22.08.2013 Views

Alexandra modellen Erfaringer med forskningsbaseret innovation

Alexandra modellen Erfaringer med forskningsbaseret innovation

Alexandra modellen Erfaringer med forskningsbaseret innovation

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Alexandra</strong> <strong>modellen</strong><br />

<strong>Erfaringer</strong> <strong>med</strong><br />

<strong>forskningsbaseret</strong><br />

<strong>innovation</strong><br />

Version 1 November 2012


<strong>Erfaringer</strong> <strong>med</strong> <strong>forskningsbaseret</strong><br />

<strong>innovation</strong> – <strong>Alexandra</strong>-<strong>modellen</strong><br />

I debatten om hvad Danmark skal leve af<br />

i fremtiden, indgår som et væsentligt element<br />

betragtninger om, hvordan den viden<br />

og teknologi, der opstår som resultaterne<br />

af forskning, kan omsættes til værdi for<br />

samfundet herunder erhvervslivet.<br />

Denne beskrivelse samler de erfaringer,<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet har haft gennem mere<br />

end 10 år som brobygger mellem offentlig<br />

forskning og private og offentlige virksomheder<br />

1 . Målgruppen for notatet er personer<br />

der beskæftiger sig <strong>med</strong> offentlig/privat<br />

samarbejde i forbindelse <strong>med</strong> at omsætte<br />

forskning til værdi.<br />

Instituttet har gode erfaringer <strong>med</strong>, at det<br />

direkte samarbejde mellem virksomheder,<br />

universiteter og Godkendt Teknologisk<br />

Service (GTS) omkring anvendelsesorienteret<br />

forskning og <strong>innovation</strong> er et effektivt<br />

redskab til at omsætte forskning til værdi.<br />

I en rapport fra Styrelsen for Forskning<br />

og Innovation 2 dokumenteres, at man<br />

<strong>med</strong> direkte samarbejde kan påvise en<br />

produktivitetsstigning for virksomheder,<br />

der samarbejder <strong>med</strong> videninstitutioner,<br />

hvorimod køb af ydelser ikke kan måles på<br />

produktiviteten.<br />

Der har i mange år været fokus på<br />

techtrans-funktionen på universiteterne<br />

som hovedredskabet til at omsætte forskning<br />

til værdi. Her har hovedfokus været på<br />

patenter og licenser samt på salg af disse<br />

til private virksomheder men kun <strong>med</strong> en<br />

begrænset effekt.<br />

Instituttet anbefaler, at man undersøger<br />

mulighederne for at etablere rammer, der<br />

styrker mulighederne for offentlig/privat<br />

samarbejde omkring anvendelsesorienteret<br />

forskning og <strong>innovation</strong> i et samspil mellem<br />

virksomheder, universiteter og GTSinstitutter.<br />

Dette skal ses som et supplement til den<br />

grundforskning og (langsigtede) anvendelsesorienterede<br />

forskning, der allerede<br />

finder sted på universiteterne, ligesom det<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // INDLEDNING<br />

heller ikke skal erstatte den brede indsats<br />

omkring videnspredning til specielt små- og<br />

mellemstore virksomheder (SMV’er) som<br />

GTS’erne varetager. Vi er sikre på, at en<br />

styrkelse af rammerne for anvendelsesorienteret<br />

forskning og <strong>innovation</strong> kan bidrage<br />

til at skabe bro mellem den basale forskning<br />

og konkrete anvendelser samt virksomhedernes<br />

behov for adgang til den nyeste<br />

viden og teknologi.<br />

1 Med mindre andet fremgår dækker betegnel-<br />

sen virksomhed fremover private og offentlige<br />

virksomheder herunder offentlige institutioner<br />

som f.eks. hospitaler, kommuner og regioner.<br />

2 fi.dk/publikationer/2011/oekonomiske-effek-<br />

ter-af-erhvervslivets-forskningssamarbejde-<br />

<strong>med</strong>-offentlige-videninstitutioner<br />

1


<strong>Alexandra</strong> Instituttet arbejder<br />

<strong>med</strong> anvendt forskning<br />

og <strong>innovation</strong> inden for IKT<br />

Instituttet er en almennyttig virksomhed<br />

og har status som et Godkendt Teknologisk<br />

Serviceinstitut (GTS).<br />

Instituttets væsentligste opgave er at<br />

fremme samarbejdet mellem offentlig<br />

forskning og virksomheder og derigennem<br />

omsætte den nyeste viden og teknologi til<br />

værdi i form af nye innovative ikt-baserede<br />

produkter, services og processer, samt<br />

<strong>med</strong>virke til at forskningen inspireres af<br />

relevante samfundsmæssige problemstillinger.<br />

Instituttets primære ydelse er <strong>forskningsbaseret</strong><br />

<strong>innovation</strong> i form af fælles forsknings-<br />

og <strong>innovation</strong>sprojekter, levering<br />

af forskningsbaserede ydelser på kommercielle<br />

vilkår samt bred videnoverførsel<br />

– det sidste bl.a. i form af vidennetværk og<br />

matchmaking mellem forskere og virksomheder.<br />

Vores aktiviteter er i høj grad baseret på<br />

modeller for gensidigt samarbejde mellem<br />

forskere, virksomheder og brugere, hvor<br />

alle partnere bidrager til resultaterne og er<br />

sikret et fornuftigt udbytte.<br />

Tværfagligt samarbejde er endvidere centralt<br />

for vores projekter, og dette afspejles<br />

i instituttets <strong>med</strong>arbejderkreds, der dækker<br />

over en bred vifte af discipliner.<br />

Instituttet beskæftiger pt. ca. 100 <strong>med</strong>arbejdere<br />

og har hovedkontor i IT-byen Katrinebjerg<br />

i Aarhus. Instituttet har en afdeling<br />

på IT-Universitetet i Ørestaden.<br />

Baggrund for arbejdet på <strong>Alexandra</strong><br />

Instituttet<br />

Instituttet er stiftet på initiativ af Center<br />

for IT-forskning (CIT) – www.cit.dk – som<br />

var et center under Videnskabsministeriet,<br />

der havde til formål at styrke dansk<br />

it-forskning <strong>med</strong> udgangspunkt i de bedste<br />

forskningsmiljøer og i samarbejde <strong>med</strong><br />

dansk erhvervsliv. CIT eksisterede i perioden<br />

1996-2002. CIT var et eksempel på en<br />

effektivt dynamisk organisation og fik for<br />

alvor gang i offentlig/privat samarbejde. CIT<br />

havde hovedkontor i Aarhus <strong>med</strong> afdelinger<br />

i København, Ålborg og Aarhus.<br />

Bl.a. som resultat af CIT’s arbejde nedsatte<br />

man et It-råd for Aarhus-regionen <strong>med</strong><br />

borgmestrene for Aarhus Kommune og Aarhus<br />

Amt som formænd, repræsentanter fra<br />

en række virksomheder og organisationer,<br />

samt Aarhus Universitet og andre uddannelsesinstitutioner.<br />

Formålet var at styrke<br />

Aarhus-regionen mht. vækst på ikt-området<br />

gennem offentlig/privat samarbejde. Et<br />

helt afgørende resultat af It-rådets arbejde<br />

var etableringen af IT-byen Katrinebjerg.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> etableringen af IT-byen<br />

Katrinebjerg blev der givet en præsentation<br />

af Viktoria-Instituttet fra Göteborg, og der<br />

var bred enighed blandt erhvervsfolk, politikere<br />

og forskere om, at det ville være en<br />

god ide <strong>med</strong> et tilsvarende institut i Aarhus.<br />

Dette ledte til etableringen af <strong>Alexandra</strong><br />

Instituttet – som nævnt på initiativ af CIT 3 .<br />

Det oprindelige formål <strong>med</strong> instituttet var<br />

at være katalysator for offentlig/privat<br />

samarbejde i Aarhus-regionen herunder<br />

Katrinebjerg.<br />

instituttets karakter ændrede sig fra en ren<br />

netværks- og matchmaking organisation<br />

til et anvendelsesorienteret forsknings- og<br />

<strong>innovation</strong>sinstitut. I 2007 opnåede instituttet<br />

GTS-status.<br />

Instituttet arbejder <strong>med</strong> ikt, specielt <strong>med</strong><br />

fokus på pervasive computing, som handler<br />

om, at ikt i stigende grad bliver indlejret<br />

i vores omgivelser, at brugen af mobile<br />

enheder (laptop, tablet, mobiltelefon) er i<br />

stærk stigning, og flere og flere enheder<br />

kommer på nettet. Vi forventer adgang til<br />

data og applikationer uanset hvor vi er,<br />

på ethvert tidspunkt og fra enhver enhed.<br />

Dette stiller store krav til den tekniske såvel<br />

som den brugsmæssige del af stort set ethvert<br />

ikt-baseret system. Udviklingen inden<br />

for ikt har betydet, at vi lever i et digitalt<br />

samfund, som er gennemsyret og stærkt<br />

afhængigt af ikt.<br />

Instituttet er organiseret i 4 forretningsområder,<br />

som hver består af et eller flere<br />

faglige labs, der dækker ikt-feltet bredt.<br />

Herudover er der afdelinger, der håndterer<br />

kommunikation og sekretariat samt<br />

økonomi.<br />

Instituttets labs er bemandet <strong>med</strong> en række<br />

F&I-specialister, der alle er specialister<br />

inden for deres område, og tilsammen<br />

spænder fagligheden over en bred vifte af<br />

kompetencer, som omfatter datalogi, ingeniørfag,<br />

informations- og <strong>med</strong>ievidenskab,<br />

antropologi, industriel design, forretningsforståelse,<br />

samfundsfag og sundhedsfag.<br />

Redia er en design- og softwarevirksomhed,<br />

som udspringer af forsknings- og<br />

<strong>innovation</strong>sarbejdet på <strong>Alexandra</strong> Instituttet.<br />

Redia hjælper kulturlivet og<br />

større virksomheder <strong>med</strong> at kommunikere<br />

levende. Med udgangspunkt i brugerdrevne<br />

processer skaber virksomheden digitale<br />

formidlingsløsninger til blandt andet museer<br />

og oplevelsescentre. Redia arbejder<br />

i et spændingsfelt mellem rum, design og<br />

teknologi og skaber helhedsløsninger, hvor<br />

fysiske installationer og digitale virkemidler<br />

ofte smelter sammen.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // OM ALEXANDRA INSTITUTTET<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet udvikler<br />

interaktive installationer<br />

og forskellige skærmbaserede<br />

løsninger <strong>med</strong> datterselskabet<br />

Redia<br />

Redia har i samarbejde <strong>med</strong> <strong>Alexandra</strong> Instituttet<br />

udviklet flere løsninger heriblandt<br />

en interaktiv oplevelsesinstallation sammen<br />

<strong>med</strong> Vestas Wind Systems A/S og Designit.<br />

Installationen blev udstillet i forbindelse<br />

<strong>med</strong> den danske pavillon under Verdensudstillingen<br />

EXPO 2012 i den sydkoreanske by<br />

Yeosu. Når de besøgende pustede til modellerne<br />

af Vestas´ møller på en 11 meter<br />

lang stand, tændtes lysene i visualiseringen<br />

af EXPO-byen Yeosu’s skyline på bagvæggen.<br />

På den måde fik budskabet om, at<br />

10 Vestas vindmøller kan forsyne byen<br />

og dens knapt 300.000 indbyggere <strong>med</strong><br />

strøm, en ganske særlig gennemslagskraft.<br />

Kronprinsparret blæste udstillingen i gang.<br />

Installationen var en del af den samlede danske<br />

indsats, der skulle demonstrere, hvordan danske<br />

virksomheder arbejder innovativt og bæredygtigt.<br />

Den Danske Pavillon repræsenteredes foruden<br />

Vestas af A.P. Møller Mærsk, Grundfos og LEGO.<br />

Instituttet er en almennyttig virksomhed,<br />

Det er endvidere afgørende, at instituttets<br />

<strong>med</strong>arbejdere har erfaring i at arbejde<br />

hvilket betyder, at der ikke skal genereres<br />

i interdisciplinære teams, da <strong>innovation</strong><br />

overskud til instituttets ejere.<br />

typisk sker, når flere fagligheder arbejder<br />

Organisering og faglig profil<br />

sammen. Det gælder også på tværs af<br />

Et evt. overskud anvendes til at investere i<br />

virksomheder, brugere, universiteter og<br />

forskning og <strong>innovation</strong> herunder udvikling I de første år arbejdede <strong>Alexandra</strong> Institut- GTS’er. Se også afsnittet om tværfagligt<br />

af nye teknologiske serviceydelser samt til tet primært <strong>med</strong> matchmaking og etab- samarbejde på side 11.<br />

at opbygge en egenkapital, der kan sikre lering af fælles F&I-projekter og var ikke<br />

instituttets drift fremadrettet.<br />

selv aktiv deltager i projekterne. Senere,<br />

da antallet af projekter voksede, blev der 3<br />

CIT anbefalede, at der blev lavet sådanne<br />

2 ansat egentlige projekt<strong>med</strong>arbejdere og institutter flere steder i Danmark.<br />

3


Forskningsbaseret <strong>innovation</strong><br />

skaber nye værdier til gavn<br />

for borgere og virksomheder<br />

Instituttets primære ydelse er <strong>forskningsbaseret</strong><br />

<strong>innovation</strong>. Formålet bidrager <strong>med</strong><br />

at skabe nye værdier baseret på forskning<br />

til gavn for borgere og virksomheder gennem<br />

udvikling af nye innovative ikt-baserede<br />

produkter og services.<br />

Det handler om at hjælpe virksomhederne<br />

<strong>med</strong> at bruge forskningen til at tilføre værdi<br />

til nye produkter, services og processer.<br />

Omvendt skal det sikres, at forskningen<br />

inspireres af relevante problemstillinger fra<br />

samfundet/virksomhederne.<br />

Det er velkendt, at der er et gab mellem<br />

forskning og nye anvendelser, ofte<br />

benævnt ’dødens dal’. Danmark scorer højt<br />

på EU’s barometer mht. <strong>innovation</strong>, hvilket<br />

i høj grad skyldes, at vi har et velfungerende<br />

forskningssystem, men vi kunne<br />

være bedre til at omsætte forskning til nye<br />

produkter og services.<br />

Forskernes opgave er selvsagt at levere<br />

nye forskningsresultater, hvilket betyder,<br />

at målet for et forskningsprojekt ofte er at<br />

kunne levere et proof-of-concept på f.eks.<br />

en ny teknologisk mulighed.<br />

I praksis er der lang vej fra proof-ofconcept<br />

til en egentlig anvendelse, og ofte<br />

skal man igennem en række faser <strong>med</strong><br />

udvikling og afprøvning af prototyper og<br />

mere forskning, før man rammer rigtigt.<br />

<strong>Alexandra</strong> fungerer som katalysator i dette<br />

samspil mellem forskning og nye innovative<br />

anvendelser.<br />

Instituttet arbejder <strong>med</strong> <strong>forskningsbaseret</strong><br />

<strong>innovation</strong> inden for følgende tre områder:<br />

• Fælles forsknings- og <strong>innovation</strong>sprojekter<br />

Fælles forsknings- og <strong>innovation</strong>sprojekter<br />

Formålet <strong>med</strong> fælles forsknings- og <strong>innovation</strong>sprojekter<br />

er at skabe et direkte<br />

samarbejde mellem virksomheder, brugere,<br />

og forskere om at bruge den nyeste viden<br />

og teknologi til at skabe innovative produkter<br />

og services.<br />

Instituttets rolle er her at bringe de rette<br />

partnere sammen og sikre et ligeværdigt<br />

samarbejde mellem alle partnere, så alle<br />

får et fornuftigt og konkret udbytte af<br />

projekterne.<br />

På den ene side har man virksomheder og<br />

brugerorganisationer, der har en konkret<br />

problemstilling, hvor man har behov for<br />

nye innovative løsninger. Formålet <strong>med</strong> at<br />

samarbejde <strong>med</strong> forskere er behovet for<br />

ny viden og teknologi eller en forventning<br />

om, at ny viden og teknologi kan løfte <strong>innovation</strong>shøjden<br />

af løsningerne. Derudover<br />

er der forventning om, at samarbejdet<br />

<strong>med</strong> forskerne kan generere ny viden til<br />

virksomheden uafhængigt af, om projektet<br />

giver basis for nye produkter eller services.<br />

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne og<br />

brugerorganisationerne kan se et formål i<br />

forhold til deres forretningsområde, for at<br />

samarbejdet kan blive en succes.<br />

Forskerne på den anden side er generelt<br />

interesseret i at arbejde <strong>med</strong> projekter, hvor<br />

der kan opnås ny viden, som kan publiceres<br />

i internationale tidsskrifter eller ifm.<br />

konferencer. Mange forskere er, på trods<br />

af diverse myter, stærkt interesseret i, at<br />

den forskning, de laver, leder til konkrete<br />

anvendelser. Erfaringen fra instituttet er, at<br />

deltagelse i samarbejdsprojekter er en god<br />

kilde til at inspirere til ny forskning.<br />

behov hos én eller flere virksomheder. Det<br />

er endvidere et krav, at der skal være et<br />

forskningsbehov, der retfærdiggør, at man<br />

etablerer et F&I-projekt.<br />

Instituttets opgave er derfor ofte at vurdere,<br />

om der er basis for et fælles F&I-projekt,<br />

hjælpe <strong>med</strong> at formulere et sådant projekt<br />

og bringe de rette forskningskompetencer<br />

ind i projektet. Det kan være i form af<br />

samarbejdspartnere på universiteterne eller<br />

egne <strong>med</strong>arbejdere.<br />

For instituttet gælder endvidere, at hovedparten<br />

af F&I-projekterne er basis for<br />

udviklingen af forskningsbaserede kommercielle<br />

ydelser, der kan tilbydes en bred<br />

kreds af virksomheder.<br />

De fleste F&I-projekter har behov for<br />

ekstern finansiering, da hovedparten af<br />

virksomhederne ikke har mulighed for at<br />

stå for hele finansieringen. Instituttets rolle<br />

er derfor ofte at rådgive om, hvilke råd,<br />

organer, eller andre finansieringskilder der<br />

evt. kan søges om finansiering, ligesom<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet <strong>med</strong>virker til at udarbejde<br />

selve ansøgningen.<br />

Instituttet har deltaget i et stort antal F&Iprojekter.<br />

Hovedparten af projekterne er<br />

beskrevet på instituttets webside – alexandra.dk,<br />

under projekter. Alle projekter følger<br />

den samme skabelon som omfatter: En beskrivelse<br />

af projektet, forskningsresultater,<br />

forretningsresultater, anvendte metoder og<br />

teknikker, samarbejdspartnere, finansieringskilder,<br />

samt kontaktpersoner.<br />

I afsnit 4 beskrives de samarbejdsmodeller,<br />

som <strong>Alexandra</strong> anvender for at sikre et<br />

effektivt udbytte for alle partnere.<br />

B&O samarbejder <strong>med</strong><br />

<strong>Alexandra</strong> om mobile<br />

<strong>med</strong>ier til luksusbil<br />

Sammen <strong>med</strong> udviklere fra B&O har <strong>Alexandra</strong><br />

Instituttet været <strong>med</strong> til at skabe<br />

mobile <strong>med</strong>ieoplevelser til en luksusbil.<br />

Konceptbilen blev præsenteret på biludstillingen<br />

Beijing Motor Show 2012. Luksusbilen<br />

er designet til, at en chauffør kan<br />

transportere to passagerer i en overdådig<br />

kabine <strong>med</strong> en 40 tommer B&O-skærm og<br />

et lydanlæg i verdensklasse. Alt kan styres<br />

fra en App på en iPad eller iPhone, så kabinen<br />

enten kan fungere som luksusbiograf<br />

og koncertsal eller højteknologisk kontor<br />

<strong>med</strong> videokonference og direkte link til<br />

passagerernes arbejdscomputere.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // FORSKNINGSBASERET INNOVATION<br />

Startskuddet til dette projekt var Mobile<br />

Home Center-projektet støttet af Højteknologifonden,<br />

hvor der blev udviklet en<br />

infrastruktur og en række applikationer, der<br />

gør det muligt at gøre hjemmets <strong>med</strong>ier<br />

mobile og indrette sig <strong>med</strong> disse <strong>med</strong>ier,<br />

uanset hvor man er.<br />

Så hvad enten det gælder tv-kanaler, samlingen<br />

af film, musik og billeder til privat<br />

eller forretningsbrug, så skal de aldrig være<br />

længere væk end mobiltelefonen og der<strong>med</strong><br />

til rådighed i sommerhuset, på hotellet<br />

eller i bilen.<br />

B&O, Institut for Datalogi - Aarhus Universitet<br />

og <strong>Alexandra</strong> Instituttet var partnerne<br />

i Mobile Home Center.<br />

• Forskningsbaserede kommercielle ydelser F&I-projekter, som instituttet involverer<br />

sig i, tager altid udgangspunkt i samfunds-<br />

4 • Bred videnoverførsel<br />

mæssige problemstillinger og/eller konkrete<br />

5


Forskningsbaserede kommercielle<br />

ydelser<br />

Instituttet er leverandør af en række ydelser<br />

baseret på den nyeste viden og teknologi.<br />

Disse er i mange tilfælde baseret på<br />

resultaterne af instituttets F&I-projekter og<br />

er derfor af natur ofte foran eller nye for<br />

markedet hvilket er i tråd <strong>med</strong>, at vi som<br />

GTS-institut har en forpligtigelse til at kunne<br />

levere sådanne ydelser til dansk erhvervsliv.<br />

Brede videnspredningsarrangementer,<br />

<strong>innovation</strong>snetværk<br />

Innovationstjek, videnkuponer,<br />

kommerciel rådgivning<br />

Forprojekter,<br />

rådgivning og konsulentbistand<br />

F&I projekter/<br />

kommercielle<br />

udviklingsprojekter<br />

Instituttet <strong>med</strong>virker der<strong>med</strong> til, at ny viden<br />

og teknologi fra forskning bliver hurtigere<br />

tilgængelig for virksomhederne. Ydelserne<br />

leveres på alm. kommercielle vilkår, så der<br />

ikke opstår konkurrenceforvridning i forhold<br />

til andre udbydere på markedet.<br />

Instituttets ydelser falder i flg. kategorier:<br />

• Konsulentydelser som omfatter<br />

rådgivning, teknologivurdering, studier af<br />

brugeradfærd, idégenereringsworkshops,<br />

effektvurdering, udviklingsassistance m.m.<br />

• Kompetenceudvikling som omfatter<br />

efteruddannelse, foredrag, operatør på<br />

faglige netværk etc.<br />

• Løsninger og produkter rettet mod<br />

specifikke problemstillinger.<br />

• Spin-off virksomheder<br />

Bred videnoverførsel<br />

Instituttet arbejder generelt <strong>med</strong> formidling<br />

af ny viden og teknologi til danske virksomheder,<br />

offentlige institutioner og befolknin-<br />

Formålet er at gøre virksomheder og andre<br />

interessenter opmærksomme på de muligheder,<br />

der er for at anvende nyeste viden<br />

og teknologi i nye produkter og services.<br />

Dette omfatter derfor også perspektiverne<br />

ved <strong>forskningsbaseret</strong> <strong>innovation</strong> i form af<br />

at anskueliggøre, hvad en virksomhed kan<br />

få ud af at samarbejde <strong>med</strong> en videninstitution.<br />

Og i den forbindelse informere om<br />

hvilke muligheder og rammer, der er for at<br />

samarbejde <strong>med</strong> videninstitutioner.<br />

Det er her væsentligt at påpege, at det ikke<br />

er en envejs kommunikation, da aktiviteterne<br />

også i høj grad er <strong>med</strong> til at identificere<br />

problemstillinger, der er relevante for forskningen<br />

og et GTS-institut som <strong>Alexandra</strong>.<br />

Ud over gensidig videnudveksling er det<br />

afgørende, at aktiviteterne leder til konkrete<br />

samarbejder mellem virksomheder, forskere<br />

og GTS’er. Således er aktiv matchmaking<br />

<strong>med</strong> henblik på at afdække mulighederne<br />

for samarbejde helt central. Samarbejde<br />

kan være i form af fælles F&I-projekter eller<br />

ved køb af ydelser hos en videninstitution.<br />

Instituttet har som andre GTS’er speciel fokus<br />

på SMV’er mhp. at sikre, at den nyeste<br />

teknologi er til rådighed for dem. Det kræver<br />

en speciel indsats, da de har begrænsede<br />

resurser til at deltage i aktiviteter <strong>med</strong><br />

videninstitutioner, hvad enten det gælder<br />

deltagelse i netværk, fælles F&I-projekter<br />

og/eller køb af forskningsbaserede ydelser.<br />

Fra Forsknings & Innovationsprojekter samt<br />

kommercielle udviklingsprojekter kan viden<br />

bogstaveligtalt sprede sig som ringe i vandet<br />

gennem mange typer af videnspredningsakti-<br />

viteter.<br />

De konkrete aktiviteter omfatter:<br />

• Faglige netværk, f.eks. <strong>innovation</strong>snetværk<br />

finansieret af Rådet for Teknologi<br />

og Innovation (RTI), hvor der fokuseres<br />

på en bestemt målgruppe af virksomheder<br />

og et specifikt fagområde.<br />

• Innovationsagenter, også finansieret af<br />

RTI, hvor SMV’er tilbydes besøg af en<br />

konsulent <strong>med</strong> henblik på at vurdere<br />

virksomhedens muligheder for at deltage<br />

i <strong>innovation</strong>sprojekter.<br />

• Regionale erhvervsfremmeprojekter, finansieret<br />

af regionernes vækstfora, hvor<br />

formålet er at fremme erhvervsudviklingen<br />

vha. samarbejde <strong>med</strong> videninstitutioner.<br />

Et eksempel på dette er IKRAFTagenterne,<br />

finansieret af Region Midt<br />

og kommunerne i regionen, hvor SMV’er<br />

tilbydes besøg af en agent / konsulent<br />

<strong>med</strong> henblik på at inspirere og skabe<br />

kontakter til videninstitutioner for at<br />

bruge IKT som innovativ drivkraft. Målet<br />

er at skabe øget forretningsudvikling ved<br />

at tænke IKT ind i processer, produkter<br />

eller forretningsmodel.<br />

• Deltagelse i konferencer, workshops,<br />

arbejdsgrupper <strong>med</strong> det formål at præsentere<br />

ny viden og teknologi og arbejde<br />

<strong>med</strong> mulighederne i disse.<br />

• Formidling af ny viden og teknologi ved<br />

brug af hele viften af <strong>med</strong>ier fra web,<br />

nyhedsbrev, nyheds<strong>med</strong>ier, tidsskrifter<br />

etc<br />

• Foredrag og besøg hos eller af virksom-<br />

iKRAFT tilbyder små og mellemstore<br />

virksomheder den nyeste<br />

forskningsbaserede viden<br />

om it, mulighed for netværk,<br />

matchmaking og innovative<br />

projektsamarbejder<br />

iKRAFT (it som innovativ drivkraft) er et<br />

tilbud til alle små og mellemstore virksomheder<br />

i Region Midtjylland, uanset branche.<br />

Formålet er at skabe yderligere vækst og<br />

udvikling i regionen ved at fremme den innovative<br />

anvendelse af it.<br />

Fokus er på udvikling af nye it-baserede<br />

forretningsmodeller, produkter og processer<br />

til gavn for virksomheder. iKRAFT er<br />

igangsat af Vækstforum og støttes af<br />

Region Midtjylland i samarbejde <strong>med</strong> kommuner<br />

i regionen. Formålet <strong>med</strong> iKRAFT<br />

er at bygge bro, inspirere, sparre <strong>med</strong><br />

virksomhederne, hjælpe dem <strong>med</strong> at finde<br />

midler og skubbe til dem for at få skabt<br />

forretningsmæssig <strong>innovation</strong> gennem øget<br />

brug af it.<br />

En vigtig del af iKRAFT er at gøre den<br />

nyeste it-viden lettere tilgængelig for regionens<br />

virksomheder - <strong>med</strong> udgangspunkt<br />

i virksomhedernes konkrete situation og<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // FORSKNINGSBASERET INNOVATION<br />

behov. Projektet råder over en række netværksagenter,<br />

der har til opgave at øge de<br />

lokale virksomheders fokus på at bruge it<br />

til at udvikle deres forretning. Netværksagenterne<br />

er placeret rundt om i regionen i<br />

henholdsvis Silkeborg, Horsens/Hedensted,<br />

Viborg, Randers og Midt-Vest. iKRAFT kan<br />

hjælpe små og mellemstore virksomheder<br />

<strong>med</strong> blandt andet:<br />

• Kontakt til relevante it-videnmiljøer<br />

• Matchmaking<br />

• Projektsamarbejde<br />

• Formidling af nyeste internationale<br />

viden på it-området<br />

Bag projektet står <strong>Alexandra</strong> Instituttet, Innovation<br />

Lab og vidensnetværket it-forum<br />

midtjylland. Projektet er af 5 års varighed<br />

og udløber juni 2013.<br />

Vi giver dig et<br />

forspring <strong>med</strong><br />

it-<strong>innovation</strong><br />

6 gen i almindelighed.<br />

heder, brancheforeninger etc.<br />

7


Partner<br />

Becomes Fashion<br />

e power station when miniaturized solar cells and<br />

function<br />

Development of the solar elements was initiated by Swiss embroidery company Forster Rohner AG and conducted<br />

in a joint research project between the Hochschule für Technik Rapperswil (CH) and the NTB Buchs (CH). The<br />

Solar Handbag was created by Diffus Design (DK), in collaboration with the Swiss partners and The <strong>Alexandra</strong><br />

Institute (DK) and Center for Software Innovation (DK).<br />

Diffus Design:<br />

nergy harvesting surface that offers maximum design freedom while still being<br />

orce behind The Solar Handbag. Working around existing technologies is not an<br />

ucts ess, have bags limited with integrated surface areas solar available cells and to therefore charge your thin film mobile solar phone cells have or<br />

y and aesthetics. The technology behind The Solar Handbag is based on<br />

usual approach of placing flexible thin film solar modules onto<br />

t efficient photovoltaic material, monocrystalline silicon, into oversized sequins<br />

aditional ily led to textile products techniques. in a outdoor/leisure category. Diffus Design has<br />

cialist Forster Rohner and <strong>Alexandra</strong> institute (DK) to challenge this<br />

s the story between the relationship between the sun and moon – between light<br />

ore the shape mimics an eclipse where the moon – the enlightened – interfere or<br />

t source. The surface is embroidered with an integrated combination of normal<br />

broidery that is able to convey the energy harvested for the solar sequins to the<br />

e, helps you find your keys and looks amazing!<br />

ar power stations distributed on The Solar Handbag generate enough<br />

ure<br />

powerful lithium ion battery hidden in a small compartment. At night<br />

the first development step towards highly efficient, textile based solar cell<br />

of ctivates solar elements optical shows fibres an attached efficiency to of the 9% when inside converting of the bag solar that energy give into a<br />

s, solar purse elements or other distributed objects on of The vital Solar importance. Handbag are able to generate 2 Watts,<br />

arge a mobile device, even at low daily exposure to sunlight. The next generation<br />

romising - the new developments will double the efficiency.<br />

ontact: Diffus Design, info@diffus.dk , +45 6126 7062 / +45 60831920<br />

InfinIT, Innovationsnetværk<br />

for IT, har iværksat samarbejdsprojektet<br />

Solcelletasken<br />

The Danish design studio DIFFUS is working with interactive tangible technologies and is always in an ongoing<br />

investigation to exploit new and traditional materials and ways to handle those. Within our journey with Forster<br />

Rohner and the <strong>Alexandra</strong> Institute the focus has been on textiles, computer generated systems and sensor<br />

technology in the field of solar energy, soft circuits and low energy light. This exploration have been driven by<br />

curiosity and a need for investigation in the different fields, so we thereby can create new, different and unique<br />

design solutions such<br />

Infinit<br />

as<br />

er<br />

as<br />

et<br />

the<br />

landsdækkende<br />

Climate Dress<br />

<strong>innovation</strong>s- udfordring eller et specifikt behov, virk-<br />

(www.diffus.dk/pollutiondress/movie/climate-dress-text.mov)<br />

netværk finansieret af Rådet for Teknologi somhederne<br />

and the<br />

står<br />

Solar<br />

<strong>med</strong>.<br />

Handbag..<br />

og Innovation. Netværket er forankret i en<br />

række af Danmarks stærkeste it-forsk- Eksempelvis har <strong>Alexandra</strong> Instituttet i<br />

ningsmiljøer og drives af et konsortium samarbejde <strong>med</strong> Diffus og det schweiziske<br />

Hanne-Louise Johannesen and Michel Guglielmi, Owners<br />

bestående af CISS - Aalborg Universitet, broderifirma Forster Rohner i InfinIT-regi<br />

T: +45 6126 7062 DTU / +45 Informatik 60831920 - Danmarks Tekniske udviklet en række produkter baseret på<br />

Universitet, Institut for Datalogi - Aarhus intelligente it-tekstiler. Heriblandt en<br />

E: info@diffus.dk<br />

Universitet, Knowledge Lab, Center for solcelletaske, hvis hundrede solcellepail-<br />

W: www.diffus.dk Software Innovation - a part of DELTA, letter indgår i et sirligt broderi, der via<br />

IT-Universitetet i København og <strong>Alexandra</strong> strømførende tråde sørger for, at der bliver<br />

Blog: www.diffus.dk/wordpress<br />

Instituttet.<br />

genereret energi til at oplade en mobiltele-<br />

Twitter: diffusdesign<br />

fon og lagre mere energi på et lille batteri<br />

Den primære form for samarbejdsprojekter, gemt i tasken. Når tasken åbnes, aktiveres<br />

Photography: Lisbeth Holten / www.lisbethholten.dk<br />

som InfinIT tilbyder, er miniprojekter. Her en række optiske fibre, der udsender et<br />

samarbejder mindst to virksomheder <strong>med</strong> lysskær, som hjælper taskeejeren til lettere<br />

en række af forskningskompetencerne i at finde sine nøgler, pung etc.<br />

InfinIT om et samarbejdsprojekt af kortere<br />

varighed <strong>med</strong> udgangspunkt i en konkret<br />

Spin-off virksomheder<br />

Instituttet har i en række tilfælde <strong>med</strong>virket<br />

til opstart af nye virksomheder baseret på<br />

resultaterne af F&I-projekter. Her kan der<br />

være tale om nystiftede virksomheder, som<br />

deltager i et fælles F&I-projekt <strong>med</strong> det<br />

formål at tilføre værdi til den forretningside,<br />

som virksomheden er stiftet på grundlag<br />

af. Som eksempler kan nævnes Liwas og<br />

Goalref (se side 10).<br />

I fælles F&I-projekter er der ofte flere<br />

partnere, der har fælles ejerskab til resultaterne.<br />

Det kan være forskningsinstitutioner,<br />

virksomheder og <strong>Alexandra</strong> Instituttet selv.<br />

Her kan det være hensigtsmæssigt at stifte<br />

en ny virksomhed, der får ansvaret for en<br />

egentlig produktudvikling, forretningsudvikling<br />

og markedsføring og salg. Som<br />

eksempel kan nævnes Partisia, der ejes af<br />

en kreds af de forskere, der var <strong>med</strong> i F&Iprojektet<br />

og <strong>Alexandra</strong> Instituttet.<br />

Der er eksempler, hvor de deltagende<br />

forskere har stiftet en ny virksomhed, og<br />

der er ligeledes eksempler, hvor instituttet<br />

sammen <strong>med</strong> forskerne har stiftet en ny<br />

virksomhed. Her kan nævnes eBag Solutions<br />

og Cetrea. Cetrea har sidenhen haft<br />

stor succes <strong>med</strong> at udvikle og sælge sine<br />

I et enkelt tilfælde har der ved afslutningen<br />

af et F&I-projekt været et produkt,<br />

som blev efterspurgt af en kundegruppe,<br />

men hvor der ikke har været et forretningsgrundlag<br />

for at stifte en selvstændig<br />

virksomhed. Her blev der lavet en aftale om<br />

at etablere virksomheden som en afdeling<br />

af <strong>Alexandra</strong> Instituttet, indtil der var et forretningsgrundlag.<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet har i<br />

disse tilfælde fungeret som ’kuvøse’ for en<br />

start-up virksomhed – dette uddybes på<br />

side 31.<br />

8 produkter.<br />

niske ydelser på tværs af brancher. Dette<br />

9<br />

Målgrupper<br />

Ikt er den væsentligste driver af økonomisk<br />

udvikling, <strong>innovation</strong>, vækst, velfærd,<br />

bæredygtighed og kan skabe en sammenhængskraft<br />

i samfundet både nationalt og<br />

internationalt. Det gælder en lang række<br />

brancher som f.eks. social- og sundheds<br />

området, energi, landbrug og fødevarer,<br />

transport, finanssektoren, kulturområdet<br />

samt den offentlige sektor. Der gælder<br />

endvidere, at ikt-sektoren er et erhverv i sig<br />

selv, som har behov for at være på forkant<br />

<strong>med</strong> den nyeste udvikling.<br />

Der er derfor på den ene side behov for<br />

ydelser rettet mod specifikke brancher og<br />

på den anden side meget specifikke tek-<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // FORSKNINGSBASERET INNOVATION<br />

afspejles i instituttets faglige labs som<br />

både dækker over brancher og spidskompetencer.<br />

Pervasive Healthcare og Smart<br />

City er brancheorienterede, mens de øvrige<br />

labs primært er fagspecifikke. Instituttet<br />

har derudover en del erfaring og ydelser<br />

rette mod brancher som f. eks. energi og<br />

service. Det er et led i instituttets strategi<br />

at udbygge kompetencer og ydelser både<br />

i forhold til brancher og de fagspecifikke<br />

områder.<br />

Da ikt er relevant for stort set alle brancher,<br />

er målgruppen for instituttets ydelser meget<br />

stor. Der er også meget stor forskel på<br />

typen af de virksomheder, som instituttet<br />

samarbejder <strong>med</strong> – det kan være både små,<br />

mellemstore og store virksomheder, private<br />

og offentlige virksomheder, og etablerede<br />

såvel som nystartede firmaer. Der er også<br />

stor variation i, hvordan ikt indgår i virksomhederne,<br />

og dette spænder over virksomheder,<br />

der er brugere af ikt til virksomheder,<br />

der har egen udvikling af (dele af) deres<br />

ikt-systemer. I den sidste kategori er der<br />

stor forskel på niveauet i forhold til at være i<br />

frontlinje mht. state-of-art.


Det interaktive hospital<br />

som basis for virksomheden<br />

Cetrea A/S<br />

Det Interaktive Hospital var et projekt, hvor<br />

man fokuserede på, hvordan it kunne understøtte<br />

arbejdet på en operationsstue og<br />

kommunikationen mellem operationsstuen,<br />

operationsafdelingen og resten af hospitalet.<br />

Projektets oprindelige formål var at udvikle<br />

en prototype, der kunne afprøves på<br />

Regionshospitalet Horsens. Afprøvningen<br />

af prototypen var dog så vellykket, at de<br />

involverede forskere fra Aarhus Universitet<br />

dannede virksomheden<br />

GoalRef er den<br />

intelligente<br />

fodbold<br />

Cetrea A/S, der siden har udviklet prototypen<br />

til et egentligt produkt og fortsat<br />

udvikler nye innovative løsninger til hospitalssektoren.<br />

I dag har Cetrea mere end 30<br />

ansatte og har leveret løsninger til 4 ud af<br />

5 regioner i Danmark.<br />

Projektet blev gennemført i regi af det<br />

jysk-fynske it-kompetencecenter ISIS<br />

Katrinebjerg, som <strong>Alexandra</strong> Instituttet var<br />

operatør på.<br />

Det internationale fodboldforbund FIFA<br />

har godkendt brugen af mållinjeteknologi<br />

i international fodbold. Den ene af de to<br />

godkendte løsninger er Goalref fra Aarhusvirksomheden<br />

Mercon.<br />

GoalRef har været undervejs i næsten 12<br />

år, og den første prototype blev udviklet i<br />

regi af det jysk-fynske it-kompetencecenter<br />

ISIS Katrinebjerg.<br />

Allerede ved starten af projektet havde<br />

man en forventning om, at FIFA ville indføre<br />

mållinjeteknologi, men først i sommeren<br />

2012 tog FIFA en beslutning og godkendte<br />

to teknologier, hvoraf GoalRef er den ene.<br />

Det ultimative mål i form af det blå stempel<br />

fra FIFA er således nået.<br />

GoalRef-løsningen består i korte træk af<br />

en bold, der ved hjælp af kobberspoler og<br />

antenner kan kommunikere <strong>med</strong> antenner<br />

på målet samt en it-infrastruktur, som<br />

analyserer data om boldens placering og<br />

sender det krypterede signal videre til en<br />

modtager på dommerens arm. Alt sammen<br />

inden for 0,4 sekunder.<br />

I efteråret 2011 indgik Mercon på vegne<br />

af GoalRef en licensaftale <strong>med</strong> Fraunhofer<br />

Institute i Tyskland. Fraunhofer skal bringe<br />

løsningen på markedet. For århusianske<br />

Mercon ser <strong>innovation</strong>ssatsningen nu ud<br />

til at kunne give afkast i form af licensind-<br />

Samarbejdsmodeller<br />

på <strong>Alexandra</strong> Instituttet<br />

Samarbejde er nøglen til arbejdet <strong>med</strong> at<br />

udvikle nye produkter, serviceydelser og<br />

processer. Brugerinddragelse og tværfaglighed<br />

er to af ingredienserne, som er<br />

nødvendige i <strong>Alexandra</strong> Instituttet projektmodel.<br />

Forskningsbaseret brugerdreven <strong>innovation</strong><br />

For at sikre <strong>innovation</strong>shøjden i nye<br />

produkter er det væsentligt, at der er et<br />

effektivt samarbejde mellem virksomheder,<br />

forskere og brugere. Instituttet har stor<br />

erfaring i at etablere projekter, hvor disse<br />

tre grupper arbejder sammen.<br />

Det er væsentligt at:<br />

• Virksomhederne deltager for at sikre den<br />

kommercielle tilgang.<br />

• Forskerne deltager for at sikre at den<br />

nyeste viden og teknologi inddrages.<br />

• Brugerne er <strong>med</strong> for at sikre anvendeligheden<br />

af resultaterne.<br />

Brugere skal her forstås bredt og omfatter<br />

aftagere af resultaterne, <strong>med</strong>arbejdere hos<br />

aftagerne og evt. kunder hos aftagerne.<br />

Hvis der arbejdes <strong>med</strong> virksomheder inden<br />

for sundhedssektoren, kan det f.eks. være<br />

sundhedspersonale, administrativt per-<br />

personale i regioner, kommuner og staten<br />

alt efter projektets indhold.<br />

Brugerinddragelse foregår på mange forskellige<br />

måder, der spænder over etnografiske<br />

feltstudier, workshops og lab-test<br />

<strong>med</strong> brugere, afprøvninger af prototyper i<br />

praktiske omgivelser, lead-users etc. De<br />

metoder, der anvendes går under betegnelsen<br />

brugerdreven <strong>innovation</strong>. Teknikkerne<br />

til brugerinddragelse er i høj grad baseret<br />

på den forskning der er bygget op ved bl.a.<br />

Institut for Datalogi og Institut for Informations-<br />

og Medievidenskab ved Aarhus<br />

Universitet gennem de sidste 30-40 år.<br />

I mangel af bedre anvendes betegnelsen<br />

<strong>forskningsbaseret</strong> brugerdreven <strong>innovation</strong><br />

for at understrege, at det er <strong>innovation</strong><br />

baseret på den nyeste forskning (og teknologi),<br />

samt at brugerne involveres som<br />

aktive deltagere i projektet.<br />

Tværfagligt samarbejde<br />

Tværfaglighed er helt afgørende for, om set<br />

lykkes at skabe nye innovative produkter.<br />

Det er sjældent, at en enkelt faglig<br />

disciplin er tilstrækkelig. Udvikling af et nyt<br />

produkt eller service kræver for det meste<br />

både teknologiske, brugerorienterede og<br />

forretningsmæssige kompetencer ligesom<br />

fysisk design i stigende grad er væsentlig.<br />

Instituttet kan tilbyde kompetencer inden<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

Dette omfatter et bredt spektrum af<br />

teknologiske spidskompetencer, der sikrer<br />

effektive, pålidelige og sikre løsninger. De<br />

brugerorienterede kompetencer omfatter<br />

brugerinddragelse, anvendelighed,<br />

interaktionsdesign og fysisk design. Vores<br />

forretningsmæssige kompetencer dækker<br />

elementer af forretningsudvikling, forretningsmodeller,<br />

effektvurdering, og strategisk<br />

rådgivning om <strong>innovation</strong>.<br />

Tværfaglighed betyder i denne sammenhæng<br />

ikke, at alle skal kunne lidt af hvert.<br />

Alle vore <strong>med</strong>arbejdere skal være specialister<br />

inden for deres eget faglige felt men<br />

have træning og erfaring i at samarbejde<br />

<strong>med</strong> folk fra andre discipliner herunder at<br />

kunne forstå og respektere, hvad andre<br />

fagligheder kan bidrage <strong>med</strong> og forstå sine<br />

egne begrænsninger.<br />

Instituttet har <strong>med</strong>arbejdere inden for<br />

en bred vifte af discipliner, bl.a. datalogi,<br />

ingeniørfag, informationsvidenskab, <strong>med</strong>ievidenskab,<br />

antropologi, industriel design,<br />

samt erhvervs- og samfundsvidenskab.<br />

Herudover har instituttet et samarbejde<br />

<strong>med</strong> en lang række forskere fra primært<br />

universiteterne, der dækker spidskompetencer,<br />

som instituttet ikke besidder. Dette<br />

samarbejde er <strong>med</strong> til at sikre at <strong>Alexandra</strong>s<br />

<strong>med</strong>arbejdere altid er på højde <strong>med</strong> den<br />

nyeste forskning.<br />

10 tægter.sonale,<br />

patienter, pårørende, politikere og for alle disse områder.<br />

11


Brugerne udgør den ene spids i trekanten, som<br />

illustrerer metoden for <strong>forskningsbaseret</strong> bru-<br />

gerdreven <strong>innovation</strong> på <strong>Alexandra</strong> Instituttet.<br />

De tre parter – brugere, virksomheder<br />

og forskere – indgår alle i forsknings-<br />

og <strong>innovation</strong>sprojekterne.<br />

Virksomheder<br />

Brugere Forskning<br />

Den mobile EPJ gør<br />

sundhedsarbejdet<br />

fleksibelt<br />

Hvis arbejdet er mobilt, skal værktøjet også<br />

være det. Sundhedsprofessionelle sidder<br />

sjældent ved skrivebordet. Derfor er det en<br />

udfordring, at deres it-værktøj befinder sig<br />

dér. <strong>Alexandra</strong> Instituttet har været <strong>med</strong> at<br />

finde ud af, hvordan data fra Systematics<br />

EPJ-system Columna og Capgeminis Book-<br />

Plan kan være tilgængelige på mobilenheder<br />

som smartphones og tablets.<br />

Sundhedspersonalet kan nu se og opdatere<br />

den vigtige information mobilt. Udviklingen<br />

af den mobile løsning er foregået i en<br />

iterativ proces mellem etnografer, udviklere<br />

og sundhedspersonale.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

Den mobile patientjournal er et vigtigt<br />

skridt på vejen til at frigøre læger og<br />

sygeplejersker fra computeren på kontoret,<br />

så de i stedet kan være hos patienterne og<br />

samtidig have de vigtigste informationer<br />

lige ved hånden. Det er også <strong>med</strong> til at<br />

styrke den rettidige og hurtige behandling,<br />

der er særlig vigtig for de akutte patienter<br />

og giver der<strong>med</strong> en endnu større patientsikkerhed.<br />

Projektet er gennemført i regi af Caretech<br />

Innovation som er finansieret af Region<br />

Midtjylland og Den Europæiske Fond for<br />

Regionaludvikling.<br />

12 13


Forskning og <strong>innovation</strong>sprojektet<br />

Galileo åbner<br />

muligheder for at indbygge<br />

positioneringsbestemmelse<br />

i næsten alting<br />

Galileo-projektet fokuserer på opbygning<br />

af viden og kommerciel udnyttelse af<br />

Galileo – den europæiske pendant til det<br />

amerikanske GPS-system. Når Galileoinfrastrukturen<br />

er på plads i 2014, giver<br />

systemet både større nøjagtighed end GPS<br />

og bedre muligheder for indendørs lokalisering.<br />

Galileo åbner mulighed for at introducere<br />

positionsbestemmelse overalt, og meget<br />

tyder på, at positionsbestemmelse bliver<br />

en ny ’general purpose technology’ på linje<br />

<strong>med</strong> dampmaskinen eller internettet. Der<br />

har de seneste år været en rivende udvikling<br />

inden for brugen af elektroniske landkort og<br />

udendørs positionering <strong>med</strong> GPS.<br />

Med den nye europæiske Galileo-satellitnavigation<br />

bringer projektet denne<br />

udvikling indendøre, bl.a. illustreret i cases<br />

om indendørs navigation og overvågning af<br />

brandmænd i aktion.<br />

Projektet foregår mellem følgende partnere:<br />

Videncentret for Landbrug, Terma A/S,<br />

Systematic Software Engineering, Aalborg<br />

Universitet, Institut for Datalogi - Aarhus<br />

Universitet, Business and Social Sciences –<br />

Aarhus Universitet og <strong>Alexandra</strong> Instituttet<br />

og er den del af Højteknologifond-platformen.<br />

VES træner ørekirurger i at<br />

udføre komplicerede<br />

kirurgiske indgreb<br />

The Visible Ear Simulator er en simulator, der<br />

træner ørekirurger i at udføre komplicerede<br />

og risikofyldte kirurgiske indgreb. Simulatoren<br />

er udviklet af <strong>Alexandra</strong> Instituttet i<br />

samarbejde <strong>med</strong> overlæge dr.<strong>med</strong>. Mads<br />

Sølvsten Sørensen fra Rigshospitalets ørenæse-halskirurgiske<br />

klinik og er støttet af<br />

Oticon-fonden.<br />

Der findes allerede et antal øresimulatorer<br />

på markedet, men The Visible Ear Simulator<br />

har nogle klare fordele: Den største fordel<br />

er den meget realistiske visualisering af<br />

anatomien omkring tindingebenet og de<br />

indre øreorganer. Det er helt unikt, at man<br />

kan gengive knoglernes gennemsigtighed.<br />

Det betyder, at man rent faktisk kan se<br />

de organer inde bag ved knoglerne, som<br />

man skal styre udenom. Derudover er VES<br />

baseret på standardkomponenter, så hvis<br />

EU-projektet OUTSMART<br />

gør tilværelsen lettere<br />

for europæiske borgere<br />

OUTSMART er et EU-projektsamarbejde<br />

mellem private og offentlige virksomheder<br />

om fremtidens internetservices og -teknologier<br />

på miljø- og forsyningsområdet i<br />

smarte byer.<br />

Målet <strong>med</strong> OUTSMART er at bidrage til<br />

fremtidens internet (FI) gennem udvikling<br />

af fem innovative økosystemer. Disse økosystemer<br />

skal bane vej for en lang række<br />

pilotservices og -teknologier, der skal<br />

bidrage til optimering af energiforsyningen<br />

og lette adgangen til services og ressourcer<br />

i byområder. Dette vil sikre en mere bæredygtig<br />

forsyning, hvorved belastningen på<br />

ressourcer og miljø mindskes. OUTSMART<br />

services og teknologier vil være baseret<br />

på en åben og standardiseret serviceinfrastruktur<br />

udviklet til miljø- og forsyningsområdet.<br />

OUTSMART ledes af et konsortium af<br />

offentlige og private virksomheder fra Danmark<br />

og udlandet. Omdrejningspunktet for<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

man har en fornuftigt udstyret pc, et godt<br />

grafikkort og en Phantom Omni joystick,<br />

kan man umiddelbart begynde at anvende<br />

softwaren. Interaktionen foregår via det<br />

avancerede joystick Phantom Omni fra firmaet<br />

SensAble. Joysticket er udformet som<br />

en pen i et bevægeligt ophæng, og når man<br />

’borer’ <strong>med</strong> pennen på skærmbilledet af tindingebenet,<br />

får man en tydelig fornemmelse<br />

af den modstand, som knoglevævet giver.<br />

aktiviteterne i projektet er fem europæiske<br />

byer og byområder kaldet klynger:<br />

• Aarhus, Danmark: Vand og spildevand<br />

• Berlin, Tyskland: Affaldshåndtering<br />

• Birmingham, Storbritannien: Transport<br />

og miljø<br />

• Trento, Italien: Vandforvaltning<br />

• Santander, Spanien: Gadebelysning<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet står i spidsen for<br />

Aarhus-klyngen og arbejder sammen <strong>med</strong><br />

Amplex og Aarhus Vand om at levere innovative<br />

offentlige services inden for vand<br />

og spildevand. Disse services vil stille en<br />

række udfordrende krav til Fremtidens<br />

Internet.<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet er ligeledes ansvarlig<br />

for generelle formidlingsaktiviteter i projektet<br />

og for samarbejde <strong>med</strong> andre projekter<br />

under EU-programmet Future Internet<br />

Private Public Partnership, som OUTSMART<br />

er en del af.<br />

14 15


<strong>Alexandra</strong> Instituttets projektmodel bygger på<br />

den anvendelsesorienterede tilgang til forskning<br />

og <strong>innovation</strong>. Modellen tilgodeser både virk-<br />

somheds- og forskningsinteresser ved at samle<br />

projektets delelementer i to dimensioner<br />

- en virksomhedsdimension og en<br />

forskningsdimension.<br />

Cases i anvendelsesdimensionen<br />

CASE<br />

CASE<br />

CASE<br />

Temaer i forskningsdimensionen<br />

TEMA<br />

TEMA TEMA<br />

Forskningsresultater<br />

F.eks. inspiration, videnskabelige artikler<br />

eller teoriudvikling<br />

Forretningsresultater<br />

F.eks. prototyper af it-systemer, design<br />

eller kompetenceudvikling<br />

Samarbejds<strong>modellen</strong><br />

Der er nogle overordnede krav, der er<br />

gældende når, der etableres et fælles F&Iprojekt<br />

<strong>med</strong> deltagelse af virksomheder og<br />

forskere fra universiteterne:<br />

• Der skal være forskningsudfordringer på<br />

et niveau, der gør, at de deltagende forskere<br />

kan publicere deres resultater i velanskrevne<br />

internationale tidskrifter og/<br />

eller konferencer. Det er her afgørende,<br />

at forskerne ikke ’bare’ fungerer som<br />

konsulenter men udfører reel forskning.<br />

• Der skal være en klar erhvervsmæssig<br />

interesse. Det betyder, at virksomheden<br />

skal have en interesse i at udnytte<br />

de resultater, der måtte fremkomme i<br />

projektet. Et mål for interessen er ofte,<br />

hvor meget virksomheden vil investere i<br />

projektet i form af virksomhedens egne<br />

ressourser eller kontante midler.<br />

• Der skal udvikles ny viden og teknologi,<br />

der kan danne basis for udvikling af<br />

forskningsbaserede kommercielle ydelser,<br />

som <strong>Alexandra</strong> Instituttet kan levere til<br />

en bred kreds af virksomheder.<br />

Instituttets forsknings- og <strong>innovation</strong>sprojekter<br />

tager altid udgangspunkt i problemstillinger<br />

hos de deltagende virksomheder<br />

– i tråd <strong>med</strong>, at instituttet bedriver<br />

anvendelsesorienteret forskning.<br />

Projekterne organiseres efter en model der<br />

sikrer både virksomhedernes og forskernes<br />

interesser:<br />

• Virksomhedsdimensionen: Her er projektet<br />

organiseret som et udviklingsprojekt,<br />

hvor man <strong>med</strong> udgangspunkt i den<br />

enkelte virksomheds særlige udfordringer<br />

og behov opstiller en række relevante<br />

cases. I mødet <strong>med</strong> de forskningsmæssige<br />

temaer munder de forskellige cases<br />

i sidste ende ud i resultater som f.eks.<br />

analyser, prototyper og design – disse<br />

danner ofte basis for nye produkter, services<br />

eller processer hos de deltagende<br />

virksomheder.<br />

• Forskningsdimensionen: Her er projektet<br />

organiseret som et forskningsprojekt,<br />

hvor der vælges forskellige temaer,<br />

som er interessante fra et forskningsmæssigt<br />

synspunkt og selvfølgelig<br />

relevante for projektet. Når de forskningsmæssige<br />

temaer i løbet af projektet<br />

bliver bragt i spil i forhold til virksomhedernes<br />

behov, kan dette f.eks. munde ud<br />

i nye teorier, teknologier og metoder.<br />

For virksomheden fungerer projektet som<br />

et udviklingsprojekt organiseret i arbejdspakker<br />

<strong>med</strong> milepæle og endelige leverancer.<br />

Forskerne indgår som en form for<br />

specialkonsulenter, men i og <strong>med</strong> at de<br />

ikke er betalt af virksomheden, indgår de<br />

på en anden måde og er <strong>med</strong> til at sikre at<br />

virksomheden faktisk udfordres i forhold til<br />

produktudviklingen.<br />

For forskerne gælder, at projektet fungerer<br />

som et forskningsprojekt <strong>med</strong> et højt element<br />

af empirisk afprøvning og studier af<br />

brugssituationen. Og da virksomhederne er<br />

<strong>med</strong> som selvstændige partnere, er de <strong>med</strong><br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

resultater, der kan anvendes af virksomheden.<br />

Og hvor forskerne udfordrer virksomhederne,<br />

gælder tilsvarende at forskningen<br />

udfordres af problemstillinger fra anvendelsesområdet.<br />

I <strong>modellen</strong> fokuseres på samspillet mellem<br />

virksomhederne og forskerne. Brugernes<br />

behov kommer her ind på linje <strong>med</strong> virksomhederne,<br />

dvs. anvendelighed i forhold<br />

til brugerne indgår i de enkelte cases. Og<br />

ligesom forskere og virksomheder gensidigt<br />

udfordrer hinanden, gælder det samme<br />

selvfølgelig i forhold til brugerne.<br />

Matrix-organiseringen betyder ikke, at projekterne<br />

kører som separate aktiviteter <strong>med</strong><br />

henholdsvis forskning og udvikling. Det er<br />

væsentligt, at et projekt består af en integreret<br />

gruppe af personer fra de deltagende<br />

partnere, der arbejder sammen, selvfølgelig<br />

<strong>med</strong> hvert sit udgangspunkt og fokus.<br />

Modellen fungerer på flere niveauer alt<br />

afhængig af, om samarbejdet er et konkret<br />

projekt <strong>med</strong> en enkelt virksomhed, en familie<br />

af projekter <strong>med</strong> en eller flere virksomheder<br />

eller et center.<br />

For et projekt <strong>med</strong> en enkelt virksomhed vil de<br />

enkelte cases ofte handle om udvikling af en<br />

specifik prototype. For større projekter eller<br />

centre <strong>med</strong> flere virksomheder og forskningsinstitutioner<br />

kan en case omhandle et specifikt<br />

anvendelsesområde, hvor der undervejs<br />

identificeres konkrete udviklingsprojekter. Det<br />

afgørende er, at virksomhedsdimensionen tager<br />

udgangspunkt i faktiske anvendelser (domæner,<br />

temaer), og at forskningsdimensionen<br />

16 til at sikre, at projektet faktisk leverer tager udgangspunkt i forskningsområder. 17


Pasteurs Kvadrant øverst til højre illustrerer<br />

forholdet mellem forskning, der er motiveret af<br />

både ønsket om at finde ny viden og samtidig er<br />

inspireret af konkrete ønsker om anvendelser.<br />

Inspiration for forskning<br />

Søgning efter ny viden<br />

NEJ JA<br />

Anvendelsesorienteret forskning<br />

Som nævnt er instituttet karakteriseret som<br />

et anvendelsesorienteret forskningsinstitut,<br />

og det er derfor vigtigt at præcisere, hvad<br />

der i den forbindelse forstås ved forskning.<br />

Alle F&I-projekter, der udføres i regi af<br />

instituttet, er baseret på problemstillinger<br />

hos de deltagende virksomheder. Instituttet<br />

udfører ikke forskning udelukkende <strong>med</strong><br />

det formål at udvide erkendelsen (finde ny<br />

viden), dvs. ingen forskning for forskningens<br />

skyld.<br />

Pasteurs Kvadrant 4 illustrerer på udmærket<br />

vis forholdet mellem forskning, der er motiveret<br />

af henholdsvis ønsket om at finde ny<br />

viden og/eller inspireret af anvendelser.<br />

I øverste venstre hjørne finder vi Bohr, der<br />

eksemplificerer forskning, hvor man pri-<br />

Anvendelser<br />

NEJ JA<br />

Ren grundforskning (Bohr) Anvendelsesinspireret<br />

opnå ny viden uden nødvendigvis at have<br />

mulige anvendelser i tankerne. Niels Bohr<br />

bruges ofte som et eksempel på denne type<br />

forsker.<br />

I øverste højre hjørne finder vi Pasteur, hvor<br />

man både er drevet af interessen for ny viden<br />

og mulige anvendelser. Den er opkaldt<br />

efter Louis Pasteur, der på den ene side<br />

ønskede at forstå de fundamentale mikrobiologiske<br />

processer og samtidig ønskede<br />

at kontrollere disse, f.eks. i forbindelse <strong>med</strong><br />

gæringsprocesser i bl.a. vin og øl, ligesom<br />

han var optaget af udvikling af vaccinationer<br />

og sera mod sygdomme udløst af<br />

bakterieinfektioner.<br />

I nederste højre hjørne finder vi Edison. Her<br />

er man primært drevet af nye anvendelser<br />

og Thomas Edison nævnes ofte som et<br />

eksempel her, da han i forbindelse<br />

forskning (Pasteur)<br />

Ren anvendelsesinspireret<br />

forskning (Edison)<br />

<strong>med</strong> at opfinde, udvikle og udbrede brugen<br />

af det elektriske lys, herunder en væsentlig<br />

forbedring af glødepæren, udelukkende<br />

havde interesse i anvendelserne og ikke de<br />

underliggende fundamentale principper.<br />

Det er ikke sådan, at forskningen i Bohrhjørnet<br />

ikke kan lede til anvendelser - eller<br />

at forskning i Edison-hjørnet ikke leder til<br />

nye viden. Det er i høj grad tilfældet, at<br />

ren grundforskning leder til (ofte revolutionerende)<br />

nye anvendelser; ligesom ren<br />

anvendelsesorienteret forskning leder til<br />

grundlæggende ny erkendelse. Kvadranten<br />

illustrerer udelukkende, hvilke motiver der<br />

primært driver forskningen.<br />

Som anvendelsesorienteret forskningsinstitut<br />

fokuserer <strong>Alexandra</strong> Instituttet primært<br />

på den nederste højre rubrik, hvor det<br />

handler om at bringe den nyeste forskning<br />

Tidsdimensionen<br />

Anvendelsesinspireret<br />

Anvendelsesorienteret<br />

og teknologi i anvendelse til gavn for samfundet.<br />

Men måske i modsætning til Edison<br />

ser instituttet det også som en væsentlig<br />

opgave at dokumentere de forskningsresultater,<br />

der kommer ud af projekterne;<br />

ligesom det er en væsentlig opgave for<br />

instituttet at bidrage til, at forskningen<br />

ved universiteterne inspireres af relevante<br />

problemstillinger i samfundet.<br />

Det er vigtigt, at der er en tæt integration<br />

mellem forskning og <strong>innovation</strong>, så der ikke<br />

opstår adskilte aktiviteter. Det kan være<br />

svært i praksis alt afhængig af de deltagende<br />

virksomheder og forskere.<br />

Som nævnt er alle projekterne rettet mod<br />

specifikke anvendelser/behov for løsninger<br />

inden for relevante områder. Ofte foregår<br />

projekterne i samspil <strong>med</strong> andre forskningsprojekter<br />

på universiteterne, som kan<br />

have mere langsigtede mål. Det enkelte<br />

projekt kan også indgå som et delprojekt<br />

på vej mod et større mål. Figuren viser<br />

tidsdimensionen for de forskellige typer af<br />

projekter, som instituttet kan være <strong>med</strong> i.<br />

F&I-projekter, der kører i regi af instituttet,<br />

er som nævnt fokuseret på konkrete<br />

anvendelser og har derfor ofte et kort sigte<br />

– fra få måneder til 2-3 år, men sjældent<br />

en længere horisont. Det betyder, at det<br />

er vigtigt at kunne opnå synergi mellem de<br />

forskellige projekter, så de enkelte projekter<br />

ikke optræder som isolerede øer men hænger<br />

sammen. Det gælder både for projekter,<br />

der kører i forlængelse af hinanden og for<br />

projekter, der overlapper i tid.<br />

Når der samarbejdes <strong>med</strong> universitetsforskere,<br />

er det selvfølgelig helt afgørende, at<br />

man kan se en progression i forskningen<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

Tidsperspektivet mellem anvendelsesinspireret<br />

Langt sigt<br />

Mellem sigt<br />

18 mært tager udgangspunkt i ønsket om at<br />

19<br />

Kort sigt<br />

og anvendelsesorienteret forskning<br />

over en længere tidsperiode. På den anden<br />

side er det selvfølgelig vigtigt at sikre, at<br />

hvert enkelt projekt yder et bidrag og ikke<br />

blot er en forsættelse, hvor man ikke kommer<br />

<strong>med</strong> væsentlige nye bidrag.<br />

4 Donald E. Stokes: Pasteur’s Quadrant – Basic<br />

Science and Technological Innovation, Brookings<br />

Institution Press, Washington DC, 1997. Bogens<br />

primære formål er at gøre op <strong>med</strong> den udbredte<br />

forestilling om at alle teknologiske fremskridt<br />

starter <strong>med</strong> basal forskning, anvendelsesinspi-<br />

reret forskning, anvendelsesorienteret forsk-<br />

ning og egentlig udvikling.


Behovsafdækning<br />

og idégenerering<br />

Metode<br />

Implementation<br />

Design Evaluering<br />

Behovsafdækning<br />

og idégenerering<br />

1) en afprøvning/evaluering af resultaterne<br />

fra den forudgående fase,<br />

2) en kravsspecifikation for den næste<br />

faste,<br />

3) design og<br />

4) implementation af næste fase.<br />

Implementation<br />

yderligere brugerstudier, forretningsovervejelser<br />

samt formulering/udvikling af teorier,<br />

metoder og teknikker.<br />

Design Evaluering<br />

Behovsafdækning<br />

og idégenerering<br />

nem samarbejdet og ofte nye produkter<br />

og services baseret på de prototyper, der<br />

udvikles.<br />

Implementation<br />

Design Evaluering<br />

Overgang til<br />

‘real life’<br />

gavn for borgerne og erhvervsudviklingen<br />

• Der genereres ny viden og teknologi,<br />

som kan formidles til en bred kreds af<br />

virksomheder.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

Faserne i den iterative og inkrementelle proces,<br />

som alle projekterne er organiseret i.<br />

forskning baseret på relevante samfunds-<br />

og erhvervsmæssige problemstillinger<br />

Instituttets forskningsmetode er baseret på<br />

en eksperimentel tilgang, hvor udvikling af<br />

Instituttet opbygger tilsvarende nye kom-<br />

• Forskningen er af høj kvalitet og har stor<br />

ideer, teorier, teknologier etc. er baseret på<br />

Prototyperne danner ofte basis for en viderepetencer,<br />

der leder til rådgivningsydelser og<br />

relevans. Mht. kvalitet kunne man frygte<br />

et samspil mellem observationer af praksis<br />

udvikling til et egentligt produkt enten hos en<br />

i mange tilfælde nye løsninger/produkter. For de deltagende virksomheder gælder at: at samarbejdet <strong>med</strong> virksomheder måske<br />

og afprøvning.<br />

eller flere af de deltagende virksomheder eller<br />

ville <strong>med</strong>føre at ambitionsniveauet sæn-<br />

En fase vil typisk omfatte udvikling af den af instituttet selv. Instituttet har derigennem<br />

Resultater<br />

• Projekterne er målrettet virksomhedernes kes – det er ikke vores erfaring at dette<br />

Brugerinddragelse er helt central og omfatter næste version af prototypen, hvor der tilfø- bl.a. opbygget en portefølje af løsninger/pro-<br />

problemstillinger<br />

er tilfældet.<br />

en række aktiviteter som f.eks. etnografijes ny funktionalitet og/eller nye elementer dukter, der kan markedsføres kommercielt.<br />

Når der arbejdes <strong>med</strong> at definere og igangske<br />

feltstudier, workshops i felten og i labs, af grænsefladen, ligesom der kan være<br />

sætte et projekt, er det væsentligt at sikre, • Virksomhederne udfordres i forhold til For instituttet gælder at:<br />

afprøvning af prototyper i labs og i felten. ændringer af funktionalitet og grænseflade Erfaringen er, at den eksperimentelle form<br />

at alle deltagende partnere får udbytte af nye ideer gennem samarbejdet <strong>med</strong><br />

fra tidligere udgaver af prototypen. er <strong>med</strong> til at sikre, at der konstant er fokus<br />

projektet, ligesom man bør forholde sig til forskerne<br />

• Projekterne kan danne basis for udvikling<br />

Udvikling og afprøvning af prototyper<br />

på, at resultaterne kan anvendes til det<br />

det samfundsmæssige udbytte.<br />

af nye ydelser, løsninger og produkter der<br />

er ligeledes central og omfatter alt fra En fase kan også omfatte ændringer og/ formål, de er tiltænkt, at der er fokus på det<br />

• Virksomheden får tilført ny viden og kan tilbydes en bred kreds af virksomhe-<br />

indledende mock-ups over prototyper, eller udvidelser af den underliggende soft- forretningsmæssige potentiale, og at der<br />

kan i mange tilfælde baserede en videre der på kommercielle vilkår.<br />

der demonstrerer brugergrænseflader og warearkitektur. Hvis projektet omhandler laves forskning af høj kvalitet.<br />

Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt produktudvikling på prototyper udviklet i<br />

funktionalitet til industrielle prototyper (de- fysiske installationer, vil en fase kunne<br />

gælder generelt at:<br />

projektet.<br />

monstratorer), der kan anvendes i praktiske omfatte det fysiske design af installationen. Som det fremgår, er det en del af institut-<br />

forsøg og er tæt på et egentligt produkt. Det er vigtigt, at hver iteration udgør en tets metode/arbejdsform, at virksom-<br />

• Man sikrer relevant forskning i og <strong>med</strong>, For forskerne gælder at:<br />

helhed, der kan afprøves/demonstreres i heder og brugere deltager i projekterne.<br />

at projekterne tager udgangspunkt i<br />

Arbejdet i projekterne er organiseret som samspil kunder/brugerne.<br />

Metoden bidrager der<strong>med</strong> til en effektiv<br />

samfundsmæssige/erhvervsmæssige • Forskningen er baseret på et solidt empi-<br />

en iterativ og inkrementel proces, hvor man<br />

videnudveksling mellem virksomhederne,<br />

problemstillinger<br />

risk grundlag<br />

gennemløber et større antal forholdsvis Parallelt <strong>med</strong> udviklingen af prototyper instituttet og evt. deltagende universiteter.<br />

20 korte faser bestående af<br />

vil der ofte være aktiviteter, der omfatter Virksomhederne opnår ny viden gen-<br />

• Der udvikles nye produkter og services til • Der kommer inspiration til yderligere<br />

21


EU-projektet ABC4Trust<br />

skal øge borgernes<br />

sikkerhed på nettet<br />

ABC4Trust startede i november 2010 og<br />

løber over fire år. Det er et større forskningsinitiativ,<br />

der ved hjælp af kryptografiske<br />

teknologier skal sikre bedre beskyttelse<br />

af borgernes privatliv og personlige oplysninger.<br />

Det er baseret på privatlivsfremmende<br />

teknologier, og <strong>Alexandra</strong> Instituttet<br />

bidrager <strong>med</strong> bl.a. en undersøgelse af,<br />

hvordan de forskellige kryptografiske byggeklodser<br />

kombineres, en sammenligning<br />

af de konkrete bud på løsninger fra IBM og<br />

Microsoft samt udvikling af en fælles åben<br />

arkitektur for ABC-løsninger.<br />

Målet <strong>med</strong> ABC4Trust er at demonstrere,<br />

at systemer baseret på Attribute-Based<br />

Credentials (ABC) kan understøtte både<br />

sikker identifikation og beskytte privatlivet,<br />

f.eks. i forbindelse <strong>med</strong> elektroniske IDkort<br />

(eID), afstemninger, meningsmålinger<br />

osv. ABC4Trust sigter mod at etablere en<br />

samlet arkitektur og en fælles platform for<br />

eksisterende ABC-systemer og teste disse i<br />

en række pilotforsøg.<br />

ABC4Trust er et EU-finansieret projekt <strong>med</strong><br />

et budget på 13,5 millioner Euro, hvoraf<br />

8,85 millioner Euro kommer fra EU’s 7.<br />

rammeprogram, FP7. Konsortiet ledes af<br />

Johann Wolfgang Goethe Universitetet i<br />

Frankfurt am Main, Tyskland. De øvrige<br />

konsortiepartnere er: <strong>Alexandra</strong> Instituttet;<br />

Research Academic Computer Technology<br />

Institute, Grækenland; IBM Research-Zurich,<br />

Schweiz; Miracle A/S, Danmark; Nokia<br />

Siemens Networks, Tyskland; Technische<br />

Universität Darmstadt, Tyskland; Unabhängiges<br />

Landeszentrum für Datenschutz,<br />

Tyskland; Eurodocs AB, Sverige; CryptoExperts,<br />

Frankrig; Microsoft Research<br />

and Development France SAS, Frankrig og<br />

Söderhamns Kommun, Sverige.<br />

Den interaktive<br />

installation PIXLSWING<br />

byder op til leg<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

Installationen kombinerer fysisk aktivitet<br />

<strong>med</strong> lyd og lys. Ti gynger hænger i et<br />

stort stillads, delt op i forskellige zoner og<br />

forsynet <strong>med</strong> bl.a. blå og grønne LEDlyskilder,<br />

som tændes, når man gynger.<br />

Samtidig aktiverer bevægelserne i hver<br />

zone en del af et større lydunivers. I det blå<br />

område aktiveres varierende beats, og i de<br />

grønne områder aktiveres klangtoner. Hvis<br />

besøgende i flere zoner begynder at gynge<br />

i takt, opstår en lydmæssig harmoni, som<br />

unikt kan opleves fra alle pladser i installationen.<br />

PIXLSWING er udviklet af <strong>Alexandra</strong> Instituttets<br />

Center for Interactive Spaces i<br />

samarbejde <strong>med</strong> lys- og lyddesigner Rune<br />

Wehner, også kendt fra bandet Spleen<br />

United. PIXLSWING havde premiere på Roskildes<br />

Ånd- & Videnfestival i februar 2010.<br />

Til Roskilde-festivalen blev installationen<br />

tilpasset til de nye omgivelser.<br />

22 23


For at opnå succes <strong>med</strong> <strong>innovation</strong>sprocessen<br />

er det afgørende at integrere forretning, infor-<br />

mations- og kommunikationsteknologien samt<br />

brugere og anvendelser i forskningen.<br />

Helhedsorienteret <strong>innovation</strong>sproces<br />

Forretning<br />

Instituttets primære opgave er at hjælpe<br />

virksomheder <strong>med</strong> at udnytte den nyeste<br />

viden og teknologi inden for ikt.<br />

Dette indebærer dels hjælp til at definere<br />

og implementere relevante <strong>innovation</strong>sprocesser<br />

i virksomheden; dels hjælp til<br />

at idégenerere og implementere konkrete<br />

<strong>innovation</strong>er.<br />

Det er instituttets erfaring, at det for at<br />

opnå succes <strong>med</strong> <strong>innovation</strong> er nødvendigt<br />

at samtænke tre væsentlige aspekter: a)<br />

forretning, b) ikt og c) brugere og anvendelser,<br />

således at disse er en integreret del<br />

af <strong>innovation</strong>sprocessen.<br />

Instituttets kompetencer og ydelser dækker<br />

alle tre aspekter og er baseret på den<br />

nyeste viden og forskning i alle områder.<br />

Disse kompetencer og ydelser bringes i spil<br />

i forbindelse <strong>med</strong> virksomhedernes innova-<br />

Brugere og anvendelser<br />

Forskning<br />

Der er dels nogle tværgående ydelser vedr.<br />

strategisk rådgivning, forretningsforståelse<br />

og forretningsudvikling, dels faseopdelte<br />

ydelser i forbindelse <strong>med</strong> at generere gode<br />

idéer og til at komme fra idé til et egentligt<br />

produkt.<br />

Instituttet arbejder <strong>med</strong> at udvikle en<br />

egentlig helhedsorienteret <strong>innovation</strong>sproces,<br />

dækkende alle tre aspekter på en<br />

struktureret og fuldt integreret måde. Dette<br />

vil især komme virksomheder til gode, som<br />

ikke traditionelt har nogen ikt-erfaring, men<br />

som får behov for at integrere ikt ind i deres<br />

produktudvikling. Antallet af denne type<br />

virksomheder er kraftigt stigende, og en<br />

stor del af dem er SMV’er.<br />

Det er vigtigt at understrege, at <strong>innovation</strong><br />

ikke blot handler om at tage ny teknologi i<br />

brug og/eller indbygge ny teknologi i eksisterende<br />

produkter. Ny viden og teknologi<br />

kan være basis for at tilføre ny værdi, så<br />

IKT<br />

formålet <strong>med</strong> <strong>innovation</strong> er at identificere,<br />

hvordan ny viden og teknologi kan tilføre<br />

værdi.<br />

Et godt eksempel er mobiltelefoner hvor<br />

de fleste producenter over en årrække<br />

har tilføjet ny teknologi i form af kamera,<br />

GPS etc., men uden at dette har givet<br />

nogen synlig gevinst for virksomhederne –<br />

tværtimod har profitten været faldende 5 .<br />

Apple har derimod <strong>med</strong> iPhone formået at<br />

innovere mht. brugen af teknologi, lækkert<br />

design og smarte forretningsmodeller og<br />

der<strong>med</strong> opnået en synlig gevinst.<br />

Instituttet dækker et bredt spektrum af aktiviteter<br />

i forhold til <strong>innovation</strong>sprocessen.<br />

Instituttet har aktiviteter, der skal motivere<br />

virksomheder til at samarbejde <strong>med</strong> videninstitutioner<br />

omkring <strong>innovation</strong>.<br />

Innovationsnetværket<br />

Service Platform bringer<br />

virksomheder og forskere<br />

tættere på hinanden<br />

Service Platform er et landsdækkende <strong>innovation</strong>snetværk<br />

finansieret af Rådet for<br />

Teknologi og Innovation. Netværket skaber<br />

stærke og varige forbindelser mellem<br />

virksomheder, forskere og videnmiljøer og<br />

sikrer virksomheder adgang til de nyeste<br />

landvindinger inden for serviceudvikling.<br />

Service Platform sikrer udbredelse af de<br />

nyeste og mest effektive <strong>innovation</strong>sformer,<br />

modeller for fremtidens serviceleverancer<br />

og forretningsmodeller, samt ikke<br />

mindst introduktion af de nyeste digitale<br />

muligheder og løsninger.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

Service Platform drives af et konsortium,<br />

som omfatter i alt fem GTS-institutter, fem<br />

universiteter og to videnmiljøer. Konsortiets<br />

partnere har alle stor viden om og<br />

erfaring <strong>med</strong> service og service<strong>innovation</strong>.<br />

De er bredt funderet inden for forsknings-<br />

og videnmiljøer og erhvervslivet og dækker<br />

geografisk bredt.<br />

Hertil kommer tætte relationer til internationale<br />

forskningsmiljøer som Stanford<br />

Humanities Lab, UC Berkely Center CITRIS,<br />

Manchester Business School og Stenden<br />

University.<br />

24 tion, som vist i ovenstående figur.<br />

25


I arbejdet <strong>med</strong> den helhedsorienterede innova-<br />

tionsproces kommer alle <strong>Alexandra</strong> Instituttets<br />

kompetencer i spil fra motivering til egentlig<br />

produktudvikling.<br />

Forretningsforståelse og forretningsudvikling<br />

For mange virksomheder er det ikke oplagt,<br />

at de kan have udbytte af et sådant samarbejde.<br />

Det er derfor vigtigt, at der laves en<br />

indsats for at synliggøre nytten af et sådant<br />

samarbejde.<br />

For mange virksomheder gælder, at de er<br />

motivereret for et samarbejde, da de kan<br />

se, at der er et potentiale for at anvende ny<br />

viden og teknologi i deres produkter. De ved<br />

dog ikke nødvendigvis hvordan.<br />

Instituttet arbejder derfor <strong>med</strong> idégenereringsworkshops,<br />

hvor virksomheden (eller<br />

flere fra samme branche) præsenterer egne<br />

ideer og planer, og hvor forskerne præsenterer<br />

projekter, der kan inspirere virksomheden.<br />

Resultatet af en sådan workshop er et<br />

idékatalog til nye produkter, som evt. kan<br />

danne grundlag for fælles projekter, alternativt<br />

kan virkso<strong>med</strong>en selv gå videre <strong>med</strong><br />

Motivering<br />

Idegenerering<br />

Forsknings- og <strong>innovation</strong>sprojekt<br />

Udviklingsprojekt<br />

Produktudvikling<br />

I mange tilfælde gennemføres et fælles F&Iprojekt<br />

som beskrevet tidligere.<br />

Efter afslutningen af et F&I-projekt er det<br />

op til virksomheden at arbejde videre <strong>med</strong><br />

resultaterne og omsætte disse til produkter<br />

gennem et udviklingsprojekt og efterfølgende<br />

produktudvikling.<br />

I mange tilfælde fravælger virksomheden<br />

dette – det kan være af forretningsmæssige<br />

grunde eller fordi, man måske ikke har<br />

de nødvendige kompetencer til at udvikle et<br />

egentligt produkt.<br />

I de tilfælde vurderer instituttet om, man<br />

skal forsøge at ’sælge’ resultaterne til andre<br />

virksomheder, etablere en ny virksomhed,<br />

der kan arbejde videre <strong>med</strong> resultaterne, eller<br />

fortsætte udviklingen i regi af instituttet.<br />

Der er eksempler på alle tre muligheder.<br />

Strategisk rådgivning<br />

Uanset om de deltagende virksomheder<br />

ønsker at gå videre <strong>med</strong> resultaterne, så<br />

gennemfører instituttet forretningsudviklingsaktiviteter<br />

under og efter projektet<br />

<strong>med</strong> henblik på at identificere mulige<br />

rådgivningsopgaver og løsninger/produkter<br />

baseret på de resultater, der er opnået i et<br />

givet projekt. Se næste afsnit.<br />

Kontekst-baserede<br />

tjenester og<br />

interaktionsteknikker<br />

Dette projekt er en resultatkontrakt <strong>med</strong><br />

Rådet for Teknologi og Innovation. Formålet<br />

er at udvikle nye it-baserede softwarekomponenter,<br />

interaktionsteknikker og<br />

udviklingsværktøjer, således at:<br />

• Dansk erhvervsliv bliver i stand til udvikle<br />

moderne produkter og tjenester, der<br />

kobler it til den fysiske og brugsmæssige<br />

kontekst og leverer relevante informationer,<br />

tjenester og oplevelser til brugerne i<br />

en given situation – såvel indendørs som<br />

udendørs.<br />

• De udviklede ydelser, softwareværktøjer<br />

og interaktionsteknikker, vil kunne benyttes<br />

direkte i erhvervslivets <strong>innovation</strong> og<br />

produktudvikling fremadrettet. Dette illustreres<br />

ved, at der konkret udvikles ydelser<br />

inden for to udvalgte anvendelsesområder:<br />

oplevelsesøkonomi i byrum samt energi og<br />

miljø.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // SAMARBEJDSMODELLER<br />

I projektet arbejdes der <strong>med</strong> sensoraktuator<br />

software-komponenter (herunder<br />

6LowPAN integration), indendørs<br />

lokationsbaseret web-tjeneste og udvidet<br />

AR-tag komponent, design af tjenester til<br />

anvendelser i bymæssige og andre offentlige<br />

omgivelser, design af kontekstsensitive<br />

tjenester og interaktion til bevidstgørelse<br />

om energiforbrug og miljøpåvirkning. De<br />

nye teknologier har være anvendt i en<br />

række udviklingsprojekter <strong>med</strong> private og<br />

offentlige virksomheder.<br />

Som en væsentlig del af projektet er der<br />

afholdt en lang række videnudvekslingsaktiviteter<br />

<strong>med</strong> virksomheder for at informere<br />

om mulighederne <strong>med</strong> de nye teknologier.<br />

26 ideerne.<br />

5<br />

Kilde Erik Stridbæk<br />

27


Videnopbygning og<br />

udvikling af ydelser<br />

Hvis man skal være på forkant <strong>med</strong> udviklingen<br />

inden for forskning og teknologi<br />

og samtidig have forståelse for virksomhedernes<br />

behov og selv drive kommerciel<br />

virksomhed, skal man balancere mellem<br />

ikke at være for forskningsorienteret og<br />

ikke fungere som en ’almindelig’ kommerciel<br />

virksomhed.<br />

Videnopbygning<br />

Da instituttet arbejder i krydsfeltet mellem<br />

forskningen og virksomhederne, er det<br />

afgørende, at instituttet har et højt videnniveau<br />

og forståelse for, hvilke forskningsmæssige<br />

tendenser, der kan blive<br />

erhvervs- og samfundsmæssigt relevante<br />

og tidsrammen for dette.<br />

I modsætning til universiteterne har instituttet<br />

ikke basismidler, der gør det muligt<br />

at finansiere en forskningsindsats, der<br />

kan sikre, at <strong>med</strong>arbejderne er på niveau<br />

<strong>med</strong> den nyeste forskning og teknologi<br />

og derigennem bidrager til forskningen.<br />

Dette sikres i stedet via et stærkt netværk<br />

til forskere og gennem F&I-projekter <strong>med</strong><br />

deltagelse af universitetsforskere.<br />

Det har også været helt afgørende for<br />

instituttet, at man fysisk er placeret tæt på<br />

universitetsmiljøerne – IT-byen Katrinebjerg<br />

i Aarhus og IT-Universitetet i København<br />

– hvilket sikrer den daglige kontakt til<br />

forskerne.<br />

Mht. rekruttering har instituttet også været<br />

i stand til at tiltrække de bedste kandidater,<br />

ligesom det har været muligt at ansætte et<br />

Instituttet er ikke og skal ikke være et<br />

universitet – på mange måder fungerer<br />

instituttet som de forskningslaboratorier,<br />

man ser hos private firmaer som IBM, Sun<br />

Microsystems, Microsoft og Xerox Parc.<br />

Her er der fokus på anvendelsesorienteret<br />

forskning rettet mod nye produkter. De<br />

ansatte er ofte personer, der brænder for at<br />

arbejde <strong>med</strong> udviklingen af nye avancerede<br />

teknologier, men som ikke er motiveret for<br />

en traditionel akademisk karriere.<br />

En væsentlig del af videnopbygning er internationalt<br />

samarbejde. Her har instituttets<br />

strategi hidtil været, at personlige relationer<br />

til internationale forskere og konkrete<br />

samarbejdsprojekter er den meste effektive<br />

form for international videnhjemtagning.<br />

Endvidere gælder, at de fleste af instituttets<br />

<strong>med</strong>arbejdere har stor føling <strong>med</strong>, hvad<br />

der foregår internationalt inden for deres<br />

område. Og endelig er de gode relationer<br />

til danske forskere en effektiv kilde til at nå<br />

internationale miljøer.<br />

Instituttet har gennem sine EU-projekter<br />

været i kontakt <strong>med</strong> mere end 250 virksomheder<br />

og universiteter i Europa – enten<br />

i igangværende projekter eller via ansøgninger.<br />

Instituttet overvejer pt. de næste skridt<br />

omkring internationalisering.<br />

Hvis man skal være på forkant <strong>med</strong> den<br />

forskningsmæssige og teknologiske udvikling,<br />

er det nødvendigt <strong>med</strong> en F&U-tilgang,<br />

som man f.eks. finder i de førnævnte<br />

forskningslaboratorier. Det er dog tilsva-<br />

forretningsmæssige kompetencer, der gør<br />

det mulig at forstå virksomhedernes behov.<br />

Denne balancegang kan være vanskelig<br />

men er nødvendig.<br />

Den anvendelsesorienterede tilgang til<br />

forskning <strong>med</strong> <strong>innovation</strong> hos virksomhederne<br />

som det primære mål gør, at der<br />

generelt er stort fokus på virksomhedernes<br />

behov og der<strong>med</strong>, at forskningen skal tjene<br />

et formål.<br />

Nye og nyuddannede <strong>med</strong>arbejdere ’opdrages’<br />

derfor i den kultur, men mange af<br />

dem har ofte erfaring <strong>med</strong> erhvervsprojekter<br />

fra deres (ph.d.-)studium. Mange<br />

<strong>med</strong>arbejder skifter ofte mellem at deltage i<br />

F&I-projekter og kommercielle projekter.<br />

Instituttet rekrutterer også <strong>med</strong>arbejdere,<br />

der har erhvervserfaring. Det gælder både<br />

mht. overordnet ledelse, projektledelse<br />

og forretningsudvikling. Dette er så den<br />

omvendte situation, hvor der skal skabes<br />

forståelse for en forskningsmæssig tilgang.<br />

Instituttet har endvidere prioriteret forretningsforståelse<br />

som et vigtigt emne <strong>med</strong><br />

(som beskrevet nedenfor) det formål at<br />

opnå en større forståelse for, hvordan forretningsudvikling<br />

indpasses i F&I-projekter.<br />

Videnopbygning handler også om forståelse<br />

for virksomhedernes behov. Dette<br />

opnås i høj grad gennem fælles projekter,<br />

men den brede forståelse opnås gennem<br />

de netværksaktiviteter, som instituttet er<br />

involveret i.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // VIDENOPBYGNING OG UDVIKLING AF YDELSER<br />

Mobilapplikationen<br />

Digitale Tråde udviklet til<br />

Museum Midtjylland<br />

skal få museumsgæsten<br />

op af sofaen<br />

”Digitale tråde over landskabet” er en app<br />

udviklet af <strong>Alexandra</strong> Instituttet til Museum<br />

Midtjylland. App’en skal give interesserede<br />

nye oplevelser og levende fortællinger<br />

uden for museet. App’en er skræddersyet<br />

til museets ønsker om at formidle på en ny<br />

måde. Resultatet er et formidlingsværktøj,<br />

der kobler fortid <strong>med</strong> nutid i den fysiske og<br />

digitale verden.<br />

På mobiltelefonen bliver de usynlige historiske<br />

spor i landskabet synlige ved hjælp<br />

af lokationsbaseret mobil software og<br />

augmented reality – et digitalt lag oven på<br />

virkeligheden. Løsningen er baseret på gps,<br />

accelerometer og kompas, som findes i alle<br />

smartphones.<br />

App’en er udviklet fra idé til produkt og<br />

testet sammen <strong>med</strong> en række brugere.<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet har stået for den<br />

tekniske udvikling men har også været <strong>med</strong><br />

i aktiviteter omkring brugerinddragelse og<br />

specifikation af app’en.<br />

28 stort antal ph.d.’er.<br />

rende nødvendigt, at instituttet besidder<br />

29


Resultaterne fra projekterne omsættes til<br />

ydelser.<br />

Resultater af projekter<br />

Ny viden<br />

Nye teknologiske muligheder<br />

Nye kompetencer<br />

Prototyper<br />

Udvikling af ydelser<br />

Konsulentydelser<br />

Kompetenceudvikling<br />

Løsninger<br />

Platforme/modeller<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // VIDENOPBYGNING OG UDVIKLING AF YDELSER<br />

Udvikling af ydelser<br />

Instituttet har derfor stigende fokus på at bejdsprocesser, it-sikkerhed eller software-<br />

De prototyper, der er udviklet i projektet, En løsning kan være mere eller mindre tæt Der var på det tidpunkt allerede kunder til<br />

inddrage forretningsudvikling på en systearkitektur, evalueringer etc.<br />

danner ofte basis for løsninger og/eller på et færdigt produkt (hyldevare), men ’virksomhedens’ løsninger og instituttet<br />

Når man arbejder <strong>med</strong> <strong>forskningsbaseret</strong> matisk måde i alle instituttets aktiviteter.<br />

platforme/moduler, der kan indgå i konkre- strategien er at for hvert salg udbygges var overbevist om, at der var et forretning-<br />

<strong>innovation</strong>, ligger man forholdsvis tidligt i<br />

En væsentlig type af resultater fra et<br />

te produkter. Dette kan ske i regi af en eller platformen – dels <strong>med</strong> ny funktionalitet og mæssigt potentiale. Der blev derfor lavet en<br />

<strong>innovation</strong>sprocessen. Dvs. det kan være Det betyder, at alle projekter fremover projekt er de kompetencer, som deltagerne<br />

flere af de deltagende virksomheder, eller dels tættere på et færdigt produkt. aftale <strong>med</strong> de oprindelige udviklere om, at<br />

svært at identificere de konkrete produkter skal have aktiviteter, der fokuserer på at opnår gennem deres deltagelse i projektet.<br />

at instituttet selv udvikler disse. Det er en<br />

de blev ansat i instituttet og produktet blev<br />

og services, der måtte komme ud af aktivi- identificere mulige ydelser og vurdere et Disse spænder fra kendskab og erfaring<br />

del af aftalegrundlaget for et givet projekt, I situationer, hvor rettighederne er delt, videreudviklet (efter <strong>modellen</strong> beskrevet<br />

teterne, ligesom et muligt marked først skal evt. marked. Ved projektets start skal der <strong>med</strong> at bruge den viden og teknologi, der<br />

hvem der måtte have rettighederne til at kan det komme på tale at lave en fælles ovenfor) og markedsført af instituttet. I<br />

opdyrkes.<br />

være et første overordnet bud og dette anvendes og udvikles i projektet til erfa-<br />

gøre dette efterfølgende – ofte er rettighe- produktudvikling for nogle af projektdelta- det omfang, der ikke har været nok kunder,<br />

konkretiseres løbende under projektet, og ringer <strong>med</strong> de metoder og teknikker, der<br />

derne delt, og der skal derfor laves en aftale gerne – instituttet har dog ikke eksempler har instituttet kunnet bruge dem på andre<br />

Det er i sagens natur svært at lave en ved afslutningen skal der være en række anvendes i projektet herunder offentlig/<br />

om en kommercialisering af resultaterne. på dette.<br />

opgaver, ligesom andre af instituttets <strong>med</strong>-<br />

markedsundersøgelse for et endnu ikke ek- konkrete ydelser, som man kan arbejde privat samarbejde.<br />

arbejdere har kunnet levere arbejdsopgaver<br />

sisterende produkt, specielt hvis man ikke videre <strong>med</strong> efterfølgende.<br />

Og endelig afhænger det selvfølgelig af Kuvøse<strong>modellen</strong><br />

til virksomheden. Instituttet har derfor<br />

kender slutproduktet.<br />

Under og efter et projekt arbejdes der<br />

modenhedsgraden i en given prototype og<br />

fungeret som kuvøse indtil virksomheden<br />

De forskningsmæssige resultater af et systematisk <strong>med</strong> at omsætte resultaterne<br />

markedsmulighederne, om man går videre Et andet alternativ er at oprette en ny blev bæredygtig.<br />

På den anden side er man nødt til i et F&I-projekt er ny viden (erkendelse) og nye til konkrete kommercielle ydelser.<br />

<strong>med</strong> at udvikle løsninger og/eller produkter. virksomhed, som deltagerne ejer i fælles-<br />

anvendelsesorienteret forskningsprodukt at teknologiske muligheder i form af teoskab.<br />

Instituttet er <strong>med</strong>ejer af sådanne to Det var en del af aftalen, at når der var et<br />

have gjort sig forestilling om, hvad der evt. rier, metoder, teknikker, principper, ideer, Resultaterne af projektet – forskning,<br />

Instituttets strategi på dette område er at virksomheder, Partisia og Redia, hvor der passende forretningsgrundlag, skulle man<br />

kan komme ud af et projekt i form af mulige algoritmer, processer, nye teknologiske resultater og kompetencer – omsættes til<br />

tilbyde løsninger inden for et givet domæne, er etableret en fælles virksomhed sam- etablere et fælles firma, hvilket var tilfældet<br />

produkter og services.<br />

muligheder, design/design principper etc. konsulentydelser og kompetenceudvikling.<br />

hvor prototypen har været udviklet og/ men <strong>med</strong> de forskere, der har deltaget i efter 3 år, og Redia blev stiftet per 1.1.2010.<br />

eller afprøvet. En løsning er baseret på en projektet.<br />

Redia ejes i fællesskab af de personer der<br />

Der er selvfølgelig et betydeligt spænd De konkrete anvendelsesmæssige resulta- Konsulentydelserne er typisk i form af<br />

teknologisk platform ofte i form af nogle<br />

har deltaget i udviklingen og instituttet.<br />

fra F&I-projekter <strong>med</strong> en lang horisont, til ter for de deltagende virksomheder/brugere rådgivning, studier af brugeradfærd, udvik-<br />

softwaremoduler.<br />

I tilfældet <strong>med</strong> Redia har instituttet afprø-<br />

projekter, der er rettet mod at udvikle et er i form af: Prototyper af nye produkter lingsassistance, idégenerering, teknologivet<br />

en model for at fungere som kuvøse for Det er en del af instituttets strategi at<br />

specifikt produkt og til køb af forsknings- der spænder fra mockups til industrielle vurdering og effektvurdering.<br />

Et konkret salg omfatter (dele af) platfor- et start-up, hvor det oprindelige forret- udvikle på kuvøse-<strong>modellen</strong>, idet F&I-probaserede<br />

kommercielle ydelser. Men også prototyper (demonstratorer), der kan<br />

men og som regel en større eller mindre ningsgrundlag gjorde det vanskeligt at finde jekterne qua deres natur gør det svært at<br />

for det sidste bevæger man sig ofte i de afprøves i praksis, udvikling af koncepter/ Kompetenceudvikling er typisk i form af<br />

tilpasning rettet mod den givne kunde. investorer til at etablere en virksomhed, der finde kapital hos de traditionelle investorer<br />

tidlige faser, hvor det kan være svært at løsninger, design af nye produkter, services efteruddannelseskurser, foredrag og pub-<br />

Forretnings<strong>modellen</strong> er en kombination af også havde midler til videreudvikling. til at finansiere en ny virksomhed.<br />

30 vurdere markedspotentialet.<br />

og eller processer, analyser af f.eks. arlikationer. licenser, betaling for tilpasning samt en<br />

driftsaftale.<br />

31


Forudsætninger for<br />

en effektiv omsætning<br />

af forskning til værdi<br />

Vi har i dette notat redegjort for nogle af<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttets erfaringer <strong>med</strong> <strong>forskningsbaseret</strong><br />

<strong>innovation</strong> og de modeller for<br />

offentlig/privat samarbejde, der er udviklet<br />

og afprøvet over en periode på mere end<br />

10 år.<br />

Hvis det skal lykkes <strong>med</strong> en effektiv<br />

omsætning af forskning til værdi, er det<br />

selvfølgelig en forudsætning, at der på universiteterne<br />

findes forskningsmiljøer af høj<br />

international klasse, ligesom der skal være<br />

et stærkt og innovativt erhvervsliv, der kan<br />

samarbejde <strong>med</strong> forskerne.<br />

Ud over private virksomheder kan en lang<br />

række offentlige institutioner fungere som<br />

samarbejdspartnere og <strong>med</strong>virke til udvikling<br />

af nye produkter og services.<br />

Det er endvidere en forudsætning, at der<br />

findes et miljø – på universiteter, GTS’er eller<br />

andre videninstitutioner – der på effektiv<br />

vis kan virke som katalysator for anvendelsesorienteret<br />

forskning og <strong>innovation</strong>.<br />

Her er det vigtigt, at man har forståelse<br />

og indsigt i, hvordan forskning foregår på<br />

universiteterne (som ikke er virksomheder)<br />

og hvordan virksomhederne fungerer forretningsmæssigt.<br />

I Danmark er vi godt stillet <strong>med</strong> hensyn til<br />

forskning, innovative virksomheder og et<br />

velfungerende GTS-net. Herudover har vi<br />

nogle styrkepositioner, der er forholdsvis<br />

unikke for Danmark.<br />

Det gælder evnen til at samarbejde virksomheder,<br />

brugere og videninstitutioner<br />

fjerner sig fra Nordeuropa, desto mindre<br />

tradition har man for den form for samarbejde.<br />

Det gælder specielt alle de nye<br />

økonomier som f.eks. BRIK-landene.<br />

Vi har endvidere en lang tradition for interdisciplinært<br />

samarbejde. Som nævnt har<br />

instituttet <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> en bred vifte<br />

af baggrunde. Også her skiller Danmark og<br />

Nordeuropa sig ud.<br />

Vi har derfor i Danmark de bedste chancer<br />

for at etablere anvendelsesorienterede<br />

forsknings- og <strong>innovation</strong>smiljøer i et<br />

samarbejde mellem universiteter, GTS’er og<br />

private og offentlige virksomheder.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // OMSÆTNING AF FORSKNING TIL VÆRDI<br />

Forsknings- og <strong>innovation</strong>sprojektet<br />

EcoSense udvikler<br />

metoder til at måle vores<br />

CO2-aftryk<br />

EcoSense projektet skal udvikle metoder til<br />

omfattende måling, modellering og analyse<br />

af de komplekse faktorer, der påvirker<br />

vores CO2-fodaftryk.<br />

Hypotesen er, at den rette kombination<br />

af mobil sensorteknologi, positionering<br />

og kollektive målinger i kombination <strong>med</strong><br />

miljøanalyser og brugerinddragelse kan<br />

give os svaret.<br />

Projektet EcoSense benytter f.eks.<br />

smartphones som en slags miljø-sensorer<br />

til gennem kollektive målinger at skabe<br />

passende anonymiserede billeder af folks<br />

bevægelses- og adfærdsmønstre i byer, i<br />

offentlige institutioner og i virksomheder.<br />

Mønstrene skal bruges til at kortlægge CO2<br />

fodaftryk og præsentere analyser for individer<br />

og beslutningstagere på en forståelig<br />

måde <strong>med</strong> visuelle værktøjer.<br />

Projektet kombinerer to niveauer af data:<br />

en bred kvantitativ datadel, der omfatter<br />

sensordata fra kollektive målinger og<br />

statistik. Disse data kan give os svar på,<br />

hvad mennesker gør og skal kombineres<br />

<strong>med</strong> kvalitative data, der kan give os svar<br />

på, hvorfor mennesker gør, hvad de gør.<br />

Denne viden bruges blandt andet til at<br />

designe løsninger, som er relevante og<br />

brugbare for de mennesker, der skal bruge<br />

dem – løsninger, som har den ønskede<br />

effekt. De indsamlede data bruges også at<br />

lave kvantitative og kvalitative effektmålinger<br />

og til at undersøge, hvordan projektets<br />

deltagerne oplever at bruge projektets<br />

løsninger.<br />

Projektets partnere er Aarhus Universitet,<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet, Insero Business<br />

Services, Grundfos, MARIMATECH,<br />

GridManager, Aarhus Kommune, Klimabevidst,<br />

Project Zero, ETH Zürich, Technische<br />

Universität Dortmund, Linköping University<br />

og Københavns Kommune. Projektet<br />

er delvist finansieret af Det Strategiske<br />

Forskningsråd.<br />

32 som beskrevet i afsnit 4. Jo længere man<br />

33


Mere information<br />

om <strong>Alexandra</strong> Instituttet<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet er et almennyttigt<br />

aktieselskab <strong>med</strong> hovedsæde i IT-byen<br />

Katrinebjerg i Aarhus samt en afdeling på<br />

IT-Universitetet i København.<br />

Instituttet driver anvendelsesorienteret<br />

it-forskning og <strong>innovation</strong> samt sælger<br />

it-ydelser og produkter til dansk erhvervsliv.<br />

Instituttet er 100 procent ejet af den<br />

private erhvervsdrivende fond Aarhus<br />

Universitets Forskningsfond.<br />

GTS<br />

Omsætningen stammer fra:<br />

• Offentlige projektmidler fra EU, stat,<br />

region og kommuner.<br />

• Privat <strong>med</strong>finansiering af udviklingsaktiviteter.<br />

• Salg af kommercielle ydelser til erhvervslivet.<br />

De ni GTS-institutter varetager tre funktioner:<br />

1) opbygning af forsknings- og<br />

udviklingskompetencer 2) udvikling og<br />

vedligehold af teknologisk infrastruktur og<br />

3) videnspredning.<br />

• Læs mere om <strong>Alexandra</strong> Instituttet generelt på<br />

www.alexandra.dk<br />

• Læs mere om instituttets ydelser på<br />

www.alexandra.dk/dk/vi_tilbyder<br />

Regeringens<br />

<strong>innovation</strong>sstrategi<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet har også indsendt et<br />

bidrag til det arbejde, der pt. foregår <strong>med</strong><br />

at udarbejde en ny <strong>innovation</strong>sstrategi for<br />

Danmark. Her foreslår vi konkrete tiltag til<br />

at styrke rammerne for anvendt forskning<br />

og <strong>innovation</strong> i et samarbejde mellem universiteter,<br />

virksomheder og GTS’er.<br />

Forslaget kan findes på<br />

www.alexandra.dk/indspil<br />

FORSK2020<br />

– Strategiske<br />

forskningshorisonter<br />

FORSK2020-kataloget www.fi.dk/publikationer/2012/forsk-2020<br />

er resultatet<br />

af en omfattende proces, hvorigennem en<br />

bred kreds af interessenter fra universiteter,<br />

forskningsråd, ministerier, branche- og<br />

interesseorganisationer mv. har været<br />

involveret i at identificere de væsentligste<br />

og mest løfterige strategiske forskningsområder<br />

for Danmark.<br />

I den forbindelse har Institut for Datalogi<br />

og Institut for Informations- og Medievidenskab<br />

- Aarhus Universitet, Datalogisk<br />

Institut – Københavns Universitet, DTU<br />

Informatik, samt <strong>Alexandra</strong> Instituttet og<br />

IT-Universitetet i København udarbejdet<br />

et høringssvar, hvor hovedbudskabet er,<br />

at vi lever i et digitalt samfund – på godt<br />

og ondt – og det danske samfund er dybt<br />

afhængigt af it.<br />

ALEXANDRA-MODELLEN // MERE OM OS<br />

Dette gælder stort set inden for alle<br />

sektorer af samfundet, hvor it både er en<br />

nødvendighed og en driver for vækst og<br />

velstand. It er samtidigt et selvstændigt<br />

område, hvor det er nødvendigt <strong>med</strong> en<br />

indsats for at sikre den it-infrastruktur,<br />

som samfundet er dybt afhængig af, ligesom<br />

it er et vigtigt erhverv.<br />

Som konsekvens mener vi, at it burde have<br />

været et hovedområde i FORSK2020 på<br />

linje <strong>med</strong> de øvrige hovedområder, ligesom<br />

det bør sikres at it-forskning indgår som en<br />

væsentlig komponent i de øvrige områder.<br />

Høringssvaret kan findes på<br />

www.alexandra.dk/detdigitalesamfund<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet har siden 2007 været<br />

• Læs mere om instituttets igangværende og<br />

afsluttede F&I-projekter på<br />

De godt 80 <strong>med</strong>arbejdere arbejdede i 2011 et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut – www.alexandra.dk/dk/projekter<br />

på 90 projekter, skabte en omsætning på eller GTS-institut. GTS-institutterne er for- • Læs mere om instituttets videnspredningsakti-<br />

79 millioner kroner og et overskud på 2,6 ankret i Ministeriet for Forskning, Innovation viteter på www.alexandra.dk/dk/vidennetvaerk<br />

millioner kroner efter skat. Overskuddet og Videregående Uddannelser, der via Rådet • Læs mere om instituttets faglige labs på<br />

reinvesteres i it-forskning og <strong>innovation</strong>. for Teknologi og Innovation indgår treårige www.alexandra.dk/dk/labs<br />

resultatkontrakter <strong>med</strong> GTS-institutterne • Find kontaktinformation og biografier af alle<br />

om støtte til konkrete forsknings- og ud- <strong>med</strong>arbejdere på<br />

34 viklingsprojekter.<br />

www.alexandra.dk/dk/<strong>med</strong>arbejdere<br />

35


36<br />

Kontakt<br />

<strong>Alexandra</strong> Instituttet<br />

Direktør Ole Lehrmann Madsen<br />

+45 2015 4451<br />

ole.l.madsen@alexandra.dk<br />

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S<br />

Åbogade 34 · DK-8200 Aarhus N · +45 7027 7012<br />

Rued Langgaards Vej 7, 5B · DK-2300 København S · +45 7027 7091<br />

www.alexandra.dk<br />

Udgiver: <strong>Alexandra</strong> Instituttet<br />

Forfatter: Ole Lehrmann Madsen<br />

Bidragyder: Michelle Bach<br />

Foto: Side 2, 5, 8, 11, 12, 16, 20, 21 26, 27, 35, 25, 22, 23, 28, 29, 31, 32, 33, 36 og 37: Jesper<br />

Voldgaard. Side 18: © Diffus Design, Lisbeth Holten. Model: Stina Resting, Hår og makeup: Annette Collin,<br />

Tøjdesign: Mette Lindberg. Foto side 34 og 35: Rune Wehner<br />

Grafisk design og layout: Tine Kaag Raun, Susanne Brøndberg<br />

www.facebook.com/thealexandrainstitute<br />

www.twitter.com/@alexandrainst

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!