Læs artiklen om Brian Sørensen - Cabi

soCiaL
entrePrenør
oG iLdsJÆL
Hele sit voksne liv har Brian
Jørgensen brændt for arbejdet
med psykisk sårbare. Nu står
han i spidsen for den socialøkonomiske
virksomhed Proremus.
Blandt meget andet.
a F ki m ko n n e r u p. Fo T o : mi k a e l ly k ma d s e n
Der er en udefi nerbar energi over
Brian Jørgensen. En karisma du
mærker øjeblikkeligt han træder
ind ad døren. Og efter få sekunder er du
helt klar over, at du står over for en ægte
ildsjæl. En mand, der brænder for sin sag, i
en grad så han tænder fl ammen i andre.
Men sådan har han ikke altid været. I
folkeskolen lærte han hvad det ville sige
at være ekskluderet, når man hellere vil
være inkluderet.
www.odlmagasinet.dk 5

6
soCiaL entrePrenør oG iLdsJÆL
”Gennem hele min folkeskoletid var jeg
tyk og stor og ikke særlig køn, og jeg blev
mobbet gennem hele min barndom. Da jeg
fyldte 18 fl yttede vi til Århus og jeg søgte
noget helt andet. Jeg meldte mig som en
frivillig medarbejder på et værested for psykisk
syge i Vejlby.”
Det er ikke farligt
Det blev starten på en livsvej for Brian. Sideløbende
med uddannelse og et arbejde
som fængselsbetjent, har han de sidste 14 år
beskæftiget sig med psykisk syge og psykisk
sårbare. De sidste 1½ år som lønnet projektmedarbejder
i Sindslidendes Vilkår.
”Allerede efter et års tid kunne jeg føle at
jeg fandt det naturligt og nemt, og at jeg fi k
noget med hjem fra det arbejde. Jeg synes
ikke det er en stor, styg og farlig verden at
træde ind i. Hvis man tager udgangspunkt
i at det er mennesker, som har mistet rigtig
meget, som stort set ikke har oplevet andet
end nederlag i deres liv, folk de har mistet
og folk som ikke vil dem. Så at gå ind i et
lokale som frivillig til tyve psykiatribrugere
og få dem til at smile og grine og lave noget
sammen med. Det synes jeg er mega befriende.”
Arbejdet som fængselsbetjent stod på i ni
år, men til sidst fi k han nok.
”Det skaffede mig brød på bordet, og
på mange måder minder arbejdet om mit
frivillige arbejde. Det er marginaliserede
mennesker, der mangler social og faglig opkvalifi
cering for at få rodfæste i samfundet.
Men det er et offentligt system der halter 30
år efter rent udviklingsmæssigt.”
”Det var et dilemma at stå i spidsen for
en superdynamisk og udviklingsorienteret
forening, og samtidig arbejde i en stor, traditionel
offentlig institution der er langt
bagud og hvor bureaukratiet er i højsædet.
Det blev for surrealistisk at smide uniformsskjorten
klokken 14 og møde ind på vores
væresteder klokken 16.”
Social entreprenør
Han tog orlov og fi k gennem foreningen
tilskud fra det lokale beskæftigelsesråd,
så han kunne blive ansat som lønnet medarbejder.
Hans gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid er 80-90 timer, men han klager
ikke og får ikke stress, for arbejdet er
hjerteblod og giver ham så mange positive
oplevelser.
Brian kalder sig selv ’social entreprenør’.
Gennem arbejdet har han været med til
at udvikle et utal af projekter. Og hans tilgang
til arbejdet er både praktisk, logisk
og ligetil.
”Vi sætter os sammen og snakker om
hvad der kunne virke for de enkelte. Jeg betragter
mig selv som facilitator, jeg har ikke
fundet på nogen af ideerne. De kommer
fra de mennesker, det hele handler om. De
har bare ikke selv styrken og resurserne til
at sætte sig i spidsen og føre dem ud i livet.
Det er min store styrke. For eksempel at
drive Proremus eller åbne Cafe Kaffegal.”
Cafe Kaffegal er en ny cafe i Århus og
Proremus er en grafi sk virksomhed i Brabrand.
Begge steder er en stor del af de
ansatte psykisk sårbare mennesker.
”Det er en bred betegnelse, der kan
dække over alt fra at gå ned med stress og
depression på et tidspunkt i dit liv, hvor det
måske har sat sig permanent som en angstlidelse,
man er blevet skizofren eller maniodepressiv.
Det er også et blidere ord end
psykisk syg, for min påstand er, at man ikke
kan se forskel. Om folk er raske eller syge.
Hvis du går rundt herinde kan du ikke se
hvem der er raske og hvem der ikke er. Og
det er heller ikke det, det handler om, men
om at mødes i et fagligt fællesskab og drive
en virksomhed sammen.”
Socialøkonomisk virksomhed
Selv om Proremus er ejet af Sindslidendes
Vilkår, drives virksomheden på helt forretningsmæssige
principper og markedsvilkår.
Kunderne er både private og offentlige
virksomheder fra hele landet, der får
lavet grafi ske løsninger og hjemmesider
hos Proremus.
”Proremus er en socialøkonomisk virksomhed.
Vi har en økonomisk mission som
alle andre virksomheder, men dertil har vi
en social mission der går ud på at integrere
psykisk sårbare mennesker på arbejdsmennesket.”
Kunne man ikke mistænke Proremus for
at være konkurrenceforvridende?
”Måske tidligere, hvor vi boede i lokaler
der var betalt af Århus Kommune. Men nu
bor vi i egne lokaler, og det står jo også

andre private virksomheder frit for at ansætte
psykisk sårbare mennesker og oprette
skåne- eller flexjob. Det gør de bare ikke.
Men vi har det skrevet ind i vores sociale
mission.”
Brian finder sin energi i, at hver eneste
time han arbejder er givende.
”Jeg er ikke så god til huske mig selv på
det, men engang i mellem stopper jeg lige
op og tænker, hvor er det egentlig fedt det
her. Fordi jeg gør det jeg gør, så er der faktisk
45 mennesker i beskæftigelse. Psykisk
sårbare mennesker der måske ikke havde
været i beskæftigelse ellers.”
Ingen forskel på ansatte
Han er selv en særdeles aktiv del af projekterne,
og det er en helt bevidst tanke, at
der som sådan ikke er forskel på ham, de
ordinært ansatte og brugerne.
”Jeg var inde og have en vagt som tjener
på cafeen forleden dag. Og der var massevis
af mennesker og vi havde travlt hele dagen.
Og jeg var så glad over, at man kan få en
hel masse århusianere ind på en cafe der
hovedsagelig er drevet af psykisk sårbare.
Det er en måde at lave projekter på, hvor vi
kan nedbringe den afstand der er mellem
almindelige raske mennesker og psykisk
sårbare, og gøre op med de tabuer og den
stigmatisering der ellers er på området.”
”Vi skaber noget der er attraktivt for samfundet,
fordi vi ikke sætter sygdom forrest.
Vi sætter sygdommen som noget sekundært
helt bagerst. Du ved ikke om den tjener der
lige har betjent dig er psykisk syg, en frivillig
eller en helt ordinær ansat medarbejder. Og
måske tænker du så over, om det egentlig gør
nogen forskel. Du fik jo en god service.”
Brians råd
tiL andre
virksomheder:
www.odlmagasinet.dk 7
Vær ikke bange.
Det er ikke besværligt at ansætte en psykisk
sårbar i sin virksomhed, så der er ingen grund til
at være bange. Det kræver ikke de store foranstaltninger
og besvær.
Der skal være en god og venlig velkomst og introduktion
til arbejdet, præcis som når man ellers
ansætter nye medarbejder.
Det er fint at lade en god mellemleder få ansvar
for den nye medarbejder, og vise opmærksomhed,
hensyn og åbenhed.
Lad ikke noget være skjult for andre ansatte, for
det er jo ikke fagligheden der er syg. De fleste
mennesker kender alligevel en eller flere der har
haft større eller mindre psykiske problemer.