Feature 23_juni 2009_DK - Cowi

Klimaforsker 

Stefan Rahmstorf forudser 

havstigninger på mere 

end en meter i 2100 

NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM 

INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. 

JUNI 2009 NR. 23 

Kloden har 

fået våde fødder

Klimavenlig 

varme 

NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM 

INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. 

JUNI 2009 NR. 23 

Klimaforsker 

Stefan Rahmstorf forudser 

havstigninger på mere 

end en meter i 2100 

Kloden har 

fået våde fødder 

Stefan Rahmstorf har vakt 

opsigt med sine klimaprognoser. 

Læs interviewet med den 

tyske klimaforsker. 

Foto: Ulrik Jantzen 

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi fra COWI. 

Feature udkommer på dansk og engelsk. 

Magasinet bliver distribueret til kunder, 

samarbejdspartnere og medarbejdere. 

Redaktion 

John Jørgensen ansv.h., jhj@cowi.dk 

Christina Tækker, cht@cowi.dk 

Henrik Larsen, hkln@cowi.dk 

Uzi Frank, Uzif@cowi.dk 

Design og layout 

Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk 

Marianne Rom, mrom@cowi.dk 

Helle Martini, hmar@cowi.dk 

Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk 

Mette Schou, msux@cowi.dk 

Redaktionen sluttet den 28.5.2009 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

Oplag 11.500, tryk Schultz Grafisk 

ISSN 1600-6186 

Udgiver: COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 

www.cowi.dk, www.cowi.com 

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. 

Vi arbejder med ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi 

over hele verden under hensyn til miljø 

og samfund. COWI er førende på sit felt, 

fordi vores 4.800 medarbejdere hver 

især er det på deres. 

Fjernvarme er på vej til at få et gennembrud godt hjulpet på vej af klimadebatten 

26 

Grisens paradis 

På landets første fremtidsgård er 

der masser af lys, luft og fokus på 

dyrevelfærd 

32 

Hun 

tænker 

STORT 

Kunsten er en af ingeniørernes 

inspirationskilder, når de skal 

arbejde kreativt 

12 

Rettelse 

I sidste nummer af Feature 

skrev vi i forbindelse med 

artiklen ’Sæler sex og 

rock'n'roll’, at der blev fanget 

42.000 sæler i 2006 i 

Finland. Det er ikke korrekt. 

Den seneste opgørelse viser, 

at der blev fanget 514 

sæler i 2005. Vi beklager. 

Redaktionen 

4 MERE VAND 

Havene stiger hurtigere end de værste varsler, forudser 

den tyske klimaforsker Stefan Rahmstorf. 

10 FLERE MARGUERITTER 

Byerne skal planlægges, så der stadig er naturstrækninger 

langs motorvejen. 

16 HOT SPOTS 

Varmefråds bliver kortlagt fra luften. 

17 FIRE DIMENSIONER 

Lavt energiforbrug går hånd i hånd med god arkitektur og 

pris i Ørestad. 

18 UNDERJORDISKE UDFORDRINGER 

Udfordrende grundvandsforhold, benhård København Kalk 

og dale med sand og grus venter under hovedstaden, når 

arbejdet til Cityringen går i gang. 

24 NU STÅR BROEN STILLE 

Nye undersøgelser har ført til bedre måder at konstruere 

hænge- og skråstagsbroer på.

Stefan Rahmstorf forudser en 

havstigning på over en meter 

i år 2100. Her viser han forskellen 

på tørskoet og oversvømmet. 


Om 100 år står vi i 

VANDtil livet 

Havene stiger meget hurtigere end 

forventet og vil mindst stige en meter 

i 2100, hvis ikke vi stopper den 

globale opvarmning, siger den tyske 

klimaforsker Stefan Rahmstorf 

Af Kathrine Schmeichel 

Selv hvis det skulle lykkes de industrialiserede 

lande at reducere deres 

CO2-udslip med 80 procent i 2050 

er sandsynligheden for at holde den 

globale opvarmning på 2 °C ved århundredskiftet 

dårligere end oddsene 

ved russisk roulette – hvor revolveren 

går af en ud af seks gange. 

Det siger Stefan Rahmstorf, 

professor ved Potsdam Institute for 

Climate Impact Research og en af 

hovedbidragsyderne til IPCC, FN’s 

klimapanel. 

Da han gav udtryk for denne 

holdning på den internationale klimaforskerkonference 

i København i 

marts 2009, fik han Danmarks daværende 

statsminister Anders Fogh 

Rasmussen til lettere frustreret at 

anmode om „konkret information 

nu“ med hensyn til, om EU's mål 

om at begrænse opvarmningen til 

2 °C ved århundredskiftet var forsvarligt 

– hvilket ifølge IPCC indebærer 

en nedsættelse af den globale 

CO2-udledning på 50-85 procent i 

2050: 

„Nu kommer Stefan Rahmstorf 

og siger, at 2 °C ikke er sikkert nok. 

Jeg skal vide det i dag, for det har 

Blå bog 

været en sej kamp i EU at blive enige 

om det mål, og vi har kun ni måneder 

tilbage, før vi har et vigtigt 

møde i dette rum (klimatopmødet 

COP15 i december, red.).“ 

Stefan Rahmstorf kunne dog 

ikke svare statsministeren mere 

konkret, end at der er 50 procent 

sandsynlighed for, at opvarmningen 

forbliver på 2 °C, hvis vi globalt 

reducerer CO2-udslippet med 

50 procent i 2050, sådan som EUlandene 

er blevet enige om. 

„Jeg vil råde politikerne til at gå 

efter et mere ambitiøst mål, hvis det 

overhovedet er muligt, så vi har en 

sikkerhedsmargin,“ var Stefan 

Rahmstorfs råd til statsministeren. 

To dage forinden havde Stefan 

Rahmstorf gjort sig bemærket på 

konferencen ved at fremlægge den 

seneste forskning, der viser, at havene 

stiger hurtigere end forventet. 

Således konkluderede han over 

for de 2.000 deltagende forskere, 

eksperter og pressefolk, at de værste 

forudsigelser fra IPCC er alt for positive. 

Ifølge DMI er IPCC's mest 

pessimistiske scenearier en global 

havstigning på 59 centimeter i år 

2100 og en temperaturstigning på 

 

 

 

 

 

 

 

 

op til 6,4 °C. Ifølge Stefan Rahmstorf 

skal man dertil lægge en 

ukendt havstigning på grund af 

polarisens pludselige afsmeltning. 

Stefan Rahmstorf mener, at vi 

kan forvente en havstigning på 

mellem 0,75 og 1,90 meter i 2100. 

Han forklarer: 

„Selvom ingen med sikkerhed 

kan sige, hvor meget havene vil stige, 

er der vægtige argumenter for at 

konkludere, at tallene i IPCC-rapporten 

fra 2007 er for lavt sat – selv 

i de værste scenarier, da forudsigelserne 

er baseret på klimamodel- 

simuleringer, der viser alt for små 

værdier på allerede observerede ændringer. 

Således finder IPCC, at hav- 

„Jo varmere det bliver, jo 

hurtigere stiger havet“ 

niveauet i perioden 1961-2003 er steget 

50 procent hurtigere end modellernes 

bedste estimat. Men hvis 

man sammenligner dette med satellitmålinger, 

som man startede på i 

1993, og som viser, at havene er steget 

med 3,4 millimeter årligt – mod 

IPCC's forudsigelser på 1,9 millimeter 

– finder man, at havene siden 

1961 faktisk er steget 80 procent 

hurtigere end forventet.“ 

Visse lande og kystbyer i fare 

En havstigning på over en meter vil 

i første omgang true byer ved kyster 

og floder, koraløer og lavtliggende 

lande som Holland og Bangladesh. 

Ifølge landinspektør i cowi, Claes 

Bergholt Hviid, vil en havstigning 

cowi 5

„Stigningerne vil fortsætte – 

også selvom det lykkes os at 

begrænse opvarmningen til 2 °C“ 

på en meter ikke have den store betydning 

for dagligdagen i Danmark 

– heller ikke for lavtliggende områder 

som Amager og Lolland, da digerne 

stadig vil kunne beskytte disse 

områder. Men hvis en stormflod 

af samme type, som den, der ramte 

Danmark i 2006, indtraf, ville motorvejen 

og jernbanen på Nyborgsiden 

af Storebæltsbroen blive oversvømmet, 

hvilket både ville koste 

store reparationsudgifter og lamme 

landets trafik på tværs i hele reparationsperioden. 

Kongefamilien 

på Amalienborg 

ville nok heller 

ikke kunne gå tørskoet 

rundt alle 

steder i bygningen 

ved en kraftig stormflod i 2100, anslår 

Claes Bergholt Hviid. 

Temperatur og havstigning følges 

Ifølge Stefan Rahmstorf viser målinger 

gennem de sidste 120 år, at 

der er en sammenhæng mellem 

lufttemperatur og havstigninger. 

„Jo varmere det bliver, jo hurtigere 

stiger havet, hvorfor vi må antage, 

at den nuværende gennemsnitlige 

stigning på 3,4 millimeter om året 

vil blive større. Alene på den baggrund 

kan vi sige, at havet vil stige 

mindst 34 centimeter de næste 100 

år. Men uanset hvad, stopper havet 

jo ikke med at stige i år 2100. Stigningerne 

vil fortsætte – også selvom 

det lykkes os at begrænse opvarmningen 

til 2 °C. Nogle forskere mener 

endda, at vi kan risikere havstigninger 

på 1,5-3,5 meter i 2200 og 

Klimaforskerkongres i København 

Omkring 2.500 forskere og eksperter fra mere end 80 lande deltog i 

kongressen ’Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions’, 

som fandt sted i Bella Center i København 10.-12. marts 2009 og var 

arrangeret af Københavns Universitet i samarbejde med ni udenlandske 

universiteter og otte sponsorer fra det danske erhvervsliv – heriblandt 

cowi. En rapport på 30 sider, der sammenskriver de vigtigste 

resultater og anbefalinger fra kongressen, udkommer i juni 2009. 

mere end fem meter i år 2300, hvis 

ikke vi får sat en stopper for den 

globale opvarmning.“ 

Selv frygter han, at havet vil stige 

mere end en meter i det næste århundrede 

ved en stigning på 2 °C. 

„Det springende punkt er, at havstigningerne 

starter langsomt, men 

fortsætter, også efter at temperaturerne 

er stabiliseret. Derfor er det 

tvingende nødvendigt at stoppe 

den globale opvarmning hurtigst 

muligt – og allerhelst pænt under 

de 2 °C.“ 

Stefan Rahmstorfs råd til politikerne 

ved FN’s klimatopmøde i København 

i december, COP15, er først 

og fremmest, at de skal „forstå hvor 

alvorlig situationen er“. 

„Vi har kun denne ene chance for 

at få styr på situationen. Man kan 

redde banker, når de går fallit, men 

man kan ikke få havet til at falde 

igen, når det først er steget. Derfor 

skal beslutningstagerne ikke acceptere 

en svag klimaaftale.“ 

For Stefan Rahmstorf er en stærk 

klimaaftale, at verdens lande kan 

blive enige om at begrænse drivhusgasserne 

med 80 procent i 2050 i 

forhold til 1990-niveuat. 

Han mener, at industrilandene 

skal tage teten. 

„Eftersom industrilandene har en 

meget højere udledning af drivhusgas 

og ydermere er ansvarlige for trefjerdedele 

af den ekstra udledning, 

skal vi selvfølgelig bære det største 

læs, hvilket understøttes af, at vi 

også besidder ressourcer og teknologi 

til at føre løsningerne ud i livet.“ 

„Men udviklingslandene skal også 

tage så meget ansvar, de overhovedet 

kan – med hjælp fra industrilandene. 

For vi er alle i samme båd og 

kan kun komme ud af klimakrisen 

sammen.“ 

@ 

www.climatecongress.ku.dk 

www.ozean-klima.de 

Ifølge Stefan Rahmstorf viser målinger, 

at der er en sammenhæng mellem 

lufttemperatur og havstigninger. 


„Vi forbereder 

bygninger til fremtidige 

grønne 


Reglerne for klimainitiativer i bygninger 

bør strammes op, mener udviklingschef 

Michael Nielsen 

Indtil nu har udviklingschef Michael 

Nielsen og hans medarbejdere 

i cowis byggedivision rådgivet 

deres kunder ud fra et af de mere 

pessimistiske scenarier fra FNs klimapanel, 

som forudsiger en havstigning 

på 59 centimeter og en 

temperaturstigning på mellem 2,4 

og 6,4 °C om 100 år. 

De nyeste bud fra førende videnskabsfolk 

om, at havet mindst 

vil stige en meter, gør indtryk på 

udviklingschefen: 

„Jeg er faktisk blevet ret overrumplet 

over de seneste forudsigelser, 

fordi vi i forvejen arbejder 

med scenarier, vi opfatter som ekstreme. 

Men problemet er, at det 

netop er scenarier, vi rådgiver om, 

og de er hverken forankret i lovgivningen 

eller i bygningsreglementet. 

Derfor kan det nogle gange 

tage og solceller“ 

være svært at overbevise vores kunder 

om, at de skal gøre mere, end 

bygningsreglementet foreskriver. 

For det er jo dem, der skal betale. 

Så jeg kunne godt savne en strammere 

lovgivning.“ 

Ifølge Michael Nielsen behøver 

klimainitiativer i bygninger ikke 

nødvendigvis at fordyre byggeriet, 

hvis blot man tænker dem ind fra 

start. 

cowi har da også i flere af sine 

projekter indtænkt faseopdelte, 

fremtidige løsninger med f.eks. 

solceller og grønne tage – som 

„både tager hensyn til arkitektur og 

økonomi“: 

„Det nye, bæredygtige rådhus i 

Viborg – som står færdigt 2011 – er 

forberedt til, at man kan etablere 

grønne tage, der kan være med til 

at afbøde ekstrem regn. Og for andre 

bygninger gør vi plads til, at 

man kan installere solceller, når 

disse er blevet billigere og mere 

rentable.“ 

@ Michael 

nielsen, udviklingschef, 

msn@cowi.dk 

6 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 7 

Fotos: Ulrik Jantzen

FOREBYG 


Selvom forudsigelser om jordens 

klima 100 år frem i tiden er baseret 

på mange antagelser og dermed 

stor usikkerhed, er ekspert i klimatilpasning 

Arne Bernt Hasling, 

COWI, ikke i tvivl om, at det går 

den gale vej. 

"Scenarier er jo en trossag, men 

hvad klimaet angår, har ændringerne 

vist sig at gå hurtigere, end vi 

havde regnet med. For Danmarks 

vedkommende giver det sig blandt 

andet udslag i hyppigere tilfælde 

af ekstreme regnskyl, hvilket betyder, 

at kloakkerne løber over oftere 

end forventet." 

og spar penge 

 

øger risikoen for oversvømmelse i 

mange kommuner 

Arne Bernt Hasling, der har været 

med til at udarbejde klimaplaner 

for flere kommuner, blandt andre 

Københavns Kommune, tager de 

seneste forudsigelser om en havstigning 

på over en meter i 2100 

meget alvorligt. 

"De nye forskningsresultater vil 

i allerhøjeste grad få betydning for 

vores rådgivning, da vi kan se, at vi 

for bare få år siden har været lidt 

for optimistiske i nogle af vores 

vurderinger. Derfor siger vi nu til 

vores kunder, at de bør bygge højere 

oppe eller længere inde i landet, 

ligesom vi anbefaler at dimensionere 

kloakkerne for 30 procent 

mere nedbør." 

At kloakkerne i fremtiden belastes 

mere, behøver ikke at betyde, 

at kommunerne skal lægge nye 

kloakrør. 

"Der er mange ting, man kan 

gøre, før man vælger at lægge rør, 

som er en dyr løsning. Man kan 

f.eks. lede regnvandet væk lokalt, 

etablere grønne områder, der opsuger 

vandet, og forsinke vandet i 

bassiner." 

„Ved ekstrem regn og højvande 

kan man ved god planlægning føre 

vandet hen, hvor det gør mindst 

skade – blandt andet ved at sænke 

kantsten, lave vejbump og grøfter. 

Man kan også have et mobilt beredskab, 

der ved ekstraordinære 

hændelser lægger sandsække ud.“ 

@ Arne 

Bernt Hasling, ekspert i 

klimatilpasning, abh@cowi.dk 

EKSTREMT 

KLIMA 

cowis 

store anlæg som broer, 

tunneller og vandbygning 


En meter fra eller til i havniveau 

vil ikke betyde det store for COWIs 

normale rådgivning med hensyn 

til projektering af broer, tunneller, 

havneanlæg og vindmøller. 

Det siger direktør for Vandbygning 

og Kyster i cowi, Ole Juul 

Jensen, som uddyber: 

„Vi opererer altid med et design, 

der omfatter ekstreme situationer, 

når vi dimensionerer en konstruktion, 

som skal kunne klare den forventede 

vandstandsstigning. Men 

det er hændelser, som indtræffer 

meget sjældent – afhængig af konstruktionstype 

og konsekvenser 

helt op til måske hvert 10.000. år." 

„Desuden arbejder vi på de store 

projekter som f.eks. broforbindelsen 

mellem Qatar og Bahrain 

i Mellemøsten typisk ud fra et 

Store anlæg skal 

kunne klare et 

middelscenarium om, at havene vil 

stige 60-65 centimeter de næste 

100 år, hvilket er højere end FN's 

klimapanels nuværende worst 

case-scenarium, men mindre end 

Stefan Rahmstorfs helt nye forudsigelser 

på over en meter.“ 

„Da det er alvor for vores projekter 

og klienter, forsøger vi altid at 

holde os opdateret med den seneste 

viden, så vi kan give de bedste 

anbefalinger.“ 

For Ole Juul Jensen er det ikke 

primært de nye anlæg, der bekymrer 

ved en havstigning på en meter, 

men derimod byer ved kysterne. 

„For kystbyer, der ligger lavt, 

både i Danmark og udlandet, kan 

en havstigning på en meter få store 

konsekvenser. Allerede nu ses problemer 

under storme med oversvømmelse 

mange steder i Danmark. 

En måde at løse det på langs 

nogle kyststrækninger er ved at 

bygge nye diger eller forhøje eksisterende.“ 

@ Ole Juul Jensen, direktør 

for Vandbygning og Kyster, 

ojj@cowi.dk 

8 cowi 

cowi cowi cowi 9

„Vi må planlægge byerne, så der stadig 

er naturstrækninger langs motorvejen,“ 

mener lektor Henrik Harder. 

Foto: Tao Lytzen 

Fremtidens 

Margueritrute 

 

 

 

sammen med Randers til en 

 

Af Annette Haugaard 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

cowi 

Forhindrer kollektiv trafik 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fokus på naturen 

 

 

 

 

 

 

 

 

@ Henrik 

Harder, lektor på Aalborg 

Universitet, hhar@aod.aau.dk 

Se videoen på www.cowi.dk 

Foto: Scanpix 

Storbyer vil have dansk pedalkraft 

 

 

 

 

 

 

 

cowi 

 

@an@cowi.dk 

Troels Andersen, projektleder og 

trafikplanlægger, tran@cowi.dk 

10 cowi cowi 11

Af Christina Tækker 

„Nogle gange er 

vi bange for at 

gøre de vilde ting“ 

Susanne Bay Alexandersen, VVS-ingeniør 

VVS-ingeniør Susanne Bay Alexandersen og konstruktionsingeniør 

Jakob Tonsgaard bliver inspireret af den 

næsten fem meter høje skulptur Boy på ARoS Aarhus 

Kunstmuseum. Foto: Niels Åge Skovbo 

Frihed til at tænke 

Mere komplekse byggerier kræver et større samspil mellem 

ingeniører og arkitekter. Et nyt uddannelsesforløb i cowi lærer 

ingeniører at være mere kreative 

Den kæmpestore skulptur Boy på ARoS Aarhus Kunstmuseum 

ligner en forvokset dreng. Det tog kunstneren 

Ron Mueck otte måneder at nå fra en ca. 40 centimeter 

høj lermodel til den nuværende næsten fem meter høje 

skulptur støbt i glasfiber. Tanken om at kreere værker i 

størrelse XXL har sikkert strejfet mange kunstnere, 

men de færreste har levet ideen ud. Det kræver nemlig 

mod. 

Det er samme mod, ingeniørerne skal lære at finde 

for at blive bedre til at kommunikere og arbejde kreativt. 

Målet er, at ingeniørerne bliver arkitekternes foretrukne 

legekammerater og sætter deres fingeraftryk på 

flere banebrydende projekter. Gennem et nyt internt 

uddannelsesforløb i cowi, ’Conceptual Engineering’, 

har de således lært at slippe lineal og CAD-programmer 

for at blive mere spontane og bedre sparringspartnere 

for arkitekterne. I stedet er deres kreative og kommunikative 

evner styrket, så de kan præge byggerierne 

sammen med arkitekterne i de indledende faser af byggeprocessen. 

Det skal skabe bedre og mere helhedsorienterede 

projekter. 

„Nogle gange er vi bange for at gøre de vilde ting – 

det, som vi ikke umiddelbart kender løsninger på. Vi er 

skolet til at tænke i målrettede og 

lineære processer og befinder os 

bedst med et sikkerhedsnet i rygsækken. 

Jeg har opdaget, at det 

kreative rum er skægt at arbejde i. 

Det inspirerer mig i mit arbejde,“ 

siger VVS-ingeniør Susanne Bay 

Alexandersen fra cowi. 

Markedet har ændret sig 

Gennem de seneste fem til ti år er der sket en markant 

ændring i markedet for ingeniørydelser. Allerede i 2003 

efterspurgte markedet brandydelser i de tidlige projektfaser 

for at realisere arkitektens vision. Siden er der 

kommet nye krav til energi og akustik, og interessen for 

lysdesign er vokset. Senest har der været stort fokus på 

bæredygtigt byggeri som Green Lighthouse – ny bygning 

til Københavns Universitet – og 4D-byggeri i Ørestad. 

Samtidig vinder det amerikanske certificeringssystem 

LEED (Leadership in Energy and Environment 

Design) større indpas i Danmark. Her får bygninger karakterer 

efter, hvor bæredygtige de er. Det har ført til et 

større behov for at inddrage ingeniørydelser i de tidlige 

projektfaser og indtænke bæredygtige løsninger på et 

tidligt tidspunkt. Hvor arkitekten tidligere arbejdede 

sammen med tre-fire ingeniører, har han nu kontakt 

med syv-otte stykker. 

„Vi mærkede, at arkitekterne efterspurgte kreative, 

tværfaglige, åbensindede og innovative ingeniører, der 

kunne samle den fagspecifikke viden. De har nok ofte 

syntes, at vi ingeniører har været ufleksible, ensrettede 

og altid har gjort tingene, som ’vi plejer’. Og noget af 

det er måske rigtigt. Vi bryder os ikke om, at noget går 

galt, og der så skal foretages nye beregninger,“ siger 

konstruktionsingeniør i cowi Jakob Tonsgaard. 

Men hvad er det nye i forhold til det hidtidige samarbejde 

med arkitekterne? 

„Vi kan se, at de udenlandske ingeniørfirmaer, som 

arkitekterne vælger at samarbejde med på de store spektakulære 

innovationsprojekter, har en anden måde at 

arbejde sammen med arkitekterne på end den traditionelle. 

Derfor er der behov for nye redskaber til at samar- 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

„Det behøver ikke at tage 

længere tid at være kreativ“ 

Susanne Bay Alexandersen, VVS-ingeniør 

Arkitekter skal 

være mere åbne over 

for ingeniører 


Arkitekt og direktør i Christensen & Co Arkitekter (CCO), 

Michael Christensen, er ikke i tvivl: Initiativet med det 

nye uddannelsesforløb i COWI, der klæder ingeniørerne 

på til at blive bedre til at kommunikere og tænke kreativt, 

vil blive modtaget positivt i branchen. Integrerede processer 

er nemlig nødvendige og vil blive et krav fra klienter 

og bygherrer. 

„Fremtidens krav til både vores processer og til byggeriet 

bliver jo skærpet, og det kræver, at vi ser alting meget 

mere integreret og holistisk. Det gælder ikke mindst i et 

bæredygtighedsperspektiv, hvor vi netop nu har en særlig 

mulighed for at komme til at arbejde tættere sammen 

i de tidlige faser. Det kan blive en ny chance for at få genudviklet 

vores samarbejdsrelationer og procesforløb,“ siger 

Michael Christensen. 

bejde. ’Conceptual Engineering’ handler om at sige ’ja, nelsesforløbet har også givet dem en viden om, hvoraliteten 

flytter man ressourcerne fra de senere faser til de 

Stivnede opfattelser 

Han peger på, at det handler om at arbejde med usikre 

processer i de indledende faser af byggeriet, hvor man 

og...’ frem for ’nej, fordi…’. Det handler om at få en større dan arkitekterne egentlig tænker og arbejder. 

tidligere,“ siger Susanne Bay Alexandersen. 

ikke helt ved, hvor man skal hen med projektet. Og her 

forståelse for de kreative faser og forstå arkitektsproget 

„Tidligere har jeg nok ikke kunnet forstå arkitekter- 

har ingeniører traditionelt haft svært ved at arbejde med 

bedre. I virkeligheden er arbejdet en videreudvikling af nes arbejdsproces og har ladet mig irritere over, at be- 

Mod til at dumme sig 

åbne processer. Oftest har de blot afventet, at arkitekter- 

det, vi traditionelt er uddannet til,“ siger Jakob Tonsgaard. slutninger og grundlaget for projekterne hele tiden 

Ingeniørerne skal nu til at bruge deres nye viden. Et af de 

ne skulle blive 'færdige', så de selv kunne komme i gang. 

blev ændret. Jeg fokuserede på tid og økonomi. Men 

første projekter er Vestas’ nye hovedsæde i Skejby. Et byg- 

„Der bliver sikkert mange udfordringer. Men stivnede 

Aha-oplevelse 

det behøver ikke at tage længere tid at være kreativ. I regeri, 

der skal opføres som lavenergiklasse 1 og LEED-cer- 

opfattelser på begge sider kan være en barriere. Ligesom 

Han fik selv en aha-oplevelse, da han sammen med de 

tificeres. Fremover venter flere projekter, som Susanne 

det kan være en udfordring for arkitekterne at åbne sig 

andre deltagere på uddannelsesforløbet var i Beijing for 

Bay Alexandersen og Jakob Tonsgaard er klar til at kaste 

for ingeniørerne i de tidlige processer, inden vi har tænkt 

at møde arkitekter fra britiske Arup, der på ingeniørsid- 

sig over. 

færdig,“ siger Michael Christensen. 

en har deltaget i banebrydende byggerier i forbindelse 

med OL i 2008 såsom Kinas statslige tv-stations nye 

hovedbygning, CCTV-bygningen, hvor de øvre etager 

„Personligt har jeg fundet mod til at dumme mig – at 

gribe nuet og tegne eller skrive det, jeg tænker. Den kreative 

tilgang til arbejdet gør, at jeg kan bevare gnisten i 

@ Michael Christensen, arkitekt i 

CCO, michael@cco.as 

er forskudt ud over de underliggende med 70-80 meter 

mit arbejde. Her kan jeg bruge fagligheden i det kreative 

og forankret i en syv meter tyk bundplade. Et andet 

rum,“ siger Jakob Tonsgaard. 

iøjnefaldende bygningskompleks, som Arup har været 

involveret i, er Vandkuben, det olympiske svømmestadion, 

hvor det konstruktionsmæssige system er inspireret 

af strukturen for sammenhængende sæbebobler. 

Sådanne projekter giver mod til at tro på, at man 

kan tænke stort, mener de to ingeniører. Men uddan- 

„Personligt har jeg fundet 

@ Susanne Bay Alexandersen, 

VVS-ingeniør, sbal@cowi.dk 

@ Jakob Tonsgaard, konstruktionsingeniør, 

jato@cowi.dk 

Læs mere på www.cowi.dk 

14 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 

mod til at dumme mig og 

gribe nuet,“ siger Jakob 

Tonsgaard. 


Foto: COWI 

Hot spots 

Varmefråds bliver nu kortlagt fra luften. Med et særligt 

temperaturfølsomt kamera under cowis Cessna-fly har 

piloter overfløjet Århus på en testflyvning og kortlagt 

kommunens energiudslip. Billederne bliver lagt oven på 

flyfotos og giver et godt overblik over, hvor der slipper 

varme ud eller kulde ind i husene. Projektet viser, at det 

største varmetab især kommer fra facader som blandt 

andet utætte vindue og døre. Der, hvor overfladen er 

koldest, bliver farven blå og grøn, mens den bliver rød 

eller gul, hvor den er varmest. 

@ Rasmus Lindeneg Johansen, 

projektleder, rlj@cowi.dk 


Fra luksus til 

bæredygtighed 

Et vinderforslag om bæredygtigt byggeri 

i fire dimensioner viser ny tendens 

Af Annette Haugaard 

„Jeg tror, vi vil se en ændring, så bæredygtighed 

er en kvalitet ved et hus, 

ligesom spabade var det tidligere.“ 

Projektleder Jens Eg Rahbek tror 

på visionen, fordi cowi sammen 

med Cubo Arkitekter A/S og 

Passivhus.dk har vundet en konkurrence 

om bæredygtigt byggeri i 

Ørestad, hvor både miljø, arkitektur, 

pris og funktion spiller sammen. 

Konkurrencen var udskrevet af 

Nordkranen A/S og By & Havn I/S 

med Lading arkitekter + konsulenter 

A/S som faglig rådgiver. 

Udnytter solen optimalt 

26.000 kvadratmeter boliger og kontorer 

er formet som to store U'er, der 

fletter sig sammen og danner et rum 

i midten. Bygningerne er designet, 

så de udnytter solens stråler optimalt 

og sparer på energien. Boliger 

vender mod syd og fungerer som 

solafskærmning for kontorerne, der 

primært orienteres mod skyggesiderne. 

Derudover trækker særlige 

multifunktionsvinduer luften ind og 

varmer den op i ruderne, før luften 

fordeles i lokalerne. 

Bygningen er designet, så den skyg- 

ger for sig selv, hvor det er optimalt. 

Modelbillede: Cubo Arkitekter A/S 

„Så har man kun behov for opvarmning 

to-tre måneder om året, og 

energiforbruget bliver ca. 30 procent 

mindre end i lavenergiklasse 1,“ siger 

Jens Eg Rahbek. 

Et konkurrenceparameter 

Trods det lave energiforbrug koster 

det miljøvenlige byggeri ikke mere 

end andre huse i området. 

„Bæredygtighed vil blive et konkurrenceparameter 

på fremtidens 

ejendomsmarked. Det er vigtigt, at 

bygningerne er designet, så de er 

energieffektive, og teknikken ikke 

Sådan ser det bæredygtige byggeri ud 

indefra: kontorer til venstre, fællesområde 

forneden og lejligheder til højre. 

Modelbillede: Cubo Arkitekter A/S 

skal kompensere for en energimæssigt 

dårlig konstruktion. 4D-projektet 

er nok noget nær det optimale i forhold 

til energieffektivitet, men koster 

ikke mere – og så er det samtidig et 

arkitektonisk markant projekt,“ siger 

bygherrerådgiver arkitekt Tove 

Lading. 

16 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17 

@ Jens 

Eg Rahbek, projektleder, 

jgr@cowi.dk 

Læs mere på www.dsbo.dk

geofoner 

Underjordiske udfordringer 

Udfordrende grundvandsforhold, benhård København Kalk, tykke 

lag af flint, dale med sand og grus. Den københavnske undergrund 

byder på masser af udfordringer, når arbejdet med byens anden 

metrolinje, Cityringen, går i gang. Det viser resultaterne af den 

kortlægning af undergrunden, som COWI sammen med en række 

partnere arbejder med 

sand 

kalk 

ler 

Lydbølger gennem jorden 

Før boremaskinerne går i gang, foretages 

en seismisk undersøgelse, der består af 

serier af bittesmå rystelser, der udsendes 

fra en seismisk vibrator. Rystelserne bliver 

reflekteret af jordlagene og opfanges af 

en stribe sensorer (geofoner) placeret 

oven på jorden. Via avancerede analyseprogrammer 

giver dette et billede af, 

hvorledes undergrunden er opbygget; en 

slags røntgenbillede ned i jorden. Undersøgelsen 

går ud på at skabe et detaljeret 

billede af de kalkaflejringer, som tunnellen 

til Cityringen for det meste skal bores 

i, samt overgangen fra kalken til de øvre 

jordlag. Anlægsarbejdet går i gang i 2010. 

Fasanvej 

v/Rådmandsmarken 

v/Aksel Møllers Have 

Frederiksberg 

EKSISTERENDE METRO 

Nørrebro 

v/Landsarkivet 

v/Platanvej 

Forum 

v/Vibenshus Runddel 

v/Nørrebros Runddel 

v/Rådhuspladsen 

v/Poul Henningsens Plads 

v/Trianglen 

Nørreport 

v/Christiansborg 

København H 

Østerport 

v/Frederiks Kirke 

Kongens 

Nytorv 

Christianshavn 

vandspejl 

træpæle 

sand 

kalk 

ler 

grundvand 

betonvæg 

København Kalk 

Det meste af linjeføringen skal gå igennem København 

Kalk, hvis overflade under en stor del 

af København ligger 6 til 15 meter under terræn. 

Kalken kan være meget hård i sig selv, 

men indeholder også flintlag, der er op til en 

meter tykke og virkelig kan sætte boremaskinerne 

på arbejde. Mange steder har kalklaget 

større eller mindre sprækker fulde af 

vand. I den nordvestlige del af linjeføringen 

skal dele af tunnellen ikke kun anlægges i 

kalken, men også delvist i ler, sand og grus. 

kalk 

Underjordisk dal 

Ca. 15 meter under Rådhuspladsen 

anlægges en 

station gennem en underjordisk 

dal, Rådhusdalen, som er 

en fordybning i kalklagene fra 

istiden. Bunden består af sand 

og grus, som indeholder meget 

vand, og der bliver derfor støbt tætte 

afskærmende vægge ned i den dybereliggende 

tættere kalk for at sikre, at 

vandet ikke siver ukontrolleret ind i de underjordiske 

konstruktioner. 

Kontrol af grundvand 

For at sikre at vandet i anlægsfasen ikke 

skal sive ukontrolleret ind i de underjordiske 

konstruktioner, bliver noget 

af grundvandet inden for byggegruberne 

pumpet op. Vandet bliver 

ført tilbage til grundvandsmagasinerne 

uden for byggegruberne, så grundvandet 

ikke sænkes, og så husenes 

gamle træfundamenter til stadighed holdes 

våde. Vandmængderne begrænses 

ved at støbe tætte afskærmende betonvægge 

dybt ned i undergrunden under og 

omkring udgravningen. Vandspejlet kontrolleres 

og styres ved hjælp af pejlerørene. 

CITYRINGEN 


v/Enghave Plads 

Illustrationer: Mediafarm 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19 

Islands Brygge 

Amagerbro 

ler 

sand/grus

Forum 

ler 

v/Rådhuspladsen 

sand 

kalk 

Nørreport 

v/Christiansborg 

København H 

EKSISTERENDE METRO 

CITYRINGEN 

Metro-kryds 

Cityringen og den eksisterende metro 

vil få fælles stationer og krydse 

hinanden på Kongens Nytorv og Frederiksberg. 

På Kongens Nytorv vil de to 

metrolinjer passere forholdsvis tæt forbi 

hinanden, og stationerne vil få platforme 

i forskellige niveauer. Den nye del af stationen 

på Kongens Nytorv bliver en af de relativt højtbeliggende, 

således at passagererne ikke skal 

bevæge sig særligt langt ned i jorden. 

Forberedt på klimaforandringer 

Designet af alle stationer og tunneller skal tage 

højde for mulige effekter af klimaforandringer i 

form af stormflod, stigende grundvand og ekstremregn. 

Blandt sikkerhedsforanstaltningerne 

er hævede indgangspartier til stationerne, så 

man eksempelvis går let op ad bakke før 

trappenedgangene. Indgangspartierne i 

den indre by skal ligge mindst 2,5 meter 

over daglig vande i havnen. 

v/Frederiks Kirke 

Kongens Nytorv 

sand eksisterende 

metro 

ler 

Cityringen 

Af Eva Isager 

I de næste mange år vil København 

ikke helt ligne sig selv. Byggepladser 

og trafikomlægninger bliver en 

del af hverdagen, når et af byens 

hidtil største anlægsarbejder for alvor 

går under jorden. 

17 underjordiske stationer, fire 

skakte og to borede tunnelrør på 

hver 15,5 kilometer er hovedingredienserne 

i den nye metro. Fra 2018 

skal Cityringen hver dag fragte tusindvis 

af københavnere rundt, og 

de færreste vil spekulere over det 

forudgående yderst komplicerede 

arbejde, som følger af at bygge en 

tunnelbane lige under en millionby 

fuld af gamle huse og med sårbare 

grundvandsressourcer. 

Anlægsprojektet strækker sig 

tilsammen over 10 år, inklusive forarbejder 

og projektering. Metroselskabet 

og samarbejdspartnerne, 

herunder COWI i joint venture 

med engelske Arup og franske Systra, 

er langt fremme med en detaljeret 

kortlægning af undergrunden. 

Op mod 500 geotekniske boringer 

i 30 til 50 meters dybde langs 

hele linjeføringen er sammen med 

omfattende pumpeforsøg og seismiske 

målinger – bittesmå rystelser 

fremkaldt af lydbølger – 

med til at give det hidtil bedste 

billede af Københavns 

undergrund. Kortlægningen 

skal være klar, før de 

store boremaskiner begynder 

at æde sig gennem 

jordlagene i 2013, 

for overraskelser er ikke 

velkomne. 

„Arbejdet skal foregå i fire 

forskellige jordlag – fyld, 

sand, ler og kalk – hver 

med deres særlige egenskaber, 

som vi skal tage hensyn til. 

Ud fra de mange undersøgelser 

kan vi beregne den optimale linjeføring 

og udarbejde en samlet stra- 

tegi for, hvordan vi håndterer jord 

og grundvand i god tid, før entreprenørerne 

begynder at bore og 

bygge stationer og skakte. Vi har 

valgt at udføre særligt detaljerede 

kortlægninger i denne fase af projektet, 

for det giver klare miljømæssige, 

tekniske og økonomiske fordele 

at være godt forberedt,“ siger projektleder 

i Metroselskabet Jens 

Gravgaard. 

En af de store udfordringer bliver 

kontrol af grundvandet. Tunneller, 

stationer og skakte bores under 

grundvandsspejlet, og vandet skal 

hverken kunne sive ukontrolleret 

ind i de underjordiske konstruktioner 

eller tørlægge fundamenterne 

under Københavns historiske huse. 

En stor del af husene i middelalderbyen 

står på træpæle, som bliver 

nedbrudt, hvis de kommer i kontakt 

med luften i længere tid. Dette 

forebygges ved at holde grundvandet 

oppe. 

Alt grundvand skal beskyttes 

cowi har sammen med Arup og Systra 

ansvar for rådgivning i forbindelse 

med alle bygge- og anlægsarbejder 

på Cityringens tunneller og 

dybe konstruktioner. Joint venturet 

beskriver krav, metoder og mulige 

strategier til projektet, og anvisningerne 

indgår i udbudsmaterialet til 

entreprenørerne for at give dem et 

så godt grundlag for arbejdet som 

muligt. 

„Mantraet er, at alt grundvand 

skal styres og beskyttes,“ siger cowis 

projektleder inden for hydrogeologi 

Jan Stæhr. 

“Vi går med livrem og seler og 

ekstra bukser, for det handler om at 

forebygge sætningsskader og passe 

på Københavns og Frederiksbergs 

drikkevand både i dag og i fremtiden. 

Visse steder er der generelt forbud 

mod at sænke grundvandet, og 

derfor overvåger vi løbende vand- 

standen og udfører en stram styring 

af grundvandet.“ 

For at sikre byggepladserne under 

jorden i anlægsfasen bliver noget 

af grundvandet inden for byggegruberne 

pumpet op. Vandet bliver 

ført tilbage til grundvandsmagasinerne 

uden for byggegruberne, 

blandt andet af hensyn til huse med 

skrøbelige fundamenter og af hensyn 

til grundvandsressourcen som 

helhed. I begrænset omfang bliver 

vandet ledt bort. 

Stationer hæves 

cowi var også rådgiver ved anlægget 

af den eksisterende metro og videreudvikler 

meget viden herfra. 

Byggeriet af Cityringen er dog nogle 

steder mere kompliceret, fordi 

linjeføringen går igennem stærkt 

varierende og meget vandførende 

jordlag. Den eksisterende metro er 

næsten udelukkende anlagt i den 

dybtliggende København Kalk med 

noget mindre vand. 

Tretten af de nye stationer skal 

anlægges i kalken, som er stabil at 

arbejde i, men kan sætte boremaskinerne 

på arbejde, fordi der visse steder 

er op til en meter tykke flintlag. 

I blandt andet Cityringens nordvestlige 

del ligger kalken dog så 

dybt, at det vil give passagererne 

problemer med at komme op og 

ned til stationerne, hvis tunnellerne 

udelukkende placeres i kalken. Det 

medfører, at byggeriet delvist skal 

foregå i ler, sand og grus. Grundvandet 

strømmer friere i sand- og 

gruslagene. 

„I de tilfælde kan vi ikke i samme 

grad læne os op ad erfaringerne fra 

den eksisterende metro, men arbejder 

ud fra den detaljerede kortlægning 

af jordbunden og grundvandet. 

Entreprenørerne er nødt til at bruge 

særlige metoder, og avancerede mudderboremaskiner 

skal muligvis på arbejde 

i disse lag,“ forklarer Jan Stæhr. 

En af de særlige udfordringer ligger 

under Rådhuspladsen i form af en 

op til 100 meter bred fordybning i 

kalklagene kaldet Rådhusdalen. I 

bunden af dalen skal der bygges en 

station i en blanding af sand og grus. 

For at begrænse indstrømningen af 

vand til byggegruben bliver der 

støbt ekstra lange afskærmende betonvægge 

helt ned i kalken. 

Værn mod klimaforandringer 

Klimaforandringerne er et vigtigt 

tema i forbindelse med bygning og 

sikring af Cityringen, fordi tunneller 

og stationer ligger dybt under 

grundvandsspejlet. cowi og Metroselskabet 

har vurderet, hvordan 

stigende grundvand, eventuelle 

stormfloder i Københavns Havn og 

ekstreme regnhændelser kan påvirke 

stationerne de kommende 100 år. 

Sikkerhedsforanstaltninger er derefter 

indbygget i projekteringen af 

konstruktionerne. 

For eksempel skal trappenedgangene 

i den indre by være mindst 2,5 

meter over daglig vande i havnen, 

og vandtætte porte på enkelte stationer 

kan i særlige tilfælde smækkes 

i og holde vandet ude. Som værn 

mod stigende grundvandstryk får 

vægge og bund i konstruktionerne 

blandt andet ekstra tykkelse og 

vægt, og stationerne kan udstyres 

med jordankre, der holder dem ekstra 

godt fast i undergrunden. 

„Vi vil ikke risikere noget. Det 

gælder for hele vores engagement i 

Cityringen, at vi sammen med Metroselskabet 

udvikler forebyggende 

strategier, som skal forhindre, at 

der dukker noget op undervejs, vi 

ikke kan tackle,“ siger projektleder 

Jan Stæhr. 

@ Jan 

Stæhr, projektleder inden for 

hydrogeologi, sth@cowi.dk 


Nørrebro vibrerer 

En syv ton tung lastvogn med kæmpevibrator 

kortlægger Københavns undergrund, 

hvor Cityringen skal ligge. Det giver et detaljeret 

billede af jordbundsforholdene 


Mørket har sænket sig over Nørrebro. 

I netcaféen AK47 sidder kun få 

lokale og spiller computer. Det trafikerede 

kryds ved Tagensvej og Haraldsgade 

er spærret og lader kun få 

biler passere i to smalle spor ad gangen. 

„Hvad foregår der – er det et terrorangreb?,“ 

spørger en forbipasserende. 

På en næsten 1.000 meter lang 

strækning fra Mimersgade til Vermundsgade 

ligger lange ledninger 

og geofoner, en slags mikrofoner, 

for hver fem meter. Nogle er sat fast 

i jorden med små spyd mellem fliserne 

på fortovet, andre er klæbet 

fast til asfalten. 

En kommandocentral i form af 

en skurvogn holder i en sidegade, 

hvor der er parkeret en syv ton tung 

lastbil med en kæmpevibrator. Lastbilen 

starter, og en rund plade på et 

halvt ton bliver presset mod jorden 

og udsender 350 små rystelser i sekundet. 

Der lyder en brummen som 

en sur hanelefant, og jorden vibrerer 

let. Efter ti brummende lydbølger 

kører lastbilen fem meter frem og 

fortsætter arbejdet. 

Det er midnat, og nattens seismiske 

undersøgelser af Københavns 

undergrund til den kommende 

Cityringen er i gang. Undersøgelser- 

Den tunge seismiske vibrator er 

i uvante omgivelser. Normalt 

arbejder den i naturen, hvor 

den kortlægger grundvandsressourcer. 

Fotos: Stig Stasig 

ne er de første af sin art, der i større 

omfang bliver udført i København, 

og skal være med til at give et detaljeret 

billede af geologien. 

Revner i kalken 

„Det er kun naturligt, at beboerne 

gerne vil vide, hvad der sker i lokalområdet. 

Derfor gør vi meget ud af 

at informere om projektet. Vi hænger 

plakater op på steder, hvor der 

kommer mange mennesker, informerer 

med husstandsomdelte informationsfoldere 

og giver os tid til at 

besvare alle spørgsmål,“ fortæller 

projektleder og geolog i cowi Kerim 

Martinez. 

Sammen med geofysiker i cowi 

Søren Wedel Nielsen og studerende 

fra Danmarks Tekniske Universitet 

og Københavns Universitet har han 

tjansen i nat. 

Mens den seismiske vibrator 

langsomt kører gennem byen, sender 

den lydbølger gennem jorden. 

Lydbølgerne bliver reflekteret af 

jordlagene og opfanget af geofonerne. 

Data bliver registreret i kommandocentralen 

og samles senere til 

et grafisk kort på cowis kontor i 

Lyngby. 

Her er man især interesseret i at 

undersøge revner og strukturer i 

kalken ned til ca. 50 meters dybde 

samt dybden til kalkens overflade 

og større variationer i den. Hvis kalken 

har forskudt sig, kan det nemlig 

betyde mere kraftige grundvandsstrømninger. 

Det er vigtigt at vide, 

inden man går i gang med at planlægge 

udgravningerne til tunneller, 

skakte og stationer. 

Kompliceret opsætning 

Normalt arbejder den seismiske vibrator 

i naturen, hvor den kortlæg- 

Geofoner er som mikrofoner, 

der opfanger lydbølger fra den 

seismiske vibrator. 

ger grundvandsressourcer på Fyn og 

i Jylland med en teknik, der kaldes 

slæbeseismik, hvor man trækker 

kabler efter lastbilen. Men i byen 

må man benytte en alternativ fremgangsmåde. 

Her følger geofonerne 

gadeforløbet langs husmure, fortove 

og veje. For at genere beboerne 

mindst muligt og undgå støj foregår 

undersøgelserne om natten, 

hvor der ikke er så meget trafik. 

Men logistikken er noget af en udfordring. 

„Vi skal indhente tilladelser fra 

myndighederne til at afspærre veje 

og foretage undersøgelserne samt 

koordinere tilbagemeldinger fra 

dagholdet til natholdet. Om dagen 

bliver der ryddet op og opsat nye 

geofoner på næste strækning, mens 

nattens hold foretager målingerne,“ 

fortæller Kerim Martinez. 

Den komplicerede opsætning af 

geofoner langs byens trafikerede 

veje betyder, at projektet er sårbart 

over for ændringer. Nogle gange går 

strømmen, andre gange går en geofon 

i stykker. Men selv om der sker 

uforudsete hændelser, skrider arbejdet 

frem som planlagt, og oplysningerne 

om den københavnske undergrund 

kommer i kassen. 

Ud på natten sænker freden sig 

igen over Nørrebro. 


Projektleder og geolog Kerim Martinez 

er på natarbejde på Nørrebro. 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 23 

@ Kerim 

Martinez, projektleder, 

kemr@cowi.dk

Nu står 

broen stille 

Nye undersøgelser har medført et mindre gennembrud i 

konstruktionen af hænge- og skråstagsbroer. Resultaterne 

kan være med til at skabe sikrere broer til færre penge 

Af Uzi Frank 

Hvis bundpladen og de skrå sidepaneler 

på brodragere møder hinanden 

i den helt rigtige vinkel, kan svingninger 

på helt op til én meter på 

hænge- og skråstagsbroer forhindres. 

Det viser et studie, som er foretaget 

på National Research Council 

Canada i Ottawa. 

Ifølge Allan Larsen, der er brodesigner 

i cowi, og som står bag studierne, 

viser resultaterne, at en bygherre 

kan spare 11 millioner kroner 

på en 1 kilometer lang hængebro ved 

at udfase såkaldte ’guide vanes’ – de 

krumme stålplader, som ingeniører 

var nødt til at montere på broer som 

Storebæltsbroen for at forhindre 

svingninger. 

„’Guide vanes’ tager de værste af 

bevægelserne, men det er en slags 

lappeløsning,“ forklarer Allan Larsen. 

Inspiration fra Øresund 

Inspirationen til at løse problemet 

med brosvingningerne fik Allan 

Larsen, mens han sejlede på 

Øresund. Her lagde han mærke til, 

Svingninger 

hvordan hvirveldannelsen bag sejlet 

blev mindsket, hvis vinklen på det 

blafrende sejl blev trimmet. Måske 

kunne vinklen på bunden af en bro 

også justeres og dermed mindske 

den hvirveldannelse, der plager broerne? 

For at afprøve sin hypotese rejste 

Allan Larsen til National Research 

Council Canada godt hjulpet af 

160.000 kroner, som han modtog fra 

cowifonden til at dække en del af 

sine omkostninger. 

Allan Larsen og hans hold byggede 

fem identiske bromodeller, hvis 

bundvinkler varierede fra 12 til 26 

Sådan reduceres turbulensen 

1 2 

 

Mange broer er bygget oven på en 

brodrager, hvor den nederste vinkel 

overstiger 20 °. 

3 

 

COWI-brodesigner Allan Larsen fik 

ideen til, at en mindre vinkel kunne 

reducere turbulensen. 

Vind 

Vind 

grader. Målinger af bromodellernes 

bevægelser i en vindtunnel viste, at 

broen med en vinkel på omkring 15 

grader var stort set fri for svingninger. 

Allan Larsen siger, at „det var 

sjovt at få lov til at lege i laboratoriet“, 

og han er også meget tilfreds med 

resultaterne. Undersøgelsens resultater 

vil få konsekvenser allerede i 

cowis næste store broprojekt: projekteringen 

af en mulig bro over 

Femern Bælt. 

@ 

Når en jævn vind blæser, opstår der ofte 

turbulens, som sætter gang i voldsomme 

svingninger, der slider på broen. 

4 

Allan Larsen, brodesigner, 

aln@cowi.dk 

Svingninger opstår ofte, når 

hængebroer er udsat for vind. 

Modelfoto: Dissing+Weitling 

Et vindtunnelforsøg bekræftede 

hypotesen: Der var mindre turbulens 

og begrænsede svingninger. 

Beton, du kan se igennem 

Den kan være gennemlyst med gult lys eller skrevet 

med røde bogstaver. Beton plejer at være grå og kedelig, 

men nu kan man få gennemsigtig beton i alle nuancer. 

Gennemsigtigheden skyldes indstøbte fibre, der leder 

lys gennem betonen. Fibrene sidder så tæt, at billeder 

kan ses igennem. Betonen kan bruges til at pifte husfa- 

cader op eller i trafikken til at oplyse fliser ved et gadekryds. 

Desuden kan indstøbte fiberoptiske kabler bruges 

til at holde øje med temperaturændringer eller bevægelser 

på broer og i bygninger. 

@ Birit Buhr Jensen, leder af COWIs 

beton- og korrosionsnetværk, bbu@cowi.dk 

Svingninger 

Illustration: COWI 


Foto: Morten Larsen

Da fjernvarmen 

blev ramt af 

ketchupeffekten 

Fjernvarme kan give store CO2-besparelser og er ved at få 

et gennembrud på grund af klimadebatten. Kommunerne 

har en nøgleposition 

i udbredelsen 

Af Eva Isager 

Fjernvarme har næsten alt, hvad 

man kan forlange af et varmesystem: 

Det kan være med til at redde 

verdens skrøbelige klima og give 

Danmark en fleksibel energiforsyning. 

cowi har vurderet, at det vil spare 

op mod halvdelen af CO2-udledningen 

til opvarmning i Danmark, 

hvis man øger fjernvarmens dækning 

af det totale opvarmningsbehov 

med 15-20 procent. 

I mange år har problemet med 

fjernvarme bare været, at det ligger 

nede i jorden uden at gøre noget væsen 

af sin klimavenlighed. Fjernvarme 

har med andre ord et gedigent 

imageproblem. Det ved direktøren 

for Dansk Fjernvarme, Jørgen G. 

Jørgensen, alt om: 

„De fleste mennesker er revnende 

ligeglade med, hvad der varmer deres 

lejlighed eller hus op, eller om 

fjernvarme er godt eller skidt. Og 

hverken politikere eller medier beskæftiger 

sig med noget, som ikke 

optager folk,“ siger han. 

Fjernvarmetvang? 

Men Jørgen G. Jørgensen 

vejrer morgenluft. 

Klimadebatten har sammen 

med udsigterne til 

slunkne gasledninger fra 

Nordsøen fået forståelsen 

for fjernvarmens fordele 

til at vokse kraftigt i hvert 

fald blandt politikere. 

„Fjernvarme oplever for 

tiden en ketchupeffekt. 

Pludselig brager fjernvarmens 

fordele igennem,“ siger 

Jørgen G. Jørgensen, som mener, 

at det vigtigste for fjernvarmens 

udbredelse er at gøre 

kommunerne interesserede. 

„Det er kommunerne, der udarbejder 

de lokale varmeplaner. 

Heldigvis har de fået øjnene op 

for fjernvarmens fordele, og deres 

forståelse er steget. Vi kunne 

bare godt tænke os, at processen 

blev speedet op. Vi må også have 

en debat om tilslutningspligten til 

fjernvarme. Nogle borgere forstår 

ikke tilslutningspligten, men er 

den egentlig anderledes end den, 

der gælder for kloak, vand og affald?,“ 

spørger Jørgen G. Jørgensen. 

Brug for overordnede regler 

En nok så væsentlig grund til, at 

fjernvarme optager de fleste kommunalpolitikere, 

er et brev, som klima- 

og energiminister Connie Hedegaard 

sendte til alle landets kommuner 

i januar. Ministeren opfordrer 

dem til at skifte naturgassen ud 

med fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk 

og miljømæssigt 

rentabelt. Fjernvarme 

kan således bedst betale sig 

i tæt bebyggede områder, 

Mest varme for mindst CO2 

61 procent af Danmarks boliger eller 

1,6 millioner danske husstande er opvarmet 

med fjernvarme. 

Fjernvarmen er et transmissionssystem, 

der kan kobles sammen med alle 

former for varmeproduktion. Fjernvarme 

laves blandt andet på basis af affald, 

flis, halm, solvarme, geotermi, naturgas, 

overskudsvarme fra industri, 

olie og kul. Omkring halvdelen bliver til 

på baggrund af vedvarende energi. 

Kilde: www.danskfjernvarme.dk 

fordi det ellers bliver for kostbart at anlægge 

ledningsnettet. 

Nogle kommuner har faktisk allerede 

konverteret til fjernvarme, mens andre er 

gået i gang, men de fleste afventer en 

overordnet national målsætning, der udstikker 

rammerne for, hvordan konverteringen 

skal foregå. 

„De fleste mennesker er revnende 

ligeglade med, hvad der varmer 

deres lejlighed eller hus op“ 

Jørgen G. Jørgensen, direktør for Dansk Fjernvarme 

„Jeg fornemmer ingen modvilje i kommunerne 

mod en konvertering, men de 

råber på overordnede retningslinjer. De 

ønsker f.eks. at vide, hvor hurtigt konverteringen 

skal foregå, og om det skal være 

i alle kommuner,“ siger formanden for 

miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, 

Jens Stenbæk. 

Jens Stenbæk mener også, der må laves 

beregninger af, i hvilken grad fjernvarme 

kan betale sig i områder med nye 

boliger. De er omfattet af strenge energikrav 

og er i de fleste tilfælde bygget som 

lavenergihuse. 

„En eventuel tilslutningspligt til fjernvarme 

kan vise sig ikke at være noget 

værd i de områder,“ siger han. 

Et stærkt våben 

En ny vurdering fra cowi sætter tal på, 

hvor stærkt et våben fjernvarme er i 

indsatsen for et bedre klima. Når man 

øger fjernvarmens dækning af det 

samlede danske opvarmningsbehov med 

15-20 procent – og det, venter cowi, vil 

ske inden for få år – spares op mod halvdelen 

af CO2-udledningen til opvarmning 

i Danmark. 

„Vores vurdering bekræfter, at fjernvarme 

er et af de væsentligste elementer i 

bæredygtighed. Det udnytter energien 

optimalt, f.eks. 

ved at bruge 

overskudsvarme 

fra kraftværker 

og affaldsforbrænding. 

Desuden 

er fjernvarme 

forudsætningen for en hurtig udbygning 

med vedvarende energi, fordi nettet 

også kan hente energi fra vedvarende 

energi, f.eks. biomasse, sol og varmepumper,“ 

siger afdelingschef Jens Ole 

Hansen fra cowi. 

Jens Ole Hansen spår fjernvarmen en 

stor fremtid. 

„Efterhånden bliver det også muligt 

at rulle fjernvarme ud i områder, hvor 

folk ikke bor så tæt, og selv i de fleste lavenergihuse 

kan fjernvarme betale sig. 

Det, der i første omgang batter for at udbrede 

fjernvarme, er, at vi får brandet 

den: At vi dokumenterer dens betydning 

for klimaet og for dansk økonomi, når vi 

gør os fri af importeret brændsel.“ 


@ Jens 

Ole Hansen, afdelingschef, 

jha@cowi.dk 


under tema om fjernvarme

Computer-værktøj forudsiger varmebehovet i 

fjernvarmenettet så præcist, at der spares både 

energi og CO2. Metoden breder sig til hele landet 

 

 

 

 

 

Vejrudsigten er med 

til at spare CO2 


Af Eva Isager 

Det er koldt derude om vinteren, 

men fjernvarmekunderne i Brønshøj 

kan være sikre på at holde varmen. 

Et avanceret computerværktøj, 

som er koblet på deres fjernvarmecentral, 

vil i fremtiden være med til 

at styre fremløbstemperaturen i forhold 

til vind og vejr og sørge for den 

ideelle temperatur til rumopvarmning 

og vandet i hanerne. 

Computerværktøjet vil mindske 

varmetabet i fjernvarmenettet. Opvarmning 

tegner sig for en stor del 

af CO2-udslippet, og lavere energiforbrug 

betyder sparet CO2-udslip 

og dermed sparede omkostninger. 

Med tiden vil værktøjet helt overtage 

styringen af fremløbstemperaturen 

og blive udbredt til hele det københavnske 

net, formentlig til hele 

landet. 

Computeren husker forbruget 

Metoden hedder temperaturoptimering, 

og Københavns Energi har 

sammen med cowi prøvet metoden 

af med overbevisende resultat i 

Brønshøj. cowi har rådgivet om 

driftsoptimeringen og integreringen 

af systemet. 

Computerprogrammmet indeholder 

en hydraulisk model af ledningsnettet 

i et område. Modellen 

fodres løbende med prognoserne for 

udetemperatur og vindhastighed i 

de kommende syv dage. Disse vejr- 

data sammenholder computeren 

med en realtidsmodel, det vil sige 

med aktuelle målinger af tryk, temperatur 

og vandflow overalt i nettet 

– på virksomheder, plejehjem, skoler, 

i boligblokke, parcelhuse osv. – og 

med de seneste syv dages nøjagtige 

forbrug. 

Ved hjælp af alle data forudsiger 

computeren varmebehovet syv dage 

frem. Fremløbstemperaturen bliver 

sat præcist så lavt, at forbrugerne 

stadig har den nødvendige temperatur. 

Ambitiøs klimaplan 

I Brønshøj er temperaturen foreløbig 

sænket 2 °C, men målet inden for 

et par år er 5-10 °C, oplyser planchef 

Magnus Foged, Københavns Energi. 

„CO2-besparelsen afhænger af, 

hvilken slags brændsel der bliver 

brugt på det værk, som fjernvarmen 

kommer fra. Men der spares cirka 

halvanden procent af varmetabet i 

ledningerne, for hver grad temperaturen 

sænkes.“ 

I Københavns Kommune er temperaturoptimering 

led i en ambitiøs 

klimaplan, som skal mindske CO2udslippet 

med 20 procent i 2015 i 

forhold til 2005. 

„Der er utroligt mange muligheder 

med temperaturoptimering“ 

Søren K. Christensen, projektleder i COWI 

cowi har også rådgivet flere andre 

danske byer samt Tallinn i Estland 

om temperaturoptimering. 

„Der er utroligt mange muligheder 

med temperaturoptimering. 

Værktøjet kan også opstille sikre 

prognoser for varmebehovet i nybyggeri, 

så nu behøver man ikke 

mere bygge ekstra store forsyningsanlæg 

for at være på den sikre side,“ 

siger projektleder fra cowi, Søren K. 

Christensen. 

@ Søren 

K. Christensen, 

projektleder, skc@cowi.dk

Bæredygtig køling 

af kontoret 

Fjernkøling skåner miljøet, når temperaturen skal sænkes. 

Danmarks hidtil største kølecentral skal stå klar midt i 

København til klimatopmødet i december 

Af Eva Isager 

Tænk på et tag i det indre København. 

Som hovedregel er det plastret 

til med firkantede, støjende 

airconditionanlæg, som holder hovederne 

kolde på kontorfolk, kunder 

i stormagasiner og hotelgæster, 

men den slags tagdekoration er på 

vej ud. Til klimatopmødet i december 

i København skal en miljøvenlig 

„Klimaforandringer og den moderne 

byggestil med glasfacader og 

velisolerede bygninger gør os mere 

afhængige af køling“ 

Jan Don Høgh, projektchef i Københavns Energi 

form for køling stå klar i værtsbyen 

og være med til at markedsføre Danmark 

som en grøn nation. 

Den nye form for køling kaldes 

fjernkøling, og princippet er det 

samme som ved fjernvarme: Et centralt 

anlæg producerer koldt vand 

og leder det via et rørnet ud til kunderne. 

Den centrale køleproduktion 

giver stordriftsfordele og en bæredygtig 

køleforsyning. 

Køleproduktionen, som skal 

foregå i Københavns Energis anlæg 

i Adelgade tæt ved Kongens Nytorv, 

er det første større danske fjernkølingsprojekt. 

Når kølecentralen får 

fuld kapacitet på 15-17 MW, spares 

omkring 65 procent strøm eller 

3.000 ton CO2 om året. Adskillige 

store erhvervskunder bliver koblet 

på fjernkølingssystemet, herunder 

Magasin, Sydbank, Amagerbanken, 

Berlingske Tidende, Danske Bank, 

Egmont og Nationalbanken. 

Ud over miljøfordele kan kunderne 

se frem til en driftssikker køleforsyning, 

som de ikke selv skal 

vedligeholde. Samtidig får de frigivet 

plads i teknikrum og på tage og 

slipper for støj. 

Vand fra Nyhavn 

Den store CO2-reduktion er en følge 

af, at der bruges fjernvarme til at 

producere en del af kølingen, og at 

havvand fjerner overskudsvarmen 

fra kølemaskinerne. Havvandet 

bruges også direkte til køling. Havvandet 

ledes fra Nyhavn til kølecentralen 

via 100 år gamle rørledninger 

fra et nedlagt elværk. Når havvandstemperaturen 

er under ca. 5 °C, kan 

det helt erstatte kølemaskinerne og 

reducere energiforbruget til en 

brøkdel. Op til ca. 12 °C kan kølingen 

delvis ske med havvand. 

Københavns Energi står bag 

fjernkølingsprojektet, og cowi har 

projekteret kølecentralen og ydet 

rådgivning. 

Københavns Energis projektchef 

Jan Don Høgh ser et stigende behov 

for fjernkøling: 

„Klimaforandringer og den moderne 

byggestil med glasfacader og 

velisolerede bygninger gør os mere 

afhængige af køling. Fjernkøling 

skåner miljøet og giver økonomiske 

fordele både til os og vores kunder. 

Når vi udnytter overskudsenergien 

i fjernvarmeproduktionen mere effektivt, 

falder køleprisen,“ siger 

Høgh. 

Fjernkøling breder sig 

Fjernkøling er vidt udbredt i mange 

andre europæiske lande, og tilsyneladende 

er det lige før, at teknikken 

eksploderer herhjemme: 

„Der er knap en by, som ikke tænker 

i fjernkøling, og vi er involveret 

i forundersøgelser en række steder. 

Fjernkøling er oplagt i områder 

med aftagere, der ligger tæt, og som 

har nem adgang til havvand,“ siger 

seniorfagleder Claus Skyth Larsen 

fra cowi. 


@ Claus 

Skyth Larsen, seniorfag- 

leder, csl@cowi.dk

Fotos: Niels Åge Skovbo 

Grisens 

HIMMEL 


Bilister på den trafikerede vej mellem 

Hjørring og Frederikshavn ved 

Sønderskov kigger en ekstra gang, 

når de kører forbi Sønderskovgård. 

To kileformede bygninger af lyse og 

lette materialer med store vinduer 

giver udsyn til marker og himmel. 

Nogle stopper op og drejer ind på 

gårdspladsen for at se nærmere på 

byggeriet, der er bygget sammen 

med den gamle gård. De fleste synes, 

at byggeriet er stort og flot, men de 

færreste drømmer om, at der bag 

ligger i Hjørring 

Landets første forsøgsprojekt i Realdanias idekonkurrence 

om fremtidens landbrugsbyggeri er netop indviet i Hjørring. 

Her er masser af lys, luft og fokus på dyrevelfærd 

murene går løsgående grise med ni 

meter til loftet. Der er langt til den 

traditionelle firlængede gård. 

„Jeg tror på, at grisene befinder 

sig bedst ved at mærke, at lyset skifter. 

En høj dyrevelfærd munder ud i 

en højere produktion. Min ambition 

er at ligge i top med omkring 

33.000 svin om året,“ siger svineproducent 

Palle Joest Andersen. 

Vindue til svineproduktion 

Byggeriet er det første ud af seks forsøgsprojekter 

med fremtidsgårde, 

som er klar til brug. Bag projektet 

står Realdania, der gennem en landsdækkende 

idekonkurrence i 2007 

ønskede at give inspiration til landets 

landmænd og lukke op for en 

verden, der ellers er hermetisk lukket. 

På Sønderskovgård kan interesserede 

således få et indblik i en moderne 

svineproduktion gennem et 

integreret besøgscenter. 

„Fra webkameraer og store vinduer 

til nyfødte grise kan man opleve 

et optimalt arbejdsmiljø for dyr 

og mennesker, høj dyrevelfærd med 

innovative løsninger samt minimale 

udledninger af ammoniak og lugt i 

forhold til traditionelle stalde,“ siger 

Palle Joest Andersen. 

Udvikling mod større landbrug 

Byggeriet er kransekagen for projektleder 

Per Nielsen fra entreprenørfirmaet 

Arne Andersen Vrå A/S. 

Han har været med til at opføre 

landbrugsbyggerier i 30 år og oplever, 

at der oftest bliver spurgt efter 

den traditionelle model. Barrieren 

er som regel økonomien. Men ifølge 

Palle Joest Andersen er pengene givet 

godt ud: 

„Du kan enten vælge at gå den 

ene eller den anden vej. Hvis ikke 

man fornyer sig, kan det ikke hænge 

sammen. For 30 år siden var der 

38 familier om at drive den samme 

jord, som jeg og min familie lever 

af i dag. Den udvikling fortsætter. 

Tendensen er, at staldene bliver 

større, og at der bliver længere mellem 

vinduerne. Mit håb er, at kollegerne 

får øje på, at lys og rum er optimalt 

for både dyr og mennesker.“ 

@ Karsten Leopold Willeberg- 

Nielsen, projektleder, 

klw@cowi.dk 

Gange mellem søernes stier 

Mellem søernes stier er der blevet 

plads til smalle inspektionsgange på 

hver sin side af hovedgangen. På 

den måde kan man nemt komme 

ind til grisene. 

Et tryk med trynen giver mad 

Efter kun få timer i den nye stald har grisene 

endnu ikke lært, at de selv skal gå ind i boksene, 

der automatisk bliver lukket efter dem. Foder 

bliver automatisk doseret gennem beholdere, 

og boksene åbnes igen, når grisene trykker trynen 

mod gitteret. Entreprenør og projektleder 

Per Nielsen (th) og driftsleder Martin Thomsen 

hjælper grisene på vej. 

Fremtidens landbrugsbyggeri 

Syv konsortier ud af i alt tretten blev den 13. juni 

2007 udpeget som vindere af Realdanias idekonkurrence, 

hvilket betyder, at deres forslag efter en 

vis tilpasning – især med hensyn til økonomi - vil 

blive søgt realiseret. To af konsortierne måtte dele 

en førsteplads til samme projekt – opførelse af et 

nyt svinebrug på en bar mark. 

Realdania støtter projekterne med i alt 110 millioner 

kroner. cowi er tilknyttet som procesrådgiver 

og sekretariat – herunder også kommunikation. 

Løsgående grise 

Grisene sælges til Storbritannien, 

hvor der er stort fokus på dyrevelfærd 

og lovkrav om, at søerne skal 

gå løse. Svineproducent Palle Joest 

Andersen har dog haft løsgående 

grise siden 1974.

En slapper i høet 

I høet kan dyrene lægge sig og sove, tage et brusebad 

eller æde. For enden af stalden står to orner i 

hver deres sti. Søerne går jævnligt forbi, og blot lugten 

af hannerne hjælper dem med at komme i 

brunst. Herefter bliver søerne insemineret og flyttet 

til en anden del af stalden, når de er drægtige. 


Betongulv med varme og kulde 

I naturen finder grise vej til et mudderhul for at 

blive afkølet, da de ikke selv kan komme af 

med deres varme. I stalden er søerne fikseret i 

bokse, når smågrisene dier for ikke at skade 

smågrisene. Som et forsøg har man indstøbt 

slanger i betongulvet under søerne for at nedkøle 

dem. De nyfødte grise skal dog have andre 

betingelser. I en lille hule bliver de varmet med 

lys fra oven, mens nedstøbte slanger i betonen 

opvarmer gulvet til 28 °C. 

Elektronik erstatter papirarbejde 

Svineproducent Palle Joest Andersen holder en gris, 

der netop er født. Med de nye stalde øges besætningen 

fra 500 til 1.100 søer. Når grisen er fire-fem 

uger gammel bliver den taget fra sin mor. Herefter 

får den en chip i øret. Ved hjælp af en håndholdt 

PDA (Personlig Digital Assistent) kan man blandt 

andet se, om grisen er drægtig, og hvornår den skal 

føde. Dermed undgår man en masse overflødigt 

papirarbejde. 

Masser af lys i staldene 

Mens arkitekt Rebeca Burgos Vara Kristensen fra 

Bygningskontoret NORD A/S har tegnet udformningen 

af byggeriet, har svineproducenten Palle Joest Andersen, 

Per Nielsen fra entreprenørfirmaet Arne Andersen Vrå A/S 

samt LandboNord og Bygningskontoret NORD A/S tilpasset 

indretningen af de nye stalde. Byggeriet omfatter 

5.500 kvadratmeter. Den samlede investering beløber sig 

til godt 28 millioner kroner.

Foto: Niels Åge Skovbo 

Fornemmelse for fedt ler 

Tungt, brunt og klægt ler lyder som noget, der kunne 

stå på hylden i en hobbyforretning. Men det er til 

undersøgelse af dette ler, at cowis geotekniker Helle 

Trankjær har fået 18.000 kroner af cowi-Kampsax 

Personalefond. Pengene skyder et udviklingsprojekt 

i gang, hvor Helle Trankjær blandt andet vil kortlægge, 

hvorfor fedt ler giver færre sætningsskader i Nordjylland 

end i Østjylland. Ifølge Helle Trankjær er det besværligt 

at bygge på fedt ler, men der er ikke forsket så meget 

i det herhjemme. Derfor vil hun etablere en database. 

@ Helle 

Trankjær, geotekniker, 

hlt@cowi.dk

Feature 23_juni 2009_DK - Cowi

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?