Langtidsledighed rammer også fleksjobbere - Cabi

cabiweb.dk

Langtidsledighed rammer også fleksjobbere - Cabi

LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE

Mange fleksjobvisiterede

kommer til og går fra

ledighedsydelse

Langtidsledighed

rammer også

fleksjobbere

Langtidsledigheden stiger, og emnet er i løbet af få måneder

rykket i top på den politiske dagsorden. De seneste tal viser,

at heller ikke fleksjobbere går ram forbi.

Tekst af: Konsulent Jean-Pierre Morel,

CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

angtidsledigheden i Danmark stiger måned for måned:

Knapt 39.000 fuldtidspersoner var langtidsledige

i november 2009. Niveauet er fortsat relativt

lavt, set i forhold til slutningen af 2003, hvor antallet

passerede de 100.000, men det forventes at stige

markant de kommende måneder.

Ledigheden stiger blandt fleksjobbere

Ledige fleksjobvisiterede indgår imidlertid ikke i

statistikken, og der føres heller ikke særskilt statistik

over deres ledighed. Men der er andre tydelige

tegn på, at også denne gruppe er ramt hårdt

af konjunkturskiftet i 2008:

Det samlede antal fleksjob stiger stadig, men antallet

af fleksjobvisiterede der er ledige, og derfor

modtager ledighedsydelse, stiger markant hurtigere.

Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse var

på næsten 14.000 i januar 2010 (jf. fig. 1). Det højeste

niveau nogensinde.

Mange fleksjobvisiterede kommer til og går fra ledighedsydelse

ofte og af mange årsager – fx i forbindelse

med tidsbegrænsede ansættelser, ferie

fra fleksjob eller orlov. Nye fleksjobvisiterede kommer

til fra fx sygedagpenge, mens andre forlader

ydelsen definitivt i forbindelse med fx pensionering.

Alligevel er den aktuelle tendens ikke til at

tage fejl af: Antal modtagere af ledighedsydelse

stiger, fordi der kommer flere personer til, end der

afgår fra ydelsen.

Fra sommeren 2006, hvor de seneste ændringer i

fleksjoblovgivning trådte i kraft, og frem til sommeren

2008 var udviklingen en helt anden: En stadigt

stigende andel fleksjobvisiterede kom i fleksjob.

Æren for den udvikling må sandsynligvis tilskrives

den aktive kurs, som lovændringerne stimulerede

– godt hjulpet på vej af stor interesse for fleksjobbere

på højkonjunkturens rødglødende arbejdsmarked.

At udviklingen er vendt markant det sidste halvandet

år viser, at den aktive kurs ikke gør det alene. Konjunkturskiftet

har skabt et dobbelt pres: Mange af

de personer der har mistet deres fleksjob, har svært

ved at finde et nyt – og samtidig kommer der nye til,

som har svært ved at finde et første fleksjob.

Lokale strategier og modeller

Som følge af lovændringerne fra 2006 skal kommunerne

selv dække hele forsørgelsesudgiften til

langtidsledige fleksjobbere – det vil sige fleksjob-

20 Fleksicurity nr. 11 2010 Fleksicurity nr. 11 2010 21


LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE

fakta

Afgang fra ledighedsydelse

Hovedtendenser for personer der afgår fra ledighedsydelse er:

• Jo længere en fleksjobvisiteret har været ledig, jo sjældnere ender den

fleksjobvisiterede med at komme i fleksjob.

• Antallet af langtidsledige (over 18 måneder) fleksjobbere, der overgår til fleksjob, er kraftigt

nedadgående, mens antallet af fleksjobvisiterede, der overgår til fleksjob tidligere i deres

ledighedsforløb (under 18 måneder), er i vækst.

• Markant flere afgår fra ledighedsydelse til et fleksjob i det private end til et fleksjob i det

offentlige, når ledighedsanciennitet er under 18 måneder.

• Et stigende antal personer (næsten 1900 personer i 2009 mod ca. 1600 i 2008) afgår fra

ledighedsydelse til førtidspension. Tendensen gælder uanset anciennitet på ledighedsydelse.

Kilde: Særkørsel ved CABI i Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, 2010.

visiterede der sammenlagt har været ledige i mindst

18 ud af de seneste 24 måneder.

Tabet af statsrefusion kan få betydelige økonomiske

konsekvenser, især for kommuner med mange

fleksjobvisiterede. Man må derfor formode, at kommunerne

prioriterer indsatsen over for fleksjobbere,

der går ledige længe, højt.

Antallet af fleksjobbere, der har været ledige i 18

af de seneste 24 måneder, beregnes ud fra ledighedsperioder

efter den 1. juli 2006, og gruppen er

derfor begyndt at blive synlig i kommunernes regnskaber

fra og med januar 2008 (se fig. 2).

Den seneste måling fra Danmark Statistik vedrører

september 2009, og den angiver, at antallet af

ledighedsydelsesmodtagere, der har været ledige

i mindst 18 ud af de seneste 24 måneder, på det

tidspunkt svarede til 2670 helårspersoner. Det betyder

at cirka hver femte ledighedsydelsesmodtager

kan betegnes som langtidsledig fleksjobber.

Spørgsmålet er, hvilke lokale strategier og modeller

kommunerne anvender i kampen mod langtidsledighed

blandt fleksjobbere. Hvilke håndtag

kan kommunerne dreje på for at begrænse den

stigende langtidsledighed blandt fleksjobbere og

parallelt dermed minimere udgiften i form af tabt

refusion?

Netop dette spørgsmål stillede CABI i efteråret 2009

til udvalgte jobcentre. Flere pegede på at man først

var optaget af at danne sig et erfaringsgrundlag omkring

samarbejdet med andre aktører i fleksjobindsatsen,

og at man var kommet relativt sent i gang

med at udtænke et beredskab i forhold til bestemmelsen

om, at statsrefusionen frafalder efter en

fleksjobbers ledighed i 18 ud af 24 måneder.

Jobcentrene gav også udtryk for, at man forholdt

sig stadig mere aktivt, efterhånden som antallet

af sager uden statsrefusion begyndte at stige. Det

typiske billede er, at jobcentrenes indsats rummer

følgende typer af initiativer:

• Overblik over hvilke ledighedsydelsesforløb der

nærmer sig de kritiske 18 måneder, forsøges

styrket ved hjælp af nøgletal, ledelsesinformation,

statusmøder med videre.

• Indsatsen omkring fleksjob og revalidering samles

i specialiserede team, som varetager både

kontaktforløb, formidling, opfølgning på fleksjob

med mere.

• Inddragelsen af andre aktører kvalificeres ved

at målrette samarbejdet med forskellige aktører

omkring de typer af forløb, som netop de er

gode til.

Ledighedsydelse Fleksjob

nov-06 10.616 42.590

nov-07 10.398 45.781

nov-08 10.794 50.655

nov-09 13.468 52.233

jan-10 13.972 52.031

Fig. 1 - antal fuldtidspersoner Kilde: www.jobindsats.dk

Fig. 2 Kilde: Danmarks Statistik

22 Fleksicurity nr. 11 2010 Fleksicurity nr. 11 2010 23

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

dec 07 jan 08 feb 08 mar 08 apr 08 maj 08 jun 08 jul 08 aug 08 sep 08 okt 08 nov 08 dec 08 jan 09 feb 09 mar 09 apr 09 maj 09 jun 09 jul 09 aug 09 sep 09

© Danmarks Statistik

cirka hver femte ledighedsydelsesmodtager

kan betegnes

som langtidsledig fleksjobber

Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og tid.

Hele landet. (Antal)

Ledighedsydelse mellem fleksjob Ledighedsydelse i visitationsperioden Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse

Ledighedsydelse under ferie Ledighedsydelse under sygdom og barsel Ledighedsydelse uden refusion


LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE

fakta

Hvad rummede lovændringerne fra 2006?

Loven om bevilling af fleksjob blev ændret pr. 1. juli 2006. Ændringen medførte:

• Øget fokus på dokumentation for begrænsning af arbejdsevnen

• Et øget økonomisk incitament til kommunerne for at tilvejebringe et tilstrækkeligt

grundlag for at tilkende fleksjob

• Bortfald af refusion fra staten efter ledighed i 18 ud af de seneste 24 måneder.

Lovændringen skulle desuden reducere ventetiden til fleksjob og indebar også,

at tilbuddet til kandidaterne til fleksjob blev udvidet med individuelle kontaktforløb,

ret til seks ugers selvvalgt uddannelse m.m.

Læs mere på www.cabiweb.dk/fleksjob

En række kommuner har desuden truffet politisk

beslutning om at afsætte midler til oprettelsen af

fleksjobpuljer. Puljemidlerne anvendes til at medfinansiere

særlige kommunale fleksjobstillinger,

målrettet langvarige ledige fleksjobvisiterede med

meget begrænset arbejdsevne, som hverken jobcenteret

eller andre aktører har kunnet hjælpe i „ordinære“

fleksjob.

Interviewene andetsteds på disse sider med jobcenterchef

Karen Ellitsgaard og beskæftigelsesdirektør

Frode Fårup giver flere eksempler på, hvordan kommunerne

håndterer denne udfordring.

Forskellige udfordringer

Personerne der i dag modtager ledighedsydelse,

er blevet visiteret til fleksjobordningen på vidt forskellige

tidspunkter og på forskellige præmisser.

Nogle har været ledige meget længe, der kommer

løbende nyvisiterede til, og gruppen af ledige mellem

fleksjob er steget markant i forbindelse med

konjunkturskiftet.

Ændringer i afgangsmønstre fra ledighedsydelse (se

fig. 3 og 4) tegner forskellige tendenser, og varsler

forskellige udfordringer:

På den ene side ser det ud til at den aktive kurs bevirker,

at jobcentrene holder et vedholdende fokus

på at forebygge at fleksjobvisiterede bliver langvarigt

ledige. Et tegn der peger i den retning er, at

afgange fra ledighedsydelse til fleksjob i stigende

grad finder sted blandt personer med mellem seks

og 18 måneders ledighed.

Tallene for 2010 vil afsløre om jobcentrenes indsats

kan opretholde denne udvikling, nu hvor der snart

er gået 18 måneder, siden gruppen af ledige mellem

fleksjobs hurtigt steg med ca. 1500 personer,

mens lavkonjunkturen slog igennem.

På den anden side viser udviklingen, at et stigende

antal personer (knap 1900 i 2009) forlader ledighedsydelse

for at overgå til førtidspension. En udvikling

der måske indirekte kan tilskrives kravet

om at genvurdere, om borgeren fortsat opfylder

fleksjobbetingelserne efter ledighedsperioder på

12 ud af 18 måneder.

Antal personer afgået ledighedsydelse,

fordelt på status v/ seneste afgang i referenceperioden dec. 07–nov. 08 („2008“) og varighed af ledighedsydelsesforløbet

2008 (dec. 07–nov. 08)

Fleksjob, offentlig Fleksjob, privat Fleks-ydelse Førtids-pension Anden afgang I alt

1-8 uger 500 1170 40 44 1032 2786

9-26 uger 702 1306 59 148 754 2969

27-52 uger 367 701 43 286 460 1857

53-78 uger 196 286 29 292 192 995

79-104 uger 137 146 14 207 89 593

105-124 uger 49 76 7 121 38 291

Over 124 uger 245 200 35 501 157 1138

I alt 2196 3885 227 1599 2722 10629

Fig. 3 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM

Hvad er ledighedsydelse?

24 Fleksicurity nr. 11 2010 Fleksicurity nr. 11 2010 25

fakta

En person der er visiteret til fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

I stedet får vedkommende som hovedregel ledighedsydelse ved ledighed.

Ledighedsydelsen kan udbetales i forskellige sammenhænge:

• l visitationsperioden forud for første fleksjob,

• i forbindelse med ledighed mellem fleksjob,

• i forbindelse med sygdom eller barsel og

• i forbindelse med ferie eller efter ustøttet beskæftigelse.

Antal personer afgået ledighedsydelse,

fordelt på status v/ seneste afgang i referenceperioden dec. 08–nov. 09 („2009“) og varighed af ledighedsydelsesforløbet

2009 (dec. 08–nov. 09)

Fleksjob, offentlig Fleksjob, privat Fleks-ydelse Førtids-pension Anden afgang I alt

1-8 uger 453 1058 66 46 952 2575

9-26 uger 654 1352 128 214 1123 3471

27-52 uger 440 826 80 354 602 2302

53-78 uger 227 274 42 306 198 1047

79-104 uger 107 96 34 241 62 540

105-124 uger 43 52 16 137 32 280

Over 124 uger 131 105 41 575 75 927

I alt 2055 3763 407 1873 3044 11142

Fig. 4 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM

More magazines by this user
Similar magazines