NyH_Naturgenopretning-Juni2007_LOWv2 - Cowi
NyH_Naturgenopretning-Juni2007_LOWv2 - Cowi
NyH_Naturgenopretning-Juni2007_LOWv2 - Cowi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nr. 1 – Juni 2007<br />
Indhold<br />
Ny sø reducerer<br />
forureningen i Århusbugten 1<br />
Åmosen i med- og modvind 2<br />
Verdens smukkeste<br />
renseanlæg! 3<br />
<strong>Naturgenopretning</strong><br />
på en øde ø 4<br />
Ny adresse?<br />
Vil du tilmelde, framelde eller rette<br />
adresse, kan du klikke ind på:<br />
www.cowi.dk/fagligenyhedsbreve<br />
COWI er en førende nordeuropæisk<br />
rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med<br />
ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi<br />
over hele verden under hensyn til miljø<br />
og samfund. COWI er førende på sit felt,<br />
fordi vores 3300 medarbejdere hver især<br />
er det på deres.<br />
Udgiver:<br />
COWI A/S<br />
Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby<br />
Tlf. 45 97 22 11<br />
www.cowi.dk<br />
www.cowi.dk/naturgenopretning<br />
<strong>Naturgenopretning</strong><br />
Ny sø reducerer forureningen i Århusbugten<br />
Godt 500 glade århusianere deltog i indvielsen af den 110 ha store Egå Engsø omgivet af ca. 60 ha<br />
våde enge i Århus nordlige udkant. Søen er blevet etableret af Århus Amt og Århus kommune med<br />
støtte fra de statslige Vandmiljøplan II midler. Ud over at have en stor rekreativ og naturmæssig<br />
værdi fjerner søen ca. 40 tons kvælstof om året, der ellers ville være endt i Århus Bugten.<br />
Da isen sidste gang trak sig<br />
tilbage fra det danske landskab<br />
for 10.000 år siden efterlod<br />
den en langstrakt fjord<br />
fra Århus Bugt ind til<br />
Lisbjerg Bakke. Langs bredderne<br />
boede stenalderens<br />
folk, der fiskede i fjorden og<br />
søerne og jagede urokser, elge<br />
og vildsvin i de udstrakte<br />
skove.<br />
Afvandingsprojekt<br />
Helt frem til 1950’erne var<br />
Egådalen domineret af småsøer,<br />
fugtige enge, moser og<br />
krat. Men i 1950’erne iværksattes<br />
et større afvandingsprojekt,<br />
hvor de fugtige og<br />
uproduktive områder skulle<br />
afvandes og sættes under<br />
plov. Åen blev rettet ud og<br />
inddæmmet, dræn blev etableret<br />
og pumpestationer sørgede<br />
for at pumpe vandet op<br />
i Århus Bugten.<br />
I 50 år blev jorden dyrket intensivt,<br />
men efterhånden betød<br />
dræningen, at jorden blev<br />
“brændt af” og terrænet satte<br />
sig. Det medførte lavere udbytte<br />
og nye afvandingsproblemer.<br />
Nye muligheder i Egådalen<br />
Århus Bugten rammes hver<br />
sommer af algeopblomstringer,<br />
der hovedsageligt skyldes<br />
en høj afstrømning af kvælstof<br />
fra især oplandets landbrug.<br />
Alene gennem Egå blev<br />
der over en lang årrække udledt<br />
omkring 100 tons kvælstof<br />
årligt, og en reduktion af<br />
denne forurening ville gavne<br />
vandkvaliteten i bugten betydeligt.<br />
Dette kunne opnås ved<br />
etablering af et vådområde,<br />
hvori næringsstofferne kunne<br />
tilbageholdes, og gerne placeret<br />
så tæt på åens udløb til<br />
bugten som muligt.<br />
Samtidig opstod muligheden<br />
for, at de lave områder i<br />
Egådalen kunne indgå i de<br />
jordfordelingerne, som Århus<br />
Amt foretog i forbindelse med<br />
projekteringen af den nye motorvejsforbindelse<br />
mellem<br />
Søften og Skødstrup. Efter<br />
lange og svære forhandlinger<br />
lykkedes det i foråret 2006, at<br />
få de sidste brikker på plads<br />
og etableringen af vådområdet<br />
kunne påbegyndes.<br />
Søen indvies<br />
I oktober 2006 blev søen indviet,<br />
og udover de mange gæster<br />
deltog også to blå kærhøge<br />
samt hundredvis af<br />
sangsvaner, ænder og gæs,<br />
der allerede havde taget søen<br />
i brug.<br />
Projektleder,<br />
Søren Hinge-Christensen<br />
shc@cowi.dk
Åmosen i med- og modvind<br />
COWI har været rådgiver ved gennemførelsen af et skitsepro-<br />
jekt, vder har til formål at hæve vandstanden i den østlige Store<br />
Åmose, for at sikre de tilbageværende naturkvaliteter og hindre<br />
fortsat ødelæggelse af vores fælles kulturarv.<br />
Omtrent midt mellem<br />
Jyderup og Stenlille på<br />
Sjælland finder man Åmosen<br />
- en af Danmarks største moser.<br />
Før den brutale dræning<br />
af området fandtes her store<br />
sammenhængende lav- og<br />
højmosearealer.<br />
Offermose<br />
I stenalderen var Åmosen en<br />
stor lavvandet sø, der fungerede<br />
som jagt- og fiskerevir<br />
og offermose for vores forfædre.<br />
Mosen er i dag en af<br />
verdens vigtigste lokaliteter<br />
for fund af udsmykkede stenalderredskaber.<br />
Men siden<br />
landbruget blev intensiveret<br />
gennem dræning og kanalisering<br />
af åen er landskabet ændret<br />
dramatisk. Naturen er<br />
erstattet af landbrugsjord og<br />
meget af arkæologien er blevet<br />
ødelagt af pløjning og<br />
nedbrydning.<br />
Naturlig vandstand<br />
Gennem tiden er der gjort<br />
mange forsøg på at genopret-<br />
te naturlig vandstand i området<br />
for at genskabe naturen<br />
og beskytte fortidsminderne.<br />
Men til dato er der kun gennemført<br />
mindre tiltag. Og<br />
dyrkningssikkerheden i området<br />
er faldende, de organiske<br />
jorde er brændt af i rekordfart.<br />
Terrænet har sat sig med<br />
op til 1,5 meter, og flere arealer<br />
er nu igen vandlidende.<br />
I samarbejde med Skov- og<br />
Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen<br />
har COWI gennemført<br />
et skitseprojekt med<br />
henblik på at beskrive muligheder,<br />
for at hæve vandstanden<br />
på 2000 ha i Østlige<br />
Store Åmose.<br />
Vandstandshævningen skal<br />
sikre de tilbageværende naturkvaliteter<br />
og hindre fortsat<br />
ødelæggelse af de mange hundrede<br />
fundsteder.<br />
Åmose Å ligger i dag dybt nedskåret<br />
under terræn igennem hele den<br />
Østlige Åmose<br />
Protester<br />
Trods en meget stor indsats<br />
omkring borgerinddragelse<br />
og lodsejerundersøgelser løb<br />
projektet ind i en storm af<br />
protester fra en velorganiseret<br />
bevægelse, primært bestående<br />
af sommerhusejere, der ikke<br />
ønskede ændringer i området.<br />
Der var behov for at skabe<br />
en win-win situation for at få<br />
processen tilbage på sporet.<br />
COWI foreslog derfor, at inkludere<br />
en vandløbsrestaurering<br />
af Sandlyng Å. Herved<br />
øgedes naturværdierne i projektet,<br />
og mange af sommerhusejerne<br />
forblev herved upåvirkede.<br />
Ændringen blev undersøgt,<br />
beskrevet og efterfølgende<br />
vedtaget, og skitseprojektet<br />
ligger nu og afventer<br />
politisk stillingtagen i ministerierne.<br />
Seniorgruppeleder<br />
Henrik Lynghus<br />
hl@cowi.dk
Verdens smukkeste renseanlæg!<br />
I december 2004 blev<br />
Thailands vestkyst ramt af en<br />
voldsom Tsunami, der efterlod<br />
massive ødelæggelser og<br />
et stort antal døde. På øen<br />
Phi Phi, mest kendt som et<br />
paradisisk feriemål, var ødelæggelserne<br />
fra kæmpebølgen<br />
særligt voldsomme. Danmark<br />
assisterede, som eneste nation,<br />
med genopbygningen, og<br />
COWI blev gennem den danske<br />
ambassade bedt om at restaurere<br />
de ødelagte kystnære<br />
sanitære installationer.<br />
Ingen vestlig kopi<br />
Mange års erfaringer med<br />
spildevandshåndtering har<br />
vist, at de rensningsmetoder,<br />
der anvendes i den vestlige<br />
verden, ikke kan “kopieres”<br />
til lande i Sydøstasien. Skal<br />
anlæggene fungere på sigt,<br />
kræves et lavt teknologisk niveau,<br />
stor robusthed, lavt<br />
strømforbrug og en begrænset<br />
driftsindsats.<br />
På Phi Phi skulle også lokale<br />
krav respekteres. Renseanlægget<br />
er placeret midt i turistområdet,<br />
og for ikke at<br />
skræmme øens indtægtskilde,<br />
turisterne, væk, skulle anlægget<br />
være pænt og måtte ikke<br />
lugte. For at imødekomme<br />
øens krav krævedes et skræddersyet<br />
anlæg, ellers ville vi<br />
fejle. Det kunne ikke nytte at<br />
“gøre som man plejer”.<br />
Naturens mekanismer<br />
Et nyt renseanlæg blev bygget<br />
på “constructed wetland”-<br />
teknologien, der i varmt klima<br />
sikrer god effektivitet,<br />
holdbarhed og et lavt vedligeholdelsesniveau.<br />
Det er baseret<br />
på naturens egne rensemekanismer,<br />
kendt bl.a. fra de<br />
hjemlige vådengsprojekter.<br />
Spildevandet holdes dog under<br />
terræn for at forhindre<br />
lugtgener fra anlægget.<br />
Vores beregninger viste, at<br />
pumpning var nødvendig.<br />
Men sol er der jo nok af på<br />
øen, så strømforsyningen blev<br />
baseret på solceller. Og da<br />
øen konstant mangler ferskvand,<br />
valgte vi at genanvende<br />
spildevandet til vanding af<br />
øens grønne områder, der ellers<br />
skal vandes med det<br />
sparsomme drikkevand.<br />
Sommerfugl<br />
Udformningen af anlægget<br />
var en udfordring i sig selv,<br />
for pænt skulle det jo være.<br />
Vi fik ideen om at udforme<br />
anlægget som en sommerfugl,<br />
fordi øen har form som en<br />
sommerfugl, og “Phi” betyder<br />
sommerfugl på thai. Efter<br />
talrige skitser, endte vi op<br />
med et anlæg, der forestiller<br />
en sommerfugl, der sidder på<br />
en blomst.<br />
Blomstens midte dannes af<br />
indtagsbeholderen. Siphoner<br />
leder vandet til 3 vertikale<br />
grusfiltre, og herfra videre i<br />
blomstens kronblade til 3 horisontale<br />
grusfiltre. Efter denne<br />
rensning er hovedparten af<br />
de forurenende stoffer fjernet<br />
og vandet ledes til sommerfuglens<br />
vådområde-vinger.<br />
Det rensede vand ledes gennem<br />
sommerfuglens krop,<br />
hvor solens UV-stråler reducerer<br />
bakterieindholdet, til en<br />
beholder, hvorfra det bruges<br />
til vanding.<br />
Grusfiltrene fungerer som<br />
indtægtskilde for anlæggets<br />
operatør. Hver morgen afskæres<br />
blomster, der bindes<br />
til buketter og sælges til de<br />
større ferie-resorts. Dette sikrer,<br />
at driften varetages.<br />
Åben park<br />
Thaierne ønskede en åben<br />
park uden hegn, konstruktioner<br />
og bygninger. Publikum<br />
skal dog ikke i direkte kontakt<br />
med spildevandet, stierne<br />
er derfor adskilt fra renseområderne<br />
med brede hække. På<br />
øen, der danner sommerfuglens<br />
hoved, står en pavillon,<br />
der anvendes som picnic-område<br />
og natligt mødested for<br />
øens sværmende unge. Den<br />
havde vi ikke tænkt på, men<br />
igen, hvorfor ikke?<br />
Anlægget er nu indviet og<br />
overtaget af thaierne. Den<br />
danske bistand dækker omkostninger<br />
til anlæg, indkøring<br />
og de første års drift.<br />
Herefter overtages anlægget<br />
helt af de lokale. Og det virker!<br />
Analyser taget gennem<br />
det første halve år viser god<br />
effektivitet.<br />
Småproblemer er der jo altid,<br />
bl.a. har det vist sig nødvendigt<br />
at reparere den eneste<br />
“højteknologiske komponent”,<br />
nemlig kontrolpanelet<br />
til solfangerne. Blomsterne<br />
vokser trods alt ikke helt ind<br />
i himlen, kun næsten.<br />
Der er lavet en video om<br />
projektet, der kan ses på<br />
www.cowi.com fra den 1. juli<br />
2007.<br />
Seniorgruppeleder<br />
Henrik Lynghus<br />
hl@cowi.dk
<strong>Naturgenopretning</strong><br />
– på en øde ø<br />
Hesseløs ejer udførte ny landingsbane og renovering af havnen i<br />
beskyttet natur uden forudgående tilladelser fra myndighederne.<br />
COWI fik til opgave at genoprette naturen på en af Danmarks<br />
sværest tilgængelige arbejdspladser.<br />
I 2001 købte Weibel Scientific<br />
Hesselø. Den nye ejer ønskede<br />
at renovere øens oprindelige<br />
havn, hvor postbåden fra<br />
Hundested tidligere lagde til<br />
med forsyninger, samt at gøre<br />
det mere sikkert at flyve til<br />
øen. Ejeren forlængede derfor<br />
øens meget korte landingsbane,<br />
der gennem tiden har været<br />
årsag til adskillige havarier,<br />
og påbegyndte anlægget af<br />
en længere landingsbane samt<br />
en renovering af den gamle<br />
havn.<br />
Uden tilladelse<br />
Men ejeren iværksatte arbejderne<br />
uden at spørge om lov<br />
hos myndighederne. De nye<br />
anlæg medførte blandt andet,<br />
at et fredet vandhul og en<br />
mindre bugt blev sløjfet, og<br />
arkæologiske fundsteder og<br />
beskyttede strandenge blev<br />
berørt. Til anlæggene blev<br />
der endvidere anvendt sten<br />
fra beskyttede rullestensstrandvolde<br />
og fra beskyttede<br />
rev rundt om øen.<br />
Krav fra amtet<br />
Frederiksborg Amt krævede,<br />
at naturen skulle genoprettes,<br />
og Weibel anmodede COWI<br />
om assistance med processen.<br />
Parterne var langt fra enige<br />
COWI Lyngby<br />
Parallelvej 2<br />
2800 Kgs. Lyngby<br />
Tlf.: 45 97 22 11<br />
COWI Odense<br />
Odensevej 95<br />
5260 Odense<br />
Tlf.: 63 11 49 00<br />
om processen og sagen havde<br />
stor offentlig bevågenhed.<br />
COWIs faglige rådgivning<br />
skulle derfor også ”krydres”<br />
med rollen som mægler og<br />
formidler. Det var nødvendigt<br />
at sikre konsensus om arbejdernes<br />
omfang og metode inden<br />
genopretningen blev gennemført.<br />
COWI udarbejdede<br />
først en redegørelse med sammenfatning<br />
af myndighedernes<br />
krav, der blev holdt op<br />
mod gældende lovkrav og de<br />
faktiske forhold på øen, samt<br />
en vurdering af de realistiske<br />
muligheder for at genoprette<br />
naturen.<br />
Efterfølgende udarbejdede<br />
COWI et projektforslag, der<br />
beskrev “spillereglerne” for<br />
de planlagte arbejder. Dette<br />
ansås for afgørende for et<br />
godt resultat, dels på grund<br />
af de mange forskellige meninger<br />
om sagen, dels skulle<br />
hensynet til øens natur ikke<br />
lide yderligere skade under<br />
genopretningsarbejdet. Både<br />
øens ejer og myndighederne<br />
accepterede dette projektforslag,<br />
og under intens tilsynsindsats<br />
blev det omfattende<br />
arbejde gennemført. De tidvis<br />
barske vejrforhold på<br />
Hesselø, samt hensynet til<br />
sælers og fugles yngletid satte<br />
snævre rammer op for, hvor<br />
og hvornår der kunne arbejdes<br />
med maskiner og pramme<br />
på øen.<br />
Alle tilfredse<br />
<strong>Naturgenopretning</strong>en er nu<br />
gennemført til alles tilfredshed,<br />
og i dag suser vestenvinden<br />
igen over Hesseløs barske<br />
landskab uden at møde mennesker<br />
på sin vej. Kun fyret,<br />
gården, de tre mindre huse,<br />
og gravpladserne fra mange<br />
skibsforlis vidner om tidligere<br />
tiders menneskelig aktivitet.<br />
Roen og naturen er genoprettet<br />
og sælerne på revet og<br />
dåvildtet kan atter nyde godt<br />
af en af Danmarks mest uforstyrrede<br />
og interessante øer.<br />
Men adgangsforholdene til<br />
Danmarks nok mest øde ø<br />
– de er stadig problematiske.<br />
Seniorgruppeleder<br />
Henrik Lynghus<br />
hl@cowi.dk<br />
Redaktion:<br />
Henrik Lyngby<br />
hl@cowi.dk<br />
Henrik Olsen<br />
heo@cowi.dk<br />
Design & Dtp:<br />
Louise Buus Lindholst<br />
1313, juni 2007
Change language