Omgivelsernes betydning for børns fysiske aktivitet - Kræftens ...

cancer.dk

Omgivelsernes betydning for børns fysiske aktivitet - Kræftens ...

Evalueringsrapport | Danish Cancer Society

Omgivelsernes betydning for børns

fysiske aktivitet

Evalueringsrapport for Unge og PlaySpots

Lea Allingham Nielsen

Charlotte Klinker

Maj 2008

Forebyggelses- og dokumentationsafdeling


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resumé ............................................................................................................................................ 1

Indledning ........................................................................................................................................ 2

Baggrund for Unge og PlaySpots .......................................................................................................... 4

Projektets opbygning og forløb ............................................................................................................ 5

Rekruttering af skoler ...................................................................................................................... 5

Indsatspakken ................................................................................................................................ 5

Standardforløb ............................................................................................................................... 6

Deltagelse og frafald ....................................................................................................................... 7

Lærerevaluering af Unge og PlaySpots .................................................................................................. 9

Analyse og resultater ........................................................................................................................ 13

Analysedel 1) Spørgeskemaanalyse ................................................................................................ 13

Analysedel 2) Billedanalyse ............................................................................................................ 21

Gode steder at være fysisk aktiv i skoletiden ..................................................................................... 22

Dårlige steder at være fysisk aktiv i skoletiden .................................................................................. 25

Gode steder at være fysisk aktiv hjemme og i fritiden ......................................................................... 29

Dårlige steder at være fysisk aktiv hjemme og i fritiden ...................................................................... 32

Ekspertworkshop ............................................................................................................................. 36

Speciale om fotointerviews ............................................................................................................ 37

Opsamling og vurdering ................................................................................................................... 38

Det videre perspektiv ....................................................................................................................... 40

Anvendt litteratur............................................................................................................................. 41

Kræftens Bekæmpelse Rapport 2/2008

ISBN: 978-87-7064-017-6

Denne rapport kan hentes i elektronisk form på www.cancer.dk/playspots/download og

www.cancer.dk/rapporter


Resumé

Resumé

Unge og PlaySpots er et projekt om, hvad unge oplever som hæmmende og fremmende for deres fysiske

aktivitet i deres skole- og lokalmiljø. Projektet er et undervisningskoncept, og i forbindelse med GetMoving

kampagnen 2007 var projektet desuden tilføjet en undersøgelsesdel. Evalueringen af projektet som

undervisningskoncept og resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne rapport.

Grundelementerne i projektet er at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge ved at sætte fokus på

omgivelsernes betydning for unges fysiske aktivitet. Skolen fungerer som setting for et lærerstyret projekt,

hvor de unge inddrages som eksperter, ved at de med digitalkameraer får mulighed for at fotografere

(fotoelicitering) samt på andre måder dokumentere, hvad de mener, hindrer og fremmer deres fysiske aktivitet

i omgivelserne. Efterfølgende er målet, at klassen på baggrund af billederne gennemfører en proces med det

formål at skabe bedre omgivelser for fysisk aktivitet i deres skole eller nærmiljø.

Evalueringen af projektet er foretaget på baggrund af en række forskellige datakilder:

• elevernes billeder

• beskrivelser af billederne

• spørgeskemaer

• interviews med lærere fra deltagende klasser

• samt erfaringer fra en ekspertworkshop.

I forhold til undersøgelsen af børnenes syn på deres fysiske aktivitet og omgivelser giver disse kilder

tilsammen interessante indblik i en række børns oplevelser og syn på, hvad der hindrer og fremmer fysisk

aktivitet i deres dagligdag.

Som undervisningskoncept evalueres Unge og PlaySpots som et succesfuldt initiativ med mange interessante

muligheder. Det vurderes ud fra interviews med deltagende lærere, at det vil være oplagt at udvikle projektet

yderligere med en del, der i højere grad fokuserer på at omdanne elevernes erfaringer til praktiske ændringer i

de fysiske omgivelser eller som baggrund for yderligere læring om fysisk aktivitet, omgivelserne og sundhed.

Det videre perspektiv er, at Kræftens Bekæmpelse og CVU Sønderjylland sammen vil arbejde med at udvikle

Unge og PlaySpots som undervisningskoncept til rådighed for skoleklasser i hele landet.

1


Indledning ndledning

Fysisk inaktivitet blandt børn og unge kan føre til et voksenliv med for lidt fysisk aktivitet og overvægt eller

fedme. Dette fører til en forhøjet risiko for udvikling af en lang række af livsstilssygdomme, såsom hjerte-karsygdomme

og en række cancerformer. Det er derfor vigtigt, at understøtte børn og unge i at opbygge gode

vaner omkring fysisk aktivitet allerede fra de er ganske små. Et vigtigt indsatsområde i den forbindelse er

skolen, hvor alle børn tilbringer en stor del af deres vågne tid.

Kræftens Bekæmpelse var derfor glade for at blive inviteret med til at udvikle og gennemføre

Sundhedsstyrelsens årlige GetMoving kampagne, der handler om at udbrede budskabet om, at børn og unge

skal være fysisk aktive mindst en time om dagen. Kampagnen, der i 2007 blev lanceret under navnet

GetMoving pattebarn, havde fokus på de 11-13-årige og den eksplosive udvikling i passiv transport, som man

har set ske i denne aldersgruppe 1 . Inden for de sidste 30 år er andelen, der lader sig passivt transportere, dvs.

tager bussen eller bliver kørt til og fra skole af deres forældre, steget med 200 % 2 . Blandt de 11-13-årige

starter et fald i andelen, der er fysisk aktive, som fortsætter indtil ca. 18-årsalderen, hvor det fysiske

aktivitetsniveau stabiliseres 3 . Der er derfor god grund til at fokusere på denne aldersgruppe og finde ud af,

hvad der for dem er sjov motion og hvilke omgivelser, der motiverer dem til at være fysisk aktive. Ved at sikre

at de unge har motiverende rammer for fysisk aktivitet, kan vi medvirke til at få vendt den uheldige udvikling

og stoppe, at de unge bliver mindre og mindre fysisk aktive.

På den baggrund har vi i Kræftens Bekæmpelse udviklet og gennemført Unge og PlaySpots. Unge og

PlaySpots er et projekt om unges oplevelser af muligheder og barrierer for fysisk aktivitet i deres skole- og

lokalmiljø. Projektet er udviklet til at indgå i Sundhedsstyrelsens inspirationskatalog til GetMoving kampagnen

2007, hvor det kunne vælges blandt en række forskellige aktiviteter, der på forskellige måder arbejder med

kampagnens tema. Unge og PlaySpots er udviklet til både at være en afprøvning af et undervisningskoncept

og en undersøgelse af 11-13-åriges forhold til fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for deres fysiske

aktivitet.

Undervisningskoncept

Undervisningskoncept

Som undervisningskoncept kan Unge og PlaySpots bruges af alle folkeskolelærere til at gå i dialog med

eleverne om fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Konceptet bygger på en antagelse

om, at de unge lærer bedre, hvis de inddrages aktivt i undervisningen. Følgende delelementer indgår i Unge

og PlaySpots:

1. Hvad er fysisk aktivitet set med elevernes øjne? Diskussion på klassen.

2. Eleverne dokumenterer ved hjælp af et digitalkamera hvilke omgivelser, der motiverer eller hæmmer

deres fysiske aktivitet i skolen og hjemme i deres lokalområde.

3. Eleverne oploader deres billeder på en lukket hjemmeside og skriver her forklaringer til billederne.

4. Klassen diskuterer sammenhænge mellem omgivelser og fysisk aktivitet.

5. Klassen beslutter, på hvilken måde de vil arbejde videre med området.

Kræftens Bekæmpelse har til at understøtte undervisningskonceptet udviklet en hjemmeside,

www.cancer.dk/playspots, hvor lærere kan downloade alt undervisningsmaterialet, læse om hvilke skoler der

1 www.sst.dk – 60 minutter (børn og unge 2007).

2 GetMoving pattebarn – Inspirationskatalog 2007. Sundhedsstyrelsen.

3 Kroppen som transportmiddel – en kvalitativ analyse 2007. Sundhedsstyrelsen.

2


har deltaget og se eksempler på billeder, som elever har taget. Her kan man også anmode om at låne et af

Kræftens Bekæmpelses kamera-klassesæt, som består af ét digitalkamera per to elever.

Undersøgelse

Undersøgelse

Som supplement til undervisningskonceptet var der koblet en undersøgelsesdel på Unge og PlaySpots.

Undersøgelsesdelen havde til formål at opnå et dybere kendskab til, hvilke omgivelser eleverne i 6. og 7.

klasse synes hæmmer eller fremmer deres fysiske aktivitet i skolen og i deres lokalområde. Ud over at tage

billeder af deres omgivelser, beskrive hvad de forskellige billeder forestiller, samt hvorfor billedet illustrerer et

godt eller dårligt sted for fysisk aktivitet, skulle eleverne derfor også udfylde et spørgeskema. Spørgeskemaet

skulle hjælpe til at belyse, hvor fysisk aktive eleverne er, om de ønsker at bevæge sig mere, end de allerede

gør, hvilke former for motion de dyrker, hvilke omgivelser de bor i, og hvorfor de er fysisk aktive.

Som led i undersøgelsen er Unge og PlaySpots desuden blevet evalueret af lærere fra klasser, der har afprøvet

projektet og af en række eksperter i forbindelse med en ekspertworkshop.

Resultater Resultater og og evaluering

evaluering

Denne rapport præsenterer resultaterne af undersøgelsen samt evaluerer Unge og PlaySpots som

undervisningskoncept og undersøgelsesdesign på baggrund af:

• Interviews med lærere fra deltagende klasser

• Spørgeskemaer

• Elevernes billeder og beskrivelser af billeder

• Erfaringer fra ekspertworkshop.

De forskellige datakilder har givet forskellige input i forhold til at kunne analysere, diskutere og vurdere Unge

og PlaySpots. Spørgeskemaerne og elevernes billeder og beskrivelser indgår i analysedelen.

Spørgeskemaerne benyttes udelukkende som analyseelementer i forhold til projektets undersøgelsesdel.

Elevernes billeder og beskrivelse, fungerer både som analyseelementer i forhold til projektets

undersøgelsesdel og som baggrund for vurdering af projektet som undervisningskoncept. Lærerevalueringen

fungerer som evaluering af projektets potentiale som undervisningskoncept, og erfaringerne fra

ekspertworkshoppen som evaluering af projektets potentiale som undersøgelsesdesign.

De metodiske fremgangsmåder knyttet til de forskellige datakilder præsenteres i begyndelsen af de forskellige

analyser og resultatpræsentationer.

Bilag til rapporten kan downloades separat på www.cancer.dk/playspots/download

3


Baggrund Baggrund for for Unge og PlaySpots

Fysisk Fysisk Fysisk aktivitet aktivitet og og og omgivelsernes omgivelsernes indflydelse

indflydelse

Et af hovedformålene med Unge og PlaySpots er at adressere den aktuelle problemstilling vedrørende inaktive

børn og unge. Alt for mange unge lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 1 times fysisk aktivitet,

med sved på panden hver dag. Tankerne bag projektet grunder desuden i et stigende fokus på omgivelsernes

betydning for fysisk aktivitet blandt børn og unge. Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet er et relativt nyt

forskningsområde, og der findes begrænsede nationale studier. Unge og PlaySpots har således haft til formål

at bidrage med ny viden om sammenhængen mellem unges omgivelser og fysisk aktivitet.

Børnene Børnene som som eksperter eksperter

eksperter

En vigtig præmis for Unge og PlaySpots er at inddrage de unge. Hvis projektet skal fremme de unges fysiske

aktivitet med særligt fokus på at skabe viden om omgivelsernes betydning for deres aktivitet, må de unge selv

inddrages. De skal ikke blot have fortalt anbefalingerne – de skal ud i virkeligheden, opleve og få en forståelse

for, at omgivelserne spiller en rolle for deres lyst og muligheder for at være fysisk aktive. Samtidig er det

tanken, at de unge selv kan være eksperter i forhold til at pege på hvilke ændringer, det vil kræve for at

fremme deres aktivitet. På den led bygger Unge og PlaySpots på metoder fra sociologien og antropologien,

der kaldes ”hverdagslivsforskning”. Det grundlæggende element er den såkaldte fotoelicitering, der er en

metode, hvor ”hverdagseksperterne” – det vil her sige børnene, viser og forklarer udvalgte billeder af deres

hverdag. Ideen er, at der bag selv et simpelt billede ligger en historie med mange lag informationer. Et billede

kan fungere som et centralt stimuli til at få historien fortalt, og metoden opfattes som særlig velegnet, når man

vil inddrage børn og unges egne holdninger til komplekse problemstillinger.

Skolen Skolen og og lærerens lærerens lærerens rolle

rolle

I en inddragelsesproces med børn og unge er det oplagt at tage fat i de unge, hvor de er. Unge og PlaySpots

foregår derfor i skolesammenhæng, og således bruges skolen som setting til at udbrede ny viden. Et vigtigt

element i projektets opbygning er, at de deltagende klassers lærere er i centrum som vidensformidlere,

facilitatorer og tovholdere for projektet. På baggrund af en indsatspakke med materialer produceret af

Kræftens Bekæmpelse bliver læreren klædt på til at køre projektet.

Formål Formål med med Unge Unge og og PlaySpots

PlaySpots

Formålet med Unge og PlaySpots er at 1) give elever og lærere viden om fordelene ved at være fysisk aktiv og

forståelse for samspillet mellem fysisk aktivitet og deres omgivelser, 2) give omverdenen indblik i de unges

tanker om og syn på omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og kan bruges til at skabe opmærksomhed

omkring gode og mindre gode rammer for leg, bevægelse og fysisk aktivitet og 3) medvirke til, at elever,

forældre, skole og lokalpolitikere kan gå i dialog om omgivelsernes betydning og måske på sigt ændre på

omgivelserne, så de bliver mere bevægelsesfremmende.

4


Projektets Projektets opbygning opbygning og og forløb

forløb

Rekruttering Rekruttering af af skoler

skoler

Oprindelig var planen, at kommuner eller skoler skulle tilmelde sig, når de havde læst om undersøgelsen i

Inspirationskataloget udsendt til samtlige kommuner og skoler, som havde tilmeldt sig GetMoving pattebarn.

Udsendelsen af kataloget kom dog til at ligge for tæt på det ønskede starttidspunkt for undersøgelsen, og

metoden for rekruttering blev derfor ret sent i forløbet ændret. I stedet fik vi Sundhedsstyrelsens

kontaktoplysninger over skoler til GetMoving. Vi fordelte listen mellem tre ansatte, som kontaktede skolerne

per telefon og fortalte dem om projektet. Hvis de var interesserede, mailede vi dem en kort tekst, som

beskrev, hvad det krævede af læreren og eleverne at deltage, hvad klassen ville få ud af at deltage, og hvor de

skulle tilmelde sig (www.cancer.dk/playspots), hvis de ønskede at deltage. Den enkelte skole kunne deltage

med mere end én klasse. Vi fortsatte med at rekruttere skoler, indtil vi havde tyve tilmeldte skoler, fordelt over

syv uger.

Vi havde positiv erfaring med at kontakte skolerne telefonisk, selv om det var ressourcekrævende at rekruttere

skolerne på denne led. I en travl hverdag er lærerne/skolerne glade for at få tilbudt og præsenteret projekter

og undersøgelser som alternativ til selv at skulle undersøge og opsøge tilbud. På grund af

rekrutteringsmetoden er undersøgelsen ikke repræsentativ.

Indsatspakken

Indsatspakken

Efter tilmelding via Internet modtog kontaktlæreren en bekræftelse på mail. Denne mail beskrev kort forløbet,

samt hvornår læreren ville modtage den indsatspakke, de skulle bruge til at køre forløbet. Med få undtagelser

modtog læreren indsatspakken med posten, senest ti dage før de skulle gennemføre Unge og PlaySpots.

Indholdet af indsatspakken var:

1. Informeret samtykke brev, som forældrene skulle underskrive. Dette brev gav eleven tilladelse til at

deltage og Kræftens Bekæmpelse tilladelse til at bruge billeder, hvor barnet figurerer (Bilag 1) 4 .

2. Lærerinstruktionsmateriale, som gjorde læreren i stand til at gennemføre indsatsen (Bilag 2).

3. Baggrundsmateriale om fysisk aktivitet for børn og unge samt om omgivelsernes betydning for fysisk

aktivitet (Bilag 3) og Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om børn og fysisk aktivitet 5 .

4. Elevfoldere som trin for trin gennemgår, hvad eleverne skal gøre (Bilag 4).

5. Elev-brugernavn og adgangskode til hver enkelt elev til opload af billederne på www.playspots.dk.

6. Spørgeskemaer (Bilag 5).

7. Kameravejledning og vejledning til hvordan billederne flyttes fra kamera til computer og oploades på

www.playspots.dk (Bilag 6).

8. Lille gave til eleverne som tak for indsatsen.

Senest dagen før klassen skulle opstarte projektet, modtog kontaktlæreren et klassesæt med digitalkameraer,

batteriopladere og computerkabler til låns. Digitalkameraerne er af mærket Olympus, og modellen er særligt

udvalgt, da den er af høj kvalitet og er nem at gå til. Kameraklassesættet består af ét kamera per 2 elever. Når

eleverne var færdige med at bruge kameraerne, var det klassens opgave at tømme kameraerne og oploade

billederne, inden de sendte kameraerne videre til næste skole, der skulle bruge dem. Læreren havde ansvaret

4 Samtlige bilag kan downloades i selvstændig publikation på www.cancer.dk/playspots/download

5 Børn og fysisk aktivitet. Et baggrundsnotat 2006. Sundhedsstyrelsen.

5


for at returnere spørgeskemaer, underskrevne samtykkebreve og en liste der koblede det enkelte barns

spørgeskema og billedidentitet med det informerede samtykke.

Standar Standardforløb

Standar forløb

I lærerinstruktionsmaterialet, som var en del af indsatspakken, kunne lærerne få et overblik over projektets

forløb. I det følgende opridses hovedtrækkene i forløbet, der er planlagt til at vare to dage fordelt over mindst

tre hverdage. Dag 1 og 2 må ikke ligge på to på hinanden følgende dage, da alle elever skal have tid til at tage

billeder af deres omgivelser i skoletiden og hjemme.

Inden forløbet starter udfyldes brevene med informeret samtykke af elevernes forældre (Bilag 1) og returneres

til Kræftens Bekæmpelse på samme vis som kameraklassesættet.

Dag 1

• Læreren introducerer til projektet og temaet om fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning

baggrund af lærerinstruktionsmaterialet (Bilag 2) og Baggrundsmaterialet om fysisk aktivitet og

omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet (Bilag 3). Alle elever besvarer et spørgeskema (Bilag 5)

svarende til et tildelt elev-brugernavn.

• På klassen diskuteres fysisk aktivitet som begreb, og der lægges op til, at eleverne reflekterer over og

diskuterer fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Formålet er, at eleverne får

en forståelse af, at fysisk aktivitet kan være mange forskellige ting, og at deres omgivelser har

indflydelse på deres muligheder for at bevæge sig.

• Læreren introducerer til fotograferingsdelen ud fra lærerinstruktionsmaterialet og elevfolderen (Bilag

4). Uden at eleverne instrueres for meget, får de forklaret, at de skal tage billeder af, hvad der hindrer

og fremmer deres fysiske aktivitet i deres omgivelser. Det afklares desuden, at omgivelserne skal

forstås som de områder, der er knyttet til skolen og de områder børnene bor og færdes i.

• Eleverne får uddelt digitalkameraer parvist og bliver sendt ud for at tage billeder på skolens område.

Som hjemmearbejde tager den ene elev kameraet med hjem og fotograferer gode/dårlige steder for

fysisk aktivitet i hans/hendes lokalmiljø. Dagen efter tager den anden elev kameraet med hjem og gør

det samme.

Dag 2

• Når begge elever har fotograferet både i skolen og hjemme oploader eleverne egne billeder på

www.playspots.dk med hjælp fra oploadvejledningen (Bilag 6). Her bruger eleverne igen elevbrugernavnene

for at få adgang til hjemmesiden, hvor de kan lave beskrivelser til billederne.

• Efterfølgende diskuterer læreren og eleverne billeder, beskrivelser og udkommet af det samlede

projekt og beslutter, hvordan det kan bruges i en videre proces eller et større projekt. I

lærerinstruktions-materialet gives forslag til en indsatsdel, hvor eleverne eksempelvis kan præsentere

deres billeder, lave en fremlæggelse med powerpoint, skrive en stil og/eller lave et større projekt og

forsøge at ændre på de lokale omgivelser.

6


Deltagelse eltagelse og frafald

Af de i alt 20 tilmeldte klasser indgår i alt 13 klasser og 134 elever i det færdige datamateriale. Figur 1 illustrerer

frafaldet.

Figur Figur 1

Fra tre af de 20 tilmeldte klasser modtog vi hverken billeder, spørgeskemaer eller forældresamtykke. Disse

klasser indgår derfor ikke i datasættet. Gennem e-mail korrespondance informerede læreren fra to af klasserne

om, at de fik for få tilladelser retur fra forældrene til, at de ville gennemføre forløbet. Den sidste skole aflyste

pga. at læreren var blevet syg. Derudover har vi valgt at ekskludere yderligere 4 deltagende klasser på grund

af mangelfulde data. En klasse fik kun oploadet billeder på deres egne computere, aldrig på

www.playspots.dk. Fra en anden klasse modtog vi ikke informeret samtykke fra forældrene, og fra de sidste to

klasser modtog vi ikke spørgeskemaer eller informeret samtykke. På en skole fortæller læreren, at de nåede at

komme i gang med projektet, som både elever og lærere fandt meget interessant. Sygdom og travlhed blandt

lærere forpurrede dog projektet, og det lykkedes ikke at gennemføre indsatsen. På en anden skole spillede

travlhed og skolens nylige opstart en afgørende rolle for, at det ikke lykkedes at gennemføre projektet.

De 13 deltagende klasser består af 9 sjette klasser og 4 syvende klasser fordelt på 10 skoler (tre af skolerne er

repræsenteret med to klasser). 69 % af eleverne går i sjette klasse og 31 % i syvende klasse. I alt 230 ud af 278

elever afleverede informeret samtykke til læreren, hvilket svarer til en tilsagnsprocent på 82 %. Når vi kun

opnår komplette data fra i alt 134 elever, svarende til en reel deltagelsesprocent på 48 %, skal en del af

forklaringen findes i den meget komprimerede indsats og de mange delelementer. Indsatsen forløb over en

uge, men reelt skulle eleverne være til stede på to konkrete dage. Hvis en elev af den ene eller anden grund

ikke var med på dag 1, kunne denne ikke deltage på dag 2 og omvendt. Derved blev data mangelfuld, da

eleven således gik glip af undervisningsdelen og/eller fotografering i skolen. Dertil var processen sårbar i

forhold til, at eleverne skulle dele kamera, hvilket stoppede processen, hvis den ene glemte kameraet

derhjemme. Derudover ved vi, at der har været problemer med langsomme computere og net, og at det i

nogle tilfælde har taget længere tid end beregnet at oploade billederne. Ligeledes fortæller et par lærere, at

projektet tidsmæssigt var for presset, da alle skolerne skulle køre projektet på hinanden følgende dage og

uger. Derfor måtte skolerne overholde en stram tidsplan og videresende kameraerne, også selvom der var

forsinkelser. Dette betød, at enkelte skoler modtog kameraklassesættet for sent og i nogle tilfælde modtog for

få kameraer, så flere elever måtte deles om kameraerne, hvilket har forsinket processen yderligere. Derfor er

det heller ikke overraskende, at det specielt er omkring billederne, at en stor del af eleverne falder fra. Dog

blev vi i lærerevalueringen også bekendt med, at nogle klasser valgte at lade eleverne oploade billederne to og

7


to under ét brugernavn. Derfor kan de 151 elever, der oploadede billeder, reelt godt dække over et større

antal.

Skoletyper, Skoletyper, størrelse størrelse og og og beliggenhed

beliggenhed

Tabel 1 viser en oversigt over de tilmeldte skoler, deres type, størrelse og beliggenhed.

Tabel Tabel Tabel 1

1

Af de oprindelig 20 tilmeldte skoler er der en overvægt af sjællandske skoler. De syv klasser markeret med

rødt gennemførte ikke eller blev ekskluderet. Størstedelen af de skoler, der tilmeldte sig, er kommunale

folkeskoler, og da to af de skoler, der faldt fra er privatskoler, dominerer kommuneskolerne også i det endelige

datasæt. Størrelsesmæssigt spænder elevantallet på de tilmeldte skoler fra 60-825 elever. Af de skoler der

deltog og færdiggjorde projektet, er det dog især de større skoler, der er repræsenterede. Alle de frafaldte

skoler var små eller mellemstore skoler, hvilket kan være et udtryk for, at de mindre skoler har haft større

udfordringer i forhold til at finde tid og ressourcer til at gennemføre projektet.

8


Lærerevaluering Lærerevaluering Lærerevaluering af af Unge Unge og og PlaySpots

PlaySpots

Som opfølgning på Unge og PlaySpots er der foretaget telefoniske interviews med lærerne fra de klasser, der

deltog i projektet i forbindelse med GetMoving kampagnen. Lærerevalueringen havde til formål at få respons

på, hvordan projektet fungerede i praksis, og hvordan lærerne oplevede projektet og elevernes feedback.

Derfor har vi både talt med lærerne fra klasser, der gennemførte hele projektet, og med lærerne fra klasser der

kun gennemførte projektet delvist. Dertil var formålet med evalueringen at høre lærernes vurdering af

grundlaget for at udvikle et mere gennemført undervisningskoncept på baggrund af Unge og PlaySpots.

Interviewene var af en halv times varighed i gennemsnit og blev foretaget i begyndelsen af 2008. Interviewene

blev gennemført på baggrund af en semistruktureret interviewguide.

Deltagelse Deltagelse i i evalueringen

evalueringen

evalueringen

Lærere fra 14 klasser deltog i evalueringen. Heraf var 11 af lærerne fra klasser, der gennemførte hele Unge og

PlaySpots. De resterende tre lærere repræsenterede klasser, der kun gennemførte dele af projektet, og derfor

er blevet ekskluderet fra undersøgelsens samlede datamateriale.

Praktisk Praktisk organisering

organisering

I praksis har projektet fungeret meget forskelligt i de deltagende klasser. For nogle har alle aspekter af

projektet fungeret lige efter planen, og for andre har en eller flere dele af projektet givet udfordringer. På et

par af skolerne betød den praktiske organisering omkring projektet med fremsendelse af kameraer osv., at de

blev tidspressede. Da projektet skulle ligge i tilknytning til GetMoving kampagne ugen, var der en del

logistiske vanskeligheder med at sende kamera-klassesæt rundt, så alle kunne nå at være med. Dette medførte

fx forsinkelser, tidspres og et par defekte kameraer. Den tidsmæssige faktor var enten direkte eller indirekte

årsag til, at tre af klasserne ikke fik gennemført hele projektet. To af klasserne havde problemer på skolen med

bl.a. sygdom og fravær, så de havde vanskeligt ved at nå at færdiggøre projektet, inden de skulle videresende

kameraer. I den sidste klasse var der praktiske problemer, da skolen var nystartet og bl.a. ikke havde fået

tilsluttet computerne på tidspunktet for projektet. For størstedelen forløb selve projektet dog forholdsvis som

planlagt, og udfordringerne undervejs var hovedsagelig af teknisk karakter.

Materialer Materialer og og og tilgængelighed

tilgængelighed

Projektets tilgængelighed var et af de forhold, der blev omtalt meget positivt af størstedelen af lærerne i

evalueringen. Flere udtrykte begejstring over, at ”det hele bare blev serveret”: Kameraer, instruktioner,

vejledninger, forældregodkendelsesbreve osv. blev leveret klar til brug. Denne tilgængelighed blev beskrevet

som ’alfa og omega’ i en travl skolehverdag, og det blev fremhævet som det aspekt, der positivt adskiller

projektet fra andre projekter. Alle lærerne var meget positive overfor Unge og PlaySpots’ skriftlige materiale.

Især lærervejledningen og baggrundsmaterialerne blev fremhævet som meget lettilgængelige og

gennembearbejdede. Lærerne følte sig klædt på til projektet. Et par lærere nævnte, at de efterfølgende havde

anvendt baggrundsmaterialerne i andre sammenhænge på grund af dets anvendelighed.

Mediedelen

Mediedelen

Lærerne erfarede, at eleverne var meget begejstrede for mediedelen af projektet. For mange børn er

fotografering en ny måde at udtrykke sig på, og lærerne havde indtryk af, at eleverne fandt det spændende og

anderledes at arbejde med kameraer i forbindelse med skolearbejde. Desuden var eleverne generelt meget

9


interesserede i processen med at oploade og beskrive billeder på Internettet, da det er en anderledes måde at

arbejde med computer på, end de normalt gør i skolesammenhæng. I lærernes øjne giver projektets mediedel

mulighed for at udvikle eller aktivere elevernes tekniske færdigheder.

Eleverne havde generelt ikke problemer med at betjene kameraerne. To af lærerne pointerede dog, at

projektet burde have en basal instruktion i fotografering i forhold til fototeknisk viden: vinkler, storyboards,

perspektiv, beskæring, lyssætning osv. Både for at opnå bedre kvalitet i billederne, men også for at opfylde et

yderligere undervisningsmål ved at lære børnene tekniske færdigheder og at fortælle historier med fotografier.

Projektet kan i så fald kobles til Fælles Mål i forhold til medieundervisning 6 .

Oploadprocessen voldte en del udfordringer flere steder. Den fremsendte vejledning var en god hjælp, men

den tekniske oploadproces afhang meget af kvaliteten på skolernes computere, hastigheden på

Internetforbindelsen og den konkrete indstilling på kameraerne. Kameraerne var som udgangspunkt indstillet

på en lav billedkvalitet, for at billederne ikke skulle fylde for meget og derved blive langsommere at oploade.

Men eftersom børnene havde frie hænder til at gøre med kameraerne, som de ville, har flere ændret på

indstillingerne, hvilket kan have medført lavere oploadhastighed for nogle. Lærerne pointerede, at det er

nødvendigt at finde en løsning, så billederne kan oploades hurtigt, da det havde store konsekvenser for de

klasser, der havde problemer med en langsom oploadproces. Eleverne mistede tålmodigheden, og i nogle

tilfælde havde de så meget besvær, at både lærer og elever mistede interessen og lysten til at færdiggøre

projektet.

Hvad Hvad fik fik klasserne klasserne ud ud af af projektet?

projektet?

Alle lærerne havde indtryk af, at eleverne fandt Unge og PlaySpots interessant og underholdende at være med

i. De fleste lærere mente, at eleverne fik noget ud af at være med i projektet og bl.a. blev opmærksomme på,

hvor meget og hvornår de er fysisk aktive eller inaktive i dagligdagen. Lærerne fremhævede især følgende

positive aspekter ved Unge og PlaySpots:

• Projektet indeholder spændende muligheder for at arbejde på en anderledes måde. Det giver

eksempelvis mulighed for at få indblik i politiske processer: Hvordan man selv kan være med til at

påvirke lokalmiljøet.

• Det er en god måde at beskæftige sig med nogle tekniske, praktiske og læringsmæssige aspekter på

samme tid - både i forhold til at bruge sine allerede eksisterende færdigheder og lære nye.

• Projektet gav eleverne mulighed for at bruge sig selv og hinanden i flere dele af processen: tænke

over motiver, tage billeder, diskutere hvad billederne betyder med hinanden og klassen.

Udfordringer

Udfordringer

En lærer nævnte, at det havde været en udfordring at forklare projektets formål og indhold uden at give

forklaringer, der var for ledende og ville påvirke elevernes valg af motiver for meget. Dertil forklarede et par

lærere, at det kunne være svært for børnene at holde fokus på deres eget forhold til omgivelserne og

6 ”Formålet med undervisningen i medier er, at eleverne gennem oplevelse, produktion og analyse skal udvikle deres

færdigheder i at forstå og bruge medier. Gennem arbejdet med forskellige medier skal eleverne erhverve sig indsigt i

formidling og få mulighed for at bruge medierne som personligt udtryksmiddel. Eleverne skal opnå forståelse af

massemediernes betydning både i egen og fremmede kulturer, så de på den baggrund kan styrke deres

handlemuligheder i og uden for skolen.” (UVM, Fælles Mål for faget Medier).

10


omgivelsernes betydning for deres egen bevægelse. En lærer mente, årsagen kunne være, at eleverne var

prægede af at have arbejdet med sundhed og motion i andre undervisningssammenhænge, men på et mere

generelt plan (hvad er sundt?, hvad er sunde omgivelser? osv.). Selv om flere af lærerne præciserede, at de

havde forklaret eleverne, at det var deres egne erfaringer og bevægelse, der var i centrum, viser flere af

billederne i højere grad nogle stereotype udtryk for gode motionssteder, hvor ”man” kan bevæge sig - frem for

hvor den enkelte elev oplever gode og dårlige steder at bevæge sig. Et par lærere advarede i den forbindelse

mod ukritisk at betragte billederne som udtryk for elevernes egne bevægelsesrum.

Lærte Lærte eleverne eleverne noget? noget?

noget?

De fleste lærere gav udtryk for, at eleverne havde fået meget ud af projektet på den ene eller anden måde.

Størstedelen af lærere havde indtryk af, at eleverne var blevet mere opmærksomme på deres fysiske aktivitet,

havde fået udvidet deres forståelse af fysisk aktivitet eller havde lært noget om sammenhængen mellem fysisk

aktivitet og de fysiske omgivelser. På en skole i Nordsjælland forklarede læreren, at hun kunne se på elevernes

billeder og beskrivelser, at de havde fået en udvidet forståelse for fysisk aktivitet. De havde f.eks. fotograferet

trapper, for at vise at gang på trapper ikke blot leder en person fra et sted til et andet, men også giver fysisk

aktivitet. I Nordjylland havde en lærer, på baggrund af elevernes forklaringer i et interview med lokalavisen,

ligeledes indtryk af, at hendes elever havde fået udvidet deres forståelse for fysisk aktivitet. Hendes elever var

desuden begyndt at bruge skolegården mere og på anderledes måder, hvilket flere andre lærere også har

erfaring med. Et par lærere rejste dog tvivl om, hvorvidt den aktivitetsmæssige forandring ville vedblive, eller

om eleverne ville glemme det hele lidt igen efter projektet. Dertil mente et par lærere, at elevernes viden om

sundhed og fysisk aktivitet i forvejen var så stor, at de på baggrund af projektet ikke havde lært noget nyt.

Hvordan Hvordan brugte brugte de de de enkelte enkelte skoler skoler projektet? projektet?

projektet?

Nogle af klasserne havde med succes brugt projektet som temadage eller som led i en projektuge, og andre

lærere synes efterfølgende, at der er gods nok i projektet til en hel projektuge. Især hvis projektets afsluttende

indsatsdel blev udvidet. Det var meget forskelligt, hvor meget tid klasserne havde brugt på projektet, og hvor

omfattende lærerne mente projektet var. Klassernes tidsmæssige forbrug varierede fra to dage med i alt fire

lektioner til en hel temauge. De fire klasser, der havde kørt projektet som temadage eller uge, havde

gennemgående en positiv oplevelse med projektet. Der ses således en sammenhæng mellem, hvor meget tid

og engagement de enkelte klasser og lærere har lagt i projektet og deres vurdering af projektets succes. De

fleste lærere syntes projektet var godt, men et par af dem, der kun havde brugt to dage og meget kort

forberedelses- tid, følte der manglede noget især i forhold til projektets afsluttende indsatsdel.

Indsatsdelen

Indsatsdelen

Både i indledningen og slutningen af lærerinstruktionsmaterialet lægger Unge og PlaySpots op til, at lærerne

sammen med eleverne skal finde ud af, hvordan de kan bruge børnenes billeder i en videre proces, hvor

formålet er at skabe bedre rammer for elevernes bevægelse. I lærermaterialet gives derfor en række forslag til

måder at afslutte projektet og arbejde videre på. Alle lærerne havde afsluttende talt med eleverne om

billederne og projektets forløb, men kun på klassen, og de fleste klasser havde ikke arbejdet videre med

projektet. 4 klasser havde arbejdet yderligere med projektet, f.eks. ved at udstille elevernes billeder på

skolens gangareal til skue for de andre elever, lærere, forældre osv. eller holdt oplæg for hinanden i klasserne.

Ideal-eksemplet

En jysk skole havde brugt projektet til at sætte gang i en proces med det formål at ændre på det fysiske miljø

på skolen. Lokalpressen interviewede eleverne om projektet, og som afslutning på projektet, talte lærer og

elever om perspektivet i at ændre på skolegården. Elevernes billeder og forklaringer blev hængt op som

11


plancher på skolen som inspiration til de andre elever. På den led har skolebestyrelsen og forældrene også fået

kendskab til projektet og elevernes syn på skolens omgivelser i forbindelse med møder og forældremøder.

Efter at have set elevernes billeder og hørt om projektet fra klassens lærer, vil skolelederen og

skolebestyrelsen nu gå i gang med at bygge en ny multibane på skolen på baggrund af et ønske fra eleverne.

Indsatsdelen Indsatsdelen skal skal gøres gøres mere mere konkret

konkret

Når mange af lærerne ikke arbejdede videre med projektets indsatsdel, havde det ikke at gøre med, at de

fandt den afsluttende del uvæsentlig. Tværtimod. Alle lærerne mente, at det ville være oplagt og spændende

at arbejde mere med indsatsdelen og finde videre anvendelse for børnenes billeder og udsagn. Det kom dog

klart til udtryk i evalueringen, at indsatsdelen i dets nuværende form kræver meget arbejde, tid og eget initiativ

fra lærernes side. Flere af lærerne fremhævede derfor, at indsatsdelen var for løs og burde udvikles, så den var

lige så konkret og lettilgængelig som de andre af projektets dele. Lærerne savnede altså mere konkrete

redskaber til, hvordan man kan gå videre med at lave en workshop, skabe forandringer i skolegård og

lokalmiljøet o.l.

Vurdering Vurdering af af projektet projektet som som undervisningskoncept

undervisningskoncept

Lærerevalueringen viser, at lærerne vurderede Unge og PlaySpots som et interessant undervisningskoncept,

og kun én af de interviewede lærere ville ikke anbefale det til kollegaer, medmindre det i højere grad bliver

tilpasset Fælles Mål. Det var dog et gennemgående behov og ønske, at projektets sidste del bliver udvidet,

hvis det skal fungere optimalt som undervisningskoncept.

12


Analyse Analyse og og resultater

resultater

Analysedel Analysedel Analysedel 1) 1) Spørgeskema

Spørgeskemaanalyse

Spørgeskema

analyse

De deltagende elever fik uddelt et spørgeskema med 51 spørgsmål om deres forhold til fysisk aktivitet, deres

syn på de nære omgivelser og andre faktorer med betydning for børn, unge og fysisk aktivitet. Formålet med

spørgeskemaet var at gøre det muligt at beskrive den deltagende børnegruppe samt analysere billederne i

forhold til udvalgte faktorer. Spørgsmålene i spørgeskemaet blev udvalgt på baggrund af et litteraturstudie om

omgivelserne og nærmiljøets betydning for børn og unges fysiske aktivitetsniveau. Litteraturstudiet opridser

hvilke faktorer, der har betydning for børn og unges fysiske aktivitetsniveau, og det kan downloades på

www.cancer.dk/playspots. Efterfølgende er der udvalgt så vidt muligt allerede validerede spørgsmål til at

belyse disse faktorer. Dog indeholder spørgeskemaet også en række spørgsmål om omgivelsernes betydning

og udformning, som ikke tidligere har været anvendt til børn. Kvaliteten af de returnerede spørgeskemaer er

generelt meget høj med kun ganske få ubesvarede spørgsmål.

I denne rapport indgår opgørelser af udvalgte spørgsmål. Spørgeskema med randfordeling på samtlige

spørgsmål fremgår af Bilag 6. Spørgeskemasvarene bruges i analysen til at beskrive gruppen af børn. Dertil var

det oprindeligt meningen, at billeder, beskrivelser og spørgeskemasvar skulle kobles via elev-brugernavnene,

så det var muligt f.eks. at analysere forskelle og ligheder i de billeder, fysisk aktive og fysisk inaktive har valgt

at tage. Denne del har vi dog udeladt, da det i de indledende analyser blev tydeligt, at mange af de deltagende

børn ikke forholdte sig til deres individuelle forhold til fysisk aktivitet (”jeg synes dette er et godt/dårligt sted”).

I stedet fotograferede og beskrev de i høj grad til stereotype billeder af gode/dårlige steder at bevæge sig

(”man kan lege på en legeplads”). Derudover blev vi via lærerevalueringen bekendt med det faktum, at der

bag ét elev-id og tilhørende billeder godt kunne ”gemme” sig to elever.

Baggrundsoplysninger

Baggrundsoplysninger

I nedenstående analyser indgår oplysninger fra de 134 elever, som vi har komplette data på. Kønsfordelingen

blandt eleverne er 57 % piger og 43 % drenge. 84 % af eleverne bor sammen med deres mor, og 69 % bor

sammen med deres far. 13 % af eleverne bor sammen med en stedforældre, og 54 % har søskende, som de bor

sammen med. 81 % af elevernes mødre og 91 % af deres fædre har et arbejde.

93 % af eleverne er født i Danmark og de resterende 7 % er født i Mellemøsten, Afrika, Europa, Asien og USA.

Af elevernes forældre er 81 % af mødrene født i Danmark. De resterende mødre er overvejende født i

Mellemøsten (19 %). 78 % af fædrene født i Danmark og de resterende fædre kommer hovedsageligt fra

mellemøstlige lande (22 %).

Overordnet set har vi at gøre med en elevgruppe, som har det godt. 96 % af eleverne oplyser, at de for tiden

er meget glade for deres liv eller har det godt nok. 97 % af eleverne synes deres helbred er godt eller meget

godt for øjeblikket. Med hensyn til børnenes sociale velbefindende markerede 91 %, at de har nemt eller

meget nemt ved at få nye venner, og 78 % føler sig ikke ensomme. 17 % svarede dog i den forbindelse, at de af

og til føler sig ensomme, mens 5 % føler sig ofte ensomme. 70 % synes godt eller virkelig godt om at gå i skole,

og de resterende 25 % svarede, at de hverken synes godt eller dårligt.

Fysisk Fysisk aktivitet aktivitet og og idræt idræt i i skolen skolen

skolen

I spørgeskemaet skulle eleverne både svare på spørgsmål om idrætstimer og anden fysisk aktivitet i skoletiden.

45 % af eleverne svarede, at de har mere end to timers idræt om ugen. Kun elever fra én klasse svarede, at de

13


har en times idræt, fem klasser har to timer, to klasser har to-tre timer, tre klasser tre-fire timer og én klasse har

fire timers idræt om ugen. 98 % af eleverne svarede, at de altid eller for det meste deltager i idrætstimerne, og

76 % af eleverne angav, at de bliver lettere eller meget forpustede eller svedige, når de har idræt. Der er ikke

signifikant forskel på pigernes og drengenes svar. Med hensyn til elevernes fysiske aktivitetsniveau i

frikvartererne, er der stor forskel på, hvor aktive eleverne er. Figur 2 viser pigerne og drengenes aktivitet i

frikvartererne. Der er signifikant forskel på aktivitetsniveauet fordelt på køn (P


Sammenholder vi Figur 2 og Figur 3, tegner der sig et billede af, at pigerne ikke er lige så fysisk aktive i

frikvartererne som drengene, og når de er fysisk aktive, er det ved en lavere intensitet end drengene.

Aktiv Aktiv Aktiv transport transport

transport

Transport de sidste 7 dage

Figur 4 viser elevernes beskrivelse af deres transportaktivitet de sidste 7 dage, fordelt på hvor mange gange de

har cyklet, gået eller er blevet kørt. Som det fremgår af figuren, bliver en stor andel af eleverne

(64 %) kørt 0-4 gange om ugen, samtidig med at en stor andel (54 %) cykler mere end ni gange om ugen. Der

tegner sig således et billede af en elevgruppe, der i højere grad cykler end bliver kørt. Knap 20 % er dog blevet

kørt mere end ni gange inden for den sidste uge.

Figur Figur 4

Transport til skole og fritidsaktiviteter

Figur 5 viser den samlede elevgruppes vaner med hensyn til gang og cykling til skole og fritidsaktiviteter.

Figur Figur Figur 5

15


66 % af eleverne markerede, at de altid går eller cykler til skole, og 25 % går eller cykler ofte eller nogle gange. I

forbindelse med transport til fritidsaktiviteter svarede 52 %, at de altid går eller cykler, og 29 % at de ofte eller

nogen gange går eller cykler. Over 80 % af eleverne transporterer altså sig selv regelmæssigt i deres

dagligdag. 4,5 % af eleverne svarede, at de ikke selv må gå eller cykle til og fra skole, og 7 % må ikke gå eller

cykle selv til fritidsaktiviteter. Der er ikke forskel på pigernes og drengenes transportvaner.

I forbindelse med transport tegner der sig altså et billede af en børnegruppe, der i høj grad er fysisk aktive, når

de skal til og fra skole og fritidsaktiviteter. Når vi sammenligner tallene for, hvor ofte eleverne cykler til skole og

fritid (Figur 5) med, hvor mange gange de har cyklet og gået i de sidste 7 dage (Figur 4), kan det se ud til, at

det i høj grad er til skole og fritidsaktiviteter, at børnene er aktive i forbindelse med transport i løbet af en uge.

Samlet set går og cykler de fleste elever op til 19 gange om ugen.

Belastning ved cykling og gang

Figur 6 viser elevernes oplevelse af belastning ved cykling. Der er signifikant forskel på pigernes og drengenes

oplevede belastningsniveau (p=0,0432). Drengene bliver i højere grad meget eller lettere forpustede eller

svedige ved cykling (64 %), hvorimod pigerne (54 %) primært oplyste, at de ikke bliver specielt forpustede eller

svedige ved cykling.

Figur Figur Figur 66

6 6

83 % af eleverne svarede, at de ikke bliver specielt forpustede eller svedige ved gang, og her er der ingen

forskel på drengenes og pigernes oplevelse af belastning.

Fysisk Fysisk Fysisk aktivitet aktivitet i i fritiden

fritiden

I alt 76 % af eleverne (100 elever) svarede, at de går til mindst én sportsgren i en klub eller forening i fritiden,

og der er ikke forskel på andelen af piger og drenge, der går til organiseret sport. 48 % oplyste at de går til to

forskellige sportsgrene og 11 % af eleverne beskrev, at de dyrker tre forskellige sportsgrene. Der er stor

variation i de sportsgrene børnene dyrker 7 . Blandt de børn som går til organiseret sport, er fodbold den

absolutte topscorer af aktiviteter. Fodbold dyrkes af flest elever (31 elever), efterfulgt af håndbold (21 elever)

og gymnastik (19 elever). Flere drenge end piger går til fodbold, mens flere piger end drenge dyrker

håndbold. Lige mange piger og drenge går til gymnastik. Derudover er en række andre idrætsgrene beskrevet

bl.a. ridning og dans, som er et hit hos pigerne, hvorimod der heller ikke er forskel på køn i forhold til

svømning, spejder, kampsport, tennis og rosport.

7

Badminton, ballet, basketball, boksning, cross, cykling, dans, fitness, fodbold, golf, gymnastik, håndbold, hockey,

ishockey kajak, karate, kickboksning, løb, ridning, roning, rundbold, spejder, spuash, styrketræning, svømning, tennis,

volleyball, yogabold.

16


Eleverne svarede også på, hvor lang tid de er fysisk aktive i deres fritid både i forhold til organiseret sport og

uorganiseret bevægelse såsom dans, skateboard osv. 37 % oplyste, at de er aktive over 7 timer om ugen,

hvilket svarer til den anbefalede 1 time eller derover i gennemsnit om dagen. 63 % er altså aktive i mindre end

en time om dagen i gennemsnit i deres fritid. Dog skal der tages højde for, at tallene kun er baserede på fysisk

aktivitet i fritiden. Elevernes daglige aktivitetsniveau må derfor formodes at være højere, hvis man indregner

deres samlede bevægelse, der også inkluderer aktivitet i skolen og transport til og fra skole.

Elevernes beskrivelse af fysisk aktivitet

Med hensyn til hvorledes eleverne oplever den bevægelse, de laver i forbindelse med fritidsaktiviteter, er der

signifikant forskel på drengene og pigernes svar (p=0,0366). Nedenstående diagrammer viser, at næsten

halvdelen af drengene og kun lidt over en fjerdedel af pigerne bliver meget svedige og forpustede.

Diag Diagram Diag ram 1

Diagram Diagram 2

2

Eleverne blev bedt om samlet at beskrive deres fysiske aktivitet det sidste halve år. Her markerede 42 % af

drengene, at de træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen. For pigerne

er tallet 20 %. I Figur 7 ses fordelingen af elevernes beskrivelser af deres fysiske aktiviteter på halvårsbasis.

Figur Figur 7

7

17


Der er signifikant forskel på pigernes og drengenes fysiske aktivitet (p=0,0208). Selv om pigerne i lige så høj

grad dyrker organiseret sport som drengene, er børnenes oplevelse af belastning forskellig i forhold til køn.

Drengenes oplevede høje intensitetsniveau ved fysisk aktivitet i fritiden (Diagram 1) hænger godt sammen

med, at mange af dem svarede, at de dyrker hård regelmæssig konkurrenceidræt (Figur 7).

Kønsdifferentieret oplevelse af fysisk aktivitet

En række spørgsmål og figurer tyder på, at drengenes intensitet ved fysisk aktivitet er højere end pigernes.

Både med hensyn til aktivitet i frikvartererne (Figur 2), belastningsniveau ved cykling (Figur 6) og i forbindelse

med fysisk aktivitet i fritiden (Diagram 1 og 2) svarede drengene i langt højere grad end pigerne, at de bliver

forpustede eller svedige af at være fysisk aktive. Der tegner sig altså et billede af, at drengene enten sveder

mere end pigerne, bevæger sig med større intensitet eller oplever en større intensitet end pigerne. Dette

understreges også af svarene i Figur 7.

Omgivelserne Omgivelserne Omgivelserne i i i elevernes elevernes elevernes kvarter kvarter

kvarter

Tabel 2 viser andelen af elever, der var meget/noget enige eller uenige i en række spørgsmål om deres nære

omgivelser.

Tabel Tabel Tabel 2

2

Omgivelserne i elevernes kvarter Meget/noget enige

Der er fortove i de fleste gader 82,7

Der er mange tilgængelige cykelstier 69,2

Der er mulighed for at benytte fodgængerfelter 58,5

Det er let at komme til stoppesteder fra hjemmet 90,8

Der er mange forskellige ruter i kvarteret 82

Der er mange steder til fysisk aktivitet og leg 77,1

Jeg er forhindret i at gå fra sted til sted 7,5

Der er træer langs vejene 63,2

Der er mange ting at kigge på 72,7

Trafik gør det ubehageligt at gå 19,3

Trafik gør det ubehageligt at cykle 24,1

Overordnet set vurderede eleverne generelt deres omgivelser positivt i forhold til den fysiske indretning af

deres nære omgivelser og mulighederne for at bevæge sig og transportere sig rundt i kvarteret. Med hensyn til

vejenes udstyr i de områder eleverne bor, fremgår det af tabellen, at størstedelen af eleverne bor i områder,

hvor der er fortove i de fleste gader (83 %). 69 % syntes, at der er mange cykelstier, de kan benytte, og en lidt

mindre del (58 %) at der er mulighed for at benytte fodgængerfelter. Til gengæld markerede de fleste, at der

ikke er mangel på stoppesteder (91 %). I forhold til hvordan eleverne oplever kvarteret, vurderede eleverne

generelt deres omgivelser positivt. De syntes bl.a. ikke, der i særlig høj grad er forhindringer for, at de

transporterer sig selv til fods (92 %), hvilket hænger fint sammen med den relativt høje andel af elever, som

faktisk går og cykler (Figur 4 og 5). 82 % er meget eller noget enige i, at der er mange forskellige ruter i

kvarteret, så man ikke behøver at gå samme vej altid, og flere markerede, at der er mange steder til fysisk

aktivitet og leg (77 %). Ud over disse mere praktiske og logistiske elementer fremhævede eleverne også, at der

er en vis æstetisk variation i deres kvarterer; knap to tredjedele (63 %) er meget eller noget enige i, at der er

træer langs vejene, og en lidt større andel (73 %) svarede, at der er mange ting at kigge på i kvarteret. Eleverne

synes ikke, at trafik i særlig høj grad forhindrer deres færdsel til fods eller på cykel rundt i deres kvarter.

Omkring 20 % er meget eller noget enige i, at det er ubehageligt at gå eller cykle på grund af trafik.

18


Selvbillede Selvbillede Selvbillede og og og motivation motivation til til fysisk fysisk aktivitet aktivitet

Diagram 3 viser elevernes kropsopfattelse, og her ses, at 58 % synes deres krop har en passende størrelse. 27

% markerede derimod, at de synes, de er lidt for tykke eller alt for tykke, og 15 % synes de er lidt eller alt for

tynde. Der er ikke signifikant forskel på køn i forhold til kropsopfattelse.

Diagram Diagram 3

3

Figur Figur 8

Figur 8 viser, om eleverne kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de allerede gør. Mere end 60 % af både

piger og drenge kunne godt tænke sig at bevæge sig mere. Men hvor 19 % af drengene svarede nej til at

bevæge sig mere, svarede kun 5 % af pigerne nej. Derimod svarede 28 % af pigerne ved ikke til, om de vil

bevæge sig mere. Denne forskel er signifikant (p=0,0213).

Figur 9 viser elevernes svar på, om de gør noget for at tabe sig. Der var mulighed for at sætte flere krydser. I alt

34 % af pigerne og 23 % af drengene gør noget for at tabe sig enten ved at motionere eller spise mindre. 29 %

af pigerne gør ikke noget for at tabe sig og tilsvarende 21 % af drengene.

Figur Figur 9

Hvorfor er de fysisk aktive?

Pigerne og drengene har forskellige årsager til at bevæge sig. På et spørgsmål om de væsentligste grunde til at

være fysisk aktiv, blev eleverne bedt om at sætte 3 krydser for de væsentligste grunde til at være fysisk aktiv.

Som figur 10 viser, ser det ud til, at drengene går en smule mere op i konkurrenceelementet (drengene 9 % og

pigerne 3 %) og udsigten til at blive professionel sportsudøver end pigerne (drengene15 % og pigerne 6 %).

19


Og pigerne går i højere grad end drengene op i at tabe sig ved at være fysisk aktive (pigerne 15 % og drengene

6 %), hvilket er i overensstemmelse med, at flere piger end drenge svarede, at de dyrker motion for at tabe sig

(Figur 10). Både piger og drenge svarede dog hovedsageligt, at de er fysisk aktive, fordi det er sjovt, sundt og

pga. kammeratskabet. Det er altså i høj grad sociale og helbredsmæssige aspekter, eleverne finder væsentlige

ved fysisk aktivitet, dog med en tendens til at drengene vurderer konkurrenceaspektet højere.

Figur Figur 10

10

Opsamling Opsamling på på deskri deskriptiv deskri ptiv analyse

analyse

Af de 134 elever, der udgør elevgruppen, er hovedparten født i Danmark og bor sammen med deres forældre,

hvoraf de fleste er i arbejde. Eleverne har det generelt godt, og de fleste synes om at gå i skole. De fleste

elever deltager og er fysisk aktive i idrætstimerne. I frikvartererne er pigerne signifikant mindre aktive end

drengene. Eleverne cykler i høj grad til skole og fritidsaktiviteter og vurderede, at der generelt ikke er særlige

forhindringer for deres fysiske udfoldelser og transport i deres nære omgivelser. En stor del af eleverne dyrker

organiseret sport i fritiden. På disse parametre er der ikke forskel på piger og drenge. Der er dog stor forskel

på pigernes og drengenes intensitet ved fysisk aktivitet. Drengene oplever en signifikant større anstrengelse

ved fysisk aktivitet både i frikvartererne, ved cykling og ved anden fysisk aktivitet i fritiden, og i en samlet

beskrivelse af deres fysiske aktivitet, hvor en større andel drenge end piger beskrev deres aktivitet som hård

konkurrenceidræt. Pigerne karakteriserede i højere grad deres bevægelse som motionsidræt. De fleste elever

er tilfredse med deres kropsstørrelse. En del kunne dog godt tænke sig at bevæge sig mere. De væsentlige

årsager til at være fysisk aktiv hos både drenge og piger er, at det er sjovt, sundt og fremmer kammeratskab.

20


Analysedel Analysedel Analysedel 2) 2) Billedanalyse

Billedmaterialet består af oploadede og beskrevne billeder fra 134 elever - i alt 1505 billeder. De deltagende

elever har med billeder og tekst dokumenteret, hvad der for dem fremmer eller hindrer bevægelse i skolen og

i lokalområdet. Hver elev tog i gennemsnit 11-12 billeder af steder, hvor de i særlig grad oplever muligheder

og barrierer for at være fysisk aktive. På www.playspots.dk, som eleverne efterfølgende oploadede billederne

på, skulle de besvare en række spørgsmål til hvert billede. Spørgsmålene gengives i nedenstående boks.

Overskrift

(Skriv)

1. Hvornår er billedet taget?

(Afkryds A:I skoletiden eller B:Udenfor

skoletiden)

2. Hvor er billedet helt nøjagtigt taget?

(Skriv)

3. Hvad forestiller billedet?

(Skriv)

4. Viser billedet et godt eller dårligt sted at

være fysisk aktiv?

(Afkryds A:Dårligt sted at være fysisk aktiv

eller B:Godt sted at være fysisk aktiv)

5. Hvorfor er det et godt eller dårligt sted at

være fysisk aktiv?

(Skriv)

Kategoriseringer

Kategoriseringer

Ved at lade eleverne fotografere og beskrive

deres bevægelsesvaner, nærmiljø og forhold til

fysisk aktivitet bliver de ”eksperterne”, der på

forskellige måder kan udtrykke sig. Denne

metode inddrager altså eleverne aktivt, og gør

det muligt at få et indblik i deres erfaringer og

holdninger. Dertil er formålet med denne tilgang

at få adgang til børnenes erfaringer på en måde,

der giver mere nuancerede beskrivelser af

børnenes opfattelser af fysisk aktivitet og

omgivelser end ved brug af spørgeskema alene.

Det samlede datasæt med børnenes billeder og

beskrivelser er efterfølgende blevet

kategoriseret for at danne overblik over, hvor

mange billeder, der er taget i skolen/fritiden,

viser gode/dårlig steder at være fysisk aktiv o.l.

På baggrund af spørgsmål 1 og 4 er det muligt at opgøre, at der er taget i alt 764 billeder i skoletiden, og 741

billeder udenfor skoletiden, og at 874 billeder viser gode steder og 631 dårlige steder at være fysisk aktiv. I

analysen er billederne sorteret efter, om de er taget i skoletiden eller udenfor skoletiden, og sekundært efter

om de viser gode eller dårlige steder at være fysisk aktiv - se Figur 11. Ved en gennemgang er der ikke tydelig

forskel på, hvilke motiver piger og drenge vælger, hvorfor billederne ikke er opdelt på køn. Det er

gennemgående, at den enkelte elev har taget 1-20 meget forskellige billeder - og altså ikke fem billeder af

cykler og fem billeder af computere eksempelvis.

Figur Figur 111

11

21


I analysen præsenteres billederne opdelt i en række underkategorier ud fra de motiver, der dominerer

elevernes fotografier. Eleverne tager i høj grad de samme typer af billeder. Mange af billederne indgår ofte i

flere kategorier – eksempelvis udendørs skoleområder, skolegården og legepladser, hvis billedet viser en god

legeplads i skolegården. De præsenterede kategorier repræsenterer de kategorier, flest billeder indgår i.

Gode Gode steder steder at at være være fysisk fysisk aktiv aktiv i i skoletiden

skoletiden

Af de 764 billeder taget i skolen er 453 af billederne kategoriseret som gode steder at være fysisk aktiv, og 311

som dårlige steder. 399 af billederne (88 %) af gode steder er taget udendørs.

Udendørs Udendørs gode gode steder

steder

Skolegården

Af de 399 billeder af gode udendørs steder for bevægelse i skoletiden viser 148 billeder (37 %) motiver med

skolegården. Her er det hovedsageligt billeder af bold og sportsbaner, legepladser og andre elementer, der

opfordrer til fysisk aktivitet og aktiviteter med løb/gang, der dominerer. I nedenstående gennemgås disse

kategorier nærmere. De billeder, der ikke falder ind under disse kategorier, forestiller eksempelvis leg/spil i

skolegården, der ikke specifikt er markerede som værende på legepladsen eller på bold- og sportsbaner (Foto

1) (Foto 2).

Gode steder i skolegården

Foto Foto 1

”Billedet er taget

i skolegården og

forestiller en

ven, der hopper i

”Hinkeman”.

Foto Foto 2

”Billedet er taget i

skolegården, og

viser træer og

buske. Det er et

godt sted at være

fysisk aktiv, for når

man klatrer, bruger

man sine muskler.”

Legepladser

137 billeder (34 %) viser legepladser som gode steder at være fysisk aktiv udendørs i skoletiden. De fleste af

billederne viser hele legepladsen (76 billeder), men 37 billeder fokuserer specifikt på klatrestativer og 24 på

gynger. Legepladsbillederne er en af de kategorier, hvor børnene i høj grad har taget stereotype billeder af,

hvor ”man”, ”du” eller ”en pige” kan være aktiv (Foto 3) (Foto 4). Mange af eleverne har fotograferet

legepladsen som et godt sted at være fysisk aktiv, men ud fra billeder og beskrivelser, er det ikke altid tydeligt,

om eleverne selv leger på legepladserne. På mange af billederne figurerer eleverne selv, men det er ikke til at

vide, om de blot poserer, eller om de faktisk bruger legepladsen (Foto 5). En del billeder viser også yngre

elevers leg eller legepladser (Foto 6). Mange af eleverne har altså afbilledet legepladsen som et godt sted,

men det er uklart om det er et sted, de forbinder med deres egen bevægelse.

22


Legepladser på skolens område

Foto Foto 3

Foto Foto 5

”Billedet

forestiller en

pige, der hænger

med hovedet

nedad. Der er

ikke så meget

fysisk ved det,

måske nogle

armkræfter og

lidt friskt luft.”

”Billedet er taget

ovre på

legepladsen og

forestiller os fire,

der er på

armgangen…”

Foto Foto 4

Foto Foto 6

”Billedet er taget i

skolen på

legepladsen og

viser et godt sted at

være fysisk aktiv,

fordi man kan lege

på legepladsen.”

”Efter vi fik ny

legeplads i

skolegården, kom

der mange flere

børn ud i

frikvartererne. Der

skulle bare også

komme nogle i de

andre gårde, så det

ikke kun er de små,

der har lyst til at

være ude.”

Bold- og sportsbaner

122 (31 %) af elevernes billeder af gode udendørs steder i skolegården forestiller bold og sportsbaner – heraf

er 55 af billederne relateret til fodboldspil og 33 til basketball (Foto 7) (Foto 8). De resterende billeder

forestiller leg, løb eller anden aktivitet på de udendørs bold- og sportsbaner.

Bold- og sportsbaner i skolen

Foto Foto 7

”På boldbanen

ved skolen er

der godt at

være fysisk

aktiv. Vi spiller

fodbold, og

det er meget

sundt og

sjovt.”

Foto Foto 8

”Billedet er taget ved

basketball-banen i

den store gård. Her

er der plads til, at

man kan spille bold

og alt mulig andet.”

Elementer der opfordrer til aktivitet

Der er 43 billeder af elementer, der opfordrer til aktivitet 8 udendørs på skolens område, hvilket svarer til 11 %

af billederne af gode udendørs steder at være fysisk aktiv i skolen. Der er 14 billeder af træer og natur (Foto 9),

og derudover er der taget en række billeder af stensætninger (Foto 10), trapper (Foto 11) eller anden

indretning af skolen eller skolegården, der ikke hovedsageligt er beregnet til fysisk aktivitet, men som alligevel

fremmer bevægelse. Desuden viser en del billeder en forhindringsbane, der dog alle er taget på samme skole

(Foto 12).

8

Denne kategori dækker over elementer, der ikke umiddelbart er tænkt til at fremme fysisk aktivitet eller som ikke indgår i

andre store kategorier såsom legepladser og bold-/sportsbaner.

23


Elementer der opfordrer til aktivitet i skolegården

Foto Foto 9

Foto Foto 11

”Billedet

forestiller en

dreng som

klatrer i træer.

Det er et godt

sted at være

fysisk aktiv,

fordi man rører

sig, når man

klatrer og

svinger sig i

grenene.”

”Billedet viser

trappen ned til

legepladsen.

Vi leger tit

fangeleg på

trapperne, det

er sjovt.”

Foto Foto 10

Foto Foto 12

”I den lille skolegård

er der et godt sted at

være fysisk aktiv.

Her leger vi tit, oppe

i skolegården. Det er

rigtigt sjovt, men

man skal passe på at

man ikke falder

ned.”

”På vores

idrætsplads. Billedet

viser, at jeg kravler

på maven i en

forhindringsbane, og

det er et godt sted at

være aktiv.”

Løb/gang

En anden kategori af billeder, som flere elever fremhæver i forbindelse med steder, der fremmer bevægelse,

er løb/gang. 36 billeder eller 9 % viser løb/gang på de udendørs skoleområder. Det er hovedsageligt

illustrationer af, at der er plads til at løbe og lege eller billeder af idrætsbaner, der er repræsenteret (Foto 13)

(Foto 14).

Muligheder for løb på skolens område

Foto Foto 13

Indendørs Indendørs gode steder

”Billedet

forestiller

en pige, som

kommer løbende

med nogle

blade, hun

kaster op i

luften. Det er et

godt sted at

være fysisk

aktiv, fordi man

bevæger sig

meget, og det er

samtidig sjovt.”

Foto Foto 14

”Billedet er taget i

skoletiden på vores

100 meter bane og

forestiller en fra min

klasse, der blærer

sig. Det er godt at

være fysisk aktiv

her, for man løber

og bliver forpustet.”

Af de i alt 453 gode steder at bevæge sig i skoletiden er 51 eller 11 % af billederne taget indendørs. Det er

hovedsageligt gymnastiksalen eller sportshallen, eleverne synes er gode steder for indendørs bevægelse. 24

billeder viser gymnastiksale oftest i forbindelse med leg og sport. Af billedteksterne fremgår det, at billederne

hovedsageligt er taget i en idrætstime (Foto 15) eller i forbindelse med, at eleverne har fået lov at gå over i

gymnastiksalen/hallen for at tage billeder. En del billeder viser trapper (Foto 16) eller andre elementer, der

fremmer fysisk aktivitet såsom et godt legehjørne eller et bordfodboldbord.

24


Gode indendørs steder i skolen

Foto Foto 15

”Billedet er taget i

skolens idrætshal,

i en idrætstime.

Det er en masse

børn, som nyder

den gode plads,

de kan være på i

idræt. Det er

dejligt, at der er

så god plads, og

man kan næsten

gøre alt.”

Dårlige Dårlige steder steder at at være være fysisk fysisk aktiv aktiv i i i skoletiden

skoletiden

Foto Foto 16

”På vej op til vores

gang hvor vores

klasseværelse

ligger. Der er

mange trapper, og

man går næsten

op og ned af dem

4 gange om

dagen. Og man

kan ikke undgå at

gøre det, for ellers

kan man ikke

komme i skole.”

Der er i alt 311 billeder af dårlige steder at være fysisk aktiv i skoletiden, og herudaf er 121 billeder (39 %) taget

udendørs. 4 billeder er taget i skoletiden, men ikke på skolens område (1 %).

Udendørs Udendørs dårlige dårlige steder

steder

De 121 billeder af dårlige udendørs steder at være fysisk aktiv i skolen viser bl.a. nedslidte, små eller dårligt

indrettede skolegårde, områder med bænke og biler, eller regler om at man ikke må bevæge sig.

Skolegården

67 af billederne (55 %) af de dårlige udendørs steder i skoletiden forestiller skolegården. Her dominerer

billeder af nedslidte skolegårde.

På billederne af skolegården vises bl.a. løse mursten, trærødder eller dårligt design, der forhindrer eller

ligefrem gør det farligt at bevæge sig. 36 af de 67 billeder er taget på den samme skole, hvor mange elever

beskriver det som decideret farligt at løbe rundt i gården pga. forhøjninger og løse samt manglende sten. Flere

fortæller, at de selv eller en kammerat er kommet slemt til skade (Foto 19) (Foto 18). Mange af billederne af

skolegårde viser også dårligt indrettede skolegårde, hvor dårligt design, beplantning eller for lidt plads

forhindrer børnenes leg (Foto 17) (Foto 20).

25


Dårlige steder i skolegården

Foto Foto 17

Foto Foto 19

”I 8. og 9.s

skolegård. Det er et

dårligt sted at være

fysisk aktiv, fordi

der ikke er nogle

aktiviteter og derfor

er det kedeligt.”

”En pige, der falder

over et hul i skolegården.

Man falder

næsten altid over

de ødelagte mursten.

Derfor vil man

ikke løbe, for der er

jo ikke nogen, der

har lyst til at falde.

Der er også masser

af dem fra min

klasse, der har

prøvet at brække

håndled, fingre og

næser i gården.”

Foto Foto 18

Foto Foto 20

”I skolegården.

Et sted man

ikke kan løbe!

Det er et dårligt

sted at være

fysisk aktiv. Der

er allerede tre,

der er faldet der

og har slået hul

i hovedet!”

”Billedet er

taget i

skolegården og

forestiller, at

man ikke kan

være fysisk

aktiv, fordi der

er 400 personer

i en alt for lille

skolegård. Der

er for mange

personer på for

lidt plads.”

Ydre forhindringer

Der er i alt 55 billeder (45 %), vi har valgt at kategorisere som ydre forhindringer 9 for bevægelse udendørs i

skoletiden. Kategorien betegner billeder, der viser udefrakommende forhindringer, såsom regler om at

eleverne ikke må lege på forskellige områder. Udover sådanne mere abstrakte forhindringer indgår

ovennævnte billeder af nedslidte skolegårde, dårligt placerede elementer osv. også i denne kategori. 12

billeder viser ydre forhindringer i form af regler om, at eleverne ikke må lege bestemte steder. Her er

eksempelvis træer, som eleverne ikke må klatre i, eller dele af skolegården de ikke må lege i (Foto 21). Der er

også et eksempel på en skolegård, hvor eleverne ikke må spille fodbold (Foto 22).

Ydre forhindringer for bevægelse i skolegården

Foto Foto 21

”I skolegården.

Billedet forestiller en

lærer, der smider en

elev ned fra træet.

Det er sjovt at

klatre, men man må

desværre ikke klatre

i skolens træer. Det

er ellers det eneste

man kan lave i den

gård.”

Foto Foto 22

9 Ydre forhindringer betegner både konkrete og abstrakte elementer, der forhindrer elevernes fysiske aktivitet.

”I skolegården.

Billedet viser et

dårligt sted at

være fysisk

aktiv, for i

skolegården må

vi ikke spille

fodbold. Det er

for dårligt!”

26


Bænke

Områder med bænke bliver også fremhævet som dårlige steder at bevæge sig i på udendørs skoleområder. 20

billeder (17 %) viser bænke på de udendørs skoleområder, hvor eleverne enten beskriver, at bænkene

forhindrer deres leg og bevægelse, eller at eleverne kan vælge at sidde og dovne på bænkene (Foto 23) (Foto

24).

Bænke som hæmmer bevægelse

Foto Foto 23

”Billedet er

taget i

skolegården og

viser, at de

keder sig og

ikke har noget

at lave. De

sidder bare og

bevæger sig

ikke.”

Foto Foto 24

”På legepladsen,

nede på skolen.

Billedet forestiller

mig, som sidder og

keder mig på en

bænk. Det er et

dårligt sted at være

fysisk aktiv, fordi

man bare sidder og

laver ingenting.”

Biler og busser

Eleverne har også taget 19 billeder (16 %) af biler/busser som eksempler på dårlige steder at bevæge sig i

skoletiden. 15 af disse er taget på de udendørs skoleområder og de resterende er taget i skoletiden, men ikke

på skolens område. Motiverne forestiller hovedsageligt biler som eksempler på stillesiddende aktiviteter - man

bevæger sig ikke, når man tager bilen (Foto 25). Dertil viser et par billeder, at trafik eller parkerede biler

forhindrer børnenes leg (Foto 26).

Køretøjer forhindrer bevægelse i skolen

Foto Foto 25

Indendørs Indendørs dårlige dårlige dårlige steder

steder

”Billedet er

taget ved skolen

ude på en lille

grusvej. Det

forstiller en bil

der står ved

skolen. En bil er

et dårlig sted at

være aktiv, for

du kan ikke

hoppe eller

spille fodbold.”

Foto Foto 26

”I skolegården.

Billedet forestiller et

sted, der kører biler.

Det er et dårligt sted

at være fysisk aktiv,

fordi der kører biler.”

Der er taget 185 billeder af indendørs dårlige steder. De dominerende billeder er af gang- og klassearealerne,

der enten ikke er egnet eller beregnet til fysisk aktivitet, eller hvor restriktioner forbyder eleverne at bevæge

sig.

Klasseværelset

Der er i alt 48 billeder af klasseværelser som et dårligt sted at være fysisk aktiv, hvilket svarer til 26 % af de i alt

185 billeder af indendørs dårlige steder. Herudaf viser 11 billeder regler om ikke at bevæge sig i klasseværelset,

fordi man skal sidde stille og lytte (Foto 27). Derudover viser en del billeder andre ydre forhindringer

såsom, at der ikke er plads til at bevæge sig i klasseværelset pga., rod, stole, borde osv. (Foto 28).

27


Klasseværelset – dårligt sted for fysisk aktivitet

Foto Foto 27

”Billedet er taget i

vores klasselokale

og viser mig der

læser. Det er et

dårligt sted at

være fysisk aktiv,

for man må ikke

spille bold eller

løbe rundt

indenfor, og der er

heller ikke plads.”

Foto Foto 28

”Billedet viser et

klasseværelse. Det

er et dårligt sted

at være fysisk

aktiv, fordi man ik’

rigtigt kan være

fysisk aktiv i et

klasselokale, hvor

der er fyldt med

borde.”

Computer

41 billeder (22 %) viser computerarbejde eller computerspil som hæmmende for fysisk aktivitet indendørs i

skoletiden. Eleverne fremhæver computeraktiviteter som det modsatte af fysisk aktivitet. Computerarbejde og

spil forbindes med at være usundt, trættende eller på anden måde negativt (Foto 29) (Foto 30).

Inaktiverende computere

Foto Foto 29

”I vores EDB-lokale

– billedet forestiller,

at jeg sidder på

computeren og

dovner. Det er et

dårligt sted at være

fysisk aktiv, fordi

jeg sidder ved pc’en

og ikke bevæger

mig, så derfor

dovner jeg en

smule.”

Foto Foto 30

”Billedet er taget i

vores klasse. PC

er ikke sundt,

fordi man ikke

bevæger sig. Det

er et dårligt sted

at være fysisk

aktiv, for man

laver ikke noget,

så man sveder

ikke eller bruger

kræfter.”

Gangen

I alt 35 billeder (19 %) af skolernes gangarealer beskrives som dårlige, kedelige eller som områder, hvor der

ikke er plads, eller hvor man ikke må løbe og lege.14 af billederne viser, at regler forhindrer eleverne i at løbe

og lege på gangene (Foto 31). Der er dog også eksempler på, at gangarealerne er dårlige steder i forhold til at

fremme bevægelse, men betragtes som mere interessante end skolegården, der er for kedelig (Foto 32).

Inaktivitet på skolens gangarealer

Foto Foto 31

”Billedet forestiller

faggangen på

skolen. Det kunne

have været et godt

sted at bevæge sig,

men man må slet

ikke løbe der.”

Foto Foto 32 32

”Billedet forestiller

tre piger, der

sidder indenfor og

snakker. Vores

skolegård er

kedelig og dårligt i

stand, så man

gider ikke være

udenfor.”

28


Skolebiblioteket

32 billeder (17 %) viser skolens bibliotek som et indendørs sted, der hæmmer fysisk aktivitet. Billederne

forestiller hovedsageligt bogreoler, billeder og illustrationer af, at man ikke må løbe, og at man skal være stille

(Foto 33). Den eneste aktivitet er at låne bøger, og det kræver jo ikke meget bevægelse, som en elev skriver

(Foto 34).

Skolebiblioteket – et dårligt sted at være fysisk aktiv

Foto Foto 33

”På skolens

bibliotek. Det

er et dårligt

sted at være

fysisk aktiv.

Jeg kan ikke

være aktiv her,

fordi man skal

være stille.”

Foto Foto 34

”Billedet forestiller en,

der læser i en bog på

biblioteket. Det er et

dårligt sted at være

fysisk aktiv, for

biblioteket er jo et

sted, hvor man finder

en bog, og så låner

man den. Og så kan

man jo ikke bevæge

sig særlig meget vel?”

Afslapning/passive aktiviteter

Af andre elementer der hæmmer fysisk aktivitet, har eleverne hovedsageligt fotograferet stillesiddende

aktiviteter som læsning og afslapning i stole og sofaer, eller billeder der illustrerer snak og hygge (Foto 35).

Der er taget 32 billeder af afslapning og passive aktiviteter (17 %), herudaf viser 21 billeder lektielæsning eller

klassearbejde (Foto 36).

Fysisk inaktivitet i klasselokalet

Foto Foto 35 35

”Billedet forestiller

mig i min klasse.

Mig og min

veninde sidder og

snakker. Når jeg

vælger at sidde

indenfor og snakke

i mit frikvarter,

bevæger jeg mig

ikke.”

Foto Foto 36

Gode Gode steder steder at at være være fysisk fysisk aktiv aktiv hjemme hjemme og og i i fritiden fritiden

fritiden

”I klassen - en pige

som sidder i

klassen og skriver i

sit hæfte. Det er et

dårligt sted at

være fysisk aktiv,

fordi man er doven

og sidder bare og

laver ingenting,

man sidder bare og

skriver.”

Eleverne har taget 741 billeder hjemme eller i fritiden. 421 billeder forestiller gode steder og 320 dårlige

steder. De kategorier, der hovedsageligt repræsenterer gode steder at være fysisk aktiv hjemme, er: Leg/spil,

haven/gården, sport, legepladser og cykling.

Leg/spil

171 eller 41 % af elevernes billeder af gode steder at være fysisk aktive hjemme og i fritiden viser leg/spil.

Billederne viser især elevernes have, gård eller vej, fritidsaktiviteter og sport, bold/sportsbaner og leg, bl.a. på

legepladser og trampoliner (Foto 37). Eksempelvis er der i alt 27 billeder af trampoliner, som i høj grad giver

indtryk af, at eleverne selv leger og hopper på trampolin. Det er ofte dem selv, der optræder på billedet, og i

billedforklaringen forklarer mange, at det er rigtig sjovt at hoppe på trampolin og ”her er jeg aktiv”. Mange af

billederne viser desuden tricks og saltomortaler, der kræver en del timers træning, hvilket peger på, at

29


ørnene faktisk bruger deres trampoliner (Foto 38) (Foto 39). Skate-aktiviteter er også forholdsvis populære

som legeaktivitet. Der er 17 billeder af rulleskøjter, løbehjul eller børn der skater hjemme i gården, på vejen

eller andre steder i nærmiljøet (Foto 40).

Kun 25 af leg/spil billederne (15 %) er taget indendørs og viser overvejende indendørs sportsfaciliteter eller

leg/gymnastik hjemme i stuen (85 % af de 171 billeder af leg og spil er altså taget udendørs). En stor del af de

andre kategorier, elevernes billeder kan opdeles i, har et overlap med leg/spil kategorien.

Leg og spil hjemme og i fritiden

Foto Foto 37

Foto Foto 39

”Ved siden af

Bøhmensgade,

på en fodbold/

basketbane som

kaldes buret.

Det er et godt

sted at være

fysisk aktiv,

fordi der er

meget plads, og

der er basket og

fodboldbaner.”

”Billedet er

taget hjemme i

haven og

forestiller en tur

i trampolin. Her

kan du få brugt

alle dine

muskler - du er

faktisk nødt til

det!”

Foto Foto 38

Foto Foto 40

”I min have. En hel

klart god ting for

mig at lave

derhjemme efter

skole. Det giver god

motion, fordi man

begynder at svede,

og fordi man

hopper op og ned

hele tiden.”

”På et plejehjems

parkeringsplads. En

dreng der stejler på

et waveboard. Det

er sjovt at stå på

Waveboard, og der

er rigtig god asfalt

på pleje-hjemmet,

så man ville også

kunne stå på

rulleskøjter,

skateboard osv.”

Haven, gården og vejen

91 eller 22 % af billederne af gode steder at være fysisk aktiv i fritiden viser haven, gården eller vejen. Her er

det i høj grad billeder af græsplæner, legepladser, gynger og andre legeredskaber, der fremhæves (Foto 41)

(Foto 42) (Foto 43). Dertil afbilledes sports- og legeudstyr som bolde, løbehjul og cykler (Foto 44).

30


Fysisk aktivitet i haven, gården og på vejen

Foto Foto 41

Foto Foto 43

”I min

baghave.

Billedet viser

et godt sted at

være fysisk

aktiv. Der er

masser af

plads til at

røre sig og

spille bold.”

”Billedet

forestiller min

gård. Det er et

godt sted at

være fysisk

aktiv, da der

er masser af

plads til at

lege og spille

bold og

sådan.”

Foto Foto 42

Foto Foto 44

”Ude på min vej (det

er mit røde hus). En

vej, som man kan

spille rulle-hockey på.

(om sommeren). Det

er et godt sted, for

du bevæger dig

meget. Og

selvfølgelig er det en

vej, men der kommer

næsten ingen biler.”

”Billedet er taget

udenfor mit hus og

forestiller en fodbold.

Med en fodbold

sveder jeg rigtig

meget. Når jeg spiller

kamp, bliver jeg let

forpustet, så er jeg

aktiv.”

Sport

83 billeder (20 %) viser sport – både sportsudstyr og træningstøj, men også bold- og sportsbaner og træning

hjemme i stuen eksempelvis. 45 af disse billeder viser udendørs bold og sportsbaner – 26 af disse i forbindelse

med fodbold. Dertil vises en række andre sportsgrene som cross, ridning og svømning eller sportsudstyr som

motionsredskaber, cykler, skateudstyr, løbesko og fodbolde (Foto 45)(Foto 46).

Sport i fritiden

Foto Foto 45

”På AGIF

stadion som er

et godt sted a

være fysisk

aktiv. Billedet

forestiller en

dreng med en

bold på vej mod

mål på AGIF

fodboldbane.”

Foto Foto 46

”Billedet forestiller

nogle sko, en

badmintonketsjer,

en fjerbold, en

håndbold og et

rundboldbat. Det er

godt at være fysisk

aktiv med de ting,

fordi det er sport,

og sport er noget,

hvor man er meget

fysisk aktiv.”

Legepladser

73 billeder (17 %) viser gode legepladser at være fysisk aktiv på derhjemme. Billederne viser oftest eleverne,

der demonstrerer, at her kan ”du” eller ”man” være fysisk aktiv. På flere af billederne har man indtryk af, at når

eleverne selv figurerer, er det for at illustrere fysisk aktivitet, snarere end at vise, at de selv er aktive på

legepladsen i dagligdagen (Foto 47). Ligeledes viser en del billeder legepladser med eller til yngre børn (Foto

48). Billederne kan altså ikke nødvendigvis tolkes som udtryk for, hvor eleverne selv er fysisk aktive – altså det

samme indtryk som ved billederne af legepladser i skoletiden.

31


Legepladser fremmer bevægelse i fritiden

Foto Foto 47

”Billedet er taget på

en legeplads og

forestiller en pige,

som rutsjer ned af

en rutsjebane. Det

er sjovt, og så er

det et sted hvor du

kan være aktiv!”

Foto Foto 48

”På vejen –

billedet viser en

legeplads og et

godt sted at være

fysisk aktiv, fordi

de fleste små

børn godt kan

lide at lege i

sandet og der er

mange legeting.”

Cykler/cykling

Udover i forbindelse med sport har eleverne hovedsageligt taget billeder af cykler som positive

bevægelsesfremmende transportmidler. Der er i alt 40 billeder (10 %) af cykler og herudaf er 36 i forbindelse

med transport (Foto 49) (Foto 50). Udover billeder af parkerede cykler er der også billeder af cykelstier eller

veje, hvor eleverne synes det er godt at cykle.

Cykler er gode transportmidler

Foto Foto 49

”Billedet er taget

ved skolens store

parkering. Det

forestiller en pige,

der skal til at cykle

hjem fra skole. Det

er godt at cykle til

og fra skole og

andre steder.”

Foto Foto 50 50

Dårlige steder at at være være fysisk fysisk aktiv aktiv hjemme hjemme og og og i i fritiden

fritiden

”I min garage.

Billedet viser min

cykel. Den kan jeg

cykle på, det går

hurtigt, og jeg kan

tage den forskellige

steder hen i stedet

for bussen.”

Af de 320 billeder af dårlige steder at være fysisk aktiv hjemme viser mange af billederne indendørs afslapning

eller passive aktiviteter såsom tv-kigning, computerspil eller afslapning i forskellige møbler. Dertil viser en del

billeder ydre forhindringer og transportmidler som eksempler på dårlige steder at være fysisk aktiv udendørs

hjemme og i fritiden.

Medier

39 % eller 126 af billederne af dårlige steder hjemme viser medier som udtryk for bevægelseshæmmende

faktorer. Som én skriver, kan han kun være fysisk aktiv, når han ser fjernsyn, hvis han ikke bruger

fjernbetjeningen. Det er hovedsageligt computere og tv, der er afbilledet (Foto 51) (Foto 52). Der er 67

billeder af computere og 45 billeder af elevernes tv enten deres egne apparater eller familiens. Men også

mobiletelefoner, Playstation, stereoanlæg, Gameboy og fjernbetjeninger figurerer (Foto 53) (Foto 54).

32


Inaktiverende medier

Foto Foto 51

Foto Foto 53

”Billedet viser et

sted, hvor man

sidder og slet

ikke er fysisk

aktiv, fordi man

sidder stille på en

stol og spiller

computer.”

”Billedet er taget

i vores stue og

viser et fjernsyn…

Det er et dårligt

sted at være

fysisk aktiv, da

der er en masse

spille-halløj :s..”

Foto Foto 52

Foto Foto 54

”Billedet er taget

hjemme og

forestiller et

fjernsyn. Når jeg

ser tv, kan jeg kun

være aktiv, hvis jeg

ikke bruger

fjernbetjeningen.”

”På mit værelse,

foran min seng. Min

mobil kan jeg have

med over alt, men

sms'er giver mig

ikke motion. Jeg

sidder faktisk bare

og kigger på nogle

ord, hvis jeg

sms'er.”

Ydre forhindringer

Af elementer der hindrer fysisk aktivitet hjemme eller i fritiden, viser 47 billeder (15 %) ydre forhindringer for

fysisk aktivitet. Det er bl.a. ramponerede gårdanlæg og skilte med forbud, der forhindrer fysisk aktivitet,

eleverne har fotograferet (Foto 55). Dertil afspærrede områder, trafikerede veje (Foto 56) og eksempelvis

legeredskaber, der er gået i stykker, eller områder hvor underlaget eller vejbelægningen er for ujævn til at

cykle eller lege på. Kun 5 af billederne er taget indenfor – 89 % af billederne, der viser ydre forhindringer, er

altså taget udendørs.

Ydre forhindringer for bevægelse i fritiden

Foto Foto 55

”I min gård.

Billedet viser et

skilt, der er sat

op, fordi man ikke

må spille fodbold.

Man vil så gerne

spille fodbold, og

de voksne siger

altid, at man skal

røre sig, og så

sætter de sådan

nogle åndssvage

skilte op!”

Foto Foto 56

”Billedet er taget

på hovedvejen

mellem Kolding

og Vejle og viser,

at der er alt for

megen trafik på

hovedvejen, til at

jeg har lyst til at

cykle der.”

Stole, sofaer og bænke

Der er i alt 45 billeder (14 %) af stole, sofaer og bænke, der illustrerer steder, hvor man slapper af. Billederne er

taget både indendørs og udendørs. Indendørs er det hovedsageligt sofaen, hvor man sidder og ligger foran

tv’et, der er fotograferet (Foto 57). Udendørs er det havemøbler og bænke, hvor man slapper af, der er

repræsenteret (Foto 58).

33


Afslappende stole og bænke

Foto Foto 57

”I min stue.

Billedet viser mig,

der sidder og

slapper af og ser

tv og ikke er fysisk

aktiv. Derfor er det

et dårligt sted at

være fysisk aktiv.”

Foto Foto 58

”Billedet er taget

på vores terrasse

og forestiller en

solstol. Det er et

dårligt sted at

være fysisk aktiv,

for når der er sol

om sommeren,

ligger jeg mig tit

ud på denne

solstol.”

Transportmidler

26 billeder (8 %) viser motordrevne transportmidler, som elementer der hæmmer fysisk aktivitet i fritiden. Der

er hovedsageligt fotograferet biler, men der er også et par billeder af busser/tog og af trafik, der forhindrer leg

og bevægelse på vejen (Foto 59) (Foto 60).

Transportmidler der forhindrer fysisk aktivitet

Foto Foto 59

”Hjemme ved mig.

Billedet viser, at

jeg sidder i en bil.

Det er et dårligt

sted at være fysisk

aktiv, for man er

ikke aktiv, når

man kører bil. I

stedet bør man

tage cyklen.”

Foto Foto 60

”På Storegaden.

En bil der kører

rundt. Det er et

dårligt sted at

være fysisk aktiv,

for er man fysisk

aktiv, så bliver

man kørt ned.”

Senge

Som udtryk for dårlige steder at bevæge sig hjemme er der taget 25 billeder (7 %) af senge. Billederne

illustrerer senge som steder hvor man sover og derfor ikke er fysisk aktiv (Foto 61). Dertil viser mange af

billederne elevernes senge som opholdssteder, hvor de dovner, hygger, ser tv eller snakker efter skole og

derfor forhindrer fysisk aktivitet (Foto 62).

Senge til søvn og afslapning

Foto Foto 61

”Udenfor skoletiden

Billedet er taget på

mit værelse og viser

min seng. Det er et

dårligt sted at være

fysisk aktiv. Min

seng er blød, men

jeg er ikke aktiv,

når jeg sover.”

Foto Foto Foto 62

”Billedet viser et

dårligt sted at være

fysisk aktiv,

fordi man ikke er

fysisk aktiv ved at

sidde i en seng og

spise, men derimod

dovner man den

bare af.”

34


Opsamling

Opsamling Opsamling på på på billedanalyse

billedanalysen

billedanalyse

Af de i alt 1505 billeder eleverne har taget er ca. lige mange taget i og udenfor skoletiden. Der er flere billeder

af gode end dårlige steder at være fysisk aktiv både i skoletiden og i fritiden. De gode steder at bevæge sig i

skoletiden er især forbundet med gode udendørs faciliteter. De dårlige steder er forbundet med både

udendørs og indendørs steder, hvor eleverne oplever, de ikke må eller kan være fysisk aktive - eller med

indendørs passive aktiviteter som computerspil eller skolearbejde. De gode steder at bevæge sig hjemme og i

fritiden viser hovedsagelig leg, spil og sport i haven, gården, på legepladser eller andre steder i lokalområdet.

Dårlige steder forbindes især med computerspil, tv-kigning eller anden afslapning. Ligeledes viser en del

billeder ydre forhindringer og regler, der forhindrer bevægelse. Alt i alt viser elevernes billeder altså især

regler og andre ydre forhindringer for bevægelse i forbindelse med dårlige steder at bevæge sig og udendørs

lege- og sportsfaciliteter som kendetegnende for gode steder at bevæge sig.

35


Ekspertworkshop

kspertworkshop

I januar 2008 blev en række eksperter og samarbejdspartnere inviteret til at deltage i en workshop (se navne

på deltagerne i Bilag 7). Eksperterne blev inviteret på baggrund af deres viden om omgivelsernes betydning

for fysisk aktivitet eller børn og unge. Formålet med workshoppen var at skabe opmærksomhed omkring

projektet og få relevante faglige input på indsatsen. Med udgangspunkt i en præsentation af projektet og dets

foreløbige resultater blev Unge og PlaySpots diskuteret og evalueret som undersøgelse. Formen var en

workshop med oplæg, gruppearbejde og fælles diskussionsfora på baggrund af en omfattende del af

elevernes billedmateriale. Billedmaterialet var begrænset til de billeder og billedforklaringer, der var lavet i

skoletiden.

Hvad Hvad fortæller fortæller billederne?

billederne?

Deltagernes vurdering, af hvad elevernes billeder kan sige noget om, gik bl.a. på, at det er svært at udlede

noget konkret om elevernes eget forhold til fysisk aktivitet i skolegården, fordi mange af billederne virker som

nogle stereotype opfattelser af god/dårlig leg og bevægelse. Børnene viser nogle klassiske lege/aktiviteter, og

mange er ikke særligt opfindsomme i forhold til, hvad de har taget billeder af. En anden vigtig pointe var, at der

i billederne ikke skelnes tydeligt mellem facilitet og oplevelse. Hvis børnene har haft en god oplevelse på en

”dårlig” facilitet, vil de have en positiv beskrivelse af faciliteten. Det omvendte gør sig også gældende. Derfor

er det svært at gennemskue, hvad der specifikt er godt eller dårligt ved de fysiske omgivelser, når man ser på

alle billederne samlet, da den specifikke kontekst ikke kendes.

Generelle Generelle iagttagelser

iagttagelser

I forhold til at udlede noget generelt om indretning af skolegården ud fra billederne udledte eksperterne bl.a.,

at billederne viser, at der skal være foranderlighed og fleksibilitet i skolegården og på legepladsen, både i de

fysiske elementer og i de regler, der er om brug af skolegården. Det var overraskende for flere, at de negative

billeder ofte viser restriktioner, rod og slidte skolegårde. De negative billeder viste desuden dårligt indrettede

skolegårde. På den baggrund udledte eksperterne, at det er meget vigtigt, at skolegården indrettes til

bevægelse, og at børnenes bevægelse ikke nedprioriteres i forhold til at have en pæn og velholdt gård

(klatretræer i stedet for ’pynt’). Dertil var et af de vigtigste resultater, at elevernes positive billeder af

bevægelse især viser områder, hvor der er gode tydelige bevægelsesfremmende objekter, der socialt og

individuelt opfordrer til bevægelse.

Begrænsninger Begrænsninger Begrænsninger ved ved metoden metoden metoden som som undersøgelse

undersøgelse

Overordnet set syntes workshoppens deltagere, at børnene var gode til at observere og beskrive deres

omgivelser med billeder. De var eksempelvis gode til at forholde sig kritisk til et sted og bl.a. pege på, hvad

der ikke fungerer: ”Hvorfor er der aldrig net i basketballkurven?” og ”det er for dårligt, man ikke må lege her!”.

Der er dog også en del begrænsninger ved at bruge billederne til at lave andet end helt overordnede

generaliseringer:

- Børnene virker prægede af nogle generelle forestillinger om: gode/dårlige steder og god/dårlig

aktivitet – det er meget de samme objekter og eksempler på fysisk aktivitet eller inaktivitet, der

afbilledes.

- Billederne mangler kontekst. De er statiske og tager ikke hensyn til eksempelvis årstid, tid på dagen og

hvem der tager billedet. Desuden viser billederne ikke ”hele historien ” – der præsenteres individuelle

36


cases/historier, der er meget bundet af konteksten. Der mangler en forklaring på, hvilken

sammenhæng billedet optræder i, og hvem der oplever det.

- På en lang række billeder er det svært at gennemskue, hvorfor billedet bliver karakteriseret som godt

eller dårligt: Om eleven synes stedet er kedeligt, fordi han er vokset fra stedet, men tidligere synes det

var et godt sted? Eller om stedet er godt, fordi ”man” kan bevæge sig der?

På baggrund af ovenstående begrænsninger og udfordringer mente eksperterne ikke, det er forsvarligt at

udlede noget mere generelt om børn og unges fysiske aktivitet og opfattelse af gode og dårlige skolegårde på

baggrund af billeder og billedforklaringer alene. Derimod er det sandsynligt, at metoden er ganske udmærket

til lokalt brug, dvs. som en måde hvorpå den enkelte klasse kan lære noget om dens konkrete omgivelser og

forhold til fysisk aktivitet og forsøge at starte en lokal proces med henblik på at skabe bedre omgivelser til

fysisk aktivitet. Hvis projektet skal bruges som undersøgelse, blev det foreslået, at man kunne opnå nærmere

indblik i børnenes billeder ved i højere grad at gå i dialog med eleverne om deres billeder og forhold til fysisk

aktivitet og omgivelserne.

Speciale Speciale om om fotointerviews

fotointerviews

Et speciale 10 skrevet med tilknytning til udviklingen af Unge og PlaySpots har netop fokuseret på at gå i

dybden med baggrunden for elevernes billeder og har brugt fotointerviews som metode. I specialet er der

foretaget interviews med elever fra tre pilottestskoler om deres billeder. Specialet konkluderer, at

inddragelsen af eleverne bliver langt større, når de også kommer til orde verbalt, samt at meningen og

konteksten for deres billeder i højere grad bliver udfoldet. Den dialog, som interviewsituationen skaber, kan

give større forståelse for, om et billede af en legeplads eksempelvis illustrerer en elevs eget bevægelsesrum.

Hvis ikke kan den videre dialog omkring billedet afklare, hvad eleven har villet vise med billedet og bruges

som katalysator for at snakke om, hvad eleven i stedet laver, eller hvor han/hun så er fysisk aktiv. En af

specialets vigtigste konklusioner er, at dialog og inddragelse af børn skaber forståelse og et engagement hos

børnene, der er nødvendigt i forbindelse med læreprocesser. I forhold til Unge og PlaySpots peger denne

viden hen imod, at projektets sidste del, der handler om, at lærer og børn i dialog skal træffe beslutning om,

hvad billederne skal bruges til i en videre proces med succes kan udvikles og gøre Unge og PlaySpots til et

endnu bedre undervisningskoncept..

10 ’Fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation’ af Anne Rask Vendelbjerg og Lea Allingham Nielsen. Speciale i

kommunikation og dansk, RUC 2007.

37


Opsamling Opsamling og og vurdering

vurdering

Unge Unge og og og PlaySpots PlaySpots som som undervisningskoncept

undervisningskoncept

De fleste lærere mente, at eleverne havde fået et godt udbytte af Unge og PlaySpots, var blevet

opmærksomme på deres omgivelser og hvilke muligheder og forhindringer, der er for bevægelse i deres

nærmiljø. Lærerne fremhævede ligeledes, at eleverne havde fået meget ud af at tage billeder, oploade og

beskrive billederne på Internettet og på den måde arbejde med medier og computere på en anderledes måde

end normalt i skoleregi. Mængden af oploadede billeder samt de mange billeder, vi ved, af tekniske årsager,

ikke er blevet oploadede, vidner desuden om, at eleverne har været meget aktive med at deltage i projektet.

Enkelte lærere gav udtryk for, at elevernes generelle vidensniveau omkring sundhed og fysisk aktivitet er

relativt højt, så vidensniveauet i projektet kan evt. højnes en smule, så alle elever bliver udfordrede og lærer

noget nyt.

En af konklusionerne i førnævnte speciale er, at inddragelse og engagement er vigtige faktorer i forbindelse

med læreprocesser, og således har Unge og PlaySpots et godt fundament som undervisningskoncept. Det var

dog tydeligt, at graden af engagement og læring hos eleverne afhang af, hvor omfattende lærerne gjorde

projektet. De klasser, hvor lærerne i størst grad havde indtryk af, at eleverne lærte noget eller fik udvidet deres

forståelse, var også dem, der havde brugt mest tid på projektet og gjort mest ud af at bruge elevernes billeder i

en videre proces. Alle lærere syntes, det var oplagt at bruge elevernes arbejde i en videre proces til at ændre

omgivelserne eller lære om sundhed, men de fleste mente, det var svært konkret at arbejde med denne del.

Det er et gennemgående ønske og anbefaling, at projektet bliver udviklet med en mere konkret og tilgængelig

afsluttende del, hvor der gives vejledning til, hvordan elevernes arbejde kan omsættes til handling eller bruges

som baggrund for yderligere læring om fysisk aktivitet og omgivelserne.

Unge Unge Unge og og PlaySpots PlaySpots som som undersøgelse

undersøgelse

Som undersøgelse viser både spørgeskemaanalysen og billedanalysen, at projektet giver adgang til en række

forskellige informationer om elevernes forhold til fysisk aktivitet og deres forhold til omgivelserne. En svaghed

ved billeddelen af undersøgelsen er, at det både i billedanalysen og lærerevalueringen fremgår, at elevernes

billeder ikke nødvendigvis afspejler deres egne aktivitetsvaner og brug af omgivelserne. Især elevernes

legepladsbilleder, har vi været inde på, fremstår som generelle/stereotype ’gode’ steder snarere end elevernes

egne bevægelsesrum. I forbindelse med ekspertworkshoppen vurderede eksperterne ligeledes, at det ikke er

forsvarligt at generalisere på baggrund af billederne, da de er statiske og mangler kontekst – vi kan reelt ikke

vide, hvad billedet viser, og i hvilken sammenhæng det er taget. Eksperterne fremhævede bl.a., at det ikke er

til at gennemskue, om eleverne omtaler et sted som ’godt’ på baggrund af, at de selv har haft en god oplevelse

på faciliteten, eller om de opfatter faciliteten som ’god’, uden at de selv bruger den. På den baggrund valgte vi

ikke at koble elevernes billeder med resultatdelen af spørgeskemaerne.

Sammenligner vi resultaterne af spørgeskemaanalysen og billedanalysen, er der også indikatorer på, at

billederne ikke nødvendigvis er udtryk for personlige erfaringer. Eksempelvis viser en stor del af billederne af

’dårlige steder’ ydre forhindringer som rod og slitage i skole og lokalområde. I spørgeskemaundersøgelsen

markerede de fleste dog, at de ikke i særlig grad føler sig forhindrede i at udfolde sig fysisk i deres lokalmiljø. I

den forbindelse er det umuligt at vide, om det er generelle betragtninger, personlige erfaringer eller begge

dele, der kommer til udtryk: Eleverne er måske på en gang generelt tilfredse med deres egne

udfoldelsesmuligheder i deres kvarter samtidig med, at de tager billeder af ’dårlige’ steder.

38


Ud fra spørgeskemaanalysen og billedanalysen er det også svært at pege på nogen konkret sammenhæng

mellem elevernes aktivitetsniveau i skole og fritid, og de billeder eleverne tager. I spørgeskemaundersøgelsen

kommer det til udtryk, at eleverne er forholdsvist fysisk aktive i skoletiden, i forbindelse med transport og i

forbindelse med anden fysisk aktivitet og sport i fritiden. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er drengene dog

markant mere fysisk aktive og med højere intensitet end pigerne. Hvis man kigger på pigerne og drengenes

billeder, er der dog ikke nogen iøjefaldende forskel på de billeder, de har taget. Pigerne har taget lige så

mange billeder af fysisk aktivitet og sport som drengene. Dette tyder igen på, at billederne ikke viser elevernes

personlige erfaringer og bevægelsesrum. I hvert tilfælde ikke hvis deres afkrydsninger i spørgeskemaerne er et

udtryk for deres faktiske aktivitetsniveau. Hvis Unge og PlaySpots skal anvendes som undersøgelsesdesign vil

det, som afprøvet i specialet om fotointerviewmetoden og foreslået på ekspertworkshoppen, derfor være

oplagt i højere grad at gå bagom billederne og skabe dialog med børnene omkring deres billeder og

konteksten for billederne. Via interviews med børnene eller anden dialog omkring billederne vil man kunne

skabe langt større forståelse omkring børnenes billeder, få mere nuanceret data og derved kunne udlede mere

af børnenes vidnesbyrd.

Begge analysedele samt lærer- og ekspertvurderingerne peger dog på, at undersøgelsen (billeder, forklaringer

og spørgeskemadata) ikke skal undervurderes som et interessant billede på en række børns oplevelser og syn

på dagligdagens muligheder for bevægelse. I lokal kontekst kan vi på baggrund af analyserne og lærer- og

ekspertvurderingerne udlede, at Unge og PlaySpots kan bruges til at give et billede af en bestemt gruppe

børns syn på omgivelserne og forhold til fysisk aktivitet og kan således være et anvendeligt grundlag for en

lokal proces som eksempelvis renovering af en bestemt skolegård.

39


Det Det videre videre perspektiv

perspektiv

Som undervisningskoncept er Unge og PlaySpots et nyskabende og aktiverende undervisningskoncept. Et

undervisningsforløb med udgangspunkt i fotografering, opload og forklaringer af billeder er en meget effektiv

og oplagt måde at arbejde med et emne i skoleregi og som et alternativt undervisningsforløb. Det er dog

nødvendigt at udvikle projektets sidste del, hvis det skal fungere optimalt som undervisningskoncept. Øget

brug af børnenes billeder og billedforklaringer er nøgleord i den forbindelse. I projektets nuværende form

mangler mere uddybende konkrete anvisninger til, hvordan man bruger børnenes billeder til at starte en

lokalpolitisk proces eller på anden vis anvender elevernes billeder og vidnesbyrd i en fremadrettet proces. Det

vil derfor være oplagt at udvikle præcise handleanvisninger for et videre arbejde, eksempelvis 3 forskellige

afviklingsmoduler således, at den enkelte klasse/lærer kan vælge, hvad der passer til deres situation og behov.

Det kunne eksempelvis være: 1) Et modul om påvirkning af lokalpolitiske processer, så børnenes billeder kan

danne grundlag for at forbedre omgivelserne i lokalområdet, 2) Et undervisningsmodul om sundhed med

udgangspunkt i elevernes billeder eller 3) Et modul med fokus på kommunikation og forandring, hvor eleverne

skal kommunikere til og involvere resten af skolen i en debat om regler for bevægelse og benyttelse af

udeområder. Et sådant undervisningskoncept med fokus på visionsudvikling og forandringsprocesser

harmonerer i høj grad med de faglige synsvinkler, som ligger til grund for udarbejdelsen af faghæfte 21;

Sundheds- og seksualoplysning og familiekundskab.

Videreudvikling Videreudvikling af af undervisningsmaterialet

undervisningsmaterialet

Da de fleste elever, ifølge lærerne, i forvejen har en viden om sundhed og fysisk aktivitet, vil det være oplagt at

udvikle undervisningsmaterialet om sundhed og fysisk aktivitet og gøre det mere omfattende og udfordrende.

Materialet kan eksempelvis orienteres konkret mod indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Samtidig kan

det overvejes at opbygge materialet tematisk og også inkludere læringsaspekter omkring fx mad, trivsel,

venskab, miljø etc. I udviklingen af et mere omfattende og målrettet undervisningsmateriale vil det desuden

være oplagt i endnu højere grad at tilpasse materialet til Fælles Mål, således at det kan gå ind og afløse

elementer i biologi, idræt e.l., som et par lærere foreslog. Ligeledes kan der formuleres konkrete

undervisningsmål og læringsmål koblet til Fælles Mål og konceptets mulighed for tværfagligt arbejde samt

læringsteoretiske, pædagogiske og didaktiske udgangspunkter kan udfoldes.

40


Anvendt Anvendt Anvendt litteratur

litteratur

• Allingham Nielsen, Lea & Anne Vendelbjerg Rask: Fotointerviewmetoden som

sundhedskommunikation – en undersøgelse af metodens potentialer som sundhedsfremmende

indsats til børn og unge. Speciale i kommunikation og dansk, RUC 2007

Websider

Websider

Sundhedsstyrelsen

• 60 minutter om dagen 2007.

(http://www.sst.dk/Forebyggelse/Mad_og_motion/Fysisk_aktivitet/Kampagner_og_projekter/60_

minutter_2007.aspx?lang=da)

• Børn og fysisk aktivitet. Et baggrundsnotat 2006.

(http://www.sst.dk/upload/forebyggelse/cff/fysisk_aktivitet/60_minutter_2006/notat_boern_fysisk

akt_15jun06.pdf)

• GetMoving pattebarn – Inspirationskatalog 2007.

(http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/GetMoving/Inspirkatalog_sep07.pdf)

• Kroppen som transportmiddel – en kvalitativ analyse 2007.

(http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/GetMoving/Krop_transport_GetM_jan07.pdf)

Kræftens Bekæmpelse

• www.cancer.dk/playspots

• www.playspots.dk

• www.cancer.dk/rapporter

41

More magazines by this user
Similar magazines