En håndbog om det opsøgende arbejde - AdmSys - Uni-C

En håndbog til erhvervsskolernes
praktikpladsopsøgende arbejde
Af: Ole Ervolder & Anne Birch
September 2007

En håndbog til erhvervsskolernes
praktikpladsopsøgende arbejde
Ole Ervolder, Aalborg tekniske skole
Anne Birch, Aalborg Handelsskole
September 2007
3

En håndbog til erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde
Udgivere: Aalborg tekniske skole
Ø. Uttrup vej 1
9000 Aalborg
Tlf.: 72501000
Aalborg Handelsskole
Strandvejen 25
9000 Aalborg
Tlf.: 99364600
Forfattere: Ole Ervolder, Aalborg tekniske skole
Anne Birch, Aalborg Handelsskole
Forside: Charlotte Revsbech, Kommunikation og Marketing, Aalborg tekniske skole
Håndbogen foreligger kun i elektronisk udgave
ISBN 978-87-992197-0-4 (Aalborg tekniske skole)
ISBN 978-87-992196-0-5 (Aalborg Handelsskole)
1. udgave september 2007
Publikationen er et resultat af FoU projekt nr. 107762 og FoU projekt nr. 116694
4

Forord
Vekseluddannelsesprincippet har især siden 2000 været under stort pres på grund af
mangel på praktikpladser. Praktikpladsproblematikken har haft stor bevågenhed politisk,
hos organisationerne og på erhvervsskolerne. Der har været fokus på, hvordan
erhvervsskolerne sammen med virksomhederne og eleverne har kunnet løse opgaven.
Siden 2004/2005 er praktikpladskurven knækket, og for rigtig mange uddannelser har
der de seneste 2-3 år været en gunstig udvikling i antal praktikpladser.
I forbindelse med målsætningen, om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en
ungdomsuddannelse, er der stadig behov for at prioritere indsatsen for at oprette flere
praktikpladser.
I de kommende år bliver ungdomsårgangene større, og kombineret med 95 %målsætningen
betyder det, at ca. 7500 flere skal have praktikplads i 2015.
Opgaven er selvsagt vanskelig og uden lette og hurtige løsninger. Denne håndbog har
derfor som formål at videregive erfaringer fra erfarne opsøgende medarbejdere til nye
medarbejdere, der skal i gang med et opsøgende arbejde for at skaffe flere
praktikpladser. Håndbogen skal medvirke til at lette arbejdet i starten af en ny opgave
samt til at professionalisere og systematisere det opsøgende arbejde.
Vi håber, at også erfarne opsøgende medarbejdere kan finde inspiration og nyttig viden
til udviklingen af arbejdet.
Endvidere håber vi, at erhvervsskolernes ledelse vil læse og tage stilling til
anbefalingerne i kapitel 6. Dette kapitel er skrevet målrettet til ledelsen på skolerne, men
de opsøgende medarbejdere må naturligvis også gerne læse med her.
Håndbogen er oprindelig blevet til som resultatet af et FoU-projekt mellem erfarne
opsøgende medarbejdere fra Aalborg tekniske skole og Aalborg Handelsskole, som i
flere år har arbejdet sammen om det praktikpladsopsøgende arbejde i det regionale
projekt, Spyd Nord. De oprindelige bidragydere til håndbogen var Poul Gjessing, Søren
Roesdahl, Niels Lyndorff og Ole Ervolder fra Aalborg tekniske skole samt Lone
Damgaard Knudsen, Ella Dreyer og Anne Birch fra Aalborg Handelsskole.
I 2007 er håndbogen revideret af Anne Birch, Aalborg Handelsskole og Ole Ervolder,
Aalborg tekniske skole. Gennemskrivningen er sket i forbindelse med et FoU-projekt,
som har haft til formål at udarbejde en ny håndbog til medarbejdere, der bruger Praktik+,
og dette er resulteret i: ”Praktik+ - En guide til professionalisering af erhvervsskolernes
opsøgende arbejde”.
September 2007
Ole Ervolder, Aalborg tekniske skole
Anne Birch, Aalborg Handelsskole
5

Indholdsfortegnelse
1: INDLEDNING ............................................................................................................10
Den lovmæssige begrundelse ....................................................................................10
Selve praktikpladssituationen som indsatsområde......................................................11
Læsevejledning ..........................................................................................................12
2: DET OPSØGENDE ARBEJDE ..................................................................................13
2.1: Hvad er målet? ......................................................................................................13
2.2: Hvilke virksomheder? ...........................................................................................15
Godkendte virksomheder (læresteder) .......................................................................15
Ikke godkendte virksomheder .....................................................................................16
2.3: Organisationer i øvrigt ..........................................................................................17
De lokale uddannelsesudvalg .....................................................................................17
Øvrige samarbejdspartnere ........................................................................................18
2.4: Hvordan? ...............................................................................................................18
Kontakten til virksomheden .........................................................................................19
Informationsmateriale til virksomhederne ...................................................................19
Elevernes rolle i det opsøgende arbejde .....................................................................20
Matchning ...................................................................................................................21
Mismatch-problematikken ...........................................................................................21
2.5: Hvornår? ................................................................................................................22
2.6: Kommunikation og vedholdenhed .......................................................................22
2.7: Opsøgerens samarbejde med skolens praktikadministration ...........................24
De traditionelle opgaver for et LOP-kontor ..................................................................24
Opsøgerens daglige samarbejde med LOP-kontoret ..................................................26
3: VIRKSOMHEDSSERVICE .........................................................................................27
3.1: Information om uddannelserne ............................................................................28
Grundforløb ................................................................................................................28
Hovedforløb ................................................................................................................28
EUD+ og trindelte uddannelser ...................................................................................28
Korte uddannelser ......................................................................................................29
3.2: Godkendelser ........................................................................................................30
6

De faglige udvalg ........................................................................................................30
Skolens godkendelse af konkrete aftaleforhold ...........................................................31
Godkendelse af virksomheder på det tekniske område ..............................................31
Godkendelse af virksomheder på det merkantile område ...........................................32
Skoleadgangsvej ........................................................................................................35
Praktikadgangsvej ......................................................................................................36
Ny mesterlære ............................................................................................................36
Gældende for alle 3 ”indgangsmuligheder” .................................................................36
Prøvetid ......................................................................................................................37
Forlængelse af uddannelsestiden – tillæg til uddannelsesaftale .................................37
Ophør af uddannelsesaftale - ophævelse ...................................................................38
Bortfald af uddannelsesaftale .....................................................................................38
Misligholdelse .............................................................................................................39
Erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse ...................................................39
Konfliktløsning ............................................................................................................39
De forskellige slags uddannelsesaftaler ......................................................................40
3.4: Uddannelsesplanlægning.....................................................................................41
Uddannelsesplan ........................................................................................................41
Brug af Elevplan – www.elevplan.dk ...........................................................................42
De generelle ferieregler for elever ..............................................................................42
3.5: Løn og tilskudsmuligheder ..................................................................................45
3.5.1: Løn ......................................................................................................................45
3.5.2: Tilskud til voksenlærlinge .................................................................................46
Arbejdsgiverens opgave .............................................................................................47
Det lokale jobcenters opgave .....................................................................................47
Erhvervsskolens opgave.............................................................................................47
3.5.3: AER - Arbejdsgivernes Elevrefusion ................................................................48
Lønrefusion ................................................................................................................48
Voksenelever ..............................................................................................................48
Befordringsgodtgørelse ..............................................................................................49
Udbetaling ..................................................................................................................49
Praktik i udlandet – PIU ..............................................................................................49
De økonomiske muligheder for elever under PIU-ordningen .......................................50
Mobilitetsfremmende ydelser til elever (i Danmark) ....................................................51
3.6: Formidling af praktikpladser ................................................................................52
Matchning af elev og virksomhed ...............................................................................52
Praktikpladsen.dk .......................................................................................................55
4: ELEVSERVICE ..........................................................................................................56
4.1: Grundforløbsaktiviteter på Aalborg tekniske skole ............................................57
7

I starten af grundforløbet – evt. efter introduktionsforløb .............................................57
Ved begyndelsen af URO-forløbet, det fagspecifikke forløb........................................57
Ved afslutning af grundforløbet ...................................................................................58
4.1.2: Grundforløbsaktiviteter på Aalborg Handelsskole ..........................................60
Brancheorientering .....................................................................................................60
Jobsøgningshæfte ......................................................................................................61
Jobcafé .......................................................................................................................61
Vedligeholdelse af jobopslagstavle og hjemmeside ....................................................61
Erhvervspraktik ...........................................................................................................62
Orientering om Praktik Service i klasserne .................................................................62
Registrering som praktikpladssøgende .......................................................................63
Informationsmøde om skolepraktik .............................................................................63
Skematisk oversigt over grundforløbsaktiviteterne på Aalborg Handelsskole..............64
4.2: Skolepraktik ..........................................................................................................65
Skolepraktikydelse ......................................................................................................65
Uddannelser uden skolepraktik...................................................................................66
Indførelse af kvote nul på 8 uddannelser ....................................................................66
EMMA-kriterierne........................................................................................................67
E – egnet ....................................................................................................................67
M – mobil geografisk ..................................................................................................67
M – mobil fagligt .........................................................................................................68
A – aktivt søgende ......................................................................................................68
5: KONSULENTPROFILEN ...........................................................................................70
Den relevante konsulentprofil .....................................................................................70
Eksempel på en funktionsbeskrivelse for en praktikpladskonsulent ............................71
6: TIL ERHVERVSSKOLERNES LEDELSE .................................................................73
Udviklingen i skolernes opsøgende praktikpladsarbejde: ............................................73
6.1: Anbefalinger i forbindelse med etablering af det opsøgende arbejde på
erhvervsskolerne .........................................................................................................76
6.2: Den økonomiske organisering .............................................................................78
Den decentrale model ................................................................................................79
Den centralt koordinerede model ................................................................................79
6.3: Statistik: Måling af indsatsen – antallet af uddannelsesaftaler .........................80
7: VÆRKTØJSKASSEN................................................................................................82
7.1: Aftaletyper .............................................................................................................82
Den almindelige uddannelsesaftale ............................................................................82
8

Ny mesterlæreaftale ...................................................................................................82
Kombinationsaftale .....................................................................................................83
Fleksible uddannelsesaftaler ......................................................................................84
Flex-kombinationsaftale ..............................................................................................84
Kort uddannelsesaftale ...............................................................................................86
Eksempler på brug af korte uddannelsesaftaler og flex-kombinationsaftaler ...............87
Individuelle erhvervsuddannelser ...............................................................................88
Restuddannelsesaftale ...............................................................................................89
Delaftale for elever i skolepraktik ................................................................................89
VFU - Virksomhedsforlagt undervisning ......................................................................90
Grafisk fremstilling af nogle forskellige muligheder .....................................................92
7.2: Faglige udvalg .......................................................................................................93
7.3: Praktik+ ..................................................................................................................97
Adgang til Praktik Plus ................................................................................................97
Kurser i brugen af Praktik+ .........................................................................................98
Praktik+ - En guide til professionalisering af erhvervsskolernes opsøgende arbejde ..98
7.4: Praktikpladsen.dk .................................................................................................99
Hvordan får virksomhederne adgang til Praktikpladsen.dk? ..................................... 100
Hvordan får en opsøgende medarbejder adgang til praktikpladsen.dk?.................... 100
7.5: Elevplan ............................................................................................................... 101
Kildehenvisninger ...................................................................................................... 102
9

1: Indledning
Der har i mange år været praktikpladsopsøgende aktiviteter på erhvervsskolerne.
Skolernes praktikadministrationer (LOP-kontorer) har ud over registrering af
uddannelsesaftaler i forskellig grad også arbejdet med virksomhedskontakt og
opsøgende arbejde. Faglærere og skolepraktikinstruktører har ligeledes haft det
opsøgende praktikpladsarbejde som en del af deres arbejdsopgaver.
Flere skoler har de senere år haft et decideret korps af praktikpladskonsulenter eller
praktikvejledere, og der er sket en stigende professionalisering af det opsøgende
arbejde.
Det er der mange grunde til.
Den lovmæssige begrundelse
I bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 183 af 22. marts 2004 står der:
§ 43: Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder
erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det påhviler skolerne mv. at udføre
opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.
I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 879 af 06/07/2007 (herefter BEK 879) står
der yderligere:
§ 45: Skolerne skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale
uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante
samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse
af praktikpladser. Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdspartnerne.
Stk. 2: Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem virksomhedsbesøg,
information om de praktikpladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker,
orienterende møder samt anden systematisk indsats.
Stk. 3: Det opsøgende arbejde skal omfatte både godkendte og ikke-godkendte
virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de
lokale uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at
opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads og
mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler herunder kombinationsaftaler
m.v.
10

Selve praktikpladssituationen som indsatsområde
Undervisningsministeriet har støttet op om en intensivering af det praktikpladsopsøgende
arbejde på forskellige måder.
1. Fra 2001 – 2003 har der i FoU-programmet for erhvervsskolerne været
mulighed for at ansøge om midler til det praktikpladsopsøgende arbejde i
forskellige puljer. Dette muliggjorde bl.a. organisering af 6 regionale
spydspidsprojekter over hele landet.
2. Med FL2003 blev puljerne omlagt til et praktikpladstaxameter på kr. 3150 pr.
aftale (sats for 2004), der holder udover prøvetiden på 3 måneder. Derudover et
særligt tillæg for PIU-aftaler.
3. Igangsætning af forsøg med flex-kombinationsaftaler og korte
uddannelsesaftaler samt mulighed for finansiering heraf.
4. Udvikling af opsøgersystemet Praktik+ som alle erhvervsskoler frit kan benytte.
Se mere om Praktik+ i afsnit 7.3.
5. Udvikling af praktikpladsmødestedet www.praktikpladsen.dk
6. Udviklingsarbejde omkring praktikpladsstatistik på flere måder, bl.a. indførelse af
LIS – Ledelses Informations System. Se mere om LIS i afsnit 6.3.
7. FASE II med højere krav til eleverne om faglig og geografisk mobilitet.
8. Puljemidler i AER, som lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg kan søge til
opsøgende arbejde, aktiviteter for søgende elever på grundforløbet (f.eks.
jobsøgningskurser), arrangementer for virksomheder og elever mv.
9. Praktikpladspræmie til virksomheder der ansætter en ekstra elev.
10. Fra 2006 brug af måltal, der angiver et mål for den enkelte erhvervsskole med
hensyn til antallet af uddannelsesaftaler. Tallet fremkommer ud fra
gennemsnittet de foregående 3 år. Praktikpladstaxametret gradueres ud fra
graden af opfyldelse i forhold til måltallet.
11. Diverse landsdækkende praktikpladskampagner, bl.a. kampagne for flere elever
i den offentlige sektor.
Der er således både stor politisk opmærksomhed på det opsøgende arbejde samt
økonomisk mulighed for at sætte ressourcer af til arbejdet. Ligeledes er værktøjerne til
stede.
11

Med denne håndbog håber vi at have skabt et yderligere værktøj, der kan støtte og
inspirere det opsøgende arbejde.
Læsevejledning
Allerede med de korte uddrag fra bekendtgørelserne på indledningens første side
lægges der en rød tråd ud for mange af temaerne og for strukturen i denne håndbog.
Det drejer sig om det praktikpladsopsøgende arbejde, godkendelse af virksomheder og
de samarbejdspartnere og organisationer, som erhvervsskolerne arbejder sammen med i
forbindelse med det opsøgende arbejde og virksomhedsgodkendelserne.
Håndbogen er derfor disponeret sådan, at de efterfølgende 2 kapitler handler om det
opsøgende arbejde som det primære og dernæst om servicering af virksomheder med
en gennemgang af de arbejdsopgaver og -områder, der hører under denne
virksomhedsservice.
I kapitel 4 giver vi forslag til, hvordan de opsøgende medarbejdere kan indgå i arbejdet
med at yde service til eleverne, så de bliver klædt fagligt og personligt på til den svære
opgave at skaffe sig en praktikplads. Samtidig berøres skolepraktik kort som en
mulighed, hvis eleverne ikke opnår at skaffe en praktikplads i en virksomhed.
Kapitel 5 giver nogle bud på konsulentprofilen og et forslag til en funktionsbeskrivelse, og
kapitel 6 er primært skrevet til erhvervsskolernes ledelse med nogle anbefalinger i
forbindelse med etableringen af det opsøgende arbejde på erhvervsskolerne.
Endelig er kapitel 7 en værktøjskasse, der giver mere detaljeret information om en bred
vifte af emner - aftaletyper, faglige udvalg, m.m.
Da særligt kapitel 6 er skrevet målrettet til erhvervsskolernes ledelse, og da
Værktøjskassen uddyber mange emner, der er berørt tidligere, vil der optræde
gentagelser undervejs i håndbogen.
Samtidig skal vi nævne, at vi i flæng opererer med mange forskellige udtryk for den
person, der varetager det opsøgende arbejde: Praktikkonsulent, praktikpladskonsulent,
opsøgende medarbejder, praktikopsøger og lignende.
Dette er ikke udtryk for præferencer af nogen art men er kun udtryk for, at der ikke findes
nogen entydig stillingsbetegnelse eller stillingsbeskrivelse for de medarbejdere, der
varetager det opsøgende arbejde.
12

2: Det opsøgende arbejde
En professionalisering af det opsøgende arbejde forudsætter en struktureret planlægning
og bevidst prioritering på følgende områder:
Hvad er målet?
Hvilke virksomheder?
Hvordan?
Hvornår?
Hvad gør man, hvis opgaven ikke lykkes i første omgang
Spørgsmålene skal altid indtænkes i den enkelte opsøgende medarbejders egen
kontekst:
Hvilken erhvervsskole er der tale om – stor eller lille?
Hvilken uddannelse/hvilket fag er der tale om?
Hvilken kultur præger uddannelsen/faget?
I hvilket område af landet arbejder den opsøgende medarbejder?
Hvor megen tid har medarbejderen til det opsøgende arbejde? Er man fuldtids
opsøger eller er man faglærer, der er frikøbt til det opsøgende arbejde i nogle få
timer om ugen?
Dette for at pointere, at det stort set er umuligt, at ridse generelle procedurer op, for
hvordan man mest hensigtsmæssigt og med størst succes kan/skal gribe det opsøgende
arbejde an. Dette er nemlig altid et spørgsmål om faglige kulturer, der igen bliver farvet
af geografiske og øvrige kulturelle forskelle.
Nedenstående skal derfor opfattes som et idékatalog mere end som en normativ
vejledning.
2.1: Hvad er målet?
Det højst prioriterede mål vil for de fleste opsøgere normalt være en ny/ekstra
praktikplads som slutproduktet af den opsøgende indsats.
Dette mål kan nås dels gennem etablering af nye virksomhedskontakter, dels gennem
vedligeholdelse af eksisterende kontakter.
Dette kapitel vil primært beskæftige sig med etablering af nye virksomhedskontakter.
Man bør som opsøger gøre sig klart, at der kan være lang vej til slutmålet. Andre mål
eller delmål kan indgå som stadier i processen på vej mod slutmålet. Derfor bør man
med andre ord kende alle de ”varer”, erhvervsskolen har på hylderne – ikke kun i forhold
til hovedforløbet, men også grundforløb og efter/videreuddannelse:
13

Uddannelsesaftale:
Ordinær uddannelsesaftale
Ordinær kombinationsaftale
Flex-kombinationsaftale
Kort aftale
Ny mesterlære
Individuelle erhvervsuddannelser
Restuddannelsesaftale
Aftaler under skolepraktik:
Virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Delaftale
Grundforløb:
Erhvervspraktik
Deltage som virksomheds-/brancherepræsentant i brancheorientering
Evt. virksomheder til forpraktik/traineeforløb før start på grundforløb
Andet:
Kurser
Efteruddannelse
Det vil sandsynligvis kun være ganske få opsøgende medarbejdere, der har totalt
overblik over eller detaljeret viden om alle områderne. Men man bør som minimum
kunne henvise til en kollega med specialviden.
De følgende eksempler kan belyse nogle af de typiske forløb, hvor der indgår forskellige
stadier på vej mod slutmålet:
Eksempel 1:
En virksomhed opsøges. Virksomheden ønsker ikke en ordinær elev, men kan godt
bruge en skolepraktikelev i VFU i 3 måneder. VFU forløbet bliver en succes, hvorefter
der indgås delaftale under skolepraktik, som efterfølgende resulterer i en
restuddannelsesaftale.
Eksempel 2:
En grundforløbselev kommer i en uges erhvervspraktik i en virksomhed, som ikke
tidligere har haft elever. Erhvervspraktikken bliver en succes, virksomheden bliver
godkendt og indgår efter afslutningen af elevens grundforløb en ordinær
uddannelsesaftale.
Eksempel 3:
En virksomhed har haft ufaglærte medarbejdere på kursus. Kontakten til erhvervsskolen
resulterer i, at der indgås voksenlærlingeaftaler for 2 af virksomhedens medarbejdere.
Virksomheden modtager via Jobcentrene voksenlærlingetilskud til elevlønnen. (Se om
voksenlærlingetilskud senere.)
14

Eksempel 4:
En virksomhed opsøges af en medarbejder fra en handelsskole med henblik på at
afsøge interesse og behov for en kontorelev. Virksomheden har ikke brug for en
kontorelev, men kan godt bruge en lærling inden for smedeområdet. Beskeden gives
videre til den lokale tekniske skole, som formidler kontakt til det faglige udvalg med
henblik på godkendelse og herefter finder en grundforløbselev, der får indgået en
uddannelsesaftale med virksomheden.
2.2: Hvilke virksomheder?
Virksomheder kan grundlæggende deles op i 2 grupper:
Godkendte til en eller flere uddannelser (hedder læresteder i EASY-P og
Praktik+).
(Se mere om Praktik+ i Værktøjskassen, kapitel 7).
Ikke godkendte.
Godkendte virksomheder (læresteder)
En opsøgende indsats over for de godkendte virksomheder (læresteder) kan f. eks. tage
udgangspunkt i følgende lærestedstyper:
Læresteder uden igangværende elever på konkret uddannelse
- Kan de bruge en ordinær elev eller skolepraktikelev i et VFU forløb?
Læresteder med igangværende elever på konkret uddannelse
- Kan de have yderligere en elev – evt. VFU
- Kan de have interesse i at få suppleret deres godkendelser?
- Dækker godkendelserne reelt virksomhedens behov?
Læresteder, der står for at uddanne en elev i snarlig fremtid
- Skal de have en ny elev, når den igangværende elev afslutter?
Praktik+ rummer søgefaciliteter, hvor man bl.a. kan fremsøge
Læresteder med bestemte godkendelser i et givent geografisk område
Læresteder uden igangværende elever på en given uddannelse
Læresteder med igangværende praktikforhold, der slutter i en given periode
Herudover kan indsatsen naturligvis tage udgangspunkt i de samme kriterier, som man
med fordel kan anvende ved udvælgelsen af virksomheder uden godkendelser.
Vær opmærksom på, at nogle af de virksomheder, som er godkendte – men som i flere
år ikke har ansat elever – kan have meget gode grunde til ikke længere at tilbyde
praktikpladser. Historikken på tidligere elever kan ses i Praktik+ (se senere).
15

Det skal selvfølgelig ikke afholde den opsøgende medarbejder fra at kontakte disse
læresteder, men man skal gøre sig klart, at de rigtig gode ”salgsargumenter” for at tage
en elev skal hentes frem, og at disse ikke altid er nok.
På www.praktikpladsen.dk kan godkendte virksomheder opdelt på uddannelser, områder
mv. hurtigt fremsøges.
Ikke godkendte virksomheder
Virksomheder, der ikke er godkendt overhovedet, har normalt aldrig været i forbindelse
med en erhvervsskole eller et fagligt udvalg.
Der kan derfor ligge et meget stort potentiale af uopdyrkede praktikmuligheder her.
Følgende kriterier kan hver for sig eller samlet være afgørende for, om man vil rette en
opsøgende indsats mod virksomheden:
Antal medarbejdere
- hvis man retter opsøgningen mod virksomheder af en vis størrelse
Alder
- hvis man retter opsøgningen mod virksomheder, der er blevet etableret inden for
de seneste år
Branche
Husk, at der sagtens kan være beskæftigelsesmuligheder og dermed også
oplæringsmuligheder for en elev inden for andre brancher end den, som
uddannelsen naturligt hører til. Der kan f.eks. sagtens være mulighed for at
uddanne en caterelev i andre virksomhedstyper end kantine- og
cateringvirksomhed. Tænk blot på store industri- og produktionsvirksomheder og
på store offentlige forvaltninger.
Se i øvrigt fodnoten. 1
Beliggenhed
- hvis man retter opsøgningen mod virksomheder i et meget lokalt afgrænset
geografisk område, f.eks. et nyt område udlagt til erhverv, industri, eller lignende
Konjunkturer
- hvis man retter opsøgningen mod virksomheder med f.eks. nye store
ordreaftaler, ansættelsesboom, m.m. (Følg med i den lokale dagspresse.)
Praktik+ rummer søgefaciliteter, hvor de første 4 kriterier kan anvendes til fremsøgning
af virksomheder
1 El-fagets Uddannelsesnævn gennemførte i 2004/2005 AER-projektet ”Praktikpladsstafetten”, som sikrede etablering
af flere praktikpladser inden for såvel installations- som industrivirksomheder. Der skulle i løbet af projektperioden
laves opsøgende arbejde mod mange branchemæssigt meget forskellige virksomheder, der havde det til fælles, at de
havde elektrikere ansat, uden at de i øvrigt er installationsvirksomheder. Kampagnen resulterede i en kraftig stigning i
antallet af uddannelsesaftaler på elektrikerområdet.
16

2.3: Organisationer i øvrigt
De lokale uddannelsesudvalg
Erhvervsskolernes lokale uddannelsesudvalg (LUU) spiller en central rolle i forbindelse
med det opsøgende arbejde.
I bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser (nr. 183) står der følgende om LUU’s
rolle ved opsøgende arbejde:
§ 43, stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt
med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der
tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af
elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige
beskæftigelsesmuligheder og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med
hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg
kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at
vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
LUU bør lægge en strategi for det opsøgende arbejde og være med til at (op)prioritere
opgaverne.
LUU følger praktikpladssituationen tæt, og ved LUU’s møder er dette oftest et fast punkt
på dagsordenen: antal indgåede uddannelsesaftaler, antal praktikpladssøgende elever,
antal skolepraktikelever og indgåelse af delaftaler og restuddannelsesaftaler mv.
LUU’s arbejdsgiverrepræsentanter har desuden kontakter via deres virksomhedsnetværk
til andre virksomheder, brancheforeninger, organisationer mv., hvor de gerne opfordrer
disse virksomheder til at ansætte elever. LUU kan modsat bringe ønsker og forslag
tilbage til erhvervsskolen. LUU er dermed en vigtig kontakt og døråbner til erhvervslivet
og er med til at forankre det opsøgende arbejde lokalt.
Der er givetvis erhvervsskoler, hvor de lokale uddannelsesudvalg ikke fungerer efter
hensigten. Her er det vigtigt, at skolen er med til at sætte dagsordenen og for eksempel
have fokus på praktikpladssituationen ved møderne. Det er vigtigt, at skolen servicerer
udvalgets medlemmer med oplysninger og informationer, har en aftalt mødekalender for
et kalenderår og udsender dagsorden i god tid. Skolen kan også holde hyppigere møder
med udvalgets formand og næstformand – både for at få talt om konkrete
problemstillinger men også for at inddrage dem i arbejdet og punkter til næste møde.
Det er også LUU, der ansøger hos AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) om ekstra midler
til opsøgende arbejde, projekter og kampagner for at skaffe flere praktikpladser.
I et samarbejde med erhvervsskolen (eller skolerne) prioriterer LUU indsatsen og
vurderer, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, og hvor der kan være behov for en
særlig og ekstra opsøgende indsats. LUU er desuden aktive på forskellig vis i de
ansøgte projekter, sådan at medlemmerne er synlige i det opsøgende arbejde (for
17

eksempel ved deltagelse i arrangementer for elever, fyraftensmøder for virksomheder,
som underskriver på kampagnemateriale, medvirken i artikler og indslag i pressen mv.)
Øvrige samarbejdspartnere
Kommunerne
De lokale brancheforeninger, erhvervsforeninger og erhvervskontorer
Det lokale jobcenter
De lokale medier
2.4: Hvordan?
Uanset om man kontakter virksomheden telefonisk, skriftligt eller via besøg er
forberedelse nødvendig.
Forberedelsen bør som minimum – og om muligt - omhandle:
Hvilken branche?
Hvor mange ansatte?
Kontaktperson?
Er virksomheden godkendt til den aktuelle uddannelse?
Har virksomheden elever? – eller har den tidligere haft elever?
Har virksomheden en hjemmeside? Hvis ja, - læs den
Kan der fremskaffes oplysninger om virksomhedens økonomi?
De redskaber, der evt. kan anvendes for at få svar på spørgsmålene er bl.a.:
Praktik+ på http://pplus.emu.dk
Virksomhedens eventuelle hjemmeside
www.krak.dk
https://skoda.emu.dk - SkoDa (Skolernes Databaseservice, bl.a. NNE – Navne
Numre Erhverv
(Brugeradgang til Praktik+ giver også adgang til SkoDa.)
18

Kontakten til virksomheden
Afhængig af målet vil man normalt vælge at kontakte virksomheden på en af følgende
måder:
Telefonisk
Telefonisk med efterfølgende besøg
Brev (ex. kampagnebrev) med efterfølgende telefonisk opfølgning
Besøg – evt. uanmeldt, hvis man kender virksomheden godt
Det konkrete metodevalg afhænger naturligvis af ærindet men også af den opsøgende
medarbejders temperament eller personlige stil.
I landdistrikter og i mindre virksomheder vil det typisk være mere accepteret, at man
henvender sig med et uanmeldt besøg, hvor det i større byer og specielt ved større
virksomheder ikke vil være en normal fremgangsmåde.
Man skal her også indtænke virksomhedskulturen og det særlige image, virksomheden
har.
Virksomheder med rødder i de klassiske danske håndværkstraditioner kender generelt til
vekseluddannelsessystemet. Mange af medarbejderne har selv stået i lære og opfatter
det derfor ikke som en helt fremmed tankegang at skulle oplære en elev.
Mange nye virksomheder – særligt inden for de nye brancher (f.eks. inden for it-området)
er derimod ikke bærere af en særlig håndværkerkultur.
Vekseluddannelsessystemet er fremmed og paratheden til at tage medansvar for at
uddanne elever kan derfor være tilsvarende lille. Mange af disse nye virksomheder kan
typisk have et moderfirma i udlandet (med helt andre typer af uddannelser end de
danske), og mange er ikke organiseret i en dansk arbejdsgiverforening.
De sidstnævnte virksomheder skal bearbejdes på et helt andet niveau end de
førstnævnte. De førstnævnte ved jo et eller andet sted godt, hvad det handler om, når
man nævner problematikken om behovet for praktikpladser, og de kender i forvejen en
del til uddannelsens struktur og indhold. Det gør de førstnævnte virksomheder ikke
nødvendigvis.
Informationsmateriale til virksomhederne
Erhvervsskolen og den opsøgende medarbejder bør sørge for at have
informationsmateriale af høj kvalitet indholdsmæssigt – både i papirform og elektronisk,
som kan sendes til de interesserede virksomheder. Materiale i papirform behøver ikke at
koste en formue – det er vigtigere, at det er aktuelt og opdateret, end at det er på tykt
glittet papir.
19

Brug også skolens hjemmeside til at informere virksomheder og elever. Nogle typer af
virksomheder vil måske starte med at søge oplysninger på hjemmesiden, så sørg for at
siden er relevant, opdateret, overskuelig og tillidsvækkende. Gør det nemt for
virksomheden at finde praktikkonsulenten og et telefonnummer, så
virksomhedsrepræsentanten hurtigt kan komme i kontakt med den rette person.
Blanketter (uddannelsesaftaler mv.) og links til AER, faglige udvalg,
Undervisningsministeriet mv. kan også være en god service at lægge på hjemmesiden.
Materialet kan både være generelt informerende f.eks. om den konkrete uddannelse eller
om virksomhedsforlagt undervisning for skolepraktikelever, eller det kan være udarbejdet
specielt til en praktikpladskampagne.
Elevernes rolle i det opsøgende arbejde
Det er vigtigt at indtænke skolens elever som mulige ambassadører for uddannelsen og
hermed også for nye/ekstra praktikpladser.
Velforberedte elever kan bidrage effektivt til det opsøgende arbejde, hvis de er grundigt
klædt på til jobsøgning, og hvis de kender og kan udtrykke de kompetencer og faglige
kvalifikationer, de kan berige virksomhederne med.
Eleverne kan klædes på, ved i undervisningen på grundforløbet at tilbydes
jobsøgningskurser, enten som en del af den almindelige undervisning eller som et
særligt tilrettelagt forløb eller kursus.
(Læs mere i afsnit 4.1 og 4.2)
Eleverne kan få udleveret et jobsøgningshæfte, hvor de kan finde gode råd om selve
ansøgningen og CV men også om jobsamtalen. Dette kan følges op af ”jobcafeer”, hvor
de individuelt kan få hjælp til den skriftlige ansøgning eller til at forberede den personlige
samtale i virksomheden.
På www.praktikpladsen.dk kan elever fremsøge godkendte læresteder inden for den
ønskede uddannelse.
Nogle skoler holder brancheorientering eller ”kontakt-børs”, hvor virksomheder og elever
kan komme i kontakt med hinanden på en positiv måde.
Man kan overveje at lade en gruppe dygtige elever sende uopfordrede ansøgninger til en
række virksomheder og herefter selv kontakte virksomheden for at følge op.
Motiverede elever i erhvervspraktik af 1 til 2 ugers varighed kan også skabe
praktikpladser, hvis eleven arbejder seriøst, engageret og gør et godt indtryk i
virksomheden.
20

Matchning
Den opsøgende medarbejder kan tit have en eller flere konkrete elever i tankerne, når
virksomheden kontaktes.
Et indgående kendskab til elevernes faglige og personlige kvalifikationer fremmer
muligheden for at kunne lave den vellykkede matchning af virksomhed og elev.
Eksempel 1:
En merkantil skolepraktikelev på kontorspecialet administration: Eleven er oprindelig
kommet til Danmark fra Kina og taler, skriver og læser flydende mandarin. En
produktionsvirksomhed med en stor eksport til Kina kontaktes og gøres interesseret i
eleven på baggrund af hendes særlige sproglige færdigheder. Eleven starter i VFU og
overgår efter 3 måneder til restlære.
Eksempel 2:
En merkantil skolepraktikelev på handelsspecialet salg: Eleven har vietnamesisk
baggrund og har en delvis gennemført uddannelse inden for
beklædningshåndværkerområdet. En virksomhed, der producerer artikler inden for
erhvervsbeklædning, og som får syet store dele af produktionen i Vietnam, kontaktes.
Også her bliver der tale om et VFU-forløb, der efter 3 måneder bliver til restlære.
Læs mere om formidling af praktikpladser i afsnit 3.6.
Mismatch-problematikken
De fleste erhvervsskoler har både populære og mindre populære uddannelser, set med
elevernes øjne.
Der kan være brancher og uddannelser, som decideret har svært ved at tiltrække elever.
Andre brancher og uddannelser har omvendt så stor søgning af elever, at
virksomhederne kan vælge og vrage.
Som opsøgende medarbejder er det vigtigt at forholde sig til denne problematik, så man
får bearbejdet elevernes faglige mobilitet ved at vejlede dem realistisk i forhold til
jobmuligheder og herigennem får gjort dem interesseret i et fag, som måske ikke er et
modefag, men som til gengæld har fornuftige beskæftigelsesmuligheder.
Man skal derfor have gjort eleverne parate til uddannelsesområdet, inden man i blinde
opsøger branchens virksomheder og får skaffet nye praktikmuligheder, som eleverne i
værste fald ikke er interesserede i.
21

2.5: Hvornår?
Kunsten at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt kan desværre ikke planlægges!
En vedholdende indsats, hvor man kan holde til at få ”nej” mange gange, kombineret
med lidt held en gang imellem og deraf følgende positivt resultat må drive værket.
Hvis en virksomhedskontakt giver et klart og utvetydigt ”nej”, der peger langt ud i
fremtiden, er det nok ikke umagen værd at ofre for megen energi på genkontakt. Men i
alle andre tilfælde bør man genkontakte virksomheden efter et passende tidsrum og indtil
flere gange, da virksomheder kan have en beslutning om en evt. elevansættelse på
bedding i endda meget lang tid.
Der er utallige eksempler på, at virksomheder har sagt ”nej”, når de er blevet opsøgt,
men så alligevel pludselig vender tilbage på eget initiativ, fordi de nu ønsker at ansætte
en elev.
Genkontakten er med til at fremme netværk og en form for partnerskab mellem
virksomheden og opsøgeren. Og i bedste fald bliver opsøgeren virksomhedens faste
kontaktperson til erhvervsskolen, sådan at man som opsøger forventes at kunne hjælpe
virksomheden med en hvilken som helst opgave – uanset indhold.
2.6: Kommunikation og vedholdenhed
Her følger et par gode råd fra erfarne praktikkonsulenter, så du ikke taber modet, hvis du
ikke opnår de resultater, som du eller andre har stillet.
Et opsøgende arbejde lykkes sjældent første gang med en ny praktikplads og ansættelse
af en elev. Der skal ofte mange kontakter til over en længere periode, så det betaler sig
at være vedholdende og ikke give op, selvom tingene ikke lykkes første gang.
Når du for eksempel har udvalgt 100 virksomheder, som du vil opsøge og har udvalgt din
metode, kan du måske forvente positiv respons fra ca. 10 virksomheder. Nogen skal du
ringe tilbage til om 3 måneder, andre udlærer en elev om 6 måneder, og andre har andre
gode forklaringer på, hvorfor det ikke skal være lige nu, at de ansætter en (ekstra) elev.
Det er vigtigt, at du ikke giver op men noterer (for eksempel i Praktik+), hvornår du igen
skal kontakte virksomheden. Sørg for, at de noterer dit navn og telefonnummer, så
virksomheden også har muligheden for at vende tilbage til dig. Det kan betale sig at
være tålmodig men også vedholdende.
Du vil også møde mange udsagn fra virksomhederne, og det er en god ide at have
forskellige svarmuligheder parat, så du får en dialog i gang og ikke bare får en lukket dør
eller en telefon, der lægges på. Du skal have 100 positive argumenter for at ansætte en
elev, og saml gerne på succeshistorier. Find dine egne salgsargumenter, så de passer til
dig, din kommunikation, dit kropssprog, din branche og dit lokalområde - skriv dem
eventuelt ned.
22

”Vi har bare så susende travlt, så vi har slet ikke tid til besværet med også at have en
elev”
Svaret kunne være: ”Så er det jo netop nu, at virksomheden har behov for flere
ressourcer. Lad os tale om, hvordan jeg kan hjælpe”
Her kunne praktikkonsulenten afklare om virksomheden kan bruge en skolepraktikelev,
som har opnået visse faglige kompetencer og kan gå ind i virksomheden som en hjælp til
at løse konkrete opgaver i en afgrænset periode. Måske kunne virksomheden være
interesseret i en kort aftale, hvis praktikkonsulenten kan matche med den rigtige elev
Et andet svar er ofte: ”Jamen, jeg har hørt at det er så bøvlet med alt det papirarbejde”
Et nemt svar på det er jo at tilbyde hjælp i virksomheden med at udfylde de nødvendige
papirer, og at det administrative ikke skal være barrieren, der forhindrer ansættelse af en
elev.
Et tredje argument er: ”Jamen, det er alt for dyrt. Det har virksomheden slet ikke råd til”
Mange virksomheder kender ikke elevlønningerne og ved for eksempel ikke, at de får
refusion under elevens skoleophold fra AER. Her kan faktaoplysninger bane vejen for
dialog og måske interesse for en elev.
Ved at kommunikere positivt og ved at optræde ærligt og vedholdende, får du
efterhånden opbygget nogle professionelle ”venskaber”, alliancer eller netværk. Du kan
overraske virksomheden positivt ved at vedligeholde kontakten, ved at servicere mere
end virksomheden forventer, gå et ekstra skridt og ved at ”nurse”. På den måde
opbygger du tillid og troværdighed til din person og til din funktion, du skaber
ligeværdighed og respekt og så begynder succeshistorierne for alvor at komme.
Hvis du er på et virksomhedsbesøg og ikke får afsat en elev lige på stedet, kan du
forsøge at ”lægge en krog ud”. En gylden regel ved et salgsmøde er, at du har initiativet
og skal prøve at afslutte mødet med en beslutning eller en aftale. ”Jeg kan godt forstå, at
du har behov for at tale med andre i virksomheden om dette. Kan vi aftale, at jeg ringer til
dig i næste uge? Passer det onsdag?”
Eller: ”Det vil sige, at vi mødes igen…” Eller: ”Hvornår passer det dig, at eleverne sender
deres skriftlige ansøgning?” ”Skal vi aftale, at…”
På denne måde har du initiativet og hjælper virksomheden med at træffe beslutningen.
En anden gylden regel er, at du ved et virksomhedsmøde skubber dit eget budskab i
baggrunden og starter med at spørge nysgerrigt og positivt til virksomheden: ”Hvordan er
virksomheden startet? Hvem er jeres kunder? Hvad er I gode til?” Og senere: ”Hvornår
er det bedst at have en elev? Hvad var den bedste elev, I har haft, god til? Hvad ville der
ske, hvis I ikke fik udlært nye elever/svende? Hvis du skulle give mig et godt råd om
praktikpladser, hvad skulle det så være?”
De fleste virksomhedsrepræsentanter vil gerne fortælle og er stolte af deres virksomhed.
Du vil desuden kunne fange nogle salgsargumenter undervejs, som du kan bruge når du
kommer med dit budskab senere ved mødet. Det sker når du skifter fra samtale til salg.
23

”Det var rigtig spændende at høre om din/jeres virksomhed, og jeg vil jo gerne have et
samarbejde i gang med dig/jer om, at I får en god arbejdskraft i en ny elev, og at vi får…”
Vær opmærksom på, at salg ikke kun er teknik – det er også social intelligens eller
fingerspidsfornemmelse. Du sælger også drømme, social ansvarlighed, fornyelse og
udfordringer.
2.7: Opsøgerens samarbejde med skolens praktikadministration
Det opsøgende arbejde medfører, når det lykkes, en række administrative
arbejdsopgaver i forbindelse med registrering af nye læresteder, godkendelser og
uddannelsesaftaler. Disse opgaver varetages af erhvervsskolens praktikadministration (i
daglig tale kaldet LOP-kontoret).
LOP er en forkortelse for Lære- Og Praktikkontor, og er i det daglige arbejde den
praktikpladsopsøgende medarbejders vigtigste samarbejdspartner på skolen.
Vi afslutter derfor dette kapitel med en introducering af opgaverne på LOP-kontoret og
samarbejdsrelationerne til den opsøgende medarbejder.
Organiseringen af LOP-funktionen kan være forskellig afhængig af skolestørrelse:
Store skoler:
Ofte en selvstændig funktion, med en selvstændig ansvarlig leder, der har ansatte under
sig (assistenter og andre praktikmedarbejdere).
Mellemstore skoler:
Et praktikkontor, hvor den ansvarlige typisk er afdelingsleder, der ved siden af LOP har
andre ansvarsområder. Der er tilknyttet en eller flere praktikmedarbejdere.
Små skoler:
En praktikfunktion, hvor der typisk er reference til to ansvarlige ledere, der tillige har
andre ansvarsområder. En administrationschef, der har ansvaret for det administrative
arbejde, og en pædagogisk leder, der har ansvaret for praktikpladsformidlingsopgaverne.
Nogle skoler har den almindelige elevadministration (EASY-A) integreret med LOPfunktionen
hvor uddannelsesaftaler registreres i EASY-P. Ved at samme medarbejder
laver al administration for eleven, kan der ske en hurtigere koordinering af oplysningerne.
De opsøgende medarbejdere kan være en integreret del af LOP-funktionen eller
udelukkende være tilknyttet i forbindelse med funktionen som opsøgere i de daglige
samarbejdsrelationer.
De traditionelle opgaver for et LOP-kontor
24

1. Registrering: Selve indtastningen i EASY-P, dvs. opdatering af
virksomhedsoplysninger, registrering og opdatering af læresteder, godkendelser
og uddannelsesaftaler, samt elevoplysninger. Brug af EASY-P i forbindelse med
www.praktikpladsen.dk, dataoverførsler mv. hører ligeledes herunder.
2. Sagsbehandling: Dette indebærer sagsbehandling forud for registrering af faglige
udvalgs godkendelser af læresteder samt uddannelsesaftaler, der kan være
mangelfuldt udfyldt, når de afleveres til praktikkontoret. Dette gælder både hvis
eleven og virksomheden selv har stået for udfyldelsen af uddannelsesaftalen, eller
den opsøgende medarbejder formidler uddannelsesaftalen.
3. Opgaver i forbindelse med præmietræk på uddannelsesaftaler.
4. Praktikpladsformidling: Hvis eleverne ikke selv finder en praktikplads kan
skolens LOP-kontor hjælpe. Det kan også være LOP-kontoret, der foretager
vedligeholdelse af de eksisterende pladser i virksomhederne.
5. Opsøgende arbejde med at finde nye virksomheder og elever til evt. ubesatte
pladser.
6. Skriftlig og mundtlig information til alle interessenter omkring lære- og
praktikpladser.
7. Hjælp i forbindelse med godkendelse af praktikpladser.
Af opgavelisten fremgår, at der er mange sammenfaldende opgaver for en opsøgende
medarbejder i forbindelse med praktikpladser og skolens LOP-kontor. På mindre skoler
kan de to funktioner være direkte sammenfaldende.
For en opsøger vil det være vigtigt at få lavet en klar arbejdsdeling angående punkterne
4 til 7.
25

Opsøgerens daglige samarbejde med LOP-kontoret
1. Opfølgning på det opsøgende arbejde, herunder registrering af nygodkendelser
og registrering af alle former for uddannelsesaftaler. Det er vigtigt for opsøgeren,
at få afklaret papirgange og procedurer i forbindelse med indgåelse af
uddannelsesaftaler, orientering af virksomheder mv. Der kan være særlige forhold
omkring udfyldelse af uddannelsesaftaler, f.eks. i forbindelse med korte
uddannelsesaftaler og flex-kombinationsaftaler, som opsøgeren må informere
LOP-kontoret om.
2. Information til opsøgeren om virksomheder, godkendelser og elevers
skoleophold mv. En del af disse informationer vil opsøgere med adgang til
Praktik+ dog selv kunne se.
3. Udarbejdelse af statistikker over indgåede aftaler, praktikpladssøgende elever
mv. Disse kan opdeles på fag tilrettet den enkelte opsøger.
4. Gensidig information om nye tiltag fra ministerium, lokale uddannelsesudvalg og
faglige udvalg.
Det må anbefales at der jævnligt holdes erfa møder for LOP-medarbejdere og skolens
opsøgere på praktikpladsområdet.
Læs i øvrigt: ”Arbejdsopgaver i praktikadministrationen”. Udgivet af UNI-C, maj 2003.
Hæftet kan findes på adressen: http://www.admsys.uni-c.dk/easyp/dokumenter/Vejledninger/Administration/opgaver-i-praktikadministrationen.pdf
For øvrige vejledninger henvises til EASY-webben på følgende adresse:
http://www.admsys.uni-c.dk/easy-p/dokumenter/Vejledninger/
26

3: Virksomhedsservice
Når det opsøgende arbejde har resulteret i en positiv kontakt til en virksomhed, der for
første gang ytrer interesse for at få en elev, vil følgende arbejdsområder typisk indgå i
den service, som praktikkonsulenten efterfølgende skal kunne levere over for
virksomheden.
1. Information om uddannelserne
- Grundforløb
- Hovedforløb
herunder skoleophold, fagprøve/svendeprøve, praktikmål
2. Godkendelse af virksomheden som uddannelsessted
3. Uddannelsesaftalen
4. Uddannelsesplanlægning
5. Løn og tilskudsmuligheder
6. Formidling af praktikpladser
7. Evt. jobannonce/profil på www.praktikpladsen.dk
8. Hjælp til brug af elevplan på www.elevplan.dk
Arbejdsopgaverne gælder naturligvis ikke kun for nye virksomheder, der netop er blevet
etableret kontakt til. ”Gamle” virksomheder, der er vant til at ansætte elever, vil også
jævnligt have brug for erhvervsskolens service inden for de ovennævnte områder.
Service til de ”gamle” virksomheder er selvfølgelig lige så vigtig, idet den er medvirkende
til at fastholde et solidt virksomhedsnetværk og cementere det gode og professionelle
partnerskab mellem virksomhed og erhvervsskole.
I mange af de ovennævnte arbejdsområder indgår eleven som medspiller, og
praktikkonsulenten servicerer derfor ikke kun virksomheden men samtidig også eleven.
I dette kapitel vil vi dog primært have fokus på den service, som opsøgeren eller
konsulenten typisk yder over for virksomhederne. Den service, der primært ydes til
eleverne behandles i næste kapitel.
Dette kapitels sidste afsnit: 3.6: Formidling af praktikpladser, kan derfor ses som en
naturlig overgang til Kapitel 4: Elevservice, idet servicen at formidle praktikpladser ikke
giver mening uden at indtænke både virksomheder og elever.
27

3.1: Information om uddannelserne
Opsøgeren eller konsulenten må dels kende erhvervsuddannelsesområdet generelt og
specielt kende sit eget uddannelsesområde i detaljer.
Det ligger uden for denne håndbogs rammer at beskrive de enkelte uddannelser og
specialer. Der henvises til www.uvm.dk/erhverv/lov samt www.ug.dk hvor
bekendtgørelser, vejledninger og beskrivelser for de enkelte uddannelser kan
downloades.
For alle uddannelser gælder der dog en række fælles emner af mere strukturel art, og
disse bør man være grundig orienteret om inden for hver enkelt af de konkrete
uddannelser og specialer, man varetager:
Grundforløb
Varighed
Indhold - grundfag, valgfag, områdefag, uddannelsesrettede områdefag (UROfag)
og evt. adgangsbegrænsning hertil
Fagniveauer og bedømmelse (ex. gærdehøjder på de merkantile uddannelser)
Valgfri undervisning i grundforløbet
(Jævnfør BEK 879, § 18, stk. 3.)
Supplerende grundforløbsundervisning
(Jævnfør BEK 879, § 19, stk. 4 og § 63)
Hovedforløb
Specialefag
- hvor og hvornår foregår skoleperioderne?
- hvor mange uger ad gangen?
- skolehjem? - og hvem betaler udgifterne hertil?
Fagprøve/svendeprøve
- hvad, hvordan og hvornår?
Praktikmål: oplæringskrav og oplæringsniveauer i den praktiske del af
uddannelsen
Udbydes uddannelsens hovedforløb med skolepraktik?
EUD+ og trindelte uddannelser
Med lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004 blev EUD+ lovfæstet som et særligt
afslutningsforløb i trindelte erhvervsuddannelser.
28

EUD+ gennemføres uden uddannelsesaftale og med VEU-godtgørelse
(voksenerhvervsuddannelses-godtgørelse) til eleven. VEU-godtgørelsen svarer til den
maksimale dagpengesats.
Adgang til EUD+ er betinget af, at eleven
1. ikke er fyldt 25 år ved skolens modtagelse af ansøgningen
2. har gennemført det foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker at
gennemføre EUD+, og
3. har været i lønnet beskæftigelse i mindst 6 måneder efter afslutningen af trin 1
med arbejdsopgaver, der falder inden for uddannelsesområdet.
(Jævnfør i øvrigt lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, Kapitel 7 b, § 66 l -
§ 66 o.)
Som eksempel på trindelte erhvervsuddannelser kan nævnes:
Inden for uddannelse 1715, Gastronom, er speciale 3, Cater, en selvstændig
”afstigningsmulighed” og samtidig første trin i uddannelsen til speciale 1, Kok.
I efteråret 2004 blev der etableret en række trin (som nye afstigningsmuligheder) i
eksisterende erhvervsuddannelser. Disse kunne fra 1. januar 2005 udbydes af samtlige
institutioner, der er godkendt til det hovedforløb, som indeholder det trindelte forløb.
Om nye trindelte uddannelser:
http://us.uvm.dk/erhverv/fase_II/trin/index.htm?menuid=200505
Korte uddannelser
Fra 1. januar 2005 blev der yderligere udbudt 23 nye korte erhvervsuddannelser af 1½ -
2 års varighed og 5 nye erhvervsuddannelser af længere varighed.
Om nye korte uddannelser:
http://us.uvm.dk/erhverv/fase_II/korte_udd/index.htm?menuid=200505
29

3.2: Godkendelser
De faglige udvalg
Af bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 183 af 22. marts 2004 fremgår det i
§ 38, at det er de faglige udvalg, der for de enkelte godkendte uddannelser bestemmer
indholdet i regler om bl.a. uddannelsernes varighed og struktur, uddannelsens mål,
niveaukrav, praktikuddannelse, m.m. inden for de rammer, som de generelle regler
udstikker for erhvervsuddannelserne.
Af § 38, stk. 5 fremgår det endvidere, at godkendelse af praktikvirksomhederne er de
faglige udvalgs ansvar:
”De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:
1) Valg af grundfag…
2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk.1, og § 46.”
De faglige udvalgs samlede opgaver fremgår af bekendtgørelse af lov om
erhvervsuddannelser nr. 183 af 22. marts 2004, §§ 37 og 38.
I øvrigt henvises til bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om
godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser nr. 26
af 15. januar 1991 og ændringsbekendtgørelse nr. 1256 af 29. december 2003.
I dette afsnit vil vi udelukkende beskæftige os med de faglige udvalgs opgaver i
forbindelse med godkendelse af virksomheder som uddannelsessted.
En virksomhed, der ønsker at ansætte en elev, skal forinden være godkendt som
uddannelsessted. De faglige udvalg træffer afgørelse om en virksomhed kan godkendes
som praktiksted inden for udvalgets område. Afgørelsen træffes ud fra en konkret
vurdering og ud fra et samlet skøn af
1. om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse
med de praktikregler, der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen
2. om virksomheden kan give eleven tilfredsstillende oplæringsforhold
En virksomhed skal ansøge om godkendelse, og afgørelsen skal træffes inden 2 uger
regnet fra ansøgningstidspunktet, eller hvis der er anvendt oplysningsskema, fra
modtagelsen af skemaet i besvaret tilstand.
De faglige udvalg træffer afgørelse om, at en virksomhed inden for en uddannelse kan
1. godkendes fuldt ud til at uddanne en eller flere elever ad gangen
2. godkendes delvist og derfor må uddanne en elev i kombination med en anden
virksomhed
3. godkendes til en bestemt periode
4. godkendes for et eller flere nærmere angivne uddannelsesforhold
30

5. godkendes på betingelse af, at virksomheden foretager nærmere angivne
foranstaltninger
Afgørelserne kan indbringes for Ankenævnet vedrørende praktikvirksomheder.
Delvis godkendelse betyder, at en virksomhed kun kan uddanne en elev delvist, da
virksomheden kan have for snævre og specialiserede arbejdsopgaver eller have lukket i
vinterhalvåret. Virksomheden kan for eksempel indgå i et samarbejde med en anden
godkendt virksomhed om at uddanne en elev (kombinationsaftale eller flexkombinationsaftale,
se senere).
Hvis en virksomhed får afslag på sin ansøgning om godkendelse, skal der med afslaget
følge en begrundelse samt en vejledning om, hvad virksomheden skal gøre eller
iværksætte for at blive godkendt.
De faglige udvalg kan indhente supplerende oplysninger, og udvalget kan besigtige
virksomheden.
LOP-kontoret registrerer godkendelsen i EASY-P, og alle godkendte praktikvirksomheder
kan findes på www.praktikpladsen.dk og i Praktik+ på http://pplus.emu.dk
Skolens godkendelse af konkrete aftaleforhold
Se bekendtgørelse om erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder, nr. 50 af
21. januar 1997 (enkeltgodkendelsesbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsen giver skolen beføjelse til at godkende en virksomhed som praktiksted
for den enkelte elev i en eller flere praktikperioder i uddannelsen.
Skolen tager udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle uddannelse og elevens
særlige forudsætninger.
Skolens ret til enkeltgodkendelser er tænkt som et supplement til de faglige udvalgs
godkendelsesvirksomhed, og hensigten er især at fremskaffe en praktikplads i en
virksomhed, der ikke har været godkendt – måske fordi det aktuelle speciale ligger uden
for virksomhedens kerneområde.
Godkendelse af virksomheder på det tekniske område
På de tekniske skoler står de faglige udvalg som nævnt for godkendelsen.
Der findes forskellige procedurer i forbindelse med godkendelse af virksomheder som
læresteder, men fælles for alle er et oplysningsskema, der kan rekvireres hos det
respektive udvalg.
En del udvalg har oplysningsskemaerne lagt ud på nettet, så praktikpladsopsøgeren kan
have det med til virksomhederne, hjælpe med udfyldelse og sørge for indsendelse til det
faglige udvalg.
31

Nogle faglige udvalg vil dog selv stå for denne proces, og sender direkte et skema til
virksomhederne ved konkret henvendelse om godkendelse.
I kapitel 7 findes liste over faglige udvalg, hvor også udvalgenes internetadresser så vidt
muligt er anført.
Godkendelse af virksomheder på det merkantile område
På handelsskolerne er de lokale uddannelsesudvalg (LUU) helt centrale ved
virksomhedsgodkendelse, idet de faglige udvalg har uddelegeret en stor del af
godkendelseskompetencen til LUU.
I praksis er det handelsskolens medarbejder(e), der vejleder og besøger virksomhederne
ved ansøgning om godkendelse som praktiksted. I glatte sager giver medarbejderen
godkendelsen til virksomheden og LUU orienteres om godkendelsen – ofte ved
månedlige møder med LUU´s formandskab eller ved kvartalsvise møder med hele
udvalget. Tvivlstilfælde drøftes med formandskabet. LUU afgiver desuden en begrundet
indstilling til de faglige udvalg, hvis virksomheden ikke kan gives fuld godkendelse, men
skal sagsbehandles af det pågældende faglige udvalg.
Det er typisk praktikkonsulenten/opsøgeren på den pågældende handelsskole, der
forestår opgaven med at godkende virksomheden. Derfor beskrives
godkendelsesproceduren på det merkantile område på et mere detaljeret niveau her:
For at kunne uddanne en elev, skal virksomheden godkendes som uddannelsessted.
Godkendelsen tager udgangspunkt i et uddannelsesrettet oplysningsskema, der
indeholder målene i praktikuddannelsen.
Samtlige uddannelsesrettede oplysningsskemaer til godkendelser af virksomheder samt
en sagsbehandlerhåndbog til godkendelse af virksomheder som praktiksted findes på
Uddannelsesnævnets hjemmeside, www.uddannelsesnaevnet.dk, hvorfra de kan
downloades og udskrives.
Oplysningsskemaerne er meget forskellige – afhængig af uddannelse, men opbygningen
er ens.
Skemaerne består af:
En forside til oplysninger om virksomheden og oplæringsforholdene i
virksomheden
Et afkrydsningsskema for oplæringsområderne, dvs. virksomhedens
uddannelsesmæssige formåen.
Her skal virksomheden vælge mellem oplæringsniveauerne ”kende”, ”kunne” og
”beherske”. Ved visse oplæringsområder er niveauerne bundne på forhånd.
En kort vejledning til skemaet
32

Formålet med at benytte et oplysningsskema er at indhente oplysninger, der sikrer
grundlaget for en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre
praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat i
bekendtgørelserne om uddannelserne, og om virksomheden kan give eleven
tilfredsstillende oplæringsforhold.
Nogle af de væsentligste punkter i oplysningsskemaerne er:
Uddannelsesstedets firmanavn og adresse. Hvis en virksomhed har flere
lokalafdelinger eller filialer, der ønskes godkendt, skal der udfyldes et skema for
hver adresse. Alternativt skal der udfyldes det særskilte oplysningsskema
vedrørende koncerngodkendelser.
CVR-nummer bruges til registrering af ansøgningen, og er samtidig en sikker
identifikation af virksomheden.
Oplysningsskemaet skal være underskrevet af virksomheden for at være gyldigt.
Generelle godkendelseskriterier:
Der skal være faglært personale til stede på arbejdspladsen, eller tillært personale
med mindst 3 – 5 års erfaring afhængig af uddannelsesområde.
Som hovedregel må en elev kun være alene i en virksomhed 5 timer på en uge.
Der skal være et naturligt forhold mellem fastansatte og elever, men reglerne er
variable fra uddannelse til uddannelse.
Som hovedregel bør der svares bekræftende på alle funktioner i
oplysningsskemaet.
Ansøgningen om godkendelsen (oplysningsskemaet) sendes for de merkantile
uddannelser til den nærmeste handelsskole, som behandler og svarer på
ansøgningen inden for 2 uger fra modtagelsesdagen.
Særlige godkendelseskriterier:
Ansøgning om godkendelse af enkelte uddannelser indenfor det merkantile område skal
sendes til det faglige udvalg, som så tager stilling til, om virksomheden kan godkendes.
Oplysninger, om hvilke uddannelser det drejer sig om, kan findes på
www.uddannelsesnaevnet.dk.
33

Anmodning om godkendelse via www.praktikpladsen.dk:
En virksomhed, der ønsker at blive godkendt til en bestemt uddannelse eller et bestemt
speciale, kan logge ind på www.praktikpladsen.dk og ”bestille” en godkendelse. Herefter
vil der via e-mail gå besked til det relevante faglige udvalg, hvis det er en teknisk
uddannelse, eller via webmaster på Praktikpladsen.dk til den nærmeste handelsskole,
hvis det er en merkantil uddannelse.
Når man som virksomhed har anmodet om en ny godkendelse via Praktikpladsen.dk,
kan man med det samme oprette et stillingsopslag på Praktikpladsen.dk. Se i øvrigt
afsnittet om Praktikpladsen.dk i afsnit 7.4
34

3.3: Uddannelsesaftaler
Praktikkonsulenten eller opsøgeren er ofte den person, som virksomheden kontakter
med henblik på at få vejledning dels i udfyldelse af uddannelsesaftalen mellem
virksomhed og elev, dels i de situationer, hvor en aftale ønskes ophævet, forlænget eller
afkortet. Konsulenten vil ofte hjælpe virksomheden med at få udfyldt en
uddannelsesaftale eller andre blanketter – enten ved et besøg i virksomheden eller ved
vejledning pr. telefon.
På http://us.uvm.dk/erhverv/blanketter findes de relevante blanketter til indgåelse af
uddannelsesaftaler, m.m. Det drejer sig om følgende:
Uddannelsesaftale
Tillæg til uddannelsesaftale
Erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse
Ophævelse af uddannelsesaftale
Der skal her i øvrigt henvises til bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 183
af 22. marts 2004, kapitel 7: Elevernes retlige forhold.
Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelse, hvor uddannelsen veksler mellem
undervisning på en erhvervsskole og praktisk oplæring i en virksomhed.
Uddannelse kan begynde enten i en virksomhed (praktikadgangsvej), på skole
(skoleadgangsvej), eller som ny mesterlære.
Inden eleven starter i et praktikforhold, skal der indgås en uddannelsesaftale mellem
eleven og virksomheden. Jævnfør lovbekendtgørelse nr. 183:
”§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der
mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf.
dog § 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l. Aftalen skal omfatte alle praktik- og
skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det
kompetencegivende trin i uddannelsen.”
Skoleadgangsvej
Her indgås aftalen mens eleven går på grundforløbet, og aftaleperioden begynder
normalt efter afslutningen af grundforløbet. Hvis aftalen indgås før eleven har fuldført
grundforløbet, vil uddannelsesaftalen blive registreret under betingelse af, at
grundforløbet fuldføres, og at der kan udstedes grundforløbsbevis.
35

Praktikadgangsvej
Her starter eleven i virksomheden, og uddannelsesaftalen omfatter derfor også
grundforløbet. Ofte deles grundforløbet op i moduler med virksomhedspraktik ind
imellem.
Ny mesterlære
En ny mulighed fra august 2006. Her laves også en uddannelsesaftale omfattende hele
uddannelseslængden. Det særlige ved ny mesterlære er, at eleven starter sin
uddannelse med 1 års mesterlæreforløb i virksomheden.
Her skal eleven opnå de kompetencer, der er nødvendige for at påbegynde
hovedforløbet inden for den valgte uddannelse. Eleven skal ikke bestå et grundforløb,
men nogle af grundforløbets mål kan evt. indgå i mesterlæreåret.
Der lægges en individuel uddannelsesplan for eleven i et samarbejde mellem skole og
virksomhed. Her indgår bl.a. en praktisk opgave mod slutningen af mesterlæreåret, der
indgår som del af den kompetencevurdering, eleven får lavet efter det første år. Bliver
mesterlæreåret ”godkendt”, kan eleven fortsætte i hovedforløbet, som principielt forløber
som for en skole- eller praktikvejselev. Dog kan dele fra ”det normale grundforløb”
lægges ind i elevens skoleophold på hovedforløbet.
Der bruges samme uddannelsesaftaleblanket ved ny mesterlære.
Se i øvrigt side 81 samt:
http://us.uvm.dk/erhverv/mesterlaere/mesterlaere.htm?menuid=200505
Gældende for alle 3 ”indgangsmuligheder”
Uddannelsesaftalen er en ansættelsesaftale, hvor eleven forpligter sig til at modtage
uddannelse (både praktisk oplæring og skoleundervisning) samt til at arbejde med de
arbejdsopgaver, som virksomheden sætter eleven til.
Arbejdsgiveren forpligter sig til at uddanne eleven efter de gældende praktikregler i
uddannelsesbekendtgørelsen og skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i både
praktikperioderne og skoleperioderne. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvist pålægge
eleven at udføre arbejde, der ikke er uddannelsesrelevant, og kun hvis uddannelsens
mål kan nås.
Uddannelsesaftalen skal indgås mellem elev og virksomhed (eller virksomheder ved
kombinationsaftaler) senest når uddannelsesforholdet begynder. Aftalen skal indgås på
en særlig blanket, der er godkendt af Undervisningsministeriet, og aftalen skal være
skriftlig.
36

Der kan ikke foretages ændringer i eller tilføjelser til blankettens aftaleindhold uden det
faglige udvalgs godkendelse.
Hvis eleven er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver medunderskrive
uddannelsesaftalen.
Uddannelsesaftalen skal sendes til nærmeste handelsskole eller for de tekniske skolers
vedkommende til den skole, som elev og virksomhed har valgt til grundforløb og/eller
hovedforløb.
Erhvervsskolen sagsbehandler uddannelsesaftalen og undersøger, om den er indgået
og udfyldt i overensstemmelse med reglerne. Herefter registrerer skolen aftalen i EASY-
P og sender en registreret kopi til virksomheden, eleven og det pågældende faglige
udvalg. Skolen opbevarer den originale uddannelsesaftale.
Nogle faglige udvalg henter selv uddannelsesaftalerne i EASY-P, og skal ikke have kopi
tilsendt.
Når uddannelsesaftalen er registreret, sker der automatisk en tilmelding af eleven til det
pågældende hovedforløb (eller grundforløb, hvis det er en praktikvejsaftale.)
Prøvetid
De første 3 måneder af praktiktiden en gensidig prøvetid. I prøvetiden kan begge parter
opsige aftalen uden at angive en grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i
prøvetiden.
Hvis en elev er fraværende fra virksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden (for
eksempel på grund af sygdom, graviditet, barsel, adoption, nedsat arbejdstid mv.)
forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.
Hvis eleven er gravid, er hun beskyttet af lov om ligebehandling af mænd og kvinder, og
arbejdsgiveren skal kunne begrunde ophævelsen af uddannelsesaftalen.
Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig. Aftalen kan kun ophæves, hvis begge parter er
enige, eller hvis én af parterne misligholder aftalen (se nedenfor).
Forlængelse af uddannelsestiden – tillæg til uddannelsesaftale
Af § 58 i lovbekendtgørelse nr. 183 fremgår det, at eleven og virksomheden kan indgå
en aftale om forlængelse af aftaleperioden, hvis eleven:
1. på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 % af
den fastsatte uddannelsestid
2. er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning
3. har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen
herom
37

4. har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold
En aftale om forlængelse skal være skriftlig og skal indgås på en særlig blanket: Tillæg til
uddannelsesaftale. Tillægget sendes til registrering på erhvervsskolen, hvorefter elev,
virksomhed og fagligt udvalg modtager en registreret kopi.
Hvis uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig,
hvis det faglige udvalg godkender aftalen.
Er der ikke enighed mellem elev og virksomhed om forlængelse af uddannelsestiden,
træffer det faglige udvalg en afgørelse.
Ophør af uddannelsesaftale - ophævelse
Hvis uddannelsesaftalen ophæves, skal dette meddeles erhvervsskolen på en særlig
blanket: ophævelse af uddannelsesaftale. Skolen registrerer ophævelsen, og elev,
virksomhed og fagligt udvalg modtager en registreret kopi.
Det er virksomheden, der har meddelelsespligten – også når parterne er enige, så det er
tilstrækkeligt, at virksomheden har underskrevet ophævelsen. Hvis aftalen ophæves med
afkrydsning i feltet ”efter gensidig aftale” vil det være naturligt og det mest almindelige, at
eleven medunderskriver.
Hvis virksomheden eller eleven hæver aftalen ensidigt i strid med reglerne om
uopsigelighed, vil der kunne blive tale om erstatning til den anden part.
Skolen har pligt til at tilbyde eleven vejledning i forbindelse med ophævelsen og skal
være eleven behjælpelig med en ny uddannelsesaftale. Skolen har desuden pligt til at
vejlede eleven om evt. mulighed for optagelse med skolepraktik, hvis eleven uforskyldt
mister sin aftale (hvis uddannelsen udbydes på skolepraktik og eleven i øvrigt opfylder
EMMA-kriterierne). Uforskyldt mistet uddannelsesaftale kan være ved en virksomheds
konkurs eller ophør, eller hvis oplæringsfunktionerne er mangelfulde på grund af
indskrænkninger, flytning af funktioner eller lignende.
Se her lovbekendtgørelse nr. 183, kapitel 7a og BEK 879, kapitel 16 om skolepraktik.
Bortfald af uddannelsesaftale
Eleven skal deltage i skoleundervisningen efter skolens bestemmelser og i
overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen.
Hvis eleven uden lovlig grund udebliver fra undervisningen eller groft overtræder skolens
ordensregler, kan skolen udelukke eleven fra fortsat undervisning (bortvise eleven), når
mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været iværksat.
Skolen skal orientere og rådføre sig med virksomheden, inden skolen træffer afgørelse
om bortvisning. Udelukkes en elev fra skoleundervisningen, bortfalder
uddannelsesaftalen.
38

Eleven kan klage over skolens afgørelse til Undervisningsministeriet, og skolen skal
vejlede eleven om klagemuligheden.
Misligholdelse
Hvis én af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser, kan den anden part
ophæve uddannelsesaftalen. Hvis en væsentlig forudsætning for aftalens indgåelse viser
sig at være urigtig eller senere brister, kan aftalen også ophæves.
Ophævelse af aftalen skal i disse tilfælde ske senest 1 måned efter, at parten har fået
kendskab hertil.
Hvis parterne ikke er enige om, at aftalen er misligholdt eller at væsentlige
forudsætninger er bristet, er der tale om en tvistighed, der kan indbringes for det faglige
udvalg med henblik på forlig. Kan der ikke opnås forlig, kan tvistigheden indbringes for
Tvistighedsnævnet.
Erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse
Eleven har krav på at få udfyldt blanketten: Erklæring om delvis gennemført
praktikuddannelse, hvis eleven ikke gennemfører hele praktikforløbet men kun dele
heraf. Virksomheden har pligt til at udfylde blanketten og udlevere denne til eleven.
Blanketten skal ikke registreres på en erhvervsskole.
Konfliktløsning
Som praktikkonsulent vil du ofte få en rolle som mægler eller konfliktløser. Det kan være
både elev og virksomhed, der kontakter praktikkonsulenten for at få råd og vejledning.
Vær opmærksom på, at du har tavshedspligt om de oplysninger, som du får af
henholdsvis elev og virksomhed. Begge parter skal have mulighed for at drøfte
situationen fortroligt med praktikkonsulenten uden at oplysningerne videregives til anden
eller tredjepart.
Elever kan ofte have spørgsmål til løn, overenskomst, satser i forbindelse med
overarbejde, ferie, mv. Her vil det være relevant at henvise til den relevante faglige
organisation.
De kan også have spørgsmål omkring den faglige oplæring og være usikre på, om de
når uddannelsens mål. Her vil praktikkonsulenten ofte være coach og skal prøve at give
eleven konstruktive forslag til, hvordan en samtale med den oplærings- eller
uddannelsesansvarlige i virksomheden kan foregå.
Virksomheder vil ofte gerne have råd og vejledning om elevers fravær, sygdom, eventuel
forlængelse, samt om elevens motivation og engagement.
39

Her kan elevplan være et rigtig godt værktøj for virksomheden. Mere om elevplan under
afsnit 3.4: Uddannelsesplanlægning.
Hvis både eleven og virksomheden er indforstået, kan praktikkonsulenten også tilbyde et
besøg i virksomheden. Her kan han/hun fungere som mægler og ”lægge øre til” begge
parters oplevelse af praktikforholdet.
Resultatet kan være, at samtalen ender positivt, og begge parter føler sig som vindere
og aftaleforholdet fortsætter. En anden mulighed er, at aftalen ophæves ensidigt eller
gensidigt.
De forskellige slags uddannelsesaftaler
Dette er et meget centralt område i forbindelse med funktionen som
praktikpladsopsøger, og et område hvor det er vigtigt at rådgive elev og virksomhed
rigtigt.
Samtidig er det væsentligt i salgsøjemed at kende de ”varer, der er på hylden”. En del
virksomheder kender kun den traditionelle uddannelsesaftale, som løber i hele elevens
uddannelsestid. Andre taler stadig om EFG og ”gammel” mesterlære.
Nye virksomhedstyper og de strukturændringer, der er i erhvervslivet, har nødvendiggjort
fleksible aftaleordninger, der bedre kan tilpasses virksomhedernes behov.
De eksisterende aftaletyper er:
Den almindelige aftale
Kombinationsaftale
Flex-kombinationsaftale
Kort uddannelsesaftale
Ny mesterlære
Individuelle erhvervsuddannelser
Se mere om de enkelte aftaletyper i værktøjskassen.
Jævnfør i øvrigt Undervisningsministeriets pjece: ”Uddannelsesaftale – en sund
investering i fremtiden”. Pjecen kan læses på:
http://pub.uvm.dk/2006/uddannelsesaftale/praktikant2006.pdf
40

3.4: Uddannelsesplanlægning
Ligesom praktikkonsulenten/opsøgeren skal kunne hjælpe virksomheden med
information om uddannelserne, godkendelser, og indgåelse/ændring eller ophævelse af
en uddannelsesaftale, vil virksomhederne også ofte bede om vejledning i forbindelse
med den konkrete planlægning af elevens uddannelsesforløb.
Dette kan både gælde en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af selve den praktiske
oplæring i virksomheden samt indplacering af skoleophold og tidspunkter for afholdelse
af ferie.
De særlige ferieregler for elever er yderst relevante at kunne vejlede om.
Uddannelsesplan
For at sikre en god og faglig oplæring af en elev, skal det praktiske forløb for eleven
planlægges fra starten af en elevtid, og der skal udarbejdes en uddannelsesplan.
Så har virksomhed og elev mulighed for at have overblik over, hvor langt eleven er i
uddannelsesforløbet. Dette sikrer, at eleven når de faglige og praktiske mål i
uddannelsen.
De generelle regler for virksomhedens tilrettelæggelse af praktikuddannelsen er
beskrevet i BEK 879 i kapitel 12:
§ 75. Praktikvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse og på
grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre
praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at
eleven kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre
praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en
plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art
og produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved
fastsættelsen af elevens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom.
Stk. 2. I den første praktikperiode sætter virksomheden eleven ind i de
arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen. Eleven skal opnå
sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion.
Stk. 3. I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i
virksomheden tilrettelægges, så skoleundervisning og praktikuddannelse
supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, de er
fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb.
Stk. 4. Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i
virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og
kompleksitet, så eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et
niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet.
41

Stk. 5. Virksomheden skal over for eleven indskærpe nødvendigheden og
forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav og regler vedrørende personlig sikkerhed
og sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes, og at arbejdsmiljølovgivningens
bestemmelser efterleves.
På det merkantile område er der udarbejdet standardiserede uddannelsesplaner for alle
uddannelser og specialer. Disse uddannelsesplaner kan downloades fra
Uddannelsesnævnets hjemmeside på adressen www.uddannelsesnaevnet.dk
I vejledningerne til bekendtgørelserne for de merkantile uddannelser er det ligeledes
præciseret, at der bør gennemføres mindst 3 evaluerende elevsamtaler i løbet af en
elevtid.
Brug af Elevplan – www.elevplan.dk
Det oplagte værktøj til virksomheden, så der kan følges med i elevens uddannelsesplan,
er Elevplan. Ved at bruge det login virksomheden har fået til www.praktikpladsen.dk kan
virksomheden i Elevplan få information om og oversigt over bl.a.:
Nuværende elever og deres uddannelsesplan
Praktikaktiviteter
Følge fremdriften i elevens skoleophold
Se udbud af læringsaktiviteter, som eleven kan vælge imellem på skoleophold
Elevens fravær og karakterer på skoleopholdene
Oprettelse af praktikaktiviteter for eleven
Evaluering af praktikaktiviteter
Elevplan er dermed også et godt værktøj, som opsøgeren kan tage udgangspunkt i ved
kontakten med virksomheden.
Er der behov for det, kan skolen gå ind på www.praktikpladsen.dk og skaffe brugernavn
og adgangskode til en konkret virksomhed.
Der er udgivet en Quick-guide til virksomhedens brug af Elevplan. Guiden og andet
materiale om Elevplan kan findes på adressen
http://www.uvm.dk/06/forbedret.htm?menuid=6410
De generelle ferieregler for elever
Elever/lærlinge med uddannelsesaftale er som andre lønmodtagere omfattet af
ferieloven og optjener under ansættelsen ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter
lovens almindelige regler.
42

Det betyder at alle elever i almindelige ordinære aftaler, restaftaler, delaftaler, flexkombinationsaftaler
eller korte uddannelsesaftaler optjener feriedage til afholdelse det
følgende ferieår.
For lærlinge er der imidlertid en særlig ret til ferie med løn i de første ansættelsesår,
jævnfør ferielovens § 9.
I det første og andet hele ferieår efter ansættelsen, har elever ret til fuld ferie med løn,
selv om de ikke har optjent feriegodtgørelse på normal vis. Det betyder, at
arbejdsgiveren skal betale løn i ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn
f.eks. i forbindelse med andre aftaler. En ny lærling har sjældent feriepenge med, hvilket
betyder, at arbejdsgiveren i praksis kommer til at betale løn i hele elevens ferie.
Hvis ansættelsen er begyndt før den 1. juli i et ferieår, gælder det samme for dette
ferieår.
Ferielovkontoret har tidligere formuleret følgende forudsætning for anvendelsen af denne
særlige lærlingeregel:
Uddannelsesaftalen skal omfatte et helt ferieår (1. maj – 30. april). Hvis aftalen indgås i perioden
fra 1. maj til 30. juni, skal den omfatte resten af ferieåret, for at der er ret til løn allerede i samme
ferieår.
Denne forudsætning er nu bortfaldet. Der er ingen regler i ferieloven om længden af den
aftale der ”udløser” betalt ferie.
43

Ferieregler - eksempler:
1) En lærling ansættes 1. april 2007:
Ingen ret til betalt ferie i samme ferieår, dvs. 1. maj 2006 – 30. april 2007.
Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i første hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1.
maj 2007 – 30. april 2008.
Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i andet hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1.
maj 2008 – 30. april 2009.
2) En lærling ansættes 1. juni 2007:
Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i samme ferieår, dvs. 1. maj 2007 – 30. april
2008.
Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i første hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1.
maj 2008 – 30. april 2009.
3) En lærling ansættes 1. august 2007:
Ingen ret til betalt ferie i samme ferieår, dvs. 1. maj 2007 – 30. april 2008 pga.
ansættelse efter 1. juli.
Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i første hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1.
maj 2008 – 30. april 2009.
4) En lærling ansættes i en kort uddannelsesaftale 1/6 2007 – 1/1 2008
Ret til 5 ugers betalt ferie med løn i første hele ferieår efter ansættelsen, dvs. 1.
maj 2007 – 30. april 2008.
Da aftalen ikke varer ferieåret ud, må det bero på en aftale med arbejdsgiver, hvor
stor en del af de 5 ugers ferie med løn, der ”ligger indenfor” aftalen. Hovedreglen
om 3 uger inden for hovedferien skal naturligvis følges.
Alle spørgsmål om ferie rettes i øvrigt til Beskæftigelsesministeriet, Ferielovkontoret og
ikke til Undervisningsministeriet.
44

3.5: Løn og tilskudsmuligheder
Det er vigtigt, at opsøgeren gør sig klart, at løn og tilskudsmuligheder for elever ikke er et
spørgsmål, der er reguleret af Undervisningsministeriet.
Det er derfor meget vigtigt, at man er yderst forsigtig med at indgå i forhandlinger med en
arbejdsgiver om aflønning af en konkret elev.
Den sikre løsning er at henvise til de organisationer, der har forhandlingsretten og som
tegner overenskomsten. Man kan nemlig komme galt af sted, hvis man angiver en
lønsats, som efterfølgende viser sig ikke at holde stik.
3.5.1: Løn
Elever skal altid aflønnes efter den gældende overenskomst på det enkelte fagområde.
Det er de faglige organisationer, der indgår overenskomsterne med de relevante
arbejdsgiverorganisationer.
Normalt aflønnes eleverne efter minimumssatserne i overenskomsten. Elev og
virksomhed kan dog altid aftale en højere elevløn, hvis parterne er enige om det.
Visse elever skal dog have tillæg til minimumssatsen. På det merkantile område gælder
det f.eks. elever med hhx (højere handelseksamen) og i visse tilfælde også elever med
stx, hf eller htx, som har suppleret med handelsskolernes særlige grundforløb for
studenter (HGS).
Elever over 25 år udgør lønmæssigt set en særlig udfordring. Det vil fremgå af hver
enkelt overenskomst, om elever over 25 skal aflønnes med en særlig voksensats, eller
om arbejdsmarkedets parter blot anbefaler, at der forhandles en voksenløn.
Elevlønnen til de over 25-årige udgør et særligt problem, hvis der er fastsat en særlig
lønsats svarende til mindstelønnen for en ufaglært inden for området, og der ikke
samtidig kan bevilges voksenlærlingetilskud fra jobcentrene.
Udfordringen eller problemet er elevens og består i at sikre sig elevpladsen, idet man
skal overbevise arbejdsgiveren om, at man som arbejdskraft er mere værd end en yngre
elev, som har samme uddannelsesmæssige baggrund, men blot skal have væsentligt
mindre i elevløn.
Elever under revalidering og elever på uddannelsesgodtgørelse er ofte over 25 år.
Man bør opfordre hver enkelt af dem til at undersøge ved deres sagsbehandler, om de
evt. kan få suppleret elevlønnen op til det økonomiske niveau, de ellers er berettiget til,
eller om sagsbehandleren vil give et løntilskud til arbejdsgiveren for at udligne
differencen mellem det den unge elev og det den over 25-årige skal have i elevløn.
45

3.5.2: Tilskud til voksenlærlinge
Hvis eleven er fyldt 25 ved uddannelsesaftalens indgåelse, kan der indgås en
voksenlærlingeaftale.
Det betyder reelt ikke noget for uddannelsen, bortset fra at eleven har mulighed for at
gennemføre uddannelsen på kortere tid, hvis vedkommende har den relevante
erhvervserfaring.
Desuden er der muligheder for højere lønrefusion og tilskud i praktiktiden.
Der er især 2 ting, praktikpladskonsulenten skal være opmærksom på i forbindelse med
ansættelse af elever over 25 år:
1. Når der uddannes voksenlærlinge, er lønnen normalt højere, men virksomheden
kan søge om forhøjet lønrefusion fra AER. Blanketten, der skal bruges for at søge
AER om forhøjet lønrefusion, kan du finde her:
http://www.atp.dk/storefiler/Voksenansoegningsblanket_AER_2006.pdf - se
gennemgang i næste afsnit.
2. Derudover er der særlige tilskud til voksenlærlinge inden for områder, hvor der er
mangel på arbejdskraft og kun få elever i skolepraktik. Tilskuddet er på 35 kr. /
time i praktikperioderne.
Betingelserne for at få tilskud er:
1. Eleven skal være fyldt 25 år ved aftalens indgåelse, og inden aftalen træder i
kraft.
2. Uddannelsen skal være på den positivliste, som den pågældende
beskæftigelsesregion sender ud. Positivlister for regionerne kan ses på:
http://jobnet.dk/arbejdsgiver/fakta+om+jobcentrenes+tilbud/tilskud+til+voksenl%c3
%a6rlinge
3. Arbejdsgiveren skal betale en løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikkefaglært
lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område.
4. Ansøgning om tilskud skal indsendes senest 1 måned efter, at
uddannelsesaftalen er indgået.
5. Tilskuddet bevilges i de første 2½ år af uddannelsesaftaleperioden.
6. Ansøgningen sendes til jobcentret i den kommune, hvor virksomheden ligger.
7. Ansøgningsskema fås hos jobcentret eller på dette link:
http://jobnet.dk/files/Blanketter/AF66A.pdf
Mere om voksenlærlingeordningen samt adresser på lokalt jobcenter findes på
http://jobnet.dk/arbejdsgiver/fakta+om+jobcentrenes+tilbud/tilskud+til+voksenl%c3%a6rli
nge
46

Arbejdsgiverens opgave
Indgå uddannelsesaftalen, så den overholder de generelle regler om
voksenlærlingetilskud.
Undersøge branchens mindsteløn ved den pågældende faglige organisation eller i
egen brancheforening.
Ansøge det lokale jobcenter om tilskud. Ansøgningsskemaet skal være returneret
til jobcentret inden en måned efter, at voksenlærlingen er begyndt på sin
uddannelse.
Ansøge AER om at få godkendt eleven som voksenelev, så den høje sats for
lønrefusion træder i kraft, når eleven er på skole (se næste afsnit).
Det lokale jobcenters opgave
Vejlede om vilkår for og behandle ansøgning om voksenlærlingetilskud.
Udbetale voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren.
Erhvervsskolens opgave
Vejlede om tilskudsmuligheder
Vejlede elev og arbejdsgiver om uddannelsesaftalens længde, herunder
eventuelle muligheder for merit.
Være behjælpelig ved eventuel meritansøgning til det pågældende faglige udvalg.
47

3.5.3: AER - Arbejdsgivernes Elevrefusion
Arbejdsgivernes Elevrefusion, ATP-huset, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød
Telefon: 48 20 49 11
Web: www.aer.dk
Formålet med Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) er at fremme antallet af
praktikpladser og dermed at uddanne fremtidens fagfolk til det private og offentlige
erhvervsliv. Det sker ved at formidle penge fra alle arbejdsgivere i Danmark til de
arbejdspladser, skoler og udvalg, der arbejder for at skabe praktikpladser.
Ca. 90.000 arbejdsgivere betaler til AER, så både offentlige og private arbejdspladser
kan få refunderet nogle af udgifterne ved at have elever.
Lønrefusion
Virksomhederne kan få refunderet elevløn, når en elev er på skole som en del af
følgende uddannelser:
Erhvervsuddannelserne (EUD-elev)
Landbrugets grunduddannelse
Grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Farmakonomuddannelsen
Erhvervsfiskeruddannelsen
Lokomotivfører uddannelsen
Voksenelever
For voksenelever, der får højere løn end den laveste sats i elevoverenskomsten, kan
AER’s lønrefusion være tilsvarende større.
Betingelserne er:
Voksenelever skal være fyldt 25 år, når de begynder deres uddannelse, og de
skal have en løn, der ifølge overenskomsten ikke er lavere end lønnen til en
ufaglært på området.
Virksomheden skal selv ansøge AER om at få godkendt eleven som voksenelev.
Det sker ved at udfylde en voksenansøgningsblanket til AER.
Blanketten kan hentes på:
http://www.atp.dk/storefiler/Voksenansoegningsblanket_AER_2006.pdf
48

Vejledning om lønrefusion kan hentes på:
http://www.atp.dk/storefiler/Information_om_AER_april_2006.pdf
De aktuelle satser for lønrefusion til elever ses på www.aer.dk
Befordringsgodtgørelse
Ud over lønrefusion kan virksomheden få dækket en del af udgifterne til elevens
transport, når eleven er på skole. Der dækkes dog højst 80 procent af prisen for billigste
offentlige transport, og følgende gælder:
Eleven har mere end 10 kilometer fra hjem til skole
Arbejdsgiveren betaler elevens transport
Arbejdsgiveren og eleven har en godkendt uddannelsesaftale
Vejledning om befordringsgodtgørelse kan hentes på:
http://www.atp.dk/storefiler/Information_om_AER_april_2006.pdf
Udbetaling
AER får besked om en elevs skoleophold direkte fra skolen. Når AER har modtaget en
indberetning, bliver arbejdsgiveren bedt om at underskrive en bekræftelse på
skoleopholdet og eventuelt transportudgifter.
Herefter udbetales lønrefusion og eventuelt befordringsudgifter.
Praktik i udlandet – PIU
Elever i det danske erhvervsuddannelsessystem har mulighed for at tage et eller flere
praktikophold i en udenlandsk virksomhed. Finder praktikken sted under PIU-ordningen,
får eleven merit for opholdet, og praktikken bliver dermed godkendt som en del af den
danske uddannelse.
PIU-ordningen kan principielt bruges på 2 forskellige måder:
En elev uden dansk uddannelsesaftale finder en virksomhed i udlandet, evt. i
samarbejde med skolen. Praktikopholdet kan starte lige efter grundforløbet.
Praktikstedet i udlandet skal forhåndsgodkendes, og der skal indgås en skriftlig
ansættelseskontrakt med eleven.
En elev med dansk uddannelsesaftale, der bliver udstationeret i udlandet af den
danske arbejdsgiver. Eleven er stadig omfattet af den danske uddannelsesaftale,
og den danske arbejdsgiver har det juridiske og økonomiske ansvar for elevens
uddannelse også under udstationeringen.
Som praktikpladsopsøger kan du blive involveret i PIU-aftaler på forskellige måder:
49

Hjælp til elever, der skal finde praktikplads i udlandet. Mange skoler samarbejder
med andre skoler om dette, evt. gennem et centralt sekretariat.
Hjælp til elever i forbindelse med kontakt til lærested, ansøgning om hjælp til
transport, flytning mv.
De økonomiske muligheder for elever under PIU-ordningen
Elever uden dansk praktikplads:
Elever, der selv finder en praktikplads i udlandet (PIU), skal sørge for at få praktikken
godkendt af egen skole eller det faglige udvalg. Herefter kan AER dække udgifter til:
Udgifter til rejse ud og hjem, også når eleven skal på skoleophold.
Udgifter til flytning ud og hjem.
Halvdelen af elevens udgifter til bolig - højst 1.800 kroner om måneden.
Tilskud til eksempelvis indskud eller gebyr til en ejendomsmægler.
Godtgørelse (”løn”) - under skoleophold i Danmark.
På årsbasis kan der udbetales 25.000 kr. til hver elev ekskl. godtgørelse under
skoleophold.
Blanketten til ansøgning om økonomisk støtte til praktikophold i udlandet kan hentes på
adressen:
http://www.atp.dk/storefiler/ansogningstottetilpraktikopholdudland3800016.pdf
Den nødvendige dokumentation, der skal medsendes ansøgningen, fremgår af
vejledningen til ansøgningen.
Elever med dansk praktikplads – udstationering:
Hvis en arbejdsgiver udstationerer en elev i minimum en måned i et land i Europa (inden
for EU eller EFTA), dækker AER udgifterne til:
Udgifter til rejse ud og hjem, også når eleven skal på skoleophold
Udgifter til flytning ud og hjem
Udgifter til lønforskel mellem den danske og udenlandske elevløn
Det er en betingelse, at eleven er på en af følgende uddannelser:
En erhvervsuddannelse (EUD)
Modul 2 i landbrugets grunduddannelse
De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (SOSU)
Blanketten kan hentes på: http://www.atp.dk/storefiler/3800021_marts06_tekst.pdf
50

Den nødvendige dokumentation, der skal medsendes ansøgningen, fremgår af
vejledningen til ansøgningen.
Se mere om PIU på www.ciriusonline.dk
Mobilitetsfremmende ydelser til elever (i Danmark)
AER dækker elevens udgifter til transport, når denne skal til samtale om at få en
godkendt praktikplads.
AER yder også hjælp til flytteudgifterne, hvis eleven skal flytte for at påbegynde en
praktikplads.
Der gælder følgende betingelser:
Praktikken skal være i Danmark
Elevens transporttid frem og tilbage skal sammenlagt være mindst 2½ time
Blanketten til ansøgning om mobilitetsfremmende ydelser til elever kan hentes på:
http://www.atp.dk/storefiler/Mobilitetsfrem_Danmark_nyAugust2006.pdf
Den nødvendige dokumentation, der skal medsendes ansøgningen, fremgår af
vejledningen til ansøgningen.
51

3.6: Formidling af praktikpladser
Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 879 fremgår følgende:
§ 103. Praktikpladssøgende, som ønsker det, skal af skolen registreres som
tilmeldte praktikpladssøgende, jf. tillige § 110.
Stk. 2. Registreringen skal sikre, at de registrerede praktikpladssøgende
modtager tilbud om eller henvisning til praktikpladser eller får tilbud om vejledning.
Registreringen skal endvidere indgå i grundlaget for tilvejebringelse af statistisk
opgørelse af praktikpladssituationen.
Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt og systematisk mindst hver 3. måned ved brev
(kontaktbrev) kontakte de registrerede praktikpladssøgende med henblik på
konstatering af, om de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud om
vejledning.
Stk. 4. Registreringen skal omfatte de oplysninger om de praktikpladssøgendes
uddannelse og deres uddannelsesønsker, som er nødvendige for en effektiv
praktikpladsformidling.
Det er på flere erhvervsskoler praktikkonsulenten, der har de forudgående samtaler med
de elever, der ønsker at blive registreret som søgende.
Da praktikkonsulenten samtidig har en tæt virksomhedskontakt, giver dette oplagte
muligheder for at kunne matche elever med virksomheder, der ønsker at ansætte elever.
Matchning af elev og virksomhed
Virksomheder kan generelt have meget forskellige måder at søge og udvælge elever på:
Stillingsannoncer i aviser
Stillingsopslag på www.praktikpladsen.dk (Se senere)
Stillingsopslag sendt til erhvervsskolen
Virksomhederne kan telefonere, faxe eller sende stillingsopslag, som så kan
offentliggøres på skolens opslagstavler og evt. på uddannelsesinstitutionens
hjemmeside.
Annoncering på virksomhedens egen hjemmeside
Direkte formidling
Her vil praktikkonsulenten henvise udvalgte elever til at søge stillingen direkte ved
skriftlig ansøgning eller ved personlig henvendelse
De 3 første metoder medfører, at virksomheden ”risikerer” at modtage ansøgninger fra
rigtig mange elever, og at der ikke på forhånd er ”sorteret” i eleverne.
52

Mange virksomheder – specielt de mindre – er derfor ofte interesseret i den sidstnævnte
metode og beder erhvervsskolen om hjælp til at finde netop den elev, som kan passe ind
i deres særlige virksomhedskultur.
Hvis man er direkte involveret i match-making mellem elev og virksomhed, er det vigtigt
at man har et indgående kendskab både til virksomheden og til den enkelte elev.
Kendskabet til virksomheden bør naturligvis omhandle de krav, der stilles til elevernes
faglige kompetencer, men det bør også omhandle virksomhedens image og den særlige
virksomhedskultur, der gør sig gældende: den hierarkiske struktur, sprog (jargon), dress
code, m.m. Siger man ”De” til chefen, og går man med slips? Er piercinger uønskede?
Eller er virksomhedskulturen mere jovial?
Kendskabet til eleverne bør tilsvarende omhandle både elevens faglige niveau/faglige
styrkesider og også det mere personlige: Er eleven mødestabil, arbejdsom,
ansvarsbevidst, omhyggelig, med god ordenssans og en passende personlig
fremtræden?
Derfor er kontakt til grundforløbseleverne på så tidligt et tidspunkt som muligt meget
vigtigt. Dette gælder specielt på de tekniske skoler, hvor grundforløbene er af relativ kort
varighed.
Igennem hele grundforløbet bør man derfor i samarbejde med undervisere,
kontaktlærere og uddannelses- og erhvervsvejlederne på området følge elevernes
udvikling. Derved får man meget bedre baggrund for at finde den rigtige elev til den
enkelte virksomhed.
Der kan f.eks. laves lektioner, hvor man kommer rundt i klasserne og underviser i
praktikpladssøgning. Her kan det være en god ide, hvis man inviterer elever fra
hovedforløbet med, som allerede er i lære i en virksomhed. De kan altid give en
anderledes vinkel på det at søge praktikplads, og de har som regel også nogle erfaringer
at fortælle om, som grundforløbseleverne endnu ikke har fokus på.
Der kan også udbydes ”jobcafeer”, hvor eleverne kan få hjælp til at lave fornuftige
skriftlige ansøgninger og forberede sig til at gå til ansættelsessamtale.
Når man har en virksomhedskontakt, der er positiv overfor ansættelse af en elev, og som
ønsker en direkte formidling, er der flere måder at finde den rigtige elev på.
Man kan opslå elevstillingen på opslagstavlen eller på anden måde lave en begrænset
”offentliggørelse” af den ledige praktikplads. Virksomheden vil derefter stå for den videre
procedure med udvælgelse af dem, der skal til ansættelsessamtale.
Denne metode sorterer ikke eleverne på forhånd, idet en større gruppe elever får lige
vilkår for at søge elevjobbet.
Ulempen er, at de knap så gode elever måske også søger, og at virksomheden så bliver
”belemret” med elevemner, man måske på forhånd ved ikke matcher de kompetencer og
53

kvalifikationer, som virksomheden efterspørger, eller som på et mere personligt plan ikke
passer ind i den særlige virksomhedskultur.
En anden model er, at man i samråd med underviserne på området finder nogle få
elevemner, som man så beder om at søge den specifikke elevplads.
Fordelen ved denne metode er, at virksomheden kun får ansøgninger fra elever, som
man på forhånd ved kan udfylde elevpladsen.
De andre elever, som ikke blev udpeget, vil måske spørge, hvorfor de blev forbigået, og
her kan der så eksempelvis komme en forklaring omkring manglende kvalifikationer eller
for dårlig mødedisciplin, som eleverne er nødt til at rette op på, hvis de på et senere
tidspunkt vil kunne blive headhuntet til et elevjob.
Uanset metodevalg er det afgørende, at det er den eller de bedst egnede elever, der
bliver headhuntet til virksomhederne hver gang, således at virksomhederne bevarer
tilliden til, at erhvervsskolens medarbejdere kan matche deres elevbehov meget
nøjagtigt.
Hermed bevares skolens muligheder for at vende tilbage til virksomheden på et senere
tidspunkt med henblik på at ”afsætte” nye elever.
Én enkelt dårlig oplevelse med en elev kan være nok til, at visse virksomheder afholder
sig fra at ansætte elever fremover.
54

Praktikpladsen.dk
Praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets webbaserede mødested for elever og
virksomheder inden for erhvervsuddannelserne.
Mødestedet findes på webadressen www.praktikpladsen.dk
På Praktikpladsen.dk kan godkendte virksomheder lægge deres profil og elevbehov ind
og finde søgende elever. Ligeledes kan elever lægge deres personlige profil ind med
praktikønsker og finde ledige elevstillinger.
Man kan også fremsøge lister over virksomheder, der er godkendte til et eller flere
særlige uddannelsesområder, og inden for et nærmere defineret geografisk område.
Den opsøgende medarbejder kan f.eks. vejlede og hjælpe virksomhederne med
følgende opgaver:
Orientere om virksomhedens mulighed for at få adgang til Praktikpladsen.dk, og
hvad virksomheden kan bruge siden til
Udlevere brugernavn og adgangskode til virksomheden
Hjælpe virksomheden med at oprette stillingsopslag i Praktikpladsen.dk
Opgaverne prioriteres naturligvis ud fra skolens serviceniveau over for virksomhederne
og den enkelte opsøgende medarbejders tid.
Læs mere om, hvordan man får vejlederadgang til Praktikpladsen.dk i afsnit 7.4.
Læs også mere om de særlige krav til visse elevgrupper om at have en synlig profil i
afsnit 4.2: Skolepraktik.
55

4: Elevservice
Forrige hovedafsnit om formidling af praktikpladser har fokus på virksomhederne. For at
opgaven overhovedet kan lykkes, må skolerne i lige så høj grad servicere eleverne, så
de bliver gjort klar til en kvalificeret jobsøgning, og så de kender de formelle muligheder,
de har, og som skolen skal danne ramme om.
Afhængig af skolens størrelse kan arbejdet med at lære eleverne ansøgnings- og
samtaleteknik mv. være delt ud på forskellige medarbejdere. Faglærere, uddannelses-
og erhvervsvejledere og kontaktlærere kan alle tage del i denne opgave.
Imidlertid er der efterhånden så mange værktøjer og formelle krav til eleverne, at det er
en god idé at systematisere opgaven og bruge aktiviteten som praktikpladsopsøgerens
naturlige indgang til eleverne.
Derfor er en klar beskrivelse af opgave- og arbejdsfordelingen på de enkelte skoler
nødvendig.
Kan eleverne selv blive spydspidser i arbejdet med at finde praktikpladser, vil det give
praktikpladsopsøgeren en efterfølgende god kontaktmulighed til virksomhederne og give
en god kontaktflade til eleverne.
I det følgende vil vi give forslag til en systematisk indsats på grundforløbet med hensyn til
elevernes praktikpladssøgning og evt. overgang til skolepraktik
Indsatsen vil være forskellig afhængig af grundforløbets varighed, og vi beskriver derfor
forslaget med udgangspunkt i praksis på både Aalborg tekniske skole og Aalborg
Handelsskole.
Der er mange skoler der er begyndt at lave mentorordninger af forskellig art for elever på
grundforløbene. Nogle af mentorordninger kan evt. bruges til at støtte eleverne i deres
praktikpladssøgning, sammen med de øvrige medarbejdere på erhvervsskolen.
56

4.1: Grundforløbsaktiviteter på Aalborg tekniske skole
I starten af grundforløbet – evt. efter introduktionsforløb
Eleven kan allerede her blive registreret som praktikpladssøgende på LOP-kontoret. Når
det sker, skal der laves en plan for praktikpladssøgning, som skal indgå i elevens
uddannelsesplan. (BEK 879, § 100)
Ansvaret for dette har kontaktlæreren.
Der laves et ca. 2-4 timers forløb, som skemalægges, kaldet PRAKTIK I.
(Jævnfør BEK 879, §§ 101 og 102)
Indholdet er her:
Information om vekseluddannelsessystemet og om ansvaret for at finde
praktikpladser, tilrettet det konkrete fagområde. Herunder lidt om aftaletyper.
Præsentation af hvordan skolen kan hjælpe til: Praktikpladskonsulenten,
studievejlederen og LOP-kontoret.
Første præsentation af www.praktikpladsen.dk og relevante materialer og
hjælpemidler.
Alle elever får hæftet: ”Praktiktak – hjælp til søgning af praktikplads ”, og får det
demonstreret.
Praktikpladsopsøgeren har ansvaret for gennemførelse af aktiviteten
Ved begyndelsen af URO-forløbet, det fagspecifikke forløb
For elever der stadig er praktikpladssøgende, laves et forløb på mindst 4 timer, kaldet
PRAKTIK II.
Indholdet er her:
Information om målrettet opsøgning inden for det valgte fag.
Øvelser omkring ansøgninger, samtaleteknik mv. (Dette kan evt. planlægges i
samarbejde med LUU, virksomhedsrepræsentanter mv.)
Der udleveres breve til alle elever med deres kode til www.praktikpladsen.dk .
Inden forløbet e-mailer uddannelses- og erhvervsvejlederne holdnumre til LOPkontoret,
og får elevernes koder indflettet i et standardbrev. I brevet vil være en
kort vejledning til Praktikpladsen.dk, samt information om kravene i forbindelse
med evt. senere optagelse i skolepraktik. LOP-kontoret udarbejder dette
standardbrev.
Plan for hvad der skal ske i det videre forløb frem til udslusningssamtale mv.
Praktikpladskonsulenten har ansvaret for gennemførelse af denne aktivitet.
57

Ved afslutning af grundforløbet
For elever, der stadig er uden uddannelsesaftale, tilbydes et praktikophold i en
virksomhed på op til 14 dage. Forløbet kan resultere i en forlængelse af grundforløbet og
f.eks. have karakter af valgfri undervisning.
Formålet med praktikken er at give eleven arbejdspladserfaring. Der kan evt. planlægges
opfølgning på skolen.
Informationsmøde/ udslusningssamtale:
Hvis der er skolepraktik på uddannelsen:
Der indkaldes til et informationsmøde om skolepraktik tidligst 14 dage før, senest
1 uge efter grundforløbets afslutning. Eleverne har mødepligt til dette møde, og
overholdes denne ikke, kan eleverne ikke senere optages i skolepraktik. (BEK
879, § 112, stk. 2).
Mødet indkaldes med en uges varsel.
På mødet/udslusningssamtalen følges op på PRAKTIK II – forløbet og elever der
ønsker skolepraktik skal have information om, at CV skal lægges på
www.praktikpladsen.dk inden 14 dage efter mødet. Evt. kan eleverne udarbejde
og lægge CV’et ind på mødet. Der underskrives kontrakt om dette i forbindelse
med udfyldelse af oplysningsseddel.
På mødes registreres eleven som praktikpladssøgende, hvis det ikke er sket
tidligere i grundforløbet.
Endvidere informeres om EMMA-kravene i forbindelse med skolepraktik – og den
videre indkaldelses- og ansættelsesprocedure.
For uddannelser uden skolepraktik:
Der afholdes normale udslusningssamtaler, hvor eleven skal have tilbudt
registrering som praktikpladssøgende og registrering på www.praktikpladsen.dk.
De udfyldte oplysningsskemaer sendes derefter til LOP-kontoret til registrering i EASY-P.
Indkaldelsen til evt. skolepraktik:
14 dage efter informationsmødet indkaldes de elever, der har en synlig personlig
profil på www.praktikpladsen.dk.
Elever, der 14 dage efter mødet ikke er synlige på Praktikpladsen.dk, slettes som
praktikpladssøgende og kan ikke optages i skolepraktik. (BEK 879, § 110 stk. 3).
I forbindelse med indkaldelsen kan planen for det videre forløb gives til eleven:
Yderligere informationsmøde, ansættelsesprocedure, ansættelsessamtaler med
repræsentanter for LUU.
58

Når eleven er optaget i skolepraktik:
Eleven skal under skolepraktikforløbet løbende EMMA-vurderes, og bl.a. skal
elevens personlige profil løbende være synlig og opdateret på
www.praktikpladsen.dk.
Eleverne modtager automatisk en e-mail 1 uge før profilens synlighed udløber
med besked om at sørge for fornyelse.
Én gang om måneden kan LOP-kontoret lave en liste over igangværende
skolepraktikelever, der ikke er synlige på praktikpladsen. Listen sendes til de
respektive skolepraktikinstruktører eller praktikpladskonsulenter, der sørger for
besked til eleverne.
59

4.1.2: Grundforløbsaktiviteter på Aalborg Handelsskole
På grundforløbet skal eleven i gang med at søge praktikpladser og skal klædes på til
kravet om at være aktivt søgende i forhold til evt. skolepraktik og EMMA-kriterierne.
Aalborg Handelsskoles aktiviteter i forbindelse med elevernes jobsøgning er strukturelt
og organisatorisk præget af det traditionelt lange grundforløb på en handelsskole.
Aktiviteter for eleverne, hvor praktikkonsulenterne er direkte involverede, falder inden for
følgende områder:
Brancheorientering
Jobsøgningshæfte
Jobcafé
Vedligeholdelse af jobopslagstavle og hjemmeside
Erhvervspraktik
Orientering om Praktik Service
Registrering som praktikpladssøgende
Informationsmøde om skolepraktik
Aktiviteterne bliver alle igangsat og koordineret fra skolens afdeling for Praktik Service,
bortset fra brancheorienteringen, som typisk koordineres af uddannelses- og
erhvervsvejlederne på grundforløbet. Hertil kommer kurser i jobsøgning, som
uddannelses- og erhvervsvejlederne i samarbejde med faglærere organiserer og
gennemfører.
Brancheorientering
Brancheorienteringen ligger allerede under introforløbet ved starten af grundforløbet og
igen – i en meget udvidet form - ved starten af 2. og 4. halvår.
Formålet er at afklare eleverne med hensyn til valg af hovedforløb: Detail – kontor –
handel – finans og specialerne herunder.
Brancheorienteringen er vigtig som led i aktiviteterne i forbindelse med
praktikpladssøgning, da denne først bliver effektiv og målrettet, når eleverne ved, inden
for hvilket hovedforløb de ønsker at tegne uddannelsesaftale.
Ved brancheorienteringen deltager indbudte virksomhedsrepræsentanter fra de
forskellige uddannelsesområder.
60

Jobsøgningshæfte
Skolen har udarbejdet et jobsøgningshæfte, hvor eleverne finder gode råd til
ansøgningen, til CV og til den personlige samtale. Hæftet udleveres af uddannelses- og
erhvervsvejlederne, oftest i forbindelse med kursus i jobsøgning.
Jobcafé
Umiddelbart efter brancheorienteringen ved starten af 4. halvår besøges samtlige hold
med afsluttende grundforløbselever, og der orienteres her særskilt om, at jobcafeen nu
er et tilbud til dem.
I øvrigt er jobcafeen et tilbud til alle praktikpladssøgende elever på Aalborg Handelsskole
– uanset om man går på grundforløb, hhx, er i skolepraktik eller har afsluttet
grundforløbet og er registreret i ”jobbanken” som praktikpladssøgende.
I jobcafeen kan eleverne:
se de aktuelle elevjob, som også findes på skolens hjemmeside
få hjælp til at skrive nogle fornuftige ansøgninger
forberede sig til at gå til jobsamtale
blive lidt mere afklaret på egne stærke sider, og hvilke job deres kvalifikationer og
kompetencer passer til
få udleveret individuelt brugernavn og adgangskode til Praktikpladsen.dk
Jobcafeen er et tilbud, eleverne kan møde således:
I perioden januar til maj: 1 - 2 gange/uge afhængig af skoleafdeling. Åbningstiden
er 1 – 2 timer pr. gang
Jobcafeen bemandes af en praktikkonsulent
Eleverne skal ikke bestille tid, men kan bare dukke op inden for åbningstiden
Hvis der er mange kunder i jobcafeen, aftales der en rækkefølge
Herudover kan der laves individuelle aftaler med begge skolens
praktikkonsulenter
Vedligeholdelse af jobopslagstavle og hjemmeside
På alle skoleafdelinger er der jobopslagstavle, hvor der hænger papirkopier af jobopslag
(elevstillinger) inden for skolens område.
Virksomhederne tilbydes at kunne sende stillingsopslag direkte til skolen. Denne service
over for virksomhederne er gratis.
De ledige elevjob kan også findes på skolens hjemmeside.
61

Opslagene fjernes fra opslagstavlerne og skolens hjemmeside, når ansøgningsfristen for
eleverne udløber.
På jobopslagstavlerne kan eleverne i øvrigt hente information om jobcafeen samt hente
en liste over gode hjemmesider med elevjob.
Erhvervspraktik
Skolens grundforløbselever kommer både på 1. og 2. år ud i erhvervspraktik i en uge,
hvor formålet både er en personlig afklaring hos den enkelte elev, men også at eleven
måske kan få tilsagn om en uddannelsesaftale efterfølgende.
I løbet af erhvervspraktikugen besøges eleverne af en kontaktlærer.
Eleverne skal selv finde deres erhvervspraktikplads, men konsulenterne er behjælpelige
med de sidste pladser. De ”blåstempler” aftalerne med hensyn til indhold og kvalitet samt
følger op efter erhvervspraktikugen.
Der er ofte efterfølgende henvendelser fra både elever og virksomheder med hensyn til
godkendelse af en virksomhed som uddannelsessted, vejledning om uddannelsesaftale
mv.
Orientering om Praktik Service i klasserne
Alle afsluttende grundforløbselever modtager i løbet af april eller maj på 4. halvår et
skemalagt besøg af en praktikkonsulent.
Besøget varer typisk en lektion og indeholder information om følgende områder:
Praktikpladser i Danmark
Jobopslagstavle / www.ah.dk
- avisannoncer
- stillingsopslag direkte fra virksomheder
Andre hjemmesider med job
Jobcafeen
Det at blive registreret som praktikpladssøgende
- oplysningsskema
- personlig samtale
- det at blive ”headhuntet” til et elevjob - vi kontakter udvalgte ansøgere
Mobilitetsfremmende ydelser
Elevtiden i virksomheden
- uddannelsesaftale
- prøvetid
- uddannelsesplan
Skoleperioder og fagprøve
62

Praktik Service’s tilbud om personlig rådgivning og vejledning i elevtiden
Skolepraktik
- EMMA
- www.praktikpladsen.dk
- informationsmøde med mødepligt
- skolepraktikydelse
Der lægges særlig vægt på følgende:
Vigtigheden af at blive registreret som praktikpladssøgende, så skolens
praktikkonsulenter kan ”headhunte” eleverne til job, der ikke er slået offentligt op,
men som kun indtelefoneres til skolen
Den korrekte procedure for at blive registreret som søgende rettidigt, så man kan
”kvalificere sig” til at få tilbudt skolepraktik, herunder kravene om deltagelse i
informationsmøde med mødepligt og kravet om at have en synlig personlig profil
på Praktikpladsen.dk
De øvrige krav i EMMA-kriterierne
Alle elever får udleveret et personligt brev med brugernavn og adgangskode til
Praktikpladsen.dk. Brevet indeholder i øvrigt vejledning i, hvordan man kan
udfylde sin personlige profil og gøre den synlig for virksomhederne.
Elever, der ikke er fremmødte i den pågældende time, får efterfølgende udleveret
brevet med brugernavn og adgangskode samt vejledning til Praktikpladsen.dk af
deres kontaktlærer.
Det er skolens ansvar, at elever på grundforløbet får udleveret brugernavn og
adgangskode til Praktikpladsen.dk samt passende vejledning i, hvordan den personlige
profil udfyldes, og hvordan den gøres synlig for virksomhederne
Opgaven varetages af en praktikkonsulent.
Registrering som praktikpladssøgende
I den sidste del af grundforløbet kan alle afgangselever henvende sig og blive registreret
som praktikpladssøgende.
Eleverne udfylder et internt oplysningsskema med angivelse af prioriterede
praktikønsker, og elevernes faglige og personlige stærke sider anføres.
Oplysningsskemaet danner udgangspunkt for en personlig samtale med en af skolens
praktikkonsulenter.
Informationsmøde om skolepraktik
Alle elever, der er rettidigt registrerede som praktikpladssøgende, indkaldes til
informationsmøde om skolepraktik.
63

Her gennemgås mulighederne for skolepraktik, ansøgningsfrist, ”ansættelsessamtale”,
EMMA-reglerne, skolepraktikydelse og kravene om den synlige personlige profil på
Praktikpladsen.dk.
Skematisk oversigt over grundforløbsaktiviteterne på Aalborg Handelsskole
1. halvår
2. halvår
3. halvår
4. halvår
August Introduktionsforløb – brancheorientering
September
Oktober
November
December
Januar Brancheorientering Jobcafé
tilbydes*
Februar Erhvervspraktik
Marts
April Orientering om Praktik Service*
Maj
Juni
August
September
Oktober
November Erhvervspraktik
December
Januar Brancheorientering Jobcafé
tilbydes
Februar
Marts
April Orientering om Praktik Service. Besøg hos
Maj
afgangseleverne på grundforløbet i forbindelse
med udslusning**
Juni Frist for registrering som søgende 1/6 Informationsmøde
om
skolepraktik
(*: Tilbydes til elever på 2. halvår, hvis de ønsker at tegne uddannelsesaftale efter et
étårigt grundforløb.)
(**: Alle afsluttende grundforløbselever får skemalagt besøg. Afgangseleverne på hhx får
tilbudt en fællesorientering efter skoletid.)
64

4.2: Skolepraktik
Erhvervsuddannelserne er tilrettelagt som vekseluddannelser, således at undervisningen
senest efter gennemførelsen af et grundforløb veksler mellem skoleundervisning og
praktikuddannelse. Praktikuddannelsen skal som udgangspunkt foregå i en eller flere
virksomheder.
Elever, der ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed, har mulighed for at
gennemføre praktikuddannelsen i skolepraktik, jf. kapitel 7 a i LBK nr. 183 af 22. marts
2004.
Skolepraktikordningen omfatter i henhold til § 66 a i erhvervsuddannelsesloven følgende
tre grupper af elever:
1. Egnede, praktikpladssøgende elever, der to måneder efter at have afsluttet et
adgangsgivende grundforløb (karensperioden) ikke har eller har haft en
uddannelsesaftale.
2. Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en
uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse.
3. Egnede, praktikpladssøgende elever, der opfylder kravet om afsluttet grundforløb,
jf. 1), ved på optagelsestidspunktet mindst at kunne få godskrevet
skoleundervisning på grundlag af anden undervisning, der er gennemført
(afsluttet) inden for de seneste to år og tilrettelagt uden for
erhvervsuddannelserne.
Trin 2 eller senere trin af en uddannelse, der er trindelt, skal tillige tilbydes elever, der har
gennemført uddannelsens trin 1. Elever, der har gennemført en trindelt uddannelse, skal
dog også orienteres om mulighederne for at gennemføre uddannelse efter reglerne om
EUD+.
Reglerne om skolepraktik undergik en revision ved lov 1228 fra 27. december 2003.
På de skoler, hvor opsøgeren eller praktikpladskonsulenten er meget involveret i
skolepraktikområdet, er det vigtigt at kende disse ændringer:
Skolepraktikydelse
Pr. 1. januar 2004 blev der indført en skolepraktikydelse til elever i skolepraktik.
Ydelsens størrelse fastsættes på den årlige finanslov og svarer til det niveau, der
gælder elever på produktionsskoler.
Ydelsen gælder for elever, der er optaget i skolepraktik efter 31. december 2003.
Elever, der modtager løn fra en arbejdsgiver, arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp/starthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der
65

tilsigter at dække leveomkostninger, er ikke berettiget til at modtage ydelsen.
Skoleydelsen afløser den tidligere elevgodtgørelse, som svarer til
overenskomsten for elever på det pågældende uddannelsesområde.
Elever, der har påbegyndt skolepraktik før 1. januar 2004, modtager
elevgodtgørelse svarende til overenskomstmæssig elevløn, dog senest indtil
udgangen af 2008.
Uddannelser uden skolepraktik
Som udgangspunkt skal alle erhvervsuddannelser udbydes med skolepraktik.
Undervisningsministeren har dog efter indstilling fra Rådet for de grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU) fastsat, at en række uddannelser ikke skal udbydes
med skolepraktik (negativlisten), jf. § 66 b, stk. 3, i erhvervsuddannelsesloven.
Negativlisten for skolepraktik 1. oktober 2006 kan ses på adressen:
http://us.uvm.dk/erhverv/generelt/negativliste_011006.pdf
Som en af nyskabelserne fra 2003 er det nu også muligt at etablere
adgangsbegrænsning til skolepraktik til enkelte uddannelser.
Ved afgørelsen af, om en uddannelse skal optages på negativlisten, vil
beskæftigelsesmæssige forhold og praktikpladssituationen inden for
uddannelsesområdet være afgørende, ligesom også økonomiske og praktiske forhold
kan spille ind. Nye uddannelser optages normalt på listen, og først når de har virket i
vekseluddannelsessystemet nogle år, tages der stilling til, om de skal udbydes med
skolepraktik.
Overgangskursus
Elever, hvis grundforløb ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med
skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers varighed, som
kvalificerer eleven til at fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, som udbydes med
skolepraktik. Skolen har ansvaret for, at eleven tilbydes et sådant overgangskursus
Indførelse af kvote nul på 8 uddannelser
Pr. 1. januar 2005 indføres der adgangsbegrænsning til skolepraktik på 8 uddannelser,
der får tildelt en kvote på 0. Det drejer sig om:
Elektronik og svagstrøm
Snedkeruddannelsen
Træfagenes byggeuddannelse
66

Elektrikeruddannelsen
Mekanikeruddannelsen
Kontoruddannelse med specialer
Data- og kommunikationsuddannelsen
Teknisk designer
En kvote på nul indebærer, at skolerne, der udbyder de nævnte uddannelser, alene har
mulighed for at tilbyde skolepraktik på de pågældende uddannelser til elever, der
uforskyldt mister deres uddannelsesaftale.
Hertil kommer, at en elev, der deltager i forsøg med flex-kombinationsaftaler eller korte
aftaler inden for de nævnte uddannelsesområder, i begrænset omfang kan deltage i
skolepraktik og bruge skolepraktik som det ”kit”, der sikrer et sammenhængende
uddannelsesforløb.
EMMA-kriterierne
Allerede med den forrige Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK 1243 af
12/12/2004) blev de såkaldte EMMA-kriterier præciseret og skærpet.
EMMA-kravene gælder for alle elever, der søger optagelse i skolepraktik og for alle
igangværende skolepraktikelever.
Skolepraktikelever skal opfylde EMMA-kravene uafbrudt i den del af deres praktiske
erhvervsuddannelse, der foregår i skolepraktik.
E – egnet
For at kunne optages til skolepraktik skal eleven være egnet, det vil sige kvalificeret til at
gennemføre den primært ønskede erhvervsuddannelse eller en anden relevant
erhvervsuddannelse og til efterfølgende at fungere på arbejdsmarkedet.
Når eleven helhedsvurderes i forbindelse med afslutningen af grundforløbet, erklæres
samtidig, at eleven er egnet til at starte praktikuddannelsen i en virksomhed. Derfor vil
helhedsvurderingen i praksis træde i stedet for en selvstændig egnethedsvurdering.
M – mobil geografisk
Eleven skal være parat til at modtage en ledig praktikplads, henholdsvis
skolepraktikplads eller udstationering (VFU) med henblik på praktikplads, også uden for
elevens lokalområde. Eleven skal senest ved grundforløbets afslutning aktivt reagere på
tilbudte praktikpladser, uanset hvor praktikpladsen findes.
67

Der er ingen nærmere grænser for, hvor lang transporttid der kan accepteres, da
mobiliteten principielt er landsdækkende. Hvis flytning af bopæl er påkrævet, skal skolen
vejlede om muligheden for at opnå tilskud til relevant mobilitetsfremmende ydelse i
henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Hvis en elev siger nej til en praktikplads/udstationering uden for lokalområdet, indgår det
i vurderingen, om eleven i løbet af kort tid vil have mulighed for at få en praktikplads i
lokalområdet.
Med hensyn til transportudgifter ved ordinær praktikplads gælder de almindelige
skatteregler vedrørende befordring.
M – mobil fagligt
Eleven skal senest ved afslutning af grundforløbet reagere på tilbudte praktikpladser
inden for de hovedforløb, som elevens grundforløb giver adgang til.
Det følger af kravet om faglig mobilitet, at eleven skal være fleksibel i sit
uddannelsesvalg, idet eleven skal acceptere en rimelig praktikplads henholdsvis
skolepraktikplads inden for en anden uddannelse end den primært ønskede.
Skolen skal vejlede om, hvilke uddannelser grundforløbet i øvrigt giver adgang til.
Skolen skal også vejlede om andre relevante ungdomsuddannelser eksempelvis
landbrugsuddannelsen og social- og sundhedsuddannelserne (SOSU).
Skolen skal tilbyde eleven supplerende grundforløbsundervisning. En elev, der takker nej
til et sådan tilbud, kan ikke betragtes som fagligt mobil.
Det kan indgå i rimelighedsvurderingen, om eleven kan fortsætte i en anden uddannelse
uden væsentligt tab af uddannelsestid, samt om eleven i løbet af kort tid har udsigt til en
praktikplads inden for den primært ønskede uddannelse.
Supplerende grundforløbsundervisning i karensperioden:
Skolerne skal tilbyde eleverne supplerende grundforløbsundervisning i karenstiden.
En sådan undervisning skal ses som et led i elevernes faglige mobilitet, idet der skal
tilbydes undervisning, der giver eleven mulighed for at rette sit uddannelsesønske mod
uddannelser, hvor der er bedre praktikpladsmuligheder end i elevens første
uddannelsesønske.
A – aktivt søgende
Eleven skal selv være aktivt søgende og skal som minimum:
68

Selv tage passende initiativer for at opnå praktikplads
Være registreret som praktikpladssøgende senest fra afslutningen af
grundforløbet
Være registreret på www.praktikpladsen.dk, med en synlig personlig profil og
uddannelsesønsker
Søge elevstillinger via www.praktikpladsen.dk
Søge andre elevstillinger, og tage imod anviste praktikpladser (virksomhedsforlagt
undervisning, del- og restaftaler)
Læs i øvrigt Undervisningsministeriets håndbog ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne”
på adressen http://pub.uvm.dk/2006/skolepraktik/index.html
69

5: Konsulentprofilen
Den relevante konsulentprofil
Som gennemgået i de 3 foregående kapitler har de fleste praktikpladskonsulenter
opgaver, der kan spænde bredt fra virksomhedsopsøgning over servicering af
virksomheder og elever.
Opgaverne er dels udadrettede som ”sælger” og som fagperson med stor detail-viden
både på erhvervsuddannelsesområdet generelt og specifikt på det pågældende
uddannelsesområde, dels interne på skolen – over for elever, kontaktlærere og/eller
studievejledere, administrativt personale i praktikadministrationen samt skolens ledelse.
For at kunne matche det brede spekter af arbejdsområder og -opgaver skal man besidde
et tilsvarende bredt spekter af kvalifikationer og kompetencer – både på det faglige og
personlige plan:
Praktikkonsulenten bør have følgende faglige kvalifikationer og kompetencer:
En relevant faglig baggrund evt. med videregående teoretisk uddannelse
Branchekendskab
Minimum 5 års erhvervserfaring, gerne med indsigt i projektarbejde
It-brugererfaring
Opbygge og vedligeholde netværk
Opbygge og vedligeholde de nødvendige papirgange
Medvirke i nødvendige kampagner
Medvirke til udarbejdelse af materialer til virksomheder
Udarbejde kvartalsplaner for det opsøgende arbejde
Praktikkonsulenten bør have følgende personlige kompetencer:
God situationsfornemmelse og empati
Troværdighed – herunder evnen til at overholde aftaler
Være serviceminded
Være forandringsparat, nysgerrig og eksperimenterende
Være vedholdende og kunne tåle at få ”nej” mange gange
Mundtlig og skriftlig kommunikationsevne over for alle – uanset, alder,
uddannelsesmæssig baggrund og sociale lag
Formidlingsevne
God ordenssans og evne til at kunne strukturere sit arbejde
Kunne arbejde selvstændigt og i team
Kunne stille krav til sig selv og sine kolleger
70

Eksempel på en funktionsbeskrivelse for en praktikpladskonsulent
Stillingsindehaveren: Praktikpladskonsulent
Primære samarbejdspartnere: Øvrige opsøgende medarbejdere
LOP-kontoret
Funktionsbeskrivelse:
Hovedvægten i stillingen som praktikpladskonsulent er kontakt til og opsøgning af
nuværende og kommende kunder (praktikvirksomheder og elever) – dvs. det
”salgsmæssige” har stor vægt. Dette indebærer imidlertid samarbejde med øvrige
personalegrupper på skolen og kendskab til de praktikpladssøgende elever. Jobbet
befinder sig derfor i spændingsfeltet mellem elever, virksomhed og skole.
Opgaver i forhold til nuværende og kommende praktikvirksomheder:
V
PP
S E
Opbygge et vedvarende netværk af private og offentlige virksomheder, der kan
fungere som praktiksteder i eget område.
Opsøge nye virksomheder, der kan godkendes til hel eller delvis uddannelse af
EUD-eleverne. Herunder at medvirke til etablering af flex-kombinationsaftaler og
korte uddannelsesaftaler.
Påbegynde godkendelsesprocedure med de nye virksomheder, og medvirke til
fleksible virksomhedsgodkendelser.
Medvirke til at finde egnede praktiksteder i udlandet under PIU-ordningen, i
samarbejde med skolens PIU-sekretariat.
Vedligeholde nuværende læreforhold med henblik på genbesætning af
praktikpladserne.
Sikre at papirgange, informationer og service til virksomheder i forhold til
uddannelsesaftaler bliver korrekte og effektive.
Medvirke til at eleverne bliver oplyst om konkrete jobmuligheder.
I samarbejde med skolepraktik-instruktørerne at sikre optimal brug af VFU, del- og
restaftaler fra skolepraktik.
Registrere alle virksomhedsbesøg i Praktik+
71

Opgaver i forhold til elever:
Varetage afholdelse af introduktionsforløb / jobsøgningskurser for
grundforløbselever. Dette gøres evt. i samarbejde med kontaktlærere, faglærere
eller øvrige opsøgende medarbejdere i teamet.
Varetage matchning af elever til konkrete jobprofiler.
Have oplysninger om praktikpladssøgende elever på eget område.
Opgaver i forhold til teamet af opsøgende medarbejdere, uddannelsesudvalg, m.m.:
Deltage i møder med de øvrige praktikpladskonsulenter i teamet af opsøgende
medarbejdere med henblik på at være opdateret omkring: Lovgivning, regler og
nyheder på praktikpladsområdet.
Deltage i møder med lokale uddannelsesudvalg omkring information og
igangværende aktiviteter.
Sikre at rutiner og arbejdsgange bliver korrekte i samarbejde med LOP-kontoret,
skolens øvrige administration og medarbejdere.
Deltage i relevant efteruddannelse og erfaringsudveksling på lokalt, regionalt og
nationalt plan.
Medvirke i udarbejdelse af materiale til virksomheder og elever.
Udarbejde kvartalsplaner for det opsøgende arbejde.
72

6: Til erhvervsskolernes ledelse
Der har i mange år været praktikpladsopsøgende aktiviteter på erhvervsskolerne.
Skolernes LOP-kontorer har ud over registrering af uddannelsesaftaler i forskellig grad
også arbejdet med virksomhedskontakt og opsøgende arbejde. Faglærere og
skolepraktikinstruktører har ligeledes haft det opsøgende praktikpladsarbejde som en del
af deres arbejdsopgaver. Det er der mange grunde til.
Den lovmæssige begrundelse:
Efter bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 183 af 22/3, 2004:
§ 43: Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder
erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det påhviler skolerne mv. at udføre
opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.
Videre I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 879 af 06/07/2007 står der:
§ 45: Skolerne skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale
uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante
samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse
af praktikpladser. Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdspartnerne.
Stk. 2: Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem virksomhedsbesøg,
information om de praktikpladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker,
orienterende møder samt anden systematisk indsats.
Stk. 3: Det opsøgende arbejde skal omfatte både godkendte og ikke-godkendte
virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de
lokale uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at
opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads og
mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler herunder kombinationsaftaler
m.v.
Udviklingen i skolernes opsøgende praktikpladsarbejde:
Udviklingen er i de senere år gået mod en professionalisering af den opsøgende opgave
af flere årsager:
1. Sikring af det nødvendige antal praktikpladser er en stadig vigtigere opgave for
skolerne. Med adgangsbegrænsning til skolepraktik på flere uddannelser, bliver
en praktikplads på grundforløbet nødvendig for eleven, for at denne kan fortsætte
på hovedforløbet. En praktikplads vil derfor være med til at mindske frafald på
grundforløbet og sikre elevtallet på hovedforløbet. Både elevmæssigt og
økonomisk er der derfor gode grunde til at investere ressourcer i opsøgning af
73

praktikpladser.
2. Den nødvendige opsøgende indsats overstiger ofte de tildelte ressourcer i de
traditionelle LOP-kontorer.
3. Hjælp til etablering af uddannelsesaftaler er blevet en væsentlig service fra
erhvervsskole til virksomhed. Nyetablerede virksomheder og brancher, der ikke
før har haft lærlinge har brug for meget hjælp til godkendelse mv. og i det hele
taget information om erhvervsuddannelsessystemet.
4. Virksomhederne lægger stor vægt på at få den rigtige elev. I denne matchning
bliver skolens praktikpladskonsulenter en vigtig samarbejdspartner for
virksomhederne.
5. Opgaven er meget omfattende med skiftende rammer og regelgrundlag. En
væsentlig del af opgaven som opsøger er at være ajourført med alle regler om
uddannelsesaftaler og anden væsentlig lovgivning på området. Det kræver tid til
opgaven. Mængden af uddannelsesaftaletyper er stigende.
6. Virksomhederne betragter en praktikpladsopsøger som en fast kontaktperson og
regner med, at der kan ydes service når det passer ind i virksomhedens
planlægning. Derfor er det svært at kombinere en opsøgerstilling med
undervisning på faste tidspunkter.
7. Der ligger en væsentlig rådgivningsdel i arbejdet, en rådgivning som
virksomhederne regner med er rigtig første gang og en rådgivning, der kan få
store konsekvenser for skolerne. Derved hviler der et stort ansvar på
konsulenterne, et ansvar der kræver, at opgaven betragtes som en selvstændig
profession på skolerne.
8. Der skal være den fornødne tid til opfølgning af virksomhedskontakterne. Da
etablering af en uddannelsesaftale kan strække sig over tid, er det væsentligt at
samme person står for den første kontakt og den efterfølgende opfølgning.
9. For skolerne bliver et veludbygget virksomhedsnetværk mere og mere væsentligt.
Skolernes kvalitetssikring mv. hænger stærkt sammen med løbende kontakt til
virksomhederne.
10. Den store statusundersøgelse fra Teknologisk Institut: ”Praktikpladsopsøgende
arbejde på erhvervsskolerne” underbygger disse forhold med anbefalinger fra
lokale uddannelsesudvalg og virksomheder om at professionalisere det
opsøgende arbejde.
74

Undervisningsministeriet har støttet op om intensivering af det praktikpladsopsøgende i
flere år på forskellige måder:
1. Fra 2001 – 2003 har der i FoU-programmet for erhvervsskolerne været mulighed
for at ansøge om midler til det praktikpladsopsøgende arbejde i forskellige puljer.
Dette muliggjorde bl.a. organisering af 6 regionale spydspidsprojekter over hele
landet.
2. Med FL2003 blev puljerne omlagt til et praktikpladstaxameter på kr. 3150 pr.
aftale (sats for 2004), der holder udover prøvetiden på 3 måneder. Derudover et
særligt tillæg for PIU-aftaler.
3. Igangsætning af forsøg med flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler,
samt mulighed for finansiering heraf.
4. Udvikling af opsøgersystemet Praktik+ som alle erhvervsskoler frit kan benytte.
5. Udvikling af praktikpladsmødestedet www.praktikpladsen.dk.
6. Udviklingsarbejde omkring praktikpladsstatistik på flere måder, bl.a. indførelse af
LIS – Ledelses Informations System. Se mere om LIS i afsnit 6.3.
7. FASE II med højere krav til eleverne om faglig og geografisk mobilitet.
8. Puljemidler i AER som lokale uddannelsesudvalg og faglige udvalg kan søge til
opsøgende arbejde, aktiviteter for søgende elever på grundforløbet (f.eks.
jobsøgningskurser), arrangementer for virksomheder og elever mv.
9. Praktikpladspræmie til virksomheder der ansætter en ekstra elev.
10. Fra 2006 brug af måltal, der angiver et mål for den enkelte erhvervsskole med
hensyn til antallet af uddannelsesaftaler. Tallet fremkommer ud fra gennemsnittet
de foregående 3 år. Praktikpladstaxametret gradueres ud fra graden af opfyldelse
i forhold til måltallet.
11. Ledelsen kan følge med i indgåelsen af uddannelsesaftaler i forhold til måltallet
på et ”Præmietræksbarometer”. Man kan søge på præmietræk på EASY-P’s
værktøjsside på adressen http://epp.easy.uni-c.dk:7777/ under ”Værktøjer”. Dette
kræver dog, at man har brugeradgang til EASY-P
12. Diverse landsdækkende praktikpladskampagner, bl.a. kampagne for flere elever i
den offentlige sektor.
Der er således både stor politisk opmærksomhed og økonomisk mulighed for at sætte
ressourcer af til det direkte opsøgende arbejde.
75

6.1: Anbefalinger i forbindelse med etablering af det opsøgende
arbejde på erhvervsskolerne
Praktikpladskonsulent, opsøger, jobkonsulent, virksomhedskonsulent. Selve opgaven
har mange navne, afhængig af, om der er tale om et selvstændigt korps af opsøgere
eller medarbejdere, der har deres daglige gang på skolernes LOP-kontorer.
Erfaringerne fra de steder, hvor der de senere år er arbejdet bevidst med organisering af
opsøgningen, kan opsamles i nogle få anbefalinger:
1. Fuldtidsstillinger frem for deltidsstillinger. Det fulde udbytte af en
praktikpladskonsulent får skolen, når han/hun har tid og rum til at koncentrere sig
om opgaven, og når virksomhederne kan lave aftaler uden hensyn til
konsulentens andre opgaver. Ved en fuldtidsansættelse kan man forvente en
professionel tilgang til jobbet.
2. At skolen afgør, hvilken profil opsøgeren skal have:
- En konsulent med fagkendskab, f.eks. en tidligere lærer, der kan snakke med
virksomhederne om faglige ting som indgang til at tale om praktikpladser.
- En decideret sælgerprofil, der måske især skal tage sig af ”nye” fag eller større
virksomheder.
- En bredere konsulentprofil der skal repræsentere mange fag og evt. også
formidle efteruddannelse.
3. Vigtig med teamdannelse mellem skolens praktikpladsopsøgere. Det er utrolig
centralt, at skolens virksomhedskontakt bliver præget af ensartethed, at de
samme fortolkninger af regler og lovgivning meldes ud til virksomhederne. Det
kræver, at der på skolen sidder personer med viden om alt nyt, der sker på
området, og personer, der har mulighed for at uddanne/ajourføre konsulenterne.
På flere skoler holdes månedlige teammøder med alle skolens
praktikpladskonsulenter. Afhængig af skolens samarbejdsrelationer, kan f.eks.
regionale erfa-møder mellem opsøgere inden for specifikke brancher også være
en god mulighed.
4. At opsøgerne bliver synlige på skolen og får et godt samarbejde med
uddannelses- og erhvervsvejledere og kontaktlærere fra starten med klar fordeling
af opgaver og kompetencer.
5. At der udarbejdes en konkret funktionsbeskrivelse for arbejdet. Som bekendt er
der ikke en egentlig stilling i erhvervsskolesammenhæng, der hedder
”Praktikpladsopsøger”. Der er mange gode grunde til at arbejde på at dette forhold
ændres. Indtil da udarbejder de fleste skoler en funktionsbeskrivelse, der sætter
rammerne for opgavens udførelse. Et eksempel på en skoles funktionsbeskrivelse
er vist i kapitel 5.
6. At økonomien for opsøgningen er på plads, før indsatsen igangsættes. Ofte bliver
opsøgning betragtet som ”en blød funktion”, der kan skæres i eller tilpasses
afhængig af den undervisningsmæssige situation. Derfor er det vigtigt, at de
76

midler, der er øremærket til eller er søgt til praktikpladsopsøgning, også fra
centralt hold på skolen tildeles opgaven og muliggør, at den bliver kontinuerlig.
F.eks. er det vigtigt, at praktikpladstaxameteret ikke betragtes som et mistet
undervisningstaxameter, der bare fordeles til f.eks. skolens afdelinger, men i
virkeligheden går til styrkelse af den praktikpladsopsøgende indsats.
Nedenfor er vist nogle organisationsmodeller både strukturelle og økonomiske,
der tager højde for dette forhold.
7. At afklare lønforholdene for den enkelte opsøger.
Praktikpladskonsulenter/opsøgere kan typisk enten komme fra stillinger på skolen
(f.eks. lærere eller skolepraktikinstruktører), eller stillingerne kan være besat ved
eksternt stillingsopslag.
- Ved Intern ansættelse: Vær opmærksom på at dannelsen af et opsøgerteam
internt kan give store forskelle i løn for samme arbejde, hvis medarbejderne
beholder den løn, de havde før funktionen som opsøger. En skolepraktikinstruktør
kan f.eks. være opsøger sammen med en tidligere lærer på slutløn. Det kan give
problemer. En mulighed er at indbygge et funktionstillæg i overenskomsten for
f.eks. skolepraktikinstruktører, der kan være med til at udjævne evt. lønforskelle.
- Ved ekstern ansættelse: Her må der bestemmes et indplaceringsniveau for de
nyansatte.
8. Skolen bør have en ansvarlig for hele det praktikpladsopsøgende arbejde, og en
medarbejder der ansvarlig for brug af systemerne Praktik+ og Praktikpladsen.dk.
Se endvidere under 5.
Ved indplaceringen er det også vigtigt, at ledelsen beslutter sig for, om der skal være
”plads” til en resultatløn i form af bonus for f.eks. indgåede uddannelsesaftaler.
Det er vigtigt at gøre sig klart, om stillingerne ophører, hvis funktionen som
praktikpladskonsulent ophører, eller om de ansatte har en tilbagefaldsret til deres
oprindelige stillinger. Dette forhold kan også indgå i bestemmelsen om lønniveau for den
ansatte i funktionen som praktikpladsopsøger.
Selvom det er lærere, der ansættes i funktionen, er det vigtigt, at de ikke tæller timer
med forberedelse mv., som hvis der var tale om decideret undervisning. Disse aftaler er
vigtige at få på plads, ikke mindst hvis der er tale om en kombinationsstilling, hvor kun
f.eks. halvdelen af tiden skal bruges til opsøgning.
77

6.2: Den økonomiske organisering
Hvordan man vælger at organisere opsøgningen på den enkelte erhvervsskole, hænger
bl.a. sammen med, hvordan de økonomiske midler til formålet anvendes og fordeles på
skolen.
Selve grundlaget for at prioritere praktikpladsopsøgning på den enkelte skole, er skabt
via puljer og tilskud på finansloven. Midlerne fordeles mere eller mindre objektivt ud fra
forskellige kriterier til den enkelte erhvervsskole. De væsentligste kilder er:
1. Praktikpladstaxameter for indgåelse af uddannelsesaftaler. Størrelsen af
taxametret fastsættes på de årlige finanslove og gradueres efter hvor stor en del
af skolens måltal, der opfyldes.
2. Puljer, som de lokale uddannelsesudvalg kan søge i samarbejde med skolen til
praktikpladsopsøgende aktiviteter. Se evt. www.aer.dk for nærmere information.
3. Andre puljer, f.eks. ekstraordinære midler til PIU-aftaler, korte uddannelsesaftaler
og flex-kombinationsaftaler.
I det følgende gives 2 eksempler på, hvordan den økonomiske side af opsøgningen kan
struktureres.
Der tages udgangspunkt i et tænkt eksempel på en kombinationsskole med 5 indgange,
og forskellige problemstillinger med hensyn til antallet af praktikpladser.
Der regnes med at de indgåede aftaler udløser et praktikpladstaxameter på 3000 kr. pr.
aftale. (2007 – niveau for aftaler fra 0 – 90 % af måltallet ).
Indgang Antal
praktikpladssøgende
Bygge og
anlæg
80 – Svært at skaffe
ordinære aftaler
Fra jord til bord 100 – En del delaftaler
der bliver til restaftaler
Teknologi og 180 – mangel på
kommunikation elevpladser eleverne
selv kan søge
Håndværk og 20 – de fleste aftaler
teknik
kommer af sig selv
Merkantil 50 – en del
skolepraktikelever
Indgåede
aftaler
78
Model 1:
Fordeling af
præmier efter
antal
uddannelsesaftaler
Model 2:
Fordeling efter
behov
100 300.000 300.000
200 600.000 300.000
20 60.000 570.000
100 300.000 60.000
50 150.000 180.000

430 søgende elever 470 1.410.000 1.410.000
Præmiebeløbet er beregnet efter 3000,- kr./aftale x indgåede uddannelsesaftaler. Det
forudsættes, at aftalerne fortsætter ud over prøvetiden.
Den decentrale model
Her tilfalder midlerne fra Undervisningsministeriets praktikpladstaxameter de enkelte
afdelinger på skolen, afhængig af antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Der er ingen
fælles koordinering af midlernes brug til praktikpladsopsøgning.
Ved denne fordeling er der ikke nødvendigvis sammenfald mellem de afdelinger der har
brug for en forstærket indsats (mange praktikpladssøgende og få tilgængelige
praktikpladser) og de afdelinger der får den største del af midlerne. Midlerne fordeles
ikke efter behov.
Derfor kan man risikere, at de mange midler til afdelinger, hvor eleverne lettere selv kan
finde praktikplader, anvendes til andre formål end praktikpladsopsøgende indsats fra
skolens side. Det gælder f.eks. håndværk og teknik i tabellen.
Teknologi og kommunikation vil derimod have svært ved at hæve antallet af indgåede
uddannelsesaftaler med den ringe andel af skolens midler til praktikpladsopsøgning, der
tildeles i dette eksempel.
Den centralt koordinerede model
I dette tilfælde tilgår midlerne til det praktikpladsopsøgende arbejde en fælles kasse.
Midlerne fordeles derefter efter behov f.eks. ved at ansætte flest opsøgende
medarbejdere på de områder, hvor antallet af praktikpladssøgende elever er stort. I
tabellen vil det f.eks. gælde området teknologi og kommunikation.
Fordelen er, at den muliggør indsats på områder, hvor der er få uddannelsesaftaler, men
hvor potentialet er stort.
Ved at have et koordinerende led kan følgeomkostninger ved opsøgende arbejde, f.eks.
kørsel, uddannelse, telefon, m.m. også betales fra den fælles kasse.
Ved denne organisation forstærkes motivationen fra de enkelte afdelinger til at bruge
ressourcer på det praktikpladsopsøgende arbejde. Afdelingen får frikøbt de
medarbejderressourcer, den bruger på det opsøgende arbejde, og skal ikke selv afholde
omkostninger decentralt.
79

6.3: Statistik: Måling af indsatsen – antallet af uddannelsesaftaler
Alle uddannelsesaftaler, der indgås på erhvervsskolerne, registreres i det centrale
system EASY-P. Denne database er derfor også grundlag for de mange statistikker, der
laves på praktikpladsområdet.
Der laves statistik på følgende aftaletyper:
Ordinære uddannelsesaftaler – inkl. restuddannelsesaftaler fra skolepraktik
Ny mesterlæreaftaler
Skolepraktik
Delaftaler under skolepraktik
Virksomhedsforlagt undervisning
Korte uddannelsesaftaler og flex-kombinationsaftaler (se senere). Disse
kategoriseres som ordinære aftaler med en tilføjelseskode.
Der er 3 centrale datoer som registreres i EASY-P systemet, og som senere kan
anvendes i statistikker.
Startdatoen: Den dato, hvor eleven rent fysisk starter i virksomheden.
Modtagedatoen: Den dato, hvor aftalen stemples som modtaget på erhvervsskolen.
Registreringsdatoen: Den dato, hvor aftalen færdigregistreres i EASY-P.
En elev, der indgår og får registreret en aftale i december, starter i virksomheden i
januar. I en statistik, der bruger modtagedato, kommer aftalen med i opgørelsen for det
ene år, mens en statistik, der bruger startdato, medtager aftalen et år senere.
Det er vigtigt, når antal aftaler sammenlignes på forskellige skoler, i forskellige
statistikker eller for flere fag, at grundlaget for sammenligningen f.eks. er samme dato i to
statistikker.
Der er flere steder skolens ledelse kan se oplysninger om antal indgåede
uddannelsesaftaler:
På Undervisningsministeriets hjemmeside – Statistik – Dynamiske databaser på
adressen: http://www.uvm.dk/ndb/ndb.htm?menuid=5515 følges udviklingen i
forskellige slags aftaler.
Ledelsesinformationssystemet LIS findes på
http://lisp.easy.uni-c.dk:7777/pls/lis_cb/pck_li_start.startframe
Her kan der søges på registrerede uddannelsesaftaler i en bestemt periode, på en
bestemt skole. For den enkelte skole er der lavet en fordeling på
enkeltuddannelser. Statistikken kan laves på alle typer af datoer.
De faglige udvalg laver også statistikker. Nogle på baggrund af EASY-P, men ofte
tilpasses til det enkelte faglige udvalg ud fra formål med statistikken. Nogle faglige
80

udvalg medtæller kun aftaler, der holder uddannelsestiden ud, andre tæller kun på
startdatoen eller medtager ikke aftale nummer 2 på samme personnummer.
Skolernes egne LOP-kontorer kan lave søgelister tilpasset den enkelte skole og
formålet med statistikken.
Status på præmietrækket i forhold til skolens måltal (se side 69).
Forhold der skal medtænkes når ledelsen anvender statistik.
Hvilke datoer søges der på?
Hvilke slags aftaler søges der på?
Hvilke aftaler og tillæg udelades i de forskellige statistikker?
Resultatet af skolens praktikpladsopsøgende indsats er ikke nødvendigvis lig med de tal,
en praktikpladsstatistik kan fremvise. Er en skole grundforløbsskole for andre, der f.eks.
er godkendt til hovedforløbet, kan følgende forekomme:
En praktikpladsopsøger finder en elevplads til en elev, mens denne går på
grundforløb på skole A. Aftalen registreres på skole B, da denne er
hovedforløbsskole.
En opsøger på skole A finder første flex-kombinationsaftale til en elev, men
aftalen registreres på skole B. Hvis opsøgeren fra skole A følger op med de
følgende flex-kombinationsaftaler, bliver disse også registreret på skole B.
81

7: Værktøjskassen
7.1: Aftaletyper
Her gennemgås de 4 forskellige aftaletyper, der findes:
Den almindelige uddannelsesaftale
Ny mesterlæreaftale
Kombinationsaftale
Flex-kombinationsaftale
Kort uddannelsesaftale
Desuden er individuelle erhvervsuddannelser, restuddannelsesaftaler, delaftaler og VFU
omtalt.
Se også Undervisningsministeriets pjece: ”Uddannelsesaftale – En sund investering i
fremtiden” på http://pub.uvm.dk/2006/uddannelsesaftale/praktikant2006.pdf
For gennemgang af elevernes retlige forhold: Se afsnit 3.3: Uddannelsesaftaler
Den almindelige uddannelsesaftale
Virksomheden skal være godkendt til hele elevens uddannelsesforløb og samarbejder
med erhvervsskolen om hele elevens uddannelse, dvs. alle praktik- og skoleforløb.
Virksomheden har det økonomiske, juridiske og uddannelsesmæssige ansvar i hele
aftalens forløb.
Lovbekendtgørelse nr. 183, § 48:
”Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem
eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale. Aftalen
skal omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen
eller det kompetencegivende trin i uddannelsen”.
Eleven kan starte ad hhv. skolevejen eller praktikvejen (jf. afsnit 3.3:
Uddannelsesaftaler).
Ny mesterlæreaftale
En ny mulighed fra august 2006. Her laves også en uddannelsesaftale omfattende hele
uddannelseslængden. Det særlige ved ny mesterlære er, at eleven starter sin
uddannelse med 1 års mesterlæreforløb i virksomheden. Her skal eleven opnå de
kompetencer der er nødvendige for at påbegynde hovedforløbet inden for den valgte
82

uddannelse. Der lægges en individuel uddannelsesplan for eleven, i et samarbejde
mellem skole, elev og virksomhed.
Der er nogle væsentlige forskelle på ny mesterlære og den normale skoleadgangs- eller
praktikadgangsvej. Eleven skal ikke bestå et grundforløb, men nogle af grundforløbets
mål kan evt. indgå i mesterlæreåret.
I ny mesterlære er udgangspunktet for elevens uddannelsesplan, at hele
mesterlæreforløbet frem til start på hovedforløbet gennemføres som praktisk oplæring i
virksomheden. Men i praksis vil der – efter en realkompetencevurdering af eleven –
typisk blive lagt skoleundervisning ind i et vist omfang, men mindre end det, der er
gældende for f.eks. en ordinær praktikadgangsvejselev. Er der på uddannelsen særlige
adgangskrav (gærdehøjder, maskinpas m.m.) til hovedforløbet, skal disse være opfyldt i
løbet af mesterlæreåret.
En anden forskel er, at det i ny mesterlære er forudsat, at der er meget tæt kontakt
mellem skole og virksomhed i hele mesterlæreforløbet.
En tredje forskel er, at mesterlæreforløbet afsluttes med en praktisk opgave som
grundlag for bedømmelse af, om eleven er klar til at påbegynde skoleundervisningen i
hovedforløbet – elever i ordinær praktikadgangsvej afslutter grundforløbet på normal vis
med eksamen i visse fag og et grundforløbsprojekt.
Bliver mesterlæreåret ”godkendt”, kan eleven fortsætte i hovedforløbet, som principielt
forløber som for en skole- eller praktikvejselev. Dog kan dele fra ”det normale
grundforløb” lægges ind i elevens skoleophold i hovedforløbet.
Der bruges samme uddannelsesaftaleblanket ved ny mesterlære.
Meget mere om ny mesterlære og praktiske eksempler på forløb, praktiske
uddannelsesplaner og praktiske opgaver, kan ses på
http://us.uvm.dk/erhverv/mesterlaere/mesterlaere.htm?menuid=200505
Kombinationsaftale
Her er der tale om, at eleven bliver udlært i 2 eller flere virksomheder, der hver især er
juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssig ansvarlig for den periode, der fremgår af
uddannelsesaftalen. Hver virksomhed indgår en selvstændig del af aftalen med eleven.
Der kan være tale om virksomheder, der er godkendt til hele uddannelsen, eller
virksomheder der ikke kan blive godkendt til hele uddannelsen, eller virksomheder, der
ikke vil påtage sig et helt uddannelsesforløb.
Hvis virksomheden ikke er godkendt til hele uddannelsen, skal den dog være godkendt
af det faglige udvalg til den del af elevens uddannelse, den binder sig for.
Hver aftale med en virksomhed indgås på en normal uddannelsesaftaleblanket, hvor der
i bemærkningsfeltet anføres hvilke perioder eleven er tilknyttet de andre virksomheder.
Dermed kommer det samlede uddannelsesforløb til at fremgå af uddannelsesaftalen.
83

I en almindelig kombinationsaftale skal alle dele af aftalen være på plads ved aftalens
startdato, så hele elevens uddannelsesforløb er dækket.
Lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, § 48 stk. 3:
”Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det fremgå, hvilke skole- og
praktikophold den enkelte virksomhed er part i.”
Der er kun 3 måneders prøvetid i den første virksomhed. Senest 3 uger før prøvetidens
udløb skal denne virksomhed orientere de andre virksomheder i aftalen om forløbet i
prøvetiden.
Der kan være opgaver for praktikkonsulenten i forbindelse med godkendelse af
virksomhederne og evt. i forbindelse med at finde virksomheder, der kan supplere
hinanden.
Grund
forløb
Skoleperioder
Aftaleperiode
Virksomhed 1
Fleksible uddannelsesaftaler
Flex-kombinationsaftale
Aftaleperiode
Virksomhed 2
En flex-kombinationsaftale er en mere fleksibel form for kombinationsaftale med praktik
på 2 eller flere virksomheder, og hvor skolen er tovholder.
Denne aftaleform er forbeholdt virksomheder, der kun kan blive delvis godkendt til en
elevuddannelse. Fuldt ud godkendte virksomheder kan altså ikke indgå flexkombinationsaftaler.
Der skal være tale om specialiserede virksomheder, eller virksomheder der ikke har
åbent hele året. Begge typer vil ikke kunne godkendes fuldt ud, men vil have mulighed
for at indgå i en flex-kombinationsaftale.
En sådan aftale kan laves, når bare den første periode af elevens uddannelse er aftalt
med en virksomhed – den første flex-kombinationsaftale.
Skolen er ved indgåelsen af en flex-kombinationsaftale garant for, at eleven kan
færdiggøre sin uddannelse ved at indgå nye flex-kombinationsaftaler. Er der perioder i
uddannelsen, der ikke kan dækkes af aftaler med virksomheder, tilbydes eleven
84
Aftaleperiode
Virksomhed 3

skolepraktik i ”hullerne”. Dette er naturligvis under forudsætning af, at uddannelsen
udbydes med skolepraktik.
Der kan kun gennemføres forsøg med flex-kombinationsaftaler i uddannelser, der
udbydes med skolepraktik.
Der indgås en uddannelsesaftale for hver virksomhed, der laves aftale med, og det skal
fremgå af uddannelsesaftalen, at der er tale om et flex-kombinationsaftale-forløb.
For praktikpladskonsulenten er følgende forhold vigtige at bemærke:
Der er 3 måneders prøvetid i hver ny virksomhed, forskelligt fra de almindelige
kombinationsaftaler.
Skolen er tovholder i aftalerne, hvilket betyder en reel forpligtigelse til at finde de
næste flex-kombinationsaftaler til eleven, hvis de ikke er fastlagt på forhånd. Dette
er ligeledes forskelligt fra de almindelige kombinationsaftaler, hvor det er de
deltagende virksomheder, der skal sikre elevens uddannelsesforløb.
Flex-kombinationsaftale-forløbet giver eleven mulighed for hurtigt at komme i
gang med hovedforløbet, da skolepraktik kan indgå, uden at eleven har
gennemgået en karensperiode.
Der anvendes en normal uddannelsesaftaleblanket for hver virksomhed – husk at
tilføje ”flex-kombinationsaftale” i bemærkningsfeltet.
Aftalerne er en mulighed for at få grundforløbselever hurtigere i gang i delvist
godkendte virksomheder. Hidtil har delgodkendte virksomheder i praksis kun haft
mulighed for aftaler med skolepraktikelever.
Eleven skal have afsluttet grundforløbet, inden der kan laves en flexkombinationsaftale,
dvs. at f.eks. URO-fagene ikke kan indgå som en del af en
flex-kombinationsaftale.
Eleven, der indgår i et flex-kombinationsaftale-forløb, er forpligtet til at tage imod
en ny flex-kombinationsaftale, som skolen formidler.
Eleven er under flex-kombinationsaftaler med virksomheder ansat som
lønmodtagere, optjener ferie og modtager overenskomstmæssig løn. I eventuelle
skolepraktikperioder modtager eleven skolepraktikydelse fra skolen.
Befordringsmæssigt gælder samme regler som ved almindelige
uddannelsesaftaler.
Eleven skal opfylde EMMA-kriterierne under eventuelle skolepraktikforløb, og skal
tage imod f.eks. VFU og delaftaler, der tilbydes, hvis det ikke er muligt at indgå en
ny flex-kombinationsaftale.
Hvis eleven får tilbudt en ny flex-kombinationsaftale, der dækker resten af
uddannelsen, registreres den som en restuddannelsesaftale, og eventuelle
fremtidig planlagte flex-kombinationsaftaler annulleres.
85

Kort uddannelsesaftale
Korte uddannelsesaftaler er endnu en form for fleksible kombinationsaftaler, hvor flere
virksomheder kan deltage i elevens uddannelse.
Den korte uddannelsesaftale er forbeholdt virksomheder, der er fuldt ud
godkendte til uddannelsen, men som af forskellige årsager ikke kan indgå aftale
for et helt uddannelsesforløb.
En kort uddannelsesaftale skal omfatte mindst en praktikperiode og den
efterfølgende skoleperiode eller omvendt. Der er mulighed for at ansætte eleven i
f.eks. 6 måneder i virksomheden og 2½ måned i forbindelse med skoleophold.
Under skoleopholdet får virksomheden naturligvis sædvanlig lønrefusion fra AER
Opbygningen minder om flex-kombinationsaftalen. De korte uddannelsesaftaler
indgås uafhængig af hinanden og skal ikke ligge klar fra starten af elevens
uddannelse.
For praktikpladskonsulenten er følgende forhold vigtige at bemærke:
En kort uddannelsesaftale skal omfatte mindst en praktikperiode og en
skoleperiode.
Den korte uddannelsesaftale kan altid forlænges eller laves om til
restuddannelsesaftale, da virksomheden jo er fuldt godkendt.
En kort uddannelsesaftale skal efterfølges af en ny kort aftale i samme eller i en
anden virksomhed. Er der tale om samme virksomhed, er det en forlængelse.
Der er 3 måneders prøvetid i hver ny kort aftale.
Der er mulighed for at placere 1. skoleperiode på hovedforløbet i umiddelbar
forlængelse af grundforløbet, dvs. bytte om på praktikperiode og skoleperiode i
første korte aftale.
Er der ”huller” mellem de korte uddannelsesaftaler, der indgås, kan eleven
optages i skolepraktik indtil næste korte aftale. Dette gælder dog kun hvis
uddannelsen udbydes med skolepraktik. Under skolepraktik skal eleven opfylde
EMMA-kriterierne.
Under den korte aftale har eleven lønmodtagerstatus, og modtager
overenskomstmæssig løn.
Hvis en elev efter en periode med skolepraktik indgår en kort uddannelsesaftale,
meldes eleven formelt ud af skolepraktik.
En kort uddannelsesaftale kan ikke påbegyndes med en PIU-aftale (Praktik i
udlandet), da praktik i udlandet ikke giver adgang til skolepraktik. Hvis en elev
efter en PIU-aftale indgår en kort uddannelsesaftale, vil der være mulighed for
supplerende skolepraktik.
Eleven skal have afsluttet grundforløbet før en kort uddannelsesaftale.
Hver kort uddannelsesaftale indgås på en normal uddannelsesaftaleblanket, og
”kort uddannelsesaftale” anføres i bemærkningsfeltet.
En kort aftale kan også laves med elever, der er i et flex-kombinations-forløb. I
dette tilfælde træder eleven ud af flex-kombinations-forløbet.
86

Eksempler på brug af korte uddannelsesaftaler og flex-kombinationsaftaler
Eksempel 1:
En pige på 28 år finder en elevplads indenfor kontorspecialet Administration, med start
den 01. maj 2003 og udlært 29. april 2005.
Desværre sker der det, at virksomheden i maj 2004 lukker det pågældende sted, og
flytter aktiviteterne til et fjernereliggende sted i Danmark. Elevkontrakten bliver ophævet,
da det ikke er muligt for den pågældende pige at flytte med.
Pigen opfylder EMMA-kriterierne og kan pga. den uforskyldt mistede aftale tilbydes
skolepraktik, men ønsker ikke at fortsætte sin uddannelse i, skolepraktik. Hun bliver
derfor ikke tilmeldt skolepraktik.
I stedet finder pigen finder i samarbejde med Praktik Service en virksomhed, som meget
gerne vil ansætte hende i en kort uddannelsesaftale med en varighed af 4 måneder, inkl.
et skoleophold.
Pigen bliver efter de 4 måneder igen registreret som søgende og får hjælp fra Praktik
Service. Dette resulterer i, at hun atter engang får en uddannelsesaftale, som nu
kommer til at gælde resten af elevtiden. Denne aftale får status af en
restuddannelsesaftale.
Eksempel 2:
En elev har afsluttet grundforløbet ”Fra jord til bord” og søger en praktikplads som
gastronom. Han har altid ønsket at afprøve sine talenter og kvalifikationer, og er villig til
at skifte praktiksted. Heldigvis er der også flere delgodkendte læresteder, der har set
disse fremragende talenter, og de har tilbudt ham en flex-kombinationsaftale.
Han starter hos en restaurant i Aalborg, hvor han tilbringer en periode på 4 mdr. og 16
dage i en flex-kombinationsaftale. Dernæst får han en spændende mulighed hos en af
Danmarks førende restauranter i italiensk gastronomi, også i en flex-kombinationsaftale.
I denne længerevarende periode har han vist sin mangfoldighed, og lærestedet har
bemærket hans interesse for kokkefaget. Det har medført, at den italienske restaurant
har anbefalet eleven hos deres kontakt i Italien. En restaurant, der er kendt for deres
høje kvalitet, og som forstår at kombinere mad, teknik og teknologi. Der bliver lavet en
udstationering, mens eleven er ude i en flex-kombinationsaftale.
Efter endt periode i Italien fortsætter eleven den sidste del af flex-kombinationsaftalen i
en ny udstationering i Paris, hvor han skal arbejde på en restaurant, som er noteret for 2
stjerner i den kendte Michelin-guide. Eleven vender tilbage til Danmark og afslutter
praktikuddannelsen i skolepraktik.
Eksempel 3:
87

En pige starter efter afsluttet grundforløb sin kokkeuddannelse med en flexkombinationsaftale
hos en kro i Nordjylland. Det er her, hun får "blod på tanden" for at
finde ud af de forskellige muligheder, der ligger i at være kok. Hendes faglige
kompetencer skal udvides, og hun fortsætter hos en sommerfiskerestaurant i Skagen i
en ny flex-kombinationsaftale. Det er en restaurant, som – hvilket navnet indikerer -
ligger i en region, hvor mange mennesker kommer bl.a. om sommeren for at nyde
gastronomien fra de råvarer, som er tæt på. Det stiller høje krav til folkene i køkkenet.
Lærestedet i sommerlandet giver meget nyttig inspiration til den fremtidige udvikling, og
det er bl.a. også derfor, at et tredje lærested senere ønsker at lave en "kort
uddannelsesaftale" med kokkeeleven. Her vil hun suge ny viden til sig og samtidig få
videreudbygget sine tidligere erfaringer. Hun går derfor ud af flex-kombinations-forløbet
og over i et kort uddannelsesaftaleforløb.
Individuelle erhvervsuddannelser
For elever, der af forskellige årsager ikke er i stand til eller ønsker at gennemføre en
ordinær uddannelse, er det muligt at lave et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb,
som kan gå på tværs af såvel uddannelser og specialer inden for samme indgang samt
på tværs af indgange.
88

I BEK 879 beskrives muligheden som følgende:
§ 15. Individuelle uddannelser, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan
sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser
samt andre relevante uddannelseselementer og skal bestå af skoleundervisning
og praktikuddannelse i en virksomhed. Skoleundervisningen og
praktikuddannelsen skal udgøre et hele for den enkelte elev og skal være egnet til
at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde
varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser
efter grundforløbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen 20 – 40
uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års
praktikuddannelse.
Stk. 2. En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven
og en eller flere praktikvirksomheder. Skolen skal gøre ikke-personfølsomme
oplysninger om sine individuelle uddannelser tilgængelige for offentligheden på
Internettet og sende et link til en af Undervisningsministeriet anvist elektronisk
postkasse eller lignende.
Restuddannelsesaftale
En restaftale kaldes den sidste aftale, som en elev indgår, hvis det af en eller anden
grund er nødvendigt at gennemføre praktikken med mere end én aftale, f.eks. i tilfælde
af virksomhedsophør, eller hvis eleven af anden grund får opsagt sin oprindelige aftale.
Restaftale er også betegnelsen for den sidste aftale, som indgås af en skolepraktikelev
eller en elev, der indgår i forsøg med fleksible uddannelsesaftaler.
Restaftaler indgås på en almindelig uddannelsesaftaleblanket.
Løn og befordringsmæssigt behandles de som almindelige uddannelsesaftaler.
Delaftale for elever i skolepraktik
I lovbekendtgørelse nr. 183 er i § 66 f anført:
”Praktikuddannelse i en virksomhed (under skolepraktik) finder sted på grundlag
af en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i
virksomhedens produktion.”
Delaftaler er fællesbetegnelsen for alle aftaler, som indgås af elever i skolepraktik, og
som er kortere end et fuldt praktikforløb. Når elever, der er i skolepraktik, får en delaftale,
må der ikke være indeholdt skoleforløb i aftalen.
Delaftaler har i aftaleperioden samme juridiske virkninger for begge parter som en
almindelig uddannelsesaftale.
89

Selvom eleven får overenskomstmæssig løn og kan optjene ferie i en delaftale, meldes
eleven ikke ud af skolepraktik og har derved ikke som sådan lønmodtagerstatus.
VFU - Virksomhedsforlagt undervisning
En aftale om virksomhedsforlagt undervisning er ikke en uddannelsesaftale i traditionel
forstand. Når skolepraktikelever er i virksomhedsforlagt undervisning er eleven stadig
skolepraktikelev, og modtager skolepraktikydelse eller elevgodtgørelse fra skolen.
Den juridiske baggrund:
Baggrunden for VFU er hovedbekendtgørelsen nr. 183, § 2 stk. 2:
”Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i
en virksomhed på grundlag af en aftale mellem skole og virksomheder.”
Skolepraktik er at betragte som skoleundervisning. Under VFU gennemfører en
virksomhed i en periode skoleundervisning på skolens vegne og skolens ansvar. Eleven
er under VFU dækket af reglerne om arbejdsskadeforsikring, og risikoen påhviler staten.
VFU kan normalt udgøre en periode af maksimalt 3 måneder i hver virksomhed.
VFU anvendes bl.a. i tilfælde, hvor skolen mangler bestemte faciliteter for at opfylde
målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage specifikke
undervisningsopgaver.
VFU for skolepraktikelever har gennem flere år været brugt som et vigtigt
salgsparameter i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde. Mange aftaler var
ikke kommet på plads, medmindre virksomheden havde haft mulighed for at ”låne” eller
se en elev an i en kortere periode.
I bekendtgørelsen nr. 183 er i § 66 f anført:
”Praktikuddannelse i en virksomhed (under skolepraktik) finder sted på grundlag
af en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i
virksomhedens produktion.”
VFU er netop ikke en uddannelsesaftale, men kan man deraf slutte, at eleven ikke må
lave noget i en virksomhedsforlagt undervisning? Hvad vil det sige at deltage i
virksomhedens produktion?
Det betyder ikke, at eleven ikke må lave noget, da det jo netop er meningen med
virksomhedsforlagt undervisning.
Kravet om ikke at deltage i produktionen betyder, at eleven ikke må optage en plads for
en ordinær elev, eller at en anden ansat går fra, fordi der kommer en VFU elev.
90

Ved VFU indgår skolen en aftale med virksomheden om, at virksomheden overtager
undervisningen af eleven. Det er vigtigt, at den enkelte skole har et standarddokument til
formålet.
91

Grafisk fremstilling af nogle forskellige muligheder
1)
2)
3)
4)
PIU kan indgå som del af et flex-kombinations-aftaleforløb eller et forløb med korte
uddannelsesaftaler, hvis der før eller efter PIU-aftalen ligger en kort aftale eller en flexkombinationsaftale
5)
Grund
forløb
Grund
forløb
Grund
forløb
Grund
forløb
Grund
forløb
1. flex-kombiaftale
Virksomhed A
1. flex-kombiaftale
Virksomhed A
f.eks. sommerrestaurant
1.flex-kombiaftale
Virksomhed A
PIU
aftale
Ordinær aftale, der
mistes uforskyldt
SKP
92
SKP
Kort aftale
Virks. B
1.flex-kombiaftale
Kort aftale
SKP
VFU-aftale
Virk. B
Kort
aftale
Restaftale
Virksomhed B
2. flex-kombiaftale
Virksomhed B
f.eks. selskabsforretning
SKP
Restaftale
Virks. B
Forlængelse af kort aftale
= restaftale

7.2: Faglige udvalg
Navn: Adresse: Postnummer/by: Telefon: Web-adresse:
Bager-, Konditor-, Møller-, og
Sukkervarefagenes Fællesudvalg
Islands Brygge 26 2300 Kbh. S 32630400 www.bkd.dk
Byggeriets Uddannelser Bygmestervej 5, 2. 2400 Kbh. NV 35878787 www.bygud.dk
Det faglige fællesudvalg for Murer-,
Stenhugger- og stukkaturfaget
Det faglige fællesudvalg for
Struktør-, Brolægger og
Tagdækkerfaget
Det faglige Uddannelsesudvalg for
Jordbrug
Det faglige fællesudvalg for Auto-,
Ortopædi-, Boligmontering og
Polstermøbelindustrien.
Bygmestervej 5, 2. 2400 Kbh. NV 35878787 www.blivmurer.dk
www.bygud.dk
Bygmestervej 5, 2. 2400 Kbh. NV 35878787 www.blivbygningsstruktoer.dk
www.bygud.dk
Torsøvej 7 8240 Risskov 87403440 www.dfuj.dk
Mimersgade 41 2200 Kbh. N 35319599 www.iuguide.dk
Det faglige udvalg for Beklædning Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.industriensuddannelser.dk
Det faglige udvalg for
Detailhandelsuddannelserne
Ny Vestergade 17 1471 Kbh. K 33366600 www.uddannelsesnaevnet.dk
Det faglige udvalg for Digital Media Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.ml.dk
Det faglige udvalg for
Ejendomsservice
Det faglige udvalg for
Erhvervsuddannelsen til
Tandklinikassistent
Lersø Parkallé 21 2100 Kbh. Ø 32545055 www.sus-udd.dk
Ny Vestergade 17 1471 Kbh. K 33366630 www.uddannelsesnaevnet.dk
Det faglige udvalg for Ferskvarer Ny Vestergade 17 1471 Kbh. K 33366600 www.uddannelsesnaevnet.dk
Det faglige udvalg for
Finanssektoren
Det faglige udvalg for
Gastronomuddannelsen
Amaliegade 7 1010 København K 33701000 www.fufinans.dk
Flæsketorvet 60 1711 Kbh. V 33862300 www.khru.dk
93

Det faglige udvalg for
Handelsuddannelsen
Det faglige Udvalg for Hotel og
fritidsassistentuddannelsen
Det faglige udvalg for Industriens
træ- og plastfag
Det faglige udvalg for
Industrioperatøruddannelsen
Ny Vestergade 17 1471 Kbh. K 33366600 www.uddannelsesnaevnet.dk
Flæsketorvet 60 1711 Kbh. V 33862300 www.khru.dk
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.iuguide.dk
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.iuguide.dk
Det faglige udvalg for Isolering Bygmestervej 5, 2 2400 Kbh. NV 35878787 www.isoleringsfaget.dk
Det faglige udvalg for
Kontoruddannelserne
Det faglige udvalg for Maritime
Metaluddannelser
Det faglige udvalg for Maskiner og
Værktøj
Det faglige udvalg for
Receptionistuddannelsen
Det faglige udvalg for
Serviceassistentuddannelsen
Det faglige udvalg for Smede- &
Stålkonstruktioner
Det faglige udvalg for Strøm,
Styring og Proces
Det faglige udvalg for teater- og
udstillingsteknikere
Det faglige udvalg for Teknisk
Designer Uddannelsen
Det faglige udvalg for
Tjeneruddannelsen
Det faglige udvalg for
Transportområdet
Ny Vestergade 17 1471 Kbh. K 33366600 www.uddannelsesnaevnet.dk
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.industriensuddannelser.dk
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.iuguide.dk
Flæsketorvet 60 1711 Kbh. V 33862300 www.khru.dk
Lersø Parkallé 21 2100 Kbh. Ø 32545055 www.sus-udd.dk
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.iuguide.dk/uddannelser/smed
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.iuguide.dk/uddannelser/ssp
Halmstadgade 6 8200 Århus N 89373533
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.industriensuddannelser.dk
Flæsketorvet 60 1711 Kbh. V 33862300 www.khru.dk
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.iuguide.dk/uddannelser/transport
94

Det faglige Udvalg for Vagt- og
Sikkerhedsservice
Det faglige udvalg for
Veterinærsygeplejeudd.
Det faglige udvalg for Ædel- og
Metalsmede
EVU, el- og vvs-branchens
uddannelsessekretariat
Fagligt udvalg for Keramiske
Uddannelser
Fagligt udvalg for
Ernæringsassistentuddannelsen
Lersø Parkallé 21 2100 Kbh. Ø 32545055 www.sus-udd.dk
Rosenlunds Allé 8 2720 Vanløse 38710888
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.iuguide.dk/uddannelser/guld
Højnæsvej 71 2610 Rødovre 36726400 http://evu.nu
Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.industriensuddannelser.dk
Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K 33414663 www.koekkenassistent.dk
Fagligt udvalg for Skovskolen Nødebovej 77 A, 3480 Fredensborg 48481343 www.sl.kvl.dk
Frisørfagets Fællesudvalg Hvidkærvej 48, 1.
Postboks 71
5250 Odense SV 63173444 www.frisorfaget.dk
Glarmesterfagets faglige udvalg Gothersgade 160 1123 Kbh. K 33136510 www.glarmesterlauget.dk
Grafisk uddannelsesudvalg Ny Vestergade 17 1471 Kbh. K 33114511 www.grafiske-uddannelser.dk
Køkken-, Hotel-, og
Restaurantfagenes
Uddannelsessekretariat
Flæsketorvet 60 1711 Kbh. V 33862300 www.khru.dk
Malerfagets Faglige Fællesudvalg Islands Brygge 26 2300 Kbh. S 33156101 www.malermestre.dk
Mejerifagets Lærlingeudvalg Vesterbrogade 2B, 1. 1620 Kbh. V 33364000 www.mejerist.dk
Metalindustriens Lærlingeudvalg Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.ml.dk
Optikerfagets Fællesudvalg Vester Voldgade 96, 3. 1552 Kbh. V 45861533 www.optikerforeningen.dk
Plastindustriens faglige udvalg Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.industriensuddannelser.dk
95

Procesindustriens faglige udvalg Vesterbrogade 6D, 4. 1780 Kbh. V 33779111 www.industriensuddannelser.dk
Skofagenes faglige fællesudvalg Vespervej 40 2900 Hellerup 39621132
Skorstensfejerfagets faglige Udvalg Grejsdalen 11 5800 Nyborg 65313365
Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde 46328849
www.slagterfaget.dk
Snedkerfagets Fællesudvalg Kejsergade 2 1155 Kbh. K 72160000 www.blivsnedker.dk
Tandteknikerfagets Faglige Udvalg Upsalagade 20, 4. th. 2100 Kbh. Ø 35473420
Transporterhvervets Uddannelses
Råd
Uddannelsesnævnet for HKområdet
Bygmestervej 5, 1. 2400 Kbh. NV 35878700 www.tur.dk
Ny Vestergade 17 1471 Kbh. K 33366630 www.uddannelsesnaevnet.dk
VVS-branchens Uddannelsesnævn Højnæsvej 71 2610 Rødovre 36726400 http://evu.nu
96

7.3: Praktik+
Praktik+ er et landsdækkende, webbaseret it-værktøj, som baserer sig på de oplysninger
om virksomheder, læresteder, godkendelser og uddannelsesaftaler, der findes i EASY-P,
Erhvervsskolernes Administrative System vedrørende Praktik.
Praktik+ er udviklet som et webbaseret værktøj for opsøgende medarbejdere.
Brugen af Praktik+ er gratis for skolerne.
Praktik+ er et effektivt redskab til at lave både enkle og meget avancerede søgninger
over virksomheder og læresteder. I Praktik+ kan man
søge efter læresteder i hele landet - for eksempel søgning i et givet geografisk
område eller inden for en bestemt branche. Eller søgning efter læresteder, som er
godkendt til elever inden for en bestemt uddannelse, men som ingen
igangværende elever har.
Det er muligt at krydskombinere mange andre søgekriterier.
søge efter virksomheder uden læresteder – f.eks. i et givet geografisk område
eller inden for en bestemt branche.
finde konkrete læresteder i hele Danmark på baggrund af telefonnummer, CVR-
/SE-nummer, navn eller adresse.
få en oversigt over det konkrete lærested med oplysning om, hvilke uddannelser
dette er godkendt til, eventuelle praktikforhold, virksomhedens branche, antal
ansatte, driftsform m.v.
Praktik+ er et effektivt redskab til erfaringsformidling og vidensdeling både mellem
erhvervsskolens forskellige opsøgende medarbejdere og på tværs af landets
erhvervsskoler.
Praktik+ kan bruges til planlægning af det opsøgende arbejde, og planlagte opgaver eller
aftaler med virksomhederne kan overføres til Outlooks opgave- eller aftalestyring.
I Praktik+ kan man indtaste oplysninger om lærestedernes kontaktpersoner og få dem
trukket med ud på fletfiler til brevfletning.
Det er UNI•C – Danmarks IT-Center for Uddannelse og Forskning, der har ansvaret for
drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Praktik+. Udviklingen sker i tæt samarbejde
med brugerne af systemet.
Adgang til Praktik Plus
Praktik+ finder du på http://pplus.emu.dk, og for at kunne benytte systemet skal du have
et personligt brugernavn og en adgangskode til SkoleKom.
97

Er du opsøgende medarbejder på en erhvervsskole, skal du henvende dig til din lokale
SkoleKom-administrator for at få dette login. SkoleKom-administratoren er typisk ansat i
skolens it-afdeling.
Derefter henvender du dig til en af UNI•C’s Praktik+ konsulenter, som herefter giver dig
adgang til Praktik+. Du finder konsulenterne på adressen www.admsys.uni-c.dk under
”Praktik+”, ”Support” eller ved at klikke på linket på forsiden af Praktik+.
Er du medarbejder i et fagligt uvalg, får du adgang ved at sende en tilmeldingsblanket til
UNI•C. Du finder tilmeldingsblanketten på www.admsys.uni-c.dk under ”EASY-P”,
”Dokumenter”, ”Faglige udvalg”, og ud for datoen 16/11 2005: ”Ny opkobling til EASY-P,
erklæring” eller her.
Kurser i brugen af Praktik+
Praktik+-kurserne afholdes af Uddata, som også tilbyder kurser for blandt andet EASY-P
og EASY-A brugere. Når der udbydes nye Praktik+-kurser, vil der normalt altid være en
nyhed på forsiden af Praktik+. Beskrivelse af kurserne kan ses, og tilmelding hertil
foregår på Uddatas hjemmeside: http://www.uddata.dk/
Der planlægges kurser i brug af Praktik+ på både et introducerende og et avanceret
niveau.
Praktik+ - En guide til professionalisering af erhvervsskolernes opsøgende
arbejde
Som det primære resultat af det FoU-projekt, der har resulteret i opdateringen af denne
opsøgerhåndbog, er der blevet udviklet en overskuelig og letlæselig guide til Praktik+.
Se guiden her.
Guiden har det dobbelte formål dels at give inspiration til det opsøgende arbejde
igennem præsentationen af en række cases, hvor forskellige opsøgerstrategier tages i
anvendelse, dels at præsentere hvordan Praktik+ understøtter dette arbejde.
Dette eksemplificeres bl.a. gennem de lærestedssøgninger, der er relevante i de enkelte
cases.
98

7.4: Praktikpladsen.dk
Praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets internetmødested for elever og
virksomheder inden for erhvervsuddannelserne.
Mødestedet findes på webadressen www.praktikpladsen.dk
På Praktikpladsen.dk kan godkendte virksomheder lægge deres profil og elevbehov ind
og finde søgende elever. Ligeledes kan elever lægge deres personlige profil ind med
praktikønsker og finde ledige elevstillinger.
Alle godkendte virksomheder kan få adgang til at oprette profiler og søge efter elever på
Praktikpladsen.dk. Virksomhederne kan også via Praktikpladsen.dk anmode om nye
godkendelser og med det samme oprette stillingsopslag på disse midlertidige
godkendelser.
Alle godkendte virksomheder kan også fra alle sider af Praktikpladsen.dk fremsøges
inden for det eller de uddannelsesområder, de er godkendt til.
Brugen af Praktikpladsen.dk som et medie, hvori virksomhederne kan søge elever, er et
tilbud til virksomhederne.
For elevernes vedkommende gælder følgende:
Brugen af Praktikpladsen.dk er også et tilbud til elever, der søger praktikplads.
Dog skal visse elever have en synlig profil på Praktikpladsen.dk - nemlig igangværende
skolepraktikelever samt elever, der ved afslutningen af deres grundforløb endnu ikke har
fået praktikplads, og som derfor ønsker at kunne blive optaget i skolepraktik.
En synlig profil på Praktikpladsen.dk skal her opfattes som en del af EMMA-kriteriernes
A (aktivt søgende).
Jævnfør BEK 879, § 110:
§ 110. Eleven skal for at være aktivt søgende som minimum
1) selv tage passende initiativer for at opnå praktikplads og
2) være registreret som praktikpladssøgende senest fra afslutningen af
grundforløbet.
Stk. 2. Den i stk.1, nr. 2, nævnte registrering skal ske på praktikpladsen.dk.
Registreringen skal omfatte oplysning om hvilken uddannelse, eleven ønsker,
samt elevprofil, jf. § 105, stk. 4.
Det er erhvervsskolens ansvar, at eleverne får udleveret brugernavn og adgangskode til
Praktikpladsen.dk.
Erhvervsskolerne kan trække elevernes brugernavne og adgangskoder ud klassevis og
flette dem med et individuelt brev til eleverne - et brev, som samtidig vejleder i brugen af
Praktikpladsen.dk. Dette sker ved at bestille B770 filer i EASY-A
99

Hvordan får virksomhederne adgang til Praktikpladsen.dk?
Undervisningsministeriet har i november 2004 relanceret Praktikpladsen.dk over for
virksomhederne. Der er her blevet udsendt breve med brugernavn og adgangskode til
samtlige virksomheder, der på daværende tidspunkt var godkendt.
Virksomheder, der er blevet godkendt senere, kan få udleveret brugernavn og
adgangskode fra skolens praktikadministration.
Virksomheder modtager brugernavn og adgangskode pr. lærested. Breve sendes direkte
til lærestederne.
Brugernavne og adgangskoder for virksomheder kan findes på praktikvejledernes
forside: Klik på ”Søg virksomheder”, tast enten SE-nummer eller firmanavn og søg.
Herefter kommer der en liste med brugernavn og adgangskode for de virksomheder, der
passer til søgningen.
Et nygodkendt lærested vil normalt kunne fremsøges med brugernavn og adgangskode
dagen efter, at det er tastet ind i EASY-P.
Hvordan får en opsøgende medarbejder adgang til praktikpladsen.dk?
Alle EASY-P brugere har i forvejen vejlederadgang til Praktikpladsen.dk.
Nye kolleger, der skal arbejde som praktikkonsulenter eller opsøgende medarbejdere
kan få adgang til Praktikpladsen.dk. Det forudsætter, at de oprettes som EASY-Pbrugere.
Oprettelsen varetages af en af EASY-P konsulenterne.
En oversigt over EASY-P konsulenterne kan findes på UNI•C’s info-web om EASYsystemerne:
http://www.admsys.uni-c.dk
Klik på EASY-P – klik på SUPPORT eller klik her.
Når man er blevet oprettet som EASY-P bruger, vil man efterfølgende modtage en e-mail
med oplysning om brugeradgang, ikke kun til EASY-P, men også til Praktikpladsen.dk.
100

7.5: Elevplan
Elevplan er et webbaseret, elektronisk værktøj til at planlægge elevers
erhvervsuddannelse. Både elever, skoler og praktikvirksomheder kan bruge det.
Elevplan rummer fra forsiden en række offentligt tilgængelige oplysninger om følgende:
Hvor findes erhvervsskolerne i Danmark?
Hvilke skoler udbyder hvilke uddannelser?
Hvilke uddannelser indeholder hvilke specialer?
Hvilke fag er indeholdt i de enkelte uddannelser og specialer?
I denne håndbog er der primært fokus på Elevplan som et værktøj for virksomhederne.
Virksomhedernes brugerkoder til Elevplan er de samme som til Praktikpladsen.dk.
Virksomhederne kan kontakte erhvervsskolen, hvis de mangler login.
Med et virksomhedslogin til Elevplan har den oplæringsansvarlige i virksomheden et
værktøj, som giver følgende muligheder og fordele:
Man kan få større indsigt i elevens uddannelse, hvorved samarbejdet med skolen
lettes og forbedres.
Man kan vejlede eleven og planlægge praktikforløbet, så det giver mest relevans
for både elev og virksomhed.
Man får adgang til skolens undervisningsplan for eleven. Her kan man se, hvilke
læringsaktiviteter samt obligatoriske og valgfri fag skolen udbyder og hvornår.
Skolerne benytter Elevplan på forskellig vis. Det vil derfor variere fra skole til
skole, hvor detaljerede oplysninger man kan se. Som minimum kan virksomheden
altid se elevens uddannelsesbog, karakterer samt planlagte skoleforløb.
På scorekortet i Elevplan registreres elevens fremdrift. Elev, skole og virksomhed
kan her se, hvilke fag og emner eleven har gennemgået på skolen. Mangler
eleven et fag eller en del af et fag, viser Elevplan, hvilke læringsaktiviteter der er
mest relevante, for at eleven kan komme videre i sin uddannelse.
På oversigtssiden i Elevplan kan man holde styr på sine elevers uddannelse,
herunder praktiske oplysninger om skoleperioder, karakterer og fravær.
Læs mere om Elevplan på EASY-webben på adressen: http://www.admsys.unic.dk/elevplan/index.html
Læs folderen til virksomhederne: ”Bruger din virksomhed elevplan?” på adressen:
http://pub.uvm.dk/2006/virksomhed/kap01.html#vaerktoj
Læs ”Virksomhedens Elevplan – Quick-guide” på adressen:
http://pub.uvm.dk/2006/quickguide/
101

Kildehenvisninger
Undervisningsministeriet
UNI•C
Bekendtgørelse af lov om
erhvervsuddannelser, nr. 183
af 22. marts 2004
Bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser, nr. 879
af 06/07/2007
Bekendtgørelser – opdelt på
indgange
Skolepraktik i
erhvervsuddannelserne.
Undervisningsministeriets
håndbogsserie nr. 12 - 2006
www.uvm.dk
UddannelsesGuiden.dk http://www.ug.dk/
http://147.29.40.91/_LINK_0/0&ACCN/A20040018329
http://147.29.40.91/_GETDOCM_/ACCN/B20070087905-REGL
http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl/index.htm?menuid=200560
http://pub.uvm.dk/2006/skolepraktik/hel.pdf
Nye aftaletyper http://pub.uvm.dk/2006/uddannelsesaftale/praktikant2006.pdf
Nye korte uddannelser http://us.uvm.dk/erhverv/fase_II/korte_udd/index.htm?menuid=200505
Nye trin i erhvervsuddannelser http://us.uvm.dk/erhverv/fase_II/trin/index.htm?menuid=200505
Spørgsmål og svar om
erhvervsuddannelserne
http://us.uvm.dk/erhverv/fase_II/spg_svar_eud.htm?menuid=200507
Blanketter http://us.uvm.dk/erhverv/blanketter
Statistik http://www.uvm.dk/statistik/erhverv/index.htm?menuid=200550
Ungdommens
Uddannelsesvejledning
Praktik+ http://pplus.emu.dk
Praktikpladsen.dk www.praktikpladsen.dk
Elevplan www.elevplan.dk
Info-webben www.admsys.uni-c.dk
http://www.ug.dk/Vejledningsportal/Elementer/Guide%20til/Artikler.aspx?
article_id=artik-uuv
Ledelses Informations System http://lisp.easy.uni-c.dk:7777/pls/lis_cb/pck_li_start.startframe
”Arbejdsopgaver i
praktikadministrationen”
http://www.admsys.uni-c.dk/easyp/dokumenter/Vejledninger/Administration/opgaver-ipraktikadministrationen.pdf
102

AER www.aer.dk
Voksenansøgningsblanket http://www.atp.dk/storefiler/Voksenansoegningsblanket_AER_2006.pdf
Vejledning om lønrefusion http://www.atp.dk/storefiler/Information_om_AER_april_2006.pdf
Vejledning om
befordringsgodtgørelse
Økonomisk støtte til
praktikophold i udlandet
Mobilitetsfremmende ydelser
inden for landets grænser
Støtte til udstationering af
elever i udlandet
Jobcentre http://www.jobnet.dk/
Praktik i udlandet
Cirius www.ciriusonline.dk
Praktikpladsopsøgende arbejde
Vejvisere
Teknologisk Institut,
Kompetence og IT/analyser:
”Praktikpladsopsøgende
arbejde på erhvervsskolerne”
Aalborg tekniske skole og
Aalborg Handelsskole:
”Praktik+. En guide til
professionalisering af
erhvervsskolernes opsøgende
arbejde.”
Krak www.krak.dk
De gule sider www.degulesider.dk
SkoDa – Skolernes
databaseservice
http://www.atp.dk/storefiler/Information_om_AER_april_2006.pdf
http://www.atp.dk/storefiler/3800016_marts06.pdf
http://www.atp.dk/storefiler/Mobilitetsfrem_Danmark_nyAugust2006.pdf
http://www.atp.dk/storefiler/3800021_marts06_tekst.pdf
http://www.emu.dk/erhverv/doc/pub/generelt/statusundersoegelse.doc
https://fou.emu.dk/offentlig_download_file.do?id=132957
http://skoda.emu.dk/
NN Markedsdata https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/nnerhverv//Search.asp?newsdlg=check
103

Index
A
AER;9;14;15;45;46;73
Lønrefusion;21;46;84
Mobilitetsfremmende ydelser;49
B
Bortfald af uddannelsesaftale;36
D
Delaftale;12;41;87
Delvis gennemført praktikuddannelse;37
E
EASY-P;13;23;29;78
Elevplan;25;38;40;99
EUD - erhvervsuddannelser;46;69
EUD+;26
Korte uddannelser;27
Trindelte uddannelser;26
F
Faglige udvalg;13;15;28;36;78;91
Ferie;40;83
G
Godkendelse;13;28;69
Delvis godkendelse;29
Grundforløb;26;33
H
Hovedforløb;26;35
L
LOP - kontor;22;29;55;69;71
LUU - Lokale Uddannelses Udvalg;15;30;55
Lærested;13;22
Løn og tilskudsmuligheder;43
Elevløn;21;34;37;43
Lønrefusion;Se AER
Voksenlærlingetilskud;12;44
104
M
Misligholdelse;37
O
Ophævelse af uddannelsesaftale;35;36;39
P
PIU - Praktik i udlandet;9;47;69;73;84
Praktik+;13;24;95
Praktikpladsen.dk;29;53;67;97
Prøvetid;9;35;73;77;82;83;84
R
Restuddannelsesaftale;12;15;19;41;78;87
S
Skolepraktik;26;36;63;87
Statistik;9;24;73;78
T
Tillæg til uddannelsesaftale;35
U
Uddannelsesaftale;27;33;38;78;80
Den almindelige uddannelsesaftale;12;38;80
Flex-kombinationsaftale;12;29;38;82
Individuelle erhvervsuddannelser;12;38;86
Kombinationsaftale;12;29;34;38;81
Kort aftale;21;84
Ny mesterlære;12;34
Uddannelsesplan;39;55
Uddannelsesrettede områdefag;26;55;83
Uforskyldt mistet uddannelsesaftale;36;65
V
VEU-godtgørelse;27
VFU - virksomhedsforlagt undervisning;12;19;69;88