og bevaring af truede aber - Viden (JP)

viden.jp.dk

og bevaring af truede aber - Viden (JP)

16

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5

N A T U R B E S K Y T T E L S E

Genetik

og bevaring af truede aber

I dag er hver anden abeart truet af udryddelse. Moderne

genetik kan ved hjælp af et enkelt hår afsløre en masse om

aberne, fortælle om mulige bevaringsproblemer og hjælpe

med at fi nde den bedste strategi til bevarelse af aberne.

Af Tina Fredsted og Palle Villesen

■ Der fi ndes i dag ca. 280 abearter

i verden, og de lever primært

i de tropiske egne. Over

halvdelen af dem er truet af

udryddelse og står på IUCN’s

rødliste over akut truede dyr (se

boks). Over hele verden arbejder

biologer og forskere på at

redde vores nærmeste slægtninge

fra at uddø, men det er

ingen nem opgave. Aber har en

meget kompleks social adfærd

med meget strukturerede populationer,

og derudover stiller de

store krav til deres levesteder.

Det bedste ville være, hvis vi

kunne lade aberne være i fred,

men på grund af den enorme

befolkningstilvækst er det umuligt.

Det, der kræves for aktiv

og konstruktiv bevaring af aber,

er oftest i strid med det, der er

nødvendigt for de fattige mennesker

i mange lande.

Levesteder forsvinder

En af de største trusler for aber

i dag er, at deres levesteder forsvinder

– skovene bliver fældet.

Fældningen foregår for at skaffe

træ til tømmerindustrien, rydning

til bygning af veje, minearbejde

og andre formål som f.eks.

brændsel. Og problemet vokser

i takt med, at der bliver fl ere og

fl ere mennesker på Jorden. Træfældningen

medfører et generelt

tab af skovarealer, men og

Over halvdelen af verdens abearter er truet af udryddelse.

at skoven bliver fragmenteret

– dvs. brudt op i mindre stykker.

Dette kan være meget fatalt

for aberne. For det første medfører

det en øget adgang til alle

skovområder og dermed er der

intet sted, der er helt uforstyrret

længere. For det andet kan fragmenteringen

skabe problemer i

forbindelse med den naturlige

Foto: Richard Tenaza, Conservation International

spredningsadfærd (migration),

som helt grundlæggende kan

være med til at undgå genetiske

problemer som f.eks. indavl. En

fragmenteret skov er lidt som

små “øer” af skov – aberne bliver

splittet op i små isolerede

grupper, der skal overleve på

hver sin ø.

Aber på middagsbordet …

Når aber og mennesker lever

tæt sammen sker der selvfølgelig

sammenstød. Aberne opfattes

nogle steder som skadedyr, da de

godt kan fi nde på at spise afgrøder

og på den måde være til stor

skade. Det er en af grundene til,

at den anden store trussel mod

aber er jagt. Det meste af jagten

foregår nu ikke for at beskytte

afgrøder, men for at skaffe kød

på bordet eller for at sælge det

– den såkaldte bush meat handel.

Her er de største abearter

mest udsatte. Jagten fremmes

især af, at skovene bliver mere

og mere tilgængelige på grund

af skovfældningen. Handel med

bush meat er et problem i de

fl este abe-værtslande, men især i

Afrika udgør den et meget stort

problem for aberne. I Asien sker

jagten dog ikke pga. føde, da

det ifølge religionen er forbudt

at spise abekød. Her jages aber

mere for deres kropsdele, der

bruges til medicinske formål.


...eller som kæledyr

Udover handelen med bush

meat jages aber også for at blive

brugt som kæledyr. Her er der

store kommercielle interesser

involveret, da den ofte foregår

på internationalt plan. Denne

handel foregår til trods for internationale

aftaler som CITES

(se boks), som netop forbyder

handel med truede dyrearter.

Et tragisk eksempel på handel

med aber som kæledyr er, at for

hver chimpanseunge, der fanges

og bringes til køberen med succes,

dør 24 chimpanser! Jagten

går meget hårdt ud over aberne,

fordi de ligesom mennesker normalt

kun får ganske få afkom.

Tidligere blev aberne mest jaget

på grund af “selvopretholdelse”,

dvs. jagt for at skaffe kød, så

den enkelte familie kunne overleve.

I dag sælges de fl este aber

enten som kæledyr eller som

bush meat, så aberne jages for

at tjene penge. Det er denne

ændring, der skaber de store

problemer, da jagten på aber nu

er blevet en forretning.

Aber slår hinanden ihjel

Fragmenteringen af skovene

medfører både øget indavl, men

også en øget risiko for at voksne

hanner dræber ungerne. I mange

dyresamfund vil en ny førerhan

sikre sig, at alle afkom i gruppen

er hans egne. Individer, der

har en anden far, vil normalt

være nødt til at forlade gruppen

for at overleve, men hvis de ikke

kan komme langt nok væk, har

de langt større risiko for at blive

dræbt. Mangel på plads kan og

medføre, at der bliver kamp

om føden, og det har alvorlige

konsekvenser for overlevelse.

Et eksempel er observeret hos

bavianer i Afrika, hvor hunnerne

måtte kæmpe meget mere

om føden. Det gik især ud over

ungerne, hvis dødelighed steg

drastisk.

Akutte problemer

Mere akutte problemer er f.eks.

dårlig beskyttelse mod rovdyr,

da dyrene bliver for få til, at

deres “alarmkald” virker effektivt

– den simple beskyttelse,

der ligger i “at være mange” er

forsvundet. Hvis de for få ødelægges

den sociale struktur,

og det bliver svært at fi nde en

mage. Jagten på aber til kæledyr

kan yderligere forværre situationen,

for eksempel når mødrene

dræbes, for at man kan få fat i

deres unger. Dette medfører, at

der efterhånden bliver alt for

mange hanner tilbage, som så

ikke kan få afkom, og populationen

bliver mindre og mindre.

På lang sigt har dette også genetiske

konsekvenser. I takt med,

at populationerne bliver mindre

vil den genetiske variation

også falde. Genetisk variation er

kilden til at kunne tilpasse sig,

hvis miljøet ændrer sig, og små

populationer har altså større

risiko for at uddø.

Der er stadig langt

fra teori til praksis

Selvom det måske kan lyde

nemt og ligetil at bevare aberne,

så er det meget svært at omsætte

teori til praksis. Aberne lever

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5

ofte i lande, der er meget fattige

og derfor ikke har de enorme

ressourcer, der skal til. Derudover

kæmper mange af disse

N A T U R B E S K Y T T E L S E

De 25 mest truede arter

i verden

Alle 25 arter lever i et af verdens biodiversitets “hotspots” – 34 områder, som dækker 2,3% af landjorden, men

huser mere end 50% af hele jordens landlevende biodiversitet. På kortet ses, hvor de mest truede arter lever

henne, og hvor mange af de 25 arter, der lever hvert sted. Nederst er vist et eksempel fra hvert kontinent, og

hvor mange individer, man mener der er tilbage.

lande med interne problemer,

såsom borgerkrig, diktaturer

og korruption, hvilket ikke gør

arbejdet nemmere for internati-

“Den nordlige muriqui”, (Brachyteles hypoxanthus), Brasilien.

Fotos: NASA og Conservation International

17

Foto: Andrew Young, Conservation International


18

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5

N A T U R B E S K Y T T E L S E

Udvikling af en genetisk metode til kønsbestemmelse

X

Y

Gen 1

exon

Gen 2

exon exon exon exon exon

Intet hit

BLAST hit BLAST hit BLAST hit BLAST hit BLAST hit

I computeren søger vi menneskets genom igennem og fi nder områder, der kan bruges til at kønsbestemme

mennesket. På kønskromosomerne kigger vi efter gener, som fi ndes på begge kromosomer, og som har en lille

forskel imellem de forskellige dele af genet (exons).

Når vi identifi cerer et gen

der kan bruges, henter

vi så meget information

som muligt fra andre dyr.

Hvis det er muligt, fi nder

vi steder på hver side af

genet, der er bevarede i

alle arter. På den måde kan

vi designe metoden, så den

virker i de fl este abearter.

Længde

XY

Han

XX

Hun

XY

Han

Human X

Human Y

Chimpanze X

Chimpanze Y

Anden art

Anden art

XX

Hun

XY

Han

XX

Hun

Organisationer der arbejder for

bevarelsen af truede dyr

IUCN:

The International Union for the Conservation of Nature and Natural

Resources eller bare The World Conservation Union. Det er verdens

største og vigtigste netværk af bevaringsarbejde og involverer mere

end 10.000 forskere og eksperter fra 182 lande i et globalt samarbejde.

www.iucn.org

IUCN’s Rødliste over Truede Arter:

I ca. 40 år har IUCN holdt øje med truede arter og inddeler arterne i

kategorier. En art kan vurderes til at tilhøre kategorien “meget truet af

udryddelse”, kategorien “sårbar” eller bare “ikke truet”. Kriterierne,

der danner grundlag for inddelingen i disse kategorier, omfatter blandt

andet antal individer tilbage, udbredelse og hvor mange levesteder, der

er tilbage. www.redlist.org

Primate Specialist Group:

Specialgruppen står for det internationale bevaringsarbejde med aber

og er en af de mere end 120 specialgrupper under SSC (Species

Survival Commision), som hører under IUCN. SSC er et netværk af ca.

7.000 frivillige fra hele verden, som alle arbejder for at stoppe tabet af

planter, dyr og deres levesteder. www.iucn.org/themes/ssc

CITES: Convention on International Trade in Endangered Species

er en international aftale fra 1975. CITES-aftalen skal sikre, at international

handel med vilde dyr og planter ikke truer deres overlevelse,

men i stedet foregår på en bæredygtig måde. www.cites.org

Conservation International:

International non-profi t organisation hvis formål er at beskytte Jordens

“biodiversitets-hotspots”, de store tropiske, uberørte områder og vigtige

marine økosystemer.

område med XY

identisk område forskel identisk område

Metoden måler på genernes længde i hanner og hunner

Når vi måler på længden af området, er der en forskel

på X- og Y-kromosomet. Hunner har to X-kromosomer

og derfor kun to kopier med samme længde. Hannerne

derimod har et X- og et Y-kromosom, og derfor kan vi genkende

dem ved, at de to kopier har forskellige længder.

Hele kønsbestemmelsen tager omkring fi re timer, kræver

simpelt udstyr og er meget billig at foretage.

onale bevaringsorganisationer.

To af nøgleordene til succesfuld

bevaring er bæredygtighed

og samfundsbaserede tiltag. Kun

ved at tilgodese både mennesker

og aber vil et givent projekt

have en chance for på lang sigt

at fungere, og erfaringen viser,

at dette bedst opnås, når lokalbefolkningen

inddrages, uddannes

og arbejder med bevaringen.

Hvis det ikke kan betale sig at

bevare aberne ud fra et lokalt

synspunkt, er det en umulig

opgave.

Gorillaer hjælpes af

økoturisme

Økoturisme er en af de største

succeser inden for bevaring.

Turister betaler mange penge for

at komme op og se bjerggorillaerne

i Afrika, og kun et begrænset

antal turister får lov til at

besøge gorillaerne hvert år. Indtægterne

bruges til bevaringen

af gorillaerne og lønner blandt

andet vagterne, der beskytter

området mod krybskytter. Her

bruges aberne altså som en ressource,

man skal passe på, da

folk udefra betaler penge for se

dem. Der er dog en vis risiko

for, at øko-turismen kan underminere

sig selv, hvis ikke man

passer på. Turisme medfører

oftest bygning af hoteller, forbedret

infrastuktur og andre

faciliteter, hvilket let kan føre

til en øget fragmentering af

de skovområder, man faktisk

ønsker at bevare.

Genetiske analyser

giver ny viden

Succesfuld bevaringsbiologi kræver

en masse viden om det truede

dyr, for at man kan træffe

de rette beslutninger. Genetiske

analyser har ofte afsløret ting,

man ikke umiddelbart kunne

observere i naturen eller i fangenskab.

I nogle tilfælde har

faderskabet vist sig at være et

andet, end det, man ellers havde

troet ud fra adfærdsobservationer,

og i andre tilfælde har én

art vist sig, at være to, der bare

ligner hinanden meget af udseende.

Inden for avlsprogrammer

af truede arter er det nødvendigt

at vide, hvem der er far til hvem

for at undgå indavl. Avlsprogrammerne

drejer sig ofte om

arter, der kun fi ndes på et meget

lille geografi sk område. Sådanne

arter vil være meget udsatte

ved skovfældning, hvor en hel

art faktisk vil kunne udryddes.

Genetiske analyser er derfor

blevet en væsentlig del af bevaringsarbejdet

i dag.

Hår og afføring

hjælper forskerne

For både dyr og mennesker er

det helt normalt at tabe mange

hår om dagen, og derudover

har alle dyr afføring hver dag.

Da både hårrødder og afføring

indeholder DNA er det muligt

at indsamle DNA fra meget

truede dyrearter uden at fange

eller på anden måde forstyrre

dyret. F.eks. kan man hos orangutanger,

der bygger en ny rede,

som de sover alene i hver nat,

samle hår om morgenen, når

den enkelte abe har forladt den

igen eller bare samle afføring på

jorden. Hår og afføring indeholder

dog oftest DNA af en

noget dårligere kvalitet end for

eksempel en blodprøve. DNA’et

er delvist nedbrudt og består

for det meste af korte stumper,

oftest kun nogle få hundrede


De heldige sydamerikanske

løvetamariner

I 70’erne var der kun 100-200 vildtlevende løvetamariner

tilbage. Derfor dannede man en population i

fangenskab og begyndte at avle på dem. I starten af

80’erne begyndte man at undersøge den vilde populations

adfærd og økologi og indledte beskyttelse af

dens levesteder. I den forbindelse blev der også startet

samfundsbaseret uddannelse. Nogle år senere blev 71

individer fra fangenskab sat ud i naturen og heraf overlevede

27 som senere fi k 26 afkom – hvilket var nok

til at populationen begyndte at vokse. I 1991 var der

450 vilde aber og 550 i fangenskab, og hele aktionen

må siges at være en succes. Udover genudsætning af

løvetamariner avlet i fangenskab, er fl ere vildtlevende

familiegrupper siden 1991 også blevet fl yttet fra små

isolerede og truede skovområder til større ubeboede

men egnede og beskyttede skove. I 2000 var der fl yttet

120 aber i alt og denne fl yttede population trives og får

afkom.

Genetikken opdagede problemer

på Madagaskar

Lepilemurer lever normalt i skovene på Madagaskar. Her

er skovene meget fragmenterede, og dermed er mange

populationer små og isolerede. I slutningen af 90’erne

viste genetiske undersøgelser af 72 individer fra fi re

isolerede populationer, at de havde meget lidt genetisk

variation tilbage, og at der foregik indavl. Lepilemurer

har en meget lav migrationsevne, så populationerne

vil fortsætte med at blive mindre og samtidig mere og

mere isolerede og indavlede. På længere sigt er denne

art dermed truet af udryddelse, medmindre der bliver

gjort noget. Det mest oplagte bevaringstiltag vil være, at

området får tildelt status som beskyttet reservat/park

for at undgå mere ødelæggelse af skoven. Derudover

kunne dannelsen af såkaldte korridorer, forbindelser

mellem skovfragmenter, øge muligheden for migration

mellem isolerede populationer og dermed øge udvekslingen

af den livsnødvendige genetiske variation.

basepar lange. Derfor er der

mange genetiske metoder, der

ikke umiddelbart kan bruges til

at analysere dette DNA. Men

der bliver hele tiden udviklet

nye og bedre metoder.

Vi har således udviklet en

hurtig, simpel og billig genetisk

metode, som ud fra delvist

nedbrudt DNA fra hår og afføringsprøver

kan kønsbestemme

alle abearter. Ud fra kun 2-3

hår kan vi hurtigt afgøre kønnet

(se boks). Genetisk kønsbestemmelse

af prøver indsamlet

uden at forstyrre aberne er et

vigtigt redskab, når man undersøger

sociale forhold hos truede

Foto: William R. Konstant, Conservation International.

Foto: www.primates.com

abearter. Kønsbestemmelse er

noget, vi kender fra retsmedicin,

kriminalforskningen eller

i forbindelse med arvelige sygdomme,

men også inden for

dyrebeskyttelse kan sådanne

oplysninger være vigtige. Ved

hjælp af DNA-prøver kan man

få en masse oplysninger om

f.eks. parringssystemer og gruppesammensætning,

og de oplysninger

er nødvendige for at

kunne foretage de rette beslutninger

for arten.

Vi har viden til at bevare

Med de moderne genetiske teknikker

har vi adgang til den

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5

Gylden-hovedet løvetamarin, (Leontopithecus chrysomelas),

Brasilien.

En truet lepilemur (Lepilemur septentrionalis) fra

Madagaskar

viden, der skal til, for at vi kan

bevare de fl este truede aber.

Fremtidens store udfordring er,

om den viden kan omsættes til

praksis, og om vi er villige til at

betale prisen. Det er umuligt,

at bibeholde en uberørt natur

overalt, men vi kan prøve at

gøre indgrebene mindre ødelæggende

og ligeledes mere

bæredygtige over længere tid.

Kun på den måde kan vi gøre

os håb om at undgå, at fl ere

af vores nærmeste slægtninge

uddør – og med dem svaret

på mange af de største gåder

omkring os selv og vores egen

oprindelse. ■

N A T U R B E S K Y T T E L S E

Om forfatterne

Tina Fredsted er ph.d.-studerende

ved Afd. for Genetik og

Økologi, Aarhus Universitet.

tina.fredsted@biology.au.dk

Palle Villesen er forskningsadjunkt

ved Center for Bioinformatik

(BiRC), Aarhus Universitet.

palle@birc.au.dk

Yderligere læsning

Cowlishaw G. and Dunbar

R. (2000) Primate conservation

biology. The University of

Chicago Press.

Mittermeier R. og andre

(2005) Primates in Peril - The

World’s 25 Most Endangered

Primates 2004-2006.

http://www.iucn.org/webfi les/

doc/SSC/SSCwebsite/News/

Primates_In_Peril.pdf

Pope T.R. (1996) Socioecology,

population fragmentation,

and patterns of genetic loss in

endangered primates. In: Conservation

Genetics, pp. 119-

159. Eds. Avise J.C. and Hamrick.

J.L., Chapman & Hall.

19

More magazines by this user
Similar magazines