!


SEBASTIAN

Hele Danmarks trubadur!

TORSDAG 1. MARTS KL. 20:00

DIE HERREN

Danmarks bedste U2 kopi-band


CÆCILIE NORBY

Danmarks jazzdronning

LØRDAG 10. MARTS KL. 20:30

MAGTENS

KORRIDORER

Johan og drengene fyrer den af!


THE BLUE VAN

Energisk rock med referencer til 60’erne

<