Strukturændringer på bygge- og anlægsområdet 2001 - BAT-Kartellet

Indholdsfortegnelse
1. Indledning og resultater 1
1.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen 1
1.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 3
2. Ændringer i virksomhedsstrukturen 4
2.1. Virksomhedsstrukturen i bygge- og anlægsbranchen anno 2001 4
2.2. De store virksomheder 6
2.3. De små og mellemstore virksomheder 11
2.4. Andre udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen 13
2.5. Sammenfatning 14
3. Ændringer i arbejdets indhold og organisering 16
3.1. Industrialisering af byggeriet 16
3.2. Nye samarbejdsformer: partnering og selvstyrende byggeplads 18
3.3. Faggrænser under opblødning – eller det modsatte? 22
3.4. Ændrede krav til bygningsarbejderen og behov for efteruddannelse 23
3.5. Udbuddet af arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren 25
4. Konklusion 28
4.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen 28
4.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 29
Kilder og litteraturliste 31
Bilag 1: Tabelmateriale 32
Side

Strukturændringer på bygge- og anlægsområdet
1. Indledning og resultater
Byggebranchen er under konstant forandring, ikke mindst i disse år. Selvom erhvervet
måske nok har stået lidt stille i forhold til industrien og serviceerhvervene, er den
igangværende forandringsproces ikke i aftagende.
For at få et overblik over forandringsprocesserne i byggeriet har BAT udarbejdet denne
analyserapport. På baggrund af en række interviews tegner rapporten et billede af de
udviklingstræk, som præger den danske bygge- og anlægsbranche. Rapporten skal
læses som et debatoplæg og er udtryk for de interviewede nøglepersoners vurdering af
udviklingen inden for branchen.
BAT ønsker med rapporten at skabe debat om fagbevægelsens rolle set i lyset af, hvordan
fremtiden tegner sig. Som ansvarlig faglig organisation har vi en selvfølgelig forpligtelse til
at søge at påvirke udviklingen indenfor vores fag og arbejdsområder i den retning, som er
bedst for bygnings- og anlægsarbejdernes løn- og arbejdsvilkår.
Vores overordnede mål er at skabe betingelserne for at fastholde og udvikle branchens
økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning. Vi ønsker at sikre, at arbejdspladserne
i branchen har et fornuftigt jobindhold, og at sikkerheden er høj. Vi ønsker, at
bygningsarbejderne uddannes til at styre byggeprocesserne og logistikken på
byggepladsen samtidig med, at kvaliteten er i højsædet. Vi mener, at processerne i
byggeriet skal forbedres, fordi en koordineret og planlagt indsats i projekteringsfasen og
på byggepladsen vil løse mange af byggeriets problemer.
Opsummerende har rapporten to formål:
• at analysere udviklingstendenserne i bygge- og anlægsbranchen
• at påpege mulige konsekvenser af udviklingstendenserne
På denne baggrund kan vi på alle niveauer forberede os selv på at indgå i en fremadrettet
og forpligtende dialog om udviklingen af vores branche. Vi ønsker at påvirke og
retningsbestemme udviklingen frem for, at bygge- og anlægsarbejdernes rolle dikteres af
andre.
Resultaterne af analysen falder i to dele. Første del beskriver de udviklingstendenser, som
bygge- og anlægssektoren i disse år er præget af, og anden del analyserer
konsekvenserne af udviklingstendenserne.
1.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen
• Aktivitet og beskæftigelse koncentreres på større og måske færre
totalkonceptorienterede virksomheder. De store entreprenørvirksomheder

kommer til at fremstå som en slags bygge- og anlægssektorens supermarkeder, der
har alle varer på hylderne. Det er virksomheder, som har en målsætning om at
være landsdækkende, og hvor totalløsninger for kunderne omfatter nybyggeri,
anlæg, efterfølgende drift og vedligehold af bygningerne og evt. også
byggevareproduktion. Virksomhederne har nytænkende virksomhedsstrategier,
som bl.a. går ud på at satse på gode miljø- og arbejdsmiljøforhold og
efteruddannelse til medarbejderne. Vi mangler dog endnu at se strategierne slå helt
igennem på timelønsniveauet.
• Høj specialisering og nicheproduktion samles på en række små og
mellemstore virksomheder. En række små og mellemstore virksomheder har
udviklet en høj specialiseret viden, som supplerer de store virksomheder på en
række områder. Der vil komme flere af denne virksomhedstype fremover, og disse
virksomheder vil i høj grad køre parløb med de store virksomheder som
underentreprenører på store byggeopgaver.
• Tusindvis af små og mellemstore ikke-specialiserede håndværksvirksomheder
fortsætter på markedet forholdsvis uanfægtet af
strukturudviklingen. De små og mellemstore virksomheder udgør en broget skare,
hvoraf en del ikke i nævneværdig grad vil blive påvirket af den igangværende
strukturændring. Deres marked er hovedsagelig den private ejerboligsektor, hvor
der fortsat vil være behov for renovering, reparation og vedligeholdelse. Alligevel vil
de i højere og højere grad føle presset fra de store virksomheder, efterhånden som
de store byder ind på opgaver i alle størrelser og i alle byggeriets segmenter.
• En del af de små og mellemstore virksomheder er i fare for at blive opkøbt
eller udkonkurreret af de store virksomheder. Mange vil derfor søge nye
markedsområder og muligheder for samarbejde med andre virksomheder i forsøget
på at overleve i konkurrencen.
• Specialistvirksomhederne supplerer og komplementerer de store
virksomheder på en række områder. De store virksomheders strategiske valg
indeholder totalkonceptløsninger og vertikal og horisontal integration, mens en del
af de små og mellemstore virksomheder bliver nicheorienterede og specialiserede.
Disse to udviklingstræk er ikke i konflikt med hinanden eller selvmodsigende.
Derimod er de udtryk for tilpasningskomplementaritet overfor de opgaver, der stilles
til virksomhederne og deres medarbejdere.
• Fra myndighedernes side er store udviklingsprojekter til forbedring af bygge-
og anlægsbranchen blevet sat i værk. I flæng kan nævnes PPB, Projekt
Renovering og Projekt Hus, og i slutningen af 2000 kom regeringen i ”Byggeriets
fremtid” med en række forslag til, hvordan byggeerhvervenes aktuelle
produktivitets- og kvalitetsproblemer kan løses. En del forandringsprocesser er
således sat i værk som følge af et politisk pres og en efterfølgende fælles
erkendelse i branchen af byggeriets problemer, og en fælles vilje til at få rettet op
på problemerne.

1.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen
• Det vil blive vanskeligere at være en mellemstor håndværksvirksomhed uden
specialisering. Disse vil konstant være i fare for at blive opkøbt eller blive presset
ud af markedet. Især hvis konjunkturerne vender, er der grund til bekymring på
denne type virksomheds vegne.
• Den teknologiske udvikling og industrialiseringens fortsatte indtog i bygge-
og anlægsbranchen har betydning for bygningsarbejdernes hverdag.
Teknologien og industrialiseringen vil i mange sammenhænge føre et mere
montagepræget byggeri med sig, og arbejdsopgaverne og arbejdsindholdet vil
derfor blive ændret. Dermed vil også kravene til medarbejdernes færdigheder
forandre sig. Samtidig vil en højere grad af IT-anvendelse i byggeriet skabe
ændrede arbejdsfunktioner for bygge- og anlægsarbejderne.
• Nye samarbejdsformer som partnering og multisjak vinder indpas i byggeriet.
Udbredelse af multisjak og selvstyrende byggepladser vil medføre ændringer i
samarbejdet, kompetencen, ansvaret og dagligdagen på byggepladsen. Samtidig vil
en mere udbredt anvendelse af partnering, hvor projekterende og udførende
organisatorisk er ligestillet, medvirke til at opbygge et tillidspræget samarbejde, hvor
alle parter forsøger at medvirke til at undgå konflikter og arbejde mod fælles mål.
• Faggrænserne er under opblødning på flere områder. Der vil i høj grad blive
behov for, at fagene kan arbejde sammen i fremtiden. Samarbejde, projektstyring
og kvalitetssikring vil blive efterspurgte konkurrenceparametre.
• Efteruddannelsesbehovet for bygningsarbejderne vil stige. Der vil særligt blive
et stort behov for efteruddannelse på de generelle områder, som f.eks. vedrører
samarbejde, ansvar, kvalitetsstyring, kommunikationsevne, planlægning og
erfaringsudveksling.
• Krav om korterevarende bygningsarbejderuddannelse. I yderste konsekvens
kan en følge af industrialiseringen være, at arbejdsgiverne vil stille krav om
oprettelse af en korterevarende bygningsarbejderuddannelse, som i en kombination
af kurser og praktik indeholder lidt om alle aspekter ved byggeri.
Rapporten tegner et billede af de udviklingstræk, som netop nu præger den danske bygge-
og anlægsbranche. BAT håber, at rapporten vil give anledning til debat, diskussion og
politiske tiltag til gavn for bygge- og anlægsbranchens fremtidige udvikling og rolle i
Danmark. Vi skal tegne fremtiden - en fremtid, som ikke ligger så langt væk!

2. Ændringer i virksomhedsstrukturen
2.1. Virksomhedsstrukturen i bygge- og anlægsbranchen anno 2001
Den danske byggebranche består af 26.205 virksomheder (seneste tal fra 2000).
Virksomhedsstørrelserne fordeler sig som vist i tabel 1.
Tabel 1. Virksomhedernes størrelser inden for bygge-
og anlægsbranchen i 2000
Selvstændige (ingen ansatte)
Virksomheder med 1 – 5 ansatte
Virksomheder med 6 – 19 ansatte
Virksomheder med 20 – 49 ansatte
Virksomheder med 50 – 99 ansatte
2000
9.862
10.614
4.326
1.058
214
Procent
37,6%
40,5%
16,5%
4,0%
0,8%
Virksomheder med 100 og flere ansatte 131 0,5%
Antal virksomheder i alt 26.205 100%
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske Efterretninger, 2001:7.
Byggebranchen er et udpræget hjemmemarkedserhverv og består af en meget stor andel
af små virksomheder med op til 5 ansatte. De små virksomheder udgør hele 79% og
fordeler sig på ca. 38% enkeltmandsfirmaer og knap 41% virksomheder med mellem 1 og
5 ansatte. 17% af branchens virksomheder har mellem 6 og 19 medarbejdere, 4% har
mellem 20 og 49 medarbejdere, og kun ca. 1,3% kan betegnes som store virksomheder
med mere end 50 medarbejdere ansat. Heraf har 18 virksomheder mere end 500 personer
ansat. Se bilag 1 for mere detaljerede oplysninger, bl.a. om de enkelte brancher.
Siden 1995 er der sket en stigning i antallet af virksomheder inden for bygge- og
anlægsbranchen på 13%, hvilket fremgår af figur 1. I perioden har der været et meget højt
aktivitetsniveau i branchen, og under sådanne markedsvilkår er det normalt, at
eksisterende virksomheder vokser og nye skyder frem. Der er sket stigninger over hele
linjen, men nogle virksomhedsstørrelser er vokset mere end andre.
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Figur 1. Stigning i antallet af virksomheder fra 1995 til 2000
Selvstændige Virksomheder
med 1 til 19
ansatte
Virksomheder
med 20 til 49
ansatte
Virksomheder
med 50 til 99
ansatte
Virksomheder
med 100 eller
flere ansatte
Alle virksomheder
Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske efterretninger 1997:11 og 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1995 og
1999.

Som det ses er der særligt sket en stigning i antallet af virksomheder med over 100
medarbejdere. Her er antallet vokset med 27%. Det skyldes dels, at virksomhederne er
vokset ved egen kraft og dels, at de igennem opkøb og fusioner er vokset. Også
mellemstore virksomheder med 20 til 49 medarbejdere har haft stor fremgang (20%),
ligesom antallet af selvstændige er vokset markant. Det er nemmere for en svend at slå
sig ned som selvstændig i opgangstider, og det har en hel del benyttet sig af, idet der er
kommet 18% flere selvstændige til i perioden.
Byggebranchen er karakteriseret ved at have meget lave adgangsbarrierer. Har man en bil
og lidt værktøj, kan man starte sin egen virksomhed. Det er den væsentligste årsag til, at
der altid vil være en underskov af små virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen.
Antallet af ansatte på virksomhederne fordeler sig som vist i tabel 2. Som det fremgår
arbejder 6% af arbejdsstyrken inden for bygge- anlægsvirksomhed som selvstændige,
mens 14% arbejder på de små virksomheder med op til 5 ansatte. Knap halvdelen af
arbejdsstyrken, 46%, arbejder på de mellemstore virksomheder, mens 34% arbejder på
de store virksomheder med flere end 50 ansatte.
Tabel 2. Ansatte på virksomhederne fordelt efter virksomhedernes størrelse
inden for bygge- og anlægsbranchen i 2000
Selvstændige
Virksomheder med 1 – 5 ansatte
Virksomheder med 6 – 19 ansatte
Virksomheder med 20 – 49 ansatte
Virksomheder med 50 – 99 ansatte
2000
9.862
23.472
45.600
31.689
14.391
Procent
6%
14%
Virksomheder med 100 og flere ansatte 41.666 25%
Antal ansatte i alt 166.679 100%
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske Efterretninger, 2001:7.
Det er tankevækkende, at 79% af virksomhederne, de små, kun beskæftiger 20% af hele
arbejdsstyrken inden for bygge- og anlægssektoren. Omvendt arbejder 25% af hele
arbejdsstyrken på 0,5% af virksomhederne, nemlig på de 131 største, som har over 100
medarbejdere ansat. Dette tal på 25% er formentlig ikke højt nok, fordi de store
virksomheder har en stor underentreprenørandel, som slører størrelsen af den reelle
beskæftigelse i og igennem de store virksomheder. På grund af dette vil der være flere
personer knyttet til de store virksomheders aktiviteter, end det fremgår af tallene.
Siden 1995 er der sket en stigning på 17% i arbejdsstyrken inden for bygge- og
anlægsbranchen, hvilket fremgår af figur 2. Stigningen er forekommet på virksomheder af
alle størrelser, men mest markant er stigningen på de største virksomheder med 100 eller
flere ansatte. Her er der 22% flere medarbejdere beskæftiget i 2000 end i 1995. Også på
virksomheder med 20 til 49 ansatte er der sket en væsentlig stigning på 21%. På
virksomheder med 50 til 99 ansatte og på de små virksomheder har ansættelsesboom'et
være mindst, idet her ”kun” er blevet henholdsvis 12% og 13% flere medarbejdere.
27%
19%
9%

25%
20%
15%
10%
5%
0%
Figur 2. Stigning i antal ansatte på virksomhederne fra
1995 til 2000
Selvstændige Virksomheder
med 1 til 19
ansatte
Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske efterretninger 1997:11 og 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1995 og
1999.
Udviklingen siden 1995 viser, at der særligt er sket en stigning i antallet af store
virksomheder og en koncentration af medarbejdere på de store virksomheder. Denne
udvikling kan ses som en indikator på, at der er en omstrukturering i gang inden for
branchen. Byggeerhvervet er i disse år udsat for et pres fra omverdenen om at blive bedre
og billigere, mere produktivt og effektivt. Samtidig har store udenlandske virksomheder
fået øje på Danmark som et attraktivt investeringsområde. De er i gang med at revolutionere
markedet med nytænkende virksomhedsstrategier og markedsføringsmetoder. Danske
og udenlandske virksomheder vokser sig større ved opkøb af mindre virksomheder, og
mange virksomheder spreder deres interesser ved at bevæge sig ind på nye markeder.
Udviklingen kan i nogen grad komme til at svare til den strukturtilpasning, som landbruget,
detailhandlen og store dele af industrien har gennemgået. Her har fremkomsten af store
virksomheder betydet, at konkurrencen er blevet større, så mindre virksomheder er blevet
presset til at lukke, fusionere eller blive opkøbt.
Virksomhedsstrukturen inden for bygge- og anlægsbranchen kan groft inddeles i store,
små og mellemstore virksomheder. Der er meget store forskelle, hvad angår
virksomhedernes rolle på markedet. I det følgende beskrives de forhold, som knytter sig til
de enkelte virksomhedstyper.
2.2. De store virksomheder
Virksomheder
med 20 til 49
ansatte
Virksomheder
med 50 til 99
ansatte
Virksomheder
med 100 eller flere
ansatte
Ansatte på alle
virksomheder
Strukturtilpasningen er især blevet skudt i gang af svenskernes fremmarch over sundet:
SKANSKA og NCC har i løbet af de seneste år langsomt opkøbt den ene danske
entreprenør efter den anden. De har vokset sig så store, at de nu tilsammen sidder på ca.
8% af markedet i Danmark. I nogle områder står virksomhederne endnu stærkere. For
eksempel står de for 85%-90% af byggeriet i Københavns Havn. Firmanavnene er meget
tydelige i bybilledet, og de har formået at slå sig op på koncepter, som spænder meget
vidt.

Taktikken har været at opkøbe en større entreprenør, som er blevet brugt som brohoved til
det danske marked. SKANSKA overtog allerede i 1960’erne C.G. Jensen, og i 1990’erne
blev Hans Jørgensen & Søn A/S og Rasmussen & Stisager A/S opkøbt. Opkøbene i
90’erne førte til en kraftig satsning fra SKANSKA i Danmark. NCC fulgte efter, og NCC
Danmark er således et resultat af en fusion mellem Armton Entreprenøraktieselskab og
Rasmussen & Schiøtz A/S i 1996, som senere er fusioneret med Superfos Construction.
Også GH Beton og asfaltvirksomheden Phønix er nu en del af NCC Danmark.
Af andre udenlandske virksomheder, som gør sig gældende på det danske marked, kan
nævnes Veidekke fra Norge, som i efteråret 2000 opkøbte H. Hoffmann & Sønner A/S.
Det nyeste skud på stammen er den store danske entreprenørvirksomhed MT Højgaard
A/S, som er blevet til, efter Højgaard & Schultz og Monberg & Thorsen i maj 2001 slog
deres forretninger sammen. MT Højgaard A/S er nu Danmarks største entreprenør med en
anslået omsætning på ni mia. kr. i 2001 og ca. 6.000 ansatte. Det svarer til, at MT
Højgaard A/S sidder på ca. 7% af markedet i Danmark.
Andre danske virksomheder som f.eks. Per Aarsleff A/S, Ove Arkil A/S og Pihl & Søn A/S
har fulgt trop og anvender nu i stor stil samme strategi som de udenlandske virksomheder.
Markedet domineres af de store entreprenørvirksomheder, som forsøger at profilere sig på
markedet. Virksomhederne lancerer f.eks. marketingskampagner i aviser og TV vendt mod
den danske offentlighed frem for mod deres mere direkte kunder. NCC og MT Højgaard
har bygget store domiciler, hvilket også er et nyt træk, idet danske entreprenører aldrig
tidligere har ”markedsført” sig på denne måde.
De store entreprenørers andel af den samlede omsætning i bygge- anlægsbranchen, som
lå på ca. 131 mia. kroner i 1999, skitseres i figur 3.
Figur 3. Anslået omsætning i bygge- og anlægsbranchen blandt
de største entreprenører i Danmark i 1999/2000
79%
7%
Kilde: Statistiske Efterretninger, Generel erhvervsstatistik, 2001:6, Danmarks Statistik og Danske Entreprenører.
5%
3%
2%
2%
1%
1%
MT Højgaard A/S
NCC Danmark A/S
SKANSKA Danmark A/S
Per Aarsleff A/S
E. Pihl og Søn A/S
Hoffmann & Sønner/Veidekke A/S
Ove Arkil A/S
Øvrige

Selvom de store entreprenører har en stor del af omsætningen på det danske marked, er
det ikke altid, at de tjener penge på deres projekter og byggerier. Fisketorvet og Den Sorte
Diamant er blot to eksempler på, at det kan være dyrt at skabe referencebyggerier eller
være totalkonceptorienteret.
F.eks. var SKANSKA’s resultat for 2000 ikke imponerende, og det ser ud til, at
virksomheden i løbet af 2001 er i gang med at ændre strategi i Københavnsområdet. Nu
anvender virksomheden i højere grad underentreprenører frem for egenproduktion.
Totalkoncepter
Mange entreprenørers traditionelle marked, nybyggeri, er ekstremt konjunkturfølsomt.
Samtidig er primært anlægsområdet meget sårbart over for eksterne faktorer som politiske
ønsker og økonomien i staten, amterne og kommunerne. For at blive mere uafhængig af
konjunkturerne satser virksomhederne i høj grad på at sprede deres aktiviteter til flere
markedsområder.
I den forbindelse satser de store entreprenører i vid udstrækning på totalkoncepter. De
benytter i stadig højere grad fast tilknyttede håndværksvirksomheder, og de er i vidt
omfang begyndt at oprette egne håndværkerafdelinger. Også arkitekter tilknyttes i
stigende grad de store virksomheder. Enten ved fast samarbejde eller ved direkte
ansættelse i virksomheden. F.eks. har NCC oprettet egen el-afdeling, mens MT Højgaard
A/S ejer MT-Pro og Lindberg Installation A/S, som er resultatet af en fusion mellem
Lindberg Electric og Alliance-Eifa. Hoffmann & Sønner har også opkøbt en del mindre elvirksomheder
i hele landet. I SKANSKA har man en division for installationer, hvor både el,
VVS og ventilation er samlet.
De store entreprenører har derfor alle fag ”i huset” og skal ikke ud og udbyde alt el og VVS
i underentrepriser. Samtidig får virksomhederne opbygget en erfaring og ekspertise på
specifikke områder, som gør dem mere professionelle i deres service overfor kunderne.
Hvad angår tekniske installationer i øvrigt er særligt Bravida, et norsk/svensk firma, som
har opkøbt Ludvig & Hermansen for at få fodfæste på det danske marked, og SEMCO
store udbydere. Bravida og SEMCO satser i høj grad på at blive totalleverandører og
dermed kunne tilbyde både projektering, installation og serviceydelser i form af vedligehold
og teknisk service (facilities management). Flere virksomheder på el- og VVS-området
bevæger sig i det hele taget i disse år ind på helt nye markedsområder som bl.a.
informations- og kommunikationsteknologi, opbygning af netværk til tele- og
datakommunikation samt adgangskontrol og brandsikkerhed.
Vertikal og horisontal vækst
Som det fremgår spreder virksomhederne i vid udstrækning sine aktiviteter ved at opkøbe
andre dele af værdikæden. Virksomhederne vokser, som allerede omtalt, horisontalt ved
at opkøbe andre entreprenører og håndværksvirksomheder. Men virksomhederne har
også interesse i at vokse vertikalt ved at opkøbe byggevarefabrikation som f.eks.
grusgrave, asfaltværker og fabriksbeton. Byggevarefabrikation er et interessant marked at
bevæge sig ind på, fordi indtjeningen er markant højere end ved traditionel udførelse af
byggeri.
I figur 4 er virksomhedernes opkøb horisontalt og vertikalt i værdikæden illustreret.

Figur 4. Eksempel på virksomhedernes opkøb af andre virksomheder
horisontalt og vertikalt i værdikæden
Vinduesfabrik
Grusgrav
Stenbrud
Betonvarefabrik
Eternitfabrik
Asfaltfabrik
Elementfabrik
Teglværk
…..
Kilde: BAT-kartellet
Vertikal
udvidelse
EL-firma
Tømrerfirma
VVS-firma
Murervirksomhed
Malerfirma
Specialistvirksomhed
Horisontal
udvidelse
Der er intet der tyder på, at de store virksomheders opkøb og vokseværk er slut.
Tværtimod vil denne tendens fortsætte uanset om den positive konjunkturudvikling
fortsætter eller ej. Desuden er salg af en lille eller mellemstor virksomhed også ofte den
eneste måde, hvorpå man kan klare et generationsskifte.
Facilities management
Som et led i aktivitetsspredningen er flere virksomheder begyndt at tilbyde drift og
vedligehold af bygninger og anlæg, også kaldet facilities management. Facilities
management dækker et meget bredt spektrum af opgaver lige fra drift og vedligehold af
bygninger til pedelarbejde og pasning af grønne områder. Også vedligehold af veje
kommer ind under facilities management-konceptet. F.eks. står NCC for vedligeholdelse
og drift af en stigende del af motorvejsnettet. Det drejer sig om alt lige fra at vaske
toiletterne på rastepladserne til at fjerne sten og døde dyr fra vejbanen om morgenen.
Aftagere af facilities management er bl.a. kommuner og amter, som i de senere år er
begyndt at udlicitere drift- og vedligeholdelsesopgaver til private virksomheder. Bl.a. har
man i Vejle Amt et firma til at stå for drift og vedligehold af amtets vejnet. Opgaverne
består i græsslåning, tømning af skraldespande, grundrensning m.v.. Selve asfalteringen
er ikke med i opgaveporteføljen. Vejle Amt har også udliciteret den udvendige
bygningsvedligeholdelse af 70 bygninger i amtet, så det nu er en række større lokale
entreprenører, der står for opgaverne.

De store entreprenørers markeder udvider sig kontinuerligt. Senest forlyder det, at de
”finansielle supermarkeder” (samarbejde mellem bank, forsikringsselskab og realkredit)
inden for kort tid vil tilbyde ejerboligsegmentet en kombineret livsforsikring og køb af
boligen. Det vil fungere på den måde, at pensionister får en månedlig ydelse, mod at det
finansielle supermarked overtager huset/ejerlejligheden ved dødsfald. I den
mellemliggende periode vil det være den nye ejers ansvar at vedligeholde og renovere
boligen. Denne form for facilities management vil de store virksomheder have mulighed for
at udføre, netop fordi de er landsdækkende og har alle fag i huset.
På facilities mangagement-området har også ISS meldt sig som udbyder af
vedligeholdelses- og driftmæssige tjenester. ISS og andre serviceorienterede
virksomheder står som konkurrenter til de etablerede virksomheder på bygge- og
anlægsområdet. Deres chance ligger netop i at konkurrere på det serviceorienterede islæt,
som er mange bygge- og anlægsvirksomheders problem. Bygge- og anlægsbranchen har
et dårligt ry blandt kunderne hvad angår overholdelse af aftaler og oprydning. I det hele
taget har branchen problemer med at optræde serviceminded over for kunder. Flere
virksomheder og arbejdsgiverorganisationer prøver dog aktivt at forbedre branchens
dårlige image.
Virksomhedsstrategier og fremtidsperspektiver
Virksomhedernes størrelse og kapitalstyrke giver en stor konkurrencefordel. De er f.eks. i
stand til at opnå store rabatter på byggevarer, og ofte springes grossistledet over, så der
købes ind direkte hos producenten. Samtidig har store virksomheder ofte mulighed for at
overbyde mindre virksomheder på lønnen i konkurrencen om den bedste arbejdskraft.
De store virksomheder spreder sig over flere opgavestørrelser end tidligere. Tendensen
er, at ingen opgave er for lille selv for de allerstørste virksomheder.
Et eksempel på nytænkning inden for byggebranchen er det samarbejde, som SKANSKA
og IKEA har indledt om at bygge små, billige boliger rettet mod den almindelige befolkning.
Filosofien bag projektet er, at der på grund af samfundsudviklingen er brug for mindre
boliger, som kan betales af én indtægt. Boligerne skal være lyse med adgang til have og
grønne områder, indgå i mindre bebyggelser, ligge tæt på skole, børnehave, infrastruktur
og indkøbsmuligheder. Priserne holdes nede, fordi der næsten ingen
projekteringsomkostninger er, materialeomkostningerne er lave, der bygges på områder
med lave grundpriser og der er en høj grad af industrialisering knyttet til produktionen.
Projektet hedder BoKlok og bygger ind til videre med stor succes i Sverige og også en
smule i Norge. Der er planer om at udvide projektet til også at omfatte Finland og
Danmark.
Virksomhederne tænker langsigtet og opkøber f.eks. centrale byggegrunde. Der er bl.a.
set eksempler på samarbejde med store ejendomsmæglerkæder, således at nogle grunde
slet ikke kommer i offentligt udbud. Fordelen ved at eje byggegrunde er, at
virksomhederne kan tilbyde en potentiel kunde et konkret altomfattende projekt med det
samme. Et perspektiv er derudover, at en række offentlige anlæg og byggerier vil blive helt
eller delvist privat finansieret gennem BOT-, BOOT- og OPS-modeller. Disse modeller
indebærer, at en virksomhed, som typisk vil være totalleverandør, leverer et
bygningsværk, som udlejes til den offentlige myndighed. Totalleverandøren står
efterfølgende for drift og vedligehold af bygningsværket. Projekterne kan omfatte

vejanlæg, parkeringshuse, broer, rensningsanlæg, skoler, indkøbscentre, kontorhuse m.v..
Kun fantasien og den politiske dagsorden sætter grænsen.
Flere af de store virksomheder arbejder bevidst på at opfylde forbrugernes, bygherrernes
og myndighedernes stadigt stigende krav til, hvordan byggeriet skal udføres. Det kunne
f.eks. være krav om dokumentation for et godt arbejdsmiljø, kvalitet i byggeriet eller
bygningsarbejdernes efteruddannelse. Det ses jævnligt, at de store virksomheder går i
front med nyskabende tiltag. F.eks. er SKANSKA gået ind i miljøstyring, selvom det
(endnu) ikke er et krav fra myndighederne.
Derudover arbejder flere af virksomhederne bevidst med f.eks. arbejdsmiljø og
efteruddannelse som et led i virksomhedens personalepolitik og med at skabe en
virksomhedskultur, som giver medarbejderne en identitet i forhold til virksomheden. Bl.a.
sættes kompetenceudviklingen i system ved hjælp af medarbejderudviklingssamtaler og
uddannelsesplanlægning. At have en synlig virksomhedskultur, medarbejderpolitik og
holdninger til emner som eksempelvis efteruddannelse og det lærende og udviklende
arbejde, miljø og arbejdsmiljø betyder meget for virksomhedernes muligheder for at
profilere sig som gode arbejdspladser på fremtidens arbejdsmarked. Det giver
virksomheden en konkurrencefordel i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Målet
er, at medarbejderne i højere grad identificerer sig med virksomheden. Strategierne er dog
endnu ikke slået fuldt ud igennem på timelønsniveauet.
En positiv følge af de store virksomheders fremmarch er, at de sandsynligvis vil komme til
at virke som lokomotiver for hele den danske bygge- og anlægsbranche. Virksomhedernes
nytænkning og ændrede virksomhedsstrategier vil formentlig presse resten af branchen til
at følge med og hæve standarderne for bl.a. brug af efteruddannelse og satsning på et
godt arbejdsmiljø.
2.3. De små og mellemstore virksomheder
Da udviklingstendenserne for de små og mellemstore virksomheder på nogle områder er
ens, behandles de i dette afsnit under ét.
Som det fremgik af afsnit 2.1. er der en hel underskov af små virksomheder i bygge- og
anlægsbranchen. Ca. 78% af virksomhederne beskæftiger højst 5 medarbejdere, og ca.
38% af samtlige virksomheder består kun af én mand. De mellemstore virksomheder med
6 – 49 ansatte udgør ca. 20% af virksomhederne.
Multihåndværkeren og renoveringsvirksomheden
En stor del af enkeltmandsvirksomhederne er beskæftiget med reparation og
vedligeholdelse af ejerboliger og fungerer i praksis som en slags multihåndværker –
handymanden, som både kan udskifte et vindue og udføre lidt murerarbejde. Også en del
af de lidt større virksomheder arbejder på det private ejerboligmarked – et marked, som de
store virksomheder traditionelt kun har haft minimal interesse i. På det seneste ses der
imidlertid, som tidligere nævnt, tendenser til, at ingen opgave er for lille selv for de
allerstørste virksomheder. Det skyldes, at reparation og vedligeholdelse fremdeles udgør
en betragtelig del af den samlede aktivitet inden for mange fag.

Samtidig er der fortsat rigtig mange renoveringsopgaver i Danmark, hvortil der er behov for
faglært arbejdskraft. Til renoveringsopgaver anvendes der traditionelt mellemstore og små
virksomheder. Dog ses der flere og flere eksempler på, at også de store virksomheder
påtager sig hele renoveringsentrepriser, hvor de anvender underentreprenører til udførelse
af dele af opgaven.
På trods af, at de store virksomheder langsomt bevæger sig ind på denne type af små og
mellemstore virksomheders marked, vil der fortsat være brug for en del af denne
virksomhedstype. Mange af disse virksomheder vil derfor formentlig fortsætte på markedet
som vanligt, uanset at der er en strukturændring i gang.
Specialistvirksomhederne
En anden type lille eller mellemstor virksomhed, som har vundet indpas de senere år, er
virksomheder, som i tiltagende grad har tilegnet sig en specialviden om et eller meget få
områder. De har opnået en form for nicheproduktion og er derfor ikke i overhængende fare
for at blive opkøbt eller udkonkurreret af de store. Tværtimod supplerer og
komplementerer specialistvirksomhederne de store på en række områder.
Eksempler på specialisering:
• Diamantborevirksomhed
• Fugeentreprenør
• Kloak TV-inspektion
• Personliftvirksomhed
• Mobilkranvirksomhed
• Stilladsvirksomhed
• Nedbrydningsvirksomhed
• Asbestsanering
• Jordrensningsvirksomhed
• Grundvandssænkningsvirksomhed
• Jordankervirksomhed
• Piloteringsvirksomhed
Alene ved bygningen af Den sorte Diamant, udbygningen af Det kongelige Bibliotek, blev
der anvendt 54 underentreprenører. Det siger lidt om, hvor høj specialiseringsgraden er!
En af årsagerne til den tiltagende specialisering er, at teknikken og materialerne til
stadighed udvikles. Der vil fortsat blive udviklet nye teknikker og komme nye materialer til,
så specialiseringen vil fortsætte med tiltagende hastighed.
Behov for udvikling af nye koncepter
Der er dog ingen tvivl om, at en række små og mellemstore virksomheder er i fare for at
miste markedsandele i konkurrencen på et marked domineret af enkelte meget store
virksomheder. Særligt de mellemstore er en udsat gruppe, fordi de især arbejder som
underentreprenører på større byggeopgaver, og fordi de ofte hverken er specialiserede
eller tværfaglige. Opkøbsbølgen blandt de store har også indtil nu primært ramt de
mellemstore virksomheder. Den igangværende strukturændring vil derfor givetvis få især
en række mellemstore virksomheder til at ændre profil i forsøget på at overleve i
konkurrencen med de store virksomheder.

En chance for en række virksomheder vil være at prøve at udfylde det tomrum på
ejerboligområdet, der er opstået som en følge af udbredelsen af gør-det-selv arbejdet i
80’erne og 90’erne. Der mangler simpelthen en type byggevirksomhed, som kan tilbyde
totalløsninger indenfor renovering af parcelhuse. Som det er i dag, er det ikke muligt at
bestille en færdig vare som f.eks. en tilbygning, som leveres til en fast pris og et aftalt
tidspunkt, sådan som det gælder andre varer. Der er med andre ord brug for
konceptudvikling.
En anden strategisk mulighed er, at nogle virksomheder vil fusionere eller arbejde tæt
sammen og blive mere tværfaglige for derved at kunne tilbyde totalleverancer i mindre
målestok. Det kunne f.eks. være en tilbygning, en garage eller badeværelser til
parcelhuse. Sådanne firmaer findes allerede i dag, men der vil blive behov for flere i
fremtiden ud fra devisen, at ”det skal være nemt at have håndværkere”. Et eksempel
herpå er en gruppe tømrermestre og et arkitektfirma, som er gået sammen under navnet
D’signService, hvor man efter få dage kan tilbyde kunden en arkitekttegnet løsning på en
ombygning inkl. et fotografi baseret på en computer-visualisering.
Andre virksomheder vil specialisere sig, typisk inden for deres fag: en murer specialiserer
sig i at lægge klinker og fliser, en tømrer i at lave alu-facader. Disse virksomheder vil evt.
kunne indgå i netværk eller have faste samarbejdsrelationer med beslægtede og/eller
andre typer af håndværksvirksomheder. Det kunne være i form af kædedannelse,
indkøbsaftaler, produktudvikling eller andet.
Virksomhederne kan også indgå i andre samarbejdsrelationer end de gængse. F.eks. er
der eksempler på, at håndværksvirksomheder tilknyttes forsikringsselskaber gennem faste
samarbejdsaftaler. Det betyder, at forsikringsselskabet har en fast stab af håndværkere,
som sendes ud for at udbedre den opståede skade.
Det er også en mulighed, at en fast stab af håndværkere tilknyttes et byggemarked som
f.eks. Bauhaus, Silvan, Råd & Dåd eller andre, så det er muligt ikke blot at købe varen,
men også den arbejdskraft, der skal til for at få produktet monteret. Det er især rygterne
om den amerikanske byggemarkedskæde, Home Depot’s mulige indtog i Danmark, der
har sat gang i disse forventninger. Home Depot har et koncept, hvor arbejdskraft til at
udføre opgaver tilbydes på lige fod med byggevarerne.
Selvom der foregår en strukturrationalisering under den nuværende højkonjunktur, vil der
alt andet lige være plads til mange typer virksomheder under et økonomisk opsving.
Strukturrationaliseringen vil have størst effekt under en lavkonjunktur. En
konjunkturnedgang vil derfor for alvor true de små og mellemstore virksomheders
eksistens eller selvstændighed.
Sammenfattende kan det konstateres, at der er en række forskellige nybrud i gang blandt
de små og mellemstore virksomheder, og der kan forventes at komme endnu flere. For
nogle af virksomhederne er der behov for nye samarbejdsformer og udvikling af nye
strategier for at overleve i konkurrencen med de store virksomheder.
2.4. Andre udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen
En række andre tendenser kan få indflydelse på fremtidens bygge- og anlægssektor.

• I kraft af, at virksomhederne bliver større og større, vil der være en tendens til, at de
springer grossistledet over og i højere grad køber ind direkte hos producenterne.
Det er derfor sandsynligt, at mængden af grossister reduceres, med mindre de
opdyrker nye markeder som f.eks. internethandel og logistikservice. I enkelte
tilfælde er det virksomhedernes egne organisationer, der går forrest i disse
bestræbelser.
• Konkurrencen fra udlandet vil i de kommende år blive større. Byggeerhvervet har
traditionelt været et hjemmemarkedserhverv, men i forbindelse med byggevaredirektivet,
som regulerer standarder på byggevarer i EU, ventes der inden
udgangen af 2001 at ligge mindst 100 harmoniserede standarder klar til
implementering. Startskuddet til det indre marked for byggevarer blev givet pr. 1.
april 2001, hvor CE-standarderne for cement trådte i kraft. Efterhånden vil
byggevareproducenter og byggefirmaer fra resten af EU have nemmere ved at
komme ind på det danske marked og dermed skabe mere konkurrence.
• Elektronisk kommunikation og handel på internettet såvel med leverandører som
med kunder vil blive mere udbredt. I det hele taget vil byggeriet i højere grad end i
dag komme til at benytte sig af IT. Bl.a. har Erhvervsfremmestyrelsen et projekt om
det digitale byggeri på tegnebrættet, og informationsteknologi er også på vej i
reparations- og servicearbejdet. Det ses f.eks. ved, at svenden i nogle firmaer kan
udskrive fakturaen fra bilen, og samtidig ajourføre lageret hjemme i firmaet.
Teknologien sørger for løbende at opdatere beholdningen af materialer, sådan at
standardudstyret i bilen altid er på plads. Samtidig er der mindre behov for at køre
hjem til firmaet, fordi det står på computeren, hvor man skal hen næste gang. På
denne måde mindskes både spildtid og svind.
• Producenter af byggevarer er i gang med at tilkæmpe sig en mere fremtrædende
rolle på markedet. Bl.a. forbereder H+H Fiboment og Spæncom at kunne levere
færdige råhuse, og Phønix og Icopal udbyder monteringsydelser af egne produkter.
På renoveringsområdet har Danfoss, Grundfoss, Rockwool og Velux etableret et
fælles selskab, som tilbyder renovering af nyere betonbebyggelser i form af
isolering, facaderenovering, fornyelse af varmeinstallationer, påbygning af
tagetager m.m..
• Projektudviklingsfirmaer spiller en stadigt større rolle på markedet. Projektudviklere
hjælper investorer med at opspore attraktive byggegrunde og udvikle koncepter,
eller erhverve grunde og finde interesserede entreprenører eller investorer. Blandt
de større projektudviklere kan nævnes JM Gruppen A/S, Kuben, TK Development,
Steen & Strøm, Keops Projektudvikling og Sjælsø Gruppen A/S.
• Firmaer bruger i højere grad vikarbureauer, hvor medarbejderne ofte ikke er
overenskomstdækkede og f.eks. ikke er sikret ferie og pension.
2.5. Sammenfatning
Alt tyder på, at der er en række udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen inden for
byggebranchen i årene fremover:

• Aktivitet og beskæftigelse koncentreres på større og måske færre
totalkonceptorienterede virksomheder. De store entreprenørvirksomheder
kommer til at fremstå som en slags bygge- og anlægssektorens supermarkeder, der
har alle varer på hylderne. Det er virksomheder, som har en målsætning om at
være landsdækkende, og hvor totalløsninger for kunderne omfatter nybyggeri,
anlæg, efterfølgende drift og vedligehold af bygningerne og evt. også
byggevareproduktion. Virksomhederne har nytænkende virksomhedsstrategier,
som bl.a. går ud på at satse på gode miljø- og arbejdsmiljøforhold og
efteruddannelse til medarbejderne. Vi mangler dog endnu at se strategierne slå helt
igennem på timelønsniveauet.
• Høj specialisering og nicheproduktion samles på en række små og
mellemstore virksomheder. En række små og mellemstore virksomheder har
udviklet en høj specialiseret viden, som supplerer de store virksomheder på en
række områder. Der vil komme flere af denne virksomhedstype fremover, og disse
virksomheder vil i høj grad køre parløb med de store virksomheder som
underentreprenører på store byggeopgaver.
• Tusindvis af små og mellemstore ikke-specialiserede håndværksvirksomheder
fortsætter på markedet forholdsvis uanfægtet af
strukturudviklingen. De små og mellemstore virksomheder udgør en broget skare,
hvoraf en del ikke i nævneværdig grad vil blive påvirket af den igangværende
strukturændring. Deres marked er hovedsagelig den private ejerboligsektor, hvor
der fortsat vil være behov for renovering, reparation og vedligeholdelse. Alligevel vil
de i højere og højere grad føle presset fra de store virksomheder, efterhånden som
de store byder ind på opgaver i alle størrelser og i alle byggeriets segmenter.
• En del af de små og mellemstore virksomheder er i fare for at blive opkøbt
eller udkonkurreret af de store virksomheder. Mange vil derfor søge nye
markedsområder og muligheder for samarbejde med andre virksomheder i forsøget
på at overleve i konkurrencen.
• Specialistvirksomhederne supplerer og komplementerer de store
virksomheder på en række områder. De store virksomheders strategiske valg
indeholder totalkonceptløsninger og vertikal og horisontal integration, mens en del
af de små og mellemstore virksomheder bliver nicheorienterede og specialiserede.
Disse to udviklingstræk er ikke i konflikt med hinanden eller selvmodsigende.
Derimod er de udtryk for tilpasningskomplementaritet overfor de opgaver, der stilles
til virksomhederne og deres medarbejdere.
• Fra myndighedernes side er store udviklingsprojekter til forbedring af bygge-
og anlægsbranchen blevet sat i værk. I flæng kan nævnes PPB, Projekt
Renovering og Projekt Hus, og i slutningen af 2000 kom regeringen i ”Byggeriets
fremtid” med en række forslag til, hvordan byggeerhvervenes aktuelle
produktivitets- og kvalitetsproblemer kan løses. En del forandringsprocesser er
således sat i værk som følge af et politisk pres og en efterfølgende fælles
erkendelse i branchen af byggeriets problemer, og en fælles vilje til at få rettet op
på problemerne.

3. Ændringer i arbejdets indhold og organisering
3.1. Industrialisering af byggeriet
Der er stor bevågenhed på at industrialisere byggeriet som et middel til at øge
produktiviteten. Traditionelt defineres industrialisering som overgangen fra
enkeltstyksproduktion til serieproduktion, hvilket svarer til produktion af præfabrikerede
elementer og moduler. Men industrialisering af byggeriet har også andre aspekter, og man
kan sige, at enhver form for effektivisering kan ses som et led i en industrialisering. Fra
regeringens side ses industrialisering af byggeriet som større anvendelse af industrielle
principper i byggeriet. Dette kan både ske gennem større anvendelse af industrielt
fremstillede komponenter og produkter – den såkaldte ”produktvej”. Og gennem større
anvendelse af industrielt tilrettelagt og styrede processer – den såkaldte ”procesvej”.
Industrialisering omfatter:
• brug af industriel ledelse og styring – en overførsel og tilpasning af
produktionsprincipper fra industrien mht. organisation, ledelse, ansvarlighed,
innovation, kvalitetskontrol/-styring og kunderelationer mv.
• industriel projektering – projektering, design og planlægningsproces gøres mere
professionel.
• industrielle byggesystemer – udvikling af fleksible byggesystemer, som kan
fremstilles industrielt og leveres modul- og sektionsopdelt på byggepladsen, så
processen på byggepladsen i videst muligt omfang kan reduceres til montage.
• industriel byggeplads – arbejdet på byggepladsen gøres mere rationelt og fejlfrit,
og den samstemmes med de industrielle byggesystemer og den industrielle
projektering.
Allerede med Montageregulativet fra 60’erne var det tanken, at industrialisering kunne øge
produktiviteten i byggeriet, og de store serier, gentagelsesprocesserne og de
præfabrikerede elementer fik produktiviteten til at stige enormt. Denne succes ønsker
myndighederne nu at gentage, dog med visse ændringer i forhold til den udvikling, der
skete dengang. Industrialisering skal således ikke ske for enhver pris, og det er ikke
hensigten at vende tilbage til tidligere tiders kransporsbyggeri. I modsætning til 1960’ernes
monotone byggeri er målet ikke standardisering af de færdige produkter – husene – men
derimod anvendelse af standardiserede processer kombineret med en anvendelse af
standardiserede, fabriksproducerede komponenter. Med moderne produktionsteknikker
kan det lade sig gøre at producere individuelt kvalitetsbyggeri i små serier med vægten
lagt på arkitektur, holdbarhed og brugbarhed. Det ses f.eks. allerede ved produktionen af
badeværelser og køkkener.
Industrialiseringen skal opnås ved en strømlining af den bagvedliggende
produktionsproces gennem planlægning, styring og logistik som i industrien eller
supermarkedernes detailhandel. Gentagelse af de samme processer vil fremme
effektiviteten og gøre det muligt at bygge hurtigere og med færre fejl.

Ved at flytte en del af produktionen til mere forudsigelige og kontrollerede forhold på
værksteder eller fabrikker, frem for forskellige byggepladser, vil det være muligt i højere
grad at styre og kontrollere byggeprocessen. Dette vil igen fremme kvalitet og hurtighed.
Samtidig vil det også blive muligt at kontrollere andre faktorer, f.eks. arbejdsmiljø og
miljøbelastning. Industriel produktion betyder ikke, at der produceres uden fejl. Men
produktionen kan i højere grad kontrolleres.
En stigende anvendelse af industrielle processer i byggeriet skal give den enkelte
forbruger mulighed for at vælge mellem mange forskellige produkter til forskellig pris.
Industrialiseringen skal således give alternativer til unikaproduktion, men ikke erstatte den.
Bygherren skal have mulighed for individuelle valg og være i stand til at agere, som hvis
han købte en hvilken som helst anden vare. Der skal være mulighed for at sammenligne
pris og kvalitet og evt. få en fornemmelse af det færdige byggeri på forhånd, bl.a. ved øget
anvendelse af f.eks. CAD.
Industrialisering i nybyggeriet frem for i renoveringsdelen
Det industrialiserede byggeri vil formentlig primært slå igennem i nybyggeriet, særligt i de
store erhvervsbyggerier. Her vil byggeriet på flere områder få præg af montagearbejde,
hvor så meget som muligt færdiggøres på fabrik, mens der finpudses og færdigmonteres
på byggepladsen. Det vil primært være de store virksomheder, som kommer til at gøre sig
gældende her. Men de små og mellemstore virksomheder kan også være med. Deres
chance vil være at indgå i netværkssamarbejde, være omstillingsparate og tilpasse sig
udviklingen.
Hele renoveringsdelen i bygge- og anlægssektoren vil sandsynligvis blive mindst berørt af
industrialiseringen. Der vil fortsat være brug for de gedigne håndværksfag og
håndværksløsninger til dette arbejde, selvom det for eksempel allerede nu er muligt at
modulfremstille badeværelser.
Industrialisering og arbejdsmiljøet
Det er vigtigt at være opmærksom på arbejdsindholdet i de jobs, der skabes som et
resultat af industrialiseringen. Industrialisering kan betyde tilførsel af nye, planlæggende
jobfunktioner. Men isoleret set kan industrialisering også være belastende for
arbejdsmiljøet i kraft af mere ensidigt arbejde. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på
at tilrettelægge arbejdet på en måde, så den enkeltes job bliver varieret med det rette mix
af planlæggende elementer og praktiske opgaver. Der skal sættes fokus på afveksling i
arbejdet og skiftende arbejdsstillinger.
Produktudvikling er også en del af industrialiseringen
Der er allerede sket en kolossal produktudvikling i byggeriet. Brugen af mere avanceret
værktøj på byggepladsen er et markant udviklingstræk, og antallet af byggekomponenter
er steget eksplosivt. I 50’erne var der således ca. 500-600 forskellige komponenter at
vælge imellem, når der skulle bygges et hus. I dag kan der vælges mellem 60.000-70.000
forskellige komponenter. De mange nye produkter og materialer medfører, at alle aktører
inden for byggeriet skal udvikle deres viden og kendskab til produkterne og deres
egenskaber. Det gælder produkterne og materialernes selvstændige egenskaber, men
også produkternes og materialernes samspil.
Eksempler på nye produkter er:

• Ytonpladen, en slags gipsplade, som alle, hvis forarbejdet er gjort ordentligt, i
princippet kan arbejde med. Her er det traditionelle pudsearbejde blevet
udkonkurreret.
• Flydebeton, som nivellerer sig selv. Dette produkt er stadig i sin vorden, og der
foregår fortsat produktudvikling og forskellige undersøgelser af produktets
egenskaber. Selvnivellerende beton spås en stor fremtid og vil formentlig betyde en
væsentlig reduktion i tidsforbruget for udstøbning af beton. Denne nye teknik
betyder, at støbning af beton vil kunne udføres med et mindre behov for faglig
oplæring.
• Små gravemaskiner, som f.eks. kan anvendes til nedgravning af telefon- og
antennekabler. De findes i så små udgaver, at de kan køres igennem døre og
bruges indenfor. Det er ofte muligt at udskifte grabben med andet værktøj, så
maskinen f.eks. også kan bruges til at hamre og løfte.
• Storflageforskalling. Udvikling af forskallingsteknikken har betydet en kraftig
reduktion i mandtimeforbruget i forhold til den traditionelle forskallingsmetode.
• Færdigbundet armering i ruller lige til at rulle ud, og maskiner til binding af jern til
søjler og bjælker. Rullearmering er nemmere at håndtere end traditionel armering,
og medfører derfor væsentlige tidbesparelser.
• Diverse elektrisk håndværktøj, som ofte er ledningsfrit. I flæng kan nævnes den
batteridrevne håndboremaskine, jernbindingsmaskine og rundsav.
• Diverse transportmaskiner til erstatning for trillebøren.
Generelt gælder det for de fleste nyudviklede produkter og materialer inden for bygge- og
anlægsbranchen, at de medfører væsentlige arbejdsmiljømæssige forbedringer for
bygningsarbejderne.
Sammenfatning
Som industrialiseret byggeri vinder frem, vil en del af den traditionelle byggepladsaktivitet
rykke indendørs i fabrikshaller. Men industrialisering vil ikke nødvendigvis betyde
ændringer i antallet af beskæftigede i byggebranchen. Der vil fortsat være behov for folk
med solid håndværksmæssig baggrund og indgående materialekendskab. Dog er der
ingen tvivl om, at en række af arbejdsopgaverne vil blive ændret til i højere grad at kræve
specialiseret arbejdskraft.
3.2. Nye samarbejdsformer: partnering og selvstyrende byggeplads
I Projekt Hus og Byggeriets Fremtid påpeges det, at en af barriererne for udvikling i
byggeriet er den eksisterende byggekultur. Vanetænkning er med til at fastlåse parterne i
bestemte roller, hvor hver især søger at optimere sin egen nytte. Parterne ser ikke byggeri
som en helhed, men fokuserer alene på at suboptimere ud fra sin egen lille del af
opgaven. Det sker uden at der tages hensyn til helheden og de overordnede gevinster ved
at samarbejde.

**************************************BOX***********************************************************
Samarbejde eller ikke samarbejde?
Den eksisterende byggekultur kan ses som en klassisk spilteoretisk problemstilling. Kort
beskrevet består problemstillingen for hvert firma i, hvorvidt man skal samarbejde eller
ikke. I en situation med to firmaer vil der være fire mulige udfald, som det fremgår af figur
5.
Figur 5. Samarbejde eller ikke samarbejde?
FIRMA 1
Kilde: BAT-kartellet
FIRMA 2
Samarbejde Bedste situation for
Samarbejde Ikke samarbejde
begge firmaer
Ikke samarbejde Næstbedste situation for
firma 1 og værste
situation for firma 2
Næstbedste situation for
firma 2 og værste
situation for firma 1
Næstværste situation for
begge firmaer
I dag forekommer det oftest, at begge firmaer ikke samarbejder. Dette er den
næstværste situation for begge firmaer. Her opnår de hver især en kortsigtet gevinst ved
at optimere deres egen del af projektet, men de opnår ikke de fordele, der er ved at
samarbejde.
Hvis det ene firma samarbejder, mens det andet ikke gør, er situationen den, at den
samarbejdende part er dårligere stillet end ved ikke at samarbejde. Det skyldes, at
samarbejde kræver afgivelse af den kortsigtede gevinst for på langt sigt at opnå andre
fordele. Det kan være fordele som kundetilfredshed, bedre ry og flere ordrer. Men disse
langsigtsfordele opnås ikke, da alle ikke samarbejder. Denne situation vil derfor være den
dårligste for det samarbejdende firma. For det firma, der ikke samarbejder, ser situationen
derimod anderledes ud. Dette er den næstbedste situation for firmaet, idet firmaet kan
høste frugterne af det samarbejdende firmas indsats for at få det samlede byggeprojekt
færdigt til tiden, mens den kortsigtede gevinst bevares ved optimering af eget bidrag til
projektet.
Hvis begge firmaer samarbejder, opnås den mest optimale situation for begge firmaer på
langt sigt. Her opnås en lavere gevinst på kort sigt, men til gengæld kan samarbejdet give
mulighed for medbestemmelse, bonus/akkord, kundetilfredshed, tilfredshed hos
hovedentreprenøren, undgåelse af voldgift, bedre ry, flere ordrer m.m. og dermed størst
gevinst på længere sigt.

Samlet set er der ikke noget incitament til at samarbejde, da der er en risiko for, at
modparten ikke samarbejder. Derved stilles man dårligere, end hvis man ikke selv
samarbejder. Det handler således om at overbevise virksomhederne om fordelene ved at
opbygge et tillidsbaseret samarbejde i byggeriet.
På kort sigt er det ikke en fordel at samarbejde, idet det handler om at opgive gevinst til
gengæld for en række fordele, der ikke er garanterede, og som ikke umiddelbart kan gøres
op i penge. Derfor skal argumenterne koncentrere sig om fordelene på lidt længere sigt,
som f.eks.:
• Tilfredshed hos hovedentreprenøren, hvilket kan betyde flere ordrer.
• Kundetilfredshed, hvilket kan betyde færre klager, bedre ry og evt. flere ordrer.
• Medbestemmelse. Indsigt i projektets faser. Ansvar.
• Medarbejdertilfredshed og mere engagerede medarbejdere gennem større ansvar
og mere medbestemmelse.
• Økonomisk fordel for arbejdstager gennem bonus eller akkord, der er afhængig af
overholdte tidsfrister, kvalitet m.m. og evt. mere sikkerhed i ansættelsen i takt med
flere ordrer.
• Overholdelse af tidsplaner gennem anvendelse af musketerakkord mellem
virksomhederne. Musketerakkord indebærer, at en del af betalingen kun falder, hvis
alle virksomheder er færdige til tiden.
*******************************************************************************************************
Det er baggrunden for, at der fokuseres så meget på at gøre samarbejdet i byggeriet,
såvel mellem virksomhederne i byggeriet som mellem de enkelte medarbejdere i
udførelsesfasen, langt mere effektivt, end det er i dag. Byggeri skal ses som en
holdpræstation, hvor det handler om, at alle arbejder sammen mod et fælles mål, stiller sig
til rådighed for hinanden og får del i den ekstra gevinst.
Den typiske byggeproces i dag kan sidestilles med fremstillingen af en film (Hollywoodmodellen):
produceren hyrer en instruktør og en række forskellige folk (caster,
skuespillere, make up-artister, stuntmen, lydfolk, kamerafolk osv.) til at lave filmen.
Efterfølgende spredes parterne for alle vinde, men samles måske igen i andre
konstellationer ved fremstillingen af den næste film. I Hollywood-modellen består
samarbejdsrelationerne ikke, og der bliver skiftet ud i samarbejdsparterne hver gang et nyt
projekt påbegyndes. Sådan er det også i byggeriet. Der sker ikke en optimal
erfaringsopsamling og læring i byggeriet – man starter forfra hver gang. Det er ikke en
hensigtsmæssig måde at bygge på, og der er efterhånden ved at brede sig en erkendelse i
branchen af, at der skal tages nye og bedre samarbejdsformer i brug.
Samarbejdet mellem virksomhederne kan forbedres gennem en mere udbredt
anvendelse af partnering, hvor projekterende og udførende organisatorisk er ligestillet med
mulighed for at kommunikere direkte med bygherren og/eller en bygherrerådgiver. Det
handler f.eks. om at være fælles om målet, at have en åben kommunikation om økonomi
og udførelsen af en opgave, at bruge incitamentsaftaler (musketerakkord), som sikrer, at
en billigere og hurtigere opførelse af et byggeri kommer alle parter til gode og at have et
tillidspræget samarbejde, hvor alle parter forsøger at medvirke til at undgå konflikter.
Partnering er allerede ved at vinde indpas i dele af byggeriet, og det må forventes, at
partnering vil give anledning til flere længerevarende samarbejdsforhold i branchen. En

sandsynlig udvikling vil være, at en række af de små specialiserede virksomheder bliver
fast tilknyttet nogle få entreprenører, hvor der vil være mulighed for at opsamle og
videreformidle erfaringer fra byggeprojekt til byggeprojekt. I disse faste samarbejder
mellem virksomhederne vil det være nemmere at planlægge, styre og kvalitetssikre
byggeriet.
Samarbejdet mellem medarbejderne kan forbedres ved at knytte planlægning og
udførelse bedre sammen. Dette vil kunne ske i multisjak, også kaldet den selvstyrende
byggeplads, hvor flere håndværksgrupper arbejder sammen om en fælles opgave med
fælles bonus eller fælles akkord. Et multisjak kan være sammensat af forskellige
faggrupper, som arbejder sammen om en bestemt opgave. Eller det kan være flere
fagopdelte sjak, som arbejder tæt sammen om en bestemt opgave.
Hovedprincippet i multisjak-tanken er, at folkene har en fælles forpligtigelse og et fælles
ansvar over for hinanden, sådan at man vinder eller taber sammen. Multisjakket har et
fælles udgangspunkt og ser byggeprocessen som en helhed, hvor de enkelte sjak og
håndværksgrupper er indstillet på og forpligtet til at samarbejde om slutproduktet. Det vil
bl.a. sige, at man forbereder for hinanden og gør klar til, at næste faggruppe skal på banen
- kort sagt, at man hjælper hinanden til gavn for alle.
Det er vigtigt for multisjakkets succes, at folkene reelt inddrages i planlægningen af
arbejdet, og at beslutningskompetencen og ansvaret for kvaliteten flyttes ud til sjakket.
Sjakkene skal på lige fod med de øvrige involverede deltage i projekteringen og
planlægningen i starten af byggeriet, og også indgå i den fælles løbende planlægning.
Udformningen og sammensætningen af multisjakket skal tilpasses den enkelte opgave.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at ikke alle opgaver er lige velegnede til arbejdsmetoden.
F.eks. vil multisjak ikke altid kunne bruges i nybyggeriet, men så længe det handler om at
inddrage folkene i planlægningen, og lade det være mere op til dem selv at planlægge
arbejdet, vil multisjak også kunne gavne nybyggeriet. På renoveringssiden derimod vil
samarbejdende fagopdelte sjak eller sjak sammensat af flere faggrupper med fordel kunne
bruges i de fleste tilfælde. Her foregår alting på samme tid, hvilket stiller krav til
samarbejdsviljen og –evnen og til kompetencerne og færdighederne blandt de
medvirkende håndværksgrupper.
Multisjak vil i de fleste tilfælde være en fordel for bygningsarbejderne. De får indflydelse på
eget arbejde, mulighed for at forbedre arbejdsmiljøforholdene, arbejdet bliver mere
udviklende, kendskabet til og dermed respekten for andres arbejde øges, og der er stor
sandsynlighed for, at betalingen bliver bedre. I det hele taget er der stor sandsynlighed for,
at anvendelse af multisjak vil betyde forbedrede løn- og arbejdsvilkår for alle.
Multisjak handler i bund og grund om at give bygningsarbejderne mere indflydelse på
byggeprocesserne for at få større udnyttelse af ressourcerne. Formålet er at spare tid,
tilrettelægge arbejdsprocesserne i den rigtige rækkefølge og undgå fejlinstallationer og
efterfølgende behov for at gøre tingene om igen. Kort sagt – at få effektiviseret byggeriet
med henblik på at forbedre produktiviteten.
På den måde bliver multisjak et middel til at billiggøre byggeriet for bygherren. I og med, at
produktiviteten øges, skabes der mulighed for at øge rentabiliteten i virksomhederne og

indtjeningen for bygningsarbejderne, således at alle involverede parter får gavn af den
opnåede produktivitetsgevinst.
En følge af et forbedret samarbejde blandt medarbejderne kan være, at virksomhederne i
højere grad vil søge at fastholde medarbejderne og knytte dem tæt til virksomhederne. På
den måde kan erfaringerne og samarbejdsrelationerne føres videre, hvilket vil have en
positiv virkning på kvaliteten og effektiviteten i byggeriet. Samtidig vil der blive skabt større
loyalitet og tillid blandt medarbejdere og arbejdsgiver. Der er endvidere mulighed for, at
fastere tilknytning til en arbejdsgiver vil give større incitament til efteruddannelse fra både
medarbejder- og arbejdsgiverside.
Fremtidens behov kalder på nye samarbejdsformer. De mange overenskomster og
forskellige prislister udgør en barriere for styrkelse af samarbejdet. Hver gang der skal
etableres et multisjak skal der laves en særlig overenskomst. Ved de multisjakforsøg, som
hidtil har fundet sted, er der alle steder fundet en løsning på overenskomstspørgsmålet.
Alligevel får dette lidt omstændelige arbejde nogen gange svendene til at afstå fra at indgå
i multisjak, og udviklingen tilsiger, at vi aktivt må arbejde med at fjerne disse barrierer.
3.3. Faggrænser under opblødning – eller det modsatte?
Flere af de skitserede udviklingstræk har indflydelse på faggrænserne i byggeriet.
De store virksomheders forretningskoncepter lægger op til et tættere samarbejde mellem
faggrupperne i kraft af, at man har en fælles opgave, som skal løses, og at man er en del
af det samme fællesskab. Det gælder om at løse opgaven så effektivt som muligt uden
smålige hensyn til, hvem der er hvem. Her vil faggrupperne rykke tættere sammen, og der
vil være flere opgaver, der betragtes som fælles arbejde. Det vil føre til et pres for at få
opblødt faggrænserne.
De højt specialiserede virksomheder har typisk en nicheproduktion, som stiller krav til
medarbejderne om løbende faglig kompetenceudvikling for at kunne følge med den
teknologiske udvikling. Bygningshåndværkerne oplæres derfor som specialister til at
kunne én enkelt eller nogle ganske få ting. Alt andet lige vil dette medføre snævrere
faggrænser. På grund af arbejdskraftens høje specialiseringsgrad kan det samtidig
tænkes, at de højt specialiserede virksomheder ønsker funktionærlignende
ansættelsesformer.
For ikke-specialiserede håndværksvirksomheder vil der ikke ske de store ændringer.
Der vil fortsat være behov for handymanden, som kan lidt af hvert, og den lille
håndværksvirksomhed, som primært arbejder med renovering af privatboligsektoren.
Medmindre denne type virksomhed tvinges til at finde andre markeder eller indgå i
kvalitative samarbejder med andre virksomheder i stedet for den traditionelle
underentreprenørrolle, vil faggrænserne ikke ændre sig her.
I de små og mellemstore virksomheder, som vil tilbyde totalleverancer på
privatboligmarkedet, vil der være behov for en høj grad af fleksibilitet blandt
bygningsarbejderne. Dette taler for en opblødning af faggrænserne.

I virksomheder, som satser på facilities management, vil der være behov for, at
medarbejderen påtager sig arbejdsopgaver, som traditionelt ligger uden for bygge- og
anlægsområdet. Det kunne f.eks. være vicevært- eller pedelarbejde. I det omfang
bygningsarbejdere ansættes i disse stillinger, vil det kræve en vis alsidighed i
kvalifikationerne og dermed en opblødning af faggrænserne. Højst sandsynligt vil det også
udløse et ønske fra virksomhederne om funktionærlignende ansættelse.
Dele af industrialiseringen og dele af den løbende udvikling af nye produkter
betyder, at der bliver mindre og mindre behov for rene faglærte håndværkertyper. Den
enkelte må indstille sig på også at skulle varetage andre typer af opgaver end traditionelle
fagopgaver. Mange af disse fagopgaver vil blive udført på fabrik i fremtiden, så mængden
af bygningsarbejde, som foregår på fabrik, vil formentlig stige. Samtidig betyder de nye
teknikker, at mange arbejdsopgaver overflødiggøres. I sidste instans vil denne
udviklingstendens medføre, at byggeriet får mere og mere præg af montagearbejde. Det
kan endda tænkes, at byggevareproducenterne selv begynder at montere deres produkter
ude på byggepladserne.
Også den fremherskende fremgangsmåde i forbindelse med faglig opkvalificering gennem
leverandørkurser vil gøre det sværere at fastholde faggrænserne. På leverandørkurser
uddannes man i håndteringen af et bestemt produkt eller værktøj, hvilket kan resultere i, at
man ikke nødvendigvis behøver at være faguddannet for at anvende produktet. Her vil det
håndværksmæssige islæt blive betragtet som værende mindre nødvendigt.
Nye samarbejdsformer, multisjak og den selvstyrende byggeplads indebærer en
erkendelse af, at byggeri er en holdpræstation. Det handler om at sætte byggeprocessen i
centrum og etablere gensidig respekt og tillid. Det indebærer også, at man hjælper
hinanden og derfor må acceptere et vist overlap i arbejdsopgaverne. Der vil være
gråzoneområder, men faggrænserne vil i vid udstrækning bibeholdes. Det samme vil
uddannelserne. Der er ikke behov for at uddanne multihåndværkere, men for at uddanne
bedre håndværkere.
Alt i alt peger de fleste af disse tendenser i retning af en vis opblødning af faggrænserne
og en stigende funktionel fleksibilitet hos bygningsarbejderen. Der vil således i fremtiden
være et altovervejende behov for, at fagene kan arbejde langt bedre sammen i flere
forskellige sammenhænge, end tilfældet er i dag.
3.4. Ændrede krav til bygningsarbejderen og behov for efteruddannelse
Alle de skitserede udviklingstræk vil stille nye og ændrede krav til bygningsarbejderne.
Den selvstyrende byggeplads, multisjak og øget samarbejde stiller krav til den enkelte
bygningsarbejder om ansvarsbevidsthed i forhold til egne og fælles opgaver og evne til
hurtigt at kunne omstille sig. Bygningsarbejderen skal være selvstændig, fleksibel, god til
at kommunikere, udveksle erfaringer og kvalitetsstyre en opgave.
Tempoet i byggeriet er højere og tidsplanerne mere pressede i dag end tidligere, hvilket
stiller krav til samarbejdsevnen. Samtidig skal man være i stand til at koordinere mange
flere aktiviteter end tidligere. F.eks. støbes der med de nye forskallingstyper til
storfladeforskalling vægge fra dag til dag, hvor der tidligere kunne bruges 10-15 dage på

en væg. Denne udvikling stiller krav om planlægning, samarbejde, organisering og
koordinering af arbejdet.
Industrialiseringen af byggeriet medfører, at der løbende kommer nye
bygningsmaterialer på markedet, hvilket stiller krav til bygningsarbejderens omstillingsevne
og håndtering af nye arbejdsformer som f.eks. anvendelse af IT.
Udviklingen i byggeriet stiller i det hele taget krav til bygningsarbejderens generelle og
faglige kompetencer. På længere sigt vil der blive øget behov for, at bygningsarbejderen
har følgende evner:
• Evne til dialog, kommunikation og samarbejde
• Evne til at detailplanlægge og udføre arbejdet
• Have organisationstalent og god mødekultur
• Evne til at samarbejde med kunder (kundepleje)
• Evne til at være selvstyrende, koordinerende, problemløsende m.v.
• Evne til at vurdere kvalitet og til at gribe ind overfor dårlig kvalitet
• Evne til at foretage kvalitetsstyring
• Evne til læsning af tegninger og andet projekteringsmateriale
• Evne til at omstille sig og til at lære (udvikle nye kompetencer)
• Evne til at udveksle og lære af hinandens erfaringer
• Vilje til at lære i arbejdet og efteruddanne sig, både hvad angår faglige, generelle og
personlige kvalifikationer
• Evne til at tage sikkerhed og sundhed alvorligt
• Evne til at forstå sammenhængen mellem arbejdssituationen og risiko for
arbejdsskader
• Kendskab til IT og brug af PC samt IT-baserede styringsværktøjer
• Kendskab til sprog
Som det er i dag, er det et anerkendt faktum, at der ikke efteruddannes nok inden for
bygge- og anlægsbranchen, både med hensyn til faglige og generelle (bløde)
kvalifikationer. Derfor får bygningsarbejderne og det samlede erhverv ikke det tiltrængte
løbende kompetenceløft. Det skyldes dels arbejdsgiverne, da de ofte ikke prioriterer og
motiverer til efteruddannelse, men lønmodtagerne efterspørger heller ikke selv
efteruddannelse i tilstrækkeligt omfang. Det synes som om, at branchen har vænnet sig til,

at efteruddannelse er noget, der foregår i ledighedsperioder. Det er et problem, fordi
udviklingen stiller forstærkede krav til udvikling af bygningsarbejdernes fremtidige
kompetenceniveau.
Sideløbende med, at der i nogle dele af byggeriet vil være behov for flere kompetencer, vil
industrialiseringen i andre dele af branchen være medvirkende til at sænke de
traditionelle, håndværksmæssige krav. I yderste konsekvens kan en følge af
industrialiseringen være, at der vil komme et ønske om oprettelse af en korterevarende
bygningsarbejderuddannelse, som i en kombination af kurser og praktik indeholder lidt om
alle aspekter ved byggeri. Man kan forestille sig, at denne uddannelse kan køre parallelt
med de traditionelle håndværksmæssige uddannelser inden for byggeriet.
3.5. Udbuddet af arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren
Flere indikatorer peger i retning af, at der inden for en 10-års periode vil blive store
problemer med at rekruttere tilstrækkelig med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen.
De små ungdomsårgange gør det vanskeligere at tiltrække unge til fagene, og samtidig vil
der ske en meget stor stigning i antallet af ældre i årene fremover.
Dette problem rammer ikke kun bygge- og anlægssektoren. Nedenstående
befolkningsprognose fra Danmark Statistik viser, at andelen af personer i den
arbejdsdygtige alder (16-64 år) er faldende. I 2000 udgjorde andelen af personer i
Danmark i alderen 16-64 år 65,7%. I 2015 er andelen faldet til 64,4%. Ser man nogle år
endnu længere frem fortsætter tendensen.
Tabel 3. Befolkningens aldersfordeling, pct. af hele befolkningen
2000 2005 2010 2015
16-19 år 4,2 4,4 5,1 5,3
20-29 år 13,6 11,8 11,2 12,5
30-64 år 47,9 49,1 48,7 46,6
I alt 65,7 65,3 65,0 64,4
Kilde: Danmarks Statistik
Imidlertid regner Danmarks Statistik med en befolkningstilvækst på ca. 18.000 personer
pr. år, som især er oppebåret af øget indvandring. En del af denne gruppe vil være i den
arbejdsdygtige alder og dermed være med til at modvirke noget af det fald i antallet af
personer i den arbejdsdygtige alder, som man ellers ville kunne forvente, jævnfør tabel 3.
Den skitserede befolkningsudvikling vil også få betydning for bygge- og anlægssektoren.
Alt afhængig af befolkningstilvæksten skal der sættes ind for at modvirke et fald i antallet
af arbejdere i sektoren.
For at sikre en fornuftig beskæftigelse fremover gøres der et stort arbejde for at rekruttere
unge til branchen. Hvor den nye teknologi, herunder edb, synes at appellere til især de
yngre generationer, kan man frygte, at der vil komme en overvægt af ældre i branchen.
Tallene i tabel 4 kan imidlertid afkræfte denne bekymring. Faktisk har bygge- og
anlægssektoren en pæn aldersmæssig fordeling, hvis man sammenligner med
aldersfordelingen for den samlede beskæftigelse.

Tabel 4. Beskæftigede personer fordelt efter alder og branche 1. januar 1999
Under
25 år
25-39 år 40-59 år 60 år og
derover
Antal %
Bygge- og anlæg 17% 38% 41% 4% 164.993 6%
Beskæftigede personer i alt 16% 36% 42% 5% 2.742.240 100%
Kilde: Danmarks Statistik
Note: Opgørelsen dækker samtlige beskæftigede indenfor branchen og derfor ikke kun ansatte indenfor BAT’s område.
Der er således ikke for nuværende en uhensigtsmæssig overvægt af ældre beskæftigede i
forhold til de yngre i bygge- og anlægssektoren, der ellers ville kunne give problemer for
branchen, den dag de ældre forlader arbejdsmarkedet. I dag tiltrækker branchen rent
faktisk masser af lærlinge – ca. 21% af alle uddannelsesaftaler indgås inden for bygge- og
anlægsbranchen. Dette tal ligger meget pænt i forhold til bygge- og anlægs andel af den
samlede beskæftigelse, som udgør 6% (se tabel 4).
Hovedparten af lærlingene findes imidlertid på de små virksomheder, mens de store
virksomheder kun aftager en mindre andel. Det er ærgerligt, fordi de store virksomheder,
netop i kraft af deres størrelse, kan tilbyde en bred vifte af kompetencer og færdigheder.
Med den skitserede udvikling er det dog fortsat vigtigt at have fokus på at tiltrække unge til
branchen. Der er store forskelle forbundene imellem i forhold til, hvor mange lærlinge, der
ønsker at arbejde i branchen. Særligt VVS-fagene og struktøruddannelsen har problemer
med at tiltrække nok unge lærlinge. Voksenlærlinge dækker i flere tilfælde dette hul.
Voksenlærlingeordningen er god og bør bevares. Men ordningen hænger i bund og grund
på finansloven, og er derfor let at afskaffe.
I malerfaget er det lykkedes at appellere til de unge piger, således at malerfaget nu
bevæger sig mod at blive et kvindefag. Også hos tømrerne er der stor søgning, og nogle
af bygge- og anlægsbranchens rekrutteringsproblemer vil kunne modvirkes, hvis vi kunne
”lokke” nogle unge fra tømrerfaget over til andre bygge- og anlægsuddannelser.
Selvom branchen tilsyneladende p.t. kan tiltrække unge er det vigtigt at være opmærksom
på udviklingen. For pludselig har søgningen til branchen måske en ende. Men nye tiltag i
branchen som fokus på samarbejde, selvstyring og mere ansvar vil givetvis appellere til de
unge, idet det er elementer, som de unge i dag efterspørger.
Forbundene har hver især iværksat en række initiativer for at tiltrække de unge:
• Kampagne for at tiltrække unge. Personer rejser rundt og reklamerer.
• Uddannelsesfond. Annoncekampagne.
• GO-cards – film til skolerne – foyerreklamer i biografer – reklamer i fjernsynet.
• Avis til folkeskolerne.
• Kampagnemateriale til uddannelsesmesser med en særlig indsats i byer med stort
fald i tilgangen af lærlinge.
• Hjemmeside.
• Erhvervspraktikantordning (målrettet virksomhederne for at opfordre til at tage
folkeskoleelever i erhvervspraktik. Der er syet smart tøj til praktikanterne).

Indsatsen rettet mod de unge er ikke det eneste, der kan gøres for at sikre en stabil
beskæftigelse i branchen. Der ligger nogle perspektiver i ”Det rummelige arbejdsmarked”,
som i de nærmeste par år vil blive undersøgt nærmere i et projekt på Teknologisk Institut
med deltagelse af alle organisationerne på arbejdstager- og arbejdsgiverside inden for
bygge- og anlægsbranchen. Projektet handler om at finde nye veje til fastholdelse og
integration af medarbejdere i bygge- og anlægssektoren med henblik på at få sat det
rummelige arbejdsmarked på virksomhedernes dagsorden.
Der kan også hentes erfaringer fra SID og Danske Entreprenørers indvandrerprojektet ”Ta’
skeen i den anden hånd”, hvor organisationerne med stor succes har arbejdet for at
integrere 16 personer med anden etnisk baggrund end dansk i et fagligt
uddannelsesforløb/normaljob på storkøbenhavnske byggepladser.

4. Konklusion
Denne analyse har vist os, at bygge- og anlægsbranchen i Danmark er under kraftig
forandring. Strukturændringerne sker både som følge af interne og eksterne pres og i et
dynamisk samspil mellem byggeriets mange aktører. Strukturændringerne giver alle
aktører indenfor bygge- og anlægsbranchen en ny dagsorden med et nyt indhold at
forholde sig til. Det er ikke mindst de store virksomheder og staten, der driver
strukturændringerne. Analysen beskriver således udviklingen i virksomhedsstrukturen, og
hvilke konsekvenser det medfører for branchen.
På lønmodtagerside er opgaven nu at tage bestik af disse udviklingstræk og sætte bygge-
og anlægsarbejdernes løn- og arbejdsvilkår ind i dette perspektiv.
Her sammenfattes konklusionerne af analysen, som falder i to dele. Første del beskriver
de udviklingstendenser, som bygge- og anlægssektoren i disse år er præget af, og anden
del analyserer konsekvenserne af udviklingstendenserne.
4.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen
• Aktivitet og beskæftigelse koncentreres på større og måske færre
totalkonceptorienterede virksomheder. De store entreprenørvirksomheder
kommer til at fremstå som en slags bygge- og anlægssektorens supermarkeder, der
har alle varer på hylderne. Det er virksomheder, som har en målsætning om at
være landsdækkende, og hvor totalløsninger for kunderne omfatter nybyggeri,
anlæg, efterfølgende drift og vedligehold af bygningerne og evt. også
byggevareproduktion. Virksomhederne har nytænkende virksomhedsstrategier,
som bl.a. går ud på at satse på gode miljø- og arbejdsmiljøforhold og
efteruddannelse til medarbejderne. Vi mangler dog endnu at se strategierne slå helt
igennem på timelønsniveauet.
• Høj specialisering og nicheproduktion samles på en række små og
mellemstore virksomheder. En række små og mellemstore virksomheder har
udviklet en høj specialiseret viden, som supplerer de store virksomheder på en
række områder. Der vil komme flere af denne virksomhedstype fremover, og disse
virksomheder vil i høj grad køre parløb med de store virksomheder som
underentreprenører på store byggeopgaver.
• Tusindvis af små og mellemstore ikke-specialiserede håndværksvirksomheder
fortsætter på markedet forholdsvis uanfægtet af
strukturudviklingen. De små og mellemstore virksomheder udgør en broget skare,
hvoraf en del ikke i nævneværdig grad vil blive påvirket af den igangværende
strukturændring. Deres marked er hovedsagelig den private ejerboligsektor, hvor
der fortsat vil være behov for renovering, reparation og vedligeholdelse. Alligevel vil
de i højere og højere grad føle presset fra de store virksomheder, efterhånden som
de store byder ind på opgaver i alle størrelser og i alle byggeriets segmenter.
• En del af de små og mellemstore virksomheder er i fare for at blive opkøbt
eller udkonkurreret af de store virksomheder. Mange vil derfor søge nye

markedsområder og muligheder for samarbejde med andre virksomheder i forsøget
på at overleve i konkurrencen.
• Specialistvirksomhederne supplerer og komplementerer de store
virksomheder på en række områder. De store virksomheders strategiske valg
indeholder totalkonceptløsninger og vertikal og horisontal integration, mens en del
af de små og mellemstore virksomheder bliver nicheorienterede og specialiserede.
Disse to udviklingstræk er ikke i konflikt med hinanden eller selvmodsigende.
Derimod er de udtryk for tilpasningskomplementaritet overfor de opgaver, der stilles
til virksomhederne og deres medarbejdere.
• Fra myndighedernes side er store udviklingsprojekter til forbedring af bygge-
og anlægsbranchen blevet sat i værk. I flæng kan nævnes PPB, Projekt
Renovering og Projekt Hus, og i slutningen af 2000 kom regeringen i ”Byggeriets
fremtid” med en række forslag til, hvordan byggeerhvervenes aktuelle
produktivitets- og kvalitetsproblemer kan løses. En del forandringsprocesser er
således sat i værk som følge af et politisk pres og en efterfølgende fælles
erkendelse i branchen af byggeriets problemer, og en fælles vilje til at få rettet op
på problemerne.
4.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen
• Det vil blive vanskeligere at være en mellemstor håndværksvirksomhed uden
specialisering. Disse vil konstant være i fare for at blive opkøbt eller blive presset
ud af markedet. Især hvis konjunkturerne vender, er der grund til bekymring på
denne type virksomheds vegne.
• Den teknologiske udvikling og industrialiseringens fortsatte indtog i bygge-
og anlægsbranchen har betydning for bygningsarbejdernes hverdag.
Teknologien og industrialiseringen vil i mange sammenhænge føre et mere
montagepræget byggeri med sig, og arbejdsopgaverne og arbejdsindholdet vil
derfor blive ændret. Dermed vil også kravene til medarbejdernes færdigheder
forandre sig. Samtidig vil en højere grad af IT-anvendelse i byggeriet skabe
ændrede arbejdsfunktioner for bygge- og anlægsarbejderne.
• Nye samarbejdsformer som partnering og multisjak vinder indpas i byggeriet.
Udbredelse af multisjak og selvstyrende byggepladser vil medføre ændringer i
samarbejdet, kompetencen, ansvaret og dagligdagen på byggepladsen. Samtidig vil
en mere udbredt anvendelse af partnering, hvor projekterende og udførende
organisatorisk er ligestillet, medvirke til at opbygge et tillidspræget samarbejde, hvor
alle parter forsøger at medvirke til at undgå konflikter og arbejde mod fælles mål.
• Faggrænserne er under opblødning på flere områder. Der vil i høj grad blive
behov for, at fagene kan arbejde sammen i fremtiden. Samarbejde, projektstyring
og kvalitetssikring vil blive efterspurgte konkurrenceparametre.
• Efteruddannelsesbehovet for bygningsarbejderne vil stige. Der vil særligt blive
et stort behov for efteruddannelse på de generelle områder, som f.eks. vedrører

samarbejde, ansvar, kvalitetsstyring, kommunikationsevne, planlægning og
erfaringsudveksling.
• Krav om korterevarende bygningsarbejderuddannelse. I yderste konsekvens
kan en følge af industrialiseringen være, at arbejdsgiverne vil stille krav om
oprettelse af en korterevarende bygningsarbejderuddannelse, som i en kombination
af kurser og praktik indeholder lidt om alle aspekter ved byggeri.

Kilder og litteraturliste
Kildematerialet til analysen bygger primært på interviews foretaget i vinteren 2000/2001
med repræsentanter fra forsker- og organisationsverdenen inden for bygge- og
anlægsområdet i Danmark.
De interviewede personer er:
Curt Liliegreen Danske Entreprenører
Jonas Møller BYG
Kjeld Holm ELFO
Jesper Bo Jensen Institut for Fremtidsforskning
Sten Bonke og Elsebeth Frydendahl Danmarks Tekniske Universitet
Søren Skovsende og Poul Henrik Due Teknologisk Institut
Stig Schlünsen Specialarbejderforbundet i Danmark
Ole Christensen Specialarbejderforbundet i Danmark
Keld Husted Dansk Metal
John Christensen Malerforbundet i Danmark
Hans Søby Blik- og Rørarbejderforbundet
Jens Olav Pedersen Dansk El-forbund
Michael Carlsen Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
Peter Hougaard Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
Allan Dam Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
Steffen Boel Jørgensen Boligselskabernes Landsforening
Torben Voigt SKANSKA Danmark
Derudover er der indhentet oplysninger fra diverse litteratur og artikler, som vedrører
forhold i bygge- og anlægssektoren:
Byggeriets fremtid – fra tradition til innovation. Redegørelse fra Byggepolitisk Task
Force. By- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet. December 2000.
Diverse materialer fra Proces- og Produktudvikling i Byggeriet, et
erhvervsfremmeinitiativ gennemført i perioden 1994-2001. Erhvervsfremmestyrelsen.
Diverse materialer fra Projekt Hus, By- og Boligministeriet.
Diverse artikler fra fagblade og aviser.
Vision 2007. Tre scenarier for el-installationsbranchens udvikling. ELFO, FAFGE og
Dansk El-forbund, oktober 2000.
VVS 2005. Brancheanalyse fra Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk VVS, januar 2001.

Bilag 1
Tabel 1A. Antal virksomheder inden for bygge- og anlægsvirksomhed fordelt efter størrelse og fag i år 2000
Antal ansatte på virksomhederne (inkl. selvstændige)
1 2 til 5 6 til 9 10 til 19 20 til 49 50 til 99 100 til 499 500 + I alt
Entreprenørvirksomhed 1.568 1.600 283 279 290 91 57 13 4.181
Murervirksomhed 1.242 1.433 281 238 100 15 2 0 3.311
El-installationsvirksomhed 673 929 344 330 172 31 16 5 2.500
VVS-virksomhed 900 1.298 320 324 129 14 14 0 2.999
Tømrer- og bygningssnedkervirks. 2.645 2.776 634 463 193 40 13 0 6.764
Maler- og glarmestervirksomhed 1.509 1.362 261 219 107 12 3 0 3.473
Anden bygge- og anlægsvirks. 1.325 1.216 188 162 67 11 8 0 2.977
I alt 9.862 10.614 2.311 2.015 1.058 214 113 18 26.205
Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske efterretninger 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1999.
Tabel 1B. Antal virksomheder inden for bygge- og anlægsvirksomhed i pct. fordelt efter størrelse og fag i år 2000
Antal ansatte på virksomhederne (inkl. selvstændige)
1 2 til 5 6 til 9 10 til 19 20 til 49 50 til 99 100 til 499 500 + I alt
Entreprenørvirksomhed 38% 38% 7% 7% 7% 2% 1,4% 0,3% 100%
Murervirksomhed 38% 43% 8% 7% 3% 0,5% 0,1% 0,0% 100%
El-installationsvirksomhed 27% 37% 14% 13% 7% 1,2% 0,6% 0,2% 100%
VVS-virksomhed 30% 43% 11% 11% 4% 0,5% 0,5% 0,0% 100%
Tømrer- og bygningssnedkervirks. 39% 41% 9% 7% 3% 0,6% 0,2% 0,0% 100%
Maler- og glarmestervirksomhed 43% 39% 8% 6% 3% 0,3% 0,1% 0,0% 100%
Anden bygge- og anlægsvirks. 45% 41% 6% 5% 2% 0,4% 0,3% 0,0% 100%
I alt 38% 41% 9% 8% 4% 0,8% 0,4% 0,1% 100%
Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske efterretninger 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1999.

Bilag 1 (fortsat)
Tabel 2A. Antal medarbejdere på virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen fordelt på størrelse og fag i år 2000
Antal ansatte på virksomhederne (inkl. selvstændige)
1 2 til 5 6 til 9 10 til 19 20 til 49 50 til 99 100 til 499 500 + I alt
Entreprenørvirksomhed 1.568 3.133 2.190 3.923 9.183 6.155 11.144 15.567 52.863
Murervirksomhed 1.242 3.308 2.185 3.166 2.925 1.076 284 0 14.186
El-installationsvirksomhed 673 2.316 2.658 4.561 5.162 2.063 2.244 5.894 25.572
VVS-virksomhed 900 3.118 2.474 4.448 3.740 874 2.674 0 18.228
Tømrer- og bygningssnedkervirks. 2.645 6.100 4.853 6.325 5.597 2.677 1.913 0 30.110
Maler- og glarmestervirksomhed 1.509 3.081 2.009 3.043 3.131 773 377 0 13.922
Anden bygge- og anlægsvirks. 1.325 2.416 1.471 2.295 1.949 773 1.569 0 11.798
I alt 9.862 23.472 17.838 27.762 31.689 14.391 20.205 21.461 166.679
Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske Efterretninger 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1999.
Tabel 2B. Antal medarbejdere på virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen i pct. fordelt på størrelse og fag i år 2000
Antal ansatte på virksomhederne (inkl. selvstændige)
1 2 til 5 6 til 9 10 til 19 20 til 49 50 til 99 100 til 499 500 + I alt
Entreprenørvirksomhed 3% 6% 4% 7% 17% 12% 21% 29% 100%
Murervirksomhed 9% 23% 15% 22% 21% 8% 2% 0% 100%
El-installationsvirksomhed 3% 9% 10% 18% 20% 8% 9% 23% 100%
VVS-virksomhed 5% 17% 14% 24% 21% 5% 15% 0% 100%
Tømrer- og bygningssnedkervirks. 9% 20% 16% 21% 19% 9% 6% 0% 100%
Maler- og glarmestervirksomhed 11% 22% 14% 22% 22% 6% 3% 0% 100%
Anden bygge- og anlægsvirks. 11% 20% 12% 19% 17% 7% 13% 0% 100%
I alt 6% 14% 11% 17% 19% 9% 12% 13% 100%
Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske Efterretninger 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1999.