Kulørte drømmebilleder på glittet papir – Det 19. århundredes ...

bruun.rasmussen.dk

Kulørte drømmebilleder på glittet papir – Det 19. århundredes ...

Kulørte drømmebilleder glittet papir Det 19. århundredes glansbilleder

Glansbillederne og deres fængslende motiver har fascineret samlere i alle aldre, lige siden de

dukkede op omkring 1860. De følgende sider præsenterer Jan Hansens glansbilledsamling, som er

en af de største og mest velbevarede samlinger af de tidligste glansbilledtryk fra det 19.

århundrede, der er blevet udbudt i Danmark inden for de sidste mange år.

Det har krævet en menneskealder at samle de hen ved 2.500 glansbilleder, der indgår i denne

enestående samling af danske og europæiske glansbilleder. Mange af glansbillederne er blevet

erhvervet fra fremtrædende danske glansbilledsamlinger så som Vibeke Stybes og Estrid Faurholts

(siden Legos Legetøjsmuseum), der begge skrev bøger om glansbilleder og billedbøger fra det 19.

århundrede. Materialet spænder over glansbilleder fra de første illustrerede tryk i begyndelsen af det

19. århundrede til de glittede billedmærker fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20.

århundrede. De mange, stærkt varierede motiver, størrelser og stilarter giver et fascinerende og helt

enestående indblik i det 19. århundredes næsten glemte billedverden fra romantiske scener over

eksotiske landskaber, bedårende børn og engle til alfer, elver og cirkusklovne.

Tidlige billedtryk

I begyndelsen af det 19. århundrede blev det i mange europæiske hjem almindeligt at klippe billeder

ud og lime dem ind i albums for den måde at lave sirligt ordnede billedbøger med billeder af

børn, der hjælper til i hjemmet, soldater i krig og eksotiske seværdigheder etc. Til at begynde med

blev albummene fyldt med stik (træsnit eller kobbere) trykt i sort/hvid. Med opfindelsen og

udviklingen af nye litografiske trykkemetoder i århundredets første halvdel blev billederne én

gang mere avancerede og mere tilgængelige. Fra og med 1840'erne gjorde opfindelsen af

kromolitografiet det muligt for trykkerne at fremstille kulørte billeder.

De første kulørte billeder

De tryk, der blev fremstillet i 1840'erne og 1850'erne var stadig forholdsvis primitive sammenlignet

med senere tryk, idet hver enkelt farve krævede sin egen stenplade, hvilket gjorde farvebillederne

relativt bekostelige at producere. Senere blev processen langt mere effektiv og trykkerierne kunne

præsentere offentligheden for en verden af farver. Trykkerne øjnede straks en mulighed for at sælge


kulørte billeder til de mange samlere: I første omgang drejede det sig hovedsagelig om voksne, og

det var først i slutningen af århundredet, at glansbilleder udviklede sig til en hobby for børn.

Glansbillederne

Omkring 1860 fremkom de første minutiøse farveglansbilleder med glittede overflader. I disse år

var glansbillederne stadig små, rektangulære mærker, der blev trykt i hele ark, hvorfra man klippede

dem ud med en saks. De drømmende og sentimentale motiver med børn og forelskede par var holdt

i pastelfarver nogle af dem var ligefrem dekoreret med forgyldte rammer og glimmer. Siden blev

trykketeknikken endnu mere raffineret, og glansbillederne blev trykt i relief, og det overskydende

papir blev skåret fra rundt langs kanterne, hvilket gav glansbillederne en helt ny dimension og

åbnede for en helt nye motivvalg.

Glansbilledernes guldalder

I perioden fra 1860 og frem til 1920 toppede produktionen, kvaliteten og interessen for de glittede

billeder det var meget udbredt at bruge dem til at dekorere album, små pynteskrin, krukker,

møbler og lærreder tillige med kager og lykønskningskort. Den verdensberømte danske

eventyrforfatter Hans Christian Andersen (1805-1875) var også betaget af glansbillederne. Han

lavede både billedalbum til børn og dekorerede store lærreder med forskellige former for

glansbilleder. Men selvom traditionen for at dekorere med glansbilleder var vældig udbredt, og

selvom der blev trykt tusinder og atter tusinder af ark, har glansbilledernes flygtige karakter

betydet, at disse original glittede billeder fra det 19. århundrede ses stadig sjældnere.

More magazines by this user
Similar magazines