COWIfeature nr. 17 2007 DK.pdf

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. April 2007 nr. 17 

trends 

Specialnummer : 

Helhedsrådgivning 

inden for transport, 

vand, energi og 

sundhed

Vand 

Det dyrebare vand 

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi 

fra cowi. COWIfeature udkommer 

på dansk og engelsk. Magasinet 

bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere 

og medarbejdere. 

Redaktion 

John Jørgensen, ansv.h., jhj@cowi.dk 

Christina Tækker, cht@cowi.dk 

Kathrine Schmeichel, kats@cowi.dk 

Trine Boe Christensen, tbc@cowi.dk 

Design & layout 

Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk 

Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk 

Helle Martini, hmix@cowi.dk 

Korrektur 

Kurir Sprogservice ApS 

Redaktionen sluttet 15. februar 2007 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

Samlet oplag 18.000 

Tryk: Schultz Grafisk 

ISSN 1600-6186 

Udgiver 

cowi a/s 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 

www.cowi.dk 

www.cowi.com 

cowi er en førende nordeuropæisk 

rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder 

med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi 

over hele verden 

under hensyn til miljø og samfund. 

cowi er førende på sit felt, fordi 

vores 3500 medarbejdere hver især 

er det på deres. 

4 

Sundhed 

Det farlige liv på sofaen 

20 

„ 

Det internationale samfund står over for 

betydelige udfordringer inden for transport, 

vand, energi og sundhed. 

Det er nødvendigt at kombinere viden fra 

ingeniørfag, samfundsøkonomi og miljø for at 

kunne udvikle bæredygtige løsninger som svar 

på disse udfordringer. I denne specialudgave af 

cowis kundemagasin tegner vi konturerne af 

megatrends inden for de fire nøglesektorer. Vi 

forventer, at efterspørgslen efter kompleks og 

helhedsorienteret rådgivning inden for transport, 

vand, energi og sundhed vil stige markant 

både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene. 

Med udgangspunkt i vores position 

som en førende, international rådgiver 

er vi klar til at byde på opgaverne med 

vores menneskelige og faglige ressourcer. 

Vi vil som altid bestræbe os 

på at udføre vores rådgivning på 

en socialt ansvarlig måde. 

Klaus H. Ostenfeld, 

Koncernchef, CEO, COWI A/S 

“ 

Transport 

Vi vil spilde endnu 

mere tid i trafikken 

12 

28 

Energi 

Vi har brug for et nyt 

vindmølle-eventyr

Illustration: Anne Mette Edeltoft 

Læs videre på www.cowi.dk 

Det dyrebare vand 

Det danske vandmiljø lider, men 

ny eu-lovgivning skal give det 

en bedre kvalitet. Direktivet er 

en stor opgave for miljøcentre og 

kommuner 

Af Eva Isager 

eu’s vandrammedirektiv. Et værk 

på 72 sider, som de færreste danskere 

kan prale af at have læst. Indholdet 

kunne ellers give mening for de 

fleste af os, for det handler om, 

hvordan vi beskytter vores vand. 

Det vand, vi drikker, det vand, vi 

bader i om sommeren, og det vand, 

der gennemløber vores natur. 

Direktivet betyder, at de danske 

myndigheder inden udgangen af 

2015 skal sikre en god økologisk kvalitet 

af vandløb, 

søer, kystvande 

og grundvand. 

Tilstanden 

skal stort set 

bringes tilbage 

til den naturlige, 

og det bliver 

noget af en opgave. 

Vores 

vand er en sårbar 

og stadig 

mere dyrebar 

ressource, som mennesket udsætter 

for kraftig påvirkning. Stort set alle 

danske vådområder bærer menneskelige 

fingeraftryk. 

Spørger man fagfolk, er det vigtigt, 

at hele eu har fået de samme 

og nogenlunde stramme regler for 

beskyttelse af vandmiljøet. Det er 

også en god tanke, at hele vandcyklussen 

nu skal forvaltes under ét, 

i stedet for at den ene myndighed 

f.eks. tager sig af grundvand og den 

anden af spildevand. 

Tidsplan holder måske ikke 

Landbrug, industri, lossepladser, ja 

selv regnvand er med til at forurene 

grundvand og vandløb. I Danmark 

er massevis af drikkevandsboringer 

allerede lukket. Tilmed er mange 

vandløb i tidens løb blevet rettet ud, 

hvilket gør dem endnu mere modtagelige 

for forurening. Hvis vi vil 

efterlade et ordentligt vandmiljø til 

vores børn og børnebørn, så er det 

nu, vi skal handle. 

Vandrammedirektivet er imidlertid 

en kæmpe udfordring for 

myndighederne, hvilket i praksis 

vil sige de syv nye statslige miljøcentre 

samt kommunerne. Miljøcentrene 

udstikker de overordnede 

rammer gennem vand- og naturplaner, 

og kommunerne laver handleplaner 

for den enkelte kommune. 

„Vi har endnu ikke set en præcis 

definition af, hvad eu forstår ved 

„god økologisk kvalitet“. Dette vigtige 

redskab i implementeringen af 

direktivet burde være klar nu, for vi 

er allerede bagud i forhold til tidsplanen,“ 

siger områdechef Harley 

Bundgaard Madsen, Miljøcenter 

Odense. 

Harley Bundgaard Madsen ser 

også store udfordringer i, at kommunerne 

bliver godt nok klædt på 

til at tackle deres del af det komplicerede 

arbejde. For slet ikke at tale 

om den store opgave med at nedbringe 

landbrugets udledninger af 

kvælstof og fosfor, samtidig med at 

landmændene fortsat skal kunne 

drive deres erhverv. 

Disse ting ændrer dog ikke ved, at 

direktivet ifølge Harley Bundgaard 

Madsen vil gavne vandmiljøet: 

„Det er rationelt og logisk tænkt, og 

som noget nyt er der indbyggede 

tidsfrister for gennemførelse af forbedringerne,“ 

siger han. 

Hvis hanen løber tør 

Men er eu’s vandproblemer ikke 

små i forhold til eksempelvis den 

tredje verdens massive problemer 

med tørke, oversvømmelse og ulige 

fordeling af vandressourcerne? 

Chefrådgiver Henning Nøhr fra 

Udenrigsministeriets Bistandsfaglige 

Tjeneste arbejder til daglig 

med miljø og vand i bl.a. en række 

afrikanske lande: 

„I Danmark er vi dybt privilegerede, 

fordi vi får rent drikkevand 

ud af hanen. Mange steder i Europa 

er man allerede afhængige af flaskevand, 

og i vores del af verden er 

vi også nødt til at passe på vandressourcerne, 

ikke mindst på grund af 

landbrugets påvirkning. Den almindelige 

dansker vil dog nok 

først forstå, hvor vigtigt det er at 

beskytte vandet, hvis hanen pludselig 

en dag løber tør,“ siger 

Henning Nøhr. 

Vandrammedirektivet skal gennemføres 

med omkostningseffektive 

løsninger, dvs. de løsninger som 

koster mindst ud fra et samfundsøkonomisk 

synspunkt. Finansieringen 

er dog endnu ikke på plads. 

„Måske skal vi danskere vænne 

os til, at miljøforbedringer koster. 

Jeg tror, at de forbedringer, der ligger 

i direktivet, koster mindre end 

en Storebæltsbro, og ud fra den betragtning 

får vi meget miljø for 

pengene,“ mener senior projektleder 

Bente Villumsen fra cowis afdeling 

for Vandressourcer og Naturgenopretning. 

„Rent teknisk kan 

det meste lade sig gøre, og det største 

problem ved direktivet er nok 

pengene,“ tilføjer hun. 

@ Senior 

projektleder Bente 

Villumsen, bevi@cowi.dk 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 

VAND

Hjælp på vej til den forurenede Odense Fjord, 

hvor eu’s vandrammedirektiv er blevet testet. 

Kvælstofudledninger skal ned, og det vil koste, 

forudser lokal miljøekspert 

„Klart, at 

derskal 

Det bliver nødvendigt at se på 

landbrugets miljøpåvirkning 

af Odense Fjord. Områdechef 

Harley Bundgaard Madsen vil 

også give de mange udrettede 

vandløb deres naturlige slyngninger 

tilbage. 

Foto: Tao Lytzen 

ske noget“ 

Af Eva Isager 

Odense Fjord med opland er et stykke 

enestående natur og hjemsted for 

fugle, fisk, vildt og sjældne planter. 

eu har udlagt det til habitatområde, 

så der skal passes særlig godt på naturen. 

Det hele består af én fjord, 11 

større søer og 2.500 små, som alle 

sammen hænger tæt sammen. En 

regndråbe, der falder på Sydfyn, 

havner på et eller andet tidspunkt i 

fjorden. 

Vandmiljøet i det 1.000 km² store 

område er imidlertid under pres. 

Landbrug, byer og industri udleder 

hvert år 2.000 ton kvælstof i fjorden. 

Dertil kommer, at Fynsværket opvarmer 

fjordvandet, og den nu nedlagte 

Stige Ø Losseplads, Lindøværftet, 

Odense by samt regnvand fra vejene 

belaster med miljøfarlige stoffer. 

Miljøet har heller ikke godt af, 

at mange vandløb er blevet rettet ud. 

Det får vand fra markerne til at løbe 

hurtigere ud i vandløbene og tage 

mere overskudsgødning med sig. 

Redskab er på plads 

„Det er klart, at der skal ske noget,“ 

siger områdechef Harley Bundgaard 

Madsen fra Miljøcenter Odense, 

som har overtaget projektet fra det 

nedlagte Fyns Amt. Hvad der konkret 

skal ske, lægger miljøcentret og 

de syv kommuner, som naturområdet 

dækker, sig først fast på senere, 

men grundlaget er ved at være på 

plads. Det er pilotprojektet Odense 

Pilot River Basin. 

Miljøstyrelsen udpegede i 2002 

Fyns Amt til at gennemføre projektet 

med at lave en virkelighedsnær 

afprøvning af eu’s vandrammedirektiv. 

Området på Fyn var oplagt 

på grund af naturværdierne og de 

mange og velkendte kilder til miljøbelastning. 

Der er udpeget ca. 20 

testprojekter i Europa, men Odense 

Pilot River Basin er det projekt, som 

ligger tættest op ad en egentlig gennemførelse 

af alle bestemmelserne i 

direktivet. 

„Vi afprøvede paragraf for paragraf 

for at se, hvordan de fungerer i 

praksis. Vi testede også, hvordan 

man laver et omkostningseffektivt 

indsatsprogram over for de miljøbelastende 

forhold. Formålet med 

vandrammedirektivet er at opnå 

„god økologisk kvalitet“ i vandmiljøet, 

men eu har endnu ikke givet os 

en præcis definition på, hvad det er. 

Derfor opstillede vi vores egne foreløbige 

mål. Ud fra dem kortlagde vi 

kilderne til belastning og afgjorde, 

hvilke ændringer der skal til, og 

hvad prisen er,“ siger Harley 

Bundgaard Madsen.

Vandmiljøet i Odense 

Fjord er belastet. Områdechef 

Harley Bundgaard 

Madsen satser på, at EU’s 

vandrammedirektiv bliver 

et effektivt redskab. 

Fotos: Tao Lytzen 

• Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 

Mindre areal til landbrug 

Vandmiljøet i Odense Fjord er allerede 

forbedret de seneste år, bl.a. er 

udledningerne af spildevand formindsket. 

Men det kan blive meget 

bedre: 

„Udledningerne af især kvælstof 

skal længere ned, og det bliver nødvendigt 

at se på landbrugets miljøpåvirkning. 

I vores foreløbige indsatsprogram 

kalkulerer vi med at 

fordoble naturområderne, fra 6 til 

12 procent af hele området. Vi skal 

også genoprette mange vandløb. 

Det vil koste nogle penge, men udgifterne 

til forbedringer på spildevandsområdet 

er mange gange større. 

eu’s intention er jo også et bedre 

vandmiljø.“ 

cowi har også arbejdet intensivt 

med det fynske vandmiljøprojekt: 

„Vi beregnede omkostningerne 

ved de op mod 50 forskellige tiltag. 

Desuden strukturerede vi Fyns 

Amts egne data, så amtet – det senere 

Miljøcenter Odense – kunne lave 

flere scenarier for en integreret indsats. 

Resultatet er et værktøj, der gør 

det muligt at vurdere de samlede 

omkostninger og miljøeffekter ved 

forskellige løsninger. Man kan også 

vurdere, hvordan forskellige mål 

nås på den mest omkostningseffektive 

måde,“ siger gruppeleder 

Anette Gudum fra cowi. 

@ Gruppeleder 

Anette Gudum, 

agu@cowi.dk 

Takket være de lavtliggende 

søer kan 

Trekroner modstå 

meget regn. Stier og 

veje hælder ned mod 

bassinet. 

Foto: Roskilde kommune 

Af Eva Isager 

Bydelen Trekroner tæt på Roskilde Universitetscenter har 

fået et naturområde med to søer og en lille ø, hvor hundeluftere, 

joggere, cyklister og alle andre beboere kan udfolde 

sig. Men søområdet har også en helt anden funktion. 

Hvis Trekroner bliver ramt af skybrud, vil regnvandet, 

som den nærliggende Himmelev Bæk ikke kan aflede, 

blive ledt ud i det lavtliggende søområde i stedet for at 

oversvømme nærliggende områder. 

Udformningen af søområdet er projekteret af cowi, 

som også står bag et lignende projekt i Odense. Dobbeltrollen 

for de rekreative områder vil efterhånden blive 

mere udbredt, for kommunerne går nye veje for at begrænse 

skaderne i forbindelse med skybrud, mener projektleder 

Karsten Arnbjerg, cowi. 

@ Projektleder 

Rekreative områder kan 

bruges til regnvands- 

bassiner under skybrud. 

Søområde ved Roskilde 

skal forhindre oversvømmelser 

Til hundeluftning 

og skybrud 

„Fodboldbaner og legepladser kan også fint bruges som 

en form for regnvandsbassiner under skybrud og på den 

måde aflaste kloakker og folks kældre. Kloakkerne kan 

ikke tage det hele, når den ekstreme regn sætter ind,“ siger 

Karsten Arnbjerg. 

Den ekstreme regn bliver endda voldsommere i fremtiden, 

hvor det enkelte regnskyl kan give helt op til 30-40 

procent mere regn på en time. Det viser ny forskning, 

der ser 100 år frem, og som cowi sammen med bl.a. dmi 

udfører for Dansk Vand- og Spildevandsforening samt en 

række kommuner. 

Karsten Arnbjerg, kar@cowi.dk 

Foto: Morten Larsen

Lynaktion efter 

naturkatastrofe 

Da flodbølgen havde 

hærget Sri Lanka, skulle 

det gå stærkt med 

hjælpen. cowi har gjort 

værdifulde erfaringer 

med, hvordan man 

hurtigt får gang i genopbygningen 

Af Eva Isager 

Der var ikke tid til at lave omfangsrige rapporter om behovet 

for hjælp, da tsunamien havde ramt østaten Sri 

Lanka. Alt var kaos efter 26. december 2004, hvor 35.000 

mistede livet, og en stor del af de ca. 18 mio. indbyggere 

stod uden rent vand og rimelige sanitære forhold. 

Specielt langs de sydøstlige, østlige og nordlige kyster, 

hvor der især bor muslimske og tamilske fiskerfamilier, 

var situationen uoverskuelig. 

Få dage ind i 2005 landede cowis markedsområdechef 

Vagn Rehøj i Sri Lanka for at danne sig et førstehåndsindtryk 

af ødelæggelserne. „Det var et grimt syn,“ husker 

Vagn Rehøj, som dog kunne glæde sig over, at cowis 

Sri Lanka var et af de lande, som 

blev værst tilredt af flodbølgen. 

Foto: COWI 

egne 60-70 srilankanske medarbejdere og deres familier 

var sluppet med livet i behold. 

cowi har arbejdet på øen i Det Indiske Ocean siden 

80’erne, senest med et bistandsprojekt, som skaffer omkring 

en million mennesker rent drikkevand og ordentlige 

sanitære forhold. Projektet blev afsluttet i marts 2007. 

Netop lokalkendskabet skulle vise sig at komme den danske 

rådgiver til gode i de uoverskuelige januardage efter 

tsunamien. 

Vand til hjemløse 

„De srilankanske vandmyndigheder, støttet af Danida, bad 

os lave en hurtig vurdering af behovet for hjælp til retablering 

af rent vand og sanitet i fire distrikter langs kysten. 

Vi fik kun et par uger til at lave vurderingen med tilhørende 

handlingsplan, fordi situationen var så akut, men 

vores srilankanske nøglemedarbejdere gav os hurtigt 

respons på behovet. Deres udpegning af problemer og 

prioriteringer var afgørende for, at vi inden for tidsfristen 

kunne kortlægge situationen og lave en handlingsplan, 

så indsatserne og pengene blev prioriteret rigtigt,“ siger 

Vagn Rehøj. 

Sri Lanka er et af de lande, som blev værst tilredt af 

flodbølgen. Ødelæggelserne gik bl.a. ud over de kystnære 

landsbyer, infrastrukturen, boliger, skoler, sundhedsklinikker 

og offentlige bygninger. Tusinder blev hjemløse og flyttede 

i midlertidige teltlejre, og en af cowis første opgaver 

var at organisere rent vand og opstille latriner i lejrene. 

Viden kan genbruges 

Blandt hasteopgaverne var også tømning af tusindvis af 

Tsunamien fordrev tusindvis af srilankanere til 

midlertidige teltlejre, hvor COWI på kort tid organiserede 

rent drikkevand og opstillede latriner. 

Det sidste skulle være med til at forhindre udbrud 

af epidemier, hvilket lykkedes. 

Foto: Scanpix 

åbne drikkevandsbrønde for havvand og mudder. Brøn- 

dene skulle drænes for saltvand adskillige gange, før vandet 

kunne drikkes. Højt på listen stod ligeledes sammenlapning 

af overrevne vandledninger. 

„Vores erfaringer kan godt bruges andre steder på kloden, 

og det er allerede sket i de andre kystområder i Sri 

Lanka. Det er faktisk ikke så kompliceret at lave en hurtig, 

prioriteret handlingsplan efter en sådan naturkatastrofe, 

„Vores erfaringer kan 

godt bruges andre steder 

på kloden, og det er allerede 

sket i de andre kystområder 

i Sri Lanka“ 

Markedsområdechef Vagn Rehøj 

når blot man råder over de rigtige lokale folk og har den 

relevante faglige viden,“ siger Vagn Rehøj. 

I dag er genopbygningen kommet langt, men tusinder 

af srilankanere bor stadig i lejre for hjemløse, utålmodige 

efter at komme i gang med et nyt liv. 

@ Markedsområdechef Vagn Rehøj, vr@cowi.dk 

10 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 11


„Vi har brug for et nyt 

vindmølle-eventyr“ 

Danmark bør satse på 

flere former for energi, 

mener nøglepersoner 

i branchen 

Af Kathrine Schmeichel 

Danmark er i front, når det handler om vedvarende 

energi. Vi står for mere end 30 procent af verdensmarkedet 

for vindmøller. Vedvarende energi bidrager med en 

fjerdedel af den indenlandske elproduktion. Og næsten 

halvdelen af al fjernvarmeproduktion er baseret på biomasse 

– rester fra landbrugsproduktionen samt affald. 

Alligevel mener Else Bernsen, projektchef, Energi, 

hos cowi, at Danmark er „ved at gå bagud af dansen“ 

med hensyn til vedvarende energi. 

„Danmark har brug for et nyt vindmølle-eventyr. Vi 

har hvilet for længe på laurbærrene – måske på grund af, 

at vi var i front og samtidig det eneste land i eu med en 

olieeksport. Men vi er ved at sakke bagud i forhold til 

f.eks. Tyskland og usa. Så hvorfor ikke markedsføre det, 

vi er gode til? Nemlig at effektivisere energi – få mest ud 

af brændslet og få forskellige energiformer til at spille 

sammen.“ 

Her tænker Else Bernsen især på den udbyggede 

kraftvarme, der findes i Danmark, hvor 80 procent af al 

fjernvarmeproduktion stammer fra kraftvarmeværker, 

der også kan producere el, og som har en meget høj udnyttelsesgrad. 

Inden for de seneste år er der i store dele af verden 

kommet fokus på vedvarende energi, hvilket bl.a. skyldes 

stigende oliepriser, en usikker olieforsyningssituation 

i Rusland og Mellemøsten samt krav om co2-reduktion 

på grund af klimaforandringer. eu arbejder i 

øjeblikket på at få de 27 medlemslande til at acceptere, 

at vedvarende energi skal dække 20 procent af det samlede 

energiforbrug i 2020 mod kun 6 procent i dag. I 

Dan-mark er andelen oppe på 15 procent, og regeringens 

mål er mindst en fordobling i 2025. 

Stort eksportpotentiale for fjernvarmeteknologi 

Anders Stouge, branchedirektør i Energi Industrien under 

Dansk Industri, er enig i, at der eksisterer et væsentligt 

eksportpotentiale, når det gælder fjernvarme. 

ENERGI 

„Vi har slet ikke været gode nok til at gøre os gældende 

på fjernvarmeområdet, hvor vi nærmest er usynlige. Vi 

skal gå ud og fortælle, hvad vi kan: At vi på baggrund af 

en lang tradition for fjernvarme har opnået en stor udbredelse 

samt høj effektivitet – og at vi desuden anvender 

en stor andel biomasse som brændsel.“ 

Han mener, at især Østeuropa udgør et stort marked 

for fjernvarmeteknologi. „Ifølge Det Internationale 

Energiagentur, iea, ville man ved at renovere og effektivisere 

det nuværende fjernvarmenet i Østeuropa kunne 

opnå en årlig besparelse, der svarer til hele Tysklands 

årlige forbrug af naturgas.“ Anders Stouge mener, at det 

nye vindmølle-eventyr kan være, at Danmark skal satse 

bredt på udviklingen af forskellige slags vedvarende 

energi, og ikke blot på én energiform. 

I den forbindelse peger han på regeringens nye initiativ, 

eud, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, 

som er en pulje, der skal bruges til både 

forskning, udvikling 

og demonstration 

af forskellige former 

for vedvarende 

energi – fra brint og 

bioethanol til bølgeog 

vindenergi. 

Problemet er 

ifølge Anders 

Stouge, at det afsatte 

beløb på små 200 

mio. kr. årligt frem 

til 2010 er for lille. 


„Beløbet vil formentlig 

knap nok slå til, når de store demonstrationsprojekter 

skal etableres og sættes i drift. For det er demonstration 

af teknologien, der koster – i snit 50-200 

mio. kr. pr. anlæg.“ 

Hans Jørgen Koch, international direktør i Energistyrelsen, 

siger om regeringens initiativ: 

„eud skal ses som en forsigtig begyndelse og handler 

i høj grad om at styrke Danmarks erhvervsrettede aktiviteter 

inden for energi. eud skal fungere som seed money 

– som startpenge for ideer, der skal videreudvikles 

af eksperter og investorer, der herefter kan gå sammen i 

konsortier for yderligere at udvikle og demonstrere – 

med mulighed for at få andel i de 2,5 mia. kr. årligt, som 

eu har stillet til rådighed på området.“ 

@ Projektchef Else Bernsen, ebe@cowi.dk 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 13

„Vi taler om en teknologi, 

der stadig er helt ny. 

Både bilog brintproducenter 

venter i øjeblikket 

på resultater“ 

Projektleder Andrzej Brones 

REN 

Bilindustrien satser på, 

at fremtidens biler kører 

på alternativ energi. I et 

nyskabende projekt på 

Shetland vil man bruge 

overskudsenergi fra 

vindmøller til at producere 

brint 

Shetland vil køre på energi 

Foto: Scanpix

Af Christina Tækker 

Allerede til næste år vil nogle af de lokale minibusser på 

det sydlige Shetland sandsynligvis transportere nogle af 

egnens ca. 20.000 borgere rundt ved hjælp af brint i stedet 

for benzin. Det sker i et innovativt projekt, hvor 

man bruger overskudsenergi fra vindmøller til produktion 

af både fjernvarme og brint. 

Metoden er oplagt for mindre samfund, hvor det 

blæser meget, og man har brug for fjernvarme. Men for 

at efterprøve resultaterne i større skala, kan erfaringerne 

fra Shetland bruges som tilløb til et mere omfattende 

projekt. I dag er 

brint sammen med 

biomasse en af de 

alternative energikilder, 

som bilindustrien 

satser på 

fremover. Brint 

har modsat biobrændsel 

ingen affaldsprodukter 

ud 

over vand. Hidtil 

har brint dog været 

et dyrt alternativ 

til benzin, da 

man traditionelt 

har produceret 

gassen ved at købe 

elektrisk energi. 

„Konceptet ser 

lovende ud. Lokalt 

håber vi på, at 

vindmøller vil 

overtage en større 

del af den almindeligeenergiforsyning. 

Globalt kan 

projektet vise, at 

Beboere på det sydlige Shetland kan 

sandsynligvis se frem til at køre med 

lokale minibusser, der kører på brint. 

Foto: Scanpix 

det kan lade sig 

gøre i et lille samfund 

at udnytte 

overskudsenergien 

fornuftigt og ned- 

bringe udslippet af co2. Men det er også med til at demonstrere, 

at det er økonomisk rentabelt at køre på 

brint produceret fra vindmøller,“ siger Services 

Manager Jim Grant fra Shetland Island Council. 

Formindsker afhængighed 

cowi udfører projektet for kommunen 

Shetland Island Council’s 

forbrændingsanlæg i Lerwick, 

hvor man i dag afbrænder 

affald fra Shetland, Orkney og offshoreindustrien. 

Anlægget producerer fjernvarme, der opvarmer huse og 

en del industrivirksomheder i Lerwick, heriblandt den 

lokale fiskeindustri. I et forsøg på at formindske afhængigheden 

af almindelig energi undersøger Shetland 

Island Council nu mulighederne for alternativ energi. 

En af mulighederne er at opsætte vindmøller. 

Da vind ikke er en stabil energikilde, udjævner man 

energien med batterilagre, der kompenserer for den varierende 

produktion. I perioder med overskudsproduktion 

kan energien bruges til at producere blandt andet 

brint til for eksempel lokale busser. Det sker ved at tilslutte 

energien fra vindmøllerne til et elektrolyseapparat, 

hvor man tilfører vand. Herefter bliver vandet spaltet 

i ilt og brint. Brinten kan anvendes som brændstof i 

busser eller biler. 

Branchen venter på resultater 

„Vi taler om en teknologi, der stadig er helt ny. Både bilog 

brintproducenter venter i øjeblikket på resultater. I 

dag er der derfor kun meget få biler, som kører på brint, 

og de er dyre, da de ikke er serieproduceret,“ fortæller 

Andrzej Brones, der er projektleder i cowi. 

Også teamet bag projektet på Shetland venter på en 

producent, der kan levere busser, der kører på brint. 

Indtil videre er det således en mulighed at lease to-tre 

busser fra Canada, hvor man har besluttet at fremme 

anvendelsen af brint i byerne. 

@ Projektleder Andrzej Brones, abr@cowi.dk 

Biler på brint 

Biler kan køre på brint ved hjælp af forbrændingsmotorer, hvor 

bussernes batterier, der driver den elektriske motor, bliver ladet 

op med brint eller brændselsceller. bmw forventer, at 50 pct. af 

deres biler, som bliver solgt i 2020, vil være brintkøretøjer. 

DaimlerChrysler forventer, at mellem 10 og 20 pct. af deres 

biler kører på brint i 2010. 

„Globalt kan projektet vise, 

at det kan lade sig gøre i et 

lille samfund at udnytte 

overskudsenergien fornuftigt 

og nedbringe udslippet 

af CO2“ 

Services Manager Jim Grant fra Shetland Island Council 

Kilde: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 

16 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 17 

Foto: iStockphoto 

Qatar får videncenter inden for 

olie og gas 

I takt med at efterspørgslen på energi stiger 

over hele verden, vokser også behovet for professionel 

rådgivning. cowi mærker især væksten 

på rådgivningsydelser inden for olie og gas i 

Mellemøsten og ansætter 10-20 ingeniører og 

teknikere i år. 

Målet er at få 

solidt fodfæste 

i Mellemøsten 

og skabe 

et videncenter 

inden 

for olie og gas 

i Qatar, hvorfra 

cowi kan 

servicere alle 

golfstater. 

@ Afdelingschef 

Foto: iStockphoto 

Saltproducent sparer penge ved at gå 

fra gas til træflis 

Saltproducenten Akzo Nobel Salt A/S ved Mariager Fjord 

kan forbedre brændselsøkonomien væsentligt ved at 

anvende træflis frem for naturgas til indvinding af salt. 

Det viser en forundersøgelse, cowi har foretaget. 

Virksomheden, der årligt producerer ca. 615.000 ton 

konsum-, industri- og vejsalt, forventer at tage et nyt 

flisbaseret anlæg på ca. 18 mw i brug i sommeren 2007. 

cowi er rådgiver på projektet. 

@ Projektchef 

Johnny Mikkelsen, 

jmi@cowi.dk 

Torben Hermansen, 

the@cowi.dk 

Foto: DISSING+WEITLING 



@ Projektchef 

Reto M. 

Hummelshøj, rmh@cowi.dk 

Danmarks største solcelleanlæg 

Danmarks største solcelleanlæg leverer strøm til 

køling af DR Byen. Anlægget er en del af it-eco 

projektet, hvor man demonstrerer energibesparelser 

gennem innovative energiløsninger til ittungt 

erhvervsbyggeri. Princippet er, at man anvender 

udeluft og grundvand til køling af DR 

Byen og hovedsagelig dækker strømforbruget til 

drift af grundvandskøleanlægget med strøm fra 

solcelleanlægget. Det reducerer elforbruget. 

Halm og træflis giver fjernvarme 

på en ny måde 

cowi har udviklet et nyt koncept for fjernvarme, som forventes at 

give højere energiudnyttelse og billigere varme. Den nye teknik går 

ud på at sprøjte vanddråber ind i varm røggas, hvorved vandet fordamper 

og gassen køles. Efterfølgende kan energien i vanddampen 

benyttes til at producere fjernvarme. Teknikken forventes demonstreret 

i to byer i 2007 med henholdsvis halm og træ som brændsel. 

Jens Dall Bentzen, 

jdb@cowi.dk 

Rømø får fjernvarme 

Som en af de sidste 

bastioner i Danmark 

har Rømø nu fået 

fjernvarme, hvilket vil 

give de enkelte huse 

en besparelse på varmeregningen 

på op til 

40 procent. Desuden 

bidrager øen nu mindre til co2-udledningen, da fjernvarmeanlægget 

på 2 mw er baseret på træflis. cowi er totalrådgiver 

på projektet, der omfatter ca. 300 huse, erhvervsvirksomheder, 

sommerhuse og feriecentre. 

Torben Hermansen, 

the@cowi.dk 


Foto: Bert Virklund

Dansk fjernvarme til Kina 

Den effektive danske fjernvarmeteknologi 

skal erstatte kulfyrede 

kedler i dele af Kina 


Den danske fjernvarmeteknologi er 

blandt de mest effektive i verden. 

Nu bliver den i stigende grad eksporteret 

til Kina. I løbet af de kommende 

år kan indbyggerne i den 

nordlige del af Kina således se frem 

til en renere luft. Det skyldes en omfattende 

femårsplan, der fokuserer 

på at forsyne de større byer med 

fjernvarme. 

„Kineserne er begyndt at tænke 

mere på miljøet og økonomisk rentable 

løsninger. Det skyldes blandt 

andet, at priserne på kul og gas er 

steget voldsomt de seneste femseks 

år. I disse år bliver lokale, forurenende 

kulfyrede kedler således 

udskiftet med fjernvarme, der er 

baseret på overskudsvarme fra 

„Kineserne er begyndt at tænke 

mere på miljøet og økonomisk 

rentable løsninger“ 

Projektleder Søren K. Christensen 

kraftværker og gas-/kulfyrede kedler. 

Dermed kan man typisk mere 

end halvere forbruget af kul,“ fortæller 

Søren K. Christensen, projektleder 

i cowi. 

Dansk tankegang 

Tankegangen stemmer overens 

med den danske energipolitik, hvor 

man producerer el og udnytter 

overskudsvarmen til opvarmning. 

I dag står danske virksomheder 

stærkt teknologisk inden for fjernvarmeområdet. 

Allerede i begyndelsen 

af sidste århundrede etablerede 

man fjernvarmeværker i Danmark, 

og omkring 1910 fokuserede større 

danske byer på at udnytte overskudsvarme 

fra elværker. I 70’erne 

fremmede myndighederne indsatsen 

for, at varmeforsyningen blev 

baseret på råstoffer som biomasse 

og affald, og i 80’erne etablerede 

man kraftvarmeværker baseret på 

naturgas. I dag bliver 60 pct. af alle 

boliger i Danmark forsynet med 

fjernvarme. 

cowi, som er den førende rådgiver 

inden for fjernvarme 

herhjemme, 

rådgiver i øjeblikket 

Beijing District Heating 

Group, der ønsker 

at indføre fjernvarmesystemer, 

som 

er på linje med lignende 

systemer i 

Europa. Opgaven involverer 

blandt andet, at cowi rådgiver 

om, hvilke pumper, fjernvarmerør 

og varmevekslerstationer 

kineserne bør investere i. Alt sammen 

udstyr, som er velafprøvet og 

baseret på velkendt teknologi i Vesteuropa. 

„Vi har valgt en dansk rådgiver, 

fordi danskerne er de bedste i ver- 

den inden for fjernvarme. De har 

teknologien og et forspring på området. 

Som et af de største fjernvarmeselskaber 

i verden vil vi derfor gerne 

have gode råd udefra,“ siger Liu Ju, 

der er manager i Planning Department 

i Beijing District Heating 

Group. 

Det kinesiske fjernvarmeselskab 

leverer varme til hovedparten af de 

private boliger og virksomheder i 

Beijing. Det svarer til at forsyne en 

by, der er mange gange større end 

København. 

Den største udfordring 

„Den største udfordring på Kinas 

fjernvarmemarked er, at kinesiske 

varmekunder hidtil har betalt for 

varmen ud fra antal kvadratmeter. I 

dag er det fjernvarmeværkerne, der 

bestemmer, hvor meget varme forbrugerne 

skal have, og lukker ned og 

åbner efter årstiden. I fremtiden skal 

det være omvendt. Her skal man afregne 

i forhold til sit forbrug,“ fortæller 

Søren K. Christensen. 

18 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 19 


Søren K. 

Christensen, skc@cowi.dk 

Mange kinesere kan glæde 

sig til renere luft. 

Foto: Scanpix


Det farlige liv på sofaen 

Af Eva Isager og Christina Tækker 

„Hvis motion er så sundt, så giv det til de syge,“ lyder det 

i folkemunde, og vi griner svedent, for vi ved alle sammen 

udmærket, at det er lige omvendt. Det er mangel 

på motion, som er med til at gøre os syge. 

Vi ryger og drikker og vil hellere fede den på sofaen 

foran fjernsynet med en pose slik end gå en rask tur i 

skoven. Sådan er livsstilen – stadig – for rigtig mange 

danskere og efterhånden overalt i verden. Selv i de fattige 

lande har befolkningen i stigende grad taget den farlige 

levevis til sig. 

Usund kost, rygning, alkohol og mangel på motion 

tegner sig for 40 procent af alle årsager til sygdom og 

tidlig død hos danskerne, og tallet stiger. 

Hjertekarsygdomme, sukkersyge og visse kræftformer 

udløses med sikkerhed af den 

usunde livsstil. Ud over at livsstilssygdommene 

har store konsekvenser 

for den enkelte, får de 

sundhedsudgifterne til at vokse 

endnu mere i de kommende år. 

KRAM-bus på tur 

Fra årsskiftet har kommunerne 

fået ansvar for forebyggelse af 

sygdom og fremme af sundhed 

hos borgerne, og det er ikke tilfældigt, 

at en ny kampagne for 

bedre folkesundhed er lagt ud i 

kommunerne. Kampagnen hedder kram – for Kost, 

Rygning, Alkohol og Motion – og er en af de største 

samlede undersøgelser af sin art. 

Der har været mange tidligere kampagner for at få folk 

til at leve sundere. Hvorfor tror I, at det virker denne gang? 

„Fordi vi involverer borgerne direkte. Vi sender en 

bus rundt i landet, og her kan 18.000 borgere få undersøgt, 

hvor sunde de er med særlig vægt på fysisk aktivitet. 

Det betyder, at vi over for den enkelte kommune kan 

dokumentere, at der og der har de et kæmpe problem 

med livsstil. Kommunerne kan sætte ind, hvor det batter,“ 

siger formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed, 

professor Bente Klarlund Pedersen, der har 

foreslået kampagnen. 

Som i alle kampagner af denne art, kan manglende 

motivation hos den enkelte være den største forhindring 

for succes. 

„Jeg tror, det kan gøre en forskel, at vi ikke bare snakker 

om sygdom og død, men fremhæver, at motion kan 

give højere livskvalitet. Men vi har brug for meget mere 

viden om, hvad det er, der virker,“ siger Bente Klarlund 

Pedersen. 

SUNDHED 

Kommunerne har fået 

ansvar for borgernes 

sundhed og går aktivt 

ind i at forebygge livsstilssygdomme 

Forebyggelse koster 

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, 

Syddansk Universitet, peger på, at forebyggelse og 

sundhedsfremme på kort sigt vil betyde ekstra omkostninger, 

men på længere sigt både kan betale sig samfundsøkonomisk 

og med hensyn 

til effekten. 

„Indtil forebyggelsen begynder 

at virke, vil der dog være 

tale om en dobbelt indsats, fordi 

samfundet stadig skal betale 

for behandling af de syge. Og 

de effektive metoder til forebyggelse 

kan være dyre, hvis de 

på nogle områder kommer i karambolage 

med statens finanspolitik. 

Hvis folk ryger mindre, 

Læs videre på www.cowi.dk får staten mindre ind i afgifter,“ 

siger Kjeld Møller Pedersen. 

Frem til 2016 stiger antallet af personer over 64 år i 

det danske samfund med 200.000. Mange af dem vil 

have kroniske sygdomme som et resultat af bl.a. den 

usunde livsstil. Det betyder flere og mere behandlingskrævende 

patienter og en økonomisk belastning af 

sundhedsvæsenet. 

Presset på sundhedsydelser er også udtryk for, at folk 

er blevet hurtige til at brokke sig over dårlig service. Vi 

stiller flere krav og accepterer ikke autoriteter. Trenden 

vil også afspejle sig i kommunernes arbejde. 

„Sundhed er interessant i forhold til kommunalreformen,“ 

siger seniorkonsulent Lars Skytte Petersen, cowi. 

„I øjeblikket sker der store omvæltninger, da de nye 

kommuner skal være med til at betale for borgernes hospitalsindlæggelse. 

Det betyder, at kommunerne får en 

interesse i at holde borgerne sunde, og derfor fokuserer 

de i stigende grad på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. 

Helt konkret bliver der bygget sundhedscentre, 

og der kommer mere fokus på ældreplejen. Det 

kan være starten på et paradigmeskifte.“ 

@ Seniorkonsulent Lars Skytte Petersen, lspe@cowi.dk 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 21

„Patienter 

og pårørende 

skal opleve 

det som et 

venligt hospital, 

Gentofte Hospital 

er på vej til at blive 

landets mest 

moderne. En ny 

behandlings- 

bygning skal sikre 

skånsomme 

behandlinger, 

bedre patientforløb 

og logistik 

hvor de kan 

føle sig 

trygge“ 

Projektleder i Projektsekretariatet 

på Gentofte Hospital Runa Kildetoft 

Her bliver „patientrejsen“ 

kort og venlig 

Af Gitte Roe Eriksen 

Det kan være en labyrint at finde rundt på et hospital, og 

selve „patientrejsen“ kan sende en vidt omkring fra den 

ene bygning til den anden, fra afsnit til afsnit eller fra 

etage til etage. Det skal en ny behandlingsbygning på 

Gentofte Hospital vende op og ned på. Bygningen vil stå 

færdig i sommeren 2009 og vil til den tid være et logisk 

udgangspunkt for den efterfølgende, gennemgribende 

modernisering af hospitalets øvrige bygninger. 

„Patienter og pårørende skal opleve det som et venligt 

hospital, hvor de kan føle sig trygge, og hvor det er let at 

finde ud af, hvilket område man befinder sig i,“ forklarer 

Runa Kildetoft, projektleder i Projektsekretariatet på 

Gentofte Hospital. 

Nyopererede patienter direkte til sengestuer 

Tilbygningen består af fire sammenhængende behandlingsbygninger, 

der samler alle operationsstuer samt intensiv- 

og opvågningssenge. I dag ligger operationsstuerne 

spredt over hele hospitalsområdet, og det gør patienttransporten 

besværlig. Ved at samle alle operations- 

Behandlingsbygningen strækker sig 

over 12.000 m². Amtsrådet har bevilget 

313 mio. kr. til nybyggeriet, der er 

første etape af en gennemgribende 

renovering af hele hospitalet. 

Modelbillede: C.F. Møller 

stuer kan personalet køre nyopererede patienter direkte 

til sengestuerne, som befinder sig på de samme etager 

som operationsstuerne. Samtidig bliver der skabt forbindelsesgange 

fra tilbygningen til resten af hospitalet. 

„Det giver en helt ny og bedre logistik på sygehuset 

og skaber samtidig mere ro på andre afdelinger, fordi vi 

ikke længere skal igennem andre afsnit for at komme 

frem til sengeafdelingen. Samtidig får vi koncentreret 

vores faglighed på ét sted, så patienten hele tiden befinder 

sig i et professionelt miljø. Det giver både bedre kvalitet 

i behandlingen og øger patientsikkerheden,“ forklarer 

hospitalsdirektør Henning Daugaard. 

Også for ambulante patienter bliver „rejsen“ på sygehuset 

kortere. 

„Her møder patienten et helt team af fagpersonale, så 

vedkommende ikke skal rundt flere steder,“ tilføjer 

Runa Kildetoft. 

Visionen er, at ambulante patienter skal behandles i 

stueetagen, der også skal indeholde bl.a. opholdsrum, 

café og kiosk. 

Fælles indgang 

Ud over indlæggelsen, er der også sat fokus på modta- 


„Det giver en helt ny og bedre logistik 

på sygehuset og skaber samtidig 

mere ro på andre afdelinger, 

fordi vi ikke længere skal igennem 

andre afsnit for at komme frem 

til sengeafdelingen“ 

gelsen af patienter på hospitalet. De behøver ikke lede 

efter en bestemt afdeling, men kan benytte sig af en fælles 

indgang med en centralt placeret reception, som skal 

guide patienterne videre. 

„Det vil især hjælpe nye patienter, som ikke kender 

hospitalet. Samtidig ligger indgangen placeret centralt 

for både busser og biler,“ fortæller Runa Kildetoft. 

Multifunktionelle operationsstuer 

Når behandlingsbygningen står færdig, kan hospitalet 

tilbyde alle slags operationer. Bygningen rummer 23 ens 

udstyrede operationsstuer med moderne teknologisk 

apparatur, som kan klare alle former for operationer. 

Derudover indrettes en særlig højteknologisk stue med 

tilhørende teknikrum og auditorium, hvorfra bl.a. studerende 

og forskere kan følge med i operationerne. 

24 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 

Hospitalsdirektør Henning Daugaard 

„Multifunktionelle operationsstuer giver mulighed for 

at bruge stuerne mere fleksibelt, så man f.eks. ikke kun 

bruger den samme stue til ortopædkirurgiske indgreb, 

men også kan bruge stuen til andre typer operationer,“ 

forklarer Ann-Pia Pugaard, projektleder hos cowi, som 

er bygherrerådgiver på projektet. Region Hovedstaden 

er bygherre. 

Her har man lænet sig op ad norske erfaringer, hvor 

multifunktionelle stuer ikke er et særsyn. 

„Fleksibiliteten betyder, at vi hurtigt kan ændre en 

operationsstue og dermed tilpasse os patientens behov,“ 

tilføjer Henning Daugaard. 

@ Projektleder Ann-Pia Pugaard, apu@cowi.dk 

Den nye behandlingsbygning 

opføres i hospitalets indre gårdhaveanlæg 

(Grønnegårdene). 

Nybygningen er en integreret 

del af en samlet renovering af 

Gentofte Hospital. 

Modelbillede: C.F. Møller 

Foto: Scanpix 


@ Projektchef 

Fokus på børns fritid 

Et stort forskningsprojekt om udsatte børns fritidsliv 

skal munde ud i et idékatalog til bl.a. 

kommuner i deres arbejde med udsatte børn. 

Projektet forventes færdigt i 2009 og er et 

samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet, 

Statens Institut for Folkesundhed og cowi. 

„Et godt fritidsliv kan bidrage til at skabe bedre 

vilkår for børns opvækst,“ siger projektleder 

Mette Christensen, cowi. 

Mette Christensen, 

mec@cowi.dk 

Sygehuse har brug for kulde 

En laserkniv til operation og røntgenbilleder, 

der studeres på fladskærme. Medicoteknik og 

arbejdsmetoder, 

der bruger energi, 

og som kræver 

nedkøling for at 

være i drift. 

„Færre og større 

sygehuse skal 

varetage flere 

opgaver. Det betyder 

mere teknologi 

samlet på ét sted og et øget behov for 

at køle ned,“ spår Henrik Juul Sørensen, projektchef 

i Byggeri og drift og markedsansvarlig 

for sundhedsområdet i cowi. 

Henrik Juul 

Sørensen, hejs@cowi.dk 




Bedre sundhed for 

udsatte grupper 

Ny evalueringsguide udarbejdet 

af cowi skal tilknyttes Sundhedsstyrelsens 

kommende projekter 

under „Lighed i sundhed“. Projek- 

terne skal mindske den sociale 

ulighed i sundhed. 

„Her tænker man evaluering ind 

fra start, og altså før projekterne 

overhovedet er sat i værk. På den 

måde har man et værktøj til at 

finde ud af, hvad der virker,“ siger 

Lars Skytte Petersen, projektleder 

i cowi. 

Lars Skytte 

Petersen, lspe@cowi.dk 

Fravær i staten skal ned 

Det samlede sygefravær koster 

det danske samfund over 30 

mia. kr. årligt. Fraværet svarer til, 

at ca. 143.000 personer hver dag 

året rundt er væk fra arbejdet. 

Det påvirker den enkelte sygemeldte, 

samfundsøkonomien og 

virksomhedens økonomi. I staten 

er sygefraværet i snit 8,2 sygefraværsdage 

pr. år. cowi har 

for Finansministeriet udarbejdet 

input til en handlingsplan, som 

skal forebygge sygefravær. 

Torben Bruun 

Hansen, tbh@cowi.dk 

Foto: Scanpix 

Foto: iStockphoto

Støjskærme og lydisolering har 

reduceret støjniveauet markant i 

boligerne langs jernbanen i løbet 

af de sidste 20 år 

Boliger klædt på mod støj 

Af Gitte Roe Eriksen 

Ifølge who er støj sundhedsskadeligt 

og kan medføre hovedpine, 

stress, kommunikationsbesvær 

og søvnforstyrrelser. 

Bor man tæt på jernbanen, 

er togstøj en del af dagligdagen. 

Men i løbet af de 

sidste 20 år er der sket mærkbare 

forbedringer i støjniveauet, 

hvilket skyldes 

Banedanmarks og 

Miljøstyrelsens Støjprojekt. 

„Trafikstøj, herunder støj 

fra jernbaner, er blevet et af 

Foto: Morten Larsen 

det moderne samfunds væsentligste 

miljøproblemer. 

Den forebyggende indsats i 

planlægningen af togdriften 

kan ikke alene afhjælpe støjgenerne 

for de boliger, der 

udsættes for et højt støjniveau 

langs trafikkens eksisterende 

infrastruktur. Dette har 

nødvendiggjort en aktiv bekæmpelse 

af og beskyttelse 

mod støj,“ forklarer støjkoordinator 

Lisette Mortensen fra 

Banedanmark. 

Støjprojektet er et frivilligt 

projekt, som begyndte i 1986. 

Målet er at støjbeskytte de 

mest belastede boliger, da støj 

påvirker sundheden. 

Projektet omfatter 19-20.000 

boliger langs hovedstrækningerne 

fra København til 

Aalborg, Fredericia til 

Esbjerg og Ringsted til Rødby 

samt Kystbanen og S-banen. 

Det forventes færdigt i 2010, 

hvor der vil være brugt 375 

mio. kr. 

Støjskærme og nye vinduer 

Støjprojektet har koncentreret 

sig om to metoder til støjdæmpning: 

støjskærme og 

lydisolering af boliger. 

Sidstnævnte oftest i form af 

nye vinduer. Der er opstillet 

47 km støjskærme, som støjbeskytter 

over 4.000 boliger. 

Mere end 11.500 boliger har 

fået tilbudt tilskud til lydisolering, 

knap 4.000 har takket 

ja. Kravene for at modtage tilskud 

er, at støjniveauet ved 

boligerne er større end 65 dB, 

og at det indendørs støjniveau 

bliver reduceret med mindst 5 

dB. 

„Ved 5 dB kan det menneskelige 

øre opfatte en væsentlig 

ændring over tid. Nogle oplever, 

at de næsten ikke kan høre 

togene mere,“ fortæller Lisette 

Mortensen. 

„Støjskærme, der typisk reducerer 

støjen 5 til 10 dB, har 

også en effekt på friarealer mellem 

jernbanen og boligerne. 

Det har stor betydning, når 

folk gerne vil være i deres haver. 

En reduktion på mindst 5 dB 

sikrer, at naboerne oplever et 

væsentligt reduceret støjniveau,“ 

tilføjer Jens Erik B. 

Jensen, projektleder hos cowi, 

der har været med fra starten 

som rådgivende ingeniør. Han 

er endvidere repræsentant i 

styregruppen, hvor også Miljøstyrelsen 

og Trafikstyrelsen er 

repræsenteret. 

Overvejer næste skridt 

Projektet koncentrerer sig om 

boliger med et støjniveau over 

65 dB. Det er 5 dB over den vejledende 

grænseværdi for 

togstøj for nybyggede boliger 

langs eksisterende jernbaner. 

„Men den reelle værdi reduceres 

ned mod de 60 dB i takt 

med anvendelse af betydeligt 

mere støjsvagt togmateriel,“ 

siger Jens Erik B. Jensen. 

„Trafikstøj 

er blevet et af 

det moderne samfunds 

væsentligste miljøproblemer“ 

Støjkoordinator Lisette Mortensen fra Banedanmark 

Banedanmark skal nu overveje 

næste skridt, når projektet slutter 

i 2010. 

„Vi skal have evalueret projektet, 

men også overveje, om 

vi skal fortsætte på andre 

strækninger, og om nye ejere af 

boliger skal have det samme 

tilbud som de ejere, der ikke 

tog imod tilbuddet,“ 

siger Lisette Mortensen. 


Jens Erik B. 

Jensen, jej@cowi.dk


Vi vil spilde endnu 

mere tid i trafi kken 

Kun ved at sætte ind med 

hele viften af muligheder kan 

man holde trængslen nede 


Du synes måske allerede, at det tager 

lang tid at komme på arbejde 

om morgenen, hvor bilen tøffer af 

sted med 20 km i timen. Men det er 

ingenting i forhold til, hvordan trafi 

ksituationen ser ud om 25 år. 

Trafi kkøerne vil nemlig kun blive 

ved med at vokse. 

I 2001 medførte trafi kkøerne i 

hovedstadsområdet et direkte tidstab 

på 5,8 mia. kr. Det tal vil stige. 

Tidsforbruget stiger nemlig mere 

end proportionalt med trafi kmængden. 

Blot en beskeden vækst i 

biltrafi kken kan på mange veje få 

trafi kken til at bryde sammen. 

"Trængselsproblemerne betyder, 

at borgerne spilder en masse tid i 

trafi kken, hvilket medfører et velfærdstab. 

For erhvervslivet betyder 

det øgede lønudgifter og transportudgifter," 

konstaterer Otto Anker 

Nielsen, der er professor i trafi kmodeller 

ved Center for Trafi k og 

Transport på Danmarks Tekniske 

Universitet (dtu). 

Otto Anker Nielsen står bl.a. bag 

rapporten „Fremtidsscenarier for 

transport i Danmark“. Her forudser 

han, at virksomheder kan få vanskeligt 

ved at tiltrække arbejdskraft, 

hvis potentielle medarbejdere skal 

bruge for lang tid på transport. Det 

begynder man at se i hovedstadsområdet, 

hvor lavtlønnede medarbejdere 

er nødt til at bo meget langt 

væk for at få råd til bolig. 

Vi fl ytter os mere 

Trængslen er kommet bag på mange, 

fordi den er kommet pludseligt 

og vokser eksplosivt. I dag er den 

værst i hovedstadsområdet. Men 

der er også stigende trafi kale problemer 

i Århus, Aalborg og Odense 

og mange steder på motorvejene. 

„Vi befi nder os i et mobilitetssamfund, 

hvor de unge har en anden 

holdning til at bevæge sig end 

de ældre generationer – ikke blot i 

forbindelse med deres arbejde. Den 

moderne dansker har mange fritidsaktiviteter, 

rejser på weekendferier 

og besøger bekendte – selv hvis 

de bor langt væk. Derfor vil trafi kken 

blive ved med at stige,“ siger 

projektchef i cowi Erling Hvid, der 

bl.a. stod i spidsen for forskningsprojektet 

„Projekt Trængsel“, hvor 

man for første gang opgjorde 

trængsel systematisk. 

Roadpricing 

For at løse trængselsproblemerne 

skal der en lang række virkemidler 

til, mener de to trafi kforskere. I dag 

er der adskillige anlægsprojekter i 

støbeskeen som Cityringen, Ring 3 

og fl ere udbygninger af motorveje. 

Et andet vigtigt middel er roadpricing, 

hvor man betaler for at færdes 

på tidspunkter og steder med 

trængsel. Der er gode erfaringer fra 

både London og Stockholm. Nu bliver 

roadpricing også diskuteret på 

Københavns Rådhus. 

Men der skal mere til. Inden for 

den kollektive trafi k kan man bl.a. 

fokusere på separate busbaner, gratis 

kollektiv trafi k, metro, letbane 

og moderne sporvogne. Arbejdspladser 

kan opfordre medarbejder- 

ne til at køre sammen på arbejde, 

forholdene på cykelstierne kan blive 

bedre, og man kan i højere grad 

udvikle byer tæt på stationer frem 

for på åbent land. Endelig kan man 

ved hjælp af intelligente transportsystemer 

(its) bl.a. få fl ere biler gennem 

trafi ksignalerne, lede trafi kanter 

uden om lange køer og informere 

om, hvor der er ledige P-pladser. 

Analyse af infrastrukturen 

For at analysere hvordan Danmarks 

infrastruktur skal se ud i 

2030, er regeringens Infrastruktur- 

@ Projektchef 

Erling Hvid, 

elh@cowi.dk 


kommission i gang med at drøfte 

centrale strategiske udfordringer, 

visioner og løsninger. Resultaterne 

kommer i efteråret 2007. Men formanden 

for Infrastrukturkommissionen, 

direktør Birgit Aagaard- 

Svendsen, oplyser, at mobilitet, 

trængsel og fremkommelighed bliver 

de helt centrale temaer for arbejdet. 

„Det er en afgørende faktor på 

lang sigt at fastholde en god fremkommelighed 

og mobilitet i hele 

infrastruktursystemet. Vi har fået 

til opgave at se frem mod 2030 – og 

gerne endnu længere. Her er det 

meget vigtigt, at vi får fokus på de 

langsigtede strategiske løsninger.“

G PS sladrer om trængsel 

I et pilotprojekt leverer 

transportfirmaet 3x34 

gps-data fra 440 biler 

til brug for præcise 

trafikanalyser 

Ud fra det GPS-tilkoblede computersystem 

i alle 3 x34 vogne kan COWI 

levere opdateret og detaljeret information 

om f.eks. trængselssituationen 

på alle indfaldsveje til København. 



Vognmand Jan Birkely taster 

dagens første tur ind i sin gps-tilkoblede 

computer, der er monteret 

på instrumentbrættet. Straks 

popper informationer om vognnummer, 

biltype, chaufførens 

navn og bestemmelsessted op på 

en computerskærm i kundeservicecentret 

hos 3x34. 

På et digitalt Krakkort bliver 

en grøn prik samtidig gul. Vogn 

625 har hermed skiftet status fra 

ledig til optaget. 

Som det største vognmandsfirma 

i Danmark har 3x34 nu i 

to år kørt med et gps-tilkoblet 

computersystem, der angiver alt 

fra lokalisering og bemanding 

for hver enkelt bil til hvilke flytte- 

og læsseredskaber, der findes 

i vognen. 

Systemet, der er leveret af det 

svenske firma Halda, er resultatet 

af et samarbejde mellem 

3x34 og cowi. 

Samarbejdet begyndte i 2001, 

fordi 3x34 ønskede „at rykke sig 

fra et manuelt system med papir 

og blyant ind i den teknologiske 

tidsalder,“ som direktør Lotte 

Jensen formulerer det. 

Nu da systemet har vist sin 

bæredygtighed, og flåden af biler 

inden for et år er blevet udvidet 

til i alt 440, har de to parter 

indledt et nyt samarbejde. 

3x34 leverer nemlig data om de 

mange bilers position i hovedstadsområdet 

til cowi, som herefter 

bearbejder dem til konkret 

information om hastigheder på 

udvalgte veje og sender oplysningerne 

videre til Københavns 

Radios trafikservice. 

Opdateret information 

Trafikplanlægger i cowi Jens 

Thordrup siger om samarbejdet, 

der har status som et pilotprojekt 

og endnu er i sin vorden: 

„Flåden på 440 biler er stor 

nok til, at vi kan få et dækkende 

billede af vejnettet i hovedstadsområdet. 

Det smarte er, at vi ved 

hjælp af dataindsamlingen kan 

kortlægge trængslen på alle vejstrækninger 

inden for vilkårlige 

tidsintervaller – en måned, et 

kvartal, et år. Vi kan både gå tilbage 

i tiden og få en løbende opdatering. 

Dermed kan vi hele tiden 

få et ajourført billede af, 

hvordan trængselssituationen 

er. Desuden har vi nu også mulighed 

for at lave bedre og mere 

detaljerede trafikanalyser.“ 

Trafikanalyserne, der typisk 

leveres til vejmyndigheder, er 

indtil nu blevet frembragt ved 

hjælp af bl.a. trafiktællere, der 

fysisk er ude at registrere trafikken. 

Med de gps-leverede data 


kan man spare på dette tidskrævende 

og fordyrende led. For ud 

over at være billige er gps-dataene 

både detaljerede og pålidelige, 

idet informationer om hver 

bils position og hastighed med 

hyppig frekvens bliver sendt 

over mobilnettet. 

Landsdækkende kortlægning 

Visionen for cowi er på sigt at 

kunne levere digitale informationer 

om hele vejnettet i Danmark. 

Sådanne informationer 

vil kunne klæde politikere og 

vejmyndigheder bedre på til at 

tage kvalificerede beslutninger 

om trafik – og dermed også 

dæmme op for den daglige 

trængsel på landets mest trafikerede 

veje. 

32 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 

Om baggrunden for at deltage i 

pilotprojektet – og gratis levere 

data – siger direktør i 3x34 Lotte 

Jensen: 

„Ud over at det er en del af vores 

strategi at udnytte og være 

ajour med teknologien, syntes 

vi, at projektet lød spændende, 

og ville gerne fortsætte vores 

gode samarbejde med cowi. Jeg 

forventer endvidere, at de informationer, 

vi leverer, vil komme 

vores egne vognmænd til gavn i 

deres hverdag.“ 

Vognmand Jan Birkely har netop 

afsluttet sin første tur og 

trykker på hus-ikonet på sin 

computerskærm. 

På centralen er vogn 625 nu 

atter grøn på det digitale 

Krakkort. Klar til næste tur. 


Bo Slott 

Pedersen, bsl@cowi.dk 

På centralen hos 

3x34 er der med det 

GPS-tilkoblede computersystem 

til enhver 

tid overblik over, 

hvor de enkelte biler 

befinder sig, hvem 

der kører, og hvor de 

skal hen. 

Direktør i 3x34 Lotte 

Jensen håber, at pilotprojektet 

i form af endnu 

bedre trafikinformation 

vil gavne de ca. 

270 vognmænd i deres 

dagligdag. 

GPS-computeren fylder 

ikke meget mere 

end en lommecomputer 

og har mange af de 

samme funktioner. Ud 

over at vognmændene 

f.eks. kan følge med i 

alle ture, kan de også 

sende e-mails til hinanden. 

Fotos: Morten Larsen 

Peter Christensen fremhæver Fingerplanen 

som et godt eksempel på en koordineret 

planlægning af trafik og by. Selv bor han i 

Lyngby, som ligger på en af disse „fingre“. 


„Der er gået 

i trafikplanlægning“ 

Trafikårer bør planlægges 

ud fra, hvor folk bor 

og arbejder, siger trafikekspert 


klondike 

„Der findes ingen snuptagsløsninger med hensyn til 

trængsel. Vi skal bruge flere instrumenter – fra vejudbygning 

og its (trafikledelse) til udvidet flekstid og road- 

pricing. Men der er én ting, beslutningstagerne har 

glemt at bruge de sidste årtier – en ting, som virkelig 

rykker. Nemlig at planlægge overordnede trafikårer samtidig 

med arealer og bebyggelse.“ 

Ordene kommer fra afdelingschef i cowi Peter 

Christensen, som i mange år har beskæftiget sig med 

trafikplanlægning i Danmark og udlandet. 

Han fortsætter: 

„Eftersom vi lidt har glemt denne gamle 

dyd, er der gået for meget klondike 

i trafikplanlægningen – bl.a. 

bygges der ofte for spredt 

i Danmark.“ 

Som et eksempel på god planlægning nævner Peter 

Christensen den såkaldte Fingerplan i hovedstadsområdet. 

Fingerplanen består af kiler, som folk bor langs med, 

og hvor trafikken bevæger sig i korridorer. „Med gode forhold 

for både bilister og den kollektive trafik,“ understreger 

han, og sigter hermed til S-togsnettet og motorvejene. 

Ifølge Peter Christensen er vejudbygning „den eneste 

kur, når patienten først er blevet syg“. Men det handler 

om at forhindre ‘sygdommen’ i at opstå – forebygge 

trængslen – især ved at koordinere trafik- og byplanlægning, 

gøre det dyrere at bruge bilen og sikre et godt kollektivt 

trafiknet. 

@ Afdelingschef 

Peter Christensen, pch@cowi.dk

Klassisk metode får vejene 

til at holde længere 

Ved at stabilisere vejene med 

brændt kalk sparer man mere 

end 1 mio. kr. pr. kilometer 

motorvej og opnår samtidig 

store miljøgevinster 


Trafikken på de danske veje er vokset eksplosivt de senere 

år. Det stiller større krav til vejenes belægning, der 

ikke længere har den samme levetid som tidligere. Nu 

viser ny forskning, at en klassisk form for stabilisering 

giver mere holdbare veje. I stedet for at udskifte store 

mængder slap jord kan man stabilisere den bløde ler 

med brændt kalk. Dermed sparer man mere end en million 

kroner pr. kilometer motorvej, man sparer store 

mængder råstoffer, og man formindsker miljøbelastningen 

ved ikke at transportere materialer væk. 

Foreløbig har cowi sammen med Vejdirektoratet udført 

et pilotforsøg med kalkstabilisering på den nye motorvej 

på Fyn mellem Odense og Ringe. Og Vejdirektoratet 

har gennemført et andet forsøg på den kommende 

motorvej mellem Ønslev og Sakskøbing. Pilotprojek- 

terne er fulgt op med et fuldskalaprojekt på Lolland, en 

motorvejsstrækning ved Give samt på en afkørselsrampe 

fra Hillerød-motorvejen til Ring 3. 

Stort fokus på at udnytte materialer bedre 

„Inden for vejbygning er der i øjeblikket stort fokus på at 

udnytte de materialer bedre, der i forvejen findes naturligt 

i nærheden af vejbyggeriet. Det skyldes, at forekomsten 

af sand og grus er knap i visse dele af landet, hvilket 

gør det dyrere at gennemføre vejprojekter,“ siger specialkonsulent 

i Vejdirektoratet Tonny Kobberø Andersen. 

Metoden bliver i dag anvendt i bl.a. Frankrig, hvor 

skinnerne til højhastighedstoget tgv, der forbinder 

Motorvejsopbygningen er 

80 cm høj, efter at den 

er stabiliseret med kalk. 

Stabiliseret lerjord 

Paris med visse nabolande, er funderet på 

stabiliserede materialer. Også i Østeuropa 

blev metoden populær lige efter murens fald, 

hvor man havde brug for at bygge mange veje på 

kort tid. Men det er først nu, metoden finder udbredelse 

herhjemme. 

Tænk innovativt 

„Grunden til, at vi først nu er begyndt at tænke innovativt, 

er, at der ikke tidligere har været efterspurgt nye 

teknikker, og at sand hidtil har været et billigt råstof,“ 

fortæller projektchef i cowi Arne Blaabjerg Jensen. 

Metoden betyder, at man i stedet for at fjerne 1,10 meter 

jord blot graver 70-80 cm ned i jorden. Herfra stabiliserer 

man underlaget ned i ca. 40 cm dybde. Når den 

slappe jord bliver blandet med brændt kalk, sker der en 

kemisk reaktion, der betyder, at den bløde ler får egenskaber 

som sand. I stedet for kalk som bindemiddel kan 

man bl.a. benytte cement. Også flyveaske eller vulkansk 

aske, såkaldt puzzolan, kan anvendes sammen med 

kalk eller cement, alt efter hvilken slags jord man ønsker 

at forbedre, og hvilken styrke man sigter efter at opnå. 

„Vi skal designe jorden til det, vi ønsker at anvende 

den til. Dermed vil der være store perspektiver. I udviklingslandene 

har cowi f.eks. allerede i flere år anvendt 

puzzolan i afrikanske vejprojekter,“ siger Arne Blaabjerg 

Jensen. 

Lerjord 

En speciel maskine 

mikser kalken med 

leret i den ønskede 

dybde – maksimalt 

50 cm. 

Han understreger, at metoden er mest velegnet til motorveje, 

hvor man ikke har brug for at grave kabler og 

kloakledninger ned under vejbanen, som det sker i byerne. 

På sigt spår Arne Blaabjerg Jensen dog, at man bør 

tænke alternativt og flytte ledninger ud under fortove 

eller ved siden af vejen, så man også i byerne kan bygge 

bedre og billigere veje. 

@ Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, anj@cowi.dk 

34 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 35 

40 cm 

Den brændte kalk 

bliver lagt oven på 

den lerjord, man 

ønsker at stabilisere. 

Asfalt 

Stabilt grus 

Sand 

Illustration: Mediafarm 

Motorvejsopbygningen er 

110 cm høj, når den ikke 

er stabiliseret med kalk. 

Sådan stabiliserer man vejen 

Stabiliseringen foregår et godt stykke under jorden. Først graver 

man 70-80 cm under niveau for den færdige vej. Herfra stabiliserer 

man underbunden med en til tre pct. brændt kalk, som 

mikses med leret i ca. 40 cm dybde.

www.cowi.dk 

Læs mere om 

de fire megatrends 

på hjemmesiden.

COWIfeature nr. 17 2007 DK.pdf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?