Sisse Marie

web91par1.bec.dk

Sisse Marie

Af Martin Denker

Unge med

benzin i blodet

Værd at vide om

gokart i Danmark

• Du skal være fyldt 8 år for at

køre gokart.

• Du skal køre med godkendt

styrthjelm, køredragt, handsker

og støvler.

• For at deltage i løb skal du have

en licens, som opnås ved at bestå

en baneprøve.

• En gokart kan koste 15-20.000

kroner. Derfor kan det være en

god idé at leje en i starten.

Lej en gokart

Hvis du synes det lyder sjovt at køre

gokart kan du prøve en udlejningsgokart

i et gokartcenter, der tit

danner rammen om arrangementer

for fritidsklubber, fødselsdage, Blå

Mandag osv.

Du kan leje en gokart for 15-30

minutter eller 1-2 timer. Prisen er fra

75 kroner og opefter.

8 Jackpot

Gokart er en populær sport. Mere end 1100 kørere er registreret

i Danmark og flere kommer til. Jackpot har talt med to af dem

- Jannie og Nikolaj - som er bidt af fart, spænding og den helt

specielle atmosfære på og uden for banen.

Størstedelen af racerkørerne i motorsportens

Formel 1 har siddet bag rattet i en gokart. Ralf

og Michael Schumacher, Ayrton Senna og Miki

Hakkinen har alle kørt gokart som ung. Og

herhjemme begyndte Jan Magnussen, Jason

Watt, Nicolas Kiesa og den syvdobbelte Le Mansvinder

Tom Kristensen i en gokart med 85 kubik

motor. Fascinationen af hurtige motorer, brændt

gummi og sydende benzinos kunne de sikkert

ikke have undværet.

Gokart eller karting som det også hedder,

er ikke noget nyt fænomen. For næsten 50 år

siden, i 1956, begyndte amerikaneren Art Ingles

at udvikle et lille køretøj med materialerne fra

en cykel. Kort tid efter demonstrerede han sin

opfindelse i Los Angeles, og der gik ikke længe

før gokarten var en realitet. Siden har gokart haft

en markant udvikling, hvor blandt andet motorer,

dæk og udseende løbende er blevet forbedret.

Fart og hurtige motorer

I mange år var gokart forbeholdt en flok

motornørder, der satte en ære i at få olie på

hænderne imens de lå og rodede med deres

kart. I dag er gokart blevet en populær sport

blandt unge drenge og piger, der elsker at køre

race med en tophastighed på 100-120 km/t.

Jannie Johansen (15) fra Skamby på Fyn kører

gokart i Søndersø Karting Klub. Og hun er vild

med det.

”Jeg har været med på banerne mens min

far kørte løb. Både farten og spændingen ved

at deltage i løb tiltaler mig meget. Ok, drengene

kan nogle gange køre lidt vildere, men det er

sjovt at se deres ansigter når jeg overhaler dem”,

fortæller Jannie, der har kørt gokart i over fire år.

Også Nikolaj Rasmussen (13) elsker at køre

gokart. ”Jeg var 10, da jeg var ude og se min

fætter køre gokart. Det så ret sjovt ud! Jeg har

altid været betaget af hurtige motorer og fart, så

det trak i mig, da jeg oplevede at de kørte rimelig

stærkt”, siger Nikolaj.

Både Jannie og Nikolaj kører i den danske

klasse Pop 1, som er for unge over 13 år.

Klasserne er ikke kønsopdelt, da der ikke

deltager nok piger til løbene. Men det afskrækker

ikke Jannie at hun skal køre mod drenge. ”Det er

bestemt ikke en ulempe at køre mod drengene.

Jeg mener, at personen under hjelmen uanset

køn er på banen med samme mål: At vinde!”

Konkurrencen er hård

Når der køres løb starter man med tidtagning,

hvor alle kørere er på banen samtidig. Man

har 15 minutter til at sætte den bedst mulige

omgangstid blandt de 25-35 kørere, som er til

start i klassen. Tiderne måles ved hjælp af en

såkaldt “transponder”, der sidder på gokarten,

så omgangstiden kan måles på banens computer

hver gang køreren passerer målstregen. I

klassen Pop 1 er det ofte få hundrededele af

et sekund, der adskiller de forreste kørere

fra hinanden. Derfor kan man let komme til at

starte som nummer 20, hvis man ikke er fuldt

ud koncentreret. Efter tidtagningen kører man

løbet efter to forskellige systemer. I den ene

udgave kører man 3-4 heats, hvor summen af

de placeringer man får i de enkelte heats, afgør

hvem der vinder. I den anden udgave kører man

2-4 indledende heats, som afgør startplaceringen

i finaleheatet. Udfaldet af finaleheatet er løbets

slutresultat.

”Mange af kørerne har kendt og konkurreret

mod hinanden igennem flere år. Efter dagens løb

bruger de tid på at hygge sig på baneanlægget,

mens mekanikerne (ofte forældrene) gør

gokarten i stand. Nogle løb køres både lørdag og

søndag, så det bliver tit til en hel weekendudflugt

for familien”, fortæller Torben Rasmussen, der

er redaktør for Gokartweb.dk – en portal om

gokartnyheder, resultater og stævner.

Europas bedste gokartkører

For nylig har Danmark fået en Junior Europamester

i gokart. I den syditalienske by Sarno

vandt 15-årige Michael Christensen europamesterskabet

i ICA Junior foran 435

andre kørere. Det er den flotteste danske

juniorpræstation siden Jan Magnussen

præsterede det samme i slutningen af 80’erne.

Hvorvidt Jannie og Nikolaj ønsker at gå i

Michael Christensens fodspor kan kun tiden vise.

Indtil videre bruger de meget af deres tid på

gokartbanen. Og hvem ved, måske får vi en dag

en Europamester, der bærer fornavnet Jannie

eller Nikolaj.

Læs mere om Jannie på hendes hjemmeside

www.jannieracing.dk og Nikolaj på

www.betty-racing.dk.

Fortsættes side 28

More magazines by this user
Similar magazines