Pladecellekræft (hudkræft) på pungen (pdf) - Kræftens Bekæmpelse

Okt.
2005
Pladecellekræft
------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg er en mand midt i 50’erne. Siden mine teenageår har jeg døjet med talgkirtler på
pungen. De er kommet og gået. Der har været tider, hvor det var en meget stor
belastning, men med tiden lærte jeg at leve med det.
For nogen tid siden blev det værre. Til sidst blev kirtlerne til en knude og jeg
kontaktede min læge, som sendte mig til en specialist på sygehuset. Det er her, jeg
vil begynde min beretning på godt og ondt om det danske sygehusvæsen. Mine
oplevelser begyndte i november 2004, hvor jeg havde en tid på sygehusets
urologiske afdeling.
1. møde
Det første møde med ”væsenet” var en ung kvindelig læge. Jeg tror ikke, at hun
havde været i faget længe. Efter de sædvanlige spørgsmål, var turen kommet til en
tur på briksen. Hun udtrykte det klart: Sådan noget havde hun aldrig set før. Inden
jeg havde set mig om, var lokalet fyldt med flere læger og sygeplejersker
…….Hvilken ”dåb”.
Den første læge forsvandt i mylderet, og jeg fik en snak med en anden læge om,
hvordan vi skulle videre i det her forløb. Jeg var indstillet på at få knuden fjernet så
hurtigt som muligt. Men der var lige nogle ting, jeg skulle igennem først. Jeg fik en
tid til en ultralyd-scanning to uger senere.
1. undersøgelse.
Jeg mødte op til undersøgelse. Lægen, der skulle undersøge mig, var meget sød.
Hun fortalte om alt, hvad hun foretog sig, og om hvad der var at se. Målet var at
finde ud af, om årsagen til knuden var testikelkræft, men det kunne hun heldigvis
ikke få øje på. Mine lymfekirtler var temmelig hævede, så de fik lige en grundig tur
også. Her var lægen lidt mere tavs, end jeg brød mig om.
Et par uger senere var jeg på urologisk afdeling igen til en snak om resultatet. De
kunne ikke fortælle mig andet end, hvad jeg allerede havde fået at vide. Lægen, som
jeg ikke havde set før, ville gerne se knuden, og igen var jeg oppe på briksen. Han
mente ikke, at han umiddelbart ville fjerne den. Jeg fik en ny tid til undersøgelse hos
en hudlæge.
2. undersøgelse
Der gik en uges tid, inden jeg igen mødte op på sygehuset.
Det er jo nye mennesker hver gang, men nogle af spørgsmålene er de samme. Mon
aldrig de læser journalerne?
Den kvindelige hudlæge var utroligt sød og undersøgte mig omhyggeligt. Hun tog
endda en prøve af knuden – sikke et blodbad! Jeg gik derfra med tamponer og bind
til det næste døgns tid - og en hel del ømhed.
1
Personlige erfaringer med kræft

Den glade nyhed
Sidst i december fik jeg den glade nyhed, at der ikke var nogen at bekymre sig om.
Knuden var godartet, og jeg skulle møde op i januar til en snak inden operationen.
Endnu engang op på briksen. Det var dog en læge, som jeg havde set før, og han
var enig med mig i, at det bare skulle overstås så hurtigt som muligt.
Operationen.
Midt i februar, efter en heftig snestorm, skulle jeg så op på den rigtige briks. Grundet
vejret og vejene tog min kone og jeg hjemmefra tidligere end beregnet. Vi kom
noget tidligere end min mødetid og satte os for at samle os lidt. Jeg kom til før den
fastsatte tid.
Herefter gik det så rigtig stærkt. Jeg følte, at jeg var i de bedste hænder. Jeg fik
skiftet tøj og et par tøfler blev fundet frem. Jeg trissede så til skafottet.
To timer senere begyndte dagen at lysne igen, og kirurgen fortalte blandt andet, at
de havde sendt noget af mig til en patologisk undersøgelse – som en ekstra kontrol.
Jeg måtte en tur på toilettet, og det var der, at jeg første gang så resultatet af
operationen. Der manglede en hel del, og der var ved at gå lidt panik i mig, da det
også begyndte at bløde…… godt jeg sad ned!
Tilbage i sengen måtte jeg bede om lidt hjælp. Den søde sygeplejerske gav mig ret:
De små gazebind blev skiftet til XL, og der kom nogle flere ned i den blå pose, som
jeg fik udleveret til den næste uges tid.
Nu var det så tid til at tage hjem med besked om, at der kom en indkaldelse til
fjernelse at trådene om 10-12 dage ikke hos egen læge, men på urologisk afdeling.
14 sting er nok også lige i overkanten til den lokale.
En uge hjemme med hyppige skift af gazebind størrelse XL og en lettelse over, at det
var overstået, og der ikke manglede andet end noget hud.
1. Kontrol.
Dagen før jeg skulle have trådene fjernet ringede Kræftens Bekæmpelse og spurgte,
om jeg var interesseret i at støtte en god sag med et medlemskab. Der var intet, der
ringede hos mig.
Da mine tråde var fjernet dagen efter, og lægen havde brugt en ½ time på at finde
resultatet fra patologerne, men ikke kunne sige meget andet end, at det var kræft,
og at det ikke lige var hans område, begyndte tingene, at falde fra hinanden.
Det var ikke den besked, jeg havde ventet. Lægen kunne dog fortælle mig lidt om
hans egen viden om denne kræftform. Lægen ville sørge for, at der blev en ekstra
kontrol på afdelingen, og at jeg fik tid hos hudlægerne igen.
Efter en meget lang måned var der ikke sket noget, så jeg kontaktede selv
afdelingen og fik en tid til kontrol. De havde glemt mig. Jeg fik dog en tid.
2

Undersøgelses resultat
Det var et glædeligt gensyn med den læge, der havde opereret mig. Jeg tror også, at
han var glad for at give mig svaret på prøven, da den ikke viste noget som helst
alarmerende.
Han vidste heller ikke så meget om denne kræftform og ville sørge for en tid hos
hudlægerne igen.
Vi er vel alle sammen interesseret i at få lidt ros for vores arbejde, så jeg måtte lige
engang mere op på briksen, så han kunne se resultatet fra februar.
Det var en god oplevelse, dels at snakke med lægen og dels at få, forhåbentlig
denne gang, et svar man kunne stole på.
Undersøgelsen
Nu manglede der bare en udtalelse fra nogle eksperter. Den fik jeg et par uger
senere.
Igen nogle meget søde mennesker og en meget kompetent læge, der med
forståelige ord fortalte, hvad det her drejede sig om, hvordan fremtiden måske
kunne udvikle sig, hvilken risiko jeg stod overfor og hvordan det kunne ordnes.
Jeg var blevet opereret for pladecellekræft, en form for kræft, der for det meste
kommer på områder, der er meget udsat for sollys, men da jeg ikke plejer at dyrke
solbadning lige der, kunne det måske stamme fra de talgkirtler, der gennem årene er
kommet og gået.
Samtalen gav lidt ro i sindet, men stadig mangler jeg de sidste undersøgelser og det
endelige punktum. Jeg har, sikkert lige som alle andre, nogle små niv, et lille stik
her, en smerte der lige er forbigående forskellige steder på og i kroppen. Før i tiden
gav det ikke mange tanker, men nu kan det nok kun stamme fra et sted….så der er
lige noget mere, jeg skal have bearbejdet.
Udsigten er nu kontrol hver sjette måned i de næste to år og når det er slut…..Jeg er
optimist og håber ikke på, at det er mig, der står for skud mere i denne omgang.
3